To danske psykologer har deltaget i et projekt, som rummer et ...
To danske psykologer har deltaget i et projekt, som rummer et ...
To danske psykologer har deltaget i et projekt, som rummer et ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tværkulturelt Af Anne Vivike og Ulrik Jørgensen<br />
Hos<br />
tib<strong>et</strong>anere i eksil<br />
FOTO: POLFOTO<br />
Hvad kan<br />
<strong>To</strong> <strong>danske</strong> <strong>psykologer</strong> <strong>har</strong><br />
<strong>deltag<strong>et</strong></strong> i <strong>et</strong> <strong>projekt</strong>,<br />
<strong>som</strong> <strong>rummer</strong> <strong>et</strong> træningsprogram<br />
for sundhedspersonale i d<strong>et</strong><br />
tib<strong>et</strong>anske eksilsamfund i Indien.<br />
Her fortæller de om deres<br />
overvejelser og erfaringer.<br />
<strong>danske</strong> <strong>psykologer</strong><br />
lære behandlere fra<br />
andre kulturer om psykiske<br />
traumer? Er følgevirkningerne<br />
af psykisk traumatisering<br />
ikke n<strong>et</strong>op så<br />
kulturspecifik, at d<strong>et</strong> at anlægge<br />
en vestlig behand-<br />
forankrede sæder og skikke,<br />
uden at vi kender de<br />
fulde konsekvenser af vores<br />
handlinger?<br />
Disse helt centrale<br />
spørgsmål stillede vi os, da<br />
vi – en gruppe på tre <strong>psykologer</strong><br />
(Stephen Mathiasen<br />
og farfatterne) og en<br />
socionom (Stella Lützer) – i<br />
1996 indledte <strong>et</strong> længe forberedt<br />
<strong>projekt</strong> i samarbejde<br />
med Sundhedsministeri<strong>et</strong><br />
for den tib<strong>et</strong>anske eksilregering<br />
i D<strong>har</strong>amsala, Indien,<br />
for tib<strong>et</strong>anske flygtninge<br />
og torturofre i eksil.<br />
Udgangspunkt<strong>et</strong> for <strong>projekt</strong><strong>et</strong><br />
er tidligere blev<strong>et</strong><br />
beskrev<strong>et</strong> i artiklen: „Vold<br />
og ukuelighed“ af Stephen<br />
Mathiasen i Psykolog Nyt<br />
16/1998.<br />
Formål<strong>et</strong> med <strong>projekt</strong><strong>et</strong><br />
er at styrke de behandlingsstrategi<br />
l<strong>et</strong> ender med<br />
<strong>et</strong> kulturimperialistisk<br />
overgreb på den pågældende<br />
kultur? Kan og skal<br />
vi overhoved<strong>et</strong> give os i<br />
kast med den slags eksperimenter,<br />
hvor vi risikerer<br />
at gribe dybt ind i kulturelt<br />
lingsmæssige ressourcer<br />
blandt tib<strong>et</strong>anerne, så de<br />
kan hjælpe de nyankomne<br />
traumatiserede tib<strong>et</strong>anske<br />
flygtninge gennem de psykiske,<br />
<strong>som</strong>atiske og sociale<br />
følgevirkninger af deres<br />
traumer og derigennem<br />
hjælpe dem til en bedre tilværelse.<br />
Derudover er der<br />
<strong>et</strong> væsentligt politisk formål<br />
i at støtte <strong>et</strong> folk, <strong>som</strong><br />
lider under alvorlige krænkelser<br />
af mennesker<strong>et</strong>tighederne,<br />
bevidst og særdeles<br />
brutalt udført af den kinesiske<br />
stat.<br />
Projekt<strong>et</strong> implementeres<br />
<strong>som</strong> <strong>et</strong> NGO-<strong>projekt</strong> finansier<strong>et</strong><br />
af DANIDA. D<strong>et</strong> består<br />
af to dele: en direkte finansiering<br />
af psykosocial<br />
rehabilitering af 45 torturofre<br />
og træning af sundhedspersonale<br />
– især læger<br />
Nr. 8 . 1999<br />
3
og sygeplejersker, uddann<strong>et</strong><br />
enten inden for traditionel<br />
tib<strong>et</strong>ansk eller vestlig<br />
medicin. Træningen sker<br />
