Region Hovedstadens Generalplan - Herlev Hospital

herlevhospital.dk

Region Hovedstadens Generalplan - Herlev Hospital

Generalplan

Fremtidens fysiske rammer for

patienter i Region Hovedstaden


Bispebjerg Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Sct. Hans Psykiatrisk Center

Rigshospitalet

Herlev Hospital

Amager Hospital

Hvidovre Hospital

Hørsholm Psykiatrisk Center

Frederikssund Hospital

Hillerød Hospital


Forord

Nye tider – nye forventninger!

Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i maj 2007 en hospitalsplan og

psykiatriplan. Det er planer som går på to ben. På den ene side vil vi sikre

kvaliteten gennem en øget specialisering og centralisering af specialer og

funktioner. På den anden side skal vi sikre tryghed og nærhed gennem sammenhængende

patientforløb.

Derfor har hospitalsplanen opdelt regionen i fire store planlægningsområder

med hver et områdehospital med en fælles akutmodtagelse. Hvert planlægningsområde

er så stort, at det kan varetage den akutte behandling inden for

kirurgi, ortopædkirurgi, fødsler og den brede medicinske behandling, inklusiv

neurologi. Udover områdehospitalet, der også har nærhospitalsfunktion,

er der i hvert planlægningsområde et eller to nærhospitaler, som skal sikre

den nødvendige nærhed i den medicinske behandling og gode samarbejdsrelationer

med kommunerne.

De fire planlægningsområder går igen i psykiatriplanen, således at der sikres

et stort sammenfald med hospitalernes optageområder. Udgangspunktet for

psykiatriplanen er, at der skal ske en øget differentiering og specialisering

i psykiatrien. Samtidig er det besluttet, at der skal ske en udvidelse i den

ambulante opsøgende psykiatriske behandlingsindsats.

Med hospitalsplanen og psykiatriplanen tager vi et stort skridt mod fremtidens

sundhedsvæsen. Men for at gennemføre planerne er det nødvendigt

med investeringer i de fysiske rammer, vi har i dag.

Vi har i generalplanen valgt at dele investeringsplanen i to trin. I første

omgang fokuserer vi på, hvilke investeringer, der skal gennemføres, for at vi

kan gennemføre hospitalsplanen og psykiatriplanen, og dermed sikre den

nødvendige specialisering og mulighed for sammenhængende patientforløb.

Men hvis vi skal leve op til de forventninger, som borgerne med rette stiller

til sundhedsvæsenet er det nødvendigt med yderligere investeringer, og vi

har derfor beskrevet den langsigtede vision for udviklingen af hospitalerne

og psykiatrien. I Region Hovedstaden vil vi gerne tilbyde flere enestuer og

optimale behandlingsforløb – gennem højere produktivitet og mere effektiv

logistik – til alle borgere.

Samtidig er de offentlige hospitaler væsentlige medspillere i hovedstadens

erhvervsudvikling, hvor forskning og udvikling er afgørende parametre.

I Region Hovedstaden gør vi ikke forskel på folk. Vores hospitalsplan og

psykiatriplan skal give alle borgere adgang til behandling af høj kvalitet.

Derfor har vi udarbejdet generalplaner for alle hospitaler og psykiatrien, som

illustrerer, hvordan vi vil udvikle de fysiske rammer i hele regionen!

Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen – det skal også være

landets bedste. Det kræver stærke hospitaler og en stærk psykiatri, og det

kræver ikke mindst investeringer i de fysiske rammer.

Generalplanen er derfor næste skridt i planlægningen. Udgangspunktet for

regionens generalplan er 13 generalplaner fra hospitalerne og Region Hovedstadens

Psykiatri. Med generalplanen har vi illustreret behovet for investeringer

gennem realiseringsstudier på alle matrikler.

Regionens matrikler har gode placeringer tæt på, hvor folk bor og i tæt bebyggelse.

Samtidig er regionen præget af at have mange ældre bygninger. Der

er derfor behov for ombygning og nedrivning.

Generalplanen er status for planlægningen af de fysiske rammer for

patienterne i Region Hovedstaden. Udviklingen betyder, at der løbende vil

blive taget beslutninger, og at der vil ske ændringer. Man kan følge med i

dette på regionens hjemmeside: www.regionh.dk

Vibeke Storm Rasmussen


2 5. Hospitaler


Indholdsfortegnelse

1. Vision for de fysiske rammer

- Udvikling i de fysiske rammer 5

- Generalplanlægningsarbejdet 7

- Opbygning af materialet 7

2. Baggrund -

Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

- Hospitalsplanen 9

- Psykiatriplanen 10

- Præhospital indsats 12

- Fælles forudsætninger i arbejdet med fysiske rammer 12

- Målsætninger for de fysiske rammer 15

- Rammerne for byggeriet 18

- Kvalitetsfonden og regeringens tilsagnsramme 20

3. Fremtidig virksomhed -

Region Hovedstadens Hospitaler

- Kapacitets- og arealbehov 23

- Patientgrundlag 23

- Dimensioneringsforudsætninger 25

- Arealbehov 26

- Arealbalance 27

4. Økonomi og tid -

Region Hovedstadens Hospitaler

- Økonomi 31

- Metodebeskrivelse 31

- Estimat 32

- Tids- og investeringsplan 33

5. Hospitaler

- Rigshospitalet 35

- Hillerød Hospital 43

5. Hospitaler, fortsat

- Herlev Hospital 51

- Hvidovre Hospital 59

- Bispebjerg Hospital 67

- Helsingør Hospital 75

- Frederikssund Hospital 81

- Gentofte Hospital 87

- Glostrup Hospital 93

- Amager Hospital 99

- Frederiksberg Hospital 105

- Bornholms Hospital 111

6. Fremtidig virksomhed -

Region Hovedstadens Psykiatri

- Indledning 117

- Kapacitets- og arealbehov 117

- Dimensioneringsforudsætninger 118

- Arealbalance 119

7. Økonomi og tid -

Region Hovedstadens Psykiatri

- Økonomi 121

- Metodebeskrivelse 121

- Estimat 122

- Tids- og investeringsplan 123

8. Psykiatriske centre

- Psykiatrisk Center Hvidovre 125

- Psykiatrisk Center Ballerup 129

- Psykiatrisk Center Sct. Hans 133

- Psykiatrisk Center Hørsholm 139

- Psykiatrisk Center Bispebjerg 143

- Øvrige psykiatriske centre 149


4 2. Baggrund - Hospitaler og Psykiatri


1. Vision for de fysiske rammer

Udvikling i de fysiske rammer

Region Hovedstadens hospitalsplan og psykiatriplan skal sikre, at den høje

kvalitet kan opretholdes nu og i mange år fremover. Patienterne skal opleve,

at de får den bedst mulige behandling og pleje. Det betyder, at de skal have

en god klinisk behandling, men det betyder også, at de fleste skal have

enestuer, som giver bedre mulighed for privatliv under indlæggelsen, sikrer

fortrolighed mellem patient og sundhedspersonale samt forbedrer kvaliteten

og patientsikkerheden gennem færre infektioner og fald.

Behandlingerne vil blive centraliseret på færre enheder. Sammenlægningerne

af funktioner og afdelinger betyder, at det vil blive muligt at optimere

driften yderligere og opnå en rationaliseringsgevinst. Det vil kræve investeringer

i hospitalerne og de psykiatriske centre for at opnå dette. Den eksisterende

bygningsmæssige standard på hospitalerne og de psykiatriske centre

er således ikke acceptabel som udgangspunkt for udviklingen af fremtidens

hospitaler og psykiatriske centre.

Planerne for investeringer i de fysiske rammer kan opdeles i to trin.

Første trin er de investeringer, som er nødvendige for at gennemføre hospitalsplanen

og psykiatriplanen, og samtidig efterleve Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for akutbehandlingen. Investeringerne er nødvendige, hvis

planerne om ændring i optageområderne og samling på færre enheder skal

gennemføres.

Med investeringer i første trin lægges der blandt andet op til etablering af

fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne – Herlev Hospital, Bispebjerg

Hospital, Hvidovre Hospital og Hillerød Hospital. Områdehospitalernes

fysiske rammer vil blive tilpasset til den nye rolle med flere akutte behandlinger

og flere funktioner samlet på færre matrikler.

På Rigshospitalet bygges en Nordfløj, som vil betyde, at det bliver muligt at

samle en række højt specialiserede funktioner og udvide optageområdet på

andre funktioner.

På nærhospitalerne indgår det, at der sker den nødvendige bygningsmæssige

tilpasning som kræves, for at hospitalerne kan fungere som omdrejningspunkt

for den medicinske behandling i nærområdet og for at der sikres

ordentlige forhold for de elektive kirurgiske og ortopædkirurgiske funktioner.

Det betyder blandt andet, at forholdene på akutmodtagelserne bliver

forbedret.

Det første trin i planen betyder også, at det bliver muligt at gennemføre de

nødvendige anlægsmæssige ændringer på de psykiatriske centre, som følger

af den centralisering og specialisering, der er fastlagt i psykiatriplanen.

Konkret vil der ske en ombygning af Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk

Center Ballerup. Investeringerne vil give mulighed for at samle og

udvide den specialiserede retspsykiatriske behandling på Psykiatrisk Center

Sct. Hans. Derudover betyder flytningen af aktivitet fra Hørsholm Hospital,

at bygningerne kan overtages af Psykiatrisk Center Gentofte.

Trin to er den langsigtede plan for at opnå et fremtidssikret sundhedsvæsen

med høj kvalitet og service. For at opnå dette er der behov for generelle

standardforbedringer på regionens hospitaler, hvilket over en årrække vil

kræve massive investeringer i hospitalerne og de psykiatriske centre.

Investeringerne vil give en bedre ressourceudnyttelse igennem en optimering

af driften i forhold til både produktivitet, kvalitet og service. Samtidig vil

arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet blive forbedret, og de knappe personaleressourcer

vil blive anvendt mest hensigtsmæssigt.

Alt i alt er der behov for investeringerne for på sigt at kunne leve op til de

berettigede forventninger borgerne, patienterne, de pårørende og de ansatte

har til det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder blandt andet, at der vil

være enestuer til alle psykiatriske patienter og i første omgang halvdelen af

de somatiske patienter. Afhængig af udviklingen i liggetid vil det på længere

sigt være muligt at etablere én-sengsstuer til alle. Det betyder også, at det vil

være muligt at lave sammenhængende patientforløb, hvor de nødvendige

faciliteter er placeret i nærhed af hinanden, og hvor antallet af transporter af

patienter, personale og varer begrænses.

I oversigterne på næste side vises de to trin i planerne for investeringer. Den

første søjle viser, hvor meget der skal investeres på de enkelte hospitaler og

psykiatriske centre for at gennemføre hospitalsplanen og psykiatriplanen.

Samtidig illustrerer tabellerne, hvor store investeringer der skal gennemføres

for at fremtidssikre hospitaler og Psykiatriske Centre i den langsigtede

vision.

1. Vision for de fysiske rammer

5


Tabel 1 Investeringsbehov, somatik

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Total

Hospitalsplan

1.952

1.487

2.297

1.547

1.853

125

260

364

997

100

133

286

11.401

Den langsigtede vision

incl. hospitalsplan

7.652

2.668

4.194

3.191

2.578

428

423

2.055

1.851

337

460

286

26.123

*Mio. kr excl. moms ved indeks 121,2

Tabel 2 Investeringsbehov, psykiatri

De psykiatriske centre

Hvidovre

Ballerup

Sct. Hans

Hørsholm

Bispebjerg

Øvrige

Total

Psykiatriplan

178

105

549

355

0

163

1.350

Den langsigtede vision

incl. psykiatriplan

178

105

928

355

900

163

2.629

*Mio. kr excl. moms ved indeks 121,2

6 1. Vision for de fysiske rammer


Generalplanlægningsarbejdet

Den nye struktur for hospitaler og psykiatriske centre kræver en række konkrete

om- og nybyggerier. Realiseringen af dette er en enestående mulighed

for at tænke visionært i planlægningen af de fremtidige fysiske rammer, og

mulighederne for realisering af planerne er blevet undersøgt.

Konkret er en række flytninger og sammenlægninger allerede gennemført,

men før en samlet realisering er mulig kræves en række anlægsmæssige investeringer.

For at sikre, at om- og nybyggerierne er tænkt ind i en langsigtet

strategi for dimensionering af kapaciteten, organisationsudviklingen og den

bygningsmæssige udvikling af det enkelte hospital og på tværs af regionen,

er der udarbejdet generalplaner for hvert hospital samt de psykiatriske

centre.

Generalplanerne beskriver og illustrerer de overordnede kapacitetsbehov og

bygningsmæssige rammer for virksomhedernes fremtid, herunder hvordan

hospitalsplanen og psykiatriplanen kan gennemføres. Planen omhandler alle

facetter af sygehusets funktioner, herunder forhold for patienter, personale

og besøgende samt principper for logistik, intern og ekstern trafik.

Generalplanerne indeholder et realiseringsstudie, som synliggør hvordan

hospitalsplanen og psykiatriplanen kan gennemføres, samt en visionsdel,

der illustrerer de fremadrettede muligheder. Generalplanen er dermed både

et mulighedsstudie og et planlægningsværktøj for de enkelte virksomheder.

Der er udarbejdet en generalplan for Region Hovedstadens hospitaler:

- Rigshospitalet

- Hillerød Hospital

- Herlev Hospital

- Hvidovre Hospital

- Bispebjerg Hospital

- Helsingør Hospital

- Frederikssund Hospital

- Gentofte Hospital

- Glostrup Hospital

- Amager Hospital

- Frederiksberg Hospital

- Bornholms Hospital

I denne generalplan for Region Hovedstaden præsenteres de mest presserende

projekter for en række af de psykiatriske centre. Det er projekter,

som er nødvendige og som markant vil forbedre de fysiske rammer for de

psykiatriske patienter i Region Hovedstaden, herunder sikre enestuer til alle

på de pågældende psykiatriske centre. I planlægningsområde Nord er der

idag enestuer til alle patienter og tilstrækkelig kapacitet. Det samme gælder

for Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Derfor

er der ikke i første omgang medtaget projekter fra disse centre. Endvidere er

projekterne for Psykiatrisk Center Glostrup ikke beskrevet i et særskilt afsnit.

Dette skyldes, at idéfasen for projektet endnu ikke er afsluttet, da anlægsprojektet

afhænger af gennemførelsen af anlægsprojekterne på Psykiatrisk

Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Opbygning af materialet

Generalplanen for Region Hovedstaden beskriver baggrunden for arbejdet

med generalplaner i regionen og de fælles forudsætninger, som ligger til

grund for dette. Generalplanen er en sammenfatning af alle de enkelte hospitalers

og Region Hovedstadens psykiatris generalplaner. I Generalplanen

indgår en samlet plan for investeringsbehovet og en tidsmæssig realiseringsplan.

Generalplanen indeholder 8 kapitler. I kapitel 1 beskrives den samlede

vision og generalplanarbejdet. Kapitel 2 er en beskrivelse af baggrund og

forudsætninger for generalplansarbejdet. Det betyder, at der er en kort beskrivelse

af hospitalsplanen, psykiatriplanen og planen for den præhospitale

indsats. Endelig er der beskrivelser af en række af fælles retningslinier og

anbefalinger, som regionen har fastlagt.

Kapitel 3 og 4 handler om hospitalerne, hvor kapitel 3 beskriver dimensioneringsforudsætninger,

samt kapacitets- og arealbehov, mens kapitel 4

beskriver den samlede økonomi og tidsplan. I kapitel 5 illustreres planer og

visioner for de enkelte hospitaler.

Kapitel 6 til 8 handler om Region Hovedstadens psykiatri. I kapitel 6

beskrives dimensioneringsforudsætninger samt kapacitets- og arealbehov.

Kapitel 7 beskriver den samlede økonomi og tidsplan for planerne, og kapitel

8 illustrerer planerne og visionerne for de enkelte Psykiatriske Centre.

Generalplanerne er udarbejdet ud fra den samme disposition for at kunne

synliggøre og kvalificere aktivitet, økonomi og proces i en tværgående sammenhæng.

1. Vision for de fysiske rammer

7


Figur 1: Planlægnings- og optageområder for hospitaler


2. Baggrund - Region Hovedstadens

Hospitaler og Psykiatri

Hospitalsplanen, psykiatriplanen og rapport for præhospital indsats og sundhedsberedskab

i Region Hovedstaden er udgangspunktet for arbejdet med

generalplaner. Planerne udstikker dermed rammerne for den fremtidige

struktur. For at understøtte dette og sikre en tværgående koordinering, er der

udarbejdet en række retningslinier og anbefalinger for regionens hospitaler,

der skal anvendes som grundlag for planlægningen af deres fremtidige funktioner,

byggerier og organiseringen heraf.

Hospitalsplanen

Hospitalsplan 2007 blev vedtaget i maj 2007, og indeholder regionsrådets

planer for udviklingen af hospitalerne (somatikken). Målet med hospitalsplanen

er at skabe fremtidssikrede hospitaler, der kan levere behandling af

høj kvalitet både nu og i mange år fremover. Hospitalsplanen samler en lang

række behandlingstilbud på færre enheder for derigennem at styrke den

faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og

udvikling.

En række sundhedspolitiske hensigtserklæringer udgør den politiske ramme

og illustrerer, hvilke hensyn planen skal imødekomme. Det er først og

fremmest krav om kvalitet, nærhed og sammenhængende forløb, driftsoptimering,

et godt uddannelses- og arbejdsmiljø samt fokus på at sikre rekruttering

og fastholdelse.

Fire planlægningsområder

Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire planlægningsområder

– Nord, Midt, Byen og Syd – med et områdehospital i hvert

område (figur 1).

De fire planlægningsområder i hospitalsplanen er grundlag for den fremtidige

behandlingsindsats. Planlægningsområderne har et befolkningsgrundlag

på mellem 310.000 og 460.000 indbyggere.

Hospitalsplanen sikrer, at hvert planlægningsområde kan varetage akutdækningen

inden for kirurgi, ortopædkirurgi, fødsler og den brede medicinske

dækning inkl. neurologi. Der vil med hospitalsplanen ske en centralisering af

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

9


en lang række funktioner, som skal være med til at opretholde en høj kvalitet

og faglig standard i takt med, at behandlingstilbuddene bliver mere specialiserede.

Det skal dermed sikres, at borgerne i alle planlægningsområder får

et ensartet højt kvalitets- og serviceniveau.

Alle regionens hospitaler, med undtagelse af Rigshospitalet og Bornholms

hospital, er tilknyttet et planlægningsområde. Rigshospitalet har en særstatus

som specialhospital, men varetager desuden en række hovedfunktioner

for planlægningsområde Byen. Bornholms Hospital har ligeledes en særstatus

grundet den særlige geografiske placering. Det betyder at hospitalet

varetager de mest almindelige behandlinger og organisatorisk er knyttet til

Rigshospitalet

Områdehospitaler og nærhospitaler

I hvert planlægningsområde er der ét områdehospital, som varetager fælles

kirurgisk og medicinsk akutmodtagelse samt fødsler for planlægningsområdet,

dog med den undtagelse, at Rigshospitalet skal være fødested i planlægningsområde

Byen. Områdehospitalerne er placeret geografisk og trafikalt

hensigtsmæssigt i hvert planlægningsområde. Samtidig har områdehospitalerne

fysiske og kapacitetsmæssige muligheder for udbygning.

Derudover er der i hvert planlægningsområde et eller to nærhospitaler,

der skal sikre den nødvendige nærhed i behandlingen på det medicinske

område og gode samarbejdsrelationer til kommunerne. Nærhospitalerne

kan modtage visiterede akutte medicinske patienter fra optageområdet, men

varetager især planlagte og ambulante udredninger og behandlinger. De

akutte kirurgiske opgaver varetages af områdehospitalerne, mens nærhospitalerne

tilbyder elektive ortopædkirurgiske samt eventuelt elektive kirurgiske

ydelser.

Planlægningsområde Områdehospital Nærhospital Specialfunktion

Nord Hillerød Hospital Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Midt Herlev Hospital Gentofte Hospital

Syd Hvidovre Hospital Amager Hospital

Glostrup Hospital

Byen Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Rigshospitalet

Bornholm

Bornholms Hospital

Gennemførelse af hospitalsplanen

Det er målet, at hospitalsplanen skal gennemføres hurtigt for at opnå den

tilstræbte kvalitet i behandlingen af patienterne og af hensyn til de mange

medarbejdere på hospitalerne, som er berørt af strukturændringerne.

Hospitalsplanen kan ikke gennemføres på én gang. Implementeringen

vil i stedet ske løbende – og meget er allerede gennemført i 2008 og 2009.

Realiseringen kompliceres af store indbyrdes afhængigheder mellem

ændringerne, idet en flytning af funktioner fra et hospital skaber plads til

indflytning af funktioner fra et andet hospital. Samtidig er der på de fleste

hospitaler behov for ombygning og nybygning af de fysiske rammer. Uden

investeringer i bygningsmassen kan det ikke lade sig gøre at gennemføre den

specialisering og centralisering af specialerne, som på sigt er nødvendig for at

opretholde den høje faglige kvalitet. De konkrete ændringer og bygningsbehov

er beskrevet i afsnittene om de enkelte hospitaler.

De konkrete dele af hospitalsplanen er forudsat gennemført indenfor ca. 5

år fra vedtagelse for et beløb på ca. 15 mia. kr; inkluderet i dette er realiseringen

af psykiatriplanen.

Læs mere: Hospitalsplan (2007)

Psykiatriplanen

Psykiatriplan 2007 blev vedtaget af Regionsrådet i maj 2007 og udstikker

overordnede retningslinjer for psykiatriens udvikling og principper for

behandlingen af psykiatriske patienter. Psykiatriplanen skal sikre en høj og

ensartet kvalitet i behandlingen af psykisk syge overalt i regionen gennem

stærke faglige miljøer og en effektiv drift.

Planen indeholder en række konkrete strukturomlægninger og psykiatripolitiske

hensigtserklæringer.

De strukturelle omlægninger omfatter:

- Ændring af de psykiatriske optageområder,

- Udvidelse af den ambulante og opsøgende psykiatriske behandlingsindsats,

- Øget differentiering og specialisering i psykiatrien,

- Vurdering af behov for omorganisering af akutindsatsen.

Grundfilosofien er, at den ambulante behandling og de eksisterende succesfulde

udgående tilbud i regionen skal udbygges. Dette skal ske i kombination

med en styrket og specialiseret indsats for de patientgrupper, der har et

ekstra stort behov for behandling.

Optageområder

Psykiatriplanen inddeler regionen i fire planlægningsområder: Nord, Midt,

10 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


Byen og Syd. Det er de samme fire områder, som findes i hospitalsplanen.

Planlægningsområderne er underopdelt i 10 optageområder. Der er et stor

sammenfald mellem hospitalernes optageområder og de psykiatriske centres

optageområder. Dette skal understøtte samarbejdet mellem hospitalerne og

de psykiatriske centre – og dermed sikre patienterne en sammenhængende

behandling.

Figur 2: Optageområder i voksenpsykiatrien




De fire planlægningsområder har et til tre psykiatriske centre, som varetager

hovedfunktionen for et optageområde og dermed den overvejende del af den

psykiatriske behandling (figur 2).







Fremadrettet vil specialfunktioner blive samlet på et eller to centre i regionen.

Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde indtager både nu og i fremtiden en

særstilling som regionens største specialiserede stationære behandlingstilbud.

Kapaciteten vil blive omlagt, så den målrettes til følgende funktioner:

Specialbehandling af de sværeste tilfælde af retspsykiatriske patienter;

udslusning efter langtidsindlæggelse af de sværeste tilfælde af retspsykiatriske

patienter; specialbehandling af patienter med dobbeltdiagnoser samt

patienter fra regionens hovedfunktioner, som har behov for længerevarende

intensiv rehabilitering under indlæggelse.


































Planlægningsområde Psykiatrisk Center Specialfunktion

Nord

Psykiatrisk Center Hillerød

Midt

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Gentofte (på sigt Hørsholm) Psykoterapeutisk

Syd Psykiatrisk Center Glostrup Center Stolpegård

Psykiatrisk Center Hvidovre

Psykiatrisk Center Amager

Byen

Psykiatrisk Center Rigshospitalet

Psykiatrisk Center Bispebjerg

Psykiatrisk Center Frederiksberg

Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm

Psyk. Center Sct. Hans

Figur 3: Optageområder i børne- og ungdomspsykiatrien










Udover specialiseringen og centraliseringen af behandlingen på de psykiatriske

centre er det med psykiatriplanen også besluttet, at den opsøgende

psykiatri skal styrkes yderligere ved en udvidelse af antallet af opsøgende

psykiatriske teams og OPUS-teams (opsøgende psykiatriske teams for unge

med psykoser). Dette sker samtidig med at de distriktspsykiatriske centre af

hensyn til faglig bæredygtighed samles i større enheder.




















De børne- og ungdomspsykiatriske centre samles i tre planlægningsområder:

Nord, Midt/Syd og Byen/Syd mod voksenpsykiatriens 4 områder. (se figur 3)




2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

11


Den akutte betjening foregår på de psykiatriske skadestuer. I forbindelse

med udbygningen af de distriktspsykiatriske behandlingstilbud og den opsøgende

indsats er akutbetjeningen i regionen blevet omlagt. Dette er sket for

at give en mere rationel arbejds- og vagttilrettelæggelse. Der vil på sigt blive

etableret en akut modtagelse for børne- og ungdomspsykiatrien i regionen,

som er placeret på Psykiatrisk Center Glostrup.

Figur 4: Fremtidig alarm -vagtcentralstruktur - model med viderestilling

Gennemførelse af psykiatriplanen

Psykiatriplanen angiver udviklingen af den psykiatriske betjening i Region

Hovedstaden på et overordnet niveau. Psykiatriplanen bør gennemføres så

hurtigt som muligt. Implementeringen vil medføre en række anlægsprojekter.

Takten for gennemførelse vil i høj grad afhænge af finansieringsmulighederne.

De konkrete anlægsprojekter er beskrevet i kapitel 6 til 8 i generalplanen.

Læs mere: Psykiatriplan (2007)

Præhospital indsats

Der vil de kommende år ske en reorganisering af hele det akutte område i

Region Hovedstaden. Hospitalsplanen fastlægger rammerne for de fælles

akutmodtagelser og nærskadestuer.

Regionsrådet har derudover i februar 2008 tiltrådt en rapport om ”Præhospital

indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden”, som indeholder

anbefalinger til organiseringen af den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet.

Den præhospitale indsats skal tilrettelægges med henblik på at give borgerne

en let og lige adgang til hjælp i tilfælde af akut sygdom og tilskadekomst. Det

præhospitale område er ligeledes planlagt, så det understøtter den centralisering

af en række akutte tilbud til borgerne som følge af hospitalsplanen.

Planen indebærer, at der bliver etableret nye løsninger ved akut hjælp på

112, vagtcentralen og AMK. Der vil blive etableret en fælles regional vagtcentral

til ressourcestyring og faglig disponering. Den præhospitale indsat vil

blive forbedret gennem en optimering af ambulancekørslen gennem nye og

fælles sundhedsfaglige retningslinier samt flere paramedicinere. Derudover

vil regionens borgere blive behandlet i nye ambulancer, som udover nyt

design indeholder nyt kommunikationsudstyr, elektroniske patientjournaler

og telemedicinske muligheder. Endelig er akutlægebildækningen blevet

udbygget til at dække hele regionen, (se figur 4).

Den nye organisering af akutområdet vil blive etableret løbende og forventes

at være på plads i 2010.

Læs mere: Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

(2008)

Fælles forudsætninger i arbejdet med

fysiske rammer

Fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne

Hospitalsplanen fastlægger målsætningerne og rammerne for akutbetjeningen

på regionens hospitaler. Overordnet er målet, at akut behandling skal

kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt, året rundt.

Med hospitalsplanen etableres der en fælles akutmodtagelse på hvert af

de fire områdehospitaler samt traumecenter på Rigshospitalet. En fælles

akutmodtagelse er en fælles fysisk lokalitet på et hospital, hvor akut syge og

tilskadekommne patienter selv kan henvende sig, visiteres eller indbringes

til, og hvor der kan tilbydes døgndækkende diagnostik og behandling fra

flere specialer (figur 5).

I fremtiden skal der være én enstrenget indgang til sundhedsvæsenet, hvor

akutmodtagelse og lægevagt er sammentænkt. Her bliver det afgørende, at

de fysiske rammer understøtter en hurtig og sikker triage, som betyder at

patienterne fra starten sættes i det rigtige ”behandlingsspor” - behandling,

lægevagt, udredning, pædiatri mv. Indretningen af de fysiske rammer skal

understøtte de forskellige ”behandlingsspor”. Det er vigtigt, at akutmod-

12 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


tagelsens patienter flyttes kortest muligt til – og inden for – de forskellige

spor. Dermed kan de fysiske rammer være med til at understøtte patientflowet.

De nye akutmodtagelser skal derfor fysisk være centralt placeret på hospitalet.

Dette vil muliggøre en fleksibel og effektiv ressourcedeling mellem

akutmodtagelsen, parakliniske funktioner og sengeafsnit. Akutområdet går

dermed fra at være en ”forpost” til at være en central enhed, hvor den rette

kompetence altid er tilgængelig.

På de hospitaler, hvor der er pædiatri, dvs. Rigshospitalet, Herlev, Hillerød og

Hvidovre, er det vigtigt, at venterummene indrettes til børn.

For at sikre det sammenhængende akutte sundhedsvæsen, bør lægevagten

placeres i den fælles akutmodtagelse.

Det vil i den videre planlægning af de fælles akutmodtagelser være en forudsætning,

at disse alene etableres med 1-sengsstuer af hensyn til patienternes

privatliv og integritet. Det betyder, at undersøgelser og behandling kan foretages

på 1-sengsstuen eller i undersøgelsesrum tilknyttet sengeafsnittet.

Region Hovedstaden har udarbejdet et forslag ”anbefalinger” til rumstørrelse

og bestykning af en akutmodtagelse, herunder forslag til rumprogram for

den fælles akutmodtagelses forskellige funktioner. Rumprogrammet skal

betragtes som en skabelon, som skal tilpasses behovet i det konkrete projekt.

I de enkelte projekter vil en række konkrete forhold have betydning herfor:

Kapacitetsbehovet, eventuel anvendelse af eksisterende bygninger samt udbygningskonceptet

og bygningsstruktur, der vælges for det konkrete projekt.

Formålet med rumprogrammet er at begrænse antal rum og rumstørrelser

for at opnå fleksibilitet og ensartethed. Det kan betyde, at det enkelte rum

ikke nødvendigvis opnår den ideelle rumstørrelse, men at det er optimalt i

forhold til at undgå et stort antal ”skræddersyede” rum. Rumprogrammet er

opdelt i funktionsområder, som hænger sammen med patientflowet, og som

skal tilgodese de interne nærhedsbehov i akutmodtagelsen.

De fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne har en helt anden størrelse

og fysisk omfang end de eksisterende faciliteter. Der skal være bl.a.

triage faciliteter og betydelig flere observationssenge, hvor patienten kan

overnatte. Der er samtidig en række specialer og funktioner som bør placeres

i tæt sammenhæng med den akutte modtagelse, bl.a. fødestuer, operationsfaciliteter,

intensiv mv. Dette kræver plads, og det er derfor nødvendigt at

investere i nye akutmodtagelser, hvis planerne – og Sundhedsstyrelsens

anbefalinger – skal efterleves.

Læs mere: Anbefalinger om fælles akutmodtagelser, oktober 2007

Anbefalinger for funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser i Region

Hovedstaden, januar 2009.

Figur 5: Flowdiagram - Fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne

Sengeafsnit

Ambulance

Registrering/

triage/

prioritering

Indlæggelse i

akutseng

Operation/

speciallaboratorier

Selvhenvendere

Vente i båre/

seng

Børn

Undersøgelse

og behandling

Hjem/

plejehjem

Vente i stol

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

13


Akutbetjening på nærhospital

I alle fire planlægningsområder er der 1 – 2 nærhospitaler, som skal sikre

den nødvendige nærhed i behandlingen af medicinske patienter og samarbejdsrelationerne

lokalt til kommunerne. Der vil på nærhospitalerne

være medicinske modtagefunktioner, som kan modtage hovedparten af

alle medicinske patienter. Der er ikke akut kirurgi på nærhospitalerne, og

patienter med formodede kirurgiske lidelser vil blive visiteret til de fælles

akutmodtagelser på områdehospitalerne. Nærhospitalerne har døgnåbne

skadestuer, som er integreret med den akutte medicinske modtagelse.

De fysiske rammer skal understøtte den akutte modtagelse, udredning og

behandling samt skabe trygge rammer for patienterne. Det er vigtigt, at de

fysiske rammer understøtter den akutte modtagefunktion både i hverdagen

og spidsbelastningssituationer samt sikrer optimale arbejds- og sikkerhedsforhold

for personalet.

Triage/visitationen skal indrettes, så den sikrer størst mulig integritet og

diskretion overfor patienter, som kommer i ambulance, og selvhenvendere i

skadestuen.

Skadestuen og lægevagten bør være placeret tæt på hinanden.

Læs mere: Anbefalinger for akutbetjening på nærhospitalerne

Kvinde-barn funktioner

Region Hovedstaden har udarbejdet en vision og retningslinier for hensigtsmæssig

indretning af de fysiske rammer for de kommende kvinde-barn

funktioner (pædiatri og gynækologi/obstetrik).

Kvinde-barn enhederne bør indrettes i bygninger og rum, der kan understøtte

det sammenhængende patientforløb, effektive arbejdsgange og en

hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Placeringen af de kliniske funktioner

og støttefunktioner skal understøtte dette. Samtidig er der særlige

hensyn til de fysiske rammer, som skal indrettes til børn, unge og fødende,

og det er vigtigt, at der er plads til, at pårørende er medindlagt.

Ved planlægningen af kvinde-barn enheder er det afgørende, at der allerede

fra starten tænkes over den optimale indretning i forhold til patientgruppen.

Figur 6: Funktionsdiagram Kvinde/barn

14 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


Alle akut indbragte patienter, herunder fødende og børn skal modtages i

den fælles akutmodtagelse. Børn skal dermed indbringes via den samme

modtagelse som voksne, men skal have deres eget venteområde, og det skal

sikres, at børn i akutmodtagelsen kan behandles i tæt samarbejde mellem

akutmodtagelsens pædiatere og plejepersonale, der har særlige kompetencer

i forhold til børn. For at sikre sammenhængen til akutmodtagelsen bør de

pædiatriske og gynækologiske/obstetriske afdelinger så vidt muligt placeres i

tæt nærhed til den fælles akutte modtagelse.

I diagrammet er skitseret hvilke funktioner, der som minimum bør indgå i

en kvinde-barn enhed på et områdehospital (figur 6).

Læs mere: Rapport om ”Tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området”.

Der er i rapporten retningslinier for de fysiske rammer inden for pædiatri,

neonatologi og gynækologi/obstetrik.

Patienthoteller

Patienthoteller skal skabe et attraktivt hotellignende miljø for patienter, som

kan klare sig selv, men stadig har behov for at være tæt på det kliniske miljø

og modtage behandling. På et patienthotel vil denne patientgruppe opleve

en større grad af ro, frihed og selvbestemmelse. Samtidig vil patienterne få

mulighed for at bo sammen med deres pårørende under behandlingsforløbet.

En øget anvendelse af patienthoteller vil give en bedre ressourceudnyttelse.

Det vil bl.a. betyde, at personalet på de almindelige sengeafsnit får mulighed

for at fokusere på pleje og omsorg af de allermest syge patienter.

Patienthotellerne skal ligge på de eksisterende hospitalsmatrikler, da der er

behov for nærhed til de kliniske miljøer.

I fremtiden bør andelen af patienthotelsenge på hospitalerne være ca. 10 pct.

af det samlede antal senge. Der vil dog være en betragtelig variation mellem

specialerne og hospitalerne. Det er en overordnet vurdering, at der skal være

mellem 40 og 50 senge for at sikre en fornuftig drift og anvendelse af personaleressourcerne.

Patienthotellerne skal primært indrettes med standard enkeltværelser med

mulighed for opredning til pårørende. Det bør være grundreglen, at hotelrummene

er indrettet med plads til to personer.

Derudover bør adgangen til en række øvrige faciliteter overvejes: Restaurant

cafe, opholdsstuer, bibliotek, vaskerum til tøjvask, motionsrum, terrasse og

parkering.

Læs mere: Rapport om patienthoteller i Region Hovedstaden, oktober 2008

Centrallager

I 2008 er der udarbejdet en analyse for Region Hovedstaden af fordele og

ulemper ved et centrallager – et fælles lager for hele regionen, som varetager

bestilling og logistik mv.

Rapporten viser, at det vil være en fordel at etablere ét centrallager for varer

til hospitalerne. Dels vil indkøb af varerne til ét lager mindske regionens

udgifter til varer, dels vil et nyt sted til lageret spare mange ombygninger af

lagerfaciliteter på de respektive hospitaler. Endelig vil arbejdskraft kunne

udnyttes optimalt på ét sted.

Sterilcentraler

Efter vedtagelse af hospitalsplanen har der vist sig behov for at gennemtænke

organiseringen af sterilcentralerne i regionen. Der er nedsat en

arbejdsgruppe, som vurderer flere modeller; en fælles sterilcentral for hele

regionen, en delvis centralisering, eller sterilcentraler på alle hospitaler. Da

instrumenterne er dyre, er det ikke umiddelbart, som med centrallageret

ovenfor, entydigt økonomisk og forsyningsmæssigt fordelagtigt at centralisere

funktionen helt, fordi man så skal anskaffe en større mængde instrumenter.

Formålet med arbejdet er at fremkomme med et forslag til håndtering

af området dels på kort sigt, dels komme med anbefalinger til, hvorledes

området bør organiseres i fremtiden. Analysearbejdet forventes afsluttet i

løbet af 2009, så konklusionerne og anbefalingerne kan indarbejdes i plangrundlaget

for de kommende projekter.

Målsætninger for de fysiske rammer

Healing Architecture

Bevidstheden om de fysiske rammers påvirkning af helbredelsesprocessen er

øget markant gennem de seneste år. Forskningsresultater på højt videnskabeligt

niveau fastslår, at arkitekturen kan understøtte lindring og helbredelse.

