Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Li et al. finder i en metaanalyse af næsekirurgis virkning på OSA ikke signifikant bedre AHI

efter kirurgi, men signifikant bedre effekt på ESS og dagtræthed. Det bemærkes endvidere,

at patienter medmindre tungestørrelse og mindre tonsiller havde bedre resultater efter

næsekirurgi. [70]

Et review af RFA's effekt på OSA sammenligner og pooler data fra RFA-operationer på forskellige

anatomiske lokaliteter (tungebasis og bløde gane), hvilket ikke giver mening. Man

konkluderer, at der er lavere RDI (repiratory distress index) postoperativt end hos de ikkeopererede.

Man kan dog ikke tillade sig at konkludere, at effekten skyldes RFA i højere grad

end den kirurgiske intervention som sådan. [68]

Caples gennemgår forskellige typer øvre luftvejskirurgi hos OSA-patienter. I en enkelt artikel,

hvor RFA er sammenlignet med sham-kirurgi er der ingen signifikant effekt af RFA. Til

gengæld er der signifikant effekt af MMA og dertil konkluderes, at med hensyn til blød øvre

luftvejskirurgi (ikke MMA) er der størst effekt hos patienter med lavere Mallampati-score.

[67]

Et Cochrane-review inkluderer udelukkende RCT'er, og det konkluderes her, at evidensgrundlaget

ikke kan danne basis for den udbredte brug af kirurgi i behandlingen af uselekterede

patienter med obstruktiv søvnapnø, og at man i betragtningen af den veldokumenterede

effekt af CPAP på OSA, ikke kan anbefale kirurgi som primær behandling [73]. Dertil

konkluderes det, at der er subgrupper af OSA-patienter, der kan have gavn af kirurgi, men

at der kræves yderligere forskning med henblik på at lokalisere den specifikke årsag til patienternes

luftvejsobstruktion, således at man i højere grad kan selektere patienterne til

den rette type kirurgi. 'Udbredt kirurgi' for OSA forekommer i visse lande. Tal for Danmark

findes ikke, men resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget i forbindelse

med indeværende MTV, kan ikke betegnes som 'udbredt kirurgi' (jf. kapitel 6). Præoperativ

tilgang, kirurgiske teknikker, patientudvælgelse og studiedesign er typisk ikke

standardiseret i de inkluderede studier.

Bivirkninger ved kirurgi

MMA: Fraset umiddelbart postoperative komplikationer som blødning, infektion og smerter,

ses paræstesier i ansigtet, primært i læber og/eller kind. Cirka 14 % har det fortsat efter

et år [69;72]. Dertil er der dårlig afstemning af bid (malokklusion) i op til 44 % af tilfældene

[70] samt kosmetiske bivirkninger i og med at patientens fysiognomi ændres. Sidstnævnte

accepteres dog af de fleste [72].

UPPP: Ved klassisk UPPP, som beskrevet ovenfor, er den væsentligste bivirkning risikoen

for postoperativ blødning, hvilket er en velkendt risiko ved tonsillektomi, som er et delindgreb

ved UPPP. Dertil er risikoen for at få fødevarer i næsesvælget (rhinopharynx) samt recidiv

af snorken/OSA de væsentligste bivirkninger til indgrebet.

LAUP: giver ofte en arvævsdannelse og såfremt tonsillerne ikke er fjernet (fjernes ikke ved

LAUP), kan disse medføre indsnævring og afstedkomme OSA hos patienter, der ikke havde

det præoperativt.

Side 55

More magazines by this user
Similar magazines