med henblik på videreuddannelse<br />
i psykosocial behandling<br />
af traumatiserede<br />
flygtninge.<br />
Vi <strong>har</strong> på nuværende<br />
tidspunkt gennemført d<strong>et</strong><br />
planlagte træningsprogram<br />
bestående af fire seminarer/<br />
workshops à syv dages<br />
varighed over en periode<br />
på halvand<strong>et</strong> år. De 22<br />
tib<strong>et</strong>anske læger og sygeplejersker,<br />
der <strong>har</strong> gennemført<br />
videreuddannelsen,<br />
kommer fra flere forskellige<br />
tib<strong>et</strong>anske s<strong>et</strong>tlements<br />
spredt over alle dele<br />
af Indien.<br />
Tværkulturel<br />
dialog<br />
Som udgangspunkt for<br />
træningen havde vi en<br />
række m<strong>et</strong>odiske overvejelser.<br />
Vi ville forsøge at<br />
undgå den mere eller mindre<br />
umærkelige form for<br />
kulturimperialisme, der l<strong>et</strong><br />
kan finde sted, når eksperter<br />
fra Vesten skal formidle<br />
deres viden og erfaringer<br />
til modtagere i en anden<br />
kulturel kontekst. Vi ville<br />
finde en balancer<strong>et</strong> position,<br />
hvor vi i og med formidlingen<br />
af vores viden<br />
og erfaringer samtidig<br />
styrkede de specifikt kulturelt<br />
tib<strong>et</strong>anske ressourcer,<br />
så at tib<strong>et</strong>anerne kunne<br />
konsolidere og udvikle egne<br />
erfaringer og m<strong>et</strong>oder<br />
til forståelse og behandling<br />
af traumatiserede flygtninge.<br />
En integrationsproces,<br />
der skulle gå begge veje –<br />
befrugtende for både tib<strong>et</strong>anernes<br />
og vores forståelse<br />
af psykiske traumer og<br />
deres behandling.<br />
Omdrejningspunkt<strong>et</strong> i<br />
mød<strong>et</strong> blev ud fra d<strong>et</strong>te<br />
vores forskellighed.<br />
Vi mødte op <strong>som</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>psykologer</strong> med erfaringer<br />
og viden ud fra en vestlig<br />
akademisk uddannelse og<br />
tradition og <strong>et</strong> mangeårigt<br />
virke <strong>som</strong> psykoterapeuter<br />
med speciale i behandling<br />
af traumatiserede flygtninge<br />
i Danmark.<br />
Tib<strong>et</strong>anerne mødte op<br />
med baggrund i tib<strong>et</strong>ansk<br />
kultur og filosofi og med<br />
medicinske uddannelser og<br />
erfaringer inden for henholdsvis<br />
traditionel tib<strong>et</strong>ansk<br />
medicin og vestlig<br />
medicin.<br />
En spændende dialog tog<br />
form, vi måtte lære at forstå<br />
tib<strong>et</strong>anernes forhold til<br />
døden, vold, vrede, karma,<br />
begreb<strong>et</strong> om medfølelse<br />
m.m. for at forstå, i hvilken<br />
kontekst vores psykologiske<br />
begreber <strong>som</strong><br />
PTSD, sorg/krise, overføring/modoverføring<br />
og<br />
empati kunne forstås; en<br />
proces, <strong>som</strong> ikke blot tilførte<br />
begge parter ny viden,<br />
men mindst lige så<br />
vigtigt bidrog til en skærp<strong>et</strong><br />
forståelse af de religiøse,<br />
kulturelle og professionelle<br />
udgangspunkter, vi<br />
hver især stod for.<br />
Træningens<br />
indhold<br />
Indholdsmæssigt bestod<br />
træningen i fire dele. Den<br />
første del var en præsentation<br />
af teorier om eksilpsykologi,<br />
krise- og traumepsykologi,<br />
træning i aktiv<br />
FOTO: POLFOTO<br />
Der <strong>et</strong> væsentligt politisk<br />
formål i at støtte <strong>et</strong> folk,<br />
<strong>som</strong> lider under alvorlige<br />
krænkelser af<br />
mennesker<strong>et</strong>tighederne<br />
4 Nr. 8 . 1999
lytning og terapeutiske attituder.<br />
