AnAlyse Af elevoptAget for de gymnAsiAle uddAnnelser i nordjyllAnd

rn.dk

AnAlyse Af elevoptAget for de gymnAsiAle uddAnnelser i nordjyllAnd

REGIONAL UDVIKLING

Analyse af elevoptaget for

de gymnasiale uddannelser

i Nordjylland


Indhold

Indledning

Indledning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kampen om de unge.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Analysemodellerne – bud på fremtiden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Det almene gymnasium (stx) – de manges valg .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Højere forberedelseseksamen – den stabile spiller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Erhvervsgymnasiet (hhx) – svigter de unge?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Det tekniske gymnasium (htx) – udfordret på optaget.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Regionsrådet i Nordjylland har i samarbejde med de nordjyske

gymnasier fået udarbejdet en analyse af elevgrundlaget

de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner før,

nu og frem til 2020. Analysen kortlægger optaget de seneste

10 år på de almene og erhvervsfaglige gymnasier og giver

dernæst et kvalificeret ”kig i krystalkuglen” i forhold til,

hvor stor søgning gymnasierne kan forvente frem til og med

2020. Regionsrådet og de nordjyske gymnasier kan således

være på forkant med udviklingen og sikre, at der også fremover

vil være et tilstrækkeligt og geografisk varieret udbud af

gymnasiale uddannelser i Nordjylland.

Befolkningsprognoserne fra Danmarks Statistik har i længere

tid påpeget, at antallet af ældre i Nordjylland vil stige

kraftigt, mens antallet af unge vil falde. Fra 2013 og frem

til og med 2020 vil antallet af unge mellem 15-19 år falde

med ca. 11 %. Tallet dækker dog over store regionale forskelle.

Særligt Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Morsø,

Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner vil blive hårdt

ramt, mens faldet i andelen af unge er knap så stor i de øvrige

kommuner.

Vi ved således allerede, at antallet af unge i Nordjylland vil

falde i fremtiden, og denne analyse sætter fokus på, hvordan

det vil komme til at påvirke de nordjyske gymnasiale uddannelser,

og hvilke uddannelsesinstitutioner der vil blive hårdest

ramt. Analysen skal således tjene som et nyttigt værktøj

for Regionsrådets koordinerende opgave på uddannelsesområdet

og kvalificere Regionsrådets og gymnasiernes arbejde

med at fastsætte kapaciteten på skolerne.

Læs uddybende analyser for hvert af de 4 gymnasiale områder på regionens hjemmeside

http://www.rn.dk/RegionalUdvikling/UddannelseOgKompetence/AnalyserOgRapporter.htm)

2 3


Kampen om de unge

Analysemodellerne – bud på fremtiden

Fra 2000 til 2009 er antallet af de unge i gymnasiernes optageområder

steget. Samtidig er andelen af unge, der vælger

en gymnasial uddannelse øget. Disse to forhold har bevirket,

at de fleste nordjyske gymnasiale uddannelser har oplevet en

stor vækst de senere år.

Det lader dog til, at denne positive vækst vil vende om blot

at par år. Befolkningsprognoser for de nordjyske kommuner

peger på, at ungdomsuddannelsernes rekrutteringsgrundlag

mindskes fra 2013 og frem. Derfor vil det være en stor udfordring

for de nordjyske gymnasier, hvis alle skal bevare deres

nuværende optag frem til år 2020. Denne analyse af elevgrundlaget

viser også med stor tydelighed, at det samlede optag på

såvel stx, hf, hhx som htx forventes at falde frem mod 2020.

Særligt vil faldet i antallet af unge få store konsekvenser for

de skoler, der har deres optageområde i de kommuner, hvor

antallet af unge forventes at falde mest. Det er i disse områder,

der vil blive størst rift om de unge – for den eneste måde

for et gymnasium at bevare sit elevtal på, når antallet af unge

falder, er ved at få en større andel af de unge til at vælge det

pågældende gymnasium. Paradokset bliver således, at ikke

alle gymnasiale uddannelser kan øge optaget, når der samtidig

bliver færre unge – der er simpelthen ikke unge nok!

Analysen viser også, at geografien har stor betydning for optaget

de forskellige typer af gymnasiale uddannelser.

Andelen af unge, der vælger stx og hf er størst i og omkring

de større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger. Byområderne

forventes at blive mindre udsat for nedgangen i

antallet af unge, og dermed kommer denne nedgang til at

betyde mindst for netop stx og hf.

Andelen af de unge, der vælger hhx og htx, har derimod i

langt højere grad bopæl længere væk fra uddannelsesinstitutionerne.

