Dansk energi- teknologi under pres - DBDH

dbdh.dk

Dansk energi- teknologi under pres - DBDH

18 Børsen Torsdag den 17. januar 2008

POLITIK/ØKONOMI

Danmark god til digital forvaltning

Danmark kommer ind på en andenplads i en

stor FN-undersøgelse af alle landes niveau for

digital forvaltning. Kun vore naboer fra Sverige

har akkurat næsen foran – Sverige vurderes

til 0,9157 point på en skala, mens Danmark får

0,9134. Norge følger på tredjepladsen og derefter

kommer USA og Holland.

Bedømmelsen af de enkelte lande bygger på

en vurdering af relevante hjemmesider og websites,

infrastrukturen inden for tele- og IT-området

samt de menneskelige ressourcer i landet.

Videnskabsminister Helge Sander (V) glæder

sig over Danmarks placering. Ritzau

Fagbevægelsens image skranter

Det er fagbevægelsens egen skyld, at den er

kommet ud i et pamper-stormvejr af dimensioner.

I sagen om den vragede formandskandidat i

LO, Tine Aurvig-Huggenbergers ret til pension

er folkedomstolen ubarmhjertig. Det mener arbejdsmarkedsforsker

Flemming Ibsen fra Aalborg

Universitet.

»Sagen er kedelig for fagbevægelsen, for den

giver et billede af ledere, der skal have store godtgørelser,

når de forlader deres job«, siger han og

mener, at det skaber et billede af pamperi. Hele

miseren omkring Aurvig-Huggenbergers pension

kunne have været undgået, hvis fagbevægelsen

havde haft styr på deres egne regler. Ritzau

Ritt angriber Thornings politik

Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard,

har sat sig i spidsen for et skarpt angreb på den

kurs, partileder Helle Thorning-Schmidt fulgte i

valgkampen, der endte med det dårligste valgresultat

for S i over 80 år. Bjerregaard har sammen

med fi re partifæller lavet et debatoplæg og indkalder

til fi re debatmøder i løbet af foråret under

overskriften Den røde skole.

Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov er

enig i kritikken og bebuder deltagelse i det første

møde i Den røde skole den 31. januar. Ritzau

Flere bilkøb og højere vækst

Bruttonationalproduktet steg 1,6 pct. i tredje

kvartal 2007, viser tal fra Danmarks Statistik.

Væksten blev både båret frem af både øget forbrug

og investeringer – især købte mange ny bil.

Christian Hilligsøe Heinig, seniorøkonom i

Sydbank, siger, at den høje vækst skal ses i lyset

af den svage vækst i kvartalet før. Det private forbrug

steg 1,3 pct. i tredje kvartal. Ritzau

Motzfeldt vil beholde toppost

Jonathan Motzfeldt (foto) regner

med at forblive på posten som

formand for den grønlandskdanske

selvstyrekommission,

selv om han er trådt tilbage fra

posten som formand for Grønlands

landsting efter beskyldninger

om seksuel forulempelse.

Selvstyrekommissionen skal

efter planen være færdig med

forslag til modernisering af

hjemmestyret sidst i februar.

Den skal bl.a. foreslå, hvordan mulige indtægter

fra grønlandsk olie skal fordeles. Ritzau

Folketinget får ny direktør

Carsten Ulrick Larsen, 55, bliver 1. marts ny direktør

for Folketinget. år, der blev udnævnt onsdag.

I fem år har han været museumschef for

Nationalmuseet og afl øser nu Henrik Tvarnø som

øverste chef for Folketingets administration. Han

får ansvar for 440 medarbejdere. Ritzau

Regeringen og DF indgår asylaftale

Regeringen og Dansk Folkeparti blev i aftes enige

om en ordning, der giver visse afviste asylsøgere

mulighed for at bo uden for asylcentrene. Dermed

har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

(V) indgået en smal asylaftale. Ritzau

■ Energi

AF METTE DYRSKJØT

Dansk energiteknologisk industri

bliver pustet i nakken

af internationale konkurrenter

de næste år, for resten

af verden er også begyndt at

se gevinsterne i energieffektive

løsninger, og derfor skal

danske virksomheder ikke

tro, at de uden anstrengelser

kan bevare førerpositioner

inden for eksempelvis

pumpeteknologier og vindmøller.

