NÃ¥r hjertet sukker - om diabetes og kolesterol - Herlev Hospital

herlevhospital.dk

NÃ¥r hjertet sukker - om diabetes og kolesterol - Herlev Hospital

Når hjertet sukker...

En bog om diabetes og kolesterol


AstraZeneca A/S

Roskildevej 22

2620 Albertslund

Tlf: 43 66 64 62

www.astrazeneca.dk

Forfattere: Professor, overlæge dr. med. Erik Berg Schmidt og klinisk diætist Lone Bjerregaard,

Lipidklinikken Kardiologisk afdeling Aalborg, Århus Universitets hospital.

Tegninger: Overlæge Niels Krag, Medicinsk afdeling, Nykøbing Mors Sygehus

Redaktion: Mette Maigaard (ansv.)

Design: win win agency a/s

Produktion: Vang Rasmussen A/S

Når hjertet sukker...

3. reviderede udgave, november 2009.


Forord

Vi har tilstræbt at gøre denne folder letlæselig, men der

vil sikkert være nogle passager, der skal tygges igennem

flere gange. En mulighed kan være at diskutere folderen

med ligestillede eller din behandler(e).

Det er vores håb at du får fornøjelse af folderen.

/Forfatterne

3


Indhold

Side 3

Side 6

Side 6

Side 9

Side 12

Forord

Indledning

Fedtstoffer i blodet

Blodets fedtstoffer og type II diabetes

Blodets fedtstoffer, åreforkalkning og

hjertekarsygdom

Side 13

Side 15

Side 16

Side 19

Side 19

Side 22

Kostens betydning

Kostråd og tilberedningstips

Praktiske råd

Sukker, kager, is og chokolade

Vægt og motion

Behandling med kolesterol og

triglyceridregulerende medicin

Side 24

Side 27

Konklusion

Ordliste

5


Indledning

Denne folder er til dig, der har type II diabetes og

folderen fokuserer på betydningen af kolesteroltallet

hos personer med type II diabetes. Det skal dog slås fast

med 7-tommer søm, at selv om kolesteroltallet er

meget væsentligt for type II diabe tikere, er det én

blandt flere årsager til, at type II diabetikere har en øget

risiko for hjertekarsygdom. Når dette er sagt, er et forhøjet

kolesteroltal (LDL-kolesterol) en af de absolut væsentligste

faktorer for risikoen for hjertekarsygdom hos såvel

ikke-diabetikere som hos personer med type II diabetes.

I folderen vil vi gennemgå betydningen af kolesterol og

andre fedtstoffer, behandling af et forhøjet kolesteroltal,

og hvad du selv kan gøre for at sænke dit kolesteroltal

og dermed nedsætte din risiko for hjertekarsygdom.

Desuden vil vi kort diskutere anvendelsen af kolesterolsænkende

medicin.

Fedtstoffer i blodet

Der findes to hovedtyper af fedtstoffer i blodet, nemlig

kolesterol og triglycerid.

Kolesterol: Indtages via kosten (i gennemsnit

3-400 mg/døgn) eller dannes i leveren (ca. 900 mg/

døgn). Kolesterol indgår i celler og hormoner og er et

nødvendigt stof for kroppen.

Der måles primært 3 former for kolesterol:

• LDL-kolesterol (populært kaldet det dårlige eller

det lede kolesterol). Dette er det vigtigste kolesterolmål

og et højt LDL-kolesterol er tæt forbundet

med en øget risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Sænkning af LDL-kolesterol mindsker

risikoen for hjertekarsygdom.

6


• HDL-kolesterol (populært kaldet det hyggelige,

det herlige eller det gode kolesterol). Jo højere

HDL-kolesterol, jo mindre er risikoen generelt

for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

• Total-kolesterol (kolesteroltallet) omfatter al

kolesterol i blodet inklusive LDL-kolesterol og

HDL-kolesterol og er således en blanding af godt

og dårligt kolesterol.

Triglycerid: Indtages som fedtsyrer (mættede, enkeltumættede

eller flerumættede) fra kosten og bygges

sammen i grupper af 3 til triglycerider eller dannes

i kroppen, primært i leveren, hvorfra det sendes ud

i blodcirkulationen. Anvendes til energi og aflejres

i energidepoter (fedtdepoter – typisk på maven).

