TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6/2006<br />
TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,<br />
DESIGN, BY OG LAND<br />
<strong>TEMA</strong>:<br />
<strong>ANTISTRESS</strong><br />
DANSKE ARKITEKTER<br />
I MEXICO<br />
NYE ARKITEKTJOBS<br />
I BYGGEBRANCHEN
Arkitektur<br />
Guide<br />
Øerne<br />
Arkitektur Guide Øerne<br />
Med Arkitektur Guide Øerne er det store guideværk til Danmark færdiggjort.<br />
Guiden beskriver 210 værker og når rundt til 24 byer, fordelt på 5 landsdele:<br />
Sjælland Nord, Sjælland Syd, Fyn, Lolland, Falster og Møn samt Bornholm.<br />
Værket er rigt illustreret med fotos af Søren Kuhn.<br />
Forfatter: Olaf Lind<br />
336 sider, 13 x 24 cm<br />
Guideværket består af tre bind:<br />
Arkitektur Guide København<br />
Arkitektur Guide Jylland<br />
Arkitektur Guide Øerne<br />
348 kr.<br />
Arkitektens Forlag • www.arkfo.dk
INDHOLD:<br />
ARKFOKUS<br />
2. årgang, august 2006<br />
Udgiver<br />
ARKITEKTFORBUNDET<br />
ved direktør Ulrik Linvald<br />
Strandgade 27A<br />
1401 København K<br />
T (+45) 32 83 69 90<br />
F (+45) 32 96 81 12<br />
E sekr@arkitektforbundet.dk<br />
www.arkitektforbundet.dk<br />
Ekspedition<br />
Arkitektens Forlag<br />
Ovengaden oven Vandet 10, 1.<br />
1415 København K<br />
T (+45) 32 83 69 70<br />
F (+45) 32 83 69 40<br />
E eksp@arkfo.dk<br />
www.arkfo.dk<br />
Redaktion<br />
Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen<br />
Redaktionssekretær: Cornelius Colding<br />
Øvrige redaktion: Claus Padkær og<br />
Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere<br />
i ARKITEKTFORBUNDET<br />
Grafiker<br />
Jesper Lind Jans, E jesper@j-grafik.dk<br />
Inspirationsgruppe<br />
Anders Bak, Axel Bendtsen, Lars Poulsen,<br />
Bjarne Rieckmann, Naja McNair,<br />
Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen,<br />
Rikke Stenbro og Sidse Grangaard<br />
Forsiden<br />
Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro<br />
Annoncer<br />
Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk<br />
Per Christensen, E pc@arkfo.dk<br />
Lone Andersen, E la@arkfo.dk<br />
Repro og tryk<br />
PJ Schmidt Grafisk Produktion<br />
ISSN: 1604-8164<br />
Udkommer med 10 numre om året.<br />
Abonnement: 490 kr. årligt<br />
Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters<br />
egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets<br />
eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.<br />
9, 16<br />
2 ARKKLUMMEN: HVAD KNOKLER VI FOR?<br />
Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om undergangen<br />
var nær? Erhvervsjournalist Marianne Bom giver stof til eftertanke.<br />
4 <strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
5 TRAVLT, MOI?<br />
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om stress, der giver slid på<br />
hjernen, gyllesprederne på jobbet og det frugtbare arbejdsliv.<br />
HVORDAN TACKLER DU STRESS?<br />
Rundspørge i arkitektverdenen-1 og 2.<br />
10 MENNESKEVENLIG STRESSPOLITIK<br />
Sønderjyllands Amt har i flere år haft en stresspolitik.<br />
12 MEDITATION PÅ TEGNESTUEN<br />
Stress, vildt tidspres og superhøje præstationskrav er en naturlig<br />
del af arkitektfagets anatomi – på Henning Larsens Tegnestue<br />
genopretter de balancen med meditation, zoneterapi og fodboldspil.<br />
17 KEND DINE SYMPTOMER<br />
Interview med overlæge Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød.<br />
18 HJÆLP MOD STRESS<br />
ARKITEKTFORBUNDET står klar med rådgivning til medlemmerne.<br />
20 <strong>ANTISTRESS</strong> PÅ DÅSE<br />
I theFLOWmarket kan man fx købe inner calmness og meaningfulness.<br />
21 THE TIME IS ALWAYS NOW<br />
Et kik ind i multikunstneren Viktor IV’s sære tidsunivers.<br />
22 DANSK BYPLANLÆGNING I MEXICO<br />
Dansk arkitekturforståelse er udgangspunktet for kbh+ arkitekter’s<br />
projekter i Mexico, hvor sammenhængskraft er et succeskriterium.<br />
26 ARKITEKTER, DER GÅR KØKKENVEJEN<br />
Byggeriet boomer – også med jobs til arkitekter, som tør gå nye veje.<br />
28 NEWS<br />
30 FORBUNDSNYT<br />
BAGSIDEN: FUNKY BUSSTOP<br />
1
HVAD KNOKLER VI FOR?<br />
Danmark er et af de lande, hvor flest mennesker – mænd som kvinder –<br />
arbejder, og mange af os arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores<br />
‘forgængere’ i fagforeningerne har kæmpet for at få arbejdstiden ned på.<br />
Af freelance-journalist Marianne Bom<br />
“Hvorfor pisker vi i dette velstående<br />
land rundt, som om undergangen<br />
var lige i hælene på os<br />
– og med fare for, at vi til sidst<br />
må skrive på vores gravsten:<br />
Hun prøvede at nå det hele...?”<br />
Min veninde er et meget praktisk menneske, der kan nå en masse. Så ganske praktisk<br />
har det i årevis altid været på den første fridag efter en travl periode, hendes krop er<br />
brudt sammen.<br />
Efter sådan en dag med kropsvæsker ud både den ene og den anden vej plejer hun at være<br />
udrenset og klar til en ny spidsbelastet periode: På jobbet som arkitekt. Derhjemme som<br />
mor til to og hustru til en mand, der har lært at tage sig en slapper bag avisen. Og som<br />
gør-det-selv-kvinde, der personligt står for støbning af badeværelsesgulv og udskiftning<br />
af Rockwool på loftet.<br />
Men hvad var nu det? Efter sidste ferie følte hun sig stadig ikke udhvilet, sov stadig ikke<br />
godt om natten og havde stadig den der dunken i kroppen, som hun fornemmede kom<br />
fra et alt for højt blodtryk. Hvad det også gjorde. Det bekræftede et besøg hos lægen,<br />
der ordinerede følgende: Gå hjem og ryd i op i dit liv – smid dét væk, der er mindst vigtigt.<br />
Du kan ikke nå det hele!<br />
Vi ved det godt. Vi kan ikke nå det hele. Men vi bliver ved med at prøve.<br />
Vi er et af de lande, hvor flest mennesker – mænd som kvinder – arbejder. Mange af os<br />
arbejder hver uge mere end de 37 timer, vores ‘forgængere’ i fagforeningerne har kæmpet<br />
for at få arbejdstiden ned på. Når vi får børn, drosler de færreste faktisk ned, mænd<br />
skruer – set under ét – direkte op for arbejdstiden. Og den hippe version af fritidssamfundet<br />
er nu til dags blevet, at fritiden – den bruger vi til at hamre og banke og male og<br />
anlægge have. Gør-det-selv-arbejdet boomer. Det, som er svundet ind, er vores tid sammen<br />
med andre uden for arbejdspladsen og hjemmet. Det viser Socialforskningsinstituttets<br />
studier af vores forbrug af tid.<br />
Resultatet er som bekendt, at stressklinikkerne har travlt med at tage sig af de pressede<br />
danskere, som har mistet fodfæstet. En af de førende stressforskere fortæller ovenikøbet<br />
åbent, at han selv er bukket under for sin egen diagnose.<br />
Men hvad er det egentlig, vi knokler for? For at skaffe penge til en bolig, købt på et lidt<br />
for boomende marked? For at leve op til vores todimensionale billede af succes: villa,<br />
Volvo og vovhund? For den rare anerkendelse, når vi har løst en opgave fikst og flot på<br />
jobbet? Fordi det simpelthen er sjovt – en slags sport: Hvor meget mere kan jeg nå at<br />
presse ind i dag – måske bliver det dagen, hvor jeg når det hele?<br />
Det kan også være, at vi knokler sådan rundt for at slippe for at høre stilheden og de<br />
tanker, der har det med at melde sig, når vi stopper op? Slippe for det anstrengende nærvær,<br />
når man har god tid sammen, god tid til også at få de mindre pæne ting sagt.<br />
Selvfølgelig er det positivt, at folk gider arbejde: En masse bliver gjort, samfundsøkonomien<br />
spinder, skattekronerne triller ind og ud igen som ydelser i et velfærdssamfund.<br />
2
“Det kan også være, at vi knokler<br />
sådan rundt for at slippe for<br />
at høre stilheden og de tanker,<br />
der har det med at melde sig,<br />
når vi stopper op?”<br />
Og jeg skal være den sidste til at sige, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Jeg<br />
har rigeligt i at finde ud af mit eget.<br />
Men jeg undrer mig alligevel. Hvorfor pisker vi i dette velstående land rundt, som om<br />
undergangen var lige i hælene på os – og med fare for, at vi til sidst må skrive på vores<br />
gravsten: “Hun prøvede at nå det hele...”?<br />
Når solen går ned for sidste gang, vil de fleste af os vel i virkeligheden ønske, at det er<br />
helt andre ord, der er fuld dækning for at mejsle: “Hun opnåede nærvær og kærlighed”.<br />
NYE INSPIRATIONSKILDER<br />
ARKFOKUS har fået ny inspirationsgruppe. Vi takker i den forbindelse for de mange<br />
positive henvendelser fra ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer. Flg. er blevet valgt<br />
til ARKFOKUS’ inspirationsgruppe 2006/07:<br />
Formand, arkitekt Axel Bendtsen (Miljøministeriet)<br />
Arkitekt Anders Bak (Arkitema K/S)<br />
Redaktør, cand.mag. Anne-Marie Gregersen (ARKFOKUS)<br />
Bygnings- og landskabschef, arkitekt Bjarne Rieckmann (Rødovre Kommune)<br />
Arkitekt Lars Poulsen (Virumgård A/S)<br />
Arkitekt Naja McNair (Bascon A/S)<br />
Arkitekt Pernille Herzberg (Nørrebro Park)<br />
Arkitekt Rikke Kristine Larsen (Krabbesholm Højskole)<br />
Mag.art Rikke Stenbro (ph.d.-studerende, Arkitektskolen Aarhus)<br />
Arkitekt Sidse Grangaard (ph.d.-studerende, Center for Designforskning)<br />
Informationsmedarbejder Stine Munch-Nielsen (ARKITEKTFORBUNDET)<br />
Marianne Bom holder lang afstressende ødegårdssommerferie i<br />
Sverige med familie og venner. (Her er hun i vandet sammen med<br />
sine fire børn, Louise, Simon, Emil og Helene.)<br />
ARKKLUMMEN<br />
3
<strong>TEMA</strong>: STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong> I ARKITEKTVERDENEN<br />
ARKITEKTFORBUNDET sætter (anti)stress på dagsordenen: I dette nummer af ARKFOKUS<br />
kan du bla læse om god og dårlig stress – arkitekters stressfri zoner og personlige råd<br />
mod stressdjævelen – håndtering af stress i Sønderborg Kommune – facts om stress i det<br />
moderne samfund – og de utraditionelle antistress-midler, der er taget brug på Henning<br />
Larsens Tegnestue i København.<br />
HAR DU STRESS?<br />
Den typiske stressmedarbejder er:<br />
· pligtopfyldende<br />
· engageret<br />
· meget loyal<br />
· med hang til perfektionisme<br />
De fleste genkender sig selv i ovenstående, og stress er da heller ikke en decideret sygdom<br />
– og slet ikke usund i de små doser. Det er, når den bliver en kronisk tilstand, at det<br />
bliver livsfarligt.<br />
FJERN STRESSFAKTORER:<br />
Find ud af helt præcist, hvad det er, der stresser dig.<br />
· Brug ikke brede betegnelser, såsom “det er arbejdet, der er stressende”. Grav dybere<br />
ned og få ord på hvilke processer, der stresser dig. Arbejd positivt på at ændre disse<br />
processer.<br />
· Stress ikke over småting, som du alligevel snart glemmer.<br />
· Tag ikke sorgerne på forskud – problemerne dukker måske aldrig op.<br />
· Vær realistisk i dine målsætninger.<br />
Og frem for alt: Tænk positivt og værdsæt de gode ting i livet.<br />
KUN STRESS PÅ ARBEJDET?<br />
Det er ikke blot på arbejdet, at stressen kan sætte ind – hjemlige problemer kan også<br />
være en stressfaktor:<br />
· Planlægger du hyggen i weekenden?<br />
· Har du et fast program for hver weekend?<br />
· Har du svært ved at sige nej til dine børn?<br />
· Skrider alt for dig, hvis du for eksempel ikke når at gøre rent om fredagen efter arbejde?<br />
Ethvert menneske har kun en vis mængde ressourcer, og jo flere du skal tilgodese i<br />
hverdagen og weekenden, desto værre bliver det. Ved at bryde rutinerne og mønstrene<br />
i weekenden, opnår du at være til stede i nu’et for din familie, i stedet for hele tiden at<br />
handle. Lad alt ‘skride’ en gang imellem – det kan være befriende.<br />
4
TRAVLT, MOI?<br />
Det gælder ikke længere om at få det meste ud af sine medarbejdere.<br />
Det handler om at få det bedste ud af sine medarbejdere, konkluderer<br />
fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der her tager temperaturen på<br />
det stress-syge arbejdsliv.<br />
Jeg har stillet mig selv en opgave: Fra nu<br />
af – når folk spørger, hvordan det går, vil<br />
jeg ikke svare “jo, det går fint. Men travlt,<br />
du”. For helt ærligt. Det er jo ikke noget<br />
svar: “Jeg har travlt”. Har vi ikke alle<br />
travlt? Og er det at have travlt, det samme<br />
som at have det fint? I modsætning til:<br />
“Tja, det går ikke så godt. Jeg har ikke<br />
noget at lave”.<br />
Hører du også til dem, der har taget dig<br />
selv i at sige, “du må ikke smitte mig, jeg<br />
har simpelthen ikke tid til at være syg”?<br />
Så kender du sikkert følelsen: Man er på<br />
vej hjem fra arbejde, og tænker “Gud, hvor<br />
har jeg haft travlt i dag. E-mails, telefonopkald,<br />
snakket med Gud og hvermand,<br />
møder, møder, møder. Og jeg har bare ikke<br />
nået en skid!” Det er næsten det værste,<br />
der kan ske for en vidensarbejder – at tiden<br />
ikke slår til.<br />
Men faktum er, at fik døgnet en time mere,<br />
ville vi også kunne fylde den op med arbejde.<br />
Oplevelsen af at have supertravlt, men<br />
ikke føle, at man når det, man skal, er en<br />
farlig kombination. Den skaber angst og<br />
mindreværd. Ikke en eksistentiel angst<br />
eller en angst man kan sætte ord på, men<br />
en primal-angst, som får reptilhjernen til<br />
at køre i højeste gear: angst for ikke at slå<br />
til, angst for at misse en deadline, angst<br />
for at miste, for at blive syg, for at blive<br />
fyret, afsløret, kritiseret, lave en fejl osv.<br />
Reptilhjernen er ikke der, hvor den store<br />
refleksion finder sted. Det eneste, den gør,<br />
er at opfatte: “Fare! Gør noget! Gør noget!<br />
Gør noget!” Og så er det, man render<br />
rundt som en blind hamster i livets store<br />
musehjul. Som min gode kollega engang<br />
sagde: “Nogle gange føler jeg, at jeg bare<br />
har travlt med at få mit liv overstået”.<br />
“Man er på vej hjem fra arbejde og tænker ‘Gud, hvor har jeg haft travlt<br />
i dag. E-mails, telefonopkald, snakket med Gud og hvermand, møder,<br />
møder, møder. Og jeg har bare ikke nået en skid!”<br />
Hun mente også, at på hendes gravsten<br />
skulle der stå “Endelig”. Endelig fred!<br />
