Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

soap.plansystem.dk

Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

Lolland Kommuneplan 2010 - 2022

Rapport 1 – Hovedstruktur

2. udgave, 1. oplag 600 stk.

Redaktion, layout & kort:

Tryk:

Foto:

Akvaral:

Kort:

Planteam, Lolland Kommune

Grafi kom A/S

Annette Greenfort (BaSS), Kirsten Sydendal, Alex

Sunding, Peter Fournais, Peter Hansen, Femern

A/S, Kragenæs Camping, Lolland Forsyning &

Lolland Kommune

Philip Rasmussen, Nakskov

© Kort & Matrikelstyrelsen & Lolland Kommune


Kommuneplan 2010 - 2022

for Lolland Kommune

Rapport 1 - Hovedstruktur


Indholdsfortegnelse

Forord...................................................................7

Vision 2030...........................................................8

1 Introduktion....................................................10

2 Overordnede forudsætninger............................14

3 Fakta om Lolland Kommune..............................22

4 Klima.............................................................34

4.1 Klimaforbyggelse...................................35

4.2 Klimatilpasning......................................38

5 Femern Bælt...................................................42

5.1 Beslutning om en fast forbindelse.............43

5.2 Central placering mellem de store

metropoler..........................................44

6 Byudvikling og bosætning.................................56

6.1 Bymønster og byudvikling........................57

6.2 By- og områdefornyelse...........................65

6.3 Byparker og rekreative grønne arealer og

indendørs idrætsanlæg...........................71

6.4 Offentlig og privat service.......................75

7 Boliger...........................................................86

8 Erhverv........................................................102

9 Detailhandel.................................................120

10 Trafik og transport..........................................130

10.1 Vejnettet.............................................131

10.2 Femern Bælt forbindelsen......................136

10.3 Trafi ksikkerhed....................................140

10.4 Cykelstier............................................131

10.5 Offentlig servicetrafi k............................144

10.6 Havne...............................................148

10.7 Flyvepladser........................................150

11 Kulturarv og landskab....................................152

11.1 Kulturmiljøer..................................153

11.2 Bygninger...........................................158

11.3 Kirker.................................................162

11.4 Landskab............................................164

11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer............168

12 Turisme og friluftsliv........................................170

12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg....174

12.2 Sommerhusområder..............................179

12.3 Kolonihaver.........................................182

12.4 Hoteller mv.........................................183

12.5 Campingpladser..................................188

12.6 Fritidshavne.........................................192

12.7 Bade- og bådebroer.............................196

12.8 Friluftsliv og friluftsområder......................197

12.9 Naturparker.............................................202

13 Kystnærhedszonen........................................204

14 Natur..........................................................214

14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder.....215

14.2 Skovrejsning..........................................218

14.3 Lavbundsarealer................................221

14.4 Potentielle vådområder..........................223

14.5 Jordbrugsområder med særlige natur- og

landskabsværdier...............................224

14.6 Økologiske forbindelser.........................227

14.7 Jordbrugsområder..............................228

14.8 Særlige lokale naturområder..................231

14.9 Den lille natur......................................232

15 Vand...........................................................234

15.1 Vandløb............................................235

15.2 Søer.................................................236

15.3 Kystvande.........................................237

15.4 Grundvandsressourcen..........................238

16 Miljø og forsyning.........................................244

16.1 Renere teknologi..................................245

16.2 VVM-pligtige anlæg.............................246

16.2.1 Risikovirksomheder................................248

16.3 Støjbelastede arealer............................249

16.4 Affaldshåndtering.................................251

16.5 Jord.......................................................254

16.6 Råstofindvinding..............................258

16.7 Elforsyning........................................261

16.8 Telemaster........................................263

16.9 Vindmøller........................................264

16.10 Energiforsyning og varmeværker.............272

16.11 Naturgas.......................................274

16.12 Spildevand.........................................275

16.13 Spildevandsrensning i det åbne land.......277

16.14 Regnbetingede udledning......................278

16.15 Havbrug.........................................279

17 Miljøvurdering..............................................282

17.1 Indhold og hovedformål.......................285

17.2 Nuværende miljøstatus og 0-alternativ....286

17.3 Miljøforholdene i de enkelte områder......288

17.4 Forebyggelse af miljøpåvirkninger...........309

17.5 De internationale naturbeskyttelsesområder

eller Natura 2000-områder...................311

17.6 Sammenfattende miljøredegørelse...........314

INDHOLDSFORTEGNELSE

5


6 FORORD


Forord

Lolland Kommune stræber mod at blive det bedste sted i

Danmark for borgere og virksomheder. Det er en ambitiøs

målsætning, for samtidig står kommunen over for store udfordringer

i forhold til bosætning, befolkningssammensætning

og erhvervsudvikling. Der arbejdes hårdt med disse

områder hver dag, men en gang imellem er det nyttigt for

både politikere og borgere, at træde et skridt tilbage og

tænke kommunens fremtid igennem under et.

Udgangspunktet for kommuneplanen er planstrategien og

vision 2030. Kommuneplanen uddyber og nuancerer planstrategien

og vision 2030, men de grundlæggende linjer

fastholdes, for vi mener fortsat, at de er rigtige.

Projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt er i

fuld gang. For Lolland Kommune rummer den store muligheder,

for at styrke den lokale erhvervsudvikling, for at indgå

i et tæt regionalt samarbejde med Fehmern-området, og for

at blive placeret centralt i vækstkorridoren mellem København

og Hamborg.

Disse muligheder skal udnyttes, men vi skal ikke regne med,

at appelsinerne falder ned i turbanen af sig selv. Snarere

tværtimod - Lolland skal stadig arbejde målrettet, for at sikre

sig produktion i anlægsfasen, og placering af virksomheder

når forbindelsen er færdig.

Lolland Kommune rummer en unik natur og en rigdom af

interessante kulturmiljøer, som skal gøres mere tilgængelige.

Et aktivt friluftsliv vil både være et gode i sig selv, og et middel

til at forbedre befolkningens sundhedstilstand.

Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt eksempel på, at

erhvervsudvikling både skaber arbejdspladser og giver befolkningen

på Lolland bedre muligheder. Nye attraktioner,

bedre faciliteter i lystbådehavne og gode cykel- og vandrestier

vil i lige så høj grad være til glæde for kommunens

borgere, som for gæster udefra.

Lolland Byråd har på sit møde den 24. februar 2011 endelig

vedtaget Kommuneplan 2010-2022.

På Lolland Byråds vegne

Stig Vestergaard

Borgmester

Forbilledet er kommunens målrettede satsning på at blive

et førende demonstrationsområde for innovative klimaløsninger,

der har tiltrukket interesserede gæster fra ind- og

udland. På Lolland er der med tiden etableret en klynge af

virksomheder på energiområdet, og Lolland Kommune skal

i de kommende år støtte denne udvikling, så der skabes

fl ere arbejdspladser.

Befolkningstallet i Lolland Kommune har gennem en årrække

været faldende. Der er ikke længere den store forskel

på til- og frafl ytning, men kommunen har forholdsvis mange

ældre borgere, som af gode grunde ikke længere får børn.

Det giver overskydende boliger, og vi har alle set, hvordan

forfaldne huse skæmmer deres omgivelser.

Udbud og efterspørgsel skal tilpasses, og kommunen skal

understøtte arbejdet med at skabe attraktive boligområder.

Byfornyelsesprojekter er i gang eller gennemført for en lang

række af kommunens landsbyer, og i de kommende år vil

der også komme mere fokus på udvikling af byområderne.

Et tæt samspil mellem byernes indkøbs- og kulturtilbud og

landdistrikternes naturoplevelser, skal gøre begge dele mere

attraktive. Bedre forhold for kommunens nuværende borgere,

er det bedste middel til at tiltrække nye.

FORORD

7


Vision 2030

En helt almindelig, fantastisk kommune

Det kaldte ikke på den store begejstring, da Lolland Kommune

i 2010 gjorde det til sin vision for 2030 at blive ”en

helt almindelig, fantastisk kommune.” På et tidspunkt, hvor

landets kommuner prøvede at ”brande” sig selv som noget

helt særligt, virkede det næsten fornuftsstridigt at stræbe efter

det gennemsnitlige. Nu hvor det er lykkedes, står det

imidlertid klart for os alle, at det var den rigtige vej at gå.

Lad os slå det fast med det samme - Lolland Kommune havde

nogle meget positive træk i 2010, og de kendetegn

skulle bevares. Kommunens natur- og kulturlandskab gav

både borgere og gæster mulighed for store oplevelser og

et sundt og aktivt liv, og der er siden blevet skabt endnu

bedre adgang til dem.

Dynamik prægede det lokale erhvervsliv, der trods et tilbageslag

under fi nanskrisen var inde i en positiv udvikling og

indgik aktivt i kommunens liv. Lolland Kommune var kendt

langt uden for landets grænser, som et fremtrædende demonstrationsområde

for klima- og energiløsninger, og i løbet

af 2010’erne blev der for alvor skabt arbejdspladser

på baggrund af projekterne.

Lolland var allerede et populært ferieområde. Gennem markedsføring

og udvikling af nye tiltag lykkedes det ikke bare,

at bide sig fast på vigtige markeder som det svenske og det

tyske, men også at give Lolland en klar turistprofi l med tilbud

af høj kvalitet inden for overnatning, mad og oplevelser.

Samlet set er det lykkedes, at tiltrække nye målgrupper med

et højere døgnforbrug.

Der var også et aktivt foreningsliv, hvor kommunens borgere

gik sammen om at løse sociale problemer, skabe lokale

fællesskaber, give børn og unge adgang til fritidsaktiviteter

og stable kulturelle tilbud på benene. Siden er foreninger

forsvundet og nye er kommet til, men kommunens borgere

er stadig engagerede medskabere. Kommunen har værnet

om dette frivillige arbejde, og det har hele tiden været kommunens

politik, at engagement og initiativrigdom skulle mødes

med sympati og støtte.

På den anden side var det klart, at Lolland Kommune i

2010 stod over for nogle meget store udfordringer, hvor

kun en målrettet og langsigtet indsats kunne fl ytte kommunen

fra den tunge ende af statistikkerne.

I 2030 har kommunens indbyggere udsigt til et meget

længere liv. Deres forventede middellevetid er præcis den

samme som i Danmark som helhed, hvor de i 2010 havde

den laveste af alle kommuner.

I 2030 har befolkningstallet stabiliseret sig på godt

50.000. Der er stadig mange ældre medborgere i kommunen

- og forhåbentlig lever de længe endnu - men fordelingen

mellem aldersgrupperne er ikke længere så skæv, som

den så ud til at blive. Det lykkedes at tiltrække og fastholde

børnefamilier, og vi oplever i øvrigt, at vore ældre er raske

og aktive langt op i årene.

I 2030 har Lolland Kommune stadig et godt udbud af attraktive

boliger. Her har yngre familier råd til at bygge og

bo, og sådan skal det fortsat være. Det store overskud på

2.400 tomme boliger i 2010, er stort set reduceret til landsgennemsnittet

gennem en målrettet indsats, hvor boligsociale

projekter og byfornyelse har skabt attraktive bomiljøer,

mens de dårligste ejendomme løbende er blevet fjernet fra

markedet.

I 2030 svarer Lolland Kommunes sociale udgifter til landsgennemsnittets.

Hverken antallet af førtidspensionister eller

den samlede gruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet

adskiller sig markant fra resten af landet. Der bliver taget

hånd om alle de borgere der har behov for det, og indsatsen

for at bryde den negative sociale arv har båret frugt.

Fejø æbler.

8 VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030


I 2030 uddanner Lolland Kommunes unge sig mere end nogen

sinde før. Grundlaget er en robust folkeskole med plads

til alle, og fokus på den enkelte elevs faglige og sociale

udvikling. Det giver en så god ballast, at der nu er fl ere der

får en ungdomsuddannelse, end der i 2010 var unge, som

afsluttede folkeskolen med afgangseksamen. Også når det

gælder videregående uddannelser, og kompetencegivende

uddannelser i det hele taget, er Lolland på højde med resten

af landet. Mange af vore unge må stadig rejse ud for

at fi nde drømmestudiet, men heldigvis vender de hjem igen.

Femern Bælt forbindelsen har skabt nye samarbejdsrelationer

for Lolland, og helt nye udviklingsmuligheder. Femern,

Lübeck og Hamborg rykkede med ét tættere på, og de områder

som de fl este var vant til bare at køre igennem, blev

velkendte destinationer for weekendture og nærturisme.

Gradvist er et fælles arbejdsmarked blevet bygget op, og

dagligt pendles der fra begge sider hen over bæltet. Det

har givet kommunens borgere fl ere jobmuligheder, og det

har været med til at løse de lokale virksomheders behov for

kvalifi ceret arbejdskraft.

I det hele taget blev den faste forbindelse et kæmpe spring

fremad for Lollands erhvervsliv. Da kommuneplanen blev udarbejdet,

var kommunen allerede dybt involveret i planlægningen,

og da anlægsfasen gik i gang, strømmede arbejdere

og omsætning til området. Set fra 2030 er det imidlertid

tydeligt, at det på længere sigt var endnu vigtigere,

at det lykkedes at tiltrække nye virksomheder, der kunne se

fordelene ved permanent at etablere sig tæt på landfæstet.

Så her er vi nu. En kommune, der sjældent afviger markant

fra det normale, men også en kommune med fokus på de

kommunale kerneydelser og på fortsat at skabe rammerne

for et godt liv.

En helt almindelig kommune med helt almindelige problemer

og udfordringer. Det kan vi godt være stolte af.

Indrefjorden i Nakskov.

VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030

9


1 Introduktion

Dette kapitel beskriver kort hvad en kommuneplan

er, hvordan den er blevet tilvejebragt, og

hvordan kommuneplanen er opbygget.

Den første kommuneplan

Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune udgør det

første samlede plangrundlag for kommunen. Kommuneplanen

er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor

borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. kan

orientere sig om mål for kommunens udvikling og retningslinjer

for arealanvendelsen, i såvel byerne som i det åbne

land. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse

af lokalplaner og behandlingen af sager, herunder

den konkrete administration i det åbne land.

Kommuneplanen gælder for 12 år, men udvalgte temaer

eller hele planen skal revideres hvert fjerde år. Planen tager

afsæt i de lokale, regionale og overordnede statslige

forudsætninger som der redegøres nærmere for i kapitel 2,

Overordnede forudsætninger.

Det politiske arbejde

Kommuneplan 2010-2022 tager afsæt i Den Politiske Aftale,

som beskrives i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune

og Planstrategi 2008.

Planstrategi 2008 bygger på Debatoplæg til Planstrategi

2008, og Debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning.

I de første 3 år af Lolland Kommunes levetid er der derudover

udarbejdet en række politikker, strategier og sektorplaner,

der på hver sin måde er grundlaget for kommuneplanen,

og som fremgår af kapitel 2, Overordnede forudsætninger.

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede

politiske mål for udviklingen i kommunen. Denne kommuneplan

har særlig fokus på følgende temaer:

• Klimaforandringer

• Femern Bælt forbindelsen

• Nyt bymønster

• Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer

• Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder

og feriehoteller

• Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov

og Kramnitse

• Prioritering og udlæg af nye boligområder

• Detailhandelsstruktur

• Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser

• Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg

Derudover har der været meget fokus på at omsætte Regionplan

2005-2017 for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau.

Begge debatoplæg har været i offentlig høring i foråret

2008, samtidig med at der blev holdt borgermøder inden

for de forskellige temaer i planstrategien. På baggrund af

borgermøderne er der vedtaget en hvidbog med bemærkninger

og ideer til Planstrategi 2008 fra borgere, foreninger

og myndigheder. Planstrategien med tilhørende hvidbog

blev vedtaget af byrådet 28. august 2009.

Fisker i solnedgangen.

10 INTRODUKTION


Borgerinddragelse.

Fakta

Planloven

Arbejdsdelingen og ansvaret mellem kommunen, Region

Sjælland og de statslige planmyndigheder fremgår af

planloven. I planlovens formålsparagraf (§ 1) står, at loven

skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener

de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af

dyre- og plantelivet.

Planlægningen skal især - ud fra en helhedsvurdering -

sikre:

• at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet

og i de enkelte regioner og kommuner,

• at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,

bymiljøer og landskaber,

• at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig

natur- og landskabsressource,

• at forurening af luft, vand og jord, samt støjulemper

forebygges, og

• at offentligheden i videst muligt omfang inddrages

i planlægningsarbejdet.

Kommuneplanens retsvirkninger

Kommuneplanen forpligter først og fremmest byrådet, til at

arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen

indeholder. Den er således bindende for kommunens

planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen

giver endvidere borgerne et overordnet billede af den udvikling

som byrådet arbejder for.

Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning

overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig

selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør

grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning, og

den konkrete sagsbehandling, som derimod har direkte retsvirkning

for den enkelte.

Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune erstatter

kommuneplanerne for de 7 tidligere kommuner og Regionplan

2005-2017 fra Storstrøms Amt.

Borgernes indflydelse

Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune har været

lagt ud til offentlig debat i otte uger fra den 17. august

2010, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer

havde mulighed for at komme med bemærkninger.

De 57 indsigelser og bemærkninger kommunen har modtaget

i offentlighedsperioden er indarbejdet i en Hvidbog,

som byrådet har vedtaget den 24. februar 2011.

Kommuneplanens opbygning

Kommuneplanen for Lolland Kommune består af to rapporter:

Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse.

• Rammer for lokalplanlægningen.

Indholdet i hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer

for lokalplanlægningen er kort beskrevet nedenfor.

Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse

Hovedstruktur

Hovedstrukturen fastlægger byrådets overordnede mål for

udviklingen og arealanvendelser i hele kommunens geografi

ske område, til eksisterende og fremtidige boligområder,

erhvervsområder, detailhandel, fritidsanlæg, sommerhusområder,

natur- og rekreative områder, trafi kanlæg mv. Hovedstrukturen

fastlægger også kommunens bymønster, og defi -

nere hermed byernes og landområdernes indbyrdes roller.

Retningslinjer

Retningslinjerne er en del af hovedstrukturen, og er udarbejdet

indenfor de lovpligtige områder der fremgår af planlovens

§ 11a.

Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning,

administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til,

INTRODUKTION

11


at arbejde for gennemførelse og efterlevelse af retningslinjerne.

Fakta

Planlovens § 11a

Kommuneplanerne skal ifølge planlovens § 11a indeholde

planlægning og retningslinjer for:

1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder.

2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål,

f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenheden

af offentlige institutioner, serviceformål,

byomdannelsesområder mv.

3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder

afgrænsning af den centrale del af en by eller

bydel og eventuelle afl astningsområder, samt

fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til

butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for

de enkelte butikker i de enkelte områder.

4. Beliggenheden af trafi kanlæg.

5. Beliggenheden af tekniske anlæg.

6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv.,

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening

må stilles særlige beliggenhedskrav.

7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg.

8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges

til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige

anvendelse kan sikres mod støjgener.

9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder

kolonihaveområder og andre rekreative områder.

10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser,

herunder udpegningen og sikringen af særlig

værdifulde landbrugsområder.

11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder,

hvor skovtilplantning er uønsket.

12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af

lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.

13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,

herunder beliggenheden af naturområder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske

forbindelser samt af potentielle naturområder og

potentielle økologiske forbindelser.

14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer

og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og

beliggenheden af områder med landskabelig

værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.

16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af områder med særlig geologisk

værdi.

17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.

18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen.

19. Realisering af landsplandirektiver.

Redegørelse

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for

byrådets plan. Derudover skal redegørelsen indeholde en

beskrivelse af:

• Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse.

• Hvordan kommuneplanen forholder sig til Den Regionale

Udviklingsplan og kommunens planstrategi.

• Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle

arealreservationer efter sektorlove eller projekterings-

og anlægslove.

• Statens vandplan og Natura 2000-planens fastsatte

bestemmelser, som er relevante for planlægning af

arealanvendelsen inden for kommunens geografi ske

område.

• Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen

og Natura 2000-planen.

• Råstofplanens fastsatte bestemmelser, som er relevante

for planlægning af arealanvendelsen inden

for kommunens geografi ske område.

• Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de

tilgrænsende vandområder.

• Sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne.

• Sammenhæng til den statslige trafi kplan og trafi k-

selskabernes trafi kplan for offentlig servicetransport.

Rammer for lokalplanlægningen

Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet

af lokalplaner og danner grundlag for behandling af

ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan.

Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens

hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet skal

i lokalplanlægningen og den løbende administration virke

for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres.

Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens

overordnede målsætninger, retningslinjer og hensigter

til den deltaljerede planlægning af enkeltområderne.

Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders

anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri

m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning,

hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets

udformning og indpasning i miljøet. Rammerne er

udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder

og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes

12 INTRODUKTION


estemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse.

Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling

og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love,

f.eks. bygnings- og miljølovgivningen.

Læsevejledning

I det følgende er kort beskrevet, hvordan kommuneplanens

to rapporter skal læses.

Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse

Rapport 1 som beskriver Kommuneplanens hovedstruktur,

retningslinjer og redegørelse, indledes med forord og vision

2030 for Lolland Kommune.

Kapitel 2-5 er en del af hovedstrukturen, hvor kapitel 2 og

3 beskriver de overordnede forudsætninger for kommuneplanen,

og Lolland Kommunes socioøkonomiske situation,

demografi , budget mv.

gamle kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og

endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende

anvendes til; boligområder, sommerhusområder, centerområder,

blandet bolig- og erhvervsområder, erhvervsområder,

rekreative områder, områder til offentlige formål samt

tekniske anlæg.

Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på

www.lolland.dk/webgis.

Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for

et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser

der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de

generelle rammer for hele kommunen, og for områdetyper

samt for de retningslinjer der berører området og som er

beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og

redegørelse.

I kapitel 4 og 5 beskrives byrådets visioner for klima og

Femern Bælt forbindelsen der har særlig stor politisk bevågenhed.

Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen er

behandlet i fl ere andre sammenhænge, hvorfor læseren vil

støde på mange henvisninger mellem kapitel 4 og 5 og de

øvrige kapitler i kommuneplanen.

Kapitel 6-16 beskriver hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse

for nye retningslinjer og arealudlæg for Byudvikling

og bosætning, Boliger, Erhverv, Detailhandel, Trafi k og

transport, Kulturarv og landskab, Turisme og friluftsliv, Kystnærhedszonen,

Natur, Vand, Miljø og forsyning.

I kapitel 17 miljøvurderes de nye retningslinjer og rammer

for arealudlæg, som bliver behandlet i kapitlerne 6-16.

Rammer for lokalplanlægningen

Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser,

der gælder for alle områder i kommunen.

Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for

et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte

rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de

Fyrtårnet på Albuen.

INTRODUKTION

13


2 Overordnede forudsætninger

I dette kapitel præsenteres de overordnede statslige,

regionale, og lokale forudsætninger, som

udarbejdelsen af denne kommuneplan er underlagt.

Den nye kommuneplan udgør det nødvendige bindeled,

mellem på den ene side landsplanlægningen og Region

Sjællands ønsker for regional udvikling, og på den anden

side lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse

af de enkelte ejendomme.

Kommuneplanerne er det centrale led i den fysiske planlægning

i Danmark, idet kommunerne udover de hidtidige

kommuneplanemner, nu også skal behandle de emner i det

åbne land, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne.

Dernæst skal kommunen sikre varetagelsen af de

overordnede statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Rollefordelingen mellem Staten, Region Sjælland og Lolland

Kommune fremgår af fi gur 2.1.

Statslige forudsætninger

Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen.

Det sker i form af landsplanredegørelser efter hvert

nyvalg og en oversigt over statens interesser og krav, samt

ved landsplandirektiver. Staten har med kommunalreformen

overtaget amternes ansvar for planlægningen af større tekniske

anlæg af national og regional betydning, som reguleres

gennem landsplandirektiver, der er bindende for kommunernes

administration. Det kan f.eks. være ved placering

af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg,

store vindmøller eller lignende, som skal ske i tæt dialog

med de berørte kommuner og regioner. Følgende statslige

forudsætninger med relevans for Lolland Kommune er beskrevet

nedenfor:

• Landsplanredegørelse 2009.

• Statens interesser.

• Oversigt over relevante landsplandirektiver.

• Regionplan 2005-2017 - landsplandirektiv.

• Regeringens klimastrategi.

• Statens Vandplaner.

• Statens Natura 2000-planer.

LANDSPLANLÆGNING

Regeringens politik:

- Landsplanredegørelse

- Statslige interesser

- Landsplandirektiver

2009: Vandplanen og

Natura 2000-plan

Regional råstofplan

REGIONALE VÆKSTFORA

Erhvervsudviklingsstrategi

REGION SJÆLLANDS UDVIKLINGSPLAN

Region Sjællands visioner

LOLLAND KOMMUNES KOMMUNEPLAN

Lolland Kommunes planstrategi

Arealregulering for by og land

LOKALPLANER

Figur 2.1 Kompetencefordeling af planlægningen i Danmark efter ikrafttrædelse af kommunalreformen i 2007.

14 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER


Tulipanmark ved Vesterborg.

Landsplanredegørelse 2009

Efter hvert folketingsvalg skal Miljøministeren afgive en

redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale

udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.

Landsplanredegørelse 2009 er regeringens vision for den

fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem

planlægningen i kommunerne og den centrale planlægning,

peger Landsplanredegørelse 2009 på fem pejlemærker,

som den fysiske planlægning i hele landet skal efterleve

og dermed også i kommuneplanlægningen:

• Der skal være forskel på land og by.

• Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.

• Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes

identitet, naturen, miljøet og landskabet.

• Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur

skal spille tæt sammen.

• Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.

Særlige udfordringer for Lolland Kommune

Regeringens forventninger til kommunernes planlægning

stemmer godt overens med de politikker og planer, der er

indarbejdet i Kommuneplan 2010-2022. De elementer,

som har betydning for Lolland Kommunes fremtidige muligheder

for udvikling af erhvervslivet, bosætning og turisme

er særligt:

• Placering af erhvervsarealer langs motorvejen.

• Opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9.

• Gode nationale og internationale togforbindelser.

• Ny mulighed for udnyttelse af tomme ejendomme.

Lolland Kommune har nogle særlige socio-økonomiske

udfordringer, dertil kommer, at der i de kommende år er

særlige planlægningsmæssige udfordringer i kommunen,

grundet etableringen af Femern Bælt forbindelsen med tilhørende

landanlæg, arbejdsområder mv. Kommunen opruster

sig til den udvikling Femern Bælt forbindelsen forventes at

afføde, og planlægger blandt andet for nye erhvervsarealer

langs motorvejen ved Holeby, som beskrevet i kapitel 8,

Erhverv.

Landsdelsforbindelsen mellem Fyn og Lolland-Falster.

Lolland Kommune overvejer sammen med kommunerne på

Langeland og Fyn, hvordan landsdelsforbindelsen Rute 9

kan opgraderes. Med det formål at skabe den bedst mulige

vejforbindelse mellem den vestlige del af kommunen og

motorvejsnettet, samt en attraktiv og smidig transportkorridor

mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Se i øvrigt kapitel

10, Trafi k og transport.

En opgradering af landsdelsforbindelsen Rute 9 har stor betydning

for Lollands fremtid, både med hensyn til bosætning,

men også i høj grad for vækst og udvikling af erhvervs- og

turismesektoren på Lolland. En opgraderet landsdelsforbindelse

vil understøtte kommunens satsning på havnerelateret

godstransport, og de nyligt placerede erhvervsarealer til

energi- og miljøteknologiske virksomheder i Nakskov. Derudover

vil en opgraderet landsdelsforbindelse med langt

bedre fremkommelighed få betydning for de motorvejsnære

erhvervsarealer ved Holeby.

Femern Bælt forbindelsen

Byrådet støtter op om landsplanredegørelsens strategi for

højhastigheds tog. Kommunen har i forbindelse med Femern

Bælt forbindelsens etablering en forventning om, at stationen

ved Rødbyhavn indgår i højhastighedsstrategien, og

fl yttes til en ny lokalitet i kommunen. Smidig trafi kbetjening

og god fremkommelighed via en national og international

togforbindelse har stor betydning for kommunes muligheder

for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren.

Kvalitet i planlægningen

Landsplanredegørelse 2009 opfordrer kommuner, regioner

mv. til at planlægge for kvalitet både i byerne og på landet.

En af kommunens store udfordringer er tilbagegang i

befolkningen, og som følge heraf mange forladte og tomme

ejendomme i byer og i det åbne land. Ejendommene forfalder

og påvirker kommunens profi l i en uheldig retning.

Landsplanredegørelsens åbning om at lade helårsboliger

overgå til deltidsboliger, vil give Lolland Kommune mulighed

for en mere gunstig udvikling af turismen i kystnære byer og

landsbyer.

OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

15


Statens interesser

Kommunerne har med kommunesammenlægningen i 2007

fået kompetence til at planlægge egen udvikling i både

byerne og det åbne land, under forudsætning af, at det sker

i overensstemmelse med statens interesser. Miljøministeriet

har i den forbindelse samlet alle de eksisterende mål og

krav i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen

2009”. Oversigten er et katalog over de eksisterende

overordnede interesser og krav for hvert planemne, som

de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med.

Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige

handlingsplaner, sektorplaner mv., som kommuneplanerne

skal spille sammen med.

Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune vurderes

at være i overensstemmelse med de statslige mål og krav,

der er beskrevet i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen

- 2009”.

Oversigt over relevante landsplandirektiver

Af regeringens oversigt over landsplandirektiver der er

bindende for kommuneplanlægningen har nedenstående

landsplandirektiver relevans for Lolland Kommune:

• Nr. 408 af 1.5.2007: Bekendtgørelse om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder,

samt beskyttelse af visse arter.

• 5.1.2007: Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder

i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø.

• Nr. 37 af 20.4.2006: Cirkulære om planlægning

af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter

fra risikovirksomheder.

• 23.6.2005: Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder

i kystnærhedszonen, juni 2005.

• Nr. 100 af 10.6.1999: Planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller.

• Nr. 132 af 1.7.1998: Regionplanlægning og landzoneadministration

for lavbundsarealer, der er potentielt

egnede som vådområder.

• 17.1.1994: Kommunale parkeringsfonde.

• Nr. 14000 af 6.5.1986: Placering af TV2 sendestationer.

Regionplan 2005-2017 - landsplandirektiv

Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt med tilhørende

regionplantillæg har med kommunalreformen fået retsvirkning

som landsplandirektiv, indtil Lolland Kommune har

opdateret kommuneplanen med det nye indhold. Kommuneplan

2010-2022 vil ikke kunne vedtages endeligt af

byrådet, før miljøministeriet har ophævet eller ændret retningslinjerne.

I kommuneplanen har der været meget fokus på at omsætte

Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau.

Alle regionplanens retningslinjer er blevet

gennemgået og vurderet i forbindelse med udarbejdelsen

af Kommuneplan 2010-2022, og byrådet har besluttet at

indarbejde hovedparten. De få retningslinjer, som ikke er

overført til kommuneplanen, er primært de som ikke har

relevans for Lolland Kommune eller de som er af meget

overordnet karakter.

Efter vedtagelsen af Regionplan 2005, er der udarbejdet

og vedtaget 4 tillæg der omhandler Lolland Kommune:

• Tillæg 5 - Mulighed for indvinding af sand, grus og

sten, Birket grusgrav, Ravnsborg Kommune.

• Tillæg 9 - Udvidelse af svineproduktionen på Mindestenvej

19, Rødby Kommune.

• Tillæg 11 - Sanering og udskiftning af vindmøller i

Storstrøms Amt.

• Tillæg 13 - Udvidelse af slagtesvineproduktion

Havløkkegård.

Tillæg 5 er fortsat gældende. Tillæg 9 og 11 er ikke længere

gældende, da de er løst af miljøgodkendelser jf. lov

om husdyrbrug. Tillæg 11 er ophævet med vedtagelsen

af Temakommuneplan 2010-2022 for Vindmøller i Lolland

Kommune, og indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller.

Regeringens klimastrategi

Byrådet støtter også op om regeringens klimastrategi. Lolland

er klimakommune og bl.a. har indgået aftale med

Danmarks Naturfredningsforening om en reduktion af kommunens

CO 2

udledning. Gode nationale og internationale

Hyllekrog.

16 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER


Regionale forudsætninger

Region Sjælland udarbejder Den Regionale Udviklingsplan,

som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra

de tidligere regionplaner. Udviklingsplanen skal koordineres

med de planer og strategier, der udarbejdes af Det Regionale

Vækstforum og det Regionale Beskæftigelsesråd for

Region Sjælland. Følgende regionale forudsætninger med

relevans for Lolland Kommune er beskrevet nedenfor:

Vandløb på Sydlolland.

togforbindelser har derfor også afgørende betydning for

om Lolland Kommune, som yderområde, kan fl ytte biltrafi k-

ken til offentlig servicetrafi k.

Statens Vandplaner

De statslige vandplaner har til formål, at samle al vandplanlægning

i Danmark for overfl adevand og grundvand, som

følge af EU’s vandrammedirektiv. De nye statslige vandplaner

omfatter - i modsætning til alle tidligere vandmiljøplaner

- hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand - såsom

søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Desuden er

planerne designet til det enkelte vandområde med mål og

opskrift på, hvad man kan gøre, så vandet hurtigt vil leve

op til EU-standarderne.

Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, skal Lolland

Kommune administrere i overensstemmelse med retningslinjerne

i Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt, for

både anvendelsen og vandkvaliteten af søer, vandløb og

kystvande. Når de nye statslige vandplaner træder i kraft

bliver de bindende for kommuneplanen, idet kommunerne

efterfølgende skal udarbejde en kommunal handleplan hvor

det fastlægges, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for at

målsætningerne i de statslige vandplaner kan opnås inden

2015.

Statens Natura 2000-planer

Natura 2000 er et europæisk netværk af beskyttede områder,

der er udpeget med det formål, at sikre biodiversiteten

ved bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter i Europa.

Natura 2000-planerne skal udarbejdes af Naturstyrelsen,

mens kommunerne står for udarbejdelsen af handleplanerne

i det åbne land og de kystnære farvande. Naturstyrelsen

skal også udarbejde handleplaner for de skovbevoksede

fredskovpligtige arealer, samt på det åbne hav.

De kommende Natura 2000-planer har sammenhæng til

en række af kommuneplanens emner, som der derfor er taget

højde for i denne kommuneplan. Byrådet skal senest

6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse,

udarbejde et forslag til en handleplan for gennemførelse

af Natura 2000-planen, inden for kommunens geografi ske

område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

• Erhvervsudviklingsstrategien for Region Sjælland.

• Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland.

• Råstofplan 2008 for Region Sjælland.

• Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland

og internationale samarbejdsparter.

Erhvervsudviklingsstrategien

Det Regionale Vækstforum i Region Sjælland er omdrejningspunktet

for den regionale vækstindsats. Her samles

repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner,

arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale

myndigheder. Det er aktører, der har førstehåndskendskab

til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser

for vækst.

Hoby grusgrav.

Vækstforum Sjælland udarbejder Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi

for regionens vækst og erhvervsudvikling,

som tager afsæt i regionens erhvervsstruktur og særlige

styrker og udfordringer. Erhvervsudviklingsstrategien udgør

en del af grundlaget for udarbejdelsen af Den Regionale

Udviklingsplan.

Den Regionale Udviklingsplan

Den Regionale Udviklingsplan for Region Sjælland fokuserer

på de overordnede og mere strategiske visioner for

den fremtidige udvikling af regionen med hensyn til struktur,

natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse

og kultur. Udviklingsplanen skal især have vægt på,

at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser.

OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

17


Sundhedscenteret i Maribo.

Lolland Kommune skal efterleve visionerne i Den Regionale

Udviklingsplan gennem kommuneplanlægningen. Udviklingsplanen

er en helhedsplan, som beskriver visioner for

regionens udvikling i overensstemmelse med de udfordringer

og udviklingsperspektiver, der er i regionen, men indeholder

ikke præcise udpegninger.

Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune er i overensstemmelse

med Den Regionale Udviklingsplan, og kommunen

er enig i prioriteringen af udfordringer for den fremtidige

udvikling i regionen. Mange borgere i kommunen bor

i landdistrikterne og Lolland Kommune har et naturligt ønske

om at gøre en indsats her, og har et særligt fokus på uddannelse,

sundhed og infrastruktur og tilgængelighed, som

beskrevet nedenfor.

Uddannelse

I forhold til at nå det nationale mål for 2015, at 95 %

af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det

for Lolland Kommune vigtigt med et stærkt lokalt uddannelsesmiljø,

der både tiltrækker og fastholder de studerende.

Landsdelen og Region Sjælland har en fælles interesse i at

fremme og udvikle uddannelsesområdet.

Uddannelsesniveauet skal være på mindst samme niveau

som på landsplan. En virkeliggørelse af disse målsætninger

vil kræve en særlig indsats på Lolland, der er kendetegnet

ved et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau. Der er behov

for gode, lokale uddannelsesinstitutioner, både når det

handler om tilbud vedrørende ungdomsuddannelser, voksenuddannelser

og videregående uddannelser.

Sundhed

Den forebyggende sundhedsindsats, samt fokus på samarbejdet

mellem social- og sundhedsområdet er også et væsentligt

indsatsområde for Lolland Kommune.

Lolland Kommune er enig i regionens overordnede målsætninger

for sundhedsindsatsen. En særlig indsats bør gøre

sig gældende på Lolland, idet befolkningens sundhedstilstand

på Lolland ligger under landsgennemsnittet.

Det er af afgørende betydning, at en indsats for at opbygge

og drive et sundhedscenter i Nakskov påbegyndes, i lighed

med sundhedscentret i Maribo. Et kvalifi ceret lokalt sundhedscenter

i kommunens to hovedbyer er en central rammebetingelse

for en positiv udvikling, herunder en væsentlig

forudsætning for at fastholde og tiltrække såvel bosættere,

som erhvervsvirksomheder til landsdelen.

Infrastruktur og tilgængelighed

Trafi k og infrastruktur er ét af de områder, hvor et samarbejde

mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen er

relevant. Den kommende faste forbindelse over Femer Bælt

er meget central i Lolland Kommunens planlægning, for at

sikre størst mulig effekt af forbindelsen både før, under og

efter etableringen. Infrastrukturinvesteringer er af afgørende

betydning, ligesom regionen og kommunerne fortsat samarbejder

for at fremme dette.

Lolland Kommune er enig med regionen i, at det er væsentligt

at forbedre den interne sammenhæng i regionen, ved

at styrke mulighederne for at færdes på tværs af transportkorridorerne.

En væsentlig trafi kal sammenhæng for Lolland

Kommune og det sydlige Danmark, er færgeforbindelsen

Tårs-Spodsbjerg og ligeledes vejforbindelserne til færgeforbindelsen,

rute 9 fra Tårs til Maribo.

Råstofplan 2008 for Region Sjælland

Råstofplan 2008 for Region Sjælland erstatter retningslinjer

og redegørelse fra Regionplan 2005-2017 fra Storstrøms

Amt indenfor råstofområdet. Den nye råstofplan viser regionens

udlæg af graveområder, samt interesseområder. Kommunerne

har i den forbindelse myndighed, til at planlægge

for den fremtidige anvendelse efter endt råstofgravning.

Råstofgraveområder og råstofi nteresseområder fremgår af

kort 16.6 i kapitel 16.6, Råstofi ndvinding, kan også ses

her på kort http://webkort.regionsjaelland.dk/

Samarbejde med nabokommunerne, Region Sjælland

og internationale samarbejdsparter

Kommuneplanlægningen forudsætter samarbejde på tværs

af kommunegrænser, for at sikre sammenhæng og tvær-

18 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER


kommunale hensyn. Eksempelvis berører planlægningen

indenfor emner som større sammenhængende landskaber,

vandløb og recipienter, grundvand, skovrejsning mv. oftest

fl ere kommuner.

Kommunalreformen har som noget nyt givet byrådet mulighed

for at gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag,

hvis det har væsentlig betydning for kommunens

udvikling, jf. planlovens § 29b.

Det er derfor en forudsætning, at kommunerne samarbejder

og drøfter emner, som har overordnet og regional karakter.

I Lolland Kommune er det Svendborg og Langeland der er

nabokommuner vest for kommunen, og øst for kommunen er

det Guldborgsund Kommune.

Svendborg og Langeland Kommunes oplæg til en styrkelse

af rute 9, angiver at Tårs Færgehavn forbindes med Femern

Bælt forbindelsen, via en rute der går syd om Nakskov og

ender i Holeby. Lolland Kommune har tilkendegivet, at de

vil samarbejde om at fremme dette projekt. Miljøministeren

har kommenteret planerne positivt på et offentligt møde i

Tyskland om Femern Bælt forbindelsen. Rute 9 er beskrevet

i kapitel 10, Trafi k og transport.

Samarbejde med Guldborgsund Kommune

Naturpark Maribosøerne

Maribosøerne ligger i både Lolland og Guldborgsund

Kommuner. Der samarbejdes derfor om handlingsplanen

for Naturpark Maribosøerne, i samarbejde med det bredt

sammensatte Brugerråd Maribosøerne. Samarbejdet vedrører

bl.a. at gennemføre forbedringer omkring parkens formidling

og handicapadgang. Naturparker er beskrevet i

kapitel 12, Turisme og friluftsliv.

Erhverv ud til motorvejen

Lolland, Guldborgsund og Sønderborg Kommuner har

samarbejdet i et partnerskabsprojekt mellem RealDania og

Miljøministeriet om lokalisering af erhvervsarealer langs

motorvejene. Projektet har analyseret de deltagende kommuners

erhvervsmæssige styrkepositioner, set i forhold til

globale og nationale udviklingstendenser i virksomhedernes

lokaliseringsbehov. For Lolland Kommune, er det især udviklingspotentialer

i forhold til den kommende Femern Bælt

forbindelse. I projektet er der arbejdet på konkrete forslag til

nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene, hvor

der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer.

Endelig er der arbejdet med erhvervsarealernes arkitektoniske

og landskabelige kvalitet. Kuben Byfornyelse Danmark

A/S, Oxford Research og Europlan Arkitekter har været

konsulenter på projektet. Projektet er beskrevet yderligere i

kapitel 8, Erhverv.

Øvrige samarbejdsprojekter

Turistfonden Lolland samarbejder også med Guldborgsund

Kommune og Visit East Denmark om markedsføring af aktiviteter

inden for turistområderne i begge kommuner.

Museum Lolland-Falster er kommunens kulturhistoriske museum,

der drives i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Museum Lolland-Falster bidrager gennem sine mange aktiviteter

til at formidle egnens bygnings- og kulturhistorie.

Regionalt og internationalt samarbejde

Lolland Kommune samarbejder med Guldborgsund Kommune,

Region Sjælland og Roskilde Universitetscenter om

naturparker i Østersøområdet. Det drejer sig om udpegning

af naturparker indenfor NATURA 2000 områderne, og i

områderne Nakskov Fjord, Smålandsfarvandet, samt området

omkring Hyllekrog.

Lolland Kommune er også med i et europæisk naturparksamarbejde

med organisationen Europarc. I Danmark har

projektet fokus på Naturpark Maribosøerne. Projektet løber

fra februar 2009 til januar 2012. I efteråret 2011 er det

planen, at Naturpark Maribosøerne skal tildeles det europæiske

charter for bæredygtig udvikling i beskyttede naturområder.

Igennem en målrettet indsats skal naturen i parkerne

beskyttes og forbedres, men samtidig skal potentialet

for større turistbesøg og indtjening i naturparkerne også

Erhverv ved Holeby.

OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

19


udnyttes til gavn for den lokale økonomi.

Lokale forudsætninger

De lokale forudsætninger for kommuneplanen er især de

kommunalt vedtagne politiske visioner og politikker. Det drejer

sig især om Den Politiske Aftale, Vision 2030 og Planstrategi

2008, der er de politiske udmeldinger om, hvad

kommuneplanen skal indeholde, samt kommuneplanerne

fra de 7 tidligere kommuner. Derudover er der udarbejdet

en række politikker, stategier, og sektorplaner for Lolland

Kommune, der på hver sin måde er grundlaget for denne

kommuneplan.

De lokale forudsætninger for kommuneplanen er følgende:

• Den Politiske Aftale (beskrives i Kapitel 3 - Om Lolland

Kommune).

• Vision 2030 og Planstrategi 2008.

• Klima- og energistrategi.

• Erhvervsstategi.

• Plan for boliger og bosætning.

• Trafi ksikkerheds- og handlingsplan.

• Sundhedsprofi l for Lolland Kommune.

• Gældende kommuneplaner og kommuneplantillæg.

• Temakommuneplan for vindmøller.

Parallelt med kommuneplanarbejdet udarbejdes følgende

planer:

• Affaldsplan 2009-2020.

• Naturpolitik.

• Spildevandsplan.

• Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune.

Vision 2030 og Planstrategi 2008

Planstrategi 2008 er forløberen for kommuneplanen, hvori

den langsigtede strategi for kommunens udvikling defi neres.

Det er her, byrådet fastlægger strategien for udviklingen i

Lolland Kommune, og hvor de øvrige vedtagne politikker

og strategier er integreret. Den er udformet som en politisk

vision for kommunens langsigtede udvikling, og den indeholder

målsætninger for en række udvalgte, prioriterede temaer.

Vision 2030 indgår i Planstrategi 2008, og er den

overordnede sammenfattende vision for alle de prioriterede

emner i planstrategien. Planstrategien er således fundamentet

for resten af kommuneplanarbejdet.

Debatoplæg til Planstrategi 2008 for Lolland Kommune var

i offentlig høring i marts 2008. Et særligt fokus i debatoplægget

var Lollands kyster, havne og turistudbygning, da

der i kommunens første leveår var en stor investeringslyst

indenfor turismeområdet.

Byrådet vedtog planstategien i 2008, og efterfølgende

hvidbogen til planstrategien, der er en opsamling på de

indkomne bemærkninger fra den offentlige høring af planstrategien.

Planstrategien indeholder målsætninger for følgende

udvalgte og prioriterede temaer:

• Erhverv.

• Vedvarende energi- og klimatilpasning.

• Bosætning.

• Turisme.

• Kultur og fritid.

• Sundhed.

• Børn og unge.

• Uddannelse og beskæftigelse.

• Seniorer og ældre.

• Natur og miljø.

Lolland Kommunes strategi for bæredygtig udvikling - Lokal

Agenda-21 strategien - indgår som en integreret del af kommunens

Planstrategi 2008, med visioner og mål for kommunens

arbejde for en bæredygtig udvikling.

Planstrategi 2008 for Lolland Kommune kan ses på kommunens

hjemmeside på www.lolland.dk.

Fokuspunkter

Lolland Kommune er en udkantskommune med en skæv demografi

sammenlignet med landet som helhed. Det drejer

sig bl.a. om en sundhedsprofi l der ligger på den forkerte

side af landsgennemsnittet. Derfor er sundhedsprofi len for

Lolland Kommune tænkt ind i de sammenhænge hvor der er

planlagt for mere natur og friluftsliv.

Solnedgang over Maribo søerne.

20 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER


Halmballer på stubmark.

Klima- og energistrategien, erhvervsstrategien og en række

andre sektorplaner, er ligeledes indarbejdet i kommuneplanen

som en del af de lokale forudsætninger. Den demografi

ske analyse af Lolland Kommune fremgår af kapitel 3,

Fakta om Lolland Kommune.

Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer:

• Klimaforandringer.

• Femern Bælt forbindelsen.

• Bymønster.

• Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer.

• Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder

og feriehoteller.

• Transport og trafi k, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov

og Kramnitse.

• Prioritering og udlæg af nye boligområder.

• Detailhandelsstruktur.

• Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser.

• Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg.

Følgende kommuneplantillæg er fortsat gældende da der er

tilknyttet en gældende VVM-redegørelse:

Kommuneplantillæg nr. 360-10KT - Biogasanlæg i

Nakskov Industri- og Miljøpark, Stensø.

Kommuneplantillæg nr. 360-12KT - Lystbådehavn

ved Dannemare Strand - Dannemare Marina.

Kommuneplantillæg nr. 360-18KT - Forsøgsvindmøller

ved Kappel.

Gamle kommuneplaner og kommuneplantillæg

De 7 gamle kommuners kommuneplanrammer og arealudlæg

er meget forskellige, både hvad angår indhold og

alder. Men hovedparten er indarbejdet i Kommuneplan

2010-2022.

Ved endelig vedtagelse af Kommuneplan 2010-2022 for

Lolland Kommune ophæves følgende kommuneplaner og

kommuneplantillæg:

Kommuneplan 1996-2005 for Holeby Kommune

med 9 tilhørende kommuneplantillæg, hvoraf tillæg

nr. 5 er en delvis revision af Kommuneplanen.

Kommuneplan 1992-2000 for Højreby Kommune

med 6 tilhørende kommuneplantillæg.

Kommuneplan 1984-1992 for Maribo Kommune

med 26 tilhørende kommuneplantillæg.

Kommuneplan 1998-2009 for Nakskov Kommune

med 15 tilhørende kommuneplantillæg.

Kommuneplan 1997-2008 for Ravnsborg Kommune

med 6 tilhørende kommuneplantillæg.

Kommuneplan 1993 for Rudbjerg Kommune med

12 tilhørende kommuneplantillæg.

Kommuneplan 1998-2009 for Rødby Kommune

med 11 tilhørende kommuneplantillæg.

Temakommuneplan for vindmøller

Der er planlagt for vindmøller i et særskilt tillæg; Temakommuneplan

for vindmøller. Temakommuneplanens indledning,

målsætninger, retningslinjer og rammer er indarbejdet i den

endelige kommuneplan og temakommuneplanen er dermed

ophævet.

OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER

21


3 Fakta om Lolland Kommune

I dette kapitel præsenteres en række demografiske

forhold om Lolland Kommune, som en del

af grundlaget for udarbejdelsen af denne kommuneplan.

Kommunen er en udkantskommune, og det betyder mange

udfordringer, bl.a. en skæv demografi i forhold til landet

som helhed. Den største udfordring er, at der dør dobbelt så

mange som der bliver født, og at det især er de unge under

uddannelse, der frafl ytter kommunen.

Geografi

Lolland Kommune udgør et areal på 891,92 km 2 , og havde

46.984 indbyggere ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar

2010. Det giver en befolkningstæthed på 53 borgere

for hver km 2 . Til sammenligning er befolkningstætheden for

hele landet 127 borgere for hver km 2 . 68 % af befolkningen

i kommunen bor i byer og landsbyer på mindst 200

indbyggere, og 32 % af befolkningen bor i landområderne.

Befolkningsfordelingen er vist på fi gur 3.1.

Figur 3.1 Befolkningsfordelingen i kommunen.

22 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Figur 3.2 Befolkningsprognose for Lolland Kommune 2010-2022.

Befolkningsudvikling

Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik forventes indbyggertallet

i Lolland Kommune at falde med 4,4 % frem til

år 2020, hvor det for Danmark som helhed vil stige med

2,1 %.

Figur 3.2 illustrerer den faktiske, totale befolkningsudvikling

i perioden 2004-2009, begge år inklusiv, samt den forventede

udvikling i årene frem, fra 2010-2022. Fra et niveau

på 50.000 indbyggere i 2004 viser prognosen, at der

under anvendte forudsætninger for fødsels- og dødshyppigheder,

til- og frafl ytninger (baseret på 5 års historik), samt nyt

boligbyggeri, kan forventes en samlet befolkning i 2022

på 41.061.

Etableringen af Femern Bælt forbindelsen forventes dog,

at give en befolkningsstigning i byggeperioden fra 2014-

2020, og efterfølgende at afføde en stabilitet i befolkningsudviklingen.

Alderssammensætning

Befolkningens aldersfordeling afviger fra landet som helhed.

Antallet af unge 6-16 årige, 25-39 årige, samt 40-

59 årige, vil især være faldende på Lolland, hvorimod de

samme aldersgrupper vil være stigende på landsplan. Figur

3.3 viser et forventeligt fald i antal børn, unge og erhvervsaktive,

men en stigning i aldersgruppen 60-79 år i forhold

til aldersfordelingen på landsplan.

På baggrund af datagrundlaget af befolkningsprognosen

for Lolland Kommune 2010-2022 fremgår det yderligere,

at andelen af førtidspensionister (10,29 %) næsten er det

dobbelte af landsgennemsnittet (5,82 %), og ca. 1/3 større

end i Guldborgsund Kommune (7,07 %). Andelen af folkepensionister

(24,95 %) er ca. 30 % større end landsgennemsnittet

(19,10 %). Der må derfor de næste 10 år forventes

færre udgifter til børnepasning og undervisning ved

samme serviceniveau som nu, og omvendt fl ere udgifter til

ældreboliger og ældrepleje, forudsat nuværende behov for

ældreomsorg.

Indvielse af Stormarkskolen.

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

23


Figur 3.3 Aldersinddelt befolkningsprognose for Lolland Kommune 2010-2022.

Flyttemønster

Hvis man kigger på prognosens til - og frafl ytning, som har

stor betydning for befolkningstilvæksten i Lolland Kommune

viser det sig, at der i kommunen er en forholdsvis stor fl ytteaktivitet.

Der er også mange der fl ytter indenfor kommunegrænsen.

Befolkningens fl yttemønster viser, at borgerne

fl ytter ind til byerne når de når op i årene. Det forventes, at

Nakskov og Maribo vil tiltrække, men også Rødby og Søllested,

samt i mindre omfang Horslunde og Holeby forventes

at få en stigning af ældre borgere.

Hvis man kigger specifi kt på til- og frafl ytningen til kommunen

viser det sig, at det hovedsaligt foregår til og fra

Storkøbenhavn, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved,

som det fremgår af fi gur 3.4 og 3.5. Øvrige borgere der

til- og frafl ytter kommunen er fordelt på hele landet.

Af tallene bag prognosen viser det sig, at det især er unge

i alderen 18-24 årige der frafl ytter kommunen. Faktisk er

det mere end dobbelt så mange der frafl ytter kommunen

end der tilfl ytter kommunen i denne aldersgruppe, formentlig

fordi de skal gennemføre en videregående uddannelse.

Af en nærmere karakteristik af fl yttemønstrene i kommunen

viser det sig, at det kun er 18 % af samtlige tilfl ytter til Lolland

Kommune, der er født i kommunen. Med andre ord

er der tilsyneladende ikke ret mange af de unge frafl yttede

studerende i alderen 18-24 der vender tilbage til kommunen

igen. Til gengæld fl ytter der fl ere til end fra kommunen

af de 25-66 årige.

