Sortsyn blokerer handlekraft - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

Sortsyn blokerer handlekraft - Dansk Erhverv

Nyhedsbrev for industriens underleverandører | 1. årgang | 3. nummer | september ´09

Sortsyn blokerer handlekraft

Krisen kradser, og efter at en række år med vækst vælger mange ledere de helt forkerte løsninger - f.eks. at

udskyde beslutninger, gå forsigtigt og gradvist frem eller at fokusere på at udvide kundegrundlaget for i

bedste falde at holde nulvækst.

De lader sig ganske enkelt gribe af det sortsyn, som man

fra alle sider bombarderes med, uanset om det hedder

finanskrise, økonomisk krise eller ressourcekrise.

Og det er præcis det modsatte, der er brug for lige netop

nu, fastslår adm. direktør i Connectia Kim Tange.

Der er behov for motivation og masser af energi, og der er

brug for innovation og kommunikation.

Han erkender, at nogle brancher næsten er nede at ligge,

og at kunderne nærmest ikke gider se en sælger – og da

slet ikke at beslutte sig til at købe.

”Det er helt uforståeligt for mig, at kriseledelse mange

steder er at skære ned i salgsstyrken og i øvrigt glemme

alt om dynamiske forretningsplaner. Ærlig talt tænker jeg:

Er I vanvittige? Det er jo netop her, der skal satses,” siger

Kim Tange.

Nøgleordet er salg

”Vil man for alvor flytte noget, så er nøgleordet salg. Her

er det vigtigt, at lederne får sælgerne med sig og sikrer, at

der ud til yderste led er forretningsforståelse med styr på

kundens KPI’ere. Det handler om at være dygtig, at forstå

kundens behov og forstå, hvorfor det er svært at sælge noget

til et ramt marked,” fastslår Kim Tange.

“Det handler også om at have styr på, hvad der tjenes på de

enkelte kunder, for derefter at gå i dialog med tabsgivende

kunder eller evt. helt droppe dem.”

Drop kaffemøderne

Mange sælgere har ikke arbejdet særlig hårdt de senere

år. De har arbejdet mange timer, men ordrerne er kommet

relativt nemt, og der har stort set alene været fokus på

vækststrategi.

Så der skal arbejdes hårdere nu, og sælgerne skal yde en

større indsats for at fastholde de eksisterende kunder frem

for udelukkende at fokusere på nysalg. Det allervigtigste

i den forbindelse er at lære de eksisterende kunder bedre

at kende og at knytte dem tættere til sig, for andre er ude

efter dem.

Og her kommer forretningsforståelsen igen ind i billedet,

for sælgerne skal også sætte sig ind i kundens kunder:

Hvad får de ud af et køb?

Så hvad kan du bruge krisen til for at få succes?

Motivation og kommunikation

”Som leder får man den bedste performance ud af medarbejderne,

hvis lederen har fokus på, hvad der motiverer

den enkelte medarbejder. Med andre ord situationsbestemt

ledelse – det er vejen frem,” siger Kim Tange.

”Brug medarbejderne! For netop under en krise gælder det

om at tænke innovativt. Det er gratis at få nye ideer og lad

endelig medarbejderne ”gøre arbejdet”,” siger Kim Tange.


Vender billedet efter

sommerferien?

Industrien er hårdt ramt af den økonomiske

krise og befinder sig i øjeblikket på samme

niveau som i år 2000. Glædeligt er det dog, at

industriens ordreindgang siden januar er steget

med 31 procent, så man nu nærmer sig gennemsnitsniveauet

for perioden 2005-2007. Så

omsætningsfaldet har nu forhåbentligt nået

bunden.

Som leverandører til de producerende erhverv

afspejles industriens situation meget præcist

blandt Dansk Erhverv - Tekniks medlemsvirksomheder.

Industriens opbremsede omsætningsfald

er givet årsag til, at Dansk Erhverv

- Tekniks virksomheder tilkendegiver, at de

seneste kvartalers nedadgående trend synes at

være ophørt, og at man påregner, at situationen

i 3. kvartal vil være uændret.

Der kan endda spores en svag optimisme blandt

Dansk Erhverv - Tekniks medlemsvirksomheder.

49 procent mener, at omsætningen vil stige

i 2010. Holder det stik, så vil den konjunkturmæssige

vending indtræffe noget tidligere i de

tekniske leverandørbrancher end i økonomien

som helhed.

Udgives af Dansk Erhverv

Børsen

1217 København K

Telefon 3374 6000

Fax 3374 6080

info@danskerhverv.dk

www.danskerhverv.dk

Redaktion

Steen Rytlig (ansvarshavende redaktør)

Michael Ostenfeld, Torben Edi Hoffmann

Rosenstock

Design og tryk: Dansk Erhverv

Udgives 4 gange årligt

Oplag: 750

Håbet om lidt bedre tider kan også aflæses af, at

færre af Dansk Erhverv - Tekniks virksomheder

end tidligere regner med at foretage

medarbejderreduktioner i løbet af 2009.