Gyllesprederne<br />
Det næste store fra over there er at blive<br />
diagnosticeret med ADT – Attention Deficit<br />
Trait. Et neurologisk fænomen der<br />
udspringer af travlhed og brain overload.<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
5
DEN GODE ENERGI<br />
Stress har ikke nødvendigvis noget med tid at gøre. Der<br />
findes masser af mennesker, der har megatravlt og som<br />
ikke er særlig stressede. Omvendt kender vi alle personer,<br />
der ikke synes at lave dagens gode gerning, men alligevel<br />
bliver sygemeldt med stress-symptomer. Stress har for<br />
mange af os noget at gøre med manglende anerkendelse<br />
og følelse af, at man er en succes – eller i det mindste er<br />
del af en. Går man rundt med en konstant følelse af at<br />
være et offer for sit eget liv, så lav det om, for det bliver<br />
ikke bedre. Det bliver ikke bedre på mandag, når projektet<br />
er afleveret, når du er begyndt at løbe 6 km hver morgen,<br />
holdt op med at ryge, har fået taget et time managementkursus,<br />
når børnene er flyttet hjemmefra, når vi har fået<br />
rengøringshjælp, når hunden er gået på pension. Der kommer<br />
ikke noget gyldent øjeblik, hvor alt går op i en enhed:<br />
This is it – få det bedste ud af det!<br />
Det gælder om at maksimere ‘den gode energi’. Den man<br />
møder med om morgenen, og den man går hjem med<br />
om aftenen.<br />
Symptomerne er aftagende evne til at fokusere<br />
og koncentrere sig, indre uro og<br />
utålmodighed. Mennesker med ADT har<br />
svært ved at skabe orden omkring sig,<br />
prioritere opgaver og håndtere tidsforbrug.<br />
De arbejder meget aktivt, men ikke<br />
altid effektivt. Har de en vigtig funktion<br />
i en virksomhed, opfører de sig ofte som<br />
gyllespredere; de kører ind på andres domæne<br />
og læsser af: opgaver, ideer, tanker,<br />
planer for nye projekter. Gyllespredere er<br />
gode, når de kører, for de gøder jorden<br />
på deres vej, men står de stille, bliver resultatet<br />
hurtigt en sump af ubrugelig snak,<br />
som ingen kan se meningen med.<br />
For personer med ADT ‘kører det’ i de<br />
tilspidsede situationer. De kan lede og fordele<br />
på vej ud af en flyvemaskine, i frit<br />
fald uden faldskærm på, mens alle andre<br />
“Oplevelsen af at have supertravlt, men ikke føle, at man når det, man<br />
skal, er en farlig kombination. Den skaber angst og mindreværd – og<br />
får reptilhjernen til at køre i højeste gear: angst for ikke at slå til, angst<br />
for at miste, for at blive syg, for at blive fyret, afsløret, kritiseret...”<br />
råber og skriger, og alligevel formå at lande<br />
med begge ben på jorden. De er peak<br />
performere, og kan ofte levere fantastiske<br />
resultater, når adrenalinet pumper, men de<br />
fejler i detaljerne, det løbende samarbejde<br />
og det lange seje træk. De virker ofte<br />
ukoncentrerede, ufokuserede og er ikke<br />
blege for pludselig at fortsætte en samtale,<br />
alle andre troede sluttede i går. Derfor<br />
er de ofte både uundværlige og en pestilens<br />
for arbejdspladsen.<br />
Slid på hjernen<br />
Stress koster i dag det danske samfund<br />
det, der svarer til 100.000 arbejdspladser.<br />
Og det er ikke bare klamme håndflader<br />
og hjertebanken, vi taler om. Det er langvarige<br />
sygemeldinger og slid på hjernen,<br />
som koster både på kort og langt sigt.<br />
Nogle hjerneforskere mener, at der er en<br />
sammenhæng mellem det konstante informationsbombardement,<br />
hjernen udsættes<br />
for og det stigende antal tilfælde af demens,<br />
Alzheimers og andre neurologiske<br />
sygdomme.<br />
Så grunden, til at man skal tage det gode<br />
arbejdsliv alvorligt, er ikke kun, at man<br />
mener, det kan ses på bundlinjen, og at<br />
det er mere tilfredsstillende for mennesker,<br />
men også at det er rart at have lidt<br />
hjerne tilbage, når vi bliver gamle. ADT<br />
synes at være en udbredt form for stress,<br />
og heldigvis er kuren ikke ubehagelig og<br />
dyr. Fordi ADT ikke er fysiologisk, men<br />
primært samfundsskabt, skal den ikke behandles<br />
medicinsk, men ved at ændre på<br />
de ydre rammer. Fx skal man tale med en<br />
person, man godt kan lide hver 4-6 time.<br />
Man skal prøve at holde en lille smule<br />
orden på sit skrivebord, dyrke motion, få<br />
rigeligt søvn, spise sundt og gøre ting, som<br />
får en til at slappe af – løse kryds-ogtværs,<br />
se komedieserier (med god samvittighed),<br />
hugge brænde, slibe havemøbler,<br />
jonglere, dyrke karse, lege med sine børn<br />
og så videre. Og så skal man lære at bede<br />
Illustration: Fysio- og psykoterapeut Suzanne Jacobsen. www.ondt-i-livet.dk<br />
6
om hjælp i erkendelsen af, at ingen mennesker<br />
er perfekte. Kollegaerne skal vide,<br />
at man har brug for struktur og støtte.<br />
I et lille land som Danmark, hvor vi har<br />
det bedst med at yde, før vi nyder, og<br />
mener at arbejdslivet skal være et langt<br />
surt slid, før man går på pension (hvor<br />
man så sidder og kukkelurer, fordi man<br />
ikke kan huske noget som helst), er det en<br />
udfordring at acceptere, at det bedste arbejdsliv<br />
er det sjove og meningsfulde arbejdsliv,<br />
hvor det ikke kun er hjernen,<br />
der går på arbejde, men hele kroppen,<br />
og hvor man arbejder bedst, hvis også<br />
man prioriterer det liv, der ligger uden<br />
for kontoret.<br />
Vi ser allerede tegnene på det nu, for de,<br />
der virkelig kan og vil, søger hen til de arbejdspladser,<br />
hvor de får lov til at bruge<br />
alle deres talenter, og ikke bare skal udfylde<br />
en funktion. Eller også siger de op,<br />
for at starte som frie agenter (hvilket man<br />
dog ofte får mere ADT af). De gode medarbejdere<br />
skal man i hvert fald ikke regne<br />
med bliver hængende, hvis man som chef<br />
bliver ved med at presse dem, og de, der<br />
gør, brænder ud før eller siden.<br />
Menneskekærlige chefer<br />
Den yngre generation bliver endnu mere<br />
ekstrem i sin holdning, for de føler sig<br />
frem. Hvordan er stemningen her? Er<br />
energien god? Er chefen en potentiel rollemodel,<br />
eller er han i gang med sin tredje<br />
skilsmisse? I virksomhederne ved de det<br />
jo godt; de skriver selv på hjemmesiderne,<br />
at medarbejderne er deres væsentligste ressource.<br />
Men de omsætter det sjældent til<br />
handling. Mange indretter sig stadig med<br />
samlebåndsarbejde, projektstyring og<br />
funktionsopdeling, med kontrol og kritik<br />
og manglende tillid til de ansatte. Ofte<br />
fordi man i bund og grund synes, de er<br />
nogle idioter.<br />
Fremtidens virksomheder slipper kontrollen.<br />
De motiverer, vejleder og belønner<br />
engagement, glæde og trivsel. Dan Boyter,<br />
en af direktørerne i Pressalit har formuleret<br />
det helt perfekt: Man kan ikke være en<br />
god leder, hvis ikke man elsker mennesker.<br />
Hvis ikke man synes, mennesker er interessante,<br />
med alle deres underlige vaner og<br />
facetter. Og sådan skal det jo være, for det<br />
gælder ikke længere om at få det meste<br />
ud af sine medarbejdere. Det handler om at<br />
få det bedste ud af sine medarbejdere.<br />
Direktør, cand.scient.pol. Anne Skare<br />
Nielsen er partner i fremtidsforskningsog<br />
innovationsvirksomheden Future<br />
Navigator og bla medlem af Etisk Råd.<br />
Læs mere på www.futurenavigator.dk<br />
FEM TING AT GÅ I GANG MED:<br />
Hvilke 5 ting er vigtige for dig at nå i løbet af en uge? Hvad giver dig god energi? Hvad er for dig en succesfuld uge? At have<br />
tid til familien? Dyrke motion? Have det sjovt? Deltage i spændende projekter?<br />
1) Formulér det, der er vigtigt for dig, og gå så efter det. Hvis ikke du når mindst to af dine vigtige ting på en uge, bør du<br />
ændre din adfærd, for hvor stor er sandsynligheden så for, at du når det i næste uge? Personligt får jeg hverken god energi<br />
ud af at gøre rent eller dyrke aerobic, så det bliver ikke prioriteret.<br />
2) Hjælp andre og uddel ros, ros, ros og anerkendelse. Det er banalt, men det virker. Der findes mennesker, der går gennem<br />
livet uden nogensinde at få at vide, at de gør et godt stykke arbejde. Og så er det en befrielse at skulle tænke på noget andet<br />
end sig selv og sine egne problemer.<br />
3) Find en ‘buddy’. Det er ofte meget nemmere at passe på hinanden, end at passe på sig selv. Gerne én, der deler dine 5<br />
vigtige ting. Brug hinanden til sparring, aflastning og til at sætte grænser og rammer for, hvordan i arbejder. I vores virksomhed<br />
bytter vi fx ubehagelige telefonsamtaler, henter og passer hinandens børn, sørger for at de trætte holder en fridag,<br />
og kan for det meste springe ind og ud af hinandens opgaver og deadlines.<br />
4) Skab nye ritualer. Ritualer bliver en af de store fremtids-trends. Ritualer er overgangsriter, som vi tillægger magisk<br />
effekt. Ritualer skaber ro, tryghed og tilhørsforhold – også selvom de kan være uproduktive. Nogle af de mest udbredte<br />
er morgenkaffen, rygning, møderne (også de lange og kedelige) – og for mange mænd: toiletbesøget, når de kommer hjem<br />
fra arbejde. Morgensang, Den Store Årlige Praledag og The Annual Hug-a-Jim-Day er alle eksempler på nye ritualer, der<br />
skaber god energi. “Sådan gør vi her”. Hvis møderne suger energi – hvorfor holder I dem så?<br />
5) Vær nærværende. Lad være med at besvare e-mails og telefonopkald hele tiden og luk døren, så du kan få fred. Hvis man<br />
hele tiden bliver forstyrret i sit arbejde, og ikke opnår glæden og energien ved at koncentrere sig om noget meningsfyldt,<br />
skøjter man på overfladen af sin arbejdsdag. Og det føles måske skønt, fordi man tror, man når en masse, men det gør man<br />
faktisk ofte ikke – man lægger bare ikke selv mærke til det.<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
7
SIG NEJ, PYT ELLER HJÆLP<br />
NEJ<br />
Sig nej, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis opgaven er for svær. At kunne sige<br />
nej handler om at kunne prioritere. Nej kan være personligt eller en fælles beslutning i<br />
personalegruppen.<br />
PYT<br />
Nogle gange er du nødt til at sige pyt. Hvis du ikke kan få løst en opgave, så godt, som du<br />
gerne ville, må, du i stedet glæde dig over det, som du trods alt fik løst: “Det var godt, det<br />
jeg gjorde, når man ser på de begrænsede ressourcer og den sparsomme tid, der var til<br />
rådighed.”<br />
HJÆLP<br />
Vær ærlig, hvis du har brug for hjælp. Det kan være hjælp fra kolleger til at løse opgaverne<br />
eller hjælp udefra til hele arbejdspladsen i form af supervision eller flere ressourcer.<br />
Kilde: www.etsundtarbejdsliv.dk<br />
STUD.ARCH. – OG STRESSET<br />
Stadig flere føler sig stressede på studiet. Årsagerne til stress er blandt andet tidspres,<br />
angst for ikke at slå til i gruppen, angst for ikke at slå til i kommende arbejde, angst<br />
for arbejdsløshed osv. Stress-symptomerne er fx muskelspændinger, ondt i maven,<br />
uro, træthed og manglende koncentration, alt sammen hæmmende for studierne og<br />
livskvaliteten som helhed.<br />
Har du problemer med at tackle stressen på dit studium, er der hjælp at hente hos<br />
Studenterrådgivningen. De rådgiver blandt andet om: studiestart, studiestrukturering,<br />
specialeproblemer, eksamensangst, om at turde stå frem og tale, gruppearbejde, og koncentrationsproblemer.<br />
Du kan også hente råd og vejledning i pjecen “Stress – og hvordan man bekæmper den”.<br />
www.studenterraadgivningen.dk<br />
STRESS KOSTER DYRT<br />
Man regner med, at 50 % af tabte arbejdsdage er relateret til stress. En medarbejder, der<br />
bliver sygemeldt pga stress, vil i gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 2 måneder<br />
og have behov for en langsom genopstart. En medarbejder, der bliver udbrændt, vil i<br />
gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 6 måneder og ofte ikke kunne vende tilbage til<br />
sin tidligere arbejdsfunktion.<br />
www.forebygstress.dk/stresspolitik.htm<br />
KROPPENS STRESSREAKTIONER ER DENS FORSØG PÅ AT OVERLEVE<br />
Reaktionerne er grundlagt meget tidligt i pattedyrenes udvikling: Er du truet, kan du<br />
enten flygte eller angribe. Begge reaktioner kræver et højt alarmberedskab i kroppen<br />
– du har brug for at aktivere alle reserverne.<br />
Det sympatiske nervesystem aktiveres, produktionen af stresshormonerne adrenalin,<br />
kortisol og noradrenalin øges, hvilket medfører at hjertet slår hurtigere, blodtrykket<br />
stiger, blodsukkeret øges, og de hvide blodlegemer sendes ud i vævet. Man kan sige,<br />
at for at kunne yde en kraftpræstation nedbryder kroppen sin egen indre energi.<br />
Dette er hensigtsmæssigt, når reaktionen kun er kortvarig, og kroppen derefter finder<br />
tilbage til sin almindelige balance.<br />
Det er uhensigtsmæssigt – og i nogle tilfælde direkte farligt – hvis reaktionen varer<br />
længe, og hvis kroppen efterhånden ikke mere kan finde sin naturlige balance, men hele<br />
tiden er i alarmberedskab.<br />
Kilde: Psyko- og fysioterapeut Suzanne Jacobsen, www.ondt-i-livet.dk<br />
8
ARKITEKTER OM STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong><br />
CATHRINE THACKRAY, 32 ÅR<br />
Projektleder for anlægsprojekter<br />
med tværfaglige grupper i<br />
Københavns Kommune<br />
Hvad er de værste stressfaktorer i hverdagen?<br />
Det er den store mængde af arbejde –<br />
sammen med tidspresset og det pres, der<br />
kommer udefra.<br />
Hvordan forebygger du stress på arbejdet?<br />
Sparring – det hjælper at kunne tale med<br />
andre om bekymringerne. Og så tager jeg<br />
ikke arbejde med hjem.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Jeg prioriterer mad og motion.<br />
Hvad er dine bedste råd til at forebygge<br />
stress?<br />
Lad være med at opfatte stress som tabu,<br />
men vær åben for at snakke om stress.<br />
Hvor finder du dine ‘antistress-zoner’<br />
Hjemme i privaten og ved vandet.<br />
CRAIG BEVAN, 40 ÅR<br />
Freelance-konsulent – i færd med at<br />
starte egen virksomhed under firmanavnet<br />