Det er budskabet fra klima-

og energiminister Connie

Hedegaard (K), der i dag

taler om klima og virksomhedernes

fremtidige rolle i

Børsen executive club.

»Danske virksomheder

har nogle styrkepositioner

POLITIK / ØKONOMI

Connie Hedegaard vil samle folk fra universiteterne, industri og myndigheder til en rundbordssamtale for at sikre, at dansk

energiteknologi ikke sakker bagud i konkurrencen fra andre lande. Offentlige støtteprogrammer skal være med til at sikre, at vejen fra

ide til marked bliver så kort som mulig for teknologier, der kan være med til at bekæmpe den globale opvarmning. Arkivfoto: Scanpix

Dansk energiteknologi

under pres

Globalt fokus på

klimaproblemer

vil intensivere

konkurrencen om

energiteknologi,

forudser Connie

Hedegaard

inden for eksempelvis energieffektivitet,

fjernvarme,

vedvarende energi og rene

teknologier inden for kulkraft,

fordi vi var nogen af

de første i 1970’erne til at se,

at der var noget, der hedder

miljøproblemer, og det skulle

der fi ndes løsninger på.

Og der er meget store muligheder

nu, hvor resten af verden

skal til at interessere sig

for deres egen energieffektivitet,

andel af vedvarende

energi og eget CO2-reduktionsmål,«

siger Connie Hedegaard.

Andre er parat

Ministeren understreger, at

vi jo ikke er de eneste, der

kan se et potentiale i det her,

og selv om vi har haft nogle

fi rst movers-fordele, så er

det klart, at når nogen af de

rigtig store aktører får øje på

det potentiale, så får vi ikke

lov til at være alene i front

ret længe.

Hun tilføjer, at Vesten i det

hele taget skal være forberedte

på, at lande som Kina

også vil være opmærksomme

på, at der penge at tjene

energieffektive løsninger.

Og tredje verdens lande

har samtidig en fordel i adgangen

til billig arbejdskraft.

»Vi skal lade være med at

tro, at Kina er verdens værksted,

og så er det os, der kan

lave design og nye generationer

af teknologier. De fi nder

også ud af at komme med de

nye spændende løsninger og

tilføre værdi til en dims, som

vi troede, vi skulle have for os

selv,« siger klima- og energiministeren.

Tæt samarbejde

Derfor er det afgørende, at

danske virksomheder, myndigheder

og forskningsinstitutioner

arbejder tæt

sam men om at få nye energiteknologier

og opfi ndelser

hurtigt ud på markedet

- og at man fra politisk side

er opmærksom på, hvor der

skal sættes ind med skærpet

lovgivning for at sikre et

marked for ny teknologi.

Connie Hedegaard vil i løbet

af foråret samle folk fra

universiteterne, industri og

myndigheder til en rundbordssamtale

for netop at

sikre, at dansk energiteknologi

ikke sakker bagud i konkurrencen

fra andre lande.

Stor statsstøtte

Hun understreger, at der nu

bliver brugt historisk mange

offentlige midler på forsk-

ning og udvikling af energiteknologier.

Og de offentlige

støtteprogrammer skal være

med til at sikre, at vejen

fra ide til markedet bliver så

kort som mulig for teknologier,

der kan være med til at

bekæmpe den globale opvarmning.

