Fanfiction og identitet - Aalborg Universitet

hum.aau.dk

Fanfiction og identitet - Aalborg Universitet

Fanfiction og identitet

i virtuelle fællesskaber

Heidi Buus Winther Jensen & Mette Bundgaard Laursen

Gruppe 14 - 3. semester Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2005


FANFICTION OG IDENTITET

I VIRTUELLE FÆLLESSKABER

Af Heidi Buus Winther Jensen & Mette Bundgaard Laursen

Vejleder: Lars Konzack

Gruppenummer: 14

Projektetrapportens omfang: 144.550 anslag / 60,2 normalsider

Forside: ”Marauders by Moonlight” af Junyi Wu (a.k.a. suetlilanglz)

FanArt baseret på figurer af J.K. Rowling

Humanistisk Informatik 3. semester

Aalborg Universitet, December 2005


Tak

Først og fremmest vil vi gerne takke vores vejleder, Lars Konzack,

for uundværlig inspiration og for at have givet os et skub i den rigtige

retning. Dernæst skal der lyde en tak til Lui Wallentin Gøttler for hjælp

med at fremfinde et egnet script til spørgeskemaet samt udlån af

serverplads. Og sidst men ikke mindst vil vi gerne takke gruppen af

fanwritere i Open Scrolls Archive forumet for deres velvilje og åbenhed

over for os, hvilket var uvurderligt og uundværligt for tilblivelsen af

dette projekt.


Indholdsfortegnelse

Indledning.....................................................................................................1

Metodiske overvejelser ................................................................................4

De empiriske undersøgelser ................................................................4

Brug af teori...........................................................................................7

Videnskabsteoretiske overvejelser ......................................................9

Begrebsafklaring ...................................................................................9

Grupper i teorien ........................................................................................ 11

Definition af identitetsbegrebet ......................................................... 11

Modernitet og selvidentitet................................................................ 12

Internet adfærd og “cyberpsykologi” ............................................... 15

Virtuelle fællesskaber.................................................................................. 21

Fans i teorien............................................................................................... 27

Behavioural paradigmet....................................................................... 28

Incorporation / Resistance paradigmet................................................. 31

Spectacle / Performance paradigmet .................................................... 40

Grupper i praksis........................................................................................ 44

Hvad kan det betyde for et menneske

at være medlem af en gruppe på Internettet? .................................. 46

Hvad kan Internettet betyde for et menneskes sociale liv?............. 48

Opsummering ..................................................................................... 51

Fans i praksis .............................................................................................. 53

Profil af en fanwriter .......................................................................... 53

Hvordan forholder OSA medlemmerne sig til at være fans?.............................. 54

Hvad betyder fællesskabet i OSA for fansene?................................ 56

Hvordan skal vi forstå fansenes identitet? ....................................... 58

Opsummering ..................................................................................... 60

Konklusion.................................................................................................. 61

Temarammeredegørelse ............................................................................ 62

Procesbeskrivelse........................................................................................ 65

Ansvarsliste................................................................................................. 67

Litteraturliste .............................................................................................. 68

Bilag 1 .......................................................................................................... 71


Indledning

Emnet fanfiction faldt vi over lidt tilfældigt. Ingen af os kendte til

begrebet, men da én af os ved et tilfælde læste om det i en artikel 1 blev

nysgerrigheden vakt. Efter at have talt lidt om, hvad emnet dækkede

over, syntes vi, at det var så specielt og anderledes et emne, at det var

noget, vi havde lyst til at arbejde videre med og dermed skrive et

projekt om. Begrebet fanfiction henviser til, når mennesker skaber

tekster ud fra i forvejen eksisterende populærtekster som for eksempel

film, tv-serier eller bøger. I forbindelse med netop film og tv er der

naturligvis tale om et udvidet, medieret tekstbegreb. Det kan for

eksempel være en interesse i enten bøgerne eller storfilmene Ringenes

Herre eller Harry Potter eller det kan være kultserier eller film som Star

Trek eller Star Wars. Det kan også dreje sig om mindre kendte tekster.

Det kendetegnende er, at den person, der skriver videre på

originalteksten, det vil sige fanwriteren, finder dette univers særdeles

interessant og derigennem får lyst til at videreudvikle historierne og

karakterernes videre gang heri. Nogle fanwritere skriver for deres egen

skyld og af ganske bestemte, private årsager. Nogle ønsker at opnå en

karriere indenfor ”rigtigt” forfatterskab og andre igen skriver for at få

det udgivet i de utallige fanfitcion fora, der eksisterer på Internettet.

Foraene er delt op efter netop den specifikke interesse, som

medlemmerne i det bestemte forum deler, det vil for eksempel sige

Ringenes Herre.

Til at begynde med blev vi meget optagede af det aspekt ved

fanfiction, som nogle refererer til som Textual poachers, det som vi vil

oversætte til ”tekstuelt krybskytteri”. For hvordan ser det egentligt ud på

det juridiske område i forhold til ophavsrettigheder? Hvilke

problemstillinger ligger der i at skrive videre på en bestemt forfatters

allerede publicerede værk og derefter udgive sin egen videredigtning af

historien på et offentligt forum på Internettet? Vi funderede over,

hvorvidt disse fanwriter fora i virkeligheden ikke blot var samlingspunkt

for en flok selvforkælede kopister, der ikke interesserede sig for

originalforfatterens holdning til dette aspekt? Vi fandt det frastødende

og blev forargede over dette udnyttelsesaspekt i forhold til originalforfatteren.

Vi blev med andre ord en del af den samfundsmæssige og

kulturelle debat, vi senere fandt ud af, eksisterede om emnet. For ud fra

1

Vigilius 2005

1


et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv syntes vi, at det netop

handlede om, hvad man kan tillade sig og ikke tillade sig, hvad man

”bør og ikke bør”, når man befinder sig i det offentlige rum, som disse

fanfiction fora jo netop er.

Jo mere vi undersøgte emnet, jo mere litteratur vi fandt og ikke

mindst på grund af en Internet undersøgelse i form af et spørgeskema,

som vi foretog på nogle af de forskellige websites, jo mere interessante

begyndte vi at finde disse fanwritere. Det viste sig, at der blandt de

fleste fanwritere faktisk gemte sig ydmyge mennesker, der var så

fascinerede af originalteksterne, at de simpelthen bare måtte

videreudvikle de forskellige universer yderligere.

Vi diskuterede i begyndelsen mange forskellige perspektiver på

emnet fanfiction, blandt andet det rent tekstuelle; hvad kendetegner

fanfiction, hvordan udfolder det sig rent teoretisk og dernæst praktisk;

altså hvordan defineres begrebet? Hvilke genrer lå indenfor feltet? og

hvad var historien bag dette fænomen i det hele taget; hvordan og af

hvem var det blevet udviklet? Efterhånden fattede vi mere og mere

interesse for menneskene bag disse fanwritere. Hvem var det, der

udfoldede sig i dette univers og hvad drev dem? Kunne man spore et

bestemt mønster i deres identitet? Var der for eksempel tale om

bestemte samfundsklasser eller folk med bestemte uddannelser? Hvor i

verden kom de fra? Var det noget, der kendetegnede den vestlige

kultur specielt, eller var det et udbredt fænomen verden over? Hvordan

blev de opfattet i samfundsmæssig kontekst og hvorfor blev de kaldt

nørder? Hvad kendetegner egentligt en nørd? Og hvad kendetegner en

fan? og hvad var det, der lå bag de fordomme fra samfundets side

omkring fanfiction, som vi dels selv havde og som vi syntes at spore

blandt andet i dele af den akademiske diskurs om emnet? I det hele

taget blev vi meget interesserede i, hvem disse mennesker var. Vi var

desuden interesserede i det interaktive aspekt, der lå i forbindelse med

emnet og det faktum, at nutidens fanwritere i allerhøjeste grad bruger

deres computer som et redskab i deres skrive- og publiceringsproces.

Fanfiction foraene benyttes blandt andet af medlemmerne til at give

hinanden feedback på deres historier lige så vel, som de indgår i

diskussioner om specifikke emner. Derfor blev vi interesserede i de

særlige virtuelle fællesskaber, der nødvendigvis måtte opstå i disse

fora. Fællesskaber udviklet blandt mennesker på tværs af nationaliteter

og som deler én bestemt interesse ud fra mange forskellige motiver. Det

rejste videre interesse i spørgsmål som; hvordan opfatter de enkelte

fanwritere sig selv i forhold til gruppen? Er der en karakteristisk

2


gruppeidentitet og hvordan så det ud med hierarkiet indenfor disse

fællesskaber? Afspejlede disse virtuelle fællesskaber samfundets

struktur i forhold til grupper? Vi blev enige om at indkredse de

forskellige problemstillinger, vi efterhånden havde fundet mest

interessante, til at dreje sig om følgende hovedspørgsmål, som vi havde

lyst til at undersøge nærmere: 1) Hvad betyder det for et menneske at

være medlem af en gruppe? 2) Hvad kan det betyde for et menneske at

være medlem af en gruppe på Internettet? 3) Hvad kan Internettet

betyde for et menneskes sociale liv? 4) Hvad betyder det for en person

at være fan? 5) Hvad betyder det for en fan at indgå i et fællesskab? 6)

Hvordan skal vi forstå en fans identitet? Hvad betyder det for en

person at være fan og skrive fanfiction? Disse spørgsmål ledte os hen til

at afgrænse vores store interessefelt til følgende problemformulering:

”Hvilken betydning har det for en persons identitet, at vedkommende er

fanwriter og indgår i et virtuelt fællesskab?”

3


Metodiske overvejelser

Vi har valgt at besvare spørgsmålet i vores problemformulering ved

at se på det ud fra et mediesociologisk perspektiv. Metoden, som vi har

valgt at gå ud fra, er en blanding af teoretiske baggrundsundersøgelser

og egne empiriske undersøgelser, hvor sidstnævnte fungerer som en

praktisk afprøvning og eksemplificering af de teoretiske studier.

Afsnittet her om metodiske overvejelser er opdelt i fire dele: 1)

Redegørelse for metoden bag egne empiriske undersøgelser, 2)

Redegørelse for anvendelsen af eksisterende teori, 3) Videnskabsteoretiske

overvejelser og 4) Begrebsafklaring.

De empiriske undersøgelser

Vi har valgt at foretage egne empiriske undersøgelser fortrinsvist af

to grunde: For det første skulle det give os en mere praktisk vinkel og

dermed en mere praktisk forståelse for vores problemstilling. For det

andet var det et spørgsmål om adgang til brugbar viden: Der er

simpelthen ikke tidligere lavet undersøgelser, som kunne bruges til

besvarelsen af vores specifikke problemstilling. Der er ganske vist lavet

undersøgelser omkring virtuelle fællesskaber, men disse tager ikke

udgangspunkt i fanwritere.

Vi valgte at udforme et spørgeskema 2 , som blev lagt ud på

Internettet, nærmere konkretiseret i fem forskellige fanfiction forums i

form af et indlæg, der linkede til spørgeskemaet. De fem forums var

følgende:

http://www.leaky-cauldron.co.uk - Harry Potter fanfiction

http://www.cosforums.com - Harry Potter fanfiction

http://boards.theforce.net - Star Wars fanfiction

http://www.fanforum.com - Generel fanfiction

http://www.scribeoz.com/forum - Lord of the Rings Fanfiction

Vores kriterier for udvælgelse af disse forums var, at de skulle have

en vis størrelse (et stort antal medlemmer), samt at de skulle have fokus

på forskellige former for fanfiction – det vil sige tage udgangspunkt i

forskellige tekster. Vores afgrænsning bestod i, at det kun var personer,

2

Vedlagt som ”Bilag 2”

4


der selv skrev fanfiction, der skulle besvare skemaet. Vores mål var at få

svar fra fanwriterne selv, og vi ville dermed udelukke de, der bare læste

fanfiction eller bare var fans af den pågældende tekst.

Udformningen af spørgeskemaet er blevet til på baggrund af vores

undervisning i spørgeskemaundersøgelser på andet semester. Vi har

desuden brugt bogen Forskning om og med mennesker 3 af Laila Launsø og

Olaf Rieper som inspiration og checkliste.

Der er dog visse problemer forbundet med at lægge et spørgeskema

ud på Internettet, som vi kort vil redegøre for her. For det første er der

problemet med anonymitet: Er folk hvem de siger, de er? Dette

spørgsmål mener vi dog er så generelt, at det gør sig gældende for alle

typer af spørgeskemaundersøgelser, både on- og offline, hvor man ikke

har direkte ansigt-til-ansigt kontakt med respondenterne. At afvise

svarenes reliabilitet på baggrund af dette ville være ensbetydende med

at afvise spørgeskemaundersøgelser generelt som metode. Vi må med

andre ord gå ud fra, at respondenterne har svaret ærligt på vores

undersøgelse.

Et andet langt mere relevant spørgsmål, hvad angår online

undersøgelser, er, om nogle respondenter kunne finde på at udfylde

spørgeskemaet flere gange. Dette forsøgte vi at tage højde for ved at

udelukke, at den samme IP-adresse kunne indsende en besvarelse af

skemaet flere gange.

Det tredje spørgsmål drejer sig om, hvorvidt vi kan regne med, at

respondenterne er tilstrækkeligt repræsentative for alle fanwritere.

Dette spørgsmål har vi imidlertid ingen chance for at besvare i og med,

at vi ikke kender sammensætningen af fanwritere i de forskellige

forums. Og hvis vi kendte sammensætningen i de forskellige forums,

ville vi ikke vide, om lige netop disse forums var repræsentative for alle

fanwritere i alle forums på Internettet. Derfor er vi gået ud fra, at den

bedste metode var at sprede spørgeskemaet ud til forums, der tager

udgangspunkt i forskellige originaltekster.

Det sidste og efter vores opfattelse mest alvorlige problem ved vores

spørgeskemaundersøgelse er, at vi ikke kender det reelle antal

medlemmer i de forskellige forums, og således kan vi ikke vide om

vores udsnit er tilstrækkeligt til at skabe statistisk sikkerhed. Den 23.

november 2005 opregnede vi det samlede antal medlemmer til at være

402.985 i de fem forums. Det er dog langt fra sandsynligt, at alle disse er

unikke medlemmer. Fra vores egen erfaring med deltagelse i forums

ved vi, at mange melder sig ind i et forum uden at deltage i længere tid.

3

Launsø 1995: 106-109

5


De har måske en forbigående interesse for et emne, eller søger svar på

et specifikt spørgsmål, der gør, at de melder sig ind i forumet for aldrig

at vende tilbage igen. På samme måde har vi erfaring med, at visse

medlemmer kan finde på at melde sig ind flere gange under forskellige

aliasser – nogle med den hensigt at skabe opmærksomhed for et

specielt emne, der på den måde vil virke mere ”varmt”, når flere

forskellige medlemmer øjensynligt har interesse for det. Derudover kan

mange af forummedlemmerne være nogle, der ikke selv skriver

fanfiction men kun læser andres. Således er de 402.985 medlemmer

efter al sandsynlighed ikke udtryk for det unikke antal fanwritere, der

findes i de fem forums, og vi kan derfor ikke vide, om de 155

besvarelser, som vi har fået, er tilstrækkelige til at skabe statistisk

sikkerhed.

På baggrund af alle disse problemstillinger vil vi som udgangspunkt

ikke betragte vores spørgeskemaundersøgelses statistiske sikkerhed

som tilstrækkelig til at kunne lave generaliseringer om, hvem

fanwritere er. Vi vurderer på den anden side heller ikke, at den er helt

ubrugelig, da 155 besvarelser er nok til at give os et indtryk af

fanwriterne. Spørgeskemaundersøgelsen har derfor primært fungeret

som baggrundsviden for hele vores problemfelt.

Den anden form for empiri, vi har valgt at benytte, er en diskussion i

Lord of the Rings forumet Open Scrolls Archive (www.scribeoz.com

/forum), som vi nærmest har betragtet som et fokusgruppeinterview.

Det er med andre ord en mere kvalitativ undersøgelse. Diskussionen

opstod spontant blandt medlemmerne i den tråd, hvor vi havde lagt

linket til spørgeskemaundersøgelsen, og den tog således afsæt i

spørgeskemaet. 4 Vi indså, at dét, diskussionen handlede om, var

særdeles relevant – både for fanwriterne selv og i særdeleshed også for

vores undersøgelse. Der var dog nogle ting, de nævnte i diskussionen,

som vi gerne ville have uddybet, og vi skrev derfor selv et indlæg i

forumet, hvor vi bad om at få nogle ting uddybet. Samtidig bad vi om

tilladelse til at lade diskussionen indgå i vores undersøgelse.

Denne diskussion var uvurderlig for os, idet fanwriterne på den

måde kunne fortælle med deres egne ord om deres oplevelser og

erfaringer. Vi betragter derfor denne forumdiskussion som vores

primære empiri.

4

Vi har i projektrapporten valgt at referere til den som ”Forumdiskussion”. Den er

vedlagt i sin helhed som Bilag 3 på CD-ROM bagerst i rapporten. Når der refereres til

et bestemt sidetal, er det sidetallet i PDF-dokumentet, der er tale om.

6


Et problem med undersøgelsen er dog, at fanwriterne i dette forum

tilsyneladende er ældre 5 end det generelt er tilfældet for fanwritere. Det

er dog ikke en påstand, vi kan få bekræftet af samme grunde som vi

nævnte i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Vi vil dog tage

det forbehold, at vi på den baggrund ikke vil betragte undersøgelsen

som generel for alle fanwritere, men blot for fanwriterne i Open Scrolls

Forum.

I forbindelse med forumdiskussionen har vi haft nogle etiske

overvejelser, der har resulteret i, at vi har anonymiseret fanwriterne i

projektrapporten. Det har vi gjort, fordi en af fanwriterne i en privat

besked 6 gav specifikt udtryk for, at hun ønskede at være anonym, når vi

refererede til hende i rapporten. Det ønske har vi naturligvis

respekteret, og samtidig har vi vist samme hensyn til de øvrige

fanwritere. Vi har valgt at vedlægge både forumdiskussionen og den

private besked som bilag på en CD-ROM i stedet for et trykt bilag netop

af hensyn til fanwriternes anonymitet. På den måde kan de forblive

anonyme for de udenforstående, som får adgang til projekt-rapporten

fra universitetets projektbibliotek.

Brug af teori

Vi har valgt at bruge en del plads på det teoretiske baggrundsstof.

Det har vi gjort, fordi vi vurderer, at det er så godt som umuligt at sige

noget om identitet, fanwritere og virtuelle fællesskaber uden at have

redegjort tilstrækkeligt for disse begreber samt deres relation til

hinanden og det samfund, vi lever i.

Vi har af naturlige årsager valgt at dele det teoretiske

baggrundsmateriale og dertilhørende analysedele op i to forskellige

tilgange. Det første afsnit vil derfor være en redegørelse for mere

generelle teorier omhandlende grupper og herunder identitet, virtuelle

fællesskaber og socialisering. Inden for disse områder vil vi primært

anvende teorier af Anthony Giddens, Erik Erikson, Yair Amichai-

Hamburger, Adam N. Joinson, Howard Rheingold og Manuel Castells.

Disse teoretikere skal hjælpe os med at få svar på tre af vores

hjælpespørgsmål: 1) Hvad betyder det for et menneske at være medlem

af en gruppe? 2) Hvad kan det betyde for et menneske at være medlem

5

Ifølge en af fanwriterne. Se privat besked: s. 3

6

”Privat besked” er vedlagt som Bilag 4 sammen med Forumdiskussionen (på CD-

ROM). Når der refereres til et bestemt sidetal, er det sidetallet i PDF-dokumentet, der

er tale om.

7


af en gruppe på Internettet? 3) Hvad kan Internettet betyde for et

menneskes sociale liv?

I det andet afsnit vil vi redegøre for mere specifikke teorier inden for

undersøgelser af fans og herunder fanidentitet, fanwritere og

fangrupper. Inden for disse områder vil vi primært anvende teorier af

Abercrombie & Longhurst, John Fiske, Henry Jenkins og Pierre

Bourdieu. Disse teoretikere skal hjælpe os med at få svar på de tre

sidste hjælpespørgsmål: 1) Hvad betyder det for en person at være fan?

2) Hvad betyder det for en fan at indgå i et fællesskab? 3) Hvordan skal

vi forstå en fans identitet?