Unødvendigt store fedtdepoter = overvægt/fedme.

Sammenhængen mellem triglycerider og hjerte karsygdom

er ikke helt afklaret, men et højt triglyceridtal er

ofte forbundet med et lavt niveau af HDL-kolesterol og

en øget risiko for hjertekarsygdom.

Hvordan måles kolesterol og triglycerid?

Kolesterol og triglycerid måles ved en almindelig veneblodprøve

i albuebøjningen. Triglycerid skal måles

fastende (10-12 timers faste), mens faste ikke er nødvendig

for måling af kolesterol. Der måles:

• Total-kolesterol

• HDL-kolesterol

• Triglycerid

LDL-kolesterol kan beregnes ud fra de 3 ovenstående

målinger. Faste er derfor nødvendig for beregning af

LDL-kolesterol.

Faste har imidlertid kun beskeden betydning såfremt

triglycerid ligger normalt. Nogle steder i landet kræver

man derfor ikke forudgående faste, specielt hvis man

også direkte måler LDL-kolesterol istedet for at beregne tallet.

8


Det er væsentligt at vide, at kolesteroltallet svinger

spontant fra dag til dag, blandt andet fordi leveren ikke

hver dag danner samme mængde kolesterol. Mindre

udsving i et kolesteroltal behøver derfor ikke at være

udtryk for nogen reel ændring, men kan være helt

tilfældig.

Hvad bestemmer koncentrationen af kolesterol og

triglycerid i blodet?

Vigtigst er arvelige forhold (gener) og livsstil (særligt

kost – se senere). Desuden kan kolesterol eller triglycerid

være forhøjet ved en række sygdomme i lever,

nyre eller stofskifte eller påvirkes af medicinindtagelse

(eksempelvis binyrebarkhormon).

Blodets fedtstoffer og type II diabetes

Hænger kolesterol og triglyceridtallene sammen

med min type II diabetes?

Mange personer med type II diabetes er overvægtige,

og overvægt ledsages ofte af forhøjet triglycerid og lavt

HDL-kolesterol, mens LDL-kolesterol ikke påvirkes så

meget af vægten.

Er din diabetes dårligt reguleret med høj HbA1C

(= langtidsprøve; = sladreprøve) vil triglyceridtallet ofte

være højt, HDL-kolesterol lavt og det totale kolesteroltal

kan være forhøjet.

Betyder kolesteroltallet noget specielt for mig med

type II diabetes?

Ja. Som type II diabetiker har du en øget risiko for

hjertekarsygdom på grund af din diabetes. Denne

risiko øges ved et højt LDL-kolesterol og/eller et lavt

HDL-kolesterol, som man derfor mere aktivt vil forsøge

at forbedre hos personer med type II diabetes end hos

personer uden diabetes.

9


Hvad er normalt og hvad er ønskeligt?

Kolesterol og triglyceridtallene afhænger af alder og

køn. Der tilstræbes hos voksne personer med diabetes:

• Total-kolesterol < 4,5 mmol/L

• LDL-kolesterol < 2,5 mmol/L

• Triglycerid < 2 mmol/L

• HDL-kolesterol > 1 mmol/L

Ovenstående værdier er de ønskelige, men en hel del

danskere vil have værdier over dette, hvilket ikke

nødvendigvis bør foranledige medikamentel behandling.

Specielt ikke hos raske personer uden risikofaktorer for

hjertekar sygdom. Hos personer der har type II diabetes

og dermed en øget risiko for hjertekarsygdom – er det

imidlertid ekstra vigtigt, at blodets indhold af fedtstoffer

er tilfredsstillende, specielt at blodets indhold af

LDL-kolesterol ikke er for højt.

Hos diabetikere der har hjertekarsygdom tilstræbes et

LDL-kolesterol < 2 mmol/L

Kan man mærke et forhøjet kolesteroltal?

Nej, man kan ikke mærke om et kolesteroltal ligger

lavt, normalt eller er kraftigt forhøjet. For at kende det,

må man derfor have det målt ved en blodprøve.

Bør jeg kende mit kolesteroltal, og hvor tit skal det

måles?

