Konkurrenceprogrammet. - Herlev Hospital

herlevhospital.dk

Konkurrenceprogrammet. - Herlev Hospital

et

patientvenligt

rationelt og

fremtidssikret

hospital

konkurrence

Herlev Hospital

Helhedsplan

Nybyggeri

Rådgivning

program

Maj 2010

herlev hospital

nybyg


et

patientvenligt

rationelt og

fremtidssikret

hospital


konkurrence

Herlev Hospital

Helhedsplan

Nybyggeri

Rådgivning

program

Maj 2010

herlev hospital

nybyg

1


kunst

nærhed

uderum

mennesket i centrum

flow

bæredygtighed

overskuelighed

arkitektur

2


indbydelse

indbydelse

Herlev Hospital indbyder hermed de prækvalificerede

konkurrencedeltagere til at deltage i projektkonkurrence/

udbud af totalrådgivning vedrørende en helhedsplan

for hospitalets langsigtede udbygning, samt forslag til

nybyggeri til Fælles AkutModtagelse og Kvinde/Barn-

Bygning m.v.

Herlev Hospital ser frem til at modtage en række inspirerende

forslag, som kan danne grundlag for det videre

arbejde med udbygning af det eksisterende hospital som

et arkitektonisk markant, funktionelt velfungerende og

fleksibelt hospitalsbyggeri.

Søren Rohde

Direktør Herlev Hospital

introduktion til programmet

Konkurrenceopgaven omfatter:

• Helhedsplan | Udarbejdelse af forslag til en helhedsplan

(på kort og på langt sigt).

• Nybyggeri | Forslag til konkret udformning af 1. del

af byggeriet som er Fælles AkutModtagelse og Kvinde/

BarnBygning (herefter betegnet som 1. etape).

• Rådgivning | Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse

med realisering af 1. etape.

Konkurrenceprogrammet er ret omfattende, hvilket skyldes,

at det ikke kun skal danne grundlag for at udarbejde

et konkurrenceforslag. Det skal også gøre det muligt for

deltagerne, at danne sig et overblik over omfanget af den

opgave, der skal afgives tilbud på, i forbindelse med den

efterfølgende totalrådgivningsydelse.

Forud for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, er der

foregået et stort arbejde med at klarlægge forudsætninger

og ønsker/krav til nybyggeriets indhold og organisering.

Herunder har forskellige personalegrupper brugt mange

ressourcer på, at beskrive de enkelte afdelingers behov.

Dette materiale indeholder mange gode ideer og forslag,

som kan nyttiggøres i den videre proces, men som er for

detaljerede til at danne grundlag for selve konkurrencen.

For at reducere mængden af supplerende bilagsmateriale

er dette materiales relevante informationer indarbejdet i

konkurrenceprogrammet.

Konkurrenceprogrammet består overordnet af 5 dele:

00 sammenfatning | Kortfattet sammenfatning af

projektkonkurrence Herlev Hospital 2010

01 forudsætninger | Hospitalsplanlægning, fysisk

planlægning og planer for Herlev Hospital.

02 opgaven | Helhedsplan, nybyggeri og rådgivning.

03 Gennemførelse | Budget, tid og organisation.

04 Betingelser | Konkurrencetekniske betingelser

3


indhold

00 sammenfatning

Hospitalsplanlægning | 08

Fysisk planlægning | 08

Herlev Hospital i dag | 08

Opgaven | 09

Visioner | 09

Helhedsplan | 10

Nybyggeri | 12

Tilbud om rådgivning | 11

Budget | 11

Tid | 11

Organisation | 11

Aflevering af forslag | 11

Bedømmelse af forslag | 11

Succéskriterier | 12

01 FORUDSÆTNINGER

1.1 hospitalsplanlægning

Region Hovedstaden | 17

Regeringen og Danske Regioner | 19

Planer for Herlev Hospital | 19

1.2 fysisk planlægning

Kommunal planlægning | 23

Bæredygtighed | 26

1.3 herlev hospital i dag

Konkurrenceområdet | 28

Hoveddisponering | 28

Trafikale forhold | 35

Intern logistik | 36

Konstruktioner | 37

Installationer | 37

Forsyninger | 39

Geotekniske undersøgelser | 40

konkurrence

Herlev Hospital

Helhedsplan

Nybyggeri

Rådgivning

program 2010

bilag

herlev hospital

nybyg

DVD med konkurrencemateriale

Til konkurrenceprogrammet hører dvd med:

udbudsdokumenter

bilag

4


02 OPGAVEN

2.1 helhedsplan

Hoveddisponering | 45

De enkelte enheder | 46

Trafik | 48

Landskab/friarealer | 50

2.2 nybyggeri

Disponering fam + kbb:

Hoveddisponering | 53

Afd. A – FAM | 62

Afd. D – Gastroenheden | 67

Afd. E – Pædiatrisk afdeling | 69

Afd. G – Gynækologisk/obstetrisk afdeling | 73

Afdeling I – Intensivafsnit | 77

Det akutte operationsområde | 78

Satellitfunktioner | 80

Fællesfunktioner | 82

generelle krav:

Helende arkitektur og kunst | 83

Intern logistik | 83

Konstruktioner | 85

Installationer | 85

Forsyninger | 86

Bæredygtighed | 87

Tilgængelighed | 87

Udsnit fire områder:

Hovedindgang | 89

Modtagelsen i FAM | 89

Fødeområde | 90

Sengeafsnit i Gastroenheden | 91

metode, økonomi:

Metode og organisation | 92

Økonomisk overslag | 92

03 Gennemførelse

3.1 budget

Opgavens budgetramme | 99

Budgetrammens reserver | 100

Budgetmæssig ansvarsfordeling | 101

Vurdering af forslagenes budget | 101

3.2 tid

Tid | 102

3.3 organisation

Bygherrens egen organisation | 103

Projektets eksterne parter | 103

Organisationsdiagram | 105

04 BETINGELSER

Konkurrenceudskriver, form og sprog | 108

Deltagere | 108

Konkurrencens sekretær | 109

Konkurrencemateriale | 109

Besigtigelse og forespørgsler | 109

Konkurrenceforslagets omfang | 110

Forbehold | 112

Forslagets udførelse | 112

Indlevering | 112

Dommerkomité | 113

Regionsrådet og bedømmelsen | 113

Bedømmelseskriterier | 113

Vederlag | 115

Offentliggørelse af resultat | 115

Rettigheder | 115

Forsikring | 115

2.3 rådgivning

Tilbud på totalrådgivning | 95

5


6

0


0sammenfatning

7


00

sammenfatning

konkurrenceområdet

servicebygning

blok 07

kapel

blok 09

barak

pavillon 9

pavillon 8

pavillon 7

pavillon 10

behandlingsbygning

blok 05

stråleterapi

bygning

pavillon 0

sengebygning

blok 01

auditorium

blok 02

indgang

parkering

elevskole

blok 12

parkering

Herlev Ringvej

parkering

regnvandsbassin

hjortespringvej

parkering

8


projektkonkurrence herlev hospital

I disse år planlægges en betydelig omdannelse af hospitalsstrukturen i Danmark. Rationalerne

bag denne omstrukturering, er behovet for, at øge kvaliteten i behandlingen.

Øvelse gør mester og derfor samles behandlinger generelt på færre hospitaler. Modtagelsen

af den akutte patient kræver endvidere, et særligt beredskab på hospitalerne.

Afsnit 01 | side 17-21

Dette beredskab er dyrt og forudsætter et vist flow af patienter, for at det rent driftsøkonomisk

giver mening. Derfor samles modtagelsen af de akutte patienter på færre

hospitaler og der etableres nye fælles akutmodtagelser, som fremover bliver indgangen

til hospitalerne for alle akutte patienter i Danmark.

Herlev Hospitals rolle i den nye sygehusstruktur, er grundigt beskrevet i Region Hovedstadens

Hospitalsplan fra 2007 og bekræftes af et foreløbigt tilsagn om økonomisk

støtte fra Regeringens Ekspertpanel fra 2008.

fysisk planlægning

Planlægningen og udbygningen af Herlev Hospital sker indenfor nogle planlægningsmæssige

rammer:

Afsnit 01 | side 23-27

Kommune- og lokalplan. I ”Kommuneplan 2009-2021” er konkurrenceområdet omfattet

af rammebestemmelser for områder til offentlige formål, område D12 Hospital.

Ringbyen. Den foreslåede, højklassede, kollektive trafikforbindelse (letbane) langs

Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd, rummer

store udviklingspotentialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det

Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt.

Kulturaksen – nye oplevelser i Bymidten. Kulturaksen er et rumforløb med udspring

på ankomstpladsen ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset,

forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med

biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor

ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken.

Bæredygtighed. Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug. Derfor

skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være fokus på at indarbejde bæredygtige

løsninger, samt fokus på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand og

forbrug af drikkevand.

herlev hospital i dag

Konkurrenceområdet har et areal på ca. 260.000 m². Mod nord og øst afgrænses konkurrenceområdet

af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen. Disse boliger ligger

på hospitalsgrunden uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev Hospital.

Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej

og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og ”den blå sti” langs Hospitalsparken,

som er offentlig. Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord mod syd,

men i forbindelse med hospitalets opførelse, er hospitalsgrunden terrasseret.

Afsnit 01 | side 28-41

9


00

sammenfatning

Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der blev vundet

af arkitekterne Gert Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen

er udført at Svend Hansen og den kunstneriske udsmykning er udført af malerne

Poul Gernes og Else Fischer Hansen.

Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca.

7.000 m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca. 7.200 m² indviet. Begge

disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige

arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger,

som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført.

Afsnit 02 | side 44-95

opgaven

Konkurrenceopgaven omfatter tre hovedelementer:

Helhedsplan

Udarbejdelse af forslag til helhedsplan (på kort og på langt sigt).

Nybyggeri

Forslag til konkret udformning af 1. etape af byggeriet som er FAM (Fælles Akut­

Modtagelse) og KBB (Kvinde/BarnBygning).

Rådgivning

Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse med realisering af 1. etape.

Visioner

Udbygningen af Herlev Hospital, skal ske med udgangspunkt i følgende visioner:

Det nye Herlev Hospital skal være lyst, venligt, overskueligt og imødekommende.

Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møde et behageligt, serviceorienteret

og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på Hospitalet.

Helhedsplanen og nybyggeriet skal på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel

måde, binde eksisterende byggeri og nybyggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse

skal danne en ny, fleksibel og funktionel ramme, der på samme tid

understøtter den oplevede kvalitet og den faglige kvalitet af hospitalets ydelser.

Konkret skal nybyggeriet blandt andet rumme så forskellige funktioner som den

fælles akutmodtagelse, fødsler og behandling af syge børn. Nybyggeriet skal på en

harmonisk måde, imødekomme de forskelligartede behov som disse funktioner har.

Nybyggeriet skal derfor både skabe rolige, moderne og familieorienterede rammer

for børnefamilierne, og give optimale forhold i forbindelse med modtagelsen af den

akutte patient.

Afsnit 02 | side 45-51

helhedsplan

Helhedsplanen skal skabe overblik og sikre en rationel planlægning af den fremtidige

udbygning af Herlev Hospital. Ud over at fastlægge placeringen af det forestående nybyggeri,

herunder samspillet med det eksisterende hospital, skal planen anvise fremti­

10


projektkonkurrence herlev hospital

dige udbygningsmuligheder, således at der skabes sikkerhed for at nuværende og

fremtidige byggeprojekter spiller sammen.

Helhedsplanen skal for 1. etape og senere etaper illustrere og redegøre for:

Hovedankomst til hospitalet

Placering af nybyggeri

De trafikale forhold

Samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri

Behandling af det landskabelige rum, herunder det rumlige hierarki

nybyggeri

Forslaget til nybyggeri skal indeholde et koncept for FAM + KBB samt forslag til parkering

i konstruktion + nødstrømsanlæg. Nybyggeriet kan udføres som en eller flere bygninger,

der skal forbindes indbyrdes og med det eksisterende hospitalsbyggeri. Dog

kan parkering i konstruktion godt ligge separat.

Afsnit 02 | side 53-93

Forslaget skal illustrere og redegøre for:

Det arkitektoniske hovedgreb

Koncept for afdelingernes placering samt intern logistik

Principper for byggeriets fleksibilitet

Hovedprincipper for konstruktioner og installationer

Koncept for implementering af bæredygtige tiltag

Koncept for bygningsintegreret kunst

Med udgangspunkt i forslagets koncept for FAM og KBB ønskes der en særskilt belysning

af følgende 4 udvalgte områder:

Hovedindgang

Forslaget skal vise hvor den fremtidige ankomst til Herlev Hospital skal ske, og

hvorledes fordeling til henholdsvis eksisterende byggeri og nybyggeri vil komme til

at foregå, herunder ankomst til FAM.

Modtagelsen i FAM

Forslaget skal vise placering af modtageområdet, herunder hvorledes modtagelse

af forskellige patienttyper sker samt hvorledes disse fordeles til de respektive ventearealer/udredningssteder.

Fødeområde

Forslaget skal vise indretning af et fødeområde, hvor fødestue kombineres med

opholdsstuer og de tilhørende birum til en velfungerende og rationel enhed.

Sengeafsnit i Gastroenheden

Forslaget skal vise indretning af et sengeafsnit i Gastroenheden, set i relation til

placering af plejepersonalets arbejdsstationer.

11


00

sammenfatning

Afsnit 02 | side 95

tilbud om rådgivning

Udover udarbejdelse af et konkurrenceforslag omfatter konkurrencen yderligere at

konkurrencedeltagerne skal afgive honorartilbud på den rådgivningsydelse, der efter

konkurrencen forventes indgået aftale om med vinderen af konkurrencen. Tilbudsgivningen

skal ske ved udfyldelse (anonymt) af tilbudsliste og skal ske under hensyntagen

til det samlede konkurrencemateriale. Der skal tilbydes fast pris for programmering,

projektering, projektopfølgning og fagtilsyn under udførelsesfasen samt rådgivning under

ibrugtagning og ved 1 års eftersyn.

Rådgivningen omfatter alle arkitekt- og ingeniørydelser, projekteringsledelse, landskabsarkitektydelser,

rådgivning vedrørende inventar og udstyr samt rådgivning vedrørende

bygningsintegreret kunst. Rådgivningen omfatter FAM samt KBB, parkering i konstruktion

samt landskabsarbejder (herunder veje og stier m.v.) i forbindelse med 1.

etape af helhedsplanen.

Afsnit 03 | side 99-101

Afsnit 03 | side 102

Afsnit 03 | side 103-105

Afsnit 04 | side 108-115

Afsnit 04 | side 108-115

budget

Den samlede helhedsplan er estimeret til et samlet budget på DKK 4,2 mia. kr. eksklusiv

moms. De dele af den samlede plan (1. etape), hvortil der er givet et foreløbigt finansieringstilsagn,

har et budget på DKK 2,25 mia. kr. eksklusiv moms. Dette beløb er

et samlet budgettal, der omfatter alle håndværkerudgifter, projektomkostninger samt

udgifter til apparatur og udstyr. Den del af det forhåndsgodkendte projekt, hvortil der

via projektkonkurrencen ønskes indkøbt totalrådgivning har et samlet budget på ca.

DKK 1,6 mia. eksklusiv moms.

tid

Projektet planlægges gennemført inden for en tidsperiode på ca. 6 år, regnet fra udskrivelsen

af konkurrencen frem til ibrugtagning af det færdige byggeri.

organisation

Til gennemførelse af projektet er beskrevet en projektorganisation med klar arbejdsdeling

mellem bygherren (inklusiv brugergrupper mv) og de eksterne parter, bygherrerådgiver

og totalrådgiver.

aflevering af forslag

Konkurrenceforslaget/ tilbuddet skal indleveres til et postkontor, et kurérfirma eller

lignende senest: Fredag d. 29. oktober 2010.

bedømmelse af forslag

Forudsat rettidig aflevering og konditionsmæssig udførelse vil forslagene blive bedømt

som følger:

Forslagets funktionelle løsning (herunder driftsmæssige og funktionelle forhold)

vægtning 35 %.

12


projektkonkurrence herlev hospital

Forslagets arkitektoniske løsning, vægtning 25 %.

Forslagets ingeniørmæssige løsning (herunder forslagets bæredygtighed) vægtning

15 %.

Forslagets realiserbarhed (herunder økonomi, metode og organisation) vægtning

15 %.

Det tilbudte honorar, vægtning 10 %.

Samlet set vil der ud fra ovenstående blive peget på ”det økonomisk mest fordelagtige

tilbud”.

succeskriterier

Det overordnede mål er at styrke Herlev Hospital som et patientvenligt, rationelt, og

fremtidssikret hospital. De nærmere succeskriterier kan formuleres således:

Forslaget skal sikre et optimalt flow for patienter, pårørende, personale og varer,

både i helhedsplanen (tilkørsel, parkering) og i nybyggeriet (ankomst, behandling).

Nybyggeriet skal integreres med det eksisterende hospital og skal med hensyn til

valg af konstruktions- og installationsprincipper sikre robusthed og fleksibilitet i

den fremtidige disponering af rum og funktioner.

Forslaget skal sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter

patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift.

Forslaget skal i helhedsplanen og nybyggeriets koncept, respektere den eksisterende

arkitektur, men samtidig have sin egen identitet.

Bygningsudformning, integration af kunst og behandling af uderum, skal skabe en

samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af ”at mennesket er i centrum”.

Bygge-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter skal optimeres, for at sikre forslagets

bæredygtighed.

et

patientvenligt

rationelt og

fremtidssikret

hospital

13


14

0


1

forudsætninger

15


hospitalsplanlægning

hospitalsplanlægning

hospitalsplanlægning

1.1

Forudsætninger

16


hospitalsplanlægning

region hovedstaden

Region Hovedstaden

Hospitalsplan 2007

I 2007 udarbejdede Region Hovedstaden en hospitalsplan,

som skulle nytænke Regionens sundhedsvæsen. Det

er det første skridt på vejen mod ét sammenhængende

sundhedsvæsen i regionen. Hospitalsplanen samler en

lang række behandlingstilbud på færre hospitaler. Formålet

er, at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et

bedre grundlag for forskning og udvikling.

Med vedtagelsen af Hospitalsplanen, blev rammerne for

udbygningen af Herlev Hospital også fastlagt. For at sikre

kvalitet, faglige miljøer og effektiv drift, samles en lang række

funktioner på Herlev Hospital, der får en væsentlig rolle

som områdehospital for planlægnings- og optageområde

”Midt” for 425.000 indbyggere. Kvinde/barn-specialerne

og fødsler fra optageområdet samles ligeledes på Herlev og

profilen som højt specialiseret kræfthospital videreføres.

For at kunne varetage de nye opgaver, fastslås det endvidere

i Hospitalsplanen, at det er nødvendigt at iværksætte

et større anlægsprojekt på Herlev Hospital. Der skal etableres

en ny, fritliggende kvinde/barn-bygning, en fælles Akut­

Modtagelse, udvidelse af servicebygningen (blok 7), samt

en kontorbygning, et patienthotel, og en større omdisponering

mellem sengetårn og behandlingsbygning.

En realisering af hospitalsplanen forudsætter væsentlige

investeringer til ombygning og tilpasning af den eksisterende

bygningsmasse. Det gælder især på Rigshospitalet og

de fire områdehospitaler, hvor der vil være behov for større

tilpasninger og udbygninger.

Umiddelbart efter vedtagelsen af Hospitalsplanen igangsattes

den videre planlægning der præciserer vision og

planlægningsgrundlag for den kommende udbygning af

hospitalet. Herunder, hvordan dette patientgrundlag oversættes

til et fremtidigt arealbehov.

Fire planlægningsområder

Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen

i fire nye planlægningsområder – Nord, Midt, Byen

og Syd. De fire planlægningsområder i hospitalsplanen og

Planlægnings- og optageområder

Herlev Hospital ligger sydligt i optage område

”Midt” og betjener derfor hovedsagelig

nordfrakommende patienter.

Illustration: Region Hovedstaden.

psykiatriplanen er grundlag for den fremtidige behandlingsindsats.

I alle og inden for hvert planlægningsområde skal

borgerne sikres et ensartet højt kvalitets- og serviceniveau.

Områdehospitaler og nærhospitaler

De fire planlægningsområder har hvert ét områdehospital,

som varetager den akutte behandling inden for kirurgi og

medicin. Herlev Hospital er områdehospital for planlægnings-

og optageområde ”Midt”.

Nærhed er væsentligt for den medicinske patient. I hvert

planlægningsområde er der derfor et eller to nærhospitaler,

der sammen med områdehospitalet, der også har

nærhospitalsfunktion, skal sikre den nødvendige nærhed

17


1.1

Forudsætninger

i behandlingen på det medicinske område og gode samarbejdsrelationer

lokalt til kommunerne.

Specialefordelingen mellem hospitalerne

Med hospitalsplanen samles en lang række specialer på

færre enheder.

Områdehospitalerne skal have de specialer, der er nødvendige

for at varetage modtagelse og behandling på hovedfunktionsniveau

af borgere med akutte behandlingskrævende

sygdomme og lidelser. Det drejer sig om akut

kirurgi, akut ortopædkirurgi, akut intern medicin (kardiologi,

lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, geriatri, infektionsmedicin,

reumatologi) samt anæstesiologi inkl.

intensiv, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi, patologi,

klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Dertil kommer, at områdehospitalerne

med fødested skal have gynækologi og

obstetrik samt pædiatri med neonatologisk funktion.

Rammerne for hospitalsplanen

Planen bygger på følgende grundlæggende hensyn:

• Høj kvalitet. Hospitalsplanen skal understøtte høj kvalitet

i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering.

• Nærhed. I de sundhedspolitiske hensigtserklæringer

og i hospitalsstrukturudvalgets afrapportering er det

fastlagt, at kvalitet går forud for nærhed.

• Brugernes behov. Den demografiske udvikling og forskelle

i hospitalsforbruget. Hospitalsforbruget påvirkes

af den demografiske udvikling i regionen og af brugernes

prioriteringer. Disse forhold bør indgå i hospitalsplanen.

• Sammenhængende patientforløb og samarbejde med

kommuner og praktiserende læger. Hospitalsplanen

skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb.

Det betyder bl.a., at patienterne i videst muligt omfang

skal kunne færdigbehandles på det hospital, hvor

den primære indlæggelse finder sted.

• Forskning og udvikling. Såvel hovedfunktioner som specialfunktioner

skal indrettes, så behovet for gode forskningsmiljøer

tilgodeses, så forskningen gives plads i den

kliniske dagligdag, og at forskningsresultater kan omsættes

i klinisk praksis.

• Grund- og videreuddannelse. Hospitalerne er uddan­

18


hospitalsplanlægning

regeringen og danske regioner

planer for herlev hospital

nelsesinstitutioner for alle grupper af sundhedsfagligt

personale. Det gælder både personale indenfor og

uden for hospitalerne. Derfor skal grund- og videreuddannelsesopgaverne

også tænkes ind i planlægningen.

• Godt arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse. Hospitalsplanen

skal understøtte og vedligeholde et godt

arbejdsmiljø og gode ledelsesfunktioner. Samling af

funktioner skal medvirke til, at gøre de enkelte funktioner

mere robuste og mindre følsomme over for personalemangel.

• Driftsoptimering. For at kunne imødekomme dette

økonomiske pres er det en forudsætning, at hospitalsplanen

bidrager til optimering af driften og sikrer effektiv

udnyttelse af de økonomiske ressourcer.

• Fysiske rammer. Anlægsinvesteringer skal sikre, at de

nye funktioner får moderne og tidssvarende fysiske

rammer, der kan imødekomme patienters, pårørendes

og personalets berettigede forventninger hertil.

Regeringen og Danske regioner

I den økonomiaftale som blev indgået mellem Regeringen

og Danske Regioner i 2008 var der enighed om, at der var

behov for strukturændringer i hospitalsvæsenet og heraf

følgende investeringer i fysiske tilpasninger. Regeringen afsatte

en pulje på 25 mia. kroner til investeringer i ny og forbedret

hospitalsstruktur. Sammenholdt med den regionale

medfinansiering på 40 % af byggeprojekterne, er der tale

om en samlet investering på omkring 40 mia. kroner.

Samtidig blev der nedsat et ekspertpanel til vurdering af

de enkelte projekter fra regionerne. Der er afsat 15 mia.

kroner til en første fase og yderligere 10 mia. kroner til en

efterfølgende fase.

På baggrund af oplæg fra de enkelte hospitaler i regionen,

indsendte Region Hovedstaden en samlet plan for udbygningen

af de fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden

til Ekspertpanelet.