Disse to forskellige tilgange skulle gerne munde ud i en større

forståelse, der skal danne baggrund for en mere praktisk tilgang i form

af vores egen empiri. Denne kombination af teori og empiri skulle gerne

gøre os i stand til at besvare spørgsmålet i vores problemformulering:

”Hvilken betydning har det for en persons identitet, at vedkommende er

fanwriter og indgår i et virtuelt fællesskab?” Rent grafisk ser opbygningen

af denne projektrapport således ud:

Grupper i teorien

Fans i teorien

Grupper i praksis

Fans i praksis

Konklusion

8


Videnskabsteoretiske overvejelser

Den problemformulering, som vi har valgt, lægger op til et meget

bredt undersøgelsesområde. Det er således ikke en problemformulering,

der lægger op til en afgrænset, deduktiv metode, hvor vi

kan forvente enten en be- eller afkræftelse af den opstillede problemstilling.

Vores problemformulering lægger derimod op til en induktiv

undersøgelse, hvor vi på baggrund af teoretiske og empiriske data vil

forsøge at finde svar på det opstillede spørgsmål. Det giver det

problem, at svaret bliver begrænset af vores teoretiske og empiriske

materiale. Det skal forstås på den måde, at der måske kan findes

tilgange, som ikke indgår i vores undersøgelsesfelt, der kunne supplere

eller modificere det svar, som vi måtte komme frem til. Sagt på en

anden måde: Vores induktive metode gør, at vi ikke kan få et

endegyldigt svar på vores spørgsmål. Vi har medtaget teorier og

foretaget undersøgelser ud fra vores forventning til, hvad der kunne

give os svaret, men det er dermed ikke sagt, at der ikke findes andre

teorier, der kunne have påvirket dette svar, hvis vi havde taget dem i

betragtning. Så længe vi er klar over, at vi ikke får en endegyldigt svar

på vores spørgsmål, men at svaret derimod skal betragtes som et bud på

et svar, så er vores opfattelse, at projektet har sin eksistensberettigelse.

Begrebsafklaring

Til slut vil vi redegøre for nogle begreber, som vi anvender i

projektrapporten. Det har til formål at give læseren en entydig

definition af, hvordan anvendte begreber skal forstås.

Fan: Her tager vi udgangspunkt i bogen Fans – The Mirror of

Consumption, hvor Cornel Sandvoss definerer ’det at være fan’ som ”the

regular, emotionally involved consumption of a given popular narrative or

text”. 7

Fanwriter: Her har vi valgt at anvende det engelske ord (dog

sammensat på fordansket vis) for ’én, der skriver fanfiction’. Danske

alternativer som fanforfatter eller fanskribent blev fravalgt af æstetiske

årsager.

Fanfiction: Har vi valgt at definere som ’det tekstuelle produkt, der

er resultatet af en fans kreativitet i forbindelse med vedkommendes

fascination af og entusiasme for en given populærtekst’.

7

Sandvoss 2005: 8

9


Tekst: Her regner vi med et udvidet tekstbegreb, som indbefatter

både skrevne (bøger, blade, aviser etc.) og medierede tekster (Tv, film,

musik etc.). I forbindelse med fanstudier inkluderer det udvidede

tekstbegreb også berømtheder og sportsbegivenheder.

Til slut vil vi nævne, at vi har valgt at omtale en fanwriter som ’hun’.

Det valg er foretaget på baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse,

der viser at langt de fleste fanwritere er kvinder. Desuden har vi

foretaget dette valg af økonomiske hensyn og for at undså det lidet

læsevenlige ’han/hun’.

10


Grupper i teorien

Erik Eriksson & Anthony Giddens:

Definition af identitetsbegrebet

Menneskers identitet hænger blandt andet sammen med vores sociale

liv, idet vi spejler os i andre mennesker og især dem, vi omgås på

daglig basis som familie, venner og kolleger. Vi opfatter i lyset heraf

den efterhånden almene diskurs omhandlende Internet brugeres sociale

liv eller den generelle opfattelse af en mangel på samme som relevant i

forbindelse med vores problemformulering. Identitet og socialt liv i

forbindelse med deltagelsen i virtuelle fællesskaber er nøgleord i dette

projekt, for hvordan ser det egentlig ud med socialiseringen, hvis man

blandt andet som fanwriter måske færdes mere på nettet end blandt

mennesker i ”det virkelige liv”? For at se på begrebet identitet og dets

betydning i forbindelse med Internetbrugere samt dets sammenhæng

med socialisering vil vi lægge ud med at definere begrebet ud fra

psykoanalytikeren Erik Eriksson og sociologen Anthony Giddens.

Dernæst vil vi i forbindelse med identitetsbegrebet se nærmere på

Giddens tanker om selvidentitet set i forhold til moderniteten.

Vi ser først og fremmest identitet som et menneskes bevidsthed om

at tilhøre et folk med en særlig kultur, en særlig livsstil eller et særligt

præg 8. Det handler imidlertid også om at finde ud af, hvem man selv er

og dermed om individets jeg-bevidsthed, som Erikson er inde på.

Eriksons arbejde på det psykoanalytiske område koncentrerer sig

primært om jeg’et og dets kamp for at finde og bevare sin identitet.

Erikson ser identitet som en syntese dels mellem individets behov,

drifter og følelser samt de samfundsmæssige behov og forventninger i

forhold til det enkelte individ 9 . Han ser desuden identitet som noget,

der konstant må afprøves, trækkes tilbage, fornyes og ændres alt efter

hvilke sociale omstændigheder, man lever under. Mennesket er

underlagt et livslangt identitetsarbejde, hvilket gør, at der, ifølge

Erikson, er ved at opstå en slags præstationsangst på

identitetsdannelsesområdet.

8 Gyldendals Fremmedordbog 1993: 254

9 Brørup m.fl.1993: 185

11


Giddens taler også om selvidentitetens kontinuitet, som indebærer

en vedvarende følelse af at være en person i et kontinuerligt selv og en

kontinuerlig krop 10 , men også om hvordan vi oplever andre mennesker;

dvs. hvordan vi fortolker træk og handlinger fra andre mennesker.

Man kan måske ud fra dét, at vi konstant fortolker andre menneskers

handlinger og dermed også spejler os i dem netop sige, at dette

muligvis er med til at fremme den præstationsangst, som Erikson

omtaler. I det højmoderne samfund ser Giddens udelukkende

selvidentitet som et refleksivt projekt, vi som enkeltindivider selv er

ansvarlige for og derfor handler tilværelsen om at vælge og træffe

beslutninger, sådan at vi til stadighed kan opretholde vores

selvfortælling. 11 Afslutningsvis kan vi definere identitet som summen af

de erfaringer, vi tilegner os via interaktionen med eller spejlingen i

andre individer, i kulturen, historien og samfundet. Desuden handler

det om den erkendelse, vi har af os selv; det vil sige måden, hvorpå vi

opfatter os selv blandt andet via vores refleksivitet og livshistorie samt i

forhold til vores generelle, personlige livsomstændigheder og dermed i

forholdet til andre mennesker.

Anthony Giddens:

Modernitet og selvidentitet

I følgende afsnit vil vi se nærmere på Anthony Giddens begreb

selvidentitet i forhold til moderniteten. Denne del af teoriafsnittet

bygger på Giddens bog Modernitet og selvidentitet samt Lars Bo

Kaspersens Modernitetsanalyse: Globalisering og intimitetens forandring fra:

Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. Vi har herfra udvalgt

relevante teorier i forhold til dels vores problemformulering og dels de

besvarelser, vi har fået i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse

på Internettet. Vi vil bruge Giddens teorier til at finde ud

af, hvad det betyder for et menneske at være medlem af en gruppe.

Giddens interesserer sig blandt andet for eksistentielle spørgsmål

vedrørende mennesker i modernitetens tidsalder. Ved moderniteten

forstås, meget kort defineret, den industrialiserede verden. Ét af

modernitetens træk er ifølge Giddens den gensidige forbindelse mellem

10 Giddens 1991: 71

11 Kaspersen 1997: 130, 131

12


egreberne ekstensionalitet og intensionalitet. Ekstensionalitet henviser

både til globale påvirkninger eller forandringer rent geografisk og på et

institutionelt niveau, hvor intensionalitet refererer til det, der foregår på

det personlige niveau. Det kan blandt andet være de forandringsprocesser,

i forbindelse med moderniteten, der har indflydelse på det

enkelte individs personlighed, som både indebærer vores identitet, men

også mere overordnet vores dagligdags liv samt vore intime

relationer. 12

”Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men

konstant reviderede biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af

mangfoldige valgmuligheder, der filtreres gennem abstrakte systemer.” 13

I forhold til de forandringer Giddens beskriver og set i lyset af, at

traditionerne gradvist mister deres tag sammenlignet med tidligere

tiders traditionelle samfund, bliver selvets refleksive projekt afgørende for

mennesker. Det gør det, fordi dette projekt hænger sammen med de

mange valgmuligheder, som det enkelte individ står foran blandt andet

i forhold til at vælge livsstil. Vi tvinges ifølge Giddens til at vælge

livsstil blandt andet på grund af det faktum, at ”dagliglivet rekonstitueres

på baggrund af det dialektiske samspil mellem det lokale og det globale (…)” 14

Der er med andre ord tale om en pluralisering af handlingskontekster,

der fremskynder eller tilskynder valget af livsstil, som netop

får stor betydning for det enkelte individs identitetsdannelse. Giddens

definerer livsstil som

”… et mere eller mindre integreret sæt af praksiser, som et individ anvender – ikke

kun fordi disse praksiser opfylder utilitaristiske behov, men fordi de giver materiel

form til en særlig selvidentitetsfortælling…Livsstil er rutiniseret praksis, hvor

rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder, møder med andre;

men de rutiner, der følges, er refleksivt åbne over for forandring i lyset af

selvidentitetens mobile karakter” 15

Livsstil forbindes altså af Giddens med blandt andet de mange

valgmuligheder, det enkelte individ har. Ikke blot i forhold til noget

forbrugsorienteret for eksempel i forhold til, hvad vi spiser, hvordan vi

klæder os eller vælger at bo, men også i forhold til, hvad vi uddanner os

til eller vælger at arbejde med samt i høj grad også i forhold til, hvad vi

12

Giddens 1991: 9

13

Giddens 1991: 14

14

Giddens 1991: 14

15

Kaspersen 1997: 132

13


for eksempel interesserer os for. Disse valg af aktiviteter er derfor

segmentarisk for den enkelte person, idet der som nævnt er mange

handlingskontekster. Det betyder, at den handlemåde, man normalvis

udøver i én situation, ikke nødvendigvis stemmer overens med

handlemåder indenfor andre sammenhænge. Derfor opdeler Giddens

måden at segmentere på i livsstilssektorer, hvilket refererer til

”et tid-rum - ”udsnit” i forhold til en persons overordnede aktiviteter, inden for

hvilket vedkommende følger og igangsætter et relativt ensartet og struktureret sæt af

praksisser. En livsstilssektor udgør et aspekt af aktiviteternes regionalisering. En

livsstilssektor kan f.eks. omfatte det, man foretager sig på bestemte aftener i løbet af

ugen (…)” 16

Livsstilsmuligheder indebærer derfor typisk også beslutninger om,

at man vil være en del af et bestemt miljø frem for andre mulige miljøer.

Blandt andet set ud fra det perspektiv, at livsstil for det meste hænger

sammen med et bestemt handlingsmiljø. Derfor vil en person, der

udøver eller har en bestemt livsstil, eksempelvis også opfatte andre

muligheder, det vil sige andre livsstile, som værende helt utænkelige

eller ude af kontekst. Lige så vel som de personer, vedkommende i

øvrigt omgås inden for sin bestemte livsstil, også vil dele denne

opfattelse. Det betyder, at gruppepres kan influere på det enkelte

individs valg af livsstil, idet livsstil netop hænger sammen med

bestemte vaner og mønstre, som det enkelte individ tilegner sig. 17 Vi

mener derfor, at lignende vaner angiveligt deles af resten af gruppen,

for eksempel på en arbejdsplads. Disse bestemte vaner eller mønstre

har også indirekte betydning for individets følelse af sikkerhed og

tryghed. Brydes disse mønstre, kan der opstå usikkerhed eller angst,

hvilket jo i virkeligheden også kan få indflydelse på relationerne

gruppemedlemmerne imellem. Derfor vil der automatisk være

indbyrdes påvirkninger medlemmerne imellem og dermed et eventuelt

pres fra gruppen som helhed.

Et andet væsentligt aspekt, der ifølge Giddens karakteriserer

moderniteten, er de tre elementer; 1) adskillelse af tid og rum, 2)

udlejringsmekanismer, 3) institutionel refleksivitet. Adskillelse af tid og

rum henviser til, at sociale relationer eksisterer på tværs af både tid og

rum og dermed også globalt, det vil sige internationalt. Udlejringsmekanismer

henviser til, at sociale relationer fjernes fra en lokal

16

Giddens 1991: 102

17

Giddens 1991: 102

14


kontekst og gendannes på tværs af de førnævnte tid og rum felter.

Institutionel refleksivitet refererer til den revision, der på baggrund af

ny information foretages samfundsmæssigt og institutionelt. 18 De to

begreber adskillelse af tid og rum samt udlejringsmekanismer hænger

sammen. Giddens mener, at de forandringer, der finder sted i

forbindelse med globalisering og selvidentitet, udgør de to yderpunkter

i forbindelse med det lokale og globale aspekt ved højmoderniteten.

Grundet de ændringer, der netop finder sted i det enkelte individs

intimsfære, det vil sige i vores personlige liv, skabes der forbindelser af

social karakter med vældigt store rækkevidder. Man kan med andre

ord sige, at adskillelse af tid og rum forudsætter eller medfører

udlejring af de sociale relationer, der flyttes og genskabes netop

grundet det globale aspekt. Faktisk mener Giddens, at det er første

gang i verdenshistorien, at samfundet og det menneskelige selv direkte

bindes sammen, idet adskillige faktorer har indflydelse på relationen

mellem de moderne institutioner og selvidentiteten. 19 Man kan derfor

også sige, at modernitetens refleksivitet, som også er den institutionelle

refleksivitet, ”strækker sig helt ind i selvets inderste” 20 som Giddens

udtrykker det. Dermed ser vi en sammenhæng eller en forbindelse

mellem selvets refleksivitet og den institutionelle refleksivitet.

Adam N. Joinson & Yair Amichai-Hamburger:

Internet adfærd og “cyberpsykologi”

Idet vi mener, at de sociologiske og psykologiske teorier

forudsætter hinanden og derfor står i et kontekstuelt forhold til

hinanden, vil vi i denne del af teoriafsnittet se lidt nærmere på det

psykologiske aspekt i forhold til menneskers adfærd på Internettet.

Selvom vi er klar over, at projektet ikke er et psykologisk, men et

mediesociologisk orienteret projekt, kan vi ikke ud fra et større

perspektiv umiddelbart retfærdiggøre, at den ene slags teori skulle

være mere vigtig end den anden. Derfor er der psykologiske aspekter,

som vi finder meget relevante i forhold til netop vores projekt. Vi har

udvalgt teorier primært fra Adam N. Joinsons bog Understanding the

Psychology of Internet Behaviour og som supplerende litteratur hertil har

vi valgt Yair Amichai-Hamburgers bog The Social Net, hvor vi har brugt

18

Giddens 1991: 30-32

19

Giddens 1991: 46

20

Giddens 1991: 46

15


essayet Personality and the Internet. Teorierne skal vi bruge til at belyse,

hvad det betyder for et menneske at være medlem af en gruppe på

Internettet, samt hvad Internettet kan betyde for et menneskes sociale

liv.

Først og fremmest vil vi, for at forstå hvor teorierne, der ligger til

baggrund for Joinsons og Amichai-Hamburgers arbejde, kommer fra, se

på det, Joinson kalder cyberpsykologi. Dette begreb dækker mange

områder, som kan hjælpe os til at forstå Internet adfærd.

Cyberpsykologi trækker på en lang række af meget forskellige

videnskabsgrene indenfor computer og informationsvidenskab,

lingvistik, antropologi, sociologi, politik, handels og kommunikationsstudier,

lægevidenskab samt klinisk-, og socialpsykologiske videnskaber.

Desuden trækkes der også på viden, der ligger indenfor

forfattergenren. 21 Joinsons teorier skal vi bruge til at se nærmere på

online fællesskaber, eller virtuelle grupper, som han også kalder dem.

Ordet virtuel er populært i computervidenskaben og dækker over det

modsatte af virkelig, det er altså noget der ikke eksisterer fysisk. 22

Joinson burger følgende definition: “virtual communities are

‘incontrovertibly social spaces in which people still meet face to face, but under

new definitions of both “meet” and “face to face”’ (...)” 23 . Diskursen drejer

sig imidlertid ofte, både indenfor computer-videnskaben og også blandt

”almindelige” mennesker om, hvorvidt computermedieret kommunikation

overhovedet kan betegnes som socialt. Nogle ser det i stedet som

en form for en opgaveorienteret kommunikation for eksempel i

forbindelse med, at man søger eller deler information. Joinson påpeger

imidlertid, at det på baggrund af mange undersøgelser er slået fast, at

mennesker bruger computeren til at oprette sociale relationer.

Spørgsmålet er bare, ifølge Joinson, hvorvidt computer medieret

kommunikation ligefrem kan karakteriseres som yderst socialt samt i

hvilke sammenhænge. Desuden undrer han sig over, hvordan det

hænger sammen med tidligere undersøgelser, der netop viser, at det er

opgaveorienteret. 24

Imidlertid har computermedieret kommunikation, eller online

kommunikation, ifølge Joinson, overgået off-line kommunikation, altså

også det vi kalder ansigts til ansigts kommunikation, på det betydelige

21

Joinson 2003: 163

22

Webopedia 2005: http://www.webopedia.com/TERM/v/virtual.html

23

Stone (1991) ifølge Joinson 2003: 85

24

Joinson 2003: 128

16


område, der drejer sig om hengivenhed eller ligefrem kærlighed samt

omkring følelsesmæssige spørgsmål. Dette er på grund af et fænomen,

der kaldes hyperpersonel kommunikation, der henviser til kommunikation,

som er mere socialt ønskværdigt end det for eksempel er i forbindelse

med ansigt til ansigt kommunikation. 25 Hyperpersonel kommunikation

er skabt på baggrund af fire hovedfaktorer, hvor vi vil se nærmere på

de to første. 1) Da mange online kommunikerende befinder sig i den

samme, det vil sige en ligeværdig, social kontekst, føler de også en

større samhørighed eller lighed med deres kommunikationspartner.

Idet vi har tilbøjelighed til at kunne lide dem, vi sammenligner os med,

vil mennesker, der kommunikerer online, netop være prædisponerede

til at kunne lide den, de kommunikerer med.

2) Afsenderen af en given besked vil være i stand til at optimere sin

fremstilling af sig selv. Det vil sige, at denne kan fremstille sig selv i et

bedre, mere positivt lys, end hvis der var tale om en ansigt til ansigt

interaktion. Man behøver dermed ikke at bekymre sig om sin nonverbale

adfærd, altså kropssproget. At være fri for at skulle bruge

mentale ressourcer til at kontrollere vore visuelle signaler og optræden

betyder, at vi kan gøre mere ud af at konstruere selve beskeden, som

igen betyder, at modtageren får et mere positivt indtryk. Når vi befries

for bekymringer i forhold til vores fremtræden, kan vi fokusere mere på

vores indre selv. Dette skulle betyde, at beskeder, der afsendes i

forbindelse med computermedieret kommunikation, vil indeholde en

større mængde personlige følelser og tanker og at afsenderen måske er

mere i kontakt med sine inderste idealer. 26

I det hele taget understreger både Joinson og Amichai-Hamburger

mange fordele ved online kommunikation. Amichai-Hamburger

pointerer, at for et signifikant tal af mennesker som for eksempel

ensomme mennesker, mennesker med social angst, neurotikere eller

indadvendte personer kan Internettet blive en betydningsfuld del af

livet. Det vil sige, at for netop disse mennesker er opfattelsen af

Internettet som en erstatning for det virkelige liv upræcis, for

Internettet spiller en væsentlig rolle i deres liv. Blandt andet fordi,

mennesker, der ikke kan udtrykke deres ”sande selv”, er tilbøjelige til at

have psykologiske forstyrrelser. Når Amichai-Hamburger i dette

tilfælde taler om ”selv” refererer han til det selv, der på Internettet

handler om ”strangers on the train phenomenon”. Det vil sige, når man på

25

Joinson 2003: 129

26

Joinson 2003: 129-130

17


Internettet føler sig sikker i forhold til at afsløre sine inderste

hemmeligheder til fremmede. Amichai-Hamburger stiller imidlertid

spørgsmålet om, hvorvidt adfærd på Internettet nogensinde bliver en

afsløring af det sande selv, eller om det blot indebærer, at man deler

intime informationer med andre i et miljø, der fremstår som sikkert. 27

Også Joinson fremhæver begrebet ”det sande selv” contra ”det faktiske

selv”. De slår begge fast, at ”det sande selv” udvikles eller fremmes i

interaktionen med andre brugere på Internettet grundet nettets fordele i

forhold til tryghed og anonymitet. 28

Netop den sikkerhed Internettet giver os, opfordrer, ifølge Amichai-

Hamburger, mennesker til at bruge det som et tilflugtssted, hvori man

kan udforske sin identitet. Muligheden for at adoptere eller tilegne sig

forskellige identiteter på nettet giver anledning til at undersøge

identitetsbegrebets struktur i forhold til, om én identitet overhovedet er

at foretrække frem for flere. En analyse af den rolle, som Internettet

spiller i konstrueringen eller i dekonstrueringen af identitet, kan føre til

en forståelse af, hvordan Internettet måske bliver brugt som et

hjælpeværktøj for eksempel i rehabiliteringen af medlemmer i negativt

stigmatiserede grupper. 29 For eksempel ses det ved mange computerspil,

at de medvirkende konstruerer deres identitet i interaktionen med

de andre spillere. Idet mange brugere spiller flere spil på samme tid,

har de mulighed for at udforske og opleve mange identiteter på samme

tid samtidig med, at anonymiteten giver dem enestående muligheder

for at udtrykke sig selv. 30

Netop anonymiteten på Internettet ser Amichai-Hamburger som en

væsentlig faktor i forbindelse med at kunne udtrykke sig selv mere frit.