Ocinap<br />
Hvad er de værste stressfaktorer på job<br />
og i hverdagen?<br />
Manglende indflydelse på tilrettelæggelse<br />
af arbejdsopgaver, mangel på planlægning<br />
og mennesker, der er stressede og<br />
negative.<br />
Hvordan forebygger du stress på arbejdet?<br />
Jeg sætter mig mål – og er fleksibel nok<br />
til at nå dem.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Smiler – og er glad. Hav altid en positiv<br />
holdning til tingene! Pas på dig selv –<br />
sørg for en god nattesøvn, spis sundt og<br />
dyrk motion.<br />
Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />
Træd et skridt tilbage fra situationen og<br />
tag en dyb indånding.<br />
Hvad er de bedste ‘antistress-zoner’<br />
For mig er antistress-zoner snarere en tilstand,<br />
hvor jeg prøver at tænke positivt<br />
og fokuserer på de mål, jeg har opnået.<br />
Hvordan tackler du selv en akut stresset<br />
situation?<br />
Hvis situationen bliver akut, vil det ofte<br />
betyde, at mulighederne for at ændre på<br />
situationen også er begrænsede. Jeg træder<br />
derfor et skridt tilbage og tager et par dybe<br />
indåndinger, så jeg får ilt til hjernen.<br />
På den måde kan jeg tænke klarere over<br />
tingene for at finde frem til en løsning.<br />
Først analyserer jeg situationen: Hvad er<br />
gået galt? Hvad kan jeg ændre? Er min<br />
tilgang til tingene positiv? Er målet realistisk<br />
– alt taget i betragtning?<br />
Og hvis der er tale om et projekt og<br />
en deadline: Hvad er så vigtigt for projektet,<br />
og hvad kan evt. udelades? Kan jeg fx<br />
rykke deadline?<br />
Undervejs taler jeg gerne med en god ven<br />
eller kollega, for i det mindste at få et<br />
andet syn og en ny vinkel på problemet.<br />
Da en akut stress-situation også kan<br />
være skadelig for helbredet, kan det være<br />
værd at overveje, om man måske skal indrømme,<br />
at man ikke kan nå det – også<br />
selvom det kan give hak i selvtilliden.<br />
Det er nemt at lave fejl, når man er meget<br />
stresset. Derfor er det vigtigt at kunne<br />
tilgive sig selv disse fejl, lære af dem og<br />
komme videre.<br />
ESKILD HANSEN, 32 ÅR<br />
Industrial Design Manager<br />
hos Cisco / KiSS<br />
Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />
Korte deadlines, for mange opgaver på én<br />
gang og for mange opgaver over et begrænset<br />
stykke tid.<br />
Hvordan forebygger du stress på jobbet?<br />
Jeg undgår at arbejde på mange forskellige<br />
opgaver samtidig. Jeg sørger så vidt<br />
muligt for at færdiggøre en opgave, før<br />
jeg tager hul på en ny.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Jeg tager i sommerhuset og slapper af.<br />
Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />
Gør det klart for alle, at det ikke gavner<br />
en virksomhed med stressede medarbejdere.<br />
Lav en fælles strategi for at løse<br />
stressproblemerne.<br />
Hvad er dit bedste antistress-middel?<br />
Det er at færdes ude i naturen.<br />
Fra venstre: Cathrine Thackray, Craig Bevan og Eskild Hansen.<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
9
DET HANDLER<br />
FAKTISK OM<br />
NÆSTEKÆRLIGHED<br />
Stresspolitik handler om at tage vare på sine kolleger, siger<br />
Agnete Philipsen, psykiatridirektør i Sønderjyllands Amt. Her<br />
indførte man en stresspolitik allerede i begyndelsen af 2004.<br />
Af Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv*<br />
KONFERENCE OM<br />
STRESSFORSKNING<br />
D. 6. november afholder Statens Institut<br />
for Folkesundhed for tredje gang en stressforskningskonference.<br />
Konferencen, der<br />
henvender sig til forskere, beslutningstagere<br />
og andre interesserede, har denne<br />
gang hovedtemaet: “Helbredskonsekvenser<br />
af stress”. Formålet er at fremme udveksling<br />
og diskussion af ny forskning<br />
på området.<br />
Konferencen foregår i instituttets lokaler<br />
på Øster Farimagsgade i København.<br />
www.si-folkesundhed.dk<br />
STRESS BLIVER MERE ALMINDELIGT<br />
“Vi blev opmærksomme på, hvor mange<br />
der føler sig pressede og stressede på deres<br />
arbejde. Møderne udfyldte virkelig et behov.<br />
Men pludselig gik det også op for<br />
os, at vi selv her på amtsgården var usikre<br />
på, hvad man egentlig gør, når en kollega<br />
er stresset. Hvad stiller man op med et<br />
menneske, der tydeligvis har det dårligt,<br />
men som samtidig signalerer at ville være<br />
“Som kollega handler det om at reagere på det, man umiddelbart kan<br />
se. Det kan være ændret adfærd som trist humør, mangel på synlige<br />
følelser og langsommere tempo.” (Agnete Philipsen, psykiatridirektør<br />
i Sønderjyllands Amt)<br />
Med den større tidsmæssige frihed, har<br />
mange svært ved at skille arbejdsliv og<br />
privatliv. De føler sig fristet til lige at tjekke<br />
sin arbejdsmail og sin mobiltelefon for<br />
beskeder, når man har ferie. Derfor føler<br />
mange, at de ikke kan få tiden til at hænge<br />
sammen.<br />
– Sæt grænser for din fleksibilitet.<br />
“At hjælpe en kollega med stress eller depression<br />
er i virkeligheden meget enkelt;<br />
det handler om at turde stå ved dét, man<br />
synes, man ser. Det handler om at være i<br />
stand til at leve sig ind i en andens situation.<br />
Ja, nu kommer det til at lyde helt højstemt,<br />
men grundlæggende handler det<br />
faktisk om noget så gammeldags som<br />
næstekærlighed,” lyder det menneskevenlige<br />
budskab fra Agnete Philipsen, psykiatridirektør<br />
i Sønderjyllands Amt.<br />
Hun er en af hovedkræfterne bag den<br />
stresspolitik, som i foråret 2004 blev indført<br />
som en del af amtets overordnede<br />
personalepolitik.<br />
i fred? Det var simpelthen for dårligt, at<br />
vi ikke selv havde nogen retningslinjer,”<br />
syntes Agnete Philipsen.<br />
Spørgsmålet blev taget op i psykatriens<br />
MED-udvalg, og derefter med opbakning<br />
sendt videre til amtets Hoved MED-udvalg.<br />
Det hele begyndte for fire år siden, da amtet<br />
deltog i en landsdækkende informationskampagne<br />
mod depression, angst<br />
og stress på initiativ fra Psykiatrifonden.<br />
Agnete Philipsen var med til at arrangere<br />
informationsmøder både for borgere i bred<br />
almindelighed og for særligt udsatte grupper<br />
på arbejdsmarkedet som fx præster<br />
og landmænd. Folk strømmede til.<br />
Lige lovlig følelsesfuldt<br />
Amtets medarbejdere var overvejende<br />
meget interesserede, men alligevel gik man<br />
forsigtigt frem i begyndelsen for også at få<br />
de lidt skeptiske med, som måske var<br />
bange for, at det hele nu skulle gå hen og<br />
blive lige lovlig følelsesfuldt.<br />
“Men det handler netop ikke om at<br />
bore i folks følelser og få dem til at tale<br />
10
SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK<br />
Hovedprincipperne i håndteringen af stress på arbejdspladsen er:<br />
· at der bliver talt åbent om psykiske belastninger<br />
· at der er en åbenhed og tryghed på arbejdspladsen, der fremmer dialogen<br />
· at der bliver draget omsorg for, at en kollega, der har ændret sig, fx fordi han<br />
eller hun virker træt, initiativløs og fåmælt, eller som måske er trist, irritabel<br />
og opgivende, får hjælp og støtte<br />
Disse principper kan virkeliggøres ved:<br />
· at der afholdes informations- og debatmøder<br />
· at der på arbejdspladsen findes en guide for, hvordan man hjælper en kollega<br />
med depression eller lignende symptomer uden at virke anmassende i personlige<br />
forhold<br />
SPORENE SKRÆMMER<br />
· Stress ligger hvert år til grund for<br />
en mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet<br />
for mænd og ½ mio. for kvinder.<br />
· Hvert år kan 1.400 dødsfald relateres<br />
til psykisk arbejdsbelastning. Det svarer<br />
til 2½ % af alle dødsfald i aldersgruppen<br />
25-64 år.<br />
· Hvert år er ca. 30.000 hospitalsindlæg<br />
gelser relateret til psykisk arbejdsbelastning.<br />
· Psykisk arbejdsbelastning giver hvert<br />
år et merforbrug i sundhedsvæsenet<br />
på 855 mio. kr.<br />
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed<br />
ud. Det vil også være de færreste, der på<br />
jobbet bryder sig om at sige “jeg kan ikke<br />
magte mine opgaver,” eller “jeg føler ikke<br />
glæde ved noget længere”. I stedet handler<br />
det om som kollega at reagere på det, man<br />
umiddelbart selv kan se. Det kan være<br />
ændret adfærd som trist humør, mangel<br />
på synlige følelser og langsommere tempo,”<br />
siger Agnete Philipsen.<br />
Hun foreslår, at man som kollega med udgangspunkt<br />
i den slags tegn kan spørge<br />
til, om der er noget galt. Man kan prøve<br />
at opfordre den stressramte til at søge<br />
egen læge, eller man kan gå videre til sin<br />
leder med det, som så har til opgave at få<br />
en sygemelding i stand. Men det er kun<br />
forslag. For hvordan man konkret skal<br />
handle i forhold til stressramte kolleger,<br />
er netop ikke fastlagt i den overordnede<br />
stresspolitik. Den er ligesom andre dele<br />
af personalepolitikken som eksempelvis<br />
ryge- eller alkoholpolitik overordnet og<br />
fylder knapt et halvt A4-ark.<br />
“På den måde er den ligestillet med de<br />
øvrige dele af personalepolitikken, og det<br />
er fint. Det afgørende er, at amtets Hovedudvalg<br />
har meldt ud, at stress er noget, vi<br />
er ansvarlige for som arbejdsplads,” siger<br />
Agnete Philipsen.<br />
De lokale MED-udvalg på amtets institutioner<br />
og afdelinger har siden 2004<br />
været i gang med på hver deres måde at<br />
udmønte den overordnede politik. MEDudvalgene<br />
har ingen pligt til at rapportere<br />
tilbage til Hovedudvalget, men Hovedudvalgets<br />
plan er at lave en opsamling i løbet<br />
af 2006 for at få overblik over, hvordan<br />
det er gået.<br />
*Denne artikel har tidligere være bragt i<br />
Stressmagasinet, nr. 1 / dec. 2005. Magasinet<br />
udgives af Det Personalepolitiske<br />
Forum, et debatforum for arbejdsmarkedsparterne<br />
inden for det offentlige<br />
område. Det Personalepolitiske Forum<br />
står også bag messen “Afrejse mod fremtidens<br />
arbejdsplads” i Bella Center<br />
d. 31. august. Her vil der bla blive sat<br />
fokus på identificering, håndtering og<br />
forebyggelse af arbejdsbetinget stress.<br />
www.messeweb.dk /<br />
www.personaleweb.dk<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
11
DE HOLDER<br />
STRESSBALANCEN<br />
På Henning Larsens Tegnestue tilbydes medarbejderne meditation, zoneterapi og deltid<br />
til nybagte mødre – og sidste år gav ledelsen de ansatte et fodboldbord i julegave,<br />
for der skal også være tid til sjov og ballade. Til gengæld slækkes der ikke på arbejdskravene<br />
– tidspres og præstationskrav er simpelthen en del af arkitekterhvervet.<br />
ARKFOKUS rapporterer fra HLT, hvor de 120 ansatte flytter rundt efter behov på de tre<br />
etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København. Af Stine Munch-Nielsen<br />
Henning Larsens Tegnestue ligger på de<br />
øverste tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade<br />
i København – i storbyens favn<br />
med udsigt til himlen. Midt i sommervarmen<br />
sidder de dybt koncentrerede medarbejdere<br />
bag det store hav af fladskærme<br />
– ikke i den sorte arkitektuniform, men i<br />
afslappede hvide t-shirts og lyse skjorter.<br />
ARKFOKUS har sat to af de i alt 120<br />
medarbejderne stævne i kantinen: tegnestuens<br />
tillidsrepræsentant, arkitekt Mette<br />
Lorentzen, der for øjeblikket arbejder på<br />
et byplanlægningsprojekt, og arkitekt<br />
Kasper Jørgensen, der sidder i konkurrenceafdelingen<br />
– og som snart vil overtage<br />
tillidsmandsposten.<br />
“Vi har ingen fast arbejdsplads her. Vi<br />
flytter rundt i takt med, at projekter afsluttes<br />
og nye opstår,” fortæller Kasper,<br />
alt imens han skruer sig ned gennem bordene<br />
til det velbesøgte hjørne, hvor kaffemaskinen<br />
står.<br />
“Problemet i vores branche er, at det er lidt sejt at have travlt. Der er<br />
prestige i at have mange og store opgaver – for det betyder jo, at man<br />
er god til det, man laver, og at ens kompetencer er en efterspurgt vare.”<br />
(Arkitekt Mette Lorentzen)<br />
Mette er netop kommet tilbage fra en<br />
meditationstime – og virker alt andet end<br />
stresset. Men selvom både Mette og<br />
Kasper, der er forholdsvis nyuddannet som<br />
arkitekt, åbenlyst er i fin form, har de begge<br />
oplevet, hvad det vil sige at være stresset<br />
på den usunde måde.<br />
For blot et par måneder siden ville Mette<br />
fx have aflyst mødet med ARKFOKUS.<br />
Hun ville simpelthen ikke have haft tid.<br />
Mette husker tydeligt stress-symptomerne<br />
i forbindelse med det byplanprojekt, som<br />
hun var sat på. Oprindeligt et rigtigt<br />
spændende projekt, syntes hun – men efter<br />
beskæringer endte det hele i søvnløse nætter<br />
og frustrationer.<br />
Spidsbelastning på godt og ondt<br />
“Kort fortalt stod jeg alene med en større<br />
lokalplan i København, som skulle være<br />
færdig inden for en måned. Oprindelig var<br />
vi sat fire mand på opgaven, og tidsplanen<br />
lød på to måneder. Men da projektgruppen<br />
faldt fra hinanden pga. sygdom,<br />
graviditetsproblemer og ressourcemangel<br />
på andre projekter, stod jeg pludselig alene<br />
med opgaven. Ikke nok med, at jeg skulle<br />
klare fire mands arbejde – jeg skulle også<br />
gøre det på den halve tid – tidsplanen på<br />
de to måneder blev nemlig reduceret til<br />
én, da projektet pludselig skulle ligge klart<br />
“Med høretelefonerne på kan jeg lukke af for omverdenen – det er genialt. Når der virkelig skal produceres,<br />
tager jeg en kop kaffe, skruer helt op for White Stripes og glemmer alt omkring mig,” siger Kasper.<br />
12<br />
Den røde valmuemark, som for tiden pryder Mettes pauseskærm, er ynglingsmotivet, når hun skal koble fra<br />
– og tage en antistress-pause fra job og pligter.<br />
I godt vejr fungerer terrassen som fluepapir ved frokosttid – og ved fredagsbaren.