Således forventer nu blot 29 procent at

reducere medarbejderstaben i indeværende år

mod 43 procent i sidste kvartal.

Ser man på det tyske Ifo barometer

(www.ifo.de), peger pilen for tysk erhvervsliv

også i en mere positiv retning. Lad os derfor

håbe, at alle de mange forskellige analyser viser

rigtigt, og at billedet – måske ganske langsomt -

er ved at vende, så vi efter sommerferien vender

tilbage til en lidt mere travl og sjov hverdag.

Med venlig hilsen

Steen O. Rytlig

Branchedirektør


Mildere vinde over eneforhandlere

Af Sven Petersen, Dansk Erhverv, erhvervsjuridisk fagchef, advokat, LL.M

De nuværende regler for eneforhandling i EU udløber

pr. 31. maj 2010, og EU-Kommissionen har nu så småt

løftet sløret for tingenes tilstand efter 1. januar

2010. Der er ikke voldsomme ændringer på vej, men

jeg vil mene, at der nu blæser mere gunstige vinde i

retning af eneforhandleren.

Det ser således ud til, at EU-Kommissionen fremover

vil tillade, at leverandøren i en opstartsfase på to år kan

forbyde passivt salg i eneforhandlingsaftaler. Det skulle

ifølge Kommissionen øge eneforhandlerens motivation

til at investere mere målrettet i lanceringen af nye

produkter, fordi forhandleren i en to-årig periode vil være

rimelig sikker på at have markedet for sig selv.

Dermed accepterer Kommissionen, at parallelimport

nærmest bliver umuliggjort i den indledende fase, og det

eliminerer konkurrencen fra de omkringliggende

eneforhandlere fra andre geografiske områder. Resultatet

er vandtætte skotter mellem markederne. Noget, der var

helt utænkeligt førhen.

Den sidste positive nyhed for eneforhandlere er, at der

nu - ud over Tyskland og Belgien - er endnu et land,

hvor eneforhandlere kan få godtgørelse for oparbejdet

kundekreds i stil med den godtgørelse, der tilgår opsagte

handelsagenter. Kort fortalt tildelte den schweiziske domstol

godtgørelse til forhandleren, fordi forhandleren var

indskrænket i sin frie erhvervsudøvelse. Han skulle eksempelvis

aflevere markedsrapporter, aftage et minimum

af varer, opretholde varelager samt oplyse kundernes

navn og adresse m.v. – alt sammen klausuler, der er ganske

sædvanlige i de fleste eneforhandlerkontrakter.

Den dom kan give anledning til, at også danske domstole

tager spørgsmålet op på ny. I Danmark har godtgørelse til

eneforhandlere ellers indtil videre været en by i Rusland.

Samtidig understreger EU-Kommissionen, at man også

fremover vil se på internetsalg som et passivt salg. Det

gælder uanset, om eneforhandlerens hjemmeside er

udformet på dansk eller engelsk. Hvis eneforhandleren

køber sig til en søgemaskineoptimering, er situationen en

anden. Her vil der i givet fald være tale om aktiv markedsføring.

Da de fleste eneforhandlere i deres kontrakter har

en bestemmelse omkring forbud mod aktivt salg uden for

deres territorium, skal man som forhandler således være

varsom med, hvordan man håndterer internettet.

Intet salg uden dokumentation

EU-lovgivningen REACH betyder, at danske handelsvirksomheder

skal vide, om de varer de sælger, indeholder

en række særligt farlige kemikalier. Det gælder

også varer, som normalt slet ikke opfattes som kemi.

Har du i øvrigt spørgsmål om REACH, er du velkommen

til at kontakte miljøchef Mette Herget på meh@

danskerhverv.dk

Dansk Erhverv har med støtte fra Miljøstyrelsen

udarbejdet en vejledning, som kan hjælpe

virksomhederne med at leve op til deres nye forpligtelser.

Vejledningen er udarbejdet som hjælp til

virksomheder, der importerer varer, som ikke frigiver

kemiske stoffer, fra lande uden for EU til lande i EU.

Det kan for eksempel være maskiner, møbler, legetøj,

tekstiler og isenkram.

Hent vejledningen på Dansk Erhverv Teknik’s

hjemmeside.

www.de-t.dk


WEEE Direktivet -

Hvad betyder det for

underleverandører?

I april 2006 trådte producentansvaret for

elektriske og elektroniske produkter i kraft.

Den nationale lovgivning blev implementeret

som følge af et EU-direktiv kendt som WEEEdirektivet.

