Depression - Psykolog Pernille Sohngaard

Depression
Virker livet ligegyldigt og meningsløst?
Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig
selv uden at kunne se nogen vej videre?
- Måske er du deprimeret.
Heldigvis har vi i dag effektive og veldokumenterede metoder, som vi i fællesskab kan
bruge til at gøre noget ved dit problem, så du kan blive dig selv igen, og få glæden og
livsmodet tilbage.
Det er helt naturligt, at vi bliver kede af det, når livet byder os problemer eller bringer os i
situationer, der er svære at håndtere. Der er som regel tale om kortere perioder efter, at en
konkret begivenhed har ramt os, hvorpå vi atter rejser os og genfinder gnisten og glæden
ved livet.
Men er du deprimeret, går du imidlertid ofte rundt i uge- eller månedsvis og er trist,
nedtrykt og apatisk. Følelsen af at være faldet i et hul, ofte uden rigtigt at vide, hvordan du
er havnet der, og hvorfor du egentlig har det sådan.
Den person du plejede at være, er bare forsvundet langt væk, lyset er slukket, og dit
livsmod og din selvtillid er lig nul.
Du har typisk svært ved at koncentrere dig, og du føler dig ofte drænet for energi. De ting
du plejede at kunne lide, virker med et ligegyldige og meningsløse, så du trækker dig fra
aktiviteter og sociale arrangementer.
Måske bebrejder du sig selv, eller føler dig skyldig over ting du normalt ikke ville lade dig
påvirke af i en sådan grad. Du bliver måske lettere irritabel og revet ud af den end normalt.
Mange oplever, at de pludselig overvældes af en tristhed, de dårligt ved, hvor kommer fra
og bryder pludselig ud i gråd, selvom der ikke rigtig synes at være noget at græde over.
Nogen mister appetitten, mens andre trøstespiser hele tiden, og mange har mest lyst til
bare at blive liggende i sengen. Nogle sover mere end normalt, mens andre lider af
søvnløshed. Det kan være du vågner op om morgenen, og føler dig fastlåst uden at kunne
se nogen vej videre. Du ligger bare og tænker de samme tanker, om hvor håbløst det hele
ser ud, om og om igen.
Nogle mennesker oplever det så pinefuldt, at de får tanker om at tage livet af sig, fordi det
kan virke som den eneste logiske løsning på den uoverskuelige følelse af elendighed, der
har overmandet dem.
Hvis du lider af depression er du desværre langt fra alene, depression er den hyppigste
psykiske lidelse hos unge og voksne. Ca. 15-20% - altså op imod hver femte af os,
oplever på et tidspunkt at blive deprimerede. Og er du kvinde, er sandsynligheden for at
blive ramt af depression omtrent dobbelt så stor, som hvis du er mand.
1

Symptomer
• Nedtrykthed
• Nedsat interesse og lyst til at foretage sig noget
• Træthed
• Lav selvtillid
• Koncentrationsbesvær og huskebesvær
• Søvnproblemer
• Tab af appetit eller trøstespisning
• Selvbebrejdelser og negative tanker om en selv, fremtiden, og de situationer man
indgår i.
• Eksempler på negative tanker kan være: ”Det var måske også bedre, hvis jeg ikke
var her”, ”Jeg er en fiasko”, ”Jeg er sikker på, at det vil mislykkes for mig”.
Årsager
En depression kan opstå uventet, som lidt af en gåde. Vi fatter ikke altid selv, hvorfra den
kommer eller hvorfor vi er blevet ramt af den.
Ofte ser vi dog forskellige psykisk stressende situationer udløse depressionen. Det kan
være alt fra dødsfald og skilsmisse, til at starte på en uddannelse eller miste et job.
I langt de fleste tilfælde er depression imidlertid et resultat af både biologiske og
psykologiske faktorer, i samspil.
Men det er i lige så høj grad vores individuelle adfærd og fortolkning af de stressende
begivenheder, vi oplever på det pågældende tidspunkt, der afgør, hvorvidt vi får en
depression eller ej.
Sårbarhed
Voldsomme hændelser i vores liv er som nævnt faktorer, der kan udløse depression.
Men nogle mennesker er særligt følsomme og latente for at få en depression. Måske fordi
de er arveligt belastede af et ængsteligt temperament, og vi ser ikke sjældent, at der kan
være andre med depression i familien.
2