til et møde i Københavns Kommunes<br />
tekniske udvalg.”<br />
BLÅ BOG:<br />
METTE LORENTZEN<br />
“Jeg blev ramt af stress, som lyn fra en klar<br />
himmel – jeg sov dårligt om natten og<br />
spurgte konstant mig selv: Hvordan fanden<br />
skal jeg nå det? Det gjorde selvfølgelig ikke<br />
situationen bedre, at jeg stod med tre forskellige<br />
bygherrer, hvis ideer gik i vidt forskellige<br />
retninger. Jeg følte mig som en ‘omvendt<br />
pyramide’, der skulle samle ideer,<br />
koordinere og producere – en helt grotesk<br />
situation, når jeg tænker tilbage på det.”<br />
Også Kasper har i perioder prøvet at arbejde<br />
dag og nat.<br />
“Det skal man simpelthen kunne klare,<br />
hvis man vil arbejde med konkurrencer.<br />
Dengang vi lavede ‘Koraltårnene’ i Bahrain,<br />
et forslag til verdens højeste skyskraber,<br />
arbejdede jeg omkring 110 timer om<br />
ugen i 14 dage. Vi havde lige nøjagtig to<br />
uger til at lave billeder, renderinger og modeller<br />
af projektet, hvorefter vi skulle<br />
mødes med kongen – det var bare skruen<br />
i vandet og så derud af!” fortæller Kasper.<br />
“Men heldigvis vidste jeg, at det kun<br />
stod på i en kort periode – så for mig var<br />
det nærmest en rus. Når bare jeg ved, at<br />
det ekstreme tidspres ikke er vedvarende,<br />
så kan jeg godt klare det – og bagefter har<br />
man sin afspadsering af se frem til.”<br />
“Det er klart, at man ikke kan lave feberredninger<br />
hele tiden, så går man ned<br />
på det. Men for en kort periode kan det<br />
godt tænde én og tilmed være vildt stimulerende,”<br />
tilføjer Mette.<br />
Det var ikke kun tidspresset, Kasper oplevede<br />
som stressende. Kasper endte med<br />
at stå som nøgleperson i en del af processerne.<br />
Han var koordinator for 30 modelbyggere<br />
og en masse andre opgaver, som<br />
blev lavet ‘ud af huset’. Samtidig var det<br />
Kasper, der lavede 3D-modellen, som<br />
1989 Afgang fra Kunstakademiets<br />
Arkitektskole<br />
2005 Igangværende Master in<br />
Psychology of Organisations, RUC<br />
Siden 1996 ansat på Henning Larsens<br />
Tegnestue<br />
Udvalgte projekter:<br />
· Operaen i København<br />
· Roskilde Universitetscenter,<br />
etape 3 og 4<br />
· A.P. Møllers nye hovedsæde,<br />
Esplanaden i København<br />
BLÅ BOG:<br />
KASPER GULDAGER JØRGENSEN<br />
2005 Afgang fra Arkitektskolen Aarhus<br />
Siden 2005 ansat på Henning Larsens<br />
Tegnestue<br />
Udvalgte projekter:<br />
· Olympic New Town, City Planning, China<br />
· Dubai Opera, Opera House, Dubai<br />
· Murjan City, Coral Towers, Bahrain<br />
skulle sendes videre til rendering hos et<br />
lokalt firma i Bahrain.<br />
“Når man er nøgleperson i for mange<br />
led og påtager sig for stort et ansvar uden<br />
at uddelegere opgaverne, så er det, man<br />
bliver rigtig stresset,” siger Kasper.<br />
“Problemet er også, at man i arkitektfaget aldrig bliver færdig med en<br />
opgave. Man bruger al den tid, der er til rådighed på at forbedre og forskønne<br />
– det er kun de færreste, der stopper, før deadline står for<br />
døren.” (Arkitekt Kasper Jørgensen)<br />
Kvalitetskrav i arkitektfaget<br />
Mette og Kasper er enige om, at det ofte<br />
er bemanding, tidspres, ressourcer og ens<br />
egen evne til at uddelegere opgaver, der er<br />
afgørende for, om man bliver stresset eller<br />
ej. Dertil kommer forventningspresset og<br />
de krav, man stiller til sig selv og hinanden.<br />
“Der er naturligvis nogle kvalitetskrav,<br />
man skal leve op til, og kravene kommer<br />
alle mulige steder fra. Vi stiller krav til os<br />
selv og til hinanden internt på tegnestuen,<br />
ligesom der udefra er forventninger til, at<br />
Henning Larsens Tegnestue leverer et<br />
godt produkt – og endelig er der et helt<br />
konkret pres fra bygherren.<br />
Som tillidsrepræsentant har Mette også<br />
oplevet stressede kolleger på nært hold.<br />
Hun fortæller bla, om dengang en medarbejder<br />
besvimede, og dengang nogle<br />
medarbejdere måtte sende en kollega til<br />
lægen, efter at han havde klaget over smerter<br />
i sin højre arm.<br />
“Det viste sig også, at vedkommende<br />
havde alt for højt blodtryk og at stresstærsklen<br />
var mere end overskredet,”<br />
siger Mette, der samtidig pointerer, at den<br />
slags stress-symptomer heldigvis hører til<br />
sjældenhederne.<br />
Men hvorfor oplever så mange arkitekter<br />
stress? Skyldes det udelukkende underbe-<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
13
“I et fag, hvor det er så vigtigt at<br />
blive set og værdsat, handler stress<br />
ligeså meget om ikke at føle sig<br />
værdsat. Får man ingen opmærksomhed,<br />
bliver man simpelthen<br />
stresset og frustreret.” (Arkitekt<br />
Mette Lorenzen)<br />
GRØN STRESS<br />
Grøn stress er den form for stress, man kalder travlhed eller et positivt arbejdsflow. Man<br />
føler sig tændt og energisk og oplever, at hjerne og krop arbejder godt. Grøn stress er kortvarig<br />
og efterfølges af perioder, hvor man kan slappe af og holde pauser.<br />
GUL STRESS<br />
Gul stress er i daglig tale det samme som at være opkørt. Selvom man kun har gul stress<br />
kortvarigt, kan det tage tid at komme sig over. En sådan overbelastning kan vi kun holde til<br />
i et vist tidsrum. Det er individuelt, hvor længe man kan klare overbelastningen, men de<br />
fleste vil bryde sammen på et tidspunkt, hvis det strækker sig over en længere periode.<br />
Ofte er vi ikke selv opmærksomme på problemet, men som oftest kan vores partner, venner<br />
eller kolleger tydeligt se, at vi presser os selv –eller bliver presset – for meget.<br />
RØD STRESS<br />
Rød stress er, når stressen udvikler sig til en vedvarende eller kronisk tilstand i form af fx<br />
krise, depression eller udbrændthed. Disse tilstande udvikles, når vi over en længere periode,<br />
ofte flere år, belastes såvel fysisk som psykisk. Rød stress kan være meget skadelig<br />
Kilde:www.arbejdsmiljoweb.dk<br />
manding, tidspres og omgivelsernes præstationskrav?<br />
Ifølge Kasper og Mette er<br />
svaret nej. Stress handler også om én selv.<br />
“Problemet i vores branche er, at det er<br />
lidt sejt at have travlt. Der er prestige i at<br />
have mange og store opgaver – for det betyder<br />
jo, at man er god til det, man laver,<br />
og at ens kompetencer er en efterspurgt<br />
vare,” siger Mette. Kasper nikker billigende<br />
og supplerer: “Problemet er også, at<br />
man i arkitektfaget aldrig bliver færdig<br />
med en opgave. Man bruger al den tid,<br />
der er til rådighed på at forbedre og forskønne<br />
– det er kun de færreste, der stopper,<br />
før deadline står for døren.”<br />
Men stress handler også om noget helt<br />
andet, mener Mette, der i øjeblikket er i<br />
gang med at tage en master i organisationspsykologi<br />
på RUC.<br />
“I et fag, hvor det er så vigtigt at blive<br />
set og værdsat, handler stress lige så<br />
meget om ikke at føle sig værdsat. Får<br />
man ingen opmærksomhed, bliver man<br />
simpelthen stresset og frustreret.<br />
Meditation og massage<br />
På Henning Larsens Tegnestue gør man<br />
imidlertid en speciel indsats for at holde<br />
stressen i skak, og som tillidsrepræsentant<br />
har Mette været med til at kortlægge,<br />
hvordan man kan gøre for at komme den<br />
usunde stress til livs. Resultatet er bla et<br />
meditationskursus, som blev sat i værk på<br />
Henning Larsens Tegnestue for lidt over<br />
tre måneder siden.<br />
“På kurset beskæftiger vi os med mindfulness<br />
meditation – en meditationsform,<br />
der oprindeligt blev brugt til smertelindring,<br />
men man har fundet ud af, at metoden<br />
kan overføres til behandling af stress.<br />
Det er en meditationsteknik, hvor man<br />
bla bliver bedre til at koncentrere sig om<br />
én ting ad gangen. Metoden er meget enkel<br />
– men ikke nem,” understreger Mette.<br />
“Man går ind og arbejder med en række<br />
fysiologiske områder og lærer, hvordan<br />
åndedrættet kan være med til at styre<br />
blodtryk og hjerterytme.”<br />
Når kontorstolen bliver for statisk, kaster de ansatte på Henning Larsens Tegnestue sig over aerobicbolden.<br />
14
Massage- og zoneterapirummet på 2. sal<br />
fik arkitektfirmaets medarbejdere stillet til<br />
rådighed for halvandet år siden. Det er en<br />
ordning, der ligesom meditationskurset<br />
er sat i værk af medarbejderklubben –<br />
og som adskillige på tegnestuen benytter<br />
sig af. Men ikke Kasper – endnu:<br />
“Jeg føler mig egentlig ikke stresset.<br />
Faktisk kan jeg godt li´ at være stresset i<br />
perioder,” forklarer den unge arkitekt,<br />
hvortil Mette forklarer, at kurset ikke kun<br />
er for dem, der føler sig stressede. Der er<br />
i lige så høj grad tale om et kursus, som<br />
kan hjælpe én til at identificere stresssymptomer,<br />
så man kan forebygge stressen.<br />
Det giver Kasper en god idé, der lyder<br />
som en oplagt opgave, han vil kaste sig<br />
over, når han om nogle måneder overtager<br />
tillidsmandshvervet efter Mette: “Jeg<br />
kunne godt tænke mig, at vi fik skabt et<br />
afslapningshjørne – et rum til fordybelse<br />
og afslapning – et rum med en god udsigt,<br />
som giver plads til indsigt”.<br />
Break, barsel og deltid<br />
Men massage og meditation kan ikke<br />
alene aflive stress på en arbejdsplads. Det<br />
sociale liv med kollegerne skal også fungere.<br />
Når man brænder for sit fag, er det<br />
ofte svært at skelne mellem job og fritid.<br />
“Det optimale er, hvis man støtter hinanden<br />
som gode kolleger, og forsøger at<br />
holde stressniveauet på et minimum. Det<br />
gør man fx ved at foreslå sidemanden med<br />
de sorte rande under øjnene, at han tager<br />
et break, før han kaster sig over næste<br />
projekt,” siger Kasper.<br />
Mette tager tråden op ved at fortælle<br />
om, hvor stor betydning det har i forhold<br />
til det daglige arbejdsstress, at der også er<br />
gode muligheder for de breaks, der handler<br />
om at gå på barsel i længere tid og om<br />
børneforældre, der i en periode vælger at<br />
arbejde på deltid. På Henning Larsens<br />
Tegnestue har der lige været en gruppe på<br />
fem kvinder, der tog et års barsel samtidig<br />
– uden at det blev gjort til et problem.<br />
Og der er en del småbørnsmødre, som arbejder<br />
30 timer om ugen. På den måde<br />
kan tegnestuen lettere holde på gode, yngre<br />
medarbejdere – og det afspejler sig også i<br />
medarbejdersammensætningen.<br />
“Vi har en major force af kvinder i trediverne,<br />
og de er nogle super powerpiger.<br />
Selvom den ældste medarbejder på<br />
tegnestuen er 65, er bla Mateusz på 26<br />
med til at trække gennemsnitsalderen<br />
ned på omkring de 37 år,” slutter Kasper,<br />
inden han kigger på klokken, mens<br />
Mette skæver til sin computer – og de<br />
begge får travlt med at komme tilbage til<br />
tegnebordene. De ser ud til at have travlt<br />
– men på den fede måde.<br />
Fra idéfase over model til projektering.<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
Fotos: Mette Lorentzen, Kasper Jørgensen og Stine Munch-Nielsen.<br />
15
ARKITEKTER OM STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong><br />
GREG AGGS, 50 ÅR<br />
Sagsarkitekt hos arkitektfirmaet<br />
Friborg & Lassen<br />
Hvad er de værste stressfaktorer?<br />
Afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter,<br />
afleveringstidspunkter ...!<br />
Hvordan forebygger du stress?<br />
Jeg har en god langtidsplanlægning.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Gode fritidsinteresser efter arbejdet, idræt,<br />
motion før arbejdet og – igen – langtidsplanlægning.<br />
Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />
Sig fra, hvis tidsplanen er for presset – og<br />
få ledelsen til at fordele ressourcerne fornuftigt.<br />
Hvad er dine ‘antistress-zoner’?<br />
Opslugende fritidsinteresser er gode antistress-zoner.<br />
NIKOLAJ JENSEN, 52 ÅR<br />
Teknisk Direktør ved Det Kongelige Teater<br />
Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />
At andre træffer beslutninger, som influerer<br />
på mit arbejde – og som jeg ikke kan<br />
gøre noget ved.<br />
Hvordan forebygger du stress?<br />
Jeg siger fra og markerer mine grænser.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Jeg sørger for at være i balance i alt, hvad<br />
jeg foretager mig. Hvis jeg mærker ubalance,<br />
så gør jeg noget ved det.<br />
Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />
Opstil klare rammer, retninger og forventninger.<br />
Lyt – virkelig lyt – til dine medarbejdere<br />
og reager på det, du oplever.<br />
Hvad er dine bedste antistress-råd?<br />
Gør det, du bedst kan lide og giv ‘rum’ til<br />
det. Du bliver ikke afstresset ved at se ud<br />
i luften – men ved at beskæftige dig med<br />
noget, der gør dig glad.<br />
RASMUS GROTH, 31 ÅR<br />
Ejer af BIT Studios – en solovirksomhed<br />
med et netværk af projektansatte og samarbejdspartnere<br />
Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet?<br />
Manglende overblik – og for mange sekundære<br />
arbejdsopgaver. At være nødt<br />
til at tage mere arbejde, end man kan nå,<br />
for ikke pludselig at stå og mangle projekter.<br />
Og manglende ressourcer til at udvikle<br />
virksomheden.<br />
Hvordan forebygger du stress?<br />
Jeg sørger for at have en klar målsætning,<br />
som jeg kan gå 100 % ind for. Og så<br />
planlægger jeg min tid og overholder<br />
planen.<br />
Hvordan lader du op?<br />
Familieliv/venner, afspænding/meditation,<br />
kropslig aktivitet.<br />
Hvad er dine bedste råd mod stress?<br />
Sørg for at gøre tingene ordentligt og få<br />
dem færdige. Lad være med at påtage dig<br />
mere arbejde, end du kan udføre tilfredsstillende.<br />
Få ledelsen til prioritere arbejdsopgaverne,<br />
hvis du er i tvivl.<br />
Hvad betyder ‘antistress-zoner’ for dig?<br />
At prioritere de ting, der giver livskvalitet<br />
på langt sigt. Som at huske at kysse min<br />
elskede farvel om morgenen, inden vi<br />
skilles. Eller at læse en historie for min<br />
datter i børnehaven.<br />
Hvorfor tror du, stress er blevet vor tids<br />
folkesygdom?<br />
Fordi succes for de fleste mennesker handler<br />
om noget overfladisk, der nærmest<br />
kan måles materielt. I stedet for først at<br />
finde en dybere mening med de ting, de<br />
foretager sig, for derefter at arbejde på at<br />
opnå succesen dér.<br />
Det er essentielt, at man som menneske<br />
kan sætte sin eksistens i relation til en<br />
større sammenhæng. Det er ligesom at<br />
have en fast søjle at holde sig til i et stormvejr.<br />
Hvis man har den, kan man klare<br />
selv det værste uvejr; hvis ikke, vil man<br />
blive kastet hjælpeløst omkring af enhver<br />
stødvind. Der er mange forskellige sammenhænge,<br />
man kan forstå sig selv i forhold<br />
