Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

Lolland Kommuneplan 2010 - 2022
Rapport 1 – Hovedstruktur
2. udgave, 1. oplag 600 stk.
Redaktion, layout & kort:
Tryk:
Foto:
Akvaral:
Kort:
Planteam, Lolland Kommune
Grafi kom A/S
Annette Greenfort (BaSS), Kirsten Sydendal, Alex
Sunding, Peter Fournais, Peter Hansen, Femern
A/S, Kragenæs Camping, Lolland Forsyning &
Lolland Kommune
Philip Rasmussen, Nakskov
© Kort & Matrikelstyrelsen & Lolland Kommune

Kommuneplan 2010 - 2022
for Lolland Kommune
Rapport 1 - Hovedstruktur

Indholdsfortegnelse
Forord...................................................................7
Vision 2030...........................................................8
1 Introduktion....................................................10
2 Overordnede forudsætninger............................14
3 Fakta om Lolland Kommune..............................22
4 Klima.............................................................34
4.1 Klimaforbyggelse...................................35
4.2 Klimatilpasning......................................38
5 Femern Bælt...................................................42
5.1 Beslutning om en fast forbindelse.............43
5.2 Central placering mellem de store
metropoler..........................................44
6 Byudvikling og bosætning.................................56
6.1 Bymønster og byudvikling........................57
6.2 By- og områdefornyelse...........................65
6.3 Byparker og rekreative grønne arealer og
indendørs idrætsanlæg...........................71
6.4 Offentlig og privat service.......................75
7 Boliger...........................................................86
8 Erhverv........................................................102
9 Detailhandel.................................................120
10 Trafik og transport..........................................130
10.1 Vejnettet.............................................131
10.2 Femern Bælt forbindelsen......................136
10.3 Trafi ksikkerhed....................................140
10.4 Cykelstier............................................131
10.5 Offentlig servicetrafi k............................144
10.6 Havne...............................................148
10.7 Flyvepladser........................................150
11 Kulturarv og landskab....................................152
11.1 Kulturmiljøer..................................153
11.2 Bygninger...........................................158
11.3 Kirker.................................................162
11.4 Landskab............................................164
11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer............168
12 Turisme og friluftsliv........................................170
12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg....174
12.2 Sommerhusområder..............................179
12.3 Kolonihaver.........................................182
12.4 Hoteller mv.........................................183
12.5 Campingpladser..................................188
12.6 Fritidshavne.........................................192
12.7 Bade- og bådebroer.............................196
12.8 Friluftsliv og friluftsområder......................197
12.9 Naturparker.............................................202
13 Kystnærhedszonen........................................204
14 Natur..........................................................214
14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder.....215
14.2 Skovrejsning..........................................218
14.3 Lavbundsarealer................................221
14.4 Potentielle vådområder..........................223
14.5 Jordbrugsområder med særlige natur- og
landskabsværdier...............................224
14.6 Økologiske forbindelser.........................227
14.7 Jordbrugsområder..............................228
14.8 Særlige lokale naturområder..................231
14.9 Den lille natur......................................232
15 Vand...........................................................234
15.1 Vandløb............................................235
15.2 Søer.................................................236
15.3 Kystvande.........................................237
15.4 Grundvandsressourcen..........................238
16 Miljø og forsyning.........................................244
16.1 Renere teknologi..................................245
16.2 VVM-pligtige anlæg.............................246
16.2.1 Risikovirksomheder................................248
16.3 Støjbelastede arealer............................249
16.4 Affaldshåndtering.................................251
16.5 Jord.......................................................254
16.6 Råstofindvinding..............................258
16.7 Elforsyning........................................261
16.8 Telemaster........................................263
16.9 Vindmøller........................................264
16.10 Energiforsyning og varmeværker.............272
16.11 Naturgas.......................................274
16.12 Spildevand.........................................275
16.13 Spildevandsrensning i det åbne land.......277
16.14 Regnbetingede udledning......................278
16.15 Havbrug.........................................279
17 Miljøvurdering..............................................282
17.1 Indhold og hovedformål.......................285
17.2 Nuværende miljøstatus og 0-alternativ....286
17.3 Miljøforholdene i de enkelte områder......288
17.4 Forebyggelse af miljøpåvirkninger...........309
17.5 De internationale naturbeskyttelsesområder
eller Natura 2000-områder...................311
17.6 Sammenfattende miljøredegørelse...........314
INDHOLDSFORTEGNELSE
5

6 FORORD

Forord
Lolland Kommune stræber mod at blive det bedste sted i
Danmark for borgere og virksomheder. Det er en ambitiøs
målsætning, for samtidig står kommunen over for store udfordringer
i forhold til bosætning, befolkningssammensætning
og erhvervsudvikling. Der arbejdes hårdt med disse
områder hver dag, men en gang imellem er det nyttigt for
både politikere og borgere, at træde et skridt tilbage og
tænke kommunens fremtid igennem under et.
Udgangspunktet for kommuneplanen er planstrategien og
vision 2030. Kommuneplanen uddyber og nuancerer planstrategien
og vision 2030, men de grundlæggende linjer
fastholdes, for vi mener fortsat, at de er rigtige.
Projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt er i
fuld gang. For Lolland Kommune rummer den store muligheder,
for at styrke den lokale erhvervsudvikling, for at indgå
i et tæt regionalt samarbejde med Fehmern-området, og for
at blive placeret centralt i vækstkorridoren mellem København
og Hamborg.
Disse muligheder skal udnyttes, men vi skal ikke regne med,
at appelsinerne falder ned i turbanen af sig selv. Snarere
tværtimod - Lolland skal stadig arbejde målrettet, for at sikre
sig produktion i anlægsfasen, og placering af virksomheder
når forbindelsen er færdig.
Lolland Kommune rummer en unik natur og en rigdom af
interessante kulturmiljøer, som skal gøres mere tilgængelige.
Et aktivt friluftsliv vil både være et gode i sig selv, og et middel
til at forbedre befolkningens sundhedstilstand.
Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt eksempel på, at
erhvervsudvikling både skaber arbejdspladser og giver befolkningen
på Lolland bedre muligheder. Nye attraktioner,
bedre faciliteter i lystbådehavne og gode cykel- og vandrestier
vil i lige så høj grad være til glæde for kommunens
borgere, som for gæster udefra.
Lolland Byråd har på sit møde den 24. februar 2011 endelig
vedtaget Kommuneplan 2010-2022.
På Lolland Byråds vegne
Stig Vestergaard
Borgmester
Forbilledet er kommunens målrettede satsning på at blive
et førende demonstrationsområde for innovative klimaløsninger,
der har tiltrukket interesserede gæster fra ind- og
udland. På Lolland er der med tiden etableret en klynge af
virksomheder på energiområdet, og Lolland Kommune skal
i de kommende år støtte denne udvikling, så der skabes
fl ere arbejdspladser.
Befolkningstallet i Lolland Kommune har gennem en årrække
været faldende. Der er ikke længere den store forskel
på til- og frafl ytning, men kommunen har forholdsvis mange
ældre borgere, som af gode grunde ikke længere får børn.
Det giver overskydende boliger, og vi har alle set, hvordan
forfaldne huse skæmmer deres omgivelser.
Udbud og efterspørgsel skal tilpasses, og kommunen skal
understøtte arbejdet med at skabe attraktive boligområder.
Byfornyelsesprojekter er i gang eller gennemført for en lang
række af kommunens landsbyer, og i de kommende år vil
der også komme mere fokus på udvikling af byområderne.
Et tæt samspil mellem byernes indkøbs- og kulturtilbud og
landdistrikternes naturoplevelser, skal gøre begge dele mere
attraktive. Bedre forhold for kommunens nuværende borgere,
er det bedste middel til at tiltrække nye.
FORORD
7

Vision 2030
En helt almindelig, fantastisk kommune
Det kaldte ikke på den store begejstring, da Lolland Kommune
i 2010 gjorde det til sin vision for 2030 at blive ”en
helt almindelig, fantastisk kommune.” På et tidspunkt, hvor
landets kommuner prøvede at ”brande” sig selv som noget
helt særligt, virkede det næsten fornuftsstridigt at stræbe efter
det gennemsnitlige. Nu hvor det er lykkedes, står det
imidlertid klart for os alle, at det var den rigtige vej at gå.
Lad os slå det fast med det samme - Lolland Kommune havde
nogle meget positive træk i 2010, og de kendetegn
skulle bevares. Kommunens natur- og kulturlandskab gav
både borgere og gæster mulighed for store oplevelser og
et sundt og aktivt liv, og der er siden blevet skabt endnu
bedre adgang til dem.
Dynamik prægede det lokale erhvervsliv, der trods et tilbageslag
under fi nanskrisen var inde i en positiv udvikling og
indgik aktivt i kommunens liv. Lolland Kommune var kendt
langt uden for landets grænser, som et fremtrædende demonstrationsområde
for klima- og energiløsninger, og i løbet
af 2010’erne blev der for alvor skabt arbejdspladser
på baggrund af projekterne.
Lolland var allerede et populært ferieområde. Gennem markedsføring
og udvikling af nye tiltag lykkedes det ikke bare,
at bide sig fast på vigtige markeder som det svenske og det
tyske, men også at give Lolland en klar turistprofi l med tilbud
af høj kvalitet inden for overnatning, mad og oplevelser.
Samlet set er det lykkedes, at tiltrække nye målgrupper med
et højere døgnforbrug.
Der var også et aktivt foreningsliv, hvor kommunens borgere
gik sammen om at løse sociale problemer, skabe lokale
fællesskaber, give børn og unge adgang til fritidsaktiviteter
og stable kulturelle tilbud på benene. Siden er foreninger
forsvundet og nye er kommet til, men kommunens borgere
er stadig engagerede medskabere. Kommunen har værnet
om dette frivillige arbejde, og det har hele tiden været kommunens
politik, at engagement og initiativrigdom skulle mødes
med sympati og støtte.
På den anden side var det klart, at Lolland Kommune i
2010 stod over for nogle meget store udfordringer, hvor
kun en målrettet og langsigtet indsats kunne fl ytte kommunen
fra den tunge ende af statistikkerne.
I 2030 har kommunens indbyggere udsigt til et meget
længere liv. Deres forventede middellevetid er præcis den
samme som i Danmark som helhed, hvor de i 2010 havde
den laveste af alle kommuner.
I 2030 har befolkningstallet stabiliseret sig på godt
50.000. Der er stadig mange ældre medborgere i kommunen
- og forhåbentlig lever de længe endnu - men fordelingen
mellem aldersgrupperne er ikke længere så skæv, som
den så ud til at blive. Det lykkedes at tiltrække og fastholde
børnefamilier, og vi oplever i øvrigt, at vore ældre er raske
og aktive langt op i årene.
I 2030 har Lolland Kommune stadig et godt udbud af attraktive
boliger. Her har yngre familier råd til at bygge og
bo, og sådan skal det fortsat være. Det store overskud på
2.400 tomme boliger i 2010, er stort set reduceret til landsgennemsnittet
gennem en målrettet indsats, hvor boligsociale
projekter og byfornyelse har skabt attraktive bomiljøer,
mens de dårligste ejendomme løbende er blevet fjernet fra
markedet.
I 2030 svarer Lolland Kommunes sociale udgifter til landsgennemsnittets.
Hverken antallet af førtidspensionister eller
den samlede gruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet
adskiller sig markant fra resten af landet. Der bliver taget
hånd om alle de borgere der har behov for det, og indsatsen
for at bryde den negative sociale arv har båret frugt.
Fejø æbler.
8 VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030

I 2030 uddanner Lolland Kommunes unge sig mere end nogen
sinde før. Grundlaget er en robust folkeskole med plads
til alle, og fokus på den enkelte elevs faglige og sociale
udvikling. Det giver en så god ballast, at der nu er fl ere der
får en ungdomsuddannelse, end der i 2010 var unge, som
afsluttede folkeskolen med afgangseksamen. Også når det
gælder videregående uddannelser, og kompetencegivende
uddannelser i det hele taget, er Lolland på højde med resten
af landet. Mange af vore unge må stadig rejse ud for
at fi nde drømmestudiet, men heldigvis vender de hjem igen.
Femern Bælt forbindelsen har skabt nye samarbejdsrelationer
for Lolland, og helt nye udviklingsmuligheder. Femern,
Lübeck og Hamborg rykkede med ét tættere på, og de områder
som de fl este var vant til bare at køre igennem, blev
velkendte destinationer for weekendture og nærturisme.
Gradvist er et fælles arbejdsmarked blevet bygget op, og
dagligt pendles der fra begge sider hen over bæltet. Det
har givet kommunens borgere fl ere jobmuligheder, og det
har været med til at løse de lokale virksomheders behov for
kvalifi ceret arbejdskraft.
I det hele taget blev den faste forbindelse et kæmpe spring
fremad for Lollands erhvervsliv. Da kommuneplanen blev udarbejdet,
var kommunen allerede dybt involveret i planlægningen,
og da anlægsfasen gik i gang, strømmede arbejdere
og omsætning til området. Set fra 2030 er det imidlertid
tydeligt, at det på længere sigt var endnu vigtigere,
at det lykkedes at tiltrække nye virksomheder, der kunne se
fordelene ved permanent at etablere sig tæt på landfæstet.
Så her er vi nu. En kommune, der sjældent afviger markant
fra det normale, men også en kommune med fokus på de
kommunale kerneydelser og på fortsat at skabe rammerne
for et godt liv.
En helt almindelig kommune med helt almindelige problemer
og udfordringer. Det kan vi godt være stolte af.
Indrefjorden i Nakskov.
VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030
9

1 Introduktion
Dette kapitel beskriver kort hvad en kommuneplan
er, hvordan den er blevet tilvejebragt, og
hvordan kommuneplanen er opbygget.
Den første kommuneplan
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune udgør det
første samlede plangrundlag for kommunen. Kommuneplanen
er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor
borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. kan
orientere sig om mål for kommunens udvikling og retningslinjer
for arealanvendelsen, i såvel byerne som i det åbne
land. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse
af lokalplaner og behandlingen af sager, herunder
den konkrete administration i det åbne land.
Kommuneplanen gælder for 12 år, men udvalgte temaer
eller hele planen skal revideres hvert fjerde år. Planen tager
afsæt i de lokale, regionale og overordnede statslige
forudsætninger som der redegøres nærmere for i kapitel 2,
Overordnede forudsætninger.
Det politiske arbejde
Kommuneplan 2010-2022 tager afsæt i Den Politiske Aftale,
som beskrives i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune
og Planstrategi 2008.
Planstrategi 2008 bygger på Debatoplæg til Planstrategi
2008, og Debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning.
I de første 3 år af Lolland Kommunes levetid er der derudover
udarbejdet en række politikker, strategier og sektorplaner,
der på hver sin måde er grundlaget for kommuneplanen,
og som fremgår af kapitel 2, Overordnede forudsætninger.
Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede
politiske mål for udviklingen i kommunen. Denne kommuneplan
har særlig fokus på følgende temaer:
• Klimaforandringer
• Femern Bælt forbindelsen
• Nyt bymønster
• Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer
• Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder
og feriehoteller
• Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov
og Kramnitse
• Prioritering og udlæg af nye boligområder
• Detailhandelsstruktur
• Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser
• Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg
Derudover har der været meget fokus på at omsætte Regionplan
2005-2017 for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau.
Begge debatoplæg har været i offentlig høring i foråret
2008, samtidig med at der blev holdt borgermøder inden
for de forskellige temaer i planstrategien. På baggrund af
borgermøderne er der vedtaget en hvidbog med bemærkninger
og ideer til Planstrategi 2008 fra borgere, foreninger
og myndigheder. Planstrategien med tilhørende hvidbog
blev vedtaget af byrådet 28. august 2009.
Fisker i solnedgangen.
10 INTRODUKTION

Borgerinddragelse.
Fakta
Planloven
Arbejdsdelingen og ansvaret mellem kommunen, Region
Sjælland og de statslige planmyndigheder fremgår af
planloven. I planlovens formålsparagraf (§ 1) står, at loven
skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener
de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen
og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag
i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af
dyre- og plantelivet.
Planlægningen skal især - ud fra en helhedsvurdering -
sikre:
• at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet
og i de enkelte regioner og kommuner,
• at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,
bymiljøer og landskaber,
• at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig
natur- og landskabsressource,
• at forurening af luft, vand og jord, samt støjulemper
forebygges, og
• at offentligheden i videst muligt omfang inddrages
i planlægningsarbejdet.
Kommuneplanens retsvirkninger
Kommuneplanen forpligter først og fremmest byrådet, til at
arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen
indeholder. Den er således bindende for kommunens
planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen
giver endvidere borgerne et overordnet billede af den udvikling
som byrådet arbejder for.
Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning
overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig
selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør
grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning, og
den konkrete sagsbehandling, som derimod har direkte retsvirkning
for den enkelte.
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune erstatter
kommuneplanerne for de 7 tidligere kommuner og Regionplan
2005-2017 fra Storstrøms Amt.
Borgernes indflydelse
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune har været
lagt ud til offentlig debat i otte uger fra den 17. august
2010, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer
havde mulighed for at komme med bemærkninger.
De 57 indsigelser og bemærkninger kommunen har modtaget
i offentlighedsperioden er indarbejdet i en Hvidbog,
som byrådet har vedtaget den 24. februar 2011.
Kommuneplanens opbygning
Kommuneplanen for Lolland Kommune består af to rapporter:
• Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse.
• Rammer for lokalplanlægningen.
Indholdet i hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer
for lokalplanlægningen er kort beskrevet nedenfor.
Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse
Hovedstruktur
Hovedstrukturen fastlægger byrådets overordnede mål for
udviklingen og arealanvendelser i hele kommunens geografi
ske område, til eksisterende og fremtidige boligområder,
erhvervsområder, detailhandel, fritidsanlæg, sommerhusområder,
natur- og rekreative områder, trafi kanlæg mv. Hovedstrukturen
fastlægger også kommunens bymønster, og defi -
nere hermed byernes og landområdernes indbyrdes roller.
Retningslinjer
Retningslinjerne er en del af hovedstrukturen, og er udarbejdet
indenfor de lovpligtige områder der fremgår af planlovens
§ 11a.
Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning,
administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til,
INTRODUKTION
11

at arbejde for gennemførelse og efterlevelse af retningslinjerne.
Fakta
Planlovens § 11a
Kommuneplanerne skal ifølge planlovens § 11a indeholde
planlægning og retningslinjer for:
1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder.
2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål,
f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenheden
af offentlige institutioner, serviceformål,
byomdannelsesområder mv.
3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder
afgrænsning af den centrale del af en by eller
bydel og eventuelle afl astningsområder, samt
fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for
de enkelte butikker i de enkelte områder.
4. Beliggenheden af trafi kanlæg.
5. Beliggenheden af tekniske anlæg.
6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv.,
hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening
må stilles særlige beliggenhedskrav.
7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg.
8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges
til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige
anvendelse kan sikres mod støjgener.
9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder
kolonihaveområder og andre rekreative områder.
10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser,
herunder udpegningen og sikringen af særlig
værdifulde landbrugsområder.
11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder,
hvor skovtilplantning er uønsket.
12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af
lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.
13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,
herunder beliggenheden af naturområder med
særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske
forbindelser samt af potentielle naturområder og
potentielle økologiske forbindelser.
14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder
beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer
og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.
15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og
beliggenheden af områder med landskabelig
værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.
16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder
beliggenheden af områder med særlig geologisk
værdi.
17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.
18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen.
19. Realisering af landsplandirektiver.
Redegørelse
Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for
byrådets plan. Derudover skal redegørelsen indeholde en
beskrivelse af:
• Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse.
• Hvordan kommuneplanen forholder sig til Den Regionale
Udviklingsplan og kommunens planstrategi.
• Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle
arealreservationer efter sektorlove eller projekterings-
og anlægslove.
• Statens vandplan og Natura 2000-planens fastsatte
bestemmelser, som er relevante for planlægning af
arealanvendelsen inden for kommunens geografi ske
område.
• Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen
og Natura 2000-planen.
• Råstofplanens fastsatte bestemmelser, som er relevante
for planlægning af arealanvendelsen inden
for kommunens geografi ske område.
• Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de
tilgrænsende vandområder.
• Sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne.
• Sammenhæng til den statslige trafi kplan og trafi k-
selskabernes trafi kplan for offentlig servicetransport.
Rammer for lokalplanlægningen
Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet
af lokalplaner og danner grundlag for behandling af
ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan.
Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens
hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet skal
i lokalplanlægningen og den løbende administration virke
for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres.
Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens
overordnede målsætninger, retningslinjer og hensigter
til den deltaljerede planlægning af enkeltområderne.
Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders
anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri
m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning,
hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets
udformning og indpasning i miljøet. Rammerne er
udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder
og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes
12 INTRODUKTION

estemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse.
Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling
og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love,
f.eks. bygnings- og miljølovgivningen.
Læsevejledning
I det følgende er kort beskrevet, hvordan kommuneplanens
to rapporter skal læses.
Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse
Rapport 1 som beskriver Kommuneplanens hovedstruktur,
retningslinjer og redegørelse, indledes med forord og vision
2030 for Lolland Kommune.
Kapitel 2-5 er en del af hovedstrukturen, hvor kapitel 2 og
3 beskriver de overordnede forudsætninger for kommuneplanen,
og Lolland Kommunes socioøkonomiske situation,
demografi , budget mv.
gamle kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og
endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende
anvendes til; boligområder, sommerhusområder, centerområder,
blandet bolig- og erhvervsområder, erhvervsområder,
rekreative områder, områder til offentlige formål samt
tekniske anlæg.
Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på
www.lolland.dk/webgis.
Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for
et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser
der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de
generelle rammer for hele kommunen, og for områdetyper
samt for de retningslinjer der berører området og som er
beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og
redegørelse.
I kapitel 4 og 5 beskrives byrådets visioner for klima og
Femern Bælt forbindelsen der har særlig stor politisk bevågenhed.
Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen er
behandlet i fl ere andre sammenhænge, hvorfor læseren vil
støde på mange henvisninger mellem kapitel 4 og 5 og de
øvrige kapitler i kommuneplanen.
Kapitel 6-16 beskriver hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse
for nye retningslinjer og arealudlæg for Byudvikling
og bosætning, Boliger, Erhverv, Detailhandel, Trafi k og
transport, Kulturarv og landskab, Turisme og friluftsliv, Kystnærhedszonen,
Natur, Vand, Miljø og forsyning.
I kapitel 17 miljøvurderes de nye retningslinjer og rammer
for arealudlæg, som bliver behandlet i kapitlerne 6-16.
Rammer for lokalplanlægningen
Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser,
der gælder for alle områder i kommunen.
Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for
et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte
rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de
Fyrtårnet på Albuen.
INTRODUKTION
13

2 Overordnede forudsætninger
I dette kapitel præsenteres de overordnede statslige,
regionale, og lokale forudsætninger, som
udarbejdelsen af denne kommuneplan er underlagt.
Den nye kommuneplan udgør det nødvendige bindeled,
mellem på den ene side landsplanlægningen og Region
Sjællands ønsker for regional udvikling, og på den anden
side lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse
af de enkelte ejendomme.
Kommuneplanerne er det centrale led i den fysiske planlægning
i Danmark, idet kommunerne udover de hidtidige
kommuneplanemner, nu også skal behandle de emner i det
åbne land, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne.
Dernæst skal kommunen sikre varetagelsen af de
overordnede statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Rollefordelingen mellem Staten, Region Sjælland og Lolland
Kommune fremgår af fi gur 2.1.
Statslige forudsætninger
Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen.
Det sker i form af landsplanredegørelser efter hvert
nyvalg og en oversigt over statens interesser og krav, samt
ved landsplandirektiver. Staten har med kommunalreformen
overtaget amternes ansvar for planlægningen af større tekniske
anlæg af national og regional betydning, som reguleres
gennem landsplandirektiver, der er bindende for kommunernes
administration. Det kan f.eks. være ved placering
af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg,
store vindmøller eller lignende, som skal ske i tæt dialog
med de berørte kommuner og regioner. Følgende statslige
forudsætninger med relevans for Lolland Kommune er beskrevet
nedenfor:
• Landsplanredegørelse 2009.
• Statens interesser.
• Oversigt over relevante landsplandirektiver.
• Regionplan 2005-2017 - landsplandirektiv.
• Regeringens klimastrategi.
• Statens Vandplaner.
• Statens Natura 2000-planer.
LANDSPLANLÆGNING
Regeringens politik:
- Landsplanredegørelse
- Statslige interesser
- Landsplandirektiver
2009: Vandplanen og
Natura 2000-plan
Regional råstofplan
REGIONALE VÆKSTFORA
Erhvervsudviklingsstrategi
REGION SJÆLLANDS UDVIKLINGSPLAN
Region Sjællands visioner
LOLLAND KOMMUNES KOMMUNEPLAN
Lolland Kommunes planstrategi
Arealregulering for by og land
LOKALPLANER
Figur 2.1 Kompetencefordeling af planlægningen i Danmark efter ikrafttrædelse af kommunalreformen i 2007.
14 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

Tulipanmark ved Vesterborg.
Landsplanredegørelse 2009
Efter hvert folketingsvalg skal Miljøministeren afgive en
redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale
udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.
Landsplanredegørelse 2009 er regeringens vision for den
fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem
planlægningen i kommunerne og den centrale planlægning,
peger Landsplanredegørelse 2009 på fem pejlemærker,
som den fysiske planlægning i hele landet skal efterleve
og dermed også i kommuneplanlægningen:
• Der skal være forskel på land og by.
• Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
• Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes
identitet, naturen, miljøet og landskabet.
• Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur
skal spille tæt sammen.
• Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
Særlige udfordringer for Lolland Kommune
Regeringens forventninger til kommunernes planlægning
stemmer godt overens med de politikker og planer, der er
indarbejdet i Kommuneplan 2010-2022. De elementer,
som har betydning for Lolland Kommunes fremtidige muligheder
for udvikling af erhvervslivet, bosætning og turisme
er særligt:
• Placering af erhvervsarealer langs motorvejen.
• Opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9.
• Gode nationale og internationale togforbindelser.
• Ny mulighed for udnyttelse af tomme ejendomme.
Lolland Kommune har nogle særlige socio-økonomiske
udfordringer, dertil kommer, at der i de kommende år er
særlige planlægningsmæssige udfordringer i kommunen,
grundet etableringen af Femern Bælt forbindelsen med tilhørende
landanlæg, arbejdsområder mv. Kommunen opruster
sig til den udvikling Femern Bælt forbindelsen forventes at
afføde, og planlægger blandt andet for nye erhvervsarealer
langs motorvejen ved Holeby, som beskrevet i kapitel 8,
Erhverv.
Landsdelsforbindelsen mellem Fyn og Lolland-Falster.
Lolland Kommune overvejer sammen med kommunerne på
Langeland og Fyn, hvordan landsdelsforbindelsen Rute 9
kan opgraderes. Med det formål at skabe den bedst mulige
vejforbindelse mellem den vestlige del af kommunen og
motorvejsnettet, samt en attraktiv og smidig transportkorridor
mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Se i øvrigt kapitel
10, Trafi k og transport.
En opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9 har stor betydning
for Lollands fremtid, både med hensyn til bosætning,
men også i høj grad for vækst og udvikling af erhvervs- og
turismesektoren på Lolland. En opgraderet landsdelsforbindelse
vil understøtte kommunens satsning på havnerelateret
godstransport, og de nyligt placerede erhvervsarealer til
energi- og miljøteknologiske virksomheder i Nakskov. Derudover
vil en opgraderet landsdelsforbindelse med langt
bedre fremkommelighed få betydning for de motorvejsnære
erhvervsarealer ved Holeby.
Femern Bælt forbindelsen
Byrådet støtter op om landsplanredegørelsens strategi for
højhastigheds tog. Kommunen har i forbindelse med Femern
Bælt forbindelsens etablering en forventning om, at stationen
ved Rødbyhavn indgår i højhastighedsstrategien, og
fl yttes til en ny lokalitet i kommunen. Smidig trafi kbetjening
og god fremkommelighed via en national og international
togforbindelse har stor betydning for kommunes muligheder
for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren.
Kvalitet i planlægningen
Landsplanredegørelse 2009 opfordrer kommuner, regioner
mv. til at planlægge for kvalitet både i byerne og på landet.
En af kommunens store udfordringer er tilbagegang i
befolkningen, og som følge heraf mange forladte og tomme
ejendomme i byer og i det åbne land. Ejendommene forfalder
og påvirker kommunens profi l i en uheldig retning.
Landsplanredegørelsens åbning om at lade helårsboliger
overgå til deltidsboliger, vil give Lolland Kommune mulighed
for en mere gunstig udvikling af turismen i kystnære byer og
landsbyer.
OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER
15

Statens interesser
Kommunerne har med kommunesammenlægningen i 2007
fået kompetence til at planlægge egen udvikling i både
byerne og det åbne land, under forudsætning af, at det sker
i overensstemmelse med statens interesser. Miljøministeriet
har i den forbindelse samlet alle de eksisterende mål og
krav i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
2009”. Oversigten er et katalog over de eksisterende
overordnede interesser og krav for hvert planemne, som
de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med.
Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige
handlingsplaner, sektorplaner mv., som kommuneplanerne
skal spille sammen med.
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune vurderes
at være i overensstemmelse med de statslige mål og krav,
der er beskrevet i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
- 2009”.
Oversigt over relevante landsplandirektiver
Af regeringens oversigt over landsplandirektiver der er
bindende for kommuneplanlægningen har nedenstående
landsplandirektiver relevans for Lolland Kommune:
• Nr. 408 af 1.5.2007: Bekendtgørelse om udpegning
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder,
samt beskyttelse af visse arter.
• 5.1.2007: Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder
i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø.
• Nr. 37 af 20.4.2006: Cirkulære om planlægning
af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter
fra risikovirksomheder.
• 23.6.2005: Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder
i kystnærhedszonen, juni 2005.
• Nr. 100 af 10.6.1999: Planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller.
• Nr. 132 af 1.7.1998: Regionplanlægning og landzoneadministration
for lavbundsarealer, der er potentielt
egnede som vådområder.
• 17.1.1994: Kommunale parkeringsfonde.
• Nr. 14000 af 6.5.1986: Placering af TV2 sendestationer.
Regionplan 2005-2017 - landsplandirektiv
Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt med tilhørende
regionplantillæg har med kommunalreformen fået retsvirkning
som landsplandirektiv, indtil Lolland Kommune har
opdateret kommuneplanen med det nye indhold. Kommuneplan
2010-2022 vil ikke kunne vedtages endeligt af
byrådet, før miljøministeriet har ophævet eller ændret retningslinjerne.
I kommuneplanen har der været meget fokus på at omsætte
Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau.
Alle regionplanens retningslinjer er blevet
gennemgået og vurderet i forbindelse med udarbejdelsen
af Kommuneplan 2010-2022, og byrådet har besluttet at
indarbejde hovedparten. De få retningslinjer, som ikke er
overført til kommuneplanen, er primært de som ikke har
relevans for Lolland Kommune eller de som er af meget
overordnet karakter.
Efter vedtagelsen af Regionplan 2005, er der udarbejdet
og vedtaget 4 tillæg der omhandler Lolland Kommune:
• Tillæg 5 - Mulighed for indvinding af sand, grus og
sten, Birket grusgrav, Ravnsborg Kommune.
• Tillæg 9 - Udvidelse af svineproduktionen på Mindestenvej
19, Rødby Kommune.
• Tillæg 11 - Sanering og udskiftning af vindmøller i
Storstrøms Amt.
• Tillæg 13 - Udvidelse af slagtesvineproduktion
Havløkkegård.
Tillæg 5 er fortsat gældende. Tillæg 9 og 11 er ikke længere
gældende, da de er løst af miljøgodkendelser jf. lov
om husdyrbrug. Tillæg 11 er ophævet med vedtagelsen
af Temakommuneplan 2010-2022 for Vindmøller i Lolland
Kommune, og indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller.
Regeringens klimastrategi
Byrådet støtter også op om regeringens klimastrategi. Lolland
er klimakommune og bl.a. har indgået aftale med
Danmarks Naturfredningsforening om en reduktion af kommunens
CO 2
udledning. Gode nationale og internationale
Hyllekrog.
16 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

Regionale forudsætninger
Region Sjælland udarbejder Den Regionale Udviklingsplan,
som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra
de tidligere regionplaner. Udviklingsplanen skal koordineres
med de planer og strategier, der udarbejdes af Det Regionale
Vækstforum og det Regionale Beskæftigelsesråd for
Region Sjælland. Følgende regionale forudsætninger med
relevans for Lolland Kommune er beskrevet nedenfor:
Vandløb på Sydlolland.
togforbindelser har derfor også afgørende betydning for
om Lolland Kommune, som yderområde, kan fl ytte biltrafi k-
ken til offentlig servicetrafi k.
Statens Vandplaner
De statslige vandplaner har til formål, at samle al vandplanlægning
i Danmark for overfl adevand og grundvand, som
følge af EU’s vandrammedirektiv. De nye statslige vandplaner
omfatter - i modsætning til alle tidligere vandmiljøplaner
- hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand - såsom
søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Desuden er
planerne designet til det enkelte vandområde med mål og
opskrift på, hvad man kan gøre, så vandet hurtigt vil leve
op til EU-standarderne.
Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, skal Lolland
Kommune administrere i overensstemmelse med retningslinjerne
i Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt, for
både anvendelsen og vandkvaliteten af søer, vandløb og
kystvande. Når de nye statslige vandplaner træder i kraft
bliver de bindende for kommuneplanen, idet kommunerne
efterfølgende skal udarbejde en kommunal handleplan hvor
det fastlægges, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for at
målsætningerne i de statslige vandplaner kan opnås inden
2015.
Statens Natura 2000-planer
Natura 2000 er et europæisk netværk af beskyttede områder,
der er udpeget med det formål, at sikre biodiversiteten
ved bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter i Europa.
Natura 2000-planerne skal udarbejdes af Naturstyrelsen,
mens kommunerne står for udarbejdelsen af handleplanerne
i det åbne land og de kystnære farvande. Naturstyrelsen
skal også udarbejde handleplaner for de skovbevoksede
fredskovpligtige arealer, samt på det åbne hav.
De kommende Natura 2000-planer har sammenhæng til
en række af kommuneplanens emner, som der derfor er taget
højde for i denne kommuneplan. Byrådet skal senest
6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse,
udarbejde et forslag til en handleplan for gennemførelse
af Natura 2000-planen, inden for kommunens geografi ske
område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.
• Erhvervsudviklingsstrategien for Region Sjælland.
• Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland.
• Råstofplan 2008 for Region Sjælland.
• Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland
og internationale samarbejdsparter.
Erhvervsudviklingsstrategien
Det Regionale Vækstforum i Region Sjælland er omdrejningspunktet
for den regionale vækstindsats. Her samles
repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner,
arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale
myndigheder. Det er aktører, der har førstehåndskendskab
til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser
for vækst.
Hoby grusgrav.
Vækstforum Sjælland udarbejder Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi
for regionens vækst og erhvervsudvikling,
som tager afsæt i regionens erhvervsstruktur og særlige
styrker og udfordringer. Erhvervsudviklingsstrategien udgør
en del af grundlaget for udarbejdelsen af Den Regionale
Udviklingsplan.
Den Regionale Udviklingsplan
Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland fokuserer
på de overordnede og mere strategiske visioner for
den fremtidige udvikling af regionen med hensyn til struktur,
natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse
og kultur. Udviklingsplanen skal især have vægt på,
at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser.
OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER
17

Sundhedscenteret i Maribo.
Lolland Kommune skal efterleve visionerne i Den Regionale
Udviklingsplan gennem kommuneplanlægningen. Udviklingsplanen
er en helhedsplan, som beskriver visioner for
regionens udvikling i overensstemmelse med de udfordringer
og udviklingsperspektiver, der er i regionen, men indeholder
ikke præcise udpegninger.
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune er i overensstemmelse
med Den Regionale Udviklingsplan, og kommunen
er enig i prioriteringen af udfordringer for den fremtidige
udvikling i regionen. Mange borgere i kommunen bor
i landdistrikterne og Lolland Kommune har et naturligt ønske
om at gøre en indsats her, og har et særligt fokus på uddannelse,
sundhed og infrastruktur og tilgængelighed, som
beskrevet nedenfor.
Uddannelse
I forhold til at nå det nationale mål for 2015, at 95 %
af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det
for Lolland Kommune vigtigt med et stærkt lokalt uddannelsesmiljø,
der både tiltrækker og fastholder de studerende.
Landsdelen og Region Sjælland har en fælles interesse i at
fremme og udvikle uddannelsesområdet.
Uddannelsesniveauet skal være på mindst samme niveau
som på landsplan. En virkeliggørelse af disse målsætninger
vil kræve en særlig indsats på Lolland, der er kendetegnet
ved et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau. Der er behov
for gode, lokale uddannelsesinstitutioner, både når det
handler om tilbud vedrørende ungdomsuddannelser, voksenuddannelser
og videregående uddannelser.
Sundhed
Den forebyggende sundhedsindsats, samt fokus på samarbejdet
mellem social- og sundhedsområdet er også et væsentligt
indsatsområde for Lolland Kommune.
Lolland Kommune er enig i regionens overordnede målsætninger
for sundhedsindsatsen. En særlig indsats bør gøre
sig gældende på Lolland, idet befolkningens sundhedstilstand
på Lolland ligger under landsgennemsnittet.
Det er af afgørende betydning, at en indsats for at opbygge
og drive et sundhedscenter i Nakskov påbegyndes, i lighed
med sundhedscentret i Maribo. Et kvalifi ceret lokalt sundhedscenter
i kommunens to hovedbyer er en central rammebetingelse
for en positiv udvikling, herunder en væsentlig
forudsætning for at fastholde og tiltrække såvel bosættere,
som erhvervsvirksomheder til landsdelen.
Infrastruktur og tilgængelighed
Trafi k og infrastruktur er ét af de områder, hvor et samarbejde
mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen er
relevant. Den kommende faste forbindelse over Femer Bælt
er meget central i Lolland Kommunens planlægning, for at
sikre størst mulig effekt af forbindelsen både før, under og
efter etableringen. Infrastrukturinvesteringer er af afgørende
betydning, ligesom regionen og kommunerne fortsat samarbejder
for at fremme dette.
Lolland Kommune er enig med regionen i, at det er væsentligt
at forbedre den interne sammenhæng i regionen, ved
at styrke mulighederne for at færdes på tværs af transportkorridorerne.
En væsentlig trafi kal sammenhæng for Lolland
Kommune og det sydlige Danmark, er færgeforbindelsen
Tårs-Spodsbjerg og ligeledes vejforbindelserne til færgeforbindelsen,
rute 9 fra Tårs til Maribo.
Råstofplan 2008 for Region Sjælland
Råstofplan 2008 for Region Sjælland erstatter retningslinjer
og redegørelse fra Regionplan 2005-2017 fra Storstrøms
Amt indenfor råstofområdet. Den nye råstofplan viser regionens
udlæg af graveområder, samt interesseområder. Kommunerne
har i den forbindelse myndighed, til at planlægge
for den fremtidige anvendelse efter endt råstofgravning.
Råstofgraveområder og råstofi nteresseområder fremgår af
kort 16.6 i kapitel 16.6, Råstofi ndvinding, kan også ses
her på kort http://webkort.regionsjaelland.dk/
Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland
og internationale samarbejdsparter
Kommuneplanlægningen forudsætter samarbejde på tværs
af kommunegrænser, for at sikre sammenhæng og tvær-
18 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

kommunale hensyn. Eksempelvis berører planlægningen
indenfor emner som større sammenhængende landskaber,
vandløb og recipienter, grundvand, skovrejsning mv. oftest
fl ere kommuner.
Kommunalreformen har som noget nyt givet byrådet mulighed
for at gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag,
hvis det har væsentlig betydning for kommunens
udvikling, jf. planlovens § 29b.
Det er derfor en forudsætning, at kommunerne samarbejder
og drøfter emner, som har overordnet og regional karakter.
I Lolland Kommune er det Svendborg og Langeland der er
nabokommuner vest for kommunen, og øst for kommunen er
det Guldborgsund Kommune.
Svendborg og Langeland Kommunes oplæg til en styrkelse
af rute 9, angiver at Tårs Færgehavn forbindes med Femern
Bælt forbindelsen, via en rute der går syd om Nakskov og
ender i Holeby. Lolland Kommune har tilkendegivet, at de
vil samarbejde om at fremme dette projekt. Miljøministeren
har kommenteret planerne positivt på et offentligt møde i
Tyskland om Femern Bælt forbindelsen. Rute 9 er beskrevet
i kapitel 10, Trafi k og transport.
Samarbejde med Guldborgsund Kommune
Naturpark Maribosøerne
Maribosøerne ligger i både Lolland og Guldborgsund
Kommuner. Der samarbejdes derfor om handlingsplanen
for Naturpark Maribosøerne, i samarbejde med det bredt
sammensatte Brugerråd Maribosøerne. Samarbejdet vedrører
bl.a. at gennemføre forbedringer omkring parkens formidling
og handicapadgang. Naturparker er beskrevet i
kapitel 12, Turisme og friluftsliv.
Erhverv ud til motorvejen
Lolland, Guldborgsund og Sønderborg Kommuner har
samarbejdet i et partnerskabsprojekt mellem RealDania og
Miljøministeriet om lokalisering af erhvervsarealer langs
motorvejene. Projektet har analyseret de deltagende kommuners
erhvervsmæssige styrkepositioner, set i forhold til
globale og nationale udviklingstendenser i virksomhedernes
lokaliseringsbehov. For Lolland Kommune, er det især udviklingspotentialer
i forhold til den kommende Femern Bælt
forbindelse. I projektet er der arbejdet på konkrete forslag til
nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene, hvor
der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer.
Endelig er der arbejdet med erhvervsarealernes arkitektoniske
og landskabelige kvalitet. Kuben Byfornyelse Danmark
A/S, Oxford Research og Europlan Arkitekter har været
konsulenter på projektet. Projektet er beskrevet yderligere i
kapitel 8, Erhverv.
Øvrige samarbejdsprojekter
Turistfonden Lolland samarbejder også med Guldborgsund
Kommune og Visit East Denmark om markedsføring af aktiviteter
inden for turistområderne i begge kommuner.
Museum Lolland-Falster er kommunens kulturhistoriske museum,
der drives i samarbejde med Guldborgsund Kommune.
Museum Lolland-Falster bidrager gennem sine mange aktiviteter
til at formidle egnens bygnings- og kulturhistorie.
Regionalt og internationalt samarbejde
Lolland Kommune samarbejder med Guldborgsund Kommune,
Region Sjælland og Roskilde Universitetscenter om
naturparker i Østersøområdet. Det drejer sig om udpegning
af naturparker indenfor NATURA 2000 områderne, og i
områderne Nakskov Fjord, Smålandsfarvandet, samt området
omkring Hyllekrog.
Lolland Kommune er også med i et europæisk naturparksamarbejde
med organisationen Europarc. I Danmark har
projektet fokus på Naturpark Maribosøerne. Projektet løber
fra februar 2009 til januar 2012. I efteråret 2011 er det
planen, at Naturpark Maribosøerne skal tildeles det europæiske
charter for bæredygtig udvikling i beskyttede naturområder.
Igennem en målrettet indsats skal naturen i parkerne
beskyttes og forbedres, men samtidig skal potentialet
for større turistbesøg og indtjening i naturparkerne også
Erhverv ved Holeby.
OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER
19

udnyttes til gavn for den lokale økonomi.
Lokale forudsætninger
De lokale forudsætninger for kommuneplanen er især de
kommunalt vedtagne politiske visioner og politikker. Det drejer
sig især om Den Politiske Aftale, Vision 2030 og Planstrategi
2008, der er de politiske udmeldinger om, hvad
kommuneplanen skal indeholde, samt kommuneplanerne
fra de 7 tidligere kommuner. Derudover er der udarbejdet
en række politikker, stategier, og sektorplaner for Lolland
Kommune, der på hver sin måde er grundlaget for denne
kommuneplan.
De lokale forudsætninger for kommuneplanen er følgende:
• Den Politiske Aftale (beskrives i Kapitel 3 - Om Lolland
Kommune).
• Vision 2030 og Planstrategi 2008.
• Klima- og energistrategi.
• Erhvervsstategi.
• Plan for boliger og bosætning.
• Trafi ksikkerheds- og handlingsplan.
• Sundhedsprofi l for Lolland Kommune.
• Gældende kommuneplaner og kommuneplantillæg.
• Temakommuneplan for vindmøller.
Parallelt med kommuneplanarbejdet udarbejdes følgende
planer:
• Affaldsplan 2009-2020.
• Naturpolitik.
• Spildevandsplan.
• Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune.
Vision 2030 og Planstrategi 2008
Planstrategi 2008 er forløberen for kommuneplanen, hvori
den langsigtede strategi for kommunens udvikling defi neres.
Det er her, byrådet fastlægger strategien for udviklingen i
Lolland Kommune, og hvor de øvrige vedtagne politikker
og strategier er integreret. Den er udformet som en politisk
vision for kommunens langsigtede udvikling, og den indeholder
målsætninger for en række udvalgte, prioriterede temaer.
Vision 2030 indgår i Planstrategi 2008, og er den
overordnede sammenfattende vision for alle de prioriterede
emner i planstrategien. Planstrategien er således fundamentet
for resten af kommuneplanarbejdet.
Debatoplæg til Planstrategi 2008 for Lolland Kommune var
i offentlig høring i marts 2008. Et særligt fokus i debatoplægget
var Lollands kyster, havne og turistudbygning, da
der i kommunens første leveår var en stor investeringslyst
indenfor turismeområdet.
Byrådet vedtog planstategien i 2008, og efterfølgende
hvidbogen til planstrategien, der er en opsamling på de
indkomne bemærkninger fra den offentlige høring af planstrategien.
Planstrategien indeholder målsætninger for følgende
udvalgte og prioriterede temaer:
• Erhverv.
• Vedvarende energi- og klimatilpasning.
• Bosætning.
• Turisme.
• Kultur og fritid.
• Sundhed.
• Børn og unge.
• Uddannelse og beskæftigelse.
• Seniorer og ældre.
• Natur og miljø.
Lolland Kommunes strategi for bæredygtig udvikling - Lokal
Agenda-21 strategien - indgår som en integreret del af kommunens
Planstrategi 2008, med visioner og mål for kommunens
arbejde for en bæredygtig udvikling.
Planstrategi 2008 for Lolland Kommune kan ses på kommunens
hjemmeside på www.lolland.dk.
Fokuspunkter
Lolland Kommune er en udkantskommune med en skæv demografi
sammenlignet med landet som helhed. Det drejer
sig bl.a. om en sundhedsprofi l der ligger på den forkerte
side af landsgennemsnittet. Derfor er sundhedsprofi len for
Lolland Kommune tænkt ind i de sammenhænge hvor der er
planlagt for mere natur og friluftsliv.
Solnedgang over Maribo søerne.
20 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

Halmballer på stubmark.
Klima- og energistrategien, erhvervsstrategien og en række
andre sektorplaner, er ligeledes indarbejdet i kommuneplanen
som en del af de lokale forudsætninger. Den demografi
ske analyse af Lolland Kommune fremgår af kapitel 3,
Fakta om Lolland Kommune.
Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer:
• Klimaforandringer.
• Femern Bælt forbindelsen.
• Bymønster.
• Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer.
• Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder
og feriehoteller.
• Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov
og Kramnitse.
• Prioritering og udlæg af nye boligområder.
• Detailhandelsstruktur.
• Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser.
• Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg.
Følgende kommuneplantillæg er fortsat gældende da der er
tilknyttet en gældende VVM-redegørelse:
• Kommuneplantillæg nr. 360-10KT - Biogasanlæg i
Nakskov Industri- og Miljøpark, Stensø.
• Kommuneplantillæg nr. 360-12KT - Lystbådehavn
ved Dannemare Strand - Dannemare Marina.
• Kommuneplantillæg nr. 360-18KT - Forsøgsvindmøller
ved Kappel.
Gamle kommuneplaner og kommuneplantillæg
De 7 gamle kommuners kommuneplanrammer og arealudlæg
er meget forskellige, både hvad angår indhold og
alder. Men hovedparten er indarbejdet i Kommuneplan
2010-2022.
Ved endelig vedtagelse af Kommuneplan 2010-2022 for
Lolland Kommune ophæves følgende kommuneplaner og
kommuneplantillæg:
• Kommuneplan 1996-2005 for Holeby Kommune
med 9 tilhørende kommuneplantillæg, hvoraf tillæg
nr. 5 er en delvis revision af Kommuneplanen.
• Kommuneplan 1992-2000 for Højreby Kommune
med 6 tilhørende kommuneplantillæg.
• Kommuneplan 1984-1992 for Maribo Kommune
med 26 tilhørende kommuneplantillæg.
• Kommuneplan 1998-2009 for Nakskov Kommune
med 15 tilhørende kommuneplantillæg.
• Kommuneplan 1997-2008 for Ravnsborg Kommune
med 6 tilhørende kommuneplantillæg.
• Kommuneplan 1993 for Rudbjerg Kommune med
12 tilhørende kommuneplantillæg.
• Kommuneplan 1998-2009 for Rødby Kommune
med 11 tilhørende kommuneplantillæg.
Temakommuneplan for vindmøller
Der er planlagt for vindmøller i et særskilt tillæg; Temakommuneplan
for vindmøller. Temakommuneplanens indledning,
målsætninger, retningslinjer og rammer er indarbejdet i den
endelige kommuneplan og temakommuneplanen er dermed
ophævet.
OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER
21

3 Fakta om Lolland Kommune
I dette kapitel præsenteres en række demografiske
forhold om Lolland Kommune, som en del
af grundlaget for udarbejdelsen af denne kommuneplan.
Kommunen er en udkantskommune, og det betyder mange
udfordringer, bl.a. en skæv demografi i forhold til landet
som helhed. Den største udfordring er, at der dør dobbelt så
mange som der bliver født, og at det især er de unge under
uddannelse, der frafl ytter kommunen.
Geografi
Lolland Kommune udgør et areal på 891,92 km 2 , og havde
46.984 indbyggere ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar
2010. Det giver en befolkningstæthed på 53 borgere
for hver km 2 . Til sammenligning er befolkningstætheden for
hele landet 127 borgere for hver km 2 . 68 % af befolkningen
i kommunen bor i byer og landsbyer på mindst 200
indbyggere, og 32 % af befolkningen bor i landområderne.
Befolkningsfordelingen er vist på fi gur 3.1.
Figur 3.1 Befolkningsfordelingen i kommunen.
22 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Figur 3.2 Befolkningsprognose for Lolland Kommune 2010-2022.
Befolkningsudvikling
Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik forventes indbyggertallet
i Lolland Kommune at falde med 4,4 % frem til
år 2020, hvor det for Danmark som helhed vil stige med
2,1 %.
Figur 3.2 illustrerer den faktiske, totale befolkningsudvikling
i perioden 2004-2009, begge år inklusiv, samt den forventede
udvikling i årene frem, fra 2010-2022. Fra et niveau
på 50.000 indbyggere i 2004 viser prognosen, at der
under anvendte forudsætninger for fødsels- og dødshyppigheder,
til- og frafl ytninger (baseret på 5 års historik), samt nyt
boligbyggeri, kan forventes en samlet befolkning i 2022
på 41.061.
Etableringen af Femern Bælt forbindelsen forventes dog,
at give en befolkningsstigning i byggeperioden fra 2014-
2020, og efterfølgende at afføde en stabilitet i befolkningsudviklingen.
Alderssammensætning
Befolkningens aldersfordeling afviger fra landet som helhed.
Antallet af unge 6-16 årige, 25-39 årige, samt 40-
59 årige, vil især være faldende på Lolland, hvorimod de
samme aldersgrupper vil være stigende på landsplan. Figur
3.3 viser et forventeligt fald i antal børn, unge og erhvervsaktive,
men en stigning i aldersgruppen 60-79 år i forhold
til aldersfordelingen på landsplan.
På baggrund af datagrundlaget af befolkningsprognosen
for Lolland Kommune 2010-2022 fremgår det yderligere,
at andelen af førtidspensionister (10,29 %) næsten er det
dobbelte af landsgennemsnittet (5,82 %), og ca. 1/3 større
end i Guldborgsund Kommune (7,07 %). Andelen af folkepensionister
(24,95 %) er ca. 30 % større end landsgennemsnittet
(19,10 %). Der må derfor de næste 10 år forventes
færre udgifter til børnepasning og undervisning ved
samme serviceniveau som nu, og omvendt fl ere udgifter til
ældreboliger og ældrepleje, forudsat nuværende behov for
ældreomsorg.
Indvielse af Stormarkskolen.
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
23

Figur 3.3 Aldersinddelt befolkningsprognose for Lolland Kommune 2010-2022.
Flyttemønster
Hvis man kigger på prognosens til - og frafl ytning, som har
stor betydning for befolkningstilvæksten i Lolland Kommune
viser det sig, at der i kommunen er en forholdsvis stor fl ytteaktivitet.
Der er også mange der fl ytter indenfor kommunegrænsen.
Befolkningens fl yttemønster viser, at borgerne
fl ytter ind til byerne når de når op i årene. Det forventes, at
Nakskov og Maribo vil tiltrække, men også Rødby og Søllested,
samt i mindre omfang Horslunde og Holeby forventes
at få en stigning af ældre borgere.
Hvis man kigger specifi kt på til- og frafl ytningen til kommunen
viser det sig, at det hovedsaligt foregår til og fra
Storkøbenhavn, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved,
som det fremgår af fi gur 3.4 og 3.5. Øvrige borgere der
til- og frafl ytter kommunen er fordelt på hele landet.
Af tallene bag prognosen viser det sig, at det især er unge
i alderen 18-24 årige der frafl ytter kommunen. Faktisk er
det mere end dobbelt så mange der frafl ytter kommunen
end der tilfl ytter kommunen i denne aldersgruppe, formentlig
fordi de skal gennemføre en videregående uddannelse.
Af en nærmere karakteristik af fl yttemønstrene i kommunen
viser det sig, at det kun er 18 % af samtlige tilfl ytter til Lolland
Kommune, der er født i kommunen. Med andre ord
er der tilsyneladende ikke ret mange af de unge frafl yttede
studerende i alderen 18-24 der vender tilbage til kommunen
igen. Til gengæld fl ytter der fl ere til end fra kommunen
af de 25-66 årige.
Figur 3.4 Tilfl ytning til Lolland Kommune i perioden 2003-2009.
24 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Figur 3.5 Frafl ytning fra Lolland Kommune i perioden 2003-2009
Ved en nærmere analyse af det totale antal tilfl yttere og frafl
yttere viser det sig, at der er følgende karakteristik mellem
tilfl yttere og frafl yttere:
• 10 % færre beskæftigede blandt tilfl yttere end frafl yttere.
• 4 % fl ere førtidspensionister tilfl ytter kommunen.
• 4 % fl ere arbejdsløse tilfl ytter kommunen.
• 2 % fl ere folkepensionister tilfl ytter kommunen end
frafl yttere.
• Balance mellem kontanthjælpsmodtagere der tilfl ytter
og tilsvarende frafl ytter kommunen.
Trods der næsten er balance mellem antallet af tilfl yttere
og frafl yttere vil befolkningstallet alligevel falde markant i
de kommende år. Det skyldes, at der samtidigt er et meget
stort fødselsunderskud. Der fi ndes på nuværende tidspunkt
ingen opgørelser over årsager til, at folk fl ytter til eller fra
kommunen. Men ved at kigge på alder og indkomst for
de til- og frafl yttede, viser det sig, at der er overvægt af
lavtlønnede grupper der fl ytter til kommunen sammenlignet
med lavtlønnede der fl ytter fra kommunen. Samtidig er gruppen
af højtlønnede der fl ytter fra kommunen større end den
tilsvarende gruppe der fl ytter til kommunen.
Kommunens økonomi
Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På
det overordnede plan er den største udfordring, at sikre
en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes
langsigtede udviklingsinitiativer. Lolland Kommunes budget
for 2011, herunder fordelingen af bruttoudgifter og - indtægter
ses i fi gur 3.6, hvor det blandt andet fremgår at
skatteindtægter til kommunen udgør 40 % af de samlede
bruttoindtægter.
Erhverv, turisme, infrastruktur og sundhed indgår som nogle
af Lolland Kommunes væsentligste satsninger i bestræbelsen
for, at Lolland Kommune kan opnå bæredygtighed i
henhold til Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
som skal realiseres gennem Den Politiske Aftale i
Lolland Kommune. Den Politiske Aftale og de budgetterede
besparelser i perioden 2007-2010 ses i faktaboksen på
næste side.
Udsigt over Nakskov.
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
25

Kig over Røgbølle sø.
Fakta
Udviklingsaftalen
Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På
det overordnede plan er den største udfordring at sikre
en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes
langsigtede udviklingsinitiativer.
Derfor har Lolland Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
har med baggrund i § 16 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner indgået en
fl erårig udviklingsaftale.
Udviklingsaftalen ligger til grund for en politisk aftale mellem
byrådet og direktionen for perioden 2007-2010.
Den Politiske Aftale
Den Politiske Aftale er indgået mellem byrådet og direktionen,
og er en beskrivelse af de konkrete mål og
strategier for de indsatsområder, der er prioriteret i udviklingsaftalen
for Lolland.
Det primære fokus, er at sikre gennemførelsen af de
budgetterede besparelser, der som udgangspunkt udgør
149,4 mio. kr. i 2007. I 2008-2010 forøges besparelserne,
således at de i 2010 og frem, samlet set udgør
232,6 mio. kr. årligt. De samlede besparelser fordeler
sig for 2007 og overslagsårene som angivet nedenfor.
Udvalg, mio. kr. 2007 2008 2009 2010
Arbejdsmarked 32,2 45,2 42,3 45,5
Børn & skole 37,0 53,6 62,6 62,6
Erhverv & kultur 0 0 0 0
Social & psykiatri 12,3 14,3 19,3 19,3
Sundhed 22,4 29,6 40,0 40,0
Teknik & Miljø 11,4 12,9 18,0 18,0
Økonomi 34,1 42,0 47,2 47,2
I alt 149,4 197,6 229,4 232,6
Note: Besparelserne fra år til år er akkumuleret, i 2007
skal der spares 149,4 mio. kr., fra 2007 til 2008 spares
der yderligere 48,2 mio. kr. osv.
Den Decentrale Aftale
Aftaler indgået mellem direktionen og den enkelte decentrale
enhed er en opsamling af de forventninger, som
det politiske niveau har til de resultater, der skal opnås
på den enkelte enhed. Den Decentrale Aftale indeholder
således forventninger afl edt af Den Politiske Aftale og/
eller af de fagpolitikker, der foreligger på de enkelte sektorområder.
Områder, der ikke er omfattet af Den Politiske
Aftale, vil være omfattet af de vedtagne politikker på
de enkelte sektorområder.
Igennem de seneste år er det til en vis grad lykkedes at
bremse den negative udvikling, men skal der ske varige
forbedringer af Lolland Kommunes situation kræves en langt
mere massiv indsats, end det har været muligt under de
hidtidige vilkår.
Kommunesammenlægningen i 2007 gav rationaliseringsgevinster
og styrkede udnyttelsen af den faglige kapacitet.
Dette har styrket en positiv udvikling. Den Politiske Aftale har
været med til at understøtte den positive udvikling og den
indsats, som kommunen har iværksat med henblik på at
forbedre Lolland Kommunes generelle situation.
For at Lolland Kommune kan opbygge en bæredygtig økonomi
og få iværksat nogle fremadrettede udviklingsinitiativer
kræver det, at de enkelte sektorer arbejder sammen.
Det er ikke tilstrækkeligt, at de enkelte sektorer kun arbejder
med egne udviklingsaktiviteter. Sektorerne skal også se deres
aktiviteter, som en del af de samlede udviklingsaktiviteter
for hele Lolland Kommune.
26 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Budget 2011
Mio. kr. netto
Bruttoudgifter (mio.kr.)
Drift
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 152,4
Drift
Femern Bæltudvalget 67,1
Børne- og Skoleudvalget 832,7
Ældre- og Sundhedsudvalget 503,7
Social- og Psykiatriudvalge 331,8
Balanceforskydninger
73
Renteudg.
30
Anlægsudg.
68
Afdrag på lån
59
Tilskud og
udligning
91
Arbejdsmarkedsudvalget 757,8
Økonomiudvalget 418,5
Drift i alt 3.064,0
Drift i alt
Anlæg
3.064,0
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 2,5
Anlæg
Femern Bæltudvalget 30,0
Børne- og Skoleudvalget 3,5
Økonomiudvalget 11,8
Anlæg i alt 47,8
Driftsudgifter
4.048
Fordeling af kommunens samlede bruttoudgifter på 4,4 mia. kr.
Anlæg i alt 47,8
Drift og anlæg i alt 3.111,8
Drift og anlæg i alt
Finansielle poster
3.111,8
Skatter -1.654,2
Finansielle poster
Tilskud og udligning
Lånoptagelse
-1.499,3
-13,0
Afdrag på lån 59,2
Renter 24,2
Balanceforskydninger -8,4
Kasseforbrug -20,3
Finansielle poster i alt -3.111,8
Finansielle poster i alt -3.111,8
Generelt i budgettet angives kommunens udgifter som
positive tal, mens kommunens indtægter angives som
negative tal.
Skatter
-1.654
Bruttoindtægter (mio.kr.)
Lånoptagelse
-13
Kasseforbrug
-20
Driftsindt.
-345
Statsrefusion
-639
Anlægsindt.
-21
Tilskud og
udligning
-1.591
Renteindt.
-6
Balance-
forskydninger-
-81
Fordeling af kommunens samlede bruttoindtægter på 4,4 mia. kr.
Figur 3.6 Lolland Kommunes budget for 2011, samt fordelingen af bruttoudgifter og -indtægter.
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
27

Indkomst og skattegrundlag
Den lollandske befolkning har - med undtagelse af de
selvstændige - en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst end
befolkningen på landsplan. Hvor gennemsnitsindkomsten i
2005 er hhv. 272.000 og 198.000 for hhv. mænd og
kvinder i hele landet - er den hhv. 228.000 og 170.000
i Lolland Kommune. Dvs. gennemsnitsindkomsten er ca. 19
% lavere for mænd og 16 % lavere for kvinder i forhold til
hele landet.
På trods af den relativt lave gennemsnitsindkomst har befolkningen
i Lolland Kommune et relativt stort rådighedsbeløb,
som følge af det lave udgiftsniveau til bolig mv. sammenlignet
med befolkningen i de større byer, som eksempelvis har
langt højere boligudgifter.
lavteknologiske virksomheder. Virksomhedernes fokus er generelt
rettet mod meget jobspecifi kke kvalifi kationer. Kvaliteter
som stabilitet og lavt lønniveau hos de ansatte er i
højsædet, frem for bredere uddannelseskvalifi kationer hos
medarbejderne. Uddannelseskvalifi kationer, som måske
kan danne basis for et større udviklingspotentiale for Lolland
som helhed, se i øvrigt fi gur 3.7.
I befolkningens fordeling på beskæftigelse er andelen af
funktionærer mindre, mens andelen af selvstændige stort set
svarer til andelen på landsplan.
Lolland har et relativt stort antal ledige, pensionister og
efterlønsmodtagere og derfor en overvægt af modtagere
af ydelser relateret til disse befolkningsgrupper i forhold til
landsgennemsnittet. Hvor 51,5 % af den lollandske befolkning
er på en indkomsterstattende ydelse, er tallet på landsplan
42,8 %.
Uddannelse og beskæftigelse
Uddannelsesstrukturen i den lollandske befolkning adskiller
sig også fra uddannelsesstrukturen i landet som helhed.
Lolland har relativt færre med forskellige videregående uddannelser
og gymnasiale uddannelser. Men der er fl ere på
Lolland med en erhvervsfaglig uddannelse og en væsentlig
større andel som kun har en folkeskoleuddannelse.
Ofte er der sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesprofi
l og erhvervsstrukturen i et område. Denne sammenhæng
gør sig også gældende på Lolland. Historisk har
landbrugssektoren spillet en meget stor rolle på Lolland.
Samtidig har fremstillingssektoren været domineret af store,
Sukkerfabrikken i Nakskov.
Erhverv
Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune er karakteriseret ved
mange små industri- og håndværksvirksomheder med under
10 ansatte, få større virksomheder, og en dominerende
landbrugssektor med stigende bedriftsstørrelser. Landbruget
understøtter og understøttes af en lang række virksomheder,
hvor Nordic Sugar A/S i Nakskov og Maribo Seed i Holeby
er nogen af de største. 86 % af Lolland Kommunes
geografi ske areal dyrkes af landbruget, hvor 25 % af kommunens
arbejdssteder er indenfor landbrugserhvervet. 6,47
Figur 3.7 Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv i 2007.
28 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Solrød
Lejre
Greve
Faxe
Sorø
Stenvs
Ringsted
Holbæk
Køge
Kalundborg
Vordingborg
171
280
375
407
418
462
590
594
692
731
771
Odsherred
Lolland
Guldborgsund
Næstved
Slagelse
968
1.035
1.156
1.290
1.296
Roskilde
2.002
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500
Turismeskabte årsværk (direkte+afledt effekt/intra+inter effekt)
Figur 3.8 VisitDenmark 2008, Turismeskabt beskæftigelse pr. kommune.
% af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug,
skovbrug eller gartneri enten som selvstændig eller som
medhjælper, se i øvrigt fi gur 3.7.
I forhold til nyetablerede virksomheder inden for de senere
år, er der sket en branchemæssig forskydning fra traditionelle
fremstillings- og produktionserhverv til turisme- og
serviceerhverv indenfor videnservice, rejsebureauer, hotel
og restauration, information og kommunikation, kultur og
service. Erhverv knyttet til turisme er især under markant udvikling
og med et stort udviklingspotentiale. Beskæftigede i
Lolland Kommune fordelt på erhverv fremgår af fi gur 3.7.
Turisme
Turismeskabt beskæftigelse
Lolland Kommune er den femtestørste turismedestination i
regionen, målt på antal beskæftigede. Turismen skaber årligt
1.035 fuldtidsjobs i kommunen, hvilket udgør 5,4 % af
kommunens samlede beskæftigelse, se fi gur 3.8.
Kommercielle overnatninger i Lolland Kommune 2008
Overnatningstallene er af særlig interesse, da turismens lokaløkonomi
i høj grad knytter sig til overnatningsfunktionen.
Dels lægges op mod halvdelen af turismeomsætningen på
overnatningsstederne, dels knytter en væsentlig del af den
øvrige omsætning sig til byer og lokaliteter omkring overnatningsstedet.
Det drejer sig eksempelvis om omsætningen i
den lokale detailhandel, herunder supermarkeder og byggemarkeder.
Dette er netop af særlig betydning for byerne
og lokalområderne langs kysten, og for Lolland Kommune
som udkantsomåde. Her kan en udvikling af turismen bidrage
væsentligt til en levendegørelse og udvikling.
Lolland Kommune er regionens største turistkommune i forhold
til kommercielle overnatninger, se fi gur 3.9, som udgør
en vigtig del af kommunens identitet. Som kommercielle
overnatningsformer regnes hoteller, feriecentre, campingpladser,
lejede sommerhuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie
og festivaler med overnatning.
Af analyser fra VisitDenmark over registrerede overnatninger
i regionens kommuner, fremgår det, at Lolland Kommune
har haft en løbende vækst i overnatninger fra 1999-2008.
Ud fra oplandsanalysen udarbejdet for Lolland Kommune af
Oxford Researh fremgår det samtidig, at antallet af overnatninger
for danske turister er steget med 7,7 % og 2,2 % for
Badebro i Kragenæs.
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
29

25
23,6
20
20,8
15
10
8 7,7
6,5 5,9 5,6 5,5
3 2,8 2,4 2 1,7 1,6 1,6 1,1
Lejre
Sorø
Ringsted
Greve
Stevns
Holbæk
Roskilde
5
0
Figur 3.9 VisitDenmark 2006: Procentvise kommercielle overnatninger i Region Sjælland.
Køge
Faxe
Kalundborg
Slagelse
Næstved
Odsherred
Vordingborg
Guldborgsund
Lolland
henholdsvis campingpladser, samt for hoteller og feriecentre
fra 2007 til 2008. De tilsvarende tal for hele Danmark var
6,8% og -2,8 %. Lolland Kommune klarede sig således væsentligt
bedre end gennemsnittet for alle danske kommuner
inden for dette område.
Af de kommercielle udlejninger er størstedelen danske, tyske,
norske og svenske turister, hvor det langt overvejende
er tyske turister der lejer sommerhusene. Ifølge udlejningsselskaberne
i kommunen, er det ikke muligt at honorere
efterspørgslen på udlejningssommerhuse i øjeblikket. Ved
at udbygge de eksisterende besøgscentre og overnatningstilbud
som sommerhusområderne med fl ere sommerhuse og
feriehoteller, og ved at forbedre faciliteterne på campingpladserne
og i fritidshavnene, vil det være muligt at skabe
bedre tilbud til især de udenlandske turister, som der forventes
at komme fl ere af med etableringen af Femern Bælt
forbindelsen.
Besøgscentre og attraktioner i Lolland Kommune
Lolland Kommune har mange permanente attraktioner at tilbyde
turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia og
Knuthenborg Safaripark, som det fremgår af Region Sjællands
liste over attraktioner, tabel 3.1. Derudover har Lolland
Kommune overraskende mange attraktioner der ikke
fremgår af listen, og hvor besøgstallet ligger noget højere
end de laveste på listen, bl.a. kunst og kulturfestivalen ”Lys
over Lolland” og ”Nakskov Fjorddage”.
Kommunen oplever i disse år en stor interesse og iværksætterlyst
fra kommunens egne borgere, til at etablere nye turismerelaterede
attraktioner og produkter med udgangspunkt i
kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold, bl.a inden
for kunstneriske og kulturelle arrangementer, udvikling af
gourmetprodukter, de enestående mange herregårdsmiljøer
med etablering af fl erstjernede seværdigheder og wellnesskoncepter.
For at styrke tilgangen af turister og for at styrke de etablerede
attraktioner er der behov for fl ere store oplevelsestilbud
der sammenbinder de mange forskellige attraktioner,
og som giver turisterne en helhedsoplevelse, der adskiller
sig fra mange andre steder.
Sommerhusene ved Brunddragene.
Sommerhuse
Skønt Lolland Kommune råder over mange sommerhusområder,
så er det begrænset hvor mange overnatninger kommu-
30 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Attraktion
Position i Region
Sjælland
Besøgstal
2008
Lalandia 1 740.511
Knuthenborg Safaripark 4 238.000
Reventlow Parken 23 35.000
Frilandsmuseet 38 20.857
Maribo Domkirke 41 20.000
Grøn Verden 44 15.559
Museumsbanen Maribo-
Bandholm
48 14.262
Ubåd 359 i Nakskov 50 12.678
Peter Hansens Have 68 7.800
Reventlow Museet 71 5.502
Lolland-Falster Stiftmuseum 75 4.755
Maribo Jazz 78 4.000
Påstbåden Vestra 82 3.329
Frederiksdal Naturcenter 85 2.900
Danmarks Sukkermuseum 89 2.310
Polakkasernen 98 1.550
Femø Jazz Festival 109 1.200
Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum
120 657
Det Gamle Trykkeri 124 433
Folkecykelløbet Lolland
Rundt
126 320
Den Gamle Smedje 127 280
Det Historisk Arbejdende
Værksted
132 184
Tabel 3.1 Besøgscentre og attraktioner i Lolland Kommune
og Region Sjælland efter besøgstal og placering i
Region Sjælland.
nen har sammenlignet med Guldborgsund, Odsherred og
Vordingborg kommuner. Dette skyldes, at mange af sommerhusene
ikke udlejes kommercielt, og derfor ikke indgår
i statistikken. Statistikken giver således et meget skævt og
misvisende billede af den aktuelle situation på sommerhusområdet.
Selv om udlejningen af sommerhuse ligger på et lavt niveau,
har de mange feriehuse alligevel stor betydning for
kommunens turisme og erhvervsliv. Ifølge analyser fra andre
kommuner på dette område viser det sig, at sommerhusejernes
(’landliggernes’) egen brug af husene generelt er
økonomisk undervurderet. Ud over udlejningsindtægter genererer
de ”eksterne” sommerhusejere større omsætning i
lokalsamfundene end man før har forestillet sig.
En af de nyeste undersøgelser - Landliggerundersøgelsen
Odsherred 2008 - er blevet gentaget for Kalundborg Kommune
i 2009. Blandt hovedresultaterne kan nævnes, at
ejernes eget brug af sommerhusene udgør næsten 5 gange
så mange overnatninger som alle andre overnatningsformer
(inkl. bureauformidlet feriehusudlejning) tilsammen i Kalundborg
Kommune!
En af årsagerne til, at man ikke tidligere har fundet sommerhusejernes
eget brug af sommerhusene særlig interessant,
er en forestilling om, at de ikke omsætter nær så meget som
”rigtige” ferieturister. Undersøgelsen fra Kalundborg viser,
at det er korrekt, at landliggernes døgnomsætning pr. personovernatning
kun ligger på det halve af ”ferieturistens”,
men det enorme antal overnatninger betyder alligevel, at
feriehusenes bidrag til den lokale omsætning - ekskl. omsætning
fra lejere - ifølge undersøgelsen løber op i mere
end den estimerede omsætning fra al den øvrige turisme i
kommunen.
Hvis Lolland Kommune kan øge landliggernes tilknytning til
lokalsamfundet - få dem til at føle sig som halvtidsborgere
i kommunen - kan det give et væsentligt løft for kommunen.
Ikke kun i kraft af, at man så kan øge deres lokale omsætning,
men også ved at deres deltagelse i lokalsamfundets
liv kan være med til at styrke dette på en række andre
punkter.
Hoteller og feriecentre
De eksisterende hoteller og feriecentre besøges årligt af omkring
790.000 gæster og står for 53 % af samtlige overnatninger
i Lolland Kommune. Feriecenterne og hotellerne
giver betydelige beskæftigelsesmuligheder for kommunens
indbyggere, specielt feriecentret Lalandia med omkring
700.000 overnatninger, og 350 ansatte. Et stort udbud
af oplevelsesmuligheder styrker besøgsantallet ved Lalandia
og hotellerne i nærheden af Knuthenborg Safaripark, samtidig
med at disse oplevelsestilbud forlænger feriesæsonen.
I Lolland Kommune udgør overnatninger på hotel- og feriecentre
langt den overvejende del af de kommercielle overnatninger,
dette skyldes som nævnt, feriecentret Lalandia
der har en størrelse og kapacitet der overstiger langt det
øvrige udbud i kommunen. Det er især danskere og svenskere
der overnatter på kommunens hoteller og feriecentre.
Feriegæster der kommer til Lalandia opholder sig typisk
indenfor feriecentret under hele deres ferieophold, og bidrager
således ikke til turismeomsætningen uden for feriecentret.
Lalandia afføder markant mange ungdomsjobs hele
året rundt, og er derfor vigtig lokalt i denne sammenhæng.
Men kommunen har, som nævnt mange andre attraktioner
udover feriecentret Lalandia, og store potentialer for at
udbygge kapaciteten på hotelområdet, særligt indenfor
erhvervsturisme, som eksempelvis afholdelse af større konferencer.
Der er også potentiale for at tilbyde natur- og kulturferie
på nordlolland og på øerne på de mindre hoteller.
Fritidshavne
Kommunens største turismepotentiale er kysterne og en optimal
beliggenhed for tiltrækning af danske og især uden-
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
31

Maribo Sø Camping.
landske lystsejlere. Sejlerturisterne udgør i 2008 41.000
svarende til 2,3 % af de besøgende turister i Lolland Kommune.
Udvikling i lystsejlerturismen er en oplagt mulighed
for Lolland Kommune, som ligger omkranset af hav og bælter
og har 19 smukke og gode havne. Havnene og sejlerturisme
har samtidig en betydelig afsmittende effekt på hele
turistlivet.
Sejlerturismen skaber liv og aktivitet i havnene, hvilket er til
glæde for beboerne såvel som turister. Det er især kommunerne
på Sydsjælland, Lolland og Falster der modtager fl est
turister i fritidshavnene, og det er også overvejende disse
kommuner der modtager fl est udenlandske lystsejlerturister,
hvor størstedelen kommer fra Tyskland og Holland.
Men Lolland Kommune tiltrækker ikke nær så mange udenlandske
lystsejlere som Vordingborg og Guldborgsund Kommuner,
skønt det vurderes, at netop Lolland Kommune har
den mest optimale beliggenhed for disse lystsejlere. Dette
skyldes formentlig, at alt for få af de lollandske havne kan
facilitere lystsejlerne.
Det vurderes derfor, at kommunen har et stort potentiale
for udvikling af den blå turisme ved kysterne og på øerne,
ved at udbygge og forbedre faciliteterne ved de mange
fritidshavne i kommunen. F.eks. etablering af den nye Dannemare
Marina ved Lollands sydkyst, der skal øge den blå
turisme, og skabe sammenhæng mellem det maritime miljø
og de eksisterende sommerhusområder på sydkysten.
Campingpladser
Lolland Kommune ligger jævnt placeret i regionen i forhold
til overnatninger på campingpladser, men har som de øvrige
kommuner i regionen, og i landet som helhed, generelt
en ringe kapacitetsudnyttelse. Kommunen har som den generelle
tendens blandt campingpladser haft en tilbagegang
i overnatninger af udenlandske turister. Det vurderes af Visit-
Denmark, at være på grund af den fi nansielle krise, som får
mange udenlandske turister til at holde ferie i hjemlandet.
Samtidig er mange af de udenlandske campingpladser af
en meget høj standard, som kan være svær at konkurrere
med.
Men beliggenheden af campingpladserne i Lolland Kommune
har en særlig kvalitet, som især tyske turister efterspørger
- nemlig nærheden til kysterne, badestrandene og naturen,
fremgår det af den turismerelaterede markedsanalyse udarbejdet
af Celf for Guldborgsund, Lolland og Vordingborg
kommuner. Ved at udbygge og forbedre både kvaliteten og
faciliteterne på campingpladserne, vil være muligt at skabe
rammerne for tiltrækning af fl ere tyske turister.
I 2006 var der 116.200 overnatninger på campingpladserne
svarende til 6,5 % af alle turistovernatninger i Lolland
Kommune. Overnatningstallene for campingpladserne
svinger, og er afhængige af sommervejret. Pr. juli 2008 er
der i Lolland Kommune registreret 10 campingpladser med
tilsammen 1143 enheder, svarende til en kapacitet til 3210
personer.
Turismens økonomiske betydning for Lolland Kommune
Ifølge VisitDenmarks analyser, så er turismeforbruget samlet
i Lolland Kommune for både de kommercielle og ikkekommercielle
overnatningsformer på 616 mio. kr. om året.
Men ifølge andre kommuners detailanalyser på turismeområdet,
er turismens reelle lokaløkonomiske betydning for
kommunerne i dag stærkt undervurderet i VisitDenmarks
analyser. VisitDenmarks analyser medregner turismens lokaløkonomiske
betydning, samtidig bygger den på gamle forældede
beregningsmodeller, baseret på tal helt tilbage fra
2004, der ikke er ajourført med prisstigninger siden da. De
lokale turismestatistikker i disse kommuner er forbedret væsentligt
for sommerhusudlejning og lystbådeovernatninger,
og disse tal er væsentlig højere end de skøn, som fremgår
af VisitDenmarks beregninger.
Turismen i Lolland Kommune vurderes derfor at udgøre et
væsentligt større bidrag til den lokale økonomi end de anslåede
616 mio. kr. i VisitDenmarks analyser. Dertil skal
medregnes, at turismen i kommunen også smitter af på andre
dele af kommunens erhvervsliv, hvilket Lolland Kommune
har stærkt behov for.
32 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

Lolland Kommune Nakskov Maribo
Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto
Fra gl. kommuner 5.432 5.432 0 1.896 959 937 1.051 905 146
Kbh.´s området 219 696 -477 69 133 -64 52 177 -125
Nykøbing. F. 681 1246 -565 109 223 -114 345 510 -165
Sakskøbing 672 521 151 79 54 25 400 268 132
Næstved 50 77 -27 6 18 -12 30 29 1
I alt 7.915 9.235 -1.320 2.434 1.611 823 2.273 2.279 -6
Konkurrence og udviklingsstrategi
Konkurrencen om virksomheder er stor, og som udkantskommune
kræver det en ekstraordinær indsats at sikre fortsat
vækst og udvikling af kommunen inden for erhvervsområdet.
Derfor arbejder Lolland Kommune gennem målrettede
initiativer inden for fokusområderne, erhverv, turisme og infrastruktur
på at skabe de optimale rammer for en fortsat
vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til de mere
traditionelle indsatser, vedrørende virksomhedsetablering
mv., og de mere nye innovative initiativer.
Samtidig står Lolland Kommune som alle andre kommuner
og aktører overfor et udvidet Europa og en stadig globalisering.
Som konsekvens heraf er det nødvendigt at udvikle
strategier og indsatser, der kan imødegå konkurrencen - i
samarbejde med vores borgere, private investorer, udenlandske
investorer og vidensinstitutioner.
Tabel 3.2 Pendlingsmønstre.
Kilde: Statistikbanken, pendling 2006.
Pendling
Ca. 19.7 % af arbejdsstyrken pendler fra Lolland til et andet
område i dag. Langt de fl este pendlere er beskæftiget
på Falster (55 %), men også Hovedstadsområdet er pænt
repræsenteret (24 %). Pendling til Københavnsområdet sker
primært fra Nakskov og Maribo, men udpendlingen fi nder
også sted fra Rødby, Holeby, Ravnsborg og Højreby. Det
er ca. 2,1 % af arbejdsstyrken i Nakskov der pendler til
Københavnsområdet, mens det er 3,6 % fra Maribo. Det
er især de højtlønnede indkomstgrupper der pendler ud af
kommunen hver dag. Med pendlingens betydning for Lolland
er det derfor naturligt, at der fra fl ere sider sættes fokus
på pendlernes forhold.
Tabel 3.2 viser pendlingmønstre til/fra hhv. hele Lolland
Kommune og fordelt på Nakskov og Maribo. Ca. 15.5
% pendler til arbejdssteder i Lolland Kommune fra andre
kommuner, det er især pendlere fra Falster og Sydsjælland.
Sundhedprofil
Med den nye sundhedslov har kommunerne blandt andet
fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Lolland
Kommune har derfor udarbejdet en sundhedsprofi l, for at
kunne målrette indsatsen på sundhedsområdet.
Sundhedsprofi len viser markante udfald i Lolland Kommune
i sammenligning med det øvrige Danmark:
• Øget dødelighed.
• Uddannelsesniveauet er lavt.
• Gennemsnitsindkomsten er lav.
• Overvægt af livsstilssygdomme som følge af rygning,
fysisk inaktivitet, overvægt og øget forbrug af
alkohol.
Med udgangspunkt i tal for hele Danmark vil man på baggrund
af sundhedsprofi len, kunne forvente en overvægt af
borgere med kroniske sygdomme i Lolland Kommune i de
kommende år.
Lollandsbanen.
FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE
33

4 Klima
Dette kapitel handler om kommunens indsatser
over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende
indsatser kommunen arbejder på, for
at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne
af klimaforandringerne.
I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som
allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen.
FN’s panel for klimaændringer, IPCC, har
ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne
af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil
ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere
og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil
komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren.
Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige
regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande
forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke
forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende
hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige.
Klimaforandringer på Lolland
Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at
blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger
store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland
er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter
stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel
af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af
kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger,
for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes
fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende
havvandstand vil indebære, at yderligere landområder
på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes
dermed for en øget risiko for oversvømmelser.
Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort
tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres
bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker
stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i
byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand,
kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør
i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader
i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe.
Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning
for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde,
og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning
for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det
er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som
Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til.
Kommunens klimaindsats har to vinkler:
• At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne
ved at udvikle CO 2
neutrale energiløsninger,
og bl.a. også ved at reducere energi- og
ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed.
Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse,
og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi.
• At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede
følger af klimaforandringerne ved fremsynet
planlægning og forebyggende foranstaltninger, det
vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der
arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan.
Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede
Klima- og Energistrategi for kommunen.
Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan
kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www.
lolland.dk/klimaogenergi.
Fakta
Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder
følgende indsatsområder:
Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk
satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi
inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv,
uddannelser og forskning, samt for at skabe
arbejdspladser på Lolland.
Reduktion af CO 2
-udledningen: Reducere CO 2
-udledningen,
ved at udbrede anvendelsen af vedvarende
energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde
med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen
dør.
Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre
øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et
ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en
forbedret biodiversitet.
Kommunikation, branding og interessevaretagelse:
Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling
både regionalt/nationalt og internationalt på tværs
af indsatsområderne.
34 KLIMA

4.1 Klimaforebyggelse
I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende
projekter i Lolland Kommune.
Målsætninger
• Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt
omfang energiforsynes med vedvarende energi
eller CO 2
neutral energi.
• Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig
teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/
renovering af eksisterende bygninger.
• Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi
skal understøttes.
• Der skal udpeges områder til skovrejsning med det
formål at binde en større andel CO 2
.
Lolland CTF
Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test
Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste
ny miljøteknologi inden for CO 2
neutrale og vedvarende
energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/
spildevand, biomasse og bioteknologi.
Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger
inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål
at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode
rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling
af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion
fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov,
energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og
bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige
energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra
kommende eksperter.
Demonstrationsområde for vedvarende energi
Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt
for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere
grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern
Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde
for vedvarende energi. Kommunen ønsker at
styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har
derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet
i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af
vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til
alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af
CO 2
udledningen i Danmark.
Reduktion af CO 2
- konkrete projekter
Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri
med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre
energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder
om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at
nedbringe kommunens samlede CO 2
-udslip. Derfor planlægges
der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri
ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i
kapitel 7, Boliger.
De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig
andel af den samlede mængde CO 2
. Det er derfor en
meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere
energiforbruget og udledningen af CO 2
. Kommunen satser
samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske
virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog
miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i
Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel
8, Erhverv.
Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det
kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget,
at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger
med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i
forhold til standardbyggeri.
Den nye børnehave ”Skovtrolden” i Maribo, en gymnastiksal
og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og
Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er
bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov.
Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller.
KLIMA
35

Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland.
Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse
2 fremover lavenergiklasse 2015.
Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt
med EU
Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks
Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at
reducere CO 2
udslippet med 3 % om året frem til 2025.
Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed.
Lolland Kommune har:
• Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende
tiltag.
• Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen.
• Foretaget systematisk registrering af energiforbruget.
• Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner
med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger.
• Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen
giver en el-produktion på 50.000 kWh pr. år.
• Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er
nævnt i ejendommenes energimærker.
De gennemførte tiltag har reduceret CO 2
udslippet med ca.
12 %.
Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under
EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2
udslip
med 20 % inden år 2020. Målet omfatter hele Lolland
Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke
kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også
inden for det private og erhvervssektoren.
Energilandsby Horslunde
Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et
partnerskabsprojekt ”Mulighedernes Land” mellem Lolland
Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling
af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende
landsby kan omdannes til en energilandsby, der via
en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug
og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag.
Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for
alger
I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande,
samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet
i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet
for næringsstoffer og CO 2
ved hjælp af alger. Det rensede
vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til
områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler
kan algerne omdannes til en alternativ energiressource.
Denne proces kaldes for algeinnovation.
Der forskes i, hvorvidt algerne kan ”høstes” - eller om næringsstofferne
kan bruges til at dyrke olieproducerende alger
til brug som CO 2
-neutral biobrændstof! Alger har stort
potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden
har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar.
Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld
landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet
med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen
pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om
året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig
ressource, også til andre formål end algeproduktion.
Onsevig Klimapark - algebassiner.
36 KLIMA

Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction
I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver
vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det
sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat
vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten
ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg
med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme
til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte
35 husstande i byen.
I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction.
Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes
dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i
de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen
historien om brintteknologi som vedvarende energikilde.
Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan
de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan
udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler
hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre
vedvarende energiløsninger.
derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er
illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre
og større udendørs anlæg.
Regionalt samarbejde
Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland,
Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen
af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner,
målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning,
forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er
en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi
og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen
af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne.
Energiklynge Center Sjælland
Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt
udviklingsprojekt omkring etablering af ”Energiklynge
Center Sjælland”, som skal facilitere og videreudvikle
energiklynger, og være platform og igangsætter for en
fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på
klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at
Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning
skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse
er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum
Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for
klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner.
Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy.
Internationalt Wind Akademi og House of Energi
International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt
vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer
for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland,
hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien
om at teste ny teknologi.
IWAL’s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling
”House of Energy”, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor
publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un-
Indgangen til H2 i Vestenskov.
KLIMA
37

4.2 Klimatilpasning
I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens
Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne,
kysterne og det åbne land.
Fakta
Projekt Lollands Vand
Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet
gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål
er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan
Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende
geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens
vandproblemer relateret til klimaforandringerne.
Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager
udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens
indsatsområder med følgende overordnede
emner:
• Mulighedernes Vand
• Sommer med hus til vand
• Screening af landområder
• Fremtidens landbrug
• Algeinnovation
• Vedvarende energiudstilling
Oversvømmelsestruede områder
I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland
Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden.
Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen,
der er særligt udsatte. En særlig udfordring
ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre
byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm,
Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede
områder er vist på kort 4.2.1.
Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de
vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer
i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes
på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt,
og om der skal etableres nye diger eller udlægges
arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od,
og efter kraftig nedbør mv.
Byerne
De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne,
idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet,
og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil
opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og
vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader.
Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006,
og da Nakskov er Lollands største by med ca. 14.000
indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen,
er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen
ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes
alternative løsninger.
Projektet ”Mulighedernes Vand”
Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet ”Mulighedernes
Vand” med en helhedsplan for Nakskov, hvor der
både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer
og med vandafl edningen fra byen i ekstreme
nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet.
Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige
oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende
potentielle problemer.
Kort 4.2.1 De særligt oversvømmelsestruede områder.
I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering
af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan
eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for
nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for
befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed.
Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel
12, Turisme.
De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som
nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden
vil være et øget behov for svalende og skyggefulde
38 KLIMA

opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige
regnskyl.
Kysterne og sommerhusområderne
Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger
og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne.
Kyststrækningerne gennemgås i forhold
til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland
drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer
ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet
nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af
afvandingen naturligt til havet, som vist på kort 4.2.2.
Nordkysten
For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres,
hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og
hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring.
Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg
taler det for beskyttelse af den nuværende
Kort 4.2.2 Vandløbstyperne for Lolland Kommune 2007.
kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført
en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden
i 2006.
Sydkysten
Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og
digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed
for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i
søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af
vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere
natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres
bølgebrydere og en større strand foran diget, som man
har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag
arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem
Rødbyhavn og Østersøbadet.
Projektet ”Sommer med hus til vand”
På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt
i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote
KLIMA
39

0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse,
hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne
baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære
ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men
i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at
skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser
- herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til
udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og
herlighedsværdi.
Maribosøerne
Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø
og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et
problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand
i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i
overvejelserne om regulering af den samlede situation på
ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed
et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring
af vandspejlet.
Det åbne land
Projektet ”Lollands Vand”
I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved
forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig
frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke
løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne.
Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere
skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at
jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder
vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde
yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder
vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand,
søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden
have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer
på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby
Halsted Ådal.
(erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier)
arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer,
der egner sig særlig godt til fremtidens klima.
Fremtidens landbrug
Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og
bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne
af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor
indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for
mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet
i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på
det globale klima ved at omdanne CO 2
til ilt og vand. Der
skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige
klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er
omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse
med den oprindelige natur, hvor mange af områderne
tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den
tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til
naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3.
Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov.
40 KLIMA

KLIMA
41

5 Femern Bælt
Kapitlet beskriver beslutningen om en fast forbindelse
over Femer Bælt mellem Danmark og
Tyskland, og Lolland Kommunes visioner for den
udvikling som den fremtidige centrale placering
mellem de store metropoler kan give kommunen.
Med den faste forbindelse over Femer Bælt opnår Lolland
Kommune en mere central placering, i den kommende Femern
Bælt Region mellem de store metropoler København
og Hamborg, som vist på kort 5.2.1.
Den faste forbindelse og en ny europæisk transportkorridor
mellem metropolerne er en vigtig milepæl, der åbner
mange døre for udviklingen i Lolland Kommune. Kommunen
vil i den kommende tid bruge beslutningen om den faste
forbindelse, som en anledning til at optimere udvikling og
vækst for området. Både før, under og efter den faste forbindelses
åbning.
Målsætning
• Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i den
kommende Femern Bælt Region med varig vækst,
bosætning og jobs, og til et dynamisk udviklingsområde
med global konkurrenceevne.
Skitse af Femern Bælt forbindelsen.
42 FEMERN BÆLT

5.1 Beslutning om en fast forbindelse
I dette afsnit beskrives projekteringsloven og beslutningen
om en fast forbindelse over Femer Bælt mellem Lolland
og Femern i Tyskland
Danmark og Tyskland indgik den 3. september 2008 en
traktat om en fast forbindelse over Femer Bælt. Traktaten
blev ratifi ceret den 26. marts 2009 ved folketingets behandling
af en projekteringslov, for en fast forbindelse på
den 19 km lange strækning over Femer Bælt mellem Lolland
og Femern.
Projekteringsloven giver den danske stat adgang til, at gennemføre
de nødvendige forberedelser med henblik på etablering
af en fast forbindelse over Femer Bælt samt tilhørende
land anlæg i Danmark. Femern A/S igangsatte miljøundersøgelser
i 2009. Miljøundersøgelserne og projekteringsarbejdet
danner baggrund for design og planlægningen af
anlægsprojektet, og for anlægsloven.
Uanset om det bliver en skråstagsbro eller sænketunnel, bliver
den faste forbindelse over Femer Bælt det hidtil største
broprojekt i Europa eller verdens længste tunnel.
Lolland Kommunes planopgaver i forbindelse med Femern
Bælt forbindelsen, og arealreservationer til diverse landanlæg
og ilandføring af Femern Bælt forbindelsen, samt midlertidige
arbejdshavne og produktionssteder er beskrevet i
afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen.
Fakta
Projekteringslovens formål er, at Folketinget kan give
samtykke til den dansk - tyske traktat om en fast forbindelse
samt give transportministeren bemyndigelse til at
foretage de nødvendige undersøgelser og organisere
projekteringen.
udgangspunkt i, at fremtidige persontog kan køre med
en hastighed på mindst 160 km/t. Godstog med mindst
120 km/t. I undersøgelserne indgår tidligere en opgørelse
af merudgifter, såfremt togene skal kunne fremføres
med en hastighed på 200-250 km/t for persontog.
Derudover foretages projektering af de nødvendige opgraderinger
og miljømæssige forbedringer, af den eksisterende
motorvej på strækningen mellem Sakskøbing
og Rødbyhavn. Mere information om projekteringsloven
kan fi ndes på www.trm.dk.
Anlægsloven forventes vedtaget af Folketinget i
2012/2013, og fastlægger den endelige tekniske løsning
(bro eller tunnel), vej- og jernbaneanlæg, betalingsanlæg,
og placering af en eventuelt erstatningsstation.
Herefter igangsættes internationalt udbud af anlægsopgaven.
Den faste forbindelse og tilhørende landanlæg
forventes bygget i perioden 2014-2020, og åbnet i
2020.
Femern A/S er det statslige danske selskab, der på vegne
af Transportministeren forestår forberedelsen af den
faste forbindelse over Femer Bælt.
Femern A/S er et datterselskab af det danske statsejede
Sund & Bælt Holding A/S, der står bag de faste forbindelser
over Storebælt og Øresund.
Selskabet skal som bygherre for Femern projektet stå for
forberedelse, planlægning, design, opførelse, fi nansiering,
ejerskab samt drift og vedligeholdelse af kyst-til-kyst
forbindelsen. Mere information om Femern A/S, miljøundersøgelser
og projekteringsarbejdet kan fi ndes på
www.femern.dk.
Projektet omfatter en elektrifi ceret, dobbeltsporet jernbane
og en fi resporet motorvej mellem Puttgarten og
Rødbyhavn. Betalingsanlæg og diverse driftsfaciliteter
placeres i Danmark.
På forhånd er en broløsning i form af en skråstagsbro,
udpeget som den foretrukne tekniske løsning. Som et ligeværdigt
alternativ vil en sænketunnelløsning dog også
blive undersøgt.
Landfæstet for forbindelsen kan være beliggende øst for
Rødbyhavn. En alternativ ilandføring af forbindelsen vest
for Rødbyhavn er tillige medtaget i undersøgelserne.
Jernbanestrækningen fra Ringsted til Rødbyhavn elektrifi -
ceres. Det endelige tracé over Lolland fastlægges efter
de gennemførte forundersøgelser. Projekteringen tager
Boreplatform ved Rødbyhavn.
FEMERN BÆLT
43

5.2 Central placering mellem de store metropoler
I dette afsnit beskrives kommunens forventninger og strategi
for at opnå varig vækst, bosætning og jobs, og for
at blive et dynamisk udviklingsområde med attraktive
erhvervsområder, et nyt turistområde på tværs af landegrænser
og gode trafikforbindelser mellem Lolland, øvrige
landsdele og kontinentet
Varig vækst, bosætning og job
I rette samspil mellem staten og kommunerne vil der kunne
opnås en stor nytte af effekterne fra den faste forbindelse i
den kommende Femern Bælt Region, og dermed regionens
evne til at skabe varige vækstvilkår, varig bosætning og
varige jobs, og kunne konkurrere globalt.
Lolland Kommune arbejder tæt sammen med Femern A/S,
Vejdirektoratet, Trafi kstyrelsen og Fonden Femern Belt Development
samt andre centrale aktører om planlægning
af den faste forbindelse og om et ønskescenario, der ikke
bare giver en effektiv trafi kforbindelse, men som også giver
vækst og udvikling på Lolland, Falster og Sjælland.
Fakta
Fonden Femern Belt Development er et udviklingsselskab,
der formidler viden og information om Femern
Bælt-projektet og tilknyttede aktiviteter. Fonden ledes af
en bestyrelse på 9 medlemmer. Det daglige arbejde varetages
af et sekretariat.
Fonden har sammensat 5 fokusgrupper, der rådgiver fondens
bestyrelse og direktion indenfor: Erhvervsudvikling
og Lokalisering, Job og Uddannelse, Infrastruktur, Image,
Turisme og Bosætning, og grænseoverskridende samarbejde.
Mere information om Femern Belt Development
kan fi ndes på www.femern.info.
Arbejdsmarkedet under og efter åbningen
I de kommende år ventes et stort pres på arbejdsmarkedet
på Lolland-Falster. Bygningen af den faste forbindelse
over Femer Bælt vil under etableringen i perioden 2014
til 2020 direkte og indirekte give beskæftigelse til mellem
6.000 og 9.000 personer årligt. Ud over selve byggeriet,
vil etableringen afføde en udvikling i området, indenfor
service, detailhandel, turisme mv. og derfor skabe mange
spændende nye arbejdspladser, og en forbedret konkurrenceevne
for virksomheder på begge sider af Femer Bælt.
Kort 5.2.1 Lolland Kommunes centrale placering mellem de store metropoler.
44 FEMERN BÆLT

Figur 5.1 Togforbindelsen over Femer Bælt.
Arbejdsmarkedet står overfor fl ere udfordringer, som fonden
Femern Belt Development i samarbejde med kommunerne i
Region Sjælland arbejder med. I første omgang er det en
udfordring, at tiltrække arbejdskraft til området, og uddanne
arbejdskraft med de rigtige kvalifi kationer til bygning af den
faste forbindelse. På lang sigt er udfordringen, at fastholde
arbejdskraften.
Nye virksomheder og borgere
Det er væsentligt for den fremtidige vækst og udvikling, at
der etableres nye virksomheder og fl ytter fl ere borgere til
kommunen. Der skal gives kvalifi ceret betjening til eksisterende
og potentielt tilfl yttende virksomheder og borgere.
Kommunen vil derfor være opsøgende overfor virksomheder,
som kunne være relevante at trække til eller fastholde i
området. Samtidig arbejder kommunen på at skabe gode
og attraktive rammer for at leve og bo på Lolland, som
beskrevet i kapitel 6, Byudvikling og bosætning og kapitel
7, Boliger.
Kommunen vil satse på en langsigtet udvikling, og undgå
salg af erhvervsgrunde til kortsigtede forretninger i forbindelse
med selve anlægsbyggeriet, der efterlader kommunen
med tomme erhvervsbygninger af ringe kvalitet og forkert
teknisk infrastruktur.
En særlig indsats skal igangsættes for at skabe gode relationer
mellem eksisterende virksomheder, og de mange
forskellige selskaber der opnår kontrakter i forbindelse med
den faste forbindelse. Lollands virksomheder kan opnå store
ordrer som underleverandører under byggeriet og med spinoff
ved et fortsat samarbejde efter byggeriet.
Dynamisk udviklingsområde
Lolland Kommune vil skabe attraktive erhvervsområder tæt
på motorvej og havne, et nyt turistområde på tværs af landegrænser,
og gode trafi kforbindelser mellem Lolland, øvrige
landsdele og kontinentet. Områderne hvor kommunen
vil gøre en særlig udviklingsindsats er vist på oversigtstkort
kort 5.2.2.
Attraktive erhvervsområder tæt på motorvej og havne
Kommunen vil fokusere på at udvikle Nakskov og området
mellem Rødbyhavn og Maribo erhvervsmæssigt, for at
opnå status, som et visionært og dynamisk erhvervsudviklingsområde
med optimale rammebetingelser for vækst i
den kommende Femern Bælt Region.
Kommunen har store ledige erhvervsarealer i Nakskov,
Rødbyhavn, Holeby og Maribo. I denne kommuneplan
udlægges der nye erhvervsarealer ved Holeby. I Nakskov
omdefi neres et areal fra agroindustri til transporttungt og
Figur 5.2 Byggeri af Femern Bælt forbindelsen.
FEMERN BÆLT
45

46 FEMERN BÆLT
Kort 5.2.2 Udviklingsområder (oversigtskort).

havnerelateret erhverv. Både i Nakskov, Maribo, Holeby
og Rødbyhavn er udpeget perspektivområder som understøtter
den udvikling som kommunen forventer at den faste
forbindelse vil medføre indenfor erhverv, turisme og bosætning.
Nye arealudlæg til boliger er beskrevet i kapitel 7,
erhverv er beskrevet i kapitel 8 og Turisme og Friluftsliv er
beskrevet i kapitel 12.
Nakskov Miljø- og Industripark
En grøn profi l er det bærende element i erhvervsområdet
Nakskov Miljø- og Industripark med rekreative områder mellem
Nakskov Fjord og de nye erhvervsarealer, og en grøn
ring omkring byen, som adskiller arealerne til transporttungt
og havnerelateret erhverv fra agroindustrielt erhverv. Principperne
for den fremadrettede planlægning af Nakskov
Miljø- og Industripark er illustreret på kort 5.2.3.
og den styrkede transportkorridor vokse sig til et større og
sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur og
nye bolig- og erhvervsområder, se også kapitel 8, Erhverv.
Vision 2030 for Holeby er bygget op omkring de kulturhistoriske-
og naturlige linjer der ligger i landskabet omkring
Gl. Holeby i dag. Visionen afgrænses mod vest af motorvejen,
mod syd og øst af den gamle jernbane og mod nord
ved nordenden af de eksisterende erhvervsområder. Holeby
- Vision 2030 ses på kort 5.2.4 og er beskrevet på næste
side. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode
udarbejde en bæredygtig helhedsplan for Holeby, som skal
danne baggrund for den videre planlægning.
Erhvervscenter ved Holeby
Kommunen opruster sig til den udvikling Femern Bælt forbindelsen
forventes at afføde. Det har afgørende betydning
for Lollands udviklingsmuligheder, at der udlægges nye erhvervsarealer
langs motorvejen ved Holeby, og at Holeby
bliver det fremtidige trafi kale knudepunkt for offentlig servicetrafi
k med Lolland Falster Airport, og en regional og
international togstation på Lolland.
Ved afkørslen til Holeby fra motorvej E47 ønskes derfor placeret
et nyt erhvervsområde ”Energy Cluster”. Området skal
udlægges til miljø- og energiteknologiske virksomheder og
til transporttungt erhverv nærmest motorvejen. Holeby skal
med sin attraktive placering tæt på smukke naturområder,
Kort 5.2.3 Principperne for planlægning af Nakskov Miljø- og Industripark.
FEMERN BÆLT
47

48 FEMERN BÆLT
Kort 5.2.4 Holeby - Vision 2030.

Holeby - Vision 2030
Efter åbningen af den faste forbindelse over Femer Bælt i
år 2020, og på grund af en rettidig planlægning vokser
Holeby.
Holeby nyder godt af de mange nye arbejdspladser i
de nye industriområder, der oprindeligt blev udlagt i år
2011, og af de mange tilfl yttere til de nye boligområder
syd for det gamle Holeby.
Fra Holeby kan man tage den nye elektriske letbane, der
kører på den gamle jernbane, til Maribo for at handle til
mere end bare dagligdagen. Eller man kan tage letbanen
til Rødbyhavn og Lalandia og nyde stranden, havet,
biografer mm. Letbanen har også betydet, at borgerne
i Holeby har fået nem og billig adgang til kommunens
øvrige tilbud.
Fra Holeby Station er det nemt og hurtigt at tage toget
til de større byer på Sjælland og til København, og den
anden vej åbner det europæiske kontinent sig med alle
sine tilbud, med Hamborg som første stop.
Nye erhvervsarealer
De nye erhvervsarealer er helt ud til motorvejen præget
af transporttunge erhverv som f.eks. virksomheder inden
for transport og logistik, bagved ligger de mere videnstunge
erhverv, hvor Grønt Center, Nordic Sugar A/S, og
Energy Cluster har været med fra starten. Men også virksomheder
med stort energi- og vandforbrug, som f.eks.
medicinalfi rmaer, fylder nu godt op i landskabet.
Virksomhederne nyder godt af de gode trafi kale forbindelser,
da de kan tiltrække arbejdskraft fra både Øresundsregionen
og fra Hamborg området. Ved brug af
den kollektive trafi k kan en stor del af medarbejderne
koble sig op hjemmefra, og være klar til dagens arbejde
på virksomheden en lille time senere, når de ankommer
til Holeby Station.
Ved hjælp af motorvejen er det samtidig nemt at komme
til Holeby i bil, og den nye omfartsvej nordvest for byen
giver nem adgang til de nye erhvervsarealer.
Nye rekreative områder
En del af de nye medarbejdere vælger at fl ytte tættere
på, og dem der slår sig ned i Holeby nyder godt af de
nye skove og de grønne arealer der adskiller bolig og
erhverv, og som udgør et væsentligt rekreativt element for
både beboere og medarbejdere der kan nyde de grønne
arealer når de holder pause, eller bare skal koble af
efter en travl arbejdsdag.
På skolen nyder man godt af de nye fysik og kemilokaler,
der er en gave fra de nye videns virksomheder, og med
de grønne områder lige uden for døren er en del af undervisningen
henlagt til skoven og engen, hvilket er med
til at stimulere børnene både fysisk og mentalt.
Nye boligområder
De nye boligområder ligger tæt på stationen og, og gennem
en gangtunnel under omfartsvejen, der nu går gennem
byen, er der skabt en sikker skolevej for børnene.
Boligområderne ligger som en vifte omkring Gammel
Holeby, på de gamle agre fra udskiftningens tid. På kort
kan man stadig se den smukke stjerneudskiftning, der er
bevaret ved hjælp af levende hegn mellem boligområderne.
Ved hjælp af planlægningen har man desuden sikret sig,
at der i de nye boligområder kun bliver opført lavenergihuse,
der er med til at understrege Lolland Kommunes
grønne profi l.
Et nyt turistområde på tværs af landegrænser
Det fremtidige potentiale for udviklingen af turismen i Femern
Bælt Regionen er ifølge den tværnationale tysk/danske
organisation Destination Fehmarnbelt baseret på tre
vigtige temaer:
• Genopladning, som handler om turisme inden for
sport, aktivitet, medicinsk wellness og naturoplevelser.
• Det gode liv, som handler om gourmetoplevelser,
shopping, kultur og musik.
• Familiefornøjelse, som handler om aktiviteter, der
henvender sig til børnefamilier.
Lolland Kommune skaber i denne kommuneplan planmæssige
rammer som styrker eksisterende aktiviteter, eller som
gør det muligt at realisere nye aktiviteter inden for disse temaer
ved blandt andet at udlægge rammer for besøgscentre,
nye feriehoteller, fritidsbådehavne, cykel- og vandrestier,
som beskrevet i kapitel 12, Turisme og Friluftsliv.
På lang sigt har kommunen visioner om at udvikle Rødbyhavn
både i forhold til turisme, bosætning og erhverv, og
har visioner om at informere om Lolland og Danmarks turistattraktioner
ved Nordens port ”Gateway North”, som
beskrevet nedenfor.
Lolland er rig på kulturarv. Det gør Lolland til et attraktivt
område at bo og besøge som turist. Lolland Kommune vil i
planperioden samarbejde med Museum Lolland-Falster, om
indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
af Lolland-Falsters særlige historie og kulturhistorie.
FEMERN BÆLT
49

Projektdirektør Claus Dynesen og Borgmester Stig Vestergaard klipper snoren til Femern A/S bygningen i Rødbyhavn.
Ny udvikling i Rødbyhavn
Med den faste forbindelse over Femer Bælt skal der tages
stilling til fremtidig anvendelse af færgehavn, baneterrænet
ved Rødbyhavn og arealerne øst for Rødbyhavn. Lolland
Kommune vil arbejde med planer for nye bydele, turismeområder,
rekreative arealer og erhverv i området.
På kort 5.2.5 illustreres Vision 2030 for den fremtidige anvendelse
af arealerne i Rødbyhavn, opdelt efter en akse der
løber langs det nuværende baneforløb og som deler området
i en øst og en vest del. Principperne for planlægning af
Rødbyhavn Havn er illustreret på kort 5.2.6.
Visionen er, at der vest for Rødbyhavn primært fastlægges
områder til turisme og bosætning. Øst for Rødbyhavn
ønskes primært placeret erhvervsfunktioner, som beskrevet
under afsnittet om gode trafi kforbindelser mv. nedenfor. Et
eksempel på hvordan by- og fritidshavneområdet i Rødbyhavn
ser ud i fremtiden er illustreret på fi gur 5.3. Lolland
Kommune vil udarbejde en visionær og bæredygtig helhedsplan
for Rødbyhavn, som skal danne baggrund for den
videre planlægning.
Kort 5.2.5 Ny udvikling i Rødbyhavn.
50 FEMERN BÆLT

Kort 5.2.6 Rødbyhavn - Vision 2030.
Rødbyhavn - Vision 2030
Rødbyhavn har været igennem en omfattende byrumsfornyelse,
hvor kulturmiljøet er blevet bevaret.
En varm sommeraften syder det af liv på de mange hyggelige
cafeer langs hovedgaden, forretningerne tilbyder
et stort udvalg af lollandske specialiteter og ”Femern
Bælt” souvenirs. Der er indrettet ferieboliger i Rødbyhavns
mange charmerende by- og rækkehuse, og byen
byder udover Lalandia på fl ere velbesøgte feriecentre
og hoteller.
Rødbyhavn Havn er i 2030 en aktiv erhvervshavn, med
et attraktivt og levende havnemiljø.
Bådeværftet og mange havnerelaterede service- og kontorerhverv
har indrettet sig på de havnenære arealer.
Mod vest på de kystnære bagvedliggende vestlige arealer
er indpasset et mindre antal ferie- og helårsboliger
med udsigt til klitterne og Femer bælt.
Byen og de nye erhvervsområder mod øst er adskilt af en
ny bypark med reminiscenser fra det gamle baneterræn.
Den østlige del af havneområdet fungerer som ”Roll-onroll-off”
og containerhavn med tilknyttede erhvervsarealer
i baglandet.
Rødbyhavn trafi khavn er i 2030 blevet styrket med de
nye havneaktiviteter i den østlige del af havneområdet.
Rødbyhavn Havn.
FEMERN BÆLT
51

Figur 5.3 Illustration af det fremtidige Rødbyhavn.
Oplevelsesøkonomi - Gateway North
Turisme er et af de meget centrale erhverv i Lolland Kommune.
Der er vedtaget en særlig strategi og handlingsplan
for turisme med fokus på at tiltrække fl ere turister og fl ere nye
virksomheder indenfor turismeerhvervet til Lolland.
En ny aktivitet på Lolland er Femern Bælt forbindelsen. Femern
A/S har etableret en udstilling på Rødbyhavn havn
som informerer om den faste forbindelse, da anlægsarbejdet
forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende
til Lolland.
Ved Maribo er der en vision om at skabe et større turismecenter,
Gateway North, som vist på kort 5.2.7. Centret
skal ligge ved motorvejen i udkanten af byen og tæt ved
landbrugsland og skov. Centret skal indeholde erhverv som
er knyttet til turisme og formidling på Lolland-Falster, og som
sikrer fl ere besøgende til Lollands attraktioner, se også afsnit
12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg.
Efter åbning af den faste forbindelse vil de eksisterende
oplevelsescentre Lalandia, Knuthenborg Safaripark og sommerhusområderne
på Lollands sydkyst blive mere tilgængelig,
og strømmen af besøgende på gennemfart forventes at
blive større. En særlig informations- og formidlingsindsats
rettes derfor mod turister.
52 FEMERN BÆLT

Kort 5.2.7 Gateway North.
Gateway North - Vision 2030
Gateway North ”Nordens port” er med til at styrke oplevelsesøkonomien
på Lolland-Falster, da det via sit turistinformations-
og formidlingscenter får mange turister til at
vælge sydhavsøerne som det næste feriemål.
På området ligger et spændende og helt anderledes besøgscenter,
som blandt andet formidler forskning indenfor
vedvarende energi. Besøgscentret er kendt i hele Europa
for, at være et spændende turistmål for hele familien.
Gateway North er også indrettet med motel- og kursusvirksomhed,
og et serviceareal med benzinstation, spisesteder,
og butikker som sælger lollandske specialiteter.
De store rekreative arealer med dyrehold, picnicarealer,
naturlegepladser og familieområde er et yndet udfl ugtsmål
for de mange turister som trækkes til området på
grund af besøgscentret, motel- og konferencegæsterne,
og for de mange motorvejsbilister der har behov for et
stop.
Gode trafikforbindelser mellem Lolland, øvrige landsdele
og kontinentet
20-20-20 - en ny trafi kforbindelse
Motorvej E47 er en vigtig trafi kforbindelse fra Lolland til
Hamburg og København, og gøres nu bedre med Femern
Bælt forbindelsen.
En attraktiv og smidig transportkorridor mellem Fyn og Femern
Bælt forbindelsen, og en øget tilgængelighed til og
fra regionen har også stor betydning for Lolland. Lolland
Kommune har derfor indgået et samarbejde med Svendborg
og Langeland Kommuner om, at undersøge mulighederne
for at opgradere trafi kforbindelsen mellem Fyn, koblet
på omfartsvejen ved Nakskov, til motorvej E47 videre mod
Tyskland, med den såkaldte 20-20-20 forbindelse.
20-20-20 forbindelsen eller alternativt en opgradering af
landsdelsforbindelsen Rute 9 har stor betydning for Lollands
fremtid, både med hensyn til bosætning men også i høj
grad for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren
på Lolland. En smidig transportkorridor vil understøtte kommunens
massive satsning på havnerelateret godstransport,
og de nyligt placerede erhvervsarealer til energi- og miljøteknologiske
virksomheder i Nakskov. Derudover vil bedre
fremkommelighed få betydning for de motorvejsnære erhvervsarealer
ved Holeby.
Visionen peger på, at nye opgraderede trafi kale forbindelser
kan reducere transporttiden fra Svendborg til Spodsbjerg
til 20 min. Med hurtigfærger kan sejladsen fra Spodsbjerg
til Tårs reduceres til 20 min. Herfra kan turen videre
til Rødby med nye vejforbindelser reduceres til 20 min. Og
med Femern Bælt forbindelsen vil det tage 20 min. til Tyskland.
Transportkorridoren ”20-20-20 forbindelsen” er vist
på kort 5.2.8.
Staten planlægger samtidig at motortrafi kvejen Tårs - Halsted,
også kaldet rute 9, forbedres og opgraderes fra Halsted
frem til Motorvej E47. Staten vil ifølge ”Aftale om grøn
transportpolitik 2009” undersøge, hvilke perspektiver der
FEMERN BÆLT
53

kan være for rute 9 som en alternativ forbindelse til Femern
Bælt forbindelsen fra Fyn og Jylland. Forundersøgelsen skal
være færdig i 2011. Retningslinjer for landsdelsforbindelsen
Rute 9 og omfartvejen er beskrevet i kapitel 10, Trafi k
og Transport.
National og international jernbanestation på Lolland
Med den faste forbindelses åbning tages stationen ved
Rødby Færgehavn ud af drift. Lolland Kommune betragter
anlæg af en erstatningsstation som en strategisk satsning i
forhold til bæredygtig transport og kollektiv trafi k, nationalt
og internationalt.
Syd for Holeby og Lolland-Falster Airport ønsker Lolland
Kommune derfor, at staten placerer en erstatningsstation
med hele Lolland-Falster som opland og med togforbindelser
til Sjælland og Tyskland. Den præcise placering skal
Kort 5.2.8 20-20-20 forbindelsen.
naturligvis afpasses efter den endelige linjeføring til den
faste forbindelse, og er heller ikke i sig selv afgørende. Se
eksempel på jernbanestationens placering på kort 5.2.4.
Et eksempel på hvordan erstatningsstationen kan se ud, er
illustreret på fi gur 5.4.
For at styrke stationen vil Lolland Kommune opbygge et nyt
trafi kalt knudepunkt for den offentlige servicetrafi k, som skal
servicere de større byer i Lolland og Guldborgsund Kommune
med gode og effektive busforbindelser. Det skal gøres
attraktivt, at tage den hurtige togforbindelse til København
og Hamborg. Det trafi kale knudepunkt skal derfor indrettes
med busholdepladser og ”park and ride” parkering, hvor
pendlerne kan parkere deres biler sikkert.
54 FEMERN BÆLT

Figur 5.4 Illustration af en erstatningsstation syd for Holeby.
En erstatningsstation har mange fordele, og gode argumenter:
• Den lokale erhvervsudvikling forudsætter fuld adgang
til infrastrukturen.
• De øvrige jernbaneinvesteringer i forbindelse
med Femern Bælt forbindelsen, vil øge mulighederne
for pendling til og fra Lolland og dermed
stationens passagergrundlag.
• Nedlæggelse af en national og international station
på Lolland vil være i strid med målsætningen
om, at fremme den offentlige servicetrafi k og om
at skabe vækst i yderområder.
• Nedlæggelse vil mindske fordelen ved den faste
forbindelse for trafi k fra Jylland og Fyn via landsdelsforbindelsen
rute 9.
• Nedlæggelse vil i særlig grad vanskeliggøre
trafi k mellem Lolland og Nordtyskland, til skade
for udviklingen af et fælles arbejdsmarked og for
udviklingen af turisterhvervet.
• Det vil være absurd, hvis lokalbefolkningen stilles
ringere end før anlæggelsen af den faste forbindelse.
Trafi khavn i Rødbyhavn
Godstransporten i Rødbyhavn har haft en vigende omsætning.
Dette kan ændres med beliggenheden ved den faste
forbindelse, og med de nye muligheder for kombineret
godstransport. Ved Rødbyhavn skal mulighederne for at placere
en ”Roll-on-roll-off-havn” til last af køretøjer med færge
eller specialskib og/eller en containerhavn, med tilhørende
terminaler undersøges nærmere. Det er samtidig tanken, at
de eksisterende arealer i Rødbyhavn øst skal udbygges som
vist på kort 5.2.5. Retningslinjer for havne er beskrevet i
afsnit 10.6, Havne.
FEMERN BÆLT
55

6 Byudvikling og bosætning
Dette kapitel beskriver kommunens bymønster og
bosætningspolitik, og de retningslinjer der gælder
for byfornyelse, byomdannelse, områdefornyelse,
offentlig og privat service, og de rekreative
områder i byerne.
Bosætning er et vigtigt indsatsområde i Lolland Kommune.
Det handler om at skabe gode og attraktive rammer for
borgerne, og om at tiltrække nye borgere til kommunen.
Kommunen arbejder derfor på at gøre byer og landsbyer
attraktive gennem byomdannelse, byfornyelse og områdefornyelse.
Kommunen er et attraktivt bosætningsområde med lange
smukke kyststrækninger, en mangfoldig natur, en rig kulturarv
og et godt udbud inden for alle boligtyper i hovedbyerne,
centerbyerne og på landet. De rimelige boligpriser
gør området attraktivt for yngre familier med børn. Alligevel
har kommunen store udfordringer på bosætningsområdet.
Den geografi ske placering langt fra landets vækstcentre er
et grundvilkår, som får mange ressourcestærke familier til at
fravælge Lolland, fordi pendlingstiden til f.eks. København
bliver for lang.
Samtidig falder indbyggertallet i takt med, at befolkningen
bliver ældre, og som i resten af landet er der en tendens til,
at fl ere og fl ere af kommunens borgere vælger at fl ytte ind
til de større byer, hvor udbuddet indenfor detailhandel og
service er større. Resultatet er et generelt overskud af boliger
i landdistrikterne, der risikerer at forfalde. Dertil kommer en
stor andel af utidssvarende boliger, som kommunen arbejder
målrettet på at få renoveret eller revet ned, for at højne
attraktionen for borgere og bosættere på landet.
Børnesamba i Maribo.
56 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

