08 - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

08 - Dansk Erhverv

8

MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER

OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV

NR. 8 / 2.-4. juni 2010

ÅRSDAGEN I ORD

OG GLIMT

SERVICEVIRKSOM-

HEDERNES ILDSJÆL

SKRUER NED FOR

BLUSSET

HVOR ER DANSKERNE

EFTER KL. 16?

> SIDE 02, 03, 04, 05 og 07 > midtersiderne > side 12

Frihed tæller mere end kontanter

For mange lønmodtagere er frihed og afveksling mere

motiverende end lønnen, viser en ny undersøgelse.

Vigtig viden for virksomhederne, mener Dansk Erhverv.

Af Kathrine Læsøe Engberg

Penge er ikke alt.

Den velkendte talemåde gør sig også

gældende omkring danskernes syn

på deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse,

som Capacent har foretaget

for Dansk Erhverv blandt beskæftigede

danskere. Undersøgelsen

belyser, i hvilken grad danskerne bliver

motiveret af i alt ni forskellige

forhold på arbejdspladsen.

84 % af de højtuddannede mener, at

store frihedsgrader og afveksling i

hverdagen er de primære motivationsfaktorer,

mens 67 % af de adspurgte

med anden uddannelsesbaggrund

svarer det samme.

HR- og ledelseskonsulent Martin

Darré, Dansk Erhverv, peger på, at

virksomhederne med fordel kan

have undersøgelsens resultat i baghovedet

i den daglige ledelse:

“For virksomhederne er det nyttig viden,

at lønnen ikke står øverst på listen

over motivationsfaktorer. Det er

vigtigt at have fokus på medarbejdernes

motivation, da den er en helt afgørende

faktor i forløsningen af deres

potentiale og dermed i sidste

ende også for virksomhedens konkurrencekraft,”

påpeger han og fortsætter:

“Virksomhedens ledelse kan med

fordel være opmærksom på variationen

blandt de faktorer, der motiverer

den enkelte medarbejder, så både individuelle

og kollektive hensyn tilgodeses.”

Forskel på generationerne

Undersøgelsen dokumenterer endvidere,

at løn virker mest motiverende

på de yngre generationer. Således svarer

42 % af de 18-34-årige, at de i høj

grad bliver motiveret af en høj løn.

Medarbejderne kaster sig engageret over opgaverne på deres arbejdsplads. Ikke nødvendigvis

fordi der er store penge i det, men fordi der er højt til loftet med store frihedsgrader og afveksling

i arbejdsdagen. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Det samme gør sig kun gældende for

hver fjerde på 35 år og derover.

”Løn har naturligvis en betydning.

Det er ikke overraskende, at den yngre

generation vægter det højere end

den ældre. De har ikke været så

længe på arbejdsmarkedet, hvilket

deres løn ofte afspejler,” siger Martin

Darré.

Undervurdér ikke lønnen

Professor Bøje Larsen, Copenhagen

Business School, forsker i arbejdsmotivation,

og ifølge ham stemmer

undersøgelsens resultater over ens

med forskningsresultater. Dog advarer

han mod at undervurdere lønnens

betydning:

”Løn er en meget svær faktor at

regne med. I en normal situation,

hvor alle er tilfredse med lønnen, vil

den ikke være motivationsfaktor.

Men den kan have stor symbolsk betydning

og gøre folk meget sure, hvis

de føler sig uretfærdigt behandlet,”

pointerer han.

Læs mere på side 6.

www.CRECEA.dk

Arbejdsmiljø og Sikkerhed | Eksternt Miljø | Sundhed og Helbred | HR og Trivsel | CSR

T: 70 10 86 0 0


DANSK ERHVERV leder 2.-4. juni 2010 S 2

Af Katia K. Østergaard

Direktør

Dansk Erhverv

Omsider liberaliseres posten

Med den nye aftale om at liberalisere det danske postmarked har Folketinget

omsider - og kort før EU’s deadline - leveret. Det vil Dansk

Erhverv gerne kvittere positivt for.

Dog havde det været endnu bedre, om politikerne var nået frem til en

aftale på et tidligere tidspunkt. Dengang da der faktisk var en seriøs

aktør på det danske marked, der udfordrede Post Danmark. Men

bedre sent end aldrig.

Med de store omkostninger, der er forbundet med at etablere et alternativ

til Post Danmark, er spørgsmålet nu, om aftalen vil føre til reel

konkurrence på postmarkedet. Desværre er svaret lige nu nej. Dertil

er hindringerne for nye aktører for store.

Modellen er nemlig således, at Post Danmark beholder sin pligt til at

omdele post i hele landet seks dage om ugen. Andre aktører er velkomne

til at byde ind på den landsdækkende udbringning. Men er de

kun interesserede i at omdele post visse steder i landet, kan de pålægges

en strafporto pr. brev.

Provenuet herfra samles i en fond, der skal støtte de selskaber - herunder

Post Danmark - der tør melde sig på banen og påtage sig den

dyre opgave at omdele post i yderområderne. Det gælder dog kun,

hvis Post Danmark kan påvise, at befordringspligten er en byrde -

hvilket Dansk Erhverv tvivler på er tilfældet.

Samtidig kan virksomhederne imødese, at Post Danmark vil gennemføre

markante portostigninger. Det er knap så overraskende de

faldende postmængder taget i betragtning - men ikke desto mindre

en ekstra omkostning for virksomhederne.

Her savner vi en garanti for, at Post Danmark ikke anvender provenuet

herfra til at dumpe prisen på de områder, hvor der i dag er konkurrence

- især pakkepost og reklamedistribution.

Dansk Erhverv ønsker en reel liberalisering og vil derfor nøje følge

den konkrete udmøntning af den politiske aftale.

UDGIVES AF

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

WWW.DANSKERHVERV.DK

T. 33 74 60 00

F. 33 74 60 80

-

INFO@DANSKERHVERV.DK

Annoncesalg: T. 70 22 40 88

Redaktion

Kim Østrøm

(ansvarshavende redaktør),

Kristian Kongensgaard, Dorthe

Pihl, Jesper Brønnum, Malene

Billund, Michael E.J. Stilborg,

Pernille Thorborg, Kathrine

Læsøe Engberg, lisa sandager

design: 1508

layout og tryk:

rosendahls-Schultz Grafisk

Oplag: 15.300

Udgives 16 gange i 2010

ISNN: 1903-9093

Titel: Dansk Erhvervsavis

Administrerende direktør Jens Klarskov undrede sig på Dansk Erhvervs Årsdag over den detaljerede

danske statistik over eksport af høns, mens størrelsen på milliardeksporten af serviceydelser

må basere sig på det rene gætværk.

Høns og service

I sin tale på Årsdagen tog administrerende direktør

Jens Klarskov, Dansk Erhverv, udgangspunkt i, hvor lidt

viden der findes om servicesektoren og dens betydning.

Af Kristian Kongensgaard

”Hvis man gerne vil vide noget om

landbrugssektoren, kan man hos

Danmarks Statistik finde en opgørelse

af for eksempel 54 forskellige

tal for eksport af høns. På listen finder

man blandt andet eksporttallene

for de såkaldte 70 %-høns. Det er

”frosne høns af arten gallus domesticus

plukkede, rensede, uden hoved

og fødder men med hals, hjerte, lever

og kråse”. Værdien af denne eksport

for Danmark er 60 millioner kr. om

året.

Men jeg kan ikke fortælle særlig meget

om vores milliardeksport af serviceydelser.

Er det virkelig dansk fremsynethed?

årsdag

Er det et godt grundlag for at udfolde

vores store ambitioner?

I dag er 64 % af alle privatansatte

nemlig beskæftiget i servicesektoren,

hovedmotoren i dansk økonomi - og

tallet er stigende.

Lige som vi skal interessere os for de

tal, der beskriver vores hovedmotor,

så skal vi også interessere os for,

hvordan vi gør samfundskagen

større - frem for konstant at diskutere

fordelingen af samfundskagen.

Jeg har aldrig holdt en børnefødselsdag,

hvor diskussionerne om, hvem

der skulle have kagemandens hoved

med lakridsstrimlerne, og hvem der

skulle have det ene ben med de gule

vingummier, førte til, at kagen blev

større.”


DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 3

Årsdag 2010

Foto: Kaj Bonne

Statsminister Lars Løkke

Rasmussen var ikke fysisk

til stede, men svævede

over vandene

i et videointerview.

Det unge musiktalent Victor Koch Jensen optrådte med sin trompet. Han vandt som 15-årig

guld i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence 2009.

Medarbejdere i Dansk

Erhverv står klar i Bella

Centers foyer, lige inden

gæsterne begynder at

dukke op.

Dansk Erhvervs nye formand, Michael Kjær, organisationens administrerende

direktørJens Klarskov og direktør Christian Tanggaard Ingemann tager imod

forsvarsminister Gitte Lillelund Beck.

Der var tilmeldt godt 1.000 deltagere.

I programmet var der sat god tid af til networking.

Mere om Dansk Erhvervs Årsdag 2010 på side 4, 5 og 7


DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 4

Passion i stedet for profit

årsdag

Innovation, perfektion og vedholdenhed var nøgleord, da

direktøren for Noma fortalte om restaurantens succes.