til. Nogle vælger religion, andre familie<br />
og venner og andre igen en bestemt sag,<br />
som de kan gå ind for med hele deres sjæl.<br />
Fra venstre: Greg Aggs, Nikolaj Jensen (foto: Martin Mydtskov Rønne) og Rasmus Groth.<br />
16
KEND DINE STRESS-SYMPTOMER<br />
Den sociale støtte – såvel i arbejdssituationen som hjemme – har stor betydning, når stressen<br />
truer. Personer med social støtte har mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Så<br />
tag imod omsorg og tal ud om problemerne – det hjælper,” lyder et godt råd fra projektleder<br />
Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Af Claus Padkær<br />
STRESSKLINIKKEN PÅ HILLERØD SYGEHUS<br />
Stressklinikken er et kvalitets- og udviklingsprojekt, der blev igangsat i oktober 2002.<br />
Projektet ledes af overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Stressklinikkens målgruppe for<br />
behandling er personer, der føler sig stressede som følge af deres arbejde.<br />
Stressklinikken har et tostrenget formål:<br />
· At indsamle viden, der kan anvendes i fremtidig behandling af stress<br />
· At projektdeltagerne, idet de følger et fast tilrettelagt såkaldt stresshåndteringsprogram,<br />
øger deres arbejdsformåen og livskvalitet og undgår en eventuel udstødelse fra arbejdsmarkedet<br />
på grund af stress.<br />
Læs mere om stressklinikken på www.sundhed.dk<br />
“Stress er ikke en sygdom. Stress er et svar<br />
på en fysisk eller psykisk belastning, men<br />
man kan godt blive syg af stress, for tilstanden<br />
stress kan medføre alvorlig sygdom.”<br />
Så klart udtrykkes det af overlæge,<br />
dr.med Bo Netterstrøm, som er projektleder<br />
på Stressklinikken på Hillerød<br />
Sygehus.<br />
Men stress behøver ikke blot at være en<br />
negativ tilstand, fortæller Bo Netterstrøm.<br />
Stressreaktionerne i kroppen er organismens<br />
forsøg på at få os til at fungere optimalt.<br />
Mange belastninger kan endvidere<br />
være stimulerende og udviklende for os.<br />
Fysisk belastning som idrætsudøvelse, der<br />
kræver moderat brug af muskler, kan øge<br />
“Vi er som oftest i stand til at håndtere<br />
kortvarige belastninger, og de vil derfor<br />
ikke medføre en længerevarende stresstilstand.<br />
Men er belastningens varighed<br />
derimod af måneder til års længde, øges<br />
risikoen for udvikling af en langvarig<br />
stresstilstand – selv ved belastninger af<br />
mindre styrke, som for eksempel stort arbejdspres,<br />
ægteskabelige konflikter eller<br />
lignende, og så er det, problemerne kan opstå,”<br />
siger Bo Netterstrøm.<br />
Forskel på kønnene<br />
Mænd og kvinder oplever ofte den samme<br />
belastning forskelligt, ifølge Bo Netterstrøm:<br />
“Mange kvinder er i højere grad end<br />
mænd opmærksomme på, hvordan de<br />
har det i det daglige. De mærker simpelthen<br />
efter, hvordan de har det og reagerer<br />
oftere på situationen ved at tale<br />
med deres medsøstre om det. Til gengæld<br />
virker det som om, mænds tærskel<br />
for at mærke deres stress-symptomer ofte<br />
er højere. Og når de så endelig mærker<br />
symptomerne, reagerer de ofte mere<br />
Tarzan-agtigt og lægger låg på. Ofte<br />
reagerer de heller ikke ved at tale med<br />
andre om deres symptomer eller ved at<br />
gå til læge med dem.”<br />
“Man bør kende sine stress-symptomer og reagere på dem. Man skal<br />
betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt.”<br />
vores kondition og muskelstyrke. Psykisk<br />
belastning som udførelse af mentalt krævende<br />
arbejde kan endvidere øge vores<br />
mentale færdigheder.<br />
Egentlig stressforårsaget sygdom findes<br />
ikke, men stress øger risikoen for at få<br />
symptomer fra en i forvejen bestående<br />
sygdom. Derfor bør man kende sine stresssymptomer<br />
og reagere på dem. Man skal<br />
betragte dem som kroppens signal om, at<br />
der er noget galt.<br />
“Langt de fleste stress-symptomer er<br />
uspecifikke, altså kan de have andre årsager,<br />
som bør udredes, før man slår sig<br />
til tåls med, at det nok ‘bare er stress’.<br />
Men søvnløshed er et af de få mere stressspecifikke<br />
symptomer. Derfor bør man nok<br />
i særlig grad reagere på dårlig nattesøvn<br />
over længere tid og prøve på at finde ud<br />
af, hvad årsagen til dette kan være,” pointerer<br />
stress-specialisten.<br />
Og det er altså ikke særlig heldigt, for<br />
stressforskere har i de senere år fundet ud<br />
af, at for eksempel den sociale støtte, der<br />
kan opnås såvel i arbejdssituationen som<br />
hjemme, har stor betydning.<br />
“Personer med social støtte har derfor<br />
mindre risiko for udvikling af stressbetinget<br />
sygdom. Tag imod omsorg og tal ud<br />
om problemerne – det hjælper!” lyder et<br />
godt råd fra projektlederen på Stressklinikken<br />
i Hillerød.<br />
God og dårlig stresshåndtering på arbejdspladsen<br />
Negativ: Indtage en ligegyldig attitude – Nedsætte forventningerne – Melde sig syg – Anvende stimulanser<br />
Positiv: Holde pause – Sætte tempoet ned – Ændre arbejdsgang – Diskutere belastningen med lederen – Øge kompetencen<br />
Kilde: overlæge, dr. med Bo Netterstrøm<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
17
HJÆLP MOD STRESS<br />
ARKITEKTFORBUNDET fokuserer på stresshåndtering:<br />
Arkitekter og designere bliver spændt stadigt hårdere for<br />
på arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige.<br />
Kravene om øget effektivitet og fleksibilitet, kombineret<br />
med mangel på de nødvendige ressourcer, får flere medlemmer<br />
til at kontakte de faglige sekretærer.<br />
Af Claus Padkær<br />
Antallet af stressede arkitekter er støt voksende<br />
– og ARKITEKTFORBUNDET<br />
modtager en del henvendelser fra medlemmer,<br />
som føler, at buen nu er spændt til<br />
det yderste. De aner ikke, hvad de skal<br />
gøre, og de er ofte nemme at genkende for<br />
de faglige sekretærer.<br />
“I modsætning til medlemmer, der fx<br />
ringer ind om barselsregler eller ansættelseskontrakter,<br />
er medlemmer med stresssymptomer<br />
ofte ukoncentrerede og uklare<br />
i mælet,” fortæller Gitte Evy Frigioni, faglig<br />
sekretær på det private område, hvor<br />
hun især har med tegnestuerne at gøre.<br />
Pernille Olsen, faglig sekretær for det offentlige<br />
område, har mange gange erfaret,<br />
at medlemmerne ikke selv er klar over, at<br />
de faktisk lider af stress, når de kontakter<br />
forbundet.<br />
“Mange gange er henvendelsen udløst<br />
af frustration på arbejdet – fx manglende<br />
klarhed over mål, dårlig kommunikation<br />
eller en samtale med chefen. Pludselig opdager<br />
de gennem samtalen, at der måske<br />
ligger noget helt andet bag. Ofte erkender<br />
medlemmet, at der har været tale om<br />
måneder med dårligt arbejdsmiljø. Og<br />
det kan godt være en chokerende oplevelse<br />
for den enkelte.”<br />
“På tegnestueområdet er det særligt medlemmer,<br />
der har fået ansvaret som sagsarkitekt<br />
for store og vanskelige projekter, der<br />
kontakter os,” oplyser faglig sekretær<br />
Anna Pålsson.<br />
“I starten er det jo positivt, at man bliver<br />
vist den tillid, at man får ansvaret for<br />
et stort projekt. Men desværre ser vi ikke<br />
alt for sjældent, at de nødvendige ressourcer<br />
i form af mandskab og tid slet ikke<br />
bliver tildelt den arbejdsopgave, arkitekten<br />
har fået ansvaret for,” siger Anna<br />
Pålsson. “Man vil jo helst ikke stå tilbage<br />
og sige, at man ikke kan klare det – derfor<br />
bider man tingene i sig og arbejder<br />
endnu hårdere. Men det går kun til en vis<br />
grænse.”<br />
Gitte Evy Frigioni fortæller, at mange går<br />
rundt og venter alt for længe med at kontakte<br />
ARKITEKTFORBUNDET, når de<br />
føler, at de har et problem. Nogle når endda<br />
at komme helt ud over kanten: “Derfor<br />
kan jeg kun på det stærkeste opfordre til,<br />
at man på arbejdspladsen får talt ud om<br />
det at have stress. Gå til din tillidsrepræsentant<br />
og få snakket med vedkommende<br />
om, hvordan man kan få sat fokus på de<br />
bløde værdier på arbejdspladsen.”<br />
Håndklædet i ringen<br />
Presset fra samarbejdspartnere, der stiller<br />
urimelige krav, og presset fra arbejdsgiveren<br />
kan få det enkelte medlem til at kaste<br />
håndklædet i ringen. Gitte Evy Frigioni<br />
18
kan bla fortælle om, hvordan hun har oplevet<br />
medlemmer, der simpelthen har mistet<br />
overblikket – de mangler opbakning<br />
fra ledelsen:<br />
“De har viljen og ønsket om at kunne<br />
klare arbejdsopgaverne, men der er bare<br />
ikke tid til at få både familie og arbejde til<br />
at gå op i en større enhed. Der er simpelthen<br />
mangel på ressourcer og overskud.”<br />
En løsning kunne være en større fleksibilitet<br />
på det private arbejdsmarked, hvor<br />
der bliver taget hensyn til, hvor den enkelte<br />
er henne i sit karriereforløb. Nogle har<br />
måske brug for mere tid til at hente børn,<br />
og andre kan måske bare ikke løbe så<br />
stærkt længere. Der må arbejdsgiveren<br />
blive bedre til at styre arbejdet og ikke blot<br />
lade det løbe løbsk. Det er billigere at tage<br />
tingene i opløbet, end når medarbejderen<br />
ikke længere er i stand til at udføre sit<br />
arbejde,” understreger Gitte Evy Frigioni.<br />
I kølvandet på strukturreformen<br />
På det offentlige arbejdsmarked er det<br />
også knaphed på ressourcer, som giver arkitekten<br />
stress. Desuden er mangel på ordentlig<br />
kommunikation og prioriteringer<br />
i det offentlige noget, som Pernille Olsen<br />
ofte støder på, når medlemmerne ringer<br />
til hende, og henvendelserne er desværre<br />
i stigning.<br />
“Vi har jo bla lige haft hele strukturreformen<br />
– med den manglende afklaring<br />
af arbejdsopgaver, kompetencer og placering<br />
i organisationen, som bestemt ikke<br />
har gjort det nemmere for medlemmerne.<br />
Jeg oplever, at mange medlemmer på det<br />
offentlige område lider under fortsatte<br />
besparelser og færre arkitekter til at løfte<br />
opgaverne. Dermed er der mange, som<br />
ikke får dyrket fagligheden nok gennem<br />
efteruddannelse eller gennem opgaver, der<br />
sætter arkitektens kreativitet i spil. Det er<br />
noget, der giver frustrationer.”<br />
Heldigvis har nogle kommuner abonnement<br />
hos konsulentvirksomheder, der bla<br />
kan tilbyde psykologhjælp – anonymt –<br />
og Pernille Olsen opfordrer til, at man<br />
kontakter sin lokale tillidsrepræsentant<br />
for at høre, om den pågældende arbejdsplads<br />
har en lignende ordning.<br />
Kontakt ARKITEKTFORBUNDET<br />
ARKITEKTFORBUNDET har allerede<br />
en del aktiviteter i gang, særligt over for<br />
tillidsrepræsentanterne, så de kan blive<br />
‘klædt på’ til at vide, hvordan de kan<br />
hjælpe kolleger med symptomer på stress<br />
– og lære at skelne den dårlige stress fra<br />
den gode.<br />
“Generelt vil vi fra ARKITEKTFOR-<br />
BUNDETs side opfordre alle medlemmer<br />
samt tillidsrepræsentanter til at kontakte<br />
os, såfremt de har behov for sparring omkring<br />
stressproblematikken. For det er<br />
kun i samarbejde med forbundet, medlemmerne<br />
og arbejdsgiverne, at vi får sat<br />
fokus på og arbejdet med denne uhåndterbare<br />
størrelse, der kaldes stress,” slutter<br />
Gitte Evy Frigioni.<br />
SLIP UD AF<br />
TIDSRØVERNES KLØER<br />
Prioritering, planlægning og selvdisciplin<br />
er vejen frem, hvis du vil have styr på tiden<br />
– i stedet for at lade alle opgaverne, tilbuddene<br />
og kravene på jobbet og derhjemme<br />
styre dig – direkte ind i stresslabyrinten.<br />
Her er der kort og kontant<br />
hjælp at hente i den lille bog “Tidsstyring<br />
– 30 råd til at blive mere effektiv”, hvor to<br />
specialister i kunsten at bruge tiden optimalt<br />
leverer nogle simple regler til, hvordan<br />
du kan forbedre din performance og<br />
lære at holde snor i den tid, du bruger.<br />
Thomas Möller og Erling Samuelsson:<br />
“Tidsstyring – 30 råd til at blive mere<br />
effektiv. Børsens Forlag. 111 sider. 199 kr.<br />
www.borsensforlag.dk<br />
Fra venstre: Gitte Evy Frigioni og Pernille Olsen. Fotos: Claus Padkær.<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
19
DESIGNET TIL ET BEDRE LIV<br />
Antistress på dåse: FLOWmarket er et holistisk supermarked, designet til at få os til at stoppe<br />
op og overveje, hvordan vi kan skabe et mere menneskekærligt, bæredygtigt globalt samfund.<br />
Her kan du købe dåser med “inner calmness”, “stress killers”, “tolerance”, “meaningfulness”<br />
– og andre af den stressede verdens mangelvarer. Af Anne-Marie Gregersen<br />
Prøv det selv – det virker, i hvert fald på<br />
undertegnede og mange af mine gode<br />
venner og kolleger: En dåse med “inner<br />
calmness” eller “500 ml stilhed” på natbordet<br />
er et effektivt antistressmiddel, der<br />
i tilgift appellerer til både ens æstetiske og<br />
humoristiske sans – når vækkeuret kimer<br />
hidsigt alt for tidligt på morgenen. Et par<br />
dåser med “tolerance” og “stress killers”<br />
hjælper dig også igennem dagens værste<br />
hurdler, når bunkerne har hobet sig op på<br />
det elektroniske skrivebord, alt imens der<br />
er gået aggressivt selvsving i arbejdsklimaet.<br />
Og hvad kan være en bedre gave – til<br />
dem, der i virkeligheden har alt for meget<br />
af alt – end et par dåser med 500 ml tankevækkende<br />
stilhed eller meningsfuldhed?<br />
TheFLOWmarket er udviklet af Mads<br />
Hagstrøm, direktør for theFLOWinstitute,<br />
og den specialdesignede butik åbnede september<br />
2005 som en permanent udstilling<br />
i Dansk Design Center i København, hvor<br />
FLOWmindsettet er omsat til forskellige<br />
produktkategorier. Det handler om bæredygtig<br />
vækst og fænomener som politisk<br />
forbrug, socialt entreprenørship og corporate<br />
citizenship. Forbrugerne kan købe<br />
(tomme) dåser, flasker og kartoner inden<br />
for tre kategorier eller FLOWparametre<br />
med spotlight på det enkelte individ, den<br />
kollektive bevidsthed og det globale miljø:<br />
1) Individual Flow, 2) Collective Flow<br />
og 3) Environmental Flow.<br />
Dansk Design Centers gæster er vilde<br />
med designlaboratoriet FLOW, der ligner<br />
et supermarked med mange hyldemeter<br />
varer og kasseapparat ved udgangen, og<br />
tidligere på året blev theFLOWmarket<br />
præsenteret på International Furniture<br />
Fair på Museum of Modern Art (MoMA)<br />
i New York og løb med den eftertragtede<br />
prestigepris ICFF Editors Awards. Og nu<br />
er theFLOWmarket på vej ud i verden<br />
med en lang række FLOWmotion-processer<br />
med workshops, netværk, seminarer<br />
og uddeling af en årlig innovationspris<br />
– og går alt som planlagt, åbner FLOWmarket<br />
snart flere butikker rundt omkring<br />
på jordklodens kontinenter, bla i Zürich<br />