Lovgivningen har dermed påført en lang række

virksomheder nye forpligtelser, som betegnes

producentansvar.

der udskiftes og sendes til miljøbehandling.

Producentansvaret kan have betydning for valg af

underleverandører

For udstyr til industrien kan der opstå tvivl om

afgrænsningen af udstyret, hvis det består af flere

sammenhængende moduler - fx i form af hele

proceslinjer. Her er det afgørende, hvem der er

første omsætningsled af de enkelte moduler. Som

underleverandører og første omsætningsled af

modulerne skal man påtage sig producentansvaret,

ellers risikerer man at påføre sig selv og sine kunder et

lovbrud ved at sælge produkter uden at have påtaget

sig producentansvaret. Modsat kan man forøge sin

attraktivitet som underleverandør ved at have orden på

sit producentansvar. Det kan betale sig at ofre tid på at

gøre sig klogere på reglerne.

Producentansvar

Producentansvaret betyder, at den enkelte producent

eller importør (samlet kaldet producent), som er

første omsætningsled af elektrisk udstyr i Danmark,

har ansvaret for, at udstyret bliver indsamlet og

miljøbehandlet, når det er blevet til affald.

Producentansvaret omfatter udstyr, som er en funktionel

enhed, der virker ved strøm.

Designstrategiers indflydelse på

producentansvaret

Ved produktion af elektrisk udstyr er der to forskellige

designstrategier. Strategierne kommer til udtryk ved, at

udstyret er modulopbygget eller kompaktintegreret. Det

har forskellige konsekvenser for producentansvaret.

Modulopbygning af udstyr betyder, at der er en fysisk

adskillelse af de moduler, som indeholder elektriske

enheder og de øvrige dele af produktet/udstyret. Det

modulopbyggede udstyr kaldes også sammensat udstyr.

Modulerne er karakteriseret ved, at de sælges som

enkeltstående moduler, der enkeltvis kan udskiftes

og sendes til miljøbehandling. Det er producenten

af de enkelte elektriske moduler, som er omfattet af

producentansvaret.

Kompaktintegration repræsenterer en tæt fysisk

sammenbygning af delene i udstyret. I det

kompaktintegrerede udstyr er det elektriske udstyr tæt

integreret med ikke elektrisk udstyr. Derfor vil det være

det samlede integrerede produkt, der er omfattet af

producentansvaret, og det kompaktintegrerede produkt,

foto: Direktør for DPA-System

Johnny Bøwig

Yderligere information: www.dpa-system.dk

DPA-System (Dansk producentansvarssystem) er

oprettet ved lov med det formål at administrere

producentansvaret for affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr, brugte batterier og akkumulatorer og udtjente

biler. Opgaverne er delegeret fra Miljøministeriet, som

fører tilsyn med DPA-System.


Nyt lovkrav om

redegørelse for

samfundsansvar

Af Lotte Engbæk Larsen, Chefkonsulent, Dansk

Erhverv

Større virksomheder skal fremover redegøre

for deres arbejde med samfundsansvar i

årsrapporten.

Formålet er at styrke dansk erhvervsliv i den

internationale konkurrence gennem at inspirere

virksomheder til at forholde sig aktivt til samfundsansvar

og kommunikere det til omverdenen. Lovkravet er et

led i regeringens handlingsplan for virksomheders

samfundsansvar fra 2008.

Redegørelsen skal indeholde tre dele:

1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar -

herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller

principper for samfundsansvar, som virksomheden

anvender.

2. Beskrivelse af, hvordan virksomheden omsætter sin

politik for samfundsansvar til handling - herunder

evt. systemer eller procedurer.

3. En vurdering af, hvad der er opnået som følge af

virksomhedens arbejde med samfundsansvar samt

virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet

fremover.

Virksomheden vælger altså selv, hvordan eller om den

ønsker at integrere samfundsansvar i sin forretning.

OPdagen 2009

Deltag og bliv udfordret på en dag, hvor du

vil hente den nyeste viden om løsninger og

muligheder i krydsfeltet mellem offentlig og

private aktører.

Oplysningskravet forpligter således ikke de omfattede

virksomheder til at have en politik for samfundsansvar,

men virksomheden skal oplyse, hvis de ikke har

formuleret principper for samfundsansvar.

Hvilke virksomheder er omfattet?

Loven omfatter kun store virksomheder i regnskabsklasse

C samt børsnoterede virksomheder og statslige

aktieselskaber i regnskabsklasse D. Redegørelsen kan

gives for koncernen som helhed, hvis moderselskabet

opfylder oplysningskravene for den samlede koncern.

Men mindre virksomheder vil ofte også skulle forholde

sig til kravet, fx i kraft af spørgsmål fra kunder eller

leverandører som input til deres redegørelse.