Der blev arbejd<strong>et</strong><br />
med deltagernes egne traumatiske<br />
erfaringer <strong>som</strong> 1.-<br />
eller 2.-generationsflygtninge,<br />
samt indføring i begreber<br />
<strong>som</strong> overføring/<br />
modoverføring.<br />
I anden del af træningsprogrammer<br />
blev der arbejd<strong>et</strong><br />
mere uddybende<br />
med traumebegreb<strong>et</strong> og<br />
specifikt torturtraumer,<br />
herunder PTSD, og andre<br />
diagnostiske kategorier,<br />
der relaterer sig til flygtninges<br />
kriser og traumer.<br />
Deltagerne blev endvidere<br />
træn<strong>et</strong> i at supervisere og<br />
fik supervision af egne sager.<br />
Tredje del handlede specifikt<br />
om forskellige terapeutiske<br />
og psykosociale<br />
interventionsformer; den<br />
terapeutiske samtale, individuelt<br />
og i grupper, herunder<br />
særlige forhold omkring<br />
terapi med traumatiserede<br />
flygtninge og torturofre.<br />
Fjerde del havde <strong>som</strong> sit<br />
overordnede tema: Arbejd<strong>et</strong><br />
med traumatiserede<br />
børn og familier.<br />
Gennemgående for træningsprogrammerne<br />
var,<br />
at der på de sidste tre<br />
workshops blev dann<strong>et</strong> supervisionsgrupper,<br />
hvor<br />
deltagerne arbejdede med<br />
deres egne sager. Desuden<br />
sluttede hvert seminar/<br />
workshop med, at deltagerne<br />
lavede en handlingsplan<br />
for, hvordan og i hvilk<strong>et</strong><br />
omfang de ville arbejde<br />
med traumatiserede tib<strong>et</strong>anske<br />
flygtninge i perioden<br />
indtil næste gang. Endelig<br />
blev der <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> fire<br />
n<strong>et</strong>værksgrupper blandt<br />
deltagerne i deres respektive<br />
lokalområder rundt omkring<br />
i Indien. N<strong>et</strong>værksgrupperne<br />
mødtes en-to<br />
gange mellem hvert seminar/workshop,<br />
hvor de<br />
dannede studiekredse og<br />
supervisionsgrupper.<br />
Vores teor<strong>et</strong>iske og m<strong>et</strong>odiske<br />
udgangspunkt blev<br />
præsenter<strong>et</strong>, <strong>som</strong> vi ville<br />
have præsenter<strong>et</strong> d<strong>et</strong> i en<br />
hvilken <strong>som</strong> helst anden<br />
sammenhæng i Vesten i<br />
overensstemmelse med de<br />
faglige forudsætninger hos<br />
deltagerne. Vi lagde imidlertid<br />
op til, at tib<strong>et</strong>anerne<br />
skulle forholde sig kritisk<br />
til vores forståelse, og at de<br />
bl.a. i gruppearbejde skulle<br />
relatere vores vestlige begrebs-<br />
og m<strong>et</strong>odeapparat<br />
til begreber og m<strong>et</strong>oder i<br />
deres egen filosofi og kultur.<br />
Vi lagde også op til at<br />
diskutere, hvordan fænomener<br />
i deres kultur, <strong>som</strong><br />
den vestlige psykologi traditionelt<br />
ikke forholder sig<br />
til, kan og bør indgå i en<br />
behandlingsmæssig kontekst.<br />
D<strong>et</strong> drejer sig fx om<br />
meditation, b<strong>et</strong>ydningen af<br />
onde ånder, b<strong>et</strong>ydningen af<br />
troen på reinkarnation og<br />
karma. Endelig lagde vi op<br />
til en vurdering af, hvordan<br />
den nye viden (formidl<strong>et</strong><br />
af både dem selv og os)<br />
kunne implementeres i deres<br />
daglige arbejde.<br />
Undervisningen blev<br />
langt hen ad vejen tilr<strong>et</strong>telagt<br />
<strong>som</strong> workshops. En<br />
væsentlig del tog form af<br />
tværkulturelle debatter,<br />
hvor vi udfordrede hinandens<br />
synspunkter på en sådan<br />
måde, at der blev<br />
skabt en atmosfære af interesse,<br />
