Udfordringer for de kommende års beskæftigelsesindsats i Ny ...

files.zite3.com

Udfordringer for de kommende års beskæftigelsesindsats i Ny ...

Udfordringer for de kommende

års beskæftigelsesindsats i

Ny Holbæk Kommune

14. juli 2006

mploy a/s ● www.mploy.dk | Niels Ebbesensvej 19 ● 1911 Frederiksberg | Tlf: 32979787 ● Email: mploy@mploy.dk


1. Forord

Den 24. og 25. august 2006 afholdes et visionsseminar for Det lokale beskæftigelsesråd,

Beskæftigelsesudvalget og arbejdsmarkedspolitiske interessenter (herunder a-

kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne) i og omkring Ny Holbæk

Kommune. På dagene sættes fokus på opbygningen af det kommende samarbejde

mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget samt håndtering af de beskæftigelsespolitiske

udfordringer, som Ny Holbæk Kommune står over for.

Dagene har følgende formål:

• At deltagerne får et fælles billede af de opgaver, der skal løses af det kommende

jobcenter

• At deltagerne i fællesskab identificerer de vigtigste beskæftigelsespolitiske

udfordringer for jobcenteret i Holbæk

• At deltagerne i fællesskab får en holdning til de vigtigste indsatsområder –

de kommunalt og statsligt.

• At der fra seminaret kommer konkrete input til en vision for beskæftigelsesindsatsen

for jobcenteret i Holbæk kommune.

• At der fra seminaret tages afsæt til et øget lokalt samspil og etableringen af

lokale netværk

Mploy er blevet bedt om at udarbejde en analyse forud for dagen, som overordnet

beskriver de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ny Holbæk Kommune.

Formålet med analysen er at medvirke til:

• at give et overordnet statusbillede af arbejdsmarkedssituationen i og omkring

Ny Holbæk kommune, både med hensyn til udviklingen på arbejdsmarkedets

udbudsside og efterspørgselsside.

• at vise en første ”åbningsbalance” for det kommende jobcenter

• at udgøre et første grundlag for drøftelse af elementer til en vision for beskæftigelsesindsatsen

i Ny Holbæk kommune. Analysen vil samtidig være et nyttigt

input til arbejdet med den årlige beskæftigelsesplan mv.

2


2. Resume: Overordnede udviklingstræk, udfordringer

og muligheder

I analysen er identificeret en række forskellige udfordringer, som beskæftigelsesindsatsen

i Holbæk Kommune skal indrettes på at håndtere i de kommende år.

Nogle af udfordringerne er de samme, som gælder for hele landet, og nogle er mere

specifikt knyttet til Holbæk Kommune.

Udfordringerne knytter sig til blandt andet til følgende temaer:

• Udviklingen i arbejdsstyrkens og befolkningens aldersprofil.

• Udviklingen i uddannelsesprofilen.

• Udviklingen i pendlingsmønstrene.

• Udviklingen i beskæftigelse og erhvervsstruktur.

• Udviklingen i jobåbninger og flaskehalse

• Indsatsen for jobcenterets målgrupper

Udviklingen i arbejdsstyrkens og befolkningens aldersprofil

Der bliver flere ældre og færre unge i Region Sjælland og i Ny Holbæk Kommune.

Antallet af unge mellem 16-35 er faldet med 13 pct., mens antallet af personer mellem

55-66 år er steget med 48 pct. i perioden 1995-2005.

Fremover forventes antallet af personer mellem 0-55 i Vestsjællands Amt at falde,

mens antallet af personer over 55 år vil stige. I samme periode vil tyngdepunktet i

befolkningens aldersprofil forskydes fra at være mellem 35-49 år til at være mellem

45-59 år.

Arbejdsstyrken i Region Sjælland er inden for de sidste 10 år faldet med 1 pct., mens

arbejdsstyrken i Ny Holbæk Kommune er faldet med 4 pct. Antallet af unge mellem

20-30 år i arbejdsstyrken i Ny Holbæk er faldet med 21 pct., mens der er blevet 19

pct. flere i arbejdsstyrken mellem 50-60 år.

Det betyder, at der i de kommende år vil være en stigning i antallet af personer, der

står over for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og at disse personer ikke

umiddelbart erstattes af nye unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet.

Særligt i den offentlige sektor er der et generationsskifte på vej. Knap halvdelen af de

beskæftigede lønmodtagere, der er ansat på offentlige arbejdspladser i Ny Holbæk

Kommune, er i dag over 45 år. Beregninger viser, at mindst tre ud af fire af alle unge,

der kommer ud på arbejdsmarkedet de næste ti år, vil skulle ansættes i det offentlige,

såfremt antallet af offentligt ansatte skal svare til i dag. Udfordringen kan blive endnu

større, fordi der forventes at komme flere opgaver til det offentlige som følge af

flere pasningskrævende ældre.

Beskæftigelsesindsatsen i Ny Holbæk forventes derfor at stå over for følgende udfordringer

i de kommende år:

• At sikre, at den del af arbejdsstyrken, der trækker sig tilbage på grund af alder,

erstattes, så potentielle mangelsituationer undgås.

3


• De personer, der trækker sig tilbage på grund af alder, kan ikke alene erstattes

via tilgangen af unge. Det er derfor afgørende, at en lang række af de personer,

der i dag er ledige på dagpenge, kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse,

bringes tættere på arbejdsmarkedet og at flere kommer i job.

Uddannelsesprofil

I Vestsjællands Amt er andelen af beskæftigede uden en videregående uddannelse

faldet, mens antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse er steget kraftigt

i perioden 1997-2005. Gruppen af personer, der ikke har anden uddannelse end

grundskole udgør i Vestsjællands Amt 28 pct. af de beskæftigede. De kan således i

den kommende tid være i fare for at blive udstødt, fordi kvalifikationerne ikke modsvarer

de krav, der forventes at være på fremtidens arbejdsmarked.

Der er endvidere mange personer over 50 år i Ny Holbæk Kommune blandt gruppen

af personer med erhvervskompetencegivende uddannelse – specielt blandt personer

med en lang videregående uddannelse. Det betyder, at der er en stor del af de uddannede,

der inden for de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet.

Tilbagetrækningen vil ske samtidig med, at andelen af ufaglærte blandt de ledige er

høj. De personer, der ikke er i beskæftigelse, mangler typisk kvalifikationer for at

kunne leve op til virksomhedernes krav. Det stiller store krav til opkvalificering, omskoling

og rådgivningen af de unge og ledige i forhold til at møde virksomhedernes

stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft

Ny Holbæk Kommune står over for følgende udfordringer i de kommende år i forbindelse

med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen:

• At sikre, at de kompetencer (uddannelse og erhvervserfaring), der forlader

arbejdsmarkedet på grund af alder, erstattes.

• At sikre, at der er en kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, så flaskehalsområder

imødegås.

• At sikre, at der foregår den nødvendige opkvalificering, omskoling og rådgivning

i forhold til, at matche de ledige med virksomhedernes efterspørgsel

efter kvalifikationer.

• At sikre, at (alle) unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og

• At sikre, at virksomhederne i større omfang efteruddanner allerede beskæftigede.

Udviklingen i pendlingsmønstrene

I Danmark er der de seneste 20 år sket en kraftig vækst i pendlingen, og omfanget af

arbejdskraftoplande er tilsvarende faldet, så delarbejdsmarkederne i dag er afgrænset

ved forholdsvis store geografiske oplande.

Ny Holbæks geografiske placering i den sjællandske region indebærer en række

grundlæggende udfordringer og muligheder for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen.

58 pct. af de beskæftigede borgere i Ny Holbæk arbejder inden for kommunens

grænser, mens 42 pct. pendler til andre kommuner. Der er de seneste 10 år

sket en stigning i udpendlingen på 24 pct., mens indpendlingen i samme periode er

4


steget med 37 pct. Analyser viser, at det især er de beskæftigede med en uddannelse,

der pendler.

Ny Holbæk hænger sammen med flere delarbejdsmarkeder. Udpendlingen retter sig

primært mod København og Roskilde, mens indpendlerne hovedsageligt kommer fra

Dragsholm.

de udpendlingen og indpendlingen er særlig høj inden for branchen offentlige og

personlige tjenesteydelser.

En høj faglig og geografisk mobilitet i arbejdsstyrken er med til at sikre balance mellem

arbejdsmarkedets udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. En sådan balance er

afgørende for et velfungerende arbejdsmarked.

Den stigende pendling – med større omfang og over større afstande – indebærer en

række udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Ny Holbæk:

• At beskæftigelsesindsatsen i Ny Holbæk Kommune indrettes med fokus på

udviklingen i både det lokale og regionale arbejdsmarked.

• At understøtte den faglige og geografiske mobilitet i arbejdsstyrken.

• At tiltrække nye og understøtte de nuværende arbejdspladser.

Udviklingen i beskæftigelsen og erhvervsstrukturen

Antallet af beskæftigede borgere i Ny Holbæk Kommune er i perioden 1995-2005

steget med 10 pct. Beskæftigelsesfrekvensen i Ny Holbæk var i 2005 på 74 pct.,

mens den for landsgennemsnittet var 73 pct.

Det igangværende skifte i Danmark fra industrisamfund til servicesamfund indebærer,

at der bliver færre arbejdspladser i industriproduktionen, mens der opstår nye

arbejdspladser navnlig inden for privat og offentlig service, sundhed og pleje.

Fremtidens arbejdspladser må især forventes at skulle findes inden for servicebranchen,

som på landsplan har oplevet en vækst i beskæftigelsen på 15 pct. i de seneste

ti år. Denne udvikling forventes at fortsætte, og en stor del af fremtidens arbejdspladser

vurderes at være i de private serviceerhverv.

I Ny Holbæk Kommune har der i perioden 1995-2005 samlet været en stigning på 9

pct. i antallet af arbejdspladser, hvilket godt og vel svarer til 2.300 flere arbejdspladser.

På landsplan er antallet af arbejdspladser vokset med ca. 4 pct. i samme periode.

Der er blevet væsentligt færre arbejdspladser inden for de primære erhverv (dvs.

landbrug, fiskeri mv.) og de sekundære erhverv (dvs. fremstillingsindustrien), dog

med undtagelse af tekstil- og læderindustri samt kemisk industri og plastindustri.

Derimod har der været en høj vækst inden for de tertiære erhverv, dvs. de offentlige

og private serviceerhverv. Branchen hoteller og restauranter har haft en vækst i antallet

af arbejdspladser på 66 pct., mens branchen udlejning og ejendomsformidling har

haft en vækst på 42 pct. Hvor forretningsservicebranchen på landsplan har haft en

meget høj vækst svarende til 52 pct. inden for de sidste 10 år, er væksten i Ny Holbæk

lidt mere beskeden (34 pct.) inden for denne branche.

