Hent teksterne til Berømte operakor her - DR

dr.dk

Hent teksterne til Berømte operakor her - DR

Giuseppe Verdi: Triumfmarch

fra Aida

Tekst: Antonio Ghislanzoni

Oversættelse: Magna Blanke

Popolo:

Gloria all'Egitto ad Iside

che il sacro suol protegge!

Al Re che il Delta regge

inni festosi alziam!

S'intrecci il loto al lauro

sul crin dei vincitori!

nembo gentil di fiori

stenda sull'armi un vel.

Danziam, fanciulle egizie,

le mistiche carole,

come d'intorno al sole

danzano gli astri in ciel!

Sacerdosi:

Della vittoria gli arbitri supremi

il guardo ergete;

grazie agli Dei rendete

nel fortunato dì.

Popolo:

Come d'intorno al sole

danzano gli astri in ciel!

Inni festosi alziamo al Re!

*Popolo:

Vieni, o guerriero vindice,

vieni a gioir con noi;

sul passo degli eroi

i lauri e i fior versiam!

*Sacerdosi:

Agli arbitri supremi

il guardo ergete.

Grazie agli Dei rendete

nel fortunato dì.

Grazie agli Dei!

*Popolo:

Gloria al Egitto! Gloria!

Folket:

Al ære til Ægypten og til Isis

som beskytter den hellige jord;

til Ægypterkongen, som regerer Delta,

løfter sig vor festlige sang.

Lad lotus og laurbær flettes sammen,

lad dem pryde sejrherrernes hår;

en mild sværm af blomster

skal spredes som et slør over hærene.

Ægyptiske piger, lad os danse

de mystiske ring-danse,

ligesom stjernerne danser

rundt om solen på himlen.

Præster:

For sejren retter vi blikket

mod de højeste magter;

vi takker guderne

for denne lykkelige dag.

Folket:

Ligesom stjernerne danser

rundt om solen på himlen.

Til kongen løfter sig vor festlige sang.

*Folket:

Kom, du hævnende kriger,

kom og glæd dig med os;

mens heltene passerer forbi,

vil vi strø laurbær og blomster!

*Præster:

Vi retter blikket

mod de højeste magter.

Vi takker guderne

for denne lykkelige dag.

Vi takker guderne.

*Folket:

Al ære til Ægypten! Al ære!

(De med * mærkede kor synges samtidig.)

1


Ludwig van Beethoven: Kvartet

fra Fidelio

Tekst: Joseph Sonnleithner og

Friedrich Treitschke efter J.N.Bouilly

Oversættelse: Magna Blanke

Marzelline:

Mir ist so wunderbar,

es engt das Herz mir ein;

er liebt mich, es ist klar,

ich werde glücklich sein.

Leonore:

Wie gross ist die Gefahr,

wie schwach der Hoffnung Schein!

Sie liebt mich, es ist klar,

o namenlose Pein!

Rocco:

Sie liebt ihn, es ist klar;

ja, Mädchen, er wird dein.

Ein gutes, junges Paar,

sie werden glücklich sein.

Jaquino:

Mir sträubt sich schon das Haar,

der Vater willigt ein;

mir wird so wunderbar,

mir fällt kein Mittel ein.

Marzelline:

Det føles vidunderligt,

mit hjerte står næsten stille;

han elsker mig, det er klart,

jeg bliver lykkelig.

Leonore:

Faren er stor,

tegn på et håb er svagt!

Hun elsker mig, det er klart,

åh, ubeskrivelige pine!

Rocco:

Hun elsker ham, det er klart;

ja, min pige, han bliver din.

Et smukt, ungt par;

de bliver lykkelige.

Jaquino:

Håret rejser sig på mit hoved,

faderen siger ja;

det bliver vidunderligt,

intet råd falder mig ind.

Ludwig van Beethoven: Fangekoret

fra Fidelio

Tekst: Joseph Sonnleithner og

Friedrich Treitschke efter J.N.Bouilly

Oversættelse: Magna Blanke

Chor der Gefangenen:

O welche Lust, in freier Luft

den Atem leicht zu heben!

Nur hier, nur hier ist Leben!

Der Kerker eine Gruft.

Tenor-Solo:

Wir wollen mit Vertrauen

auf Gottes Hilfe bauen!

Die Hoffnung flüstert sanft mir zu:

Wir werden frei, wir finden Ruh'.