En afgørende sårbarhedsfaktor er imidlertid den læring om os selv, andre og verden, som
ofte, men ikke nødvendigvis finder sted tidligt i livet, i samspil med vores omgivelser og
betydningsfulde andre, især vores forældre.
Har vores opvækst f.eks. været præget af mangel på kærlighed og omsorg fra vores
forældres side, har vi følt os svigtede, og ikke elsket for dem vi er? Har vi savnet
anerkendelse og bestyrkelse i troen på vores evner? Kan det danne baggrund for en
lærdom, der fortæller os, at vi dybest set er uelskelige og inkompetente.
Sådanne dybere overbevisninger og de mange selvkritiske tanker, der ofte ledsager dem,
kan gøre os sårbare i pressede situationer, og derved øge risikoen for at få en depression.
Kan jeg blive rask?
Heldigvis spiller manglende viden, om præcis hvorfor en depression opstår ikke nogen
afgørende rolle, for hvorvidt vi kan afhjælpe den.
I dag findes der videnskabelig dokumentation for, at behandling med adfærdsmetoder og
kognitiv terapi, er effektiv overfor lettere til moderat depression.
Der er derfor god grund til optimisme og tro på, at vi sammen kan gøre noget ved din
situation og hjælpe dig med at få dit liv tilbage, så det atter er værd at leve.
Medicin kan anvendes i et vist omfang, hvis symptomerne er så svære, at du slet ikke kan
fungere. Den medicin der er mest almindelig er de såkaldte ”lykkepiller”, som er et meget
misvisende navn, da pillerne ikke gør mennesker lykkelige, men blot mindsker deres
symptomer på depression.
Medicin er derfor ikke at betragte som løsningen i sig selv, men kan i svære tilfælde være
den forudsætning, der kan muliggøre den egentlige psykologiske behandling.
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i dine fejlfortolkninger af virkeligheden. De
negative tanker der opstår i forbindelse med en depression, som f.eks.: ”Alt mislykkes for
mig.”
Terapien hjælper dig med at ændre disse triste og selvundertrykkende tanker, til
alternative, konstruktive tanker, der kan opmuntre og hjælpe dig med at og genopbygge dit
gamle jeg, så du kan fungere bedre i din hverdag.
Forklaringen, på at vi får det, bedre og føler os lettede af at ændre på vores fejltolkninger
er, at det ikke er situationer eller begivenheder, der forårsager usikkerhed og tristhed, men
derimod de tanker vi gør os om begivenhederne.
Når vi har en depression, bliver vores negative tanker meget dominerende, samtidig med
at vores evne til at forholde os realistisk og konstruktivt til os selv og vores omgivelser
bliver sat mere eller mindre ud af spil.
3

Og selvom tankerne typisk og kun i bedste fald indeholder et lille gran af sandhed, har de
kæmpe indflydelse på vores humør og handlemuligheder, fordi vi spontant og uden at
teste tankerne af i forhold til virkeligheden tager dem til os som sande.
I terapitimerne vil vi derfor undersøge de triste og selvkritiske tanker, som din depression
er bundet op på, og ”erstatte” dem med mere realistiske og hensigtsmæssige tanker, så
du kan begynde at få øjnene op for mulige løsninger og alternative veje.
Dette kaldes ”kognitiv omstrukturering”, og er en teknik, som de fleste af os kan lære at
bruge. En enkel anvendelig metode, der mildner eller fjerner uønskede følelsesmæssige
reaktioner, og tillader os at bevare overblikket, og se andre handlemuligheder.
Vi vil også bruge tid på at planlægge, hvordan du imellem terapitimerne selv kan blive
bedre til, at balancere den tid du bruger på forskellige aktiviteter i dit liv.
Hvis det eneste, du orker, måske er, at ligge i sengen eller at lave ingenting, er det vigtigt
vi får brudt med din apati, da den kun medvirker til at forværre situationen, og fastholde dig
i din depression.
Det er hensigten at udruste dig med de redskaber, du har brug for, så du selv kan arbejde
videre hjemme og i praksis erfare, at du ikke er magtesløs overfor tingenes tilstand og se,
at der er en vej videre.
Hvad kan jeg selv gøre?
I det følgende har du allerede nu mulighed for at afprøve nogle af de ”værktøjer”, vi
kommer til at arbejde med i terapien.
Du kan selv være med til at afhjælpe depressionen ved at blive bedre til at balancere den
tid du bruger på forskellige aktiviteter i dit liv.
Dit studie, dit job, dit hjem, familie, venner, fritidsinteresser og fornøjelser. Vær
opmærksom på hvordan du balancerer dine personlige, åndelige og kulturelle behov, dine
forpligtelser, din faglige udvikling osv.
1. Køb en notesbog, og noter for hver dag de ting ned, som du planlægger at
medvirke i. (F.eks.: mandag; rydde op, gå på posthus, se tv, besøge en ven.)
Begynd med den letteste aktivitet og gå videre til de svære. Kryds hver eneste
aktivitet af efterhånden som du fuldfører den. Disse noter viser, hvad du egentlig
kan klare, og hvad du nyder at gøre.
2. Normalt har du flere ”gode oplevelser” end du er klar over, ligesom du ofte udretter
mere end du tror. Skriv alle dagens oplevelser ned, og mærk dem du klarer godt
med bogstavet; G, og dem du nyder med bogstavet; N.
Omstrukturering af fejlfortolkninger (negative tanker).
4