nysgerrighed og engagement.<br />
Deltagerne blev<br />
undervejs mere og mere<br />
interesserede i vores bidrag,<br />
men frem for alt blev<br />
de meg<strong>et</strong> optag<strong>et</strong> af de<br />
mange ressourcer, der ligger<br />
i deres egen tib<strong>et</strong>anske<br />
filosofi i forhold til at forstå<br />
psykologiske fænomener.<br />
D<strong>et</strong>te mundede bl.a.<br />
ud i, at tib<strong>et</strong>anerne arrangerede<br />
<strong>et</strong> tredages kursus i<br />
buddhistisk ”mind training”<br />
under ledelse af en<br />
fremtrædende buddhistisk<br />
munk.<br />
Integrering<br />
Hvordan integrationen af<br />
en vestlig og tib<strong>et</strong>ansk tilgang<br />
til <strong>et</strong> problem begyndte<br />
at ske, kan belyses<br />
med følgende eksempel:<br />
En sygeplejerske modtog<br />
i sin klinik en kvinde,<br />
der fremførte forskellige<br />
<strong>som</strong>atiske klager. Tidligere<br />
ville sygeplejersken have<br />
ordiner<strong>et</strong> (vestlig) medicin<br />
til afhjælpning af kvindens<br />
symptomer. Nu gik hun<br />
imidlertid ind på at tale<br />
med klienten, <strong>som</strong> hun var<br />
blev<strong>et</strong> træn<strong>et</strong> i på kurserne.<br />
Under samtalen kom d<strong>et</strong><br />
frem, at kvinden for nylig<br />
havde vær<strong>et</strong> udsat for, at<br />
to af hendes børn med få<br />
dages mellemrum var blev<strong>et</strong><br />
ramt af trafikulykker.<br />
D<strong>et</strong>te fik kvinden til at føle,<br />
at hun måtte havde<br />
gjort nog<strong>et</strong>, <strong>som</strong> hun på<br />
denne måde måtte lide for,<br />
og hun følte sig derfor både<br />
skyldig og dybt ulykkelig.<br />
Sygeplejersken vurde-<br />
Nr. 8 . 1999<br />
5
ede nu ud fra de begreber,<br />
hun havde lært under træningen,<br />
at kvinden befandt<br />
sig i en psykisk kris<strong>et</strong>ilstand.<br />
Med en traditionel tib<strong>et</strong>ansk<br />
forståelse af, hvad<br />
der kunne hjælpe hende<br />
psykisk, henviste hun derfor<br />
kvinden til en lama,<br />
<strong>som</strong> udførte forskellige ritualer<br />
med hende. Da sygeplejersken<br />
og kvinden kort<br />
tid efter mødtes igen, var<br />
kvinden symptomfri og<br />
havde d<strong>et</strong> godt.<br />
Eksempl<strong>et</strong> viser, at ved<br />
at integrere moderne m<strong>et</strong>oder<br />
(i d<strong>et</strong>te tilfælde samtal<strong>et</strong>eknik),<br />
drejes fokus i<br />
denne sag fra <strong>som</strong>atiske<br />
symptomer til deres eksistentielle/psykologiske<br />
årsag.<br />
Udfald<strong>et</strong> bliver da <strong>et</strong><br />
helt and<strong>et</strong>: I sted<strong>et</strong> for<br />
symptombehandling med<br />
vestlig medicin kan kvinden<br />
behandles med traditionelle<br />
spirituelle m<strong>et</strong>oder<br />
og blive helbredt. Der er<br />
sk<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> nyt på tib<strong>et</strong>anernes<br />
specifikt kulturelle<br />
vilkår.<br />
Ved Dalai<br />
Lamas hat<br />
Ud fra positionen at bidrage<br />
med nog<strong>et</strong> nyt, samtidig<br />
med at d<strong>et</strong> kulturspecifikt<br />
unikke bestyrkes, udformede<br />
supervisionen af deltagernes<br />
sager sig <strong>som</strong> <strong>et</strong><br />
teamarbejde mellem os og<br />
tib<strong>et</strong>anerne. På den måde<br />
blev d<strong>et</strong> muligt, at fænomener,<br />
<strong>som</strong> vi med vores<br />
vestlige baggrund var blinde<br />
for, kunne få den nødvendige<br />
plads i tib<strong>et</strong>anernes<br />