6.1 Bymønster og byudvikling
Dette afsnit handler om kommunens bymønster med forskellige
typer af byer, og om generelle retningslinjer for
byernes fremtidige udvikling.
Retningslinjer
6.1.1 Kommunens bymønster med hovedbyer, centerbyer
og afgrænsede landsbyer ses på kort 6.1.1.
6.1.2 Afgrænsede landsbyer fremgår af kort 6.1.3.
Selve afgrænsningen fremgår af rammerne, nye rammer
fremgår af kort 6.1a, 6.1b, 6.1c og 6.1d.
6.1.3 Fremtidig ny byvækst skal placeres i byzone i hoved-
og centerbyer, eller i direkte tilknytning hertil. Byvæksten
skal altid ske indefra den eksisterende by og udad.
Redegørelse
Byudvikling og bosætningsstrategi
Med nedlæggelsen af Storstrøms Amt og oprettelsen af Lolland
Kommune er regionplanens bymønster blevet ændret.
Regionplanen opdelte byerne i amtet i fi re kategorier; regions-,
egns-, kommune-, og lokalcentre, som beskrev størrelsen
af det opland den enkelte by skulle have i forhold
til dens funktioner og servicer. Kommunens nye bymønster
læner sig op af regionplanens centerstruktur, ved at opdele
byerne i tre kategorier; hovedbyer, centerbyer og afgrænsede
landsbyer. Kort 6.1.1 viser det nye bymønster i Lolland
Kommune. Kort 6.1.2 viser kommunens byer i forhold
til regionplanens bymønster.
6.1.4 Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod
det åbne land bør planlægges på en sådan måde, at
landskabelige kulturhistoriske værdier påvirkes mindst
muligt.
6.1.5 Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne
land kan byrådet af hensyn til særlige landskabsinteresser
i det åbne land stille krav om, at der udlægges, plantes
og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter
med en bredde af mindst 15 meter.
6.1.6 Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst,
skal de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg
m.v., der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser,
bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne
og som levesteder for det vilde dyre- og planteliv.
6.1.7 Byudvikling langs motorveje og disses tilslutningsanlæg,
hovedlandeveje og landeveje skal ske på en
sådan måde, at yderligere lokal trafi k på langs og på
tværs af det overordnede vejnet, så vidt muligt undgås.
Specielt skal den lette trafi k tilgodeses.
6.1.8 Ved byvækst langs motorveje og disses tilslutningsanlæg,
hovedlandeveje og landeveje skal der, efter
aftale med vejbestyrelsen, fastlægges bestemmelser om
bredden af et afskærmende beplantningsbælte ud mod
den overordnede vej. Ved nye bebyggelser bør der som
minimum være et plantebælte mod motorveje og disses
tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje, der har
en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst
vejbyggelinjebegrænsning på privat ejendom.
6.1.9 Planlægning for byudvikling inde i hoved- og centerbyer
bør foregå ved en bæredygtig fortætning af bygningsmassen
og byomdannelse af uudnyttede arealer.
Centerbyen Søllested.
Lolland har mange byer af forskellige størrelser og med forskellige
tilbud, men fælles for dem er, at de alle ligger tæt
på naturen.
Konkurrencen om bosætning kommunerne imellem er stor,
og som udkantskommune kræver det, at kommunen har
nogle særlige styrker og tilbud, der får bosættere udefra til
netop at vælge Lolland. Det kræver bl.a. at de større byer
kan tilbyde attraktive bymiljøer, der omfatter en god blanding
af boliger, erhverv og handel, fællesanlæg og kulturtilbud,
god arkitektur, smukke og grønne byrum og pladser.
Byrum er f.eks. torve, parker, boldbaner og havnepromenader,
og de er vigtige for de rekreative muligheder i byen.
Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indfl ydelse
på, hvor vi vælger at bo og færdes.
Udviklingen af byerne skal ske i en balance byerne imellem,
for at styrke en bæredygtig udvikling på Lolland som
helhed. Derfor vil Lolland Kommune fremme et bymønster,
der understøtter bymiljøerne i de større byer og på landet,
hvor der tages hensyn til de forskellige byers særlige potentialer,
for at udvikle gode bosætnings- og beskæftigelsesmuligheder
på Lolland som helhed.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
57

Kort 6.1.1 Lolland Kommunes bymønster.
Nakskov og Maribo er udpeget som hovedbyer for alle
kommunens indbyggere med attraktive og konkurrencedygtige
butikker og alle offentlige og private servicetilbud, samt
en stor koncentration af arbejdspladser. Rødby, Rødbyhavn,
Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er centerbyer
med indbyggertal og oplande store nok til at fastholde en
god detailhandel, samt et begrænset udbud af privat og offentlig
service. I de afgrænsede landsbyer satses der på at
fastholde den fastboende befolkning, om muligt med dagligvarehandel.
Der skal satses på by- og erhvervsudvikling ved Nakskov og
Maribo, samt en øget by- og erhvervsudvikling ved Holeby,
Rødby og Rødbyhavn. Uden for disse områder kan der bygges
et mindre antal boliger og etableres mindre erhverv i
eksisterende bebyggelser og planlagte arealudlæg.
Afgrænsningen mod det åbne land skal markeres ved afsluttende
beplantning med en bredde på minimum 15 meter.
Denne beplantning skal ved udformning og plantevalg give
mulighed for et varieret fugle- og dyreliv. Lolland Kommune
58 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

håber på, gennem frivillige aftaler med landbruget, at naturindholdet
og biodiversiteten kan forbedres ved by - og
landsbyafgrænsningerne, ved at landbruget respekterer de
levende naturlige hegn i driften af landbrugsarealerne.
Lolland Kommune vil arbejde på at sikre smukkere byer og
byrum gennem fokus på boligforbedring, bygningsbevaring
og byfornyelsen, samt ved at indtænke kunst, kultur,
natur og klimaforandringerne ved fornyelsesprojekter. Der
vil også blive arbejdet på at skabe attraktive boligområder,
og en naturlig balance mellem byerne og landområderne.
Byerne ligger i naturskønne områder, henholdsvis ved Nakskov
Fjord og Maribo Søerne, og har en lang historie, som
stadig er synlig i byen og dens byrum. Begge byer har
f.eks. en bevaret middelalderlig bystruktur, gamle bygninger
og velbevarede samfunds- og kulturhistoriske elementer i gadebilledet,
som kranerne og pakhusene på Nakskov Havn
og klosterruinen i Maribo, hvilket giver store potentialer i
forhold til både bosætning og turisme.
Hovedbyerne opfylder borgernes daglige behov med daginstitutioner,
skoler, ungdomsuddannelser og ældrepleje, de
har et stort tilbud i forhold til privat og offentlig service, samt
liberale erhverv. Byerne kan tilbyde et bredt udvalg af dagligvarer
og udvalgsvarebutikker, caféer, restauranter, museer
og andre kulturelle tilbud, samt idræts- og sportsanlæg. På
sundhedsområdet med et sygehus i Nakskov og et sundhedscenter
i Maribo. Region Sjælland har dog besluttet at
lukke Nakskov Sygehus i 2011 og der er vedtaget en plan
for at omdanne dette til et såkaldt Akut- og Sundhedshus,
i et driftsfællesskab mellem Lolland Kommune og Region
Sjælland. Der sigtes mod, at Nakskov og Maribo skal være
midtpunkter for uddannelsesaktiviteter og turismeerhverv.
Hovedbyerne er velbetjent med offentlig transport i forhold
til både by- og landbusser, desuden ligger de begge ved
Lollandsbanen, og har derigennem direkte forbindelse til
det nationale jernbanenet fra Nykøbing Falster. I forhold til
bilismen har Maribo direkte forbindelse til motorvejsnettet,
og Nakskov ligger ved motortrafi kvejen Tårs - Maribo. Nakskov
har derudover gode havnefaciliteter, både i forhold til
erhverv og turisme.
Kort 6.1.2 Centerstrukturen i Storstrøms Amts
Regionplan 2005-2017.
Hovedbyer
Kommunen har to stærke hovedbyer, Nakskov med 13.886
indbyggere og Maribo med 6.083 indbyggere. De to byer
har til sammen ca. 20.000 indbyggere, svarende til 42 %
af kommunens befolkning.
Hovedbyerne har gode muligheder for bosætning for børnefamilier,
unge og ældre, i et stort udvalg af parcelhuse og
lejligheder i tæt-lav og blokbebyggelser, samt en bykerne
med ældre byhuse og etageejendomme. Bebyggelserne
tilbyder et varieret udbud af boliger i forhold til størrelse og
kvalitet, og beliggenhed.
Befolkningsudviklingen i Nakskov har været negativ med
-0,6 % pr år. i perioden 2007-2009. På grund af en relativ
lav efterspørgsel er byen således for øjeblikket velforsynet
Nakskov by.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
59

med boligtilbud og uudnyttede arealer udlagt til boligbyggeri.
Derudover rummer de eksisterende ældre bykvarterer
mulighed for bosætning gennem byomdannelse og byfornyelse.
Maribo har haft en del frafl ytning, men tendensen er vendt,
og befolkningstallet er steget med 0,8 % pr. år i perioden
2007-2009. Maribo har stort set kun mulighed for etablering
af nye boligområder mod øst, idet byen er klemt inde
mellem motorvejen, Søndersø og Nørresø.
Nakskov har haft en positiv erhvervsudvikling over de sidste
år, og har en del erhvervsområder. Dele af de uudnyttede
arealer omkring disse udtages og erhvervsudviklingen koncentreres
i et stort samlet område syd for Nakskov. Derudover
har Nakskov en aktiv erhvervshavn.
Det forventes at Femern Bælt forbindelsen vil styrke efterspørgslen
efter erhvervsgrunde i Maribo, og at der er uudnyttede
erhvervsarealer til rådighed. Erhvervsudviklingen
har hidtil især fundet sted omkring C.E. Christiansens Vej.
Denne udvikling videreføres, som visioner for erhvervsarealer
mellem Maribo by og motorvejen.
For at sikre stadig bedre hovedbyer, skal de understøttes
ved at sikre, at der er ledige arealudlæg til erhverv, boliger,
butikker og institutioner. Udviklingen skal ske i et godt
samspil med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter.
Byudviklingen i hovedbyerne bør også ske ved en fortætning
af byerne, ved f.eks. at omdanne uudnyttede og oversete
områder. En fortætning af byerne kan være med til at
skabe en bæredygtig by og mindske den interne transport,
og i sidste ende være med til at nedsætte CO 2
forbruget.
Områderne bør omdannes med høje, tætte bygninger med
en blanding af boliger, erhverv og service, tæt på offentlig
transport.
For at bibeholde og højne hovedbyernes centrale gadeforløb
bør gamle faldefærdige bygninger, som udgangspunkt
istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt
på grund af bygningens fysiske tilstand, skal der ske en
individuel vurdering af grundens fremtidige brug. Vurderingen
bør tage hensyn til gadens og kvartérets helhed. En
bygning kan være vigtig for forståelsen af gadeforløbet.
En parkeringsplads eller er et grønt område, kan være det
kvartéret har brug for, for at få et løft. Plantning af træer
langs vejen kan også være med til at løfte et kvartér og til
at understrege et gadeforløb.
Centerbyer
Kommunen har seks centerbyer: Rødby, Rødbyhavn, Holeby,
Søllested, Horslunde og Dannemare. Der er stor forskel
på byernes størrelse, men fælles for dem er, at den
enkelte centerby med opland er stor nok til at fastholde god
detailhandel og et begrænset udbud af privat og offentlig
service. Centerbyerne skal fungere som gode boligbyer og
være nærcentre for deres oplande. I de seks centerbyer er
der til sammen ca. 8.600 indbyggere, hvilket er 18 % af
kommunens befolkning.
Centerbyerne kan tilbyde borgeren alle de basale behov
for at kunne få en families hverdag til at fungere. De har alle
dagpleje, SFO’er, folkeskoler og ældrepleje, gode idrætsog
fritidstilbud. Byerne har dagligvarebutikker og mindre
udvalgsvareforretninger, samt mindre erhvervsarealer. Til
forskel fra hovedbyerne har centerbyerne et mindre udbud
af kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud. Centerbyerne
er velbetjent med busser til hovedbyerne.
Rødby og Rødbyhavn er bolig- og institutionsbyer, og er ligesom
Søllested og Holeby gode udgangspunkter for pendling
til både Nakskov og Maribo. Rødbyhavn har med beliggenheden
ved Østersøen desuden potentiale for fortsat
udvikling af turisme mod vest og erhvervsaktiviteter mod øst,
bl.a. i forbindelse med erhvervs- og færgehavnen. Visionen
for Rødbyhavn er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Horslunde
og Dannemare er centerbyer for henholdsvis Nordvestlolland
med øer, og Sydvestlolland, som er områder,
hvor borgerne ellers vil have meget langt til institutioner og
dagligvarehandel.
Centerbyen Rødbyhavn.
60 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Maribo by ved Maribo søerne.
Centerbyerne har i perioden 2007-2009 haft en befolkningstilbagegang
på -0,9 % pr år. På grund af den relative
lave efterspørgsel på boliger i centerbyerne, er de således
for øjeblikket velforsynet med boligtilbud og uudnyttede arealer
udlagt til boligbyggeri. Udfordringerne i centerbyerne
er at fastholde indbyggertallet og styrke byernes kvaliteter,
identitet og byrum, for derved at tilfredsstille en almindelig
hverdag for indbyggerne i byerne og oplandet.
Som for hovedbyerne, bør gamle faldefærdige bygninger
i centerbyernes centrale gadeforløb som udgangspunkt
istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt
på grund af bygningens fysiske tilstand, bør der ske en individuel
vurdering af grundens fremtidige brug.
Holeby, Rødby og Rødbyhavn er udover at være centerbyer,
også udpeget til at være specielle udviklingscentre i kraft af
deres placering ved motorvejen og den kommende Femern
Bælt forbindelse, både i forhold til boligudbygning, erhverv
og offentlig service. Holeby med sin motorvejsnærhed giver
mulighed for erhvervsudvikling, og Rødbyhavn har med sin
havn og direkte tilknytning til den kommende Femern Bælt
forbindelse særlige udviklingsmuligheder. Både i forbindelse
med Femern Bælt forbindelsen og i kommuneplanen er
dette et samlet udviklingsområde både i forhold til boligudbygning,
erhverv og offentlig servicetrafi k. Offentlig servicetrafi
k er beskrevet i kapitel 10, Trafi k og Transport. Erhverv
er beskrevet i kapitel 8, Erhverv, og visioner i forbindelse
med Femern Bælt forbindelsen i kapitel 5, Femern Bælt.
Afgrænsede landsbyer
De største landsbyer Bandholm, Nørreballe og Stokkemarke,
har i et vist omfang udbud af kommunale servicefunktioner
og dagligvareforretninger. Hvor de mindre landsbyer
kun i begrænset omfang har butikker eller offentlige servicetilbud.
Fælles for udbuddet af offentlige servicefunktioner og forretninger
i landsbyerne og på øerne er, at de også betjener
de omkringliggende landområder, og har stor betydning for
hvor attraktiv en landsby/landområde er for både lokalbefolkningen
og for potentielle tilfl yttere.
På trods af det særlige potentiale som øerne, landsbyerne
og det åbne land har, så har kommunen her oplevet en
befolkningsnedgang, der er fi re gange større end i kommunens
hovedbyer og centerbyer, målt i perioden 2007-
2009. Lolland Kommune står derfor over for en udfordring
der skal fastholde den nuværende befolknings størrelse på
øerne, landsbyerne og i det åbne land. Befolkningen skal
fastholdes, ved at de eksisterende borgere i områderne bliver
boende, og at unge efter endt uddannelse fi nder det attraktivt
at vende tilbage til det område de er vokset op i, og
dermed være med til at bevare ånden i lokalsamfundene.
Desuden skal Lolland Kommune tiltrække nye tilfl yttere der
kan være med til at understøtte livet i landsbyerne, på landet
og på øerne, og bidrage til det sociale fællesskab med
nye ideer og tanker for områdets udvikling.
Afgrænsning af landsbyer
Afgrænsede landsbyer, er landsbyer med en eller fl ere rammeområder.
Der er landsbyer helt eller delvis i byzone og
landsbyer beliggende i landzonen, kort 6.1.3.
Der er i dag ikke sammenhæng mellem hvilke afgrænsede
landsbyer der har fl ere rammeområder, og den størrelse
samt de funktioner landsbyerne med fl ere rammeområder
har, ligesom der heller ikke er sammenhæng til hvilke
landsbyer der ligger i byzone og hvilke der er beliggende
i landzonen. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode
vurdere udpegningsgrundlaget for de afgrænsede
landsbyer og ophæve overfl ødige rammeområder, ligesom
man vil vurdere hvilke landsbyer der skal være beliggende
i byzonen. De fl este landsbyer ligger i dag i landzonen.
I landsbyer med rammeområder kan Lolland Kommune
udarbejde lokalplaner, der kan være bevarende eller som
giver en vis mulighed for udvikling. Desuden er der bedre
mulighed for at udbygge boliger eller bygge nyt, som beskrevet
i kapitel 7, Boliger, lige som der er bedre mulighed
for at etablere mindre virksomheder, som beskrevet i kapitel
8, Erhverv, end der er i landsbyer uden rammeområder og
i det åbne land.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
61

Kort 6.1.3 Afgrænsede landsbyer.
I afgrænsede landsbyer i landzonen administreres også
efter landzonebestemmelserne, men her er der bedre mulighed
for at der kan etableres ny bebyggelse, hvis det sker
som ”huludfyldning” eller afrunding af landsbyen hvis det
sker inden for landsbyens rammeområder.
I landsbyer beliggende i byzone skal man ikke forholde sig
til planlovens landzonebestemmelser, endvidere er der her
mulighed for at udlægge nye bolig- og erhvervsområder
uden for eksisterende rammeområde, hvis det er nødvendigt
og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer
for bymønster og byudvikling, samt øvrige beskyttelsesinteresser.
Baggrunden for at afgrænse en del af kommunens landsbyer
og lade dem indgå i bymønsteret, er et udtryk for
hvor i landdistrikterne Lolland Kommune ønsker at prioritere
udviklingen. Det betyder f.eks. at det er i de afgrænsede
62 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

landsbyer der gives mulighed for etablering af boliger, eller
at der kan ske mindre udbygning til understøttelse af den
lokale service.
Med denne kommuneplan udlægges der fi re nye rammer
for de eksisterende landsbyer Hillested, Hunseby/Maglemer,
Askø By, samt for området omkring bebyggelsen
ved Femø Havn. Rammen omkring Femø Havn medtager
et relativt stort ubebygget areal da der gives mulighed for
at etablere et mindre feriehotel som fastlagt i retningslinje
12.4.8 i kapitel 12.4, Hoteller, på den måde sikres det at
feriehotellet kan rummes inden for landsbyafgrænsningen,
se kort 6.1a-6.1d.
hyggelige lokalsamfund og de mange aktiviteter på øerne
rummer et potentiale for udviklingen af bosætning og tiltrækker
mange endagsturister, ferie- og sommerhusgæster. Desuden
er Femø kendt for sin jazzfestival og kvindelejr, som i
sig selv tiltrækker mange hundrede gæster.
Kommunen er opmærksom på, at der er en række forhold
og udfordringer, som er særligt gældende for øerne. Det er
disse forhold og udfordringer, som en egentlig øpolitik bør
handle om. Øpolitikken bør udarbejdes i samarbejde med
Økontaktudvalget. Beboer-, grundejerforeninger og øvrige
relevante aktører på øerne bør også inddrages for input.
Med udpegningen er der 39 afgrænsede landsbyer i kommunen,
med en eller fl ere rammeområder, hvoraf seks ligger
på de tre store beboede øer nord for Lolland. Af de 39
afgrænsede landsbyer er der 7 der delvist er beliggende
i byzone.
Mindre landsbyer og det åbne land
Ud over de afgrænsede landsbyer, ligger der i kommunen
fl ere mindre landsbyer og samlinger af huse, der administreres
efter planlovens landzonebestemmelser, lige som den
øvrige del af det åbne land. Se i øvrigt kapitel 7, Boliger
og kapitel 8, Erhverv, for en uddybning af planlovens landzonebestemmelser.
Øerne
Kommunen består af 43 navngivne øer, hvoraf 6 er beboet.
Der bor ca. 800 borgere fordelt på de 6 øer. De tre største
beboede øer er Askø, Femø og Fejø, som ligger i Smålandshavet
nord for Lolland. Disse tre øer rummer lokalsamfund
med havne, dagligvarebutikker, mange foreninger og
på Fejø fi ndes skole og tidssvarende børnepasningstilbud.
En del af øboerne arbejder på øerne, mens andre pendler
med færge til fastlandet for at komme på arbejde. Færgetrafi
kken er dermed altafgørende for fortsat liv på øerne.
Øerne lever og blomstrer som helårssamfund, og den attraktive
natur, kyststrækningerne og det omkransende Smålandshav
skaber unikke rammer. Såvel naturen, som de
Sandby.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
63

Rammekort
På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i
kommuneplanen.
360-BE4
360-BE6
Kort 6.1a - Hillested
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE4 omkring den
eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en
afgrænset landsby.
Området forbliver i landzone.
Kort 6.1c - Askø by
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE6 omkring den
eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en
afgrænset landsby.
Området forbliver i landzone.
360-BE5
360-BE7
Kort 6.1b - Hunseby/Maglemer
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE5 omkring den
eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en
afgrænset landsby.
Området forbliver i landzone.
Kort 6.1d - Femø havn
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE7 omkring den
eksisterende bebyggelse, samt et område bag den eksisterende
bebyggelse til feriehotel, jf. retningslinje 12.4.8.
Området forbliver i landzone.
64 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

6.2 By- og områdefornyelse
I dette afsnit beskrives de planlagte og igangværende
byudviklingsprojekter i Lolland Kommune.
Fakta
Byfornyelsesloven
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, giver kommunerne
mulighed for at lave områdefornyelse i nedslidte
byområder, støtte istandsættelsen af utidssvarende ejendomme,
samt etablere fælles gårdanlæg. Det påhviler
byrådet efter bestemmelserne i byfornyelsesloven at medvirke
til:
• At igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte
byer og byområder, der gør dem attraktive
for bosætning og private investeringer.
• At styrke grundlaget for private investeringer i problemramte
byområder gennem en koordineret og
integreret indsats, som skal rette sig mod hele området
gennem boligsociale og områdemæssige
foranstaltninger, ved istandsættelse af boliger og
bygninger, samt etablering og forbedring af friarealer.
• At skabe velfungerende boliger og boligområder
gennem istandsættelse og ombygning af boliger,
der er væsentligt nedslidte, samt etablering og
forbedring af friarealer.
Byfornyelse
Byfornyelse handler om forbedring af ældre bykvarterer
og utidssvarende og usunde boliger. Byfornyelse er en
gennemgribende istandsættelse, ombygning, nedrivning
eller nyopførelse i disse kvarterer, så de bliver tidssvarende.
Byfornyelsen skal forholde sig til bybevaring,
bygningsbevaring og restaurering, samt gadeinventar i
områder, som indeholder byhistoriske kvaliteter som i de
gamle bymidter i Maribo og Nakskov.
Områdefornyelse
Områdefornyelse er en støtteordning for byfornyelse rettet
mod nedslidte byområder i større eller mindre byer og
nyere boligområder med store sociale problemer, samt
ældre erhvervs- og havneområder, som er udpeget som
byomdannelsesområder efter § 11 i planloven.
Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og
pladser, og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter
i gang. Kommunen kan også søge om støtte til planlægning,
udredning og organisering i forbindelse med
omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En
forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i
planlægning og gennemførelse af indsatsen.
Målsætninger
• Kvaliteterne i hovedbyerne, centerbyerne og de afgrænsede
landsbyer skal bevares og styrkes gennem
byfornyelse, byomdannelse og områdefornyelse.
• De historiske bymidter, byrum og bygninger skal
forbedres og vedligeholdes, for at styrke byernes
muligheder for oplevelse og rekreation til gavn for
borgere, detailhandel og turister.
Retningslinjer
6.2.1 Der skal udarbejdes byrumsprogrammer for Maribo,
Nakskov og Rødby der respekterer de historiske bymiljøer,
og sikrer sammehæng mellem byernes kvartérer.
Områdefornyelse ved Errindlev Forsamlingshus.
Redegørelse
Byernes aktiviteter har gennem årene ændret karaktér. Hvor
livet i byens rum tidligere var domineret af nødvendige aktiviteter,
præges byens rum i dag af valgfrie og rekreative
aktiviteter. Vi arbejder, bor og lever på en måde der stiller
nye krav til byerne. Gennem byfornyelse er det muligt at
skabe mere spændende byrum og smukke handelsgader,
der fungere godt, og som har en karakteristisk identitet og
appél for brugerne.
I byrumsprogrammerne kan der arbejdes med at styrke byernes
kvaliteter og udvikling af smukke byrum, der understøtter
mulighederne for udfoldelse af kultur- og fritidsaktiviteter,
og som styrker byernes identitet i forhold til oplandet. Det
kan eksempelvis være gennem planlægning af nyt byrumsinventar,
såsom bænke, belysning mv., så det afpasses
bedre efter den gamle bykernes kvaliteter og karakteristika.
Programmerne skal udarbejdes gennem en tæt dialog med
kommunens borgere, foreninger, erhvervsdrivende m.fl . Eksempelvis
kan det også overvejes om skiltningen skal renoveres
i disse byer, med fornyet skilteplan og smukkere
skiltningstyper.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
65

Udover, at give mulighed for at bygge nyt i landsbyerne, vil
Lolland Kommune fortsat arbejde på at gøre landsbyerne
og landområderne mere attraktive at bosætte sig i, ved at
højne kvaliteten af landsbyerne og de tilbud der er i dag.
Kommunen vil i den kommende planperiode afklare hvordan
den generelle byfornyelsesindsats, områdefornyelse og
byomdannelse kan styrkes, og hvilke nye byfornyelsesprojekter
der skal prioriteres.
Samlet skal der skabes et positivt samspil mellem den helhedsorienterede
byfornyelse og den ordinære bygningsfornyelse
i bymidteområderne i hovedbyerne og centerbyerne,
hvor der samtidig tages hensyn til de bevaringsværdige
bygninger og helheder, jf. kapitel 11.2, Bygninger.
Byfornyelse
I Nakskov er der siden 1980’erne sket en omfattende byfornyelse,
især indenfor bykernen. Huse, facader og stræder
er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektoniske
stil.
Axeltorv i Nakskov
Axeltorv er byens vigtigste plads med det tidligere rådhus
og mange smukke bygninger omkring pladsen. Pladsen bruges
bl.a. til torvehandel. Denne funktion og mange andre
aktiviteter skal styrkes. Der skal gennemføres en helhedsplanlægning
for Axeltorv, og det skal overvejes, hvordan
der skabes fi nansiering, således at fl ere af pladsens facader
kan sættes i stand i overensstemmelse med stedets kulturmiljø
og arkitektur. Det skal overvejes om trafi kken på sigt
kan omlægges, således at pladsen skånes for den tunge
bustrafi k og unødvendige biltrafi k.
En anden trekantet plads i umiddelbar nærhed af Axeltorv
er Gåsetorvet nord for Sct. Nikolai Kirke. Det er oplagt
at fjerne kirkemuren og brolægge arealet, så der opstår
en smuk plads i byens centrum der indbyder til ophold og
kulturelle arrangementer. I den forbindelse skal parkeringen
på torvet begrænses.
Havnegade og Dronningens Pakhus i Nakskov
Med en fremtidig ringvej om Nakskov, åbnes der for nye
muligheder for Havnegade. En byfornyelsesvision kunne
være en havnepark med grønne, rekreative elementer og
stille kørende trafi k. Området kunne bindes sammen med
sydkajen med reetablering af broen fra Dronningestræde.
Ved en istandsættelse kunne det fredede Dronningens Pakhus
blive en perle i kæden af smukke bygninger langs Havnegade,
og danne en smuk kulisse for havneparken. Til
glæde for byens borgere og dens mange turister.
Maribo
Byfornyelsen i Maribo skal søge, at fastholde byens historiske
særkende som er udviklingen fra klosterby til moderne
hovedby. Ved byfornyelsen i Maribo’s bymidte er det gennem
de sidste år lykkedes, at omlægge torvet og integrere
det i gågadeforløbet. Videre er banegårdspladsen blevet
renoveret således at pladsens mange funktioner fremtræder
mere hensigtsmæssigt. Det gamle elværk er ligeledes ved at
blive renoveret og istandsat til brug for teater- og musiklivet
i byen. Endelig er der sat et byfornyelsesprojekt i gang i
den gamle godsbanegård hvor facaderne er renoveret og
ejendommen er blevet nyindrettet til tv - studier m.m.
Restaurering og istandsættelse af boliger i Maribo
I tidligere byfornyelsesplaner er husnumrene 1-19 i Østergade
blevet udpegede som prioriteret byfornyelsesområde
sammen med husene i Vestergade 1-21. Ejerne af ejendommene
foreslås inddraget i byfornyelsesprojekterne og må
selv fi nansiere en del af ombygningsudgifterne.
Lilletorv i Maribo
Lilletorvs nuværende funktion og indretning kan forbedres,
således at trafi kken reguleres og torvet friholdes for parkering
samtidig med at torvets belægninger, beplantning og
møblering renoveres. I den forbindelse ville det være et løft
for torvet hvis Grandfeldts Gård og de omkringliggende
bygninger blev renoveret.
Områdefornyelse
Områdefornyelse i Søllested
Centerbyen Søllested er det første sted på Lolland, hvor der
Aktivitetspark tæt på Søllested Skole.
66 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

er iværksat og gennemført et projekt omkring områdefornyelse
i de mindre byer. Satsningen på området omkring
skolen er udvalgt efter en omfattende borgerdebat. Skolen
er vigtig for Søllested. Det blev derfor besluttet, at der nord
for skolen skulle være en ny lille park, og at der skulle være
mere trafi ksikkert ved skolen. Projektet er gennemført med
støtte fra Velfærdsministeriet.
Mulighedernes Land
I projektet ”Mulighedernes Land” arbejdes der på områdefornyelse
sammen med borgere og fagfolk, for at fi nde nye
veje til udvikling med udgangspunkt i de lokale ressourcer.
I projekterne arbejdes der med bæredygtighed bl.a. i forhold
til renovering og dagligt energiforbrug i Horslunde,
nedrivning eller istandsættelse af tomme og forfaldne ejendomme
i Birket. På Østlolland arbejdes med en helhedsplan
for strækningen gennem Hunseby til Knuthenborg Park
og ud gennem Bandholm by. Formålet er gennem fysiske
forandringer at skabe en sammenhæng i området og understøtte
og udvikle de to landsbyers kvaliteter. Det fjerde
projekt i Mulighedernes Land er at udvikle Lolland som herregårdsdestination,
gennem en fælles og koordineret indsats
mellem herregårdsejerne og turistforeningen.
Errindlev, Sandby og Stokkemarke
I Errindlev, Sandby og Stokkemarke gennemfører Lolland
Kommune også områdefornyelse sammen med borgerne.
Projekterne skal gøre det attraktivt, at bo og bosætte sig
i Lollands landdistrikter. Programmet skal endvidere anvise
nye alternative veje, til at gennemføre denne type af projekter
i fl ere landsbyer fremover.
Typiske projekter i områdefornyelsesprogrammet omfatter
ny torvedannelse og/eller forskønnelse af eksisterende dele
af det offentlige byrum, forskønnelse af og forbedrede rekreative
muligheder omkring branddamme, anlæggelse af
fortove, osv. I Stokkemarke forbedres de lokaler som byens
foreningsliv benytter på Den Gamle Skole, og i Sandby er
der udviklet et meget spændende koncept for en Grøn Aktivitetspark
med rekreative og motionsfremmende aktiviteter
for alle aldersgrupper.
Fælles for de 3 byer er ønsket om at styrke adgangen til de
omkringliggende naturværdier, for gående og cyklister via
nye og/eller forbedrede stisystemer, i og omkring landsbyerne.
I Errindlev er der således ønske om at kunne skabe
en forbindelse til Holeby og Jernbanestien der, samt i samarbejde
med andre lodsejere og Fugleværnsfonden at få
etableret en attraktiv rute sydover fra Errindlev ud mod det
attraktive område omkring Hyllekrog.
Områdefornyelse af Errindlev ved byportene.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
67

Fakta
Byomdannelse
Ved byomdannelse renoveres udslidte og ubenyttede
byområder og anvendelsen ændres til nye efterspurgte
funktioner. Et byomdannelsesområde forstås, efter planlovens
§ 11, som de områder der er udpeget i en kommuneplan,
hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede
arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende
aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål,
centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål.
Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det
kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende
erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter
i den langt overvejende del af området er ophørt
eller under afvikling. I planlægningen af byens udvikling
indgår bl.a. at vurdere om de eksisterende byarealer
kan udnyttes, før man inddrager nye arealer i byen. Det
kan eksempelvis være ældre erhvervs- og havneområder
som ikke længere benyttes til deres oprindelige formål.
De kan ofte omdannes til nye bydele med en blanding af
boliger, virksomheder, handel og rekreative muligheder
som kan tilføre byen nye kvaliteter.
Dronningestræde i Nakskov.
Mulige fremtidige byomdannelsesområder
Kommuneplanen udpeger tre områder i kommunen, som
mulige fremtidige byomdannelsesområder. Det drejer sig
om udtjente havnearealer og erhvervsarealer i Nakskov
og Rødbyhavn havn. Områderne udlægges ikke til byomdannelsesområder
i denne kommuneplan, men der skal i
planperioden udarbejdes forslag til fremtidige byomdannelseprojekter
for disse områder, som beskrives i det efterfølgende.
De tre fremtidige byomdannelsesområder er stadig
fungerende erhvervsarealer, og indregnes derfor stadig
som en del af kommunens samlede erhvervsudlæg, se kort
8.1 og kort 8.3 i kapitel 8, Erhverv, med nuværende og
fremtidige erhvervsarealer i Nakskov og Rødbyhavn. Der er
ikke lokaliseret andre udtjente havne- eller erhvervsområder
i kommunen.
Figur 6.2.1 Muligt byomdannelsesområde ved Møllebugten i Nakskov.
68 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Nakskov havn
Nakskov rummer fl ere udtjente erhvervsarealer omkring den
indre by og langs havnen på modsatte side af Havnegade.
Byrådet har besluttet, at havnen i Nakskov forsat skal fungere
som erhvervshavn. Byomdannelse til boligformål forudsætter
derfor en ændring eller udfl ytning af disse havnefunktioner.
De ledige havneområder vil kunne omdannes til
rekreative arealer i forbindelse med turist- og fritidsinteresser
i havnen, samt til kontorerhverv og evt. hotelbyggeri.
Figur 6.2.2 Muligt byomdannelsesområde på havnearealerne v/Nybro.
Møllebugten i Nakskov
Erhvervsarealerne ved Rosnæs med Danish Agro’s område,
den tilstødende skrotplads, samt halvøen med fjernvarmeanlægget,
som det fremgår af fi gur 6.2.1, kan omdannes
til et nyt byområde med f.eks. kontorerhverv, turisme, park
og værksteder med tilknyttede maritime aktiviteter og turismetiltag.
Havnearealerne ved Nybro i Nakskov
Havnearealerne ved Nybro ved den sydlige kaj, som det
fremgår af fi gur 6.2.2, anvendes i dag til råstofhavn med
oplagring af sten og grus, samt et mindre mørtelværk. Der
skal i den kommende planperiode tages stilling til om dette
område kan indgå i et byomdannelsesprojekt, som dels kan
styrke det eksisterende bymiljø i Havnegade, og dels kan
styrke havnens rekreative værdier og knytte Indrefjorden
bedre sammen med bymidten. Arealet bør ikke anvendes til
boligbyggeri på grund af siloanlæggene umiddelbart vest
herfor, som ligger på et velegnet havneareal med god havnedybde
og gode kajforhold.
Havnegade i Nakskov.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
69

Rødbyhavn havn
Lolland Kommune har købt havnen i Rødbyhavn, for at udnytte
de udviklingspotentialer Femern Bælt forbindelsen forventes
at give. Havnen skal fortsat udvikles som et attraktivt
erhvervsområde, med traditionelle havneerhverv, samt havnerelaterede
service- og kontorerhverv, og hvor der på sigt
også er mulighed for turismeudvikling, samt bosætningsmuligheder
i begrænset omfang ved de kystnære bagvedliggende
vestlige arealer. Visionen er at skabe et attraktivt og
levende havnemiljø.
Figur 6.2.3 Muligt byomdannelsesområde ved Rødbyhavn Havn.
Rødbyhavns havnearealer vest for midtermolen med de
store siloer, som det fremgår af fi gur 6.2.3, har efter byggeriet
af Femern Bælt forbindelsen et stort potentiale for turistudviklingen
i Rødbyhavn. Vest for midtermolen er der et
maritimt miljø med havn og træbådeværft i nærheden af badestrand,
sommerlandet og internationale vejforbindelser.
70 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

6.3 Byparker og rekreative grønne arealer og indendørs idrætsanlæg
I dette afsnit beskrives de rekreative områder i byerne
og hvilke muligheder der er, for at skabe gode adgangsforhold,
friluftsaktiviteter og gode naturoplevelser i disse
områder.
Målsætninger
• Parker og rekreative områder skal rumme muligheder
for både naturoplevelser og for fysiske udfoldelser.
• Der skal arbejdes for et sammenhængende net af
parker og byrum, i de enkelte byer, med adgang til
udfl ugtslandskaber i det åbne land.
• Der skal være mulighed for ophold i by- og landsbynære
rekreative områder for alle aldersgrupper, med
god tilgangsmulighed.
• Borgerne skal inddrages i vedligeholdelse af by- og
landsbynære parker og rekreative områder.
• Ved beplantning skal der benyttes egnstypiske arter,
som kan klare fremtidens klimaforandringer.
• Mulighederne for at dyrke idræt og fysisk aktivitet i
kommunen skal styrkes.
Retningslinjer
6.3.1 De rekreative grønne områder skal fastholdes til
rekreative formål, og naturindholdet i parkerne skal beskyttes
og udvikles.
6.3.2 Større gamle træer, samt vejtræer, må ikke fældes
eller fjernes, førend der er taget stilling til træets frednings-
og bevaringsværdi.
6.3.3 Ved nyanlæg skal boldbaner og andre fællesanlæg
kunne anvendes til fl ere formål, bl.a. skal anlæg
kunne fungere som opsamlingsbassiner ved kraftige
regnskyl.
6.3.4 Der udtages eksisterende udlagte rammeområder
til rekreative grønne områder på i alt 236,7 ha, som
vist på kort 6.3a, 6.3b, 6.3c, 6.3d og 6.3e.
Redegørelse
Kommuneplanen varetager mulighederne for friluftsliv, og
den sammenhængende planlægning af udviklingen i byerne
og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at
planlægge for det bynære landskab. Friluftsmuligheder i
byerne er vigtige for at gøre byerne attraktive for borgerne,
og for at tiltrække nye borgere til kommunen.
Ophold i det fri bidrager afgørende til borgernes sundhed,
velvære og trivsel. Bylivskvaliteter og rekreative muligheder
har stor indfl ydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes.
Rekreative arealer og attraktive bymiljøer er også en vigtig
forudsætning for at kunne tiltrække virksomheder og arbejdskraft.
Lolland Kommune vedligeholder over 170 store
og små grønne arealer, der hovedsagelig ligger i eller ved
byområder. Områderne har stor værdi for bymiljøerne og
muligheden for naturoplevelser, rekreation, sport, og fremme
af sundheden.
De grønne landskabstræk og rekreative muligheder i byen
kan prioriteres ved at udpege byudviklings- og byomdannelsesområder,
som grønne indsatsområder med mulighed for
anlæg af aktivitets- og legeområder, og områder til ro og
fordybelse mv. Arealerne skal anlægges med en blanding
af lysåbne og beplantede områder, med søer og træer.
Idrætsanlæg, boldbaner og fælles anlæg
Lolland Kommune har 35 idrætsanlæg med 71 boldbaner
og 12 andre anlæg, som bruges til sports- og fritidsaktiviteter.
Nogle af boldbanerne benyttes ikke, og kan eksempelvis
omformes til små aktivitets- og naturområder, som kan
fungere som opsamlingsbassiner i forbindelse med kraftige
regnskyl.
Rekreativet areal ved Fjordskolens byskoleafdeling i Nakskov.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
71

Af indendørsfaciliteter råder Lolland Kommune over en lang
række skolehaller, kommunaldrevne haller, selvejende haller
og svømmehaller, alle med et rigt forenings- og idrætsliv.
Idrætsanlæggene, ejes og drives i kommunalt regi eller som
selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Det forventes,
med den stigende fokus på bevægelse og sundhed
generelt, at der vil blive endnu mere interesse for idrætslivet
i fremtiden. I højsæsonen for indendørs idrætsaktiviteter er
der ofte stort pres på halkapaciteten. Dette betyder, at de
lokale idrætsforeninger ikke kan tilbyde rimelige træningstider,
og må ofte acceptere afl ysninger pga. ad hoc arrangementer.
Derfor har bestyrelsen bag Maribohallerne en vision for udbygning
af komplekset, for at øge attraktionen endnu mere,
og for at skabe mulighed for at afholde messer, konferencer
og større idrætsbegivenheder. Hal 3 kan bygges, så idræt
for især børn, handicappede og ældre gives optimale faciliteter,
og derved vil det være muligt at afvikle større arrangementer
i de øvrige haller.
I Nakskov har byrådet i 2010 besluttet, at der skal etableres
en ny svømmehal, da den nuværende svømmehal er
nedslidt og utidssvarende. Den nye svømmehal ligger centralt
i byen, i umiddelbar nærhed af idrætscentret, bowlingcentret,
biblioteket, uddannelsescentret og Byskolen.
Stier til rekreative områder
For at skabe et velfungerende net af de grønne områder i
kommunen skal der sættes fokus på tilgængelighed, bl.a
gennem nye grønne korridorer og stiforbindelser. Lolland
Kommune vil arbejde for, at der er stier i og omkring byerne
og landsbyerne, som giver adgang til naturoplevelser
og aktiviteter, som f.eks. balancebomme, naturlegepladser,
boldbaner m.m. Stierne skal placeres hvor de er bedst i
balance med naturen. Beplantningen skal være varieret,
således at naturoplevelser og landskabstræk tydeliggøres.
Bynær statsskov og rekreative arealer i Nakskov
I Nakskov etablerer og driver Skov- og Naturstyrelsen 60
ha bynær statsskov omkring byen. Skoven, som er den første
statsskov på Lolland siden enevælden, bliver en ring af
varieret natur om byen, som vil bestå af fi re nye rekreative
områder med statsskov, åbne grønne områder, søer og moser,
cykelruter, rideruter og stisystemer.
Kommunen har i den forbindelse overdraget 60 ha kommunal
jord til staten, der til gengæld planter statsskoven.
Senere skal staten opkøbe et tilsvarende areal landbrugsjord.
Derved bliver det samlede statsskov- og naturområde
ved Nakskov på cirka 120 ha.
Områderne er vist på kort 6.3.1 og beskrevet nedenfor:
• Teglværkskoven: Området er præget af de forholdsvist
store søarealer og de forskellige krat- og træbevoksede
områder, inklusiv en skoleskov, og af
naturskolens beliggenhed ved området. Derfor er
området velegnet til undervisning, til indretning af
faciliteter til picnic, og til de vandrende, og til den
natur som følger af området.
• Vildmarksskoven: Området er placeret i nærheden
6.3.1 Nye skove og naturområder omkring Nakskov.
72 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

af en række daginstitutioner, samt en skole der allerede
anvender området. Derfor vil området blive
præget af faciliteter til børnene, og plantningerne vil
indeholde frugttræer og -buske.
• Krogsbølleskoven: Området foreslås overordnet indrettet
til friluftsformål, med faciliteter for motionister
og hundefolk.
• Krukholmskoven: Området ligger fjernest fra beboede
arealer, hvorfor det må forventes at der kommer
færrest besøgende, og er derfor ideelt som primitiv
overnatningsplads, med mulighed for at slå telt op.
Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de grønne områder der tages
ud af det eksisterende plangrundlag
Der kommer fredskovspligt på arealerne, da de er en del
af den statslige skovrejsning omkring Nakskov, og derfor er
beskyttet af skovlovens bestemmelser.
Bynær natur og rekreative arealer i Maribo
Der skal i planperioden udarbejdes en helhedsplan for bynær
natur og rekreative arealer i Maribo by, i sammenhæng
med de muligheder der knytter sig til brugen af Maribo
Søerne.
Bynær natur i øvrige byer
I mange af kommunens øvrige byer er der gode rekreative
arealer og bynær natur, som skal bevares for at fastholde
byerne som attraktive og bidrage til livskvaliteten i byerne.
Området kaldet Lystskoven i Rødby er et godt eksempel på
bynær natur, som har en rekreativ værdi for borgerne.
Arealer der tages ud
Omkring Nakskov udtages en række grønne rammeområder
for arealer og et enkelt i Søllested, for at harmonisere
rammerne for grønne arealer, vandarealer mv. i kommuneplanen.
Områderne indgår enten som en del af skovrejsningsprojektet
i Nakskov, er vandarealer der i forvejen er
beskyttet af international og national naturbeskyttelseslovgivning,
eller da de ligger i tilknytning til boligområder der
også udtages af kommuneplanen, jf. kapitel 7, Boliger.
Kort 6.3a - Nakskov øst
Rammeområde 367-G4 på 3,7 ha og rammeområde 367-
G14 på 23,3 ha udtages, da de ligger i tilknytning til
boligområderne vest for der også udtages, jf. kapitel 7,
Boliger.
Områderne forbliver landzone.
Kort 6.3b - Nakskov syd
Rammeområde 367-G13 på 49,2 ha udtages, da den
sydligste del af rammeområdet indgår i skovrejsningprojektet.
En lille del af området ligger i byzone, som tilbageføres til
landzone.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
73

Kort 6.3c - Naksov syd
Rammeområde 367-G10 på 104 ha udtages, da det kun
omfatter vandarealer. Del af rammeområde 367-G12 på
19,7 ha udtages, da det er omfattet af Natura 2000 beskyttelse.
Området tilbageføres til landzone.
Kort 6.3e - Søllested
Del af rammeområde 359-1.G.3 på 2,2 ha udtages, da
det ligger i tilknytning til et boligområde der også udtages,
jf. kapitel 7, Boliger.
Området forbliver landzone.
Kort 6.3d - Nakskov nord
Del af rammeområde 367-G1 på 19,6 ha og 367-G17
på 15 ha udtages. Områderne er en del af skovrejsningsområdet.
Den del af område 367-G17 som ligger i byzone
tilbageføres til landzone.
Resten af områderne ligger i landzone.
74 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

6.4 Offentlig og privat service
I dette afsnit beskrives den offentlige og private service
inden for områderne administration og borgerservice,
børn og unge, seniorer og ældre, samt social, psykiatri
og handicap.
Målsætning
• Lolland Kommune vil tilstræbe, at yde kommunens
borgere den bedst mulige offentlige service og tilgængelighed.
Retningslinjer
6.4.1 Statslige og regionale offentlige institutioner og
anlæg, skal så vidt muligt følge bymønstret og placeres
i hovedbyerne med god tilgængelighed til offentlig servicetrafi
k.
6.4.2 Kommunale offentlige institutioner o.lign., der skal
betjene større oplande, men som ikke kræver placering
i en hovedby, skal ifølge bymønstret placeres i en centerby.
Redegørelse
Administration og borgerservice
Lolland Kommunes administration er fordelt i hovedbyerne
Maribo og Nakskov, samt i centerbyen Rødby. På Maribo
Rådhus er kommunens direktion og sekretariat placeret.
På centret tilbydes omkring 25 åbne borgerrettede tilbud,
samtidig med at lokalerne også benyttes fl ittigt til bestyrelsesmøder
og generalforsamlinger, og centrets egne kurser
for frivillige. Derudover arbejder centret målrettet på at få
lokaler i forbindelse med etableringen af Akut- og Sundhedshus
Nakskov. Centrets målgruppe er alle borgere i
kommunen, der enten har brug for hjælp eller selv ønsker
at være frivillige.
Jobcenter
Jobcenter Lolland ligger i Nakskov, og varetager bl.a. opgaver
for borgere der er ledige, ønsker et nyt job, er på
sygedagpenge, på kontanthjælp eller er i fl eksjob.
Lolland Kommunes Center for Aktivering og Revalidering -
CAR Lolland - er en decentral enhed under Jobcenter Lolland.
CAR Lolland består af en række lokale beskæftigelsesprojekter
og en administration, som varetager en række
af de opgaver omkring aktivering og revalidering, som
kommunen er forpligtet til. Derudover har der været større
kvalitet i indsatsen, og større positiv effekt af aktivering og
revalidering i Lolland Kommune i de senere år.
Rammekort
På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i
kommuneplanen.
Borgerservice, der varetager en række borgerbetjeningsopgaver,
er placeret i Maribo og Nakskov. Derudover er der
et områdekontor i Rødby. Placeringen af administration og
borgerservice fremgår af kort 6.4.1.
Biblioteker og lokalhistoriske arkiver
LollandBibliotekerne er sammenlagt af bibliotekerne fra de
7 tidligere kommuner, og består af fl ere biblioteker, i alt 8
afdelinger. Lolland Kommune råder også over 9 lokalhistoriske
arkiver, der er fordelt over hele kommunen og på øerne
Femø og Fejø. Placeringen af biblioteker og lokalhistoriske
arkiver fremgår af kort 6.4.1.
FrivilligCenter Lolland
I 2007 etablerede Lolland Kommune i et tæt samarbejde
med det frivillige foreningsliv FrivilligCenter Lolland, der er
en selvstændig forening støttet af kommunen, og statslige
puljer. Centrets formål er at synliggøre, og udvikle den
frivillige sociale indsats på Lolland. Centret har ca. 100
medlemsforeninger, som alle har det tilfælles at de udøver
frivilligt socialt arbejde, bl.a. indenfor det humanitære område,
misbrugsområdet, patient- og handicapområdet, ældreforeninger,
samt børn- og ungeområdet. Centret er fysisk
placeret sammen med sundhedscentret i Maribo.
Kort 6.4a - Nakskov Nordøst
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O5 på 3,5 ha til
offentlige formål (undervisning eller lignende) ud til Løjtoftevej
nordøst for Nakskov centrum.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
75

Kort 6.4.1 Offentlig og privat service.
Lolland Kommune har samlet aktiveringen for gruppen af
langtidsledige, som har svært ved eller helt mistet kontakten
til erhvervslivet, i et hus under navnet AktivCenter Lolland.
Centret indeholder undervisningslokaler, it-lokaler, samt
værksteder. Det er hensigten gennem uddannelse, omskoling
eller aktivering, at give de langtidsledige lysten og
kontakten til erhvervslivet tilbage. Der skal tilbydes projekter
rettet mod livsstilsændringer, fremme mulighederne for misbrugere,
og give folk en hverdag at stå op til. Målet er at
vende dem til de rutiner, der er nødvendige for at holde et
fast arbejde. Centret skal også medvirke til at opnå Beskæftigelsesministeriets
krav og mål i integrationsprojektet ”En ny
chance til alle”, ved bl.a. at opstarte projekter for etniske
kvinder. Der er også et samarbejde om ”Virksomheder i
Virksomheden” mellem andre sektorer med fl askehalsområder
- herunder Park og Vej, og Sundhedssektoren. Der udlægges
derfor et nyt areal på 3,5 ha nordøst for Nakskov
til offentlige formål, med henblik på at etablere faciliteter
til arbejdsløse og ledige, for at give dem en ny chance i
arbejdslivet, se kort 6.4a.
76 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Børn og unge
Målsætninger
• At skole- og dagtilbud er af høj faglig kvalitet.
• At læringsmiljøerne i skole og dagtilbud er tidssvarende,
stimulerende og sociale, og medvirkende til
at skabe helhed i børn og unges hverdag og liv.
• At skole- og dagtilbudsstruktur udvikles i overensstemmelse
med det faldende børnetal og bosætningsmønstrene
i kommunen.
• At de kommunale institutioner og skoler vedligeholdes
og forbedres så de stimulerer til leg og lysten til
at lære.
• At mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse
i 2015.
• At de fysiske rammer om de faglige uddannelsescentre
gøres bedre, motiverende og energirigtige.
• At der skabes muligheder for et mangfoldigt kulturog
fritidsliv for børn og unge.
• At dagtilbud, skole, og uddannelsescentre indrettes,
således at de kan benyttes af personer med funktionsnedsættelse.
Redegørelse
Lolland Kommune har fokus på at udvikle ”det gode børneliv”.
Det er i barndommen at gode og dårlige livsstilsmønstre
grundlægges. Målet med indsatsen er, at styrke de
personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller
er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de
bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe
sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.
Kost og bevægelse for 0-16 årige
En af indsatserne på børneområdet er kost- og bevægelse.
Sund mad og bevægelse giver energi, trivsel, forbedrer
indlærings- og koncentrationsevnen, og forebygger en lang
række sygdomme.
Lolland Kommune vil med de målrettede indsatser indenfor
dette område bidrage til, at børnene i kommunen får et
sundt fundament at bygge videre på i livet, ved at implementere
Fødevarestyrelsens 8 kostråd, i forhold til den tid
børn og unge er i dagpleje, institution, skole eller SFO.
Dagpleje, daginstitutioner, SFO og juniorklubber
I dagtilbud er der fokus på, at gøre børn skoleparate og
stimulere deres lyst til læring. Der arbejdes målrettet på, at
skabe sammenhæng mellem de forskellige læringsmiljøer
i børns liv. Forældre og børn skal opleve overgangen til
det nye miljø, fra dagpleje til daginstitution og videre til
skole, SFO og klubtilbud, som trygt, gnidningsfrit og positivt.
Fordelingen af daginstitutioner i kommunen fremgår af
kort 6.4.2.
For at kunne eliminere problemer og støtte de udsatte børn
og unge, fokuseres der på en tidlig indsats over for udsatte
børn, og børn med funktionsnedsættelser. Det sker til
dels gennem projekter, som skal være med til at sikre lige
muligheder for alle børn og unge i kommunen, dels gennem
kompetenceudvikling af kommunens ansatte i skole- og
dagtilbud med henblik på at forbedre opmærksomhed og
indsats over for sårbare børn.
Folkeskoler
Folkeskolen er en hjørnesten i styrkelse af børn og unge.
Lolland Kommune har, som følge af et faldende børnetal
og et ønske om stærke faglige skolemiljøer, lavet større og
mere moderne skoledistrikter, se kort 6.4.3. Ungdommens
Uddannelsesvejledning har kontakt med de unge, og vejleder
alle unge fra starten af folkeskolens overbygning og
indtil de har gennemført en uddannelse eller er blevet 25 år.
Regeringens nyligt vedtagne ”ungepakker”, pålægger bl.a.
Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentre, at fokusere
stærkere på de grupper af unge, som erfaringsmæssigt
har det svært med job og uddannelse.
Pige ved rutchebane.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
77

Kort 6.4.2 Daginstitutioner.
Ungdomsuddannelse og beskæftigelse
Lolland Kommune har mange unge under 30 år på overførselsindkomst,
hvilket bl.a. kan forklares med sociale problemer,
psykiske problemer og dårlige skolekundskaber.
Tallene for kommunen afspejler udkantsproblematikker, men
en del af forklaringen er også, at rigtig mange unge, typisk
med gymnasial baggrund, forlader området for at uddanne
sig, og derfor fremgår den mere ressourcestærke gruppe af
unge ikke i statistikken for kommunen.
Der er mange unge i Region Sjælland, som ikke gennemfører
en ungdomsuddannelse, og på samme vis i Lolland
Kommune. Det er derfor påkrævet, at der gøres en ekstraordinær
indsats for at få fl ere unge til at gennemføre en
ungdomsuddannelse, og for at få de unge ind på arbejdsmarkedet.
Det er en opgave, som byrådet særskilt følger.
Efter vurdering fra Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland,
vil Lolland Kommune i 2015 mangle kvalifi ceret arbejdskraft
pga. den demografi ske udvikling, samtidig med
78 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Kort 6.4.3 Skoler og skolefritidsordninger.
at der er en stor del borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregion
Hovedstad og Sjælland, der varetager
opgaver som analysearbejde af beskæftigelsessituationen
og koordinering af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark,
har indledt et samarbejde med kommunen for at hjælpe til
en bedre indsats for de unge.
Det er afgørende vigtigt, at kommunens sektorer, uddannelsesinstitutioner
mv. fokuserer på at arbejde sammen og
give børn og unge de faglige og sociale kompetencer, som
er afgørende for en uddannelse og et godt voksenliv uden
marginalisering. Der skal særligt fokuseres på den gruppe
af unge, der har brug for mere støtte i overgangen mellem
skole og uddannelse, eller uddannelse og job. En ung med
en ungdomsuddannelse har allerede primo 30 års alderen,
bidraget markant mere til samfundsøkonomien end en ung
uden uddannelse. Der er udover de menneskelige fordele
også meget klare økonomiske incitamenter for kommunen,
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
79

Kort 6.4.4 Ungdomsuddannelser.
ved at prioritere uddannelsesindsatsen højt. Lolland Kommune
prioriterer uddannelsesområdet højt, og for også at give
unge med funktionsnedsættelse mulighed for at uddanne
sig, har kommunen etableret Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse
(STU).
Efterskoler, musikskoler, ungdoms- og efteruddannelse er vist
på kort 6.4.4.
80 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Ældre spiller kort på Bangshave Centret i Maribo.
Seniorer og ældre
Fakta
Ældreboliger
En ældrebolig er en handicapvenlig almen lejebolig der
er tæt placeret i forhold til plejecentrene. Der er ingen
særlig service i disse boliger, men du kan få hjemmehjælp
og andre hjælpemidler, så du fortsat kan klare
hverdagen.
Plejeboliger
En plejebolig, er en almen lejebolig placeret på et plejeog
aktivitetscenter. Her får du hjælp døgnet rundt.
Målsætninger
• At yde en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt
i borgerens ønsker og behov.
• At yde en indsats med udgangspunkt i tryghed, fl eksibilitet,
respekt, livskvalitet, åbenhed og en hurtig
indsats i forhold til borgerne.
• At skabe let adgang til kvalitativt gode serviceydelser
på ældreområdet.
• At skabe muligheder for et mangfoldigt kultur- og
fritidsliv for de ældre borgere i kommunen.
Mange ældre ønsker en aktiv tredje alder. Et aktivt ældreliv
er væsentligt for livskvaliteten og udsætter tidspunktet for,
hvornår man bliver afhængig af hjælp fra det offentlige.
Et aktivt ældreliv forebygger også ensomhed. Det er derfor
vigtigt at kommunen understøtter de ældres muligheder for
at deltage i forenings-, kultur- og fritidstilbud. Mange ældre
borgere deltager i frivillige aktiviteter, hvor FrivilligCenter Lolland
er et lokalt knudepunkt for det frivillige sociale arbejde
på Lolland. Centret kan benyttes for de borgere der har tid,
lyst og ressourcer til at gøre en frivillig indsats - eller omvendt
hvis man som borger har brug for at fi nde en forening der
kan hjælpe en. Det er med andre ord de frivilliges medejerskab
af stedet der er en stor del af centerets identitet.
Alle pensionister og efterlønsmodtagere i Lolland Kommune
har mulighed for at benytte FrivilligCenter Lolland og de 7
aktivitets- og træningscentre, der ligger fordelt på hele Lolland,
som det fremgår af kort 6.4.5.
Rettidig omsorg
Når tidspunktet for behov for offentlig støtte indtræder, er
det kommunens mål, at kunne tilbyde gode serviceydelser
til de ældre som f.eks. boliger, personlig pleje, træning,
kost m.v. Ydelser fra kommunen tildeles med udgangspunkt
i en helhedsorienteret og forebyggende tilgang med fokus
på, at den ældre skal støttes i at mestre eget liv ud fra den
ældres egen livssituation og individuelle livsværdier.
• At understøtte initiativerne indenfor frivillighed og lokale
netværk med fokus på ældre i kommunen.
• At der sikres tilstrækkelig antal ældre- og plejeboliger.
Redegørelse
Lolland Kommune vil være et godt sted at leve og bo, også
når man forlader arbejdsmarkedet. Sammenlignet med landet
som helhed har Lolland en relativ stor andel af borgere,
som i løbet af de kommende år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Gruppen af ældre vil derfor stige betydeligt
i forhold til i dag.
Ældreaktivitet i Bangshave Centret i Maribo.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
81

82 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
Kort 6.4.5 Ældreboliger og aktivitetstilbud.

Der lægges vægt på, at borgerne med behov for hjælp får:
• en værdig og omsorgsfuld helhedspleje
• mødes med respekt og tillid
• respekteres som selvstændige mennesker med forskellige
behov
• bliver mødt af medarbejdere, som tager udgangspunkt
i borgerens ønsker og behov
Et af indsatsområderne er kompetenceudvikling af kommunens
ansatte på ældreområdet med henblik på øget viden
og fokus på områder som ernæring, pleje, specialiseret sygepleje,
motorik og fysisk aktivitet.
Har man ikke mulighed for at blive boende i sin egen bolig
på grund af fysisk handicap eller behov for særlig pleje,
har kommunen en række ældreboliger og plejeboliger, som
man kan blive visiteret til. I forhold til antallet af ældre bor
de fl este over 60 år i egen bolig. 39 % af beboerne i de
almene boliger er over 60 år, og 65 % af beboerne i de
almene boliger er enlige. Kommunen råder over 355 ældre-
og plejeboliger, primært beliggende i hovedbyerne og
centerbyerne, som det fremgår af kort 6.4.5.
Ældre- og handicapvenlige boliger henvender sig primært
til ældre, men de er også velegnede til andre borgere der
på grund af helbredet har behov for denne type boliger. En
stor del af kommunens ældre borgere forventes i løbet af en
årrække, at frafl ytte deres privatejede parcelhuse, og fl ytte
til mindre vedligeholdelseskrævende boliger, som ældre- og
plejeboliger. Dette i samspil med, at der bliver fl ere ældre
i kommunen i de kommende år, forventes at øge behovet
for fl ere ældre- og plejeboliger. Kommunen vurderer, at en
omdannelse af almene familieboliger til ældre- og handicapvenlige
boliger kan være en måde at imødekomme efterspørgslen
på.
Svanevig Hospice i Bandholm
I januar 2010 blev det nybyggede Svanevig Hospice indviet
i Bandholm. Et hospice bruges af mennesker med uhelbredelig
sygdom, hvor helbredende behandling er afsluttet
og hvor pleje og behandling fremover vil være af lindrende
karaktér. Den vigtigste opgave er at lindre fysisk, psykisk,
og social lidelse, så der bliver mulighed for at leve livet,
selvom der kun er kort tid igen. Placeringen af Svanevig
Hospice fremgår af kort 6.4.5.
Ældreboliger på Fejø.
BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
83

Social-, psykiatri- og handicap
Målsætninger
• At forebygge, at problemer for den enkelte forværres.
faggrupper og eksterne myndigheder. Der bygges derfor
24 boliger til udviklingshæmmede med 3 afl astningspladser,
og eventuelle tilhørende aktivitetstilbud i Krogsbølleparken
i Nakskov og ved Flintebjerg i Holeby.
• At forbedre den enkeltes sociale, fysiske og personlige
funktioner, samt udviklingsmuligheder.
• At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse
gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,
behandling, omsorg og pleje.
• At borgerne søges gjort selvhjulpne ved træning,
rådgivning og vejledning. De borgere, der ikke kan
blive selvhjulpne, skal have den fornødne hjælp.
• At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud
afpasset efter den enkeltes særlige behov i
egen bolig, herunder også de handicappede.
Redegørelse
Det moderne handicapbegreb bygger på en forståelse af,
at handicap er et relativt misforhold mellem en persons forudsætninger
og det omgivende samfunds indretning. Betegnelsen
”handicap” betyder tab eller begrænsning af muligheder
for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Mennesker kan have funktionshæmning på grund af en fysisk,
intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, en
medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionshæmninger
kan være af permanent eller forbigående art.
I Lolland Kommune, skal borgere med funktionsnedsættelser
kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt, og
på egne vilkår. Derfor skal borgere med psykiske, fysiske og
sociale funktionsnedsættelser gives de samme muligheder
som befolkningen i øvrigt, vedrørende bolig, uddannelse/
job og fritid. De givne tilbud bør bygge på principperne om
tilpasning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb,
selvaktivitet og integritet hos borgeren. Derfor arbejdes der
målrettet på at understøtte, at enhver har mulighed for at
tage ansvar for eget liv, og bo under fysiske rammer der
giver så stor personlig frihed som muligt, såsom handicapvenlige
boliger.
I hovedbyerne Maribo og Nakskov er der i den almene boligmasse
behov for fl ere boliger til borgere med særlige behov,
såsom borgere der modtager hjælp efter Serviceloven.
Boligerne bør være placeret og indrettet således, at de
rummer muligheder for, at der kan etableres et miljø, hvor
der kan skabes bofællesskab eller opgangsfællesskab med
ligestillede.
Lolland Kommune arbejder netop for tilvejebringelse af lige
muligheder for alle, så aktiviteter, serviceydelser og information
gøres tilgængelige for borgere med alle typer af funktionsnedsættelser.
Hjælpen koordineres på tværs af sektorer,
84 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING
85

7 Boliger
Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede
fremtidige boligudvikling i hovedbyer,
centerbyer, landsbyer og i det åbne land.
På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.
For det første er der et generelt overskud på anslået 2.400
boliger, og problemet må forventes at blive forstærket, som
følge af faldende folketal og forskydning af befolkningen
internt i kommunen: fra land til by og fra vest til øst. For det
andet er der en relativ høj andel af utidssvarende boliger,
der enten skal renoveres eller fjernes fra boligmarkedet.
Den overordnede målsætning er kort sagt at skabe bedre
balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger svarer
til efterspørgslen.
Lolland Kommune arbejder derfor offensivt med at løse de
boligsociale udfordringer i landdistrikterne. Attraktive landsbymiljøer
forudsætter blandt andet regulering og tilpasning
af boligmassen. Nybyggeri skal kun tillades som udfyldning
og afrunding af eksisterende bebyggelse, og i forhold til
den tomme og usunde del af bygningsmassen, vil kommunen
fortsat arbejde med en bred vifte af redskaber, herunder
opkøb og nedrivning, bygningsfornyelse og ændring af
status fra helårshus til fritidshus.
Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse
uden huller i bebyggelsen. Forfaldne huse skal derfor i
byerne som udgangspunkt ikke nedrives, men renoveres.
Lolland Kommune vil f.eks. understøtte sammenlægning af
meget små boliger til større, tidssvarende boliger. Samtidigt
skal gode trafi kforbindelser og et alsidigt serviceudbud fastholde
og tiltrække indbyggere.
stadig mere ensidig beboersammensætning i de almene
boliger, og i planperioden vil der derfor også blive behov
for at tilpasse udbuddet her. Der må især forventes et større
behov for ældreboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse.
Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt
at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder
først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages,
selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre
områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen,
hvor der forventes befolkningstilvækst, blandt andet som
følge af Femern Bælt forbindelsen.
Målsætninger
• At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt
at bo i kommunen.
• At tiltrække og fastholde borgere ved et større og
mere varieret udbud af kvalitetsboliger og attraktive
byggegrunde.
• At tilpasse boligmassen i den almene boligsektor til
den ændrede efterspørgsel, både hvad angår kvantitet
og kvalitet.
• At arbejde på fortsat forskønnelse og forbedring af
boligerne i landsbyer og på landet, gennem områdefornyelse
og helhedsorienteret byfornyelse.
• At nedrive eller renovere den dårligste del af boligmassen
på markedet.
• At sikre udviklingen af landsbyerne tager udgangspunkt
i de ressourcer, som de lokale samfund frembyder.
Andelen af tomme boliger er størst på det private boligmarked,
men skævheden gør det samtidig svært for de almene
boliger at konkurrere. Det er en medvirkende årsag til en
Almene boliger, Ole Kirks Allé, Nakskov.
86 BOLIGER

Retningslinjer
Hovedbyer og centerbyer
Fremtidige boligudlæg skal placeres i byzone i hoved-
og centerbyerne, eller i direkte tilknytning hertil, og
skal altid ske indefra den eksisterende by og udad, se
hovedstrukturkortet.
er samtidig velbetjent med bybusser og her er adgang til
den regionale jernbane. Maribo ligger ved motorvejen og
Nakskov ved motortrafi kvejen Tårs-Maribo, som gør at man
nemt kan pendle til og fra Sjælland. Desuden kan de to
byer tilbyde arbejde og erhverv i mange forskellige brancher.
For at understøtte udviklingen i de to hovedbyer, er
udlæg til boliger koncentreret omkring dem.
Nyudlæg til boligformål fremgår af kort 7d - 7f og
eksisterende udlæg til boligformål, der udtages af kommuneplanen
fremgår af kort 7a - 7c og 7g - 7l.
Tre eksisterende boligudlæg omdannes til udlæg for
lavenergi- og klimatilpassede boliger, de tre områder
fremgår af fi gur 7.1, 7.2 og 7.3.
Landsbyer og bebyggelser på landet
Gennem lokalplanlægning og landzonetilladelser er
det muligt at opføre et mindre antal boliger i afgrænsede
landsbyer. Nybyggerier skal fi nde sted som ”huludfyldning”
og afrunding af eksisterende bebyggelse. Egentlig
byvækst skal dog fortsat placeres i byzonen i hovedbyerne
og centerbyerne.
Lokalplaner for landsbyer og landzonetilladelser skal
tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresser i landsbyen,
til det omgivende landskab og til mulighederne for
rekreativ udfoldelse.
Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri
eller ændret anvendelse af bygninger eller arealer i landzonen,
hvis det ansøgte vurderes at være i strid med de
beskyttelsesinteresser, der behandles i kommuneplanen.
Ubeboede helårsboliger må ikke ændre status til fritidshuse
i hovedbyerne, centerbyerne og på Fejø, Askø
og Lilleø.
Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse
til opførelse af nye boliger, eller udvidelse af
boliger i landzonen der er større end 300 m², med et
etageantal over 1½, og en højde på over 8,5 meter,
endvidere kan der som udgangspunkt ikke anvendes refl
ekterende bygningsmaterialer.
Redegørelse
Strategi for boligudvikling
Der sker en generel fl ytning fra det åbne land og landsbyerne
til hovedbyerne og centerbyerne, som har fl ere tilbud
og bedre service. 60 % af kommunens borgere bor i dag i
hovedbyerne og centerbyerne.
Centerbyen Horslunde.
Centerbyerne
Centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde
og Dannemare er hovedsageligt villabyer. De fl este
har dog en ældre bykerne, som indeholder byhuse og etageejendomme,
samt enkelte med nyere tæt-lav boliger.
Centerbyerne tiltrækker oftest børnefamilier, der vil ud til den
frie natur, men stadig have muligheder i lokalsamfundet i forhold
til indkøb og let adgang til skole for de mindste børn.
Centerbyerne tiltrækker også ældre fra det åbne land, som
fl ytter til en mindre krævende bolig, f.eks. en almen bolig
eller en ældrebolig, med let adgang til indkøb og offentlig
transport. Centerbyerne er godt betjent af busser til hovedbyerne.
Søllested og Rødbyhavn er desuden betjent af tog,
og Rødbyhavn er anløbshavn for færgerne til og fra Tyskland.
I centerbyerne er der udlagt arealer til en begrænset
udvikling af byernes boligområder.
Landsbyerne og landet
Livet i landsbyerne, på landet og på øerne har et særligt
potentiale i forhold til byerne. De kan tilbyde boliger med
nærhed til naturen, plads, frisk luft samt aktivt foreningsliv og
godt naboskab. Samtidigt rummer landsbyerne, det åbne
land og øerne et særligt potentiale i forhold til turisme, med
interessante kulturmiljøer, historiske huse, havne og herregårde.
De fi re beboede øer har en særlig herlighedsværdi
i forhold til bosætning, ferie- og fritidsboliger og turisme.
Hovedbyerne
Hovedbyerne Nakskov og Maribo kan i kraft af deres størrelse
tilbyde mange forskellige typer boliger, som kan tiltrække
både unge, ældre, og familier med børn. Byerne
kan tilbyde boliger i etageejendomme, boligblokke, tæt-lav
byggeri, byhuse og villaer, i forskellige omgivelser. Byerne
BOLIGER
87

Tomme boliger
Der er samlet set et behov for en målrettet reduktion i antallet
af tomme boliger, både private og almene boliger, så
kommunen står tilbage med en passende og tidssvarende
boligmasse, med en hensigtsmæssig og attraktiv placering.
Kommunen har fået støtte fra Indenrigs- og Socialministeriets
nedrivningspulje til at nedrive faldefærdige bygninger,
og har i den forbindelse oprettet en task force, som bl.a.
nedriver faldefærdige og utidssvarende boliger, enten ved
frivillig nedrivning, overtagelse eller opkøb.
Figur 7.1 Del af rammeområde (367-B2) til lavenergiboliger i Nakskov på 4,6 ha.
Med en fremtid med et stigende antal ældre borgere, kan
nedrivning og totalrenovering af eksisterende almene boliger,
med efterfølgende nybyggeri og indretning af fl ere
ældre- og handicapboliger, være et svar på mange af
udfordringerne. Her skal der dog tages højde for at ældre-
og handicapboliger placeres centralt, samt stations- og
bynært. Ved nybyggeri og erstatningsbyggeri for nedrevne
almene boliger, bør der overvejes tæt-lavt byggeri eller rækkehuse
med have, da etagebyggeri ikke har samme tiltrækning
overfor kommunens borgere.
I hoved- og centerbyerne søges de tomme og misligholdte
boliger så vidt muligt ombygget og istandsat, for at bibeholde
den bymæssige struktur og gadeforløbene. Især i
bykernerne og ved tætbyggede gader og strukturer. Disse
områder er ofte i et stort omfang kendetegnet ved gamle
bygninger, som kan indeholde små og utidssvarende boliger.
Her kan en løsning på tomme boliger være, at give
mulighed for en sammenlægning af to mindre boliger til en
større f.eks. gennem byfornyelse, som er beskrevet i afsnit
6.2, By- og områdefornyelse. På denne måde kan antallet
af boliger nedsættes og boligstandarden højnes. Nogle
områder kan have brug for grønne fællesarealer eller byrum,
som vil kunne indrettes, hvor en nedrevet bygning stod.
Attraktive boligområder
Selv med et faldende indbyggertal, ses der en søgen mod
kommunens byer, hvilket medfører et stadigt stigende ønske
om fl ere boliger her. Søgningen mod byerne er ikke det
samme som ønsket om at bo i en lejlighed i en etageejen-
I byerne er der også tomme butikslokaler, der sammen med
tomme boliger, er med til at få et område til at se nedslidt
og forfaldent ud. En gade med tomme butikslokaler, kan ligeledes
gennem byfornyelse og lokalplanlægning, omdannes
til en boliggade, enten ved ombygning eller nybyggeri.
Detailhandelsplanlægningen er beskrevet nærmere i Kapitel
9.
Forfalden ejendom i Bandholm.
88 BOLIGER

dom, men derimod er der et ønske om bynære byggegrunde,
som ligger naturskønt.
Byerne på Lolland har en størrelse, som giver mulighed for
at få attraktive byggegrunde, dvs. byggegrunde tæt på naturen,
men stadig bynært. Dette er en kvalitet, der både
tiltrækker folk fra andre kommuner og folk fra de tyndere befolkede
områder i kommunen, og bør udnyttes i kommunens
boligudlæg. Ønsket om en attraktiv byggegrund er til tider
også ønsket om en stor byggegrund, som giver mulighed
for at bygge et tidssvarende hus med en stor have.
Klimabyggeri
Lolland Kommune er klimakommune, som beskrevet nærmere
i kapitel 4, Klima, og satser erhvervsmæssigt på miljøog
energiteknologisk udvikling i Nakskov, samt i udviklingscenteret
Holeby. I forlængelse af dette, er boligudlæg til
klimabyggeri et naturligt næste skridt, og sker som en del af
kommunens klimasatsning, som er beskrevet i kapitel 4, Klima.
Udlægningen af områder til klimabyggeri har ikke kun
betydning for typen af boliger, der opføres, men også planlægningen
og byggemodningen, der skal ske før området
tages i brug. Her skal f.eks. tages højde for at klimabyggeri
ikke nødvendigvis bruger fjernvarme, idet opvarmningen
sker ved solvarme eller jordvarme.
Der udlægges boligarealer til nul- eller lavenergiboliger i
Nakskov og Maribo, som er kommunens primære udviklingsområder,
samt i Holeby, der er et af kommunens tre
udviklingscentre. Der udlægges i alt 17,3 ha som vist på fi -
gur 7.1-7.3. Figur 7.1 og 7.3 er eksisterende boligudlæg,
mens fi gur 7.2. er et område, der er udlagt i regionplanen
og tages med i denne kommuneplan, se kort 7d. For de tre
rammer til lavenergiboliger, kan rammer for lokalplanlægningen
ses i rammerapporten.
Fakta
Med klimabyggeri menes byggeri, hvor materiale- og
installationsvalget, samt bygningens design, er med til
at nedsætte bygningens energiforbrug til f.eks. opvarmning.
Materialevalget i et klimabyggeri kan være gjort
ud fra et krav om bæredygtighed, det vil f.eks. sige, at
det ikke transporteres fra den anden side af Jorden, at
det kan genanvendes, og at den samlede CO 2
udledning
i produktion, transport, renovering og bortskaffelse
er så lav som mulig.
Klimabyggeri omtales også som lav- eller nulenergibygninger,
bæredygtigt byggeri eller passivhuse.
Figur 7.2 Rammeområde (360-B3) til lavenergiboliger i Maribo på 7,3 ha.
BOLIGER
89

Figur 7.3 Del af rammeområde (355-B18) til lavenergiboliger i Holeby 5,4 ha.
Boligsituationen
Fakta
Almene boliger er betegnelsen for boliger opført med
kommunal støtte. Der kan både være tale om almene
familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og ungdomsboliger.
Udlejningen af almene boliger sker efter en venteliste,
men kommunen har mulighed for at anvise en
almen bolig, uden om ventelisten.
Boligmarkedet i Lolland Kommune omfattede i 2008 ca.
26.200 boliger, hvoraf 2/3 er ejerboliger og 1/3 er udlejningsboliger.
Af udlejningsboligerne er den ene halvdel
privatudlejning, mens den anden halvdel er almene boliger.
De almene boliger er fordelt med 90 % familieboliger, 8 %
ældreboliger og 2 % ungdomsboliger. 53 % af de almene
boliger ligger i Nakskov, 17 % i Maribo og 9 % i Rødbyhavn.
De resterende 22 % er fordelt på de øvrige centerbyer,
samt enkelte landsbyer og i landområderne, som vist
på kort 7.1.
Boligmarkedet i kommunen er kendetegnet ved en stor
mængde billige ejerboliger. Prisen for en villa ligger i gennemsnit
på 7.530 kr./m², hvilket gør Lolland Kommune til
den tredje billigste kommune i Danmark at købe bolig i.
Den lave pris på en ejerbolig medfører, at den månedlige
ydelse for en ejer- og lejebolig er tæt på den samme, og
betyder at mange vælger at købe eget hus, frem for at
leje en bolig. Dette giver en hård priskonkurrence for de
Ny bebyggelse ved Blæsenborg Allé i Maribo.
90 BOLIGER

Kort 7.1 Fordelingen af kommunens almene boliger.
almene boligselskaber, og boligselskaberne peger på at
bedre fi nansieringsmuligheder kan blive nødvendige for at
fremtidssikre dem.
BOLIGER
91

Forfalden ejendom ved Øster Skørringe.
Tomme, misligholdte og utidssvarende boliger
Fakta
Ved utidssvarende boliger forstås boliger, som ikke lever
op til de krav et moderne menneske stiller til sin bolig i
dag. Det kan f.eks. være manglen på eget køkken eller
bad, det kan være størrelsen på den enkelte bolig
eller dens indretning. En utidssvarende bolig, kan dog
i mange tilfælde omdannes til en moderne bolig ved
f.eks. renovering eller sammenlægning.
Der er et stigende overskud af boliger i Lolland Kommune.
I alt står 2.421 boliger tomme, svarende til 9 % af boligmassen.
Af de tomme boliger er 55 % parcelhuse og 17 %
etageboliger, se tabel 7.1. De tomme boliger ligger spredt
ud over det meste af kommunen, men hovedsageligt udenfor
byerne.
En stor del af de i tabel 7.1 viste tomme boliger er utidssvarende
indrettet, i meget dårlig stand, og er uhensigtsmæssigt
placeret i forhold til kommunens fl yttemønster, hvor
der er frafl ytning fra det åbne land og landsbyerne, ind til
hoved- og centerbyerne, både hvad angår interne fl ytninger
og når der sker tilfl ytning fra andre kommuner. Dette, sammen
med et generelt faldende indbyggertal i kommunen,
betyder, at fl ere og fl ere boliger kommer til at stå tomme
uden for byerne, og vil blive ved med at stå tomme, da der
ikke er en tilsvarende efterspørgsel på disse boliger.
Af de i tabel 7.1 viste 1.523 tomme stuehuse og parcelhuse
ligger langt størstedelen som nævnt uhensigtsmæssigt
i forhold til udviklingen i kommunen, og en stor del af disse
boliger er i en så dårlig stand, at kommunen søger dem
nedrevet. Kommunen bestræber sig på at nedrive ca. 125
af disse dårlige boliger om året.
I byerne oplever boligforeninger dog også, at etagebyggerier,
på trods af en typisk mere bynær placering, ikke er
så attraktive som andre boligtyper. Efterspørgslen er størst
i hovedbyerne og de større centerbyer, hvor boligerne ligger
centralt, og er tæt på indkøbsmuligheder og offentlig
transport mv.
I de tyndere befolkede områder af kommunen ses der et
begyndende udlejningsproblem for almene familieboliger,
især i etageejendomme. Der er generelt en højere fl yttefrekvens
i etagebyggeriet end i tæt-lav bebyggelsen, men
til- og frafl ytning varierer meget fra afdeling til afdeling. Tilfl
ytning til de almene boliger er oftest seniorer, der ønsker at
realisere deres friværdi og fl ytte til en mindre vedligeholdelsestung
bolig. De i tabel 7.1 viste 755 tomme rækkehuse,
etage- og kollegieboliger ligger hovedsageligt i kommunens
mindre centerbyer, samt i landsbyer eller på øerne. For at
mindske antallet af tomme boliger i denne kategori tiltænkes
det at nedrive dem og erstatte dem af anden boligform for
derved at tilpasse boligantallet for det enkelte område.
Lolland 2008
Stuehus til landbrugsejendom
Parcelhus Rækkehus Etagebolig kollegium Andre boliger I alt
Alle boliger 1.429 15.291 3.878 4.651 76 882 26.207
Bolig typer i % 5 % 58 % 15 % 18 % 0,3 % 3,5 % 100%
Tomme boliger 201 1.322 337 411 7 143 2.421
% tomme boliger i alt for
hver boligtype
14 % 9 % 9 % 9 % 9% 16 % 9%
% tomme boliger i forhold
til alle tomme boliger
8 % 55 % 14 % 17 % 0,3 % 6,3 % 100%
Tabel 7.1 Tomme boliger. Boligtypen ”Andre boliger” indeholder bl.a. erhvervsboliger, døgninstitutioner
og helårsbeboede sommerhuse. De 143 tomme ”andre boliger” er erhvervsboliger,
da døgninstitutioner o.l. principielt aldrig står tomme. (KUBEN Management, juli 2009)
92 BOLIGER

De almene boligselskaber tilbyder generelt gode boliger,
men de bærer også på en del sociale udfordringer. Dette
kan være med til at give en afdeling et dårligt image, da
tilfl ytterne ofte er mindre ressourcestærke end frafl ytterne. I
nogle afdelinger arbejder boligorganisationerne målrettet
med at imødegå stor udskiftning, dårligt image og belastet
boligmiljø.
Det store overskud af boliger skyldes stigende frafl ytning fra
kommunen, dels fl ytning fra land til by, og dels at kommunen
har et stigende antal borgere over 65 år. Aldersfordelingen
blandt kommunens borgere ses i kapitel 3, Fakta om Lolland
Kommune. En stor del af de ældre borgere må forventes, i
løbet af en kort årrække, at frafl ytte deres nuværende bolig,
ofte et privatejet parcelhus, og fl ytte til en mindre vedligeholdelseskrævende
bolig, enten en almen familiebolig eller
en almen ældre-/plejebolig. Dette kan, i samspil med det
faldende indbyggertal, medføre fl ere ledige boliger, idet
der ikke er nogen til at overtage de frafl yttede boliger, og
idet en del af de frafl yttede boliger, ligger i områder, der
ikke er attraktive for f.eks. unge familier med børn. Disse
søger oftere en bolig tæt på skoler, fritids- og kulturliv, samt
handelsmuligheder, det vil sige i og omkring kommunens
hoved- og centerbyer.
De 2.421 tomme boliger medregnes ikke i oversigten
over tomme boligarealer i afsnittet Boligrummelighed eller
i tabel 7.3, dels anses det ikke for sandsynligt, at de vil
kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand, dels søges
langt størstedelen, som nedrives, efterfølgende solgt som
landbrugsjord. Enkelte ligger dog i byerne eller i landsbyerne,
men mange af grundene er så små, at de ikke kan
sælges som byggegrunde, da de er under 700 m², som er
det bygningsreglementet sætter som minimum for en byggegrund.
Derfor er heller ikke disse medregnet i oversigten
over tomme boligarealer.
Det er dog kommunens håb, at hvis de bedste, smukkest
placerede og mest bevaringsværdige af de tomme boliger
ikke kan blive solgt som helårsboliger, kan de blive solgt og
omdannet til fritidsboliger, for dermed at bibeholde bebyggelsen
i det lollandske kulturlandskab. Boliger, der har stået
tomme i tre år, mister efter planlovens § 56, stk. 2, sin tilladelse
til at blive brugt som helårsbolig, og skal opfylde det
gældende bygningsreglement for at få tilladelsen tilbage.
Mange af de tomme boliger uden for byerne, lever ikke op
til det nye bygningsreglement, især ikke på energiområdet,
og det vil være en svær, næsten umulig opgave at få et
gammelt hus til 100 % at overholde energikravene. Hvorimod
omdannelse til fritidsbolig ikke har samme høje krav,
og samtidig vil betyde, at bygningen vil kunne restaureres
og bibeholdes i det kulturmiljø den står i.
Boligrummelighed
Storstrøms Amt havde i Regionplan 2005-2017 beregnet
behovet for nyudlæg til boligbyggeri i de tidligere syv kommuner
til gennemsnitligt 4,9 ha/år, svarende til 49 nye boliger
om året. I perioden 2002-2008 blev der imidlertid
opført 633 nye boliger i kommunen, gennemsnitligt 90 nye
Regionplanens boligbehov 2005-2017.
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Holeby 4 40 3 0,3
Højreby 6 60 5 0,5
Maribo 16 160 13 1,3
Nakskov 27 270 23 2,3
Ravnsborg 2 20 2 0,2
Rudbjerg 1 10 1 0,1
Rødby 3 30 3 0,3
i alt 59 590 49 4,9
Nyopførte boliger 2002-2008
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Lolland 63 633 90 9,0
Fremtidigt boligbehov 2010-2022
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Lolland 108,5 1085 90 9,0
Tabel 7.2 Udregning af det fremtidige boligbehov, i forhold
til regionplanens regnemetode med 10 boliger/ha.
Bebyggelse i det åbne land.
BOLIGER
93

oliger, med et arealbehov på 9 ha/år, over en syvårig
periode. Det er tæt på det dobbelte af regionplanens prognose
for perioden 2005-2017, se tabel 7.2.
Forskellen mellem regionplanens udregning på arealforbrug
og det faktiske behov, kan forklares ved, at regionplanens
prognose delvis bygger på tal fra 1990’erne, hvor den
økonomiske udvikling i kommunen ikke havde samme dynamik
som i perioden 2002-2008. Regionplanen regnede
samtidig med, at 1 ha udlagt til boligareal svarer til 10
boligbyggegrunde på gennemsnitlig 1.000 m².
Behov for boligarealer
For den næste 12 års planperiode regnes der med at nybyggeriet
på gennemsnitligt 90 boliger/år, som i de foregående
år fortsætter. Det vil sige, at der i alt vil blive opført
1.085 boliger, svarende til et arealbehov på 108,5 ha,
som vist i tabel 7.2.
Som udkants- og landkommune søger tilfl yttere til kommunen
sjældent en bolig i etageejendomme inde midt i byerne, eller
for den sags skyld i boligblokkene i byernes udkant, men
søger i stedet bynære byggegrunde. Kommunen er en udkantskommune
og har brug for, at kunne tilbyde tilfl yttere noget
andet og noget særligt. Muligheden for at kunne købe
en stor byggegrund tæt på en velfungerende by med institutioner,
skoler, samt et rigt handels- og kulturliv, og stadig naturnært
og billigt, kan være med til at promovere kommunen
i forhold til at tiltrække ressoursestærke familier. Kommunen
har modtaget en del ansøgninger på store byggegrunde
i og omkring hoved- og centerbyerne, og ønsker i fremtiden
at kunne imødekomme dette, ved også at planlægge
for områder med store boligparceller. Ved at udlægge et
samlet areal på 137,9 ha til boliger, som vist i tabel 7.2,
bliver en gennemsnitlig byggegrund på 1.271 m², hvilket
giver mulighed for at udlægge både mindre boligparceller
på mellem 900 og 1.000 m² og store parceller på mellem
1.200 og 2.500 m², i henhold til borgernes ansøgninger.
Uudnyttede boligudlæg er vist i tabel 7.3.
Efterspørgslen efter byggegrunde forventes dog i begyndelsen
af perioden at være påvirket negativt af den øjeblikkelige
fi nanskrise. Opførelsen af Femern Bælt forbindelsen,
og de positive økonomiske følgevirkninger heraf, forventes
i resten af den 12 årige periode, at skabe øget økonomisk
aktivitet, og dermed en stabil efterspørgsel på byggegrunde,
især i kommunens to hovedbyer og tre udviklingscentre.
Det er derfor vurderet at selvom der er en generel stilstand
i boligbyggeriet i øjeblikket, vil arbejdet og promoveringen
omkring Femern Bælt forbindelsen medføre en øget efterspørgsel
på byggegrunde, og da kommunen og dens borgere/tilfl
yttere ligeledes ønsker fl ere store byggegrunde, vil
det medføre et behov for et større boligudlæg end regionplanens
prognose på 4,9 ha/år.
Uudnyttede udlæg i
gammelt plangrundlag
(hektar)
Udtages med kommuneplanen
(hektar)
Nyudlæg (hektar)
Uudnyttet udlæg
i kommuneplanen
(hektar)
Nakskov vest 23,4 14,5 8,9
Nakskov øst 73,2 56,9 16,3
Maribo øst 26,9 26,9
Dannemare 9,4 6,7 2,7
Holeby vest 5,2 5,2
Holeby øst 15,9 5,2 10,7
Horslunde 10,6 8,8 1,8
Rødby 6,9 0,7 7,6
Rødbyhavn 26,1 26,1
Søllested 13,1 13,1 0
Bandholm 10,3 7 3,3
Birket 3,4 3,4
Errindlev 5,6 2,8 2,8
Fuglse 1,8 1,8
Halsted 5,3 5,3
Langø 7,5 7,5
Sandby 5,2 5,2
Vesterborg 2 2
Vestenskov 3,7 3,7
I alt 255,5 115 0,7 137,9
Tabel 7.3 Uudnyttede boligudlæg i kommunen.
94 BOLIGER

Landsbyen Birket.
Som beskrevet i foregående afsnit har kommunen en del
tomme, misligholdte og utidssvarende boliger, som ikke er
medtaget i boligrummeligheden. Dette skyldes, at de som
oftest ligger på landet, hvilket er en uhensigtsmæssig placering
i forhold til en stigende fl ytning fra landet, og ind til
hoved- og centerbyerne, og de tomme boliger søges derfor
nedrevet eller omdannet til fritidsboliger. Tilfl ytningen til
byerne medfører en stigende efterspørgsel på boliger og
byggegrunde her, og dermed et behov for nye boligudlæg.
Udlagte boligarealer
De ledige uudnyttede boligarealer i plangrundlaget i forhold
til Regionplan 2005-2017 samt ændringer i Kommuneplan
2010-2022 er gjort op og gennemgået i tabel 7.3. Samlet
set var der 255,5 ha udlagte uudnyttede boligarealer
i kommunen. 115 ha udlagte uudnyttede boligarealer er
taget ud og 0,7 ha er taget ind med denne kommuneplan.
Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter
være udlagt 137,9 ha uudnyttede boligarealer i kommunen.
Placeringen af alle ledige boligarealer kan ses på
kommunens hjemmeside, www.lolland.dk.
Af tabel 7.3 ses det, at der er udlagt et nyt mindre område
i Rødby, som ”huludfyldning”. I de eksisterende udlæg er
medregnet to større arealer til byudvikling i Maribo og Rødbyhavn
på i alt 20 ha, som begge er byudviklingsarealer
udlagt i regionplanen. Udlæggene kan ses på kort 7d, 7e
og 7f.
Størstedelen af arealudlæggene til boliger ligger nu omkring
kommunens hovedbyer, Nakskov og Maribo, samt i
Rødbyhavn, som er en af kommunens tre udviklingscentre,
hvor en ekstraordinær efterspørgsel kan komme på tale på
grund af Femern Bælt forbindelsen og heraf afsmittende aktiviteter.
Femern Bælt forbindelsen vil generelt medføre en
ekstraordinær efterspørgsel på byggegrunde i kommunen,
ikke kun i Rødbyhavn, men også i Rødby, Holeby og Maribo,
samt i Nakskov.
Arealer som tages ud
Der er mange store boligområder udlagt i det gamle plangrundlag,
især omkring Nakskov er der store arealer, som
langt overstiger det forventede forbrug i den kommende
planperiode. Ved centerbyerne Holeby og Søllested er der
også boligarealer, der overstiger det forventede forbrug.
I landsbyen Bandholm, er der udtaget et boligareal på 7
ha, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. I Errindlev
tages et område til jordbrugsparceller ud, da loven ikke
længere giver mulighed for dette. I alt udtages der 115 ha
uudnyttet boligarealer jf. tabel 7.3 og kort 7a, 7b, 7c, 7g,
7h, 7i, 7j, 7k og 7l.
Det er samtidig kommunens intention, at der i den kommende
planperiode bliver arbejdet på, at nogle af de små,
lokalplanlagte boligområder der er udlagt uhensigtsmæssigt,
tages ud af kommuneplanen, og lokalplanerne afl yses.
Arealer der lægges ud
I Rødby udlægges et mindre område på 0,7 ha som ”huludfyldning”.
I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan 2005-
2017 udlagt byvækstareal på 13 ha og i Maribo på 7,3
ha til boligområde. I alt nyudlægges 0,7 ha til boligareal.
Se kort 7d, 7e og 7f. I Nakskov udlægges der ikke nye
boligarealer, men i Nakskov vest omdannes 4,6 ha til opførslen
af nul-energi eller lavenergi boliger, se fi gur 7.1.
Miljøvurdering
De nyudlagte områder er blevet miljøscreenet, hvilket er beskrevet
i kapitel 17, Miljøvurdering.
Landsbyer og bebyggelser på landet
I landsbyer og landdistrikter bor 40 % af kommunens befolkning.
Befolkningen her har ofte længere til f.eks. offentlig
transport, skole, læge, indkøb, forlystelser og bylivets fritidsaktiviteter,
end hvis de boede i hovedbyer og centerbyer.
Afgrænsede landsbyer
Lolland Kommune vil fremover give mulighed for boligbyggeri
i afgrænsede landsbyer, som er vist på kort 6.1.3 i
kapitel 6, Byudvikling og Bosætning.
BOLIGER
95

Boligbyggeriet skal ske som afrunding eller udfyldning af eksisterende
rammer og planer for landsbyen. Der må ikke ske
en egentlig byudvikling, nyopførelser eller væsentlige udvidelser
uden, at der er udarbejdet en lokalplan for området.
Endvidere kan der i begrænset omfang opføres enkelte boliger
i eksisterende mindre bebyggelser, hvis det sker som
”huludfyldning”.
Generelt gælder det, at ny bebyggelse på øerne, i landsbyerne
og i det åbne land skal opføres under hensyn til den
eksisterende bebyggelse, bebyggelsesmønsteret, kulturmiljøet,
naturen og landskabet, jf. planlovens § 35.
Bevaringsværdige landsbyer
Lolland Kommune vil i den kommende planperiode udpege
bevaringsværdige landsbyer og områder, hvor en bestemt
byggestil og bebyggelsesmønster skal bevares for at sikre
landsbyens og områdets helhed, jf. kapitel 11, Kulturarv
og landskab.
I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser
I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser, gives
der ikke tilladelse til opførelse af nyt byggeri med mindre
ganske særlige forhold taler for det. Mindre udbygninger
og anlæg kan der dog gives tilladelse til, jf. planlovens
§ 35, og Lolland Kommunes ”Administrationsgrundlag for
landzonesager”, som fi ndes på www.lolland.dk.
Baggrunden, for at Lolland Kommune, som udgangspunkt
ikke tillader opførelse af nyt byggeri i det åbne land og i de
mindre samlede bebyggelser, er at man ønsker at beskytte
de natur- og kulturhistoriske landskabelige værdier, der er i
det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser i dag.
Desuden er det et udtryk for, at Lolland Kommune ønsker at
koncentrere udviklingen i landzonen i de afgrænsede landsbyer,
samt at leve op til intentionerne i planlovens § 35, der
skal hindre ny uplanlagt bebyggelse i landzonen, der ikke
er nødvendig for landbrug, skovbrug og fi skeri.
Nye boliger og udvidelser af eksisterende
I det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de
afgrænsede landsbyer, er der stor forskel på størrelsen og
udformningen af de eksisterende boliger. Dette skyldes dels
at boligerne er fra forskellige perioder, og dels at boliger
på gårdene er større end husmandsstederne mv. Men der er
også tendenser, der går igen i de eksisterende boliger. De
fl este boliger i det åbne land, de mindre samlede bebyggelser
og de afgrænsede landsbyer, har 1 eller 1½ etage,
og de fl este huse med 1½ etage har en uudnyttet tagetage.
De fl este boliger er under 8,5 meter høje og under 300
m² store.
Ved opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende,
vil Lolland Kommune, gennem landzonetilladelser, give
mulighed for, at der kan bygges gode tidssvarende boliger,
med op til 1½ etage, 8 meters højde, og som er under
300 m² store. Det vil give bebyggelser med et harmonisk
udtryk, og vil leve op til de krav en moderne familie har til
deres boliger.
Opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende
skal ske under hensyn til den eksisterende bebyggelse, natur-,
kultur- og landskabelige værdier.
I kystnærhedszonen er der øget krav til beskyttelse af natur
og friluftslivet. Der skal derfor være en særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse for at bygge større
boliger end 250 m². En særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse er f.eks. at byggeriet ikke vil kunne
ses fra kysten eller at udvidelsen sker inden for den eksisterende
bebyggelse, f.eks. ved at tage en uudnyttet tagetage
i brug. Se kapitel 13 for øvrige bestemmelser i kystnærhedszonen.
Tomme og misligholdte boliger i landsbyerne og på landet
I det åbne land og landsbyerne er der mange misligholdte
boliger, og ubenyttede avls- og driftsbygninger, der sammen
med de tomme boliger skæmmer landsbyer og det åbne
land.
Lolland Kommune vil arbejde for at de tomme og misligholdte
boliger, kan istandsættes som enten helårshuse eller
fritidshuse, og hvor det er muligt, at kondemnere og nedrive
Landsbyen Nørreballe.
96 BOLIGER

de boliger der er for dårlige. De ubenyttede avls- og driftsbygninger
vil Lolland Kommune arbejde for at få sat i stand,
eller få revet dem ned, der er i for dårlig stand.
De tomme boliger ligger hovedsageligt udenfor byerne
med en overvægt af tomme boliger i den nordvestlige del
af kommunen og i oplandet til Rødbyhavn, Errindlev og Holeby,
samt på øerne.
Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de boligarealer, der tages
ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye boligarealer
der udlægges i kommuneplanen.
Det forventes at antallet af frafl ytninger fra parcelhuse i landområderne
vil fortsætte, idet der især på nordvest Lolland
og områderne omkring Rødby-Holeby, Stokkemarke og
Rudbjerg er et stort antal ældre over 65 år, som snart må
forventes at fl ytte til en anden boligtype. Det samme gælder
for nogle boligområder i udkanten af Nakskov og i Maribo.
Helårsboliger til fritidsboliger
Omdannelsen af helårsboliger til fritidsboliger kan have
både positive og negative konsekvenser. De positive konsekvenser
er at det ofte vil være med til at løfte bygningskvaliteten
på de boliger der bliver omdannet, da folk der
køber et fritidshus ofte vil sætte det i stand og priserne på
boligerne vil stige.
I områder hvor mange helårsboliger bliver omdannet til fritidshuse,
vil befolkningsgrundlaget blive mindre, og områderne
vil være affolket uden for feriesæsonerne, og på den
måde understøtte en negativ befolkningsudvikling. Lolland
Kommune ønsker ikke, at hovedbyerne, centerbyerne, Fejø,
Askø og Lilleø bliver omdannet til feriebyer eller ferieområder.
Disse områder vil derfor blive friholdt for muligheden
for at omdanne helårsboliger til fritidsboliger, gennem den
fremadrettede planlægning.
Kort 7a - Nakskov Vest
En del af rammeområde 367-B5 på 8,5 ha og rammeområde
367-B10 på 6 ha udtages.
Områderne ligger i landzone.
Ubeboede boliger, der ændrer status fra helårsboliger til
fritidshuse, vil gøre det muligt at bevare huse med særlige
historiske og landskabsmæssige kvaliteter (bindingsværkshuse
og arbejderboliger), som ellers ville blive revet ned.
Konverteret til fritidshuse er der større chance for at husene
blive sat i stand og vedligeholdt, og kan fremme turisme og
omsætning i kommunen.
En stor del af de boliger der ændrer status fra helårsbolig
til fritidshus er af ældre dato, og vil ikke kunne ændre status
tilbage til helårsbolig. Ved tilbageændring vil bygningen
skulle opfylde det gældende bygningsreglement både i forhold
til isolering, fl ugtveje, højder osv., hvilket ikke er muligt
for mange ældre bygninger. Desuden vil en bolig, der i
mere end 3 år har været fritidshus, og som ønskes ændret
tilbage til helårsbolig, blive betragtet som nyopførelse af
en bolig i landzone, hvilket som udgangspunkt strider imod
planlovens § 35. Her vil dog være tale om en individuel
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Kort 7b - Nakskov Øst
Øst for de eksisterende boligområder Mosevænget og Friheden
udtages rammeområde 367-B6 på 15,9 ha, rammeområde
367-B7 på 19,9 ha og rammeområde 367-B8
på 12,8 ha
Områderne ligger i landzone.
BOLIGER
97

Kort 7c - Nakskov Øst
På grund af skovrejsning udtages rammeområde 367-B12
på 8,2 ha.
Området føres tilbage til landzone.
Kort 7e - Rødby Vest
Som udfyldning mellem eksisterende parceller langs Vestergade
udlægges rammeområde 360-B5 på 0,7 ha til nyt
boligområde.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
Kort 7d - Maribo
Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej udlægges
rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt boligområde.
Området var i regionplanen udpeget som byvækstareal.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
Kort 7f - Rødbyhavn Vest
Vest for Strandagervej udlægges rammeområde 360-B4
på 13 ha til nyt boligområde.
Området var i regionplanen udpeget som byvæksareal.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
98 BOLIGER

Kort 7g - Holeby
Rammeområde 355-B12 på 5,2 ha udtages.
Området ligger i landzone.
Kort 7i - Horslunde
En del af rammeområde 379-B3 på 3,4 ha og hele rammeområde
379-53 på 5,4 ha udtages.
Områderne ligger i landzone.
Kort 7h - Søllested
Rammeområde 359-1.BN2 på 3,8 ha og rammeområde
359-1.BN4 på 9,3 ha udtages.
Områderne ligger i landzone.
Kort 7j - Bandholm
En del af rammeområde 363-4.B.1 på 7 ha udtages, da
området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
Området ligger i landzone.
BOLIGER
99

Kort 7k - Dannemare
En del af rammeområde 381-B1.4 på 6,7 ha udtages.
Området ligger i landzone.
Kort 7l - Errindlev
Rammeområde 355-B17 på 2,8 ha udtages, da der ikke
længere er mulighed for at etablere jordbrugsparceller.
Området ligger i landzone.
100 BOLIGER

BOLIGER 101

8 Erhverv
Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen
i hovedbyer, centerbyer, landsbyer
og landzonen.
En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til
at sikre funktionelle byer, og skaber grundlag for et godt serviceniveau
i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende
bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidigt stor betydning
for de erhvervsmæssige potentialer og muligheder
for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft.
Som yderområde uden for det normale pendlingsområde
til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at
tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsområder. Lolland
Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov,
Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale
erhvervsområder i hele kommunen.
Med Femern Bælt forbindelsen får Lolland Kommune bedre
nationale og internationale trafi kforbindelser, som kan
skabe nye muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og
turisme i kommunen.
Målsætninger
• Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i
den nye Femern Bælt Region, og skal have et stærkt
brand nationalt og internationalt, som et visionært
og dynamisk erhvervsudviklingsområde med optimale
rammebetingelser for vækst og udvikling.
• Kommunen vil være kendt nationalt og internationalt
som førende demonstrations- og udviklingsområde
for energiteknologi og produktion af energi, baseret
på vedvarende og fornybare ressourcer.
• Lolland skal opleves som et attraktivt sted for placering
af nuværende og kommende virksomheder.
Kommunen skal være et godt sted at drive økologisk
og højteknologisk landbrug, og skal kunne tilbyde
tilstrækkelig og kvalifi ceret arbejdskraft.
• Kommunen skal opleves som en solid sparringspartner
med høj service og rettidig omhu, og som rammeskaber
for stadig vækst og udvikling.
• Kommunen skal kunne tilbyde større sammenhængende
attraktive og bæredygtige erhvervsområder
med god adgang til byfunktioner, motorvej og havne.
• Kommunen skal sikre eksisterende erhvervsvirksomheder
i byzone gode udviklingsmuligheder.
Fakta
Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:
• Tiltrække nye virksomheder.
• Yde god service og indgå i dialog med virksomhederne.
• Udlægge arealer til demonstrations- og testområder
for vedvarende energi ”Community Test Facilities
(CTF)”.
• I samarbejde med danske og udenlandske vidensinstitutioner
skabe grundlag for, at den viden
der udvikles, kan komme til gavn i offentlige og
private virksomheder.
• Arbejde på, at tiltrække vidensvirksomheder og
forøge uddannelsesmulighederne.
• Understøtte klyngedannelse, innovation og udvikling.
• Gøre en særlig indsats for, at skabe gode relationer
mellem eksisterende virksomheder og de
mange forskellige selskaber, der opnår kontrakter
i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen.
• Satse på langsigtet udvikling.
Retningslinjer
Hovedbyer og centerbyer
8.1 Nye erhvervsområder skal i overensstemmelse med
kommuneplanens rammer primært placeres i hovedbyerne
Nakskov og Maribo, samt i erhvervsudviklingsområderne
ved Holeby og øst for Rødbyhavn, som vist på
kort 8.1-8.3, samt hovedstrukturkortet.
Lollandsk landbrug.
8.2 For særligt vandforbrugende virksomheder skal der
så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres
recirkulering af vand.
102 ERHVERV

8.3 Ved lokalisering af nye erhvervsvirksomheder og i
lokalplanlægningen af erhvervsområder, skal der tages
udgangspunkt i Lolland Kommunes 6 lokaliseringskategorier
for virksomheder (ABCDEF - modellen), se tabel
8.1 og kort 8.4.
8.4 Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs-
og havnearealer i byerne bør undersøges, før
der inddrages nye arealer. Især nye service- og vidensvirksomheder
kan med fordel indpasses centralt i byerne
- og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder.
8.5 I området mellem Rødbyhavn og Holeby kan der
etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejsnet,
jernbanenet og havn. Formålet med centret er
at tilbyde serviceydelser i forbindelse med godsbehandling,
at give plads til virksomheder, hvor godsbehandling
udgør en betydelig del af omsætningen, samt at tilbyde
forskellige serviceydelser for den privat- og erhvervstrafi k
der i øvrigt passerer centret. Den endelige placering af
centret skal koordineres med planerne om en fremtidig
fast forbindelse over Femer Bælt.
8.6 Erhvervsområderne ved Holeby udbygges etapevis
efter nummereringen på kort 8.3. Etape 2 er forbeholdt
transporttungt erhverv, og kan tages i brug før etape 1, til
store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan
rummes i etape 1.
8.7 Ved udlæg af nye erhvervsområder ud mod det
åbne land og motorvejen skal det sikres at områdernes
helhedsudtryk, f.eks. facader og beplantning, er indpasset
i landskabet, og at bygningernes udtryk samt skiltning
ikke virker dominerende.
8.8 Erhvervsområder, der udlægges i forbindelse med
naturområder og økologiske forbindelser, skal indrettes
med rigelige friarealer med offentlig adgang, som skal
etableres så de fremmer biodiversiteten og dermed på
sigt sikrer et godt naturindhold. Ligeledes skal hensynet
til natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afl edning
af overfl adevand.
8.9 Der udlægges 29 ha nye erhvervsområder i Holeby,
som vist på kort 8i.
8.10 Der udtages eksisterende udlagte erhvervsområder
på i alt 197,4 ha, som vist på kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h,
8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o.
Landzonen
8.11 I agro industriområderne kan der etableres jordbrugsrelaterede
virksomheder, som vist på kort 8.4.
8.12 Erhverv der etableres i overfl ødiggjorte bygninger
i landzonen, kan kun foregå i det omfang det kan rummes
inden for en landzonetilladelse. Hvis virksomheden
ønsker at udvide eller ændre karakter i et omfang, der
kræver lokalplan, henvises virksomheden til erhvervsområderne,
med mindre særlige forhold taler for andet.
8.13 Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse
til etablering og udvidelse af virksomheder, der er
tilknyttet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse og som på
grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne
i byerne. Sådanne virksomheder kan bl.a. opstå i
forbindelse med satsning på agro industri ved Nakskov.
Se kort 8.1 og 8.4.
8.14 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er
placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides
eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at
udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige
hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige
eller andre gener i forhold til omgivelserne.
Sukkerfabrikken i Nakskov.
ERHVERV 103

Redegørelse
Erhvervsudvikling
Lolland Kommune vil udnytte etableringen af den faste forbindelse
over Femer Bælt til, at skabe nye erhvervsmuligheder.
For at tage denne udfordring op har kommunen blandt
andet i samarbejde med Guldborgsund Kommune udarbejdet
en erhvervsanalyse, som peger på en række styrker og
muligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen.
Erhvervslivet på Lolland er engageret i den fælles udvikling
af landsdelen, og der er opbygget et godt samarbejde,
som udgør et solidt fundament for den videre udvikling. På
trods af en række udfordringer som skal imødegås, vurderer
Lolland Kommune, at Lollands udgangspunkt for en fremtidig
positiv erhvervsudvikling er god.
Lolland er endvidere kendetegnet ved et stærkt lokalt netværk
og foreningsliv, og kendt både nationalt og internationalt
for en innovativ energipolitik. Kendte virksomheder
inden for denne branche er placeret i kommunen.
Gennem de seneste 5 år er der sket mere end en fi redobling
af nye virksomhedsetableringer på Lolland jf. Danmarks
Statistik. Heriblandt fi ndes mange mikro- og enkeltmandsvirksomheder,
som gør Lolland mindre sårbar overfor virksomhedslukninger
end tidligere. En oversigt over solgte erhvervsarealer
i kommunen ses i, tabel 8.2.
Miljø- og energiteknologisk satsning
Lolland Kommune satser på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske
virksomheder, samt virksomheder inden for
transporttungt erhverv.
Med miljø- og energiteknologiske virksomheder menes virksomheder
som producerer og udvikler alternative energi- og
miljøløsninger, f.eks. BSG Biogasanlæg og solcellefabrikken
i Holeby. Men det kan også være el-bilproducenter,
brintfabrikker og konsulenter inden for alternativ energi og
miljøløsninger mv.
Lolland Kommune planlægger derfor for erhvervsområder
som primært er målrettet til den type virksomheder, så der
kan opnås en synergieffekt mellem virksomhederne. Det
kræver en god planlægning i ordentlig tid, der kan være
med til at samle og støtte op om erhvervene.
Erhvervsstrukturen
Erhvervsstrukturen tager afsæt i Lolland Kommunes bystruktur
vist på kort 6.1.1 i kapitel 6, Byudvikling og bymønster, og
understøtter den igangværende og ønskede erhvervsudvikling
i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i centerbyerne
Holeby og Rødbyhavn, som vist på kort 8.1 - 8.3.
Kommuneplanen udlægger 29 ha nye erhvervsområder i
Holeby. I Nakskov omdannes 52 ha agroindustiområde til
erhvervsområde, og i Rødbyhavn udlægges 20 ha som i
regionplanen var udlagt til byvækstområde, til erhvervsområde.
Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes
ABCDEF-model som vist på kort 8.4.
Kort 8.1 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Nakskov.
k
104 ERHVERV

Kort 8.2 Nuværende og fremtidige erhvervsarealer i Maribo.
I erhvervsstrukturen er der desuden peget på perspektivarealer
for en fremtidig erhvervsudvikling i Nakskov, Maribo,
Holeby og Rødbyhavn på i alt 400-500 ha jf. kort 8.1-8.3.
Erhvervsstrukturen understøtter også transportstrukturen i
kommunen, da den placerer de nye erhvervsområder tæt
på motorvej, havne og jernbaner.
Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde
ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt
forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal
være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt
erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligesom den
netop overståede uddybning af sejlrenden i Nakskov Havn
giver nye muligheder for transporttunge erhverv omkring
Nakskov.
Lolland Kommune arbejder for, at få placeret miljø- og energiteknologiske
virksomheder i Nakskov vest, i Rødbyhavn,
og i området vest for Holeby.
De nye områder i Holeby vest, kaldet ”Energy Cluster”,
understøttes endvidere af den gode tilgang af miljørigtig
energi fra vindmøllerne, Rødsand II og af en eventuel mulighed
for at indvinde sekundavand fra de drænede arealer i
Rødby Fjord. Der er pt. forhandlinger med fl ere store energivirksomheder
om udviklingen af ”Energy Cluster” i Holeby.
Erhvervsområde i Holeby.
ERHVERV 105

Kort 8.3 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Holeby, Rødby og Rødbyhavn.
Lolland Kommune vil arbejde for at udvikle løsninger, der
sikrer at der kan indvindes sekundavand fra kommunens
drænede områder som f.eks. Rødby Fjord, eller at der kan
indvindes havvand til brug i industrien. Dels til den eksisterende
industri men på sigt også til mere vandforbrugende
virksomheder under hensyntagen til retningslinjerne i kapitel
15, Vand.
Kategorisering af erhvervsområderne efter ABCDEF-modellen
Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes
ABCDEF-model, der er udviklet som en del af PLAN09
projektet ”Erhverv ud til motorvejen”. ABCDEF-modellen kategoriserer
erhvervsområderne efter en erhvervs-, miljø- og
transportplanlægningsmetode der arbejder med 6 kategorier
af erhvervsområder jf. tabel 8.1.
106 ERHVERV

Tilgængelighed
Miljøklasse jf. faktaboks,
side 110
Godstransportens
vejafhængighed
Indpasning og
æstetik
Potientale for
udvikling
Beskrivelse
Områdekategori
A
B
C
D
E
F
Bymidteområde - Blandet
byområde med detailhandel,
kontor og service
Erhvervsområde i byen -
Lettere industri, kontor og
service
Erhvervsområde på kanten af
byen - Tungere industri
Transporttungt erhvervsområde
- Havneområder og
jernbane- og motorvejsnære
arealer
Lokalt erhvervsområde -
Områder i landsbyer og det
åbne land
Agro industriområde - Områder
til jordbrugsrelaterede
produktionsvirksomheder
Mellem Byområde Lav 1-2
Mellem Byområde Mellem 1-3
Høj
Høj
Lav
Høj
Indpasses i byen og
landskabet ud fra en
nutidig fortolkning
Indpasses i byen og
landskabet ud fra en
nutidig fortolkning
Indpasses i landsbyen
og landskabet ud fra
en nutidig fortolkning
Indpasses i byen og
landskabet ud fra en
nutidig fortolkning
Mellem/
Høj
3-7
Høj 2-6
Lav 2-4
Mellem/
Høj
3-7
Cykel: Høj
Gang: Høj
Kollektiv transport: Høj
Kollektiv transport: Høj
Gang: Høj
Cykel: Høj
Kollektiv transport: Høj
Bil: Mellem/Lav
Gang: Lav
Cykel: Høj
Kollektiv transport: Mellem
Bil: Mellem/Lav
Gang: Lav
Cykel: Høj
Kollektiv transport: Mellem
Bil: Høj/Mellem
Gang: Lav
Cykel: Lav
Kollektiv transport: Lav
Bil: Høj
Gang: Lav
Cykel: Lav
Kollektiv transport: Lav
Bil: Høj
Tabel 8.1 Oversigt over kategorier af erhvervsområder i ABCDEF-modellen.
Alle nye virksomheder skal kategoriseres efter en analyse
af behov for godstransport, miljøklassifi cering og tilgængelighed
for medarbejdere. Ud fra kategoriseringen tilbydes
virksomheden en placering inden for lokaliteter med en områdekategori
der matcher virksomhedens behov. Der stilles
krav til virksomhedens indpasning og æstetik efter den givende
områdekategori. I Lolland Kommune er erhvervsområderne
kategoriseret som vist på kort 8.4.
Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet yderligere
i faktaboksen, på næste side.
Med ABCDEF-kategoriseringen sættes mål for udviklingen
af erhvervsområderne i kommunen, som danner grundlag
for lokalplanlægningen og den erhvervsservice der ydes til
virksomheder der ønsker at lokalisere sig i området.
Ud over kategorisering og lokalisering efter ABCDEF-modellen,
så er der i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn udlagt områder
der primært er forbeholdt miljø- og energiteknologiske
virksomheder, hvilket der skal tages hensyn til i forbindelse
med kategorisering og lokalisering af virksomheder.
Dagligvarebutikker og udvalgsbutikker, samt forretninger
med særligt pladskrævende varegrupper som biler, både,
byggematerialer, møbler mv. må kun placeres i overensstemmelse
med detailhandelsstrukturen, beskrevet i kapitel
9, Detailhandel.
Større anlæg der antages at påvirke miljøet i væsentlig
grad, kan kun etableres efter udarbejdelse af tillæg til
kommuneplanen. Tilsvarende gælder beliggenheden og
udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelse
med udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal laves en
VVM-redegørelse.
Retningslinjer for denne type virksomheder er beskrevet i
afsnit 16.2, Virksomheder med særlige beliggenhedskrav,
VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder.
ERHVERV 107

Fakta
Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet
nedenfor:
A. Bymidteområde - Her placeres erhverv der kun i
ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov
for godstransport, og som regel også et lille behov
for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne
kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og
samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel,
og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne
kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer,
værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier.
B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad
påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov
for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her.
Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang
for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære
erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder,
bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også
håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder
og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder
inde i byerne tæt på offentlig transport.
C. Erhvervsområde på kanten af byen - De ”traditionelle”
erhvervsområder hvor der i et vist omfang er adgang
til kollektiv transport, og hvor de fl este medarbejdere bruger
cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori
har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori
spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder
med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært
behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke
typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder
i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter
miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af
en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder
i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være
sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed
for virksomheder i miljøklasse 7, se iøvrigt faktaboks om
miljøklasser. Da virksomheder i denne kategori ligger på
grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive
stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og
byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter
mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet.
virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet,
eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori
vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en
lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke,
forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere
miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på
grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der
her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet
og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur,
plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind
i landskabet.
E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er
lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i
udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov
for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge
den kollektive transport på vej til arbejde, og er i ringe
grad afhængige af godstransport. Der er primært tale
om små og mindre virksomheder inden for overfl adebehandlende
-, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder.
Mange af virksomhederne i denne kategori
vil ofte skulle fl ytte ind i de større erhvervsområder hvis
de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori
ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen
vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i
landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur,
plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer
ind i landskabet.
F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for
jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder. Virksomheder
her har et ringe behov for, at deres medarbejdere
kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til
arbejde, men kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne
skal bruge produkterne fra de primære agro
erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne
kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier,
svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel
mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen
vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i
landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter
mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i
landskabet.
D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori
har et særligt transportbehov, eller er virksomheder
som servicerer transporterhvervene. Medarbejderne har
her god adgang med bil og cykel, og moderat mulighed
for at benytte offentlig transport. Erhverv i denne kategori
er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede
virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til
asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden
har et særligt transportbehov, f.eks. shipping
108 ERHVERV

Kort 8.4 Kategoriseringen af erhvervsområderne i kommunen efter ABCDEF-modellen.
ERHVERV 109

Fakta
Miljøklasser svarende til en bestemt anbefalet mindste
afstand mellem virksomheden og boliger, er defi neret i
”Håndbog om Miljø og Planlægning” på www.naturstyrelsen.dk.
Klassifi ceringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer
om miljøforholdene for nyere virksomheder. Miljøklasserne
angiver hvilken afstand der skønnes at være nødvendig
mellem den pågældende virksomhed og boliger
i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet
er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed
for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at
virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede
miljøkrav.
Afstandsklasser
Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede
afstand til boligområder:
Klasse 1 0 meter Forretninger, liberale erhverv,
kontorer og småværksteder
med butik.
Klasse 2 20 meter Bogbinderier, elektronik
værksteder og f.eks. laboratorier.
Klasse 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder
og visse servicevirksomheder.
Klasse 4 100 meter Levnedsmiddelfabrikker og
mindre, overfl adebehandlende
virksomheder,
herunder autolakkerier.
Klasse 5 150 meter Maskinfabrikker, betonfabrikker
og farve- og
lakindustrivirksomheder.
Klasse 6 300 meter Asfaltfabrikker, slagterier,
større maskin- og betonfabrikker,
samt jernstøberier.
Klasse 7 500 meter Medicinal- og pesticidproduktion
og kraft- og stålvalseværker.
Erhvervsrummelighed
Solgte erhvervsarealer
Sammenlægningen af de 7 gamle kommuner til en samlet
Lolland Kommune, har sammen med en progressiv erhvervspolitik
betydet, at Lolland Kommune nu er i stand til at tiltrække
en lang række virksomheder fra forskellige brancher.
Etableringen af nye virksomheder kan også ses på det stigende
salg af erhvervsgrunde i kommunen, gennem de sidste
3 år. I tabel 8.2 ses en oversigt over de erhvervsarealer
som kommunen har solgt i perioden 2002-2009.
Man Diesel i Holeby.
110 ERHVERV