»Men jeg er i tvivl, om vi

får dækket hele spektret

rundt. For når jeg taler med

vidensinstitutioner, får jeg

indtrykket af, at der er områder,

hvor der ligger en opfi

ndelse i en skuffe på DTU

eller et andet sted. Men vi får

ikke teknologierne hurtigt

nok i produktion, hvis der

ikke er virksomheder, der er

interesseret,« siger Connie

Hedegaard.

Rundbordssamtalerne

skal sikre fremtidige partnerskaber

på tværs af den

offentlige og private sektor.

Myndighedernes opgave

skal også være at sikre,

at lovgivningen følger med i

forhold til de nyeste teknologiske

landvindinger.

»For det hjælper ikke, at

man har en meget energieffektiv

pumpe, hvis der ikke

er efterspørgsel efter den,

fordi eksempelvis bygningsreglementer

ikke har fulgt

trit,« siger klimaministeren.

mette.dyrskjot@borsen.dk


Torsdag den 17. januar 2008 POLITIK / ØKONOMI

Børsen 19

Dansk

bekymring

over EU-

energiplan

■ Energi

AF METTE DYRSKJØT

Danmark bør belønnes for at være i front med

andelen af vedvarende energi, når EU-Kommissionen

i næste uge skal komme med forslag

til fordeling af byrderne for vedvarende

energi (VE) mellem EU’s 27 medlemslande.

Det mener klima- og energiminister Connie

Hedegaard (K), der er bekymret over forlydender

om, at EU-Kommissionen vil se

stort på, hvor meget de enkelte EU-lande har

gjort indtil nu.

Ifølge Børsens oplysninger vil Kommissionens

udspil næste uge forpligte alle medlemslande

til at hæve deres andel af VE med

11,5 pct. for at EU samlet kan hæve andelen

af VE fra 8,5 pct. i dag til 20 pct. i 2020.

»Hvis det er rigtigt, hvad vi hører på vandrørene

– at man overhovedet ikke vil tage

hensyn til, hvad landene har gjort hidtil, så

vil det være noget nemmere for Storbritannien,

som har 2-3 pct. VE, end for Danmark.

For vi får 15 pct. af vores totale energiforbrug

fra vedvarende energikilder, og vi har fordoblet

andelen af VE siden 1997, da Kommission

opfordrede landene til at fokusere mere på

VE. Vi har med andre ord i en grad som ingen

andre gjort, hvad Kommissionen bad om

i 1997,« siger Connie Hedegaard.

Tommelskruer fra EU

Derudover vil velstående lande som Danmark

få en ekstra høj forpligtelse oven i de

11,5 pct., mod at EU-lande med lavere BNP

får en rabat på deres VE-mål.

På den måde vil EU-Kommissionen sandsynligvis

sætte tommelskruer på den nationale

danske energiplan, som netop bliver

forhandlet i Folketinget nu. For VK-regeringens

mål om 30 pct. VE i Danmark i 2025

kan nemt blive overhalet af et EU-krav over

30 pct. fem år tidligere end det danske mål.

Princippet om at fordele byrderne for grønne

energikilder efter en BNP-nøgle er heller ikke

den danske klimaministers kop te.

»Nu må vi jo vente og se deres udspil, men

jeg synes, EU skal passe på med at føre socialpolitik

via energipolitikken, for det er en

lidt besværlig omvej. Hvis vi har problemer

med, at der er stor forskel på BNP i Tyskland

og Bulgarien, så skal det ikke løses via

energipolitikken, men gennem strukturfonde

og EU’s øvrige socialpolitik,« siger Connie

Hedegaard.

Gerne ambitiøse mål

Hun tilføjer, at Kommissionen bør sætte ambitiøse

mål, som også gerne må være et par

procentpoint højere, end hvad landene selv

forestiller sig for at komme samlet i mål med

de ambitiøse målsætninger.

EU-Kommissionen forventes at spille ud

med en stor energipakke onsdag den 23. januar.

