Kend din region - Region Midtjylland
Kend din region - Region Midtjylland
Kend din region - Region Midtjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Pramfart på Gudenåen og Nørreå<br />
Den sidste eksisterende<br />
pram<br />
fra pramdragertiden<br />
på Gudenåen.<br />
Den<br />
fladbundede<br />
båd kaldes også<br />
en kåg, og denne<br />
her er endt<br />
på land ved<br />
Tangeværket.<br />
Gevinsten ved at transportere<br />
især tungt gods på vand i stedet<br />
for på land er indlysende,<br />
og åløb og kanaler har da også<br />
været anvendt til formålet,<br />
langt ind i landet. På Gudenåen<br />
har pramfarten rødder i hvert<br />
fald tilbage i middelalderen,<br />
men kan være endnu ældre.<br />
Man har ad kemisk vej fastslået,<br />
at kalkstenen anvendt ved<br />
byggeriet af Øm kloster ved Ry<br />
er brudt på spidsen af Djursland,<br />
hvorefter den sandsynligvis<br />
er transporteret ad søvejen<br />
til Randers Fjord, og videre op<br />
ad Gudenåen. Ud over Gudenåen,<br />
var der organiseret pramfart<br />
på Nørreå, der forbinder<br />
Viborgs opland med Gudenå-<br />
Foto: Tonny Foghmar<br />
en. Pramfarten på åerne gik i<br />
korte træk ud på, at heste eller<br />
stude fra stier på land trak<br />
de tungt lastede pramme op ad<br />
åen. Medstrøms kunne prammen<br />
selv.<br />
Ved indgangen til det 19. århundrede<br />
var transport på Gudenåen<br />
besværliggjort i en sådan<br />
grad, at det kun var muligt<br />
for pramdriverne at virke mellem<br />
Randers og Bjerringbro.<br />
Der kom dog hurtigt herefter<br />
interesser i også at gøre strækningen<br />
fra Silkeborg til Bjerringbro<br />
sejlbar. Ejeren af Silkeborg<br />
hovedgård – det var før,<br />
Silkeborg købstad blev grundlagt<br />
– havde en skov, som han<br />
med de eksisterende transportmuligheder<br />
ikke kunne udnytte,<br />
og han fik tilladelse til at oprense<br />
åløbet. Med etableringen af<br />
Silkeborg købstad og den store<br />
papirfabrik blev pramfarten<br />
endnu mere interessant – ligesom<br />
fabrikkerne ved Bruunshåb<br />
var den store katalysator<br />
for pramfarten på Nørreå. Her<br />
fik man endda etableret et rederi<br />
med navn efter åen.<br />
Da dampmaskiner holdt deres<br />
indtog i Danmark, blev de<br />
også afprøvet på Gudenåen.<br />
H. C. Andersen, hvis begejstring<br />
for jernbaner er velkendt, skriver<br />
i 1853 til B.S. Ingemann, at<br />
fra Randers »kom forleden til<br />
Silkeborg det første dampskib,<br />
ganske lille og fladbundet, men<br />
dog med dampens flugt. Det<br />
var som en kulturraket gennem<br />
det gamle landskab«. Trods digterens<br />
begejstring var dampskibe<br />
på Gudenåen ikke nogen<br />
succes, og kort tid efter, at Andersens<br />
begejstring var flydt<br />
af pennen, måtte man indstille<br />
driften. Åen var for snoet til<br />
dampdrift, og pramdragerne<br />
fortsatte deres arbejde. Pramdriften<br />
steg støt igennem århundredet<br />
for at toppe med<br />
ca. 200 større både med daglig<br />
sejlads på Gudenåen omkring<br />
1880. Da var kimen til pramfartens<br />
undergang dog allerede<br />
lagt. Jernbanen bredte sig med<br />
ilfart, og ved etableringen af<br />
vandkraftværket ved Tange Sø<br />
i 1920 blev en planlagt sluse til<br />
prammene skrottet, da pramfolkene<br />
ikke kunne stille med<br />
deres bidrag til opførelsen. Det<br />
til trods var der pramfart på<br />
Gudenåen helt til efter besættelsen,<br />
hvor den sidste pramdrager<br />
lagde båden op og gik<br />
på pension.<br />
I dag er der langs med Gudenåen<br />
etableret en pramdragersti,<br />
hvor man i samme tempo<br />
som de hårdtarbejdende<br />
trækheste kan følge den snoede<br />
å fra Randers til Silkeborg.<br />
4
Change language