Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

ce- og helbredsmæssige konsekvenser af diagnosticerings- og behandlingsforløb af OSA i

Danmark er dog mangelfuld. Litteratursøgningen vedrørende studier med sundhedsøkonomiske

konsekvenser af OSA indeholdt kun ét studie baseret på danske data (Jennum &

Kjellberg, 2011 [109], der kan supplere erfaringerne fra den danske MTV fra 2006 [6;7].

Konklusionen fra den danske MTV fra 2006 var, at ambulant CRM er omkostningseffektiv i

forhold til PSG under indlæggelse for ukompliceret OSA, vurderet ud fra et femårs

tidsperspektiv. Den beregnede ICER for PSG i forhold til CRM var ud fra et samfunds- og

sundhedssektorperspektiv på 605.890 kr./QALY. Omkostninger til CPAP-behandling var

medregnet i evalueringen for helhedens skyld, men ikke vurderet i forhold til andre behandlingsalternativer.

Den sundhedsøkonomiske evaluering i MTV'en havde udelukkende

som fokus at vurdere omkostningseffektiviteten af PSG (under indlæggelse) kontra ambulant

udredning fordelt på CRM og oximetri.

I forhold til de generelle omkostninger forbundet med søvnapnø konkluderer Jennum &

Kjellberg i et registerstudie [109], at søvnapnø (SA) og OHS har store socioøkonomiske

konsekvenser for den enkelte patient og for samfundet. De finder en årlig total sundhedsrelateret

meromkostning for patienter med SA på € 3.860 (28.774 kr.) opgjort i 2006-priser.

Meromkostningen er regnet i forhold til en tilfældigt matchet kontrolgruppe ud fra køn, alder

og socioøkonomisk status (sidstnævnte udført ved match ud fra bopælsområde). For

patienter med OHS finder de en årlig total meromkostning på € 11.320 (84.383 kr.) i forhold

til kontrolgruppen. Omkostningerne dækker over direkte sundhedsomkostninger og indirekte

omkostninger i form af tabt arbejdsmarkedsindkomst. En anden konklusion fra studiet

er, at søvnapnøpatienter registreret med CPAP-behandling (over minimum to år) oplever

en stigning i nogle omkostningsgrupper efter diagnosetidspunktet i forhold til to år

forud for diagnose. Stigningen er dog mindre end omkostningsstigningen blandt søvnapnøpatienter,

der ikke er registeret med CPAP-behandling. Opfølgningsperioden efter diagnose

er to år, så eventuelle langtidseffekter er ikke inkluderet. Der er ingen beregninger af

ICER.

Manglen på sundhedsøkonomiske evalueringer med danske forhold for OSA medfører at

en sundhedsøkonomisk evaluering på området med danske data ville være relevant at udarbejde.

Som det fremgår af litteraturgennemgangen i foregående afsnit kompliceres muligheden

herfor imidlertid af flere forhold; generelt er området omkring OSA meget kompliceret. Der

er flere patientgrupper (bl.a. patienter med mild, moderat eller svær OSA, patienter uden

komorbiditet og patienter med komorbiditet i forskelligt omfang), og der kan være forskellige

årsager til, at patienterne har OSA. Sygdommen er tillige forbundet med mange forskellige

følgehændelser (fx slagtilfælde, kardiovaskulære sygdomme, trafikulykker mv.)

som alle kan have mange udfald. Såvel OSA som eventuelle følgevirkninger kan have betydning

for patientens restlevetid og kvaliteten heraf. Dertil kommer, at der er forskellige

alternativer for både diagnostik og behandling, hvor valget af disse afhænger af flere af de

ovennævnte faktorer.

Ovenstående forhold betyder, at en veludført sundhedsøkonomisk evaluering på området

forudsætter anvendelse af en kompleks Markov-model, hvori omkostninger og effekter

Side 98

More magazines by this user
Similar magazines