Grundet Internettets anonyme interaktionsmuligheder opnår den

enkelte bruger større kontrol, samtidig med at der er mulighed for at

identificere sig med andre, der ligner én selv. Igen fremdrages gruppen

af mennesker med sociale vanskeligheder som en gruppe, der kan

drage fordel af dette aspekt. Joinson fremhæver også en undersøgelse,

der har studeret deltagelse i nyhedsgrupper af mennesker med

marginaliserede, men med mere utydelige identiteter, (modsat dét at

stamme eller være overvægtig for eksempel) som via deres

medlemskab af gruppen udviklede større selvaccept og aftagende

afstand til samfundet og til ensomhed. Disse medlemmer viste desuden

større engagement i forhold til gruppen, end de der var medlemmer af

27

Amichai-Hamburger 2005:37

28

Joinson 2003: 120

29

Amichai-Hamburger 2005: 38

30

Amichai-Hamburger 2005: 38

18


mere mainstream relaterede grupper og synligt marginaliserede

grupper. Dette skyldes, ifølge Joinson, at medlemskab af grupper med

skjulte, marginaliserede identiteter, som for eksempel homoseksualitet,

stofmisbrug eller forskellige seksuelle tilbøjeligheder, betød mere for

medlemmerne, fordi muligheden for ”afmarginalisering” af deres

identitet ude i det virkelige liv var sjælden. 31

I forhold til bestemte adfærdsmønstre ser det, ifølge Amichai-

Hamburger, ud til, at mennesker kan ændre sådanne, når de færdes på

nettet. Det vil sige, at de ikke opfører sig eller optræder i

overensstemmelse med deres normale adfærdsmønster. Internettet

fremmer sider af brugerens personlighed, der ellers er uudforskede

eller underudviklede. Dette medfører igen, at mennesker med

vanskeligheder i forhold til at udtrykke sig via mere traditionelle

kommunikationsmåder har større mulighed for at udtrykke sig på

grund af Internettets beskyttende atmosfære. Dog understreger

Amichai-Hamburger, at mennesker, der allerede har mange venner i

forvejen, også er dem, der vinder mest ved Internettet set i forhold til

dem, der har sociale vanskeligheder i forvejen. 32 Dette kan blandt andet

ses i lyset af en undersøgelse, hvor det påvises, at både indadvendte

samt udadvendte mennesker drager fordel af deres stigende Internet

brug, som medfører en udvidelse af deres sociale relationer. Alligevel

rapporterer indadvendte mennesker om et højere ensomheds niveau i

forhold til de udadvendte. 33

Dog er udbredelsen af virtuelle grupper med til at opfylde vigtige

sociale og psykologiske funktioner siger Joinson. Han påpeger en

telefonundersøgelse, der har vist, at 84 % af Internet brugere har brugt

Internettet til at kontakte eller få information fra online fællesskaber.

Dette, må vi konstatere, hænger ikke meget sammen med den

opfattelse, at virtuelle grupper ses som pseudo-grupper og dermed

kritiseres for at være illusioner, der blot ligner fællesskaber, men ikke er

det i virkeligheden. Den store interesse i at skabe kontakt til andre på

Internettet kan sandsynligvis sættes sammen med, at man i mødet med

andre, der er ”i samme båd”, ikke føler sig alene. Derfor er der opstået

mange online supportgrupper, der dækker et kæmpe stort spektrum af

områder, hvor mennesker kan have behov for støtte. Disse grupper

handler blandt andet om social sammenligning, processer hvor

mennesker netop spejler sig i andre. Vi kan sammenligne os med dem,

31

Joinson 2003: 121

32

Amichai-Hamburger 2005: 30

33

Amichai-Hamburger 2005: 30

19


der har det værre end os selv; en nedadgående social sammenligning,

eller vi kan foretage en opadgående social sammenligning ved at

sammenligne os med dem, der har det bedre. At andre har det værre

kan forbedre en persons humør eller selvværd, hvor sammenligninger

med dem, der har det bedre, kan fremme handling i forhold til at gøre

noget ved sit problem. 34 Noget af det, der hos undersøgerne, har

forbavset mest, er den store tolerance og forståelse, der eksisterer i disse

supportgrupper.

Afslutningsvis skal vi i dette afsnit se på, hvilke vigtige motiver, der

kan ligge til grund for Internet brug. Joinson fremhæver flere, ud af

mange, der er relevante for os. Et af motiverne kan være selvforstærkning,

der ligger til grund for menneskers universelle behov for

at have en positiv fornemmelse af selvværd samt i forhold til at kunne

fremstille sig selv i et positivt lys. Dette motiv ses som hovedmotivet. 35

Et andet vigtigt aspekt i forhold til gruppeadfærd er behovet for at

reducere usikkerhed i forbindelse med sin selvfølelse. Desuden er der

behovet for tilknytning eller tilhørsforhold. Dette medfører flere gevinster

for det enkelte individ, for eksempel: at føle glæde over den mentale

stimulans, det medfører at have tilknytning til andre, selvværd i

forbindelse med at få ros eller blive værdsat af andre, mulighed for

social sammenligning eller spejling, der betyder, at man kan lære mere

om sig selv samt opnåelse af støtte og empati fra andre. Desuden

fremhæves en søgen efter mening, den eksistentielle angst og

selvaktualisering som andre motiver til at bruge Internettet. Tabet af

mening og dét at nære ønske om at føle sikkerhed karakteriseres som

en postmoderne tilstand og ønsket om selvforståelse har aldrig været

større. Et andet motiv, som kan siges at hænge sammen med det

forrige, er ønsket om kontrol, hvilket mange brugere måske netop føler,

at de mangler i deres hverdag. 36 En sidste fordel, som Joinson og

fremdrager ved medieret kommunikation, er muligheden for at kunne

kommunikere på tværs af tid og rum.

34

Joinson 2003: 151

35

Joinson 2003: 169

36

Joinson 2003: 170-171

20


Manuel Castells & Howard Rheingold:

Virtuelle fællesskaber

Vi vil i dette afsnit fortsætte med at se nærmere på netværksfællesskaber,

blot ud fra et mediesociologisk perspektiv. Det skal

nævnes, at ordene; netværksfællesskaber, virtuelle fællesskaber eller

online fællesskaber dækker over det samme begreb. Vi vil derfor starte

med at se kort på, hvordan man i mediesociologien definerer netværk

og fællesskaber og vi vil også kort se på de virtuelle fællesskabers

historie. Alt dette kan hjælpe os til en forståelse af, hvad de virtuelle

fællesskaber kan betyde for den enkelte Internetbruger. Teorierne i

dette afsnit er baseret på Manuel Castells Internet galaksen. Som

supplerende litteratur hertil har vi valgt Howard Rheingolds The Virtual

Community. Howard Rheingold har vi valgt, idet han, blandt andet af

Castells, anses som indflydelsesrig inden for Internetkultur. Rheingold

var en af nøglepersonerne omkring Well, et af de første virtuelle

fællesskabsgrupper i USA, og vi anser det som en meget relevant

mulighed for os at underbygge de mange teorier med tankerne fra en

mand, der selv har deltaget fra den spæde start og samtidig har været

meget engageret i Internet kultur og virtuelle fællesskaber, som

Howard Rheingold har. Vi ønsker at bruge teorierne til at finde ud af,

hvilken betydning Internettet kan have for menneskers sociale liv. Først

og fremmest vil vi definere, hvad et netværk ifølge Castells er.

”(…) således er Internettet det teknologiske grundlag for Informationssamfundets

organisationsmæssige form: netværket. Et netværk er en samling af indbyrdes

forbundne knudepunkter. Netværk har i mange, mange år været praksis blandt

mennesker, men de har i vore dage fået nyt liv, idet de er blevet

informationsnetværk, drevet af Internettet (…)” 37

Dernæst bruger Castells følgende definition af begrebet fællesskaber:

”Fællesskaber er netværk (bestående) af interpersonelle bånd, der er med til at

frembringe socialisering, støtte, informationer, tilhørsforhold, og social

identitet” 38 . Rheingold definerer også fællesskaber på en måde, der

underbygger dét, Castells siger

37

Castells 2003: 9

38

Wellman (2001) citeret af Castells 2003: 123

21


“Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when

enough people carry on those public discussions long enough, with sufficient

human feeling, to form webs of personal relationsships in cyberspace.” 39

Castells ser Internettet som liggende til grund for overgangen til en

ny samfundsform, nemlig netværkssamfundet. Det gør han, idet

Internettet betyder, at mange mennesker kan kommunikere med

hinanden på tværs af tid og rum. Selve kulturen på Internettet tilhører

den kultur, som grundlæggerne af Internettet tilhører. Der er tale om et

sæt værdier, som præger menneskers adfærd. Internet kulturen består

af fire lag: den tekno-meritokratiske kultur, hackerkulturen, den virtuelle

fællesskabskultur samt iværksætterkulturen. Vi skal nu se nærmere på den

virtuelle fællesskabs-kultur. Ifølge Castells føjer denne kultur en ekstra

dimension til det teknologiske aspekt; nemlig det sociale aspekt.

Internettet er med denne kultur blevet til ”et medium af selektiv social

interaktion og symbolsk tilhørsforhold” 40 . I forhold til Internettets sociale

aspekt siger Castells videre, at Internettets sociale verden repræsenterer

samfundet i al almindelighed, hvilket vil sige, at det både er

modsætningsfyldt og mangfoldigt. 41 Lige fra online fællesskabernes

spæde start har det været en vigtig værdi for brugerne, at der blev

praktiseret ytringsfrihed. Dernæst opstod der endnu en fælles værdi i

de virtuelle fællesskaber, nemlig begrebet net-working. Dette indebærer,

at alle skal have lov til at finde deres helt eget formål og dermed

destination på nettet. Hvis denne destination imidlertid ikke findes,

skal der være mulighed for at tilvejebringe sine egne informationer,

samtidig med at der skal være muligheder for at sende dem ud, således

at der netop er tale om netværk. Der er altså tale om selvorganisering,

selvpublicering og selv-networking, hvilket er et adfærdsmønster, der

via Internettet breder sig til hele det sociale univers, som Castells siger.

Derfor kan selvdirigeret networking ses som et middel til organisering

samt udvikling af holdninger og kollektive handlinger. 42 Netop dette

aspekt beskriver Rheingold fint:

“Thouse of us who are brought into contact with each other by means of CMC

technology find ourselves challenged by this many-to-many capability –

39

Rheingold 1993: 5

40

Castells 2003: 41

41

Castells 2003: 57

42

Castells 2003: 57

22


challenged to consider whether it is possible for us to see if we can build some kind

of community together.” 43

Da dannelsen af virtuelle fællesskaber stod på, i forbindelse med

Internettets opdukken som nyt kommunikationsmiddel, blev de tolket

som ”kulminationen på en historisk seperationsproces mellem lokalitet og

socialisering i dannelsen af fællesskaber: nye, selektive former for sociale

relationer erstatter territorielt bundne former for menneskelig interaktion.” 44

Andre, der forholder sig mere kritiske til Internettet forudser, at det

vil medføre social isolation, hvilket betyder et sammenbrud på både

familieliv og kommunikation rent socialt. Dette begrundes i de

ansigtsløse relationer, der opstår; en tilfældig, social omgang mellem

mennesker, som udelukker de traditionelle kommunikationsformer,

nemlig ansigt til ansigts kommunikation. Internettet anklages med

andre ord for at lokke mennesker til at flygte fra den virkelige verden

ind i en virtuel virkelighed, hvor de kan udleve deres fantasier. Castells

mener imidlertid, at denne debat har været noget steril og unuanceret,

blandt andet på grund af, at den har været baseret på undersøgelser,

der blev foretaget på baggrund af nogle få oplevelser blandt de første

brugere af Internettet. Der var ifølge Castells tale om en debat, der

eksisterede under tre former for begrænsninger, nemlig 1) at debatten

lå før udbredelsen af Internettet, 2) der var ingen eller meget lidt

empirisk materiale, 3) der var tale om forenklede og vildledende

problemstillinger. 45

I stedet mener Castells, det handler om, at man kan anskue brugen af

Internettet og dermed deltagelsen i de virtuelle fællesskaber ud fra nye,

reviderede betragtninger:

”folk der lever parallelle liv på skærmen er ikke desto mindre bundet af deres

fysiske jegs ønsker, smerte og dødelighed. Virtuelle fællesskaber tilbyder en

opsigtsvækkende ny kontekst, hvor man kan gøre sig tanker om menneskets

identitet i Internettets tidsalder.” 46

Dette underbygges også af Rheingold, der siger at mennesker i

virtuelle fællesskaber faktisk stort set gør, hvad folk gør i det virkelige

liv, men de har bare ladt deres krop være tilbage 47 . Dette leder os over

43

Rheingold 1993: 12

44

Castells 2003: 113

45

Castells 2003: 113, 114

46

Turkle (1995) citeret i Castells 2003: 115

47

Rheingold 1993: 3

23


på, at Castells netop ser Internettet som en forlængelse af livet i alle dets

afskygninger. Desuden fastslår han en vigtig pointe fra en undersøgelse

om online fællesskabers adfærd på Internettet. Undersøgelsen viser, at

det i virkeligheden ser ud til, at de fleste brugere i forbindelse med

computer medieret kommunikation faktisk danner et online jeg, der er i

overensstemmelse med deres off-line identitet 48 . Som Rheingold

relevant pointerer: ”You can be fooled about people in cyberspace, behind the

cloak of words. But that can be said about telephones or face to face

communication as well (...)” 49 .

Det handler i Rheingolds øjne om, at folk netop skal lære at bruge og

forholde sig kritisk til Internettet. Desuden mener han, at det ofte vil

ende med, at folk afslører langt flere intime detaljer om sig selv, end de

ville være tilbøjelige til at gøre uden den mellemliggende skærm og

pseudonymerne. 50 Castells mener i det hele taget, at Internettet har

positiv indvirkning på den sociale interaktion. Ud fra en undersøgelse

foretaget i USA blev det for eksempel konstateret, at Internetbrugere

deltog i flere kulturelle begivenheder, både så og dyrkede mere sport,

læste flere bøger samt oftere gik i biografen. Desuden havde blandt

andet brug af e-mail, chatfora samt websites haft en positiv effekt på

deres kommunikation med familien og i forhold til at finde nye venner.

Derudover viser en anden endnu mere signifikant undersøgelse fra

Nordamerika, at brugen af e-mail i øvrigt udvidede de sociale

relationer brugerne imellem til også at omfatte telefonsamtaler og

brevskrivning. E-mailen er især blevet brugt til at holde kontakt med

familie og venner på grund af store geografiske afstande. 51 Det vil altså

sige, at Internettet spiller en positiv rolle i forhold til de fysiske

afstande, der kan præge en families liv. E-mail kan derfor være med til

at trodse disse afstande, samtidig med at man kan bruge det til at

vedligeholde relationer; give udtryk for at man er til stede, uden at man

behøver at involvere sig dybere, end man har lyst til.

”Vi står overfor en ny forestilling om begrebet rum, hvor det fysiske og det

virtuelle vil påvirke hinanden, og derved lægge grunden til nye former for

socialisering, nye livsformer og nye former for social organisation.” 52

48

Baym (1998) citeret i Castells 2003: 115

49

Rheingold 1993: 27

50

Rheingold 1993: 27

51

Castells 2003: 118

52

Cardoso (1998) citeret i Castells 2003: 127

24


Alt i alt konstaterer Castells, at Internetbrug forstærker socialisering

både i forhold til store geografiske afstande, men også inden for lokale

fællesskaber. 53 Han konstaterer desuden, at man samlet set ud fra det

store empiriske materiale dog kan have grund til at tro, at Internettet af

og til kan være en erstatning for sociale aktiviteter under visse

omstændigheder, men at det overordnet betragtet ikke fører til at støtte

tesen om lavere social interaktion. Grundet det faktum at de mange

undersøgelser er foretaget på mange forskellige tidspunkter, i

forskellige kontekster og på forskellige stadier af Internettets

udbredelse, konkluderer Castells imidlertid, at det er svært at nå frem

til en endelig konklusion om Internettets indvirkning på socialisering. 54

Samtidig skal vi revurdere vores holdning til det teknologiske bidrag

til socialiseringsbegrebet, idet Castells mener, at det er anderledes, men

ikke nødvendigvis ringere end tidligere former for socialisering og

social interaktion. Desuden gør Castells opmærksom på, at det

dominerende mønster i vore sociale relationer, nu kan refereres til som

de tertiære relationer mod tidligere tiders primære og sekundære

relationer, som familie og foreningsfællesskaber. De tertiære relationer

henviser til ”personliggjorte fællesskaber”, som er selvcentrerede netværk,

det vil sige relationer, der er centrerede omkring det enkelte menneske.

Blandt andet hænger det sammen med urbaniseringens nye mønstre på

grund af udviklingen af forstæder og nye beboelsesområder, men det

hænger også sammen med forholdet mellem kapital og arbejdskraft,

arbejdere og arbejdsproces og kan derfor karakteriseres som et specifikt

socialiseringsmønster og ikke en psykologisk proces, mener Castells. 55

I relation til det selvcentrerede netværk er det måske relevant at

nævne, at Internettet også fremmer det, man kan kalde ”familier efter

eget valg”. Der er tale om, at man indlemmer mennesker, man kender

via Internettet i sit daglige familieliv og man eksperimenterer på denne

måde med nye familieformer og redefinerer således familieforholdene.

De selvcentrerede netværk kan derfor også ses som en netværksbaseret

individualisme. 56 Også Rheingold omtaler den familie han blandt andet

via Well selv valgte og han omtaler den familiære følelse, der opstod på

mange af de online fællesskaber, han var medlem af. Blandt andet skete

der det tragiske, at et medlem af Well fællesskabet begik selvmord og

mange af medlemmerne deltog i såvel online som offline begravelsen af

deres kære ven.

53

Castells 2003: 119

54

Castells 2003: 121

55

Castells 2003: 124

56

Castells 2003: 125

25


”There was the real-life funeral, where we brought our physical bodies and

embraced each other and Blair’s family. We were learning how fond we had grown

of Blair, and how his death put a milestone in cyberspace. Marriages had

happened and others had unraveled. Bussinesses had started and failed. We had

parties and picnics. But death seems somehow more real, even if your only

participation is in the virtual funeral. How could any of us who looked each other

in the eye that afternoon in the funeral home deny that the bonds between us were

growing into something real?” 57

I det hele taget mener Castells, at vi går en tid i møde, hvor

netværksbaseret individualisme netop vil blive den dominerende form

for socialisering. Også mobiltelefoni indikerer, at der er tale om et

socialt mønster, der organiseres efter det faktum, at vi nu deltager i

fællesskaber efter eget valg. Disse valg foretages blandt andet ud fra,

hvilke interesser vi har og dermed er der også i de fleste online

fællesskaber tale om interessefællesskaber, det vil sige at medlemmerne

deler en eller anden form for interesse. Rheingold omtaler i relation

hertil den fælles interesse for computere, som medlemmer af de

virtuelle fællesskaber havde. Alle kunne på en eller anden måde

relatere enten professionelt eller fritidsmæssigt til computere.