Chor:

O Himmel! Rettung! Welch ein Glück!

O Freiheit! Kehrst du zurück?

Kor af fanger:

Åh, hvilken fryd at kunne

trække vejret i fri luft!

Kun her finder man livet!

Fængselet er en grav.

Tenorsolo:

Vi vil med fortrøstning

bygge på Guds hjælp!

Håbet hvisker stille til mig:

Vi bliver fri, vi vil finde ro!

Kor:

Åh, Himmel! Redning! Hvilken lykke!

Frihed, vender du tilbage?

2


Bass-Solo:

Sprecht leise! Haltet euch zurück!

Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.

Chor:

Sprecht leise! Haltet euch zurück!

Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.

O welche Lust, in freier Luft

den Atem leicht zu heben!

Nur hier, nur hier ist Leben.

Sprecht leise! Haltet euch zurück!

Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.

Bassolo:

Tal sagte! Hold jer tilbage!

Vi bliver overvåget med øjne og ører.

Kor:

Tal sagte! Hold jer tilbage!

Vi bliver overvåget med øjne og ører.

Åh, hvilken fryd at kunne

trække vejret i fri luft!

Kun her finder man livet.

Tal sagte! Hold jer tilbage

Vi bliver overvåget med øjne og ører.

Giuseppe Verdi: Fangekoret

fra Nabucco

Tekst: Temistocle Solera

Oversættelse: Magna Blanke

Va', pensiero, sull'ali dorate;

Flyv, tanke, på gyldne vinger

va', ti posa sui clivi, sui colli,

flyv, hvil dig på bakker og høje,

ove olezzano tepide e molli

hvor der er milde, blide dufte

l'aure dolci del suolo natal!

og lette luftninger over den fædrene jord.

Del Giordano le rive saluta,

Hils på Jordans kyster

di Sonne le torri atterrate ... og de skrøbelige tårne i Zion ...

Oh mia patria sì bella e perduta!

Åh, mit smukke, tabte fædreland!

Oh membranza sì cara e fatal!

Åh, kære, fatale minde!

Arpa d'or dei fatidici vati,

Du, de profetiske seeres gyldne harpe,

perché muta dal salice pendi?

hvorfor hænger du tavs på piletræet?

Le memorie nel petto raccendi,

Opvæk mindet i vort bryst,

ci favella del tempo che fu!

tal til os om tiden, der svandt!

O simìle di Sòlima ai fati

Åh, tænk på Jerusalems skæbne,

traggi un suono di crudo lamento,

giv os en tone af sorg og klage,

o t'ispiri il Signore un concento

eller lad Herren inspirere dig til at lære os

che ne infonda al patire virtù!

at tilføje dyd til lidelser.

Giuseppe Verdi: Sigøjnerkoret

fra Trubaduren

Tekst: Salvatore Cammarano

Oversættelse: Magna Blanke

Coro di zingari:

Vedi! le fosche notturne spoglie

de' cieli sveste l'immensa vôlta:

sembra una vedova che alfin si toglie

i bruni panni ond'era involta.

All'opra, all'opra!

Dagli, martella.

Chi del gitano i giorni abbella?

La zingarella.

Sigøjnerkor:

Se! himmelhvælvet gør sig fri

af nattens tågeslør;

ligesom en enke der til sidst lægger

bunken af mørke sørgeklæder til side.

Til arbejde! til arbejde!

Find mig min hammer.

Hvem er det, der forskønner sigøjnerens dage?

Sigøjnerpigen.

3


Versami un tratto;

lena e coraggio

il corpo e l'anima traggon dal bere.

Oh guarda, guarda ... del sole un raggio

brilla più vivido nel tuo bicchiere!

All'opra, all'opra ...

Chi del gitano i giorni abbella?

La zingarella, la zingarella.

Skænk mig en drink;

legeme og sjæl får

ro og mod af vinen.

Åh, se! se! ... en solstråle

skinner mere levende i dit glas!

Til arbejde! til arbejde!

Hvem er det, der forskønner sigøjnerens dage?

Sigøjnerpigen. Sigøjnerpigen.

Giuseppe Verdi: Drikkevise

fra La Traviata

Tekst: Franceso Maria Piava

efter Alexandre Dumas d.y.

