Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

(samt usikkerheden heraf) ved de mange alternative patientforløb kan inkorporeres og beregnes

over patientens forventede levetid. Dette forudsætter til gengæld gode valide

(danske) data på området samt sammenlignelige patientgrupper på tværs af alternativerne

i betragtning. I nuværende udgangspunkt er det ikke muligt at efterkomme nogen af

disse forudsætninger.

For det første foreligger der ingen danske studier med langsigtede opgørelser af effektforhold

og/eller omkostninger relateret til alle forløb, der vil kunne optræde i modellen. Det

er heller ikke muligt at finde alle relevante informationer ud fra registerdata. Fx omhandler

det tilgængelige NDOSA-dataudtræk, som vi er i besiddelse af i forbindelse med denne

MTV, ikke alle aspekter af diagnostik og behandling af OSA i Danmark, og det er ikke muligt

at følge hele patientforløbet herudfra; jf. bl.a. afsnit 5.3 hvor det er opgjort, at den diagnostiske

procedure ved første kontakt i relation til OSA er ukendt for 41 % af patienterne,

mens behandlingen ved debut er uoplyst for 60 % af patienterne. Samtidig er det via danske

registre enten ikke muligt, eller det ville kræve omfattende analyser, at identificere

(ændringer i) omkostninger og effekter forbundet med specifikke hændelser, der er forårsaget

af OSA (og diagnose samt behandling heraf). Her tænkes bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet,

trafikulykker og forbrug af sygehusydelser.

For det andet understøtter nuværende praksis for håndtering af patienterne ikke, at patientgrupperne

fra de forskellige alternativer kan betragtes som homogene (ekspertudsagn:

projektgruppe). Dette skyldes, at der typisk sker en stor selektion i valget af udredningsmetode

og behandling på baggrund af patientens tilstand og symptomer. Jævnfør også her

afsnit 5.3 hvor det er beregnet, at der blandt de 59 % af patienter med oplyst diagnostisk

procedure er 79 %, som er udredt ved brug af CRM, mens PSG er anvendt i 8 % af tilfældene.

Blandt de 40 % med oplyst behandling ved debut er CPAP anvendt til hovedparten af

patienterne (84 %), mens kirurgi udgør 16 % og tandskinner 0 % (26 personer). Der kan ligeledes

henvises til afsnit 4, hvori det bl.a. konkluderes, at behandling med tandskinner

kun anbefales til patienter med let (til moderat) OSA eller patienter, der ikke accepterer eller

kan tolerere CPAP-behandling. For kirurgi anbefales en afventende strategi indtil anden

behandling – især CPAP – er afprøvet, medmindre patienten tilhører en stærkt selekteret

gruppe med indikation for kirurgisk intervention som primær behandling. Alt i alt betyder

det, at for flere patientgrupper er de tilgængelige metoder ikke ligeværdige alternativer, og

empiriske data fra de forskellige alternativer kan således være problematisk at anvende

uanset tilgængeligheden heraf. Der er dog en gråzone af patienter, for hvem der kan være

tvivl om, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig at anvende.

På baggrund af ovennævnte forudsætninger samt rammerne for udarbejdelsen af indeværende

MTV-rapport er det derfor besluttet ikke at udføre en egentlig sundhedsøkonomisk

evaluering af alternativerne for diagnostik og behandling af patienter med OSA. I stedet er

det valgt at lave en opdateret oversigt over de danske hospitalsomkostninger ved de anvendte

metoder. På baggrund af den kirurgiske behandlings begrænsinger til en stærkt selekteret

patientgruppe samt den begrænsede og inkonsistente evidens for effeken heraf,

jf. afsnit 4.6.3.3, er det valgt ikke at medtage omkostninger for de anvendte kirurgiske metoder.

Side 99

More magazines by this user
Similar magazines