Forskning 2007 - Herlev Hospital

herlevhospital.dk

Forskning 2007 - Herlev Hospital

Forskning 2007

tater, prøver og erfaringer i dagligdagen. Det har helt

klart skabt en bedre synergi, hvor vi kan arbejde mere

hurtigt og effektivt samtidig med, at vi får flere idéer

og kan udnytte hinandens kompetencer bedre,” siger

Inge Marie Svane.

Til fordel for patienterne

CCIT er desuden det eneste forskningscenter i landet

der markerer, at de udelukkende har fokus på forskning

i immunsystemets bekæmpelse af kræft.

”Når vi koncentrerer os om bestemte teknikker, får vi

hurtigere en ekspertise på området end, hvis vi lavede

noget forskelligt hver måned. Derudover er et vedvarende

fokus på området nødvendigt for at opbygge et

internationalt netværk og være opdateret med, hvad

der sker andre steder,” siger Inge Marie Svane. Netop

det kan blive afgørende for den enkelte kræftpatient.

Mange spørger Inge Marie Svane og Per thor Straten

om det bliver CCIT’s vacciner eller terapier, der i fremtiden

vil blive brugt til kræftbehandling i hele verden.

”Det er en mulighed, men det er ikke det vigtigste,”

svarer Inge Marie Svane.

”For patienterne er det afgørende, at vi er parate til at

bruge teknikken, når der på et tidspunkt er en vaccine,

der for alvor bryder igennem et sted i verden. Hvis

ikke de aller nyeste teknikker allerede eksisterer på

hospitalet, skal man først til at etablere dem, før man

ville kunne anvende en ny vaccine. Når CCIT er helt

med fremme, ville vi kunne behandle patienterne efter

kort tid, fordi vi allerede arbejder med de teknikker,”

siger hun.

CCIT

• CCIT udvikler og afprøver kræftvacciner og celleterapi,

der målrettet skal aktivere en patients

immunsystem til at bekæmpe kræftceller.

Forskningscentret blev oprettet på Hæmatologisk

afdeling i 2006 på initiativ af Inge Marie Svane

og Per thor Straten med opbakning fra Direktionen

Herlev Hospital og Kræftens Bekæmpelse.

• Centerledelsen af CCIT varetages af Inge Marie

Svane og Per thor Straten samt vicecenterleder

Mads Hald Andersen.

• Der er 19 ansatte på CCIT heraf 12 Ph.D.-studerende.

• CCIT har et årligt budget på omkring 7,5 millioner

kroner. Kræftens Bekæmpelse har støttet

CCIT med 4,5 millioner over fem år, mens hospitalets

direktion bidrager med de ekstra stillinger

til blandt andet Per thor Straten og to bioanalytikere.

Størstedelen af CCIT-midler består dog

af bevillinger fra forskellige fonde til konkrete

forskningsprojekter og apparatur.

Ung forsker får tildelt

stipendium

I 2007 gik Novo Nordisk Fondens prestigefyldte

Hallas-Møller stipendium til Herlev Hospitals unge

forsker Ph.D., Dr. Techn. Mads Hald Andersen. Han

arbejder med unikke cancervacciner, der på sigt kan

revolutionere kræftbehandlingen på verdensplan.

Til daglig arbejder Mads Hald Andersen som vicecenterleder

Herlevs forskningscenter CCIT, men der er stor

interesse for hans forskning i hele verden. Han har fundet

grundstenene til flere kræftvacciner, der allerede

afprøves i kliniske forsøg på patienter i en lang række

lande verden over. Det specielle ved disse vacciner, er at

de angriber de proteiner, der er livsvigtige for cancerceller.

På den måde kan man i princippet rette dem mod

alle former for kræft, også selvom kræftcellerne ændrer

sig undervejs i sygdomsforløbet. Det har ellers været et

problem for andre vacciner, at de kun har virket på en

specifik type kræftceller.

Universel og effektiv kræftvaccine

I femten år har forskere verden over arbejdet med

forskellige typer af cancervacciner. Det er lykkedes at

lave en immunreaktion mod cancercellerne, men den

kliniske effekt hos patienterne har skuffet. Det skyldes

blandt andet, at en del af kroppens immunforsvar

hæmmer det øvrige immunforsvar. Det sker fordi immunforsvarets

hovedopgave er at reagere mod fremmede

organismer, som bakterier og vira i kroppen, og ikke

at reagere imod kroppens egne celler, som kræftceller er.

Denne tolerance imod egne celler har vist sig at være et

større problem, end forskerne regnede med. Nu arbejder

Mads Hald Andersen med en vaccine, der udover at

angribe kræftcellerne også angriber de celler, der forhindrer

immunforsvaret i at virke optimalt. Derfor er der

store forventninger til hans nye vaccine, som han håber

kan komme i klinisk afprøvning i løbet af et par år.

Med Hallas-Møller stipendiet har Mads Hald Andersen

fået ro til at fortsætte sin banebrydende forskning på

Herlev Hospital. Stipendiet dækker hans egen løn de

næste fem år og giver derudover en halv million ekstra

om året til drift.

Mads Hald Andersen.

More magazines by this user
Similar magazines