Af Pernille Thorborg

Trofæet var med på scenen, da Nomas

direktør gik på scenen for at berette

om den succes, der i april sikrede

restauranten prisen som verdens

bedste. Stoltheden var tydelig

at spore:

”Vi tillader os at være glade. Vi tillader

os at være stolte, og vi tillader os

at fejre det. Vores drivkraft er drømmen

om at skabe noget unikt. Det er

ikke profitten, der driver værket,

men passionen. Det er derfor, vi tillader

os at sætte overliggeren højt,”

sagde Peter Kreiner.

Han ridsede efterfølgende de tre

mest afgørende faktorer for Nomas

succes op: Perfektion, innovation og

vedholdenhed.

Kvoter for mænd

Diskussionen om kønsopdelte kvoter i bestyrelser blev på

Dansk Erhvervs Årsdag drejet ind på et nyt spor: Skal vi også

have kvoter, der på andre områder tilgodeser mændene?

Af Kristian Kongensgaard

Debatten om ”Lederskab 2020” begyndte

som en diskussion for/imod

kvoter, der sikrer kvinder en mindsterepræsentation

i virksomhedsbestyrelser.

Det fik ene hane i kurven,

Danmarks Radios bestyrelsesformand

Michael Christiansen, til at

melde pas:

”Det er en forfejlet diskussion kun at

se på kvinder i bestyrelser. 80 % af

medarbejderne i kommunerne er

kvinder. Skal vi også have mandlige

kvoter,” spurgte han?

Lone Fønns Schrøder, præsident i

Wallenius Lines AB, går nødtvungent

ind for kvoter for at ændre billedet.

Det samme gør Merete Søby, CEO Hitachi

Data Systems Danmark:

”Kvindernes repræsentation må

tvinges frem, eventuelt med tidsbegrænsede

kvoter i 5 år. Men det

handler også om, hvordan vi indretter

vore virksomheder, så de tilgodeser

kvinders behov.”

Kompetencer skal bredes

ud i bestyrelserne

Charlotte Mark, CEO Microsoft Development

Center, ønsker ikke kvoter:

”Vi skal i stedet starte med at sikre flere

kvindelige ledere i virksomhederne, så

der er noget at rekruttere fra.”

Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver

og forfatter, er heller ikke meget

for kvoter:

”Det er ikke gjort med blot at blive

valgt ind i en bestyrelse. Så er det først,

man skal til at bevise, at man også kan

noget. I øvrigt behøver bestyrelsesmedlemmer

ikke nødvendigvis at

Et andet forhold, der har været med

til at styrke Noma, er ifølge direktøren

den meget sammensatte medarbejderstab:

”Vores medarbejdersammensætning

er meget bred. En stor del af vore ansatte

kommer fra udlandet - især

dem, der står i køkkenet. Det fantastiske

er, at de alle sammen tager en

lille smule af det nordiske køkken

med hjem, når de forlader Noma

igen,” påpegede han.

Nomas næste mål er ifølge Peter

Krejner at få tre Michelinstjerner i

stedet for de to, som restauranten i

øjeblikket må ”nøjes” med.

årsdag

være ledere. Vi bør brede flere kompetencer

ud i bestyrelserne.”

Lederen skal køre

med et joystick

Fra kvindekvoter og bestyrelsesrekruttering

gik debatten videre til kravene

til lederskabet i 2020:

”Det skal være ”tog til tiden” samtidig

med innovation og kreativitet.

Retningen skal ikke korrigeres med

en eller flere måneders intervaller

men hver eneste dag. Lederen skal

køre med et joystick og med foden

skiftevis på speederen og bremsen,”

sagde Michael Christiansen.

”Bestyrelsesmedlemmer

behøver ikke nødvendigvis

at være ledere.”

Soulaima Gourani,

virksomhedsrådgiver og forfatter

Trofæet som verdens bedste restaurant var

med på scenen, da Nomas direktør, Peter

Krejner, berettede om succesen på Dansk Erhvervs

Årsdag.

Årsdagsfoto: Kaj Bonne

Lone Fønns Schrøder mener, at vi

bør være mere elitære:

”Elitære mål løfter ikke kun eliten

men et helt land. Det kan vi eksempelvis

se i Indien, der har satset på at uddanne

IT-medarbejdere på højt niveau.

Nu er der også folk i Vesten, der

søger til Indien for at uddanne sig.”

Internationale skoler

hæver huspriserne

Soulaima Gourani pegede på, at det

er svært at tiltrække udenlandske talenter

til Danmark:

”Du må gerne se anderledes ud. Men

du må ikke opføre dig anderledes

end danskerne.”

Merete Søby supplerede:

”De talenter, der er her, taler med potentielle

nye medarbejdere i hjemlandet.

Det skader rekrutteringen, hvis

det er problematisk at rejse til Danmark

og arbejde. Hvis børnene skal

rejse langt for at komme i international

skole, bliver de aldrig integreret.”

Charlotte Mark pegede også på mangelen

på internationale skoler i Danmark

som en hindring for at hente

udenlandsk arbejdskraft hertil.

Af en ejendomsmægler havde Michael

Christiansen fået oplyst, at ligger

et hus inden for en radius af få

hundrede meter fra en international

skole, så ligger prisen 50 % over tilsvarende

boliger andre steder:

”Derfor skal vi tænke i intellektuel

infrastruktur, hvis vi vil have udlændinge

til Danmark,” slog han fast.

Under debatten om ”Lederskab 2020” var

kvinderne i klart overtal. Fra venstre Lone

Fønns Schrøder - præsident for Wallenius Lines

AB, Soulaima Gourani - virksomhedsrådgiver

og forfatter, Michael Christiansen - bestyrelsesformand

for Danmarks Radio,

Charlotte Mark - CEO Microsoft Development

Center, Merete Søby - CEO Hitachi

Data Systems Danmark, og ordstyrer Clement

Kjersgaard.


DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010 S 5

Oppositionen til angreb på erhvervslivet

Den intense debat om

Danmarks økonomiske

situation kom klart til

udtryk på Dansk Erhvervs

Årsdag, hvor 6 toppolitikere

gik i skarp clinch med

hinanden - og erhvervslivet.

årsdag

Af Jesper Brønnum

Socialdemokraternes og SF’s partiformænd

kan ikke forstå, at erhvervslivet

ikke jubler over de to partiers forslag

til en økonomisk genopretningsplan,

”En Fair Løsning”, der blev præsenteret

kort før Dansk Erhvervs Årsdag.

En plan som organisationens administrerende

direktør, Jens Klarskov,

kaldte dybt uansvarlig.

Villy og konerne

”Jeg er nu helt sikker på, at når erhvervsfolk

sidder hjemme hos konen,

så siger de: ”Ja, det er en god

idé, S-SF har fået.” Men det frie ord

har trange kår i dagens Danmark. Da

Novozymes administrerende direktør

for nylig var gæstetaler på SF’s

landsmøde, fik han så mange tæsk af

regeringen, at det næsten var helt

synd for ham,” sagde SF’s partiformand,

Villy Søvndal.

Erhvervslivet klynker

Socialdemokraternes formand, Helle

Thorning-Schmidt var enig:

Erhvervslivet klynker. Det er helt

Deltagerne i den politiske debat på Årsdagen var Brian Mikkelsen, Pia Kjærsgaard og Kristian Jensen fra ”blå stue” og Helle Thorning-Schmidt,

Margrethe Vestager og Villy Søvndal fra ”rød stue”. Ordstyrer Clement Kjersgaard lagde sig imellem.

ubegribeligt, at man ikke anerkender,

at S-SF ikke vil brandbeskatte erhvervslivet.

Vi har netop efterkommet

ønsker fra erhvervslivet ved at ville

øge arbejdstiden med 1 time om ugen

og holde personskatterne i ro, bortset

fra dem der tjener mere end 1 million

kroner om året,” påpegede hun.

”Hvis S og SF var et ægtepar,

burde de melde sig til

tv-showet Luksusfælden.”

Kristian Jensen,

gruppeformand, Venstre

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard,

mente omvendt, at erhvervslivet

havde taget alt for pænt imod forslagene

fra S-SF:

”Som alle ved, er vi i Dansk Folkeparti

meget EU-kritiske. Men det

kan jo ikke nytte, at S og SF bare tror,

at man kan se bort fra stabilitetskravene

i euro-zonen. Dem er vi helt

faktuelt bundet af,” sagde hun.

S-SF burde med

i ”Luksusfælden”

Venstres gruppeformand, Kristian

Jensen, var heller ikke imponeret

over S-SF-planen:

”Når der er holdt fest, må vi også betale

regningen. Staten har brugt for

mange penge. Vi kan ikke bare overlade

den regning til vore børn. Hvis S

og SF var et ægtepar, burde de melde

sig til tv-showet ”Luksusfælden”.

Det nytter ikke at tro, at når man har

Organisationens nye formand

Dansk Erhvervs bestyrelse

har konstitueret sig med

den 53-årige Michael Kjær

som ny formand.