Ja, alle med type II diabetes bør have målt blodets

indhold af fedtstoffer. Hvor hyppigt et kolesteroltal

skal måles afhænger af, hvor højt det er, og om der

behandles med medicin. Er tallet fint, og sker der ikke

de store ændringer med livsstil og diabetesregulation,

vil måling årligt som hovedregel være passende.

10


Blodets fedtstoffer, åreforkalkning

og hjertekarsygdom

Et forhøjet LDL-kolesterol øger risikoen for åreforkalkning

med aflejring af kolesterol i blodkarrene. Dette

kan give anledning til nedsat blodforsyning til de

områder, der forsynes med blod (og dermed ilt) af det

forkalkede kar. Åreforkalkning giver hyppigst symptomer

på grund af nedsat blodforsyning til hjertets

kranspulsårer, hjerne eller ben.

Hjerte: Nedsat iltforsyning kan give anledning til

hjertekrampe (angina pectoris) især i situationer, hvor

der er behov for ekstra ilt som ved anstrengelse, kulde,

blæst og stress. Hos nogle er en blodprop ved hjertet

eller hjertestop det første symptom på åreforkalkning

af hjertets kranspulsårer.

Hjerne: Forkalkning af de blodkar, der bringer ilt til hjernen,

kan give anledning til slagtilfælde. Symptomer herpå kan

variere fra milde kortvarige og forbigående lammelser

eller talebesvær til svær lammelse og i værste fald død.

Ben: Nedsat kredsløb til benene (på latin claudicatio

intermittens) giver typisk smerter i benene, når der

er behov for ekstra ilttilførsel til benene for eksempel

ved hurtig gang. Personen må stå stille en periode og

kan herefter gå en tilsvarende distance igen. Populært

kaldes tilstanden vindueskikkersyge. Nogle patienter

kan have gavn af operation, men i de sværeste tilfælde

kan tilstanden ende med amputation.

Hvad nu hvis mit kolesteroltal eller triglyceridtal

er forhøjet?

Hvis dine tal er forhøjede, vil din læge i samråd med

dig diskutere mulighederne. I første omgang vil man se

på, om du har symptomer på åreforkalkning samt

12


mulighederne for at forbedre din diabetesregulation.

Det vil primært dreje sig om optimering af kost, livsstil og

motion. Din læge vil desuden se på, om du har andre

risikofaktorer for hjertekarsygdom, såsom arvelige

forhold med megen hjertekarsygdom i din familie,

eventuel blodtryksforhøjelse og om du er ryger for at

vurdere din samlede risiko for hjertekarsygdom.

Kostens betydning

Sund mad er et vigtigt led i en succesfuld diabetesbehandling.

Du skal som diabetiker tilrettelægge dine

kost- og motionsvaner så reguleringen af såvel din

diabetes, som blodets fedtstoffer, bliver bedst mulig.

Sund mad kan medvirke til at:

• stabilisere blodsukkeret

• normalisere blodets fedtstoffer

• opretholde/opnå passende energitilførsel, der sikrer

tilfredsstillende vægt.

At opnå varige kostændringer kræver grundig individuel

vejledning. Din læge og eventuelt en diætist vil kunne

hjælpe med at tilrettelægge en kost, som passer til

netop dig og dine behov.

Du anbefales som hovedregel at spise 3 hovedmåltider og

2-3 mellemmåltider dagligt. Derved forebygger du uhensigtsmæssigt

svingende blodsukker og sultfornemmelse.

Den mad, der anbefales til type II diabetikere, er i

overensstemmelse med de almene råd til den danske

befolkning, det vil sige, at hovedvægten er lagt på en

fedtfattig kost, rig på grønt, frugt, fibre og fisk.

13


Kostråd og tilberedningstips

Nedenstående kostråd er særligt tilpasset dig med

type II diabetes og forhøjet kolesteroltal og/eller

triglycerider.

Spar på fedt

• undlad eller skrab fedtstof på brød

• anvend fortrinsvis umættet fedt i form af planteolier

(gerne raps- og olivenolie) eller flydende margariner

• skær fedtkanten på kødet væk (efter tilberedning)

• variér dine tilberedningsmetoder, og brug gerne ovn,

wok/gryde eller mikroovn som alternativ til stegepanden

• vælg kød, pålæg, mælkeprodukter og ost med lavt

fedtindhold.