Figur 3.4 Tilfl ytning til Lolland Kommune i perioden 2003-2009.

24 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Figur 3.5 Frafl ytning fra Lolland Kommune i perioden 2003-2009

Ved en nærmere analyse af det totale antal tilfl yttere og frafl

yttere viser det sig, at der er følgende karakteristik mellem

tilfl yttere og frafl yttere:

• 10 % færre beskæftigede blandt tilfl yttere end frafl yttere.

• 4 % fl ere førtidspensionister tilfl ytter kommunen.

• 4 % fl ere arbejdsløse tilfl ytter kommunen.

• 2 % fl ere folkepensionister tilfl ytter kommunen end

frafl yttere.

• Balance mellem kontanthjælpsmodtagere der tilfl ytter

og tilsvarende frafl ytter kommunen.

Trods der næsten er balance mellem antallet af tilfl yttere

og frafl yttere vil befolkningstallet alligevel falde markant i

de kommende år. Det skyldes, at der samtidigt er et meget

stort fødselsunderskud. Der fi ndes på nuværende tidspunkt

ingen opgørelser over årsager til, at folk fl ytter til eller fra

kommunen. Men ved at kigge på alder og indkomst for

de til- og frafl yttede, viser det sig, at der er overvægt af

lavtlønnede grupper der fl ytter til kommunen sammenlignet

med lavtlønnede der fl ytter fra kommunen. Samtidig er gruppen

af højtlønnede der fl ytter fra kommunen større end den

tilsvarende gruppe der fl ytter til kommunen.

Kommunens økonomi

Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På

det overordnede plan er den største udfordring, at sikre

en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes

langsigtede udviklingsinitiativer. Lolland Kommunes budget

for 2011, herunder fordelingen af bruttoudgifter og - indtægter

ses i fi gur 3.6, hvor det blandt andet fremgår at

skatteindtægter til kommunen udgør 40 % af de samlede

bruttoindtægter.

Erhverv, turisme, infrastruktur og sundhed indgår som nogle

af Lolland Kommunes væsentligste satsninger i bestræbelsen

for, at Lolland Kommune kan opnå bæredygtighed i

henhold til Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

som skal realiseres gennem Den Politiske Aftale i

Lolland Kommune. Den Politiske Aftale og de budgetterede

besparelser i perioden 2007-2010 ses i faktaboksen på

næste side.

Udsigt over Nakskov.

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

25


Kig over Røgbølle sø.

Fakta

Udviklingsaftalen

Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På

det overordnede plan er den største udfordring at sikre

en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes

langsigtede udviklingsinitiativer.

Derfor har Lolland Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har med baggrund i § 16 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner indgået en

fl erårig udviklingsaftale.

Udviklingsaftalen ligger til grund for en politisk aftale mellem

byrådet og direktionen for perioden 2007-2010.

Den Politiske Aftale

Den Politiske Aftale er indgået mellem byrådet og direktionen,

og er en beskrivelse af de konkrete mål og

strategier for de indsatsområder, der er prioriteret i udviklingsaftalen

for Lolland.

Det primære fokus, er at sikre gennemførelsen af de

budgetterede besparelser, der som udgangspunkt udgør

149,4 mio. kr. i 2007. I 2008-2010 forøges besparelserne,

således at de i 2010 og frem, samlet set udgør

232,6 mio. kr. årligt. De samlede besparelser fordeler

sig for 2007 og overslagsårene som angivet nedenfor.

Udvalg, mio. kr. 2007 2008 2009 2010

Arbejdsmarked 32,2 45,2 42,3 45,5

Børn & skole 37,0 53,6 62,6 62,6

Erhverv & kultur 0 0 0 0

Social & psykiatri 12,3 14,3 19,3 19,3

Sundhed 22,4 29,6 40,0 40,0

Teknik & Miljø 11,4 12,9 18,0 18,0

Økonomi 34,1 42,0 47,2 47,2

I alt 149,4 197,6 229,4 232,6

Note: Besparelserne fra år til år er akkumuleret, i 2007

skal der spares 149,4 mio. kr., fra 2007 til 2008 spares

der yderligere 48,2 mio. kr. osv.

Den Decentrale Aftale

Aftaler indgået mellem direktionen og den enkelte decentrale

enhed er en opsamling af de forventninger, som

det politiske niveau har til de resultater, der skal opnås

på den enkelte enhed. Den Decentrale Aftale indeholder

således forventninger afl edt af Den Politiske Aftale og/

eller af de fagpolitikker, der foreligger på de enkelte sektorområder.

Områder, der ikke er omfattet af Den Politiske

Aftale, vil være omfattet af de vedtagne politikker på

de enkelte sektorområder.

Igennem de seneste år er det til en vis grad lykkedes at

bremse den negative udvikling, men skal der ske varige

forbedringer af Lolland Kommunes situation kræves en langt

mere massiv indsats, end det har været muligt under de

hidtidige vilkår.

Kommunesammenlægningen i 2007 gav rationaliseringsgevinster

og styrkede udnyttelsen af den faglige kapacitet.

Dette har styrket en positiv udvikling. Den Politiske Aftale har

været med til at understøtte den positive udvikling og den

indsats, som kommunen har iværksat med henblik på at

forbedre Lolland Kommunes generelle situation.

For at Lolland Kommune kan opbygge en bæredygtig økonomi

og få iværksat nogle fremadrettede udviklingsinitiativer

kræver det, at de enkelte sektorer arbejder sammen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at de enkelte sektorer kun arbejder

med egne udviklingsaktiviteter. Sektorerne skal også se deres

aktiviteter, som en del af de samlede udviklingsaktiviteter

for hele Lolland Kommune.

26 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Budget 2011

Mio. kr. netto

Bruttoudgifter (mio.kr.)

Drift

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 152,4

Drift

Femern Bæltudvalget 67,1

Børne- og Skoleudvalget 832,7

Ældre- og Sundhedsudvalget 503,7

Social- og Psykiatriudvalge 331,8

Balanceforskydninger

73

Renteudg.

30

Anlægsudg.

68

Afdrag på lån

59

Tilskud og

udligning

91

Arbejdsmarkedsudvalget 757,8

Økonomiudvalget 418,5

Drift i alt 3.064,0

Drift i alt

Anlæg

3.064,0

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 2,5

Anlæg

Femern Bæltudvalget 30,0

Børne- og Skoleudvalget 3,5

Økonomiudvalget 11,8

Anlæg i alt 47,8

Driftsudgifter

4.048

Fordeling af kommunens samlede bruttoudgifter på 4,4 mia. kr.

Anlæg i alt 47,8

Drift og anlæg i alt 3.111,8

Drift og anlæg i alt

Finansielle poster

3.111,8

Skatter -1.654,2

Finansielle poster

Tilskud og udligning

Lånoptagelse

-1.499,3

-13,0

Afdrag på lån 59,2

Renter 24,2

Balanceforskydninger -8,4

Kasseforbrug -20,3

Finansielle poster i alt -3.111,8

Finansielle poster i alt -3.111,8

Generelt i budgettet angives kommunens udgifter som

positive tal, mens kommunens indtægter angives som

negative tal.

Skatter

-1.654

Bruttoindtægter (mio.kr.)

Lånoptagelse

-13

Kasseforbrug

-20

Driftsindt.

-345

Statsrefusion

-639

Anlægsindt.

-21

Tilskud og

udligning

-1.591

Renteindt.

-6

Balance-

forskydninger-

-81

Fordeling af kommunens samlede bruttoindtægter på 4,4 mia. kr.

Figur 3.6 Lolland Kommunes budget for 2011, samt fordelingen af bruttoudgifter og -indtægter.

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

27


Indkomst og skattegrundlag

Den lollandske befolkning har - med undtagelse af de

selvstændige - en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst end

befolkningen på landsplan. Hvor gennemsnitsindkomsten i

2005 er hhv. 272.000 og 198.000 for hhv. mænd og

kvinder i hele landet - er den hhv. 228.000 og 170.000

i Lolland Kommune. Dvs. gennemsnitsindkomsten er ca. 19

% lavere for mænd og 16 % lavere for kvinder i forhold til

hele landet.

På trods af den relativt lave gennemsnitsindkomst har befolkningen

i Lolland Kommune et relativt stort rådighedsbeløb,

som følge af det lave udgiftsniveau til bolig mv. sammenlignet

med befolkningen i de større byer, som eksempelvis har

langt højere boligudgifter.

lavteknologiske virksomheder. Virksomhedernes fokus er generelt

rettet mod meget jobspecifi kke kvalifi kationer. Kvaliteter

som stabilitet og lavt lønniveau hos de ansatte er i

højsædet, frem for bredere uddannelseskvalifi kationer hos

medarbejderne. Uddannelseskvalifi kationer, som måske

kan danne basis for et større udviklingspotentiale for Lolland

som helhed, se i øvrigt fi gur 3.7.

I befolkningens fordeling på beskæftigelse er andelen af

funktionærer mindre, mens andelen af selvstændige stort set

svarer til andelen på landsplan.

Lolland har et relativt stort antal ledige, pensionister og

efterlønsmodtagere og derfor en overvægt af modtagere

af ydelser relateret til disse befolkningsgrupper i forhold til

landsgennemsnittet. Hvor 51,5 % af den lollandske befolkning

er på en indkomsterstattende ydelse, er tallet på landsplan

42,8 %.

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelsesstrukturen i den lollandske befolkning adskiller

sig også fra uddannelsesstrukturen i landet som helhed.

Lolland har relativt færre med forskellige videregående uddannelser

og gymnasiale uddannelser. Men der er fl ere på

Lolland med en erhvervsfaglig uddannelse og en væsentlig

større andel som kun har en folkeskoleuddannelse.

Ofte er der sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesprofi

l og erhvervsstrukturen i et område. Denne sammenhæng

gør sig også gældende på Lolland. Historisk har

landbrugssektoren spillet en meget stor rolle på Lolland.

Samtidig har fremstillingssektoren været domineret af store,

Sukkerfabrikken i Nakskov.

Erhverv

Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune er karakteriseret ved

mange små industri- og håndværksvirksomheder med under

10 ansatte, få større virksomheder, og en dominerende

landbrugssektor med stigende bedriftsstørrelser. Landbruget

understøtter og understøttes af en lang række virksomheder,

hvor Nordic Sugar A/S i Nakskov og Maribo Seed i Holeby

er nogen af de største. 86 % af Lolland Kommunes

geografi ske areal dyrkes af landbruget, hvor 25 % af kommunens

arbejdssteder er indenfor landbrugserhvervet. 6,47

Figur 3.7 Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv i 2007.

28 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Solrød

Lejre

Greve

Faxe

Sorø

Stenvs

Ringsted

Holbæk

Køge

Kalundborg

Vordingborg

171

280

375

407

418

462

590

594

692

731

771

Odsherred

Lolland

Guldborgsund

Næstved

Slagelse

968

1.035

1.156

1.290

1.296

Roskilde

2.002

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Turismeskabte årsværk (direkte+afledt effekt/intra+inter effekt)

Figur 3.8 VisitDenmark 2008, Turismeskabt beskæftigelse pr. kommune.

% af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug,

skovbrug eller gartneri enten som selvstændig eller som

medhjælper, se i øvrigt fi gur 3.7.

I forhold til nyetablerede virksomheder inden for de senere

år, er der sket en branchemæssig forskydning fra traditionelle

fremstillings- og produktionserhverv til turisme- og

serviceerhverv indenfor videnservice, rejsebureauer, hotel

og restauration, information og kommunikation, kultur og

service. Erhverv knyttet til turisme er især under markant udvikling

og med et stort udviklingspotentiale. Beskæftigede i

Lolland Kommune fordelt på erhverv fremgår af fi gur 3.7.

Turisme

Turismeskabt beskæftigelse

Lolland Kommune er den femtestørste turismedestination i

regionen, målt på antal beskæftigede. Turismen skaber årligt

1.035 fuldtidsjobs i kommunen, hvilket udgør 5,4 % af

kommunens samlede beskæftigelse, se fi gur 3.8.

Kommercielle overnatninger i Lolland Kommune 2008

Overnatningstallene er af særlig interesse, da turismens lokaløkonomi

i høj grad knytter sig til overnatningsfunktionen.

Dels lægges op mod halvdelen af turismeomsætningen på

overnatningsstederne, dels knytter en væsentlig del af den

øvrige omsætning sig til byer og lokaliteter omkring overnatningsstedet.

Det drejer sig eksempelvis om omsætningen i

den lokale detailhandel, herunder supermarkeder og byggemarkeder.

Dette er netop af særlig betydning for byerne

og lokalområderne langs kysten, og for Lolland Kommune

som udkantsomåde. Her kan en udvikling af turismen bidrage

væsentligt til en levendegørelse og udvikling.

Lolland Kommune er regionens største turistkommune i forhold

til kommercielle overnatninger, se fi gur 3.9, som udgør

en vigtig del af kommunens identitet. Som kommercielle

overnatningsformer regnes hoteller, feriecentre, campingpladser,

lejede sommerhuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie

og festivaler med overnatning.

Af analyser fra VisitDenmark over registrerede overnatninger

i regionens kommuner, fremgår det, at Lolland Kommune

har haft en løbende vækst i overnatninger fra 1999-2008.

Ud fra oplandsanalysen udarbejdet for Lolland Kommune af

Oxford Researh fremgår det samtidig, at antallet af overnatninger

for danske turister er steget med 7,7 % og 2,2 % for

Badebro i Kragenæs.

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

29


25

23,6

20

20,8

15

10

8 7,7

6,5 5,9 5,6 5,5

3 2,8 2,4 2 1,7 1,6 1,6 1,1

Lejre

Sorø

Ringsted

Greve

Stevns

Holbæk

Roskilde

5

0

Figur 3.9 VisitDenmark 2006: Procentvise kommercielle overnatninger i Region Sjælland.

Køge

Faxe

Kalundborg

Slagelse

Næstved

Odsherred

Vordingborg

Guldborgsund

Lolland

henholdsvis campingpladser, samt for hoteller og feriecentre

fra 2007 til 2008. De tilsvarende tal for hele Danmark var

6,8% og -2,8 %. Lolland Kommune klarede sig således væsentligt

bedre end gennemsnittet for alle danske kommuner

inden for dette område.

Af de kommercielle udlejninger er størstedelen danske, tyske,

norske og svenske turister, hvor det langt overvejende

er tyske turister der lejer sommerhusene. Ifølge udlejningsselskaberne

i kommunen, er det ikke muligt at honorere

efterspørgslen på udlejningssommerhuse i øjeblikket. Ved

at udbygge de eksisterende besøgscentre og overnatningstilbud

som sommerhusområderne med fl ere sommerhuse og

feriehoteller, og ved at forbedre faciliteterne på campingpladserne

og i fritidshavnene, vil det være muligt at skabe

bedre tilbud til især de udenlandske turister, som der forventes

at komme fl ere af med etableringen af Femern Bælt

forbindelsen.

Besøgscentre og attraktioner i Lolland Kommune

Lolland Kommune har mange permanente attraktioner at tilbyde

turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia og

Knuthenborg Safaripark, som det fremgår af Region Sjællands

liste over attraktioner, tabel 3.1. Derudover har Lolland

Kommune overraskende mange attraktioner der ikke

fremgår af listen, og hvor besøgstallet ligger noget højere

end de laveste på listen, bl.a. kunst og kulturfestivalen ”Lys

over Lolland” og ”Nakskov Fjorddage”.

Kommunen oplever i disse år en stor interesse og iværksætterlyst

fra kommunens egne borgere, til at etablere nye turismerelaterede

attraktioner og produkter med udgangspunkt i

kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold, bl.a inden

for kunstneriske og kulturelle arrangementer, udvikling af

gourmetprodukter, de enestående mange herregårdsmiljøer

med etablering af fl erstjernede seværdigheder og wellnesskoncepter.

For at styrke tilgangen af turister og for at styrke de etablerede

attraktioner er der behov for fl ere store oplevelsestilbud

der sammenbinder de mange forskellige attraktioner,

og som giver turisterne en helhedsoplevelse, der adskiller

sig fra mange andre steder.

Sommerhusene ved Brunddragene.

Sommerhuse

Skønt Lolland Kommune råder over mange sommerhusområder,

så er det begrænset hvor mange overnatninger kommu-

30 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Attraktion

Position i Region

Sjælland

Besøgstal

2008

Lalandia 1 740.511

Knuthenborg Safaripark 4 238.000

Reventlow Parken 23 35.000

Frilandsmuseet 38 20.857

Maribo Domkirke 41 20.000

Grøn Verden 44 15.559

Museumsbanen Maribo-

Bandholm

48 14.262

Ubåd 359 i Nakskov 50 12.678

Peter Hansens Have 68 7.800

Reventlow Museet 71 5.502

Lolland-Falster Stiftmuseum 75 4.755

Maribo Jazz 78 4.000

Påstbåden Vestra 82 3.329

Frederiksdal Naturcenter 85 2.900

Danmarks Sukkermuseum 89 2.310

Polakkasernen 98 1.550

Femø Jazz Festival 109 1.200

Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum

120 657

Det Gamle Trykkeri 124 433

Folkecykelløbet Lolland

Rundt

126 320

Den Gamle Smedje 127 280

Det Historisk Arbejdende

Værksted

132 184

Tabel 3.1 Besøgscentre og attraktioner i Lolland Kommune

og Region Sjælland efter besøgstal og placering i

Region Sjælland.

nen har sammenlignet med Guldborgsund, Odsherred og

Vordingborg kommuner. Dette skyldes, at mange af sommerhusene

ikke udlejes kommercielt, og derfor ikke indgår

i statistikken. Statistikken giver således et meget skævt og

misvisende billede af den aktuelle situation på sommerhusområdet.

Selv om udlejningen af sommerhuse ligger på et lavt niveau,

har de mange feriehuse alligevel stor betydning for

kommunens turisme og erhvervsliv. Ifølge analyser fra andre

kommuner på dette område viser det sig, at sommerhusejernes

(’landliggernes’) egen brug af husene generelt er

økonomisk undervurderet. Ud over udlejningsindtægter genererer

de ”eksterne” sommerhusejere større omsætning i

lokalsamfundene end man før har forestillet sig.

En af de nyeste undersøgelser - Landliggerundersøgelsen

Odsherred 2008 - er blevet gentaget for Kalundborg Kommune

i 2009. Blandt hovedresultaterne kan nævnes, at

ejernes eget brug af sommerhusene udgør næsten 5 gange

så mange overnatninger som alle andre overnatningsformer

(inkl. bureauformidlet feriehusudlejning) tilsammen i Kalundborg

Kommune!

En af årsagerne til, at man ikke tidligere har fundet sommerhusejernes

eget brug af sommerhusene særlig interessant,

er en forestilling om, at de ikke omsætter nær så meget som

”rigtige” ferieturister. Undersøgelsen fra Kalundborg viser,

at det er korrekt, at landliggernes døgnomsætning pr. personovernatning

kun ligger på det halve af ”ferieturistens”,

men det enorme antal overnatninger betyder alligevel, at

feriehusenes bidrag til den lokale omsætning - ekskl. omsætning

fra lejere - ifølge undersøgelsen løber op i mere

end den estimerede omsætning fra al den øvrige turisme i

kommunen.

Hvis Lolland Kommune kan øge landliggernes tilknytning til

lokalsamfundet - få dem til at føle sig som halvtidsborgere

i kommunen - kan det give et væsentligt løft for kommunen.

Ikke kun i kraft af, at man så kan øge deres lokale omsætning,

men også ved at deres deltagelse i lokalsamfundets

liv kan være med til at styrke dette på en række andre

punkter.

Hoteller og feriecentre

De eksisterende hoteller og feriecentre besøges årligt af omkring

790.000 gæster og står for 53 % af samtlige overnatninger

i Lolland Kommune. Feriecenterne og hotellerne

giver betydelige beskæftigelsesmuligheder for kommunens

indbyggere, specielt feriecentret Lalandia med omkring

700.000 overnatninger, og 350 ansatte. Et stort udbud

af oplevelsesmuligheder styrker besøgsantallet ved Lalandia

og hotellerne i nærheden af Knuthenborg Safaripark, samtidig

med at disse oplevelsestilbud forlænger feriesæsonen.

I Lolland Kommune udgør overnatninger på hotel- og feriecentre

langt den overvejende del af de kommercielle overnatninger,

dette skyldes som nævnt, feriecentret Lalandia

der har en størrelse og kapacitet der overstiger langt det

øvrige udbud i kommunen. Det er især danskere og svenskere

der overnatter på kommunens hoteller og feriecentre.

Feriegæster der kommer til Lalandia opholder sig typisk

indenfor feriecentret under hele deres ferieophold, og bidrager

således ikke til turismeomsætningen uden for feriecentret.

Lalandia afføder markant mange ungdomsjobs hele

året rundt, og er derfor vigtig lokalt i denne sammenhæng.

Men kommunen har, som nævnt mange andre attraktioner

udover feriecentret Lalandia, og store potentialer for at

udbygge kapaciteten på hotelområdet, særligt indenfor

erhvervsturisme, som eksempelvis afholdelse af større konferencer.

Der er også potentiale for at tilbyde natur- og kulturferie

på nordlolland og på øerne på de mindre hoteller.

Fritidshavne

Kommunens største turismepotentiale er kysterne og en optimal

beliggenhed for tiltrækning af danske og især uden-

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

31


Maribo Sø Camping.

landske lystsejlere. Sejlerturisterne udgør i 2008 41.000

svarende til 2,3 % af de besøgende turister i Lolland Kommune.

Udvikling i lystsejlerturismen er en oplagt mulighed

for Lolland Kommune, som ligger omkranset af hav og bælter

og har 19 smukke og gode havne. Havnene og sejlerturisme

har samtidig en betydelig afsmittende effekt på hele

turistlivet.

Sejlerturismen skaber liv og aktivitet i havnene, hvilket er til

glæde for beboerne såvel som turister. Det er især kommunerne

på Sydsjælland, Lolland og Falster der modtager fl est

turister i fritidshavnene, og det er også overvejende disse

kommuner der modtager fl est udenlandske lystsejlerturister,

hvor størstedelen kommer fra Tyskland og Holland.

Men Lolland Kommune tiltrækker ikke nær så mange udenlandske

lystsejlere som Vordingborg og Guldborgsund Kommuner,

skønt det vurderes, at netop Lolland Kommune har

den mest optimale beliggenhed for disse lystsejlere. Dette

skyldes formentlig, at alt for få af de lollandske havne kan

facilitere lystsejlerne.

Det vurderes derfor, at kommunen har et stort potentiale

for udvikling af den blå turisme ved kysterne og på øerne,

ved at udbygge og forbedre faciliteterne ved de mange

fritidshavne i kommunen. F.eks. etablering af den nye Dannemare

Marina ved Lollands sydkyst, der skal øge den blå

turisme, og skabe sammenhæng mellem det maritime miljø

og de eksisterende sommerhusområder på sydkysten.

Campingpladser

Lolland Kommune ligger jævnt placeret i regionen i forhold

til overnatninger på campingpladser, men har som de øvrige

kommuner i regionen, og i landet som helhed, generelt

en ringe kapacitetsudnyttelse. Kommunen har som den generelle

tendens blandt campingpladser haft en tilbagegang

i overnatninger af udenlandske turister. Det vurderes af Visit-

Denmark, at være på grund af den fi nansielle krise, som får

mange udenlandske turister til at holde ferie i hjemlandet.

Samtidig er mange af de udenlandske campingpladser af

en meget høj standard, som kan være svær at konkurrere

med.

Men beliggenheden af campingpladserne i Lolland Kommune

har en særlig kvalitet, som især tyske turister efterspørger

- nemlig nærheden til kysterne, badestrandene og naturen,

fremgår det af den turismerelaterede markedsanalyse udarbejdet

af Celf for Guldborgsund, Lolland og Vordingborg

kommuner. Ved at udbygge og forbedre både kvaliteten og

faciliteterne på campingpladserne, vil være muligt at skabe

rammerne for tiltrækning af fl ere tyske turister.

I 2006 var der 116.200 overnatninger på campingpladserne

svarende til 6,5 % af alle turistovernatninger i Lolland

Kommune. Overnatningstallene for campingpladserne

svinger, og er afhængige af sommervejret. Pr. juli 2008 er

der i Lolland Kommune registreret 10 campingpladser med

tilsammen 1143 enheder, svarende til en kapacitet til 3210

personer.

Turismens økonomiske betydning for Lolland Kommune

Ifølge VisitDenmarks analyser, så er turismeforbruget samlet

i Lolland Kommune for både de kommercielle og ikkekommercielle

overnatningsformer på 616 mio. kr. om året.

Men ifølge andre kommuners detailanalyser på turismeområdet,

er turismens reelle lokaløkonomiske betydning for

kommunerne i dag stærkt undervurderet i VisitDenmarks

analyser. VisitDenmarks analyser medregner turismens lokaløkonomiske

betydning, samtidig bygger den på gamle forældede

beregningsmodeller, baseret på tal helt tilbage fra

2004, der ikke er ajourført med prisstigninger siden da. De

lokale turismestatistikker i disse kommuner er forbedret væsentligt

for sommerhusudlejning og lystbådeovernatninger,

og disse tal er væsentlig højere end de skøn, som fremgår

af VisitDenmarks beregninger.

Turismen i Lolland Kommune vurderes derfor at udgøre et

væsentligt større bidrag til den lokale økonomi end de anslåede

616 mio. kr. i VisitDenmarks analyser. Dertil skal

medregnes, at turismen i kommunen også smitter af på andre

dele af kommunens erhvervsliv, hvilket Lolland Kommune

har stærkt behov for.

32 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE


Lolland Kommune Nakskov Maribo

Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto

Fra gl. kommuner 5.432 5.432 0 1.896 959 937 1.051 905 146

Kbh.´s området 219 696 -477 69 133 -64 52 177 -125

Nykøbing. F. 681 1246 -565 109 223 -114 345 510 -165

Sakskøbing 672 521 151 79 54 25 400 268 132

Næstved 50 77 -27 6 18 -12 30 29 1

I alt 7.915 9.235 -1.320 2.434 1.611 823 2.273 2.279 -6

Konkurrence og udviklingsstrategi

Konkurrencen om virksomheder er stor, og som udkantskommune

kræver det en ekstraordinær indsats at sikre fortsat

vækst og udvikling af kommunen inden for erhvervsområdet.

Derfor arbejder Lolland Kommune gennem målrettede

initiativer inden for fokusområderne, erhverv, turisme og infrastruktur

på at skabe de optimale rammer for en fortsat

vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til de mere

traditionelle indsatser, vedrørende virksomhedsetablering

mv., og de mere nye innovative initiativer.

Samtidig står Lolland Kommune som alle andre kommuner

og aktører overfor et udvidet Europa og en stadig globalisering.

Som konsekvens heraf er det nødvendigt at udvikle

strategier og indsatser, der kan imødegå konkurrencen - i

samarbejde med vores borgere, private investorer, udenlandske

investorer og vidensinstitutioner.

Tabel 3.2 Pendlingsmønstre.

Kilde: Statistikbanken, pendling 2006.

Pendling

Ca. 19.7 % af arbejdsstyrken pendler fra Lolland til et andet

område i dag. Langt de fl este pendlere er beskæftiget

på Falster (55 %), men også Hovedstadsområdet er pænt

repræsenteret (24 %). Pendling til Københavnsområdet sker

primært fra Nakskov og Maribo, men udpendlingen fi nder

også sted fra Rødby, Holeby, Ravnsborg og Højreby. Det

er ca. 2,1 % af arbejdsstyrken i Nakskov der pendler til

Københavnsområdet, mens det er 3,6 % fra Maribo. Det

er især de højtlønnede indkomstgrupper der pendler ud af

kommunen hver dag. Med pendlingens betydning for Lolland

er det derfor naturligt, at der fra fl ere sider sættes fokus

på pendlernes forhold.

Tabel 3.2 viser pendlingmønstre til/fra hhv. hele Lolland

Kommune og fordelt på Nakskov og Maribo. Ca. 15.5

% pendler til arbejdssteder i Lolland Kommune fra andre

kommuner, det er især pendlere fra Falster og Sydsjælland.

Sundhedprofil

Med den nye sundhedslov har kommunerne blandt andet

fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Lolland

Kommune har derfor udarbejdet en sundhedsprofi l, for at

kunne målrette indsatsen på sundhedsområdet.

Sundhedsprofi len viser markante udfald i Lolland Kommune

i sammenligning med det øvrige Danmark:

• Øget dødelighed.

• Uddannelsesniveauet er lavt.

• Gennemsnitsindkomsten er lav.

• Overvægt af livsstilssygdomme som følge af rygning,

fysisk inaktivitet, overvægt og øget forbrug af

alkohol.

Med udgangspunkt i tal for hele Danmark vil man på baggrund

af sundhedsprofi len, kunne forvente en overvægt af

borgere med kroniske sygdomme i Lolland Kommune i de

kommende år.

Lollandsbanen.

FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

33


4 Klima

Dette kapitel handler om kommunens indsatser

over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende

indsatser kommunen arbejder på, for

at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne

af klimaforandringerne.

I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som

allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen.

FN’s panel for klimaændringer, IPCC, har

ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne

af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil

ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere

og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil

komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren.

Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige

regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande

forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke

forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende

hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige.

Klimaforandringer på Lolland

Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at

blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger

store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland

er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter

stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel

af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af

kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger,

for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes

fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende

havvandstand vil indebære, at yderligere landområder

på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes

dermed for en øget risiko for oversvømmelser.

Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort

tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres

bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker

stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i

byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand,

kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør

i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader

i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe.

Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning

for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde,

og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning

for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det

er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som

Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til.

Kommunens klimaindsats har to vinkler:

• At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne

ved at udvikle CO 2

neutrale energiløsninger,

og bl.a. også ved at reducere energi- og

ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed.

Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse,

og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi.

• At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede

følger af klimaforandringerne ved fremsynet

planlægning og forebyggende foranstaltninger, det

vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der

arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan.

Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede

Klima- og Energistrategi for kommunen.

Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan

kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www.

lolland.dk/klimaogenergi.

Fakta

Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder

følgende indsatsområder:

Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk

satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi

inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv,

uddannelser og forskning, samt for at skabe

arbejdspladser på Lolland.

Reduktion af CO 2

-udledningen: Reducere CO 2

-udledningen,

ved at udbrede anvendelsen af vedvarende

energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde

med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen

dør.

Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre

øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et

ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en

forbedret biodiversitet.

Kommunikation, branding og interessevaretagelse:

Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling

både regionalt/nationalt og internationalt på tværs

af indsatsområderne.

34 KLIMA


4.1 Klimaforebyggelse

I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende

projekter i Lolland Kommune.

Målsætninger

• Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt

omfang energiforsynes med vedvarende energi

eller CO 2

neutral energi.

• Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig

teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/

renovering af eksisterende bygninger.

• Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi

skal understøttes.

• Der skal udpeges områder til skovrejsning med det

formål at binde en større andel CO 2

.

Lolland CTF

Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test

Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste

ny miljøteknologi inden for CO 2

neutrale og vedvarende

energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/

spildevand, biomasse og bioteknologi.

Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger

inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål

at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode

rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling

af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion

fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov,

energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og

bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige

energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra

kommende eksperter.

Demonstrationsområde for vedvarende energi

Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt

for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere

grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern

Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde

for vedvarende energi. Kommunen ønsker at

styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har

derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet

i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af

vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til

alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af

CO 2

udledningen i Danmark.

Reduktion af CO 2

- konkrete projekter

Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri

med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre

energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder

om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at

nedbringe kommunens samlede CO 2

-udslip. Derfor planlægges

der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri

ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i

kapitel 7, Boliger.

De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig

andel af den samlede mængde CO 2

. Det er derfor en

meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere

energiforbruget og udledningen af CO 2

. Kommunen satser

samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske

virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog

miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i

Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel

8, Erhverv.

Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det

kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget,

at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger

med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i

forhold til standardbyggeri.

Den nye børnehave ”Skovtrolden” i Maribo, en gymnastiksal

og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og

Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er

bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov.

Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller.

KLIMA

35


Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland.

Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse

2 fremover lavenergiklasse 2015.

Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt

med EU

Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks

Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at

reducere CO 2

udslippet med 3 % om året frem til 2025.

Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed.

Lolland Kommune har:

• Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende

tiltag.

• Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen.

• Foretaget systematisk registrering af energiforbruget.

• Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner

med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger.

• Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen

giver en el-produktion på 50.000 kWh pr. år.

• Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er

nævnt i ejendommenes energimærker.

De gennemførte tiltag har reduceret CO 2

udslippet med ca.

12 %.

Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under

EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2

udslip

med 20 % inden år 2020. Målet omfatter hele Lolland

Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke

kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også

inden for det private og erhvervssektoren.

Energilandsby Horslunde

Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et

partnerskabsprojekt ”Mulighedernes Land” mellem Lolland

Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling

af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende

landsby kan omdannes til en energilandsby, der via

en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug

og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag.

Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for

alger

I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt.

Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande,

samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet

i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet

for næringsstoffer og CO 2

ved hjælp af alger. Det rensede

vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til

områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler

kan algerne omdannes til en alternativ energiressource.

Denne proces kaldes for algeinnovation.

Der forskes i, hvorvidt algerne kan ”høstes” - eller om næringsstofferne

kan bruges til at dyrke olieproducerende alger

til brug som CO 2

-neutral biobrændstof! Alger har stort

potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden

har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar.

Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld

landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet

med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen

pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om

året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig

ressource, også til andre formål end algeproduktion.

Onsevig Klimapark - algebassiner.

36 KLIMA


Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction

I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver

vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det

sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat

vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten

ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg

med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme

til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte

35 husstande i byen.

I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction.

Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes

dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i

de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen

historien om brintteknologi som vedvarende energikilde.

Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan

de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan

udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler

hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre

vedvarende energiløsninger.

derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er

illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre

og større udendørs anlæg.

Regionalt samarbejde

Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland,

Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen

af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner,

målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning,

forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er

en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi

og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen

af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne.

Energiklynge Center Sjælland

Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt

udviklingsprojekt omkring etablering af ”Energiklynge

Center Sjælland”, som skal facilitere og videreudvikle

energiklynger, og være platform og igangsætter for en

fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på

klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at

Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning

skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse

er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum

Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for

klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner.

Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy.

Internationalt Wind Akademi og House of Energi

International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt

vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer

for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland,

hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien

om at teste ny teknologi.

IWAL’s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling

”House of Energy”, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor

publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un-

Indgangen til H2 i Vestenskov.

KLIMA

37


4.2 Klimatilpasning

I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens

Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne,

kysterne og det åbne land.

Fakta

Projekt Lollands Vand

Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet

gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål

er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan

Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende

geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens

vandproblemer relateret til klimaforandringerne.

Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager

udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens

indsatsområder med følgende overordnede

emner:

• Mulighedernes Vand

• Sommer med hus til vand

• Screening af landområder

• Fremtidens landbrug

• Algeinnovation

• Vedvarende energiudstilling

Oversvømmelsestruede områder

I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland

Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden.

Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen,

der er særligt udsatte. En særlig udfordring

ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre

byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm,

Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede

områder er vist på kort 4.2.1.

Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de

vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer

i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes

på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt,

og om der skal etableres nye diger eller udlægges

arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od,

og efter kraftig nedbør mv.

Byerne

De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne,

idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet,

og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil

opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og

vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader.

Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006,

og da Nakskov er Lollands største by med ca. 14.000

indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen,

er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen

ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes

alternative løsninger.

Projektet ”Mulighedernes Vand”

Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet ”Mulighedernes

Vand” med en helhedsplan for Nakskov, hvor der

både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer

og med vandafl edningen fra byen i ekstreme

nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet.

Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige

oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende

potentielle problemer.

Kort 4.2.1 De særligt oversvømmelsestruede områder.

I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering

af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan

eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for

nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for

befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed.

Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel

12, Turisme.

De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som

nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden

vil være et øget behov for svalende og skyggefulde

38 KLIMA


opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige

regnskyl.

Kysterne og sommerhusområderne

Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger

og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne.

Kyststrækningerne gennemgås i forhold

til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland

drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer

ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet

nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af

afvandingen naturligt til havet, som vist på kort 4.2.2.

Nordkysten

For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres,

hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og

hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring.

Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg

taler det for beskyttelse af den nuværende

Kort 4.2.2 Vandløbstyperne for Lolland Kommune 2007.

kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført

en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden

i 2006.

Sydkysten

Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og

digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed

for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i

søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af

vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere

natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres

bølgebrydere og en større strand foran diget, som man

har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag

arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem

Rødbyhavn og Østersøbadet.

Projektet ”Sommer med hus til vand”

På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt

i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote

KLIMA

39


0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse,

hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne

baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære

ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men

i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at

skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser

- herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til

udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og

herlighedsværdi.

Maribosøerne

Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø

og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et

problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand

i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i

overvejelserne om regulering af den samlede situation på

ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed

et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring

af vandspejlet.

Det åbne land

Projektet ”Lollands Vand”

I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved

forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig

frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke

løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne.

Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere

skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at

jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder

vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde

yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder

vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand,

søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden

have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer

på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby

Halsted Ådal.

(erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier)

arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer,

der egner sig særlig godt til fremtidens klima.

Fremtidens landbrug

Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og

bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne

af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor

indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for

mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet

i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på

det globale klima ved at omdanne CO 2

til ilt og vand. Der

skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige

klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er

omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse

med den oprindelige natur, hvor mange af områderne

tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den

tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til

naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3.

Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov.

40 KLIMA


KLIMA

41


5 Femern Bælt

Kapitlet beskriver beslutningen om en fast forbindelse

over Femer Bælt mellem Danmark og

Tyskland, og Lolland Kommunes visioner for den

udvikling som den fremtidige centrale placering

mellem de store metropoler kan give kommunen.

Med den faste forbindelse over Femer Bælt opnår Lolland

Kommune en mere central placering, i den kommende Femern

Bælt Region mellem de store metropoler København

og Hamborg, som vist på kort 5.2.1.

Den faste forbindelse og en ny europæisk transportkorridor

mellem metropolerne er en vigtig milepæl, der åbner

mange døre for udviklingen i Lolland Kommune. Kommunen

vil i den kommende tid bruge beslutningen om den faste

forbindelse, som en anledning til at optimere udvikling og

vækst for området. Både før, under og efter den faste forbindelses

åbning.

Målsætning

• Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i den

kommende Femern Bælt Region med varig vækst,

bosætning og jobs, og til et dynamisk udviklingsområde

med global konkurrenceevne.

Skitse af Femern Bælt forbindelsen.

42 FEMERN BÆLT


5.1 Beslutning om en fast forbindelse

I dette afsnit beskrives projekteringsloven og beslutningen

om en fast forbindelse over Femer Bælt mellem Lolland

og Femern i Tyskland

Danmark og Tyskland indgik den 3. september 2008 en

traktat om en fast forbindelse over Femer Bælt. Traktaten

blev ratifi ceret den 26. marts 2009 ved folketingets behandling

af en projekteringslov, for en fast forbindelse på

den 19 km lange strækning over Femer Bælt mellem Lolland

og Femern.

Projekteringsloven giver den danske stat adgang til, at gennemføre

de nødvendige forberedelser med henblik på etablering

af en fast forbindelse over Femer Bælt samt tilhørende

land anlæg i Danmark. Femern A/S igangsatte miljøundersøgelser

i 2009. Miljøundersøgelserne og projekteringsarbejdet

danner baggrund for design og planlægningen af

anlægsprojektet, og for anlægsloven.

Uanset om det bliver en skråstagsbro eller sænketunnel, bliver

den faste forbindelse over Femer Bælt det hidtil største

broprojekt i Europa eller verdens længste tunnel.

Lolland Kommunes planopgaver i forbindelse med Femern

Bælt forbindelsen, og arealreservationer til diverse landanlæg

og ilandføring af Femern Bælt forbindelsen, samt midlertidige

arbejdshavne og produktionssteder er beskrevet i

afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen.

Fakta

Projekteringslovens formål er, at Folketinget kan give

samtykke til den dansk - tyske traktat om en fast forbindelse

samt give transportministeren bemyndigelse til at

foretage de nødvendige undersøgelser og organisere

projekteringen.

udgangspunkt i, at fremtidige persontog kan køre med

en hastighed på mindst 160 km/t. Godstog med mindst

120 km/t. I undersøgelserne indgår tidligere en opgørelse

af merudgifter, såfremt togene skal kunne fremføres

med en hastighed på 200-250 km/t for persontog.

Derudover foretages projektering af de nødvendige opgraderinger

og miljømæssige forbedringer, af den eksisterende

motorvej på strækningen mellem Sakskøbing

og Rødbyhavn. Mere information om projekteringsloven

kan fi ndes på www.trm.dk.

Anlægsloven forventes vedtaget af Folketinget i

2012/2013, og fastlægger den endelige tekniske løsning

(bro eller tunnel), vej- og jernbaneanlæg, betalingsanlæg,

og placering af en eventuelt erstatningsstation.

Herefter igangsættes internationalt udbud af anlægsopgaven.

Den faste forbindelse og tilhørende landanlæg

forventes bygget i perioden 2014-2020, og åbnet i

2020.

Femern A/S er det statslige danske selskab, der på vegne

af Transportministeren forestår forberedelsen af den

faste forbindelse over Femer Bælt.

Femern A/S er et datterselskab af det danske statsejede

Sund & Bælt Holding A/S, der står bag de faste forbindelser

over Storebælt og Øresund.

Selskabet skal som bygherre for Femern projektet stå for

forberedelse, planlægning, design, opførelse, fi nansiering,

ejerskab samt drift og vedligeholdelse af kyst-til-kyst

forbindelsen. Mere information om Femern A/S, miljøundersøgelser

og projekteringsarbejdet kan fi ndes på

www.femern.dk.

Projektet omfatter en elektrifi ceret, dobbeltsporet jernbane

og en fi resporet motorvej mellem Puttgarten og

Rødbyhavn. Betalingsanlæg og diverse driftsfaciliteter

placeres i Danmark.

På forhånd er en broløsning i form af en skråstagsbro,

udpeget som den foretrukne tekniske løsning. Som et ligeværdigt

alternativ vil en sænketunnelløsning dog også

blive undersøgt.

Landfæstet for forbindelsen kan være beliggende øst for

Rødbyhavn. En alternativ ilandføring af forbindelsen vest

for Rødbyhavn er tillige medtaget i undersøgelserne.

Jernbanestrækningen fra Ringsted til Rødbyhavn elektrifi -

ceres. Det endelige tracé over Lolland fastlægges efter

de gennemførte forundersøgelser. Projekteringen tager

Boreplatform ved Rødbyhavn.

FEMERN BÆLT

43


5.2 Central placering mellem de store metropoler

I dette afsnit beskrives kommunens forventninger og strategi

for at opnå varig vækst, bosætning og jobs, og for

at blive et dynamisk udviklingsområde med attraktive

erhvervsområder, et nyt turistområde på tværs af landegrænser

og gode trafikforbindelser mellem Lolland, øvrige

landsdele og kontinentet

Varig vækst, bosætning og job

I rette samspil mellem staten og kommunerne vil der kunne

opnås en stor nytte af effekterne fra den faste forbindelse i

den kommende Femern Bælt Region, og dermed regionens

evne til at skabe varige vækstvilkår, varig bosætning og

varige jobs, og kunne konkurrere globalt.

Lolland Kommune arbejder tæt sammen med Femern A/S,

Vejdirektoratet, Trafi kstyrelsen og Fonden Femern Belt Development

samt andre centrale aktører om planlægning

af den faste forbindelse og om et ønskescenario, der ikke

bare giver en effektiv trafi kforbindelse, men som også giver

vækst og udvikling på Lolland, Falster og Sjælland.

Fakta

Fonden Femern Belt Development er et udviklingsselskab,

der formidler viden og information om Femern

Bælt-projektet og tilknyttede aktiviteter. Fonden ledes af

en bestyrelse på 9 medlemmer. Det daglige arbejde varetages

af et sekretariat.

Fonden har sammensat 5 fokusgrupper, der rådgiver fondens

bestyrelse og direktion indenfor: Erhvervsudvikling

og Lokalisering, Job og Uddannelse, Infrastruktur, Image,

Turisme og Bosætning, og grænseoverskridende samarbejde.

Mere information om Femern Belt Development

kan fi ndes på www.femern.info.

Arbejdsmarkedet under og efter åbningen

I de kommende år ventes et stort pres på arbejdsmarkedet

på Lolland-Falster. Bygningen af den faste forbindelse

over Femer Bælt vil under etableringen i perioden 2014

til 2020 direkte og indirekte give beskæftigelse til mellem

6.000 og 9.000 personer årligt. Ud over selve byggeriet,

vil etableringen afføde en udvikling i området, indenfor

service, detailhandel, turisme mv. og derfor skabe mange

spændende nye arbejdspladser, og en forbedret konkurrenceevne

for virksomheder på begge sider af Femer Bælt.

Kort 5.2.1 Lolland Kommunes centrale placering mellem de store metropoler.

44 FEMERN BÆLT


Figur 5.1 Togforbindelsen over Femer Bælt.

Arbejdsmarkedet står overfor fl ere udfordringer, som fonden

Femern Belt Development i samarbejde med kommunerne i

Region Sjælland arbejder med. I første omgang er det en

udfordring, at tiltrække arbejdskraft til området, og uddanne

arbejdskraft med de rigtige kvalifi kationer til bygning af den

faste forbindelse. På lang sigt er udfordringen, at fastholde

arbejdskraften.

Nye virksomheder og borgere

Det er væsentligt for den fremtidige vækst og udvikling, at

der etableres nye virksomheder og fl ytter fl ere borgere til

kommunen. Der skal gives kvalifi ceret betjening til eksisterende

og potentielt tilfl yttende virksomheder og borgere.

Kommunen vil derfor være opsøgende overfor virksomheder,

som kunne være relevante at trække til eller fastholde i

området. Samtidig arbejder kommunen på at skabe gode

og attraktive rammer for at leve og bo på Lolland, som

beskrevet i kapitel 6, Byudvikling og bosætning og kapitel

7, Boliger.

Kommunen vil satse på en langsigtet udvikling, og undgå

salg af erhvervsgrunde til kortsigtede forretninger i forbindelse

med selve anlægsbyggeriet, der efterlader kommunen

med tomme erhvervsbygninger af ringe kvalitet og forkert

teknisk infrastruktur.

En særlig indsats skal igangsættes for at skabe gode relationer

mellem eksisterende virksomheder, og de mange

forskellige selskaber der opnår kontrakter i forbindelse med

den faste forbindelse. Lollands virksomheder kan opnå store

ordrer som underleverandører under byggeriet og med spinoff

ved et fortsat samarbejde efter byggeriet.

Dynamisk udviklingsområde

Lolland Kommune vil skabe attraktive erhvervsområder tæt

på motorvej og havne, et nyt turistområde på tværs af landegrænser,

og gode trafi kforbindelser mellem Lolland, øvrige

landsdele og kontinentet. Områderne hvor kommunen

vil gøre en særlig udviklingsindsats er vist på oversigtstkort

kort 5.2.2.

Attraktive erhvervsområder tæt på motorvej og havne

Kommunen vil fokusere på at udvikle Nakskov og området

mellem Rødbyhavn og Maribo erhvervsmæssigt, for at

opnå status, som et visionært og dynamisk erhvervsudviklingsområde

med optimale rammebetingelser for vækst i

den kommende Femern Bælt Region.

Kommunen har store ledige erhvervsarealer i Nakskov,

Rødbyhavn, Holeby og Maribo. I denne kommuneplan

udlægges der nye erhvervsarealer ved Holeby. I Nakskov

omdefi neres et areal fra agroindustri til transporttungt og

Figur 5.2 Byggeri af Femern Bælt forbindelsen.

FEMERN BÆLT

45


46 FEMERN BÆLT

Kort 5.2.2 Udviklingsområder (oversigtskort).


havnerelateret erhverv. Både i Nakskov, Maribo, Holeby

og Rødbyhavn er udpeget perspektivområder som understøtter

den udvikling som kommunen forventer at den faste

forbindelse vil medføre indenfor erhverv, turisme og bosætning.

Nye arealudlæg til boliger er beskrevet i kapitel 7,

erhverv er beskrevet i kapitel 8 og Turisme og Friluftsliv er

beskrevet i kapitel 12.

Nakskov Miljø- og Industripark

En grøn profi l er det bærende element i erhvervsområdet

Nakskov Miljø- og Industripark med rekreative områder mellem

Nakskov Fjord og de nye erhvervsarealer, og en grøn

ring omkring byen, som adskiller arealerne til transporttungt

og havnerelateret erhverv fra agroindustrielt erhverv. Principperne

for den fremadrettede planlægning af Nakskov

Miljø- og Industripark er illustreret på kort 5.2.3.

og den styrkede transportkorridor vokse sig til et større og

sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur og

nye bolig- og erhvervsområder, se også kapitel 8, Erhverv.

Vision 2030 for Holeby er bygget op omkring de kulturhistoriske-

og naturlige linjer der ligger i landskabet omkring

Gl. Holeby i dag. Visionen afgrænses mod vest af motorvejen,

mod syd og øst af den gamle jernbane og mod nord

ved nordenden af de eksisterende erhvervsområder. Holeby

- Vision 2030 ses på kort 5.2.4 og er beskrevet på næste

side. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode

udarbejde en bæredygtig helhedsplan for Holeby, som skal

danne baggrund for den videre planlægning.

Erhvervscenter ved Holeby

Kommunen opruster sig til den udvikling Femern Bælt forbindelsen

forventes at afføde. Det har afgørende betydning

for Lollands udviklingsmuligheder, at der udlægges nye erhvervsarealer

langs motorvejen ved Holeby, og at Holeby

bliver det fremtidige trafi kale knudepunkt for offentlig servicetrafi

k med Lolland Falster Airport, og en regional og

international togstation på Lolland.

Ved afkørslen til Holeby fra motorvej E47 ønskes derfor placeret

et nyt erhvervsområde ”Energy Cluster”. Området skal

udlægges til miljø- og energiteknologiske virksomheder og

til transporttungt erhverv nærmest motorvejen. Holeby skal

med sin attraktive placering tæt på smukke naturområder,

Kort 5.2.3 Principperne for planlægning af Nakskov Miljø- og Industripark.

FEMERN BÆLT

47


48 FEMERN BÆLT

Kort 5.2.4 Holeby - Vision 2030.


Holeby - Vision 2030

Efter åbningen af den faste forbindelse over Femer Bælt i

år 2020, og på grund af en rettidig planlægning vokser

Holeby.

Holeby nyder godt af de mange nye arbejdspladser i

de nye industriområder, der oprindeligt blev udlagt i år

2011, og af de mange tilfl yttere til de nye boligområder

syd for det gamle Holeby.

Fra Holeby kan man tage den nye elektriske letbane, der

kører på den gamle jernbane, til Maribo for at handle til

mere end bare dagligdagen. Eller man kan tage letbanen

til Rødbyhavn og Lalandia og nyde stranden, havet,

biografer mm. Letbanen har også betydet, at borgerne

i Holeby har fået nem og billig adgang til kommunens

øvrige tilbud.

Fra Holeby Station er det nemt og hurtigt at tage toget

til de større byer på Sjælland og til København, og den

anden vej åbner det europæiske kontinent sig med alle

sine tilbud, med Hamborg som første stop.

Nye erhvervsarealer

De nye erhvervsarealer er helt ud til motorvejen præget

af transporttunge erhverv som f.eks. virksomheder inden

for transport og logistik, bagved ligger de mere videnstunge

erhverv, hvor Grønt Center, Nordic Sugar A/S, og

Energy Cluster har været med fra starten. Men også virksomheder

med stort energi- og vandforbrug, som f.eks.

medicinalfi rmaer, fylder nu godt op i landskabet.

Virksomhederne nyder godt af de gode trafi kale forbindelser,

da de kan tiltrække arbejdskraft fra både Øresundsregionen

og fra Hamborg området. Ved brug af

den kollektive trafi k kan en stor del af medarbejderne

koble sig op hjemmefra, og være klar til dagens arbejde

på virksomheden en lille time senere, når de ankommer

til Holeby Station.

Ved hjælp af motorvejen er det samtidig nemt at komme

til Holeby i bil, og den nye omfartsvej nordvest for byen

giver nem adgang til de nye erhvervsarealer.

Nye rekreative områder

En del af de nye medarbejdere vælger at fl ytte tættere

på, og dem der slår sig ned i Holeby nyder godt af de

nye skove og de grønne arealer der adskiller bolig og

erhverv, og som udgør et væsentligt rekreativt element for

både beboere og medarbejdere der kan nyde de grønne

arealer når de holder pause, eller bare skal koble af

efter en travl arbejdsdag.

På skolen nyder man godt af de nye fysik og kemilokaler,

der er en gave fra de nye videns virksomheder, og med

de grønne områder lige uden for døren er en del af undervisningen

henlagt til skoven og engen, hvilket er med

til at stimulere børnene både fysisk og mentalt.

Nye boligområder

De nye boligområder ligger tæt på stationen og, og gennem

en gangtunnel under omfartsvejen, der nu går gennem

byen, er der skabt en sikker skolevej for børnene.

Boligområderne ligger som en vifte omkring Gammel

Holeby, på de gamle agre fra udskiftningens tid. På kort

kan man stadig se den smukke stjerneudskiftning, der er

bevaret ved hjælp af levende hegn mellem boligområderne.

Ved hjælp af planlægningen har man desuden sikret sig,

at der i de nye boligområder kun bliver opført lavenergihuse,

der er med til at understrege Lolland Kommunes

grønne profi l.

Et nyt turistområde på tværs af landegrænser

Det fremtidige potentiale for udviklingen af turismen i Femern

Bælt Regionen er ifølge den tværnationale tysk/danske

organisation Destination Fehmarnbelt baseret på tre

vigtige temaer:

• Genopladning, som handler om turisme inden for

sport, aktivitet, medicinsk wellness og naturoplevelser.

• Det gode liv, som handler om gourmetoplevelser,

shopping, kultur og musik.

• Familiefornøjelse, som handler om aktiviteter, der

henvender sig til børnefamilier.

Lolland Kommune skaber i denne kommuneplan planmæssige

rammer som styrker eksisterende aktiviteter, eller som

gør det muligt at realisere nye aktiviteter inden for disse temaer

ved blandt andet at udlægge rammer for besøgscentre,

nye feriehoteller, fritidsbådehavne, cykel- og vandrestier,

som beskrevet i kapitel 12, Turisme og Friluftsliv.