Administrerende direktør i F Group

A/S, Michael Kjær, er valgt til formand

for Dansk Erhverv. Han afløser

Poul-Erik Pedersen, der efter 3 1/2 år

Michael Kjærs første handling som ny formand

for Dansk Erhverv var at byde velkommen

til organisationens Årsdag 2010.

for store udgifter, skal man bare øge

kassekreditten,” pointerede han.

Den konservative økonomi- og erhvervsminister

Brian Mikkelsen

konstaterede, at S-SF-planen kun indeholdt

”løse fugle på taget”:

”Lige nu og her har vi et konkret problem

med 24 milliarder kroner, vi

skal have hentet hjem. Men S og SF

anviser ingen konkrete løsninger og

tror, at man kan klare det ved lige at

snakke med EU.”

Den radikale leder, Margrethe Vestager,

efterlyste handling fra regeringen:

”Hvordan får vi flere gennem uddannelsessystemet?

Hvordan får vi mere

arbejdskraft? Der er ingen konkrete

planer fra V og K ,” konkluderede hun.

årsdag

som organisationens første formand

har besluttet at trække sig tilbage.

Michael Kjær har hidtil været 2.

næstformand for Dansk Erhvervs bestyrelse.

Den 53-årige erhvervsleder

er medejer af og har stået i spidsen

for F Group A/S, siden virksomheden

blev dannet ved en fusion i 2001

ved en sammenlægning af FONA

Gruppen og Fredgaard Koncernen.

Administrerende direktør for Honeywell

A/S, Torben Qvist, er fortsat

1. næstformand for Dansk Erhverv.

Ny 2. næstformand er Henrik Kirketerp,

administrerende direktør for

Dansk Supermarked A/S.


DANSK ERHVERV motivation 2.-4. juni 2010 S 6

Chefen er ikke

tankelæser

Mange medarbejdere giver ikke udtryk for ønsker og frustrationer

på deres arbejdsplads, viser ny undersøgelse.

Men chefen kan ikke læse tanker, så den enkelte har et

ansvar for at kommunikere.

motivation

Af Kathrine Læsøe Engberg

Speak up. Sådan kunne opfordringen

til medarbejderne på de danske arbejdspladser

kort formuleres, hvis det

står til en undersøgelse om motivation

og trivsel gennemført af Capacent

på vegne af Dansk Erhverv. Den viser

nemlig, at andelen af medarbejdere,

der altid gør opmærksom på deres ønsker,

kun udgør 20 %. Andelen af

medarbejdere, der giver udtryk for

deres frustrationer, er på blot 16 %.

HR- og ledelseskonsulent Martin

Darré, Dansk Erhverv, opfordrer derfor

til, at flere kommer ud af busken:

“Vi ved, at gode sociale relationer er

helt centrale for medarbejdernes

trivsel og produktivitet på arbejdspladsen.

Som medarbejder er det

helt afgørende, at man også selv tager

ansvar for egen trivsel og givtige

relationer på arbejdspladsen. Vi sidder

derfor alle selv med en central

del af nøglen til større trivsel,” påpeger

han og fortsætter:

”Hvis du ikke fortæller, hvornår du

ønsker at blive involveret i arbejdsopgaverne

eller siger, hvornår der er

noget, du er ked af eller frustreret

over, kommer virksomhedens ledelse

til at bruge for mange ressourcer

på at gætte, hvad der er vigtigt.“

Urealistiske krav og

forventninger til lederen

En af forklaringerne på, hvorfor

medarbejderne ikke i højere grad involverer

lederne, kan blandt andet

skyldes de urealistiske krav og forventninger,

vi alle har til ledere, mener

Martin Darré:

“Psykologisk set tillægger vi lederne

egenskaber og kompetencer, der ikke

har hold i, hvad der er muligt og rimeligt

- men hvad der er ønskværdigt

og belejligt for os selv. Heriblandt

forventningen om at lederen

kan se, hvis jeg ikke er tilfreds eller

motiveret. Han/hun gør selvfølgelig

også noget ved det, så jeg kan få det

bedre. Naturligvis skal man som leder

skabe rammerne for en god dialog.

Men ingen leder har hverken

røntgensyn eller er tankelæser, så vi

er forpligtet til at udvise mod og fortælle,

hvad der er vigtigt for os.”

I hvilken grad bliver du motiveret af følgende forhold på en arbejdsplads?

Ingen leder har hverken røntgensyn eller er tankelæser. Medarbejderne skal selv lukke munden

op og fortælle, hvad der er vigtigt for dem. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Ikke råd til tankelæsning

og manglende dialog

Undersøgelsen afslører endvidere, at

83 % af de beskæftigede danskere altid

engagerer sig i deres arbejdsopgaver.

41 % siger altid fra, hvis andre

overskrider deres grænser. Godt 30

% fortæller altid andre, når de har

behov for opfølgning og sparring, og

de involverer sig altid i kollegers liv:

”Det er meget positivt, at medarbejderne

er engagerede i forhold til deres

arbejdsopgaver og er opmærksomme

på deres kolleger. Gode

relationer på arbejdspladsen er vigtige.

Men hvis virksomhedens resultater

skal understøttes, kræver det i

lige så høj grad, at medarbejderne

kommunikerer klart,” siger Martin

Darré og tilføjer:

“Vi ved, at virksomhedens talenter er

nøglen til både produktivitet og konkurrencekraft.

Derfor er der slet ikke

råd til, at vi bruger hverken ledere eller

medarbejderes tid på tankelæsning

og manglende dialog. Derfor

bør alle i virksomheden investere i de

nødvendige relationer - det er for

dyrt at lade være.”

Det kræver kommunikation

Professor Bøje Larsen, Copenhagen

Business School, forsker i arbejdsmarkedet

og arbejdsmotivation, og

undersøgelsens resultat bekymrer

ham:

“Det er ganske sørgeligt, at der ikke

er flere medarbejdere, som gør opmærksom

på deres ønsker. Man kan

sammenligne forholdet til en arbejdsplads

med et ægteskab. Hvis

man bare tager til takke og ikke på en

ordentlig måde gør opmærksom på

sine ønsker, er der ikke noget, der

ændrer sig. Hvis der skal være basis

for et langt og frugtbart forhold, kræver

det kommunikation,” slår professor

Bøje Larsen fast.

Først på en 9. plads kommer lønnen ind som

en motiverende faktor for medarbejderne.

Spørgsmålet er kun besvaret af personer

i beskæftigelse, og ”Ved ikke”-svar er ikke taget

med. (Kilde: Capacent for Dansk Erhverv,

april-maj 2010).


DANSK ERHVERV årsdag 2.-4. juni 2010

S 7

Alle skal være mere produktive

Udfordringen for Danmark

og det danske erhvervsliv

de kommende år består i at

få skabt nye produkter og

serviceydelser, påpegede

økonomi- og erhvervsminister

Brian Mikkelsen på

Årsdagen.

Af Kristian Kongensgaard

”Vi skal blive bedre til at få danskernes

viden ud i virksomhederne. Der er behov

for at bygge bro mellem vore universiteter

og vore virksomheder. Desuden

er der behov for at gøre noget

særligt for at fremme innovationen i

de små og mellemstore virksomheder.

Men vi kan fra politisk side ikke løse

udfordringerne alene. Hvis vi skal

øge væksten i Danmark, skal der

ydes en indsats hele vejen rundt. Det

betyder også, at alle dele af erhvervslivet

skal levere varen. Alle virksomheder

- store som små - skal styrke

væksten i produktiviteten.

Der er store forskelle på, hvordan det

går, når man ser på de forskellige erhverv.

De erhverv, der er udsat for

hård international konkurrence, følger

nogenlunde med udviklingen i udlandet.

Det giver egentlig sig selv, for

ellers ville de blive udkonkurreret.

I erhverv, der i højere grad retter sig

mod hjemmemarkedet, ser det noget

anderledes ud. Her er der ligefrem

erhverv, der har haft en negativ

vækst i værdiskabelsen siden 1995.”

Virksomheder har problemer

- ikke kapitalismen

I 2020 diskuterer vi brændstof, mad og fantasi. Sådan

lød buddet fra Kjell A. Nordström, doktor i økonomi og

en af verdens mest efterspurgte eksperter i innovation og

trends, på Dansk Erhvervs Årsdag.

Af Malene Billund

årsdag

”Brændstof giver sig selv, og mad er

tilbage på agendaen for første gang i

lang tid. Fantasi fordi vi i 2020 ikke

savner teknologi men evnen til at

bruge og udnytte det eksisterende,”

sagde Kjell A. Nordström om sine

hypoteser i professorsprog - eller

gætværk som han mere ærligt også

kaldte det.

Ifølge ham står det dog fast, at vi går

en anderledes fremtid i møde:

”Der er en stadig større andel af kvindelige

studerende, der bliver færre

mænd med en lang uddannelse, og

kvinder har et helt andet forhold til

risici end mænd. Derfor ved vi også,

at fremtidens beslutningstagere bliver

anderledes. Lehman Sisters

havde nok ikke lidt samme skæbne

som Lehman Brothers,” jokede den

scenevante Nordström.