I disse landområder forventes antallet af unge at

falde mere end i de større byer. Derfor er særligt hhx og htx

udfordredederes fremtidige optag og sårbare overfor faldet

i antallet af unge.

Der opereres igennem hele analysen med et grundscenarie

og tre alternative scenarier for, hvordan tilgangen til de gymnasiale

uddannelser vil komme til at se ud i fremtiden.

I grundscenariet beregnes elevtilgangen til uddannelsesinstitutionerne

ud fra det niveau, der var ved optaget af elever i

2009. Andelen af de unge, der tilgår en gymnasial uddannelse

holdes således konstant på 2009-niveau frem til år 2020.

Hertil lægges den forventede befolkningsudvikling – og en

negativ befolkningsudvikling vil da give et mindre optag.

I alternativscenarie 1 fastholdes tilgangsfrekvensen på

2011-niveau. Der er her tale om et højere optag og dermed et

andet og mere optimistisk grundlag for prognosen. Nok vil

en negativ befolkningsudvikling give et mindre optag, men

ikke nær så lille som i grundscenariet.

I alternativscenarie 2 sætter man kommunale trends i tilgangsfrekvensen

i perioden 2000-2009 til at fortsætte frem

til 2020. Dette betyder, at skoler beliggende i kommuner,

hvor stigningen i elevtallet 2000-2009 ikke har været så stort,

bliver hårdere ramt i 2020, end de skoler, der ligger i kommuner,

der har oplevet stor vækst i elevtallet i den pågældende

periode.

I alternativscenarie 3 antager man, at kommunerne i 2015

har opfyldt 95 % målsætningen, hvilket betyder, at en større

del af de unge vil tage en ungdomsuddannelse og sikkert

også en gymnasial uddannelse. Hvis en større procentdel af

de unge tager en gymnasial uddannelse, kan dette, selvom

antallet af de unge falder, give et mere positivt billede af

fremtiden, end forventet i grundscenariet. Der vil dog for

alle fire gymnasiale uddannelser være tale om et fald i tilgangen

i forhold til nu. Særligt vil hhx og htx stadig være

udfordret på optaget i langt højere grad end stx og hf, hvis vi

formår at indfri 95 % målsætningen.

Analysen af tilgangen til gymnasierne er foretaget

ved at samle data for alle de nordjyske

gymnasier og den tilgang de har haft af elever,

fra 2000-2009. Derudover ses der på søgningen

til gymnasierne i 2010 og 2011. Gymnasiernes

tilgang af elever bliver vist på sogne niveau.

Dernæst er der lavet en fremskrivning af

det kommende antal elever for hvert af gymnasierne.

Det er sket ved at tage udgangspunkt i

hvor mange unge, der valgte en gymnasial uddannelse

i 2009. Derudover tages der hensyn

til andre scenarier for den mulige udvikling i

det fremtidige optag.

I figuren på næste side præsenteres resultaterne af fremskrivningerne

(grundscenario, samt de tre følsomhedsberegninger)

sammenholdt med elevtilgangen i 2009 i én samlet

oversigt.

Grundscenarioberegningen: På alle uddannelsesområderne

vil befolkningsnedgangen resultere i faldende tilgang. Samlet

set forventes elevtilgangen til de gymnasiale uddannelser

i 2020 at være godt 500 færre end i 2009. Det svarer til ca. 17

gymnasieklasser.

4 5


Scenario 1 (2011-søgningsniveau fastholdes): På stx og hf

øges elevtilgangeni forhold til grundscenariet, idet der i 2011

var øget søgning i forhold til elevtilgangen i 2009. På hhx

falder tilgangen, mens der på htx ikke er nogen ændring ift.

grundscenariet. Samlet set reduceres faldet fra 2009 til 2020

fra de godt 500 i grundscenariet til godt 250, men der vil

stadig opleves et fald i antallet af elever.

Scenario 2 (trends i tilgangsfrekvenser fra 2000-9 fortsættes

til 2020): På stx, hf og htx øges elevtilgangen i forhold til

grundscenariet, idet der i perioden 2000-2009 var stigning

i andelen af unge, der påbegyndte disse uddannelser. Omvendt

faldt andelen, der påbegyndte hhx, og derfor forventes

elevtilgangen i 2020 at være lavere end grundscenariet for

hhx. Samlet set vil man kunne forvente en stigning i tilgangen

i dette scenarie, såfremt det altså er muligt at fastholde

de store stigninger i tilgangen til gymnasierne, som har været

tilfældet i perioden 2000-2009.