Afslutningsvis påpeger Castells, at vi dog ikke endnu kender

konsekvenserne eller omkostningerne for samfundet, men at vi måske

blot kan konstatere, at individet muligvis med hjælp fra teknologien, er

i færd med at omstrukturere mønstret for social interaktion. 58

57

Rheingold 1993: 37

58

Castells 2003: 128

26


Fans i teorien

”GET A LIFE, will you people? I mean, for crying out loud, it's just a TV show! I

mean, look at you, look at the way you're dressed! You've turned an enjoyable little

job, that I did as a lark for a few years, into a COLOSSAL WASTE OF TIME!” 59

Ordene er William Shatners (Captain Kirk i Tv-serien Star Trek), og

de er henvendt til en gruppe entusiastiske fans ved en Star Trek

Convension. Udbruddet kom, efter at Shatner var blevet udspurgt om

kombinationen til Captain Kirks garderobeskab i et bestemt afsnit, og

efter at fansene havde givet udtryk for, at de fulgte mere med i hans

privatliv, end han selv gjorde. ”Få jer et liv!” var svaret.

Citatet stammer fra en sketch i Saturday Night Live, hvor William

Shatner optrådte som sig selv. Situationen er opdigtet og har til formål

at give et satirisk billede af Trekkies 60 og deres iver efter tilsyneladende

ligegyldige facts om Tv-serien Star Trek og dens skuespillere. Men som

al anden satire tager sketchen udgangspunkt i virkelige forhold, og den

giver udtryk for – om end på en humoristisk måde – at fans er folk

uden realitetssans (”It’s just a TV show!”), og at de må mangle indhold i

deres liv, når de går op i så unødvendige detaljer (”Get a life.”)

Sketchen, der er nævnt som eksempel her, er langt fra den eneste, der

på den ene eller den anden måde nedgør fans og deres aktiviteter som

sådanne. Ikke alene i fiktionens verden men også i akademisk litteratur

fremstilles fans, som folk, der mangler realitetssans, er emotionelt

ustabile, eller måske ligefrem er farlige for deres omgivelser. 61

Det er vores opfattelse, at for at kunne forstå fans og deres identitet

som sådanne, må vi forstå deres forhold til omverdenen. Sagt med

andre ord: At være fan er ensbetydende med at påtage sig en rolle i det

samfund, man lever i. Lige som der i den offentlige bevidsthed

eksisterer opfattelser omkring andre af samfundets roller (for eksempel

rollen som mor, som arbejdsløs, som direktør eller som amatørgolfspiller)

på samme måde eksisterer der en opfattelse i den offentlige

bevidsthed af det at være fan. Når Star Trek sketchen fra Saturday Night

Live kan fungere som underholdning i primetime, er det fordi den

omhandler noget, som folk kan relatere til; måden, sketchen fremstiller

fans på, er ikke fremmed for dem. Den er derimod et billede på,

59

Saturday Night Live 1986 (Bilag 1)

60

Fans af Tv-serien Star Trek

61

Se evt. Jenkins 1992a: 13-15 og Jenson 1992: 10-11 for eksempler.

27


hvordan fans tager sig ud i den offentlige bevidsthed. Netop af den

grund må vi se på fanbegrebet i en større kontekst.

Det er med dét afsæt, vi vil undersøge, hvad det vil sige at være fan

og herunder fanwriter. Det vil vi gøre ved at tage udgangspunkt i en

teori af sociologerne Nicholas Abercrombie og Brian Longhurst, som er

beskrevet i deres bog Audiences – A Sociological Theory of Performance and

Imagination. 62 Ifølge Abercrombie & Longhurst har der været tre

paradigmer inden for studiet af publikum og herunder fans – det vil

sige tre forskellige måder at betragte publikum på. Præsentationen af

disse tre paradigmer har for det første til formål at give et indblik i de

forskellige betragtninger, og for det andet skal den fungere som

udgangspunkt for inddragelse af fanteorier af John Fiske og Henry

Jenkins.

Dette skulle gerne munde ud i en større forståelse for, hvad det vil

sige at være fan, og ikke mindst hvad det betyder for en persons

identitet. Denne forståelse skal til slut danne rammen for dels en

afprøvning af teorien på vores egen empiriske undersøgelse, og dels en

højnet og mere praktisk forståelse for, hvad det betyder for en person at

have en identitet som fanwriter.

I de efterfølgende afsnit anvender vi dels betegnelsen ’fan’ og dels

betegnelsen ’publikum’. Disse betegnelsers forhold til hinanden er, at

’publikum’ er en generel betegnelse for alle tilskuere , mens ’fans’ er

den del af et publikum, som har et særligt forhold til og forbrug af en

foretrukken populærtekst.

Tre paradigmer inden for publikum-studier

De tre paradigmer, som Abercrombie & Longhurst identificerer,

kalder de 1) Behavioural, 2) Incorporation / Resistance og 3) Spectacle /

Performance. 63 Vi vil fremover anvende disse betegnelser, når vi redegør

for paradigmerne.

Behavioural paradigmet

Gennemgangen af dette paradigme har til formål at fungere som

baggrundsviden for de to øvrige paradigmer. Vi vil altså ikke anvende

det direkte i analysen, men vi mener, at det er nødvendigt at medtage

her for at forstå de tre paradigmers sammenhæng.

62

Abercrombie & Longhurst 1998

63

Abercrombie & Longhurst 1998: 4

28


Ifølge Abercrombie & Longhurst er der historisk set tre faser, som

studiet af publikum har bevæget sig igennem inden for dette

adfærdsmæssige paradigme. Det var tre måder at analysere publikums

adfærd over for medier på: 1) effekt, 2) brug og tilfredsstillelse, 3)

kodning / afkodning. 64 Førstnævnte tog udgangspunkt i, at medierne

havde en direkte og målbar effekt på sit publikum:

“In the earliest versions of effects research the effects of the media on the bare

individuals of mass society were held to be fairly direct and unmediated. As many

commentators have stated, the essential model here is of the media as a narcotic

where messages are injected into the mass audience as if from a hypodermic

syringe.” 65

Metoden tog udgangspunkt i en frygt for, hvilken indflydelse

massemediernes påvirkning kunne have på et individ, og selv om

metoden er blevet udviklet og raffineret gennem tiden, så den ikke

længere betragter publikum som individer uden indflydelse på mediers

påvirkning, så findes der eksempler på, at denne opfattelse gør sig

gældende den dag i dag. Som eksempel på dette nævner Abercrombie

& Longhurst, hvordan effekt-modellen ligger til grund for USA's censur

af sangtekster, idet visse individer siges at være ”susceptible to the

messages which can cause them to behave in certain deviant ways, including

suicide.” 66 Og vi skal ikke længere tilbage end 1999, hvor to elevers

nedskydning af tretten personer og efterfølgende selvmord på

Columbine Highschool, blandt andet blev forklaret med deres

forkærlighed for at lytte til Marilyn Mansons musik og tekster.

Modspillet til denne effekt-metode blev en analyse af publikums brug

af og tilfredsstillelse ved medier. Den tog et helt modsatrettet

udgangspunkt, nemlig det at publikum ikke skulle betragtes som

passive, men som individer, der aktivt gjorde brug af medier for at

opnå en tilfredsstillelse af deres behov. Selv om denne analysemetode,

lige som effekt-metoden, er blevet raffineret gennem tiden, så er den

også blevet kritiseret. Et af de væsentligste kritikpunkter går på, at

metoden er for psykologisk og for lidt sociologisk, idet den fokuserer

meget på individets indre behov for tilfredsstillelse, uden at sætte disse

behov i relation til ydre sociale processer. Et andet væsentligt

64

Abercrombie & Longhurst 1998: 4

65

Abercrombie & Longhurst 1998: 5

66

Abercrombie & Longhurst 1998: 6

29


kritikpunkt går på, at metoden om brug og tilfredsstillelse ikke i

tilstrækkelig grad tager højde for selve teksten og dens mening. 67

Det gør til gengæld metoden om kodning / afkodning, og med dens

fremkomst banede den samtidigt vejen for et nyt paradigme. Grunden

til opgøret med det behavioristiske paradigme var, at der var adskillige

teoretiske problemer forbundet med det. Dog var to af disse særligt

vigtige:

”First the notion of a value consensus became difficult to sustain. Initially those

who did not share in this consensus were defined by the paradigm as deviants

who were without any substantial system of values at all and were therefore

peculiarly subject to media manipulation. Gradually it became clear that the

differences between deviant or subcultural groups and the dominant culture were

not natural but were rather socially constructed. (…) The second way in which the

behavioural paradigm faltered was closely related to the first. If the media were

involved in constructing consent, they could no longer be seen as reflecting reality.

(…) But if the media are representing reality rather than reflecting it, then they have

to be seen as the creators of meaning, as ‘signifying practices’. Furthermore, this

will be a particular meaning.” 68

Hidtil havde man betragtet medierede tekster som mere eller mindre

fastlagte i deres betydning, men med den nye tilgang fandt man frem

til, at der var en sammenhæng mellem forskellige læsninger af

teksterne og en hegemonistisk kultur i samfundet. Den medierede tekst

blev således betragtet som et produkt af den dominerende kultur, hvor

tekstens budskab blev kodet af en kulturel elite, hvorefter den skulle

afkodes af publikum. Afkodningen afhang af, om dette publikum

afkodede den dominerende kulturs ’fremherskende mening’. Det er

dog vigtigt at pointere, at der ikke var tale om, at publikum kun kunne

”work within the false consciousness of the dominant frame” 69 , men at der

derimod blev åbnet op for, at en tekst kunne have flere meninger

foruden den fremherskende. 70

Denne tanke var med til at bane vejen for et nyt paradigme, idet man

ikke længere fandt det behavioristiske paradigme tilstrækkeligt til at

forklare publikums adfærd. Det efterfølgende paradigme kalder

Abercrombie & Longhurst Incorporation / Resistance paradigmet, fordi

det tager udgangspunkt i betragtningerne om et hegemonistisk

samfund.

67

Abercrombie & Longhurst 1998: 7-9

68

Abercrombie & Longhurst 1998: 11

69

Abercrombie & Longhurst 1998: 14 (’only’ originalt i kursiv)

70

Abercrombie & Longhurst 1998: 14

30


Incorporation / Resistance paradigmet

Abercrombie & Longhurst argumenterer for, at det er inden for dette

paradigme, at det meste af den seneste forskning omkring publikum

har fundet sted. Her vil vi inddrage John Fiskes og Henry Jenkins’

studier af publikum og fans, men først vil vi redegøre for ideerne bag

dette paradigme.

Abercrombie & Longhurst har valgt at kalde paradigmet

Incorporation / Resistance, fordi publikum-studier inden for dette

paradigme har betragtet publikums afkodning af medierede tekster

som et spændingsforhold mellem inkorporation af og modstand mod

den medierede teksts fremherskende mening 71 . Inden for paradigmet

er der tre måder, hvorpå publikum kan afkode en tekst: For det første

kan afkodningen lægge sig inden for de fortolkningsmæssige rammer,

som teksten selv lægger op til. Der er således tale om en afkodning, der

ligger inden for den dominerende kodnings rammer – en inkorporeret

afkodning. Dernæst kan afkodningen lægge sig tæt op ad den

oprindelige kodning, men hvor læseren relaterer teksten til en kontekst,

der afspejler hans/hendes position eller interesser. Læserens afkodning

er på den måde en modifikation af den fremherskende mening. Den

sidste måde, hvorpå afkodning kan foregå, er når læseren genkender

den kontekst, fra hvilken den oprindelige kodning er blevet til, og

derfra fortolker teksten modsat den intenderede kodning – en

modsatrettet afkodning. 72

Ud fra disse betragtninger er det nu muligt at forestille sig et

kontinuum med to modsatrettede poler: I den ene ende findes ideen

om, at den medierede teksts fremherskende mening er så fastlagt, at det

kan være vanskeligt for publikum at afkode den anderledes. I denne

betragtning er publikum passivt og bundet af tekstens fremherskende

mening, og det vil derfor være under stærk indflydelse af denne

mening. I den anden ende af kontinuumet findes ideen om, at den

medierede teksts fremherskende mening er så diffus, at den lægger op

til en lang række forskellige tolkningsmuligheder. I denne betragtning

er publikum aktivt, idet det her er muligt for det at diskutere, analysere,

ignorere eller helt og holdent afvise teksten. 73

Disse modsatrettede poler kalder Abercrombie & Longhurst for

Dominant Text positionen og Dominant Audience positionen. Det skal

dog slås fast, at de to betragtninger hver for sig udgør ekstremerne i

71

En uddybning af betegnelsen ‘fremherskende mening’ findes senere i afsnittet (s.35)

72

Morley (1980) citeret i Abercrombie & Longhurst 1998: 16

73

Abercrombie & Longhurst 1998: 18

31


kontinuumet, og at udgangspunktet for studiet af publikum oftest vil

befinde sig et sted mellem de to poler. En midtesøgende position

mellem de to ekstremer vil betragte publikum som ”active in making its

own meanings but only within the constraints offered by the texts they

appropriate”. 74

Figuren nedenfor har til formål at give et overblik over paradigmet

og de begreber, som vi har nævnt her. Før vi går videre med eksempler

på publikum-studier inden for dette paradigme, mener vi dog, at der er

et behov for at eksplicitere, hvordan vi forstår tanken om det

hegemonistiske samfund, der ligger til grund for hele ideen bag

Incorporation / Resistance paradigmet. Abercrombie & Longhurst går

ikke selv i dybden med det, men de nævner på sporadisk vis, at det, der

ligger til grund for ideen bag paradigmet, er en modificeret udgave af

en marxistisk model, hvor den dominerende kultur udgøres af en

økonomisk og politisk elite. 75 Vi betragter det imidlertid som langt mere

fyldestgørende at forklare det hegemonistiske samfund i paradigmet ud

fra Bourdieus teori om fordeling af magt i et forbrugssamfund. Netop

denne teori danner ofte udgangspunkt for studier af publikum og fans,

fordi den redegør for ”the multiple factors through which identity and class

position are defined in modern societies”. 76 Vi vil derfor bevæge os væk fra

Abercrombie & Longhurst en stund for at søge forklaring hos Bourdieu.

Incorporation / Resistance paradigmet 77

Incorporation

Dominant Text position:

Publikum er passivt, har kun

ringe indflydelse på

afkodningen af teksten, men

er under stærk indflydelse af

tekstens fremherskende

mening.

←kontinuum→

Resistance

Dominant Audience position:

Publikum er aktivt, har stor

indflydelse på afkodningen

af teksten, og vil ofte afkode

teksten modsat tekstens

fremherskende mening.

74

Abercrombie & Longhurst 1998: 18-19

75

Abercrombie & Longhurst 1998: 13-14

76

Sandvoss 2005: 33

77

Egen tilvirkning efter Abercrombie & Longhurst 1998: 15-18

32


Bourdieus teori om økonomisk og kulturel kapital 78

Lige som Marx arbejder Bourdieu også med et klassebegreb, hvor

magt udøves af den dominerende klasse på den underordnede klasse,

men hvor den marxistiske tanke tager udgangspunkt i, at magten

tilhører de økonomisk velfunderede, er Bourdieus magtbegreb delt i to;

ud over den økonomiske kapital findes der det, han kalder kulturel

kapital. Hvor den økonomiske kapital udgøres af penge og andre

materielle ressourcer, så udgøres den kulturelle kapital af de mere

symbolske og kulturelle ressourcer som for eksempel uddannelse og

dannelse. Den økonomiske og den kulturelle kapital manifesteres i

praksis ved hjælp af det, som Bourdieu kalder habitus. Habitus er

betegnelsen for et handlingsbegreb: Tanken er, at den økonomiske og

kulturelle kapital, mennesker er i besiddelse af, afspejles i deres smag,

vaner, tanker og handlinger, og at det dermed er et udtryk for ’hvem de

er’ eller med andre ord deres identitet.

Klasseforskellene ligger, som hos Marx, i hvem der har, og hvem der

ikke har kapitalen i samfundet. Hos Bourdieu er det dog den samlede

mængde af økonomisk og kulturel kapital, der er udslagsgivende for,

hvilken klasse en person tilhører. Det skal forstås på den måde, at det

ikke er nok at være i besiddelse af økonomisk kapital, hvis man ikke

har smag for, hvordan denne kapital skal anvendes i praksis. Ligeledes

er det heller ikke nok at være i besiddelse af kulturel kapital i form af

dannelse og smag for, hvordan man bør klæde sig, og hvordan man bør

indrette sig, hvis man ikke har den fornødne økonomiske kapital til at

føre den gode smag ud i livet. Det er derfor den samlede mængde af

økonomisk og kulturel kapital, der er afgørende for, om en person

tilhører bourgeoisiet eller underklassen. Det er bourgeoisiets samlede

mængde af økonomisk og kulturel kapital, der giver prestige og magt

til at diktere, hvad der er god smag, og samtidigt lader det fungere som

eksempel for, hvordan den gode smag føres ud i livet.

Figuren på næste side er et eksempel på, hvordan livsstilspræferencer

fordeler sig i forhold til økonomisk og kulturel kapital. Den

vertikale akse er et udtryk for den samlede mængde kapital – både

kulturel og økonomisk, mens den horisontale akse er et udtryk for

kulturel kapital til venstre for midten og økonomisk kapital til højre for

midten. Jo større en persons samlede mængde af kapital er, jo højere vil

vedkommende befinde sig i skemaet. Det er i toppen af skemaet, vi

finder ’den gode smag’. Det er her evnen til at vurdere og retten til at

78

Inspiration og overblik over Bourdieus teori er hentet fra følgende kilder: Dahl 1997,

Kaspersen 1999: 67-71, Prieur 2001: 515-527, Fiske 1992: 30-49

33


diktere, hvad der er god smag, er til stede, samtidig med at der er

penge til at efterleve den gode smag.

Bourdieus skema for kulturel og økonomisk kapital 79

Den vigtigste pointe her er, at den bourdieuske tanke gør op med

ideen om, at det er økonomiske forhold alene, der udgør klasseforskelle

i et samfund. Bourdieus budskab er:

79

Bourdieu (1997) gengivet i Prieur 2001: 518

34


”at det i lige så høj grad er klassers og individers kamp om symbolværdier, der

former og forvandler sociale strukturer og dermed også samfundets

magtrelationer.” 80

Det er symbolerne, der giver udtryk for, hvem der tilhører

bourgeoisiet, og hvem der tilhører underklassen. De, som ved, hvad der

er god smag, og som samtidigt kan efterleve den, står i et magtforhold

til de, som enten ikke kender eller ikke formår at efterleve den gode

smag.

Hvis vi nu vender tilbage til Abercrombie & Longhurst og deres

Incorporation / Resistance paradigme, så skulle det gerne blive lidt

tydeligere, hvorfor vi finder det vigtigt at komme ind på Bourdieu i

forbindelse med dette paradigme.

Hvis vi ser på Dominant Text / Dominant Audience kontinuumet, så

opererer det ud fra den tanke, at der i enhver tekst findes en

fremherskende mening. Det vil med andre ord sige: Der er en mening,

der er den ’rigtige’, og alt efter om man betragter teksten eller publikum

som mest dominerende, så vil denne ’rigtige’ mening træde mere eller

mindre tydeligt frem. Den fremherskende mening kan altså siges at

have noget til fælles med ’den gode smag’: Den er dikteret af en

økonomisk og kulturel elite.

Vi vil i det efterfølgende komme med eksempler på studier af fans

inden for Incorporation / Resistance paradigmet og samtidig sætte dem i

relation til Bourdieus teori om især kulturel kapital.

Fiskes teori om subkulturel kapital

I John Fiskes essay The Cultural Economy of Fandom, nævner han

eksplicit, at han tager udgangspunkt i Bourdieus model. Han tilføjer

dog, at der foruden økonomisk og kulturel kapital, som i sig selv

definerer klasseforskelle, også burde medtages faktorer som køn, alder

og race, da disse faktorer er medvirkende til diskrimination inden for

aksen for kulturel kapital. 81

Fiskes overordnede pointe er, at der findes en subkulturel kapital,

der fungerer som underklassens pendant til den dominerende

kulturelle kapital. Hans argument er, at eftersom de fleste fans findes

inden for populærunderholdning, der har meget lav værdi i den

dominerende kulturelle kapital, så må der findes en anden slags

80

Kaspersen 1999: 71

81

Fiske 1992a: 30-32

35


kulturel kapital, der kan forklare hierarkier inden for bestemte fanmiljøer:

”Fans, in particular, are active producers and users of such cultural capital and, at

the level of fan organization, begin to reproduce equivalents of the formal

institutions of official culture. (…) [F]an culture is a form of popular culture that

echoes many of the institutions of official culture, although in popular form and

under popular control.” 82

Det er med andre ord når en fan er sammen med andre fans, at der

opstår et miljø, hvor subkulturel kapital produceres. Det er blandt

andet akkumulationen af fan-viden, der bidrager til en forøgelse af en

fans subkulturelle kapital, hvilket er med til at give ham/hende større

selvværd i fan-gruppen. Det er ikke fansenes håb eller mål, at de skal

kunne forøge deres økonomiske eller kulturelle kapital i det officielle

system, men at den subkulturelle kapital vil give dem glæde og gøre

dem respekterede blandt deres ligemænd i fan-miljøet. 83

Viden er altså en kilde til forøgelse af den subkulturelle kapital, lige

som den er det i den officielle kulturelle kapital. Men det er en specifik

form for viden omkring de tekster, personer eller begivenheder, som

indgår i det, som personen er fan af, der udgør værdierne i den

kulturelle kapital.