På lang sigt har kommunen visioner om at udvikle Rødbyhavn

både i forhold til turisme, bosætning og erhverv, og

har visioner om at informere om Lolland og Danmarks turistattraktioner

ved Nordens port ”Gateway North”, som

beskrevet nedenfor.

Lolland er rig på kulturarv. Det gør Lolland til et attraktivt

område at bo og besøge som turist. Lolland Kommune vil i

planperioden samarbejde med Museum Lolland-Falster, om

indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

af Lolland-Falsters særlige historie og kulturhistorie.

FEMERN BÆLT

49


Projektdirektør Claus Dynesen og Borgmester Stig Vestergaard klipper snoren til Femern A/S bygningen i Rødbyhavn.

Ny udvikling i Rødbyhavn

Med den faste forbindelse over Femer Bælt skal der tages

stilling til fremtidig anvendelse af færgehavn, baneterrænet

ved Rødbyhavn og arealerne øst for Rødbyhavn. Lolland

Kommune vil arbejde med planer for nye bydele, turismeområder,

rekreative arealer og erhverv i området.

På kort 5.2.5 illustreres Vision 2030 for den fremtidige anvendelse

af arealerne i Rødbyhavn, opdelt efter en akse der

løber langs det nuværende baneforløb og som deler området

i en øst og en vest del. Principperne for planlægning af

Rødbyhavn Havn er illustreret på kort 5.2.6.

Visionen er, at der vest for Rødbyhavn primært fastlægges

områder til turisme og bosætning. Øst for Rødbyhavn

ønskes primært placeret erhvervsfunktioner, som beskrevet

under afsnittet om gode trafi kforbindelser mv. nedenfor. Et

eksempel på hvordan by- og fritidshavneområdet i Rødbyhavn

ser ud i fremtiden er illustreret på fi gur 5.3. Lolland

Kommune vil udarbejde en visionær og bæredygtig helhedsplan

for Rødbyhavn, som skal danne baggrund for den

videre planlægning.

Kort 5.2.5 Ny udvikling i Rødbyhavn.

50 FEMERN BÆLT


Kort 5.2.6 Rødbyhavn - Vision 2030.

Rødbyhavn - Vision 2030

Rødbyhavn har været igennem en omfattende byrumsfornyelse,

hvor kulturmiljøet er blevet bevaret.

En varm sommeraften syder det af liv på de mange hyggelige

cafeer langs hovedgaden, forretningerne tilbyder

et stort udvalg af lollandske specialiteter og ”Femern

Bælt” souvenirs. Der er indrettet ferieboliger i Rødbyhavns

mange charmerende by- og rækkehuse, og byen

byder udover Lalandia på fl ere velbesøgte feriecentre

og hoteller.

Rødbyhavn Havn er i 2030 en aktiv erhvervshavn, med

et attraktivt og levende havnemiljø.

Bådeværftet og mange havnerelaterede service- og kontorerhverv

har indrettet sig på de havnenære arealer.

Mod vest på de kystnære bagvedliggende vestlige arealer

er indpasset et mindre antal ferie- og helårsboliger

med udsigt til klitterne og Femer bælt.

Byen og de nye erhvervsområder mod øst er adskilt af en

ny bypark med reminiscenser fra det gamle baneterræn.

Den østlige del af havneområdet fungerer som ”Roll-onroll-off”

og containerhavn med tilknyttede erhvervsarealer

i baglandet.

Rødbyhavn trafi khavn er i 2030 blevet styrket med de

nye havneaktiviteter i den østlige del af havneområdet.

Rødbyhavn Havn.

FEMERN BÆLT

51


Figur 5.3 Illustration af det fremtidige Rødbyhavn.

Oplevelsesøkonomi - Gateway North

Turisme er et af de meget centrale erhverv i Lolland Kommune.

Der er vedtaget en særlig strategi og handlingsplan

for turisme med fokus på at tiltrække fl ere turister og fl ere nye

virksomheder indenfor turismeerhvervet til Lolland.

En ny aktivitet på Lolland er Femern Bælt forbindelsen. Femern

A/S har etableret en udstilling på Rødbyhavn havn

som informerer om den faste forbindelse, da anlægsarbejdet

forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende

til Lolland.

Ved Maribo er der en vision om at skabe et større turismecenter,

Gateway North, som vist på kort 5.2.7. Centret

skal ligge ved motorvejen i udkanten af byen og tæt ved

landbrugsland og skov. Centret skal indeholde erhverv som

er knyttet til turisme og formidling på Lolland-Falster, og som

sikrer fl ere besøgende til Lollands attraktioner, se også afsnit

12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg.

Efter åbning af den faste forbindelse vil de eksisterende

oplevelsescentre Lalandia, Knuthenborg Safaripark og sommerhusområderne

på Lollands sydkyst blive mere tilgængelig,

og strømmen af besøgende på gennemfart forventes at

blive større. En særlig informations- og formidlingsindsats

rettes derfor mod turister.

52 FEMERN BÆLT


Kort 5.2.7 Gateway North.

Gateway North - Vision 2030

Gateway North ”Nordens port” er med til at styrke oplevelsesøkonomien

på Lolland-Falster, da det via sit turistinformations-

og formidlingscenter får mange turister til at

vælge sydhavsøerne som det næste feriemål.

På området ligger et spændende og helt anderledes besøgscenter,

som blandt andet formidler forskning indenfor

vedvarende energi. Besøgscentret er kendt i hele Europa

for, at være et spændende turistmål for hele familien.

Gateway North er også indrettet med motel- og kursusvirksomhed,

og et serviceareal med benzinstation, spisesteder,

og butikker som sælger lollandske specialiteter.

De store rekreative arealer med dyrehold, picnicarealer,

naturlegepladser og familieområde er et yndet udfl ugtsmål

for de mange turister som trækkes til området på

grund af besøgscentret, motel- og konferencegæsterne,

og for de mange motorvejsbilister der har behov for et

stop.

Gode trafikforbindelser mellem Lolland, øvrige landsdele

og kontinentet

20-20-20 - en ny trafi kforbindelse

Motorvej E47 er en vigtig trafi kforbindelse fra Lolland til

Hamburg og København, og gøres nu bedre med Femern

Bælt forbindelsen.

En attraktiv og smidig transportkorridor mellem Fyn og Femern

Bælt forbindelsen, og en øget tilgængelighed til og

fra regionen har også stor betydning for Lolland. Lolland

Kommune har derfor indgået et samarbejde med Svendborg

og Langeland Kommuner om, at undersøge mulighederne

for at opgradere trafi kforbindelsen mellem Fyn, koblet

på omfartsvejen ved Nakskov, til motorvej E47 videre mod

Tyskland, med den såkaldte 20-20-20 forbindelse.

20-20-20 forbindelsen eller alternativt en opgradering af

landsdelsforbindelsen Rute 9 har stor betydning for Lollands

fremtid, både med hensyn til bosætning men også i høj

grad for vækst og udvikling af erhvervs- og turismesektoren

på Lolland. En smidig transportkorridor vil understøtte kommunens

massive satsning på havnerelateret godstransport,

og de nyligt placerede erhvervsarealer til energi- og miljøteknologiske

virksomheder i Nakskov. Derudover vil bedre

fremkommelighed få betydning for de motorvejsnære erhvervsarealer

ved Holeby.

Visionen peger på, at nye opgraderede trafi kale forbindelser

kan reducere transporttiden fra Svendborg til Spodsbjerg

til 20 min. Med hurtigfærger kan sejladsen fra Spodsbjerg

til Tårs reduceres til 20 min. Herfra kan turen videre

til Rødby med nye vejforbindelser reduceres til 20 min. Og

med Femern Bælt forbindelsen vil det tage 20 min. til Tyskland.

Transportkorridoren ”20-20-20 forbindelsen” er vist

på kort 5.2.8.

Staten planlægger samtidig at motortrafi kvejen Tårs - Halsted,

også kaldet rute 9, forbedres og opgraderes fra Halsted

frem til Motorvej E47. Staten vil ifølge ”Aftale om grøn

transportpolitik 2009” undersøge, hvilke perspektiver der

FEMERN BÆLT

53


kan være for rute 9 som en alternativ forbindelse til Femern

Bælt forbindelsen fra Fyn og Jylland. Forundersøgelsen skal

være færdig i 2011. Retningslinjer for landsdelsforbindelsen

Rute 9 og omfartvejen er beskrevet i kapitel 10, Trafi k

og Transport.

National og international jernbanestation på Lolland

Med den faste forbindelses åbning tages stationen ved

Rødby Færgehavn ud af drift. Lolland Kommune betragter

anlæg af en erstatningsstation som en strategisk satsning i

forhold til bæredygtig transport og kollektiv trafi k, nationalt

og internationalt.

Syd for Holeby og Lolland-Falster Airport ønsker Lolland

Kommune derfor, at staten placerer en erstatningsstation

med hele Lolland-Falster som opland og med togforbindelser

til Sjælland og Tyskland. Den præcise placering skal

Kort 5.2.8 20-20-20 forbindelsen.

naturligvis afpasses efter den endelige linjeføring til den

faste forbindelse, og er heller ikke i sig selv afgørende. Se

eksempel på jernbanestationens placering på kort 5.2.4.

Et eksempel på hvordan erstatningsstationen kan se ud, er

illustreret på fi gur 5.4.

For at styrke stationen vil Lolland Kommune opbygge et nyt

trafi kalt knudepunkt for den offentlige servicetrafi k, som skal

servicere de større byer i Lolland og Guldborgsund Kommune

med gode og effektive busforbindelser. Det skal gøres

attraktivt, at tage den hurtige togforbindelse til København

og Hamborg. Det trafi kale knudepunkt skal derfor indrettes

med busholdepladser og ”park and ride” parkering, hvor

pendlerne kan parkere deres biler sikkert.

54 FEMERN BÆLT


Figur 5.4 Illustration af en erstatningsstation syd for Holeby.

En erstatningsstation har mange fordele, og gode argumenter:

• Den lokale erhvervsudvikling forudsætter fuld adgang

til infrastrukturen.

• De øvrige jernbaneinvesteringer i forbindelse

med Femern Bælt forbindelsen, vil øge mulighederne

for pendling til og fra Lolland og dermed

stationens passagergrundlag.

• Nedlæggelse af en national og international station

på Lolland vil være i strid med målsætningen

om, at fremme den offentlige servicetrafi k og om

at skabe vækst i yderområder.

• Nedlæggelse vil mindske fordelen ved den faste

forbindelse for trafi k fra Jylland og Fyn via landsdelsforbindelsen

rute 9.

• Nedlæggelse vil i særlig grad vanskeliggøre

trafi k mellem Lolland og Nordtyskland, til skade

for udviklingen af et fælles arbejdsmarked og for

udviklingen af turisterhvervet.

• Det vil være absurd, hvis lokalbefolkningen stilles

ringere end før anlæggelsen af den faste forbindelse.

Trafi khavn i Rødbyhavn

Godstransporten i Rødbyhavn har haft en vigende omsætning.

Dette kan ændres med beliggenheden ved den faste

forbindelse, og med de nye muligheder for kombineret

godstransport. Ved Rødbyhavn skal mulighederne for at placere

en ”Roll-on-roll-off-havn” til last af køretøjer med færge

eller specialskib og/eller en containerhavn, med tilhørende

terminaler undersøges nærmere. Det er samtidig tanken, at

de eksisterende arealer i Rødbyhavn øst skal udbygges som

vist på kort 5.2.5. Retningslinjer for havne er beskrevet i

afsnit 10.6, Havne.

FEMERN BÆLT

55


6 Byudvikling og bosætning

Dette kapitel beskriver kommunens bymønster og

bosætningspolitik, og de retningslinjer der gælder

for byfornyelse, byomdannelse, områdefornyelse,

offentlig og privat service, og de rekreative

områder i byerne.

Bosætning er et vigtigt indsatsområde i Lolland Kommune.

Det handler om at skabe gode og attraktive rammer for

borgerne, og om at tiltrække nye borgere til kommunen.

Kommunen arbejder derfor på at gøre byer og landsbyer

attraktive gennem byomdannelse, byfornyelse og områdefornyelse.

Kommunen er et attraktivt bosætningsområde med lange

smukke kyststrækninger, en mangfoldig natur, en rig kulturarv

og et godt udbud inden for alle boligtyper i hovedbyerne,

centerbyerne og på landet. De rimelige boligpriser

gør området attraktivt for yngre familier med børn. Alligevel

har kommunen store udfordringer på bosætningsområdet.

Den geografi ske placering langt fra landets vækstcentre er

et grundvilkår, som får mange ressourcestærke familier til at

fravælge Lolland, fordi pendlingstiden til f.eks. København

bliver for lang.

Samtidig falder indbyggertallet i takt med, at befolkningen

bliver ældre, og som i resten af landet er der en tendens til,

at fl ere og fl ere af kommunens borgere vælger at fl ytte ind

til de større byer, hvor udbuddet indenfor detailhandel og

service er større. Resultatet er et generelt overskud af boliger

i landdistrikterne, der risikerer at forfalde. Dertil kommer en

stor andel af utidssvarende boliger, som kommunen arbejder

målrettet på at få renoveret eller revet ned, for at højne

attraktionen for borgere og bosættere på landet.

Børnesamba i Maribo.

56 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


6.1 Bymønster og byudvikling

Dette afsnit handler om kommunens bymønster med forskellige

typer af byer, og om generelle retningslinjer for

byernes fremtidige udvikling.

Retningslinjer

6.1.1 Kommunens bymønster med hovedbyer, centerbyer

og afgrænsede landsbyer ses på kort 6.1.1.

6.1.2 Afgrænsede landsbyer fremgår af kort 6.1.3.

Selve afgrænsningen fremgår af rammerne, nye rammer

fremgår af kort 6.1a, 6.1b, 6.1c og 6.1d.

6.1.3 Fremtidig ny byvækst skal placeres i byzone i hoved-

og centerbyer, eller i direkte tilknytning hertil. Byvæksten

skal altid ske indefra den eksisterende by og udad.

Redegørelse

Byudvikling og bosætningsstrategi

Med nedlæggelsen af Storstrøms Amt og oprettelsen af Lolland

Kommune er regionplanens bymønster blevet ændret.

Regionplanen opdelte byerne i amtet i fi re kategorier; regions-,

egns-, kommune-, og lokalcentre, som beskrev størrelsen

af det opland den enkelte by skulle have i forhold

til dens funktioner og servicer. Kommunens nye bymønster

læner sig op af regionplanens centerstruktur, ved at opdele

byerne i tre kategorier; hovedbyer, centerbyer og afgrænsede

landsbyer. Kort 6.1.1 viser det nye bymønster i Lolland

Kommune. Kort 6.1.2 viser kommunens byer i forhold

til regionplanens bymønster.

6.1.4 Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod

det åbne land bør planlægges på en sådan måde, at

landskabelige kulturhistoriske værdier påvirkes mindst

muligt.

6.1.5 Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne

land kan byrådet af hensyn til særlige landskabsinteresser

i det åbne land stille krav om, at der udlægges, plantes

og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter

med en bredde af mindst 15 meter.

6.1.6 Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst,

skal de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg

m.v., der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser,

bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne

og som levesteder for det vilde dyre- og planteliv.

6.1.7 Byudvikling langs motorveje og disses tilslutningsanlæg,

hovedlandeveje og landeveje skal ske på en

sådan måde, at yderligere lokal trafi k på langs og på

tværs af det overordnede vejnet, så vidt muligt undgås.

Specielt skal den lette trafi k tilgodeses.

6.1.8 Ved byvækst langs motorveje og disses tilslutningsanlæg,

hovedlandeveje og landeveje skal der, efter

aftale med vejbestyrelsen, fastlægges bestemmelser om

bredden af et afskærmende beplantningsbælte ud mod

den overordnede vej. Ved nye bebyggelser bør der som

minimum være et plantebælte mod motorveje og disses

tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje, der har

en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst

vejbyggelinjebegrænsning på privat ejendom.

6.1.9 Planlægning for byudvikling inde i hoved- og centerbyer

bør foregå ved en bæredygtig fortætning af bygningsmassen

og byomdannelse af uudnyttede arealer.

Centerbyen Søllested.

Lolland har mange byer af forskellige størrelser og med forskellige

tilbud, men fælles for dem er, at de alle ligger tæt

på naturen.

Konkurrencen om bosætning kommunerne imellem er stor,

og som udkantskommune kræver det, at kommunen har

nogle særlige styrker og tilbud, der får bosættere udefra til

netop at vælge Lolland. Det kræver bl.a. at de større byer

kan tilbyde attraktive bymiljøer, der omfatter en god blanding

af boliger, erhverv og handel, fællesanlæg og kulturtilbud,

god arkitektur, smukke og grønne byrum og pladser.

Byrum er f.eks. torve, parker, boldbaner og havnepromenader,

og de er vigtige for de rekreative muligheder i byen.

Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indfl ydelse

på, hvor vi vælger at bo og færdes.

Udviklingen af byerne skal ske i en balance byerne imellem,

for at styrke en bæredygtig udvikling på Lolland som

helhed. Derfor vil Lolland Kommune fremme et bymønster,

der understøtter bymiljøerne i de større byer og på landet,

hvor der tages hensyn til de forskellige byers særlige potentialer,

for at udvikle gode bosætnings- og beskæftigelsesmuligheder

på Lolland som helhed.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

57


Kort 6.1.1 Lolland Kommunes bymønster.

Nakskov og Maribo er udpeget som hovedbyer for alle

kommunens indbyggere med attraktive og konkurrencedygtige

butikker og alle offentlige og private servicetilbud, samt

en stor koncentration af arbejdspladser. Rødby, Rødbyhavn,

Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er centerbyer

med indbyggertal og oplande store nok til at fastholde en

god detailhandel, samt et begrænset udbud af privat og offentlig

service. I de afgrænsede landsbyer satses der på at

fastholde den fastboende befolkning, om muligt med dagligvarehandel.

Der skal satses på by- og erhvervsudvikling ved Nakskov og

Maribo, samt en øget by- og erhvervsudvikling ved Holeby,

Rødby og Rødbyhavn. Uden for disse områder kan der bygges

et mindre antal boliger og etableres mindre erhverv i

eksisterende bebyggelser og planlagte arealudlæg.

Afgrænsningen mod det åbne land skal markeres ved afsluttende

beplantning med en bredde på minimum 15 meter.

Denne beplantning skal ved udformning og plantevalg give

mulighed for et varieret fugle- og dyreliv. Lolland Kommune

58 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


håber på, gennem frivillige aftaler med landbruget, at naturindholdet

og biodiversiteten kan forbedres ved by - og

landsbyafgrænsningerne, ved at landbruget respekterer de

levende naturlige hegn i driften af landbrugsarealerne.

Lolland Kommune vil arbejde på at sikre smukkere byer og

byrum gennem fokus på boligforbedring, bygningsbevaring

og byfornyelsen, samt ved at indtænke kunst, kultur,

natur og klimaforandringerne ved fornyelsesprojekter. Der

vil også blive arbejdet på at skabe attraktive boligområder,

og en naturlig balance mellem byerne og landområderne.

Byerne ligger i naturskønne områder, henholdsvis ved Nakskov

Fjord og Maribo Søerne, og har en lang historie, som

stadig er synlig i byen og dens byrum. Begge byer har

f.eks. en bevaret middelalderlig bystruktur, gamle bygninger

og velbevarede samfunds- og kulturhistoriske elementer i gadebilledet,

som kranerne og pakhusene på Nakskov Havn

og klosterruinen i Maribo, hvilket giver store potentialer i

forhold til både bosætning og turisme.

Hovedbyerne opfylder borgernes daglige behov med daginstitutioner,

skoler, ungdomsuddannelser og ældrepleje, de

har et stort tilbud i forhold til privat og offentlig service, samt

liberale erhverv. Byerne kan tilbyde et bredt udvalg af dagligvarer

og udvalgsvarebutikker, caféer, restauranter, museer

og andre kulturelle tilbud, samt idræts- og sportsanlæg. På

sundhedsområdet med et sygehus i Nakskov og et sundhedscenter

i Maribo. Region Sjælland har dog besluttet at

lukke Nakskov Sygehus i 2011 og der er vedtaget en plan

for at omdanne dette til et såkaldt Akut- og Sundhedshus,

i et driftsfællesskab mellem Lolland Kommune og Region

Sjælland. Der sigtes mod, at Nakskov og Maribo skal være

midtpunkter for uddannelsesaktiviteter og turismeerhverv.

Hovedbyerne er velbetjent med offentlig transport i forhold

til både by- og landbusser, desuden ligger de begge ved

Lollandsbanen, og har derigennem direkte forbindelse til

det nationale jernbanenet fra Nykøbing Falster. I forhold til

bilismen har Maribo direkte forbindelse til motorvejsnettet,

og Nakskov ligger ved motortrafi kvejen Tårs - Maribo. Nakskov

har derudover gode havnefaciliteter, både i forhold til

erhverv og turisme.

Kort 6.1.2 Centerstrukturen i Storstrøms Amts

Regionplan 2005-2017.

Hovedbyer

Kommunen har to stærke hovedbyer, Nakskov med 13.886

indbyggere og Maribo med 6.083 indbyggere. De to byer

har til sammen ca. 20.000 indbyggere, svarende til 42 %

af kommunens befolkning.

Hovedbyerne har gode muligheder for bosætning for børnefamilier,

unge og ældre, i et stort udvalg af parcelhuse og

lejligheder i tæt-lav og blokbebyggelser, samt en bykerne

med ældre byhuse og etageejendomme. Bebyggelserne

tilbyder et varieret udbud af boliger i forhold til størrelse og

kvalitet, og beliggenhed.

Befolkningsudviklingen i Nakskov har været negativ med

-0,6 % pr år. i perioden 2007-2009. På grund af en relativ

lav efterspørgsel er byen således for øjeblikket velforsynet

Nakskov by.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

59


med boligtilbud og uudnyttede arealer udlagt til boligbyggeri.

Derudover rummer de eksisterende ældre bykvarterer

mulighed for bosætning gennem byomdannelse og byfornyelse.

Maribo har haft en del frafl ytning, men tendensen er vendt,

og befolkningstallet er steget med 0,8 % pr. år i perioden

2007-2009. Maribo har stort set kun mulighed for etablering

af nye boligområder mod øst, idet byen er klemt inde

mellem motorvejen, Søndersø og Nørresø.

Nakskov har haft en positiv erhvervsudvikling over de sidste

år, og har en del erhvervsområder. Dele af de uudnyttede

arealer omkring disse udtages og erhvervsudviklingen koncentreres

i et stort samlet område syd for Nakskov. Derudover

har Nakskov en aktiv erhvervshavn.

Det forventes at Femern Bælt forbindelsen vil styrke efterspørgslen

efter erhvervsgrunde i Maribo, og at der er uudnyttede

erhvervsarealer til rådighed. Erhvervsudviklingen

har hidtil især fundet sted omkring C.E. Christiansens Vej.

Denne udvikling videreføres, som visioner for erhvervsarealer

mellem Maribo by og motorvejen.

For at sikre stadig bedre hovedbyer, skal de understøttes

ved at sikre, at der er ledige arealudlæg til erhverv, boliger,

butikker og institutioner. Udviklingen skal ske i et godt

samspil med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter.

Byudviklingen i hovedbyerne bør også ske ved en fortætning

af byerne, ved f.eks. at omdanne uudnyttede og oversete

områder. En fortætning af byerne kan være med til at

skabe en bæredygtig by og mindske den interne transport,

og i sidste ende være med til at nedsætte CO 2

forbruget.

Områderne bør omdannes med høje, tætte bygninger med

en blanding af boliger, erhverv og service, tæt på offentlig

transport.

For at bibeholde og højne hovedbyernes centrale gadeforløb

bør gamle faldefærdige bygninger, som udgangspunkt

istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt

på grund af bygningens fysiske tilstand, skal der ske en

individuel vurdering af grundens fremtidige brug. Vurderingen

bør tage hensyn til gadens og kvartérets helhed. En

bygning kan være vigtig for forståelsen af gadeforløbet.

En parkeringsplads eller er et grønt område, kan være det

kvartéret har brug for, for at få et løft. Plantning af træer

langs vejen kan også være med til at løfte et kvartér og til

at understrege et gadeforløb.

Centerbyer

Kommunen har seks centerbyer: Rødby, Rødbyhavn, Holeby,

Søllested, Horslunde og Dannemare. Der er stor forskel

på byernes størrelse, men fælles for dem er, at den

enkelte centerby med opland er stor nok til at fastholde god

detailhandel og et begrænset udbud af privat og offentlig

service. Centerbyerne skal fungere som gode boligbyer og

være nærcentre for deres oplande. I de seks centerbyer er

der til sammen ca. 8.600 indbyggere, hvilket er 18 % af

kommunens befolkning.

Centerbyerne kan tilbyde borgeren alle de basale behov

for at kunne få en families hverdag til at fungere. De har alle

dagpleje, SFO’er, folkeskoler og ældrepleje, gode idrætsog

fritidstilbud. Byerne har dagligvarebutikker og mindre

udvalgsvareforretninger, samt mindre erhvervsarealer. Til

forskel fra hovedbyerne har centerbyerne et mindre udbud

af kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud. Centerbyerne

er velbetjent med busser til hovedbyerne.

Rødby og Rødbyhavn er bolig- og institutionsbyer, og er ligesom

Søllested og Holeby gode udgangspunkter for pendling

til både Nakskov og Maribo. Rødbyhavn har med beliggenheden

ved Østersøen desuden potentiale for fortsat

udvikling af turisme mod vest og erhvervsaktiviteter mod øst,

bl.a. i forbindelse med erhvervs- og færgehavnen. Visionen

for Rødbyhavn er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Horslunde

og Dannemare er centerbyer for henholdsvis Nordvestlolland

med øer, og Sydvestlolland, som er områder,

hvor borgerne ellers vil have meget langt til institutioner og

dagligvarehandel.

Centerbyen Rødbyhavn.

60 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


Maribo by ved Maribo søerne.

Centerbyerne har i perioden 2007-2009 haft en befolkningstilbagegang

på -0,9 % pr år. På grund af den relative

lave efterspørgsel på boliger i centerbyerne, er de således

for øjeblikket velforsynet med boligtilbud og uudnyttede arealer

udlagt til boligbyggeri. Udfordringerne i centerbyerne

er at fastholde indbyggertallet og styrke byernes kvaliteter,

identitet og byrum, for derved at tilfredsstille en almindelig

hverdag for indbyggerne i byerne og oplandet.

Som for hovedbyerne, bør gamle faldefærdige bygninger

i centerbyernes centrale gadeforløb som udgangspunkt

istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt

på grund af bygningens fysiske tilstand, bør der ske en individuel

vurdering af grundens fremtidige brug.

Holeby, Rødby og Rødbyhavn er udover at være centerbyer,

også udpeget til at være specielle udviklingscentre i kraft af

deres placering ved motorvejen og den kommende Femern

Bælt forbindelse, både i forhold til boligudbygning, erhverv

og offentlig service. Holeby med sin motorvejsnærhed giver

mulighed for erhvervsudvikling, og Rødbyhavn har med sin

havn og direkte tilknytning til den kommende Femern Bælt

forbindelse særlige udviklingsmuligheder. Både i forbindelse

med Femern Bælt forbindelsen og i kommuneplanen er

dette et samlet udviklingsområde både i forhold til boligudbygning,

erhverv og offentlig servicetrafi k. Offentlig servicetrafi

k er beskrevet i kapitel 10, Trafi k og Transport. Erhverv

er beskrevet i kapitel 8, Erhverv, og visioner i forbindelse

med Femern Bælt forbindelsen i kapitel 5, Femern Bælt.

Afgrænsede landsbyer

De største landsbyer Bandholm, Nørreballe og Stokkemarke,

har i et vist omfang udbud af kommunale servicefunktioner

og dagligvareforretninger. Hvor de mindre landsbyer

kun i begrænset omfang har butikker eller offentlige servicetilbud.

Fælles for udbuddet af offentlige servicefunktioner og forretninger

i landsbyerne og på øerne er, at de også betjener

de omkringliggende landområder, og har stor betydning for

hvor attraktiv en landsby/landområde er for både lokalbefolkningen

og for potentielle tilfl yttere.

På trods af det særlige potentiale som øerne, landsbyerne

og det åbne land har, så har kommunen her oplevet en

befolkningsnedgang, der er fi re gange større end i kommunens

hovedbyer og centerbyer, målt i perioden 2007-

2009. Lolland Kommune står derfor over for en udfordring

der skal fastholde den nuværende befolknings størrelse på

øerne, landsbyerne og i det åbne land. Befolkningen skal

fastholdes, ved at de eksisterende borgere i områderne bliver

boende, og at unge efter endt uddannelse fi nder det attraktivt

at vende tilbage til det område de er vokset op i, og

dermed være med til at bevare ånden i lokalsamfundene.

Desuden skal Lolland Kommune tiltrække nye tilfl yttere der

kan være med til at understøtte livet i landsbyerne, på landet

og på øerne, og bidrage til det sociale fællesskab med

nye ideer og tanker for områdets udvikling.

Afgrænsning af landsbyer

Afgrænsede landsbyer, er landsbyer med en eller fl ere rammeområder.

Der er landsbyer helt eller delvis i byzone og

landsbyer beliggende i landzonen, kort 6.1.3.

Der er i dag ikke sammenhæng mellem hvilke afgrænsede

landsbyer der har fl ere rammeområder, og den størrelse

samt de funktioner landsbyerne med fl ere rammeområder

har, ligesom der heller ikke er sammenhæng til hvilke

landsbyer der ligger i byzone og hvilke der er beliggende

i landzonen. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode

vurdere udpegningsgrundlaget for de afgrænsede

landsbyer og ophæve overfl ødige rammeområder, ligesom

man vil vurdere hvilke landsbyer der skal være beliggende

i byzonen. De fl este landsbyer ligger i dag i landzonen.

I landsbyer med rammeområder kan Lolland Kommune

udarbejde lokalplaner, der kan være bevarende eller som

giver en vis mulighed for udvikling. Desuden er der bedre

mulighed for at udbygge boliger eller bygge nyt, som beskrevet

i kapitel 7, Boliger, lige som der er bedre mulighed

for at etablere mindre virksomheder, som beskrevet i kapitel

8, Erhverv, end der er i landsbyer uden rammeområder og

i det åbne land.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

61


Kort 6.1.3 Afgrænsede landsbyer.

I afgrænsede landsbyer i landzonen administreres også

efter landzonebestemmelserne, men her er der bedre mulighed

for at der kan etableres ny bebyggelse, hvis det sker

som ”huludfyldning” eller afrunding af landsbyen hvis det

sker inden for landsbyens rammeområder.

I landsbyer beliggende i byzone skal man ikke forholde sig

til planlovens landzonebestemmelser, endvidere er der her

mulighed for at udlægge nye bolig- og erhvervsområder

uden for eksisterende rammeområde, hvis det er nødvendigt

og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer

for bymønster og byudvikling, samt øvrige beskyttelsesinteresser.

Baggrunden for at afgrænse en del af kommunens landsbyer

og lade dem indgå i bymønsteret, er et udtryk for

hvor i landdistrikterne Lolland Kommune ønsker at prioritere

udviklingen. Det betyder f.eks. at det er i de afgrænsede

62 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


landsbyer der gives mulighed for etablering af boliger, eller

at der kan ske mindre udbygning til understøttelse af den

lokale service.

Med denne kommuneplan udlægges der fi re nye rammer

for de eksisterende landsbyer Hillested, Hunseby/Maglemer,

Askø By, samt for området omkring bebyggelsen

ved Femø Havn. Rammen omkring Femø Havn medtager

et relativt stort ubebygget areal da der gives mulighed for

at etablere et mindre feriehotel som fastlagt i retningslinje

12.4.8 i kapitel 12.4, Hoteller, på den måde sikres det at

feriehotellet kan rummes inden for landsbyafgrænsningen,

se kort 6.1a-6.1d.

hyggelige lokalsamfund og de mange aktiviteter på øerne

rummer et potentiale for udviklingen af bosætning og tiltrækker

mange endagsturister, ferie- og sommerhusgæster. Desuden

er Femø kendt for sin jazzfestival og kvindelejr, som i

sig selv tiltrækker mange hundrede gæster.

Kommunen er opmærksom på, at der er en række forhold

og udfordringer, som er særligt gældende for øerne. Det er

disse forhold og udfordringer, som en egentlig øpolitik bør

handle om. Øpolitikken bør udarbejdes i samarbejde med

Økontaktudvalget. Beboer-, grundejerforeninger og øvrige

relevante aktører på øerne bør også inddrages for input.

Med udpegningen er der 39 afgrænsede landsbyer i kommunen,

med en eller fl ere rammeområder, hvoraf seks ligger

på de tre store beboede øer nord for Lolland. Af de 39

afgrænsede landsbyer er der 7 der delvist er beliggende

i byzone.

Mindre landsbyer og det åbne land

Ud over de afgrænsede landsbyer, ligger der i kommunen

fl ere mindre landsbyer og samlinger af huse, der administreres

efter planlovens landzonebestemmelser, lige som den

øvrige del af det åbne land. Se i øvrigt kapitel 7, Boliger

og kapitel 8, Erhverv, for en uddybning af planlovens landzonebestemmelser.

Øerne

Kommunen består af 43 navngivne øer, hvoraf 6 er beboet.

Der bor ca. 800 borgere fordelt på de 6 øer. De tre største

beboede øer er Askø, Femø og Fejø, som ligger i Smålandshavet

nord for Lolland. Disse tre øer rummer lokalsamfund

med havne, dagligvarebutikker, mange foreninger og

på Fejø fi ndes skole og tidssvarende børnepasningstilbud.

En del af øboerne arbejder på øerne, mens andre pendler

med færge til fastlandet for at komme på arbejde. Færgetrafi

kken er dermed altafgørende for fortsat liv på øerne.

Øerne lever og blomstrer som helårssamfund, og den attraktive

natur, kyststrækningerne og det omkransende Smålandshav

skaber unikke rammer. Såvel naturen, som de

Sandby.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

63


Rammekort

På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i

kommuneplanen.

360-BE4


360-BE6

Kort 6.1a - Hillested

Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE4 omkring den

eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en

afgrænset landsby.

Området forbliver i landzone.

Kort 6.1c - Askø by

Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE6 omkring den

eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en

afgrænset landsby.

Området forbliver i landzone.

360-BE5

360-BE7

Kort 6.1b - Hunseby/Maglemer

Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE5 omkring den

eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en

afgrænset landsby.

Området forbliver i landzone.

Kort 6.1d - Femø havn

Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE7 omkring den

eksisterende bebyggelse, samt et område bag den eksisterende

bebyggelse til feriehotel, jf. retningslinje 12.4.8.

Området forbliver i landzone.

64 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


6.2 By- og områdefornyelse

I dette afsnit beskrives de planlagte og igangværende

byudviklingsprojekter i Lolland Kommune.

Fakta

Byfornyelsesloven

Lov om byfornyelse og udvikling af byer, giver kommunerne

mulighed for at lave områdefornyelse i nedslidte

byområder, støtte istandsættelsen af utidssvarende ejendomme,

samt etablere fælles gårdanlæg. Det påhviler

byrådet efter bestemmelserne i byfornyelsesloven at medvirke

til:

• At igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte

byer og byområder, der gør dem attraktive

for bosætning og private investeringer.

• At styrke grundlaget for private investeringer i problemramte

byområder gennem en koordineret og

integreret indsats, som skal rette sig mod hele området

gennem boligsociale og områdemæssige

foranstaltninger, ved istandsættelse af boliger og

bygninger, samt etablering og forbedring af friarealer.

• At skabe velfungerende boliger og boligområder

gennem istandsættelse og ombygning af boliger,

der er væsentligt nedslidte, samt etablering og

forbedring af friarealer.

Byfornyelse

Byfornyelse handler om forbedring af ældre bykvarterer

og utidssvarende og usunde boliger. Byfornyelse er en

gennemgribende istandsættelse, ombygning, nedrivning

eller nyopførelse i disse kvarterer, så de bliver tidssvarende.

Byfornyelsen skal forholde sig til bybevaring,

bygningsbevaring og restaurering, samt gadeinventar i

områder, som indeholder byhistoriske kvaliteter som i de

gamle bymidter i Maribo og Nakskov.

Områdefornyelse

Områdefornyelse er en støtteordning for byfornyelse rettet

mod nedslidte byområder i større eller mindre byer og

nyere boligområder med store sociale problemer, samt

ældre erhvervs- og havneområder, som er udpeget som

byomdannelsesområder efter § 11 i planloven.

Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og

pladser, og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter

i gang. Kommunen kan også søge om støtte til planlægning,

udredning og organisering i forbindelse med

omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En

forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i

planlægning og gennemførelse af indsatsen.

Målsætninger

• Kvaliteterne i hovedbyerne, centerbyerne og de afgrænsede

landsbyer skal bevares og styrkes gennem

byfornyelse, byomdannelse og områdefornyelse.

• De historiske bymidter, byrum og bygninger skal

forbedres og vedligeholdes, for at styrke byernes

muligheder for oplevelse og rekreation til gavn for

borgere, detailhandel og turister.

Retningslinjer

6.2.1 Der skal udarbejdes byrumsprogrammer for Maribo,

Nakskov og Rødby der respekterer de historiske bymiljøer,

og sikrer sammehæng mellem byernes kvartérer.

Områdefornyelse ved Errindlev Forsamlingshus.

Redegørelse

Byernes aktiviteter har gennem årene ændret karaktér. Hvor

livet i byens rum tidligere var domineret af nødvendige aktiviteter,

præges byens rum i dag af valgfrie og rekreative

aktiviteter. Vi arbejder, bor og lever på en måde der stiller

nye krav til byerne. Gennem byfornyelse er det muligt at

skabe mere spændende byrum og smukke handelsgader,

der fungere godt, og som har en karakteristisk identitet og

appél for brugerne.

I byrumsprogrammerne kan der arbejdes med at styrke byernes

kvaliteter og udvikling af smukke byrum, der understøtter

mulighederne for udfoldelse af kultur- og fritidsaktiviteter,

og som styrker byernes identitet i forhold til oplandet. Det

kan eksempelvis være gennem planlægning af nyt byrumsinventar,

såsom bænke, belysning mv., så det afpasses

bedre efter den gamle bykernes kvaliteter og karakteristika.

Programmerne skal udarbejdes gennem en tæt dialog med

kommunens borgere, foreninger, erhvervsdrivende m.fl . Eksempelvis

kan det også overvejes om skiltningen skal renoveres

i disse byer, med fornyet skilteplan og smukkere

skiltningstyper.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

65


Udover, at give mulighed for at bygge nyt i landsbyerne, vil

Lolland Kommune fortsat arbejde på at gøre landsbyerne

og landområderne mere attraktive at bosætte sig i, ved at

højne kvaliteten af landsbyerne og de tilbud der er i dag.

Kommunen vil i den kommende planperiode afklare hvordan

den generelle byfornyelsesindsats, områdefornyelse og

byomdannelse kan styrkes, og hvilke nye byfornyelsesprojekter

der skal prioriteres.

Samlet skal der skabes et positivt samspil mellem den helhedsorienterede

byfornyelse og den ordinære bygningsfornyelse

i bymidteområderne i hovedbyerne og centerbyerne,

hvor der samtidig tages hensyn til de bevaringsværdige

bygninger og helheder, jf. kapitel 11.2, Bygninger.

Byfornyelse

I Nakskov er der siden 1980’erne sket en omfattende byfornyelse,

især indenfor bykernen. Huse, facader og stræder

er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektoniske

stil.

Axeltorv i Nakskov

Axeltorv er byens vigtigste plads med det tidligere rådhus

og mange smukke bygninger omkring pladsen. Pladsen bruges

bl.a. til torvehandel. Denne funktion og mange andre

aktiviteter skal styrkes. Der skal gennemføres en helhedsplanlægning

for Axeltorv, og det skal overvejes, hvordan

der skabes fi nansiering, således at fl ere af pladsens facader

kan sættes i stand i overensstemmelse med stedets kulturmiljø

og arkitektur. Det skal overvejes om trafi kken på sigt

kan omlægges, således at pladsen skånes for den tunge

bustrafi k og unødvendige biltrafi k.

En anden trekantet plads i umiddelbar nærhed af Axeltorv

er Gåsetorvet nord for Sct. Nikolai Kirke. Det er oplagt

at fjerne kirkemuren og brolægge arealet, så der opstår

en smuk plads i byens centrum der indbyder til ophold og

kulturelle arrangementer. I den forbindelse skal parkeringen

på torvet begrænses.

Havnegade og Dronningens Pakhus i Nakskov

Med en fremtidig ringvej om Nakskov, åbnes der for nye

muligheder for Havnegade. En byfornyelsesvision kunne

være en havnepark med grønne, rekreative elementer og

stille kørende trafi k. Området kunne bindes sammen med

sydkajen med reetablering af broen fra Dronningestræde.

Ved en istandsættelse kunne det fredede Dronningens Pakhus

blive en perle i kæden af smukke bygninger langs Havnegade,

og danne en smuk kulisse for havneparken. Til

glæde for byens borgere og dens mange turister.

Maribo

Byfornyelsen i Maribo skal søge, at fastholde byens historiske

særkende som er udviklingen fra klosterby til moderne

hovedby. Ved byfornyelsen i Maribo’s bymidte er det gennem

de sidste år lykkedes, at omlægge torvet og integrere

det i gågadeforløbet. Videre er banegårdspladsen blevet

renoveret således at pladsens mange funktioner fremtræder

mere hensigtsmæssigt. Det gamle elværk er ligeledes ved at

blive renoveret og istandsat til brug for teater- og musiklivet

i byen. Endelig er der sat et byfornyelsesprojekt i gang i

den gamle godsbanegård hvor facaderne er renoveret og

ejendommen er blevet nyindrettet til tv - studier m.m.

Restaurering og istandsættelse af boliger i Maribo

I tidligere byfornyelsesplaner er husnumrene 1-19 i Østergade

blevet udpegede som prioriteret byfornyelsesområde

sammen med husene i Vestergade 1-21. Ejerne af ejendommene

foreslås inddraget i byfornyelsesprojekterne og må

selv fi nansiere en del af ombygningsudgifterne.

Lilletorv i Maribo

Lilletorvs nuværende funktion og indretning kan forbedres,

således at trafi kken reguleres og torvet friholdes for parkering

samtidig med at torvets belægninger, beplantning og

møblering renoveres. I den forbindelse ville det være et løft

for torvet hvis Grandfeldts Gård og de omkringliggende

bygninger blev renoveret.

Områdefornyelse

Områdefornyelse i Søllested

Centerbyen Søllested er det første sted på Lolland, hvor der

Aktivitetspark tæt på Søllested Skole.

66 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


er iværksat og gennemført et projekt omkring områdefornyelse

i de mindre byer. Satsningen på området omkring

skolen er udvalgt efter en omfattende borgerdebat. Skolen

er vigtig for Søllested. Det blev derfor besluttet, at der nord

for skolen skulle være en ny lille park, og at der skulle være

mere trafi ksikkert ved skolen. Projektet er gennemført med

støtte fra Velfærdsministeriet.

Mulighedernes Land

I projektet ”Mulighedernes Land” arbejdes der på områdefornyelse

sammen med borgere og fagfolk, for at fi nde nye

veje til udvikling med udgangspunkt i de lokale ressourcer.

I projekterne arbejdes der med bæredygtighed bl.a. i forhold

til renovering og dagligt energiforbrug i Horslunde,

nedrivning eller istandsættelse af tomme og forfaldne ejendomme

i Birket. På Østlolland arbejdes med en helhedsplan

for strækningen gennem Hunseby til Knuthenborg Park

og ud gennem Bandholm by. Formålet er gennem fysiske

forandringer at skabe en sammenhæng i området og understøtte

og udvikle de to landsbyers kvaliteter. Det fjerde

projekt i Mulighedernes Land er at udvikle Lolland som herregårdsdestination,

gennem en fælles og koordineret indsats

mellem herregårdsejerne og turistforeningen.

Errindlev, Sandby og Stokkemarke

I Errindlev, Sandby og Stokkemarke gennemfører Lolland

Kommune også områdefornyelse sammen med borgerne.

Projekterne skal gøre det attraktivt, at bo og bosætte sig

i Lollands landdistrikter. Programmet skal endvidere anvise

nye alternative veje, til at gennemføre denne type af projekter

i fl ere landsbyer fremover.

Typiske projekter i områdefornyelsesprogrammet omfatter

ny torvedannelse og/eller forskønnelse af eksisterende dele

af det offentlige byrum, forskønnelse af og forbedrede rekreative

muligheder omkring branddamme, anlæggelse af

fortove, osv. I Stokkemarke forbedres de lokaler som byens

foreningsliv benytter på Den Gamle Skole, og i Sandby er

der udviklet et meget spændende koncept for en Grøn Aktivitetspark

med rekreative og motionsfremmende aktiviteter

for alle aldersgrupper.

Fælles for de 3 byer er ønsket om at styrke adgangen til de

omkringliggende naturværdier, for gående og cyklister via

nye og/eller forbedrede stisystemer, i og omkring landsbyerne.

I Errindlev er der således ønske om at kunne skabe

en forbindelse til Holeby og Jernbanestien der, samt i samarbejde

med andre lodsejere og Fugleværnsfonden at få

etableret en attraktiv rute sydover fra Errindlev ud mod det

attraktive område omkring Hyllekrog.

Områdefornyelse af Errindlev ved byportene.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

67


Fakta

Byomdannelse

Ved byomdannelse renoveres udslidte og ubenyttede

byområder og anvendelsen ændres til nye efterspurgte

funktioner. Et byomdannelsesområde forstås, efter planlovens

§ 11, som de områder der er udpeget i en kommuneplan,

hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede

arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende

aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål,

centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål.

Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det

kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende

erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter

i den langt overvejende del af området er ophørt

eller under afvikling. I planlægningen af byens udvikling

indgår bl.a. at vurdere om de eksisterende byarealer

kan udnyttes, før man inddrager nye arealer i byen. Det

kan eksempelvis være ældre erhvervs- og havneområder

som ikke længere benyttes til deres oprindelige formål.

De kan ofte omdannes til nye bydele med en blanding af

boliger, virksomheder, handel og rekreative muligheder

som kan tilføre byen nye kvaliteter.

Dronningestræde i Nakskov.

Mulige fremtidige byomdannelsesområder

Kommuneplanen udpeger tre områder i kommunen, som

mulige fremtidige byomdannelsesområder. Det drejer sig

om udtjente havnearealer og erhvervsarealer i Nakskov

og Rødbyhavn havn. Områderne udlægges ikke til byomdannelsesområder

i denne kommuneplan, men der skal i

planperioden udarbejdes forslag til fremtidige byomdannelseprojekter

for disse områder, som beskrives i det efterfølgende.

De tre fremtidige byomdannelsesområder er stadig

fungerende erhvervsarealer, og indregnes derfor stadig

som en del af kommunens samlede erhvervsudlæg, se kort

8.1 og kort 8.3 i kapitel 8, Erhverv, med nuværende og

fremtidige erhvervsarealer i Nakskov og Rødbyhavn. Der er

ikke lokaliseret andre udtjente havne- eller erhvervsområder

i kommunen.

Figur 6.2.1 Muligt byomdannelsesområde ved Møllebugten i Nakskov.

68 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


Nakskov havn

Nakskov rummer fl ere udtjente erhvervsarealer omkring den

indre by og langs havnen på modsatte side af Havnegade.

Byrådet har besluttet, at havnen i Nakskov forsat skal fungere

som erhvervshavn. Byomdannelse til boligformål forudsætter

derfor en ændring eller udfl ytning af disse havnefunktioner.

De ledige havneområder vil kunne omdannes til

rekreative arealer i forbindelse med turist- og fritidsinteresser

i havnen, samt til kontorerhverv og evt. hotelbyggeri.

Figur 6.2.2 Muligt byomdannelsesområde på havnearealerne v/Nybro.

Møllebugten i Nakskov

Erhvervsarealerne ved Rosnæs med Danish Agro’s område,

den tilstødende skrotplads, samt halvøen med fjernvarmeanlægget,

som det fremgår af fi gur 6.2.1, kan omdannes

til et nyt byområde med f.eks. kontorerhverv, turisme, park

og værksteder med tilknyttede maritime aktiviteter og turismetiltag.

Havnearealerne ved Nybro i Nakskov

Havnearealerne ved Nybro ved den sydlige kaj, som det

fremgår af fi gur 6.2.2, anvendes i dag til råstofhavn med

oplagring af sten og grus, samt et mindre mørtelværk. Der

skal i den kommende planperiode tages stilling til om dette

område kan indgå i et byomdannelsesprojekt, som dels kan

styrke det eksisterende bymiljø i Havnegade, og dels kan

styrke havnens rekreative værdier og knytte Indrefjorden

bedre sammen med bymidten. Arealet bør ikke anvendes til

boligbyggeri på grund af siloanlæggene umiddelbart vest

herfor, som ligger på et velegnet havneareal med god havnedybde

og gode kajforhold.

Havnegade i Nakskov.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

69


Rødbyhavn havn

Lolland Kommune har købt havnen i Rødbyhavn, for at udnytte

de udviklingspotentialer Femern Bælt forbindelsen forventes

at give. Havnen skal fortsat udvikles som et attraktivt

erhvervsområde, med traditionelle havneerhverv, samt havnerelaterede

service- og kontorerhverv, og hvor der på sigt

også er mulighed for turismeudvikling, samt bosætningsmuligheder

i begrænset omfang ved de kystnære bagvedliggende

vestlige arealer. Visionen er at skabe et attraktivt og

levende havnemiljø.

Figur 6.2.3 Muligt byomdannelsesområde ved Rødbyhavn Havn.

Rødbyhavns havnearealer vest for midtermolen med de

store siloer, som det fremgår af fi gur 6.2.3, har efter byggeriet

af Femern Bælt forbindelsen et stort potentiale for turistudviklingen

i Rødbyhavn. Vest for midtermolen er der et

maritimt miljø med havn og træbådeværft i nærheden af badestrand,

sommerlandet og internationale vejforbindelser.

70 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


6.3 Byparker og rekreative grønne arealer og indendørs idrætsanlæg

I dette afsnit beskrives de rekreative områder i byerne

og hvilke muligheder der er, for at skabe gode adgangsforhold,

friluftsaktiviteter og gode naturoplevelser i disse

områder.

Målsætninger

• Parker og rekreative områder skal rumme muligheder

for både naturoplevelser og for fysiske udfoldelser.

• Der skal arbejdes for et sammenhængende net af

parker og byrum, i de enkelte byer, med adgang til

udfl ugtslandskaber i det åbne land.

• Der skal være mulighed for ophold i by- og landsbynære

rekreative områder for alle aldersgrupper, med

god tilgangsmulighed.

• Borgerne skal inddrages i vedligeholdelse af by- og

landsbynære parker og rekreative områder.

• Ved beplantning skal der benyttes egnstypiske arter,

som kan klare fremtidens klimaforandringer.

• Mulighederne for at dyrke idræt og fysisk aktivitet i

kommunen skal styrkes.

Retningslinjer

6.3.1 De rekreative grønne områder skal fastholdes til

rekreative formål, og naturindholdet i parkerne skal beskyttes

og udvikles.

6.3.2 Større gamle træer, samt vejtræer, må ikke fældes

eller fjernes, førend der er taget stilling til træets frednings-

og bevaringsværdi.

6.3.3 Ved nyanlæg skal boldbaner og andre fællesanlæg

kunne anvendes til fl ere formål, bl.a. skal anlæg

kunne fungere som opsamlingsbassiner ved kraftige

regnskyl.

6.3.4 Der udtages eksisterende udlagte rammeområder

til rekreative grønne områder på i alt 236,7 ha, som

vist på kort 6.3a, 6.3b, 6.3c, 6.3d og 6.3e.

Redegørelse

Kommuneplanen varetager mulighederne for friluftsliv, og

den sammenhængende planlægning af udviklingen i byerne

og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at

planlægge for det bynære landskab. Friluftsmuligheder i

byerne er vigtige for at gøre byerne attraktive for borgerne,

og for at tiltrække nye borgere til kommunen.

Ophold i det fri bidrager afgørende til borgernes sundhed,

velvære og trivsel. Bylivskvaliteter og rekreative muligheder

har stor indfl ydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes.

Rekreative arealer og attraktive bymiljøer er også en vigtig

forudsætning for at kunne tiltrække virksomheder og arbejdskraft.

Lolland Kommune vedligeholder over 170 store

og små grønne arealer, der hovedsagelig ligger i eller ved

byområder. Områderne har stor værdi for bymiljøerne og

muligheden for naturoplevelser, rekreation, sport, og fremme

af sundheden.

De grønne landskabstræk og rekreative muligheder i byen

kan prioriteres ved at udpege byudviklings- og byomdannelsesområder,

som grønne indsatsområder med mulighed for

anlæg af aktivitets- og legeområder, og områder til ro og

fordybelse mv. Arealerne skal anlægges med en blanding

af lysåbne og beplantede områder, med søer og træer.

Idrætsanlæg, boldbaner og fælles anlæg

Lolland Kommune har 35 idrætsanlæg med 71 boldbaner

og 12 andre anlæg, som bruges til sports- og fritidsaktiviteter.

Nogle af boldbanerne benyttes ikke, og kan eksempelvis

omformes til små aktivitets- og naturområder, som kan

fungere som opsamlingsbassiner i forbindelse med kraftige

regnskyl.

Rekreativet areal ved Fjordskolens byskoleafdeling i Nakskov.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

71


Af indendørsfaciliteter råder Lolland Kommune over en lang

række skolehaller, kommunaldrevne haller, selvejende haller

og svømmehaller, alle med et rigt forenings- og idrætsliv.

Idrætsanlæggene, ejes og drives i kommunalt regi eller som

selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Det forventes,

med den stigende fokus på bevægelse og sundhed

generelt, at der vil blive endnu mere interesse for idrætslivet

i fremtiden. I højsæsonen for indendørs idrætsaktiviteter er

der ofte stort pres på halkapaciteten. Dette betyder, at de

lokale idrætsforeninger ikke kan tilbyde rimelige træningstider,

og må ofte acceptere afl ysninger pga. ad hoc arrangementer.

Derfor har bestyrelsen bag Maribohallerne en vision for udbygning

af komplekset, for at øge attraktionen endnu mere,

og for at skabe mulighed for at afholde messer, konferencer

og større idrætsbegivenheder. Hal 3 kan bygges, så idræt

for især børn, handicappede og ældre gives optimale faciliteter,

og derved vil det være muligt at afvikle større arrangementer

i de øvrige haller.