Ekspertpanelet gav efterfølgende i januar 2009 et foreløbigt

tilsagn om finansiering af en udbygning af Herlev

Hospital, med en totalramme på 2,25 mia. kr. (pris- og

lønindeks 2009) – inklusive regional finansiering. Endeligt

tilsagn gives når byggeprogram er udarbejdet og godkendt.

planer for Herlev Hospital

Plan for det nye byggeri

Herlev Hospital har med udgangspunkt i hospitalsplanen

fortsat den videre planlægningsproces, bl.a.

– ved afholdelse af en hel del brugermøder – har resulteret

i følgende placering af specialer i nybyggeriet,

som er omfattet af denne projektkonkurrence:

• Pædiatri, gynækologi og obstetrik indplaceres,

som hele tiden planlagt i nybyggeri, ligesom etablering

af en ny fælles akutmodtagelse.

• Der etableres en styrket, ny fælles akutmodtagelse

i nybyggeri. Det er vurderingen, at den fælles akutmodtagelse

får væsentlig betydning for udredning

og behandling af mange akutte, medicinske og kirurgiske

patienter på hospitalet. Det er forudsætningen,

at der døgnet rundt er hurtige svartider på

blodprøver, mikrobiologi m.v. Arealet til observationssengene

dimensioneres til at kunne rumme op

til 130 observationssenge. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser

med speciallæger følges som minimum.

• Gastroenheden, som har en betydelig andel af

akut kirurgi, indplaceres med senge og operationsstuer

i nybyggeriet. Dermed vil al akut kirurgi,

som består af gastrokirurgi, gynækologi og sectio,

være samlet i nybyggeriet. Ortopædkirurgisk

afdeling tildeles ligeledes mulighed for, at gennemføre

akutte operationer i nybyggeriet, men

planlægges derudover, at samle deres primære

operationsaktivitet på eksisterende operationsgang

i behandlingsbygningen.

Gastroenhedens nye samlede ambulatorium og

skopienhed er allerede planlagt etableret i den

eksisterende blok 5 på etage 4.

• Intensivafdelingen med tilknytning og behov for

nærhed til fælles akutmodtagelse, akut operationsgang

og gastroenheden, indplaceres i nybyggeri,

hvor intensivafdelingen indrettes i tidssvarende

fysiske rammer.

Plan for det eksisterende byggeri

Konceptet med etablering af multidisciplinære teams,

hvor f.eks. brystkræftramte kvinder sættes i centrum

19


1.1

Forudsætninger

og teamet, bestående af mammakirurgi, plastikkirurgi og

patologi, tværfagligt arbejder sammen, må således fortsat

realiseres i de eksisterende rammer. Det er derfor også planen,

at Herlev Hospital udarbejder en samlet detailplan for

den eksisterende bygningsmasse

Sygeplejeskolen (blok 12) planlægges anvendt til administration,

uddannelse og lign. formål.

Den endelige indretning af Servicebygningen (blok 7) er

ikke fastlagt endnu, men der planlægges uændret med udvidelse

af mikrobiologisk afdeling, sterilcentral, etablering

af fælles forskningsareal, værksteder og logistik m.v.

Renovering af det eksisterende hospital

Ud over behovet for nybyggeri, er der behov for en omfattende

renovering af bl.a. sengebygningen og behandlingsbygningen,

samt øvrige eksisterende bygninger. Denne

renovering indgår ikke som en del af konkurrencen, men

omtales her, for at orientere om den snævre sammenhæng,

der vil være mellem gennemførelse af renoveringen

og nybyggeriet.

Renoveringen af sengebygningen påregnes at ske 2-4 etager

ad gangen. I renoveringsperioden vil der i starten være

behov for erstatningsarealer, mens der mod slutningen af

renoveringsperioden er behov for at benytte de nyindrettede

1- og 2-sengsstuer som 2- og 3-sengsstuer, alternativt

skabe erstatningsareal andetsteds på grunden.

Valg af udbygningsmodel

Et af de afgørende hensyn, har været valget af en driftsøkonomisk

rationel model, der sikrer en fremtidig logisk arbejdsdeling

i den kommende bygningsmasse. Det er således

et krav fra Regeringen, at der parallelt med den fysiske

udbygning af Hospitalerne, arbejdes med organisationsudvikling

og ændret arbejdstilrettelæggelse.

Et andet hensyn er, at modellen skal være fleksibel. Ingen

kan forudsige, hvordan optimal hospitalsdrift ser ud om

10-20 år, og derfor skal byggeriet være fleksibelt og tilpasningsdygtigt.

Et udbygget Herlev Hospital kommer til at bestå

af elementerne som beskrevet ovenfor, og fordelene er

vurderet til at være følgende:

20


hospitalsplanlægning

planer for herlev hospital

• Modellen samler afdelinger med akut kirurgi i nybyggeri,

hvor der vil være en række, såvel kvalitative og driftsøkonomiske

perspektiver, generelt og i forhold til samarbejdet

med akutmodtagelsen og i forhold til vagtdækning.

Modellen giver mulighed for etablering af en

ren akut operationsgang i nybyggeriet med specialerne

gastrokirurgi, gynækologi og delvis ortopædkirurgi og

en elektiv operationsgang i eksisterende byggeri, med

specialerne urologi, plastikkirurgi og mammakirurgi.

• Modellen giver mulighed for betydelig driftsoptimering

på flere områder. Det forventes, at den fælles

akutmodtagelse medfører driftsoptimeringer gennem

hurtigere udredning og iværksættelse af behandling af

den akutte patient. Offensiv anvendelse af observationssenge

i den fælles akutmodtagelse, hvor patienter

med forventet kort indlæggelsesforløb placeres, vil ligeledes

skabe driftsoptimeringer.

• Modellen forventes endvidere at optimere operationsområdet,

idet operationsgangen fremover opdeles i en

akutgang og en elektiv operationsgang. Eksempelvis vil

en elektiv operationsgang være kendetegnet ved stor

forudsigelighed i tilgangen af patienter, hvilket skaber

mulighed for effektiv udnyttelse af lejer og ressourcer.

• Endelig forventes der, at kunne ske driftsoptimering i

vagten. I fremtidens Herlev Hospital vil aktiviteten i vagten

således primært være koncentreret til nybyggeriet

med fælles akutmodtagelse, akut kirurgi, fødeområdet,

sectio, intensiv og derudover de stationært indlagte

patienter i sengetårnet. Behandlingsbygningen forventes,

når byggeriet er færdigt helt eller delvist, at kunne

nedlukkes i vagten, idet funktionerne her – i form af

ambulatorier, elektiv operationsgang og tværgående

funktioner – primært foregår i dagtid.

Eksisterende og planlagt byggeri

Eksisterende bygninger

Midlertidige bygninger

Fastlagte udvidelser

Eventuelle udvidelser

21


fysisk planlægning

fysisk planlægning

fysisk planlægning

1.2

Forudsætninger

22


fysisk planlægning

kommunal planlægning

Kommunal planlægning

Rammebestemmelser

I ”Kommuneplan 2009-2021” er konkurrenceområdet omfattet

af rammebestemmelser for områder til offentlige formål,

område D12 Hospital. Området fastlægges til offentlige

formål (hospital med tilhørende funktioner, sygeplejeskole,

grønt område, spidsbelastningscentral for fjernvarme, gymnasium,

institutionsbyggeri samt parkeringsareal og beplantningsbælter).

Derudover gælder følgende:

• at regn- og spildevand separeres i 4 fraktioner

• at ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb fra

auditoriebygningen til ”den blå sti” ved Hjortespringvej

Den maksimale bebyggelsesprocent er fastlagt til 200.

Der er i kommuneplanen ikke fastsat maksimale højder på

byggeri til Herlev Hospital. Kommunalbestyrelsen i Herlev

Kommune har i forbindelse med arbejdet med konkurrenceprogrammet,

drøftet etageantal og højder på mulig

fremtidig bebyggelse.

Der er stor politisk fokus på, at fremtidig bebyggelse skal

genere de omgivende boligområder mindst muligt, ikke

mindst boligerne ved Turkisvej. Derfor har Herlev Kommune

fastsat, at nybyggeri på ejendommen ikke må opføres i

større højde end angivet på illustrationen. Det mulige højhus

på op til 80 m eller 24 etager, er anvist med en principiel

placering og udstrækning.

De konkurrerende skal som en del af helhedsplanen vurdere,

hvilke højder der vil være hensigtsmæssige, under hensyn

til relationerne til det eksisterende hospital, samtidig

med, at der tages videst mulige hensyn til skyggevirkninger

for naboer.

Ringbyen

I kommuneplanen beskrives den fælles intention for kommunerne

langs Ring 3 således: Den foreslåede, højklassede,

kollektive trafikforbindelse (letbane) langs Ring 3 fra

Lundtofte i nord til Ishøj/ Brøndby Strand/ Avedøre Holme

i syd, rummer store udviklingspotentialer for de byområder,

der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret

og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt.

Byggefelter og højder

Max. 24 etager/80 meter

(principiel placering af muligt højhus)

Max. 12 etager/40 meter

Max. 3 etager/10 meter

Max. 1,5 etage/5 meter

23


1.2

Forudsætninger


Kulturaksen

Et forløb af kulturelle tilbud i Herlev bymidte,

som skal skabe identitet og sammenhæng.

Kulturaksen ender mod nord ved Herlev Hospital.

Illustration: Herlev Kommune


24


fysisk planlægning

kommunal planlægning

Kulturaksen – nye oplevelser i Bymidten

I kommuneplanen beskrives kulturaksen således: Kulturaksen

er et rumforløb med udspring på ankomstpladsen

ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset,

forbi Paletten med biograf, teater, musik- og

billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus,

Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen

udfoldes i Radiatorfabrikken.

Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen.

Den skal markere et levende, kulturelt centrum og medvirke

til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen

udvikles løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden

skal den tilføres genbrug af regnvand til vandoplevelse, opholds-

og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer,

beplantning, ny belægning og lyssætning.

For uddybende oplysninger vedrørende kommuneplanen

henvises til: www.herlev.dk/kommuneplanen

Lokalplan

Konkurrenceområdet er i dag omfattet af byplanvedtægt

XV. For at muliggøre den planlagte udbygning af Herlev Hospital,

vil der ifølge Herlev kommune blive udarbejdet en

ny lokalplan for hospitalets område, med afsæt i vinderforslaget.

Miljøvurdering og VVM

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan, vil der blive

udarbejdet en miljøvurdering og en VVM-redegørelse. VVMredegørelsen

vil bl.a. behandle forholdene omkring: Afvikling

af trafik, såvel internt på hospitalsområdet som til/ fra

Herlev Hospital (både i anlægsfasen og driftsfasen), visuel

effekt af udbygningen, påvirkning af naboer i anlægsfasen

(støj, vibrationer, støv).

Udarbejdelse af VVM-redegørelse er ikke en del af konkurrenceopgaven.

Myndighedskrav

Herlev Kommune vil i forbindelse med lokalplanen/ byggesagsbehandlingen

stille krav om:

• At byggeri opføres som energiklasse 1. Kommunen har

til hensigt at anvende følgende definition: Energiklasse 1­

kravet for hospitalsbyggeri, gælder kun selve bygningen

og den tilhørende bygningsmæssige drift. Energikrævende

hospitalsudstyr og specialindretninger medregnes

ikke i det energiregnskab der ligger til grund for

klassificeringen.

• At vandets naturlige kredsløb skal indtænkes og søges

håndteret lokalt, så det bidrager til grundvandsdannelse

eller udnyttes til rekreative interesser.

• At spildevand skal separeres i op til 4 fraktioner:

A. Spildevand der er sammenligneligt med husspildevand,

B. Overfladevand der skal renses for olie,

C. Uforurenet regnvand, der evt. kan nedsives

D. Hospitalsspildevand der kræver særlig rensning.

• At der ikke må udledes miljøskadelige stoffer (se rapport

fra Lynettefællesskabet I/S, november 2009,

”Kortlægning af spildevand og flydende affald på hospitaler”,

findes på: www.spildevandsinfo.dk (Herlev

Kommune er medlem af Lynettefællesskabet))

• At affaldsbehandling skal ske i overensstemmelse

med Herlev Kommunes ”Regulativ for erhvervsaffald”

og ”Forskrift for opbevaring af farlige stoffer og farligt

affald på virksomheder”,

• At støjgrænser (35 db(A) aften og nat) i forhold til naboer

overholdes.

Herudover skal alle lovkrav opfyldes vedrørende:

• Konstruktioner, brandsikring, ventilation, lydregulering m.v.

• Tilgængelighed for alle. Byggeriet skal som minimum

opfylde A-niveauet for tilgængelighed i det gældende

bygningsreglement. Det anbefales endvidere at følge

anvisninger fra Foreningen Tilgængelighed for Alle

www.godadgang.dk

Citat i uddrag fra artikel af Philip Jensen, Afdelingen for Byggeteknik

og Design, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Universitet:

”Med de skærpede tilgængelighedskrav i BR08 og indførelse

af de tre kvalitetsniveauer A, B og C har man givet

arkitekter, bygningskonstruktører og andre et godt værktøj

til at bygge tilgængeligt. Det er dog vigtigt, at tilgængeligheden

indarbejdes allerede fra projektfasen, idet al erfaring

25


1.2

Forudsætninger

viser, at hvis man tænker hensyn til personer med handicap

ind fra starten opnås de bedste resultater set ud fra

et tilgængelighedsmæssigt synspunkt. C-niveauet angiver

en kvalitet, som svarer til bygningsreglementets niveau.

Niveauet er aktuelt, hvor man ønsker et byggeri af minimumskvalitet.

B-niveauet beskriver en højere kvalitet, der

svarer til kravene i Dansk Standards tilgængelighedsstandard

DS 3028 Tilgængelighed for alle. A-niveauet beskriver

en endnu højere kvalitet, som kan være aktuel i byggeri, der

skal tilgodese mennesker med stort plejebehov.”

Bæredygtighed

Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug.

Derfor skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være

fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger, samt fokus

på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand

og forbrug af drikkevand.

Agenda 21

Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for

Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden.

Det største energiforbrug anvendes til ventilation, varme,

køling og belysning. Det komplicerede medicotekniske apparatur

og udstyr bidrager også til, at det samlede energiforbrug

er stærkt stigende. Endvidere anvendes der et bredt

spekter af kemikalier i byggerier og produkter, samt i driften.

Ved planlægning af byggeriet skal der udover de miljømæssige

forhold også tages hensyn til social og økonomisk bæredygtighed.

26


fysisk planlægning

bæredygtighed

Regionens Agenda 21 strategi

Region Hovedstaden har udarbejdet en Agenda 21 strategi.

I strategien fokuseres og prioriteres indsatsen til, at

omfatte miljødimensionen og de miljøindikatorer, som

umiddelbart kan registreres og måles.

Miljødimensionen omfatter elementer af den økonomiske

og sociale dimension, som eksempelvis miljørigtig projektering,

sundhedsaspekter fra luftemissioner, arbejdsmiljø

ved håndtering af kemikalier, herunder farligt affald og medicinrester.

Det er hensigten med den nye Agenda 21 strategi, at medvirke

til handlings- og adfærdsændringer hos regionens

medarbejdere og på sigt for patienter, borgere og andre

samarbejdspartnere. Adfærden vil blive stimuleret og styret

af en række målrettede handlinger. Handlingerne vil gå

på tværs af de udvalgte parametre som vist i diagrammet

side 28.

Region Hovedstaden har, som det fremgår af skemaet nedenfor,

udpeget en række fokusområder. For hvert område

er der sat nogle delmål med henblik på, at reducere miljøbelastningen

i Region Hovedstaden.

Målet er, at identificere og implementere energibesparelser

med henblik på, at begrænse emissioner og CO 2

-udledning.

Endvidere, at begrænse vandforbrug, kemikalieforbrug

og undgå udledning af spildevand og generering af

affald med miljøskadelige stoffer.

udvikling og anvendelse af renere teknologi og produkter.

• Der må ikke gås på kompromis med funktionalitet, sikkerhed

og lignende i forhold til virksomhedens drift.

• Der skal ske en afvejning af den økonomiske bæredygtighed

i projektet.

• Projektering skal ske som energi- og miljøbevidst projektering.

Regionen vil i løbet af foråret 2010 udarbejde et sæt metoder

og værktøjer som skal anvendes i alle byggeprojekter

og som skal sikre, at der foretages de rigtige valg for bæredygtigt

byggeri i de forskellige faser af projektering og byggeri.

Materialet skal indgå som en del af bilagsmaterialet.

Værktøjet skal benyttes til at identificere projektets miljøpåvirkninger,

fastlægge mål for reduktion af miljømæssige

påvirkninger, samt opstille virkemidler til opnåelse af målene.

Agenda 21

Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for

Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden.

Målene skal opnås ved hjælp af, såvel traditionelle metoder,

som ved anvendelse af nye innovative og adfærdsregulerende

måder, at drive virksomheden på.

Regionens Agenda 21 strategi er sin fulde ordlyd vedlagt

som bilag.

Regionale retningslinjer for bæredygtigt byggeri

Region Hovedstaden har endvidere udarbejdet et sæt retningslinjer

for bæredygtigt byggeri:

• Byggeri og anlæg skal belaste mennesker og natur

mindst muligt.

• Implementering af bæredygtige løsninger skal fremme

27


herlev hospital i dag

herlev hospital i dag

herlev hospital i dag

1.2

Forudsætninger

Konkurrenceområdet

Konkurrenceområdet har et areal på ca. 260.000 m² og

afgrænses som vist på luftfoto. Mod nord og øst afgrænses

konkurrenceområdet af parcelhuse og rækkehuse

langs Runddyssen. Disse boliger ligger på hospitalsgrunden

uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev

Hospital. Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af

Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af

parcelhuse langs Turkisvej og ”den blå sti” langs Hospitalsparken,

som er offentlig.

Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord

mod syd, men i forbindelse med hospitalets opførelse, er

hospitalsgrunden terrasseret.

På den sydlige del af konkurrenceområdet ligger et regnvandsbassin,

der skal bevares og evt. udbygges/ suppleres

som led i håndtering af overfladevand på grunden.

Detaljerede oplysninger om bygninger, veje, terrænforhold

m.v. indenfor konkurrenceområdet, fremgår af bilagsmaterialet.

Hoveddisponering

Herlev Hospital

Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence,

der blev vundet af arkitekterne Gert Bornebusch,

Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen

er udført at Svend Hansen og den kunstneriske

udsmykning er udført af malerne Poul Gernes og Else Fischer

Hansen. Herlev Hospitals bygningsmasse fremstår

som et helstøbt og harmonisk bygningskompleks uden

talrige tilbygninger i forskellige stilarter.

Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen

udvidet med ca. 7.000 m², og senest i 2007

blev den nye stråleterapi på ca. 7.200 m² indviet. Begge

disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt

for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år

er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger,

som påregnes fjernet når den planlagte udbygning

er gennemført.

28


herlev hospital i dag

konkurrenceområdet

hoveddisponering

hospitalsparken

runddyssen

turkisvej

Herlev Ringvej

motorringvej 3

hjortespringvej

Konkurrenceområdet

Herlev Hospital og de

nærmeste omgivelser

29


1.3

Forudsætninger

konkurrenceområdet

servicebygning

blok 07

kapel

blok 09

barak

pavillon 9

pavillon 8

pavillon 7

pavillon 10

behandlingsbygning

blok 05

stråleterapi

bygning

pavillon 0

sengebygning

blok 01

auditorium

blok 02

indgang

parkering

elevskole

blok 12

parkering

Herlev Ringvej

parkering

regnvandsbassin

hjortespringvej

parkering

30


herlev hospital i dag

hoveddisponering

Bygningskomplekset er karakteriseret ved et dominerende

højhus, der som udgangspunkt rummer hospitalets sengeafdelinger

(blok 1), og en forholdsvis lav behandlingsbygning

(blok 5). Denne markante fordeling af sengeafsnittene

og patientbehandlingen i hver sin bygning var et af kendetegnene

for den daværende strukturelle opfattelse af et

moderne hospital.

Mellem de to patientrelaterede bygninger er hovedindgangen

og hospitalets store foyer (blok 2) placeret, og i tilknytning

hertil findes kantinen, cafeteriet og de store mødesale.

Det hele er krydret med de to markante og arkitektonisk

udtryksfulde auditorier. Nord for centralkomplekset ligger

en servicebygning (blok 7) og et kapel (blok 9) som selvstændige

bygninger.

De forskellige transportsystemer, de mange birum af hensyn

til begrænsede gangafstande i afdelingen, de brede og

lange korridorer og i øvrigt en begrænset fokusering på arealforbruget

på opførelsestidspunktet, medfører at Herlev

Hospital har et meget stort bruttoareal i forhold til nettoareal

set i relation til nutidige standarder.

Bygningerne er benævnt blok 1 til 12, og hullerne i nummerrækken

skyldes, at disse numre var tiltænkt bygninger

i en tidligere, ikke realiseret udbygningsplan.

Arealer

Det samlede, eksisterende bruttoetageareal ekskl. kælder,

fordeler sig i henhold til BBR-oplysninger fra marts 2010

således:

Blok 01 61.624 m²

Blok 02 6.210 m²

Blok 05 inkl. cyklotron og stråleterapi 112.429 m²

Blok 07 13.188 m²

Blok 09 533 m²

Blok 12 6.746 m²

Boliger 2.454 m²

Bruttoetageareal i alt 203.187 m²

Pavilloner er pr. definition midlertidige og er derfor ikke

med regnet i bruttoetagearealet. Grundareal inkl. boligområder

er opgjort til 267.349 m².

Materialer

Ved opførelsen af hospitalet er der til de udvendige overflader

alene anvendt tre materialer: Hvid beton, bruneloxeret

aluminium, samt glas. Alle indvendige overflader er malerbehandlet,

og gulve belagt med farvet linoleum, bortset

fra stueetagen, hvor hovedfærdselsåren er markeret ved

hjælp af gulvbelægning i hvidt marmor. Det lyse hus udtrykker

sig derfor indvendigt som en mangefarvet verden.

Kunst

Kunstneren Poul Gernes står bag Herlev Hospitals unikke

indvendige udsmykning. Kunsten er integreret på alle niveauer,

på alle etager, i alle rum og gange. Poul Gernes nytænkte

måden at sammenkoble farve, form og funktion.

Udsmykningen skulle desuden underholde patienterne og

stimulere personalets velbefindende.

Udsmykningen af forhallen består af 56 individuelle malerier.

Motiverne er mønstre og symboler. Mens udsmykningen

af forhallen gerne måtte fremstå som tilfældig og med en

vis signalforvirring, skulle der i sengetårnet herske orden og

systematik.

I sengetårnet valgte Poul Gernes farverne som et koloristisk

kompas. Farverne blev bestemt i forhold til verdenshjørnerne.

Kølige farver (blåt og grønt) skulle være dominerede

i de sengestuer, der vender mod nord, varme farver

(orange og rødt) mod syd, gule farver mod øst, mens bløde

fersken- og abrikosnuancer blev valgt til de vestvendte

stuer. Der er altid mindst én hvid væg i hver sengestue,

og det er væggen bag patienten. Det giver en neutral baggrund,

når en læge eller sygeplejerske skal iagttage patientens

almenbefindende.

Farveprogrammet gælder ikke kun væggene. Gulvene, apteringen

og en del af det faste inventar er også bemalet,

så farven udover at virke underholdende også givet et fingerpeg

om, i hvilket af verdenshjørnerne man befinder sig.

Gardinerne er også designet af Poul Gernes. Også de følger

verdenshjørnerne – kølige mod nord og varme mod syd.

Behandlingsbygningen er i overvejende grad holdt hvid for

at markere forskellen mellem ambulatorier og sengestuer.

Men de farver som ér i behandlingsbygningen har også en

31


1.3

Forudsætninger

Kunst

Kunstneren Poul Gernes står

bag hospitalets unikke

indvendige udsmykning.

Kunsten er integreret

på alle niveauer, på alle etager,

i alle rum og gange.

32


herlev hospital i dag

hoveddisponering

funktion, da farverne fungerer som et skiltesystem. Gangarealet

i behandlingsbygningen er enormt og for at kunne

skille de forskellige ambulatorier fra hinanden, er de blevet

markeret med hver sin kulørte frise. De farver som er valgt,

har næsten alle en associativ værdi. Vårgrøn er f.eks. benyttet

til fødeafdelingen, okseblodsrød til blodbanken osv.