professionelle arbejde.<br />
Endnu <strong>et</strong> eksempel kan<br />
belyse, hvordan de kategorier,<br />
vi tænker i i vestlig behandling,<br />
og de kategorier,<br />
der er væsentlige for menneskelige<br />
relationer i tib<strong>et</strong>ansk<br />
tradition, gennem<br />
teamarbejd<strong>et</strong> i supervisionen<br />
smeltede sammen til<br />
en frugtbar syntese:<br />
En traditionelt uddann<strong>et</strong><br />
tib<strong>et</strong>ansk læge blev opsøgt<br />
privat tidligt en morgen af<br />
en munk fra <strong>et</strong> nærliggende<br />
kloster. Munken havde<br />
opnå<strong>et</strong> <strong>et</strong> tillidsforhold til<br />
lægen gennem tidligere behandlinger<br />
på hans klinik.<br />
Han fortæller, at d<strong>et</strong>te besøg<br />
er inkognito, og får lægen<br />
til at sværge ved Dalai<br />
Lamas hat, at han ikke vil<br />
røbe d<strong>et</strong>, munken fortæller,<br />
til nogen <strong>som</strong> helst.<br />
Munken b<strong>et</strong>ror herefter<br />
lægen, at han bliver forfulgt<br />
af de andre munke på<br />
kloster<strong>et</strong>, han kan hele tiden<br />
høre deres stemmer sige<br />
dårlige ting om ham, de<br />
forgifter hans mad, og i øvrigt<br />
er de i gang med at<br />
planlægge <strong>et</strong> komplot mod<br />
Dalai Lama. Lægen lytter<br />
til munken, og denne virker<br />
umiddelbart tilfreds.<br />
Efterhånden opsøges lægen<br />
dog hver morgen af<br />
munken, der elaborerer på<br />
sine forestillinger og får<br />
d<strong>et</strong> dårligere og dårligere.<br />
Lægen føler sig efterhånden<br />
både magtesløs og invader<strong>et</strong>,<br />
han søger derfor<br />
supervisionsteam<strong>et</strong>s støtte<br />
til at komme videre med<br />
sagen. I team<strong>et</strong> reflekteres<br />
der både over diagnose,<br />
rammer og behandlingsmuligheder,<br />
med både<br />
vestlige og tib<strong>et</strong>anske kategorier.<br />
D<strong>et</strong> forekommer<br />
indlysende ud fra begge<br />
FOTO: POLFOTO<br />
indfaldsvinkler, at d<strong>et</strong> er<br />
nødvendigt at inddrage andre<br />
professionelle for at<br />
hjælpe munken.<br />
Lægen tager de mange<br />
refleksioner til sig, men var<br />
ikke helt tilfreds. Han havde<br />
jo sværg<strong>et</strong> ved Dalai Lamas<br />
hat, at han ikke ville<br />
røbe munkens b<strong>et</strong>roelser<br />
til nogen <strong>som</strong> helst, og følte<br />
derfor, at han var lige<br />
vidt. Først da <strong>et</strong> tib<strong>et</strong>ansk<br />
teammedlem foreslår, at<br />
lægen opsøger en lamas<br />
rådgivning om, hvordan<br />
han – selv om han havde<br />
sværg<strong>et</strong> – kunne komme<br />
videre med de nødvendige<br />
behandlingstiltag, føler lægen<br />
sig forløst.<br />
Forløsningen bygger på<br />
<strong>et</strong> system i den tib<strong>et</strong>anske<br />
kultur, hvor lamaen i kraft<br />
af sin visdom og personlige<br />
integrit<strong>et</strong>, <strong>som</strong> opnås gennem<br />
hård selvdisciplin og<br />
meditation, besidder en<br />
særlig dømmekraft. Denne<br />
status gør d<strong>et</strong> muligt for<br />
lægen at søge hjælp, uden<br />
at han eller munken vil føle,<br />
at lægen <strong>har</strong> brudt sit<br />
løfte. I lighed med d<strong>et</strong> katolske<br />
skriftemål bygger<br />
system<strong>et</strong> på en kulturelt<br />
b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> overenskomst<br />
om, at lamaen kan b<strong>et</strong>ros<br />
alt uden undtagelse, id<strong>et</strong> lamaen<br />
<strong>har</strong> forpligt<strong>et</strong> sig til<br />