Der er mange eksempler på, at nye, æstetisk vægtede hospitalsafdelinger

understøtter helbredelse. Patienter indlagt på sådanne afdelinger har

færre liggedage og bedre behandlingsresultater end patienter med samme

symptomer og samme behandlingsform på en traditionel afdeling. Færre

liggedage på moderne hospitaler nedbringer omkostningerne markant i

forbindelse med en indlæggelse.

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

15


En række faktorer påvirker helbredelsen udover behandlingen; Lys, lyd/støj,

udsigt/udsyn, farver og kunst. Når disse elementer planlægges hensigtsmæssigt

ind i byggeriet fra begyndelsen, vil det påvirke både personale og patienter

positivt. ”Healing archicture” handler også om at inddrage brugerne

i processen og bruge deres erfaringer sammen med den nyeste viden på

området til at skabe det optimale hospital.

Flere undersøgelser viser, at ”healing archicture” ikke alene påvirker

patienternes sindstilstand og dermed deres helbredstilstand, men også forandrer

både patienters og personalets fysiske adfærd i positiv retning.

Begge parter oplever mindre stress og mere kontrol over egen situation,

hvilket fører til større arbejdsglæde for personalet og til hurtigere helbredelse

for patienterne.

Region Hovedstaden vil anvende de mest moderne og efterviste principper

for at skabe de bedste rammer for patienter og personale i både ombygninger

og nybyggerier.

Patientsikkerhed

Indretningen af de fysiske rammer og arbejdstilrettelæggelsen kan bidrage

til at forbedre patientsikkerheden. Region Hovedstaden vil ved de kommende

ny- og ombygninger forebygge utilsigtede hændelser og forbedre

patientsikkerheden ved gennemtænkt arkitektur, indretning og design. Der

skal fokuseres på, at de fysiske rammer skal fremme personalets muligheder

for at levere en sikker behandling og pleje. Ligeledes skal de fysiske rammer

fremme patienternes og de pårørendes muligheder for at beskytte sig mod

utilsigtede hændelser.

Region Hovedstaden vil derfor i alle faser i planlægningsarbejdet have fokus

på patientsikkerhed og inkludere evidens, viden og erfaringer samt uddrage

læring fra utilsigtede hændelser. Målet er, at patienter er beskyttet bedst

muligt mod skade under ophold på regionens hospitaler.

Ved planlægningen af fremtidens fysiske rammer vil udgangspunktet være

følgende overordnede principper:

- Personer med viden om patientsikkerhed er repræsenteret i

projektorganisationen,

- Den/de ansvarlige for anlægsprojekterne får videresendt relevante

rapporter om utilsigtede hændelser,

- Analyser af utilsigtede hændelser bliver anvendt forud for design

af nye faciliteter (fx analyser af fald, medicineringsfejl, selvmord,

hjertestop, brand og ildspåsættelser, strømsvigt),

- Personale, patienter og pårørende bliver inddraget og bidrager

med viden og erfaringer,

- Der gennemføres patientsikkerhedsrunder i eksisterende faciliteter

med fokus på fysiske rammer og arbejdstilrettelæggelse

med henblik på at identificere risici, der skal foregribes forud for

beslutninger om nye faciliteter,

- Metoden fejlkildeanalyse kan anvendes til at identificere risici,

især hvor svigt og nedbrud er forbundet med risici for mange

patienter (fx forsyningssystemer, elektroniske systemer, alarmerings-

og telefonsystemer),

- Mock ups og simulationer kan – hvor det er relevant – anvendes

til optimering af arbejds-miljø og patientsikkerhed.

Nationalt og internationalt formidles der løbende ny viden og nye resultater

indenfor Evidence Based Design (EBD). Ved planlægningen af fremtidens

fysiske rammer kan udgangspunktet endvidere være følgende eksempler på

konkrete principper:

- Loftplader, gulvbelægning, overflader, udstyr og kaldesystemer,

der inkluderer støjreduktion,

- Rummelige (ene)stuer og baderum, hvor faldsikring er inkluderet

(via lys, farver, gulvbe-lægning, velovervejede ganglinjer,

tilgængelige kaldesystemer), hvor der er plads til udstyr, hjælpemidler

og hjælpere, og hvor de pårørende kan være til stede og

være en barriere mod utilsigtede hændelser. Hvor det er relevant

skal selvmordsforebyggende tiltag inkluderes i patientstuer og

baderum,

- Fleksibelt dags- og kunstlys, der tager højde for forskellige behov

hos såvel patienter som personale. Især skal kunstlys optimere

døgnrytmen og derved minimere træthed,

- Standardisering og systematik, der sikrer orden og gør det lettere

for personalet at finde, hvad de skal bruge med henblik på at

minimere afbrydelser og forstyrrelser,

- Faciliteter, der understøtter arbejdsgange og indebærer færre

skridt for personalet samt færre afbrydelser, når de arbejder med

sikkerhedskritiske procedurer (fx decentrale overvågningsstationer

og depotrum, bemandet skranke foran rum, hvor personalet

kan arbejde uforstyrret),

- Design og indretning, der beskytter mod infektioner (fx ventilationssystemer

og rengøringsvenlige overflader). Herudover

placering af spritdispensere ”at the point of care”, samt håndvaske

der er let tilgængelige,

- System for skiltning og vejvisning – ude og inde, der gør det entydigt

at bevæge sig fra ét sted til et andet.

Endelig bør det fremhæves, at selve byggefasen ofte indebærer, at patient-

16 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


ehandlingen foregår i midlertidige lokaler eller i fysiske rammer med

dertilhørende uro og reducerede arealer. Forhold, der her har betydning for

patientsikkerheden, bør identificeres. I forbindelse med ibrugtagningen

vil man fra starten være opmærksom på, om de planlagte arbejdsgange i

tilstrækkeligt omfang bliver understøttet af de fysiske rammer, og om der er

opstået nye uforudsete risikoområder.

Driftsmæssige optimeringer

Hospitalsplanen og psykiatriplanen skal bidrage til optimering af driften og

sikre en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer.

Udformningen af de fysiske rammer skal medvirke til at sikre, at patientbehandlingen

varetages så effektivt som muligt.

Figur 7: Indbyrdes samspil mellem struktur og processor til sikring af

procesoptimering

fysiske

rammer

Nye fysiske rammer giver mulighed for at overveje den måde arbejdet organiseres

på i sin helhed, så investeringen giver det mest optimale udbytte.

Det fulde potentiale ved et nybyggeri eller renoverede fysiske rammer kan

først opnås, hvis det samtidig overvejes, om der kan gennemføres ændringer

af organisation og arbejdstilrettelæggelse samt teknologi.

Den økonomiske effektivitet ses dermed som et produkt af en række faktorer

og deres indbyrdes samspil (figur 7).

Byggeprojekterne skal dermed ses som et led i en større organisationsudvikling,

hvor det overvejes, hvordan faktorerne kan være med til at understøtte

et optimalt og ressourceeffektivt behandlingsforløb.

Det drejer sig lidt mere konkret om samspillet mellem:

- Fysiske rammer,

- Arbejdsgange,

- It,

- Medicinsk teknologi,

- Organisation,

- Faglig kvalitet.

Det er en betingelse, at hospitalerne forud for og løbende i forbindelse med

afklaring af projektets nærmere design og udformning sikrer sig, at alternative

muligheder og samspil mellem de forskellige elementer inddrages.

patient

behandling

processer

teknologi

it

apparatur

Der skal ved planlægningen af større strukturelle anlægsprojekter gennemføres

en analyse, hvor det undersøges, hvordan projektet i videst mulig

omfang kan understøtte en mere effektiv opgaveløsning og en bedre ressourceanvendelse,

samtidig med at det gode patientforløb sikres.

De nye og renoverede bygninger bør bygges således, at der er en høj grad af

fleksibilitet og ensartethed med standardmæssig indretning, så arealerne og

fysikken nemt kan tilpasses ændrede behandlingsmetoder og behandlingsbehov,

og så arealerne samtidig har en høj udnyttelsesgrad.

I forbindelse med udarbejdelse af hospitalsplanen blev der udarbejdet et

foreløbigt estimat over de forventede rationaliseringsmuligheder i hospitalsplanen.

Som hovedelement i dette indgår, at der vil ske en reduktion i antallet

af ledelser og antal af personer på vagt ved samling på færre enheder.

Endelig forudsættes det, at der kan opnås generelle stordriftsfordele og at der

vil være driftsbesparelser ved nedlæggelse af funktioner på hele matrikler.

personale

organisation

Det foreløbige estimat er, at hospitalsplanen, når alle forslag er gennemført,

kan medføre rationaliseringsmuligheder på mellem 250 - 300 mio. kr. årligt.

Herudover vil fokus på arkitektur og funktionalitet og den efterfølgende

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

17


udmøntning betyde, at der ud over reduktion i vagtlag m.v. bliver mulighed

for at opnå yderligere besparelser, da bygningerne understøtter mere effektiv

opgaveløsning og ressourceanvendelse.

Parkering

Virksomhederne har medtaget parkeringsprojekter i forbindelse med

gennemførelsen af de planlagte ny- og ombygningsprojekter. I henhold til

Bygningsreglementet skal der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til at

bebyggelsens ansatte, besøgende m. v. kan parkere på ejendommens område.

Det er kommunen, der er myndighed, og afgør, hvor stor en del af arealet der

skal udlægges til parkering, og hvornår det skal anlægges.

Der vil derfor blive udarbejdet analyser af trafikbelastning hvor det skønnes

at være relevant i forbindelse med de kommende projekter.

Rammerne for byggeriet

Regionens økonomiske grundlag har som forudsætning fortsatte produktivitetsforbedringer,

kortere liggetider, øget andel af ambulant behandling,

dagbehandling og stadig flere patienter. Byggeriet skal understøtte disse

forudsætninger bedst muligt.

Hovedstadsregionen råder over en meget differentieret bygningsmasse, og

hospitalerne vil aldrig blive ens, men borgerne skal have den samme høje

kvalitet uanset på hvilket af vore hospitaler, de bliver behandlet.

For at skabe de bedst mulige rammer for en effektiv drift skal følgende

tilgodeses i byggeriet;

- Bygningerne skal være optimerede i forhold til anvendelsen,

- Bygningerne skal være fleksible,

- Byggeriet skal have en høj kvalitet og være konstrueret således,

at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt,

- Bygningerne skal være optimerede i forhold til energi-, vand- og

elforbrug,

- Bygningerne skal ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtte

formålet.

Den største udgift til hospitaler er til enhver tid selve driften. Det er derfor

meget vigtigt, at regionen i forbindelse med anlægsinvesteringerne sikrer,

at hospitalernes indretning og logistik understøtter en effektiv drift.

Grundlæggende skal indretning og disponering sikre en optimal logistik og

mulighed for arbejds- og produktionstilrettelæggelse. I forlængelse heraf skal

18 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


arbejdsmiljøet for de ansatte være det bedst mulige.

En ombygning eller nybygning på et hospital tager tid. Samtidig er behandlingsmetoder

og muligheder i konstant udvikling. For en ombygningsplan,

hvis gennemførelse vil strække sig over en årrække, vil denne udvikling

bevirke, at muligheden for hurtigt og enkelt at kunne ændre anvendelse og

indretning vil blive central i forhold til at sikre og understøtte de behov, der

fremkommer. Det er derfor afgørende, at der bygges så fleksibelt som muligt

for at imødekomme fremtidens krav, således at byggeriet ikke er forældet

ved indvielsen.

Bæredygtighed

Regionsrådet vedtog i april 2008, at kvaliteten i Region Hovedstadens byggeprojekter

skal sikres ved bl.a. at lægge vægt på bæredygtige og driftsøkonomisk

optimale løsninger. Det betyder, at der skal udarbejdes driftsøkonomiske

og miljøbelastningsmæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse

af projekterne.

I februar 2009 vedtog regionsrådet en strategi for bæredygtig udvikling for

virksomheden Region Hovedstaden (Agenda 21). Strategien sætter fokus på

miljø- og energiarbejdet.

Et hospital er en stor og kompleks institution og derfor en miljø- og energimæssig

tung virksomhed.

Det er vigtigt, at energiforbruget minimeres ved at der i projekteringsfasen

foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives

oplysning om energirigtig adfærd til personalet.

Der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne.

Vandforbruget på hospitaler og institutioner søges fortsat begrænset gennem

systematiske kortlægninger af forbrug og besparelsesmuligheder.

Ved nybyggeri og renoveringer sættes fokus på spildevand og dets kvalitet.

Det sker bla. gennem vurderinger af mulighederne for og hensigtsmæssigheden

i at begrænse miljøbelastningen ved separation af spildevandsstrømme

samt forbehandling af spildevandet.

Affald sorteres bedst muligt, og affaldsmængderne begrænses. Genanvendelsen

af affald på hospitaler søges øget. Fokus vil især være på sortering og

begrænsning af særligt risikobetonet affald såsom kemisk/medicinsk affald

og klinisk risikoaffald (KRA).

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

19


Kunst

Det er vigtigt at kunst indtænkes fra starten. Der er flere eksempler på, at

implementering af kunst i nye, æstetisk vægtede afdelinger i sundhedsområdet

understøtter helbredelse. Regionsrådet vedtog i april 2008, at der i

forbindelse med projekternes gennemførelse afsættes 1 % af anlægssummen

til kunstnerisk udsmykning m.v.

Kvalitetsfonden og

regeringens tilsagnsramme

Staten har afsat 25 mia. kr. til sygehusinvesteringer over de næste 10 år i

den såkaldte kvalitetsfond. Ved uddelingen af midlerne har regeringen fulgt

anbefalingerne fra Ekspertpanelet. Ekspertpanelet gennemførte i efteråret

2008 en screening af regionernes større anlægsprojekter. Ekspertpanelet

afgav i november 2008 indstilling til regeringen. Indstillingen blev afgivet i

form af rapporten ”Regionernes investerings- og sygehusplaner – screening

og vurdering”.

Regeringen meddelte den 26. januar 2009, hvordan regeringen ville fordele

de første 15 mia. af kvalitetsfondens midler. Der blev uddelt foreløbige tilsagn

til 11 projekter på tværs af de 5 regioner. De samlede rammer for de 11

projekter er på 25,3 mia. kr, og dermed skal regionerne selv egenfinansiere

ca. 40 pct. af den samlede investering. Region Hovedstaden har modtaget

tilsagn om at kunne gennemføre projekter for 6,1 mia. kr.

Regeringen tilsluttede sig ekspertpanelets indstilling vedr. de enkelte projekter.

Regeringen har givet Region Hovedstaden foreløbigt tilsagn til:

- Etablering af en Nordfløj på Rigshospitalet med en samlet investeringsramme

1,85 mia. kr.

(statens andel: 1, 11 mia. kr./ regionens andel: 740 mio. kr.),

- Herlev Hospital med en samlet investeringsramme på

2,25 mia. kr.

(statens andel: 1,35 mia. kr./ regionens andel: 900 mio. kr.),

20 2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri


- Hvidovre Hospital med en samlet investeringsramme på

1,45 mia. kr.

(statens andel: 870 mio. kr./ regionens andel: 580 mio. kr.),

- Udbygning af Psykiatrisk Center Sct. Hans med en samlet investeringsramme

på 0,55 mia. kr.

(statens andel: 330 mio. kr./ regionens andel: 220 mio. kr.).

Beløbene er en totalramme inkl. apparatur/IT og inventar mv. og regional

medfinansiering (ca. 2,5 mia. kr.)

Region Hovedstaden skal på baggrund af de foreløbige tilsagnsrammer udarbejde

en mere detaljeret projektbeskrivelse inden for de fastlagte investeringsrammer

for projekterne.

Generalplanerne er et relevant og brugbart afsæt for det videre arbejde. Både

i forhold til de projekter, som har fået tilsagn i første runde, og i forhold til

ansøgningen til anden runde. Når regeringens krav til de enkelte projektbeskrivelser

foreligger, vil der i forhold til de fire projekter, som har fået

tilsagn om støtte, skulle ske en nærmere konkretisering, og herunder en

nærmere afgrænsning af det projekt, som skal gennemføres. I den forbindelse

skal der ske en afklaring af en række forudsætninger, idet ekspertpanelets

forudsætninger på en række områder afviger fra forudsætningerne i

regionens planlægningsarbejde, f.eks. vedrørende arealbehov til fremtidige

funktioner.

I generalplanerne vises den samlede vision for udviklingen af de fysiske rammer

for Region Hovedstadens hospitaler og psykiatriske centre, som rækker

udover hospitalsplanens og psykiatriplanens umiddelbare forudsætninger.

Generalplanerne viser således også en investeringsplan, der rækker længere

end hvad der er muligt at gennemføre inden for rammerne af regeringens

tilsagnsramme. Men hvis forventningerne fra patienterne, de ansatte og

pårørende skal opfyldes, er det nødvendigt at tænke langsigtet, så det sikres,

at udviklingen er fremtidssikret. Man skal derfor allerede, når de første

trædesten lægges, planlægge de næste skridt – planlægningen skal være

langsigtet og fremtidssikret.

2. Baggrund - Region Hovedstadens Hospitaler og Psykiatri

21


22 2. Baggrund - Hospitaler og Psykiatri


3. Fremtidig virksomhed -

Region Hovedstadens Hospitaler

Kapacitets- og arealbehov

I dette kapitel foretages en vurdering af hospitalernes fremtidige kapacitetsbehov,

dvs. senge, ambulatorier, operationsstuer m.m. samt det deraf

følgende arealbehov. Hospitalernes behov for areal lægges til grund for

udbygningsløsningerne.

Det overordnede grundlag for denne dimensionering af hospitalerne tager

udgangspunkt i det nuværende patientgrundlag som fremskrives til 2015,

samt øvrige dimensioneringsforudsætninger i form af udnyttelsesgrader,

arealstandarder og brutto/nettofaktoren, der er en omregningsfaktor fra nettoareal

til bruttoareal. Processen fra det nuværende patientgrundlag til det

fremtidige areal er anskueliggjort på figur 1.

Figuren viser den trinvise proces frem til hospitalets bruttoarealbehov, som

starter med patientgrundlaget i 2006. Dette fremskrives til 2015 baseret på

regionens fremskrivningsforudsætninger. Derefter giver udnyttelsesgraderne

behovet for kapaciteter, hvorefter arealstandarderne giver nettoarealbehovet.

Endelig giver brutto/netto faktoren hospitalets bruttoareal.

Patientgrundlag

Patientgrundlaget for de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden i fremtiden

er en konsekvens af Hospitalsplanens implementering, herunder

ændringer i optageområder og specialefordeling mellem hospitalerne.

Nuværende og fremtidig patientaktivitet

Som illustreret i figur 1 tager regionens fremskrivning udgangspunkt i aktiviteten

i 2006 på de enkelte hospitaler. Aktiviteten er fremskrevet til 2015

for hvert speciale under hensyn til den demografiske udvikling i de enkelte

kommuner og bydele i hospitalernes optageområde.

Figur 1 : Beregningsmodel

Befolkningsudvikling,

Implementering af

hospitalsplanen,

Medicinsk/

teknologisk udvikling

Patientaktivitet 2006

Patientaktivitet 2015

Kapacitetsbehov 2015

- Senge

- Ambulatorier

- OP stuer

- Et cetera

Nettoareal 2015

Bruttoareal 2015

Udnyttelses

grader

Areal

standarder

Brutto/netto

faktor

Den demografisk fremskrevne aktivitet er herefter fordelt mellem hospitalerne

i henhold til de ændringer i optageområder og specialefordeling, som

er vedtaget i Hospitalsplanen.

Endelig er aktiviteten fremskrevet under hensyn til den medicinsk teknologiske

udvikling. Til dette formål er anvendt en fremskrivning af Sundhedsstyrelsens

standardiserede ratetal der udtrykker den udvikling, der har været

i behandlingsmønstret ud over ændringerne i befolknings udviklingen:

- Antallet af udskrivninger stiger 0,8 % per år,

- Den gennemsnitlige liggetid reduceres med 3,3 % per år,

- Antallet af sengedage falder med 2,5 % per år,

- Antallet af operationer stiger med 0,8 % per år,

- Antallet af ambulante besøg stiger med 5 % per år,

- Antallet af skadestuebesøg falder med 0,6 % per år.

Aktiviteten i 2006 og resultatet af den samlede fremskrivning efter implementering

af hospitalsplanen fremgår af tabel 1. Tallene er afrundede. Der

er for enkelte hospitaler sket justeringer. Den væsentlige vedrører kræftbehandling.

Det vil generelt være nødvendigt med løbende justeringer af

prognoserne.

3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler

23


Tabel 1 viser hospitalernes patientaktivitet i 2006 og den fremskrevne aktivitet

i 2015. Den ambulante aktivitet er ekskl. skadestuebesøg.

For 2006 er hospitalerne i Esbønderup og Hørsholm med, men med hospitalsplanen

lukker disse to hospitaler, og deres aktivitet bliver integreret i

regionens øvrige hospitaler.

Tabellen viser en øgning i regionens samlede antal udskrivninger med ca. 12

pct., men en reduktion i sengedagene med 12 pct. og således også en reduktion

i den gennemsnitlige liggetid. Den ambulante aktivitet øges med 60 pct.

og operationsaktiviteten med 9 pct.

Tabel 1: Patientgrundlag

Specialfunktionshospital

2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

Rigshospitalet

Områdehospitaler

72.200

334.400

4,6

478.600

40.300

93.000

341.000

3,7

821.800

53.900

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

43.700

39.600

42.300

30.500

149.000

184.700

183.400

159.700

3,4

4,7

4,3

5,2

188.400

296.200

224.000

191.200

19.500

23.600

18.800

19.700 *

47.300

72.600

62.300

37.500

151.500

258.400

187.800

138.500

3,2

3,6

3,0

3,7

292.900

535.600

393.800

283.400

23.300

37.400

28.800

23.300

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Esbønderup/ Hørsholm Hosp.

Total

14.400

12.700

43.300

36.700

19.700

19.700

6.800

3.300

384.900

59.500

50.800

178.700

175.100

85.800

84.400

36.000

27.900

1.709.400

4,1

4,0

4,1

4,8

4,4

4,3

5,3

8,5

4,4

26.600

33.300

194.700

162.100

53.200

115.600

36.800

39.100

2.039.800

6.700

5.500

27.200 *

15.000

3.900

12.400

4.200

5.500

202.300

14.800

8.500

26.800

28.300

12.700

18.700

8.200

-

430.700

44.300

28.900

83.000

132.000

44.900

69.700

32.400

-

1.512.400

3,0

3,4

3,1

4,7

3,5

3,7

4,0

-

3,5

73.900

25.600

255.700

275.800

76.000

179.300

60.100

-

3.273.900

3.300

1.600

15.800

16.600

1.000

11.000

4.600

-

220.600

* Note: Tal er inklusive dermatologiske operationer i Bispebjerg og Gentofte.

24 3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler


Dimensioneringsforudsætninger

De fremskrevne patientdata for 2015 anvendes til at dimensionere hospitalernes

kapacitetsbehov i form af blandt andet senge. Derefter omsættes

kapacitetsbehovet til et arealbehov.

For at kunne beregne kapacitetsbehovet anvendes udnyttelsesgrader, for

eksempel antal timer per dag og antal dage per år. Dette omsættes til et

areal baseret på en arealstandard, som angiver nettoareal per enhed for den

pågældende kapacitet.

De nedenfor oplistede udnyttelsesgrader og arealstandarder er fælles for alle

hospitaler.

Kapacitetsbehov

De anvendte udnyttelsesgrader er fælles for alle hospitaler og opsummeres i

tabel 2 og 3.

Udnyttelsesgraden for akutte modtagesenge og hotelsenge er baseret på

regionens udredninger vedr. fælles akutmodtagelse og patienthotel. Begge er

lavere end udnyttelsesgraden for normale senge, da der her må tages hensyn

til sæsonsvingninger og lavere belægning i weekender.

Tabel 2: Udnyttelsesgrader, senge

Udnyttelsesgrader, senge

Udnyttelsesgrad

Normale senge 85%

Akutte modtagesenge 66%

Hotelsenge 70%

Tabel 3: Udnyttelsesgrader, undersøgelses- og behandlingsrum

Udnyttelsesgrader, Dage/år Timer/dag Undersøgelsestid

undersøgelses- og behandlingsrum

i min

Kirurgiske ambulatorier 220 6 30

Medicinske ambulatorier 220 6 45

Operationsstuer 220 6 Varierer

Billeddiagnostiske rum 220 6 Varierer

Antal dage per år svarer til det antal hverdage, der er til rådighed, når der

tages hensyn til ferieperioder, og 6 timers udnyttelse per dag svarer til en

normal arbejdsdag på 7,5 - 8 timer. Med hensyn til tider for operationer og

billeddiagnostik, er der anvendt erfaringsdata fra hospitalerne, da dette vil

være afhængig af operationstype og billeddiagnostisk undersøgelsestype.

Tabel 4: Kapacitetsbehov

Specialfunktionshospital

Normale

senge

Akutte

modtagesenge

Operationsstuer

2015

Intensivsenge

Senge

ialt

Ambulatorier

Hotelsenge

Rigshospitalet

Områdehospitaler

933

-

150

17

1.100

189

81

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

384

680

506

396

72

91

75

58

59

102

50

-

20

20

16

10

535

893

647

464

140

271

181

127

27

49

28

13

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Total

132

98

265

386

130

200

97

4.207

14

7

23

40

20

25

10

435

-

-

-

-

-

-

-

361

-

-

16

12

-

-

4

115

146

105

304

438

150

225

111

5.118

35

10

102

124

36

82

23

1.320

6

3

24

22

2

11

6

272

3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler

25


På grundlag af patientgrundlaget for 2015 og de ovenfor anførte udnyttelsesgrader

er der foretaget en kapacitetsberegning for hvert hospital, som er

opsummeret i tabel 4.

Tabellen viser hospitalernes kapacitetsbehov i 2015 for senge fordelt på

normale senge, akutte modtagesenge, hotelsenge og intensivsenge. Rigshospitalet

har ikke akutte modtagesenge, da hospitalet ikke har en fælles

akutmodtagelse, men et specialiseret traumecenter. Desuden vises antallet af

ambulatorier (standardundersøgelsesrum) samt operationsstuer.

De anvendte arealstandarder er fælles for alle hospitaler og opsummeres i

tabel 5.

Arealstandarderne er et udtryk for, hvor stort et areal der skal afsættes til

den enkelte enhed, for eksempel en seng, et standardundersøgelsesrum, en

operationsstue etcetera.

Arealstandarden på 40 m2 per seng er baseret på enestuer til patienterne, og

indeholder ud over patientrummet en andel af de nødvendige birum i form

af toilet/bad, opholdsrum, lagre, skyllerum, medicinrum m.m.

Kontorer og møderum er som helhed ikke indeholdt i arealstandarderne,

men har egne standarder som det er vist i tabellen. Arealstandarden på 10

m2 gælder for personale med kontorarbejde/ administrativt arbejde hele

dagen/det meste af dagen, og 7 m2 for personale som har kontorarbejde en

mindre del af dagen. Arealstandarderne er inklusiv toiletter, kopi- og printerrum

m.m.

Arealbehov

Tabel 5: Arealstandarder

M2 per enhed inklusiv birum

Senge

Normale senge 40

Akutte modtagesenge 30

Intensiv senge 50

Ambulatorier

Standardundersøgelsesrum 30

Specialundersøgelsesrum 50

Ikke-kirurgisk dagplads 15/20

Dialyseplads 23

Operation

Operation, stationært afsnit 120

Præ-/postoperative pladser 16

Operation, dagkirurgi 110

Dagkirurgisk plads 16

Andre kliniske funktioner

Billeddiagnostikrum 90

Fødestue 70

Laboratorieplads 15

Kontorfunktioner

Kontorplads, fuldtid 10

Kontorplads, deltid 7

Konference-/møderum pr. afd. 40/80

Figur 2: Netto- og bruttoareal

I dette afsnit opgøres arealbehovet for det enkelte hospital. Arealbehovet

opgøres i nettoareal og bruttoareal:

- Nettoarealet er summen af alle funktionsrum,

dvs. primærrum og birum inklusiv toiletter, depoter mv.,

- Bruttoarealet inkluderer trafikareal (korridorer, elevatorer, trapper),

teknikarealer (VVS, el, IT, skakter osv.) og konstruktionsareal

(ydermure og skillevægge).

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Toilet

Toilet

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Omklæ d-

ningsrum

Omklæd.

rum

Trapperum

Trappe

Elevator

Skakt

Forskellen mellem netto og bruttoareal er anskueliggjort på figur 2.

Forholdet mellem bruttoareal og nettoareal kaldes brutto/netto faktoren og

er 2,1.

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

Behandlingsrum

Ventepladser

Hvileplads

Hvile -

plads

Toilet/

Toilet

bad

Bad

Undersøgelses-/

Undersøgelses-/

Behandlingsrum

For en afdeling i et sygehus er bruttoarealet lig med gulvarealet indenfor

afdelingsgrænserne, og brutto/netto faktoren vil være mindre, da trafik-

Nettoareal

Konstruktionsareal, trafikareal, tekniske rum, etc.

26 3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler


arealerne mellem afdelingerne, vestibuler m.m. ikke indgår.

Tabel 6: Arealbehov

Der regnes med en afdelingsbrutto/netto faktor på 1,7.

Nettoarealbehovet for det enkelte hospital er en konsekvens af kapacitetsbehovet

for senge, ambulatorier, operationsstuer etcetera. Arealbehovet inkluderer

desuden en række funktioner, som ikke på samme måde kan kapacitetsberegnes,

men som må vurderes særskilt, f.eks. kliniske servicefunktioner

(billeddiagnostik, laboratorier, fysio- og ergoterapi m.m.) og servicefunktioner

(transport og forsyning, sterilcentral, rengøring, tekniske funktioner).

Når nettoarealet er vurderet, omsættes det til et bruttoareal baseret på ovenfor

anførte brutto/netto faktor.

Arealerne for hospitalerne sammenfattes i Tabel 6.

Tabellen viser Hospitalernes teoretisk beregnede nettoarealbehov i 2015 og

omregnet til et bruttoareal med den anvendte brutto/netto faktor.

At Hvidovre Hospital har en højere brutto/netto faktor end de øvrige skyldes

hospitalets vandrehal og korridorsystem.

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholms Hospital

Total

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

178.600

67.300

126.000

105.300

71.200

17.000

17.100

57.100

18.800

2,1

2,1

2,1

2,3

2,1

2,1

2,1

2,1

2,1

Brutto

areal

375.100

141.400

264.600

242.200

149.500

35.800

35.900

103.900

119.900

45.100

75.400

39.500

1.628.300

For nogle hospitaler anføres alene et bruttoarealbehov.

Arealbalance

De teoretiske arealbehov anvendes som grundlag for et realiseringsstudie for

hvert hospital. Realiseringsstudierne sigter imod den bedst mulige integrering

af eksisterende bygningsmasse samt eventuelt nybyggeri på to niveauer.

Realiseringsstudierne sigter imod

- En realisering af hospitalsplanen,

- En visionsplan som er den langsigtede løsning for hvert hospital.

For hvert hospital er realiseringsstudiet beskrevet i kapitel 6. I Tabel 7 vises

arealbalancen for hvert hospital og der er foretaget en sammenstilling af de

arealmæssige konsekvenser, dels med henblik på realisering af hospitalsplanen

dels i den langsigtede visionsplan .

Sammenlagt viser tabellen, at i alt fraflyttes eller nedrives 108.000 m2

eksisterende hospitalsbygninger, blandt andet hospitalerne i Hornbæk,

Esbønderup og Hørsholm.

Til implementering af hospitalsplanen ombygges ca. 150.000 m2 og nybygges

ca. 275.000 m2.

3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler

27


Sammenlagt øges hospitalernes areal med ca. 200.000 m2 med hospitalsplanens

implementering, hvilket svarer til øgning med 15 pct.

Denne arealudvidelse skyldes blandt andet etableringen af nye fælles

akutmodtagelser, det forbedrede service tilbud med enestuer og bedre

patientforhold, større operationsstuer, samt forhold som forbedrer arbejdsforholdene.

Andre faktorer som øger hospitalernes areal, er befolkningsudviklingen og

den medicinsk teknologiske udvikling, som øger den ambulante virksomhed

og operationsaktiviteten.

Tabel 7 viser først hospitalernes anvendelse af de eksisterende bygninger i

form af det nuværende bruttoareal, samt det areal som enten nedrives eller

fraflyttes. Dermed fås det areal i eksisterende bygninger, som videreføres i

realiseringsstudierne.

Dernæst vises arealerne i realiseringsstudierne, dels de som er målrettet

imod hospitalsplanens implementering, dels de langsigtede visionsplaner.

For hvert hospital vises, hvor stort et areal der ombygges i de eksisterende

bygninger, samt hvor stort et areal der nybygges.

Disse arealer benyttes som grundlag for økonomiberegningerne, som er

præsenteret i kapitel 4.

Endelig vises hospitalernes samlede nye bruttoareal, samt hvor stor arealtilvæksten

er for det enkelte hospital.

Tabel 7: Arealbalance i m² brutto

Specialfunktionshospital

Bruttoareal

i 2006

Anvendelse af eksisterende bygninger

Bruttoareal som

nedrives, fraflyttes

Bruttoareal som

videreføres

Ombygning af

eksisterende bygninger

HP Vision

Bruttoarealer i realiseringsplanerne

Nybygget

Samlet

bruttoareal

bruttoareal

HP Vision

HP Vision

Tilvækst i

bruttoareal

HP Vision

Rigshospitalet

Områdehospitaler

267.000

-11.100

255.900

40.000

256.000

40.000

119.100

295.000

375.000

28.900

108.000

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

114.000

180.400

195.500

132.000

-14.400

-

-

-20.400

99.600

180.400

195.500

111.600

26.900

7.200

14.200

15.500

45.900

147.000

46.000

15.500

38.100

77.200

35.800

44.600

41.000

100.800

44.600

69.600

137.700

257.600

231.300

176.600

140.600

281.200

240.100

181.200

23.700

77.200

35.800

44.600

26.600

100.800

44.600

49.200

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Hornbæk Hospital

Esbønderup Hospital

Hørsholm Hospital

Total

31.900

35.900

107.600

100.900

45.100

71.400

44.100

5.300

12.000

23.700

1.366.800

-

-

-6.700

-

-14.800

-

-

-5.300

-12.000

-23.700

-108.400

31.900

35.900

100.900

100.900

30.300

71.400

44.100

-

-

-

1.258.400

4.800

6.600

12.000

7.000

2.500

8.300

5.200

-

-

-

150.200

13.900

18.000

88.100

56.400

14.000

19.800

5.200

-

-

-

725.800

-

400

-

35.300

-

300

4.200

-

-

-

275.900

3.500

800

3.000

45.300

-

4.000

4.200

-

-

-

435.900

31.900 35.400

36.300 36.700

107.600 103.900

136.200 146.200

45.100 30.300

71.700 75.400

48.300 48.300

-

-

-

-

-

-

1.576.200 1.694.300

-

400

-

35.300

-

300

4.200

-5.300

-12.000

-23.700

209.400

3.500

800

-3.700

45.300

-14.800

4.000

4.200

-5.300

-12.000

-23.700

327.500

28 3. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Hospitaler


3. Fremtidig virksomhed - Hospitaler

29


30 4. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Hospitaler


4. Økonomi og tid -

Region Hovedstadens Hospitaler

Økonomi

Hospitalernes teoretiske arealbehov er opgjort i kapitel 3.

Samtidig fremgår realiseringsplanernes arealmæssige konsekvenser i form af

areal, der skal ombygges i eksisterende bygninger, samt i form af areal, som

skal nybygges.

Disse bruttoarealer benyttes i dette afsnit som grundlag for de økonomiske

estimeringer for at realisere hospitalsplanen og den langsigtede vision.

Realiseringsstudierne for de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden er

prissat ud fra en kategorisering af byggeprojekterne efter funktionstype og

ombygningstypen samt det opgjorte arealbehov.

Til vurdering af de forventede investeringsbehov, der er nødvendige for

gennemførelse af de enkelte forslag, samt for at give et overblik over den

samlede investering og fordelingen af denne på år, er der udarbejdet en

samlet oversigt over investeringerne.

For at give et overblik af fordelingen af investeringerne, der går til nybyggeri

og til ombygning for de enkelte hospitaler, er der derudover udarbejdet en

oversigt opdelt efter de enkelte hospitaler.

Metodebeskrivelse

For at estimere den samlede udførelsesinvestering så præcist som muligt, er

der, med udgangspunkt i de enkelte projekter på hospitalerne, foretaget en

opdeling af arealer i kategorier efter funktion og type af udbygningen.

Der er benyttet enhedspriser for gennemførte nybyggerier og ombygning af

hospitaler efter år 2000. Enhedspriserne indeholder udgifter til projektering

og byggestyring, fast inventar og medicoteknisk udstyr, byggeomkostninger

og interimsforanstaltninger samt parkeringsarealer og veje. Priserne indeholder

ikke udgifter til it og automatiske gående vogne (AGV). Priserne er

eksklusive moms og er ved byggeindeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008.

Enhedspriserne er opdelt i fire funktionskategorier:

A/ Sekundære arealer som kældre, teknikrum, depoter, arkiver og

tilsvarende,

B/ Ikke kliniske arealer som kontorer, undervisningslokaler, foyer og

tilsvarende,

C/ Kliniske arealer som sengestuer, ambulatorier, klinikker og tilsvarende,

D/ Kliniske arealer med højt installationsniveau som OP rum, laboratorier,

billeddiagnostik og tilsvarende.

Kompleksiteten af byggeriet og dermed de økonomiske udgifter er mindst

for kategori A og størst for kategori D.

Derudover er typen af byggeri og dermed dets omfang overordnet vurderet

og enhedspriser for de forskellige typer er vurderet. Byggerierne er opdelt i

fem typer:

Type 1/ Nybyggeri,

Type 2/ Total ombygning svarende til, at alt på nær bærende konstruktioner

og klimaskærm, ændres,

Type 3/ Nogen ombygning svarende til, at funktion, indretning og installationer

ændres,

Type 4/ Delvis ombygning svarende til, at installationer og overflader

ændres,

Type 5/ Minimal ombygning svarende til, at overflader (loft, gulv og vægge)

ændres.