Den finsk-svenske økonom pegede

samtidig på, at vi står over for et kollaps

af verdensstater. Fremtidens

verden er en verden af byer:

”50 % af verdens befolkning bor i dag

i byer. I 2040 er det tal oppe på 85-

årsdag

Ifølge økonomen Kjell A. Nordström på

Dansk Erhvervs Årsdag vil fremtidens beslutninger

blive anderledes, fordi de i højere

grad vil blive taget af kvinder.

(Foto: Kaj Bonne).

90 %. Resten er ”junk space” ud fra et

økonomisk perspektiv,” påpegede

han.

Nordström er dog helt overbevist

om, at kapitalismen overlever fremtidens

udfordringer:

”Kapitalismen har det overraskende

godt. SAAB og GM har et alvorligt

problem, men ikke kapitalismen.

Den er nemlig et maskineri, der sorterer

de effektive virksomheder fra

de ineffektive,” pointerede han.

Forkortelsen af dagpengeperioden vil styrke arbejdsudbuddet

med 10.000 personer, når vi igen mangler

arbejdskraft. Men det er langt fra nok.

Af Jesper Højte

Stenbæk

Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Aftale mellem regeringen

og Dansk Folkeparti

om genopretning

af dansk økonomi

Udfordringerne

kan ikke ignoreres

Danmark har to store udfordringer:

Der er hul i statskassen, og vi er ikke

gearet til fremtidens vækst. VKO’s

Genopretningspakke tager den første

udfordring op. Herefter er det tid

til at indrette samfundet til fremtidens

vækst.

Forliget om Genopretningspakken

følger det klassiske mønster: Regeringen

og Dansk Folkeparti satte sig

til forhandlingsbordet og blev enige.

Men for første gang i regeringens levetid

har der været tale om nedskæringsforhandlinger.

Udspillet fokuserer således på besparelser.

Hensigten er at styrke arbejdsudbuddet,

lukke hullet i statskassen

og opfylde EU’s konvergenskriterier.

I overskriftsform holdes de offentlige

udgifter i ro i 2011-13, dagpengeperioden

halveres til to år, de resterende

skattelettelser udskydes til

2014, skattesatserne fastfryses,

forskningsudgifterne låses til 1 % af

bruttonationalproduktet, brugerbetalingen

øges på voksen- og efteruddannelse,

og sundhedsområdet tilføres

ekstra midler.

Endelig suspenderer regeringen sin

vækstdagsorden indtil efteråret.

Det er kun vejen dertil

der kan diskuteres

Hullet i statskassen og behovet for

fremtidig finansiel holdbarhed i

Forliget om Genopretningspakken

følger det klassiske mønster. Men

for første gang i regeringens levetid

har der været tale om nedskæringsforhandlinger.

ANALYSE

dansk økonomi er begge udfordringer,

der ikke kan ignoreres. Det er

kun vejen dertil, der kan diskuteres.

Således er det bekymrende, at skattelettelserne

udskydes, at forskning

beskæres, og at virksomhederne får

øgede udgifter til efteruddannelse.

De kommunale besparelser, der var

en del af regeringens oprindelige udspil,

er til gengæld vævet ud.

Det er en alvorlig mangel, da kommunerne

har et stort effektiviseringspotentiale.

Ifølge nye beregninger

fra Dansk Erhverv kan der spares

cirka 11 milliarder kroner, uden at

det går ud over kvaliteten.

Fordelene i Genopretningsplanen

opvejer dog ulemperne. Den vil

lukke hullet i statskassen.

Næste opgave: Vækst

Den anden store opgave - fremtidens

vækst - venter nu. Forkortelsen af

dagpengeperioden vil styrke arbejdsudbuddet

med 10.000 personer, når

vi igen mangler arbejdskraft. Men

det er langt fra nok.

Allerede før krisen viste dansk økonomi

bekymrende tegn på at være bedre til at

løse fortidens opgaver end fremtidens.

Krisen har accelereret en igangværende

udvikling, hvor industriarbejdspladser

er strømmet ud af landet.

Danmarks produktivitet udvikler sig

stadig langt under middel i forhold til

udlandet. Størrelsesforholdet mellem

den offentlige og private sektor er stadig

problematisk. Situationen forværres,

når de store årgange forlader arbejdsmarkedet

og går på efterløn. Der

vil ikke være hænder nok i den private

sektor til at betale for det velfærdssystem,

vi kender i dag.


DANSK ERHVERV interview 2.-4. juni 2010 S 8

Servicevirksomhedernes ilds

Poul-Erik Pedersen, 62 år, er både som administrerende

direktør for Metro Cash & Carry Danmark og som formand

for Dansk Erhverv gået i spidsen med talrige initiativer.

Nu takker han af som organisationsformand efter

15 år, hvor servicevirksomhederne er blevet meget mere

synlige og respekterede.

interview

Af Kristian Kongensgaard

Det var hverken personlige ambitioner

eller arbejdsgiverpolitiske visioner,

der i 1995 kulminerede med, at

den dengang 47-årige Poul-Erik Pedersen

blev ny formand for det daværende

Dansk Handel & Service.

Den hidtidige formand, Niels Fog,

var rykket videre for at stå i spidsen

for Dansk Arbejdsgiverforening.

Det usædvanlige var, at Poul-Erik

Pedersen var uden for nummer. Han

var slet ikke medlem af DH&S’s bestyrelse:

”Jeg var medlem af repræsentantskabet

men havde ikke nogen idé om

at blive bestyrelsesmedlem endsige

formand. Imidlertid fik jeg en forespørgsel

af repræsentanter for bestyrelsen,

men jeg troede, at de tog gas

på mig. De mente det dog alvorligt,

og det blev jeg naturligvis beæret

over. Men jeg måtte spørge sydpå i

Metro’s hovedkontor, om jeg i givet

fald måtte påtage mig hvervet. Det

måtte jeg gerne, hvis det ikke gik ud

over jobbet som administrerende direktør.

Men det var en noget speciel

oplevelse, da jeg blev præsenteret for

den bestyrelse, som jeg skulle være

formand for. Nogle af de tilstedeværende

bestyrelsesmedlemmer vidste

jeg slet ikke, hvem var,” fortæller

Poul-Erik Pedersen.

Men det kom han til. Stik imod hans

egne forestillinger dengang, kom han

til at sidde på denne post i 15 år, heraf

de sidste 3-4 år som formand for

Dansk Erhverv - og nu er epoken slut.

Poul-Erik Pedersen trak sig tilbage i

forbindelse med organisationens generalforsamling

og Årsdag for nylig.

Jørgen Hoppe, formand, HK HANDEL

Efter at være gået af som formand for Dansk Erhverv får Poul-Erik Pedersen mere tid til familien.

Her ses han ved sin afskedsreception sammen med sin kone, Birgit Storm, og børnebørn.

”Jeg har flere gange måtte acceptere, at Poul-Erik har dikteret

vore forhandlinger. Ikke fordi han har kunnet bestemme resultatet.

Men Poul-Erik har krævet, at vi kun forhandlede i

weekenden, så han også kunne være 100 % på arbejde igen om

mandagen. Vi har også udviklet en særlig tradition, hvor HK

HANDEL altid medbringer markedets absolut største ”holdkæft-bolcher”.

Når jeg efter en længere forhandlingsrunde byder

Poul-Erik på et bolche, så ved han godt, at det er slut med

at snakke - og så er vi nået frem til en fornuftig aftale.”

Hvilke succeser har organisationen

haft i din formandsperiode?

”Først og fremmest dannelsen af

Dansk Erhverv i 2007. Trods vore søsterorganisationers

kuldsejlede forsøg

et par år tidligere i Handel-,

Transport- og Serviceerhvervene

med at danne en organisation bestående

af både overenskomstdækkede

og ikke-overenskomstdækkede virksomheder,

havde vi ingen betænkeligheder.

Konstruktionen har vist sig

både bæredygtig og stærk.”

Poul-Erik Pedersen lægger også meget

stærk vægt på, at servicevirksomhederne

har fået en langt mere fremtrædende

plads i samfundet:

”Man har altid sagt lidt hånligt, at vi

ikke kunne leve af at klippe hinanden.

For 15 år siden var der fortsat

størst fokus på industri og landbrug.

Men det er lykkedes at få skabt forståelse

for, at servicevirksomhed er

blevet det bærende i både økonomi,

beskæftigelse og uddannelse. Senest

har det udmøntet sig i vore anbefalinger

fra Servicesektorens Visionsråd.”

Men det er ikke alene den erhvervsmæssige

udvikling, Poul-Erik Pedersen

sætter pris på:

”Med servicevirksomhedernes fremgang

er samfundet også blevet meget

mere menneskeligt. Den præindustrielle

tankegang om, at arbejdsfunktioner

skal udføres på ganske

bestemte måder, er afløst af arbejdspladser,

hvor man fokuserer mere på

individets evner, lyst og udvikling

end på ensidigt gentaget arbejde.

Dansk Erhverv er instrumentet i

denne udvikling.”

Storkonflikten i 1998

var unødvendig

Hvad ville du gerne have været foruden?