i Schweiz.<br />
www.theflowmarket.com<br />
FLOWdirektør Mads Hagstrøm:<br />
E flow@ddc.dk<br />
20
Efter Viktor IV/Bulgars død blev hans husbåd overtaget af Akademisk<br />
Arkitektforening. Den er blevet restaureret og ligger stadig ved samme<br />
kajplads i Amsterdam. Er du medlem af AA, har du mulighed for at leje<br />
båden. www.arkitektforeningen.dk<br />
Arkitekt maa Ole Holst har igangsat en produktion af Viktor IV’s ure.<br />
Som medlem af AA kan man købe urene med rabat.<br />
www.arkitektforeningen.dk / www.bulgartime.com<br />
Desuden producerer og forhandler det fynske firma Art & Photo fortsat<br />
fire af hans ure. www.artandphoto.dk<br />
BULGAR TIME<br />
Det hele begyndte i 1978 på en café i Amsterdam.<br />
Her fik multikunstneren Bulgar<br />
(også kendt under navnet Viktor IV) den<br />
drilske idé at pille ved tallene på uret over<br />
baren, så stamkunderne ikke længere vidste,<br />
hvornår det var tid til at gå hjem. Dermed<br />
var Bulgar Time skabt – et univers af<br />
sære ure, der vender op og ned på vores<br />
forhold til begrebet tid.<br />
Vi er vant til at opfatte tiden som noget<br />
lineært, hvor det ene sekund (... minut,<br />
time osv.) taktfast og uafvigeligt følger det<br />
andet – i én lang hæsblæsende nedtælling<br />
til fremtiden. Men sådan er det ikke i<br />
Bulgars univers: Her går urene baglæns,<br />
måske er skiven vendt på hovedet, så 12<br />
er nede og 6 er oppe, eller også går uret<br />
fx dobbelt så hurtigt som et normalt ur.<br />
I Bulgars legende verden findes der ikke<br />
bare ét, men mange forskellige tidsbegreber<br />
– og lige så mange urvarianter. Fire af<br />
dem blev i 1986 sat i produktion af det<br />
danske firma Art Expo (nu Art & Photo).<br />
Fælles for de drilagtige ure er, at man<br />
ikke bare kan aflæse dem med et flygtigt<br />
blik, mens man styrter afsted fra ét møde<br />
til det næste. De kræver, at man stopper<br />
op et øjeblik og giver sig tid til at afkode<br />
dem – og måske reflektere over livet?<br />
Samtidig sætter de spørgsmålstegn ved<br />
det ‘tids-tyrrani’, der får os til at fortabe<br />
os i jagten på fremtidige mål, i stedet for<br />
at leve i nuet. Eller som Bulgar selv formulerede<br />
det: The Time Is Always Now.<br />
cc<br />
BLÅ BOG:<br />
Walter Carl Glück – alias Viktor IV<br />
– alias Bulgar Finn.<br />
Født i New York 1929, som søn af en<br />
tysk far og en græsk mor.<br />
Oprindeligt omrejsende fotograf.<br />
Fra 1960’erne bosat i Amsterdam,<br />
på en husbåd på Amstel-floden sammen<br />
med danske Ina Munck.<br />
Skabte sine berømte ure – og begrebet<br />
Bulgar Time – i slutningen af<br />
70’erne og begyndelsen af 80’erne.<br />
Døde 1986 ved en drukneulykke i<br />
Amstel-floden.<br />
Læs mere på: www.viktoriv.dk<br />
Netop nu kan man opleve Viktor IV/Bulgars kunst i Galleri Tavi i Skagens gamle fiskehermetikfabrik. Her vises<br />
den amerikansk/hollandske kunstners finurlige logbogsblade og dekorative drivtømmer-ikoner side om side<br />
med værker af ‘ligesindede’ danske kolleger. “Eks skolen”, som udstillingen hedder, løber frem til 30. september.<br />
www.galleritavi.dk<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
Tre særtryk med Viktor IV ’s ‘logbogsblade’ kan købes på www.politiken.dk/galleri eller i Politikens Hus i København.<br />
Særtrykkene er 59x42 cm og koster 145 kr. pr. stk + 30 kr i forsendelse.<br />
21
DANSK<br />
SAMMENHÆNGSKRAFT<br />
I MEXICO<br />
‘Sammenhængskraft’ har længe været en populær glose blandt politikere og<br />
mediefolk. For arkitekterne Ann Porsmose og Dorte Mariager er sammenhængskraft<br />
også et helt naturligt succeskriterium, når den arkitektoniske idé<br />
skal udvikles og realiseres. Et kriterium, det er en kæmpemæssig udfordring<br />
at leve op til, når man arbejder i Mexico. Af Trine Vendelboe Juul<br />
(Mexico) I 2003 stiftede de virksomheden<br />
kbh+ arkitekter, der indtil nu har haft<br />
adresse i en herskabsvilla på Østerbro i<br />
København. Det er stort set også det eneste<br />
københavneri, der er over Ann Porsmose<br />
og Dorte Mariager. De er begge to jyder,<br />
der ofte arbejder i Mexico. Det har de<br />
gjort siden 2001 – og nu har de sagt virksomhedens<br />
lejemål på Østerbro op, for de<br />
næste fem år at prøve både lykken og karrieren<br />
i Mexico.<br />
Navnet, kbh+ arkitekter, beholder de;<br />
for der hersker ingen tvivl om, at dansk<br />
arkitektur er et plusord i Mexico, og hvis<br />
der er noget, Ann Porsmose og Dorte<br />
Mariager har lært ved at arbejde i Mexico,<br />
så er det at holde fast ved en dansk<br />
arkitekturforståelse.<br />
Arkitektonisk fristil<br />
Her i millionbyen Monterrey, omkranset<br />
af bjerge og gennemskåret af en drænet<br />
flod, er de to danske arkitekter for alvor<br />
kommet til tænke på vigtigheden af at<br />
skabe sammenhæng og helhed, hvad enten<br />
der skal bygges en enkelt villa, en ny vej<br />
skal opføres, eller en hel bydel skal planlægges.<br />
Og det drejer sig selvsagt ikke<br />
blot om de rent arkitektoniske sammenhænge,<br />
men også om arkitekturens samspil<br />
med bla de sociale og kulturelle udfordringer,<br />
som en by eller et område<br />
byder på. En måde at tænke arkitektur på,<br />
som er helt naturlig i Danmark, men som<br />
nærmest er ikke-eksisterende i Mexico.<br />
“Sådan noget som byplanlægning er<br />
nærmest en by i Rusland på de mexicanske<br />
arkitektskoler. De lærer ikke at tænke<br />
på, hvilke sammenhænge, arkitekturen<br />
skal indgå i, men tager næsten udelukkende<br />
udgangspunkt i det enkelte byggeprojekt.<br />
Det gælder også i de mindre skalaer, hvor<br />
22<br />
Det meste af den 20 år gamle metro i Monterrey befinder sig over jordhøjde og krydser<br />
byen som et langt, tungt ar af beton. Men det bliver der nu gjort noget ved.<br />
“Vi vil gerne give byens borgere en anden oplevelse af metroen, bla ved at tilføre beplantninger<br />
og minimere biltrafikken omkring stationerne,” fortæller Dorte Mariager.
man fx ikke kunne drømme om at tage bestik<br />
af naboernes huse, inden man bygger<br />
et nyt til sig selv i det samme kvarter. Der<br />
er stort set heller intet bygningsreglement<br />
at overholde, så der er frit slag for, hvad<br />
man kan bygge. Hvilket er temmelig langt<br />
fra den tankegang, vi er opflasket med på<br />
arkitektskolen,” fortæller Dorte Mariager<br />
og fremhæver som et godt dansk projekt<br />
1990’ernes Kvarterløft, hvor en lang række<br />
foreninger blev etableret ude omkring<br />
i de københavnske kvarterer, således at<br />
borgerne blev inddraget aktivt i ambitionen<br />
om at gøre København til et mere attraktivt<br />
sted at bo.<br />
Mødet hos Lebbeus Woods<br />
Både Dorte Mariager og Ann Porsmose<br />
er uddannet på Arkitektskolen i Århus.<br />
Dorte Mariager på afdelingen for Bytransformation<br />
og Ann Porsmose på afdelingen<br />
for Eksperimenterende Bygningskunst.<br />
Det var Anns ophold i Schweiz i 1998 hos<br />
den eksperimenterende bygningskunsts<br />
guru, amerikaneren Lebbeus Woods, der<br />
førte hende til Mexico. Her mødte hun<br />
den arkitektstuderende mexicaner Sergio<br />
Gutierrez, der senere fulgte to semestre i<br />
urban byplanlægning på Arkitektskolen<br />
Aarhus.<br />
“Efter min afgang i 2000 tog jeg med<br />
Sergio tilbage til Monterrey, hvor vi sammen<br />
lavede to workshops om eksperimenterende<br />
bygningskunst og byplanlægning.<br />
Det var en succes, og senere på året kom<br />
Dorte herned for at hjælpe mig med et<br />
skitseprojekt til et genoptræningscenter.<br />
Og lige siden har Dorte og jeg holdt forelæsninger<br />
om byplanlægning og bla lavet<br />
en workshop om forandring af byens infrastruktur<br />
med henblik på at mindske<br />
den voldsomt udbredte spritkørsel blandt<br />
unge. Og nu er vi så i gang med et metroprojekt,”<br />
fortæller Ann Porsmose.<br />
Det lange beton-ar<br />
Den mexicanske arkitekt Sergio Gutierrez<br />
blev i januar 2005 Minister for Byplanlægning<br />
i Nuevo León. Til at hjælpe sig med<br />
at realisere sine store visioner for byens<br />
udvikling har han ansat Ann Porsmose<br />
og Dorte Mariager, og en nytænkning af<br />
byens snart 20 år gamle metro er det første<br />
projekt, som de har fået ansvaret for.<br />
“Metroen er et tydeligt eksempel på den<br />
mangel på helhedsforståelse, som arkitekturen<br />
her lider under. Den er ikke bare<br />
grim, uhyggelig og klodset, men skaber<br />
overhovedet ingen forbindelser eller associationer<br />
til de forskellige miljøer og<br />
kvarterer i byen, som den gennemløber,”<br />
lyder det fra Dorte Mariager, der har til<br />
opgave at udvikle det overordnede koncept<br />
for metroens 20 km lange strækning<br />
KBH+ ARKITEKTER<br />
Herover ses kbh+ arkitekter og deres<br />
ansatte på kontoret i Monterrey. Det er<br />
Dorte Mariager i stolen og Ann Porsmose<br />
forrest til venstre. Firmaet har eksisteret i<br />
2½ år, og fortsætter med at løse opgaver i<br />
Danmark, selv efter at den københavnske<br />
villa skiftes ud med en lejlighed i Mexico.<br />
Ca. halvdelen af året vil kbh+ arkitekterne<br />
være i Danmark, og kan som hidtil kontaktes<br />
på www.kbhplusarkitekter.dk<br />
En by er ikke bare en by med biler, bygninger og veje. En by repræsenterer også et bestemt<br />
sted, et bestemt land. Derfor skal der karakteristiske, mexicanske beplantninger langs de<br />
brede veje, som løber under metroen.<br />
GLOBALISERING<br />
23
fordelt på to gennemkrydsende spor og<br />
19 stationer.<br />
“Størstedelen af strækningen er over<br />
jordhøjde, hvilket netop lægger op til at<br />
integrere metroen i omgivelserne, men i<br />
stedet er den blot ét langt ar af beton, hvor<br />
det udelukkende handler om at komme<br />
fra et sted til et andet. Det opfattes som<br />
et billigt transportmiddel og intet andet.”<br />
I præsentationen af deres vision for projektet<br />
har Ørestad City været brugt som<br />
eksempel på, hvilken former for miljøer<br />
og oplevelser, de stræber efter at etablere.<br />
Her spiller Ørestad Station en ligeværdig<br />
rolle blandt andre bygninger og kulturelle<br />
attraktioner, som tilsammen skal gøre<br />
Ørestad City til en pulserende del af<br />
København. Brugen af grønne elementer<br />
og den eksperimenterende leg med vand<br />
og lys på Kaj Fiskers Plads ved Ørestad<br />
Station er med til at udvide oplevelsen af<br />
metroen fra et fartskydende transitrum til<br />
et vegeterende opholdsrum.<br />
“Vi vil gerne give borgerne i Monterrey<br />
en anden oplevelse af metroen. Det faktum,<br />
at den drænede flod flere stedet løber<br />
lige under metroen, vil jeg fx udnytte<br />
ved at forvandle det golde flodleje til et<br />
underlag for forskellige aktiviteter for<br />
skatere, rulleskøjteløbere, boldspillere osv.<br />
Mange af stationerne ligger tæt på potentielt<br />
set pulserende miljøer som universitetet<br />
og rekreative områder som parker.<br />
Det skal udnyttes ved at minimere biltrafikken<br />
omkring stationerne og i stedet<br />
bløde op på den hårde beton ved at anlægge<br />
bla kaktusbeplantninger langs<br />
metroen og de veje, der støder op til den.<br />
Og så bør der være kollegier og butikker<br />
tæt på metroen, så de studerende rent faktisk<br />
har mulighed for at skabe liv og røre<br />
i dens nærmiljø. Som metroen er nu, er<br />
der ingen, der bryder sig om at bo tæt på<br />
den. Det vil vi gerne lave om på,” forklarer<br />
Dorte Mariager.<br />
Byen og bjergene<br />
Det bedste ville uden tvivl være at jævne<br />
hele metroen med jorden og så bygge en<br />
ny, men det er der ikke økonomi til. Ann<br />
Porsmose har fået til opgave at forbedre<br />
selve metrostationerne, så de får et markant<br />
løft på både det æstetiske og det<br />
funktionelle niveau.<br />
“Beton kan godt se flot ud, men her er<br />
det beton, når den er værst. Klodset, tung<br />
og uharmonisk. Dens noprede, gasbetonlignende<br />
overflade skal pudses væk, og de<br />
dybe riller i de bærende søjler skal fyldes<br />
ud, så de ikke påkalder sig så meget opmærksomhed.<br />
Taget skal skiftes ud med<br />
en let, spektakulær aluminiumskonstruktion,<br />
og nogle af vinduespartierne skal beklædes<br />
med træ- og stållameller, der kan<br />
skabe spændende lysindfald. I det hele<br />
taget skal der arbejdes med lyset, som der<br />
p.t. ikke er for meget af, så metroen virker<br />
mørk og usikker at færdes i om aftenen,”<br />
fortæller Ann Porsmose, mens hun<br />
viser rundt ved stationen Y Griega.<br />
Heldigvis ligger stationen tæt på byens<br />
store park, Parque Fundidora, og netop<br />
den forbindelse vil Dorte Mariager tydeliggøre<br />
ved at lade det grønne område med<br />
dets blomster, buske og træer ‘forgrene’<br />
sig helt hen til metroen, så man allerede<br />
der får en klar fornemmelse af, at man<br />
befinder sig i et grønt og vegetationsrigt<br />
område.<br />
“Vi er omgivet af bjerge, og her er masser<br />
af frodig og farverig natur. Det synes<br />
vi, man til en vis grad bør integrere i bybilledet.<br />
Det ironiske ved den grå og golde<br />
metro er, at den faktisk har rigtig gode<br />
forbindelser til det smukke bjerglandskab<br />
i kraft af den udsigt, der er, når man sidder<br />
i vognene højt hævet over jorden,”<br />
supplerer Ann og slår ud med armene som<br />
en altfavnende gestus vendt mod både<br />
bjerget, byen og metroen.<br />
I stedet for at krydse en befærdet vej eller en udtørret flod, når man bevæger sig over gangbroerne<br />
til metrostationerne, så kan man opleve det aktive liv, der også udfolder sig i en by.<br />
24
NÅR DET IKKE BLOT ER GRÅT<br />
Langtfra al arkitektur i Mexico er grå<br />
og fantasiløs. Her findes nogle af verdens<br />
mest spektakulære bygningsværker<br />
i form af pyramiderne fra den<br />
mellemamerikanske Mayakultur. Inden<br />
for den mere nutidige arkitektur fremhæver<br />
Ann Porsmose og Dorte Mariager<br />
de mexicanske arkitekters sans<br />
for detajler og for at skabe oplevelsesrige<br />
interiører med kreative anvedelser<br />
af ofte velkendte materialer og<br />
simple teknikker. Arven fra pyramidens<br />
strengt geometriske formgivning<br />
fornægter sig heller ikke i de mange<br />
kasseformede huse og bygninger, der<br />
i den grad synes at bekræfte tyngdeloven,<br />
men som også er dybt sanselige<br />
og livsbekræftende i deres stærke<br />
og mættede farveflader.<br />
Den verdenskendte pyramide El Castillo ved byen Chichén Itzá blev bygget af mayafolket omkring 700-tallet.<br />
GLOBALISERING<br />
Museo de Arte Contemporaneo de Monterrey er inspireret af den berømte arkitekt Luis Barragán, der forenede<br />
mexicansk folklore med arabisk skønhed.<br />
Malerinden Frida Kahlo blev i 1907 født i Casa Azul, The Blue House, i Coyoacán, Mexico City – et eksempel på<br />
