Materiale og sprog

dvm.nu

Materiale og sprog

46

tegn som indicier (med årsagsrelation mellem udtryk og indhold) eller som

ikoner (med lighedsrelation mellem udtryk og indhold) og fremhæver dem

som nogle af de vigtigste midler, komponister har til at formidle mening med

lyd.

Det springende punkt i denne teori dann else er sammenkoblingen af musikkens

udtryks- og indholdsside. Den beskriver Lasse Thoresen således:

»Gennemgangen af sonologiens grundbegreber mundede ud i de musikalske

funktioner, netop fordi de giver os nøglen til studiet af musikkens »indremusikalske«

meninger, dvs. meninger, som principielt ikke siger noget udover selve

teksturen.

Påvisningen af de »indremusikalske« meninger forudsætter, ligesom selve

tekstur-begrebet, en bestemt lytterintention, den vi tidligere har kaldt »reduceret

lytning«. Men med en forandring af lytterintentionen, vil vi kunne opfatte

de »indremusikalske« meninger som metaforer for »udenomsmusikalske« fænomener.

Eftersom funktionerne, de »indremusikalske« meninger, er det nærmeste vi

kommer i retning af en analogi til talesprogets syntaks, ser vi nu hvilken nær

sammenhæng det syntaktiske og det semantiske har i musik. Forskellen i forhold

til talesproget er betinget af, at talesproget opererer med arbitrære tegn,

musikken med motiverede, og af at lexemet (dvs. ordet i dets abstrakte forstand,

uafhængigt af bøjningsformer) ikke har noget sidestykke i musik. Følgelig

eksisterer der i musik heller ikke nogen principiel forskel mellem morfologi

og syntaks«.5

Argumentationen forekommer ikke overbevisende. Den forudsætter en skizofreni

hos lytteren, der formodes både at kunne opfatte den »indremusikalske«

mening gennem en associationsfri lytning der med Adornos udtryk

kunne kaldes strukturelt adækvat. Og at kunne opfatte denne »indremusikalske«

mening som metafor for udenomsmusikalske fænomener i kraft af de

enkelte musikalske tegns betydning som indicier eller ikoner.

Rent bortset fra at dette så at sige institutionaliserer personlighedsspaltning

som en nødvendig forudsætning for den musikalske oplevelse, så overser

argumentationen at to væsensforskellige processer her kobles sammen:

Nemlig den dynamiske proces, som består i udfoldelse af den musikalske

struktur, og den statiske proces som består i opremsning og gentagelse af

musikalske tegn. Uanset hvad man mener om sonologiens begreb »det musikalske

ikon«, som Lasse Thoresen bl.a. illustrerer med begyndelsen af tenorrecitativet

»0 Schmerz, hier zittert das gequalte Herz« fra »Matthauspassionen«

(nr. 26), er det indlysende, at ikonets indhold ligger fast. Fænomenet

»gråd«, som sonologien hævder afbildet gennem ikonet, skifter ikke

karakter afhængig af den musikalske kontekst, som ikonet bringes i. Men det

gør den »klanggenstand«, som er ikonets udtryksside. Intervallerne med den

formindskede kvart som et af de vigtigste, fungerer forskelligt alt efter, hvilke

harmoniske sammenhænge de bringes i.

More magazines by this user
Similar magazines