5


En del af arbejdspladserne er således inden for erhverv, der er i hård konkurrence

med udlandet, og der er derfor en risiko for, at disse job nedlægges eller flytter til

udlandet. De hidtidige erfaringer på landsplan peger imidlertid på, at globaliseringen

indtil nu ikke har ført til egentlige tab af arbejdspladser. Globaliseringen indebærer

således, at der er job, der flytter til udlandet, men at der samtidig oprettes nye job i

Danmark.

Mellemstore virksomheder betragtes traditionelt som det afgørende grundlag for

vækst i det fremtidige antal arbejdspladser. Erhvervsstrukturen i og omkring Ny

Holbæk er præget af en forholdsvis stor vækst i antallet af mellemstore virksomheder.

Beskæftigelsesindsatsen har sammen med erhvervspolitikken indflydelse på, hvordan

vækst og beskæftigelse udvikler sig og fordeler sig regionalt. F.eks. har det stor betydning,

at virksomheder har adgang til arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer.

Manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, flaskehalsproblemer og et lavt uddannelsesniveau

i arbejdsstyrken kan medvirke til, at væksten flyttes til andre områder

i regionen, i Danmark eller til udlandet.

For Ny Holbæk vil det derfor være afgørende, at beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges

med udgangspunkt i et udsyn til det omkringliggende regionale arbejdsmarked –

i sammenhæng med det fokus, der er på udviklingen inden for kommunegrænsen.

Det må således forventes, at Ny Holbæk vil stå over for en række udfordringer, herunder:

• Fortsat at tiltrække nye virksomheder og således understøtte væksten i især de

mellemstore virksomheder.

• At tiltrække veluddannet arbejdskraft til Holbækområdet, så det bliver attraktivt

for virksomheder at etablere sig/forblive i området.

• At op- og omkvalificere personer med job/kompetencer fra brancher i nedgang

til brancher i fremgang.

Jobåbninger og flaskehalsproblemer

Omsætningen på det danske arbejdsmarked er i international sammenhæng høj. Den

geografiske og faglige mobilitet er generelt omfattende, og der skiftes hyppigt job.

De seneste tal viser, at der i Vestsjællands Amt i løbet af et år er godt 36.700 jobåbninger

(2002). Det vil sige jobskifte, hvor en virksomhed ansætter eksternt. Det svarer

til, at ca. 34 pct. af alle beskæftigede i Vestsjællands Amt hvert år skifter job.

Der var i løbet af 2005 registreret godt 2.100 job i Ny Holbæk Kommune og godt

9.900 i Vestsjællands Amt i den landsdækkende jobdatabase Jobnet.dk.

De kommende års forandringer på arbejdsmarkedet i og omkring Ny Holbæk må

forventes at betyde et øget markedspres, meget lav ledighed og mangelsituationer

inden for en række fagområder.

6


Det må således forventes, at Ny Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats vil stå

over for en række udfordringer, herunder:

• At understøtte virksomhederne i rekruttering og fastholdelse af kvalificeret

arbejdskraft i en situation, hvor arbejdsmarkedet er meget presset.

• At forebygge flaskehalsproblemer via en målrettet opkvalificerings- og aktiveringsindsats.

• At virksomhederne i stigende grad vil efterspørge uddannet/faglært arbejdskraft,

mens de ufaglærte jobs vil blive færre

Det vil blive en udfordring for Ny Holbæk Kommune at understøtte virksomhederne

i rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Men situationen vil samtidig

skabe gunstige forudsætninger for at løfte kommunens virksomhedsindsats med

en større volumen og gennemslagskraft og dermed åbne mulighed for at få flere ledige

borgere ud på arbejdsmarkedet.

Indsatsen for jobcenterets målgrupper

Helt over ordnet ligger Ny Holbæk Kommune relativt godt i forhold til nogle udvalgte

sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. Gennemgangen af indsatsen

viser at:

• Godt 13.300 borgere i Ny Holbæk Kommune modtog i løbet af 2005 ydelser.

• 32 pct. af borgerne var forsikrede ledige, mens 53 pct. var kontanthjælpsmodtagere,

starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere samt sygedagpengemodtagere.

15 pct. var revalidender, ledighedsydelsesmodtagere eller personer

ansat i fleksjob.

• Det er meget stor forskel på gruppen af forsikrede og kontanthjælpsgruppen.

Hvor 99,9 pct. af gruppen af forsikrede ledige var i matchgruppe 1, 2 og 3,

havde godt 55 pct. af kontanthjælpsgruppen problemer ud over ledighed.

• Både blandt de forsikrede ledige i kontanthjælpsgruppen og i sygedagpengegruppen

er der i Ny Holbæk kommune en overvægt af kvinder.

De centrale udfordringer i forhold til målgrupperne synes at være:

• Jobcenteret har en meget bred målgruppe – fra en nyuddannet ung til misbrugeren

med mange år i kontanthjælpssystemet. Det stiller krav til en differentieret,

men også meget målrettet tilbudsvifte, så der sikres en kvalificeret indsats

over for alle jobcenterets målgrupper – fra de korttidsledige til de ”tungeste

grupper”.

• En stor del af de forsikrede ledige vurderes at være umiddelbart parate til at

komme i job, men mere end en tredjedel er over 50 år.

• 55 pct. af kontanthjælpsmodtagerne vurderes at have andre problemer end ledighed

(match 4-5).

• 30 pct. af kontanthjælpsgruppen er unge under 30 år. Her bliver det i en central

udfordring at sikre, at alle unge får en uddannelse, jf. også de ny krav i

lovgivningen.

• En tredjedel af alle i kontanthjælpsgruppen (ultimo 2005) har været på kontanthjælp

mv. i mere end 4 år. Sammenlignet med landsgennemsnittet, hvor

30 pct. har været i kontanthjælpsgruppen i mere end 4 år, udgør denne gruppe

i jobcenteret i Ny Holbæk en større andel en for landsgennemsnittet.

7


• For forsikrede ledige giver private løntilskudsjob de bedste effekter. Effekten

heraf ligger på 59 pct. Det svarer i princippet til, at hver gang der sendes 10

personer i priva6t jobtræning kommer de 6 i job efterfølgende. Der er også

god effekt af ordinær uddannelse, svarende til 44 pct. Dog bliver privat jobtræning

og ordinær uddannelse kun valgt som aktiveringsredskab i knap 15

pct. af alle de givne tilbud.

• Effekterne af aktiveringen fordelt på herkomst i Ny Holbæk Kommune er tilnærmelsesvis

på niveau Slagelse og Ringsted, mens de er noget højere sammenlignet

med både Helsingør og landsgennemsnittet.

• Også for kontanthjælpsgruppen giver privat løntilskud og ordinær uddannelse

ligeledes de bedste effekter. Dog udgør tilbuddene om privat jobtræning og

ordinær uddannelse kun en forsvindende lille del af redskabsvalget. Ny Holbæk

Kommune står derfor over for en udfordring i forhold til at skabe sammenhæng

mellem effekterne af aktiveringsindsatsen og redskabsvalget for

kontanthjælpsmodtagere.

• I perioden 2. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 har ca. 5 pct. af de indvandrere

fra mere og mindre udviklede lande, der modtog dagpenge, efterfølgende været

på offentlig forsørgelse i mindst et år uden at være i beskæftigelse eller

aktivering. I samme periode har ca. 38 pct. af de indvandrere fra mere og

mindre udviklede lande, der modtog kontanthjælp, efterfølgende været på offentlig

forsørgelse i mindst et år uden at afgå til hverken beskæftigelse eller

aktivering. Ny Holbæk Kommune står derfor over for en stor udfordring i forhold

til leve op til intentionerne i ”En ny chance til alle”.

Omvendt vurderes der i de kommende år at være en række muligheder for at nedbringe

antallet af offentligt forsørgede i Ny Holbæk Kommune:

• Arbejdsmarkedsudviklingen både i Ny Holbæk og de omkringliggende kommuner

med stigende afgang fra arbejdsmarkedet, øget efterspørgsel efter arbejdskraft

m.v. vil alt andet lige øge mulighederne for at få flere hurtigt i arbejde.

Det kan være med til at fortsætte den positive udvikling, som er sket

gennem 2005.

• I takt med den faldende ledighed bliver virksomhederne – alt andet lige - mere

parate til at tage andre grupper ind end tidligere. Dette vil kunne medvirke

til at øge effekterne af den øgede aktivitet over for de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

De gode konjunkturer skal således udnyttes til at nedbringe

antallet af langvarigt offentligt forsørgede og til at udvidedet rummelige arbejdsmarked”.

Administrative udfordringer i 2006

Som led i en række nye lovgivningsmæssige initiativer stilles forvaltningen i 2006

over for en række administrative udfordringer, der vil kræve et stort administrativt

fokus. De gennemgående træk i de seneste års initiativer er:

• Fokus på rettidighed, styrket opfølgning over for den enkelte

• Fokus på og udvidelse af målgruppen omfattet af ret og pligt

• Fokus på, at ingen passivt modtager offentlig forsørgelse

• Fokus på inddragelse af andre aktører

8


Samlet betyder det et øget ressourcetræk i forhold til de konkrete sagsbehandlingsskridt

og administrationen af indsatsen, og samtidig vil der - isoleret set – være en

ændret økonomisk byrdefordeling mellem staten og kommunerne. Manglende administrativt

fokus på at synliggøre og registrere de enkelte sagsbehandlingsskridt vil i

sig selv indebære en risiko for tabt refusion.

Integrationsinitiativerne i ”En ny chance for alle” indebærer at:

• Integrationsindsatsen for udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse

skal indeholde oplysninger om de beskæftigelsesrettede tilbud og aktiviteter

fra kommunen, som den pågældende deltager i.

• Beskæftigelsesministeren kan opsætte regler om, at der skal ydes en særlig

indsats over for ledige, der ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet.

• Unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse og alene med ledighed som problem, har pligt til at

påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

• Kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud inden

for det seneste år, har ret til at få sin sag gennemgået og udarbejdet en

jobplan indeholdende den lediges beskæftigelsesmål samt indsatsen for at nå

målet.

• Kontant- og starthjælpsmodtagere, som er over 30 år og har andre problemer

end ledighed, har ret til at få udviklet en jobplan med et målrettet jobforløb,

der sætter fokus på vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og/ eller

ansættelse med løntilskud.

• For ægtepar på kontanthjælp gælder det, at hvis en ægtefælle ikke reelt er til

rådighed for arbejdsmarkedet, ydes der kun kontanthjælp til den anden ægtefælle.

En ægtefælle anses for reelt hjemmegående, hvis vedkommende ikke

har haft 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste 2 år.

• Sygemeldte modtagere af kontant- eller starthjælp har ret til at modtage en

plan for sygeopfølgning og rådighedsvurdering fra kommunen, og de har

pligt til at deltage aktivt i forløbet.

• Refusionssatserne ændres, så kommunens udgifter i aktive perioder refunderes

med 65 pct., og kommunens udgifter til passive perioder refunderes med

35 pct..