”Storkonflikten i 1998. Paradoksalt

nok forhandlede vi slet ikke overenskomst

det år, men som en del af fællesskabet

i Dansk Arbejdsgiverforening

blev vi trukket med ind. Den konflikt

Fotos fra Poul-Erik Pedersens afskedsreception

Foto: Kaj Bonne

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder skåler med Poul-Erik Pedersen.

Afskedsreceptionen for Poul-Erik Pedersen blev holdt i Dansk Erhvervs hovedsæde,

Børsen i København.


DANSK ERHVERV interview 2.-4. juni 2010 S 9

jæl skruer ned for blusset

var unødvendig, og vi overvejede seriøst

at melde os ud af DA. Parterne

burde have fundet en løsning, for det

var kun 0,2 %, der skilte.”

Under overenskomstforhandlingerne

her i foråret var Poul-Erik Pedersen

også for første gang en tur i

Forligsinstitutionen:

”Det var en dum oplevelse her på falderebet.

Anledningen var HK Privats

krav om at få afskaffet 50 %-reglen,

og vi blev udsat for et hårdt pres af

forligsmanden men stod fast. Når 88

% af de involverede HK’ere imidlertid

stemmer nej til mæglingsforslaget,

må man nok seriøst overveje,

hvordan spørgsmålet kan løses under

fremtidige overenskomstforhandlinger.”

Kedeligt hvis der kun er

én organisation tilbage

Hvordan vil organisationsverdenen

udvikle sig?

”Det var ærgerligt, at serviceerhvervene

ikke kunne holde sammen, og

at HTS til sidst gik over til DI. Jeg håber

ikke, at det nogensinde ender

med, at der kun er én organisation

tilbage, for det vil være kedeligt. Den

vil blive for meget fokuseret på kollektive

overenskomster. De er naturligvis

vigtige, men er ikke et mål i sig

selv. Det, der først og fremmest bør

fokuseres på, er de enkelte medarbejdere

og udvikling af deres individuelle

kompetencer.”

Poul-Erik Pedersen har været organisationsformand

under 3 statsministre:

”Jeg har haft langt det bedste samarbejde

med Anders Fogh Rasmussen,

og det skal ikke opfattes som en kritik

af hverken Poul Nyrup eller Lars

Løkke. Vi har også gennem årene haft

et kanongodt samarbejde med Socialdemokraterne.

Men arbejdet i Globaliseringsrådet

under Anders Fogh var

noget af det bedste, jeg oplevede i de

15 år. Rådets arbejde blev fulgt op af

både handling, penge og fokus.”

Jeg kommer ikke

til at spille golf

Hvad kommer du til at savne ved

formandsjobbet?

”Det er en post med mange facetter

også i dagligdagen, og hvor man inspireres

af mødet med nye mennesker.

Nu skal jeg vænne mig til en ny

hverdag, hvor der ikke er så mange,

der ringer og har brug for en. Jeg siger

også farvel til stort set alle tillidsposter,

for jeg har netop altid prioriteret,

at alle tillidshverv og netværk

har skullet tilgodese Dansk Erhverv.

Man kan ikke være halv formand.

Som menigt medlem har jeg dog stadig

ambitioner på organisationens

vegne.”

Poul-Erik Pedersen bevarer sin post i

PFA’s bestyrelse, indtil der skal være

valg i 2012. Han fortsætter også som

ambassadør for Specialist People

Foundation, der arbejder for at sætte

unge med autisme bedre i stand til at

varetage et job senere i livet. Derudover

skal han nu til at være sagkyndig

dommer i Sø- og Handelsretten.

Også bestyrelsesposten i Det Nationale

Netværk af Virksomhedsledere

bevares:

”Jeg er ikke ved at gå på pension fra

mit job som administrerende direktør

for Metro, og jeg kommer ikke til

at spille golf. Men jeg har brugt meget

tid på bekostning af min familie.

Som formand har jeg rejst en del,

ofte sammen med Dronningen. Det

har været spændende, men nu ser jeg

frem til selv at kunne bestemme,

hvor jeg rejser hen. Min kone, Birgit,

og jeg vil blandt andet gerne en tur til

Australien.”

Det går bedre med

rummeligheden

Poul-Erik Pedersen betegnes som en

ildsjæl med personligt overskud til

også at gøre en indsats for de svage i

samfundet. Det har ført til anerkendelse

og priser både til Poul-Erik Pedersen

personligt og til Metro, der i

medarbejderstaben har plads til

både langtidsledige, handicappede,

nydanskere og personer over 80 år.

Svend Askær, formand, Lederne

”Poul-Erik er en ildsjæl. Han er derfor også hurtig på

aftrækkeren i mange situationer, hvilket kan få nogen til at

blive mopset på ham. Det er der imidlertid ingen grund til.

Poul-Erik har gjort det rigtige for Dansk Erhverv i mange år,

og den positive udvikling, organisationen er inde i, kan i høj

grad tilskrives hans indsats.

Jeg har haft et mangeårigt samarbejde med Poul-Erik, som

har været rigtig godt - uanset om min kasket hedder formand

for Lederne eller formand for PFA.”

Hvordan er det generelt gået med

rummeligheden ude i virksomhederne?

”Der er sket noget inden for de seneste

5 år. Langt flere af mine kolleger i

andre virksomheder tager det seriøst

og er begyndt at tænke utraditionelt -

i hvert fald i servicesektoren. Det er

en udvikling, vi også i Dansk Erhverv

har forsøgt at hjælpe på vej, blandt

andet med initiativet ”Sidste chance

for de sidste”.”

Ingen skal blande sig i hvor

erhvervsfolk møder op

Hvad siger du til de undersøgelser,

der konkluderer, at det koster på

bundlinien at have nydanskere ansat?

”Så behøver jeg blot slå op i Metro’s

statistiske årbog, hvor der står, at

Metro i Danmark både har den største

andel af medarbejdere med indvandrerbaggrund

og den højeste omsætning

pr. fuldtidsbeskæftiget

medarbejder. Det er ikke, fordi vi

groft udnytter folk. Vi har en arbejdsplads

med både varme og lune

og tager hensyn til hver enkelt medarbejders

kompetencer og ønsker.

Men vi er ikke blødsødne. Man skal

bare erkende, at nogle har brug for at

vide, hvor skabet skal stå.”

Det kan toppolitikere også have brug

for at få at vide, mener Poul-Erik Pedersen.

For nylig kritiserede regeringsmedlemmer

en fremtrædende

erhvervsvirksomhed for at optræde

på SF’s landsmøde. Sådan lyder slutreplikken

fra den afgående formand

for Dansk Erhverv:

”Hverken virksomheder eller organisationer

skal låse sig fast til nogen

bestemt partipolitisk observans. Der

er ingen, der skal blande sig i, hvor

erhvervsfolk møder op.”

Hofmarskal Ove Ullerup, forhenværende finansminister Henning Dyremose, det radikale folketingsmedlem

Lone Dybkjær og tidligere direktør i Dansk Erhverv, Søren B. Henriksen.

Blandt Poul-Erik Pedersens gæster var også socialminister Benedikte Kiær.


DANSK ERHVERV ops 2.-4. juni 2010 S 10

Når gourmet

og kantine mødes

Rasmus Bo Bojesen er

kendt for at beskæftige sig

med førsteklasses catering,

konferencecenter og chokolade

under navnet Bojesen.

Men nu har han udvidet

repertoiret til også at

omfatte et nyskabende

samarbejde med Herlev

Hospital.

ops

Af Kathrine Læsøe Engberg

Visionær er det ord, der umiddelbart

falder én ind, når man møder Rasmus

Bo Bojesen. Han har på Axelborg i

centrum af København med afsæt i catering

og konferencecenter skabt et

rum, hvor mad, rammer, servering og

service går op i en højere enhed. Derudover

har han sin egen produktion af

chokolade. Nu har den ihærdige

iværksætter kastet sig over OPS - Offentlig-Privat

Samarbejde:

”Jeg kan lide udfordringen. Det er

spændende og kræver, at man sætter

sig grundigt ind i en ny verden,” forklarer

Rasmus Bo Bojesen om sit incitament

for at gå ind i tre OPS’er

med Herlev Hospital.

Projekter for patienter,

pårørende og personale

Bojesen og Herlev Hospital har igennem

de sidste halvandet år samarbejdet

om tre ret forskellige, men

vigtige projekter for både patienter,

pårørende og personale.

Hospitalet stod med et konkret problem

i forhold til meget syge og nyopererede

patienter, som ikke havde

megen lyst til mad. Sondemad sikrede

dem i en periode de nødvendige

proteiner, vitaminer, med videre.

Men det er dyrt og uhensigtsmæssig

igennem længere tid. Herlev Hospitals

ledelse prioriterede derfor en

indsats for de småtspisende, som udgør

30 % af patienterne:

”Det gjaldt om at give patienterne

både den fysiske appetit og appetitten

på livet igen. Derfor rådførte vi os

med en borgergruppe, som selv for

nylig havde ligget som patienter og

kunne huske fornemmelsen af bedøvelsens

bivirkninger,” fortæller Rasmus

Bo Bojesen og fortsætter:

”Ud fra deres erfaringer udviklede vi

en række delikate og ganske små

økologiske retter, som er sjovt og appetitligt

beskrevet og fotograferet i et

menukort. Her var alt fra et glas med

drænet yoghurt med honningristet

mysli og agurkesuppe til gammeldags

æblekage. Det var nemt at gå til

for selv meget svage patienter. Appetitten

blev vakt, og retterne serveret

uanset tidspunkt på døgnet.”

”Det er dejligt at kunne

bidrage med viden fra min

verden og se, hvordan det

gør en forskel, når institution

møder restauration.”

Rasmus Bo Bojesen - kok,

chokoladespecialist og forretningsmand

Spis på Herlev Hospital

Det andet problem var hospitalets

cafeteria, som har en vigtig funktion.

Et af de meget synlige resultater af det offentlig-private samarbejde mellem Rasmus Bo Bojesen

og Herlev Hospital er moderniseringen af hospitalets cafeteria med et læsehjørne med dybe sofaer,

et cafémiljø, netcafé og møderum. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Her kommer mange forskellige besøgende

- pårørende, dagspatienter,

oppegående patienter samt hospitalets

personale. Cafeteriet var imidlertid

ikke særligt indbydende, og det

ville hospitalet gerne ændre:

”Forandringerne blev gennemgribende

uden at rokke ved det egentlige

cafeteriakoncept. Cafeteriet blev

moderniseret, og vi indrettede et læsehjørne

med dybe sofaer, et cafémiljø,

netcafé og møderum. Derudover

forbedrede vi cafeteriets klassikere.

Vi nytænkte andre kager og

kom med nutidige vinkler på smørrebrød,”

beretter Rasmus Bo Bojesen.

Han er så tilfreds med resultatet, at

han vil anbefale folk at tage derud for

at spise.

Fra krigszone til

hjertets hvilested

Personalets kantine var endnu et

projekt, som Bojesen kastede sig

over for at gennemføre. Læger, sygeplejersker

og portører spiste dagligt

frokost i kantinen. Men der herskede

ufred mellem hospitalspersonalet og

kantinemedarbejderne på grund af

tyveri af madvarer, lange køer i en

kort pause, konstant kritik og dårlig

kvalitet. Alligevel besøgte cirka 700

medarbejdere hver dag kantinen, og

Bojesen ændrede konceptet radikalt.

Kantinen kom til at hedde "Diastolen"

- hjertets hvilepause, for det er

her, man skal hvile og lade op - ikke

kæmpe.

”Alt koster nu en rund 20'er. Man kan

få en salat, en sandwich eller et varmt

måltid og et stykke brød og et stykke

Rasmus Bo Bojesen: ”Hele udfordringen ved

OPS har været at forene en gourmetverden

med en kantineverden, og det har været utroligt

givende.”

(Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Rasmus Bo Bojesen

> Rasmus Bo Bojesen har erfaring

fra fornemme restauranter i

Frankrig og i Japan og har arbejdet

som restauratør herhjemme.

> I dag driver han konferencecenter

og catering fra sit domicil på

Axelborg midt i København og

har derudover sin egen produktion

af chokolade.

> Han har følgende gode råd om

OPS - Offentlig-Privat Samarbejde:

Det er vigtigt at respektere kulturen

hos den offentlige partner og

prøve at forstå den. På den måde

når man de bedste resultater.

frugt samt vand eller mælk. Dobbelt

så mange frekventerer nu kantinen,

men køerne er kortere, da det nu tager

kortere tid at betale. Kvaliteten er

samtidig højere, og der er endda medarbejdere,

der køber salater med hjem

til middagen i privaten,” fortæller

Rasmus Bo Bojesen og tilføjer:

”Det er dejligt at kunne bidrage med

viden fra min verden og se, hvordan

det gør en forskel, når institution møder

restauration. Hele udfordringen

ved OPS har været at forene en gourmetverden

med en kantineverden, og

det har været utroligt givende.”

Artikel-serie om

OPS - Offentlig-Privat

Samarbejde

Mange opgaver i samfundet bliver i

dag løftet af offentlige og private

aktører i samarbejde, og OPS er

også aktuelt for mange af Dansk

Erhvervs medlemsvirksomheder.

Derfor stiller Dansk Erhvervsavis

skarpt på aspekterne ved OPS i

denne artikelserie, hvor vi besøger

virksomheder, der har gjort sig erfaringer

med dette samarbejde.

Omstående artikel om Rasmus Bo

Bojesen er den 8. og sidste i OPSserien.

Den første blev bragt i nr. 1

- 2010.


DANSK ERHVERV 2.-4. juni 2010 S 11

SKAL EKSPORT-

EVENTYRET ENDE

LYKKELIGT, MÅ DET

HAVE EN GOD

BEGYNDELSE

Lad EKF kautionere, så I har penge til at realisere jeres

eksport. Læs på www.ekf.dk/kaution, hvordan vi kan hjælpe

eller ring på tlf. 35 46 61 00.


DANSK ERHVERV expats 2.-4. juni 2010 S 12

Hvor er danskerne

efter kl. 16?

LIVING AND WORKING IN DENMARK

AN EXPAT PERSPECTIVE

Dansk Erhverv lancerer nu

en ny guide om arbejdslivet

i Danmark set med tilflytternes

øjne. Guiden skal

klæde de udenlandske

medarbejdere bedre på til

arbejdslivet i Danmark,

så de har lyst til at blive

længere, end de gør i dag.

expats

Af Malene Billund og

Kristian Kongensgaard

”Til overraskelse for mange udlændinge,

der kommer til Danmark for

at arbejde, er virksomheden ofte tom

efter kl. 16. Det tager dem noget tid

at vænne sig til det. Men når de på et

tidspunkt er nået dertil, kommer de

til at sætte pris på at have mere tid til

familien og fritidsaktiviteter.”

Sådan lyder et af afsnittene i publikationen

”Living and working in Denmark

- an expat perspective”, der er

baseret på studier og interviews foretaget

af Oxford Research. Den er målrettet

de personer, der enten er kommet

til Danmark for nylig, eller som

overvejer at komme hertil. Det færdige

resultat bygger på erfaringer fra

andre tilflyttere eller såkaldte Expats

og giver et nuanceret og ærligt billede

af arbejds- og fritidslivet i Danmark.

”Vi har høje skatter i Danmark, til

gengæld er der en positiv work-life

balance. Du er på fornavn med din

danske chef, og danske virksomheder

har flade organisationsstrukturer.

Det er nogle af de skudsmål,

Danmark får i guiden,” fortæller direktør

Katia K. Østergaard, Dansk

Erhverv.

Hun mener, at guiden vil gøre en forskel

for de udenlandske medarbejdere,

der kommer til Danmark:

”På trods af finanskrisen er vi meget

optaget af at tiltrække og fastholde

udenlandsk arbejdskraft. Det er helt

afgørende for de danske virksomheders

konkurrenceevne, at vi er i

stand til at fastholde den udenlandske

arbejdskraft, som er kommet til

landet. I fremtiden bliver det stadigt

vigtigere.”

Mangel på social kontakt

Undersøgelser viser, at især praktiske

problemer og mangel på social

kontakt med danskerne gør, at store

dele af den arbejdskraft, vi tiltrækker,

hurtigt forlader Danmark igen:

”Vi skal evne at gøre det attraktivt at

bo og arbejde i Danmark for udlændinge.

Ellers risikerer vi, at danske

virksomheder alene af den årsag må

flytte enten hele eller dele af virksomheden

til udlandet. Dér kan de

nemlig få adgang til den specialiserede

arbejdskraft, de har brug for,”

understreger Katia K. Østergaard.

Kan ikke lovgive

om socialt samvær

Ved lanceringen af ”Living and working

in Denmark” for nylig deltog beskæftigelsesminister

Inger Støjberg.

Hun roste den nye guide og betonede,

at det var en stor styrke, at indholdet

var så ærligt. Som minister

Publikationen ”Living and working in Denmark - an expat perspective” giver et nuanceret og

ærligt billede af arbejds- og fritidslivet i Danmark.

var der også visse ting, hun kunne bidrage

med for at gøre det lettere at

være expat i Danmark:

”Jeg kan ikke lovgive om spontan

kaffe og mere socialt samvær, som

mange udlændinge savner. Men jeg

arbejder på at gøre det nemmere for

dem at få ordnet praktiske forhold.

Blandt andet med kun én digital indgang,

så de ikke skal løbe fra Herodes

og til Pilatus. Men det er nemmere at

sige end at gøre. Der er imidlertid

flere ministerier involveret, og når

interesserne kan være modstridende,

tager det lidt længere tid,”

sagde hun.

Work-life balancen

er et stærkt kort

Henrik Mancke, Oxford Research,

der har udarbejdet guiden, var også

inde på den manglende sociale spontanitet

hos danskerne:

”Det overrasker udlændinge, at der

er så lidt. Men de bliver også overraskede

over de muligheder, de har i

Danmark for både at gøre karriere og

have et rigt familieliv. Det er et

stærkt kort, der får mange til at blive

her. Derfor bør man lægge meget

mere vægt på det, når man rekrutterer

udenlandske medarbejdere,”

pointerede han.

Nemt at tiltrække

østeuropæere

Charlotte Mark, direktør for Microsoft

Development Center i Danmark,

har cirka 650 medarbejdere, hvoraf

en tredjedel er expats med 40 nationaliteter.

Hun kender bedre end nogen

anden problemerne med at

trække højt specialiserede udlændinge

til Danmark:

”Vi har imidlertid stor succes med at

tiltrække østeuropæere. Hos os kan

de få en international karriere uden

at skulle rejse langt hjemmefra, og

det tiltaler mange. Vi benytter i høj

grad eksisterende medarbejdere til

at rekruttere og integrere nye medarbejdere.

Men generelt er den største

udfordring at få ægtefællen til at

falde til - ellers rejser medarbejderen

igen,” understregede hun ved lanceringen

af guiden.

Guiden der afliver myter

Med guiden ”Living and working in

Denmark”, der er på 50 sider, har

udenlandske medarbejdere mulighed

for at finde informationer om

de vigtigste forhold på arbejdsmarkedet.

Desuden afmonterer publikationen

de mest uhensigtsmæssige

myter. Guiden indeholder:

> Kortlægning af de forestillinger,

som udlændinge gør sig på forhånd,

inden de kommer til Danmark

for at arbejde. Særligt fokus

på de barrierer, der potentielt vil

afholde dem fra at komme til

Danmark.

> Ny viden om de forhold, der på

forhånd begrænser udenlandske

arbejdstageres interesse i at

komme til Danmark.

> Bedre viden om det danske arbejdsmarked

for højtkvalificerede

udlændinge, der allerede er i

landet, men som trods kvalifikationer

har svært ved at finde ind

på det danske arbejdsmarked.

Guiden kan downloades på:

Sammen med blandt andre direktør Katia. K.

Østergaard, Dansk Erhverv, deltog beskæftigelsesminister

Inger Støjberg ved lanceringen

af guiden ”Living and working in Denmark”

for nylig. (Foto: Jesper Brønnum).

www.expatindenmark.com/

livingandworking


DANSK ERHVERV arbejdsmiljø 2.-4. juni 2010 S 13

Arbejdsulykker skal anmeldes digitalt

Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgiverne anmelde arbejdsulykker

digitalt via EASY. Dansk Erhverv håber dog, at et lidt

enklere system også kommer i funktion inden længe.

arbejdsmiljø

Af Kristian Kongensgaard

Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde

arbejdsulykker, og fra den 1.

juli 2010 skal anmeldelserne til Arbejdstilsynet

og forsikringsselskaberne

ske digitalt via EASY. I den

forbindelse bliver det også muligt at

få adgang til et digitalt forebyggelsesredskab,

EASY Forebyggelse, der

kan hjælpe med at undgå arbejdsulykker

i fremtiden. Det er gratis og

skræddersyet til de fleste brancher.

”Det er vores erfaring, at man kan

undgå rigtig mange arbejdsulykker

ved en lille, men systematisk indsats.

Men for at forebygge er man nødt til

at vide, hvor der skal sættes ind. Med

EASY Forebyggelse stiller vi derfor et

redskab til rådighed, hvor virksomheden

både lærer af sine egne arbejdsulykker

- og dem, der var lige

ved ske - samtidig med, at man træk-

ker på erfaringer fra sin branche,” siger

tilsynscenterchef Jan Møller

Mikkelsen, Arbejdstilsynet.

EASY Forebyggelse skal hjælpe virksomheden

med hurtigt at kunne undersøge

arbejdsulykken, finde årsagen,

udarbejde en handlingsplan og

orientere medarbejderne, så en lignende

ulykke ikke sker igen. Da ikke

alle brancher har de samme udfordringer,

er EASY Forebyggelse baseret

på branchespecifik viden fra de 11

BrancheArbejdsmiljøRåd. Forebyggelsesindsatsen

passer således til de

fleste typer virksomheder.

Arbejdsgiverne har allerede i dag

pligt til at undersøge alle arbejdsulykker

og nærved-ulykker, hvilket

nu kan gøres digitalt med EASY Forebyggelse.

Hvor er EASY light?

I Dansk Erhverv havde arbejdsmiljøchef

Rikke B. Ørum også håbet på et

lidt enklere system:

”Digital anmeldelse vil især af mange

mindre og mellemstore virksomheder

blive opfattet som tungt. Vi var

blevet stillet i udsigt, at der ville være

udarbejdet et EASY light system til at

anmelde arbejdsulykker fra den

samme dato, som den tvungne digitale

anmeldelse ville træde i kraft, så

det blev lidt lettere for virksomhederne

at anmelde. Derfor håber vi, at

det lidt enklere system, vi er stillet i

udsigt, kommer i funktion inden

længe,” siger hun.

Udover digital forebyggelse er det

muligt for virksomhederne at få digital

adgang til alle sager, som de har

med Arbejdstilsynet. Det digitale

modul Online.at er et værktøj, som

giver arbejdsgiveren overblik over de

enkelte sager - herunder al korrespondance,

afgørelser, forbud, påbud,

vejledninger og frister.

Læs mere på:

Det skal være EASY

at anmelde arbejdsulykker.

Men Dansk

Erhverv synes, at det

lette trækker ud.

www.easy-forebyggelse.dk og

www.online-at.dk

MEET, EAT & SPA

Til jeres møder, kurser eller konferencer har vi de perfekte ramme.

De lyse og klimatiserede mødelokaler

fordrer den ønskede atmosfære. Den

professionelle betjening og det fantastike

vitalkøkken holder jeres deltager

lysvågen og løfter den samlede effektivitet.

Integrer yderligere hotelydelser

skræddersyet til jeres medarbejder,

partner eller kunder, og placer jeres mål

direkte i deres hjerter.

Skal der forkæles med en Hamam eller

en massage fra vores Spa eller Beautyfarm,

en middag i Restaurant ”Meierei

Dirk Luther” (2 stjerner Guide Michelin),

en sejltur på fjorden, et event

på slottet eller en BBQ på standen?

Vi glæder os til at sammensætte jer et

ganske individuelt tilbud.

Uferstraße 1

D-24960 Glücksburg/Ostsee

Tel. 00494631/6199-0

info@alter-meierhof.de

www.alter-meierhof.de

Konferencepakke

»FLENSBORG FJORD«

er inklusive følgende:

-Overnatning i stilfuldt værelse (5 *S)

-Gratis minibar

-Gourmet morgenbuffet

-Daglig avis til morgenmaden

-Mødelokale med dagslys

-Mødeteknisk udstyr

- Skriveunderlag med blok og kuglepenne

-Overheadprojektor

-Standard filmlærred

-Flipboard med tuscher

-Telefon i mødelokalet

-Dagens avis i lokalet

-To kaffepauser med kaffe, et udvalg af Ronnefeldt-té,

frisk frugt og frugtkvark eller kage

-Frokost (2 retter) køkkenchefens valg

-Aftensmenu (2 retter) køkkenchefens valg

-Michelin køkken (**)

-Benyttelse af Spa´en

-Badekåber og klip-klapper på værelset

-Inden- og udendørs swimmingpool (30 c)

-Saunalandskab

-Dagligt skiftende aktivitetsprogram

-Skopudsning

-Ryger og ikke ryger værelser

-Gratis parkeringsmuligheder

-Gratis W-lan på alle værelser

-24 timers Room-Service

Husk badetøj!

pris fra dkk 1.628,- p/n i enkl. værelse

pris fra dkk 1.302,- p/p p/n i dbl. værelser


DANSK ERHVERV integration 2.-4. juni 2010 S 14

integration

Udnyttelsen af arbejdskraften fra Sydsverige og den heraf afledte pendling fra Sverige til Danmark er steget kraftigt, siden Øresundsbroen blev indviet den 1. juli år 2000.

Øresund bliver smallere og smallere

Integrationen i Øresundsregionen

er gået markant

frem i de seneste 10 år.

Men der er et betydeligt

potentiale for at gøre det

endnu bedre, viser

Erhvervslivets Øresundsindeks

2010.

Af Lisa Sandager

Ska’ du på kursus?

Danskere og svenskere nærmer sig

hinanden. Men der er et stykke vej

endnu, før skåninger er fuldt integrerede

med sjællændere og amagerkanere.

Dansk Erhverv og Sydsvensk Industri-

og Handelskammer har i anledning

af 10-året for indvielsen af Øresundsbroen

fået udarbejdet rapporten

Erhvervslivets Øresundsindeks

2010.

Rapporten fra Copenhagen Economics

konkluderer, at selv om den

økonomiske krise har givet en mindre

tilbagegang i integrationen i

2009, er den generelle tendens klar:

Erhvervslivet bliver bedre og bedre

til at udnytte mulighederne på begge

sider af Øresund. På en skala fra 0-

100 er integrationen gået frem fra 53

point i 2000 til 69 point i 2010.

Sammen med denne udgave af Dansk Erhvervsavis modtager medlemmerne

også organisationens kursuskatalog for efteråret 2010.