Scenario 3 (95 %-målsætningen opfyld i 2015 i alle kommuner):

I scenario 3 opjusteres tilgangsfrekvenserne til alle ungdomsuddannelserne

således at 95%-målsætningen opnås.

Samtidig forudsætter vi en uændret gennemførselsadfærd.

Dette scenarie påvirker uddannelsesområderne på meget

ligelig vis. Det vil samlet set betyde, at de nordjyske gymnasier

vil opleve en nedgang i antallet af elever på ca. 200 set

i forhold til 2009. Dette scenarie vil altså ikke alene kunne

modvirke befolkningsudviklingens konsekvenser.

Figur 1 Elevtilgang til stx, hf, hhx og htx. 2009-tilgang og fire fremskrivningsscenarier for tilgangen i 2020

I alt

Htx

Hhx

Hf

2020 - Sce. 3 (95 %-mål opfyldt i 2015)

2020 - Sce. 2 (trend fortsat t. 2020)

2020 - Sce. 1 (2011-søgning)

2020 - Grundscenario (2009-tilgang)

2009

Stx

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

6 7


Det almene gymnasium (stx) – de manges valg

Det almene gymnasium har i perioden 2000-2009 oplevet

en stor stigning i tilgangen til stx-uddannelsen på 36%. Det

svarer til en årlig stigning på 4%. Udviklingen i 2010-2011

tyder på, at tendensen fortsætter. Stigningen i tilgangen skyldes

kun delvist, at der er kommet flere unge 15-17-årige i

perioden, men også at stx-uddannelserne har øget andelen

af unge, som optages. Den positive udvikling kan ses i hele

regionen.

Der kan samtidig påvises en tendens til, at den såkaldte stxfrekvens,

altså andelen af unge i en kommune som påbegynder

en stx-uddannelse, hænger klart sammen med, hvor tæt

den unge bor på en større by. Stx-frekvensen i byområder og

områder tæt på en stx-udbyder er klart højere end i landområder

og områder, hvor der er langt til nærmeste stx-uddannelse.

Alle stx-uddannelser beliggende uden for Aalborg har et optageområde,

hvor der er meget lidt konkurrence om eleverne.

Det vil sige, at unge bosiddende i samme sogn næsten alle

vælger det samme gymnasium. Undtagelsen er Aalborg, hvor

billedet er mere komplekst.

Kortet på næste side viser stx-uddannelsernes optageområder

inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution, der rekrutterer

mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet

som ”optageområde”.

I 2011 startede små 3000 elever på en stx-uddannelse i Nordjylland.

1.-årseleverne er i gennemsnit 16-17 år.

Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som det

var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med 2020

på ca. 9%, svarende til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 1%.

Tages der derimod højde for den generelle stigning i tilgangen

til stx i 2010 og 2011, vil det betyde, at der for Morsø

Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole

og Dronninglund Gymnasium er der tale om meget

markante, positive ændringer i optagelsesniveauet, mens der

for Støvring Gymnasium er der tale om en væsentlig negativ

ændring i niveauet.

STX-uddannelsernes optageområder

8 9


I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen,

hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i

2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige

institutioner påvirket meget forskelligt af den negative

befolkningsudvikling.

Figur 2: Fremskrivning af STX-optag

Såfremt alle uddannelserne kan fastholde en øget rekruttering

af elever i de kommende år, vil mange uddannelsesinstitutioner

ikke blive så hårdt ramt af det faldende antal unge.

Men det kræver en øget tilgang til stx-uddannelserne, som vi

har set det i 2010 og 2011.

Der findes 14 almene gymnasier i Nordjylland.

Det betyder, at der i alle nordjyske kommuner,

undtagen Læsø, findes et alment gymnasium.

I analysen ”Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver”

(COWI og RN 2011) påvises

det, at en stx-uddannelse er den type ungdomsuddannelse,

som flest nordjyske unge

(ca. 60 % af målgruppen) har adgang til inden

for en halv time af deres bopæl med offentlig

transport.

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus

2020

Dronninglund Gymnasium

Brønderslev Gymnasium og HF

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Morsø Gymnasium

Fjerritslev Gymnasium

Aalborg Katedralskole

Aalborghus Gymnasium

Hasseris Gymnasium

Nørresundby Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Mariagerfjord Gymnasium

Støvring Gymnasium

Stx i alt

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10%

10 11


Højere forberedelseseksamen – den stabile spiller

Hf-uddannelserne i Nordjylland har i perioden 2000-2009

oplevet en generel stigning i tilgangen på ca. 2 % om året. I

perioden har der været en del udskiftning i institutionernes

udbud af uddannelse. Der er i perioden lukket én hf-uddannelse,

mens 2 nye har set dagens lys.

Stigningen i det forgangne årti kan stort set forklares ved,

at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til

hf: 16-19 år. Kun i tre kommuner er andelen af de unge, der

påbegynder hf ændret nævneværdigt. I Rebild Kommune

er andelen steget med ca. 0,5 % om året. I Frederikshavn og

Brønderslev kommuner er den faldet tilsvarende.

I 2011 startede ca. 850 personer på en hf-uddannelse i Nordjylland.

Gennemsnitsalderen for eleverne ved start er 17-18 år.

Det er generelt for hf-uddannelserne, at der rekrutteres i et

vidtstrakt optageområde, hvor flere institutioner må deles

om de uddannelsessøgende. Især de fire hf-uddannelser i

Aalborg og de to hf-uddannelser i hhv. Thisted og Hjørring

deler optageområder med andre uddannelser.

Kortet på næste side viser hf-uddannelsernes optageområder

inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer

mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet som

”optageområde”.

HF-uddannelsernes optageområder

12 13


Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som

det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med

2020 på 8%, svarende til et gennemsnitlig årligt fald på ca.

1%. Der er dog tale om store regionale forskelle.

I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen,

hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i

2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige

institutioner påvirket meget forskelligt af den negative

befolkningsudvikling. De fleste vil opleve en nedgang i antallet

af elever, hvis 2009-niveauet for optaget fastholdes, mens

enkelte hf-uddannelser ikke vil kunne mærke nedgangen i

antallet af unge før efter 2015.

Også hf-uddannelserne oplevede i 2010 og 2011 en generelt

stor stigning i tilgangen. Man vil skulle være nødt til at vedblive

med at rekruttere en stadig større andel af de unge til

hf, hvis man generelt set skal kunne imøde de mindre ungdomsårgange,

og bevare de nuværende elevtal. Som det kan

kan læses af den ovenstående figur, vil man i nogle områder

have en større udfordring end i andre.

Med Fjerritslev Gymnasium, der fra sommeren

2011 udbyder hf, er der i dag 12 uddannelsesinstitutioner

i Region Nordjylland, der udbyder

hf. Uddannelserne ligger 9 af regionens 12

kommuner.

I analysen ”Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver”

(COWI og RN 2011) konkluderes

der, at ca. 55 % af alle 15-19-årige i

Region Nordjylland med offentlig transport

fra deres bopæl har adgang til en institution,

der udbyder hf-uddannelsesinstitution, inden

for en halv time. Hf er dermed den ungdomsuddannelse,

der (efter stx) har den næstbedste

tilgængelig.

Figur 3: Fremskrivning af HF-optag

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2015

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

2020

Brønderslev Gymnasium og HF

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

VUC Thy-Mors

VUC Nordjylland

Aalborg Katedralskole

Aalborghus Gymnasium

Nørresundby Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Mariagerfjord Gymnasium

Hf i alt

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5%

14 15


Erhvervsgymnasiet (hhx) – svigter de unge?

Antallet af unge, der har påbegyndt en hhx-uddannelse i

Nordjylland i perioden 2000-2009, har stort set været konstant.

I 2010 og 2011 har erhvervsgymnasierne i modsætning

til stx og hf oplevet et mindre fald i tilgangen. I den samme

periode er antallet af 15-17-årige i Nordjylland dog steget

med godt 3% om året. Denne stigning har ikke slået positivt

igennem på hhx-uddannelserne, hvorfor der er tale om

et fald i andelen af unge, som hhx-uddannelserne tiltrækker.

Den generelle udvikling dækker dog over regionale forskelle.

I Morsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Brønderslev

Kommuner, er andelen af unge, som vælger hhx steget.

I 2011 startede små 1000 elever på en hhx-uddannelse i

Nordjylland. Aalborg Handelsskole har det største antal elever

i regionen. Eleverne er primært 16-17 år, når de starter på

uddannelsen. Geografisk set optager de enkelte institutioner

elever fra større omkringliggende områder.

Kortet på næste side viser hhx-uddannelsernes optageområder

inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer

mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet

som ”optageområde”.

HHX-uddannelsernes optageområder

16 17


Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som

det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med

2020 på 12%, svarende til et årligt fald på ca. 1%. Der er dog

tale om store regionale forskelle.

I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen,

hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i

2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige

institutioner påvirket meget forskelligt af den negative

befolkningsudvikling, men fælles for dem alle er, at de oplever

en relativ stor nedgang i antallet af elever, hvis de seneste

års udvikling fortsætter.