Haveanlæg

Grunden er udlagt som parkområde formet i terrasser,

randbeplantet med søjleelme. Mod Ringvej 3 er anlagt parkeringspladser

for besøgende. Et stisystem forbinder parkeringspladserne

med sygeplejeskolen og hovedindgang

til hospitalet. Forpladsen ved sengetårnet og foyerbygningen

er befæstet med betonfliser og møbleret med bænke,

hække og træer.

Sengebygning, blok 01

Sengebygningen er placeret syd for behandlingsbygningen

som et højhus i 25 etager. Bygningen er disponeret som tre

sammenhængende tårnkomplekser: Sengetårn, lægetårn

og elevatortårn. Sengetårnet er 25 etager med en samlet

højde på 90 meter. Sengetårnets planudformning er dikteret

af kravet om koncentration og korte gangafstande.

På hver etage er der plads til 48 senge i seks grupper med

hver fire sengestuer med tilhørende bade- og toiletkabiner

omkring et skyllerum. Mellem sengestuegrupperne er

etableret opholdsarealer for oppegående patienter. Sengebygningens

kerne indeholder vagtområde, depot, undersøgelsesrum,

konferencerum m.v. samt areal for fuldautomatisk

vertikalt transportsystem for forsyningsgods og to

elevatorer for urent gods.

Lægetårnet på 26 etager indeholder kontorer for læger,

sekretærer og afdelingssygeplejersker m.fl. Lægetårnet

er forbundet med sengetårnet ved en forbindelsesgang,

hvortil det tredje tårn, elevatortårnet, knytter sig.

Elevatortårnet indeholder 16 hurtiggående patient- og

sengeelevatorer, som tilsammen udgør bygværkets vertikale

hovedtrafikåre. Med sine 120 meters højde er det tillige

bebyggelsens højeste punkt, med de øverste etager

indrettet til teknikrum.

Sengebygningen er på grund af dens højde opført med en

del bærende betonvægge, der indebærer begrænsede

muligheder for ændringer af sengestuernes størrelse m.v.,

mens behandlingsbygningen er opført som et søjle-dragesystem,

der medfører en stor fleksibilitet i indretning.

Foyerbygning, blok 02

Foyerbygningen, som er hospitalets hovedankomstområde,

er i to etager og omfatter foruden vestibule, en stor

mødesal, to auditorier til henholdsvis ca. 130 og ca. 300

personer, kiosk samt restaurant og kantine med ca. 500

siddepladser, fordelt med henholdsvis ca. 210 i kantine

og ca. 175 i restaurant. Hertil kommer at fællesarealet kan

rumme ca. 100 personer. Dette fællesareal kan tillægges

restaurant og kantine efter behov.

Foyerområdet er med gennemgang ved elevatortårnet

forbundet med behandlerbygningen, hvor man via den

langsgående fordelingsgang kan nå de respektive ambulatorieområder

via elevatorer. Hele ankomst- og fordelingsområdet

er markeret med en sammenhængende marmorbelægning

på gulvet. Fra foyerområdet er der ligeledes

adgang til hospitalets administrationsafdeling, som er placeret

i sengebygningens to nederste etager.

Behandlingsbygning, blok 05

Behandlingsbygningen, som er placeret nord for sengebygningen,

er i 4 etager, hvoraf de 2 nederste etager er delvist

under terræn. Ankomst til bygning kan enten ske via foyerområdet

(blok 02) på etage 01, eller via de sekundære

indgange mod nord, hvorfra man ankommer direkte ind på

etage 3.

Behandlingsbygningen er indrettet med 3 m brede korridorer,

der forløber i både nord-sydgående retning og østvestgående

retning i et rytmisk system, hvorved der dannes

bygningens karakteristiske kvadrater på ca. 15 x 15 m.

Et eller flere kvadrater rummer ét behandlingsafsnit, og der

er uhindret mulighed for at komme til et kvadrat uden at

passere gennem – og dermed forstyrre – et andet afsnit.

Dette kvadratprincip giver optimale muligheder for fleksibilitet,

og dermed mulighed for løbende tilpasning i forhold

til den medicinske og teknologiske behandlingsudvikling.

33


1.3

Forudsætninger

Parkering

Blok 7

Servicebygning

Blok 9

Kapel

160 48 20

Ambulant

Akut

Parkering

Blok 5 - Behandlingsbygning

59

613

110

Blok 2

Kantine/

Auditorier

Blok 1

Sengebygning

Taxa/ VBT

85

476

50

Blok 12

Sygeplejeskole

103

Parkering

Herlev Ringvej

171

Hjortespringvej

137

Trafikprincip – eksisterende forhold

Parkering – eksisterende forhold

Patienter

Besøgende/pårørende

Personale

Ambulance

Varer

000

Parkering

Antal pladser

34


herlev hospital i dag

trafikale forhold

Behandlingsbygningen anvendes til behandling af såvel

ambulante som indlagte patienter. Der er fordelingsgange

og behandlingsgange. Forbindelsesgangene har hver sine

funktioner: Henholdsvis sengetransporter, godstransporter

og adgang for ambulante patienter. Denne transportdifferentiering

er i behandlingsplanet gennemført således, at

gangene ud for elevatorgrupperne er adgang for ambulante

patienter, mens øvrige gange tjener transporter af sengeliggende

patienter samt forsyninger. Ovenlyset i behandlingsplanet

giver dagslys til behandlingsafsnittene.

Servicebygning, blok 07

Nord for behandlingsbygningen findes en servicebygning,

som består af to 3-etages fløje med en glasoverdækket

gård imellem. Bygningen har desuden 2 kælderetager. I

denne bygning er indrettet centralkøkken, hoveddepot,

værksteder, sengerednings- og centralsterilisation mv. I

den glasoverdækkede gård er monteret et fuldautomatisk

conveyoranlæg, som via tunneller fører gods fra servicebygningen

til elevatortårnet på plan 2. Servicebygningen er

blevet udvidet i 1984.

Kapel, blok 09

Øst for servicebygningen er opført et kapel. Kapellet er forbundet

med servicebygningen via en tunnel som er placeret

på plan 2, og udgår fra servicebygningens østgavl.

Sygeplejeskole, blok 12

Syd for behandlingsbygningen er opført en 1-etages bygning

som centralskole for sygeplejeelever, sygehjælperelever

og radiografelever. Skolen er taget i brug i efteråret

1972, og overdrages til Herlev Hospital senest sommeren

2011.

Trafikale forhold

Biltrafik

Den nuværende adgang med bil til hospitalet sker udelukkende

fra Herlev Ringvej og dækker adgang for patienter,

besøgende og pårørende, personale, ambulancer og varer.

Derudover er der vejadgang fra Hjortespringvej/Turkisvej til

sygeplejeskolen.

Den nuværende ind- og udkørsel fra/til Herlev Ringvej er i

en forholdsvis kort periode om morgenen og midt på eftermiddagen

kraftig belastet med den konsekvens, at der er

kø ved udkørsel. Forbedring af forholdene kan ske ved omlægning

af krydset på Herlev Ringvej, samt ved etablering

af supplerende udkørsel til Hjortespringvej. En midlertidig

udkørsel til Hjortespringsvej er ved at blive etableret med

henblik på aflastning og vurdering af effekten.

Gående og cyklister

Adgang for fodgængere og cyklister sker ad fortove/cykelstier,

der følger vejforløbet. Derudover findes der gennem

de grønne områder stier, som forbinder parkeringspladser

med hospitalet og sygeplejeskolen.

Der er indrettet 216 stk. overdækkede cykelparkeringspladser

ved hovedindgangen. På nordsiden af behandlingsbygningen

(etage 03) er der langs alle indgangspartier

387 pladser samt 85 pladser i et mindre, aflåseligt bur. På

sydsiden af behandlingsbygningen er der ligeledes ved indgangspartierne

plads til yderligere 144 cykler.

Offentlig transport m.v.

På Ring 3 er der hyppige busforbindelser med et stoppested

Herlev Ringvej ud for adgangsvejen til hospitalet og

et stoppested ved hospitalets hovedindgang.

Der foreligger planer om en letbane langs Ringvej 3 med

forbindelse til Lyngby i nord og Glostrup/Ishøj i syd. Herudover

er det tanken at videreføre en metroforbindelse (Cityringen)

med foreløbig endestation ved Herlev Hospital.

Der er holdeplads for taxaer og VBT (patientkørsel med

Vognmændenes Bus Trafik) ved hospitalets hovedindgang.

Parkering

Hovedparten af de eksisterende parkeringspladser er placeret

på arealer langs Herlev Ringvej og i forbindelse med

behandlingsbygning og servicebygning. Ved hovedindgangen

er et mindre antal parkeringspladser for patienter.

Antallet af parkeringspladser udgør på nuværende tidspunkt

2.032. Fordelingen af P-pladser på grunden fremgår

af illustrationen side 34.

Der har hidtil været indrettet et landingsområde for heli­

35


1.3

Forudsætninger

koptere på terræn umiddelbart sydvest for bygningerne.

Området er delvist befæstet. Området er nu nedlagt og

anvendes til parkering, og kan ikke genanvendes til helikopterlandingsplads.

Intern logistik

Automatiske transportanlæg

Som en integreret del af infrastrukturen er etableret et

conveyoranlæg til automatiseret transport af senge, varer,

prøver, mad og affald mellem servicebygningen og behandlingsbygningen.

Aktuelt er der udelukkende automatiseret

transport af senge – den øvrige del af anlægget er

ikke længere funktionsdygtigt og vil ikke blive genetableret.

Vogne og kasser med varer, prøver, linned, mad, affald mm.

transporteres i dag med truck mellem service- og behandlingsbygningen

og flyttes manuelt videre til afdelingerne.

Sterilcentral

Sterilcentralen er opdelt i 4 produktionslinjer, den sterile

produktion, indkøb og ordreekspedition, utensilieproduktion

og instrumentreparation. Den største produktionslinje

er genbehandling af medicinsk flergangsudstyr.

Sterilcentralen er placeret på etage 05 i servicebygningen.

Instrumenter fra operationsafsnittene, samt fra nogle

ambulatorier og sengeafsnit indsamles 7 gange dagligt og

transporteres i lukkede transportkasser på åbne transportvogne

til sterilcentralen.

Så snart steriliseringen er færdig og instrumenterne er afkølede,

transporteres disse tilbage til de respektive afdelinger.

Sterilcentralen har endvidere en særlig produktionslinje til

rengøring af utensilier. Portører bringer de urene utensilier til

sterilcentralen og udbringer på bestilling engangs-sterilvarer

og utensilier til afdelingerne. Transportvogne og transportkasser

rengøres og håndteres ligeledes i sterilcentralen.

Medicinhåndtering

Afdelingerne rekvirerer medicin fra det regionale sygehusapotek.

De leverede varer ompakkes til dels i Herlev

Hospitals varemodtagelse, og bringes til afdelingernes

medicinrum af portører. Tom emballage bringes tilbage til

Principsnit nord-syd

SIGNATUR:

Patienter

Patienter

Besøgende/pårørende

Besøgende/Pårørende

Varer

05

04

03

02

01

Servicebygning (blok 7)

04

03

Behandlingsbygning (blok 5)

Sengebygning (blok 1)

29

28

27

26

25

24

23

22

21

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

09

08

07

06

05

04

03

02

01

K1

K2

36


herlev hospital i dag

intern logistik

konstruktioner

installationer

varemodtagelsen. Akut medicin kan rekvireres og afhentes

samme dag. Farmakonomer på afdelingerne har ansvar for

håndteringen af apoteksvarer (bestilling, opstilling mv.).

Sengevask

Sengevask og sengeredning foregår i servicebygningen

på etage 03. Sengene transporteres automatisk til og fra

afdelingerne og gennem sengevasken med et conveyorsystem

(ophængt i en transportskinne). Rene og urene senge

transporteres i separate tunneler i henholdsvis øverste og

nederste etage 02 og 01 under behandlingsbygningen (i

sengebygningen i kælderetage K1 og K2).

Rene senge ’produceres’ til et bufferlager og ’kaldes frem’

efter behov. Urene senge kobles på returskinnen fra etage

02 i behandlingsbygningen eller etage K2 under sengetårnet

og ender i et bufferlager i servicebygningens kælder,

indtil de kaldes frem til vask og redning.

Linned og vask

Portørerne står for bestilling, levering og opfyldning af linned

i skabene på afdelingerne. Snavset linned returneres

til varemodtagelsen hvor linnedleverandøren afhenter vasketøjet.

Mad

Centralkøkkenet varetager al kostforplejning til alle indlagte

og ambulante patienter på Herlev Hospital, patienter på

patienthotellet samt patienter på Psykiatrisk Center Ballerup.

Endvidere drives personalekantinen og restaurantfunktion

Herlev Hospital. Centralkøkkenet er placeret i

servicebygningen (niveau 4) og producerer ca. 850 kostportioner

dagligt.

Maden til hospitalets sengeafsnit leveres efter bestilling i

buffetvogne med både varmt og koldt. Buffetvognene køres

med truck via tunnel fra servicebygning til sengetårnet

hvor portører bringer morgen-, frokost- og aftenbuffetvognene

rundt i afdelingerne. Afdelingens personale anretter

og portører returnerer vognene til centralkøkkenet, hvor de

rengøres. Køkkenet leverer også diætmåltider og frugt m.v.

til mellemmåltider og kan levere 7 dage om ugen i tidsrummet

fra kl. 7-22.

Affaldshåndtering

Hospitalets forsynings- og transporttjeneste har ansvar

for håndtering og bortskaffelse af alle affaldstyper.

Konstruktioner

De bærende konstruktioner i det eksisterende bygningskompleks

Herlev Hospital består af armerede

betonelementkonstruktioner. Dette gælder både

senge-, behandlings- og servicebygningen.

Under det eksisterende kompleks forefindes i dag

mellem servicebygningen, behandlingsbygningen og

sengetårnet en fungerende tunnelforbindelse i linje G

på etage 01 og 02 med flere separate gange.

En ekstra tunnel i linje P fra behandlingsbygningens

etage 02 blev etableret da hospitalet blev bygget,

med henblik på tilslutning til udvidelsen af servicebygningen.

Tunnelen har to separate gange og har

ligesom den fungerende tunnel forbindelse til nederste

kælderetage K2. Tunnelsystemet er således forberedt

for udvidelser og det vil være muligt at koble

sig på disse eksisterende tunneller i forbindelse med

fremtidig transport mellem det eksisterende hospital

og Kvinde/BarnBygning samt Fælles AkutModtagelse.

Installationer

I alle bygningsafsnit er rørinstallationer fremført i

skakte, ingeniørrør, krybekældre eller installationsgulve.

Ved denne disposition opnås let adgang til installationerne

for vedligeholdelse, samt muligheder for at

udføre ændringer i en afdeling med minimal gene for

tilstødende afdelinger.

De forskellige tekniske installationer i Herlev Hospital

er designet i en tid med lave energiomkostninger, og

de nuværende installationer bærer fortsat præg af

datidens manglende fokusering på energioptimale

løsninger.

I servicebygningen er der placeret en overvågningscentral,

hvorfra alle tekniske anlæg bliver overvåget

og til en vis grad styret.

37


1.3

Forudsætninger

Vandinstallationer

Hospitalets varmtvandsforsyning er opdelt i 3 anlæg med

varmtvandsbeholdere tilsluttet fjernvarmeforsyningen på

primærsiden.

Servicebygningen (blok 7) og sygeplejeskolen (blok 12) har

hvert sit anlæg. Det tredje anlæg dækker alle installationer i

behandlingsbygning (blok 5), sengetårn (blok 1), foyerarealer

og auditorier m.v. (blok 2) og er inddelt i 4 trykzoner. 1.

trykzone dækker alt op til og med 4. etage og de 3 øvrige

trykzoner dækker niveauerne i sengetårnet fra 5. etage op

til 26. etage.

Sprinkling/ brand

Hospitalet er som udgangspunkt totalsprinklet. Dog forekommer

lokale områder som operationsstuer, EDB-maskinstuer

og styringsanlægget for højhuselevatorerne som

er usprinklet af patientsikkerhedsmæssige grunde. Disse

områder er ABA dækket.

Sprinklercentralen er dels beliggende på etage 29, det

”høje anlæg”, med en tank på 5.000 l vand, som fødes

fra pumper i kælder under sengetårnet, dels beliggende i

kælder K1 under blok 01, det ”lave anlæg” med 3 tanke á

7.500 l, hvoraf det meste dog er nitrogen som giver et ”fortryk”

så vandet kan komme ud af sprinklerhovedet.

Alle bygninger er beskyttede med røgmeldere, der automatisk

lukker åbentstående røgdøre, således at røgspredning

undgås.

Lysinstallationer

Lysinstallationerne er for almen belysning alt overvejende

udført med indbyggede lysrørsarmaturer, medens særbelysning/

arbejdsbelysning er udført med glødelys.

Afløbsinstallationer

Nuværende afløbsledninger består af en blanding af støbejern,

plastrør og rustfrie stålrør. En forholdsvis udbredt del

af disse installationer er i ringe forfatning, især hvor der er

anvendt plast- og støbejernsrør. Der sker i dag separering

af spildevand og regnvand.

Varme og ventilation

I alle bygningsafsnit er installeret fuld luftkonditionering med

38


herlev hospital i dag

installationer

forsyninger

2-kanal ventilationsanlæg. Indblæsning af luft foretages ved

bygningens facader eller fra anemostater monteret i lofter,

medens udsugningen sker gennem belysningsarmaturer.

Anlægget termostatstyres individuelt i hvert rum.

En sådan opvarmningsform er meget energikrævende,

samtidig med at indeklimaet ikke er optimalt sammenlignet

med en mere energisvag radiatoropvarmning. En omlægning

af opvarmningsprincippet vil være påkrævet ved

en renovering af hospitalets installationer, der stort set er

uændrede i hospitalets levetid. Hospitalet har i forbindelse

med renovering af større arealer, påbegyndt en ændring

af dette princip, til traditionelt radiatoropvarmning drevet

ved lavere temperaturer, og med et lavt luftskifte der dækker

behovet for komfortventilation og de hygiejniske minimumskrav.

Anlæg for køling

Der er på Hospitalet installeret et centralkøleanlæg for køling

af ventilationsluften ved udetemperaturer over 150 o .

Herudover er der et antal lokale køleanlæg bl.a. til køling af

EDB-maskinstuer, MR-skannere og Cyklotron.

Forsyninger

Hospitalets nuværende hovedforsyninger dækker generelt

det aktuelle behov.

På området for nybyggeriet, er der en række forsyningsledninger

der skal tages hensyn til, i forbindelse med gennemførelse

af nybyggeriet. Disse ledninger er vist på ledningsplanen

i bilagsmaterialet.

Vandforsyning

Hospitalet forsynes med brugsvand fra 3 stikledninger, der

er tilsluttet den offentlige vandforsyning.

Afløb/ kloak

På hospitalets grund er der etableret separatsystem med

selvstændigt ledningsnet for spildevand henholdsvis regnvand.

Der findes et internt ledningsnet for formalinholdigt spildevand,

som er ført til en separat opsamlingstank. For regnvand

er etableret et forsinkelsesbassin ved hospitalets

sydlige grundområde. Placering fremgår af bilagsmaterialet.

Ved hospitalets grundgrænse mod Hjortespringvej (mod

syd) er separatsystemet samlet til én fællesledning med

tilkobling til den offentlige ledning i Hjortespringvej.

Selvom det antages, at det omkringliggende kloaknet vil

kunne aftage den øgede spildevandsmængde vil dette

skulle undersøges nærmere i den videre planlægning. Herlev

Kommune har bekræftet at det offentlige ledningsnet

kan håndtere en øget spildevandsmængde. Derimod vil

der ikke blive givet tilladelse til øget regnvandsudledning.

Begrænsningen udgøres af den eksisterende ø 250 mm

afløbsledning fra forsinkelsesbassin til det offentlige ledningsnet.

Varme

Vestforbrænding i Glostrup leverer fjernvarme til Herlev

Hospital. Hospitalet har herudover ingen anden varmeforsyning.

Hospitalets nuværende varmeanlæg er dimensionet og

projekteret ud fra en hedtvandsforsyning på 155 ºC. Vestforbrænding

har efterfølgende sænket denne temperaturen

til 135 ºC og har ønske om yderligere sænkning af

fremløbstemperaturen til 120 ºC.

Som en konsekvens heraf, pågår der på hospitalet diverse

ombygninger af de tekniske installationer, således at hospitalet

fortsat kan opvarmes til passende temperaturniveau.

Disse ombygninger forventes gennemført med udgangen

af 2012, hvorefter Vestforbrænding kan sænke fremløbstemperaturen.

Hospitalet forsynes ved én fjernvarme-stikledning. Det vurderes

ikke sandsynligt, at denne ledning kan forsyne den

planlagte udbygning af hospitalet.

Stærkstrøm

I forbindelse med hospitalets opførelse, blev der etableret

2 el-kabler fra transformerstationen Grønnegården (Dong

Energy). I 2009 blev disse forsyningsledninger suppleret

med yderligere et el-kabel – ligeledes fra Grønnegården. I

forbindelse med dette supplerende el-kabel blev der tillige

nedgravet yderligere 2 ekstra kabler (i samme tracé) med

henblik på en senere tilkobling og dermed erstatning for de

to oprindelige kabler, som allerede på nuværende tidspunkt

39


1.3

Forudsætninger

bør udskiftes. De tre nuværende el-kabler er tilsluttet en

ringforbindelse (højspænding), hvor der er opført flere transformerstationer,

der hver især forsyner dele af hospitalet.

Udover den almindelige netforsyning (kaldet A-forsyning)

er der på hospitalet etableret nødstrømsanlæg i form af

dieselgeneratorer, der har en kapacitet på ca. 20 % af hospitalets

samlet el-forsyning. Denne nødforsyning kaldes

B-forsyning. Herudover findes UPS-anlæg (kaldet C-forsyning).

Da Hospitalet er Områdehospital med akutfunktion, er der

udarbejdet et skitseprojekt for et nyt højspændings nødstrømsanlæg

med en 100 % kapacitet til erstatning for det

nuværende nødstrømsanlæg.

Svagstrøm

På hospitalet forekommer EDB-installationer i form af

PDS-stik, der er forbundet med krydsfelter, der igen via

fiberkabling er indbyrdes forbundet med regionens serverenhed,

der har til huse på hospitalet. Herudover forefindes

patientkaldeanlæg af forskellige typer, hvor de ældste

systemer findes i sengetårnet og som pga. reservemangler

er vanskelige at servicere. Andre patientkaldeanlæg er

af nyere oprindelse, og er fortsat funktionsdygtige – dog

utidssvarende. I dele af hospitalet er etableret centralstyret

ur-anlæg. I forbindelse med de senere ombygninger og

udbygninger er dette centrale anlæg ikke benyttet. På hospitalet

findes centralt antenneanlæg. Meget store dele af

hospitalets tekniske anlæg er overvåget og kan styres af

et CTS-anlæg.

Geotekniske undersøgelser

Der er gennemført en geoteknisk jordbundsundersøgelse

på de frie arealer på hospitalsgrunden. Resultaterne er

beskrevet i en rapport, der giver foreløbige vurderinger af

jordbunds- og grundvandsforhold, samt anbefalede valg

af funderingsmetode, drænarrangement, udførelse af byggegrube,

tørholdelse i byggeperioden, samt anbefalinger til

supplerende undersøgelser.

I rapporten vurderes det, at et fremtidigt byggeri på området

kan, alt efter placering og dybde, funderes som direkte,

henholdsvis dyb direkte fundering i form af punkt- og linjefundamenter

og borede fundamenter. I visse situationer

(f.eks. kælderløst byggeri) og i visse områder kan en pælefundering

være en fordel. Gulve kan, afhængig af placering

samt om byggeriet har kælder, udføres enten som et

terrændæk eller som et fritspændende dæk, der hviler på

fundamenterne/ pælene.

I en enkelt boring vest for foyerbygning (blok 2) er der konstateret

en olieforurening som ikke er afgrænset. Ligesom

der tidligere er fundet forurenet jord på grunden.

Der henvises i øvrigt til den geotekniske rapport, der indgår

som en del af bilagsmaterialet.

Medicinske luftarter

På hospitalet findes tre centrale anlæg for medicinske

luftarter – Ilt, vakuum og trykluft. Desuden findes centralt

en naturgasforsyning, der betjener dele af hospitalet.

Herudover forekommer lokalt anlæg med kvælstof og

kvælstofoverilte. De centrale anlæg er alle baseret på et

et-strengssystem med et centralt forsyningsanlæg, placeret

på hospitalet. Om disse anlæg kan udbygges kræver en

nærmere undersøgelse.

Det nuværende trykluftanlæg leverer atmosfærisk luft og

ikke medicinsk renset luft.