den farverigdom i arkitekturen, som Mexico også er kendt for.<br />
25
NYE JOBS I BYGGEBRANCHEN<br />
Byggeriet boomer, og det giver ikke overraskende<br />
jobs til arkitekter. Men hvis opsvinget virkelig skal<br />
mærkes, skal arkitekter være parate til at kaste sig<br />
ud i nye nicher af byggebranchen. Af Nanna Schacht<br />
“Hvorfor er det finere at bygge carporte<br />
end køkkener, når man nu ikke kan komme<br />
på tegnestue,” sagde en arkitekt for nylig<br />
til Finn Udsen, der som leder af AAKs<br />
(Akademikernes Arbejdsløshedskasse) regionskontor<br />
i Odense bla rådgiver ledige<br />
arkitekter. Og ifølge Finn Udsen tager arkitekten<br />
jobsituationen lige på kornet:<br />
“Forbrugerne har fået flere penge mellem<br />
for de traditionelle arkitektjobs, også i<br />
byggebranchen, men der vil også være<br />
mange ansøgere. Der er stor gevinst at<br />
hente, hvis man tør udfordre sig selv<br />
og kontakte en virksomhed uopfordret,<br />
siger Finn Knudsen.<br />
“Ledige arkitekter vil vinde ved den<br />
personlige kontakt, især hvor der ikke er<br />
tradition for at ansætte arkitekter. Det kan<br />
“Hvorfor er det finere at bygge carporte end køkkener, når man nu ikke<br />
kan komme på tegnestue.” (ledig arkitekt)<br />
hænderne, og de tænker i kvalitet og større<br />
projekter i køkken og have. Rum, som ikke<br />
tidligere har fået samme interesse. Netop<br />
køkken og have er eksempler på nicher for<br />
ledige arkitekter, selvom de pågældende<br />
brancher måske ikke ‘ved’ det endnu.”<br />
Der vil altid være jobannoncer inden<br />
være i havecentre, i byggeindustrien vedrørende<br />
vinduesproduktion og facadeløsninger,<br />
eller i entreprenørbranchen, som<br />
indtil nu især har benyttet ingeniører.”<br />
Marketingkompetencer<br />
Gennem sin daglige kontakt med ledige<br />
“Byggesektoren gennemgår i disse år en strukturændring mod en større grad af industrialisering.<br />
Derfor er det vigtigt, at en efteruddannelse ikke er ad hoc-tiltag, men struktureret,<br />
så man er mere robust i det lange løb, når konjunkturnedgangen indtræder,” siger Marius<br />
Lyhne-Knudsen, efteruddannelseschef ved Arkitektskolen Aarhus. Foto: Aage Lund Jensen.<br />
“Der er stor gevinst at hente, hvis man tør<br />
udfordre sig selv og kontakte en virksomhed<br />
uopfordret,” siger Finn Udsen, leder af AAKs<br />
regionskontor i Odense.<br />
26
arkitekter kan Finn Udsen konstatere, at<br />
der er behov for nye kombinationer af<br />
jobfunktioner: “Arkitekter skal ofte deltage<br />
i hele processen: præsentation, salg<br />
og opførelsesforløbet, og derfor kan det<br />
være en god idé at styrke sine salgs- og<br />
marketingkompetencer. En del af arbejdet<br />
foregår på pc, og derfor skal man<br />
være ajourført på 3D-området og forstå<br />
visualiserings- og præsentationsteknik.<br />
Man vil blive involveret i hele virksomhedens<br />
drift, og det er derfor en fordel at<br />
En god del af deltagerne på “Arkitekter<br />
i Byggeindustrien” har efterfølgende fået<br />
jobs i byggeindustrien. Eksempelvis er én<br />
blevet produktudvikler i Danfoss, en anden<br />
udvikler og designer vinduer i Pro Tec<br />
Vinduer a/s, og en tredje arbejder med<br />
produktinformation til arkitekter hos<br />
Aalborg Portland.<br />
“Ud over at give arkitekter nogle mere alsidige<br />
kompetencer, forsøger vi også både<br />
i studietiden og i efteruddannelsen at<br />
“Ledige arkitekter vil vinde ved den personlige kontakt, især hvor der<br />
ikke er tradition for at ansætte arkitekter. Det kan være i havecentre, i<br />
byggeindustrien eller i entreprenørbranchen.”<br />
have forretningsforståelse og fx kunne<br />
passe en butik og have kundekontakt.”<br />
Finn Udsen nævner ikke kun disse kompetencer<br />
som en mangelvare hos arkitekter,<br />
men lige så meget for at opfordre arkitekter<br />
til at tænke deres erfaringer igennem,<br />
når de søger job. Måske har man<br />
rent faktisk haft kundekontakt, stået i<br />
butik eller lavet regnskab, men mange arkitekter<br />
regner ikke dette for lige så værdifuldt<br />
som tegnestueerfaring.<br />
Den indre entreprenør<br />
Arkitektskolen Aarhus tilbyder efteruddannelsesforløbet<br />
“Arkitekter i Byggeindustrien,”<br />
og ifølge efteruddannelseschef<br />
Marius Lyhne-Knudsen er målet at opbygge<br />
varige relationer mellem byggeindustrien<br />
og arkitekter: “Byggesektoren<br />
gennemgår i disse år en strukturændring<br />
mod en større grad af industrialisering.<br />
Derfor er det vigtigt, at en efteruddannelse<br />
ikke bare er ad hoc-tiltag, men meget<br />
strukturelle tiltag, så man er mere robust<br />
i det lange løb, når konjunkturnedgangen<br />
indtræder.”<br />
Uddannelsen skal give arkitekter alsidige<br />
kompetencer, og der undervises derfor i<br />
emner som erhvervsstruktur i byggeindustrien,<br />
produktudvikling og logistik. Og<br />
ikke mindst er der indlagt et praktikforløb<br />
på 2 x 6 uger.<br />
ruste dem til at være innovative i arbejdslivet.<br />
De skal kunne skabe deres eget job<br />
– oftest i en eksisterende virksomhed, og<br />
det kan meget vel være i byggeindustrien.<br />
Eller også skal de have mod til at starte<br />
egen virksomhed. Vi vil gerne vække den<br />
indre entreprenør.”<br />
REKORDHØJ BYGGEAKTIVITET<br />
Den høje byggeaktivitet fortsætter resten af året og hele 2007. Aktiviteten på bygge- og<br />
anlægsområdet vil stige med knap 3 mia. kr. i år og yderligere 1 mia. kr. til næste år,<br />
og dermed vil Danmark i 2007 være oppe på et rekordhøjt niveau på 189 mia. kr., lyder<br />
den positive prognose fra Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse.<br />
Det er danskernes usvækkede appetit på moderniseringer og ombygninger og ikke<br />
mindst det høje niveau for boligbyggeriet, der – ifølge afdelingschef Vibeke Gaardsholt<br />
fra Dansk Byggeri – trækker aktiviteten. Men også dele af erhvervsbyggeriet er i fremgang.<br />
Boligbyggeriet forventes at stige til det højeste niveau siden 1979 med hovedvægten<br />
på ejerlejligheder og parcelhuse, mens det støttede byggeri er på vej mod et<br />
historisk lavpunkt.<br />
“Ledigheden inden for byggefagene befinder sig på et rekordlavt niveau, og den fortsat<br />
høje aktivitet sætter fornyet fokus på mulighederne for at skaffe den nødvendige<br />
arbejdskraft. Derfor er det glædeligt, at udenlandske virksomheders interesse for at<br />
arbejde i Danmark er stigende. Nye tal fra Skat viser, at antallet af udenlandske byggevirksomheder<br />
i Danmark er tredoblet i løbet af et år, mens antallet af medarbejdere<br />
fra de nye EU-lande er firdoblet,” siger Vibeke Gaardsholt.<br />
Kilde: Dansk Byggeri<br />
Læs Dansk Byggeris Konjunkturanalyse, juli 2006: www.danskbyggeri.dk<br />
JOB OG KARRIERE<br />
27
KORT NYT<br />
DEN UUNDVÆRLIGE GUIDE<br />
“Arkitektur Guide Øerne”, der udkom midt på sommeren, er tredje og sidste bind i Arkitektens Forlags og arkitekten<br />
Olaf Linds must-have rundture til det ypperste inden for dansk arkitektur – lige fra vikingetiden og op til<br />
i dag. Næsten alle fotos i guiden til de danske øer er taget af ARKFOKUS’ fotograf Søren Kuhn, og det handy,<br />
lettilgængelige opslagsværk med fine introduktioner til de enkelte landsdele beskriver over 220 værker og guider<br />
læseren rundt i 24 byer på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.<br />
Olaf Lind: “Arkitektur Guide Øerne”. Redaktion: Kim Dirckinck-Holmfeld. Foto: Søren Kuhn.<br />
Arkitektens Forlag. 336 sider. Vejl. pris: 348 kr.<br />
14 DAGE MED DESIGN EN EFTERMIDDAG MED INTELIGENTE FACADER<br />
Er du vild med design, var det måske en god idé at lægge vejen<br />
omkring den britiske hovedstad de sidste to uger af september.<br />
Her samles nemlig alverdens design-freaks til den årlige festival.<br />
Fra fredag d. 15. til lørdag d. 30. kan man opleve et utal af designrelaterede<br />
events: udstillinger, workshops, ‘fremtidslaboratorier’,<br />
prisuddelinger, filmforevisninger, foredrag, seminarer og<br />
meget mere.<br />
Som noget nyt vil The Old Truman Brewery i det kreative East<br />
End i år fungere som centrum for festivalens mange aktiviteter,<br />
hvoraf flertallet er åbne for alle – og gratis!<br />
London, 15.-30. september.<br />
www.londondesignfestival.com<br />
Et af de helt store navne inden<br />
for avanceret bygningsteknologi,<br />
schweizeren Andrea Compagno,<br />
besøger Kunstakademiets Arkitektskole<br />
d. 12. septemember.<br />
I en offentlig forelæsning fortæller<br />
Compagno om sit speciale:<br />
den ‘intelligente’ glasfacade. Andre kodeord er: den transparente<br />
klimaskærm, dobbelte facadekonstruktioner, energi-optimering<br />
og samspillet mellem teknologi og miljø.<br />
Compagno er fortaler for et mere kreativt samarbejde mellem<br />
arkitekter og teknologer, noget han selv har haft stort held med<br />
– senest i forbindelse med en spektakulær glastilbygning til<br />
Louvre-museet i Paris.<br />
Forelæsningen, der er arrangeret af Institut for Bygningsteknologi,<br />
foregår på engelsk – i Festsalen, Kunstakademiets Arkitektskole,<br />
Holmen, d. 12. september kl. 14.<br />
www.compagno.ch / www.karch.dk<br />
REM KOOLHAAS-1<br />
Det bliver den hollandske kultarkitekt Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA, der skal stå for det med spænding imødesete Realdania-byggeri<br />
på Bryghusgrunden i hjertet af Københavns Havn. Koolhaas, som er en af tidens mest indlydelsesrige, er kendt for<br />
at lægge stor vægt på dialog og åbenhed i arkitekturen. Og det lover godt for for projektet, siger direktør Flemming Borreskov fra<br />
Fonden Realdania. Han ser Koolhaas som manden, der kan løfte den vanskelige opgave “i et nutidigt sprog og med respekt for<br />
både det historiske og det moderne byliv”. www.realdania.dk<br />
REM KOOLHAAS-2<br />
Rem Koolhaas er også manden bag årets Serpentine-pavillon i London. Hvert år udpeger det<br />
lille kunstmuseum The Serpentine Gallery i Kensington Gardens en international arkitekt, som<br />
skal tegne blikfanget for årets sommerudstilling. Traditionen er stadig ret ny, men har givet<br />
museet et gigantisk PR-løft, og har allerede resulteret i en sand perlerække af lette, eksperimentelle<br />
konstruktioner. Tidligere Serpentine-arkitekter er: Zaha Hadid, Daniel Libeskind,<br />
Oscar Niemeyer og Alvaro Siza.<br />
Koolhaas’ pavillon består af en fnuglet, hvid konstruktion, der danner hegn omkring et rundt<br />
udstillings- og teaterrum. Oven over indhegningen svæver en stor oppustelig baldakin, af form<br />
som et gigantisk lysende æg. Når det regner, sænkes ægget ned, så det danner låg over rummet.<br />
Kensington Gardens, til 15. oktober, gratis adgang alle ugens dage kl. 10-18.<br />
www.serpentinegallery.org/pavilion2006/index.html<br />
28
TO DAGE MED TRÆARKITEKTUR<br />
Træarkitekturen har gennemgået en rivende udvikling fra tidligere<br />
tiders arbejdskrævende håndværkstradition til det moderne<br />
industrialiserede byggeri. Men hvordan udtrykker tidens arkitektur<br />
sig egentlig i de lande, som har en stærk tradition for anvendelse<br />
af træ i arkitekturen – og hvilke muligheder og barrierer<br />
løber man ind i, når det gælder udvikling af den nye træarkitektur?<br />
Det kan man blive klogere på under et todages symposium, som<br />
Arkitektskolen Aarhus er vært for i begyndelsen af september<br />
– og det er gratis for ingeniør- og arkitektstuderende. “Wood<br />
Architecture Now” spænder over en nordisk og en østrigsk dag<br />
med en lang række træspecialister på talerlisten.<br />
Arkitektskolen Aarhus, d. 4. og 5. september.<br />
http://aarch.dk/institutter/institut_for_arkitektonisk_design/<br />
OUT OF AFRICA ... OG IND PÅ GULVET<br />
Den blev oprindeligt lanceret i år 2000, i anledning<br />
af Holmegaard Glasværks 175 års<br />
jubilæum. Siden er Karen Blixen-vasen blevet<br />
lidt af en nyklassiker.<br />
Nu har ophavskvinden, keramikeren og glaskunstneren<br />
Anja Kjær, udvidet sin oprindelige<br />
design-serie med en gulvvase: en 70 cm<br />
høj, majestætisk sag i hvidt opalglas og sanselige<br />
afrikanske kurver – på én gang ekstravagant<br />
og minimal, lys nordisk og mørkt eksotisk.<br />
www.holmegaard.com<br />
AALBORG LUFTHAVN: STUDIEUDSTILLING<br />
Fra d. 4 september får man lejlighed til at kikke de studerende<br />
over skulderen på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur<br />
& Design. De har hver især sammensat en planche, der fortæller<br />
om deres arbejde. Resultatet er en spændende samling af<br />
intellektuelle og praktiske, seriøse og skæve visioner inden for<br />
bla arkitektur, urban design og digital design.<br />
“Årsudstillingen”, der også indeholder årets afgangsprojekter,<br />
kan opleves i Aalborg Lufthavn d. 4. september – 13. oktober.<br />
Der er fri entré i lufthavnens åbningstider. www.aod.aau.dk<br />
BORGERMØDE OM KRØYERS PLADS<br />
Krøyers Plads i København er på programmet, når entreprenørvirksomheden<br />
NCC inviterer til åbent borgermøde tirsdag<br />
den 29. august kl. 19 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91<br />
på Christianshavn. På mødet deltager NCC, Københavns Kommune<br />
og de tre arkitektfirmaer, der har udarbejdet planen for<br />
det offentlige byrum: Henning Larsens Tegnestue, BIG og Kim<br />
Utzon Arkitekter. www.ncc.dk<br />
ARKITEKTUR-‘TERROR’<br />
I England har enhver udsat gruppe sine indædte forkæmpere,<br />
som er parat til at gå til yderligheder for mærkesagen. Det gælder<br />
også de historiske bygninger.<br />
‘Terror’-gruppen Historic Buildings Liberation Front kom i medierne<br />
et par gange i 90’erne for sine anslag mod nybyggerier.<br />
Siden var der stille omkring gruppen, men nu er den genopstået.<br />
I det nyeste nummer af fagbladet Architect’s Journal efterlyser<br />
HBLF nye rekrutter til krigen mod “de nedrivnings- og entreprenørfirmaer,<br />
som står bag ødelæggelsen af værdifulde historiske<br />
bygninger til fordel for åndløst spekulationsbyggeri”. De<br />
benyttede terrorvåben er bla vinkelslibere og hvid maling. Politiet<br />
ser meget alvorligt på sagen.<br />
ARKITEKTURBIENNALER<br />
La Biennale di Venezia er den ældste og mest prestigefulde<br />
af alle kulturfestivaler. I mange år drejede det sig<br />
udelukkende om kunst, men efterhånden er der kommet<br />
knopskydninger til, så der nu er biennaler for film,<br />
musik, dans, teater – og arkitektur.<br />
Årets arkitekturbiennale er den tiende i rækken og har<br />
deltagelse af 50 lande. Under overskriften “Cities,<br />
Architecture and Society” sættes der fokus på verdens hastigt<br />
voksende storbyer og tilhørende problematikker: indvandring<br />
og mobilitet, social integration og bæredygtig udvikling.<br />
Giardini-området og Arsenalet, Venedig, 10. sept. – 19. nov.<br />