Solgte erhvervsarealer
2002-2006
13,0 ha
2,4 ha
4,4 ha
11,9 ha
0 ha
0 ha
0 ha
Solgte erhvervsarealer
2007
Solgte erhvervsarealer
2008
Solgte erhvervsarealer
2009
Nakskov
Maribo
Holeby
Rødby
Højreby
Ravnsborg
Rudbjerg
Lolland 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha
I alt 31,7 ha 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha
I alt de sidste 8 år
96,6 ha
Tabel 8.2 Oversigt over solgte erhvervsarealer i Lolland Kommune i perioden 2002-2009.
Kommunens behov for erhvervsarealer
På baggrund af salget af erhvervsgrunde de sidste 8 år, viser
en simpel fremskrivning, at Lolland Kommune har behov
for 144,9 ha erhvervsarealer de næste 12 år.
Lolland Kommune vurderer på baggrund af det stigende
salg af erhvervsgrunde i år 2007-2009, at efterspørgslen
på erhvervsgrunde fortsat er stigende på trods af den globale
lavkonjunktur. Desuden forventer Lolland Kommune en
øget efterspørgsel på erhvervsarealer pga. Lollands status
som fuldskala testområde for vedvarende energi, og ikke
mindst pga. Femern Bælt forbindelsen, hvor Lolland Kommune
får mange henvendelser, fra virksomheder og investorer
der ønsker at bidrage til udviklingen af området, både
i byggefasen og efter forbindelsens etablering i år 2018.
Lolland Kommune vurderer derfor, at der minimum er brug
for 20-30 ha om året, svarende til et forventet behov for
erhvervsarealer på 240-360 ha i den kommende 12 årige
planperiode. Herudover er der reserveret 100 ha til agro
industri syd for Nakskov, der dels understøtter Lolland Kommunes
erhvervs- og klimastrategi, og samtidig understøtter
regeringens Grøn vækst plan fra år 2009, hvor kommunerne
bl.a. skal planlægge for biogasanlæg.
De agro industrielle arealer ved Nakskov er oprindeligt
udlagt i Regionplanen for Storstrøms Amt, men der har
ikke været den store efterspørgsel indtil nu. Men kommunen
forventer, at der i løbet af planperioden vil komme en
efterspørgsel, dels til jordløse svinebrug og biogasanlæg,
men også til bioetanol fabrikker og fuldskala algebassiner,
som en videreudvikling af Onsevig Klimapark, se kapitel 4,
Klima. Men også rapsolie raffi naderier, og andre virksomheder
med tilknytning til primærproduktionen i jordbruget
vil kunne placeres her. Mange af de virksomheder der kan
placeres i agro industrielle erhvervsområder støjer og lugter
meget, og er derfor ikke forenelige med boligområder,
hvilket er grunden til at de agro industrielle erhvervsarealer i
Nakskov er placeret syd for erhvervsområdet 360-E6, frem
for i området hvor den tidligere fl yveplads var placeret.
Det relativt store arealbehov som nævnt ovenfor kan begrundes
i, at det erfaringsmæssigt er meget pladskrævende virksomheder
med et stort areal- og transportbehov, som ønsker
at etablere sig eller udvide en igangværende produktion
i Lolland Kommune. Eksempelvis kan nævnes udvidelse af
morgenmadsproducenten Mill Foods A/S i Nakskov, et
biogasanlæg i Nakskov med et arealbehov på 16 ha, og
en solcellefabrik med tilhørende solcellemarker på 18 ha i
Holeby.
Erhverv i Holeby.
Lolland Kommune har ud fra ovennævnte betragtninger udlagt
store sammenhængende erhvervsområder i Nakskov,
Holeby og Rødbyhavn, for at kunne imødegå kravene til
energi- og miljøteknologiske produktions- og transporttunge
virksomheder.
Udlagte erhvervsområder
De ledige uudnyttede erhvervsområder i plangrundlaget i
forhold til Regionplan 2005-2017, samt ændringer i Kommuneplan
2010-2022 er gjort op og gennemgået i tabel
8.3. Samlet set er der i det gamle plangrundlag 449 ha
udlagte uudnyttede erhvervsområder i kommunen. 197,4
ha udlagte uudnyttede erhvervsområder tages ud og 81 ha
tages ind med denne kommuneplan, hvoraf de 52 ha er
omdannet agro industriarealer.
ERHVERV 111

Uudnyttede udlæg
i gammelt
plangrundlag
Udtages/
omdannes med
Kommuneplan 10
Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter
være udlagt 332,9 ha uudnyttede erhvervsområder i
kommunen. De udlagte erhvervsområder strider ikke imod
øvrige beskyttelsesinteresser og arealudlæg, jf. kapitel 17,
Miljøvurderingen i kapitel 17. Ledige erhvervsområder kan
ses på kommunens hjemmeside www.lolland.dk.
Nyudlæg/
omdannet
Uudnyttet
udlæg i Kommuneplan
10
Bemærkninger
Nakskov vest 119 ha 95,6 ha 52 ha 75,7 ha
De 52 ha er omdannet
agroindustriarealer
Nakskov øst 88,7 ha 38,3 ha 50,4 ha
Maribo vest 25,8 ha 11,4 ha 14,4 ha
Maribo øst 33,3 ha 33,3 ha
Dannemare 9,5 ha 9,5 ha 0 ha
Holeby nord 6,8 6,8 ha
Holeby syd 16,4 ha 5,0 ha 11,4 ha
Holeby vest 34,2 ha 21 ha 29 ha 42,2 ha
Horslunde 4,9 ha 2,7 ha 2,2 ha
Rødby 1,0 ha 1,0 ha
Rødbyhavn 86,3 ha 86,3 ha
Ledige arealer inden for
Femern Bælt reservationsområdet
er ikke medregnet
Søllested 6,5 ha 4,2 ha 2,3 ha
Bandholm 1,8 ha 1,8 ha
Birket 3,7 ha 3,7 ha 0 ha
Errindlev 0,8 ha 0,8 ha
Sandby 3,6 ha 3,6 ha 0 ha
Skovbølle 2,6 ha 2,6 ha Eksisterende stor virksomhed
Stokkemarke 1,7 ha 1,7 ha
Tårs 2,4 ha 2,4 ha 0 ha
I alt 449 ha 197,4 ha 81 ha 332,9 ha
Agroindustrielle
arealer
De 52 ha er omdannet til
152 ha 52 ha 100 ha
almindelige erhvervsarealer
Tabel 8.3 Opgørelse over uudnyttede udlæg (inklusiv byvækstarealer).
De 86,3 ha ledige erhvervsområder i Rødbyhavn, samt de
52 ha omdannede erhvervsområder i Nakskov Vest, jf. tabel
8.3, forventer Lolland Kommune skal bruges til Femern
Bælt relaterede aktiviteter, se kapitel 10.2, og områderne
er derfor reelt set ikke ledige til andre erhverv, før forbindelsen
er etableret. Det reelle erhvervsudlæg for den kommende
planperiode er derfor på 194,6 ha.
Arealer som tages ud
Mange erhvervsområder ligger uhensigtsmæssigt i forhold
til både den fremtidige erhvervsstruktur, og i forhold til infrastrukturen.
Derfor udtages der uudnyttede erhvervsområder i
Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested,
Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsområdet
omkring Nakskov ud, som følge af udlægget
til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages
der 197,4 ha uudnyttede erhvervsområder jf. tabel 8.3 og
kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o.
Stort landbrug.
Ud over de erhvervsområder der tages ud med denne
kommuneplan, så vil Lolland Kommune i den kommende
planperiode kigge på uudnyttede lokalplanlagte erhvervs-
112 ERHVERV

Kort 8.5 Helhedsplanen for Holeby’s udvikling.
områder som ikke længere er relevante i forhold til erhvervsudviklingen
og ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til erhvervsstrukturen.
Områder der lægges ud
I Nakskov udlægges der ikke nye erhvervsområder, men
i Nakskov vest omdannes 52 ha agroindustrielt areal til
almindeligt erhvervsområder. Omdannelsen af erhvervsområderne
i Nakskov, er en opfølgning på uddybningen af
sejlrenden i Nakskov Fjord som skal være med, til at sikre
Nakskov Havn som en aktiv erhvervshavn. Derfor ønsker
Lolland Kommune større arealer til havnerelateret erhverv,
og desuden vil man sikre, at der er mulighed for større produktionssteder
til Femern Bælt forbindelsen. I Rødbyhavn udlægges
et i Regionplan 2005-2017 udlagt byvækstareal
på 20 ha til erhvervsområde. Arealerne i både Nakskov
vest og Rødbyhavn er primært forbeholdt miljø- og energiteknologiske
virksomheder, se kort 8a og 8g.
ERHVERV 113

Figur 8.1 Indretning af erhvervsområderne ud til motorvejen ved Holeby, jf. fakta om PLAN 09.
Nye erhvervsområder i Holeby ”Energy Cluster Holeby”
Lolland Kommune har i dag store ledige erhvervsområder
til rådighed. Alligevel planlægger Lolland Kommune nye
erhvervsområder langs motorvejen ved Holeby, da Lolland
Kommune opruster sig til den udvikling som Femern Bælt
forbindelsen forventes at afføde.
Holeby er godt placeret nær motorvej, og den kommende
Femern Bælt forbindelse, og forventes fremover at blive et
trafi kalt knudepunkt for bil, tog og kollektiv transport på Lolland.
Der udlægges i alt 29 ha, da miljø- og energiteknologiske,
samt transporttunge virksomheder, som der blandt andet satses
på i Holeby, er pladskrævende, se kort 8i.
De nye erhvervsudlæg i Holeby udlægges i overensstemmelse
med erhvervsstrukturen og ”Helhedsplanen for Holeby”
kort 8.5 og tabel 8.3.
Der lægges arealer ud langs motorvejen, som skal binde
erhvervsområderne nord for Holeby sammen med byen og
motorvejen. Visionen er, at Holeby vil vokse til et større og
sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur, rekreative
arealer, og bolig- og erhvervsområder. Visionen er
også, at de nye byområder skal binde de videnstunge og
agroindustrielle virksomheder sammen, som i dag er placeret
i og omkring Holeby by.
De nye erhvervsområder langs motorvejen udlægges etapevis,
så det sikres at byen vokser indefra og ud, se kort
8.5. I første omgang udlægges etape 1 og 2. Etape 2 kan
undtagelsesvis tages i brug før etape 1, til store transporttunge
erhvervsvirksomheder der ikke kan rummes i etape
1. Erhvervsområderne indrettes og indpasses i landskabet i
overensstemmelse med principperne fra PLAN09 projektet
”Erhverv ud til motorvejen” jf. fi gur 8.1-8.3.
Mellem de nye erhvervsområder langs motorvejen og det
eksisterende Holeby, vil der på et senere tidspunkt blive
udlagt, som vist på kort 8.5, grønne områder som buffer
mellem erhvervsarealer og boligområder. De grønne områder
vil komme til at tjene som rekreative arealer for både
beboere og medarbejdere i de nye erhvervsområder.
Fakta
Plan09 - er et partnerskabsprojekt mellem Realdania
og Miljøministeriet, der dels skal være med til at udvikle
og forny plankulturen i kommunerne, og dels bidrage
til kvalifi cering af det fremtidige plangrundlag i landets
98 kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for
udviklingen af livskvalitet gennem det bebyggede miljø
til gavn for alle borgere i Danmark.
Visionen med PLAN09 er at fremme en kommunal planlægning,
der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser
samt attraktive landskaber, som ramme om
”det gode liv”, bygger på politisk ejerskab og engagement,
og er præget af fagligt professionelle og innovative
planlægningsmiljøer.
PLAN09 projektet ”Erhverv ud til motorvejen” tager
afsæt i kommunernes store interesse, i at lokalisere erhvervsområder
langs motorvejen. Projektet analyserer de
deltagende kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner
set i forhold til globale og nationale udviklingstendenser
i virksomhedernes lokaliseringsbehov. Projektet diskuterer
fordele og ulemper ved lokalisering af erhvervsområder
langs motorvejene, samt afprøver metoder til miljørigtig
lokalisering af virksomheder (ABCDEF-modellen).
114 ERHVERV

På denne baggrund er udarbejdet konkrete forslag til
nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene,
hvor der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer.
Endelig er der arbejdet med erhvervsområdernes
arkitektoniske og landskabelige kvalitet.
Indpasning af motorvejsnære erhvervsområder i landskabet
Lolland Kommune har sammen med Guldborgsund og Sønderborg
Kommuner deltaget i PLAN09 projektet ”Erhverv
ud til motorvejen”, der skal sikre at nye erhvervsområder
langs motorvejen er indpasset i landskabet, og ikke virker
dominerende.
Holeby som projektområde
I Lolland Kommune har projektet taget afsæt i et område udspændt
mellem motorvej E47 og Holeby. Området er præget
af traditionelt landbrugslandskab, samt større og mindre
skovområder og gennemskæres i sydøst af et åforløb.
Landskabet er fl adt og let overskueligt, derfor fremstår bevoksningen
som tydelige afgrænsede volumener placeret
på en åben fl ade. I PLAN09 projektet er det rumlige hovedtema
for området: ”De afgrænsede volumener”.
De nye erhvervsområder i Holeby udlægges som fl ere tydeligt
adskilte områder. Hvert område er udformet som fritliggende
afrundede fi gurer. Områderne kommer derved til at
fremstå som let opfattelige og klart defi nerede volumener
på fl aden. Hvert område er afgrænset af høje ensartede
trærækker. Det giver områderne en tydelighed, som er med
til at tilføre det eksisterende landskab en egen identitet.
Der er bevidst friholdt to frisigtezoner mellem de udlagte
erhvervsområder. Dette er gjort for at sikre, at områderne
kan opleves som selvstændige fi gurer.
Projektets principper for indretningen af erhvervsområder i
Holeby er skitseret på fi gur 8.1 og erhvervsområderne set
fra motorvejen er visualiseret på fi gur 8.2 og 8.3. Principperne
i Plan09 projektet indarbejdes, når der lokalplanlægges
for motorvejsnære erhvervsområder.
Indretning af erhvervsområder
Kommunens erhvervsområder skal indrettes med rigelige
friarealer, der skal fremme biodiversiteten og på sigt et godt
naturindhold, og samtidig skal de indrettes så der er plads
til afl edning af overfl adevand. Friarealerne skal være offentligt
tilgængelige så de kan fungere som rekreative arealer
for ansatte og beboere i området. Udlægningen af friarealer
vil ikke betyde, at de nye erhvervsområder optager
mere plads end de eksisterende erhvervsområder, men der
vil ske en fortætning af bygningsmassen, i kraft af højere
bebyggelsesprocent inden for udlagte byggefelter, med det
resultat at der er større sammenhængende friarealer tilbage,
se fi gur 8.1.
Femern Bælt forbindelsen
Udover de konkrete nyudlæg af erhvervsområder ved Holeby
skal der, i den kommende planperiode, tages stilling
til placering af mulige produktionssteder, herunder til elementfabrikker,
arbejdshavne, kontor- og servicefaciliteter,
og indkvarteringsfaciliteter både i Rødbyhavn og i Nakskov
i forbindelse med anlægsarbejdet til Femern Bælt forbindelsen,
se afsnit 10.2 om Femern Bælt forbindelsen.
Erhverv i landzonen
Landbruget er et dominerende erhverv i kommunen og er
kendetegnet ved store moderne veldrevne gårde. Landbruget
understøtter og understøttes af en lang række virksomheder,
hvor Nordic Sugar i Nakskov (sukkerfabrik) og Maribo
Seed i Holeby er nogen af de største. Lolland Kommune vil
gerne understøtte erhverv der er relaterede til landbruget,
og derfor fastholdes en stor del af det agroindustrielle areal
syd for Nakskov, og det eksisterende erhvervsareal omkring
Maribo Seed i Holeby, udlægges desuden til agroindustrielle
formål.
Flere og fl ere nichefødevareproducenter har set dagens lys
på Lolland. F.eks. Knuthenlund, et af Skandinaviens største
økologiske jordbrug, hvor man arbejder med princippet ”fra
jord til bord”. På Knuthenlund har man etableret eget mejeri,
hvor der produceres kvalitetsoste, og der arbejdes på,
at der i fremtiden kan produceres en lang række forskellige
kvalitetsprodukter. Det er vurderingen, at denne udvikling
indenfor kvalitetsfødevarer har en betydning for Lollands
image i forhold til turisme, bosætning og erhvervsudvikling.
Dette giver en speciel mulighed for at etablere nye samarbejdsformer
mellem det offentlige, landbruget og øvrige
erhverv.
I Lolland Kommune er der mange tomme landbrugsbygninger,
der med fordel kan indrettes mindre erhverv i.
y
Figur 8.2 Erhvervsområdet set fra motorvejen mod nord.
Figur 8.3 Kig fra motorvejen ind mod erhvervsområdet.
ERHVERV 115

Ved udvidelse af mindre virksomheder gælder det generelt
at der gives tilladelse, med mindre udvidelsen er i konfl ikt
med landskabelige værdifulde områder, miljøhensyn, vejadgang
eller andre hensyn, som planloven skal varetage.
Det forudsættes at virksomheden også efter udvidelsen er en
mindre virksomhed med op til 5 ansatte, og på maksimum
500 m². Ligger ejendommen inden for den i planloven
fastlagte kystnærhedszone, må tilladelsen kun gives, hvis
projektet har helt underordnet betydning for de nationale
planlægningsinteresser i kystzonen. Udvidelse er ikke muligt
indenfor strandbeskyttelseslinjen.
Ved etablering af større virksomheder eller større udvidelser
og ændringer af eksisterende virksomheder i landzonen,
henvises virksomhederne til erhvervsområderne eller de
agro industrielle områder, med mindre der er særlige forhold
der taler for andet, som f.eks. at det er en eksisterende
stor virksomhed der laver en mindre udvidelse i forhold til
den eksisterende virksomhed.
Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de erhvervsområder der
tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye erhvervsområder
der udlægges i kommuneplanen.
Kort 8b - Nakskov Vest
Resten af det i regionplanen udlagte areal til agroindusti
på 100 ha fastlægges til rammeområde 360-E2 til agroindustri.
Området forbliver i landzone.
Kort 8a - Nakskov Vest
En del af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri
på 52 ha fastlægges til rammeområde 360-E6 til erhvervsområde.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
Kort 8c - Nakskov Vest
Størstedelen af rammeområde 367-H6 på 25,7 ha udtages
- svarende til selve vandarealet. Den sydlige del, rammeområdet,
overføres til rammerne for erhvervsområderne
syd for.
Det i regionplanen udlagte byvækstområde på 3,7 ha udlægges
til rammeområde 360-E8 til nyt erhvervsområde.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
116 ERHVERV

Kort 8d - Nakskov Vest
Det uudnyttede rammeområde 367-D19 (tidligere fl yveplads)
på 51 ha udtages sammen med det i regionplanen
udlagte byvækstområde på 44,64 ha.
Områderne ligger i landzone.
Kort 8f - Maribo Vest
Del af det uudnyttede rammeområde 363-1.H.1 på 1,4 ha
der ligger tæt på motorvejen og inden for sø- og åbeskyttelseslinjen
udtages. Det i regionplanen udlagte byvækstområde
vest for Maribo på 10 ha udtages.
Områderne ligger i landzone.
Kort 8e - Nakskov Øst
De uudnyttede dele af rammeområde 367-E11 på 27 ha
udtages og føres tilbage til landzone.På grund af skovrejsning
udtages dele af rammeområderne 367-E1 på 1,3 ha
og 367-E2 på 10 ha.
Samtidig afl yses lokalplan 367-10 og 367-28 for de områder
der udtages og områderne føres tilbage til landzone.
Kort 8g - Rødbyhavn
Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen
var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
byzone.
ERHVERV 117

Kort 8h - Holeby Syd
Rammeområde 360-E9 på 14,6 ha udlægges til Agroindustri
område. Området forbliver i landzone.
En del af det uudnyttede rammeområde 355-E3 på 5 ha
udtages og føres tilbage til landzone.
Kort 8j - Søllested
Det uudnyttede rammeområde 359-1.EN.1 på 4,2 ha udtages.
Området ligger i landzone.
Kort 8i - Holeby Vest
Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og 360-E7 på 8 ha
udlægges til nye erhvervsarealer. Området ligger i landzone
og overføres med lokalplan til byzone.
Dele af de uudnyttede rammeområder 355-E7 på 7 ha og
355-E12 på 14 ha udtages.
Byplanvedtægt 3 afl yses for de udtagne områder og områderne
føres tilbage til landzone.
Kort 8k - Horslunde
Det uudnyttede rammeområde 379-E1 på 2,7 ha udtages.
En del af området ligger i byzone, som føres tilbage til
landzone.
118 ERHVERV

Kort 8l - Sandby
Del af det uudnyttede rammeområde 379-E4 på 3,6 ha
udtages.
Området ligger i landzone.
Kort 8n - Birket-Torrig
Det uudnyttede rammeområde 379-E3 på 3,7 ha udtages.
Området ligger i landzone.
Kort 8m - Dannemare/Gloslunde
De uudnyttede rammeområder 381-E1.2 på 5,9 ha og
E1.1 på 3,6 ha udtages.
Områderne ligger i landzone.
Kort 8o - Tårs
Det uudnyttede rammeområde 379-E5 på 2,4 ha inden for
strandbeskyttelseslinjen udtages.
Området ligger i landzone.
ERHVERV 119

9 Detailhandel
I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i
kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en
analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter,
bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet
mulighed for at dagligvarebutikker fastholdes i
landsbyerne, i sommerhusområderne og på øerne.
Detailhandel er i dag mere end basale indkøb. Det er en
kombination af indkøb, fornøjelse og oplevelse for hele familien
med muligheder for at se andre mennesker og vælge
mellem butikker, varer og spisesteder.
En betingelse for at gøre det mere attraktivt at bo i Lolland
Kommune er bl.a. at detailhandlen ikke bare fastholdes,
men også styrkes.
Det er afgørende for at sikre byerne som attraktive handelsbyer,
at der ikke sker en for stor geografi sk spredning af
detailhandelen. Det gælder især for udvalgsvarebutikkerne,
der helst skal holdes samlet og gerne sammen med caféer
samt diverse kulturelle tilbud.
Fakta
Planlovens krav
Kommunen skal afgrænse de enkelte områder, hvor der
kan placeres butikker. Dette gælder bymidter, bydelscentre,
lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.
For hvert område skal der fastsættes rammer
for udviklingen der fastslår, hvor stort et butiksareal der
samlet må være i de enkelte områder og den maksimale
butiksstørrelse for de enkelte butikker.
Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og
grøntforretninger, bagere, blomster, døgnkiosker, butikker
med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler,
samt servicestationer med kiosksalg.
Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger,
elartikler, tøj/sko, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/
tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv.
Butikker der alene forhandler pladskrævende varegrupper:
Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
samt møbler. Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i
områder til særligt pladskrævende varegrupper, hvis der
ikke er plads i bymidten eller bydelscentrene.
I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer
kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er
særlig pladskrævende men som anvendes i forbindelse
med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må
max. være 2.000 m².
Planlovens definition af bruttoetageareal
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens
etageareal, dog medregnes altid det fulde
kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan
fratrækkes op til 200 m² arealer til personalets kantine,
toiletter og pauserum.
Loven indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser.
Dagligvarebutikker må ikke værre større end
3.500 m² og udvalgsvarebutikker må ikke være større
end 2.000 m². I lokalcentre er den maksimale butiksstørrelse
dog 1.000 m². Kommunen kan inden for disse
rammer fastsætte butiksstørrelser. Kommunen fastsætter
selv den maksimale butiksstørrelse på butikker, der alene
forhandler særligt pladskrævende varegrupper.
Definitioner
En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer
direkte til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed,
samt butikker der sælger serviceydelser som
f.eks. frisører, restauranter og klinikker skal ikke behandles
efter reglerne om detailhandel. Engrosvirksomhed er
kun detailhandel, hvis virksomheden har et betydeligt
salg til private.
Gågaden i Nakskov
120 DETAILHANDEL

Målsætninger
• Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og
varieret detailhandel i kommunen.
• Detailhandlen skal tilpasses og understøtte hovedbyerne
Nakskov og Maribo.
• Nye butikker skal primært placeres i centrum af hovedbyerne
Nakskov og Maribo og sikre attraktive
og konkurrencedygtige bymidter.
• Mindre dagligvarebutikker i centerbyer, landsbyer, i
sommerhusområder, samt på øerne skal så vidt muligt
bevares.
• Betingelserne for detailhandlen, udbud og udvalg
skal styrkes på en sådan måde, at forbrugerne tilgodeses
uafhængigt om de har egen bil eller benytter
sig af den kollektive trafi k, cykler eller går.
Retningslinjer
9.1 Nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal placeres
i den centrale del af byerne. Det vil sige inden for de
afgrænsede bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som
er vist på kort 9.1.
9.2 Der fastsættes afgrænsninger af bymidterne i Nakskov,
Maribo og Rødby, samt afgrænsninger af bydelscentrene
i Maribo øst og vest som vist på kortene
9.3-9.5, samt hovedstrukturkortet.
9.3 I Nakskov, Maribo og Rødby kan der ikke etableres
nye butikker udenfor de afgrænsede områder (bymidterne
og bydelscentrene).
9.4 I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde,
Rødbyhavn og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm,
Sandby og Stokkemarke fastholdes de nuværende afgrænsninger
af centerområder, som kaldes lokalcentre,
med mulighed for en begrænset udvidelse af dagligvareog
udvalgsvarebutikker. Afgrænsningen af lokalcentrene
fremgår af rammerne.
9.7 Der kan efter konkret vurdering etableres dagligvare-
og udvalgsvarebutikker i eksisterende landbrugsbygninger,
som ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften,
såfremt bygningerne ikke er opført inden for de
seneste 5 år og i øvrigt er egnede til formålet. Butikken
skal kunne etableres indenfor bestående bygningsmasse
og må ikke overstige 250 m².
9.8 Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner,
fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign.
kan der etableres mindre butikker til brug for de kunder,
der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære
funktion.
9.9 I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler etableres mindre butikker til salg
af egne produkter.
9.10 For bymidterne, bydelscentrene, lokalcentrene, områder
med butikker til lokal forsyning, samt erhvervsområder
med butikker til pladskrævende varegrupper, fastsættes
der begrænsninger på butiksstørrelser som beskrevet
i tabel 9.1 og i rammerne.
9.11 Det samlede areal til butikker i de enkelte bymidter,
bydelscentre og lokalcentre må ikke overstige de fastsatte
rammer som fremgår af tabel 9.2.
9.12 Eksisterende butikker kan fortsætte uanset retningslinjerne
9.1-9.11, mens udvidelser af eksisterende butikker
skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne.
Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål uanset
retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter butikslokalet
blev tomt.
9.13 Der kan ikke planlægges for nye afl astningsområder.
9.5 Der kan planlægges for enkeltstående butikker til lokal
forsyning i centerbyer, afgrænsede landsbyer og i
sommerhusområder. Enkeltstående butikker skal placeres
mindst 500 meter fra andre butikker og mindst 500 meter
fra et udlagt lokalcenter.
9.6 Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper
kan kun placeres indenfor de afgrænsede bymidter, og
bydelscentre og indenfor områder, der er udpeget til særligt
pladskrævende varegrupper, som vist på kort 9.1,
9.3 og 9.4 og som beskrevet i rammerne.
Friske Fejø produkter.
DETAILHANDEL 121

Redegørelse
Detailhandelsstrukturen
Detailhandelsstrukturen i Lolland Kommune, der er vist på
kort 9.1, følger kommuneplanens overordnede bymønster,
som beskrevet i kapitel 6:
• Hovedbyerne Nakskov og Maribo med bymidter og
bydelscentre.
• Centerbyer med lokalcentre til butiksformål (Rødby
har dog også en bymidte).
• Landsbyer, hvoraf der i nogle landsbyer fastholdes
lokalcenter til butiksformål.
• Sommerhusområder med mulighed for mindre butikker.
• Erhvervsområder med mulighed for butikker til pladskrævende
varegrupper.
Med kommuneplanens udlæg af bymidter, bydelscentre og
lokalcentre sikres, at der kan ske en løbende tilpasning af
butiksstrukturen. Der er dermed mulighed for at etablere de
nyeste koncepter inden for dagligvareområdet, herunder
mulighed for at etablere større butikker med parkeringsmuligheder
direkte i tilknytning til butikkerne.
Byrådet vil støtte den fortsatte detailhandelsudvikling i hovedbyerne
Nakskov og Maribo indenfor de historiske bykerner,
tæt ved andre af byernes servicetilbud, banegårde
Gågaden i Maribo.
og busstationer og sikre, at byerne fastholder deres positioner
som attraktive handelsbyer i den sydlige del af Region
Sjælland.
For at fastholde detailhandelen centralt i byerne kan der
i Nakskov, Maribo og Rødby ikke etableres nye butikker
udenfor de afgrænsede områder (bymidterne og bydelscentrene).
En satsning på detailhandelen i hovedbyerne Maribo og
Nakskov bymidter, vurderes ikke at ville begrænse detailhandelens
udviklingsmuligheder i centerbyerne.
I centerbyerne og i nogle af landsbyerne fastholdes de nuværende
lokalcentre, så der er mulighed for en begrænset
udvidelse af dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
Endelig skal der være mulighed for, at støtte landdistrikterne
ved at skabe mulighed for etablering af dagligvarebutikker
i landsbyerne og i sommerhusområderne.
Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper bør
etableres, hvor de styrker de eksisterende udbud bedst. Den
bedste placering er således i Nakskov og Maribo men der
gives fortsat mulighed for, at denne type butikker også kan
placeres i Holeby, Rødby, Rødbyhavn og Søllested.
Lokalitet Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker
Særlig pladskrævende
butikker
Bymidten i Nakskov 3.500 2.000 2.000
Bymidten i Maribo 3.500 2.000 2.000
Bymidten i Rødby 2.000 1.000 2.000
Bydelscenter øst i Maribo 1.500 0 2.000
Bydelscenter vest i Maribo 1.500 1.000 2.000
Lokalcenter i centerby/landsby 1.000 500 0
Butikker til lokal forsyning uden for lokalcenter, i
landsbyer og i sommerhusområder
1.000 250 0
Erhvervsområder med butikker til særlig pladskrævende
varegrupper
0 0 6.000
Tabel 9.1 Maksimal butiksstørrelse for de enkelte butikker (m² bruttoetageareal).
122 DETAILHANDEL

Kort 9.1 Detailhandelsstruktur.
Kommunen skal fastsætte maksimale butiksstørrelser for den
enkelte butikstype. For at understøtte, at de større butikker
koncentreres i Nakskov og Maribo fastsættes der begrænsninger
på butiksstørrelser i de øvrige områder som beskrevet
i tabel 9.1 og i rammerne i Rapport 2.
Lovligt bestående butikker kan uanset bestemmelserne om
butiksstørrelser indgå i ny planlægning. Herved kan eksisterende
lovlige butikker, der er større end lovens maksimale
butiksstørrelse, indskrives i nye lokalplaner.
Hvis der i en lokalplan ikke er angivet butiksstørrelser, er det
kommuneplanens retningslinjer der er gældende.
Eksisterende butikker kan fortsætte uændret, mens udvidelser
af eksisterende butikker skal ske i overensstemmelse med
retningslinjerne. Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål
uanset retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter
butikslokalet blev tomt.
DETAILHANDEL 123

Behovet for nye butiksarealer skal ses dels i forhold til den
forventede stigning i forbruget, dels af ønsket om at styrke
detailhandelscentrene.
Analyse af detailhandlen i dag
Der er i dag (januar 2010) i hele kommunen ca. 286 detailhandelsbutikker
med et samlet bruttoareal på godt 79.270
m². Af butikkerne ligger omkring 200 af dem i Nakskov
og Maribo, 23 i Rødby og resten er fordelt i kommunen.
Fordelingen af detailhandelsbutikker i kommunen ses af kort
9.2. 80 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker og 20 % er
dagligvarebutikker. 80 % af butikkerne ligger i bymidterne.
Derudover er der i alt 28 butikker med særlig pladskrævende
varegrupper, med et samlet bruttoareal på ca. 41.290
m². Af de pladskrævende butikker står byggemarkeder,
bilforhandlere og møbelbutikker for tilsammen 94 % af bruttoarealet
fordelt med en tredjedel hver.
Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2008 udarbejdet
en analyse af detailhandlen i Lolland Kommune. Analysen
viser, at omsætningen i 2007 var på godt 1,9 mia. hvoraf
45 % var i Nakskov bymidte, 20 % i Maribo bymidte, og
35 % af omsætningen lå i den øvrige del af kommunen.
Det vurderes at butikkerne sammenlignet med butikker i resten
af landet i øvrigt, er lidt under middel med hensyn til
kvalitet og attraktion set ud fra butikkernes sortiment, størrelser
og antal af brancher. Det er normalt for butikker i mindre
byer, men det illustrerer detailhandlens konkurrenceevne set
i forhold til større butikscentre uden for kommunen.
Butikker tilknyttet landsdækkende kæder fremmer erfaringsmæssigt
butikkernes attraktion. Andelen af butikker med
kædetilknytning er væsentligt under 50 % i både Nakskov
og Maribo, hvilket er lidt lavere end normen, men typisk for
provinsbyer. Videre mangler der større butikker med bedre
sortiment.
Bymidterne har for mange ”døde” facader og tomme butikker.
En gade med tomme butikslokaler kan overvejes omdannet,
til en boliggade enten ved ombygning af eksisterende
bygninger eller nybyggeri.
Detailhandlens styrker er et bredt udbud af butikker i Nakskov
og Maribos bymidter, med gode parkeringsmuligheder
og gode dagligvaretilbud. En fordel for detailhandlen
er, at kunderne er loyale og der er relativt langt til konkurrerende
bycentre.
Det forventes på trods af befolkningsnedgangen, at forbruget
indtil 2021 vil stige med omkring 15 % på udvalgsvarer,
mens det vil stagnere for dagligvarer. Stigningen vil
imidlertid kunne påvirkes af detailhandlens konkurrenceevne,
anden økonomisk udvikling og udvikling af turismen.
Det forventes, at der fremover vil være efterspørgsel på butiksareal
især inden for discountsektoren men også til dels
fra supermarkeds- og varehuskoncepter.
Lokalitet
Eksisterende butiksareal
Restrummelighed til nybyggeri
Samlet ramme for butiksareal
(dagligvare- og udvalgsvarebutikker
- jan.2010)
(dagligvare- og udvalgsvarebutikker)
og omdannelse af butikker
(dagligvare- og udvalgsvarebutikker)
Nakskov bymidte 29.538 37.000 7.462
Maribo bymidte 18.088 25.000 6.912
Rødby bymidte 6.239 10.000 3.761
Maribo - Bydelscenter Øst 0 2.000 2.000
Maribo - Bydelscenter Vest 3.716 5.000 1.284
Bandholm lokalcenter 160 3.000 2.840
Dannemare lokalcenter 0 3.000 3.000
Holeby Lokalcenter 1.550 3.000 1.450
Horslunde lokalcenter 335 3.000 2.665
Rødbyhavn Lokalcenter 1.290 3.000 1.710
Sandby lokalcenter 200 3.000 2.800
Stokkemarke lokalcenter 966 3.000 2.034
Søllested lokalcenter 652 3.000 2.840
Øvrige områder 16.536
Lolland kommune i alt 79.270
Tabel 9.2 Eksisterende butiksareal og ny samlet planlægningsramme (m² bruttoetageareal
- Butikker til pladskrævende varegrupper er ikke medregnet)
124 DETAILHANDEL

Kort 9.2 Eksisterende butikker.
DETAILHANDEL 125

Kort 9.3 Detailhandelsplan for Nakskov.
Bymidter
Nakskov, Maribo og Rødby er de tre største handelsbyer
og har alle en afgrænset bymidte, hvor detailhandelen kan
udvikles.
For alle tre byer gælder, at bymidten er den historiske bymidte,
der i det væsentligste er uspoleret.
Fakta
Afgrænsning af bymidter
Eksisterende afgrænsninger af bymidter kan opretholdes,
men hvis afgrænsningen skal ændres, skal der benyttes
en statistisk metode som beskrevet i bekendtgørelse om
afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Metoden skal
kun benyttes ved bymidter på over 5.000 m² butiksareal.
Den statistiske metode tager udgangspunkt i en registrering
af eksisterende bymæssige funktioner såsom detailhandel,
hoteller, restaurationer, persontransport, liberale
erhverv og service, offentlige administration, sundhedsvæsen
og kultur.
Ud fra en registrering af disse funktioner, fastlægges en
række bufferzoner med en radius på 25 meter. Hvor
disse cirkler overlapper hinanden dannes mulige bymidter.
Derudover skal en række kriterier være opfyldt, bl.a.
skal der være mindst to detailhandelsenheder og mindst
en enhed, der er offentlig administration, sundhedsvæsen
og kultur.
For de bymidter der opfylder kriterierne, tilføjes en randzone
med en radius på 100 meter. Herved opstår den
statistisk afgrænsede bymidte. Bymidten kan udvides
uden for den statistiske afgrænsning, hvis der redegøres
for baggrunden for og konsekvenserne af den ønskede
udvidelse.
Detailhandlen skal understøttes af bymidternes stræder, bygninger
og historiske byrum, som kan give de besøgende en
helhedsoplevelse af kultur, historie og underholdning.
En planlagt by- og byrumsfornyelse i bymidterne med etablering
af fl ere attraktive og tidssvarende boliger, vil bidrage
til at styrke detailhandlen.
Byrådet vil undersøge mulighederne for, at etablere overdækkede
oaser i bymidterne i Nakskov og Maribo tæt ved
eksisterende parkeringspladser og detailvarebutikker.
I Nakskov og Maribo bliver der mulighed for, at placere
dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne, med de
maksimalt mulige butiksstørrelser på henholdsvis 3.500 m²
og 2.000 m² som planloven giver mulighed for jf. tabel
9.2.
I Rødby er der ikke det samme behov for store butikker, og
der er derfor fastsat maksimale butiksstørrelser på henholdsvis
2.000 m² og 1.000 m² til dagligvare- og udvalgsvarebutikker
jf. tabel 9.1.
126 DETAILHANDEL

I de tre bymidter er der i alt en restrummelighed til nybyggeri
og omdannelse af butikker på 18.135 m² jf. tabel 9.2. Der
er således fortsat stor rummelighed til en fremtidig udvikling
af detailhandelen i bymidterne.
Udvalgsvarebutikkerne skal koncentreres i Nakskov og Maribo
bymidter. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget
dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold,
dels sikre, at Nakskov og Maribo kan fastholde deres
positioner som handelsbyer.
Gadestrukturen i bymidterne stammer fra middelalderen
med snævre gader og hermed en besværlig trafi ksituation
for store køretøjer der skal frem med varer. Større møbelbutikker
kan derfor have svært ved at fi nde egnede arealer i
bymidterne. Møbelbutikker kan derfor også placeres i de
udpegede områder til butikker med pladskrævende varegrupper.
Bymidterne skal sikres gode tilkørsels- og parkeringsforhold.
Parkeringsforholdene er under normale omstændigheder
tilstrækkelige. I spidsbelastningssituationer som lørdag formiddage,
jul og påske, er der trængsel på de mest centrale
parkeringspladser.
Alle tre bymidter er tilgængelige med offentlig servicetrafi k -
busser og i Maribo og Nakskov, også med tog.
Landsbykøbmand i Skovbølle.
Afgrænsning af bymidter
I Nakskov, Maribo og Rødby fastholdes den gældende bymidteafgrænsning
som vist på kort 9.4 og 9.5.
Bydelscentre i Maribo
Den eksisterende afgrænsning af de to bydelscentre i Maribo
øst og Maribo vest fastholdes som vist på kort 9.4.
Bydelscenter vest er næsten fuldt udbygget med bl.a. to
dagligvarebutikker. Der er i bydelscenter vest kun mulighed
for en begrænset udvidelse, idet der er fastlagt en restrummelighed
til nye butikker og omdannelse af eksisterende butikker
på 1.284 m² jf. tabel 9.2. Bydelscenter vest betjener
foruden Maribo by, oplandet fra Vester Landevej og Rødby
Landevej mod syd.
Kort 9.4 Detailhandelsplan for Maribo.
DETAILHANDEL 127

Kort 9.5 Rødbys bymidteafgrænsning.
I bydelscenter øst ved Skelstrupvej er der endnu ingen butikker.
Her er der mulighed for etablering af dagligvarebutikker,
således at den østlige del af Maribo fremover kan få en
bedre betjening med detailhandel. Der bliver ikke mulighed
for etablering af udvalgsvarebutikker, da dette vurderes at
ville kunne påvirke handelen i bymidten negativt.
Med denne kommuneplan gives der også mulighed for butikker
til pladskrævende varegrupper i bydelscentrene, da
de har en god placering i forhold til de overordnede veje.
Der vil således i bydelscenter øst eksempelvis kunne etableres
2 dagligvarebutikker på op til 1.000 m² eller en stor
dagligvarebutik på op til 1.500 m², en tankstation med
butik samt nogle større butikker på op til 2.000 m² til pladskrævende
varegrupper.
Bydelscenter øst ligger centralt for eksisterende og kommende
boligkvarterer i den østlige del af byen, samt for
landsbyerne nord og oplandet øst for byen.
I forbindelse med planlægningen af bydelscenter øst skal
der udarbejdes en helhedsplan for den østlige del af Maribo
med henblik på, at sikre god og sikker trafi kbetjening
af de omkringliggende boligområder og bydelscentret.
Helhedsplanen skal desuden belyse hvordan bydelscentret
med den markante placering ved hovedindfaldsvejene til
Maribo, kan indrettes i visuel harmoni med omgivelserne.
Begge bydelscentre har mulighed for gode parkeringsforhold,
er betjent af både by- og regionalbusser og har cykelstier
langs landevejene og videre ind til bymidten.
Lokalcentre
I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde, Rødbyhavn
og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm, Sandby og
Stokkemarke fastholdes de eksisterende centerområder, som
udlægges til lokalcentre, hvert af dem med mulighed for et
samlet butiksareal på 3.000 m² jf. tabel 9.2. Områderne
fastholdes primært til dagligvarebutikker, og der er kun mulighed
for at placere mindre udvalgsvarebutikker i lokalcentrene
jf. tabel 9.1.
I de ovennævnte byer kan der uden for lokalcentrene etableres
mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning. For
at sikre, at der ikke opstår eller sker udvidelser af lokalcentre
skal denne type enkeltstående butikker placeres mindst 500
meter fra andre butikker og mindst 500 meter fra et udlagt
lokalcenter.
I Dannemare, Horslunde og Søllested ligger størstedelen af
byens eksisterende butikker uden for det afgrænsede lokalcenter.
Der vil derfor i den kommende planperiode blive
arbejdet med en ændret afgrænsning af lokalcentrene i
disse byer.
Landsbyer og sommerhusområder
Byrådet ønsker at støtte landdistrikterne ved at skabe mulighed
for etablering af dagligvarebutikker i de afgrænsede
landsbyer og i sommerhusområderne, hvor der vil være mulighed
for at etablere enkeltstående butikker på op til 1.000
m² til lokalområdets forsyning.
128 DETAILHANDEL

Eksisterende landbrugsbygninger
Uden for de afgrænsede landsbyer er der mulighed for at
indrette mindre butikker, både dagligvare- og udvalgsvarebutikker
i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger. Dog må
den enkelte butik ikke være større end 250 m².
Derudover kan der både i landsbyerne og uden for landsbyerne
etableres stalddørssalg, det vil sige gårdbutikker på
landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende
bygning. Der skal primært sælges varer, der er produceret
på ejendommen. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte
produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks.
deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte
produkterne. Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel,
men som led i den jordbrugsmæssige drift.
Butikker ved tankstationer mv.
Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner,
fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign. kan der
etableres mindre butikker til brug for de kunder, der i øvrigt
benytter anlægget på grund af dets primære funktion.
Denne type butikker kan etableres uanset retningslinjerne
om placering af detailhandelsbutikker.
Erhvervsområder
En række af kommunens erhvervsområder er særlig velegnede
til butikker til særligt pladskrævende varegrupper, dels
fordi de ligger med gode trafi kale adgangsforhold og dels
fordi de ligger i nærheden af byernes øvrige butikker, og
dermed styrker det eksisterende butiksudbud.
De udpegede erhvervsområder, som fremgår af kort 9.1,
og af rammerne for de enkelte områder i kommuneplanens
rapport 2, ligger således primært i Nakskov og Maribo.
Derudover fastholdes mulighederne for, at placere butikker
med pladskrævende varegrupper i centerbyerne Holeby,
Rødby, Rødbyhavn og Søllested, hvor der er nogle velbeliggende
erhvervsområder med gode trafi kale adgangsforhold
og god synlighed for butikkerne.
Med denne kommuneplan gives der mulighed for, at erhvervsområdet
i Maribo, hvor bryghuset lå, også kan udnyttes
til butikker til pladskrævende varegruppe.
I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler etableres mindre butikker til salg af egne
produkter. Der fastsættes ikke nogen maksimal butiksstørrelse
for denne type butikker.
Pladskrævende butikker på A. Steen Nielsensvej i Maribo.
DETAILHANDEL 129

10 Trafik og transport
Kapitlet beskriver planer for vejnettet, Femern
Bælt forbindelsen, trafiksikkerhed, cykelstier, offentlig
servicetrafik, havne og flyvepladser.
Hovedparten af transporten af personer og gods i kommunen
foregår i dag på vejnettet, og trafi kken forventes
fortsat at stige. Erhvervstrafi kken, herunder specielt kørsel
med landbrugskøretøjer, bidrager til en væsentlig del af
trafi kken. I den offentlige servicetrafi k befordres omkring 2
mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser.
Lolland Kommune har ansvaret for planlægningen af trafi k-
anlæg med undtagelse af motorvejen og landsdelsforbindelsen
mellem Maribo og Tårs, som er statsveje.
I kommunen er der ingen større problemer med trafi kafviklingen.
Men trafi ksikkerheden kan gøres bedre og skolevejene
sikrere, blandt andet ved etablering af fl ere cykelstier.
Flere af kommunens trafi k- og færgehavne ligger tæt ved
internationale transportkorridorer. Med den kommende Femern
Bælt forbindelse forventes godstrafi kken i Rødbyhavn
og gennem kommunen at stige.
Målsætninger
• Trafi kken, herunder cykel- og gangtrafi k, skal sikres
høj fremkommelighed og god trafi ksikkerhed.
• Transporttunge erhverv skal placeres tæt på den
overordnede infrastruktur.
• Den offentlige servicetrafi k og transportinvesteringer
i øvrigt skal understøtte byudviklingen.
Generelle retningslinjer
10.1 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger
og negative påvirkninger af det
omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan
i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder,
inden for hvilke anvendelse til bebyggelse,
rekreativ brug m.m. vil være forbundet med bestemte
miljøkrav.
10.2 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det,
at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet.
Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan
det dog i nogle situationer være nødvendigt at ombygge
eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller
dårlig linjeføring.
10.3 Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal
der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser,
landskabelige værdier og kulturmiljøer.
Trafi k på motorvejen.
130 TRAFIK OG TRANSPORT

10.1 Vejnettet
Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse
for vejnettet.
Målsætning
• Vejene skal holdes i en stand, som trafi kkens art og
størrelse kræver.
Retningslinjer
10.1.1 Kommunens overordnede vejnet omfatter statsveje
og kommuneveje. Vejnettet er opdelt i 4 vejklasser
som vist på kort 10.1.1.
A Internationale forbindelser
B Landsdelsforbindelser
C Tværkommunale veje
D Lokale veje
10.1.2 De vigtigste vejforbindelser - klasse A, B og C
veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklasse
trafi kveje med høj fremkommelighed og stor trafi k-
sikkerhed.
10.1.3 I byer, hvor overordnede veje opretholdes gennem
byer og bebyggelser, skal der normalt etableres miljøvenlig
trafi ksanering.
10.1.4 For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed
høj prioritet, og skal i videst muligt omfang bibeholdes
som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre,
skal eksisterende overkørsler fjernes.
10.1.9 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger
og negative påvirkninger af det
omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan
i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder,
inden for hvilke anvendelse til bebyggelse,
rekreativt brug m.m. vil være forbundet med bestemte
miljøkrav jf. kapitel 15, Vand, og kapitel 16, Miljø og
forsyning.
10.1.10 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes
det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er
udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet,
kan det dog i nogle situationer være nødvendigt, at ombygge
eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld
eller dårlig linjeføring.
10.1.11 Ved udformning og placering af trafi kanlæg,
skal der tages hensyn til naturen, herunder de internationale
beskyttelsesområder, økologiske forbindelser, landskabelige
værdier og kulturmiljøer.
10.1.12 Der kan planlægges for anlæggelse af en omfartsvej
sydvest om Nakskov og bag om Kramnitse, og
for en opgradering af landsdelsforbindelsen (Rute 9) til
motortrafi kvej. På Kort 10.1.2, samt hovedstrukturkortet
vises områder med mulighed for vejprojekter. Der påregnes
udført VVM-undersøgelser på udlagte vejkorridorer.
10.1.5 For veje i vejklasse B og C tilstræbes en afstand
på minimum 1.000 meter mellem vejtilslutninger på frie
strækninger, herunder strækninger i det åbne land. Gennem
byområder tilstræbes afstande på minimum 500
meter mellem vejtilslutninger.
10.1.6 Der skal etableres afskærmende og støjdæmpende
beplantning ud mod eksisterende veje, planlagte
veje og ved nye bolig- og erhvervsudstykninger jf. kapitel
6, Byudvikling og bosætning, 7, Boliger og 8, Erhverv.
10.1.7 Langs veje med tinglyste vejbyggelinjer, må der
ikke opføres bebyggelse eller anlæg på arealet mellem
vej- og byggelinje uden dispensation fra henholdsvis stat
eller kommune, da byggelinjerne er pålagt for at sikre,
at landevejen kan udvides til en større bredde.
10.1.8 I forbindelse med forlægning eller udbygning af
overordnede veje uden om eller igennem byer, skal der
foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer
og byens udvikling.
Vejnettet ved Blæsenborg Allé i Maribo.
Redegørelse
Vejnet og vejklasser
Den internationale vejforbindelse, motorvejen E47 udgør
vejdelen af Fuglefl ugtslinjen mellem Skandinavien og Nordtyskland.
Vejforbindelsen er den vigtigste vejforbindelse fra
Lolland til Hamborg og København. Vejdirektoratet er vejbestyrer
og er ansvarlig for at motorvejen løbende udbygges
som højklasse trafi ksikker vej med stor fremkommelighed.
TRAFIK OG TRANSPORT 131

Kort 10.1.1 Vejnet med vejklasser.
Landsdelsforbindelsen rute 9 forbinder Odense og Maribo.
Fra Tårs Færgehavn til Halsted er vejen en motortrafi kvej,
og videre fra Halsted til Maribo en 2-sporet hovedlandevej
med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet er vejbestyrer
og er ansvarlig for vedligeholdelse og udbygning.
De tværkommunale veje forbinder kommunen med Guldborgsund
Kommune og går imellem kommunens største bysamfund.
De lokale veje fordeler trafi kken til kommunens mindste bebyggelser
i landområderne, til sommerhusområderne og til
byernes bolig- og erhvervsområder.
Inddelingen i vejklasser fastlægger de enkelte vejes trafi kale
funktion i kommunen, og er et redskab for strategier og prioritering
af virkemidler på vejområdet.
132 TRAFIK OG TRANSPORT

Motorvejsafkørselen ved Maribo (afkørsel 48).
Vejplanlægning
Kommunen har ansvaret for alle trafi kanlæg, der ikke er
statsveje.
Kommunens vejplanlægning skal koordineres med den
statslige transportplanlægning og ved kommunegrænsen
med nabokommunen. I forbindelse med udbygning af overordnede
veje - klasse A, B og C veje uden om eller igennem
byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne
for naboarealer og byens udvikling. De fl este nye
trafi kanlæg skal vurderes i forhold til anlæggets virkninger
på miljøet. For nærmere beskrivelse, se afsnit 16.2, VVMpligtige
anlæg og risikovirksomheder.
Trafikafviklingen
Den spredte bosætning og de lange afstande gør bilen til
en nødvendighed for mange familier, og vejene bruges af
erhvervs- og landbrugskøretøjer. Prognoser fra Vejdirektoratet
viser stigende biltrafi k på landsplan, og samme tendens
ses for de overordnede veje i kommunen. Der er i kommunen
ingen større problemer med trafi kafviklingen.
Selvom trængselsproblemerne i trafi kken er af mindre karakter,
forekommer de i morgen- og aftenmyldretiderne, ved
indkøbscentrene om lørdagen, samt på fl ere af vejene i de
måneder hvor transporten af roer fi nder sted. Med øget
trængsel forringes trafi ksikkerheden og uheldsfrekvensen har
i perioder været stigende. Men trængselsproblemerne skyldes
også i høj grad trafi kvaner, hvor især bybefolkningen
bruger bilen til indkøb og andre ærinder inden for byområdet.
Mange forhold spiller ind i forhold til vejenes kapacitet
og trafi ksikkerhed. Det er f.eks. antallet af indkørsler og
markoverkørsler, antallet af kryds og rundkørsler, vejens
bredde og forløb i landskabet, samt trafi ktypen osv. De eksisterende
veje skal løbende gøres bedre og mere sikre,
hvor det er muligt, samt vedligeholdes.
Afviklingen af trafi k og transport på vejene skal ske på den
mest bæredygtige måde. Befolkningstætheden i Lolland
Kommune er lav og bosætningen relativ spredt. Det betyder
at den kollektive og den individuelle transport skal supplere
hinanden. Privatbilismen skal fortsat sikres gode vilkår,
men det er på linje med kommunens miljøpolitik at fremme
anvendelsen af mindre brændstofforbrugende køretøjer og
elbiler.
Vejprojekter
En udbygning af det eksisterende vejnet sydvest om Nakskov,
bag om sommerhusområdet ved Kramnitse, og af den
eksisterende landsdelsforbindelse (rute 9) mellem Tårs og
Maribo, er en nødvendighed for at opfylde de overordnede
mål om god fremkommelighed og sikker trafi kafvikling.
Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges
for anlæggelse af disse veje, som vist på kort 10.1.2.
Ny omfartsvej i Nakskov
I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over
Nybro, til gene for store transporter og de svage trafi kanter,
samt for boligerne i bykernen pga. af støj og udstødning.
I kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov, er
der udlagt store erhvervsarealer ved Stensø, syd for Nakskov
Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken,
især den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje.
Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej,
og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne
syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist
på kort 10.1.2.
Der foreligger udkast til mulige linjeføringer. På baggrund af
en VVM - redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)
vil byrådet tage stilling til en endelig linjeføring, og herefter
udlægges en reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse
til det overordnede vejnet skal nærmere vurderes.
Omfartsvejen er beskrevet yderligere på www.lolland.dk.
Omfartsvej nord om Kramnitse
Ved Kramnitse planlægges der en omfartsvej nord om Kramnitse
og Hummingen, fra Vibelunden i Kramnitse øst, ad
Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen,
som vist på kort 10.1.2. Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre
sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse for
TRAFIK OG TRANSPORT 133

Kort 10.1.2 Vejprojekter.
gennemkørende trafi k. Linjeføringen vil blive fastlagt på
baggrund af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en
reservationszone.
Opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9
Vejdirektoratet har planlagt en opgradering af landsdelsforbindelsen
rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafi kvej på hele
strækningen, og har fastlagt en linjeføring langs den eksisterende
vej med omfartsveje ved Nørreballe, Stokkemarke
og Halsted.
Der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100
meter på hver side af linjeføringen, som vist på kort 10.1.3
Den endelige linjeføring vil blive fastlagt indenfor reservationszonen
på baggrund af en VVM-redegørelse og projekteringen.
20-20-20 forbindelsen
Byrådet arbejder desuden på en opgradering af vejnettet til
landsdelsforbindelsen mellem Tårs og Rødbyhavn, også kal-
134 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.1.3 Forslag til fremtidig statsvej.
det 20-20-20 forbindelsen, som vist på kort 10.1.2 og på
kort 5.7 i kapitel 5, Femern Bælt. Byrådets mål er sammen
med Langeland og Svendborg Kommuner, at skabe hurtig
og god fremkommelighed, og en attraktiv transportkorridor
mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Byrådets vision
om 20-20-20 forbindelsen er beskrevet i kapitel 5, Femern
Bælt.
Opgradering af motorvej E47
I forbindelse med Femern Bælt forbindelsen projekterer
Vejdirektoratet de nødvendige opgraderinger og miljømæssige
forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, se også kapitel 5,
Femern Bælt.
Transportministeriet har i ”Aftale om grøn transportpolitik
2009” afsat 6 mio. kr. til igangsættelse af en forundersøgelse
af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Det ønskes
undersøgt, hvilke perspektiver der kan være for rute 9, som
en alternativ forbindelse til Femern Bælt forbindelsen fra Fyn
og Jylland. Forundersøgelsen skal være færdig i 2011.
Motorvejsafkørselen ved Rødby/Holeby (afkørsel 49).
TRAFIK OG TRANSPORT 135

10.2 Femern Bælt forbindelsen
Dette afsnit beskriver planer for arealreservationen til
ilandføring af en fast forbindelse over Femern Bælt, og
for arbejdshavne, og produtionssteder til fabrikation og
afskibning af elementer til byggeriet.
Målsætning
• Der skal reserveres de nødvendige arealer til landanlæg,
arbejdshavne og evt. produktion af elementer
mv. i forbindelse med bygningen af Femern Bælt
forbindelsen.
Retningslinjer
10.2.1 Øst for Rødbyhavn reserveres arealet vist på
kort 10.2.1 og hovedstrukturkortet, til ilandføring af en
fast Femern Bælt forbindelse. Indtil en anlægslov har udpeget
de endelige arealer, skal de viste bruttoarealer
reserveres til ilandføring af forbindelsen, til diverse landanlæg,
herunder terminalanlæg, vej- og jernbanetracéer
og midlertidige produktionssteder til brug for anlæg af
forbindelsen.
10.2.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg
i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde,
reserveres mulighed for at planlægge for anlæg af arbejdshavne.
Tilsvarende kan planlægges for at landarealer
i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige
produktionssteder for den faste forbindelse, som vist på
kort 10.2.1.
10.2.3 Vest for det eksisterende havneanlæg og erhvervsarealer
i Nakskov kan planlægges for anlæg af
arbejdshavn og for midlertidige produktionssteder for
den faste forbindelse på de tilknyttede landarealer, se
kort 10.2.2.
Redegørelse
Beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt, herunder
projekteringsloven, og udviklingsperspektiverne for kommunen
er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt.
Femern Bælt forbindelsens betydning for motorvej E47 er
beskrevet i afsnit 10.1, Vejnettet, og betydningen for jernbanen
mellem Ringsted og Rødbyhavn, samt Rødby Færgehavn
station er beskrevet i afsnit 10.5, Offentlig servicetrafi
k.
Reservationszonen
Forud for beslutningen om Femern Bælt forbindelsen er der
i gældende planlægning foretaget reservation af arealer
øst for Rødbyhavn til forbindelsens landfæste. Arealet er reserveret
til diverse landanlæg som betalingsanlæg, vej- og
jernbanetracéer, samt til de midlertidige arbejdshavne og
produktionssteder, der er nødvendige for fabrikation af forbindelsen.
Reservationszonen er vist på kort 10.2.1.
Indtil den endelige projektering er færdig, og en anlægslov
er vedtaget og har udpeget de endelige arealer, må der i
reservationszonen ikke bygges eller etableres nye anlæg,
som evt. kunne komme i konfl ikt med senere anlæg i forbindelse
med byggeriet.
Reservationszonen ophæves ved vedtagelse af en anlægslov.
Lolland Kommune kan herefter gennemføre planlægning
i reservationszonen for øvrige anlæg, som ikke er fastlagt i
en anlægslov. Den danske stats forberedende arbejde med
Femern Bælt forbindelsen, herunder anlægsloven er beskrevet
i kapitel 5, Femern Bælt.
Høring i Vejdirektoratet og Banedanmark
Udover at Lolland Kommune ikke kan planlægge indenfor
reservationen, sender kommunen alle byggeansøgninger, i
området syd for motorvej E47, i høring hos Vejdirektoratet
og Banedanmark. Dette er med til, at forebygge at der
etableres nybyggeri på arealer uden for reservationszonen,
som evt. efter den indledende projektering og forundersøgelser
viser sig, at skulle anvendes til byggeriet.
Kommunal planlægning for øvrige anlæg
En række anlæg, som skal etableres i forbindelse den faste
forbindelse, bliver ikke fastlagt i anlægsloven. Det drejer sig
om følgende midlertidige anlæg:
• Arbejdshavne og produktionssteder til fabrikation og
afskibning af elementer til byggeriet.
• Administrationsbygninger, værksteder og laboratorier.
• Indkvarteringsfaciliteter i nærområdet for ansatte ved
anlægsarbejdet.
Lolland Kommune er som planmyndighed på ovennævnte
midlertidige anlæg bevidst om de store opgaver, som venter
i forbindelse med planlægningen, anlægsarbejderne
og den fremtidige situation med Femern Bælt forbindelsen.
Kommunen vil arbejde for, at skabe optimale betingelser for
processernes gennemførelse, samt sikre maksimale natur-,
miljø- og sundhedsmæssige hensyn i anlægs- og driftsfasen.
For at kunne tiltrække entreprenører til anlægsbyggeriet vil
kommunen være på forkant. Når anlægsloven vedtages
i 2012/2013 vil kommunen kunne tilbyde et gældende
plangrundlag, som gør det muligt at etablere de midlertidige
anlæg.
Kommunen lægger vægt på, at anlægsinvesteringer i forhold
til byggepladser og anden infrastruktur, der skal foretages,
planlægges og indrettes således, at de kan indgå i en
fremtidig lokal infrastruktur til gavn for erhvervsudviklingen
nationalt, regionalt og lokalt. Kommunens visioner for udvik-
136 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.2.1 Reservation øst for Rødbyhavn.
lingen og erhvervsstrategien er beskrevet i kapitel 5, Femern
Bælt og i kapitel 8, Erhverv.
Arbejdshavn og produktionssteder
Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov
for havneudvidelser i Rødbyhavn og Nakskov til midlertidig
produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen.
Kommuneplanen reserverer derfor områder i Rødbyhavn
og Nakskov som mulige placeringer, som beskrevet
nedenfor og vist på kort 10.2.1 og 10.2.2.
Indledende undersøgelser
Lolland Kommune vil i planperioden undersøge, om der er
mulighed for at planlægge for midlertidige arbejdshavne
og produktionssteder, administrationsbygninger, indkvarteringsmuligheder
m.m. for de forskellige grupper af Femern
Bælt ansatte.
Kommunen har allerede i 2010 igangsat undersøgelser,
som danner baggrund for placering af de midlertidige an-
TRAFIK OG TRANSPORT 137

Kort 10.2.2 Reservation vest for Nakskov.
læg, og for en efterfølgende detaljeret planlægning, som
er beskrevet nedenfor.
I samme forbindelse vil kommunen gøre sig overvejelse omkring
erhvervelse af nødvendige arealer til de midlertidige
anlægsaktiviteter.
Efterfølgende detaljeret planlægning
Efter de indledende undersøgelser vil Lolland Kommune i
planperioden, gennem et kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse og lokalplan, undersøge mulighederne
for at inddrage landarealer i både Rødbyhavn og i
Nakskov til produktionssteder.
Gældende lokalplaner for de landarealer i Rødbyhavn og
Nakskov, som der planlægges produktionssteder for, ophæves
ved vedtagelse af nye lokalplaner for produktionsstederne.
Kystdirektoratet skal give tilladelse til anlæg, herunder arbejdshavne
på søterritoriet, og i den forbindelse afgøre, om
der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende
kommuneplantillæg og lokalplan. Planlægningen vil ske i et
samarbejde med Lolland Kommune.
Etableringen af arbejdshavne og produktionssteder i Rødbyhavn
og Nakskov forudsætter, at Naturstyrelsen Storstrøm
meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Reservation øst for Rødbyhavn
Umiddelbart øst for den nuværende færgehavn i Rødbyhavn,
er der i Regionplan 2005-2017, i et regionplantillæg
med VVM-redegørelse og en lokalplan (383-211.4)
mulighed for planlægning af et nyt færgehavneanlæg (Europort),
som beskrevet i afsnit 10.6, Havne. Tages færgehavneanlægget
ikke i brug, kan der etableres en midlertidig arbejdshavn,
og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes
til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse,
se kort 10.2.1.
Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en
planlægning for et midlertidigt anlæg til arbejdshavn umiddelbart
øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn
og i hele reservationszonens bredde. Samtidigt gives der
mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende
landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige
produktionssteder for den faste forbindelse. Arealreservationerne
er vist på kort 10.2.1.
Reservation vest for Nakskov Havn
Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes
en planlægning for en midlertidig arbejdshavn i Nakskov
Fjord i et område umiddelbart vest for Nakskov Havn. Samtidigt
gives der mulighed for, at der kan planlægges for
de bagvedliggende arealer i erhvervsområdet i Nakskov
Industri- og Miljøpark som kan benyttes til midlertidige produktionssteder
for den faste forbindelse over Femer Bælt.
Arealreservationerne er vist på kort 10.2.2.
138 TRAFIK OG TRANSPORT

TRAFIK OG TRANSPORT 139

10.3 Trafiksikkerhed
Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for trafiksikkerhed.
Målsætninger
• Lolland Kommune tilstræber, at følge færdselssikkerhedskommissionens
mål om, at antallet af dræbte
og alvorligt tilskadekomne i trafi kken inden udgangen
af 2012 skal reduceres med 40 % i forhold til
1998.
• Trafi ksikkerheden skal forbedres på vejene, særligt
for de bløde trafi kanter.
Retningslinjer
10.3.1 Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre
trafi ksikkerheden på de steder, som årligt udpeges som
farlige i trafi ksikkerheds- og handlingsplanen.
10.3.2 Trafi ksikkerhed skal tænkes ind ved planlægning
af nye anlæg og bebyggelser.
Redegørelse
Trafikuheld fra 2000-2008
I Lolland Kommune er der i perioden 2000-2008 sket i alt
1.981 uheld på kommunens veje, heraf er 741 med personskade,
og 37 af dem med dødelig udgang.
Der sker hyppigst uheld i Nakskov og Maribo by, samt
på vejene mellem de større byer som Nakskov-Søllested-
Nørreballe, Søllested-Rødby og Rødby-Maribo, jf. Lolland
Kommunes Trafi ksikkerheds- og handlingsplan.
Blandt tilskadekomne trafi kanter udgør personer i motorkøretøjer
50 %, knallertførere 18 %, cyklister 16 %, mens fodgængere
udgør 7 %. Ved 45 % af personskadeuheldene er
mindst en af de implicerede påvirket af alkohol. Samtidigt
involverer en stor del af personskadeuheldene unge mellem
18-24 år. I begge tilfælde er andelen højere end landsgennemsnittet.
Trafiksikkerheds- og handlingsplanen
Kommunen følger løbende uheldsfrekvensen og årsagerne
til uheldene. Dette arbejde sammenfattes i trafi ksikkerhedsplanen,
som revideres en gang om året. På de steder hvor
uheldene sker hyppigst iværksættes om muligt modforanstaltninger,
som f.eks. hastighedsdæmpende foranstaltninger,
bomme eller opsætning af advarselstavler.
Fremadrettet vil trafi ksikkerheds- og handlingsplanen have
fokus på de bløde trafi kanter. Det gælder især i byområder
hvor fortove, fodgængerovergange og belægninger
skal have en udformning, der gør det lettere at bevæge
sig rundt.
Derudover er der behov for en særlig indsats i forhold til
forebyggelse af alkoholulykker og personskader i aldersgruppen
mellem 18-24 år. Indsatsen vil blive koordineret
med det nationale arbejde på området.
Planlægning af nye anlæg og bebyggelser
Ved planlægning af nye boligområder skal trafi kken så vidt
muligt differentieres. Dette udmøntes ved at veje og stier
adskilles og forløber i hvert sit tracé. Boligområder opbygges
med stamveje, der leder frem til områderne, og selve
kvartererne udformes med veje, der sikres mod uvedkommende
gennemkørende trafi k. Blinde veje skal udformes
med vendepladser.
I erhvervsområder, kan der i modereret form trafi ksikres på
lignende måde som i boligområder.
Trafi ksikkerhed i Errindlev.
140 TRAFIK OG TRANSPORT

10.4 Cykelstier
Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for cykelstier.
Målsætninger
• Langs de trafi kbelastede veje på landet og i byerne
skal cyklister så vidt muligt kunne færdes på cykelstier.
• Cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således,
at der skabes et sammenhængende net med forbindelse
til trafi kknudepunkter.
Retningslinjer
10.4.1 Eksisterende cykelstier langs det overordnede
vejnet, og prioriterede nye cykelstier er vist på kort
10.4.1 og kort 10.4.2.
10.4.2 Cykelstier langs med landevejene, samt de nationale
og regionale cykelruter langs de tværkommunale
og lokale veje ønskes stadig forbedret og udbygget. Der
skal sikres sammenhæng mellem de lokale, regionale og
nationale cykelruter. Cykelruter er vist på kort 12.8.2 i
kapitel 12.
Redegørelse
Brug af cykel
Mere brug af cykler kan lokalt gøre trængselsproblemerne
mindre, samt nedsætte luftforurening og CO 2
-udledning.
Samtidig er det godt for sundheden. Men det er også et
spørgsmål om at kunne færdes sikkert på cykel i trafi kken.
Trafi kpolitisk vil kommunen fortsat prioritere bedre og sikrere
forhold for cyklister i trafi kerede områder og på skoleveje.
De gode erfaringer fra Nakskov skal udnyttes i resten af
kommunen.
Ifølge Vejdirektoratet benyttede borgerne i den tidligere
Nakskov Kommune i 2006 cyklen mere end dobbelt så
meget (35 %) som borgerne i Maribo Kommune (14 %).
Samtidig var cykelturenes længde i Nakskov i 2006 mere
end dobbelt så lange som turene i Maribo. Det vurderes, at
forskellen skyldes at cyklestinettet i Nakskov er langt mere
udbygget i forhold til kommunens øvrige byer.
Cykelstier
Cykelstier og cykelstinettet skal gøres bedre, da de har stor
betydning for trafi ksikkerheden, især for børn og ældre.
Etablering af cykelstier er et middel til at fremme brug af
cyklen.
Cykelister i Maribo.
TRAFIK OG TRANSPORT 141

Kort 10.4.1 Eksisterende og prioriterede cykelstier.
Størstedelen af vejstrækningerne i kommunen er uden cykelstier,
og cyklisterne er henvist til at benytte kørebanen sammen
med biler, lastvogne og landbrugskøretøjer. På visse
strækninger er der et særligt behov for cykelstier. Enkeltrettede
cykelstier i begge vejsider anses for de sikreste, mens
dobbeltrettede stier kan anvendes i særlige tilfælde.
Fremtidige cykelstier
Landevejen fra Maribo til Tårs skal på hele strækningen opgraderes
til motortrafi kvej hvorpå man ikke kan cykle. Det
er derfor vigtigt at der langs hele vejstrækningen sikres en
sammenhængende cykelstiforbindelse.
Langs de tværkommunale veje og vigtige interne kommunale
vejforbindelser skal der etableres mere sammenhængende
cykelstier. Det gælder strækningerne: Nakskov-Søllested
og Maribo-Sakskøbing, samt mellem Rødby-Hillested,
Vestenskov-Nakskov og Ullerslev-Søllested, se kort 10.4.1.
142 TRAFIK OG TRANSPORT

En udbygning af cykelstinettet i Havnegade, Winchellsgade
og Nybrogade i Nakskov er nødvendig for at kunne opfylde
målsætningen om at trafi ksikkerheden skal forbedres
for de bløde trafi kanter og målsætningen om, at cykelruter
og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et
sammenhængende net. Udbygningen vil skabe sammenhæng
til cykelstinettet rundt om Nakskov bymidte, og vil
binde cyklestinettet i Nakskov og ringstien gennem den nye
bynære skov omkring Nakskov sammen, som vist på kort
10.4.2. Den bynære skov omkring Nakskov ses på kort
6.3.2 i afsnit 6.3, Byparker og rekreative grønne arealer
i byerne.
Den kommende trafi kplan for Lolland Kommune vil omhandle
en samlet plan for cykelstiudbygningen i hovedbyerne
Nakskov og Maribo samt for centerbyerne. Bymønsteret,
herunder hovedbyer og centerbyer er beskrevet i kapitel 6,
Byudvikling og bosætning.
Digecykelstien ved Nakskov Fjord.
Kort 10.4.2 Fremtidige cykelstier og ny ringsti ved Nakskov.
TRAFIK OG TRANSPORT 143

10.5 Offentlig servicetrafik
Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for offentlig servicetrafik.
Målsætninger
• Fastholde en national og international togstation i
Lolland Kommune efter etablering af Femern Bælt
forbindelsen.
• Bustrafi kken skal samordnes med lokal og regional
togtrafi k.
• Den offentlige servicetrafi k skal prioriteres i kommunens
tættest befolkede områder så den tilgodeser
fl est borgere og miljøet.
Retningslinjer
10.5.1 Busrutenettet skal løbende justeres, og der skal
tages initiativ til nye ruter, hvis der er behov herfor. Busruterne
er vist på kort 10.5.1.
10.5.2 For at forbedre koordination og omstigningsfaciliteter
mellem tog og bus skal byrådet i samarbejde med
baneselskaber så vidt muligt søge at placere busholdepladser
i tilknytning til jernbanestationer.
10.5.3 For at forbedre muligheden for kombination af
cykel/ bil, bus og tog, skal der ved stationer sikres gode
parkeringsmuligheder for såvel cykler som bil.
10.5.4 Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn
reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring
med lokalbane med en reservationszone, som vist
på kort 10.5.2. Traceet kan dog i en nærmere angiven
periode anvendes til stiforbindelse.
10.5.5 For at sikre en mulig fremtidig udbygning af
person- og godsbefordring, udlægges der arealreservationszoner
langs de på kort 10.5.2 viste banestrækninger.
Arealreservationerne skal sikre elektrifi cering og
udbygning til dobbeltspor.
10.5.6 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem byrådet
og vedkommende baneselskaber etableres supplerende
standsningssteder på de eksisterende banestrækninger.
10.5.7 I forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger,
udvidelse af driften på eksisterende strækninger
samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg
i forbindelse med banerne, skal der tages
de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme
områder jf. kapitel 16 om Miljø og Forsyning.
10.5.8 Ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg
i forbindelse med banerne skal ske under
hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde.
10.5.9 Der bør ikke ske nedlæggelse af togstationer
og/eller terminalanlæg uden det sikres, at betjeningen
senere vil kunne genoptages.
Redegørelse
Den offentlige servicetrafik
Den offentlige servicetrafi k befordrer omkring 2 mio. passagerer
i kommunen årligt med tog og busser. Statsbanerne
kører gennem Lolland Kommune med station i Rødbyhavn
og togforbindelser til København og Hamborg. Fyn og
Lolland-Falster er forbundet med en regional busforbindelse.
Busser og skolekørsel
Lolland Kommune har ansvaret for busruteforbindelserne i
tæt samarbejde med Trafi kselskabet Movia. Kommunen deltager
ligeledes i planlægningen af busruterne, mens Movia
har ansvar for udbud af buskørslen og de kontraktlige forpligtelser
med vognmænd.
Offentlig servicetrafi k i Rødby.
En tværkommunal rute med Guldborgsund Kommune, 11
lokalruter og 2 bybuslinjer samt 21 skoleruter er vist på
kort 10.5.1. Videre eksisterer der særlige aftaler med bybustaxa
i Nakskov, der supplerer bybusserne på trafi ksvage
tidspunkter (lørdage/søndage), samt transportere passagerer
fra Nakskov station til Tårs Færgehavn og retur, de skal
dog bestilles på forhånd hos Taxa Lolland. På Femø og
Fejø er der kørsel uden for trafi kselskabets regi og kørslen
er gratis for borgerne.
144 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.5.1 Bus- og færgeruter.
Pr. 12/12-2010 er der indført R-netstandard på Lollandsbanens
togdrift samt busrute 720 R, Dette medføre en øget
frekvens med halvtime drift i dagtimerne på hverdage for
Lollandsbanens tog samt busrute 72 fra Maribo via Hillested
og Lalandia til Rødby Færge, samt timedrift i aftentimerne
og weekend.
En af udfordringerne er de relativt store udgifter til offentlig
servicetrafi k, dels på grund af kommunens størrelse, og dels
på grund af den spredte bosætning. Folkeskoleelever skal
ifølge folkeskoleloven transporteres til og fra skolerne, enten
ved buskørsel eller specielle kørselsordninger.
Buskørslen skal løbende optimeres og rationaliseres. I den
kommende planperiode vil den kommunale buskørsel blive
taget op til revision. Der er overvejelser om indførelse af behovsstyret
trafi k som f.eks. telekørsel, da forhold som f.eks.
differentierede ringetider i skolerne eller mere koncentreret
bosætning kan have indfl ydelse på afvikling af bustrafi kken.
Den offentlige bustrafi k skal målrettes mod de ruter og tids-
TRAFIK OG TRANSPORT 145

punkter, der har fl est passagerer. Det kan betyde forringelser
på tyndt benyttede ruter på visse tidspunkter af dagen.
Lolland Kommune ejer og driver færgefarten mellem Lolland
og henholdsvis Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet,
som vist kort 10.5.1. Havne er beskrevet yderligere i afsnit
10.6, Havne.
Bedre omstigningsfaciliteter
Koordinationen mellem bus og tog skal gøres bedre, og der
skal skabes bedre omstigningsfaciliteter. Busterminalerne
skal ligge ved stationerne, hvor det er muligt.
For at forbedre trafi kbetjeningen skal banegårdene i Nakskov
og Maribo sikres service og faciliteter, som fremmer
rejsekomforten og gør det lettere og sikrere, at kombinere
cykel, bus, tog og bil.
Den lokale jernbane
Jernbanetrafi kken mellem Nakskov og Nykøbing Falster
”Lollandsbanen” drives af Regionstog A/S og transporterer
årligt hen ved 900.000 passagerer. I Lolland Kommune er
der banegårde i Nakskov og Maribo og standsningssteder
i Søllested, Avnede og Ryde.
Transportmuligheder via jernbane kan i fremtiden få større
betydning, og det er vigtigt at fastholde eksisterende muligheder
for udbygning af skinnenettet og standsningssteder.
Lollandsbanen er en unik mulighed for udviklingen af bæredygtig
offentlig servicetrafi k på Lolland og Falster. Banen
forbinder de største byer med tilsammen hen ved 50.000
borgere, der bor stationsnært og let kan transportere sig
mellem arbejdspladser, skoler og hjem. På et sidespor kører
veterantog fra Maribo til Bandholm.
I forbindelse med projekteringen af den faste forbindelse
over Femer Bælt, foretages en projektering af en udbygning
af jernbanen til dobbeltspor på strækningen fra Vordingborg
til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Rødbyhavn, og
elektrifi cering af jernbanen på strækningen mellem Ringsted
og Rødbyhavn. Samtidigt tages Rødbyhavn Færge station
ud af drift med Femern Bælt forbindelsens åbning. Erstattes
stationen ikke vil Lollands togbetjening alene bestå af Lollandsbanen.
Med en hurtig togforbindelse til Sjælland forventes passagertallet
at stige. Derfor er det vigtigt at fastholde en station
i Lolland Kommune efter etableringen af Femern Bælt forbindelsen.
Lolland Kommune betragter også anlæggelsen af
en erstatningsstation som en strategisk satsning i forhold til
bæredygtig transport og offentlig servicetrafi k, nationalt og
internationalt. Visioner om en erstatningsstation er beskrevet
i kapitel 5, Femern Bælt.
Støj fra jernbaneanlæg
Der skal tages forholdsregler mod den støj som jernbanetrafi
kken skaber i tilgrænsende støjfølsomme områder.
Der må således ikke ved baneanlæg udlægges arealer
til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et
støjniveau på over 60 dB(A) fra jernbanetrafi k og arealer
til rekreative områder hvor støjniveauet er over 55 dB(A).
Tilsvarende værdier skal anvendes ved udlægning af arealer
ved nye baneanlæg som beskrevet i kapitel 16, Miljø
og forsyning.
Den nationale jernbane
DSB driver jernbanetrafi kken mellem Rødbyhavn og Nykøbing
Falster med direkte forbindelser til Hamborg og København.
Lidt under 200 pendler fra Rødbyhavn Færge station
på hverdage uden for turistsæsonen (DSB 2007).
Banegården i Maribo.
146 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.5.2 Jernbaner.
TRAFIK OG TRANSPORT 147

10.6 Havne
Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse
for havne.
Målsætning
• Kommunens beliggenhed ved Femer Bælt og Langelandsbæltet
med gode trafi kforbindelser til Europa
og Skandinavien skal styrke transport af gods og
passagerer i de største havne.
Retningslinjer
10.6.1 Eksisterende og planlagte havne ses på kort
10.6.
10.6.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg
i Rødbyhavn reserveres mulighed for anlæg af en færgehavn
(Europort) eller arbejdshavn i forbindelse med
Femern Bælt forbindelsen. Arealreservationen ses på kort
10.6.
10.6.3 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes
opretholdt som erhvervshavne, skal planlægges under
hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene.
Der kan under hensyn til natur- og miljøinteresserne
reserveres arealer forbeholdt virksomheder med særlig
havnetilknytning. I de gamle erhvervshavne skal der tages
særlige hensyn til bevaring af kulturmiljøværdier.
10.6.4 For at styrke godstransport med skib og jernbane
kan der til eksisterende og nyanlagte erhvervshavne anlægges
jernbanespor, når det sker under hensyn til især
landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer.
10.6.5 Der gives mulighed for at planlægge for udvidelse
af Tårs Færgehavn til anløb af hurtigfærger, under
forudsætning af, at der tages hensyn til landskab, kulturmiljø,
natur, støj og naboer.
Kort 10.6 Havne.
Redegørelse
Tæt på internationale ruter og skibstrafik
Lolland ligger tæt ved vigtige internationale ruter med betydelig
skibstrafi k. Det forventes, at den økonomiske udvikling
omkring Østersøen og Femer Bælt vil skabe mere transport
af gods. I Lolland Kommune medfører dette sandsynligvis
en vis stigning og koncentration af godstransport i havnene
i Nakskov og Rødbyhavn, samt i mindre grad i Bandholm.
Byrådet arbejder for, at disse muligheder skal udnyttes til
gavn for beskæftigelse og erhvervsliv.
Der befi nder sig to store færgehavne: Rødbyhavn og Tårs,
og 5 mindre færgehavne, som sikrer transporten til øerne:
Kragenæs, Bandholm, Vesterby, Femø, og Askø.
Nakskov Havn
Nakskov Havn er kommunens største og nr. 3 på regionsplan.
Havnen er kommunal selvstyrehavn. Havnen ligger
ved den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet.
Havnen kan håndtere stort set al slags gods,
og sejlrende og havn er blevet uddybet til 8,5 meter.
Langø Havn.
Etableringen af en omfartsvej fra havneområdet og industriområdet
syd for byen med tilslutning til Nakskov Syd
landevejen og evt. rute 9 mellem Maribo og Tårs vil styrke
mulighederne for, at fastholde den ønskede udvikling for
havnen jf. afsnit 10.1, Vejnettet og kapitel 8, Erhverv.
148 TRAFIK OG TRANSPORT

Rødbyhavn Havn.
Erhvervs- og Færgehavnen i Rødbyhavn
Færgehavnen i Rødbyhavn ejes af Scandlines og betjener
overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgaarden.
Erhvervshavnen i Rødbyhavn fungerer som gods- og fi skerihavn.
Havnen bliver anvendt i forbindelse med Rødsand 2
vindmølleprojektet og forundersøgelserne til etableringen af
Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune ejer erhvervshavnen.
I Rødbyhavn kan der i tilknytning til havnen etableres et
godstransportcenter i forbindelse med motorvejen og jernbanenettet
jf. retningslinjen i kapitel 8, Erhverv. Formålet
med centret er, at give plads til virksomheder, som tilbyder
serviceydelser i forbindelse med godsbehandling og
erhvervstrafi k mv. Vejdirektoratets rapport 163 fra 2008
”Råstofforsyning i Danmark - Sand, grus og sten” peger
på Rødbyhavn som en af Sjællandsregionens fremtidige
råstofhavne med Nakskov som alternativ. Den endelige
placering af centret skal gennem kommuneplanlægningen
koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse
over Femer Bælt.
Bandholm og Kragenæs Havn
Bandholm Havn ejes af Knuthenborg Gods. I havnen lastes
der korn, og godset har planer og ønske om yderligere oplagringsmuligheder
i forbindelse hermed. Bandholm Havn
betjener overfarten til Askø. Havnen på Askø ejes af Lolland
Kommune.
Kragenæs Havn, og havnene på Fejø og Femø ejes af Lolland
Kommune. Kragenæs betjener færgefarten fra Lolland
til Fejø henholdsvis Femø.
Arbejdshavne til Femern Bælt forbindelsen
Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov
for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn i forbindelse
med produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt
forbindelsen. Kommuneplanen giver mulighed for, at der
kan planlægges for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn
jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen.
Umiddelbart øst for Rødbyhavn er der gennem et regionplantillæg
med VVM-redegørelse skabt mulighed for, at
udvide Rødbyhavn Havn mod øst med en ny færgehavn
(Europort) samt de bagvedliggende landarealer, som vist
på kort 10.6. Arealreservationen kan også benyttes til en
midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil
kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste
forbindelse over Femer Bælt jf. afsnit 10.2, Femern Bælt
forbindelsen.
Tårs Færgehavn
Tårs Færgehavn, ejet af Sund og Bælt, er færgehavn for
trafi kken til Langeland, og en del af det lovkrævede færgeberedskab
som sikkerhed i forbindelse med evt. problemer
på Storebæltsbroen. Øget trafi k og væsentlig større færger
eller eventuelt hurtigfærger, vil stille krav til udvidelse af
havnefaciliteterne, hvorfor der gives mulighed for at påbegynde
en planlægning for en eventuel udvidelse.
TRAFIK OG TRANSPORT 149

10.7 Flyvepladser
Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse
for flyvepladser.
Målsætning
• Styrke Lolland Falster Airport og fastholde de andre
landingsbaner.
Retningslinjer
10.7.1 Eksisterende fl yveplads og landingsbaner er vist
på kort 10.7.
10.7.2 Nye fl yvepladser kan etableres på baggrund
af en planlægning. Støjmæssige hensyn, og hensyn til
kulturmiljø, natur og landskab skal på et tidligt tidspunkt
indgå i overvejelser ved placeringen af nye fl yvepladser.
10.7.3 Nye fl yvepladser, udvidelser eller ændringer af
eksisterende fl yvepladser, der kan medføre øget støjbelastning
af omgivelserne, skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven.
Redegørelse
Lolland Falster Airport
Lolland Falster Airport ved Højbygård syd for Holeby er den
eneste offentlige fl yveplads på Lolland-Falster med status
som regional fl yveplads. Flyvepladsen har motorfl yveklub,
svævefl yveklub og faldskærmsklub og drives af Lolland og
Guldborgsund Kommuner.
Lolland Falster Airport kan anvendes hele døgnet med en
startbane på 1.200x30 meter asfalt. Flyvepladsen kan befl
yves af næsten alle kategorier fl y med op til 40-50 passagerer.
Årligt er der omkring 6.000 fl yvninger. Flyvepladsen
er et godt udgangspunkt for lægehelikoptere og indgår med
optankningsmuligheder som en del af redningsberedskabet
i forbindelse skibsulykker i Femer Bælt.
Kort 10.7 Flyveplads og landingsbane.
Støjbelastning af omgivelser
Øget støjbelastning af omgivelserne skal godkendes efter
miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse vil normalt
kræve, at der foretages en støjberegning efter retningslinjerne
i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om beregning
af støj omkring fl yvepladser.
Lolland Falster Airport har en central beliggenhed for udviklingen
af erhverv ved Holeby, da besøgende, specialassistance
og reservedele hurtigt vil kunne fl yves til og fra.
Placeringen er også central i forbindelse med byggeriet af
forbindelsen over Femer Bælt, Rødsand vindmøllepark og
andre erhvervsvirksomheder på Lolland, se iøvrigt kapitel 5,
Femern Bælt og kapitel 8, Erhverv.
Landingsbaner
Udover Lolland Falster Airport kan små fl yvemaskiner benytte
landingsbanerne ved Købelev, Vejrø, Femø og Askø.
Lolland Falster Airport, Holeby.
150 TRAFIK OG TRANSPORT

TRAFIK OG TRANSPORT 151

11 Kulturarv og landskab
Kapitlet beskriver kommunens planer for de bevaringsværdige
kulturmiljøer, bevaringsværdige
og fredede bygninger, kirker og kirkeomgivelser,
fortidsminder, kulturarvsarealer og landskab.
Kommunerne har med kommunalreformen fået kompetence
til at udpege og afgrænse kulturmiljøer, som repræsenterer
et helhedssyn på kulturarven. Kommunernes hidtidige indsats
på kulturmiljøområdet har været koncentreret om bevaringshensynene
i byerne. Gennem landzoneadministrationen
skal der således også tages hensyn til kulturarven,
herunder de landskabelige værdier, samt tages hensyn til
en række nationale og internationale krav.
Det betyder, at der gennem planlægning for veje, boliger,
erhverv, natur, energi osv. skal tages hensyn til kulturmiljøet.
Kommunerne skal derfor udarbejde retningslinjer for de kulturhistoriske
og landskabelige bevaringsværdier.
Udviklingen skal ske med respekt og forståelse for de kulturhistoriske
og landskabelige værdier. Fysiske spor af historien
skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve
hvordan udviklingen på Lolland afspejles i kulturlandskabet.
Der skal fortsat være plads til fornyelser i byer og i landskabet,
men byrådet ønsker, at udviklingen skal ske med
respekt og forståelse for den fælles kulturarv.
I byerne skal den lokale kulturarv gøres attraktiv og synlig
for både borgere og besøgende. Bygninger og anlæg af
kulturhistorisk værdi, samt landskabelige værdier, skal fremhæves
i planlægningen. Der skal samtidig tages hensyn til
en markant forskel mellem byerne og de tilstødende landskaber,
som planloven foreskriver, og offentlighedens adgang
til de landskabelige oplevelsesmuligheder skal sikres
og forbedres.
Fakta
Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed
på landet og i byerne fra den ældste tid og til
i dag. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til
sikring af de væsentligste dele af kulturarven. Kulturarven
på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger
og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser.
Landskabelige værdier
De landskabelige værdier er rettet mod bevaring af
de værdifulde landskaber og landskabselementer, som
f.eks. dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de
uforstyrrede landskaber - uberørt af byudvikling og tekniske
anlæg. Det gælder både det landskab, vi færdes i
dagligt, og de områder, der har særlig regional, national
eller international betydning. Det er helt grundlæggende
for planlægningen i det åbne land, at landskabet
friholdes for alt andet end samfundsnødvendigt byggeri
og anlæg.
Kulturarvs- og landskabspolitik
Lolland Kommunes kulturhistorie og fortidsminder repræsenterer
vigtig samfundshistorie fra alle tidsperioder fra stenalderen
og frem til i dag. Få steder i Danmark fi ndes så
mange kirker, gravhøje, landsbyer og herregårde, der ligger
så tæt. Både i de lollandske byer og i det åbne land er
der en righoldig kulturhistorie.
Den fysiske kulturarv er med til at gøre vores fælles historie
konkret, og kulturarven giver den enkelte en forståelse af
identitet og tilhørsforhold. Udover at kulturarven giver oplevelser
til borgerne, kan et øget fokus på kulturaven styrke
udviklingen af turisme, bosætning, erhverv og handel.
Indgangsparti til Herregården Lungholm.
152 KULTURARV OG LANDSKAB

11.1 Kulturmiljøer
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for bevaringsværdige
kulturmiljøer, som bl.a. er herregårds-,
industri- og havnemiljøer.
Fakta
Et kulturmiljø er et geografi sk afgrænset område, der
ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets
udvikling.
Et kulturmiljø består af fl ere dele, og det er kombinationen
af de enkelte dele, der gør at et kulturmiljø repræsenterer
større viden end den, de enkelte dele i sig selv
giver fra sig. (Museum Lolland-Falster)
Kulturmiljøer skal være repræsentative og karakteristiske
for egnen. De skal være sjældne, så vidt muligt velbevarede,
og de må gerne have den kvalitet, at de rummer
en fortælling der har værdi for mange mennesker i nutiden.
Det skal være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke
eller en udvikling, der har fundet sted. Udviklingen
skal respektere byernes og landskabets strukturer og tage
hensyn til bevaringsværdige kvarterer og miljøer. Kulturmiljøer
repræsenterer et helhedssyn på kulturarven og
påvirkningen af landskabet.
Målsætninger
• Kulturarven skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt
i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings- og
bosætningspolitik.
• Der skal skabes et overblik over de bevaringsværdige
kulturmiljøer i hele kommunen.
• Der skal arbejdes på etableringen af et kulturmiljøråd
i samarbejde med Guldborgsund Kommune.
Retningslinjer
11.1.1 De kulturhistoriske elementer og bevaringsværdige
kulturmiljøer i byer- og landsbyer, mindre havne og
lignende, bør sikres ved fremtidige bevarende lokalplaner,
hvori der bør tages hensyn til traditionelle byggeformer
og lokal byggeskik, bevarelse af gamle strukturer
i bebyggelsen, samt opretholdelse af sammenhængen
mellem kulturmiljøet og landskabet.
11.1.2 De kulturhistoriske elementer og kulturmiljøerne i
landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt
omfang plejes. Ved byggeri, anlægsarbejder, sanering
eller landskabsændringer skal der foretages en konkret
kulturmiljøvurdering af, om de aktiviteter der ændrer kultursporenes
tilstand, vil være i strid med hensynet til de
kulturhistoriske interesser.
Redegørelse
Lolland Kommune har i samarbejde med Museum Lolland-
Falster registreret og udpeget en bruttoliste over landsbykulturmiljøer
i kommunen (jf. Landsbykataloget fra 2007 fra
Museum Lolland-Falster). Hensigten er at få registreret og
udpeget kulturmiljøkvaliteter med store bevaringsinteresser.
Det er udvalgte områder i landsbyerne, havnene, godserne
og herregårdene. I disse områder skal der tages særlige
hensyn til bevaring og beskyttelse af kulturmiljøværdierne
ved byggeri, anlægsarbejder, sanering eller landskabsændringer.
Desuden videreføres samarbejdet med Museum Lolland-
Falster, herunder orienteringen omkring nedrivning af
bygninger. Ligeledes videreføres samarbejde og høring i
forbindelse med projekter og planer, der medfører ændringer
i brug/funktion af bygninger, bebyggelser eller andre
kulturlevn.
Det er hensigten, at der i den kommende planperiode arbejdes
videre på dette samarbejde, således at alle de kulturmiljøtyper
der fi ndes i Lolland Kommune registreres og udpeges,
eksempelvis inddæmnings- og landvindingsmiljøer,
samt industri- og arbejdermiljøer.
Kulturmiljø i Halsted.
KULTURARV OG LANDSKAB 153

Desuden bør de større byer og deres miljøer også registreres
og udpeges, så det vil være muligt at integrere hensyn
hertil i den fremtidige byplanlægning.
Syv kulturmiljøer
I 2005 udgav Storstrøms Amt, bogen ”24 kulturmiljøer”,
som beskriver et kulturmiljø i hver af amtets 24 kommuner.
Kommunesammenlægningen betød, at Lolland Kommune
nu har syv kulturmiljøer, som kan bruges som udgangspunkt
i det fremtidige arbejde med en udpegning af bevaringsværdige
kulturmiljøer. De syv kulturmiljøer spænder vidt i
omfang og alder, fra det store kulturmiljø i Rødby Fjord inddæmningen
til Nakskov Sukkerfabrik, og fra det mere end
600 år gamle bysamfund på Albuen til den knap 200 år
gamle stationsby Holeby. En gennemgående beskrivelse af
områderne kan læses i bogen ”24 kulturmiljøer”, se kort
11.1.
des ude af betragtning. Det er vigtigt, at hovedbygningerne
ikke ender som løsrevne palæer. Sammenhængen med den
øvrige del af stordriftsmiljøet skal sikres.
Derfor arbejder Lolland Kommune sammen med Kulturarvsstyrelsen
om udpegning af særlig bevaringsværdige
herregårde med tilhørende besiddelser. I den forbindelse
undersøges Lungholm, Søholt, Halsted Kloster og Rudbjerggård.
Det er hensigten, at alle kommunens herregårde på
længere sigt skal vurderes og prioriteres gennem samarbejde
mellem Lolland Kommune, Museum Lolland-Falster og
Reventlow Museet, se kort 11.1.
Herregårdene
Kommunens mange smukke herregårde, ikke mindre end
35, repræsenterer alle tidsaldre som er bygget i en mangfoldighed
af stilarter og bygninger. Egnens kirker binder ofte
både volde og herregårde sammen i romantiske kulturmiljøer,
der ligesom fortidsminder og gravhøje giver et indblik
i tidligere tiders liv.
Helt op til 1950’erne var herregårdene væsentlige aktører
i lokalsamfundet, store arbejdspladser, og rammen om
mange menneskers liv. Herregårdene er imidlertid ikke længere
store arbejdspladser. Nogle herregårde engagerer sig
i nye nicheproduktioner og i den såkaldte oplevelsesøkonomi.
Eksempler på disse aktiviteter er bl.a. Knuthenborg
med sin store safaripark, Vindeholmes gæstevirksomhed,
og Knuthenlunds produktion af økologiske produkter. Men
fælles for alle er anvendelsen af herregården som et overordnet
varemærke, der signalerer kvalitet, tradition - og en
interessant historie.
Bevaringsbestræbelserne på de store herregårde har i alt
for høj grad været rettet mod at bevare herregårdens hovedbygning,
parkanlæg, voldgrave og alléer, mens resten
af det ofte vidtstrakte bygnings- og landskabskompleks la-
Højbygaard Sukkerfabrik, Holeby.
Industriminder
På Lolland fi ndes også en række industrimiljøer af særlig
regional og national betydning. Udover fabriksbygninger
omfatter disse industrimiljøer også funktionærboliger, serviceinstitutioner
og infrastruktur, og dele af det omgivende
landskab. Kulturarvsstyrelsen har ingen planer om at frede
disse industriminder, men vil med den nye status sætte fokus
på, at disse minder har en væsentlig historie at fortælle
om den danske industrihistorie, som bør bevares. Når man
bevarer industriminderne, skal man tænke på de omkringliggende
historiske spor og bygninger med forbindelse til
industrimindet.
Herregården Lungholm.
154 KULTURARV OG LANDSKAB

Kort 11.1 Herregårde og industriminder.
Nationale industriminder
Danmarks første sukkerfabrik og senere papirfabrik Højbygaard
i Holeby, repræsenterer en vigtig del af Danmarks
industrihistorie i perioden 1840-1970, og er af samme årsag
udpeget til nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.
Fabrikken i Holeby var et af de første danske industrianlæg,
der blev etableret som følge af en helt ny opdagelse: At
sukker kan udvindes af roer. Sukkerfabrikken fremstillede
råsukker helt frem til 1960, hvor den blev ombygget til papirfabrik.
Fabrikken, der lukkede i 1993, har stadig synlige og velbevarede
bygninger og strukturer, med store gedigne haller
og smukke detaljer. Derfor er der netop udarbejdet en
bevarende lokalplan for området.
Regionale industriminder
De vigtigste regionale industriminder i Lolland Kommune, er
udpeget af det tidligere Museumsråd for Storstrøms Amt, og
det tidligere Lolland-Falster Stiftsmuseum.
KULTURARV OG LANDSKAB 155

H. Christoffersens gamle maskinfabrik i Holeby, der voksede
sig stor under navnet Holeby Diesel og til sidst Man B&W
Diesel, er bl.a. udpeget som regionalt industriminde. Den
ældste del af det nuværende byggeri stammer fra 1902,
hvor H. Christoffersen anlagde en ny fabrik på den anden
side af vejen. På dette tidspunkt producerede maskinfabrikken
landbrugsredskaber og motorer (der blev produceret
petroleumsmotorer fra midten af 1890’erne). Der var endnu
ingen elektricitetsanlæg på landet og i de kommende år
skulle motorer fra Holeby Maskinfabrik produceres til hele
landet og senere hele verden. Både som stationære anlæg
og lokomobiler. Produktionen af dieselmotorerne kommer
først til i 1910.
Nakskov Skibsværft, der blev grundlagt af ØK’s stifter H.N.
Andersen i 1916 var gennem årtier en vigtig aktør indenfor
værftsindustrien i Danmark. Værftet producerede store skibe
og færger, bl.a. skoleskibet Danmark fra 1933. Foruden
ØK fi k også Statsbanerne leveret fl ere færger fra værftet helt
frem til lukningen i 1987. Selv om Nakskov Skibsværft ikke
længere fungerer som værft, udgør det fortsat en markant
del af Nakskov Havn. Trods forandringerne er der tydelige
strukturer tilbage fra værftsvirksomheden. Den smukke, hvide
administrationsbygning langs havnekajen, de store haller
og den bevarede kran er vigtige vartegn for Nakskov.
Hele skibsværftets område er derfor i dag udpeget som et
regionalt industriminde.
Nakskov Mill Foods A/S.
Nakskov Mill Foods A/S ligger på havnen i Nakskov og
producerer morgenmadsprodukter til hele Europa. Fabrikken
har sin oprindelse helt tilbage fra 1913, og blev i
1930 en del af den veletablerede amerikanske koncern,
The Quaker Oats Company (OTA).
Fabrikken er udpeget som regionalt industriminde, da den
har særstatus blandt de industrier der forarbejder korn, idet
den havde Danmarks første og mest kendte havregryns- og
rismølle. OTA’s navn har været kendt i hele den danske befolkning
igennem generationer. De små historiebøger, som i
årene 1924-1942 fulgte med Solgrynspakkerne, var yderligere
med til at indarbejde virksomhedens navn i bevidstheden.
Det velbevarede fabriksanlæg er et af Nakskovs bys
mest fremtrædende industrikomplekser. I kraft af sin højde
dominerer det området omkring Møllebugten.
Lollands handelsbyer
Lolland Kommunes største handelsbyer har spændende middelalderkerner,
hvor de oprindelige strukturer for bykernerne
bør bevares. Der fi ndes også fi ne eksempler på stationsbyer.
Et særdeles godt eksempel er Søllested, hvor byen er
opstået som følge af stationen.
Nakskov
Nakskov rummer en fantastisk kulturhistorie helt tilbage fra
1200-tallet, hvor den var en vigtig søfartsby for Danmark,
grundet væsentlige handelsforbindelser med de nordtyske
hansestæder. Nakskov by gennemlevede senere i middelalderen
en dramatisk udvikling pga. adskillige tyske og svenske
erobringstogter. Kong Hans anlagde derfor skibsværftet
og fæstningen Engelsborg på øen Slotø i Nakskov Fjord,
for på denne måde at værne byen imod angreb udefra.
På Slotø byggede skibsbyggerne nogle af Danmarks første
krigsskibe. Foruden etableringen af en krigsfl åde på øen,
byggede man ligeledes volde og grave omkring selve Nakskov
for at befæste byen. Senere udbyggede Kong Christian
III og efterfølgende Christian den IV byens befæstning
yderligere, for at værne om byen.
Håndværk og industri blev kraftigt udviklet fra sidst i 1700-
tallet, ligesom havnen og besejlingsmulighederne blev udvidet
i takt med forbedrede oplandsforbindelser, f.eks. jernbanen.
Trods byens industrialisering, har Nakskov bevaret en
del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse,
pakhuse og købmandsgårde, samt fl ere små gader og stræder,
der giver købstaden et middelalderagtigt udseende.
Blandt de mest markante bygninger, er byens største kirke,
Sankt Nicolai Kirke opført i begyndelsen af 1200-tallet,
den gamle kornlade, Dronningens Pakhus fra år 1600,
købmandsgården Theisens Gård fra 1786, og Det Gamle
Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra
1777. Her holder Nakskov Turistbureau til i dag.
I Nakskov kan man stadig fi nde gader der er anlagt efter
den gamle volds beliggenhed. Man kan også fi nde snævre
gader, der giver et godt indtryk af den gamle by inden for
voldene.
Maribo Domkirke.
156 KULTURARV OG LANDSKAB

Tæt bebygget lollandsk åbent landskab.
Maribo
Maribo er først og fremmest kendt for sin majestætiske gamle
klosterkirke, Maribo Domkirke, som ligger smukt ned til
Søndersø. I den sydlige del af Maribo centrum fi ndes en
række ældre bykvarterer med idylliske små gader og stræder.
Ved domkirken fi ndes ruiner af det gamle Skt. Birgitta
Kloster fra 1416, der blev nedrevet for mange år siden. Af
andre ældre bygningsværker kan nævnes Kapellangården
fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 beliggende på torvet.
Maribos historie hænger uløseligt sammen med Skt. Birgitta
Kloster (Maribo Kloster). En særlig orden indenfor den katolske
kirke, Birgittinerordenen, udvalgte Maribo til at opføre
et kloster, viet til Jomfru Maria. Maribo Kloster blev i løbet
af det 15. århundrede ét af Danmarks mest fornemme og
betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi dets beboere og
økonomiske støtter, for en stor dels vedkommende, tilhørte
adelen. Frem til reformationen begunstigede og stadfæstede
adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Kloster i
sammenligning med andre danske klostre. Efter 450 års fravær
blev Skt. Birgitta Kloster opført igen i Maribo i 2003,
som hermed har fået en vigtig del af sin historie tilbage, og
Birgittinernonnerne tilbage i bybilledet igen.
Rødby
Rødby opstod omkring 1200-tallet, anlagt som landsby ved
den i dag inddæmmede fjord. Byen blev først købstad i
1682, men havde allerede i middelalderen opnået forskellige
privilegier, som et vigtigt overfartssted til fl ere tyske byer.
Overfartsstedets betydning voksede i 1400- og 1500-tallet,
hvor der blev drevet en omfattende eksport af levende kvæg
sydpå. Efter tilsanding opgav man i midten af 1800-tallet,
at holde sejlløbet åbent. Byen oversvømmedes ved stormfl
odskatastrofen i 1872.
En stor del af den gamle middelalderby i Rødby er bevaret,
og en søjle til minde om stormfl oden 1872 står for enden
af Nørregade.
Rødbyhavn
I 1912 indviedes en ny fi skeri- og trafi khavn, Rødbyhavn,
der på kort tid fi k kraftig opblomstring som selvstændig by-
mæssig bebyggelse. Men efter få år krakkede skibsværftet,
og Rødbyhavn stagnerede i en periode.
Rødbyhavn fi k endnu en opblomstring, da fuglefl ugtslinjen
med færgetrafi kken blev indviet i 1963. Med de mange
arbejdspladser voksede byen kraftigt. Da Storebæltsbroen
kom, forsvandt godstrafi kken og mange arbejdspladser
igen og byens udvikling gik i stå.
Havne
Lolland Kommune har 19 større og mindre havne, som alle
rummer spændende kulturhistoriske elementer, og fortjener
en særlig opmærksomhed i forbindelse med planlægning.
De skal bevares som maritime miljøer, dvs. at det tilstræbes,
at de maritime erhverv sættes i højsædet. Rødby Færgehavn
er det centrale knudepunkt for trafi kken til Tyskland nu
via færgerne, og om en årrække via Femern Bælt forbindelsen.
Færgehavnen rummer elementer der skal tages hensyn
til ved den kommende planlægning for området.
Nakskov Havn har bevaret sit oprindelige præg med bykernens
beboelse ned til kajen på den ene side og skibsværftsgrunden
på den anden side. Samtidig ligger Nakskov i et
særdeles spændende natur- og kulturområde, nemlig Nakskov
Fjord med det rekreative område nord for Nakskov,
Hestehovedet, som også er et særligt kulturmiljø.
Landsbyer og landbrugsland
I Lolland Kommune er der stadig en del landsbyer, hvor de
oprindelige strukturer stadig godt kan erkendes. Den traditionelle
fi rlængede bondegård er blevet mere sjælden.
Sandby, Errindlev, Bandholm, Langø, Halsted og Vesterborg
er eksempler på landsbyer med velbevarede oprindelige
strukturer. Øerne Fejø, Femø og Askø har alle landsbyer,
som har oprindelige strukturer og disse tre øer betragtes
som kulturmiljøer.
Landskabsinteresser
Hensynet til landskabet er et vigtigt element når der skal udpeges
bevaringsværdige kulturmiljøer. Udnyttelsen af landskabsressourcen
har gennem tiden skabt og påvirket mange
former for kulturmiljøer på Lolland, som er værdifulde spor
af øens fortid.
KULTURARV OG LANDSKAB 157

11.2 Bygninger
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
bevaringsværdige og fredede bygninger.
Fakta
En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske
kvaliteter af national betydning. En fredning
gælder for hele bygningen, dvs. både det ydre og det
indre. Fredede bygninger udpeges og administreres af
Staten (Kulturarvsstyrelsen). Kulturministeriet har ansvaret
for de fredede bygninger, og træffer beslutning om fredning,
mens Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for registrering
og administration af dem.
En bevaringsværdig bygning har særlige arkitektoniske
eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning.
En udpegning som bevaringsværdig bygning
vedrører kun bygningens klimaskærm, og sker oftest
igennem kommuneplan eller lokalplan. Lolland Kommune
har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger;
for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for
udpegningen af bevaringsværdige bygninger.
En SAVE-registrering er en metode til at kortlægge en
bygnings og et miljøs bevaringsmæssige værdi. SAVE
står for ”Survey of Architectural Values in the Environment”
(undersøgelse af arkitektoniske værdier i miljøet).
Selve kortlægningen sker ved hjælp af fem parametre:
arkitektur, kulturhistorie, miljømæssigt, originalitet og tilstand,
og ender ud med en samlet vurdering på en skala
fra 1-9, hvor 1-4 er dem der bliver udpeget som bevaringsværdige,
og hvor 1 ofte er en fredet bygning.
Målsætninger
• Alle bevaringsværdige bygninger i kommunen skal
udpeges.
• Kommunens fredede og bevaringsværdige bygninger
skal bruges aktivt i erhvervs-, turisme-, formidlings-
og bosætningspolitikken.
Retningslinjer
11.2.1 Fredede bygninger udpeges af Kulturarvsstyrelsen
og kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på
www.kulturarv.dk.
11.2.2 Ændringer af de eksisterende forhold for fredede
bygninger kræver godkendelse af Kulturarvsstyrelsen.
11.2.3 Kommuneplanen udpeger bygninger, der i en
SAVE registrering har fået bevaringsværdien 1-4, som
bevaringsværdige. Bevaringsværdierne for de registrerede
bygninger kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside,
www.kulturarv.dk.
11.2.4 For bygninger udpeget som bevaringsværdige i
kommuneplanen gælder de almindelige regler fra bygningsreglementet,
hvis ejeren ønsker at ændre på bygningen.
Såfremt ejendommen er omfattet af en lokalplan,
er det lokalplanens bestemmelser der er gældende.
11.2.5 For bygningerne indeholdt i retningslinje 11.2.3
gælder, at de ikke må nedrives uden en forudgående
offentlig høring, herunder særskilt høring af Museum
Lolland-Falster, og byrådets godkendelse.
11.2.6 Når der skal laves en lokalplan for et område,
skal der foretages en vurdering af bevaringsværdien for
bygninger uanset alder, og det vil blive taget op til konkret
vurdering, hvilke bygninger der skal optages i lokalplanen
som bevaringsværdige.
• Fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen
skal sikres for fremtidige generationer.
Bevaringsværdige huse på bagtorvet i Maribo.
158 KULTURARV OG LANDSKAB

Havehusene i Rødbyhavn.
Redegørelse
Et historisk rigt kulturlandskab som det lollandske, har igennem
tiderne genereret mange bygninger, som i dag har en
særlig arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, og derfor
bør søges bevaret for kommende generationer. Man skal
ikke bevare alt, men i en udpegning tage i betragtning,
hvor sjældne, repræsentative og karakteristiske bygningerne
er for egnen, og den tid og stilart de er bygget i. Desuden
bør de så vidt muligt være velbevarede, så beskueren får en
erkendelse om fortiden. En bevaringsværdig bygning kan
være en enkelt bygning, typisk for en arkitektonisk periode
f.eks. Håndværker- og Industriforeningens funktionalistiske
bygning fra 1938/40 i Nakskov, eller enkelte bygninger
i en større sammenhæng f.eks. dobbelthusene i Havebyen
bygget i 1916 i forbindelse med stålskibsværftet i Rødbyhavn.
Kommuneatlas
I Nakskov og Rødby kommuner blev der udarbejdet kommuneatlas
for at udpege bevaringsværdige bygninger. Et kommuneatlas
beskriver den historiske udvikling af bebyggelsen
i kommunen, og indeholder en registrering af den kulturhistoriske
og arkitektoniske bevaringsværdi for samtlige bygninger
i den pågældende kommune opført før 1940.
I forlængelse af kommuneatlasset for Nakskov blev der udarbejdet
et kommuneplantillæg for ”Bybevaring i Nakskov”.
Tillægget opstiller retningslinjer for by- og bygningsbevaring
i fi re områder af Nakskov by: bykernen, den østlige bymidte,
Rosnæs og Stormarkskvarteret. Kommuneplantillæggets
retningslinjer har udelukkende vejledende karakter, som
det fremgår af kommuneplan 1998-2009 for daværende
Nakskov Kommune. Men intentioner og målsætninger skal
stadig tilgodeses og indarbejdes i den videre detaljerede
planlægning.
Fremover vil der temavist kunne udarbejdes en registrering
af de bevaringsværdige bygninger, eksempelvis de gamle
mejerier, herregårdene og landsbyerne. På samme måde
som det f.eks. er sket med herregårdene, som beskrevet i
afsnit 11.1, Kulturmiljøer.
Bevarende lokalplan
For en række af kommunens byer foreligger der bevarende
lokalplaner, f.eks. for Maribo og Bandholm, og dele af
Rødbyhavn. En bevarende lokalplan kan f.eks. udarbejdes
for et bebygget kulturmiljø, der ønskes bevaret. Det kan
være en hel landsby, et bykvarter, eller en fabrik, som har
et historisk, kulturelt eller arkitektonisk særpræg, som ønskes
bevaret.
En bevarende lokalplan kan opsætte præcise beskrivelser
for en bygnings udformning, eller hvilke farver, tagmateriale,
vinduestyper m.m. bygninger i et kvarter skal have, for at
bevare et ønsket miljø. Udpeges en bygning som bevaringsværdig
i en lokalplan vil ejerne af de berørte bygninger
få direkte besked i forbindelse med lokalplanens offentlige
høring.
Istandsættelse
Ejeren af en bevaringsværdig bygning opfordres til, at
vedligeholdelse og istandsættelse foregår med respekt for
bygningens oprindelige arkitektoniske stil og håndværkertradition.
Det kan være i form af f.eks. valg af materialer
ved facade- og tagrenovering eller valg af nye vinduer,
samt ved udvidelser af bygningen. Desuden at man ved en
vedligeholdelse og istandsættelse bibeholder den kulturhistoriske
helhed bygningen indgår i, f.eks. i form af pleje af
det omkringliggende areal og placeringen af småhuse og
udvidelser. I byområder er der ofte tale om samlede bevaringsværdige
miljøer.
Eksempel fra en bevarende lokalplan.
KULTURARV OG LANDSKAB 159

Gadebebyggelse ved Rosnæs i Nakskov.
Renoveringen af en bevaringsværdig bygning bør også
tage hensyn til miljøet og energiforbruget. Men renovering
og tætning af ældre bygninger kan bl.a. medføre forhøjet
fugt i konstruktionerne, som kan skade bygningen. Ifølge
Bygningsreglement 2010 kapitel 7.4.1, kan der søges dispensation
i forhold til energibesparende foranstaltninger på
bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende
byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration
eller bygninger udpeget i kommuneplanen som
bevaringsværdige. Dette betyder, at man kan søge om at
få nedsat energikravene i forbindelse med renoveringen af
bygningen.
For ejeren af en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,
er det de almindelige regler fra bygningsreglementet,
der gælder, hvis man ønsker at ændre på bygningen.
Ejer man en bevaringsværdig bygning, udpeget i en lokalplan,
må man ikke uden byrådets tilladelse, ombygge
eller på anden måde ændre bygningen, herunder facadeudformning,
vindues- og altanudskiftning, skiltning, tilbygninger
m.m..
Byfornyelsensloven giver mulighed for, at kommunen kan
oprette et lokalt bygningsforbedringsudvalg, som kan give
støtte til at renovere bygningerne. Byrådet har i 2008 givet
mulighed for, at der kan nedsættes et bygningsforbedringsudvalg,
som endnu ikke er nedsat.
Nedrivning
Ønskes en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,
revet ned, er det byrådet, der har den endelige
afgørelse. Før byrådet træffer sin afgørelse skal nedrivningsanmeldelsen
i offentligt høring i 4-6 uger. Herefter beslutter
byrådet om det vil meddele ejeren, om det efter planlovens
§ 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. Lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, §
18 stk. 1 og 2. Hvis byrådet tillader nedrivning af den bevaringsværdige
bygning, skal dette bekendtgøres i 4 uger
før en nedrivning kan foretages.
Desuden har bygherren pligt til at underrette Museum
Lolland-Falster om nedrivningen, så museet kan registrere
bygningen før nedrivningen. Kommunen kan stille vilkår om
dette i forbindelse med en nedrivnings-/byggetilladelse.
Er bygningen bevaret igennem lokalplan, skal ansøgningen
om nedrivning ligeledes godkendes af byrådet. En nedrivningssag
behandles som en dispensationssag efter planlovens
§ 19, og kræver en forudgående nabohøring efter
planlovens § 20 stk. 1. Meddeles der ikke dispensation til
nedrivning, og hvis der er et væsentligt misforhold mellem
ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for
ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse,
kan ejeren forlange den bevaringsværdige bygning overtaget
af kommunen.
Er bygningen offentlig ejet uanset om den er udpeget gennem
kommune- eller lokalplan, skal Kulturarvsstyrelsen også
høres før bygningen nedrives, ligesom de skal høres, hvis
en offentlig bevaringsværdig bygning påtænkes solgt til private.
Jordfaste fortidsminder, som trues af et nedrivningsarbejde,
er omfattet af museumsloven, og de skal som udgangspunkt
undersøges arkæologisk af Museum Lolland-Falster. Udgiften
til en sådan undersøgelse påhviler den, som er ansvarlig
for nedrivningsarbejdet. Risikoen for at støde på jordfaste
fortidsminder i forbindelse med et nedrivningsarbejde er
størst i de landsbyer, som kan dateres tilbage til middelalderen,
og inden for de kulturarvsarealer, som afgrænser
middelalderlige by- og landsbykerner, kulturarvsarealer er
beskrevet i afsnit 11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer.
Den ansvarlige for et nedrivningsarbejde kan forud for arbejdets
start bede Museum Lolland-Falster om at foretage
en vurdering af risikoen for, at nedrivningsarbejdet vil true
jordfaste fortidsminder.
160 KULTURARV OG LANDSKAB

KULTURARV OG LANDSKAB 161

11.3 Kirker
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
kirker og kirkeomgivelser.
Fakta
Kirkeomgivelser består af en vurdering af kirkens nærog
fjernvirkning.
“Fjernvirkningen” betegner den del af landskabet, hvorfra
kirken opleves som et markant element, og hvorfra
kirken har betydning for det samlede landskabsbillede.
“Nærvirkningen” betegner den del af kirkernes næromgivelser
i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende
element. Ved at koble nær- og fjernvirkningen
fremkommer der det, som betegnes kirkeomgivelser.
Målsætninger
• Kommunens fremtidige udvikling skal ske under
hensyntagen til beskyttelse af kirkerne og kirkeomgivelserne,
således at disse bevares som tydelige
kendingsmærker i landskabet.
Retningslinjer
11.3.1 Kirker og kirkeomgivelser, som består af både
nær- og fjernvirkning, er udpeget og angivet på kort
11.3.
11.3.2 Kirkerne skal bevares som værdifulde kulturhistoriske
monumenter og markante kendingsmærker i landskabet,
og kirkernes samspil med landskabet og de nære
omgivelser skal bevares.
11.3.3 Kirkestier bør i videst muligt omfang bevares af
hensyn til landskabets historie og adgangsmulighederne
til det åbne land.
11.3.4 Inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres
tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne, skal
det vurderes om kirkernes samspil med landskabet eller
landsbymiljøet visuelt sløres eller forringes.
11.3.5 Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende
bygninger, tekniske anlæg o.lign., bør det sikres,
at kirkernes betydning for landskabet eller landsbymiljøet
fastholdes.
11.3.6 Der må ikke opstilles vindmøller indenfor kirkeomgivelserne.
Redegørelse
Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og
som markante kendingsmærker i landskabet. Oftest er der
tale om middelalderlige bygninger, der er en karakteristisk
del af kulturlandskabet. Det gælder når de er integreret i
landsbyens silhuet, og når de ligger i det åbne landskab.
Kirkernes betydning i landskabet er blevet vurderet for at
undgå byggeri, anlæg, skovtilplantning eller andre forhold,
der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg
i det åbne land. Ved Storstrøms Amts registreringer, der blev
tilrettelagt i et samarbejde med daværende Lolland-Falster
Stiftmuseum, er fjernvirkning og nærvirkning beskrevet for
samtlige kirker i kommunen.
Registreringen af kirkeomgivelser og beskyttelsen af disse
supplerer den eksisterende beskyttelse i form af de såkaldte
Exner-fredninger. I årene 1949-1951 blev der på initiativ
af provst Exner, tinglyst fredninger af de umiddelbare omgivelser
omkring hovedparten af middelalderkirkerne. Exnerfredningerne
har haft stor betydning, men er i dag for små
til at sikre miljøet omkring kirkerne.
Branderslev kirke med Herreds kirke i baggrunden.
162 KULTURARV OG LANDSKAB