Oversættelse: Holger Boland

Alfredo:

Libiamo, libiamo ne'lieti calici

che la bellezza infiora;

e la fuggevol ora s'inebrii

a voluttà.

Libiam ne'dolci fremiti

che suscita l'amore,

poichè quell'occhio al core

onnipotente va.

Libiamo, amore fra i calici

più caldi baci avrà.

Coro:

Ah! libiam, amore fra'calici

più caldi baci avrà.

Violetta:

Tra voi, tra voi saprò dividere

il tempo mio giocondo;

tutto è follia nel mondo

ciò che non è piacer.

Godiam, fugace e rapido

è il gaudio dell'amore,

è un fior che nasce e muore,

ne più si può goder.

Godiam, c'invita un fervido

accento lusighier.

Coro:

Ah! godiamo, la tazza e il cantico

la notte abbella e il riso;

in questo paradiso ne scopra

il nuovo di.

Alfredo:

Lad vinen kun perle i glasset

og drik med de skønneste kvinder,

men skynd dig, for natten svinder,

i lænker din sjæl er alt lagt.

Så drik den, den søde druesaft,

mens smil din læbe kruser;

et elskovsblik dig ruser

med alt dets dårende magt.

Så drik kun af Amors pokaler,

din hedeste længsel er vakt.

Kor:

Så drik kun af Amors pokaler,

din hedeste længsel er vakt.

Violetta:

Med jer vil jeg dele de glæder,

den flygtige nat har os givet;

kun dårskab er alt her i livet,

som ej kan skænke os lyst.

Ja, pluk den liflige rosenknop,

hvor skønnest du den finder;

måske før natten svinder

den visner bort ved dit bryst!

Så følg dine sansers kalden

med lokkende, dårende røst.

Kor:

Åh, så drik kun og glæd dig ved sangen,

der toner som vuggende drømme;

vi nydelsens bæger vil tømme,

før festen med natten er endt.

4


Giuseppe Verdi: Violettas arie

fra La Traviata

Tekst: Francesco Maria Pave

Oversættelse: Magna Blanke

Violetta:

È strano! è strano! in core

scolpiti ho quegli accenti!

Saria per me sventura un serio amore?

Che risolvi, o turbata anima mia?

Null'uomo ancora t'accendeva ... O gioia

ch'io non conobbi, esser amata amando!

E sdegnarla poss'io

per l'aride follie del viver mio?

Violetta:

Mærkeligt! meget mærkeligt!

De ord står som mejslet i mit hjerte!

Ville en alvorlig kærlighed være en ulykke for mig?

Hvad mener du, min forvirrede sjæl?

Ingen mand har hidtil opflammet dig ... Åh, glæde

som jeg endnu ikke har kendt - at elske og at blive elsket!

Hvordan kan jeg afslå det

til fordel for dette mit livs golde tomhed?

Ah, fors'è lui che l'anima

Åh, måske er det ham, som min sjæl

solinga ne'tumulti – alene midt i tummelen –

godea sovente pingere

frydedes ved at male

de'suoi colori occulti!

i dunkle, dulgte farver!

Lui che modesto e vigile

Han som beskeden og opmærksom

all'egre soglie ascese,

kom til mig under min sygdom

e nuova febbre accese,

og antændte en ny feber

destandomi all'amor.

ved at vække mig til kærlighed!

A quell'amor ch'è palpito

Til den kærlighed som er

dell'universo intero,

hele verdens hjerteslag,

misterioso, altero, mystisk, ophøjet –

croce e delizia al cor.

hjertets pine og fryd.

A me, fanciulla, un candido

Da jeg var barn,

e trepido desire

lod et rent og frygtsomt ønske mig se

quest'effigiò dolcissimo

det kære billede af ham,

signor dell'avvenire,

som jeg ventede på,

quando ne'cieli il raggio

mens jeg i et skær af sollys

di sua beltà vedea,

betragtede hans skønhed;

e tutta me pascea

og denne guddommelige fejltagelse

di quel divino error.

holdt mig oppe.

Sentia che amore è palpito

Jeg følte, at kærlighed er

dell'universo intero,

hele verdens hjerteslag,

misterioso, altero, mystisk, ophøjet –

croce e delizia al cor!

hjertets pine og fryd!

Follie! follie! delirio vano è questo!

Povera donna, sola

abbandonata in questo

popoloso deserto che appellano Parigi,

che spero or più?