Vejledning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort en

vejledning om de krav, der stilles til store virksomheder.

Vejledningen findes i to versioner: En kort version

henvendt til ledelse og direktion, som fås i trykt og

webbaseret version, og en lang version med eksempler,

som kun findes i en webbaseret version.

Begge versioner af vejledningen findes på hjemmesiden:

http://www.samfundsansvar.dk/sw50449.asp, hvor den

korte version kan bestilles i trykt udgave.

Hvordan skal oplysningerne gives?

Redegørelsen for samfundsansvar skal placeres i

ledelsesberetningen i årsrapporten. Alternativt kan

virksomheden placere redegørelsen for samfundsansvar

i en supplerende beretning til årsrapporten eller på

virksomhedens hjemmeside. Hvis en virksomhed har

tilsluttet sig FN’s Global Compact, er det tilstrækkeligt at

henvise til den.

Hvis du vil vide mere om dagen, kan du kontakte

chef for offentlig-privat samarbejde Stinne Hjorth-

Andersen på shj@danskerhverv.dk eller læse mere på

www.opdagen.dk.

I samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbscentral

(SKI) inviterer Dansk Erhverv til årets største

heldagsmøde- og konferencetræf den 20. oktober

2009 i København for ansatte i den offentlige sektor

og det private erhvervsliv. Deltag og bliv udfordret på

en dag, hvor du vil hente den nyeste viden om

løsninger og muligheder i krydsfeltet mellem offentlig

og private aktører.

Konferencen bliver den største årlige mødedag

mellem det private og det offentlige i Danmark, og du

kan følge med i konferenceprogrammets udvikling

her på konferencens hjemmeside www.opdagen.dk


Små tegn på lys for enden af tunnellen

Af Mira Lie Nielsen, Politisk Økonomisk Konsulent, Dansk Erhverv

Dansk økonomi er - såvel som mange andre

landes økonomier - fortsat ramt af den økonomiske

krise, der siden efteråret 2008 har fået

stort set alle økonomiske nøgletal til at ligge

underdrejet og medført en stærkt stigende

ledighed. Dansk Erhverv forventer dog en

relativ kort recessionsperiode og positiv vækst i

bruttonationalproduktet i 2010.

At der inden for en overskuelig tidshorisont er

lys for enden af tunnellen ændrer dog ikke det

faktum, at industrien og dens under-

leverandører dagligt kæmper med manglende

ordrer og tilbageholdenhed blandt virksomheder,

investorer og forbrugere verden over.

Samtidig forventes det, at den økonomiske

vending - trods positiv BNP-vækst i 2010 - ikke

vil ske i samme tempo som nedgangen. Årsagen

er, at udviklingen også er drevet af psykologiske

faktorer hos såvel virksomheder som investorer

og forbrugere. Der vil gradvist komme gang i

investeringer og forbrug igen, men det vil tage

tid, før aktørerne er fri af de negative forventninger

og den opbyggede tilbageholdenhed. Det

indebærer også, at ledigheden vil stige en rum

tid endnu.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger.


Industriens aktivitet

Som nævnt er industrien blevet hårdt ramt af

den økonomiske krise. Omsætningen befinder

sig på nuværende tidspunkt på niveau med omsætningen

i år 2000. Nedenstående figur viser,

at omsætningen toppede i juni 2008 og fra

efteråret er faldet stødt. Herefter kan der spores

en stabilisering - dog på et markant lavere

niveau. Endnu mere markant end omsætningsfaldet

er den rutsjetur, som ordreindgangen har

oplevet. Ordreindgangen toppede i marts 2008

og faldt frem til januar 2009 med 36 procent.

Det er karakteristisk, at ordreudviklingen går

forud for omsætningsudviklingen. Således er

det væsentligt at notere, at ordreindgangen

siden februar 2009 er begyndt at stige - dog

med mindre månedlige fald i april og maj - og

den er dermed igen over niveauet for 2005. På

den baggrund vurderes det, at omsætningen

meget vel kan have nået bunden. På baggrund

af de inden- og udenlandske konjunkturer vil

der dog sandsynligvis gå en rum tid, før omsætningen

når op på samme niveau, som før krisen

indtraf.

Danmarks Statistik offentliggør en gang om

måneden en konjunkturindikator for dansk industri.

Konjunkturindikatoren er en sammensat

indikator, som giver en kvalitativ vurdering af

såvel faktiske forhold samt forventninger til den

kommende tre-måneders periode. Som det ses

af nedenstående figur, så har industriens konjunkturindikator

været i frit fald gennem 2. til

4. kvartal 2008. I 1. kvartal 2009 skete der dog

en ændring, og konjunkturindikatoren begyndte

igen at stige - primært trukket frem af stigende

ordreindgang.