Disse overvejelser medfører, at enhedspriserne opdelt efter funktionskategori

og bygningstype bliver som anført i matricen som tabel 1.

Tabel 1: Enhedspriser ved indeks 121,2

Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D

Type 1 12.800 20.000 28.100 36.300

Type 2 11.500 16.000 21.200 29.800

Type 3 10.300 13.000 17.200 24.600

Type 4 8.500 10.000 13.200 19.300

Type 5 5.200 6.000 8.000 10.500

Enhedpriserne i matricen er på niveau med ekspertpanelets udmelding

om et prisniveau på 27.000 kr. pr. m2 for nybyggeri ved indeks 120,5. Idet

ekspertpanelets udmelding svarer til en gennemsnitlig vægtet enhedspris af

de fire funktionskategorier.

4. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Hospitaler

31


Realiseringsstudierne for de forskellige hospitaler er ligeledes opgjort i arealer

svarende til de beskrevne funktionskategorier og ombygningstyper.

Tabel 2: Byggeomkostninger

Nybyggeri

Ombygning

I alt mio. kr

Den estimerede samlede investering til realisering af de enkelte projekter

på hospitalerne beregnes ved at arealopgørelsen for realiseringsstudierne

multipliceret med ovenstående matrice med enhedspriser.

Der anvendes en generel beretningsmodel. Der vil herudover nogle steder

være merudgifter som følge af f.eks jordbundsforhold og midlertidige foranstaltninger.

Det betyder, at det samlede økonomiske estimat er forbundet

med en usikkerhed. Denne usikkerhed vurderes til at udgøre ca. 10 pct.,

svarende til ca. 3 mia. kr. for hospitaler og psykiatriske centre under et.

Estimat

Beregningerne viser, at den samlede investering for realisering af hospitalsplanen

beløber sig til 11,5 mia. kr. Dersom den langsigtede visionsplan

også skal realiseres, skal der investeres yderligere 14,6 mia. kr. hvorved den

samlede investering bliver 26,1 mia. kr. for de somatiske hospitaler i Region

Hovedstaden.

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Total

HP

1.153

1.153

5.721

1.391

2.151

899

1.280

1.133

-

10

-

990

-

8

125

8.007

Vision

3.426

3.426

7.471

1.667

2.623

1.176

2.005

1.544

78

20

75

1.140

-

106

125

12.441

HP

799

799

1.463

96

146

648

573

1.132

125

250

364

7

100

125

161

3.394

Vision

4.226

4.226

5.160

1.001

1.571

2.015

573

4.296

350

403

1.980

711

337

354

161

13.682

HP

1.952

1.952

7.184

1.487

2.297

1.547

1.853

2.265

125

260

364

997

100

133

286

11.401

Vision

7.652

7.652

12.631

2.668

4.194

3.191

2.578

5.840

428

423

2.055

1.851

337

460

286

26.123

Tabel 3: Tids- og Investeringsplan for Hospitalsplanen

Investering/år

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Total

54

39

181

99

68

3

-

340

73

15

7

23

902

54

39

359

294

68

25

16

24

142

25

15

81

1.142

269

343

513

259

312

5

35

-

270

7

23

104

2.140

361

452

376

259

348

31

57

-

207

53

25

28

2.197

505

177

336

259

701

40

62

-

305

-

30

37

2.452

159

177

532

347

356

21

90

-

-

-

33

13

1.728

159

260

-

13

-

-

-

-

-

-

-

-

432

159

-

-

17

-

-

-

-

-

-

-

-

176

232

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

232

1.952

1.952

7.184

1.487

2.297

1.547

1.853

2.265

125

260

364

997

100

133

286

11.401

32 4. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Hospitaler


For at give et overblik over, hvorledes investeringerne fordeler sig på nybyggeri

og ombygning både for realiseringen af hospitalsplanen og for realisering

af den langsigtede vision, er investeringsbehovet for det enkelte hospital

angivet opdelt som vist i tabel 2.

Tids- og investeringsplan

Gennemførelsen af de enkelte hospitalers realiseringsstudier kræver nøje

planlægning, og der skal gøres grundige overvejelser omkring tidsforløbet,

for at planerne kan gennemføres med mindst mulig gene og størst mulig

hensynstagen til opretholdelse af de enkelte hospitalers daglige drift.

Den sammenfattede tids- og investeringsplan for hospitalsplanen, se tabel

3, for realisering af nybyggerier og ombygninger på de enkelte hospitaler,

strækker sig over en 9-årig periode.

Investeringerne i et bestemt år under det enkelte hospital er ikke nødvendigvis

ens for tabel 3 og 4. Da der i det gældende år både kan forekomme

projekter, der hører under hospitalsplanen, og projekter, der hører under den

langsigtede vision.

De angivne tidsforløb på de enkelte hospitaler indeholder hele forløbet fra

start til slut, idet der er afsat erfaringsmæssige realistiske perioder til:

- Planlægning og projektering,

- Udførelse og ibrugtagning.

En tilsvarende sammenfattet tids- og investeringsplan for den langsigtede vision,

som viser forløbet for realisering af denne, viser, at den visionære plan

vil tage yderligere 8 år.

Det samlede forløb vil således tage 17 år fra igangsættelse (tabel 4).

Begge tids- og investeringsplaner er baseret på hospitalernes egne generalplaner,

hvor alle tidsplaner starter i år 1. Dermed kan de to sammenfattede

tids- og investeringsplanerne justeres for forskydninger for eventuelle opstart

på det enkelte hospital senere end år 1.

Læs mere: Tidsplaner for de enkelte hospitaler i kap. 5

Tabel 4: Tids- og Investeringsplan for den langsigtede vision incl. hospitalsplan

Investering/år

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13-17

I alt mio. kr

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre Hospital

Bispebjerg Hospital

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Amager Hospital

Frederiksberg Hospital

Bornholm Hospital

Total

54

75

181

118

68

3

3

364

73

15

7

23

984

140

75

359

315

68

25

73

250

142

25

15

81

1.568

355

406

620

346

312

5

88

221

281

7

23

104

2.768

484

515

502

346

348

31

76

200

234

53

25

28

2.842

628

240

515

346

701

50

82

229

367

27

30

37

3.252

545

240

711

457

365

38

101

446

88

47

40

13

3.091

663

348

178

81

90

70

-

345

90

47

44

-

1.956

701

347

178

85

127

73

-

-

109

47

110

-

1.777

767

192

196

340

208

67

-

-

86

69

104

-

2.029

707

230

136

340

100

51

-

-

96

-

62

-

1.722

478

-

309

417

140

15

-

-

109

-

-

-

1.468

567

-

309

-

51

-

-

-

165

-

-

-

1.092

1.563*

-

-

-

-

-

-

-

11

-

-

-

1.574

7.652

7.652

12.631

2.668

4.194

3.191

2.578

5.840

428

423

2.055

1.851

337

460

286

26.123

* Note: Beløbet dækker for år 13-17

Signaturforklaring:

Hospitalsplanen

Den langsigtede vision

4. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Hospitaler

33


Indgang til nyt Nordkompleks, Rigshospitalet


Rigshospitalet

Hospitalets fremtidige profil

Rigshospitalet skal fortsat være hele landets spydspids på hospitalsområdet

med mange højt specialiserede afdelinger. Hospitalet har særstatus, da der

tillige varetages mange funktioner for borgere fra de øvrige regioner, fra

Færøerne og fra Grønland.

Alle specialer på Rigshospitalet varetages på specialfunktionsniveau og

for de fleste specialers vedkommende alene på specialfunktionsniveau. På

Rigshospitalets traumecenter modtages svært tilskadekomne patienter, som

fordrer speciel indsats og samarbejde på stedet mellem mange diagnostiske

og kliniske specialer på højt specialiseret niveau.

Hospitalsplanen indebærer, dels at specialiseret behandling i øget omfang

samles på Rigshospitalet, dels at hospitalet får udvidede optageområder

inden for en række specialer, herunder i gynækologi/obstetrik og pædiatri,

hvor Rigshospitalet varetager hovedfunktionen for planlægningsområde

Byen.

Som landets spydspids hospital har Rigshospitalet en særlig forpligtelse til

forskning og uddannelse. Hospitalet er samtidig en væsentlig medspiller i

hovedstadens erhvervsudvikling. Dette kræver, at der skabes de nødvendige

fysiske rammer på internationalt niveau til forskning og uddannelse.

Der er derfor behov for nybyggeri på Rigshospitalet. Nybyggeriet skal tillige

medvirke til at sikre, at hospitalet kan bevare og styrke sin særstilling som et

hospital på niveau med andre universitetshospitaler i ind og udland.

Vision - de fysiske rammer

Rigshospitalets overordnede vision er, at der skabes fysiske rammer på

hospitalet, der sikrer at hospitalsplan 2007 kan realiseres, og at der gives

optimale forhold for en fremtidig optagelse af nye funktioner på hospitalet.

Dette vil kræve nybyggeri, herunder etablering af et nyt Nordkompleks, samt

renovering af den eksisterende bygningsmasse, således at der etableres en ny

og tidssvarende fleksibel indretning.

På længere sigt bør det være målsætningen, at Rigshospitalet styrker sin position

gennem hjemtagning fra andre hospitaler og fra udlandet for derved

at opnå centralisering af flere funktioner. Dette kræver yderligere nybygning.

Et næste naturligt udviklingsskridt i strålebehandlingen vil være etableringen

af et partikel terapianlæg på Rigshospitalet.

Visionen for de fysiske rammer vil på denne baggrund være, at Rigshospitalets

til- og ombygning og renovering foregår således:

- At Rigshospitalets bygnings- og apparaturmæssige standard

lever op til det mest moderne og fremtidssikrede niveau,

arkitektonisk såvel som teknologisk,

- At de fysiske rammer opnår en stor grad af fleksibilitet

i forhold til rumstørrelser og ruminddeling, således at

behovsændringer kan dækkes,

- At de fysiske rammer overalt på Rigshospitalet tilgodeser

patienters og pårørendes berettigede forventninger til

moderne byggeri, med hensyn til såvel funktionalitet som

æstetik,

- At de fysiske rammer overalt på Rigshospitalet fremmer gode og

sikre patientforløb,

- At de fysiske rammer overalt på Rigshospitalet sikrer medarbejdere

og studerende optimale arbejds- og udviklingsforhold,

- At de fysiske rammer, tekniske installationer og apparatur overalt

på Rigshospitalet understøtter en optimal og sikker drift baseret

på en effektiv og bæredygtig ressourceanvendelse, herunder at

byggeri og indretninger gennemføres med maksimal fleksibilitet

til imødekommelse af skiftende behov,

- At de fysiske rammer understøtter en rationel drift.

5. Hospitaler

35


Rigshospitalet

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

72.200

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

334.400 4,6 478.600 40.300 93.000 341.000 3,7 821.800 53.900

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

933 - 150 17 1.100 189 81

Tabel 3: Arealbehov Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

178.600

Brutto

areal

375.100

Bruttoareal 2006 267.000

2,1

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage øges, samtidig med at liggetiden reduceres

fra 4,6 dage til 3,7 dage. Også den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten

øges, (se tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 1.100 inklusiv hotelsenge og

intensivsenge. Der er ikke akutte modtagesenge på Rigshospitalet. Antal

standardundersøgelsesrum i ambulatorierne er beregnet til 189. Heri er ikke

medregnet specialrum, behandlingspladser og dialysepladser. Antal operationsstuer

er beregnet til 81, (se tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 178.600 m2, hvilket med en

brutto/nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på ca. 375.000

m2, (se tabel 3)

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Rigshospitalet.

36 5. Hospitaler


Rigshospitalet

Realisering af hospitalsplan

Udbygningsplan

Ved udbygning af Rigshospitalet vil der tages udgangspunkt i følgende

bygningsprincip:

- Det forudsættes, at der etableres erstatningsarealer for de nedrivninger,

som skal foretages,

- Erstatningsarealer er dels midlertidigt pavillonbyggeri og dels

rømmede områder på hospitalet,

- Der gennemføres det i generalplanen anførte behov for nybygninger

for at kunne rumme tilførte specialer,

- Efter rokade/flytning fra eksterne og interne områder gives der

plads til successiv gennemførelse af nødvendige ombygninger som

er omfattet af generalplanen og Rigshospitalets visioner for fremtiden,

- Der forudsættes successive afleveringer og rokader, som er afstemt

med hospitalets strategi.

Byggeprojektet på Rigshospitalet vil være en så omfattende proces, at det

skal inddeles i flere etaper.

Udbygningsplan for realisering af hospitalsplan 2007 for Rigshospitalet vil

være faseopdelt og omfatte både nybyggeri samt gennemgribende renovering

af bl.a. Central- og Sydkompleks samt Mellembygningen for at opnå

en bygningsmæssig standard, som kan leve op til nutidens behov og krav til

diagnosticering og behandling af patienter samt optimere arbejdsmiljømæssige

forhold for personalet.

Infrastruktur

Ud fra teorien om, at bevægelse fra et sted til et andet er en positiv del af

oplevelsen på hospitalet, kan der med udgangspunkt i forhallen etableres en

oplevelses-/informations-/velværerute igennem dele af hospitalet, som patienter

og pårørende kan tage i den udstrækning helbredet og tiden tillader

det. Ruten kan udformes som et organisk forløb, der ved former, farver og

overflader adskiller sig fra hospitalets øvrige arealer. Undervejs på ruten kan

der indlægges rekreative ”touch-down” områder, som for eksempel decentrale

cafémiljøer, orangeri, udendørs opholdsarealer/pavilloner, informationsområder

og bibliotek.

5. Hospitaler

37


Rigshospitalet

Sammenkædning af disse funktioner til et samlet markant element i hospitalet

vil give patienter en større mulighed for frit at kunne vælge og benytte

faciliteterne, og være medvirkende til at give patienterne mulighed for at

komme nærmere en normal dagligdag. Hermed understreges et innovativt

og menneskeligt hospitalsmiljø.

Trafikale forhold - adgang og parkering

Detailplanlægning af fremtidig trafik og parkering disponeres som en del

af en kommende arkitektkonkurrence, men det anbefales, at der arbejdes

videre med en skarp separering af trafikken, således at matriklens indre

friholdes for såvel tung som unødvendig trafik af parkeringssøgende. Det

anbefales ligeledes, at muligheden for at styre trafik til parkering via et

informationssystem undersøges nærmere.

Figur 3: Etapeplan for udbygning

3

4

2

1

Nybygning

Ved planlægning af et nyt Nordkompleks bør følgende væsentlige elementer

indgå:

- Nærhed og tilgængelighed til Centralkomplekset,

- Højdeafgrænsning mod Fælledparken,

- Innovativt miljø for patienter og personale,

- Bæredygtighed på alle niveauer,

- Helbredende arkitektur,

- Arkitektonisk sammenhæng med et facaderenoveret Central- og

Sydkompleks.

Figur 2: Oversigtsplan eksisterende forhold

Indtænkning af disse elementer vil bevirke, at det nye Rigshospital vil leve

op til krav om etablering af et godt sammenhængende patientforløb med et

løft i kvalitet og sikkerhed i behandlingen. I det følgende beskrives forslag til,

hvorledes Rigshospitalet kan udbygges.

Placering og udbygning af Nordkompleks del 1 (etape 1.1 - 1.3)

Nordkompleks del 1 er i realiseringsstudiet placeret på den nord-østlige del

af matriklen ved hjørnet af Blegdamsvej og Fælledparken.

Byggeriet skal have et bruttoareal på i alt 40.000 m², hvilket svarer til ca.

5 etager i den i forslaget viste model. Forslaget til byggeriet er her vist som

en bygningsstruktur/-form, der omkranser og spænder indover Finsen-kælderen.

Dette vil give sig udtryk i en karremæssig struktur, der korresponderer

fint med det øvrige byggeri på modsatte side af Blegdamsvej. Samtidig underordner

det sig Centralkomplekset, Mellembygningen og Sydkomplekset

og bidrager herved til at skabe nogle fine rumligheder ved den eksisterende

hovedindgang. Der vil, i og med at dele af det nye Nordkompleks vil blive

løftet op, opstå et gennemkig, der dels fremmer forståelsen af byggeriet, dels

fremhæver den overordnede planstruktur, som bliver strammet op i et klart

og tydeligt formsprog.

10 Centralkompleks

11 Finsenbygning

13 Teknikbygning

14 Auditoriebygning

15 Mellembygning

16 Sydkompleks

18 Ronald MacDonald

32 Genbrugsplads

34 Adm. og Pt.hotel

35 H Bygning

50 Apotek

55 Centralkøkken

57 Bagbygning

59 Værkstedsbygning

60 Psykiatri

61 Psykiatri

62 Psykiatri

63 Michaelsensbygning

64 Psykiatri - Let behandling

65 Funktionærboliger

66 Børnehave

67 POS-pavillon

68 Teilum-bygning

91 JM-Kompleks

92 JM-Kompleks

93 JM-Kompleks

00 Rockefeller

Det nye Nordkompleks vil blive koblet til det eksisterende Centralkompleks

i østgavlen for på denne måde at blive bundet op til den langsgående akse

i bygningen (øst-vest) og til den gennemgående akse (nord-syd), der binder

Sydkomplekset, Mellembygningen og Centralkomplekset sammen.

Volumenmodellen skal ikke betragtes som en statisk bygningsdel, men skal

ses som en del af de muligheder, der er til stede for at opfylde de krav og vi-

38 5. Hospitaler


Rigshospitalet

sioner, som foreligger i det udarbejdede materiale for Rigshospitalets mulige

fremtid. Bygningens volumener kan individuelt tilpasses, så de kan opfylde

de krav og ønsker, der er om fleksibilitet og elasticitet samt standardisering.

Figur 5: Set fra fælledparken

Der ligger en stor udfordring i at placere byggeriet ved/over Finsencenteret,

idet der her arbejdes med meget følsomt apparatur. Det skal tages med i

planlægningen, at Finsencenteret skal være fuldt funktionsdygtigt under

byggeprocessen af det nye Nordkompleks. Der skal derfor findes/tages højde

for en velfungerende logistisk løsning for såvel patienter som for personalet

på Finsencenteret under byggeprocessen, såvel som efter at byggeriet er

blevet færdigt.

Denne udbygning giver mulighed for at samle special funktioner, men der

udestår en endelig løsning på kapasitetsbehovet ved den omgivende deling

af planlægningsområdet for de specialiserede funktioner.

Renovering af Central- og Sydkomplekset

Det er endnu ikke fastlagt hvilke funktioner, der skal indflytte i nybyggeriet,

og derfor kan interne afdelingsspecifikke rokader endnu ikke konkretiseres.

Som følge af Central- og Sydkompleksets utidssvarende isoleringsforhold bør

en gennemgribende facaderenovering foretages. Indvendigt anbefales det, at

ovennævnte bygninger ryddes for al indretning og installationer, således at

der kan etableres en ny tidssvarende fleksibel indretning.

Myndigheder

I forbindelse med hospitalsplanen har Rigshospitalet og Københavns

Kommune indledningsvis haft et tæt samarbejde vedr. en række vigtige

spørgsmål, der har direkte relation til udnyttelse af den eksisterende

matrikel.

Lokalplan

Den gældende lokalplan nr. 329 af december 2000 kan ikke indeholde den

Figur 4: Oversigt over udbygningsmuligheder

kommende udbygningsplan og skal derfor ændres. Københavns Kommune

vil drage omsorg for udarbejdelse af forslag til ny lokalplan for Rigshospitalet,

herunder udarbejdelse samt foreslået ændring af rammerne i kommuneplan

09, der modsvarer planerne.

Bygningshøjder

I forbindelse med drøftelser af bygningsvolumen af det kommende Nordkompleks

vil Københavns Kommune ikke tillade, at der bygges i 16 etager

mod Frederik den V’s vej, bl.a. begrundet med skyggeeffekten i Fælledparken

store dele af året. Derimod er Københavns Kommune indstillet på, at der kan

bygges i en højde som det eksisterende Sydkompleks, svarende til 7-8 etager.

Bebyggelsesprocent

Såfremt der skal nybygges over 100.000 m² vil det medføre, at bebyggelsesprocenten

vil overstige den maksimalt tilladelige 175 %. Københavns Kommune

er indstillet på at se positivt på en overskridelse, der formodentlig vil

overstige 215 %.

Byggefelter

For at tilgodese den bedst mulige udnyttelse af arealet til det fremtidige Rigshospital

foreslås det, at alle bygninger og arealer indenfor matriklen, bortset

fra Centralkomplekset, Sydkomplekset, Mellembygningen, auditoriet, samt

det underjordiske Finsenscenter kan indgå i de kommende planer.

Grønt

Københavns Kommune ønsker, at det fremtidige Rigshospital skal være

grønt. Dermed menes, at man ønsker bæredygtigt nybyggeri samt en

væsentlig øget andel af grønne arealer indenfor matriklen. Det vil medføre,

at der skal etableres underjordiske parkeringshuse.

5. Hospitaler

39


Rigshospitalet

Figur 6: Den langsigtede visionsplan og yderligere udbygningsmuligheder

Den langsigtede visionsplan og

yderligere udbygningsmuligheder

For at give optimale forhold for en fremtidig optagelse af nye funktioner på

Rigshospitalet anbefales det, at Rigshospitalet på sigt får råderet over alle

bygninger på matriklen. I forslaget til udbygningsplan er der ikke sket en

inddragelse af hverken Teilum eller Rockefellercenteret. En sådan inddragelse

vil på sigt give mulighed for fremtidige nye funktioner, som ikke

direkte er afledt af implementeringen af hospitalsplanen.

Et eksempel på en funktion, som ligger ud over hospitalsplanen, er etableringen

af et partikelterapianlæg. Dette anlæg er bygningsmæssigt vist placeret i

udbygningsplanens etape 4, men kan betragtes etapeuafhængigt.

Partikelterapianlæg på Rigshospitalet

Det næste naturlige udviklingstrin i strålebehandling vil være etablering af

et partikelterapianlæg på Rigshospitalet. Rigshospitalet har været førende

indenfor udvikling af nye behandlingsteknikker i form af intensitetsmodulær

strålebehandling, imaging guided radioterapi og respirationsstyret

radioterapi. Denne udvikling har betydet, at svulster kan bestråles med

større præcision samtidig med, at strålebehandling af rask væv mindskes.

Bestråling med protoner og/eller lette ioner vil yderligere kunne

forbedre strålebehandling, og internationalt regner man med at 10-15%

af alle patienter, der tilbydes strålebehandling, vil kunne have gavn af

partikelbestråling. Børn udgør en særlig følsom gruppe af patienter, hvor

partikelterapi vil kunne reducere risikoen for sekundære kræftsygdomme

fra 30% til godt 3% for en række sygdommes vedkommende.

I Europa er en del anlæg etableret eller under etablering, bl.a. i vore nabolande

Sverige (Uppsala) og Tyskland (Kiel). Etablering af et partikelterapianlæg

med protoner og lette ioner på Rigshospitalet vil, ud over at give

mulighed for patientbehandling med denne nye avancerede højteknologiske

strålebehandling med deraf følgende bedre helbredelse og reducerede bivirkninger,

også åbne muligheder for et betydningsfuldt forskningssamarbejde

med de naturvidenskabelige forskningsinstitutioner i ind- og udland.

Danlite-projektgruppen har arbejdet med og forberedt et sådant anlæg, og

der er planlagt et tæt samarbejde med Niels Bohr Instituttet, Århus Universitet,

Danmarks Tekniske Universitet, Panuminstituttet og Brick. Anlægget

omfatter teknisk en linær accelerator og en synkotron, der pga. den høje

stråledosis skal indbygges i beton. Desuden tre behandlingsrum: Et såkaldt

”fixed beam” rum, hvor strålen kommer ud af væggen fra beamline, og dertil

to behandlingsrum med gantry.

Etablering af et sådant anlæg kræver et areal på minimum 12.000 m², evt. i

to plan. Der stiles mod et anlæg, der både kan levere protoner og lette ioner.

Anlægget er en naturlig del af Radioterapiklinikken og har desuden relation

40 5. Hospitaler


Rigshospitalet

til den kliniske onkologi, og til avanceret diagnostik.

Samling af funktioner på Rigshospitalet

På længere sigt vil det være nærliggende, at Rigshospitalet, med den højt

specialiserede standard og den centrale beliggenhed, vil kunne hjemtage

funktioner fra andre hospitaler og fra udlandet for derved at opnå en samling

af flere funktioner, hvilket medfører optimal udnyttelse af ressourcer og

øger den faglige standard. Dette vil kræve nye udbygninger.

Placering og udbygning af Nordkompleks del 2 (etape 2.1 - 2.2)

Nordkomplekset del 2 er placeret på den nordlige del af matriklen mellem

Centralkomplekset og Fælledparken. Byggeriet er tiltænkt et bruttoareal på

i alt 20.000 m², hvilket svarer til ca. 4 etager i den i forslaget viste model.

Bygningsstrukturen er her lagt ud som en kamstruktur vinkelret på Centralkomplekset.

Forbindelsen til Centralkomplekset er etableret ved at det nye Nordkompleks

del 2 kobler sig på aksen nord-syd, der forbinder Sydkomplekset,

Mellembygningen og Centralkomplekset. Byggeriets udstrækning går fra

Teilumbygningen til hjørnet af Fælledparken, Blegdamsvej, hvor byggeriet

er tilpasset Finsencenterets placering.

Tabel 4: Tid og Investering

Kamstukturen giver mulighed for at åbne op for det grønne islæt i Fælledparken,

og bygningernes indbyrdes placering kan skabe fine haverum.

Kamstrukturen giver gode muligheder for en velfungerende logistisk sammenhæng

de forskellige enheder imellem. Bygningernes indbyrdes placering

giver muligheder for individuel tilpasning i form, bredde og højde. Bygningens

volumener kan individuelt tilpasses, så de kan opfylde de krav og

ønsker, der er om fleksibilitet og elasticitet samt standardisering.

Placering og udbygning af Nybygning 3 og 4 (etape 3.1 - 5.2)

Bygningsvolumenet for etape 3 er placeret på den nord-vestlige del af matriklen,

ved hjørnet af Borgmester Jensens Alle og Frederik V’s Vej med afgrænsning

ved Henrik Harpestrengsvej. Byggeriet skal have et samlet bruttoareal

på ca. 30.000 m², hvilket svarer til ca. 4-5 etager i den i forslaget viste model.

Bygningen er sat op som et ottetal, med to store gårdrum. Byggeriet vil ligge

solitært til etape 4 er opført.

Bygningsvolumenet for etape 4 er placeret øst for Henrik Harpestrengsvej

for enden af Centralkomplekset. Byggeriet skal have et samlet bruttoareal

på ca. 30.000 m², hvilket svarer til ca. 4-5 etager i den i forslaget viste model.

Bygningen er sat op som ved fase 1 og 3 i et ottetal, med to store gårdrum.

Ved færdigstilling af etape 4 vil de to bygningsvolumener (3 og 4) være

forbundet og koblet på Centralbygning. Den øst-vest gående akse vil nu blive

forlænget og danne en naturlig forbindelse mellem det eksisterende og det

nye byggeri.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur.

Beløbene er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13+

I alt mio. kr

Specialfunktionshospital

Rigshospitalet

Etape 1.1 - Nordkompleks, del 1

Etape 1.2 - Ombygning Sektor1+2 Bygn.10

Etape 1.3 - P-hus, del 1

Etape 2.1 - Nordkompleks, del 2

Etape 2.2 - Ombygning Sektor3+4 Bygn.10

Etape 3.1 - Nybygning 3

Etape 3.2 - Ombygning Mellembygning

Etape 4.1 - Nybygning 4

Etape 4.2 - Om. Sektor 1-2 og 3-4 Bygn.16

Etape 5.1 - Øvrige

Etape 5.2 - P hus, del 2

Total

54

54

54

86

140

256

13

86

355

256

45

60

27

96

484

400

45

60

27

96

628

159

192

45

41

96

12

545

159

264

45

41

96

58

663

159

196

192

96

58

701

232

196

192

39

96

12

767

196

300

17

40

96

58

707

121

17

186

96

58

478

239

186

46

96

567

27

291

761

484

1.563

1.020

799

133

510

799

766

300

742

807

1.520

256

7.652

Note: 13+ Beløbene dækker for år 13-17

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

41


42 Hillerød Hospital, Haverum mellem nye sengebygninger

5. Hospitaler


Hillerød Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Hillerød Hospital er områdehospital i planlægningsområde Nord med cirka

310.000 indbyggere.

Implementering af hospitalsplanen indebærer en øget aktivitet på Hillerød

Hospital, blandt andet som følge af, at en række funktioner i planlægningsområdet

samles på hospitalet, herunder alle de kirurgiske og de akutte

ortopædkirurgiske aktiviteter.

Det er nødvendigt at gennemføre et større nybyggeri på matriklen, for at

hospitalet kan rumme de fremtidige funktioner.

Vision - de fysiske rammer

Det er essentielt, at Hillerød Hospitals vision om høj kvalitet og sammenhæng

træder lige så tydeligt frem i de fysiske rammer som i den menneskelige

kontakt og behandlingsmæssige kvalitet. Her tænkes på kvalitet i

f.eks. arkitektur og materialer, som signalerer et professionelt miljø ved at

fremstå hygiejnisk, ryddeligt og sikkert at færdes i.

I hospitalsplan 2007 er det forudsat, at Hillerød Hospital skal forblive på

den nuværende matrikel i den østlige del af Hillerød. Det kræver væsentlige

til- og ombygninger, hvis de eksisterende bygninger skal omdannes til et hospital,

der varetager de funktioner, områdehospitalerne er tiltænkt, og imødekommer

fremtidens krav til behandlingskvalitet, sikkerhed og fleksibilitet.

For at nå dette mål er der udarbejdet en helhedsplan for Hillerød Hospitals

fysiske rammer, som kan danne rammen for den videre planlægning.

Fysiske omgivelser påvirker patienters og medarbejderes velbefindende

direkte gennem mulighed for fysisk udfoldelse, gennem sanseindtryk og

gennem underbevidste påvirkninger fra vores opfattelse af lyde, farver og

formgivning. Hillerød Hospital er ikke blot en tom skal, der behandler og

plejer patienter, men en bygning, hvor mennesker arbejder og patienter

heles i fysiske rammer, der understøtter et psykisk velbefindende på vejen

mod fysisk heling.

Udvikling af de bygninger og indvendige arealer, som i fremtiden skal

rumme Hillerød Hospitals funktioner, tager udgangspunkt i seks hovedværdier,

som tilsammen stiller krav til strukturering, arkitektur og indretning.

De seks værdier er:

- Professionalisme,

- Overgange,

- Sporbarhed,

- Én hovedindgang,

- Tryghed,

- Bæredygtighed.

Hillerød Hospital skal i fremtiden bygges op omkring en række operationelle

enheder, som tilgodeser gode driftsmæssige løsninger såvel som sammenhængende

forløb for patienter. Der skal være fokus på at indrette afdelinger

og afsnit, således at patientbehandlingen så vidt muligt foregår på den sengestue,

hvor patienten er indlagt. Kontinuitet og sammenhæng skal her prioriteres.

Endvidere skal der skabes muligheder for samarbejde med eksterne

samarbejdspartnere, eksempelvis speciallæger, kommunen og psykiatrien.

Ud fra de foreliggende planer og visioner om fremtidige strukturelle forhold

for Hillerød Hospital kan følgende grundprincipper konkretiseres:

- Patientforløbstankegangen skal særligt være i fokus og kunne

genfindes i den fysiske udformning,

- Kendte standarder og rutiner for funktionsplanlægning skal udfordres

og løsninger tænkes på tværs,

- Interne og eksterne logistiske forhold skal være driftsmæssigt

rationelle og opfylde hele hospitalets servicebehov for derved at

understøtte patientforløb,

- Funktionsplacering skal skabe nærhed og rationel drift for

diagnostiske funktioner og servicefunktioner samt udnytte sammenhænge

mellem sengeafsnit, dagbehandling og ambulatorier,

- Bygningsmæssig fleksibilitet skal indtænkes på alle niveauer,

- Hospitalet skal have en åben overskuelig struktur og stimulere

sanser og livsglæde med lys, luft og liv,

- Der lægges vægt på positiv synergi med lokalområdet,

- Nem fysisk tilgængelighed til hospitalet,

- Hillerød Hospital er en sikker og attraktiv arbejdsplads med mulighed

for faglig udvikling og gode faciliteter.

Fremtidens fysiske rammer er et vigtigt parameter for succesfuld etablering

af sammenhængende og accelererende patientforløb. Disse tanker skal

kunne genfindes i den fremtidige bygningsmæssige udformning.

5. Hospitaler

43


Hillerød Hospital

Overordnet set indrettes hospitalet med tre faglige fællesskaber, en akutmodtagelse

og en lang række tværgående funktioner.

Etableringen af fællesskaber bestående af afdelinger, som har tætte faglige

relationer og samtidigt skaber et optimalt, internt flow for patienter, personale

og besøgende anses for værende det bærende element for de fysiske

rammer for fremtidens hospital i Hillerød.

De faglige fællesskaber

Begrebet ”faglige fællesskaber” anvendes som udtryk for en fysisk bygningsmæssig

sammenhørighed, uden at der er taget stilling til konkrete

bygningsmæssige løsninger.

I hvert af de tre fællesskaber skal der for hvert speciale etableres sengeafsnit,

dagbehandling, ambulatoriefaciliteter og relevante fagspecifikke diagnose-

og udredningsmuligheder. Dette kan for eksempel være nødvendige

billeddiagnostiske faciliteter og laboratoriefaciliteter, samt fysio- og ergoterapeutiske

funktioner. Disse kan udnyttes på tværs af fællesskabet. Yderligere

kan en del af kontorarbejdspladser til både sundhedsfagligt og administrativt

personale placeres decentralt for at understøtte nærhedsprincippet

- også for personalet.

Fysisk samling af afdelingerne i større overordnede enheder samt etablering

af en central akutafdeling vil understøtte visionen om at skabe sammenhæng

og overskuelighed i patientens forløb på Hillerød Hospital. Samling af

tæt relaterede specialer med fleksible indretninger giver desuden mulighed

for at arbejde sammen om patientforløb over specialegrænser. En sådan

funktionsopdeling tilbyder også muligheden for at drage nytte af fælles ressourcer.

For at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er det vigtigt,

at mulighederne for dette kan genfindes i struktureringen af den bygningsmæssige

udformning. Placering af ambulatorier i tæt relation (for

eksempel på samme etage eller en etage ovenfor eller nedenunder) til dagbehandling

og sengeafsnit vil give patienterne en tryghed i form af genkendelighed.

Ved placering af specialerelevante tværgående funktioner i direkte nærhed

vil der tillige kunne minimeres transporttid til og fra diagnostiske undersøgelser.

Etablering af mindre satelitenheder for de tværgående funktioner

(f.eks. decentrale fysioterapirum) er desuden et led i ønsket om at skabe

sammenhæng og nærhed.

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage øges, samtidig med at liggetiden reduceres

fra 3,4 dage til 3,2 dage. Også den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten

øges, (se tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Tabel 2 viser, at det fremtidige samlede sengetal bliver 535 inklusiv 72

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

43.700 149.000 3,4 188.400 19.500 47.300 151.500 3,2 292.900 23.300

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

384 72 59 20 535 140 27

Tabel 3: Arealbehov

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

67.300

2,1

Brutto

areal

141.400

114.000

44 5. Hospitaler


Hillerød Hospital

akutte modtagesenge, 59 hotelsenge og 20 intensivsenge. Antal standardundersøgelsesrum

i ambulatorier er beregnet til 140 og antal operationsstuer

er beregnet til 27, (se tabel 2)

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 67.300 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på ca. 141.400 m2, (se

tabel 3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af Hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Hillerød Hospital.

Realisering af hospitalsplan

Hillerød Hospital har fået udarbejdet et realiseringsstudie, som illustrerer

mulighederne for at imødekomme fremtidens behov for fysiske rammer på

den nuværende matrikel. Realiseringsstudiet illustrerer både, hvilke nødvendige

til og ombygninger, som skal til for at gennemføre hospitalsplanen,

samt hvordan det vil være muligt at understøtte visionen om forbedringer i

de faglige fællesskabers daglige drift, patienternes oplevelse af sammenhæng

i forløb og genanvendelse af gode bygninger, mens nedslidte og utidssvarende

faciliteter nedrives eller renoveres.

Den samlede udbygningsplan kan opdeles i etaper, således at den samlede

udbygningsplan kan foregå etapevis, som afsluttede projekter, over en

længere årrække.

Der har været et presserende behov for etablering af en integreret løsning,

der skaber mulighed for en samling af al kirurgi samt akut ortopædkirurgi.

Derfor blev tre projekter igangsat, som indenfor en kortere periode kunne

imødekomme behov for samling af disse funktioner, herunder etablering af

et modulhospital.

Arkitektonisk hovedidé

I realiseringsstudiet samles de fleste behandlingsfunktioner i de eksisterende

høje bygninger langs Dyrehavevej. Bebyggelsen hæves lokalt med 2 etager

og videreføres i en ny akutbygning, således at den bygningsmæssige tyngde

koncentreres langs den eksisterende centralakse, der går fra den gamle

hovedindgang på Helsevej til forpladsen ved bygning 06/08 og akutmodtagelsen.

Med udgangspunkt i den eksisterende bebyggelse er der i nærværende realiseringsstudie

lagt vægt på at skabe en arkitektur og et hospitalsmiljø, hvor

åbenhed, overskuelighed og lethed er nøglebegreber.

Ved at koncentrere hospitalets bygnings– og behandlingsmæssige tyngde

centralt på grunden skabes muligheden for at nedskalere og åbne den

øvrige bebyggelse mod det omkringliggende villakvarter. Den eksisterende

centralakse, som de oprindelige ”gule bygninger” etablerer, trækkes igennem

anlægget, og udgør en hovedfordelingsåre i anlægget med gennemgang

under de nye sengebygninger.

Ved at aktivere den oprindelige centralakse som en hovedfordelingsåre,

gøres det enkelt og overskueligt at orientere sig inde og ude. Således kan

den bygningsmæssige struktur være med til at skabe tryghed. Betoningen

af centralaksen er et væsentligt element i bestræbelsen på at skabe et mere

sammenhængende og overskueligt anlæg.