”In the same way, the dominant habitus uses information about the artist to

enhance or enrich the appreciation of the work, whereas in the popular habitus

such knowledge increases the power of the fan to ’see through’ to the production

processes normally hidden by the text and thus inaccessible to the non-fan (‘he had

to be sent to South America on business because they couldn’t agree on the terms

to renew his contract’).” 84

På samme måde som denne form for ’baggrundsviden’ kan være

med til at forøge den subkulturelle kapital for en given fan, så er

læsningen af selve teksten også uhyre vigtig. Fiske nævner som

eksempel, hvordan nogle fans af Tv-serien Dr. Who kanoniserer de

første episoder, mens de senere episoder med en anden

hovedrolleindehaver bevidst bliver afvist på trods af deres langt større

popularitet. Deres kriterier for denne afvisning er mangel på

autenticitet i de senere afsnit. 85 Der foregår altså blandt disse fans en

82

Fiske 1992a: 33

83

Fiske 1992a: 33-34

84

Fiske 1992a: 43

85

Fiske 1992a: 36

36


evidst distinktion mellem de, som læser teksten ’rigtigt’ (de senere

episoder lever ikke op til de første), og de, som læser teksten ’forkert’

(er fan af hele Tv-serien).

Ifølge Fiske findes der således inden for populærkultur en form for

kapital, der ligner den officielle kulturelle kapital, og som skaber

distinktion mellem fansene. Betragter vi Fiskes argument ud fra

Dominant Text / Dominant Audience kontinuumet ligger det tæt på

Dominant Audience positionen. Hos ham er teksten så åben, at den ikke

blot giver fansene mulighed for en række forskellige læsninger, den

åbner tilmed op for, at fansene skaber deres eget værdisystem omkring

teksten (’hvad er værd at vide om denne tekst og hvad er ikke’ eller

’hvilke læsninger accepteres, og hvilke gør ikke’). 86

Fiskes opfattelse af tekster og fansenes adgang til forskellige

læsninger af disse er den, at tekstens mening er så løst defineret 87 , at

fans tager stor del i at skabe tekstens mening, og dermed ender de selv

med at blive producenter. Derfor mener han, at medierede tekster ikke

bør betragtes ud fra en tanke om reception, men de bør derimod

betragtes ud fra en tanke om produktion. Han identificerer i den

forbindelse tre former for produktivitet, som fans kan benytte, når de

beskæftiger sig med en given tekst: semiotisk, artikuleret og tekstuel

produktivitet. 88

Den semiotiske produktivitet er ikke karakteristisk for fans men for

publikum som et hele. Det er den, der foregår i enhver læsning af en

tekst, idet læsningen består i at skabe mening ud fra tekstens tegn og

symboler. Produktet her er altså mening.

Den artikulerede produktivitet er den der foregår, når fans (eller

publikum) taler om en given tekst, eller når de bruger teksten aktivt til

at ændre måden, de klæder sig på eller fører sig frem på. På denne

måde er den artikulerede produktivitet med til at skabe en fans

identitet, fordi den udsiger noget om hans/hendes præferencer og

holdninger.

Med den tekstuelle produktivitet mener Fiske den produktivitet, der

finder sted, når en populærtekst danner udgangspunkt for en fans egen

kreativitet. Disse tekstuelle produktioner kan bestå i fan-art (tegninger

eller malerier), filk (sange) eller fanfiction, der enten kan være

86

Denne placering af Fiskes studier i Dominant Text / Dominant Audience kontinuumet

findes også omtalt af Abercrombie & Longhurst (1998: 22-24). Dog tager de

udgangspunkt i andre af Fiskes tekster end den, som vi har anvendt.

87

Denne opfattelse ses tydeligst i Fiskes udtalelse om, at ”There is no text, there is no

audience, there are only the processes of viewing.” (Fiske 1992b: 57)

88

Fiske 1992a: 37-42 (Forklaring af semiotisk, artikuleret og tekstuel produktivitet)

37


fortsættelser, omskrivninger eller helt nye fortællinger skabt ud fra

populærtekstens univers. Fælles for alle disse typer tekstuel

produktivitet er, at de tager udgangspunkt i og er inspireret af

populærtekster, og at der yderst sjældent er penge involveret. Der er i

fankredse en generel mistillid til det at tjene penge på sine produktioner

og ”those who attempt to do so are typically classed as hucksters rather than

fans.” 89 Det er således kreativitet og beundring for populærteksten, der

er udgangspunktet for den tekstuelle produktion.

Opfattelsen af publikum og fans i særdeleshed som aktive

producenter deler Fiske med Henry Jenkins, der har foretaget adskillige

studier af fans.

Jenkins’ studie af fans

I sin bog Textual Poachers – Television Fans & Participatory Culture

tager Jenkins også udgangspunkt i Bourdieus teori, når han skal

forklare, hvorfor det at være fan bliver set ned på i samfundet: Fans

tillægger tekster en værdi, som de ifølge ’den gode smag’ ikke burde

tillægge, og fansene kanoniserer disse tekster på samme måde som de

velansete tekster kanoniseres af det officielle værdisystem. Fansenes

måde at behandle de populære tekster på (grundig gennemgang,

uddybende fortolkninger, gentagne læsninger), minder for meget om

den måde, de officielle kanontekster behandles på, og af den grund

virker fansenes behandling ”perversely misapplied”. 90

Det er dog ikke kun fansenes udvælgelse af tekster, der bliver set ned

på af den kulturelle elite. Også måden de dyrker disse tekster på er

grund til afstandtagen:

”From the perspective of the dominant taste, fans appear to be frighteningly out of

control, undisciplined and unrepentant, rogue readers. Rejecting the aesthetic

distance Bourdieu suggests is a cornerstone of bourgeois aesthetics, fans

enthusiastically embrace favored texts and attempt to integrate media

representations into their own social experience.” 91

Hvad der gør situationen endnu værre, set med bourgeoisiets øjne,

er, at fansene ikke kan afvises som intellektuelt underlegne. Ifølge

Jenkins er fansene ofte veluddannede og velartikulerede middelklasseborgere

– med andre ord folk, som ”should know better”. 92

89

Fiske 1992a: 40

90

Jenkins 1992a: 17

91

Jenkins 1992a: 18

92

Jenkins 1992a: 18

38


Denne misbilligelse i den officielle kulturs øjne gør, at fansene

vægrer sig ved at stå frem som sådanne. De ved, at ”de burde vide

bedre” end at bruge time efter time på at udforske og fortolke

populærtekster, fordi de ved, at deres entusiasme for disse tekster ikke

deles med den officielle kultur. Denne officielle misbilligelse af det at

være fan gør det ubehageligt for en fan at identificere sig som en

sådan. 93

Når fansene er fælles med andre om deres entusiasme for en given

tekst, så bliver de bekræftet i, at de ikke er alene om at være fan af

teksten, og det bliver derfor lettere for dem at påtage sig titlen som fan.

”To speak as a fan is to accept what has been labeled a subordinated position

within the cultural hierarchy, to accept an identity constantly belittled or criticized

by institutional authorities. Yet it is also to speak from a position of collective

identity, to forge an alliance with a community of others in defense of tastes which,

as a result, cannot be read as totally aberrant or idiosyncratic.” 94

For at en fan kan danne denne alliance med andre fans kræves det, at

denne fan er i stand til at aflæse teksten på fan-miljøets foretrukne

måde. På samme måde som Fiske, anser Jenkins også teksten for at

have flere mulige tolkninger, og det er derfor nødvendigt for en fan at

være i stand til at tolke teksten på fan-miljøets foretrukne måde, for at

kunne tage del i fællesskabet. 95

Netop dette fællesskab anser Jenkins for at have stor betydning for

en fan. Andetsteds nævner han, at fansenes fælles interesse for en given

tekst konstituerer et fællesskab, hvor der lægges mindre vægt på

individets præeksisterende sociale status og mere vægt på, hvordan

vedkommende bidrager til fællesskabet. Det gør, at fansene opfatter

dette fællesskab som en bevidst modpol til det virkelige samfund, og de

lægger således vægt på, at der skal være plads til individuelle forskelle i

fan-miljøet. 96

Hvad angår Jenkins og hans studier af fans i forhold til Dominant

Text / Dominant Audience kontinuumet, så placerer han sig tættest på

Dominant Audience positionen, idet han mener, at publikum selv kan

danne en foretrukken mening som den, der eksisterer i fan-miljøer.

93

Jenkins 1992a: 19

94

Jenkins 1992a: 23

95

Jenkins 1992a: 278

96

Jenkins 1992b: 213

39


Vi har her kun medtaget eksempler på studier af fans, der ligger tæt

op ad Dominant Audience positionen. Det har vi gjort, fordi det er disse

studier, vi finder mest relevante i forhold til vores egen undersøgelse.

Den overordnede idé bag Incorporation / Resistance paradigmet er, at

samfundet er hierarkisk opdelt, og at mening eller smag er noget, der

dikteres fra de øverste lag i hierarkiet, mens de nederste lag derefter

enten kan inkorporere denne smag eller danne modstand mod den.

Abercrombie & Longhurst peger dog på, at der er et nyt paradigme på

vej – et, hvor spørgsmålet om magt ikke er det centrale. De kalder det

Spectacle / Performance paradigmet.

Spectacle / Performance paradigmet

Vi har valgt ikke at gå så meget i dybden med dette paradigme. Dels

fordi vi ikke har fundet deciderede studier af fans, der tager

udgangspunkt i denne måde at betragte publikum på, og dels fordi

mange af argumenterne er af en meget spekulativ karakter, hvilket

Abercrombie & Longhurst også selv påpeger. 97 Vi vurderer dog, at

nogle af deres overordnede betragtninger er så vigtige, at vi ikke helt og

holdent kan undlade paradigmet.

Spectacle / Performance paradigmet tager som nævnt ikke

udgangspunkt i et hegemonistisk samfund men derimod i et samfund i

forandring – et moderne samfund. Hovedtanken bag paradigmet er, at

udbuddet og udvalget af medier i dag er blevet så stort, at vi konstant

er omgivet af dem og må forholde os til dem i en eller anden grad. Det

at være publikum er ikke længere noget bemærkelsesværdigt eller

noget, som skal ses som isolerede begivenheder. Det er derimod netop,

fordi udvalget af medier er så stort, at det endelige valg og ikke mindst

personens oplevelser omkring valget får stor betydning for en persons

identitet. 98

Vi vil her læne os op ad det billede, som vi har tegnet af det moderne

samfund i afsnittet om modernitet og selvidentitet og derfra tilføje

nogle betragtninger, som Abercrombie & Longhurst kommer med.

Paradigmet har fået sit navn ud fra den tanke, at alt, hvad vi omgiver

os med i en moderne verden, kan betragtes som skuespil (Spectacle),

hvilket så nødvendigvis må betyde, at alt, hvad vi ser, er nogens

optræden (Performance). Alt efter hvilken form for optræden vi

overværer, vil der være forskellige ceremonier og ritualer forbundet

97

Abercrombie & Longhurst 1998: 179

98

Abercrombie & Longhurst 1998: 36-39

40


med det, og derfor bør publikum ikke betragtes som en helhed, men

nærmere som individer, der differentierer deres handlinger ud fra

hvilken performance de overværer. 99 En biografoplevelse er forbundet

med et helt andet sæt af handlinger end for eksempel en Tv-oplevelse.

Af den grund mener Abercrombie & Longhurst, at der må skelnes

mellem forskellige typer af publikum, og de identificerer i den

forbindelse tre typer, som vi kort vil nævne her:

1) The Simple Audience: Der er en klar afstand mellem publikum og

performancen, og kommunikationen vil være retningsbestemt fra

performancen til publikum. Typen af optræden vil være en, der

kræver stor opmærksomhed fra publikum, og den vil forudsætte, at

der udøves en form for ceremoni omkring den (for eksempel

publikums tavshed, klapsalver, dresscode). Eksempler på

performances, der henvender sig til et simpelt publikum er:

biograffilm, teaterforestillinger og koncerter. 100

2) Mass Audiences: Her er der endnu større afstand mellem publikum

og performancen, og kommunikationen vil som hos det simple

publikum være retningsbestemt mod disse, men den helt store

forskel ligger i, at kommunikationen er medieret. Publikum er ikke

så opmærksomt som ved ovennævnte performances og der udøves

ikke samme form for ceremoni omkring performancen. Eksempler

på performances, der henvender sig til et masse-publikum er: Tv,

radio, musik cd’er, aviser og blade. 101

3) Diffused Audiences: Dette er det moderne publikum. Her er

performance det allestedsnærværende baggrundstæppe, som det

moderne menneske omgiver sig med, og af den grund er det at være

publikum ikke længere en exceptionel begivenhed: Alle er

publikummer hele tiden. 102 Det betyder også, at der er meget lidt

ceremoni forbundet med publikumsoplevelsen. Når alt (medier,

mennesker, objekter, begivenheder 103 ) fungerer som performance for

det diffuse publikum, så vil det meste glide i baggrunden og det

diffuse publikum vil ikke være opmærksomt på det. På næste side

ses et skema, hvor forskellene på de tre typer publikum står tydeligt

frem.

99

Vores fortolkning efter gennemlæsning af Abercrombie & Longhurst 1998: 39-98

100

Abercrombie & Longhurst 1998: 43-44

101

Abercrombie & Longhurst 1998: 57-59

102

Abercrombie & Longhurst 1998: 68

103

Abercrombie & Longhurst 1998: 88

41


Typer af publikum-oplevelser 104

Simple Mass Diffused

Communication Direct Mediated Fused

Local/Global Local Global Universal

Ceremony High Medium Low

Public/Private Public Private Public and Private

Distance High Very high Low

Attention High Variable Civil inattention

Netop fordi individerne i det diffuse publikum hele tiden er

uopmærksomme på alle de performances, der foregår omkring dem,

har det stor betydning, når de så endelig retter deres opmærksomhed

mod noget. Derfor er oplevelserne som simpelt- og masse-publikum

stadig aktuelle i dag. Men de eksisterer med det diffuse publikums

oplevelser som baggrund. 105

Som vi nævnte tidligere, så er en af de overordnede tanker i

paradigmet, at valg af (eller opmærksomhed mod) performances og

ikke mindst individets oplevelser omkring valget har betydning for

individets identitet. Det moderne liv består af en lang række af til- og

fravalg, og individets identitet er på den måde en kontinuerlig

formation og reformation af individets identitet. 106 Abercrombie &

Longhurst kommer i denne forbindelse ind på det at være fan af noget

og dannelsen af identitet. De foreslår, at det at være fan, som hidtil har

været opfattet som vigtigt i forbindelse med identitetsskabelsen hos helt

unge mennesker, måske ikke længere kun er vigtigt for dem:

”However, much recent writing in the context of the postmodernism debate has

suggested that such fluidity of identity formulation and reformulation is an

increasingly important aspect of contemporary life (…). This means that fan

activities may be increasingly important in the formation of adult identities as

well.” 107

Denne idé ekspliciteres i forhold til hele Spectacle / Performance

paradigmet og tanken om det diffuse publikum i modellen på næste

side. Eksemplet, som Abercrombie & Longhurst tager udgangspunkt i,

er fodboldfans, men modellen kan i princippet også anvendes på andre

typer fans.

104

Abercrombie & Longhurst 1998: 44

105

Abercrombie & Longhurst 1998: 69

106

Abercrombie & Longhurst 1998: 154

107

Abercrombie & Longhurst 1998: 154

42


Contemporary football and the diffused audience 108

Media drenching

• Increased football on TV

• Increased radio, press and

magazine coverage

Spectacle/Narcissism

• Desire for increased

visibility/knowledge as basis for

performance

• The individual as (partially)

constructed by football, display

of logos photos, clothing

Performance

• Of identity of football

fan/follower

• Attachment to team

• Of knowledge

Everyday life

• Media drenching facilitates

interaction and discussion,

emotions engaged

Vi har nu været omkring alle tre paradigmer, som Abercrombie &

Longhurst identificerer. Forhåbentligt står det allerede nu klart, at det

at være fan ikke er nogen entydig betegnelse, men at der er mange

forskellige faktorer, som kan have betydning for en fan og dennes

identitet. Denne forståelse skal danne rammen om analysen af vores

egne empiriske undersøgelser i afsnittet Fans i praksis. Til slut vil vi

præsentere en model over de tre paradigmer, hvilket skal fungere som

en genopfriskning og et overblik.

De tre paradigmer 109

Audience

1

Behavioural

Individuals (in

social context)

2

Incorporation /

Resistance

Socially

constructed

(e.g. by class,

gender, race)

3

Spectacle /

Performance

Socially

constructed and

reconstructed

Medium Stimulus (message) Text Mediascape(s)

Social

consequence(s)

Functions /

dysfunctions,

propaganda,

influence, use,

effects

Ideological

incorporation and

resistance

Identity formation

and reformation in

everyday life

108

Abercrombie & Longhurst1998: 178

109

Abercrombie & Longhurst 1998: 37 (vores tilpasning)

43


Grupper i praksis

I denne del af analysen vil på baggrund af de tre spørgsmål, der er

opstillet i de enkelte teoriafsnit, foretage en overordnet analyse på vores

problemformulering: ”Hvilken betydning har det for en persons identitet, at

vedkommende er fanwriter og indgår i et virtuelt fællesskab?”

Dette vil vi blandt andet gøre på baggrund af de svar, vi har fået på

vores spørgeskemaundersøgelse på Internettet samt på de

forumdiskussioner, der fulgte i kølvandet herpå. Hvad betyder det for

et menneske at være medlem af en gruppe? Giddens er i forbindelse

med begrebet livsstil inde på, at vi vælger at være en del af ét miljø

frem for et andet. Idet livsstil ses som en del af et handlingsmiljø

karakteriserer vi også fanfiction som en livsstil. I spørgeskemaet

fremgår det, at 78,06 % svarer, at de føler sig som del af et fællesskab og

at det samtidig betyder meget for dem. 110 Det betyder, at størstedelen af

de adspurgte fanwritere dermed også ser fanfiction som en livsstil, hvor

gruppen og dens fællesskab betyder meget for dem. Det kan blandt

andet ses ud fra ideerne om interessefællesskab, som både Rheingold

og Castells er inde på. De virtuelle fællesskabsgrupper, der eksisterer

på Internettet, opstår oftest i forbindelse med en bestemt interesse, der

deles af medlemmerne; her fanfiction. I den forbindelse opstår der en

særlig gruppeidentitet, som netop hænger sammen med dén specifikke

livsstil, der er tale om; vi er fælles om noget, vi deler den samme

interesse nemlig at skrive fanfiction, vi opfatter fanfiction forholdsvis

ens og vi oplever at andre ser på os på en bestemt måde. Her ud fra

mener vi at kunne betegne fanfiction som en livsstil for medlemmerne i

de mange forskellige fanfiction fora, uanset hvilken film, tv-serie eller

bog, de deler interesse i. Der er netop tale om det, som Giddens kalder

en livsstilssektor. Det er naturligvis ikke hele tiden fanwriterne

beskæftiger sig med at skrive fanfiction, men når de gør det, er der tale

om et bestemt sæt af praksisser, som Giddens er inde på. De fleste

fanwritere, 75 %, skriver syv timer eller derunder om ugen, men i selve

processen, er der ingen tvivl om, at de føler sig som medlem af en

gruppe. Specielt når de deltager i diskussioner i forumet og når de giver

og modtager feedback. Så i disse syv timer befinder de sig i én bestemt

handlingskontekst; nemlig det Giddens kalder livsstilssektoren.

Desuden skal det tilføjes, at mange fanwritere, udover selve

skriveprocessen, bruger meget tid på at læse, rette og give feedback på

110

Spørgeskema, spørgsmål 13

44


de andres historier, hvilket jo yderligere indebærer, at de i denne tid

også befinder sig i den særlige livsstilssektor, som fanfiction er.

Giddens mener netop, at livsstil hænger sammen med, hvilke

aktiviteter vi vælger at interessere os for. Fanwriterne har foretaget det,

Giddens kalder et segmentarisk valg indenfor en bestemt form for

aktivitet, det at skrive fanfiction, som de netop deler sammen med en

gruppe af andre fanwritere.