Kort 11.3 Kirker og kirkeomgivelser.
KULTURARV OG LANDSKAB 163

11.4 Landskab
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
landskabelige bevaringsværdier, større uforstyrrede
landskaber, landskabsfredninger og geologiske interesseområder.
Fakta
Landskabelige bevaringsværdier er udsnit af særegne
kultur- eller naturlandskaber. Ved en eventuel udpegning
af de særligt værdifulde landskaber, vil der blive lagt
vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen
af den pågældende egn. Samtidig vil der blive lagt
vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk,
kulturhistorisk eller biologisk indhold.
Større uforstyrrede landskaber defi neres som områder
på mindst 100 km², der er upåvirkede af større tekniske
anlæg med nationale eller regionale funktioner. Det kan
være motorveje, jernbaner, større byer/feriebyer, campingpladser
på over 350 enheder, lufthavne, marinaer
med plads til mindst 350 både, vindmøller, store telemaster
og el-ledninger, forlystelsesparker, idrætsanlæg,
større råstofgrave o.l.
Geologiske interesseområder rummer den geologiske
udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag, som
kan afl æses i landskabet og jordlagene i disse områder.
De geologiske interesseområder omfatter både nationale
og regionale geologiske interesser, samt enkeltlokaliteter
der er karakteristiske for kommunen.
Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) er statsligt
udpegede områder med en særlig stor værdi for forståelsen
af hele Danmarks geologi. Nogle af områderne
er unikke på verdensplan, og har international betydning.
For adskillige af områderne gælder, at det ikke
kun er nationale interesser, der er tale om, men at områderne
også har betydning for den internationale forskning
og undervisning, jf. UNESCO’s initiativ om global
udpegning af særligt værdifulde geologiske lokaliteter.
Udpegning af NGI i Regionplan 2005-2017 er overført
uændret til kommuneplanen.
Regionale Geologiske Interesseområder (RGI) er lokaliteter,
der er vigtige for beskrivelsen af landskabets dannelse
i det tidligere Storstrøms Amt, og som ikke er omfattet
af den statslige udpegning. Det vil være muligt at
fi nde tilsvarende geologiske informationer andre steder i
Danmark, hvor områderne ikke er enestående på samme
måde som NGI. Udpegning af RGI i Regionplan 2005-
2017 er overført uændret til kommuneplanen.
Lokale Geologiske Interesseområder (LGI) fortæller en
geologisk historie, og er med til at øge muligheden for at
opleve og forstå de geologiske processer, som tidligere
har udspillet sig, og som stadig foregår i dag. Der er ikke
udpeget nogle LGI-områder i Regionplan 2005-2017.
Landskabsfredninger
Fredning har siden 1917 været et centralt element i naturbeskyttelsen
i Danmark, og er det ældste og mest vidtgående
instrument til beskyttelse af natur og landskaber.
I dag beskyttes naturen desuden ved hjælp af mange andre
regler og love, men der er stadig behov for at frede
naturområder med national og international betydning.
Fredning gennemføres for at varetage alle formål omfattet
af naturbeskyttelsesloven, dvs. beskyttelse af dyr og
planter samt deres levesteder, landskab og kulturhistorie,
ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om
forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan
fredning regulere adgang til at færdes i naturen.
Et fredet område er et areal, som i henhold til naturbeskyttelsesloven
er beskyttet gennem fredningsbestemmelser,
der er tinglyst på hver matrikel. En fredning betyder
en varig sikring af et område.
En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet
den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder
over de omfattende ejendomme. Derfor har
fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt
procedure, og der udbetales erstatning.
Målsætninger
• De værdifulde landskaber i Lolland Kommune skal
bevares og styrkes, og forandringer i det åbne land
skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der
knytter sig til landskaberne.
• Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for Danmarks
internationale aftaler.
• Større uforstyrrede landskaber i kommunen skal friholdes
for tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt
påvirker oplevelsen af landskabet.
• Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for
særlig tydeligt at opleve landskabets geologi og
dannelse helt frem til nutiden skal bevares.
• Områder, der rummer væsentlige geologiske værdier
knyttet til forskning og undervisning skal beskyttes
og plejes.
164 KULTURARV OG LANDSKAB

Retningslinjer
11.4.1 Landskabet i Lolland Kommune skal både indeholde
klassiske kulturhistoriske monumenter og de mere
ydmyge. De kulturhistoriske spor skal bevares i deres
geografi ske eller funktionelle helhed.
11.4.2 De kulturhistoriske elementer i landskabet skal
så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes.
Byggeri, anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering,
fjernelse af gamle skelmarkeringer eller levende hegn,
samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand,
skal så vidt muligt undgås eller begrænses.
11.4.3 Der skal gennemføres en landskabskarakteranalyse
i planperioden med henblik på at bevare og forbedre
kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige
landskaber, herunder at sikre de værdifulde landskaber
og landskabselementer.
11.4.4 Større uforstyrrede landskaber er udpeget, se kort
11.4.1, samt hovedstrukturkortet.
11.4.5 Større uforstyrrede landskaber skal friholdes for
tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt påvirker oplevelsen
af landskabet. Samfundsnødvendige anlæg kan
undtagelsesvis tillades, hvis de ikke med rimelighed kan
henvises til en placering uden for områderne, og da kun
under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser.
11.4.6 Udtjente, større tekniske anlæg skal nedtages,
og kan ikke tillades genetableret inden for de større uforstyrrede
landskaber.
11.4.7 Nationale og regionale geologiske interesseområder,
se kort 11.4.1.
11.4.8 Der skal tages særlige hensyn til geologien i de
interesseområder der fremgår af kort 11.4.1. Byggeri
og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning, skovrejsning
mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer,
skal søges udført på andre lokaliteter og kan kun fi nde
sted, hvis der ikke kan fi ndes et alternativ. Råstofgravning
kan kun ske, hvis det ikke ødelægger de geologiske interesser.
11.4.9 Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede
profi ler, som særlig tydeligt viser landskabets opbygning,
skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være
tale om dale, bakker, sletter, kystområder og deres sammenhænge.
11.4.10 Ved efterbehandling af råstofgrave i et område
med geologiske interesser skal der tages særlige hensyn
til geologien. Geologiske profi ler, som bliver afdækket
ved råstofgravning, skal bevares og vedligeholdes i det
omfang, det er muligt efter endt gravning.
11.4.11 Eksisterende landskabsfredninger er vist på kort
11.4.2.
Redegørelse
Landskabet i Lolland Kommune er præget af den intensive
planteavl. Landbrugsarealet udgør næsten 86 % af kommunes
areal. Det overvejende åbne og fl ade landskab
fremtræder med store, sammenhængende dyrkede områder,
som har en oprindelse i øens store godser; men først
og fremmest i et halvt århundredes strukturomlægning, hvor
mindre landbrug er sammenlagt til et lille antal store, moderne
bedrifter.
I den østlige del af kommunen ligger landskabet omkring
Maribo søerne med et meget højt naturindhold. Den nordlige
del rummer et varieret landskab med kysten mod Smålandshavet
og øerne.
Mod vest ligger Nakskov Fjord med øerne og Albuen. Den
sydlige del af Lolland Kommune fra Nakskov til Saksfjed Inddæmning
ligger bag det lollandske dige, som blev opført
efter stormfl oden i 1872, og som beskytter en meget stor
del af kommunens areal mod oversvømmelse. Bag diget er
Albuen.
KULTURARV OG LANDSKAB 165

Ravnsby Bakker.
store områder indvundet land med den tørlagte Rødby Fjord
som det største af disse.
Vejene binder landskabet sammen, forstærker terrænformerne
og synliggør afstandene. Samtidig er det landskabet,
der har givet mange af vore veje deres særpræg, fordi det
indtil slutningen af 1700-tallet var terrænet, der bestemte
vejenes forløb. Ikke som rette linjer, men i buer uden om
mosedrag og vandløb.
Landskabelige bevaringsværdier
Landskabet har stor betydning for oplevelsen af forskellen
mellem land og by, og nærheden til værdifulde landskaber
og smuk natur, er af stor betydning for både større og mindre
bysamfund. Den stigende interesse for kvalitet i omgivelserne,
har øget presset på attraktivt beliggende arealer
uden for byerne. De karakteristiske og oplevelsesrige landskaber
skal bevares og styrkes, og kommunerne opfordres
derfor af staten til at gennemføre en landskabskarakteranalyse
for at sikre, at de landskabelige bevaringsinteresser
integreres i den øvrige planlægning af det åbne land. Sikringen
af de værdifulde landskaber og landskabselementer
kan f.eks. være ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber,
og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer.
Med metoden inddeles landskabet i karakteristiske landskabsrum.
Kortlægningen af områderne sker dels på baggrund
af landskabets naturgrundlag (terræn, jordtype osv.),
dels dets kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug osv.), og
endelig dets rummelige og visuelle fremtoning. Områderne
beskrives og vurderes på baggrund af landskabskarakterens
styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand
og sårbarhed, for herved at sikre de landskabelige bevaringsværdier.
Herved sikres også de større sammenhængende
områder på tværs af kommunegrænser, samtidig med at
beskrivelserne kan bruges som vejledning i behandlingen af
sager i det åbne land, om f.eks, byudvikling, skovrejsning,
nye veje, tekniske anlæg, lokalplaner, landzonetilladelser
og forvaltningsplaner.
råde på Sydlolland. Dette oprindelige udtryk bør beskyttes.
Kystlandskabet i Lolland Kommune er et landskab under
forvandling. Fiskerlejer, fi skerihavne, færgesteder, og ladepladser
præges i større eller mindre grad af en forvandling
mod turist- og lystsejlermiljøer.
Lolland Kommune er også i enestående grad præget af
gamle landvindinger. Først og fremmest inddæmninger som
Rødby Fjord, som er inddæmmet gennem mere end 100
år, men også på nordkysten af Lolland fi ndes inddæmninger.
Inddæmningsmiljøet omkring stormfl odsdiget og Rødby
Fjord med Kramnitse pumpestation bør inddrages som et
indsatsområde. Det tidligere Storstrøms Amt har i udgivelsen:
”24 Kulturmiljøer” peget på dette miljø som særlig bevaringsværdigt.
Større uforstyrrede landskaber
Den teknologiske udvikling har sat sig spor i landskabet i
en grad, så vi i dag har svært ved at fi nde større sammenhængende
områder, der er relativt upåvirkede rent fysisk,
støjmæssigt eller visuelt.
I Lolland Kommune er følgende større uforstyrrede landskaber
udpeget, som vist på kort 11.4.1.
• Smålandsfarvandet med de nære kystområder (Ca.
187 km² på land).
• Det sydlige Midtlolland med kystområdet indenfor
Hyllekrog (Ca. 223 km² på land).
Begge områder lever op til udpegningskriteriet med undtagelse
af forekomsten af nogle få enkeltstående vindmøller.
Når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af produktion,
vil der ikke kunne opstilles nye.
Det åbne landbrugsland på Lolland er præget af husmandskolonier
og fritliggende gårde, og det inddæmmede om-
166 KULTURARV OG LANDSKAB

Landskabsfredninger
Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af fredninger,
dog ikke på statsejede områder, hvor det er Naturstyrelsen.
Behovet for fredninger ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen
og ændringer i lovgivningen.
En fredning er den stærkeste beskyttelse af naturen som vi
har i Danmark. Den sikrer en, i princippet, evig beskyttelse
af et område. En fredningssag indebærer garanti for en
bred og åben demokratisk debat om et områdets fremtidige
anvendelse. En fredning sikrer også, at de folk, der ejer
området, får tildelt en erstatning, der økonomisk modsvarer
de konsekvenser, en fredning kan få for deres ejendom. En
fredning svarer til det man i udlandet kalder et ”naturreservat”,
og omfatter de elementer der er beskrevet i fredningskendelsen.
Kort 11.4.1 Større uforstyrrede landskaber og
geologiske interesseområder.
Geologiske interesseområder
Landskaber med varierende geologiske formationer har stor
betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan
landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske
landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende, og
har stor landskabelig værdi.
Værdifulde naturområder står meget ofte på spil i forbindelse
med byudvikling, tekniske anlæg eller nye dyrkningsformer,
og det er en almindelig konstatering, at fredningssager
ofte mødes med lokalbefolkningens skepsis eller modstand
når de rejses. Men når folk bliver bekendt med hvad en
fredning indebærer og fredningen er gennemført, er lokalbefolkningen
og naboer til et fredet område meget positive,
fordi det indebærer:
• Skabelsen af et attraktivt rekreativt område.
• Bevarelse af smuk natur, dyr og planter.
• Værdiforøgelse af jord- og grundpriser i området.
Presset på de geologiske interesseområder er stadigt stigende
i forbindelse med byudvikling, etablering af større
vejanlæg, skovtilplantning, råstofi ndvinding, kystsikring mv.
Kystsikring bør f.eks. undgås, de steder hvor et Nationalt
Geologisk Interesseområde består af et kystprofi l. Nogle
anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet
markant, og de kan virke dominerende på stor afstand.
Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes
overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres
eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg,
skovbeplantning eller kystsikring. Tilgængeligheden kan
medvirke til at øge den rekreative værdi, der også er i de
geologiske interesseområder. Der er allerede i Regionplan
2005-2017 udpeget nationale og regionale geologiske
bevaringsværdier, som er overført uændret til kommuneplanen.
Lolland Kommune skal dertil tage stilling til, om der
fi ndes særlige lokale geologiske bevaringsværdier i kommunen,
og sikre bevarelse af disse via planlægningen. Det vil
være muligt at udpege de særlige lokale interesseområder
ved hjælp af landskabskarakteranalysen.
Kort 11.4.2 Landskabsfredninger.
KULTURARV OG LANDSKAB 167

11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
fortidsminder og kulturarvsarealer.
Fakta
Fortidsminderne er de ældste synlige kulturspor i landskabet.
Fortidsminderne er bl.a. gravhøje, jættestuer,
voldsteder, broer m.m. Alle indgreb i fortidsminder er
ulovlige. Fortidsminder er underlagt museumslovens og
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om afstandszoner
mv., og forvaltes af Kulturarvsstyrelsen, Lolland Kommune
og Museum Lolland-Falster.
Kulturarvsarealer er arealer, hvor der er vished for eller
formodning om forekomst af værdifulde, men ofte skjulte
forhistoriske levn - af national eller lokal betydning - samt
bevarede dele af middelalderlige bykerner. Kulturarvsarealerne
omfatter bl.a. spor af huse, begravelsespladser,
handelspladser, gamle veje og redskaber. Arealerne
er ikke fredede, men udpeget med det formål at give
bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage
anlæg uden for områder med særlig stor koncentration
af væsentlige fortidsminder.
Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer
i perioden 2003 til 2005 foretaget en registrering
af de såkaldte kulturarvsarealer. Ikke-kulturarvsarealer
kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de
kulturhistoriske museer bør altid inddrages i forbindelse
med konkrete anlægsarbejder. Kulturarvsarealerne kan
ses på kort 11.5 og i databasen ”Fund og Fortidsminder”,
på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.
Retningslinjer
11.5.1 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer. Se
kort 11.5.
11.5.2 Fredede fortidsminder må ikke ændres, jf. museumsloven.
På samme måde må der heller ikke udføres
jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller
2 meter omkring det.
11.5.3 Bygherren skal inden der iværksættes større
bygge- og anlægsarbejder eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter
foretage en vurdering af hvorvidt
disse vil have en negativ påvirkning på de kortlagte kulturarvsarealer.
11.5.4 I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner
eller konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens § 25-
27, skal Museum Lolland-Falster altid høres, da arealerne
kan indeholde spor af forhistoriske levn.
Redegørelse
Fortidsminder
Lolland Kommune har talrige dysser, jættestuer og gravhøje,
som er synlige kulturspor fra oldtiden, bl.a. Kong Svends
Høj. Hertil kommer et mindre antal bautastene, runesten og
forsvarsanlæg fra jernalderen til nutid. Mange af de middelalderlige
forsvarsanlæg, borgene og voldstederne er yderst
velbevaret på Lolland. Blandt disse er f.eks. de mere kendte
Slotø og Ravnsborg, og herregårdsanlæg som Havløkkegård
og Vintersborg.
De knapt så kendte voldanlæg ved Lysemose, Eriksvolde
og Bunteshave, og de næsten ukendte som f.eks. Keldstrup
borgvold og Asserstrup, er ligesom de øvrige synlige fortidsminder
fredet efter bestemmelserne i museumsloven.
Det er en almindelig opfattelse, at fredede fortidsminder og
bygninger er sikrede for evigheden. Det er de ikke. Enhver
generation har en forpligtigelse til vedligehold, pleje og
tilsyn. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fremgår
det, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af arealet
inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter
bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres
Slotø ved Nakskov.
168 KULTURARV OG LANDSKAB

udgøres bl.a. af bopladser og gravsteder fra sten-, bronzeog
jernalder, vikingetid og middelalder.
Denne form for kulturarv trues af bygge- og anlægsvirksomhed,
råstofi ndvinding, landbrug, skovrejsning og naturgenopretning
og er desuden truet af en række ændringer af det
fysiske miljø, idet kemiske og fysiske ændringer medfører en
negativ ændring af bevaringsforholdene.
Stendysse ved Dannemare.
hegn, placeres campingvogne og lignende. I medfør af
museumslovens § 29 f, må der på fortidsminder, og inden
for en afstand af 2 meter fra dem, ikke foretages jordbehandling,
gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes
metaldektor.
Kommunen administrerer 100 meter beskyttelseslinjen omkring
fortidsminder. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere
fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Efter
bestemmelserne i museumsloven må der ikke foretages ændringer
af beskyttede sten- og jorddiger. Kommunen kan
dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne
i museumsloven.
Staten har registreret 27 kulturarvsarealer i Lolland Kommune,
som fremgår af kort 11.5. Meget vigtigt er her de
middelalderlige bykerner i Nakskov og Maribo. Arealerne
er ikke fredede, men udpeget med det formål, at give bygherrer
og planmyndigheder mulighed for at foretage anlæg
udenom de arkæologiske følsomme områder. Kulturarvsarealer
tilstræbes friholdt for anlægsarbejder og andre indgreb,
som kan have negativ påvirkning af de forhistoriske
levn, der fi ndes indenfor dem.
Sten- og jorddiger
Mange sten- og jorddiger er udpeget som beskyttede og
dermed omfattet af museumsloven, hvoraf det fremgår, at
der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Kommunen
kan dog i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne
i museumsloven. Sten- og jorddiger er ældre tiders
hegn, som er opført af materialer som sten, jord, græs- og
lyngtørv mv.
Tidligere var det nødvendigt at indhegne områder for at
holde græssende kreaturer ude. Der var derfor hegn eller
diger om agerjord i byens vange og omkring høenge og
visse skove, og i (lands-)byerne var haver og tofter indhegnede.
Hegn og diger kunne også markere grænser, herunder
ejerforhold, skattemæssig status, administrative tilhørsforhold
o.lign.
Ved udskiftningen omkring år 1800 ændredes dette system,
så den enkelte gård fi k sine jorder samlet under ét hegn/
dige, evt. med en underinddeling i forskellige marker. Dermed
blev jorderne inden for ejerlavsgrænsen omfordelt og
markeret. Ofte skete denne markering med nye hegn, som
næsten alle var sten- og jorddiger. Ejerlavsgrænsen blev
ikke fl yttet og er således en grænse, som har rødder væsentligt
længere tilbage i tiden. Diger i ejerlavsgrænser har
kulturhistorisk set en særlig status. Sten- og jorddiger har
udover den kulturhistoriske værdi ofte også betydning for
landskabet og for plante- og dyrelivet.
De beskyttede sten- og jorddiger kan ses på www.lolland.
dk/webgis
Kort 11.5 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer.
Kulturarvsarealer
Ud over de synlige fortidsminder fi ndes der utallige kulturspor,
som ikke er umiddelbart synlige i terrænet, de såkaldte
kulturarvsarealer. Disse arealer omfatter levn fra alle tider og
KULTURARV OG LANDSKAB 169

12 Turisme og friluftsliv
Kapitlet beskriver kommunens planer for besøgscentre
og større udendørs anlæg, sommerhusområder,
kolonihaver, hoteller og feriehoteller, campingpladser,
fritidshavne, bade- og bådebroer,
friluftsliv og friluftsområder.
Det er udfordringen nu, og når Femern Bælt forbindelsen
står færdig, at få fl ere turister til at besøge kommunen. Turismen
rummer et væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt
potentiale for at forbedre levevilkårene i kommunen,
og turisternes gode oplevelser på Lolland vil styrke kommunens
image. Samtidig er natur- og turistattraktionerne også
vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, og
medvirker til at fremme sund livsstil.
Turistpolitisk redegørelse
Turismen er et vigtigt indsatsområde for Lolland Kommune,
idet den kan bidrage til et løft i levevilkårene i landområderne
og på øerne, samt til erhvervsudviklingen i kommunen
generelt. Lolland Kommune har gode muligheder for
at udvikle turismen, som den femtestørste turismedestination
i hele Region Sjælland, og med en placering der ligger
markant højest i forhold til kommercielle overnatninger i hele
regionen, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune.
Kystturisme
Kommunen har et særligt stort potentiale for udvikling af den
blå turisme ved kyster og øer. Det er især kommunens beliggenhed,
som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt
og attraktivt område i Europa.
Øget turisme ved vandet, med udgangspunkt i naturoplevelser,
gode overnatningsmuligheder, og gæstende fritidssejlere
har stor betydning, da sideeffekterne positivt stimulerer
livet og økonomien i landsbyerne, og mulighederne for at
opretholde f.eks. dagligvareforsyning.
På landet er der mange besøgslandbrug, økologiske gårdbutikker,
samt oplevelses- og videnscentre. Naturen er også
rig på muligheder for friluftsliv og sport. Alt sammen i attraktive
landskaber tæt ved natur, skove, naturparker og naturområder
som Maribosøerne, Nakskov Fjord og Hyllekrog.
Kommunen har også mange permanente attraktioner at
tilbyde turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia
og Knuthenborg Safaripark, se kapitel 3, Fakta om Lolland
Kommune.
Kommunen har samtidig mange attraktioner der ikke fremgår
af Region Sjællands liste over attraktioner i Lolland Kommune,
og med væsentligt højere besøgstal årligt end de
attraktioner der er registreret lavest på regionens liste for
Lolland Kommune. Det er bl.a. kunst og kulturfestivalen ”Lys
over Lolland” og ”Nakskov Fjorddage”, og en række andre
større årlige begivenheder i kommunen.
Nye turistattraktioner
Samtidig oplever kommunen i disse år en imponerende interesse
og iværksætterlyst fra kommunens egne borgere, til
at etablere nye turismerelaterede attraktioner og produkter
med udgangspunkt i kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold.
Det er f.eks. kunstneriske og kulturelle arrangementer,
udvikling af lokale økologiske gourmetprodukter
og de enestående mange herregårdsmiljøer der tilbyder
interessante kulturelle arrangementer.
Dertil kommer styrken i samarbejdet mellem de mange aktører
indenfor dette område. Mange af de lokale aktører
er gode til at samarbejde. En yderligere styrkelse af dette
samarbejde, kombineret med bedre markedsføring forven-
Kommunen har i de første leveår oplevet en stor investeringslyst
netop inden for kystturisme. Interessen udspringer især af
de erhvervsmæssige investeringspotentialer der knytter sig til
Lollands placering i forhold til den kommende Femern Bælt
forbindelse.
Natur- og kulturturisme
Samtidig tilbyder kommunen en række af de attraktioner,
som nutidens turister efterspørger, bl.a. adgang til smuk og
enestående natur, kystnærhed, interessante historiske kulturmiljøer,
tryghed og familievenlige omgivelser, samt stille og
uspolerede områder.
Den lokale kulturhistorie er rig fra stenalderen til i dag.
Lollands gode betingelser for landbrug og bosætning har
gjort, at gravhøje, kirker, landsbyer, herregårde og købstæder
ligger tæt.
Æsler i Knuthenborg Safaripark.
170 TURISME OG FRILUFTSLIV

Feriehusene ved Kragenæs Havn.
tes at ville øge antallet af besøgende på disse attraktioner,
og øge behovet for overnatningsfaciliteter generelt i kommunen.
Derudover har kommunens markante satsning på klima- og
energiområdet tiltrukket mange miljøturister fra hele verden.
Med udgangspunkt i analyser udarbejdet for Lolland Kommune
inden for turismeområdet vurderes det, at der ligger
et meget stort udviklingspotentiale inden for alle de turismerelaterede
områder som kommunen tilbyder, og herigennem
store muligheder for at styrke turismens betydning som
serviceerhverv.
Behov for turismen
Det er nødvendigt for Lolland Kommune, at udvikle de potentialer
kommunen har inden for turismeområdet. Kommunen
har som en del af udkantsdanmark store udfordringer
med, at skabe balance indenfor økonomi og beskæftigelse,
og her kan udvikling af turismen skabe muligheder for en
bedre balance.
Region Sjælland anbefaler, at hovedparten af den markedsføring
der anvendes i forhold til kystturisme rettes mod
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. Et af
argumenterne er bl.a., at den sydlige del af regionen er
præget af høj arbejdsløshed, hvorfor det anbefales, at fokusere
på en endnu mere aktiv turismeprofi l for at afbøde
de strukturproblemer, der eksisterer i denne del af regionen.
Netop turisterhvervet er præget af at have arbejdskraft med
lille eller ingen uddannelsesmæssig baggrund og herudover
er andelen af ikke-etniske danskere i erhvervet relativt høj.
Disse argumenter har også været en del af statens argumentation
for en udvidelse af sommerhusområderne på
Lolland-Falster i forbindelse med landsplandirektiver om nye
sommerhusområder.
Byrådets politik
Byrådet ønsker at udvikle turismen og samtidig styrke alsidigheden
i turismen, ved at målrette udbuddet og overnatningsfaciliteterne
på så mange områder som muligt. Byrådet vil
derfor støtte udbygningen af turismefaciliteterne i byerne og
på landet, samt fremme oplevelses- og videnstilbud, bl.a. i
forbindelse med kommunens grønne energiprojekter.
Byrådet vil støtte etableringen af nye større feriecentre, specielt
i områder, der er lokalplanlagte og hvor der arbejdes
på at realisere projekterne samt støtte etablering af mindre
feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer primært
i tilknytning til eksisterende fritidshavne. Feriehotellerne
skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen,
naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de
bebyggelser, som de opføres i.
Byrådet vil støtte modernisering af campingpladserne, hvor
der er efterspørgsel. Byrådet vil støtte bevarelse af de små
havne med forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene
ligger strategisk godt for gæstesejlere. Endelig skal
stinettet, cykelruter og adgangen til strande, kyster og naturområder
løbende gøres bedre, så ferie-, natur- og motionsoplevelser
bliver mere tilgængelige for alle.
Kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og
strandene - er den væsentligste kvalitet for Lolland Kommune
som turistdestination, hvorfor en kystnær placering for
campingpladser, feriehoteller og sommerhuse er en nødvendighed.
Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre
kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette
skal også - for at være attraktivt - opleves som en del af
den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv
ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet osv.
Lolland Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling
og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer
i kystnærhedszonen. Det skal gøres med respekt for
kystlandskaberne, ved at samle indsatsen på turistområdet
i forbindelse med eksisterende turistanlæg således at fritidshavne,
campingpladser, feriehoteller og sommerhusområder
placeres sammen, så der dannes helheder og totaloplevelser
for turisterne, og med åbne kiler imellem ferieområderne
ud til kysterne og det åbne land, af respekt for de
landskabelige værdier ved kysterne.
TURISME OG FRILUFTSLIV 171

Business LF
Lolland Kommune arbejder målrettet på at styrke de lokale
betingelser for turismeudvikling. Formålet er at etablere en
mere sammenhængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen
i Lolland Kommune, og derved dels at få
mere af den turisme som allerede er etableret og kendt, og
til at udvikle nye turismesegmenter og erhverv, der kan sikre
en styrkelse af det samlede image for Lolland-Falster. Lolland
Kommune har derfor i samarbejde med Guldborgsund
Kommune etableret Business LF. Samarbejdet drejer sig om
både strategi, markedsføring, og mere konkrete projekter.
Strategien for Business LF er tæt forbundet med tre centrale
satsningsområder for Lolland Kommune: erhverv, turisme og
bosætning, og som tilsammen rummer et stort potentiale, for
at skabe en positiv udvikling på Lolland. I alle tre satsningsområder
ligger der en indsats for forbedring af naturen og
miljøet, samt for bedre levevilkår og sundhed.
Det strategiske koncept udgør grundstenene i forretningsgrundlaget.
Business LF skal være en slagkraftig erhvervsfremmeorganisation,
der udnytter Lolland-Falsters attraktivitet
og centrale placering til at skabe vækst og udvikling.
• Business LF profi lerer Lolland-Falster som et centralt
og attraktivt erhvervs-, turisme- og bosætningsområde.
• Business LF drager nytte af Lolland-Falsters centrale
placering mellem Hamborg, Berlin og København.
• Lolland-Falster er kendetegnet ved et stærkt offentligprivat
samarbejde på tværs af aktører inden for erhverv,
turisme og handel.
• Etableringen af Femern Bælt forbindelsen udgør et
særligt stort potentiale for erhvervs- og turismeudviklingen
i området, og Business LF vil sørge for at
udnytte det størst mulige potentiale i forbindelse med
projektet.
Lolland-Falster skal være én turismedestination med en klar
og anerkendt profi l i Danmark. De turismemæssige potentialer
skal udnyttes maksimalt således, at omsætningen i turismeerhvervet
stiger kontinuerligt hen over de næste 10 år:
Fejø Kro.
Strategisk koncept for Business LF
Styregruppen for Business LF har udarbejdet et koncept for
Business LF, der omfatter:
• Idégrundlag.
• Strategiske mål.
• Anbefalinger til konkrete initiativer, der skal understøtte
realiseringen af de strategiske mål.
• Business LF skal skabe værdi for turismeaktørerne
ved hjælp af projekter, der udvikler det forretningsmæssige
grundlag for aktørerne.
• Danske og udenlandske turisters forbrug på Lolland-
Falster skal stige.
• Der skal tilvejebringes én ny større turistattraktion
med helårspotentiale indenfor de næste 5 år.
• Lolland-Falster skal inden 2015 have opnået en
destinationsprofi l, som tydeligt differentierer Lolland-
Falster fra andre destinationer.
Lolland-Falster skal være det optimale bosætningssted for
folk i den erhvervsaktive alder og være kendetegnet ved en
positiv befolkningsudvikling indenfor de næste 10 år:
• Lolland-Falsters befolkningsudvikling udvikler sig i retning
af landsgennemsnittet i forhold til demografi ske
Kragenæs fritidshavn.
172 TURISME OG FRILUFTSLIV

Lalandia.
faktorer (aldersgennemsnit, uddannelse, beskæftigelsesgrad
mv.).
• Virksomhederne oplever, at Lolland-Falster har et
godt image og at kommunerne er gode til at fastholde
og tiltrække nye virksomheder og borgere til
kommunen.
Anbefalinger til understøttende initiativer for turismeindsatsen:
• Understøtte erhvervet i sin indsats for at øge omsætningen
ud fra kundens behov.
• Understøtte og opdyrke nye turismeindsatsområder.
• Destinationsudvikling - udvikling af turismeproduktet
og nye oplevelsestilbud.
• Sikre at Lolland-Falster er i front i Danmark i at benytte
nye medier i guidning af turister.
• Sikre at aktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice/værtsskab/produktkendskab
til understøttelse
af den teknologiske udvikling.
• Yde erhvervsservice der er særligt tilrettelagt til turismeerhvervet,
herunder rådgivning, vejledning,
fundraising, lette adgang til kompetencer og viden,
henvisning til relevante rådgivere og samarbejdspartnere
mv.
• Understøtte kompetenceudvikling, samarbejde, netværk
og klyngedannelse indenfor turismen.
• Understøtte kommunerne i at sætte de optimale rammebetingelser
for turismeudviklingen. Understøtte
større projekter og events med et regionalt/nationalt
potentiale.
• Facilitere koordinerings- og erfaringsudvekslingsnetværk
med turistforeningerne.
Lolland Kommune vil i den kommende planperiode gennemføre
en analyse af hele turisme- og fritidsområdet med
henblik på at kortlægge turismeområdet og det fremadrettede
behov for fritids- og turismefaciliteter. Dermed kan der
dannes et kvalifi ceret grundlag for fremtidige udpegninger
af områder til fritids- og turistformål.
TURISME OG FRILUFTSLIV 173

12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
besøgscentre og større udendørs anlæg.
Fakta
Et besøgscenter indeholder så interessant information
om specielle temaer, at de er rejsemål i forbindelse med
uddannelse, turisme, ferie og fritid og oplevelser for familien.
Temaerne kan f.eks. være dyr, historie, kultur, kunst,
geologi, botanik og sundhed. Besøgscentre kan også
indeholde ferie- og fritidsoplevelser for familien.
Større udendørs anlæg er bl.a. golfbaner, motorbaner
og skydebaner.
Retningslinjer
12.1.1 Udlagte besøgscentre og større udendørs anlæg
ses på kort 12.1.
12.1.2 Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i
tilknytning til eksisterende sommerhusområder eller byzone,
efter afvejning af alle relevante interesser herunder
natur- og landskabsinteresser. Det skal i hvert enkelt tilfælde
vurderes, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg.
12.1.3 Ved placeringen af besøgscentre og større udendørs
anlæg skal der tages hensyn til jordbrugs-, og miljøinteresser,
ligesom natur-, kultur- og landskabskvaliteter
ikke må forringes. Der skal sikres god trafi kal adgang for
såvel individuel som offentlig servicetrafi k.
ringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk
hensynsfuld måde. I projekterne skal arbejdes med at
forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder
anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner
også kan anvendes til andre former for friluftsliv,
der er forenelige med golfspillet. Det kan være vandring,
cykling, stavgang, skiløb eller dragefl yvning.
12.1.9 Golfbaner kan som udgangspunkt ikke anlægges
i beskyttede naturområder.
12.1.10 Vest for Maribo kan der i området ved Sydmotorvejens
afkørsel 48 syd for Vestre Landevej anlægges
et større besøgscenter på 10 ha, se kort 12.1b.
12.1.11 Der kan planlægges for, at etablere et besøgscenter,
House of Energy, for viden om bl.a. vindenergi i
forbindelse med testmøllerne ved Kappel, se kort 12.1d.
12.1.12 Der kan planlægges for, at Golfklubben Maribo
Sø udvider banen fra 18 til 27 huller på et areal øst
for de eksisterende baner, se kort 12.1a.
12.1.13 Der kan planlægges for udvidelse af følgende
eksisterende besøgscentre, Knuthenborg Safaripark og
Peter Hansens Have, se kort 12.1c og 12.1d.
12.1.4 Udover de større besøgscentre kan der placeres
mindre besøgscentre som legeparker, dyreparker o.lign.
med lokal brugerkreds.
12.1.5 I lokalplaner for større besøgscentre og større
udendørs anlæg skal det sikres, at de omgives af en
tilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan
afvikles uden for det offentlige vejnet, samt at driften ikke
medfører væsentlige miljøgener for de omkringliggende
områder. Områderne skal forblive i landzone.
12.1.6 Efter nærmere vurdering af behovet i det pågældende
område, kan det eksisterende net af golfbaner
suppleres.
12.1.7 Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by
- eller ferieområder og helst med god betjening af offentlig
servicetrafi k. Det skal tilstræbes, at banerne anlægges
på jorder, der er mindre egnede til landbrugsformål.
12.1.8 Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske,
kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke for-
Maribo golfbane.
Redegørelse
I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og
mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthenborg
Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en
million besøgende, eller de holder ferie ved Smålandsfarvandet
og Sydkysten. De øvrige turisters besøgstal er forholdsvis
beskedne.
Der er andre betydelige udviklingspotentialer, som f.eks. de
mange herregårdsmiljøer med mulighed for etablering af
nye fl erstjernede seværdigheder. Derudover er der besøgs-
174 TURISME OG FRILUFTSLIV

Kort 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg.
og oplevelsescentre og andre turistattraktioner som Frilandsmuseet
i Maribo, fl ere anlagte parkanlæg bl.a. ved godserne
Reventlow, Halsted Kloster og Søholt, fl ere museer,
Museumsbanen og Ubåden m.fl .
Besøgscentre
Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-, dyre
og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående dyr
fra hele verden. Landskabsparken er enestående i Danmark
med mange spændende træer og buske. Der fastlægges
rammer for den eksisterende park og et område øst for,
således at parken kan foretage en udvidelse med 220 ha,
som vist på kort 12.1c. Rammen følger ejendommens oprindelige
stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen
af området vil fortsat blive drevet som landbrug.
Men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget
anvendes som afl astning/karantæneområde for
parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark,
der er et helt centralt turistfyrtårn i kommunens turismestrategi,
på sigt nye udvidelsesmuligheder.
TURISME OG FRILUFTSLIV 175

Lalandia er et familieferiecenter med 800 feriehuse og med
mulighed for friluftsliv og oplevelse hele året. Centret har
store uden- og indendørs svømmebassiner, sportsfaciliteter,
skøjtebane, golfbane, bowlingcenter, minigolf, restauranter
og en moderne biograf.
Nyt besøgscenter ved Maribo
Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway
North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og
tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement
og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland,
og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og
formidling på Lolland og Falster.
På området kan placeres et større besøgscenter, som i sig
selv er et turistmål, og derudover kan der på området placeres
servicefunktioner som turistinformation, benzinstation,
spisesteder, motel, udendørs opholdsarealer for bilister og
andre, der holder pause osv. Området kan også benyttes
som informationssted for Naturpark Maribosøerne. Visionen
for Gateway North er også beskrevet i kapitel 5, Femern
Bælt. Der er i rammerne sat 10 ha af til etablering af 1.
etape af centret med mulighed for en senere udvidelse. Området
forbliver i landzone. Se kort 12.1b.
Nyt besøgscenter ved Kappel
I forbindelse med etableringen af testvindmølleparken ved
Kappel planlægges der for et videnscenter om bl.a. vindenergi
i Vesternæs tæt ved vindmøllerne. Besøgscentret, der
kaldes House of Energy, skal være et udstillingsvindue for
vindmølleindustrien. Der udlægges en ramme på 9,5 ha
til projektet, som deler parkeringsplads med Peter Hansens
Have, se kort 12.1d.
Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen. Men da
nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen
valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse
i Vesternæs.
De mindre besøgscentre
Andre mindre besøgscentre er Knuthenlund Økologisk Landbrug
og Købelev Haven, en botanisk og japansk have.
Peter Hansens Have er et gartneri med en af Nordeuropas
største privatejede plantesamlinger på 30.000 m² have.
Ved fastlæggelse af ramme, som vist på kort 12.1d gives
der mulighed for udvidelse af Peter Hansens Have. Peter
Hansens Have ligger i kystnærhedszonen og yder et væsentligt
bidrag til turismen på Lollands sydkyst.
Lolland Kommune har målrettet satset på at blive demonstrationsområde
for vedvarende energi og miljøturisme. F.eks.
er der i Vestenskovs nedlagte skole etableret besøgscentret
H2 Interaction, et energicenter hvor man kan studere
forsøget med boligopvarmning med brint, som det sker i
Vestenskov. Samtidigt får man information om forsøgene
med energiproduktion ved vindenergi, bølgekraft og algeproduktion
andre steder i kommunen. De typiske miljøturister
er investorer, beslutningstagere og planlæggere. Men også
universitetsstuderende, skolebørn og miljøorganisationer er
potentielle miljøturister, som ønsker at opleve, hvordan en
kommune sammen med områdets virksomheder løser miljøproblemer
og skaber vækst. Besøgscentret H2 Interaction
er også beskrevet i kapitel 4, Klima.
Anlægsarbejdet for den faste forbindelse over Femer Bælt
må forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende.
Femern Bælt A/S har etableret udstillings- og informationsaktiviteter
i en eksisterende bygning på havnen i Rødbyhavn.
Se også kapitel 5 om Femern Bælt.
Større udendørsanlæg
Golfbaner
I kommunen fi ndes 3 golfbaner: Maribo Sø Golfklub, Vestlollands
Golfklub og Lalandia Golf.
Ved Hestehovedet i Nakskov er der i en gældende rammelokalplan
givet mulighed for anlæg af en golfbane på
18 huller. Etableringen af golfbanen forudsætter en supplerende
lokalplan. En del af området er blevet omfattet af
300 meter strandbeskyttelseslinje og kan ikke benyttes.
Retningslinjerne for nye anlæg betyder, at banerne skal indpasses
i naturen og det lokale kulturmiljø. Der skal være
Feriehusene ved Lalandia.
176 TURISME OG FRILUFTSLIV

offentlig adgang til nye golfbaner. Ved etablering eller udvidelse
af golfbaner skal der arbejdes med at forøge naturindholdet
og offentlighedens adgang, herunder anlæg
af stier. Det anbefales, at banerne drives på en økologisk
hensynsfuld måde. Det skal tilstræbes, at golfbanerne uden
for golfsæsonen kan anvendes til andre former for friluftsliv,
som f.eks. vandring, stavgang, skiløb eller dragefl yvning.
Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges
i kommuneplanen.
Navn/beliggenhed
Eksisterende
antal
huller
Mulighed
for udvidelse
til huller i alt
Maribo Sø Golfklub 18 27
Vestlollands Golfklub 18 18
Lalandia Golf 7 7
Golfbane ved Hestehovedet 0 18
Oversigt over golfbaner i Lolland Kommune.
Udvidelse af Maribo Sø Golfklub
Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der
er lidt over 800 medlemmer og banen besøges årligt af
omkring 5.000 gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende
bane, og man har måttet lukke for optagelse af
nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens
befolkning og af betydning for byens hoteller.
Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller øst
for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette behov
fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan planlægges
for en udvidelse af banen, se kort 12.1a. Byrådet
støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det dels ligger
nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter, og dels
kommer til at ligge som en beskyttende buffer mellem en
mulig fremtidig byudvikling og søen.
Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå
den fornødne dispensation fra den gældende fredning, der
berører en del af arealet. En del af arealet er omfattet af
EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), og der skal derfor indhentes
en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen inden
planlægningen af området igangsættes. I forbindelse med
indhentning af planlægningstilladelse skal der udarbejdes
en naturkonsekvensvurdering
Kort 12.1a - Maribo Øst
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12 på 36,3 ha
til udvidelse af Maribo Sø Golfklub fra 18 til 27 huller øst
for eksisterende golfbane.
Området forbliver i landzone.
Motorbaner og udendørs skydebaner
I kommunen fi ndes 2 motorbaner: Rødby Gokartbane og
Nakskov motorcrossbane. Derudover fi ndes der 8 fungerende
skydebaner: Birket, Gerringe, Søholt Gods, Sølbjerghøj,
Søllested, Errindlev, samt 2 hjemmeværnsskydebaner
ved Nøjsomhedsodde og i Nakskov. I Nakskov, indenfor
ramme 367-G12, planlægges der for etableringen af en
ny fl ugtskydebane på området hvor der i forvejen ligger
en riffelskydebane. Motorbaner og skydebaner er vist på
kort 12.1.
Kort 12.1b - Maribo Vest
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til
rekreative formål/besøgscenter kaldet Gateway North.
Området forbliver i landzone.
TURISME OG FRILUFTSLIV 177

Kort 12.1c - Bandholm
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R5 på i alt 606
ha til den eksisterende Knuthenborg Safaripark og således,
at der gives mulighed for en udvidelse på 220 ha mod øst.
Området forbliver i landzone.
Kort 12.1d - Vesternæs
Peter Hansens Have
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R3 på 5,9 ha til
den eksisterende Peter Hansens Have. Der gives hermed
mulighed for, at Peter Hansens have kan udvides med ca.
2,9 ha.
House of Energy
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til
etableringen af et videnscenter, House of Energy, i tilknytning
til testvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet
skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens
Have.
Begge områder forbliver i landzone
Miljøvurdering
I kapitel 17, Miljøvurdering, er de nyudlagte arealer til besøgscentre
og større udendørs anlæg vurderet nærmere,
herunder specielt om nyudlæggene strider imod beskyttelsesinteresser
og øvrige arealudlæg i områderne.
178 TURISME OG FRILUFTSLIV

12.2 Sommerhusområder
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
sommerhusområder.
Målsætninger
• Sommerhusturismen skal styrkes ved tilvejebringelse
af et varieret udbud af sommerhusgrunde.
• Sommerhusområder skal indpasses i naturen og
kulturmiljøerne, samt sikres rekreative arealer og
grønne kiler.
• Nye sommerhusområder skal sikres i forhold til
øgede vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne.
Retningslinjer
12.2.1 De eksisterende sommerhusområder og nye sommerhusområder
udlagt med Landsplandirektiv 2007, er
vist på kort 12.2, samt hovedstrukturkortet.
12.2.2 I kystnærhedszonen må der ikke udlægges nye
sommerhusområder, med mindre de er en del af et
Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i
kystnærhedszonen.
12.2.3 Ved lokalplanlægning af de i 12.2.1 nævnte nye
sommerhusområder skal der tages hensyn til de forhold
omkring bl.a. natur, miljø og kulturmiljø, der er nævnt i
Landsplandirektiv 2007. Områderne skal fastholdes som
sommerhusområder.
12.2.4 Ved lokalplanlægning af nye sommerhusområder
skal det sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede,
men holdes åbne med større rekreative arealer
(beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre
fællesarealer), der som minimum skal udgøre 30 % af
det samlede areal.
12.2.5 I nye sommerhusområder tillades en bygningshøjde
på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på 15 %.
I eksisterende sommerhusområder fastholdes bygningshøjden
og bebyggelsesprocenten som angivet i deklaration,
byplanvedtægt eller lokalplan.
12.2.6 Der skal i lokalplanlægningen for hvert nyt sommerhusområde
foretages en vurdering af risici for oversvømmelse,
for at kunne tage forholdsregler for vandstandsstigninger
i forbindelse med klimaforandringerne.
Redegørelse
Der er i 2009 omkring 3.700 sommerhuse i Lolland Kommune.
Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen
på Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen.
Udlæg af nye sommerhusområder specielt på øerne vil
bl.a. forbedre kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker.
Desuden vurderes udlæg af sommerhusområder,
at bidrage til omsætningen i håndværk, detailhandel og
anden servicevirksomhed på Lolland.
Landsplandirektiv 2007
Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5
nye sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op
til 500 sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på
Femø og Fejø med en rummelighed på i alt 85 huse. To områder
med plads til i alt 415 huse er udlagt ved Kramnitse
og Hummingen.
Nye rammer
Der er med kommuneplantillæg 360-5 fra maj 2008 fastlagt
rammer for området ved Hummingen.
Der fastlægges rammer for områderne på Fejø og Femø
som det fremgår af kort 12.2b, 12.2c og 12.2d.
Der fastlægges en ramme for området ved Kramnitse som
vist på kort 12.2a. Området ved Kramnitse skal i den kom-
Sommerhusene ved Brunddragene.
TURISME OG FRILUFTSLIV 179

aggrund for lokalplanens krav til afværgeforanstaltninger
som f.eks. øget sokkelhøjde, befæstningsgrad og regnvandsfaskiner.
Helårsbeboelse
En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings-
eller byplanvedtægt eller lokalplan, må bortset fra
kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i
perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen
blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til
sommerhusområde.
En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde,
har efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at
benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet
ejendommen i mindst 8 år. Er sommerhuset beliggende i
landzone, kan ejeren, hvis han opfylder pensionistreglen jf.
planloven, søge en personlig tilladelse til brug af huset, og
derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele året.
Kort 12.2 Sommerhusområder.
mende planperiode vurderes i forbindelse med et nyt landsplandirektiv
for sommerhusområder, med henblik på evt. at
fi nde en alternativ placering, da området ved Kramnitse
dels er lavbundsareal beliggende 2 meter under havniveau
(kote -2) og dels ligger tæt på et område, som ønskes brugt
til opstilling af vindmøller.
Sommerhusområder, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt
eller lokalplan og sommerhusområder i landzone
ses på kort 12.2.
De nyudlagte arealer til nye sommerhusområder er miljøvurderet
i forbindelse med udarbejdelsen af Landsplandirektivet
fra 2007 og som beskrevet nærmere i kapitel 17,
Miljøvurdering.
Klimaforandringerne betyder øget ricisi for oversvømmelse
i sommerhusområder. Sommerhusområderne er beliggende
i forskellige koter og nogle områder er beskyttede af diger,
hvorfor risikoen i sommerhusområderne varierer. Ved
udarbejdelse af nye lokalplaner skal der derfor foretages
en vurdering af risikoen for oversvømmelse, som vil danne
Sommerhusområde ved Hummingen.
180 TURISME OG FRILUFTSLIV

Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges
i kommuneplanen.
Kort 12.2a - Kramnitse
Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i alt 46 ha til
max. 115 sommerhuse.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
Kort 12.2c - Femø Øst
Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha til max. 10
sommerhuse.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
Kort 12.2b - Femø Vest
Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha til max. 25
sommerhuse.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
Kort 12.2d - Vesterby, Fejø
Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha til max. 50
sommerhuse.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
TURISME OG FRILUFTSLIV 181

12.3 Kolonihaver
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
kolonihaver.
Fakta
Kolonihaver administreres efter lov om kolonihaver.
Siden 2001 er eksisterende kolonihaver opdelt i varige
og ikke-varige kolonihaveområder. De ikke-varige kolonihaveområder
vil kunne nedlægges, mens de varige skal
bevares.
Målsætning
• Kommunens varige kolonihaveområder skal bevares
som væsentlige rekreative områder for bybefolkningen.
Retningslinjer
12.3.1 Varige kolonihaveområder kan kun nedlægges
med tilladelse fra byrådet, hvis væsentlige samfundsmæssige
hensyn gør det nødvendigt at disponere over
området.
Fra november 2001 blev alle kommunalt ejede kolonihaveområder
gjort varige. Det betyder, at kolonihaveområder
ikke må nedlægges medmindre væsentlige samfundsmæssige
hensyn gør det nødvendigt at disponere over området,
og at der ikke kan fi ndes erstatningsareal til det projekt, som
der planlægges for. Samtidigt skal byrådet, inden området
i givet fald ryddes, tilvejebringe et nyt kolonihaveområde.
Nye kolonihaveområder, må kun nedlægges efter samme
regler. Behovet for kolonihaver afgøres af byrådet i dialog
med borgerne.
I Lolland Kommune er der i alt 16 kolonihaveområder.
Derudover er der en række områder, hvor der er små nyttehaver,
der ikke er omfattet af lov om kolonihaver, som f.eks.
Moseparken ved Østervang i Maribo og Strandpromenaden
i Nakskov.
12.3.2 Nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i byerne
eller i forbindelse med eksisterende kolonihaver.
12.3.3 Nye kolonihaveområder skal placeres, så de
ikke generes af forurening (eksempelvis lugt og støv) fra
omgivelserne.
Redegørelse
Kolonihaveområderne er grønne oaser i tætbebyggede
byområder. Kolonihaverne er et værdifuldt supplement til
etagelejligheder, og giver beboerne mulighed for motion,
rekreation og anlæg af køkken- og prydhaver.
Haveforeningen Søndersø i Maribo.
Bynavn Varige Kolonihaveområder (rammeområder) Ikke-varige kolonihaveområder (rammeområder)
Nakskov
Arbejdernes Kolonihaver (367-F1 og 367-F2)
Kolonihaveforeningen Lienlund (367-F4)
Haveselskabet Riddersborg (367-F5)
Kolonihaveforeningen Skandsen (367-F6 og 367-F7)
Grønvejskolonien af 1945 (367-B27)
Kolonihaverne af 1919 (367-F3)
Kolonihaveforeningen Birkely (367-F1)
Kolonihaveforeningen Stormarks Allé (367-B27)
Haveselskabet Tingly/Tinghusvej (367-B21)
Kolonihaven Skoven (367-G21)
Haveforeningen Vænget/Sibirien (363-1.D.13)
Maribo Haveforeningen Søndersø/Sømo (363-1.D.15)
Haveforeningen Nørremark (landzone)
Søllested Kolonihaveforeningen Slap Af (359-1.G.1)
Rødbyhavn Kolonihaveforeningen ved Karlstoftevej (383-217) Kolonihaveforeningen bag Havnegade (383-209)
Tabel 12.3 Oversigt over kolonihaveområder i Lolland Kommune.
182 TURISME OG FRILUFTSLIV

12.4 Hoteller mv.
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for byhoteller,
feriehoteller, feriecentre, kroer, Bed & Breakfast,
vandrehjem mv.
Fakta
Hoteller betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser,
varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau.
Hoteller er ikke omfattet af sommerhuslovens krav om
udlejningstilladelse. Kerneområdet for bestemmelsen er
hoteller i traditionel forstand, der omfatter hoteller med
værelsesudlejning og servering af måltider.
Feriecentre/feriehoteller betragtes som virksomheder
helt eller delvist bestående af ferielejligheder og fortrinsvis
til udlejning på ugebasis. Feriecentre/feriehoteller
og vandrehjem er reguleret af lov om sommerhuse og
campering mv.
Feriecentre/feriehoteller m.m. er efter loven reguleret
som erhvervsvirksomhed, der udlejer værelser eller hytter
mv. for en periode på mere end 5 nætter. Dette kræver
en udlejningstilladelse, der administreres af Naturstyrelsen
Roskilde.
Feriehoteller, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv.,
kan uden udlejningstilladelse udleje værelser og hytter
m.m. for en periode på op til 5 nætter.
Desuden kan der efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne
gives tilladelse til udlejning af op til
10 ferieboliger pr. nuværende eller tidligere landbrugsejendom
i overfl ødiggjorte driftsbygninger, herunder
også stuehuse uden krav om bopælspligt.
Endelig kan der tillades udlejning af mere end 10 ferieboliger
i specielt egnede bygninger, her forstået som
store herregårde og godser.
Målsætninger
• Turistudviklingen skal støttes af sæsonforlængende
varierede overnatningsmuligheder.
• For at fastholde spredningen i overnatningstilbudene
og sikre udvikling indenfor turisterhvervet på længere
sigt, skal hoteller fastholdes til hotelformål.
Retningslinjer
12.4.1 Eksisterende og nye udlæg til feriehoteller er vist
på kort 12.4.
12.4.2 Hoteller betragtes som en del af den private service.
Hoteller skal placeres i byzone under hensyn til
bymønsteret.
14.4.3 Mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign.
kan placeres i byerne og i sommerhusområder. Det forudsætter,
at hotellerne indpasses uden gener for omkringliggende
beboelse, og at offentlighedens muligheder for
adgang til og ophold ved kystområderne, ikke forringes
ligesom, der skal tages hensyn til naturinteresserne.
12.4.4 Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer, vandrehjem
og lignende kan tillades udvidet i begrænset omfang.
12.4.5 Der kan gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed
mv. på op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende
bebyggelser i byer og i egnet bebyggelse i det
åbne land samt i fungerende eller nedlagte landejendomme,
såfremt det ud fra en planmæssig vurdering
skønnes hensigtsmæssigt.
12.4.6 I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der
gives tilladelse til etablering af hotelvirksomhed mv. med
op til 60 sengepladser, såfremt det ud fra en planmæssig
vurdering skønnes hensigtsmæssigt.
12.4.7 Det forudsættes, at der ved etablering og udvidelse
af hoteller og feriehoteller, tages hensyn til kulturmiljø,
natur- og kystlandskab samt tilpasning til lokal
arkitektur og indpasning i eksisterende bebyggelse.
12.4.8 Der er mulighed for placering af følgende mindre
hoteller/feriehoteller/udvidelser:
• På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter.
• Ved havnen i Kragenæs, med maksimalt 10 enheder.
• På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt
50 enheder.
• I Onsevig i eksisterende bygninger og som ”huludfyldning”
i eksisterende landsbybebyggelse
med maksimalt 10 enheder.
12.4.9 På ubebyggede arealer inden for de eksisterende
sommerhusområder, kan der tillades opført feriehoteller
som lav koncentreret feriebebyggelse. Bebyggelsen
skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig
del af arealet friholdes for bebyggelse. Offentligheden
skal have adgangs- og opholdsmuligheder til foranliggende
kystområder og strande, ligesom der skal tages
hensyn til særlige naturtyper.
12.4.10 Feriehoteller inden for de i retningslinje 12.4.8
og 12.4.9 nævnte områder, skal opføres som tæt-lav
bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt
200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for
TURISME OG FRILUFTSLIV 183

områderne må normalt ikke overstige 15 %, dog op til
45 % i byer og landsbyer.
12.4.11 Områder, der er udlagt til feriehoteller, skal anvendes
udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed.
Virksomhederne skal drives efter ”Lov om sommerhuse
og campering mv.”
12.4.12 For hoteller i byzone kan tillades en funktionsopdeling
på hotellet, således at værelseskapaciteten helt
eller delvis kan omdannes til timeshare og/eller til almennyttige
ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder.
12.4.13 For allerede lokalplanlagte hoteller/feriehoteller
kan placeringen og udformningen ændres inden for
den pågældende lokalitet under overholdelse af de krav
til detailplanlægningen, der er nævnt under retningslinje
12.4.1-12.4.12.
12.4.14 På Vejrø fastlægges en ramme for hele øen,
som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges
for et offentligt tilgængeligt rekreativt område
med landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning med
energi som de tre vigtigste elementer.
Redegørelse
Lolland Kommune prioriterer udviklingen af turismeerhvervet
og støtter etableringen af fl ere gode og varierede overnatningsmuligheder.
Udvikling af større og mindre feriehoteller,
kroer, vandrehjem o.lign. har stor betydning for turisterhvervene,
beskæftigelsen og den økonomiske udvikling i
kommunen. Turistudbygningen skal udnytte kommunens placering
ved motorvej E47 samt kommunens store ferie- og
friluftslivspotentiale uden at ødelægge naturen, landskaber
og kulturværdier. Forbedring af overnatningsmulighederne
på øerne vil i særlig grad have en mærkbar betydning for
indtjening, omsætning og fastholdelsen af dagligvareforsyningen.
Fra 1990’erne har kapaciteten i feriecentrene ligget nogenlunde
stabil. Feriecentret Lalandia i Rødbyhavn har bidraget
væsentligt til en udvidelse af sæsonen. Lolland Kommune
ønsker at fremme interessen for nyinvesteringer i turistsektoren.
Lolland Kommune har, som nævnt i kapitel 3 Fakta om Lolland
Kommune, mange andre attraktioner udover feriecentret
Lalandia, og store potentialer for at udbygge kapaciteten
på hotelområdet, særligt indenfor erhvervsturisme.
Det er et af byrådets højeste prioriteter, at udbygge hotelog
feriecenterkapaciteten, til erhvervsturisme såvel som til
ferieturisme. Byrådet støtter derfor etableringen af nye større
feriecentre i områder, der allerede er lokalplanlagt og hvor
der arbejdes på at realisere de konkrete projekter. Byrådet
støtter ligeledes etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne
og på de små øer, hvor der er stor lokal
opbakning til en begrænset turistudvikling og hvor der arbejdes
på at realisere de konkrete projekter til feriehoteller.
Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen,
naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og
arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i.
Der er i Lolland Kommune i alt omkring 5.895 sengepladser
fordelt på 41 virksomheder af forskellige typer. Feriecentrene,
hotellerne og vandrehjemmene dominerer markedet.
Feriecentret Lalandia er den største overnatningsvirksomhed
med 4.400 sengepladser. Der er 13 større og mindre hoteller,
hvoraf 3 ligger i Nakskov, 1 i Rødby, 2 i Rødbyhavn,
2 i Maribo, 1 i Bandholm, 1 i Østofte og resten i mindre
kystferiebyer og på øerne.
For hoteldriften er især færgefarten og turistattraktionerne
af betydning. Hotellerne i Nakskov er en undtagelse, idet
deres højsæson ligger uden for ferieperioden.
I Maribo kommer mange gæster, som kombinerer hotelopholdet
med spil på golfbanen og weekendophold ved naturparken
eller besøg i Knuthenborg Safaripark. Hotellerne
i Rødbyhavn og Rødby bruges primært af rejsende på motorvej
E47 og beskæftigede ved Rødsand og Femern Bælt
projekterne. Derudover er der 23 Bed & Breakfast tilbud
fordelt rundt omkring i kommunen.
Hotel Maribo Søpark.
184 TURISME OG FRILUFTSLIV

Virksomhedstype
Eksisterende sengepladser
Planlagt udvidelse med
sengepladser
Fremtidige sengepladser
i alt
Feriecentret Lalandia 4.400 1.044* 5.44
Strandgaarden Feriecenter 72 0 72
Feriecenter Guldberglejren 200 0 200
13 hoteller 776 0 776
2 Vandrehjem 145 0 145
23 Bed & Breakfast 302 0 302
Feriecentret Dannemare Marinapark 0 1.470* 1.470
Feriehotel ved Rødbyhavn 0 1.200* 1.200
Feriehotel ved Hestehovedet i Nakskov 0 1.200* 1.200
Feriehotel Femø havn (360-R9) 0 120 120
Bag Femø havn (360-BE7) 0 180 180
Onsevig (379-L13) 0 60 60
Kragenæs (379-B14) 0 60 60
I alt 5.895 5.334 11.229
Tabel 12.4 Oversigt over sengepladser i Lolland Kommune.
1 enhed/ferielejlighed er i tabellen opgjort til 6 sengepladser og 1 værelse ved
Bed & Breakfast er opgjort til 2 sengepladser.
* Mulig for feriehotel fastlagt i lokalplan.
Større feriehoteller
Der er i gældende lokalplaner planlagt for nye større feriehoteller
på sydkysten ved Dannemare, Rødbyhavn og
Hestehovedet. Der arbejdes på at realisere disse projekter i
de kommende år. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende
sommerhusområder kan der opføres feriehoteller
som lav koncentreret bebyggelse. På sigt kan det således,
når de andre feriehoteller er etableret, blive aktuelt at planlægge
for feriehoteller ved Ydø, Hummingen og Maglehøj
Strand.
De mindre feriehoteller
Ud over større feriecentre ønsker kommunen at styrke turismen
i de små kystlandsbyer og på øerne. Visionen er, at
de små feriehoteller, naturcampingpladser og shelters vil bidrage
til naturturismen og udnyttelsen af kommunens store
potentiale for gode naturoplevelser og naturferie med de
nødvendige naturbeskyttelseshensyn, der skal tages i Natura
2000 områderne. Der gives således mulighed for etablering
af 3 mindre feriehoteller ved kysterne i forbindelse
med havne, som har et potentiale for ferie- og friluftsliv.
Kragenæs
Ved Kragenæs er der interesse for at etablere et lille feriehotel
på 10 enheder på et areal i byzone tæt ved campingplads
og fritidshavn (rammeområde 379-B14). Arealet er i
Feriehoteller betegnes som større, når de har omkring eller
over 200 enheder (huse eller lejligheder).
Hestehovedet i Nakskov
Ved Hestehovedet i Nakskov er det ikke muligt at etablere
et nyt feriehotel som beskrevet i rammelokalplanen for området,
da området, siden lokalplanens vedtagelse, er blevet
omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje.
I den fortsatte planlægning skal det undersøges, om rammelokalplanen
kan ændres således, at feriehotellet kan etableres
uden for strandbeskyttelseslinjen, eller om der delvis
kan dispenseres for strandbeskyttelseslinjen, således at rammelokalplanen
kan gennemføres.
Kort 12.4 Feriehoteller.
TURISME OG FRILUFTSLIV 185

Stien ved Hotel Maribo Søpark.
en lokalplan (nr. 379-36) udlagt til boligformål, og projektet
forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan. I kommuneplanrammen
gives der mulighed for, at der kan planlægges
for et feriehotel.
Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag
eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud
ved vandet. Der er god adgang med offentlig servicetrafi k
til Kragenæs fra Maribo og Nakskov samt færge til Fejø
og Femø.
Femø
Projektet ”Turistudvikling ved Havnene i Smålandsfarvandet”
har til formål, at skabe et varieret tilbud af ferieoplevelser,
og planlægger at etablere fl ere mindre feriehoteller, campingpladser
og fritidshavne bl.a. på Femø. Konceptet er
grøn turisme, natur- og friluftsoplevelser, og grøn energiforsyning
i projektområderne. Projektet passer godt ind i
byrådets turistpolitiske overvejelser om udvikling af den blå
turisme ved kyster og øer, og vil medvirke til, at stimulere
livet og økonomien på øerne.
Ferieprojektet ligger inden for kystnærhedszonen nær stranden
og ved havnen, og er i overensstemmelse med kommuneplanens
retningslinjer i kapitel 13, Kystnærhedszonen.
Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Projektets
gennemførelse forudsætter derfor en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Onsevig
I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens grønne ferie-,
miljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette et mindre
feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig byder
på gode rekreative muligheder med fritidshavn, lystfi skeri,
skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende natur
indgår som et væsentligt element i konceptet.
Onsevig indgår i kommunens turistpolitiske overvejelser om
et styrket ferieudbud, som kan stimulere økonomien i landsbyen,
og støtter op om det nylig anlagte algeforsøgscenter
for fremstilling af grøn energi jf. kapitel 4, Klima.
På Femø fastlægges der en afgrænsning af landsbyen ved
Femø Havn, som vist på kort 6.1d i afsnit 6.1, Bymønster
og byudvikling. Dermed gives der mulighed for at etablere
et feriehotel med maksimalt 50 enheder. Heraf kan de 20
enheder placeres inden for bygningsvolumen af det eksisterende
nedlagte æblepakhus på Femø Havn og de resterende
30 enheder kan etableres i en ny bebyggelse bag
den eksisterende bebyggelse omkring havnen.
Da projektets bygninger dels holdes inden for volumenet af
en eksisterende bygning på havnen og dels placeres bag
eksisterende bebyggelse vurderes projektet ikke at påvirke
kystzonen eller miljøet i landsbyen negativt.
Flere turister ved Femø Havn kan bidrage til kundegrundlaget
for Femøs 2 dagligvarebutikker, og være med til at
fi nansiere den nødvendige vedligeholdelse af havneanlæggene.
Der er god adgang til havnen med offentlig trafi k, da
Femø havn er færgehavn. Havnen er derudover en meget
besøgt fritidshavn.
Landsbyramme 379-L13 for Onsevig.
Udviklingen skal ske indenfor en bevarende landsbyplan,
hvor den oprindelige landsbygade og arkitektur fastholdes
og med brug af alternativ grøn energiforsyning. Nybyggeri
186 TURISME OG FRILUFTSLIV

skal ske som ”huludfyldning” og afrunding af landsbygaden.
Feriehotellet kan placeres inden for den afgrænsede
landsby Onsevig (ramme 379-L13).
Rammekort
På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlæggesi
kommuneplanen.
Den eksisterende bebyggelse og nogle af de ledige grunde
er ikke omfattet af strandbeskyttelse og kan således indrettes
til feriehotel uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Vejrø
På Vejrø arbejdes der på en helhedsplan for en ny balanceret
udvikling af øen med økologisk landbrug, bæredygtig
turisme og selvforsyning, med energi som de tre vigtigste
elementer. For at styrke mulighederne for en turismeudvikling,
der lægger vægt på den særegne naturoplevelse,
gives der efter reglerne i sommerhusloven mulighed for at
indrette ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger
og stuehuse.
Med projektet vil fl ere af de nedbrændte huse blive genopført,
og øens øvrige huse vil blive istandsat for at genskabe
kulturarven på øen. Projektet vurderes ikke at ændre kulturmiljøet
på øen, men at restaurere det og gøre det tilgængelig
for offentligheden.
Der fastlægges en ramme for hele øen som vist på kort
12.4a, således at der kan lokalplanlægges i overensstemmelse
med helhedsplanen og således, at der i lokalplanen
fastlægges, hvilke bygninger der kan genopføres.
Hele øen har en meget sårbar natur, og det er derfor begrænset,
hvor mange turister øens natur kan bære. Såfremt
der etableres udlejning af ferieboliger, kan der således ikke
også etableres 20 hytter i forbindelse med teltpladsen, som
beskrevet i afsnit 12.5, Campingpladser.
Kort 12.4a - Vejrø
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-R17 på 161 ha,
til rekreative formål, således at der kan planlæges for en
bæredygtig turistudvikling på øen, herunder mulighed for at
etablere en teltplads. Derudover gives der mulighed for at
opstille 20 hytter ved campingpladsen, eller at der indrettes
ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og
stuehuse.
Området forbliver i landzone.
Størstedelen af øen er omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje,
og projekterne til genopførelse af huse forudsætter
derfor, at der gives dispensation fra denne linje.
Miljøvurdering
De nye projekter til mindre feriehoteller i Kragenæs, på
Femø og i Onsevig, samt projektet for Vejrø er vurderet i
forhold til øvrige beskyttelsesinteresser mv. i kapitel 17, Miljøvurdering.
TURISME OG FRILUFTSLIV 187

12.5 Campingpladser
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
eksisterende og nye campingpladser.
Målsætninger
• Turismen skal understøttes med et varieret udbud af
attraktive campingpladser i kommunen.
• Campingpladsernes standard skal forbedres til pladser
med 4 og 5 stjerner.
Retningslinjer
12.5.1 Eksisterende campingpladser, og nye udlæg til
campingpladser er vist på kort 12.5.
12.5.2 Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet
i begrænset omfang, jf. tabel 12.5, såfremt de
konkrete forhold på stedet, herunder hensynet til naturog
landskabsforhold og til offentlighedens adgangs- og
opholdsmuligheder ved kystområder, ikke taler imod det.
Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og
eksisterende bebyggelse med en afskærmende beplantning.
12.5.3 Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet
på følgende steder:
• Ved Onsevig kan den eksisterende campingplads
udvides fra 26 til 50 enheder, se kort 12.5a.
12.5.4 Nye campingpladser kan tillades udlagt følgende
steder efter en lokalplanlægning, der bl.a. tilgodeser
de hensyn, der er i retningslinje 12.5.2:
a. Mindre campingpladser kan efter en nærmere afvej-
ning placeres indenfor eksisterende sommerhusområder
og byzoner.
b. Uden for eksisterende sommerhusområder og byzoner
kan der placeres nye campingpladser ved de på kort
12.5 angivne lokaliteter:
• På Vejrø kan der i tilknytning til eksisterende toilet-
og badebygning samt restaurant placeres en
mindre teltplads på maksimalt 67 enheder. På
pladsen kan der opføres en hytteby med op til
20 hytter. Pladsen skal placeres landværts strandbeskyttelseslinjen.
Pladsen er planlagt før den nye
strandbeskyttelseslinje trådte i kraft. Formuleringen
”landværts strandbeskyttelseslinjen” skal derfor
opfattes som bag den gamle 100 meter linje.
• På Femø kan placeres en mindre campingplads i
tilknytning til havn, landsbyer eller sommerhusområde.
Det forudsættes at pladsen indpasses under
hensyn til natur- og kulturmiljøer.
12.5.5 På campingpladser må der opstilles et antal hytter
svarende til 20 % af det godkendte antal enheder,
dog maksimum 60. Campinghytter må maksimalt være
på 35 m² landværts strandbeskyttelseslinjen og 30 m²
søværts strandbeskyttelseslinjen under forudsætning af
dispensation herfor. Nyplaceringer og udvidelser indenfor
strandbeskyttelseslinjen vil fortsat kræve dispensation
fra naturbeskyttelseslovens §15. Campinghytter må være
maksimum 4 meter høje.
Redegørelse
I 2006 var der 116.200 overnatninger på campingpladserne
svarende til 6,5 % af alle turistovernatninger i Lolland
Kommune. Overnatningstallene for campingpladserne
svinger, og er afhængige af sommervejret. Pr. juli 2008 er
der registreret 10 campingpladser med tilsammen 1.143
enheder.
Lolland Kommune vil støtte udvikling af et varieret udbud af
campingoplevelser, med større og forbedrede pladser nær
de brede oplevelsestilbud, tæt ved byområder og udlagte
sommerhus- og ferieområder. Der mangler 4 og 5 stjernede
pladser på Lolland. Derudover vil kommunen støtte udviklingen
af de mindre campingpladser med specielle tilbud,
som kan indpasses i de eksisterende landsbyer og havnemiljøer
langs kysterne og på de små øer.
Camping ved Kragenæs.
Det er vigtig at sikre, at både de eksisterende campingpladser
og muligheden for nye campingpladser fastholdes
til egentligt campingformål. Campingpladser anses for et
vigtigt tilbud for det almene ferie- og friluftsliv. Hytteopstilling
og øvrig anvendelse af campingpladserne reguleres
188 TURISME OG FRILUFTSLIV

Campingplads
Eksisterende antal
godkendte enheder
(inkl. evt. hytter)
Mulighed for udvidelse
til enheder i alt
(inkl. evt. hytter)
Antal eksisterende
hytter
Mulighed for forøgelse
af hytteantallet
til i alt
Albuen Camping, Ydø 239 250 9 50
Bandholm Camping 53 53 2 10
Fejø Camping* 100 100 38 38
Hestehovedet Camping 120 350*** 18 60
Hummingen Camping 150 150 5 30
Kragenæs Camping 150 250 11 50
Maribo Camping 112 112 11 22
Onsevig Camping 26 50 0 10
Western Camping, Kramnitse 150 250*** 38 50
Rødby Lystskov Camping 53 53 2 10
Vejrø 0 67 0 20**
Østersøbadet 0 250 0 50
I alt 1.153 1.935 134 400
i campingreglementet. Antallet af hytter kan forøges på
campingpladser med særlig beliggenhed efter en samlet
planmæssig vurdering af de naturmæssige og landskabsmæssige
hensyn og ud fra Lolland Kommunes turistpolitiske
overvejelser.
Tabel 12.5 Antal godkendte enheder og hytter.
* Fejø Camping er pt. ude af drift pga. af renovering.
** Tilladelse til det angivne antal hytter er givet før ændring af reglerne i 2009.
*** Mulighed for udvidelse er fastlagt i lokalplan.
Campingpladsernes beliggenhed i kystnærhedszonen er
relevant af hensyn til mulighederne for at være i gåafstand
til hav, strand og naturoplevelse.
Det samlede udbud af campingpladser skønnes at kunne
udvides med fl ere pladser. I Onsevig er efterspørgslen større
end den nuværende kapacitet på pladsen.
I tabel 12.5 er vist, hvilke muligheder de eksisterende campingpladser
har for at udvide og hvor der er mulighed for at
etablere nye campingpladser.
Fejø
Der fastlægges en ramme for den eksisterende campingplads,
se kort 12.5c. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje,
hvorfor enhver tilstandsændring kræver dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen.
Kort 12.5 Campingpladser.
Onsevig
Onsevig Camping er en lille efterspurgt naturcampingplads
som gennem årene har oparbejdet et fast klientel der sætter
pris på naturen i Onsevig og restauranten ved pladsen.
Ejeren får fl ere henvendelser om overnatninger end der er
plads til på campingpladsen og ønsker at udvide den på et
tilstødende areal. Der er samtidig ønske om at opstille hytter
på pladsen, som samlet skal omdannes til en campingplads
der benytter alternative energikilder. Projektet er en af projektkomponenterne
i ”Onsevig Landsbyudviklingsplan”. Der
fastlægges en ramme, se kort 12.5.a, således at der gives
mulighed for at pladsen kan udvides fra 26 til 50 enheder.
Området ligger i kystnærhedszonen og kan udnyttes i overensstemmelse
med retningslinjerne i kapitel 13, Kystnærhedszonen,
idet området ligger i tilknytning til nuværende
landsby og bag den eksisterende campingplads.
TURISME OG FRILUFTSLIV 189

En forudsætning for udvidelsen af campingpladsen er, at
der opnås dispensation for skovbyggelinjen.
Udvidelsen af campingpladsen i Onsevig er vurderet i forhold
til beskyttelsesinterresser mv. i kapitel 17, Miljøvurdering.
Femø
På Femø er der mulighed for at planlægge for en mindre
campingplads i tilknytning til havn, landsbyer eller sommerhusområder.
Vejrø
På Vejrø er ejeren af øen i gang med at realisere planerne
for en samlet turistudvikling for hele øen. Som en vigtig del
af denne plan fastholdes muligheden for at etablere en teltplads.
Der kan etableres en teltplads på op til 67 enheder i området
ved fritidshavnen, ved den eksisterende toilet- og badebygning
og restaurant. På pladsen kan der opføres op
til 20 hytter ifølge tidligere tilladelse. Der fastlægges en
ramme for hele øen som beskrevet i afsnit 12.4, se kort
12.4a.
Da denne retningslinje er planlagt før den nye strandbeskyttelseslinje
trådte i kraft, skal formuleringen ”landværts
strandbyggelinjen” derfor opfattes som bag den gamle
100 meter linje. Det er kommunens vurdering, at hyttebyen
fortsat kan realiseres, da 300 meter strandbeskyttelseslinjen
forudsættes administreret relativt mere lempeligt på de små
øer, når forholdene og hensynet til øernes udvikling kræver
det.
Western Camping ved Kramnitse.
ad et attraktivt naturområde. Muligheden for en campingplads
ved Østersøbadet er endvidere i overensstemmelse
med kommunens visioner for den fremtidige anvendelse af
områderne omkring Femern Bælt forbindelsen.
Det overvejes at omdanne området ved Østersøbadet til
naturcamping, da det ligger helt op til Natura 2000-området
- Saksfjed Inddæmning. Kommunen er i gang med en
vurdering af hele områdets potentiale med henblik på naturturisme,
herunder udlæg af vandre- og cykelruter. Pladsen
kan indgå som en del af naturturismens rutenet langs det
sydlollandske dige. Alternativt fastholdes muligheden for en
campingplads med op til 250 enheder.
Hele øen har en meget sårbar natur og det er derfor begrænset,
hvor mange turister øens natur kan bære. Såfremt
de 20 campinghytter etableres, kan der således ikke også
etableres udlejning af ferieboliger, som beskrevet i afsnit
12.4, Feriehoteller.
Albuen Camping
Der fastlægges en ramme for den eksisterende campingplads
Albuen Camping ved Ydø, se kort 12.5b.
Bandholm Camping
Der fastlægges en ramme for den eksisterende lille campingplads
i Bandholm, se kort 12.5d. Området er omfattet
af strandbeskyttelseslinje, hvorfor enhver tilstandsændring
inden for området kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen,
herunder også en tilladelse til at opføre evt. fl ere
campinghytter.
Østersøbadet
Østersøbadet har en god placering på sydkysten og er derfor
en velegnet placering for en ny campingplads. Området
ligger meget attraktivt i tilknytning til et eksisterende sommerhusområde,
ved en god strand med kystsikring, og tæt op
190 TURISME OG FRILUFTSLIV

Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges
i kommuneplanen.
360-R10
360-R11
Kort 12.5a - Onsevig
For den eksisterende campingplads og arealet øst for, fastlægges
rammeområde 360-R11 på 1,3 ha, hvilket giver
mulighed for at pladsen kan udvides fra 26 til 50 enheder.
Området forbliver i landzone.
Kort 12.5c - Fejø
For den eksisterende campingplads ved Vesterby Havn fastlægges
rammeområde 360-R10 på 2,2 ha.
Området forbliver i landzone.
360-R19
360-R15
Kort 12.5b - Ydø
For den eksisterende Albuen Camping fastlægges rammeområde
360-R15 på 10 ha.
Området forbliver i landzone.
Kort 12.5d - Bandholm
For den eksisterende campingplads i Bandholm fastlægges
rammeområde 360-R19 på 1,3 ha.
Området forbliver i landzone.
TURISME OG FRILUFTSLIV 191

12.6 Fritidshavne
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
eksisterende og nye fritidshavne.
Målsætninger
• Sejlerturismen skal styrkes i Lolland Kommune.
• Havnene skal have tilstrækkelig kapacitet og kvalitet
til at dække behovet hos gæstende fritidssejlere og
kommunens egne borgere.
• Havnene skal have gode offentlige adgangs- og
opholdsarealer og give plads til rekreative aktiviteter
med tilknytning til kystområderne og vandet.
Retningslinjer
12.6.1 Eksisterende, nye fritidshavne og fritidshavne
med mulighed for udvidelse er vist på kort 12.6.
12.6.2 Efter en planlægning, der især tilgodeser forhold
omkring internationale naturbeskyttelsesområder, hensynet
til besejlingsforhold, kystbeskyttelse mv., kan der efter
tilladelse fra Kystdirektoratet foretages en udbygning
af eksisterende og planlagte fritidshavne inden for en
ramme på i alt 590 pladser, se tabel 12.6.
12.6.3 Der skal sikres gode offentlige adgangs- og opholdsarealer
på havnene.
12.6.4 Det bør tilstræbes, at alle fritidshavnene forsynes
med faciliteter og landarealer svarende til deres størrelse
og anvendelse. Der må herunder udlægges tilstrækkelig
parkeringsplads ikke blot med henblik på bådejere, men
også på offentlighedens adgang til havnene. Der skal
arbejdes med en god formidling af områdernes naturog
kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands
og på land.
12.6.5 Anlæg og byggeri på havnearealerne skal søges
samordnet, så der opnås færrest mulige anlæg med
mindst mulig visuel indvirkning på kysten og størst mulig
hensyntagen til det eksisterende kulturmiljø.
Kort 12.6 Fritidshavne.
Redegørelse
Udvikling i lystsejlerturismen er en oplagt mulighed for Lolland
Kommune, som ligger omkranset af hav og bælter og
har 19 smukke og gode fritidshavne. Sejlerturismen skaber
liv og aktivitet i havnene, hvilket er til glæde for beboerne
såvel som turister. En ny fritidshavn på Sydkysten vil styrke
sommerhusområdernes attraktionsværdi og udviklingen af
feriehotelpotentialet.
Byrådet vil derfor støtte bevarelse af de små havne med
forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene ligger
strategisk godt for gæstesejlere, og etablering af nye, der
hvor der er en aktuel interesse for at realisere projekter til
udvidelser og etablering af nye havne.
Sejler i Kragenæs fritidshavn.
192 TURISME OG FRILUFTSLIV

Øerne i Smålandsfarvandet er populære blandt sejlerne
og krydses af bådtrafi kken i øst-vestgående retning nord
for Lolland. På denne rute ligger bl.a. havnene på Femø,
Fejø, Vejrø, Askø samt fritidshavnene Kragenæs, Blans og
Bandholm. Samtidigt er der et stort antal ankerpladser og
naturhavne.
Af de 19 eksisterende havne kan de 15 besejles af større
sejlbåde og kølbåde med en dybdegang på 1,90 meter,
se tabel 12.6. Den gennemsnitlige størrelse er 82 bådepladser
pr. havn hvilket er betydeligt mindre end havnene i
det Fynske Øhav og Smålandsfarvandet, der i gennemsnit
har henholdsvis 275 og 178 pladser pr. havn.
En anden hovedrute går nord-syd gennem Langelandsbæltet.
Det er især tyske lystsejlere som kommer ad denne rute
og benytter de lollandske havne Langø, Nakskov, Tårs og
Onsevig.
Gæstesejlerne er først og fremmest danskere og tyskere.
For Lolland er specielt de tyske sejlere i fokus, da markedet
er betydeligt og interessen for tur- og havsejlads er stor. I
Baltic Sailing samarbejdes om styrkelse af lystsejlerturismen
i Østersøen.
På sydkysten er der i en lokalplan givet mulighed for at
anlægge en ny fritidshavn ved Dannemare Strand, Dannemare
Marina, for at fremme mere intensiv sejlads langs kysten
i turist- og ferieøjemed. Der arbejdes på at realisere det
konkret projekt i sammenhæng med projektet til feriecentret
Manglende faciliteter og kapacitet
Lystsejlerundersøgelser viser, at sejlerne vælger havne i naturomgivelser
med de nødvendige toilet- og badefaciliteter
af god kvalitet. Lolland Kommune kan tilbyde fritidshavne i
attraktive natur- og kulturmiljøer. Imidlertid er fritidshavnene
generelt små med få gæstepladser, og fl ertallet af ældre
dato med faciliteter, som ikke er tidssvarende.
Skitse af Dannemare Marina.
Fritidshavn Eksisterende pladser Mulighed for udvidelse med
Antal pladser inkl. udvidelser
Vejrø* 85 55 140
Femø* 80 0 80
Dybvig*, Fejø 58 0 58
Askø* 18 0 18
Skalø 10 0 10
Kragenæs* 250 50** 300
Blans* 80 0 80
Bandholm* 100 55** 155
Urne* 17 0 17
Onsevig* 35 40 75
Tårs* 40 0 40
Nakskov (2 havne)* 369 0 369
Hestehovedet* 188 160** 348
Langø* 85 30 115
Dannemare Marina Park 0 200** 200
Kramnitse 40 0 40
Rødbyhavn* 35 0 35
Errindlev 60 0 60
Lundehøje 70 0 70
I alt 1.620 590 2.210
Tabel 12.6 Oversigt over bådepladser i Lolland Kommune.
* Havne der kan modtage større sejlbåde.
** Mulighed for udvidelse er fastlagt i lokalplan.
TURISME OG FRILUFTSLIV 193

Dannemare Marinapark, som er beskrevet nærmere i afsnit
12.4. Her ligger også Kramnitse, som er en lille fritidshavn
og Rødbyhavn Havn der har et lille område til lystsejlere.
Ved Lalandia vest for Rødbyhavn er der i den hidtidige kommuneplanlægning
givet mulighed for at planlægge for en
ny fritidshavn. Denne mulighed er taget ud, dels fordi der nu
kan etableres en ny fritidshavn ved Dannemare Strand og
dels fordi der i forbindelse med planlægningen af Femern
Bælt forbindelsen vil blive kigget på de fremtidige udviklingsmuligheder
for fritidshavnen i Rødbyhavn Havn.
I Natura 2000 området ved Hyllekrog ligger de små havne
Lundehøje og Errindlev. Der er ingen planer om udvidelse af
disse havne, men derimod ønske om at støtte deres vedligeholdelse
og modernisering, så de kan bruges for naturoplevelser
i dette fjordområde.
De mange og varierede havne er et potentiale for lystsejlerturismen,
men havnene skal moderniseres, og det er ønskeligt
at udvide fritidshavne med en strategisk god placering.
Desuden skal der tages højde for at lystbådene er blevet
større, således at havnepladserne skal være bredere og
havnene dybere.
Inden for de næste 12 år gives der i alt mulighed for at
udvide kommunens antal af fritidshavnepladser med 38 %
fordelt i 7 havne, se tabel 12.6. Kapacitetsforøgelsen sker
i havnene i Bandholm, på Vejrø og ved Hestehovedet ved
udvidelse af eksisterende havneanlæg. I Dannemare Marina
bygges en helt nye havn. I de 3 øvrige havne sker
kapacitetsforøgelsen indenfor eksisterende havnemoler.
Forøgelsen af kapaciteten i fritidshavnene forøger den gennemsnitlige
størrelse på havnene i kommunen fra 70 til 112
pladser, hvilket dog stadig er mindre end gennemsnitsstørrelsen
af havnene i det Fynske Øhav og Smålandsfarvandet.
Enhver havneudvidelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
Fritidshavne i Smålandsfarvandet
I Smålandsfarvandet ligger fritidshavnene Kragenæs, og de
små havne Urne, Rågø og Blans. Kragenæs Havn og de
små havne tænkes holdt vedlige i deres nuværende størrelse.
Bandholm og Vejrø
Bandholm Havn kan udvides som beskrevet i eksisterende
lokalplan. Der arbejdes på en samlet turistudviklingsplan for
Bandholm og herunder udviklingsmuligheder omkring havnen
i sammenhæng med de øvrige turistmål i Bandholm,
som Knuthenborg Safaripark, campingpladsen, Bandholm
Hotel mv.
Vejrø Havn er nyrenoveret i forbindelses med turistudviklingen
på øen og samtidig god nødhavn for sejlere i Langelandsbæltet.
Der arbejdes på en udvikling af hele øen Vejrø
til turisme, hvor muligheden for udvidelse af fritidshavnen er
en del af den samlede udviklingsplan for øen. Planerne er
nærmere beskrevet lokalplanen for Vejrø, der er godkendt
af byrådet marts 2011.
Onsevig Havn
Der gives mulighed for udvidelse af Onsevig Havn indenfor
de eksisterende anlæg med 40 pladser. Udvidelsen af Onsevig
Havn skal ses i forbindelse med den igangværende
modernisering af havnen, hvor havnefaciliteterne forbedres
og i sammenhæng med landsbyens grønne ferie-, miljø- og
energiudviklingsplan, hvor der bl.a. arbejdes på at tiltrække
fl ere turister til Onsevig.
Askø Havn
Der gives mulighed for på den eksisterende Askø Havn at
opføre et lille antal små fi skeredskabsskure, etablere bådeophal
og tillade enkelte teltopslag. Kun arealet til teltopslag
på havnearealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men
der er givet dispensation til teltopslag fra Miljøcentret i Nykøbing.
Der fastlægges en ramme for Askø Havn, se kort
12.6b.
De planlagte aktiviteter på Askø Havn er vurderet i forhold
til beskyttelsesinteresser mv. i kapitel 17, Miljøvurdering.
Kragenæs fritidshavn.
194 TURISME OG FRILUFTSLIV

Femø Havn
Havnen ligger strategisk godt for fritidssejladsen gennem
Smålandsfarvandet på vejen fra Øresund til det Fynske
Øhav. Havnen besøges i dag med de begrænsede faciliteter
af omkring 4.000 fritidssejlere årligt (2008). De nuværende
faciliteter til havnens gæster er moderne, men kapaciteten
er ikke tilstrækkelig i forhold til besøgstallet, havnen
ønskes derfor på sigt udvidet.
Rammekort
På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges
i kommuneplanen.
Femø Havn indgår også i projektet ”Turistudvikling ved havnene
i Smålandsfarvandet” med planer bl.a. om at bygge
et feriehotel på havnen jf. afsnit 12.4. Der fastlægges en
ramme for den eksisterende havn, se kort 12.6a.
Fritidshavnene i Nakskov Fjord
Fritidshavnene i Nakskov Fjord er Tårs Havn, Hestehovedet,
havnene i Nakskov og Langø. De største er Nakskov og
Hestehovedet fritidshavne ved og i Nakskov. Havnene i fjorden
er velbesøgte dels på grund af naturen og købstadsmiljøet
i Nakskov og dels på grund af konkurrencer og events
i forbindelse med sejlads. Mange tyske sejlere besøger
området og havnefaciliteterne har et betydeligt fremtidigt
potentiale og behov for kontinuerligt udvikling.
Ved Hestehovedet havn er der i en lokalplan givet mulighed
for udvidelse med 160 pladser. Der er aktuelt interesse for
at udvikle hele turistområdet ved Hestehovedet, hvorfor det
i den kommende planlægning for området vil blive revurderet,
hvor stort et behov der er for udvidelse af bådepladser.
360-R9
Kort 12.6a - Femø
På Femø Havn gives der med fastlæggelsen af et nyt rammeområde
360-R9 på 2,4 ha mulighed for at planlægge
for et mindre feriehotel, jf. afsnit 12.4 Hoteller mv.
Området forbliver i landzone.
Langø Havn
I Langø Havn gives der mulighed for udvidelse med 30
pladser i forbindelse med udbygning af bådebroer og uddybning
indenfor de eksisterende havneanlæg. Havnen besøges
af mange tyske sejlere, som sætter pris på naturen i
området. Langø mangler en dagligvarebutik, og udvidelse
af havnen er en af fl ere initiativer, der skal styrke kundegrundlaget
for genetablering af butikken. Der er på havnen
bygget nye faciliteter for sejlere, og de igangværende planer
om udvidelse af havnen er en af fl ere initiativer, der skal
styrke turismeudviklingen i Langø.
360-R18
Kort 12.6b - Askø
På Askø Havn gives der med et nyt rammeområde 360-R18
på 1,4 ha indenfor det eksisterende havneareal mulighed
for havnerelaterede aktiviteter samt opslag af enkelte telte.
Området forbliver i landzone.
TURISME OG FRILUFTSLIV 195

12.7 Bade- og bådebroer
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
bade- og bådebroer.
Fakta
Tilladelser til bade- og bådebroer administreres efter ”Bekendtgørelse
om bade- og bådebroer”.
Hvis broen hæfter på landsiden, kræver opstilling af
broen dispensation fra naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.
Målsætninger
• Bade- og bådebroer må ikke skæmme landskabet
eller forhindre offentlig passage langs kysten.
• Befolkningen skal have øget adgang til naturen og
friluftsliv som fremme af sundheden.
Retningslinjer
12.7.1 Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet
uden byrådets tilladelse.
12.7.2 Byrådet behandler ansøgninger om broer af træ
evt. på stålpæle til badning og fortøjning af både under
forudsætning af at broen ikke udføres som mole eller tilsvarende
konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning
langs kysten, eller anlægges sådan, at den hindrer
eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret
efter naturbeskyttelsesloven.
12.7.3 Langs Sydkysten gives der tilladelse til opsætning
af badebroer med offentlig adgang.
12.7.4 Langs større åbne kystlandskaber mod Langelandsbæltet
og Smålandshavet gives der generelt ikke
tilladelse til opsætning af badebroer.
12.7.5 I tilknytning til byer og bysamfund gives der i begrænset
omfang tilladelse til at opsætte badebroer med
offentlig adgang.
Redegørelse
Bade- og bådebroer ved byområder er med til at øge befolkningens
adgang til vand og naturen og giver mulighed
for oplevelser, fritid og sport, samt sundhedsfremmende aktiviteter.
Ved sommerhusområderne langs Sydlollands kyst, er der
mange mennesker - sommerhusbeboere, turister og borgere
i Lolland Kommune, der anvender stranden og bader. Da
stranden mange steder er stenet, og kysten domineret af
diger, er det ud fra en benyttelsesinteresse oplagt, at tillade
badebroer ved sommerhusområderne og hvor mange mennesker
kan benytte dem.
Broerne skal placeres, hvor ydersiden af diget og stranden
er så bred, at broerne ikke opleves som indgribende i den
almindelige ret til at færdes på stranden. Et begrænset antal
broer vil heller ikke opfattes som særligt forstyrrende af
digekysten.
Mod Langelandsbæltet og i Smålandshavet er kysten mere
varieret og det er målet, at kysten i videst muligt omfang skal
fremtræde uberørt. Der vil være få brugere til en badebro,
der anlægges på disse kyster. Ved denne varierede kyst
med ofte smalle strande, vil bade- og bådebroer i højere
grad kunne opleves som forstyrrende og muligvis også indgribende
i færden på stranden. Da beskyttelsesinteresserne
her gør sig langt mere gældende end benyttelsesinteresserne,
vil der overvejende ikke gives tilladelse til bade- eller
bådebroer.
Hestehovedet ved Nakskov.
196 TURISME OG FRILUFTSLIV

12.8 Friluftsliv og friluftsområder
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
friluftsliv- og friluftsområder.
Fakta
Friluftsområder er områder med landskab og natur af
stor oplevelsesværdi og områder, som er robuste nok
til rekreativ udnyttelse. Det gælder f.eks. en stor del af
skovområderne og kyststrækninger med badestrande.
Primitive lejrpladser med 2-3 telte og et par shelters gør
det muligt at overnatte i friluftsområderne.
Målsætninger
• Mulighederne for at dyrke friluftsliv og fysisk aktivitet
i kommunen skal styrkes.
• Brugen af friluftsområderne skal ske uden at områdernes
naturværdier forringes.
• Information skal fremme interessen for friluftsliv og
sikre at naturen vedligeholdes og beskyttes.
• Friluftsområder skal kunne nås inden for en rimelig
afstand fra bysamfundene.
• Konfl ikter mellem forskellige former for fritidsaktiviteter
skal afværges ved planlægning og koordinering.
Retningslinjer
12.8.1 Udpegede friluftsområder er vist på kort 12.8.1,
samt hovedstrukturkortet og udpegede cykelruter er vist
på kort 12.8.2.
12.8.2 Der skal planlægges for faciliteter til støtte for et
aktivt friluftsliv. Herunder kan der planlægges for fl ere
bynære rekreative arealer, som f.eks. ny skov. Der kan
desuden arbejdes med forbedring af adgangsmulighederne
på cykel eller til fods mellem land og by.
12.8.3 Fremme af friluftslivet og etableringen af rekreative
anlæg må ikke medføre, at hensynet til naturen tilsidesættes
eller den offentlige adgang til friluftsområderne
forringes.
12.8.4 Oplysning skal fremme interessen og forståelsen
for naturen og nødvendigheden af at beskytte den. På
baggrund af sårbarhedsanalyser kan det være nødvendig
at friholde dele af naturen for aktivitet.
12.8.5 Eksisterende jordveje og stier i det åbne land
skal bevares og udbygges. Der skal generelt arbejdes
med at forbedre adgangen til friluftsområder på cykel, til
fods, til hest og i båd, når det kan forenes med beskyttelseshensynene.
12.8.6 Der skal arbejdes med at udlægge et afmærket
regionalt vandrerutenet som vist på kort 12.8.1. Ruterne
skal indgå i sammenhængende forløb, som kædes sammen
med andre nationale og internationale vandreruter.
De lokale stinet skal tilsluttes det regionale og nationale
vandrerutenet.
12.8.7 Der skal foretages en anmeldelse til kommunen
forinden der kan ske nedlæggelse af veje og stier, som
over privat ejendom giver offentligheden adgang til
strande, skove, udyrkede arealer, udsigtspunkter, kulturminder
mv.
12.8.8 I friluftsområder samt ved de mindre havne og
langs cykel- og vandreruter kan der opføres primitive
lejrpladser med enkelte shelters og bålplads under forudsætning
af, at de primitive lejrpladser kan indpasses
uden gener for lokalområdet, at naturinteresserne ikke
tilsidesættes og at stedets fauna og fl ora ikke lider overlast.
Lejrpladserne vil typisk have maksimum 5 pladser
f.eks. 2-3 telte og et par shelters evt. med toiletmulighed.
12.8.9 Der kan planlægges for naturcentre ved Nakskov
Fjord og Rødby Fjord samt på øerne i Smålandsfarvandet.
Redegørelse
Naturen og mulighed for naturoplevelser i Lolland Kommune
er et stort aktiv for friluftslivet og mulighederne for at fastholde
og tiltrække nye indbyggere og turister. Kommunen
vil i samarbejde med befolkning, interesseorganisationer,
museer, jordejere og virksomheder fastholde og fremme initiativer
på friluftsområdet.
Der skal være god adgang til bynær skov- og friluftsområder.
På sigt skal der sikres et net af cykel- og vandreruter
langs kyster og gennem naturområder, samt etableres
et mindre antal kystnære parkeringspladser til besøgende,
lystfi skere og badende. Der skal tages hensyn til handicappede,
og det er vigtigt, at de lokale beboere kan have
glæde af nyanlagte stier og mærkede ruter.
Information
Tilgængelighed og udbytte af friluftsliv skal styrkes ved information,
formidling og guidning. Indsatsen skal dels skærpe
interessen for friluftslivet og dels bidrage til at beskytte de
mange natur- og kulturværdier samt miljøet. Offentlighedens
adgang søges forbedret til fugle- og udsigtstårne mv. samt
formidling af frilufts- og naturområder og de maritime områder.
Dermed gives der større oplevelsesmuligheder samtidig
med, at færdselen ledes uden for de følsomme områder.
TURISME OG FRILUFTSLIV 197

Kort 12.8.1 Primitive lejrpladser og vandreruter.
Naturcentre
Naturcentre giver en ekstraordinær mulighed for information
i form af udstillinger, som kan berige udbyttet af et besøg
og er især vigtige, hvor der i tilfælde af arrangerede ture er
behov for at komme i ly og få adgang til toilet.
Naturcentrene er vigtige støttepunkter på vandreruter og om
muligt, skal afstande imellem dem ikke være større, end at
det er muligt at nå dem på cykel.
Naturcentrenes omfang og udbygning vil variere efter lokale
forhold og muligheder. De skal altid indpasses i det lokale
miljø, så de ikke i sig selv udgør en belastning for den
natur og det kulturmiljø, som de har til opgave at formidle
og give lettere adgang til.
Dette er bl.a. sket ved indretning af naturcentrene ved Maribosøerne
og Frederiksdal.
198 TURISME OG FRILUFTSLIV

Naturlegeplads.
På sigt ønskes der etableret naturcentre ved Nakskov Fjord,
i Rødby Fjord området samt på øerne i Smålandsfarvandet,
se kort 12.8.1.
Friluftsruter
Lolland Kommune ønsker, at forbedre og udvikle friluftsruterne
for så mange brugere som muligt under hensyntagen
til oplevelsesmulighederne, og under hensyn til balancen
mellem benyttelse og beskyttelse. En øget indsats på friluftsområdet
vil blive til gavn for både for turister og lokalbefolkning.
Et sammenhængende net af friluftsruter gennem natur- og
kulturlandskaber, samt langs kysterne vil generelt fremme
mulighederne for fysisk aktivitet og friluftsliv, samt øge attraktionen
for turisterne. De nærmere ruteforløb fastlægges
efter vurdering af forholdene med hensyn til natur, oplevelser,
trafi ksikkerhed, og med henblik på alle typer aktiviteter -
som cykling, vandring, motionsløb, og ridning.
Cykel- og vandreruter
Cykelruterne løber ad interne lokale vejforbindelser, stier og
på digerne. De nationale cykelruter og 2/3 af de regionale
ruter er afmærket med skilte efter fælles standard for hele
landet. Eksisterende og fremtidige stier og cykelruter, se kort
12.8.1 og kort 12.8.2.
Det nationale & regionale cykelrutenet på Lolland forbinder
de større byer, naturområder og færgehavne og har
forbindelser til bl.a. Nykøbing F. og Vordingborg. Lolland
Kommune ønsker løbende at etablere fl ere stier. Heriblandt
planlægges for en havsti langs kysterne, stien langs jernbanen
mellem Maribo og Bandholm og stien gennem Halsted
Ådal mellem Nakskov og Kragenæs.
Tematiserede ruter
De mange friluftsruter kan overordnet tage udgangspunkt
i temaer knyttet til kommunens kulturhistorie og de mange
spændende kulturmiljøer kommunen råder over. Godser og
herregårde eller særlige fokusområder vil kunne spille en
central rolle i tilrettelæggelsen af oplevelsesture for en lang
række målgrupper. Et gods eller en herregård kan i samarbejde
med det lokale erhvervsliv, foreninger og organisationer
servicere brugerne og i fællesskab bidrage til at skabe
opmærksomhed omkring kommunens mange tilbud.
Som eksempel på et særligt fokusområde har Fejø allerede
mange forskelligartede tilbud. En målrettet indsats, for at
udvikle friluftsrutenettet på øen, kan bidrage til at gøre øen
attraktiv for fl ere målgrupper.
Udpegningen og tilrettelæggelsen af temaområder bør
foregå i et snævert samarbejde mellem alle berørte interessegrupper
- herunder lodsejere, lokale ildsjæle og netværker,
som kan bidrage med deres specifi kke lokalviden,
engagement og ejerskab. De tematiske områder kan knyttes
overordnet sammen via de eksisterende marguritruter og
småveje. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt vil omfanget
af naturoplevelser kunne forøges ved at tilrettelægge
stiforløb i tilknytning til de økologiske forbindelser.
Andre stier og ruter er Munkeruten og Søndersøruten. Munkeruten
fortæller historien om kristendommens udbredelse
fra syd mod nord og passerer historiske kirker. Ruten involverer
tyske og danske kommuner, og videreføres op gennem
Sjælland videre til Sverige. Munkeruten kan blive en af
Femern Bælt regionens identiteter.
Søndersøruten passerer Søndersø, Hejrede Sø og Røgbølle
Sø beliggende syd for Maribo. Søerne danner tilsammen et
labyrintagtigt ”søland” med skove og herregårdene Søholt
og Engestofte.
Rideruter
Ridning er en populær fritidsaktivitet, og Lolland Kommune
rummer rig mulighed for en udbygning af riderutenettet,
eventuelt i tilknytning til kommunens øvrige stinet og økologiske
forbindelser. Brug af stierne til ridning kan dog være
til gene for gående og kræver derfor generelt ekstraordinær
vedligeholdelse af underlaget, og ofte vil det være hensigtsmæssigt
at etablere rideruterne i eget tracé, af hensyn til de
øvrige brugere af friluftsruterne.
TURISME OG FRILUFTSLIV 199

Kort 12.8.2 Nationale, regionale cykelruter og havsti.
Der gennemføres i 2009-2011 et forsøg med ridning på
jernbanestien mellem Rødbyhavn og Holeby, og erfaringerne
herfra vil ligge til grund for fremtidige regler for brug af
stier til ridning.
Faciliteter langs friluftsruterne
De mange forskellige typer brugere som vil benytte ruterne
skal serviceres, hvilket giver mulighed, for at forskellige lokale
aktører tilbyder deres produkter i tilknytning til ruterne med
gårdbutikker, frugtboder, et udbud af varierede overnatningsmuligheder,
detailhandel, værksteder, nødhjælp osv. I
tilknytning til friluftsruterne kan etableres naturfi tnesspladser,
naturlegepladser og parkeringspladser med plads også til
heste- og bådtrailer, hvor det aktuelt passer ind i ruterne.
Små parkeringspladser ved vandreruterne er vigtige for
dem, der foretrækker at bruge kortere strækninger af vandreruterne.
Det er også vigtigt, at de lokale beboere har
glæde af stier og mærkede ruter.
200 TURISME OG FRILUFTSLIV

Sikring af stier og jordveje
Strukturudviklingen i landbruget betyder, at jordveje og stier
stadig bliver nedlagt. Naturbeskyttelsesloven sikrer offentlighedens
adgang til naturen ad gennemgående stier og veje,
der fører til strande, skove, udyrkede arealer, udsigtspunkter,
kulturminder mv.
Jordveje og stier vil løbende blive optaget i de kommunale
vej- og stifortegnelser, så de gennem en registrering er mere
beskyttet for fremtiden. Ved etablering af nye vejanlæg skal
der af hensyn til friluftslivet sikres mulighed for fortsat at benytte
krydsende jordveje, stier og biveje.
Småbådssejlads i frilufts- og naturområder
Fritidssejlads er udbredt, men ikke altid i overensstemmelse
med livet i de beskyttede naturområder. Der fi ndes regler for
sejlads på Maribosøerne og indenfor vildtreservaterne bl.a.
ved Hyllekrog, i Nakskov Fjord og ved øerne i Smålandsfarvandet.
Reglerne har hjemmel i jagtloven og er indgået
mellem Staten, lodsejere og interessegrupper. Der er generel
fartbegrænsning og periodevis forbud mod adgang til
udpegede områder.
Shelters
Stinet og vandreruter er et potentiale for turismen, og det er
en oplevelse også at kunne overnatte i naturen. Dette kan
ske i shelters opstillet langs stier, ved havne eller i friluftsområder
og på campingpladser.
Shelters skal konstrueres på sokkelsten uden installationer, af
ubehandlet træ eller malet i farver, der falder sammen med
omgivelserne. Udformningen af shelters skal godkendes af
byrådet i hvert enkelt tilfælde af Lolland Kommune.
Primitive lejrpladser
Det eksisterende net af egentlige campingpladser kan suppleres
med primitive lejrpladser med plads til 3-5 telte, 1-2
shelters og en toiletmulighed. Det optimale udbytte af pladserne
opnås, hvis de kan bruges af både vandrere, cyklister
og kano- og kajaksejlere.
Naturlegeplads.
TURISME OG FRILUFTSLIV 201

12.9 Naturparker
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for naturparker.
Fakta
Naturparkerne er mindre områder med oprindelig natur
som er beskyttet. Naturparker kan byde på unikke naturog
kulturhistoriske oplevelser og viden om områderne.
Der er mulighed for at dyrke friluftsaktiviteter i områderne.
Etablering af en naturpark har som nøgleforudsætning,
at der udarbejdes en samlet plan for forvaltning af områdets
eksisterende og potentielle værdier med afbalancering
af benyttelse og beskyttelse. Processen er kendetegnet
ved:
• Lokal medvirken og frivilligt samarbejde mellem
lodsejere, brugergrupper, berørte kommuner, interesseorganisationer
mv.
• Tilknytning af en naturvejleder/-vejledningsfunktion.
• Udbygning af faciliteter til friluftsliv og formidling,
f.eks. et naturcenter.
Udpegning af Naturpark Nakskov Fjord
Nakskov Fjord er Lollands største fjord og kaldes Danmarks
ørigeste fjord, som også er et udpeget Natura 2000-område.
Fjorden er rig på bugter, øer og holme, og dækker et
område på knapt 50 km². Landskabet er blevet inddæmmet
og fl ere småøer, der tidligere lå i fjorden, er i dag en del
af Lolland. Fjorden har et rigt fugleliv, bl.a. fordi store dele
af fjorden har en vanddybde på under 1 meter. Ude på
fjorden er der året rundt muligheder for spændende naturofl
ere midler, der investeres i et givet område, jo større bliver
behovet for koordinering og planlægning.
Ideen med udpegning af naturparker, er at skabe en synergi
mellem private og offentlige projekter, som det er lykkedes
omkring Maribosøerne. Koordinering af den samlede plejeindsats
i områderne er et af felterne, hvor natur- og landbrugsinteresser
spiller sammen. Helhedsplanlægning for
naturparkerne vil samtidig være en vigtig forudsætning for
at skaffe økonomiske midler gennem projektstøtteordninger
mv.
Naturpark Maribosøerne kan danne skole for kommende
projekter. Naturparken administreres sammen med Guldborgsund
Kommune. Området er udpeget som Natura
2000-område. Havørnen er her fast etableret som ynglefugl.
Ved Naturskolen er tilknyttet en fast naturvejleder.
Naturpark Maribosøerne blev som den første og indtil nu
eneste naturpark i Danmark i år 2004 optaget i Europarc
- sammenslutningen af naturparker o.lign. i Europa - der
omfatter 38 lande og samtidig blev parken optaget i den
Nordisk-Baltiske Sektion i Europarc.
Målsætninger
• Naturparker skal sikre og forbedre natur-, kultur- og
landskabsværdier, samt mulighederne for undervisning
og friluftsliv.
• Naturparker skal være med til at øge interessen for
friluftsliv som en del af det sundhedsfremmende arbejde.
Retningslinjer
12.9.1 Maribosøerne er etableret som naturpark, og
Nakskov Fjord foreslås udpeget som naturpark. Udpegningerne
fremgår af kort 12.9.
12.9.2 Smålandshavet og området ved Hyllekrog, er
områder med potentiale til en senere udpegning til naturparker.
Områderne er angivet på kort 12.9.
Redegørelse
I Lolland Kommune fi ndes en række større sammenhængende
områder med meget væsentlige natur-, kultur- og landskabsværdier.
Det er områder med egnskarakteristiske og
uforstyrrede landskaber, med en koncentration af sjældne
og sårbare dyre- og plantearter, med mange bevaringsværdige
kulturmiljøer og med et stort potentiale for friluftsliv,
herunder turisme. Områderne rummer store arealer i almindelig
landbrugs- og skovbrugsmæssig drift, det vil sige, at
der også er væsentlige jordbrugsmæssige interesser knyttet
til områderne. Jo fl ere interesser, der kommer til udtryk og jo
Hyllekrog.
Det tidligere Storstrøms Amt har arbejdet med en model for
naturparker siden 1991, hvor der blev udgivet en 10-årig
bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne. Erfaringerne
fra Storstrøms Amt skal nyttiggøres. Naturparkens vejledende
afgrænsning ses på kort 12.9.
202 TURISME OG FRILUFTSLIV

Smålandshavet ved Fejø.
plevelser. Turbådene sejler ofte, så der er gode muligheder
for at opleve området fra vandsiden, samt de mange små
øer på fjorden.
Ved udpegning af dette område til naturpark, skal der
udarbejdes en samlet helhedsplan med målsætninger for
området, som der foreligger for Naturpark Maribosøerne.
Ligesom ved Maribo skal der også etableres et naturcenter
med en naturvejleder tilknyttet. Et naturcenter har til formål at
facilitere besøgende til naturområdet. Det kan eksempelvis
være undervisnings- og laboratoriefaciliteter, overnatningsfaciliteter
for lejrskoler, naturskole, kursussted, guidede ture,
udstillinger etc.
Potentielle naturparkområder
Smålandshavet og området ved Hyllekrog, er områder
der ønskes udpeget som naturparker i Lolland Kommune.
Udpegning af disse områder vil kunne fungere som støt-
tepunkter for friluftslivet og i det hele taget støtte og fremme
mulighederne for friluftsliv - ikke mindst formidling vil være et
centralt punkt for disse naturparker og deres naturvejleder.
Områderne grænser op til Guldborgsund Kommune, og udgør
et stort sammenhængende område, der åbner op for et
samarbejde mellem de to kommuner.
Smålandshavet er udpeget som ”Større uforstyrret landskab”,
jf. afsnit 11.4. Hele området fremstår som et sammenhængende,
harmonisk og meget spændende naturområde.
Kystområdet nord for Lolland er udpeget som Natura
2000-område. Landskabeligt, rekreativt og biologisk set
er der store værdier i hele farvandet. Smålandshavet har
potentiale til at blive et af de helt store naturområder med
national betydning både rekreativt og formidlingsmæssigt
for såvel danske som udenlandske turister.
Området ved Hyllekrog har potentiale til endnu en naturpark.
Det store område ved Hyllekrog er udpeget som Natura
2000-område. Her er mulighed for at skabe et netværk
af cykelstier og vandreruter gennem et af Lollands smukkeste
landskaber.
Kort 12.9 Naturparker.
TURISME OG FRILUFTSLIV 203

13 Kystnærhedszonen
Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen
og retningslinjer for, hvordan
kystområderne må udvikle sig.
Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som
udgør værdifulde landskabelige helheder. Det er statens
mål fortsat at bevare kystlandskaberne og bremse by- og
sommerhusudvikling, som i mange kommuner har optaget
længere og længere kyststrækninger.
Fakta
Kystnærhedszonen, der administreres af kommunen, er
en planlægningszone langs kommunens kyster, der varierer
i bredde op til 3 km, alt efter forholdene i kystlandskaberne.
Planlægningszonen medfører, at der skal være en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
for nyetableringer i kystnærhedszonen.
Strandbeskyttelseslinjen
Kysterne er jf. naturbeskyttelseslovens § 15 desuden beskyttet
af strandbeskyttelseslinjen, der er en 300 meter
bred forbudszone, hvor der kræves dispensation til etablering
af nye anlæg og bebyggelse.
Dispensationer i forhold til strandbeskyttelseslinjen administreres
af Naturstyrelsen Storstrøm ophævelser/ændringer
af strandbeskyttelseslinjen administreres af Naturstyrelsen
Roskilde.
Målsætninger
• Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at
være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.
13.2 I kystnærhedszonen forudsættes at den rummelighed,
der fi ndes i eksisterende udlagte arealer, udnyttes,
før nye arealer inddrages til byvækst.
13.3 I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og
anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra
kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.
13.4 I kystnærhedszonen kan der, bortset fra trafi khavneanlæg
og andre overordnede infrastrukturanlæg på
land, i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse
og anlæg på land, som forudsætter inddragelse
af arealer på søterritoriet, samt planlægges for særlig
kystbeskyttelse.
13.5 Ved nye arealudlæg i kystnærhedszonen skal der
tages afgørende hensyn til natur- og miljøinteresser, og
offentlighedens adgang til kysterne skal sikres og udbygges.
13.6 Ved kystområderne må eksisterende og udlagte
parkeringsmuligheder ikke forringes. Parkeringskapaciteten
skal søges udbygget, så den på længere sigt står i
forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af det opland,
hvorfra de besøgende kommer.
13.7 Ved fremtidig bebyggelse i kystnærhedszonen skal
der tages hensyn til den fremtidige vandstandsstigning i
havet og det forventede højvande ved stormfl od og, at
der ved fremtidigt byggeri og erstatningsbyggeri i kystzonen
ligeledes tages højde for mulig erosion fra havet.
• Der skal sikres offentlig adgang til natur- og landskabsmæssige
værdier i kystnærhedszonen.
• Planlægningen af de kystnære byer skal ske under
hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen.
• Bebyggelse og infrastruktur, som nødvendigvis må
ligge i kystnærhedszonen, skal indpasses i landskabet,
samt udformes under hensyntagen til naturen og
friluftslivet.
Retningslinjer
13.1 I kystnærhedszonen, der er vist på kort 13.1 og
hovedstrukturkortet, kan der kun inddrages nye arealer i
byzone og planlægges for arealer i landzone, hvis der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
for kystnær lokalisering.
Nakskov Fjord set fra Enehøje.
204 KYSTNÆRHEDSZONEN

Redegørelse
De åbne kystlandskaber udgør landskabelige helheder af
stor værdi, som kommunen gennem planlægningen skal bevare.
Størstedelen af Lolland Kommune er omgivet af kyster,
og en kystnærhedszone der udgør ikke mindre end 37,4 %
af kommunens areal, se kort 13.1.
Omkring 42 % af kommunens befolkning bor i kystnærhedszonen.
17 % af kysten er optaget af arealer til by-, sommerhus-
og ferieformål, mens de resterende 83 % ligger som
åbne landskaber, fordelt med landbrug (64 %), skove (8
%) og sand- og klit landskaber (11 %). Diger beskytter 43 %
af kysten. En stor del af kysterne er udpeget som NATURA
2000 beskyttelsesområder med et rigt dyre - og fugleliv,
som vist på kort 14.1, kapitel 14, Natur.
Lollands kystnærhedszone giver udover mulighed for bosætning
også mulighed for rekreation og oplevelse, som alle
skal have adgang til.
Men det er vigtigt, at byer og bebyggelser, samt anlæg i
det åbne land, ikke gradvist og ubemærket udvikler sig på
en måde, der forringer kystområder og kystlandskaber.
Gennem planlægningen skal det sikres, at kystlandskaberne
ikke forsvinder. Som nævnt er kysterne primært åbne landskaber,
og kun byerne Nakskov, Rødbyhavn samt landsbyerne
Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Tårs og Langø ligger
ved kysten.
Ved fremtidig bebyggelse i kystnærhedszonen skal der desuden
tages hensyn til fremtidige vandstandsstigninger og
stormfl od. Dette gøres bl.a. ved ikke at placere byggeri i
lavbundsarealer jf. kapitel 14, Natur, se kort 14.3, eller
hvis det er nødvendigt, at kræve de nødvendige sokkelkoter
som er anbefalet af Kystdirektoratet.
Kystnærhedszonen skal friholdes for yderligere byudvikling,
tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, som ikke er afhængig
af kystnærhed. Lolland Kommune skal derfor for alle arealer
i landzone og i sommerhuszoner, udarbejde retningslinjer
for arealanvendelsen i kystnærhedszonen.
For arealer i byzone gælder særlige regler for planlægningen
af de kystnære dele af byzonerne. Bl.a. skal de
fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder,
vurderes med henblik på at ny bebyggelse indpasses i den
kystlandskabelige helhed.
Strandbeskyttelseslinjen
Ud over kystnærhedszonen er kysten også omfattet og beskyttet
af strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen
løber langs hele kysten og beskytter et område på 300
meter fra kysten. Byzoner ligger for det meste uden for
strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen ligger fast
og er matrikuleret. Strandbeskyttelseslinjen fremgår af kort
på www.lolland.dk/webgis.
I områder der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, må der,
ifølge naturbeskyttelsesloven, ikke fi nde tilstandsændringer
sted. Der er således tale om forbudszoner, der skal friholdes
for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, placering
af campingvogne og lignende, og hvor der er forbud mod
udstykning og fastlæggelse af nye skel. Strandbeskyttelseslinjen
administreres meget restriktivt.
Samarbejde med nabokommunen
Kystområderne afgrænses ikke af de administrative kommunale
grænser, og Lolland Kommune arbejder sammen med
Guldborgsund Kommune om forvaltningen og udnyttelsen
af kystområderne, der ligger i begge kommuner.
Kysttyper
Kysterne i Lolland Kommune kan opdeles i kysttyper som vist
på kort 13.1, og kysttypen har betydning for den fremtidige
anvendelse.
Kysterne ud mod de åbne indre farvande er Sydlollands
kyst (1) fra Ydø til Hyllekrog og kysten ud mod Langelandsbæltet
(3). Bølgepåvirkningen kan være betydelig, og hele
strækningen på sydkysten er beskyttet af diger. Ud mod
Femer Bælt giver sandafl ejringer badestrande.
Nordkysten.
KYSTNÆRHEDSZONEN 205