www.labiennale.org/en/architecture/<br />
Til forskel for den i Venedig er den kinesiske arkitekturbiennale<br />
en ny opfindelse. Her ligger hovedvægten i år på samspillet<br />
mellem byplan og arkitektur. Danmark deltager for første gang.<br />
Beijing, 26. sept. – 6. okt. www.abbeijing.com<br />
CO-EVOLUTION<br />
Fire yngre danske tegnestuer – Cebra, Cobe, Effekt og Transform<br />
– er gået sammen med fire kinesiske universiteter om at<br />
skabe det danske bidrag til de to arkitekturbiennaler. Emnet er<br />
Kinas galopperende vækst. Især de senere års voldsomme urbanisering<br />
har haft alvorlige konsekvenser, bla i form af forurening<br />
og generel rovdrift på naturens ressourcer. Projektet “Co-Evolution”<br />
giver en række visionære forslag til løsning af problemerne.<br />
Resultatet af det dansk/kinesiske parløb vises første gang på<br />
den store biennale i Venedig. Derefter går turen til Kina – og<br />
hjem igen til Dansk Arkitektur Center på Christianshavn.<br />
Venedig, 10. sept. – 19. nov. / Beijing, 26. sept. – 6. okt.<br />
DAC, Strandgade 27B, Kbh, 26. sept. – 6. okt. www.dac.dk<br />
Nyheder v. Cornelius Colding. Har du “en god nyhed”, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk<br />
NEWS<br />
29
13 MÅNEDERS LØN OG FRITSTILLING<br />
Efter 20 års ansættelse i samme kommunale forvaltning oplevede Søren pludselig, at ledelsen<br />
vendte ham ryggen. Han kontaktede ARKITEKTFORBUNDETs juridiske konsulent, Pernille Olsen,<br />
der bistod ham med at få en velfortjent aftrædelsesordning – Søren blev fritstillet med 13 måneders<br />
løn. Af Stine Munch-Nielsen<br />
Søren var ansat i en større dansk kommune i 20 år. I alle årene<br />
var han glad for at gå på arbejde. Som arkitekt følte han sig privilegeret,<br />
fordi hans arbejde både gav mening og bød på spændende<br />
udfordringer.<br />
Men i dag kan Søren ikke længere omtale sit tidligere job i så<br />
positive vendinger. En undersøgelse af kommunens forvaltninger<br />
gav nemlig Sørens arbejdsområde dumpekarakter – og det<br />
ændrede hans arbejdssituation fra den ene dag til den anden.<br />
“ARKITEKTFORBUNDET og tillidsrepræsentanten<br />
opstillede i samarbejde med Søren en række konstruktive<br />
forslag til, hvordan han kunne komme<br />
videre på jobbet. Men ledelsen ville på ingen måde<br />
indvillige i nogen af de konkrete løsningsforslag.”<br />
“Den undersøgelse satte gang i en lavine, som endte med, at<br />
jeg måtte sygemelde mig for en periode. Tilliden fra mine kolleger<br />
og ledelsen skred. I stedet blev misbilligende blikke og et<br />
ubehageligt arbejdsmiljø pludselig hverdagskost – og det slog<br />
benene væk under mig,” fortæller Søren.<br />
Kort tid efter dumpede et brev ind gennem Sørens brevspække.<br />
Det var en advarsel – spækket med krav og indirekte anklager<br />
om, at han ikke gjorde sit arbejde godt nok.<br />
“For mig var det en direkte mistillidserklæring. Jeg følte ikke<br />
længere, at jeg havde ledelsens opbakning – en situation, jeg aldrig<br />
havde oplevet før”, siger Søren, der tog kontakt til ARKI-<br />
TEKTFORBUNDETs juridiske konsulent, Pernille Olsen.<br />
“Da Søren præsenterede mig for sagen, undrede det mig naturligvis,<br />
at ledelsen efter 20 år pludselig valgte at betvivle hans<br />
kompetencer og evne til at løfte sit ansvarsområde. Den skriftlige<br />
advarsel kombineret med Sørens beskrivelse af det daglige<br />
kollegiale pres på arbejdspladsen resulterede i, at jeg kontaktede<br />
ledelsen for at få klare linjer omkring Sørens arbejdsforhold,”<br />
fortæller Pernille.<br />
Søren følte, han stod i et dilemma: “På den ene side brændte jeg<br />
for mit job – på den anden side kunne jeg og min familie ikke<br />
længere klare presset”. ARKITEKTFORBUNDET og tillidsrepræsentanten<br />
opstillede i samarbejde med Søren en række konstruktive<br />
forslag til, hvordan han kunne komme videre på jobbet.<br />
Men ledelsen ville på ingen måde indvillige i nogen af de<br />
konkrete løsningsforslag.<br />
Efterhånden som situationen spidsede til, kom Søren og hans<br />
chef stadig mere skævt ind på hinanden, og derfor tog Søren til<br />
sidst en beslutning, som han ikke har fortrudt.<br />
“Jeg ønskede ikke længere at blive i kommunen. Det daglige<br />
pres tærede både på min selvtillid, mit helbred og overskuddet<br />
til kone og børn,” siger Søren. Sammen med den juridiske konsulent<br />
tog han endnu et møde med ledelsen. Denne gang for at<br />
forhandle en aftrædelsesordning.<br />
“Som følge af sin anciennitet var han i alt berettiget til 9<br />
måneders løn (jf. §2 & §2a i Funktionærloven) – mere ville kommunen<br />
heller ikke give ham til at starte med. Men Søren havde<br />
stået meget igennem. Derfor mente jeg, at han var berettiget til<br />
en form for kompensation – også selvom ledelsen ikke umiddelbart<br />
var indstillet herpå,” fortæller Pernille, der lagde den bløde<br />
forhandlingsteknik på hylden for at komme igennem med sine<br />
krav.<br />
“Hvis ikke Søren fik yderligere fire måneders løn, var jeg simpelthen<br />
nødsaget til at få kulegravet arbejdsmiljøet i Sørens afdeling<br />
– hvilket jeg fortalte kommunen,” siger Pernille. Og det<br />
virkede. Efter Pernilles trusler om en arbejdspladsmiljøvurdering<br />
indvilligede ledelsen i at give Søren yderligere tre måneders<br />
løn samt en fritstilling.<br />
I dag er Søren lettet. “Uden støtte fra ARKITEKTFORBUNDET<br />
tør jeg ikke tænke på, hvordan sagen var endt. Nu har jeg 13<br />
måneder med fuld løn, hvor jeg kan komme på benene igen,”<br />
siger Søren, der har planer om at starte egen virksomhed.<br />
“Det var en god aftrædelsesordning, vi fik forhandlet igennem<br />
for Søren, siger Pernille. “Sagen viser, at man som ansat altid har<br />
nogle rettigheder. Men når man står i en situation som Sørens,<br />
kan det være svært at se en udvej. Derfor betragter jeg det som<br />
min opgave ikke kun at hjælpe medlemmerne rent økonomisk<br />
– men også at sikre dem en form for velfortjent oprejsning, som<br />
kan hjælpe dem videre.”<br />
30
KONTINGENTNEDSÆTTELSE<br />
Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om<br />
nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig<br />
eller på orlov.<br />
Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger<br />
inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse.<br />
Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal.<br />
Denne ansøgningskupon sendes til:<br />
ARKITEKTFORBUNDET<br />
Arkitekternes Hus<br />
Strandgade 27A<br />
1401 København K<br />
Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12.<br />
Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest<br />
den 15. september 2006.<br />
Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse<br />
Navn<br />
Adresse<br />
CPR-nummer<br />
Jeg er fuldtidsledig<br />
Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge<br />
Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige<br />
Jeg er i virksomhedspraktik<br />
Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov<br />
Andet<br />
Undertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt<br />
Arbejdsformidlingen som jobsøgende i 3. kvartal 2006.<br />
Dato<br />
Underskrift<br />
LØNSTATISTIK – ET VIGTIGT<br />
REDSKAB TIL LØNFORHANDLING<br />
ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik for 2005 er<br />
nu sendt ud til samtlige medlemmer.<br />
Lønstatistikken er et vigtigt værktøj, når der skal<br />
forhandles løn. Her kan du fx se, hvordan gennemsnitslønnen<br />
ligger i forhold til din anciennitet og<br />
dit arbejdsområde. Ligger din løn under gennemsnittet,<br />
så husk at medbringe lønstatistikken ved<br />
din næste lønforhandling.<br />
Hvis du ikke har modtaget lønstatistikken, kan du<br />
kontakte ARKITEKTFORBUNDETs sekretariat på<br />
T 32 83 69 90 eller E sekr@arkitektforbundet.dk<br />
– så sender vi den til dig.<br />
FORBUNDSNYT<br />
31
KLASSIKERTUR – ARKITEKTFORBUNDETS EKSKURSIONER I SEPTEMBER OG OKTOBER<br />
Oplev klassikerne: de store danske arkitekter Vilhelm Lauritzen, Anton Rosen, Arne Jacobsen,<br />
Kaj Gottlob og Mogens Lassen.<br />
Den 28. september og den 3. oktober byder Dorte Augustenborg endnu engang velkommen til<br />
to spændende ekskursioner i København og omegn.<br />
På turene kommer vi blandt andet forbi:<br />
· Løwenborg, Vesterbrogade, af arkitekt Anton Rosen<br />
· Den gamle lufthavnsbygning i Kastrup, af arkitekt Vilhelm Lauritzen<br />
· Skolen ved Sundet, af arkitekt Kaj Gottlob<br />
· Lyngby Rådhus, af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen<br />
På ekskursionerne bliver der også tid til en lækker frokost.<br />
Vi håber på godt vejr og glæder os til at se dig!<br />
Læs mere om de to ekskursioner på www.arkitektforbundet.dk – og husk, at der som altid er særpris<br />
for ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer og studerende.<br />
Arkitekternes Pensionskasse<br />
Rentesatser<br />
i AP 2006<br />
Pensionsordninger:<br />
• Livrenter 5 %<br />
Satser er excl. gruppeforsikring<br />
Opsparingsordninger:<br />
• Ratepension 5 %<br />
• Kapitalpension 5 %<br />
PÅ JAGT EFTER DE UTRADITIONELLE ARKITEKTJOBS<br />
Næste nummer af ARKFOKUS udkommer 22. september.<br />
I ARKFOKUS no. 7 kan du bla læse om byplanlæggernes<br />
arbejdsfelter, de mange nye alternative jobs for arkitekter<br />
og Center for Bygningsbevaring, hvor det traditionelle<br />
håndværk stadig holdes i hævd.<br />
Arkitekternes Pensionskasse<br />
Søholm Park 1<br />
2900 Hellerup<br />
Telefon: 39626566<br />
Fax: 39400706<br />
e-mail: pension@soeholmpark.dk<br />
p<br />
www.soeholmpark.dk<br />
32<br />
Når du flytter, så HUSK at give ARKITEKTFORBUNDET besked om<br />
din nye adresse: E sekr@arkitektforbundet.dk eller T 32 83 69 90
Bruun<br />
<br />
<br />
Snit, 1:100<br />
Kim Dirckinck-Holmfeld<br />
Sommerhuset<br />
Det har tit undret mig, at københavnske normalfamilier med sommerhus i Nordsjælland<br />
e ler Odsherred kan finde behag i weekend efter weekend at sidde fast i trafikken,<br />
fire timer den ene vej og fire timer den anden, for i et par dage at bosætte sig i et ekko<br />
af det, man kommer fra: Et fritliggende hus i en bevidstløs landmålerudstykning.<br />
Og så a ligevel.<br />
Historien igennem har de privilegerede 'ligget på landet', som det hed i det bedre<br />
borgerskab.<br />
Ideen om landliggerlivet i fred og landskabelig idyl, fjernt fra byens tummel,<br />
rækker tilbage til de romerske kejsere, ja, måsk endnu længere, men det ideal, der<br />
blev dyrket i begyndelsen af 1900-ta le trækker tråde tilbage til Marie Antoinettes<br />
romantiske have i Versai les, hvor Madame midt i hoffets dekadence kunne før et<br />
hyrdeliv i oprindelig forbindelse med en romantisk, (men menneskeskabt) natur,<br />
urbi ledet på det rene, uspolerede liv – og med a le moderne bekvemmeligheder. En af<br />
de smukkeste danske varianter af denne tank er Liselund på Møn, bygget 1792–95.<br />
Denne arketypiske foresti ling om naturens muntre børn blev cementeret i<br />
romantikken, og er en af bevæggrundene for det landliggerliv, som det højere borgerskab<br />
praktiserede i begyndelsen af det 20. århundrede.<br />
Det er for så vidt en naturlig rækkefølge. Fra kongerne siver idealerne ned til<br />
adelen, videre ned til det formuende borgerskab, for til sidst at blive den jævne<br />
mands drøm. Således også med arbejderboligen, hvor arbejderne i 1930'erne med<br />
10 SOM M E RHUSE T 11<br />
F O T O : POU L -ER IK SK R I V E R<br />
S O M M ERHU S ET<br />
Sommerhus ved Hostrup Strand<br />
Arkitekt: Colorcloudstudio v. Anna Kathrine Bisgaard og Tommy<br />
Byghe re: Familien Bruun<br />
Opførelsesår: 2004<br />
Grundareal: 2400 m 2<br />
Bebygget areal: 63 m 2<br />
Pris pr m 2 : 12.000 kr<br />
Foto: Helene Høyer Mikkelsen<br />
Husets åbne områder kan afgrænses med mobile ski levægge.<br />
Konstruktionen er norsk ubehandlet tømmer med en udvendig<br />
plankebeklædning i olieret cedertræ. De indvendige vægge og<br />
gulv er beklædt med fy retræ. Taget er belagt med tagpap.<br />
Taget overdækker te ra sen langs hele facaden. Det skaber læ fo regn, og skygger<br />
så solen ikke når helt ind i bunden af rummene.<br />
40 BIBLIOTEKSLINJE 41<br />
FRITIDSHUS FOR FAMILIEN BRUUN
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42475<br />
ARKFLASH: FUNKY PADDEHAT<br />
De står rundt om i vejkanterne til glæde for forblæste busrejsende: spøjse glasfiberbobler<br />
af form som gigantiske champignoner. Desværre er der ikke så mange tilbage. Men de er<br />
der – langs søvnige villaveje, i industrikvarterer, eller in the middle of nowhere omgivet af<br />
vild natur.<br />
Abstracta, som læskærmen hedder, blev tegnet tilbage i 1962 af arkitekten Poul Cadovius.<br />
Han var en af datidens helt store idémagere – en modig og fremsynet Ole Opfinder. Når<br />
Cadovius havde fået en god idé, tegnede han den igennem, tog evt. patent på den og forestod<br />
så selv produktionen på en af sine egne fabrikker, som en sand handlingens mand.<br />
Ideerne var mange og sjove, men så snart nyhedens interesse havde lagt sig, var der som<br />
regel ikke mere i dem. Når Abstracta-busskuret imidlertid har overlevet og stadig virker<br />
så moderne, er det måske pga enkelheden i designet – alle nødvendige funktioner samlet<br />
i én stram, sluttet form.<br />
Noget andet, der taler til læskærmens fordel, er materialevalget. Cadovius var en stor<br />
sejlsportsmand og tegnede også en serie både, så for ham var glasfiber det naturlige valg<br />
til en krum skalkonstruktion. Glasfiber – et såkaldt plastkomposit – er et let og smidigt<br />
materiale, og næsten ikke til at slide op.<br />
Abstracta-skallerne produceres ikke mere. Men firmaet af samme navn eksisterer stadig<br />
og står for vedligeholdelsen af de læskærme, der er tilbage. Som regel kan problemerne<br />
klares med en gang maling eller småreparationer på stedet, men hvis en af skærmene er<br />
blevet alvorligt hærget – det kan være alt fra spark til påkørsel eller skud – bytter man<br />
hele skallen ud med en af de ekstra, man har på lager. Den skadede tager man med hjem<br />
til værkstedet i Sønderjylland, hvor den kommer under kærlig behandling.<br />
Og dét er helt i Cadovius’ ånd: Det var nemlig hans kongstanke, at alt lige fra møbler<br />
til sommerhuse skulle være mobilt. Og hans læskærm kunne anbringes, hvor det skulle<br />
være. Skulle den fx stå på Bornholm, tilbød fabrikken, at den blev løftet på plads med helikopter<br />
i bedste James Bond-stil ...<br />
– Kan det blive mere tresser-funky?<br />
Tekst og foto: Cornelius Colding<br />
Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E amg@arkitektforbundet.dk<br />
Afsender:<br />
P. J. Schmidt PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup