22.11.2013 Views

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6/2006<br />

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,<br />

DESIGN, BY OG LAND<br />

<strong>TEMA</strong>:<br />

<strong>ANTISTRESS</strong><br />

DANSKE ARKITEKTER<br />

I MEXICO<br />

NYE ARKITEKTJOBS<br />

I BYGGEBRANCHEN


Arkitektur<br />

Guide<br />

Øerne<br />

Arkitektur Guide Øerne<br />

Med Arkitektur Guide Øerne er det store guideværk til Danmark færdiggjort.<br />

Guiden beskriver 210 værker og når rundt til 24 byer, fordelt på 5 landsdele:<br />

Sjælland Nord, Sjælland Syd, Fyn, Lolland, Falster og Møn samt Bornholm.<br />

Værket er rigt illustreret med fotos af Søren Kuhn.<br />

Forfatter: Olaf Lind<br />

336 sider, 13 x 24 cm<br />

Guideværket består af tre bind:<br />

Arkitektur Guide København<br />

Arkitektur Guide Jylland<br />

Arkitektur Guide Øerne<br />

348 kr.<br />

Arkitektens Forlag • www.arkfo.dk


INDHOLD:<br />

ARKFOKUS<br />

2. årgang, august 2006<br />

Udgiver<br />

ARKITEKTFORBUNDET<br />

ved direktør Ulrik Linvald<br />

Strandgade 27A<br />

1401 København K<br />

T (+45) 32 83 69 90<br />

F (+45) 32 96 81 12<br />

E sekr@arkitektforbundet.dk<br />

www.arkitektforbundet.dk<br />

Ekspedition<br />

Arkitektens Forlag<br />

Ovengaden oven Vandet 10, 1.<br />

1415 København K<br />

T (+45) 32 83 69 70<br />

F (+45) 32 83 69 40<br />

E eksp@arkfo.dk<br />

www.arkfo.dk<br />

Redaktion<br />

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen<br />

Redaktionssekretær: Cornelius Colding<br />

Øvrige redaktion: Claus Padkær og<br />

Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere<br />

i ARKITEKTFORBUNDET<br />

Grafiker<br />

Jesper Lind Jans, E jesper@j-grafik.dk<br />

Inspirationsgruppe<br />

Anders Bak, Axel Bendtsen, Lars Poulsen,<br />

Bjarne Rieckmann, Naja McNair,<br />

Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen,<br />

Rikke Stenbro og Sidse Grangaard<br />

Forsiden<br />

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro<br />

Annoncer<br />

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk<br />

Per Christensen, E pc@arkfo.dk<br />

Lone Andersen, E la@arkfo.dk<br />

Repro og tryk<br />

PJ Schmidt Grafisk Produktion<br />

ISSN: 1604-8164<br />

Udkommer med 10 numre om året.<br />

Abonnement: 490 kr. årligt<br />

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters<br />

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets<br />

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.<br />

9, 16<br />

2 ARKKLUMMEN: HVAD KNOKLER VI FOR?<br />

Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om undergangen<br />

var nær? Erhvervsjournalist Marianne Bom giver stof til eftertanke.<br />

4 <strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

5 TRAVLT, MOI?<br />

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om stress, der giver slid på<br />

hjernen, gyllesprederne på jobbet og det frugtbare arbejdsliv.<br />

HVORDAN TACKLER DU STRESS?<br />

Rundspørge i arkitektverdenen-1 og 2.<br />

10 MENNESKEVENLIG STRESSPOLITIK<br />

Sønderjyllands Amt har i flere år haft en stresspolitik.<br />

12 MEDITATION PÅ TEGNESTUEN<br />

Stress, vildt tidspres og superhøje præstationskrav er en naturlig<br />

del af arkitektfagets anatomi – på Henning Larsens Tegnestue<br />

genopretter de balancen med meditation, zoneterapi og fodboldspil.<br />

17 KEND DINE SYMPTOMER<br />

Interview med overlæge Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød.<br />

18 HJÆLP MOD STRESS<br />

ARKITEKTFORBUNDET står klar med rådgivning til medlemmerne.<br />

20 <strong>ANTISTRESS</strong> PÅ DÅSE<br />

I theFLOWmarket kan man fx købe inner calmness og meaningfulness.<br />

21 THE TIME IS ALWAYS NOW<br />

Et kik ind i multikunstneren Viktor IV’s sære tidsunivers.<br />

22 DANSK BYPLANLÆGNING I MEXICO<br />

Dansk arkitekturforståelse er udgangspunktet for kbh+ arkitekter’s<br />

projekter i Mexico, hvor sammenhængskraft er et succeskriterium.<br />

26 ARKITEKTER, DER GÅR KØKKENVEJEN<br />

Byggeriet boomer – også med jobs til arkitekter, som tør gå nye veje.<br />

28 NEWS<br />

30 FORBUNDSNYT<br />

BAGSIDEN: FUNKY BUSSTOP<br />

1


HVAD KNOKLER VI FOR?<br />

Danmark er et af de lande, hvor flest mennesker – mænd som kvinder –<br />

arbejder, og mange af os arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores<br />

‘forgængere’ i fagforeningerne har kæmpet for at få arbejdstiden ned på.<br />

Af freelance-journalist Marianne Bom<br />

“Hvorfor pisker vi i dette velstående<br />

land rundt, som om undergangen<br />

var lige i hælene på os<br />

– og med fare for, at vi til sidst<br />

må skrive på vores gravsten:<br />

Hun prøvede at nå det hele...?”<br />

Min veninde er et meget praktisk menneske, der kan nå en masse. Så ganske praktisk<br />

har det i årevis altid været på den første fridag efter en travl periode, hendes krop er<br />

brudt sammen.<br />

Efter sådan en dag med kropsvæsker ud både den ene og den anden vej plejer hun at være<br />

udrenset og klar til en ny spidsbelastet periode: På jobbet som arkitekt. Derhjemme som<br />

mor til to og hustru til en mand, der har lært at tage sig en slapper bag avisen. Og som<br />

gør-det-selv-kvinde, der personligt står for støbning af badeværelsesgulv og udskiftning<br />

af Rockwool på loftet.<br />

Men hvad var nu det? Efter sidste ferie følte hun sig stadig ikke udhvilet, sov stadig ikke<br />

godt om natten og havde stadig den der dunken i kroppen, som hun fornemmede kom<br />

fra et alt for højt blodtryk. Hvad det også gjorde. Det bekræftede et besøg hos lægen,<br />

der ordinerede følgende: Gå hjem og ryd i op i dit liv – smid dét væk, der er mindst vigtigt.<br />

Du kan ikke nå det hele!<br />

Vi ved det godt. Vi kan ikke nå det hele. Men vi bliver ved med at prøve.<br />

Vi er et af de lande, hvor flest mennesker – mænd som kvinder – arbejder. Mange af os<br />

arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores ‘forgængere’ i fagforeningerne har kæmpet<br />

for at få arbejdstiden ned på. Når vi får børn, drosler de færreste faktisk ned, mænd<br />

skruer – set under ét – direkte op for arbejdstiden. Og den hippe version af fritidssamfundet<br />

er nu til dags blevet, at fritiden – den bruger vi til at hamre og banke og male og<br />

anlægge have. Gør-det-selv-arbejdet boomer. Det, som er svundet ind, er vores tid sammen<br />

med andre uden for arbejdspladsen og hjemmet. Det viser Socialforskningsinstituttets<br />

studier af vores forbrug af tid.<br />

Resultatet er som bekendt, at stressklinikkerne har travlt med at tage sig af de pressede<br />

danskere, som har mistet fodfæstet. En af de førende stressforskere fortæller ovenikøbet<br />

åbent, at han selv er bukket under for sin egen diagnose.<br />

Men hvad er det egentlig, vi knokler for? For at skaffe penge til en bolig, købt på et lidt<br />

for boomende marked? For at leve op til vores todimensionale billede af succes: villa,<br />

Volvo og vovhund? For den rare anerkendelse, når vi har løst en opgave fikst og flot på<br />

jobbet? Fordi det simpelthen er sjovt – en slags sport: Hvor meget mere kan jeg nå at<br />

presse ind i dag – måske bliver det dagen, hvor jeg når det hele?<br />

Det kan også være, at vi knokler sådan rundt for at slippe for at høre stilheden og de<br />

tanker, der har det med at melde sig, når vi stopper op? Slippe for det anstrengende nærvær,<br />

når man har god tid sammen, god tid til også at få de mindre pæne ting sagt.<br />

Selvfølgelig er det positivt, at folk gider arbejde: En masse bliver gjort, samfundsøkonomien<br />

spinder, skattekronerne triller ind og ud igen som ydelser i et velfærdssamfund.<br />

2


“Det kan også være, at vi knokler<br />

sådan rundt for at slippe for<br />

at høre stilheden og de tanker,<br />

der har det med at melde sig,<br />

når vi stopper op?”<br />

Og jeg skal være den sidste til at sige, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Jeg<br />

har rigeligt i at finde ud af mit eget.<br />

Men jeg undrer mig alligevel. Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om<br />

undergangen var lige i hælene på os – og med fare for, at vi til sidst må skrive på vores<br />

gravsten: “Hun prøvede at nå det hele...”?<br />

Når solen går ned for sidste gang, vil de fleste af os vel i virkeligheden ønske, at det er<br />

helt andre ord, der er fuld dækning for at mejsle: “Hun opnåede nærvær og kærlighed”.<br />

NYE INSPIRATIONSKILDER<br />

ARKFOKUS har fået ny inspirationsgruppe. Vi takker i den forbindelse for de mange<br />

positive henvendelser fra ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer. Flg. er blevet valgt<br />

til ARKFOKUS’ inspirationsgruppe 2006/07:<br />

Formand, arkitekt Axel Bendtsen (Miljøministeriet)<br />

Arkitekt Anders Bak (Arkitema K/S)<br />

Redaktør, cand.mag. Anne-Marie Gregersen (ARKFOKUS)<br />

Bygnings- og landskabschef, arkitekt Bjarne Rieckmann (Rødovre Kommune)<br />

Arkitekt Lars Poulsen (Virumgård A/S)<br />

Arkitekt Naja McNair (Bascon A/S)<br />

Arkitekt Pernille Herzberg (Nørrebro Park)<br />

Arkitekt Rikke Kristine Larsen (Krabbesholm Højskole)<br />

Mag.art Rikke Stenbro (ph.d.-studerende, Arkitektskolen Aarhus)<br />

Arkitekt Sidse Grangaard (ph.d.-studerende, Center for Designforskning)<br />

Informationsmedarbejder Stine Munch-Nielsen (ARKITEKTFORBUNDET)<br />

Marianne Bom holder lang afstressende ødegårdssommerferie i<br />

Sverige med familie og venner. (Her er hun i vandet sammen med<br />

sine fire børn, Louise, Simon, Emil og Helene.)<br />

ARKKLUMMEN<br />

3


<strong>TEMA</strong>: STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong> I ARKITEKTVERDENEN<br />

ARKITEKTFORBUNDET sætter (anti)stress på dagsordenen: I dette nummer af ARKFOKUS<br />

kan du bla læse om god og dårlig stress – arkitekters stressfri zoner og personlige råd<br />

mod stressdjævelen – håndtering af stress i Sønderborg Kommune – facts om stress i det<br />

moderne samfund – og de utraditionelle antistress-midler, der er taget brug på Henning<br />

Larsens Tegnestue i København.<br />

HAR DU STRESS?<br />

Den typiske stressmedarbejder er:<br />

· pligtopfyldende<br />

· engageret<br />

· meget loyal<br />

· med hang til perfektionisme<br />

De fleste genkender sig selv i ovenstående, og stress er da heller ikke en decideret sygdom<br />

– og slet ikke usund i de små doser. Det er, når den bliver en kronisk tilstand, at det<br />

bliver livsfarligt.<br />

FJERN STRESSFAKTORER:<br />

Find ud af helt præcist, hvad det er, der stresser dig.<br />

· Brug ikke brede betegnelser, såsom “det er arbejdet, der er stressende”. Grav dybere<br />

ned og få ord på hvilke processer, der stresser dig. Arbejd positivt på at ændre disse<br />

processer.<br />

· Stress ikke over småting, som du alligevel snart glemmer.<br />

· Tag ikke sorgerne på forskud – problemerne dukker måske aldrig op.<br />

· Vær realistisk i dine målsætninger.<br />

Og frem for alt: Tænk positivt og værdsæt de gode ting i livet.<br />

KUN STRESS PÅ ARBEJDET?<br />

Det er ikke blot på arbejdet, at stressen kan sætte ind – hjemlige problemer kan også<br />

være en stressfaktor:<br />

· Planlægger du hyggen i weekenden?<br />

· Har du et fast program for hver weekend?<br />

· Har du svært ved at sige nej til dine børn?<br />

· Skrider alt for dig, hvis du for eksempel ikke når at gøre rent om fredagen efter arbejde?<br />

Ethvert menneske har kun en vis mængde ressourcer, og jo flere du skal tilgodese i<br />

hverdagen og weekenden, desto værre bliver det. Ved at bryde rutinerne og mønstrene<br />

i weekenden, opnår du at være til stede i nu’et for din familie, i stedet for hele tiden at<br />

handle. Lad alt ‘skride’ en gang imellem – det kan være befriende.<br />

4


TRAVLT, MOI?<br />

Det gælder ikke længere om at få det meste ud af sine medarbejdere.<br />

Det handler om at få det bedste ud af sine medarbejdere, konkluderer<br />

fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der her tager temperaturen på<br />

det stress-syge arbejdsliv.<br />

Jeg har stillet mig selv en opgave: Fra nu<br />

af – når folk spørger, hvordan det går, vil<br />

jeg ikke svare “jo, det går fint. Men travlt,<br />

du”. For helt ærligt. Det er jo ikke noget<br />

svar: “Jeg har travlt”. Har vi ikke alle<br />

travlt? Og er det at have travlt, det samme<br />

som at have det fint? I modsætning til:<br />

“Tja, det går ikke så godt. Jeg har ikke<br />

noget at lave”.<br />

Hører du også til dem, der har taget dig<br />

selv i at sige, “du må ikke smitte mig, jeg<br />

har simpelthen ikke tid til at være syg”?<br />

Så kender du sikkert følelsen: Man er på<br />

vej hjem fra arbejde, og tænker “Gud, hvor<br />

har jeg haft travlt i dag. E-mails, telefonopkald,<br />

snakket med Gud og hvermand,<br />

møder, møder, møder. Og jeg har bare ikke<br />

nået en skid!” Det er næsten det værste,<br />

der kan ske for en vidensarbejder – at tiden<br />

ikke slår til.<br />

Men faktum er, at fik døgnet en time mere,<br />

ville vi også kunne fylde den op med arbejde.<br />

Oplevelsen af at have supertravlt, men<br />

ikke føle, at man når det, man skal, er en<br />

farlig kombination. Den skaber angst og<br />

mindreværd. Ikke en eksistentiel angst<br />

eller en angst man kan sætte ord på, men<br />

en primal-angst, som får reptilhjernen til<br />

at køre i højeste gear: angst for ikke at slå<br />

til, angst for at misse en deadline, angst<br />

for at miste, for at blive syg, for at blive<br />

fyret, afsløret, kritiseret, lave en fejl osv.<br />

Reptilhjernen er ikke der, hvor den store<br />

refleksion finder sted. Det eneste, den gør,<br />

er at opfatte: “Fare! Gør noget! Gør noget!<br />

Gør noget!” Og så er det, man render<br />

rundt som en blind hamster i livets store<br />

musehjul. Som min gode kollega engang<br />

sagde: “Nogle gange føler jeg, at jeg bare<br />

har travlt med at få mit liv overstået”.<br />

“Man er på vej hjem fra arbejde og tænker ‘Gud, hvor har jeg haft travlt<br />

i dag. E-mails, telefonopkald, snakket med Gud og hvermand, møder,<br />

møder, møder. Og jeg har bare ikke nået en skid!”<br />

Hun mente også, at på hendes gravsten<br />

skulle der stå “Endelig”. Endelig fred!<br />

Gyllesprederne<br />

Det næste store fra over there er at blive<br />

diagnosticeret med ADT – Attention Deficit<br />

Trait. Et neurologisk fænomen der<br />

udspringer af travlhed og brain overload.<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