Mens både Hyllekrog og Albuen består af over 20 km beskyttede
uberørte sand- og klitstrande, er kysten imellem bebygget
med fl ere sommerhusbebyggelser og Rødbyhavn.
Kysten og områderne bag er attraktive for turisme og ferieaktiviteter
med stor hensyntagen til naturen. Ved Rødbyhavn
kan mere intense hotel-, ferie- og forlystelsesaktiviteter fi nde
sted.
Nakskov Fjord (2) er skabt af istidslandskabets oversvømmede
tunnel- og smeltevandsdale. Havets påvirkninger har
generelt været begrænset, og der er i dag bevaret et meget
sammensat kystlandskab. I Nakskov Fjord er naturbeskyttelsesinteresserne
store, og fritids- og turismeaktiviteterne skal
afpasses efter natur og dyreliv. Størstedelen af området er
udpeget som Natura 2000-område, som beskrevet i afsnit
14.1 om Internationale naturbeskyttelsesområder.
I Smålandsfarvandet (4) er kysten præget af et stort antal
bugte, vige, øer og naturlige havne, som fra oldtiden er blevet
brugt til jagt, fi skeri, landbrug, skovbrug og bosætning.
Også Smålandsfarvandet er attraktivt for turisme, men en
turisme der specielt skal tage hensyn til naturinteresserne. I
dette område skal der tages ekstraordinære hensyn til fugle-,
dyre- og planteliv. Store dele af området er udpeget som
Natura 2000-område.
Der er her interesse for at bevare kysten, strandengene og
lavbundsarealerne. Fra Kystdirektoratets side er der som
udgangspunkt modstand mod at opføre nye diger til beskyttelse
af naturområder.
Den lave kyst (5) er kysten ved Rødsand (Sydøstlolland) med
lav kystprofi l og lavt vand. Der er en betydelig naturbeskyttelsesindsats,
dels fordi kystområderne her giver gode betingelser
for bl.a. fuglelivet, og dels fordi kysttypen er meget
følsom overfor et forringet vandmiljø. Området er udpeget
som Natura 2000-område.
Klimaforandringer og kystbeskyttelse.
Inden for de næste 100 år, viser Kystdirektoratets modeller
Kort 13.1 Kystnærhedszonen.
for vandstandsstigninger i forbindelse med klimaforandringerne,
stigninger på 0,25-0,75 meter, hvilket giver forøget
risiko for oversvømmelser ved stormfl od.
Det er Kystdirektoratet, der træffer afgørelser om tilladelser
til kystbeskyttelse, samt anlæg på søterritoriet. Det er et hovedprincip,
at kysterne skal bevares som uberørt natur, dog
kan Kystdirektoratet efter en konkret sagsbehandling tillade
kystbeskyttelse til beskyttelse af landbrugsjord og andre
ejendomme mod oversvømmelser fra havet.
Kystbeskyttelse er, i de tilfælde hvor man kan få tilladelse, et
privat anliggende, og det er op til grundejerne at søge sig
sikret, hvad enten det er mod nedbrydning af kysten eller
mod oversvømmelse.
Nakskov Fjord ved Slotø.
206 KYSTNÆRHEDSZONEN

Hvis fl ere grundejere imidlertid ikke kan blive enige om et
behov for beskyttelse af boliger og andre anlæg mod oversvømmelse,
kan de grundejere, der ønsker et projekt gennemført,
indbringe sagen for Lolland Kommune, som skal
behandle sagen inden, den kan sendes frem til Kystdirektoratet
til en afgørelse.
Lolland Kommune er således ikke ansvarlig for etablering af
nye eller forhøjelse af diger.
Planlægning indenfor kystnærhedszonen
I kystnærhedszonen er der med denne kommuneplan udlagt
nye arealer til sommerhuse, campingpladser, feriehoteller,
havnebebyggelse, rekreative arealer, bolig og erhverv, som
det fremgår af kort 13.2.
Sommerhusområder
Der er eksisterende sommerhusområder i Lolland Kommune
på de små øer og på sydkysten. På kort 12.2 i kapitel 12,
Turisme og friluftsliv, vises de eksisterende og nye sommerhusområder.
Sommerhusområderne på sydkysten er fra vest
mod øst, Ydø, Vesternæs Strand, Næsby Strand, Maglehøj
Strand, Dannemare Strand, Hummingen, Kramnitse, Bredfjed,
Østersøbadet og Brunddragene.
De fl este af sommerhusområderne har eksisterende rammer,
der videreføres. Der udlægges kommuneplanrammer for de
i Landsplandirektivet udpegede sommerhusområder. Lolland
Kommune ønsker en fortsat udvikling af sommerhusområderne
for bl.a. herigennem at styrke turismeudviklingen, der
forventes at stige med etableringen af Femern Bælt forbindelsen.
På sydkysten af Lolland pågår der en helhedsorienteret kystplanlægning
med henblik på klimatilpasning. I planlægningen
skal der samtænkes anlæg og udviklingsmuligheder for
turisme, erhvervs- og bosætningsmuligheder i forbindelse
med Femern Bælt forbindelsen sammen med klimatilpasning,
miljø, natur samt muligheder for friluftsliv på kyststrækningen.
Planlægningen af sydkysten forventes at løbe frem
til 2012.
De nyudlagte sommerhusområder er Kramnitse 360-S3,
Femø Vest 360-S5, Femø Øst 360-S6 og Vesterby, Fejø
360-S4. Se kapitel 12, Turisme og friluftsliv. Der udlægges
udelukkende sommerhusområder i henhold til ”Landsplandirektiv
for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på
Lolland, Femø og Fejø, 2007”. Områderne er beliggende i
landzone og overføres ved lokalplanlægning til sommerhusområde.
I Landsplandirektivet er der redegjort for behovet
for disse nyudlæg.
Maribo Sø Camping.
Landsplandirektivet fastsætter, at udpegningen skal overholde
en række bestemmelser. Udvidelsen skal ske bagved
et eksisterende sommerhusområde i retning væk fra kysten.
Det fastsættes desuden, at udvidelsen ikke må ske indenfor
strandbeskyttelseslinjen. Landsplandirektivets krav til sommerhusudpegninger
er fulgt i Lolland Kommune. Således
er udlæggene foretaget med hensyntagen til beskyttelse af
kystnærhedszonen.
Campingpladser
På kort 12.1 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende
campingpladser med de foreslåede udvidelser
samt de foreslåede nye campingpladser. De eksisterende
campingpladser er Albuen, Bandholm, Fejø, Hestehovedet,
Hummingen, Kragenæs, Maribo, Onsevig, Western Camp
og Rødby Lystskov Camping.
For at styrke turismeudviklingen, der forventes at stige med
Femern Bælt forbindelsen, ønskes der mulighed for udvidelse
af fl ere af pladserne. Flere af disse er utidssvarende og
skal udvides for at skabe økonomisk bæredygtige enheder,
der bl.a. herigennem får mulighed for at blive opgraderet til
”4-5 stjerner”, hvilket i dag er helt nødvendigt for at kunne
tiltrække turister.
Udvidelser af campingpladser, indenfor kystnærhedszonen,
foretages som mindre udvidelser af de eksisterende campingpladser
Fejø Camping 360-R10 og Onsevig Camping
360-R11. Områderne forbliver i landzone.
Fejø Camping kan udvides med et mindre område som ligger
bag den eksisterende campingplads og vil visuelt ikke
medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen.
Udvidelsen af Onsevig Camping ligger i tilknytning til eksisterende
landsby og bag den eksisterende campingplads.
Det vurderes, at udvidelserne af de to campingpladser, således
er indpasset i kystlandskabet, og at det ikke vil medføre
en væsentlig forringelse af kystnærhedszonen.
Hoteller og feriehoteller
Kommuneplanen har medtaget retningslinjer, der giver planlægningsmulighed
for en række mindre feriehoteller indenfor
kystnærhedszonen.
KYSTNÆRHEDSZONEN 207

Kragenæs Havn.
Kortet viser placeringen af det eksisterende feriehotel Lalandia,
samt det lokalplanlagte feriecenter Dannemare Marinapark,
og det lokalplanlagte feriehotel ved Rødbyhavn.
Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/
feriehoteller/udvidelser:
• På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter.
• Ved havnen i Kragenæs med et maksimalt antal enheder
på henholdsvis 10.
• På havnearealerne på Femø, indenfor volumenet af
det gamle eksisterende frugtmagasin, kan indrettes
et mindre feriehotel, med maksimalt 20 enheder
360-R9.
• Bag ved eksisterende bebyggelse på Femø Havn
er der udlagt en landsbyramme 360-BE7. Området
kan anvendes til feriehotel med 30 enheder.
• I Onsevig i eksisterende bygninger og som ”huludfyldning”
i eksisterende landsbybebyggelse med
maksimalt 10 enheder.
Det vurderes, at udvidelse/etablering af de helt små feriehoteller
ikke vil medføre en væsentlig forringelse af kystnærhedszonen.
Muligheden for placering af nye større feriehoteller i de uudstykkede
sommerhusområder ved Hummingen, Maglehøj
Strand og Ydø udtages.
Havne
På kort 12.6 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende
fritidshavne i Lolland Kommune.
Fritidshavnene i Lolland Kommune, hvor der i forbindelse
med en turismeudvikling fastlægges kommuneplanrammer,
er Vejrø, Femø, Askø. De resterende fritidshavne i kommunen
er Bandholm, Rødby, Hestehovedet, Blans, Kragenæs,
Dybvig, Urne, Onsevig, Tårs, Langø, Kramnitse, Errindlev
og Lundehøje Havn. Alle havne er, i forbindelse med en helhedsplanlægning
for fritidshavne i Lolland Kommune, gennemgået
med henblik på, at planlægge for en skånsom,
bæredygtig turismeudvikling, der skal sikre natur og miljø
og kulturmiljøerne.
I forbindelse med vurdering af havneudvidelserne på de
små øer i Smålandsfarvandet er der gennemført en miljøkonsekvensvurdering,
der viser, at havnene kan udvides,
uden at dette medfører en væsentlig påvirkning af de arter
og levesteder, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura
2000-området. (Natura 2000-konsekvensvurdering af turismeudvikling
i Smålandsfarvandet (Cowi 2008)).
De nye rammeområder på Fejø og Askø Havne udlægges
indenfor de eksisterende havneanlæg. På Femø Havn
udlægges rammeområdet på de eksisterende havnearealer
med mulighed for etablering af et mindre feriehotel.
På Askø Havn gives der, med nyt rammeområde 360-R18
indenfor det eksisterende havneområde, mulighed for havnerelaterede
aktiviteter, samt mindre teltplads.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen og på baggrund
af at rammeområderne lægges på eksisterende
havne vurderes det, at dette ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af kystnærhedszonen.
Rekreative arealer
På kort 12.1 i kapitel 12, Turisme og friluftsliv vises de eksisterende
og planlagte besøgscentre og større udendørs
anlæg i Lolland Kommune.
Der sker nyudlæg eller udvidelse for områderne Peter Hansens
Have ved Vesternæs, besøgscenter House of Energy,
Knuthenborg Safaripark og Vejrø. Den eksisterende besøgshave,
Peter Hansens Have 360-R3 udvides med 2,9 ha.
Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til
etablering af besøgscenteret House of Energy i tilknytning til
forsøgsvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet skal
bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens Have.
Ved Knuthenborg Safaripark fastsættes et rammeområde
360-R5 på i alt 606 ha til den eksisterende dyrepark. Nyudlægget
mod øst er på 220 ha. Rammen følger ejendommens
naturlige oprindelige stenmur, der blev anlagt ved
havens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive
208 KYSTNÆRHEDSZONEN

drevet som landbrug, men en del af staldfaciliteterne og
arealerne indenfor nyudlægget anvendes som afl astning/
karantæneområde for parkens dyr. Med nyudlægget får
Knuthenborg, der et helt centralt turist-fyrtårn i kommunens
turisme strategi, desuden på sigt nye udvidelsesmuligheder.
På Vejrø fastlægges en ny ramme 360-R17 på 153,3 ha
til rekreative formål, således at der kan planlægges for en
bæredygtig turistudvikling på øen, herunder mulighed for at
etablere en teltplads. Derudover gives der mulighed for at
opstille 20 hytter ved campingpladsen, eller at der indrettes
ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og
stuehuse. Området forbliver i landzone.
Det vurderes, at rammeudlæg af ovenstående rekreative
områder ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen.
Områder der tages ud
En del af 367-G12, der er rekreativt område udtages, da
det er Natura 2000-område.
I Nakskov Øst udtages de grønne områder 367-G13 og
367-G14. Områderne erstattes af områder, hvor skovrejsning
er ønsket.
Boligområder
Vest for Strandagervej i Rødbyhavn udlægges det i regionplanen
udlagte byvækstareal som rammeområde 360-B4
til nyt boligområde. Området overføres med lokalplanlægning
til byzone, se kapitel 7, Boliger.
Området ligger i kystnærhedszonen, men er en naturlig
udbygning af Rødbyhavn i tilknytning til den eksisterende
byzone bag eksisterende udlæg til ferieformål. Området vil
være et attraktivt boligområde tæt ved strand og havn. Da
udlægget foretages i tilknytning til eksisterende byzone bag
udlæg til ferieformål, vurderes det, at det ikke vil medføre
en væsentlig påvirkning af kystnærhedszonen. Udover dette
areal planlægges der ikke yderligere for boliger i kystnærhedszonen.
Vejrø.
Områder der tages ud
Primært i Nakskov udtages der boligområder, der er beliggende
indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om
boligområderne 367-B5, 367-B10, 367-B6, 367-B7 og
367-B8 samt en del af 367-G4, der er et grønt område i
sammenhæng med et boligområde.
I Bandholm udtages en del af et boligområde 363-4.B1.
Området udtages, da området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Erhvervsområder
Der udlægges/overføres fi re arealer, beliggende indenfor
kystnærhedszonen til erhvervsområder. Der udlægges ikke
egentlige nye erhvervsområder i kystnærhedszonen, se kapitel
8, Erhverv.
Gl. Badevej ved Rødbyhavn. Rammeområde 360-E5 på
20,3 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal,
udlægges som erhvervsområde. Ved lokalplanlægning
overføres området til byzone. Området ligger umiddelbart
op til reservationszonen til Femern Bælt forbindelsen, jf. kapitel
10.2.
Nakskov By. Det i regionplanen udlagte byvækstområde
i Nakskovs sydlige område udlægges til rammeområde
360-E8 til nyt erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres
området til byzone.
Nakskov Vest. Rammeområde 360-E6 på 52 ha, der i regionplanen
var udpeget som byvækstareal i forbindelse med
det agroindustrielle areal, udlægges som erhvervsområde.
Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Området
udlægges med mulighed for fabrikation af elementer til
Femern Bælt forbindelsen.
Indgangen til Knuthenborg Safaripark.
Nakskov Vest. Det i regionplanen udlagte byvækstareal i
forbindelse med det agroindustrielle erhvervsareal udlægges
med ny kommuneplanramme 360-E2. Arealet på 100
ha er reduceret i forhold til regionplanens udlæg. Området
fastlægges til agroindustri.
KYSTNÆRHEDSZONEN 209

Ovenstående erhvervsudlæg er omdefi nering af byvækst
områder og af det eksisterende agroindustrielle område,
hvorfor det vurderes, at det ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af kystnærhedszonen.
Områder der tages ud
I Tårs udtages det uudnyttede erhvervsområde 379-E5 bl.a.
fordi det ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen.
I Birket-Torrig udtages erhvervsområde 379-E3.
I Sandby udtages erhvervsområde 379-E4.
I Nakskov udtages en række erhvervsområder, der alle ligger
indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om 367-E1,
367-E2 og 367-E11. Desuden udtages fl yvepladsen 367-
D19, samt byvækstarealerne i Nakskov Vest. Se kapitel 8,
Erhverv.
Vindmølle ved Savnsø, Nakskov.
Vindmøller
I kystnærhedszonen er der udlagt 7 nye/ændrede vindmølleområder.
I Kapitel 16.9, Vindmøller redegøres der for opstilling
i kystnærhedszonen.
Skovrejsning
Der er udpeget nogle skovrejsningsområder indenfor kystnærhedszonen
ved Nakskov, ved sydkysten ved Dannemare
Strand og ved Vesternæs Strand. Omkring Nakskov
skabes der et større sammenhængende bynært skovområde
rundt om byen. Ved Dannemare Strand og Vesternæs
Strand søges det at skabe skovområder for at øge områdernes
rekreative værdi i forbindelse med udbygningen af
de eksisterende sommerhusområder. Skovområderne søger
samtidig at binde eksisterende skovområder, natur og økologiske
forbindelser bedre samme.
Det vurderes at ovenstående skovrejsningsområder vil øge
de rekreative værdier i kystnærhedszonen, se kapitel 14,
Natur.
Renseanlæg Maglehøj Strand
Ved Maglehøj Strand åbner kommuneplanen mulighed for,
at der kan etableres et rensningsanlæg til erstatning af en
række mindre rensningsanlæg i området. Renseanlægget
placeres i nærheden af skovområder og områder, hvor
skovrejsning er ønsket. Således vil rensningsanlægget ikke
være visuelt synligt i kystlandskabet og vil ikke i væsentlig
grad påvirke kystnærhedszonen, se kapitel 16, Miljø og
forsyning.
Ubrugte arealer i kystnærhedszonen
Sommerhusarealer
De væsentligste ubrugte arealer i kystnærhedszonen er
sommerhusarealer udlagt ved landsplandirektiv. Her skal
kommunen arbejde for deres realisering. Jf. oversigt over
statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009, side
105. Desuden er der delvis ubrugte sommerhusarealer ved
Hummingen, Maglehøj Strand og Ydø.
Campingarealer
Der er et ubrugt campingareal 355-F1 beliggende øst for
sommerhusområdet Østersøbadet. Det overvejes at omdanne
arealet til naturcamping, da det ligger helt op til
Natura 2000-området - Saksfjed Inddæmning. Kommunen
er i gang med en vurdering af hele områdets potentiale
med henblik på naturturisme, herunder udlæg af vandre- og
cykelruter. Pladsen kan indgå som en del af naturturismens
rutenet langs det sydlollandske dige. Alternativt fastholdes
campingpladsen med reduceret antal på 250 enheder.
Pladsen er attraktivt beliggende i forhold til en kommende
Femern Bælt forbindelse.
Boligarealer
Stort set alle ubrugte boligudlæg er taget ud af kommuneplanen.
Undtaget i kystnærhedszonen er et boligudlæg
ved Rødbyhavn 360-B4, der er et omdannet byvækstareal.
Kommunen fastholder boligarealet, da området ved kysten
udgør et meget attraktivt areal med henblik på at byudvikle
Rødbyhavn, i forbindelse med en helhedsplanlægning for
Rødbyhavn området, set i lyset af den kommende faste forbindelse
over Femern Bælt.
Erhvervsarealer
Der er ubrugte erhvervsarealer ved Gl. Badevej, Rødbyhavn,
360-E5 og syd for Nakskov, 360-E8, 360-E6, samt
det Agroindustrielle udlæg 360-E2.
For erhvervsarealet ved Rødbyhavn 360-E5 er der påbegyndt
en lokalplanlægning med henblik på, at indgå som
areal til fabrikation af elementer til Femern Bælt forbindelsen.
For erhvervsarealerne syd for Nakskov 360-E6 og 360-E8
skal der snarest påbegyndes lokalplanlægning med henblik
på at udvikle arealerne dels til Femern Bælt forbindelsen
og dels til fremtidige havnerelaterede erhvervsarealer. Det
agroindustrielle udlæg 360-E2 fastholdes med henblik på
etablering af svinebrug, samt eventuelt algeproduktion eller
andre biogas relaterede produktioner.
210 KYSTNÆRHEDSZONEN

Kort 13.2 32Nyudlæg i kystnærhedszonen.
Planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyudlæg
i kystnærhedszonen
I kystnærhedszonen er der med denne kommuneplan udlagt
følgende nye udlæg i kystnærhedszonen.
• Boligudlæg Rødbyhavn Vest 360-B4.
• Landsbyramme Femø 360-BE7.
• Erhvervsrammer, Rødbyhavn 360-E5, Nakskov
360-E8, 360-E6 og 360-E2.
• Sommerhusrammerne er rammer om udlagte områder
jf. Landsplandirektiv.
• Rekreative rammer ved Kappelmøllerne House of
Energy 360-R16, Peter Hansens Have 360-R3,
Onsevig Camping 360-R11, Knuthenborg Safaripark
360-R5, Vejrø 360-R17, Fejø Camping 360-
R10, Askø Havn 360-R18, Femø Havn 360-R9.
KYSTNÆRHEDSZONEN 211

Boligudlæg Rødbyhavn Vest 360-B4
Boligudlægget er foretaget på baggrund af regionplanens
byvækstområde for Rødbyhavn. Boligområdet er en naturlig
udbygning af Rødbyhavn Vest. Boligområdet er et af de
meget få helt attraktive boligområder i Lolland Kommune,
der i forbindelse med en helhedsplan for udviklingen af
Rødbyhavn, skal sikre ny bosættelse i forbindelse med etableringen
af den faste forbindelse over Femern Bælt. Den
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er,
at arealet er udlagt som byvækstområde og fungerer som
huludfyldning mellem Lalandia, Bindernæs og Rødbyhavn.
Området ligger umiddelbart op til eksisterende boligområde
i Rødbyhavn Vest.
Landsbyramme Femø 360-BE7
Landsbyrammen er lagt om eksisterende havnelandsby.
Rammen indeholder mulighed for etablering af et mindre
feriehotel, i sammenhæng med et mindre feriehotel på
havnen, samt huludfyldning af boliger i landsbyen. Den
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er fastholdelse
af landsbyens udviklingsmuligheder som attraktivt
ferie- og boligområde.
Erhvervsramme Rødbyhavn 360-E5
Erhvervsrammen er udlagt som en sammenhængende del
af erhvervsområdet øst for Rødbyhavn. Området vil kunne
indgå som fabrikationsområde for elementer til Femern Bælt
byggeriet. Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse
er sammenhængen med erhvervsområdet øst for
Rødbyhavn, samt nærheden til den kommende Femern Bælt
forbindelse.
Erhvervsramme Nakskov 360-E6 og 360-E8
Erhvervsområderne er udlagt på grund af nærheden til Nakskov
Havn. Arealerne udlægges til havnerelateret erhverv,
samt til fabrikationsområde til Femern Bælt forbindelsen.
Nakskov Havn er netop blevet uddybet således at relativt
store skibe kan gå ind i havnen. Den planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse er nærheden til Nakskov
Havn, samt at arealerne er beliggende i en rimelig afstand
til beboelse i Nakskov Syd.
Erhvervsramme Agroindustri 360-E2
Det agroindustrielle areal er udlagt med henblik på, at etablere
større svinebrug, samt til eventuelt at udvikle algeprodukter
og andre biogasrelaterede produkter. Den planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse er nærheden til
Nakskov Havn og til Nakskov by med henblik på, at kunne
levere fjernvarme fra biogasanlæg, samt at arealerne er
beliggende i en rimelig afstand til beboelse i Nakskov Syd.
Fælles for erhvervsområdet syd for Nakskov er, at placeringen
ved kysten øger afstanden til eksisterende beboelser.
Rekreativ ramme Peter Hansens Have 360-R3
Rammen er udlagt om eksisterende Peter Hansens Have.
Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er
den eksisterende have.
Rekreativ ramme Onsevig Camping 360-R11
Rammen skal muliggøre udvidelse af eksisterende campingplads
ved Onsevig. Onsevig er en lille men meget
efterspurgt campingplads. Den planlægningsmæssige eller
funktionelle begrundelse er den eksisterende campingplads.
Rekreativ ramme Knuthenborg Safaripark 360-R5
Rammen er udlagt om eksisterende park og skal muliggøre
lokalplanlægning og miljøgodkendelse af eksisterende aktiviteter.
Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse
er den eksisterende park.
Rekreativ ramme Vejrø 360-R17
Rammen muliggør lokalplanlægning af rekreativt område,
landbrug, lystbådehavn og turistområde med offentlig adgang,
samt mindre butikker til områdets kunder. Lokalplanen
er en forudsætning for dispensation i forhold til strandbeskyttelseslinjen.
Den planlægningsmæssige eller funktionelle
begrundelse er den eksisterende ø.
Rekreativ ramme Fejø Camping 360-R10
Rammen er udlagt om eksisterende campingplads, hvor der
kun gives mulighed for en mindre udvidelse arealmæssigt.
Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse er
den eksisterende campingplads.
Rekreativ ramme Askø Havn 360-R18
Rammen er udlagt om eksisterende havn, med mulighed for
enkelte teltopslag. Den planlægningsmæssige eller funktionelle
begrundelse er den eksisterende havn.
Rekreativ ramme Femø Havn 360-R9
Rammen er udlagt om eksisterende havn, med mulighed for
placering af et mindre feriehotel i den eksisterende frugtlade
på havnen. Muligheden for det mindre feriehotel er
en overførsel fra regionplanen. Den planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse er den eksisterende havn.
Rekreativ ramme House of Energy 360-R16
Rammen er udlagt for at muliggøre udvikling af besøgscenter
ved Kappel vindmøllerne. Den planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse er nærheden til Kappelmøllerne.
212 KYSTNÆRHEDSZONEN

KYSTNÆRHEDSZONEN 213

14 Natur
Kapitlet beskriver kommunens naturpolitik, samt
planer for internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura 2000), skovrejsning, lavbundsarealer,
potentielle vådområder, jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier, økologiske
forbindelser, jordbrugsområder, særlige
lokale naturområder og den lille natur.
Naturpolitik
I fl ere årtier er der sket et stort tab af naturindholdet i store
dele af det åbne land i kommunen. Mange arter af dyr og
planter er gået stærkt tilbage, og nogle er i fare for helt
at forsvinde. Lolland Kommune har derfor udarbejdet en
naturpolitik.
Naturpolitikken kan ses på Lolland Kommunes hjemmeside
på www.lolland.dk.
Lolland Kommunes naturpolitik indeholder mål og anbefalinger
for skovene, landbrugsjorden, kommunale arealer,
vejrabatter, parcelhushaver, digerne, kysterne, naturen og
sundhedsfremme.
Lolland Kommune har tilsluttet sig den internationale miljøkontrakt
”Countdown 2010” om biologisk mangfoldighed.
Det betyder, at kommunen har forpligtet sig til at understøtte
FN’s 2010 mål om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed
inden 2010.
Målsætninger
• At Lolland kommune antager et natursyn, hvor der er
rum til både de mangfoldige og almindelige arter
samt de mere sjældne og beskyttelseskrævende; fra
valmuer og agerhøns til orkideer og havørne.
• At værne og bevare samt forbedre den bestående
natur.
• At forøge naturarealerne blandt andet ved skovrejsning.
• At Lolland Kommune arbejder for at udbrede dette
natursyn, og at der også gives plads til en dynamisk
natur.
• At Lolland Kommune overalt arbejder for den lille
natur og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten
overalt. Både på offentlige og private arealer.
• At naturen er et vigtigt grundlag for styrkelse af
sundhed og trivsel, og at der skal være nærhed og
umiddelbar adgang til natur ved byer og landsbyer
i Lolland Kommune.
• At by- og landsbynære arealer skal rumme mulighed
for både naturoplevelse og for fysisk udfoldelse.
Fakta
Naturbeskyttelsen reguleres efter naturbeskyttelsesloven.
Lovens overordnede samfundsmæssige mål er, at sikre
en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, for at sikre
den bedst mulige tilstand for naturen i overensstemmelse
med den nationale lovgivning, EU’s naturbeskyttelsesdirektiver,
og de internationale naturbeskyttelseskonventioner.
Naturbeskyttelsesloven tilsigter især:
• At beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr
og planter, samt deres levesteder.
• At beskytte de landskabelige, kulturhistoriske,
naturvidenskabelige og undervisningsmæssige
værdier.
• At forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder,
der er af betydning for vilde dyr og planter
og for landskabelige og kulturhistoriske interesser.
• At give befolkningen adgang til at færdes og opholde
sig i naturen, samt forbedre mulighederne
for friluftslivet.
Svanemor med ællinger.
214 NATUR

14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for de
internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000).
Fakta
De internationale naturbeskyttelsesområder er en
samlebetegnelse for de udpegede habitat-, fuglebeskyttelses-,
og ramsarområder. Hvert internationalt naturbeskyttelseområde
består af et eller fl ere af disse områder.
Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, er udpeget på
grundlag af EU’s naturdirektiver, og udgør tilsammen Natura
2000. Ramsarområderne er udpeget på grundlag
af ramsar konventionen, for beskyttelse af vigtige vådområder.
Ramsarområderne i Danmark ligger alle indenfor
fuglebeskyttelsesområderne, og beskyttelsen er derfor
dækket ind af EU-beskyttelsen. Natura 2000 benyttes
derfor generelt som betegnelse for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Natura 2000 er et netværk af områder i EU som rummer
bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, der er
særlig værdifulde og karakteristiske for EU, og som er i risiko
for at forsvinde. Det er især naturområder som f.eks.
fjorde, skove, klitter, heder og moser, enge og overdrev.
Nogle af disse arealer er allerede beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§ 3. Nogle landbrugsarealer indgår
også i disse udpegede områder bl.a. for at skabe sammenhæng
mellem naturarealerne i området.
Målsætning
• Lolland Kommune vil aktivt arbejde for målopfyldelse
af naturbeskyttelsesloven, herunder ansvaret for beskyttelse
af de naturtyper og arter, som de internationale
naturbeskyttelsesomåder er udpeget for.
Retningslinjer
14.1.1 Gældende internationale naturbeskyttelsesområder
er vist på kort 14.1, samt hovedstrukturkortet.
14.1.2 I de internationale naturbeskyttelsesområder gælder
retningslinjerne for ”Jordbrugsområder med særlige
natur- og landskabsværdier”, jf. afsnit 14.5 med de
skærpelser, der fremgår af retningslinje 14.1.3 - 14.1.7.
14.1.3 I de internationale naturbeskyttelsesområder må
der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde.
14.1.4 I de internationale naturbeskyttelsesområder må
der ikke planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg
i form af servicestationer, materialepladser o.lign.
14.1.5 I de internationale naturbeskyttelsesområder må
der ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af
andre trafi kanlæg, tekniske anlæg o.lign., f.eks. fl yvepladser,
jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet,
luftledningsanlæg, vindmølleklynger- og parker, lossepladser
og anlæg for deponering.
14.1.6 I de internationale naturbeskyttelsesområder må
der ikke udlægges nye områder til råstofi ndvinding på
land.
14.1.7 I de internationale naturbeskyttelsesområder må
der ikke træffes kommunale afgørelser i henhold til planloven,
naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven,
vandløbsloven og vandforsyningsloven der kan medføre
forringelser af områdernes naturtyper, levesteder for arterne,
eller forstyrrelser der har betydelige konsekvenser
for de arter, områderne er udpeget for.
14.1.8 Planer eller aktiviteter som kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde skal miljøkonsekvensvurderes.
Maribosøerne.
NATUR 215

Nr. Internationalt naturbeskyttelsesområde Fuglebeskyttelsesområde Habitatområde Ramsarområde
173 Smålandsfarvandet nord for Lolland F85 H152N R21
173 Hyllekrog-Rødsand F83 H152S R25
177 Maribosøerne F87 H156 R24
178 Halsted Kloster Dyrehave H157
179 Nakskov Fjord og Indrefjord F88 H158 R23
251 Femern Bælt H260
Redegørelse
Den overordnede målsætning for de internationale naturbeskyttelsesområder
er, at sikre og genoprette en “gunstig
bevaringsstatus” for de arter og naturtyper, som områderne
er udpeget for.
Målsætningen skal nås gennem Natura 2000-planlægning.
Staten har arbejdet med at lave naturplaner for de
internationale naturbeskyttelsesområder. Disse planer fastlægger
målsætninger for den indsats, som er nødvendig for
at sikre eller genoprette naturen så den på sigt kan bevares
i de internationale naturbeskyttelsesområder. Staten forventes
at vedtage naturplanerne endeligt i 2011. Det er kommunernes
opgave, at udmønte naturplanerne i egentlige
handlingsplaner for de enkelte internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura 2000).
I de kommunale handleplaner for Natura 2000-områderne,
skal kommunen fastlægge lokale målsætninger og retningslinjer
for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller
genoprette en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter
og naturtyper som områderne, af staten, er udpeget for.
Indtil planerne er endeligt vedtaget, er retningslinjerne i
14.1.1 - 14.1.8 gældende.
De internationale naturbeskyttelsesområder er for landarealernes
vedkommende indeholdt i de ”Særlige lokale naturområder”,
jf. afsnit 14.8.
De naturtyper og arter, som er udpegningsgrundlag for habitatområderne,
er opført på direktivets bilag I og II. Der-
Tabel 14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder i Lolland Kommune.
Fakta
Naturtyper
En naturtypes bevaringsstatus anses for ”gunstig”, når:
• Det naturlige udbredelsesområde og de arealer
det dækker inden for dette område, er stabile eller
i udbredelse, og
• Den særlige struktur og de særlige funktioner, der
er nødvendige for dens opretholdelse på lang
sigt, er tilstede og sandsynligvis fortsat vil være
det i en overskuelig fremtid, og
• Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske
for den pågældende naturtype er gunstig jf. bevaringsstatus
for arter.
Arter
En arts bevaringsstatus anses for ”gunstig”, når:
• Data vedrørende bestandsudviklingen af den
pågældende art viser, at arten på lang sigt vil
opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel
af dens naturlige levesteder, og
• Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i
tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det
inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket,
og
• Der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt
stort levested til på lang sigt at bevare dens
bestande.
Nakskov Indrefjord.
216 NATUR

udover indeholder direktivet krav om streng beskyttelse af
en række arter - på bilag IV - uden tilknytning til særlige
beskyttelsesområder. Det betyder, at den planlæggende
myndighed, eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation
eller godkendelse, er forpligtet til at varetage et
generelt hensyn til disse arter indenfor deres naturlige udbredelsesområde.
Ved tilladelser, dispensation eller godkendelser, der vil
kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ansøgte
eller planlagte ikke indebærer forringelse af naturtyper og
levesteder for arterne i området eller medfører forstyrrelser,
der har betydelige konsekvenser for de arter, området er
udpeget for.
Bilag IV-arterne fremgår af ”Oversigt over EF-habitatområdernes
udpegningsgrundlag, marts 2008”, som kan ses på
Naturstyrelsens hjemmeside på www.naturstyrelsen.dk.
Kort 14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder.
Nordkysten.
NATUR 217

14.2 Skovrejsning
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for skovrejsning.
Fakta
Skovrejsningsområder
Udpegningen af skovrejsningsområder, skal danne
grundlag for såvel statens ønske til fremtidig skovtilplantning
som for statens tilskud til privat skovrejsning på landbrugsejendomme.
I skovrejsningsområderne er tilskuddet
højere, og ansøgninger om tilskud har højere prioritet,
end i områder der ligger uden for skovrejsningsområderne.
Områdernes afgrænsning danner ikke grundlag
for administration af nogen anden lovgivning.
Om der rejses skov i skovrejsningsområderne eller uden
for, kan desuden have indfl ydelse på om man kan få
kompensation efter andre ordninger.
Målsætninger
Lolland Kommunes skovareal skal øges væsentligt:
• For at beskytte grundvandet, reducere mængden af
kuldioxid (CO 2
) i atmosfæren og øge træproduktionen.
• For at sikre og forbedre sundhedstilstanden ved at
fremme befolkningens muligheder for naturoplevelser
og friluftsliv.
• For at styrke netværket af sammenhængende naturområder
(økologiske forbindelser), så spredningsmulighederne
for dyr og planter forbedres.
Retningslinjer
14.2.1 Skovrejsningsområder (områder hvor skovrejsning
er ønsket) og områder hvor ny skovrejsning er uønsket er
udpeget og vist på kort 14.2, samt hovedstrukturkortet.
Øvrige arealer er områder, hvor skovrejsning er mulig.
Redegørelse
Kommunerne har mulighed for at vurdere og justere de konkrete
udpegninger af skovrejsningsområder og områder,
hvor skovrejsning er uønsket, samt udlægge nye områder.
Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge
den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godt
drikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj
kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der
anvendes gødning og pesticider. De begrænser samtidig
drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne.
Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.
Områder, hvor skovtilplantning er ønsket
Lolland Kommune er et af landets mest skovfattige områder
med kun 8 % skov, hvor landsgennemsnittet er 12 %. Den
nationale målsætning er, at skovarealet skal fordobles i løbet
af de næste 80 år.
Derfor ønsker kommunen, at der plantes mere skov, og at
skovene etableres som lysåbne skove med varieret randzone
- naturlige overgange til arealer med anden naturtype.
Kommunen vil planlægge for bynær skov, især for
at gøre byerne attraktive for borgere, turister og potentielle
bosættere. Skovrejsningsprojektet omkring Nakskov som er
beskrevet i afsnit 6.4 er bl.a. et eksempel på bynær skov.
Lolland Kommune henstiller til, at der ved skovrejsning anvendes
blandede løvfældende hjemmehørende arter. At der
tilstræbes et indhold af lysåbne arealer, vandhuller, våde
områder og træer i forskellig højde, og at skoven plejes på
en måde så biodiversiteten fremmes.
Inden for de udpegede områder er der arealer, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser,
som bl.a. hindrer beplantning. Sådanne
arealer må derfor ikke tilplantes, medmindre der meddeles
dispensation af Lolland Kommune.
14.2.2 Omkring byer og landsbyer ønskes rejsning af
skov under hensyntagen til de bebyggelsesmæssige og
landskabelige hensyn i området.
14.2.3 Ved skovrejsning omkring byer og landsbyer skal
der tages særligt hensyn til de rekreative og sundhedsmæssige
muligheder.
Skovrejsning ved Nakskov.
218 NATUR

Nye udpegninger eller ændring af skovrejsningsområder
Der kan udpeges nye skovrejsningsområder, hvis det kan
fremme et eller fl ere af følgende hovedformål:
1. Sikring af drikkevandsinteresser.
2. Sikring af bynært friluftsliv.
3. Styrke de økologiske forbindelser i landskabet.
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 udtages
følgende områder, hvor skovrejsning er ønsket, af kommuneplanen:
• Lille område syd for Holeby.
Området er for lille til at kunne modtage skovrejsningstilskud.
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 indeholder
kommuneplanen følgende nye områder, hvor skovrejsning
er ønsket:
• Område mellem Kagevig og Dybvig på Fejø.
• Område nord for Nakskov, mellem Branderslev og
Halsted.
• Område mellem Halsted og Kragemose.
• Område mellem Rosningen og Gallemose Huse,
vest for Stokkemarke.
• Område fra Halsted Å til Søllested.
• Område fra Søllested til Søllested- og Tjennemarke
Skov.
• Område mellem Græshave og Gloslunde, øst for
Dannemare.
• Område omkring Vesternæs strand.
• Område ved Vesterskov og Lindeskov.
• Område mellem Gerringe og Rødby.
• Område nord for Holeby.
• Område nord for Galgebakke og Råhavegård nordvest
for Holeby.
Områderne er primært udpeget for at binde de økologiske
forbindelser i landskabet sammen, og for at sikre det bynære
friluftsliv i kommunen.
De nye områder er placeret således, at de sammen med de
økologiske forbindelser og de eksisterende skove vil kunne
udgøre et tættere net af natur i landbrugslandet, og dermed
kunne medvirke i opfyldelsen af målet om en styrkelse af
den lille natur og en forbedret biodiversitet.
Omkring landsbyer og byer ønskes rejsning af skov i overensstemmelse
med retningslinjerne. Udpegning af disse områder
forudsætter en nærmere planlægning og medvirken
fra områdets beboere og grundejere, hvorefter disse områder
ved kommuneplantillæg kan udpeges som områder,
hvor skovrejsning er ønsket.
De udpegede skovrejsningsarealer strider ikke imod øvrige
beskyttelsesinteresser og arealudlæg jf. kapitel 17, Miljøvurdering.
Øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig
Den største del af kommunens areal udgør en ”gråzone”,
hvor skovrejsning er mulig med statsligt tilskud, om end det
efter gældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne
og i dag uden mulighed for en 20-årig
indkomstkompensation.
Områder, hvor skovtilplantning er uønsket
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er
direkte bindende for de enkelte grundejere. Efter Fødevareministeriets
bekendtgørelse nr. 822 af 2. oktober 2002,
må der ikke plantes skov i disse områder på arealer, der er
defi neret som landbrugsejendom i henhold til landbrugslovens
§ 2. Bekendtgørelsen åbner dog mulighed for, at der,
hvor særlige forhold taler for det, undtagelsesvis kan meddeles
tilladelse til skovrejsning i disse områder.
Forbudet mod skovrejsning gælder således ikke ”frijorder”,
dvs. arealer uden landbrugspligt, fredskovspligt eller utilplantede
arealer med fredskovspligt. Forbudet omfatter heller
ikke beplantning, der ikke anses for ”skov” som f.eks.
læbælter, dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.
Det må bemærkes, at der overalt i det åbne land - også
uden for de udpegede områder, hvor ny skovrejsning er
uønsket - kan være arealer, der skal friholdes for skovrejsning,
fordi de er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle
beskyttelsesbestemmelser eller andre bestemmelser, der
forhindrer træplantning.
Nye udpegninger/ændringer af områder hvor skovrejsning
er uønsket
Der kan udpeges nye områder, hvor skovrejsning er uønsket,
hvis områderne rummer:
1. Naturværdier.
2. Landskabsværdier.
3. Geologiske værdier.
4. Kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser.
5. Vejkorridorer.
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 udtages
følgende områder af kommuneplanen, hvor skovrejsning er
uønsket:
• Område ved Vesterskov og Lindeskov (nord for Vindeholme
Strand).
Området er udtaget for at der kan skabes et større sammenhængende
skovområde omkring Vesterskov og Lindeskov.
Kommunen vurderer ikke, at det vil forringe muligheden for
at sikre de natur-, landskabs-, geologiske-, og kulturhistoriske
værdier der er i området.
NATUR 219

Kort 14.2 Skovrejsning.
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 indeholder
kommuneplanen følgende nye områder, hvor skovrejsning
er uønsket:
Områderne er udpeget for at sikre landskabs- og kulturhistoriske
værdier.
• Område sydøst for Vesterborg og Hulebækshuse.
• Område langs Halsted Å, fra Avnede Strand til Halsted.
• Område øst for Kappel.
220 NATUR

14.3 Lavbundsarealer
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for lavbundsarealer.
Fakta
Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede
arealer, som tidligere var enge, moser, lavvandede søer
og fjorde.
Målsætning
• Væsentlige naturmæssige og kulturhistoriske værdier
på lavbundsarealer må ikke gå tabt.
Retningslinjer
14.3.1 Ved planlægning og administration af areallovgivningen
for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer,
skal fremtidig vandstandsstigning, regnintensitet
og vandafl edning, samt muligheden for en fremtidig naturgenopretning
vurderes. Lavbundsarealerne kan ses på
kort 14.3.
14.3.2 Hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri
eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn
til lavbundsarealet gennem udformningen af byggeriet
eller anlægget, f.eks. ved terrænregulering eller ved
at anlægge veje på broer.
Redegørelse
Lavbundsarealer kan udvikles til områder, der er af stor værdi
for naturen. Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, kan
arealerne overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt
afgræssede engarealer. Fugtige enge og vådområder
giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv igen kan
indfi nde sig. Ofte er der store kulturhistoriske interesser på
lavbundsarealerne, da der forefi ndes en stor koncentration
af fortidsminder f.eks. forhistoriske bopladser. Genopretning
af vådområder vil kunne medvirke til at opfylde såvel de
nuværende kvalitetsmål for vandkvaliteten i bl.a. søer, vandløb
og havet som de kommende mål efter miljømålsloven.
Prognoser for det fremtidige klima peger på, at vi kan forvente
stigende vandstand i havet, samt øget og kraftigere
nedbør. Da lavbundsarealerne naturligt er våde områder, vil
øgede vandmængder påvirke områderne væsentligt. Ved
udlægningen af nye områder til anlæg og byggeri, f.eks.
sommerhusbebyggelse, bør de klimatiske ændringer tænkes
ind, således at det så vidt muligt undgås at udlægge
byggeri og anlæg i områder, hvor vandstanden i dag eller
i fremtiden vil være høj. Se også kapitel 4, Klima.
I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at undgå at placere
byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, må der tages
hensyn til lavbundsarealet gennem udformningen af byggeriet
eller anlægget.
Lavbundsareal ved Rødby Fjord.
NATUR 221

222 NATUR
Kort 14.3 Lavbundsarealer og potentielle vådområder.

14.4 Potentielle vådområder
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for potentielle
vådområder.
Fakta
Vådområder er bl.a. ferske enge, moser og strandenge
og vigtige levesteder for fugle, padder, planter og insekter.
Udover at gavne naturen byder vådområder på rekreative
oplevelser og samtidig omsætter vådområderne
næringsstoffer, så belastning af sårbare kyster og fjordområder
nedsættes.
Målsætninger
• Tidligere vådområder retableres for at mindske udledning
af kvælstof til vandmiljøet.
Retningslinjer
14.4.3 I de udpegede, potentielle vådområder, som er
vist på kort 14.3, samt hovedstrukturkortet, skal det sikres,
at der kan etableres vådområder, som kan bidrage
til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
14.4.4 I de udpegede, potentielle vådområder må der
ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg mv., som
kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan
genskabes.
Redegørelse
Netop genopretning af vådområder vil være et af de virkemidler,
som kan benyttes til opnåelse af de fastsatte mål for
vandområderne jf. miljømålsloven. Den kommunale planlægning
skal tage højde for den statslige vandplan og dens
indsatsprogram. Kommunen skal med udarbejdelsen af den
kommunale handleplan fastlægge, hvilke tiltag kommunen
vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås senest i
2015.
Byggeri og anlæg, der ikke må tillades i et potentielt vådområde,
omfatter opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse,
som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbruget.
Det gælder også beboelses- og driftsbygninger uden tilknytning
til eksisterende landbrugsbebyggelse, samt væsentlige
ombygninger af overfl ødiggjorte driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige
formål. Retningslinjen omfatter ikke vindmøller,
antennemaster o.lign., hvis disse opstilles på sokler der
overstiger det naturlige vandstandsniveau.
Halsted Ådal.
NATUR 223

14.5 Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier.
Fakta
De landskabselementer, der knytter sig til ”Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier”, kan kort
karakteriseres således:
• Kommunens lange og landskabeligt meget varierede
kyst, inklusive lavvandede marineområder.
• Skove og randzoner omkring skovene, der oplevelsesmæssigt
hænger sammen.
• Ådale-, sø- og lavbundsområder, der udgør landskabelige
helheder og rummer relativt store andele
af naturområder.
• Markante morænelandskaber, f.eks. landskaber
præget af dødis eller lignende.
De naturelementer, der knytter sig til ”Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier”, er:
• Vigtige enkeltforekomster eller koncentrationer af
arealer med beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven.
Det er moser, ferske enge, overdrev,
heder og strandenge.
• Områder, hvor der vurderes at være et stort potentiale
for naturgenopretning, herunder områder
der grænser op til og forbinder arealer med beskyttet
natur.
”Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier”
indeholder tre afgrænsninger, der dels afvejer hensynene
til benyttelse og beskyttelse og dels afspejler hvor
der er særlige internationale forpligtigelser:
• Særlige lokale naturområder, som vist på kort
14.8.
• Særlige lokale friluftsområder, som vist på kort
12.8.
• Internationale naturbeskyttelsesområder, som vist
på kort 14.1.
Målsætning
• De særlige natur- og kulturhistoriske, rekreative og
landskabelige værdier, der fi ndes i jordbrugs- og
beskyttelsesområderne, skal bevares og forbedres.
Retningslinjer
14.5.1 ”Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier”
er udpeget og vist på kort 14.5, samt
hovedstrukturkortet.
14.5.2 Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages
indgreb, der kan forringe områdernes landskabsog
naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for
plante- og dyrelivet.
14.5.3 Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål,
samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg
må generelt ikke fi nde sted.
14.5.4 Kun råstofi ndvinding, der efter en uddybende
undersøgelse viser sig at være af afgørende samfundsmæssig
betydning, kan fi nde sted, og kun hvis området
efterbehandles, så områdets landskabelige-, natur- og
kulturhistoriske værdier, samt muligheden for friluftsliv tilgodeses.
Område ved Maribosøerne.
224 NATUR

Område ved Pederstrup.
14.5.5 Fritliggende og driftsmæssigt nødvendige anlæg
i relation til jordbrugserhvervet skal tilpasses beskyttelseshensynene
mest muligt. Samfundsmæssigt nødvendige
anlæg i øvrigt kan kun tillades under hensyntagen
til landskabs- og naturinteresserne og så vidt muligt efter
kompenserende foranstaltninger.
14.5.6 Landskabs- og naturværdier i ”Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier” skal sikres og
forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning, fredning
og arealopkøb. Eksisterende værdier og indsatsen
for at bevare og forbedre disse skal løbende formidles
gennem naturvejledning.
Redegørelse
”Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier”
er den del af det åbne land, hvor der er særlige landskabs-
og naturværdier og særlige muligheder for friluftslivet.
Den største del af områderne er landbrugsarealer i
almindelig drift, og er som landzonen generelt forbeholdt
jordbrugserhvervet, dog med de begrænsninger der ligger
i ovennævnte retningslinjer. Overordnet set er landbrugsområderne
i kommunen inddelt i:
• Jordbrugsområder, se kapitel 14.7.
• Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier.
heraf betydeligt mindre beskyttet natur end gennemsnitligt
for andre områder i Danmark. Som hovedregel er den beskyttede
natur indeholdt i ”Jordbrugsområder med særlige
natur- og landskabsværdier”. En undtagelse er de beskyttede
små vandhuller, der bl.a. omfatter et stort antal tidligere
mergelgrave og vandingshuller spredt ud over agerlandet.
Midlerne til at fremme det opstillede mål for ”Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier” er:
• Planlægning og administration på baggrund af de
tilhørende retningslinjer.
• Formidling af særlige værdier og muligheder, der er
knyttet til disse områder.
Ved administration af planlov mv. i ”Jordbrugsområder med
særlige natur- og landskabsværdier” skal man være opmærksom
på, at de særlige naturkvaliteter i områderne ofte
indebærer særlig sårbarhed. Det gælder f.eks. i forhold til
næringsstofpåvirkning, særligt ammoniaknedfald i naturtyper,
hvis naturlige tålegrænse allerede er langt overskredet.
Den del af de landskabelige beskyttelsesinteresser, der vedrører
geologiske forhold, er behandlet nærmere i afsnittet
om geologiske interesseområder. Kulturhistoriske beskyttelsesinteresser
er beskrevet i kapitel 11, Kulturarv og landskab.
Udpegningen af ”Jordbrugsområder med særlige natur- og
landskabsværdier” supplerer i planlægning og administration
den beskyttelse af landskab og natur, der er gennemført
i anden sammenhæng. Siden slutningen af 1920’erne er
der foretaget en del tinglyste naturfredninger i det tidligere
Storstrøms Amt, hvoraf mange har landskabelige formål.
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 er moser, ferske
enge, heder, overdrev og strandenge over en kvart hektar
beskyttet mod tilstandsændringer. Det samme gælder
vandhuller og søer over 100 m², samt tidligere udpegede
vandløb. Lolland Kommune hører til de landbrugsmæssigt
mest intensivt udnyttede egne af Danmark, og har som følge
NATUR 225

226 NATUR
Kort 14.5 Jordbrugsområder og økologiske forbindelser.

14.6 Økologiske forbindelser
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for økologiske
forbindelser.
Fakta
Mellem de nuværende værdifulde naturområder i kommunen,
er udpeget et netværk (de økologiske forbindelser),
bestående af mindre naturområder og potentielle
naturområder, som kan forbedre størrelsen og sammenhængen
i naturområderne.
De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af
planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt
med individer og gener, til at fastholde en
sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det
muligt for plante- og dyrearter, at komme til de nye levesteder,
der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis
nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn.
Målsætning
• Muligheden for dyre- og plantearters spredning
mellem ”Jordbrugsområder med særlige natur- og
landskabsværdier” skal forbedres via økologiske forbindelser.
Naturandelen af arealet i de økologiske
forbindelser skal øges.
Retningslinjer
14.6.1 Økologiske forbindelser er udpeget og vist på
kort 14.5, samt hovedstrukturkortet.
14.6.2 Ved lokalplanlægning indenfor økologiske forbindelser,
skal hensynet til planter og dyrs spredningsmuligheder
fremmes og indarbejdes, og det skal sikres, at der
ikke opstår barrierevirkning.
14.6.3 Ved planlægning og administration af areallovgivningen
i de økologiske forbindelser skal større tekniske
anlæg undgås, eller placeres så spredningsmulighederne
ikke forringes. Hvor trafi kforbindelser krydser
økologiske forbindelser, skal der indbygges afværgeforanstaltninger
i form af faunapassager.
Redegørelse
Et af de forhold, der har stor betydning for at bevare og
fremme naturkvaliteten i det åbne land, er graden af sammenhæng,
mellem de enkeltvis ofte ret små naturområder,
og dermed spredningsmuligheden for planter og dyr.
Økologiske forbindelser er linjeformede udpegninger, der
følger ådale og andre topografi sk naturlige ledelinjer, de
fremtræder på kort 14.5. Den rastede signatur henviser
til, at de økologiske forbindelser ikke er konkret udpeget
i bredden. Det må i den enkelte sag vurderes, hvor bred
en korridor, der skal håndhæves for at indfri formålet med
udpegningen.
I de økologiske forbindelser er det særlig betydningsfuldt, at
det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger
bevares og udbygges. Tilsvarende har udlæg af ekstensivt
drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer mv. betydning.
For lokalplanlægningen betyder det, at der f.eks.
afsættes ubebyggede arealer der indrettes som levested
for naturligt forekommende dyr og planter, og som dermed
forbedrer den biologiske mangfoldighed, eller at der stilles
krav om bevarelse af levende hegn, erstatning af levende
hegn eller etablering af nye hegn.
Målene for de økologiske forbindelser skal fremmes ved
restriktiv efterlevelse af ovenstående retningslinjer, samt ved
at fremme naturandelen i forbindelserne. Naturforvaltningsmidler
kan anvendes til at fjerne fysiske barrierer for planter
og dyrs spredning ad de økologiske forbindelser. De økologiske
forbindelser rummer hovedsagelig, men ikke udelukkende,
potentiel natur.
De nyudpegede økologiske forbindelser strider ikke imod
øvrige beskyttelsesinteresser og arealudlæg jf. kapitel 17,
Miljøvurderingen.
14.6.4 Kvaliteten af de økologiske forbindelser skal forbedres
i overensstemmelse med målsætningen gennem
naturpleje, naturgenopretning og tilskud til miljøvenlig
drift.
Grøft ved Errindlev.
NATUR 227

14.7 Jordbrugsområder
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for jordbrugsområder.
Retningslinjer
14.7.1 Jordbrugsområder er udpeget og angivet på kort
14.5, samt hovedstrukturkortet. Områderne er primært
forbeholdt jordbrugserhvervene. Det er dog også områdetypen,
hvor anlæg, der nødvendigvis må placeres i
det åbne land, fortrinsvis skal søges placeret.
14.7.2 Når der inddrages jordbrugsarealer til andet formål
end jordbrugsmæssig anvendelse skal:
• arealforbruget begrænses mest muligt,
• eventuelle alternative placeringsmuligheder undersøges
med henblik på at opnå, den for jordbruget,
mindst belastende løsning,
• velarronderede ejendomme, ejendomme med
gode bygninger, væksthuse, ejendomme med
frugtplantager, skove mv., samt læbælter omkring
frugtplantager så vidt muligt bevares,
• nødvendige indgreb ske under størst mulig hensyntagen
til de berørte landbrugsejendommes
struktur- og arronderingsforhold, og de foretagne
bygnings- og kulturtekniske investeringer.
14.7.3 Eventuelle miljøkonfl ikter mellem bestående jordbrugsbedrifter,
nye bebyggelser og anlæg skal forsøges
undgået. Ved nye bebyggelser og anlæg forstås såvel
bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse som forurenende industri
og lossepladser mv.
14.7.4 Ved behandling af ansøgninger efter lov om
miljøgodkendelse af husdyrbrug skal der foretages en
konkret individuel vurdering af virkningen på natur, miljø,
landskab og kulturmiljø.
Redegørelse
I det åbne land - i landzonen - har kommunen ansvar for
at sikre arealer til jordbrugsmæssig anvendelse, dvs. planteavl
og husdyrproduktion i landbruget, samt skovbrug og
gartneri. Samtidig skal kommunen varetage landskabs-, natur-
og miljøinteresserne i det åbne land. Interesserne skal
afvejes mod hinanden, og begge interesser skal varetages,
når der behandles sager om bolig- og erhvervsbyggeri eller
byggeri og anlæg til turisme, friluftsliv m.m., og tekniske
anlæg i det åbne land.
Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugsmæssig
anvendelse. Det gælder også de områder, der i
kommuneplanen er udpeget som ”Jordbrugsområder med
særlige natur- og landskabsværdier”. Alligevel giver planlovens
landzonebestemmelser mulighed for, at tillade en del
byggeri i de små landsbyer og i nogle tilfælde også i det
åbne land. Hertil kommer, at landzone, der grænser op til
byzone, kan inddrages til byformål gennem kommune- og
lokalplanlægning.
Planloven sikrer også, at byggeri, der er erhvervsmæssigt
nødvendigt for jordbruget, kan opføres uden tilladelse i direkte
tilknytning til de eksisterende bygninger på en ejendom.
Bygninger til gartnerier på landbrugsejendomme er
også omfattet. Der kan opstå særlige tekniske eller miljømæssige
forhold, som gør det nødvendigt at opføre fritliggende
driftsbygninger. Det gælder f.eks. hvis en gård i en
landsby skal udvide produktionen, så kan det blive nødvendigt
at fl ytte nye driftsbygninger mindst 300 meter væk fra
landsbyen. Når der skal opføres en fritliggende driftsbygning,
kan kommunen bestemme placering og udformning,
hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til landskab, natur
eller miljø. Retningslinjerne skal indgå i kommunens vurdering.
Landmanden har dog krav på en tilladelse på det sted
på ejendommen, hvor byggeriet vil påvirke landskab, natur
og miljø mindst muligt. Denne praksis fremgår af Miljøministeriets
reviderede vejledning til landzonebestemmelserne
om landbrugsbyggeri, af 23. februar 2001. Se også kapitel
8, Erhverv.
Selv om en ejendom ligger i et jordbrugsområde kan der
være lovmæssige begrænsninger i jordbrugets udøvelse.
Det gælder bl.a. for naturbeskyttelseslovens beskyttede naturtyper
(§ 3) og beskyttelseslinjer, samt for planlovens VVMbestemmelser.
Ved behandling af ansøgninger efter lov om miljøgodkendelse
af husdyrbrug gælder det at der altid skal der foretages
en konkret individuel vurdering af virkningen på natur,
miljø, landskab og kulturmiljø. Da en husdyrproduktion altid
vil påvirke natur, miljø, landskab og kulturmiljø betyder det,
at når det vurderes hvordan en husdyrproduktion påvirker
landskabet, kigges der på om påvirkningen er mindre betydende
eller om det vil være en væsentlig forringelse for det
landskab hvor husdyrbruget ønskes placeret. Hvis påvirkningen
vurderes at være mindre betydende kan der gives
miljøgodkendelse.
Hvis en husdyrproduktion der ønskes etableret, udvidet eller
ændret, påvirker natur, miljø, landskab og kulturmiljøet væsentligt,
kan den kun få miljøgodkendelse, hvis bygningerne
placeres så de ikke påvirker natur, miljø, landskab og kulturmiljøet
væsentligt. Hvis bygningerne ikke kan placeres,
så de ikke påvirker natur, miljø, landskab og kulturmiljøet
væsentligt kan der som hovedregel ikke gives miljøgodkendelse.
228 NATUR

Jordbrugsanalysen
Jordbrugsanalyser er helt centrale for kommunernes varetagelse
af landbrugets interesser, fordi de skal danne
grundlag for kommunernes efterfølgende planlægning af
det åbne land. Statsforvaltning Nordjylland har i medio
2009 udarbejdet de første nye jordbrugsanalyser for de
nye kommuner. Jordbrugsanalyserne har ikke ført til justeringer
af jordbrugsområderne i Lolland Kommune, og det
er derfor fortsat Storstrøms Amts udpegninger i Regionplan
2005-2017, der er gældende. I forhold til udpegningen af
jordbrugsområder i Regionplan 2005-2017 er udpegningen
justeret så områder omfattet af kommuneplanrammer til
byformål og rekreative formål er undtaget.
Jordbrugsanalysen viser, at landbruget spiller en stor rolle i
Lolland Kommune - både i jordbrugsområder samt i ”Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier”.
Der er gode naturgivne forhold i form af godt klima og en
velegnet jordbund. Der er forholdsvis mere opdyrket areal
end i det øvrige Danmark, og der er en større andel af beskæftigede
ved jordbruget end i resten af landet. Den gennemsnitlige
bedriftsstørrelse er næsten dobbelt så stor som i
landet som helhed, og der er forholdsvis få husdyrbedrifter
og mange specialiserede planteavlsbrug. Endelig bor der
mange indbyggere i landdistrikterne, uanset hvordan landdistrikterne
defi neres.
I strukturomlægningen, mod de store brug, gik landbruget
på Lolland over til at være næsten ren planteavl, men gennem
de seneste 15 år er der etableret et antal større svineproduktioner,
men langt fra på det niveau, som fi ndes i
Jylland.
Fremtiden kan rumme muligheder for et vidt spekter af afgrøder
af høj værdi og for et multifunktionelt landbrug. Med
udgangspunkt i de initiativer, der fremkommer i fl ere forskellige
fora, og her i blandt Vækstforum Sjælland, vil byrådet
bakke op om forskning og udvikling der sigter imod et miljøvenligt
og økonomisk velfunderet landbrug, baseret på et
spekter af afgrøder med høj værdi og kvalitet.
Vækstsamarbejdet Lolland-Falster har peget på mulighederne
for at implementere nye specialafgrøder i jordbrugssektoren
og for nye afsætnings- og forarbejdningsvirksomheder.
Der peges også på muligheder indenfor udvikling af nye
råstoffer til industrien, f.eks. naturlige farve- og duftstoffer,
planteolier, naturlægemidler og plantefi bre. Sidstnævnte fører
direkte over i et andet udviklingspotentiale for erhvervslivet
i regionen, nemlig plast-, fi ber- og kompositområdet.
Jordbrugsanalysen har ikke ført til justeringer af jordbrugsområderne.
Analysen har indtil videre kun sat fokus på jordbrugets
rolle i Lolland Kommune.
Der skal i den kommende planperiode udarbejdes en ny
kommunal jordbrugsanalyse på baggrund af den kommende
statslige analyse af jordbrugserhvervene, landskabsanalyser,
samt de statslige Vand- og Naturplaner. På baggrund
af jordbrugsanalysen og landskabsanalyser udpeges/revideres
udpegningen af ”Særligt værdifulde jordbrugsområder”,
”Jordbrugsområder”, ”Jordbrugsområder med særlige
natur- og landskabsværdier” og øvrige udpegninger i det
åbne land. Desuden skal der udlægges nye agroindustrielle
arealer til f.eks. jordløse husdyrbrug, biogasanlæg mv.”
Særligt følsomme landbrugsområder
For at tilgodese natur og miljø i de særligt følsomme landbrugsområder
(SFL) og herunder også Natura 2000 områderne
er der etableret forskellige tilskudsmuligheder. Der
er fem forskellige tilskudsordninger, kaldet miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger (MVJ), som landmænd kan søge,
inden for de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Tilskuddet
fi nansieres med 50 % fra Staten og 50 % fra EU.
Alle ordningerne er frivillige og aftalerne løber i 5, 10 eller
20 år. SFL- områderne er fortrinsvis placeret i områder, hvor
kommunen har forpligtet sig til at tage særlige hensyn til
naturen og miljøet. Det gælder f.eks. EF-habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder,
Ramsarområder, samt de særlige
lokale naturområder og sårbare grundvandsområder.
Landbrugsareal ved Holeby.
NATUR 229

SFL-udpegningen skal sikre, at man får mest muligt natur og
miljø for pengene. SFL-områderne er udpeget efter retningslinjer
udstedt af FødevareErhverv. Udpegningen ændrer
ikke i sig selv på mulighederne for at drive landbrug og
medfører ingen bindinger på landbrugsarealerne i SFL-områderne.
SFL-områderne kan ses på www.miljoeportal.dk.
I MVJ-ordningerne stilles der særlige krav til en mere ekstensiv
landbrugsdrift for at:
• Beskytte vandmiljøet i området, drikkevand, søer,
åer samt kystvande,
• forbedre og bevare naturværdierne i områdets truede
naturtyper, f.eks. strandenge, heder og ferske
enge.
Mange af ordningerne er gode eksempler på, at fl ere formål
godt kan tilgodeses samtidig. F.eks. må man ikke tilføre
ekstra gødning i forbindelse med stort set alle græs- og
naturpleje-ordningerne. Der er således tale om både en naturplejeeffekt
og en kvælstofeffekt.
Vand- og Naturplanerne som forventes vedtaget af Staten
2011, forventes at indvirke på landbrugets arealanvendelse
og dyrkningsmetoder, og det forudsættes, at der med
planerne følger de virkemidler og tilhørende fi nansieringsgrundlag
og tilskudsordninger, der skal til, for at planerne
kan opfyldes.
Roemark.
230 NATUR

14.8 Særlige lokale naturområder
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for særlige
lokale naturområder.
Fakta
De særlige lokale naturområder udgør kerneområder i
”Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier”,
hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser
er koncentreret.
Særlige lokale naturområder er den nye betegnelse for
de i Regionplan 2005-2017 tidligere betegnet Regionale
naturbeskyttelsesområder.
Målsætninger
• De særlige natur- og kulturhistoriske, rekreative og
landskabelige værdier, der fi ndes i de særlige naturområder,
skal bevares og forbedres.
Retningslinjer
14.8.1 Gældende ”Særlige lokale naturområder” er udpeget
og vist på kort 14.8, samt hovedstrukturkortet.
14.8.2 I ”Særlige lokale naturområder” gælder retningslinjerne
for ”Jordbrugsområder med særlige natur- og
landskabsværdier” med de skærpelser der fremgår af
retningslinjerne 14.8.3-14.8.5.
14.8.3 I ”Særlige lokale naturområder” må der ikke
etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer
af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets
beskyttelsesstatus. Kan anlægget eller aktiviteten
ikke etableres i fuldt omfang uden nogen form for gene
for området, skal der henvises til områder uden særlige
beskyttelseshensyn.
Redegørelse
Lollands natur har været præget af menneskelig aktivitet
gennem århundreder, og meget væsentlige kulturmiljøinteresser
er derfor også repræsenteret i de ”Særlige lokale
naturområder”. Beskyttelsesretningslinjerne er generelt en
skærpelse af dem, der gælder for ”Jordbrugsområder med
særlige natur- og landskabsværdier”, jf. afsnit 14.5.
Naturarealerne i de særlige lokale naturområder er som
hovedregel beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3.
Formålet med naturbeskyttelsesområderne er at sikre, at
planlægning og administration af planlovens bestemmelser
i det åbne land virker sammen med den beskyttelse og de
mange bevaringsinteresser, der gælder for disse områder.
Der vil ofte i den enkelte administrative afgørelse kunne
hentes belæg hos kommunen for de eksisterende bevaringsværdier
på en konkret lokalitet. Det er dog kommunens vurdering,
at der også er mange endnu udokumenterede bevaringsværdier
i de udpegede ”Særlige lokale naturområder”.
Det er forventningen, at disse vil blive kortlagt indenfor en
overskuelig fremtid i forbindelse med en række forestående
registreringer i det åbne land (Natura 2000-plan, Vandplan,
naturkvalitetsplanlægning, landskabsanalyse og kulturmiljøregistrering).
Udover eksisterende bevaringsværdier i ”Særlige lokale
naturområder” er der også store potentielle naturværdier i
områderne. Det anbefales at inddrage dette udviklingsperspektiv
i planlægning og administration.
14.8.4 I ”Særlige lokale naturområder” må der ikke etableres
større rekreative anlæg og aktiviteter. Eksisterende
aktiviteter kan ikke udvides. Mindre støttepunkter for det
almene uorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat
at det kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet.
14.8.5 Ved behandling af ansøgninger om husdyrbrug
skal hensynet til områdernes naturindhold varetages. Det
skal derfor vurderes, om området har en karaktér, der udløser
et dyrkningsfrit område imellem jordbrugsområdet
og det tilstødende naturområde.
Kort 14.8 Særlige lokale naturområder.
NATUR 231

14.9 Den lille natur
Afsnittet beskriver retningslinjer og redegørelse for den
lille natur.
Fakta
Den lille natur omfatter alle de udyrkede arealer og
vejrabatter som ikke er reguleret af internationale naturbeskyttelseskrav.
Disse arealer fungerer som spredningskorridorer
og betyder meget for fødekæden og naturindholdet.
Målsætninger
• At Lolland Kommune overalt arbejder for ”Den lille
natur” og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten
overalt, både på offentlige og private arealer.
• At der på sigt skabes et godt naturindhold på alle
Lolland Kommunes udyrkede arealer.
Retningslinjer
14.9.1 Kommunale arealer, hvor arealets funktion ikke
kræver særlige hensyn, skal indrettes og drives, så de
fremmer biodiversiteten og dermed fremmer et godt naturindhold.
række, og hensynet til naturindhold og biodiversitet må afvejes
ud fra hensynet til funktionen.
På øvrige arealer skal der anlægges en blanding af lysåbne
områder og beplantede områder, med vandhuller og
med terrænreguleringer.
Om private arealer
Private fællesarealer og grønne områder, i boligområder,
sommerhusområder og erhvervsområder, bør etableres og
plejes med samme målsætninger som for kommunale arealer.
Det vil sige, at de kan holdes med kortklippet græs hvor
der er meget færdsel og slid på arealet, men at områderne
i øvrigt etableres/omlægges som beskrevet under de kommunale
arealer.
Også parcelhushaverne kan bidrage til mere natur og bedre
biodiversitet. Det kan for eksempel ske ved at have et
hjørne af haven, som får lov til overvejende at passe sig
selv, og ved at jordoverfl aden ikke kun holdes med klippet
græs, revet jord eller belægning; men at der også tillades
dele med højt græs og døde plantedele.
Redegørelse
Anbefaling for skove
For at øge naturindholdet i skoven, skal mængden af naturligt
hjemmehørende og egnskarakteristiske arter være størst
mulig. Der skal være lysåbne områder med mere vand og
mere dødt ved, og områder med gammel og uberørt skov
med træer i forskellig højde.
Om landbrugsjorden
Lolland Kommune håber på gennem frivillige aftaler med
landbruget, at naturindholdet og biodiversiteten kan forbedres
generelt og betydeligt overalt i det åbne land. Naturpolitikken
peger på nogle muligheder for en helt umiddelbar
forbedring af naturen, som består i, at udyrkede arealer
- snipper og hjørner, omgivelser ved bygninger mv. passes
og plejes, og at vegetationen i vejrabatterne lades i fred.
Der vil kunne opnås betydelig forbedring ved at udlægge
striber i markerne, der bliver pløjet, men som ikke tilsås og
sprøjtes, og ved, at der skabes mere mosaik i landskabet.
Om kommunale arealer
De kommunale arealer har vidt forskellige funktioner. Hvor
der færdes mange skal der plejes, for at sikre offentligheden
afgang til naturen, og for at bidrage til mere natur og
bedre biodiversitet. I visse omgivelser skal beplantningen
udformes efter æstetiske hensyn. Slåning af vejrabatter og
lysåbne områder skal foretages på en måde, der fremmer
biodiversiteten. På disse arealer kommer funktionen i første
232 NATUR

NATUR 233

15 Vand
Kapitlet beskriver kommunens planer for vandløb,
søer, kystvande, grundvandsbeskyttelse,
samt vandforsyning og vandindvinding.
Retningslinjerne i kapitel 15 er fra Regionplan 2005-2017.
Disse er gældende frem til vedtagelse af de statslige vandplaner.
Politik
Vand er en knap og sårbar ressource i Lolland Kommune.
Kommunen vil derfor aktivt arbejde for at sikre, at åer, søer
og kystvande opnår en god økologisk tilstand, således at
de fremover, dels opnår en højere miljøkvalitet, med et varieret
plante- og dyreliv, og dels opnår en højere naturlig
rekreativ værdi.
Desuden vil kommunen aktivt arbejde for at sikre, at der
også i fremtiden vil være rent og tilstrækkeligt drikkevand.
Dette gøres ved at sikre de sparsomme grundvandsressourcer
mod forurening og ved at begrænse overudnyttelse af
ressourcen.
Kommunen vil aktivt arbejde for at sikre en bæredygtig balance
mellem udnyttelse og beskyttelse af kommunens vandressourcer.
Målsætninger
• Kommunens åbne vandområder, søer, vandløb og
kystvande skal rumme et naturligt og alsidigt planteog
dyreliv. Ved iværksættelse af miljøforbedrende
foranstaltninger skal der ske en afvejning af de interesser,
der knytter sig til vandområderne.
Fakta
De statslige vandplaner har til formål, at samle al vandplanlægning
i Danmark for overfl adevand og grundvand,
som følge af EU’s vandrammedirektiv. De nye statslige
vandplaner omfatter - i modsætning til alle tidligere
vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet og sætter ind på
alle typer vand - såsom søer, vandløb, kyster, fjorde og
grundvand. Desuden er planerne designet til det enkelte
vandområde med mål og opskrift på, hvad man kan
gøre, så vandet hurtigt vil leve op til EU-standarderne.
Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, skal Lolland
Kommune administrere i overensstemmelse med retningslinjerne
i Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt, for
både anvendelsen og vandkvaliteten af søer, vandløb
og kystvande.
Når de nye statslige vandplaner træder i kraft bliver de
bindende for kommuneplanen, idet kommunerne efterfølgende
skal udarbejde en kommunal handleplan hvor
det fastlægges, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for
at målsætningerne i de statslige vandplaner kan opnås
inden 2015.
Regionplanens målsætninger for vandområderne videreføres
derfor uændret i kommuneplanen indtil de erstattes
af statens nye vandplaner, der forventes vedtaget 2011-
2012.
• Kommunens borgere skal i videst muligt omfang
sikres en drikkevandsforsyning, som er baseret på
naturligt og rent grundvand samt på en bæredygtig
vandindvinding, der tager hensyn til naturen.
Afvandingskanal ved Rødbyfjord.
234 VAND

15.1 Vandløb
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for
vandløb.
Retningslinjer fra Regionplan 2005-2017
15.1.1 Målsætningerne for de enkelte vandløbsstrækninger
fremgår af kortet med målsætninger for vandområderne.
Kortet kan ses på Danmarks Miljøportal www.
miljoeportal.dk og på Lolland Kommunes hjemmeside
under Politik og Planer, under ”Regionplanen 2005-
2017 - bilag 1”.
15.1.2 For ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder,
at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand,
og at vandkvaliteten ikke må hindre opfyldelsen af
målsætninger for vandløbsstrækninger, der ligger op- eller
nedstrøms for de pågældende strækninger.
15.1.3 Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal
renses tilstrækkeligt til at det ikke hindrer en opfyldelse
af målsætningen af det pågældende vandløb og eventuelle
op- og nedstrøms liggende vandløb.
15.1.4 Nye rørlægninger af vandløb tillades normalt
ikke.
15.1.5 Ved omlægning/renovering af rørlagte strækninger
skal muligheden for en åbning undersøges. Flytning
af vandløb kan indgå som en mulighed i forbindelse
med åbning af en vandløbsstrækning. I forbindelse med
åbning af vandløbet bør en eventuel fl ytning overvejes.
15.1.6 Der skal ved vandløbsvedligeholdelsen sikres varierede
fysiske forhold i vandløbene i overensstemmelse
med de krav der stilles, for at de enkelte målsætninger
kan opfyldes.
15.1.7 Grundvandsindvinding må generelt ikke være til
hinder for opfyldelsen af vandløbenes målsætning.
15.1.8 Indvinding af overfl adevand tillades kun undtagelsesvis,
og må ikke være årsag til, at vandløbene ikke
kan opfylde deres målsætning.
15.1.9 Indgreb i vandløbenes fysik, der medfører faunaspærringer,
tillades ikke. Samtidig bør eksisterende
faunaspærringer søges fjernet.
Redegørelse
Vandløbene i Lolland Kommune er meget forskellige. De
varierer fra små bække og åer til store afvandingskanaler.
De naturgivne forhold i kommunen er også forskellige.
bliver pumpet ud i havet. Vandløbene fremstår som pumpekanaler
med meget lille fald og ingen variation i forløbet.
Vandløbene i den øvrige del af kommunen er ligeledes meget
regulerede, for at tilgodese afvandingsbehovet fra landbruget
og øvrige bebyggelser i det åbne land. Mange af
de mindre vandløb er rørlagte, og mange vandløb udtørrer
om sommeren/efteråret. Disse vandløb har dårlige fysiske
forhold og dermed svært ved at opnå en god vandløbskvalitet.
Der er enkelte vandløb beliggende på Midt- og Nordlolland,
som har udløb til Smålandshavet, der har gode faldforhold
og variation. Disse vandløb med gode fysiske forhold,
kan godt opnå en god vandløbskvalitet.
I Lolland Kommune er der ca. 1.200 km målsatte vandløb,
hvoraf ca. 20 % opfylder målsætningen. Følgende målsætninger
anvendes for vandløb:
Skærpet målsætning
Generelle målsætninger
Lempede målsætninger
A - særligt naturvidenskabeligt
interesseområde
B1 - gyde- og yngelopvækstområde
for laksefi sk
B2 - laksefi skevand
B3 - karpefi skevand
C - afl edning af vand
Til opfyldelse af de enkelte målsætninger er der i handleplanen
fastsat konkrete krav.
Lolland er et område som har mange vandløb, der er målsat
med en lempet målsætning. Det hænger sammen med, at
den kraftige regulering og det ringe fald er meget udbredt
på Lolland. Den helt dominerende faktor, der er bestemmende
for, hvilke smådyr der kan leve i vandløbene, er
belastningen med organisk stof og deraf følgende iltforbrug
i vandløbene. Organisk stof tilføres hovedsageligt via udledning
af spildevand og fra landbrug.
En anden faktor af betydning for dyrelivets sammensætning
i vandløbene er den fysiske variation i bund og vandløbsforløb.
Det er derfor vigtigt, at der ud over rensning af spildevand
arbejdes på at øge variationen i vandløbenes fysik,
dels gennem en skånsom vedligeholdelse og dels gennem
genetablering af en varieret bund bl.a. ved udlægning af
grus og sten.
For at sikre især ynglende fi sk fri passage i vandløbene, kan
såkaldte faunaspærringer ikke tillades og kommunen arbejder
løbende på at fjerne eventuelle eksisterende spærringer.
Hovedparten af vandløbene på Sydlolland og delvis på
Nordvestlolland løber igennem inddæmmede områder og
VAND 235

15.2 Søer
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for
søer.
Retningslinjer fra Regionplan 2005-2017
15.2.1 Målsætninger for de enkelte søer fremgår af kort,
der kan ses på Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.
dk og på Lolland Kommunes hjemmeside under Politik
og Planer, under ”Regionplanen 2005-2017 - bilag 2”.
15.2.2 For ikke målsatte søer forudsættes det, at de kan
overholde den generelle målsætning om et naturligt og
alsidigt plante- og dyreliv.
15.2.3 Spildevand, der udledes til søer, må ikke være til
hinder for, at søernes målsætning kan opfyldes.
Søer, hvis afl øb reguleres af stigbord, bør sikres mod pludselige
vandspejlsændringer, ved at der både fastlægges
en maksimums- og minimumskvote inden for hvilke, der reguleres.
Andehold i en størrelsesorden, der ændrer søens tilstand,
er ikke lovligt i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven. Andehold
tilstræbes kun at foregå i dertil gravede vandhuller
uden afl øb. Eventuel fodring bør foregå mindst 5 m fra
vandkanten, for at undgå forurening af søen med foderet.
I forbindelse med udsætning af ænder henvises i øvrigt til
bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om jagtmåder og
jagtredskaber.
15.2.4 Indvinding af overfl adevand må generelt ikke
være til hinder for opfyldelse af søens målsætning.
15.2.5 Grundvandsindvinding må generelt ikke være til
hinder for opfyldelsen af søernes målsætning.
Redegørelse
Søer er tildelt en kvalitetsmålsætning. Det drejer sig overvejende
om søer større end 1 ha, men generelt skal vandkvaliteten
i kommunens søer søges fastholdt eller forbedret ud fra
det hovedprincip, at alle søer er bevaringsværdige.
For søer arbejdes der med et tredelt målsætningssystem:
Skærpet målsætning, generel målsætning og lempet målsætning.
Flertallet af søerne er tildelt generel målsætning.
For alle tre målsætninger gælder, at søerne skal have et
naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, og at de ikke eller
kun i ringe grad må påvirkes af spildevandsudledning og
anden menneskelig aktivitet.
Maribosøerne.
Målsætningerne i Regionplan 2005-2017 videreføres
uændret. De erstattes af miljømålslovens bestemmelser om
miljømål for vandområderne, når de foreligger.
Den manglende målopfyldelse for en række søer skyldes
oftest en for kraftig tilførsel af næringsstoffer, fortrinsvis fosfor.
I nogle søer skyldes den manglende målopfyldelse fosforfrigivelse
fra søbunden fra tidligere tiders udledninger.
En anden årsag kan være en ugunstig fi skesammensætning
fremkaldt af dårlig vandkvalitet. Også udsætning af visse
fi skearter, f.eks. græskarper, har en dårlig indvirkning på
vandkvaliteten.
Udsætning af fi sk, kan kun ske efter tilladelse iht. fi skeriloven
§ 63, men der bør generelt ikke udsættes arter af karpefi sk
i søer.
236 VAND

15.3 Kystvande
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for kystvande.
Retningslinjer fra Regionplan 2005-2017
15.3.1 Målsætninger for de enkelte kystvande fremgår
af kort med målsætninger for vandområderne, der kan
ses på Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.dk og
på Lolland Kommunes hjemmeside under Politik og Planer,
under ”Regionplanen 2005-2017 - bilag 3”.
15.3.2 Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke
hindre, at målsætningen udenfor spildevandsnærområdet
kan opfyldes.
15.3.3 Materialespredningen fra klappladser må ikke
have et sådant omfang, at den truer opfyldelsen af målsætningerne
indenfor klappladserne.
15.3.4 Havbrug må ikke påvirke vandmiljøet udenfor
havbrugsområdet, således at målsætningen ikke kan opfyldes.
Redegørelse
Kvælstof er afgørende for vandkvaliteten i de åbne kystvande.
Hovedparten af den kvælstofmængde, der tilføres
kystvandene, skyldes tab fra landbrugsarealer, som søges
nedbragt gennem landspolitiske handlingsplaner.
spildevandsrensning i det åbne land - kan genskabes tilpas
store vådområder, som vil kunne tilbageholde fosfor og/
eller omsætte kvælstof tilført fra oplandets jordarealer.
Generelt må forbedringer af kystvandenes tilstand afvente
realiseringen af statens vandplaner.
Selv når reduktionsmålene ifølge lov om miljømål er opfyldt,
vil den fulde effekt på kystvandene dog først vise sig, når
ophobede næringssalte bl.a. i havbunden er neutraliseret,
eller med vandskiftet fjernet fra områderne.
For kystvandene arbejdes med et tredelt målsætningssystem:
Skærpet målsætning, generel målsætning og lempet
målsætning. Et krav til opfyldelse af generel målsætning er
bl.a. tilstedeværelsen af et alsidigt dyre- og planteliv og en
god hygiejnisk vandkvalitet svarende til badevandskvalitet.
For områder med lempet målsætning er de miljømæssige
krav lempede, mens der for områder med skærpet målsætning
vil kunne stilles særlige krav til f.eks. spildevandsudledning
af hensyn til særinteresser i områderne.
Målsætningerne fra Regionplan 2005-2017 videreføres
uændret, og erstattes af miljømålslovens bestemmelser om
miljømål for vandområder, når de foreligger.
Da alle større byer i kommunen i dag har biologiske spildevandsanlæg
med næringssaltfjernelse, har kommunen derfor
få muligheder for selvstændigt at påvirke vandkvaliteten
i kommunens kystvande.
Tilbage er spildevandsudledningen fra spredt bebyggelse
og mindre bysamfund i det åbne land. Næringssaltbidraget
herfra har kun ringe betydning for målsætningsopfyldelsen
for åbne kystvande. I lukkede fjorde og nor kan målsætningen
dog muligvis opfyldes, hvis der - udover en øget
Nordkysten.
VAND 237

15.4 Grundvandsressourcen
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for grundvandsressourcen.
Den grundvandsressource, som er tilgængelig for vandindvinding,
vil blive fastlagt i de kommende statslige vandplaner.
Med tilgængelig ressource menes den mængde vand,
som kan oppumpes, uden at grundvandsressourcen, samt
natur og vandområder tager skade. Inden for rammerne
planlægger kommunen udnyttelsen af ressourcen til drikkevand,
vanding og andre formål.
Grundvandsressourcen i kommunen, er ikke tilstrækkelig stor
til at dække alle behov for indvinding og samtidig opfylde
behovet for vand i vandløb, søer og vådområder. For at
sikre, at indvindingen foregår i balance med grundvandsdannelsen,
og dermed at ressourcen ikke overudnyttes,
prioriteres anvendelsen af grundvandet.
Højeste prioritet har drikkevand til befolkningen. Dernæst
er naturbeskyttelse prioriteret således, at vandløbene og
anden natur ikke tager skade af indvindingen. Vand til erhvervsformål
og markvanding er prioriteret lavest. Dette kan
kun fi nde sted der, hvor det ikke er i konfl ikt med almen
drikkevandforsyning og naturbeskyttelsen.
Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige
vandplaner som følge af miljømålsloven. Formålet med de
statslige vandplaner, er at samle vandplanlægningen og
dens proces for både overfl adevand og grundvand som
følge af vandrammedirektivet.
Lollandsk vandværk.
Fakta
Kommunens areal er opdelt i 3 områdetyper:
• Områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD).
• Områder med drikkevandsinteresser (OD).
• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
(OBD).
Målsætninger
Lolland Kommune vil sikre:
• At befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig
og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning
tilgodeses.
• At vandindvindingen sker under hensyntagen til miljøbeskyttelse,
naturbevarelse og andre samfundsmæssige
hensyn, herunder indvindingen af råstoffer.
• At godt grundvand beskyttes i samarbejde med borgere,
erhverv og andre myndigheder.
• At der ikke anvendes mere vand end nødvendigt.
Retningslinjer fra Regionplan 2005-2017
15.4.1 Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter følgende
prioritering:
1. prioritet: Indvinding af vand til befolkningens almindelige
vandforsyning, dvs. til husholdning, almindeligt
landbrug (dyrehold og rengøring), institutioner og mindre
vandforbrugende erhverv, som typisk er tilsluttet et
vandværk.
2. prioritet: Opretholdelse af den vandføring i vandløbene
og den vandstand i søer og vådområder, der er nødvendig
for at sikre vandområdernes karakter og øvrige
anvendelse. I særlige tilfælde kan miljø- og fredningshensyn
medføre, at nogle områder friholdes for indvinding,
så længe der samlet set er mulighed for at indvinde tilstrækkelige
vandmængder andre steder i nærheden.
3. prioritet: Indvinding til vandforbrugende industri, vandingsformål,
grundvandssænkning ved råstofgravning
mv. prioriteres efter en samfundsmæssig helhedsvurdering.
15.4.2 Indvinding af grundvand:
a. Medianminimumsvandføringen i vandløb med
skærpet målsætning (A) må ikke reduceres som
følge af ny grundvandsindvinding. Ny grundvandsindvinding
må ikke medføre, at den samlede
påvirkning af medianminimum i vandløb med
generel målsætning B1, B2 eller B3 resulterer i,
at målsætningen ikke kan opretholdes. Ved nye
grundvandsindvindinger skal boringer placeres i
så stor afstand fra vandløb som muligt, og der
skal evt. sikres mulighed for kompenserende
foranstaltninger, så målsætningen i påvirkede
vandløb med målsætning A, B1, B2 og B3 kan
opretholdes. De kompenserende foranstaltninger
kan eksempelvis indebære udpumpning af kvalitetsmæssigt
tilfredsstillende grundvand til påvir-
238 VAND

Rent vand fra vandværk.
kede vandløb på de mest kritiske tidspunkter om
sommeren.
b. Ved grundvandsindvinding skal der tages hensyn
til vandstandsforholdene i de potentielle vådområder
inden for det påvirkede område. I regionale
naturbeskyttelsesområder skal grundvandsindvinding
foretages på en sådan måde og i et sådant
omfang, at forholdene i vådområderne ikke forringes
på grund af et sænket vandstandsniveau,
dog under hensyntagen til den i retningslinje 1
nævnte prioritering. Fremtidige vandindvindingsprojekter
skal vurderes med vægt på at sikre de
vigtigste vådområders vandstandsforhold.
15.4.4 Områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder
med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) er
udpeget og vist på kort 15.4.1.
15.4.4a I perioden mellem kommuneplanrevisionerne
kan områdeudpegningerne blive revideret i indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse, som godkendes af byrådet
efter samme offentlighedsprocedure som regionplanen.
15.4.4b Administrationsgrundlaget for den aktuelle
sagsbehandling vil være de nyeste områdeudpegninger
og i særlige tilfælde resultaterne fra den lovpligtige detailkortlægning.
15.4.3 Indvinding af overfl adevand:
a. For vandløb gælder, at indvinding af overfl adevand
kun tillades til særlige formål og kun såfremt
det kan godtgøres, at indvindingen ikke hindrer
opfyldelsen af vandløbsmålsætningen. Det betyder,
at indvinding overvejende kun tillades fra
nedre afsnit af pumpekanaler, afl øbskanaler med
afl øb til kystvande og nedre afsnit af vandløb,
hvor vandspejlsforholdene er afhængige af havets
vandstand. Gældende tilladelser, der ikke
kan leve op til denne retningslinje, kan derfor ikke
fornys.
b. For søer gælder, at indvinding af overfl adevand
generelt kun tillades til vanding af specialafgrøder
eller andre specielle vandkrævende aktiviteter.
Vandindvindingen kan ske fra søer, hvor vandspejlsforholdene
i vidt omfang er afhængige af
havets vandstand. Andre steder skal det godtgøres,
at indvindingen ikke væsentligt påvirker størrelsen
af naturlige vandstandsvariationer, mindste
sommervandstand, iltbalance samt eventuelle
krav til afl øbets kvalitet og vandføring. Gældende
tilladelser, der ikke kan leve op til denne retningslinje,
kan derfor ikke fornys.
Kort 15.4.1 Drikkevands- og nitratfølsomme områder.
VAND 239

Beskyttelse af grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger uden for OSD.
15.4.5 I OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker
uden for OSD må arealanvendelsen normalt ikke
ændres til en mere grundvandstruende art. I undtagelsestilfælde
skal der stilles skærpede krav til virksomheders
indretning, overvågning og drift, som sikrer, at grundvandet
ikke forurenes. Tiltag, der øger grundvandsbeskyttelsen,
skal fremmes.
15.4.6 Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt
arealadministrationen i øvrigt skal grundvandsressourcen
sikres mod forurening. Ved byudvikling skal der tages
nødvendigt hensyn til grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingsanlæg.
I kommune- og lokalplanerne skal
der derfor redegøres for de overvejelser og nødvendige
tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen og vandressourcerne.
15.4.7 Byrådet vil som udgangspunkt ikke meddele tilladelser
til nedsivning af spildevand i OSD. Undtagelsesvis
vil tilladelse dog kunne meddeles i særlige tilfælde efter
en konkret vurdering af forureningsrisici, hydrogeologiske
forhold og indvindingsforhold.
Beskyttelse af grundvand i områder med drikkevandsinteresser
(OBD)
15.4.8 Ved placering og indretning af anlæg samt ved
udlæg af arealer til formål, der kan indebære en risiko
for grundvandsforurening, skal der tages hensyn til beskyttelse
af grundvandsressourcen. Før arealerne inddrages
til sådanne formål, skal der foretages hydrogeologiske
undersøgelser og vurderinger for at sikre, at eksisterende
og fremtidige indvindingsinteresser ikke berøres.
15.4.9 Byvækst, tilkomst af særligt vandforbrugende
industri, vandingskrævende jordbrug samt øget råstofindvinding
skal indrettes, så der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen
og mulighederne for vandindvinding.
Ved planlægningen skal der redegøres for de overvejelser
og tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen og
vandressourcen.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
(OBD)
15.4.10 Nye, særlig grundvandstruende virksomheder
skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede
drikkevandsinteresser, hvor grundvandsressourcerne ikke
er anvendelige til almen vandforsyning. Placering af nye
deponeringsanlæg bør derfor kun ske i områder med
begrænsede drikkevandsinteresser.
15.4.11 Der vil ikke af byrådet blive meddelt nye indvindingstilladelser
til almen vandforsyning i OBD.
15.4.12 Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder,
som vist på kort 15.4.1.
15.4.13 Ved ansøgning om etablering eller udvidelse
af dyrehold i de nitratfølsomme indvindingsområder skal
der tages ekstra hensyn til grundvandet ved den konkrete
vurdering af projektet.
15.4.14 Hvis det vurderes, at et projekt medfører en
øget udvaskning af nitrat, skal der tages stilling til, om
der er behov for en tilpasning af projektet for at undgå
forurening af grundvandet, eller om ansøgningen skal
indstilles til VVM (Vurdering af væsentlige Virkninger på
Miljøet).
15.4.15 Udarbejdelsen af indsatsplaner sker med vægt
på samarbejde med de lokale parter i området (vandværker,
kommune, landbruget samt evt. lokal industri og
interesseorganisationer).
15.4.16 Indvindingsoplande til almene vandværker
uden for OSD prioriteres ved akutte forsyningsproblemer.
15.4.17 Vandforsyningen skal baseres på uforurenet
grundvand, der efter den simplest mulige og miljømæssigt
mest skånsomme behandling udpumpes til forbrugerne.
15.4.18 Ved fordelingen af den grundvandsressource,
som er til rådighed for indvinding i områder med varierende
grundvandskvalitet, bør grundvandsressourcer
uden væsentlige kvalitetsproblemer reserveres til drikkevandsforsyning.
15.4.19 For at sikre det ferske grundvand mod saltvandsforurening
må overudnyttelse af grundvandsressourcen
ikke forekomme.
15.4.20 Vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet,
skal i videst muligt omfang dækkes ved
indvinding af vand, der er uegnet til drikkevand, f.eks.
fra byområder og andre forureningsbelastede lokaliteter.
15.4.21 Ved overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand
for stoffer, som ikke kan fjernes ved normal vandteknisk
behandling, skal problemerne søges løst ved etablering
af ny boring. Hvis det ikke er muligt, skal kvalitetsproblemet
enten løses ved opblanding af drikkevand fra et
andet vandværk, eller ved at forsyningen overtages af
et andet vandværk. Kun i særlige tilfælde kan der ske
avanceret vandbehandling.
15.4.22 Ved placering og indretning af vandværker
skal der tages de fornødne hensyn til omgivelserne for
240 VAND

Redegørelse
Grundvandsbeskyttelse
Grundvandsbeskyttelse bygger primært på forebyggelse.
Aktiviteter på landjorden har betydning for grundvandskvaliteten,
og mange kan udgøre en risiko for forurening af
grundvandet, f.eks. byområder, husdyrbrug, virksomheder,
nedsivning af spildevand m.m. For at sikre en ordentlig
kvalitet og beskyttelse af grundvandet i områder, hvor der
foregår drikkevandsindvinding, er det vigtigt, at der ved
tilladelse eller godkendelse af disse aktiviteter overvejes,
om der skal stilles særlige vilkår med henblik på optimal
grundvandsbeskyttelse.
Kommunens areal er opdelt i tre områdetyper, hvor behovet
for grundvandsbeskyttelse er forskelligt, se kort 15.4.1.
Kort 15.4.2 Vandforsyning.
at undgå gener fra afblæsningsanlæg og skyllevandsudledning.
15.4.23 Ved tildeling af indvindingstilladelser kan der
stilles særlige krav med hensyn til placering af indvindingen
som følge af forureningsforhold og problematisk
grundvandskvalitet.
15.4.24 Der skal udvises særlig forsigtighed ved placering
af boringer i nærheden af de omtalte forurenede
lokaliteter med grundvandstruende forurening. Det anbefales
derfor, at boringer ikke placeres nærmere end 500
meter grundvandsmæssigt nedstrøms disse lokaliteter.
Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker 30
% af kommunens areal og er primært koncentreret i den
nordlige del af kommunen. Her fi ndes det mest værdifulde
grundvand, og her er der færrest kilder til forurening. Inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, kan en
planlagt arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende
art. Tiltag, der øger grundvandsbeskyttelsen,
skal fremmes i dette område.
Områder med drikkevandsinteresser dækker 34 % af kommunen.
I disse områder kan der i visse tilfælde tillades en
ændring af arealanvendelsen, der giver en øget grundvandsrisiko.
Det vil skulle vurderes fra sag til sag, og tilladelse
vil bero på, om der kan iværksættes foranstaltninger,
der kan imødegå den øgede risiko.
Geologiske forhold gør, at hele den sydøstlige del af kommunen
er uegnet til almen vandforsyning, hvorfor dette er
udpeget til område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser udgør i
alt 36 % af kommunens areal.
Byudvikling
I byområder er der mange kilder til forurening. Hvis vandindvinding
fi nder sted i områder, der er bymæssigt bebyg-
Vandværk indvendigt.
VAND 241

gede, er der derfor en risiko for, at drikkevandskvaliteten
ikke kan opretholdes.
Ved lokalplanlægning for allerede udlagte byudviklingsarealer
(bolig og/eller erhverv) indtænkes grundvandsbeskyttelsen
i planen, bl.a. via krav til områdets fysiske indretning
som f.eks. belægningstyper, veje og parkeringsforhold, spildevandssystem
m.m. Nye udlæg af bolig- og erhvervsområder
sker så vidt muligt i størst mulig afstand fra eksisterende
og planlagte indvindingsboringer, og der tages hensyn til
vandværkernes indvindingsoplande.
Vandværker, indvindingsoplande og aktive indvindingsboringer
er vist på kort 15.4.2.
Deponering af affald
Deponeringsanlæg anses for at have en negativ virkning på
grundvandskvaliteten og kan derfor ikke placeres i områder
med særlige drikkevandsinteresser.
Virksomheder
Særlig grundvandstruende virksomheder kan ikke placeres
i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det er virksomheder,
der producerer, håndterer eller oplagrer stoffer,
som udgør en grundvandstrussel. Hvorvidt der er tale om
en grundvandstrussel, vil afhænge af stoffernes egenskaber
og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at
imødegå en forurening. Det vil således bero på en konkret
vurdering af de enkelte produktioner eller oplag. Nedgravning
af tanke til olie og kemikalier bør så vidt muligt undgås
i områder med særlige drikkevandsinteresser. I tilfælde af
nedgravning, stilles særlige krav om grundvandsbeskyttende
foranstaltninger. Råstofgravning skal ske under særlig
hensyntagen til grundvandet, hvilket er nærmere beskrevet i
afsnit 16.6, Råstofi ndvinding.
Nedsivning af spildevand
Nedsivning af spildevand øger belastningen af grundvandsmagasinerne
med nitrat og miljøfremmede stoffer. I
områder med særlige drikkevandsinteresser kan der derfor
som hovedregel ikke opnås tilladelse til nedsivning af spildevand.
I områder med drikkevandsinteresser kan spildevand
nedsives, dog ikke inden for 300 meter beskyttelseszonen
af indvindingsboringer til almene vandforsyninger.
forbindelse med ændringer og udvidelser af husdyrbrug.
Området er reguleret af lov om husdyrbrug.
Vandforsyning
Forsyningen med drikkevand fra almene vandværker og
private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme
gælder altovervejende indvindinger til vanding i jordbruget
og til industri. De almene vandforsyninger i Lolland Kommune
består af 4 kommunale vandværker og 33 private
vandværker. Vandværkerne er angivet på kort 15.4.2.
I Lolland Kommune er der givet tilladelser til at indvinde i alt
5,4 mio. m³ grundvand og 0,6 mio. m³ overfl adevand om
året. Af den samlede grundvandsindvinding har vandværkerne
tilladelse til at indvinde 4,8 mio. m³ om året, og landbruget
har tilladelse til at indvinde 0,6 mio. m³ grundvand
om året. Industrien har tilladelse til at indvinde 0,6 mio. m³
overfl adevand om året.
Herudover forsynes et antal ejendomme fra enkeltindvindingsanlæg,
herunder private brønde og boringer. Disse
ejendomme er primært beliggende i landområderne. Det
anslås, at der er mellem 300 og 400 private brønde eller
boringer, som er i brug.
Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral, hvilket
betyder, at indvindingen er spredt ud over store områder af
kommunens areal. Det er med til at mindske de miljømæssige
effekter af grundvandsindvindingen. Forsyningsstrukturen
er fastlagt i Lolland Kommunes vandforsyningsplan, som
blev vedtaget af byrådet i januar 2011.
Vandforsyningen i kommunen skal, i tråd med det nationale
princip, ske på baggrund af uforurenet grundvand. Risikoen
for sundhedsfare ved nedbrud/ustabil drift i avancerede
vandbehandlingsanlæg vægtes i kommunen så højt, at
overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand for stoffer, som
ikke kan fjernes ved normal vandbehandling, kun i særlige
tilfælde kan ske ved avanceret vandbehandling.
Indsatsplanlægning
Kommunen forpligter sig til at samarbejde med lokale kræfter,
når der skal laves indsatsplan for et område.
Nitratfølsomme områder
Udvaskningen af nitrat til grundvandet skal så vidt muligt
begrænses i de nitratfølsomme områder, se kort 15.4.1,
hvorfor der ved etablering eller udvidelse af dyrehold skal
tages ekstra hensyn til grundvandet i disse områder. Området
administreres restriktivt og tager udgangspunkt i de
digitale nitratklassekort, der udgør ansøgningsmaterialet i
242 VAND

VAND 243

16 Miljø og forsyning
Kapitlet beskriver kommunens planer for renere
teknologi, VVM-pligtige anlæg, risikovirksomheder,
støjbelastede arealer, affaldshåndtering,
forurenet jord, råstofindvinding, elforsyning, telemaster,
vindmøller, energiforsyning og varmeværker,
spildevand, spildevandsrensning i det
åbne land, regnbetingede udledninger og havbrug
Lolland Kommune har valgt at satse offensivt på vedvarende
energi og grøn teknologi. Dette giver en række udfordringer,
hvor benyttelse og beskyttelse af naturen, ressourcerne
og miljøet skal afvejes nøje, med henblik på at skabe en
bæredygtig udvikling.
En udbygning af samfundets infrastruktur til energiforsyning,
affaldsbehandling og kommunikation m.m. skal ske under
størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier,
folkesundheden og med færrest mulige miljøgener, visuelt,
forureningsmæssigt og støjmæssigt.
Gennem kommuneplanen skabes der mulighed for en hensigtsmæssig
placering af virksomheder og de nødvendige
tekniske anlæg.
Generelle retningslinjer
16.1 Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne.
Ved placering af anlæg i det åbne land skal der tages
vidtgående hensyn til natur, miljø, landskab, kulturmiljø
og kirkeomgivelser.
16.2 I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må
der ikke foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse,
som kan skabe konfl ikter i forhold til eventuelle
fremtidige tekniske anlæg. Reservationszoner til tekniske
anlæg kan anvendes som hidtil, indtil de anlæg, de er
reserverede til, påbegyndes.
16.3 Kommunen kan forud for eller i forbindelse med
anlægsarbejder til tekniske anlæg i reservationsområder
ændre disses status i overensstemmelse med den nye anvendelse.
16.4 Under hensyn til påvirkningen af omgivelserne kan
byrådet stille særlige krav til de enkelte anlægs placering
og udformning.
16.5 Det skal overvejes, om eventuelle råstofforekomster
i reservationsområder kan udnyttes inden eller i forbindelse
med etablering af et teknisk anlæg. Indvindingen
aftales med Regionen, som er råstofmyndighed.
Transformer station.
244 MILJØ OG FORSYNING

16.1 Renere teknologi
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for renere teknologi.
Fakta
Renere teknologi er et helhedsprincip som bl.a. indebærer,
at forureningen i forbindelse med en virksomheds produktion,
f.eks. affaldsmængder, elforbrug og udsendelse
af organiske opløsningsmidler, begrænses ved kilden.
Målsætninger
Lolland Kommune vil arbejde for en bæredygtig udvikling
og vækst ved at:
• Skabe rammer for udvikling og testning af nye fremadrettede
teknologiløsninger på klima- og energiområdet
baseret på vedvarende energi.
• Reducere CO 2
udledningen ved at udbrede anvendelsen
af vedvarende energi, samt reducere energiforbruget.
• Samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner
m.fl ., for at tiltrække nye virksomheder og uddannelser
til området, samt styrke de eksisterende
indenfor grøn teknologi.
Retningslinjer
16.1.1 Gennem miljøgodkendelser og miljøtilsyn skal
kommunen fremme renere teknologi.
Miljøgodkendelse af virksomheder er i miljøbeskyttelsesloven
i høj grad baseret på princippet om anvendelse af renere
teknologi. Der er således i miljøbeskyttelsesloven krav
om, at såvel virksomheder som den godkendende myndighed
forholder sig til mulighederne for anvendelse af renere
teknologi i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder.
Lolland Kommune vil derfor stimulere virksomhederne til at
arbejde systematisk med deres miljøforhold, f.eks. ved at
yde vejledning og service herom, samt være virksomhederne
behjælpelig med at indføre miljøledelse eller udarbejde
et grønt regnskab. Virksomheder og borgere skal motiveres
til anvendelse af vedvarende energi og energibesparende
adfærd via kampagner, oplysning m.m.
Kommunen har taget det først skridt til indførelse af energiledelse
internt i kommunen. Indledningsvist er der indgået en
aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunen
skal nedbringe sit udslip af CO 2
med 3 % om året
frem til år 2025. Første skridt i aftalen er, at kommunen
skal registrere energiforbruget systematisk i de kommunale
bygninger med henblik på at fokusere på områder, hvor det
er muligt at formindske energiforbruget.
Kommunen gennemfører fremadrettede (innovative) projekter
i samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner
med fokus på udvikling, test og demonstrationer af forskellige
former for vedvarende energi indenfor bl.a. vind, brint
og bølgekraft. Se i øvrigt kapitel 4, Klima.
16.1.2 Kommunen vil reducere udledningen af CO 2
i
egen virksomhed, samt udbrede viden og være i dialog
med borgere og virksomheder om at reducere udledningen
af CO 2
.
16.1.3 Kommunen vil arbejde for indførelse af renere
(grøn) teknologi og miljøledelse i egne institutioner, f.eks.
ved gennemførelse af et projekt for energiledelse.
Redegørelse
Med udgangspunkt i miljølovgivningen er det kommunens
mål, at medvirke til sikring af en miljømæssig bæredygtig
udvikling, herunder at begrænse miljøbelastningen fra kommunens
virksomheder ved en forebyggende miljøindsats.
Det gør kommunen bl.a. ved at være virksomhederne behjælpelige
hermed, herunder ved at medvirke til indføring
af miljøstyring og renere teknologi.
De fastlagte retningslinjer har hjemmel/baggrund i miljøbeskyttelsesloven
og bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.
MILJØ OG FORSYNING 245

16.2 VVM-pligtige anlæg
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for
VVM-pligtige anlæg.
Retningslinjer
16.2.1 Inden realisering af en række større anlæg, der
antages at påvirke miljøet, skal der gennemføres en Vurdering
af Virkningerne på Miljøet (VVM).
Redegørelse
VVM-redegørelser udarbejdes for anlæg og projekter, der
er omfattet af VVM-bekendtgørelsen.
I bekendtgørelsen kan man se de anlæg og projekter, der
skal udarbejdes VVM-redegørelser for (VVM-bekendtgørelsens
bilag 1) samt de anlæg, der kan være omfattet af
VVM- bekendtgørelsen (VVM-bekendtgørelsens bilag 2). Det
fremgår også, hvad en VVM-redegørelse skal indeholde.
Der vil eksempelvis altid kræves VVM-redegørelse for større,
regionale anlæg i form af kraftværker, større vindmøller
(over 80 meter), råstofgrave, vejanlæg, ferieanlæg og butikscentre.
Tidligere var store husdyrproduktioner også omfattet
af VVM-bekendtgørelsen. Disse er nu reguleret af lov
om husdyrbrug.
Ansøgeren skal levere alle nødvendige oplysninger om projektet
til en miljøvurdering. Kommunen skal sikre, at konsekvenserne
er tilstrækkeligt belyst. En VVM-redegørelse er
sædvanligvis ”hægtet op på” et kommuneplantillæg, der
udgør plangrundlaget for at et projekt kan realiseres.
Forslag til kommuneplantillæg og medfølgende VVM-redegørelse
sendes ud i offentlig høring i minimum 8 uger. På
baggrund af VVM-redegørelsen og indkomne idéer og forslag,
udarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen.
Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal
vedtages af kommunen inden projektet kan sættes i gang.
Tidligere vedtagne VVM-redegørelser
Følgende tillæg med VVM-redegørelse til Regionplan 2005-
2017, er forsat gældende:
Tillæg nr. 5 med VVM-redegørelse:
Udvidelse af Birket grusgrav
Tillægget giver mulighed for, at grusgraven kan fortsætte
sine aktiviteter fremover. Birket grusgrav er reguleret af en
gravetilladelse med tilhørende efterbehandlingsplan. Kommunen
har løbende tilsyn med virksomheden og kan eventuelt
revidere og forny gravetilladelse og efterbehandlingsplan,
jf. retningslinjerne i afsnit 16.6 om Råstofi ndvinding.
Eksempler på anlæg, som kan være omfattet af VVMreglerne,
er mindre varmeværker, butikscentre, veje, campingpladser,
og anlæg til bortskaffelse af affald. En konkret
vurdering af projektets størrelse, udformning, placering og
potentielle miljøpåvirkning - en såkaldt screening - afgør, om
et projekt er omfattet af VVM-reglerne.
Der er en række krav til indholdet af en VVM-redegørelse.
Redegørelsen skal belyse samtlige miljømæssige konsekvenser
af et anlæg. Alternative udformninger og/eller placeringer
skal ligeledes belyses. Der skal beskrives mulige
løsningsforslag, som kan reducere anlæggets virkninger på
miljøet.
Birket grusgrav.
246 MILJØ OG FORSYNING

Følgende kommuneplantillæg med VVM-redegørelse,
vedtaget af Lolland Kommune er fortsat gældende:
Kommuneplantillæg nr. 360-10KT med VVM-redegørelse:
Biogasanlæg i Nakskov Industri- og Miljøpark, Stensø.
Kommuneplantillæg nr. 360-12KT med VVM-redegørelse:
Lystbådehavn ved Dannemare Strand - Dannemare Marina.
Kommuneplantillæg nr. 360-18KT med VVM-redegørelse:
Forsøgsvindmøller ved Kappel.
Andre VVM-pligtige anlæg beliggende i Lolland Kommune:
• Nakskov Sukkerfabrik.
• Gerringe Miljøcenter.
Opgaven med miljøgodkendelse og VVM-sagbehandling
af Nakskov Sukkerfabrik, Vindmølleprojektet ved Kappel og
Gerringe Miljøcenter varetages af Naturstyrelsen Roskilde.
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
I Regionplanen var der tidligere fastsat retningslinjer for placering
af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der
er ikke foretaget særlige arealudlæg til denne type virksomheder.
Disse virksomheder er omfattet af VVM-bekendtgørelsens
bestemmelser.
Udviklingen i begrænsningen af forureningen, har bevæget
sig fra strategier omkring vand, jord og luft, også kaldet
”fortyndingsprincippet”, til forebyggelsesstrategier, renere
teknologi. Denne ændring i opfattelse og muligheder er indarbejdet
som det bærende princip i miljøbeskyttelsesloven.
I forhold til den fysiske planlægning har gennemførelsen
af renere teknologi strategien med deraf følgende forureningsforebyggelse
fjernet behovet for at udlægge områder
til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
Vindmøllerne ved Kappel.
MILJØ OG FORSYNING 247

16.2.1 Risikovirksomheder
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for risikovirksomheder.
Fakta
Begrænsningerne for planlægning i området omkring en
risikovirksomhed er beskrevet i cirkulære nr. 37 af 20.
april 2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor
en afstand af 500 meter fra risikovirksomheden.
Retningslinjer
16.2.1.1 Kommunen skal inddrage hensynet til risikoen
for større uheld i planlægningen forud for bestemmelserne
for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan.
Det omfatter arealer, som er omfattet af bekendtgørelse
nr. 1156 af 18. november 2005 om kontrol med risikoen
for større uheld med farlige stoffer.
Redegørelse
Omkring risikovirksomheder må der ikke planlægges for ny
arealanvendelse, f.eks. i form af udlæg af nye områder til
boliger, institutioner (ældre- og børneinstitutioner), hoteller
og lign.
Risikovirksomheder er virksomheder, hvor farlige stoffer
kan forekomme i større mængder. Mængderne er bestemt
i risikobekendtgørelsen ved to sæt af mængdeværdier for
anvendelse og oplag af farlige stoffer. Alle virksomheder
skal udarbejde en plan for, hvordan de vil forebygge større
uheld. Planen gennemgås af kommunens beredskab og miljømyndighed,
samt af Arbejdstilsynet.
Ud fra beskrivelsen af de værst tænkelige uheld, belyses de
risici, der er for mennesker, forurening af søer, åer, grundvand,
luft m.m., og hvordan påvirkningerne kan formindskes,
samt hvordan man kan forebygge hændelser, der kan
føre til uheld.
Lolland Kommune har registreret én risikovirksomhed, som
er placeret i erhvervsområdet Kidnakken i Maribo. Virksomheden
har i samarbejde med Arbejdstilsynet, Beredskabet
(Lollands Brandvæsen) og Teknik- og Miljømyndigheden
udarbejdet en beredskabsplan. I beredskabsplanen indgår
der en risikozone på 800 meter, hvor der er særlig planlægningsmæssige
restriktioner. På grund af evakueringshensyn
kan der kan ikke planlægges for beboelse, institutioner
(ældre- og børneinstitutioner) hoteller og lign. indenfor risikozonen.
248 MILJØ OG FORSYNING

16.3 Støjbelastede arealer
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for støjbelastede arealer.
Fakta
Planloven stiller krav om at kommuneplanen skal indeholde
retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer
ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, som f.eks. boligområder,
ældrecentre og vuggestuer samt rekreative
områder, der jf. miljøbeskyttelseslovgivningen er støjfølsomme.
Større støjende anlæg vil ofte være omfattet af VVMreglerne
og skal gennemgå en screening. Forebyggelse
af støjgener omhandler støj fra veje, jernbaner, fl yvepladser,
skydebaner, motorsportsbaner og andre støjkilder
som vindmøller og industrivirksomheder. For regulering
af støjende aktiviteter har Miljøstyrelsen udsendt en lang
række vejledninger.
Målsætninger
• Det skal sikres, at støjbelastede arealer ikke udlægges
til støjfølsom anvendelse.
16.3.5 I eksisterende byområder skal en evt. nedbringelse
af støjbelastningen af boliger, udendørs opholdsarealer,
rekreative arealer o.lign. først og fremmest ske
ved trafi kale virkemidler. I tæt bebyggede byområder,
hvor kommunens mål for trafi kstøjniveauet ikke kan sikres
ved trafi kale tiltag, fastsættes kravene om forebyggelse
af støjgener, dog kun hvis det er muligt, i henhold til Miljøstyrelsens
vejledninger om vej - hhv. jernbanestøj.
16.3.6 Ved udlæg af støjfølsomme områder i nærheden
af eksisterende eller planlagte jernbanestrækninger skal
det sikres, at det ækvivalente, korrigerede støjniveau ikke
er højere end 60 dB(A) indenfor området.
16.3.7 I eksisterende boligområder skal det i forbindelse
med beslutning om byfornyelse og boligforbedring
samt i den evt. tilhørende lokalplanlægning vurderes, om
der skal indgå bestemmelser om en støjisolering af den
pågældende bebyggelse.
• Det skal sikres, at støjfølsomme områder ikke påføres
et utilfredsstillende højt støjniveau i forbindelse med
etablering af nye vejanlæg, nyt jernbanetracé, nye
tekniske anlæg mv.
Retningslinjer
16.3.1 Generelt skal der ved udlæg af arealer i kommuneplanen,
lokalplaner og landzonetilladelser sikres et
tilfredsstillende lavt støjniveau i støjfølsomme områder, jf.
de til enhver tid foreliggende vejledninger fra Miljøstyrelsen.
16.3.2 Placeringen af støjende anlæg skal ske på en
sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt.
16.3.3 Støjbelastede arealer må ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse
kan sikres mod støj ved etablering af afskærmningsforanstaltninger.
I forbindelse med arbejdet med
landzonetilladelser og lokalplanlægningen må der således
ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i
nærheden af støjende aktiviteter, før det er undersøgt om
der er støjmæssige gener forbundet hermed.
16.3.4 Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse
i nærheden af eksisterende eller planlagte veje, skal det
sikres, at det ækvivalente, korrigerede støjniveau ikke er
højere end 55 dB(A) indenfor området. Ved sommerhusområder
og andre rekreative områder med overnatning,
må støjniveauet ikke overstige 50 dB(A).
Lolland Falster Airport, Holeby.
Redegørelse
Lolland-Falster Airport ved Holeby kunne være en støjmæssig
belastning i forbindelse med udlægning af støjfølsomme
arealer.
2 motorsportsbaner i kommunen må anses for væsentlige i
forbindelse med udlægning af støjfølsomme arealer, nemlig
gokartbanen i Rødbyhavn og motocrossbanen i Nakskov.
Derudover er der placeret en del virksomheder der kan udsende
støj i et omfang, som kan påvirke udlægningen af
støjfølsomme arealer.
Virksomhedernes miljøforhold, herunder støjpåvirkninger,
administreres og kontrolleres af den kommunale myndighed
efter de retningslinjer, der er udstukket af Miljøstyrelsen.
Miljøministeriet har meddelt, at denne vejledning forventes
revideret i forbindelse med en harmonisering af reglerne
MILJØ OG FORSYNING 249

Områdetype/tidsrum
Mandag-fredag
kl. 7 - 18
Lørdag kl. 7 - 14
Mandag-fredag
kl. 18 - 22
Lørdag kl. 14 - 22
Søn- og helligdage kl. 7 - 22
Alle dage
kl. 22 - 7
Erhvervs- og industriområde 70 dB(A) 70 dB(A) 70 dB(A)
Erhvervsområde med forbud
mod generende virksomhed
60 dB(A) 60 dB(A) 60 dB(A)
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)
Etageboligområder 50 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)
Boligområder
Åben/ lav bebyggelse
45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)
Sommerhusområder 40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A)
Det åbne land Vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, afsnit 2.2.3
indenfor EU, se tabel 16.3.
Tabel 16.3 Grænseværdierne.
Virksomheder kan også være årsag til afl edt støj i form af
trafi k til og fra den pågældende virksomhed.
Der er også regler omkring støj fra vindmøller - her er en
kort gengivelse af grænseværdierne, jf. bekendtgørelse nr.
1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller:
I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer
højst 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land:
• 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
• 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer
i områder til støjfølsom arealanvendelse:
• 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
• 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
Det er vurderet, at kommunen ikke har nogen opgaver med
støjkortlægning, jf. bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni
2006 om kortlægning af ekstern støj, da der ikke er større
jernbaner, lufthavne, eller vejstrækninger med mere end
16.000 køretøjer i døgnet.
Gocartbanen i Rødbyhavn.
250 MILJØ OG FORSYNING

16.4 Affaldshåndtering
Afsnittet indeholder målsætning, retningslinjer og redegørelse
for affaldshåndtering.
Fakta
Området administreres efter miljøbeskyttelsesloven og
den tilhørende affaldsbekendtgørelse, samt gældende
kommunale affaldsregulativer.
Målsætninger
• I forbindelse med affaldsbortskaffelsen skal minimering
og genanvendelse af affald prioriteres højere
end forbrænding og deponering.
Retningslinjer
16.4.1 Eksisterende affaldsbehandlingsanlæg fremgår
af kort 16.4.
16.4.2 Der udlægges ikke arealer til nye deponeringsanlæg
eller forbrændingsanlæg.
16.4.3 På Skibevej ved Maribo kan der placeres en ny
genbrugsplads, som vist på kort 16.4a.
16.4.4 Deponeringsanlæg, anlæg til biologisk behandling
af organisk affald og nedknusnings-, sorterings-, og
lign. affaldsanlæg, samt omlastestationer må ikke lokaliseres
i områder med væsentlige planmæssige interesser,
med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler
herfor. Undtaget herfra er mobile midlertidige anlæg
f.eks. mobile nedknusningsanlæg.
16.4.5 Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener
fra forbrændings- og deponeringsanlæggenes drift
samt fra til- og frakørsel, er der udlagt en beskyttelseszone
omkring eksisterende affaldsanlæg. Denne zone
må ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse (f.eks.
boligområder eller sommerhusområder).
Anlæg
Deponeringsanlæg
Biogasanlæg
Regionale komposteringsanlæg for
haveaffald
Komposteringsanlæg for andet end
haveaffald
Nedknusningsanlæg
Komposteringsanlæg for haveaffald
Affaldsforbrændingsanlæg
Slamforbrændingsanlæg
Slammineraliseringsanlæg
Slamtørringsanlæg
16.4.6 Uforurenet eller kun svagt forurenet sediment fra
oprensning og uddybning af havne og sejlrender kan
klappes. Klapningen skal ske inden for de af Naturstyrelsen
Roskilde afgrænsede klappladser.
16.4.7 Forurenet sediment fra havne og sejlrender (havneslam)
skal bortskaffes ved deponering i dertil godkendte
anlæg så tæt ved oprensningsområdet som muligt.
Redegørelse
Ansvaret for affaldshåndtering er delt.
Afstandskrav
500 m
300 m
150 m
100 m
Husholdningsaffald styres af det gældende affaldsregulativ
for husholdningsaffald. Det fælleskommunale selskab I/S
REFA har i 2008 overtaget dagrenovationen i både Lolland
og Guldborgsund Kommuner. I/S REFA driver desuden de
to kommuners genbrugspladser og genbrugsøer.
Rødby Genbrugsplads.
Erhvervsaffald er styret af to sæt regler:
1. Kildesorteret genanvendeligt affald skal efter reglerne
i affaldsbekendtgørelsen afhændes til fortrinsvis
private indsamlere og godkendte modtageanlæg.
Erhverv har dog ret til at benytte kommunens genbrugspladser
til mindre mængder, efter reglerne i
kommunens gældende regulativ for erhvervsaffald.
2. Affald til deponi eller forbrænding (ikke-genanvendeligt
affald) samt ikke-kildesorteret genanvendeligt
affald styres af kommunens gældende regulativ for
erhvervsaffald.
MILJØ OG FORSYNING 251