40


herlev hospital i dag

geotekniske undersøgelser

Arkitektur

Herlev Hospital er tegnet af arki tekterne

Bornebusch, Brüel og Selchau og indviet

i 1976. Byggeriet betegnes som en

modernistisk arkitekturklassiker med høj

bevaringsværdi.

41


42

0


2opgaven

43


helhedsplan

helhedsplan

helhedsplan

2.1

opgaven

KONKURRENCEOPGAVEN

Konkurrenceopgaven omfatter 3 hovedelementer:

• Helhedsplan, fuld udbygning

og 1. etape alene

• Nybyggeri bestående af

Fælles AkutModtagelse (FAM) og

Kvinde/Barn Bygning (KBB) m.v.

• Tilbud på rådgivning

44


helhedsplan

hoveddisponering

Helhedsplan

Helhedsplanen skal skabe overblik og sikre en rationel

planlægning af den fremtidige udbygning af Herlev Hospital.

Ud over at fastlægge placeringen af det forestående

nybyggeri, herunder samspillet med det eksisterende hospital,

skal planen anvise fremtidige udbygningsmuligheder,

således at der skabes sikkerhed for at nuværende og

fremtidige byggeprojekter spiller sammen.

Helhedsplanen skal for 1. etape og senere etaper illustrere

og redegøre for:

• Hovedankomst til hospitalet

• Placering af nybyggeri

• De trafikale forhold

• Samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri

• Behandling af det landskabelige rum, herunder det

rumlige hierarki

Hoveddisponering

Helhedsplan med fuld udbygning

Helhedsplanen skal ud over at vise den eksisterende og

den allerede planlagte bebyggelse (udvidelse af blok 07

og 09), gøre rede for placering af nybyggeri i 1. etape samt

bygninger i efterfølgende etaper, således at der skabes en

velfungerende helhed.

Helhedsplanen skal omfatte hele hospitalsgrunden inkl.

den eksisterende boligbebyggelse langs Runddyssen. Boligbebyggelsen

bevares uændret og indgår ikke i konkurrenceopgaven.

Udover den detaljerede helhedsplan skal

der afleveres diagrammer, der viser forslagets hovedidé og

den trafikale organisering.

Grundkortet i bilagsmaterialet viser den eksisterende bebyggelse

samt de allerede fastlagte enheder (udvidelse

af servicebygning (blok 7) og kapel (blok 9)). I forbindelse

med servicebygningen skal der reserveres plads til yderligere

udvidelse mod vest som vist på grundkortet. Midlertidige

bygninger forudsættes fjernet.

Helhedsplanen med fuld udbygning består udover de eksisterende

bygninger, af nedenstående enheder med angivelse

af bruttoetageareal inkl. kælder:

FAM samt KBB 51.900 m²

Nødstrømsanlæg 800 m²

Udvidelse af servicebygning (blok 7) 8.500 m²

Udvidelse af kapel (blok 9) 600 m²

Patienthotel 7.200 m²

Konferencefaciliteter 2.500 m²

Kontorbygning 11.300 m²

Kirke samt bederum m.v. 1.000 m²

Forskningsskole 7.500 m²

I alt nye enheder, brutto 91.300 m²

Hertil kommer helikopterlandingsplads (på bygning eller på

terræn) og et endnu ikke fastsat areal til f.eks. butiks- og

erhvervsbyggeri, samt en dagsinstitution.

Desuden skal der afsættes areal til parkering i konstruktion.

Omfanget af denne parkering afhænger af det enkelte forslag

til helhedsplan, men ønsket er, at placere så mange

parkeringspladser som muligt tæt ved hospitalet og at

sikre så store og velfungerende friarealer som muligt.

Sygeplejeskolen (blok 12) skal bevares i 1. etape, men det

står deltagerne frit for enten at bevare, ombygge eller nedlægge

skolen i forbindelse med de efterfølgende etaper.

Helhedsplan med 1. etape alene

Helhedsplanen for 1. etape skal redegøre for samspillet

mellem eksisterende byggeri og nybyggeri samt det landskabelige

rum.

Der ønskes en belysning af hovedankomsten til hospitalet,

hvor der enten etableres en ny fælles ankomst, eller hvor

ankomst til det nye byggeri sker via den eks. hovedindgang.

Ankomst til FAM skal ske via separat indgang.

Helhedsplanen for 1. etape består udover de eksisterende

bygninger, af nedenstående enheder med angivelse af

bruttoetageareal inkl. kælder:

FAM samt KBB 51.900 m²

Nødstrømsanlæg 800 m²

Udvidelse af servicebygning (blok 7) 8.500 m²

Udvidelse af kapel (blok 9) 600 m²

I alt nye enheder i 1. etape, brutto 61.800 m²

45


2.1

opgaven

I 1. etape skal der udføres de nødvendige, forberedende

arbejder for etablering af helikopterlandingsplads (på bygning

eller på terræn).

Omfanget af 1. etapes parkering i konstruktion afhænger af

det enkelte forslag til helhedsplan.

Sygeplejeskolen (blok 12) og de midlertidige bygninger

skal bevares i 1. etape. De midlertidige bygninger forventes

først at kunne fjernes i forbindelse med etablering af

de senere etaper.

I det følgende beskrives de enkelte enheder nærmere.

De enkelte enheder

Fælles AkutModtagelse (FAM) + Kvinde/Barn Bygning (KBB)

Krav til placering og udformning af FAM + KBB er nærmere

beskrevet side 53-81.

Nødstrømsanlæg

Bygningen kan evt. placeres i forbindelse med parkeringsanlægget

eller servicebygningen (blok7). Til nødstrømsanlægget

er der behov for en skorsten med en højde på ca.

40 m. Ved placering af nødstrømsanlægget skal der sikres

gode tilkørselsforhold samt overholdelse af støjgrænser

mod naboer og overholdelse af krav vedr. støj- og vibrationsgener

i forhold til hospitalsdriften. Desuden skal skorstensplacering

vurderes i forhold til emissioner og helikopterindflyvning.

Parkering i konstruktion

Udformning af parkering i konstruktion (og på terræn) afhænger

af deltagernes valg af princip for helhedsplan,

men det er afgørende, at der opnås en funktionel, enkel og

sikker trafik- og parkeringsløsning, der samtidig sikrer de

størst mulige landskabelige kvaliteter.

Antallet af parkeringspladser i konstruktion skal vurderes i

forhold til de muligheder det giver for at friholde arealer til

rekreative formål. Parkering i konstruktion skal kunne natsikres.

Udvidelse af servicebygning og ny varemodtagelse

Udvidelse af Servicebygning (blok 7) er fastlagt på forhånd.

46


helhedsplan

de enkelte enheder

Realisering vil derfor ske uafhængig af tidsplan for det

nybyggeri, der er omfattet af nærværende konkurrenceprogram.

Arealet vest for Servicebygningen (blok 7) skal

reserveres til evt. senere udvidelser af Servicebygningen

(Blok 7).

I forslaget til udbygning af Servicebygningen (blok 7), er der

indarbejdet et forsænket areal til containerplads og vareindlevering.

Dette sikrer, at varer og affald kan transporteres

til og fra varemodtagelsen gennem alle bygninger uden

niveauskifte.

Kapel

Kapellet udfører ca. 1.900 bisættelser/ udleveringer om

året. Der skal derfor påregnes til- og frakørsel for pårørende

samt rustvogne.

Kapeludvidelsen er, ligesom udvidelse af Servicebygningen

(blok 7), fastlagt på forhånd. Placering og udformning

fremgår af bilagsmaterialet.

Patienthotel

Der ønskes etableret ét samlet patienthotel, udformet og

indrettet i attraktive, ikke hospitalslignende fysiske rammer.

Her skal patienter opleve en større grad af ro, frihed og

selvbestemmelse end ved en indlæggelse. Patienthotellet

forventes at henvende sig både til patienter der kan klare

sig selv og til pårørende, men også til eventuelle konferencedeltagere.

Det forudsættes således, at patienthotellet

har egen, let tilgængelig og synlig indgang i forbindelse

med gode parkeringsforhold.

Der skal være nem forbindelse mellem hotellet og hospitalets

eksisterende og nye bebyggelse.

Behovet er ca. 100 hotelværelser med tilhørende fællesfaciliteter

som hall, reception, restaurant/ køkken m.v.

Konferencefaciliteter

Der ønskes etableret konferencefaciliteter, evt. i forbindelse

med forskerskolen eller patienthotellet, således at der

kan opnås en fælles udnyttelse af funktioner som reception,

hall, restaurant, køkken m.v.

Kontorbygning

Med udvidelsen af hospitalet er der behov for opførelse af

en ny kontorbygning, der lever op til de beskrevne arealstandarder

for kontorarbejdspladser. Se bilagsmaterialet.

Bygningen skal primært anvendes til personlige kontorarbejdspladser

for administrationen og ledende klinikere.

Bygningen vil tillige få en udadvendt funktion i form af henvendelser

fra både patienter, pårørende og personale.

Ved placering af bygning skal der derfor både tages hensyn

til let og synlig adgangsvej for udefrakommende, men også

en tæt placering i forhold til eksisterende og ny bebyggelse.

Kirke samt bederum m.v.

Der skal i helhedsplanen udarbejdes forslag til indplacering

af en kirke, et stillerum (ikke religiøst) samt et muslimsk

bederum, som tilsammen skal udgøre en værdig ramme

for mennesker i sygdomsrelateret krise i forbindelse med

gudstjeneste, sjælesorg, eller personlig andagt. Begravelseshandlinger

vil fortsat blive varetaget af kapellet.

Det er op til deltagerne at foreslå om funktionerne skal

samles i en selvstændig bygning eller om funktionerne skal

integreres i de øvrige bygninger.

Forskerskole

Det overvejes at ansøge om fondsmidler til etablering af en

forskerskole, men den økonomiske situation er endnu ikke

afklaret. Forslag til placering af forskerskole skal anvises,

f.eks. sammen med konferencefaciliteter og/ eller kontorbygning.

Supplerende funktioner

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til helhedsplanens

senere etaper, skal der indtænkes en række supplerende

funktioner. Der er ikke sat areal på disse funktioner,

og det er derfor op til deltagerne at foreslå både omfang og

udformning i diagrammatisk form.

Overdækkede, tempererede arealer

Der ønskes overdækkede, tempererede arealer som supplement

til enhederne, eller som forbindelse mellem enhederne.

47


2.1

opgaven

Butiks- og erhvervsbyggeri

Der ønskes endvidere forslag til integration af butiks- og

erhvervsbyggeri i forbindelse med f.eks. patienthotel eller

kontorbygning. Dette vil tilføre liv i de offentlige arealer i forbindelse

med kulturaksen og skabe muligheder for, at patienter,

pårørende og ansatte kan få glæde af faciliteterne

f.eks. i form af cafébesøg og rådgivningscentre m.v.

Daginstitution

Det ønskes endvidere illustreret, hvorledes en daginstitution

til de ansattes børn kan integreres i helhedsplanen.

Trafik

Antal patienter, besøgende og personale

Herlev Hospitals personflow vil i 2015 være domineret af

to store grupper. Den ene store gruppe er de ambulante

patienter, der dagligt møder frem til udredning, behandling

og kontrol på hospitalet. Med den forventede stigning i hospitalets

kommende ambulante virksomhed skønnes det,

at der på ugens 5 hverdage dagligt vil være omkring 2.500

ambulante patienter i 2015.

Den anden helt store gruppe udgøres af personalet. Antallet

af ansatte på hospitalet i 2015 kendes aktuelt ikke,

blandt andet fordi de endelige driftsrationaliseringer ikke er

afklaret, men antallet af medarbejdere skønnes at stige fra

de nuværende ca. 4.000 til godt 5.000. Det skønnes endvidere,

at mellem 2.500 og 3.000 af medarbejderne møder

frem i den almindelige dagtid på hverdage.

Sammenlagt udgør disse 2 grupper således godt 5.000

personer, der dagligt møder op på hospitalsgrunden. Dertil

kommer ca. 750 indlagte patienter som skønnes at generere

et dagligt flow via ind- og udskrivninger på omkring

250 personer.

Dertil kommer gruppen af pårørende og besøgende. Der

findes ikke data for hvor mange personer besøgene udgør,

men det skønnes at være omkring 800-1000 personer

dagligt i 2015. De akutte patienter, der modtages i FAM,

vurderes at udgøre 250 dagligt.

Det samlede daglige flow i 2015 skønnes således, i runde

tal, til at udgøre omkring 6.500 personer. Heraf vil de ca.

5.000 personer komme og gå i almindelig dagtid og de øvrige

1.500 – herunder de besøgene – fordele sig mere bredt

over døgnet.

Den trafikale organisering

Der skal sikres en smidig afvikling af trafikken til og fra hospitalet

for de forskellige persongrupper (patienter, besøgende/

pårørende, personale) og de forskellige former for

trafik, herunder ambulance, helikopter og varetransport.

Som vist i diagrammet side 49 skal al adgang for ambulancer

ske til FAM, hvortil der også skal være let adgang fra

helikopterlandingsplads. Samtidig skal der være adgang til

det nye byggeri for patienter, besøgende/pårørende, personale

og varetransport, mens patienter og besøgende/

pårørende også skal have adgang til den eksisterende hovedindgang

(blok 2) eller en evt. ny, fælles hovedindgang.

Herudover skal der være adgang for besøgende/pårørende

til kapel, personale til Servicebygning (blok 7) og behandlingsbygning

samt varetransport til servicebygningen. For

patienter, der kommer jævnligt på hospitalet vil der også

være direkte adgang til behandlingsbygningen (blok 5).

Diagrammet viser de overordnede principper for den

fremtidige trafikafvikling, med særlig fokus på fordeling

af akutte og ambulante besøg. Den konkrete udformning

afhænger af den valgte løsning på placering af nybyggeri

– både i 1. etape og i senere etaper – som de enkelte konkurrenceforslag

vælger.

Forslaget til helhedsplan skal tage udgangspunkt i, at hovedadgang

til Herlev Hospital fortsat skal ske fra Herlev

Ringvej. Om denne adgang kan/bør suppleres med andre

adgange/udgange fra/til det omgivende vejnet, må de

konkurrerende vurdere ud fra forslagets hovedidé. Eventuel

udkørsel til Hjortespringvej kan ikke ske via Turkisvej og

udformning af en udkørsel skal koordineres med stiforløb/

kulturakse. Ved etablering af supplerende adgangsveje

skal forslaget sikre, at der ikke bliver gennemkørende trafik

på hospitalsgrunden.

Som beskrevet, under de eksisterende forhold, er der stort

pres på krydset Langdyssen/Herlev Ringvej. I forbindelse

48


helhedsplan

trafik

med den fremtidige udbygning af hospitalet er det et ønske,

at trafikafviklingen i krydset forbedres. Forslaget skal

samlet set dokumentere en væsentlig forbedring af kapaciteten

for trafikafvikling i spidsbelastningen i eftermiddagstimerne.

Forbedringen skal være større end den forventede

aktivitetsøgning fordrer, idet forholdene allerede

nu er utilfredsstillende.

De konkurrerende skal illustrere den fremtidige vej- og stistruktur,

herunder de fremtidige adgangsforhold til hospitalet.

Der skal anvises en løsning der tager hensyn til det

store antal biler fra ansatte og pårørende, hurtigkørende

ambulancer og cykler og gående, der skal ind til og ud fra

hospitalet. Desuden skal der tages særligt hensyn til adgang

og parkering for handicappede.

Blok 12

Blok 7 - Servicebygning

Ambulant

KBB + FAM

Parkering

Blok 5 - Behandlingsbygning

Blok 2

Kantine/

Auditorier

Blok 1

Sengebygning

Akut

Taxa

Helikopterlandingsplads

Ambulant

Blok 9

Kapel

Trafiksikkerheden skal vægtes højt, samtidig med, at der

sikres en enkel og smidig afvikling. Det er altafgørende at

ambulancekørsel og kørende patienter til akutmodtagelsen

hurtigt og enkelt kan komme frem til indgangen. Der

skal ligeledes etableres sikre, let tilgængelige og logiske

stiforbindelser for de bløde trafikanter, til og fra offentlige

transportmidler, parkeringsområder etc.

Parkering

Herlev Ringvej

Hjortespringvej

Parkeringsbehov

Der skal skabes en fornuftig løsning for placering af parkeringspladser

dels i konstruktion og dels på terræn, i forhold

til det fremtidige trafikflow på hospitalsgrunden. Parkering i

konstruktion skal etableres allerede i 1. etape. Omfanget af

parkering i konstruktion i både 1. etape og ved fuld udbygning

afhænger af det enkelte forslag til helhedsplan.

Eksisterende parkeringspladser der nedlægges skal erstattes

med nye.

Der findes i dag 2.030 parkeringspladser inden for konkurrenceområdet.

I forbindelse med nybyggeriet i 1. etape,

er der behov for yderligere 860 pladser, svarende til i alt

2.890 pladser. Ved den fulde udbygning er der behov for

yderligere ca. 300 pladser, svarende til i alt 3.200 pladser.

Parkeringsbehovet er beregnet ud fra kommunens foreløbige

krav om 1 parkeringsplads pr. 40 m² nettoareal. Det

endelige antal parkeringspladser kan først fastlægges i forbindelse

med myndighedsbehandling af byggesagen.

Trafikprincip – etape 1

Diagrammet viser situationen i 1. etape.

I de senere etaper skal der også være

adgang til patienthotel, kontorbygning m.v.

Patienter

Besøgende/pårørende

Personale

Ambulance

Varer

49


2.1

opgaven

Metrostation og Ringbanestation

Det skal det illustreres, hvor der kan reserveres areal til en

fremtidig metrostation, der kan få endestation ved Herlev

Hospital samt hvordan der kan skabes forbindelse til den

fremtidige letbane. Letbanen planlægges til at forløbe

midt i Ring 3.

Helikopterlandingsplads

Der skal i helhedsplanen integreres en helikopterlandingsplads.

For nærværende planlægges der med to typer af

helikoptere: lægehelikoptere med en vægt på 3.500 kg og

forsvarets redningshelikoptere med en vægt på ca. 15.000

kg. Der skal planlægges for max. vægt på hhv. 5.000 og

20.000 kg. Der forventes at være cirka 100 landinger pr. år.

Det er et ønske, at helikopterlandingspladsen etableres så

tæt som muligt på akutmodtagelsen evt. på taget af en af

de nye bygninger. I forbindelse med placering af en helikopterlandingsplads

skal der tages hensyn støj i forhold til hospitalet

og naboer samt til turbulens fra det eksisterende

sengetårn og fra nye bygninger.

Notater, vedrørende krav til helikopterlandingsplads samt

støjvurderinger af helikopterflyvninger, indgår som en del

af bilagsmaterialet.

Kulturaksen skal udgøre et offentligt stiforløb, der forbinder

hospitalets forplads med Herlev Bymidte og f.eks. udnytter

genbrug af regnvand, opholds- og mødesteder, happenings,

billedkunst og skulpturer, beplantning, belægning og

lyssætning til at understrege forløbet.

Da landskabet omkring bygningerne, og ikke mindst de nye

bygningers tagflader, udgør en stor del af udsigten fra de

mange sengestuer er det vigtigt at landskabet også rummer

en oplevelse for de patienter, der kun ser landskabet

oppefra.

Det er vigtigt at landskabet allerede i 1. etape fremstår

som en helhed, og at arealreservationer til kommende etaper

ikke henstår som byggetomter.

Bearbejdningen af det landskabelige rum skal belyse det

rumlige hierarki, eftervise at uderummene spiller sammen

med bygningernes funktioner og arkitektoniske udtryk

samt behandle overgangen mellem det offentlige rum og

hospitalets nærmiljø. Endelig skal landskabsbearbejdningen

understrege Herlev Hospitals egen identitet, men også

sammenhængen med Herlev by i form af kulturaksen.

Landskab/ friarealer

Landskabsbearbejdningen skal sikre smukke og anvendelige

friarealer med mulighed for afskærmet, udendørs

ophold, evt. i form af taghaver. Beplantning, belægninger

og terrænbearbejdning skal skabe et oplevelsesrigt miljø

med mulighed for både fysisk udfoldelse (motionsstier/

motionsredskaber) og fredfyldt afslapning (solpladser,

dufthave).

Samtidig skal der tages højde for, at der ved etablering af

en børneafdeling er behov for legepladser til børneafdelingens

patienter. Legepladsen skal kunne bruges af både

indlagte børn, men også af f.eks. søskende eller børn af

forældre, som er indlagt. Etablering af én eller flere legepladser

bør ligeledes ses i sammenhæng med konceptet

for kulturaksen samt anbefalingen om at gøre hospitalet

åbent over for nærmiljøet.

50


helhedsplan

landskab / friarealer

51


nybyggeri

nybyggeri

nybyggeri

2.2

opgaven

52


nybyggeri

disponering

nybyggeri fam + kbb

hoveddisponering

Nybyggeri FAM + KBB

Forslaget til nybyggeri skal indeholde et koncept for Fælles

AkutModtagelse (FAM) + Kvinde/Barn Bygning (KBB) samt

forslag til parkering i konstruktion + nødstrømsanlæg. Nybyggeriet

kan udføres som en eller flere bygninger, der skal

forbindes indbyrdes og med det eksisterende hospitalsbyggeri.

Dog kan parkering i konstruktion godt ligge separat.

Forslaget skal illustrere og redegøre for:

• Det arkitektoniske hovedgreb

• Koncept for afdelingernes placering samt intern logistik

• Principper for byggeriets fleksibilitet

• Hovedprincipper for konstruktioner og installationer

• Koncept for implementering af bæredygtige tiltag

• Koncept for bygningsintegreret kunst

De bydende opfordres herudover til, at komme med forslag

på implementering af driftsoptimerende elementer,

som kendes fra andre brancher.

Forslaget skal tydeliggøre projektets hovedidé, herunder

gøre rede for hvorledes hovedfunktionerne indplaceres,

med belysning af afdelingernes/ funktionernes indbyrdes

relation. Forslaget skal redegøre for den interne logistik, med

angivelse af flow for patienter og personale. Ligesom der

skal redegøres for forbindelsen til det eksisterende byggeri.

Hoveddisponering

Følgende afdelinger skal placeres i nybyggeriet:

Afdeling A – FAM

Afdeling D – Gastroenheden

Afdeling E – Pædiatrisk afdeling

Afdeling G – Gynækologisk/ obstetrisk afdeling

Afdeling I – Intensivafsnit

Hertil kommer funktioner som Det akutte operationsområde,

Fysio-/ Ergoterapi, samt Klinisk Biokemi m.v.

Herlev Hospital vil gerne fremstå som ”det imødekommende

hospital” hvor familien er i fokus. Dette betyder, at familier

i større omfang skal involveres, både fysisk ved aktivt

deltagelse i f.eks. plejen, når et familiemedlem er indlagt,

samt psykisk ved inddragelse i bl.a. beslutninger. Familiekonceptet

betyder en større åbenhed, og stiller derfor krav

til den fysiske indretning med ”plads” til familier.

Rationel drift er yderst vigtigt i en tid med bl.a. knappe personaleressourcer

og ønsket om hurtige, effektive og fleksible,

sammenhængende patientforløb. Samtidig ønskes

opretholdelse af høj kvalitet og patientsikkerhed. Optimal

fysisk placering af funktionerne, med fleksibilitet i lokalerne,

sikrer en optimal udnyttelse af rammerne i fremtiden.

Korrekt, hurtig visitation af patienterne vil sikre den høje

kvalitet, som er en kerneydelse Herlev Hospital tilbyder sine

patienter. Gensidig afhængighed og optimal beliggenhed af

funktionerne i forhold til hinanden, skal tage udgangspunkt

i de enkelte patientforløb (både akutte og elektive forløb).

Det overordnede koncept skal således tage hensyn til og

matche patientforløbene, dvs. både gennem de fysiske rammer

og funktionernes fysiske placering i forhold til hinanden.

Ikke mindst skal de akutte forløb bære præg af nærhed.

Arealer

Opmærksomheden henledes på, at for hver enhed er nettoarealet

fordelt på hovedfunktioner (ambulatorier, sengestuer,

kontorarealer m.v.), hvor hovedfunktionerne også

indeholder areal til de nødvendige tilhørende birum (f.eks.

skyllerum, depoter). Herudover er der behov for receptioner,

ventepladser og andre faciliteter for personale, patienter

og besøgende. Areal til disse funktioner skal findes som

en del af brutto-/ nettofaktoren, som er 2,0.