5


DEN GODE ENERGI<br />

Stress har ikke nødvendigvis noget med tid at gøre. Der<br />

findes masser af mennesker, der har megatravlt og som<br />

ikke er særlig stressede. Omvendt kender vi alle personer,<br />

der ikke synes at lave dagens gode gerning, men alligevel<br />

bliver sygemeldt med stress-symptomer. Stress har for<br />

mange af os noget at gøre med manglende anerkendelse<br />

og følelse af, at man er en succes – eller i det mindste er<br />

del af en. Går man rundt med en konstant følelse af at<br />

være et offer for sit eget liv, så lav det om, for det bliver<br />

ikke bedre. Det bliver ikke bedre på mandag, når projektet<br />

er afleveret, når du er begyndt at løbe 6 km hver morgen,<br />

holdt op med at ryge, har fået taget et time managementkursus,<br />

når børnene er flyttet hjemmefra, når vi har fået<br />

rengøringshjælp, når hunden er gået på pension. Der kommer<br />

ikke noget gyldent øjeblik, hvor alt går op i en enhed:<br />

This is it – få det bedste ud af det!<br />

Det gælder om at maksimere ‘den gode energi’. Den man<br />

møder med om morgenen, og den man går hjem med<br />

om aftenen.<br />

Symptomerne er aftagende evne til at fokusere<br />

og koncentrere sig, indre uro og<br />

utålmodighed. Mennesker med ADT har<br />

svært ved at skabe orden omkring sig,<br />

prioritere opgaver og håndtere tidsforbrug.<br />

De arbejder meget aktivt, men ikke<br />

altid effektivt. Har de en vigtig funktion<br />

i en virksomhed, opfører de sig ofte som<br />

gyllespredere; de kører ind på andres domæne<br />

og læsser af: opgaver, ideer, tanker,<br />

planer for nye projekter. Gyllespredere er<br />

gode, når de kører, for de gøder jorden<br />

på deres vej, men står de stille, bliver resultatet<br />

hurtigt en sump af ubrugelig snak,<br />

som ingen kan se meningen med.<br />

For personer med ADT ‘kører det’ i de<br />

tilspidsede situationer. De kan lede og fordele<br />

på vej ud af en flyvemaskine, i frit<br />

fald uden faldskærm på, mens alle andre<br />

“Oplevelsen af at have supertravlt, men ikke føle, at man når det, man<br />

skal, er en farlig kombination. Den skaber angst og mindreværd – og<br />

får reptilhjernen til at køre i højeste gear: angst for ikke at slå til, angst<br />

for at miste, for at blive syg, for at blive fyret, afsløret, kritiseret...”<br />

råber og skriger, og alligevel formå at lande<br />

med begge ben på jorden. De er peak<br />

performere, og kan ofte levere fantastiske<br />

resultater, når adrenalinet pumper, men de<br />

fejler i detaljerne, det løbende samarbejde<br />

og det lange seje træk. De virker ofte<br />

ukoncentrerede, ufokuserede og er ikke<br />

blege for pludselig at fortsætte en samtale,<br />

alle andre troede sluttede i går. Derfor<br />

er de ofte både uundværlige og en pestilens<br />

for arbejdspladsen.<br />

Slid på hjernen<br />

Stress koster i dag det danske samfund<br />

det, der svarer til 100.000 arbejdspladser.<br />

Og det er ikke bare klamme håndflader<br />

og hjertebanken, vi taler om. Det er langvarige<br />

sygemeldinger og slid på hjernen,<br />

som koster både på kort og langt sigt.<br />

Nogle hjerneforskere mener, at der er en<br />

sammenhæng mellem det konstante informationsbombardement,<br />

hjernen udsættes<br />

for og det stigende antal tilfælde af demens,<br />

Alzheimers og andre neurologiske<br />

sygdomme.<br />

Så grunden, til at man skal tage det gode<br />

arbejdsliv alvorligt, er ikke kun, at man<br />

mener, det kan ses på bundlinjen, og at<br />

det er mere tilfredsstillende for mennesker,<br />

men også at det er rart at have lidt<br />

hjerne tilbage, når vi bliver gamle. ADT<br />

synes at være en udbredt form for stress,<br />

og heldigvis er kuren ikke ubehagelig og<br />

dyr. Fordi ADT ikke er fysiologisk, men<br />

primært samfundsskabt, skal den ikke behandles<br />

medicinsk, men ved at ændre på<br />

de ydre rammer. Fx skal man tale med en<br />

person, man godt kan lide hver 4-6 time.<br />

Man skal prøve at holde en lille smule<br />

orden på sit skrivebord, dyrke motion, få<br />

rigeligt søvn, spise sundt og gøre ting, som<br />

får en til at slappe af – løse kryds-ogtværs,<br />

se komedieserier (med god samvittighed),<br />

hugge brænde, slibe havemøbler,<br />

jonglere, dyrke karse, lege med sine børn<br />

og så videre. Og så skal man lære at bede<br />

Illustration: Fysio- og psykoterapeut Suzanne Jacobsen. www.ondt-i-livet.dk<br />

6


om hjælp i erkendelsen af, at ingen mennesker<br />

er perfekte. Kollegaerne skal vide,<br />

at man har brug for struktur og støtte.<br />

I et lille land som Danmark, hvor vi har<br />

det bedst med at yde, før vi nyder, og<br />

mener at arbejdslivet skal være et langt<br />

surt slid, før man går på pension (hvor<br />

man så sidder og kukkelurer, fordi man<br />

ikke kan huske noget som helst), er det en<br />

udfordring at acceptere, at det bedste arbejdsliv<br />

er det sjove og meningsfulde arbejdsliv,<br />

hvor det ikke kun er hjernen,<br />

der går på arbejde, men hele kroppen,<br />

og hvor man arbejder bedst, hvis også<br />

man prioriterer det liv, der ligger uden<br />

for kontoret.<br />

Vi ser allerede tegnene på det nu, for de,<br />

der virkelig kan og vil, søger hen til de arbejdspladser,<br />

hvor de får lov til at bruge<br />

alle deres talenter, og ikke bare skal udfylde<br />

en funktion. Eller også siger de op,<br />

for at starte som frie agenter (hvilket man<br />

dog ofte får mere ADT af). De gode medarbejdere<br />

skal man i hvert fald ikke regne<br />

med bliver hængende, hvis man som chef<br />

bliver ved med at presse dem, og de, der<br />

gør, brænder ud før eller siden.<br />

Menneskekærlige chefer<br />

Den yngre generation bliver endnu mere<br />

ekstrem i sin holdning, for de føler sig<br />

frem. Hvordan er stemningen her? Er<br />

energien god? Er chefen en potentiel rollemodel,<br />

eller er han i gang med sin tredje<br />

skilsmisse? I virksomhederne ved de det<br />

jo godt; de skriver selv på hjemmesiderne,<br />

at medarbejderne er deres væsentligste ressource.<br />

Men de omsætter det sjældent til<br />

handling. Mange indretter sig stadig med<br />

samlebåndsarbejde, projektstyring og<br />

funktionsopdeling, med kontrol og kritik<br />

og manglende tillid til de ansatte. Ofte<br />

fordi man i bund og grund synes, de er<br />

nogle idioter.<br />

Fremtidens virksomheder slipper kontrollen.<br />

De motiverer, vejleder og belønner<br />

engagement, glæde og trivsel. Dan Boyter,<br />

en af direktørerne i Pressalit har formuleret<br />

det helt perfekt: Man kan ikke være en<br />

god leder, hvis ikke man elsker mennesker.<br />

Hvis ikke man synes, mennesker er interessante,<br />

med alle deres underlige vaner og<br />

facetter. Og sådan skal det jo være, for det<br />

gælder ikke længere om at få det meste<br />

ud af sine medarbejdere. Det handler om at<br />

få det bedste ud af sine medarbejdere.<br />

Direktør, cand.scient.pol. Anne Skare<br />

Nielsen er partner i fremtidsforskningsog<br />

innovationsvirksomheden Future<br />

Navigator og bla medlem af Etisk Råd.<br />

Læs mere på www.futurenavigator.dk<br />

FEM TING AT GÅ I GANG MED:<br />

Hvilke 5 ting er vigtige for dig at nå i løbet af en uge? Hvad giver dig god energi? Hvad er for dig en succesfuld uge? At have<br />

tid til familien? Dyrke motion? Have det sjovt? Deltage i spændende projekter?<br />

1) Formulér det, der er vigtigt for dig, og gå så efter det. Hvis ikke du når mindst to af dine vigtige ting på en uge, bør du<br />

ændre din adfærd, for hvor stor er sandsynligheden så for, at du når det i næste uge? Personligt får jeg hverken god energi<br />

ud af at gøre rent eller dyrke aerobic, så det bliver ikke prioriteret.<br />

2) Hjælp andre og uddel ros, ros, ros og anerkendelse. Det er banalt, men det virker. Der findes mennesker, der går gennem<br />

livet uden nogensinde at få at vide, at de gør et godt stykke arbejde. Og så er det en befrielse at skulle tænke på noget andet<br />

end sig selv og sine egne problemer.<br />

3) Find en ‘buddy’. Det er ofte meget nemmere at passe på hinanden, end at passe på sig selv. Gerne én, der deler dine 5<br />

vigtige ting. Brug hinanden til sparring, aflastning og til at sætte grænser og rammer for, hvordan i arbejder. I vores virksomhed<br />

bytter vi fx ubehagelige telefonsamtaler, henter og passer hinandens børn, sørger for at de trætte holder en fridag,<br />

og kan for det meste springe ind og ud af hinandens opgaver og deadlines.<br />

4) Skab nye ritualer. Ritualer bliver en af de store fremtids-trends. Ritualer er overgangsriter, som vi tillægger magisk<br />

effekt. Ritualer skaber ro, tryghed og tilhørsforhold – også selvom de kan være uproduktive. Nogle af de mest udbredte<br />

er morgenkaffen, rygning, møderne (også de lange og kedelige) – og for mange mænd: toiletbesøget, når de kommer hjem<br />

fra arbejde. Morgensang, Den Store Årlige Praledag og The Annual Hug-a-Jim-Day er alle eksempler på nye ritualer, der<br />

skaber god energi. “Sådan gør vi her”. Hvis møderne suger energi – hvorfor holder I dem så?<br />

5) Vær nærværende. Lad være med at besvare e-mails og telefonopkald hele tiden og luk døren, så du kan få fred. Hvis man<br />

hele tiden bliver forstyrret i sit arbejde, og ikke opnår glæden og energien ved at koncentrere sig om noget meningsfyldt,<br />

skøjter man på overfladen af sin arbejdsdag. Og det føles måske skønt, fordi man tror, man når en masse, men det gør man<br />

faktisk ofte ikke – man lægger bare ikke selv mærke til det.<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

7


SIG NEJ, PYT ELLER HJÆLP<br />

NEJ<br />

Sig nej, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis opgaven er for svær. At kunne sige<br />

nej handler om at kunne prioritere. Nej kan være personligt eller en fælles beslutning i<br />

personalegruppen.<br />

PYT<br />

Nogle gange er du nødt til at sige pyt. Hvis du ikke kan få løst en opgave, så godt, som du<br />

gerne ville, må, du i stedet glæde dig over det, som du trods alt fik løst: “Det var godt, det<br />

jeg gjorde, når man ser på de begrænsede ressourcer og den sparsomme tid, der var til<br />

rådighed.”<br />

HJÆLP<br />

Vær ærlig, hvis du har brug for hjælp. Det kan være hjælp fra kolleger til at løse opgaverne<br />

eller hjælp udefra til hele arbejdspladsen i form af supervision eller flere ressourcer.<br />

Kilde: www.etsundtarbejdsliv.dk<br />

STUD.ARCH. – OG STRESSET<br />

Stadig flere føler sig stressede på studiet. Årsagerne til stress er blandt andet tidspres,<br />

angst for ikke at slå til i gruppen, angst for ikke at slå til i kommende arbejde, angst<br />

for arbejdsløshed osv. Stress-symptomerne er fx muskelspændinger, ondt i maven,<br />

uro, træthed og manglende koncentration, alt sammen hæmmende for studierne og<br />

livskvaliteten som helhed.<br />

Har du problemer med at tackle stressen på dit studium, er der hjælp at hente hos<br />

Studenterrådgivningen. De rådgiver blandt andet om: studiestart, studiestrukturering,<br />

specialeproblemer, eksamensangst, om at turde stå frem og tale, gruppearbejde, og koncentrationsproblemer.<br />

Du kan også hente råd og vejledning i pjecen “Stress – og hvordan man bekæmper den”.<br />

www.studenterraadgivningen.dk<br />

STRESS KOSTER DYRT<br />

Man regner med, at 50 % af tabte arbejdsdage er relateret til stress. En medarbejder, der<br />

bliver sygemeldt pga stress, vil i gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 2 måneder<br />

og have behov for en langsom genopstart. En medarbejder, der bliver udbrændt, vil i<br />

gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 6 måneder og ofte ikke kunne vende tilbage til<br />

sin tidligere arbejdsfunktion.<br />

www.forebygstress.dk/stresspolitik.htm<br />

KROPPENS STRESSREAKTIONER ER DENS FORSØG PÅ AT OVERLEVE<br />

Reaktionerne er grundlagt meget tidligt i pattedyrenes udvikling: Er du truet, kan du<br />

enten flygte eller angribe. Begge reaktioner kræver et højt alarmberedskab i kroppen<br />

– du har brug for at aktivere alle reserverne.<br />

Det sympatiske nervesystem aktiveres, produktionen af stresshormonerne adrenalin,<br />

kortisol og noradrenalin øges, hvilket medfører at hjertet slår hurtigere, blodtrykket<br />

stiger, blodsukkeret øges, og de hvide blodlegemer sendes ud i vævet. Man kan sige,<br />

at for at kunne yde en kraftpræstation nedbryder kroppen sin egen indre energi.<br />

Dette er hensigtsmæssigt, når reaktionen kun er kortvarig, og kroppen derefter finder<br />

tilbage til sin almindelige balance.<br />

Det er uhensigtsmæssigt – og i nogle tilfælde direkte farligt – hvis reaktionen varer<br />

længe, og hvis kroppen efterhånden ikke mere kan finde sin naturlige balance, men hele<br />

tiden er i alarmberedskab.<br />

Kilde: Psyko- og fysioterapeut Suzanne Jacobsen, www.ondt-i-livet.dk<br />

8


ARKITEKTER OM STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong><br />

CATHRINE THACKRAY, 32 ÅR<br />

Projektleder for anlægsprojekter<br />

med tværfaglige grupper i<br />

Københavns Kommune<br />

Hvad er de værste stressfaktorer i hverdagen?<br />

Det er den store mængde af arbejde –<br />

sammen med tidspresset og det pres, der<br />

kommer udefra.<br />

Hvordan forebygger du stress på arbejdet?<br />

Sparring – det hjælper at kunne tale med<br />

andre om bekymringerne. Og så tager jeg<br />

ikke arbejde med hjem.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Jeg prioriterer mad og motion.<br />