Formålet med retningslinjerne for affaldsbehandling og -deponering
er at udpege de mest hensigtsmæssige arealer til
lokalisering af nye affaldsanlæg eller udvidelse af eksisterende
anlæg. Udpegningen foregår bl.a. på basis af den
kommunale affaldsplanlægning vedrørende de samlede
affaldsmængder, den nuværende behandlingskapacitet i
kommunen eller i REFA-området, samt en konkret miljø- og
planlægningsmæssig vurdering af beliggenheden af foreslåede
arealer. For modtageanlæg og omlastestationer for
kildesorteret genanvendeligt affald sker vurderingen alene
efter en konkret miljø- og planlægningsmæssig vurdering af
beliggenheden af foreslåede arealer.
Der fi ndes et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg i
REFA´s område beliggende i Nykøbing F. Den samlede kapacitet
på de 3 ovnlinjer er ca. 105.000 tons affald pr år.
Mængden af forbrændingsegnet affald fra I/S REFA området
forventes fremover at være ca. 75.000 tons pr. år. For
at udnytte den resterende kapacitet importerer I/S REFA ca.
30.000 tons forbrændingsegnet affald pr. år primært fra
sjællandsområdet. Som det fremgår, er der ligeledes her
ingen kapacitetsproblemer.
Affaldsdeponering
I Lolland Kommune er der ét kontrolleret affaldsdeponeringsanlæg,
Gerringe Miljøcenter med en række specialdepoter
og behandlingsanlæg. Derudover er en kommunal fyldplads
på Fejø i drift. Gerringe Miljøcenter er blevet udvidet,
og sammen med at fyldhøjden er blevet øget, giver det en
forventet restlevetid på op til 145 år. Der er blevet etableret
specialdepoter til særlige affaldstyper på fl ere af I/S REFA’s
anlæg, således at alle deponeringsegnede typer af affald
i dag kan deponeres på Lolland og Falster og der er ingen
kapacitetsproblemer.
Spildevandsslam
I Lolland Kommune har I/S REFA etableret et slamkomposteringsanlæg
beliggende på Gerringe Miljøcenter. På grund
af skærpede krav til spildevandsslam vil en stigende andel
spildevandsslam ikke ubehandlet kunne genanvendes
på landbrugsjord. Genanvendelse af ukomposteret spildevandsslam
giver desuden jævnligt anledning til lugtgener.
Disse problemer mindskes betydeligt, når spildevandsslammet
samkomposteres med halm inden udspredning.
Kort 16.4 Affaldsbehandlingsanlæg.
Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom
arealanvendelse
Der er i retningslinje 16.4.5 fastsat afstandskrav mellem
en række forskellige typer affaldsanlæg og forureningsfølsom
arealanvendelse. Afstandskravene er fastlagt ud fra en
vurdering af, hvilke gener hver type anlæg kan tænkes at
påføre omgivelserne.
Afstandskravene gælder for såvel nye arealudlæg som for
ændringer i eksisterende arealudlæg. Retningslinjen gælder
ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser
af eksisterende affaldsanlæg. Risikoen for lugtgener
fra komposteringsanlæg forøges, hvis anlægget modtager
andet end haveaffald. Afstandskravene til forskellige typer
af komposteringsanlæg er derfor differentieret.
Affaldsforbrænding
I de senere år er affaldsmængderne steget kraftigt. Der er
især konstateret stigende mængder af brændbart affald.
Siden 1. januar 1997 har det ikke været tilladt at deponere
brændbart affald.
Havneslam
Uforurenet eller svagt forurenet sediment fra oprensning og
uddybning af havne og sejlrender skal så vidt muligt nyttiggøres
som råstoffer. Alternativt kan materialerne tillades
bortskaffet ved klapning. (Klapning er deponering af lettere
forurenet sediment på havbunden. Tilladelse til klapning
meddeles af Naturstyrelsen. Placering af klaparealerne
fremgår af Naturstyrelsens kortlægning). Kan materialerne
ikke nyttiggøres eller klappes kan især forurenede materialer
deponeres i godkendte depoter, eksempelvis ved sløjfning
af et havnebassin.
Kompostering og genanvendelse
Ved hjemmekompostering kan haveaffald og en del af den
grønne fraktion af husholdningsaffaldet holdes ude af det
organiserede affaldsbehandlingssystem. Hjemmekompostering
er gennem en årrække blevet fremmet, bl.a. via informationskampagner.
Hvis kvalitetskravene kan overholdes, bør halmaske fra biomasse
fyrede varmeværker genanvendes. Kommunen fører
tilsyn med, at asken overholder kvalitetskravene i henhold
til gældende regler. På nuværende tidspunkt genanvendes
halmasken fra kommunens halmfyrede varmeværker på
252 MILJØ OG FORSYNING

landbrugsjord. Det forventes derfor ikke, at det bliver nødvendigt
at deponere halmaske på deponeringsanlæg.
Genbrugspladser
Til indsamling og genanvendelse af andre affaldsfraktioner
end husholdningsaffald er der placeret en række genbrugspladser
i Lolland Kommune. Genbrugspladserne ligger i
Nakskov, Horslunde, Dannemare, Søllested, Stokkemarke,
Rødby, Holeby, Bandholm, Nørreballe og Maribo. På Fejø,
Femø og Askø er der placeret containerpladser, der er små
genbrugspladser med mere begrænsede indsamlingsordninger
og åbningstider. Yderligere information om genbrugspladser,
åbningstider, indsamlingsordninger fi ndes på
I/S REFA’s hjemmeside www.refa.dk, Genbrugspladserne
er vist på kort 16.4.
Ved Skibevej i Maribo er der planlagt en ny genbrugsplads
til erstatning for eksisterende genbrugspladser i Maribo,
Nørreballe, Stokkemarke og Bandholm.
Rammekort
På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i
kommuneplanen.
Kort 16.4a - Maribo
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O1 på 1,5 ha
ved Skibevej, så der kan planlægges for en ny genbrugsplads.
Området forbliver i landzone.
Rødby Genbrugsplads.
MILJØ OG FORSYNING 253

16.5 Jord
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for jord og slagger.
Fakta
Kommunen administrerer efter:
1. Lov om forurenet jord.
2. Lolland Kommunes regulativer om jord og affald.
3. Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation
I forbindelse med fl ytning af jord.
4. Bekendtgørelse om defi nition af lettere forurenet
jord.
5. Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation
til forurenet jord og drikkevand.
6. Vejledning (Sjællandsvejledningen) i håndtering
af forurenet jord på Sjælland.
7. Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter
og jord til bygge- og anlægsarbejder (Restproduktbekendtgørelsen).
8. Miljøbeskyttelseslovens § 19.
9. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder
og krav til udledning af forurenende stoffer
til vandløb, søer eller havet.
Jord kan genanvendes til forskellige formålafhængig af
forureningsgrad.
Målsætninger
• Forurening af jord skal forebygges. Når jordforurening
forekommer skal den vurderes og imødegås på
sådan en måde at der ikke er fare for indeklima,
kontaktrisiko og vandmiljø.
• Det skal sikres, at forurenet jord og slagger anvendes
på en sådan måde, at det ikke vil udgøre en
risiko for forurening af grundvand, vandløb, søer og
havet eller udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.
• Hvor det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og
teknisk muligt, skal der i bygge- og anlægsprojekter
anvendes lettere forurenet jord og slagger som erstatning
for råstoffer.
Retningslinjer
16.5.1 Sager på jordforureningsområdet prioriteres af
kommunen efter følgende overordnede kriterier i prioriteret
rækkefølge:
• Alvorlig fare for mennesker, sundhed eller miljøet,
det vil sige fare for forurening af grundvand og
vandmiljø, samt indeklima og kontaktrisiko.
• Væsentlige erhvervsinteresser i form af større projekter.
• Anmeldelser om jordfl ytning og slaggeudlæg.
16.5.2 Anvendelse af renere teknologi og energihensyn
skal fremmes i forbindelse med oprensning af jord- og
grundvandsforureninger.
16.5.3 Nyttiggørelsen af oppumpet forurenet grundvand
skal fremmes, f.eks. i forbindelse med afværgeprojekter.
16.5.4 Lettere forurenet jord og slagger kan med kommunens
tilladelse nyttiggøres i bygge- og anlægsprojekter.
Det kræver, at kommunen har vurderet, at det er
forsvarligt i forhold til landskabet og naturen og i forhold
til miljøet og menneskers sundhed. Det skal ligeledes
godtgøres, at jorden anvendes som erstatning for andre
materialer, idet der ikke må være tale om bortskaffelse
af forurenet jord.
16.5.5 Uforurenet jord kan udlægges på landbrugsjorder,
hvis der ikke sker en egentlig ændret anvendelse
af arealet, og hvis jorden er ren. Forurenet jord skal behandles
efter miljøbeskyttelsesloven.
16.5.6 Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil
udviske oprindelige, geomorfologiske landskabstræk,
eller som kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige
værdier. Det gælder særligt indenfor:
• Internationale naturbeskyttelsesområder.
• Arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer
via naturbeskyttelseslovens § 3.
• Fredede arealer, når det strider mod fredningens
formål.
16.5.7 Jord - i mængder der kræver landzonetilladelse -
må ikke udlægges i følgende områder:
• Lavbundsarealer.
• Vådområder.
• Naturbeskyttelsesområder.
• Internationale naturbeskyttelsesområder.
• Økologiske forbindelser.
16.5.8 Mængden af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder
skal begrænses, og ren jord skal anvendes
i forbindelse med eller så tæt på anlægsarbejdet som
muligt.
Redegørelse
Kortlægning af jordforurening og områdeklassificerede
arealer
Ifølge nuværende oplysninger er ca. 400 lokaliteter i kommunen
forurenet eller begrundet mistænkt for at være forurenet
i en sådan grad, at de er kortlagt som forurenede
grunde. Eksempler på forurenede lokaliteter er gamle lossepladser
og industrigrunde, hvor der er spildt eller nedgravet
farligt affald. Hertil kommer ejendomme med spild af
fyringsolietanke og udlæg af forurenede slagger.
254 MILJØ OG FORSYNING

Når kommunen registrerer nye jordforureninger, som for
eksempel genbrug af forurenet jord eller spild af et forurenende
stof, videresendes oplysningerne til Region Sjælland.
Oplysning om en grund er kortlagt som forurenet kan fås
hos Region Sjælland.
Erfaringer har vist, at jord i byer ofte er lettere forurenet
fra trafi k og industri, som følge af nedfald fra røg, støv og
udstødning samt fra den daglige brug gennem mange år.
Lolland Kommune har efter en nærmere vurdering udpeget
kommunens områdeklassifi cerede arealer. Udgangspunktet
er alle arealer I byzone, men mange af de nyere boligudstykninger
er ikke medtaget. I stedet er de ældste dele af
landsbyer i landzone medtaget i områdeklassifi ceringen.
Reglerne om områdeklassifi cering trådte ikraft 1. januar
2008, og kan ses på www.lolland.dk.
Visse bygge- og anlægsarbejder på arealer, som er kortlagt
som forurenet grund, kræver en forudgående tilladelse,
inden bygge- og anlægsarbejdet kan påbegyndes. I disse
sager er kommunen myndighed og Region Sjælland høringspartner.
Jordfl ytning
Jord, som fl yttes, må ikke være til skade for mennesker og
natur. Det gælder for store entreprenørvirksomheder, der
fl ytter mange tons jord, men det gælder også for private
borgere, der graver jord op i haven eksempelvis for at anlægge
et svømmebassin.
Borgere og professionelle, der arbejder med jord, skal
være opmærksomme på at fl ytning af jord fra kortlagte
grunde, områdeklassifi cerede arealer og offentligt vejareal
skal anmeldes til kommunen. Mindre jordpartier end 1 m³
kan dog fl yttes til genbrugsplads uden anmeldelse.
Jordfl ytninger planlægges så fyldjord, forurenet jord og ren
jord så vidt muligt holdes adskilt for at sikre det bedste genbrug.
Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger til bygge-
og anlægsarbejder
Man kan søge kommunen om tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven
til at anvende lettere forurenet jord som erstatning
for rene materialer i bygge- og anlægsprojekter. Lettere forurenet
jord kan f.eks. anvendes i støjvolde, som opfyldning
under veje og pladser, til terrænregulering eller til landvinding
på søterritoriet. Jorden, der ønskes anvendt, kan f.eks.
være overskudsjord fra byggeri, eller det kan være renset
jord fra et jordrenseanlæg.
Forureningsgraden af jord, der ønskes nyttiggjort, skal dokumenteres
inden anlægsprojektet gennemføres.
Ansøgeren skal også redegøre for, at der er tale om nyttiggørelse
af den forurenede jord. Når kommunen skal vurdere,
om hovedformålet ved et bygge- eller anlægsprojekt
med forurenet jord er en reel nyttiggørelse af jorden, eller
om der snarere er tale om bortskaffelse af forurenet jord,
bruges følgende testspørgsmål:
• Tjener projektet et formål? Er det en støjvold, skal
der for eksempel redegøres for, at netop den planlagte
højde, bredde og længde er nødvendig for at
opnå den ønskede, støjreducerende effekt.Er materialet
egnet til det pågældende formål?
• Erstattes primære råstoffer?
• Vil projektet blive udført alligevel, selv om der ikke
gives tilladelse til at bruge den pågældende jord?
• Sker tilførslen af jorden over en væsentlig længere
periode, end hvis der skulle være brugt primære råstoffer?
Hvis den gør, indikerer det, at der kan være
tale om deponering af affald.
Kommunen foretager i hver enkelt sag et konkret skøn, men
det gælder for alle projekter, at de skal være velbegrundede.
For eksempel skal der redegøres for, at støjvolde rent
faktisk har den ønskede støjdæmpende effekt. Kommunen
accepterer heller ikke, at anlæg er større end nødvendigt,
da der så er tale om bortskaffelse af jorden.
Man skal være opmærksom på at opførelse af eksempelvis
en støjvold i landzonen, som regel kræver landzonetilladelse
fra kommunen.
Udvaskning af forurenende stoffer
Regnvand, der siver ned gennem forurenet jord, vil udvaske
forurenende stoffer fra jorden. Når kommunen behandler
ansøgninger om nyttiggørelse af lettere forurenet jord, lægges
der vægt på, at det gennemsivende vand ikke medfører
en uacceptabel forurening af jord, grundvand, vandløb,
søer eller havet.
Hvor skal der tages særligt hensyn
Hvis lettere forurenet jord anvendes tæt på et vandløb, en
sø eller havet, kan det gennemsivende vand forurene vandløbet,
søen eller havet. Hvis jorden anvendes tættere på
end ca. 25 meter, foretager kommunen en særlig vurdering
i forhold til vandløbet, søen eller havet. Det er vigtigt, at
vand der siver ud i et vandløb, en sø eller havet, overholder
kvalitetskravene i bekendtgørelse nr. 1669 om miljøkvalitetskrav
for vandområder, og krav til udledning af visse
farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
Det er også vigtigt at foretage en grundig vurdering i de
områder, hvor grundvandsressourcen er af særlig betydning
for den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen. Disse
”Områder med Særlige Drikkevandsinteresser” er udpeget
i afsnit 15.4.
En grundig vurdering er også vigtig, hvor grundvandet
er sårbart overfor forurening. Hvis lerdækket over grundvandsmagasinet
er tyndt eller med mange sprækker, er ri-
MILJØ OG FORSYNING 255

sikoen for nedsivning af forurenende stoffer stor. Derimod
yder et tykt, sammenhængende lerdække en god beskyttelse
mod forurening.
Omkring vandværkernes boringer, hvor der indvindes vand
til drikkevandsforsyning, kan der være udlagt et 300 meters
beskyttelsesområde. Disse beskyttelsesområder er fastsat i
vandværkernes indvindingstilladelser. I tilladelserne er der
stillet vilkår om, at produkter og materialer, der kan forurene
grundvandet, ikke må nedgraves i eller oplægges på jorden
inden for sådanne beskyttelsesområder. Anvendelse af
lettere forurenet jord er også omfattet af dette forbud, og
der kan kun dispenseres fra forbudet i særlige tilfælde.
Slagger fra affaldsforbrænding er den rest, der er tilbage,
når husholdnings- og erhvervsaffald er brændt af på affaldsforbrændingsanlæg.
Slaggerne indeholder mange forskellige
stoffer, idet husholdnings- og byggeaffald er en blanding
af forskellige materialer, eksempelvis metal, plastic, elektriske
apparater, trykimprægneret træ og batterier. Indholdet
af metaller som bly, cadmium og kobber i slaggerne, er
betydeligt højere i forhold til eksempelvis kulslagger, grus
og ren jord. Udvaskning af stoffer fra slaggerne kan være
en trussel mod grundvand, vandløb og søer. Specielt anses
bly, cadmium, kviksølv, kobber, selen, klorid og sulfat, at
udgøre en trussel mod grundvand og overfl adevand.
Langt de fl este slagger fra affaldsforbrænding er kategori 3
slagger. Slagger i kategori 3 må kun anvendes til veje, stier,
ledningsgrave og som fundamenter i bygninger, og der er
i alle tilfælde krav om, at slaggerne overdækkes sådan, at
mennesker ikke kan komme i kontakt med slaggerne.
Kommunen vil ligeledes tage hensyn til naturmæssige forhold.
Forurenet jord kan som regel ikke anvendes i eller tæt
på beskyttede naturtyper, som f.eks. søer, diger og moser,
hvis anvendelsen vil betyde en ændring i tilstanden af disse
naturtyper.
Sundhedsrisiko
Når lettere forurenet jord anvendes i bygge- og anlægsarbejder,
er det vigtigt, at jorden ikke udgør en risiko for menneskers
sundhed. Lettere forurenet jord fra f.eks. byområder
er ofte forurenet med PAH’er, også kaldet tjærestoffer. Flere
af disse stoffer er kræftfremkaldende. Derfor er tilladelser til
at anvende forurenet jord ofte betinget af, at jorden overdækkes
med eksempelvis ren jord, sådan at mennesker ikke
kan komme i kontakt med den forurenede jord.
Anvendelse af slagger til bygge- og anlægsarbejder
Slagger fra forbrænding af kul og affald må efter anmeldelse
og vurdering i kommunen, anvendes til bygge- og
anlægsarbejder. Reglerne står i bekendtgørelse om genanvendelse
af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder
(bekendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007).
Slagger, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, skal
opfylde visse kvalitetskrav med hensyn til hvor meget tungmetal
og salte, der udvaskes fra slaggen. Jo mere der kan
vaskes ud af slaggerne, jo mere forurenende er slaggerne,
og jo strengere er reglerne for anvendelse. Slaggerne kategoriseres
i kategori 1-3, efter hvor meget de forurener.
Slagger fra kulforbrænding er den rest, der er tilbage fra
forbrænding af kul i kulfyrede anlæg. Kulslagger har et lavt
indhold af tungmetaller og andre forurenende stoffer (som
regel kategori 1). Der er derfor ikke så strenge regler for,
hvad kulslagger må anvendes til. Man må f.eks. anvende
kulslagger til støjvolde, ramper, veje, stier, pladser og terrænregulering,
og der er ikke krav om, at de skal overdækkes
med et andet materiale.
Mark ved Halsted Ådal.
Kortlægning
Arealer, hvor der er anvendt slagger fra affaldsforbrænding
eller forurenet jord, bliver kortlagt som forurenede af Region
Sjælland. Det skal bemærkes, at kommunen ved sin accept
af anvendelsen har vurderet, at den er miljø- og sundhedsmæssig
forsvarlig. Arealerne kortlægges for at undgå,
at forurenet jord og slagger ved en evt. fremtidig ændring
af anvendelsen af arealerne eller ved fl ytning af jorden/
slaggerne til et andet sted, kan udgøre en forurenings- eller
sundhedsrisiko.
Uforurenet jord
Der er fl ere problemstillinger omkring manglende placeringsmuligheder
af ren overskudsjord. I første omgang vil
det blive et problem for de større bygherrer, entreprenører
og vognmænd, men det vil på længere sigt også blive et
samfundsproblem og et problem for landskabet og naturen.
Opfyldning med jord i lavninger i et naturligt, kuperet terræn
udjævner terrænforskellene og slører de landskabsformer,
der fortæller om landskabets oprindelse og geologiske
historie. Det mindsker variationen i landskabet. Opfyldning
af våde lavninger, engarealer, vandhuller, mergelgrave og
småsøer er uheldig, fordi det forringer forholdene for de
vilde dyr og planter. Opfyldning er kun lovlig efter forudgående
dispensation ifølge naturbeskyttelseslovens § 3.
256 MILJØ OG FORSYNING

Overskudsjord anvendes også til støj- og jordvolde. Hvis
de placeres uhensigtsmæssigt, kan de hindre udsigten over
landskabet. Det kan blive meget ensformigt at færdes i landskabet,
hvis der er volde på begge sider af vejen, så man
ikke kan se, hvilket landskab man bevæger sig i. Det fratager
os den oplevelse og genkendelse, der ellers er forbundet
med at køre rundt i landskabet og de forskellige egne.
Udlægning af jord i landzone kræver landzonetilladelse,
hvis der sker en ændret anvendelse af det pågældende
areal, eller hvis udlægningen af jorden vil medføre væsentlige
ændringer i det bestående miljø. Udlægning af mindre
mængder jord (mængder der ikke kræver landzonetilladelse)
på f.eks. landbrugsjord, er ikke nødvendigvis omfattet
af planlovens bestemmelser, også selv om jordudlægningen
sker af fl ere omgange, og dermed bevirker en relativ
stor terrænændring. Udlægning af forurenet jord på denne
måde er omfattet af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser,
og vil sædvanligvis ikke tillades.
Generelt må det tilstræbes, at der i forbindelse med alle
bygge- og anlægsarbejder opnås jordbalance. For at undgå
at oprindelige geomorfologiske landskabstræk udviskes,
bør det nøje vurderes om jordudlægning bør landzonebehandles,
for at undgå utilsigtede ændringer i landskabet.
Større mængder jord kan anbringes som jordskulpturer i bymæssige
områder, som støjvolde langs større veje eller som
afdækningsjord på lossepladser. Ren overskudsjord kan
også anvendes til kælkebakker ved boligområder, eller til
andre rekreative faciliteter.
Der kunne i princippet udpeges lokaliteter til modtagelse af
ren overskudsjord i kommuneplanen, men det har vist sig,
at en sådan lokalitet vil blive betragtet som et affaldsdepot.
Det betyder, at den jord, der afl everes på sådanne udpegede
projekter, kan blive afgiftsbelagt. Da man må regne
med, at jorden derfor vil søge alle mulige andre steder hen
end til de udpegede lokaliteter, vurderes det, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at udpege arealer til ren jord i kommuneplanen.
Jordbunker.
MILJØ OG FORSYNING 257

16.6 Råstofindvinding
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for råstofindvinding.
Fakta
I Råstofplan 2008 for Region Sjælland har regionsrådet
udpeget råstofgraveområder og råstofi nteresseområder
og fastlagt retningslinjer for råstofi ndvindingen.
Målsætninger
• Råstofgravning skal ske på en måde, der ikke påvirker
grundvandet væsentligt.
• Udnyttelse af råstoffer skal ske ud fra en samlet vurdering,
så samfunds-, natur-, kulturhistoriske og miljømæssige
hensyn tilgodeses.
• Færdiggravede råstofgrave skal efterbehandles til
formål, der tager hensyn til natur og grundvand.
Retningslinjer
16.6.1 Råstofgrave skal efter endt gravning efterbehandles
i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan,
og efterbehandlingen sker under hensyn
til den omgivende natur og det omgivende landskab og
miljø.
16.6.2 Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden
væsentligt.
16.6.3 For at sikre grundvandet mod forurening skal
færdiggravede råstofarealer efterbehandles til rekreative
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv
skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor
der graves under grundvandstanden, skal der efterbehandles
til natur eller rekreativ anvendelse.
16.6.4 Ved råstofgravning i naturområder skal der
efterbehandles til naturformål. Ved efterbehandling skal
alle økologiske forbindelser søges genskabt, og naturområder
genskabes i samme omfang som de bortgravede.
Redegørelse
Råstofplanen
Råstofi ndvinding på landjorden bliver reguleret af lov om
råstoffer. I overensstemmelse med loven skal regionsrådet
lave en råstofplan, mens kommunen giver tilladelse til råstofgravning.
Den 25. september 2008 vedtog regionsrådet ”Råstofplan
2008 for Region Sjælland”, der også er gældende for Lolland
Kommune. Planen afl øser retningslinjerne i den tidligere
råstofplanlægning fra Storstrøms Amt.
Lolland Kommune er bundet af råstofplanen, og skal planlægge
for den fremtidige anvendelse efter endt råstofgravning.
Udlæg af råstofgrave- og råstofi nteresseområder i Lolland
Kommune, fremgår af kort 16.6. For nærmere detaljer
kan områderne også ses på Region Sjællands webkort på
http://webkort.regionsjaelland.dk/
Lollands ressourcer
I Lolland Kommune er der en begrænset ressource af sand,
grus og sten. Der produceres mindre end der bruges, og
derfor er der behov for import og genbrug af materialer. Der
er især mangel på sten og grus i grusgravene i kommunen.
Vi importerer dels fra andre kommuner og dels sømaterialer
indvundet på havet.
For at sikre forsyningen af sand, sten og grus, bør der således
være erhvervshavne i kommunen, hvor materialer indvundet
på havet kan landes.
Naturmaterialer kan strækkes længere, hvis man opblander
dem med genbrugsmaterialer. Der er pt. ikke nogen grusgrave
på Lolland, der har anlæg til nedknusning af genanvendelige
bygningsmaterialer. Et sådan nedknusningsanlæg
skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
og bør placeres mindst 500 meter fra boligområder, med
mindre det kan dokumenteres, at det kan overholde de vejledende
støjkrav, og at det ikke giver anledning til forurening
af grundvandet. Kommunen opfordrer alle bygherrer til
at sende så mange nedbrydningsmaterialer til genbrug som
overhovedet muligt, og at anvende nedknuste bygningsmaterialer
eller evt. forbrændingsslagger og fl yve/bundaske,
når de kan erstatte naturlige råvarer.
En fast forbindelse over Femer Bælt vil kræve store mængder
råstoffer, og de nødvendige råstoffer hertil skal skaffes
fra andre kilder, da projektet ellers vil dræne alle de kendte
ressourcer i området. Behovet for råstoffer til Femern Bælt
forbindelsen, vil blive belyst i VVM-redegørelsen for Femern
Bælt forbindelsen. Når behovet kendes, vil Region Sjælland
iværksætte en kortlægning og planlægning af, hvor
der kan indvindes råstoffer til Femern Bælt forbindelsen.
Kommunen er ikke bekendt med andre forekomster af råstofområder
end dem der allerede er udlagt. Desuden kan
andre interesser forhindre, at forekomster udlægges som
grave- eller interesseområder. F.eks. kan visse nationale og
internationale udpegede landskabs- og fuglebeskyttelsesinteresser
veje tungere end behovet for råstoffer.
I de udlagte råstofgraveområder og råstofi nteresseområder,
er der forskellige bindinger, som er reserveret til indvinding
af råstoffer. Disse bindinger skal sikre, at området ikke overgår
til anden anvendelse, før de råstoffer der fi ndes i området
er udnyttede.
258 MILJØ OG FORSYNING

støv- og støjgener, evt. gravning under grundvand og afl edning
af spildevand, opbevaring og bortskaffelse af affald,
adgangsveje, driftstider og efterbehandling. Desuden vurderes
hvilke hensyn der skal tages til grundvand, miljø- og
naturbeskyttelse. Museum Lolland-Falster og eventuelt andre
relevante instanser bliver også spurgt, om de har kendskab
til problemstillinger, der skal belyses.
Alle ansøgninger om gravetilladelser bliver derudover vurderet
i forhold til projektets virkning på miljøet (VVM-screening)
og på den baggrund vurderer kommunen, om der skal
udarbejdes en VVM-redegørelse.
Hoby grusgrav.
Graveområder: Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal
primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder,
som er angivet i råstofplanen. Graveområderne
kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere
råstofi ndvinding.
Interesseområder: Arealerne er udlagt som en reservation
for senere råstofudnyttelse. Inden arealerne kan tages i
anvendelse til andet formål, skal det først undersøges, om
der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan kun
undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til
råstofi ndvinding inden for interesseområder, som er angivet
i råstofplanen, hvis der er en dokumenteret forekomst, når
samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke
er i modstrid med andre væsentlige interesser. Region Sjælland
skal give forudgående samtykke til en tilladelse.
Råstofi ndvinding kan kun undtagelsesvis foregå uden for de
udlagte områder.
Der foregår ingen indvinding af bentonit, men i råstofplanen
er der er stadig reserveret et større område øst for
Rødbyhavn, som interesseområde. Det er dog i det samme
område som Femern Bælt forbindelsen skal føres i land, og
reservationen viger for forbindelsen.
Det er ikke tilladt at tilføre jord eller lignende til nuværende
og tidligere råstofgrave. Region Sjælland kan meddele dispensation,
hvis det kan ske uden risiko for en forurening
af grundvandet, og hvis det ikke modvirker formålet med
efterbehandlingen.
Tilladelser til råstofgravning
Kommunen giver gravetilladelse i overensstemmelse med
retningslinjer i råstofplanen. En gravetilladelse giver ejeren
af et område ret til at indvinde råstofferne på vilkår, som
fastsættes af kommunen.
Når der bliver søgt om gravetilladelse, gennemgår og
kontrollerer kommunen de relevante informationer om ejerforhold,
dokumentation for råstofforekomsten, forventet
produktion, maskiner og anlæg, brændstoftanke, mulige
Regionplantillæg nr. 5 med tilhørende VVM-redegørelse
udstikker retningslinjer, der muliggør råstofgravning i Birket
Grusgrav.
Grave- og efterbehandlingsplaner
Til enhver tilladelse til at grave råstoffer hører en grave- og
efterbehandlingsplan. En graveplan beskriver etape for
etape, hvordan gravningen skal foregå, og hvordan pladsen
bliver indrettet med oplag og maskinpark. Formålet er,
dels at sikre en optimal og hensigtsmæssig udnyttelse af
forekomsten og dels at sikre, at landskabet, samt naboer
og andre i området bliver berørt mindst muligt. Det er muligt
at justere graveplanen i den periode, der er givet tilladelse,
hvis der er vægtige argumenter herfor.
Planen for efterbehandling skal fremme en fornuftig anvendelse
af arealet efter endt råstofi ndvinding. For at sikre dette
skal ejeren eller indvinderen deponere et beløb, til sikkerhed
for at efterbehandlingen kan gennemføres.
Kommunen kan oprette følgegrupper i forbindelse med en
gravetilladelse. Grupperne nedsættes med repræsentanter
fra direkte berørte parter, især naboer og virksomhed. Det
er tanken, at grupperne skal drøfte eventuelle opståede
problemstillinger, og som gravningen skrider frem, kan de
påvirke den endelige udformning af efterbehandlingen. Endelig
kan gruppen være med til at justere anvendelsen af
området i den periode, der bliver indvundet råstoffer.
Efterbehandlingen af råstofområder skal ske til rekreative
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv
skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. I mange nye
gravetilladelser bliver der tinglyst forbud om fremtidig sprøjtning
og gødning på tidligere graveområder. Hvis der bliver
gravet under grundvand, skal området altid efterbehandles
til natur eller rekreativ anvendelse.
Det er kommunens ønske at sikre, at arealerne bliver retableret
til glæde for kommende generationer. Fortællende geologiske
profi ler skal bevares, ligesom en varieret naturtype
med stor artsrigdom skal sikres. Beplantninger skal være
egnstypiske, og der skal om muligt etableres både lavvandede
og dybe søer. Lavvandede søer tilgodeser padder,
skyggeløse søer andefugle og søer med vildthegn større
MILJØ OG FORSYNING 259

Kort 16.6 Råstof- og graveområder.
vildt. Desuden skal der om muligt efterlades skrænter til digesvaler.
Kommunen ønsker at fremme adgangen til efterbehandlede
arealer ved at etablere stisystemer, hvortil der er
adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
260 MILJØ OG FORSYNING

16.7 Elforsyning
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for elforsyning.
Fakta
Området administreres efter:
• Lov om elforsyning. Loven administreres af Energistyrelsen.
• Lov om planlægning.
• Lov om naturbeskyttelse.
• ”Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg”,
som bl.a. indeholder retningslinjer
for reducering af luftledningsanlæg over 100 kV.
Målsætninger
• Der skal sikres en stor grad af forsyningssikkerhed til
alle dele af kommunen. Kommunen ønsker generelt,
at ledningsnettet fremføres i jordkabeler frem for i
luftledninger.
• I forbindelse med omlægninger og fremtidige udbygninger
af ledningsnettet i kommunen, bør der derfor
indgå miljømæssige og økonomiske undersøgelser
og vurderinger, der nærmere belyser mulighederne
for en fremføring i jordkabler.
Retningslinjer
16.7.1 Eksisterende 132 kV højspændingsanlæg fremgår
af kort 16.7, samt hovedstrukturkortet. Der er p.t.
ikke planlagt udbygninger og/eller ombygninger i perioden.
Traceerne kan anvendes til andre ledningsnet efter
godkendelse hos den ansvarlige for elsystemet.
16.7.2 Transport- og Energiministeriet har i Energistrategi
2025 bl.a. meldt ud, at regeringen er indstillet på, at
nye 132 kV-forbindelser, som hovedregel kan etableres
som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde - f.eks. som
første trin i en senere 400/132 kV kombiledning og
eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne
på 132 kV-niveauet over større afstande - bør luftledninger
overvejes.
16.7.3 Ved højspændingsanlæg fastlægges konsekvensområder,
inden for hvilke byggeri ikke må forekomme,
og hvor beplantning skal holdes inden for en maksimal
højde.
I naturbeskyttelsesloven forudsættes det, at luftledninger på
400 kV i det åbne land godkendes af Naturstyrelsen, mens
132/150 kV luftledningsanlæg skal godkendes af byrådet,
medmindre anlægget passerer EF-fuglebeskyttelsesområder.
Energinet.dk er ansvarlig for elsystemet i Danmark. Selskabet
planlægger for vedligehold og udbygning af elnettet i
samarbejde med netselskaberne, bl.a. SEAS-NVE. I det følgende
er gengivet dele af Elkrafts Transmissionsplan 2005,
som kan læses i sin fulde længde på www.elkraft-system.
dk.
De administrative rammer for Energinet.dk er fastsat i love,
bekendtgørelser og bevillinger, som bl.a. medvirker til at
implementere EU’s elmarkedsdirektiv. De politiske rammer
er den danske energipolitik, som er baseret på hensynet
til forsyningssikkerhed, miljø, økonomi og et velfungerende
elmarked, samt den bedst mulige udnyttelse og udvikling af
transmissionsnet, kraftvarmeværker og vedvarende energianlæg
mv. De tekniske rammer er bl.a. en synkron kobling
til det nordiske elsystem og en jævnstrømsforbindelse til det
europæiske kontinent.
Rammerne for at planlægge og udvikle elsystemet er blevet
væsentligt forandret i de senere år. Den seneste landsdækkende
analyse kan ses i Miljø- og Energiministeriets rapport
”Analyser af den langsigtede netstruktur for eltransmissionsnettet”
fra januar 1999. Baggrunden for analyserne
i denne rapport var Energi 21, som forudsatte en massiv
udbygning med havvindmølleparker i Danmark.
I foråret 2004 vedtog Folketinget at placere endnu en havmøllepark
syd for Lolland.
Elkraft System har iværksat analyser af det samlede behov
for forstærkninger - både som følge af havmøllerne og
DONG’s planer for forsøgsvindmøller ved Kappel.
Tilstanden af 132 kV luftledningsnettet er præget af den
relativt høje alder. Der sker en løbende vedligeholdelse og
der kan forventes et renoveringsbehov indenfor 10 år. I
planlægningen af det fremtidige transmissionsnet skal der
tages hensyn til rapporten ”Principper for etablering og
sanering af højspændingsanlæg” fra 1995, som bl.a. indeholder
retningslinjer for reducering af luftledningsanlæg
over 100 kV.
Redegørelse
Kommunen foretager interesseafvejning, hvor det samlede
højspændingsnets landskabspåvirkning vurderes i forhold til
den øvrige fysiske planlægning. Ved en senere VVM-proces
fastlægges traceer til nye ledninger, og i samarbejde med
Energistyrelsen og elselskaber aftales saneringer og demonteringer.
MILJØ OG FORSYNING 261

262 MILJØ OG FORSYNING
Kort 16.7 Elforsyning og naturgas.

16.8 Telemaster
Afsnittet indeholder målsætning, retningslinjer og redegørelse
for telemaster.
Målsætninger
• Det åbne land skal friholdes for nye master.
Retningslinjer
16.8.1 Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt
placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene,
siloer o.lign., i industriområder eller på eksisterende master,
der eventuelt udbygges.
16.8.2 Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er
mulig, bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse under
hensyntagen til især kulturmiljøværdier og til luftfartens
sikkerhed.
Redegørelse
Master er en vigtig del af infrastrukturen i telenettet, idet de
blandt andet benyttes til opsætning af antennesystemer til
brug for mobilkommunikation, til radio og tv m.m. I Danmark
er der derfor også en lov om etablering og fællesudnyttelse
af master til radiokommunikationsformål mv. Lovgivningen
retter sig særligt mod teleoperatører samt lokale
myndigheder.
Ved opførelse af nye antennemaster ønsker Lolland Kommune
at kunne træffe afgørelser på det bedst mulige grundlag.
Det betyder at opstillere af antennemaster skal kunne
godtgøre deres behov f.eks. gennem dækningskort.
16.8.3 Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i
områder med væsentlige landskabs- og naturinteresser,
større uforstyrrede landskaber samt i kystnærhedszonen.
Ligeledes bør opstilling inden for fredede områder undgås,
og der skal tages landskabelige hensyn ved opstilling
i nærheden af kirker, fredede bygninger og kulturhistoriske
anlæg.
16.8.4 Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer
skal ansøger godtgøre - om nødvendigt ved uvildig dokumentation,
at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis
samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende
placering.
16.8.5 Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/sendeanlæg,
bør der stilles vilkår om:
• at anlægget stilles til rådighed for andre antenneformål
og operatører mod rimelig betaling,
• at anlægget skal kunne anvendes af alle andre
selskaber, der har eller opnår tilladelse til at etablere
og drive et offentligt mobilkommunikationsnet
i Danmark,
• at teknikcontainere m.m., placeret på jorden,
afskærmes af beplantning med hjemmehørende
arter,
• at anlægget nedtages for ejers regning senest 1
år efter endt brug til det formål, der er meddelt
tilladelse til.
16.8.6 Før der gives tilladelse til opførelse af nye antennemaster
skal det godtgøres, at der ikke fi ndes egnede
placeringer på eksisterende master i området.
MILJØ OG FORSYNING 263

16.9 Vindmøller
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for vindmøller.
Målsætninger
Byrådet vil:
• Fremme miljøvenlig energiforsyning ved optimal udnyttelse
af vindressourcerne.
• Medvirke til, (over tid) en udskiftning af ældre vindmøller
med nye og mere effektive vindmøller.
• Sikre, at udbygningen med vindmøller sker under
hensyntagen til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske
værdier samt under hensyntagen til de
omkringboende.
Retningslinjer
16.9.1 Store vindmøller kan kun opstilles i de udpegede
vindmølleområder, som fremgår af kort 16.9.3 (Store
vindmøller defi neres som mere end 100 meters totalhøjde).
16.9.2 Der udpeges 11 vindmøllerområder. Jf. tabel
16.9.
16.9.3 I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen
kan der efter vedtagelsen af i landføringen, med et kommuneplantillæg,
vedtages et vindmølleområde. Vindmølleområdet
kan eventuelt medtage det nuværende Syltholmområde.
16.9.4 Der skal primært lokalplanlægges for vindmøller,
mellem 125 og 150 meters totalhøjde inden for de
udpegede vindmølleområder. Såfremt helt særlige forhold
gør sig gældende og såfremt en VVM-redegørelse
kan godtgøre dette, kan der undtagelsesvis planlægges
for vindmøller ned til 100 meters totalhøjde.
Udseende
16.9.5 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal
være mellem 1:1,1 og 1:1,35.
16.9.6 Vindmøller inden for det samme vindmølleområde
skal have samme rotordiameter og opstilles med
samme indbyrdes afstand. Møllernes skal ligge på linje,
og opstilles med samme indbyrdes afstand, og således
at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet.
Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være
mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren,
medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at
en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig.
16.9.7 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde
skal være ens med hensyn til størrelse, navhøjde, rotordiameter,
udseende, materialevalg, omløbsretning og
omdrejningstal samt være 3 bladet.
16.9.8 Mølletårne og vinger skal farvesættes med
samme lysegrå farve og udføres med ikke refl ekterende
overfl ader. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne.
Afstandskrav
16.9.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse
end 4 gange møllens totalhøjde.
16.9.10 Ved planlægning for vindmøller nærmere end
28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte
vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse
anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder belyse
hvorfor påvirkningen må anses for ikke at påvirke landskabet
i væsentlig grad.
16.9.11 Det skal ved visualisering, vurderes om lokoførere
på jernbaner og trafi kanter på overordnede veje, i
sigtelinjen, vil opleve vindmøllerne som distraktionsfaktorer.
Hvis det medfører gener og unødige trafi krisici bør
vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere
overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde.
16.9.12 Områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser,
eller hvor maritime radioanlæg er placeret,
vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret
vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.
16.9.13 Vindmøller kan ikke placeres i større uforstyrrede
landskaber, indenfor kirkeomgivelser og i internationale
naturbeskyttelsesområder.
Støj
16.9.14 Alle vindmøller skal anmeldes til kommunen i
henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse
om støj fra vindmøller og skal overholde de til en hver tid
gældende støjgrænser.
Skyggevirkning
16.9.15 Ved planlægning for vindmøller skal det sikres,
at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10
timer om året, beregnet som reel skyggetid efter Wind-
PRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program.
Store vindmøller skal udføres med teknik og software, der
gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det
viser sig nødvendigt.
264 MILJØ OG FORSYNING

Syltholm vindmøllepark.
Lysafmærkning mv.
16.9.16 Af hensyn til fl ysikkerheden skal hver vindmølle,
med en totalhøjde på mellem 100 meter og 150 meter
som minimum afmærkes med rød lavintensiv belysning
(minimum 10 candela) døgnet rundt. For at opnå 360
graders dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på
møllehatten. Afmærkning med blinkende lys skal undgås.
Vejadgang og omformerstationer
16.9.17 Anlæg af veje til opstilling og servicering af
vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets
jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt
anlægges langs naturlige skel i landskabet.
16.9.18 Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt
muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området
eller alternativt, så de indpasses i landskabet.
Udskiftning og sanering af vindmøller
16.9.19 Eksisterende vindmøller indenfor de udpegede
vindmølleområder kan udskiftes med nye vindmøller jf.
områdets rammer og retningslinjer.
16.9.20 Øvrige vindmøller, med undtagelse af husstandsvindmøller,
uden for de udpegede vindmølleområder
kan ikke udskiftes.
16.9.21 Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende
fundamenter fjernes til 1 meter under terræn.
Konsekvenszone
16.9.22 For at sikre at nye støjfølsomme områder placeres,
så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger
fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en
konsekvenszone på 4 x totalhøjden omkring planlagte
vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i
lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse,
med mindre det ved undersøgelser er godtgjort,
at der ikke er uacceptable miljømæssige gener
forbundet hermed.
Husstandsvindmøller
16.9.23 Husstandsvindmøller kan kun opstilles enkeltvis
og på baggrund af en landzonetilladelse.
16.9.24 Ved behandling af ansøgninger om opstilling
af husstandsvindmøller skal der tages størst muligt hensyn
til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige
og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og
kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde,
udseende mv.
16.9.25 En husstandsvindmølle skal placeres i umiddelbar
tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen
grund.
16.9.26 Totalhøjden for en husstandsvindmølle, må ikke
overstige 25 meter, og rotoren skal være 3 bladet. Husstandsvindmøller
skal overholde de generelle krav til støj,
skyggekast mv.
Vindmølleområde ved Kappel
16.9.27 Der skal være en afstand på 4 gange møllens
totalhøjde fra hver mølle til nærmeste nabo.
16.9.28 De gældende beregningsmæssige støjgrænseværdier
skal overholdes hos alle naboer.
16.9.29 Der må ikke planlægges for eller gives landzonetilladelse
til nye boliger eller anden ny støjfølsom
arealanvendelse inden for 800 meter fra planlægningsområdets
afgrænsning, dette gælder dog kun i hovedområdets
afgrænsning, ikke afgrænsningen omkring
adgangsvejen fra Vesternæsvej, med mindre det efter en
nærmere vurdering kan godtgøres, at det kan ske uden
at der opstår uacceptable støjgener, og uden at det påvirker
mulighederne for at det udlagte vindmølleområde
anvendes til vindmølleformål som angivet i rammerne for
lokalplanlægningen.
16.9.30 Vindmøllerne kan - i overensstemmelse med
VVM-redegørelsen og de retningslinjer, som er indeholdt
i Storstrøms Amts Regionplan 2005 - placeres inden for
MILJØ OG FORSYNING 265

eller tæt på det regionale friluftsområde, der er udpeget
langs kysten. Herudover kan vindmøllerne med de
planmæssige og funktionelle begrundelser, der ligger
til grund for det oprindelige udlæg af et vindmølleområde
ved Kappel i Storstrøms Amts Regionplan 2005 og
af VVM-redegørelsen for vindmøller ved Kappel af juli
2009 placeres indenfor kystnærhedszonen på 3 km og
efter særlig tilladelse inden for strandbeskyttelseslinjen.
16.9.31 Vindmøllerne kan først opstilles, når den eksisterende
vindmøllepark (24 møller), den enkeltstående
mølle tæt herved samt de to DONG-ejede møller indenfor
3 km afstand er nedtaget jf. kort 16.9.2.
16.9.32 Inden for en afstand på 3 km fra de planlagte
nye møller kan der ikke opføres nye møller se kort
16.9.2. Eksisterende møller indenfor en afstand af 3 km
fra de planlagte nye møller kan ikke udskiftes med andre
møller se kort 16.9.2.
16.9.33 Vindmølleanlægget må under normal drift ikke
begrænse mulighederne for at benytte stien på toppen af
havdiget som et led i et lokalt eller regionalt vandre- og
cykelstinet. Under særlige vejrforhold (isdannelse, orkan
el.lign.) kan stien dog af sikkerhedshensyn ved skiltning
lukkes for færdsel i området lige ud for møllerne.
16.9.34 Der må planlægges for skovrejsning i nærområdet
indenfor det på nedenstående kort angivne område
til skovrejsning se kort 16.9.1.
Redegørelse
Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt
forbillede takket være handlekraft, sund økonomi
og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale
miljø- og energiudfordringer. Det sker gennem en lokalpolitisk
satsning, hvis internationale tilsnit bryder med en politisk
tradition for at reagere på kriser og i stedet sætte proaktive
mål for fremtiden.
Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det
gælder produktion af vedvarende energi. Denne position
skal fastholdes gennem investeringer i udviklingsaktiviteter,
uddannelse, demonstration og produktion indenfor vedvarende
energi.
Lolland Kommune står nu overfor, at planlægge for nye generationer
af vindmøller, dels for at udbygge vindenergien
og dels for at erstatte de mange små vindmøller der forældes
over den næste 12 års planperiode.
Lolland Kommune støtter op om regeringsforliget med den
nye VE-lov fra 18. december 2008, så der nu skal planlægges
for nye vindmølleområder på Lolland, med plads til
vindmøller på op til 150 meter.
Med denne udpegning af nye vindmølleområder til store
møller lægges der op til en fortsat styrkelse af Lolland som
førende indenfor vindmølleenergi.
Energipolitiske mål
Den 21. februar 2008 blev der indgået et nyt energiforlig
Kort 16.9.1 Skovrejsning og vindmølleramme ved Kappel.
266 MILJØ OG FORSYNING

Kort 16.9.2 Vindmøller inden for en 3 km zone.
i Folketinget. Energiforliget dækker perioden 2008-2011,
og i denne periode er det målet, at andelen af vedvarende
energi vil udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i 2011. På
længere sigt er målet, at Danmark helt skal frigøre sig fra
fossile brændsler som kul, olie, naturgas og vedvarende
energi skal fordobles til at udgøre minimum 30 % af det
danske energiforbrug i 2025.
Målet kan nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende
energiproduktion, dels ved at udbygge vindproduktionen
på havet men også ved at opstille nye, større
vindmøller på land.
Den Regionale Udviklingsplan (RUP) for Region Sjælland
skitserer udviklingspotentialer for udbygning af vedvarende
energi for bl.a. at forebygge udslip af drivhusgasser. med
udpegningen af de nye vindmølleområder lever Lolland
Kommune fuldt ud op til intentionerne i den regionale udviklingsplan.
Eksisterende vindmøller
I Lolland Kommune er der opstillet 273 vindmøller med en
samlet effekt på ca. 163 MW. Møllerne er spredt udover
Lolland med en overvægt mod vest og syd, hvor vindressourcerne
er de største.
Indenfor den næste 12 års periode er det vurderingen, at
der skal udskiftes en række af de mindre vindmøller. Hvilke
vindmøller der umiddelbart skal nedtages i nærområdet til
de nye vindmølleområder skal afklares i VVM-redegørelsen
for de enkelte områder.
Fremtidige vindmølleområder
Udpegningen af vindmølleområderne har som udgangspunkt
primært haft fokus på de områder, hvor afstandskravet
på 4 x totalhøjden til nærmeste nabobeboelse er overholdt
og dernæst på områder, hvor der minimum kan opstilles 3
vindmøller på op til 150 meters totalhøjde. Desuden er der
set på hvor vindressourcerne er størst. Der satses på at få
store områder frem for mange små områder, så hensynet
til landskabet vurderes i forhold til en rationel udnyttelse af
vindressourcerne.
Samtidig ønskes en sanering af de små og gamle møller
eller de møller, der er placeret uheldigt i landskabet. Det
betyder, at eksisterende møllegrupper ikke nødvendigvis er
overført til det nye plangrundlag. Områder der ligger i større
uforstyrrede landskaber og kirkeomgivelser er helt udtaget
af planen (dog undtaget Savnsø Vig). Beskyttelsesområder
eller andre former for udpegninger, der indikerer, at man
skal være særlig opmærksom i forbindelse med opstilling af
vindmøller, skal gennemgå en særlig vurdering i VVM- og
lokalplanarbejdet. Den videre planlægning kan derfor godt
føre til, at et udpeget område må tages ud af planen.
Der er sat en minimumsgrænse på 100 meters totalhøjde,
og det anbefales, at der som udgangspunkt planlægges for
vindmøller på minimum 125 meters totalhøjde. Minimumsgrænsen
skal ses i lyset af, at der ikke længere produceres
møller under denne højde i Danmark. Desuden sikrer det, at
vindmølleressourcen udnyttes optimalt.
MILJØ OG FORSYNING 267

Kort 16.9.3 Nye vindmøllerammer.
Lovgrundlag mv.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering
af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret,
jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 og § 3, stk. 1.
Udpegningsgrundlag
Staten lægger vægt på, at der bliver udpeget arealer i
kommunerne til opstilling af vindmøller. Denne kommuneplan
udpeger 11 vindmølleområder. (Der er udlagt 12 kommuneplan-rammeområder.
Det er af rent ”rammetekniske”
grunde, at der er 12 rammer for 11 vindmølleområder. Ved
Gerringe Deponeringsanlæg er der udlagt en ramme der
”skærer” igennem og således deler Rødby Fjord vindmølleområdet
op i to).
Planlægning og tilladelser
Opstilling af nye vindmøller og udskiftning af gamle vindmøller
i de udpegede vindmølleområder vil som udgangspunkt
altid være VVM- og lokalplanpligtige. I forbindelse
med planlægningen skal der også udarbejdes en miljøvur-
268 MILJØ OG FORSYNING

dering af lokalplanerne, der normalt vil være sammenfaldende
med VVM-redegørelsen.
Antal og opstillingsmønstre
Med udgangspunkt i statens vindmølle-afstandskort er der
foretaget en forhåndsscreening, der angiver hvor mange
vindmøller der kan opstilles i de enkelte områder. Det endelige
antal vindmøller i de enkelte områder vil dog afhænge
af VVM-redegørelserne. Som udgangspunkt er det vurderet,
at der vil kunne opstilles minimum 3 vindmøller i hvert af
områderne.
VVM-redegørelserne for de enkelte områder skal bl.a. vurdere
opstillingsmønstre i forhold til det omkringliggende
landskab. Denne landskabelige vurdering kan medføre, at
der kan opstilles et mindre antal møller end hvad afstandskortet
umiddelbart viser der vil være plads til. Som udgangspunkt
ønskes der kun etableret vindmølleområder hvor der
kan opstilles minimum 3 vindmøller.
Opstilling indenfor de udpegede vindmølleområder skal ske
under hensyn til natur, landskab og miljø. Den nærmere
planlægning skal redegøre for hensynet til de konkrete interesser
i området. Hensynet til natur og landskab mv. kan
godt føre til, at et vindmølleprojekt eller dele af et projekt
må opgives. Endelig kan en VVM-redegørelse medføre at
et vindmølleområde må tages ud af planen.
Den detaljerede planlægning for et udpeget vindmølleområde
skal sikre en optimal udnyttelse af området. Hvis der er
plads til 3 møller i et vindmølleområde, er det ikke tilstrækkeligt
kun at planlægge for 2 møller. Lokalplanen medfører
dog ikke handlepligt. Et endeligt projekt kan derfor godt resultere
i, at der i første omgang f.eks. kun opstilles 2 møller.
Når lokalplanen er endeligt vedtaget, skal møllerne have
byggetilladelse samt eventuelt andre nødvendige tilladelser
i henhold til gældende lovgivning.
Landskabelige hensyn og kirkeomgivelser
Efter en indledende screening på baggrund af statens afstandskort
blev der i forbindelse med debatfasen forud for
vindmølleplanen udpeget 20 mulige vindmølleområder.
Disse er yderligere blevet screenet primært ud fra nogle
landskabshensyn, større uforstyrrede landskaber og kirkeomgivelser.
Denne screening har medført at fl ere områder
er taget ud af planen. Området ved Savnsø Vig er fastholdt
i vindmølleplanen på trods af, at de eksisterende vindmøller
i områdets østlige del ligger lige indenfor kirkeomgivelser.
Det fastholdes da det er et område med gode vindressourcer,
og da området i udpræget grad er visuelt domineret
af industri og havne aktiviteter. Nyudpegningen eller udvidelsen
af vindmølleområdet ved Savnsø Vig ligger udenfor
kirkeomgivelser.
Overordnede krav
Lovgivningen fastsætter nogle restriktive krav for opstilling
af nye vindmøller, i form af støjkrav, m.m. Vindmøller må
ikke opstilles, hvor der er under 4 x møllernes totalhøjde
til nærmeste nabo. Det vil sige, at en vindmølle på 150
meters totalhøjde ikke må opstilles indenfor en afstand af
600 meter til nærmeste nabo. En vindmølle på 125 meters
totalhøjde skal tilsvarende placeres mere end 500 meter fra
nærmeste nabo. Totalhøjde er højden målt til vingespids,
når denne er højest over terræn.
Desuden skal alle vindmølleprojekter overholde de til en
hver tid gældende krav til støjbelastning, skyggepåvirkning
mv.
Vindmøller ved Rødby.
Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange
totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal
redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning
af landskabet, herunder belyse hvorfor påvirkningen
anses for ubetænkelig.
Kravet til planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange
totalhøjden fra eksisterende vindmøller betyder desuden,
at VVM-redegørelsen for de nye områder skal belyse, hvilke
eksisterende vindmøller der umiddelbart skal nedtages for
at skabe plads til et nyt vindmølleprojekt. Endelig skal vurderingen
redegøre for hvilke eksisterende vindmøller der
eventuelt vil kunne blive stående i en kortere eller længere
overgangsfase.
Kriterier for udpegning af vindmølleområder
Antal vindmøller i et område
Områder hvor der kan opstilles 3 eller fl ere vindmøller prioriteres
frem for områder, hvor der kun kan opstilles en enkel
eller to møller. Områder hvor der kun kan opstilles en eller
to møller udpeges ikke.
Afstandskrav
Afstandskravet på 4 x totalhøjden skal overholdes. Der kan
forekomme mindre kondemneringsegnede ejendomme i
særlige gode opstillingsområder, hvor det bør vurderes om
det er hensigtsmæssigt at nedlægge beboelsen for at kunne
udnytte udpegede vindmølleområder optimalt.
MILJØ OG FORSYNING 269

Afstandskrav mellem vindmølleområder
Indenfor en afstand på 28 gange totalhøjden til nærmeste
vindmølleområde skal det vurderes om vindmøller kan opstilles
uden at dette giver anledning til landskabelige gener.
Vindenergien i forhold til placeringsmuligheder
Hvor meget en vindmølle kan producere afhænger i høj
grad af, hvor møllen placeres. En mølle med en god placering
med meget vind kan producere fl ere gange mere
elektricitet i forhold til en vindmølle med en dårlig placering.
Derfor er de fl este og de større vindmølleområder placeret
kystnært mod syd og vest i kommunen.
Byudviklingsområder
Der er ikke udpeget vindmølleområder i nærheden af de
i kommuneplanen udpegede byudviklingsområder. Under
screeningen af nye vindmølleområder har kommunen sikret
sig, at der ikke er konfl ikt mellem boligudviklingsområder og
vindmølleområder.
Erhvervsområder
Der er ikke udpeget vindmølleområder i eksisterende eller
fremtidige erhvervsområder, som er udpeget i kommuneplanen.
Under screeningen af nye vindmølleområder har kommunen
sikret sig at der ikke er konfl ikt mellem erhvervsområder
og vindmølleområder.
Sommerhusområder
Der er ikke udpeget vindmølleområder i tæt nærhed til udpegede
sommerhusområder. Ved alle nye vindmølleområder,
er der udlagt en minimum konsekvenszone på 600
meter, hvor det sikres at der ikke planlægges for støjfølsom
anvendelse.
Ved det nye udlagte sommerhusområde ved Kramnitse, er
der udlagt en 600 meters zone (4 x totalhøjden) der tager
udgangspunkt i sommerhusområdet.
Ved ansøgning om opstilling af vindmøller i Rødby Fjord
området, skal ansøger ved en støjberegning dokumentere,
at vindmøllerne kan opstilles uden at dette medfører at de
gældende støjgrænser for sommerhusområder overskrides.
Landskab
Vindmølleområderne er groft vurderet ud fra landskabets
skalaforhold, terræn og beplantning. En mere grundig landskabsvurdering
er et af de vigtige emner, der skal behandles
i VVM-redegørelserne. Desuden skal dette underbygges
ved en visualisering.
Større uforstyrrede landskaber
Større uforstyrrede landskaber friholdes for opstilling af
vindmøller. Dog kan der på de helt små øer opstilles husstandsmøller
i tæt tilknytning til bebyggelse og/eller tættere
beplantninger.
Kystnærhedszone
I kystnærhedszonen er der udlagt 7 nye/ændrede vindmølleområder
(ud af ialt 11 vindmølleområder) Områderne er:
Bogø Inddæmning/Vejlø 360-T11, Nøjsomheds Odde
360-T16, Tjørneby 360-T5. De 3 vindmølleområder er næsten
identiske med regionplanens vindmølle udlæg.
I kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i
landzone såfremt der er en særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse. Den planlægningsmæssige
begrundelse er, at der er store tyndtbefolkede arealer i kystnærhedszonen,
hvor de mere robuste kystarealer i kommunen
kan ”bære” de store vindmølleanlæg, og uden at dette
kommer i konfl ikt med andre udlagte arealer til boliger, erhverv
og sommerhus- og feriehotelbyggeri.
Kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer
Kirkeomgivelser friholdes som udgangspunkt for vindmøller.
Hvis hele området eller store dele af det ligger i kirkeomgivelser,
udpeges området ikke. Der udpeges ikke vindmølleområder
indenfor kirkebyggelinjer. Her er undtaget det
eksisterende vindmølleområde ved Savnsø Vig, hvor de
nuværende vindmøller befi nder sig lige indenfor kirkeomgivelse.
Det vurderes dog at være uproblematisk da området
er præget af industri- og havnerelaterede aktiviteter, der visuelt
præger indsigten mod Nakskov by. Nyudpegningen
eller udvidelsen ligger udenfor kirkeomgivelser.
Vindmøller ved Kappel.
270 MILJØ OG FORSYNING

Rammenr. og navn
Antal møller
Potentiel højde i det
enkelte område
360-T16 Nøjsomhedsodde 4-5 Op til 150 meter
360-T5 Tjørneby 3-4 Op til 150 meter
360-T11 Bogø inddæmning kombineret med, Store Vejlø 3-6 Op til 150 meter
360-T14 Rødby Fjord + 360-T15 (teknisk set 2 områder)* 8-16 Op til 150 meter
360-T6 Ved Købelev 3 Op til 150 meter
360-T12 Ved Bursø 3 Op til 150 meter
360-T10 Skodsebølle ved Højreby 3 Op til 150 meter
360-T4 Korsnakke 5-6 Op til 150 meter
360-T7 Nordøst for Søllested 3-4 Op til 150 meter
360-T8 Ved Knuthenborg 3 Op til 150 meter
360-T9 Savnsø Vig 3-6 Op til 150 meter
360-T13 Kappel 7 Op til 150 meter
Tabel 16.9 Oversigt over forslag til de fremtidige vindmølleområder.
* Teknisk set 2 områder, da anden kommuneplanramme ligger imellem, rammer kan ikke overlappe hinanden.
Kulturmiljø
Museum Lolland-Falster har foretaget en arkivalsk kontrol af
de nye vindmølleområder. I stort set alle områderne vurderer
museet, at der kan forekomme jordfaste fortidsminder, hvorfor
en arkæologisk forundersøgelse anbefales.
Skovrejsningsområder
Som udgangspunkt udpeges der ikke vindmølleområder indenfor
skovrejsningsområderne. Dog kan der på baggrund
af en konkret vurdering opstilles vindmøller i et område hvor
skovrejsning er ønsket. En skovs tilvækstperiode kan ligge
på en 50-100 år. En vindmølles levetid beregnes til 20-
30 år. Det må således bero på en konkret vurdering om
hvordan vindmøller kan opstilles i forhold til et område hvor
skovrejsning er ønsket.
Potentielle vådområder
Der er vurderet at udpegningen af vindmølleområder ikke
vil medføre negative effekter på potentielle vådområder.
Lolland Kommunes foreløbige forslag til nye vådområder
ligger udenfor vindmølleområderne. Ved planlægning af
vindmøller skal det sikres, at det naturlige vandstandsniveau
kan genskabes.
Råstofområder
Der er ikke udlagt vindmølleområder i udpegede råstofområder.
Geologi
Vindmølleområderne vil ikke påvirke overordnede geologiske
bevaringsværdier.
Natura 2000-områder
Der udpeges ikke vindmølleområder i Natura 2000-områder.
Og det er vurderet at vindmølleområderne ikke vil
indvirke negativt på Natura 2000-områderne.
Beskyttet natur
Der udpeges ikke områder, hvor der er mange betydningsfulde
§ 3 områder, og det vurderes, at opstilling kan foregå
uden i væsentlig at påvirke deres tilstand.
Økologiske korridorer
Økologiske korridorer friholdes som udgangspunkt for vindmøller.
Der kan forekomme vindmøller i økologiske korridorer,
her skal det sikres, at de økologiske spredningsmuligheder
ikke forringes.
Vindmølleområde ved Kappel
Retningslinjer og ramme for vindmølleområdet ved Kappel
er fastsat i Kommuneplantillæg 360-18KT af maj 2010
udstedt af Miljøcenter Roskilde (i dag Naturstyrelsen Roskilde).
Fremtidige ændringer af retningslinjer og ramme for
Kappelområdet kan kun ske efter aftale med Naturstyrelsen
Roskilde.
Det planlagte vindmølleanlæg skal i al væsentlighed etableres
inden for de planlægningsmæssige og miljøpåvirkningsmæssige
rammer, som er nærmere beskrevet i ”VVMredegørelse
for en vindmøllepark ved Kappel i Lolland
Kommune. Juli 2009”.
Lavbundsarealer
Det er vurderet at udpegningen af vindmølleområderne ikke
vil medføre negative effekter på lavbundsarealer. Ved planlægning
for de enkelte arealer skal det vurderes hvorvidt
opstilling af vindmøller vil forhindre en fremtidig naturgenopretning.
MILJØ OG FORSYNING 271

16.10 Energiforsyning og varmeværker
Afsnittet indeholder målsætning, retningslinjer og redegørelse
for energiforsyning og varmeværker.
Målsætninger
• Der skal fortsat planlægges for en optimal udnyttelse
af de lokale energiressourcer, herunder vedvarende
energi. De lokale ressourcer bør primært anvendes
i de mindre bysamfund og dernæst i større byers
eksisterende fjernvarmesystemer. De lokale energiressourcers
anvendelse bør vurderes ud fra økonomiske,
energimæssige samt natur- og miljømæssige
forhold.
Retningslinjer
16.10.1 Eksisterende energiforsyning og varmeværker
fremgår af kort 16.10.
16.10.2 Større energiforsyningsanlæg og varmeværker,
skal placeres i kommunes hovedbyer eller i direkte tilknytning
hertil.
16.10.3 Små, lokale anlæg kan placeres i centerbyer
og landsbyer under hensyn til natur-, miljø- og landskabsforholdene.
Redegørelse
Lolland Kommune forsynes med energi fra et net af små og
mellemstore varmeværker.
I Nakskov og Søllested er der etableret kommunale fjernvarmeværker.
Maribo, Holeby, Rødby og Rødbyhavn, samt
Stokkemarke, Hunseby og et område ved Halsted Kloster er
forsynet af private fjernvarmeværker.
For at tilgodese disse mål, har administrationen og planlægningen
af den kommunale energiforsyning generelt sigtet
mod omlægning, til anvendelse af indenlandske energiressourcer
og varig reduktion af energiforbruget (energibesparelse).
I de seneste år er der etableret en del mindre,
decentrale varmeværker, som har øget anvendelsen af de
vedvarende energikilder (biomasse, sol, vind m.m.).
Almindeligvis skelnes der i miljøgodkendelsessammenhæng
mellem anlæg større og mindre end 5 MW. Anlæg større
end 5 MW kan placeres i hovedbyer og centerbyer, og
anlæg mindre end 5 MW kan placeres i mindre byer,
landsbyer og i bymæssig bebyggelse i det åbne land, dog
underhensyntagen til miljø, natur og landskabelige værdier.
Området energianlæg er reguleret af varmeforsyningsloven.
Der kan planlægges for de nødvendige anlæg der er
brug for i byer, landsbyer, og i bymæssig bebyggelse i det
åbne land jf. varmeforsyningsloven.
Således kan brintanlæg som i Vestenskov og andre anlæg
planlægges i den størrelse, der måtte være brug for ud
fra varmeforsyningsmæssige grunde i byer, landsbyer og i
bymæssig bebyggelse i det åbne land.
Ifølge varmeforsyningsloven skal kommunen sikre sig at
energianlæg større end 1 MW kun kan godkendes som
kraftvarmeanlæg jf. varmeforsyningsloven. Det er dog en
forudsætning, at denne produktionsform er samfundsmæssig
fordelagtig.
Der reserveres herudover ikke arealer til større, konventionelle
kraftværker. Der skal dog efter en afklaring af de
landspolitiske mål på energiområdet, udarbejdes tillæg til
kommuneplanen, hvori der reserveres arealer til nye varmeværker
baseret på vedvarende energi.
Nakskov.
272 MILJØ OG FORSYNING

Kort 16.10 Energiforsyning.
MILJØ OG FORSYNING 273

16.11 Naturgas
Afsnittet indeholder retningslinjer og redegørelse for naturgas.
Retningslinjer
16.11.1 Der skal reserveres areal til en hovedtransmissionsledning
for naturgas, Køge-Rødbyhavn, jf. Miljøministeriets
cirkulære af 2. august 1979. Arealet omfatter
et bælte på 50 meter - på enkelte nærmere angivne
strækninger indskrænket til 25 meter - omkring den på
kort 16.7, samt hovedstrukturkortet angivne linjeføring.
Arealet må ikke udnyttes til bolig- eller erhvervsformål eller
til rekreative anlæg.
16.11.2 Reservationszonen vil i den udstrækning, det
er foreneligt med hovedformålet, også kunne benyttes
til andre trafi k- og ledningsformål. En sådan anvendelse
skal dog i hvert enkelt tilfælde forhandles med Energinet.
dk og med kommunen.
16.11.3 I forbindelse med reservationszonen reserveres
der omkring de på kort 16.7 angivne måler, regulator
og scraperstationer arealer til disse samt arealer til andre
anlæg, der er nødvendige for transmission af naturgas.
Redegørelse
Hvis reservationszonen skal udnyttes, jf. retningslinje
16.11.1 og 16.11.2, vil arealerne efter forhandling med
Lolland Kommune blive pålagt servitutter vedrørende beplantning
og vedligeholdelse mv. Almindelig landbrugsdrift
vil fortsat være mulig inden for reservationszonen.
Det vil ikke umiddelbart være muligt at fl ytte reservationszonen,
da dette vil kræve en særskilt VVM-sagsbehandling.
Reservationszonen er ikke udlagt til en eventuel gasforsyning
til Lolland og Falster. Reservationen er fastlagt til en
mulig ledning til gasforsyning til Danmark, fra Tyskland og
fra Central- og Østeuropa.
274 MILJØ OG FORSYNING

16.12 Spildevand
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for spildevand.
Fakta
Udledningstilladelser gives i henhold til bekendtgørelse
om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelsesloven
kapitel 3 og 4, og til bekendtgørelse om kvalitetskrav for
vandområder, og krav til udledning af visse farlige stoffer
til vandløb, søer eller havet.
Kommunen er myndighed for alle tilladelser til udledning
af spildevand, undtagen direkte udledning af spildevand
fra de virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed.
Bestemmelserne om, hvem der er myndighed er fastlagt i
spildevandsbekendtgørelsen.
Målsætninger
• Udledning af spildevand skal ske på en sådan
måde, at det ikke medfører miljøforringelser eller helbredsrisici
for mennesker og dyr.
• Spildevand fra kommunale og industrielle renseanlæg
bør mindst renses biologisk, inden det udledes
til vandområderne.
• I oplande til søer bør spildevand fra samlede bebyggelser
og enkeltliggende ejendomme afskæres,
nedsives eller renses for fosfor inden udledning.
Retningslinjer
16.12.1 Placeringen af eksisterende og nyt renseanlæg
er vist på kort 16.12.
16.12.2 Ved Sydlollands kyst nær Maglehøj Strand kan
der etableres et nyt renseanlæg.
16.12.3 Eksisterende renseanlæg ved Rødbyhavn kan
udvides.
16.12.6 Udledt spildevand må ikke give anledning til
uæstetiske forhold i vandområderne.
16.12.7 Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke
påvirke vandkvaliteten uden for de spildevands-nærområder,
der er udpeget i regionplanen.
16.12.8 Spildevand, der udledes direkte eller indirekte
via vandløb til kystvande, skal renses så godt, at badevandskvaliteten
i badeområder overholdes.
Redegørelse
Renseanlæg over 2.000 PE skal mindst overholde kravene
i kapitel 8 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv.,
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3. og 4. De endelige
krav fastsættes dog efter en konkret vurdering. Ligeledes
fastsættes krav for anlæg under 2.000 PE, samt de andre
udledningstyper ud fra konkrete vurderinger af vandområdernes
robusthed.
I kommunen overholder alle store og mange mellemstore
renseanlæg Regionplanens rensekrav, når Vandplanen er
endelig godkendt er det den som gælder. Det betyder, at
en større del af forureningen nu skyldes udledninger fra små
mekaniske renseanlæg samt udledninger fra det åbne land.
Den igangværende planlægning indeholder en nedlæggelse
af de små anlæg og overpumpning til de større anlæg,
mens der for udledninger fra det åbne land forventes en
kombination af kloakering og etablering af forbedret rensning
på den enkelte ejendom.
Det er hovedsageligt det organiske stof i spildevandet, der
er årsag til, at vandløbenes målsætninger ikke kan overholdes,
mens det er indholdet af fosfor i spildevandet, der påvirker
søerne, så de ikke kan opfylde målsætningerne. Da
målsætningerne i de fl este af de målsatte vandløbsstrækninger
og i de fl este af de målsatte søer endnu ikke er opfyldt,
er det af afgørende betydning, at der gøres en indsats for
at forbedre spildevandsrensningen på de små anlæg og for
enkeltudledere i det åbne land.
16.12.4 Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses
så godt, at vandløbets målsætning og målsætningerne
for eventuelle vandløb, søer og kystvande, der ligger
nedstrøms spildevandsudledningen, kan opfyldes. Ved
udledning til vandløb, herunder især af tag- og overfl a-
devand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede
hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
16.12.5 Søer skal i videst muligt omfang friholdes for
spildevand fra renseanlæg.
MILJØ OG FORSYNING 275

276 MILJØ OG FORSYNING
Kort 16.12 Renseanlæg.

16.13 Spildevandsrensning i det åbne land
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for spildevandsrensning i det åbne land.
Fakta
Ifølge spildevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde
spildevandsplaner og spildevandsrensning i det
åbne land uden for kloakeringsområder, for at sikre en
forbedret tilstand af vandløb og søer.
I miljømålsloven er vandrammedirektivet implementeret
i dansk lovgivning. Det betyder bl.a. at der nu er bindende
tidsfrister for hvornår målsætningerne i vandområderne
skal være opfyldte.
Målsætningerne og tidsfristerne fastsættes af staten i en
vandplan. Senest et år efter, at staten har udsendt vandplaner,
skal kommunen have udarbejdet en handleplan,
herunder en spildevandsplan.
Indtil staten har vedtaget en vandplan er det målsætningerne
for vandområderne og renseklasserne, som fastsat
i Regionplan 2005-2017, der er gældende.
Kommunen udarbejder og vedtager planer for bortskaffelse
af spildevand. Spildevandsplanen må ikke stride
imod vandplanens målsætninger for vandmiljøet. Med
loven om spildevandrensning i det åbne land mv. fra
1997 og lov om miljømål, er der kommet fokus på, at
indsatsen skal styrkes for at forbedre rensningen af spildevandet
fra de ikke-kloakerede ejendomme i det åbne
land. Forbedringen skal ske, for at vandløb og søer kan
opnå den kvalitet, der er fastsat i vandplanen.
Målsætninger
• Registreringen af afl øbsforholdene på ejendommene
i det åbne land bør fremmes, så der kan gennemføres
prioriteringer og tilvejebringes grundlag for evt.
påbud om forbedret spildevandsrensning.
• Ved planlægning og udførelse af en forbedret spildevandsrensning
i det åbne land bør der prioriteres:
1. Områder med samlede bebyggelser.
2. Ejendomme med udledning til højt målsatte
vandområder.
3. Ejendomme med udledning til vandløb, hvor
kvaliteten er langt fra målsætningen.
4. Øvrige enkeltejendomme.
• Borgerne anbefales at vælge rensningsløsninger i
det åbne land, som er robuste og ikke skæmmer
omgivelserne.
Retningslinjer
16.13.1 Kort over de forureningsfølsomme vandområder,
samt foreslåede renseklasser fi ndes på www.miljoeportal.dk.
16.13.2 Belastningen med spildevand fra ejendomme,
der ligger i oplandet til forureningsfølsomme vandområder
skal mindskes, så vandområdernes målsætninger
kan opfyldes.
Redegørelse
Spildevandsrensningen på de kommunale anlæg er blevet
bedre og bedre. Det betyder, at en større del af forureningen
nu skyldes udledninger af utilstrækkeligt renset spildevand
fra det åbne land.
Spildevandsbelastningen af vandområderne fra ejendomme
i det åbne land er mere end dobbelt så stor, som den
belastning der kommer fra kommunale renseanlæg. Den
samlede spildevandsmængde fra ejendomme i det åbne
land udgør mindre end 15 % af den samlede spildevandsmængde,
der behandles i kommunale renseanlæg. Trods
spildevandsmængderne fra enkeltejendomme er relativt beskedne,
er påvirkningen af vandområderne betydelige, da
spildevandet oftest kun gennemgår simpel mekanisk rensning
samt udledes til vandområder, typisk vandløb der er
følsomme overfor forurening.
Renseklasser
Ejendomme i forureningsfølsomme vandområder der ikke
kloakeres, vil af kommunen blive pålagt at rense spildevandet
til en bestemt renseklasse. Renseklassen afhænger af typen
af vandområde (vandløb el. sø) og hvor langt vandområdet
er fra at opfylde målsætningen. Forureningsfølsomme
vandområder er vandløb og søer, hvor målsætningerne ikke
er opfyldt. Spildevandsudledningen fra det åbne land er en
væsentlig årsag til, at målsætningerne ikke er opfyldt.
Det er kommunen som har myndigheden til, at regulere
udledningen af spildevand fra det åbne land. Til brug for
spildevandsplanlægningen for det åbne land er der renseklasser
for de enkelte oplande til søer og vandløb.
Forslagene til renseklasserne justeres på baggrund af Naturstyrelsens
registreringer af vandområdernes faktiske tilstand.
Oplandsgrænserne kan justeres på kommunens foranledning,
ud fra deres registreringer af afl øbsforholdene. Det er
dog ikke kun udledning af spildevand, der har betydning
for et vandløbs kvalitet. Kvaliteten afhænger også af de
naturgivne fysiske forhold og af, hvordan de vedligeholdes.
Kvaliteten kan forbedres ved, at indføre en skånsom
og miljøvenlig vedligeholdelse og foretage restaurering af
vandløbene.
MILJØ OG FORSYNING 277

16.14 Regnbetingede udledninger
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for regnbetingede udledninger.
Fakta
Kommunen meddeler tilladelse til udledning af renset spildevand
i henhold til miljøbeskyttelsesloven og fastsætter
vilkår i henhold til spildevandsbekendtgørelsen og ud fra
vurdering af vandområdernes robusthed. Tilladelsen til
udledning af spildevand fra regnbetingede udledninger,
er normalt omfattet af udledningstilladelserne for renseanlæg
med tilhørende opland.
Målsætninger
• Separering af regnvand fra spildevand eller lokal
nedsivning af regnvand bør fremmes.
• Regnbetingede udledninger bør etableres med bassiner
med tilstrækkeligt volumen til, at hindre påvirkning
af vandområderne.
• Renovering af spildevandsanlæg skal prioriteres
højt, så mængden af uvedkommende vand og dermed
den hydrauliske belastning reduceres.
• Kyststrækninger med badevandsinteresser skal friholdes
for regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede
områder.
Retningslinjer
16.14.1 Regnbetingede udledninger må ikke hindre, at
vandområdernes målsætninger kan opfyldes, herunder
medføre uæstetiske forhold i udledningsområdet.
16.14.6 Bassiner uden membran må ikke etableres tættere
end 300 meter fra indvindingsanlæg til drikkevand,
eller tættere end 150 meter fra øvrige indvindingsanlæg.
16.14.7 Ved lokalplanlægning skal der indtænkes plads
til regnvandsbassiner, oversvømmelsesområder, grøfter,
parkeringsarealer m.m. med mulighed for nedsivning.
Redegørelse
Regnbetingede udledninger foranlediges af kraftige regnskyl,
som afstrømmer fra veje, parkeringspladser, tage, stier
eller lignende befæstede arealer igennem afl øbssystemet.
Regnbetingede udledninger kan ske fra både separate
regnvandskloakeringer og fælleskloakeringer. Udledninger
fra separate regnvandskloakeringer består udelukkende af
regnvand, hvorimod udledninger fra fælleskloakeringer er
en blanding af regnvand og spildevand.
Det er dokumenteret, at regnbetingede udledninger har effekter
på de modtagende vandområder, hvilket gør det nødvendigt
at stille krav, så målsætningerne for vandområderne
kan opfyldes. For både separate regnvandskloakeringer og
fælleskloakeringer gælder bl.a., at der ved meget kraftigt
regnvejr kan forekomme udledninger, der giver for stor hydraulisk
belastning af vandområderne. Det kan forårsage
erosion af bund og brinker samt bortskylning af planter og
dyr. Af andre effekter kan nævnes uæstetiske forhold i vandløb
(toiletpapir, slam osv.), algevækst i søer og hav samt
ammoniakforurening der kan medføre akut fi skedød.
16.14.2 Regnbetingede udledninger må ikke give anledning
til erosion af bund og brinker i vandløb.
16.14.3 Før etablering af nye regnbetingede udledninger,
skal der foretages en beregning af de hydrauliske
belastninger, og af udledte mængder af organisk stof
og næringssalte. Beregningerne skal danne grundlag for
valg af eventuelle renseforanstaltninger.
16.14.4 Alle væsentlige regnbetingede udledninger fra
separate regnvandskloakeringer skal forsynes med renseforanstaltninger
der sikrer, at regnvandet løbende renses
for olieprodukter og partikulært materiale, samt tjener
som opsamlingskapacitet for spild i tilfælde af uheld.
16.14.5 Nye regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede
områder etableres som minimum med rist og
skumbræt, og det skal være muligt at registrere tidspunkt
og varighed af afl astningshændelser på regnbetingede
afl øb af væsentlig størrelse.
278 MILJØ OG FORSYNING

16.15 Havbrug
Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse
for havbrug.
Fakta
Tilladelse til havbrug gives efter miljøbeskyttelsesloven.
Nye havbrug og udvidelse af eksisterende havbrug skal
desuden VVM-vurderes. Anvendelse og udledning af medicin
og andre hjælpestoffer reguleres efter bekendtgørelse
om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller
havet. Miljøstyrelsen har 31. marts 2006 udsendt vejledning
om godkendelse af saltvandsbaseret fi skeopdræt.
Af vejledningens bilag 1 fremgår, hvilke områder der er
velegnet for havbrugsdrift.
Målsætninger
• Målet er at begrænse havbrugenes påvirkning af
havmiljøet mest muligt.
• Havbrugene skal til enhver tid anvende den bedst
tilgængelige teknologi. Dette kan f.eks. ske ved anvendelse
af foder der minimerer foderspild, samt ved
at begrænse anvendelsen af hjælpestoffer, herunder
medicin og imprægneringsmidler til netburene.
Retningslinjer
16.15.1 Eksisterende havbrug fremgår af kort 16.15.
16.15.2 Havbrug må normalt ikke ligge i Ramsar eller
Natura 2000 beskyttelsesområder eller andre områder
med skærpet vandkvalitetsmålsætning. Det beror dog altid
på en konkret vurdering, om et havbrug er uforeneligt
med hensynet til områdets sårbarhed og kvalitet.
16.15.3 Havbrug skal placeres i åbne kystvande med et
godt vandskifte.
16.15.4 Der skal være mindst 2 meter frit vand under
netburene. Netburene skal placeres i områder, hvor
vanddybden er på mindst 9 meter, og hvor der samtidigt
ikke er længerevarende lagdeling af vandmasserne
(springlag).
16.15.5 Havbrug må ikke væsentligt påvirke livsbetingelserne
for vilde fi sk og bundfaunaen i havbrugsområderne.
16.15.6 Nye hjælpestoffer må ikke tages i brug uden
byrådets godkendelse.
16.15.7 Inden for havbrugsområdet må der ikke ske varig
ophobning af kobber, medicinrester og andre hjælpestoffer
i sediment og bunddyr.
16.15.8 Havbrugstilladelser bortfalder, hvis de ikke udnyttes
i en toårig periode.
16.15.9 Ved ansøgning om at nyoprette havbrug eller
udvide driften på eksisterende havbrug, skal der redegøres
for renere teknologi og bedst anvendelige teknik med
henblik på, at reducere påvirkningen af havbrugsområderne
med næringssalte, organisk stof og hjælpestoffer.
16.15.10 Den samlede årlige udledning fra kommunens
havbrug må ikke overstige 68,61 tons kvælstof. Forholdet
mellem udledt fosfor og kvælstof må ikke overstige
forholdet 1:9.
16.15.11 Udenfor driftsperioden skal netburene tages
på land.
Redegørelse
Der er 4 havbrug i Lolland Kommune, som alle drives af den
samme ejer. Havbrugene er placeret i Smålandsfarvandet.
3 af havbrugene ligger sydvest for Vejrø og et ligger sydøst
for Vejrø. kort 16.15 viser områderne hvor de 4 havbrug
ligger.
Havbrugstilladelserne er meddelt af Storstrøms Amt i henhold
til den tidligere havbrugsbekendtgørelse. I 2006 blev
havbrug optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder
og havbrugene skal senest d. 15. marts 2014
indsende ansøgning om miljøgodkendelse (jf. listebekendtgørelsens
§ 32). Nyanlæg eller fl ytning af havbrug skal ske
indenfor retningslinjerne og i robuste havområder.
Området omkring havbrugene har lempet vandkvalitetsmålsætning,
da udledningerne fra havbrugene vurderes at
medføre en mere eller mindre kronisk påvirkning af bundforholdene
inden for havbrugsområdet. Den lempede vandkvalitetsmålsætning
er fastsat i Regionplan 2005-2017.
Der fastsættes evt. nye miljømål for vandområdet i statens
vandplaner.
Der er givet en samlet udledningsramme for havbrugene.
I havbrugstilladelserne er det fastsat, hvor meget kvælstof
det enkelte havbrug må udlede og hele rammen på 68,61
tons kvælstof for Lolland Kommune er udnyttet. Havbrugene
har således kun mulighed for, at øge produktionen ved at
optimere foderudnyttelsen f.eks. med nye fodertyper.
MILJØ OG FORSYNING 279

280 MILJØ OG FORSYNING
Kort 16.15 Havbrug.

MILJØ OG FORSYNING 281

17 Miljøvurdering
Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,
med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer,
der udlægges med kommuneplanen.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger,
at der skal foretages en miljøvurdering af nye tiltag
i offentlige planer herunder kommuneplaner. Derfor er der
udarbejdet en miljøvurdering af dele af kommuneplanen.
Miljøvurderingen er primært foretaget på nye arealudlæg
og på retningslinjer, der kan medføre nye udlæg.
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et bredt og omfattende
miljøbegreb, der bl.a. rummer den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora,
jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder,
landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelse,
samt arkitektonisk og arkæologisk arv.
Et ikke-teknisk resumé
Miljøvurderingen er primært foretaget på nye arealudlæg
og på retningslinjer, der kan medføre nye udlæg.
Miljøvurderingen er foretaget på kommuneplanens nyudlæg
og omfatter:
• Bymønster: 1 område til offentlige formål.
• Boliger: 3 ændrede boligudlæg.
• Erhverv: 6 ændrede erhvervsudlæg.
• Trafi k og transport: omfartsvej ved Nakskov og
Kramnitse.
• Turisme og friluftsliv: 4 sommerhusområder, ændrede
udlæg til besøgscentre, campingpladser, feriehoteller,
fritidshavne m.m.
• Naturinteresser, skovrejsning og økologiske forbindelser.
• Miljø og forsyning: 1 nærgenbrugsstation og 1 spildevandsrenseanlæg.
Kommuneplanen fastlægger i hovedsagen kommuneplanrammer
for eksisterende arealer med mulighed for nødvendige
tilpasninger og moderniseringer.
Bolig- og erhvervsrammerne fastlægges stort set på baggrund
af de byvækstarealer, der var fastlagt i regionplanen.
Det vurderes, at rammerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger
af miljøet.
Trafi kanlæggene er vurderet nødvendige, for at sikre trafi
kafviklingen i erhvervsarealerne i Nakskov, og i de nyudlagte
sommerhusområder ved Hummingen og Kramnitse.
Vejforløbende kan først gennemføres på baggrund af en
VVM, der redegør for, at anlæggene ikke vil medføre væsentlige
påvirkninger på miljøet.
Turist- og fritidsområderne, f.eks., sommerhusområder, feriehoteller,
campingpladser og fritidshavne m.m. får fastlagt
rammer på baggrund af en samlet turist- og friluftspolitik
for hele kommunen. Hovedparten af rammerne foretages
på baggrund af udpegninger i landsplandirektiv og regionplan,
samt for eksisterende anlæg med muligheder for mindre
udvidelser, for at styrke turismeudviklingen i kommunen.
Også på de små øer fastsættes der rammer for at styrke
turismen, og for at sikre en bæredygtig overlevelse. Turismeudviklingen
på øerne er bl.a. vurderet på baggrund af en
Natura 2000-konsekvensvurdering, der viser, at en skånsom
turismeudvikling i Smålandsfarvandet er mulig uden at
dette medfører en væsentlig påvirkning af natur og miljø.
Der fastlægges desuden nødvendige miljømæssige rammer
i form af udlæg til et nyt spildevandsrenseanlæg og til en
ny genbrugsplads.
Samlet vurderes det, at kommuneplanen kan gennemføres,
uden at dette medfører en væsentlig negativ påvirkning af
natur og miljø i Lolland Kommune.
Blomster på Enehøje.
282 MILJØVURDERING

Markvej med vilde kørvel.
Fakta
Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau
og at bidrage til at integrere miljøhensyn
ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer,
som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at
fremme en bæredygtig udvikling.
Lovens § 4, stk. 3 stiller krav om, at kommunen skal
høre berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse
om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering. I tilfælde
af, at kommunen agter at gennemføre en miljøvurdering,
vil denne høring med fordel kunne slås sammen
med høringen af miljøvurderingens indhold også kaldet
”scoping” i henhold til lovens § 7, stk. 4.
”Scoping” af miljøvurderingen har været sendt i høring
hos berørte myndigheder i perioden 18. februar til 12.
marts 2010.
Scopingen gav anledning til, at Museum Lolland-Falster
kom med bemærkninger, som er medtaget i de relevante
afsnit.
Miljøvurderingens faser:
Scoping
I første fase fastlægges indholdet af miljøvurderingen.
Det er i denne fase, berørte myndigheder skal høres og
bl.a. på grundlag heraf afgøres det, hvilke oplysninger
og hvilken viden der skal inddrages i arbejdet med miljøvurderingen.
Sammenfattende redegørelse
Fjerde fase består i kommuneplanens endelige vedtagelse
på grundlag af miljørapporten, de indkomne
bemærkninger fra høringen og kommunens sammenfattende
redegørelse. Den sammenfattende redegørelse
skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den
endeligt vedtagne kommuneplan.
Overvågningsprogram
Afslutningsvis i den femte fase er den opfølgende overvågning
af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse
med det i miljørapportens fastlagte overvågningsprogram.
Scopingen, som er et forslag til miljøvurderingens indhold,
har været i høring hos berørte myndigheder. Bemærkninger
fra Museum Lolland-Falster er indarbejdet i Miljøvurderingen.
Miljørapporten (anden fase) er udarbejdet i forbindelse
med Forslag til Kommuneplan 2010-2022, og er indsat
som kapitel 17, Miljøvurdering i kommuneplanen.
Den offentlige høring (tredje fase) forløb parallelt med den
offentlige høring af Forslag til Kommuneplan 2010-2022,
som forløb medio august - medio oktober 2010.
Miljørapport
Anden fase består af den egentlige miljøvurdering og
udarbejdelse af miljørapporten.
Offentlighedsfase
Tredje fase er høringsfasen hvor ikke kun offentligheden,
men også de berørte myndigheder igen får lejlighed til
at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Høringsfasen
forløber samtidig med høringsfasen af forslag
til kommuneplan.
MILJØVURDERING 283

Miljørapportens indhold og opbygning
Miljørapporten er opbygget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven,
og forholder sig til relevante emner i loven,
og indeholder følgende hovedoverskrifter:
17.1 Indhold og hovedformål
En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser
med andre relevante planer.
17.2 Nuværende miljøstatus og 0-alternativ
De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den
sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres (Det
såkaldte 0-alternativ).
17.3 Miljøforhold i berørte områder
Miljøforholdene i områder der kan blive væsentligt berørt.
17.4 Forebyggelse af miljøpåvirkninger
Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt
muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning
på miljøet af planens gennemførelse, samt en beskrivelse
af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning.
17.5 Internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura
2000 områder
Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen,
herunder navnlig problemer på områder af særlig
betydning for miljøet, som f.eks. de områder, der er udpeget
efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF (De såkaldte
internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura
2000-områder).
Udover de nævnte afsnit og indhold rummer miljøvurderingen
i afsnit 17.2, 17.3, og 17.5 også en vurdering af den
sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Det vil sige
en vurdering af den biologiske mangfoldighed, befolkningen,
menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand,
luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv,
herunder kirker og deres omgivelser.
Alle tre afsnit vurderer også på de miljøbeskyttelsesmål, der
er fastlagt på internationalt og statsligt plan, og som er relevante
for planen, og hvordan der under udarbejdelsen af
den, er taget hensyn til disse mål og andre hensyn.
Efter den offentlige høring er der indsat et nyt afsnit:
17.6 Sammenfattende redegørelse
På baggrund af miljøvurderingen og de indkommende bemærkninger
i høringsfasen sammenfatter kort de overordnede
konklusioner af miljøvurderingen.
Mælkebøttemark.
284 MILJØVURDERING

17.1 Indhold og hovedformål
Kommuneplanen indeholder den overordnede plan for
kommunens udvikling indenfor offentlig og privat service,
bymønstre og byvækst, erhverv, turisme, trafi k, tekniske anlæg,
arealinteresser, vandmiljø, grundvand og miljøbeskyttelse
m.m.
Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for
udvikling inden for de enkelte emner og har på mange områder
nærmere arealafgrænsninger for anvendelse af kommunens
areal i mere eller mindre fastsatte rammer.
Kommuneplanen indgår i et planhieraki og må ikke være i
strid med landsplandirektiver, Den Regionale Udviklingsplan
og andre overordnede planer f.eks. Råstofplan 2008 for
Region Sjælland, samt statens vand- og naturplaner. Kommuneplanen
fastlægger rammerne for de underliggende og
mere detaljerede planer som f.eks. lokalplaner og andre
sektorplaner som affaldsplan, spildevandsplan m.m.
Kommuneplanen er en videreførelse af de 7 tidligere kommuners
planer, af regionplanen, samt af de landsplandirektiver,
f.eks. for sommerhusudlæg, der er gældende for
Lolland Kommune.
skal der i visse tilfælde foretages en miljøscreening med
henblik på at vurdere, om en plan eller et anlæg skal gennemgå
en såkaldt VVM, (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).
Miljøvurderingen er ikke en vurdering af det samlede forslag
til kommuneplan men en vurdering af de områder, som indeholder
væsentlige ændringer af plangrundlaget i forhold
til tidligere gældende kommuneplaner og til regionplanen.
Lolland Kommune har igangsat en lang række initiativer
bl.a. på erhvervsområdet, på natur- og turistområdet og
på klimaområdet. Og så betyder planerne for Femern Bælt
forbindelsen på sigt ændringer i kommunens infrastruktur,
samt en række ændringer og nyudlæg til f.eks. erhvervsetableringer.
Miljøvurderingen af kommuneplanen koncentrerer sig primært
om disse nyudlæg og om nye retningslinjer, der giver
mulighed for at planlægge for nye udlæg.
Parallelt med kommuneplanen er der vedtaget en temakommuneplan
for vindmøller 2010. Temakommuneplanen
er afstemt i forhold til kommuneplanens temaer, og det er
sikret, at temakommuneplanen ikke er i konfl ikt med kommuneplanens
beskyttelsesniveau. Temakommuneplanen er
indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller i kommuneplanen.
Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed
kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle
viden og gængse vurderingsmetoder, samt til hvor detaljeret
planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i planhierakiet
planen befi nder sig. Det vil sige, at miljøvurderingen
af kommuneplanen kun foretager en overordnet vurdering.
Vurderingen skal udbygges f.eks. ved lokalplanlægningen,
hvor der er yderligere krav til en miljøvurdering. Desuden
Tulipanmark ved Vesterborg.
MILJØVURDERING 285

17.2 Nuværende miljøstatus og 0-alternativ
Kommuneplanen indeholder efter kommunesammenlægningen
en lang række tidligere og nye miljøhensyn.
Kommuneplanerne omfattede tidligere rammerne for udviklingen
for befolkningen, menneskers sundhed og materielle
goder i form af rammer for byudvikling, erhverv, detailhandel,
offentlig service m.m.
Kommuneplanen har ved sammenlægningen også fået et
stort indhold af traditionelle miljøforhold, som tidligere har
været sikret af amtet. Det drejer sig især om arealinteresser,
hvor der indgår jordbrug, naturbeskyttelse, skovrejsning,
råstoffer, kulturmiljøer, geologiske interesser, landskaber,
kirkeomgivelser, vandløb, søer og kystvande, beskyttelse
af grundvandet, vandindvinding, forurenet jord, beskyttelse
mod støj m.m.
Nærværende kommuneplan ønsker at udvide de eksisterende
økologiske forbindelser, og der er et ønske om at
etablere mere skov og gerne bynær skov. Derfor er der
udpeget store områder i kommuneplanen til disse formål.
0-alternativ
Det såkaldte 0-alternativ vil betyde en videreførelse af den
nuværende erhvervs- og boligstruktur med store ubrugte arealer
i kommunen til følge. Landplandirektivets udlæg af sommerhusområder
vil være uændrede. Udlæg af feriehoteller i
henhold til regionplanen vil kunne gennemføres.
Desuden vil 0-alternativet betyde, at de mange eksisterende
besøgscentre, campingpladser, m.m., uden kommuneplanrammer
videreføres uden de nødvendige muligheder for
udvikling.
0-alternativet vil betyde, at nye omfartsveje ved Nakskov
og Kramnitse ikke gennemføres, at miljømæssige nødvendige
tiltag, i form af nyt spildevandsrenseanlæg og genbrugsplads,
ikke gennemføres. Endelig vil udpegning af
nye skovrejsningsområder og økologiske forbindelser ikke
gennemføres.
Allé ved Halsted.
Forholdene har været søgt sikret i den tidligere Regionplan
2005-2017, samt i tilhørende regionplantillæg. Der er i
den nuværende kommuneplan ikke ønsker om større ændringer
af den tidligere beskyttelsespraksis, hvorfor beskyttelsespraksis
stort set overføres til kommuneplanen med et
uændret beskyttelsesniveau.
Det er stort set kun 0-alternativet, der er vurderet. I forhold til
fastlæggelse af de enkelte kommuneplanrammer, er en lang
række delalternativer og småjusteringer dog blevet vurderet.
Disse delalternativer og småjusteringer vil blive behandlet i
de miljøvurderinger, der følger med lokalplanerne for de
enkelte områder. De vil befi nde sig på et andet detaljeringsniveau,
end kommuneplanen skal behandle.
Med 0-alternativet videreføres kommunens nuværende erhvervs-
og boligstruktur med en lang række ubrugte arealer
til følge. Det er vurderet, at med den generelle centralisering
i samfundet og med den kommende Femern Bælt forbin-
De rammer der fastlægges til f.eks. sommerhusområder, og
de ønsker, der er om udvikling af turismen, tager udgangspunkt
i gældende landsplandirektiv og i regionplanens
udpegninger og udlæg. Desuden fastlægges der kommuneplanrammer
omkring eksisterende anlæg til f.eks. campingpladser,
fritidshavne, feriehoteller, besøgscentre m.m.,
med mulighed for mindre udvidelser.
Dette gælder også for bolig- og erhvervsudlæg. Der fastlægges
rammer omkring eksisterende bolig- og erhvervsområder,
der sker tilpasninger og småjusteringer. Samlet set
sker der udtagning af en lang række små og store erhvervsog
boligarealer.
Diget ved Næsby Strand.
286 MILJØVURDERING

delse rykker ”udviklingen” fra land til by og fra vest mod
øst. Derfor bør ubrugte bolig- og erhvervsarealer i de gamle
kommuners erhvervsområder og primært i kommunens vestlige
område ikke videreføres. Derfor er de taget ud af kommuneplanen.
I stedet satses der fremadrettet mod at skabe udvikling i centerbyerne
og specielt ved udviklingsaksen Maribo, Holeby,
Rødby og Rødbyhavn med en forventning om, at Femern
Bælt forbindelsen vil medføre en efterspørgsel på attraktive
erhvervs- og boligarealer i kommunens østlige del.
0-alternativet vil medvirke til stagnation i erhvervs- og boligudviklingen.
Det er vurderet, at 0-alternativet i hovedsagen vil videreføre
den nuværende turismeudvikling, med de i Landsplandirektiv
og regionplan udlagte områder til sommerhuse og feriehoteller
m.m. Med kommuneplanen ønsker kommunen, at
styrke turismeudviklingen på en lang række områder. Der
satses på sejlerturisme og på natur- og oplevelsesturisme.
Derfor fastlægges der rammer med muligheder for små udvidelser
og moderniseringer, af eksisterende turistfaciliteter i
form af besøgscentre, campingpladser, mindre feriehoteller,
lystbådehavne m.m.
Det er vurderet, at muligheden for turismeudvikling vil blive
styrket i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen, og derfor
forsøges turismesektoren styrket og moderniseret med
nærværende kommuneplan.
0-alternativet vil medvirke til stagnation i turismeudviklingen.
0-alternativet på det tekniske område vil medføre, at nødvendige
tiltag i form af god trafi kafvikling og nødvendige
miljømæssige tiltag ikke vil kunne gennemføres til skade for
natur, miljø og befolkningen. Desuden betyder 0-alternativet,
at de planlagte udvidelser af skovrejsningsområder og
økologiske forbindelser ikke gennemføres, hvilket vil være til
skade for de rekreative udfoldelses muligheder og naturen.
Vurderingen er foretaget på baggrund en samlet vurdering
af erhvervs- og boligstrukturen i kommunen. Og på baggrund
af en samlet vurdering af turismeudviklingen i Lolland
Kommune.
Sejlskib i Rødbyhavn Havn.
MILJØVURDERING 287

17.3 Miljøvurdering for de enkelte områder
Nedenstående ses de nyudlæg der foretages i kommuneplanen.
Rammenummer fremgår af kortet og anvendes i de
følgende afsnit. Se i øvrigt kort 17.3.
Nedenstående er en liste over de områder, der nærmere er
forhåndsvurderet eller screenet i forbindelse med udarbejdelse
af miljøvurderingen af kommuneplanen. Nummereringen
henviser til kommuneplanens kapitler. Med fed er fremhævet
de områder, hvor der specielt foretages nyudlæg,
som indgår i miljøvurderingen.
• 6 Bymønster og bosætning
I kapitel 6 fastlægges et nyt mindre rammeområde
til offentlige formål, som miljøvurderes.
• 7 Boliger
• 8 Erhverv
• 9 Detailhandelsplanen:
Medfører ikke nyudlæg, der medfører krav om
miljøvurdering.
• 10 Trafik og transport
• 11 Kulturarv og landskab
Der foretages ikke udlæg, der medfører krav
om miljøvurdering.
Museum Lolland-Falster har i forhold til kulturarven,
for fl ere af kapitlerne til kommuneplanen,
haft bemærkninger til den indledende scoping
af miljørapporten.
Det skal desuden nævnes, at Museum Lolland-Falster
har foretaget en arkæologisk og
nyere tids arkivalsk kontrol på de områder, der
udlægges i planen.
• 12 Turisme og friluftsliv
• 13 Kystnærhedszonen
Miljøvurderes ikke selvstændigt, men temaet
skal behandles i alle de relevante planer, som
berører kystnærhedszonen.
Udlæg i kystnærhedszonen er beskrevet i kapitel
7 om boliger, kapitel 8 om erhverv, kapitel
12 om turisme og kapitel 16, miljø og forsyning.
Alle udlæg i kystnærhedszonen vil kræve speciel
opmærksomhed med hensyn til at vurdere,
om der er en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Dette fremgår af planloven og af kommuneplanens
retningslinje 13.1.
• 14 Naturinteresser
• 15 Vand
Der foretages ikke udlæg, der medfører krav
om miljøvurdering.
• 16 Miljø og forsyning
6 Bymønster
Nakskov Nordøst: Der fastlægges et nyt rammeområde
360-O5 på 3,5 ha til offentlige formål (undervisning eller
lignende) ud til Løjtoftevej nordøst for Nakskov centrum.
Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lolland Kommune har samlet aktiveringen for gruppen af
langtidsledige i Lolland Kommune i ét hus under navnet AktivCenter
Lolland. Der udlægges derfor et nyt areal nordøst
for Nakskov til offentlige formål, med henblik på at etablere
faciliteter til bl.a., at varetage opgaver for borgere der er ledige,
ønsker et nyt job, er på sygedagpenge, kontanthjælp
eller i fl eksjob.
Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone er der igen andre
væsentlige miljøtemaer registeret i området. I forbindelse
med lokalplanlægningen skal planen miljøvurderes.
Vurdering: Hele Nakskov by er beliggende i kystnærhedszone.
AktivCenter Lolland er en del af byens centerfunktion.
Således har Lolland Kommune vurderet, at der er en
planlægningsmæssig begrundelse, for at udlægge et nyt
område til offentlige formål i kystnærhedszonen.
7 Boliger
Der fastlægges 3 nye/ændrede rammeområder for boliger
i forbindelse med kommuneplanen:
De 3 boligudlæg i kommuneplanen skal miljøvurderes, da
de er nyudlæg. Der er dog tale om udlæg i to områder,
der er udpeget som byvækstområder i regionplanen og kun
ét mindre område, hvor der er tale om ”huludfyldning” i
byområde.
På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.
For det første er der et generelt overskud på anslået
2.400 boliger, og problemet må forventes at blive
288 MILJØVURDERING

Kort 17.3 Nyudlæg i Lolland Kommune.
MILJØVURDERING 289

forstærket som følge af faldende folketal, og forskydning
af befolkningen internt i kommunen, fra land til by, og fra
vest til øst. For det andet er der en relativ høj andel af utidssvarende
boliger. Den overordnede målsætning er at skabe
bedre balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger
svarer til efterspørgslen.
Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse
uden huller i bebyggelsen.
Rødbyhavn Vest: Her fastlægges rammeområde 360-B4
på 13 ha. Området ligger i kystnærhedszonen, men er
en naturlig udbygning af Rødbyhavn i tilknytning til den eksisterende
byzone bag eksisterende udlæg til ferieformål.
Området vil være et attraktivt boligområde tæt ved strand
og havn. Området, der er udpeget som byvækstområde i
regionplanen, overføres ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering.
Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt
at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder
først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages,
selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre
områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen,
hvor der forventes befolkningstilvækst blandt andet som
følge af den faste forbindelse over Femer Bælt.
I kommuneplanen udtages der 115 ha boligareal, primært
i Nakskov. Samtidigt nyudlægges der 0,7 ha som ”huludfyldning”
i Rødby, og de to byvækstarealer i Rødbyhavn og
Maribo på henholdsvis 13,0 ha og 7,3 ha omdannes til
boligareal.
Disse boligarealer udlægges, da det vurderes, at de vil
være attraktive boligområder for bl.a. tilfl yttere. Boligområdet
ved Rødbyhavn med den kystnære beliggenhed vil
være speciel attraktiv. Boligområdet i Rødby vil grundet ”huludfyldningen”
medføre en generelt mere sammenhængende
bystruktur. Og boligområdet i Maribo er attraktiv grundet
dens beliggenhed ved et større bysamfund, og med gode
trafi kale forbindelser.
Med de nye boligudlæg søges det at skabe tidssvarende
boligområder, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at byer med
et vist service niveau skal have en vis rummelighed til en
egentlig udbygning.
Samlet set er ændringerne med til at understøtte bysamfundene
generelt, hvilket vurderes at kunne være grundlag for
at fastholde lokal service i kommunens byer.
Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone, og i den sydligste
del jordbrugs- og beskyttelsesområde, er der ikke registreret
væsentlige natur- og miljøtemaer i området.
Rammeområdet er beliggende i kystnærhedszonen. Da
udlægget foretages som en ”huludfyldning” i et område,
der i forvejen er præget af byudvikling og ferieaktiviteter
(Lalandia) har Lolland Kommune vurderet, at der er en god
planlægningsmæssig begrundelse for at omdanne det regionplanlagte
byvækstareal til boligudlæg.
I boligudlægget i Rødbyhavn, er den sydlige del af området
udpeget til jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier.
Ifølge retningslinje 14.5.2, kapitel 14, må
der generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb,
der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige
værdier.
I dette tilfælde betyder udpegningen dog blot, at området
er udpeget som ”særligt lokalt fritidsområde” se kapitel 12,
afsnit 8. Området er bl.a. præget af de mange besøgende
til Lalandia.
Denne udpegning vurderes ikke, at være til hindring for
udlæg af boliger i området. Det lokale fritidsområde bør
indtænkes i lokalplanen.
Parcelhus ved ”Dråben” i Maribo.
I forbindelse med nyudlæg i Rødbyhavn peger Museum Lolland-Falster
på, at der bør tages højde for en husmandsudstykning,
samt fl ere af inddæmningslandskabets kulturhistoriske
elementer ved Rødby Fjord. Senest i forbindelse med
290 MILJØVURDERING

lokalplanlægning bør der foretages en nyere tids arkivalisk
kontrol på de områder, der udlægges i planen, museet agter
at foretage en arkæologisk undersøgelse af området.
Rødby Vest: Som ”huludfyldning” mellem eksisterende parceller
langs Vestergade udlægges rammeområde 360-B5
på 0,7 ha til nyt boligområde. Lokalplanen skal screenes
med henblik på miljøvurdering.
Samlet vurdering: Screening af de 3 boligudlæg viser, at
der ikke er væsentlige natur eller miljøforhold, der kan medføre,
at planerne ikke bør realiseres.
Generelt er de nye udlæg til boligarealer med til at understøtte
udviklingen i byerne. Ændringerne er i så lille skala,
at de samlet set må anses for at være ubetydelige for miljøet.
Ved udbygningen skal der være opmærksomhed på
den lokale natur- og kulturmiljøerne i det enkelte område.
8 Erhverv
Der udlægges kommuneplanrammer i Nakskov, ved Rødbyhavn
og ved Holeby for i alt 6 erhvervsområder i denne
kommuneplan.
Miljøforhold: Der er ikke registreret væsentlige natur- og
miljøtemaer i området.
Maribo: Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej,
der i Regionplanen 2005-2017 er udlagt som byvækstområde,
fastlægges rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt
boligområde i tilknytning til den eksisterende by. Lokalplanen
skal screenes med henblik på miljøvurdering.
For bedre, at kunne servicere nye og eksisterende erhvervsvirksomheder
i den nye Lolland Kommune, har der været behov
for en gennemgribende revision af erhvervsstrukturen.
Mange erhvervsområder lå uhensigtsmæssigt i forhold til
både den fremtidige erhvervsstruktur og i forhold til infrastrukturen.
Derfor udtages der uudnyttede erhvervsarealer i
Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested,
Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsarealet
omkring Nakskov ud, som følge af udlægget
til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages der
197,4 ha uudnyttet erhvervsarealer.
Den nye erhvervsstruktur er bygget op over en model, der
integrerer erhvervs-, miljø-, og transportplanlægning, og
hvor der arbejdes med seks kategorier af erhvervsområder
(ABCDEF)-modellen, der er beskrevet i erhvervskapitlet.
Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde
ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt
forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal
være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt
erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligeledes
giver den netop overståede, uddybning af sejlrenden i
Nakskov Havn nye muligheder for transporttunge erhverv
omkring Nakskov.
En hensigtsmæssig placering af erhvervsarealer er med til at
sikre funktionelle byer og skaber grundlag for et godt serviceniveau
i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende
bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidig stor betydning
for de erhvervsmæssige potentialer og mulighederne
for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft.
Miljøforhold: Der er ikke registreret væsentlige natur- og
miljøtemaer i området.
Som yderområde, uden for det normale pendlingsområde
til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at
tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsarealer. Lolland
Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov,
Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale
erhvervsområder i hele kommunen.
Nakskov Vest:Det i regionplanen udlagte byvækstområde
udlægges til rammeområde 360-E8 på 3,7 ha til nyt er-
MILJØVURDERING 291

hvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til
byzone. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering.
Miljøforhold: Ud over kystnærhedszonen og et beskyttet
dige i skellet mod nord, er der ikke registreret væsentlige
natur- og miljøtemaer i området.
Vurdering: Det vurderes, at der er en funktionel begrundelse
til at udlægge området i kystnærhedszonen, da området
bl.a. kan anvendes til havnerelaterede aktiviteter. Det
vurderes, at det beskyttede dige i skellet til grunden ikke vil
blive berørt.
Nakskov Vest: En del af det i regionplanen udlagte areal
til agroindustri fastlægges til rammeområde 360-E6 på 52
ha til erhvervsområde. Området overføres til byzone ved
lokalplanlægning. Lokalplanen skal screenes med henblik
på Miljøvurdering.
Miljøforhold: I området er der registreret kystnærhedszone,
lavbundsareal, kirkeomgivelser, og i det sydlige område er
der et målsat vandløb, der samtidig er § 3 område og
økologisk forbindelse.
Nakskov Vest: Resten af det i regionplanen udlagte areal til
agroindustri fastlægges til rammeområde 360-E2 på 100
ha til agroindustri. Området forbliver i landzone. Videre
planlægning i området vil medføre behov for screening
med henblik på miljøvurdering.
Miljøforhold: I området er der registreret kystnærhedszone,
kirkeomgivelser i den nordøstlige del af området, lavbundsareal,
landbrugs- og beskyttelsesområde mod nord, beskyttet
dige mod nord, samt vandløb som økologisk forbindelse.
Vurdering af de to områder Nakskov Vest: Den funktionelle
begrundelse for placeringen i kystnærhedszonen er områdets
mulighed for at udnytte nærheden til Nakskov Havn.
Ved Nakskov Vest er der kirkeomgivelser, der skal tages
hensyn til på enkelte steder. Det vurderes dog at være uproblematisk,
da området i forvejen er præget af industri- og
havneaktiviteter. Ligeledes anses det for uproblematisk, at
indtænke det målsatte vandløb i lokalplanerne. Vandløbet,
der er også er omfattet af § 3, og desuden fungerer som
økologisk forbindelse skal sikres bevaret som et åbent ”naturligt”
vandløb (kanal) og må ikke rørlægges.
Råhave gård - Grønt Center i Holeby.
292 MILJØVURDERING

Rødbyhavn: Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen
var udpeget som byvækstareal, udlægges som
erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området
til byzone. Området ligger umiddelbart op til reservationszonen
til Femern Bælt forbindelsen. Området udlægges som
erhvervsområde bl.a. med mulighed for at skabe fabrikationsmuligheder
til dele af Femern Bælt forbindelsen. I forbindelse
med lokalplanprocessen og i forbindelse med Femern
A/S VVM-proces, skal det nærmere afklares, hvorvidt området
skal VVM-vurderes selvstændigt eller indgå som en del
af et større område, der samlet bliver VVM sagsbehandlet.
Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering.
miljøgodkendelsesvilkår vil blive stillet krav om tæt befæstning,
procedure for opsamling af spild samt miljøgodkendt
olie-kemikalie opsamling/opbevaring vil der ikke være en
væsentlig forøget risiko for forurening af grundvand. For området
er kommuneplanens retningslinjer 15.4.8 og 15.4.9
vedr. beskyttelse af grundvand gældende.
De 2 nye erhvervsområder ligger lige udenfor kirkeomgivelser
(fjernvirkning).
Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone, regionalt friluftsområde
mod syd, søbeskyttelseslinje og et vandværk i
sydvestlige skel, er der ikke registreret væsentlige natur- og
miljøtemaer i området.
Vurdering: Den funktionelle begrundelse for at fastlægge
erhvervsrammer i kystnærhedszonen er områdets beliggenhed
ved den nuværende havn og ved den kommende Femern
Bælt forbindelse. Ved lokalplanlægningen skal søens
rekreative værdier bevares. Da området sandsynligvis vil
undergå en kraftig forandring i forbindelse med etablering
af den faste forbindelse, skal søen, vandværk, afvandingskanaler
m.m. indgå i en mere overordnet plan for reetablering
af hele områdets natur og rekreative værdier.
Holeby Vest: Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og
360-E7 på 8 ha udlægges til nye erhvervsarealer. Ved lokalplanlægning
overføres områderne til byzone. Lokalplanerne
skal screenes med henblik på miljøvurdering.
Miljøforhold: Ud over drikkevandsområde, et lavbundsområde
i midten af området og et målsat vandløb igennem
området, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer
i området.
Arealet 360-E7 er beliggende i et område med begrænset
drikkevandsinteresser (OBD). Da der i forbindelse med
Vurdering: Gennem lokalplanlægningen skal grundvandsområdet
sikres mod forurening, desuden skal lavbundsarealet
og målsat vandløb i området bevares som natur. Det
vurderes som uproblematisk ved lokalplanlægningen at indtænke
naturen i udbygningsplanerne.
Miljøforhold for erhvervsområderne samlet: De seks nye
rammer til erhverv er beliggende i byerne Nakskov, Rødbyhavn
og Holeby. De fi re rammer i Nakskov og Rødbyhavn
udlægges i eksisterende byvækstområder/agroindustrielt
areal.
Områderne ligger i kystnærhedszonen, og udlægges med
den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse, at
de ligger i sammenhæng med eksisterende og fremtidige
erhvervsområder, og at de ligger i nærområderne til henholdsvis
Nakskov Havn og Rødbyhavn Havn/Femern Bælt
forbindelsen.
I Nakskov og Rødbyhavn betyder inddæmningen, at fl ere
af områderne ligger i lavbundsarealer, og at områderne er
præget af kanaler, vandløb og beskyttede diger. Kanaler
og vandløb er miljømæssigt lavt målsat, men udgør dog fl e-
re steder økologiske forbindelser, og enkelte er § 3 beskyttet.
Dette skal der tages hensyn til ved lokalplanlægning.
Da kanaler og vandløb er nødvendige for afvanding af områderne,
vil der ikke nødvendigvis opstå konfl ikter mellem
udbygning af erhvervsområderne og varetagelse af beskyttelseshensynet
i områderne.
MILJØVURDERING 293

Erhvervsarealet ved Rødbyhavn miljøvurderes ikke nærmere
for indeværende, da området muligvis ligger så tæt på Femern
Bælt forbindelsen, at området muligvis skal indgå i en
mere overordnet planlægningsproces.
I forbindelse med VVM på de danske tilslutnings- og rampeanlæg
til Femern Bælt forbindelsen, har Museum Lolland-
Falster forestået en større kulturhistorisk undersøgelse af
området omkring Rødbyhavn. Ifølge museets konklusioner
bør erhvervsudviklingen i Rødbyhavn følge byens historiske
udvikling, således at erhvervsaktiviteter koncentreres mod
øst omkring banen samt på selve industrihavnen. Samtidig
bør man være varsom i forbindelse med udbygningen af
bosætning og turisme i byens vestlige del, hvor der fi ndes
kulturhistoriske værdier.
De to sidste erhvervsrammer er udlagt ved Holeby, hvor
der skal tages hensyn til drikkevandsområde og til mindre
lavbundsareal og målsat vandløb.
Samlet vurdering: Generelt er de ændrede/nye udlæg
til erhvervsarealer med til at understøtte udviklingen af erhvervsstrukturen
i kommunen.
Ændringerne, der i hovedsagen er udlæg af rammer i allerede
udlagte byvækstarealer og de to mindre erhvervsudlæg
ved Holeby, er i så lille skala, at de samlet set må
anses for at være ubetydelige for miljøet. Ved udbygningen
skal der være opmærksomhed på den lokale natur og kulturmiljøerne
i de enkelte områder. Samlet set vurderes det,
at udlæggene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af
natur og miljø.
10 Trafik og transport
I kapitel 10, Trafi k og transport muliggør retningslinje
10.1.12 planlægning af nedenstående veje.
Rute 9: Kommuneplanen indeholder forslag til opgradering
af rute 9 fra Halsted til Maribo. Landsdelsforbindelsen rute
9 forbinder Odense og Maribo. Fra Tårs færgehavn til Halsted
er vejen en motortrafi kvej og videre herfra en 2-sporet
hovedlandevej med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet
er vejbestyrer, og er ansvarlig for vedligeholdelse. En
opgradering vil kræve en VVM.
Det vil være Vejdirektoratet, der skal forestå VVM. Som alternativ
er der overvejelser om en ny vejforbindelse fra Halsted
til Holeby, hvilket vil kræve en VVM. Det vil være Vejdirektoratet,
der skal forestå VVM.
Omfartsvej ved Nakskov: Omfartsvejen er under VVMsagsbehandling.
Der er skitseret en række forskellige vejforløb
i den indledende VVM-sagsbehandling. De 2 nordlige
vejforslag ville berøre Nakskov Indrefjord, der er udpeget
som Natura 2000-område. Til den videre planlægning blev
der hos By- og Landskabsstyrelsen søgt om planlægningstilladelse,
da der er planlægningsforbud i Natura 2000-områder,
jf. Habitatbekendtgørelsen.
By og Landskabsstyrelsen har givet afslag på ansøgning om
planlægningstilladelse, hvorfor der ikke kan planlægges for
en vejføring, der berører Nakskov Indrefjord.
Således vil kun de linjeføringer, der forløber længere mod
syd, indgå i den videre VVM-sagsbehandling.
En tidligere VVM-redegørelse, udført af Storstrøms Amt,
har peget på, at omfartsvejen vil nødvendiggøre afværgeforanstaltninger
bl.a. for landbrugets adgangsforhold til
markerne, sikring mod mulig vandstandshævning omkring
Lammehave, etablering af faunapassage ved Ryde Å, afværgeforanstaltninger
i anlægs- og driftsfasen f.eks. i form
af vejvandsbassiner. Desuden skal der ved vejprojekteringen
tages en række hensyn til lavbundsarealer og fredede
diger m.m. Den igangværende VVM skal nyvurdere de foreslåede
vejforløb.
I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over
Nybro til gene for store transporter og de svage trafi kanter,
samt for boligerne i bykernen pga. støj og udstødning. I
kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov er der
udlagt store erhvervsarealer ved Stensø syd for Nakskov
Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken, især
den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje.
Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej
og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne
syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist
på kortet.
Miljøforhold: Der foreligger udkast til mulige linjeføringer,
og på baggrund af en VVM-redegørelse vil byrådet tage
stilling til en endelig linjeføring, og herefter udlægges en
reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse til det
overordnede vejnet skal ligeledes nærmere vurderes.
I VVM-sagbehandlingen skal miljøforhold vedrørende lavbundsarealer,
vandstandssænkninger, faunapassager ved
Ryde Å, m.m. inddrages. Da anlægget gennemgår en
omfattende VVM-sagsbehandling, vil anlægget ikke blive
miljøvurderet nærmere i kommuneplanen.
Omfartsvej ved Kramnitse: Ved Kramnitse planlægges der
en omfartsvej nord om Kramnitse fra Vibelunden i Kramnitse
øst, ad Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen,
som vist på kort 10.1.2. Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre
sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse
for gennemkørende trafi k.
Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund af en VVM–
redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone.
Omfartsvejen skal således øge sommerhusområdernes rekreative
værdier.
Miljøforhold: Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund
af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone.
294 MILJØVURDERING