Bruttoarealer udgør således summen af nettoarealerne +

trafikarealer (korridorer, trapper, elevatorer + teknikarealer

(kælderareal, teknikrum, tunneler) + konstruktionsarealer

(ydermure og skillevægge).

Målet for opgaven er at finde frem til en fleksibel løsning,

hvor arealressourserne udnyttes optimalt ved at muliggøre

overlappende brug af arealer mellem de enkelte enheder

(f.eks. ventearealer, operationsstuer, forberedelsesrum,

personalefaciliteter). Ikke kun for at sikre en rationel

arbejdsgang, men også for at frigøre areal til at skabe et

oplevelsesrigt hospitalsmiljø med masser af dagslys og

opholds- og aktivitetsmuligheder til glæde for personale,

patienter og pårørende.

53


2.2

Kontakten mellem nybyggeriet og de eksisterende bygopgaven

Nettoarealet fordeler sig således:

Afdeling A – FAM:

Modtagelse 2.415 m²

Observationssenge 3.865 m²

FAM i alt, netto 6.280 m²

KBB:

Afdeling D – Gastroenheden 3.600 m²

Afdeling E – Pædiatrisk afdeling 3.370 m²

Afdeling G – Gynækologisk/ obstetrisk afdeling 4.350 m²

Afdeling I – Intensivafsnit 1.400 m²

Det akutte operationsområde 2.800 m²

Satellitfunktioner:

Fysio-/ Ergoterapi 300 m²

Klinisk Biokemi 250 m²

Fællesfunktioner:

Indgangs-/ ventearealer 1.000 m²

Fælles personalefaciliteter 1.400 m²

Depoter, værksteder 1.200 m²

KBB i alt, netto 19.670 m²

FAM + KBB i alt, netto 25.950 m²

Ankomst

Ankomsten til KBB for elektive patienter og for pårørende,

afhænger til dels af det ankomstprincip de bydende foreslår

under Helhedsplanen. Hvorimod alle akutte patienter

(selvtransporterede, pr. ambulance eller helikopter) skal

henvende sig/modtages direkte i FAM. Fødende kan enten

have direkte adgang til fødeområdet eller et ”fast track” via

FAM.

Flow mellem eksisterende byggeri og nybyggeri

Nybyggeriet skal placeres i tæt kontakt med de eksisterende

hospitalsbygninger, som det fremgår af diagrammet

med fremtidigt flow mellem eksisterende byggeri og nybyggeri.

Der skal være indendørs forbindelse for patienter

fra nybyggeriet til sengetårn (blok 1) og behandlingsbygning

(blok 5). Desuden skal der være forbindelse for personale

og varetransport fra nybyggeriet til sengetårn (blok

1), behandlingsbygning (blok 5) og servicebygning (blok 7).

ninger kan bl.a. etableres ved anvendelse af de 2 eksisterende

tunnelforbindelser. Den ene forbindelse mellem servicebygning

(blok 7), behandlingsbygning (blok 5) og blok

12. Den anden forbindelse mellem servicebygning (blok 7),

behandlingsbygning (blok 5) og sengetårn (blok 1). Sidstnævnte

forbindelse er ført ud i terræn syd for sengetårnet

som forberedelse for udvidelse. Herudover er der behov

for at skabe forbindelse for patienter og personale fra nybyggeriet

til behandlingsbygningens etage 04.

Der skal således redegøres for det overordnede flow mellem

ny byggeri og eksisterende byggeri, samt for det interne

flow i nybyggeriet for følgende grupper:

• Patienter

• Personale

• Varer

Forbindelse kan bl.a. etableres ved anvendelse af de 2 eksisterende

tunnelforbindelser, der henvises til principsnit i

eksisterende bygninger (side 36) samt til tegningsbilag.

Internt flow i nybyggeri

For at skabe et optimalt patientforløb skal de fysiske rammer

matche forløbene, dvs. de fysiske rammer og funktionernes

fysiske placering i KBB og FAM skal indrettes således,

at patientflowet fungerer optimalt, og samtidig skaber

logiske arbejdsforløb for personalet og transport af varer.

Diagrammet side 56 viser det overordnede patientflow i

FAM + KBB.

Den fælles akutmodtagelsen får væsentlig betydning for

udredning og behandling af de akutte medicinske og kirurgiske

patienter på hospitalet. Sengeafsnittet i FAM består

udelukkende af observationssenge, hvorfra patienter

i forbindelse med behandling enten efterfølgende sendes

hjem, overføres til intensiv, eller indlægges på et stationært

sengeafsnit i sengetårnet eller i nybyggeriet.

Det akutte operationsområde bør have en central placering,

med tæt forbindelse til FAM, Gastroenheden og Gynækologisk/obstetrisk

afdeling, som alle har en betydelig

andel af akut kirurgi.

54


nybyggeri

disponering

hoveddisponering

Blok 7 – Servicebygning

Herlev Hospital – Eksisterende bygninger

Blok 5 – Behandlingsbygning

Blok 1 – Sengebygning

Nybyggeri FAM + KBB

(Ca. 52.000 m 2 brutto)

Blok 12

Fremtidigt flow

Mellem eksisterende byggeri og nybyggeri

Patienter

Personale

Varetransport (ren, uren)

55


2.2

opgaven

Stationær seng i sengetårn (eventuel behandling i dagkirurgi)

Operationsområde

Fysioterapi

Ergoterapi

overordnet

patientflow

FAM + KBB

Klinisk biokemi

Intensiv

inklusiv sengeafsnit

Personale

Fælles personalefaciliteter

Depoter, værksteder mv.

Operation/gastro

Ortopædkirurgi

Gastroenheden

inklusiv sengeafsnit

Pædiatri

inklusiv sengeafsnit

Elektive patienter

Operation

gynækologi

obstetrik

Gynækologi/obstetrik

inklusiv sengeafsnit

Fødeområde

Fødende akut eller

”Fast track” via FAM

Akut operation

FAM

inklusiv

observationssenge

Akut gående/kørende

Akut ambulance

Helikopter

Hjem

56


nybyggeri

disponering

hoveddisponering

Ortopædkirurgisk afdeling tildeles ligeledes mulighed for

at gennemføre akutte operationer i nybyggeriet, men planlægges

derudover, at samle deres primære operationsaktivitet

på eksisterende operationsgang i behandlingsbygningen.

Gastroenheden, Pædiatri, Gynækologisk/obstetrisk afdeling,

samt Intensiv har alle tilknyttede sengeafsnit i nybyggeriet.

Udover de nævnte enheder indeholder nybyggeriet også

Fysio-/ Ergoterapi og Klinisk Biokemi (ambulatorium) samt

en række personalefaciliteter, depoter, værksteder m.v. I

lighed med nuværende bygninger, skal nybyggeri indeholde

mindre depot- og klargøringsfaciliteter samt rengøringsdepoter

i relation til respektive operations-, behandlingsog

sengeafsnit.

• Umiddelbar nærhed – afstand op til ca. 150 m eller

funktionen nås indenfor 1-2 minutters gang.

• Tæt – afstand op til ca. 300 m eller nås inden for 4-5

minutters gang.

• Afstanden ikke afgørende.

Funktionernes relation (beliggenhed/ gensidig afhængighed)

beskrives ved:

• Placering på samme etage/ kan ikke anvende elevator.

• Placering i samme klynge, således at funktionerne er

gensidigt afhængige.

De efterfølgende skemaer viser hvilke krav afdelingernes

funktioner stiller til nærhed.

Fleksibilitet

For at sikre, at de fysiske faciliteter kan tilpasses de skiftende

behov mange år frem i tiden, er etablering af fleksible

fysiske rammer en vigtig parameter, som skal vægtes

højt. Fleksibilitet skal både være mulig inden for det enkelte

rum, men i høj grad, også inden for de bygningsmæssige

rammer.

Et væsentligt element i fleksibiliteten er standardisering

af bygningstyper og rumkategorier. På denne måde kan

fremtidens behov for udvidelser, sammenlægninger, nye

arbejdsmetoder, teknologier og organiseringsformer imødekommes.

Nærhedskrav

Som hjælp til de bydende er der udarbejdet et værktøj til

beskrivelse af ovenfor nævnte snitflader, hvor nærhedsprincippet

betragtes bredt, idet tætte relationer f.eks. også

kan være forbindelse til en etage oven over. Nærhedskravet

er beskrevet ud fra et hensigtsmæssigt patientforløb,

effektiv udnyttelse af personaleressourcer, samt ud fra

hvilke funktioner der er afhængige af hinanden. Ved beskrivelse

af funktionernes interne og eksterne relationer er

følgende nærhedsdefinitioner anvendt:

57


2.2

opgaven

Nærhedskrav

Afdeling D – Gastroenheden

Funktionsenhed

Type

Nærhed

Beskrivelse

Beliggenhed/afhængighed

Sengeafsnit

Akut/

elektiv

A - Operationsområde

B - Intensivafdeling

B - FAM

Sengeafdelingen modtager akutte

og elektive patienter til undersøgelse,

pleje og behandling.

Dårlige patienter i sengeafdelingen

kan have behov for akut operation

og/ eller bistand fra intensivafdeling.

Det vil være en fordel for etablering

af hensigtsmæssige arbejdsgange

for vagthold, at afdelingen ligger så

samlet som muligt, da læger passer

funktioner på flere adresser.

Operationsområde

Akut/

elektiv

B - FAM

A - Perioperativ afsnit

B - Sengeafdeling

B - Intensivafdeling

Akutte operationskrævende

patienter klargøres til operation/

stabiliseres i FAM.

Relativt få patienter kræver en meget

(hyper) hurtig indgriben, derfor

er afstand B.

Efter operation overvåges de

afhængig af tilstande i kortere eller

længere tid i det perioperative

afsnit, hvorefter de overflyttes til

sengeafdelingen.

Ambulatorium

Elektiv

C - Sengeafsnit

Modtager elektive patienter til udredning/undersøgelse

og samtale

om undersøgelsesresultater.

Modtager endvidere indlagte

patienter til ultralydsundersøgelse

og specialskopi.

Betjenes af afdelingens læger og

sygeplejersker. Kan komme til at

medføre nogen transport af de

indlagte patienter, der har behov

for undersøgelser som udføres i

ambulatorieafsnittene beliggende

i blok 05.

Konferencerum

B

Afdelingens læger samles om

morgenen til konference og i løbet

af dagen til mødeaktivitet.

Vagtværelser

A - Operationsområde

A - FAM

B - Sengeafsnit

Behov for hurtig bistand ved akutte

situationer både for læger og sygeplejersker

i operationsområdet.

58


nybyggeri

disponering

hoveddisponering

Nærhedskrav

Afdeling E – Pædiatrisk afdeling

Funktionsenhed

Type

Nærhed

Beskrivelse

Beliggenhed/afhængighed

Sengeafsnit

Akut og

elektiv

B - Operationsområde

B - FAM

Sengeafsnittet modtager dels

akutte patienter via FAM for

længerevarende ophold samt

elektive patienter.

Sengeafsnittet er opdelt i

aldersafsnit.

Operationsområde

Elektiv

Akut

B - Operationsgang

i Blok 5

B - Operationsområde

i nybyggeri

Akutte operationskrævende

patienter klargøres til

operation/ stabiliseres i FAM.

Postoperativ ”køretur” fra

opvågning til sengeafnsit må

ikke være for lang.

Neonatalafsnit

Akut

A - Fødeområde

A - Operationsområde

B – Sengeafsnit

Neonatalafsnit er et

sengeafsnit til for tidligt fødte

børn. Patientforløb skal gå

hurtigt fra fødsel/ sectio til

neonatalafsnit.

Lægernes ressourcer udnyttes

optimalt idet lægevagthold

arbejder både i neonatalfunktion

og i FAM. Tæt samarbejde mellem

pædiatri og obstetrik.

Neonatalafsnit skal placeres

tæt på fødeområde og

operationsområde.

Ambulatorium

Elektiv

B – Sengeafsnit

Modtager elektive patienter til

udredning/undersøgelse og

samtale om undersøgelsesresultater.

Lægerne har ofte opgaver på

sengeafsnit i løbet af dagen.

Gerne placeret i stueetage.

Skal være let tilgængeligt for

barnevogne og handicappede

børn.

Intensiv

B – Sengeafsnit

Nogle børn forværres under

indlæggelsen og får behov for

intensiv behandling.

Vagtholdet på pædiatrisk

afdeling skal løbende tilse

patienterne.

Vagtværelser

Akut

A – FAM

Vagthavende børnelæge er i

FAM flere gange i vagten.

59


2.2

opgaven

Nærhedskrav

Afdeling G – Gynækologi

Funktionsenhed

Type

Nærhed

Beskrivelse

Beliggenhed/afhængighed

Sengeafsnit

Akut/

elektiv

A - Operationsområde

B - FAM

Sengeafdelingen modtager

akutte og elektive patienter til

undersøgelse, observation,

pleje og behandling.

Skal ligge tæt på det akutte

operationsområde. Patienter

tilses af læger som også har

andre funktioner.

Akutte patienter indlægges via

FAM og fra ambulatorium.

Operationsområde

Elektiv

og akut

A og B

Operationsområdet anvendes

til akut og elektiv kirurgi samt

sectio.

Placeres tæt på fødeområdet

og neonatal. Og knap så tæt

på sengeafdelingen.

Gynækologiske

ambulatorier

Elektiv

B – Sengeafdeling

Elektiv dagfunktion.

Almindelige undersøgelser og

ultralydundersøgelser og

medicinsk abort m.v.

Afdelingens læger bevæger

sig over flere funktioner i løbet

af en dag, hvorfor en vis

tæthed er ønskelig. Også

gerne tæt på fertilitetsklinik.

Fertilitetsklinik

Elektiv

B – Gynækologiske

ambulatorier

Selvstændig funktion. Nogle

patienter har forløb både i

ambulatorium og

fertilitetsklinik.

Må gerne ligge tæt på

gynækologis ambulatorium.

Vagtværelser

A - Operationsområde

A - FAM

B - Sengeafdeling

Behov for hurtig bistand ved

akutte situationer både for

læger og sygeplejersker i

operationsområdet og i FAM.

Skal være tæt på

operationsområde og

akutmodtagelse.

60


nybyggeri

disponering

hoveddisponering

Nærhedskrav

Afdeling G – Obstetrik

Funktionsenhed

Type

Nærhed

Beskrivelse

Beliggenhed/afhængighed

Obstetrisk

sengeafsnit

(svangre)

Elektiv/

akut

B – Fødeområde

I afsnittet indlægges de

gravide patienter, som af

forskellige årsager ikke kan

være hjemme.

Forholdsvis tæt på

fødeområdet.

Obstetrisk

sengeafsnit

(barsel)

Elektiv

B – Fødeområde

B – Neonatalafsnit

Her indlægges patienter, når

de har født, såfremt kvinden/

familien ikke sendes direkte

hjem efter fødslen.

Skal ligge forholdsvis tæt på

fødeområdet og neonatal.

Fødeområdet

Akut/

elektiv

A - Operationsområde

A – Neonatalafsnit

Fødeområdet består af et

samlet fysisk område der

indeholder fødestuer,

observationsstuer etc.

Fødeområdet skal placeres

tæt på operationsområde og

neonatalafsnit.

Obstetrisk

ambulatorium

Elektiv

C – Sengeafsnit

Her foretages scanning og

lægeundersøgelse af gravide.

De obstetriske ambulatorier til

ultralyd og undersøgelser af

svangre skal ligge sammen.

Gerne nærhed til afdelingens

øvrige funktioner, af hensyn til

fleksibel udnyttelse af

personale.

Jordemoderkonsultation

Elektiv

C

Ambulatorier. Raske kvinde til

planlagt kontrol.

Kan ligge decentralt.

Jordmoderkonsultationen placeres

i Blok 12 i 1. etape.

Vagtværelser

A - Operationsområde

A - FAM

B – Fødeområde

Behov for hurtig bistand ved

akutte situationer både for

læger og sygeplejersker i

operationsområdet og i FAM.

Skal være tæt på fødeområde,

operationsområde,

neonatalafsnit og

akutmodtagelse.

Fødeområdet og sectio er

døgnaktivitet, med variation i

belastningen.

61


2.2

opgaven

Afdeling A - FAM (Fælles Akutmodtagelse)

Kort beskrivelse af kerneopgaver

De overordnede funktioner i FAM er:

• Triage, visitation og venteområde

• Undersøgelse, behandling og diagnostik

• Korttidsobservationsafsnit (under 12 timer)

• Observationsafsnit (1-2 døgn)

• Lægevagt

Alle akutte patienter til Herlev Hospital, selvhenvendere,

henviste og patienter indbragt med ambulance skal gennem

FAM. I den fælles organisatoriske enhed samarbejdes

der om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer.

Der arbejdes tillige med at skabe et sammenhængende

patientforløb for alle akutte patienter.

Det forventes, at antallet af årlige besøg via FAM kommer

op på 90.000 med et besøgstal på op mod 250 pr. døgn.

Afdelingens vision

Visionen er at udrede og behandle den akutte patient på

højt niveau døgnet rundt. Med rette organisering, kompetencer,

diagnostisk teknologi og fysiske rammer er det

visionen, at FAM skal sætte standarden for udredning og

behandling af akutte patienter i Danmark.

Konkret er det visionen, at de nye fysiske rammer for FAM

er venlige, overskuelige og fleksible og understøtter en

effektiv organisering af patientforløbene, med henblik på

hurtig og sikker diagnosticering og behandling.

Det er endvidere visionen, at indretningen tilgodeser, at de

forskellige patientkategorier får den bedst mulige oplevelse,

her tænkes specielt på børn, børnefamilier og patienter

med forskellige funktionsnedsættelser.

Overordnet flow

I modtagelsen og triagen opdeles de akutte patienter i forhold

til deres symptomer, tilstande og graden af behov for

akut behandling. Patientforløbene foregår parallelt i tværfaglige

teams med den beslutningsdygtige læge i front. Organiseringen

skal sikre tidlig identificering af alvorligt syge.

62


nybyggeri

disponering

afd. A fam

Patienter

med

ambulance

Traumestue

Akut/elektiv

operation

Patienter

fra læge /

lægevagt

Småskader

Selvhenvendere

Registrering

Triage

Prioritering

Vente i båre

eller seng

Vente i stol

Behandling

undersøgelse

standard

Behandling

undersøgelse

special

Observationsseng

akut optimering

Observationsseng

12/24 timer

Sengeafsnit

Venteområde

for børn

Behandling

undersøgelse

børn

Exit lounge /

plejehjem

Intensiv

Fødende

”Fast track”

Fødeområde

Pædiatrisk

afdeling

Exit lounge

hjem/plehjem

Overordnet patientflow

Fælles Akutmodtagelse

Standardiserede patientforløb med opdeling i småskader,

observations- og indlæggelseskrævende skal sikre kvalitet,

effektivitet og gode patientforløb.

Forløbet for børn og børnefamilier skal ved planlægningen

af FAM have et særligt fokus. Det skal sikres at modtagelse,

triage og undersøgelse kan foregå i rammer, der tilgodeser

børnenes behov for tryghed, afledning og i øvrigt skærmet

for skræmmende oplevelser.

Afdelingens areal

Modtagelse 2.415 m²

Observationssenge 3.865 m²

FAM i alt, netto 6.280 m²

Faglige fællesskaber

Der er samarbejde med alle kliniske og tværgående afdelinger.

Især skal følgende afdelinger indgå i de tværfaglige

teams:

• Medicinsk afdeling O

• Gastroenheden

• Ortopædkirurgisk afdeling

• Urologisk afdeling

• Pædriatisk afdeling

• Kardiologisk afdeling

• Medicinsk Hæmatologisk afdeling

• Neurologisk afdeling

• Klinisk Biokemisk afdeling

• Radiologisk afdeling

Modtagelse

Det er vigtigt, at der er mulighed for parkering og afsætning

samt holdeplads for taxi og sygetransporter umiddelbart

ved FAM.

Ambulancer skal via port med adgangskontrol kunne køre

direkte ind i en opvarmet afskærmet ambulancehal, med

63


2.2

opgaven

Praktiserende

læger/lægevagt

112

ambulancer

Selvhenvendere

direkte adgang til akutmodtagelsen og traumestuerne.

Der skal være nem adgang til skyllefacilitet til forurenede

patienter og til morsrum. Der indrettes endvidere varme-/

kaffe-/ ventestue til ambulancefolket.

Triagefunktion

Forbindelse fra helikopterlandingsplads skal ligesom ambulanceindgangen,

have sit eget direkte spor til akutmodtagelsen.

Triage 1 Triage 2

Triage 3 Triage 4 Triage 5

Ved indgangen for henviste patienter, selvhenvendere og

pårørende indrettes en reception. Bag skranken indrettes

faciliteter til registrering af patienter, koordinering af aktivitet

i modtagelsen.

Korttidsobservation

Langtidsobservation

Triage

Ved modtagelsen indrettes triagerum til visitation af patienter

og med henblik på at vurdere og sortere patienterne

til de forskellige spor som småskader, observation, akut

behandling, indlæggelse m.v. eller hjemsendelse.

Stamafdelinger

Triagefunktion

Visitering med vurdering og sortering af

patienter til forskellige spor på hospitalet.

Udskrivelse

Venteområder

Venteområde for patienter og pårørende placeres i umiddelbar

forbindelse med modtagelse og triage, og opdeles

i område til børn og voksne og gerne særligt område til pårørende.

Der skal være plads til liggende patienter, visuel

kontakt til personalet, mulighed for selvbetjening af drikkevarer

m.v. og let adgang til handicapindrettede toiletter

med pusleplads.

Behandlerrum

Alle behandlerrum, både standard- og specialrum, bør

af hensyn til fleksibiliteten have samme størrelse og

grundindretning. Der indrettes følgende specialrum til:

• Medicinske patienter, udstyret med ekkokardiografi og

ultralyd.

• Kirurgiske patienter for mindre indgreb.

• Gynækologiske undersøgelser.

• Gipserum udstyret til at lægge gips.

• Brandsårsskyllerum med gulvafløb, bruser og plads til

en båre.

• Endoskopirum med specialudstyr og birum.

Behandlerrum for traumer er udstyret til modtagelse af

hårdt kvæstede/ livstruende lidelser, i princippet indrettet

som operationsstue.

64


nybyggeri

disponering

afd. A fam

Traumestuerne indrettes så de kan slås sammen ved hændelser,

der kræver ekstra plads. Placeres i forlængelse af

ambulancehal, i nær tilknytning til diagnostisk enhed og

med hurtig forbindelse til akut operation.

Morsrum

Morsrum med tilhørende samtalerum placeres ved traumestuer

og med god forbindelse fra morsrum til kapellet.

Diagnostik

Diagnostisk enhed indrettes med:

3 røntgenrum, 2 CT-scannere og 1 MR-scanner, rum til

blodprøvetagning med flere afskærmede prøvetagningssteder,

point of care-analyselaboratorium indrettet med

analyseapparatur, pc-arbejdspladser og rørpostterminal.

Diagnostisk enhed skal i dagtimerne primært betjene FAM.

I vagten fra 16-07 skal den diagnostiske enhed betjene

både FAM, Det akutte operationsområde og akut syge, indlagte

patienter på stamafdelinger i sengetårn og KBB.

Adgangsforhold fra akutmodtagelsen og de øvrige afdelinger

adskilles således, at patientkategorier ikke blandes

unødigt, særligt med henblik på ikke at blande børn med

akut syge eller traumer.

Rørpost

Rørpostterminal til transport af prøver til hospitalets laboratorier

i blok 5 og 7, placeres i FAM’s analyselaboratorium.

Det skal dokumenteres, at rørpostsystemet er godkendt

til transport af blodprøver, mikrobiologiske prøver, patologiske

prøver og blodplasma mm.

Exit lounge

Venteområde skal kunne rumme båre/ liggende patient og

have udgang til parkering/ taxa/ Falck holdeplads.

Lægevagt

Placeres med egen indgang og venteområde, men i logisk

tilknytning til akutmodtagelsens reception, med henblik på

patienter der henvises fra lægevagt til videre forløb i FAM.

Afdelingens sengeafsnit

Afsnittet dimensioneres til at kunne rumme 130 observationssenge,

organiseret i overskuelige enheder. Det skal

overvejes, at inddele i forhold til både funktioner og tidszone

og tilknytning til specialer og patientgrupper. Der opereres

med følgende kategorier af observationssenge:

A: Akutsengestuer

B: Observationssengestuer 12 timer

C: Observationssengestuer op til 24 timer

Afdelingens administrative afsnit

I sengeafsnittet indrettes 3-4 sygeplejebaser med henblik

på en overskuelig og logisk inddeling og administration af

observationssengene.