Che far degg'io?

Gioire, di voluttà ne'vortici perir.

Sempre libera degg'io

folleggiare di gioja in gioja,

vo'che scorra il viver mio

pei sentieri del piacer,

nasca il giorno, o il giorno muoja,

sempre lieta ne'ritrovi

a diletti sempre nuovi

dee volare il mio pensier.

Vanvid! vanvid! dette er forgæves tankespind!

Stakkels kvinde, alene,

forladt i denne

folkerige ørken som kaldes Paris.

Hvad mere kan jeg håbe?

Hvad skal jeg gøre?

More mig! Forsvinde i malstrømmen af vellyst.

Jeg må altid være fri,

hurtigt kunne gå fra glæde til glæde;

jeg ønsker, at mit liv skal udfolde sig

langs glædens stier;

ved dagens begyndelse, ved dagens slutning:

altid glad på alle mødesteder;

min tanke vil altid flyve mod

nye glæder.

5


Alexander Borodin:

Polovetserdanse og kor

fra Fyrst Igor

Tekst: Alexander Borodin, efter et østslavisk digt

Oversættelse fra engelsk: Magna Blanke

Den russiske tekst er her gengivet i lydskrift

Nevol'nicy:

Uletaj na kryl'jach vetra

ty v kraj rodnoj, rodnaja pesnja naša,

tuda, gde my tebja, svobodno peli,

gde bylo tak privol'no nam s toboju.

Tam, pod znojnym nebom,

negoj vozduch polon,

gde rad govor norja,

dremljut gory v oblakach;

tam tak jarko solnce svetit,

rodnye gory svetom zalivaja,

v dolinach pyšno rozy rascvetajut

i solov'i pojut v lesach zelenych;

i sladkij vinograd rostet.

Tam tebe privol'nej pesnja,

ty tuda i uletaj.

Polovcy:

Pojte pesni slavy chanu! Poj!

Slav'te silu doblest' chana! Slav'!

Slaven chan! Chan!

Slaven on chan, chan naš!

Bleskom slavy

Solncu raven chan!

Netu ravych slavoj chanu!

Net!

*Čagi chana slavjat chana,

chana svoego.

Khan Končak:

*Vidiš' li plennic ty

s morja dal'nego,

vidiš' krasavic moich

Iz-za Kaspia?

O skaži, drug,

skaži, tol'ko slovo mne,

chočeš,

ljubuju iz nich ja tebe podarju.

(de med * mærkede afsnit synges samtidig)

Polovcy:

Pojte pesni slavy chanu! Poj!

Slav'te ščedrost', slav'te milost'!

Slav'!

Dlja vragov chan grozen on,

chan naš!

Kto že slavoj raven chanu, kto?

Bleskom slavy

Solncu raven, on!

Slavinder:

Flyv på vindens vinger

til vort fædreland, du, vor kære sang,

der hvor vi i frihed har sunget dig,

hvor vi følte os så fri, når vi sang dig.

Der, under den varme himmel

er luften fuld af fryd;

der hvor bjergene drømmer i skyerne,

mens havet bruser,

der stråler solen så klart,

bader de hjemlige bjerge i lys.

Smukke roser blomstrer i dalene,

nattergalen synger i de grønne skove,

og der vokser søde druer.

Dér er du mere fri, vor sang,

flyv hjem!

Polovetsere:

Syng hyldestsange til Khanen! Syng!

Syng om Khanens magt og heltemod!

Syng om den berømmelige Khan!

Han er prægtig, vor Khan!

I sin berømmelses glans

er Khanen at ligne med solen!

Ingen kan måle sig med Khanens berømmelse!

Nej!

Khanens slavinder lovpriser ham,

deres Khan!

Khan Kontjak:

Ser du slavinderne

ved den fjerne kyst;

ser du mine skønheder

hinsides Det kaspiske Hav?

Åh, sig mig, min ven,

sig mig bare et ord,

vær så sød,

jeg giver dig hvilket som helst, du vil.

Polovetsere:

Syng hyldestsange til Khanen! Syng!

Priset være hans højsindethed, hans medfølelse!

Pris ham!

Mod sine fjender er han ubarmhjertig,

vor Khan!

Hvem kan lignes ved Khanen i berømmelse, hvem?

I sin bertømmelses glans

er han at ligne med solen!

6

More magazines by this user
Similar magazines