Der er altså tegn på, at industrien og dermed

også dens leverandører kan skimte lys for enden

af en meget mørk tunnel, og at vejen frem til

lyset ikke bliver helt så mørk, som den har

været siden efteråret 2008. Men det står også

klart, at vejen meget vel kan tage længere tid at

tilbagelægge i forhold til den pludselige og hurtige

fart, som krisen indtraf med og indtil marts

galoperede af sted med.

Kilde: Danmarks Statistik


VOV- Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner

VOV - er en brancheforening med ca. 75 medlemsfirmaer, der som importører, forhandlere, agenter

og datterselskaber repræsenterer internationale koncerner inden for værktøjs- og værktøjsmaskinbranchen.

kollegiale side en årlig meget velbesøgt golfturnering,”

forklarer Karsten Eriksen. ”På den faglige side afholder

VOV et årligt såkaldt VIP møde. Det er et 24 timers møde,

hvor der stilles skarpt på aktuelle faglige temaer, som

belyses ved indlæg fra topforedragsholdere inden for de

pågældende emner. I oktober i år er temaerne Lean, kommunikation

og mobil markedsføring”.

Branchen servicerer primært jern- og metalindustrien

med nyeste teknologi, viden, knowhow. tilbehør, udstyr,

reservedele m.m. inden for værktøj og værktøjsmaskiner.

Nye Tider i VOV

”I hele VOV’s 60 årige levetid har medlemskredsen været

meget stabil, men i de seneste år har dette ændret sig,”

siger Karsten Eriksen, mangeårigt bestyrelsesmedlem og

formand det seneste 1½ års tid.

”Der er sket mange fusioner, opkøb og sammenlægninger,

der har betydet faldende medlemstal. Hertil kommer, at

den seneste tids krise har været meget hård ved

industriens underleverandører. Så der stilles væsentlig

mere kontante krav til en brancheforening i dag end

tidligere,” fastslår VOV’s formand. ”Der skal både være

nogle helt konkrete – næsten bundlinjeorienterede

fordele – og nogle kollegiale og sociale tilbud, hvis vi skal

kunne fastholde medlemmerne og tiltrække nye.”

”Det er VOV meget fokuseret på. Vi har således på den

Forholdet til Dansk Erhverv

”Det er vigtigt at kunne tilbyde medlemmerne erhvervsjuridisk

rådgivning og information om de love og regler,

der berører branchen. Det sker gennem vores tilknytning

til Dansk Erhverv,” fastslår Karsten Eriksen. ”Faktisk har

VOV været medlem af Dansk Erhverv i næsten hele sin 60

årige levetid. Vi har i øvrigt store forventninger til Dansk

Erhverv – Teknik, som vi håber vil øge og styrke samarbejdet

og relationerne mellem de tekniske brancher.”

Uddannelse er vigtigt for branchen. Derfor har man et tæt

samarbejde med Mommark Handelskostskole, og VOV

præmierer hvert år branchens 2 bedste elever med en

særlig elevpris.

VOV er gennem den europæiske brancheforening CELI-

MO med i det internationale samarbejde på værktøjs- og

værktøjsmaskinområdet.

”Det seneste år har været vanskeligt for branchen, men

der er svage tegn på, at det måske er ved at lysne. VOV

skal i hvert fald nok klare sig. Vi har jo værktøjerne til

det”, afslutter Karsten Eriksen.

OFFENTLIGE UDBUD og HØRINGSSAGER

er gået på webben

De hidtidige oversigter med udvalgte EU-udbud og sager, som Dansk Erhverv

har i høring, er flyttet fra bladet og over på hjemmesiden:

http://hoeringssvar.danskerhverv.dk

Yderligere information eller rekvirering af

abonnementspakke kan ske hos Dansk Erhverv

på mailadressen cdj@danskerhverv.dk eller til

Claes Dalhoff på telefon 3374 6516.


Kan I se skoven for bare træer?

Unik og globalt gangbar produktidentifikation vil være et stort plus for industriens underleverandører.

Det handler om at forenkle samhandlen med kunderne, om at skabe overblik og om at

spare tid og penge.

Klarhed i upstream-forsyningskæden

Traditionelt set er anvendelsen af globale standarder i

upstream-forsyningskæden ikke så stor - måske fordi de

produkter, som bl.a. DE-Tekniks medlemmer leverer,

ofte ”mister” deres identitet som enkeltprodukter i det

øjeblik, de indgår i kundens fabrikation. Man anvender

i vid udstrækning interne kodesystemer suppleret med

tilpasninger til hver enkelte kundes kodesystem eller

branchespecifikke standarder. ”Og det er hverken effektivt

eller uproblematisk, eftersom det fx fører til dyre

og besværlige flerdobbelte nummereringssystemer og

rod i den elektroniske udveksling af information – og

generelt set mange fejlkilder,” siger Erland Nielsen,

administrerende direktør for GS1 Denmark, som er den

neutrale not-for-profit-organisation, hvis standarder er

allestedsnærværende i downstream-forsyningskæder

til detailhandelen, men endnu ikke er helt så udbredte i

upstream’en.