Pakken indeholder foruden et forslag

til byrdefordeling på målet om 20 pct. VE i

2020, også en byrdefordeling på målet om

20 eller 30 pct. CO2-reduktion i 2020 afhængigt

af, om man i FN-regi bliver enige

om en global aftale om at nedbringe udslippet

af drivhusgasser.

Derudover kommer der forslag til nye direktiver

for EU’s kvotetildeling og forslag til

en certifi ceringsordning for biobrændstoffer,

der skal sikre, at den grønne benzin ikke betyder

fældning af regnskov, og at energiregnskabet

for biobenzin er fornuftigt.

mette.dyrskjot@borsen.dk

Danskerne de 13. mest produktive

i Europa…

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

■ Konjunktur

nomiske aktivitet,« siger

AF THOMAS BERNT HENRIKSEN

FRANKFURT – Uden fl ere

timer på jobbet eller fl ere beskæftigede

skabte danskerne

ekstra velstand for 37 mia.

kr. i årene 2004-2006. Nye

tal for udviklingen i produktiviteten

afslører en langt

kraftigere vækst i udbyttet

af hver arbejdstime end hidtil

antaget, viser beregninger

foretaget af Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (AE) på

baggrund af nye tal fra Danmarks

Statistik.

Væksten i produktiviteten

er et mål for den velstand,

som kan skabes gennem en

bedre udnyttelse af teknologi

og uddannelse samt ved at

organisere arbejdet bedre.

»Det er en god nyhed for

dansk økonomi. Med de

gamle tal kunne man frygte,

at økonomien var på vej ind

i en periode med permanent

lav vækst i produktiviteten. I

stedet kan vi nu konstatere

pæn vækst i produktiviteten

under opsvinget.

Det er opløftende med

tanke på de aktuelle tegn på

en opbremsning i den øko-

BNP pr. time Pct. af USA 3,0 Produktivitet 2000-2007

Luxembourg 70,3 135

Norge 70,1 135

Østrig 53,6 103

Belgien 53,2 102

Holland 52,3 100

USA 52,1 100

Frankrig 51,3 98

Tyskland 49,2 94

Irland 47,7 92

Storbrtitannien 46,1 88

Italien 45,6 88

Sverige 45,5 87

Danmark 44,5 85

Finland 43,5 83

Schweiz 43,3 83

Smart dansk vækst skaber

velstand for 37 mia kr

Frederik I. Pedersen, økonom

i AE.

Den oprindelige opgørelse

af produktiviteten pr. time

bidrog til en øget velstand

opgjort ved BNP på knap 37

mia. kr. i årene 2004-2006.

Med de nye reviderede tal er

bidraget fra produktiviteten

dobbelt så stor alene gennem

en bedre udnyttelse af

økonomiens vækstressourcer.

Dyster udvikling

De nye og reviderede tal for

væksten i dansk produktivitet

offentliggøres samtidig

med, at en ny international

rapport om produktivitet

kaster et dystert billede af

udviklingen i dansk økonomi.

Ifølge den årlige globale

vækstredegørelse fra tænketanken

Conference Board og

forskningsenheden Groningen

Growth & Development

Centre, som i går blev offentliggjort

i forbindelse med en

international konference i

Frankfurt om vækst og produktivitet

arrangeret af Den

Europæiske Centralbank

…men har svært ved at følge med,

når det gælder om at øge velstanden.

Vækst i arbejdsproduktivitet blandt de 15 lande med højeste BNP pr. time

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

(ECB), den franske centralbank

og Conference Board,

havde Danmark i 2007 den

næstlaveste vækst i produktiviteten

blandt OECD-landene

og kunne i perioden

2000-2007 kun skabe en

vækst i produktiviteten på

0,8 pct. i gennemsnit.

De reviderede tal for væksten

i dansk produktivitet

retter noget op på det dystre

billede, som tegnes i rapporten

fra Conference Board.