1) Træn din opmærksomhed, og øv dig i at indfange de negative tanker, der går
igennem hovedet på dig i følelsesmæssigt stressende og triste situationer.
2) Prøv så at tvinge dig selv til at korrigere disse tanker, og erstat dem med
alternative, mere realistiske og positive tanker.
Eksempler på negative tanker i forbindelse med depression:
• ”Det var måske også bedre, hvis jeg ikke var her”.
• ”Jeg er en total fiasko”.
• ”Jeg kan aldrig få det ud af livet, som jeg ønsker”.
• ”Jeg mister alle mine venner”.
Hos den deprimerede er fejlfortolkninger meget ofte præget af:
1)negative tanker og holdninger til en selv.
2)selvkritik og bebrejdelser.
3)negative fortolkninger af oplevelser.
4)negative tanker om fremtiden.
Meget ofte ser vi, at der i forbindelse med depressive tanker, anvendes overdrivelser og
generaliseringer til at understrege håbløsheden med. Vi formulerer os typisk med
absolutter som f.eks. ”aldrig”, ”ingen” eller ”alle”. Ord der i deres kompromisløse form er
medvirkende til at fastholde det negative billede.
• Vi tænker ca. 60.000 tanker om dagen.
Mange af dem forløber helt automatisk, som impulser og ubevidste indskydelser
side om side med vores mere konkrete tanker.
Disse automatiske tanker er ofte kortvarige og stikordsagtige som f.eks.: Suk!
• Som hovedregel er vi langt mere opmærksomme på de følelser vores negative
tanker er forbundet med, end de tanker der foranlediger dem.
Derfor er første skridt i retning af at ændre dine negative tanker, at du analyserer
dig frem til, hvad du egentlig tænker, når du bemærker en ubehagelig følelse.
Spørg dig selv:
”Hvad går gennem hovedet på mig nu?”
”Hvad siger jeg til mig selv?”
5

Er tanken blot et ”suk!”, må du sætte dig ned og finde ud af, hvad dette ”suk!”
betyder.
• Når du har opdaget en negativ tanke – f.eks. om dig selv eller de konsekvenser, der
kan være ved ikke at være perfekt, er næste trin, at du sætter spørgsmålstegn ved
denne tanke.
Spørg dig selv:
”Er det nu også sandt, at det forholder sig, som jeg tænker eller kan der være en
anden forklaring?”
”Hvilket bevis har jeg for, at det er sandt?”
”Hvad ville jeg sige til en ven, som kom til mig med samme problem?”
• Når du undersøger tankens sandhedsværdi i forhold til virkeligheden, og svarer
objektivt på spørgsmål som ovenfor, vil svarene næsten altid resultere i fødslen af
en mere moderat tanke. Du vil mærke en positiv opmuntrende følelse, der
automatisk vil bedre dit humør, og lette din følelsesmæssige stress.
Et eksempel på omstrukturering af en negativ tanke til en alternativ moderat, positiv
en af slagsen kunne være:
Negativ tanke:
”Jeg er en total fiasko”.
Alternativ tanke:
"Jeg er ikke rigtig mig selv i øjeblikket, og til trods for min depression, får jeg stadig
ryddet op hver dag”.
• Det er vigtigt at være opmærksom på, at følelserne ændrer sig langsommere end
tankerne, så selv ved omstrukturering af tankerne vil de ubehagelige følelser være
tilstede i starten, men efterhånden vil de fortage sig.
Familie og venner kan desuden gøre en forskel, ved at tale med den depressive og hjælpe
vedkommende med at søge hjælp.
Den depressive kan ofte ikke selv finde ud af at søge om den hjælp han eller hun har
behov for, da det er en del af sygdommen at tro, at man ikke kan få det bedre.
Familien kan desuden støtte den deprimerede i at foretage sig noget, han eller hun godt
kan klare, uden at det føles som nye byrder på skuldrene.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at du aldrig må bede
vedkommende om at tage sig sammen, for den deprimerede laver ikke andet hele tiden,
end at forsøge at tage sig sammen.
6

(Kilde; Paul Gilbert; At overvinde depression & J.S. Beck; Kognitiv Terapi)
7