Begrebet gruppeidentitet kan ses på et mere abstrakt plan i forhold

til dét træk ved moderniteten, som Giddens kalder intensionalitet. Det

kan det, fordi intensionalitet netop indebærer det, der foregår på det

personlige plan og dermed de relationer vi har til andre mennesker og

de grupper, vi er en del af for eksempel på arbejdspladsen, i

idrætsforeningen eller på Internettet. Intensionalitet er ifølge Giddens

en forandrings eller påvirkningsproces, der har indflydelse på det

enkelte individs personlighed. Blandt andet er der tale om det, han

kalder selvets refleksivitet, hvilket hænger sammen med de mange

valgmuligheder, som individet har i forbindelse med at vælge livsstil.

Da vores livsstil netop kan kendetegnes ved de grupper, vi er en del af

og da vi spejler os i de mennesker, der findes i disse grupper, kan

begrebet gruppeidentitet også ses i sammenhæng med intensionalitet.

Det hænger sammen med, at refleksivitet netop indebærer dét at

fortolke træk og handlinger fra andre mennesker. Det betyder, at vi

lader os påvirke eller måske endda forandre af det, vi oplever hos andre

mennesker. Dette har blandt andet at gøre med de teorier Eriksson har

om identiteten som noget, der konstant revideres. Den afprøves,

trækkes tilbage, fornyes eller forandres alt efter den sociale kontekst, vi

befinder os i, hvilket indebærer de grupper, vi befinder os i og hvem vi

i det hele taget omgås. Som én af fanwriterne udtrykker sig ”I’m a

feedback junkie”. 111 Det er netop et godt eksempel på, hvad andres

mening betyder for os mennesker; ”jeg vil gerne vide, hvad de synes

om det, jeg har skrevet, for så kan jeg måske forbedre mig. Jeg spejler

mig i og opfatter samtidig mig selv ud fra gruppen og deres syn på

mig.” Netop dét aspekt handler om identitet; den følelse og oplevelse

mennesker har af sig selv; det at tilhøre en gruppe med en særlig livsstil

eller en særlig kultur.

I det hele taget ser Giddens sammenhæng mellem begreber som

identitet, livsstil, gruppeidentitet, selvets refleksivitet og intensionalitet.

111

Spørgeskema, spørgsmål 7, svar 5

45


Vi tillader os at fortolke det sådan, at de forudsætter hinanden i et

kompliceret netværk af tråde; for vælger man livsstil på grund af sin

identitet eller skaber man sin identitet via sin livsstil og dermed via sin

refleksivitet samt den gruppe, man er en del af? Fordi refleksivitet

hænger sammen med ekstensionalitet; det der foregår på det ydre,

globale plan og som Giddens kalder den institutionelle refleksivitet, er

det i virkeligheden ikke til at skille de to begreber ad. Giddens er jo

også inde på, at for første gang i historien ses samfundet og det

menneskelige selv direkte bundet sammen; modernitetens refleksivitet

strækker sig helt ind i selvets inderste. Så i det hele taget kan de to

begreber også hænge sammen med det enkelte individs opfattelse af sig

selv i gruppesammenhænge og dermed gruppens betydning for

individet. Vi mener at skulle se begrebet gruppeidentitet ud fra nye

dimensioner grundet alle disse faktorer, men også især grundet

globaliseringen og den adskillelse af tid og rum, som Giddens mener,

hænger sammen hermed. Netop grundet de ændringer, der finder sted

i det enkelte individs intimsfære; i vores personlige liv, skabes der

forbindelser af social karakter med vældigt store rækkevidder. Det er

det, Giddens kalder udlejringsmekanismer. Specielt i forbindelse med

fanwritere ser vi jo, hvordan de identificerer sig med en gruppe af

andre mennesker på tværs af tid og rum, netop en gruppe der eksisterer

udelukkende online på websites og dermed kan ses som virtuelle

grupper. Grupper der eksisterer på trods af tid og rum; på trods af store

geografiske afstande og forskellige tidszoner. Dette leder os hen til

spørgsmålet om, hvilken betydning grupper på Internettet kan have for

det enkelte individ.

Hvad kan det betyde for et menneske at være medlem af

en gruppe på Internettet?

“I love the feel of being part of a fanfic community (Star Wars, in my case) and

writing helped me tremendously when I was going through a very difficult

divorce. I love my online friends and wouldn’t trade them for the world!” 112

Citatet taler sit eget sprog. Det ses tydeligt, hvor meget online

fællesskabet betyder for denne fanwriter. Ifølge Joinson forholder det

sig netop sådan, at mange online kommunikerende, i forhold til

begrebet hyperpersonel kommunikation, befinder sig i en

112

Spørgeskema, spørgsmål 21 svar 14

46


sammenlignelig social kontekst. Derfor opstår en samhørighed i forhold

til deres kommunikationspartner og i dette tilfælde i forhold til hele

gruppen, som denne fanwriter eksemplificerer. Andre fanwritere

skriver lignende kommentarer. For eksempel til spørgsmålet om,

hvorfor de skriver fanfiction svarer én, at hun gør det for at socialisere

med andre Harry Potter fans. 113 Der ud af må vi antage, at hun ikke

finder muligheder for at dyrke denne specifikke interesse i et fællesskab

med andre offline, det vil sige uden for nettet. Derfor har hun valgt at

deltage i et virtuelt fællesskab en gruppe på Internettet, der kan opfylde

hendes behov for at deltage i et interessefællesskab. Der er i det hele

taget adskillige grunde til at være medlem af en gruppe på Internettet.

For nogle fanwritere handler det om at skjule deres interesse for familie

eller venner, derfor er det en oplagt mulighed at være medlem af en

gruppe på Internettet. Som én skriver: “What surprises me alot of my

fanfic friends is the fact that their spouses are unaware that they are doing this

(…)” 114

Personen her er tilsyneladende heldig med venner og families syn på

hendes fanfictionaktiviteter og har tilsyneladende ikke et behov for at

skjule sine aktiviteter, men gennemgående ses det i besvarelserne, at

mange har oplevet fordomme omkring deres interesse. Derfor er det

ikke noget, de taler ret meget om andet end med de andre fanwritere

online.

”There is a stigma about it even among some geeks (…)” 115 Denne

stigmatisering omtales af flere af de adspurgte. I forhold til Joinsons

teorier om mennesker med utydelige identiteter er det relevant at se

fanwritere i forhold til. Der er ifølge mange af forummedlemmerne

tilsyneladende tale om en udstødt eller misforstået gruppe, der af

udenforstående karakteriseres som nørder og som mennesker, der går

op i ligegyldigheder eller ligefrem mangler realitetssans. Netop derfor

anser vi medlemskabet af en gruppe med skjulte eller marginaliserede

identiteter vigtigt for fanwriterne blandt andet i forhold til at kunne

afmarginalisere sig, som Joinson er inde på. Netop i disse online

grupper ser fanwriteren en mulighed for at identificere sig med andre,

der ligner én selv. Desuden handler det også om den mentale

stimulans, det medfører at have kontakt til andre. Det handler om det

tilhørsforhold eller den tilknytning, vi som mennesker har behov for at

føle. Som citatet med ”feedbackjunkien” også gav udtryk for, handler

113

Spørgeskema, spørgsmål 7, svar 16

114

Forum udskrift s. 9 øverst

115

Forum udskrift s. 9 nederst

47


det om at reducere sin usikkerhed i forbindelse med sin selvfølelse.

Netop dét at blive bekræftet; at føle en positiv fornemmelse af selvværd

ligger også i det at være en del af en gruppe på Internettet.

Feedbackjunkien er et rigtigt godt eksempel på, hvordan mennesker har

behov for at blive rost og blive værdsat af andre i gruppen.

Ovenstående handler derfor om de motiver, der lægger bag at gå på

Internettet, som Joinson omtaler som behovene for tilknytning og

selvforstærkning.

Desuden kan det at deltage i online grupper også omhandle behovet

for anonymitet. Selvom man har lyst til at være anonym kan man stadig

deltage i et (interesse)fællesskab, hvilket ikke kan lade sig gøre på

samme måde i en gruppe udenfor Internettet. Dette kan også betyde, at

individet opnår en følelse af kontrol, som mange måske ikke føler, at de

ellers har i deres dagligdag: ”It’s a chance to get into your own world where

things happen your way, and only the way you choose.” 116

Amichai-Hamburger påpeger netop anonymiteten som en

kontrolform, hvor den enkelte Internetbruger i interaktiviteten med de

andre brugere via sin anonymitet har kontrol. For eksempel har

fanwritere jo ikke kontrol med, hvordan andre uden for Internettet

opfatter dem, og via anonymiteten kan de, ifølge Amichai-Hamburger,

udtrykke sig frit, samtidig med at der i processen er mulighed for at

sammenligne sig med de andre fanwritere, der ligner én selv. Netop

begrebet networking, der blandt andet medfører muligheden for at

udtrykke sig frit, det vil sige ytringsfrihed, var jo også en af grund

ideerne bag de virtuelle fællesskaber, som Rheingold er inde på.

Hvad kan Internettet betyde for et menneskes sociale liv?

Ifølge Castells, er individet muligvis i gang med at omstrukturere

mønstret for social interaktion med hjælp fra teknologien. Det

forekommer både troværdigt og samtidig logisk, når udbredelsen af

virtuelle grupper, ifølge Joinson, netop er med til at opfylde vigtige

sociale og psykologiske funktioner. Castells ser desuden fællesskaber

som netværk, der blandt andet frembringer socialisering og social

identitet. Samtidig mener han, at netværk har fået nyt liv, idet de i dag

drives af Internettet som informationsnetværk. Ud fra disse betragtninger

ser han netværkssamfundet, sådan som vi også i forbindelse

med fanwritere ser det; en samfundsform hvor man kan kommunikere

116

Spørgeskema, spørgsmål 21, svar 26

48


med hinanden på tværs af tid og rum. Den virtuelle fællesskabskultur

er en blanding af et socialt og et teknologisk aspekt, der åbner

muligheder for, at vi kan foretage selektive valg i forhold til interaktion

med andre mennesker og dermed i forhold til, hvem vi har lyst til at

indgå i fællesskab med.

“I love the community. There are times when it gets sticky, but, like all groups, not

everyone agrees all the time. Most people do not consider online friends as real.

This couuld be due to all the bad conotations from meeting dates that way, and the

high incidents of men trying to pick-up kids online. I have a couple of very close

friends online I have never met. Yet, we talk as personally and intimately as I do

with my cousin when she and I talk online. It is like a penpal. No one ever tried to

tell me my penpals were not real, yet they will say that about online pals. And I

have met many people I consider at least good aquaintance from many countries

and walks of life. So, rather than hiding in forums (as I have been acused of doing),

I see it as broadening my horizons. I learn about other cultures as well as different

takes on what we all get from our favourite fandoms.” 117

Denne fanwriter har tilsyneladende et bredt netværk af venner og

bekendte rundt omkring i verden, som hun sandsynligvis ikke ville

have, hvis det ikke var for Internettet. En gruppe, hun selv har valgt at

være en del af, som ikke altid kan lade sig gøre i virkeligheden. For

eksempel forholder det sig ofte sådan, at når vi gifter os, følger der

automatisk en familie og bekendtskabsskreds med den udkårne, hvilket

for nogle, kan udgøre en gruppe af mennesker, man ikke altid finder

lige interessant eller ønskværdigt eller har lyst til at være en del af. På

samme måde har man heller ikke valgt sin egen, biologiske familie.

Desuden er det en interessant og vigtig pointe, denne fanwriter drager

frem; at ingen nogensinde har fortalt hende, at hendes pennevenner er

uvirkelige, som hun oplever, at nogle mener, at hendes online venner

er. For et menneske, der har online venner, vil fornemmelsen af

venskab sandsynligvis være lige så virkelig som hvis der var tale om en

”rigtig” penneven. Som en anden fanwriter gør opmærksom på, så

udvikles der mange venskaber via online fællesskaber, som ellers aldrig

ville have fundet sted. 118 Dette aspekt hænger også sammen med, at vi

grundet globaliseringen og den teknologiske udvikling skal begynde at

se på begrebet socialisering ud fra helt nye anskuelser. Det kan ifølge de

teoretikere, vi har benyttet os af lade sig gøre at opretholde et socialt liv,

selv om man er meget på Internettet. Det kan ligeledes lade sig gøre at

udvikle sig i dette sociale online liv, lige såvel som det kan i sociale

117

Forum udskrift s. 18 nederst

118

Forum udskrift s. 19 midt

49


elationer uden for nettet. Som vi ser i citatet har denne kvinde lært

meget om forskellige kulturer i interaktionen med de andre fanwritere

og det må siges at være mere socialt end for eksempel at tilegne sig

samme viden ved at læse det i en bog.

Desuden bliver der vedligeholdt langt flere familie og

venskabsrelationer via Internettet, end der gjorde før dets udbredelse

på grund af de ofte store geografiske afstande, der kan være mellem

medlemmerne i en familie. Vi kan for eksempel også se, hvordan

kvinden fra citatet omtaler, hvorledes hun og hendes kusine taler

sammen online. Netop denne brug af ordet ”taler” er interessant at se

ud fra det, Rheingold siger; at mennesker der er online, gør det samme

som mennesker offline. De lader bare deres krop blive tilbage, som

Rheingold udtrykker det. Også derfor har kvinden her en opfattelse af,

at hun taler med sin kusine, trods det faktum at der er tale om en

tekstuel form for samtale sandsynligvis via e-mail eller et chat-forum.

Rheingold mener, at det handler om, at folk blot skal lære at forholde

sig kritiske til Internetbrug. Nøjagtigt ligesom man skal i forhold til sine

almindelige offline relationer. Rheingold tænker sandsynligvis i denne

forbindelse på tendensen hos mange Internetbrugere til at afsløre

intime detaljer om sig selv, idet de føler sig beskyttet på grund af

anonymiteten og de ansigtsløse relationer, de indgår i; det vil sige

Amichai-Hamburgers ”stranger on the train phenomenon”. Desuden

hænger det også sammen med dét, Joinson henviser til som

hyperpersonel kommunikation, hvor én af hovedfaktorerne netop

drejer sig om at optimere fremstillingen af sig selv ved

kommunikationen med sine online venner. Idet der ikke bruges

mentale ressourcer og tid på at bekymre sig om sin ydre fremtoning

eller sit kropssprog og udseende i det hele taget, viser det sande selv

sig, hvilket betyder, at mange Internetbrugere afslører eller deler flere

intime detaljer om sig selv med andre Internetbrugere. Derfor mener

Rheingold angiveligvis, at man skal udvikle en kritisk sans for, hvad

man vælger at dele med andre mennesker på Internettet, som trods alt

er et offentligt sted. Som et eksempel på denne intimitet kan vi se, at

81% af de adspurgte fanwritere taler om mange forskellige emner med

hinanden udover deres fælles interesse i fanfiction. De taler blandt

andet om familie, venner samt intime forhold og mange andre private

ting, som også fremgår af citatet ovenfor. Denne opretholdelse af det

sociale liv; det at ”snakke” med andre om løst og fast og få vendt

problematikker i sit liv med andre, samtidig med at man kan føle sig

50


sikker på grund af anonymiteten, betyder også at man, ifølge Amichai-

Hamburger, kan udforske sin identitet. Derfor mener han, at Internettet

kan spille en vigtig rolle i konstrueringen, eller dekonstrueringen, af

identiteten. Dette ser han blandt andet i forhold til stigmatiserede

grupper, som fanwritere hører under. Da et socialt liv også kendetegnes

ved samtaler med andre, hvorigennem vi også kan opretholde eller

udvikle selvets refleksivitet, må vi nødvendigvis se Internettet som et

sted, hvor der er rig mulighed for at komme i kontakt med andre

mennesker og på denne måde kan vi opretholde sociale kontakter.

Der er meget rigtigt i det, Castells siger, når han påpeger steriliteten i

den debat, der negligerer eksistensen af et socialt liv på Internettet.

Castells mener, meget modsat denne opfattelse, at Internettet har en

positiv indvirkning på den sociale interaktion, som netop også ses på

besvarelserne af vores spørgeskemaundersøgelse. Han mener derfor, at

der via Internettet; via det virtuelle, er lagt et fundament for, at der kan

oprettes nye former for livsformer, social organisation og dermed en ny

form for socialisering. Dette skal også ses i lyset af de selvcentrerede

netværk, eller de personliggjorte fællesskaber, som, Rheingold er inde

på. Desuden omtaler Rheingold også den familie, han selv har valgt og

som eksisterer på nettet. Dog skal det nævnes at vi ikke i

spørgeskemaet ser fanwriterne omtale de andre fanwritere som familie,

men rigtigt mange af de adspurgte opfatter flere af de andre

medlemmer som deres venner.

“I have been most gratified for finding likeminded people in the fandom who I am

proud to call my friends in real life but I have met through fanfiction. And yes, we

talked for hours about everything under the sun including the Silm and elfsmut”

119

Opsummering

Da menneskers livsstil netop ifølge Giddens kan kendetegnes ved de

grupper, man er en del af og da mennesker spejler sig i de andre

individer, der findes i disse grupper, ser vi en gruppes betydning som

værende vigtig for gruppens enkeltindivider. Desuden ser vi

medlemskabet af en gruppe på Internettet som vigtig for mange

mennesker. Specielt hvis man hører til en marginaliseret eller

119

Forum udskrift s. 6 nederst

51


stigmatiseret gruppe som mange fanwriterne oplever, at de gør.

Internettet medfører mulighed for at udtrykke sig frit samt for at

opretholde et eventuelt behov for anonymitet og alligevel stadig kunne

deltage aktivt i en gruppe og et interessefællesskab. Debatten om

Internettet som et sted, hvor der ikke kan opretholdes sociale relationer

og hvor socialisering af mennesker ikke kan finde sted er forældet.

Grundet de mange empiriske undersøgelser, der er blevet foretaget af

forskere på dette felt, samt på baggrund af vores egen lille Internet

undersøgelse vil vi erklære os enige med Manuel Castells og Howard

Rheingold i, at der skal tænkes i helt nye baner, når diskursen drejer sig

om socialisering på Internettet. Dette skal ses i lyset af globaliseringen

og ikke mindst de teknologiske muligheder, som ligger til grund herfor.

Trods Castells finder det svært at konkludere endeligt på Internettets

indvirkning på socialisering generelt betragtet, finder vi det alligevel

påvist, på et overordnet plan, at det kan lade sig gøre for mennesker at

opretholde, udvikle og skabe nye sociale forbindelser på Internettet til

andre mennesker. Desuden finder vi det påvist at disse relationer er lige

så vigtige og lige så betydningsfulde som relationer mellem mennesker

i det virkelige liv udenfor Internettet. I forbindelse med

identitetsbegrebet, ser vi identiteten som en livslang proces, der hele

tiden udvikler sig. Det gør den i forbindelses med den socialisering, vi

konstant er en del af, hvad enten der er tale om socialisering i det

virkelige liv eller på Internettet. Dermed udvikles den enkelte

fanwriters identitet i interaktionen med andre fanwritere og desuden i

forhold til den gruppeidentitet, der eksisterer grundet interessefællesskabet

blandt fanwriterne. Dog påvirkes mange fanwritere også af

den samfundsmæssigt stigmatiserende opfattelse af fanfiction, hvilket

bringer et negativt element ind i den enkelte fanwriters identitetsfølelse.

Dette må anses at være, om ikke skadeligt, så i hvert fald et belastende

aspekt ved dét at være fanwriter og som den enkelte fanwriter

sandsynligvis ville ønske at være foruden.

52


Fans i praksis

I dette afsnit vil vi anvende den forståelse omkring fans, som vi fandt

frem til i afsnittet Fans i teorien. Helt konkret vil vi tage udgangspunkt i

forumdiskussionen i Open Scrolls Archive (herefter OSA) for at finde ud

af, 1) hvordan fansene der forholder sig til det at være fans (og

herunder fanwritere), og 2) hvordan de betragter det at være med i et

fan-fællesskab. Vi vil med andre ord forsøge at give en lidt mere

praktisk vinkel på det teoretiske baggrundsstof. Først vil vi dog tage

udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen for at tegne et billede af

den typiske fanwriter.

Profil af en fanwriter

Som vi nævnte i metodeafsnittet er den statistiske usikkerhed

omkring spørgeskemaet for stor til, at vi kan lave generaliseringer om,

hvem der skriver fanfiction. Vi kan dog pege på nogle tendenser, der

kan give et indtryk af, hvem en fanwriter er.

Fanwritere er typisk kvinder, mellem 12 og 25 år og fra et vestligt

land – fortrinsvis Nordamerika og Europa. De har skrevet fanfiction i

under fem år og de bruger under syv timer om ugen på at skrive.