Det indeholder en nøje overvejet blanding af klassiske emner og nye initiativer

på den front. Vi håber, at kataloget giver inspiration og lyst til at deltage.

Listen over kursustilbud ajourføres løbende og opdateres på Dansk Erhvervs

hjemmeside:

www.danskerhverv.dk/arrangementer

35 % øget integration

på 10 år

”Integrationen er dermed forøget

med 35 % siden år 2000. Det må siges

at være et positivt resultat,” siger

globaliseringschef Ole Schmidt,

Dansk Erhverv.

Udnyttelsen af arbejdskraften fra

Sydsverige og den heraf afledte

pendling fra Sverige til Danmark er

steget kraftigt, siden broen blev indviet

den 1. juli 2000. Samlet set er

der tale om en fordobling i indekset

for arbejdsmarkedet, hvilket gør det

til drivkraften bag integrationen.

Meget mere trafik

på Øresundsbroen

Trafikken er også steget betydeligt.

Det hænger naturligvis til dels sammen

med den stigende pendling.

Men det viser også en bedre udnyttelse

af infrastrukturen, generelt stigende

samhandel og turisme.

”Hvis Danmark skal stå stærkt i den

globale konkurrence, skal vi udnytte

de lokale ressourcer og muligheder

bedst muligt. Med godt 1,2 millioner

indbyggere på den svenske side af

Øresund er der gode muligheder,

blandt andet for rekruttering, samhandel

og etablering af aktiviteter i

Sverige,” vurderer Ole Schmidt og

fortsætter:

"Men vi gør det ikke godt nok endnu.

Der er stadig et klart potentiale for at

styrke integrationen yderligere. Det

er især områderne for forretningsomkostninger,

handel og samarbejde,

hvor der stort set ikke har været

nogen fremgang i den 10-årige

periode.”

Især handel og

samarbejde halter

Forretningsomkostningerne har dog

været den mest integrerede del af indekset

i hele perioden. Det dækker

over, at priserne på for eksempel leje

af kontorlokaler, kontorudrustning,

el-, varme- og telefonpriser er nogenlunde

ens i hele Øresundsregionen.

Integrationen halter mest på området

for handel og samarbejde. Det indeks

har ligget på omkring halvdelen

af potentialet i hele perioden. Der er

ifølge Dansk Erhverv meget at hente

ved at styrke samhandlen yderligere,

og ved at virksomhederne bliver

bedre til at udnytte de ressourcer,

der er til rådighed.

Øresund Industri & Handelskammare

ERHVERVSLIVETS

ØRESUNDSINDEKS

2010

NÄRINGSLIVETS

ÖRESUNDSINDEX

HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET?

RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI &HANDELSKAMMARE |MAJ 2010

Læs hele rapporten ”Erhvervslivets

Øresundsindeks 2010” på Dansk Erhvervs

hjemmeside:

www.danskerhverv.dk


DANSK ERHVERV fakta 2.-4. juni 2010 S 15

Tjen penge

på dit medlemskab

Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med

følgende selskaber

TDC

Fastnet

> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-36 %

> Udlandssamtaler 31-38 %

> Opkald til mobiltelefon 6-7 %

Mobil

> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-27 %

> Udlandssamtaler 22-27 %

> Abonnement 22-27 %

> sms 22-27 %

Tillæg

> Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet

Bredbånd

> TDC Bredbånd Professionel 12 %

Statoil

Detail

> Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat

+ 0,02 kr. bonus pr. l

> Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat

+ 0,10 kr. bonus pr. l

> Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat

+ 0,15 kr. bonus pr. l

> Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder,

som forhandles individuelt.

En gros

> Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr. + 100,- kr. pr. m 3

> Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr. + 100,- kr. pr. m 3

Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder

også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol

fra SGS Danmark.

For yderligere oplysninger eller tilmelding:

www.danskerhverv.dk

Eller kontakt:

> Nat Valente, telefon: 33 74 60 96

> Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97

> E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

Afskedsreception

Chefkonsulent Ole Christoffersen har efter 32 år

på Børsen, heraf de sidste 3 1/2 år i Dansk

Erhverv, valgt at gå på pension. Afskeden markeres

med en reception:

> Fredag den 11. juni 2010

> Kl. 15-17

> Børsen, Slotsholmsgade,

1217 København K

Hvordan hjælper du dine kunder bedst muligt til at træffe beslutning om at købe på

nettet? Få svaret på FDIH’s seminar.

seminar

Hjælp dine kunder med

at beslutte sig på nettet

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel inviterer i samarbejde

med Stibo Systems Dansk Erhvervs medlemmer til et seminar

om "Online købsbeslutninger".

> Torsdag den 17. juni 2010

> Kl. 9-12

> Stibo Systems, Axel Kiers Vej 11, Højbjerg

> Hvordan understøtter din virksomhed kunderne i at træffe en købsbeslutning

online?

> Er dine kunder nødt til at besøge en fysisk butik for at kunne foretage

beslutningen?

Internettet anvendes i stigende omfang af kunder til at træffe en købsbeslutning.

Kunder foretager research og sammenligner alternative

produkter på tværs af brands og forhandlere, og det begrænser sig ikke

kun til standardvarer. Købsbeslutninger af komplekse produkter, som

traditionelt har krævet personlig betjening, flytter ud på nettet. Det stiller

større krav til web site.

Uanset din virksomheds placering i værdikæden - producent, grossist,

distributør, detail - skal kunden kunne træffe en købsbeslutning, når

han/hun besøger din hjemmeside - ellers kommer der ingen ordrer.

At gøre kunden i stand til nemt at købe dine produkter stiller langt højere

krav til produktpræsentationen end blot at vise dem på en virtuel

hylde. Alle kundens potentielle spørgsmål og indvendinger skal kunne

adresseres, og det kræver mange oplysninger om produktet af vidt forskellig

karakter.

På seminaret vil deltagerne kunne høre, hvordan andre har tacklet det

og få inspiration til at komme videre.

Pris

> Gratis for medlemmmer af FDIH.

> Kr. 1.000,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.

> Kr. 1.375,- + moms for alle andre.

Tilmelding

> www.fdih.net/kalender

Senest mandag den 14. juni 2010.


DANSK ERHVERV klumme 2.-4. juni 2010

Af Ole Krohn

Finansredaktør

TV2

Magasinpost UMM

ID-nr. 42517

”Det brede erhvervsliv står

last og brast med Løkke.”

Troværdigheden er godt slidt

For erhvervslivet indeholdt det endelige

forlig mellem regeringspartierne

og Dansk Folkeparti roser og torne.

Det hurtige hug ved at fastfryse satserne

for dagpengemodtagere blev erstattet

med en halvering af dagpengeperioden

fra 4 til 2 år, og det er noget,

erhvervslivet godt kan lide. Reformen

af dagpengeområdet har også modtaget

positive kommentarer fra regeringens

politiske bagland. Værre ser det

ud for regeringens udskydelse af yderligere

lettelser i topskatten.

Selv om suspenderingen er drastisk,

har erhvervslivet været rimeligt solidarisk

- der er ellers tale om et ordentligt

indhug i de lovede lettelser for

skatteyderne. Erhvervslivet og dets organisationer

ved godt, at et valg skal

holdes senest i 2011, og at en ny regering

sandsynligvis vil komme med en

større regning end den, regeringen nu

en fair løsning

udskriver. Men regeringen synes at

satse hele butikken - den viser handlekraft

ved at skære hårdt i fradraget for

fagforeningskontingenter. Fagbevægelsens

giftermål med S-SF udløser en

regning. Indgrebet er forsøgt balanceret

med en lignende regel for arbejdsgiverne,

men signalet er ikke til at misforstå.

Problemet for regeringen er, at troværdigheden

er godt slidt efter 9 år

ved magten. De første meningsmålinger

fra Megafon viser, at regeringen

egentlig er sluppet meget pænt igennem

med at udskifte pakkens indhold

orkestreret af Dansk Folkeparti. Der

er dødt løb, når det gælder spørgsmålet

om, at dagpengeperioden skal forkortes.

Et flertal kan lide indgrebet

over for børnechecken, og også barberingen

af ulandsbistanden falder i god

jord.

Men det katastrofale for regeringen

er, at vælgerne straffer den, selv om

indgrebet ikke er upopulært. En ny

Megafonmåling viser, at flertallet for

en S-SF regering er på 56-44 i forhold

til den nuværende regering. Det stiller

erhvervslivet over for en række udfordringer.

Skal den gå med regeringen i

noget, der ligner en dødskamp? Eller

skal den som Novozymes begynde at

flirte til anden side og optræde på SF’s

landsmøde? Det er et reelt dilemma.

Bedste bud er, at det brede erhvervsliv

står last og brast med Løkke. Den

grønne del af erhvervslivet vil begynde

at vakle, fordi de vil vurdere, at

mulighederne for den grønne energi

er bedre efter et regeringsskifte. Det

bliver spændende at følge erhvervslivets

organisationer og virksomheder i

de kommende måneder.

DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK

For at redde landets økonomi vil ministrene gå 5 % ned i løn og tage et ekstrajob 12 minutter om dagen. (Tegning: Lars Andersen).

More magazines by this user
Similar magazines