Derfor har GS1 og Global Commerce Initiative udviklet

GUSI (Global Upstream Supply Initiative), som er en

procesmodel (inklusive XML message-standarder),

der effektiviserer samarbejdet upstream i B2B-forsyningskæden

mellem producenter i industrien og

deres leverandører af råvarer, ingredienser, emballage,

produktionsudstyr, komponenter osv. GUSI bygger på

anvendelsen af de globalt udbredte GS1-standarder for

produktidentifikation (GTIN) og lokationsidentifikation

(GLN) og anvendes af fx Novozymes, Danisco og Unilever

i samarbejdet med deres underleverandører. Læs mere

om Novozymes’ realiserede fordele ved at bruge GUSI i et

casestudy, som du finder på www.gs1.dk/publikationer.

Standardiseret dataoverførsel i transporten

sikrer sporbarhed

Også i dagligdagens logistiske scenarier kan DE-Tekniks

medlemmer med fordel koble sig på den eksisterende

anvendelse af GS1-værktøj. For eksempel mærkning med

GS1 128-pallelabelen, som kan indeholde en række informationer,

der danner grundlaget for optimal sporbarhed,

fx GTIN, batchnummer og pallens unikke løbenummer

(SSCC).

”Hvem kan sige, at det ikke er værdifuldt at vide præcis,

hvilket indhold der var på en specifik palle, og hvornår

og til hvem den blev leveret?” spørger Erland Nielsen, og

fortsætter:

”Sporbarhed bliver mere og mere et nøgleord i den

globaliserede verden og er jo mindst ligeså relevant for

bl.a. kemiske ingredienser og maskinkomponenter som

for fx fødevarer. GS1-128-pallelabelen anvendes allerede

af førende transportører og 3. partslogistikleverandører

som fx Frode Laursen, så måske ligger der allerede en let

effektiviseringsmulighed og besparelse og venter her for

DE-Tekniks medlemmer,” siger han.

Hvad er GS1 Denmark?

GS1 er en neutral not-for-profit-organisation med 30 års

erfaring i at udvikle og synkronisere standarder for datafangst,

elektronisk dataoverførsel (EDI), datasynkronisering

og klassifikation. GS1 Denmark er en af 108 nationale

GS1-organisationer, som administrerer GS1-systemet

(bl.a. stregkoder) i 150 lande og tilsammen servicerer

over én million medlemsvirksomheder.

Mere end 6.000 danske virksomheder, store som små, er

medlemmer af GS1 Denmark og har derigennem adgang

til numre til unik identifikation af fx virksomheder, steder

og produkter, samt til vejledning i forbindelse med implementering

af forsyningskædestandarder. Dansk Erhverv

har fast plads i GS1 Denmarks bestyrelse.

Læs mere på www.gs1.dk


Et hav af nye krav til

energiforbrugende produkter

Af Josefine Thrane Sletten, Juridisk Konsulent, Dansk

Erhverv

I 2005 vedtog man i EU et direktiv som

fastlægger rammerne for miljøvenligt design af

energiforbrugende produkter - også kaldet Ecodesign

direktivet.

I den danske lovgivning er direktivet implementeret

ved lov om miljøvenligt design af energiforbrugende

produkter. Formålet med direktivet er at mindske

Europas energiforbrug og klimapåvirkning ved, at EU kan

stille krav til energiforbrugende produkters

energieffektivitet. Når sådanne effektivitetskrav er

fælles for alle EU-lande, reduceres omkostningerne

for producenterne, og besparelserne for forbrugerne

maksimeres – et mål vi alle må være med til at støtte,

selvom det undervejs kan give en del uhensigtsmæssige

foranstaltninger.

Både producenten, forhandleren og forbrugerne bliver

inddraget i forhold til de såkaldte eco-designkrav.

Producenten ved, at han kun må producere og

markedsføre produkter, der lever op til direktivets

krav. Forhandleren - der i direktivets forstand i nogle

tilfælde også vil anses som producent, hvis et produkt

markedsføres for første gang inden for EU – skal sørge

for, at hans produkter ligger inden for direktivets rammer

og være opmærksom på, hvilke krav der nu stilles til

produkterne. Endeligt vil forbrugeren blive afskåret fra

at indkøbe de særligt energiforbrugende apparater og

produkter ved, at der sættes minimumsstandarder for,

hvor stort et energiforbrug apparatet eller produktet må

have.