Funktionsfordeling og logistisk struktur

Udgangspunktet for funktionsfordelingsprincippet er etableringen af tre

faglige fællesskaber. Samtidigt er der lagt vægt på at skabe god fleksibilitet

for behandlingsfunktioner og sengeafsnit i de bygningsmæssige rammer.

Således er der indtænkt mulighed for at udvide og indskrænke kapaciteten

indenfor og på tværs af de enkelte faglige fællesskaber.

Funktionsfordelingen udlægges som en matrix. Alle behandlingsfunktioner

og de tværfaglige funktioner placeres på den ene side af centralaksen langs

Dyrehavevej i et centralkompleks, som primært udgøres af de eksisterende

høje bygninger. Sengeafsnit placeres vinkleret på aksen i selvstændige fløje

på en sådan måde, at den eksisterende sengebygning 06/08 kommer til at

indgå i sammenhæng med de 4 nybyggede fløje. Herved er de tværfaglige

funktioner placeret centralt i forhold til de områder, der skal betjenes,

hvilket muliggør etablering af driftsmæssigt rationelle enheder.

Akutmodtagelse placeres som en selvstændig enhed, der indgår i sammenhæng

med de øvrige bygninger og er indrettet med samme funktionsfordelingsprincip

som det øvrige hospital.

Med samlingen af behandlingsfunktionerne i et centralkompleks bliver

der gode muligheder for, at behandlingsrum, OP-stuer og ambulatorierum

kan anvendes fleksibelt mellem de 3 faglige fællesskaber. Samtidig kan den

centrale placering af de tværfaglige funktioner såsom røntgen, prøvetagning

o.a., give fine muligheder for, at enhederne kan betjene de respektive afsnit

effektivt og kompetent. Det er vigtigt, at de tværfaglige enheder har en størrelse,

som muliggør døgndrift.

Fælles akutmodtagelse

Der skal etableres en fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital i overensstemmelse

med beslutningen i hospitalsplanen og i overensstemmelse med

anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Akutafdelingen består af skadestue, akutmodtagelse og vagtsekretariat/

den centrale visitation (CVI) samt et nyetableret akut observationsafsnit.

5. Hospitaler

45


Hillerød Hospital

Afdelingen er således en samlet funktion, der varetager behandling af alle

akutte patienter. Der er hermed mulighed for at skabe sammenhængende og

veltilrettelagte patientforløb, som forudsat i Hillerød Hospitals vision.

Som led i etableringen af akutafdelingen blev der foretaget en analyse af følgende

forudsætninger: Patientgrundlag, logistiske forhold, fysiske forhold,

krav til uddannelse og kompetencer, indførelse af diagnostiske pakker og

bemanding, som er samlet i en intern rapport ”Det akutte patientforløb“,

december 2007.

Som led i dette arbejde, blev der specificeret 7 fysiske kerneområder for en

fremtidig fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital.

- Overblik,

- Nærhed,

- Effektivitet,

- Genkendelig logistik,

- Fleksibilitet,

- Tryghed gennem kontrol,

- Effektiv logistik.

Ligesom hospitalets generelle grundværdier for byggeri, skal disse være

bærende principper for de løsninger, der udarbejdes, og skabe grundlaget for,

at den bygningsmæssige struktur ikke bare bliver en passiv ramme, men et

aktiv i anlæggelse af en ny akutmodtagelse.

Trafikforhold – adgang og parkering

Hillerød Hospitals beliggenhed er integreret i et bynært villaområde, og

adgang til Hillerød Hospital foregår via områdets villaveje.

Tilkørselsforholdene til Hillerød Hospital er belastede, og det bør overvejes

at omlægge adgangsvejen. Området giver mulighed for etablering af en

direkte forbindelse mellem Københavnsvej og krydset Dyrehavevej/Helsevej,

som illustreret på kortet. Området er i dag fredskov.

Samtidig kan der etableres en rundkørsel i krydset, således at trafikken omkring

matriklen reguleres bedre. En sådan løsning vil være med til at understrege

Dyrehavevejs funktion som primær adgangsvej og aflaste byområdet

trafi-kalt, samt lette adgangen til hospitalet.

Offentlig transport til Hillerød Hospital muliggøres af den korte afstand til

Hillerød station, som ligger ca. 1,5 km fra hospitalet. Hertil er der hyppig

busforbindelse direkte til hovedindgang på Dyrehavevej. Endvidere er der

forbindelse fra stationen for cyklister og gående via et stisystem gennem den

mellemliggende fredskov.

Figur 1: Trafikdiagram




Byggeetaper












Gennemførelsen af hospitalsplanen kan opdeles i 2 etaper. Derudover vil det

indledningsvis være nødvendigt at etablere et modulhospital som følge af et

presserende behov for at få samlet kirurgi og ortopædkirurgi i planlægningsområde

Nord.

Etape 1 - Akutmodtagelse og Kvinde-barn fællesskab (senge og ambulatorier)

1.1 Bygning 7 (fysio- og ergoterapi inkl. en række ambulatorier), bygning

9 (dialyse) nedrives samt boligblokke øst for bygning 06/08

(sengebygning) nedrives. Genhusning er nødvendig.

1.2 Opførelse af ny bygning 7 og 9 (ny fælles akutmodtagelse, nye

ambulatorier og sengeafsnit til kvinde/barn), samt P-hus opføres.

Etape 2 - Ambulatorier, hovedindgang, centralforsyning og Medicinsk fællesskab

(sengeafsnit)

2.1 I den første fase gennemføres ombygning af bygningerne 1, 2, 3 og

15 (ny, samlet ambulatoriebygning).

2.2 Nedrivning af bygning 0 (hovedindgang), 16 (laboratoriebygning) 4

og 5 (nuværende akutmodtagelse og intensiv) for at skabe plads til

fase 3.

2.3 Nybygning af bygning 4 og 5, som er ambulatorier og centralforsyning.

2.4 Ombygning af bygning 6 plan 2 (ny hovedindgang). Opførelse af

første del af bygning 40 (som er det medicinske fællesskabs sengestuer).

De to etaper kan gennemføres som afsluttede projekter. Med etaperne tages

hul på etableringen af fysiske faglige fællesskaber som vil være færdigetablerede,

når den langsigtede visionsplan er gennemført.

46 5. Hospitaler


Hillerød Hospital

Figur 2: Etape 1

Etape 1.1 Etape 1.2


Figur 3: Etape 2

Etape 2.1 Etape 2.2



Etape 2.3

Etape 2.4



Eksisterende byggeri fjernes Opførelse af nye bygninger Eksisterende bygning om- eller udbygges

Den langsigtede visionsplan

I den langsigtede visionsplan fortsættes udbygningen af de faglige fællesskaber.

Realiseringen af hospitalsplanen betyder, at der er etableret en fælles

akutmodtagelse, ny hovedindgang og kvinde-barn fagligt fællesskab.

De efterfølgende etaper 3 og 4 samt løbende renovering betyder, at de resterende

to faglige fællesskaber - medicinsk og kirurgisk - etableres.

Den langsigtede visionsplan er således et fuldt gennemrenoveret og til dels

nybygget områdehospital, som lever op til de forventninger og krav, der

stilles til fremtidens hospitaler.

Med gennemførelse af den langsigtede visionsplan vil Hillerød Hospital

nogle bygningsmæssige rammer, der lever op til visionerne for fremtiden, og

som skal balancere de mange krav til såvel logistik, driftsomkostninger, fremtidssikring,

sikkerhed og æstetik og funderes i detaljerede analyser af såvel

logistik som driftsomkostninger. Den videre planlægning vil blive funderet

i detaljerede analyser af de forskellige krav og behov. Dette skal suppleres

med inddragelse af de rette interessenter på tværs af patienter, personale og

borgere.

5. Hospitaler

47


Hillerød Hospital

Figur 4: Etape 3

Etape 3.1 Etape 3.2





Figur 5: Etape 4

Figur 6: Langsigtet visionsplan







Eksisterende byggeri fjernes Opførelse af nye bygninger Eksisterende bygning om- eller udbygges

Byggeetaper

Gennemførelsen af den langsigtede visionsplan for Hillerød Hospital kan

opdeles i to etaper.

Med disse to etaper vil etableringen af tre faglige fællesskaber være gennemført:

Kvinde-barn funktioner, medicinsk og kirurgisk.

Etape 3 - Samling af det Medicinske fællesskab samt forskning og undervisning

3.1 Nedrivning af modulhospital (genhusning nødvendig). Undervisning

og forskning flyttes til ombygget bygning 51.

3.2 Etablering af den anden fløj af den medicinske sengebygning 40.

Dermed samles det medicinske fællesskabs sengeafdelinger.

Etape 4 - Kirurgisk fællesskab samt færdiggørelse af ambulatorier og

tværgående funktioner

4.1 Bygningerne 1 (ny ambulatoriefunktion), 6 og 8 (kirurgisk fællesskab)

og 15 (ambulatorier, tværgående funktioner og kontorer)

ombygges på de øvre etager. Derudover tilføjes én etage på bygning

15. Derefter vil det kirurgiske fællesskab være samlet i bygning

06/8 og ambulatoriefunktioner være samlet i bygningerne 1,

9 og 15.

Derudover vil der være behov for løbende renovering af eksisterende bygninger

og teknisk hovedforsyning.

Når alle 4 etaper er gennemført, så vil ca. 45.900 m2 af de eksisterende bygninger

være ombygget og renoverede. Ca. 41.000 m2 nybygges og ca. 44.000

m2 bevares uændret. I alt vil hospitalets areal være ca. 25 pct. større end i

dag.

Myndighedsforhold

Hillerød Hospitals matrikel er omfattet af byplanvedtægt og lokalplan og et

landinspektørfirma har fastslået i en undersøgelse af udbygningsmulighederne,

at matriklen kan bære en væsentlig udbygning men det er nødvendigt

med udarbejdelse af en ny lokalplan. For matriklen Hillerød Hospital er

Hillerød Kommune Byplanvedtægt 13 gældende.

Byplanvedtægten begrænser i et vist omfang mulighederne for udbygning,

og der er derfor behov for en lokalplansændring ved udvidelser udover de

planlagte opgaver.

48 5. Hospitaler


Hillerød Hospital

Figur 7: Udbygningsplan for Hospitalsplan 2007

Figur 8: Fremtidig udbygningsplan

Yderligere udbygningsmuligheder

Resultaterne af de realiseringsstudier, der er gennemført har vist, at der er

gode muligheder for at skabe de nødvendige fysiske rammer til fremtidens

patienter på den nuværende matrikel. Med den fremlagte arealdisponering

kan der opnås en bygningsstruktur, som understøtter de faglige fællesskabers

daglige drift, patienternes oplevelse af sammenhæng i forløb og en

genanvendelse af gode bygninger, mens nedslidte og utidssvarende faciliteter

nedrives eller renoveres.

Derudover vil der være mulighed for en arealudvidelse udover de 141.000

m2 idet der er mulighed for at bygge yderligere et V på den nordlige side af

matriklen med et skønsmæssigt areal på 60.000 m2. Med denne potentielle

mulighed for udvikling kan matriklen sikres mange år frem.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne, AGV.

Tabel 3: Tid og Investeringer

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Områdehospitaler

Hillerød Hospital

Etape 1.1 - 1.2 Akut og kvinde/barn

39

39

318

400

797

Etape 2.1 - 2.4 Ambul. og hovedindgang

25

51

177

177

260

690

Etape 3.1 - 3.2 Medicinsk fællesskab

Etape 4.1 Kirurgisk fællesskab

Løbende renovering

36

75

36

75

63

406

63

515

63

240

63

240

25

63

348

247

37

63

347

129

63

192

167

63

230 0 0 0

272

333

576

2.668

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

49


Ny akutmodtagelse Herlev hospital


Herlev Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Herlev Hospital er områdehospital i planlægningsområde Midt med godt

425.000 borgere. Hospitalsplanen indebærer, at en række funktioner i planlægningsområdet

samles på Herlev Hospital, herunder de akutte kirurgiske

og ortopædkirurgiske aktiviteter samt gynækologi/obstetrik. Der etableres

tillige en pædiatrisk og en neurologisk afdeling. Herudover skal Herlev Hospital

betjene såvel planlægningsområde Nord som Midt inden for en række

specialer og funktioner. Herlev Hospital vil fortsat have en betydelig profil

på kræftområdet som et af landets seks kræftcentre med stråleterapienhed.

Ændrede optageområder og samling af funktioner på Herlev Hospital svarer

til en stigning i hospitalets aktivitet på over 50 %. Det er derfor behov for

nybyggeri, for at Herlev Hospital kan rumme de fremtidige funktioner.

Figur 1: Indgang til nyt akutmodtagelse

Vision - de fysiske rammer

Med Hospitalsplanen er skabt den visionære ramme for en udbygning af

hospitalet i moderne, fremtidssikrede og multifunktionelle fysiske faciliteter.

Hospitalet skal fremstå som et af verdens absolut mest moderne hospitaler

baseret på de nyeste teknologier.

Multifunktionaliteten er afgørende for at kunne honorere fremtidens udfordringer

med nye behandlingsformer, den teknologiske udvikling m.v.

Visionen for Herlev Hospitals fysiske rammer omfatter et faseopdelt nybyggeri

på hospitalets frie terræn kombineret med en renovering af de eksisterende

faciliteter for at tilvejebringe en optimeret behandlingslogistik for de

mest effektive og sammenhængende patientforløb.

I konkretiseringen af hospitalets vision indgår følgende målsætninger:

- Sikkerhed og kvalitet,

- Tilgængelighed og rummelighed,

- Driftsoptimering og bæredygtighed,

- Æstetik og arkitektur.

5. Hospitaler

51


Herlev Hospital

Visionen baseres på brugerdreven involvering af hospitalets medarbejder- og

ledelsesrepræsentanter, eksterne samarbejdspartnere, patient- og handicaporganisationer

m.v.

I målsætningen om sikkerhed og kvalitet indgår i væsentlighed, at hospitalsfunktioner

designes med fokus på patientsikkerhed for at understøtte

korrekt behandling af høj faglig og patientoplevet kvalitet. Det er således

afgørende, at patienten, pårørende og ansatte oplever tryghed i alle facetter

af tilknytningen til Herlev Hospitalet. Der skal i sammenhæng hermed

indtænkes inspirerende fysiske rammer for de forsknings- og uddannelsesmæssige

tværfaglige miljøer.

For så vidt angår tilgængelighed og rummelighed indgår, at bygningerne

skal signalere en logisk og overskuelig indretning, så patienten og pårørende

naturligt føres til det rigtige sted. Samtidig indgår udbygning af bil- og cykelparkering

samt til- og frakørselsforhold således, at disse områder ikke opleves

som forsinkende elementer.

Det er et grundvilkår, at alle elementer af hospitalets dimensionering tager

udgangspunkt i driftsoptimering i forhold til det effektive og sammenhængende

patientforløb. Fleksibilitet, funktionsplaceringer, hospitalsteknologi,

arbejdsmiljø og intern logistik er derfor vigtige fokusområder. Alle tiltag

baseres på bæredygtighed med fokus på energibesparende foranstaltninger

og skånsomhed i forhold til miljøet.

I Herlev hospitals vision er det afgørende, at æstetik og arkitektur vægtes

naturligt for at understøtte imødekommende rammer, hvor sanseoplevelsen

via lys, farver, lyd og kunst indgår som reelle parametre. Derfor skal også indtænkes

mulighed for fordybelse og refleksion, hvor ikke mindst hospitalets

udenomsarealer med haveanlæg, gård- og terrassemiljøer prioriteres i de

fysiske rammer.

Figur 2: Ny bygning

52 5. Hospitaler


Herlev Hospital

Tabel 1: Patientgrundlag

Områdehospitaler

Herlev Hospital

2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

39.600

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

184.700 4,7 296.200 23.600 72.600 258.400 3,6 535.600 37.400

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Områdehospitaler

Herlev Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

680 91 102 20 893 271 49

Tabel 3: Arealbehov

Områdehospitaler

Herlev Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

126.000

2,1

Brutto

areal

264.600

180.400

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage øges, men liggetiden falder fra 4,7 dage i

gennemsnit til 3,6 dage. Den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten

øges (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 893 inklusiv 91 akutte modtagesenge,

102 hotelsenge og 20 intensivsenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 271, og antal

operationsstuer er beregnet til 49 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 126.000 m2, hvilket med en

brutto/nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på 264.600 m2.

(tabel 3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af Hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Herlev Hospital.

5. Hospitaler

53


Herlev Hospital

Realisering af hospitalsplan

Hospitalsplanen nævner konkret, at der på Herlev Hospital skal iværksættes

et større anlægsprojekt med etablering af en ny fritliggende Kvinde/barnbygning,

udvidelse af Servicebygningen samt en større omdisponering

mellem sengetårnet og behandlingsbygningen, samt etablering af en fælles

akutmodtagelse og parkering.

Udbygningsplan

Herlev Hospital har fået udarbejdet overordnede principper for placering af

funktioner/afdelinger på eksisterende bygninger og nybyggeri. På baggrund

af disse overordnede principper er der blevet udarbejdet forslag til fremtidig

funktionsfordeling og udbygning af parkering.

Generelt/overordnet bygningsprincip

I de nedenfor beskrevne overordnede principper tages udgangspunkt i

betragtning omkring bedst mulig udnyttelse af de eksisterende rammer og

mindst mulig omrokering, hvis dette er funktionelt muligt.

Principper for mulige placeringer

af funktioner i eksisterende bygninger

Sengetårn

- 21 etagers sengeafsnit med 24-32 senge pr. etage,

- Fastholdelse/udvidelse af intensiv på 4. etage,

- Fastholdelse af Dansk Institut for Medicinsk Simulation på 25.

etage.

Behandlingsbygning plan 4

- Kliniske funktioner med patientkontakt prioriteres frem for

tværgående funktioner, forskning og laboratorier uden patientkontakt,

- Patientnære funktioner (ambulatorier) tæt på hovedstrøget,

- Radiologi og Klinisk Fysiologi forbliver, pga. tungt udstyr, i deres

nuværende placering på plan 4,

- Onkologi forbliver i deres tætte relation til nybygget stråleterapi,

- Operation bevares i de nuværende områder,

- Randområder anvendes udelukkende til kontorarbejdspladser.

Behandlingsbygning plan 3

- Fysio-ergoterapi bibeholdes i deres nuværende placering.

Servicebygning

- Alle servicefunktioner bevarer (som udgangspunkt) deres

nuværende placering,

- Mikrobiologisk Afdeling forbliver i bygning 7 (servicebygning).

Principper for mulig placeringer af funktioner i nybyggeri

Kvinde/barn-bygning

- Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling indplaceres,

- Pædiatrisk Afdeling indplaceres,

- Brystkirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling indplaceres.

Kontorbygning

- Hovedsageligt til personlige kontorarbejdspladser,

- For tværgående afdelinger søges indplacering af arbejdspladser i

relation til selve funktionen og dermed kun undtagelsesvis i kontorbygning.

Fælles Akutmodtagelse

- Der etableres en fælles akutmodtagelse i nybygning.

Patienthotel

- Selvstændig bygning med udvidelsesmulighed.

Konferencecenter

Udvidelse af Servicebygningen

- Støttefunktioner og logistik,

- Forsknings- og uddannelsesfaciliteter.

Udenomsarealer

- Prioritering af grønne arealer og parkeringsforhold,

- Orangeri i tilknytning til Kirke.

Kunst og kvalitet som integreret del i byggeriet

- Udbygning i overensstemmelse med de udmeldte rammer.

Byggeetaper

En forholdsvis hurtig implementering af hospitalsplanen på Herlev Hospital

kan gennemføres ved en etapeopdelt udbygning af hospitalets fysiske rammer.

Denne opdeling kan beskrives i nedenstående hovedetaper:

Etape 1.1 - 1.2

En hurtig udbygning i form af lette midlertidige pavilloner, samt diverse

mindre ombygninger i senge - og behandlingsbygningen.

Etape 1.3 (Nybyggeri i forlængelse med Servicebygningen)

Nybyggeri i forlængelse af Servicebygningen sammen med ombygningerne

i etape 1.1 - 1.2 vil muliggøre, at hovedparten af Herlev Hospitals andel

af Hospitalsplanen vil kunne implementeres inden færdiggørelsen af ny

54 5. Hospitaler


Herlev Hospital

Kvinde/barn-bygning, men i rammer der ikke vil være tidssvarende og som

ikke opfylder optimale arbejdsmiljømæssige forhold.

Etape 1.4 (Kvinde/barn-bygningen og akutmodtagelsen)

Opførelslen af en ny Kvinde/barn-bygning i sammenhæng med en ny fælles

akutmodtagelse for Herlev Hospital vil muliggøre en tiltrængt udtømning i

Senge- og Behandlingsbygningen. Først med færdiggørelsen af den nye

Kvinde/barn-bygning og akutmodtagelsen åbnes der mulighed for reel renovering

og ombygning af den bestående bygningsmasse.

Etape 1.5 Parkeringshus

Udvidelse af hospitalets parkeringspladser ved opførelse af P-hus. Det anses

for nødvendigt at der tidligt i realiseringsplanen etableres parkeringsforhold

samt forbedring af tilkørselsforhold for derved allerede tidligt i byggefasen

at forbedre disse forhold for patienter og personale.

Myndighedsforhold

For implementering af hospitalsplanen bliver der behov for at gennemføre

en ny lokalplan for hospitalets område, idet den nuværende byplanvedtægt

fra 1966 ikke rummer mulighed for en yderligere udbygning af hospitalet.

Den igangværende dialog med Herlev Kommune indikerer dog ikke tidsmæssige

begrænsninger for hospitalsplanens gennemførelse.

Den nuværende tilkørsel fra og udkørsel til Herlev Ringvej er i en forholdsvis

kort periode om morgen og midt på eftermiddagen kraftig belastet, med den

konsekvens, at hospitalets personale og patienter i myldretidstrafikken har

op til en halv times ventetid for udkørsel. Efter dialog med Herlev Kommune

gennemføres en trafikanalyse, og der pågår overvejelser om alternative muligheder

for afvikling af trafikforholdene ved hospitalet.

Figur 1: Nybyggeri, Hospitalsplan

kvinde/barn, akutmodtag, kapel, p-hus

Figur 2: Nybyggeri, langsigtet visionsplan

patienthotel, konference, kontorbygning

Nybygning

Nybygning

5. Hospitaler

55


Herlev Hospital

Den langsigtede visionsplan

Etapeplan

Etape 2.1 og 2.2 (Renovering)

Renovering af Senge- og Behandlingsbygningen kan i et begrænset omfang

opstarte når pavillonerne er udbygget og i et let øget tempo, når nybygning

af Servicebygningen er taget i brug. Indtil Kvinde/barnbygningen og akutmodtagelsen

kan tages i brug, er en maksimal udnyttelse af Sengebygningen

nødvendig, for at kunne rumme Hospitalsplanens udvidede patientantal.

Med ibrugtagningen af patienthotel og ny kontorbygning kan den reelle

renovering af Sengebygningen finde sted.

Efter implementeringen af hospitalsplanen for Herlev Hospital er der mulighed

for at gennemføre en fremtidig udbygningsplan for hospitalskomplekset.

Dette skyldes ikke mindst, at der er frie arealer på hospitalets

matrikel, som kan reserveres til at rumme yderligere hospitalsfunktioner

efter behov, se figur 2.

Etape 2.3 og 2.4 (Patienthotel, konferencecenter og kontorbygning)

Med nybyggeri af patienthotel og kontorbygning vil udtyndingen af

Senge- og Behandlingsbygningen yderligere blive forstærket med henblik på

realisering af den arealstandard, der er forudsat i oplægget fra Danske Regioner

og som er benyttet i denne generalplan til beregning af det fremtidige

arealbehov. Opnåelsen af de tidssvarende rammer og opfyldelsen af optimale

arbejdsmiljømæssige forhold kan således først gennemføres, efter at hele

bebyggelsesarealet er realiseret.

Uafhængigt af de nævnte faser vil der være behov for opførelse af kirke

med tilhørende stillerum samt forbindelsesareal til eksisterende hospital,

eksempelvis som orangeri. Endvidere kan etablering af konferencecenter

ske uafhængigt af de øvrige faser, dog skal det fastlægges i forbindelse med

en projektkonkurrence, om der skal etableres en fysisk sammenhæng til

patienthotel. På sigt kan en fremtidig udbygning realiseres uafhængigt af det

tidligere nævnte.

Figur 3: Yderligere udbygningsmulighed

Nybygning

56 5. Hospitaler


Herlev Hospital

Yderligere udbygningsmuligheder

Figur 4: Yderligere udbygningsmulighed

Det anslås, at det vil være muligt at udbygge hospitalskomplekset svarende

til samlet ca. 350.000-400.000 m2. Som det fremgår af figur 3 og 4, er der på

nuværende tidspunkt udarbejdet en række illustrationer af udvidelsesmulighederne

på hospitalets areal.

Det indgår som forudsætninger i forbindelse med realiseringen af hospitalsplanen,

at der skal indtænkes arkitektoniske og logistikmæssige muligheder

for fremtidige hospitalsudbygninger for at skabe sammenhængende konstruktioner.

I den fremtidige udbygningsplan bør blandt andet indtænkes

mulighed for fysisk at integrere etableringen af en letbane langs Ringvej 3

eller opførelsen af en Metrostation.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Nybygning

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Områdehospitaler

Herlev Hospital

Etape 1.1 ombyg. af senge 1. del

Etape 1.2 ombygn. Behandling 1.del

Etape 1.3 udv. Af servicebygning

Etape 1.4 Kvinde/barn og akut

Etape 1.5 P hus

Etape 2.1 Ombyg sengetårn, 2.del

Etape 2.2 Ombygn. Behandl. & service, 2. del

Etape 2.3 Kontorbygning

Etape 2.4 Pt. Hotel & Konference

Total

4

43

50

84

181

31

70

174

84

359

207

296

10

60

47

620

296

80

78

48

502

296

40

78

101

515

532

78

101

711

78

100

178

78

100

178

78

100

9

9

196

100

18

18

136

100

105

104

309

100

105

104

309

35

113

431

1.588

130

528

897

237

235

4.194

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

57


58 Ny akutmodtagelse 5. Hospitaler Hvidovre


Hvidovre Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Hvidovre Hospital er områdehospital i planlægningsområde Syd med

460.000 borgere. Hospitalet varetager endvidere den østdanske beredskabsfunktion

for behandling og isolation af patienter med smitsomme sygdomme.

Hospitalsplanen indebærer, at en række funktioner i planlægningsområde

Syd samles på Hvidovre Hospital, herunder de akutte kirurgiske og ortopædkirurgiske

aktiviteter samt gynækologi/obstetrik og pædiatri. Der etableres

tillige en onkologisk afdeling med en palliativ enhed.

Hospitalets fremtidige kapacitetsbehov er en konsekvens af disse omlægninger.

Opførelse af en 5. sengebygning vil kunne imødekomme hospitalets

øgede arealbehov.

Vision - de fysiske rammer

Hvidovre Hospital er kendetegnet ved et lavt sammenhængende

fleksibelt byggeri omkranset af et omfattende haveanlæg, der er placeret

omkring og over den store behandlingsetage mellem hospitalets nuværende

4 sengebygninger. Byggeriet er kun i meget begrænset omfang ændret i

forhold til den oprindelige opførelse og fremstår stadig som et helstøbt og

harmonisk hospitalsbyggeri.

Det er hospitalets vision, at de kommende udbygninger fortsat udføres som

lavt byggeri for at bevare tilknytningen til det grønne miljø.

De ledige arealer vest og nord for hospitalet kan bebygges uafhængigt af den

eksisterende hospitalsdrift.

Nybyggeri vil skabe plads til nødvendige udvidelser af funktioner som følge

af hospitalsplanens gennemførelse og sikrer samtidig plads til at gennemføre

øvrige udvidelser, ombygninger og moderniseringer i eksisterende sengeafsnit

og ambulatorier m.m.

Hovedvisionen er:

Ambulatoriernes indretning ændres for at:

- skabe bedre modtage- og venteforhold for patienterne,

- Tilføre dagslys til ambulatorieområderne,

- sikre hensigtsmæssige patientflow.

Sengeafsnittenes indretning ændres for at:

- Skabe 1- og 2-sengsstuer, fortsat med eget bad og toilet,

- Renovere de oprindelige badekabiner,

- Etablere patientmodtagelser,

- Etablere teamfunktioner, der matcher det reducerede

antal senge.

Sengeafsnit med særlige behov for patienter og pårørende (kvinde/barn

center) placeres i nybyggeri. Det drejer sig om neonatalafdeling, pædiatrisk

afdeling og obstetrisk afdeling.

Der opføres en ny akutmodtagelse med et tilhørende observationsafsnit på

75 senge i nybyggeri.

Der indgår desuden nybyggeri til forbedring og udvidelse af laboratorium,

undervisnings- og forskningsfaciliteterne, og nybyggeri af et kapel, som

hospitalet ikke råder over i dag.

5. Hospitaler

59


Hvidovre Hospital

Tabel 1: Patientgrundlag

Områdehospitaler

Hvidovre Hospital

2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

42.300

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

183.400 4,3 224.000 18.800 62.300 187.800 3,0 393.800 28.800

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Områdehospitaler

Hvidovre Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

506 75 50 16 647 181 28

Tabel 3: Arealbehov

Områdehospitaler

Hvidovre Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

105.300

2,3

Brutto

areal

242.200

195.500

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage øges, men liggetiden falder fra 4,3 dage til

3 dage. Den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten øges (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 647 inklusiv 75 akutte modtagesenge,

50 hotelsenge og 16 intensivsenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 181, og antal

operationsstuer er beregnet til 28 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 105.300 m2. På grund af hospitalets

logistiske forhold med vandrehal og korridorsystemer vurderes det

nødvendigt også at regne med en brutto/netto faktor på 2,3 i det planlagte

nybyggeri. Dette modsvarer et teoretisk bruttoareal på 242.200 m2 (tabel 3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Hvidovre Hospital.

Realisering af hospitalsplan

Udbygningsplan - generelt

Principper for ombygninger og udvidelser:

For at sikre en optimal daglig drift i forbindelse med realisering af hospitalsplanen,

er der fastlagt følgende grundlæggende principper:

Sengeafsnit, ambulatorier og behandlingsafsnit indenfor samme speciale

placeres så vidt muligt geografisk samlet for at minimere transporttid for

patienter og personale mellem de enkelte funktioner.

Kirurgiske specialer placeres geografisk samlet, tæt på hospitalets operationsafsnit.

Medicinske specialer placeres geografisk samlet, tæt ved daghospitals- og

genoptræningsfaciliteter, hvor der måtte være behov herfor.

“Kvinde/barn området” (pædiatri, neonatal og obstetrik) placeres samlet

i nybyggeri (den 5. sengebygning) og indrettes med bl.a. familierum, der

tilgodeser optimal pleje og behandling af børn og unge med tæt kontakt til

deres pårørende.

60 5. Hospitaler


Hvidovre Hospital

Figur 1: Vandrehal

Alle akutte funktioner og indlæggelser centraliseres i en ny akutmodtagelse i

nybyggeri med tilhørende diagnosticerings- og behandlingsfaciliteter.

Kardiologisk afdeling flyttes som følge af det store antal akutte indlæggelser

til nybyggeri ved akutmodtagelsen.

Den patientvendte infrastruktur ændres, således, at det bliver væsentligt

nemmere og mere overskueligt for patienter og pårørende at orientere sig og

finde vej til de enkelte ambulatorier og behandlingsfunktioner.

Udbygningsplan - trafikale forhold

Adgangsveje og indgange

Hospitalets øgede aktiviteter vil forøge trafikken til og fra hospitalet med et

samtidigt øget behov for flere parkeringspladser.

I forbindelse med opførelsen af de nye bygninger etableres der en ny indgang

vest samt til- og udkørsel til den udvidede parkeringskælder i hospitalets

vestende. Således reduceres den nuværende trafik langs boligområdet

på Kettegårds Alle til hospitalets østende væsentligt.

På forpladserne ved indgang vest og øst er der foruden nedkørsel til parkeringskælderen

afsætningsmuligheder for ankomst med taxa.

Ambulancetrafikken til og fra hospitalet afvikles som hidtil via en

selvstændig ambulancevej mellem Avedøre Havnevej og akutmodtagelsen.

For selvhenvendere vil adgangen til akutmodtagelse primært ske via indgang

vest, hvor også lægevagten er placeret.

Helikopterlandingspladsen placeres på akutmodtagelsens nordlige tag, hvorfra

der er adgang til akutmodtagelsens traumestuer.

5. Hospitaler

61


Hvidovre Hospital

Udbygningsplan – nybygninger

Udbygningen af hospitalet tager udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur

og nybyggeriet disponeres som en naturlig udvidelse af den eksisterende

bygningsmasse.

I etape 1 udvides hospitalet med kvinde / barn bygning, en bygning til

akutmodtagelsen samt ambulatoriearealer til pædiatri og kardiologi. Over

akutmodtagelsen placeres en observationsbygning i fire etager.

Kvinde / barn bygningen

Bygningen opføres i forlængelse af de fire eksisterende sengebygninger vest

for hospitalet. Bygningen placeres over en forlængelse af ambulatorieetagen

med to sengeetager og en kontoretage. I kvinde / barn bygningens nordside

placeres neonatalafdelingen på 2. sengeetage og obstetrisk afdeling på 1.

sengeetage. Begge afdelinger får derved en tæt placering til fødeafdeling,

akut modtagelse og intensiv terapi. I bygningens sydside placeres børneafdelingen

på 1. og 2. sengeetage med direkte adgang til den udendørs legeplads.

Akutmodtagelse

Akutmodtagelsen placeres i nybyggeri mod nordvest og skal på døgnbasis

kunne udføre akut diagnostik og behandling af patienter indenfor alle

hospitalets specialer.

Akutmodtagelsens hovedfunktioner placeres i terrænniveau og indrettes

med modtageområde, der rummer triage, registrering, samt opdelte venteområder

for børn og voksne. Ambulanceindbragte og selvhenvendende

patienter separeres i modtagelsen.

Lægevagtsfunktionen placeres i tilknytning til akutmodtagelsen med adgang

fra forhallen ved indgang vest. Adskilte ventearealer for voksne og børn vil

være fælles for lægevagt og akutmodtagelsen.

Observationsafsnittet for indlagte patienter i akutmodtagelsen fordeles

på 2 etager i bygningen over akutmodtagelsen. Alle sengestuer indrettes

som 1-sengs stuer med eget bad og toilet og med overnatningsmulighed for

pårørende. Også her gælder, at børneobservationsafsnittet indrettes som

familierum.

Udbygningen af ambulatorieetagens nordside giver plads til kardiologisk

ambulatorium, der nu placeres tæt ved akutmodtagelsen. Det udvidede

ambulatorieareal giver endvidere plads til lægevagten og akutmodtagelsens

undersøgelses- og behandlingsrum samt et nyt akut operationsafsnit, der

placeres i forlængelse af akutmodtagelsens undersøgelses- og behandlingsafsnit.

Realiseringen af hospitalsplanen udføres i fire deletaper

I etaperne 1.1 - 1.4 udføres følgende:

- Etablering af ny akutmodtagelse med observationsafsnit

og sengeafsnit for kardiologi i nybyggeri,

- Etablering af ny kvinde/barn bygning med sengeafsnit

for pædiatri, neonatalogi og obstetrik i nybyggeri,

- Etablering af ambulatorium for pædiatri og kardiologi i

nybyggeri,

- Etablering af ny indgang vest med adgang til P-kælder

og øvrige trafikcentre,

- Renovering af toilet- og badekabiner i udvalgte

sengeafsnit,

- Konvertering af 4-sengsstuer til 1-sengsstuer i udvalgte

sengeafsnit,

- Forøgelse af operationskapaciteten,

- Forøgelse af ambulatoriekapaciteten,

- Forøgelse af kontorkapaciteten,

- Etablering af patientmodtagelser og ventearealer med

dagslys i ambulatorierne.

Myndighedsforhold

Hospitalet har et grundareal på ca. 225.000 m2, men kun ca. 95.000 m2 er

bebygget med ca. 250.000 etagemeter (inkl. parkeringskælder på ca. 31.000

m2). Grundarealet er udlagt til hospitalsformål og kan således bebygges med

yderligere op til ca. 130.000 m2 svarende til en udbygning med ca. 250.000

Figur 2: Hospitalsplanen

Ambulatorier

Ambulatorieetagen forlænges under og vest for den nye kvinde / barn

bygning. I den sydlige del placeres børneafdelingens ambulatorium tæt på

forpladsen ved indgang vest. Børnefamilierne får med denne placering en

hurtig og nem adgang til ambulatoriet.

62 5. Hospitaler


Hvidovre Hospital

etagemeter, eller det dobbelte af hospitalets størrelse i dag. Hvidovre Hospital

har på denne baggrund været i dialog med vej- og bygningsmyndigheden

i Hvidovre Kommune, og der har været afholdt et møde med kommunalbestyrelsen,

som er orienteret om Region Hovedstadens hospitalsplan og dens

konsekvenser for Hvidovre Hospital.

Kommunen er imødekommende overfor hospitalets ønsker til det fremtidige

nybyggeri på arealet. Arbejdet omkring udarbejdelse af en lokalplan som

erstatning for den hidtidige byplanvedtægt for området er sat i gang. Den

igangværende dialog med Hvidovre Kommune indikerer ikke tidsmæssige

begrænsninger for hospitalsplanens gennemførelse.

Den langsigtede visionsplan

Hospitalets udvidelsesmuligheder er selv efter hospitalsplanens gennemførelse

betydelige, idet der fortsat vil være ledige arealer såvel vest, nord og

øst for det eksisterende hospitalskompleks.

Udbygningsplan - ændringer i eksisterende funktioner

Ambulatorier

Ambulatorie- og behandlingsetagen ombygges for at skabe større kapacitet af

undersøgelses- og behandlingsrum. Samtidig forbedres adgangsforholdene,

og der etableres dagslys sammen med bedre modtage- og ventefaciliteter for

patienter.