Årsagerne til, at de skriver, er mange, men af de vigtigste kan nævnes,

at de kan lide at opfinde historier, at de bruger fanfiction som øvelse, og

at de finder det univers, som de er fan af, så spændende, at de

simpelthen er nødt til at digte videre på det. Da vi spurgte dem, om de

primært skrev fanfiction, fordi de var fans, eller om de primært skrev

fanfiction, fordi de kunne lide at skrive, svarede 83 % positivt på det

første – de skrev fordi de var fans. Det er originalhistorierne, der er i

højsædet, og det er udviklingen af disse, der er drivkraften bag

fanwriternes kreativitet.

Dette stemmer meget godt overens med Fiskes betragtninger om, at

fanfiction skal betragtes som fansenes tekstuelle produktivitet.

Fanwriterne skal altså først og fremmest betragtes som fans, og dernæst

som producenter af tekster, og ikke som producenter af tekster, der

tilfældigvis skriver fanfiction. Denne sammenhæng er vigtig at få slået

fast, eftersom vores udgangspunkt er, at fanwriterne først og fremmest

er fans.

53


Vi vil nu bevæge os væk fra de mere generelle betragtninger fra

spørgeskemaundersøgelsen og bevæge os over til at betragte fansene

fra OSA.

Hvordan forholder OSA medlemmerne sig til at være fans?

Der er en klar tendens blandt fansene til at føle sig set ned på af

omverdenen. Det at være fan er slemt nok i sig selv, men når de skriver

fanfiction bliver deres status som fans accentueret i omverdenens øjne,

hvilket gør at de skiller sig endnu mere ud fra normalen. En af dem

fortæller:

”For example, tell people you've seen the Grateful Dead more than twice and they

stop seeing you as anything but a stoner and close-to-cult-member-as-makes-nodifference.

Now try telling a co-worker [indsat to emoticons] ... Even among my

very close friends, many of whom are Tolkien fans, I think fanfic writing would be

seen as going too far…” 120

Fortællinger som denne går igen i indlæg efter indlæg. Det

overvejende flertal af fansene i OSA har følt sig set ned på eller har

stærke forventninger til, at de vil blive set ned på, hvis de fortalte om

deres hobby med at skrive fanfiction. Der er dog enkelte, der ikke har

problemer med at fortælle om deres hobby til udenforstående, men den

ene af disse giver dog udtryk for, at hun udmærket godt er klar over, at

hendes hobby tildeler hende en ringere agtelse hos omverdenen, men

nægter at lade sig styre af andres fordomme:

“I think it does have a stigma though, and fan fiction writers are considered subpar

in some circles, which makes a lot of people reticent to admit to it. (…) If I'm a

bit brazen about mentioning my interests and such to people in real life, that's

because I had an epiphany three years ago, wherein I realised I was letting fear of

people's reactions to me keep me from enjoying much of life. I was fed up of letting

the people who called me a freak or a minger rule the way I tackled life, and so I

now say, upfront, yes I am a fan of Lord of the Rings (or whatever) and I write fan

fiction as a hobby. Then if they have a problem with it, fine, but at least they will

see that it's not something they can use to intimidate me, as I'm quite comfortable

in my 'geekiness'” 121

Der er altså et helt klart billede af, blandt fansene I OSA, at det, at de

er fanwritere, ikke er noget, de skal fortælle til hvem som helst, idet de

120

Forumdiskussion: 5 (vores tilføjelse i [ ])

121

Forumdiskussion: 16-17

54


vil blive betragtet som anderledes, mærkelige eller ringere af den

grund. 122 Flere fortæller endda, at selv deres nærmeste familie har svært

ved at acceptere deres hobby. Et par af fansene fortæller om, hvordan

deres mænd synes, at det at skrive fanfiction er en latterlig hobby, som

de burde lægge fra sig hurtigst muligt. 123

Alle disse beretninger peger i retning af, at det hegemonistiske

samfund, som Bourdieus beskriver, eksisterer i bedste velgående.

Fansene i OSA bekræfter med deres udtalelser, at der i den officielle

kultur er fordomme omkring det at skrive fanfiction. Som én fan direkte

udtrykker det: ”- it’s not talked about in polite circles.” 124 Fansene i OSA

ved altså udmærket godt, at de ikke efterlever den gode smag, som er

dikteret af den officielle kultur, og af den grund vælger de ikke at skilte

med deres fanfiction-aktiviteter.

Hvad der virkelig sætter tingene i perspektiv er, når fansene giver

udtryk for ikke at have noget imod at fortælle andre, at de skriver, eller

at de skriver fiktion. 125 Det tyder på, at dét, der i virkeligheden er noget

galt med i den offentlige kulturs øjne, er, at der står ’fan’ foran ’fiction’.

Et bud på, hvorfor dette er tilfældet, kunne indeholde noget af det, som

vi er inde på i teorien omkring bourgeoisiets tilgang til tekster: Det at

være fan er i sig selv et tegn på, at personen afviser at behandle tekster

med en æstetisk distance, som ifølge bourgeoisiet er påkrævet. Når

fansene tilmed udøver så meget vold (set med bourgeoisiets øjne) på en

tekst, at de skriver fortsættelser, digter nye handlinger eller måske

foretager hele omskrivninger af en originaltekst, så kan de kun

betragtes som anderledes, mærkelige eller ringere mennesker, der ikke

forstår sig på ’den gode smag’. En af fansene har følgende udsagn

stående som sin signatur: “The only opinions that count, are those of the

ones in control.” Klarere kan det vist ikke udtrykkes, at de føler sig som

medlemmer i et hegemonistisk samfund, hvor deres mening ikke tæller.

Netop dette forhold kan medføre, at der blandt fansene opstår behov

for at finde sammen med ligesindede – folk, der lige som de selv finder

glæde i at dyrke deres kreativitet med udgangspunkt i en foretrukken

populærtekst, som i OSAs tilfælde er Tolkiens værker.

122

Forumdiskussion: 29

123

Forumdiskussion: 17-22, 24

124

Forumdiskussion: 24

125

Forumdiskussion: 18, 27, 30

55


Hvad betyder fællesskabet i OSA for fansene?

Som vi fandt ud af i Fans i teorien, så vælger fans ofte at søge accept

og forståelse hos ligesindede, når de ikke kan få den i deres nærmeste

omgangskreds. Som nævnt, betyder fællesskabet, at de ikke er alene om

deres entusiasme for teksten, og det bliver således lettere for dem at

påtage sig identiteten som fan.

Det samme indtryk fik vi af fansene i OSA. Den modstand, som de

bliver mødt med ude i verden og ikke mindst på hjemmefronten, gør

det svært for nogle af dem at bevare entusiasmen for deres hobby. Så

fællesskabet med de andre fans betyder rigtigt meget for dem, og

enkelte udtrykker endda, at hvis det ikke var for fællesskabet, så ville

de sikkert have droppet at skrive fanfiction i det hele taget.

“I'm beginning to understand I don't need my husband's support if he doesn't

want to give me any. I just wish he stopped making me feel guilty for what I'm

doing because I find nothing wrong in writing fan fiction. He doesn't seem to

understand it, and he expresses his attitude in a rather rude way. Needless to say

such actions only make me want to quit writing, but on the other hand I don't want

to fail my friends and their faith in me.” 126

Det er dog ikke kun den fælles modstand mod omverdenens mangel

på accept, der holder fansene sammen. Også entusiasmen for de samme

tekster betyder en del for dem. Som en af dem udtrykker det: “Its nice to

have people read your work without having to give a crash course in

tolkien.” 127

Det tyder altså på, at støtten fra ligesindede har stor betydning for, at

fansene holder fast i deres interesse for at skrive fanfiction. Men noget

tyder på, at disse ’ligesindede’ skal have mere til fælles end lige

interessen for teksten. Således nævner en fan, hvordan hun finder OSA

meget bedre end et andet forum, som hun har været medlem af, fordi

OSAs medlemmer er mere voksne, og fordi de har omtrent samme

baggrund og historie som hende selv. 128

Ifølge Jenkins lægges der i et fan-fællesskab ikke vægt på individets

sociale status, men det kunne tyde på, at individets sociale baggrund og

individets alder har en vis betydning i fællesskabet. Det ser med andre

ord ud til, at det ikke tilstrækkeligt at være fan af de samme tekster for

at konstituere et fællesskab. Der skal også være en vis konsensus i

medlemmernes baggrund.

126

Forumdiskussion: 24 (samme holdning ses også udtrykt på side 26 & 33)

127

Forumdiskussion: 23

128

Privat besked: 3

56


Hvad der, ifølge Fiske, også er med til at konstituere et fællesskab, er

fansenes måde at læse den foretrukne tekst på. Fansene i OSA nævner

ikke direkte, at der er en rigtig eller forkert måde at læse deres

foretrukne tekster på, men nogle af deres udtalelser giver anledning til,

at vi fornemmer en form for distinktion. For eksempel nævner de oftere

Tolkien end de nævner Lord of the Rings (LotR). Det kan være af den

åbenlyse grund, at det er Tolkiens samlede værker, de er fans af og ikke

kun det ene. Men det kan også skyldes, at selve betegnelsen ”Lord of the

Rings” vil lede tankerne hen på filmene og ikke bøgerne, mens

betegnelsen ”Tolkien” vil slå fast, at det er bøgerne og ikke filmene, der

er tale om. Dette kan måske betragtes på samme måde som Fiskes

eksempel med fansene af Dr. Who: Det er et spørgsmål om autenticitet –

de, som forstår, at det er bøgerne, der er de ægte og som derfor bør

tages udgangspunkt i ved udarbejdelsen af fanfiction, de forstår sig på

’den gode smag’ i fan-fællesskabet. Mens de, som tager udgangspunkt i

de langt mere populære tekster – filmene, de forstår ikke ’den gode

smag’. Disse betragtninger understøttes af en af fansene, som udtaler:

“There are some on other sites that the characters are so OOC [out of character]

you wonder if people even read the books. I know this because a few of my first

stories (now safely hidden on my hard drive) were like that! [indsat emoticon, der

rødmer] But when I came here, I discovered good writers who just happened to be

writing fan fiction vs. original fiction.” 129

Ud fra denne udtalelse kunne det tyde på, at hvis en fan skal give sig

i kast med at skrive fanfiction med udgangspunkt i Lord of the Rings,

skal det være bøgerne og ikke filmene, der tages udgangspunkt i.

Dermed ikke være sagt, at filmene negligeres i OSA, for det lader ikke

til at være tilfældet, men det tyder på, at det er bøgerne, der anses som

de vigtigste, hvor filmene er et supplement.

En anden ting, som også er med til at øge det, som ifølge Fiske,

kaldes den subkulturelle kapital i fan-fællesskabet, er decideret viden

omkring Tolkiens værker.

“I began writing it before I began reading it in earnest and joined this particular

forum because people here know Tolkien well. My own works required

information I simply didn't know where or how to find and my desire to be as true

to Tolkien as possible while still indulging in fic led me to find people who

understand the world he created.” 130

129

Forumdiskussion: 33 – vores forklaringer i [ ], vores kursivering

130

Forumdiskussion: 28 (samme synspunkt er udtrykt på side 30)

57


Det illustrerer, at viden om Tolkiens tekster sættes der stor pris på

blandt fansene, og det kan måske være med til at øge deres status eller

deres subkulturelle kapital for at bruge Fiskes udtryk, hvis deres viden

er særlig stor og til gavn for de øvrige fans.

Efterfølgende vil vi forsøge at sætte det, som vi har fundet ud af her i

relation til betragtningerne om Incorporation / Resistance paradigmet og

Spectacle / Performance paradigmet, hvilket har til formål at betragte

vores akkumulerede viden om fanwritere i en helhed.

Hvordan skal vi forstå fansenes identitet?

Det skulle nu gerne fremgå, at tankerne bag Abercrombie &

Longhursts Incorporation / Resistance paradigme afspejles i den måde,

fansene betragter sig selv som fans og den måde, de føler, at

omverdenen betragter dem på. Men betyder det så, at der alligevel ikke

er sket et paradigmeskift, sådan som Abercrombie & Longhurst har

foreslået? Og vil det så sige, at deres Spectacle / Performance paradigme

er et udtryk for spekulationer snarere end noget, der har hold i

virkeligheden?

Disse spørgsmål er relevante at tage stilling til, eftersom de kan lede

os frem til et bud på, hvad det betyder for en person at have en identitet

som fanwriter; skal denne identitet ses ud fra en betragtning om

modstand mod en dominerende kulturs fremherskende mening, som

Incorporation / Resistance paradigmet lægger op til, eller skal den ses ud

fra betragtningen om et samfund, der er gennemblødt af performances,

sådan som Spectacle / Performance paradigmet lægger op til?

Efter vi har foretaget praktisk undersøgelse, mener vi at kunne spore

visse sammenhænge mellem de to paradigmer, der lægger op til en

større forståelse af en fanwriters identitet. Det er sammenhænge, der

gør, at ingen af de to paradigmer kan ses bort fra, men samtidig kan

heller ingen af dem stå alene som forklaringsmodel. Disse

sammenhænge vil vi uddybe i det efterfølgende, men vi vil dog slå fast,

at det ikke skal betragtes som et forsøg på at give et definitivt svar, men

blot et forsøg på at give et kvalificeret bud på tingenes sammenhæng.

I forbindelse med Spectacle / Performance paradigmet blev det nævnt,

at det moderne samfund er så fuld af performances, at individet

konstant er udsat for påvirkninger, der kalder på opmærksomhed. Da

det ikke er muligt at rumme alle disse indtryk, bliver det meste

behandlet med ’høflig uopmærksomhed’ (som det fremgik af skemaet).

58


Netop derfor betyder det så meget mere, når individet endelig vælger

at rette sin opmærksomhed mod en performance – så er det fordi dette

valg har betydning for individet, og fordi valget kan være med til at

udsige noget om individets øvrige præferencer. Kort sagt vil dette valg

være med til at afspejle, hvem individet er.

I og med at alle foretager et bevidst valg om at forbruge en bestemt

performance, kan det siges, at alle er fans i en eller anden grad i dag, så

der er ikke længere noget specielt afvigende i at være fan. Hvis man

eksempelvis møder én, der udtaler, at hun er fan af Ringenes Herre, så

forventer man ikke, at der bag udtalelsen gemmer sig en person, der

har overbroderet sit hjem med plakater og artefakter og i weekenden

flyver til New Zealand for at jagte autografer. Man forventer snarere, at

det er vedkommendes måde, hvorpå hun kan udtrykke noget om,

hvem hun er. Det er altså en måde, hvorpå hun kan ytre, hvordan

hendes specifikke valg af performances ser ud, og på den måde

signalere, hvilke værdier hun lægger vægt på i sit liv. Det at være fan er

med andre ord blevet et mere almindeligt udtryk for præferencer i et

moderne samfund.

Når den samme person derimod udtrykker, at hun er fanwriter bliver

hendes status som fan sat i et helt andet perspektiv. Så er det ikke

længere en uskyldig ytring om en præference for bestemte tekster – så

er det et tegn på en usund besættelse af og omgang med disse tekster.

Måske er det netop af den grund, at det at være fanwriter er så ildeset i

samfundet. Måske skal vi derfor betragte fanwritere på linie med de

fans, der blev tegnet et billede af i Incorporation / Resistance paradigmet.

Dermed er det ikke ensbetydende med, at fanwriterne skal betragtes

enten som underlagt eller modstander af en teksts fremherskende

mening, der er dikteret af en kulturel overklasse. Men måske er det i

stedet deres aktiviteter, der bliver anset som en modstand mod ’den

gode smag’.

På baggrund af disse betragtninger vurderer vi, at vi hverken kan

undvære forklaringsmodellen bag Incorporation / Resistance paradigmet

eller Spectacle / Performance paradigmet. Paradigmerne supplerer

hinanden, når vi skal forsøge at finde forklaring på, hvordan det er at

være fanwriter i et moderne samfund.

Afslutningsvis vil vi præsentere modellen fra Fans i teorien. Der er

taget udgangspunkt i Abercrombie & Longhursts model for

fodboldfans, men vores model er tilpasset, så den udtrykker vores

erfaringer med fanwriterne i OSA.

59


Fanwriterne I OSA som medlemmer af et diffust publikum 131

Spectacle/Narcissism

• Ønske om øget viden som basis

for performance

• Individet får skabt en identitet

ud fra performance i OSA

Media drenching

• Øget opmærksomhed på

LotR på grund af filmene

• Øget omtale i Tv, aviser,

blade, bøger, hjemmesider

Performance

• Af fanfiction historierne

• Af identitet som fanwriter

over for sig selv og de

andre medlemmer i OSA

• Af hengivenhed for

Tolkiens værker

• Af fan-viden

• Som beta-reader eller

reviewer

Everyday life

• Media drenching muliggør

diskussioner og samtaler med

andre, følelser bliver involveret

• Åbner op for konstitueringen af

et online fællesskab

Opsummering

At være fanwriter er ikke en let identitet at påtage sig. De

beretninger, vi har hørt fra fanwriterne i OSA, bekræfter, hvad vi fandt

ud af i teorien: At fans og fanwritere i særdeleshed bliver mødt med

fordomme, når de fortæller om deres hobby. Dette gør det vigtigt for

dem at indgå i et fællesskab med andre fanwritere, for det er i

samspillet med disse ligesindede, at fanwriterne kan udtrykke sig frit.

Vi fandt frem til at Incorporation / Resistance paradigmet og Spectacle /

Performance paradigmet måske skal ses i en sammenhæng, således at

det ene ikke udelukker det andet. Det betyder, at vi kan betragte

fordommene mod fanwriterne ud fra en hegemonistisk samfundsstruktur,

samtidig med at vi har forståelse for, at fanwriternes behov for

at udtrykke deres identitet gennem deres måde at anvende tekster på,

tager afsæt i et moderne samfund.

131

Vores tilpasning efter Abercrombie & Longhurst 1998: 178

60


Konklusion

At skabe en identitet er en livslang proces. Der foregår hele tiden en

formation og reformation af et menneskes identitet blandt andet ud fra

dets socialisering med og spejling i andre mennesker men i særdeleshed

også gennem valg af livsstil. Med til dette valg af livsstil hører valget

om at beskæftige sig med populærtekster på en særlig entusiastisk og

indlevende måde – med andre ord er det at være fan en del af et

menneskes livsstil.

Som vi har set eksempler på, så er livsstilen som fanwriter langt fra

accepteret i samfundet. Det kan have noget at gøre med, at de

aktiviteter som fanwritere kaster sig ud i, når de skriver fanfiction, ikke

er en passende måde at beskæftige sig med tekster på set med den

officielle kulturs øjne. Den livsstil, som fanwriterne har valgt, lever

dermed ikke op til, hvad der er ’god smag’, og dette mærker

fanwriterne, hvis de skulle formaste sig til at fortælle om deres hobby.

Da bliver de mødt af fordomme og kritik, hvilket får dem til i stedet at

hemmeligholde denne hobby.

Lige netop af den grund er det vigtigt for dem at socialisere med

andre fanwritere, og disse andre fanwritere finder de i forums på

Internettet. For mange af fanwriterne er dette deres eneste mulighed for

at socialisere med ligesindede, eftersom de ikke møder forståelse i deres

omgangskreds, og derfor spiller Internettet en stor rolle for dem.

Internettet er for dem det sted, hvor de kan udtrykke sig frit, bevare en

vis form for anonymitet og samtidig deltage aktivt i en gruppe og et

interessefællesskab. Dette fællesskab med andre fanwritere er mindst

lige så betydningsfuldt for dem som relationer, de har ’i det virkelige

liv’, og det selv om de aldrig har mødt de andre fanwritere i

virkeligheden.

Når vi i vores problemformulering spørger: ”Hvilken betydning har det

for en persons identitet, at vedkommende er fanwriter og indgår i et virtuelt

fællesskab?” så mener vi, at vi i denne rapport har givet – om end ikke

svaret på spørgsmålet – så i hvert fald et godt bud på et svar. Vores

vurdering er, at når en person vælger en identitet som fanwriter – en

nedgjort og udsat position i samfundet – så er der behov for en modpol

for at kunne leve denne identitet ud, og dét er fællesskabet med

ligesindede. Sammenholdet i det virtuelle fællesskab kan være lige

netop dét, der gør, at de kan få realiseret deres identitet som fanwritere.

61


Temarammeredegørelse

Følgende vil vi redegøre for 3. semesters temaramme: Computeren

som medium. Vi har dernæst sat de enkelte kurser i relation til vores

projekt. Computeren er på dette semester behandlet udfra et

medieteoretisk perspektiv. Den ses som et medie, der integrerer alle

andre medier. Samtidig ses den ud fra et interaktivt perspektiv.

Desuden har vi set på computerens transformations og adaptations

evne, idet den både integrerer, transformerer og adapterer forskellige

informationer i forhold til den enkelte bruger. Computeren

repræsenterer ofte et entydigt programmeringssprog, hvorimod den

menneskelige kommunikation er mere kompleks. Da ikke al

menneskelig kommunikation kan programmeres, har det dualistiske

forhold mellem kommunikation og computer været et vigtigt aspekt på

3. semester.

Grundlæggende informationsvidenskab

Grundlæggende Informationsvidenskab indeholdt blandt andet

emner som: retorik, begrebsanalyse, kategorisering, logik og

følgeslutninger samt repræsentation af viden. Vi så på ITs

kommunikative muligheder og begrænsninger. Målet var tilegnelse af

retoriske og logiske redskaber, der kunne bruges i projekterne. Vi har

ikke brugt kurset direkte i forbindelse med vores projekt.

Sprog, logik og handling

Logik er læren om korrekte slutninger og gyldige argumenter inden

for et bestemt genstandsområde. Kurset belyste logikkens betydning for

det videnskabelige arbejde indenfor humanistisk informatik. Vi så på

formalt prædikations- og handlingssprog samt defineringen af

semantik i projektsammenhæng. Kurset er blevet afløst ved

afleveringen af en øvelse, der skulle hjælpe os med at se på, hvorvidt

vores projekt hang logisk sammen. Derfor har kurset haft indirekte

indflydelse på vores projekt.

Interaction with and through technology

Et afgørende aspekt ved computeren som medie er den interaktivitet,

som computerteknologien har medført i et hidtil uset omfang og med

en hidtil uset fleksibilitet. Dette kursus belyste problemstillinger

62


indenfor dette felt. Vi så på, hvordan forskellige typer kommunikations

teknologier både muliggør og begrænser kommunikation

sammenlignet med ansigt til ansigt kommunikation. Målet med kurset

var teoretisk og praktisk forståelse af computerbrug i forhold til den

sociale og materielle verden. Kurset har vi sat i forbindelse med vores

medieteoretiske perspektiv på fanwriteres brug af computeren som

interaktivt medie og derfor har kurset haft indirekte indflydelse på

vores projekt.

Etik og IT

Kurset indebar analyse og vurdering af etiske problemstillinger i

forbindelse med udvikling og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi. Vi så på et bredt udsnit af etiske problemer

som: elektronisk overvågning, ”voldelige” computerspil, ansvar og

systemudvikling samt kunstig intelligens og cyborgs. Kurset fandt vi i

forbindelse med vores projekt i første omgang relevant, idet vi

diskuterede etiske perspektiver på fanfiction, blandt andet i forhold til

juridiske spørgsmål vedrørende opretsrettigheder; hvad kan man som

fanwriter tillade sig overfor den originale forfatter etc. Ved

afgrænsningen og udformningen af vores endelige problemformulering

blev emnet imidlertid fravalgt. Dog indeholder projektets metodeafsnit

naturligvis generelle etiske overvejelser. Derfor har kurset indirekte

udviklet vores opmærksomhed på forskellige problemstillinger ud fra

et etisk perspektiv.

Formalisering

Kurset var et værkstedskursus, hvor vi så på forskellige

formaliseringsproblematikker. På baggrund af vores egen forståelse af

temarammen, skulle vi udarbejde en ontologi, der resulterede i en

videns base beskrevet ved hjælp af Amine-platformen. Kurset har vi

brugt i forbindelse med afgrænsningen af vores projektemne. Vi har

stillet nøgleordene fra vores emne ind i konceptuelle grafer og

derigennem opnået erkendelse af projektets sammenhæng.

Menneske, information og organisation

Kurset omhandlede evaluering af et computermedie, for eksempel en

hjemme side. Vi så blandt andet på forhold vedrørende aktører, deres

domæneviden og opgaver. Vi brugte Spinuzzis analyseværktøj i

forhold til genrebegrebet og vi så på konkrete eksempler på anvendelse.

63


Kurset har vi ikke brugt i forbindelse med vores projektemne. Det

hænger sammen med, at vi ikke har set på hverken

informationsarkitekturen, designet eller det generelle indhold på de

forskellige fanfiction websites.

Multimedier og æstetik

Kurset omhandlede medieteori, det vil sige computeren som

(multi)medie. Vi så på begrebsdannelser inden for medieteori, æstetisk

teori, tegnteori, filmteori, narratologi og dramaturgi. Der var tale om

blandt andet begreber som: interaktion, interaktivitet, interaktive

medier, narrativitet, multimedier med narrative strukturer samt

multimedieres aktuelle funktion og status set ud fra et kulturelt og

samfundsmæssigt perspektiv. Kurset har haft indirekte betydning for

vores projekt, idet medieteorierne har skabt en baggrundsviden og

større forståelse af blandt andet de mediesociologiske teorier, vi bruger

i projektet.

Director

Kurset var en praktisk indføring i multimedieproduktion og hang

sammen med kurset multimedier og æstetik. Vi skulle opnå praktisk

kendskab til Directors muligheder som multimedieforfatterværktøj.

Director handler om at få lyd, billede og animation til at hænge

sammen. Kurset har vi ikke brugt direkte i forbindelse med vores

projekt, men i og med at vi som afløsning på de to kurser har designet

et multimedieleksikon, har kurset hjulpet os til at forstå begreberne fra

den medieteori, vi har brugt. Således er vi blevet inspireret til at se

nærmere på samt benytte os af nogle af disse begreber i vores projekt.

Semantik og narratologi

Kursets omhandlede studiet af mening. Vi så på videnskabsteoretiske

overvejelser i forhold til betydning og betydningsdannelse

samt udfoldelse af meningspotentiale via narrative fremstillingsformer,

formalisering samt interface- og interaktionsdesign. (Vi har ikke fundet

kurset relevant i forhold til vores projektemne.) Kurset havde været

særdeles relevant for os at anvende, hvis vores tilgang til fanfiction

havde været en mere tekstnær analyse af, hvordan fanfiction teksterne

forholder sig til originalteksterne, men på grund af vores mediesociologiske

tilgang til emnet, indgår kursusdelene ikke direkte i

projektet.

64


Procesbeskrivelse

Da vi kun var to personer på 3. semester, der interesserede sig for

emnet fanfiction, blev det sådan; en gruppe på to. Heidi var lidt

bekymret for, hvordan det nu skulle gå; kunne vi få de vinkler på

projektet og dermed de mange forskellige perspektiver belyst, der altid

vil være ved et projekt og ikke mindst; kunne vi lade være med at være

alt for enige, så det ikke gik hen og blev et unuanceret projekt. Det viste

sig imidlertid, at der ikke havde været grund til bekymring. Vi var

bestemt ikke altid enige om tingene, men var alligevel gode til at

diskutere os frem til brugbare og konstruktive løsningsmodeller. På

møderne fløj det rundt med ideer og tilgangsvinkler til emnet. Vi var

bare ikke helt klar, over, hvordan vi skulle få taget hul på det, da det

var vores indtryk, at der ikke var så meget litteratur om emnet. Da vi

fik at vide, at emnet var aldeles eftertragtet i akademiske kredse i

England og at det var det sidste nye at studere, undrede vi os især over,

hvor al litteraturen så var henne.

Imidlertid viste det sig, da vi først fik vores problemformulering så

nogenlunde på plads og da vi havde fået indkredset, vores interessefelt,

så var det ikke et problem at finde litteratur og teorier, der kunne

hjælpe os med at belyse emnet. Faktisk havde vi fundet så meget

litteratur, at vi blev nødt til at vælge rigtigt meget fra igen i løbet af

processen. Vi læste grundigt på de forskellige teorier, idet vi begge

under hele processen har været enige om, at et godt og velstruktureret

teoriafsnit skaber et uundværligt fundament for analysen. Vi var

imidlertid lidt bekymrede for, om emnet nu blev dækket godt nok ind

af temarammen. Heldigvis fik vi en stor hjælp fra vores vejleder til at se

lidt anderledes på, hvordan man også kunne opfatte vores emne ud fra

semestrets temaramme. Da vi endelig mente at kunne forsvare vores

projektemne og samtidig fik vores problemformulering på plads, gik vi

for alvor i gang med at udvælge teorier. Vores skrivefase blev desværre

forskubbet af sygdom samt et par andre eksamensopgaver, der og

krævede tid. Da vi endelig kom i gang med at skrive, var vi ret pressede

tidsmæssigt og vi fandt ud af, at telefon-gruppemøder og e-mails

passede os bedst. Vi kunne dermed spare tid. Derfor fandt vi heller ikke

den nødvendige tid til den mængde vejledning, vi ellers havde ønsket. I

skrivende stund må vi sige, at tidspresset har været stort, men at vi har

fået fordelt opgaverne så nogenlunde ligeligt, at det trods alt kunne gå.

65


Vores samarbejde har været en rigtig god oplevelse, trods det

faktum, at vi er meget forskellige. Netop grundet vores forskellighed og

grundet det, at vi begge har en uddannelse i forvejen, har vi opnået

mange interessante og forskellige perspektiver på projektet. Udover at

have lært noget på det personlige plan om samarbejde og kun at være

to i en gruppe, har vi tilegnet os en meget stor mængde viden på det

faglige plan, der rækker ud over emnet fanfiction. For Heidis

vedkommende drejer det sig om computere og Internet brug. For

Mettes vedkommende om ny viden inden for det sociologiske felt.

Meget pudsigt vidste Heidi modsat en del om dette emne og Mette

rigtigt meget om computere. Så også her har vi suppleret hinanden

godt. Desuden har vi begge fået afkræftet nogle fordomme både om

emnet fanfiction, men også om Internettet; Internet brugere og de

mange fora på Internettet, hvori der eksisterer virtuelle fællesskaber.

Det har været spændende og aldeles udfordrende at koble de mange

teorier inden for både sociologi, cyberpsykologi, mediesociologi samt

ikke mindst de meget specifikke teorier om fans og fanfiction. Vi har alt

i alt været meget tilfredse med vores emne samt vores samarbejde i det

hele taget.

66


Ansvarsliste

Indledning

Metodiske overvejelser

Grupper i teorien

Fans i teorien

Grupper i praksis

Fans i praksis

Konklusion

Temarammeredegørelse

Procesbeskrivelse

Ansvarsliste

Litteraturliste

Heidi

Mette

Heidi

Mette

Heidi

Mette

Mette

Heidi

Heidi

Mette

Heidi & Mette

67


Litteraturliste

Abercrombie, Nicholas & Longhurst, Brian (1998): Audiences – A

Sociological Theory of Performance and Imagination. London: Sage

Publications

Amichai-Hamburger, Yair (2005): “Personality and the Internet” In:

Amichai-Hamburger, Yair (ed.): The Social Net - Human Behavior in

Cyberspace. Oxford: Oxford University Press

Brüel, Sven og Nielsen, Niels Åge (1993): Fremmedordbog, Gyldendals

Røde Ordbøger, 11. udgave, 6. oplag

Brørup, Mogens; Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager (red.) (1993):

Psykologibogen - om børn, unge og voksne. København: Gyldendal. 1.

udgave, 7. oplag

Castells, Manuel (2003): Internet galaksen - refleksioner over Internettet,

erhvervslivet og samfundet. Århus: Systime

Dahl, Henrik (1997): Hvis din nabo var en bil: en bog om livsstil.

København: Akademisk Forlag

Fiske, John (1992a): ”The Cultural Economy of Fandom” In: Lewis, Lisa

A.(ed.): The Adoring Audience – Fan culture and popular media (pp. 30-

49). London: Routledge

Fiske, John (1992b): “Moments of television: Neither the text nor the

audience” In: Seiter, Ellen et al. (eds.): Remote Control – Television,

Audiences & Cultural Power (pp. 56-78). London: Routledge

Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet - selvet og samfundet

under sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag

Jenkins, Henry (1992a): Textual Poachers – Television Fans & Participatory

Culture. London: Routledge

Jenson, Joli (1992): “Fandom as Pathology: The Consequences of

Characterization” In: Lewis, Lisa A.(ed.): The Adoring Audience – Fan

culture and popular media (pp. 9-29). London: Routledge

Joinson, N. Adam (2003): Understanding the Psychology of Internet

Behaviour: Virtual Worlds, Real Lives. Houndmills, Basingstoke,

Hampshire : Palgrave Macmillan

Kaspersen, Lars Bo (1997): ”Modernitetsanalyse: Globalisering og

intimitetens forandring” In: Hansen, Bjarne Gorm (red.): Voksenliv og

læreprocesser i det moderne samfund. København: Munksgaard

Kaspersen, Lars Bo (1999): “Teorisynteser i moderne sociologi” In:

Andersen, Heine (red.): Sociologi – en grundbog til et fag (s. 67-84).

København: Hans Reitzels Forlag, 2. rev. udgave, 2. oplag

68


Launsø, Laila & Rieper, Olaf (1995): Forskning om og med mennesker.

København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Prieur, Annick (2001): ”Pierre Bourdieu: Bourdieus blik på den sociale

verden” In: Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.): Tradition og fornyelse

– En problemorienteret teorihistorie for sociologien (s. 515-527). Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag

Rheingold, Howard (1993): The Virtual Community: Homesteading on the

Electronic Frontier. Reading, Mass.: Addison-Wesley Publishing

Company

Sandvoss, Cornel (2005): Fans – The Mirror of Consumption. Cambridge:

Polity Press

Vigilius, Manuel (2005): “De bedste historier slutter aldrig”. In: Ud & Se,

juni 2005, s. 42-48

Internethenvisninger

Saturday Night Live (1986): Get a life! Transcript af sketch fra 20.

december 1986. Lokaliseret 16. december 2005 på World Wide Web:

http://snltranscripts.jt.org/86/86hgetalife.phtml (Vedlagt som Bilag 1)

Webopedia: Virtual (opslag). Lokaliseret 16. december 2005 på World

Wide Web: http://www.webopedia.com/TERM/v/virtual.html

69


Bilag 1

Get A Life!

Ears.....Jon Lovitz

Charlie.....Dana Carvey

Artie.....Kevin Nealon

Emcee.....Phil Hartman

.....William Shatner

Second Emcee.....A. Whitney Brown

[ open on an exterior shot of the "Holiday Inn" with a sign reading "Welcome Trekkers." ]

[ dissolve inside ]

[ A sign on the wall reads "16th Annual Star Trek Convention -- 1986" ]

Ears: Charlie! Check this out!

Charlie: [ wearing "I Grok Spock" t-shirt ] Oh, outstanding, man!

Ears: Original cast photo, right before they added Chekhov!

Charlie: Oh, how much was it?

Ears: Sixty dollars!

Charlie: Ohhh.... They got any left?

Loudspeaker: Attention Trekkers, now available in the Hamilton Room... copies of DeForest

Kelley's single record, "He's Dead, Jim." Right now, in the Hamilton Room.

Artie: [ making the Vulcan "peace sign" ] Hey guys!

Charlie & Ears: Hey Artie!

Artie: How you guys doing on the trivia quiz?

Charlie: Aw, since you... hey, you got Khan's middle name?

Artie: [ smugly ] Noonian!

Charlie: Yeoman Rand's cabin number?

Artie: Y3-90!

[ Charlie and Ears snicker knowingly to each other. ]

Artie: What? Am I wrong? Am I wrong?

[ more snickers ]

Emcee: Attention! Attention! Hello everybody! Welcome to Day 4 of the 16th Annual Star

Trek Convention... Well! ...here in Rye, New York. A few announcements.... Ah... first... ah...

a wonderful new... ah... item has just been added to the convention. It's a program from the

1975 convention!

Trekkies: Oooo! Ahhh!

Emcee: Yeah! It's a very special item, I'm sure you'll enjoy it, and it's ONLY... thirty dollars.

Secondly, we have some exciting guests at the convention today, so let me introduce them to

you right now. First, we have the lovely actress Julie Cobb. Now you all remember her as

Yeoman Leslie Thompson from the first ten minutes of Episode 51, "Errand of Mercy"... in

which she was transformed into a cube... and crushed!

And next up is Pamela Denberg Doohan, the ex-wife of course of James "Scotty" Doohan, and

ah... I understand life with the Enterprise's Chief Mechanical Officer *was* somewhat

turbulent... kinda like living with a MUGATU!

Trekkies: [ geekie laughter ]

Emcee: Yeah! Well you'll all be able to meet Pamela in the Briar Wing where she'll be signing

71


copies of her new book, "Beam Me Out Of Here"!

And finally, the man you've all been waiting for, this is his first Star Trek convention in quite a

long time, I know he's thrilled to be here, Captain James Tiberius Kirk himself, WILLIAM

SHATNER! [ Shatner walks to the podium. ] Now Bill's here to field a few questions so just fire

away!

Trekkies: Mr. Shatner! Mr. Shatner!

William Shatner: Alright, the first question, uh, go ahead! Charlie: Yeah! Okay, um, when

you were gonna beam down to the planet, okay, for the last time in Episode 25? I was

wondering, like um, w-w-what was going on with the crew in that particular....

William Shatner: Uh... Episode 25?

Charlie: Yeah!

William Shatner: Um... you gotta give me a PLOT, see, cause it's 20 years and it's a long

time... a PLOT... uh....

Charlie: Yeah, Episode 25, that's where you and the crew of the Enterprise get attacked by

these spores? And started acting real weird, like hippies and stuff?

William Shatner: [ smiling ] Oh oh, yeah right, I remember, okay uh... what's the question?

Charlie: Well um, I was wondering if you could settle a bet for me and my friends, okay? Um,

like, when you... um, left your quarters for the last time? And you opened up your safe? Um...

what was the combination?

William Shatner: [ lengthy pause, incredulous expression ] I-I-I don't know! I mean, it's

been a long time! I, uh... I don't know that! Uh, okay?

Charlie: [ disappointed ] Okay! Okay!

William Shatner: Anybody? Oh, all right, go ahead! You? Go ahead! You in the funny shirt!

Artie: [ wearing Kirk uniform ] Okay! Another bet... okay... on your horse farm... alright?

How many saddle-bred horses do you have?

William Shatner: Uh... 34.

Artie: Wait, wait... is that including the colt that was born earlier this week?

William Shatner: [ stunned pause ] That mare had a foal?

Artie: Tuesday!

William Shatner: Well I... guess it's 35 then!

Artie: ALL RIGHT! ALL RIGHT! [ congratulated by his friends ]

William Shatner: You know, before I answer any more questions there's something I wanted

to say. Having received all your letters over the years, and I've spoken to many of you, and

some of you have traveled... y'know... hundreds of miles to be here, I'd just like to say... GET

A LIFE, will you people? I mean, for crying out loud, it's just a TV show! I mean, look at you,

look at the way you're dressed! You've turned an enjoyable little job, that I did as a lark for a

few years, into a COLOSSAL WASTE OF TIME!

[ a crowd of shocked and dismayed Trekkies.... ]

I mean, how old are you people? What have you done with yourselves?

[ to "Ears" ] You, you must be almost 30... have you ever kissed a girl?

[ "Ears" hangs his head ]

I didn't think so! There's a whole world out there! When I was your age, I didn't watch

television! I LIVED! So... move out of your parent's basements! And get your own apartments

and GROW THE HELL UP! I mean, it's just a TV show dammit, IT'S JUST A TV SHOW!

Charlie: Are- are you saying then that we should pay more attention to the movies?

William Shatner: NO!!! THAT'S NOT WHAT I'M SAYING AT ALL!!! HEY, YOU GUYS ARE... THE

LAMEST BUNCH... I'VE NEVER SEEN... [ walks away from podium ] I can't believe these

people... I mean, I really can't understand what's....

72


[ Emcee argues with Shatner off-mike, shoves him, Shatner shoves back harder.... ]

Second Emcee: Uh... that was William Shatner, ladies and gentlemen. Uh, I'd like to remind

you Trekkers that we have some fine refreshments from all over the galaxy... Coke, Diet

Coke, Bubble Up, Orange, I believe. We....

[ Meanwhile, Emcee waves the contract in front of Shatner, who then reluctantly returns to

the podium.... ]

William Shatner: Of course, that speech was a "re-creation" of the "Evil Captain Kirk" from

um... Episode, um... [ Emcee whispers ] THIRTY-SEVEN... uhh... called... [ another whisper ]

"The Enemy Within."

[ Trekkies get happy, applaud ]

William Shatner: Yuh, Yuh, so thank you... and, and... Live Long and Prosper...

[ Trekkies make Vulcan "peace sign".... ]

William Shatner: So everybody... set your phasers on stun, cause... THIS CONVENTION'S

AHEAD WARP FACTOR NINE, Y'KNOW? RIGHT! ALL RIGHT! WARP FACTOR NINE!

[ fade out ]

Thanks to Jay, Debbie and the Kids for this transcript!

SNL Transcripts

Kilde: http://snltranscripts.jt.org/86/86hgetalife.phtml 16/12 2005

73

More magazines by this user
Similar magazines