Ifølge AE steg voksede

produktiviteten, når der tages

højde for den reviderede

produktivitetsvækst i 2004-

2006, i 2000-2007 med

gennemsnitlig 1,1 pct., og det

er 0,3 procentpoint mere,

end Conference Boards rapport

regner med. Det efterlader

stadig Danmark i den

tunge ende, når det gælder

væksten i produktiviteten

målt i forhold til de lande,

som vi normalt sammenligner

os med.

Kilden til vækst

Frederik I. Pedersen understreger,

at den svage vækst i

produktiviteten i perioden

2000-2007 skal ses i lyset af,

■ Konjunktur

de France og Conference Board.

AF THOMAS BERNT HENRIKSEN

FRANKFURT – Et højere udbytte

af hver arbejdet time er det imperativ,

Europa og Danmark står over for,

hvis det skal lykkes at fastholde den

nuværende velstand i fremtiden.

Så enkel er analysen af de udfordringer,

som europæisk økonomi står

over for, lød det i går fra Jürgen Stark,

medlem af direktionen i Den Europæiske

Centralbank, da han i går åbnede

en to-dages konference om vækst og

produktivitet i Frankfurt under titlen

»The Creation of Economic and

Corporate Wealth in a Dynamic Economy«

arrangereret af ECB, Banque

Italien

Danmark

Luxembourg

Schweiz

Danmark (revideret)

Østrig

En rapport offentliggjort af Conference

Board forud for konferencen

tegner et dystert billede af væksten

i produktiviteten i 2007 blandt

OECD-landene og tegner omvendt

et billede af høj vækst i produktiviteten

i en række af de hurtigtvoksende

økonomer, ikke mindst Kina, Indien

og Rusland.

Forskere og økonomer

»De højtudviklede økonomier skal

øge produktiviteten til langt over 2

pct. om året over de næste to årtier

for at fastholde den nuværende vækst

i velstanden pr. indbygger – en kritisk

faktor for at opretholde levestandar-

Holland

Frankrig

Belgien

Tyskland

Norge

USA

Storbrtitannien

Finland

Irland

Sverige

Kilde: AE, Danmarks Statistik og The Conference

at Danmark generelt oplevede

økonomisk tilbagegang i

2000-2003. Revisionen af

væksten i produktiviteten

2004-2006 tegner ifølge AE

et mere opløftende billede

af vækstpotentialet i dansk

økonomi, selvom 2007 bliver

et sløjt år for produktiviteten.

»Produktivitet er noget,

som hopper. Uden oprevisionen

af produktivitetsvæksten

i 2004-2006 ville jeg

være meget bekymret. Udviklingen

i 2007 er dårlig,

men der er tale om foreløbige

tal, som kan blive revideret

– og som vi har set,

kan revisionen blive ganske

betydelig,« siger Frederik I.

Pedersen.

Stadig fl ere danske økonomer

påpeger, at produktiviteten

er fremtidens kilde til

vækst, fordi en vigende befolkningstilvækst

og færre

i den arbejdsdygtige alder

vil udløse et negativt bidrag

til væksten fra den demografi

ske udvikling. Her deler

Danmark skæbne med

en lang række højtudviklede

økonomier.

thomas.bernt.henriksen@borsen.dk

Velstand under pres uden højere produktivitet

den,« lyder advarslen fra Conference

Board.

Konferencen bringer en række af

verdens førende forskere i vækst og

produktivitet sammen.

Det gælder eksempel professor

Dale Jorgenson fra Harvard, Bart

van Ark fra Groningen Growth and

Development Centre og Conference

Board, Stefano Scarpetta og hans

kollega Giuseppe Nicoletti fra OECD

samt en stribe af internationalt anerkendte

økonomer som f.eks. Conference

Boards cheføkonom Gail

Fosler, OECD’s cheføkonom Jørgen

Elmeskov samt Barry Eichengreen

fra Berkeley Universitetet.

thomas.bernt.henriksen@borsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines