Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Overordnet set vil variation inden for bl.a. diagnostiske kriterier, givne interventioner og i

målemetoder reducere overføringsværdien til danske forhold [2;4;88]. Der kan dog konstateres

en vis konsistens i studiernes konklusioner og anbefalinger, som giver anledning til at

antage en vis sammenlignelighed mellem studierne og en acceptabel overføringsværdi til

danske forhold.

Typisk anvendes som primære effektmål det objektive AHI-indeks og den subjektive ESSskala.

Den designmæssige tilgang problematiseres imidlertid af begrænset korrelation

mellem disse effektmål [9;96], og udfordrer ofte i hvilken retning et studies konklusioner

peger. Quality of life (QOL) og måleskalaer, der vurderer dagtræthed, er oftere at finde

blandt effektmål og vurderes at få større betydning, da de i højere grad formår at inkorporere

patientens hele situation, herunder betydningen af oftest at være underlagt livslang

behandling – tandskinner og CPAP.

4.9 Kapitelsammenfatning

Formålet med ovenstående kapitel er at undersøge evidensgrundlaget for diagnostisk og

behandlingsmæssig tilgang til patienter med obstruktiv søvnapnø og obesity hypoventilation

syndrome. Til dette formål er der gennemført en systematisk litteraturgennemgang,

som har resulteret i inklusion af 56 studier. Dertil inkluderer kapitlet en gennemgang af udvalgte

guidelines, som er fremkommet i forbindelse med den systematiske søgning. Rapportens

litteratursøgning er gennemført inden for et bredt udsnit af elektroniske databaser.

Der er gennemført mange delsøgninger, da rapporten dækker både diagnostik, behandling

og opfølgning ved OSA. Der er primært søgt på metaanalyser, systematiske reviews,

RCT og guidelines, samt for enkelte søgninger kohortestudier. Der er ikke i rapporten

inddraget ikke-kontrollerede studier.

Der foreligger i varierende omfang nationale og internationale retningslinjer for behandling

af patienter med OSA. Der er ikke fundet fælles tværfaglige retningslinjer, dog foreligger

nogle regionale beskrivelser i forbindelse med udredning og behandling. I rapporten

præsenteres syv udvalgte udenlandske guidelines, primært amerikanske og canadiske. De

syv guidelines finder nogenlunde ensartede anbefalinger, hvad angår diagnostik og behandling

af patienter med OSA. PSG vurderes fortsat i de udenlandske guidelines at være

guldstandarden inden for diagnostik i sekundærsektor, men PM anbefales i højere grad

end tidligere som et gyldigt alternativ hos patienter, såfremt prætest-sandsynligheden for

OSA er høj, der ikke optræder væsentlig komorbiditet samt der er adgang til faglig ekspertise

og PSG ved behov. CPAP er førstevalg i behandling af OSA med andre behandlingsmodaliteter

(tandskinner, kirurgi) som alternativ, såfremt CPAP ikke er en farbar løsning. Der

anbefales opfølgende kontakt til patienten i forhold til compliance.

Litteraturgennemgangen viser, at praktiserende læge muligvis kan forbedre præ-diagnostikken

ved at anvende spørgeskemaer som Berlin Questionnaire, Sleep Disorders Questionnaire

eller Wisconsin Sleep Questionnaire (begrænset evidens). Der er fortsat stort behov

for at forbedre og udvikle prædiagnostiske metoder til vurdering af risiko for OSA i

primærsektor.

For så vidt angår kardiorespiratorisk monitorering (CRM) (≈PM/HRP), leverer denne tilgang

tilfredsstillende diagnostik ved sammenligning med PSG (moderat evidens), dog ty-

Side 63

More magazines by this user
Similar magazines