I FAM indrettes 3 sygeplejebaser/ kommandocentraler til

følgende operationelle områder:

1. Akutområde

2. Småskadedelen

3. Indlæggelsesområdet

Områderne indrettes som åbne kontorområder, med visuel

kontakt til de tilhørende operationelle områder, og store ITtavler

til aktivitetsoversigt.

3 områder med hver 10 diktérpladser til læger placeres

strategisk i akutmodtagelsen, skærmet for patienter og

det operationelle område og skærmet mellem de enkelte

arbejdspladser.

Sekretariat med arbejdspladser til lægesekretærer, placeret

udenfor det operationelle område, med tilhørende printerrum

og depot.

15 kontorer til områdeledelse og administrativt personale,

placeres udenfor de operative områder, fordelt hensigtsmæssigt

i forhold til hhv. akutmodtagelsen og sengeafsnittene.

Afdelingens fællesarealer

Opholdsrum til personale skal være lyst, med udsyn, og

placeres roligt i forhold til patientområder og operative

65


2.2

opgaven

områder og indrettes med henblik på afkobling. Området

indrettes også med spiseplads og køkkenfaciliteter.

Opholdsrum og mødested for læger indrettes, med henblik

på afkobling og placeres roligt i forhold til patient og operative

områder, med godt dagslys og udsyn.

Møderum til personalesamtaler, plads til 8-10 personer.

Konference/ uddannelsesrum med plads til 30 personer.

Personaletoiletter placeres hensigtsmæssigt i tilknytning

til personalerum og arbejdssteder.

Logistik, depoter m.v.

Korte liggetider og stort patientflow betyder stort sengeforbrug.

Dimensionering og placering af bufferlager til rene

og urene senge skal vurderes i sammenhæng med sengetransportløsningen.

Tilsvarende stort forbrug af sterilvarer, utensilier, tøj, linned,

udstyr og hjælpemidler betyder, at depoter skal placeres

og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteter og opfyldning.

Rengørings-, affalds- og skyllerum placeres i separate rum

og hensigtsmæssigt i forhold til logistik, afhentning mv.

Medicinrum placeres både i akutområde og i sengeafsnit.

I forbindelse med medicinrum etableres lokaldepot af

standard-blodprodukter, administreret af Immunologisk

afdeling.

66


nybyggeri

disponering

afd. D – gastroenheden

Afdeling D – Gastroenheden

Kort beskrivelse af kerneopgaver

Gastroenheden undersøger, forebygger, behandler og kontrollerer

for sygdomme i mave-tarmkanal, milt, bugvæg,

bughinde, lever og bugspytkirtel og disses udførselsgange.

Afdelingen består både af kirurgisk og medicinsk funktion.

Afdelingen varetager akut kirurgisk behandling i Planlægningsområde

Midt – såvel som elektiv kirurgi, i samarbejde

med Gentofte Hospital. Afdelingen er præget af et stort

antal akutte patienter hvilket medfører store variationer i

belægning og plejetyngde.

Afdelingens vision

Placering af Gastroenheden i det nye byggeri, er sket ud

fra ønsket om, at samle al akutkirurgi i nybyggeriet. Hermed

opnås en væsentlig driftsoptimering, eftersom 80 %

af afdelingens patienter er akutte. Hertil kommer, at en del

af patienterne i det stationære sengeafsnit, bliver akutte

under indlæggelsen.

Af hensyn til optimerende arbejdsgange, ønsker afdelingen

deres sengestuer i tæt forbindelse med det akutte operationsområde,

således at der kan tilvejebringes en smidig

personaleudnyttelse og evt. reduceret anvendelse af portørbistand.

Overordnet flow

Afdelingen oplyser, at deres tilsyn i andre afdelinger, sammenlagt

på årsbasis, udgør ca. 15.000 stk. Ved ankomst til

afdelingen skal der lægges vægt på, at denne er entydig og

at der etableres indbydende modtage- og opholdsarealer

for patienter og deres pårørende.

Afdelingens areal

Senge - 85 stk. enestuer 3.400 m²

Kontorarealer m.v. 200 m²

Gastroenheden i alt, netto 3.600 m²

Afdelingens sengeafsnit

Afdelingens sengeafsnit er stort og skal grupperes således,

at det er overskueligt for personalet. Alle sengestuer

indrettes som enestuer med eget bad og toilet, og således

Overordnet

patientflow

Gastroenheden

Akutte patienter

FAM

(ca 60%)

Indlagte

(ca 40%)

Akut operationsstue

Observationsseng

(ca 50%)

Sengeafsnit

(ca. 50%)

Nybyggeri

Elektive

Operationsstue

Sengeafsnit

Planlagte patienter

Dagkirurgi

Ambulante

Operationsstue

Ambulatorium

Hjem

Eksisterende

behandlingsbygning

67


2.2

opgaven

at de understøtter patientens mulighed for at være aktiv

og tage del i egen pleje. Desuden skal der på alle stuer

etableres mulighed for at ét familiemedlem kan overnatte.

I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres tilbud,

som opfordrer patienter til at stige ud af sengen, f.eks. i

form af opholdsarealer med mulighed for fællesspisning,

adgang til internettet, fjernsyn etc. Ligesom der skal være

mulighed for gåture og anden fysisk aktivitet.

Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer til

de ansatte, rum til samtale med pårørende/kollegaer, diverse

depotrum m.v.

Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets

sengeafsnit etableres grønne områder, både til beskuelse

og til ophold.

Afdelingens ambulatorieafsnit

Afdelingens ambulatorier/ skopienhed og operationsstuer

til sammedagskirurgi, er i dag beliggende i den nuværende

behandlingsbygning (blok 05), hvilket de også vil være

fremover.

Personale som betjener ambulatorieafsnittet, møder op og

klæder om i den eksisterende behandlingsbygning.

Afdelingens administrative afsnit

Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer,

ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm.

Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt,

at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen,

frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum.

Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter.

Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer.

Afdelingens areal til forskning og uddannelse

Ud over lokaler til klinisk træning placeret i Det akutte operationsområde,

har afdelingen kliniske træningsrum til endoskopi

i den eksistende behandlingsbygning (blok 5).

68


nybyggeri

disponering

afd. e – pædiatrisk afdeling

Afdeling E – Pædiatrisk afdeling

Kort beskrivelse af kerneopgaver

Pædiatrisk afdeling undersøger, behandler og plejer børn

med medfødte og erhvervede sygdomme og afvigelser

fra normal funktion i barnealderen. Afdelingen varetager

endvidere forebyggelse og rådgivning vedrørende sygdom

samt forskning og uddannelse.

Pædiatri er aldersdefineret og ikke et organdefineret speciale

og omfatter børn fra fødslen til og med 17 år. Afdelingen

har et nært samarbejde med ”voksen” specialer, eftersom

børnene er indlagt på børneafdelingen, hvor læger

med voksenspecialerne udøver lægefaglig konsulentfunktion.

Hertil kommer en række støtteafdelinger.

Børneafdelingen er helt overordnet opbygget som 5 sektioner:

• Neonatologi

• Børnemodtagelse

• Afsnit for mindre børn

• Afsnit for større børn inkl. adolescensafsnit

• Ambulatorier

Afdelingens vision

Det er vigtigt, at gøre mødet mellem hospitalsvæsenet og

de små patienter og deres pårørende til en god og tryg oplevelse

for alle parter.

Med indflytning i nye rammer ser man frem til et øget samarbejde

mellem Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk

afdeling, hvor man forventer at opnå såvel kvalitative som

driftsmæssige forbedringer, samt øget integration og synergi

afdelingerne imellem.

Et af målene er, at udnytte de begrænsede arealressourcer

så effektivt som muligt, men også at sikre et godt fagligt

samarbejde vedrørende uddannelse, forskning, udvikling af

nye behandlingsmetoder samt optimerede patientforløb.

Ligeledes her skal de fysiske rammer tilpasses familien.

Overordnet flow

Ankomsten til afdelingen skal være imødekommende for

ikke at skræmme de små patienter. Der lægges vægt på

at denne er entydig og at der etableres modtagelses- og

ventefaciliteter for patienter og deres pårørende, hvor der

skal tages udgangspunkt i børnenes/de unges behov.

akut patientflow

Pædiatrisk afdeling

Patienter ind

via FAM

Sengeafsnit

Akut

Operationsområde

Sengeafsnit

Patienter ind

via Socialforvaltning/

egen læge

Patienter ind

via Politi

(separat indgang)

BørneBeskyttelses

Center

Sengeafsnit

69


2.2

opgaven

Nybyggeriet bør organiseres så ovennævnte arealer, administrative

faciliteter, uddannelsesfaciliteter, legearealer,

møderum og andre personalefaciliteter kan gøres til fællesfunktioner

for Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk

afdeling.

Afdelingens arealer

Ambulatorier 17 stk. 570 m²

Senge 57 stk. enestuer 2.280 m²

Kontorarealer m.v. 520 m²

Pædiatrisk afdeling i alt, netto 3.370 m²

Afdelingens sengeafsnit

På sengeafdelingen indlægges både elektive patienter og

akutte patienter der modtages fra FAM.

Alle sengestuer indrettes som enestuer med eget bad og

toilet, og opmærksomheden henledes på, at pædiatrien i

forhold til andre specialer, altid har min. 1 forældre medindlagt

ved siden af barnet.

elektivt patientflow

Pædiatrisk afdeling

Venteareal

Ambulatorium

Hjem

Patienter ind

via Reception

Operationsområde

Nybyggeri

Sengeafsnit

Sengeafsnit

Operationsgang

Blok 5

Hjem

70


nybyggeri

disponering

afd. e – pædiatrisk afdeling

Sengeafsnittet grupperes efter børnenes alder iht. nedenstående

opdeling:

• Neonatologi sengeafsnit

skal ligge i tæt relation til fødeområde, sectiostue og

obstetrisk sengeafsnit. Sengestuer indrettes med

plads til senge for forældre. Personalet skal kunne

overvåge stuerne udefra, hvorfor arbejdsstation skal

placeres i umiddelbar nærhed.

• Sengeafsnit for mindre børn

indrettes med plads til senge for forældre.

• Sengeafsnit for større børn inkl. adolescensafsnit (15-

17 år)

hvor adolescensafsnittet udføres som en særlig sektion

i sengeafsnittet. En del af denne gruppe patienter

kan have gavn af at ligge sammen med en anden, mens

nogle foretrækker at ligge alene, eller sammen med en

ledsagende forældre.

Sengeafsnittet skal indrettes med isolationsstuer, ligesom

der i forbindelse med sengeafsnittet for større børn og

adolescensafsnittet skal etableres skole/undervisningsfaciliteter,

med mulighed for placering af ca. 4 sengeliggende

børn og 2 lærere.

Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer til

de ansatte, rum til samtale med pårørende/kollegaer, diverse

depotrum m.v.

I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres opholdsarealer

med mulighed for fællesspisning, adgang til

legeområder, internettet etc., ligesom der skal være mulighed

for fysisk udfoldelse.

Til de pårørende skal der etableres opholdsrum med køkkenfaciliteter,

således at de har mulighed for at lave lette

anretninger, gå på internettet, se fjernsyn etc.

Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets

sengeafsnit etableres grønne områder, både til glæde for

sengeliggende, men også til ophold og leg.

Afdelingens ambulatorieafsnit

Ambulatorium har et stort patientflow, og bør placeres let

tilgængeligt udefra. Ambulatorium med ventefaciliteter underopdeles

i følgende sektioner:

• Endokrinologi

• Diabetespatienter

• Svært handicappede patienter

• Andre neoropædiatriske patienter

• Socialpædiatri

• Almen pædiatri

Ved den ambulante aktivitet er der, foruden barnet, altid

minimum en forældre i konsultationsrummet.

I ambulatorieregi har man brug for nær tilknytning til fysiosamt

ergoterapeuterne, og deres træningsfaciliteter. Ligeledes

skal der være tilknytning til klinisk biokemisk ambulatorium.

Afdelingens administrative afsnit

Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer,

ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm. Det administrative

afsnit bør placeres i tæt relation til ambulatorieafsnittet.

Ligesom psykolog/socialrådgiver skal have kontorpladser

i afdelingen.

Afdelingens administrative afsnit

Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer,

ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm. Det administrative

afsnit bør placeres i tæt relation til ambulatorieafsnittet.

Ligesom Psykolog/socialrådgiver skal have kontorpladser

i afdelingen.

Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt,

at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen,

frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum.

Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter.

Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer.

Afdelingens areal til forskning og uddannelse

Areal til forskning og uddannelse bør ligge samlet og i relation

til ambulatoriet, idet hovedparten af afdelingens forskning

foregår i relation til ambulante patienter.

71


2.2

opgaven

Der skal etableres faciliteter til et mindre afdelingslaboratorium

og lokaler til klinisk dvs. patientnær forskning – prøvetagning,

belastningsundersøgelser mm. Endvidere rum til

undervisning/ uddannelse – både præ- og postgraduate.

BørneBeskyttelsesCenter

Centeret diagnosticerer og behandler overgreb på børn (fysiske

og psykiske). Centret er regionalt. Kompetenceområderne

er lægefaglig, sygepleje og psykologi, pædagogik og

socialrådgivning. Der er et tæt samarbejde med socialforvaltning,

politi og retsmedicin.

Centret skal have egen indgang med afskærmet venterum,

som fortrinsvis bruges af politi, socialforvaltning og retsmedicin.

Hertil kommer en ekstra indgang via Pædiatrisk

afdeling.

Der ønskes forslag til indplacering af et BørneBeskyttelses­

Center i forbindelse med Pædiatrisk afdeling. Arealbehovet

påregnes at udgøre i størrelsesordenen 100-150 m² og

skal være indeholdt i det samlede afsatte areal for Pædiatrisk

afdeling.

72


nybyggeri

disponering

afd. g – gynækologisk/obstetrisk

afdeling

Afdeling G – Gynækologisk/ obstetrisk

afdeling

Kort beskrivelse af kerneopgaver

Overordnet er afdelingen opdelt i en gynækologisk del bestående

af:

• Almen gynækologisk sektion

varetager behandling af kvinder med godartede gynækologiske

underlivssygdomme, herunder infektioner,

urogynækologiske lidelser, inkontinens, bækkenbundsgener,

smerter, endometriose, hormonforstyrrelser og

blødningsforstyrrelser.

• Gynækologisk onkologisk sektion

varetager behandling af kvinder med kræft eller forstadier

til kræft, herunder varetagelse af palliation af kvinder

med gynækologiske kræftlidelser.

• Fertilitetsklinikken

udreder og behandler barnløshed. Hertil kommer en

sexologisk klinik, hvor man både behandler egne gynækologiske

patienter og patienter henvist fra andre specialer.

og en obstetrisk del bestående af:

• Obstetrisk sektion

som varetager diagnosticering, behandling og tilsyn

med gravide kvinder efter 19. graviditetsuge, herunder

tidlige graviditetskomplikationer samt abort, graviditetsundersøgelser,

ultralydsundersøgelser, fødsler og

barselsbehandling for ca. 4.500 kvinder. Herunder også

gravide med de fleste graviditetskomplikationer.

Afdelingens vision

Med indflytning i nye rammer ser man frem til et øget samarbejde

mellem Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk

afdeling, hvor man forventer at opnå såvel kvalitative som

driftsmæssige forbedringer samt øget integration og synergi

afdelingerne imellem.

Et af målene er, at udnytte de begrænsede arealressourcer

så effektivt som muligt, men også at sikre et godt fagligt

samarbejde vedrørende uddannelse, forskning, udvikling af

nye behandlingsmetoder samt optimerede patientforløb.

Både indenfor det gynækologiske og det obstetriske område,

skal de fysiske rammer tilpasses familien.

Overordnet flow

Ved ankomst til afdelingen skal der lægges vægt på at

denne er entydig og at der etableres modtagelses- og ventefaciliteter

for patienter og deres pårørende.

Nybyggeriet bør organiseres så ovennævnte arealer, administrative

faciliteter, uddannelsesfaciliteter, legearealer,

møderum og andre personalefaciliteter kan gøres til fællesfunktioner

for Pædiatrisk afdeling og Gynækologisk/

obstetrisk afdeling.

Afdelingens arealer

Ambulatorier 13 stk. 390 m²

Senge 23 stk. enestuer 920 m²

Gynækologi i alt, netto 1.310 m²

Ambulatorier 16 stk. 470 m²

Senge 31 stk. enestuer 1.240 m²

Fødestuer 10 stk./ fødeområde 700 m²

Obstetrik i alt, netto 2.410 m²

Fælles Kontorarealer m.v., netto 630 m²

Gynækologisk/ obstetrisk afdeling i alt, netto 4.350 m²

Gynækologisk sengeafsnit

På sengeafdelingen indlægges både elektivt opererede

patienter, og akutte gynækologiske patienter der modtages

fra FAM.

Alle sengestuer indrettes som enestuer med eget bad og

toilet, og således at de understøtter patientens mulighed

for at være aktiv og tage del i egen pleje. Desuden skal der

på alle stuer etableres mulighed for at ét familiemedlem

kan overnatte.

I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres tilbud

som opfordrer patienter til at stige ud af sengen, f.eks. i

form af opholdsarealer med mulighed for fællesspisning,

adgang til internettet, fjernsyn etc. Ligesom der skal være

mulighed for gåture og anden fysisk aktivitet.

73


2.2

opgaven

akut patientflow

Gynækologisk/

obstetrisk afdeling

Akut

operationsområde

Gynækologisk

sengeafsnit

Gynækologisk patient

ind via FAM

Operationsområde

Gynækologisk

sengeafsnit

Hjem

Fødeområde

Hjem

Obstetrisk patient

udenom FAM eller

via ”Fast Track”

Akut

operationsområde

Observationssengeafsnit

Observationssengeafsnit

Hjem

Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets

sengeafsnit etableres grønne områder, både til beskuelse

og gerne til ophold.

Patienter som er i den palliative fase, skal kunne placeres

i et særligt afskærmet sengeafsnit, hvor der samtidig

skabes rammer til et forløb, hvor plads til de pårørende er

tilgodeset, i form af opholdsstuer som kan benyttes af de

enkelte familier, arealer som giver mulighed for at samle patienterne

til fælles aktiviteter så som musik, foredrag etc.

Denne patientgruppe skal have adgang til det fri.

Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer

til de ansatte, rum til samtale med pårørende/ kollegaer,

diverse depotrum m.v.

Obstetrisk sengeafsnit

På sengeafdelingen indlægges både gravide kvinder

(svangreafsnit) og kvinder som har født (barselsafsnit). Der

ønskes derfor en fleksibel opdeling af de 2 patientgrupper,

således at svangreafsnittet placeres tæt på fødeområdet.

Sengestuerne indrettes som på gynækologisk sengeafsnit.

Sengestuerne på barselafsnittet forventes udstyret med

pusleplads og gode ammeforhold.

Sengeafsnittet skal ligeledes udstyres med arbejdsstationer

til de ansatte, med mulighed for at kunne observere

højrisikopatienter på barselafsnittet, rum til samtale med

pårørende/ kollegaer, patientkøkken, opholdsstuer med

tekøkken for patienter og deres familier. Hertil skal der

74


nybyggeri

disponering

afd. g – gynækologisk/obstetrisk

afdeling

elektivt

patientflow

Gynækologisk/

obstetrisk afdeling

Gynækologisk

sengeafsnit

Operationsområde

Gynækologisk

sengeafsnit

Hjem

Reception

Observationsafsnit

Operationsområde

Observationssengeafsnit

Fødeområde

Venteområde

Ambulatorium

Hjem

etableres mulighed for gruppeundervisning og barselgymnastik.

Fødeområde

I dag har man et obstetrisk modtageafsnit samt en fødegang.

Visionen er at samle disse to funktioner, således at

man i nybyggeriet får etableret et såkaldt Fødeområde.

Her modtages alle kvinder når de er i aktiv fødsel, samt

gravide med akutte komplikationer som skal vurderes op

til en evt. fødsel.

Disse akutte patienter visiteres uden om FAM, men gerne

med indgang via FAM i form af et ”fast track” til fødeområdet.

Hvis deltagerne i konkurrencen i stedet vælger at have

direkte adgang til fødeområdet udefra, skal ankomstområdet

være entydigt. Fødeområdet skal placeres i tilslutning

til ”Det akutte operationsområde”.

Fødeområdet skal indeholde ens indrettede fødestuer

hvor der kan foregå både normale og komplicerede fødsler,

observations- og behandlingsstuer, samt aflastningsstuer

for ambulant fødende. Ligesom der skal være opholdsfaciliteter

for patienter og pårørende.

Til patienter som skal have/ har født et dødt barn, skal der

indrettes et særligt stillerum, hvor familien kan tage afsked.

Fødeområdet styres rent administrativt som et hele, med

minimal afstand for personale, der skal kunne overskue

alle de fødende (afdelingsjordemoder, obstetriske læger,

anæstesilæge osv.). Der skal etableres arbejdsstationer til

personalet, hvilerum til brug i meget travle vagter. Endelig

ønskes indrettet en træningsfødestue, således at personalet

kan trænes i obstetriske færdigheder.

Afdelingens ambulatorieafsnit

Ambulatorieafsnittet er ligesom sengeafsnittet opdelt i en

gynækologisk og en obstetrisk del. Ved ankomsten til ambulatorieafsnittet

skal der etableres reception med ventefaciliteter.

Afsnittet skal placeres således, at der er let ad­

75


2.2

opgaven

gang til andre speciallæger, laboratorier m.v. Hertil kommer

en række samarbejdspartnere så som diætist, socialrådgiver

m.fl. som der skal anvises arbejdspladser til.

Ambulatorieafsnittet kan enten ligge i tilslutning til de andre

specialers ambulatoriefunktioner, eller i tilslutning til

obstetrisk sengeafsnit.

Det gynækologiske ambulatorieafsnit varetager undersøgelser

i forbindelse med medicinske problemer (fx diabetes

eller hjertesygdom), eller på grund af graviditetsproblemer.

Det obstetriske ambulatorieafsnit varetager primært jordmoderkonsultationer,

lægeundersøgelser og scanninger af

gravide. Hertil kommer vurdering af udskrevne patienter

og deres nyfødte børn i de første 7 dage efter fødslen m.v.

Afsnittet skal indeholde en ultralydsafdeling, observationspladser

til patienter, vente- og opholdsfaciliteter for patienter

og deres pårørende.

Fertilitetsklinikken behandler ”raske” par indenfor normal

arbejdstid. Klinikken bør ligge som en samlet enhed, gerne

i nærheden (men ikke som en del) af gynækologisk ambulatorium.

Der skal indrettes speciallaboratorium hvor æg

dyrkes under specielle forhold.

Afdelingens administrative afsnit

Der skal etableres kontorareal til afdelingens ledelse,

stabsfunktioner, læger og andet personale inkl. mødefaciliteter.

Kontorerne bør placeres med nem adgang til ambulatorier

eller sengeafdelinger.

Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt,

at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen,

frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum.

Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter.

Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer.

Afdelingens areal til forskning og uddannelse

Afdelingen ønsker at bidrage med forskning og udvikling af

nye behandlingsmetoder, som kommer gynækologiske og

obstetriske patienter til gode.

Der skal derfor etableres en forskningsenhed i afdelingen i

form af kontorareal og andre faciliteter til professorer, ph.d.

studerende, kliniske assistenter, mvu-forskere m.m., som

skal have mulighed for at sidde samlet, gerne i tæt relation

til ambulatorieafsnittet.

I forbindelse med ambulatorieafsnittet, skal der etableres

et forskningsambulatorium med specielt udstyr, ligesom

Fertilitetsklinikken har brug for et laboratorium til celledyrkning.

Herudover placeres en mindre uddannelsesenhed centralt

i afdelingen, f.eks. i forbindelse med det administrative

afsnit, således at afdelingens uddannelsesansvarlige personale

har kontorareal tilknyttet de uddannelsesmæssige

faciliteter.

76


nybyggeri

disponering

afd. i – intensivafsnit

Afdeling I – Intensivafsnit

Kort beskrivelse af kerneopgaver

Intensivafsnittet er en specialfunktion i anæstesiologisk afdeling

og modtager patienter som har brug for intensiv pleje,

behandling, stabilisering og overvågning. Det er patienter,

som enten er indlagt og overføres fra en specialafdeling

eller patienter, der kommer akut til hospitalet via FAM. Desuden

har Intensivafsnittet følgende patientrelaterede kerneopgaver:

Hjertestopkald, traumekald, Mobilt Akut Team,

intensiv-tilsyn samt akutte og planlagte DC-konverteringer.

Afdelingens Vision

Ved indflytning i et optimalt designet intensivafsnit er det

afdelingens vision, at opnå følgende kvalitative og driftmæssige

forbedringer:

• Rationel og ressourcebesparende drift med optimale

arbejdsgange.

• Optimal patientsikkerhed.

• Optimalt arbejdsmiljø.

• Optimale pårørendeforhold.

• Fremtidssikret, fleksibel indretning til alle patientkategorier

og pårørende. Her tænkes specielt på børn med

pårørende, bariatriske patienter samt patienter med

høj smitterisiko.

Afdelingens arealer

Senge (20 stk. 1-sengsstuer) 1.000 m²

Kontorarealer m.v. 400 m²

Intensivafsnit i alt, netto 1.400 m²

Faglige fællesskaber

Følgende afdelinger og specialer er der et naturligt tæt

samarbejde med:

FAM, medicin, kirurgi, gastroenterologi, gynækologi og obstetrik,

urologi, ortopædkirurgi, hæmatologi, nefrologi, onkologi,

endokrinologi, lungemedicin, pædiatri samt neuromedicinsk

afdeling.

Afdelingens sengeafsnit

Intensivafsnittet skal fungere som helhed, men kan med

fordel inddeles i 2 enheder med 10 patientstuer med hver

sit centrale overvågningsområde. Visuel kontakt mellem

patientstue og personaleområde/ arbejdsplads er et krav.

Ved planlægning af intensivafsnittet skal der tilstræbes en

ens opbygning af sengestuerne, med henblik på at skabe

den størst mulige fleksibilitet. Behovet for intensive og intermediære

pladser vil altid variere, ligesom behovet for

pladser til børn, bariatiske patienter og isolationspladser vil

variere. Mulighed for at have to patienter på samme stue

eller at slå to stuer sammen kan medvirke til fleksibiliteten.

Der skal ikke indrettes bad og toilet til alle patientstuer,

men f. eks. 2 til hvert afsnit. Stuerne skal være handicapvenlige

og det er vigtigt at indretningen medvirker til at

skabe ro om patienten.

Indretning for levering/ afhentning af varer, tøj, linned, utensilier

m.v. til sengestuerne skal derfor gennemtænkes med

henblik på at undgå forstyrrelser. Birum som udstyrsdepot,

analyselaboratorium, medicin-, skylle-, rengørings- og affaldsrum,

placeres hensigtsmæssigt i tilknytning til patientstuer

og personalefaciliteter.

Rørpostcentral placeres hensigtsmæssigt med henblik på

afsendelse af prøver til laboratorier.

Afdelingens administrative afsnit

Arbejdspladser til sygeplejersker, sekretærer og læger til

dokumentation og overvågning, monitorering og trådløst

kaldesystem. Eventuelt indrettet som 2 åbne, centrale områder

med arbejdsstationer og visuel kontakt til patientstuerne

og overvågningsenheder. Der kan også indrettes

overvågning/ arbejdspladser umiddelbart udenfor hver

to stuer med direkte indblik. Herudover indrettes separate

kontorer og deltidskontorarbejdspladser, møderum til pårørendesamtaler

samt et vagtværelse.

Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt,

at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen,

frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum.

Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter.

Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer.

77


2.2

opgaven

Afdelingens areal til forskning og uddannelse

Der indrettes et fleksibelt konference- og møderum med

plads til 35 personer, udstyret med henblik på både konference,

undervisning og færdighedslaloratorium. Patientrelateret

forskning i forhold til intensivpatienter, foregår på

stuerne. Øvrige forskningsfaciliteter er placeret i anestæsiologisk

afdeling.

Det akutte operationsområde

Kort beskrivelse af kerneopgaver

Overordnet set kan de forskellige operationer opdeles i nedenstående

typer:

• Akut kirurgi – er som ordet siger akut.

• Elektiv kirurgi – patienten indlægges efter forudgående

undersøgelse og opereres i et planlagt forløb og placeres

efterfølgende på sengestue.

• Sammedagskirurgi – patienten indskrives, opereres og

udskrives samme dag.

Det planlagte operationsområde i nybyggeriet er at betragte

som ”Det akutte operationsområde”, og varetager

fortrinsvis operationer af patienter, der har behov for hurtige,

ikke planlagte indgreb. De akutte patienter ankommer

dels via FAM, dels fra sengetårnet (blok 01) og endelig fra

sengeafdelingerne i nybyggeriet. Operationsområdet er

døgnbemandet.

For de enheder som har deres sengeafsnit placeret i nybyggeriet

(Gastroenheden og Gynækologisk/ obstetrisk

afdeling) skal operationsområdet tillige kunne håndtere

elektiv kirurgi.

Sammedagskirurgi, for de nævnte afdelinger vil foregå i

den eksisterende behandlingsbygning (blok 05), etage 04.

Operationsområdets vision

Visionen er at sikre fleksible og fremtidsrettede løsninger i

de fysiske rammer. De temaer, der skal arbejdes med er optimal

indretning i forhold til behov for akutkirurgi og elektiv

kirurgi. En struktureret opdeling af operationsområdet med

døgndækning skal sikre en rationel driftsorganisation, således

at der opnås accelererede og strukturerede forløb.

78


nybyggeri

disponering

det akutte operationsområde

Det akutte operationsområde har fastsat følgende principper:

• Det gode patientforløb

• Familiekoncept

• Den gode arbejdsplads

• Fleksibilitet

• Driftsoptimering

• Kunst (smukke omgivelser)

• Hygiejne

Familien vil i større omfang være deltagende, når et familiemedlem

skal opereres. Familiekonceptet betyder en større

åbenhed omkring indlæggelse og behandling, og det stiller

krav til den fysiske indretning med ”plads” til familier. Herlev

Hospital ønsker i den forbindelse at fremstå som ”det imødekommende

hospital”.

Operationsstuerne

På nuværende tidspunkt forefindes der på Herlev Hospital

to operationsrobotter, som anvendes af gynækologer,

urologer og mave-tarmkirurger. Det forventes, at robotkirurgien

vil udvikle sig løbende, hvilket giver udfordringer i

relation til udvidet behov for større operationsstuer med

tilstrækkelig plads i birum til diverse udstyr.

Operationsstuer ønskes, i så stort omfang som muligt, forsynet

med dagslys samt udsyn.

Perioperativt afsnit

I det perioperative afsnit overvåges og behandles patienterne

før og efter operationen (præ- og postoperativt), og

funktionen skal indplaceres så tæt som muligt på operationsstuerne.

Areal til afsnittet indgår som en del af operationsstuernes

areal.

Overordnet flow

Det akutte operationsområde placeres i relativ kort afstand

til FAM, hvor patienten i første omgang stabiliseres

på en akutstue.

Den perioperative aktivitet skal til gengæld placeres så tæt

som muligt på operationsstuerne og er en døgnbetjent enhed.

Sectio-stuen skal være i umiddelbar relation til fødeområdet

og gerne i relation til de gynækologiske operationsstuer.

Ligesom gastroenhedens operationsstuer gerne

må ligge i relation til gastroenhedens sengeafsnit.

Børneafdelingens sengeafsnit har behov for tæt placering

(B) i forhold til Det akutte operationsområde, idet afdelingens

personale altid følger patienten til operationsområdet

og det perioperative afsnit. Af denne grund er lange

afstande uhensigtsmæssigt.

Birum og personalefaciliteter (kontorer, konferencerum, retræterum,

toiletter mv.) skal ligge i umiddelbar nærhed til

det primære arbejdsområde.

Opmærksomheden henledes på at sterilcentralen i blok 7

servicebygningen er beliggende på etage 05, og at der skal

foregå transport herfra til det akutte operationsområde.

Arealer

Operationsstuer 8 stk. til Gastroenheden 1.390 m²

Operationsstuer 7 stk. til Gynækologi 1.210 m²

Operationsstuer 1 stk. til Ortopædkirurgi 200 m²

Operationsstuer i alt 16 stk., netto 2.800 m²

Afdelingens administrative afsnit

Der skal etableres et tværfagligt personalerum med køkkenfaciliteter,

som kan fungere både som frokoststue og

alm. personalerum. Ligesom der skal etableres afslapningsrum

med mulighed for powernap.

Der skal etableres adgang til grønne udearealer.

Areal til forskning og uddannelse

I operationsområdet ønskes der indplaceret følgende kliniske

træningslokaler i forbindelse med operationsstuerne:

• 1 rum til træning i åben kirurgi – tværfagligt.

• 1 rum til laparoskopisk kirurgi – tværfagligt.

79


2.2

opgaven

Satellitfunktioner

Arealer

Behandlings og træningsfaciliteter

– Fysioterapi/Ergoterapi 240 m²

Kontorarealer m.v. 60 m²

Fysioterapi/Ergoterapi i alt, netto 300 m²

Prøvetagningsrum m.v. Klinisk Biokemi 170 m²

Kontorarealer m.v. 80 m²

Klinisk Biokemi i alt, netto 250 m²

Fysioterapi/Ergoterapi

Afsnittet er en ambulatoriefunktion under medicinsk afdelings

fysio- og ergoterapi, specielt indrettet til patienter knyttet

til gynækologisk/obstetrisk og pædiatrisk afdeling.

Ved ankomsten til ambulatoriefunktionen lægges der vægt

på, at denne er entydig og at der etableres modtagelsesog

ventefaciliteter for patienter og deres pårørende. Det

bør overvejes hvorvidt dette ankomstområde kan lægges i

forbindelse med nybyggeriets andre ambulatorier.

Ambulatorieafsnit

Ambulatorieafsnittet indrettes med test- og behandlingsrum

til henholdsvis børn (4. stk.) og voksne (2 stk.)

Derudover skal der i fysioterapiafsnittet være et langt gangareal

så der er mulighed for at se barnet gå og løbe i forbindelse

med ambulante lægekontroller. Hertil adgang til testrum/træningssal

til større børn, styrketræningsmaskiner,

løbebånd og bassin.

Ligesom der skal etableres toilet og badeforhold til hhv.

børn og voksne, gerne hensigtsmæssigt placeret i forhold

til træningsrummene. Der skal etableres depoter for hjælpemidler,

instrumenter m.v.

Administrativt afsnit

Der skal etableres kontor- og mødeareal til afdelingens personale,

inkl. rum til samtale med patienter og pårørende.

Hertil kommer personalerum med tekøkken samt personaletoiletter.

80


nybyggeri

disponering

satellitfunktioner

fællesfunktioner

Klinisk Biokemi

Satellitten skal indrettes som et ambulatorium til undersøgelse

og blodprøvetagning og betjene funktionerne i KBB,

primært patienter fra gynækologi/obstetrik og pædiatri.

Ved ankomsten til ambulatoriefunktionen skal denne være

entydig, og må gerne lægges således at vente- og opholdsarealer

er fælles med andre ambulatorier.

Ambulatorieafsnit

Afsnittet skal indrettes med undersøgelses- og blodprøvetagningsrum

for henholdsvis voksne og børn. Rummene

tænkes indrettet som fleksible hvor antal og størrelser af

rum kan ændres, dog således at der sker en visuel og lydmæssig

afskærmning. Det skal sikres, at undersøgelsesrum

til børn indrettes med plads til familiemedlemmer og

at der indrettes særlige belastningsrum til kvinder.

Administrativt afsnit

Der skal etableres kontor- og mødeareal til afdelingens

personale, inkl. rum til samtale med patienter og pårørende.

Hertil kommer personalerum med tekøkken samt

personaletoiletter. Depoter for hjælpemidler, instrumenter

m.v. Analyselaboratorium med plads til analyseapparatur,

køleskabe med prøvemateriale, pc-arbejdspladser til

regi strering og dokumentation. Rørpostterminal placeres

i laboratorium og benyttes til at sende prøvemateriale til

biokemisk-, mikrobiologisk-, eller immunologisk afdeling.

Fælles personalefaciliteter

Fælles personalefaciliteter dækker over følgende kategorier:

Vagtværelser

til læger, operationspersonale og anæstesipersonale, skal

placeres centralt i nybyggeriet, således at operationsområde,

akutmodtagelse og sectiostuer i nærheden af operationsområdet

kan nås på kort tid.

Motionsrum

såfremt det er muligt at indeholde et motionsrum i ovenstående

arealramme, er der et ønske om at få etableret

et sådan, for at imødekomme ønsket om et ”fysisk aktivt

hospital”.

Fælles forskning og undervisning

arealet kan fordeles efter behov, således at arealet bruges

enten på fælles mødelokaler og/ eller undervisningslokaler

m.v. for personalet i nybyggeriet, træningsstuer i forbindelse

med operationsområdet etc.

Depoter og værksteder

udlægges i forbindelse med de funktioner som er beskrevet

under logistik.

Fællesfunktioner

Arealer

Indgangs-/ ventearealer 1.000 m²

Personaleomklædning, garderober 800 m²

Fælles forskning, undervisning, konference 600 m²

Fælles personalefaciliteter i alt, netto 1.400 m²

Depoter, rengøring 800 m²

Logistik, værksteder 400 m²

Depoter, værksteder i alt, netto 1.200 m²

Indgangsarealer/ventearealer

Nybyggeriet indrettes med en hovedindgang, hvortil der

knytter sig reception/information og ventepladser, i henhold

til den løsning de bydende vælger.

81


2.2

opgaven

82


nybyggeri

generelle krav

helende arkitektur og kunst

intern logistik

Helende arkitektur og kunst

Arkitektur

I relation til helende arkitektur skal det forstås således,

at dette er et designkoncept, der repræsenterer visionen

om, at arkitekturen påvirker menneskeligt velvære, og at

arkitektur derfor kan medvirke til at styrke eller fremme

en helingsproces hos det enkelte menneske. Den grundlæggende

tanke er ikke, at arkitektur alene kan helbrede,

men at den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets

kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at

være privat og tryg kan understøtte den heling, der finder

sted både fysisk og psykisk.

Herlev Hospital finder man det afgørende, at æstetik og

arkitektur vægtes naturligt for at understøtte imødekommende

rammer, hvor sanseoplevelsen indgår som reelle

parametre. Derfor skal der indtænkes mulighed for fordybelse

og refleksion, hvor ikke mindst hospitalets udearealer

med haveanlæg, gård- og terrassemiljøer prioriteres i de

fysiske rammer.

Planlægningens udformning, placering af plejestationer,

manøvreareal i både plan og snit samt tilgængelighed, er

alle faktorer, som dokumenteret har betydning for antallet

af fejl og sikkerhedsniveauet i hospitalsmiljøet. Der vil

i det videre forløb, derfor være opmærksomhed på disse

forhold.

Rapport fra Region Hovedstaden om principper for Helende

Arkitektur bliver færdiggjort i foråret 2010. Principperne

herfra forventes fulgt i projektet.

Kunst

Kunstindtrykket er en vigtig parameter og indgår som en

naturlig del i, at skabe en overordnet poesi i arkitekturen.

I hospitalssammenhænge kan kunst indgå som positiv distraktor

i forhold til fx smertebehandling, men også i forhold

til generel velvære som sansestimulering eller mental

afledning. Farver kan indgå som del af et kunstværk, eller

den samlede farvesætning kan i sig selv være et kunstværk.

Både kunstværker, installationer og farvesætning

kan også være en væsentlig del af et wayfinding-system.

Målsætningen for udbygning af Herlev Hospital er, at arbejde

med kunst på samme integrerede måde som i det nuværende

hospital. Ikke ved at kopiere Poul Gernes arbejde,

men ved at arbejde med et nutidigt udtryk.

Dette er helt i tråd med det stigende overlap der ses i øjeblikket,

mellem kunst og arkitektur, idet kunstens område

er blevet større. Tanken er derfor, at lade kunsten indgå

som et væsentligt element i arkitekturen, ikke i form af

billeder på væggen, men som et integreret element, hvor

kunsten engagerer sig i den rumlige problematik, både inde

og ude. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem kunstner

og arkitekt, allerede tidligt i processen.

Intern logistik

I forbindelse med nybyggeri skal der indtænkes anvendelse

af automatiseret transport (ren/ uren), robotteknologi,

elektronisk genkendelse og rørpost. En generel implementering

af digital lagerstyring og opdatering af eksisterende

transportsystemer er påkrævet. Installering af uniformsautomater

pågår.

Region Hovedstaden har besluttet, at etablere et centralt

regionalt varelager (altså uden for Herlev Hospital), som

kan levere afdelingspakkede vareforsendelser til regionens

hospitaler. I servicebygningen vil der være en bemandet

varemodtagelse. Derudover skal der i KBB samt FAM etableres

en ubemandet ”gate” til modtagelse og distribution

med AGV (robot).

Sterilcentral

Sterilvarer behandles også fremover i Servicebygningen

(blok 7), men i en ny produktionslinje, hvor der produceres

efter ”casecard” princippet – pakker til bestemte typer af

operationer. Målet er effektivitets- og kvalitetsforbedring

og øget forsyningssikkerhed og fleksibilitet overfor brugerne/

operationsstuerne. Betjeningen af de akutte enheder i

KBB skal ske med AGV i ”fast track”.

Medicinhåndtering

Der forventes etableret en central medicindispensering,

unitdose, enten på det centrale hospitalsapotek i Region

Hovedstaden eller strategisk placeret på Herlev Hospital i

det eksisterende hospitalskompleks. Det kan komme på

83


2.2

opgaven

tale, at elektronisk bestilt medicin til den enkelte patient

bliver pakket centralt og distribueret direkte til afdelingen.

Distribution til afdelinger tænkes at foregå med rørpost

med en elektronisk genkendelseskode, enten fra varemodtagelsen

eller fra hospitalets dispenseringscentral.

Utensilier

Utensilier udbringes fra servicebygningen og/ eller leveres

i færdige pakker fra regionalt centrallager.

Prøver

Prøver planlægges transporteret til laboratorierne i behandlingsbygningen

(blok 5, etage 4), eller laboratorierne

i servicebygningen via et rørpostanlæg.

Senge

Sengevask og sengeredning vil også fremover foregå i Servicebygningen

(blok 7), dog indføres et automatisk vaskeanlæg.

Senge bringes via tunnelsystem til nybyggeriet og

retur til ny klargøring, ca. 130 senge pr. døgn.

Transport af rene og urene senge til og fra sengeredningen

tænkes at forgå med conveyorsystemet, som forlænges

via kælder (forberedt i eksisterende bygninger) og ny tunnel

til nybyggeriet. Kapaciteten i produktionsanlægget er

tilstrækkelig. Et centralt bufferlager i nybyggeriet, især til

rene senge, er nødvendigt.

Linned og vask

Linned leveres efter elektronisk bestilling, færdigpakket til

de enkelte afdelinger. Fra den ubemandede varemodtagelse,

transporteres det rene linned med AGV til afdelinger.

Vasketøj sendes retur fra afdelinger med AGV til samme

varemodtagelse, hvor leverandøren tager det med retur til

vask.

Mad

Der skal fortsat være én central storproduktion på Herlev

Hospital og det nuværende centralkøkken i Servicebygningen

(blok 7) har tilstrækkelig kapacitet til den kommende

udvidede af aktiviteterne på Herlev Hospital. Der påregnes

transport via det eksisterende/ udbyggede tunnelsystem.

84


nybyggeri

generelle krav

konstruktioner

installationer

Til alle hospitalets sengeafsnit, også i nybyggeriet, leverer

centralkøkkenet efter bestilling, buffetvogne med både

varmt og koldt. Centralkøkkenet forsyner den centrale kantine

og fremtidige lokale kantiner/ personaleopholdsrum

med varm mad og halvfabrikata og råvarer til den kolde

mad, som tilberedes i kantinekøkkenet.

Patienthotellet får, som sengeafsnittene, leveret mad fra

centralkøkkenet, men i et fremtidigt patienthotel skal der

regnes med en selvstændig restaurantenhed.

Lette og logiske transportveje, forberedt for AGV, mellem

centralkøkken, buffetområder i sengeafsnit og kantiner er

højt prioriteret.

Affaldshåndtering

Det overordnede princip for fremtidig affaldshåndtering

bør være mindst mulig manuel håndtering af affaldet. Etablering

af affaldsskakte/ affaldssug og mulighed for automatisk

transport af affald til den centrale genbrugsplads/

affaldsplads nord for servicebygningen skal indtænkes.

Affald skal sorteres i følgende fragmenter:

Almindelig dagrenovation, specielt sygehusaffald/ risikoaffald,

kemikalieaffald, papir/ pap, fortroligt papir, plastic,

batterier, farvebånd/ patroner, elektronikaffald, metalaffald,

kasserede lysstofrør, glas og haveaffald.

Affald skal så vidt muligt sorteres i afdelingerne. Endelig

sortering sker på containerplads ved Servicebygningen.

Risikoaffald opbevares i særskilt rum indtil afhentning.

Konstruktioner

Der stilles, som udgangspunkt, ikke specifikke krav til den

konstruktionsmæssige opbygning af nybygningerne og det

er op til konkurrencedeltagerne, at foreslå de konstruktive

principper.

I konkurrenceforslagene skal der redegøres for de valgte

principper for de bærende konstruktioner og der ønskes

anført en motivation herfor. Der vil blive lagt vægt på, at der

vælges konstruktioner, som sikrer størst mulig fleksibilitet

ved fremtidige ændringer af ruminddelinger.

I forbindelse med placering af helikopterlandingsplads skal

konkurrencedeltagerne beskrive konsekvenserne for de

bærende konstruktioner, såfremt denne landingsplads placeres

på konstruktion og ikke på terræn.

Konkurrencedeltagerne anbefales at udnytte det eksisterende

tunnelsystem som en mulighed for transport, mellem

eksisterende byggeri og nybyggeri.

Der henvises til, at der er gennemført geotekniske undersøgelser

for det aktuelle byggefelt. Disse giver et orienterende

indblik i jordbundsforholdene på hospitalets område.

Den geotekniske rapport er vedlagt, som en del af

bilagsmaterialet.

Installationer

De nuværende centrale installationsanlæg kan ikke forsyne

en større udbygning af hospitalet, hvorfor det som udgangspunkt

skal påregnes, at der ved nybyggeri etableres

selvstændige anlæg for disse bygningsenheder.

I forbindelse med planlægningen af de fremtidige tekniske

installationer i nybyggeriet, er der fra hospitalets side ikke

defineret fastlagte krav til hvilke installationer og hovedprincipper

der skal anvendes.

Det vil derfor være konkurrencedeltagernes opgave, at

komme med forslag til de overordnede installationsprincipper,

med heraf følgende føringsveje. De foreslåede løsninger

ønskes motiveret ud fra hensyn til driftsforhold, herunder

levetid, energiforhold, indeklima, servicevenlighed

samt sundhedsmæssige aspekter (f.eks. forhold for varmt

brugsvand).

Udgangspunktet for de tekniske installationer der skal projekteres

og udføres i det fremtidige byggeri vil være:

• Den eksisterende forsyningsmæssige situation.

• De fremtidige installationer ønskes etableret med fokus

på driftsoptimale, fleksible og bæredygtige løsninger

samt hensynet til at opnå optimale sundhedsmæssige

forhold.

• Den økonomiske ramme.

85


2.2

opgaven

Dette gælder for lys og kraft, vand, varme, svagstrøm, ventilation,

afløb, sanitet, CTS og medicinske gasser.

De fremtidige installationer skal som udgangspunkt etableres,

så de er let tilgængelige for service og med plads til

udskiftning og udvidelser. Særligt skal der tænkes på, at

service, udskiftning og omlægninger kan foregå uden at

forstyrre driften og patienterne i de rum de forsyner.

Installationer ønskes placeret uden for de aktive rum og i

arealer, hvor installatører har let adgang. Rigelig plads over

lofter – gerne en separat installationsetage over installationstunge

rum. Dermed bliver fleksibilitet et nøgleord. Endelig

er adgang til og forbindelser mellem bygninger også

vigtig, af hensyn til optimal service og drift.

Af hensyn til forsynings- og patientsikkerheden er det afgørende

for planlægningen af de fremtidige installationer,

at der inddrages overvejelser vedrørende de fremtidige anlægs

mulighed for, at kunne sammenkobles med tilsvarende

eksisterende anlæg, således at disse anlæg kan supplere

hinanden og give den nødvendige back-up. Specifikt

ønskes ved afløbsinstallationer udelukkende anvendt rustfrie,

syrefaste rør med lang holdbarhed.

Håndteringen af spildevand skal indgå i en bæredygtighedsvurdering,

herunder f.eks. om noget af spildevandet

kan genanvendes. Krav vedrørende separation og opsamling

af spildevand skal dokumenteres i en fremsynet plan

og strategi.