Hvad er dine bedste råd til at forebygge<br />

stress?<br />

Lad være med at opfatte stress som tabu,<br />

men vær åben for at snakke om stress.<br />

Hvor finder du dine ‘antistress-zoner’<br />

Hjemme i privaten og ved vandet.<br />

CRAIG BEVAN, 40 ÅR<br />

Freelance-konsulent – i færd med at<br />

starte egen virksomhed under firmanavnet<br />

Ocinap<br />

Hvad er de værste stressfaktorer på job<br />

og i hverdagen?<br />

Manglende indflydelse på tilrettelæggelse<br />

af arbejdsopgaver, mangel på planlægning<br />

og mennesker, der er stressede og<br />

negative.<br />

Hvordan forebygger du stress på arbejdet?<br />

Jeg sætter mig mål – og er fleksibel nok<br />

til at nå dem.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Smiler – og er glad. Hav altid en positiv<br />

holdning til tingene! Pas på dig selv –<br />

sørg for en god nattesøvn, spis sundt og<br />

dyrk motion.<br />

Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />

Træd et skridt tilbage fra situationen og<br />

tag en dyb indånding.<br />

Hvad er de bedste ‘antistress-zoner’<br />

For mig er antistress-zoner snarere en tilstand,<br />

hvor jeg prøver at tænke positivt<br />

og fokuserer på de mål, jeg har opnået.<br />

Hvordan tackler du selv en akut stresset<br />

situation?<br />

Hvis situationen bliver akut, vil det ofte<br />

betyde, at mulighederne for at ændre på<br />

situationen også er begrænsede. Jeg træder<br />

derfor et skridt tilbage og tager et par dybe<br />

indåndinger, så jeg får ilt til hjernen.<br />

På den måde kan jeg tænke klarere over<br />

tingene for at finde frem til en løsning.<br />

Først analyserer jeg situationen: Hvad er<br />

gået galt? Hvad kan jeg ændre? Er min<br />

tilgang til tingene positiv? Er målet realistisk<br />

– alt taget i betragtning?<br />

Og hvis der er tale om et projekt og<br />

en deadline: Hvad er så vigtigt for projektet,<br />

og hvad kan evt. udelades? Kan jeg fx<br />

rykke deadline?<br />

Undervejs taler jeg gerne med en god ven<br />

eller kollega, for i det mindste at få et<br />

andet syn og en ny vinkel på problemet.<br />

Da en akut stress-situation også kan<br />

være skadelig for helbredet, kan det være<br />

værd at overveje, om man måske skal indrømme,<br />

at man ikke kan nå det – også<br />

selvom det kan give hak i selvtilliden.<br />

Det er nemt at lave fejl, når man er meget<br />

stresset. Derfor er det vigtigt at kunne<br />

tilgive sig selv disse fejl, lære af dem og<br />

komme videre.<br />

ESKILD HANSEN, 32 ÅR<br />

Industrial Design Manager<br />

hos Cisco / KiSS<br />

Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />

Korte deadlines, for mange opgaver på én<br />

gang og for mange opgaver over et begrænset<br />

stykke tid.<br />

Hvordan forebygger du stress på jobbet?<br />

Jeg undgår at arbejde på mange forskellige<br />

opgaver samtidig. Jeg sørger så vidt<br />

muligt for at færdiggøre en opgave, før<br />

jeg tager hul på en ny.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Jeg tager i sommerhuset og slapper af.<br />

Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />

Gør det klart for alle, at det ikke gavner<br />

en virksomhed med stressede medarbejdere.<br />

Lav en fælles strategi for at løse<br />

stressproblemerne.<br />

Hvad er dit bedste antistress-middel?<br />

Det er at færdes ude i naturen.<br />

Fra venstre: Cathrine Thackray, Craig Bevan og Eskild Hansen.<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

9


DET HANDLER<br />

FAKTISK OM<br />

NÆSTEKÆRLIGHED<br />

Stresspolitik handler om at tage vare på sine kolleger, siger<br />

Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt. Her<br />

indførte man en stresspolitik allerede i begyndelsen af 2004.<br />

Af Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv*<br />

KONFERENCE OM<br />

STRESSFORSKNING<br />

D. 6. november afholder Statens Institut<br />

for Folkesundhed for tredje gang en stressforskningskonference.<br />

Konferencen, der<br />

henvender sig til forskere, beslutningstagere<br />

og andre interesserede, har denne<br />

gang hovedtemaet: “Helbredskonsekvenser<br />

af stress”. Formålet er at fremme udveksling<br />

og diskussion af ny forskning<br />

på området.<br />

Konferencen foregår i instituttets lokaler<br />

på Øster Farimagsgade i København.<br />

www.si-folkesundhed.dk<br />

STRESS BLIVER MERE ALMINDELIGT<br />

“Vi blev opmærksomme på, hvor mange<br />

der føler sig pressede og stressede på deres<br />

arbejde. Møderne udfyldte virkelig et behov.<br />

Men pludselig gik det også op for<br />

os, at vi selv her på amtsgården var usikre<br />

på, hvad man egentlig gør, når en kollega<br />

er stresset. Hvad stiller man op med et<br />

menneske, der tydeligvis har det dårligt,<br />

men som samtidig signalerer at ville være<br />

“Som kollega handler det om at reagere på det, man umiddelbart kan<br />

se. Det kan være ændret adfærd som trist humør, mangel på synlige<br />

følelser og langsommere tempo.” (Agnete Philipsen, psykiatridirektør<br />

i Sønderjyllands Amt)<br />

Med den større tidsmæssige frihed, har<br />

mange svært ved at skille arbejdsliv og<br />

privatliv. De føler sig fristet til lige at tjekke<br />

sin arbejdsmail og sin mobiltelefon for<br />

beskeder, når man har ferie. Derfor føler<br />

mange, at de ikke kan få tiden til at hænge<br />

sammen.<br />

– Sæt grænser for din fleksibilitet.<br />

“At hjælpe en kollega med stress eller depression<br />

er i virkeligheden meget enkelt;<br />

det handler om at turde stå ved dét, man<br />

synes, man ser. Det handler om at være i<br />

stand til at leve sig ind i en andens situation.<br />

Ja, nu kommer det til at lyde helt højstemt,<br />

men grundlæggende handler det<br />

faktisk om noget så gammeldags som<br />

næstekærlighed,” lyder det menneskevenlige<br />

budskab fra Agnete Philipsen, psykiatridirektør<br />

i Sønderjyllands Amt.<br />

Hun er en af hovedkræfterne bag den<br />

stresspolitik, som i foråret 2004 blev indført<br />

som en del af amtets overordnede<br />

personalepolitik.<br />

i fred? Det var simpelthen for dårligt, at<br />

vi ikke selv havde nogen retningslinjer,”<br />

syntes Agnete Philipsen.<br />

Spørgsmålet blev taget op i psykatriens<br />

MED-udvalg, og derefter med opbakning<br />

sendt videre til amtets Hoved MED-udvalg.<br />

Det hele begyndte for fire år siden, da amtet<br />

deltog i en landsdækkende informationskampagne<br />

mod depression, angst<br />

og stress på initiativ fra Psykiatrifonden.<br />

Agnete Philipsen var med til at arrangere<br />

informationsmøder både for borgere i bred<br />

almindelighed og for særligt udsatte grupper<br />

på arbejdsmarkedet som fx præster<br />

og landmænd. Folk strømmede til.<br />

Lige lovlig følelsesfuldt<br />

Amtets medarbejdere var overvejende<br />

meget interesserede, men alligevel gik man<br />

forsigtigt frem i begyndelsen for også at få<br />

de lidt skeptiske med, som måske var<br />

bange for, at det hele nu skulle gå hen og<br />

blive lige lovlig følelsesfuldt.<br />

“Men det handler netop ikke om at<br />

bore i folks følelser og få dem til at tale<br />

10


SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK<br />

Hovedprincipperne i håndteringen af stress på arbejdspladsen er:<br />

· at der bliver talt åbent om psykiske belastninger<br />

· at der er en åbenhed og tryghed på arbejdspladsen, der fremmer dialogen<br />

· at der bliver draget omsorg for, at en kollega, der har ændret sig, fx fordi han<br />

eller hun virker træt, initiativløs og fåmælt, eller som måske er trist, irritabel<br />

og opgivende, får hjælp og støtte<br />

Disse principper kan virkeliggøres ved:<br />

· at der afholdes informations- og debatmøder<br />

· at der på arbejdspladsen findes en guide for, hvordan man hjælper en kollega<br />

med depression eller lignende symptomer uden at virke anmassende i personlige<br />

forhold<br />

SPORENE SKRÆMMER<br />

· Stress ligger hvert år til grund for<br />

en mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet<br />

for mænd og ½ mio. for kvinder.<br />

· Hvert år kan 1.400 dødsfald relateres<br />

til psykisk arbejdsbelastning. Det svarer<br />

til 2½ % af alle dødsfald i aldersgruppen<br />

25-64 år.<br />

· Hvert år er ca. 30.000 hospitalsindlæg<br />

gelser relateret til psykisk arbejdsbelastning.<br />

· Psykisk arbejdsbelastning giver hvert<br />

år et merforbrug i sundhedsvæsenet<br />

på 855 mio. kr.<br />

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed<br />

ud. Det vil også være de færreste, der på<br />

jobbet bryder sig om at sige “jeg kan ikke<br />

magte mine opgaver,” eller “jeg føler ikke<br />

glæde ved noget længere”. I stedet handler<br />

det om som kollega at reagere på det, man<br />

umiddelbart selv kan se. Det kan være<br />

ændret adfærd som trist humør, mangel<br />

på synlige følelser og langsommere tempo,”<br />

siger Agnete Philipsen.<br />

Hun foreslår, at man som kollega med udgangspunkt<br />

i den slags tegn kan spørge<br />

til, om der er noget galt. Man kan prøve<br />

at opfordre den stressramte til at søge<br />

egen læge, eller man kan gå videre til sin<br />

leder med det, som så har til opgave at få<br />

en sygemelding i stand. Men det er kun<br />

forslag. For hvordan man konkret skal<br />

handle i forhold til stressramte kolleger,<br />

er netop ikke fastlagt i den overordnede<br />

stresspolitik. Den er ligesom andre dele<br />

af personalepolitikken som eksempelvis<br />

ryge- eller alkoholpolitik overordnet og<br />

fylder knapt et halvt A4-ark.<br />

“På den måde er den ligestillet med de<br />

øvrige dele af personalepolitikken, og det<br />

er fint. Det afgørende er, at amtets Hovedudvalg<br />

har meldt ud, at stress er noget, vi<br />

er ansvarlige for som arbejdsplads,” siger<br />

Agnete Philipsen.<br />

De lokale MED-udvalg på amtets institutioner<br />

og afdelinger har siden 2004<br />

været i gang med på hver deres måde at<br />

udmønte den overordnede politik. MEDudvalgene<br />

har ingen pligt til at rapportere<br />

tilbage til Hovedudvalget, men Hovedudvalgets<br />

plan er at lave en opsamling i løbet<br />

af 2006 for at få overblik over, hvordan<br />

det er gået.<br />

*Denne artikel har tidligere være bragt i<br />

Stressmagasinet, nr. 1 / dec. 2005. Magasinet<br />

udgives af Det Personalepolitiske<br />

Forum, et debatforum for arbejdsmarkedsparterne<br />

inden for det offentlige<br />

område. Det Personalepolitiske Forum<br />

står også bag messen “Afrejse mod fremtidens<br />

arbejdsplads” i Bella Center<br />

d. 31. august. Her vil der bla blive sat<br />

fokus på identificering, håndtering og<br />

forebyggelse af arbejdsbetinget stress.<br />

www.messeweb.dk /<br />

www.personaleweb.dk<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

11


DE HOLDER<br />

STRESSBALANCEN<br />

På Henning Larsens Tegnestue tilbydes medarbejderne meditation, zoneterapi og deltid<br />

til nybagte mødre – og sidste år gav ledelsen de ansatte et fodboldbord i julegave,<br />

for der skal også være tid til sjov og ballade. Til gengæld slækkes der ikke på arbejdskravene<br />

– tidspres og præstationskrav er simpelthen en del af arkitekterhvervet.<br />

ARKFOKUS rapporterer fra HLT, hvor de 120 ansatte flytter rundt efter behov på de tre<br />

etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København. Af Stine Munch-Nielsen<br />

Henning Larsens Tegnestue ligger på de<br />

øverste tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade<br />

i København – i storbyens favn<br />

med udsigt til himlen. Midt i sommervarmen<br />

sidder de dybt koncentrerede medarbejdere<br />

bag det store hav af fladskærme<br />

– ikke i den sorte arkitektuniform, men i<br />

afslappede hvide t-shirts og lyse skjorter.<br />

ARKFOKUS har sat to af de i alt 120<br />

medarbejderne stævne i kantinen: tegnestuens<br />

tillidsrepræsentant, arkitekt Mette<br />

Lorentzen, der for øjeblikket arbejder på<br />

et byplanlægningsprojekt, og arkitekt<br />

Kasper Jørgensen, der sidder i konkurrenceafdelingen<br />

– og som snart vil overtage<br />

tillidsmandsposten.<br />

“Vi har ingen fast arbejdsplads her. Vi<br />

flytter rundt i takt med, at projekter afsluttes<br />

og nye opstår,” fortæller Kasper,<br />

alt imens han skruer sig ned gennem bordene<br />

til det velbesøgte hjørne, hvor kaffemaskinen<br />

står.<br />

“Problemet i vores branche er, at det er lidt sejt at have travlt. Der er<br />

prestige i at have mange og store opgaver – for det betyder jo, at man<br />

er god til det, man laver, og at ens kompetencer er en efterspurgt vare.”<br />

(Arkitekt Mette Lorentzen)<br />

Mette er netop kommet tilbage fra en<br />

meditationstime – og virker alt andet end<br />

stresset. Men selvom både Mette og<br />

Kasper, der er forholdsvis nyuddannet som<br />

arkitekt, åbenlyst er i fin form, har de begge<br />

oplevet, hvad det vil sige at være stresset<br />

på den usunde måde.<br />

For blot et par måneder siden ville Mette<br />

fx have aflyst mødet med ARKFOKUS.<br />

Hun ville simpelthen ikke have haft tid.<br />

Mette husker tydeligt stress-symptomerne<br />

i forbindelse med det byplanprojekt, som<br />

hun var sat på. Oprindeligt et rigtigt<br />

spændende projekt, syntes hun – men efter<br />

beskæringer endte det hele i søvnløse nætter<br />

og frustrationer.<br />

Spidsbelastning på godt og ondt<br />

“Kort fortalt stod jeg alene med en større<br />

lokalplan i København, som skulle være<br />

færdig inden for en måned. Oprindelig var<br />

vi sat fire mand på opgaven, og tidsplanen<br />

lød på to måneder. Men da projektgruppen<br />

faldt fra hinanden pga. sygdom,<br />

graviditetsproblemer og ressourcemangel<br />

på andre projekter, stod jeg pludselig alene<br />

med opgaven. Ikke nok med, at jeg skulle<br />

klare fire mands arbejde – jeg skulle også<br />

gøre det på den halve tid – tidsplanen på<br />

de to måneder blev nemlig reduceret til<br />

én, da projektet pludselig skulle ligge klart<br />

“Med høretelefonerne på kan jeg lukke af for omverdenen – det er genialt. Når der virkelig skal produceres,<br />

tager jeg en kop kaffe, skruer helt op for White Stripes og glemmer alt omkring mig,” siger Kasper.<br />

12<br />

Den røde valmuemark, som for tiden pryder Mettes pauseskærm, er ynglingsmotivet, når hun skal koble fra<br />

– og tage en antistress-pause fra job og pligter.<br />

I godt vejr fungerer terrassen som fluepapir ved frokosttid – og ved fredagsbaren.


til et møde i Københavns Kommunes<br />

tekniske udvalg.”<br />

BLÅ BOG:<br />

METTE LORENTZEN<br />

“Jeg blev ramt af stress, som lyn fra en klar<br />

himmel – jeg sov dårligt om natten og<br />

spurgte konstant mig selv: Hvordan fanden<br />

skal jeg nå det? Det gjorde selvfølgelig ikke<br />

situationen bedre, at jeg stod med tre forskellige<br />

bygherrer, hvis ideer gik i vidt forskellige<br />

retninger. Jeg følte mig som en ‘omvendt<br />

pyramide’, der skulle samle ideer,<br />

koordinere og producere – en helt grotesk<br />

situation, når jeg tænker tilbage på det.”<br />

Også Kasper har i perioder prøvet at arbejde<br />

dag og nat.<br />

“Det skal man simpelthen kunne klare,<br />

hvis man vil arbejde med konkurrencer.<br />

Dengang vi lavede ‘Koraltårnene’ i Bahrain,<br />

et forslag til verdens højeste skyskraber,<br />

arbejdede jeg omkring 110 timer om<br />

ugen i 14 dage. Vi havde lige nøjagtig to<br />

uger til at lave billeder, renderinger og modeller<br />

af projektet, hvorefter vi skulle<br />

mødes med kongen – det var bare skruen<br />

i vandet og så derud af!” fortæller Kasper.<br />

“Men heldigvis vidste jeg, at det kun<br />

stod på i en kort periode – så for mig var<br />

det nærmest en rus. Når bare jeg ved, at<br />

det ekstreme tidspres ikke er vedvarende,<br />

så kan jeg godt klare det – og bagefter har<br />

man sin afspadsering af se frem til.”<br />

“Det er klart, at man ikke kan lave feberredninger<br />

hele tiden, så går man ned<br />

på det. Men for en kort periode kan det<br />

godt tænde én og tilmed være vildt stimulerende,”<br />

tilføjer Mette.<br />

Det var ikke kun tidspresset, Kasper oplevede<br />

som stressende. Kasper endte med<br />

at stå som nøgleperson i en del af processerne.<br />

Han var koordinator for 30 modelbyggere<br />

og en masse andre opgaver, som<br />

blev lavet ‘ud af huset’. Samtidig var det<br />

Kasper, der lavede 3D-modellen, som<br />

1989 Afgang fra Kunstakademiets<br />

Arkitektskole<br />

2005 Igangværende Master in<br />

Psychology of Organisations, RUC<br />

Siden 1996 ansat på Henning Larsens<br />

Tegnestue<br />

Udvalgte projekter:<br />

· Operaen i København<br />

· Roskilde Universitetscenter,<br />

etape 3 og 4<br />

· A.P. Møllers nye hovedsæde,<br />

Esplanaden i København<br />

BLÅ BOG:<br />

KASPER GULDAGER JØRGENSEN<br />

2005 Afgang fra Arkitektskolen Aarhus<br />

Siden 2005 ansat på Henning Larsens<br />

Tegnestue<br />

Udvalgte projekter:<br />

· Olympic New Town, City Planning, China<br />

· Dubai Opera, Opera House, Dubai<br />

· Murjan City, Coral Towers, Bahrain<br />

skulle sendes videre til rendering hos et<br />

lokalt firma i Bahrain.<br />

“Når man er nøgleperson i for mange<br />

led og påtager sig for stort et ansvar uden<br />

at uddelegere opgaverne, så er det, man<br />

bliver rigtig stresset,” siger Kasper.<br />

“Problemet er også, at man i arkitektfaget aldrig bliver færdig med en<br />

opgave. Man bruger al den tid, der er til rådighed på at forbedre og forskønne<br />