I ambulatorierne nedlægges de tværgående øst/vest korridorer, så de enkelte

ambulatorier fremstår som en samlet selvstændig overskuelig enhed uden

uvedkommende trafik fra andre afdelinger. Patienternes mulighed for

hurtigt og overskueligt at finde det aktuelle ambulatorium, vil ved denne

løsning blive forbedret i forhold til den nuværende struktur, idet de enkelte

ambulatoriers receptioner placeres synligt fra de fem trafikcentre.

Hospitalet har, i forbindelse med renoveringer af sengebygningernes tagkonstruktioner,

udvidet arealerne til brug for kontorfunktioner for det kliniske

personale.

Sengeafsnit

Hospitalsplanen åbner mulighed for at etablere flere 1- og 2-sengsstuer på

hospitalet eller en indretning med alene 1-sengsstuer ved nedlæggelse og

opdeling af de nuværende 4-sengsstuer. Den ændrede indretning af sengeafsnittene

muliggør en væsentlig forbedring af, hvordan patienten modtages

på hospitalet med indretning af en ny bemandet reception ved afdelingens

indgang samt en mere hensigtsmæssig placering af birum.

I forbindelse med renoveringer af sengebygningernes tagkonstruktioner

overdækkes sengeafsnittenes lysgårde med glas. Dette skaber mulighed for

at indrette lyse opholdsarealer centralt i sengeafsnittene på 1. sengeetage. På

2. sengetage indrettes der nye opholdsarealer ved etablering af glaskarnapper

ud i lysgårdene.

Figur 3: Den langsigtede visionsplan

5. Hospitaler

63


Hvidovre Hospital

Patienthotel

Formålet med etablering af et patienthotel er dels at give gode fysiske rammer

til patienter, der kan klare sig selv (eventuelt ved hjælp af pårørende),

dels at patienter ved brug af egne ressourcer hurtigere kan vende tilbage til

en ”normal” tilværelse og endelig at øge effektiviteten og ressourceanvendelsen.

Målet er at skabe et attraktivt, hotellignende miljø med værelser, reception

og restaurant, hvor patienterne kan opleve større grad af ro, frihed og

selvbestemmelse, og hvor patienterne har mulighed for at bo sammen med

et familiemedlem under behandlingsforløbet. Hotellet planlægges indrettet i

sengebygning 2 på 2. sengeetage.

Gennemførelse af den langsigtede vision sker i etape 2.1 - 2.2

I etape 2.1 og 2.2 udføres følgende:

- Etablering af forsknings-, undervisnings- og kontorarealer i

nybyggeri,

- Opførelse af nyt kapel,

- Etablering af patientmodtagelse og teamfunktioner i

sengeafsnit,

- Nye rammer for patienthotel,

- Udvidelse af laboratorierne m.m.,

- Udvidelse af funktioner i serviceafdelingerne,

- Opgradering af eksisterende ambulatorier til national

arealstandard,

- Supplerende kapacitetsudvidelser i ambulatorierne,

- Ændret tilkørselsforhold til hospitalet fra Avedøre

Havnevej,

- Etablering af sengetransportanlæg,

- Etablering af døre fra sengestuer til hospitalshaven i

1. sengeetage,

- Renovering af blandt andet facader.

Yderligere udbygningsplan

Eventuelle kommende arealbehov vil kunne tilgodeses ved opførelse af

yderligere 2 bygninger vest for akutmodtagelsen. Disse vil som de øvrige sengebygninger

få forbindelse til hospitalets vandrehal og hovedtransportkorridor

i ambulatorieetagen. Bygningerne vil kunne anvendes som enten

sengebygninger, patienthotel eller som ambulatorieområder i forhold til det

konkrete behov.

Det er også muligt at forlænge de 5 sengebygninger mod nord. Disse adskilles

fra de nuværende sengebygninger med en ny transportkorridor (vandrehal

nord). Den eksisterende vandrehal syd kan tilbygges med to etager til kontorer

og konferencerum, som vil frigøre yderligere arealer i behandlingsetagen

til brug for flere undersøgelses- og behandlingsrum

I forlængelse af undervisnings- og forskningsområdet kan der opføres yderligere

forbundne bygninger til f.eks. kontorer, laboratorier eller ambulante

satellitter. Det kunne som eksempel være nærliggende at flytte hospitalets

laboratoriefunktioner, der omfatter klinisk mikrobiologi, klinisk biokemi,

patologi, samt medicoteknisk afdeling til denne geografi.

Løsningen tilgodeser, at alle ambulante patientbesøg koncentreres i centralkomplekset,

hvor adgangen fra parkeringskælderen til de 6 transportcentre

og de tilhørende ambulatorier og behandlingsområder fortsat vil være både

overskuelig og kort. Øvrige ikke patientvendte funktioner placeres længere

væk fra de centrale områder.

Figur 4: Yderligere udbygningsmuligheder


64 5. Hospitaler


Hvidovre Hospital

Figur 5: Yderligere udbygningsmulighed

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur.

Beløbene er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Områdehospitaler

Hvidovre Hospital

Etape 1.1 OP Stuer, Sterilcentral, dagslys

Etape 1.2 Udtyndning af sengestuer

Etape 1.3 Akut, kvinde / barn

Etape 1.4 Ambulatorium

Etape 2.1 Renovering

Etape 2.2 Pt. hotel, kapel m.m

Total

25

15

59

19

118

220

15

59

21

315

50

209

87

346

50

209

87

346

50

209

87

346

68

276

3

110

457

13

68

81

17

68

85

340

340

340

340

417

417 0 0

245

248

1.021

33

411

1.233

3.191

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

65


66 Ny Akutmodtagelse og hovedindgang, Bispebjerg 5. Hospitaler


Bispebjerg Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Bispebjerg Hospital er områdehospital i planlægningsområde Byen med

400.000 borgere. Hospitalsplanen indebærer blandt andet, at hospitalets

optageområde øges (Christianshavn, Ryvang Øst, Indre Nørrebro og Vanløse).

På Bispebjerg Hospital vil der være behov for nybyggeri, som muliggør en

samling af hospitalets akutmodtagelse og operationsfaciliteter samt bedre

fysiske rammer for de indlagte patienter.

Vision – de fysiske rammer

Fantastiske vilkår

Bispebjerg hospital ligger på Bispebjerg Bakke som en grøn oase i storbyen.

Fra bygningerne er der udsigt over byen og det unikke haveanlæg, som blev

anlagt sammen med hospitalet i 1913. Hospitalet er bygget op omkring de

oprindelige pavilloner og et par nyere bygninger, der alle er forbundet under

jorden gennem ét tunnelsystem.

Matriklens grønne og parklignende præg, og Martin Nyrups hospital og

Glæsels haveanlæg fra 1913 bevares. De grønne områder og variationen

mellem de indre haver og de store, grønne arealer giver fantastiske vilkår for

et moderne storbyhospital, hvor helbredende arkitektur er i højsædet.

1. etape nybyggeri

Under 1. etape opføres samtidigt to tæt forbundne nybygninger.

Bygningerne indeholder dels en fælles akutmodtagelse med 60 senge, dels

en samlet operationsgang, opvågning-, intensiv- og røntgenafdeling, samt en

senge-kapacitet på 210 senge. Med nybygningernes i alt 270 senge, placeret

i 1-sengsstuer, tages et meget stort – og vigtigt skridt - til forbedring af de

fysiske forhold for patienterne.

Samtidig gøres det lettere at komme til hospitalet. Hospitalet er et

områdehospital for Byen, og adgangen fra byen til det nye hospital skal

være lettilgængelig. Derfor etableres en ny hovedindgang i forbindelse med

nybyggeriet. Samtidig etableres nye parkeringsfaciliteter i et nyt P - hus, og

tilkørselsforholdene til den nye hovedindgang forbedres.

Lavt byggeri i arkitektonisk harmoni med det eksisterende hospital

De grønne kvaliteter er centrale for det nuværende Bispebjerg Hospital.

Kvaliteter der kendetegner og giver værdi til hospitalet. Derfor indtænkes de

som en naturlig del i udvidelsen. Samtidig opføres nybyggeriet som relativt

lavt byggeri, der kan stå i arkitektonisk harmoni med det eksisterende

hospital og dets fine udsigt og adgang til de allestedsnærværende grønne

arealer.

5. Hospitaler

67


Bispebjerg Hospital

Et andet sammenbindende element mellem det eksisterende og det nye er

arkitekten Martin Nyrops nord-syd-gående akse, der er et centralt element

for komplekset og derfor bevares.

Pavilloner til andre formål

Efter 1. og 2. etape frigøres de nuværende seks eksisterende pavilloner

samt mellembygningerne. Disse kan således etapevis overgå til psykiatrien.

Generalplanen giver desuden mulighed for yderligere nybyggeri, så

aktiviteten med tiden kan øges udover hospitalsplanens forudsætninger.

Logistikken forbedres

Med nybygningerne opnås en væsentlig forbedring af hospitalets logistik,

idet de akutte funktioner, alle operations- og en del af de diagnostiske

funktioner samt langt størsteparten af hospitalets sengemasse koncentreres

i nybygningerne – dvs. ved den nye hovedindgang. Der vil derfor komme

et naturligt flow koncentreret om de akutte funktioner, mens ikke-akutte

funktioner vil få gavn af den mere tilbagetrukne placering. Bygning 60-64’s

nuværende sengemasse overflyttes til nybygningerne og komplekset kan

derefter indrettes til overvejende ambulatorieformål.

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger øges, men at sengedagene falder. Liggetiden reduceres

fra 5,2 dage til 3,7 dage. Den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten

øges (tabel 1).

Den operative virksomhed inkluderer 11.900 dermatologiske operationer i

2006 og 13.600 i 2015. Disse operationer indgår ikke i dimensioneringen af

antal operationsstuer nedenfor.

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 464 inklusiv 58 akutte modtagesenge

og 10 intensivsenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 127, og antal

operationsstuer er beregnet til 13 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 71.200 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på 149.500 m2 (tabel

3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Bispebjerg Hospital.

Realisering af hospitalsplan

Udbygningsplan - ombygninger

Bygning 61 og 62

De medicinske sengeafsnit, som i dag er placeret i bygning 61 og 62 flyttes

til nybyggeriet, og bygningerne ombygges til ambulatorier og kontorafsnit.

Personalekantinen i stueetagen bibeholdes. I kælderen i Bygning 60, 61 og

63 samles en væsentlig del af hospitalets servicefunktioner.

Bygning 7

Skadestuen beliggende i stueetagen øst flyttes til nybyggeriet, og etagen

ombygges til ortopædkirurgisk ambulatorium og idrætskirurgi. På 1. sal øst

etableres sengeafsnit. Bygning 7 nord rummer i dag to operationsafsnit og

røntgenafdeling, som flytter til nybyggeriet. I de frigjorte arealer etableres

forbindelsesgang til nybyggeriet i tunnelniveau, idrætsmedicin, ergo- og

fysioterapi samt kontorer og konferencerum. De eksisterende sengeafsnit

mod syd videreføres uændrede i etape 1.

Bygning 1, 3, 5 og 8

Bygning 1, 3, 5 og 8 fraflyttes og kan benyttes til psykiatri.

Udbygningsplan – nybygninger

Fælles funktioner

Som noget nyt etableres der på Bispebjerg Hospital en central hovedindgang

med forbindelse til hospitalsgaden, hvor der er placeret fællesfunktioner

som cafe, kiosk, patientrådgivning, frisør og bibliotek m.m. I kælderen under

behandlingsbygningen, hvor der er mulighed for dagslys, etableres sterilcentral,

lager, sengeredningscentral, sengedepoter, portørcentral og rengøring.

68 5. Hospitaler


Bispebjerg Hospital

Figur 1: Nybygning somatik, Etape 1.1. Bygning 7 og 13 er vist nedrevet (røde flader)

7

13

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Områdehospitaler

Bispebjerg Hospital

30.500

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

159.700 5,2 191.200 19.700 37.500 138.500 3,7 283.400 23.300

Tabel 2: Kapaciteter 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Områdehospitaler

Bispebjerg Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

396 58 - 10 464 127 13

Tabel 3: Arealbehov

Områdehospitaler

Bispebjerg Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

71.200

2,1

Brutto

areal

149.500

132.000

5. Hospitaler

69


Bispebjerg Hospital

Figur 2: Etape 1.1-1.2

Nybygning Somatik

Ombygning Somatik

Somatik

Psykiatri

Mulighed

for nyt

P-hus

11

10

TUBORGVEJ

13

7

5 6

3 4

8 9

1 2

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

19

61

30

31

24

63 64

Fremtidig bygningsstruktur

Bygningsanlæggets nord-syd-akse bibeholdes, og de nye bygninger er derfor

placeret med behandlingsbygningen vest for aksen og sengebygningen øst

for aksen. Den nye centrale hovedindgang er placeret på aksen med indgang

fra nord.

Ny fælles akutmodtagelse

Den nye fælles akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital skal samle den nuværende

skadestue, den nuværende medicinske modtagelse og enkeltafdelingers

modtagelser i en ny, fælles fysisk og organisatorisk enhed.

For at nå det overordnede mål om at øge kvaliteten og sikre mulighed for

hurtigere diagnostik og behandling af patienter fra alle relevante specialer

50

60

62

32

52

43

41

18

16

15

17

ETAPE 1

Nybygning Somatik

Ombygning Somati

Somatik

Psykiatri

og funktioner bliver der i fremtiden kun én indgang til hospitalet i tilfælde

af akut sygdom/skade. Således etableres der bedre mulighed for samarbejde

om den akutte, uafklarede patient på tværs af specialer. Desuden opnås et

bedre grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb for akutte

patienter.

Fremtidens fælles akutmodtagelse placeres i stueetagen i behandlingsbygningen.

Adgangen for selvtransporterende foregår gennem den nye

hovedindgang og adgang via ambulance i tværfløjen mellem de 2 fløje tæt

på fælles triage og visitationsrum, samt akutelevator til operationsafsnit. I

sydfløjen er der traumerum og røntgenrum, og i nordfløjen undersøgelses-/

behandlingsrum og akutlab. med blodprøvetagning. En forbindelsesgang for

personale og patienter giver adgang til sengebygningen med modtageafsnit

i stueetage og på 1. sal. Via elevatorer i forbindelsesgangen er der adgang til

de ovenliggende sengeafsnit.

Operation og opvågning

Operationsafsnittet på Bispebjerg Hospital består i dag af 3 fysisk adskilte

afsnit med i alt 13 operationsstuer.

I fremtiden placeres den nye centrale operationafdeling i behandlingsbygningen

på 3. sal med 2 operationsfløje med i alt 13 OP rum og et opvågningsafsnit

med 18 pladser i tværfløjen samt 10 præoperative pladser. En

forbindelsesgang for personale og patienter sikrer gode adgangsforhold til

sengeafsnittene.

Intensivafsnit

Intensivafsnittet, der er en del af anæstesiologisk afdeling i bygning 64, har 7

sengepladser fordelt på 1- og 2-sengs stuer. Intensivfunktionen på Frederiksberg

Hospital er overført til Bispebjerg Hospital. Hertil kommer behov

for intensiv kapacitet i tilknytning til den øgede aktivitet. Det fremtidige

behov vurderes derfor at blive 10 intensivpladser.

Det nye intensivafsnit med 10 senge placeres i sengebygningen på samme

etage og i tæt forbindelse med operationsafdeling og opvågning.

Røntgen

Røntgenafdelingen udfører konventionel røntgen, gennemlysning, ultralyd-,

70 5. Hospitaler


Bispebjerg Hospital

CT- og MR-scanninger. Patienter henvises overvejende fra sengeafdelinger,

ambulatorier og skadestuen. Røntgenafdelingen befinder sig i dag på 1., 2. og

3. etage i bygning 7 nordfløj. Dertil kommer et afsnit i bygning 63. Afsnittet

i bygning 63 består af ét thorax-røntgenrum. På grund af det uhensigtsmæssige

funktionsforløb samt ønske om, at røntgenafdelingen er placeret tæt

ved akutmodtagelsen, flyttes røntgenafdelingen til nybyggeriet.

I fremtiden placeres den nye røntgenafdeling i behandlingsbygningen på

1. sal, hvor alle røntgenfunktioner samles på én etage med ventepladser

til ambulante patienter og venteområde for sengeliggende patienter samt

plads til sekretariat og kontorer. Røntgenafdelingen ligger dermed med

direkte adgang via elevatorer til akutmodtagelsen. Der er adgang fra den

nye hovedindgang for ambulante patienter, og forbindelsesgangen mellem

behandlingsbygningen og sengebygningen giver adgang for sengeliggende

patienter.

Sengeafsnit

De nuværende medicinske sengeafsnit i bygning 61/62 er ikke tidssvarende,

hvorfor de skal erstattes af sengeafsnit i nybyggeriet. Der er i dag ca. 222

senge i bygning 61/62.

I fremtidens sengeafsnit etableres udelukkende 1-sengs stuer med eget bad

og toilet. Der etableres følgende antal senge: 60 akutte modtagesenge, 200

intermediære senge og 10 intensive senge

Udbygningsplan – trafik

Den nuværende indkørsel fra nord ligger tæt på det store vejkryds Tagensvej/

Tuborgvej, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Bispebjerg Hospital ønsker som en del af generalplanen at skabe en bedre

adkomstvej som noget af det første. Dette skal ske ved at flytte den nuværende

indkørsel til en ny indkørsel i ”sammenskæringen” mellem aksen

og Tuborgvej. Med den afstand, der dermed bliver mellem krydset Tagensvej/Tuborgvej

og den nye indkørsel, åbnes der mulighed for etablering af

lysregulering, som vil sikre trafikken til og fra Bispebjerg Hospital.

Med ovennævnte placeringer samles hospitalets servicefunktioner på den

nord-østlige del af matriklen. For at lette den stigende trafik planlægges en

ny indkørsel fra Bispebjerg Bakke

Myndigheder

Det samlede etageareal er opgjort til 162.000 m2. I kommuneplanen er

bebyggelsesprocenten 60. Det vil sige at bebyggelsesprocenten skal øges i

forbindelse med nybyggeriet.

Bispebjerg Hospital betragter det som et væsentligt element i planen, at

hospitalets oprindelige aksiale struktur reetableres, og at de trafikale forhold

omkring akutmodtagelse og øvrig intern logistik forbedres. Bispebjerg Hospital

har på denne baggrund været i dialog med myndighederne vedrørende

udarbejdelse af ny lokalplan for området. Kommunen er umiddelbart

imødekommende overfor hospitalets ønsker til fremtidige nybyggerier på

arealet.

5. Hospitaler

71


Bispebjerg Hospital

Figur 3: Etape 2.1-2.2

Nybygning Somatik

Somatik

Psykiatri

Figur 4: Etape 3.1-3.2

Mulighed

for nyt

P-hus

11

10

TUBORGVEJ

13

7

5 6

3 4

8 9

1 2

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

50

19

52

15

63 64

60

61

16

62

17

41

18

43

30

E TAPE ETAPE 2

32

Nybygning Somatik

31

Ombygning Somatik Somat

Psykiatri

24

Somatik

Psykiatri

50

Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at der er rettet henvendelse med ønske om

fredning af haveanlægget. Styrelsen har meddelt, at såfremt der rejses en

fredningssag, vil bygningerne også indgå i fredningen.

Bispebjerg Hospital har foretaget indledende sonderinger hos Kulturarvsstyrelsen

omkring den foreslåede nedrivning af bygning 7. Der udestår en

endelig afklaring med Kulturarvsstyrelsen.

Den langsigtede visionsplan og

yderligere udbygningsmuligheder

Etapedeling

Realiseringen af nybyggerierne i forbindelse med hospitalsplanen betyder, at

tre pavilloner med tilhørende mellembygning vil blive rømmet.

TUBORGVEJ

19

52

63 64

60

15

De efterfølgende etaper 2.1 - 3.2 betyder, at de resterende tre pavilloner med

tilhørende mellembygning samt evt. hovedbygningen m.fl . ligeledes kan

rømmes.

Mulighed

for nyt

P-hus

11

10

5 6

3 4

8 9

1 2

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

61

30

31

24

62

32

41

43

16

17

18

E TAPE 3

ETAPE 3

ybygning Nybygning Somatis

Ombygning Somati

Somatik

omatik

Psykiatri

sykiatri

Den langsigtede vision er således et fuldt nybygget områdehospital på den

nordlige del af matriklen, hvorefter hele Martin Nyrops gamle Bispebjerg

kan overgå til andet formål, fx psykiatri.

Den fremtidige udbygning af Bispebjerg Hospital tænkes, i lighed med de

gamle pavilloner, opført som længehuse placeret symmetrisk omkring aksen.

Bygningerne forskydes, således at der med tiden dannes en stor, grøn ankomstplads

foran hovedindgangen.

Figur 5: Yderligere udbygningsmuligheder

Mulighed

for nyt

P-hus

TUBORGVEJ

11

5 6

3 4

10 8 9

1 2

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

50

19

52

63 64

60

61

62

41

43

30

32

31

24

15

16

17

18

E TAPE ETAPE 4

Nybygning Somatis

Ombygning Somati

Somatik

omatik

Psykiatri

sykiatri

Med den endelige udbygning, hvor Bygning 7 og 13 er fjernet, vil aksen både

fra syd gennem det gamle Bispebjerg Hospital og fra nord gennem det nye,

tidssvarende Bispebjerg Hospital mødes i den nye hovedindgang.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv IT og automatiske gående vogne (AGV).

72 5. Hospitaler


Bispebjerg Hospital

Figur 6: Langsigtet visionsplan med yderligere udbygningsmulighed

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Områdehospitaler

Bispebjerg Hospital

Etape 1.1 - nybygning 1

Etape 1.2 - bygn. 61, 62, 7

Etape 2.1 - nedriv. bygn. 13

Etape 2.2 - nybygning 2

Etape 3.1 - nybygning 3

Etape 3.2 - nedriv. bygn. 7

Total

68

68

68

68

312

312

312

36

348

494

207

701

356

9

365

22

68

90

109

18

127

140

68

208

100

100

140

140

51

51

1.254

599

22

326

326

51

2.578

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

73


Den langsigtede visionsplan, udbygning af sengeafsnit. Helsingør Hospital


Helsingør Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Helsingør Hospital er nærhospital i den nordøstlige del af planlægningsområde

Nord for godt 125.000 borgere. Hospitalet skal varetage medicinsk

udredning og behandling samt ikke-akut ortopædisk kirurgi.

Hospitalsplanen indebærer en ændret opgaveprofil, idet Helsingør Hospital

overtager de reumatologiske og ortopædkirurgiske aktiviteter fra Hørsholm

Hospital, samtidigt med, at al kirurgi og akut ortopædkirurgi flytter til

Hillerød Hospital. Hospitalets kapacitetsbehov er en konsekvens af disse

omlægninger. Der vil være behov for en renovering og modernisering af de

fysiske rammer.

Vision - de fysiske rammer

Helsingør Hospital skal være et tidssvarende og indbydende hus med trygge

og velfungerende rammer for ordnede patientforløb og arbejdsforhold.

Forholdene omkring Helsingør Hospital ønskes opdateret, de fysiske rammer

favner indholdet i dagligdagen for såvel patienter som personale. Målet er

en helhed, der fungerer harmonisk, og som struktureret viser vejen for det

optimale patientforløb.

Visionen for de fysiske rammer sigter mod at videreføre hospitalets særkende

og kvaliteter. Beliggende i naturlige omgivelser i bymæssigt randområde

fremstår hospitalet i sit ydre umiddelbart som ved opførelsen.

De ydre fysiske rammer er i grove træk endnu fungerende, og hospitalets

arkitektur er ikke belastet af om- og tilbygninger fra forskellige tidsperioder

og med varierende byggematerialer. Der lægges derfor vægt på, at denne

helstøbte arkitektur bibeholdes, og at der i forbindelse med generalplanen

rettes på de små ændringer og manglende vedligeholdelse, som måtte have

belastet arkitekturen gennem årene.

Der lægges vægt på, at der i forbindelse med realiseringen af generalplanen

foretages en gennemgang og opdatering af hospitalets udsmykning, som

respekterer de rammer, der sættes af hospitalets 70’er-arkitektur og hidtidige

udsmykning.

5. Hospitaler

75


Helsingør Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

14.400

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

59.500 4,1 26.600 6.700 14.800 44.300 3,0 73.900 3.300

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

132 14 - - 146 35 6

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

17.000

2,1

Brutto

areal

35.800

31.900

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger er stort set uændrede men antal sengedage falder.

Liggetiden reduceres fra 4,1 dage til 3 dage. Der er en øget ambulant aktivitet

og en faldende operationsaktivitet (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Tabel 2 viser, at det fremtidige samlede sengetal bliver 146 senge inklusiv 14

akutte modtagesenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 35, og antallet

af operationsstuer er 6. Dertil kommer specialrum.

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 17.000 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på ca. 35.800 m2 (tabel

3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Helsingør hospital.

76 5. Hospitaler


Helsingør Hospital

Realisering af Hospitalsplan

Udbygningsplan

Der er ikke generelt drøftet indretning af de enkelte afdelinger i generalplanfasen,

og de afsatte arealer beror derfor generelt på de teoretiske

beregninger. En undtagelse er dog sengeafsnittene, idet disse udgør så stor en

del af det areal der berøres af Generalplanen, at det har været nødvendigt at

dokumentere, at det ønskede sengetal kan indeholdes i bygningerne, og at de

kan etableres i hensigtsmæssige driftsmæssige enheder.

For at realisere hospitalsplanen er der planlagt ombygninger og rokader af

funktionerne. I det følgende er de væsentlige ændringer af funktioner og

bygninger beskrevet.

Akutmodtagelse/lægevagt og afsnit for kritisk syge

Etape 1.1 - udbygningsplan (HP)

Skadestuen er i dag beliggende to etager over tilkørselsniveau. Dette forhold

er mindre heldigt for skadestuens funktion. Det er dog ikke muligt at løse

dette problem uden ekstraordinære store rokader og afledte omkostninger,

og det er derfor valgt at fastholde skadestuen i den nuværende lokalisering.

Øvrige områder i behandlingsbygningen

Etape 1.2 og 1.3

Etablering af en ny lysgård giver mulighed for, at den nuværende personalekantine

i sengebygningens plan 6 kan flyttes til forhallen til en fælles

personale- og besøgsrestaurant.

Forhallen ombygges og moderniseres gennemgribende med bl.a. ny kiosk,

der placeres således, at den driftsmæssigt kan samdrives med foranstående

funktioner.

Herudover foretages ombygninger for tilpasning til den nye lysgård og

udnyttelse af de nye dagslysforhold der etableres her i henholdsvis billeddiagnostisk

afdeling, klinisk biokemi og blodbank. Tilsvarende tilpasses

indretningen i fysio- og ergoterapien til de øvrige ombygninger.

I billeddiagnostisk afdeling forudsættes det endvidere, at der indrettes yderligere

et røntgendiagnostikrum samt ombygning af nogle uhensigtsmæssigt

indrettede arealer uden dagslysadgang.

Myndighedsforhold

Da generalplanen kun indebærer mindre tilbygninger til hospitalet, kan

generalplanen realiseres, uden at der skal udarbejdes en ny lokalplan.

Dagslysforholdene i behandlingsbygningen, hvor skadestuen er beliggende,

er generelt dårlige grundet den store bygningsdybde, og for at bedre dette

forhold, etableres der en ny lysgård ned igennem de to øverste etager til

forhalsniveau.

Supplerende etableres bedre forbindelser til skadestuen, herunder med en

ny adgang for selvhenvendere fra terræn imod øst.

I plan 1 etableres en forbindelse med en ny rampe fra ambulancehallen via

korridoren imellem parkeringskælderen og personalegarderoberne til en ny

elevator. Herved bliver det muligt at transportere patienter til røntgenundersøgelser

uden at genere andre funktioner i bl.a. forhal.

Skadestuen er i generalplanen udelukkende principdisponeret i områdekategorier.

Et grønt område, hvor mindre skader behandles. Det grønne område

har fælles reception/triage med lægevagt, og det ”røde område”, hvor mere

alvorlige skader behandles.

I det nuværende intensivafsnit indrettes et observationsafsnit/afsnit for

kritisk syge, der således kan holdes i observation enten for hjemsendelse

eller indlæggelse.

5. Hospitaler

77


Helsingør Hospital

Figur 1: Den langsigtede visionsplan

Figur 2: Yderligere udbygningsmuligheder

Udbygning Udbygning

Den langsigtede visionsplan

Generalplanen forudsætter en tilbygning på 3.500 m2 i 5 etager til ben 2

(mod vest) i sengebygningen. Der forudsættes herudover ingen nybygninger.

Sengeafsnittene - Etape 2.2 - 2.4

Ombygninger af sengebygningerne vil være omfattende pga. både Arbejdstilsynets

krav, samt hospitalsplanens ønsker om fordeling af 1- og 2-sengsstuer

med tilhørende patientbadeværelser og toiletter.

De nuværende sengeafsnit er samlede i ben 1, 2 og 3, der er lokaliseret omkring

et fælles trafikcenter.

Efter ombygning vil hvert ben med de udmeldte standarder og myndighedskrav

rumme 11 senge. Generalplanen forudsætter derfor, at der etableres

en tilbygning til sengebygningens vestfløj (ben 2), så dette ben fremover vil

kunne rumme 22 senge i 1- og 2-sengsstuer.

For at opnå en driftsmæssig økonomisk fordel samtidig med, at man

fastholder de plejemæssige kvaliteter, samles de plejemæssige funktioner i

en fælles reception/vagt, der ligger umiddelbart ved det centrale ankomstområde

i aften-, nat- og weekendvagterne.

Ambulatorier

Etableringen af en tilbygning til sengebygningens vestfløj indebærer, at

sengeafsnittene i sengebygningens sydfløj (ben 1) kan frigøres til ambulatorieformål

(og kontorer). Herved fastholdes muligheden for, at det nuværende

fleksible personalesamarbejde mellem sengeafsnit og ambulatorier, der i dag

praktiseres i vid udstrækning, kan fastholdes. Det resterende ambulatorieareal

placeres i plan 2 under det nuværende operationsafsnit, samt i mellembygningen

i plan 3.

Yderligere udbygningsmuligheder

Helsingør Hospital råder samlet over et bruttogrundareal på 15,4 ha. Placeringen

af psykiatriafdelingen syd for det somatiske hospital har begrænset

udbygningsmulighederne i den retning. Hospitalet vil dog fortsat, ud over de

i generalplanen forudsatte udbygninger, kunne udvides betydeligt.

Sengebygningens enkelte fløje kan efter udbygningen af vestfløjen tilsvarende

udbygges i alle etager imod syd og nord. Behandlingsbygningen vil

kunne udvides imod øst.

Større udbygninger vil dog formodentlig kræve udarbejdelse af en lokalplan.

78 5. Hospitaler


Helsingør Hospital

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Helsingør Hospital

Etape 1.1 ombyg. akut

3

25

28

Etape 1.2 behandlingsbygning, nord

5

22

27

Etape 1.3 behandlingsbygning, syd

9

40

21

70

Etape 2.1 Nybygning

2

6

70

78

Etape 2.2 patientbygning ben 2

6

7

73

67

153

Etape 2.3 patientbygning ben 3

2

3

51

56

Etape 2.4 patientbygning ben 1

1

15

16

Total

3

25

5

31

50

38

70

73

67

51

15 0 0

428

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

79


80 Frederikssund Hospital


Frederikssund Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Frederikssund Hospital er nærhospital i planlægningsområde Nord. Nærhospitalsfunktionen

varetages sammen med Hillerød Hospital for cirka 185.000

borgere.

Hospitalsplanen indebærer en ændret opgaveprofil, idet Frederikssund

Hospital fremover blandt andet skal varetage rehabiliterings- og neurorehabiliteringsaktiviteter

for hele planlægningsområde Nord, samtidigt med

at kirurgiske og dele af de akutte medicinske aktiviteter flytter til andre

hospitaler. Hospitalets kapacitetsbehov er en konsekvens af disse omlægninger.

Der vil derfor være behov for en tilpasning af de fysiske rammer til

rehabiliteringsaktiviteterne.

Vision - de fysiske rammer

Gennemførelse af målsætninger og værdier forventes gennemført strategisk

med fokus på følgende indsatsområder: Hospitalsplanens fortsatte implementering,

kommunikation og information og branding samt personale- og

lederudvikling - og dermed også bedre trivsel på arbejdspladsen.

Selv om hospitalet kun er 23 år gammelt, lever det ikke op til nutidige

designmæssige, æstetiske og kvalitetsmæssige krav. Forhold som ændrede

krav til arbejdsmiljø nu og i fremtiden samt for eksempel antal af patienter

pr. sengestue, adgang og størrelse af badeværelses-forhold samt adgangsforhold

til det akutte modtageområde har også en central betydning.

5. Hospitaler

81


Frederikssund Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Frederikssund Hospital

12.700

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

50.800 4,0 33.300 5.500 8.500 28.900 3,4 25.600 1.600

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Frederikssund Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

98 7 - - 105 10 3

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Frederikssund Hospital

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

Brutto

areal

17.100

2,1 35.900

Bruttoareal 2006 35.900

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage reduceres tillige med liggetiden, som

falder fra 4,0 dage til 3,4 dage. Den ambulante aktivitet og antal operationer

falder (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 105 inklusiv 7 akutte modtagesenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 10, og antal

operationsstuer er beregnet til 3 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 17.100 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på 35.900 m2 (tabel 3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af Hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Frederikssund Hospital.

82 5. Hospitaler


Frederikssund Hospital

Realisering af hospitalsplan

For at realisere planerne om at indflytte de neurohabiliteringsfunktioner,

som i dag sker på Esbønderup, er der planlagt ombygninger og rokader af en

række funktioner. Konkret er det nødvendigt at ombygge sengeafsnittene,

som er for små til den patientgruppe, hospitalet skal modtage. Derudover

skal der ske en udbygning af fysio- og ergoterapien samt terapibad.

Da sengeantallet samtidig reduceres, vil det ikke være nødvendigt med

nybygninger for at kunne rumme de nævnte ændringer. Det er dog en forudsætning,

at det psykiatriske ambulatorium flytter ud af hospitalsområdet,

hvilket betyder, at der skal findes erstatningsbyggeri til dette.

Overordnet har der ikke været drøftet general indretning af de enkelte

afdelinger, og de afsatte arealer beror derfor på de teoretiske beregninger. En

undtagelse er sengeafsnittene, hvor det har været nødvendigt at dokumentere,

at det ønskede sengeantal kan indeholdes i bygningen.

Figur 1: Oversigtsplan

Frederikssund Hospital

11

Etape 2.5

12 13

43 44 45 46 47

23 24 25 26 27

14

15 16 17

Etape 2.1 & 2.3

Etape 2.2 & 2.4 Etape 1.1 - 1.3

Sengeafsnittene

De nuværende sengeafsnit indeholder i alt 16 senge, og vil fremover med de

udmeldte standarder og myndighedskrav kun kunne rumme 6 -8 patienter,

hvilket ikke er rentabelt driftsøkonomisk eller udfra en personalemæssig

ressourcevurdering.

Derfor vil der blive samlet 4 delafsnit af 6 – 8 patienter omkring blandt

andet fælles adgang og reception, der samtidig er fælles vagtstation i aften-,

nat- og weekendvagterne. Samtidig med, at der opnås en driftsmæssig økonomisk

gevinst, vil der ske en fastholdelse af et højt plejemæssigt niveau, fordi

de plejemæssige ressourcer i dagvagten vil udgå fra decentrale vagtkerner,

som tager sig af 6 – 8 senge.

Bygningens modulering medfører, at alle sengestuer bliver ens i størrelsen.

Dermed bliver alle enestuer større end de anvendte arealstandarder, og alle

to-sengsstuer bliver mindre, men vil stadig have en god størrelse sammenlignet

med den nuværende standard. Dette forhold vil give en god fleksibilitet

i forhold til den daglige drift, herunder spidsbelastningspersoner eller under

ombygningsforløbet.

De patientgrupper, som behandles på afdelingen for Neurorehabilitering,

har specielle behov, som bør tilgodeses:

- Der er behov for genoptræningsfaciliteter tæt på sengeafsnittene

som følge af patienternes tilstand, herunder stor grad af

immobilitet,

- Der er behov for enestuer på grund af de længerevarende

indlæggelser for denne patientkategori,

- Der skal være store og rummelige badeværelser.

Disse hensyn har resulteret i, at neurorehabiliteringen er placeret i den underste

sengeetage, plan 3, i bygningerne 44, 45, 46 og 47. Da denne etage er i

niveau, vil det være muligt at etablere et ”glastag” over de 4 lysgårde, således

at lysgårdenes ”gulve” kan inddrages som blandt andet træningsfaciliteter

for patienterne.

Fysio- og ergoterapi og terapibad

Er lokaliseret i bygning 13 i plan 2. Etagen er i visse områder indrettet

mindre hensigtmæssigt. Disse områder ombygges, og areal hvor der i dag er

jordemoderkonsultation samt adgangskorridor foran fysioterapien indrages.

Idrætsklinik flytter til bygning 14 plan 2 tæt på fysioterapien.

Myndighedsforhold

Da generalplanen ikke omfatter fysisk udbygning af hospitalet eller indebærer

ændret funktion heraf, kan ombygningerne realiseres, uden at der

skal udføres lokalplan.

Den langsigtede visionsplan

Som et element i den langsigtede plan vil sengestuerne på resten af hospitalet

blive renoveret. Disse sengeafsnit vil blive indrettet med enestuer og

to sengsstuer. Samtidig vil sengestuerne to og to skulle dele et badeværelse.

Dette indebærer en anlægsmæssig gevinst sammenlignet med etableringen

af afdelingen for Neurorehabilitetering, og vil endvidere betyde, at der bliver

bedre plads til at hjælpe tunge patienter.

5. Hospitaler

83


Frederikssund Hospital

Akutcenter/lægevagt og afsnit for kritisk syge

Akutmodtagelse er i dag beliggende et plan over tilkørselsniveau. Dette

forhold er mindre heldigt for skadestuens funktion. Støttet af manglende

plads i det nuværende område til lægevagt, observationspatienter og

udvidelse af Radiologisk afdeling, forudsætter Generalplanen, at akutmodtagelsen

flyttes til ankomstniveau, plan 1, fordelt i bygning 15 og 16.

Placeringen indebærer bedre adgangsforhold til akutmodtagelsen og for

patienter til lægevagten.

Ambulatorier

Generelt placeres ambulatorier i den sydlige bygningsmasse i plan 2, undtagen

Medicinsk ambulatorium inkl. Kardiologisk ambulatorium som placeres

i plan 4 i det medicinske sengeområde

- Ambulatoriet i bygning 16 plan 2 i det nuværende skadestueområde

- Ambulatoriet i bygning 24 i plan 2 i det nuværende urologiske

ambulatorium

- Ambulatorieafsnittet i bygning 26, plan 2 i den nuværende

opvågning og kirurgisk ambulatorium. venterum fælles med

Klinisk Biokemisk afdeling

Personalekantine/café/forhal/reception

Den nuværende personalekantine i bygning 23 plan 2 og forhallen ombygges

og moderniseres gennemgribende. Der indrettes fælles restaurant for

personale og besøgende, åbnet imod forhallen. Kioskfunktioner placeres

således, at de driftmæssigt kan samdrives med foranstående funktioner.

Reception placeres synligt ude i forhallen med backoffice i bygning 43 mod

lysgård mod øst.

Der vil udover de nævnte ændringer være en række mindre rokader og

ombygninger som følge af beskrevne rokader samt ønsket om at skabe en

hensigtsmæssig logistik.

Byggeetaper/rokader

Forudsætningen for rokadeplanens realisering bygger på forskellige forudsætninger,

herunder udflytning af diverse afdelinger i henhold til Hospitalsplanen

og etablering af nyt centrallager. Herudover en fremtidig afklaring

omkring køkkenkoncept, sterilcentral, medicin samt personalebeklædning.

Etape 1.1 - 1.3

Etape 2.1 & 2.3

Eape 2.2 & 2.4

Etape 2.5

Etablering af ny akutmodtagelse, billeddiagnostik og

idrætsklinik.

Ombygning af sengeafdeling i bygning 46-47 til rehabilitering

i plan 3 og medicin i plan 4.

Ombygning af bygning 26-27 til opvågning, laboratorium,

ambulatorium, café, fysioterapi og patienthotel.

Ombygning af sengeafdeling i bygning 44-45 til rehabilitering

i plan 3 og medicin i plan 4.

I Generalplanen er det forudsat, at der skal ske en renovering af akutmodtagelsen,

og etaperne er tilrettelagt herefter. Det vil dog være muligt at ændre

etapeplanen således, at rehabilitering etableres først, hvorved Esbønderup

kan indflyttes tidligere.

84 5. Hospitaler


Frederikssund Hospital

Figur 2: Yderligere udbygningsmuligheder

Eksisterende hospital

Fremtidige udbygninger

Yderligere udbygningsmuligheder

Frederikssund Hospital vil ud over de i Generalplanen forudsatte udbygninger,

kunne udvides betydeligt i sydlig retning i såvel behandlings- ambulatorieområdet,

som i sengeområdet.

Større udbygning vil dog formodentlig kræve udarbejdelse af en lokalplan.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene er

eksklusiv IT og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Frederikssund Hospital

Etape 1.1 - midl. skadestue

3

40

43

Etape 1.2 - akut. i byg. 16

17

46

63

Etape 1.3 - afslut af akut.

7

16

23

Etape 2.1 - bygning 47

5

26

41

72

Etape 2.2 - bygning 26 og 27

1

4

4

9

Etape 2.3 - bygning 46

4

3

12

40

59

Etape 2.4 - bygning 26 og 27

3

20

11

34

Etape 2.5 - bygning 44 og 45

7

5

18

90

120

3

73

88

76

82

101 0 0 0 0 0 0 0

423

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

85


86 Langsigtet visionsplan, Gentofte 5. Hospitaler


Gentofte Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Gentofte Hospital er nærhospital for godt 175.000 borgere i planlægningsområde

Midt. Herudover varetager hospitalet på en række områder

opgaver for hele planlægningsområde Midt og planlægningsområde

Nord. Gentofte Hospital skal endvidere være regionens udviklingshospital

for rationel planlagt kirurgi.

Hospitalsplanen indebærer en ændret opgaveprofil, idet al reumatologi i

planlægningsområde Midt samles på Gentofte Hospital, samtidigt med at

en betydelig del af de kirurgiske aktiviteter flytter til andre hospitaler.

På Gentofte Hospital vil der være behov for at tilpasse (renovere og modernisere)

de eksisterende fysiske rammer til de fremtidige aktiviteter.

Figur 1: Kerne-/periferiillustration

Vision - de fysiske rammer

Forbedring af logistik, overskuelighed og hurtige patientforløb søges

billedliggjort af strukturen, et spindelvæv, der med sin kerne og de mange

forbindelser gør det overskueligt, enkelt og fleksibelt at færdes, både som

patient, pårørende, øvrige besøgende og personale. Strukturen afspejler

samtidig hospitalets effektive arbejdsgange.

Kernen udgør de mest behandlingskrævende og apparaturtunge funktioner

som operations- og intensivstuer. I den indre periferi placeres mere udadvendte

funktioner som senge- og ambulatorier med deres direkte forbindelse

til patienter og besøgende.

I den ydre periferi ligger de nødvendige bifunktioner, administration, uddannelse-

og videncentre, forsyningscentral m.v., der ikke har samme intensive

kontakt til den egentlig patientbehandling. Den enkelte afdelings ambulatorier,

sengeafsnit og øvrige faciliteter som uddannelse, læge- og sekretærfunktioner

m.v. placeres tæt ved hinanden, i spindelvævets 3. dimension, de

såkaldte tårne.

En gennemgribende konceptuel tankegang, helt fra den overordnede struktur

ned til de mindste detaljer i indretningen af inventar og apparatur, er

med til at sikre denne fleksibilitet samtidig med, at ensartetheden skaber

både en meget høj patientsikkerhed, en beroligende genkendelighed og en

rationel drift.

5. Hospitaler

87


Gentofte Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Gentofte Hospital

43.300

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

178.700 4,1 194.700 27.200 26.800 83.000 3,1 255.700 15.800

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Gentofte Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

265 23 - 16 304 102 24

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Gentofte Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

Brutto

areal

103.900

107.600

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage reduceres og liggetiden ændres fra 4,1

dage i gennemsnit til 3,1 dage. Den ambulante aktivitet øges og operationsaktiviteten

falder (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 304 inklusiv 23 akutte modtagesenge

og 16 intensivsenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 102, og antallet

af operationsstuer er 24 (tabel 2).

Det samlede bruttoarealbehov vurderes at udgøre ca. 104.000 m2, hvilket

svarer til realiseringsplanen (tabel 3).

88 5. Hospitaler


Gentofte Hospital

Realisering af hospitalsplan

Figur 2: Udbygningsplan

Udbygningsplan

I 2003 lod Københavns Amt udarbejde en forundersøgelse af tre hovedalternativer

for gennemførelsen af de fysiske rammer for Det Ny Gentofte. Forundersøgelsen

baseredes på fire modeller:

- Nyt byggeri på ny tom grund,

- Nyt byggeri på eksisterende grund,

- Renovering af nuværende bygninger på eksisterende grund,

- En kombination af nybyggeri og renovering af eksisterende

bygninger.

I kombination med dette er der blevet set på en række arealforhold fra de dengang

eksisterende arealstandarder på Gentofte Hospital til arealstandarderne

på de nyplanlagte sygehuse i udlandet.

De enkelte alternativer er vurderet såvel ud fra en sygehusfaglig vinkel som

en anlægs- og driftsøkonomisk vinkel.

Etape 1.0

Igangværende

byggerier

Figur 3: Den langsigtede visionsplan

Etape 1.1

Hospitalsplan

Resultatet af forundersøgelsen viser, at hovedidéens spindelvævsstruktur

med sine hurtige effektive forbindelser passede perfekt ned i det eksisterende

hovedkompleks, når dette blev kombineret med nybyggeri for operations- og

intensivstuer i hovedkompleksets gårdrum.

Der er hermed blevet dannet en optimal struktur for den sygehusfaglige

ramme, hvor en samtidig komplet renovering af det eksisterende hovedkompleks

vil skabe et hospital, der vil kunne leve op til kravene om et moderne

fremtidssikret, fleksibelt og effektivt hospital helt på linje med nybyggede

hospitaler.

Etape 2.1 Etape 2.2

Etape 2.3 Etape 2.4

Den økonomiske analyse, der blev udført som en del af forundersøgelsen, har

endvidere vist, at denne sygehusfaglige bedste løsning også har vist sig at være

den økonomisk bedste, såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt.

Endelig vil løsningen med den rette etapevis planlægning af udførelsen medføre,

at der samtidig med kan opretholdes fuld drift. Med en successiv projektering,

hvor der konsekvent er fokus på både de nyeste og de fremtidige

behandlingsmetoder og teknologier.

Erfaringerne fra de første etaper vil konsekvent blive inddraget i projekteringen

af de efterfølgende etaper således, at hospitalet, når hele Generalplanen

er gennemført, stadig fremstår som et top-moderne hospital, hvor man ikke

kan se, at ombygningen er sket over en 5 – 10 årig periode.

Signaturforklaring:

Etape 2.5 Etape 2.6

Renoveres / opføres

Tidligere renoveret / nybyg

5. Hospitaler

89


Gentofte Hospital

Byggeriet af fire nye, store behandlingsbygninger på 14.000 m2 i hjertet af

hos pitalet er i fuld gang og står klar til indflytning i efteråret 2009. De nye

bygninger samler alle operationsstuer, intensiv- og opvågningspladser og

medfører samti dig en helt ny integreret logistik på hele hospitalet.

Figur 4: Hospitalsplan/Generalplan

Etape 1.1 omfatter renovering og ombygning af 1. patientbygning til Ørenæse-halsafdeling

og Akutmodtagelse med sengeafsnit for medicinsk afdeling.

Dette indebærer, at en del af audiologien kan samles på Gentofte Hospital,

og at der kan indrettes sengeafsnit til Øre-næse-halsafdeling. Derudover

etableres en nærskadestue og akutmodtagelse, sengeafsnit til medicinsk afdeling

og senge- og madrasvask.

Den langsigtede visionsplan

En ny hovedindgang danner rammen om lyse og venlige ambulatorier med

venteophold, patientinformation, café og kiosk samt nye laboratoriefaciliteter.

Generalplanen for hospitalet er opdelt i 7 faser, hvor projektering

og genhusning af første patientbygning er afsluttet, vil alle de oprindelige

bygninger således løbende blive renoveret.

Når Generalplanen er gennemført, vil nedrivning af uanvendelige og nedslidte

bygninger betyde, at Gentofte Hospitals totale areal er på ca. 105.000

m2. Herefter vil hospitalet, efter knap 90 år, igen fremstå som et meget effektivt

hospital med en klar og fremtidssikret struktur med åbne grønne arealer.

Yderligere udbygningsmuligheder

Figur 5: Yderligere udbygningsmuligheder

Med den foreslåede Generalplan vil der være skabt så store friarealer, at det,

på et senere tidspunkt, vil være muligt at fortsætte ud- og ombygningen af

hospitalet inden for samme klare logiske strukturs store fleksibilitet.

Med et samlet grundareal på 128.000 m² og en bebyggelsesprocent på

100 vil det være muligt at opføre yderligere 40.000 m² ud over en løbende

udskiftning af de byg ninger, der ligger i den ydre periferi. Det vil derfor i

mange år ud i fremtiden stadigt være muligt løbende at tilpasse de fysiske

rammer, så Gentofte Hospital til enhver tid vil kunne tilbyde fremtidens behandling

til fremtidens patient, i samspil med Region Hovedstadens øvrige

hospitals- og sundhedstilbud.

90 5. Hospitaler


Gentofte Hospital

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Gentofte Hospital

Etape 1.1

340

24

364

Etape 2.1

24

206

230

Etape 2.2

20

197

217

Etape 2.3

24

180

204

Etape 2.4

20

157

177

Etape 2.5

72

386

458

Etape 2.6

60

345

405

Total

364

250

221

200

229

446

345 0 0 0 0 0 0

2.055

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it, automatiske gående vogne (AGV), rørpost og tilsvarende

arbejdsbesparende tiltag, idet byggeriet dog er forberedt for implementering

af disse (tabel 4).

Der er tidligere forudsat en fuldstændig renovering. Etape 1.1 vedrører nu

alene indflytning af funktioner i henhold til hospitalsplanen.

5. Hospitaler

91


Nyt neurorehabiliteringscenter, Glostrup Hospital


Glostrup Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Glostrup Hospital er nærhospital for den sydvestlige del af planlægningsområde

Syd med 130.000 borgere. Hospitalsplanen indebærer en ændret

opgaveprofil, idet al reumatologi i planlægningsområde syd samles på Glostrup

Hospital, ligesom hospitalet overtager en række specialiserede neurorehabiliteringsfunktioner

fra Hvidovre Hospital (traumatisk hjerneskadede)

og Rigshospitalet (rygmarvsskadede). Endvidere placeres regionens akutte

øjenafdeling på Glostrup Hospital. Samtidig flytter akutte kirurgiske og

ortopædkirurgiske aktiviteter, samt gynækologi/obstetrik og pædiatri til

andre hospitaler.

Neurorehabiliteringsfunktionerne stiller en række krav til de fysiske rammer,

som alene vil kunne imødekommes ved nybyggeri - specifikt tilpasset

disse funktioner.

Vision - de fysiske rammer

Overordnet set er Glostrup Hospitals vision for de fysiske rammer, at disse

understøtter hospitalets kerneopgaver – behandling, pleje og rehabilitering.

Med udgangspunkt i hospitalets rationelle grundlogistik vil udbygning og

modernisering ske med henblik på at skabe et fremtidssikret og fleksibelt

hospitalskompleks, som kan modsvare kravene om sikre og omsorgsfulde

patientforløb, hensynet til trivslen for den enkelte patient og den enkelte

medarbejder, samt tilgængelighed og integritet for patienter med svære

lidelser.

Visionen er endvidere at skabe et hospitalskompleks, som er rustet til

omstilling i takt med udviklingen på hele sundhedsområdet. De enkelte

bygningsdele søges indrettet, så hospitalet vil kunne omstille sig i forhold til

udvikling i balancen mellem stationær og ambulant hospitalsvirksomhed til

en eventuelt ændret specialefordeling og til udviklingen inden for de enkelte

kliniske specialer. Hospitalet har i dag relativ få m2 pr. seng. Efter implementering

af hospitalsplanen er det målet, at hospitalet kommer til at ligge

tæt på de udmeldte fælles arealstandarder for landet som helhed.

5. Hospitaler

93


Glostrup Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Glostrup Hospital

36.700

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

175.100 4,8 162.100 15.000 28.300 132,000 4,7 275.800 16.600

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Glostrup Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

386 40 - 12 438 124 22

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Glostrup Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

57.100

2,1

Brutto

areal

119.900

100.900

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage falder. Liggetiden er stort set uændret,

hvilket skyldes tilførslen af rehabiliteringspatienter. Den ambulante aktivitet

og operationsaktiviteten øges (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 438 inklusiv 40 akutte modtagesenge

og 12 intensivsenge. Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er

beregnet til 124 og antallet af operationsstuer er 22 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 57.100 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på 119.900 m2 (tabel

3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende

beskrevne plan for realisering af Hospitalsplanen samt den langsigtede

visionsplan for Glostrup Hospital.

94 5. Hospitaler


Glostrup Hospital

Realisering af hospitalsplan

Figur 1: Hospitalsplanen

Udbygningsplan - nybygning

Neurorehabiliteringscenter

Når hospitalet skal modtage nye pladskrævende specialer indenfor området

neurorehabilitering, er der brug for at opføre nyt byggeri, som tilgodeser de

meget specielle behov, som disse specialer har.

Neurorehabiliteringscenteret på Glostrup vil bestå af:

- Klinik for Rygmarvsskadede, Neurocentret Rigshospitalet, Hornbæk,

- Traumatiske Hjerneskadede, Hvidovre Hospital,

- Respirationscenter Øst, Rigshospitalet,

- Apopleksi.

Alle specialer er pladskrævende, hvilket sætter en ny standard for pladskrav

til især sengestuer, opholdsrum, behandling og rehabilitering.

Med de 4 specialer arbejdes der målrettet mod et nyt Neurorehabiliteringscenter,

hvor der lægges stor vægt på et højt ambitionsniveau for behandling,

genoptræning, forskning og udvikling.

Mens det eksisterende hospital kan byde på faciliteter til en del af behandlingen,

vil det nye byggeri med moderne, højteknologiske og humanistiske

omgivelser skabe rammen om den dominerende del af behandlingen,

forskning og genoptræning. På den måde opstår en samhørighed til det eksisterende

hospital samtidig med, at det nye kompleks vil fremstå med en helt

særegen integritet qua sin beliggenhed og særlige specialiserede viden.

Arkitektonisk skal huset favne patienter, personale og pårørende med lys og

rumlighed – et hus som distancerer til lange kliniske gange – men via organisk

formede gange og varierede lysindfald giver alle en oplevelse.

Parkeringshus

Problemet med for få parkeringspladser i det sydlige område vil blive løst

i forbindelse med nybyggeriet på hospitalet, hvor der vil blive anlagt det

nødvendige antal pladser ved opførelse af et nyt parkeringshus. Der anbefales

en løsning med et kombineret parkerings- og teknikhus, der rummer to

parkeringsdæk over terræn.

Kommende udvidelser

Modellen rummer gode muligheder for fremtidssikring af hospitalets parkeringsbehov,

fordi de første etager uden væsentlige meromkostninger kan

forberedes for, at der senere kan bygges flere parkeringspladser ovenpå.

Signaturforklaring:

Nybygning

Eksisterende byggeri

Integreret teknikrum for kølecentral

Med denne løsning er det enkelt at etablere rum til teknikarealer i en

kælderetage under midterområdet. En del af teknikarealet bliver 5-6 m højt,

hvilket kan være fordelagtigt for visse tekniske anlæg. Alternativt kan der i

denne del af teknikarealet indskydes mellemdæk til forøgelse af gulvarealet.

På hver langside af parkeringsanlægget etableres espalierer med begrønning,

så anlægget føjer sig godt ind i omgivelserne. Samtidig kan facaderne bag

espaliererne anvendes til placering af tørkølere. Derved spares et betydeligt

område, der ellers skulle udlægges som kølegård i terræn eller på tagflader.

Udbygningsplan - om- og tilbygning

Øjenafdeling

For at rumme hospitalsplanens krav om at flytte øjenafdelinger fra øvrige

hospitaler i regionen vil arealbehovet kræve en tilbygning for at opfylde den

sammenhængende funktion, og ikke mindst logistikken for den samlede

øjenafdeling i regionen. Bygningen vil indeholde ambulatorium, OP-stuer

og kontorer. Denne bygning udføres med et udtryk, som respekterer den

arkitektur, som er kendetegnet på Glostrup Hospital. Placeringen giver bedre

adgang for akutte patienter og får naboskab til nærskadestuen.

Midlertidige bygningsmæssige løsninger og rokader

For at nybyggeriet af Neurohabiliteringscenteret kan opstartes, skal bygning

08 (pavillonen) fjernes. Den indeholder ambulatoriefunktioner for reumatologien.

Dette erstatningsareal kan tilvejebringes i et af sengetårnene, under forudsætning

af, at der opsættes 1200 m2 pavillon til modtagelse af reumatologiske

senge med videre.

5. Hospitaler

95


Glostrup Hospital

Den langsigtede visionsplan

Figur 2: Den langsigtede visionsplan og yderligere udbygningsmuligheder

Fremtidig udbygningsplan

Størstedelen af det nuværende Glostrup Hospital er igennem de seneste ca.

10 år blevet gennemrenoveret og fremstår derfor i de fleste bygninger med

pæne, nye overflader. Samtlige tekniske installationer i sengetårne og behandlingsbygninger

er nye.

I de fire sengetårne valgte man i forbindelse med bevillingen til renoveringen,

at bibeholde den oprindelige indretning med 1-, 2- og 3-sengsstuer uden

eget bad og toilet. Sengetårnene står derfor overfor at skulle ombygges, i takt

med at regionens hospitaler skal leve op til krav om flere 1-sengsstuer og

sengestuer med eget bad og toilet. Denne ombygning kan påbegyndes umiddelbart

efter, at det nye byggeri er opført.

Ud fra rationelle og ressourcemæssige hensyn bør det sikres, at driftsenheder

ikke kommer under 24 senge. Dette vil kræve, at man går væk fra ideen

med én driftsenhed pr. etage i et tårn. Der er gode muligheder for at tænke

enhederne større ved at lade afsnit brede sig over f.eks. to tårne, og placere

vagtstuer i ”knækket” mellem tårnene. Hensynet til driftsenheder på min. 24

senge er indarbejdet i hospitalets samlede plan for nyindretning.

Signaturforklaring:

Nybygning

Udbygningsmuligheder

Eksisterende byggeri, der snarligt vil skulle renoveres

På matriklen tilbagestår børnehospital, ringvejsblok og en række mindre

bygninger, som ønskes renoveret indenfor en kortere årrække. Børnehospitalet

er i Generalplanen tiltænkt hospitalsfunktioner, mens ringvejsblokken

på sigt forventes at skulle rumme administrative funktioner.

Myndighedsforhold

Hospitalsområdet er i dag reguleret af en byplanvedtægt fra 1964. I forbindelse

med at der skal bygges nyt på området, vil der blive udarbejdet en lokalplan

for området. Hospitalet har løbende været i drøftelser med kommunen

om udbygningsplanerne, og Glostrup Kommune er meget positivt indstillet

overfor de planer, hospitalet har fremlagt.

Glostrup Kommune har i drøftelserne givet udtryk for:

- At der vil blive lagt vægt på den rent arkitektoniske fremtoning af

det nye byggeri,

- At bæredygtighedstanken vil blive gjort til særlig genstand for

overvejelser i lokalplanen, idet den understøtter intentionerne i

kommunens overordnede planarbejde, hvor der tilstræbes en bæredygtig

udvikling,

- At parkeringsproblematikken på hospitalet forventes løst i forbindelse

med at der bygges nyt på området – kommunen ser meget

gerne, at der opføres et parkeringshus.

Kommunen har givet udtryk for, at der principielt ikke er noget loft over de

fremtidige udbygningsmuligheder. Dét, der vil blive lagt vægt på fra kommunens

side, er som nævnt den arkitektoniske fremtoning, samt hvordan

byggeriet generelt set kan passes ind i de eksisterende forhold, således at

området fremstår i en sammenhængende helhed.

96 5. Hospitaler


Glostrup Hospital

Figur 3: Indgang til nyt Neurorehabiliteringscenter

Yderligere udbygningsmuligheder

Der er mulighed for udbygning som vist på figur 2.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete udbygningsplaner.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene er

eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Glostrup Hospital

Etape 1.1 - Erstatningsomr.

4

3

7

Etape 1.2 - Nybygning rehab

56

93

207

207

305

868

Etape 1.3 - Etabl. øjenafd.

13

46

63

122

Etape 2.1 - Ombyg. 05

15

51

61

127

Etape 2.2 - Tilbyg. senge

16

65

70

151

Etape 2.3 - Ombyg. senge

14

28

75

75

75

92

359

Etape 2.4 - Ombyg. Ringvejs

10

23

62

95

Etape 2.5 - Tværg. arbejder

11

12

11

11

11

11

11

11

11

11

11

122

Total

73

142

281

234

367

88

90

109

86

96

109

165

11

1.851

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

97


98 Amager Hospital, 5. Italiensvej Hospitaler


Amager Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Amager Hospital er nærhospital i planlægningsområde Syd for de 150.000

borgere, som bor på Amager. Hospitalsplanen indebærer en ændret opgaveprofil,

idet en række af hospitalets funktioner flytter til Hvidovre Hospital og

Glostrup Hospital.

Hospitalets fremtidige kapacitetsbehov vil kunne imødekommes på Italiensvej,

men en samling på denne matrikel forudsætter en gennemgribende

renovering af blandt andet akutmodtagelse og sengeafdelinger.

Vision - de fysiske rammer

I Generalplanen er behandlet to scenarier: Et, hvor Amager Hospital - som i

dag - er placeret på 2 selvstændige matrikler, Hans Bogbinder Allé og Italiensvej.

I den langsigtede plan kan man enten fraflytte matriklen på Hans Bogbinder

Allé og sammenlægge hospitalets funktioner på en matrikel på Italiensvej.

Alternativt kan der opføres et nyt hospital i Ørestaden.

Hans Bogbinders Allé

Italiensvej

5. Hospitaler

99


Amager Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Amager Hospital

19.700

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

85.800 4,4 53.200 3.900 12.700 44.900 3,5 76.000 1.000

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Amager Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

130 20 - - 150 36 2

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Amager Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

-

-

Brutto

areal

45.100

45.100

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage falder, og liggetiden reduceres fra 4,4 dage

til 3,5 dage. Den ambulante aktivitet øges og operationsaktiviteten falder

(tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 150 inklusiv 20 akutte modtagesenge.

Antal standartundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 36 og antal

operationsstuer til 2 (tabel 2).

Arealbehovet svarer til det nuværende bruttoareal (tabel 3).

Dette bruttoareal danner udgangspunkt for den efterfølgende beskrevne

plan for realisering af hospitalsplanen samt den langsigtede visionsplan for

Amager Hospital.

100 5. Hospitaler


Amager Hospital

Realisering af hospitalsplan

Figur 2: Italiensvej

Udbygningsplan

B66

På Amager Hospital fastholdes matriklerne Hans Bogbinders Allé og Italiensvej:

- Rehabiliteringsfunktionen forbliver uændret på Hans Bogbinders

Allé i de nuværende (renoverede) rammer. Arealer på Hans Bogbinders

Allé og på Italiensvej, der dermed ikke benyttes, kan eventuelt

udlejes.

Kastrupvej

B59 B20 B21

B58

B3 B4

B5 B6

B2

B1

B25

B7

B24

Backersvej

Der frigives arealer i bygning 6 og 7 på Italiensvej og arealer på Hans

Bogbinders Allé. Fordelene ved løsningen er blandt andet, at rehabiliteringsfunktionen

fastholdes i de nuværende gode rammer.

Ombygningsområde

Eksisterende bygninger

De genoptræningsfunktioner, der er til rådighed på Hans Bogbinders Allé

kan evt. udlejes på bestemte tidspunkter til eksterne formål. Hvilke formål

er ikke nærmere bestemt, men der kunne være tale om f.eks. kommunale

genoptræningsfunktioner.

De frigivne arealer i bygning 6 og 7 kan anvendes midlertidigt til genhusning

af skadestue/akutmodtagelse og AMA i perioden, hvor eksisterende

skadestue og AMA ombygges.

Figur 1: Hans Bogbinders Allé

Ombygning af Akutmodtagelse og observationsafsnit

Eksisterende skadestue i bygning 3 placeret i stueetage og på 1.sal ombygges.

Adgangsforholdene forbedres. Der etableres en overdækning til ambulance

og en adgangsbygning med vindfang foran henholdsvis trappe og elevator til

stueetage.

Trappe og elevator forlænges fra stueetage til 1.sal, så akutmodtagelse i stueetage

og blå skadestue på 1.sal er forbundet direkte via trappe og elevator.

I ny adgangsbygning er der på den ene side af vindfanget placeret morsrum,

og på den anden forbedret afskylningsrum.



I stueetagen, akutmodtagelse etableres der reception/triage over for trappe,

elevator, og der indrettes 10 behandlingsrum beregnet til en patient i hver.

På 1. sal, akutmodtagelse og lægevagt. I akutmodtagelsen indrettes 5 behandlingsrum

samt nødvendige birum.

Lægevagt etableres med 2 konsultationsrum og separat adgang via elevator i

røntgenbygning til egne ventepladser.


Observationsafsnit placeret i bygning 2 og 1 i stueetage i direkte forlængelse

af akutmodtagelse nyindrettes med 2- og 1-sengsstuer med eget bad og toilet.

9 stk. 2-sengsstuer og 2 stk. 1- sengsstuer, i alt 20 senge.

5. Hospitaler

101


Amager Hospital

Den langsigtede visionsplan

Figur 3: Sammenlagt på en matrikel, Italiensvej

Der er to muligheder: Enten sammenlægges Amager Hospital på én

matrikel, eller der opføres et nyt Ørestadshospital.

B66

B59 B20 B21

B25

B24

Sammenlægning på én matrikel, Italiensvej

Der er udført forundersøgelse vedrørende sammenlægning af Amager Hospital

på Italiensvej.

B3 B4

B5 B6

Backersvej

Kastrupvej

I forundersøgelsen er det påvist, at det er muligt at indrette 1- og 2-sengsstuer

med eget toilet og bad. Det er inden for de givne rammer ikke muligt at opnå

en 50/50% fordeling af 1- og 2-sengsstuer og samtidig opnå acceptabelt store

sengeafsnit.

B58

B2

B1

B7

Sengeafsnittene ombygges til at indeholde 1- og 2-sengsstuer.

Analyse område

Eksisterende bygninger

I bygning 6 og 7 stueetage placeres sengeafsnit for rehabilitering og på 1. sal

geriatrisk sengeafsnit. Genoptræning foregår i kælderetagen, i stueetagen og

på 1. sal.

Bygning 66, hvor der i dag er IT-afdeling, indrettes til klinisk bioklinisk afdeling

og ambulatorium for blodprøvetagning.

Børnehuset bygning 24 indrettes til stabsfunktion, administration, direktion

og patientvejledere.

I bygning 20, hvor der er kantine i stuetage, indrettes der på 1. sal, ved

siden af eksisterende auditorium, større mødelokaler og på 2. sal mindre

mødelokaler.

Nyt hospital i Ørestaden

Befolkningstallet på Vestamager forventes at stige i de kommende år. Det

indgår derfor i hospitalsplanen, at regionen skal skabe mulighed for, at der

kan bygges et nyt hospital på Amager. Det kan for eksempel være gennem en

option på en grund i Ørestaden til et eventuelt fremtidigt større hospitalsbyggeri.

Regionsrådet har derfor godkendt en optionsaftale med udviklingsselskabet

By og Havn I/S vedr. hospitalsbyggeri i Ørestaden. Optionsaftalen indebærer,

at muligheden for at opføre et hospital på 200.000 etagemeter på en overdækning

over banen og motorvejen i Ørestaden undersøges nærmere i løbet

af optionsperioden, der løber frem til 31.12.2012.

Figur 4: Nyt hospital i Ørestad

102 5. Hospitaler


Amager Hospital

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Amager Hospital

Etape 1.1 Akut og AMA

Etape 1.2 Renov. Italiensvej

Etape 1.3 Renov. HBA

Etape 2.1 Sammenlægning

Total

15

15

25

25

6

1

7

42

11

53

27

27

47

47

47

47

47

47

69

69 0 0 0 0

40

48

12

237

337

Etape 1 er projekteret.

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

103


104 Frederiksberg Hospital


Frederiksberg Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Frederiksberg Hospital er nærhospital i planlægningsområde Byen for

130.000 borgere i Frederiksberg Kommune og bydelen Vanløse. Hospitalsplanen

indebærer en ændret opgaveprofil, idet Frederiksberg Hospital overtager

reumatologien på Bispebjerg Hospital, samtidigt med at gynækologi/

obstetrik flytter fra matriklen. Herudover øges den urologiske aktivitet, idet

Frederiksberg Hospital varetager betjeningen af planlægningsområde Syd og

Byen i samarbejde med Rigshospitalet.

Hospitalets kapacitetsbehov er en konsekvens af disse omlægninger og vil

kunne imødekommes ved ombygning og renovering af eksisterende bygninger.

Vision - de fysiske rammer

Udviklingen i sundhedsvæsenet og den teknologiske udvikling betyder, at

der sker og fortsat vil ske en omlægning af patientbehandlingen, der bliver

mere og mere ambulant. Hertil kommer, at regionens hospitalsplan bestemmer,

at der sker en udvidelse af Frederiksberg Hospitals optageområde.

For Frederiksberg Hospital beregnes der en betydelig vækst i antallet af ambulante

behandling, som ventes at gå fra 143.000 i 2006 til 205.000 i 2015.

Antallet af hospitalets operative indgreb for ortopædkirurgi, øjenkirurgi og

urologi, forventes at stige med 10%.

Hospitalets mål er at fortsætte med at udvikle de fysiske rammer til gavn for

patienter, pårørende og personale. Det er hospitalets vision at etablere en ny

bygning med ambulatorier i stueplan og med parkering i kælderplan.

Patientsikkerhed og kvalitet er de første og vigtigste mål for vores virksomhed.

Undersøgelser viser, at fordelene ved at indrette 1-sengsstuer er markante

i forhold til patientsikkerhed, relateret til støj, plads, hygiejne m.v.

Frederiksberg Hospital ønsker at agere som miljøbevidst virksomhed. Ved

modernisering og etablering af nye funktioner tænker vi på at skåne miljøet

og forbruge mindst mulig energi.

Der vil være en række behov udledt af udviklingen:

- Modernisering af sengeområder til tidens standard,

- Udtynding af eksisterende sengeafsnit; der skal på sigt kun findes

1- og 2-sengsstuer,

- Patient- og pårørendevenligt miljø,

- Samlet akutmodtagefunktion, med fysisk sammenlægning af

skadestuen og AMA,

- Ny information, hvor patienter og pårørende naturligt kan henvende

sig.

5. Hospitaler

105


Frederiksberg Hospital

Fremtidig virksomhed

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Frederiksberg Hospital

19.700

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

84.400 4,3 115.600 12.400 18.700 69.700 3,7 179.300 11.000

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Frederiksberg Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

200 25 - - 225 82 11

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Frederiksberg Hospital

Bruttoareal 2006

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

-

-

Brutto

areal

75.400

71.400

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger og sengedage falder og liggetiden ændres fra 4,3 dage til

3,7 dage. Den ambulante aktivitet øges og operationsaktiviteten falder (tabel

1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 225 inklusive 25 akutte modtagesenge.

Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet til 82 og

antal operationsstuer er 11 (tabel 2).

Hospitalets samlede bruttoarealbehov udgør 75.400 m2 (tabel 3).

Hospitalets realiseringsplaner er beskrevet efterfølgende, dels i henhold til

hospitalsplanen dels den langsigtede visionsplan.

106 5. Hospitaler


Frederiksberg Hospital

Realisering af hospitalsplan

Figur 1: Ombygning - urologisk funktion og øjenbehandlingskapacitet

Udbygningsplan - ombygninger, nybygninger

Til opfyldelse af hospitalsplan 2007 for Frederiksberg Hospital skal der ske

en del ombygninger/moderniseringer i eksisterende bygninger.

Etape 1.1: Ændring af medicinsk- og reumatologisk funktion

Ændring af optageområder for Frederiksberg Hospital indebærer behov for

en mindre udvidelse i kapaciteten. Overvejende den ambulante kapacitet.

- De medicinske ambulatorier og kontorfunktioner vil blive samlet

i bygning 21, efterhånden som denne frigøres for gynækologisk og

obstetriske aktiviteter,

- For reumatologisk afdeling vil det især medføre en betydelig

udvidelse af den ambulante aktivitet, som via en renovering og

ombygning planlægges indpasset i bygning 30,

- Som følge af disse ændringer gennemføres en mindre udvidelse af

sengepladserne i bygning 10, vestfløjen, 1. sal.

Etape 1.2: Urologisk funktion

Udvidelse af optageområder for Frederiksberg Hospital indebærer udvidelse

af såvel sengepladser som ambulant aktivitet og operationskapacitet.

- Sengeudvidelsen omfatter etablering af urologisk sengeafsnit,

bygning 10 (vestfløjens 2. sal),

- Udvidelse af ambulant aktivitet omfatter udvidelse af urologisk

ambulatorium, bygning 60 på 3. sal samt kontorareal i bygning 37,

- Ved udvidelse af operationskapacitet vil den urologiske klinik

kunne disponere over frigjort kapacitet på den centrale operationsgang

i bygning 10.

Urologisk sengeafsnit

Urologisk

ambulatorium

Øjenklinikken

56

55 54

49

44

46

45

43

33

37

34

35

Figur 2: Ombygning - ændring medicinsk- og reumatologisk funktion og

servicemæssige tiltag

31

30

60

28

26

59

61

27

62

78

18

10

22

75

17

20

21

16

11

14

12

13

Etape 1.3: Øjenbehandlingskapacitet

Oftalmologi skal ikke udvides på Frederiksberg Hospital, men der skal dog

indarbejdes nødvendig ombygning indenfor givne rammer, i forhold til de

ambulante behandlinger, som følge af en betydelig aktivitetsfremskrivning.

Etape 1.4: Servicemæssige tiltag

Bygning 22 anvendes til servicemæssige formål f.eks. patienthus med

familierum, undervisning f.eks. mestring af livet som sukkersygepatient,

hjertepatient. Endvidere kunne bygningen tænkes som kombineret café og

bibliotek med muligheder for motion og træning.

- Ombygning til behandlingsmæssige eller servicemæssige formål,

bygning 22.

Reumatologisk

sengeafsnit

Reumatologiske

ambulatorier

56

55 54

46

49

45

44

33

34

35

37

31

30

59

60

61

28

27

62

10

22

75

20

18

11

12

21

13

14

Udvidelse

servicemæssige

formål

Gynækologisk/

obstetrisk

udflytning

Medicinsk

ambulatorium

Etape 1.5 - 1.7: Akutmodtagelse

Det vurderes, at det beregnede arealbehov for akutmodtagelse i forhold til

de disponible arealer i nuværende skadestue og medicinsk modtagelse vil

43

26

78

17

16

5. Hospitaler

107


Frederiksberg Hospital

nødvendiggøre en tilbygning til eksisterende skadestuebygning. Samtidig

vil det kræve en del ombygninger i de eksisterende bygninger for at opnå en

god logistik med gode adgangsforhold for ambulance, selvhenvendelser til

skadestue samt adgang til lægevagt.

Figur 3: Ombygning/nybygning - akutmodtagelse - hovedindgang

Myndighedsforhold

Lokalplan for området fastlægger bebyggelsesprocent, bygningshøjder og

afstande samt indeholder bestemmelser om opholds- og parkeringsarealer,

såfremt der skal bygges nyt.

Den langsigtede visionsplan

56

46

33

34

35

31

30

62

10

22

75

11

21

12

Tilbygning

Ombygning

Ny

hovedindgang

Nybygning

Den forventede stigning i den ambulante aktivitet betyder for Frederiksberg

Hospitals vedkommende, at der bliver behov for at udvide arealet til ambulatorier

med ca. 3.500 m² brutto.

55 54

49

45

37

60

59

61

20

13

Forbedringen kan enten ske ved at ombygge eksisterende sengestuer eller

ved at bygge en ny sengebygning og anvende de eksisterende sengeafsnit til

andre formål, f.eks. ambulatorier.

44

43

28

26

27

78

18

17

16

14

Med koncentrationen af behandlings-, senge- og ambulatorieafsnit i bygningerne

10, 21 og 62 finder Frederiksberg Hospital det naturligt at flytte

hovedindgangen med information og vagttjeneste til en central placering ud

for porten mellem bygning 10 og 21. Det vil medføre, at der skal bygges en

ny portbygning over for bygning 12.

Figur 4: Yderligere udbygningsmuligheder

N

Godthåbsvej

Da udvidelse af ambulatorievirksomheden samtidig betyder et væsentligt

øget behov for parkeringspladser, foreslås det, at der i forbindelse med den

nye hovedindgang etableres en parkeringskælder under det grønne areal

nord for bygning 12.

Tesdorpfsvej

PLEJEHJEM

31

INSTITUTION

/BOLIGER

10

Parkering

Yderligere udbygningsmuligheder

Frederiksberg Hospital ønsker med tiden at forbedre forholdene for indlagte

patienter, og dette skal bl.a. ske ved at ændre sengestuestørrelser, så man

udelukkende tilbyder 1- og 2-sengsstuer med direkte adgang til toilet/bad.

56

55 54

33

34

DRIFT

46 35

49

37

30

60

59

61

62

22

SOMATIK

75

20

11

21

12

13

Nordre Fasanvej

Nybygning

En naturlig udvidelse vil være at bygge på arealet i forlængelse af bygning

62, i øvrigt i overensstemmelse med tidligere udbygningsplaner for Frederiksberg

Hospital.

Stockflethsvej

45

44

43

Hovedvejen

28

27

PSYKIATRI

26

78

18

14

ADMINISTRATION

/FORSKNING

17

16

Nyelandsvej

108 5. Hospitaler


Frederiksberg Hospital

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Frederiksberg Hospital

Etape 1.1 - Reumatologi

Etape 1.2 - Urologi

Etape 1.3 - Øjenbehandling

Etape 1.4 - Ændr. med. afd.

Etape 1.5 - Akutmodtagelse

Etape 1.6 - Service

Etape 1.7 - Genopretning

Etape 2.1 - Amb. meraktivitet

Etape 2.2 - Udtynding

Etape 2.3 - Hovedindgang

Etape 2.4 - Renovering

Total

1

5

1

7

10

1

4

15

13

6

4

23

4

3

18

25

10

20

30

13

20

7

40

11

20

1

12

44

42

50

5

13

110

41

50

13

104

50

12

62 0 0 0

11

18

3

6

15

13

67

94

170

6

57

460

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

109


110 Bornholms Hospital


Bornholms Hospital

Hospitalets fremtidige profil

Bornholms Hospital er nærhospital for Bornholms 43.000 borgere. Under

hensyn til øens geografiske placering har hospitalet akutmodtagelse og

fødsler. Hospitalsplanen påvirker ikke direkte aktiviteten på hospitalet,

men der vil være behov for renovering og tilpasning af de fysiske rammer til

fremtidens aktiviteter.

Vision - de fysiske rammer

Bornholms Hospitals overordnede målsætninger og værdier skal understøttes

af de fysiske rammer.

For at de eksisterende bygningsmæssige rammer kan leve op til kravene,

kræves en kraftig renovering af enkelte bygninger, der ikke lever op til nutidens

standard. Da der med årene forventes en udvidelse af ambulatoriefunktionen,

vil det være hensigtsmæssigt med etablering af fleksible rum, således

at bygningsmassen kan tilpasse sig de ændringer, der sker i aktiviterne og i

den medicinske teknologiske udvikling i fremtiden.

På kortere sigt vil en udvidelse af de fysiske rammer for ambulatoriefunktionen,

med oprettelse af en akut/subakut ambulatorievirksomhed, nedsætte

antallet af de akutte indlæggelser. De utidssvarende fysiske rammer, især på

Medicinsk Afdeling som på nuværende tidspunkt befinder sig i en bygning

fra 1940, har bevirket patientklager på grund af manglende mulighed for

patientintegritet, og hygiejnemæssige/infektionsmæssige problematikker på

grund af utilstrækkelige bad- og toiletforhold. De dårlige fysiske forhold på

afdelingen har ligeledes indvirkning på arbejds- og uddannelsesforhold, som

ikke er optimale, og dermed ikke bidrager til fastholdelse af personale.

Det er påpeget, at det af sikkerhedsmæssige årsager (medicinsk håndtering)

ikke er hensigtsmæssigt at have etableret et børneafsnit i umiddelbar

relation/sammen med voksne/ældre medicinske patienter. På nuværende

tidspunkt er der etableret 6 senge til et børnesengeafsnit sammen med et

neurologisk sengeafsnit.

Bornholms særlige sundhedsprofil, hvor 51 % af befolkningen er over 55 år,

vil i fremtiden give store udfordringer for Bornholms Hospital. Ligeledes vil

udviklingen af kronisk sygdom, hvor sociale faktorer såsom social klasse,

uddannelse, erhverv m.m., samt sundhedsadfærd (rygning, alkohol, kost,

fysisk aktivitet), have afgørende betydning for den fremtidige patientkategori

på Bornholms Hospital. Der vil desuden være et stort behov for

etablering af forebyggelsesindsatser i hospitalsregi f.eks. med etablering af

decentrale fysioterapeutiske faciliteter i sengeafsnit.

Det er således visionen for Bornholms Hospital at etablere fysiske rammer

som er tidssvarende, og som kan skabe optimale forhold for patienter og

personale i fremtiden.

5. Hospitaler

111


Bornholms Hospital

Tabel 1: Patientgrundlag 2006

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Nærhospitaler

Bornholm Hospital

6.800

Operationer

2015

Udskrivninger Sengedage Liggetid Ambulant

aktivitet

Operationer

36.000 5,3 36.800 4.200 8.200 32.400 3,9 60.100 4.600

Tabel 2: Kapacitetsbehov 2015

Normale Akutte Hotelsengsenge

Intensiv-

senge modtagesenge

Nærhospitaler

Bornholm Hospital

Senge

ialt

Ambulatorier Operationsstuer

97 10 - 4 111 23 6

Tabel 3: Arealbehov

Nærhospitaler

Bornholm Hospital

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

Brutto

areal

18.800

2,1 39.500

Bruttoareal 2006 44.100

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Hospitalets kapacitets- og arealbehov er en konsekvens af omlægninger og

fremskrivning af patientgrundlaget til 2015, og er baseret på de principper,

som er beskrevet i kapitel 3.

Antal udskrivninger øges, men sengedagene falder ligesom liggetiden, der

reduceres fra 5,3 dage til 3,9 dage. Den ambulante aktivitet og operationsaktiviteten

øges (tabel 1).

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

kapacitets- og arealvurdering for hospitalet.

Det fremtidige samlede sengetal bliver 111 inklusiv 10 akutte modtagesenge

og 4 intensivsenge. Antal standardundersøgelsesrum i ambulatorier er beregnet

til 23, og antal operationsstuer er beregnet til 6 (tabel 2).

Det teoretisk beregnede nettoareal udgør 18.800 m2, hvilket med en brutto/

nettofaktor på 2,1 modsvarer et teoretisk bruttoareal på 39.500 m2 (tabel 3).

Det teoretiske arealbehov danner udgangspunkt for den efterfølgende beskrevne

plan for realisering af hospitalsplanen.

112 5. Hospitaler


Bornholms Hospital

Realisering af hospitalsplan

Udbygningsplan

Byggeplanerne for Bornholms Hospital består af en udvidelse og modernisering

af ambulatoriefunktionen, og et større vedligeholdelses-/renoveringsprojekt.

Derudover har medicinsk Afdeling K behov for en nybygning/ombygning for

at kunne være tidssvarende for patienter, pårørende og personale.

Ambulatorievirksomheden har akut behov for udvidelsesmuligheder på

grund af tiltagende aktivitet som følge af den demografiske udvikling og

hjemtagning af visse patientgrupper, samt allerede nu manglende kapacitet.

Etablering af en akutmodtagelse vil betyde en udvidelse af de fysiske rammer

og oprettelse af observationsafsnit.

Det planlagte vedligeholdelsesarbejde er presserende for ikke at skulle foretage

yderligere renovering.

Figur 1: Overordnet forslag til placering af funktioner


Følgende nybygning/ombygning er planlagt:

- Ekstra etage på bygning C til medicinsk sengeafsnit,

- Flytning af det medicinske sengeafsnit fra bygning F til nybygning,

- Efter renovering af bygning F: flytning af kirurgisk ambulatorium

(bygning D) samt medicinsk ambulatorium (bygning A) til bygning

F,

- Ekstra etage på bygning B til akutte observationssenge.






















Etablering af akutmodtagesenge i bygning B vil således give luft i bygning

A, hvorved man også for de kirurgiske patienter kan opnå en sengestandard

hvor 50 % af patienterne ligger på 1-sengsstuer og 50 % af patienter på 2-

sengsstuer.

Som overordnet bygningsprincip ønskes således, at de sengebårne afsnit ligger

i tæt relation til akutmodtagelsen og de diagnostiske funktioner. Ambulatoriefunktionen

kan med meget patientbevægelse være velplaceret i bygning

F. Ligeledes vil kontorer og administrative funktioner være velindplaceret i

bygning F.







Ved den netop beskrevne udbygningsplan vil det være muligt at opnå

forhold på Bornholms Hospital således at de fysiske rammer giver mulighed

for optimal patientbehandling og patientflow.

5. Hospitaler

113


Bornholms Hospital

Trafikale forhold – adgang og parkering

Akutkøretøjer forventes at ankomme til hospitalets skadestue/modtagelse

via Galøkkevej og Ullasvej som i dag.

Figur 2: Oversigtsplan med eksempler på mulige byggefelter


Ved patienttransport af svært tilskadekomne fra Bornholms Hospital til

andre hospitaler i Region Hovedstaden benyttes helikoptertransport fra

Bornholms Lufthavn. TrygFonden har doneret et beløb til etablering af en

helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital. Ved forventet ibrugtagning

af landingsplads ultimo 2009 vil akutkørsel fra Bornholms Hospital til

Bornholms Lufthavn blive markant reduceret.















Myndighedsforhold

Bornholms Hospital ligger på en matrikel, hvor bygningerne er omfattet af

lokalplan nr. 74, Rønne Kommune november 1995, samt et tilknyttet tillæg

27 til Kommuneplanen.










Der er blevet udarbejdet projektforslag og beskrivelse af tagrenovering for

bygning C samt foretaget en forundersøgelse mhp. en tilbygning på taget

af bygning C. De indkomne forslag strider ikke imod forhold i lokalplanens

indhold. Ved en beslutning om tilbygning til bygning B, skal der ligeledes

foretages undersøgelse i forhold til myndighedskrav.









Yderligere udbygningsmuligheder

På sigt bør muligheden for hjemtagning af flere funktioner overvejes, således

at mere optimale patientforløb kan etableres. Dette kræver, at der etableres

fleksible rammer, således at især ambulatoriefunktionen kan udvides i fremtiden.

Hvis der på et tidspunkt i fremtiden vil være behov for udbygning,

kan de nu foreslåede byggefelter eventuelt udnyttes.

Herudover vil en yderligere udbygning være præget af et ønske om løbende,

også på lang sigt, at kunne udvide arealbehovet som følge af arealstandardforbedringer

og ikke kapacitetsmæssige ændringer. En evt. fremtidig udvidelse

ville på lang sigt kunne ske ved nedrivning af bygningerne D-G, som

kunne erstattes af nybygninger som matcher kvaliteten i bygningerne A-C.

114 5. Hospitaler


Bornholms Hospital

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, medicoteknisk udstyr og øvrigt apparatur. Beløbene

er eksklusiv it og automatiske gående vogne (AGV).

Tabel 4: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Nærhospitaler

Bornholm Hospital

Etape 1.1 - tilbygning på C

Etape 1.2 - renovering teknik

Etape 1.3 - tilbygning på B

Etape 1.4 - ombygning byg. F

Etape 1.5 - ombygning byg. D & A

12

11

42

39

57

39

2

6

5

23

7

28

2

13

111

89

14

57

15

23

81

104

28

37

13 0 0 0 0 0 0 0

286

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Hospitalsplan er vist med hvid/fed tekst

5. Hospitaler

115


6. Fremtidig virksomhed -

Region Hovedstadens Psykiatri

Indledning

I denne generalplan for Region Hovedstaden præsenteres de mest presserende

projekter for en række af de psykiatriske centre. Det er projekter, som

er nødvendige og som markant vil forbedre de fysiske rammer for de psykiatriske

patienter i Region Hovedstaden, herunder at sikre enestuer til alle på

de pågældende psykiatriske centre. I planlægningsområde Nord er der idag

enestuer til alle patienter og tilstrækkelig kapacitet. Det samme gælder for

Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Derfor er der

ikke i første omgang medtaget projekter fra disse centre. Endvidere er projekterne

for Psykiatrisk Center Glostrup ikke beskrevet i et særskilt afsnit. Dette

skyldes, at idefasen for projektet endnu ikke er afsluttet, da anlægsprojektet

afhænger af gennemførelsen af anlægsprojekterne på Psykiatrisk Center

Hvidovre og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Behovet for anlægsprojekterne udspringer direkte af psykiatriplanen, der

peger på nødvendigheden af at gennemføre ændringer af optageområderne i

psykiatrien samt at etablere enestuer, forbedre adgangen til udendørsarealer

og udvide den retspsykiatriske sengekapacitet. Dette skaber behov for at ændre

de involverede centres fysiske kapacitet, hvilket giver en unik mulighed

for at skabe bygningsmæssige rammer, som er i overensstemmelse med sundhedsfaglige

anbefalinger og som harmonerer med psykiatriplanens politiske

hensigtserklæringer. Dermed vil de fysiske rammer forbedre den patientoplevede

kvalitet, mulighederne for fysisk udfoldelse og beskæftigelsesrettede

aktiviteter samt øge sikkerheden for patienter og ansatte.

Region Hovedstaden har et udtalt efterslæb i forhold til at etablere enestuer

til psykiatriske patienter. I dag findes både 2-sengsstuer og 4-sengsstuer på

Psykiatrisk Center Hvidovre, og der findes flere senge på 3-sengsstuer og

2-sengsstuer end enestuer på Psykiatrisk Center Gentofte. Med de beskrevne

projekter, så vil der blive etableret enestuer til alle patienter på disse psykiatriske

centre.

I dag

Efter generalplanen

Senge % enestuer Senge % enestuer

Bispebjerg/ Rigshospitalet 224 71 233 100

Hvidovre 110 65 130 100

Gentofte/ Hørsholm 95 44 110 100

Ballerup 107 85 112 100

Kapacitets- og arealbehov

I dette kapitel beskrives vurderingerne af det fremtidige kapacitetsbehov

dvs. senge og ambulatorier, der skal være i Region Hovedstadens Psykiatri.

Kapacitetsbehovet danner udgangspunkt for det fremtidige arealbehov i de

psykiatriske centre, som er grundlaget for realiseringsstudierne.

Fremtidig patientaktivitet

Psykiatriplanens strukturomlægninger medfører et ændret patientgrundlag

for de psykiatriske centre. Det presserende behov for anlægsprojekter for en

række hospitaler følger direkte af disse omlægninger.

Region Hovedstaden har i forbindelse med en analyse fra 2007 af psykiatriområdet

med fokus på identifikation af forskelle og uligheder i regionen

konstateret, en sammenhæng mellem befolkningens socioøkonomiske

forhold og sandsynligheden for henholdsvis at blive indlagt med en psykiatrisk

lidelse og lidelsens alvorlighed/kompleksitet.

Ved fremskrivningen af aktiviteten på de psykiatriske centre, skal der tages

hensyn til en række forudsætninger. Der forudsættes som udgangspunkt, at

antallet af sengedage per indbygger er konstant, da det er vurderingen, at

den aktivitet som centrene præsenterer i dag imødekommer befolkningens

behov for psykiatrisk behandling under indlæggelse.

Samtidig bør der i vurderingerne tages højde for forskelle i indlæggelsessandsynlighed

samt de gennemsnitlige indlæggelsestider som følge af optageområdernes

socioøkonomiske tyngde.

Det indgår i psykiatriplanen, at der skal ske en udvidelse af den ambulante

og distriktspsykiatriske behandlingsindsats. Det forventes, at indsatsen kan

påvirke behovet for sengepladser fremover.

Der indføres fra 2010 en udvidet behandlingsgaranti i voksenpsykiatrien

som indebærer, at patienterne kan vælge at blive behandlet hos en privat

udbyder, som regionen har aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde

behandling inden for to måneder. I praksis vil den udvidede behandlingsret

primært have kapacitetsmæssige konsekvenser for de elektive behandlings-

6. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Psykiatri

117


Dimensioneringsforudsætninger

Dimensioneringsforudsætninger er udnyttelsesgrader og arealstandarder

som anvendes i forhold til at fastlægge det fremtidige arealbehov.

Psykiatriske patienter har normalt en længere indlæggelsestid end man gennemsnitlig

ser for somatiske patienter. Ved opgørelsen af udnyttelsesgraden

af senge kan der derfor tages udgangspunkt i en højere udnyttelsesgrad end

for somatikken. I fremtidige projekter vil Region Hovedstaden tage udgangspunkt

i en belægningsprocent på 95.

Arealstandarder

Da psykiatriske patienter normalt er indlagt i en længere periode, vil en

rigtig indretning af de fysiske rammer muliggøre en øget behandlingskvalitet,

bedre tilrettelæggelse af patientforløb samt øget patientoplevet kvalitet.

Det er afgørende, at bygningerne indrettes fleksibelt, og det skal sikres at der

skabes tryghed og sikkerhed for patienter og personale. Det er også vigtigt at

de fysiske rammer indrettes således, at der bliver tilstrækkelig med rekreative

områder, samtalemuligheder og undersøgelsesrum i forbindelse med

afsnittene.

tilbud, som i høj grad er ambulante. De kapacitetsmæssige konsekvenser er

endnu ikke vurderet.

De specialiserede behandlingstilbud på Psykiatrisk Center Sct. Hans og

Psykoterapeutisk Center Stolpegård modtager primært ikke-akutte patienter

fra hele regionen og berøres derfor ikke af omlægninger i optageområderne.

En fremskrivning må her baseres på forventninger til udviklingen i patienttallet.

For Psykiatrisk Center Sct. Hans vil det således få stor betydning, at antallet

af retspsykiatriske patienter forventes at stige, og for Psykoterapeutisk

Center Stolpegård vil behandlingsretten for voksne, som træder i kraft per 1.

januar 2010, få betydning for antallet af henvisninger. Kapacitetsbehovet på

Psykiatrisk Center Sct. Hans vil også afhænge af i hvilket omfang det lykkes

for kommunerne at hjemtage deres færdigbehandlede borgere.

En fremskrivning af de børne- og ungdomspsykiatriske centre vil skulle

baseres på andre forudsætninger. Den nationale planlægning stiler mod

en udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien så dækningsgraden stiger

med en faktor 2, idet man forventer, at 2 procent af populationen har et

behandlingsbehov, hvoraf man kun dækker det halve i dag. Størstedelen af

aktivitetsudvidelsen vil udmønte sig som en stigning i den ambulante aktivitet,

og en forventet stigning i sengebehovet på 20 – 25 senge, svarende til

en vækst på 25 – 30 procent.

Projekteringen af Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Ballerup

er allerede igangsat, og dimensioneringen af disse byggerier er baseret på de

arealstandarder, der er anvendt ved de senere års realiserede byggeprojekter.

Ved de fremadrettede projekteringsprojekter vil der blive taget udgangspunkt

i de fælles regionale standarder, for eksempel 40 m2 per seng, hvilket

modsvarer den tilsvarende standard for hospitalssenge.

Tabel 1: Kapacitetsbehov

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Hvidovre

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Hørsholm/Gentofte

Psykiatrisk Center Bispebjerg/Rigshospitalet

Senge

2015

130

112

303

110

233

118 6. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Psykiatri


Arealbalance

Arealbehovet i Psykiatrien bør opgøres på samme måde som for de somatiske

hospitaler.

Arealbehovet opgøres i et nettoareal og et bruttoareal, idet der anvendes en

brutto/nettofaktor på 1,75 - 1,85. At denne er lavere end den brutto/nettofaktor,

der regnes med for de somatiske hospitaler skyldes, at psykiatrien normalt

har et mindre behov for tværgående trafikarealer og tekniske arealer.

For de fleste psykiatriske centre er der dog alene foretaget en vurdering af

bruttoarealbehovet, og dette areal danner udgangspunkt for realiseringsplanerne

for hvert center. Realiseringsplanerne fokuserer i første omgang på

implementering af psykiatriplanen og derefter på den langsigtede visionsplan.

I tabel 2 præsenteres bruttoarealerne, som de optræder i realiseringsplanerne

for det pågældende psykiatriske center.

Tabellen viser det nuværende bruttoareal for de enkelte psykiatriske centre

samt areal som nedrives eller fraflyttes for tre af centrene. Dermed fås det

areal i eksisterende bygninger som videreføres. For Psykiatrisk Center Sct.

Hans vedrører det nybyggede areal den nye retspsykiatriske funktioner. Det

nuværende areal for Psykiatrisk Center Hørsholm/Gentofte omfatter det

areal, som er på Gentofte i dag. Dette areal fraflyttes, og der ombygges og

nybygges i Hørsholm.

Det er i det efterfølgende afsnit vist, at der er mulighed for, at Psykiatrisk

Center Rigshospitalet kan flytte til Bispebjerg. Hvis visionerne for den

somatiske del af Bispebjerg Hospital gennemføres vil det frigøre bygninger,

fordi der nybygges til somatikken. Sammen med nybyggeri til Psykiatrien vil

de frigjorte bygninger efter en ombygning kunne rumme Psykiatrisk Center

Bispebjerg og Psykiatrisk Center Rigshospitalet.

Desuden viser tabellen bruttoarealerne for den udbygningsløsning som

hvert enkelt psykiatrisk center realiserer for at implementere psykiatriplanen,

fordelt på areal til ombygning samt areal som nybygges. Desuden

vises arealerne for den langsigtede visionsplan, samt det samlede areal for

det enkelte psykiatriske center samt arealtilvæksten.

Tabel 2: Arealbalance i m2 brutto

Voksenpsykiatri

Anvendelse af eksisterende bygninger

Bruttoareal Bruttoareal som Bruttoareal som

i 2006 nedrives/fraflyttes/tilføres videreføres

Ombygning af

eksisterende bygninger

PP Vision

Bruttoarealer i realiseringsplanerne

Nybygget

Samlet

bruttoareal

bruttoareal

PP Vision

PP Vision

Tilvækst i

bruttoareal

PP Vision

Psykiatrisk Center Hvidovre

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psyk. Cntr. Hørsholm/Gentofte

Psyk.Cntr. Bispebjerg/Rigshospitalet

15.100

24.100

79.100

6.800

29.100

-

-

-7.800

-6.800

12.000

15.100

24.100

71.300

-

41.100

11.500

2.600

9.200

18.300

-

11.500

2.600

18.900

18.300

41.100

2.800

2.500

20.600

2.500

-

2.800

2.500

32.500

2.500

12.500

17.900

26.600

91.900

20.800

29.100

17.900

26.600

103.800

20.800

53.600

2.800

2.500

12.800

14.000

0

2.800

2.500

24.700

14.000

24.500

6. Fremtidig virksomhed - Region Hovedstadens Psykiatri

119


120 8. Psykiatriske centre


7. Økonomi og tid -

Region Hovedstadens Psykiatri

Økonomi

Arealbehovet er opgjort i kapitel 6. Samtidig fremgår realiseringsplanernes

arealmæssige konsekvenser fremgår i form af areal, der skal ombygges i

eksisterende bygninger, samt i form af areal, som skal nybygges.

Disse bruttoarealer benyttes i dette afsnit som grundlag for de økonomiske

estimeringer for at realisere psykiatriplanen og den langsigtede vision

Realiseringsstudierne for de enkelte psykiatriske centre i Region Hovedstaden

er prissat ud fra en kategorisering af byggeprojekterne efter funktionstype

og ombygningstype samt det opgjorte arealbehov.

Til vurdering af de forventede investeringsbehov, der er nødvendige for

gennemførelse af de enkelte forslag, samt for at give et overblik over den

samlede investering og fordelingen af denne på år, er der udarbejdet en

samlet oversigt over investeringerne.

For at give et overblik af fordelingen af investeringerne, der går til nybyggeri

og til ombygning for de enkelte psykiatriske centre er der derudover udarbejdet

en oversigt opdelt efter de enkelte centre.

Metodebeskrivelse

For at estimere den samlede udførelsesinvestering så præcist som muligt, er

der ligesom for de somatiske hospitaler taget udgangspunkt i de enkelte projekter

på centrene foretaget en opdeling af arealer i kategorier efter funktion

og type af udbygningen.

Der er benyttet enhedspriser for gennemførte nybyggerier og ombygning af

psykiatriske hospitaler efter år 2000. Enhedspriserne indeholder udgifter til

projektering og byggestyring, fast inventar og andet udstyr, byggeomkostninger

og interimsforanstaltninger samt parkeringsarealer og veje. Priserne

indeholder ikke udgifter til IT og automatiske gående vogne (AGV). Priserne

er eksklusive moms og er ved byggeindeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008.

Enhedspriserne er opdelt i fire funktionskategorier:

A/ Sekundære arealer som kældre, teknikrum, depoter, arkiver og

tilsvarende,

B/ Ikke kliniske arealer som kontorer, undervisningslokaler, foyer og

tilsvarende,

C/ Åbne afsnit med sengestuer, ambulatorier, klinikker og tilsvarende,

D/ Lukkede afsnit med sengestuer, samt retspsykiatriske afsnit og

tilsvarende.

Kompleksiteten af byggeriet og dermed de økonomiske udgifter er mindst

for kategori A og størst for kategori D.

Derudover er typen af byggeri og dermed dets omfang overordnet vurderet

og enhedspriser for de forskellige typer er vurderet. Byggerierne er opdelt i

fem typer:

Type 1/ Nybyggeri,

Type 2/ Total ombygning svarende til, at alt på nær bærende konstruktioner

og klimaskærm, ændres,

Type 3/ Nogen ombygning svarende til, at funktion, indretning og installationer

ændres,

Type 4/ Delvis ombygning svarende til, at installationer og overflader

ændres,

Type 5/ Minimal ombygning svarende til, at overflader (loft, gulv og vægge)

ændres.

Disse overvejelser medfører, at enhedspriserne opdelt efter funktionskategori

og bygningstype bliver som anført i matricen som tabel 1.

Realiseringsstudierne for de forskellige psykiatriske centre er ligeledes

opgjort i arealer svarende til de beskrevne funktionskategorier og ombygningstyper.

Tabel 1: Enhedspriser ved indeks 121,2

Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D

Standard 1 11.800 18.000 20.500 23.100

Standard 2 10.000 14.100 16.800 18.000

Standard 3 9.500 12.000 15.000 15.600

Standard 4 7.900 9.200 11.100 12.000

Standard 5 3.900 5.200 7.000 7.700

7. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Psykiatri

121


Enhedspriserne i matricen er på niveau med ekspertpanelets udmelding

om et prisniveau på 22.000 kr. pr. m² for nybyggeri ved indeks 120,5. Idet

ekspertpanelets udmelding svare til en gennemsnitlig vægtet enhedspris af

de fire funktionskategorier.

Den estimerede samlede udgift til realisering af de enkelte projekter på

centrene beregnes ved, at arealopgørelsen for realiseringsstudierne multipliceres

med ovenstående matrice med enhedspriser.

Der er anvendt en generel beretningsmodel. Der vil herudover nogle steder

være merudgifter som følge af eksempelvis jordbundsforhold og midlertidige

foranstaltninger.

Det betyder, at det samlede økonomiske estimat er forbundet med en

usikkerhed. Denne usikkerhed vurderes til at udgøre ca. 10 pct., svarende til

ca. 3 mia. kr for hospitalerne og psykiatriske centre under ét.

Tabel 2 Byggeomkostninger

De psykiatriske centre

Hvidovre

Ballerup

Sct. Hans

Hørsholm

Bispebjerg

Total

Estimat

Nybyggeri

HP Vision

57

52

424

50

-

583

57

52

670

50

241

1070

Ombygning

HP Vision

121

53

125

305

-

604

121

53

258

305

659

1396

I alt mio. kr

HP Vision

178

105

549

355

-

1.187

178

105

928

355

900

2.466

Beregningerne viser, at den samlede investering for realisering af psykiatriplanen

beløber sig til 1,2 mia. kr. Dersom den langsigtede visionsplan også

skal realiseres skal der investeres yderligere 1,3 mia. kr. hvorved den samlede

investering bliver 2,5 mia. kr. for Region Hovedstadens Psykiatri.

Tabel 3 Tids- og Investeringsplan for psykiatriplanen

Investeringsplan

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

De psykiatriske centre

Hvidovre

Ballerup

Sct. Hans

Hørsholm

Bispebjerg

Total

10

1

25

15

-

51

41

5

30

22

-

98

64

68

237

185

-

554

33

31

257

133

-

454

30

-

-

-

-

30

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

1.329

178

105

549

355

-

1.187

Tabel 4 Tids- og Investeringsplan psykiatriplanen og for den langsigtede vision

Investeringsplan

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

De psykiatriske centre

Hvidovre

Ballerup

Sct. Hans

Hørsholm

Bispebjerg

Total

10

1

25

15

7

61

41

5

30

22

7

105

64

68

253

185

45

615

33

31

280

133

57

534

30

-

160

-

13

203

-

-

180

-

90

270

-

-

-

-

90

90

-

-

-

-

12

12

-

-

-

-

12

12

-

-

-

-

90

90

-

-

-

-

148

148

-

-

-

-

222

222

-

-

-

-

107

107

2.564

178

105

928

355

900

2.466

Signaturforklaring:

Psykiatriplanen

Den langsigtede vision

122 7. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Psykiatri


Hertil kommer der en række mindre projekter på øvrige psykiatriske centre,

som beløber sig til 163 mio. kr.

For at give et overblik over, hvorledes investeringer fordeler sig på nybyggeri

og ombygning, både for realiseringen af hospitalsplanen og for realisering

af den langsigtede vision, er investeringsbehovet for det enkelte psykiatriske

center angivet, opdelt som vist i tabel 2.

Invisteringerne i et bestemt år under det enkelte psykiatriske center er ikke

nødvendigvis ens for tabel 3 og 4. Da det i det pågældende år både kan forekomme

projekter, der hører under psykiatriplanen, og projekter, der høre

under den langsigtede vision.

Tids- og investeringsplan

Gennemførelsen af det enkelte psykiatriske centers realiseringsstudium

kræver nøje planlægning og der skal gøres grundige overvejelser omkring

tidsforløbet, for at planerne kan gennemføres med mindst mulig gene og

størst mulig hensynstagen til opretholdelse af de enkelte centers daglige

drift.

Den sammenfattede tids- og investeringsplan for psykiatriplanen, se tabel 3,

for realisering af nybyggerier og ombygninger på de enkelte centre strækker

sig over en 5 årig periode.

De angivne tidsforløb på det enkelte psykiatriske center indeholder hele forløbet

fra start til slut, idet der er afsat erfaringsmæssige realistiske perioder til:

- Planlægning og projektering,

- Udførelse og ibrugtagning.

En tilsvarende sammenfattet tids- og investeringsplan for den langsigtede vision,

som viser forløbet for realisering af denne, viser, at den visionære plan vil

tage yderligere 8 år.

Således at det samlede forløb vil tage 13 år fra igangsættelse (tabel 4).

Begge tids- og investeringsplaner er baseret på Region Hovedstadens Psykiatris

egen Generalplan, hvor alle centres tidsplaner starter i år 1. Dermed kan de

to sammenfattede tids- og investeringsplanerne justeres for forskydninger for

eventuelle opstart på det enkelte center senere end år 1.

Læs mere: Tidsplaner for de enkelte psykiatriske centre se kap. 8

7. Økonomi og tid - Region Hovedstadens Psykiatri

123


124 Adgang til ny mellembygning fra eksisterende sengebygning, Psykiatrisk 8. Psykiatriske Center Hvidovre centre


Psykiatrisk Center Hvidovre

Fremtidig virksomhed

Kapacitets og arealbehov

Psykiatrisk Center Hvidovre betjener planlægningsområde Syd med et optageområde

som i 2015 vil bestå af ca. 180.000 indbyggere.

Psykiatrisk Center Hvidovre er et almenpsykiatrisk center med specialiserede

behandlingstilbud til ældre, unge med debuterende psykoser og

patienter med angst og depression.

Antal senge og arealbehovet i 2015 er en konsekvens af det fremtidige

patientgrundlag. Sengebehov i 2015 er 130. Der vil være et øget antal sengedage

og ambulante aktiviteter, som skyldes det udvidede optageområde,

strukturændringerne og demografien.

Baseret på erfaringer fra senere års realiserede byggeprojekter er der foretaget

en arealvurdering til Psykiatrisk Center Hvidovre.

Dette arealbehov danner udgangspunkt for den realiseringsplan, som er

beskrevet i afsnittet Økonomi og tid.

8. Psykiatriske centre

125


Psykiatrisk Center Hvidovre

Figur 1: Oversigtsplan

819

818

816

815

811 809 817 814

813 804 802

812

810

808

807

806

805

803

801

Realisering af psykiatriplan

Det er målsætningen at etablere enestuer med direkte adgang til toilet/bad

til alle patienter. Det kan opnåes ved at lave følgende rokader:

I afsnit 809, som er en sengeenhed og dagfunktion for unge og affektive, hvor

behovet er 7 senge, er toiletrum placeret imellem værelserne. I de øvrige afsnit,

hvor der bygges om, er toiletrummet placeret i et hjørne af sengestuen.

Samtidig rykkes gangen til midt i huset, hvilket giver mulighed for sengestuer

på begge sider af gangen. Der opnås dermed sengeafsnit på i alt 15 senge.

Med henblik på at fremme mulighederne for vidensdeling og forbedret ressourceudnyttelse

samles ensartede funktioner i hver sin ende af centret og

kobles via opførelse af mellembygninger:

- Afsnit for ældre, unge med debuterende psykoser og affektive lidelser

samles i den ene ende af centret (i bygning 809, 811 og 812) sammen med

de åbne afsnit i bygning 808 og 810. Der etableres mellembygninger mellem

afsnit 808 og 810, mellem afsnit 809 og 811 og mellem afsnit 805 og 806.

- De almene, lukkede afsnit samles i den anden ende af centret (i bygning

801, 803 og 804) sammen med modtageafsnittet (i bygning 802). Der

etableres mellembygninger mellem afsnit 801 og 803 og mellem afsnit 802

og 804. Bygningens krop bidrager til at skabe atriumgårde, hvor patienterne

får bedre mulighed for at opholde sig udendørs uden ledsagelse af personale.

Udover forbedret vidensdeling og udnyttelse af fællesfunktioner er fordelene

herved øget patient- og personalesikkerhed.

Der sikres fleksibilitet i indretningen af bygningerne 809 og 811, som kommer

til at rumme et grupperum og et dagfunktionsrum, som let kan ændres

fra dagfunktion til sengeindlæggelse.

Mellembygningen mellem akutmodtageafsnittet og det lukkede afsnit 804

skaber en sammenkobling af skadestuen og et lukket intensivt afsnit, som er

grundlaget for etablering af en fælles akutmodtagelse, der har til formål at

fremme en mere grundig og differentieret visitation af patienter, end der er

mulighed for i dag. Modtageafsnittet indrettes med flere undersøgelsesrum

for at kunne tilbyde en mere individuelt målrettet behandling til specielle

patientgrupper. Observationssengene i akutmodtagelsen giver mulighed for

en særlig intensiv observation og behandling i starten af behandlingsforløbet,

fx på grund af selvmordsrisiko, anoreksi eller somatiske årsager.

Herudover sker der en inddragelse af en administrationsbygning, som

medfører, at der nedlægges personalekontorer, som omfatter 45 medarbej-

126 8. Psykiatriske centre


Psykiatrisk Center Hvidovre

dere. En udvidelse af optageområdet vil betyde behov for flere medarbejdere

og dermed også til en vis grad kontorfaciliteter. Det betyder, at der udover

ændringer i sengeenhederne skal foretages nogle mindre ombygninger og

justeringer, samt at der bliver behov for et nyt og større konferencerum.

Festsalen tilpasses til et multirum, der kan anvendes til mødeaktiviteter

for personalet og indendørs sportsaktiviteter for patienterne. Der etableres

personalerum i sengeenhederne og nye omklædningsrum og badeforhold i

kælderen.

Figur 2: Fællesarealer

Der lægges generelt vægt på udbygning med glaspartier, som bidrager til at

fremme lysindfald i bygningerne.

Myndighedsforhold

Der er afholdt et orienterende møde med kommunen, som er positive over

for det foreslåede projekt.

Kommuneplanen opererer med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 % og

rummer dermed mulighed for et samlet bruttoareal på ca. 29.000 etagemeter,

hvilket giver mulighed for yderligere nybyggeri på grunden på ca. 10.000

etagemeter udover det allerede planlagte anlægsprojekt.

Yderligere udbygningsmuligheder

Efter gennemførelsen af anlægsprojektet vil der på Psykiatrisk Center

Hvidovre være mulighed for senere at supplere bygningsmassen med flere

mellembygninger.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121, 2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseafgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, fast inventar og andet udstyr. Beløbene er eksklusiv it

og automatisk gående vogne (AGV).

Tabel 1: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Hvidovre

Etape 1.0 Projektering

Etape 1.1 Udførelse

Etape 1.2 Udførelse

Etape 1.3 Udførelse

Etape 1.4 Udførelse

Total

10

10

41

41

64

64

33

33

30

30 0 0 0 0 0 0 0 0

10

41

64

33

30

178

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Psykiatriplan er vist med hvid/fed tekst

8. Psykiatriske centre

127


128 Ny Akutmodtagelse Psykiatrisk 8. Psykiatriske Center Ballerup centre


Psykiatrisk Center Ballerup

Fremtidig virksomhed

Figur 1: Ny akutmodtagelse Psykiatrisk Center Ballerup - Haveanlæg

Kapacitets- og arealbehov

Psykiatrisk Center Ballerup betjener planlægningsområde Midt med et optageområde

som i 2015 vil bestå af ca. 210.000 indbyggere.

Psykiatrisk Center Ballerup er et voksenpsykiatrisk center med specialiserede

behandlingstilbud til ældre, døve samt patienter med angst.

Antal senge og arealbehovet i 2015 er en konsekvens af det fremtidige patientgrundlag.

Sengebehovet i 2015 er 112 senge. Psykiatrisk Center Ballerup

vil have både et øget antal sengedage og ambulante aktiviteter, som skyldes

det udvidede optageområde, strukturændringerne og demografien.

Baseret på erfaringer fra senere års realiserede byggeprojekter er der foretaget

en arealvurdering til Psykiatrisk Center Ballerup, som danner udgangspunkt

for den realiseringsplan, som er beskrevet i afsnittet Økonomi og tid.

Realisering af psykiatriplan

Med henblik på at styrke udrednings- og observationsindsatsen i den første

del af patientforløbet foreslås et nyt afsnit oprettet (Afsnit 12) i en nybygning,

som opføres syd for de to åbne afsnit 9 og 10. Bygningen vil komme til

at fungere som et fælles akutmodtageafsnit, der rummer en skadestue og 10

sengepladser til observation. Bygningen opføres som en toetages vinkelbygning

med sengefløj beliggende parallelt med Magleparken og med tilkørsel

til Magleparken. Adgangen til bygningen sker via en overdækket indgang til

et foyerområde med ventepladser og reception. Receptionen vil fungere for

hele centret, og besøgende kan henvende sig her.

I fysisk sammenhæng med akutmodtageafsnittet placeres et lukket intensivt

afsnit med 10 sengepladser, hvoraf fem sengestuer kan skærmes i en

selvstændig enhed. Skærmning giver mulighed for i højere grad at tilpasse

behandlingen til patientens individuelle behov, hvilket fremmer den patientoplevede

kvalitet. En styrket udredningsindsats forventes at give

mulighed for at udskrive flere patienter direkte fra modtagelsen. I andre

tilfælde vil patienterne kunne indlægges på observationsafsnittet, som giver

mulighed for en særlig intensiv observation i starten af et behandlingsforløb,

for eksempel på grund af selvmordsrisiko, anoreksi eller somatiske årsager.

8. Psykiatriske centre

129


Psykiatrisk Center Ballerup

Afsnit 10 ombygges til brug for 12 lukkede sengepladser. Udgiften hertil er

anslået til at udgøre 6,7 mio. kr. Bygningen anvendes midlertidigt til brug for

de to distriktspsykiatriske centre tidligere beliggende i Herlev og på Søborg

Hovedgade.

Der oprettes et større ambulatorium i bygning 1 (administrationen flytter

til bygning 11). Omlægningen af den eksisterende funktion for behandling

af angst og depressionstilstande til ambulant kapacitet sker som en forsøgsordning.

De almenpsykiatriske sengeafsnit vil fortsat have mulighed for at

rumme patienter i disse kategorier, der har behov for døgnindlæggelse. Det

er forventningen, at omlægningen kan øge antallet af behandlede patienter.

Fordelen ved oprettelse af det nye stor-ambulatorium er, at det kommer til

at erstatte en række små, dårligt organiserede ambulante funktioner, som

nu er – uhensigtsmæssigt – fysisk spredt ud over centret. Samlingen giver

mulighed for at styrke samarbejdet i form af en fælles tids- og arbejdstilrettelæggelse

samt vidensdeling,, og forbedret personaleudnyttelse på tværs af

de ambulante funktioner.

Der etableres en mellembygning mellem afsnit 7 og 8, der kan rumme sekretariatsfunktionen.

På afsnit 7 etableres 8 sengepladser målrettet behandlingen

af unge med debuterende psykoser. Denne kapacitet er en integreret

del af behandlingsindsatsen for patienterne i det ambulante OPUS-team, der

p.t. er under oprettelse. Formålet er at sikre bedst mulig kontinuitet mellem

den ambulante og den stationære behandlingsindsats i relation til gruppen

af unge debuterende skizofrene patienter, som vil have gavn af, at der

etableres en særskilt stationær funktion parallelt med opbygningen af den

opsøgende funktion.

Samtlige afsnit udtyndes til eneværelser i overensstemmelse med regionsrådets

psykiatripolitiske hensigtserklæring.

Myndighedsforhold

Ballerup Kommune har givet tilladelse til at etablere en tilkørsel fra

Magleparken. I lokalplanen er der ingen begrænsninger i forhold til nybyggeriet.

Yderligere udbygningsmuligheder

Der foreligger ingen fremtidig udbygningsplan, men hvis det viser sig at

sengekapaciteten med 100 pladser på sigt ikke dækker efterspørgslen, vil det

være muligt at oprette et lukket sengeafsnit med 12 pladser. Generelt indebærer

anlægsprojektet en betydelig forøgelse af antallet af lukkede senge og

130 8. Psykiatriske centre


Psykiatrisk Center Ballerup

Figur 2: Ny akutmodtagelse Psykiatrisk Center Ballerup

en reduktion i antallet af åbne senge. Denne kapacitetsmæssige fordeling

forventes i højere grad at være tilpasset det fremtidige behov for psykiatrisk

sengekapacitet, idet patienter som nu indlægges på åbne sengeafsnit i fremtiden

i højere grad forventes at kunne behandles ambulant.

Figur 3: Oversigtskort over Psykiatrisk Center Ballerup. Den stiplede

røde cirkel tjener til at illustrere det område, anlægsprojekterne kommer

til at påvirke. Dette område vender mod syd.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121, 2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseafgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, fast inventar og andet udstyr. Beløbene er eksklusiv it

og automatisk gående vogne (AGV).

Tabel 1: Tid og investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Ballerup

Etape 1.0 Udbud og projektering

Etape 1.1 Udførelse

Etape 1.2 Udførelse

Etape 1.3 Udførelse

Total

1

1

5

5

68

68

31

31 0 0 0 0 0 0 0 0 0

1

5

68

31

105

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Psykiatriplan er vist med hvid/fed tekst

8. Psykiatriske centre

131


sengeafsnit

svømmehal

gårdrum

sengeafsnit

indgang

modtagelse

kontor + servicefunktioner

sengeafsnit

gårdrum

idrætshal

sengeafsnit

132 Retspsykiatrisk afdeling 8. Psykiatriske Øst, Sct. centre Hans


Psykiatrisk Center Sct. Hans

Fremtidig virksomhed

Figur 1: Retpsykiatrisk afdeling Vest

Kapacitets og arealbehov

Psykiatrisk Center St. Hans omfatter bl.a. retspsykiatri, og Psykiatriplanen

samler og udvider den specialiserede retspsykiatriske sengekapacitet på Psykiatrisk

Center Sct. Hans, hvilket medfører en større omlægning af centrets

kapacitet.

Det er visionen, at Psykiatrisk Center Sct. Hans fremover bliver karakteriseret

som:

- Et modelcenter for retspsykiatri på internationalt niveau med

afsæt i fagligt optimale fysiske og organisatoriske rammer, hvor

patienter modtager evidensbaseret pleje og behandling,

- Et modelcenter for udviklingen af specialiseret rehabilitering,

- Et modelcenter for udviklingen af dobbeltdiagnosebehandling,

- Et centrum for udvikling og forskning,

- En attraktiv, sikker og sund arbejdsplads.

Psykiatrisk Center Sct. Hans udbyder følgende specialiserede behandlingstilbud:

- Specialbehandling af retspsykiatriske patienter (herunder udslusning),

- Specialbehandling af dobbeltdiagnosepatienter (primært psykotiske

patienter med misbrug af svær grad),

- Længerevarende specialiseret rehabilitering under indlæggelse.

Figur 2: Luftfoto Sct. Hans

Vest

Behovet for retpsykiatriske senge er baseret på en tværsnitsundersøgelse

samt en forventning om, at antallet af retspsykiatriske patienter stiger.

Den planlagte sengekapacitet for retspsykiatrien udgør 130 lukkede retspsykiatriske

senge samt 10 udslusningssenge, dvs. i alt 140 senge, som fordeles

på to afdelinger på henholdsvis 80 og 60 senge.

Øvrige senge på Psykiatrisk Center St. Hans omfatter dobbeltdiagnose senge

hvor antallet fastholdes uændret på 90 senge, og senge til specialiseret rehabilitering

som reduceres fra 108 senge til 60-70 senge.

Øst

Det samlede sengetal i Psykiatrisk Center St. Hans er stort set uændret.

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en


8. Psykiatriske centre

133


Psykiatrisk Center Sct. Hans

De to skitseforslag der er udarbejdet for retspsykiatrien på øst- og vesthospitalet

tager udover det skrevne udgangspunkt i den omkringliggende

kontekst. Forslaget til øst tilpasses til det markante terræn, der fra et

plateau mod øst falder ned mod det fredede landskabsbånd der deler øst- og

vesthospitalet. Byggeriet har markante patientfløje på grænsen mod øst og

terrasseres nedover skråningen. I patientfløjen er der placeret en central

modtagelse. I bebyggelsen er der indarbejdet en svømmehal, der ved hjælp af

en skærm kan anvendes separat af afsnittets egne og det øvrige Sct. Hans paarealvurdering

til den nye retspsykiatriske funktion som anført i tabel 1.

Figur 3: Retspsykiatrisk afdeling Øst

Dette arealbehov for retspsykiatrien danner udgangspunkt for den realiseringsplan,

som er beskrevet i afsnittet Økonomi og tid.

Tabel 1

Arealbehov

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Retspsykiatri

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

17.600

1,85

Brutto

areal

32.500

Realisering af psykiatriplan

Generelt

Afdelingen for dobbeltdiagnosepatienter er p.t. placeret og vil blive opretholdt

i Fjordhus, som er relativt nyrenoveret. Afdelingen for specialiseret rehabilitering

flyttes til Kurhus, som skal ombygges. Kravene til ombygningen

afhænger af dimensioneringen af den fremtidige afdeling for specialiseret

rehabilitering, som er fastsat til 60-73 senge.

Idéfasen har indtil videre bidraget til at identificere overordnede krav og

ønsker til den fremtidige indretning af centrets retspsykiatriske funktioner.

Der er hentet inspiration fra Australien, Sverige og Tyskland, herunder

inspiration til hvordan der kan etableres skærmede udendørsarealer i

retspsykiatrien. På baggrund af disse erfaringer sigtes der generelt til, at

de nyetablerede bygningers kroppe kommer til at fungere som naturlige

afgrænsninger af udendørsarealerne, så patienterne får en mindre restriktiv

adgang til udendørsarealer, som ikke er kendetegnet ved hegn og større

fængselslignende mure.

tienter. Vest delen forholder sig primært til omkringliggende bygninger og de

forskellige sigtelinjer der er i området. Bebyggelsen er opdelt i tre selvstændige

bygninger med hver deres gårdrum. De tre bygninger er herudover

bundet sammen med glasgange og danner derved et fælles gårdrum, der er

visuelt sammenhængende med det omkringliggende landskab og Roskilde

Fjord.

134 8. Psykiatriske centre


Psykiatrisk Center Sct. Hans

Figur 4: Retspsykiatrisk afdeling Øst

svømmehal

gårdrum

sengeafsnit

indgang

modtagelse

kontor + servicefunktioner

gårdrum

idrætshal

sengeafsnit

Udbygningsplan

Retspsykiatrisk afdeling Øst

Den retspsykiatriske afdeling i øst får overordnet set et højere sikringsniveau

end den retspsykiatriske afdeling i vest, idet den østlige afdeling placeres

inden for en ydre bygningsskal med én indgang. Den vestlige afdeling

forventes at få mindre skærmede gårdhaver og vil generelt i højere grad end

den østlige afdeling have fokus på udslusning. Rehabilitering og evt. ledsagende

misbrugsproblemer er i fokus igennem hele behandlingsforløbet, og

samarbejdet med de øvrige specialfunktioner kan derfor bedre bidrage til at

fremme patienternes funktionsniveau.

Den østlige retspsykiatriske afdeling omfatter tre integrerede afsnit med

hver 22 senge, som giver mulighed for forbedret ressourceudnyttelse, fordi

det bliver muligt at deles om fællesfunktioner (fx sekretariat, vagtberedskab

og grupperum). Hver af disse afsnit består af to enheder, hhv. en mellemsikret

enhed med 12 senge og en højsikret enhed med 10 senge. Denne

konstruktion har til formål at fremme vidensdeling og kontinuitet i behandlingsforløbet,

fordi personalet i højere grad får mulighed for at følge den

enkelte patient fra en højsikret til en mellemsikret enhed, når patientens

tilstand bedres.

Den østlige retspsykiatriske afdeling omfatter endvidere et højsikret akutmodtageafsnit

og et intensivt observationsafsnit, som fremmer muligheden

for en styrket udrednings- og observationsindsats i den første del af behandlingsforløbet.

Indlæggelsesmulighederne giver bedre tid til at vurdere

patientens fremtidige sikkerheds- og behandlingsbehov og sikre en mere

hensigtsmæssig visitation. Under indlæggelsen vil det være muligt at udarbejde

en behandlingsplan, der kan danne baggrund for en videre visitation

af patienten til andre sengeafsnit, almenpsykiatriske centre eller tilbage til

Kriminalforsorgen. På den måde kan en styrket udredningsindsats

fremme en mere hensigtsmæssig prioritering af de retslige patienter,

som er nødvendig, når centrets befolkningsgrundlag øges.

For afsnit for længerevarende rehabilitering er dimensioneringen fastsat

til 60-73 senge, og det er planen, at afsnittene skal være i Kurhus, hvor det

vurderes, at der kan være 76 eneværelser med bad og toilet. Samtidig er det

planen, at det tværgående personale har kontorer og konferencelokaler i

Kurhus.

8. Psykiatriske centre

135


Psykiatrisk Center Sct. Hans

Den langsigtede visionsplan

Retspsykiatrisk afdeling Vest

Den vestlige retspsykiatriske afdeling består af to integrerede mellemsikrede

afsnit med 24 senge, som opdeles i to mindre enheder med hver 12 senge.

Også her har etableringen af større, integrerede afsnit til formål at fremme

ressourceudnyttelse, vidensdeling og tryghed for personalet. Sengeafsnittene

indrettes med en høj grad af fleksibilitet, som omfatter mulighed for

skærmning. Fleksibiliteten fremmer muligheden for at tilpasse omgivelserne

til patientens individuelle behov, frem for at patienten flyttes rundt på

centret og dermed tilpasser sig omgivelserne. På den måde kan bygningerne

bidrage til at fremme kontinuitet i behandlingsforløbet og fremme et godt

arbejdsmiljø.

Den vestlige retspsykiatriske afdeling kommer også til at omfatte et integreret

rehabiliteringsafsnit på 12 senge, som omfatter de 10 udslusningssenge.

Afsnittet kan – efter behov – målrettes behandling af skizofrene retspsykiatriske

patienter med misbrugsproblemer. Udslusningspladserne har

generelt til formål at fremme en styrket indsats af rehabiliterende karakter

for at reducere risikoen for genindlæggelse og ny kriminalitet.

Der etableres ialt 60 retspsykiatriske senge i afdeling Vest.

For afd. M er dimensioneringen fastsat til 90 senge, og det er planen, at

afsnittene skal forblive i Fjordhus med 84 eneværelser og evt. i Sønderhus

med 29 eneværelse samtidig med, at det tværgående personale har kontorer

og konferencelokaler i Østerhus.

Begge de retspsykiatriske afdelinger vil blive indrettet med omfattende aktivitetsmuligheder,

herunder køkkenfaciliteter, opholdsstuer, træningslokaler

med mulighed for løb, værksteder og undervisningslokaler. Indretningen

skal give mulighed for fleksibilitet, så lokalerne nemt kan anvendes til

forskellige formål, tilpasset patienternes behov for individuelle og gruppeaktiviteter.

Myndighedsforhold

I forbindelse med planlægningsarbejdet er der foretaget en ordinær

screening af det gældende plangrundlag for området. Lokalplan 289 er

vedtaget d. 10. september 1997 og gælder for alle de områder, der påtænkes

udbygget ifølge psykiatriplanen.

Roskilde Kommune er orienteret om planerne for Psykiatrisk Center Sct.

Hans, og psykiatrien er i dialog med kommunes planafdeling. Kommunen

er positiv over for de fremtidige planer for Sct. Hans og det er kommunens

ønske, at der udarbejdes en samlet lokalplan for retspsykiatrien i øst og

vest. Der har været kontakt til Miljøcenter Roskilde og planen er ligeledes

drøftet med dem. Deres tilbagemelding er, at strandbeskyttelseslinjen skal

respekteres, såfremt den nye lokalplan udvider de eksisterende rammer for

det vestlige byggefelt i lokalplan 289.

Figur 5: Retpsykiatrisk afdeling Vest

12 senge

mellemsikring

12 senge

mellemsikring

træningslokale

basketbane

hovedindgang

12 senge

mindre enheder

136 8. Psykiatriske centre


Psykiatrisk Center Sct. Hans

Figur 6: Retpsykiatrisk afdeling Vest
































Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121, 2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseafgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, fast inventar og andet udstyr. Beløbene er eksklusiv it

og automatisk gående vogne (AGV).

Tabel 2: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Etape 1.1 Østhospitalet, 80 senge

Etape 1.2 Kurhus

Etape 1.3 Sønderhus

Etape 1.4 Parkering

Etape 2.1 Vesthospitalet, 60 senge

Etape 2.2 Øvrige bygninger

Total

20

5

25

24

6

30

190

45

1

1

10

6

253

196

49

5

7

15

8

280

100

60

160

116

64

180 0 0 0 0 0 0 0

430

105

6

8

241

138

928

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Psykiatriplan er vist med hvid/fed tekst

8. Psykiatriske centre

137


Ny

tilbygning

Ny hovedindgang

138 Nyt Psykiatrisk 8. Psykiatriske Center Hørsholm centre


Psykiatrisk Center Hørsholm

Vision - de fysiske rammer

Planen er at flytte Psykiatrisk Center Gentofte til det nuværende Hørsholm

Hospital, når de somatiske funktioner er udflyttet. Flytningen af Psykiatrisk

Center Gentofte skaber mulighed for at:

- Optimere og videreudvikle behandlingstilbudet til patienter med

mellemsvære og svære spiseforstyrrelser,

- Skabe et regionalt videnscenter inden for specialet spiseforstyrrelser

samt skabe et stimulerende arbejdsmiljø for det psykiatriske

centers faglige personale,

- Skabe gode tidssvarende faciliteter til patienter i ambulante

behandlingsforløb,

- Gøre hensynet til patientforløbet til det bærende princip for byggeri,

organisering, bemanding mv.

De konkrete visioner for indretningen af de fysiske rammer på det nye

Psykiatrisk Center Hørsholm skal konkretiseres yderligere, men de faglige

visioner er:

- At der skabes gode opholdsfaciliteter for ambulante patienter

således at eventuel ventetid bliver behagelig via etablering af

patient- og pårørendecafe, bibliotek/computere mv.,

- At faciliteter til dagforløb og ambulant behandling placeres tæt på

centerets hovedindgang,

- At indlagte patienter har enestuer og gode muligheder for at anvende

fællesområder,

- At akut-observationsafsnit og intensivafsnit organiseres i tæt sammenhæng

med hinanden,

- At arkitekturen og renoveringen understøtter fleksibilitet, sikkerhed,

service og god kommunikation.

med specialtilbud til spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge og unge

skizofrene.

Antal senge og arealbehovet i 2015 er en konsekvens af det fremtidige patientgrundlag.

Behovet for senge i 2015 er 110.

Baseret på de fælles dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en

arealvurdering til Psykiatrisk Center Hørsholm. Bruttoarealbehovet på ca.

21.000 kvm danner udgangspunkt for den realiseringsplan, som er beskrevet

i afsnittet Økonomi og tid.

Realisering af psykiatriplan

I forbindelse med ændring af Hørsholm Hospital til Psykiatrisk Center er

følgende mulighedsstudier udført:

- At synliggøre/etablere en hovedindgang fra Usserød Kongevej,

- At placere de forskellige patientgrupper mest hensigtsmæssigt i

forhold til krav om åbenhed/lukkethed m.v. i de eksisterende

bygninger,

- At skabe enestuer for alle indlagte,

- At skabe fællesaktiviteter.

Arkitekturen og renoveringen skal understøtte fleksibilitet, sikkerhed, service

og god kommunikation. Der skal være lyse, venlige rammer, som giver

godt overblik. Alle patienter skal have nem og uhindret adgang til udendørsarealer

(også fra lukkede afsnit).

Fremtidig virksomhed

Kapacitets og arealbehov

Psykiatrisk Center Hørsholm betjener planlægningsområde Midt/Nord med

et optageområde som i 2015 vil bestå af ca. 174.000 indbyggere.

Tabel 1: Arealbehov

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Hørsholm/ Gentofte

Arealbehov 2015

Nettoareal Brutto/netto

faktor

Brutto

areal

Psykiatrisk Center Hørsholm indeholder en overflytning og udbygning af det

nuværende Psykiatrisk Center Gentofte, som er et almenpsykiatrisk center

11.800

1,75/ 1,85

21.000

8. Psykiatriske centre

139


Psykiatrisk Center Hørsholm

Enestuer med bad og toilet etableres til alle indlagte. Stuer indrettes venligt

med minimalt, traditionelt hospitalspræg og med god plads til pårørende.

Der er TV på hver stue. Besøgs-, lege- og opholdsfaciliteter til familier (med

børn) prioriteres.

Centret skal have gode rammer for fysisk træning (sportshal, træningsrum

m.v.), og der skal ligeledes være gode faciliteter til kreativ terapi, kognitiv

træning samt adl-træning (kreativt værksted, træningskøkken, computerværksted

til test m.v.).

ECT-funktionen skal indrettes med faciliteter til ventende patienter, behandlingsrum

med narkoseudstyr samt et opvågningsrum. Der skal desuden være

et rum med mulighed for blodprøvetagning.

Renoveringen og indretningen af centret skal endvidere indebære gode og

sikre personaleforhold, det vil sige, arkitekturen og indretningen skal understøtte

1) overskuelighed, 2) hurtig mulighed for hjælp afsnittene imellem, 3)

gode kantine- og omklædningsforhold for personalet, 4) tilgængelige og funktionelle

vagtværelser til læger og personale.

Udendørsarealerne skal indrettes til patientområder med god mulighed

for fysisk aktivitet, for eksempel boldbane, stier til gå- og løbeture og andre

faciliteter. Det overvejes at søge om sponsorstøtte til indretning af en sundhedsfremmende

have.

Myndighedsforhold

I henhold til lokalplan nr. 52 er grundarealet, hvorpå de eksisterende

sygehusbygninger ligger, på ca. 65.025 m2. Desuden er der udlagt et areal

til udvidelse af sygehuset på ca. 16.225 m2. Det samlede grundareal er i alt

81.250 m2.

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 % og der må bygges i maks. 3

etager.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121, 2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseafgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, fast inventar og andet udstyr. Beløbene er eksklusiv it

og automatisk gående vogne (AGV).

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 % og der må bygges i maks. 3

etager.

140 8. Psykiatriske centre


Psykiatrisk Center Hørsholm

Figur 1: Niveau 1 med Hovedindgang Figur 2: Niveau 2 med modtagelse og personaleindgang Figur 3: Niveau øverste etage




























































































Tabel 2: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Hørsholm

Etape 1.1 Nybygning A

1

1

9

11

Etape 1.2 Nybygning B

2

2

36

40

Etape 1.2 Ombygning af eksist. bygninger

12

15

124

124

275

Parkering

1

7

8

Øvrige renovering

3

9

9

21

Total

15

22

185

133 0 0 0 0 0 0 0 0 0

355

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Psykiatriplan er vist med hvid/fed tekst

8. Psykiatriske centre

141


50

TUBORGVEJ

19

52

15

60

61

16

62

41

17

11

5 6

43

18

3 4

30

E TAPE 4

10

8 9

1 2

31

32

Nybygning Somatis

Ombygning Somati

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

24

Udsnit

omatik

Psykiatri

sykiatri

S tik

Udsnit

Psykiatri

Somatik

142 Psykiatrisk 8. Psykiatriske Center Bispebjerg Centre


Psykiatrisk Center Bispebjerg

Vision - de fysiske rammer

De eksisterende rammer for Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk

Center Bispebjerg er ikke tidssvarende. Det vil koste betydelige ressourcer at

renovere og ombygge de to centre. Realiseringsstudiet for Bispebjerg hospital

har vist, at det er muligt at bygge et nyt somatisk hospital på matriklen, og

der kan ske en sammenlægning af Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk

Center Bispebjerg. Der skabes dermed gode rammer for de psykiatriske

patienter i planlægningsområde Byen.

Ved en realisering af Bispebjerg Hospitals planer skabes der mulighed for,

at psykiatrien på sigt kan overtage Martin Nyrops oprindelige Bispebjerg

Hospital.

Specifikt for projektet på Bispebjerg er baggrunden:

- Psykiatriplanens ambition om at give alle indlagte psykiatriske

patienter mulighed for eneværelser,

- Ønsket om at samle Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk

Center Bispebjergs aktiviteter,

- Ønsket om at etablere en moderne og effektiv psykiatrisk

skadestue/modtagelse.

Yderligere er voksenpsykiatriens nuværende fysiske rammer ikke særlig hensigtsmæssige,

idet bygningernes konstruktioner er svære at ændre og indrette

til psykiatrisk behandling; store åbne sengeafsnit, begrænsede muligheder

for skærmning og lukkede afsnit med vanskelig adgang til udearealer mv.

De konkrete visioner for indretningen af de fysiske rammer på de nye centre

er:

- At skabe fysiske faciliteter, der understøtter muligheden for at

tilbyde patienterne tidssvarende behandlingstilbud,

- At sikre en sammenhæng mellem mere effektiv ressourceudnyttelse

og patientoplevet kvalitet via mindre restriktiv adgang til

udendørsarealer,

- At udvikle og reorganisere samarbejde mellem forskellige afdelinger

via samling af relateret behandlingsafsnit som for eksempel

skadestuen og et observationsafsnit.

På børne- og ungeområdet betyder en fremtidig realisering af det præsenterede

anlægsprojekt en mulighed for at udvide kapaciteten på børne- og ungeområdet,

hvilket giver mulighed for, at den fremtidige vækst på området

kan rummes i lokaler tæt på den nuværende børne- og ungdoms psykiatri.

Figur 1: Haverum

8. Psykiatriske Centre

143


Psykiatrisk Center Bispebjerg

En vurdering af arealbehovet danner udgangspunkt for den realiseringsplan

som er beskrevet i afsnittet Økonomi og tid.

Den langsigtede visionsplan

Der er udarbejdet et realiseringsstudium for en mulig løsning af udformningen

af det nye Psykiatrisk Center Bispebjerg, som består i, at voksenpsykiatrien

flytter til de lave bygninger ved Bispebjerg Bakke (syd/øst), mens

børne- og ungdomspsykiatrien bibeholder de nuværende lokaler.

Samlet set vil der være plads til 230 psykiatriske enestuer, hvilket åbner nye

muligheder for organiseringen af psykiatrien i Planlægningsområde Byen.

Kapaciteten vil være tilstrækkeligt stor til at rumme både Psykiatrisk Center

Bispebjerg og Psykiatrisk Center Rigshospitalet.

Etape 1.1 til 3.3 viser rokaden på Bispebjerg, hvor voksenpsykiatrien flytter

fra de nuværende lokaliteter til den historiske del af området, der er tegnet

af Martin Nyrop, mens det somatiske hospital overtager de lokaliteter, som

voksenpsykiatrien har i dag.

Fremtidig virksomhed

Kapacitets- og arealbehov

Psykiatrisk Center Bispebjerg betjener planlægningsområde Byen Syd med

et optageområde, som i 2015 vil bestå af ca. 272.000 indbyggere, såfremt

Psykiatrisk Center Rigshospitalet overføres hertil.

Psykiatrisk Center Bispebjerg er et almenpsykiatrisk center med psykoterapeutiske

tilbud og specialiserede behandlingstilbud til ældre og patienter

med angst og depression.

Desuden er der en børne- og ungdomspsykiatrisk funktion som ikke berøres.

Antal senge og arealbehovet i 2015 er en konsekvens af det fremtidige patientgrundlag.

Behovet for senge i 2015 er 233.

Efter rokaden af somatikken på Bispebjerg Hospital bliver det muligt at

anvende bygning 15 til børne- og ungdomspsykiatrien.

Etape 4.1, en renovering af den eksisterende hovedadministration, kan overtages

af Region Hovedstadens Psykiatri.

Etape 5.1 og 5.2 indebærer, at bygningen nedrives, og der genopføres et to

etagers byggeri med et bebygget areal på 3.300 m2. Det samlede etageareal

for den nye bygning 15 er 6600m2.

Bygningen skal rumme de nuværende børne- og ungdomspsykiatriske aktiviteter

på Lersø Parkallé. Dette lejemål udgør 1.200 m2, men er ved at blive

udvidet til 2.400 m2. En fremtidig flytning giver mulighed for en betydelig

fremtidig udvidelse af de ambulante børne- og ungdomspsykiatriske aktiviteter.

144 8. Psykiatriske Centre


Psykiatrisk Center Bispebjerg

Figur 2: Etape 1.1 - 2.1 Figur 3: Etape 3.1

50

50

Eksisterende Psykiatri

Nybygning Psykiatri

TUBORGVEJ

13

19

63 64

52

15

TUBORGVEJ

13

19

52

63 64

15

Ombygning Psykiatri

Fælles funktioner

Mulighed

for nyt

P-hus

7

61

60

62

41

16

17

Mulighed

for nyt

P-hus

7

61

60

62

41

16

17

Somatik

11

5 6

43

18

11

5 6

43

18

Etape

Mulig etape

10

3 4

8 9

1 2

30

31

32

ETAPE 1

Eksisterende Psykia

Nybygning Psykiatr

10

3 4

8 9

1 2

30

31

32

E TAPE ETAPE 2

Nybygning Somati Psykiatr

Ombygning Somat Psykiat

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

24

Ombygning Psykiat

Fælles funktioner

Somatik

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

24

Eksisterende Psykia

Somatik

Somatik

Psykiatri

Figur 4: Etape 3.2 - 3.3

Figur 5: Etape 4.1 - 5.2

50

50

TUBORGVEJ

19

52

TUBORGVEJ

19

52

63 64

15

63 64

15

60

60

Mulighed

for nyt

P-hus

61

62

41

16

17

Mulighed

for nyt

P-hus

61

62

41

16

17

11

5 6

43

18

11

5 6

43

18

10

3 4

8 9

1 2

30

31

32

E TAPE 3

ETAPE ybygning Nybygning Somatis Psykiatr

Ombygning Somati Psykiat

10

3 4

8 9

1 2

30

31

32

E TAPE 4

ETAPE Nybygning Nybygning Somatis Psykiatr

Ombygning Somati Psykiat

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

24

Eksisterende Psykia

omatik

Somatik

sykiatri

21

20 20

Muligt

byggefelt

for

Psykiatri

24

Eksisterende Psykia

omatik

Somatik

sykiatri

8. Psykiatriske Centre

145


Psykiatrisk Center Bispebjerg

Figur 6: Fælles opholdsrum, Psykiatisk center Bispebjerg

Byggeetaper

Etape 1: Bygning af akutmodtagelse/skadestue på ledigt byggefelt, øst for

bygning 20 samt efterfølgende rømning af bygning 51 og 52.

Opførelse af nybyggeriet er uafhængig af Bispebjerg Hospitals planlægning,

da grundarealet nu henligger ubebygget og desuden ikke indgår i hospitalets

udbygningsplaner.

Etape 2: Renovering af bygningerne 1, 3, 5 og 8 samt efterfølgende rømning

af bygning 13. Byggeperioden er tidsmæssigt afhængig af gennemførelse og

ibrugtagning af Bispebjerg Hospitals etape 1.

Etape 3 og 4: Renovering af bygningerne 2, 4, 6, 9, 10, 11 og 20 samt

efterfølgende flytning af funktioner fra Psykiatrisk Center Rigshospitalet.

Byggeperioden er tidsmæssigt afhængig af gennemførelse og ibrugtagning af

Bispebjerg Hospitals etape 2 og 3.

Etape 5: Nedrivning af bygning 15 og efterfølgende nybyg af udvidelse til

Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center på byggefeltet. Byggeperioden er

tidsmæssigt afhængig af gennemførelse og ibrugtagning af Bispebjerg Hospitals

etape 4.

Økonomi og tid

Beløbene er ved indeks 121, 2 svarende til 4. kvartal 2008. Beløbene indeholder

entrepriseafgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, interimsudgifter,

veje og P-arealer, fast inventar og andet udstyr. Beløbene er eksklusiv it

og automatisk gående vogne (AGV).

146 8. Psykiatriske Centre


Psykiatrisk Center Bispebjerg

Figur 7: Haveanlæg Psykiatisk center Bispebjerg

Tabel 1: Tid og Investering

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

I alt mio. kr

Voksenpsykiatri

Psykiatrisk Center Bispebjerg

Etape 1.1 Ny akutmodtagelse

Etape 2.1 ombygning af pav. 1,3,5 & 8

Etape 3.1 ombygning af pav. 2,4,6 & 9

Etape 3.2 ombygning af bygning 10

Etape 3.3 ombygning af bygning 11

Etape 4.1 ombygning af bygning 20

Etape 5.1 nedrivning af bygning 15

Etape 5.2 nybyg af børne og ungdomspsyk.

Total

7

7

7

7

45

45

45

12

57

13

13

90

90

90

90

12

12

12

12

90

90

90

5

10

12

15

16

148

37

78

47

60

222

47

60

107

104

205

204

42

88

106

15

136

900

Signaturforklaring:

Planlægning og Projektering

Udførelse

Psykiatriplan er vist med hvid/fed tekst

8. Psykiatriske Centre

147


148 8. Region Hovedstadens Psykiatri


Øvrige psykiatriske centre

Øvrige psykiatriske centre

Udover de tidligere nævnte fem projekter er der behov for at gennemføre

mindre renoverings- og vedligeholdsprojekter på følgende fem centre:

De Psykiatriske Centre i Glostrup

Betjeningen af Brøndby og Hvidovre kommuner overtages af Psykiatrisk

Center Hvidovre, mens Glostrup overtager specialfunktionen for senhjerneskadede

fra Psykiatrisk Center Sct. Hans. Desuden er der behov for en

udbygning af det børne- og ungdomspsykiatriske centers kapacitet, som

omfatter såvel sengekapacitet som ambulant kapacitet. Disse omlægninger

kræver ombygninger på centret til en anslået udgift på ca. 106 mio. kr.

Psykiatrisk Center Bornholm

Anlægsprojektet på Psykiatrisk Center Bornholm følger af regionsrådets psykiatripolitiske

hensigtserklæring om at udvide den ambulante aktivitet samt

at fremme kontinuitet i behandlingsforløbet. Projektet består i følgende:

Psykiatrisk Center Frederiksberg

Der er behov for at renovere sengepladser på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Renoveringsudgiften er anslået til 19,9 mio. kr. Der er desuden et

efterslæb på vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer til en

anslået udgift på 5,8 mio. kr.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte

Der er efterslæb på vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer til

en anslået udgift på 8,5 mio. kr.

Der er ikke behov for ny- eller ombygninger på Psykiatrisk Center Amager,

som er relativt nybygget.

Samlet forventes det, at investeringen andrager 163 mio. kr. ved indeks 121,2

og ekskl. moms.

1 Sammenkobling af det åbne og det lukkede afsnit på centret,

således at afsnittene placeres i fysisk tilknytning til hinanden.

Dette sker med henblik på at fremme kontinuitet i behandlingsforløbet

for patienterne på de to afsnit. Flytningen gør det nødvendigt

at ombygge et åbent afsnit.

2 Den ambulante behandling udvides ved at omlægge seks senge.

Der sker desuden mindre ombygninger af kontorer og mødelokaler

med henblik på at optimere rammerne for den ambulante behandling.

3 Der vil blive etableret en gymnastiksal, som en tilbygning til det

ambulante afsnit, som kan benyttes til motions- og undervisningsformål

for både indlagte og ambulante patienter samt pårørende.

Udgiften anslås til 3 mio. kr.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Der er behov for renovering af centrets afdeling i Hillerød til en udgift på

10,0 mio. kr. Der er desuden efterslæb på vedligeholdelse af bygninger og

tekniske installationer til en anslået værdi af 9,8 mio. kr. Derudover er afdelingen

indvendigt gennemrenoveret, og der er oprettet 100 % eneværelser

i overensstemmelse med regionsrådets hensigtserklæring. Der er ikke behov

for ombygning eller vedligeholdelse i børne- og ungdomspsykiatrien eller på

centrets afdelinger i Frederikssund og Helsingør, som også er nyrenoverede.

8. Psykiatriske centre

149


150 8. Region Hovedstadens Psykiatri


8. Psykiatriske centre

Trykkeri CS Grafisk A/S

Sat med Mari og Press Serif Pro

ISBN

1. udgave, 1. oplag

April 2009

Arkitema Architects

Moe & Brødsgaard

Hospitalitet

151


152 8. Region Hovedstadens Psykiatri


Bispebjerg Psykiatrisk Center

Bispebjerg Psykiatrisk Center

Glostrup Hospital

Hillerød Hospital

Bornholms Hospital

Hørsholm Psykiatrisk Center

Gentofte Hospital

Hvidovre Psykiatrisk Center

Hvidovre Hospital


Region

Hovedstaden

Region Hovedstaden

Koncern Plan og Udvikling

Koncern Økonomi

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon: 4820 5000

Fax: 4820 5799

More magazines by this user
Similar magazines