at behandle alle oplysninger<br />
yderst fortroligt.<br />
Fremtidige<br />
perspektiver<br />
Et af nøgleordene i dansk<br />
bistandspolitik er begreb<strong>et</strong><br />
bæredygtighed. D<strong>et</strong> dækker<br />
<strong>et</strong> ønske om, at den<br />
proces, der sættes i gang<br />
med <strong>et</strong> bistands<strong>projekt</strong>,<br />
kan fortsætte og udvikles,<br />
efter at den hjælpende organisation<br />
<strong>har</strong> trukk<strong>et</strong> sig<br />
ud af <strong>projekt</strong><strong>et</strong>. D<strong>et</strong> bygger<br />
endvidere på filosofien om<br />
hjælp til selvhjælp, så modtagerland<strong>et</strong><br />
ikke ender i <strong>et</strong><br />
6 Nr. 8 . 1999
hedsarbejdere i nonne- og<br />
munkeklostre, sundhedskoordinatorer<br />
i de tib<strong>et</strong>anske<br />
s<strong>et</strong>tlements og læger<br />
uddann<strong>et</strong> inden for tib<strong>et</strong>ansk<br />
medicin. Derudover<br />
vil den tidligere træning<br />
blive fulgt op med mindst<br />
ét genopfriskningskursus/<br />
workshop.<br />
D<strong>et</strong> er vores håb, at vi<br />
med denne udfasning af<br />
<strong>projekt</strong><strong>et</strong> <strong>har</strong> sat en uafvendelig<br />
proces i gang til<br />
gavn for d<strong>et</strong> tib<strong>et</strong>anske<br />
sundhedsvæsen og de traumatiserede<br />
tib<strong>et</strong>anske<br />
flygtninge, der i sidste ende<br />
er modtagere af hjælpen.<br />
Kulturel empati<br />
Ud over at kvalificere d<strong>et</strong><br />
psykosociale arbejde med<br />
traumatiserede flygtningen<br />
inden for den primære<br />
sundhedssektor <strong>har</strong> <strong>projekt</strong><strong>et</strong><br />
også sat sine spor<br />
strukturelt i sundhedssystem<strong>et</strong>.<br />
Lederen af d<strong>et</strong><br />
vestligt orienterede tib<strong>et</strong>anske<br />
hospital i D<strong>har</strong>amsala<br />
sammenfattede perspektiverne<br />
i tre punkter:<br />
• På trods af mange tidligere<br />
tiltag er traditionel tib<strong>et</strong>ansk<br />
og vestlig medicin<br />
for første gang begyndt at<br />
samarbejde om nog<strong>et</strong> konkr<strong>et</strong>.<br />
D<strong>et</strong>te muliggør <strong>et</strong> mere<br />
nuancer<strong>et</strong> syn på, hvad<br />
traditionel tib<strong>et</strong>ansk, respektive<br />
vestlig medicin er<br />
god til i forhold til den enkelte<br />
patient. Samtidig skaber<br />
d<strong>et</strong> grobund for en<br />
øg<strong>et</strong> integration af de to<br />
medicinske traditioner.<br />
• Projekt<strong>et</strong> inddrager en<br />
spirituel dimension i behandlingsarbejd<strong>et</strong>,<br />
hvilk<strong>et</strong><br />
dybt afhængighedsforhold<br />
til hjælpeorganisationen.<br />
En af de hyppigt anvendte<br />
strategier til at sikre en<br />
bæredygtighed er kapacit<strong>et</strong>sopbygning.<br />
Lokale ressourcer<br />
må kvalificeres, og<br />
der må opbygges en strategi<br />
for, hvordan den ny viden<br />
anvendes til sit formål<br />
og spredes til en større<br />
målgruppe.<br />
For vores psykosociale<br />
rehabiliterings<strong>projekt</strong> b<strong>et</strong>yder<br />
d<strong>et</strong>te konkr<strong>et</strong>, at vi<br />
aktuelt arbejder på at udvikle<br />
en model for, hvordan<br />
vi fagligt og økonomisk<br />
kan støtte tib<strong>et</strong>anerne<br />
i selv at træne relevante<br />
grupper i psykosocialt arbejde.<br />
Foreløbig er d<strong>et</strong> planen,<br />
at den kernegruppe af<br />
læger og sygeplejesker,<br />