Initiativerne i forhold til fleksjob og ledighedsydelse betyder:

• Øgede krav til dokumentation i sagerne – ingen refusion, når der ikke er dokumentation

for, at alle andre relevante løsnings- og udviklingsmuligheder i

forhold til at fastholde eller udvikle den lediges arbejdsevne er udtømte. Og at

opnåelse af ustøttet beskæftigelse ikke er realistisk.

• At den ledige har ret til at blive visiteret til en anden aktør, hvis det ikke er

lykkedes for kommunen eller borgeren selv at finde et fleksjob i de første 6

måneder.

• At kommunen efter 12 måneders ledighedsydelse har pligt til at henvise til

anden aktør.

• At tidspunktet for revurdering af personer på ledighedsydelse fremrykkes, så

kommunen allerede efter 12 måneders ledighed indenfor 18 måneder skal

9


vurdere, om betingelserne for at få fleksjob fortsat er opfyldt. Den enkelte sag

revurderes herefter hver 12. måned i ledighedsperioden.

• At kommunen mister refusionen på 35 pct., når en fleksjobvisiteret har været

på ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Hvis den fleksjobvisiterede

efterfølgende får et fleksjob, får kommunen som hidtil refusion på 65

pct. af tilskuddet til arbejdsgiveren.

Det bliver således en stor udfordring for det kommende jobcenter at sikre en rettidig

og lovmedholdig indsats med fokus på en konsekvent myndighedsudøvelse og lever

op til de øgede administrative krav.

10


3. Overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer

I det følgende belyses en række overordnede tendenser ved udviklingen på arbejdsmarkedet

i og omkring Ny Holbæk Kommune.

3.1 Arbejdsstyrkens og befolkningens aldersprofil

Der bliver i disse og de kommende år flere ældre og færre unge både i Ny Holbæk

Kommune, Region Hovedstaden og Sjælland 1 samt på landsplan. Tabellen nedenfor

viser de aldersmæssige forskydninger i befolkningen.

Tabel 1. Befolkningen fordelt på alderskategorier hhv. på landsplan, i Region

Sjælland samt i Ny Holbæk Kommune, 1995 og 2005

Alder 1995 2005

Landsplan Region Sjælland Holbæk Kommune

Forskel i

pct. 1995 2005

Forskel i

pct. 1995 2005

0-16 år 966.261 1.087.866 13 403.845 473.951 17 12.232 14.171 16

16-34 år 1.450.035 1.262.929 -13 652.866 582.020 -11 16.349 14.162 -13

35-54 år 1.492.802 1.545.420 4 678.259 699.058 3 18.732 19.974 7

55-66 år 602.929 809.556 34 271.878 368.821 36 6.882 10.215 48

67-99+ år 703.691 705.634 0 322.329 313.739 -3 7.825 8.089 3

I alt 0-99+ 5.215.718 5.411.405 4 2.329.177 2.437.589 5 62.020 66.611 7

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Af tabellen fremgår, at antallet af unge i Ny Holbæk mellem 16-35 år er faldet med

knap 2.200 personer, dvs. 13 pct. inden for de sidste 10 år, mens antallet af personer

mellem 55-66 år er steget med godt 3.300 personer (48 pct.). Denne tendens gør sig

også gældendede på landsplan samt i Region Sjælland, og tendensen ser ud til at

blive forstærket over de næste 20-30 år.

Således viser en fremskrivning, at antallet af personer under 55 år i Vestsjællands

Amt forventes at falde kraftigt i perioden 2006-2020, mens antallet af personer over

55 år vil stige.

Som det fremgår af figuren nedenfor vil et af tyngdepunkterne i befolkningens aldersprofil

i perioden 2006-2020 i Vestsjællands Amt forskydes fra at være mellem

35-49 år til at være mellem 45-59 år.

Forskel i

pct.

1 I det følgende anvendes betegnelsen Region Sjælland.

11


Figur 1. Tyngdepunktet i befolkningens aldersprofil år

2006 og 2020 i Vestsjællands Amt

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0-4 år

5-9 år

2006 2020

10-14 år

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95 år +

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, PROG4X og egne beregninger.

Arbejdsstyrken i Region Sjælland udgjorde i 2005 ca. 1.255.000 personer, jf. tabellen

nedenfor. Det er et fald på ca. 7.000 personer, dvs. godt 1 pct. i forhold til i 1995.

Gennem de seneste 10 år er arbejdsstyrken i Ny Holbæk samlet faldet med knap

1.400 personer. Det svarer til et fald på ca. 4 pct.

Der er i 2005 ca. 63.500 færre unge mellem 20 og 30 år i arbejdsstyrken end i 1995 i

Region Sjælland. Det svarer til et fald på 21 pct. Derimod er andelen af ældre mellem

50 og 60 år steget med knap 42.900, hvilket er en stigning på 19 pct. I Ny Holbæk

Kommune ses tilsvarende udvikling. Antallet af unge i arbejdsstyrken mellem 20 og

30 år er faldet med 24 pct., og der er blevet 39 pct. flere personer mellem 50 og 60

år, jf. tabel 2.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Tabel 2. Arbejdsstyrken fordelt på alderskategorier, 1995 og 2005

Region Sjælland

Ny Holbæk Kommune

1995 2005 Forskel i pct. 1995 2005 Forskel i pct.

16-19 år 66.241 54.923 -17 1.905 1.774 -7

20-29 år 296.090 232.546 -21 6.924 5.247 -24

30-39 år 310.238 328.943 6 8.278 8.632 4

40-49 år 311.950 297.459 -5 8.877 8.775 -1

50-59 år 229.922 272.778 19 5.849 8.157 39

60-66 år 48.118 68.855 43 1.150 1.790 56

I alt 16-66 år 1.262.559 1.255.504 -1 32.983 34.375 4

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Udviklingen betyder, at det i stigende grad bliver en udfordring for virksomhederne

at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Det er en udfordring, som forstærkes

af, at der særligt i den offentlige sektor er et generationsskifte på vej.

49 pct. af de beskæftigede lønmodtagere, der ansat på offentlige arbejdspladser Vestsjællands

Amt, er i dag over 45 år. Hermed er der udsigt til, at en stor del vil trække

sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for de næste 10-15 år.

OECD har beregnet, hvad tilbagetrækningen kommer til at betyde for arbejdsmarkedet

som helhed og konkluderer, at mindst tre ud af fire af alle unge, der kommer ud

12


på arbejdsmarkedet de næste ti år, skal ansættes i den offentlige sektor, hvis antallet

af offentlig ansatte skal svare til det niveau, der i dag er ansat i den offentlige sektor.

Den offentlige og private sektor kommer således i skarp konkurrence om arbejdskraften

fremover.

De kommende års udvikling i befolkningen og arbejdsstyrken medfører, at Ny Holbæks

budgetter kan blive stillet over for et tosidet pres. Der bliver færre i arbejdsstyrken,

hvilket alt andet lige medfører reducerede skatteindtægter, og samtidig medfører

befolkningsudviklingen et pres på serviceudgifterne især som følge af, at der

bliver flere pasningskrævende ældre. Beskæftigelsesindsatsen må derfor tilrettelægges:

• så den del af arbejdskraften, der trækker sig på grund af alder, erstattes så potentielle

mangelsituationer undgås.

• så flest muligt af de personer, der i dag er ledige på dagpenge, kontanthjælp

eller anden offentlig forsørgelse bringes i job eller tættere på arbejdsmarkedet,

så arbejdsstyrken øges.

3.2 Uddannelsesprofil

Den øgede globalisering og teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne på

det danske arbejdsmarked får brug for mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere.

Der bliver brug for flere højtuddannede og færre kortuddannede.

Hvert år oprettes ca. 250.000 nye arbejdspladser i Danmark. Et tilsvarende antal bliver

nedlagt, fordi virksomhederne lukker, rationaliserer eller flytter produktionen til

udlandet. Det typiske mønster er, at de nye job oftest har krav om højere kvalifikationer

end dem, der nedlægges.

Siden 1980 er andelen af ufaglærte job i den private sektor faldet med ca. 15 pct. I

den offentlige sektor har faldet været lidt større. Samme udvikling må forventes i

fremtiden – og samtidig nærmer en meget store del af den faglærte arbejdsstyrke sig

tilbagetrækningsalderen.

Der er ca. 750.000 på det danske arbejdsmarked, der ikke har anden uddannelse end

folkeskolen. Denne gruppe er i fare for at blive udstødt, fordi kvalifikationerne ikke

modsvarer de krav, der vil være på fremtidens arbejdsmarked.

Sammenlignes befolkningens uddannelsesniveau i Ny Holbæk med Vestsjællands

Amt, jf. tabel 3, fremgår det, at Ny Holbæk tilnærmelsesvist ligger på niveau med

resten af amtet, hvad angår, hvor stor en del af befolkningen, der har en kompetencegivende

uddannelse. Sammenlignet med Region Sjælland er der dog lidt færre i såvel

Vestsjællands Amt som Ny Holbæk, der har en lang videregående uddannelse og lidt

flere, der udelukkende har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Endvidere er

der lidt flere i såvel Vestsjællands Amt som Ny Holbæk, der har en erhvervsfaglig

uddannelse sammenlignet med Region Sjælland.

13


Tabel 3. Opkvalificeringsudfordringen i Region Sjælland, Vestsjællands Amt og

Ny Holbæk Kommune, 2005 (16-66-årige)

Højeste fuldførte uddannelse

Region Sjælland Vestsjællands Amt Ny Holbæk Kommune

Befolkningen Beskæftigede Befolkningen Beskæftigede Befolkningen Beskæftigede

Grundskole 28 22 35 28 34 26

Almengymnasial uddannelse

8 8 4 4 5 5

Erhvervsgymnasial

uddannelse 2 3 2 2 2 2

Erhvervsfaglige praktikog

hovedforløb 32 34 38 42 37 40

Korte videregående

uddannelser 5 5 4 5 4 5

Mellemlange videregående

uddannelser 12 14 11 13 13 15

Bachelorer 2 2 1 1 1 1

Lange videregående

uddannelser 8 9 3 4 4 4

Uoplyst 3 2 2 1 2 1

I alt 100 100 100 100 100 100

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Anm:1: På grund af afrundinger vil summeringen ’I alt’ i tabellen afvige.

Af tabellen ovenfor fremgår endvidere, at for personer med en erhvervskompetencegivende

uddannelse er andelen af beskæftigede generelt højere end andelen blandt

befolkningen. Omvendt forholder det sig for personer, der udelukkende har grundskole

som højeste fuldførte uddannelse. Her er der blandt befolkningen relativt flere

end i beskæftigelsen.

Det fremgår af tabel 4, at et sted mellem 22-46 pct. af befolkningen, som er over 35

år, ikke har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Nye lovgivningsmæssige

initiativer skal være med til at sikre at en større andel af de unge afslutter en kompetencegivende

uddannelse, men er der især blandt de 30-45-årige en stor gruppe personer,

der ikke har en kompetencegivende uddannelse og dermed vil have en forøget

risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Der bør i jobcenteret være fokus på at

op- og omkvalificere denne gruppe, så de har de kompetencer, det kræver at være på

arbejdsmarkedet – både i dag og fremover.

Tabel 4. Befolkningen i Ny Holbæk fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau.

AlmengymErhvervsg Erhvervsfaglig

GrundskoluddannelsuddannelsuddannelsKVU MVU Bachelore LVU Uoplyst

under 16 å 6,07 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 93,93

16-19 år 90,46 4,34 0,76 0,49 0,00 0,00 0,00 0,00 3,95

20-24 år 39,00 22,04 10,05 22,48 1,25 0,74 0,44 0,00 3,99

25-29 år 23,01 7,72 3,57 42,51 5,69 11,32 1,29 1,29 3,60

30-34 år 22,34 3,60 2,77 41,03 6,46 15,78 1,31 4,37 2,34

35-39 år 22,67 4,31 1,85 42,86 6,18 13,82 1,10 5,18 2,02

40-44 år 26,52 3,31 1,38 42,06 5,25 14,36 0,49 4,22 2,41

45-49 år 28,71 3,33 0,91 36,59 4,65 17,54 0,39 4,51 3,35

50-54 år 26,92 2,44 0,28 41,35 4,14 18,47 0,25 5,22 0,93

55-59 år 31,72 1,60 0,41 42,33 3,91 14,12 0,18 4,17 1,56

60-64 år 40,03 1,17 0,18 38,24 2,96 12,18 0,10 3,31 1,83

65-66 år 45,56 0,73 0,24 36,51 2,53 8,64 0,00 3,50 2,28

over 66 år 48,49 0,56 0,21 24,07 1,43 5,97 0,06 1,83 17,38

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vokser, og tallene peger på et behov for

øget opkvalificering, så befolkningens uddannelsessammensætning modsvarer virk-

14


somhedernes efterspørgsel. Figuren nedenfor viser, at ændringerne i beskæftigelsen i

perioden 1996-2004.

Figur 2. Ændringer i beskæftigelsen efter højeste fuldførte uddannelse i Vestsjællands

Amt og i hele landet, 1997-2005

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk, overblik, baseret på Danmarks Statistik (RAS).

Anm.: Absolutte ændringer i tusinde personer er angivet over eller under søjlerne.

Af figuren ses, at hvor antallet af beskæftigede med udelukkende grundskole som

højeste fuldførte niveau er faldet, er antallet af personer med en videregående uddannelse

steget. Det fremgår endvidere meget tydeligt, at virksomhederne nu grundet

mangel på arbejdskraft er begyndt at efterspørge og ansætte bachelorer.

Af tabel 5 nedenfor ses, at der desuden er forholdsvis mange – af den del af befolkningen

i Ny Holbæk Kommune, som har en kompetencegivende uddannelse – der er

over 50 år. De vil inden for de kommende år forlade arbejdsmarkedet.

Tabel 5. Andel af de erhvervsaktive (16-66 år) i befolkningen, der er mellem 50-

66 år, fordelt på uddannelseskategorier i hele landet, Vestsjællands Amt og i Ny

Holbæk Kommune, 2005

Procentdel af befolkningen, der er mellem 50-66 år inden for

de forskellige uddannelseskategorier

Uddannelse Hele landet Vestsjællands Amt Ny Holbæk Kommune

Grundskole 34 35 34

Almengymnasial uddannelse 10 13 12

Erhvervsgymnasial uddannelse 6 6 5

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 37 38 37

Korte videregående uddannelser 29 31 29

Mellemlange videregående uddannelser 38 40 39

Bachelorer 5 8 10

Lange videregående uddannelser 31 40 40

Uoplyst 20 24 20

Uddannelser i alt 32 35 34

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

15


Af tabellen ses endvidere, at blandt den del af befolkningen, der har en lang videregående

uddannelse, er der mange personer over 50 år i hhv. Vestsjællands Amt og

Ny Holbæk Kommune, hvis man sammenligner med resten af landet.

Den forventede udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer

medfører, at der i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen derfor må tages

særlig højde for:

• at sikre, at de kompetencer (uddannelse og erhvervserfaring), der forlader arbejdsmarkedet

på grund af alder, erstattes.

• at der er en kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, så flaskehalsområder

imødegås.

• at der foretages den nødvendige opkvalificering, omskoling og rådgivning i

forhold til at matche de ledige med virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer.

• at det sikres, at (alle) unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse,

og

• at virksomhederne i større omfang efteruddanner allerede beskæftigede.

3.3 Pendlingsmønstre

Et væsentligt element i afdækningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer er

omfanget og karakteren af den geografiske mobilitet blandt de beskæftigede i og

omkring Ny Holbæk Kommune.

Mobilitet blandt de beskæftigede er med til at skabe et billede af forskellige områders

arbejdsmarkeders indbyrdes afhængighed. Høj mobilitet er med til at sikre balance

mellem arbejdsmarkedets udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. En sådan balance

er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked.

Lidt over halvdelen af de beskæftigede borgere i Ny Holbæk Kommune arbejder i

nærområdet, dvs. at knap 58 pct. af de beskæftigede borgere, der var bosat i Ny Holbæk

Kommune i 2005, arbejdede inden for den ny kommunes grænser.

Figuren nedenfor viser ud- og indpendlingen i hhv. 1995 og 2005.

16


Figur 3. Ud- og indpendlingen i Ny Holbæk Kommune, 1995 og

2005

1995 2005

15000

13500

12000

10500

9000

7500

6000

4500

3000

1500

0

Udpendling

Indpendling

15000

13500

12000

10500

9000

7500

6000

4500

3000

1500

0

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der var i alt ca. 14.300 personer, svarende til 42 pct. af de beskæftigede borgere i Ny

Holbæk, der pendlede ud af kommunen i 2005. Mobiliteten er dermed forholdsvis

høj i Ny Holbæk Kommune.

Udpendlingen steg i perioden 1995-2005 med knap 2.800 personer, hvilket svarer til,

at udpendlingen voksede med 24 pct. Indpendlingen derimod er noget lavere. Kun

ca. 7.700 personer pendlede ind i Ny Holbæk i 2005. Dog er indpendlingen i perioden

vokset med hele 37 pct. Analyser viser, at det især er de beskæftigede med en

uddannelse, der pendler.

Den geografiske mobilitet – hvor borgere pendler mellem bopæl og arbejdsplads –

har stor betydning for arbejdsmarkedets fleksibilitet, herunder særligt i en situation

med gunstige konjunkturer og lav ledighed.

I Danmark er der de seneste 20 år sket en kraftig vækst i pendlingen, og omfanget af

arbejdskraftoplande er tilsvarende faldet, så delarbejdsmarkederne i dag er afgrænset

ved forholdsvis store geografisk oplande.

Ny Holbæk hænger sammen med forskellige delarbejdsmarkeder. Udpendlingen retter

sig primært mod København og Roskilde, mens indpendlerne primært kommer

fra Dragsholm. Væksten i udpendlingen til København er i perioden 1995-2005 steget

med 7 pct., mens væksten i udpendlingen til Roskilde er steget med hele 51 pct.

Tabellen nedenfor identificerer, hvilke kommuner der især pendles til og fra.

17


Tabel 6. Ud- og indpendlingen, 2005

Udpendling

Indpendling

By Personer Pct. By Personer Pct.

København 2.221 16 Dragsholm 1.159 15

Roskilde 1.518 11 Bjergsted 626 8

Dragsholm 791 6 Trundholm 545 7

Kalundborg 753 5 København 493 6

Høje Taastrup 749 5 Kalundborg 413 5

Øvrige 8.285 58 Øvrige 4.451 58

I alt 14.317 100 I alt 7.687 100

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, PEND3R og egne beregninger.

Af tabellen ses, at godt 16 pct. af udpendlerne pendler til København, mens 11 pct.

pendler til Roskilde. Ca. 15 pct. af indpendlerne kommer fra Dragsholm. Sammenholdes

ud- og indpendlingen er der i 2005 i Ny Holbæk Kommune ca. 6.600 flere

personer, dvs. ca. 86 pct. flere, der pendler ud i kommunen, end personer der pendler

ind. Ny Holbæk er derfor afhængig af at kunne afsætte arbejdskraft uden for kommunegrænserne

Af nedenstående figur ses, at både udpendlingen og indpendlingen er særlig høj inden

for branchen offentlige og personlige tjenesteydelser.

Personer beskæftiget inden for disse brancher tegner sig for 36 pct. af udpendlingen,

og 43 pct. af indpendlingen.

Figur 4. Udpendling, Ny Holbæk Kommune,

2005

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Figur 4.a. Indpendling, Ny Holbæk Kommune,

2005

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Landb., fisk. og råst.udv.

Industri

Energi- og vandforsyning

Bygge og anlæg

Handel, hotel og restau.

Transport, post og tele

Finans. og forret.service

Tjenesteydel og uopl.

Landb., fisk. og råst.udv.

Industri

Energi- og vandforsyning

Bygge og anlæg

Handel, hotel og restau.

Transport, post og tele

Finans. og forret.service

Tjenesteydel og uopl.

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, PEND4, og egne beregninger.

Anm: Den interne pendling mellem de gamle kommuner: Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og

Tølløse indgår i beregningerne i figur 4 og 4.a, da der ikke i Danmarks Statistik er mulighed for at

fravælge den interne pendling, såfremt pendlingen opgøres i forhold til brancher.

Især den stigende udpendling indebærer følgende udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

i Ny Holbæk Kommune:

• At beskæftigelsesindsatsen i Ny Holbæk Kommune indrettes med fokus på

udviklingen i både det lokale og regionale arbejdsmarked.

• At understøtte den faglige og geografiske mobilitet i arbejdsstyrken.

• At tiltrække nye og understøtte de nuværende arbejdspladser.

18


3.4 Udvikling i beskæftigelse og erhvervsstruktur

Af figur 5 nedenfor ses, at beskæftigelsen inden for de sidste 10 år er steget. I perioden

1995-2005 er beskæftigelsen steget med 3.100 personer, dvs. 10 pct.

Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive

alder (16-66 år), som er i beskæftigelse, jf. figur 5.a. Sammenlignet med 1995

var beskæftigelsen som andel af befolkningen i 2005 noget højere i både Ny Holbæk,

i Region Sjælland og i resten af landet. Beskæftigelsesfrekvensen var i 2005 højere i

Ny Holbæk end i regionen og hele landet. Beskæftigelsen i Ny Holbæk toppede dog i

2002, hvor beskæftigelsesfrekvensen var helt oppe på ca. 75 pct. Siden 2002 er den

faldet med godt 2 pct.

Figur 5. Udviklingen i beskæftigelsen

for borgere bosat i Ny Holbæk Kommune,

1995-2005, (16-66 år)

Personer

34000

33000

32000

Personer

34000

33000

32000

Figur 5.a. Beskæftigelsesfrekvens

for Ny Holbæk, Region Sjælland og

hele landet, 1995-2005, (16-66 år)

Procent

77

75

Ny Holbæk Region Sjælland Hele landet

Procent

77

75

31000

31000

73

73

30000

30000

71

69

71

69

29000

29000

67

67

28000

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

28000

65

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

65

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger

Der er i Danmark de seneste årtier sket et skift fra industrisamfund til servicesamfund.

Skiftet betyder, at der bliver færre arbejdspladser i industriproduktionen, mens

der opstår nye arbejdspladser, navnlig inden for service, undervisning, sundhed og

pleje.

Udviklingen har fået ekstra hastighed som følge af globaliseringen, hvor en række

job i disse år nedlægges og flytter til udlandet. De hidtidige erfaringer på landsplan

peger imidlertid på, at globaliseringen indtil nu ikke har ført til egentlige tab af arbejdspladser.

Globaliseringen indebærer således, at der er job der flytter til udlandet, men at der

samtidig oprettes nye job i Danmark. De nye job, der skabes som følge af globaliseringen,

stiller imidlertid ofte større krav til kompetencer og uddannelse end de job,

som flyttes til udlandet. Globaliseringen er derfor en udfordring i forhold til at sikre,

at der er arbejdskraft til stede med de rette kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

Dansk Industri har i 2005 foretaget en benchmarking af de danske regioners globaliseringsparathed.

I analysen sammenholdes regionerne på 30 indikatorer og Region

Sjælland opnår en 2. plads, som den region, hvor virksomhederne er mest parate til

imødegå globaliseringsudfordringen.

Region Sjælland udmærker sig på følgende områder:

19


• Skattesats

• Offentlig udlicitering

• Offentlige udgifter til forskning og udvikling

• Arbejdsstyrkens kompetencer

• Iværksættere

• Produktivitet

• Private udgifter til forskning og udvikling

• Udlændinge i ledelse og ejerkreds

• IT-bredbånd

• E-handel (indkøb)

Derimod halter Region Sjælland bagud i forhold til de andre regioner, hvad angår:

• Offentlig indsats vedr. infrastruktur

• Offentlig erhvervsservice

• Offentlig indsats vedr. arbejdsudbud

• Uddannelse af unge

• Ledelsens fokus på konkurrencedygtighed

• Internationalt forskningssamarbejde

• Afsætning til fjerne markeder

• Fremtidig outsourcing.

Fremtidens arbejdspladser må især forventes at skulle findes inden for servicebranchen,

som på landsplan har oplevet en vækst i beskæftigelsen på 15 pct. i de seneste

ti år. Denne udvikling forventes at fortsætte, og en stor del af fremtidens arbejdspladser

vurderes at være i de private serviceerhverv.

Tabellen nedenfor viser antallet af beskæftigede efter arbejdsstedsområde i hhv. hele

landet og i Ny Holbæk Kommune.

20


Tabel 7. Udviklingen i antallet af arbejdspladser i hele landet og i Ny Holbæk

Kommune, 1995-2005

Hele landet Ny Holbæk Hele landet Ny Holbæk

Forskel 1995- Forskel 1995-

1995 2005 1995 2005

2005 i pct. 2005 i pct.

Landb., gart. og skovb. 117.594 84.239 1.454 1.096 -28 -25

Fiskeri 6.482 4.197 15 5 -35 -67

Råstofudvinding 3.714 3.792 14 12 2 -14

de-, drik.- og tobakindu. 90.449 73.410 814 624 -19 -23

Tekstil- og læderindustri 24.240 10.031 30 42 -59 40

Træ-, papir.- og graf. indu. 72.413 56.834 695 303 -22 -56

Kem. Indu. og plastindustri 47.929 50.551 620 669 5 8

Sten-, ler- og glasindustri 19.754 15.449 179 105 -22 -41

Jern- og metalindustri 190.794 167.430 1.141 871 -12 -24

Møbel- og anden industri 34.893 26.724 427 221 -23 -48

Energi- og vandforsyning 18.531 14.356 331 357 -23 8

Bygge og anlæg 150.771 169.418 1.451 2.025 12 40

Autoh., service og tankst. 61.257 60.886 852 823 -1 -3

Engroshandel undt. biler 147.264 156.920 1.016 951 7 -6

Detailh. og rep. undt. biler 175.169 188.234 1.753 2.345 7 34

Hoteller og restauranter 69.514 83.054 416 690 19 66

Transport 114.042 115.824 986 1.124 2 14

Post og tele 50.546 50.502 416 459 0 10

Finansiering og forsikring 77.592 73.213 560 482 -6 -14

Udlejning og ejendomsfor. 37.078 45.259 358 507 22 42

Forretningsservice 173.166 263.339 1.290 1.733 52 34

Offentlig administration 178.608 147.707 1.224 1.179 -17 -4

Undervisning 185.602 203.740 2.493 2.799 10 12

Sundhedsvæsen 145.786 157.055 1.947 2.356 8 21

Sociale institutioner 267.604 326.490 3.137 3.970 22 27

Foreninger, kultur og reno. 129.789 143.124 1.198 1.368 10 14

Uoplyst aktivitet 13.806 11.973 125 135 -13 8

I alt 2.604.387 2.703.751 24.942 27.251 4 9

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, PEND11 og egne beregninger.

Af tabellen ses, at antallet af arbejdspladser i Ny Holbæk Kommune er steget i perioden

1995-2005, og stigningen er 5 pct. større sammenlignet med hele landet. Stigningen

svarer til, at der i Ny Holbæk i denne periode er blevet skabt godt 2.300 arbejdspladser.

I Ny Holbæk Kommune er der blevet væsentligt færre arbejdspladser inden forde

de primære erhverv (dvs. landbrug, fiskeri mv.) og de sekundære erhverv (dvs. fremstillingsindustrien),

dog med undtagelse af tekstil- og læderindustri samt kemisk industri

og plastindustri, hvor der har været en vækst på hhv. 40 og 8 pct. Derimod er

antallet af arbejdspladser inden for de tertiære erhverv, dvs. offentlige og private

serviceerhverv steget markant. Branchen hoteller og restauranter har haft en vækst i

antallet af arbejdspladser på 66 pct., mens branchen udlejning og ejendomsformidling

har haft en vækst på 42 pct. Hvor forretningsservicebranchen på landsplan har

haft en meget høj vækst svarende til 52 pct. inden for de sidste 10 år, er væksten i

antallet af arbejdspladser i Ny Holbæk lidt mindre inden for denne branche (34 pct.).

Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af virksomheder.

21


Tabel 8. Udviklingen i antallet af virksomheder i hele landet, Vestsjællands Amt

og Ny Holbæk Kommune, 2001-2005

Hele landet Vestsjællands Amt Ny Holbæk Kommune

Andel af

Andel af

Vækst i Antal det samlede

Vækst i Antal det sam-

pct. virksomheder

antal pct. virksomlede

antal

2001-

virksom-

2001- heder virksom-

2005 2005 heder i 2005 2005 heder i

2005

2005

Andel af

det samlede

antal

virksomheder

i

2005

Vækst i

pct.

2001-

2005

0 65 7 20.226 66 6 4.558 66 7

1-4 18 11 5.372 18 5 1.205 18 11

5-19 8 6 2.561 8 11 559 8 8

20-49 2 9 605 2 7 128 2 6

50-99 1 9 208 1 0 53 1 13

100- 1 7 152 0 6 34 0 6

I alt 100 6 30.455 100 5 6.876 100 7

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Anm: Det bemærkes, at en del af de registrerede virksomheder ikke er statistisk fordelt på antal ansatte.

Der er således ifølge Jobindsats.dk/Danmarks Statistik registreret 6.876 virksomheder i Ny Holbæk

Kommune i 2005, men kun 6.537 er fordelt på antal ansatte.

Mellemstore virksomheder betragtes traditionelt som det afgørende grundlag for

vækst i det fremtidige antal af arbejdspladser. Erhvervsstrukturen i Ny Holbæk

Kommune og især Vestsjællands Amt er sammenlignet med hele landet præget af en

forholdsvis stor vækst i antallet af de mellemstore virksomheder.

Beskæftigelsesindsatsen har sammen med erhvervspolitikken indflydelse på, hvordan

vækst og beskæftigelse udvikler sig og fordeler sig regionalt. F.eks. har det stor betydning,

at virksomheder har adgang til arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer.

Manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, flaskehalsproblemer og et lavt uddannelsesniveau

i arbejdsstyrken kan medvirke til, at væksten flyttes til andre områder

i regionen, i Danmark eller til udlandet.

For Ny Holbæk vil det derfor være afgørende, at beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges

med udgangspunkt i et udsyn til det omkringliggende regionale arbejdsmarked –

i sammenhæng med det fokus, der er på udviklingen inden for kommunegrænsen.

Det må således forventes, at Ny Holbæks beskæftigelsesindsats vil stå over for en

række udfordringer, herunder:

• At tiltrække nye virksomheder og således understøtte væksten i især de mellemstore

virksomheder.

• At tiltrække veluddannet arbejdskraft til Holbækområdet, så det bliver attraktivt

for virksomheder at etablere sig/forblive i området.

• At op- og omkvalificere personer med job/kompetencer fra brancher i nedgang

til brancher i fremgang.

3.5 Jobåbninger og flaskehalse

Omsætningen på det danske arbejdsmarked er i international sammenhæng høj. Den

geografiske og faglige mobilitet er omfattende, og der skiftes hyppigt job. De seneste

tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Vestsjællands Amt i løbet af et år er ca.

36.700 jobåbninger (2002). Det vil sige jobskifte, hvor en virksomhed ansætter eksternt.

Det svarer til, at knap 34 pct. af alle beskæftigede hvert år skifter job.

22


En del af de jobåbninger, der opstår i løbet af året, registreres i Arbejdsformidlingens

landsdækkende jobdatabase Jobnet.dk.

Der var i løbet af 2005 registreret godt 2.100 job i Ny Holbæk Kommune i den landsdækkende

jobdatabase Jobnet.dk. Omfanget af registrerede job i Vestsjællands Amt

var i 2005 godt 9.900.

Nedenstående figur viser, hvordan jobåbningerne i Vestsjællands Amt og i Ny Holbæk

Kommune fordelte sig på brancher.

Figur 6. Jobåbninger på Jobnet i Vestsjællands

Amt fordelt på udvalgte brancher,

2005

Figur 6.a. Jobåbninger på Jobnet i Ny Holbæk

Kommune fordelt på udvalgte brancher, 2005

Procent

30

25

20

15

10

5

0

Landb., fisk. og råstofudv

Industri

Byg., anlæg og energi

Handel

Hotel, trans. og post og tele

Finansiering og udlej

Forretningsservice

Off. adm og social inst

Underv. og sundhedsv

Foren, kultur og reno.

Uoplyst aktivitet

Procent

30

25

20

15

10

5

0

Procent

30

25

20

15

10

5

0

Landb., fisk. og råstofudv

Industri

Byg., anlæg og energi

Handel

Hotel, trans. og post og tele

Finansiering og udlej

Forretningsservice

Off. adm og social inst

Underv. og sundhedsv

Foren, kultur og reno.

Uoplyst aktivitet

Kilde: Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

Anm: Job med almindelige ansættelsesvilkår er opgjort inkl. Hotjob, (dvs. stillinger, som ikke kræver

særlige kvalifikationer eller uddannelse).

Procent

30

25

20

15

10

5

0

Af figuren fremgår, at offentlig administration og sociale institutioner samt undervisning

og sundhedsvæsen udgør langt størsteparten af de opslåede stillinger på Jobnet i

2005. Samlet udgør disse brancher hhv. 43 pct. i Vestsjællands Amt og 41 pct. i Ny

Holbæk af stillingerne på Jobnet.

Af de nyeste flaskehalsopgørelser for 2. kvartal 2006 fremgår det, at der i Vestsjællands

Amt særligt er flaskehalse inden for bygge- og anlægsbranchen samt inden for

sundhedsområdet. Nedenstående tabel viser en samlet opgørelse over områder med

flaskehalsproblemer i de sjællandske regioner.

23


Tabel 9. Flaskehalse i Sjællandske regioner, 2. kvartal 2006

24


Kilde: Arbejdsmarkedsredegørelse, flaskehalslister for Sjælland og Bornholm

De kommende års forandringer på arbejdsmarkedet i og omkring Ny Holbæk Kommune

forventes at betyde et øget markedspres, meget lav ledighed og mangelsituationer

inden for en række fagområder.

Det må således forventes, at Ny Holbæks beskæftigelsesindsats vil stå over for en

række udfordringer:

• At understøtte virksomhederne i rekruttering og fastholdelse af kvalificeret

arbejdskraft i en situation, hvor arbejdsmarkedet er meget presset.

• At forebygge flaskehalsproblemer via en målrettet opkvalificerings- og aktiveringsindsats.

• At virksomhederne i stigende grad vil efterspørge uddannet/faglært arbejdskraft,

mens de ufaglærte jobs vil blive færre

Det vil blive en udfordring for Ny Holbæk at understøtte virksomhederne i rekruttering

og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Men situationen vil samtidig skabe

gunstige forudsætninger for at løfte kommunens virksomhedsindsats med en større

volumen og gennemslagskraft og dermed åbne mulighed for at få flere ledige borgere

ud på arbejdsmarkedet.

Den ovenstående analyse har fokuseret på en række generelle udviklingstræk på arbejdsmarkedet

i og omkring Ny Holbæk Kommune. I det følgende sættes fokus på

karakteristika ved jobcenterets målgrupper og nogle af de udfordringer, der er knyttet

hertil.

25


4. Overblik over målgruppen i det kommende jobcenter

En betydelig del af borgerne i Ny Holbæk Kommune vil fremover være i kontakt

med jobcenteret. Omtrent 28 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder har i

2005 modtaget offentlig forsørgelse i kortere eller længere perioder. Det svarer til, at

det kan forventes, at godt 18 pct. af den samlede befolkning vil komme i det nye jobcenter.

Fremover vil alle virksomheder ligeledes være i kontakt med jobcenteret. Kunderne

og virksomhedernes opfattelse af den service, der ydes i jobcenteret, vil derfor fremover

have stor betydning for Ny Holbæk Kommune samlede serviceprofil.

I løbet af år 2005 var der knap 14.700 sager vedrørende de målgrupper, som fremover

vil komme i jobcenteret. Det svarer til, at ca. 12.300 borgere på et tidspunkt i

2005 modtog ydelser, jf. tabel 10. En betydelig del af disse sager vil fremover skulle

håndteres i det kommende fælles jobcenter.

32 pct. af fuldtidspersonerne i jobcenterets kommende målgruppe var i 2005 forsikrede

ledige, mens 53 pct. var kontanthjælpsmodtagere, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere

samt sygedagpengemodtagere. Endelig var 15 pct. af fuldtidspersonerne

revalidender, ledighedsydelsesmodtagere eller personer ansat i fleks- og

skånejob.

Tabel 10. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 2005

Berørte

Helårspersoner

Antal Procent Antal Procent

-Forsikrede ledige 4.951 33,7 1.714 31,8

-Kontanthjælpsmodtagere 2.466 16,8 1.612 29,9

-Start- og introduktionsydelse 173 1,2 93 1,7

-Sygedagpenge 5.911 40,3 1.137 21,1

-Revalidering 363 2,5 237 4,4

- Fleksjob 490 3,3 424 7,9

- Skånejob 173 1,2 93 1,7

- Ledighedsydelse 153 1,0 74 1,4

I alt 14.680 100 5.384 100

Berørte borgere 12.299

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Der er umiddelbart relativ stor forskel på karakteristika for hhv. de kommunale målgrupper

og de forsikrede ledige, og dermed er der stor bredde i opgaveporteføljen for

det kommende jobcenter.

Forskellen viser sig først og fremmest ved, at der blandt de forsikrede stort set kun er

personer, der er tæt på arbejdsmarkedet (99,9 pct. af gruppen er i matchgruppe 1, 2

og 3), mens knap 55 pct. af kontanthjælpsgruppen har problemer ud over ledighed, jf.

26


figur 7 og 7.a. Omvendt er der således også, når der ses på matchkategorier, en stor

fællesmængde af kommunale og statslige målgrupper, som alene har ledighed som

problem. Det er i forbindelse med indsatsen over for netop denne gruppe, at der må

forventes gevinster ved en indsats, der bygger på det bedste fra den kommunale og

statslige beskæftigelsesindsats.

Figur 7. Forsikrede ledige i Ny Holbæk

Kommune fordelt på matchkategorier, 2.

kvartal 2005

Procent

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Grovmatch Umiddelbar

match

Høj grad af

match

Delvis

match

Lav grad af Ingen match

match

Procent

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 7.a. Kontanthjælpsgruppen i Ny Holbæk

Kommune fordelt på matchkategorier, 2.

kvartal 2005

Procent

60

50

40

30

20

10

0

Grovmatch Umiddelbar

match

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Høj grad af Delvis match Lav grad af Ingen match

match

match

Procent

60

50

40

30

20

10

0

Boks 1. Matchkategorier for kontanthjælpsmodtagere mv. og forsikrede ledige

Ledige kontanthjælpsmodtagere i det kommunale system er inddelt i en gruppe, der står til rådighed

for arbejdsmarkedet og er tilmeldt AF, samt en gruppe, som ikke umiddelbart står til rådighed for

arbejdsmarkedet. For personer, der er omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 2, skal der ved hver samtale i

det individuelle kontaktforløb efter § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages en helhedsvurdering

af den lediges beskæftigelsespotentiale. Den lediges samlede beskæftigelsespotentiale

angives på en skala fra 1-5.

Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed og som

skal tilmeldes AF, jf. § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 8 a i lov om aktiv

socialpolitik, placeres i kategori 1-3. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp

på grund af andre problemer end ledighed, placeres i kategori 4-5.

Nedenfor er der en mere uddybende beskrivelse af de enkelte matchkategorier.

Kategori

Matchkategori 1

Matchkategori 2

Matchkategori 3

Matchkategori 4

Matchkategori 5

Beskrivelse

Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets

krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner,

der er bredt eksisterendedet ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer

og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet.

Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer der umiddelbart i væsentlig grad

matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med

varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterendedet ordinære arbejdsmarked, men der kan

dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller

lignende.

Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher

arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et

vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked.

Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at

den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den

lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den

lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære

arbejdsmarked.

Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den

ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

27


I perioden fra 2. kvartal 2005 - 1. kvartal 2006 var der i Ny Holbæk Kommune ca.

4.250 berørte forsikrede personer svarende til knap 1.300 fuldtidspersoner. I Ny Holbæk

Kommune er der en overvægt af kvinder, idet kvinder udgør knap 61 pct. af

fuldtidspersonerne. 14 pct. af fuldtidspersonerne er under 30 år, mens ca. 34 pct. er

over 50 år. Indvandrere udgør knap 11 pct. af gruppen.

Karakteristika ved

de forsikrede ledige

• Generelt er de forsikrede ledige betydeligt bedre uddannede end den målgruppe, der

normalt arbejdes med i kommunerne. Andelen af faglærte og personer med længerevarende

uddannelser er typisk 3 gange så høj blandt de forsikrede end blandt kontanthjælpsmodtagerne.

• 14 pct. af de forsikrede ledige er under 30 år, og 34 pct. er over 50 år i Ny Holbæk Kommune.

• Indvandrere udgør knap 11 pct. af den samlede ledighed.

• Ca. 35 pct. af de forsikrede ledige i Ny Holbæk Kommune har været ledige i mindre end et

halvt år. Samlet har ca. 77 pct. af de forsikrede ledige mindre end 2 års ledighedsanciennitet.

Tilsvarende er der knap 2.770 berørte personer i kontanthjælpsgruppen i Ny Holbæk

Kommune, hvilket svarer til godt 1.530 fuldtidspersoner. Denne målgruppe i Ny

Holbæk Kommune er kendetegnet ved, at kvinderne udgør 58 pct. af helårspersonerne.

30 pct. er under 30, mens ca. 14 pct. er over 50. Endvidere er knap 29 pct. af kontanthjælpsgruppen

indvandrere.

Karakteristika ved

kontanthjælpsmodtagerne

• 30 pct. af kontanthjælpsgruppen er under 30 år, og 14 pct. er over 50 år.

• Indvandrere udgør knap 29 pct. af den samlede gruppe.

• Ca. 22 pct. af kontanthjælpsgruppen i Ny Holbæk Kommune har været ledige i mindre end

et halvt år, og ca. 49 pct. har mindre end 2 års ledighedsanciennitet.

• Godt 32 pct. af kontanthjælpsgruppen har været på kontanthjælp mv. i mere end 4 år

Fordeles gruppen af forsikrede ledige ultimo 2005 i forhold til, hvor længe de har

modtaget offentlige ydelser, ses det, at godt 35 pct. af de forsikrede ledige i Ny Holbæk

Kommune har en ledighedsanciennitet under et halvt år, jf. figur 8. Ca. 9 pct.

har en ledighedsanciennitet over 3 år.

Omtrent 77 pct. af alle de forsikrede ledige, ultimo 2005, har en ledighedsanciennitet

under 2 år.

Fordeles antallet af personer i kontanthjælpsgruppen ultimo 2005 i forhold til, hvor

længe de har modtaget offentlige ydelser, ses det, at ca. 22 pct. har en ledighedsanciennitet

under et halvt år, jf. figur 8.a. I Ny Holbæk Kommune har ca. 960 personer,

svarende til ca. 51 pct. af kontanthjælpsgruppen, en ledighedsanciennitet over 2 år.

Af dem har næsten to tredjedele en ledighedsanciennitet over 4 år.

28


Figur 8. Forsikrede ledige i Ny Holbæk

Kommune ultimo 2005, fordelt på ledighedsanciennitet,

(pct.)

Procent

25

Procent

25

Figur 8.a. Kontanthjælpsgruppen i Ny Holbæk

Kommune ultimo 2005, fordelt på ledighedsanciennitet,

(pct.)

Procent

30

Procent

30

20

20

25

25

15

10

15

10

20

15

10

20

15

10

5

5

5

5

0

0

0

0

1-13 uger

14-26 uger

27-39 uger

40-52 uger

1-1½ år

1½-2 år

2-2½ år

2½-3 år

3-3½ år

3½-4 år

4-4½ år

4½-5 år

Over 5 år

1-13 uger

14-26 uger

27-39 uger

40-52 uger

1-1½ år

1½-2 år

2-2½ år

2½-3 år

3-3½ år

3½-4 år

4-4½ år

4½-5 år

Over 5 år

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

I løbet af perioden 2. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 var der i Ny Holbæk Kommune

godt 4.260 personer, der modtog sygedagpenge, hvilket svarer til knap 930 fuldtidspersoner.

Af de knap 930 fuldtidspersoner udgjorde kvinderne 59 pct. 9 pct. af sygedagpengemodtagerne

var unge under 30 år, hvor personer over 50 år udgjorde 38 pct.

Indvandrere udgør ca. 7 pct.

Karakteristika ved

sygedagpengemodtagerne

• 9 pct. af sygedagpengemodtagerne er under 30 år, og 38 pct. er over 50 år.

• Indvandrere udgør ca. 7 pct. af den samlede gruppe.

• Ca. 40 pct. af sygedagpengegruppen i Ny Holbæk Kommune har været syge i mindre end

8 uger, og ca. 13 pct. har en varighed på mere end 1 år.

Fordeles gruppen af sygedagpengemodtagere ultimo 2005 i forhold til hvor længe de

har modtaget sygedagpenge, ses det, at ca. 40 pct. har en varighed under 8 uger, jf.

figur 9. Derudover har knap 16 pct. en varighed mellem et halvt og et helt år og 13

pct. en anciennitet over et år.

Figur 9. Sygedagpengemodtagere i Ny Holbæk fordelt på ledighedsanciennitet,

ultimo 2005 (berørte)

Procent

30

Procent

30

25

20

15

10

5

25

20

15

10

5

0

0

1-2 uger 3-7 uger 8-12 uger 13-26 uger27-38 uger39-52 uger Over 1 år

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

29


4.1 Gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere i Ny

Holbæk Kommune

Ca. 25 pct. af alle berørte kontanthjælpsmodtagere har modtaget offentlige ydelser i

mere 5 år. Sammenholdt med landsgennemsnittet, som er 23 pct., ligger Ny Holbæk

Kommune kun lidt over. Kvinder udgør med knap 68 pct. en noget større andel af

gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Unge under 30 udgør 11 pct.,

mens personer over 50 udgør 21 pct. Personer med anden etnisk herkomst end dansk

udgør 40 pct.

Selv blandt gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er der personer,

der finder beskæftigelse. Ud af de personer, der primo 2005 havde modtaget offentlig

forsørgelse uafbrudt i 5 år, var 12 pct. i beskæftigelse året efter. En arbejdsmarkedsrettet

indsats for de personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler,

har således en positiv effekt. Derudover var 15 pct. i aktivering og revalidering, 14

pct. var ledige, 1 pct. modtog sygedagpenge, 2 pct. var overgået til førtidspension, 1

pct. var i fleksjob, ledighedsydelse eller skånejob, mens 54 pct. fortsat modtog kontanthjælp.

Figur 10. Gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere primo 2005 –

hvor var de et år - status uge 11 2006

1%

12%

Beskæftigelse

Ledighed

14%

Aktiverede

Sygedagpenge

Førtidspension

54%

4%

1%

11%

1%

2%

Flexjob, ledighedsydelse

og skånejob

Revalidering og

forrevalidering

kontanthjælp m videre

Øvrige

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

4.2 Tilgangen til fleksjob

I tabel 11 vises tilgangen til fleksjob i 2005 i Ny Holbæk Kommune. Det fremgår, at

tilgangen til fleksjob i 2005 omfatter 113 personer. Heraf kommer 31 pct. fra ledighedsydelse

og skånejob. Personer, der kommer direkte fra beskæftigelse, udgør knap

27 pct., mens 23 pct. kommer fra sygedagpenge. Personer fra kontanthjælp og aktiverede

personer udgør stort set resten.

30


Tabel 11. Tilgangen til fleksjob i Ny Holbæk Kommune, 2005

Under

0,2

0,20-

0,39

0,40-

0,49

0,60-

0,69 0,80-1 I alt

I alt i

pct.

Beskæftigelse 19 6 3 2 0 30 26,5

Ledighed 0 0 0 1 0 1 0,9

Aktiverede 0 1 0 4 3 8 7,1

Sygedagpenge 3 9 10 1 3 26 23,0

Ledighedsydelse og skånejob

1 0 4 4 26 35 31,0

Kontanthjælp mv. 0 0 0 1 9 10 8,8

Øvrige 0 0 0 0 3 3 2,7

I alt 23 16 17 13 44 113 100

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

4.3 Tilgangen til ledighedsydelse.

I 2005 tilgår 116 personer ledighedsydelse i Ny Holbæk Kommune. Knap 22 pct. af

de personer, der tilgår ledighedsydelse kommer direkte fra beskæftigelse. 46 pct.

kommer fra sygedagpenge, ca. 26 pct. kommer fra fleksjob og skånejob og ca. 5 pct.

kommer fra revalidering og forrevalidering og kontanthjælp, jf. tabel 12.

Tabel 12. Tilgangen til ledighedsydelse i 2005 i Ny Holbæk Kommune

Under

0,2

0,20-

0,39

0,40-

0,49

0,60-

0,69 0,80-1 I alt

I alt

pct.

Beskæftigelse 3 1 8 5 8 25 21,6

Aktiverede 0 0 0 1 1 2 1,7

Sygedagpenge 1 1 11 13 27 53 45,7

Førtidspension 0 0 0 0 0 0 0,0

Fleksjob og skånejob 0 0 2 2 26 30 25,9

Revalidering og forrevalidering 0 0 0 1 2 3 2,6

Kontanthjælp mv. 0 0 0 0 3 3 2,6

I alt 4 2 21 22 67 116 100

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Sammenholdes antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i forhold til alle på

ledighedsydelse og fleksjob, kan man se, at andelen generelt har været stigende i

siden 4. kvartal 2004, jf. figur 11. Denne udvikling er udtryk for, at en større del af

de personer, der er visiteret til fleksjob, er ledige. Sammenholdt med udviklingen på

landsplan ligger Ny Holbæk Kommune lavt med hensyn til ledighedsprocenten for

personer, der er visiteret til et fleksjob.

31


Figur 11. Antal personer på ledighedsydelse som andel af alle personer på ledighedsydelse

og fleksjob i perioden 1. kvartal 2004 - 4. kvartal 2005

Procent

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

1.kv. 04 2.kv. 04 3.kv. 04 4.kv. 04 1.kv. 05 2.kv. 05 3.kv. 05 4.kv. 05

Procent

20

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Når anvendelsen af ledighedsydelse, fleks- og skånejob i forhold til hele den kommunale

gruppe sammenlignes med Sjælland generelt, ligger Ny Holbæk Kommune

blandt de 6 kommuner med den laveste andel. Sammenlignes indsatsen imidlertid

med alle landets kommuner, ligger Ny Holbæk blandt de 25 kommuner, der anvender

ledighedsydelse, fleks- og skånejob i højeste grad, jf. figur 12.

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 12. Antal personer på ledighedsydelse, fleksjob og skånejob som andel af

alle personer i den kommunale målgruppe, 2005

Rummelig

arbejdsmarked som

andel af samlet

målgruppe

30

Rummelig

arbejdsmarked som

andel af samlet

målgruppe

30

20

20

10

10

0

Hovedstaden Sjælland Syddanmark MidtjyllandNordjylland

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

4.4 Tilgangen til førtidspension

I perioden 1. kvartal 2000 til 4. kvartal 2005 har tilgangen til førtidspension været

meget varierende, jf. figur 13. Niveauet har varieret fra omkring 30 personer pr.

0

32


kvartal til ca. 70 personer. I 4. kvartal 2005 var der 43 personer, der påbegyndte en

førtidspension. Det er lidt flere end i 3. kvartal 2005.

Figur 13. Tilgangen til førtidspension i Ny Holbæk Kommune i perioden 1.

kvartal 2000 til 4. kvartal 2005

Personer

70

60

50

40

30

20

10

Personer

70

60

50

40

30

20

10

0

1.kv.00

3.kv.00

1.kv.01

3.kv.01

1.kv.02

3.kv.02

1.kv.03

3.kv.03

1.kv.04

3.kv.04

1.kv.05

3.kv.05

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

I løbet af hele 2004 fik 141 personer bevilget førtidspension, jf. tabel 13. Godt 57

pct. af personerne havde forud for førtidspensionen modtaget sygedagpenge, og 17

pct. havde modtaget kontanthjælp mv. Knap 16 pct. kom fra fleksjob, ledighedsydelse

eller skånejob mv., mens kun 7 pct. kom fra beskæftigelse.

0

Tabel 13. Tilgangen til førtidspension i Ny Holbæk Kommune, 2005.

Under

0,2

0,20-

0,39

0,40-

0,49

0,60-

0,69 0,80-1 I alt I alt i pct.

Beskæftigelse 1 2 3 1 3 10 7,1

Sygedagpenge 1 15 28 15 22 81 57,4

Fleksjob, ledighedsydelse og skånejob 0 0 2 1 19 22 15,6

Revalidering og forrevalidering 0 0 0 1 1 2 1,4

Kontanthjælp m videre 0 1 0 2 21 24 17,0

Øvrige 0 0 0 0 2 2 1,4

I alt 2 18 33 20 68 141 100

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

4.5 Den aktive indsats

En måde at måle effekter af aktivering på er ved at belyse i hvor stor del af perioden

efter deltagelsen i aktivt tilbud, at den enkelte er blevet stand til at forsørge sig selv.

Til brug ved evalueringer af effekten anvendes derfor ofte det såkaldte udslusningsmål.

Effekten måles ved at undersøge selvforsørgelsesgraden i det efterfølgende

halve år efter endt aktivering.

Forsikrede ledige

Private løntilskudsjob giver i gennemsnit de højeste effekter på 59 pct., svarende til

at ca. 6 personer ud af 10 kommer i beskæftigelse efter endt privat jobtræning. Der

33


ses også høje effekter af ordinær uddannelse, hvor selvforsørgelsesgraden efter endt

aktivering er 44, svarende til 4-5 personer kommer i beskæftigelse efter endt aktivering,

jf. figur 14 og 14.a. Til sammenligning udgør private løntilskud og ordinær uddannelse

samlet knap 15 pct. af alle givne tilbud i det rullende år 4. kvartal 2004 – 3.

kvartal 2005.

Figur 14. Effekten for forsikrede ledige i Ny

Holbæk Kommune fordelt på aktiveringsredskaber,

rullende år 4. kvartal 2004 - 3.

kvartal 2005 (pct.)

Effekt (pct.)

70

60

50

40

30

20

10

0

Korte vejledningsforløb

Særligt tilr. uddannel.

Ordinær uddannelse

Virksomhedspraktik

Løntilskud, privat

Løntilskud, offentlig

Gennemsnit

Effekt (pct.)

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 14.a. Redskabsvalget i Holbæk Kommune

i aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige,

rullende år 4. kvartal 2004 - 3. kvartal 2005

(pct.)

Andel (pct.)

60

50

40

30

20

10

0

Korte vejledningsforløb

Særligt tilr. uddannel.

Ordinær uddannelse

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Virksomhedspraktik

Løntilskud, privat

Fordeles effekterne i forhold til deltagernes oprindelsesland, ses det, at der i Ny Holbæk

Kommune er lige høje effekter af aktivering for personer med dansk herkomst

og personer fra mindre udviklede lande. Effekterne af aktivering for personer fra

mere udviklede lande er i Ny Holbæk lidt højere end for de øvrige grupper, jf. figur

15.

Når effekterne af aktiveringsindsatsen sammenholdes med nogle for Ny Holbæk

Kommune sammenlignelige kommuner samt landsgennemsnittet, ses det, at effekterne

i Ny Holbæk Kommune ligger nogenlunde på niveau med Slagelse og Ringsted,

hvor effekterne for Helsingør og landsgennemsnittet er noget lavere.

Gennemsnitligt er effekten 35 pct. i Ny Holbæk Kommune, hvilket er 3 pct. -point

højere end landsgennemsnittet.

Løntilskud, offentlig

Andel (pct.)

60

50

40

30

20

10

0

34


Figur 15. Effekten af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige fordelt på oprindelsesland,

rullende år fra 4. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005

Effekt (pct.)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Holbæk Slagelse Ringsted Helsingør Hele landet

Effekt (pct.)

45

Danskere mere udviklede lande Mindre udviklede lande I gennemsnit

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Kontanthjælpsgruppen

Betragtes effekterne af aktivering for kontanthjælpsgruppen, ses det, at de redskaber,

der giver de bedste resultater, ligeledes er privat løntilskud og ordinær uddannelse,

idet de har en gennemsnitlig udslusningsgrad på hhv. 57 og 53 pct. Det svarer til, at

5-6 ud af 10 personer kommer i beskæftigelse efter endt privat løntilskud og ordinær

uddannelse, jf. figur 16 og 16.a. Korte vejledningsforløb og virksomhedspraktik giver

hver en udslusningsgrad på 39 pct., svarende til at knap 4 personer ud af 10

kommer i beskæftigelse efter endt aktivering.

Sammenholdes effekterne af aktiveringsindsatsen med brugen af redskaber ses det, at

private og offentlige løntilskudstilbud kun udgør ca. 7 pct. af samtlige tilbud. Ny

Holbæk Kommune står derfor over for en udfordring i forhold til at skabe bedre

sammenhæng mellem effekterne af aktiveringsindsatsen og redskabsvalget for kontanthjælpsmodtagere.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

35


Figur 16. Effekten for kontanthjælpsgruppen

i Ny Holbæk Kommune fordelt på aktiveringsredskaber,

rullende år 4. kvartal 2004

- 3. kvartal 2005 (pct.)

Effekt (pct.)

60

50

40

30

20

10

0

Korte vejledningsforløb

Særligt tilr. projekter

Særligt tilr. uddannel.

Ordinær uddannelse

Virksomhedspraktik

Løntilskud, privat

Løntilskud, offentlig

Løntilskud, uddannelse

Gennemsnit

Effekt (pct.)

60

50

40

30

20

10

0

Figur 16.a. Redskabsvalget i Ny Holbæk Kommune

i aktiveringsindsatsen for kontanthjælps-gruppen,

rullende år 4. kvartal 2004 -

3. kvartal 2005 (pct.)

Andel (pct.)

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Korte vejledningsforløb

Særligt tilr. projekter

Særligt tilr. uddannel.

Ordinær uddannelse

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

Virksomhedspraktik

Løntilskud, privat

Løntilskud, offentlig

Løntilskud, uddannelse

I Ny Holbæk Kommune er den gennemsnitlige effekt af aktiveringsindsatsen for

kontanthjælpsgruppen 37 pct., svarende til at 3-4 ud af 10 personer kommer i beskæftigelse

efter endt aktivering, jf. figur 17. Det er lidt højere end to af sammenligningskommunerne,

Slagelse og Helsingør samt end landsgennemsnittet, idet den gennemsnitlige

effekt af aktiveringsindsatsen for disse kommuner er hhv. 36 pct. og 29

pct., mens den for landsgennemsnittet er 35 pct. Til gengæld er effekterne i Ny Holbæk

lidt lavere end i Ringsted, hvor effekten er på 42 pct.

Der er i Ny Holbæk højere effekter for danskere end for personer med oprindelsesland

i både mere og mindre udviklede lande. Den gennemsnitlige effekt for danskere

er 39 pct., mens den gennemsnitlige effekt for personer fra mere og mindre udviklede

lande er på hhv. 30 og 31 pct. Der er dog relativt få personer fra mere udviklede lande,

hvorfor resultaterne er noget usikre.

Indvandrere fra tredjelande har en væsentlig mindre erhvervsdeltagelse end den øvrige

befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af indvandrere fra

mindre udviklede lande er i 2005 på landsplan på ca. 46 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen

for personer med dansk herkomst er på knap 75 pct., jf. Danmarks Statistik.

Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede

lande i Ny Holbæk Kommune 42 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for

personer med dansk herkomst er 76 pct. Integrationsindsatsen i forhold til indvandrerne

udgør således en udfordring i bestræbelserne på at nedbringe udgifterne til

forsørgelse også i Ny Holbæk Kommune.

En afgørende forudsætning herfor er, at der gøres en aktiv indsats i forhold til hver

enkelt person med henblik på at øge arbejdsmarkedstilknytningen og herigennem de

sproglige og faglige kompetencer.

Andel (pct.)

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

36


Figur 17. Effekten af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsgruppen i Ny Holbæk

Kommune fordelt på oprindelsesland, rullende år fra 4. kvartal 2004 til

3. kvartal 2005

Effekt (pct.)

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Holbæk Slagelse Ringsted Helsingør Hele landet

Effekt (pct.)

50

Danskere mere udviklede lande Mindre udviklede lande I gennemsnit

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

I det rullende år 2. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 var der 360 personer fra mere og

mindre udviklede lande, som modtog dagpenge i kortere eller længere tid. Af disse er

ca. 5 pct. efterfølgende uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst et år uden at være i

beskæftigelse eller aktivering, jf. figur 18.

Når passivandelen sammenholdes med sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet,

ses det, at Ny Holbæk Kommune har en markant lavere passivandel for

denne gruppe.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Figur 18. Andelen af indvandrere, der modtog dagpenge i det rullende år 2.

kvartal 2004-1. kvartal 2005, der ikke har modtaget et aktivt tilbud eller har

været i beskæftigelse i det efterfølgende år.

Passivandel

12

10

8

6

4

2

Passivandel

12

10

8

6

4

2

0

0

Holbæk Slagelse Ringsted Helsingør Hele landet

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

37


I 2004 var der i alt godt 530 indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, som

modtog kontanthjælp i kortere eller længere tid i Ny Holbæk Kommune. Ca. 38 pct.

af disse personer har efterfølgende været på uafbrudt offentlig forsørgelse i mindst et

år uden at afgå til hverken aktivering eller beskæftigelse, jf. figur 19.

Det betyder, at Ny Holbæk Kommune ligger på niveau med Ringsted Kommune,

men noget højere end landsgennemsnittet og de øvrige sammenligningskommuner.

Det giver en stor udfordring i forhold til fremtidigt at kunne leve op til intentionerne i

”En ny chance for alle”.

Figur 19. Andelen af indvandrere i kontanthjælpsgruppen i det rullende år 2.

kvartal 2004-1. kvartal 2005, der ikke har modtaget et aktivt tilbud eller har

været i beskæftigelse i det efterfølgende år.

Passivandel

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Holbæk Slagelse Ringsted Helsingør Hele landet

Passivandel

45

Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

38


Til udarbejdelse af analysen er der anvendt følgende kilder:

- Arbejdsmarkedsredegørelse, flaskehalslister for Sjælland og Bornholm

- Dansk Industri, Sådan ligger regionerne. DI’s Globaliseringsbenchmark,

april 2005.

- Udtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

- Udtræk fra Jobindsats.dk og egne beregninger.

- Udtræk fra DREAM – Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase – og egne

beregninger.

Anvendte ord og begreber:

Arbejdsmarkedsbalance: Hvorledes fordeler befolkningen sig på beskæftigede, ledige,

samt personer i aktivering og på orlov.

Arbejdsstyrken: Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), enten

beskæftigede eller ledige, som tilbyder deres arbejdskraft til virksomhederne.

Beskæftigelse: Omfatter alle personer i job og selvstændige. Beskæftigelsen opgøres

de som antallet af personer med bopæl i kommunen som er i job (dvs. at jobbet

de kan være inden for og uden for kommunen), og antallet af personer, der er beskæftigede

de arbejdssteder, der er i kommunen (dvs. både personer med bopæl i

kommunen og andre kommuner).

Erhvervsfrekvens: Andelen af personer mellem 16-66 år, som er i arbejdsstyrken.

Beskæftigelsesfrekvens: Andelen af personer 16-66 år, som er i beskæftigelse.

Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med

samme produkter mv., fx finansieringsvirksomhed og metalindustri.

Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser inden for de enkelte

erhverv inden for en region/kommune

Ledige: Omfatter de forsikrede ledige og de kontanthjælpsmodtagere, der alene har

ledighed som problem (matchkategori 1-3).

Bruttoledige: Omfatter alle ledige og personer, der er i aktivering

Kontanthjælpsgruppen: Omfatter kontanthjælpsmodtagere, aktiverede i kommunalt

regi, forrevalidering og revalidender, ledighedsydelse samt personer, der modtager,

introduktionsydelse og starthjælp.

Gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere: Omfatter personer på kontanthjælp,

aktivering, starthjælp, introduktionsydelse, sygedagpenge, revalidering, i

aktivering eller på uddannelsesorlov.

39

More magazines by this user
Similar magazines