Forskning 2003 - Herlev Hospital

herlevhospital.dk

Forskning 2003 - Herlev Hospital

Forskning i stamceller

på fælles laboratorium

Af professor, dr.med. Hans Erik Johnsen og

professor, dr.med. Svend Lindenberg

Moderne stamcelleforskning kræver et

multidisciplinært samarbejde for at løse

udfordringerne ved implementering af

behandlingsmulighederne for degenerative

sygdomme. Amtssygehuset i Herlev

har en højt specialiseret forskerviden, der

skal til for at forske i stamceller.

Med etablering af Stamcellelaboratoriet,

vil Københavns Amt fortsat være helt i

front både nationalt og internationalt i

udviklingen af ny viden med det mål at

helbrede sygdomme i kredsløbet, bevægeapparatet

eller nervesystemet.

8

Forskning i stamceller

Stamcelleforskningen på Amtssygehuset i Herlev

beskæftiger sig i dag med transplantation af voksne

stamceller og in vitro fertilisering dvs. befrugtning af æg

udenfor livmoderen. Afdelingernes forskning indenfor

området har igennem de sidste 10 år været førende på

nationalt niveau og indsatsen i forbindelse med kvalitetssikring

været af betydning i international sammenhæng

Forskningen omfatter tre grupper af stamceller hos mennesket.

Disse tre typer stamceller kan betragtes som

værende tre forskellige udviklingsniveauer af samme celletype.

Embryonale stamceller er unge celler fra fostre, der er

5-6 dage gamle (præembryoner), kan betragtes som de

mindst specialiserede - såkaldte totipotente – stamceller,

der kan udvikles til alle typer af organer. Disse embryonale

stamceller kommer typisk fra overskudsæg fra reagensglasbørnebehandling.

Mesenkynale stamceller kan udtages fra knoglemarven

og i laboratoriet udvikles til voksne vævsspecifikke celler,

som danner eller reparerer organer, blodkar, muskler, led,

knogle- og nervevæv.

Blodstamceller (voksne bloddannende stamceller i

knoglemarven) anvendes til at danne blod som erstatning

for syge patienters knoglemarv. Tidligere tog man

knoglemarv ud fra f.eks. hoften på et andet menneske

(donor) og anvendte stamcellerne derfra. I dag kan man

stimulere knoglemarven til at danne så mange stamceller,

at disse strømmer ud i blodbanen og kan ”høstes” her til

videre brug i behandlingen.

More magazines by this user
Similar magazines