<strong>som</strong> allerede er blev<strong>et</strong> træn<strong>et</strong>,<br />
skal i gang med at træne<br />
fire forskellige grupper:<br />
lærere og pædagoger i<br />
børnelandsbyerne, sunder<br />
en stor hjælp for de<br />
traumatiserede tib<strong>et</strong>anske<br />
flygtninge til at fastholde/<br />
genfinde deres kulturelle<br />
identit<strong>et</strong>.<br />
• De svært traumatiserede<br />
tib<strong>et</strong>anere, <strong>som</strong> ikke aktuelt<br />
kan nyde gavn af <strong>et</strong><br />
behandlingstilbud, er dem,<br />
der stadig sidder i de kinesiske<br />
fængsler <strong>som</strong> samvittighedsfanger<br />
og underkastes<br />
tortur, og dem, <strong>som</strong><br />
ikke <strong>har</strong> mulighed for eller<br />
ønske om at forlade Tib<strong>et</strong>.<br />
På længere sigt, når d<strong>et</strong> bliver<br />
muligt for uddannede<br />
tib<strong>et</strong>anske læger og sygeplejesker<br />
at vende tilbage<br />
til Tib<strong>et</strong>, udgør traumatiserede<br />
tib<strong>et</strong>anere i Tib<strong>et</strong> en<br />
stor gruppe, <strong>som</strong> skal hjælpes.<br />
Den tanke, at alt d<strong>et</strong>,<br />
tib<strong>et</strong>anere tilegner sig i eksil,<br />
en gang også skal komme<br />
de tilbageblevne til gode<br />
i Tib<strong>et</strong>, gennemsyrer<br />
hele eksilsamfund<strong>et</strong>.<br />
Psykosocialt arbejde i<br />
den tredje verden er stadig<br />
<strong>et</strong> område i sin vorden, ikke<br />
mindst blandt <strong>danske</strong><br />
D<strong>har</strong>amsala<br />
<strong>psykologer</strong>. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> område,<br />
hvor der kun er meg<strong>et</strong><br />
lidt hjælp at hente i litteraturen,<br />
især hvad angår<br />
teor<strong>et</strong>iske og m<strong>et</strong>odiske<br />
overvejelser. Vi kan i nogen<br />
grad støtte os til forskning<br />
inden for kulturpsykologien,<br />
men <strong>som</strong> praktikere<br />
er vi i vid udstrækning<br />
stadig overladt til at<br />
famle os frem ud fra egne<br />
’common sense’-b<strong>et</strong>ragtninger.<br />
Samtidig er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> område,<br />
hvor d<strong>et</strong> er afgørende,<br />
at man ikke kun støtter sig<br />
til viden fra bøger og teorier,<br />
men også bruger sin<br />
kulturelle empati ved at<br />
lytte og lære af de kolleger,<br />
man støtter. Endvidere<br />
finder vi d<strong>et</strong> vigtigt, at<br />
man anerkender sin egen<br />
professionelle baggrund,<br />
men med en åbenhed for<br />
at se på den i en ny sammenhæng.<br />
Anne Vivike og Ulrik<br />
Jørgensen er begge privatpraktiserende<br />
<strong>psykologer</strong><br />
Efter Kinas annektering af Tib<strong>et</strong> i 1949 flygtede<br />
mange tib<strong>et</strong>anere fra d<strong>et</strong> kinesiske regime. Fra<br />
sidst i 1950’erne <strong>har</strong> byen D<strong>har</strong>amsala i d<strong>et</strong> nordlige<br />
Indien udvikl<strong>et</strong> sig til hovedkvarter for d<strong>et</strong> tib<strong>et</strong>anske<br />
eksilsamfund, og alene her bor der i dag<br />
over 7-8.000 tib<strong>et</strong>anere. De <strong>har</strong> dann<strong>et</strong> <strong>et</strong> demokratisk<br />
samfund på de buddhistiske principper<br />
om ikke-vold, tolerance, gensidig afhængighed,<br />
medfølelse og respekt for liv og miljø. Med hjælp<br />
fra Indien, FN og andre <strong>har</strong> samfund<strong>et</strong> opbygg<strong>et</strong><br />
bl.a. eg<strong>et</strong> uddannelses- og sundhedssystem.<br />
Nr. 8 . 1999<br />
7
Change language