– det er kun de færreste, der stopper, før deadline står for<br />

døren.” (Arkitekt Kasper Jørgensen)<br />

Kvalitetskrav i arkitektfaget<br />

Mette og Kasper er enige om, at det ofte<br />

er bemanding, tidspres, ressourcer og ens<br />

egen evne til at uddelegere opgaver, der er<br />

afgørende for, om man bliver stresset eller<br />

ej. Dertil kommer forventningspresset og<br />

de krav, man stiller til sig selv og hinanden.<br />

“Der er naturligvis nogle kvalitetskrav,<br />

man skal leve op til, og kravene kommer<br />

alle mulige steder fra. Vi stiller krav til os<br />

selv og til hinanden internt på tegnestuen,<br />

ligesom der udefra er forventninger til, at<br />

Henning Larsens Tegnestue leverer et<br />

godt produkt – og endelig er der et helt<br />

konkret pres fra bygherren.<br />

Som tillidsrepræsentant har Mette også<br />

oplevet stressede kolleger på nært hold.<br />

Hun fortæller bla, om dengang en medarbejder<br />

besvimede, og dengang nogle<br />

medarbejdere måtte sende en kollega til<br />

lægen, efter at han havde klaget over smerter<br />

i sin højre arm.<br />

“Det viste sig også, at vedkommende<br />

havde alt for højt blodtryk og at stresstærsklen<br />

var mere end overskredet,”<br />

siger Mette, der samtidig pointerer, at den<br />

slags stress-symptomer heldigvis hører til<br />

sjældenhederne.<br />

Men hvorfor oplever så mange arkitekter<br />

stress? Skyldes det udelukkende underbe-<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

13


“I et fag, hvor det er så vigtigt at<br />

blive set og værdsat, handler stress<br />

ligeså meget om ikke at føle sig<br />

værdsat. Får man ingen opmærksomhed,<br />

bliver man simpelthen<br />

stresset og frustreret.” (Arkitekt<br />

Mette Lorenzen)<br />

GRØN STRESS<br />

Grøn stress er den form for stress, man kalder travlhed eller et positivt arbejdsflow. Man<br />

føler sig tændt og energisk og oplever, at hjerne og krop arbejder godt. Grøn stress er kortvarig<br />

og efterfølges af perioder, hvor man kan slappe af og holde pauser.<br />

GUL STRESS<br />

Gul stress er i daglig tale det samme som at være opkørt. Selvom man kun har gul stress<br />

kortvarigt, kan det tage tid at komme sig over. En sådan overbelastning kan vi kun holde til<br />

i et vist tidsrum. Det er individuelt, hvor længe man kan klare overbelastningen, men de<br />

fleste vil bryde sammen på et tidspunkt, hvis det strækker sig over en længere periode.<br />

Ofte er vi ikke selv opmærksomme på problemet, men som oftest kan vores partner, venner<br />

eller kolleger tydeligt se, at vi presser os selv –eller bliver presset – for meget.<br />

RØD STRESS<br />

Rød stress er, når stressen udvikler sig til en vedvarende eller kronisk tilstand i form af fx<br />

krise, depression eller udbrændthed. Disse tilstande udvikles, når vi over en længere periode,<br />

ofte flere år, belastes såvel fysisk som psykisk. Rød stress kan være meget skadelig<br />

Kilde:www.arbejdsmiljoweb.dk<br />

manding, tidspres og omgivelsernes præstationskrav?<br />

Ifølge Kasper og Mette er<br />

svaret nej. Stress handler også om én selv.<br />

“Problemet i vores branche er, at det er<br />

lidt sejt at have travlt. Der er prestige i at<br />

have mange og store opgaver – for det betyder<br />

jo, at man er god til det, man laver,<br />

og at ens kompetencer er en efterspurgt<br />

vare,” siger Mette. Kasper nikker billigende<br />

og supplerer: “Problemet er også, at<br />

man i arkitektfaget aldrig bliver færdig<br />

med en opgave. Man bruger al den tid,<br />

der er til rådighed på at forbedre og forskønne<br />

– det er kun de færreste, der stopper,<br />

før deadline står for døren.”<br />

Men stress handler også om noget helt<br />

andet, mener Mette, der i øjeblikket er i<br />

gang med at tage en master i organisationspsykologi<br />

på RUC.<br />

“I et fag, hvor det er så vigtigt at blive<br />

set og værdsat, handler stress lige så<br />

meget om ikke at føle sig værdsat. Får<br />

man ingen opmærksomhed, bliver man<br />

simpelthen stresset og frustreret.<br />

Meditation og massage<br />

På Henning Larsens Tegnestue gør man<br />

imidlertid en speciel indsats for at holde<br />

stressen i skak, og som tillidsrepræsentant<br />

har Mette været med til at kortlægge,<br />

hvordan man kan gøre for at komme den<br />

usunde stress til livs. Resultatet er bla et<br />

meditationskursus, som blev sat i værk på<br />

Henning Larsens Tegnestue for lidt over<br />

tre måneder siden.<br />

“På kurset beskæftiger vi os med mindfulness<br />

meditation – en meditationsform,<br />

der oprindeligt blev brugt til smertelindring,<br />

men man har fundet ud af, at metoden<br />

kan overføres til behandling af stress.<br />

Det er en meditationsteknik, hvor man<br />

bla bliver bedre til at koncentrere sig om<br />

én ting ad gangen. Metoden er meget enkel<br />

– men ikke nem,” understreger Mette.<br />

“Man går ind og arbejder med en række<br />

fysiologiske områder og lærer, hvordan<br />

åndedrættet kan være med til at styre<br />

blodtryk og hjerterytme.”<br />

Når kontorstolen bliver for statisk, kaster de ansatte på Henning Larsens Tegnestue sig over aerobicbolden.<br />

14


Massage- og zoneterapirummet på 2. sal<br />

fik arkitektfirmaets medarbejdere stillet til<br />

rådighed for halvandet år siden. Det er en<br />

ordning, der ligesom meditationskurset<br />

er sat i værk af medarbejderklubben –<br />

og som adskillige på tegnestuen benytter<br />

sig af. Men ikke Kasper – endnu:<br />

“Jeg føler mig egentlig ikke stresset.<br />

Faktisk kan jeg godt li´ at være stresset i<br />

perioder,” forklarer den unge arkitekt,<br />

hvortil Mette forklarer, at kurset ikke kun<br />

er for dem, der føler sig stressede. Der er<br />

i lige så høj grad tale om et kursus, som<br />

kan hjælpe én til at identificere stresssymptomer,<br />

så man kan forebygge stressen.<br />

Det giver Kasper en god idé, der lyder<br />

som en oplagt opgave, han vil kaste sig<br />

over, når han om nogle måneder overtager<br />

tillidsmandshvervet efter Mette: “Jeg<br />

kunne godt tænke mig, at vi fik skabt et<br />

afslapningshjørne – et rum til fordybelse<br />

og afslapning – et rum med en god udsigt,<br />

som giver plads til indsigt”.<br />

Break, barsel og deltid<br />

Men massage og meditation kan ikke<br />

alene aflive stress på en arbejdsplads. Det<br />

sociale liv med kollegerne skal også fungere.<br />

Når man brænder for sit fag, er det<br />

ofte svært at skelne mellem job og fritid.<br />

“Det optimale er, hvis man støtter hinanden<br />

som gode kolleger, og forsøger at<br />

holde stressniveauet på et minimum. Det<br />

gør man fx ved at foreslå sidemanden med<br />

de sorte rande under øjnene, at han tager<br />

et break, før han kaster sig over næste<br />

projekt,” siger Kasper.<br />

Mette tager tråden op ved at fortælle<br />

om, hvor stor betydning det har i forhold<br />

til det daglige arbejdsstress, at der også er<br />

gode muligheder for de breaks, der handler<br />

om at gå på barsel i længere tid og om<br />

børneforældre, der i en periode vælger at<br />

arbejde på deltid. På Henning Larsens<br />

Tegnestue har der lige været en gruppe på<br />

fem kvinder, der tog et års barsel samtidig<br />

– uden at det blev gjort til et problem.<br />

Og der er en del småbørnsmødre, som arbejder<br />

30 timer om ugen. På den måde<br />

kan tegnestuen lettere holde på gode, yngre<br />

medarbejdere – og det afspejler sig også i<br />

medarbejdersammensætningen.<br />

“Vi har en major force af kvinder i trediverne,<br />

og de er nogle super powerpiger.<br />

Selvom den ældste medarbejder på<br />

tegnestuen er 65, er bla Mateusz på 26<br />

med til at trække gennemsnitsalderen<br />

ned på omkring de 37 år,” slutter Kasper,<br />

inden han kigger på klokken, mens<br />

Mette skæver til sin computer – og de<br />

begge får travlt med at komme tilbage til<br />

tegnebordene. De ser ud til at have travlt<br />

– men på den fede måde.<br />

Fra idéfase over model til projektering.<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

Fotos: Mette Lorentzen, Kasper Jørgensen og Stine Munch-Nielsen.<br />

15


ARKITEKTER OM STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong><br />

GREG AGGS, 50 ÅR<br />

Sagsarkitekt hos arkitektfirmaet<br />

Friborg & Lassen<br />

Hvad er de værste stressfaktorer?<br />

Afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter,<br />

afleveringstidspunkter ...!<br />

Hvordan forebygger du stress?<br />

Jeg har en god langtidsplanlægning.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Gode fritidsinteresser efter arbejdet, idræt,<br />

motion før arbejdet og – igen – langtidsplanlægning.<br />

Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />

Sig fra, hvis tidsplanen er for presset – og<br />

få ledelsen til at fordele ressourcerne fornuftigt.<br />

Hvad er dine ‘antistress-zoner’?<br />

Opslugende fritidsinteresser er gode antistress-zoner.<br />

NIKOLAJ JENSEN, 52 ÅR<br />

Teknisk Direktør ved Det Kongelige Teater<br />

Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />

At andre træffer beslutninger, som influerer<br />

på mit arbejde – og som jeg ikke kan<br />

gøre noget ved.<br />

Hvordan forebygger du stress?<br />

Jeg siger fra og markerer mine grænser.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Jeg sørger for at være i balance i alt, hvad<br />

jeg foretager mig. Hvis jeg mærker ubalance,<br />

så gør jeg noget ved det.<br />

Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />

Opstil klare rammer, retninger og forventninger.<br />

Lyt – virkelig lyt – til dine medarbejdere<br />

og reager på det, du oplever.<br />

Hvad er dine bedste antistress-råd?<br />

Gør det, du bedst kan lide og giv ‘rum’ til<br />

det. Du bliver ikke afstresset ved at se ud<br />

i luften – men ved at beskæftige dig med<br />

noget, der gør dig glad.<br />

RASMUS GROTH, 31 ÅR<br />

Ejer af BIT Studios – en solovirksomhed<br />

med et netværk af projektansatte og samarbejdspartnere<br />

Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />

Manglende overblik – og for mange sekundære<br />

arbejdsopgaver. At være nødt<br />

til at tage mere arbejde, end man kan nå,<br />

for ikke pludselig at stå og mangle projekter.<br />

Og manglende ressourcer til at udvikle<br />

virksomheden.<br />

Hvordan forebygger du stress?<br />

Jeg sørger for at have en klar målsætning,<br />

som jeg kan gå 100 % ind for. Og så<br />

planlægger jeg min tid og overholder<br />

planen.<br />

Hvordan lader du op?<br />

Familieliv/venner, afspænding/meditation,<br />

kropslig aktivitet.<br />

Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />

Sørg for at gøre tingene ordentligt og få<br />

dem færdige. Lad være med at påtage dig<br />

mere arbejde, end du kan udføre tilfredsstillende.<br />

Få ledelsen til prioritere arbejdsopgaverne,<br />

hvis du er i tvivl.<br />

Hvad betyder ‘antistress-zoner’ for dig?<br />

At prioritere de ting, der giver livskvalitet<br />

på langt sigt. Som at huske at kysse min<br />

elskede farvel om morgenen, inden vi<br />

skilles. Eller at læse en historie for min<br />

datter i børnehaven.<br />

Hvorfor tror du, stress er blevet vor tids<br />

folkesygdom?<br />

Fordi succes for de fleste mennesker handler<br />

om noget overfladisk, der nærmest<br />

kan måles materielt. I stedet for først at<br />

finde en dybere mening med de ting, de<br />

foretager sig, for derefter at arbejde på at<br />

opnå succesen dér.<br />

Det er essentielt, at man som menneske<br />

kan sætte sin eksistens i relation til en<br />

større sammenhæng. Det er ligesom at<br />

have en fast søjle at holde sig til i et stormvejr.<br />

Hvis man har den, kan man klare<br />

selv det værste uvejr; hvis ikke, vil man<br />

blive kastet hjælpeløst omkring af enhver<br />

stødvind. Der er mange forskellige sammenhænge,<br />

man kan forstå sig selv i forhold<br />

til. Nogle vælger religion, andre familie<br />

og venner og andre igen en bestemt sag,<br />

som de kan gå ind for med hele deres sjæl.<br />

Fra venstre: Greg Aggs, Nikolaj Jensen (foto: Martin Mydtskov Rønne) og Rasmus Groth.<br />

16


KEND DINE STRESS-SYMPTOMER<br />

Den sociale støtte – såvel i arbejdssituationen som hjemme – har stor betydning, når stressen<br />

truer. Personer med social støtte har mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Så<br />

tag imod omsorg og tal ud om problemerne – det hjælper,” lyder et godt råd fra projektleder<br />

Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Af Claus Padkær<br />

STRESSKLINIKKEN PÅ HILLERØD SYGEHUS<br />

Stressklinikken er et kvalitets- og udviklingsprojekt, der blev igangsat i oktober 2002.<br />

Projektet ledes af overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Stressklinikkens målgruppe for<br />

behandling er personer, der føler sig stressede som følge af deres arbejde.<br />

Stressklinikken har et tostrenget formål:<br />

· At indsamle viden, der kan anvendes i fremtidig behandling af stress<br />

· At projektdeltagerne, idet de følger et fast tilrettelagt såkaldt stresshåndteringsprogram,<br />

øger deres arbejdsformåen og livskvalitet og undgår en eventuel udstødelse fra arbejdsmarkedet<br />

på grund af stress.<br />

Læs mere om stressklinikken på www.sundhed.dk<br />

“Stress er ikke en sygdom. Stress er et svar<br />

på en fysisk eller psykisk belastning, men<br />

man kan godt blive syg af stress, for tilstanden<br />

stress kan medføre alvorlig sygdom.”<br />

Så klart udtrykkes det af overlæge,<br />

dr.med Bo Netterstrøm, som er projektleder<br />

på Stressklinikken på Hillerød<br />

Sygehus.<br />

Men stress behøver ikke blot at være en<br />

negativ tilstand, fortæller Bo Netterstrøm.<br />

Stressreaktionerne i kroppen er organismens<br />

forsøg på at få os til at fungere optimalt.<br />

Mange belastninger kan endvidere<br />

være stimulerende og udviklende for os.<br />

Fysisk belastning som idrætsudøvelse, der<br />

kræver moderat brug af muskler, kan øge<br />

“Vi er som oftest i stand til at håndtere<br />

kortvarige belastninger, og de vil derfor<br />

ikke medføre en længerevarende stresstilstand.<br />

Men er belastningens varighed<br />

derimod af måneder til års længde, øges<br />

risikoen for udvikling af en langvarig<br />

stresstilstand – selv ved belastninger af<br />

mindre styrke, som for eksempel stort arbejdspres,<br />

ægteskabelige konflikter eller<br />

lignende, og så er det, problemerne kan opstå,”<br />

siger Bo Netterstrøm.<br />

Forskel på kønnene<br />

Mænd og kvinder oplever ofte den samme<br />

belastning forskelligt, ifølge Bo Netterstrøm:<br />

“Mange kvinder er i højere grad end<br />

mænd opmærksomme på, hvordan de<br />

har det i det daglige. De mærker simpelthen<br />

efter, hvordan de har det og reagerer<br />

oftere på situationen ved at tale<br />

med deres medsøstre om det. Til gengæld<br />

virker det som om, mænds tærskel<br />

for at mærke deres stress-symptomer ofte<br />

er højere. Og når de så endelig mærker<br />

symptomerne, reagerer de ofte mere<br />

Tarzan-agtigt og lægger låg på. Ofte<br />

reagerer de heller ikke ved at tale med<br />

andre om deres symptomer eller ved at<br />

gå til læge med dem.”<br />

“Man bør kende sine stress-symptomer og reagere på dem. Man skal<br />

betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt.”<br />

vores kondition og muskelstyrke. Psykisk<br />

belastning som udførelse af mentalt krævende<br />

arbejde kan endvidere øge vores<br />

mentale færdigheder.<br />

Egentlig stressforårsaget sygdom findes<br />

ikke, men stress øger risikoen for at få<br />

symptomer fra en i forvejen bestående<br />

sygdom. Derfor bør man kende sine stresssymptomer<br />

og reagere på dem. Man skal<br />

betragte dem som kroppens signal om, at<br />

der er noget galt.<br />

“Langt de fleste stress-symptomer er<br />

uspecifikke, altså kan de have andre årsager,<br />

som bør udredes, før man slår sig<br />

til tåls med, at det nok ‘bare er stress’.<br />

Men søvnløshed er et af de få mere stressspecifikke<br />

symptomer. Derfor bør man nok<br />

i særlig grad reagere på dårlig nattesøvn<br />

over længere tid og prøve på at finde ud<br />

af, hvad årsagen til dette kan være,” pointerer<br />

stress-specialisten.<br />

Og det er altså ikke særlig heldigt, for<br />

stressforskere har i de senere år fundet ud<br />

af, at for eksempel den sociale støtte, der<br />

kan opnås såvel i arbejdssituationen som<br />

hjemme, har stor betydning.<br />

“Personer med social støtte har derfor<br />

mindre risiko for udvikling af stressbetinget<br />

sygdom. Tag imod omsorg og tal ud<br />

om problemerne – det hjælper!” lyder et<br />

godt råd fra projektlederen på Stressklinikken<br />

i Hillerød.<br />

God og dårlig stresshåndtering på arbejdspladsen<br />

Negativ: Indtage en ligegyldig attitude – Nedsætte forventningerne – Melde sig syg – Anvende stimulanser<br />

Positiv: Holde pause – Sætte tempoet ned – Ændre arbejdsgang – Diskutere belastningen med lederen – Øge kompetencen<br />

Kilde: overlæge, dr. med Bo Netterstrøm<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

17


HJÆLP MOD STRESS<br />

ARKITEKTFORBUNDET fokuserer på stresshåndtering:<br />

Arkitekter og designere bliver spændt stadigt hårdere for<br />

på arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige.<br />

Kravene om øget effektivitet og fleksibilitet, kombineret<br />

med mangel på de nødvendige ressourcer, får flere medlemmer<br />

til at kontakte de faglige sekretærer.<br />

Af Claus Padkær<br />

Antallet af stressede arkitekter er støt voksende<br />

– og ARKITEKTFORBUNDET<br />

modtager en del henvendelser fra medlemmer,<br />

som føler, at buen nu er spændt til<br />

det yderste. De aner ikke, hvad de skal<br />

gøre, og de er ofte nemme at genkende for<br />

de faglige sekretærer.<br />

“I modsætning til medlemmer, der fx<br />

ringer ind om barselsregler eller ansættelseskontrakter,<br />

er medlemmer med stresssymptomer<br />

ofte ukoncentrerede og uklare<br />

i mælet,” fortæller Gitte Evy Frigioni, faglig<br />

sekretær på det private område, hvor<br />

hun især har med tegnestuerne at gøre.<br />

Pernille Olsen, faglig sekretær for det offentlige<br />

område, har mange gange erfaret,<br />

at medlemmerne ikke selv er klar over, at<br />

de faktisk lider af stress, når de kontakter<br />

forbundet.<br />

“Mange gange er henvendelsen udløst<br />

af frustration på arbejdet – fx manglende<br />

klarhed over mål, dårlig kommunikation<br />

eller en samtale med chefen. Pludselig opdager<br />

de gennem samtalen, at der måske<br />

ligger noget helt andet bag. Ofte erkender<br />

medlemmet, at der har været tale om<br />

måneder med dårligt arbejdsmiljø. Og<br />

det kan godt være en chokerende oplevelse<br />

for den enkelte.”<br />

“På tegnestueområdet er det særligt medlemmer,<br />

der har fået ansvaret som sagsarkitekt<br />

for store og vanskelige projekter, der<br />

kontakter os,” oplyser faglig sekretær<br />

Anna Pålsson.<br />

“I starten er det jo positivt, at man bliver<br />

vist den tillid, at man får ansvaret for<br />

et stort projekt. Men desværre ser vi ikke<br />

alt for sjældent, at de nødvendige ressourcer<br />

i form af mandskab og tid slet ikke<br />

bliver tildelt den arbejdsopgave, arkitekten<br />

har fået ansvaret for,” siger Anna<br />

Pålsson. “Man vil jo helst ikke stå tilbage<br />

og sige, at man ikke kan klare det – derfor<br />

bider man tingene i sig og arbejder<br />

endnu hårdere. Men det går kun til en vis<br />

grænse.”<br />

Gitte Evy Frigioni fortæller, at mange går<br />

rundt og venter alt for længe med at kontakte<br />

ARKITEKTFORBUNDET, når de<br />

føler, at de har et problem. Nogle når endda<br />

at komme helt ud over kanten: “Derfor<br />

kan jeg kun på det stærkeste opfordre til,<br />

at man på arbejdspladsen får talt ud om<br />

det at have stress. Gå til din tillidsrepræsentant<br />

og få snakket med vedkommende<br />

om, hvordan man kan få sat fokus på de<br />

bløde værdier på arbejdspladsen.”<br />

Håndklædet i ringen<br />

Presset fra samarbejdspartnere, der stiller<br />

urimelige krav, og presset fra arbejdsgiveren<br />

kan få det enkelte medlem til at kaste<br />

håndklædet i ringen. Gitte Evy Frigioni<br />

18


kan bla fortælle om, hvordan hun har oplevet<br />

medlemmer, der simpelthen har mistet<br />

overblikket – de mangler opbakning<br />

fra ledelsen:<br />

“De har viljen og ønsket om at kunne<br />

klare arbejdsopgaverne, men der er bare<br />

ikke tid til at få både familie og arbejde til<br />

at gå op i en større enhed. Der er simpelthen<br />

mangel på ressourcer og overskud.”<br />

En løsning kunne være en større fleksibilitet<br />

på det private arbejdsmarked, hvor<br />

der bliver taget hensyn til, hvor den enkelte<br />

er henne i sit karriereforløb. Nogle har<br />

måske brug for mere tid til at hente børn,<br />

og andre kan måske bare ikke løbe så<br />

stærkt længere. Der må arbejdsgiveren<br />

blive bedre til at styre arbejdet og ikke blot<br />

lade det løbe løbsk. Det er billigere at tage<br />

tingene i opløbet, end når medarbejderen<br />

ikke længere er i stand til at udføre sit<br />

arbejde,” understreger Gitte Evy Frigioni.<br />

I kølvandet på strukturreformen<br />

På det offentlige arbejdsmarked er det<br />

også knaphed på ressourcer, som giver arkitekten<br />

stress. Desuden er mangel på ordentlig<br />

kommunikation og prioriteringer<br />

i det offentlige noget, som Pernille Olsen<br />

ofte støder på, når medlemmerne ringer<br />

til hende, og henvendelserne er desværre<br />

i stigning.<br />

“Vi har jo bla lige haft hele strukturreformen<br />

– med den manglende afklaring<br />

af arbejdsopgaver, kompetencer og placering<br />

i organisationen, som bestemt ikke<br />

har gjort det nemmere for medlemmerne.<br />

Jeg oplever, at mange medlemmer på det<br />

offentlige område lider under fortsatte<br />

besparelser og færre arkitekter til at løfte<br />

opgaverne. Dermed er der mange, som<br />

ikke får dyrket fagligheden nok gennem<br />

efteruddannelse eller gennem opgaver, der<br />

sætter arkitektens kreativitet i spil. Det er<br />

noget, der giver frustrationer.”<br />

Heldigvis har nogle kommuner abonnement<br />

hos konsulentvirksomheder, der bla<br />

kan tilbyde psykologhjælp – anonymt –<br />

og Pernille Olsen opfordrer til, at man<br />

kontakter sin lokale tillidsrepræsentant<br />

for at høre, om den pågældende arbejdsplads<br />

har en lignende ordning.<br />

Kontakt ARKITEKTFORBUNDET<br />

ARKITEKTFORBUNDET har allerede<br />

en del aktiviteter i gang, særligt over for<br />

tillidsrepræsentanterne, så de kan blive<br />

‘klædt på’ til at vide, hvordan de kan<br />

hjælpe kolleger med symptomer på stress<br />

– og lære at skelne den dårlige stress fra<br />

den gode.<br />

“Generelt vil vi fra ARKITEKTFOR-<br />

BUNDETs side opfordre alle medlemmer<br />

samt tillidsrepræsentanter til at kontakte<br />

os, såfremt de har behov for sparring omkring<br />

stressproblematikken. For det er<br />

kun i samarbejde med forbundet, medlemmerne<br />

og arbejdsgiverne, at vi får sat<br />

fokus på og arbejdet med denne uhåndterbare<br />

størrelse, der kaldes stress,” slutter<br />

Gitte Evy Frigioni.<br />

SLIP UD AF<br />

TIDSRØVERNES KLØER<br />

Prioritering, planlægning og selvdisciplin<br />

er vejen frem, hvis du vil have styr på tiden<br />

– i stedet for at lade alle opgaverne, tilbuddene<br />

og kravene på jobbet og derhjemme<br />

styre dig – direkte ind i stresslabyrinten.<br />

Her er der kort og kontant<br />

hjælp at hente i den lille bog “Tidsstyring<br />

– 30 råd til at blive mere effektiv”, hvor to<br />

specialister i kunsten at bruge tiden optimalt<br />

leverer nogle simple regler til, hvordan<br />

du kan forbedre din performance og<br />

lære at holde snor i den tid, du bruger.<br />

Thomas Möller og Erling Samuelsson:<br />

“Tidsstyring – 30 råd til at blive mere<br />

effektiv. Børsens Forlag. 111 sider. 199 kr.<br />

www.borsensforlag.dk<br />

Fra venstre: Gitte Evy Frigioni og Pernille Olsen. Fotos: Claus Padkær.<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

19


DESIGNET TIL ET BEDRE LIV<br />

Antistress på dåse: FLOWmarket er et holistisk supermarked, designet til at få os til at stoppe<br />

op og overveje, hvordan vi kan skabe et mere menneskekærligt, bæredygtigt globalt samfund.<br />

Her kan du købe dåser med “inner calmness”, “stress killers”, “tolerance”, “meaningfulness”<br />

– og andre af den stressede verdens mangelvarer. Af Anne-Marie Gregersen<br />

Prøv det selv – det virker, i hvert fald på<br />

undertegnede og mange af mine gode<br />

venner og kolleger: En dåse med “inner<br />

calmness” eller “500 ml stilhed” på natbordet<br />

er et effektivt antistressmiddel, der<br />

i tilgift appellerer til både ens æstetiske og<br />

humoristiske sans – når vækkeuret kimer<br />

hidsigt alt for tidligt på morgenen. Et par<br />

dåser med “tolerance” og “stress killers”<br />

hjælper dig også igennem dagens værste<br />

hurdler, når bunkerne har hobet sig op på<br />

det elektroniske skrivebord, alt imens der<br />

er gået aggressivt selvsving i arbejdsklimaet.<br />

Og hvad kan være en bedre gave – til<br />

dem, der i virkeligheden har alt for meget<br />

af alt – end et par dåser med 500 ml tankevækkende<br />

stilhed eller meningsfuldhed?<br />

TheFLOWmarket er udviklet af Mads<br />

Hagstrøm, direktør for theFLOWinstitute,<br />

og den specialdesignede butik åbnede september<br />

2005 som en permanent udstilling<br />

i Dansk Design Center i København, hvor<br />

FLOWmindsettet er omsat til forskellige<br />

produktkategorier. Det handler om bæredygtig<br />

vækst og fænomener som politisk<br />

forbrug, socialt entreprenørship og corporate<br />

citizenship. Forbrugerne kan købe<br />

(tomme) dåser, flasker og kartoner inden<br />

for tre kategorier eller FLOWparametre<br />

med spotlight på det enkelte individ, den<br />

kollektive bevidsthed og det globale miljø:<br />

1) Individual Flow, 2) Collective Flow<br />

og 3) Environmental Flow.<br />

Dansk Design Centers gæster er vilde<br />

med designlaboratoriet FLOW, der ligner<br />

et supermarked med mange hyldemeter<br />

varer og kasseapparat ved udgangen, og<br />

tidligere på året blev theFLOWmarket<br />

præsenteret på International Furniture<br />

Fair på Museum of Modern Art (MoMA)<br />

i New York og løb med den eftertragtede<br />

prestigepris ICFF Editors Awards. Og nu<br />

er theFLOWmarket på vej ud i verden<br />

med en lang række FLOWmotion-processer<br />

med workshops, netværk, seminarer<br />

og uddeling af en årlig innovationspris<br />

– og går alt som planlagt, åbner FLOWmarket<br />

snart flere butikker rundt omkring<br />

på jordklodens kontinenter, bla i Zürich<br />

i Schweiz.<br />

www.theflowmarket.com<br />

FLOWdirektør Mads Hagstrøm:<br />

E flow@ddc.dk<br />

20


Efter Viktor IV/Bulgars død blev hans husbåd overtaget af Akademisk<br />

Arkitektforening. Den er blevet restaureret og ligger stadig ved samme<br />

kajplads i Amsterdam. Er du medlem af AA, har du mulighed for at leje<br />

båden. www.arkitektforeningen.dk<br />

Arkitekt maa Ole Holst har igangsat en produktion af Viktor IV’s ure.<br />

Som medlem af AA kan man købe urene med rabat.<br />

www.arkitektforeningen.dk / www.bulgartime.com<br />

Desuden producerer og forhandler det fynske firma Art & Photo fortsat<br />

fire af hans ure. www.artandphoto.dk<br />

BULGAR TIME<br />

Det hele begyndte i 1978 på en café i Amsterdam.<br />

Her fik multikunstneren Bulgar<br />

(også kendt under navnet Viktor IV) den<br />

drilske idé at pille ved tallene på uret over<br />

baren, så stamkunderne ikke længere vidste,<br />

hvornår det var tid til at gå hjem. Dermed<br />

var Bulgar Time skabt – et univers af<br />

sære ure, der vender op og ned på vores<br />

forhold til begrebet tid.<br />

Vi er vant til at opfatte tiden som noget<br />

lineært, hvor det ene sekund (... minut,<br />

time osv.) taktfast og uafvigeligt følger det<br />

andet – i én lang hæsblæsende nedtælling<br />

til fremtiden. Men sådan er det ikke i<br />

Bulgars univers: Her går urene baglæns,<br />

måske er skiven vendt på hovedet, så 12<br />

er nede og 6 er oppe, eller også går uret<br />

fx dobbelt så hurtigt som et normalt ur.<br />

I Bulgars legende verden findes der ikke<br />

bare ét, men mange forskellige tidsbegreber<br />

– og lige så mange urvarianter. Fire af<br />

dem blev i 1986 sat i produktion af det<br />

danske firma Art Expo (nu Art & Photo).<br />

Fælles for de drilagtige ure er, at man<br />

ikke bare kan aflæse dem med et flygtigt<br />

blik, mens man styrter afsted fra ét møde<br />

til det næste. De kræver, at man stopper<br />

op et øjeblik og giver sig tid til at afkode<br />

dem – og måske reflektere over livet?<br />

Samtidig sætter de spørgsmålstegn ved<br />

det ‘tids-tyrrani’, der får os til at fortabe<br />

os i jagten på fremtidige mål, i stedet for<br />

at leve i nuet. Eller som Bulgar selv formulerede<br />

det: The Time Is Always Now.<br />

cc<br />

BLÅ BOG:<br />

Walter Carl Glück – alias Viktor IV<br />

– alias Bulgar Finn.<br />

Født i New York 1929, som søn af en<br />

tysk far og en græsk mor.<br />

Oprindeligt omrejsende fotograf.<br />

Fra 1960’erne bosat i Amsterdam,<br />

på en husbåd på Amstel-floden sammen<br />

med danske Ina Munck.<br />

Skabte sine berømte ure – og begrebet<br />

Bulgar Time – i slutningen af<br />

70’erne og begyndelsen af 80’erne.<br />

Døde 1986 ved en drukneulykke i<br />

Amstel-floden.<br />

Læs mere på: www.viktoriv.dk<br />

Netop nu kan man opleve Viktor IV/Bulgars kunst i Galleri Tavi i Skagens gamle fiskehermetikfabrik. Her vises<br />

den amerikansk/hollandske kunstners finurlige logbogsblade og dekorative drivtømmer-ikoner side om side<br />

med værker af ‘ligesindede’ danske kolleger. “Eks skolen”, som udstillingen hedder, løber frem til 30. september.<br />

www.galleritavi.dk<br />

<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />

Tre særtryk med Viktor IV ’s ‘logbogsblade’ kan købes på www.politiken.dk/galleri eller i Politikens Hus i København.<br />