I Nakskov har byrådet i 2010 besluttet, at der skal etableres

en ny svømmehal, da den nuværende svømmehal er

nedslidt og utidssvarende. Den nye svømmehal ligger centralt

i byen, i umiddelbar nærhed af idrætscentret, bowlingcentret,

biblioteket, uddannelsescentret og Byskolen.

Stier til rekreative områder

For at skabe et velfungerende net af de grønne områder i

kommunen skal der sættes fokus på tilgængelighed, bl.a

gennem nye grønne korridorer og stiforbindelser. Lolland

Kommune vil arbejde for, at der er stier i og omkring byerne

og landsbyerne, som giver adgang til naturoplevelser

og aktiviteter, som f.eks. balancebomme, naturlegepladser,

boldbaner m.m. Stierne skal placeres hvor de er bedst i

balance med naturen. Beplantningen skal være varieret,

således at naturoplevelser og landskabstræk tydeliggøres.

Bynær statsskov og rekreative arealer i Nakskov

I Nakskov etablerer og driver Skov- og Naturstyrelsen 60

ha bynær statsskov omkring byen. Skoven, som er den første

statsskov på Lolland siden enevælden, bliver en ring af

varieret natur om byen, som vil bestå af fi re nye rekreative

områder med statsskov, åbne grønne områder, søer og moser,

cykelruter, rideruter og stisystemer.

Kommunen har i den forbindelse overdraget 60 ha kommunal

jord til staten, der til gengæld planter statsskoven.

Senere skal staten opkøbe et tilsvarende areal landbrugsjord.

Derved bliver det samlede statsskov- og naturområde

ved Nakskov på cirka 120 ha.

Områderne er vist på kort 6.3.1 og beskrevet nedenfor:

• Teglværkskoven: Området er præget af de forholdsvist

store søarealer og de forskellige krat- og træbevoksede

områder, inklusiv en skoleskov, og af

naturskolens beliggenhed ved området. Derfor er

området velegnet til undervisning, til indretning af

faciliteter til picnic, og til de vandrende, og til den

natur som følger af området.

• Vildmarksskoven: Området er placeret i nærheden

6.3.1 Nye skove og naturområder omkring Nakskov.

72 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


af en række daginstitutioner, samt en skole der allerede

anvender området. Derfor vil området blive

præget af faciliteter til børnene, og plantningerne vil

indeholde frugttræer og -buske.

• Krogsbølleskoven: Området foreslås overordnet indrettet

til friluftsformål, med faciliteter for motionister

og hundefolk.

• Krukholmskoven: Området ligger fjernest fra beboede

arealer, hvorfor det må forventes at der kommer

færrest besøgende, og er derfor ideelt som primitiv

overnatningsplads, med mulighed for at slå telt op.

Rammekort

På rammekortene nedenfor ses de grønne områder der tages

ud af det eksisterende plangrundlag


Der kommer fredskovspligt på arealerne, da de er en del

af den statslige skovrejsning omkring Nakskov, og derfor er

beskyttet af skovlovens bestemmelser.

Bynær natur og rekreative arealer i Maribo

Der skal i planperioden udarbejdes en helhedsplan for bynær

natur og rekreative arealer i Maribo by, i sammenhæng

med de muligheder der knytter sig til brugen af Maribo

Søerne.

Bynær natur i øvrige byer

I mange af kommunens øvrige byer er der gode rekreative

arealer og bynær natur, som skal bevares for at fastholde

byerne som attraktive og bidrage til livskvaliteten i byerne.

Området kaldet Lystskoven i Rødby er et godt eksempel på

bynær natur, som har en rekreativ værdi for borgerne.

Arealer der tages ud

Omkring Nakskov udtages en række grønne rammeområder

for arealer og et enkelt i Søllested, for at harmonisere

rammerne for grønne arealer, vandarealer mv. i kommuneplanen.

Områderne indgår enten som en del af skovrejsningsprojektet

i Nakskov, er vandarealer der i forvejen er

beskyttet af international og national naturbeskyttelseslovgivning,

eller da de ligger i tilknytning til boligområder der

også udtages af kommuneplanen, jf. kapitel 7, Boliger.

Kort 6.3a - Nakskov øst

Rammeområde 367-G4 på 3,7 ha og rammeområde 367-

G14 på 23,3 ha udtages, da de ligger i tilknytning til

boligområderne vest for der også udtages, jf. kapitel 7,

Boliger.

Områderne forbliver landzone.

Kort 6.3b - Nakskov syd

Rammeområde 367-G13 på 49,2 ha udtages, da den

sydligste del af rammeområdet indgår i skovrejsningprojektet.

En lille del af området ligger i byzone, som tilbageføres til

landzone.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

73


Kort 6.3c - Naksov syd

Rammeområde 367-G10 på 104 ha udtages, da det kun

omfatter vandarealer. Del af rammeområde 367-G12 på

19,7 ha udtages, da det er omfattet af Natura 2000 beskyttelse.

Området tilbageføres til landzone.

Kort 6.3e - Søllested

Del af rammeområde 359-1.G.3 på 2,2 ha udtages, da

det ligger i tilknytning til et boligområde der også udtages,

jf. kapitel 7, Boliger.

Området forbliver landzone.

Kort 6.3d - Nakskov nord

Del af rammeområde 367-G1 på 19,6 ha og 367-G17

på 15 ha udtages. Områderne er en del af skovrejsningsområdet.

Den del af område 367-G17 som ligger i byzone

tilbageføres til landzone.

Resten af områderne ligger i landzone.

74 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


6.4 Offentlig og privat service

I dette afsnit beskrives den offentlige og private service

inden for områderne administration og borgerservice,

børn og unge, seniorer og ældre, samt social, psykiatri

og handicap.

Målsætning

• Lolland Kommune vil tilstræbe, at yde kommunens

borgere den bedst mulige offentlige service og tilgængelighed.

Retningslinjer

6.4.1 Statslige og regionale offentlige institutioner og

anlæg, skal så vidt muligt følge bymønstret og placeres

i hovedbyerne med god tilgængelighed til offentlig servicetrafi

k.

6.4.2 Kommunale offentlige institutioner o.lign., der skal

betjene større oplande, men som ikke kræver placering

i en hovedby, skal ifølge bymønstret placeres i en centerby.

Redegørelse

Administration og borgerservice

Lolland Kommunes administration er fordelt i hovedbyerne

Maribo og Nakskov, samt i centerbyen Rødby. På Maribo

Rådhus er kommunens direktion og sekretariat placeret.

På centret tilbydes omkring 25 åbne borgerrettede tilbud,

samtidig med at lokalerne også benyttes fl ittigt til bestyrelsesmøder

og generalforsamlinger, og centrets egne kurser

for frivillige. Derudover arbejder centret målrettet på at få

lokaler i forbindelse med etableringen af Akut- og Sundhedshus

Nakskov. Centrets målgruppe er alle borgere i

kommunen, der enten har brug for hjælp eller selv ønsker

at være frivillige.

Jobcenter

Jobcenter Lolland ligger i Nakskov, og varetager bl.a. opgaver

for borgere der er ledige, ønsker et nyt job, er på

sygedagpenge, på kontanthjælp eller er i fl eksjob.

Lolland Kommunes Center for Aktivering og Revalidering -

CAR Lolland - er en decentral enhed under Jobcenter Lolland.

CAR Lolland består af en række lokale beskæftigelsesprojekter

og en administration, som varetager en række

af de opgaver omkring aktivering og revalidering, som

kommunen er forpligtet til. Derudover har der været større

kvalitet i indsatsen, og større positiv effekt af aktivering og

revalidering i Lolland Kommune i de senere år.

Rammekort

På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i

kommuneplanen.

Borgerservice, der varetager en række borgerbetjeningsopgaver,

er placeret i Maribo og Nakskov. Derudover er der

et områdekontor i Rødby. Placeringen af administration og

borgerservice fremgår af kort 6.4.1.

Biblioteker og lokalhistoriske arkiver

LollandBibliotekerne er sammenlagt af bibliotekerne fra de

7 tidligere kommuner, og består af fl ere biblioteker, i alt 8

afdelinger. Lolland Kommune råder også over 9 lokalhistoriske

arkiver, der er fordelt over hele kommunen og på øerne

Femø og Fejø. Placeringen af biblioteker og lokalhistoriske

arkiver fremgår af kort 6.4.1.

FrivilligCenter Lolland

I 2007 etablerede Lolland Kommune i et tæt samarbejde

med det frivillige foreningsliv FrivilligCenter Lolland, der er

en selvstændig forening støttet af kommunen, og statslige

puljer. Centrets formål er at synliggøre, og udvikle den

frivillige sociale indsats på Lolland. Centret har ca. 100

medlemsforeninger, som alle har det tilfælles at de udøver

frivilligt socialt arbejde, bl.a. indenfor det humanitære område,

misbrugsområdet, patient- og handicapområdet, ældreforeninger,

samt børn- og ungeområdet. Centret er fysisk

placeret sammen med sundhedscentret i Maribo.

Kort 6.4a - Nakskov Nordøst

Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O5 på 3,5 ha til

offentlige formål (undervisning eller lignende) ud til Løjtoftevej

nordøst for Nakskov centrum.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

75


Kort 6.4.1 Offentlig og privat service.

Lolland Kommune har samlet aktiveringen for gruppen af

langtidsledige, som har svært ved eller helt mistet kontakten

til erhvervslivet, i et hus under navnet AktivCenter Lolland.

Centret indeholder undervisningslokaler, it-lokaler, samt

værksteder. Det er hensigten gennem uddannelse, omskoling

eller aktivering, at give de langtidsledige lysten og

kontakten til erhvervslivet tilbage. Der skal tilbydes projekter

rettet mod livsstilsændringer, fremme mulighederne for misbrugere,

og give folk en hverdag at stå op til. Målet er at

vende dem til de rutiner, der er nødvendige for at holde et

fast arbejde. Centret skal også medvirke til at opnå Beskæftigelsesministeriets

krav og mål i integrationsprojektet ”En ny

chance til alle”, ved bl.a. at opstarte projekter for etniske

kvinder. Der er også et samarbejde om ”Virksomheder i

Virksomheden” mellem andre sektorer med fl askehalsområder

- herunder Park og Vej, og Sundhedssektoren. Der udlægges

derfor et nyt areal på 3,5 ha nordøst for Nakskov

til offentlige formål, med henblik på at etablere faciliteter

til arbejdsløse og ledige, for at give dem en ny chance i

arbejdslivet, se kort 6.4a.

76 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


Børn og unge

Målsætninger

• At skole- og dagtilbud er af høj faglig kvalitet.

• At læringsmiljøerne i skole og dagtilbud er tidssvarende,

stimulerende og sociale, og medvirkende til

at skabe helhed i børn og unges hverdag og liv.

• At skole- og dagtilbudsstruktur udvikles i overensstemmelse

med det faldende børnetal og bosætningsmønstrene

i kommunen.

• At de kommunale institutioner og skoler vedligeholdes

og forbedres så de stimulerer til leg og lysten til

at lære.

• At mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse

i 2015.

• At de fysiske rammer om de faglige uddannelsescentre

gøres bedre, motiverende og energirigtige.

• At der skabes muligheder for et mangfoldigt kulturog

fritidsliv for børn og unge.

• At dagtilbud, skole, og uddannelsescentre indrettes,

således at de kan benyttes af personer med funktionsnedsættelse.

Redegørelse

Lolland Kommune har fokus på at udvikle ”det gode børneliv”.

Det er i barndommen at gode og dårlige livsstilsmønstre

grundlægges. Målet med indsatsen er, at styrke de

personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller

er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de

bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe

sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.

Kost og bevægelse for 0-16 årige

En af indsatserne på børneområdet er kost- og bevægelse.

Sund mad og bevægelse giver energi, trivsel, forbedrer

indlærings- og koncentrationsevnen, og forebygger en lang

række sygdomme.

Lolland Kommune vil med de målrettede indsatser indenfor

dette område bidrage til, at børnene i kommunen får et

sundt fundament at bygge videre på i livet, ved at implementere

Fødevarestyrelsens 8 kostråd, i forhold til den tid

børn og unge er i dagpleje, institution, skole eller SFO.

Dagpleje, daginstitutioner, SFO og juniorklubber

I dagtilbud er der fokus på, at gøre børn skoleparate og

stimulere deres lyst til læring. Der arbejdes målrettet på, at

skabe sammenhæng mellem de forskellige læringsmiljøer

i børns liv. Forældre og børn skal opleve overgangen til

det nye miljø, fra dagpleje til daginstitution og videre til

skole, SFO og klubtilbud, som trygt, gnidningsfrit og positivt.

Fordelingen af daginstitutioner i kommunen fremgår af

kort 6.4.2.

For at kunne eliminere problemer og støtte de udsatte børn

og unge, fokuseres der på en tidlig indsats over for udsatte

børn, og børn med funktionsnedsættelser. Det sker til

dels gennem projekter, som skal være med til at sikre lige

muligheder for alle børn og unge i kommunen, dels gennem

kompetenceudvikling af kommunens ansatte i skole- og

dagtilbud med henblik på at forbedre opmærksomhed og

indsats over for sårbare børn.

Folkeskoler

Folkeskolen er en hjørnesten i styrkelse af børn og unge.

Lolland Kommune har, som følge af et faldende børnetal

og et ønske om stærke faglige skolemiljøer, lavet større og

mere moderne skoledistrikter, se kort 6.4.3. Ungdommens

Uddannelsesvejledning har kontakt med de unge, og vejleder

alle unge fra starten af folkeskolens overbygning og

indtil de har gennemført en uddannelse eller er blevet 25 år.

Regeringens nyligt vedtagne ”ungepakker”, pålægger bl.a.

Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentre, at fokusere

stærkere på de grupper af unge, som erfaringsmæssigt

har det svært med job og uddannelse.

Pige ved rutchebane.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

77


Kort 6.4.2 Daginstitutioner.

Ungdomsuddannelse og beskæftigelse

Lolland Kommune har mange unge under 30 år på overførselsindkomst,

hvilket bl.a. kan forklares med sociale problemer,

psykiske problemer og dårlige skolekundskaber.

Tallene for kommunen afspejler udkantsproblematikker, men

en del af forklaringen er også, at rigtig mange unge, typisk

med gymnasial baggrund, forlader området for at uddanne

sig, og derfor fremgår den mere ressourcestærke gruppe af

unge ikke i statistikken for kommunen.

Der er mange unge i Region Sjælland, som ikke gennemfører

en ungdomsuddannelse, og på samme vis i Lolland

Kommune. Det er derfor påkrævet, at der gøres en ekstraordinær

indsats for at få fl ere unge til at gennemføre en

ungdomsuddannelse, og for at få de unge ind på arbejdsmarkedet.

Det er en opgave, som byrådet særskilt følger.

Efter vurdering fra Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland,

vil Lolland Kommune i 2015 mangle kvalifi ceret arbejdskraft

pga. den demografi ske udvikling, samtidig med

78 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


Kort 6.4.3 Skoler og skolefritidsordninger.

at der er en stor del borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregion

Hovedstad og Sjælland, der varetager

opgaver som analysearbejde af beskæftigelsessituationen

og koordinering af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark,

har indledt et samarbejde med kommunen for at hjælpe til

en bedre indsats for de unge.

Det er afgørende vigtigt, at kommunens sektorer, uddannelsesinstitutioner

mv. fokuserer på at arbejde sammen og

give børn og unge de faglige og sociale kompetencer, som

er afgørende for en uddannelse og et godt voksenliv uden

marginalisering. Der skal særligt fokuseres på den gruppe

af unge, der har brug for mere støtte i overgangen mellem

skole og uddannelse, eller uddannelse og job. En ung med

en ungdomsuddannelse har allerede primo 30 års alderen,

bidraget markant mere til samfundsøkonomien end en ung

uden uddannelse. Der er udover de menneskelige fordele

også meget klare økonomiske incitamenter for kommunen,

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

79


Kort 6.4.4 Ungdomsuddannelser.

ved at prioritere uddannelsesindsatsen højt. Lolland Kommune

prioriterer uddannelsesområdet højt, og for også at give

unge med funktionsnedsættelse mulighed for at uddanne

sig, har kommunen etableret Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse

(STU).

Efterskoler, musikskoler, ungdoms- og efteruddannelse er vist

på kort 6.4.4.

80 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


Ældre spiller kort på Bangshave Centret i Maribo.

Seniorer og ældre

Fakta

Ældreboliger

En ældrebolig er en handicapvenlig almen lejebolig der

er tæt placeret i forhold til plejecentrene. Der er ingen

særlig service i disse boliger, men du kan få hjemmehjælp

og andre hjælpemidler, så du fortsat kan klare

hverdagen.

Plejeboliger

En plejebolig, er en almen lejebolig placeret på et plejeog

aktivitetscenter. Her får du hjælp døgnet rundt.

Målsætninger

• At yde en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt

i borgerens ønsker og behov.

• At yde en indsats med udgangspunkt i tryghed, fl eksibilitet,

respekt, livskvalitet, åbenhed og en hurtig

indsats i forhold til borgerne.

• At skabe let adgang til kvalitativt gode serviceydelser

på ældreområdet.

• At skabe muligheder for et mangfoldigt kultur- og

fritidsliv for de ældre borgere i kommunen.

Mange ældre ønsker en aktiv tredje alder. Et aktivt ældreliv

er væsentligt for livskvaliteten og udsætter tidspunktet for,

hvornår man bliver afhængig af hjælp fra det offentlige.

Et aktivt ældreliv forebygger også ensomhed. Det er derfor

vigtigt at kommunen understøtter de ældres muligheder for

at deltage i forenings-, kultur- og fritidstilbud. Mange ældre

borgere deltager i frivillige aktiviteter, hvor FrivilligCenter Lolland

er et lokalt knudepunkt for det frivillige sociale arbejde

på Lolland. Centret kan benyttes for de borgere der har tid,

lyst og ressourcer til at gøre en frivillig indsats - eller omvendt

hvis man som borger har brug for at fi nde en forening der

kan hjælpe en. Det er med andre ord de frivilliges medejerskab

af stedet der er en stor del af centerets identitet.

Alle pensionister og efterlønsmodtagere i Lolland Kommune

har mulighed for at benytte FrivilligCenter Lolland og de 7

aktivitets- og træningscentre, der ligger fordelt på hele Lolland,

som det fremgår af kort 6.4.5.

Rettidig omsorg

Når tidspunktet for behov for offentlig støtte indtræder, er

det kommunens mål, at kunne tilbyde gode serviceydelser

til de ældre som f.eks. boliger, personlig pleje, træning,

kost m.v. Ydelser fra kommunen tildeles med udgangspunkt

i en helhedsorienteret og forebyggende tilgang med fokus

på, at den ældre skal støttes i at mestre eget liv ud fra den

ældres egen livssituation og individuelle livsværdier.

• At understøtte initiativerne indenfor frivillighed og lokale

netværk med fokus på ældre i kommunen.

• At der sikres tilstrækkelig antal ældre- og plejeboliger.

Redegørelse

Lolland Kommune vil være et godt sted at leve og bo, også

når man forlader arbejdsmarkedet. Sammenlignet med landet

som helhed har Lolland en relativ stor andel af borgere,

som i løbet af de kommende år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Gruppen af ældre vil derfor stige betydeligt

i forhold til i dag.

Ældreaktivitet i Bangshave Centret i Maribo.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

81


82 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

Kort 6.4.5 Ældreboliger og aktivitetstilbud.


Der lægges vægt på, at borgerne med behov for hjælp får:

• en værdig og omsorgsfuld helhedspleje

• mødes med respekt og tillid

• respekteres som selvstændige mennesker med forskellige

behov

• bliver mødt af medarbejdere, som tager udgangspunkt

i borgerens ønsker og behov

Et af indsatsområderne er kompetenceudvikling af kommunens

ansatte på ældreområdet med henblik på øget viden

og fokus på områder som ernæring, pleje, specialiseret sygepleje,

motorik og fysisk aktivitet.

Har man ikke mulighed for at blive boende i sin egen bolig

på grund af fysisk handicap eller behov for særlig pleje,

har kommunen en række ældreboliger og plejeboliger, som

man kan blive visiteret til. I forhold til antallet af ældre bor

de fl este over 60 år i egen bolig. 39 % af beboerne i de

almene boliger er over 60 år, og 65 % af beboerne i de

almene boliger er enlige. Kommunen råder over 355 ældre-

og plejeboliger, primært beliggende i hovedbyerne og

centerbyerne, som det fremgår af kort 6.4.5.

Ældre- og handicapvenlige boliger henvender sig primært

til ældre, men de er også velegnede til andre borgere der

på grund af helbredet har behov for denne type boliger. En

stor del af kommunens ældre borgere forventes i løbet af en

årrække, at frafl ytte deres privatejede parcelhuse, og fl ytte

til mindre vedligeholdelseskrævende boliger, som ældre- og

plejeboliger. Dette i samspil med, at der bliver fl ere ældre

i kommunen i de kommende år, forventes at øge behovet

for fl ere ældre- og plejeboliger. Kommunen vurderer, at en

omdannelse af almene familieboliger til ældre- og handicapvenlige

boliger kan være en måde at imødekomme efterspørgslen

på.

Svanevig Hospice i Bandholm

I januar 2010 blev det nybyggede Svanevig Hospice indviet

i Bandholm. Et hospice bruges af mennesker med uhelbredelig

sygdom, hvor helbredende behandling er afsluttet

og hvor pleje og behandling fremover vil være af lindrende

karaktér. Den vigtigste opgave er at lindre fysisk, psykisk,

og social lidelse, så der bliver mulighed for at leve livet,

selvom der kun er kort tid igen. Placeringen af Svanevig

Hospice fremgår af kort 6.4.5.

Ældreboliger på Fejø.

BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

83


Social-, psykiatri- og handicap

Målsætninger

• At forebygge, at problemer for den enkelte forværres.

faggrupper og eksterne myndigheder. Der bygges derfor

24 boliger til udviklingshæmmede med 3 afl astningspladser,

og eventuelle tilhørende aktivitetstilbud i Krogsbølleparken

i Nakskov og ved Flintebjerg i Holeby.

• At forbedre den enkeltes sociale, fysiske og personlige

funktioner, samt udviklingsmuligheder.

• At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse

gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,

behandling, omsorg og pleje.

• At borgerne søges gjort selvhjulpne ved træning,

rådgivning og vejledning. De borgere, der ikke kan

blive selvhjulpne, skal have den fornødne hjælp.

• At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud

afpasset efter den enkeltes særlige behov i

egen bolig, herunder også de handicappede.

Redegørelse

Det moderne handicapbegreb bygger på en forståelse af,

at handicap er et relativt misforhold mellem en persons forudsætninger

og det omgivende samfunds indretning. Betegnelsen

”handicap” betyder tab eller begrænsning af muligheder

for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Mennesker kan have funktionshæmning på grund af en fysisk,

intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, en

medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionshæmninger

kan være af permanent eller forbigående art.

I Lolland Kommune, skal borgere med funktionsnedsættelser

kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt, og

på egne vilkår. Derfor skal borgere med psykiske, fysiske og

sociale funktionsnedsættelser gives de samme muligheder

som befolkningen i øvrigt, vedrørende bolig, uddannelse/

job og fritid. De givne tilbud bør bygge på principperne om

tilpasning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb,

selvaktivitet og integritet hos borgeren. Derfor arbejdes der

målrettet på at understøtte, at enhver har mulighed for at

tage ansvar for eget liv, og bo under fysiske rammer der

giver så stor personlig frihed som muligt, såsom handicapvenlige

boliger.

I hovedbyerne Maribo og Nakskov er der i den almene boligmasse

behov for fl ere boliger til borgere med særlige behov,

såsom borgere der modtager hjælp efter Serviceloven.

Boligerne bør være placeret og indrettet således, at de

rummer muligheder for, at der kan etableres et miljø, hvor

der kan skabes bofællesskab eller opgangsfællesskab med

ligestillede.

Lolland Kommune arbejder netop for tilvejebringelse af lige

muligheder for alle, så aktiviteter, serviceydelser og information

gøres tilgængelige for borgere med alle typer af funktionsnedsættelser.

Hjælpen koordineres på tværs af sektorer,

84 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING


BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

85


7 Boliger

Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede

fremtidige boligudvikling i hovedbyer,

centerbyer, landsbyer og i det åbne land.

På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.

For det første er der et generelt overskud på anslået 2.400

boliger, og problemet må forventes at blive forstærket, som

følge af faldende folketal og forskydning af befolkningen

internt i kommunen: fra land til by og fra vest til øst. For det

andet er der en relativ høj andel af utidssvarende boliger,

der enten skal renoveres eller fjernes fra boligmarkedet.

Den overordnede målsætning er kort sagt at skabe bedre

balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger svarer

til efterspørgslen.

Lolland Kommune arbejder derfor offensivt med at løse de

boligsociale udfordringer i landdistrikterne. Attraktive landsbymiljøer

forudsætter blandt andet regulering og tilpasning

af boligmassen. Nybyggeri skal kun tillades som udfyldning

og afrunding af eksisterende bebyggelse, og i forhold til

den tomme og usunde del af bygningsmassen, vil kommunen

fortsat arbejde med en bred vifte af redskaber, herunder

opkøb og nedrivning, bygningsfornyelse og ændring af

status fra helårshus til fritidshus.

Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse

uden huller i bebyggelsen. Forfaldne huse skal derfor i

byerne som udgangspunkt ikke nedrives, men renoveres.

Lolland Kommune vil f.eks. understøtte sammenlægning af

meget små boliger til større, tidssvarende boliger. Samtidigt

skal gode trafi kforbindelser og et alsidigt serviceudbud fastholde

og tiltrække indbyggere.

stadig mere ensidig beboersammensætning i de almene

boliger, og i planperioden vil der derfor også blive behov

for at tilpasse udbuddet her. Der må især forventes et større

behov for ældreboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse.

Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt

at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder

først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages,

selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre

områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen,

hvor der forventes befolkningstilvækst, blandt andet som

følge af Femern Bælt forbindelsen.

Målsætninger

• At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

at bo i kommunen.

• At tiltrække og fastholde borgere ved et større og

mere varieret udbud af kvalitetsboliger og attraktive

byggegrunde.

• At tilpasse boligmassen i den almene boligsektor til

den ændrede efterspørgsel, både hvad angår kvantitet

og kvalitet.

• At arbejde på fortsat forskønnelse og forbedring af

boligerne i landsbyer og på landet, gennem områdefornyelse

og helhedsorienteret byfornyelse.

• At nedrive eller renovere den dårligste del af boligmassen

på markedet.

• At sikre udviklingen af landsbyerne tager udgangspunkt

i de ressourcer, som de lokale samfund frembyder.

Andelen af tomme boliger er størst på det private boligmarked,

men skævheden gør det samtidig svært for de almene

boliger at konkurrere. Det er en medvirkende årsag til en

Almene boliger, Ole Kirks Allé, Nakskov.

86 BOLIGER


Retningslinjer

Hovedbyer og centerbyer

Fremtidige boligudlæg skal placeres i byzone i hoved-

og centerbyerne, eller i direkte tilknytning hertil, og

skal altid ske indefra den eksisterende by og udad, se

hovedstrukturkortet.

er samtidig velbetjent med bybusser og her er adgang til

den regionale jernbane. Maribo ligger ved motorvejen og

Nakskov ved motortrafi kvejen Tårs-Maribo, som gør at man

nemt kan pendle til og fra Sjælland. Desuden kan de to

byer tilbyde arbejde og erhverv i mange forskellige brancher.

For at understøtte udviklingen i de to hovedbyer, er

udlæg til boliger koncentreret omkring dem.

Nyudlæg til boligformål fremgår af kort 7d - 7f og

eksisterende udlæg til boligformål, der udtages af kommuneplanen

fremgår af kort 7a - 7c og 7g - 7l.

Tre eksisterende boligudlæg omdannes til udlæg for

lavenergi- og klimatilpassede boliger, de tre områder

fremgår af fi gur 7.1, 7.2 og 7.3.

Landsbyer og bebyggelser på landet

Gennem lokalplanlægning og landzonetilladelser er

det muligt at opføre et mindre antal boliger i afgrænsede

landsbyer. Nybyggerier skal fi nde sted som ”huludfyldning”

og afrunding af eksisterende bebyggelse. Egentlig

byvækst skal dog fortsat placeres i byzonen i hovedbyerne

og centerbyerne.

Lokalplaner for landsbyer og landzonetilladelser skal

tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresser i landsbyen,

til det omgivende landskab og til mulighederne for

rekreativ udfoldelse.

Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri

eller ændret anvendelse af bygninger eller arealer i landzonen,

hvis det ansøgte vurderes at være i strid med de

beskyttelsesinteresser, der behandles i kommuneplanen.

Ubeboede helårsboliger må ikke ændre status til fritidshuse

i hovedbyerne, centerbyerne og på Fejø, Askø

og Lilleø.

Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse

til opførelse af nye boliger, eller udvidelse af

boliger i landzonen der er større end 300 m², med et

etageantal over 1½, og en højde på over 8,5 meter,

endvidere kan der som udgangspunkt ikke anvendes refl

ekterende bygningsmaterialer.

Redegørelse

Strategi for boligudvikling

Der sker en generel fl ytning fra det åbne land og landsbyerne

til hovedbyerne og centerbyerne, som har fl ere tilbud

og bedre service. 60 % af kommunens borgere bor i dag i

hovedbyerne og centerbyerne.

Centerbyen Horslunde.

Centerbyerne

Centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde

og Dannemare er hovedsageligt villabyer. De fl este

har dog en ældre bykerne, som indeholder byhuse og etageejendomme,

samt enkelte med nyere tæt-lav boliger.

Centerbyerne tiltrækker oftest børnefamilier, der vil ud til den

frie natur, men stadig have muligheder i lokalsamfundet i forhold

til indkøb og let adgang til skole for de mindste børn.

Centerbyerne tiltrækker også ældre fra det åbne land, som

fl ytter til en mindre krævende bolig, f.eks. en almen bolig

eller en ældrebolig, med let adgang til indkøb og offentlig

transport. Centerbyerne er godt betjent af busser til hovedbyerne.

Søllested og Rødbyhavn er desuden betjent af tog,

og Rødbyhavn er anløbshavn for færgerne til og fra Tyskland.

I centerbyerne er der udlagt arealer til en begrænset

udvikling af byernes boligområder.

Landsbyerne og landet

Livet i landsbyerne, på landet og på øerne har et særligt

potentiale i forhold til byerne. De kan tilbyde boliger med

nærhed til naturen, plads, frisk luft samt aktivt foreningsliv og

godt naboskab. Samtidigt rummer landsbyerne, det åbne

land og øerne et særligt potentiale i forhold til turisme, med

interessante kulturmiljøer, historiske huse, havne og herregårde.

De fi re beboede øer har en særlig herlighedsværdi

i forhold til bosætning, ferie- og fritidsboliger og turisme.

Hovedbyerne

Hovedbyerne Nakskov og Maribo kan i kraft af deres størrelse

tilbyde mange forskellige typer boliger, som kan tiltrække

både unge, ældre, og familier med børn. Byerne

kan tilbyde boliger i etageejendomme, boligblokke, tæt-lav

byggeri, byhuse og villaer, i forskellige omgivelser. Byerne

BOLIGER

87


Tomme boliger

Der er samlet set et behov for en målrettet reduktion i antallet

af tomme boliger, både private og almene boliger, så

kommunen står tilbage med en passende og tidssvarende

boligmasse, med en hensigtsmæssig og attraktiv placering.

Kommunen har fået støtte fra Indenrigs- og Socialministeriets

nedrivningspulje til at nedrive faldefærdige bygninger,

og har i den forbindelse oprettet en task force, som bl.a.

nedriver faldefærdige og utidssvarende boliger, enten ved

frivillig nedrivning, overtagelse eller opkøb.

Figur 7.1 Del af rammeområde (367-B2) til lavenergiboliger i Nakskov på 4,6 ha.

Med en fremtid med et stigende antal ældre borgere, kan

nedrivning og totalrenovering af eksisterende almene boliger,

med efterfølgende nybyggeri og indretning af fl ere

ældre- og handicapboliger, være et svar på mange af

udfordringerne. Her skal der dog tages højde for at ældre-

og handicapboliger placeres centralt, samt stations- og

bynært. Ved nybyggeri og erstatningsbyggeri for nedrevne

almene boliger, bør der overvejes tæt-lavt byggeri eller rækkehuse

med have, da etagebyggeri ikke har samme tiltrækning

overfor kommunens borgere.

I hoved- og centerbyerne søges de tomme og misligholdte

boliger så vidt muligt ombygget og istandsat, for at bibeholde

den bymæssige struktur og gadeforløbene. Især i

bykernerne og ved tætbyggede gader og strukturer. Disse

områder er ofte i et stort omfang kendetegnet ved gamle

bygninger, som kan indeholde små og utidssvarende boliger.

Her kan en løsning på tomme boliger være, at give

mulighed for en sammenlægning af to mindre boliger til en

større f.eks. gennem byfornyelse, som er beskrevet i afsnit

6.2, By- og områdefornyelse. På denne måde kan antallet

af boliger nedsættes og boligstandarden højnes. Nogle

områder kan have brug for grønne fællesarealer eller byrum,

som vil kunne indrettes, hvor en nedrevet bygning stod.

Attraktive boligområder

Selv med et faldende indbyggertal, ses der en søgen mod

kommunens byer, hvilket medfører et stadigt stigende ønske

om fl ere boliger her. Søgningen mod byerne er ikke det

samme som ønsket om at bo i en lejlighed i en etageejen-

I byerne er der også tomme butikslokaler, der sammen med

tomme boliger, er med til at få et område til at se nedslidt

og forfaldent ud. En gade med tomme butikslokaler, kan ligeledes

gennem byfornyelse og lokalplanlægning, omdannes

til en boliggade, enten ved ombygning eller nybyggeri.

Detailhandelsplanlægningen er beskrevet nærmere i Kapitel

9.

Forfalden ejendom i Bandholm.

88 BOLIGER


dom, men derimod er der et ønske om bynære byggegrunde,

som ligger naturskønt.

Byerne på Lolland har en størrelse, som giver mulighed for

at få attraktive byggegrunde, dvs. byggegrunde tæt på naturen,

men stadig bynært. Dette er en kvalitet, der både

tiltrækker folk fra andre kommuner og folk fra de tyndere befolkede

områder i kommunen, og bør udnyttes i kommunens

boligudlæg. Ønsket om en attraktiv byggegrund er til tider

også ønsket om en stor byggegrund, som giver mulighed

for at bygge et tidssvarende hus med en stor have.

Klimabyggeri

Lolland Kommune er klimakommune, som beskrevet nærmere

i kapitel 4, Klima, og satser erhvervsmæssigt på miljøog

energiteknologisk udvikling i Nakskov, samt i udviklingscenteret

Holeby. I forlængelse af dette, er boligudlæg til

klimabyggeri et naturligt næste skridt, og sker som en del af

kommunens klimasatsning, som er beskrevet i kapitel 4, Klima.

Udlægningen af områder til klimabyggeri har ikke kun

betydning for typen af boliger, der opføres, men også planlægningen

og byggemodningen, der skal ske før området

tages i brug. Her skal f.eks. tages højde for at klimabyggeri

ikke nødvendigvis bruger fjernvarme, idet opvarmningen

sker ved solvarme eller jordvarme.

Der udlægges boligarealer til nul- eller lavenergiboliger i

Nakskov og Maribo, som er kommunens primære udviklingsområder,

samt i Holeby, der er et af kommunens tre

udviklingscentre. Der udlægges i alt 17,3 ha som vist på fi -

gur 7.1-7.3. Figur 7.1 og 7.3 er eksisterende boligudlæg,

mens fi gur 7.2. er et område, der er udlagt i regionplanen

og tages med i denne kommuneplan, se kort 7d. For de tre

rammer til lavenergiboliger, kan rammer for lokalplanlægningen

ses i rammerapporten.

Fakta

Med klimabyggeri menes byggeri, hvor materiale- og

installationsvalget, samt bygningens design, er med til

at nedsætte bygningens energiforbrug til f.eks. opvarmning.

Materialevalget i et klimabyggeri kan være gjort

ud fra et krav om bæredygtighed, det vil f.eks. sige, at

det ikke transporteres fra den anden side af Jorden, at

det kan genanvendes, og at den samlede CO 2

udledning

i produktion, transport, renovering og bortskaffelse

er så lav som mulig.

Klimabyggeri omtales også som lav- eller nulenergibygninger,

bæredygtigt byggeri eller passivhuse.

Figur 7.2 Rammeområde (360-B3) til lavenergiboliger i Maribo på 7,3 ha.

BOLIGER

89


Figur 7.3 Del af rammeområde (355-B18) til lavenergiboliger i Holeby 5,4 ha.

Boligsituationen

Fakta

Almene boliger er betegnelsen for boliger opført med

kommunal støtte. Der kan både være tale om almene

familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og ungdomsboliger.

Udlejningen af almene boliger sker efter en venteliste,

men kommunen har mulighed for at anvise en

almen bolig, uden om ventelisten.

Boligmarkedet i Lolland Kommune omfattede i 2008 ca.

26.200 boliger, hvoraf 2/3 er ejerboliger og 1/3 er udlejningsboliger.

Af udlejningsboligerne er den ene halvdel

privatudlejning, mens den anden halvdel er almene boliger.

De almene boliger er fordelt med 90 % familieboliger, 8 %

ældreboliger og 2 % ungdomsboliger. 53 % af de almene

boliger ligger i Nakskov, 17 % i Maribo og 9 % i Rødbyhavn.

De resterende 22 % er fordelt på de øvrige centerbyer,

samt enkelte landsbyer og i landområderne, som vist

på kort 7.1.

Boligmarkedet i kommunen er kendetegnet ved en stor

mængde billige ejerboliger. Prisen for en villa ligger i gennemsnit

på 7.530 kr./m², hvilket gør Lolland Kommune til

den tredje billigste kommune i Danmark at købe bolig i.

Den lave pris på en ejerbolig medfører, at den månedlige

ydelse for en ejer- og lejebolig er tæt på den samme, og

betyder at mange vælger at købe eget hus, frem for at

leje en bolig. Dette giver en hård priskonkurrence for de

Ny bebyggelse ved Blæsenborg Allé i Maribo.

90 BOLIGER


Kort 7.1 Fordelingen af kommunens almene boliger.

almene boligselskaber, og boligselskaberne peger på at

bedre fi nansieringsmuligheder kan blive nødvendige for at

fremtidssikre dem.

BOLIGER

91


Forfalden ejendom ved Øster Skørringe.

Tomme, misligholdte og utidssvarende boliger

Fakta

Ved utidssvarende boliger forstås boliger, som ikke lever

op til de krav et moderne menneske stiller til sin bolig i

dag. Det kan f.eks. være manglen på eget køkken eller

bad, det kan være størrelsen på den enkelte bolig

eller dens indretning. En utidssvarende bolig, kan dog

i mange tilfælde omdannes til en moderne bolig ved

f.eks. renovering eller sammenlægning.

Der er et stigende overskud af boliger i Lolland Kommune.

I alt står 2.421 boliger tomme, svarende til 9 % af boligmassen.

Af de tomme boliger er 55 % parcelhuse og 17 %

etageboliger, se tabel 7.1. De tomme boliger ligger spredt

ud over det meste af kommunen, men hovedsageligt udenfor

byerne.

En stor del af de i tabel 7.1 viste tomme boliger er utidssvarende

indrettet, i meget dårlig stand, og er uhensigtsmæssigt

placeret i forhold til kommunens fl yttemønster, hvor

der er frafl ytning fra det åbne land og landsbyerne, ind til

hoved- og centerbyerne, både hvad angår interne fl ytninger

og når der sker tilfl ytning fra andre kommuner. Dette, sammen

med et generelt faldende indbyggertal i kommunen,

betyder, at fl ere og fl ere boliger kommer til at stå tomme

uden for byerne, og vil blive ved med at stå tomme, da der

ikke er en tilsvarende efterspørgsel på disse boliger.

Af de i tabel 7.1 viste 1.523 tomme stuehuse og parcelhuse

ligger langt størstedelen som nævnt uhensigtsmæssigt

i forhold til udviklingen i kommunen, og en stor del af disse

boliger er i en så dårlig stand, at kommunen søger dem

nedrevet. Kommunen bestræber sig på at nedrive ca. 125

af disse dårlige boliger om året.

I byerne oplever boligforeninger dog også, at etagebyggerier,

på trods af en typisk mere bynær placering, ikke er

så attraktive som andre boligtyper. Efterspørgslen er størst

i hovedbyerne og de større centerbyer, hvor boligerne ligger

centralt, og er tæt på indkøbsmuligheder og offentlig

transport mv.

I de tyndere befolkede områder af kommunen ses der et

begyndende udlejningsproblem for almene familieboliger,

især i etageejendomme. Der er generelt en højere fl yttefrekvens

i etagebyggeriet end i tæt-lav bebyggelsen, men

til- og frafl ytning varierer meget fra afdeling til afdeling. Tilfl

ytning til de almene boliger er oftest seniorer, der ønsker at

realisere deres friværdi og fl ytte til en mindre vedligeholdelsestung

bolig. De i tabel 7.1 viste 755 tomme rækkehuse,

etage- og kollegieboliger ligger hovedsageligt i kommunens

mindre centerbyer, samt i landsbyer eller på øerne. For at

mindske antallet af tomme boliger i denne kategori tiltænkes

det at nedrive dem og erstatte dem af anden boligform for

derved at tilpasse boligantallet for det enkelte område.

Lolland 2008

Stuehus til landbrugsejendom

Parcelhus Rækkehus Etagebolig kollegium Andre boliger I alt

Alle boliger 1.429 15.291 3.878 4.651 76 882 26.207

Bolig typer i % 5 % 58 % 15 % 18 % 0,3 % 3,5 % 100%

Tomme boliger 201 1.322 337 411 7 143 2.421

% tomme boliger i alt for

hver boligtype

14 % 9 % 9 % 9 % 9% 16 % 9%

% tomme boliger i forhold

til alle tomme boliger

8 % 55 % 14 % 17 % 0,3 % 6,3 % 100%

Tabel 7.1 Tomme boliger. Boligtypen ”Andre boliger” indeholder bl.a. erhvervsboliger, døgninstitutioner

og helårsbeboede sommerhuse. De 143 tomme ”andre boliger” er erhvervsboliger,

da døgninstitutioner o.l. principielt aldrig står tomme. (KUBEN Management, juli 2009)

92 BOLIGER


De almene boligselskaber tilbyder generelt gode boliger,

men de bærer også på en del sociale udfordringer. Dette

kan være med til at give en afdeling et dårligt image, da

tilfl ytterne ofte er mindre ressourcestærke end frafl ytterne. I

nogle afdelinger arbejder boligorganisationerne målrettet

med at imødegå stor udskiftning, dårligt image og belastet

boligmiljø.

Det store overskud af boliger skyldes stigende frafl ytning fra

kommunen, dels fl ytning fra land til by, og dels at kommunen

har et stigende antal borgere over 65 år. Aldersfordelingen

blandt kommunens borgere ses i kapitel 3, Fakta om Lolland

Kommune. En stor del af de ældre borgere må forventes, i

løbet af en kort årrække, at frafl ytte deres nuværende bolig,

ofte et privatejet parcelhus, og fl ytte til en mindre vedligeholdelseskrævende

bolig, enten en almen familiebolig eller

en almen ældre-/plejebolig. Dette kan, i samspil med det

faldende indbyggertal, medføre fl ere ledige boliger, idet

der ikke er nogen til at overtage de frafl yttede boliger, og

idet en del af de frafl yttede boliger, ligger i områder, der

ikke er attraktive for f.eks. unge familier med børn. Disse

søger oftere en bolig tæt på skoler, fritids- og kulturliv, samt

handelsmuligheder, det vil sige i og omkring kommunens

hoved- og centerbyer.

De 2.421 tomme boliger medregnes ikke i oversigten

over tomme boligarealer i afsnittet Boligrummelighed eller

i tabel 7.3, dels anses det ikke for sandsynligt, at de vil

kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand, dels søges

langt størstedelen, som nedrives, efterfølgende solgt som

landbrugsjord. Enkelte ligger dog i byerne eller i landsbyerne,

men mange af grundene er så små, at de ikke kan

sælges som byggegrunde, da de er under 700 m², som er

det bygningsreglementet sætter som minimum for en byggegrund.

Derfor er heller ikke disse medregnet i oversigten

over tomme boligarealer.

Det er dog kommunens håb, at hvis de bedste, smukkest

placerede og mest bevaringsværdige af de tomme boliger

ikke kan blive solgt som helårsboliger, kan de blive solgt og

omdannet til fritidsboliger, for dermed at bibeholde bebyggelsen

i det lollandske kulturlandskab. Boliger, der har stået

tomme i tre år, mister efter planlovens § 56, stk. 2, sin tilladelse

til at blive brugt som helårsbolig, og skal opfylde det

gældende bygningsreglement for at få tilladelsen tilbage.

Mange af de tomme boliger uden for byerne, lever ikke op

til det nye bygningsreglement, især ikke på energiområdet,

og det vil være en svær, næsten umulig opgave at få et

gammelt hus til 100 % at overholde energikravene. Hvorimod

omdannelse til fritidsbolig ikke har samme høje krav,

og samtidig vil betyde, at bygningen vil kunne restaureres

og bibeholdes i det kulturmiljø den står i.

Boligrummelighed

Storstrøms Amt havde i Regionplan 2005-2017 beregnet

behovet for nyudlæg til boligbyggeri i de tidligere syv kommuner

til gennemsnitligt 4,9 ha/år, svarende til 49 nye boliger

om året. I perioden 2002-2008 blev der imidlertid

opført 633 nye boliger i kommunen, gennemsnitligt 90 nye

Regionplanens boligbehov 2005-2017.

Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år

Holeby 4 40 3 0,3

Højreby 6 60 5 0,5

Maribo 16 160 13 1,3

Nakskov 27 270 23 2,3

Ravnsborg 2 20 2 0,2

Rudbjerg 1 10 1 0,1

Rødby 3 30 3 0,3

i alt 59 590 49 4,9

Nyopførte boliger 2002-2008

Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år

Lolland 63 633 90 9,0

Fremtidigt boligbehov 2010-2022

Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år

Lolland 108,5 1085 90 9,0

Tabel 7.2 Udregning af det fremtidige boligbehov, i forhold

til regionplanens regnemetode med 10 boliger/ha.

Bebyggelse i det åbne land.

BOLIGER

93


oliger, med et arealbehov på 9 ha/år, over en syvårig

periode. Det er tæt på det dobbelte af regionplanens prognose

for perioden 2005-2017, se tabel 7.2.

Forskellen mellem regionplanens udregning på arealforbrug

og det faktiske behov, kan forklares ved, at regionplanens

prognose delvis bygger på tal fra 1990’erne, hvor den

økonomiske udvikling i kommunen ikke havde samme dynamik

som i perioden 2002-2008. Regionplanen regnede

samtidig med, at 1 ha udlagt til boligareal svarer til 10

boligbyggegrunde på gennemsnitlig 1.000 m².

Behov for boligarealer

For den næste 12 års planperiode regnes der med at nybyggeriet

på gennemsnitligt 90 boliger/år, som i de foregående

år fortsætter. Det vil sige, at der i alt vil blive opført

1.085 boliger, svarende til et arealbehov på 108,5 ha,

som vist i tabel 7.2.

Som udkants- og landkommune søger tilfl yttere til kommunen

sjældent en bolig i etageejendomme inde midt i byerne, eller

for den sags skyld i boligblokkene i byernes udkant, men

søger i stedet bynære byggegrunde. Kommunen er en udkantskommune

og har brug for, at kunne tilbyde tilfl yttere noget

andet og noget særligt. Muligheden for at kunne købe

en stor byggegrund tæt på en velfungerende by med institutioner,

skoler, samt et rigt handels- og kulturliv, og stadig naturnært

og billigt, kan være med til at promovere kommunen

i forhold til at tiltrække ressoursestærke familier. Kommunen

har modtaget en del ansøgninger på store byggegrunde

i og omkring hoved- og centerbyerne, og ønsker i fremtiden

at kunne imødekomme dette, ved også at planlægge

for områder med store boligparceller. Ved at udlægge et

samlet areal på 137,9 ha til boliger, som vist i tabel 7.2,

bliver en gennemsnitlig byggegrund på 1.271 m², hvilket

giver mulighed for at udlægge både mindre boligparceller

på mellem 900 og 1.000 m² og store parceller på mellem

1.200 og 2.500 m², i henhold til borgernes ansøgninger.

Uudnyttede boligudlæg er vist i tabel 7.3.

Efterspørgslen efter byggegrunde forventes dog i begyndelsen

af perioden at være påvirket negativt af den øjeblikkelige

fi nanskrise. Opførelsen af Femern Bælt forbindelsen,

og de positive økonomiske følgevirkninger heraf, forventes

i resten af den 12 årige periode, at skabe øget økonomisk

aktivitet, og dermed en stabil efterspørgsel på byggegrunde,

især i kommunens to hovedbyer og tre udviklingscentre.

Det er derfor vurderet at selvom der er en generel stilstand

i boligbyggeriet i øjeblikket, vil arbejdet og promoveringen

omkring Femern Bælt forbindelsen medføre en øget efterspørgsel

på byggegrunde, og da kommunen og dens borgere/tilfl

yttere ligeledes ønsker fl ere store byggegrunde, vil

det medføre et behov for et større boligudlæg end regionplanens

prognose på 4,9 ha/år.

Uudnyttede udlæg i

gammelt plangrundlag

(hektar)

Udtages med kommuneplanen

(hektar)

Nyudlæg (hektar)

Uudnyttet udlæg

i kommuneplanen

(hektar)

Nakskov vest 23,4 14,5 8,9

Nakskov øst 73,2 56,9 16,3

Maribo øst 26,9 26,9

Dannemare 9,4 6,7 2,7

Holeby vest 5,2 5,2

Holeby øst 15,9 5,2 10,7

Horslunde 10,6 8,8 1,8

Rødby 6,9 0,7 7,6

Rødbyhavn 26,1 26,1

Søllested 13,1 13,1 0

Bandholm 10,3 7 3,3

Birket 3,4 3,4

Errindlev 5,6 2,8 2,8

Fuglse 1,8 1,8

Halsted 5,3 5,3

Langø 7,5 7,5

Sandby 5,2 5,2

Vesterborg 2 2

Vestenskov 3,7 3,7

I alt 255,5 115 0,7 137,9

Tabel 7.3 Uudnyttede boligudlæg i kommunen.

94 BOLIGER


Landsbyen Birket.

Som beskrevet i foregående afsnit har kommunen en del

tomme, misligholdte og utidssvarende boliger, som ikke er

medtaget i boligrummeligheden. Dette skyldes, at de som

oftest ligger på landet, hvilket er en uhensigtsmæssig placering

i forhold til en stigende fl ytning fra landet, og ind til

hoved- og centerbyerne, og de tomme boliger søges derfor

nedrevet eller omdannet til fritidsboliger. Tilfl ytningen til

byerne medfører en stigende efterspørgsel på boliger og

byggegrunde her, og dermed et behov for nye boligudlæg.

Udlagte boligarealer

De ledige uudnyttede boligarealer i plangrundlaget i forhold

til Regionplan 2005-2017 samt ændringer i Kommuneplan

2010-2022 er gjort op og gennemgået i tabel 7.3. Samlet

set var der 255,5 ha udlagte uudnyttede boligarealer

i kommunen. 115 ha udlagte uudnyttede boligarealer er

taget ud og 0,7 ha er taget ind med denne kommuneplan.

Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter

være udlagt 137,9 ha uudnyttede boligarealer i kommunen.

Placeringen af alle ledige boligarealer kan ses på

kommunens hjemmeside, www.lolland.dk.

Af tabel 7.3 ses det, at der er udlagt et nyt mindre område

i Rødby, som ”huludfyldning”. I de eksisterende udlæg er

medregnet to større arealer til byudvikling i Maribo og Rødbyhavn

på i alt 20 ha, som begge er byudviklingsarealer

udlagt i regionplanen. Udlæggene kan ses på kort 7d, 7e

og 7f.

Størstedelen af arealudlæggene til boliger ligger nu omkring

kommunens hovedbyer, Nakskov og Maribo, samt i

Rødbyhavn, som er en af kommunens tre udviklingscentre,

hvor en ekstraordinær efterspørgsel kan komme på tale på

grund af Femern Bælt forbindelsen og heraf afsmittende aktiviteter.

Femern Bælt forbindelsen vil generelt medføre en

ekstraordinær efterspørgsel på byggegrunde i kommunen,

ikke kun i Rødbyhavn, men også i Rødby, Holeby og Maribo,

samt i Nakskov.

Arealer som tages ud

Der er mange store boligområder udlagt i det gamle plangrundlag,

især omkring Nakskov er der store arealer, som

langt overstiger det forventede forbrug i den kommende

planperiode. Ved centerbyerne Holeby og Søllested er der

også boligarealer, der overstiger det forventede forbrug.

I landsbyen Bandholm, er der udtaget et boligareal på 7

ha, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. I Errindlev

tages et område til jordbrugsparceller ud, da loven ikke

længere giver mulighed for dette. I alt udtages der 115 ha

uudnyttet boligarealer jf. tabel 7.3 og kort 7a, 7b, 7c, 7g,

7h, 7i, 7j, 7k og 7l.

Det er samtidig kommunens intention, at der i den kommende

planperiode bliver arbejdet på, at nogle af de små,

lokalplanlagte boligområder der er udlagt uhensigtsmæssigt,

tages ud af kommuneplanen, og lokalplanerne afl yses.

Arealer der lægges ud

I Rødby udlægges et mindre område på 0,7 ha som ”huludfyldning”.

I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan 2005-

2017 udlagt byvækstareal på 13 ha og i Maribo på 7,3

ha til boligområde. I alt nyudlægges 0,7 ha til boligareal.

Se kort 7d, 7e og 7f. I Nakskov udlægges der ikke nye

boligarealer, men i Nakskov vest omdannes 4,6 ha til opførslen

af nul-energi eller lavenergi boliger, se fi gur 7.1.

Miljøvurdering

De nyudlagte områder er blevet miljøscreenet, hvilket er beskrevet

i kapitel 17, Miljøvurdering.

Landsbyer og bebyggelser på landet

I landsbyer og landdistrikter bor 40 % af kommunens befolkning.

Befolkningen her har ofte længere til f.eks. offentlig

transport, skole, læge, indkøb, forlystelser og bylivets fritidsaktiviteter,

end hvis de boede i hovedbyer og centerbyer.

Afgrænsede landsbyer

Lolland Kommune vil fremover give mulighed for boligbyggeri

i afgrænsede landsbyer, som er vist på kort 6.1.3 i

kapitel 6, Byudvikling og Bosætning.

BOLIGER

95


Boligbyggeriet skal ske som afrunding eller udfyldning af eksisterende

rammer og planer for landsbyen. Der må ikke ske

en egentlig byudvikling, nyopførelser eller væsentlige udvidelser

uden, at der er udarbejdet en lokalplan for området.

Endvidere kan der i begrænset omfang opføres enkelte boliger

i eksisterende mindre bebyggelser, hvis det sker som

”huludfyldning”.

Generelt gælder det, at ny bebyggelse på øerne, i landsbyerne

og i det åbne land skal opføres under hensyn til den

eksisterende bebyggelse, bebyggelsesmønsteret, kulturmiljøet,

naturen og landskabet, jf. planlovens § 35.

Bevaringsværdige landsbyer

Lolland Kommune vil i den kommende planperiode udpege

bevaringsværdige landsbyer og områder, hvor en bestemt

byggestil og bebyggelsesmønster skal bevares for at sikre

landsbyens og områdets helhed, jf. kapitel 11, Kulturarv

og landskab.

I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser

I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser, gives

der ikke tilladelse til opførelse af nyt byggeri med mindre

ganske særlige forhold taler for det. Mindre udbygninger

og anlæg kan der dog gives tilladelse til, jf. planlovens

§ 35, og Lolland Kommunes ”Administrationsgrundlag for

landzonesager”, som fi ndes på www.lolland.dk.

Baggrunden, for at Lolland Kommune, som udgangspunkt

ikke tillader opførelse af nyt byggeri i det åbne land og i de

mindre samlede bebyggelser, er at man ønsker at beskytte

de natur- og kulturhistoriske landskabelige værdier, der er i

det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser i dag.

Desuden er det et udtryk for, at Lolland Kommune ønsker at

koncentrere udviklingen i landzonen i de afgrænsede landsbyer,

samt at leve op til intentionerne i planlovens § 35, der

skal hindre ny uplanlagt bebyggelse i landzonen, der ikke

er nødvendig for landbrug, skovbrug og fi skeri.

Nye boliger og udvidelser af eksisterende

I det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de

afgrænsede landsbyer, er der stor forskel på størrelsen og

udformningen af de eksisterende boliger. Dette skyldes dels

at boligerne er fra forskellige perioder, og dels at boliger

på gårdene er større end husmandsstederne mv. Men der er

også tendenser, der går igen i de eksisterende boliger. De

fl este boliger i det åbne land, de mindre samlede bebyggelser

og de afgrænsede landsbyer, har 1 eller 1½ etage,

og de fl este huse med 1½ etage har en uudnyttet tagetage.

De fl este boliger er under 8,5 meter høje og under 300

m² store.

Ved opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende,

vil Lolland Kommune, gennem landzonetilladelser, give

mulighed for, at der kan bygges gode tidssvarende boliger,

med op til 1½ etage, 8 meters højde, og som er under

300 m² store. Det vil give bebyggelser med et harmonisk

udtryk, og vil leve op til de krav en moderne familie har til

deres boliger.

Opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende

skal ske under hensyn til den eksisterende bebyggelse, natur-,

kultur- og landskabelige værdier.

I kystnærhedszonen er der øget krav til beskyttelse af natur

og friluftslivet. Der skal derfor være en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for at bygge større

boliger end 250 m². En særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse er f.eks. at byggeriet ikke vil kunne

ses fra kysten eller at udvidelsen sker inden for den eksisterende

bebyggelse, f.eks. ved at tage en uudnyttet tagetage

i brug. Se kapitel 13 for øvrige bestemmelser i kystnærhedszonen.

Tomme og misligholdte boliger i landsbyerne og på landet

I det åbne land og landsbyerne er der mange misligholdte

boliger, og ubenyttede avls- og driftsbygninger, der sammen

med de tomme boliger skæmmer landsbyer og det åbne

land.

Lolland Kommune vil arbejde for at de tomme og misligholdte

boliger, kan istandsættes som enten helårshuse eller

fritidshuse, og hvor det er muligt, at kondemnere og nedrive

Landsbyen Nørreballe.

96 BOLIGER


de boliger der er for dårlige. De ubenyttede avls- og driftsbygninger

vil Lolland Kommune arbejde for at få sat i stand,

eller få revet dem ned, der er i for dårlig stand.

De tomme boliger ligger hovedsageligt udenfor byerne

med en overvægt af tomme boliger i den nordvestlige del

af kommunen og i oplandet til Rødbyhavn, Errindlev og Holeby,

samt på øerne.

Rammekort

På rammekortene nedenfor ses de boligarealer, der tages

ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye boligarealer

der udlægges i kommuneplanen.



Det forventes at antallet af frafl ytninger fra parcelhuse i landområderne

vil fortsætte, idet der især på nordvest Lolland

og områderne omkring Rødby-Holeby, Stokkemarke og

Rudbjerg er et stort antal ældre over 65 år, som snart må

forventes at fl ytte til en anden boligtype. Det samme gælder

for nogle boligområder i udkanten af Nakskov og i Maribo.



Helårsboliger til fritidsboliger

Omdannelsen af helårsboliger til fritidsboliger kan have

både positive og negative konsekvenser. De positive konsekvenser

er at det ofte vil være med til at løfte bygningskvaliteten

på de boliger der bliver omdannet, da folk der

køber et fritidshus ofte vil sætte det i stand og priserne på

boligerne vil stige.

I områder hvor mange helårsboliger bliver omdannet til fritidshuse,

vil befolkningsgrundlaget blive mindre, og områderne

vil være affolket uden for feriesæsonerne, og på den

måde understøtte en negativ befolkningsudvikling. Lolland

Kommune ønsker ikke, at hovedbyerne, centerbyerne, Fejø,

Askø og Lilleø bliver omdannet til feriebyer eller ferieområder.

Disse områder vil derfor blive friholdt for muligheden

for at omdanne helårsboliger til fritidsboliger, gennem den

fremadrettede planlægning.

Kort 7a - Nakskov Vest

En del af rammeområde 367-B5 på 8,5 ha og rammeområde

367-B10 på 6 ha udtages.

Områderne ligger i landzone.

Ubeboede boliger, der ændrer status fra helårsboliger til

fritidshuse, vil gøre det muligt at bevare huse med særlige

historiske og landskabsmæssige kvaliteter (bindingsværkshuse

og arbejderboliger), som ellers ville blive revet ned.

Konverteret til fritidshuse er der større chance for at husene

blive sat i stand og vedligeholdt, og kan fremme turisme og

omsætning i kommunen.

En stor del af de boliger der ændrer status fra helårsbolig

til fritidshus er af ældre dato, og vil ikke kunne ændre status

tilbage til helårsbolig. Ved tilbageændring vil bygningen

skulle opfylde det gældende bygningsreglement både i forhold

til isolering, fl ugtveje, højder osv., hvilket ikke er muligt

for mange ældre bygninger. Desuden vil en bolig, der i

mere end 3 år har været fritidshus, og som ønskes ændret

tilbage til helårsbolig, blive betragtet som nyopførelse af

en bolig i landzone, hvilket som udgangspunkt strider imod

planlovens § 35. Her vil dog være tale om en individuel

vurdering i hvert enkelt tilfælde.




Kort 7b - Nakskov Øst

Øst for de eksisterende boligområder Mosevænget og Friheden

udtages rammeområde 367-B6 på 15,9 ha, rammeområde

367-B7 på 19,9 ha og rammeområde 367-B8

på 12,8 ha

Områderne ligger i landzone.

BOLIGER

97


Kort 7c - Nakskov Øst

På grund af skovrejsning udtages rammeområde 367-B12

på 8,2 ha.

Området føres tilbage til landzone.

Kort 7e - Rødby Vest

Som udfyldning mellem eksisterende parceller langs Vestergade

udlægges rammeområde 360-B5 på 0,7 ha til nyt

boligområde.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.



Kort 7d - Maribo

Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej udlægges

rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt boligområde.

Området var i regionplanen udpeget som byvækstareal.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

Kort 7f - Rødbyhavn Vest

Vest for Strandagervej udlægges rammeområde 360-B4

på 13 ha til nyt boligområde.

Området var i regionplanen udpeget som byvæksareal.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

98 BOLIGER


Kort 7g - Holeby

Rammeområde 355-B12 på 5,2 ha udtages.

Området ligger i landzone.

Kort 7i - Horslunde

En del af rammeområde 379-B3 på 3,4 ha og hele rammeområde

379-53 på 5,4 ha udtages.

Områderne ligger i landzone.




Kort 7h - Søllested

Rammeområde 359-1.BN2 på 3,8 ha og rammeområde

359-1.BN4 på 9,3 ha udtages.

Områderne ligger i landzone.

Kort 7j - Bandholm

En del af rammeområde 363-4.B.1 på 7 ha udtages, da

området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Området ligger i landzone.

BOLIGER

99


Kort 7k - Dannemare

En del af rammeområde 381-B1.4 på 6,7 ha udtages.

Området ligger i landzone.


Kort 7l - Errindlev

Rammeområde 355-B17 på 2,8 ha udtages, da der ikke

længere er mulighed for at etablere jordbrugsparceller.

Området ligger i landzone.

100 BOLIGER


BOLIGER 101


8 Erhverv

Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen

i hovedbyer, centerbyer, landsbyer

og landzonen.

En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til

at sikre funktionelle byer, og skaber grundlag for et godt serviceniveau

i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende

bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidigt stor betydning

for de erhvervsmæssige potentialer og muligheder

for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft.

Som yderområde uden for det normale pendlingsområde

til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at

tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsområder. Lolland

Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov,

Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale

erhvervsområder i hele kommunen.

Med Femern Bælt forbindelsen får Lolland Kommune bedre

nationale og internationale trafi kforbindelser, som kan

skabe nye muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og

turisme i kommunen.

Målsætninger

• Lolland Kommune skal udvikle sig til et centrum i

den nye Femern Bælt Region, og skal have et stærkt

brand nationalt og internationalt, som et visionært

og dynamisk erhvervsudviklingsområde med optimale

rammebetingelser for vækst og udvikling.

• Kommunen vil være kendt nationalt og internationalt

som førende demonstrations- og udviklingsområde

for energiteknologi og produktion af energi, baseret

på vedvarende og fornybare ressourcer.

• Lolland skal opleves som et attraktivt sted for placering

af nuværende og kommende virksomheder.

Kommunen skal være et godt sted at drive økologisk

og højteknologisk landbrug, og skal kunne tilbyde

tilstrækkelig og kvalifi ceret arbejdskraft.

• Kommunen skal opleves som en solid sparringspartner

med høj service og rettidig omhu, og som rammeskaber

for stadig vækst og udvikling.

• Kommunen skal kunne tilbyde større sammenhængende

attraktive og bæredygtige erhvervsområder

med god adgang til byfunktioner, motorvej og havne.

• Kommunen skal sikre eksisterende erhvervsvirksomheder

i byzone gode udviklingsmuligheder.

Fakta

Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:

• Tiltrække nye virksomheder.

• Yde god service og indgå i dialog med virksomhederne.

• Udlægge arealer til demonstrations- og testområder

for vedvarende energi ”Community Test Facilities

(CTF)”.

• I samarbejde med danske og udenlandske vidensinstitutioner

skabe grundlag for, at den viden

der udvikles, kan komme til gavn i offentlige og

private virksomheder.

• Arbejde på, at tiltrække vidensvirksomheder og

forøge uddannelsesmulighederne.

• Understøtte klyngedannelse, innovation og udvikling.

• Gøre en særlig indsats for, at skabe gode relationer

mellem eksisterende virksomheder og de

mange forskellige selskaber, der opnår kontrakter

i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen.

• Satse på langsigtet udvikling.

Retningslinjer

Hovedbyer og centerbyer

8.1 Nye erhvervsområder skal i overensstemmelse med

kommuneplanens rammer primært placeres i hovedbyerne

Nakskov og Maribo, samt i erhvervsudviklingsområderne

ved Holeby og øst for Rødbyhavn, som vist på

kort 8.1-8.3, samt hovedstrukturkortet.

Lollandsk landbrug.

8.2 For særligt vandforbrugende virksomheder skal der

så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres

recirkulering af vand.

102 ERHVERV


8.3 Ved lokalisering af nye erhvervsvirksomheder og i

lokalplanlægningen af erhvervsområder, skal der tages

udgangspunkt i Lolland Kommunes 6 lokaliseringskategorier

for virksomheder (ABCDEF - modellen), se tabel

8.1 og kort 8.4.

8.4 Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs-

og havnearealer i byerne bør undersøges, før

der inddrages nye arealer. Især nye service- og vidensvirksomheder

kan med fordel indpasses centralt i byerne

- og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder.

8.5 I området mellem Rødbyhavn og Holeby kan der

etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejsnet,

jernbanenet og havn. Formålet med centret er

at tilbyde serviceydelser i forbindelse med godsbehandling,

at give plads til virksomheder, hvor godsbehandling

udgør en betydelig del af omsætningen, samt at tilbyde

forskellige serviceydelser for den privat- og erhvervstrafi k

der i øvrigt passerer centret. Den endelige placering af

centret skal koordineres med planerne om en fremtidig

fast forbindelse over Femer Bælt.

8.6 Erhvervsområderne ved Holeby udbygges etapevis

efter nummereringen på kort 8.3. Etape 2 er forbeholdt

transporttungt erhverv, og kan tages i brug før etape 1, til

store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan

rummes i etape 1.

8.7 Ved udlæg af nye erhvervsområder ud mod det

åbne land og motorvejen skal det sikres at områdernes

helhedsudtryk, f.eks. facader og beplantning, er indpasset

i landskabet, og at bygningernes udtryk samt skiltning

ikke virker dominerende.

8.8 Erhvervsområder, der udlægges i forbindelse med

naturområder og økologiske forbindelser, skal indrettes

med rigelige friarealer med offentlig adgang, som skal

etableres så de fremmer biodiversiteten og dermed på

sigt sikrer et godt naturindhold. Ligeledes skal hensynet

til natur og biodiversitet indgå i løsningerne for afl edning

af overfl adevand.

8.9 Der udlægges 29 ha nye erhvervsområder i Holeby,

som vist på kort 8i.

8.10 Der udtages eksisterende udlagte erhvervsområder

på i alt 197,4 ha, som vist på kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h,

8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o.

Landzonen

8.11 I agro industriområderne kan der etableres jordbrugsrelaterede

virksomheder, som vist på kort 8.4.

8.12 Erhverv der etableres i overfl ødiggjorte bygninger

i landzonen, kan kun foregå i det omfang det kan rummes

inden for en landzonetilladelse. Hvis virksomheden

ønsker at udvide eller ændre karakter i et omfang, der

kræver lokalplan, henvises virksomheden til erhvervsområderne,

med mindre særlige forhold taler for andet.

8.13 Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse

til etablering og udvidelse af virksomheder, der er

tilknyttet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse og som på

grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne

i byerne. Sådanne virksomheder kan bl.a. opstå i

forbindelse med satsning på agro industri ved Nakskov.

Se kort 8.1 og 8.4.

8.14 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er

placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides

eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at

udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige

hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige

eller andre gener i forhold til omgivelserne.

Sukkerfabrikken i Nakskov.

ERHVERV 103


Redegørelse

Erhvervsudvikling

Lolland Kommune vil udnytte etableringen af den faste forbindelse

over Femer Bælt til, at skabe nye erhvervsmuligheder.

For at tage denne udfordring op har kommunen blandt

andet i samarbejde med Guldborgsund Kommune udarbejdet

en erhvervsanalyse, som peger på en række styrker og

muligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen.

Erhvervslivet på Lolland er engageret i den fælles udvikling

af landsdelen, og der er opbygget et godt samarbejde,

som udgør et solidt fundament for den videre udvikling. På

trods af en række udfordringer som skal imødegås, vurderer

Lolland Kommune, at Lollands udgangspunkt for en fremtidig

positiv erhvervsudvikling er god.

Lolland er endvidere kendetegnet ved et stærkt lokalt netværk

og foreningsliv, og kendt både nationalt og internationalt

for en innovativ energipolitik. Kendte virksomheder

inden for denne branche er placeret i kommunen.

Gennem de seneste 5 år er der sket mere end en fi redobling

af nye virksomhedsetableringer på Lolland jf. Danmarks

Statistik. Heriblandt fi ndes mange mikro- og enkeltmandsvirksomheder,

som gør Lolland mindre sårbar overfor virksomhedslukninger

end tidligere. En oversigt over solgte erhvervsarealer

i kommunen ses i, tabel 8.2.

Miljø- og energiteknologisk satsning

Lolland Kommune satser på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske

virksomheder, samt virksomheder inden for

transporttungt erhverv.

Med miljø- og energiteknologiske virksomheder menes virksomheder

som producerer og udvikler alternative energi- og

miljøløsninger, f.eks. BSG Biogasanlæg og solcellefabrikken

i Holeby. Men det kan også være el-bilproducenter,

brintfabrikker og konsulenter inden for alternativ energi og

miljøløsninger mv.

Lolland Kommune planlægger derfor for erhvervsområder

som primært er målrettet til den type virksomheder, så der

kan opnås en synergieffekt mellem virksomhederne. Det

kræver en god planlægning i ordentlig tid, der kan være

med til at samle og støtte op om erhvervene.

Erhvervsstrukturen

Erhvervsstrukturen tager afsæt i Lolland Kommunes bystruktur

vist på kort 6.1.1 i kapitel 6, Byudvikling og bymønster, og

understøtter den igangværende og ønskede erhvervsudvikling

i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i centerbyerne

Holeby og Rødbyhavn, som vist på kort 8.1 - 8.3.

Kommuneplanen udlægger 29 ha nye erhvervsområder i

Holeby. I Nakskov omdannes 52 ha agroindustiområde til

erhvervsområde, og i Rødbyhavn udlægges 20 ha som i

regionplanen var udlagt til byvækstområde, til erhvervsområde.

Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes

ABCDEF-model som vist på kort 8.4.

Kort 8.1 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Nakskov.

k

104 ERHVERV


Kort 8.2 Nuværende og fremtidige erhvervsarealer i Maribo.

I erhvervsstrukturen er der desuden peget på perspektivarealer

for en fremtidig erhvervsudvikling i Nakskov, Maribo,

Holeby og Rødbyhavn på i alt 400-500 ha jf. kort 8.1-8.3.

Erhvervsstrukturen understøtter også transportstrukturen i

kommunen, da den placerer de nye erhvervsområder tæt

på motorvej, havne og jernbaner.

Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde

ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt

forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal

være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt

erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligesom den

netop overståede uddybning af sejlrenden i Nakskov Havn

giver nye muligheder for transporttunge erhverv omkring

Nakskov.

Lolland Kommune arbejder for, at få placeret miljø- og energiteknologiske

virksomheder i Nakskov vest, i Rødbyhavn,

og i området vest for Holeby.

De nye områder i Holeby vest, kaldet ”Energy Cluster”,

understøttes endvidere af den gode tilgang af miljørigtig

energi fra vindmøllerne, Rødsand II og af en eventuel mulighed

for at indvinde sekundavand fra de drænede arealer i

Rødby Fjord. Der er pt. forhandlinger med fl ere store energivirksomheder

om udviklingen af ”Energy Cluster” i Holeby.

Erhvervsområde i Holeby.

ERHVERV 105


Kort 8.3 Nuværende og fremtidige erhvervsområder i Holeby, Rødby og Rødbyhavn.

Lolland Kommune vil arbejde for at udvikle løsninger, der

sikrer at der kan indvindes sekundavand fra kommunens

drænede områder som f.eks. Rødby Fjord, eller at der kan

indvindes havvand til brug i industrien. Dels til den eksisterende

industri men på sigt også til mere vandforbrugende

virksomheder under hensyntagen til retningslinjerne i kapitel

15, Vand.

Kategorisering af erhvervsområderne efter ABCDEF-modellen

Erhvervsområderne kategoriseres efter Lolland Kommunes

ABCDEF-model, der er udviklet som en del af PLAN09

projektet ”Erhverv ud til motorvejen”. ABCDEF-modellen kategoriserer

erhvervsområderne efter en erhvervs-, miljø- og

transportplanlægningsmetode der arbejder med 6 kategorier

af erhvervsområder jf. tabel 8.1.

106 ERHVERV


Tilgængelighed

Miljøklasse jf. faktaboks,

side 110

Godstransportens

vejafhængighed

Indpasning og

æstetik

Potientale for

udvikling

Beskrivelse

Områdekategori

A

B

C

D

E

F

Bymidteområde - Blandet

byområde med detailhandel,

kontor og service

Erhvervsområde i byen -

Lettere industri, kontor og

service

Erhvervsområde på kanten af

byen - Tungere industri

Transporttungt erhvervsområde

- Havneområder og

jernbane- og motorvejsnære

arealer

Lokalt erhvervsområde -

Områder i landsbyer og det

åbne land

Agro industriområde - Områder

til jordbrugsrelaterede

produktionsvirksomheder

Mellem Byområde Lav 1-2

Mellem Byområde Mellem 1-3

Høj

Høj

Lav

Høj

Indpasses i byen og

landskabet ud fra en

nutidig fortolkning

Indpasses i byen og

landskabet ud fra en

nutidig fortolkning

Indpasses i landsbyen

og landskabet ud fra

en nutidig fortolkning

Indpasses i byen og

landskabet ud fra en

nutidig fortolkning

Mellem/

Høj

3-7

Høj 2-6

Lav 2-4

Mellem/

Høj

3-7

Cykel: Høj

Gang: Høj

Kollektiv transport: Høj

Kollektiv transport: Høj

Gang: Høj

Cykel: Høj

Kollektiv transport: Høj

Bil: Mellem/Lav

Gang: Lav

Cykel: Høj

Kollektiv transport: Mellem

Bil: Mellem/Lav

Gang: Lav

Cykel: Høj

Kollektiv transport: Mellem

Bil: Høj/Mellem

Gang: Lav

Cykel: Lav

Kollektiv transport: Lav

Bil: Høj

Gang: Lav

Cykel: Lav

Kollektiv transport: Lav

Bil: Høj

Tabel 8.1 Oversigt over kategorier af erhvervsområder i ABCDEF-modellen.

Alle nye virksomheder skal kategoriseres efter en analyse

af behov for godstransport, miljøklassifi cering og tilgængelighed

for medarbejdere. Ud fra kategoriseringen tilbydes

virksomheden en placering inden for lokaliteter med en områdekategori

der matcher virksomhedens behov. Der stilles

krav til virksomhedens indpasning og æstetik efter den givende

områdekategori. I Lolland Kommune er erhvervsområderne

kategoriseret som vist på kort 8.4.

Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet yderligere

i faktaboksen, på næste side.

Med ABCDEF-kategoriseringen sættes mål for udviklingen

af erhvervsområderne i kommunen, som danner grundlag

for lokalplanlægningen og den erhvervsservice der ydes til

virksomheder der ønsker at lokalisere sig i området.

Ud over kategorisering og lokalisering efter ABCDEF-modellen,

så er der i Nakskov, Holeby og Rødbyhavn udlagt områder

der primært er forbeholdt miljø- og energiteknologiske

virksomheder, hvilket der skal tages hensyn til i forbindelse

med kategorisering og lokalisering af virksomheder.

Dagligvarebutikker og udvalgsbutikker, samt forretninger

med særligt pladskrævende varegrupper som biler, både,

byggematerialer, møbler mv. må kun placeres i overensstemmelse

med detailhandelsstrukturen, beskrevet i kapitel

9, Detailhandel.

Større anlæg der antages at påvirke miljøet i væsentlig

grad, kan kun etableres efter udarbejdelse af tillæg til

kommuneplanen. Tilsvarende gælder beliggenheden og

udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at

påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelse

med udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal laves en

VVM-redegørelse.

Retningslinjer for denne type virksomheder er beskrevet i

afsnit 16.2, Virksomheder med særlige beliggenhedskrav,

VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder.

ERHVERV 107


Fakta

Områdekategorierne i ABCDEF-modellen er beskrevet

nedenfor:

A. Bymidteområde - Her placeres erhverv der kun i

ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov

for godstransport, og som regel også et lille behov

for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne

kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og

samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel,

og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne

kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer,

værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier.

B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad

påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov

for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her.

Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang

for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere

til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære

erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder,

bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også

håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder

og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder

inde i byerne tæt på offentlig transport.

C. Erhvervsområde på kanten af byen - De ”traditionelle”

erhvervsområder hvor der i et vist omfang er adgang

til kollektiv transport, og hvor de fl este medarbejdere bruger

cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori

har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori

spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder

med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært

behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke

typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder

i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter

miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af

en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder

i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være

sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed

for virksomheder i miljøklasse 7, se iøvrigt faktaboks om

miljøklasser. Da virksomheder i denne kategori ligger på

grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive

stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og

byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter

mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet.

virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet,

eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori

vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en

lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke,

forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere

miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på

grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der

her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet

og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur,

plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind

i landskabet.

E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er

lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i

udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov

for, at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge

den kollektive transport på vej til arbejde, og er i ringe

grad afhængige af godstransport. Der er primært tale

om små og mindre virksomheder inden for overfl adebehandlende

-, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder.

Mange af virksomhederne i denne kategori

vil ofte skulle fl ytte ind i de større erhvervsområder hvis

de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori

ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen

vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i

landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur,

plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer

ind i landskabet.

F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for

jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder. Virksomheder

her har et ringe behov for, at deres medarbejdere

kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til

arbejde, men kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne

skal bruge produkterne fra de primære agro

erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne

kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier,

svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel

mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen

vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i

landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter

mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i

landskabet.

D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori

har et særligt transportbehov, eller er virksomheder

som servicerer transporterhvervene. Medarbejderne har

her god adgang med bil og cykel, og moderat mulighed

for at benytte offentlig transport. Erhverv i denne kategori

er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede

virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til

asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden

har et særligt transportbehov, f.eks. shipping

108 ERHVERV


Kort 8.4 Kategoriseringen af erhvervsområderne i kommunen efter ABCDEF-modellen.

ERHVERV 109


Fakta

Miljøklasser svarende til en bestemt anbefalet mindste

afstand mellem virksomheden og boliger, er defi neret i

”Håndbog om Miljø og Planlægning” på www.naturstyrelsen.dk.

Klassifi ceringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer

om miljøforholdene for nyere virksomheder. Miljøklasserne

angiver hvilken afstand der skønnes at være nødvendig

mellem den pågældende virksomhed og boliger

i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet

er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed

for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at

virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede

miljøkrav.

Afstandsklasser

Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede

afstand til boligområder:

Klasse 1 0 meter Forretninger, liberale erhverv,

kontorer og småværksteder

med butik.

Klasse 2 20 meter Bogbinderier, elektronik

værksteder og f.eks. laboratorier.

Klasse 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder

og visse servicevirksomheder.

Klasse 4 100 meter Levnedsmiddelfabrikker og

mindre, overfl adebehandlende

virksomheder,

herunder autolakkerier.

Klasse 5 150 meter Maskinfabrikker, betonfabrikker

og farve- og

lakindustrivirksomheder.

Klasse 6 300 meter Asfaltfabrikker, slagterier,

større maskin- og betonfabrikker,

samt jernstøberier.

Klasse 7 500 meter Medicinal- og pesticidproduktion

og kraft- og stålvalseværker.

Erhvervsrummelighed

Solgte erhvervsarealer

Sammenlægningen af de 7 gamle kommuner til en samlet

Lolland Kommune, har sammen med en progressiv erhvervspolitik

betydet, at Lolland Kommune nu er i stand til at tiltrække

en lang række virksomheder fra forskellige brancher.

Etableringen af nye virksomheder kan også ses på det stigende

salg af erhvervsgrunde i kommunen, gennem de sidste

3 år. I tabel 8.2 ses en oversigt over de erhvervsarealer

som kommunen har solgt i perioden 2002-2009.

Man Diesel i Holeby.

110 ERHVERV


Solgte erhvervsarealer

2002-2006

13,0 ha

2,4 ha

4,4 ha

11,9 ha

0 ha

0 ha

0 ha

Solgte erhvervsarealer

2007

Solgte erhvervsarealer

2008

Solgte erhvervsarealer

2009

Nakskov

Maribo

Holeby

Rødby

Højreby

Ravnsborg

Rudbjerg

Lolland 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha

I alt 31,7 ha 20,3 ha 23,4 ha 21,2 ha

I alt de sidste 8 år

96,6 ha

Tabel 8.2 Oversigt over solgte erhvervsarealer i Lolland Kommune i perioden 2002-2009.

Kommunens behov for erhvervsarealer

På baggrund af salget af erhvervsgrunde de sidste 8 år, viser

en simpel fremskrivning, at Lolland Kommune har behov

for 144,9 ha erhvervsarealer de næste 12 år.

Lolland Kommune vurderer på baggrund af det stigende

salg af erhvervsgrunde i år 2007-2009, at efterspørgslen

på erhvervsgrunde fortsat er stigende på trods af den globale

lavkonjunktur. Desuden forventer Lolland Kommune en

øget efterspørgsel på erhvervsarealer pga. Lollands status

som fuldskala testområde for vedvarende energi, og ikke

mindst pga. Femern Bælt forbindelsen, hvor Lolland Kommune

får mange henvendelser, fra virksomheder og investorer

der ønsker at bidrage til udviklingen af området, både

i byggefasen og efter forbindelsens etablering i år 2018.

Lolland Kommune vurderer derfor, at der minimum er brug

for 20-30 ha om året, svarende til et forventet behov for

erhvervsarealer på 240-360 ha i den kommende 12 årige

planperiode. Herudover er der reserveret 100 ha til agro

industri syd for Nakskov, der dels understøtter Lolland Kommunes

erhvervs- og klimastrategi, og samtidig understøtter

regeringens Grøn vækst plan fra år 2009, hvor kommunerne

bl.a. skal planlægge for biogasanlæg.

De agro industrielle arealer ved Nakskov er oprindeligt

udlagt i Regionplanen for Storstrøms Amt, men der har

ikke været den store efterspørgsel indtil nu. Men kommunen

forventer, at der i løbet af planperioden vil komme en

efterspørgsel, dels til jordløse svinebrug og biogasanlæg,

men også til bioetanol fabrikker og fuldskala algebassiner,

som en videreudvikling af Onsevig Klimapark, se kapitel 4,

Klima. Men også rapsolie raffi naderier, og andre virksomheder

med tilknytning til primærproduktionen i jordbruget

vil kunne placeres her. Mange af de virksomheder der kan

placeres i agro industrielle erhvervsområder støjer og lugter

meget, og er derfor ikke forenelige med boligområder,

hvilket er grunden til at de agro industrielle erhvervsarealer i

Nakskov er placeret syd for erhvervsområdet 360-E6, frem

for i området hvor den tidligere fl yveplads var placeret.

Det relativt store arealbehov som nævnt ovenfor kan begrundes

i, at det erfaringsmæssigt er meget pladskrævende virksomheder

med et stort areal- og transportbehov, som ønsker

at etablere sig eller udvide en igangværende produktion

i Lolland Kommune. Eksempelvis kan nævnes udvidelse af

morgenmadsproducenten Mill Foods A/S i Nakskov, et

biogasanlæg i Nakskov med et arealbehov på 16 ha, og

en solcellefabrik med tilhørende solcellemarker på 18 ha i

Holeby.

Erhverv i Holeby.

Lolland Kommune har ud fra ovennævnte betragtninger udlagt

store sammenhængende erhvervsområder i Nakskov,

Holeby og Rødbyhavn, for at kunne imødegå kravene til

energi- og miljøteknologiske produktions- og transporttunge

virksomheder.

Udlagte erhvervsområder

De ledige uudnyttede erhvervsområder i plangrundlaget i

forhold til Regionplan 2005-2017, samt ændringer i Kommuneplan

2010-2022 er gjort op og gennemgået i tabel

8.3. Samlet set er der i det gamle plangrundlag 449 ha

udlagte uudnyttede erhvervsområder i kommunen. 197,4

ha udlagte uudnyttede erhvervsområder tages ud og 81 ha

tages ind med denne kommuneplan, hvoraf de 52 ha er

omdannet agro industriarealer.

ERHVERV 111


Uudnyttede udlæg

i gammelt

plangrundlag

Udtages/

omdannes med

Kommuneplan 10

Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter

være udlagt 332,9 ha uudnyttede erhvervsområder i

kommunen. De udlagte erhvervsområder strider ikke imod

øvrige beskyttelsesinteresser og arealudlæg, jf. kapitel 17,

Miljøvurderingen i kapitel 17. Ledige erhvervsområder kan

ses på kommunens hjemmeside www.lolland.dk.

Nyudlæg/

omdannet

Uudnyttet

udlæg i Kommuneplan

10

Bemærkninger

Nakskov vest 119 ha 95,6 ha 52 ha 75,7 ha

De 52 ha er omdannet

agroindustriarealer

Nakskov øst 88,7 ha 38,3 ha 50,4 ha

Maribo vest 25,8 ha 11,4 ha 14,4 ha

Maribo øst 33,3 ha 33,3 ha

Dannemare 9,5 ha 9,5 ha 0 ha

Holeby nord 6,8 6,8 ha

Holeby syd 16,4 ha 5,0 ha 11,4 ha

Holeby vest 34,2 ha 21 ha 29 ha 42,2 ha

Horslunde 4,9 ha 2,7 ha 2,2 ha

Rødby 1,0 ha 1,0 ha

Rødbyhavn 86,3 ha 86,3 ha

Ledige arealer inden for

Femern Bælt reservationsområdet

er ikke medregnet

Søllested 6,5 ha 4,2 ha 2,3 ha

Bandholm 1,8 ha 1,8 ha

Birket 3,7 ha 3,7 ha 0 ha

Errindlev 0,8 ha 0,8 ha

Sandby 3,6 ha 3,6 ha 0 ha

Skovbølle 2,6 ha 2,6 ha Eksisterende stor virksomhed

Stokkemarke 1,7 ha 1,7 ha

Tårs 2,4 ha 2,4 ha 0 ha

I alt 449 ha 197,4 ha 81 ha 332,9 ha

Agroindustrielle

arealer

De 52 ha er omdannet til

152 ha 52 ha 100 ha

almindelige erhvervsarealer

Tabel 8.3 Opgørelse over uudnyttede udlæg (inklusiv byvækstarealer).

De 86,3 ha ledige erhvervsområder i Rødbyhavn, samt de

52 ha omdannede erhvervsområder i Nakskov Vest, jf. tabel

8.3, forventer Lolland Kommune skal bruges til Femern

Bælt relaterede aktiviteter, se kapitel 10.2, og områderne

er derfor reelt set ikke ledige til andre erhverv, før forbindelsen

er etableret. Det reelle erhvervsudlæg for den kommende

planperiode er derfor på 194,6 ha.

Arealer som tages ud

Mange erhvervsområder ligger uhensigtsmæssigt i forhold

til både den fremtidige erhvervsstruktur, og i forhold til infrastrukturen.

Derfor udtages der uudnyttede erhvervsområder i

Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested,

Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsområdet

omkring Nakskov ud, som følge af udlægget

til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages

der 197,4 ha uudnyttede erhvervsområder jf. tabel 8.3 og

kort 8c, 8d, 8e, 8f, 8h, 8i, 8j, 8k, 8l, 8m, 8n, 8o.

Stort landbrug.

Ud over de erhvervsområder der tages ud med denne

kommuneplan, så vil Lolland Kommune i den kommende

planperiode kigge på uudnyttede lokalplanlagte erhvervs-

112 ERHVERV


Kort 8.5 Helhedsplanen for Holeby’s udvikling.

områder som ikke længere er relevante i forhold til erhvervsudviklingen

og ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til erhvervsstrukturen.

Områder der lægges ud

I Nakskov udlægges der ikke nye erhvervsområder, men

i Nakskov vest omdannes 52 ha agroindustrielt areal til

almindeligt erhvervsområder. Omdannelsen af erhvervsområderne

i Nakskov, er en opfølgning på uddybningen af

sejlrenden i Nakskov Fjord som skal være med, til at sikre

Nakskov Havn som en aktiv erhvervshavn. Derfor ønsker

Lolland Kommune større arealer til havnerelateret erhverv,

og desuden vil man sikre, at der er mulighed for større produktionssteder

til Femern Bælt forbindelsen. I Rødbyhavn udlægges

et i Regionplan 2005-2017 udlagt byvækstareal

på 20 ha til erhvervsområde. Arealerne i både Nakskov

vest og Rødbyhavn er primært forbeholdt miljø- og energiteknologiske

virksomheder, se kort 8a og 8g.

ERHVERV 113


Figur 8.1 Indretning af erhvervsområderne ud til motorvejen ved Holeby, jf. fakta om PLAN 09.

Nye erhvervsområder i Holeby ”Energy Cluster Holeby”

Lolland Kommune har i dag store ledige erhvervsområder

til rådighed. Alligevel planlægger Lolland Kommune nye

erhvervsområder langs motorvejen ved Holeby, da Lolland

Kommune opruster sig til den udvikling som Femern Bælt

forbindelsen forventes at afføde.

Holeby er godt placeret nær motorvej, og den kommende

Femern Bælt forbindelse, og forventes fremover at blive et

trafi kalt knudepunkt for bil, tog og kollektiv transport på Lolland.

Der udlægges i alt 29 ha, da miljø- og energiteknologiske,

samt transporttunge virksomheder, som der blandt andet satses

på i Holeby, er pladskrævende, se kort 8i.

De nye erhvervsudlæg i Holeby udlægges i overensstemmelse

med erhvervsstrukturen og ”Helhedsplanen for Holeby”

kort 8.5 og tabel 8.3.

Der lægges arealer ud langs motorvejen, som skal binde

erhvervsområderne nord for Holeby sammen med byen og

motorvejen. Visionen er, at Holeby vil vokse til et større og

sammenhængende bysamfund med bedre infrastruktur, rekreative

arealer, og bolig- og erhvervsområder. Visionen er

også, at de nye byområder skal binde de videnstunge og

agroindustrielle virksomheder sammen, som i dag er placeret

i og omkring Holeby by.

De nye erhvervsområder langs motorvejen udlægges etapevis,

så det sikres at byen vokser indefra og ud, se kort

8.5. I første omgang udlægges etape 1 og 2. Etape 2 kan

undtagelsesvis tages i brug før etape 1, til store transporttunge

erhvervsvirksomheder der ikke kan rummes i etape

1. Erhvervsområderne indrettes og indpasses i landskabet i

overensstemmelse med principperne fra PLAN09 projektet

”Erhverv ud til motorvejen” jf. fi gur 8.1-8.3.

Mellem de nye erhvervsområder langs motorvejen og det

eksisterende Holeby, vil der på et senere tidspunkt blive

udlagt, som vist på kort 8.5, grønne områder som buffer

mellem erhvervsarealer og boligområder. De grønne områder

vil komme til at tjene som rekreative arealer for både

beboere og medarbejdere i de nye erhvervsområder.

Fakta

Plan09 - er et partnerskabsprojekt mellem Realdania

og Miljøministeriet, der dels skal være med til at udvikle

og forny plankulturen i kommunerne, og dels bidrage

til kvalifi cering af det fremtidige plangrundlag i landets

98 kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for

udviklingen af livskvalitet gennem det bebyggede miljø

til gavn for alle borgere i Danmark.

Visionen med PLAN09 er at fremme en kommunal planlægning,

der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser

samt attraktive landskaber, som ramme om

”det gode liv”, bygger på politisk ejerskab og engagement,

og er præget af fagligt professionelle og innovative

planlægningsmiljøer.

PLAN09 projektet ”Erhverv ud til motorvejen” tager

afsæt i kommunernes store interesse, i at lokalisere erhvervsområder

langs motorvejen. Projektet analyserer de

deltagende kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner

set i forhold til globale og nationale udviklingstendenser

i virksomhedernes lokaliseringsbehov. Projektet diskuterer

fordele og ulemper ved lokalisering af erhvervsområder

langs motorvejene, samt afprøver metoder til miljørigtig

lokalisering af virksomheder (ABCDEF-modellen).

114 ERHVERV


På denne baggrund er udarbejdet konkrete forslag til

nytænkning af arealudlæg til erhverv ved motorvejene,

hvor der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer.

Endelig er der arbejdet med erhvervsområdernes

arkitektoniske og landskabelige kvalitet.

Indpasning af motorvejsnære erhvervsområder i landskabet

Lolland Kommune har sammen med Guldborgsund og Sønderborg

Kommuner deltaget i PLAN09 projektet ”Erhverv

ud til motorvejen”, der skal sikre at nye erhvervsområder

langs motorvejen er indpasset i landskabet, og ikke virker

dominerende.

Holeby som projektområde

I Lolland Kommune har projektet taget afsæt i et område udspændt

mellem motorvej E47 og Holeby. Området er præget

af traditionelt landbrugslandskab, samt større og mindre

skovområder og gennemskæres i sydøst af et åforløb.

Landskabet er fl adt og let overskueligt, derfor fremstår bevoksningen

som tydelige afgrænsede volumener placeret

på en åben fl ade. I PLAN09 projektet er det rumlige hovedtema

for området: ”De afgrænsede volumener”.

De nye erhvervsområder i Holeby udlægges som fl ere tydeligt

adskilte områder. Hvert område er udformet som fritliggende

afrundede fi gurer. Områderne kommer derved til at

fremstå som let opfattelige og klart defi nerede volumener

på fl aden. Hvert område er afgrænset af høje ensartede

trærækker. Det giver områderne en tydelighed, som er med

til at tilføre det eksisterende landskab en egen identitet.

Der er bevidst friholdt to frisigtezoner mellem de udlagte

erhvervsområder. Dette er gjort for at sikre, at områderne

kan opleves som selvstændige fi gurer.

Projektets principper for indretningen af erhvervsområder i

Holeby er skitseret på fi gur 8.1 og erhvervsområderne set

fra motorvejen er visualiseret på fi gur 8.2 og 8.3. Principperne

i Plan09 projektet indarbejdes, når der lokalplanlægges

for motorvejsnære erhvervsområder.

Indretning af erhvervsområder

Kommunens erhvervsområder skal indrettes med rigelige

friarealer, der skal fremme biodiversiteten og på sigt et godt

naturindhold, og samtidig skal de indrettes så der er plads

til afl edning af overfl adevand. Friarealerne skal være offentligt

tilgængelige så de kan fungere som rekreative arealer

for ansatte og beboere i området. Udlægningen af friarealer

vil ikke betyde, at de nye erhvervsområder optager

mere plads end de eksisterende erhvervsområder, men der

vil ske en fortætning af bygningsmassen, i kraft af højere

bebyggelsesprocent inden for udlagte byggefelter, med det

resultat at der er større sammenhængende friarealer tilbage,

se fi gur 8.1.

Femern Bælt forbindelsen

Udover de konkrete nyudlæg af erhvervsområder ved Holeby

skal der, i den kommende planperiode, tages stilling

til placering af mulige produktionssteder, herunder til elementfabrikker,

arbejdshavne, kontor- og servicefaciliteter,

og indkvarteringsfaciliteter både i Rødbyhavn og i Nakskov

i forbindelse med anlægsarbejdet til Femern Bælt forbindelsen,

se afsnit 10.2 om Femern Bælt forbindelsen.

Erhverv i landzonen

Landbruget er et dominerende erhverv i kommunen og er

kendetegnet ved store moderne veldrevne gårde. Landbruget

understøtter og understøttes af en lang række virksomheder,

hvor Nordic Sugar i Nakskov (sukkerfabrik) og Maribo

Seed i Holeby er nogen af de største. Lolland Kommune vil

gerne understøtte erhverv der er relaterede til landbruget,

og derfor fastholdes en stor del af det agroindustrielle areal

syd for Nakskov, og det eksisterende erhvervsareal omkring

Maribo Seed i Holeby, udlægges desuden til agroindustrielle

formål.

Flere og fl ere nichefødevareproducenter har set dagens lys

på Lolland. F.eks. Knuthenlund, et af Skandinaviens største

økologiske jordbrug, hvor man arbejder med princippet ”fra

jord til bord”. På Knuthenlund har man etableret eget mejeri,

hvor der produceres kvalitetsoste, og der arbejdes på,

at der i fremtiden kan produceres en lang række forskellige

kvalitetsprodukter. Det er vurderingen, at denne udvikling

indenfor kvalitetsfødevarer har en betydning for Lollands

image i forhold til turisme, bosætning og erhvervsudvikling.

Dette giver en speciel mulighed for at etablere nye samarbejdsformer

mellem det offentlige, landbruget og øvrige

erhverv.

I Lolland Kommune er der mange tomme landbrugsbygninger,

der med fordel kan indrettes mindre erhverv i.

y

Figur 8.2 Erhvervsområdet set fra motorvejen mod nord.

Figur 8.3 Kig fra motorvejen ind mod erhvervsområdet.

ERHVERV 115


Ved udvidelse af mindre virksomheder gælder det generelt

at der gives tilladelse, med mindre udvidelsen er i konfl ikt

med landskabelige værdifulde områder, miljøhensyn, vejadgang

eller andre hensyn, som planloven skal varetage.

Det forudsættes at virksomheden også efter udvidelsen er en

mindre virksomhed med op til 5 ansatte, og på maksimum

500 m². Ligger ejendommen inden for den i planloven

fastlagte kystnærhedszone, må tilladelsen kun gives, hvis

projektet har helt underordnet betydning for de nationale

planlægningsinteresser i kystzonen. Udvidelse er ikke muligt

indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Ved etablering af større virksomheder eller større udvidelser

og ændringer af eksisterende virksomheder i landzonen,

henvises virksomhederne til erhvervsområderne eller de

agro industrielle områder, med mindre der er særlige forhold

der taler for andet, som f.eks. at det er en eksisterende

stor virksomhed der laver en mindre udvidelse i forhold til

den eksisterende virksomhed.

Rammekort

På rammekortene nedenfor ses de erhvervsområder der

tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye erhvervsområder

der udlægges i kommuneplanen.




Kort 8b - Nakskov Vest

Resten af det i regionplanen udlagte areal til agroindusti

på 100 ha fastlægges til rammeområde 360-E2 til agroindustri.

Området forbliver i landzone.

Kort 8a - Nakskov Vest

En del af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri

på 52 ha fastlægges til rammeområde 360-E6 til erhvervsområde.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

Kort 8c - Nakskov Vest

Størstedelen af rammeområde 367-H6 på 25,7 ha udtages

- svarende til selve vandarealet. Den sydlige del, rammeområdet,

overføres til rammerne for erhvervsområderne

syd for.

Det i regionplanen udlagte byvækstområde på 3,7 ha udlægges

til rammeområde 360-E8 til nyt erhvervsområde.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

116 ERHVERV


Kort 8d - Nakskov Vest

Det uudnyttede rammeområde 367-D19 (tidligere fl yveplads)

på 51 ha udtages sammen med det i regionplanen

udlagte byvækstområde på 44,64 ha.

Områderne ligger i landzone.

Kort 8f - Maribo Vest

Del af det uudnyttede rammeområde 363-1.H.1 på 1,4 ha

der ligger tæt på motorvejen og inden for sø- og åbeskyttelseslinjen

udtages. Det i regionplanen udlagte byvækstområde

vest for Maribo på 10 ha udtages.

Områderne ligger i landzone.

Kort 8e - Nakskov Øst

De uudnyttede dele af rammeområde 367-E11 på 27 ha

udtages og føres tilbage til landzone.På grund af skovrejsning

udtages dele af rammeområderne 367-E1 på 1,3 ha

og 367-E2 på 10 ha.

Samtidig afl yses lokalplan 367-10 og 367-28 for de områder

der udtages og områderne føres tilbage til landzone.

Kort 8g - Rødbyhavn

Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen

var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

byzone.

ERHVERV 117


Kort 8h - Holeby Syd

Rammeområde 360-E9 på 14,6 ha udlægges til Agroindustri

område. Området forbliver i landzone.

En del af det uudnyttede rammeområde 355-E3 på 5 ha

udtages og føres tilbage til landzone.

Kort 8j - Søllested

Det uudnyttede rammeområde 359-1.EN.1 på 4,2 ha udtages.

Området ligger i landzone.

Kort 8i - Holeby Vest

Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og 360-E7 på 8 ha

udlægges til nye erhvervsarealer. Området ligger i landzone

og overføres med lokalplan til byzone.

Dele af de uudnyttede rammeområder 355-E7 på 7 ha og

355-E12 på 14 ha udtages.

Byplanvedtægt 3 afl yses for de udtagne områder og områderne

føres tilbage til landzone.

Kort 8k - Horslunde

Det uudnyttede rammeområde 379-E1 på 2,7 ha udtages.

En del af området ligger i byzone, som føres tilbage til

landzone.

118 ERHVERV


Kort 8l - Sandby

Del af det uudnyttede rammeområde 379-E4 på 3,6 ha

udtages.

Området ligger i landzone.

Kort 8n - Birket-Torrig

Det uudnyttede rammeområde 379-E3 på 3,7 ha udtages.

Området ligger i landzone.

Kort 8m - Dannemare/Gloslunde

De uudnyttede rammeområder 381-E1.2 på 5,9 ha og

E1.1 på 3,6 ha udtages.

Områderne ligger i landzone.

Kort 8o - Tårs

Det uudnyttede rammeområde 379-E5 på 2,4 ha inden for

strandbeskyttelseslinjen udtages.

Området ligger i landzone.

ERHVERV 119


9 Detailhandel

I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i

kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en

analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter,

bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

mulighed for at dagligvarebutikker fastholdes i

landsbyerne, i sommerhusområderne og på øerne.

Detailhandel er i dag mere end basale indkøb. Det er en

kombination af indkøb, fornøjelse og oplevelse for hele familien

med muligheder for at se andre mennesker og vælge

mellem butikker, varer og spisesteder.

En betingelse for at gøre det mere attraktivt at bo i Lolland

Kommune er bl.a. at detailhandlen ikke bare fastholdes,

men også styrkes.

Det er afgørende for at sikre byerne som attraktive handelsbyer,

at der ikke sker en for stor geografi sk spredning af

detailhandelen. Det gælder især for udvalgsvarebutikkerne,

der helst skal holdes samlet og gerne sammen med caféer

samt diverse kulturelle tilbud.

Fakta

Planlovens krav

Kommunen skal afgrænse de enkelte områder, hvor der

kan placeres butikker. Dette gælder bymidter, bydelscentre,

lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.

For hvert område skal der fastsættes rammer

for udviklingen der fastslår, hvor stort et butiksareal der

samlet må være i de enkelte områder og den maksimale

butiksstørrelse for de enkelte butikker.

Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og

grøntforretninger, bagere, blomster, døgnkiosker, butikker

med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler,

samt servicestationer med kiosksalg.

Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger,

elartikler, tøj/sko, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/

tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv.

Butikker der alene forhandler pladskrævende varegrupper:

Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,

tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer

samt møbler. Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i

områder til særligt pladskrævende varegrupper, hvis der

ikke er plads i bymidten eller bydelscentrene.

I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer

kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er

særlig pladskrævende men som anvendes i forbindelse

med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må

max. være 2.000 m².

Planlovens definition af bruttoetageareal

Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter

bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens

etageareal, dog medregnes altid det fulde

kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan

fratrækkes op til 200 m² arealer til personalets kantine,

toiletter og pauserum.

Loven indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser.

Dagligvarebutikker må ikke værre større end

3.500 m² og udvalgsvarebutikker må ikke være større

end 2.000 m². I lokalcentre er den maksimale butiksstørrelse

dog 1.000 m². Kommunen kan inden for disse

rammer fastsætte butiksstørrelser. Kommunen fastsætter

selv den maksimale butiksstørrelse på butikker, der alene

forhandler særligt pladskrævende varegrupper.

Definitioner

En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer

direkte til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed,

samt butikker der sælger serviceydelser som

f.eks. frisører, restauranter og klinikker skal ikke behandles

efter reglerne om detailhandel. Engrosvirksomhed er

kun detailhandel, hvis virksomheden har et betydeligt

salg til private.

Gågaden i Nakskov

120 DETAILHANDEL


Målsætninger

• Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og

varieret detailhandel i kommunen.

• Detailhandlen skal tilpasses og understøtte hovedbyerne

Nakskov og Maribo.

• Nye butikker skal primært placeres i centrum af hovedbyerne

Nakskov og Maribo og sikre attraktive

og konkurrencedygtige bymidter.

• Mindre dagligvarebutikker i centerbyer, landsbyer, i

sommerhusområder, samt på øerne skal så vidt muligt

bevares.

• Betingelserne for detailhandlen, udbud og udvalg

skal styrkes på en sådan måde, at forbrugerne tilgodeses

uafhængigt om de har egen bil eller benytter

sig af den kollektive trafi k, cykler eller går.

Retningslinjer

9.1 Nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal placeres

i den centrale del af byerne. Det vil sige inden for de

afgrænsede bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som

er vist på kort 9.1.

9.2 Der fastsættes afgrænsninger af bymidterne i Nakskov,

Maribo og Rødby, samt afgrænsninger af bydelscentrene

i Maribo øst og vest som vist på kortene

9.3-9.5, samt hovedstrukturkortet.

9.3 I Nakskov, Maribo og Rødby kan der ikke etableres

nye butikker udenfor de afgrænsede områder (bymidterne

og bydelscentrene).

9.4 I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde,

Rødbyhavn og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm,

Sandby og Stokkemarke fastholdes de nuværende afgrænsninger

af centerområder, som kaldes lokalcentre,

med mulighed for en begrænset udvidelse af dagligvareog

udvalgsvarebutikker. Afgrænsningen af lokalcentrene

fremgår af rammerne.

9.7 Der kan efter konkret vurdering etableres dagligvare-

og udvalgsvarebutikker i eksisterende landbrugsbygninger,

som ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften,

såfremt bygningerne ikke er opført inden for de

seneste 5 år og i øvrigt er egnede til formålet. Butikken

skal kunne etableres indenfor bestående bygningsmasse

og må ikke overstige 250 m².

9.8 Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner,

fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign.

kan der etableres mindre butikker til brug for de kunder,

der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære

funktion.