Området er beliggende i kystnærhedszonen. Det vurderes,
at der er planlægningsmæssig og funktionel begrundelse
for omfartsvejen, da trafi kken vil blive ledt ind i landet og
dermed væk fra sommerhusområderne og væk fra de rekreativeområder
ved kysten. Området er præget af lavbundsarealer
med afvandingskanaler og diger. Flere er disse fungerer
som økologiske forbindelser, og/eller er § 3 beskyttet.
Disse forhold skal inddrages i en VVM-sagsbehandling.
Kort 10.1.2 Vejprojekter.
Desuden skal kulturmiljøet, med karakteristiske kanaler og
diger i det inddæmmede område, inddrages i VVM-sagsbehandlingen.
Endelig skal der gennemføres arkæologiske
undersøgelser, da der forventes en række fund ved den tidligere
naturlige kystlinje, der nu er beliggende inde i landet
i Rødby Fjord området.
Museum Lolland-Falster vil, som forvaltningsmyndighed for
kulturarven i Lolland Kommune i henhold til museumslovens
kapitel 8, meget gerne indgå i udarbejdelsen af helheds-
MILJØVURDERING 295

Skitse af arbejdshavn ved Rødbyhavn.
planer for vejprojekterne. Lolland Kommune skal i udlæggelsen
af vejanlæg tage højde for enkeltområders kulturhistoriske
værdier.
Museet nævner, at det tidligere Storstrøms Amt i udgivelsen
”24 kulturmiljøer”, har udpeget Kramnitse og Rødby Fjord
som et særligt kulturmiljø, hvorfor nyanlæg her kulturhistorisk
set er problematisk.
I følge Regionplan 2005-2017 beskrives målsætningen for
inddæmmede områder således: ”Væsentlige naturmæssige
og kulturhistoriske værdier på lavbundsarealer må ikke gå
tabt”.
Samlet vurdering: Da de to vejprojekter skal gennemgå en
omfattende VVM-redegørelse, vil de ikke blive nærmere miljøvurderet
her. Det er Lolland Kommunes umiddelbare vurdering,
at de to vejprojekter ikke vil medføre en væsentlig
negativ påvirkning af natur og miljø.
Femern Bælt: I indeværende planperiode udlægges der
ikke direkte nye udlæg til Femern Bælt forbindelsen. Reservationszonen,
ved det påtænkte landfæste, vil stadig
lægge nogle planbindinger på området, indtil en linjeføring
mere præcist er blevet fastlagt.
I retningslinje 10.2.1 åbnes der planmulighed for ilandføring
af Femern Bælt forbindelsen:
Desuden åbner kommuneplanen mulighed for anlæg af
en arbejdshavn i området, da Storstrøms Amt allerede har
gennemført en VVM-redegørelse med henblik på at skabe
muligheder for etablering af en arbejdshavn øst for Rødby
Havn.
I øjeblikket bliver hele reservationsområdet, samt et større
område, der strækker sig fra den vestlige del af Rødbyhavn
området (fra Bredfjed) til den østlige del (til Saksfjed),
vurderet med henblik på at afgrænse området gennem en
VVM-scoping. Jf. Femern Bælt forbindelsen: VVM Scopingrapport,
Udkast 3, November 2009.
VVM-scopingen vil bl.a. afklare, hvilke områder der nærmere
skal inddrages i en VVM-redegørelse, før Femern Bælt
forbindelsen kan realiseres.
I en senere fase, når linjeføringen for den faste forbindelse
er fastlagt skal arealer til betalingsanlæg, trafi kknudecenter
med station mv. vurderes med henblik på VVM m.m. Dette
vil muligvis ske omkring 2011-2012.
Museum Lolland-Falster har i forbindelse med udarbejdelsen
af den kulturhistoriske del af VVM til Femern Bælt forbindelsen,
rampe- og tilslutningsanlæg, kortlagt et større område
omkring arealreservationszonen. Museet har pt. indgivet
konklusioner og anbefalinger vedr. bevaringsværdige og
sårbare kulturhistoriske værdier i undersøgelsesområdet til
Femern Bælt A/S. Det vil være naturligt, at Lolland Kommune
og Museum Lolland-Falster indleder et samarbejde
omkring den fremtidige planlægning i forbindelse med anlæggelsen
af en fast Femern Bælt forbindelse.
Femern Bælt forbindelsen og medfølgende landanlæg m.m.
kan ikke på nuværende tidspunkt miljøvurderes nærmere i
forbindelse med nærværende kommuneplan.
12 Turisme og friluftsliv
12.1 Besøgscentre og større udendørsanlæg
I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og
mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthen-
296 MILJØVURDERING

org Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en
million besøgende.
Knuthenborg Safaripark: Der udlægges et nyt rammeområde
360-R5 på i alt 602 ha til den eksisterende Knuthenborg
Safaripark og således, at der gives mulighed for en
udvidelse på 220 ha mod øst. Området forbliver i landzone.
En lokalplan med tilhørende miljøvurdering er under
udarbejdelse.
Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-,
dyre- og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående
dyr fra hele verden. Landskabsparken er enestående i
Danmark med mange spændende træer og buske. Der fastlægges
rammer for den eksisterende park og et område øst
for, således at parken kan foretage en udvidelse med 220
ha. Rammen følger ejendommens oprindelige stenmur, der
blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen af området
vil fortsat blive drevet som landbrug, men en del af staldfaciliteterne
og arealerne indenfor nyudlægget anvendes som
afl astning/karantæneområde for parkens dyr.
Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark, der er et helt
centralt turist-fyrtårn i kommunens turismestrategi, på sigt
nye udvidelsesmuligheder. Fastlæggelse af rammen betyder
ikke nødvendigvis en udvidelse af parken her og nu,
men det er vigtigt for Knuthenborg Safaripark og for Lolland
Kommune, at en af områdets hovedattraktioner får mulighed
for udvidelser.
Knuthenborg Safaripark skal, som moderne turistdestination,
stort set til hver ny sæson, kunne levere en ny attraktion.
Med den udvidede ramme, der følges op af en mere detaljeret
lokalplan for området, er det muligt hurtigere at tilpasse
nye turisttiltag indenfor rammen. Således får Knuthenborg
Safaripark mulighed for til stadighed at modernisere turistudbuddet,
hvilket er med til at styrke turismeudviklingen i
Lolland Kommune.
Hovedindgangen til Knuthenborg Safaripark.
Miljøforhold: Ved Knuthenborg Safaripark er der registreret
en lang række natur- og miljøforhold, der skal tages stilling
til i den miljøvurdering der følger med lokalplanen. Det drejer
sig om kystnærhedszone, landskab og kulturmiljø, om
fredninger og fortidsmindebeskyttelse, om en lang række §
3 beskyttede områder i form af vandhuller og åer, og det
nærved liggende Natura 2000-område m.m.
Knuthenborg Safaripark er præget af et bevaringsværdigt
parkanlæg i engelsk herregårdsstil. Parken har de senere år
gennemgået en renovering med henblik på at tilbageføre
området til den oprindelige stil fra omkring 1866. I selve
parken ligger der en række bevaringsværdige bygninger.
Ud over parkanlægget og safariparken er området også
præget en række andre lokale naturtyper, og en lang række
af disse naturtyper er beskyttet.
Knuthenborg Safaripark er stærkt optaget af at sikre bevarelse
af parkanlægget og de bevaringsværdige bygninger
m.m. Desuden vil Knuthenborg Safaripark i samarbejde
med kommunen arbejde for at sikre de mere traditionelle
naturområder. Ved og i Knuthenborg Safaripark er der registeret
beskyttede diger og vandløb, der er beskyttede arter
i området, og der er en række beskyttede byggelinjer, og i
nærområdet er der Natura 2000-område. Derfor skal naturog
miljøforhold indtænkes i alle planer.
Med udgangspunkt i kommuneplanrammen er Knuthenborg
Safaripark i samarbejde med Lolland Kommune i gang med
en lokalplan for området. Lokalplanen skal miljøvurderes.
Ud over lokalplan skal der meddeles miljøgodkendelse til
safariparken.
Samlet vurdering: Knuthenborg Safaripark er en af Lolland
Kommunes helt centrale turistfyrtårne, hvor der nu fastlægges
kommuneplanrammer til sikring og udvidelse af turistattraktionen,
til gavn for Knuthenborg Safaripark og for turismeudviklingen
i Lolland Kommune. Gennem lokalplan med
miljøvurdering og gennem miljøgodkendelse skal det sikres,
at parken til stadighed har udviklingsmuligheder med respekt
for parkmiljøet, kulturmiljøet, landskabet og natur- og
miljøforholdene i området. Det er Lolland Kommunes umiddelbare
vurdering at kommuneplanrammen ikke vil medføre
en væsentlig påvirkning af natur og miljø.
MILJØVURDERING 297

Peter Hansens Have: Der udlægges et nyt rammeområde
360-R3 på 5,9 ha til den eksisterende Peter Hansens Have.
Arealet udlægges til besøgscenter/gartneri. Der gives hermed
mulighed for, at Peter Hansens Have kan udvides med
ca. 2,9 ha.
Peter Hansens Have ligger i kystnærhedszonen. Der er ikke
registeret andre væsentlige natur- og miljøtemaer i området.
Da ændringen er i så lille skala, må det samlet set vurderes
at være uden væsentlig betydning for miljøet.
Miljøforhold: Ud over skovbyggelinjen mod øst, er der ikke
registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Området
ligger indenfor en risikovirksomheds konsekvenszone.
Da der er uklarhed vedrørende planlægningsmulighederne
i området, bliver området ikke nærmere miljøvurderet for
nuværende.
House of Energy: Der udlægges et nyt rammeområde 360-
R16 på 9,5 ha til etableringen af et videnscenter, House
of Energy i tilknytning til testvindmølleparken ved Kappel.
En del af arealet skal bruges til parkeringsplads fælles med
Peter Hansens Have. Begge områder forbliver i landzone
Det nordvestlige hjørne af området er beliggende i et område
med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Da der med
miljøgodkendelsesvilkår vil blive stillet krav om tæt befæstning,
procedure for opsamling af spild samt miljøgodkendt
olie-kemikalie opsamling/opbevaring vil der ikke være en
væsentlig forøget risiko for forurening af grundvand.
Miljøforhold: Udover kystnærhedszonen er der ikke registeret
væsentlige natur- og miljøtemaer i området.
Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen, men da
nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen
valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse i
Vesternæs. Da ændringen er i så lille skala, må det samlet
set vurderes at være uden væsentlig betydning for miljøet.
Gateway North, (motorvejsafkørsel 48): Der udlægges et
nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til rekreative formål/
besøgscenter kaldet Gateway North. Området forbliver i
landzone.
Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway
North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og
tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement
og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland,
og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og
formidling på Lolland og Falster.
Peter Hansens Have.
Maribo Golf: Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12
på 36,3 ha til udvidelse af Maribo Sø Golfbane fra 18 til
27 huller øst for eksisterende golfbane. Området forbliver
i landzone. Golfbanen skal screenes med henblik på miljøvurdering.
Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der
er lidt over 800 medlemmer, og banen besøges årligt af
omkring 5.000 gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende
bane, og man har måttet lukke for optagelse af
nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens
298 MILJØVURDERING

efolkning og af betydning for byens hoteller, og er derved
med til at styrke turismen på Lolland.
Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller sydøst
for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette
behov fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan
planlægges for en udvidelse af banen.
Byrådet støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det
dels ligger nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter,
og dels kommer til at ligge som en beskyttende buffer
mellem en mulig fremtidig byudvikling og søen.
Skydebane: Syd for Nakskov i ramme 367-G12 åbnes
der mulighed for at etablere en fl ugtskydebane ved den
eksisterende riffelskydebane og motorbane. Området er
beliggende i kystnærhedszonen og i område hvor skovrejsning
er ønsket, desuden er området lavbundsareal. Ud over
ovenstående er der ikke registeret andre væsentlige miljøtemaer
i området.
Etablering af fl ugtskydebane vil kræve en miljøgodkendelse.
Vurdering: Kommunen har vurderet at der fi ndes en planlægningsmæssig
begrundelse for placeringen af fl ugtskydebanen
i og med at der i forvejen fi ndes riffelskydebane og
motorbane. Det er vurderet at ønsket om at etablere bynær
skov i området ikke vil være i konfl ikt med ønsket om etablering
af fl ugtskydebane.
Samlet set har kommunen vurderet at fl ugtskydebanen kan
etableres uden at dette vil medføre en væsentlig påvirkning
af natur og miljø i området.
12.2 Sommerhusområder
Der fastlægges kommuneplanrammer for 4 nye sommerhusområder.
Miljøforhold: I området er skovrejsning uønsket, der er
skovbyggelinje, det er regionalt friluftsområde og Natura
2000-område, og der er landskabsfredning mod syd.
Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå
den fornødne dispensation fra den gældende fredning,
der berører den sydlige del af arealet. En del af arealet er
omfattet af EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), hvorfor der
også skal indhentes en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen,
inden planlægningen af området igangsættes.
Udvidelse af golfbanen vil styrke områdets rekreationsværdi
og dermed styrke Maribo som bysamfund.
Det er Lolland Kommunes vurdering at udvidelsen kan foretages
uden at dette vil medføre en væsentlig påvirkning af
natur og miljø.
Arealet er beliggende i et område med begrænset drikkevandsinteresser
(OBD). Der vil i forbindelse med naturkonsekvensvurdering
og planlægningstilladelse blive stillet
krav om at der ikke tillades forøget risiko for forurening af
grundvand. For området er kommuneplanens retningslinjer
15.4.8 og 15.4.9 vedr. beskyttelse af grundvand gældende.
Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen på
Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen. Udlæg af
nye sommerhusområder specielt på øerne vil bl.a. forbedre
kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker. Desuden
vurderes udlæg af sommerhusområder at bidrage til
omsætningen i håndværk, detailhandel og anden servicevirksomhed
på Lolland.
De fi re sommerhusområder er udlagt med ”Landsplandirektiv
for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland,
Femø og Fejø” Januar 2007. Det ”5. sommerhusområde,
Hummingen” er et område, der er fastlagt rammer for med
kommuneplantillæg 360-5 fra maj 2008.
Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5
sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op til 500
sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på Femø og
Fejø med en rummelighed på i alt 340 huse. To områder
med plads til i alt 160 huse er udlagt ved Kramnitse og
Hummingen.
Med Landsplandirektivet er der gældende retningslinjer for
områderne, og der er beskrevet hvilke miljøforhold, der skal
vurderes i forbindelse med lokalplanlægning med tilhørende
miljøvurderinger. Landplandirektivets redegørelse for de
4 nye områder kan ses på kommunens hjemmeside under
http://www.lolland.dk/Politik_og_planer/Planer.
MILJØVURDERING 299

Kramnitse: Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i
alt 46 ha. Området ligger i landzone og overføres med
lokalplan til sommerhusområde.
Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for
sommerhuse.
Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for
sommerhuse.
Vesterby, Fejø: Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
Femø Vest: Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde.
Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for
sommerhuse.
Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for
sommerhuse.
Femø Øst: Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv
2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha.
Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til
sommerhusområde
Samlet vurdering: De fi re nyudlæg af sommerhusområder
skal være med til at styrke turismen i Lolland Kommune. Sommerhusområderne
er planlagt i henhold til Landsplandirektiv,
hvorfor kommuneplanen udelukkende fastlægger kommuneplanrammer
for områder, udlagt i Landplandirektivet.
Områderne er ved Landsplandirektivet blevet miljøscreenet,
og de miljøforhold, der skal indgå i miljøvurderingerne af
lokalplanerne, er nærmere beskrevet i Landsplandirektivet.
Således vil der ikke blive foretaget en nærmere miljøvurdering
her.
300 MILJØVURDERING

12.4 Hoteller og feriehoteller
Kommuneplanen har medtaget retningslinjer, der giver planlægningsmulighed
for en række mindre og større feriehoteller.
Realiseringen af planerne vil medføre, at der skal gennemføres
en VVM-screening af projekterne.
Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/
feriehoteller/udvidelser:
• Ved havnen i Kragenæs med maksimalt 10 enheder.
• På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt
50 enheder.
• I Onsevig i eksisterende bygninger og som ”huludfyldning”
i eksisterende landsbybebyggelse med
maksimalt 10 enheder.
Kragenæs: Ved Kragenæs er der interesse for at etablere
et lille feriehotel på 10 enheder på et areal i byzone tæt
ved campingplads og fritidshavn. Arealet er i en lokalplan
udlagt til beboelse, og projektet forudsætter udarbejdelsen
af en ny lokalplan.
Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag
eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud
ved vandet.
360-BE7
Fejø Kro.
Femø: Bag ved eksisterende bebyggelse på Femø Havn er
der udlagt en landsbyramme 360-BE7 og for selve havnearealet
en ny ramme 360-R9. Der kan indrettes et feriehotel
med 50 enheder, hvoraf de 20 enheder kan indrettes i den
eksisterende bygning, kaldet æblepakhuset.
Miljøforhold: Fælles for områderne på Femø er deres beliggenhed
i kystnærhedszonen, i friluftsområder, samt at de
ligger i eller tæt op af Natura 2000-område.
Deres beliggenhed ved Natura 2000-område, stiller særlige
planlægningsmæssige krav, f.eks. om at der skal gennemføres
en Natura 2000 konsekvensvurdering. Lolland
Kommune har, i samarbejde med Cowi, gennemført en
konsekvensvurdering for turismeudviklingen i Smålandsfarvandet.
Konsekvensvurderingen er beskrevet senere i afsnittet,
der omhandler Natura 2000. De små øer er naturligt
beliggende i kystnærhedszonen. Således er der en naturlig
funktionel og planlægningsmæssig begrundelse af udlæggene
i kystnærhedszonen.
Onsevig: I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens
grønne feriemiljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette
et mindre feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig
byder på gode rekreative muligheder med fritidshavn,
lystfi skeri, skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende
natur indgår som et væsentligt element i konceptet.
Udviklingen skal ske indenfor en bevarende landsbyplan,
hvor den oprindelige landsbygade og arkitektur fastholdes
med alternativ grøn energiforsyning. Nybyggeri skal ske
som ”huludfyldning” og afrunding af landsbygaden. Feriehotellet
kan placeres inden for den afgrænsede landsby
Onsevig.
Miljøforhold: En del af landsbygaden ligger inden for
strandbeskyttelseslinjen og en del inden for en skovbyggelinje.
Feriehoteller kan placeres udenfor disse beskyttelseslinjer.
Udlægget er beliggende i kystnærhedszone med den
planlægningsmæssige begrundelse, at feriehotellet skal ses
i sammenhæng med campingplads og havn m.m. Det er
vurderet at etableringen er i så lille skala at det vil være
uden betydning for natur og miljø.
MILJØVURDERING 301

Vejrø: Der fastlægges en ny ramme 360-R17 på 153,3
ha til rekreative formål således, at der kan planlæges for
en bæredygtig turistudvikling på øen. En lokalplan, med
tilhørende miljøvurdering, muliggør, at der indrettes ferieboliger
i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger og stuehuse.
Området forbliver i landzone.
For Vejrø er der udarbejdet en helhedsplan for en ny balanceret
udvikling af øen med økologisk landbrug, bæredygtig
turisme og selvforsyning med energi, som de tre vigtigste
elementer. For at styrke mulighederne for en turismeudvikling,
der lægger vægt på den særegne naturoplevelse,
gives der efter reglerne i sommerhusloven mulighed for at
indrette ferieboliger i øens overfl ødiggjorte driftsbygninger
og stuehuse.
Miljøforhold: På Vejrø er der registreret kystnærhedszone,
strandbeskyttelseslinje, større uforstyrret landskab, jordbrugs-
og beskyttelsesområde, der er beskyttede diger, lavbundsarealer,
§ 3 beskyttelsesområder og der er en række
”special oplysninger”, der typisk dækker over beskyttede
dyre- og plantearter. Hele området ligger tæt på Natura
2000-området, Smålandsfarvandet nord for Lolland.
kulturarven på øen. Projektet vurderes ikke at ændre kulturmiljøet
på øen, men at restaurere det og gøre det tilgængelig
for offentligheden.
Der fastlægges en ramme for hele øen således, at der kan
lokalplanlægges i overensstemmelse med helhedsplanen
og således, at det i lokalplanen fastlægges, hvilke bygninger,
der kan genopføres.
Hele øen har en meget sårbar natur, og det er derfor begrænset,
hvor mange turister øens natur kan bære. Såfremt
der etableres udlejning af ferieboliger, kan der således ikke
også etableres 20 hytter i forbindelse med teltpladsen.
Samlet vurdering af Vejrø: Vejrø, Lolland Kommune, Miljøcenter
Nykøbing og By- og Landskabsstyrelsen har løbende
drøftet en helhedsplan for bæredygtig turismeudvikling på
Vejrø. På baggrund af helhedsplanen er der udarbejdet
lokalplan med miljøvurdering. Det vurderes på baggrund
af helhedsplanen og miljøvurderingen, og på baggrund
af Natura 2000-konsekvensvurderingen for Smålandsfarvandet,
at det bæredygtige turismeprojekt på Vejrø kan
realiseres uden, at dette vil medføre en væsentlig negativ
miljøpåvirkning. Lokalplanen skal integrere beskyttelse af de
lokale miljøforhold. Størstedelen af øen er omfattet af 300
meter strandbeskyttelseslinje, og projekterne til genopførelse
af huse forudsætter, at Miljøcenter Nykøbing giver dispensation.
Vandforsyningen på de små øer: Der er sparsomme vandressourcer
på de små øer. Derfor skal vandforsyningen nøje
vurderes i forbindelse med turismeudviklingen på de små
øer.
Fælles for de små feriehoteller på øerne er desuden, at de
skal VVM-screenes.
Med projektet vil fl ere af de nedbrændte huse blive genopført,
og øens øvrige huse vil blive istandsat for at genskabe
Vejrø.
302 MILJØVURDERING

12.5 Campingpladser
Lolland Kommune vil støtte udviklingen af et varieret udbud
af campingoplevelser, med større og forbedrede pladser
nær de brede oplevelsestilbud, tæt ved byområder og udlagte
sommerhus- og ferieområder. Der mangler 4 og 5
stjernede pladser på Lolland. Derudover vil kommunen støtte
udviklingen af de mindre campingpladser med specielle
tilbud, som kan indpasses i de eksisterende landsbyer og
havnemiljøer langs kysterne og på de små øer.
Onsevig: For den eksisterende campingplads og arealet
øst for, fastlægges rammeområde 360-R11 på 1,3 ha, hvilket
giver mulighed for at pladsen kan udvides fra 26 til 50
enheder. Området forbliver i landzone.
Vurdering: Udvidelsen af campingpladsen skal ses i lyset
af kommunens politik om, at turismen skal understøttes med
et varieret udbud af attraktive campingpladser i kommunen.
Det vurderes, at udvidelsen af ovenstående eksisterende
plads er i så lille skala, at det vil kunne indpasses i landskabet
og kulturmiljøet og uden, at det vil medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet.
12.6 Fritidshavne
Udvikling i lystsejlerturismen er en oplagt mulighed for Lolland
Kommune, som ligger omkranset af hav og bælter og
har 19 smukke og gode fritidshavne. Sejlerturismen skaber
liv og aktivitet i havnene, hvilket er til glæde for beboerne
såvel som turister.
Øerne i Smålandsfarvandet er populært blandt sejlerne
og krydses af sejltrafi kken i øst-vestgående retning nord
for Lolland. På denne rute ligger bl.a. havnene på Femø,
Fejø, Vejrø, Askø samt fritidshavnene Kragenæs, Blans og
Bandholm. Samtidigt er der et stort antal ankerpladser og
naturhavne.
360-R11
På Askø Havn gives der med et nyt rammeområde 360-
R18 på 1,4 ha indenfor det eksisterende havneareal mulighed
for havnerelaterede aktiviteter samt opslag af enkelte
telte.
Onsevig Camping er en lille efterspurgt naturcampingplads
som gennem årene har oparbejdet et fast klientel, der sætter
pris på naturen i Onsevig og restauranten ved pladsen.
Ejeren får fl ere henvendelser om overnatninger, end der er
plads til på campingpladsen og ønsker at udvide den på et
tilstødende areal. Der er samtidig ønske om at opstille hytter
på pladsen, som samlet skal omdannes til en campingplads,
der benytter alternative energikilder. Projektet er en af
projektkomponenterne i ”Onsevig Landsbyudviklingsplan”.
Der fastlægges en ramme, hvor der gives mulighed for at
pladsen kan udvides fra 26 til 50 enheder.
360-R18
Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone, regionalt friluftsområde
og skovbyggelinje, er der ikke registreret væsentlige
natur- og miljøtemaer i området.
Området ligger i kystnærhedszonen og kan udnyttes i overensstemmelse
med retningslinjerne i kapitel 13, kystnærhedszonen,
idet området ligger i tilknytning til nuværende
landsby og bag den eksisterende campingplads. Området
er desuden udlagt som friluftsområde, hvor især rekreative
tiltag skal fremmes.
En forudsætning for udvidelsen af campingpladsen er, at
der opnås dispensation for skovbyggelinjen. Udvidelsen vil
kræve lokalplan, der vil blive nærmere miljøvurderet.
Miljøforhold: Området er lavbundsareal, og er beliggende
i kystnærhedszone, indenfor strandbeskyttelseslinje, større
uforstyrret landskab og i Natura 2000-område.
Der gives mulighed for, på den eksisterende Askø Havn at
opføre et lille antal små fi skeredskabsskure, etablere bådeophal
og tillade enkelte teltopslag. Kun arealet til teltopslag
på havnearealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men
der er givet dispensation til teltopslag fra Miljøcentret i Nykøbing.
Ændringen er i så lille skala, at det må vurderes
ikke at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.
MILJØVURDERING 303

14 Natur
14.3 Skovrejsning: Kommuneplanen åbner mulighed for
en række nye skovrejsningsprojekter, og enkelte af regionplanens
minusområder ændres til områder, hvor skovrejsning
er ønsket.
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 indeholder
kommuneplanen følgende nye områder, hvor skovrejsning
er ønsket:
• Område mellem Kagevig og Dybvig på Fejø.
• Område nord for Nakskov, mellem Branderslev og
Halsted.
• Område mellem Halsted og Kragemose.
• Område mellem Rosningen og Gallemose Huse,
vest for Stokkemarke.
• Område fra Halsted Å til Søllested.
• Område fra Søllested til Søllested- og Tjennemarke
Skov.
• Område mellem Græshave og Gloslunde, øst for
Dannemare.
• Område omkring Vesternæs strand.
• Område ved Vesterskov og Lindeskov.
• Område mellem Gerringe og Rødby.
• Område nord for Holeby.
• Område nord for Galgebakke og Råhavegård nordvest
for Holeby.
Miljøforhold: Områderne er primært udpeget for at binde
de økologiske forbindelser i landskabet sammen, og for at
sikre det bynære friluftsliv i kommunen. Skovrejsning forudsætter
desuden, at der foretages en VVM-screening for hvert
af de udpegede områder.
Skovene har stor betydning i indsatsen, for at bevare og
øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre
godt drikkevand, da grundvand dannet under skov har en
høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord,
hvor der anvendes gødning og pesticider. De begrænser
samtidig drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i
træerne. Og ikke mindst er skovene nogle af vores vigtigste
friluftsområder.
Lolland Kommune er et af landets mest skovfattige områder
med kun 8 % skov hvor landsgennemsnittet er 12 %, og hvor
den nationale målsætning er, at skovarealet skal fordobles i
løbet af de næste 80 år.
Derfor ønsker kommunen, at der plantes mere skov, og at
skovene etableres som lysåbne skove med varieret randzone
- naturlige overgange til arealer med anden naturtype.
Kommunen vil planlægge for bynær skov, især for at gøre
byerne attraktive for borgere, turister og potentielle bosættere.
Geologisk interesseområde
I forhold til udpegningen i Regionplan 2005-2017 medtages
følgende område, hvor skovrejsning før var uønsket.
• Område ved Vesterskov og Lindeskov (nord for Vindeholme
Strand)
Området er beliggende i kanten af et nationalt geologisk
interesseområde, hvor det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer,
deres indbyrdes overgange og sammenhæng
fremtræder intakte og klare i landskabet.
Det geologiske interesseområde er et meget stort område,
der dækker halvdelen af Sydlollands kyst i længden. Kommunen
har sikret sig store arealer i området, hvor skovrejsning
er uønsket. Det pågældende areal er et mindre
område, hvor der fi ndes fl ere veletablerede fredsskove. Således
kan det geologiske interesseområde ikke erkendes i
landskabet, da de pågældende landskabsformer i dag ikke
fremtræder intakte og klare i landskabsbilledet. Til gengæld
vil skovrejsning medføre, at to usammenhængende fredsskove
kan bindes sammen, og udgøre en værdifuld økologisk
forbindelse. Således har Lolland Kommune vurderet,
at den ønskede skovrejsning ikke vil medføre en forringelse
af det geologiske interesseområde det pågældende sted,
da der i forvejen fi ndes fredsskov, der allerede har gjort
landskabsformen uintakt.
Samlet vurdering: Der kan udpeges nye skovrejsningsområder,
hvis det kan fremme et eller fl ere af følgende hovedformål:
1. Sikring af drikkevandsinteresser.
2. Sikring af bynært friluftsliv.
3. Styrke de økologiske forbindelser i landskabet.
Blå anemone.
De nye skovrejsningsområder er primært udpeget som led i
kommunens klimapolitik, og for at binde de økologiske forbindelser
i landskabet sammen, og for at sikre det bynære
friluftsliv i kommunen.
304 MILJØVURDERING

Kort 14.3 Skovrejsning.
De nye områder er placeret således, at de sammen med de
økologiske forbindelser, og de eksisterende skove, vil kunne
udgøre et tættere net af natur i landbrugslandet, og dermed
kunne medvirke i opfyldelsen af målet om en styrkelse af
den lille natur og en forbedret biodiversitet.
Baggrunden for at miljøvurdere skovrejsningen er at der i
kommuneplanen ændres væsentligt på arealudpegningerne.
Forud for skovrejsning skal de enkelte områder VVMscreenes.
De store områder ved Nakskov udlægges på
baggrund af en større plan for bynær skov ved Nakskov.
14.6 Økologiske forbindelser
Der udpeges en lang række nye økologiske forbindelser.
Økologiske forbindelser er linjeformede udpegninger, der
følger åer, ådale og andre topografi sk naturlige landskabsforløb.
MILJØVURDERING 305

306 MILJØVURDERING
Kort 14.6 Jordbrugsområder og økologiske forbindelser.

Miljøforhold: I de økologiske forbindelser er det særligt betydningsfuldt,
at det eksisterende mønster af grøfter, levende
hegn og diger bevares og udbygges.
De økologiske forbindelser er ikke konkret udpegede i bredden.
Det må i den enkelte sag vurderes, hvor bred en korridor,
der skal håndhæves for at indfri formålet med udpegningen.
Det vil sige at de økologiske forbindelser vil indgå
som et væsentligt element i de miljøvurderinger og VVM,
der kommer til at ligge til grund for fremtidige lokalplaner
m.m.
Et af de forhold, der har stor betydning for at bevare og
fremme naturkvaliteten i det åbne land, er graden af sammenhæng
mellem de enkeltvis ofte ret små naturområder og
dermed spredningsmuligheden for planter og dyr.
Tilsvarende har udlæg af ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri
randzoner, brakarealer mv. betydning. For lokalplanlægningen
betyder det, at der f.eks. afsættes ubebyggede arealer
der indrettes som levested for naturligt forekommende dyr
og planter, og som dermed forbedrer den biologiske mangfoldighed,
eller at der stilles krav om bevarelse af levende
hegn, erstatning af levende hegn eller etablering af nye
hegn.
Samlet vurdering: Udvidelsen af de økologiske forbindelser
er medvirkende til at sikre den biologiske mangfoldighed
og øger de landskabelige kvaliteter og kulturmiljøer
ved at sikre, at grøfter, kanaler, levende hegn og digeforløb
m.m. forbliver synlige pejlemærker i landskabet.
De økologiske forbindelser skal indtænkes i de forskellige
planer, der vil berøre de udpegede forbindelser. Således er
de økologiske forbindelser med til at sikre et højt miljøindhold
i kommende planer.
Vand- og naturplaner
Udover ovenstående vil fremtidige natur- og miljøtiltag foretages
i henhold til statens vand- og naturplaner. Der skal
bl.a. udpeges nye vådområder og naturgenopretningsarealer.
Da disse nyudpegninger er i forslag, og først skal godkendes
af Naturstyrelsen, vil de ikke blive miljøvurderet i
denne kommuneplan.
Dybvig Havn, Fejø.
MILJØVURDERING 307

16 Miljø og forsyning
16.4 Genbrugsstation ved Skibevej
Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O1, der giver
mulighed for, at der på Skibevej ved Maribo kan placeres
en ny genbrugsstation.
screenes med henblik på VVM, og efterfølgende lokalplan
skal miljøvurderes.
Miljøforhold: Området er beliggende i kystnærhedszonen,
og er præget af skov og skovbyggelinje. Området er desuden
udpeget til område hvor skovrejsning er ønsket. Der er
målsat vandløb og der er registreret en række habitatarter i
området, primært padder.
Ved Maglehøj Strand arbejdes der på at placere et centralt
spildevandsrenseanlæg, til erstatning af en lang række
mindre utidssvarende renseanlæg. Der er ikke foretaget en
endelig udpegning, da den igangværende VVM-screening
arbejder med 3 mulige placeringer i området.
Området er beliggende i kystnærhedszonen med den funktionelle
begrundelse, at dette mindsker pumpebehovet til recipient.
Området er præget af skov og skovrejsningsområde
hvilket medfører, at anlægget ikke vil være synligt i selve
kystområdet eller fra de nærtliggende sommerhusområder.
De 3 placeringsmuligheder vurderes at være uproblematiske
i forhold til landskab, natur og miljøpåvirkninger.
Miljøforhold: Ud over indvindingsopland, drikkevandsområde
og udkant af skovbyggelinje, er der ikke registreret
væsentlige natur- og miljøtemaer i området.
Ved Skibevej i Maribo er der planlagt en ny genbrugsplads
til erstatning for eksisterende genbrugspladser i Maribo,
Nørreballe og Bandholm. Placeringen ved Skibevej er valgt
som erstatning for de 3 ovenstående utidssvarende pladser,
da området ligger godt trafi kalt ud til de hovedlandeveje,
der forbinder de tre byer. Samtidig ligger pladsen optimalt
med hensyn til frakørsel af materialer, der bl.a. fragtes til I/S
REFA i Nykøbing F.
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser
(OSD). Da der med miljøgodkendelsesvilkår vil
blive stillet krav om tæt befæstning, procedure for opsamling
af spild samt miljøgodkendt olie-kemikalie opsamling/
opbevaring vil der ikke være en væsentlig forøget risiko for
forurening af grundvand.
Vurdering: Det er vurderet, at pladsen kan etableres, uden
at dette vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet.
Genbrugspladsen skal VVM-screenes, og lokalplanen skal
nærmere miljøvurderes.
Vurdering: Placering af renseanlægget er foreløbigt vurderet
i forhold til habitatområdet for marsvin ud for Lollands
sydkyst. Det er vurderet, at det vil medføre en miljøforbedring
i området, da spildevandet, der udledes til området,
bliver renset meget bedre, og da de mange nuværende
spildevandsudløb erstattes af en ny havledning, der føres
langt ud fra kysten med god opblanding af spildevandet
til følge.
Det forventes, at den igangværende VVM-screening vil vise,
at anlægget kan placeres i området uden, at dette medfører
en væsentlig påvirkning af miljøet.
16.12 Rødbyhavn renseanlæg
Retningslinje 16.12.3 åbner mulighed for udvidelse af det
eksisterende Rødbyhavn renseanlæg. Udvidelsen vurderes
samlet i forbindelse med miljøvurdering af Lolland Kommunes
spildevandsplan. Udvidelsen vurderes ikke i denne
kommuneplan.
16.9 Vindmølleområder
Der foreslås udpeget 11 nye vindmølleområder. Vindmølleplanen
har været udsendt som selvstændig temakommuneplan
med tilhørende miljøvurdering.
16.12 Renseanlæg Sydlolland
Retningslinje 16.12.2 i kapitel 16 giver mulighed for, at
der ved Sydlollands kyst nær Maglehøj Strand kan etableres
et nyt spildevandsrenseanlæg.
Udvidelsen skal vurderes samlet i forbindelse med miljøvurdering
af Lolland Kommunes spildevandsplan, og anlægget
308 MILJØVURDERING

17.4 Forebyggelse af miljøpåvirkninger
Det er vurderet, at planlagte ændringer af rammerne for
boliger og erhverv ikke vil medføre væsentlige negative
miljøpåvirkninger. Indenfor trafi k- og ferie/fritidsanlæg, og
tekniske anlæg skal der, på enkelte områder, sikres mod, at
der sker væsentlige negative miljøpåvirkninger.
I enkelte bolig- og erhvervsområder er der registeret naturog
miljøforhold, der skal tages hensyn til ved den endelige
lokalplanlægning.
Omfartsvejene
Ved omfartsvejene på lavbundede arealer ved Nakskov
og Kramnitse, skal afværgeforanstaltninger, i form af nye
adgangsveje til marker og foranstaltninger i forhold til vandstands,
og kanal/vandløbsreguleringer, sikres. Det er vurderet,
at det vil være uproblematisk at indtænke dette i vejprojekterne.
Vejanlæggene er i sig selv store indgreb i natur
og miljø, men gennem VVM-redegørelsen skal det beskrives
hvilke tiltag, der skal gennemføres for at afværge, at anlæggene
får væsentlige negative indvirkninger på miljøet.
Besøgscentre og større udendørs anlæg
De små anlæg, Peter Hansens Have og House of Energy
vurderes til, på grund af den lille skala, ikke at medføre
væsentlige miljøpåvirkninger.
Kong Svends høj.
Boligområde ved Rødbyhavn
I boligområdet ved Rødbyhavn skal der tages hensyn til det
beskyttelsesområde, der er udlagt med udgangspunkt i det
lokale fritidsområde. Det er vurderingen, at dette forhold
uden vanskelighed kan indtænkes i lokalplanen. I forbindelse
med lokalplanen vil Museum Lolland-Falster gennemføre
en arkivalsk og en arkæologisk undersøgelse.
Erhvervsområderne ved Nakskov
I de lavbundede områder skal der tages hensyn til de beskyttede
kanaler, diger, § 3 områder mv. Det vil være naturligt
og uproblematisk at indtænke dette i lokalplanerne.
Knuthenborg Safaripark
Vurderes ikke at medføre væsentlig negativ påvirkning på
kort sigt. Der sker ingen væsentlige ændringer af det bestående
anlæg. Planlægningen skal sikre udvidelsesmuligheder
på længere sigt, men da der ikke er konkrete planer,
kan disse ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Der skal
meddeles miljøgodkendelse til Knuthenborg Safaripark,
hvori der stilles de miljømæssigt nødvendige krav til yderligere
foranstaltninger til sikring af miljøet.
Maribo Golf
Den del af udvidelsen, der er beliggende i Natura 2000-området,
vil først kunne aktualiseres med en planlægningstilladelse
fra Naturstyrelsen. Heri vil der såfremt planlægningstilladelsen
gives, blive stillet krav til afværgeforanstaltninger.
Sommerhusudlæggene
Udlæggene foretages i henhold til landsplandirektiv, der
foreskriver afværgeforanstaltninger i form af områder indenfor
rammen, hvor der ikke placeres sommerhuse.
Havørn.
MILJØVURDERING 309

Feriehotellerne
For de små feriehoteller, specielt på småøerne, peger Natura
2000-konsekvensvurderingen på, at projekterne skal
sikre, at der ikke sker forstyrrelser i nogen udpegede områder,
specielt i fuglereservaterne. Der skal konkret tages stilling
til dette i forbindelse med, at turismeudviklingsplanerne
skrider frem og bliver mere konkrete.
Campingudvidelserne
Campingudvidelserne vurderes at være i så lille skala, at
afværgeforanstaltninger ikke er nødvendige.
Fritidshavne
Der er ikke tale om egentlige udvidelser der vil kræve afværgeforanstaltninger.
Genbrugsplads Skibevej
Til genbrugspladsen skal der, ud over lokalplan, meddeles
miljøgodkendelse, hvor der vil blive stillet de miljømæssigt
nødvendige krav til foranstaltninger til sikring af miljøet.
Renseanlæg ved Maglehøj Strand
Til renseanlægget skal der, ud over lokalplan, meddeles
miljøgodkendelse, hvor der vil blive stillet de miljømæssigt
nødvendige krav til foranstaltninger til sikring af miljøet.
Overvågning
Overvågningsbehov fastsættes i forbindelse med miljøvurderingerne
af de enkelte lokalplaner og i forbindelse med
de nødvendige miljøgodkendelser.
Dybvig Havn, Fejø.
310 MILJØVURDERING

17.5 De internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder
Danmark er som medlem af EU omfattet af to direktiver, der
kaldes for EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-Habitatdirektiv.
Der er stort sammenfald mellem områderne, og tilsammen
kaldes de for Natura 2000-områder.
Kort 14.1 viser Natura 2000-områderne i Lolland Kommune.
Som konsekvens af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet er der
udpeget 4 fuglebeskyttelsesområder i og omkring Lolland
Kommune (områderne F85, F83 og F87 er fælles med
Guldborgsund Kommune). Store dele af havområdet omkring
Lolland Kommune er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.
De lavvandede farvande, Smålandsfarvandet,
Hyllekrog, Rødsand, og Nakskov Fjord og Indrefjord, har
nogle helt enestående forhold, som bevirker, at de kystnære
områder har både national og international betydning for
rastende og ynglende vandfugle. Udpegningsgrundlaget
for fuglebeskyttelsesområderne er 13 ynglefuglearter og 14
arter af vandfugle, der forekommer i store antal på træk
eller overvintrene.
Der er udpeget 4 habitatområder i og omkring Lolland Kommune
(område H152 og H156 er fælles med Guldborgsund
Kommune).
Desuden er et område ved Sydlollands kyst mellem Ydø
Strand og Maglehøj Strand netop udpeget som habitatområde
for marsvin.
Lolland Kommune har 25 dyrearter, der er opført på habitatdirektivets
bilag IV, hvor hovedgrupperne er fl agermus,
sæler, marsvin, padder (frøer, salamandre, fi rben og tudser)
samt visse insekter.
Kommunen er opmærksom på at tage hensyn til de beskyttede
naturtyper og arternes leve- og ynglesteder, så de
særligt beskyttede arter sikres en gunstig bevaringsstatus.
Miljøkonsekvens vurdering - Turismeudvikling Smålandsfarvandet
I forbindelse med undersøgelse af mulighederne for at udvikle
turismen på øerne i Smålandshavet er der gennemført
en Natura 2000-konsekvensvurdering (Cowi 2008), for
område 173 ”Smålandsfarvandet og Guldborgsund med
kyster”. Området omfatter bl.a. EF-habitatområde nr. 152
og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af to ansøgte projekter:
• Turismeudvikling i Smålandsfarvandet.
• Bæredygtig turismeudviklingsprojekt på Vejrø.
Projekterne består af opførelse af nye bygninger på havnearealer
i Onsevig, Urne, Kragenæs, Vesterby, (Fejø), Dybvig
(Fejø), Femø og Askø, samt opførelse af fem bygninger
på Vejrø. For Vejrø projektet, er der i forbindelse med lokalplanlægning,
desuden udarbejdet en miljørapport.
Formålet er at tiltrække fl ere turister til området. Der laves
ikke konstruktioner i vandet eller bygges på ikke allerede
udlagte områder. Der er ikke lavet en konsekvensvurdering
ved opførelse af bygninger, men der er lavet en samlet vurdering
af mulig påvirkning gennem et øget antal turister i
området og deraf øget sejlads.
Alle afl edte effekter af dette er vurderet efter bestemmelserne
i bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af
visse arter.
Baggrunden for, at der skal laves en miljøkonsekvensvurdering,
er, at projekterne ligger i Natura 2000-område. Derfor
skal det, inden der gives tilladelse, vurderes, om arter
og naturtyper på udpegningsgrundlaget for området kan
blive negativt påvirkede af udbygningen. Herudover skal
påvirkninger af yngle- og rastepladser for særligt beskyttede
arter, såkaldte bilag IV arter, vurderes.
Udpegningsgrundlag
Udpegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter 5
havnaturtyper (bl.a. rev og havdækkede sandbanker med
ålegræs), 19 terrestriske naturtyper (af disse fi ndes strandeng,
grå klit og grønklit og rigkær i nærheden af projekterne)
samt 3 arter (kun gråsæl og spættet sæl relevant) Herud-
Nr. Internationalt naturbeskyttelsesområde Fuglebeskyttelsesområde Habitatområde Ramsarområde
173 Smålandsfarvandet nord for Lolland F85 H152N R21
173 Hyllekrog-Rødsand F83 H152S R25
177 Maribosøerne F87 H156 R24
178 Halsted Kloster Dyrehave H157
179 Nakskov Fjord og Indrefjord F88 H158 R23
251 Femern Bælt H260
Internationale naturbeskyttelsesområder i Lolland Kommune.
MILJØVURDERING 311

Kort 14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder.
over fi ndes der marsvin i området. Arten er omfattet af bilag
IV. Påvirkning af øvrige bilag IV arter (padder og fl agermus)
er ikke foretaget, da dette først kan gøres i forbindelse med
de enkelte anlægsprojekter. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet
omfatter 5 ynglefugle (hav-, fjord- og
dværgterne, klyde og rørhøg) og 7 rastefugle (sang- og
knopsvane, grågås, hvidand, toppet- og stor skallesluger
og blishøne)
Trusler
De største trusler mod udpegningsgrundlaget (både naturtyper
og arter) er ifølge basisanalysen forstyrrelse, prædation,
tilgroning, eutrofi ering og invasive arter. Af disse trusler er
turismeudviklingsprojekterne vurderet til at kunne medføre en
øget forstyrrelse i området samt evt. en større belastning
med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.
312 MILJØVURDERING

Der er allerede i dag reguleret færdsel i vildtreservaterne
Rågø og Tårs Vig. Herudover anbefales det også at lave
reguleringer i de øvrige nævnte områder, særligt yngleområderne
på Skalø og Avernakke Hage for at undgå forstyrrelse.
Herved undgås det, at fuglene påvirkes negativt af
turismeudviklingsprojekterne.
Errindlev Havn.
De to sidstnævnte forhold er vurderet til at blive påvirket
minimalt, og vurderes ikke at være alvorlige nok til at kunne
påvirke udpegningsgrundlaget negativt. Øget information
i området, for at hindre at lystsejlere for eksempel tømmer
deres toiletter i havet eller går i land på mindre øer og
holme, anbefales.
Smålandsfarvandet er meget lavvandet, og større skibe kan
kun færdes i sejlrenderne. Denne trafi k frembyder dermed
ikke et væsentligt problem, idet forstyrrelsen vil være relativt
forudsigelig for dyrene, som vil vænne sig til den.
Mindre fartøjer er derimod et problem. Det kan være kanoer
og kajakker, windsurfere, jagtbåde, vandscootere m.m.,
som kan bevæge sig frit i området og lægge til ved skær
og mindre øer, der bl.a. kan være ynglesteder for fugle. Turismeudviklingen
vurderes at medføre et øget udbud af disse
rekreative tilbud og dermed potentiel større forstyrrelse.
Der er i dag adgangsforbud i de to vildtreservater, der fi n-
des i området, men forbuddet er svært at håndhæve. Øget
forstyrrelse på bl.a. Skalø og Lindholm er også et potentielt
problem.
Arter der potentielt kan blive påvirket
Forstyrrelsen er derimod et reelt problem, som det er vigtigt
at være opmærksom på. Det er især gråsæl og spættet
sæl, klyde og ternearterne samt rastefugle, der er følsomme
over for dette.
Gråsæl er ikke kendt fra området, mens spættet sæl kun
færdes her i mindre antal. Ingen af arterne har vigtige
yngle- eller rasteområder i farvandet. Smålandsfarvandet er
også et mindre vigtigt område for marsvin. Arterne vurderes
derfor ikke at blive negativt påvirket af turismeudviklingsprojekterne.
Klyde og tre ternearter har ynglelokaliteter på, Skalø, Rågø
og Avernakke hage på Fejø. Rastefugle fi ndes især på
havet ved Rågø, Tårs Vig samt mere spredt ud i hele farvandet.
Endelig er Sletteren og Vesternakke på Femø også
vigtige lokaliteter.
Anbefalinger angående turismeudvikling i Smålandsfarvandet
Udover regulering, vurderes det nødvendigt, at øge informationerne
til gæster i området, så adgangsforbud overholdes.
Der bør stilles krav til nye udlejningsvirksomheder
på havnene om, at de ikke må leje både m.m. ud, uden
at informere om adgangsforbuddene i området og generelt
korrekt opførsel i forhold til dyrene. Herudover bør der
opsættes skilte i alle havnene, som informerer om dyrene i
området, vildtreservaterne og Natura 2000-området, og
hvordan man tager hensyn til disse beskyttelsesinteresser.
Hvis disse tiltag gennemføres, vurderes det, at udpegningsgrundlaget
ikke bliver negativt påvirket af turismeudviklingsprojekterne
med hensyn til sejlads. I forbindelse med
udvikling af turismeprojekterne vil Lolland Kommune sikre
sig, at projekterne inddrager ovenstående forhold omkring
naturinformation.
Andre Natura 2000-områder
Nyt habitatområde for Marsvin
I området mellem Vesternæs Strand og Maglehøj Strand på
Lollands sydkyst har staten udpeget et nyt habitatområde til
beskyttelse af trækkende marsvin.
Området skal vurderes som habitatområde jf. EU-habitatlovgivning.
Det vil sige, at nyanlæg i nærområdet skal vurderes
med henblik på, om anlægget vil kunne få negativ
indfl ydelse på marsvin i området.
Knuthenborg Safaripark
Den nordlige kystnære del af Knuthenborg Safaripark er beliggende
ved Natura 2000-område. Ved den videre planlægning
skal der tages hensyn til Natura 2000-området.
Det vurderes umiddelbart. at de fremtidige udviklingsplaner
for Knuthenborg Safaripark ikke vil medføre væsentlige negative
påvirkninger ind i Natura 2000-området.
Maribo Golfbane
Den sydlige del af rammeområdet for Maribo Golfbane er
beliggende i Natura 2000-området ved Maribo søerne.
Den påtænkte udvidelse vil kræve en planlægningstilladelse
fra By og Landskabsstyrelsen. Det vurderes umiddelbart at
golfbanen vil kunne udvides uden, at dette vil medføre væsentlige
negative påvirkninger på Natura 2000-området.
MILJØVURDERING 313

17.6 Sammenfattende miljøredegørelse
Indledning
Kommuneplanen skal efter lov om miljøvurdering af planer
og programmer gennemgå en miljøvurdering. Formålet
med loven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at
bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og
vedtagelse af planer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for
derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling.
Miljøvurderingens faser
Miljøvurderingen har sammen med forslag til kommuneplan
været i offentlig høring. Den afsluttende fase af miljøvurderingen
består i en sammenfattende redegørelse, der på
baggrund af miljøvurderingen, og de indkomne bemærkninger
fra høringen, kort sammenfatter de overordnede konklusioner
af miljøvurderingen.
Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig
med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne kommuneplan.
Miljøvurderingen omhandler ikke alle dele af
kommuneplanen. lov om miljøvurdering stiller kun krav til
miljøvurdering af nye arealudlæg i kommuneplanen.
Miljøvurderingens indhold
En meget stor og væsentlig del af kommuneplanen er en
videreførelse af regionplanens retningslinjer og dermed
af regionplanens miljøbeskyttelsesniveau. Hovedparten af
kommuneplanens arealudlæg er en videreførelse af de syv
”gamle” kommuners arealudlæg. De fl este ”nye” kommuneplanrammer,
er rammer om eksisterende aktiviteter og/eller
rammer om f.eks. byvækstarealer, der nu omdannes til en
konkret kommuneplanramme.
Lolland Kommune har igangsat en lang række initiativer
bl.a. på erhvervsområdet, på natur- og turistområdet, på
klimaområdet og endelig så betyder planerne om Femern
Bælt forbindelsen på sigt ændringer i kommunens infrastruktur,
samt en række ændringer og nyudlæg til f.eks. nye erhvervsetableringer.
I forhold til forslag til kommuneplan er enkelte arealer taget
ud af den endelige kommuneplan og dermed også af miljøvurderingen.
Dette skyldes primært indsigelse fra Staten
ved Miljøcenter Roskilde. Miljøcenter Roskilde har primært
ønsket at begrænse udlæg af feriehoteller, samt udvidelser
af campingpladser, fritidshavne mv. Endelig har vejprojekterne
undervejs i kommuneplanforløbet, ændret karakter til
mere at være visionsprojekter, der ikke kræver en egentlig
miljøvurdering.
Nedenstående er listet kommuneplanens nyudlæg, som er
miljøvurderet.
Bymønster og boliger
Der er i kommuneplanen redegjort for et helt nyt bymønster,
der har udgangspunkt i kommunesammenlægningen. På
grund af de mange tomme og overfl ødiggjorte boliger, er
en del gamle boligudlæg taget ud af kommuneplanen, da
der ikke kan dokumenteres den nødvendige efterspørgsel
for at kunne fastholde udlæggene.
Der er taget 115 ha boligudlæg ud af kommuneplanen.
Kun 0,7 ha er udlagt som nye boligrammer. De nye områder
ved Maribo, Rødbyhavn og Rødby er byvækstarealer
og/eller ”huludfyldning”. De største arealer var udlagt i regionplanen
som byvækstarealer, og bliver nu udlagt som
boligområder. Desuden udlægges der et mindre areal i
Nakskov til offentlige formål.
Der er i kommuneplanen og i miljøvurderingen redegjort
for nødvendigheden af de nye udlæg og der er redegjort
for, at disse meget små udlæg ikke vil medføre væsentlige
miljømæssige konsekvenser. Desuden skal det nævnes, at
arealerne først kan tages i anvendelse efter at en lokalplan
med tilhørende miljøvurdering har redegjort for de nærmere
miljømæssige konsekvenser.
Tulipanmark ved Vesterborg.
314 MILJØVURDERING

Erhverv
Der foretages erhvervsudlæg i Nakskov, ved Rødbyhavn
og ved Holeby. Erhvervsudlæggene i Nakskov og ved Rødbyhavn
er som ved boligudlæggene primært områder, der
i regionplanen enten har været udlagt til byvækstarealer
eller erhvervsområder, og som så nu er blevet udlagt med
en konkret ramme. Kun ved Holeby er der udlagt egentlige
nye erhvervsområder. Holeby-udlæggene skal ses på
baggrund af Femern Bælt forbindelsen og et ønske om at
tilknytte erhvervsområder tæt på motorvejen og Femern Bælt
forbindelsen.
I miljøvurderingen er der er redegjort for at udlæggene i
kystnærhedszonen ved Nakskov og Rødbyhavn er udlagt
ud fra en planlægnings- og funktionel begrundelse, samt
at udlæggene vil kunne realiseres uden at dette medfører
væsentlige miljømæssige konsekvenser. Erhvervsområderne
ved Holeby er udlagt i områder med grundvandsinteresser.
Miljøvurderingen har redegjort for at udlæggene kan
realiseres uden at dette vil medføre en væsentlig negativ
påvirkning af grundvand m.m.
Ibrugtagning af erhvervsarealerne kan først realiseres efter
at en lokalplanlægning med en mere detaljeret miljøvurdering
har redegjort for, at dette ikke medfører en væsentlig
miljømæssig påvirkning. Desuden vil der til særligt forurenende
virksomheder blive stillet krav om miljøgodkendelse
samt eventuelt VVM-redegørelse.
Turistme og friluftliv
Besøgscentre og større udendørsanlæg
Der er stort set kun skabt ”nye” kommuneplanrammer om
eksisterende aktiviteter. I miljøvurderingen er det vurderet at
disse fortsatte aktiviteter ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning.
Golfbane
Der udlægges et nyt rammeområde på 36,3 ha til udvidelse
af Maribo Golfbane. Udvidelsen omfatter et Natura
2000-område. Inden en eventuel realisering af udvidelsen,
skal der gennemføres en naturkonsekvensvurdering, der redegør
for at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning
af de arter og levesteder der udgør udpegningsgrundlaget
for det pågældende Natura 2000-område. Natura
2000 konsekvensvurderingen skal danne baggrund for en
eventuel planlægningstilladelse, der skal søges hos Naturstyrelsen.
Sommerhusområder
Der er lagt kommuneplanrammer for 4 nye sommerhusområder,
Kramnitse, Femø Vest, Femø Øst,og Vesterby, Fejø.
Disse er udlagt i henhold til et Landsplandirektiv med tilhørende
miljøvurdering. Inden realisering vil det kræve lokalplaner
med tilhørende miljøvurderinger. Disse er derfor ikke
behandlet yderligere i miljøvurderingen.
Feriehoteller, Campingpladser og Fritidshavne
Kommuneplanen har medtaget retningslinjer og rammer,
der giver planlægningsmulighed for en række mindre og
større feriehoteller. Realiseringen af planerne vil medføre,
at der skal gennemføres en VVM-screening af projekterne.
Der er mulighed for, at planlægge for placering af en række
mindre feriehoteller og udvidelser af eksisterende mindre feriehoteller/overnatningssteder.
Der er lagt rammer for de eksisterende
campingpladser og for mindre udvidelser. Dette
gælder også for nogle af de eksisterende fritidshavne.
Tårs Færgehavn.
Trafik og transport
I kommuneplanen er der vist planlagte opgraderinger af
vejnettet. Dels den overordnede statslige Rute 9 forbindelse,
en 20-20-20 forbindelse, og dels de lokale projekter til ny
omfartsvej syd om Nakskov og en omfartsvej ved sommerhusområderne
ved Kramnitse.
Trafi kprojekterne er ikke egentlige udlæg i plansammenhæng
og kræver derfor ikke en egentlig miljøvurdering. Før
en eventuel realisering, vil det kræve omfattende miljøundersøgelser
i form af egentlige VVM-redegørelser. Derfor er
projekterne miljømæssigt beskrevet på et meget overordnet
og ukonkret niveau.
Miljøvurderingen har redegjort for mulighederne, og beskrevet
den planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse
for udlæggene i kystnærhedszonen, samt redegjort
for at udlæggene ikke vil medføre væsentlige miljømæssige
påvirkninger.
Natur
Kommuneplanen åbner mulighed for en række nye skovrejsningsprojekter,
og enkelte af regionplanens minusområder
ændres til områder, hvor skovrejsning er ønsket. Der er ligeledes
udpeges en lang række nye økologiske forbindelser.
Ud over ovenstående vil fremtidige naturtiltag bl.a også blive
foretaget i henhold til statens naturplaner. Der skal bl.a.
udpeges nye lavbundsarealer og naturgenopretningsarealer.
Samlet set er det vurderet, at nye skovrejsningsarealer
og nye økologiske forbindelser m.m. har en positiv indvirkning
på natur og miljø.
MILJØVURDERING 315

De væsentligste bemærkninger i forhold til miljøvurderingen
omhandler kystnærhedszonen, vand (omhandlende vandløb,
søer, kystvande og grundvand), udlæg i områder med
særlige drikkevandsinteresser, veje samt skovrejsning. Endelig
har staten gjort indsigelse mod enkelte konkrete turist
udlæg. Disse er efterfølgende taget helt ud af kommuneplanen.
Staten ved Miljøcenter Roskilde har ønsket en nærmere redegørelse
vedrørende de planlægningsmæssige eller funktionelle
begrundelser for udlæg i kystnærhedszonen. Disse
er efterfølgende indarbejdet.
Desuden har Miljøcenter Roskilde efterlyst nærmere vurderinger
af udlæg i grundvandsområder. Disse vurderinger er
ligeledes efterfølgende indarbejdet.
Nordkysten-.
Vand
Der sker ingen nye tiltag på dette område, der vil kræve
miljøvurdering. Retningslinjerne er en overførsel af regionplanens
retningslinjer og dermed af beskyttelsesniveauet.
Fremtidige tiltag på området foretages i henhold til statens
vandplaner.
Miljø og forsyning
Der er fastlagt rammer der giver mulighed for planlægning
af en ny genbrugsstation ved Skibevej. Arealet er beliggende
i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det
er vurderet, at der i en miljøgodkendelse skal stilles krav om
tæt belægning m.m, ligesom der stilles krav om miljøgodkendt
olie- og kemikalieopbevaring og procedure i forhold
til spild m.m. Det er vurderet at genbrugspladsen kan etableres
uden at dette vil medføre en væsentlig påvirkning af
miljøet.
Der gives med retningslinjer mulighed for etablering af et
spildevandsrenseanlæg ved Sydlollands kyst nær Maglehøj.
Anlægget skal screenes med henblik på miljøvurdering
og VVM. Desuden åbner retningslinjer op for udvidelse af
det eksisterende Rødbyhavn renseanlæg. Udvidelsen skal
ligeledes VVM-screenes. Det er vurderet at nyetablering af
spildevandsrenseanlæg og udvidelsen af det eksisterende
anlæg vil medføre en miljøforbedring i og med, at en lang
række mindre anlæg nedlægges. Samlet set bliver spildevandet
i området Sydlolland i fremtiden renset væsentligt
bedre end hidtil.
Kort om indkomne bemærkninger
Der er indkommet enkelte bemærkninger til miljøvurderingen
og til de konkrete udlæg der er medtaget i miljøvurderingen.
Disse opsummeres og kommenteres samlet her. De
samlede bemærkninger er oplistet og nærmere kommenteret
i Hvidbogen til kommuneplanen, der er udarbejdet til
den politiske behandling af den endelige kommuneplan.
Fra forskellig side har der været en række bemærkninger til
de retningslinjer, der vedrører vandområdet. Her har staten
meldt ud, at der ikke kan ændres på regionplanens retningslinjer
vedrørende vand. Lolland Kommune har skærpet
enkelte retningslinjer og tilføjet nye. Staten har meddelt, at
det er regionplanens retningslinjer der er gældende, indtil
de bliver afl øst af de statslige vandplaner. Derfor er alle
retningslinjer, der omhandler vand, rettet tilbage til regionplanens
retningslinjer.
Der har været bemærkninger til forskellige af kommuneplanens
vejprojekter. Da disse ikke står overfor umiddelbar realisering,
er de medtaget som visioner der ikke skal miljøvurderes.
En realisering vil kræve omfattende miljøvurderinger
og VVM-redegørelser.
Endelig er der indkommet en række indsigelser mod udpegninger
af nye skovrejsningsarealer. Kommunen har udpeget
en række nye skovrejsningsområder. Først når der er udpeget
skovrejsningsområder vil det være muligt at modtage
støtte fra staten til skovrejsning. Udpegningen er således
ikke en begrænsning af de enkelte lodsejeres mulighed,
men udelukkende en mulighed for at kunne opnå tilskud.
Lolland Kommune har vurderet, at skovrejsning er et positivt
bidrag til bevarelse og genopretning af natur og miljø.
Samlet vurdering
Lolland Kommune har udlagt meget få nye kommuneplanrammer
der skal miljøvurderes. Hovedparten af kommuneplanrammerne
er udlagt omkring eksisterende aktiviteter,
og/eller er nye rammer på baggrund af de tidligere kommuners
rammer, eller er arealer der i regionplanen var udlagt
til byvækstarealer.
Miljøvurderingen er foretaget på et meget overordnet screeningsniveau,
hvor de mulige miljøforhold er oplistet til videre
vurdering. For alle kommuneplanens rammer gælder, at de
først kan realiseres, efter at en miljøscreening, en miljøvurdering
og/eller en VVM-redegørelse m.m. har redegjort for,
at et konkret projekt vil kunne gennemføres uden at dette
medfører væsentlige miljømæssige påvirkninger.
316 MILJØVURDERING

MILJØVURDERING 317

Hovedstruktur kort 1

Hovedstruktur kort 2

Kommuneplan 2010 - 2022
Rammer for lokalplanlægning

Lolland Kommuneplan 2010 - 2022
Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning
2. udgave, 1. oplag 150 stk.
Redaktion, layout & kort:
Tryk:
Foto:
Kort:
Planteam, Lolland Kommune
Lolland Kommune
Annette Greenfort (BaSS), Kirsten Sydendal, Alex
Sunding, Peter Fournais, Peter Hansen, Femern
A/S, Kragenæs Camping, Lolland Forsyning &
Lolland Kommune
© Kort & Matrikelstyrelsen & Lolland Kommune

Kommuneplan 2010 - 2022
for Lolland Kommune
Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning

Indholdsfortegnelse
1 Indledning.......................................................7
1.1 Generelle rammer for hele kommunen........9
1.2 Rammer fortyper af områder....................12
1.3 Kommunens opdeling i distrikter................15
2 Distrikt Holeby - 355........................................17
2.1 Centerby - Holeby..................................18
Centerområder......................................19
Blandet bolig- og erhvervsområder............20
Boligområder.......................................22
Erhvervsområder..................................26
Offentlige områder.................................32
Rekreative områder................................35
Teknisk anlæg.......................................35
2.2 Landsby - Errindlev..................................36
Blandet bolig- og erhvervsområder............37
Boligområder.......................................37
Erhvervsområder..................................38
Offentlige områder.................................38
2.3 Landsby - Fuglse....................................39
Blandet bolig- og erhvervsområder............40
Boligområder.......................................40
2.4 Øvrige................................................41
Blandet bolig- og erhvervsområder............41
Rekreative områder................................43
Sommerhusområder............................43
3 Distrikt Højreby - 359......................................46
3.1 Centerby - Søllested...............................47
Centerområder......................................48
Blandet bolig- og erhvervsområder............48
Boligområder.......................................49
Erhvervsområder..................................53
Offentlige områder.................................55
Rekreative områder................................60
3.2 Landsby - Halsted..................................63
Blandet bolig- og erhvervsområder............64
Boligområder.......................................64
Offentlige områder.................................65
Rekreative områder................................67
3.3 Landsby - Vesterborg..............................68
Blandet bolig- og erhvervsområder............69
Boligområder.......................................70
Erhvervsområder..................................71
Offentlige områder.................................72
3.4 Øvrige................................................74
Blandet bolig- og erhvervsområder............74
Offentlige områder.................................75
4 Distrikt Maribo - 363.......................................77
4.1 Hovedby - Maribo Vest og Øst................78
Centerområder......................................80
Blandet bolig- og erhvervsområder............83
Boligområder.......................................84
Erhvervsområder..................................98
Offentlige områder...............................102
Rekreative områder..............................106
4.2 Landsby - Bandholm.............................111
Centerområder....................................112
Boligområder......................................112
Erhvervsområder.................................116
Offentlige områder...............................117
Rekreative områder..............................118
Teknisk anlæg.....................................119
4.3 Landsby - Stokkemarke..........................120
Centerområder....................................121
Blandet bolig- og erhvervsområder..........121
Boligområder......................................122
Erhvervsområder.................................123
Offentlige områder...............................124
Rekreative områder..............................126
4.4 Øvrige..............................................127
Blandet bolig- og erhvervsområder..........127
Offentlige områder...............................129
Rekreative områder..............................130
Sommerhusområder...........................130
5 Distrikt Nakskov - 367...................................131
5.1 Hovedby - Nakskov Vest og Øst.............132
Centerområder....................................134
Boligområder......................................138
Erhvervsområder.................................159
Offentlige områder...............................173
Rekreative områder..............................180
Teknisk anlæg.....................................192
5.2 Øvrige..............................................193
Blandet bolig- og erhvervsområder..........193
6 Distrikt Ravnsborg - 379................................194
6.1 Centerby - Horslunde............................195
Centerområder....................................196
Blandet bolig- og erhvervsområder..........196
Boligområder......................................197
Erhvervsområder.................................201
Offentlige områder...............................202
6.2 Landsby - Birket-Torrig...........................205
Blandet bolig- og erhvervsområder..........206
Boligområder......................................206
Erhvervsområder.................................207
Offentlige områder...............................207
6.3 Landsby - Kragenæs............................208
Blandet bolig- og erhvervsområder..........209
Rekreative områder..............................210
6.4 Landsby - Sandby................................211
Centerområder....................................212
Boligområder......................................212
Erhvervsområder.................................214
Teknisk anlæg.....................................215
4 INDHOLDSFORTEGNELSE

6.5 Øvrige..............................................216
Blandet bolig- og erhvervsområder..........216
Erhvervsområder.................................222
Offentlige områder...............................223
Rekreative områder..............................223
Sommerhusområder...........................225
Teknisk anlæg.....................................229
9 Vindmøller....................................................292
10 Ændringer i forhold til tidligere kommuner......306
7 Distrikt Rudbjerg - 381..................................230
7.1 Centerby - Dannemare.........................231
Centerområder....................................232
Blandet bolig- og erhvervsområder..........232
Boligområder......................................233
Offentlige områder...............................234
7.2 Landsby - Langø..................................235
Blandet bolig- og erhvervsområder..........236
Boligområder......................................236
Erhvervsområder.................................238
Offentlige områder...............................239
Rekreative områder..............................239
7.3 Landsby - Vestenskov............................241
Blandet bolig- og erhvervsområder..........242
Boligområder......................................242
Offentlige områder...............................243
7.4 Øvrige..............................................245
Erhvervsområder.................................245
Offentlige områder...............................246
Rekreative områder..............................246
Sommerhusområder...........................249
8 Distrikt Rødby - 383......................................260
8.1 Centerby - Rødby................................261
Centerområder....................................262
Blandet bolig- og erhvervsområder..........263
Boligområder......................................264
Erhvervsområder.................................269
Offentlige områder...............................270
Rekreative områder..............................272
Teknisk anlæg.....................................273
8.2 Centerby - Rødbyhavn..........................274
Centerområder....................................275
Blandet bolig- og erhvervsområder..........275
Boligområder......................................276
Erhvervsområder.................................280
Offentlige områder...............................283
Rekreative områder..............................285
Sommerhusområder...........................287
Teknisk anlæg.....................................287
8.3 Øvrige..............................................288
Blandet bolig- og erhvervsområder..........288
Sommerhusområder...........................290
Teknisk anlæg.....................................291
INDHOLDSFORTEGNELSE
5

1 Indledning
Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet
af lokalplaner og danner grundlag for behandling af
ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan.
Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens
hovedstruktur og retningslinjer, som beskrevet i
kommuneplanens Rapport I. Byrådet skal i lokalplanlægningen
og den løbende administration virke for, at kommuneplanens
mål og retningslinjer gennemføres. Rammerne er
dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens overordnede
målsætninger og retningslinjer og hensigter til den
mere deltaljerede lokalplanlægning af enkeltområderne.
Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders
anvendelse og danner grundlag for en lokalplanlægning,
hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for
byggeriets udformning, bebyggelsesprocent, højde på byggeri
mv. og indpasning i miljøet. Rammerne er udtryk for de
maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal
etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes bestemmelser
i en lokalplan, men ikke udvide disse.
Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling
og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love,
f.eks. bygnings- og miljølovgivningen.
I byzoneområder og sommerhusområder, der ikke er omfattet
af lokalplan eller byplanvedtægt, kan byrådet modsætte
sig opførelse eller ændret anvendelse af ny bebyggelse
eller ubebyggede arealer, når det ansøgte er i strid med
rammebestemmelserne, jf. planlovens §12. (Dog ikke for
områder udlagt til offentlige formål).
Byrådet har for alle områder i kommunen mulighed for at
hindre et projekt ved at nedlægge et forbud efter planlovens
§ 14. Et sådant forbud betyder, at byrådet inden et år skal
offentliggøre et forslag til lokalplan, der fastsætter den detaljerede
brug af området.
Ønsker byrådet at fremme eller muliggøre et bestemt initiativ,
der strider mod de gældende rammebestemmelser for et
område, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen,
der indeholder nye eller ændrede rammebestemmelser.
Byrådet kan dog tillade mindre fravigelser fra rammebestemmelserne
i tilfælde, hvor der søges om en ændret anvendelse
eller et mindre bygge- eller anlægsprojekt, der
ikke er lokalplanpligtigt. Byrådet skal i disse tilfælde ved
behandlingen af ansøgningen, foretage en individuel og
konkret vurdering af om projektet kan etableres på det pågældende
sted
Lokalplaner
For mange områder er der allerede en gældende byplanvedtægt
eller lokalplan, der fastlægger de detaljerede bestemmelser
for et områdets anvendelse.
Kommuneplanens rammer ændrer ikke status for allerede
gældende byplanvedtægter og lokalplaner. I den enkelte
ramme er der skrevet hvilken lokalplan eller byplanvedtægt
der er gældende for hele eller dele af rammens område.
Gældende lokalplaner kan ligeledes ses på kommunens
hjemmeside www.lolland.dk. Er der uoverensstemmelse
mellem kommuneplanen og en lokalplan, kan byrådet kun
håndhæve kommuneplanen ved at udarbejde en ny lokalplan.
Byrådet kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de enkelte
rammeområder på eget initiativ eller efter henvendelse fra
en borger. Som udgangspunkt skal der ved ethvert større
bygge- eller anlægsarbejde eller hvor der sker en væsentlig
ændring af anvendelsen af bebyggelse og arealer, udarbejdes
en lokalplan. Det er altid en konkret vurdering, om
et projekt er lokalplanpligtigt.
Fejø æbler.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
7

Uanset bestemmelserne i rammer og lokalplaner kan en
lovlig anvendelse af en ejendom fortsætte uændret. Gældende
servitutbestemmelser berøres ikke af rammerne. Der
er derimod mulighed for at ophæve visse servitutbestemmelser
i en lokalplan.
Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må der ikke
disponeres over ejendommen på en måde, der er i strid
med lokalplanen.
Hvordan læses kommuneplanens rammedel
Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser,
der gælder for alle områder i kommunen.
Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder
for et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte
rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som
er de tidligere kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse
og endelig er områderne opdelt efter hvad områderne
overvejende anvendes til; centerområder, blandet bolig- og
erhvervsområder, boligområder, erhvervsområder, områder
til offentlige formål, rekreative områder, sommerhusområder
samt tekniske anlæg.
Under hver enkelt ramme er angivet generelle anvendelsesbestemmelser,
bebyggelsens omfang og udformning, max.
etager, max. bebyggelseshøjde, zonestatus, gældende lokalplaner
og byplanvedtægter samt notat til andre bestemmelser
og oplysninger. Er der ingen tekst eller står der et -,
er det alene byggelovens bestemmelser, der er gældende.
Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på
kommunens hjemmeside http://gis.lolland.dk/webgis/
kort.htm.
Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for et
bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser der
er anført under hvert enkelt rammeområde, med de generelle
rammer for hele kommunen og for områdetyper samt
for de retningslinjer der berører området som beskrevet i
Kommuneplanens Rapport I.
Før du går i gang
Hvis du overvejer større bygge- og anlægsarbejder, større
nedrivninger eller større udstykninger, er det en god idé
at drøfte projektet med kommunens Teknik- og Miljømyndighed
inden det egentlige projekteringsarbejde sættes i
gang. Herved kan det afklares, om projektet er i overensstemmelse
med den eksisterende planlægning, om projektet
skal tilpasses området, og om projektet har en størrelse eller
karakter, som forudsætter udarbejdelse af lokalplan.
Bagtorvet i Maribo.
8 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

1.1 Generelle rammer for hele kommunen
Ved lokalplanlægning og administration af alle kommunens
rammeområder skal følgende generelle rammebestemmelser
overholdes for de områder, hvor det pågældende emne
er aktuelt.
Zoneforhold
Kommunens arealer er opdelt i zoner; byzone, landzone og
sommerhusområder. De forskellige zoner kan ses på kort på
http://gis.lolland.dk/webgis/kort.htm.
Byzonerne omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten
alle større byer.
Sommerhusområderne er sommerhusområder, der med lokalplan,
bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er overført
til sommerhusområde.
Det åbne land og de mindste landsbyer er i landzone.
Områder, der skal bruges til byformål, skal som hovedregel
være i byzone.
Kollegiebebyggelse: 1 parkeringsplads for hver
fjerde boligenhed.
Feriehoteller og feriebebyggelser: 1 parkeringsplads
pr. enhed.
Ældreboliger: Såfremt indretning og benyttelse kan
sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige
krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde:
1 parkeringsplads for hver anden bolig samt
de nødvendige pladser til personale og gæster.
Dagligvarebutikker: 1 parkeringsplads pr. 25 m²
bruttoetageareal. Udvalgsvarebutikker: 1 parkeringsplads
pr. 50 m² bruttoetageareal.
Kontorer og liberale erhverv: 1 parkeringsplads pr.
65 m² bruttoetageareal.
Lagerbygninger: 1 parkeringsplads pr. 100 m² bruttoetageareal.
Andre erhverv, institutioner mv.: Fastsættes fra sag
til sag efter vurdering af antal ansatte samt kunder.
Blandet bolig og erhverv: Fastsættes forholdsmæssigt
mellem ovennævnte ejendomstyper.
Sommerhusområder: 2 parkeringspladser pr. hus.
Bebyggelse eller anden anvendelse af ejendomme i landzone
kræver, at der er meddelt og foreligger en gældende
landzonetilladelse, før der kan gives en byggetilladelse.
I byzone og sommerhusområde kræves der ikke landzonetilladelse
før der kan gives en byggetilladelse.
Landzoneområdet kan ved udarbejdelse af lokalplaner
overføres til byzone eller sommerhusområde. Det fremgår
af rammebestemmelserne for det enkelte område om området
vil bliver overført til byzone eller sommerhusområde ved
lokalplanlægning.
Tidligere udlagte byzoneareler kan også tilbageføres til
landzone, hvis det er åbenbart, at de ikke skal bebygges
foreløbig. De arealer der ikke forventes brugt til byformål
de næste 12 år, tilbageføres til landzone. Det drejer sig
om arealer udlagt til grønne områder, som beskrevet og vist
på kort i kommuneplanens kapitel 6, Byudvikling og bosætning,
om arealer udlagt til boligformål som beskrevet i
kapitel 7, Boliger og endelig om arealer udlagt til erhvervsformål
som beskrevet i kapitel 8, Erhverv.
Parkeringspladser
Parkeringspladser skal, hvor det er muligt, anlægges på
egen grund. I øvrigt gælder følgende hovedprincipper:
Fritliggende parcelhuse: 2 parkeringspladser pr.
hus.
Række-, dobbelt-, kæde-, klyngehuse og lignende:
1½ parkeringsplads pr. hus/lejlighed. Pladserne
kan etableres som fælles parkeringspladser.
Lejligheder: 1 parkeringsplads pr. lejlighed.
Lollandsk landskab.
Friarealer
Lokalplaner skal sikre, at der ved byggerier udlægges udendørs
friarealer, som bl.a. kan bruges til opholdsarealer og
legeområder. I de udendørs friarealer er parkerings- og vejarealer
ikke medregnet.
Ved lokalplanlægning af nye bebyggelser med mere end
10 boliger gælder, at mindst 10 % af det samlede grundareal
i lokalplanområdet skal anvendes til fælles friarealer
for bebyggelsen.
Ved planlægning af nye sommerhusområder skal det sikres,
at områderne ikke bliver tæt bebyggede, men holdes åbne
med større rekreative arealer (beplantningsbælter, søer,
græsarealer, stier og andre fællesarealer), der som minimum
skal udgøre 30 % af det samlede areal.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
9

Udsigt over Syltholm Vindmøllepark.
Ved udlæg af nye erhvervsområder skal der sikres rigelige
friarealer med offentlig adgang, som bestå af græsarealer,
beplantningsbælter, fælles pladser o.lign.
For den enkelte ejendom, herunder også ved ændret anvendelse
af en ejendom f.eks. fra erhverv til bolig, gælder
at der til bebyggelsen mindst skal etableres friareal som
nedenfor:
Ved almindelige beboelsesbygninger skal friarealet
udgøres mindst 100 % af etagearealet ved åben-lav
og tæt-lav bebyggelse og mindst 30 % af etagearealet
ved etagebebyggelse.
Ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal friarealet
udgøre mindst 50 % af etagearealet ved
åben-lav og tæt-lav bebyggelse og mindst 15 % af
etagearealet ved etagebebyggelse.
Ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle
formål og lignende skal friarealet udgøre mindst 5
% af etagearealet.
Etageantal
Når ikke andet er nævnt under de enkelte rammeområder
gælder følgende: ½ etage betyder ”udnyttet tagetage” (et
hus med saddeltag eller lignende) således, at en del af
tagetagen kan udnyttes til f.eks. boligformål med almindelig
etagehøjde.
Forsyning
Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at lokalplanerne
er i overensstemmelse med kommunens sektorplaner
for forsyning.
Skiltning
Retningslinjer for skiltning og reklamering i byzone fastlægges
i lokalplanerne. For de byområder, hvor der ikke er en
gældende lokalplan med bestemmelser om skiltning, gælder
generelt følgende:
Der må kun skiltes for virksomheder på egen grund.
Skiltning og belysning må ikke virke skæmmende eller
generende for omgivelserne.
Skiltning skal være enkel og informativ.
Skiltning kan opsættes på bygninger eller som fritstående
skilte i en maksimal højde af 5 meter over
terræn.
For skiltning, der virker dominerende i det åbne land, herunder
også ud mod stats- og kommuneveje, gælder endvidere
naturbeskyttelseslovens § 21.
Støj
Støjende områder/anlæg/virksomheder skal så vidt muligt
være adskilt fra støjfølsomme områder som f.eks. områder til
boligbebyggelse, institutioner, parker, kolonihaver og andre
rekreative formål.
Nye virksomheder, herunder ved nyindretning i eksisterende
bygninger, må ikke placeres på steder, hvor de medfører
gener for tilgrænsende områder eller mere støjfølsomme
virksomheder i erhvervsområdet.
Hvis boliger eller anden støjfølsom anvendelse skal placeres
i nærheden af støjbelastede områder, så som erhvervsområder,
i nærheden af større veje eller jernbaner, skal der
i en lokalplan for området fastsættes bestemmelser om støjafskærmning.
Støjforhold reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og støjvejledninger
fra Miljøstyrelsen. Det skal sikres, at de til enhver
tid fastsatte støjgrænser overholdes.
Små vindmøller
Små vindmøller i by- og boligområder kan være til gene
for naboer grundet støj, samt at der er tale om en genstand
i konstant bevægelse. I forbindelse med udarbejdelse af
lokalplaner skal der derfor tages stilling til, hvorvidt små
vindmøller kan placeres i områderne.
Ved små vindmøller forstås normalt enkeltplacerede møller
med et rotorareal på enten op til 1 m² rotorareal (mikromølle)
eller med et rotorareal på mellem 1-5 m² (mini-mølle).
10 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Bevaringsinteresser
En række bebyggelser og bygninger er på grund af deres
arkitektoniske kvaliteter og/eller kulturhistoriske værdier udpeget
som bevaringsværdige, og må ikke nedrives uden
byrådets tilladelse. I forbindelse med lokalplanlægningen
revurderes bygningernes bevaringsværdi og bevaringsbestemmelser
indarbejdes i lokalplanen.
Kystnærhedszonen
I kystnærhedszonen stilles der særlige krav til lokalplanlægningens
omfang med hensyn til visualisering af et planlagt
byggeris indvirkning på kysten. Ved bygningshøjder over
8,5 meter skal der ligeledes anføres begrundelser herfor.
Bevægelseshæmmede
Adgangsarealer, friarealer, parkeringsarealer og fodgængerarealer
i øvrigt skal udformes, så de i videst muligt omfang
kan benyttes af personer med nedsat bevægelses- og
orienteringsevne.
Energibesparende bebyggelse
Byrådet ønsker, at ny bebyggelse og bebyggelse, der
ombygges eller renoveres, så vidt muligt opføres som miljømæssigt
bæredygtigt byggeri. Der kan i lokalplaner optages
bestemmelser om anvendelse af bæredygtige materialer,
fastsættelse af energiklasser, anvendelse af alternativ
energi mv. i det omfang planlovens bestemmelser åbner
mulighed for det.
Afledning af regn- og overfladevand
Afledning af regn- og overfladevand skal så vidt muligt ske
lokalt, for eksempel via faskiner på egen grund eller gennem
regnvandsbassiner til vandløb. Ved afledning til vandløb
skal det sikres at der ikke sker en væsentlig forringelse
af vandløbets vandafledningsevne. Ved udarbejdelse af lokalplaner
skal der sikres, at de valgte løsninger indgår som
en integreret del af planlægningen.
Koordinering med andet indhold i kommuneplanen
Ud over de generelle rammer skal der tages hensyn til de
øvrige afsnit i hele kommuneplanen, hvor der for de fleste
emner er opstillet uddybende retningslinjer.
Foruden kommuneplanens rammer og retningslinjer findes
der andre bestemmelser, der er fastsat ved anden lovgivning
og planlægning, f.eks. jordforureningsloven, fredsskovspligt,
fredninger og beskyttelseszoner ifølge naturbeskyttelsesloven
og museumsloven samt vejbyggelinjer.
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens
etageareal, dog medregnes altid det fulde
kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fratrækkes
det reelle tal op til 200 m² arealer til personalets
kantine, toiletter og pauserum.
En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte
til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed
samt butikker der sælger serviceydelser som f.eks. frisører,
restauranter og klinikker skal ikke behandles efter reglerne
om detailhandel. Engrosvirksomhed er kun detailhandel,
hvis virksomheden har et betydeligt salg til private.
Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og grøntforretninger,
brødudsalg, blomster, døgnkiosker, butikker
med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler
samt servicestationer med kiosksalg.
Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger, elartikler,
beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/
tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv.
Pladskrævende butikker: Butikker der alene forhandler
pladskrævende varegrupper: Biler, lystbåde, campingvogne,
planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus,
sten- og betonvarer samt møbler.
Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i områder til særligt
pladskrævende varegrupper, hvis der ikke er plads i
bymidten eller bydelscentrene.
I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan
der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer
og byggematerialer. Dette særlige afsnit må maksimum
være 2.000 m².
Rækkefølge for udnyttelse af rammer
Erhvervsområderne i Holeby skal udlægges etapevis som
beskrevet i kapitel 8, Erhverv. Det betyder at der er fastlagt
en rækkefølgebestemmelse, således at rammeområde 360-
E7 skal tages i brug før rammeområde 360-E4. Rammeområde
360-E4 kan undtagelsesvis tages i brug først, hvis det
er til store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan
rummes i erhvervsområde 360-E7.
Detailhandel
I rammerne for de enkelte områder, hvor der må etableres
butikker, er der skrevet maksimale størrelser på den enkelte
butik og i nogle tilfælde den samlede ramme for butikker
inden for området.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
11

1.2 Rammer for typer af områder
Anvendelsen i de enkelte rammeområder er fastsat ud fra
hvad der er hovedanvendelsen i det enkelte område og er
opdelt i nedenstående kategorier.
Centerområder
Centerområder er til boliger blandet med bymæssige funktioner
såsom detailhandel, hoteller, restaurationer, liberale
erhverv og service, offentlig administration, sundhedsvæsen
og kultur mv.
Centerområderne er opdelt i tre typer; bymidter, bydelscentre
og lokalcentre, som beskrevet i detailhandelsstrukturen i
kapitel 9, Detailhandel.
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde: Områder til en blanding af boliger og
erhverv, der kan indpasses i forhold til boligerne (erhvervsområder
i kategori A og B som beskrevet nedenfor, men
uden mulighed for detailhandel).
Landsbyområde: Område til landbrugsformål, boligformål
(åben-lav og tæt-lav bebyggelse), mindre butikker til områdets
daglige forsyning, mindre erhvervsvirksomheder uden
genevirkninger for området og offentlige formål.
I landsbyerne er der mulighed for at opføre et mindre antal
boliger. Nybyggeri skal finde sted som huldudfyldning og
afrunding af eksisterende bebyggelse og på baggrund af
en konkret vurdering, herunder bygningernes arkitektur og
indvirkning på landsbymiljøet.
Boligområder
Åben lav bebyggelse: Fritliggende parcelhuse opført på
egen grund. For nye boligområder fastsættes en minimumsafstand
til skel på 2,5 meter.
Tæt-lav bebyggelse: Kædehuse, rækkehuse, dobbelthuse
og lignende. Tæt-lavt byggeri kan kun opdeles i lodrette
lejlighedsskel.
Etagebolig: Etagebyggeri, der altid er opdelt med vandrette
skel, men som derudover kan opdeles med lodrette
lejlighedsskel.
Selvom et område er fastlagt til boligformål, kan der drives
visse former for erhverv i boligerne som f.eks. dagpleje,
frisør, ejendoms-, advokat-, revisor-, arkitektvirksomhed eller
lignende, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed
medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde
i øvrigt fastholdes.
For områder, der i rammerne er fastlagt til helårsbeboelse,
betyder det, at byrådet ikke vil give tilladelse til at boliger
inden for området ændrer status fra helårsbolig til fritidshus.
For områder, der ikke er fastlagt til helårsbeboelse, vil der
kunne søges om at ændre status fra helårsbolig til fritidshus.
Erhvervsområder
Erhvervsområderne er opdelt i typer af områder i overensstemmelse
ABCDEF-modellen, som er beskrevet i kapitel 8,
Erhverv.
A. Bymidteområde - hører under de ovennævnte centerområder
- Erhverv i miljøklasse 1-2. Her placeres erhverv der
kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille
behov for godstransport, og som regel også et lille behov
for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne
kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
har god adgang til fods, på cykel, og med
kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er
liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder,
bogbinderier og visse typer af laboratorier.
B. Erhvervsområde i byen - Erhverv i miljøklasse 1-3. Erhverv
der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i
nogen grad har behov for godstransport, og ofte i mindre
varebiler placeres her. Virksomhederne i denne kategori har
brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
til fods, på cykel, og med kollektiv transport.
Kragenæs fritidshavn.
12 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Albuen.
De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A
værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier, men
også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder
og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre
erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport.
C. Erhvervsområde på kanten af byen - Erhverv i miljøklasse
3-7. De ”traditionelle” erhvervsområder hvor der i et
vist omfang er adgang til kollektiv transport, og hvor de fleste
medarbejdere bruger cyklen eller bilen. Virksomhederne
i denne kategori har et moderat transportbehov. Erhverv i
denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det
primært behovet for godstransport der sætter grænsen for
hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien.
Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter
miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed
ikke forhindrer placeringen af andre virksomheder
i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at
områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i
miljøklasse 7. Da virksomheder i denne kategori ligger på
grænsen mellem det åbne land og byen, vil der her blive
stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen.
Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der
sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet.
D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i miljøklasse
2-6. Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov,
eller virksomheder der servicerer transporterhvervene.
Medarbejderne har her god adgang med bil og cykel, og
moderat mulighed for at benytte offentlig transport. Erhverv
i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede
virksomheder, og spænder i princippet fra
kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres at
virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping
virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller
en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori
vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan,
for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer
placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse.
Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem
det åbne land, vandet og byen vil der her blive stillet
særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det
kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer
at virksomhederne passer ind i landskabet.
E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i miljøklasse 2-4. Erhverv
i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede
erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Virksomheder
her har et ringe behov for at deres medarbejdere kan gå,
cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, og
er i ringe grad afhængige af godstransport. Der er primært
tale om små og mindre virksomheder inden for overfladebehandlende
-, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder.
Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte
skulle flytte ind i de større erhvervsområder, hvis de ønsker
at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på
grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive
stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen.
Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der
sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet.
F. Agro industriområde - Erhverv i miljøklasse 3-7. Særligt
erhvervsområde, for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder.
Virksomheder her har et ringe behov for at
deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive
transport på vej til arbejde, men kan have et stort godstransportbehov.
Virksomhederne skal bruge produkterne
fra de primære agroerhverv, og evt. producere dem selv.
Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg,
gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af
biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori primært
ligger i landzone, vil der her blive stillet særlige krav til deres
indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur,
plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer
ind i landskabet.
Områder til offentlige formål
Denne områdetype omfatter uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner,
sundhedsinstitutioner, sociale institutioner,
kulturelle institutioner, administration, kirker og kirkegårde,
ældreboliger mv.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
13

Seljerøn (Bornholmsk røn).
Områder til offentlige formål vil efter omstændighederne
kunne forestås af private, der arbejder på almennyttigt
grundlag og under offentligt tilsyn.
Rekreative områder
Denne områdetype omfatter de rekreative grønne områder,
idrætsanlæg, golfbaner, fritidshavne, feriecentre, campingpladser
og besøgscentre som beskrevet i kommuneplanens
kapitel 6, Byudvikling og bosætning og kapitel 12, Turisme
og friluftsliv.
Sommerhusområder
Omfatter områder der er udlagt til sommerhusområder jf.
kapitel 12.2, Sommerhusområder, hvor der er fastlagt retningslinjer
for udarbejdelse af lokalplaner for nye sommerhusområder.
En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings-
eller byplanvedtægt eller lokalplan må bortset fra
kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i
perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen
blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til
sommerhusområde.
En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har
efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at benytte
boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen
i mindst 8 år.
Er sommerhuset beliggende i landzone kan ejeren, hvis han
opfylder pensionistreglen jf. planloven, søge en personlig
tilladelse, og derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele
året.
Om sommerhuset er beliggende i sommerhusområde eller
landzone fremgår af feltet zonenotat under den enkelte ramme
og af kort på http://gis.lolland.dk/webgis/kort.htm.
Tekniske anlæg
Denne områdetype omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg,
rensningsanlæg, deponeringsanlæg, vindmøller, mv.
14 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

1.3 Kommunens opdeling i distrikter
Lolland Kommune inddeles i 7 distrikter. Grænserne for distrikterne
svarer til de tidligere kommunegrænser og distrikterne
nummereres med de tidligere kommunenumre,
Holeby 355
Højreby 359
Maribo 363
Nakskov 367
Ravnsborg 379
Rudbjerg 381
Rødby 383
Nummerering af rammer
De gamle rammer fra før kommunesammenlægningen bibeholder
deres nummer, hvor det tidligere kommunenummer
(distriktsnummer) sættes foran med bindestreg, således:
Rammeområde B14 i Ravnsborg kommer nu til at hedde:
379-B14 Rammeområde 1.E.2 i Maribo kommer nu til at
hedde: 363-1.E.2 osv.
Når der udlægges nye rammeområder eller eksisterende
rammeområder ændres, nummereres de fortløbende med
Lolland Kommunes nummer foran, således:
Centerområde 360-C1 osv.
Blandet bolig og erhverv 360-BE1 osv.
Boligområder 360-B1 osv.
Erhvervsområde 360-E1 osv.
Offentlige formål 360-O1 osv.
Rekreativt område 360-R1 osv.
Sommerhusområde 360-S1 osv.
Tekniske anlæg 360-T1 osv.
Kappel mølle.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
15

16 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
Oversigtskort over distrikter.

2 Distrikt Holeby
DISTRIKT HOLEBY
17

2.1 Centerby - Holeby
18 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-C1
Rammenavn: Lokalcenter i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori
A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker
max. 500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Ved ren boligbebyggelse
dog max. 30.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-12,
355-18, 355-23 og 355-25.
Rammenr.: 355-C2
Rammenavn: Lokalcenter i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker max.
500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 85 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-31.
DISTRIKT HOLEBY
19

Rammenr.: 355-B2
Rammenavn: Blandet byområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i
forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat: Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 355-B4
Rammenavn: Blandet byområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i
forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-4 og
355-5.
Notat: Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.
I området skal der etableres et 40 meter bredt
afskærmnings- og friarealbælte langs landevejen.
20 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-B5
Rammenavn: Blandet byområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i
forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.
Rammenr.: 355-B8
Rammenavn: Blandet byområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentligt område, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-10.
DISTRIKT HOLEBY
21

Rammenr.: 355-B1
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 11 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset
fra mindre fællesanlæg for områdets beboere.
Rammenr.: 355-B3
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.
I området skal der etableres et 40 meter bredt
afskærmnings- og friarealbælte langs landevejen.
22 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-B6
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.
Rammenr.: 355-B7
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: De særlige drikkevandsinteresser må ikke trues.
DISTRIKT HOLEBY
23

Rammenr.: 355-B9
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- tæt-lav bebyggelse og friareal.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 6,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Yderligere udstykning må ikke finde sted. Større bygningsændringer
og tilbygninger/nedrivninger kan kun ske
efter byrådets særlige godkendelse.
Rammenr.: 355-B10
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben og tæt-lav bebyggelse og offentlige formål
(friarealer og beplantningsbælter).
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max.
25 og tæt-lav bebyggelse max. 30.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
BP2 og lokalplan 355-19.
Notat:
24 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-B11
Rammenavn: Boligområde Flintebjerg i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse og offentlige
formål (friarealer og beplantningsbælter).
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max.
25 og tæt-lav bebyggelse max. 30.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-15 og
355-30.
Notat:
Rammenr.: 355-B18
Rammenavn: Boligområde i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Området er
forbeholdt til klimabyggeri som f.eks. lav- eller nulenergibyggeri
og betyder, at der i lokalplanlægning bl.a. vil blive
fastlagt bestemmelser om bygningers energiforbrug, krav til
bæredygtige materialer mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: De særlige drikkevandsinteresser må ikke trues.
Åbeskyttelseslinjerne skal repekteres. Ved udformningen af
bebyggelsen og friarealerne i området skal der tages hensyn
til kirkens nærhed og samspillet mellem kirken og det
omgivende landskab.
DISTRIKT HOLEBY
25

Rammenr.: 360-B2
Rammenavn: Boligområde ved Højbygaard sukkerfabrik,
Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse - udstykkes i store parceller
til 3-5 boliger.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-20.
Notat: Bebyggelsen skal udføres varieret og passe naturligt
ind i området omkring fabriksbygningerne, både materialeog
udtryksmæssigt, samt i farveholdningen. Såfremt bebyggelsen
opføres af forskellige bygherrer, skal bebyggelsernes
udseende afstemmes efter hinanden. Fredskov i den nordlige
ende af området. Stien/vejen bag de eksisterende
grunde bibeholdes.
Rammenr.: 355-E2
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-18.
Notat: Langs områdets sydgrænse skal friholdes et 40 meter
bredt bælte til afskærmende beplantning.
26 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-E3
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3. Eksisterende boliger kan
bibeholdes, men yderligere boligudbygning må ikke finde
sted.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 355-E5
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
BP3.
Notat:
DISTRIKT HOLEBY
27

Rammenr.: 355-E6
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
BP3.
Notat: Langs områdets nord-, og sydlige grænse skal der
friholdes et 25 meter bredt bælte til afskærmende beplantning.
Byggeri skal respektere en 50 meter skovbyggelinje
omkring Frue Skov.
Rammenr.: 355-E8
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt offentlige
formål (højere læreanstalt). Primært til miljø- og energiteknologiske
virksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
max. 10 meter., dog kan byrådet tillade en større højde
på siloer, varmeværksbygninger, skorstene mv. Af hensyn til
indflyvningshøjden må højden på skorstene ikke overstige
25 meter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
BP3.
Notat: Den eksisterende allé fra Maribovej til Råhavegård
skal bevares. Der skal tages hensyn til § 3-området i form af
et mindre vandhul ved Råhavegård. Området er primært til
virksomheder der understøtter udviklingen af Energy Cluster
Holeby.
28 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-E12
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
BP3.
Notat: Langs områdets sydlige grænse skal der friholdes et
25 meter bredt bælte til afskærmende beplantning. Byggeri
skal respektere en 50 meter skovbyggelinje omrking Frue
Skov.
Rammenr.: 360-E1
Rammenavn: Erhvervsområde ved Vesterbyvej i Holeby
vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog
energiteknologiske virksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
max. 10 meter, dog kan der etableres et vartegn i op til 11
meters højde. Bebyggelsen skal samles langs adgangsvejen
til området.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-16.
Notat: Ved udformning af bebyggelsen og friarealerne skal
der tages hensyn til kirkens nærhed og samspillet med kirken
og det omgivende landskab. Der skal etableres afskærmende
beplantningsbælter. Området er primært til virksomheder
der understøtter udviklingen af Energy Cluster Holeby.
DISTRIKT HOLEBY
29

Rammenr.: 360-E3
Rammenavn: Erhvervsområde ved Højbygaard sukkerfabrik,
Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde
i byen - kategori B - miljøklasse 1-3. Dele af den gamle
fabriksbygning kan desuden udnyttes til formidlingsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 45 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-20.
Notat: Ny bebyggelse, skal have en arkitektonisk kvalitet,
udseende og materialeholdning, som passer til de bevaringsværdige
fabriksbygninger. Såfremt bebyggelsen opføres
af forskellige bygherrer, skal bebyggelsernes udseende
afstemmes efter hinanden. Der skal være offentlig adgang
til området, af i dag eksisterende veje og offentlige stier.
Rammenr.: 360-E4
Rammenavn: Erhvervsområde ved motorvejen i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog
energiteknologiske virksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
max. 10 meter, dog kan der ved lokalplanlægning planlægges
for ekstra høje bygninger på op til 40 meter ved en
særlig planlægningsmæssig begrundelse.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat: Området er primært til virksomheder der understøtter
udviklingen af Energy Cluster Holeby.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
30 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 360-E7
Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog
energiteknologiske virksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Området er primært til virksomheder der understøtter
udviklingen af Energy Cluster Holeby.
Rammenr.: 360-E9
Rammenavn: Erhvervsområde til agro industri ved Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde
- kategori F - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT HOLEBY
31

Rammenr.: 360-E10
Rammenavn: Erhvervsområde, Erhvervspark Lolland i Holeby
øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 2-5 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik
på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 15 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-29.
Notat: Bebyggelsen skal udformes således, at den inden
for den enkelte ejendom udgør en helhed. Farve- og materialevalg
skal understøtte denne helhed. Der skal være
offentlig adgang til området.
Rammenr.: 355-D1
Rammenavn: Offentligt område i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, børneinstituion, sportshal, sportsplads, offentlige friarealer
og evt. tennisbane.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-8.
Notat:
32 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-D2
Rammenavn: Offentligt område i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kommunekontor, ældrecenter, ældreboliger m.m.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 355-D3
Rammenavn: Offentligt område i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
børneinstitution og dennes friarealer.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-11.
Notat:
DISTRIKT HOLEBY
33

Rammenr.: 355-D4
Rammenavn: Offentligt område i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
idrætsanlæg, klubhus og sportshal.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 355-D5
Rammenavn: Offentligt område i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
børne- og ældreinstituioner, undervisningsinstitutioner, sportsanlæg
og boligformål til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max.
30 og tæt-lav bebyggelse max. 40.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Området skal trafikforsynes fra Vensløkkevej med
Stillevej (§ 40 veje).
34 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 360-R8
Rammenavn: Rekreativt grønt område ved Højbygaard sukkerfabrik,
Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område
- fælles friareal eller park.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området må ikke
bebygges.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-20.
Notat: Der er en § 3 beskyttet sø og vandløb i området.
Rammenr.: 355-D6
Rammenavn: Rensningsanlæg i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - rensningsanlæg
og lignende tekniske anlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom. Bygningshøjden:
Ikke gesimshøjde over 3,5 meter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 3,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT HOLEBY
35

2.2 Landsby - Errindlev
36 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-B13
Rammenavn: Blandet byområde ved Errindlev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-16 og
360-6.
Notat: Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres
og have en udformning og et materialevalg, som er i
overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
Rammenr.: 355-B14
Rammenavn: Boligområde i Errindlev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-16.
Notat: Bebyggelsen skal opføres med et materialevalg,
som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
DISTRIKT HOLEBY
37

Rammenr.: 355-E11
Rammenavn: Erhvervsområde i Errindlev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - mijløklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-16.
Notat: Området skal afgrænses af et 5 meter bredt beplantningsbælte.
Rammenr.: 355-D7
Rammenavn: Offentligt område til sport i Errindlev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
sportsplads, klubhus, sportshal.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-16.
Notat:
38 DISTRIKT HOLEBY

2.3 Landsby - Fuglse
DISTRIKT HOLEBY
39

Rammenr.: 355-B15
Rammenavn: Blandet byområde i Fuglse
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-17.
Notat: Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres
og have en udformning og et materialevalg, som er i
overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
Rammenr.: 355-B16
Rammenavn: Boligområde i Fuglse
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse, herunder ældreboliger.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-17.
Notat: Bebyggelse skal opføres med materialevalg, som er
i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
40 DISTRIKT HOLEBY

2.4 Øvrige
Rammenr.: 355-L4
Rammenavn: Erhvervs- og boligområde ved det gamle mejeri,
Torslundevej ved Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet bolig- og
erhvervsområde - det gamle mejeri Torslundevej 19.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 13 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-28.
Notat:
Rammenr.: 360-BE1
Rammenavn: Landsbyen Bursø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT HOLEBY
41

Rammenr.: 360-BE2
Rammenavn: Landsbyen Krønge
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 360-BE3
Rammenavn: Landsbyen Torslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
42 DISTRIKT HOLEBY

Rammenr.: 355-F1
Rammenavn: Campingplads ved Saksfjed Østersøbad
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 250 enheder samt mindre butikker til
brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der må ikke permanent
opstilles campingvogne, men der åbnes mulighed for at opføre
ialt 50 campinghytter. Der må udover mindre bygninger
til informationskontor, kiosk, toilet/baderum og fælles
køkken i forbindelse med campingpladsens drift , desuden
opføres bebyggelse indeholdende restauration, mindre butikker
mv.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 7 meter.
Notat:
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 355-S1
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hyldtofte
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
S1.
Notat: Sommerhusene skal være mindst 25 m². En evt. koncentreret
feriebebyggelse skal ske efter en samlet plan, der
sikrer, at en væsentlig del af arealet friholdes for bebyggelse
og at offentlighedens adgang- og opholdsmuligheder
ved kysten sikres.
DISTRIKT HOLEBY
43

Rammenr.: 355-S2
Rammenavn: Sommerhusområde ved Saksfjed, Østersøbad
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355-
S2.
Notat: I den nordøstlige del af området kan der etableres
en koncentreret feriebebyggelse. Sommerhusene skal være
mindst 25 m². En evt. koncentreret feriebebyggelse skal ske
efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig del af arealet
friholdes for bebyggelse og at offentlighedens adgangog
opholdsmuligheder ved kysten sikres.
44 DISTRIKT HOLEBY

DISTRIKT HOLEBY
45

3 Distrikt Højreby
46 DISTRIKT HØJREBY

3.1 Centerby - Søllested
DISTRIKT HØJREBY
47

Rammenr.: 359-1.C.1
Rammenavn: Lokalcenter i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori
A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker
max. 500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Samlet
ramme til dagligvare- og udvalgsvarebutikker: Max. 3.000
m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for boligbebyggelse
og max. 50 ved anden bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone og landzone. Arealet i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-1.B.1
Rammenavn: Blandet byområde omkring Højskolevej og
Hovedgaden i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Areal i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
48 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.B.7
Rammenavn: Blandet byområde omkring Hovedgaden syd
i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-1.B.2
Rammenavn: Boligområdet Præstevænget i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom. Kommende bebyggelse
skal opføres i dimensioner, farver og materialer, der
harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-4.
Notat:
DISTRIKT HØJREBY
49

Rammenr.: 359-1.B.3
Rammenavn: Boligområde nord for stationen i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
Rammenr.: 359-1.B.4
Rammenavn: Boligområde nord for anlægget i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
50 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.B.5
Rammenavn: Boligområde, Lykkesejeudstykning i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Areal i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 359-
BP1, 359-BP1-1 og lokalplan 359-1-A.
Notat:
Rammenr.: 359-1.B.6
Rammenavn: Boligområde syd for stationen i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
DISTRIKT HØJREBY
51

Rammenr.: 359-1.BN.1
Rammenavn: Boligområde syd for stationen i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 359-1.BN.3
Rammenavn: Boligområde vest for Præstevænget i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
52 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 360-B9
Rammenavn: Boligområde, Brogårdsudstykningen i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeoelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 9. juni 1970.
Rammenr.: 359-1.E.1
Rammenavn: Erhvervsområde nord og syd for Jernbanegade
i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - mijløklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed og
mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Særligt
pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-21.
DISTRIKT HØJREBY
53

Rammenr.: 359-1.E.2
Rammenavn: Erhvervsområde mellem Langsøgårdsvej og
Højrebyvej i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - mijløklasse 2-4 samt pladskrævende butikker
med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m².
Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-1.EN.1
Rammenavn: Erhvervsområde syd for Jernbanegade i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - mijløklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-19.
54 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.EN.2
Rammenavn: Erhvervsområde vest for Jernbanegade i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - mijløklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 359-1.O.1
Rammenavn: Søllested kirke og kirkegårdsområde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- kirke og kirkegårdsområde med tilhørende kapel- og parkeringsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen bestemmelser.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den i 1952 tinglyste kirkeomgivelsesfredning på
matr.nr. 2a skal respekteres og arealet friholdes for bebyggelse.
Den eksisterende beplantning på og ved kirkegården
skal værnes og plejes.
DISTRIKT HØJREBY
55

Rammenr.: 359-1.O.2
Rammenavn: Søllested skole og Højrebyhallen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- skole, hal, idrætsanlæg, skolefritidsordninger, tandklink
med tilhørende tekniske anlæg, funktionærboliger, parkering
o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Fremtidig bebyggelse
skal udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold
til omgiverlserne undgås. Udvidelse af eksisterende
bebyggelse skal ske i dimensioner, farver og materialer, der
harmonerer med den eksisterende grundsmurede bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat: Træer over 10 meters højde skal bevares og plejes.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-1.O.3
Rammenavn: Søllested gamle plejehjem
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål
som bibliotek, apotek, lokalhistorisk arkiv o.lign. eller andre
nærmere angivne offentlige formål med tilhørende tekniske
anlæg - parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Udvidelse af den
eksisterende bebyggelse skal ske i dimensioner, farver og
materialer, der harmonerer med den eksisterende grundmurede
bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
56 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.O.4
Rammenavn: Plejehjemmet Lykkesejecentret i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
plejehjemsbebyggelse, centralkøkken, parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Fremtidig bebyggelse
udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold til
omgiverlserne undgås. Udvidelse af eksisterende bebyggelse
skal ske i dimensioner, farver og materialer, der nøje
svare til den eksisterende bebyggelse.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-6
Notat: Der skal af æstetiske grunde samt af energisparehensyn
etableres læplantning mod det åbne land, hvor det
er muligt. Der skal beplantes efter en samlet beplantningsplan
for hele området.
Rammenr.: 359-1.O.5
Rammenavn: Søllested Station
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
jernbanestation, posthus, parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-21.
Notat:
DISTRIKT HØJREBY
57

Rammenr.: 359-1.O.6
Rammenavn: Offentligt område syd for Jernbanegade i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
vejhal, renseanlæg og nærgenbrugsstation, med tilhørende
tekniske anlæg - parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Fremtidig bebyggelse
skal udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold
til omgiverlserne undgås.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal af æstetiske grunde samt af energisparehensyn
etableres afskærmende beplantning omkring området.
Rammenr.: 359-1.O.8
Rammenavn: Offentligt område i Søllested syd
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- skoleformål, kommunekontor, lægehus, grønt område
o.lign, samt boliger til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal af æstetiske grunde samt af energisparehensyn
etableres læplantning mod det åbne land. Der skal
beplantes efter en samlet beplantningsplan for hele området.
58 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.O.9
Rammenavn: Krumsø Fri- og Kostskole, Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
højskole o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 40 for området under et. Bebyggelsen skal placeres
således, at genevirkninger i forhold til omgiverlserne
undgås. Eventuel udvidelse og ombygning skal ske i harmoni
med den eksisterende bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-22.
Notat: Læplantning herunder høje træer over 10 meters
højde skal i videst muligt omfang bevares og plejes.
Rammenr.: 360-O2
Rammenavn: Offentlige formål ved Krumsø Fri- & Kostskole,
Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
højskole, kostskole, friskole, indrætsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 40 for området under et. Bebyggelse til særlige
formål, idræt, kan opføres i en højde på max. 12 meter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-22
Notat:
DISTRIKT HØJREBY
59

Rammenr.: 360-O3
Rammenavn: Offentlige formål ved Krumsø Fri- & Kostskole,
tidligere kommunekontor, Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skoleformål samt boliger til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 40 for den enkelte ejendom. Al bebyggelse i
området skal gives en ydre fremtræden svarende til den
eksisterende bebyggelse, så der skabes en smuk sammenhæng
i området.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat: Der skal være offentlig adgang til området.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-23.
Rammenr.: 359-1.G.1
Rammenavn: Rekreativt område ved Præstevænget i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område
- kolonihaver, rekreatvit grønt område, legepladser,
stianlæg o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for bebyggelse bortset fra mindre bygninger i forbindelse
med områdets anvendelse (kolonihavehuse, redskabsskure,
lejehuse o.lign.) Kolonihavehuse må ikke indrettes med kvalitet
og indretning, der tillader overnatning. Bebyggelse skal
opføres i dimensioner, farver og materialer, der dels harmonerer
med den eksisterende bebyggelse i området og dels
harmonerer med områdets grønne miljø.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 3 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-4
Notat: Kolonihaveforeningen slap af. Der etableres stier
i området med direkte adgang til bebyggelsen i området
1.B.2. Der skal af æstetiske grunde samt af energisparehensyn
etableres afskærmende beplantning omkring hele
området. Der beplantes efter en samlet beplantningsplan
for hele området. Træer over 10 meters højde skal bevares
og plejes.
60 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-1.G.2
Rammenavn: Anlægget i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område
- bypark med kollektive fællesaktiviteter, grønt fritidsområde,
legeplads, parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for bebyggelse bortset fra mindre bygninger i forbindelse
med områdets anvendelse (toiletbygninger o.lign.)
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Områdets parkagtige karakter skal bevares. Den
eksisterende beplantning værnes og plejes.
Rammenr.: 359-1.G.3
Rammenavn: Grønt område i Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område
- offentligt område, afskærmende beplantning, grønt
område o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for bebyggelse.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal etableres stianlæg fra området til eksisterende
og kommende boligområder. Der skal plantes efter en
samlet beplantningsplan for hele området. Beplantningen
skal have karakter af bøgeskov med egnens karakteristiske
skovbrynsplanter.
DISTRIKT HØJREBY
61

Rammenr.: 359-1.G.4
Rammenavn: Grønt område nord for Højskolevej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område
- kolonihaver, rekreatvit grønt område, legepladser,
stianlæg o.lign. eller andre nærmere angivne offentlige
formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Kolonihavehuse
må ikke indrettes med kvalitet og indretning, der tillader
overnatning.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
62 DISTRIKT HØJREBY

3.2 Landsby - Halsted
DISTRIKT HØJREBY
63

Rammenr.: 359-3.B.1
Rammenavn: Blandet byområde, det nordlige kvarter omkring
Horslundevej i Halsted
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-3.B.2
Rammenavn: Boligområde ved Klostervænget i Halsted
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom. Fremtidig bebyggelse
skal opføres i dimensioner, farver og materialer, der
harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-23.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst muligt omfang
bevares og plejes. Af æstetiske grunde, samt af energisparehensyn,
skal der beplantes mod det åbne land i
overensstemmelse med områdets vegetation.
64 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-3.B.3
Rammenavn: Bindingsværkshusene under Halsted Kloster
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - boligformål
som åben-lav bebyggelse eller erhvervstyper, der
kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Områdets miljømæssige
og arkitektoniske kvaliteter fastholdes gennem en
samlet planlægning.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 359-3.O.1
Rammenavn: Halsted-Avnede centralskole og idrætsplads,
samt Halsted Børnehave
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, idrætsplads og børneinstitutioner med tilhørende tekniske
anlæg, parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Fremtidig bebyggelse
skal udformes og placeres således at genevirkninger i forhold
til omgivelserne undgås. Udvidelse af eksisterende
bebyggelser sker efter byrådets godkendelse af farver og
materialer mv.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-22.
Notat: Træer over 10 meters højde skal bevares og plejes.
Af æstetiske grunde samt af energisparehensyn beplantes
mod det åbne land i overensstemmelse med områdets vegetation.
DISTRIKT HØJREBY
65

Rammenr.: 359-3.O.2
Rammenavn: Halsted Kloster kirke og kirkegård
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirke, kirkegård, parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen bestemmelser.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: De i 1952 tinglyste kirkeomgivelsesfredninger på
matr. nr. 1a og 1o skal respekteres og arealet friholdes for
bebyggelse. Den eksisterende beplantning på og ved kirke
og kirkegård værnes og plejes.
Rammenr.: 359-3.O.3
Rammenavn: Halsted efterskole
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, idrætsplads og børneinstitution med tilhørnende tekniske
anlæg, parkering o.lign
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Fremtidig bebyggelse
skal udformes og placeres såleses, at genevirkninger i forhold
til omrgivelserne undgås. Udvidelse af eksisterende
bebyggelse skal ske i dimensioner, farver og materialer,
der harmonerer med den eksisterende grundmurede bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-7-A.
Notat: Træer over 10 meters højde skal bevares og plejes.
Af æstetiske grunde, samt af energisparehesyn, skal der
beplantes mod det åbne land i overensstemmelse med områdets
vegetation.
66 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 360-R13
Rammenavn: Halsted golfbane
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
golfbane.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må ikke opføres
yderligere bebyggelse.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-14A og
359-14B.
Notat:
DISTRIKT HØJREBY
67

3.3 Landsby - Vesterborg
68 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-2.B.2
Rammenavn: Blandet byområde omkring Posthusvej i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-12.
Rammenr.: 359-2.B.3
Rammenavn: Blandet byområde omkring Hulbæk i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat: Træer over 10 meters højde skal i videst mulig omfang
bevares og plejes.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT HØJREBY
69

Rammenr.: 359-2.B.1
Rammenavn: Boligområde omkring kirken i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - boligformål
og liberalt erhverv, der kan indpasses i området
uden genevirkinger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsens ydre
fremtræden skal fastholdes gennem en samlet planlægning
af hensyn til miljøet omkring kirken.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-12.
Notat: Beplantning i området skal værnes og plejes af hensyn
til miljøet omkring kirken.
Rammenr.: 359-2.B.4
Rammenavn: Boligområdet Gadesvejkvarteret i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom. Ny bebyggelse
skal opføres i dimensioner, farver og materialer, der harmonerer
med den eksisterende bebyggelse i området.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
70 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-2.BN.1
Rammenavn: Boligområde ved Posthusvej i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal beplantes efter en samlet beplantningsplan
for området. Der skal af æstetiske grunde samt af energisparehensyn
beplantes mod det åbne land i harmoni med områdets
vegetation.
Rammenr.: 359-2.E.1
Rammenavn: Erhvervsområde i den sydlige del af Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - mijløklasse 2-4 samt enkelte boliger i
tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Såfremt særlige hensyn
til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT HØJREBY
71

Rammenr.: 359-2.O.2
Rammenavn: Vesterborg kirke og kirkegårdsområde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt formål -
kirke, kirkegård, parkering, grønt område o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen bestemmelser.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-12.
Notat: De i 1953 tinglyste kirkeomgivelsesfredninger på
matr. nr. 3a, 4a og 5a samt P-plads på gadejord respekteres
og arealet friholdes for bebyggelse. Den eksisterende
beplantning på og ved kirkegården skal værnes og plejes.
Rammenr.: 359-2.O.3
Rammenavn: Vandværket i Vesterborg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- vandværk med tilhørende tekniske anlæg, funktionærboliger
o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Visse produktionsmæssigt
nødvendige bygninger, vil i visse tilfælde kunne tillades
opført i større højde end 8,5 meter. Ny bebyggelse skal
udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold
til omgivelserne undgås.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat: Beplantning af området mod Vesterborg Sø skal ske
i harmoni med dette områdes vegetation.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
72 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-2.O.4
Rammenavn: Vesterborg vandværk
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- vandværk med tilhørende tekniske anlæg, funktionærboliger
o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Visse produktionsmæssigt
nødvendige bygninger, vil i visse tilfælde kunne tillades
opført i større højde end 8,5 meter. Ny bebyggelse skal
udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold
til omgivelserne undgås.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat: Beplantning af området mod Vesterborg Sø skal ske
i harmoni med dette områdes vegetation.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT HØJREBY
73

3.4 Øvrige
Rammenr.: 359-4.L.1
Rammenavn: Landsby Ullerslev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 359-5.L.2
Rammenavn: Landsby Askø-Landet
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
74 DISTRIKT HØJREBY

Rammenr.: 359-6.Å.1
Rammenavn: Vesterborg skoles areal
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- skole, fritidsaktiviteter og -anlæg, liberalt erhverv, servicevirksomhed,
parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Udvidelse af eksisterende
bebyggelse skal ske i dimensioner, farver og materialer,
der harmonerer med den eksisterende grundmurede
bebyggelse. Ny bebyggelse skal udformes og placeres således,
at genevirkninger i forhold til omgivelserne undgås.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Eksisterende beplantning skal i videst muligt omfang
bevares og plejes. Beplantning af området mod Vesterborg
Sø skal ske i harmoni med dette områdes vegetation.
Rammenr.: 359-6.Å.2
Rammenavn: Reventlow skoles areal
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- skole, fritidsaktiviteter og -anlæg, liberalt erhverv, servicevirksomhed,
parkering o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for området under et. Udvidelse af eksisterende
bebyggelse skal ske i dimensioner, farver og materialer,
der harmonerer med den eksisterende grundmurede
bebyggelse. Ny bebyggelse skal udformes og placeres
såleses, at genevirkninger i forhold til omgivelserne undgås.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat: Eksisterende beplantning skal i videst muligt omfang
bevares og plejes.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT HØJREBY
75

Rammenr.: 360-O4
Rammenavn: Offentligt område - Bjergeskov Hvilested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål -
plejecenter, asylcenter, efterskole o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 20 for området under et.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-2.
Notat:
76 DISTRIKT HØJREBY

4 Distrikt Maribo
DISTRIKT MARIBO
77

4.1 Hovedby - Maribo Vest
78 DISTRIKT MARIBO

4.1 Hovedby - Maribo Øst
DISTRIKT MARIBO
79

Rammenr.: 360-C2
Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max. 2.000
m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 80 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 5
Max. bebyggelseshøjde: 18 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-15.
Notat: Ny bebyggelse skal opføres i en god kvalitet og i
en arkitektonisk god sammenhæng med områdets øvrige
bebyggelser. En stor del af området er omfattet af V2-kortlægning
jævnfør jordforureningsloven.
Rammenr.: 360-C4
Rammenavn: Bydelscenter vest i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bydelscenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori
A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik:
Dagligvarebutikker max. 1.500 m², udvalgsvarebutikker
max. 1.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000
m². Samlet ramme til dagligvare- og udvalgsvarebutikker:
Max. 5.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-21,
363-67 og 363-75.
80 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-C5
Rammenavn: Bymidten i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max. 2.000
m²og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 100 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
fastsættes i forhold til nabohuse. Gesimshøjde for bygninger
imod Vestergade max. omkring 6,5 meter og imod Brovejen
max. omkring 11 meter. Etageantal imod Vestergade
højst 2½, imod Brovejen højst 3½ og imod Hunse Å ved
Klostersøen højst 1½. Imod Vestergade sluttet bebyggelse
med facader i vejskel. Ny bebyggelse skal have karakter,
dimension og udformning svarende til den eksisterende.
Imod Brovejen fortrinsvis sluttet bebyggelse med en facadelinje,
der fastsættes ved lokalplanlægningen. Trappehuse,
elevatorhuse o.lign. vil dog kunne placeres udenfor facadelinjen.
Bygninger skal have en karakter af byhuse.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-49 og
363-53.
Notat:
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Rammenr.: 360-C6
Rammenavn: Bymidten i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max. 2.000
m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 80 for området under et og max. 100 for den
enkelte ejendom. Bygningshøjde fastlægges i forhold til
nabohuse. Gesimshøjde max. omkring 6,5 meter. Sluttet
bebyggelse med facade i skel. Ny bebyggelse skal i karakter,
dimensioner og udformning svare til den eksisterende.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-53 og
363-79.
Notat:
DISTRIKT MARIBO
81

Rammenr.: 360-C7
Rammenavn: Bymidten i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max. 2.000
m²og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-19.
Rammenr.: 360-C8
Rammenavn: Bydelscenter øst i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bydelscenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori
A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik:
Dagligvarebutikker max. 1.500 m², udvalgsvarebutikker
max. 1.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000
m². Samlet ramme til dagligvare- og udvalgsvarebutikker:
Max. 5.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
82 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.C.3
Rammenavn: Bymidteområde i Maribo ved Hotel Maribo
Søpark, Vestergade
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max. 2.000
m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Etagehøjde: Max.
4 etager til Hotel Maribo Søpark, max. 2½ etager til butiksfløje
og byggefelt mod Vestergade.
Max. etager: 4
Max. bebyggelseshøjde: -
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-76.
Rammenr.: 360-BE9
Rammenavn: Blandet byområde i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boligområde til helårsbeboelse, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bygningshøjde
fastlægges i forhold til nabohuse. Gesimshøjde max. omkring
6,5 meter. Sluttet bebyggelse med facade i skel. Ny
bebyggelse skal i karakter, dimensioner og udformning
svare til den eksisterende.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-53 og
363-79
DISTRIKT MARIBO
83

Rammenr.: 363-1.H.2
Rammenavn: Område mellem Nørresø, Dampmølleparken,
Brovejen og Maglemervej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boligområde til helårsbeboelse, offentligt område, hotel
og kongrescenter samt øvrige erhverv, der kan indpasses
i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde til
hotel- og kongrescenter max. 15 meter og max. 4 etager.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-49.
Rammenr.: 360-B3
Rammenavn: Boligområde i Maribo øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Området er
forbeholdt til klimabyggeri som f.eks. lav- eller nulenergibyggeri
og betyder, at der i lokalplanlægning bl.a. vil blive
fastlagt bestemmelser om bygningers energiforbrug, krav til
bæredygtige materialer mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 40 for tæt-lav bebyggelse
og max. 30 for åben-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
84 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-B8
Rammenavn: Boligområde ved Bagtorvsområdet i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Generelt sluttet
bebyggelse. Ny bebyggelse skal i karakter, dimensioner og
udformning svare til eksisterende.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-10 og
363-53.
Notat:
Rammenr.: 360-B12
Rammenavn: Boligområde ved åen i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
samt offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 100 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
fastsættes i forhold til nabohuse. Gesimshøjde for bygninger
mod Vestergade max. omkring 6,5 meter. Imod Vestergade:
Sluttet bebyggelse med facader i vejskel. Ny bebyggelse
skal have karakter, dimension og udformning svarende til
den eksisterende.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-53.
DISTRIKT MARIBO
85

Rammenr.: 360-B13
Rammenavn: Boligområde ved Maglemervej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse, institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-B14
Rammenavn: Boligområde ved Nørrevang i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Generelt sluttet
bebyggelse. Ny bebyggelse skal i karakter, dimensioner og
udformning svare til eksisterende.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
86 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.B.2
Rammenavn: Boligområde ved Vesterbrogade i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Generelt sluttet
bebyggelse. Ny bebyggelse skal i karakter, dimensioner og
udformning svare til eksisterende.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP6 og Lokalplan 363-57.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.4
Rammenavn: Boligområde ved Østre Landevej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Generelt sluttet
bebyggelse. Ny bebyggelse skal i karakter, dimensioner og
udformning svare til eksisterende.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP2, Lokalplan 363-19 og 363-66.
Notat:
DISTRIKT MARIBO
87

Rammenr.: 363-1.B.5
Rammenavn: Etageboligområde ved Grønningen i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Etagebebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP3 og Lokalplan 363-51.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.6
Rammenavn: Etageboligområde ved Østre Landevej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Etagebebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
88 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.B.7
Rammenavn: Boligområde ved Blæsenborg Allé, Nordarealet
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-78.
Notat: Fælleslokale, institution skal placeres centralt, med
god vej- og stiadgang.
Rammenr.: 363-1.B.8
Rammenavn: Boligområde ved Blæsenborg Allé, Refshale
nord i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-82.
Notat: Fælleslokale, institution skal placeres centralt, med
god vej- og stiadgang.
DISTRIKT MARIBO
89

Rammenr.: 363-1.B.10
Rammenavn: Boligområde ved Skovvænget i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse, institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP6.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.11
Rammenavn: Boligområde ved Gartnervænget i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse samt institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Byggelinje 20 meter fra vejskel langs nordsiden af
Museumsgade og 5 meter fra vejskel langs sydsiden af Museumsgade.
90 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.B.12
Rammenavn: Boligområde ved Hjulsporet/Museumsgade
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse samt institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Byggelinje 20 meter fra vejskel langs nordsiden af
Museumsgade.
Rammenr.: 363-1.B.13
Rammenavn: Boligområde ved Østre Landevej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse samt institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-86.
Notat: Byggelinje 20 meter fra vejskel langs nordsiden af
Museumsgade.
DISTRIKT MARIBO
91

Rammenr.: 363-1.B.14
Rammenavn: Boligområde ved Østervang/Ø. Boulevard
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse samt institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP1 og 363-BP2, Lokalplan 363-51, 363-53 og 363-61.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.15
Rammenavn: Boligområde ved Blæsenborg Allé, Skrænt
og Knold i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse, institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-74.
Notat:
92 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.B.16
Rammenavn: Boligområde ved Blæsenborg Allé, Engpibervej
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse, institutioner og fælles
anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-3, 363-
5, 363-13 og 363-23.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.18
Rammenavn: Boligområde ved Maglemervej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-32.
Notat: Fælleslokale, institution skal placeres centralt, med
god vej- og stiadgang.
DISTRIKT MARIBO
93

Rammenr.: 363-1.B.19a
Rammenavn: Boligområde ved Skovvænget i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse/trempelbyggeri, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 45 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-38.
Notat:
Rammenr.: 363-1.B.19b
Rammenavn: Boligområde omkring Maribo sygehus, syd
for Sdr. Boulevard
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- boligbebyggelse, mindre institutioner såsom
vandrehjem og børneinstitutioner mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-52.
Notat:
94 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.B.20
Rammenavn: Boligområde omkring Maribo sygehus, syd
for Sdr. Boulevard
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- boligbebyggelse, mindre institutioner såsom
vandrehjem og børneinstitutioner mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-52.
Notat:
Rammenr.: 363-2.B.1b
Rammenavn: Boligområde ved Sdr. Boulevard/Blæsenborg
Allé i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav, tæt-lav boligbebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan363-71.
Notat: Der må kun opføres og indrettes 18 boliger på ejendommen.
DISTRIKT MARIBO
95

Rammenr.: 363-2.B.2b
Rammenavn: Boligområde ved Sdr. Boulevard i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-77.
Notat: Der må kun opføres og indrettes 10 boliger på ejendommen.
Rammenr.: 363-2.B.3b
Rammenavn: Boligområde ved Blæsenborg Allé Dråben
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav, tæt-lav boligbebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-81.
Notat:
96 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-2.B.3c
Rammenavn: Boligområde øst for Blæsenborg Allé i Maribo
øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-84.
Notat: Fælleslokale, institution skal placeres centralt, med
god vej- og stiadgang. Der må på parcelhusgrunden kun
opføres eller indrettes én bolig på hver ejendom.
Rammenr.: 363-2.B.4
Rammenavn: Boligområde ved Bregnevej og Blæsenborg
Allé i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-83.
Notat: Der må kun opføres og indrettes 12 boliger på ejendommen.
DISTRIKT MARIBO
97

Rammenr.: 363-2.B.6
Rammenavn: Boligområde ved Østre Landevej og Blæsenborg
Allé i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav, tæt-lav og etage-bebyggelse, institutioner
og fælles anlæg for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 14 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-E15
Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde
i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000
m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter.
Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-67.
Notat:
98 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-E16
Rammenavn: Erhvervsområde ved C.E. Christiansensvej i
Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3, enkelte boliger til bestyrer
o.lign., offentlige formål samt pladskrævende butikker
med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m².
Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-86.
Rammenr.: 360-E17
Rammenavn: Erhvervsområde ved C.E. Christiansensvej i
Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik
på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-86.
DISTRIKT MARIBO
99

Rammenr.: 363-1.E.2
Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt offentlige
formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-27.
Notat:
Rammenr.: 363-1.E.3
Rammenavn: Erhvervsområde ved Vesterbrogade i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3, offentlige formål, boliger
til helårsbeboelse langs Vesterbrogade og Bangshavevej
samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den
enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker
er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 90 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde for
facadebebyggelse langs Vesterbrogade og Bangshavevej
max. 11,5 meter. Bygningshøjde for tanke ikke over 14
meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-57.
100 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.E.4
Rammenavn: Erhvervsområde ved Brovejen i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3,5
Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-67.
Notat:
Rammenr.: 363-1.H.1
Rammenavn: Erhvervsområde ved Vestre Landevej i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3, hotel og lignende med
tilhørende faciliteter som svømmerhal, kongressal mv., restauranter,
forlystelser som bowling, biograf, casino mv., udstillingsformål,
museum, tankstation mv. samt enkelte boliger
til helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-27.
DISTRIKT MARIBO 101

Rammenr.: 363-1.D.2
Rammenavn: Offentligt område til regionale anlæg, boldbaner
mv. i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
regionale anlæg (skoler og institutioner mv.), boldbaner mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-22.
Notat:
Rammenr.: 363-1.D.3
Rammenavn: Offentligt område ved Maribo Idræts- og
svømmehal
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
stadion og idrætshal mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 14 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-70.
Notat:
102 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.D.4
Rammenavn: Offentligt område til skole, plejehjem mv. i
Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, plejehjem mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-69 og
363-74. Notat:
Rammenr.: 363-1.D.5
Rammenavn: Offentligt område omkring Maribo sygehus,
syd for Sdr. Boulevard
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- sygehus med tilknyttede serviceanlæg og bygninger mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-52.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 103

Rammenr.: 363-1.D.6
Rammenavn: Offentligt område omkring Maribo sygehus,
syd for Sdr. Boulevard
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- sygehus med tilknyttede serviceanlæg og bygninger mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-52.
Notat:
Rammenr.: 363-1.D.7
Rammenavn: Offentligt område ved Skovvænget i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
ældreboliger, institutioner mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP6 og Lokalplan 363-11 og 363-26.
Notat:
104 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.D.9
Rammenavn: Offentligt område ved Søndersø/Sdr. boulevard
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
plejehjem mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-51.
Notat:
Rammenr.: 363-1.D.10
Rammenavn: Offentligt område ved Museumsgade/Banegårdspladsen/Brovejen
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- banegård, busterminal, evt. udvidelse af museum og parkering.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Nybyggeri ved banegården: må kun ske på grundlag
af samlet plan for området.
DISTRIKT MARIBO 105

Rammenr.: 363-1.D.18
Rammenavn: Område til offentlige formål ved Refshalevej
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
gymnasium, folkeskole mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 125 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-66.
Notat:
Rammenr.: 360-R7
Rammenavn: Besøgscenter Gateway North ved afkørsel
48 i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
besøgscenter, turistområde, turisterhverv, tankstation og mindre
butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
106 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-R12
Rammenavn: Maribo golfbane
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
golfbane.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 363-1.D.11
Rammenavn: Rekreativt område ved Søndersø/kirkegården
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
rekreative grønne anlæg mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-10,
363-51 og 363-80. Notat: Haveforeningen Søndersø/Sømo. Ny bebyggelse:
kun kolonihavehuse, klubhuse, toiletbygninger, iskiosk
o.lign. Nybyggeri skal godkendes af fredningsmyndighederne
før byggeri påbegyndes.
DISTRIKT MARIBO 107

Rammenr.: 363-1.D.12
Rammenavn: Rekreativt område ved Refshale Mose i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
rekreative grønne anlæg, nyttehaver mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP1 og lokalplan 363-71.
Notat: Ny bebyggelse: kun kolonihavehuse, klubhuse, toiletbygninger,
iskiosk o.lign. Nybyggeri skal godkendes af
fredningsmyndighederne før byggeri påbegyndes. Der må
ikke etableres flere nyttehaver.
Rammenr.: 363-1.D.13
Rammenavn: Rekreativt område ved Nørresø/Sibiren i
Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
rekreative grønne anlæg, nyttehaver mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Haveforeningen Vænget/Sibirien. Ny bebyggelse:
Kun kolonihavehuse, klubhuse, toiletbygninger, iskiosk
o.lign. Nybyggeri skal godkendes af fredningsmyndighederne
før byggeri påbegyndes.
108 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-1.D.14
Rammenavn: Rekreativt område ved Bangs Have i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
rekreative grønne anlæg, bygninger til rekreative formål,
kulturcenter, kongrescenter, restaurant, feriecenter, campingplads
til max. 112 enheder mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom. Ny bebyggelse:
kun kolonihavehuse, klubhuse, toiletbygninger, iskiosk,
campinghytter o.lign. Der er mulighed for at opføre ialt 22
campinghytter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Notat: Nybyggeri skal godkendes af fredningsmyndighederne
før byggeri påbegyndes.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 363-
BP6.
Rammenr.: 363-1.D.15
Rammenavn: Rekreativt område ved Søndersø/Bådhavnen
i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaveområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-51.
Notat: Haveforeningen Søndersø/Sømo. Ny bebyggelse:
Kun kolonihavehuse, klubhuse, toiletbygninger, iskiosk
o.lign. Nybyggeri skal godkendes af fredningsmyndighederne
før byggeri påbegyndes.
DISTRIKT MARIBO 109

Rammenr.: 363-1.D.16
Rammenavn: Golfbane ved Refshale i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
golfbane, rekreativt areal og bygninger tilknyttet rekreative
formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-50.
Notat: Arealet syd for Refshale Byvej skal friholdes for bebyggelse.
En del af det sydlige område er fredet og tillige
omfattet af Naturfredningslovens beskyttelseslinjer, hvorfor
anlægsarbejder kun kan foretages med Fredningsnævnets
tilladelse. Ved spidsen af Refshalehalvøen og ved Refshalegård
er der iagttaget forekomster fra stenalderen og middelalderen,
hvorfor Museum Lolland-Falster skal høres forinden
anlægsarbejder iværksættes.
Rammenr.: 363-1.D.17
Rammenavn: Rekreativt område ved Blæsenborg Allé i Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
fritidsformål og facilitets- og servicebygninger tilknyttet disse
formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-58.
Notat: Ny bebyggelse: Kun klubhuse, toiletbygninger, iskiosk,
mindre restaurant o.lign.
110 DISTRIKT MARIBO

4.2 Landsby - Bandholm
DISTRIKT MARIBO 111

Rammenr.: 363-4.C.1
Rammenavn: Lokalcenter i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger, offentlige formål, privat- og offentlig
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker max. 500 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt. Samlet ramme til dagligvare-
og udvalgsvarebutikker: Max. 3.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat: Bebyggelsesregulerende bestemmelser skal udarbejdes
for at sikre, at områdets særlige miljømæssige og
arkitektoniske kvaliteter bevares.
Rammenr.: 360-B7
Rammenavn: Boligområde i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
112 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-B15
Rammenavn: Boligområde ved Panumsgade i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
Rammenr.: 363-4.B.1
Rammenavn: Boligområde ved Lysmøllegade/Bandholm
vænge m.m.
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18 og
360-8.
Notat: Eksisterende læhegn må ikke fjernes.
DISTRIKT MARIBO 113

Rammenr.: 363-4.B.2
Rammenavn: Boligområde ved Skipperstræde i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
Rammenr.: 363-4.B.3
Rammenavn: Boligområde ved Birketvej i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
114 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-4.B.5
Rammenavn: Boligområde ved Thousigvej i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
Rammenr.: 363-4.B.6
Rammenavn: Boligområde ved Skibevej i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 115

Rammenr.: 363-4.B.7
Rammenavn: Boligområde i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-7.
Notat:
Rammenr.: 363-4.E.1
Rammenavn: Erhvervsområde ved havnen i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6 forbeholdt til
havnerelaterede erhverv, fritidshavn til max. 100 bådpladser
og med mindre butikker til områdets kunder, restauration
o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bygningshøjde for
bebyggelse på østmolen max. 25 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
116 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-4.E.3
Rammenavn: Erhvervsområde ved Bandholm Maskinfabrik
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
Rammenr.: 363-4.D.2
Rammenavn: Offentligt område ved Rolighedsvej i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
plejecenter mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 117

Rammenr.: 360-R5
Rammenavn: Knuthenborg Safaripark
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
forlystelsesanlæg, dyrepark, samt mindre butikker til brug for
områdets brugere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-R19
Rammenavn: Bandholm campingplads
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 53 enheder samt mindre butikker til
brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der er mulighed for at
opføre ialt 10 campinghytter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.
118 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-4.D.4
Rammenavn: Fritidshavn i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
fritidshavn til max. 55 bådpladser, bebyggelse, der naturligt
hører til fritidshavn samt mindre butikker til brug for
områdets brugere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18 og
363-33.
Notat:
Rammenr.: 360-T17
Rammenavn: Jernbanestation i Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - jernbaneterræn,
busholdeplads mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen særlige bestemmelser.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: - meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-18.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 119

4.3 Landsby - Stokkemarke
120 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-2.C.1
Rammenavn: Lokalcenter i Stokkemarke - syd for Vestre Landevej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger, offentlige formål, privat- og offentlig
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker max. 500 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt. Samlet ramme til dagligvare-
og udvalgsvarebutikker: Max. 3.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Rammenr.: 360-BE10
Rammenavn: Blandet byområde i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boligformål - åben-lav og tæt lav bebyggelse, landbrugserhverv,
offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
DISTRIKT MARIBO 121

Rammenr.: 363-2.B.2a
Rammenavn: Boligområde i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav,
tæt-lav boligbebyggelse, institutioner og fælles anlæg
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
Rammenr.: 363-2.B.3
Rammenavn: Boligområde i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - beskyttede-
og kollektiveboliger, åben-lav, tæt-lav boligbebyggelse,
institutioner, fælles anlæg for områdets beboere og
mindre tekniske anlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
122 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-2.E.1
Rammenavn: Erhvervsområde i Stokkemarke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
Rammenr.: 363-2.E.2
Rammenavn: Erhvervsområde i Stokkemarke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 123

Rammenr.: 363-2.E.3
Rammenavn: Erhvervsområde i Stokkemarke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
Rammenr.: 363-2.D.1
Rammenavn: Offentligt område i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirke, kirkegård, præstegård, grønt område mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
124 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 363-2.D.2
Rammenavn: Offentligt område i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, idrætshal, boldbaner, idrætsanlæg, institutioner, medborgerhus
mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom, (i særlige tilfælde
25).
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
Rammenr.: 363-2.D.3
Rammenavn: Offentligt område i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
institutioner, kultur- og medborgerhus, mødelokaler mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
DISTRIKT MARIBO 125

Rammenr.: 363-2.D.5
Rammenavn: Offentligt område i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
ældreboliger, plejecenter, dagcenter o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
Rammenr.: 363-2.D.4
Rammenavn: Grønt område i Stokkemarke by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
afskærmende beplantningsbælte.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-54.
Notat:
126 DISTRIKT MARIBO

4.4 Øvrige
Rammenr.: 360-BE4
Rammenavn: Landsbyen Hillested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 360-BE5
Rammenavn: Landsbyen Hunseby/Maglemer
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT MARIBO 127

Rammenr.: 360-BE6
Rammenavn: Landsbyen Askø by
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde til helårsbeboelse og landbrugserhverv, offentligt
område, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker
til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m²
og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker
er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 363-5.L.1
Rammenavn: Landsby Østofte-Nørreballe
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-6.
128 DISTRIKT MARIBO

Rammenr.: 360-O1
Rammenavn: Genbrugsplads Skibevej, Maribo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
genbrugsplads.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 363-4.D.1
Rammenavn: Offentligt område ved Svanevigvej ved
Bandholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, idrætshal, idrætsanlæg mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Bygningshøjde for ny idrætshal er højst 9,5 meter.
DISTRIKT MARIBO 129

Rammenr.: 360-R18
Rammenavn: Askø havn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område
- fritidshavn til max. 18 enheder samt mindre butikker til
områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 363-3.S.1
Rammenavn: Sommerhusområde, Askø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom. Facadehøjde:
Max. 3 meter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 11. marts 1967.
130 DISTRIKT MARIBO

5 Distrikt Nakskov
DISTRIKT NAKSKOV 131

5.1 Hovedby - Nakskov Vest
132 DISTRIKT NAKSKOV

5.1 Hovedby - Nakskov Øst
DISTRIKT NAKSKOV 133

Rammenr.: 367-C1A
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service, feriehotel, vandrehjem o.lign.
samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse
på den enkelte butik: Dagligvarebutikker max. 3.500 m²,
udvalgsvarebutikker max. 2.000 m² og pladskrævende
butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 90 for området under et. I hovedstrøgene
Søndergade, Axeltorv, Nygade, Nybrogade, Østergade,
Øster Boulevard og Vejlegade er normalbebyggelsen 2½
etage i sluttet facadebebyggelse i vejskel. Den øvrige bebyggelse
er max. 1½ etage. Normalbebyggelsen kan
fraviges, hvis den eksisterende bebyggelse i omgivelserne
har større eller mindre etageantal. I boliggader og stræder
er normalbebyggelsen i 1½ eller 2½ etage i sluttet facadebebyggelse
afpassset efter de eksisterende forhold. Den
øvrige bebyggelse er max. 1½ etage.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-22,
367-32, 367-40, 367-41, 367-43, 367-45 og 367-53.
Notat: Byfornyelse af området skal være en boligorienteret
fornyelse, der bl.a. skal sikre bedre opholdsarealer til
boligerne samt en bevaring af det særprægede bymiljø i
stræderne, såvel som langs forretningsstrøgene.
Rammenr.: 367-C2A
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov syd-nord
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 110 for området under et. I hovedstrøgene
Søndergade, Axeltorv, Nygade, Nybrogade, Østergade,
Øster Boulevard og Vejlegade er normalbebyggelsen 2½
etage i sluttet facadebebyggelse i vejskel. Den øvrige bebyggelse
er max. 1½ etage. Normalbebyggelsen kan fraviges,
hvis den eksisterende bebyggelse i omgivelserne har
større eller mindre etageantal. I boliggader og stræder er
normalbebyggelsen i 1½ eller 2½ etage i sluttet facadebebyggelse
afpasset efter de eksisterende forhold. Den øvrige
bebyggelse er max. 1½ etage.
Max. etager: 2,5
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-2, 367-
19, 367-23, 367-32, 367-35, 367-38, 367-44 og 367-
BP4.
Notat:
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
134 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-C2B
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov omkring Krøyers
Gård
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 110 for områder undet et. I hovedstrøgene
Søndergade, Axeltorv, Nygade, Nybrogade, Østergade,
Øster Boulevard og Vejlegade er normalbebyggelsen 2½
etage i sluttet facadebebyggelse i vejskel. Den øvrige bebyggelse
er max. 1½ etage. Normalbebyggelsen kan
fraviges, hvis den eksisterende bebyggelse i omgivelserne
har større eller mindre etageantal. I boliggader og stræder
er normalbebyggelsen i 1½ eller 2½ etage i sluttet facadebebyggelse
afpassset efter de eksisterende forhold. Den
øvrige bebyggelse er max. 1½ etage.
Max. etager: 2,5
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP3 og lokalplan 367-32 og 367-33.
Notat:
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Rammenr.: 367-C3
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov nord
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for området under et.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32 og
367-41.
DISTRIKT NAKSKOV 135

Rammenr.: 367-C4
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov øst og syd-øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 60 for området under et.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP3 og lokalplan 367-19, 367-32 og 367-37.
Rammenr.: 367-C4a
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov syd-øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP3.
136 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-C5
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - Centerformål,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 70 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-61.
Rammenr.: 367-C7
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov - i nord-vestlige
bydel
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - Centerformål,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-6 og
367-74.
DISTRIKT NAKSKOV 137

Rammenr.: 367-C8
Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov - nordlige bydel
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 3.500 m², udvalgsvarebutikker max.
2.000 m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP8 og lokalplan 367-6 og 360-12.
Rammenr.: 360-B10
Rammenavn: Boligområde ved Sandvådet, Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
138 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 360-B16
Rammenavn: Tæt-lav boliger, Anemonevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse,
tæt-lav byggeri og bebyggelse til offentlig- og
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-31.
Notat:
Rammenr.: 367-B1A
Rammenavn: Boligområde ved Skolevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 til åben-lav bebyggelse,
max. 30 til tæt - lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål. Etagehøjde for åben-lav bebyggelse max. 1½ og
for tæt-lav bebyggelse max. 2.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-150 og
367-59.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 139

Rammenr.: 367-B2
Rammenavn: Boligområde ved Helgenæsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Området er forbeholdt til klimabyggeri som f.eks. lav- eller
nulenergibyggeri og betyder, at der i lokalplanlægning
bl.a. vil blive fastlagt bestemmelser om bygningers energiforbrug,
krav til bæredygtige materialer mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 til åben-lav bebyggelse,
max. 30 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål. Etagehøjde for åben-lav bebyggelse max. 1½ og
for tæt-lav bebyggelse max. 2.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-14,
367-30 og 367-60.
Rammenr.: 367-B4
Rammenavn: Boligområde syd for Friheden i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 til åben-lav bebyggelse,
max. 30 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål. Etagehøjde for åben-lav bebyggelse max. 1½ og
for tæt-lav bebyggelse max. 2.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Området overføres til byzone
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-67.
Notat: Der skal i området etableres et beplantningsbælte
på mindst 20 meter fra jernbanen.
140 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B5
Rammenavn: Boligområde ved nord for Helgenæsvej i
Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 til åben-lav bebyggelse,
max. 40 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål. Etagehøjde for åben-lav bebyggelse max. 1½ og
for tæt-lav bebyggelse max. 2.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 367-B9
Rammenavn: Boligområde syd for Vestmosen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 til åben-lav bebyggelse,
max. 40 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål. Etagehøjde for åben-lav bebyggelse max. 1½ og
for tæt-lav bebyggelse max. 2.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT NAKSKOV 141

Rammenr.: 367-B13
Rammenavn: Etageboligområde ved Rosenvænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-B14
Rammenavn: Etageboligområde ved Kløvervænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
142 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B15
Rammenavn: Boligområde på Rosnæs i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32 og
367-48.
Notat:
Rammenr.: 367-B16
Rammenavn: Etageboligområde ved Birkevænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 143

Rammenr.: 367-B17
Rammenavn: Etageboligområde ved Nørrevænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-B18
Rammenavn: Etageboligområde Ringgården i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
144 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B19
Rammenavn: Boligområde ved Riddersborgvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10, 367-BP12 og lokalplan 367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-B20
Rammenavn: Boligområde ved Oksebæksvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom : Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10, 367-BP12 og lokalplan 367-20, 367-30 og 367-
60.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 145

Rammenr.: 367-B20a
Rammenavn: Boligområde ved Oksebæksvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-24.
Notat:
Rammenr.: 367-B20b
Rammenavn: Boligområde ved Munkholmvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10 og lokalplan 367-25.
Notat:
146 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B20c
Rammenavn: Boligområde syd for Skovcenteret i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-57.
Notat:
Rammenr.: 367-B21
Rammenavn: Boligområde ved Christiandalsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Haveselskabet Tingly/Tinghusvej.
DISTRIKT NAKSKOV 147

Rammenr.: 367-B22
Rammenavn: Boligområde Svingelsvej nord i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32.
Notat: Langs Svingelsvej må bebyggelsen ikke opføres
med mere end 2½ etage.
Rammenr.: 367-B22a
Rammenavn: Boligområde ved Svingelsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-26.
Notat:
148 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B22b
Rammenavn: Boligområde ved Løjtoftevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til andre
formål.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-54.
Notat:
Rammenr.: 367-B23
Rammenavn: Boligområde ved Erantisvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Svingelsvej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-3, 367-
17 og 367-32.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 149

Rammenr.: 367-B24
Rammenavn: Boligområde ved Svingelsvej syd i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Maribovej og
Svingelsvej må bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP8, 367-BP13 og lokalplan 367-13, 367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-B25
Rammenavn: Boligområde ved Vestmosevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Løjtoftevej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
150 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B26
Rammenavn: Boligområde ved Svingelen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Løjtoftevej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-17.
Notat:
Rammenr.: 367-B27
Rammenavn: Boligområde ved Østre Allé i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Løjtoftevej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-4, 367-
46, 367-50 og 367-67.
Notat: Kolonihaveforeningen Stormarks Allé og Kolonihaveforeningen
af 1919 (Grønvej).
DISTRIKT NAKSKOV 151

Rammenr.: 367-B28
Rammenavn: Boligområde ved Bresemanns Allé i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Løjtoftevej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-B29
Rammenavn: Boligområde nord for Maribovej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Maribovej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-18.
Notat:
152 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B30A
Rammenavn: Boligområde ved Maribovej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Maribovej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-B31
Rammenavn: Boligområde ved Hardenbergvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Rødbyvej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP5.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 153

Rammenr.: 367-B32
Rammenavn: Boligområde ved Rødbyvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Rødbyvej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-B33
Rammenavn: Boligområde ved Haraldsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål. Langs Maribovej må
bebyggelsen opføres op til 2½ etage.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
154 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B34
Rammenavn: Boligområde ved Midlerkampsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP1.
Notat:
Rammenr.: 367-B35
Rammenavn: Boligområde ved Rørsangervej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse tiloffentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 155

Rammenr.: 367-B36
Rammenavn: Boligområde ved Nørrevænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der kan ikke opføres
yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg
til brug for områdets beboere.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 6 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset
fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere.
Rammenr.: 367-B37
Rammenavn: Etageboligområde ved Riddersborg i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etagebebyggelse og bebyggelse til offentligog
privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10.
Notat:
156 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B38
Rammenavn: Boligområde ved Bygvænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP11.
Notat:
Rammenr.: 367-B40
Rammenavn: Boligområde ved Inderfjorden i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt bebyggelse
til offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocenten
for den enkelte ejendom: Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 for tæt-lav bebyggelse og max. 40 til
andre formål.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-63.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 157

Rammenr.: 367-B41A
Rammenavn: Boligområde ved Strandvejen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 25 for bolig bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10 og lokalplan 367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-B43
Rammenavn: Boligområde Færgelandsparken i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 35 til tæt-lav bebyggelse
og max. 40 til andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-5 og
367-11. Notat:
158 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-B45
Rammenavn: Boligområde ved Krogsbølleparken i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentlig- og privat service.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom : Max. 25 for åben-lav bebyggelse,
max. 35 til tæt-lav bebyggelse og max. 40 til
andre formål.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-64.
Rammenr.: 360-E2
Rammenavn: Erhvervsområde til agro industri i Nakskov
vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde
- kategori F - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 159

Rammenr.: 360-E6
Rammenavn: Erhvervsområde Nakskov Vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - Miljøklasse 2-6. Primært til
miljø- og energiteknologiske virksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-E8
Rammenavn: Erhvervsområde i Nakskov vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
160 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 360-E11
Rammenavn: Havneområde Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6 - området er
forbeholdt til havnerelaterede erhverv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et. Såfremt særlige hensyn
til virksomhedens drift nødvendiggør det kan en større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-42 og
367-55.
Notat:
Rammenr.: 360-E12
Rammenavn: Erhvervsområde Nakskov vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt offentlige
formål som genbrugsplads, energianlæg mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-42 og
367-55.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 161

Rammenr.: 360-E13
Rammenavn: Erhvervsområde ved Højevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed samt
pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte
butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er
ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør en større højde
en 10 meter kan dette tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Notat: Bebyggelsen skal placeres således, at væsentlige
genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne
undgås.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-10.
Rammenr.: 367-E2
Rammenavn: Erhvervsområde ved Højevej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt energianlæg
samt pladskrævende butikker med max. størrelse på
den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker
er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-28.
162 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-E3
Rammenavn: Erhvervsområde ved Gasvej i Nakskov (Mill
Foods)
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 125 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-3 og
367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-E4
Rammenavn: Erhvervsområde ved A.E.Hansensvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-6.
DISTRIKT NAKSKOV 163

Rammenr.: 367-E5A
Rammenavn: Erhvervsområde ved Maribovej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til virksomheden.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør en større højde
kan dette tillades - dog max. 18 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-29 og
367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-E5B
Rammenavn: Erhvervsområde Sukkerfabrikken i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan en større
højde tillades. Siloanlæg kan tillades en bygningshøjde
på max. 55 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32 og
367-49.
Notat:
164 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-E5C
Rammenavn: Erhvervsområde på hjørnet Rødby-/Maribovej
i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32 og
367-49.
Notat:
Rammenr.: 367-E7
Rammenavn: Erhvervsområde ved Løjtoftevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-18 og
367-32.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 165

Rammenr.: 367-E8
Rammenavn: Erhvervsområde ved Højevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed samt
pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte
butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er
ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-68.
Rammenr.: 367-E8A
Rammenavn: Erhvervsområder ved Højevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed samt
pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte
butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er
ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Siloanlæg kan
tillades i en højde på op til 30 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-49.
166 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-E9
Rammenavn: Erhvervsområde ved Svingelsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til virksomhederne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-13 og
367-32. Notat:
Rammenr.: 367-E10
Rammenavn: Erhvervsområde ved Maglehøjvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP1.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 167

Rammenr.: 367-E11
Rammenavn: Erhvervsområde ved Højevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik
på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør en større højde
en 10 meter kan dette tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone. Overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 367-E12
Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP5
Notat:
168 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-E13
Rammenavn: Erhvervsområde ved Strandfogedvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3, offentlig og privat service
samt enkelte boliger til helårsbeboelse i tilknytning til
den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP12.
Notat:
Rammenr.: 367-E14
Rammenavn: Erhvervsområde ved Marientlystvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP12.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 169

Rammenr.: 367-E15
Rammenavn: Erhvervsområde ved Wiboltsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-20.
Notat:
Rammenr.: 367-E16
Rammenavn: Erhvervsområde ved Kondensen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det, kan en
større højde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
170 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-E17A
Rammenavn: Erhvervsområde Stensø i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for området under et. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan større
bygningshøjde tillades. Bebyggelsen skal placeres, så væsentlige
genevirkninger i forhold til anden bebyggelse undgås.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-52.
Notat: Der er i Kommuneplantillæg 360-10 med tilhørende
VVM-redegørelse fastsat retningslinjer for etablering af et
biogasanlæg.
Rammenr.: 367-H1
Rammenavn: Erhvervsområde Sydkajen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6 - området er forbeholdt
til havnerelaterede erhverv samt offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 80 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-21.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 171

Rammenr.: 367-H2
Rammenavn: Erhvervsområde ved Stormgade i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt offentlige
formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-H3
Rammenavn: Erhvervsområde nord for Plutteøen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 24 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
172 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-H4
Rammenavn: Erhvervsområde på Plutteøen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 - forbeholdt havnerelaterede
erhverv samt offentlige formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Såfremt særlige hensyn
til virksomhedens drift nødvendiggør dette kan større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 9 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-9 og
367-32.
Notat:
Rammenr.: 360-O5
Rammenavn: Offentligt område - Aktivcenter Lolland i Nakskov
nord
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
undervisning mv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 173

Rammenr.: 360-O6
Rammenavn: Offentlige formål ved Stormarkskolen, Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 13 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-24.
Notat: Ny bebyggelse skal fremstå som en naturlig del af
miljøet omkring Stormarkskolen. Der skal være offentlig adgang
til området.
Rammenr.: 367-D1
Rammenavn: Madeskovskolen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 13 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-69.
Notat:
174 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-D3
Rammenavn: Møllemarkskolen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 60 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 13 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-D4
Rammenavn: Børne- og Ungdomscenter BUC i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
institutioner for børn og ældre, samt sygehus.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 175

Rammenr.: 367-D6
Rammenavn: Plejehjemmet Skovcenteret i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
institutioner for børn og ældre, samt sygehus.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-14 og
367-57.
Notat:
Rammenr.: 367-D7
Rammenavn: Plejehjemmet Møllecenteret i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
institutioner for børn og ældre, samt sygehus.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
176 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-D8
Rammenavn: Nakskov Sygehus
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
institutioner for børn og ældre, samt sygehus.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 70 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-D9
Rammenavn: Nakskov Kirkegård
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirkegårde med krematorium og kapel.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser
af eksisterende bygninger, samt mindre bygninger,
f.eks. toiletter o.lign. i forbindelse med områdets anvendelse.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: - meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 177

Rammenr.: 367-D10
Rammenavn: Kirkegård i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirkegårde med krematorium og kapel.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser
af eksisterende bygninger, samt mindre bygninger,
f.eks. toiletter o.lign. i forbindelse med områdets anvendelse.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32.
Notat:
Rammenr.: 367-D11
Rammenavn: Teglgården i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
materialegård med tilhørende garageanlæg og værksteder
samt institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
178 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-D13
Rammenavn: Sundhedshuset Engtoften i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
Sundhedshus.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-8.
Notat:
Rammenr.: 367-D17
Rammenavn: Stadion og idrætscentet i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- idrætsområde, hotel/kursusejendom/vandrehjem o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP8.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 179

Rammenr.: 367-D18
Rammenavn: Nakskov Uddannelsescenter
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- undervisningsområde, teater, bibliotek, hotel/kursusejendom/vandrehjem
o.lign.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP8.
Notat:
Rammenr.: 367-F1
Rammenavn: Kolonihaver syd for Svingels Alle i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-3.
Notat: Arbejdernes Kolonihaver og Kolonihaveforeningen
Birkely. Kolonihavehusene må ikke anvendes/indrettes til
overnatning. Det offentlige område friholdes for bebyggelse
bortset fra mindre bygninger, f.eks. toiletter, kiosk o.lign,
samt parkeringsanlæg i forbindelse med områdets anvendelse
som offentligt tilgængeligt friareal.
180 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-F2
Rammenavn: Kolonihaver ved nord for Kløvervænget i
Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lille del af lokalplan
367-32.
Notat: Arbejdernes Kolonihaver. Kolonihavehusene må
ikke anvendes/indrettes til overnatning. Det offentlige område
friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger,
f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg i forbindelse
med områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt
friareal.
Rammenr.: 367-F3
Rammenavn: Kolonihaver ved Løjtoftevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Kolonihaveforeningen af 1919 (Grønvej). Kolonihavehusene
må ikke anvendes/indrettes til overnatning.
Det offentlige område friholdes for bebyggelse bortset fra
mindre bygninger, f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg
i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt
tilgængeligt friareal.
DISTRIKT NAKSKOV 181

Rammenr.: 367-F4
Rammenavn: Kolonihaver ved Lienlund i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Kolonihaveforeningen Lienlund. Kolonihavehusene
må ikke anvendes/indrettes til overnatning. Det offentlige
område friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger,
f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg i
forbindelse med områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt
friareal.
Rammenr.: 367-F5
Rammenavn: Kolonihaver ved Riddersborgparken i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP10.
Notat: Haveselskabet Riddersborg. Kolonihavehusene må
ikke anvendes/indrettes til overnatning. Det offentlige område
friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger,
f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg i forbindelse
med områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt
friareal.
182 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-F6
Rammenavn: Kolonihaver ved Ørstedsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Kolonihaveforeningen Skandsen. Kolonihavehusene
må ikke anvendes/indrettes til overnatning. Det offentlige
område friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger,
f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg i
forbindelse med områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt
friareal.
Rammenr.: 367-F7
Rammenavn: Kolonihaver ved Baldersvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og offentlig område (fælles friarealer, legeplads
o.lign.).
Bebyggelsens omfang og udformning: Grundstørrelsen i
kolonihaveområdet ved en evt. udstykning må ikke overstige
400 m² og bebyggelsen på den enkelte grund i kolonihaveområdet
må ikke overstige 25 m².
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Kolonihaveforeningen Skandsen. Kolonihavehusene
må ikke anvendes/indrettes til overnatning. Det offentlige
område friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger,
f.eks. toiletter, kiosk o.lign, samt parkeringsanlæg i
forbindelse med områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt
friareal.
DISTRIKT NAKSKOV 183

Rammenr.: 367-G1
Rammenavn: Rekreativt område ved Oksebæksrenden i
Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark samt mindre institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom. Mindst 80 % af
området anvendes til større samlede fælles friarealer, uden
anden bebyggelse. Der kan opføres bygninger til naturskole-,
spejderformål og anlæg, der indbyder til aktivitet.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP11.
Notat: I byparken kan arealerne udlægges i forskellige plejeniveauer.
Nogle arealer kan udlægges til et højt niveau
med bede og kulturplanter og andre til et lavt plejeniveau
med selvskabt fauna. Byparken kan indeholde kunstigt
skabte vandhuller, vandløb, bakker, dyrefolde, trådte stier,
befæstede stier, bænke, borde og beplantninger. Hvor det
er hensigtsmæssigt kan installeres belysning og vand. Byparken
skal kunne anvendes til varieret friluftsliv.
Rammenr.: 367-G4
Rammenavn: Rekreativt område ved Friheden i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark samt mindre institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom. Der kan opføres
bygninger til naturskole-, spejderformål og anlæg, der indbyder
til aktivitet.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-50.
Notat: I byparken kan arealerne udlægges i forskellige plejeniveauer.
Nogle arealer kan udlægges til et højt niveau
med bede og kulturplanter og andre til et lavt plejeniveau
med selvskabt fauna. Byparken kan indeholde kunstigt
skabte vandhuller, vandløb, bakker, dyrefolde, trådte stier,
befæstede stier, bænke, borde og beplantninger. Hvor det
er hensigtsmæssigt kan installeres belysning og vand. Byparken
skal kunne anvendes til varieret friluftsliv.
184 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-G5
Rammenavn: Boldbaner ved Løjtoftevej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark, boldbaner, idrætsanlæg med klubhus, bygninger til
idrætsformål samt mindre institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-1 og lille
del af 367-50.
Notat:
Rammenr.: 367-G6
Rammenavn: Boldbane ved Hardenbergvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark, boldbaner, idrætsanlæg med klubhus, bygninger til
idrætsformål samt mindre institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 185

Rammenr.: 367-G8
Rammenavn: Lienlundparken i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end den for driften nødvendige mindre
bygninger.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: I byparken kan arealerne udlægges i forskellige plejeniveauer.
Nogle arealer kan udlægges til et højt niveau
med bede og kulturplanter og andre til et lavt plejeniveau
med selvskabt fauna. Byparken kan indeholde kunstigt
skabte vandhuller, vandløb, bakker, dyrefolde, trådte stier,
befæstede stier, bænke, borde og beplantninger. Hvor det
er hensigtsmæssigt kan installeres belysning og vand. Byparken
skal kunne anvendes til varieret friluftsliv.
Rammenr.: 367-G9
Rammenavn: Rekreativt område ved Blegen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end den for driften nødvendige mindre
bygninger.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: I byparken kan arealerne udlægges i forskellige plejeniveauer.
Nogle arealer kan udlægges til et højt niveau
med bede og kulturplanter og andre til et lavt plejeniveau
med selvskabt fauna. Byparken kan indeholde kunstigt
skabte vandhuller, vandløb, bakker, dyrefolde, trådte stier,
befæstede stier, bænke, borde og beplantninger. Hvor det
er hensigtsmæssigt kan installeres belysning og vand. Byparken
skal kunne anvendes til varieret friluftsliv.
186 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-G11
Rammenavn: Nakskov cirkusplads
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end den for driften nødvendige mindre
bygninger.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-41 (vejareal)
Notat: I byparken kan arealerne udlægges i forskellige plejeniveauer.
Nogle arealer kan udlægges til et højt niveau
med bede og kulturplanter og andre til et lavt plejeniveau
med selvskabt fauna. Byparken kan indeholde kunstigt
skabte vandhuller, vandløb, bakker, dyrefolde, trådte stier,
befæstede stier, bænke, borde og beplantninger. Hvor det
er hensigtsmæssigt kan installeres belysning og vand. Byparken
skal kunne anvendes til varieret friluftsliv.
Rammenr.: 367-G12
Rammenavn: Rekreativt område syd for Færgelandsgården
i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
fritidsaktiviteter, knallertbane, riffel- og flugtskydebaner, bypark,
undervisningsformål samt institutioner af almennyttig
karakter samt mindre institutioner, herunder model-jordbrug
til demonstration af miljøvenlige dyrkningsmetoder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse end de for driften nødvendige mindre
bygninger, som klubhuse o.lign.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT NAKSKOV 187

Rammenr.: 367-G15
Rammenavn: Svingelen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område
og privat service - bypark, hotel, kursusvirksomhed.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebygelsesprocent
for matr. nr. 331 b, Nakskov Markjorder (Skovridergården)
er max. 50 for den enkelte ejendom andre ejendomme
max. 5. for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-32 og
367-17.
Notat: Bygninger placeres og udformes under hensyn til
naturmæssige interesser.
Rammenr.: 367-G16
Rammenavn: Rekreativt område ved Rosnæs i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver, idrætsformål og fiskerierhverv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området friholdes
for anden bebyggelse en kolonihavehuse, bygninger til
idrætsformål og redskabshuse til fritids- og erhvervsfiskere.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 367-
BP12 og lokalplan 367-32.
Notat:
188 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-G17
Rammenavn: Boldbaner ved Velovænget i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
bypark, boldbaner, idrætsanlæg med klubhus, bygninger til
idrætsformål samt mindre institutioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 367-G18
Rammenavn: Ridebane ved Maglehøjvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
ridebane og andre idrætsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 5 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Landzone. Landzoneområdet overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT NAKSKOV 189

Rammenr.: 367-G19A
Rammenavn: Rekreativt område på Hestehovedet i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område
og privat service - feriecenter/feriehotel til max. 200 enheder,
fritidshavn til max. 348 bådpladser, golfbane samt
campingplads til max. 350 enheder samt mindre butikker til
brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 10 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde
max. 8,5 meter - punktvis 12 meter såfremt særlige forhold
efter byrådets opfattelse taler derfor. Der er mulighed for at
opføre ialt 60 campinghytter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone og byzone.
Notat: Anlæg og bygninger placeres og udformes under
hensyntagen til landskabet og naturinteresser, og der skal
sikres areal til offentligt stiforløb fra Hestehovedet til Lindelse.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-39.
Rammenr.: 367-G20
Rammenavn: Rekreativt område Trælholm i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
grønt område.
Bebyggelsens omfang og udformning: Friholdes for bygninger.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Grønt område, hvor færdsel begrænses. Der udlægges
kun trådte stier og færdsel til fods.
190 DISTRIKT NAKSKOV

Rammenr.: 367-G21
Rammenavn: Rekreativt område ved Odinsvej i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
kolonihaver og boldbane.
Bebyggelsens omfang og udformning: Friholdes for anden
bebyggelse end kolonihavehuse og bygninger til
idrætsformål.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Haveselvskabet Skoven.
Rammenr.: 367-G22
Rammenavn: Rekreativt område syd for Færgelandsgården
i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område
- bypark, materialegård, kolonihaver, samt institutioner af
almennyttig karakter.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-5.
Notat: Stier o.lign. søværts søbeskyttelseslinjerne kan kun
gennemføres under hensyntagen til de fredningsmæssige
interesser og kun med Fredningsmyndighedernes tilladelse i
hvert enkelt tilfælde.
DISTRIKT NAKSKOV 191

Rammenr.: 367-D14
Rammenavn: Jernbanestationen i Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - jernbaneterræn,
busholdepladser og værksteder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-27.
Notat:
Rammenr.: 367-D15A
Rammenavn: Nakskov Rensningsanlæg
Generelle anvendelsesbestemmelser: Tekniske anlæg -
rensningsanlæg, energianlæg, forskning, udvikling, Lokal
Agenda 21 - Center o.lign. tekniske anlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til anlæggets drift nødvendiggør en større bygningshøjde
tillades dette.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 14 meter.
Zone: Byzone - lille del i landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 367-66.
Notat:
192 DISTRIKT NAKSKOV

5.2 Øvrige
Rammenr.: 367-B42
Rammenavn: Landsby Holleby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 367-B44
Rammenavn: Landsby Branderslev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT NAKSKOV 193

6 Distrikt Ravnsborg
194 DISTRIKT RAVNSBORG

6.1 Centerby - Horslunde
DISTRIKT RAVNSBORG 195

Rammenr.: 379-C1
Rammenavn: Lokalcenter i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 500 m². Samlet butiksareal max.
3.000 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom - dog max. 30 for
den enkelte boligejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
Rammenr.: 379-B15
Rammenavn: Blandet byområde i Lille Utterslev ved Bryggerivej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
196 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 360-B6
Rammenavn: Boligområde i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 379-B1
Rammenavn: Boligområde i Horslunde ved Møllevænget -
Nørrevænget - Nylandsvej - Vesterled - Højevej og dele af
hovedgaden
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 197

Rammenr.: 379-B3
Rammenavn: Boligområde ved Horslunde øst - Nord for
Hans Fugls vej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealet overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-2.
Notat:
Rammenr.: 379-B4
Rammenavn: Boligområde ved Horslunde øst - syd for
Hans Fugls vej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 35 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-2.
Notat:
198 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-B5
Rammenavn: Boligområde ved Horslunde Øst - Hans Fugls
vej’s forlængelse
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 379-B6
Rammenavn: Boligområde ved Boesgård i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-5.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 199

Rammenr.: 379-B6.1
Rammenavn: Boligområde i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 379-B7
Rammenavn: Boligområde ved Rødkildevej i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 379-
BP1.
Notat:
200 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-E1
Rammenavn: Erhvervsområde ved Bryggerivej og Nordlundevej
i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-6
Notat: Der skal etableres en passende beplantning imellem
området og de tilstødende arealer.
Rammenr.: 379-E2
Rammenavn: Erhvervsområde ved Nylandsvej i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4 servicevirksomhed og
mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Særligt
pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal etableres en passende beplantning mod
det tilstødende boligområde 379-B1.
DISTRIKT RAVNSBORG 201

Rammenr.: 379-I1
Rammenavn: Erhvervsområde i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-37.
Notat: Der skal etableres passende beplantning imellem
området og de tilstødende arealer.
Rammenr.: 379-D1
Rammenavn: Offentligt område ved Stationsvej i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, institutioner, administration og idrætsanlæg samt boligformål
til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Ved beregning af
bebyggelsesprocenten medregnes ikke de områder, der er
udlagt til idrætsanlæg.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealet overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
202 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-D2
Rammenavn: Offentligt område ved Pederstrupvej i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
til skole, institutioner, administration og idrætsanlæg samt
boligformål til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Ved beregning af
bebyggelsesprocenten medregnes ikke de områder, der er
udlagt til idrætsanlæg.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-4.
Rammenr.: 379-D3
Rammenavn: Offentligt område ved Kirkegården og Præstegården
i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål og
boligformål til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må ikke ske
yderligere bebyggelse af området med undtagelse af bygninger
der opføres som et led i områdets opbygning til et
rekreativt område. Boligejendomme kan dog udvides op til
en max. bebyggelsesprocent på 25.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzoneområdet overføres
ved lokalplanlægning til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken. Der skal gennem området placeres gang- og
cykelstier til Ravnsborgskolen.
DISTRIKT RAVNSBORG 203

Rammenr.: 379-D4
Rammenavn: Offentligt område ved Hans Fugls vej i Horslunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål
- skoler, institutioner, evt. kirkegårdsudvidelse, centerformål
og parkeringspladser. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocenten
for området under ét fastsættes til max. 20 og for
den enkelte ejendom til max. 40.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-1.
204 DISTRIKT RAVNSBORG

6.2 Landsby - Birket-Torrig
DISTRIKT RAVNSBORG 205

Rammenr.: 360-BE8
Rammenavn: Landsby Birket/Torrig
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, samt
øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone og byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-B12
Rammenavn: Boligområde mellem Kapellanvej - Bandholmvej
og Lærkevej i Birket-Torrig
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
206 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-E3
Rammenavn: Erhvervsområde ved Bandholmvej i Birket
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der skal etableres en passende beplantning imellem
området og de tilstødende arealer.
Rammenr.: 379-D6
Rammenavn: Offentligt område ved Birket skole i Birket og
Torrig
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål -
skoler, institutioner og idrætsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Ved beregning af
bebyggelsesprocenten medregnes ikke de områder, der er
udlagt til idrætsanlæg.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT RAVNSBORG 207

6.3 Landsby - Kragenæs
208 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-B13
Rammenavn: Blandet byområde i Kragenæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-B14
Rammenavn: Blandet byområde i Kragenæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde
- boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, feriehotel
til max. 10 enheder, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max.
30 og tæt-lav bebyggelse max. 40.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-14 og
379-36.
DISTRIKT RAVNSBORG 209

Rammenr.: 379-T1
Rammenavn: Turistområde i Kragenæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Fritidshavn til max.
300 bådpladser og campingplads til max. 250 enheder
samt offentlige formål, herunder fælles servicefaciliteter for
havnen og mindre butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der er mulighed
for at opføre ialt 50 campinghytter.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-13 og
379-36.
Notat: Området er omfattet strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje
og fortidsmindelinje. Der skal være en afstand til
skovbryn på mindst 5 meter.
210 DISTRIKT RAVNSBORG

6.4 Landsby - Sandby
DISTRIKT RAVNSBORG 211

Rammenr.: 379-C2
Rammenavn: Lokalcenter i Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger, offentlige formål, privat- og offentlig
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 500 m². Samlet butiksareal max. 3.000 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 ved boligbebyggelse
og max. 50 ved anden bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-B8
Rammenavn: Boligområde ved Tårsvej og Bagerstræde i
Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde -
åben-lav bebyggelse, mindre butikker til områdets forsyning
og offentlige formål. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max.
250 m². Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealet overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
212 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-B9
Rammenavn: Boligområde for dele af Viggo Lunds Vej i
Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-3.
Notat:
Rammenr.: 379-B10
Rammenavn: Boligområde ved dele af Viggo Lunds vej i
Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - tætlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-3.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 213

Rammenr.: 379-B10.1
Rammenavn: Boligområde i Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - tætlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 379-E4
Rammenavn: Erhvervsområde ved Tårsvej i Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E- miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-29
Notat: Der skal etableres en passende beplantning imellem
området og de tilstødende arealer.
214 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 360-T2
Rammenavn: Rensningsanlæg i Sandby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Tekniske anlæg -
rensningsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 215

6.5 Øvrige
Rammenr.: 360-BE7
Rammenavn: Landsbyen Femø Havn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde
- boligområde og landbrugserhverv, offentligt område, feriehotel
til max. 30 enheder, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-L2
Rammenavn: Landsby Utterslev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
216 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-L3
Rammenavn: Landsby Vindeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
Rammenr.: 379-L4
Rammenavn: Landsby Købelev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
DISTRIKT RAVNSBORG 217

Rammenr.: 379-L5
Rammenavn: Landsby Vesterbo
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-L6
Rammenavn: Landsby Vesterby, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål til helårsbeboelse og landbrugserhverv, offentlige
formål samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til
områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og
udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker
er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
218 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-L7
Rammenavn: Landsby Østerby, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål til helårsbeboelse og landbrugserhverv, offentlige
formål, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til
områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og
udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker
er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-7.
Rammenr.: 379-L8
Rammenavn: Landsby Nørreby, Femø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
DISTRIKT RAVNSBORG 219

Rammenr.: 379-L9
Rammenavn: Landsby Sønderby, Femø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-L10
Rammenavn: Landsby Lille Løjtofte
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
220 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-L11
Rammenavn: Landsby Tårs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-L12
Rammenavn: Landsby Lindet
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En bevarelse og regulering af kirkens omgivelser
skal sikre, at de kirkenære omgivelser fremtræder i harmoni
med kirken.
DISTRIKT RAVNSBORG 221

Rammenr.: 379-L13
Rammenavn: Landsby Onsevig
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde
- boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, feriehotel
til max. 10 enheder, samt øvrige erhverv, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m².
Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 379-E6
Rammenavn: Erhvervsområde i Skovbølle
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom, dog max. 25 for
boligejendomme.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-E6.
Notat: Der skal etableres en passende beplantning imellem
området og de tilstødende arealer.
222 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-D7
Rammenavn: Offentligt område Østerby, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål,
skoler, institutioner, administration og idrætsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Ved beregning af
bebyggelsesprocenten medregnes ikke de områder, der er
udlagt til idrætsanlæg. I forbindelse med lokalplanlægning
kan der i særlige tillfælde tillades større bygningshøjder end
8,5 meter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-17.
Notat: Der skal gennem området placeres gang- og cykelstier.
Rammenr.: 360-R9
Rammenavn: Femø fritidshavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Færgehavn og
fritidshavn til max. 80 bådpladser, feriehotel til max. 20
enheder samt mindre butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for området under et. Mulighed for større
bygningshøjde på op til 10 meter til udsigtstårn.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-25.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 223

Rammenr.: 360-R10
Rammenavn: Fejø campingplads
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 100 enheder samt mindre butikker
til områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der er mulighed for at
opføre ialt 38 campinghytter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-R11
Rammenavn: Onsevig campingplads
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 50 enheder samt mindre butikker til
områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der er mulighed for at
opføre ialt 10 campinghytter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
224 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 360-R17
Rammenavn: Vejrø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område
med offentlig adgang, landbrug, turistområde med ferieboliger,
fritidshavn til max. 140 enheder, campingplads til
max. 67 enheder, samt mindre butikker til brug for områdets
kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Til landbrugets bygninger,
samt ved særlige hensyn til f.eks. tekniske installationer,
kan en større højde tillades.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-33.
Rammenr.: 360-S4
Rammenavn: Sommerhusområde ved Vesterby, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 50 sommerhuse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den højtliggende østlige del af området skal friholdes
for bebyggelse. Det ubebyggede område kan indgår
som fælles areal, men kan ikke udstykkes eller medregnes
som grundareal for de enkelte sommerhusgrunde.
DISTRIKT RAVNSBORG 225

Rammenr.: 360-S5
Rammenavn: Sommerhusområde Femø Vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 25 sommerhuse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-S6
Rammenavn: Sommerhusområde Femø Øst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 10 sommerhuse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
226 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-S1
Rammenavn: Sommerhusområde Sletteren, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklarationer af 31. august 1968 og 13. april
1964.
Rammenr.: 379-S2
Rammenavn: Sommerhusområde Vesterby, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklarationer af 10. februar 1968 og 21. august
1967.
DISTRIKT RAVNSBORG 227

Rammenr.: 379-S3
Rammenavn: Sommerhusområde Lille Strandgård, Femø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 8. januar 1970.
Rammenr.: 379-S5
Rammenavn: Sommerhusområde Sletteren Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: En del af området er omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje.
228 DISTRIKT RAVNSBORG

Rammenr.: 379-L6.1
Rammenavn: Vesterby færgehavn, Fejø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - Færgehavn
med tilhørense anlæg til drift, rekreativt område
samt mindre butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for området under et.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 6,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-32.
Notat:
DISTRIKT RAVNSBORG 229

7 Distrikt Rudbjerg
230 DISTRIKT RUDBJERG

7.1 Centerby - Dannemare
DISTRIKT RUDBJERG 231

Rammenr.: 381-C1.1
Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori
A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker
max. 500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Samlet
ramme til dagligvare- og udvalgsvarebutikker: Max. 3.000
m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde:
Bebyggelse i den vestlige del max. 1½ etage og i den
østlige del max 2½ etage.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Arealet i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Notat: Der fastlægges en vej langs den nordlige grænse
for området som adgangsvej for området og boligområde
nord for området (B1.4). Der skal etableres beplantning af
området.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-33.
Rammenr.: 381-B1.1
Rammenavn: Blandet byområde i Dannemare
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål til helårsbeboelse, offentlige formål, offentlig og
privat servicevirksomhed, butikker eller anden erhvervsvirksomhed,
som kan udøves den gener for omgivelserne. Butikker
til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000
m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for åben-lav boligbebyggelse max 30 og øvrige formål
max. 40.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
232 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-B1.2
Rammenavn: Boligområde ved Præstevangen og Klokkevangen
i Dannemare
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 381-B1.3
Rammenavn: Boligområde ved Stationsvej i Dannemare
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligformål til helårsbeboelse
samt kollektivt bygger og/eller institutioner for
ældre.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for åben-lav boligbebyggelse max. 30 og øvrige formål
max. 40.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RUDBJERG 233

Rammenr.: 381-B1.4
Rammenavn: Boligområde øst for kirken i Dannemare
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
og bebyggelse til offentligt formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: For åben-lav boligbebyggelse
max. 30 og øvrige formål max. 40.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Området overføres til byzone
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-8 og
381-9.
Notat: Mod Kirkevej og kirkegården udlægges et min. 10
meter bredt bælte til evt. vejudvidelse.
Rammenr.: 381-O1.1
Rammenavn: Dannemare kirke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål -
kirke og kirkegårdsområde med tilhørendekapel og parkeringsanlæg
samt bypark med tilhørende anlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Arealet skal friholdes
for al bebyggelse, som ikke har direkte tilknytning til
områdets formål.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone. Arealet i landzone overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Tinglyst kirkeomgivelsesfredning skal respekteres.
Beplantning skal opretholdes og etableres under hensyntagen
til kirkeomgivelsen.
234 DISTRIKT RUDBJERG

7.2 Landsby - Langø
DISTRIKT RUDBJERG 235

Rammenr.: 381-B2.1
Rammenavn: Blandet byområde ved Havnevej i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: For åben-lav boligbebyggelse
max. 30 og øvrige formål max. 40.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Matr. nr. 5o Langø by udlægges til friareal, der kan
anvendes til stejleplads og hvor der i begrænset omfang
kan placeres redskabsskure til fiskeriformål.
Rammenr.: 381-B2.2
Rammenavn: Boligområde ved Ramsøvej i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
236 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-B2.3
Rammenavn: Boligområde mellem Fjordvej og Vesteroddevej
i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav boligbebyggelse
og max. 40 for øvrige formål.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 381-
BP1 og Lokalplan 381-37.
Notat:
Rammenr.: 381-B2.4
Rammenavn: Boligområde i Langø syd
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til
åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-1 og
381-1.1. Notat:
DISTRIKT RUDBJERG 237

Rammenr.: 381-E2.1
Rammenavn: Erhvervsområde i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 100 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-22.
Notat:
Rammenr.: 381-H2.1
Rammenavn: Havneområdet i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4, fritidshavn til max. 115
bådepladser og offentlige formål, samt mindre butikker til
brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for området under et. Såfremt særlige hensyn
til virksomhedens drift nødvendiggør det kan en større
bygningshøjde tillades.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-36.
238 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-O2.1
Rammenavn: Offentligt område ved sportspladsen i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område
- vedrørende undervisnings- og fritidsaktiviteter. Nordlige
halvdel anvendes til sportsplads.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 381-
BP1 og Lokalplan 381-15.
Notat:
Rammenr.: 381-O2.2
Rammenavn: Friareal mellem Fjordvej og Vester-Oddevej
i Langø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
friareal, bypark og stejlepladser.
Bebyggelsens omfang og udformning: Friholdes for al
anden bebyggelse end de for anvendelsen nødvendige
mindre bygninger, f.eks. tolietbygninger. Redskabsskure for
fiskeri i begrænset omfang placeres på den del af områder,
der anvendes til stejleplads.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 381-
BP1 og lokalplan 381-15.
DISTRIKT RUDBJERG 239

Rammenr.: 381-O2.3
Rammenavn: Langø Kirke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirke, kirkegård med tilhørende kapel og parkeringsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Arealet friholdes
for bebyggelse, som ikke har direkte tilknytning til områdets
formål.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den tinglyste kirkeomgivelsesfredning respekteres.
Beplantning opretholdes og etableres under hensyntagen
til kirkeomgivelsen.
240 DISTRIKT RUDBJERG

7.3 Landsby - Vestenskov
DISTRIKT RUDBJERG 241

Rammenr.: 381-B3.1
Rammenavn: Blandet byområde ved Rårup/Vestenskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for øvrig bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 381-B3.2
Rammenavn: Boligområde ved Vestenskov syd
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 40 for tæt-lav bebyggelse
og max. 25 for åben-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-2.2.
Notat: Ved bebyggelse, beplantning og udlæg af friarealer,
skal der tages hensyn til beliggenheden ved Vestenskov
Kirke. Der udlægges sammenhængende friarelaer i bebyggelsen,
som beplantes.
242 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-O3.1
Rammenavn: Offentligt område Vestenskov Skole og sportsplads
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole og anden undervisning, samt udendørs og indendørs
fritidsaktivitet, herunder sportsplads.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 381-O3.2
Rammenavn: Offentligt område Vestenskov Plejehjem
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
boligformål, erhvervsvirksomhed eller andet formål, der kan
udøves uden gene for omgivelserne.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for øvrig bebyggelse.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-26.
Notat:
DISTRIKT RUDBJERG 243

Rammenr.: 381-O3.3
Rammenavn: Vestenskov Kirke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirke, kirkegård, kapel og parkeringsanlæg.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området skal friholdes
for al ny bebyggelse, som ikke har direkte tilknytning
til områdets formål.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den tinglyste kirkeomgivelsesfredning skal respekteres.
Beplantning skal opretholdes og etableres under hensyntagen
til kirkeomgivelsen.
244 DISTRIKT RUDBJERG

7.4 Øvrige
Rammenr.: 381-E4.1
Rammenavn: Erhvervsområde ved Svanekærvej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde
- kategori E - miljøklasse 2-4, samt en enkelt bolig i
tilknytning til virksomheden.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Såfremt særlige
hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det kan en
større bygningshøjde tillades.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-24.
Notat: Der skal etableres beplantningsbælter mellem området
og de omkringliggende arealer.
Rammenr.: 381-O1.2
Rammenavn: Område til offentlig virksomhed ved Rudbjergvej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
offentlig og privat virksomhed, administration og lignende
samt en enkelt bolig i tilknytning til virksomheden.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Højde over 8,5 m
kun hvis virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør
det.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-18.
Notat: Der skal fastsættes bestemmelser for beplantning omkring
virksomheden.
DISTRIKT RUDBJERG 245

Rammenr.: 381-O1.3
Rammenavn: Offentligt område til idræts-, fritids- og kulturel
aktivitet, Rudbjergvej og Maglehøjvej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
idræts-, fritids- og kulturelle aktiviteter.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom. Der kan kun opføres
bebyggelse og udendørs anlæg til formålene beskevet
i anvendelsen. Højde over 8,5 meter, kun hvis bygningens
eller anlæggets funktion nødvendiggør det.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-29.
Notat: Der skal fastsættes bestemmelser for beplantning omkring
området.
Rammenr.: 360-R1
Rammenavn: Fritidshavn ved Dannemare Strand - Dannemare
Marina
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
fritidshavn til max. 200 bådpladser med tilhørende servicefunktioner,
herunder mindre butikker til brug for områdets
kunder samt og offentlig parkering og badestrand.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelse: Max.
5.000 m² for det samlede byggeri. Bebyggelsen skal udføres
varieret og facaderne skal opdeles i mindre enheder.
Såfremt bebyggelsen opføres af forskellige bygherrer, skal
bebyggelsernes udssende afstemmes efter hinanden.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 6,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-13.
Notat: Der skal være offentlig adgang til området. Hele
området er omfattet af strandbeskyttelselinje. Der er i Kommuneplantillæg
360-12 med tilhørende VVM-redegørelse
fastsat retningslinjer for etablering af fritidshavnen.
246 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 360-R2
Rammenavn: Fritids- og campingformål i Kramnitse (Western
Camp)
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 250 enheder, feriehotel el.lign. til
max. 40 enheder, samt mindre butikker til brug for områdets
kunder og grønt område.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom. Der kan opføres
max. 50 hytter. Bebyggelsen i området skal fastlægges ved
byggefelter i lokalplan under hensyntagen til de efter naturbeskyttelsesloven
beskyttede områder.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone og sommerhusområde.
Notat: Der skal etableres offentlige cykel- og gangstier
igennem området.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-42 og
360-9.
Rammenr.: 360-R3
Rammenavn: Peter Hansens Have ved Vesternæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
besøgscenter, gartneri.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: I støjmæssig sammenhæng reguleres området som
det åbne land.
DISTRIKT RUDBJERG 247

Rammenr.: 360-R15
Rammenavn: Campingpladsen Albuen ved Ydø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
campingplads til max. 250 enheder samt mindre butikker til
brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der er mulighed for at
opføre ialt 50 campinghytter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-R16
Rammenavn: Videnscenter House of Energy ved Vesternæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
besøgscenter for vedvarende energi i forbindelse med møllerne
ved Kappel.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: I støjmæssig sammenhæng reguleres området som
det åbne land.
248 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 360-S1
Rammenavn: Feriecenter ved Dannemare Strand (Dannemare
Marinappark)
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
feriehotel med max. 245 enheder, samt feriecenterområde
med fællesanlæg og mindre butikker til brug for områdets
kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 20 for området til ferieboliger under et. Max.
30 for området til feriecenterområde under et. Bebyggelse
i feriecenterområdet kan opføres i op til 12 meter højde.
Max. etager: 3
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Notat: Der skal sikres offentlig adgang for gående gennem
området til stranden.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-1S.
Rammenr.: 360-S2
Rammenavn: Sommerhusområde ved Ydø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RUDBJERG 249

Rammenr.: 360-S3
Rammenavn: Sommerhusområde ved Kramnitse
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 115 sommerhuse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der er indenfor området observeret en lokalitet med
den meget sjældne løgfrø, som er opført på habitatdirektivets
bilaf IV.
Rammenr.: 360-S7
Rammenavn: Sommerhusområde ved Maglehøj
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
250 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-S1
Rammenavn: Sommerhusområdet Krathaven
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 27. oktober 1965 er gældende,
dog er deklarationens bestemmelse om, at byrådet skal tillade,
at sommerhusgrunde sammenlægges, faldet bort.
Rammenr.: 381-S2
Rammenavn: Sommerhusområdet Bogø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 21. september 1978 er gældende,
dog er deklarationens bestemmelse om, at byrådet skal tillade,
at sommerhusgrunde sammenlægges, faldet bort.
DISTRIKT RUDBJERG 251

Rammenr.: 381-S3
Rammenavn: Sommerhusområdet Vesternæs
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Deklaration af 18. august 1966 er gældende, dog
er deklarationens bestemmelse om, at byrådet skal tillade,
at sommerhusgrunde sammenlægges, faldet bort.
Rammenr.: 381-S4
Rammenavn: Sommerhusområde ved Næsby Strand
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom dog max. 15 for
området omfattet af lokalplan 381-48 og øvrige områder,
der ikke er omfattet af deklarationer.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-48.
Notat: Deklarationer af 9. november 1966 og 22. juli
1969.
252 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-S5
Rammenavn: Sommerhusområde ved Sdr. Egebølle
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte grund, dog max. 25 for
grunde mindre end 600 m².
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-41.
Notat:
Rammenr.: 381-S6
Rammenavn: Sommerhusområde ved Dannemare Strand
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-4.
Notat:
DISTRIKT RUDBJERG 253

Rammenr.: 381-S7
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hummingen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde,
feriehotel, restaurant mv. og butikker til områdets forsyning.
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom. Bygningshøjden
fastsættes for de tre erhvervsejendomme, matr. nr. 6bv, 26e
og 9hr Gloslunde til max. 7,5 m og max. 2 etager.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-28 og
381-47 og 381-81.
Rammenr.: 381-S7-1
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hummingen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 112 sommerhusgrunde samt offentlige parkeringspladser.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den primære vejadgang sker fra Gloslunde Strandvej
og Pumpehusvej og dennes forlængelse mod øst. Der
skal udlægges afskærmende beplantningsbælter mod det
åbne land og mod eksisterende veje med forbindelser til
eksisterende levende hegn mv. I forbindelse med beplantningsbælterne
skal der udlægges et sammenhængende
stisystem.
254 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-S7-2
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hummingen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 54 sommerhusgrunde, samt offentlige parkeringspladser,
café o.lign. og mindre butikker til brug for områdets
kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den primære vejadgang sker fra Gloslunde Strandvej
og Pumpehusvej og dennes forlængelse mod øst. Der
skal udlægges afskærmende beplantningsbælter mod det
åbne land og mod eksisterende veje med forbindelser til
eksisterende levende hegn mv. I forbindelse med beplantningsbælterne
skal der udlægges et sammenhængende
stisystem.
Rammenr.: 381-S7-2a
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hummingen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og campingplads til max. 150 enheder samt offentlige parkeringspladser,
café o.lign. og mindre butikker til brug for
områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom. Der er mulighed
for at opføre ialt 30 campinghytter.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den primære vejadgang sker fra Gloslunde Strandvej
og Pumpehusvej og dennes forlængelse mod øst. Der
skal udlægges afskærmende beplantningsbælter mod det
åbne land og mod eksisterende veje med forbindelser til
eksisterende levende hegn mv. I forbindelse med beplantningsbælterne
skal der udlægges et sammenhængende
stisystem.
DISTRIKT RUDBJERG 255

Rammenr.: 381-S7-3
Rammenavn: Sommerhusområde ved Hummingen
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 134 sommerhusgrunde samt offentlige parkeringspladser.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Den primære vejadgang sker fra Gloslunde Strandvej
og Pumpehusvej og dennes forlængelse mod øst. Der
skal udlægges afskærmende beplantningsbælter mod det
åbne land og mod eksisterende veje med forbindelser til
eksisterende levende hegn mv. I forbindelse med beplantningsbælterne
skal der udlægges et sammenhængende
stisystem.
Rammenr.: 381-S8
Rammenavn: Sommerhusområde ved Kramnitse
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning samt offentlige parkeringspladser.
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-45.
Notat: Deklarationer af 20. juni 1974, 24. januar 1974,
30. april 1968, 14. april 1966, 13. oktober 1971 og 8.
maj 1969.
256 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-S11
Rammenavn: Sommerhusområde ved Stødby Strand
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte grund, dog max. 25 for
grunde mindre end 600 m².
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-43.
Notat: Der skal sikres adgang for gående gennem området
fra det bagvedliggende rammeområde 360-S7 til stranden.
Rammenr.: 381-S12
Rammenavn: Sommerhusområde ved Rudbjerg Strandvej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom - dog max. 12,5
for den enkelte ejendom, hvis grunden er 1.000 m² eller
mindre.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone og sommerhusområde. Området i landzone
overføres til sommerhusområde ved lokalplanlægning.
Notat: Der gives ikke mulighed for sammenlægning af sommerhusgrunde
til ny, stor sommerhusgrund.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-52.
DISTRIKT RUDBJERG 257

Rammenr.: 381-S13
Rammenavn: Sommerhusområde Maglehøj
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom/lejemål.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til sommerhusområde
ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der gives ikke mulighed for at sammenlægge eksisterende
sommerhusgrunde, hverken lejede eller udstykkede
grunde til ny, stor sommerhusgrund. Områdets karakter skal
så vidt muligt bevares. Der skal sikres adgang for gående
gennem området fra det bagvedliggende rammeområde
360-S7 til stranden.
Rammenr.: 381-S14
Rammenavn: Sommerhusområde ved Stubbe Strandvej,
ulige numre Vest for Næsby Strandvej
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 4,5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-31.
Notat: Der gives ikke mulighed for at sammenlægge eksisterende
sommerhusgrunde, til ny, stor sommerhusgrund.
Områdets oprindelige karakter skal så vidt muligt bevares.
Der skal sikres adgang for gående gennem området.
258 DISTRIKT RUDBJERG

Rammenr.: 381-S15
Rammenavn: Sommerhuse langs Sydlollands kyst
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for ejendomme større end 300 m² og max.
25 for ejendomme mindre end 300 m².
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 4,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-39.
Notat:
Rammenr.: 381-S16
Rammenavn: Sommerhusområde Æblehaven ved Maglehøj
Strand
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-52.
Notat: Der skal fastsættes bestemmelser for friarealet og
beplantning i området, som skal fremme og sikre den biologiske
mangfoldighed.
DISTRIKT RUDBJERG 259

8 Distrikt Rødby
260 DISTRIKT RØDBY

8.1 Centerby - Rødby
DISTRIKT RØDBY 261

Rammenr.: 360-C3
Rammenavn: Bymidte i Rødby ved Østre Allé
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centeområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 2.000 m², udvalgsvarebutikker max. 1.000
m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 383-112
Rammenavn: Bymidteområde i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Bymidte - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål,
privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 2.000 m², udvalgsvarebutikker max. 1.000
m² og pladskrævende butikker max. 2.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 90 for den enkelte ejendom. Sluttet facadebebyggelse
opført i vejskel. Butikker og andre erhvervsvirksomheder
i tilknytning hertil skal fortrinsvis placeres med
adgang til Østergade. Ny bebyggelse skal opføres i blank
mur eller tegl pudset eller vandskuret i indfarvede materialer
eller malet eller kalket i faver efter Byrådets godkendelse.
Ny bebyggelse skal opføres med symmetriske teglhængte
sadeltage med taghældning på 40 til 50 grader.
Max. etager: 2,5
Notat: Forandringer på bebyggelsens udseende skal ske i
overensstemmelse med byggestilen på opførelsestidspunktet.
Det gamle pakhus og Willersgård er fredede. Der er
fredskovspligt på et areal syd for Lystskoven.
Max. bebyggelseshøjde: 11,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-8, 383-
10, 383-100, 383-102.1, 383-102.4, 383-112 og
383-112.2.
262 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 360-BE12
Rammenavn: Blandede byområde ved Nebbelundevej i
Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boliger til helårsbeboelse, blandet med offentlig og privat
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Boliger max. 35 for den enkelte ejendom. Erhverv og
andet max. 45 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Ved boligbyggeri, skal der etableres støjvolde mod
eksisterende erhverv for at sikre disse fortsatte eksistens.
Rammenr.: 383-102
Rammenavn: Blandet byområde ved Vestergade og Søndergade
i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boliger til helårsbeboelse, blandet med offentlig og privat
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Sluttet facadebebyggelse
opført i vejskel i den ældste bydel, samt åben-lav
bebyggelse i området i øvrigt. Facadebebyggelse skal opføres
med symmetriske sadeltage og taghældning på 40
til 50 grader. En mere detaljeret planlægning for området
skal indeholde bestemmelser om bevaring af bebyggelse
og købstadsmiljø.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat: Præstegårdslunden udlægges til offentligt tilgængeligt
område. 1 asketræ, 2 ege og 3 elme er fredede.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-100,
383-102.1 og 383-102.2.
DISTRIKT RØDBY 263

Rammenr.: 383-116
Rammenavn: Blandet byområde ved kommunekontoret i
Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boliger til helårsbeboelse, blandet med offentlig og privat
service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-B1
Rammenavn: Boligområde og grønt område ved Østre Allé
i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
samt grønt område.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggesesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-18.
Notat:
264 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 360-B5
Rammenavn: Boligområde ved Vestergade i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 383-101
Rammenavn: Boligområde ved Strandvejen i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- etageboligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RØDBY 265

Rammenr.: 383-103
Rammenavn: Boligområde og bypark i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt bypark.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-103.2.
Notat: Trafiksystemet i området skal udføres i henhold til
færdselslovens § 40.
Rammenr.: 383-104
Rammenavn: Boligområde ved Møllevej i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt kollektive
anlæg for området.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-104.2.
Notat: Der er tinglyst deklaration vedrørende antennemast
på området.
266 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-105
Rammenavn: Boligområde i nordøst i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til
byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPN1, 383-BPR1 og lokalplan 383-115.
Notat:
Rammenr.: 383-106
Rammenavn: Boligområde i Rødby syd
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til
helårsbeboelse - åben-lav bebyggelse og institutionsbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-10
Notat: De på Kirkealle beliggende dobbelthuse ønskes bevaret
som sådanne.
DISTRIKT RØDBY 267

Rammenr.: 383-107
Rammenavn: Boligområde ABE-kvarteret i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPB4.
Notat: Bebyggelse må ikke opføres nærmere vejmidte end
10 meter, dog mindst 5 meter fra vejskel. De eksisterende
stier gennem området fastholdes.
Rammenr.: 383-108
Rammenavn: Boligområde Lindevangskvarteret i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde åbenlav
bebyggelse til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-1.
Notat: Der skal mod syd planlægges et byafgrænsende
beplantningsbælte i stedstypisk træbeplantning.
268 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 360-E14
Rammenavn: Erhvervsområde nord for Strandvejen i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på
kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik
på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke
tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-8.
Notat: I områdets nordlige udkant skal planlægges et byafgrænsende
beplantningsbælte i stedstypiske træbeplantning.
Alleen langs landevejen skal bibeholdes. En del af
området er omfattet af å-beskyttelseslinje.
Rammenr.: 383-113
Rammenavn: Erhvervsområde ved Vestergade vest i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-113.
Notat: Der skal planlægges byafgrænsende beplantningsbælte
i stedstypisk træbeplantning i områdets vestlige udkant.
DISTRIKT RØDBY 269

Rammenr.: 383-115
Rammenavn: Erhvervsområde ved Ringsebøllevej i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i
byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt enkelte boliger til
helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-115.
Notat: Der etableres portdannelse til Rødby. Virksomhed
skal ved sin skiltning mv. underordne sig denne.
Rammenr.: 383-117
Rammenavn: Offentligt område omkring Byskolen i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
skole, idræts- og sportsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-117.
Notat: I områdets nordlige og vestlige udkand skal planlægges
etableret et byafgrænsende beplantningsbælte
med stedstypisk træbeplantning.
270 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-118
Rammenavn: Offentligt område ved kirken i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirke med tilhørende faciliteter.
Bebyggelsens omfang og udformning: Ingen bestemmelser.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Et område nord for kirken er fredet.
Rammenr.: 383-119
Rammenavn: Offentligt område til ældrecenter i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
ældreboliger, plejeboliger, herunder dagcenter, hjemmepleje
og tilknyttede funktioner, daginstitioner for børn og unge,
samt offentligt grønt område.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-119 og
383-119.1.
Notat:
DISTRIKT RØDBY 271

Rammenr.: 383-124
Rammenavn: Offentligt område til kirkegård i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område -
kirkegård.
Bebyggelsens omfang og udformning: Den for kirkegården
nødvendige bebyggelse.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 4 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 383-121
Rammenavn: Rekreativt område ved lystskoven i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt
skovområde med offentlig adgang og campingplads til
max. 53 enheder, samt mindre butikker til brug for områdets
kunder. Campingpladsen må højst udgøre 1/3 af det
samlede areal.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 2 for området under et. Der må kun opføres
bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som campingplads.
Der er mulighed for at opføre ialt 10 campinghytter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: 5 meter.
Zone: Byzone.
Notat: Der er fredsskovspligt på skoven. Ny bebyggelse
skal afstemmes med omgivelserne. Ændringer skal have
fredningsnævnets godkendelse.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
272 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-123
Rammenavn: Rekreativt område ved stadion i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
idrætsanlæg med dertil naturligt hørende funktioner.
Bebyggelsens omfang og udformning: Den for sportsudøvelse
nødvendige bebyggelse, herunder klubhuse, redskabs-,
toilet-, og omklædningsbebyggelse, tribuner mv.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Offentlig sti fra Stadionalle langs områdets vestskel
til Møllevej.
Rammenr.: 383-120
Rammenavn: Fjernvarmecentralen i Rødby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg -
fjernvarmecentral.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Særlige bygninger
kan gives større højde end 9,5 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 9,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-9.
Notat: Udendørs oplag må kun forekomme i begrænset
omfang og med byrådets godkendelse.
DISTRIKT RØDBY 273

8.2 Centerby - Rødbyhavn
274 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-209
Rammenavn: Lokalcenter i Rødbyhavn omkring Havnegade
Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A -
miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker
max. 1.000 m², udvalgsvarebutikker max.
500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Samlet ramme
til dagligvare- og udvalgsvarebutikker: Max. 3.000 m².
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Sluttet bebyggelse
med facade i vejskel.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
B5.
Rammenr.: 360-BE11
Rammenavn: Blandet byområde, Skippergården i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde -
boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, administration,
privat- og offentligservice samt erhverv i kategori A - miljøklasse
1-2, dog ikke butikker.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-32.
Notat: Der skal indarbejdes bestemmelser om bevaring.
DISTRIKT RØDBY 275

Rammenr.: 360-B4
Rammenavn: Boligområde i Rødbyhavn vest
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 40 for tæt-lav bebyggelse
og max. 30 for åben-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
Rammenr.: 360-B11
Rammenavn: Boligområde ved Strandagervejskvarteret i
Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
276 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-201
Rammenavn: Boligområde Kongeleddet i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- tæt-lav og etagebebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 4
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPE1.
Notat: Interne veje udføres i overensstemmelse med færdselslovens
§ 40.
Rammenr.: 383-202
Rammenavn: Boligområde Syltholmsparken i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligbebyggelse til
helårsbeboelse samt bygninger til fællesfunktioner for områdets
beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der må ikke bygges yderligere boliger i området.
Der må eventuelt opføres mindre faste anlæg til fælles anvendelse
for områdets beboere.
DISTRIKT RØDBY 277

Rammenr.: 383-203
Rammenavn: Boligområde ved Torvegade i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - tætlav
bebyggelse til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse. Bygningshøjde
må ikke overstige 3,6 meter hvor tagflade og facade mødes.
Taghældning mellem 45 og 52 grader. Områdets bebyggelse
er bevaringsværdig, især dobbelthusbebyggelsen
nord for Syltholmsgade. Der er i lokalplanen særlige regler
for bygningernes placering, udformning samt farve- og materealevalg.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Notat:
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-203.
Rammenr.: 383-204
Rammenavn: Boligområde ved Lindsgade i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
278 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-205
Rammenavn: Boligområde ved Egeparken i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - tætlav
bebyggelse til helårsbeboelse, samt bebyggelse til fællesfunktioner
for områdets beboere.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone. Vejareal ligger i landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPV1 og lokalplan 383-5.
Notat: Interne veje skal udformes i overensstemmelse med
færdselslovens § 40. De enkelte enklaver er ved internt stisystem
tilsluttet den øst-vestgående hovedsti, der indgår i et
samlet stinet i bydelen.
Rammenr.: 383-206
Rammenavn: Boligområde ved Karlstoftevænget i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav
bebyggelse til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPV1.
Notat:
DISTRIKT RØDBY 279

Rammenr.: 383-207
Rammenavn: Boligområderne nord for Færgevej i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse
- åben-lav bebyggelse samt butikker til områdets
forsyning: Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er
ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 25 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPV1.
Rammenr.: 360-E5
Rammenavn: Erhvervsområde ved Gl. Badevej i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 50 for den enkelte ejendom.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 16 meter.
Zone: Landzone. Ved lokalplanlægning overføres området
til byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
280 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-210
Rammenavn: Erhvervsområdet vest for motorvejen i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde
i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende
butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000
m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom. I forbindelse med
varmeværket må opføres højere bebyggelse nødvendig for
værkets drift.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Notat: Der er fredsskovspligtigt areal i området.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 383-211
Rammenavn: Erhvervsområde øst for havnen i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6. Der må ikke
indrettes boliger i området.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom. Skorstene og siloer
kan opføres med større højde. Siloers højde må dog ikke
overstige 16 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 13 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-211.1
og 383-211.4.
Notat: Dele af området er omfattet af strand-, skov- og søbeskyttelseslinje.
Der sikres adgangsvej til renseanlægget
og havneområdet fra Gl. Badevej. Eksisterende stier skal
fastholdes.
DISTRIKT RØDBY 281

Rammenr.: 383-212
Rammenavn: Industriområdet vest for Syltholm Vindmøllepark
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D - miljøklasse 2-6. Der må ikke
indrettes boliger i området.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 33 for den enkelte ejendom. Byggelovens bestemmelser
om bebyggelsesprocenter kan anvendes efter
konkret vurdering. Der kan gives tilladelse til at særlige konstruktioner
gives en større højde.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone og byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-212.
Notat: Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Området
ligger i reservationszonen til Femern Bælt forbindelsen.
Da området ligger i kystnærhedszonen skal der ved
lokalplanlægning foretages visualisering af de planlagte
anlæg.
Rammenr.: 383-213
Rammenavn: Erhvervsområde for den vestlige del af havnen
i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde
- kategori D -miljøklasse 2-6 - forbeholdt
havnerelaterede erhverv samt mindre butikker til brug for
områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 90 på den østlige mole
og max. 40 for resten af området. Bebyggelse på den østlige
mole, hvor siloerne ligger, må opføres i en højde op
til 45 meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: 45 meter.
Notat:
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
282 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 360-O7
Rammenavn: Offentligt område ved Rødbygård i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål -
institutioner, uddannelsesformål, kursuscenter el.lign samt
boliger til helårsbeboelse.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max 50 for den enkelte ejendom. Etageantal: Max.
2,5, dog mod Koefoedsvej max. 1,5.
Max. etager: 2,5
Max. bebyggelseshøjde: 10 meter.
Zone: Byzone og landzone. Området i landzone overføres
til byzone ved lokalplanlægning.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-215.1
og 360-30.
Rammenr.: 383-214
Rammenavn: Offentligt område ved Havneskolen i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål -
skole, sportshal og kirke med tilhørende nødvendige servicebygninger.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat:
DISTRIKT RØDBY 283

Rammenr.: 383-217
Rammenavn: Offentligt område ved Karlstoftevænget i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige formål,
herunder rekreative formål, kolonihaver og børnehave.
Bebyggelsens omfang og udformning: På hver kolonihaveparcel
må ikke opføres mere end 25 m² bygning. Bebyggelsesprocent
for området med børnehave: Max. 10
for den enkelte ejendom. Området med fredsskov må ikke
bebygges. Facadehøjde: Max. 2,7 meter i område til kolonihaver
og max. 4,5 meter i område til børnehave.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPV1, 383-BPB2 og lokalplan 383-217.
Notat: Byplanvedtægt 383-BPB2, der udlægger en del
af arealet til serviceformål (butikker) ønskes ophævet, idet
området ønskes udlagt til rekreative formål. En del af området
er fredsskovspligtigt areal. Kolonihaveforeningen ved
Karlstoftevej. Kolonihavehusene må ikke anvendes til overnatning.
Rammenr.: 383-802
Rammenavn: Bindernæs Efterskole
Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentlige og private
formål - efterskole, uddannelses- og kursusformål eventuelt
kombineret med ferieophold.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom. Ny bebyggelse
skal i fremtræden tilpasses den eksisterende efterskolebebyggelse.
Enkelte bygninger med speciel funktion kan opføres
i op til 11,5 meter højde.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Ved lokalplanlægning overføres
hele området til byzone.
Notat:
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-802.2
og 383-802.3.
284 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-219-A
Rammenavn: Feriecentret Lalandia, centerområdet.
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
feriecenter, centerformål som badelandsbebyggelse, sportshal
og centerbebyggelse for ferieboligerne, herunder mindre
butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom. Badelandet kan
opføres i en højde op til 22 meter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 12 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-11.
Notat: Der skal sikres offentlig adgang til stranden.
Rammenr.: 383-219-B
Rammenavn: Feriecentret Lalandia, ferieboligområde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
feriecenter, ferieboliger samt fælles- og personalefaciliteter.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for området under et. Bebyggelsen skal opføres
som klynger.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 6,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-219.3
og 383-219.5.
Notat: Offentligheden skal sikres gode adgangsmuligheder
til stranden.
DISTRIKT RØDBY 285

Rammenr.: 383-219-C
Rammenavn: Feriehotel vest for Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
feriehotel til max. 200 enheder samt rekreative formål samt
mindre butikker til brug for områdets kunder.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 40 for den enkelte ejendom.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-219.4.
Notat: Offentligheden skal sikres gode adgangsmuligheder
til stranden.
Rammenr.: 383-219-D
Rammenavn: Grønt område omkring Lalandia
Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt område -
feriecenter og offentligt tilgængeligt naturområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Området må ikke
bebygges.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Byzone og landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-219.2
og 360-11.
Notat:
286 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-220
Rammenavn: Sommerhusområde syd for Lalandia
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom. Facadehøjde:
Max. 3 meter. Sommerhusenes størrelse skal være mindst
35 m².
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 383-
BPS4.
Notat: Offentlighedens adgang til stranden skal sikres. Der
er i området udlagt stier til dette formål i øst og vest.
Rammenr.: 383-216
Rammenavn: Færgehavn og station i Rødbyhavn
Generelle anvendelsesbestemmelser: Tekniske anlæg
- havneformål, herunder station og færgehavn med tilhørende
administration samt havnerelateret erhverv.
Bebyggelsens omfang og udformning: Byggelovens bestemmelser
om bebyggelsesprocenter kan anvendes efter
konkret vurdering. Enkelte bygninger/bygningsdele og master
kan tillades i større højde end 8,5 meter.
Max. etager: 2
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Byzone og landzone. Området i landzone overføres
til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Der er fredsskovsspligtigte arealer i området. Der
er indenfor området observeret insekter, som er opført på
habitatdirektivets bilag IV.
DISTRIKT RØDBY 287

8.3 Øvrige
Rammenr.: 383-301
Rammenavn: Landsby Vester-Tirsted og Brandstrup
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Notat: Bebyggelsens særlige landsbykarakter ønskes fastholdt.
Præstegårdshaven er omfattet af skovbyggelinje.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 383-401
Rammenavn: Landsby Tågerup og Hyldtofte
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Bebyggelsens særlige landskabskarakter ønskes
fastholdt. I den nordlige del af Tågerup er lyst en kirkeomgivelsesfredning.
288 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-501
Rammenavn: Landsby Sædinge
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Sædinge Kirke er omgivet af kirkeomgivelsesfredning.
Bebyggelsens særlige landsbykarakter ønskes fastholdt.
Rammenr.: 383-601
Rammenavn: Landsby Øster Skørringe
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Bebyggelsens særlige landskabskarakter ønskes
fastholdt. Skørringe og Vejleby kirker er omfattet af kirkeomgivelsesfredninger.
DISTRIKT RØDBY 289

Rammenr.: 383-701
Rammenavn: Landsby Nebbelunde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Landsbyområde -
boligformål og landbrugserhverv, offentlige formål, samt øvrige
erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning:
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent
for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse
og max. 40 for tæt-lav bebyggelse.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Bebyggelsens særlige landsbykarakter ønskes fastholdt.
Nebbelunde Kirke er omgivet af kirkeomgivelsesfredning.
Voldstedet i præstegårdshaven er omfattet af 100
meter bekyttelseslinje.
Rammenr.: 383-221
Rammenavn: Sommerhusområde ved Bredfjed
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
og butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker max.
1.000 m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende
butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 10 for den enkelte ejendom. Sommerhusenes
størrelse skal være mindst 35 m². Facadehøjden må ikke
overstige 3 meter.
Max. etager: 1
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-221.
Notat: Offentlighedens adgang til stranden skal sikres. På
hver ejendom må kun indrettes en bolig, således må der
ikke indrettes kolonier o.lign.
290 DISTRIKT RØDBY

Rammenr.: 383-222
Rammenavn: Sommerhusområde, Bredfjed II
Generelle anvendelsesbestemmelser: Sommerhusområde
til max. 160 grunde og butikker til områdets forsyning.
Dagligvarebutikker max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt.
Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent:
Max. 15 for den enkelte ejendom. På fællesarealer
må der ikke opføres bebyggelse. Der må dog opføres en
kioskbygning.
Max. etager: 1,5
Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter.
Zone: Sommerhusområde.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-222.
Notat: På hver ejendom må kun indrettes en fritidsbolig. Der
må således ikke indrettes kolonier eller lignende. Grunde til
sommerhusformål må ikke udstykkes mindre end 1000 m².
Rammenr.: 383-804
Rammenavn: Område til affaldsdeponering ved Gerringe
Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - affaldsdeponering.
Området kan efter endt opfyldning overgå
til rekreative formål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må kun opføres
bebyggelse der er fornøden for områdets drift som
losseplads. Bebyggelse, der skal forblive efter opfyldning
skal fremstå harmonisk.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-804.
Notat:
DISTRIKT RØDBY 291

9 Vindmøller
Rammenr.: 355-V1
Rammenavn: Vindmølleområde ved Saksfjed
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde
46 meter. Der må max. placeres 7 møller, hver på mindst
750 kW. Skal opstilles i et klart geometrisk mønster, der er
tilpasset de eksisterende vindmøller. Skal opføres på rørtårn,
farven grå og rotorens omløbsretning med uret. Omdrejningshastigheden
skal synkroniseres for nye møller imellem.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-29.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 355-V2
Rammenavn: Vindmølleområde ved Bjernæs i Holeby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde 35
meter, kan dog fraviges hvis ikke landskab-, miljø-, råstof-,
jordbrug- eller fredningsinteresser taler afgørende imod det.
Der må max. placeres 2 møller, hver på mindst 500 kW.
Skal opstilles i et klart geometrisk mønster, der er tilpasset
de eksisterende vindmøller. Skal opføres på rørtårn, farven
grå og rotorens omløbsretning med uret. Omkring området
udlægges konsekvensområde på 400 m, inden for hvilket
der ikke må etableres støjfølsom arealanvendelse, medmindre
det kan godtgøres, at der ikke vil være miljømæssige
problemer forbundet hermed.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Tilladelse til opførelse af den anden store vindmølle,
betinger at vindmøllen på 150 kW nedtages. Når vindmøllen/vindmøllerne
er udtjente og nedtages eller bortsaneres
i forbindelse med realisering af et andet vindmølleområde,
udtages området og der kan ikke igen opstilles nye vindmøller
i området.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 355-27.
292 VINDMØLLER

Rammenr.: 359-6.Å.3
Rammenavn: Vindmølleområde ved Askø Fæland
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde
35 meter, kan dog fraviges ved en landskabelig visuel vurdering.
Der må max. placeres 8 møller. Farven skal være
mathvid/grå og rotorens omløbsretning med uret. Konsekvensområde
på min. 400 meter omkring rammeområde,
hvor der ikke må etableres nye boliger, opføres enkeltstående
møller samt etableres anden støjfølsom aktivitet. Møller,
der er ude af drift i mere end 12 måneder, skal nedtages.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-15.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 359-6.Å.4
Rammenavn: Vindmølleområde ved Lammehave
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde
35 meter, kan dog fraviges ved en landskabelig visuel vurdering.
Der må max. placeres 4 møller. Farven skal være
mathvid/grå og rotorens omløbsretning med uret. Konsekvensområde
på min. 400 meter omkring området, hvor
der ikke må etableres nye boliger, opføres enkeltstående
møller samt etableres anden støjfølsom aktivitet. Møller, der
er ude af drift i mere end 12 måneder, skal nedtages.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-20.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
VINDMØLLER 293

Rammenr.: 360-T3
Rammenavn: Vindmølleområde ved Hæsø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må maximalt
placeres 3 møller indenfor området.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-805.
Notat:
Rammenr.: 360-T4
Rammenavn: Vindmølleområde ved Askø Fæland
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
294 VINDMØLLER

Rammenr.: 360-T5
Rammenavn: Vindmølleområde ved Tjørneby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 360-T6
Rammenavn: Vindmølleområde ved Købelev
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
VINDMØLLER 295

Rammenr.: 360-T7
Rammenavn: Vindmølleområde ved Søllested
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Rammenr.: 360-T8
Rammenavn: Vindmølleområde ved Knuthenborg/Hunseby
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
296 VINDMØLLER

Rammenr.: 360-T9
Rammenavn: Vindmølleområde ved Savnsø Vig syd for
Nakskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-45.
Rammenr.: 360-T10
Rammenavn: Vindmølleområde ved Skodsbølle
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 359-18.
VINDMØLLER 297

Rammenr.: 360-T11
Rammenavn: Vindmølleområde ved Bogø inddæmning
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 381-27.
Rammenr.: 360-T12
Rammenavn: Vindmølleområde ved Bursø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
298 VINDMØLLER

Rammenr.: 360-T13
Rammenavn: Vindmølleområde ved Kappel
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
Arealer, der ikke anvendes til vindmølleanlægget skal fortsat
anvendes til formål, som naturligt hører hjemme i det åbne
land – naturformål eller landbrugsformål (men ikke skovbrug
jf. dog særligt område udpeget hertil).
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må max. opstilles
7 vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Der må opstilles vindmøller med rørtårne,
på ikke under 150 meter og ikke over 200 meter
totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik på at udnytte
området optimalt under hensyntagen til både møllerne og
anvendelsen af arealerne mellem møllerne. Det skal sikres,
at der i så høj grad som muligt er harmoni mellem de forskellige
møller uanset forskellig størrelse, ved fastsættelse af
bestemmelser for farvesætning, rotationsretning, vingeantal,
forhold mellem tårnhøjde og rotordiameter, forbud mod reklamer
og logoer mv. Møllerne skal placeres med 5 møller
langs kysten og 2 møller bag denne række. De 3 største
møller placeres i midten af den yderste række, således at
der opnås størst mulig afstand mellem de største møller og
beboelserne. Der kan opstilles 2 markeringsmaster, 1 på
hver side af vindmøllegruppen. Masterne skal udformes
som gittermaster uden barduner og mastehøjden må ikke
overstige 200 meter. Byggefelterne til de enkelte vindmøller,
master mv. udpeges i lokalplanen, der ligeledes fastlægger
krav til belysning og afskærmning af belysning, evt. skiltning
på diget og andre offentlig tilgængelige arealer.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-21.
Notat: Opstilling af vindmøller og markeringsmaster forudsætter
tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Endvidere kræves
dispensation fra Naturstyrelsen Storstrøm fra strandbeskyttelseslinjen.
Rammenr.: 360-T14
Rammenavn: Vindmølleområde ved Rødby Fjord 1
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-808.
VINDMØLLER 299

Rammenr.: 360-T15
Rammenavn: Vindmølleområde ved Rødby Fjord 2
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-806.
Rammenr.: 360-T16
Rammenavn: Vindmølleområde ved Nøjsomheds Odde
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
opstilling af vindmøller med de hertil nødvendige bygninger,
anlæg og serviceveje. Området kan fortsat anvendes
til natur- og landbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Der må opstilles
vindmøller med rørtårne, på ikke under 100 meter og ikke
over 150 meter totalhøjde. Opstillingen skal ske med henblik
på at udnytte området optimalt under hensyntagen til
både møllerne og anvendelsen af arealerne mellem møllerne.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Notat: Gennem lokalplanlægningen skal det sikres at kommuneplanens
retningslinjer overholdes. Byggefelterne til de
enkelte vindmøller mv. udpeges i lokalplanen.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-22.
300 VINDMØLLER

Rammenr.: 363-2.L.2
Rammenavn: Vindmølleområde ved Tjennemarke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Højst 46 meter i
navhøjde og 48 meter i rotordiameter. Der må max. placeres
8 møller.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-64.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 363-2.L.3
Rammenavn: Vindmølleområde nord for Stokkemarke
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Højst 46 meter i
navhøjde og 48 meter i rotordiameter. Der må max. placeres
8 møller.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-68.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
VINDMØLLER 301

Rammenr.: 363-4.L.2
Rammenavn: Vindmølleområde ved Krabbeskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Højst 46 meter i
navhøjde og 48 meter i rotordiameter. Der må max. placeres
8 møller.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-62.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 363-6.L.2
Rammenavn: Vindmølleområde ved Binnitze
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Højst 46 meter i
navhøjde og 48 meter i rotordiameter. Der må max. placeres
8 møller.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-63.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
302 VINDMØLLER

Rammenr.: 379-V3
Rammenavn: Vindmølleområde ved Nybølle
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Navhøjde max.
46 meter, kan dog fraviges hvis ikke landskab-, miljø-, råstof-,
frednings-, og telekommunikationsinteresserne taler afgørende
imod det.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-23.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 379-V4
Rammenavn: Vindmølleområde ved Krageskov
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Navhøjde max.
46 meter, kan dog fraviges hvis ikke landskab-, miljø-, råstof-,
frednings-, og telekommunikationsinteresserne taler afgørende
imod det.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-26.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
VINDMØLLER 303

Rammenr.: 381-Å3.1
Rammenavn: Vindmølleområde i Bogø
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde på
35 meter. Der må max. placeres 15 møller. Møllerne opstilles
i indbyrdes velordnet og regelmæssig placering. Hvis
det er rækker skal de være parallelle. Der skal tages hensyn
til landbrugs,- miljø-, råstof- og telekommunekationsinteresser.
Farven skal være mathvid og rotorens omløbsretning
med uret.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Notat: Afstand til kommunevej skal være mindst 100 meter
og mindste tårnhøjde plus halv rotorhøjde til mindre kommuneveje
og private fællesveje. Når vindmøllen/vindmøllerne
er udtjente og nedtages eller bortsaneres i forbindelse med
realisering af et andet vindmølleområde, udtages området
og der kan ikke igen opstilles nye vindmøller i området.
Rammenr.: 383-803
Rammenavn: Syltholm vindmøllepark
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål. Deponering
af renset jord.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde på
46 meter. Møllerne opstilles i ensartet gittermønster.
Transformerkiosk 2½ meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-803.2.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
304 VINDMØLLER

Rammenr.: 383-803.3
Rammenavn: Vindmølleområde ved Syltholm
Generelle anvendelsesbestemmelser: Vindmølleområde -
området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål.
Bebyggelsens omfang og udformning: Max. navhøjde på
45 meter. Møllerne opstilles i ensartet gittermønster. Der må
max. placeres 4 møller. Transformerkiosk 2½ meter.
Max. etager: -
Max. bebyggelseshøjde: -
Zone: Landzone.
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 383-803.3.
Notat: Når vindmøllen/vindmøllerne er udtjente og nedtages
eller bortsaneres i forbindelse med realisering af et
andet vindmølleområde, udtages området og der kan ikke
igen opstilles nye vindmøller i området.
VINDMØLLER 305

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner
I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er
foretaget i forhold til de 7 tidligere kommuneplaner.
De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er
der redegjort for i kommuneplanens Rapport I, kapitel 6, 7,
8, 12 og 16.
Der er primært tale om en ensretning/harmonisering af de
7 tidligere kommuneplaners rammer for byggeri og lokalplanlægning.
Derudover er bebyggelsesprocenten ændret i områder,
hvor der ikke allerede er lokalplan, byplanvedtægt eller
deklaration for området, således at bebyggelsesprocenten
svarer til det nye ”Bygningsreglement 10”:
For åben-lav boligbebyggelse ændres bebyggelsesprocenten
fra 25 til 30.
For tæt-lav boligbebyggelse ændres bebyggelsesprocenten
fra 35 til 40.
For sommerhusbebyggelse ændres bebyggelsesprocenten
fra 10 til 15.
I nye sommerhusområder ændres bygningshøjder fra 5 meter
til 8,5 meter og etageantal fra 1 til 1½.
I alle boligområder i hoved- og centerbyerne samt i landsbyrammerne
på Fejø, Askø og Lilleø er tilføjet at boligformål
er til helårsbeboelse.
I tabellen er oplistet de rammer, hvor der er foretaget ændringer
i afgrænsningen af rammen og/eller foretaget
ændringer i hvad området kan anvendes til. Derudover er
oplistet nogle nye rammeområder, som er for nogle eksisterende
områder, hvor der er lokalplan, men hvor der ikke
tidligere var nogen kommuneplanramme.
I nogle af de tidligere kommuneplaner var der rammer for
det åbne land. Disse rammer er ophævet, da bestemmelserne
er erstattet af kommuneplanens retningslinjer for det
åbne land. Følgende rammer er således ophævet: Rammeområde
355-L1, 355-L2, 355-L3, 359-6.Å, 381-Å.1,
367-L1, 367-L2, 363-1.L.1, 363-2.L.1, 363-3.L.1, 363-
4.L.1, 363-5.L.2, 363-6.L1 og 363-7.L.1.
Sted
Gl. ramme
nr.
Nye ramme
nr.
Bandholm 4.D.3 360-B7
Bandholm Ingen 360-B15
Bandholm Ingen 360-T17
Nuværende
anvendelse
Offentlige
formål
Ingen ramme i
kommuneplan
Ingen ramme i
kommuneplan
Birket 379-B11 360-BE8 Landsby
Bjergeskov,
Hvilested
Bursø, gl.
Holeby
359-6.Å 360-O4 Åben land
Ingen
360-BE1
Dannemare 360-1S 360-S1
Ingen ramme i
kommuneplan
Rekreativt område
Ny anvendelse
Boligformål -
åben-lav
Boligområde
Teknisk anlæg
- jernbane
Blandet bolig
og erhverv/
landsbyområde
Offentlige formål/
Plejecenter,
asylcenter,
efterskole
o.lign.
Lokalplan 360-2 er gældende for
området. Området har nu fået en kommuneplanramme.
Landsbyområde
Rekreativt
område
Bemærkninger
Området er udstykket til parcelhuse og
halvdelen er bebygget.
Området, der er omfattet af Lokalplan
363-18 bliver en del af ramme
363-4.B.4 til boligformål og får nyt
rammenummer.
Området, der er omfattet af Lokalplan
363-18 får nu en ramme til teknisk
anlæg - jernbane.
2 tidligere landbrugsejendomme (matr.
6a og del af matr. 7a, Torrig By, Birket)
- nu boligejendomme - i alt 2,8 ha
medtages i landsbyafgrænsning.
Tidligere en afgrænset landsby i kommuneplan
for Holeby.
Ændring af rammenummer for at lette
administration af rammer. Under generelle
anvendelsesbestemmelser tilføjes
”feriehotel med max. 245 enheder”
som lokalplan giver mulighed for.
306 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Halsted
Holeby -
Vesterbyvej
Del af 359-
6Å og del af
359-3.B.3
360-R13
Åben land og
boligområde
360-E1 360-E1 Erhvervsområde
Horslunde 379-D1 379-D1
Horslunde
Del af 379-
E1
Hummingen 381-S7-2 381-S7-2
Offentligt område
360-B6 Erhverv Bolig
Kragenæs 379-B14 379-B14 Boligområde
Kramnitse
Camping
og Guldborglejren
381-S10 og
360-R2
360-R2
Kramnitse 360-S3 360-S3
Krønge, gl.
Holeby
Ingen
360-BE2
Maglehøj 381-R2 360-S7
Rekreativt område
Ingen ramme i
kommuneplan
Rekreativt område
golfbane
Erhvervsområde
Offentligt
område og
boligområde
Sommerhusområde
Sommerhusområde
Blandet boligog
erhvervsområde/blandet
byområde
Rekreativt
område
Sommerhusområde
Sommerhusområde
Landsbyområde
Sommerhusområde
Sommerhusområde
Maribo 363-C2 360-B12 Centerområder Boligområde
Maribo
Nord
Maribo
Nord
Maribo
centrum
Maribo
centrum
363-1.B.17 360-B13 Bolig Bolig
363-1.B.1
og 363-
1.E.1
Del af 363-
1.C.1
Del af 363-
1.E.4, del af
363-1.H.2
og del af
363-1.C.1
360-B14 Erhverv og bolig Bolig
360-BE9
360-C5
Bolig og erhverv
og centerområde
Erhvervsområde
og blandet bolig-
og erhvervsområde
Bolig og
erhverv
Centerområde
Lokalplan 359-14a er gældende for
området. En del af området lå i boligrammen
359-3.B.3. Hele området
har nu fået en kommuneplanramme til
rekreative formål/golfbane.
Mulighed for etablering af brobyggerby
er slettet.
Der er to boligejendomme - den ene er
allerede taget i brug som bolig. Den
anden (tidl. teknisk forvaltning) er ved
at blive solgt til bolig.
Lille del af erhvervsområde flyttet til boligområde
360-B6 (tidligere 379-B2)
Resten af erhvervsområdet er ophævet.
Under generelle anvendelsesbestemmelser
slettes ”feriehotel”.
Tilføjet mulighed for feriehotel med
max. 10 enheder.
Område 381-S10 lægges sammen
med 360-R2. Under generelle anvendelsesbestemmelser
tilføjes ”feriehotel
med max. 40 enheder”, som gældende
lokalplan giver mulighed for
Under noten tilføjes: ”Der er indenfor
området observeret en lokalitet med
den meget sjældne løgfrø, som er
opført på habitatdirektivets bilag IV.
Tidligere en afgrænset landsby i kommuneplan
for Holeby.
Aftaleområde til sommerhuse jf. Regionplan
2005-2017- 70,3 ha. Under
generelle anvendelsesbestemmelser
slettes ”feriehotel”.
Del af centerområde bliver til boligområde
uden mulighed for butikker jf.
detailhandelsplan.
En række boliger på Maglemervej var
ikke omfattet af ramme - er nu medtaget
i boligramme. Området ligger i
byzone.
En række boliger, der lå i erhvervsramme
er flyttet til boligramme.
Del af tidligere centerområde overføres
til område til blandet bolig og erhverv
jf. detailhandelsplan.
Dele af områder overføres til centerområde/bymidte
jf. detailhandelsplan.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 307

Maribo
centrum
Maribo
centrum
Del af 363-
1.B.4 og del
af 363-
1.C.1
363-1.B.3
og del af
363-1.C.1
360-C6 og
360-C7
360-B8
Maribo øst 363-1.D.2 360-C8
Maribo vest
Maribo vest
Maribo
nordøst
Nakskov
bymidte
Nakskov
havn
Nakskov
Hestehovedet
Del af 363-
1.B.2, 363-
1.E.5 og del
af 363-1.E.4
Del af 363-
1.E.4
363-1.E.1
og 363-
1.E.7
360-C4
Boligområde
Boligområde og
centerområde
Erhvervsområde
og boligområde
360-E15 Erhvervsområde
360-E16 og
360-E17
Erhvervsområde
367-2CB 367-2CB Bymidteområde
367-E6-A og
367-H5
360-E11 og
360-E12
367-G.19.A 367-G.19.A
Erhvervsområde
Rekreativt område
Nakskov øst 367-E1 360-E13 Boligområde
Nakskov
nord
Nakskov
syd
367-B39 og
del af 367-
G17
367-G12 367-G12
Centerområde
Boligområde
Offentligt område
Centerområde/bydelscenter
Centerområde/bydelscenter
Erhvervsområde
Erhvervsområde
Bymidteområde
Havnerelaterede
erhverv
Rekreativt
område
Erhvervsområde
360-B10 Grønt område Boligområde
Rekreativt område
Onsevig 379-L13 379-L13 Landsbyområde
Rødby ved
genbrugsplads
Rødby ved
Møllevej
383-114 og
del af 383-
117
360-E14 og
360-BE12
Offentligt
område og
erhvervsområde
Rekreativt område/støjende
fritidsanlæg
Tilføjet mulighed for riffel- og flugtskydebaner.
Landsbyområde
Erhvervsområde
og blandet
byområde
383-104 383-104 Boligområde Boligområde
Rødby 383-116 383-116
Offentligt område
Blandet byområde
Dele af boligområder flyttes til centerområde
jf. detailhandelsplan.
Del af centerområde overføres til boligområde
jf. detailhandelsplan.
Del af offentligt område flyttes til centerområde/bydelscenter
øst jf. detailhandelsplan.
Områderne flyttes til centerområde/bydelscenter
vest jf. detailhandelsplan.
Del af erhvervsområde får nyt nummer
og mulighed for pladskrævende butikker
jf. detailhandelsplan.
Afgrænsningen ændret så den passer
med opdeling af let og tungt erhverv i
Lokalplan 363-86.
Bebyggelsesprocent ændres fra 90 til
110, som i gældende lokalplan.
Rammeafgrænsninger ændret så området
nærmest kajen bliver forbeholdt til
havnerelaterede erhverv.
Under generelle anvendelsesbestemmelser
tilføjes ”golfbane”, som der er
mulighed for i rammelokalplan.
Del af boligområde 367-B12 overført
til erhvervsområde.
Del af grønt område flyttes til boligområdet
367-B37, der ligger lige nord
for det grønne område.
Mulighed for feriehotel med max. 10
enheder tilføjet.
Eksisterende genbrugsplads lå delvis i
offentligt område 383-117. Afgrænsning
rettet så hele genbrugspladsen
nu ligger i erhvervsområdet (tidligere
383-114) samtidig er afgrænsning af
rammeområde justeret/udvidet så det
svarer til afgrænsning af byzoneareal.
Endelig er en del af området udlat til
blandet byområde 360-BE12
Bygningshøjde ændres fra max. 7 m til
max. 8,5 m og etageantal ændres fra
max. 1 til max 1½ etage.
Anvendelsen ændres fra offentligt
område til blandet byområde.
308 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Rødbyhavn Ingen 360-B11
Rødbyhavn Ingen 360-R6
Rødbyhavn 383-215 383-215
Rødbyhavn
Skippergården
Del af 383-
215
360-BE11
Rødbyhavn 383-219c 383-219c
Rødbyhavn
383-219c
og 383-
219d
383-219c
og 383-
219d
Ingen ramme i
kommuneplan
Ingen ramme i
kommuneplan
Offentligt område/boliger
Offentligt område
Blandet byområde
Feriehotel/campingplads
Rekreativt område/feriecenter
Boligområde
Rekreativt
område/grønt
område
Offentligt område/boliger
Rekreativt
område /
Feriehotel
Rekreativt
område/feriecenter
Rødbyhavn 383-216 383-216 Teknisk anlæg Teknisk anlæg
Sandby
Del af 379-
E4
360-T2 Erhvervsområde
Sandby 379-C2 379-C2 Centerområde
Stokkemarke Ingen 360-BE10
Søllested
359-1.O7
og 359-
1.B.8
360-B9
Søllested 359-1.O8 359-1.O8
Torslunde,
gl. Holeby
Ingen
360-BE3
Ydø 381-R1 360-S2
Lige uden for
ramme
Offentligt område
Offentligt område
Ingen ramme i
kommuneplan
Tekniske
anlæg
Centerområde/lokalcenter
Blandet boligog
erhvervsområde/blandet
byområde
Boligområde
Offentligt
område
Tilføjet skoleformål og boliger til helårsbeboelse.
Landsbyområde
Sommerhusområde
Sommerhusområde
Ramme for boligområde 208 udvides
hen til byvækstareal. Arealet er på 6,6
ha og er godkendt i Regionplan 2005-
2017. Landzone - overføres til byzone
ved lokalplanlægning.
Området på 5,8 ha er godkendt i
Regionplan 2005-2017. Området
ligger i byzone.
Bebyggelsesprocent ved bl.a. Kofoedsminde
øges fra max. 10 til max. 50
og bygningshøjde øges fra max. 8,5
m til max. 10 m.
Del af området til offentlige formål
fastlægges til blandet byområde.
På baggrund af ønske fra ejer er
bebyggelsesprocent øget fra 15 til 40
og antal etager fra 1½ til 2. Mulighed
for campingplads og campinghytter
slettes. Antal enheder for feriehotel
ændres fra 100 til 200, som der gives
mulighed for i lokalplan.
Mulighed for etablering af ny lystbådehavn
er fjernet.
Under noten tilføjes: ”Der er indenfor
området observeret insekter, som er
opført på habitatdirektivets bilag IV.
Eksisterende rensningsanlæg.
Der tilføjes mulighed for offentlige
formål.
Boligejendommen matr. 25g, Stokkemarke
By, Stokkemarke på 0,7 ha
tages med i eksisterende ramme 360-
BE10 (tidligere 363-2B.1a) jf. brev fra
amtet af 17. marts 1997. Ejendommen
overføres ved lokalplanlægning til
byzone.
Tidligere børnehave i offentligt område
359-1.O7 anvendes i dag som bolig.
Matrikel overflyttes til nærliggende
ramme for boligområde 359-1.B.8.
Tidligere en afgrænset landsby i kommuneplan
for Holeby.
Aftaleområde til sommerhuse jf. Regionplan
2005-2017 - 22,4 ha. Under
generelle anvendelsesbestemmelser
slettes ”feriehotel”.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 309

Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf. 54 67 67 67
Fax. 54 67 67 68
www.lolland.dk