Vælg ofte fisk og fiskepålæg i stedet for kød

• spis gerne 300 g fisk om ugen

Spis mere rugbrød, grovbrød, gryn, kartofler, ris

og pasta

• vælg primært produkter baseret på fuldkorn (se evt.

efter fuldkornslogoet, når du handler ind)

Spis 2-3 stykker frugt om dagen

Drik eller spis ikke mere end 0,5 l mælkeprodukt

om dagen

Spis mange grøntsager

• grøntsager kan være kogte, rå eller bagte. De kan

også indgå i suppe eller i en sammenkogt ret.

Når du spiser varm mad, er det en god idé at dele

tallerkenen op efter tallerkenmodellen. Knap en

fjerdedel af tallerkenen består af fisk, fjerkræ eller kød.

Resten deles i to lige store dele. Den ene del til

kartofler, ris eller pasta og den anden del til grønt sager.

15


Hertil eventuelt en mager sovs. Hvis du skal tabe dig,

kan du med fordel øge mængden af grøntsager, så de

udgør halvdelen af tallerkenen.

Begræns indtag af sukker i den daglige

husholdning, særligt hvis du ønsker at tabe i vægt

Spar på alkohol

Praktiske råd

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg

køber ind?

Når kostrådene skal føres ud i praksis, og du gerne vil

købe fornuftigt ind, kan det være en hjælp at bruge

indkøbsguiden som vist nedenfor. Du skal læse varedeklarationen

nøje, og holde øje med indholdet af fedt

og sukker i de fødevarer, som du køber.

Indkøbsguide

Produkt Fedt Sukker

Brød

højst 7 g

Morgenmadsprodukter

højst 7 g højst 13 g

Mælk

højst 0.7 g

Surmælksprodukter højst 0.7 g højst 6 g

Ost

højst 17 g

Kød og kødpålæg højst 10 g

Fisk

ingen øvre

grænse

Pålægssalater højst 5 g

Færdigretter højst 5 g

Sovse

højst 5 g

Dressinger

højst 5 g

16


Kan jeg stadigvæk sige ja tak til en stor festmiddag?

Hvis du generelt spiser en sund og varieret dagskost,

er det naturligvis i orden, at du spiser, den mad der

serveres, når du inviteres i byen til middag.

Husk, at der i princippet ikke er noget, som du ikke må

spise, men at der er noget mad, som du anbefales at

spise i mindre mængder og knapt så hyppigt. Du kan

selv regulere mængden på tallerkenen, og kompensere

ved eksempelvis at være mere fysisk aktiv, de dage hvor

du har været i byen at spise.

Sukker, kager, is og chokolade

Hvilke sukkererstatninger er bedst at bruge?

Sukker i den daglige husholdning kan erstattes af kunstige

sødestoffer, men vær opmærksom på, at der er mange

slags på markedet. Du anbefales at bruge de ikke energigivende

kunstige sødestoffer, som inde holder cyklamat,

sakkarin, aspartam og acesulfam K, sucralose, neohesperidin,

thaumatin og erythitol.

Kan jeg spise slik, når jeg har type II diabetes?

Såkaldt sukkerfri chokolade eller diætchokolade er

typisk meget fedtholdige og sødet med de energigivende

kunstige sødestoffer og kan derfor ikke

anbefales. Den samme problematik kan gælde for

mange andre af de søde varer. Læs derfor altid varedeklarationen

og vælg så vidt muligt produkter med

et lavt indhold af fedt og sukker, og spis det i begrænset

mængde.

Vægt og motion

Et vægttab vil hos mange kunne betyde at symptomerne

diabetes reduceres eller måske helt forsvinder.

19


Hvordan taber jeg mig?

Hvis du har bestemt dig for at gå i gang med vægttab,

er den bedste og mest holdbare løsning at tage din

livsstil op til vurdering. Kostomlægning kombineret

med motion er den ideelle opskrift på vægttab.

Følg kost- og indkøbsrådene, som beskrevet tidligere

i denne folder.

Vægttab er en langvarig proces, og det vil være en

god ide, at du sætter dig et realistisk mål og delmål

for vægttab og motionsvaner, gerne i samråd med din

læge eller en diætist.

For at kunne opretholde en tilfredsstillende vægt skal

du afstemme dit daglige energiindtag, så det passer til den

mængde energi, som du forbrænder ved bevægelse.

Motion er mange ting

Motion er ligesom mad en vigtig ingrediens i en sund

livsstil, når du har diabetes. Al brug af kroppen er

motion. Har du ikke lyst til at løbe, cykle, svømme

eller spille bold, er en god travetur en glimrende form

for motion. Det vigtigste er, at du kommer i gang med

motion, som du kan lide, og at du gør det regel mæssigt

og mindst 30 min. dagligt.

Hvordan påvirker motion min type II diabetes?

Motion styrker muskler og led og påvirker blodets

glukoseindhold gunstigt. Når du bevæger dig,

omsættes blodsukkeret til den energi, som du skal

bruge under motion.

Motion er således afgørende for regulering af dit blodsukker

og gør det også muligt at opnå vægttab og/eller

opretholde en tilfredsstillende vægt. Vægttab og motion

hjælper til regulering af blodsukker, blodtryk og blodets

fedtstoffer, særligt triglycerider og HDL-kolesterol.

20


Behandling med kolesterol og

triglyceridregulerende medicin

Skal jeg have medicin for at sænke kolesteroltallet

eller triglyceridtallet?

Såfremt nogle måneders tilfredsstillende diabetesregulation

og livsstilsændringer ikke fører til et tilfredsstillende

kolesterolniveau (især LDL-kolesterol under

2,5 mmol/L), vil din egen læge typisk foreslå dig supplerende

medikamentel kolesterolsænkende behandling.

Vurderingen af hvem der kan have gavn af medicinen er

naturligvis individuel, men næsten alle personer med

type II diabetes behandles i dag med kolesterol regulerende

medicin (statin). Til grund for vurderingen ligger

man som nævnt tidligere også forekomsten af

andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, såsom tobaksrygning,

blodtryks forhøjelse, svær overvægt og forekomst

af æggehvide i urinen (proteinuri). Personer med

diabetes og påvist hjertekarsygdom bør have et LDLkolesterol

under 2 mmol/L.

Hvad kan der opnås ved medikamentel behandling

af et forhøjet LDL-kolesterol og af triglycerider?

Der er i de senere år foretaget flere store undersøgelser

alle med flere tusinde personer, og disse har entydigt

vist en gunstig effekt af medikamentel behandling på

risikoen for hjertekarsygdom.

Der benyttes især midler (statiner) der sænker LDLkolesterol

typisk med 20-60% afhængig af præparat og

dosering. Flere store undersøgelser har vist, at risikoen

for hjertekarsygdom reduceres med ca. 30% i løbet af

5 års behandling. Længere tids behandling reducerer

formentlig risikoen yderligere.

22


Desuden tyder den nyeste viden på at kolesterolsænkende

medicin, alt afhængig af den LDL-kolesterol

reducerende effekt, øger sandsynligheden for

opbremsning eller reduktion af åreforkalkning.

Ved medikamentel behandling af forhøjede triglycerider

anvendes typisk en anden type medicin (fibrater),

der sænker triglyceriderne med 40-70% og øger HDLkolesterol

med 10-15%, mens LDL-kolesterol kun falder

ganske lidt. Effekten på risikoen for hjertekarsygdom af

fibrater er mindre kendt end effekten af statiner.

Er der bivirkninger ved behandlingen?

Ved brug af statiner er der få bivirkninger.

Hos ca. 1% ses påvirkning af levertal og hos under 1

promille influenzalignende muskelgener, mens nogle

få % får lette til moderate muskelgener. Andre bivirkninger

er sjældne. Derfor måles sædvanligvis levertal

og lejlighedsvis også muskelenzymer i forbindelse med

kontrol af kolesteroltallet. Er der betydende stigning af

levertal, kan det blive aktuelt at stoppe behandlingen.

Hvis stigningen skyldes behandlingen, vil levertallene

herefter blive normale.

Ved brug af fibrater kan ses bivirkninger fra mavetarmkanalen

især ændret afføringsmønster.

Påvirker kolesterolsænkende medicin min øvrige

behandling?