Hvis man alternativt forestiller sig, at andelen af unge, som

vælger en hhx-uddannelse øges med 5-8 % svarende til, at

Nordjylland rammer målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang

skal have en ungdomsuddannelse, vil faldet

fra den negative befolkningsudviklingen blive udjævnet for

stort set alle hhx-institutionerne. De små ungdomsårgange

kan altså imødegås ved øget tiltrækning af elever til uddannelserne.

I 2011 kunne de nordjyske unge søge ind på

hhx 8 forskellige steder i regionen. I 2009 var

der optag på de fem institutioner med adresser

i Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Aalborg og

Aars (Vesthimmerland Kommune)

I analysen ”Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver”

(COWI og RN 2011)

opregnes det, at en hhx-uddannelse er den

gymnasiale uddannelse, som næstfærrest

nordjyske unge (43 % af de 15-19-årige) har

adgang til inden for en halv time af deres bopæl

med offentlig transport.

Figur 4: Fremskrivning af HHX-optag

Frederikshavn Handelsskole 2015

EUC Nord

2020

EUC Nordvest

Aalborg Handelsskole

Erhvervsskolerne Aars

Hhx i alt

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10%

18 19


Det tekniske gymnasium (htx) – udfordret på optaget

Søgningen til htx-uddannelserne i Nordjylland har i perioden

2000-2009 været stigende. Der er optaget ca. 3% flere elever

hvert år. Selvom antallet af unge i den typiske alder for

tilgang til htx også er steget i perioden, kan der registreres en

reel stigning i den andel af unge, som vælger en htx-uddannelse

på 1,3%. Tallet dækker dog over at htx-uddannelserne

i hhv. Frederikshavn, Aalborg og Aars har oplevet en mindre

fremgang, mens htx-uddannelserne i Hjørring og Thisted

har oplevet en mindre tilbagegang.

I 2011 blev der optaget ca. 500 elever på en htx-uddannelse i

Nordjylland. Den typiske 1.- års-elev er 16-17 år. Htx-uddannelserne

er dem, der geografisk set optager elever længst væk

fra selve uddannelsesinstitutionen set i forhold til de øvrige

gymnasiale uddannelser. Det er primært fordi, der ikke findes

ret mange udbud i regionen.

Kortet på næste side viser htx-uddannelsernes optageområder

inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer

mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet

som ”optageområde”.

(htx-uddannelsen i Hobro er først opstartet i 2011, og er

derfor kun markeret på kortet, men uden egentlig optageområde.)

HTX-uddannelsernes optageområder

20 21


Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som

det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med

2020 på ca. 14%, svarende et årligt fald på ca. 2%.

I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen,

hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i

2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige

institutioner påvirket forskelligt af befolkningsudviklingen.

EUC Nord i Frederikshavn og EUC Nordvest kan opleve

et fald i tilgangen til uddannelsen på op imod 25% i 2020,

hvorimod Tech College Aalborg (Aalborg Tekniske Gymnasium)

bliver mindst hårdt ramt af de små ungdomsårgange.

Kan htx-uddannelserne derimod samlet set øge den andel af

unge, som påbegynder en htx-uddannelse, vil man i mange

tilfælde kunne imødede dystre udsigter som befolkningsudviklingen

ser ud til at føre med sig. Det betyder, at de institutioner,

der allerede de senere år har haft en stigning i

tilgangen af elever til uddannelsen, skal fortsætte den fremgang.

De institutioner, der har oplevet et fald i tilgangen, vil

derimod blive ramt ekstra hårdt, og har en udfordring ift. at

få vendt udviklingen.

Der er 5 institutioner, som udbyder htx i Nordjylland:

EUC Nord, der har afdelinger med htx

i Frederikshavn og Hjørring, EUC Nordvest

i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne

i Aars. Fra 2011 har unge også kunnet

søge htx på Tech College Aalborgs Hobroafdeling.

I analysen ”Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver”

(COWI og RN 2011) påvises

det, at en htx-uddannelse er den gymnasiale

uddannelse, som færres nordjyske unge (ca.

40 % af de 15-19-årige) har adgang til inden

for en halv time af deres bopæl med offentlig

transport.

Figur 5: Fremskrivning af HTX-optag

EUC Nord, Frederikshavn 2015

EUC Nord, Hjørring

2020

EUC Nordvest

Tech College Aalborg

Erhvervsskolerne Aars

Htx i alt

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10%

22 23


August 2011

Foto:

Region Nordjylland

Layout:

Koncern Kommunikation

Regional Udvikling

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

www.rn.dk

Tlf. 96 35 18 54

Udarbejdet i samarbejde med de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner

på baggrund af analyser fra Lange Analyser.

More magazines by this user
Similar magazines