Særtrykkene er 59x42 cm og koster 145 kr. pr. stk + 30 kr i forsendelse.<br />

21


DANSK<br />

SAMMENHÆNGSKRAFT<br />

I MEXICO<br />

‘Sammenhængskraft’ har længe været en populær glose blandt politikere og<br />

mediefolk. For arkitekterne Ann Porsmose og Dorte Mariager er sammenhængskraft<br />

også et helt naturligt succeskriterium, når den arkitektoniske idé<br />

skal udvikles og realiseres. Et kriterium, det er en kæmpemæssig udfordring<br />

at leve op til, når man arbejder i Mexico. Af Trine Vendelboe Juul<br />

(Mexico) I 2003 stiftede de virksomheden<br />

kbh+ arkitekter, der indtil nu har haft<br />

adresse i en herskabsvilla på Østerbro i<br />

København. Det er stort set også det eneste<br />

københavneri, der er over Ann Porsmose<br />

og Dorte Mariager. De er begge to jyder,<br />

der ofte arbejder i Mexico. Det har de<br />

gjort siden 2001 – og nu har de sagt virksomhedens<br />

lejemål på Østerbro op, for de<br />

næste fem år at prøve både lykken og karrieren<br />

i Mexico.<br />

Navnet, kbh+ arkitekter, beholder de;<br />

for der hersker ingen tvivl om, at dansk<br />

arkitektur er et plusord i Mexico, og hvis<br />

der er noget, Ann Porsmose og Dorte<br />

Mariager har lært ved at arbejde i Mexico,<br />

så er det at holde fast ved en dansk<br />

arkitekturforståelse.<br />

Arkitektonisk fristil<br />

Her i millionbyen Monterrey, omkranset<br />

af bjerge og gennemskåret af en drænet<br />

flod, er de to danske arkitekter for alvor<br />

kommet til tænke på vigtigheden af at<br />

skabe sammenhæng og helhed, hvad enten<br />

der skal bygges en enkelt villa, en ny vej<br />

skal opføres, eller en hel bydel skal planlægges.<br />

Og det drejer sig selvsagt ikke<br />

blot om de rent arkitektoniske sammenhænge,<br />

men også om arkitekturens samspil<br />

med bla de sociale og kulturelle udfordringer,<br />

som en by eller et område<br />

byder på. En måde at tænke arkitektur på,<br />

som er helt naturlig i Danmark, men som<br />

nærmest er ikke-eksisterende i Mexico.<br />

“Sådan noget som byplanlægning er<br />

nærmest en by i Rusland på de mexicanske<br />

arkitektskoler. De lærer ikke at tænke<br />

på, hvilke sammenhænge, arkitekturen<br />

skal indgå i, men tager næsten udelukkende<br />

udgangspunkt i det enkelte byggeprojekt.<br />

Det gælder også i de mindre skalaer, hvor<br />

22<br />

Det meste af den 20 år gamle metro i Monterrey befinder sig over jordhøjde og krydser<br />

byen som et langt, tungt ar af beton. Men det bliver der nu gjort noget ved.<br />

“Vi vil gerne give byens borgere en anden oplevelse af metroen, bla ved at tilføre beplantninger<br />

og minimere biltrafikken omkring stationerne,” fortæller Dorte Mariager.


man fx ikke kunne drømme om at tage bestik<br />

af naboernes huse, inden man bygger<br />

et nyt til sig selv i det samme kvarter. Der<br />

er stort set heller intet bygningsreglement<br />

at overholde, så der er frit slag for, hvad<br />

man kan bygge. Hvilket er temmelig langt<br />

fra den tankegang, vi er opflasket med på<br />

arkitektskolen,” fortæller Dorte Mariager<br />

og fremhæver som et godt dansk projekt<br />

1990’ernes Kvarterløft, hvor en lang række<br />

foreninger blev etableret ude omkring<br />

i de københavnske kvarterer, således at<br />

borgerne blev inddraget aktivt i ambitionen<br />

om at gøre København til et mere attraktivt<br />

sted at bo.<br />

Mødet hos Lebbeus Woods<br />

Både Dorte Mariager og Ann Porsmose<br />

er uddannet på Arkitektskolen i Århus.<br />

Dorte Mariager på afdelingen for Bytransformation<br />

og Ann Porsmose på afdelingen<br />

for Eksperimenterende Bygningskunst.<br />

Det var Anns ophold i Schweiz i 1998 hos<br />

den eksperimenterende bygningskunsts<br />

guru, amerikaneren Lebbeus Woods, der<br />

førte hende til Mexico. Her mødte hun<br />

den arkitektstuderende mexicaner Sergio<br />

Gutierrez, der senere fulgte to semestre i<br />

urban byplanlægning på Arkitektskolen<br />

Aarhus.<br />

“Efter min afgang i 2000 tog jeg med<br />

Sergio tilbage til Monterrey, hvor vi sammen<br />

lavede to workshops om eksperimenterende<br />

bygningskunst og byplanlægning.<br />

Det var en succes, og senere på året kom<br />

Dorte herned for at hjælpe mig med et<br />

skitseprojekt til et genoptræningscenter.<br />

Og lige siden har Dorte og jeg holdt forelæsninger<br />

om byplanlægning og bla lavet<br />

en workshop om forandring af byens infrastruktur<br />

med henblik på at mindske<br />

den voldsomt udbredte spritkørsel blandt<br />

unge. Og nu er vi så i gang med et metroprojekt,”<br />

fortæller Ann Porsmose.<br />

Det lange beton-ar<br />

Den mexicanske arkitekt Sergio Gutierrez<br />

blev i januar 2005 Minister for Byplanlægning<br />

i Nuevo León. Til at hjælpe sig med<br />

at realisere sine store visioner for byens<br />

udvikling har han ansat Ann Porsmose<br />

og Dorte Mariager, og en nytænkning af<br />

byens snart 20 år gamle metro er det første<br />

projekt, som de har fået ansvaret for.<br />

“Metroen er et tydeligt eksempel på den<br />

mangel på helhedsforståelse, som arkitekturen<br />

her lider under. Den er ikke bare<br />

grim, uhyggelig og klodset, men skaber<br />

overhovedet ingen forbindelser eller associationer<br />

til de forskellige miljøer og<br />

kvarterer i byen, som den gennemløber,”<br />

lyder det fra Dorte Mariager, der har til<br />

opgave at udvikle det overordnede koncept<br />

for metroens 20 km lange strækning<br />

KBH+ ARKITEKTER<br />

Herover ses kbh+ arkitekter og deres<br />

ansatte på kontoret i Monterrey. Det er<br />

Dorte Mariager i stolen og Ann Porsmose<br />

forrest til venstre. Firmaet har eksisteret i<br />

2½ år, og fortsætter med at løse opgaver i<br />

Danmark, selv efter at den københavnske<br />

villa skiftes ud med en lejlighed i Mexico.<br />

Ca. halvdelen af året vil kbh+ arkitekterne<br />

være i Danmark, og kan som hidtil kontaktes<br />

på www.kbhplusarkitekter.dk<br />

En by er ikke bare en by med biler, bygninger og veje. En by repræsenterer også et bestemt<br />

sted, et bestemt land. Derfor skal der karakteristiske, mexicanske beplantninger langs de<br />

brede veje, som løber under metroen.<br />

GLOBALISERING<br />

23


fordelt på to gennemkrydsende spor og<br />

19 stationer.<br />

“Størstedelen af strækningen er over<br />

jordhøjde, hvilket netop lægger op til at<br />

integrere metroen i omgivelserne, men i<br />

stedet er den blot ét langt ar af beton, hvor<br />

det udelukkende handler om at komme<br />

fra et sted til et andet. Det opfattes som<br />

et billigt transportmiddel og intet andet.”<br />

I præsentationen af deres vision for projektet<br />

har Ørestad City været brugt som<br />

eksempel på, hvilken former for miljøer<br />

og oplevelser, de stræber efter at etablere.<br />

Her spiller Ørestad Station en ligeværdig<br />

rolle blandt andre bygninger og kulturelle<br />

attraktioner, som tilsammen skal gøre<br />

Ørestad City til en pulserende del af<br />

København. Brugen af grønne elementer<br />

og den eksperimenterende leg med vand<br />

og lys på Kaj Fiskers Plads ved Ørestad<br />

Station er med til at udvide oplevelsen af<br />

metroen fra et fartskydende transitrum til<br />

et vegeterende opholdsrum.<br />

“Vi vil gerne give borgerne i Monterrey<br />

en anden oplevelse af metroen. Det faktum,<br />

at den drænede flod flere stedet løber<br />

lige under metroen, vil jeg fx udnytte<br />

ved at forvandle det golde flodleje til et<br />

underlag for forskellige aktiviteter for<br />

skatere, rulleskøjteløbere, boldspillere osv.<br />

Mange af stationerne ligger tæt på potentielt<br />

set pulserende miljøer som universitetet<br />

og rekreative områder som parker.<br />

Det skal udnyttes ved at minimere biltrafikken<br />

omkring stationerne og i stedet<br />

bløde op på den hårde beton ved at anlægge<br />

bla kaktusbeplantninger langs<br />

metroen og de veje, der støder op til den.<br />

Og så bør der være kollegier og butikker<br />

tæt på metroen, så de studerende rent faktisk<br />

har mulighed for at skabe liv og røre<br />

i dens nærmiljø. Som metroen er nu, er<br />

der ingen, der bryder sig om at bo tæt på<br />

den. Det vil vi gerne lave om på,” forklarer<br />

Dorte Mariager.<br />

Byen og bjergene<br />

Det bedste ville uden tvivl være at jævne<br />

hele metroen med jorden og så bygge en<br />

ny, men det er der ikke økonomi til. Ann<br />

Porsmose har fået til opgave at forbedre<br />

selve metrostationerne, så de får et markant<br />

løft på både det æstetiske og det<br />

funktionelle niveau.<br />

“Beton kan godt se flot ud, men her er<br />

det beton, når den er værst. Klodset, tung<br />

og uharmonisk. Dens noprede, gasbetonlignende<br />

overflade skal pudses væk, og de<br />

dybe riller i de bærende søjler skal fyldes<br />

ud, så de ikke påkalder sig så meget opmærksomhed.<br />

Taget skal skiftes ud med<br />

en let, spektakulær aluminiumskonstruktion,<br />

og nogle af vinduespartierne skal beklædes<br />

med træ- og stållameller, der kan<br />

skabe spændende lysindfald. I det hele<br />

taget skal der arbejdes med lyset, som der<br />

p.t. ikke er for meget af, så metroen virker<br />

mørk og usikker at færdes i om aftenen,”<br />

fortæller Ann Porsmose, mens hun<br />

viser rundt ved stationen Y Griega.<br />

Heldigvis ligger stationen tæt på byens<br />

store park, Parque Fundidora, og netop<br />

den forbindelse vil Dorte Mariager tydeliggøre<br />

ved at lade det grønne område med<br />

dets blomster, buske og træer ‘forgrene’<br />

sig helt hen til metroen, så man allerede<br />

der får en klar fornemmelse af, at man<br />

befinder sig i et grønt og vegetationsrigt<br />

område.<br />

“Vi er omgivet af bjerge, og her er masser<br />

af frodig og farverig natur. Det synes<br />

vi, man til en vis grad bør integrere i bybilledet.<br />

Det ironiske ved den grå og golde<br />

metro er, at den faktisk har rigtig gode<br />

forbindelser til det smukke bjerglandskab<br />

i kraft af den udsigt, der er, når man sidder<br />

i vognene højt hævet over jorden,”<br />

supplerer Ann og slår ud med armene som<br />

en altfavnende gestus vendt mod både<br />

bjerget, byen og metroen.<br />

I stedet for at krydse en befærdet vej eller en udtørret flod, når man bevæger sig over gangbroerne<br />

til metrostationerne, så kan man opleve det aktive liv, der også udfolder sig i en by.<br />

24


NÅR DET IKKE BLOT ER GRÅT<br />

Langtfra al arkitektur i Mexico er grå<br />

og fantasiløs. Her findes nogle af verdens<br />

mest spektakulære bygningsværker<br />

i form af pyramiderne fra den<br />

mellemamerikanske Mayakultur. Inden<br />

for den mere nutidige arkitektur fremhæver<br />

Ann Porsmose og Dorte Mariager<br />

de mexicanske arkitekters sans<br />

for detajler og for at skabe oplevelsesrige<br />

interiører med kreative anvedelser<br />

af ofte velkendte materialer og<br />

simple teknikker. Arven fra pyramidens<br />

strengt geometriske formgivning<br />

fornægter sig heller ikke i de mange<br />

kasseformede huse og bygninger, der<br />

i den grad synes at bekræfte tyngdeloven,<br />

men som også er dybt sanselige<br />

og livsbekræftende i deres stærke<br />

og mættede farveflader.<br />

Den verdenskendte pyramide El Castillo ved byen Chichén Itzá blev bygget af mayafolket omkring 700-tallet.<br />

GLOBALISERING<br />

Museo de Arte Contemporaneo de Monterrey er inspireret af den berømte arkitekt Luis Barragán, der forenede<br />

mexicansk folklore med arabisk skønhed.<br />

Malerinden Frida Kahlo blev i 1907 født i Casa Azul, The Blue House, i Coyoacán, Mexico City – et eksempel på<br />

den farverigdom i arkitekturen, som Mexico også er kendt for.<br />

25


NYE JOBS I BYGGEBRANCHEN<br />

Byggeriet boomer, og det giver ikke overraskende<br />

jobs til arkitekter. Men hvis opsvinget virkelig skal<br />

mærkes, skal arkitekter være parate til at kaste sig<br />

ud i nye nicher af byggebranchen. Af Nanna Schacht<br />

“Hvorfor er det finere at bygge carporte<br />

end køkkener, når man nu ikke kan komme<br />

på tegnestue,” sagde en arkitekt for nylig<br />

til Finn Udsen, der som leder af AAKs<br />

(Akademikernes Arbejdsløshedskasse) regionskontor<br />

i Odense bla rådgiver ledige<br />

arkitekter. Og ifølge Finn Udsen tager arkitekten<br />

jobsituationen lige på kornet:<br />

“Forbrugerne har fået flere penge mellem<br />

for de traditionelle arkitektjobs, også i<br />

byggebranchen, men der vil også være<br />

mange ansøgere. Der er stor gevinst at<br />

hente, hvis man tør udfordre sig selv<br />

og kontakte en virksomhed uopfordret,<br />

siger Finn Knudsen.<br />

“Ledige arkitekter vil vinde ved den<br />

personlige kontakt, især hvor der ikke er<br />

tradition for at ansætte arkitekter. Det kan<br />

“Hvorfor er det finere at bygge carporte end køkkener, når man nu ikke<br />

kan komme på tegnestue.” (ledig arkitekt)<br />

hænderne, og de tænker i kvalitet og større<br />

projekter i køkken og have. Rum, som ikke<br />

tidligere har fået samme interesse. Netop<br />

køkken og have er eksempler på nicher for<br />

ledige arkitekter, selvom de pågældende<br />

brancher måske ikke ‘ved’ det endnu.”<br />

Der vil altid være jobannoncer inden<br />

være i havecentre, i byggeindustrien vedrørende<br />

vinduesproduktion og facadeløsninger,<br />

eller i entreprenørbranchen, som<br />

indtil nu især har benyttet ingeniører.”<br />

Marketingkompetencer<br />

Gennem sin daglige kontakt med ledige<br />

“Byggesektoren gennemgår i disse år en strukturændring mod en større grad af industrialisering.<br />

Derfor er det vigtigt, at en efteruddannelse ikke er ad hoc-tiltag, men struktureret,<br />

så man er mere robust i det lange løb, når konjunkturnedgangen indtræder,” siger Marius<br />

Lyhne-Knudsen, efteruddannelseschef ved Arkitektskolen Aarhus. Foto: Aage Lund Jensen.<br />

“Der er stor gevinst at hente, hvis man tør<br />

udfordre sig selv og kontakte en virksomhed<br />

uopfordret,” siger Finn Udsen, leder af AAKs<br />

regionskontor i Odense.<br />

26


arkitekter kan Finn Udsen konstatere, at<br />

der er behov for nye kombinationer af<br />

jobfunktioner: “Arkitekter skal ofte deltage<br />

i hele processen: præsentation, salg<br />

og opførelsesforløbet, og derfor kan det<br />

være en god idé at styrke sine salgs- og<br />

marketingkompetencer. En del af arbejdet<br />

foregår på pc, og derfor skal man<br />

være ajourført på 3D-området og forstå<br />

visualiserings- og præsentationsteknik.<br />

Man vil blive involveret i hele virksomhedens<br />

drift, og det er derfor en fordel at<br />

En god del af deltagerne på “Arkitekter<br />

i Byggeindustrien” har efterfølgende fået<br />

jobs i byggeindustrien. Eksempelvis er én<br />

blevet produktudvikler i Danfoss, en anden<br />

udvikler og designer vinduer i Pro Tec<br />

Vinduer a/s, og en tredje arbejder med<br />

produktinformation til arkitekter hos<br />

Aalborg Portland.<br />

“Ud over at give arkitekter nogle mere alsidige<br />

kompetencer, forsøger vi også både<br />

i studietiden og i efteruddannelsen at<br />

“Ledige arkitekter vil vinde ved den personlige kontakt, især hvor der<br />

ikke er tradition for at ansætte arkitekter. Det kan være i havecentre, i<br />

byggeindustrien eller i entreprenørbranchen.”<br />

have forretningsforståelse og fx kunne<br />

passe en butik og have kundekontakt.”<br />

Finn Udsen nævner ikke kun disse kompetencer<br />

som en mangelvare hos arkitekter,<br />

men lige så meget for at opfordre arkitekter<br />

til at tænke deres erfaringer igennem,<br />

når de søger job. Måske har man<br />

rent faktisk haft kundekontakt, stået i<br />

butik eller lavet regnskab, men mange arkitekter<br />

regner ikke dette for lige så værdifuldt<br />

som tegnestueerfaring.<br />

Den indre entreprenør<br />

Arkitektskolen Aarhus tilbyder efteruddannelsesforløbet<br />

“Arkitekter i Byggeindustrien,”<br />

og ifølge efteruddannelseschef<br />

Marius Lyhne-Knudsen er målet at opbygge<br />

varige relationer mellem byggeindustrien<br />

og arkitekter: “Byggesektoren<br />

gennemgår i disse år en strukturændring<br />

mod en større grad af industrialisering.<br />

Derfor er det vigtigt, at en efteruddannelse<br />

ikke bare er ad hoc-tiltag, men meget<br />

strukturelle tiltag, så man er mere robust<br />

i det lange løb, når konjunkturnedgangen<br />

indtræder.”<br />

Uddannelsen skal give arkitekter alsidige<br />

kompetencer, og der undervises derfor i<br />

emner som erhvervsstruktur i byggeindustrien,<br />

produktudvikling og logistik. Og<br />

ikke mindst er der indlagt et praktikforløb<br />

på 2 x 6 uger.<br />

ruste dem til at være innovative i arbejdslivet.<br />

De skal kunne skabe deres eget job<br />

– oftest i en eksisterende virksomhed, og<br />

det kan meget vel være i byggeindustrien.<br />

Eller også skal de have mod til at starte<br />

egen virksomhed. Vi vil gerne vække den<br />

indre entreprenør.”<br />

REKORDHØJ BYGGEAKTIVITET<br />

Den høje byggeaktivitet fortsætter resten af året og hele 2007. Aktiviteten på bygge- og<br />

anlægsområdet vil stige med knap 3 mia. kr. i år og yderligere 1 mia. kr. til næste år,<br />

og dermed vil Danmark i 2007 være oppe på et rekordhøjt niveau på 189 mia. kr., lyder<br />

den positive prognose fra Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse.<br />

Det er danskernes usvækkede appetit på moderniseringer og ombygninger og ikke<br />

mindst det høje niveau for boligbyggeriet, der – ifølge afdelingschef Vibeke Gaardsholt<br />

fra Dansk Byggeri – trækker aktiviteten. Men også dele af erhvervsbyggeriet er i fremgang.<br />

Boligbyggeriet forventes at stige til det højeste niveau siden 1979 med hovedvægten<br />

på ejerlejligheder og parcelhuse, mens det støttede byggeri er på vej mod et<br />

historisk lavpunkt.<br />

“Ledigheden inden for byggefagene befinder sig på et rekordlavt niveau, og den fortsat<br />

høje aktivitet sætter fornyet fokus på mulighederne for at skaffe den nødvendige<br />

arbejdskraft. Derfor er det glædeligt, at udenlandske virksomheders interesse for at<br />

arbejde i Danmark er stigende. Nye tal fra Skat viser, at antallet af udenlandske byggevirksomheder<br />

i Danmark er tredoblet i løbet af et år, mens antallet af medarbejdere<br />

fra de nye EU-lande er firdoblet,” siger Vibeke Gaardsholt.<br />

Kilde: Dansk Byggeri<br />

Læs Dansk Byggeris Konjunkturanalyse, juli 2006: www.danskbyggeri.dk<br />

JOB OG KARRIERE<br />

27


KORT NYT<br />

DEN UUNDVÆRLIGE GUIDE<br />

“Arkitektur Guide Øerne”, der udkom midt på sommeren, er tredje og sidste bind i Arkitektens Forlags og arkitekten<br />

Olaf Linds must-have rundture til det ypperste inden for dansk arkitektur – lige fra vikingetiden og op til<br />

i dag. Næsten alle fotos i guiden til de danske øer er taget af ARKFOKUS’ fotograf Søren Kuhn, og det handy,<br />

lettilgængelige opslagsværk med fine introduktioner til de enkelte landsdele beskriver over 220 værker og guider<br />

læseren rundt i 24 byer på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.<br />

Olaf Lind: “Arkitektur Guide Øerne”. Redaktion: Kim Dirckinck-Holmfeld. Foto: Søren Kuhn.<br />

Arkitektens Forlag. 336 sider. Vejl. pris: 348 kr.<br />

14 DAGE MED DESIGN EN EFTERMIDDAG MED INTELIGENTE FACADER<br />

Er du vild med design, var det måske en god idé at lægge vejen<br />

omkring den britiske hovedstad de sidste to uger af september.<br />

Her samles nemlig alverdens design-freaks til den årlige festival.<br />

Fra fredag d. 15. til lørdag d. 30. kan man opleve et utal af designrelaterede<br />

events: udstillinger, workshops, ‘fremtidslaboratorier’,<br />

prisuddelinger, filmforevisninger, foredrag, seminarer og<br />

meget mere.<br />

Som noget nyt vil The Old Truman Brewery i det kreative East<br />

End i år fungere som centrum for festivalens mange aktiviteter,<br />

hvoraf flertallet er åbne for alle – og gratis!<br />

London, 15.-30. september.<br />

www.londondesignfestival.com<br />

Et af de helt store navne inden<br />

for avanceret bygningsteknologi,<br />

schweizeren Andrea Compagno,<br />

besøger Kunstakademiets Arkitektskole<br />

d. 12. septemember.<br />

I en offentlig forelæsning fortæller<br />

Compagno om sit speciale:<br />

den ‘intelligente’ glasfacade. Andre kodeord er: den transparente<br />

klimaskærm, dobbelte facadekonstruktioner, energi-optimering<br />

og samspillet mellem teknologi og miljø.<br />

Compagno er fortaler for et mere kreativt samarbejde mellem<br />

arkitekter og teknologer, noget han selv har haft stort held med<br />

– senest i forbindelse med en spektakulær glastilbygning til<br />

Louvre-museet i Paris.<br />

Forelæsningen, der er arrangeret af Institut for Bygningsteknologi,<br />

foregår på engelsk – i Festsalen, Kunstakademiets Arkitektskole,<br />

Holmen, d. 12. september kl. 14.<br />

www.compagno.ch / www.karch.dk<br />

REM KOOLHAAS-1<br />

Det bliver den hollandske kultarkitekt Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA, der skal stå for det med spænding imødesete Realdania-byggeri<br />

på Bryghusgrunden i hjertet af Københavns Havn. Koolhaas, som er en af tidens mest indlydelsesrige, er kendt for<br />

at lægge stor vægt på dialog og åbenhed i arkitekturen. Og det lover godt for for projektet, siger direktør Flemming Borreskov fra<br />

Fonden Realdania. Han ser Koolhaas som manden, der kan løfte den vanskelige opgave “i et nutidigt sprog og med respekt for<br />

både det historiske og det moderne byliv”. www.realdania.dk<br />

REM KOOLHAAS-2<br />

Rem Koolhaas er også manden bag årets Serpentine-pavillon i London. Hvert år udpeger det<br />

lille kunstmuseum The Serpentine Gallery i Kensington Gardens en international arkitekt, som<br />

skal tegne blikfanget for årets sommerudstilling. Traditionen er stadig ret ny, men har givet<br />

museet et gigantisk PR-løft, og har allerede resulteret i en sand perlerække af lette, eksperimentelle<br />

konstruktioner. Tidligere Serpentine-arkitekter er: Zaha Hadid, Daniel Libeskind,<br />

Oscar Niemeyer og Alvaro Siza.<br />

Koolhaas’ pavillon består af en fnuglet, hvid konstruktion, der danner hegn omkring et rundt<br />

udstillings- og teaterrum. Oven over indhegningen svæver en stor oppustelig baldakin, af form<br />

som et gigantisk lysende æg. Når det regner, sænkes ægget ned, så det danner låg over rummet.<br />

Kensington Gardens, til 15. oktober, gratis adgang alle ugens dage kl. 10-18.<br />

www.serpentinegallery.org/pavilion2006/index.html<br />

28


TO DAGE MED TRÆARKITEKTUR<br />

Træarkitekturen har gennemgået en rivende udvikling fra tidligere<br />

tiders arbejdskrævende håndværkstradition til det moderne<br />

industrialiserede byggeri. Men hvordan udtrykker tidens arkitektur<br />

sig egentlig i de lande, som har en stærk tradition for anvendelse<br />

af træ i arkitekturen – og hvilke muligheder og barrierer<br />

løber man ind i, når det gælder udvikling af den nye træarkitektur?<br />

Det kan man blive klogere på under et todages symposium, som<br />

Arkitektskolen Aarhus er vært for i begyndelsen af september<br />

– og det er gratis for ingeniør- og arkitektstuderende. “Wood<br />

Architecture Now” spænder over en nordisk og en østrigsk dag<br />

med en lang række træspecialister på talerlisten.<br />

Arkitektskolen Aarhus, d. 4. og 5. september.<br />

http://aarch.dk/institutter/institut_for_arkitektonisk_design/<br />

OUT OF AFRICA ... OG IND PÅ GULVET<br />

Den blev oprindeligt lanceret i år 2000, i anledning<br />

af Holmegaard Glasværks 175 års<br />

jubilæum. Siden er Karen Blixen-vasen blevet<br />

lidt af en nyklassiker.<br />

Nu har ophavskvinden, keramikeren og glaskunstneren<br />

Anja Kjær, udvidet sin oprindelige<br />

design-serie med en gulvvase: en 70 cm<br />

høj, majestætisk sag i hvidt opalglas og sanselige<br />

afrikanske kurver – på én gang ekstravagant<br />

og minimal, lys nordisk og mørkt eksotisk.<br />

www.holmegaard.com<br />

AALBORG LUFTHAVN: STUDIEUDSTILLING<br />

Fra d. 4 september får man lejlighed til at kikke de studerende<br />

over skulderen på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur<br />

& Design. De har hver især sammensat en planche, der fortæller<br />

om deres arbejde. Resultatet er en spændende samling af<br />

intellektuelle og praktiske, seriøse og skæve visioner inden for<br />

bla arkitektur, urban design og digital design.<br />

“Årsudstillingen”, der også indeholder årets afgangsprojekter,<br />

kan opleves i Aalborg Lufthavn d. 4. september – 13. oktober.<br />

Der er fri entré i lufthavnens åbningstider. www.aod.aau.dk<br />

BORGERMØDE OM KRØYERS PLADS<br />

Krøyers Plads i København er på programmet, når entreprenørvirksomheden<br />

NCC inviterer til åbent borgermøde tirsdag<br />

den 29. august kl. 19 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91<br />

på Christianshavn. På mødet deltager NCC, Københavns Kommune<br />

og de tre arkitektfirmaer, der har udarbejdet planen for<br />

det offentlige byrum: Henning Larsens Tegnestue, BIG og Kim<br />

Utzon Arkitekter. www.ncc.dk<br />

ARKITEKTUR-‘TERROR’<br />

I England har enhver udsat gruppe sine indædte forkæmpere,<br />

som er parat til at gå til yderligheder for mærkesagen. Det gælder<br />

også de historiske bygninger.<br />

‘Terror’-gruppen Historic Buildings Liberation Front kom i medierne<br />

et par gange i 90’erne for sine anslag mod nybyggerier.<br />

Siden var der stille omkring gruppen, men nu er den genopstået.<br />

I det nyeste nummer af fagbladet Architect’s Journal efterlyser<br />

HBLF nye rekrutter til krigen mod “de nedrivnings- og entreprenørfirmaer,<br />

som står bag ødelæggelsen af værdifulde historiske<br />

bygninger til fordel for åndløst spekulationsbyggeri”. De<br />

benyttede terrorvåben er bla vinkelslibere og hvid maling. Politiet<br />

ser meget alvorligt på sagen.<br />

ARKITEKTURBIENNALER<br />

La Biennale di Venezia er den ældste og mest prestigefulde<br />

af alle kulturfestivaler. I mange år drejede det sig<br />

udelukkende om kunst, men efterhånden er der kommet<br />

knopskydninger til, så der nu er biennaler for film,<br />

musik, dans, teater – og arkitektur.<br />

Årets arkitekturbiennale er den tiende i rækken og har<br />

deltagelse af 50 lande. Under overskriften “Cities,<br />

Architecture and Society” sættes der fokus på verdens hastigt<br />

voksende storbyer og tilhørende problematikker: indvandring<br />

og mobilitet, social integration og bæredygtig udvikling.<br />

Giardini-området og Arsenalet, Venedig, 10. sept. – 19. nov.<br />

www.labiennale.org/en/architecture/<br />

Til forskel for den i Venedig er den kinesiske arkitekturbiennale<br />

en ny opfindelse. Her ligger hovedvægten i år på samspillet<br />

mellem byplan og arkitektur. Danmark deltager for første gang.<br />

Beijing, 26. sept. – 6. okt. www.abbeijing.com<br />

CO-EVOLUTION<br />

Fire yngre danske tegnestuer – Cebra, Cobe, Effekt og Transform<br />

– er gået sammen med fire kinesiske universiteter om at<br />

skabe det danske bidrag til de to arkitekturbiennaler. Emnet er<br />

Kinas galopperende vækst. Især de senere års voldsomme urbanisering<br />

har haft alvorlige konsekvenser, bla i form af forurening<br />

og generel rovdrift på naturens ressourcer. Projektet “Co-Evolution”<br />

giver en række visionære forslag til løsning af problemerne.<br />

Resultatet af det dansk/kinesiske parløb vises første gang på<br />

den store biennale i Venedig. Derefter går turen til Kina – og<br />

hjem igen til Dansk Arkitektur Center på Christianshavn.<br />

Venedig, 10. sept. – 19. nov. / Beijing, 26. sept. – 6. okt.<br />

DAC, Strandgade 27B, Kbh, 26. sept. – 6. okt. www.dac.dk<br />

Nyheder v. Cornelius Colding. Har du “en god nyhed”, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk<br />

NEWS<br />

29


13 MÅNEDERS LØN OG FRITSTILLING<br />

Efter 20 års ansættelse i samme kommunale forvaltning oplevede Søren pludselig, at ledelsen<br />

vendte ham ryggen. Han kontaktede ARKITEKTFORBUNDETs juridiske konsulent, Pernille Olsen,<br />

der bistod ham med at få en velfortjent aftrædelsesordning – Søren blev fritstillet med 13 måneders<br />

løn. Af Stine Munch-Nielsen<br />

Søren var ansat i en større dansk kommune i 20 år. I alle årene<br />

var han glad for at gå på arbejde. Som arkitekt følte han sig privilegeret,<br />

fordi hans arbejde både gav mening og bød på spændende<br />

udfordringer.<br />

Men i dag kan Søren ikke længere omtale sit tidligere job i så<br />

positive vendinger. En undersøgelse af kommunens forvaltninger<br />

gav nemlig Sørens arbejdsområde dumpekarakter – og det<br />

ændrede hans arbejdssituation fra den ene dag til den anden.<br />

“ARKITEKTFORBUNDET og tillidsrepræsentanten<br />

opstillede i samarbejde med Søren en række konstruktive<br />

forslag til, hvordan han kunne komme<br />

videre på jobbet. Men ledelsen ville på ingen måde<br />

indvillige i nogen af de konkrete løsningsforslag.”<br />

“Den undersøgelse satte gang i en lavine, som endte med, at<br />

jeg måtte sygemelde mig for en periode. Tilliden fra mine kolleger<br />

og ledelsen skred. I stedet blev misbilligende blikke og et<br />

ubehageligt arbejdsmiljø pludselig hverdagskost – og det slog<br />

benene væk under mig,” fortæller Søren.<br />

Kort tid efter dumpede et brev ind gennem Sørens brevspække.<br />

Det var en advarsel – spækket med krav og indirekte anklager<br />

om, at han ikke gjorde sit arbejde godt nok.<br />

“For mig var det en direkte mistillidserklæring. Jeg følte ikke<br />

længere, at jeg havde ledelsens opbakning – en situation, jeg aldrig<br />

havde oplevet før”, siger Søren, der tog kontakt til ARKI-<br />

TEKTFORBUNDETs juridiske konsulent, Pernille Olsen.<br />

“Da Søren præsenterede mig for sagen, undrede det mig naturligvis,<br />

at ledelsen efter 20 år pludselig valgte at betvivle hans<br />

kompetencer og evne til at løfte sit ansvarsområde. Den skriftlige<br />

advarsel kombineret med Sørens beskrivelse af det daglige<br />

kollegiale pres på arbejdspladsen resulterede i, at jeg kontaktede<br />

ledelsen for at få klare linjer omkring Sørens arbejdsforhold,”<br />

fortæller Pernille.<br />

Søren følte, han stod i et dilemma: “På den ene side brændte jeg<br />

for mit job – på den anden side kunne jeg og min familie ikke<br />

længere klare presset”. ARKITEKTFORBUNDET og tillidsrepræsentanten<br />

opstillede i samarbejde med Søren en række konstruktive<br />

forslag til, hvordan han kunne komme videre på jobbet.<br />

Men ledelsen ville på ingen måde indvillige i nogen af de<br />

konkrete løsningsforslag.<br />

Efterhånden som situationen spidsede til, kom Søren og hans<br />

chef stadig mere skævt ind på hinanden, og derfor tog Søren til<br />

sidst en beslutning, som han ikke har fortrudt.<br />

“Jeg ønskede ikke længere at blive i kommunen. Det daglige<br />

pres tærede både på min selvtillid, mit helbred og overskuddet<br />

til kone og børn,” siger Søren. Sammen med den juridiske konsulent<br />

tog han endnu et møde med ledelsen. Denne gang for at<br />

forhandle en aftrædelsesordning.<br />

“Som følge af sin anciennitet var han i alt berettiget til 9<br />

måneders løn (jf. §2 & §2a i Funktionærloven) – mere ville kommunen<br />

heller ikke give ham til at starte med. Men Søren havde<br />

stået meget igennem. Derfor mente jeg, at han var berettiget til<br />

en form for kompensation – også selvom ledelsen ikke umiddelbart<br />

var indstillet herpå,” fortæller Pernille, der lagde den bløde<br />

forhandlingsteknik på hylden for at komme igennem med sine<br />

krav.<br />

“Hvis ikke Søren fik yderligere fire måneders løn, var jeg simpelthen<br />

nødsaget til at få kulegravet arbejdsmiljøet i Sørens afdeling<br />

– hvilket jeg fortalte kommunen,” siger Pernille. Og det<br />

virkede. Efter Pernilles trusler om en arbejdspladsmiljøvurdering<br />

indvilligede ledelsen i at give Søren yderligere tre måneders<br />

løn samt en fritstilling.<br />

I dag er Søren lettet. “Uden støtte fra ARKITEKTFORBUNDET<br />

tør jeg ikke tænke på, hvordan sagen var endt. Nu har jeg 13<br />

måneder med fuld løn, hvor jeg kan komme på benene igen,”<br />

siger Søren, der har planer om at starte egen virksomhed.<br />

“Det var en god aftrædelsesordning, vi fik forhandlet igennem<br />

for Søren, siger Pernille. “Sagen viser, at man som ansat altid har<br />

nogle rettigheder. Men når man står i en situation som Sørens,<br />

kan det være svært at se en udvej. Derfor betragter jeg det som<br />

min opgave ikke kun at hjælpe medlemmerne rent økonomisk<br />

– men også at sikre dem en form for velfortjent oprejsning, som<br />

kan hjælpe dem videre.”<br />

30


KONTINGENTNEDSÆTTELSE<br />

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om<br />

nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig<br />

eller på orlov.<br />

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger<br />

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse.<br />

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal.<br />

Denne ansøgningskupon sendes til:<br />

ARKITEKTFORBUNDET<br />

Arkitekternes Hus<br />

Strandgade 27A<br />

1401 København K<br />

Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12.<br />

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest<br />

den 15. september 2006.<br />

Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse<br />

Navn<br />

Adresse<br />

CPR-nummer<br />

Jeg er fuldtidsledig<br />

Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge<br />

Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige<br />

Jeg er i virksomhedspraktik<br />

Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov<br />

Andet<br />

Undertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt<br />

Arbejdsformidlingen som jobsøgende i 3. kvartal 2006.<br />

Dato<br />

Underskrift<br />

LØNSTATISTIK – ET VIGTIGT<br />

REDSKAB TIL LØNFORHANDLING<br />

ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik for 2005 er<br />

nu sendt ud til samtlige medlemmer.<br />

Lønstatistikken er et vigtigt værktøj, når der skal<br />

forhandles løn. Her kan du fx se, hvordan gennemsnitslønnen<br />

ligger i forhold til din anciennitet og<br />

dit arbejdsområde. Ligger din løn under gennemsnittet,<br />

så husk at medbringe lønstatistikken ved<br />

din næste lønforhandling.<br />

Hvis du ikke har modtaget lønstatistikken, kan du<br />

kontakte ARKITEKTFORBUNDETs sekretariat på<br />

T 32 83 69 90 eller E sekr@arkitektforbundet.dk<br />

– så sender vi den til dig.<br />

FORBUNDSNYT<br />

31


KLASSIKERTUR – ARKITEKTFORBUNDETS EKSKURSIONER I SEPTEMBER OG OKTOBER<br />

Oplev klassikerne: de store danske arkitekter Vilhelm Lauritzen, Anton Rosen, Arne Jacobsen,<br />

Kaj Gottlob og Mogens Lassen.<br />

Den 28. september og den 3. oktober byder Dorte Augustenborg endnu engang velkommen til<br />

to spændende ekskursioner i København og omegn.<br />

På turene kommer vi blandt andet forbi:<br />

· Løwenborg, Vesterbrogade, af arkitekt Anton Rosen<br />

· Den gamle lufthavnsbygning i Kastrup, af arkitekt Vilhelm Lauritzen<br />

· Skolen ved Sundet, af arkitekt Kaj Gottlob<br />

· Lyngby Rådhus, af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen<br />

På ekskursionerne bliver der også tid til en lækker frokost.<br />

Vi håber på godt vejr og glæder os til at se dig!<br />

Læs mere om de to ekskursioner på www.arkitektforbundet.dk – og husk, at der som altid er særpris<br />

for ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer og studerende.<br />

Arkitekternes Pensionskasse<br />

Rentesatser<br />

i AP 2006<br />

Pensionsordninger:<br />

• Livrenter 5 %<br />

Satser er excl. gruppeforsikring<br />

Opsparingsordninger:<br />

• Ratepension 5 %<br />

• Kapitalpension 5 %<br />

PÅ JAGT EFTER DE UTRADITIONELLE ARKITEKTJOBS<br />

Næste nummer af ARKFOKUS udkommer 22. september.<br />

I ARKFOKUS no. 7 kan du bla læse om byplanlæggernes<br />

arbejdsfelter, de mange nye alternative jobs for arkitekter<br />

og Center for Bygningsbevaring, hvor det traditionelle<br />

håndværk stadig holdes i hævd.<br />

Arkitekternes Pensionskasse<br />

Søholm Park 1<br />

2900 Hellerup<br />

Telefon: 39626566<br />

Fax: 39400706<br />

e-mail: pension@soeholmpark.dk<br />

p<br />

www.soeholmpark.dk<br />

32<br />

Når du flytter, så HUSK at give ARKITEKTFORBUNDET besked om<br />

din nye adresse: E sekr@arkitektforbundet.dk eller T 32 83 69 90


Bruun<br />

<br />

<br />

Snit, 1:100<br />

Kim Dirckinck-Holmfeld<br />

Sommerhuset<br />

Det har tit undret mig, at københavnske normalfamilier med sommerhus i Nordsjælland<br />

e ler Odsherred kan finde behag i weekend efter weekend at sidde fast i trafikken,<br />

fire timer den ene vej og fire timer den anden, for i et par dage at bosætte sig i et ekko<br />

af det, man kommer fra: Et fritliggende hus i en bevidstløs landmålerudstykning.<br />

Og så a ligevel.<br />

Historien igennem har de privilegerede 'ligget på landet', som det hed i det bedre<br />

borgerskab.<br />

Ideen om landliggerlivet i fred og landskabelig idyl, fjernt fra byens tummel,<br />

rækker tilbage til de romerske kejsere, ja, måsk endnu længere, men det ideal, der<br />

blev dyrket i begyndelsen af 1900-ta le trækker tråde tilbage til Marie Antoinettes<br />

romantiske have i Versai les, hvor Madame midt i hoffets dekadence kunne før et<br />

hyrdeliv i oprindelig forbindelse med en romantisk, (men menneskeskabt) natur,<br />

urbi ledet på det rene, uspolerede liv – og med a le moderne bekvemmeligheder. En af<br />

de smukkeste danske varianter af denne tank er Liselund på Møn, bygget 1792–95.<br />

Denne arketypiske foresti ling om naturens muntre børn blev cementeret i<br />

romantikken, og er en af bevæggrundene for det landliggerliv, som det højere borgerskab<br />

praktiserede i begyndelsen af det 20. århundrede.<br />

Det er for så vidt en naturlig rækkefølge. Fra kongerne siver idealerne ned til<br />

adelen, videre ned til det formuende borgerskab, for til sidst at blive den jævne<br />

mands drøm. Således også med arbejderboligen, hvor arbejderne i 1930'erne med<br />

10 SOM M E RHUSE T 11<br />

F O T O : POU L -ER IK SK R I V E R<br />

S O M M ERHU S ET<br />

Sommerhus ved Hostrup Strand<br />

Arkitekt: Colorcloudstudio v. Anna Kathrine Bisgaard og Tommy<br />

Byghe re: Familien Bruun<br />

Opførelsesår: 2004<br />

Grundareal: 2400 m 2<br />

Bebygget areal: 63 m 2<br />

Pris pr m 2 : 12.000 kr<br />

Foto: Helene Høyer Mikkelsen<br />

Husets åbne områder kan afgrænses med mobile ski levægge.<br />

Konstruktionen er norsk ubehandlet tømmer med en udvendig<br />

plankebeklædning i olieret cedertræ. De indvendige vægge og<br />

gulv er beklædt med fy retræ. Taget er belagt med tagpap.<br />

Taget overdækker te ra sen langs hele facaden. Det skaber læ fo regn, og skygger<br />

så solen ikke når helt ind i bunden af rummene.<br />

40 BIBLIOTEKSLINJE 41<br />

FRITIDSHUS FOR FAMILIEN BRUUN


Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42475<br />

ARKFLASH: FUNKY PADDEHAT<br />

De står rundt om i vejkanterne til glæde for forblæste busrejsende: spøjse glasfiberbobler<br />

af form som gigantiske champignoner. Desværre er der ikke så mange tilbage. Men de er<br />

der – langs søvnige villaveje, i industrikvarterer, eller in the middle of nowhere omgivet af<br />

vild natur.<br />

Abstracta, som læskærmen hedder, blev tegnet tilbage i 1962 af arkitekten Poul Cadovius.<br />

Han var en af datidens helt store idémagere – en modig og fremsynet Ole Opfinder. Når<br />

Cadovius havde fået en god idé, tegnede han den igennem, tog evt. patent på den og forestod<br />

så selv produktionen på en af sine egne fabrikker, som en sand handlingens mand.<br />

Ideerne var mange og sjove, men så snart nyhedens interesse havde lagt sig, var der som<br />

regel ikke mere i dem. Når Abstracta-busskuret imidlertid har overlevet og stadig virker<br />

så moderne, er det måske pga enkelheden i designet – alle nødvendige funktioner samlet<br />

i én stram, sluttet form.<br />

Noget andet, der taler til læskærmens fordel, er materialevalget. Cadovius var en stor<br />

sejlsportsmand og tegnede også en serie både, så for ham var glasfiber det naturlige valg<br />

til en krum skalkonstruktion. Glasfiber – et såkaldt plastkomposit – er et let og smidigt<br />

materiale, og næsten ikke til at slide op.<br />

Abstracta-skallerne produceres ikke mere. Men firmaet af samme navn eksisterer stadig<br />

og står for vedligeholdelsen af de læskærme, der er tilbage. Som regel kan problemerne<br />

klares med en gang maling eller småreparationer på stedet, men hvis en af skærmene er<br />

blevet alvorligt hærget – det kan være alt fra spark til påkørsel eller skud – bytter man<br />

hele skallen ud med en af de ekstra, man har på lager. Den skadede tager man med hjem<br />

til værkstedet i Sønderjylland, hvor den kommer under kærlig behandling.<br />

Og dét er helt i Cadovius’ ånd: Det var nemlig hans kongstanke, at alt lige fra møbler<br />

til sommerhuse skulle være mobilt. Og hans læskærm kunne anbringes, hvor det skulle<br />

være. Skulle den fx stå på Bornholm, tilbød fabrikken, at den blev løftet på plads med helikopter<br />

i bedste James Bond-stil ...<br />

– Kan det blive mere tresser-funky?<br />

Tekst og foto: Cornelius Colding<br />

Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E amg@arkitektforbundet.dk<br />

Afsender:<br />

P. J. Schmidt PortoService ApS<br />

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!