I nogle situationer ja. Det kan blandt andet gælde for

fibrater ved samtidig behandling med tabletter for din

diabetes, men også i nogle tilfælde ved brug af anden

medicin (tal med din læge herom). Generelt volder det

dog sjældent større problemer.

23


Er kolesterolsænkende medicin en

kortvarig tabletkur?

Nej. Kolesteroltallet falder inden for dage og er efter

4-6 uger faldet til det, der kan opnås med det givne

præparat i den givne dosis. Ophører man med tabletterne

stiger kolesteroltallet tilbage til niveauet før start

på behandling. Man må derfor regne med at behandling

med et kolesterolsænkende medikament er en vedvarende

(livslang) behandling.

Konklusion

Ved type II diabetes er der en øget risiko for hjertekarsygdom.

Dette skyldes karforandringer betinget

af diabetes, men også en hyppig samtidig forekomst

af blodtryksforhøjelse, ændret fedtstofskifte med

uhensigtsmæssige mængder af fedt i blodet, tobaksrygning

og overvægt. Alle risikofaktorer bør behandles

for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom, og du

kan selv ofte gøre en hel del. Kolesterol tallet bør måles

lejlighedsvist, og ligger det for højt efter optimering af

kost, livsstil og diabetesregulation, vil det være aktuelt

med supplerende kolesterolsænkende medicin.

Langt hovedparten af personer med type II diabetes vil

blive tilbudt statinbehandling. Har man som type II

diabetiker hjertekarsygdom bør LDL-kolesterol være

< 2 mmol/L.

24


Vigtige forhold for risiko for hjertekarsygdom hos

type II diabetikere

• Dårlig diabetesregulation

• Tobaksrygning

• Forhøjet kolesteroltal

• Blodtryksforhøjelse

• Æggehvide i urinen

• Svær overvægt

• Hjertekarsygdom i den nærmeste familie

Mål for blodets fedtstoffer hos type II diabetikere

uden hjertekarsygdom

• Total-kolesterol < 4,5 mmol/L

• LDL-kolesterol < 2,5 mmol/L

• Triglycerid < 2,0 mmol/L

• HDL-kolesterol > 1,0 mmol/L

Mål for blodets fedtstoffer hos type II diabetikere

med hjertekarsygdom

• Total-kolesterol < 4,0 mmol/L

• LDL-kolesterol < 2,0 mmol/L

• Triglycerid < 2,0 mmol/

• HDL-kolesterol < 1,0 mmol/

26


Ordliste

Angina pectoris

Hjertekrampe, anfaldsvist

optrædende knugende smerte

bag brystbenet. Smerten

udstråler ofte til venstre arm,

hals eller kæbe.

Bivirkninger

Utilsigtede virkninger efter

indtagelse af medicin.

Blodtryk, forhøjet

Når det tryk, blodet udøver på

væggen i de større pulsårer, er

for højt.

Fibrater

Type af medicin, der især

sænker triglycerid.

HDL-kolesterol

Også kaldet “det herlige

kolesterol”, fordi det bl.a. er

med til at fjerne noget af det

dårlige kolesterol og dermed

mindske risikoen for åreforkalkning.

HDL- tallet skal helst

være højt (se side 8).

LDL-kolesterol

Også kaldet “det lede

kole sterol”, fordi det øger

risikoen for åreforkalkning.

LDL-tallet skal helst være lavt

(se side 9).

Lipider

Samlet betegnelse for

fedt stoffer.

Lipidsænkende medicin

Medicin, der sænker blod ets

indhold af fedtstoffer.

Statiner

Type af medicin, der hæmmer

kroppens produktion af

kolesterol.

Triglycerid

Kroppens “tankbiler” med

energi i form af fedt (se side 8).

Åreforkalkning

Plak i pulsårevæggene gør dem

tykke og stive, og inder sidens

overflade bliver ru og ujævn

- åren er forkalket. Det øger

risikoen for blodpropper, fordi

blodets bane ind snævres.


AstraZeneca A/S · Roskildevej 22 · 2620 Albertslund · Tlf. 43 66 64 62 · www.astrazeneca.dk

290433 · Vang Rasmussen A/S · Nov.. 2009

More magazines by this user
Similar magazines