Eco-designdirektivet er et såkaldt rammedirektiv og

giver derfor EU mulighed for, at der udstedes såkaldte

forordninger (som har direkte og samtidig retsvirkning i

alle EU’s medlemslande) med grænseværdier for konkrete

produkters energiforbrug. Der er på nuværende tidspunkt

udstedt fem forordninger for følgende kategorier:

• Standbyforbrug (tværgående for en lang række

produkter)

• Simple digitale modtagerbokse

• Lyskilder beregnet til boligbelysning (ikkeretningsbestemte

lyskilder)

• Lyskilder beregnet til kontor- eller vejbelysning

• Eksterne strømforsyninger

For hver produktkategori stilles minimumskrav

til produktets energieffektivitet, og der er desuden

mulighed for at stille krav til produktets miljøegenskaber.

Der kan derfor nemt opstå en del mere eller mindre

ugennemskuelige krav til de forskellige produkter,

hvilket gør det svært for producenten, forhandleren og

ikke mindst forbrugeren at gennemskue, hvad der er

gældende.

Den første produktgruppe, der udfases, er lyskilder

beregnet til boligbelysning, hvor en række kendte

lyskilder gradvis udfases fra september 2009. Det

betyder, at producenter og importører af lyskilder skal

sikre, at lyskilder, der markedsføres i EU, opfylder

kravene i forordningen. Reglerne indebærer, at lyskilder,

der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke

må markedsføres første gang inden for EU, efter kravene

har fået virkning. Lyskilder, der på det tidspunkt allerede

befinder sig hos grossister eller i detailforretningerne, må

fortsat sælges.

Samtidig er endnu flere forordninger på vej - bl.a. for

elektriske motorer, cirkulationspumper, tv-apparater,

køle- og fryseudstyr, avancerede digitale modtagerbokse,

vaske- og opvaskemaskiner, tørretumblere, pc’ere,

printere, edb-skærme, kedler og vandvarmere samt

klima- og ventilationsanlæg. Forordninger for disse

produkter forventes udstedt senere i 2009 eller i

begyndelsen af 2010.

Endvidere er direktivet fra 2005 under ændring og

forventes udvidet til også at omfatte produkter, som

ikke er energiforbrugende, men som har betydning

for energiforbruget, når de anvendes - eksempelvis

isoleringsmaterialer, vinduer, døre – de såkaldte

energirelaterede produkter. Med formålet for øje –

nemlig at reducerer det samlede energiforbrug – er det

vigtigt at være opmærksom på, at lovgivningen

udarbejdes, så den er så gennemskuelig som muligt med

tilpassede tidsfrister, således at hverken producent,

forhandler eller forbruger brænder inde med ubrugelige

produkter.

Vidste du at ...

“det kan godt betale sig

at være ambassadørvirksomhed”

ring til os og hør mere

tlf: 33 74 61 23


Fokus på handelsagenten

(Århus og Kbh.)

Styrk din viden om regler og praksis inden for

handelsagenturlovgivningen.

Emnerne vil være:

Hvad gælder, når intet er aftalt, og hvilke grænser er der

for, hvad der kan aftales? Følger provisionen varen eller

ordregivers firmadomicil? Og hvad med provisioner efter

kontraktophør? Hvornår forældes provisionskrav? Beregning

af godtgørelse ved agenturophør. Hvilke forudsætninger

skal opfyldes? Hvordan beregnes godtgørelsen?

Må man kontakte de kunder, som man har overdraget til

agenturgiveren? Gennemgang af relevante domme.

Indhold

• Beregning af provisioner

• Beregning af godtgørelse ved agenturophør.

Hvem kan deltage?

Alle der har interesse for agenturforhold.

Underviser

Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen,

Dansk Erhverv.

Sted

Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus.

Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København.

Århus: 10.09.2009 kl. 9.30-1130

København 17.09.2009 kl. 09:00-11.00

Medlemspris

Gratis

Pris for ikke-medlemmer

550 kr. (ekskl. moms)

Tilmeldingsfrist

Århus 8.9.2009

København 10.9.2009

Tilmelding

Til Helle Houth på e-mail kursus@danskerhverv.dk, fax

3374 6080 eller telefon 3374 6000

Løs konflikten på den rigtige måde

- personalejura II (Kbh.)

Uanset hvor grundig din virksomhed er i valget

og ansættelsen af medarbejdere kan det ske, at

der alligevel opstår problemer i ansættelsesforholdet.

Du bliver på dette kursus godt rustet til at løse de

konflikter af juridisk karakter, der kan opstå i et

ansættelsesforhold eller i forbindelse med opsigelse eller

bortvisning af en medarbejder.