9.9 I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler etableres mindre butikker til salg

af egne produkter.

9.10 For bymidterne, bydelscentrene, lokalcentrene, områder

med butikker til lokal forsyning, samt erhvervsområder

med butikker til pladskrævende varegrupper, fastsættes

der begrænsninger på butiksstørrelser som beskrevet

i tabel 9.1 og i rammerne.

9.11 Det samlede areal til butikker i de enkelte bymidter,

bydelscentre og lokalcentre må ikke overstige de fastsatte

rammer som fremgår af tabel 9.2.

9.12 Eksisterende butikker kan fortsætte uanset retningslinjerne

9.1-9.11, mens udvidelser af eksisterende butikker

skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne.

Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål uanset

retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter butikslokalet

blev tomt.

9.13 Der kan ikke planlægges for nye afl astningsområder.

9.5 Der kan planlægges for enkeltstående butikker til lokal

forsyning i centerbyer, afgrænsede landsbyer og i

sommerhusområder. Enkeltstående butikker skal placeres

mindst 500 meter fra andre butikker og mindst 500 meter

fra et udlagt lokalcenter.

9.6 Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper

kan kun placeres indenfor de afgrænsede bymidter, og

bydelscentre og indenfor områder, der er udpeget til særligt

pladskrævende varegrupper, som vist på kort 9.1,

9.3 og 9.4 og som beskrevet i rammerne.

Friske Fejø produkter.

DETAILHANDEL 121


Redegørelse

Detailhandelsstrukturen

Detailhandelsstrukturen i Lolland Kommune, der er vist på

kort 9.1, følger kommuneplanens overordnede bymønster,

som beskrevet i kapitel 6:

• Hovedbyerne Nakskov og Maribo med bymidter og

bydelscentre.

• Centerbyer med lokalcentre til butiksformål (Rødby

har dog også en bymidte).

• Landsbyer, hvoraf der i nogle landsbyer fastholdes

lokalcenter til butiksformål.

• Sommerhusområder med mulighed for mindre butikker.

• Erhvervsområder med mulighed for butikker til pladskrævende

varegrupper.

Med kommuneplanens udlæg af bymidter, bydelscentre og

lokalcentre sikres, at der kan ske en løbende tilpasning af

butiksstrukturen. Der er dermed mulighed for at etablere de

nyeste koncepter inden for dagligvareområdet, herunder

mulighed for at etablere større butikker med parkeringsmuligheder

direkte i tilknytning til butikkerne.

Byrådet vil støtte den fortsatte detailhandelsudvikling i hovedbyerne

Nakskov og Maribo indenfor de historiske bykerner,

tæt ved andre af byernes servicetilbud, banegårde

Gågaden i Maribo.

og busstationer og sikre, at byerne fastholder deres positioner

som attraktive handelsbyer i den sydlige del af Region

Sjælland.

For at fastholde detailhandelen centralt i byerne kan der

i Nakskov, Maribo og Rødby ikke etableres nye butikker

udenfor de afgrænsede områder (bymidterne og bydelscentrene).

En satsning på detailhandelen i hovedbyerne Maribo og

Nakskov bymidter, vurderes ikke at ville begrænse detailhandelens

udviklingsmuligheder i centerbyerne.

I centerbyerne og i nogle af landsbyerne fastholdes de nuværende

lokalcentre, så der er mulighed for en begrænset

udvidelse af dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Endelig skal der være mulighed for, at støtte landdistrikterne

ved at skabe mulighed for etablering af dagligvarebutikker

i landsbyerne og i sommerhusområderne.

Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper bør

etableres, hvor de styrker de eksisterende udbud bedst. Den

bedste placering er således i Nakskov og Maribo men der

gives fortsat mulighed for, at denne type butikker også kan

placeres i Holeby, Rødby, Rødbyhavn og Søllested.

Lokalitet Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker

Særlig pladskrævende

butikker

Bymidten i Nakskov 3.500 2.000 2.000

Bymidten i Maribo 3.500 2.000 2.000

Bymidten i Rødby 2.000 1.000 2.000

Bydelscenter øst i Maribo 1.500 0 2.000

Bydelscenter vest i Maribo 1.500 1.000 2.000

Lokalcenter i centerby/landsby 1.000 500 0

Butikker til lokal forsyning uden for lokalcenter, i

landsbyer og i sommerhusområder

1.000 250 0

Erhvervsområder med butikker til særlig pladskrævende

varegrupper

0 0 6.000

Tabel 9.1 Maksimal butiksstørrelse for de enkelte butikker (m² bruttoetageareal).

122 DETAILHANDEL


Kort 9.1 Detailhandelsstruktur.

Kommunen skal fastsætte maksimale butiksstørrelser for den

enkelte butikstype. For at understøtte, at de større butikker

koncentreres i Nakskov og Maribo fastsættes der begrænsninger

på butiksstørrelser i de øvrige områder som beskrevet

i tabel 9.1 og i rammerne i Rapport 2.

Lovligt bestående butikker kan uanset bestemmelserne om

butiksstørrelser indgå i ny planlægning. Herved kan eksisterende

lovlige butikker, der er større end lovens maksimale

butiksstørrelse, indskrives i nye lokalplaner.

Hvis der i en lokalplan ikke er angivet butiksstørrelser, er det

kommuneplanens retningslinjer der er gældende.

Eksisterende butikker kan fortsætte uændret, mens udvidelser

af eksisterende butikker skal ske i overensstemmelse med

retningslinjerne. Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål

uanset retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter

butikslokalet blev tomt.

DETAILHANDEL 123


Behovet for nye butiksarealer skal ses dels i forhold til den

forventede stigning i forbruget, dels af ønsket om at styrke

detailhandelscentrene.

Analyse af detailhandlen i dag

Der er i dag (januar 2010) i hele kommunen ca. 286 detailhandelsbutikker

med et samlet bruttoareal på godt 79.270

m². Af butikkerne ligger omkring 200 af dem i Nakskov

og Maribo, 23 i Rødby og resten er fordelt i kommunen.

Fordelingen af detailhandelsbutikker i kommunen ses af kort

9.2. 80 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker og 20 % er

dagligvarebutikker. 80 % af butikkerne ligger i bymidterne.

Derudover er der i alt 28 butikker med særlig pladskrævende

varegrupper, med et samlet bruttoareal på ca. 41.290

m². Af de pladskrævende butikker står byggemarkeder,

bilforhandlere og møbelbutikker for tilsammen 94 % af bruttoarealet

fordelt med en tredjedel hver.

Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2008 udarbejdet

en analyse af detailhandlen i Lolland Kommune. Analysen

viser, at omsætningen i 2007 var på godt 1,9 mia. hvoraf

45 % var i Nakskov bymidte, 20 % i Maribo bymidte, og

35 % af omsætningen lå i den øvrige del af kommunen.

Det vurderes at butikkerne sammenlignet med butikker i resten

af landet i øvrigt, er lidt under middel med hensyn til

kvalitet og attraktion set ud fra butikkernes sortiment, størrelser

og antal af brancher. Det er normalt for butikker i mindre

byer, men det illustrerer detailhandlens konkurrenceevne set

i forhold til større butikscentre uden for kommunen.

Butikker tilknyttet landsdækkende kæder fremmer erfaringsmæssigt

butikkernes attraktion. Andelen af butikker med

kædetilknytning er væsentligt under 50 % i både Nakskov

og Maribo, hvilket er lidt lavere end normen, men typisk for

provinsbyer. Videre mangler der større butikker med bedre

sortiment.

Bymidterne har for mange ”døde” facader og tomme butikker.

En gade med tomme butikslokaler kan overvejes omdannet,

til en boliggade enten ved ombygning af eksisterende

bygninger eller nybyggeri.

Detailhandlens styrker er et bredt udbud af butikker i Nakskov

og Maribos bymidter, med gode parkeringsmuligheder

og gode dagligvaretilbud. En fordel for detailhandlen

er, at kunderne er loyale og der er relativt langt til konkurrerende

bycentre.

Det forventes på trods af befolkningsnedgangen, at forbruget

indtil 2021 vil stige med omkring 15 % på udvalgsvarer,

mens det vil stagnere for dagligvarer. Stigningen vil

imidlertid kunne påvirkes af detailhandlens konkurrenceevne,

anden økonomisk udvikling og udvikling af turismen.

Det forventes, at der fremover vil være efterspørgsel på butiksareal

især inden for discountsektoren men også til dels

fra supermarkeds- og varehuskoncepter.

Lokalitet

Eksisterende butiksareal

Restrummelighed til nybyggeri

Samlet ramme for butiksareal

(dagligvare- og udvalgsvarebutikker

- jan.2010)

(dagligvare- og udvalgsvarebutikker)

og omdannelse af butikker

(dagligvare- og udvalgsvarebutikker)

Nakskov bymidte 29.538 37.000 7.462

Maribo bymidte 18.088 25.000 6.912

Rødby bymidte 6.239 10.000 3.761

Maribo - Bydelscenter Øst 0 2.000 2.000

Maribo - Bydelscenter Vest 3.716 5.000 1.284

Bandholm lokalcenter 160 3.000 2.840

Dannemare lokalcenter 0 3.000 3.000

Holeby Lokalcenter 1.550 3.000 1.450

Horslunde lokalcenter 335 3.000 2.665

Rødbyhavn Lokalcenter 1.290 3.000 1.710

Sandby lokalcenter 200 3.000 2.800

Stokkemarke lokalcenter 966 3.000 2.034

Søllested lokalcenter 652 3.000 2.840

Øvrige områder 16.536

Lolland kommune i alt 79.270

Tabel 9.2 Eksisterende butiksareal og ny samlet planlægningsramme (m² bruttoetageareal

- Butikker til pladskrævende varegrupper er ikke medregnet)

124 DETAILHANDEL


Kort 9.2 Eksisterende butikker.

DETAILHANDEL 125


Kort 9.3 Detailhandelsplan for Nakskov.

Bymidter

Nakskov, Maribo og Rødby er de tre største handelsbyer

og har alle en afgrænset bymidte, hvor detailhandelen kan

udvikles.

For alle tre byer gælder, at bymidten er den historiske bymidte,

der i det væsentligste er uspoleret.

Fakta

Afgrænsning af bymidter

Eksisterende afgrænsninger af bymidter kan opretholdes,

men hvis afgrænsningen skal ændres, skal der benyttes

en statistisk metode som beskrevet i bekendtgørelse om

afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Metoden skal

kun benyttes ved bymidter på over 5.000 m² butiksareal.

Den statistiske metode tager udgangspunkt i en registrering

af eksisterende bymæssige funktioner såsom detailhandel,

hoteller, restaurationer, persontransport, liberale

erhverv og service, offentlige administration, sundhedsvæsen

og kultur.

Ud fra en registrering af disse funktioner, fastlægges en

række bufferzoner med en radius på 25 meter. Hvor

disse cirkler overlapper hinanden dannes mulige bymidter.

Derudover skal en række kriterier være opfyldt, bl.a.

skal der være mindst to detailhandelsenheder og mindst

en enhed, der er offentlig administration, sundhedsvæsen

og kultur.

For de bymidter der opfylder kriterierne, tilføjes en randzone

med en radius på 100 meter. Herved opstår den

statistisk afgrænsede bymidte. Bymidten kan udvides

uden for den statistiske afgrænsning, hvis der redegøres

for baggrunden for og konsekvenserne af den ønskede

udvidelse.

Detailhandlen skal understøttes af bymidternes stræder, bygninger

og historiske byrum, som kan give de besøgende en

helhedsoplevelse af kultur, historie og underholdning.

En planlagt by- og byrumsfornyelse i bymidterne med etablering

af fl ere attraktive og tidssvarende boliger, vil bidrage

til at styrke detailhandlen.

Byrådet vil undersøge mulighederne for, at etablere overdækkede

oaser i bymidterne i Nakskov og Maribo tæt ved

eksisterende parkeringspladser og detailvarebutikker.

I Nakskov og Maribo bliver der mulighed for, at placere

dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne, med de

maksimalt mulige butiksstørrelser på henholdsvis 3.500 m²

og 2.000 m² som planloven giver mulighed for jf. tabel

9.2.

I Rødby er der ikke det samme behov for store butikker, og

der er derfor fastsat maksimale butiksstørrelser på henholdsvis

2.000 m² og 1.000 m² til dagligvare- og udvalgsvarebutikker

jf. tabel 9.1.

126 DETAILHANDEL


I de tre bymidter er der i alt en restrummelighed til nybyggeri

og omdannelse af butikker på 18.135 m² jf. tabel 9.2. Der

er således fortsat stor rummelighed til en fremtidig udvikling

af detailhandelen i bymidterne.

Udvalgsvarebutikkerne skal koncentreres i Nakskov og Maribo

bymidter. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget

dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold,

dels sikre, at Nakskov og Maribo kan fastholde deres

positioner som handelsbyer.

Gadestrukturen i bymidterne stammer fra middelalderen

med snævre gader og hermed en besværlig trafi ksituation

for store køretøjer der skal frem med varer. Større møbelbutikker

kan derfor have svært ved at fi nde egnede arealer i

bymidterne. Møbelbutikker kan derfor også placeres i de

udpegede områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

Bymidterne skal sikres gode tilkørsels- og parkeringsforhold.

Parkeringsforholdene er under normale omstændigheder

tilstrækkelige. I spidsbelastningssituationer som lørdag formiddage,

jul og påske, er der trængsel på de mest centrale

parkeringspladser.

Alle tre bymidter er tilgængelige med offentlig servicetrafi k -

busser og i Maribo og Nakskov, også med tog.

Landsbykøbmand i Skovbølle.

Afgrænsning af bymidter

I Nakskov, Maribo og Rødby fastholdes den gældende bymidteafgrænsning

som vist på kort 9.4 og 9.5.

Bydelscentre i Maribo

Den eksisterende afgrænsning af de to bydelscentre i Maribo

øst og Maribo vest fastholdes som vist på kort 9.4.

Bydelscenter vest er næsten fuldt udbygget med bl.a. to

dagligvarebutikker. Der er i bydelscenter vest kun mulighed

for en begrænset udvidelse, idet der er fastlagt en restrummelighed

til nye butikker og omdannelse af eksisterende butikker

på 1.284 m² jf. tabel 9.2. Bydelscenter vest betjener

foruden Maribo by, oplandet fra Vester Landevej og Rødby

Landevej mod syd.

Kort 9.4 Detailhandelsplan for Maribo.

DETAILHANDEL 127


Kort 9.5 Rødbys bymidteafgrænsning.

I bydelscenter øst ved Skelstrupvej er der endnu ingen butikker.

Her er der mulighed for etablering af dagligvarebutikker,

således at den østlige del af Maribo fremover kan få en

bedre betjening med detailhandel. Der bliver ikke mulighed

for etablering af udvalgsvarebutikker, da dette vurderes at

ville kunne påvirke handelen i bymidten negativt.

Med denne kommuneplan gives der også mulighed for butikker

til pladskrævende varegrupper i bydelscentrene, da

de har en god placering i forhold til de overordnede veje.

Der vil således i bydelscenter øst eksempelvis kunne etableres

2 dagligvarebutikker på op til 1.000 m² eller en stor

dagligvarebutik på op til 1.500 m², en tankstation med

butik samt nogle større butikker på op til 2.000 m² til pladskrævende

varegrupper.

Bydelscenter øst ligger centralt for eksisterende og kommende

boligkvarterer i den østlige del af byen, samt for

landsbyerne nord og oplandet øst for byen.

I forbindelse med planlægningen af bydelscenter øst skal

der udarbejdes en helhedsplan for den østlige del af Maribo

med henblik på, at sikre god og sikker trafi kbetjening

af de omkringliggende boligområder og bydelscentret.

Helhedsplanen skal desuden belyse hvordan bydelscentret

med den markante placering ved hovedindfaldsvejene til

Maribo, kan indrettes i visuel harmoni med omgivelserne.

Begge bydelscentre har mulighed for gode parkeringsforhold,

er betjent af både by- og regionalbusser og har cykelstier

langs landevejene og videre ind til bymidten.

Lokalcentre

I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde, Rødbyhavn

og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm, Sandby og

Stokkemarke fastholdes de eksisterende centerområder, som

udlægges til lokalcentre, hvert af dem med mulighed for et

samlet butiksareal på 3.000 m² jf. tabel 9.2. Områderne

fastholdes primært til dagligvarebutikker, og der er kun mulighed

for at placere mindre udvalgsvarebutikker i lokalcentrene

jf. tabel 9.1.

I de ovennævnte byer kan der uden for lokalcentrene etableres

mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning. For

at sikre, at der ikke opstår eller sker udvidelser af lokalcentre

skal denne type enkeltstående butikker placeres mindst 500

meter fra andre butikker og mindst 500 meter fra et udlagt

lokalcenter.

I Dannemare, Horslunde og Søllested ligger størstedelen af

byens eksisterende butikker uden for det afgrænsede lokalcenter.

Der vil derfor i den kommende planperiode blive

arbejdet med en ændret afgrænsning af lokalcentrene i

disse byer.

Landsbyer og sommerhusområder

Byrådet ønsker at støtte landdistrikterne ved at skabe mulighed

for etablering af dagligvarebutikker i de afgrænsede

landsbyer og i sommerhusområderne, hvor der vil være mulighed

for at etablere enkeltstående butikker på op til 1.000

m² til lokalområdets forsyning.

128 DETAILHANDEL


Eksisterende landbrugsbygninger

Uden for de afgrænsede landsbyer er der mulighed for at

indrette mindre butikker, både dagligvare- og udvalgsvarebutikker

i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger. Dog må

den enkelte butik ikke være større end 250 m².

Derudover kan der både i landsbyerne og uden for landsbyerne

etableres stalddørssalg, det vil sige gårdbutikker på

landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende

bygning. Der skal primært sælges varer, der er produceret

på ejendommen. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte

produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks.

deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte

produkterne. Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel,

men som led i den jordbrugsmæssige drift.

Butikker ved tankstationer mv.

Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner,

fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign. kan der

etableres mindre butikker til brug for de kunder, der i øvrigt

benytter anlægget på grund af dets primære funktion.

Denne type butikker kan etableres uanset retningslinjerne

om placering af detailhandelsbutikker.

Erhvervsområder

En række af kommunens erhvervsområder er særlig velegnede

til butikker til særligt pladskrævende varegrupper, dels

fordi de ligger med gode trafi kale adgangsforhold og dels

fordi de ligger i nærheden af byernes øvrige butikker, og

dermed styrker det eksisterende butiksudbud.

De udpegede erhvervsområder, som fremgår af kort 9.1,

og af rammerne for de enkelte områder i kommuneplanens

rapport 2, ligger således primært i Nakskov og Maribo.

Derudover fastholdes mulighederne for, at placere butikker

med pladskrævende varegrupper i centerbyerne Holeby,

Rødby, Rødbyhavn og Søllested, hvor der er nogle velbeliggende

erhvervsområder med gode trafi kale adgangsforhold

og god synlighed for butikkerne.

Med denne kommuneplan gives der mulighed for, at erhvervsområdet

i Maribo, hvor bryghuset lå, også kan udnyttes

til butikker til pladskrævende varegruppe.

I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler etableres mindre butikker til salg af egne

produkter. Der fastsættes ikke nogen maksimal butiksstørrelse

for denne type butikker.

Pladskrævende butikker på A. Steen Nielsensvej i Maribo.

DETAILHANDEL 129


10 Trafik og transport

Kapitlet beskriver planer for vejnettet, Femern

Bælt forbindelsen, trafiksikkerhed, cykelstier, offentlig

servicetrafik, havne og flyvepladser.

Hovedparten af transporten af personer og gods i kommunen

foregår i dag på vejnettet, og trafi kken forventes

fortsat at stige. Erhvervstrafi kken, herunder specielt kørsel

med landbrugskøretøjer, bidrager til en væsentlig del af

trafi kken. I den offentlige servicetrafi k befordres omkring 2

mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser.

Lolland Kommune har ansvaret for planlægningen af trafi k-

anlæg med undtagelse af motorvejen og landsdelsforbindelsen

mellem Maribo og Tårs, som er statsveje.

I kommunen er der ingen større problemer med trafi kafviklingen.

Men trafi ksikkerheden kan gøres bedre og skolevejene

sikrere, blandt andet ved etablering af fl ere cykelstier.

Flere af kommunens trafi k- og færgehavne ligger tæt ved

internationale transportkorridorer. Med den kommende Femern

Bælt forbindelse forventes godstrafi kken i Rødbyhavn

og gennem kommunen at stige.

Målsætninger

• Trafi kken, herunder cykel- og gangtrafi k, skal sikres

høj fremkommelighed og god trafi ksikkerhed.

• Transporttunge erhverv skal placeres tæt på den

overordnede infrastruktur.

• Den offentlige servicetrafi k og transportinvesteringer

i øvrigt skal understøtte byudviklingen.

Generelle retningslinjer

10.1 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger

og negative påvirkninger af det

omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan

i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder,

inden for hvilke anvendelse til bebyggelse,

rekreativ brug m.m. vil være forbundet med bestemte

miljøkrav.

10.2 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det,

at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet.

Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan

det dog i nogle situationer være nødvendigt at ombygge

eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller

dårlig linjeføring.

10.3 Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal

der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser,

landskabelige værdier og kulturmiljøer.

Trafi k på motorvejen.

130 TRAFIK OG TRANSPORT


10.1 Vejnettet

Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse

for vejnettet.

Målsætning

• Vejene skal holdes i en stand, som trafi kkens art og

størrelse kræver.

Retningslinjer

10.1.1 Kommunens overordnede vejnet omfatter statsveje

og kommuneveje. Vejnettet er opdelt i 4 vejklasser

som vist på kort 10.1.1.

A Internationale forbindelser

B Landsdelsforbindelser

C Tværkommunale veje

D Lokale veje

10.1.2 De vigtigste vejforbindelser - klasse A, B og C

veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklasse

trafi kveje med høj fremkommelighed og stor trafi k-

sikkerhed.

10.1.3 I byer, hvor overordnede veje opretholdes gennem

byer og bebyggelser, skal der normalt etableres miljøvenlig

trafi ksanering.

10.1.4 For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed

høj prioritet, og skal i videst muligt omfang bibeholdes

som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre,

skal eksisterende overkørsler fjernes.

10.1.9 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger

og negative påvirkninger af det

omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan

i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder,

inden for hvilke anvendelse til bebyggelse,

rekreativt brug m.m. vil være forbundet med bestemte

miljøkrav jf. kapitel 15, Vand, og kapitel 16, Miljø og

forsyning.

10.1.10 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes

det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er

udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet,

kan det dog i nogle situationer være nødvendigt, at ombygge

eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld

eller dårlig linjeføring.

10.1.11 Ved udformning og placering af trafi kanlæg,

skal der tages hensyn til naturen, herunder de internationale

beskyttelsesområder, økologiske forbindelser, landskabelige

værdier og kulturmiljøer.

10.1.12 Der kan planlægges for anlæggelse af en omfartsvej

sydvest om Nakskov og bag om Kramnitse, og

for en opgradering af landsdelsforbindelsen (Rute 9) til

motortrafi kvej. På Kort 10.1.2, samt hovedstrukturkortet

vises områder med mulighed for vejprojekter. Der påregnes

udført VVM-undersøgelser på udlagte vejkorridorer.

10.1.5 For veje i vejklasse B og C tilstræbes en afstand

på minimum 1.000 meter mellem vejtilslutninger på frie

strækninger, herunder strækninger i det åbne land. Gennem

byområder tilstræbes afstande på minimum 500

meter mellem vejtilslutninger.

10.1.6 Der skal etableres afskærmende og støjdæmpende

beplantning ud mod eksisterende veje, planlagte

veje og ved nye bolig- og erhvervsudstykninger jf. kapitel

6, Byudvikling og bosætning, 7, Boliger og 8, Erhverv.

10.1.7 Langs veje med tinglyste vejbyggelinjer, må der

ikke opføres bebyggelse eller anlæg på arealet mellem

vej- og byggelinje uden dispensation fra henholdsvis stat

eller kommune, da byggelinjerne er pålagt for at sikre,

at landevejen kan udvides til en større bredde.

10.1.8 I forbindelse med forlægning eller udbygning af

overordnede veje uden om eller igennem byer, skal der

foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer

og byens udvikling.

Vejnettet ved Blæsenborg Allé i Maribo.

Redegørelse

Vejnet og vejklasser

Den internationale vejforbindelse, motorvejen E47 udgør

vejdelen af Fuglefl ugtslinjen mellem Skandinavien og Nordtyskland.

Vejforbindelsen er den vigtigste vejforbindelse fra

Lolland til Hamborg og København. Vejdirektoratet er vejbestyrer

og er ansvarlig for at motorvejen løbende udbygges

som højklasse trafi ksikker vej med stor fremkommelighed.

TRAFIK OG TRANSPORT 131


Kort 10.1.1 Vejnet med vejklasser.

Landsdelsforbindelsen rute 9 forbinder Odense og Maribo.

Fra Tårs Færgehavn til Halsted er vejen en motortrafi kvej,

og videre fra Halsted til Maribo en 2-sporet hovedlandevej

med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet er vejbestyrer

og er ansvarlig for vedligeholdelse og udbygning.

De tværkommunale veje forbinder kommunen med Guldborgsund

Kommune og går imellem kommunens største bysamfund.

De lokale veje fordeler trafi kken til kommunens mindste bebyggelser

i landområderne, til sommerhusområderne og til

byernes bolig- og erhvervsområder.

Inddelingen i vejklasser fastlægger de enkelte vejes trafi kale

funktion i kommunen, og er et redskab for strategier og prioritering

af virkemidler på vejområdet.

132 TRAFIK OG TRANSPORT


Motorvejsafkørselen ved Maribo (afkørsel 48).

Vejplanlægning

Kommunen har ansvaret for alle trafi kanlæg, der ikke er

statsveje.

Kommunens vejplanlægning skal koordineres med den

statslige transportplanlægning og ved kommunegrænsen

med nabokommunen. I forbindelse med udbygning af overordnede

veje - klasse A, B og C veje uden om eller igennem

byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne

for naboarealer og byens udvikling. De fl este nye

trafi kanlæg skal vurderes i forhold til anlæggets virkninger

på miljøet. For nærmere beskrivelse, se afsnit 16.2, VVMpligtige

anlæg og risikovirksomheder.

Trafikafviklingen

Den spredte bosætning og de lange afstande gør bilen til

en nødvendighed for mange familier, og vejene bruges af

erhvervs- og landbrugskøretøjer. Prognoser fra Vejdirektoratet

viser stigende biltrafi k på landsplan, og samme tendens

ses for de overordnede veje i kommunen. Der er i kommunen

ingen større problemer med trafi kafviklingen.

Selvom trængselsproblemerne i trafi kken er af mindre karakter,

forekommer de i morgen- og aftenmyldretiderne, ved

indkøbscentrene om lørdagen, samt på fl ere af vejene i de

måneder hvor transporten af roer fi nder sted. Med øget

trængsel forringes trafi ksikkerheden og uheldsfrekvensen har

i perioder været stigende. Men trængselsproblemerne skyldes

også i høj grad trafi kvaner, hvor især bybefolkningen

bruger bilen til indkøb og andre ærinder inden for byområdet.

Mange forhold spiller ind i forhold til vejenes kapacitet

og trafi ksikkerhed. Det er f.eks. antallet af indkørsler og

markoverkørsler, antallet af kryds og rundkørsler, vejens

bredde og forløb i landskabet, samt trafi ktypen osv. De eksisterende

veje skal løbende gøres bedre og mere sikre,

hvor det er muligt, samt vedligeholdes.

Afviklingen af trafi k og transport på vejene skal ske på den

mest bæredygtige måde. Befolkningstætheden i Lolland

Kommune er lav og bosætningen relativ spredt. Det betyder

at den kollektive og den individuelle transport skal supplere

hinanden. Privatbilismen skal fortsat sikres gode vilkår,

men det er på linje med kommunens miljøpolitik at fremme

anvendelsen af mindre brændstofforbrugende køretøjer og

elbiler.

Vejprojekter

En udbygning af det eksisterende vejnet sydvest om Nakskov,

bag om sommerhusområdet ved Kramnitse, og af den

eksisterende landsdelsforbindelse (rute 9) mellem Tårs og

Maribo, er en nødvendighed for at opfylde de overordnede

mål om god fremkommelighed og sikker trafi kafvikling.

Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges

for anlæggelse af disse veje, som vist på kort 10.1.2.

Ny omfartsvej i Nakskov

I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over

Nybro, til gene for store transporter og de svage trafi kanter,

samt for boligerne i bykernen pga. af støj og udstødning.

I kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov, er

der udlagt store erhvervsarealer ved Stensø, syd for Nakskov

Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken,

især den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje.

Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej,

og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne

syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist

på kort 10.1.2.

Der foreligger udkast til mulige linjeføringer. På baggrund af

en VVM - redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)

vil byrådet tage stilling til en endelig linjeføring, og herefter

udlægges en reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse

til det overordnede vejnet skal nærmere vurderes.

Omfartsvejen er beskrevet yderligere på www.lolland.dk.

Omfartsvej nord om Kramnitse

Ved Kramnitse planlægges der en omfartsvej nord om Kramnitse

og Hummingen, fra Vibelunden i Kramnitse øst, ad

Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen,

som vist på kort 10.1.2. Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre

sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse for

TRAFIK OG TRANSPORT 133


Kort 10.1.2 Vejprojekter.

gennemkørende trafi k. Linjeføringen vil blive fastlagt på

baggrund af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en

reservationszone.

Opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9

Vejdirektoratet har planlagt en opgradering af landsdelsforbindelsen

rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafi kvej på hele

strækningen, og har fastlagt en linjeføring langs den eksisterende

vej med omfartsveje ved Nørreballe, Stokkemarke

og Halsted.

Der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100

meter på hver side af linjeføringen, som vist på kort 10.1.3

Den endelige linjeføring vil blive fastlagt indenfor reservationszonen

på baggrund af en VVM-redegørelse og projekteringen.

20-20-20 forbindelsen

Byrådet arbejder desuden på en opgradering af vejnettet til

landsdelsforbindelsen mellem Tårs og Rødbyhavn, også kal-

134 TRAFIK OG TRANSPORT


Kort 10.1.3 Forslag til fremtidig statsvej.

det 20-20-20 forbindelsen, som vist på kort 10.1.2 og på

kort 5.7 i kapitel 5, Femern Bælt. Byrådets mål er sammen

med Langeland og Svendborg Kommuner, at skabe hurtig

og god fremkommelighed, og en attraktiv transportkorridor

mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Byrådets vision

om 20-20-20 forbindelsen er beskrevet i kapitel 5, Femern

Bælt.

Opgradering af motorvej E47

I forbindelse med Femern Bælt forbindelsen projekterer

Vejdirektoratet de nødvendige opgraderinger og miljømæssige

forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen

mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, se også kapitel 5,

Femern Bælt.

Transportministeriet har i ”Aftale om grøn transportpolitik

2009” afsat 6 mio. kr. til igangsættelse af en forundersøgelse

af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Det ønskes

undersøgt, hvilke perspektiver der kan være for rute 9, som

en alternativ forbindelse til Femern Bælt forbindelsen fra Fyn

og Jylland. Forundersøgelsen skal være færdig i 2011.

Motorvejsafkørselen ved Rødby/Holeby (afkørsel 49).

TRAFIK OG TRANSPORT 135


10.2 Femern Bælt forbindelsen

Dette afsnit beskriver planer for arealreservationen til

ilandføring af en fast forbindelse over Femern Bælt, og

for arbejdshavne, og produtionssteder til fabrikation og

afskibning af elementer til byggeriet.

Målsætning

• Der skal reserveres de nødvendige arealer til landanlæg,

arbejdshavne og evt. produktion af elementer

mv. i forbindelse med bygningen af Femern Bælt

forbindelsen.

Retningslinjer

10.2.1 Øst for Rødbyhavn reserveres arealet vist på

kort 10.2.1 og hovedstrukturkortet, til ilandføring af en

fast Femern Bælt forbindelse. Indtil en anlægslov har udpeget

de endelige arealer, skal de viste bruttoarealer

reserveres til ilandføring af forbindelsen, til diverse landanlæg,

herunder terminalanlæg, vej- og jernbanetracéer

og midlertidige produktionssteder til brug for anlæg af

forbindelsen.

10.2.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg

i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde,

reserveres mulighed for at planlægge for anlæg af arbejdshavne.

Tilsvarende kan planlægges for at landarealer

i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige

produktionssteder for den faste forbindelse, som vist på

kort 10.2.1.

10.2.3 Vest for det eksisterende havneanlæg og erhvervsarealer

i Nakskov kan planlægges for anlæg af

arbejdshavn og for midlertidige produktionssteder for

den faste forbindelse på de tilknyttede landarealer, se

kort 10.2.2.

Redegørelse

Beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt, herunder

projekteringsloven, og udviklingsperspektiverne for kommunen

er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt.

Femern Bælt forbindelsens betydning for motorvej E47 er

beskrevet i afsnit 10.1, Vejnettet, og betydningen for jernbanen

mellem Ringsted og Rødbyhavn, samt Rødby Færgehavn

station er beskrevet i afsnit 10.5, Offentlig servicetrafi

k.

Reservationszonen

Forud for beslutningen om Femern Bælt forbindelsen er der

i gældende planlægning foretaget reservation af arealer

øst for Rødbyhavn til forbindelsens landfæste. Arealet er reserveret

til diverse landanlæg som betalingsanlæg, vej- og

jernbanetracéer, samt til de midlertidige arbejdshavne og

produktionssteder, der er nødvendige for fabrikation af forbindelsen.

Reservationszonen er vist på kort 10.2.1.

Indtil den endelige projektering er færdig, og en anlægslov

er vedtaget og har udpeget de endelige arealer, må der i

reservationszonen ikke bygges eller etableres nye anlæg,

som evt. kunne komme i konfl ikt med senere anlæg i forbindelse

med byggeriet.

Reservationszonen ophæves ved vedtagelse af en anlægslov.

Lolland Kommune kan herefter gennemføre planlægning

i reservationszonen for øvrige anlæg, som ikke er fastlagt i

en anlægslov. Den danske stats forberedende arbejde med

Femern Bælt forbindelsen, herunder anlægsloven er beskrevet

i kapitel 5, Femern Bælt.

Høring i Vejdirektoratet og Banedanmark

Udover at Lolland Kommune ikke kan planlægge indenfor

reservationen, sender kommunen alle byggeansøgninger, i

området syd for motorvej E47, i høring hos Vejdirektoratet

og Banedanmark. Dette er med til, at forebygge at der

etableres nybyggeri på arealer uden for reservationszonen,

som evt. efter den indledende projektering og forundersøgelser

viser sig, at skulle anvendes til byggeriet.

Kommunal planlægning for øvrige anlæg

En række anlæg, som skal etableres i forbindelse den faste

forbindelse, bliver ikke fastlagt i anlægsloven. Det drejer sig

om følgende midlertidige anlæg:

• Arbejdshavne og produktionssteder til fabrikation og

afskibning af elementer til byggeriet.

• Administrationsbygninger, værksteder og laboratorier.

• Indkvarteringsfaciliteter i nærområdet for ansatte ved

anlægsarbejdet.

Lolland Kommune er som planmyndighed på ovennævnte

midlertidige anlæg bevidst om de store opgaver, som venter

i forbindelse med planlægningen, anlægsarbejderne

og den fremtidige situation med Femern Bælt forbindelsen.

Kommunen vil arbejde for, at skabe optimale betingelser for

processernes gennemførelse, samt sikre maksimale natur-,

miljø- og sundhedsmæssige hensyn i anlægs- og driftsfasen.

For at kunne tiltrække entreprenører til anlægsbyggeriet vil

kommunen være på forkant. Når anlægsloven vedtages

i 2012/2013 vil kommunen kunne tilbyde et gældende

plangrundlag, som gør det muligt at etablere de midlertidige

anlæg.

Kommunen lægger vægt på, at anlægsinvesteringer i forhold

til byggepladser og anden infrastruktur, der skal foretages,

planlægges og indrettes således, at de kan indgå i en

fremtidig lokal infrastruktur til gavn for erhvervsudviklingen

nationalt, regionalt og lokalt. Kommunens visioner for udvik-

136 TRAFIK OG TRANSPORT


Kort 10.2.1 Reservation øst for Rødbyhavn.

lingen og erhvervsstrategien er beskrevet i kapitel 5, Femern

Bælt og i kapitel 8, Erhverv.

Arbejdshavn og produktionssteder

Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov

for havneudvidelser i Rødbyhavn og Nakskov til midlertidig

produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen.

Kommuneplanen reserverer derfor områder i Rødbyhavn

og Nakskov som mulige placeringer, som beskrevet

nedenfor og vist på kort 10.2.1 og 10.2.2.

Indledende undersøgelser

Lolland Kommune vil i planperioden undersøge, om der er

mulighed for at planlægge for midlertidige arbejdshavne

og produktionssteder, administrationsbygninger, indkvarteringsmuligheder

m.m. for de forskellige grupper af Femern

Bælt ansatte.

Kommunen har allerede i 2010 igangsat undersøgelser,

som danner baggrund for placering af de midlertidige an-

TRAFIK OG TRANSPORT 137


Kort 10.2.2 Reservation vest for Nakskov.

læg, og for en efterfølgende detaljeret planlægning, som

er beskrevet nedenfor.

I samme forbindelse vil kommunen gøre sig overvejelse omkring

erhvervelse af nødvendige arealer til de midlertidige

anlægsaktiviteter.

Efterfølgende detaljeret planlægning

Efter de indledende undersøgelser vil Lolland Kommune i

planperioden, gennem et kommuneplantillæg med tilhørende

VVM-redegørelse og lokalplan, undersøge mulighederne

for at inddrage landarealer i både Rødbyhavn og i

Nakskov til produktionssteder.

Gældende lokalplaner for de landarealer i Rødbyhavn og

Nakskov, som der planlægges produktionssteder for, ophæves

ved vedtagelse af nye lokalplaner for produktionsstederne.

Kystdirektoratet skal give tilladelse til anlæg, herunder arbejdshavne

på søterritoriet, og i den forbindelse afgøre, om

der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende

kommuneplantillæg og lokalplan. Planlægningen vil ske i et

samarbejde med Lolland Kommune.

Etableringen af arbejdshavne og produktionssteder i Rødbyhavn

og Nakskov forudsætter, at Naturstyrelsen Storstrøm

meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Reservation øst for Rødbyhavn

Umiddelbart øst for den nuværende færgehavn i Rødbyhavn,

er der i Regionplan 2005-2017, i et regionplantillæg

med VVM-redegørelse og en lokalplan (383-211.4)

mulighed for planlægning af et nyt færgehavneanlæg (Europort),

som beskrevet i afsnit 10.6, Havne. Tages færgehavneanlægget

ikke i brug, kan der etableres en midlertidig arbejdshavn,

og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes

til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse,

se kort 10.2.1.

Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en

planlægning for et midlertidigt anlæg til arbejdshavn umiddelbart

øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn

og i hele reservationszonens bredde. Samtidigt gives der

mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende

landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige

produktionssteder for den faste forbindelse. Arealreservationerne

er vist på kort 10.2.1.

Reservation vest for Nakskov Havn

Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes

en planlægning for en midlertidig arbejdshavn i Nakskov

Fjord i et område umiddelbart vest for Nakskov Havn. Samtidigt

gives der mulighed for, at der kan planlægges for

de bagvedliggende arealer i erhvervsområdet i Nakskov

Industri- og Miljøpark som kan benyttes til midlertidige produktionssteder

for den faste forbindelse over Femer Bælt.

Arealreservationerne er vist på kort 10.2.2.

138 TRAFIK OG TRANSPORT


TRAFIK OG TRANSPORT 139


10.3 Trafiksikkerhed

Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse

for trafiksikkerhed.

Målsætninger

• Lolland Kommune tilstræber, at følge færdselssikkerhedskommissionens

mål om, at antallet af dræbte

og alvorligt tilskadekomne i trafi kken inden udgangen

af 2012 skal reduceres med 40 % i forhold til

1998.

• Trafi ksikkerheden skal forbedres på vejene, særligt

for de bløde trafi kanter.

Retningslinjer

10.3.1 Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre

trafi ksikkerheden på de steder, som årligt udpeges som

farlige i trafi ksikkerheds- og handlingsplanen.

10.3.2 Trafi ksikkerhed skal tænkes ind ved planlægning

af nye anlæg og bebyggelser.

Redegørelse

Trafikuheld fra 2000-2008

I Lolland Kommune er der i perioden 2000-2008 sket i alt

1.981 uheld på kommunens veje, heraf er 741 med personskade,

og 37 af dem med dødelig udgang.

Der sker hyppigst uheld i Nakskov og Maribo by, samt

på vejene mellem de større byer som Nakskov-Søllested-

Nørreballe, Søllested-Rødby og Rødby-Maribo, jf. Lolland

Kommunes Trafi ksikkerheds- og handlingsplan.

Blandt tilskadekomne trafi kanter udgør personer i motorkøretøjer

50 %, knallertførere 18 %, cyklister 16 %, mens fodgængere

udgør 7 %. Ved 45 % af personskadeuheldene er

mindst en af de implicerede påvirket af alkohol. Samtidigt

involverer en stor del af personskadeuheldene unge mellem

18-24 år. I begge tilfælde er andelen højere end landsgennemsnittet.

Trafiksikkerheds- og handlingsplanen

Kommunen følger løbende uheldsfrekvensen og årsagerne

til uheldene. Dette arbejde sammenfattes i trafi ksikkerhedsplanen,

som revideres en gang om året. På de steder hvor

uheldene sker hyppigst iværksættes om muligt modforanstaltninger,

som f.eks. hastighedsdæmpende foranstaltninger,

bomme eller opsætning af advarselstavler.

Fremadrettet vil trafi ksikkerheds- og handlingsplanen have

fokus på de bløde trafi kanter. Det gælder især i byområder

hvor fortove, fodgængerovergange og belægninger

skal have en udformning, der gør det lettere at bevæge

sig rundt.

Derudover er der behov for en særlig indsats i forhold til

forebyggelse af alkoholulykker og personskader i aldersgruppen

mellem 18-24 år. Indsatsen vil blive koordineret

med det nationale arbejde på området.

Planlægning af nye anlæg og bebyggelser

Ved planlægning af nye boligområder skal trafi kken så vidt

muligt differentieres. Dette udmøntes ved at veje og stier

adskilles og forløber i hvert sit tracé. Boligområder opbygges

med stamveje, der leder frem til områderne, og selve

kvartererne udformes med veje, der sikres mod uvedkommende

gennemkørende trafi k. Blinde veje skal udformes

med vendepladser.

I erhvervsområder, kan der i modereret form trafi ksikres på

lignende måde som i boligområder.

Trafi ksikkerhed i Errindlev.

140 TRAFIK OG TRANSPORT


10.4 Cykelstier

Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse

for cykelstier.

Målsætninger

• Langs de trafi kbelastede veje på landet og i byerne

skal cyklister så vidt muligt kunne færdes på cykelstier.

• Cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således,

at der skabes et sammenhængende net med forbindelse

til trafi kknudepunkter.

Retningslinjer

10.4.1 Eksisterende cykelstier langs det overordnede

vejnet, og prioriterede nye cykelstier er vist på kort

10.4.1 og kort 10.4.2.

10.4.2 Cykelstier langs med landevejene, samt de nationale

og regionale cykelruter langs de tværkommunale

og lokale veje ønskes stadig forbedret og udbygget. Der

skal sikres sammenhæng mellem de lokale, regionale og

nationale cykelruter. Cykelruter er vist på kort 12.8.2 i

kapitel 12.

Redegørelse

Brug af cykel

Mere brug af cykler kan lokalt gøre trængselsproblemerne

mindre, samt nedsætte luftforurening og CO 2

-udledning.

Samtidig er det godt for sundheden. Men det er også et

spørgsmål om at kunne færdes sikkert på cykel i trafi kken.

Trafi kpolitisk vil kommunen fortsat prioritere bedre og sikrere

forhold for cyklister i trafi kerede områder og på skoleveje.

De gode erfaringer fra Nakskov skal udnyttes i resten af

kommunen.

Ifølge Vejdirektoratet benyttede borgerne i den tidligere

Nakskov Kommune i 2006 cyklen mere end dobbelt så

meget (35 %) som borgerne i Maribo Kommune (14 %).

Samtidig var cykelturenes længde i Nakskov i 2006 mere

end dobbelt så lange som turene i Maribo. Det vurderes, at

forskellen skyldes at cyklestinettet i Nakskov er langt mere

udbygget i forhold til kommunens øvrige byer.

Cykelstier

Cykelstier og cykelstinettet skal gøres bedre, da de har stor

betydning for trafi ksikkerheden, især for børn og ældre.

Etablering af cykelstier er et middel til at fremme brug af

cyklen.

Cykelister i Maribo.

TRAFIK OG TRANSPORT 141


Kort 10.4.1 Eksisterende og prioriterede cykelstier.

Størstedelen af vejstrækningerne i kommunen er uden cykelstier,

og cyklisterne er henvist til at benytte kørebanen sammen

med biler, lastvogne og landbrugskøretøjer. På visse

strækninger er der et særligt behov for cykelstier. Enkeltrettede

cykelstier i begge vejsider anses for de sikreste, mens

dobbeltrettede stier kan anvendes i særlige tilfælde.

Fremtidige cykelstier

Landevejen fra Maribo til Tårs skal på hele strækningen opgraderes

til motortrafi kvej hvorpå man ikke kan cykle. Det

er derfor vigtigt at der langs hele vejstrækningen sikres en

sammenhængende cykelstiforbindelse.

Langs de tværkommunale veje og vigtige interne kommunale

vejforbindelser skal der etableres mere sammenhængende

cykelstier. Det gælder strækningerne: Nakskov-Søllested

og Maribo-Sakskøbing, samt mellem Rødby-Hillested,

Vestenskov-Nakskov og Ullerslev-Søllested, se kort 10.4.1.

142 TRAFIK OG TRANSPORT


En udbygning af cykelstinettet i Havnegade, Winchellsgade

og Nybrogade i Nakskov er nødvendig for at kunne opfylde

målsætningen om at trafi ksikkerheden skal forbedres

for de bløde trafi kanter og målsætningen om, at cykelruter

og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et

sammenhængende net. Udbygningen vil skabe sammenhæng

til cykelstinettet rundt om Nakskov bymidte, og vil

binde cyklestinettet i Nakskov og ringstien gennem den nye

bynære skov omkring Nakskov sammen, som vist på kort

10.4.2. Den bynære skov omkring Nakskov ses på kort

6.3.2 i afsnit 6.3, Byparker og rekreative grønne arealer

i byerne.

Den kommende trafi kplan for Lolland Kommune vil omhandle

en samlet plan for cykelstiudbygningen i hovedbyerne

Nakskov og Maribo samt for centerbyerne. Bymønsteret,

herunder hovedbyer og centerbyer er beskrevet i kapitel 6,

Byudvikling og bosætning.

Digecykelstien ved Nakskov Fjord.

Kort 10.4.2 Fremtidige cykelstier og ny ringsti ved Nakskov.

TRAFIK OG TRANSPORT 143


10.5 Offentlig servicetrafik

Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse

for offentlig servicetrafik.

Målsætninger

• Fastholde en national og international togstation i

Lolland Kommune efter etablering af Femern Bælt

forbindelsen.

• Bustrafi kken skal samordnes med lokal og regional

togtrafi k.

• Den offentlige servicetrafi k skal prioriteres i kommunens

tættest befolkede områder så den tilgodeser

fl est borgere og miljøet.

Retningslinjer

10.5.1 Busrutenettet skal løbende justeres, og der skal

tages initiativ til nye ruter, hvis der er behov herfor. Busruterne

er vist på kort 10.5.1.

10.5.2 For at forbedre koordination og omstigningsfaciliteter

mellem tog og bus skal byrådet i samarbejde med

baneselskaber så vidt muligt søge at placere busholdepladser

i tilknytning til jernbanestationer.

10.5.3 For at forbedre muligheden for kombination af

cykel/ bil, bus og tog, skal der ved stationer sikres gode

parkeringsmuligheder for såvel cykler som bil.

10.5.4 Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn

reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring

med lokalbane med en reservationszone, som vist

på kort 10.5.2. Traceet kan dog i en nærmere angiven

periode anvendes til stiforbindelse.

10.5.5 For at sikre en mulig fremtidig udbygning af

person- og godsbefordring, udlægges der arealreservationszoner

langs de på kort 10.5.2 viste banestrækninger.

Arealreservationerne skal sikre elektrifi cering og

udbygning til dobbeltspor.

10.5.6 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem byrådet

og vedkommende baneselskaber etableres supplerende

standsningssteder på de eksisterende banestrækninger.

10.5.7 I forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger,

udvidelse af driften på eksisterende strækninger

samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg

i forbindelse med banerne, skal der tages

de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme

områder jf. kapitel 16 om Miljø og Forsyning.

10.5.8 Ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg

i forbindelse med banerne skal ske under

hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde.

10.5.9 Der bør ikke ske nedlæggelse af togstationer

og/eller terminalanlæg uden det sikres, at betjeningen

senere vil kunne genoptages.

Redegørelse

Den offentlige servicetrafik

Den offentlige servicetrafi k befordrer omkring 2 mio. passagerer

i kommunen årligt med tog og busser. Statsbanerne

kører gennem Lolland Kommune med station i Rødbyhavn

og togforbindelser til København og Hamborg. Fyn og

Lolland-Falster er forbundet med en regional busforbindelse.

Busser og skolekørsel

Lolland Kommune har ansvaret for busruteforbindelserne i

tæt samarbejde med Trafi kselskabet Movia. Kommunen deltager

ligeledes i planlægningen af busruterne, mens Movia

har ansvar for udbud af buskørslen og de kontraktlige forpligtelser

med vognmænd.

Offentlig servicetrafi k i Rødby.

En tværkommunal rute med Guldborgsund Kommune, 11

lokalruter og 2 bybuslinjer samt 21 skoleruter er vist på

kort 10.5.1. Videre eksisterer der særlige aftaler med bybustaxa

i Nakskov, der supplerer bybusserne på trafi ksvage

tidspunkter (lørdage/søndage), samt transportere passagerer

fra Nakskov station til Tårs Færgehavn og retur, de skal

dog bestilles på forhånd hos Taxa Lolland. På Femø og

Fejø er der kørsel uden for trafi kselskabets regi og kørslen

er gratis for borgerne.

144 TRAFIK OG TRANSPORT


Kort 10.5.1 Bus- og færgeruter.

Pr. 12/12-2010 er der indført R-netstandard på Lollandsbanens

togdrift samt busrute 720 R, Dette medføre en øget

frekvens med halvtime drift i dagtimerne på hverdage for

Lollandsbanens tog samt busrute 72 fra Maribo via Hillested

og Lalandia til Rødby Færge, samt timedrift i aftentimerne

og weekend.

En af udfordringerne er de relativt store udgifter til offentlig

servicetrafi k, dels på grund af kommunens størrelse, og dels

på grund af den spredte bosætning. Folkeskoleelever skal

ifølge folkeskoleloven transporteres til og fra skolerne, enten

ved buskørsel eller specielle kørselsordninger.

Buskørslen skal løbende optimeres og rationaliseres. I den

kommende planperiode vil den kommunale buskørsel blive

taget op til revision. Der er overvejelser om indførelse af behovsstyret

trafi k som f.eks. telekørsel, da forhold som f.eks.

differentierede ringetider i skolerne eller mere koncentreret

bosætning kan have indfl ydelse på afvikling af bustrafi kken.

Den offentlige bustrafi k skal målrettes mod de ruter og tids-

TRAFIK OG TRANSPORT 145


punkter, der har fl est passagerer. Det kan betyde forringelser

på tyndt benyttede ruter på visse tidspunkter af dagen.

Lolland Kommune ejer og driver færgefarten mellem Lolland

og henholdsvis Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet,

som vist kort 10.5.1. Havne er beskrevet yderligere i afsnit

10.6, Havne.

Bedre omstigningsfaciliteter

Koordinationen mellem bus og tog skal gøres bedre, og der

skal skabes bedre omstigningsfaciliteter. Busterminalerne

skal ligge ved stationerne, hvor det er muligt.

For at forbedre trafi kbetjeningen skal banegårdene i Nakskov

og Maribo sikres service og faciliteter, som fremmer

rejsekomforten og gør det lettere og sikrere, at kombinere

cykel, bus, tog og bil.

Den lokale jernbane

Jernbanetrafi kken mellem Nakskov og Nykøbing Falster

”Lollandsbanen” drives af Regionstog A/S og transporterer

årligt hen ved 900.000 passagerer. I Lolland Kommune er

der banegårde i Nakskov og Maribo og standsningssteder

i Søllested, Avnede og Ryde.

Transportmuligheder via jernbane kan i fremtiden få større

betydning, og det er vigtigt at fastholde eksisterende muligheder

for udbygning af skinnenettet og standsningssteder.

Lollandsbanen er en unik mulighed for udviklingen af bæredygtig

offentlig servicetrafi k på Lolland og Falster. Banen

forbinder de største byer med tilsammen hen ved 50.000

borgere, der bor stationsnært og let kan transportere sig

mellem arbejdspladser, skoler og hjem. På et sidespor kører

veterantog fra Maribo til Bandholm.

I forbindelse med projekteringen af den faste forbindelse

over Femer Bælt, foretages en projektering af en udbygning

af jernbanen til dobbeltspor på strækningen fra Vordingborg

til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Rødbyhavn, og

elektrifi cering af jernbanen på strækningen mellem Ringsted

og Rødbyhavn. Samtidigt tages Rødbyhavn Færge station

ud af drift med Femern Bælt forbindelsens åbning. Erstattes

stationen ikke vil Lollands togbetjening alene bestå af Lollandsbanen.

Med en hurtig togforbindelse til Sjælland forventes passagertallet

at stige. Derfor er det vigtigt at fastholde en station

i Lolland Kommune efter etableringen af Femern Bælt forbindelsen.

Lolland Kommune betragter også anlæggelsen af

en erstatningsstation som en strategisk satsning i forhold til

bæredygtig transport og offentlig servicetrafi k, nationalt og

internationalt. Visioner om en erstatningsstation er beskrevet

i kapitel 5, Femern Bælt.

Støj fra jernbaneanlæg

Der skal tages forholdsregler mod den støj som jernbanetrafi

kken skaber i tilgrænsende støjfølsomme områder.

Der må således ikke ved baneanlæg udlægges arealer

til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et

støjniveau på over 60 dB(A) fra jernbanetrafi k og arealer

til rekreative områder hvor støjniveauet er over 55 dB(A).

Tilsvarende værdier skal anvendes ved udlægning af arealer

ved nye baneanlæg som beskrevet i kapitel 16, Miljø

og forsyning.

Den nationale jernbane

DSB driver jernbanetrafi kken mellem Rødbyhavn og Nykøbing

Falster med direkte forbindelser til Hamborg og København.

Lidt under 200 pendler fra Rødbyhavn Færge station

på hverdage uden for turistsæsonen (DSB 2007).

Banegården i Maribo.

146 TRAFIK OG TRANSPORT


Kort 10.5.2 Jernbaner.

TRAFIK OG TRANSPORT 147


10.6 Havne

Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse

for havne.

Målsætning

• Kommunens beliggenhed ved Femer Bælt og Langelandsbæltet

med gode trafi kforbindelser til Europa

og Skandinavien skal styrke transport af gods og

passagerer i de største havne.

Retningslinjer

10.6.1 Eksisterende og planlagte havne ses på kort

10.6.

10.6.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg

i Rødbyhavn reserveres mulighed for anlæg af en færgehavn

(Europort) eller arbejdshavn i forbindelse med

Femern Bælt forbindelsen. Arealreservationen ses på kort

10.6.

10.6.3 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes

opretholdt som erhvervshavne, skal planlægges under

hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene.

Der kan under hensyn til natur- og miljøinteresserne

reserveres arealer forbeholdt virksomheder med særlig

havnetilknytning. I de gamle erhvervshavne skal der tages

særlige hensyn til bevaring af kulturmiljøværdier.

10.6.4 For at styrke godstransport med skib og jernbane

kan der til eksisterende og nyanlagte erhvervshavne anlægges

jernbanespor, når det sker under hensyn til især

landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer.

10.6.5 Der gives mulighed for at planlægge for udvidelse

af Tårs Færgehavn til anløb af hurtigfærger, under

forudsætning af, at der tages hensyn til landskab, kulturmiljø,

natur, støj og naboer.

Kort 10.6 Havne.

Redegørelse

Tæt på internationale ruter og skibstrafik

Lolland ligger tæt ved vigtige internationale ruter med betydelig

skibstrafi k. Det forventes, at den økonomiske udvikling

omkring Østersøen og Femer Bælt vil skabe mere transport

af gods. I Lolland Kommune medfører dette sandsynligvis

en vis stigning og koncentration af godstransport i havnene

i Nakskov og Rødbyhavn, samt i mindre grad i Bandholm.

Byrådet arbejder for, at disse muligheder skal udnyttes til

gavn for beskæftigelse og erhvervsliv.

Der befi nder sig to store færgehavne: Rødbyhavn og Tårs,

og 5 mindre færgehavne, som sikrer transporten til øerne:

Kragenæs, Bandholm, Vesterby, Femø, og Askø.

Nakskov Havn

Nakskov Havn er kommunens største og nr. 3 på regionsplan.

Havnen er kommunal selvstyrehavn. Havnen ligger

ved den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet.

Havnen kan håndtere stort set al slags gods,

og sejlrende og havn er blevet uddybet til 8,5 meter.

Langø Havn.

Etableringen af en omfartsvej fra havneområdet og industriområdet

syd for byen med tilslutning til Nakskov Syd

landevejen og evt. rute 9 mellem Maribo og Tårs vil styrke

mulighederne for, at fastholde den ønskede udvikling for

havnen jf. afsnit 10.1, Vejnettet og kapitel 8, Erhverv.

148 TRAFIK OG TRANSPORT


Rødbyhavn Havn.

Erhvervs- og Færgehavnen i Rødbyhavn

Færgehavnen i Rødbyhavn ejes af Scandlines og betjener

overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgaarden.

Erhvervshavnen i Rødbyhavn fungerer som gods- og fi skerihavn.

Havnen bliver anvendt i forbindelse med Rødsand 2

vindmølleprojektet og forundersøgelserne til etableringen af

Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune ejer erhvervshavnen.

I Rødbyhavn kan der i tilknytning til havnen etableres et

godstransportcenter i forbindelse med motorvejen og jernbanenettet

jf. retningslinjen i kapitel 8, Erhverv. Formålet

med centret er, at give plads til virksomheder, som tilbyder

serviceydelser i forbindelse med godsbehandling og

erhvervstrafi k mv. Vejdirektoratets rapport 163 fra 2008

”Råstofforsyning i Danmark - Sand, grus og sten” peger

på Rødbyhavn som en af Sjællandsregionens fremtidige

råstofhavne med Nakskov som alternativ. Den endelige

placering af centret skal gennem kommuneplanlægningen

koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse

over Femer Bælt.

Bandholm og Kragenæs Havn

Bandholm Havn ejes af Knuthenborg Gods. I havnen lastes

der korn, og godset har planer og ønske om yderligere oplagringsmuligheder

i forbindelse hermed. Bandholm Havn

betjener overfarten til Askø. Havnen på Askø ejes af Lolland

Kommune.

Kragenæs Havn, og havnene på Fejø og Femø ejes af Lolland

Kommune. Kragenæs betjener færgefarten fra Lolland

til Fejø henholdsvis Femø.

Arbejdshavne til Femern Bælt forbindelsen

Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov

for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn i forbindelse

med produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt

forbindelsen. Kommuneplanen giver mulighed for, at der

kan planlægges for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn

jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen.

Umiddelbart øst for Rødbyhavn er der gennem et regionplantillæg

med VVM-redegørelse skabt mulighed for, at

udvide Rødbyhavn Havn mod øst med en ny færgehavn

(Europort) samt de bagvedliggende landarealer, som vist

på kort 10.6. Arealreservationen kan også benyttes til en

midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil

kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste

forbindelse over Femer Bælt jf. afsnit 10.2, Femern Bælt

forbindelsen.

Tårs Færgehavn

Tårs Færgehavn, ejet af Sund og Bælt, er færgehavn for

trafi kken til Langeland, og en del af det lovkrævede færgeberedskab

som sikkerhed i forbindelse med evt. problemer

på Storebæltsbroen. Øget trafi k og væsentlig større færger

eller eventuelt hurtigfærger, vil stille krav til udvidelse af

havnefaciliteterne, hvorfor der gives mulighed for at påbegynde

en planlægning for en eventuel udvidelse.

TRAFIK OG TRANSPORT 149


10.7 Flyvepladser

Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse

for flyvepladser.

Målsætning

• Styrke Lolland Falster Airport og fastholde de andre

landingsbaner.

Retningslinjer

10.7.1 Eksisterende fl yveplads og landingsbaner er vist

på kort 10.7.

10.7.2 Nye fl yvepladser kan etableres på baggrund

af en planlægning. Støjmæssige hensyn, og hensyn til

kulturmiljø, natur og landskab skal på et tidligt tidspunkt

indgå i overvejelser ved placeringen af nye fl yvepladser.

10.7.3 Nye fl yvepladser, udvidelser eller ændringer af

eksisterende fl yvepladser, der kan medføre øget støjbelastning

af omgivelserne, skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven.

Redegørelse

Lolland Falster Airport

Lolland Falster Airport ved Højbygård syd for Holeby er den

eneste offentlige fl yveplads på Lolland-Falster med status

som regional fl yveplads. Flyvepladsen har motorfl yveklub,

svævefl yveklub og faldskærmsklub og drives af Lolland og

Guldborgsund Kommuner.

Lolland Falster Airport kan anvendes hele døgnet med en

startbane på 1.200x30 meter asfalt. Flyvepladsen kan befl

yves af næsten alle kategorier fl y med op til 40-50 passagerer.

Årligt er der omkring 6.000 fl yvninger. Flyvepladsen

er et godt udgangspunkt for lægehelikoptere og indgår med

optankningsmuligheder som en del af redningsberedskabet

i forbindelse skibsulykker i Femer Bælt.

Kort 10.7 Flyveplads og landingsbane.

Støjbelastning af omgivelser

Øget støjbelastning af omgivelserne skal godkendes efter

miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse vil normalt

kræve, at der foretages en støjberegning efter retningslinjerne

i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om beregning

af støj omkring fl yvepladser.

Lolland Falster Airport har en central beliggenhed for udviklingen

af erhverv ved Holeby, da besøgende, specialassistance

og reservedele hurtigt vil kunne fl yves til og fra.

Placeringen er også central i forbindelse med byggeriet af

forbindelsen over Femer Bælt, Rødsand vindmøllepark og

andre erhvervsvirksomheder på Lolland, se iøvrigt kapitel 5,

Femern Bælt og kapitel 8, Erhverv.

Landingsbaner

Udover Lolland Falster Airport kan små fl yvemaskiner benytte

landingsbanerne ved Købelev, Vejrø, Femø og Askø.

Lolland Falster Airport, Holeby.

150 TRAFIK OG TRANSPORT


TRAFIK OG TRANSPORT 151


11 Kulturarv og landskab

Kapitlet beskriver kommunens planer for de bevaringsværdige

kulturmiljøer, bevaringsværdige

og fredede bygninger, kirker og kirkeomgivelser,

fortidsminder, kulturarvsarealer og landskab.

Kommunerne har med kommunalreformen fået kompetence

til at udpege og afgrænse kulturmiljøer, som repræsenterer

et helhedssyn på kulturarven. Kommunernes hidtidige indsats

på kulturmiljøområdet har været koncentreret om bevaringshensynene

i byerne. Gennem landzoneadministrationen

skal der således også tages hensyn til kulturarven,

herunder de landskabelige værdier, samt tages hensyn til

en række nationale og internationale krav.

Det betyder, at der gennem planlægning for veje, boliger,

erhverv, natur, energi osv. skal tages hensyn til kulturmiljøet.

Kommunerne skal derfor udarbejde retningslinjer for de kulturhistoriske

og landskabelige bevaringsværdier.

Udviklingen skal ske med respekt og forståelse for de kulturhistoriske

og landskabelige værdier. Fysiske spor af historien

skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve

hvordan udviklingen på Lolland afspejles i kulturlandskabet.

Der skal fortsat være plads til fornyelser i byer og i landskabet,

men byrådet ønsker, at udviklingen skal ske med

respekt og forståelse for den fælles kulturarv.

I byerne skal den lokale kulturarv gøres attraktiv og synlig

for både borgere og besøgende. Bygninger og anlæg af

kulturhistorisk værdi, samt landskabelige værdier, skal fremhæves

i planlægningen. Der skal samtidig tages hensyn til

en markant forskel mellem byerne og de tilstødende landskaber,

som planloven foreskriver, og offentlighedens adgang

til de landskabelige oplevelsesmuligheder skal sikres

og forbedres.

Fakta

Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed

på landet og i byerne fra den ældste tid og til

i dag. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til

sikring af de væsentligste dele af kulturarven. Kulturarven

på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger

og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser.

Landskabelige værdier

De landskabelige værdier er rettet mod bevaring af

de værdifulde landskaber og landskabselementer, som

f.eks. dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de

uforstyrrede landskaber - uberørt af byudvikling og tekniske

anlæg. Det gælder både det landskab, vi færdes i

dagligt, og de områder, der har særlig regional, national

eller international betydning. Det er helt grundlæggende

for planlægningen i det åbne land, at landskabet

friholdes for alt andet end samfundsnødvendigt byggeri

og anlæg.

Kulturarvs- og landskabspolitik

Lolland Kommunes kulturhistorie og fortidsminder repræsenterer

vigtig samfundshistorie fra alle tidsperioder fra stenalderen

og frem til i dag. Få steder i Danmark fi ndes så

mange kirker, gravhøje, landsbyer og herregårde, der ligger

så tæt. Både i de lollandske byer og i det åbne land er

der en righoldig kulturhistorie.

Den fysiske kulturarv er med til at gøre vores fælles historie

konkret, og kulturarven giver den enkelte en forståelse af

identitet og tilhørsforhold. Udover at kulturarven giver oplevelser

til borgerne, kan et øget fokus på kulturaven styrke

udviklingen af turisme, bosætning, erhverv og handel.

Indgangsparti til Herregården Lungholm.

152 KULTURARV OG LANDSKAB


11.1 Kulturmiljøer

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for bevaringsværdige

kulturmiljøer, som bl.a. er herregårds-,

industri- og havnemiljøer.

Fakta

Et kulturmiljø er et geografi sk afgrænset område, der

ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets

udvikling.

Et kulturmiljø består af fl ere dele, og det er kombinationen

af de enkelte dele, der gør at et kulturmiljø repræsenterer

større viden end den, de enkelte dele i sig selv

giver fra sig. (Museum Lolland-Falster)

Kulturmiljøer skal være repræsentative og karakteristiske

for egnen. De skal være sjældne, så vidt muligt velbevarede,

og de må gerne have den kvalitet, at de rummer

en fortælling der har værdi for mange mennesker i nutiden.

Det skal være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke

eller en udvikling, der har fundet sted. Udviklingen

skal respektere byernes og landskabets strukturer og tage

hensyn til bevaringsværdige kvarterer og miljøer. Kulturmiljøer

repræsenterer et helhedssyn på kulturarven og

påvirkningen af landskabet.

Målsætninger

• Kulturarven skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt

i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings- og

bosætningspolitik.

• Der skal skabes et overblik over de bevaringsværdige

kulturmiljøer i hele kommunen.

• Der skal arbejdes på etableringen af et kulturmiljøråd

i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Retningslinjer

11.1.1 De kulturhistoriske elementer og bevaringsværdige

kulturmiljøer i byer- og landsbyer, mindre havne og

lignende, bør sikres ved fremtidige bevarende lokalplaner,

hvori der bør tages hensyn til traditionelle byggeformer

og lokal byggeskik, bevarelse af gamle strukturer

i bebyggelsen, samt opretholdelse af sammenhængen

mellem kulturmiljøet og landskabet.

11.1.2 De kulturhistoriske elementer og kulturmiljøerne i

landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt

omfang plejes. Ved byggeri, anlægsarbejder, sanering

eller landskabsændringer skal der foretages en konkret

kulturmiljøvurdering af, om de aktiviteter der ændrer kultursporenes

tilstand, vil være i strid med hensynet til de

kulturhistoriske interesser.

Redegørelse

Lolland Kommune har i samarbejde med Museum Lolland-

Falster registreret og udpeget en bruttoliste over landsbykulturmiljøer

i kommunen (jf. Landsbykataloget fra 2007 fra

Museum Lolland-Falster). Hensigten er at få registreret og

udpeget kulturmiljøkvaliteter med store bevaringsinteresser.

Det er udvalgte områder i landsbyerne, havnene, godserne

og herregårdene. I disse områder skal der tages særlige

hensyn til bevaring og beskyttelse af kulturmiljøværdierne

ved byggeri, anlægsarbejder, sanering eller landskabsændringer.

Desuden videreføres samarbejdet med Museum Lolland-

Falster, herunder orienteringen omkring nedrivning af

bygninger. Ligeledes videreføres samarbejde og høring i

forbindelse med projekter og planer, der medfører ændringer

i brug/funktion af bygninger, bebyggelser eller andre

kulturlevn.

Det er hensigten, at der i den kommende planperiode arbejdes

videre på dette samarbejde, således at alle de kulturmiljøtyper

der fi ndes i Lolland Kommune registreres og udpeges,

eksempelvis inddæmnings- og landvindingsmiljøer,

samt industri- og arbejdermiljøer.

Kulturmiljø i Halsted.

KULTURARV OG LANDSKAB 153


Desuden bør de større byer og deres miljøer også registreres

og udpeges, så det vil være muligt at integrere hensyn

hertil i den fremtidige byplanlægning.

Syv kulturmiljøer

I 2005 udgav Storstrøms Amt, bogen ”24 kulturmiljøer”,

som beskriver et kulturmiljø i hver af amtets 24 kommuner.

Kommunesammenlægningen betød, at Lolland Kommune

nu har syv kulturmiljøer, som kan bruges som udgangspunkt

i det fremtidige arbejde med en udpegning af bevaringsværdige

kulturmiljøer. De syv kulturmiljøer spænder vidt i

omfang og alder, fra det store kulturmiljø i Rødby Fjord inddæmningen

til Nakskov Sukkerfabrik, og fra det mere end

600 år gamle bysamfund på Albuen til den knap 200 år

gamle stationsby Holeby. En gennemgående beskrivelse af

områderne kan læses i bogen ”24 kulturmiljøer”, se kort

11.1.

des ude af betragtning. Det er vigtigt, at hovedbygningerne

ikke ender som løsrevne palæer. Sammenhængen med den

øvrige del af stordriftsmiljøet skal sikres.

Derfor arbejder Lolland Kommune sammen med Kulturarvsstyrelsen

om udpegning af særlig bevaringsværdige

herregårde med tilhørende besiddelser. I den forbindelse

undersøges Lungholm, Søholt, Halsted Kloster og Rudbjerggård.

Det er hensigten, at alle kommunens herregårde på

længere sigt skal vurderes og prioriteres gennem samarbejde

mellem Lolland Kommune, Museum Lolland-Falster og

Reventlow Museet, se kort 11.1.

Herregårdene

Kommunens mange smukke herregårde, ikke mindre end

35, repræsenterer alle tidsaldre som er bygget i en mangfoldighed

af stilarter og bygninger. Egnens kirker binder ofte

både volde og herregårde sammen i romantiske kulturmiljøer,

der ligesom fortidsminder og gravhøje giver et indblik

i tidligere tiders liv.

Helt op til 1950’erne var herregårdene væsentlige aktører

i lokalsamfundet, store arbejdspladser, og rammen om

mange menneskers liv. Herregårdene er imidlertid ikke længere

store arbejdspladser. Nogle herregårde engagerer sig

i nye nicheproduktioner og i den såkaldte oplevelsesøkonomi.

Eksempler på disse aktiviteter er bl.a. Knuthenborg

med sin store safaripark, Vindeholmes gæstevirksomhed,

og Knuthenlunds produktion af økologiske produkter. Men

fælles for alle er anvendelsen af herregården som et overordnet

varemærke, der signalerer kvalitet, tradition - og en

interessant historie.

Bevaringsbestræbelserne på de store herregårde har i alt

for høj grad været rettet mod at bevare herregårdens hovedbygning,

parkanlæg, voldgrave og alléer, mens resten

af det ofte vidtstrakte bygnings- og landskabskompleks la-

Højbygaard Sukkerfabrik, Holeby.

Industriminder

På Lolland fi ndes også en række industrimiljøer af særlig

regional og national betydning. Udover fabriksbygninger

omfatter disse industrimiljøer også funktionærboliger, serviceinstitutioner

og infrastruktur, og dele af det omgivende

landskab. Kulturarvsstyrelsen har ingen planer om at frede

disse industriminder, men vil med den nye status sætte fokus

på, at disse minder har en væsentlig historie at fortælle

om den danske industrihistorie, som bør bevares. Når man

bevarer industriminderne, skal man tænke på de omkringliggende

historiske spor og bygninger med forbindelse til

industrimindet.

Herregården Lungholm.

154 KULTURARV OG LANDSKAB


Kort 11.1 Herregårde og industriminder.

Nationale industriminder

Danmarks første sukkerfabrik og senere papirfabrik Højbygaard

i Holeby, repræsenterer en vigtig del af Danmarks

industrihistorie i perioden 1840-1970, og er af samme årsag

udpeget til nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

Fabrikken i Holeby var et af de første danske industrianlæg,

der blev etableret som følge af en helt ny opdagelse: At

sukker kan udvindes af roer. Sukkerfabrikken fremstillede

råsukker helt frem til 1960, hvor den blev ombygget til papirfabrik.

Fabrikken, der lukkede i 1993, har stadig synlige og velbevarede

bygninger og strukturer, med store gedigne haller

og smukke detaljer. Derfor er der netop udarbejdet en

bevarende lokalplan for området.

Regionale industriminder

De vigtigste regionale industriminder i Lolland Kommune, er

udpeget af det tidligere Museumsråd for Storstrøms Amt, og

det tidligere Lolland-Falster Stiftsmuseum.

KULTURARV OG LANDSKAB 155


H. Christoffersens gamle maskinfabrik i Holeby, der voksede

sig stor under navnet Holeby Diesel og til sidst Man B&W

Diesel, er bl.a. udpeget som regionalt industriminde. Den

ældste del af det nuværende byggeri stammer fra 1902,

hvor H. Christoffersen anlagde en ny fabrik på den anden

side af vejen. På dette tidspunkt producerede maskinfabrikken

landbrugsredskaber og motorer (der blev produceret

petroleumsmotorer fra midten af 1890’erne). Der var endnu

ingen elektricitetsanlæg på landet og i de kommende år

skulle motorer fra Holeby Maskinfabrik produceres til hele

landet og senere hele verden. Både som stationære anlæg

og lokomobiler. Produktionen af dieselmotorerne kommer

først til i 1910.

Nakskov Skibsværft, der blev grundlagt af ØK’s stifter H.N.

Andersen i 1916 var gennem årtier en vigtig aktør indenfor

værftsindustrien i Danmark. Værftet producerede store skibe

og færger, bl.a. skoleskibet Danmark fra 1933. Foruden

ØK fi k også Statsbanerne leveret fl ere færger fra værftet helt

frem til lukningen i 1987. Selv om Nakskov Skibsværft ikke

længere fungerer som værft, udgør det fortsat en markant

del af Nakskov Havn. Trods forandringerne er der tydelige

strukturer tilbage fra værftsvirksomheden. Den smukke, hvide

administrationsbygning langs havnekajen, de store haller

og den bevarede kran er vigtige vartegn for Nakskov.

Hele skibsværftets område er derfor i dag udpeget som et

regionalt industriminde.

Nakskov Mill Foods A/S.

Nakskov Mill Foods A/S ligger på havnen i Nakskov og

producerer morgenmadsprodukter til hele Europa. Fabrikken

har sin oprindelse helt tilbage fra 1913, og blev i

1930 en del af den veletablerede amerikanske koncern,

The Quaker Oats Company (OTA).

Fabrikken er udpeget som regionalt industriminde, da den

har særstatus blandt de industrier der forarbejder korn, idet

den havde Danmarks første og mest kendte havregryns- og

rismølle. OTA’s navn har været kendt i hele den danske befolkning

igennem generationer. De små historiebøger, som i

årene 1924-1942 fulgte med Solgrynspakkerne, var yderligere

med til at indarbejde virksomhedens navn i bevidstheden.

Det velbevarede fabriksanlæg er et af Nakskovs bys

mest fremtrædende industrikomplekser. I kraft af sin højde

dominerer det området omkring Møllebugten.

Lollands handelsbyer

Lolland Kommunes største handelsbyer har spændende middelalderkerner,

hvor de oprindelige strukturer for bykernerne

bør bevares. Der fi ndes også fi ne eksempler på stationsbyer.

Et særdeles godt eksempel er Søllested, hvor byen er

opstået som følge af stationen.

Nakskov

Nakskov rummer en fantastisk kulturhistorie helt tilbage fra

1200-tallet, hvor den var en vigtig søfartsby for Danmark,

grundet væsentlige handelsforbindelser med de nordtyske

hansestæder. Nakskov by gennemlevede senere i middelalderen

en dramatisk udvikling pga. adskillige tyske og svenske

erobringstogter. Kong Hans anlagde derfor skibsværftet

og fæstningen Engelsborg på øen Slotø i Nakskov Fjord,

for på denne måde at værne byen imod angreb udefra.

På Slotø byggede skibsbyggerne nogle af Danmarks første

krigsskibe. Foruden etableringen af en krigsfl åde på øen,

byggede man ligeledes volde og grave omkring selve Nakskov

for at befæste byen. Senere udbyggede Kong Christian

III og efterfølgende Christian den IV byens befæstning

yderligere, for at værne om byen.

Håndværk og industri blev kraftigt udviklet fra sidst i 1700-

tallet, ligesom havnen og besejlingsmulighederne blev udvidet

i takt med forbedrede oplandsforbindelser, f.eks. jernbanen.

Trods byens industrialisering, har Nakskov bevaret en

del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse,

pakhuse og købmandsgårde, samt fl ere små gader og stræder,

der giver købstaden et middelalderagtigt udseende.

Blandt de mest markante bygninger, er byens største kirke,

Sankt Nicolai Kirke opført i begyndelsen af 1200-tallet,

den gamle kornlade, Dronningens Pakhus fra år 1600,

købmandsgården Theisens Gård fra 1786, og Det Gamle

Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra

1777. Her holder Nakskov Turistbureau til i dag.

I Nakskov kan man stadig fi nde gader der er anlagt efter

den gamle volds beliggenhed. Man kan også fi nde snævre

gader, der giver et godt indtryk af den gamle by inden for

voldene.

Maribo Domkirke.

156 KULTURARV OG LANDSKAB


Tæt bebygget lollandsk åbent landskab.

Maribo

Maribo er først og fremmest kendt for sin majestætiske gamle

klosterkirke, Maribo Domkirke, som ligger smukt ned til

Søndersø. I den sydlige del af Maribo centrum fi ndes en

række ældre bykvarterer med idylliske små gader og stræder.

Ved domkirken fi ndes ruiner af det gamle Skt. Birgitta

Kloster fra 1416, der blev nedrevet for mange år siden. Af

andre ældre bygningsværker kan nævnes Kapellangården

fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 beliggende på torvet.

Maribos historie hænger uløseligt sammen med Skt. Birgitta

Kloster (Maribo Kloster). En særlig orden indenfor den katolske

kirke, Birgittinerordenen, udvalgte Maribo til at opføre

et kloster, viet til Jomfru Maria. Maribo Kloster blev i løbet

af det 15. århundrede ét af Danmarks mest fornemme og

betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi dets beboere og

økonomiske støtter, for en stor dels vedkommende, tilhørte

adelen. Frem til reformationen begunstigede og stadfæstede

adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Kloster i

sammenligning med andre danske klostre. Efter 450 års fravær

blev Skt. Birgitta Kloster opført igen i Maribo i 2003,

som hermed har fået en vigtig del af sin historie tilbage, og

Birgittinernonnerne tilbage i bybilledet igen.

Rødby

Rødby opstod omkring 1200-tallet, anlagt som landsby ved

den i dag inddæmmede fjord. Byen blev først købstad i

1682, men havde allerede i middelalderen opnået forskellige

privilegier, som et vigtigt overfartssted til fl ere tyske byer.

Overfartsstedets betydning voksede i 1400- og 1500-tallet,

hvor der blev drevet en omfattende eksport af levende kvæg

sydpå. Efter tilsanding opgav man i midten af 1800-tallet,

at holde sejlløbet åbent. Byen oversvømmedes ved stormfl

odskatastrofen i 1872.

En stor del af den gamle middelalderby i Rødby er bevaret,

og en søjle til minde om stormfl oden 1872 står for enden

af Nørregade.

Rødbyhavn

I 1912 indviedes en ny fi skeri- og trafi khavn, Rødbyhavn,

der på kort tid fi k kraftig opblomstring som selvstændig by-

mæssig bebyggelse. Men efter få år krakkede skibsværftet,

og Rødbyhavn stagnerede i en periode.

Rødbyhavn fi k endnu en opblomstring, da fuglefl ugtslinjen

med færgetrafi kken blev indviet i 1963. Med de mange

arbejdspladser voksede byen kraftigt. Da Storebæltsbroen

kom, forsvandt godstrafi kken og mange arbejdspladser

igen og byens udvikling gik i stå.

Havne

Lolland Kommune har 19 større og mindre havne, som alle

rummer spændende kulturhistoriske elementer, og fortjener

en særlig opmærksomhed i forbindelse med planlægning.

De skal bevares som maritime miljøer, dvs. at det tilstræbes,

at de maritime erhverv sættes i højsædet. Rødby Færgehavn

er det centrale knudepunkt for trafi kken til Tyskland nu

via færgerne, og om en årrække via Femern Bælt forbindelsen.

Færgehavnen rummer elementer der skal tages hensyn

til ved den kommende planlægning for området.

Nakskov Havn har bevaret sit oprindelige præg med bykernens

beboelse ned til kajen på den ene side og skibsværftsgrunden

på den anden side. Samtidig ligger Nakskov i et

særdeles spændende natur- og kulturområde, nemlig Nakskov

Fjord med det rekreative område nord for Nakskov,

Hestehovedet, som også er et særligt kulturmiljø.

Landsbyer og landbrugsland

I Lolland Kommune er der stadig en del landsbyer, hvor de

oprindelige strukturer stadig godt kan erkendes. Den traditionelle

fi rlængede bondegård er blevet mere sjælden.

Sandby, Errindlev, Bandholm, Langø, Halsted og Vesterborg

er eksempler på landsbyer med velbevarede oprindelige

strukturer. Øerne Fejø, Femø og Askø har alle landsbyer,

som har oprindelige strukturer og disse tre øer betragtes

som kulturmiljøer.

Landskabsinteresser

Hensynet til landskabet er et vigtigt element når der skal udpeges

bevaringsværdige kulturmiljøer. Udnyttelsen af landskabsressourcen

har gennem tiden skabt og påvirket mange

former for kulturmiljøer på Lolland, som er værdifulde spor

af øens fortid.

KULTURARV OG LANDSKAB 157


11.2 Bygninger

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

bevaringsværdige og fredede bygninger.

Fakta

En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

kvaliteter af national betydning. En fredning

gælder for hele bygningen, dvs. både det ydre og det

indre. Fredede bygninger udpeges og administreres af

Staten (Kulturarvsstyrelsen). Kulturministeriet har ansvaret

for de fredede bygninger, og træffer beslutning om fredning,

mens Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for registrering

og administration af dem.

En bevaringsværdig bygning har særlige arkitektoniske

eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning.

En udpegning som bevaringsværdig bygning

vedrører kun bygningens klimaskærm, og sker oftest

igennem kommuneplan eller lokalplan. Lolland Kommune

har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger;

for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for

udpegningen af bevaringsværdige bygninger.

En SAVE-registrering er en metode til at kortlægge en

bygnings og et miljøs bevaringsmæssige værdi. SAVE

står for ”Survey of Architectural Values in the Environment”

(undersøgelse af arkitektoniske værdier i miljøet).

Selve kortlægningen sker ved hjælp af fem parametre:

arkitektur, kulturhistorie, miljømæssigt, originalitet og tilstand,

og ender ud med en samlet vurdering på en skala

fra 1-9, hvor 1-4 er dem der bliver udpeget som bevaringsværdige,

og hvor 1 ofte er en fredet bygning.

Målsætninger

• Alle bevaringsværdige bygninger i kommunen skal

udpeges.

• Kommunens fredede og bevaringsværdige bygninger

skal bruges aktivt i erhvervs-, turisme-, formidlings-

og bosætningspolitikken.

Retningslinjer

11.2.1 Fredede bygninger udpeges af Kulturarvsstyrelsen

og kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på

www.kulturarv.dk.

11.2.2 Ændringer af de eksisterende forhold for fredede

bygninger kræver godkendelse af Kulturarvsstyrelsen.

11.2.3 Kommuneplanen udpeger bygninger, der i en

SAVE registrering har fået bevaringsværdien 1-4, som

bevaringsværdige. Bevaringsværdierne for de registrerede

bygninger kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside,

www.kulturarv.dk.

11.2.4 For bygninger udpeget som bevaringsværdige i

kommuneplanen gælder de almindelige regler fra bygningsreglementet,

hvis ejeren ønsker at ændre på bygningen.

Såfremt ejendommen er omfattet af en lokalplan,

er det lokalplanens bestemmelser der er gældende.

11.2.5 For bygningerne indeholdt i retningslinje 11.2.3

gælder, at de ikke må nedrives uden en forudgående

offentlig høring, herunder særskilt høring af Museum

Lolland-Falster, og byrådets godkendelse.

11.2.6 Når der skal laves en lokalplan for et område,

skal der foretages en vurdering af bevaringsværdien for

bygninger uanset alder, og det vil blive taget op til konkret

vurdering, hvilke bygninger der skal optages i lokalplanen

som bevaringsværdige.

• Fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen

skal sikres for fremtidige generationer.

Bevaringsværdige huse på bagtorvet i Maribo.

158 KULTURARV OG LANDSKAB


Havehusene i Rødbyhavn.

Redegørelse

Et historisk rigt kulturlandskab som det lollandske, har igennem

tiderne genereret mange bygninger, som i dag har en

særlig arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, og derfor

bør søges bevaret for kommende generationer. Man skal

ikke bevare alt, men i en udpegning tage i betragtning,

hvor sjældne, repræsentative og karakteristiske bygningerne

er for egnen, og den tid og stilart de er bygget i. Desuden

bør de så vidt muligt være velbevarede, så beskueren får en

erkendelse om fortiden. En bevaringsværdig bygning kan

være en enkelt bygning, typisk for en arkitektonisk periode

f.eks. Håndværker- og Industriforeningens funktionalistiske

bygning fra 1938/40 i Nakskov, eller enkelte bygninger

i en større sammenhæng f.eks. dobbelthusene i Havebyen

bygget i 1916 i forbindelse med stålskibsværftet i Rødbyhavn.

Kommuneatlas

I Nakskov og Rødby kommuner blev der udarbejdet kommuneatlas

for at udpege bevaringsværdige bygninger. Et kommuneatlas

beskriver den historiske udvikling af bebyggelsen

i kommunen, og indeholder en registrering af den kulturhistoriske

og arkitektoniske bevaringsværdi for samtlige bygninger

i den pågældende kommune opført før 1940.

I forlængelse af kommuneatlasset for Nakskov blev der udarbejdet

et kommuneplantillæg for ”Bybevaring i Nakskov”.

Tillægget opstiller retningslinjer for by- og bygningsbevaring

i fi re områder af Nakskov by: bykernen, den østlige bymidte,

Rosnæs og Stormarkskvarteret. Kommuneplantillæggets

retningslinjer har udelukkende vejledende karakter, som

det fremgår af kommuneplan 1998-2009 for daværende

Nakskov Kommune. Men intentioner og målsætninger skal

stadig tilgodeses og indarbejdes i den videre detaljerede

planlægning.

Fremover vil der temavist kunne udarbejdes en registrering

af de bevaringsværdige bygninger, eksempelvis de gamle

mejerier, herregårdene og landsbyerne. På samme måde

som det f.eks. er sket med herregårdene, som beskrevet i

afsnit 11.1, Kulturmiljøer.

Bevarende lokalplan

For en række af kommunens byer foreligger der bevarende

lokalplaner, f.eks. for Maribo og Bandholm, og dele af

Rødbyhavn. En bevarende lokalplan kan f.eks. udarbejdes

for et bebygget kulturmiljø, der ønskes bevaret. Det kan

være en hel landsby, et bykvarter, eller en fabrik, som har

et historisk, kulturelt eller arkitektonisk særpræg, som ønskes

bevaret.

En bevarende lokalplan kan opsætte præcise beskrivelser

for en bygnings udformning, eller hvilke farver, tagmateriale,

vinduestyper m.m. bygninger i et kvarter skal have, for at

bevare et ønsket miljø. Udpeges en bygning som bevaringsværdig

i en lokalplan vil ejerne af de berørte bygninger

få direkte besked i forbindelse med lokalplanens offentlige

høring.

Istandsættelse

Ejeren af en bevaringsværdig bygning opfordres til, at

vedligeholdelse og istandsættelse foregår med respekt for

bygningens oprindelige arkitektoniske stil og håndværkertradition.

Det kan være i form af f.eks. valg af materialer

ved facade- og tagrenovering eller valg af nye vinduer,

samt ved udvidelser af bygningen. Desuden at man ved en

vedligeholdelse og istandsættelse bibeholder den kulturhistoriske

helhed bygningen indgår i, f.eks. i form af pleje af

det omkringliggende areal og placeringen af småhuse og

udvidelser. I byområder er der ofte tale om samlede bevaringsværdige

miljøer.

Eksempel fra en bevarende lokalplan.

KULTURARV OG LANDSKAB 159


Gadebebyggelse ved Rosnæs i Nakskov.

Renoveringen af en bevaringsværdig bygning bør også

tage hensyn til miljøet og energiforbruget. Men renovering

og tætning af ældre bygninger kan bl.a. medføre forhøjet

fugt i konstruktionerne, som kan skade bygningen. Ifølge

Bygningsreglement 2010 kapitel 7.4.1, kan der søges dispensation

i forhold til energibesparende foranstaltninger på

bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende

byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration

eller bygninger udpeget i kommuneplanen som

bevaringsværdige. Dette betyder, at man kan søge om at

få nedsat energikravene i forbindelse med renoveringen af

bygningen.

For ejeren af en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,

er det de almindelige regler fra bygningsreglementet,

der gælder, hvis man ønsker at ændre på bygningen.

Ejer man en bevaringsværdig bygning, udpeget i en lokalplan,

må man ikke uden byrådets tilladelse, ombygge

eller på anden måde ændre bygningen, herunder facadeudformning,

vindues- og altanudskiftning, skiltning, tilbygninger

m.m..

Byfornyelsensloven giver mulighed for, at kommunen kan

oprette et lokalt bygningsforbedringsudvalg, som kan give

støtte til at renovere bygningerne. Byrådet har i 2008 givet

mulighed for, at der kan nedsættes et bygningsforbedringsudvalg,

som endnu ikke er nedsat.

Nedrivning

Ønskes en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,

revet ned, er det byrådet, der har den endelige

afgørelse. Før byrådet træffer sin afgørelse skal nedrivningsanmeldelsen

i offentligt høring i 4-6 uger. Herefter beslutter

byrådet om det vil meddele ejeren, om det efter planlovens

§ 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. Lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, §

18 stk. 1 og 2. Hvis byrådet tillader nedrivning af den bevaringsværdige

bygning, skal dette bekendtgøres i 4 uger

før en nedrivning kan foretages.

Desuden har bygherren pligt til at underrette Museum

Lolland-Falster om nedrivningen, så museet kan registrere

bygningen før nedrivningen. Kommunen kan stille vilkår om

dette i forbindelse med en nedrivnings-/byggetilladelse.

Er bygningen bevaret igennem lokalplan, skal ansøgningen

om nedrivning ligeledes godkendes af byrådet. En nedrivningssag

behandles som en dispensationssag efter planlovens

§ 19, og kræver en forudgående nabohøring efter

planlovens § 20 stk. 1. Meddeles der ikke dispensation til

nedrivning, og hvis der er et væsentligt misforhold mellem

ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for

ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse,

kan ejeren forlange den bevaringsværdige bygning overtaget

af kommunen.

Er bygningen offentlig ejet uanset om den er udpeget gennem

kommune- eller lokalplan, skal Kulturarvsstyrelsen også

høres før bygningen nedrives, ligesom de skal høres, hvis

en offentlig bevaringsværdig bygning påtænkes solgt til private.

Jordfaste fortidsminder, som trues af et nedrivningsarbejde,

er omfattet af museumsloven, og de skal som udgangspunkt

undersøges arkæologisk af Museum Lolland-Falster. Udgiften

til en sådan undersøgelse påhviler den, som er ansvarlig

for nedrivningsarbejdet. Risikoen for at støde på jordfaste

fortidsminder i forbindelse med et nedrivningsarbejde er

størst i de landsbyer, som kan dateres tilbage til middelalderen,

og inden for de kulturarvsarealer, som afgrænser

middelalderlige by- og landsbykerner, kulturarvsarealer er

beskrevet i afsnit 11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer.

Den ansvarlige for et nedrivningsarbejde kan forud for arbejdets

start bede Museum Lolland-Falster om at foretage

en vurdering af risikoen for, at nedrivningsarbejdet vil true

jordfaste fortidsminder.

160 KULTURARV OG LANDSKAB


KULTURARV OG LANDSKAB 161


11.3 Kirker

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

kirker og kirkeomgivelser.

Fakta

Kirkeomgivelser består af en vurdering af kirkens nærog

fjernvirkning.

“Fjernvirkningen” betegner den del af landskabet, hvorfra

kirken opleves som et markant element, og hvorfra

kirken har betydning for det samlede landskabsbillede.

“Nærvirkningen” betegner den del af kirkernes næromgivelser

i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende

element. Ved at koble nær- og fjernvirkningen

fremkommer der det, som betegnes kirkeomgivelser.

Målsætninger

• Kommunens fremtidige udvikling skal ske under

hensyntagen til beskyttelse af kirkerne og kirkeomgivelserne,

således at disse bevares som tydelige

kendingsmærker i landskabet.

Retningslinjer

11.3.1 Kirker og kirkeomgivelser, som består af både

nær- og fjernvirkning, er udpeget og angivet på kort

11.3.

11.3.2 Kirkerne skal bevares som værdifulde kulturhistoriske

monumenter og markante kendingsmærker i landskabet,

og kirkernes samspil med landskabet og de nære

omgivelser skal bevares.

11.3.3 Kirkestier bør i videst muligt omfang bevares af

hensyn til landskabets historie og adgangsmulighederne

til det åbne land.

11.3.4 Inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres

tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne, skal

det vurderes om kirkernes samspil med landskabet eller

landsbymiljøet visuelt sløres eller forringes.

11.3.5 Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende

bygninger, tekniske anlæg o.lign., bør det sikres,

at kirkernes betydning for landskabet eller landsbymiljøet

fastholdes.

11.3.6 Der må ikke opstilles vindmøller indenfor kirkeomgivelserne.

Redegørelse

Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og

som markante kendingsmærker i landskabet. Oftest er der

tale om middelalderlige bygninger, der er en karakteristisk

del af kulturlandskabet. Det gælder når de er integreret i

landsbyens silhuet, og når de ligger i det åbne landskab.

Kirkernes betydning i landskabet er blevet vurderet for at

undgå byggeri, anlæg, skovtilplantning eller andre forhold,

der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg

i det åbne land. Ved Storstrøms Amts registreringer, der blev

tilrettelagt i et samarbejde med daværende Lolland-Falster

Stiftmuseum, er fjernvirkning og nærvirkning beskrevet for

samtlige kirker i kommunen.

Registreringen af kirkeomgivelser og beskyttelsen af disse

supplerer den eksisterende beskyttelse i form af de såkaldte

Exner-fredninger. I årene 1949-1951 blev der på initiativ

af provst Exner, tinglyst fredninger af de umiddelbare omgivelser

omkring hovedparten af middelalderkirkerne. Exnerfredningerne

har haft stor betydning, men er i dag for små

til at sikre miljøet omkring kirkerne.

Branderslev kirke med Herreds kirke i baggrunden.

162 KULTURARV OG LANDSKAB


Kort 11.3 Kirker og kirkeomgivelser.

KULTURARV OG LANDSKAB 163


11.4 Landskab

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

landskabelige bevaringsværdier, større uforstyrrede

landskaber, landskabsfredninger og geologiske interesseområder.

Fakta

Landskabelige bevaringsværdier er udsnit af særegne

kultur- eller naturlandskaber. Ved en eventuel udpegning

af de særligt værdifulde landskaber, vil der blive lagt

vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen

af den pågældende egn. Samtidig vil der blive lagt

vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk,

kulturhistorisk eller biologisk indhold.

Større uforstyrrede landskaber defi neres som områder

på mindst 100 km², der er upåvirkede af større tekniske

anlæg med nationale eller regionale funktioner. Det kan

være motorveje, jernbaner, større byer/feriebyer, campingpladser

på over 350 enheder, lufthavne, marinaer

med plads til mindst 350 både, vindmøller, store telemaster

og el-ledninger, forlystelsesparker, idrætsanlæg,

større råstofgrave o.l.

Geologiske interesseområder rummer den geologiske

udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag, som

kan afl æses i landskabet og jordlagene i disse områder.

De geologiske interesseområder omfatter både nationale

og regionale geologiske interesser, samt enkeltlokaliteter

der er karakteristiske for kommunen.

Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) er statsligt

udpegede områder med en særlig stor værdi for forståelsen

af hele Danmarks geologi. Nogle af områderne

er unikke på verdensplan, og har international betydning.

For adskillige af områderne gælder, at det ikke

kun er nationale interesser, der er tale om, men at områderne

også har betydning for den internationale forskning

og undervisning, jf. UNESCO’s initiativ om global

udpegning af særligt værdifulde geologiske lokaliteter.

Udpegning af NGI i Regionplan 2005-2017 er overført

uændret til kommuneplanen.

Regionale Geologiske Interesseområder (RGI) er lokaliteter,

der er vigtige for beskrivelsen af landskabets dannelse

i det tidligere Storstrøms Amt, og som ikke er omfattet

af den statslige udpegning. Det vil være muligt at

fi nde tilsvarende geologiske informationer andre steder i

Danmark, hvor områderne ikke er enestående på samme

måde som NGI. Udpegning af RGI i Regionplan 2005-

2017 er overført uændret til kommuneplanen.

Lokale Geologiske Interesseområder (LGI) fortæller en

geologisk historie, og er med til at øge muligheden for at

opleve og forstå de geologiske processer, som tidligere

har udspillet sig, og som stadig foregår i dag. Der er ikke

udpeget nogle LGI-områder i Regionplan 2005-2017.

Landskabsfredninger

Fredning har siden 1917 været et centralt element i naturbeskyttelsen

i Danmark, og er det ældste og mest vidtgående

instrument til beskyttelse af natur og landskaber.

I dag beskyttes naturen desuden ved hjælp af mange andre

regler og love, men der er stadig behov for at frede

naturområder med national og international betydning.

Fredning gennemføres for at varetage alle formål omfattet

af naturbeskyttelsesloven, dvs. beskyttelse af dyr og

planter samt deres levesteder, landskab og kulturhistorie,

ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om

forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan

fredning regulere adgang til at færdes i naturen.

Et fredet område er et areal, som i henhold til naturbeskyttelsesloven

er beskyttet gennem fredningsbestemmelser,

der er tinglyst på hver matrikel. En fredning betyder

en varig sikring af et område.

En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet

den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder

over de omfattende ejendomme. Derfor har

fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt

procedure, og der udbetales erstatning.

Målsætninger

• De værdifulde landskaber i Lolland Kommune skal

bevares og styrkes, og forandringer i det åbne land

skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der

knytter sig til landskaberne.

• Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for Danmarks

internationale aftaler.

• Større uforstyrrede landskaber i kommunen skal friholdes

for tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt

påvirker oplevelsen af landskabet.

• Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for

særlig tydeligt at opleve landskabets geologi og

dannelse helt frem til nutiden skal bevares.

• Områder, der rummer væsentlige geologiske værdier

knyttet til forskning og undervisning skal beskyttes

og plejes.

164 KULTURARV OG LANDSKAB


Retningslinjer

11.4.1 Landskabet i Lolland Kommune skal både indeholde

klassiske kulturhistoriske monumenter og de mere

ydmyge. De kulturhistoriske spor skal bevares i deres

geografi ske eller funktionelle helhed.

11.4.2 De kulturhistoriske elementer i landskabet skal

så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes.

Byggeri, anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering,

fjernelse af gamle skelmarkeringer eller levende hegn,

samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand,

skal så vidt muligt undgås eller begrænses.

11.4.3 Der skal gennemføres en landskabskarakteranalyse

i planperioden med henblik på at bevare og forbedre

kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige

landskaber, herunder at sikre de værdifulde landskaber

og landskabselementer.

11.4.4 Større uforstyrrede landskaber er udpeget, se kort

11.4.1, samt hovedstrukturkortet.

11.4.5 Større uforstyrrede landskaber skal friholdes for

tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt påvirker oplevelsen

af landskabet. Samfundsnødvendige anlæg kan

undtagelsesvis tillades, hvis de ikke med rimelighed kan

henvises til en placering uden for områderne, og da kun

under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser.

11.4.6 Udtjente, større tekniske anlæg skal nedtages,

og kan ikke tillades genetableret inden for de større uforstyrrede

landskaber.

11.4.7 Nationale og regionale geologiske interesseområder,

se kort 11.4.1.

11.4.8 Der skal tages særlige hensyn til geologien i de

interesseområder der fremgår af kort 11.4.1. Byggeri

og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning, skovrejsning

mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer,

skal søges udført på andre lokaliteter og kan kun fi nde

sted, hvis der ikke kan fi ndes et alternativ. Råstofgravning

kan kun ske, hvis det ikke ødelægger de geologiske interesser.

11.4.9 Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede

profi ler, som særlig tydeligt viser landskabets opbygning,

skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være

tale om dale, bakker, sletter, kystområder og deres sammenhænge.

11.4.10 Ved efterbehandling af råstofgrave i et område

med geologiske interesser skal der tages særlige hensyn

til geologien. Geologiske profi ler, som bliver afdækket

ved råstofgravning, skal bevares og vedligeholdes i det

omfang, det er muligt efter endt gravning.

11.4.11 Eksisterende landskabsfredninger er vist på kort

11.4.2.

Redegørelse

Landskabet i Lolland Kommune er præget af den intensive

planteavl. Landbrugsarealet udgør næsten 86 % af kommunes

areal. Det overvejende åbne og fl ade landskab

fremtræder med store, sammenhængende dyrkede områder,

som har en oprindelse i øens store godser; men først

og fremmest i et halvt århundredes strukturomlægning, hvor

mindre landbrug er sammenlagt til et lille antal store, moderne

bedrifter.

I den østlige del af kommunen ligger landskabet omkring

Maribo søerne med et meget højt naturindhold. Den nordlige

del rummer et varieret landskab med kysten mod Smålandshavet

og øerne.

Mod vest ligger Nakskov Fjord med øerne og Albuen. Den

sydlige del af Lolland Kommune fra Nakskov til Saksfjed Inddæmning

ligger bag det lollandske dige, som blev opført

efter stormfl oden i 1872, og som beskytter en meget stor

del af kommunens areal mod oversvømmelse. Bag diget er

Albuen.

KULTURARV OG LANDSKAB 165


Ravnsby Bakker.

store områder indvundet land med den tørlagte Rødby Fjord

som det største af disse.

Vejene binder landskabet sammen, forstærker terrænformerne

og synliggør afstandene. Samtidig er det landskabet,

der har givet mange af vore veje deres særpræg, fordi det

indtil slutningen af 1700-tallet var terrænet, der bestemte

vejenes forløb. Ikke som rette linjer, men i buer uden om

mosedrag og vandløb.

Landskabelige bevaringsværdier

Landskabet har stor betydning for oplevelsen af forskellen

mellem land og by, og nærheden til værdifulde landskaber

og smuk natur, er af stor betydning for både større og mindre

bysamfund. Den stigende interesse for kvalitet i omgivelserne,

har øget presset på attraktivt beliggende arealer

uden for byerne. De karakteristiske og oplevelsesrige landskaber

skal bevares og styrkes, og kommunerne opfordres

derfor af staten til at gennemføre en landskabskarakteranalyse

for at sikre, at de landskabelige bevaringsinteresser

integreres i den øvrige planlægning af det åbne land. Sikringen

af de værdifulde landskaber og landskabselementer

kan f.eks. være ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber,

og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer.

Med metoden inddeles landskabet i karakteristiske landskabsrum.

Kortlægningen af områderne sker dels på baggrund

af landskabets naturgrundlag (terræn, jordtype osv.),

dels dets kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug osv.), og

endelig dets rummelige og visuelle fremtoning. Områderne

beskrives og vurderes på baggrund af landskabskarakterens

styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand

og sårbarhed, for herved at sikre de landskabelige bevaringsværdier.

Herved sikres også de større sammenhængende

områder på tværs af kommunegrænser, samtidig med at

beskrivelserne kan bruges som vejledning i behandlingen af

sager i det åbne land, om f.eks, byudvikling, skovrejsning,

nye veje, tekniske anlæg, lokalplaner, landzonetilladelser

og forvaltningsplaner.

råde på Sydlolland. Dette oprindelige udtryk bør beskyttes.

Kystlandskabet i Lolland Kommune er et landskab under

forvandling. Fiskerlejer, fi skerihavne, færgesteder, og ladepladser

præges i større eller mindre grad af en forvandling

mod turist- og lystsejlermiljøer.

Lolland Kommune er også i enestående grad præget af

gamle landvindinger. Først og fremmest inddæmninger som

Rødby Fjord, som er inddæmmet gennem mere end 100

år, men også på nordkysten af Lolland fi ndes inddæmninger.

Inddæmningsmiljøet omkring stormfl odsdiget og Rødby

Fjord med Kramnitse pumpestation bør inddrages som et

indsatsområde. Det tidligere Storstrøms Amt har i udgivelsen:

”24 Kulturmiljøer” peget på dette miljø som særlig bevaringsværdigt.

Større uforstyrrede landskaber

Den teknologiske udvikling har sat sig spor i landskabet i

en grad, så vi i dag har svært ved at fi nde større sammenhængende

områder, der er relativt upåvirkede rent fysisk,

støjmæssigt eller visuelt.

I Lolland Kommune er følgende større uforstyrrede landskaber

udpeget, som vist på kort 11.4.1.

• Smålandsfarvandet med de nære kystområder (Ca.

187 km² på land).

• Det sydlige Midtlolland med kystområdet indenfor

Hyllekrog (Ca. 223 km² på land).

Begge områder lever op til udpegningskriteriet med undtagelse

af forekomsten af nogle få enkeltstående vindmøller.

Når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af produktion,

vil der ikke kunne opstilles nye.

Det åbne landbrugsland på Lolland er præget af husmandskolonier

og fritliggende gårde, og det inddæmmede om-

166 KULTURARV OG LANDSKAB


Landskabsfredninger

Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af fredninger,

dog ikke på statsejede områder, hvor det er Naturstyrelsen.

Behovet for fredninger ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen

og ændringer i lovgivningen.

En fredning er den stærkeste beskyttelse af naturen som vi

har i Danmark. Den sikrer en, i princippet, evig beskyttelse

af et område. En fredningssag indebærer garanti for en

bred og åben demokratisk debat om et områdets fremtidige

anvendelse. En fredning sikrer også, at de folk, der ejer

området, får tildelt en erstatning, der økonomisk modsvarer

de konsekvenser, en fredning kan få for deres ejendom. En

fredning svarer til det man i udlandet kalder et ”naturreservat”,

og omfatter de elementer der er beskrevet i fredningskendelsen.

Kort 11.4.1 Større uforstyrrede landskaber og

geologiske interesseområder.

Geologiske interesseområder

Landskaber med varierende geologiske formationer har stor

betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan

landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske

landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende, og

har stor landskabelig værdi.

Værdifulde naturområder står meget ofte på spil i forbindelse

med byudvikling, tekniske anlæg eller nye dyrkningsformer,

og det er en almindelig konstatering, at fredningssager

ofte mødes med lokalbefolkningens skepsis eller modstand

når de rejses. Men når folk bliver bekendt med hvad en

fredning indebærer og fredningen er gennemført, er lokalbefolkningen

og naboer til et fredet område meget positive,

fordi det indebærer:

• Skabelsen af et attraktivt rekreativt område.

• Bevarelse af smuk natur, dyr og planter.

• Værdiforøgelse af jord- og grundpriser i området.

Presset på de geologiske interesseområder er stadigt stigende

i forbindelse med byudvikling, etablering af større

vejanlæg, skovtilplantning, råstofi ndvinding, kystsikring mv.

Kystsikring bør f.eks. undgås, de steder hvor et Nationalt

Geologisk Interesseområde består af et kystprofi l. Nogle

anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet

markant, og de kan virke dominerende på stor afstand.

Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes

overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres

eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg,

skovbeplantning eller kystsikring. Tilgængeligheden kan

medvirke til at øge den rekreative værdi, der også er i de

geologiske interesseområder. Der er allerede i Regionplan

2005-2017 udpeget nationale og regionale geologiske

bevaringsværdier, som er overført uændret til kommuneplanen.

Lolland Kommune skal dertil tage stilling til, om der

fi ndes særlige lokale geologiske bevaringsværdier i kommunen,

og sikre bevarelse af disse via planlægningen. Det vil

være muligt at udpege de særlige lokale interesseområder

ved hjælp af landskabskarakteranalysen.

Kort 11.4.2 Landskabsfredninger.

KULTURARV OG LANDSKAB 167


11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

fortidsminder og kulturarvsarealer.

Fakta

Fortidsminderne er de ældste synlige kulturspor i landskabet.

Fortidsminderne er bl.a. gravhøje, jættestuer,

voldsteder, broer m.m. Alle indgreb i fortidsminder er

ulovlige. Fortidsminder er underlagt museumslovens og

naturbeskyttelseslovens bestemmelser om afstandszoner

mv., og forvaltes af Kulturarvsstyrelsen, Lolland Kommune

og Museum Lolland-Falster.

Kulturarvsarealer er arealer, hvor der er vished for eller

formodning om forekomst af værdifulde, men ofte skjulte

forhistoriske levn - af national eller lokal betydning - samt

bevarede dele af middelalderlige bykerner. Kulturarvsarealerne

omfatter bl.a. spor af huse, begravelsespladser,

handelspladser, gamle veje og redskaber. Arealerne

er ikke fredede, men udpeget med det formål at give

bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage

anlæg uden for områder med særlig stor koncentration

af væsentlige fortidsminder.

Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer

i perioden 2003 til 2005 foretaget en registrering

af de såkaldte kulturarvsarealer. Ikke-kulturarvsarealer

kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de

kulturhistoriske museer bør altid inddrages i forbindelse

med konkrete anlægsarbejder. Kulturarvsarealerne kan

ses på kort 11.5 og i databasen ”Fund og Fortidsminder”,

på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.

Retningslinjer

11.5.1 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer. Se

kort 11.5.

11.5.2 Fredede fortidsminder må ikke ændres, jf. museumsloven.

På samme måde må der heller ikke udføres

jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller

2 meter omkring det.

11.5.3 Bygherren skal inden der iværksættes større

bygge- og anlægsarbejder eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter

foretage en vurdering af hvorvidt

disse vil have en negativ påvirkning på de kortlagte kulturarvsarealer.

11.5.4 I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner

eller konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens § 25-

27, skal Museum Lolland-Falster altid høres, da arealerne

kan indeholde spor af forhistoriske levn.

Redegørelse

Fortidsminder

Lolland Kommune har talrige dysser, jættestuer og gravhøje,

som er synlige kulturspor fra oldtiden, bl.a. Kong Svends

Høj. Hertil kommer et mindre antal bautastene, runesten og

forsvarsanlæg fra jernalderen til nutid. Mange af de middelalderlige

forsvarsanlæg, borgene og voldstederne er yderst

velbevaret på Lolland. Blandt disse er f.eks. de mere kendte

Slotø og Ravnsborg, og herregårdsanlæg som Havløkkegård

og Vintersborg.

De knapt så kendte voldanlæg ved Lysemose, Eriksvolde

og Bunteshave, og de næsten ukendte som f.eks. Keldstrup

borgvold og Asserstrup, er ligesom de øvrige synlige fortidsminder

fredet efter bestemmelserne i museumsloven.

Det er en almindelig opfattelse, at fredede fortidsminder og

bygninger er sikrede for evigheden. Det er de ikke. Enhver

generation har en forpligtigelse til vedligehold, pleje og

tilsyn. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fremgår

det, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af arealet

inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter

bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres

Slotø ved Nakskov.

168 KULTURARV OG LANDSKAB


udgøres bl.a. af bopladser og gravsteder fra sten-, bronzeog

jernalder, vikingetid og middelalder.

Denne form for kulturarv trues af bygge- og anlægsvirksomhed,

råstofi ndvinding, landbrug, skovrejsning og naturgenopretning

og er desuden truet af en række ændringer af det

fysiske miljø, idet kemiske og fysiske ændringer medfører en

negativ ændring af bevaringsforholdene.

Stendysse ved Dannemare.

hegn, placeres campingvogne og lignende. I medfør af

museumslovens § 29 f, må der på fortidsminder, og inden

for en afstand af 2 meter fra dem, ikke foretages jordbehandling,

gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes

metaldektor.

Kommunen administrerer 100 meter beskyttelseslinjen omkring

fortidsminder. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere

fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Efter

bestemmelserne i museumsloven må der ikke foretages ændringer

af beskyttede sten- og jorddiger. Kommunen kan

dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne

i museumsloven.

Staten har registreret 27 kulturarvsarealer i Lolland Kommune,

som fremgår af kort 11.5. Meget vigtigt er her de

middelalderlige bykerner i Nakskov og Maribo. Arealerne

er ikke fredede, men udpeget med det formål, at give bygherrer

og planmyndigheder mulighed for at foretage anlæg

udenom de arkæologiske følsomme områder. Kulturarvsarealer

tilstræbes friholdt for anlægsarbejder og andre indgreb,

som kan have negativ påvirkning af de forhistoriske

levn, der fi ndes indenfor dem.

Sten- og jorddiger

Mange sten- og jorddiger er udpeget som beskyttede og

dermed omfattet af museumsloven, hvoraf det fremgår, at

der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Kommunen

kan dog i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne

i museumsloven. Sten- og jorddiger er ældre tiders

hegn, som er opført af materialer som sten, jord, græs- og

lyngtørv mv.

Tidligere var det nødvendigt at indhegne områder for at

holde græssende kreaturer ude. Der var derfor hegn eller

diger om agerjord i byens vange og omkring høenge og

visse skove, og i (lands-)byerne var haver og tofter indhegnede.

Hegn og diger kunne også markere grænser, herunder

ejerforhold, skattemæssig status, administrative tilhørsforhold

o.lign.

Ved udskiftningen omkring år 1800 ændredes dette system,

så den enkelte gård fi k sine jorder samlet under ét hegn/

dige, evt. med en underinddeling i forskellige marker. Dermed

blev jorderne inden for ejerlavsgrænsen omfordelt og

markeret. Ofte skete denne markering med nye hegn, som

næsten alle var sten- og jorddiger. Ejerlavsgrænsen blev

ikke fl yttet og er således en grænse, som har rødder væsentligt

længere tilbage i tiden. Diger i ejerlavsgrænser har

kulturhistorisk set en særlig status. Sten- og jorddiger har

udover den kulturhistoriske værdi ofte også betydning for

landskabet og for plante- og dyrelivet.

De beskyttede sten- og jorddiger kan ses på www.lolland.

dk/webgis

Kort 11.5 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer.

Kulturarvsarealer

Ud over de synlige fortidsminder fi ndes der utallige kulturspor,

som ikke er umiddelbart synlige i terrænet, de såkaldte

kulturarvsarealer. Disse arealer omfatter levn fra alle tider og

KULTURARV OG LANDSKAB 169


12 Turisme og friluftsliv

Kapitlet beskriver kommunens planer for besøgscentre

og større udendørs anlæg, sommerhusområder,

kolonihaver, hoteller og feriehoteller, campingpladser,

fritidshavne, bade- og bådebroer,

friluftsliv og friluftsområder.

Det er udfordringen nu, og når Femern Bælt forbindelsen

står færdig, at få fl ere turister til at besøge kommunen. Turismen

rummer et væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt

potentiale for at forbedre levevilkårene i kommunen,

og turisternes gode oplevelser på Lolland vil styrke kommunens

image. Samtidig er natur- og turistattraktionerne også

vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, og

medvirker til at fremme sund livsstil.

Turistpolitisk redegørelse

Turismen er et vigtigt indsatsområde for Lolland Kommune,

idet den kan bidrage til et løft i levevilkårene i landområderne

og på øerne, samt til erhvervsudviklingen i kommunen

generelt. Lolland Kommune har gode muligheder for

at udvikle turismen, som den femtestørste turismedestination

i hele Region Sjælland, og med en placering der ligger

markant højest i forhold til kommercielle overnatninger i hele

regionen, se kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune.

Kystturisme

Kommunen har et særligt stort potentiale for udvikling af den

blå turisme ved kyster og øer. Det er især kommunens beliggenhed,

som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt

og attraktivt område i Europa.

Øget turisme ved vandet, med udgangspunkt i naturoplevelser,

gode overnatningsmuligheder, og gæstende fritidssejlere

har stor betydning, da sideeffekterne positivt stimulerer

livet og økonomien i landsbyerne, og mulighederne for at

opretholde f.eks. dagligvareforsyning.

På landet er der mange besøgslandbrug, økologiske gårdbutikker,

samt oplevelses- og videnscentre. Naturen er også

rig på muligheder for friluftsliv og sport. Alt sammen i attraktive

landskaber tæt ved natur, skove, naturparker og naturområder

som Maribosøerne, Nakskov Fjord og Hyllekrog.

Kommunen har også mange permanente attraktioner at

tilbyde turisterne, udover de to store attraktioner Lalandia

og Knuthenborg Safaripark, se kapitel 3, Fakta om Lolland

Kommune.

Kommunen har samtidig mange attraktioner der ikke fremgår

af Region Sjællands liste over attraktioner i Lolland Kommune,

og med væsentligt højere besøgstal årligt end de

attraktioner der er registreret lavest på regionens liste for

Lolland Kommune. Det er bl.a. kunst og kulturfestivalen ”Lys

over Lolland” og ”Nakskov Fjorddage”, og en række andre

større årlige begivenheder i kommunen.

Nye turistattraktioner

Samtidig oplever kommunen i disse år en imponerende interesse

og iværksætterlyst fra kommunens egne borgere, til

at etablere nye turismerelaterede attraktioner og produkter

med udgangspunkt i kommunens kulturarv og gode jordbundsforhold.

Det er f.eks. kunstneriske og kulturelle arrangementer,

udvikling af lokale økologiske gourmetprodukter

og de enestående mange herregårdsmiljøer der tilbyder

interessante kulturelle arrangementer.

Dertil kommer styrken i samarbejdet mellem de mange aktører

indenfor dette område. Mange af de lokale aktører

er gode til at samarbejde. En yderligere styrkelse af dette

samarbejde, kombineret med bedre markedsføring forven-

Kommunen har i de første leveår oplevet en stor investeringslyst

netop inden for kystturisme. Interessen udspringer især af

de erhvervsmæssige investeringspotentialer der knytter sig til

Lollands placering i forhold til den kommende Femern Bælt

forbindelse.

Natur- og kulturturisme

Samtidig tilbyder kommunen en række af de attraktioner,

som nutidens turister efterspørger, bl.a. adgang til smuk og

enestående natur, kystnærhed, interessante historiske kulturmiljøer,

tryghed og familievenlige omgivelser, samt stille og

uspolerede områder.

Den lokale kulturhistorie er rig fra stenalderen til i dag.

Lollands gode betingelser for landbrug og bosætning har

gjort, at gravhøje, kirker, landsbyer, herregårde og købstæder

ligger tæt.

Æsler i Knuthenborg Safaripark.

170 TURISME OG FRILUFTSLIV


Feriehusene ved Kragenæs Havn.

tes at ville øge antallet af besøgende på disse attraktioner,

og øge behovet for overnatningsfaciliteter generelt i kommunen.

Derudover har kommunens markante satsning på klima- og

energiområdet tiltrukket mange miljøturister fra hele verden.

Med udgangspunkt i analyser udarbejdet for Lolland Kommune

inden for turismeområdet vurderes det, at der ligger

et meget stort udviklingspotentiale inden for alle de turismerelaterede

områder som kommunen tilbyder, og herigennem

store muligheder for at styrke turismens betydning som

serviceerhverv.

Behov for turismen

Det er nødvendigt for Lolland Kommune, at udvikle de potentialer

kommunen har inden for turismeområdet. Kommunen

har som en del af udkantsdanmark store udfordringer

med, at skabe balance indenfor økonomi og beskæftigelse,

og her kan udvikling af turismen skabe muligheder for en

bedre balance.

Region Sjælland anbefaler, at hovedparten af den markedsføring

der anvendes i forhold til kystturisme rettes mod

Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. Et af

argumenterne er bl.a., at den sydlige del af regionen er

præget af høj arbejdsløshed, hvorfor det anbefales, at fokusere

på en endnu mere aktiv turismeprofi l for at afbøde

de strukturproblemer, der eksisterer i denne del af regionen.

Netop turisterhvervet er præget af at have arbejdskraft med

lille eller ingen uddannelsesmæssig baggrund og herudover

er andelen af ikke-etniske danskere i erhvervet relativt høj.

Disse argumenter har også været en del af statens argumentation

for en udvidelse af sommerhusområderne på

Lolland-Falster i forbindelse med landsplandirektiver om nye

sommerhusområder.

Byrådets politik

Byrådet ønsker at udvikle turismen og samtidig styrke alsidigheden

i turismen, ved at målrette udbuddet og overnatningsfaciliteterne

på så mange områder som muligt. Byrådet vil

derfor støtte udbygningen af turismefaciliteterne i byerne og

på landet, samt fremme oplevelses- og videnstilbud, bl.a. i

forbindelse med kommunens grønne energiprojekter.

Byrådet vil støtte etableringen af nye større feriecentre, specielt

i områder, der er lokalplanlagte og hvor der arbejdes

på at realisere projekterne samt støtte etablering af mindre

feriehoteller ved kystbebyggelserne og på de små øer primært

i tilknytning til eksisterende fritidshavne. Feriehotellerne

skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen,

naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de

bebyggelser, som de opføres i.

Byrådet vil støtte modernisering af campingpladserne, hvor

der er efterspørgsel. Byrådet vil støtte bevarelse af de små

havne med forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene

ligger strategisk godt for gæstesejlere. Endelig skal

stinettet, cykelruter og adgangen til strande, kyster og naturområder

løbende gøres bedre, så ferie-, natur- og motionsoplevelser

bliver mere tilgængelige for alle.

Kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og

strandene - er den væsentligste kvalitet for Lolland Kommune

som turistdestination, hvorfor en kystnær placering for

campingpladser, feriehoteller og sommerhuse er en nødvendighed.

Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre

kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette

skal også - for at være attraktivt - opleves som en del af

den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv

ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet osv.

Lolland Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling

og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer

i kystnærhedszonen. Det skal gøres med respekt for

kystlandskaberne, ved at samle indsatsen på turistområdet

i forbindelse med eksisterende turistanlæg således at fritidshavne,

campingpladser, feriehoteller og sommerhusområder

placeres sammen, så der dannes helheder og totaloplevelser

for turisterne, og med åbne kiler imellem ferieområderne

ud til kysterne og det åbne land, af respekt for de

landskabelige værdier ved kysterne.

TURISME OG FRILUFTSLIV 171


Business LF

Lolland Kommune arbejder målrettet på at styrke de lokale

betingelser for turismeudvikling. Formålet er at etablere en

mere sammenhængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen

i Lolland Kommune, og derved dels at få

mere af den turisme som allerede er etableret og kendt, og

til at udvikle nye turismesegmenter og erhverv, der kan sikre

en styrkelse af det samlede image for Lolland-Falster. Lolland

Kommune har derfor i samarbejde med Guldborgsund

Kommune etableret Business LF. Samarbejdet drejer sig om

både strategi, markedsføring, og mere konkrete projekter.

Strategien for Business LF er tæt forbundet med tre centrale

satsningsområder for Lolland Kommune: erhverv, turisme og

bosætning, og som tilsammen rummer et stort potentiale, for

at skabe en positiv udvikling på Lolland. I alle tre satsningsområder

ligger der en indsats for forbedring af naturen og

miljøet, samt for bedre levevilkår og sundhed.

Det strategiske koncept udgør grundstenene i forretningsgrundlaget.

Business LF skal være en slagkraftig erhvervsfremmeorganisation,

der udnytter Lolland-Falsters attraktivitet

og centrale placering til at skabe vækst og udvikling.

• Business LF profi lerer Lolland-Falster som et centralt

og attraktivt erhvervs-, turisme- og bosætningsområde.

• Business LF drager nytte af Lolland-Falsters centrale

placering mellem Hamborg, Berlin og København.

• Lolland-Falster er kendetegnet ved et stærkt offentligprivat

samarbejde på tværs af aktører inden for erhverv,

turisme og handel.

• Etableringen af Femern Bælt forbindelsen udgør et

særligt stort potentiale for erhvervs- og turismeudviklingen

i området, og Business LF vil sørge for at

udnytte det størst mulige potentiale i forbindelse med

projektet.

Lolland-Falster skal være én turismedestination med en klar

og anerkendt profi l i Danmark. De turismemæssige potentialer

skal udnyttes maksimalt således, at omsætningen i turismeerhvervet

stiger kontinuerligt hen over de næste 10 år:

Fejø Kro.

Strategisk koncept for Business LF

Styregruppen for Business LF har udarbejdet et koncept for

Business LF, der omfatter:

• Idégrundlag.

• Strategiske mål.

• Anbefalinger til konkrete initiativer, der skal understøtte

realiseringen af de strategiske mål.

• Business LF skal skabe værdi for turismeaktørerne

ved hjælp af projekter, der udvikler det forretningsmæssige

grundlag for aktørerne.

• Danske og udenlandske turisters forbrug på Lolland-

Falster skal stige.

• Der skal tilvejebringes én ny større turistattraktion

med helårspotentiale indenfor de næste 5 år.

• Lolland-Falster skal inden 2015 have opnået en

destinationsprofi l, som tydeligt differentierer Lolland-

Falster fra andre destinationer.

Lolland-Falster skal være det optimale bosætningssted for

folk i den erhvervsaktive alder og være kendetegnet ved en

positiv befolkningsudvikling indenfor de næste 10 år:

• Lolland-Falsters befolkningsudvikling udvikler sig i retning

af landsgennemsnittet i forhold til demografi ske

Kragenæs fritidshavn.

172 TURISME OG FRILUFTSLIV


Lalandia.

faktorer (aldersgennemsnit, uddannelse, beskæftigelsesgrad

mv.).

• Virksomhederne oplever, at Lolland-Falster har et

godt image og at kommunerne er gode til at fastholde

og tiltrække nye virksomheder og borgere til

kommunen.

Anbefalinger til understøttende initiativer for turismeindsatsen:

• Understøtte erhvervet i sin indsats for at øge omsætningen

ud fra kundens behov.

• Understøtte og opdyrke nye turismeindsatsområder.

• Destinationsudvikling - udvikling af turismeproduktet

og nye oplevelsestilbud.

• Sikre at Lolland-Falster er i front i Danmark i at benytte

nye medier i guidning af turister.

• Sikre at aktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice/værtsskab/produktkendskab

til understøttelse

af den teknologiske udvikling.

• Yde erhvervsservice der er særligt tilrettelagt til turismeerhvervet,

herunder rådgivning, vejledning,

fundraising, lette adgang til kompetencer og viden,

henvisning til relevante rådgivere og samarbejdspartnere

mv.

• Understøtte kompetenceudvikling, samarbejde, netværk

og klyngedannelse indenfor turismen.

• Understøtte kommunerne i at sætte de optimale rammebetingelser

for turismeudviklingen. Understøtte

større projekter og events med et regionalt/nationalt

potentiale.

• Facilitere koordinerings- og erfaringsudvekslingsnetværk

med turistforeningerne.

Lolland Kommune vil i den kommende planperiode gennemføre

en analyse af hele turisme- og fritidsområdet med

henblik på at kortlægge turismeområdet og det fremadrettede

behov for fritids- og turismefaciliteter. Dermed kan der

dannes et kvalifi ceret grundlag for fremtidige udpegninger

af områder til fritids- og turistformål.

TURISME OG FRILUFTSLIV 173


12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

besøgscentre og større udendørs anlæg.

Fakta

Et besøgscenter indeholder så interessant information

om specielle temaer, at de er rejsemål i forbindelse med

uddannelse, turisme, ferie og fritid og oplevelser for familien.

Temaerne kan f.eks. være dyr, historie, kultur, kunst,

geologi, botanik og sundhed. Besøgscentre kan også

indeholde ferie- og fritidsoplevelser for familien.

Større udendørs anlæg er bl.a. golfbaner, motorbaner

og skydebaner.

Retningslinjer

12.1.1 Udlagte besøgscentre og større udendørs anlæg

ses på kort 12.1.

12.1.2 Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i

tilknytning til eksisterende sommerhusområder eller byzone,

efter afvejning af alle relevante interesser herunder

natur- og landskabsinteresser. Det skal i hvert enkelt tilfælde

vurderes, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg.

12.1.3 Ved placeringen af besøgscentre og større udendørs

anlæg skal der tages hensyn til jordbrugs-, og miljøinteresser,

ligesom natur-, kultur- og landskabskvaliteter

ikke må forringes. Der skal sikres god trafi kal adgang for

såvel individuel som offentlig servicetrafi k.

ringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk

hensynsfuld måde. I projekterne skal arbejdes med at

forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder

anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner

også kan anvendes til andre former for friluftsliv,

der er forenelige med golfspillet. Det kan være vandring,

cykling, stavgang, skiløb eller dragefl yvning.

12.1.9 Golfbaner kan som udgangspunkt ikke anlægges

i beskyttede naturområder.

12.1.10 Vest for Maribo kan der i området ved Sydmotorvejens

afkørsel 48 syd for Vestre Landevej anlægges

et større besøgscenter på 10 ha, se kort 12.1b.

12.1.11 Der kan planlægges for, at etablere et besøgscenter,

House of Energy, for viden om bl.a. vindenergi i

forbindelse med testmøllerne ved Kappel, se kort 12.1d.

12.1.12 Der kan planlægges for, at Golfklubben Maribo

Sø udvider banen fra 18 til 27 huller på et areal øst

for de eksisterende baner, se kort 12.1a.

12.1.13 Der kan planlægges for udvidelse af følgende

eksisterende besøgscentre, Knuthenborg Safaripark og

Peter Hansens Have, se kort 12.1c og 12.1d.

12.1.4 Udover de større besøgscentre kan der placeres

mindre besøgscentre som legeparker, dyreparker o.lign.

med lokal brugerkreds.

12.1.5 I lokalplaner for større besøgscentre og større

udendørs anlæg skal det sikres, at de omgives af en

tilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan

afvikles uden for det offentlige vejnet, samt at driften ikke

medfører væsentlige miljøgener for de omkringliggende

områder. Områderne skal forblive i landzone.

12.1.6 Efter nærmere vurdering af behovet i det pågældende

område, kan det eksisterende net af golfbaner

suppleres.

12.1.7 Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by

- eller ferieområder og helst med god betjening af offentlig

servicetrafi k. Det skal tilstræbes, at banerne anlægges

på jorder, der er mindre egnede til landbrugsformål.

12.1.8 Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske,

kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke for-

Maribo golfbane.

Redegørelse

I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og

mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthenborg

Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en

million besøgende, eller de holder ferie ved Smålandsfarvandet

og Sydkysten. De øvrige turisters besøgstal er forholdsvis

beskedne.

Der er andre betydelige udviklingspotentialer, som f.eks. de

mange herregårdsmiljøer med mulighed for etablering af

nye fl erstjernede seværdigheder. Derudover er der besøgs-

174 TURISME OG FRILUFTSLIV


Kort 12.1 Besøgscentre og større udendørs anlæg.

og oplevelsescentre og andre turistattraktioner som Frilandsmuseet

i Maribo, fl ere anlagte parkanlæg bl.a. ved godserne

Reventlow, Halsted Kloster og Søholt, fl ere museer,

Museumsbanen og Ubåden m.fl .

Besøgscentre

Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-, dyre

og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående dyr

fra hele verden. Landskabsparken er enestående i Danmark

med mange spændende træer og buske. Der fastlægges

rammer for den eksisterende park og et område øst for,

således at parken kan foretage en udvidelse med 220 ha,

som vist på kort 12.1c. Rammen følger ejendommens oprindelige

stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen

af området vil fortsat blive drevet som landbrug.

Men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget

anvendes som afl astning/karantæneområde for

parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark,

der er et helt centralt turistfyrtårn i kommunens turismestrategi,

på sigt nye udvidelsesmuligheder.

TURISME OG FRILUFTSLIV 175


Lalandia er et familieferiecenter med 800 feriehuse og med

mulighed for friluftsliv og oplevelse hele året. Centret har

store uden- og indendørs svømmebassiner, sportsfaciliteter,

skøjtebane, golfbane, bowlingcenter, minigolf, restauranter

og en moderne biograf.

Nyt besøgscenter ved Maribo

Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway

North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og

tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement

og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland,

og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og

formidling på Lolland og Falster.

På området kan placeres et større besøgscenter, som i sig

selv er et turistmål, og derudover kan der på området placeres

servicefunktioner som turistinformation, benzinstation,

spisesteder, motel, udendørs opholdsarealer for bilister og

andre, der holder pause osv. Området kan også benyttes

som informationssted for Naturpark Maribosøerne. Visionen

for Gateway North er også beskrevet i kapitel 5, Femern

Bælt. Der er i rammerne sat 10 ha af til etablering af 1.

etape af centret med mulighed for en senere udvidelse. Området

forbliver i landzone. Se kort 12.1b.

Nyt besøgscenter ved Kappel

I forbindelse med etableringen af testvindmølleparken ved

Kappel planlægges der for et videnscenter om bl.a. vindenergi

i Vesternæs tæt ved vindmøllerne. Besøgscentret, der

kaldes House of Energy, skal være et udstillingsvindue for

vindmølleindustrien. Der udlægges en ramme på 9,5 ha

til projektet, som deler parkeringsplads med Peter Hansens

Have, se kort 12.1d.

Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen. Men da

nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen

valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse

i Vesternæs.

De mindre besøgscentre

Andre mindre besøgscentre er Knuthenlund Økologisk Landbrug

og Købelev Haven, en botanisk og japansk have.

Peter Hansens Have er et gartneri med en af Nordeuropas

største privatejede plantesamlinger på 30.000 m² have.

Ved fastlæggelse af ramme, som vist på kort 12.1d gives

der mulighed for udvidelse af Peter Hansens Have. Peter

Hansens Have ligger i kystnærhedszonen og yder et væsentligt

bidrag til turismen på Lollands sydkyst.

Lolland Kommune har målrettet satset på at blive demonstrationsområde

for vedvarende energi og miljøturisme. F.eks.

er der i Vestenskovs nedlagte skole etableret besøgscentret

H2 Interaction, et energicenter hvor man kan studere

forsøget med boligopvarmning med brint, som det sker i

Vestenskov. Samtidigt får man information om forsøgene

med energiproduktion ved vindenergi, bølgekraft og algeproduktion

andre steder i kommunen. De typiske miljøturister

er investorer, beslutningstagere og planlæggere. Men også

universitetsstuderende, skolebørn og miljøorganisationer er

potentielle miljøturister, som ønsker at opleve, hvordan en

kommune sammen med områdets virksomheder løser miljøproblemer

og skaber vækst. Besøgscentret H2 Interaction

er også beskrevet i kapitel 4, Klima.

Anlægsarbejdet for den faste forbindelse over Femer Bælt

må forventes at tiltrække et stort antal turister og besøgende.

Femern Bælt A/S har etableret udstillings- og informationsaktiviteter

i en eksisterende bygning på havnen i Rødbyhavn.

Se også kapitel 5 om Femern Bælt.

Større udendørsanlæg

Golfbaner

I kommunen fi ndes 3 golfbaner: Maribo Sø Golfklub, Vestlollands

Golfklub og Lalandia Golf.

Ved Hestehovedet i Nakskov er der i en gældende rammelokalplan

givet mulighed for anlæg af en golfbane på

18 huller. Etableringen af golfbanen forudsætter en supplerende

lokalplan. En del af området er blevet omfattet af

300 meter strandbeskyttelseslinje og kan ikke benyttes.

Retningslinjerne for nye anlæg betyder, at banerne skal indpasses

i naturen og det lokale kulturmiljø. Der skal være

Feriehusene ved Lalandia.

176 TURISME OG FRILUFTSLIV


offentlig adgang til nye golfbaner. Ved etablering eller udvidelse

af golfbaner skal der arbejdes med at forøge naturindholdet

og offentlighedens adgang, herunder anlæg

af stier. Det anbefales, at banerne drives på en økologisk

hensynsfuld måde. Det skal tilstræbes, at golfbanerne uden

for golfsæsonen kan anvendes til andre former for friluftsliv,

som f.eks. vandring, stavgang, skiløb eller dragefl yvning.

Rammekort

På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges

i kommuneplanen.

Navn/beliggenhed

Eksisterende

antal

huller

Mulighed

for udvidelse

til huller i alt

Maribo Sø Golfklub 18 27

Vestlollands Golfklub 18 18

Lalandia Golf 7 7

Golfbane ved Hestehovedet 0 18

Oversigt over golfbaner i Lolland Kommune.

Udvidelse af Maribo Sø Golfklub

Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der

er lidt over 800 medlemmer og banen besøges årligt af

omkring 5.000 gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende

bane, og man har måttet lukke for optagelse af

nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens

befolkning og af betydning for byens hoteller.

Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller øst

for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette behov

fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan planlægges

for en udvidelse af banen, se kort 12.1a. Byrådet

støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det dels ligger

nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter, og dels

kommer til at ligge som en beskyttende buffer mellem en

mulig fremtidig byudvikling og søen.

Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå

den fornødne dispensation fra den gældende fredning, der

berører en del af arealet. En del af arealet er omfattet af

EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), og der skal derfor indhentes

en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen inden

planlægningen af området igangsættes. I forbindelse med

indhentning af planlægningstilladelse skal der udarbejdes

en naturkonsekvensvurdering

Kort 12.1a - Maribo Øst

Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12 på 36,3 ha

til udvidelse af Maribo Sø Golfklub fra 18 til 27 huller øst

for eksisterende golfbane.

Området forbliver i landzone.



Motorbaner og udendørs skydebaner

I kommunen fi ndes 2 motorbaner: Rødby Gokartbane og

Nakskov motorcrossbane. Derudover fi ndes der 8 fungerende

skydebaner: Birket, Gerringe, Søholt Gods, Sølbjerghøj,

Søllested, Errindlev, samt 2 hjemmeværnsskydebaner

ved Nøjsomhedsodde og i Nakskov. I Nakskov, indenfor

ramme 367-G12, planlægges der for etableringen af en

ny fl ugtskydebane på området hvor der i forvejen ligger

en riffelskydebane. Motorbaner og skydebaner er vist på

kort 12.1.

Kort 12.1b - Maribo Vest

Der udlægges et nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til

rekreative formål/besøgscenter kaldet Gateway North.

Området forbliver i landzone.

TURISME OG FRILUFTSLIV 177


Kort 12.1c - Bandholm

Der udlægges et nyt rammeområde 360-R5 på i alt 606

ha til den eksisterende Knuthenborg Safaripark og således,

at der gives mulighed for en udvidelse på 220 ha mod øst.

Området forbliver i landzone.

Kort 12.1d - Vesternæs

Peter Hansens Have

Der udlægges et nyt rammeområde 360-R3 på 5,9 ha til

den eksisterende Peter Hansens Have. Der gives hermed

mulighed for, at Peter Hansens have kan udvides med ca.

2,9 ha.

House of Energy

Der udlægges et nyt rammeområde 360-R16 på 9,5 ha til

etableringen af et videnscenter, House of Energy, i tilknytning

til testvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet

skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens

Have.

Begge områder forbliver i landzone

Miljøvurdering

I kapitel 17, Miljøvurdering, er de nyudlagte arealer til besøgscentre

og større udendørs anlæg vurderet nærmere,

herunder specielt om nyudlæggene strider imod beskyttelsesinteresser

og øvrige arealudlæg i områderne.

178 TURISME OG FRILUFTSLIV


12.2 Sommerhusområder

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

sommerhusområder.

Målsætninger

• Sommerhusturismen skal styrkes ved tilvejebringelse

af et varieret udbud af sommerhusgrunde.

• Sommerhusområder skal indpasses i naturen og

kulturmiljøerne, samt sikres rekreative arealer og

grønne kiler.

• Nye sommerhusområder skal sikres i forhold til

øgede vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne.

Retningslinjer

12.2.1 De eksisterende sommerhusområder og nye sommerhusområder

udlagt med Landsplandirektiv 2007, er

vist på kort 12.2, samt hovedstrukturkortet.

12.2.2 I kystnærhedszonen må der ikke udlægges nye

sommerhusområder, med mindre de er en del af et

Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i

kystnærhedszonen.

12.2.3 Ved lokalplanlægning af de i 12.2.1 nævnte nye

sommerhusområder skal der tages hensyn til de forhold

omkring bl.a. natur, miljø og kulturmiljø, der er nævnt i

Landsplandirektiv 2007. Områderne skal fastholdes som

sommerhusområder.

12.2.4 Ved lokalplanlægning af nye sommerhusområder

skal det sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede,

men holdes åbne med større rekreative arealer

(beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre

fællesarealer), der som minimum skal udgøre 30 % af

det samlede areal.

12.2.5 I nye sommerhusområder tillades en bygningshøjde

på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på 15 %.

I eksisterende sommerhusområder fastholdes bygningshøjden

og bebyggelsesprocenten som angivet i deklaration,

byplanvedtægt eller lokalplan.

12.2.6 Der skal i lokalplanlægningen for hvert nyt sommerhusområde

foretages en vurdering af risici for oversvømmelse,

for at kunne tage forholdsregler for vandstandsstigninger

i forbindelse med klimaforandringerne.

Redegørelse

Der er i 2009 omkring 3.700 sommerhuse i Lolland Kommune.

Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen

på Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen.

Udlæg af nye sommerhusområder specielt på øerne vil

bl.a. forbedre kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker.

Desuden vurderes udlæg af sommerhusområder,

at bidrage til omsætningen i håndværk, detailhandel og

anden servicevirksomhed på Lolland.

Landsplandirektiv 2007

Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5

nye sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op

til 500 sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på

Femø og Fejø med en rummelighed på i alt 85 huse. To områder

med plads til i alt 415 huse er udlagt ved Kramnitse

og Hummingen.

Nye rammer

Der er med kommuneplantillæg 360-5 fra maj 2008 fastlagt

rammer for området ved Hummingen.

Der fastlægges rammer for områderne på Fejø og Femø

som det fremgår af kort 12.2b, 12.2c og 12.2d.

Der fastlægges en ramme for området ved Kramnitse som

vist på kort 12.2a. Området ved Kramnitse skal i den kom-

Sommerhusene ved Brunddragene.

TURISME OG FRILUFTSLIV 179


aggrund for lokalplanens krav til afværgeforanstaltninger

som f.eks. øget sokkelhøjde, befæstningsgrad og regnvandsfaskiner.

Helårsbeboelse

En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings-

eller byplanvedtægt eller lokalplan, må bortset fra

kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i

perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen

blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til

sommerhusområde.

En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde,

har efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at

benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet

ejendommen i mindst 8 år. Er sommerhuset beliggende i

landzone, kan ejeren, hvis han opfylder pensionistreglen jf.

planloven, søge en personlig tilladelse til brug af huset, og

derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele året.

Kort 12.2 Sommerhusområder.

mende planperiode vurderes i forbindelse med et nyt landsplandirektiv

for sommerhusområder, med henblik på evt. at

fi nde en alternativ placering, da området ved Kramnitse

dels er lavbundsareal beliggende 2 meter under havniveau

(kote -2) og dels ligger tæt på et område, som ønskes brugt

til opstilling af vindmøller.

Sommerhusområder, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt

eller lokalplan og sommerhusområder i landzone

ses på kort 12.2.

De nyudlagte arealer til nye sommerhusområder er miljøvurderet

i forbindelse med udarbejdelsen af Landsplandirektivet

fra 2007 og som beskrevet nærmere i kapitel 17,

Miljøvurdering.

Klimaforandringerne betyder øget ricisi for oversvømmelse

i sommerhusområder. Sommerhusområderne er beliggende

i forskellige koter og nogle områder er beskyttede af diger,

hvorfor risikoen i sommerhusområderne varierer. Ved

udarbejdelse af nye lokalplaner skal der derfor foretages

en vurdering af risikoen for oversvømmelse, som vil danne

Sommerhusområde ved Hummingen.

180 TURISME OG FRILUFTSLIV


Rammekort

På rammekortene nedenfor ses de nye arealer der udlægges

i kommuneplanen.



Kort 12.2a - Kramnitse

Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv

2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i alt 46 ha til

max. 115 sommerhuse.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

sommerhusområde.

Kort 12.2c - Femø Øst

Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv

2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha til max. 10

sommerhuse.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

sommerhusområde.



Kort 12.2b - Femø Vest

Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv

2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha til max. 25

sommerhuse.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

sommerhusområde.

Kort 12.2d - Vesterby, Fejø

Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv

2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha til max. 50

sommerhuse.

Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til

sommerhusområde.

TURISME OG FRILUFTSLIV 181


12.3 Kolonihaver

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for

kolonihaver.

Fakta

Kolonihaver administreres efter lov om kolonihaver.

Siden 2001 er eksisterende kolonihaver opdelt i varige

og ikke-varige kolonihaveområder. De ikke-varige kolonihaveområder

vil kunne nedlægges, mens de varige skal

bevares.

Målsætning

• Kommunens varige kolonihaveområder skal bevares

som væsentlige rekreative områder for bybefolkningen.

Retningslinjer

12.3.1 Varige kolonihaveområder kan kun nedlægges

med tilladelse fra byrådet, hvis væsentlige samfundsmæssige

hensyn gør det nødvendigt at disponere over

området.

Fra november 2001 blev alle kommunalt ejede kolonihaveområder

gjort varige. Det betyder, at kolonihaveområder

ikke må nedlægges medmindre væsentlige samfundsmæssige

hensyn gør det nødvendigt at disponere over området,

og at der ikke kan fi ndes erstatningsareal til det projekt, som

der planlægges for. Samtidigt skal byrådet, inden området

i givet fald ryddes, tilvejebringe et nyt kolonihaveområde.

Nye kolonihaveområder, må kun nedlægges efter samme

regler. Behovet for kolonihaver afgøres af byrådet i dialog

med borgerne.

I Lolland Kommune er der i alt 16 kolonihaveområder.

Derudover er der en række områder, hvor der er små nyttehaver,

der ikke er omfattet af lov om kolonihaver, som f.eks.

Moseparken ved Østervang i Maribo og Strandpromenaden

i Nakskov.

12.3.2 Nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i byerne

eller i forbindelse med eksisterende kolonihaver.

12.3.3 Nye kolonihaveområder skal placeres, så de

ikke generes af forurening (eksempelvis lugt og støv) fra

omgivelserne.

Redegørelse

Kolonihaveområderne er grønne oaser i tætbebyggede

byområder. Kolonihaverne er et værdifuldt supplement til

etagelejligheder, og giver beboerne mulighed for motion,

rekreation og anlæg af køkken- og prydhaver.

Haveforeningen Søndersø i Maribo.

Bynavn Varige Kolonihaveområder (rammeområder) Ikke-varige kolonihaveområder (rammeområder)

Nakskov

Arbejdernes Kolonihaver (367-F1 og 367-F2)

Kolonihaveforeningen Lienlund (367-F4)

Haveselskabet Riddersborg (367-F5)

Kolonihaveforeningen Skandsen (367-F6 og 367-F7)

Grønvejskolonien af 1945 (367-B27)

Kolonihaverne af 1919 (367-F3)

Kolonihaveforeningen Birkely (367-F1)

Kolonihaveforeningen Stormarks Allé (367-B27)

Haveselskabet Tingly/Tinghusvej (367-B21)

Kolonihaven Skoven (367-G21)

Haveforeningen Vænget/Sibirien (363-1.D.13)

Maribo Haveforeningen Søndersø/Sømo (363-1.D.15)

Haveforeningen Nørremark (landzone)

Søllested Kolonihaveforeningen Slap Af (359-1.G.1)

Rødbyhavn Kolonihaveforeningen ved Karlstoftevej (383-217) Kolonihaveforeningen bag Havnegade (383-209)

Tabel 12.3 Oversigt over kolonihaveområder i Lolland Kommune.

182 TURISME OG FRILUFTSLIV


12.4 Hoteller mv.

Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for byhoteller,

feriehoteller, feriecentre, kroer, Bed & Breakfast,

vandrehjem mv.

Fakta

Hoteller betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser,

varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau.

Hoteller er ikke omfattet af sommerhuslovens krav om

udlejningstilladelse. Kerneområdet for bestemmelsen er

hoteller i traditionel forstand, der omfatter hoteller med

værelsesudlejning og servering af måltider.

Feriecentre/feriehoteller betragtes som virksomheder

helt eller delvist bestående af ferielejligheder og fortrinsvis

til udlejning på ugebasis. Feriecentre/feriehoteller

og vandrehjem er reguleret af lov om sommerhuse og

campering mv.

Feriecentre/feriehoteller m.m. er efter loven reguleret

som erhvervsvirksomhed, der udlejer værelser eller hytter

mv. for en periode på mere end 5 nætter. Dette kræver

en udlejningstilladelse, der administreres af Naturstyrelsen

Roskilde.

Feriehoteller, kroer, Bed & Breakfast, vandrehjem mv.,

kan uden udlejningstilladelse udleje værelser og hytter

m.m. for en periode på op til 5 nætter.

Desuden kan der efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne

gives tilladelse til udlejning af op til

10 ferieboliger pr. nuværende eller tidligere landbrugsejendom

i overfl ødiggjorte driftsbygninger, herunder

også stuehuse uden krav om bopælspligt.

Endelig kan der tillades udlejning af mere end 10 ferieboliger

i specielt egnede bygninger, her forstået som

store herregårde og godser.

Målsætninger

• Turistudviklingen skal støttes af sæsonforlængende

varierede overnatningsmuligheder.

• For at fastholde spredningen i overnatningstilbudene

og sikre udvikling indenfor turisterhvervet på længere

sigt, skal hoteller fastholdes til hotelformål.

Retningslinjer

12.4.1 Eksisterende og nye udlæg til feriehoteller er vist

på kort 12.4.

12.4.2 Hoteller betragtes som en del af den private service.

Hoteller skal placeres i byzone under hensyn til

bymønsteret.

14.4.3 Mindre feriehoteller, kroer, vandrehjem o.lign.

kan placeres i byerne og i sommerhusområder. Det forudsætter,

at hotellerne indpasses uden gener for omkringliggende

beboelse, og at offentlighedens muligheder for

adgang til og ophold ved kystområderne, ikke forringes

ligesom, der skal tages hensyn til naturinteresserne.

12.4.4 Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer, vandrehjem

og lignende kan tillades udvidet i begrænset omfang.

12.4.5 Der kan gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed

mv. på op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende

bebyggelser i byer og i egnet bebyggelse i det

åbne land samt i fungerende eller nedlagte landejendomme,

såfremt det ud fra en planmæssig vurdering

skønnes hensigtsmæssigt.

12.4.6 I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der

gives tilladelse til etablering af hotelvirksomhed mv. med

op til 60 sengepladser, såfremt det ud fra en planmæssig

vurdering skønnes hensigtsmæssigt.

12.4.7 Det forudsættes, at der ved etablering og udvidelse

af hoteller og feriehoteller, tages hensyn til kulturmiljø,

natur- og kystlandskab samt tilpasning til lokal

arkitektur og indpasning i eksisterende bebyggelse.

12.4.8 Der er mulighed for placering af følgende mindre

hoteller/feriehoteller/udvidelser:

• På Femø kan Femø Kro suppleres med 40 hytter.

• Ved havnen i Kragenæs, med maksimalt 10 enheder.

• På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt

50 enheder.

• I Onsevig i eksisterende bygninger og som ”huludfyldning”

i eksisterende landsbybebyggelse

med maksimalt 10 enheder.

12.4.9 På ubebyggede arealer inden for de eksisterende

sommerhusområder, kan der tillades opført feriehoteller

som lav koncentreret feriebebyggelse. Bebyggelsen

skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig

del af arealet friholdes for bebyggelse. Offentligheden

skal have adgangs- og opholdsmuligheder til foranliggende

kystområder og strande, ligesom der skal tages

hensyn til særlige naturtyper.

12.4.10 Feriehoteller inden for de i retningslinje 12.4.8

og 12.4.9 nævnte områder, skal opføres som tæt-lav

bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt

200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for

TURISME OG FRILUFTSLIV 183


områderne må normalt ikke overstige 15 %, dog op til

45 % i byer og landsbyer.

12.4.11 Områder, der er udlagt til feriehoteller, skal anvendes

udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed.

Virksomhederne skal drives efter ”Lov om sommerhuse

og campering mv.”

12.4.12 For hoteller i byzone kan tillades en funktionsopdeling

på hotellet, således at værelseskapaciteten helt

eller delvis kan omdannes til timeshare og/eller til almennyttige

ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder.

12.4.13 For allerede lokalplanlagte hoteller/feriehoteller

kan placeringen og udformningen ændres inden for

den pågældende lokalitet under overholdelse af de krav

til detailplanlægningen, der er nævnt under retningslinje

12.4.1-12.4.12.

12.4.14 På Vejrø fastlægges en ramme for hele øen,

som vist på kort 12.4a, således at der kan lokalplanlægges

for et offentligt tilgængeligt rekreativt område

med landbrug, bæredygtig turisme og selvforsyning med

energi som de tre vigtigste elementer.

Redegørelse

Lolland Kommune prioriterer udviklingen af turismeerhvervet

og støtter etableringen af fl ere gode og varierede overnatningsmuligheder.

Udvikling af større og mindre feriehoteller,

kroer, vandrehjem o.lign. har stor betydning for turisterhvervene,

beskæftigelsen og den økonomiske udvikling i

kommunen. Turistudbygningen skal udnytte kommunens placering

ved motorvej E47 samt kommunens store ferie- og

friluftslivspotentiale uden at ødelægge naturen, landskaber

og kulturværdier. Forbedring af overnatningsmulighederne

på øerne vil i særlig grad have en mærkbar betydning for

indtjening, omsætning og fastholdelsen af dagligvareforsyningen.

Fra 1990’erne har kapaciteten i feriecentrene ligget nogenlunde

stabil. Feriecentret Lalandia i Rødbyhavn har bidraget

væsentligt til en udvidelse af sæsonen. Lolland Kommune

ønsker at fremme interessen for nyinvesteringer i turistsektoren.

Lolland Kommune har, som nævnt i kapitel 3 Fakta om Lolland

Kommune, mange andre attraktioner udover feriecentret

Lalandia, og store potentialer for at udbygge kapaciteten

på hotelområdet, særligt indenfor erhvervsturisme.

Det er et af byrådets højeste prioriteter, at udbygge hotelog

feriecenterkapaciteten, til erhvervsturisme såvel som til

ferieturisme. Byrådet støtter derfor etableringen af nye større

feriecentre i områder, der allerede er lokalplanlagt og hvor

der arbejdes på at realisere de konkrete projekter. Byrådet

støtter ligeledes etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne

og på de små øer, hvor der er stor lokal

opbakning til en begrænset turistudvikling og hvor der arbejdes

på at realisere de konkrete projekter til feriehoteller.

Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen,

naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og

arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i.

Der er i Lolland Kommune i alt omkring 5.895 sengepladser

fordelt på 41 virksomheder af forskellige typer. Feriecentrene,

hotellerne og vandrehjemmene dominerer markedet.

Feriecentret Lalandia er den største overnatningsvirksomhed

med 4.400 sengepladser. Der er 13 større og mindre hoteller,

hvoraf 3 ligger i Nakskov, 1 i Rødby, 2 i Rødbyhavn,

2 i Maribo, 1 i Bandholm, 1 i Østofte og resten i mindre

kystferiebyer og på øerne.

For hoteldriften er især færgefarten og turistattraktionerne

af betydning. Hotellerne i Nakskov er en undtagelse, idet

deres højsæson ligger uden for ferieperioden.

I Maribo kommer mange gæster, som kombinerer hotelopholdet

med spil på golfbanen og weekendophold ved naturparken

eller besøg i Knuthenborg Safaripark. Hotellerne

i Rødbyhavn og Rødby bruges primært af rejsende på motorvej

E47 og beskæftigede ved Rødsand og Femern Bælt

projekterne. Derudover er der 23 Bed & Breakfast tilbud

fordelt rundt omkring i kommunen.

Hotel Maribo Søpark.

184 TURISME OG FRILUFTSLIV


Virksomhedstype

Eksisterende sengepladser

Planlagt udvidelse med

sengepladser

Fremtidige sengepladser

i alt

Feriecentret Lalandia 4.400 1.044* 5.44

Strandgaarden Feriecenter 72 0 72

Feriecenter Guldberglejren 200 0 200

13 hoteller 776 0 776

2 Vandrehjem 145 0 145

23 Bed & Breakfast 302 0 302

Feriecentret Dannemare Marinapark 0 1.470* 1.470

Feriehotel ved Rødbyhavn 0 1.200* 1.200

Feriehotel ved Hestehovedet i Nakskov 0 1.200* 1.200

Feriehotel Femø havn (360-R9) 0 120 120

Bag Femø havn (360-BE7) 0 180 180

Onsevig (379-L13) 0 60 60

Kragenæs (379-B14) 0 60 60

I alt 5.895 5.334 11.229

Tabel 12.4 Oversigt over sengepladser i Lolland Kommune.

1 enhed/ferielejlighed er i tabellen opgjort til 6 sengepladser og 1 værelse ved

Bed & Breakfast er opgjort til 2 sengepladser.

* Mulig for feriehotel fastlagt i lokalplan.

Større feriehoteller

Der er i gældende lokalplaner planlagt for nye større feriehoteller

på sydkysten ved Dannemare, Rødbyhavn og

Hestehovedet. Der arbejdes på at realisere disse projekter i

de kommende år. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende

sommerhusområder kan der opføres feriehoteller

som lav koncentreret bebyggelse. På sigt kan det således,

når de andre feriehoteller er etableret, blive aktuelt at planlægge

for feriehoteller ved Ydø, Hummingen og Maglehøj

Strand.

De mindre feriehoteller

Ud over større feriecentre ønsker kommunen at styrke turismen

i de små kystlandsbyer og på øerne. Visionen er, at

de små feriehoteller, naturcampingpladser og shelters vil bidrage

til naturturismen og udnyttelsen af kommunens store

potentiale for gode naturoplevelser og naturferie med de

nødvendige naturbeskyttelseshensyn, der skal tages i Natura

2000 områderne. Der gives således mulighed for etablering

af 3 mindre feriehoteller ved kysterne i forbindelse

med havne, som har et potentiale for ferie- og friluftsliv.

Kragenæs

Ved Kragenæs er der interesse for at etablere et lille feriehotel

på 10 enheder på et areal i byzone tæt ved campingplads

og fritidshavn (rammeområde 379-B14). Arealet er i

Feriehoteller betegnes som større, når de har omkring eller

over 200 enheder (huse eller lejligheder).

Hestehovedet i Nakskov

Ved Hestehovedet i Nakskov er det ikke muligt at etablere

et nyt feriehotel som beskrevet i rammelokalplanen for området,

da området, siden lokalplanens vedtagelse, er blevet

omfattet af 300 meter strandbeskyttelseslinje.

I den fortsatte planlægning skal det undersøges, om rammelokalplanen

kan ændres således, at feriehotellet kan etableres

uden for strandbeskyttelseslinjen, eller om der delvis

kan dispenseres for strandbeskyttelseslinjen, således at rammelokalplanen

kan gennemføres.

Kort 12.4 Feriehoteller.

TURISME OG FRILUFTSLIV 185


Stien ved Hotel Maribo Søpark.

en lokalplan (nr. 379-36) udlagt til boligformål, og projektet

forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan. I kommuneplanrammen

gives der mulighed for, at der kan planlægges

for et feriehotel.

Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag

eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud

ved vandet. Der er god adgang med offentlig servicetrafi k

til Kragenæs fra Maribo og Nakskov samt færge til Fejø

og Femø.

Femø

Projektet ”Turistudvikling ved Havnene i Smålandsfarvandet”

har til formål, at skabe et varieret tilbud af ferieoplevelser,

og planlægger at etablere fl ere mindre feriehoteller, campingpladser

og fritidshavne bl.a. på Femø. Konceptet er

grøn turisme, natur- og friluftsoplevelser, og grøn energiforsyning

i projektområderne. Projektet passer godt ind i

byrådets turistpolitiske overvejelser om udvikling af den blå

turisme ved kyster og øer, og vil medvirke til, at stimulere

livet og økonomien på øerne.

Ferieprojektet ligger inden for kystnærhedszonen nær stranden

og ved havnen, og er i overensstemmelse med kommuneplanens

retningslinjer i kapitel 13, Kystnærhedszonen.

Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Projektets

gennemførelse forudsætter derfor en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Onsevig

I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens grønne ferie-,

miljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette et mindre

feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig byder

på gode rekreative muligheder med fritidshavn, lystfi skeri,

skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende natur

indgår som et væsentligt element i konceptet.

Onsevig indgår i kommunens turistpolitiske overvejelser om

et styrket ferieudbud, som kan stimulere økonomien i landsbyen,

og støtter op om det nylig anlagte algeforsøgscenter

for fremstilling af grøn energi jf. kapitel 4, Klima.

På Femø fastlægges der en afgrænsning af landsbyen ved

Femø Havn, som vist på kort 6.1d i afsnit 6.1, Bymønster

og byudvikling. Dermed gives der mulighed for at etablere

et feriehotel med maksimalt 50 enheder. Heraf kan de 20

enheder placeres inden for bygningsvolumen af det eksisterende

nedlagte æblepakhus på Femø Havn og de resterende

30 enheder kan etableres i en ny bebyggelse bag

den eksisterende bebyggelse omkring havnen.

Da projektets bygninger dels holdes inden for volumenet af

en eksisterende bygning på havnen og dels placeres bag