Få din viden ført ajour og bliv en mere sikker juridisk

konfliktløser. Det er ikke en forudsætning at have deltaget

på kurset Personalejura I, men det er dog en fordel enten

at have deltaget på dette kursus eller at have beskæftiget

sig med området.

Indhold

• Håndtering af problemer i ansættelsesforholdet

• Håndtering af en opsigelse eller bortvisning af en

medarbejder

• Hvor går grænsen for, hvad arbejdsgiver kan ændre

i et ansættelsesforhold, og hvad skal medarbejderen

acceptere?

• Hvad er de økonomiske konsekvenser af en

uberettiget opsigelse eller bortvisning?

• Hvordan kan din virksomhed beskytte sig mod

fratrådte medarbejderes illoyale adfærd?

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til virksomhedsledere, personalechefer

og andre HR-medarbejdere.

Undervisere

Advokatfuldmægtig Dennis H. K. Jakobsen og advokatfuldmægtig

Sidsel Furbo Bach, begge fra Dansk Erhverv.

Sted

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade indgang B,

København.

Start

05.11.2009 09:00-16:00

Medlemspris

1.950 kr. (ekskl. moms)

Pris for ikke-medlemmer

2.535 kr. (ekskl. moms)

Tilmeldingsfrist

29.10.2009

Tilmelding

Til Helle Houth på e-mail kursus@danskerhverv.dk, fax

3374 6080 eller telefon 3374 6000


Remobilisering af virksomheden

(Kbh.)

Efter en afskedigelsesrunde kan virksomhedens

medarbejdere være i chok. Det tager tid at komme

ovenpå igen.

Mange medarbejdere vil ikke vide, hvad de skal gøre og

ønsker måske at se tiden an, blandt andet fordi de er

bekymrede for fremtiden. Medarbejderne afventer lederskab

- nogen skal fortælle dem, hvad de skal gøre.

Kurset giver dig forståelse for - og værktøjer til at håndtere

forandringsprocesser.

Kurset kombinerer teoretiske oplæg og relevante øvelser.

Indhold

• Medarbejdernes forskellige reaktioner

• Forandringsprocessens faser

• Forandringsledelse og ledelsesopgaven

• Anerkendende ledelse

• Opbygning af organisationens sociale kapital (tillid,

retfærdighed og samarbejdsevne).

Hvem kan deltage?

Virksomhedsindehavere, ledere, personaleansvarlige,

HR-konsulenter og andre, som ønsker at få viden og

værktøjer inden for området.

Undervisere

Chefkonsulent Ulrik Schultz Brix og fagchef for HR &

Ledelse Birgitte Meisner Nielsen, begge fra Dansk

Erhverv.

Sted

Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København.

Start

28.09.2009 09:00 -13.00

Medlemspris

975 kr. (ekskl. moms)

Pris for ikke-medlemmer

1.270 kr. (ekskl. moms)

Tilmeldingsfrist

21.9.2009

Tilmelding

Til Helle Houth på e-mail kursus@danskerhverv.dk, fax

3374 6080 eller telefon 3374 6000.

Kurser 2. halvår, 2009

Dansk Erhverv tilbyder en lang række spændende kurser og foredrag.

15.09.2009 Kriseledelse af talenter (Kbh.)

Ledelse og udvikling af virksomhedens talenter har aldrig været vigtigere end netop nu, hvor mange virksomheder

er i gang med at tilpasse forretningen til den nye virkelighed.

17.09.2009 Seminar om INCOTERMS

Bliv klogere på de 13 INCOTERMS klausuler. Find ud af, hvordan du skal forholde dig med aftaler, levering, m.m.

22.09.2009 Fleksible lønpakker - skattereformen 2010 (Århus)

Flere og flere virksomheder indfører fleksible lønpakker, hvor lønpakkerne både kan virke motiverende og præstationsfremmende

for den enkelte medarbejder.

23.09.2009 Kom godt fra start med en ny medarbejder - personalejura I (Kbh.)

Når du ansætter en ny medarbejder, skal ansættelsesvilkår og -kontrakt nøje overvejes.

23.09.2009 Handelens Dag

Forbrugerne holder på pengene, kreditvilligheden hos bankerne falder og omkostningerne stiger. Detailhandelen

er oppe imod en række barske betingelser for at skabe forretningsudvikling og positive resultater.

24.09.2009 Fleksible lønpakker - skattereformen 2010 (Kbh.)

Flere og flere virksomheder indfører fleksible lønpakker, hvor lønpakkerne både kan virke motiverende og præstationsfremmende

for den enkelte medarbejder.

Flere kurser og arrangementer på www.danskerhverv.dk

Dansk Erhverv Teknik Plus udgives af

Dansk Erhverv | Børsen | 1217 København K | telefon: 3374 6000 | fax: 3374 6080

More magazines by this user
Similar magazines