Forsyninger

Da det eksisterende hospitalskompleks blev planlagt og

projekteret, blev der ikke hovedforsyningsmæssigt, taget

højde for det forestående, aktuelle og potentielle byggeri.

I forbindelse med nybyggeriet vil det for flere områder

være nødvendigt, at etablere nye forsyningsforbindelser til

det (offentlige) forsyningsnet. Forsyningssituationen skal

vurderes og allerede nu planlægges således, at hovedforsyningerne

efter gennemførelsen af 1. etape, også vil være

forberedt for de arbejder i helhedsplanen, der ikke skal

etableres aktuelt.

El

Det er hospitalets opfattelse, at de tre nuværende kabler

vil kunne dække forsyningen ved en udvidelse af hospitalet

på op til 50 %.

Højspændingsforsyningen er ved at blive opgraderet og

en højspændingsring er planlagt etableret. Der skal regnes

med lokale transformere og UBS-anlæg forventes etableret

således at alle strømudtag på hospitalet fremover er

dækket af nødstrømsforsyning.

Jording og skærmede installationer foreskrives.

Det er for nyligt besluttet, at der skal etableres et nødstrømsanlæg

på hospitalets ejendom. Informationer om

ønsker og krav til dette nødstrømsanlæg fremgår af afsnittet

om Helhedsplanen, de enkelte enheder, side 46-51.

Ved etablering af nyt nødstrømsanlæg tilsluttet højspændingsforsyningen,

vil alle elinstallationer på hospitalet være

dækket af nødstrømsforsyningen. Etablering af særlige udtag,

der er nødstrømsdækket, er således ikke nødvendigt

i nybyggeriet.

Vand

Herlev Kommune har oplyst, at forsyningskapaciteten er

tilstrækkelig til den påtænkte udvidelse. Dette skyldes bl.a.

at hospitalets vandforbrug de seneste 10 år er faldet med

ca. 25 %.

Vandstik kræver ny forsyning fra forsyningsselskabets hovedledning.

Ved etablering af ny vandforsyningsledning skal denne tilsluttes

den nuværende ringforbindelse, for herved at give

størst mulig forsyningssikkerhed. Ligeledes bør dimensioneringen

tage udgangspunkt i, at der er fuld forsyningsdækning

selvom én af stikledningerne afbrydes (eller sættes

ud af drift).

Kloak

Kloakforhold skal undersøges nærmere, og der skal regnes

med flere fraktioner, i henhold til kommunens forskrifter.

Herlev Kommune har oplyst, at en øget spildevandsmæng­

86


nybyggeri

generelle krav

forsyninger

bæredygtighed

tilgængelighed

de kan håndteres, men, at der ikke kan ske øget afledning

af regnvand udover den i dag tilladte mængde.

Varme

Der pågår dialog med Vestforbrænding, Glostrup om etablering

af en ny fjernvarmeledning. Føringen af denne nye

ledning skal danne en forbindelse fra grundens sydligste

punkt til det nordvestlige hjørne. Den endelige føring afventer

placering af nybyggeriet.

Det skal i den sammenhæng vurderes om denne nye ledning

skal erstatte den eksisterende, eller om den skal supplere

den eksisterende, således at forsyningssikkerheden

øges og reparationer muliggøres uden total afbrydelse af

varmeforsyningen.

Selve varmeanlægget/ rumopvarmningen ønskes via fjernvarme-lavtemperaturanlæg

med konvektorer som rumopvarmning.

Køling

Køleanlæg tilsluttes centralt køleanlæg. Køleringledning er

under planlægning og overvejelser om etablering af grundvandskøling

pågår. Køleanlæg til specialfunktioner indrettes

lokalt i de nye bygningers teknikområder.

Ventilation

Der ønskes lavtryksanlæg med optimal varmegenvinding.

Sprinkling

Kan tilsluttes eksisterende forsyningsanlæg i blok 1.

Luftarter

I forbindelse med nybyggeriet, skal der planlægges med

fremføring af ledningsnet for medicinske gasser.

Bæredygtighed

Konkurrenceforslag til helhedsplan og udbygning af Herlev

Hospital skal leve op til intentionerne i Regionen Hovedstadens

strategi, og til de opstillede retningslinjer om

bæredygtigt byggeri. Herlev Hospital forventer ambitiøse

og realistiske forslag og ønsker, at der særligt fokuseres på

følgende bæredygtige tiltag i byggeriet:

Fleksibilitet

Et fleksibelt bygningskoncept prioriteres højt. En bygning

der kan rumme de konstante ændringer af rutiner, nye behandlingsformer,

nye sygdomme og ny teknologi, som er

kendetegnende for sundhedsområdet, er en bæredygtig

investering.

CO 2

-udledning

Reduktion af CO 2

-udledning relateret til energiforbrug, opvarmning,

ventilation og køling er højt prioriteret. Byggeriet

skal planlægges, så det på sigt kan blive CO 2

neutralt,

klasse-1 byggeri. Der ønskes innovative løsninger og metoder

for reduktion, genvinding og evt. egenproduktion af

energi. Endvidere ønskes det prioriteret, at anvende materialer

og produkter der både ved fremstilling og transport

bidrager mindst muligt til CO 2

-udledning. Endelig skal løsningsforslagene

for trafik og logistik vurderes ud fra et bæredygtigt

aspekt.

Materialer

Anvendelse af materialer, der har en lang holdbarhed, og

som kan genanvendes og som ældes med ynde prioriteres.

Endvidere skal der benyttes indeklimamærkede materialer,

der ikke afdunster skadelige stoffer.

Miljøskadelige stoffer

Forebyggelse mod fremtidig udledning af miljøskadelige

stoffer fra hospitalet. Undladelse af brugen af miljøskadelige

stoffer og stoffer på Miljøministeriets liste over uønskede

stoffer i byggematerialer og produkter/ apparatur,

herunder anvendelse af ozonnedbrydende stoffer i installationer,

og endelig begrænsning af mængden af miljøskadeligt

affald i byggefasen.

Råstoffer

Begrænsning af forbruget af knappe råstoffer ved ikke at

bruge produkter eller materialer, hvor knappe råstoffet indgår.

Anvisning af bæredygtige løsninger i den landskabelige

behandling af området, særligt med henblik på, at reducere

behovet for bortkørsel af jord og fremme naturlig nedsivning

af overfladevand.

Tilgængelighed

Forslagene skal sikre ligeværdig adgang for bevægelseshæmmede,

jf. ”DS 3028 Tilgængelighed for Alle”.

87


2.2

opgaven

88


nybyggeri

udsnit fire områder

udsnit fire områder

hovedindgang

modtagelsen i fam

udsnit fire områder

Med udgangspunkt i forslagets koncept for FAM og KBB og

med afsæt i ovenstående beskrivelse af afdelingerne, ønskes

en særskilt belysning af følgende fire udvalgte områder:

• Hovedindgang

Forslaget skal vise hvor den fremtidige ankomst til

Herlev Hospital skal ske, og hvorledes fordeling til henholdsvis

eksisterende byggeri og nybyggeri vil komme

til at foregå, herunder ankomst til FAM.

• Modtagelsen i FAM

Forslaget skal vise placering af modtageområdet, herunder

hvorledes modtagelse af forskellige patienttyper

sker samt hvorledes disse fordeles til de respektive

ventearealer/ udredningssteder.

• Fødeområde

Forslaget skal vise indretning af et fødeområde, hvor

fødestue kombineres med opholdsstuer og de tilhørende

birum til en velfungerende og rationel enhed.

• Sengeafsnit i Gastroenheden

Forslaget skal vise indretning af et sengeafsnit i Gastroenheden,

set i relation til placering af plejepersonalets

arbejdsstationer.

Hovedindgang

Den eksisterende hovedindgang sker til en forhal med reception,

og fra forhallen er der adgang til cafeteria, butikker,

sengetårn m.v.

Ved placering af nybyggeri til KBB + FAM skal FAM have

sin egen indgang. I konkurrencen skal der herudover tages

stilling til hvorledes den øvrige adgang til det eksisterende

hospital og nybyggeriet skal ske:

• Skal den eksisterende hovedindgang fastholdes som

fælles adgang til hospitalet?

• Skal den eksisterende hovedindgang suppleres med

en ny indgang til nybyggeriet (udover indgangen til

FAM)?

• Skal der etableres en ny fælles hovedindgang til hospitalet

som afløser for den eksisterende hovedindgang?

Valget af løsning hænger sammen med valg af hoveddisponering

af tilkørsels- og adgangsforhold i helhedsplanen,

men afhænger også af den valgte planløsning i nybyggeriet.

Målet er at opnå en løsning, der skaber ordnede til- og frakørselsforhold

og gør det helt entydigt, hvor man skal henvende

sig.

Hovedindgangen skal udadtil være klart markeret. Indenfor

i umiddelbar nærhed af hovedindgangen skal der placeres

en døgnbemandet reception, der kan vejlede patienter og

besøgende.

I forbindelse med receptionen skal der etableres ventearealer

af forskellig art. Indgangsområdet skal være venligt

og imødekommende og der skal være adgang til puslerum,

toiletter og garderobe m.v. Der må ligeledes gerne være tilbud

som f.eks. kiosk og café.

Forslaget til hovedindgang skal vise disponering og indretning

af indgangsarealet med reception, ventearealer, café,

kiosk/ butikker m.v. samt forbindelsen mellem eksisterende

hospital og nybyggeri.

Modtagelsen i FAM

Alle akut syge eller tilskadekomne patienter og deres pårørende,

både henviste og selvhenvendere, ankommer via

samme indgang til modtagelsen i FAM.

Patienter der ankommer i ambulance eller med helikopter,

modtages dog i et særligt afskærmet område, med direkte

forbindelse til traumestuer og behandlingsrum.

Patienterne modtages og registreres i receptionen i modtageområdet.

I modtagelsens triageområde bliver patienterne

prioriteret og fordelt til de forskellige behandlingsspor

eller til forskellige venteområder.

Børn og deres pårørende skal hurtigt kunne ledes til børnemodtagelsen

eller til et særligt venteområde for børn.

Dette venteområde skal tilgodese børnenes behov for

tryghed, afledning (PC, TV) og sikre dem mod skræmmende

oplevelser.

89


2.2

opgaven

Venteområderne skal generelt være venlige og imødekommende

med café- og kioskmiljø og indrettes således at alle

ventende kan overvåges af relevant, fagligt personale.

Forslaget til modtagelse i FAM skal vise disponering og indretning

af ankomstområdet med redegørelse for placering

af indgange, reception, triagefunktion, forbindelser og de

forskellige typer af venteområder.

Fødeområde

Fødeområdet er overordnet beskrevet side 75, og med

udgangspunkt i det udarbejdede oplæg, ønskes der et

udsnit, som viser hvorledes en fødestue, kombineret med

opholdsstuer, kan udgøre en velfungerende og rationel enhed

for ambulante fødende.

Kvinder der har født før og som føder ukompliceret, tilbydes

i dag, at føde ambulant, hvilket betyder, at familien kan

forlade fødeafdelingen indenfor 4-8 timer efter fødslen.

Det er vigtigt at familien får en god og rolig start på familiedannelsen,

specielt når de relativt hurtigt selv skal tage

vare på det nyfødte barn. En måde at skabe ro på, er ved at

undgå flytning af familien.

sengeafsnit i Gastroenheden. Forslaget skal belyse hvor

mange enestuer man forventer der indgår i en standardenhed,

set i relation til placering af plejepersonalets arbejdsstationer.

I Region Hovedstaden etableres der i nybyggeri kun enestuer,

som alle skal have tilknyttet eget bad/ toilet og med

mulighed for overnatning af pårørende. Sengeenheden

skal være robust nok til, at blive anvendt i hele byggeriet.

Der skal lægges vægt på overskuelighed, nærhed, korte afstande

som vil føre til optimering af driftsøkonomien.

I forbindelse med placering af enestuerne skal forslaget

angive afstand til skyllerum og linnedrum. Arbejdsstationer

skal indrettes med pc-arbejdspladser.

Man ønsker derfor at kunne tilbyde familien et samlet forløb

inden for de givne fysiske rammer. f.eks. ved at kvinden kan

benytte opholdsstuen i ve-fasen, fødestuen under fødslen

og vende tilbage til den samme opholdsstue i timerne efter

fødslen. Familien kan på den måde have en uforstyrret

”base” under hele forløbet, hvor også større søskende kan

være med, uden at skulle overvære selve fødslen.

Opholdsstue forventes at kunne rumme begge forældre,

evt. større søskende. I forbindelse med opholdet skal der

være mulighed for at anrette mindre måltider, ligesom der

skal etableres badefaciliteter med badekar, som kan benyttes

af familien både før, under og efter fødslen.

Adskillelse af badeværelse og fødestue, betyder at fødestuen

kan rengøres og klargøres hurtigt efter hver fødsel.

Sengeafsnit i Gastroenheden

Med udgangspunkt i forslaget til hoveddisponering af nybyggeriet,

skal der udarbejdes et forslag til indretning af et

90


nybyggeri

udsnit fire områder

fødeområde

sengeafsnit i gastroenheden

91


2.2

opgaven

metode og organisation

Metode / proces

(Beskrivelsen af forslag til metode må maksimalt fylde 10

stk. A4-sider).

Tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes opgaven

tænkes løst med udgangspunkt i de i konkurrencematerialet

beskrevne præmisser for projektet, herunder

den beskrevne organisering hos bygherren.

Følgende elementer ønskes beskrevet:

• Tidsstyring: at tidsplanerne sikres overholdt, og at opståede

mulige forsinkelser håndteres.

• Økonomisk overblik og budgetoverholdelse i alle faser:

at der i hele forløbet hele tiden er et overblik over de

skønnede omkostninger forbundet med gennemførelsen

af projektet.

• Totaløkonomi/drift og vedligeholdelsesperspektivet:

hvorledes rådgiver forløbet igennem sikrer fokus på de

efterfølgende driftsomkostninger ved de foreslåede

løsninger.

• Ændringshåndtering: projektet vil undervejs skulle ændres

eller justeres. Hvorledes tænkes dette ind i processen.

• Risikostyring.

• Samarbejde og konflikthåndtering.

Organisation

(Beskrivelsen af forslag til organisation må maksimalt fylde

10 stk. A4-sider og hvert CV må maksimalt fylde 3 sider).

De bydende skal beskrive, hvorledes den interne ansvars

og opgavefordeling er tænkt, herunder hvorledes det interne

samarbejde tænkes organiseret.

Tilbudsgiveren bedes redegøre for, hvordan ressourceforbruget

mellem de forskellige rådgiverfirmaer i rådgiverteamet

fordeles f.eks. i form af et ressourcefordelingsskema

med procentvis angivelse af hvem der leverer hvilke

ydelser.

Der skal endvidere som minimum vedlægges CV’er for de

tilbudte nøglemedarbejdere der omfatter konkurrencedeltagers/tilbudsgivers:

• Projektleder

• Projekteringsleder

• Ansvarlig sagsarkitekt

• Ansvarlig/koordinerende sagsingeniør

• Ansvarlig landskabsarkitekt

• Ansvarlig for bygningsintregreret kunst

økonomisk overslag

Konkurrencedeltagerne skal for eget konkurrenceforslag

udarbejde et økonomisk overslag, der sandsynliggør, at

forslaget kan gennemføres indenfor det afsatte budget.

Det økonomiske overslag skal omfatte helhedsplanens 1.

etape samt nybyggeri til FAM + KBB, som beskrevet i afsnit

2.1 og 2.2.

Når der er udpeget et vinderforslag vil der blive faslåst

budgetter på henholdsvis bygningsarbejder og landskab /

terrænarbejder.

Med henblik på, at kunne vurdere anlægs- og driftsøkonomien

ensartet, skal konkurrencedeltagerne anvende nedenstående,

forud definerede opdeling ved udarbejdelsen af

det økonomiske overslag.

De interne kommunikationsveje ønskes beskrevet og kontakten

til bygherren og dennes brugerorganisation ønskes

ligeledes beskrevet.

Der ønskes herunder beskrevet, hvorledes de deltagende

firmaer skal samarbejde og hvilke firmaer der leverer hvilke

ydelser under faserne program/projektering/udførelse.

92


nybyggeri

metode, økonomi

metode og organisation

økonomisk overslag

ANLÆGSUDGIFTER

id HÅNDVÆRKERUDGIFTER enhed Antal Pris

KBB samt FAM

Grundarbejder Ing m 2 51.900

Bærende konstruktioner Ing m 2 51.900

Arkitektarbejder Ark m 2 51.900

Facader (antal m 2 ) Ark + Ing m 2

Installationer - El Ing m 2 51.900

Installationer VVS + ventilation Ing m 2 51.900

Fast inventar Ark + Ing m 2 51.900

1 Delsum m 2 51.900

Parkering i konstruktion

Grundarbejder Ing m 2

Bærende konstruktioner Ing m 2

Arkitektarbejder Ark m 2

Installationer - El/ VVS/ Ventilation Ing m 2

2 Delsum m 2

Landskabs-/terrænarbejder

Jordarbejder

Befæstede arealer

Grønne arealer

3 Delsum

4 Byggepladsomkostninger i alt

Kunst

Bygning m 2

Landskab

5 Delsum

PROJEKTOMKOSTNINGER

Arkitekt, ingeniør, geotekniske undersøgelser

jf. tilbud

Estimeret andel af det tilbudte honorar til udstyr og inventar fratrækkes NBNB

Budget for udlæg

6 Delsum

RESERVER

(15 % af id 1+2+3+4+5+6) % 15

TOTAL max 1.332.000.000

93


ådgivning

rådgivning

rådgivning

2.3

opgaven

94


tilbud på rådgivning

Tilbud på rådgivning

Under konkurrencefasen skal konkurrencedeltagerne udarbejde

konkurrenceforslag som beskrevet andetsteds i

nærværende konkurrenceprogram.

Udover udarbejdelse af et konkurrenceforslag omfatter

konkurrencen yderligere, at konkurrencedeltagerne skal

afgive honorartilbud på den rådgivningsydelse, der efter

konkurrencen forventes indgået aftale om med vinderen af

konkurrencen.

Tilbudsgivningen skal ske ved udfyldelse (anonymt) af tilbudsliste

(vedlagt) og skal ske under hensyntagen til det

samlede konkurrencemateriale.

Endelig kan det oplyses, at bygherren forventer at gennemføre

et særskilt udbud af byggeledelse. Byggeledelsen

vil få den koordinerende funktion uanset om entreprisearbejderne

udbydes i fag-, stor- eller hovedentreprise. Byggeledelsen

vil yderligere skulle koordinere projektopfølgningen

og fagtilsynet i forhold til entreprisesiden, hvorfor

også ydelserne fra totalrådgiveren skal afgives i fast pris.

Dermed vil snitfladerne i forhold til de samlede tjenesteydelser

i forbindelse med projektet i overskrifter kunne oplistes

som vist i nedenstående diagram.

Der skal tilbydes fast pris for programmering, projektering,

projektopfølgning og fagtilsyn under udførelsesfasen samt

rådgivning under ibrugtagning og ved 1 års eftersyn (tilbudslistens

pkt. 1.1).

Rådgivningen omfatter alle arkitekt- og ingeniørydelser,

projekteringsledelse, landskabsarkitektydelser, rådgivning

vedrørende inventar og udstyr samt rådgivning vedrørende

bygningsintegreret kunst.

Rådgivningen omfatter FAM samt KBB, parkering i konstruktion

samt landskabsarbejder (herunder veje og stier

m.v.) i forbindelse med 1. etape af helhedsplanen.

Tilbudslistens pkt. 1.2 skal udfyldes med tilbudte timesatser

for angivne medarbejderkategorier i såvel projekterings-

som udførelsesfasen. Disse timesatser vil blive

anvendt i forbindelse med eventuelle ekstraydelser, der

forventes afregnet efter medgået tid.

Den ydelse som totalrådgiveren skal levere er nærmere defineret

i konkurrencematerialets ydelsesbeskrivelse med

tilhørende bilag (vedlagt) og aftalens betingelser er angivet

i konkurrencematerialets aftaleudkast (vedlagt).

Bygherreafdeling

NYBYG

Bygherrerådgiver

(styring og koordinering)

Totalrådgiver

Projekteringsledelse

(arkitekter, ingeniører,

landskab og kunst)

Byggeledelse

Det kan yderligere oplyses, at Herlev Hospital forventer at

udbyde bygherrerådgivningen til projektet således, at bygherrerådgiveren

vil være tilknyttet projektet senest når der

indgås aftale om totalrådgivning.

snitflader rådgivning

Ansvar/aftale

Koordinering/styring

95


96

0


3gennemførelse

97


3.1

gennemførelse

98


udget, tid, organisation

budget

budget

Den samlede helhedsplan, der indeholder de side 45 oplistede

arbejder, er estimeret til et samlet budget på DKK

4,2 mia. kr. eksklusiv moms.

De dele af den samlede plan, hvortil der er givet et foreløbigt

finansieringstilsagn, har et budget på DKK 2,25 mia. kr.

eksklusiv moms. Dette beløb er den samlede økonomiske

ramme, der omfatter alle projektomkostninger, rådgivning,

håndværkerudgifter samt udgifter til apparatur og udstyr.

Den del af det forhåndsgodkendte projekt, hvortil der via

projektkonkurrencen ønskes indkøbt totalrådgivning har et

samlet budget på ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms. Dette

omfatter Fælles AkutModtagelse (FAM) og KvindeBarnBygning

(KBB) med hertil hørende apparatur og udstyr samt

parkeringsfaciliteter i konstruktion og landskabsarbejder.

I forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceforslagene

vil det være et ufravigeligt krav, at det sandsynliggøres, at

de visualiserede forslag kan gennemføres inden for den

økonomiske ramme.

Der er i de efterfølgende afsnit redegjort yderligere for rådgivningsopgavens

budgetramme, budgetrammens indeholdte

reserver og fordeling af budgetmæssigt ansvarsområde

på rådgivere.

Opgavens budgetramme

Samtlige udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse

er indeholdt i nedenstående budgetramme.

Anførte budgettal er anført ud fra finansministeriets pris og

løn indeks (for år 2009) og de vil blive reguleret i henhold

til dette.

For skemaets pkt. 1-4 er følgende udgifter/omkostninger

indeholdt i budget-hovedposterne:

• Samtlige håndværkerudgifter.

• Samtlige udgifter til opretholdelse og drift af byggeplads,

herunder forbrug af el, vand, varme m.v. i forbindelse

med arbejder på pladsen samt udgifter til vinterforanstaltninger.

• Samtlige udgifter til fast inventar og skiltning.

• Samtlige udgifter til arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt

i forbindelse med programmering, projektering,

projekteringsledelse, fagtilsyn og projektopfølgning,

rådgivning vedrørende ibrugtagning og drift samt 1 års

eftersyn (ved totalrådgiver).

• Udgifter til geotekniske undersøgelser, landinspektør

og evt. specialkonsulenter.

• Samtlige udgifter til reproduktion af tegninger, beskrivelser,

notater m.v.

Budgetramme

Emne

Samlet budget

1. FAM + KBB

2. Parkering i konstruktion

3. Landskabs-/terrænarbejder

4. Kunst (defineret som 1 % af de samlede anlægsudgifter)

Delsum 1.332

5. Medicoteknisk udstyr og inventar 191

6. Bygherreomkostninger (bygherrerådgivning, byggeledelse, forsikring, tilladelser, afgifter) 60

I alt mio. DKK 1.583

99


3.1

gennemførelse

Udgifter til bygherreomkostningerne til bygherrerådgivning

og byggeledelse samt bygherreudgifter til forsikring, byggetilladelse

og tilslutningsafgifter er ikke indeholdt i de anførte

beløb, men er særskilt indeholdt under pkt. 6 ”Bygherreomkostninger”.

Bygherrerådgivning og byggeledelse

forventes indkøbt via særskilt udbud.

Derudover er der som en del af budgettallene indeholdt

budgetmæssige reserver afsat til imødegåelse af risici og

uforudseelige forhold. Disse er omtalt nedenfor.

For skemaets pkt. 5: Medicoteknisk udstyr og inventar,

er der afsat et samlet beløb til indkøb af alt løst inventar,

teknisk udstyr og medicoteknisk udstyr. Dette budgettal

indeholder både rådgivning/ projektomkostninger, udgifter

til selve indkøbet og udgifter til montering af udstyret/

inventaret.

Det bemærkes yderligere, at der uden for de anførte budgetposter

til i alt ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms er afsat

budgetposter til udvidelse af servicebygning, kapel, installering

af nødstrømsanlæg, etablering af grundkølingsanlæg

m.v.

Budgetrammens reserver

De oplyste budgettal indeholder afsatte beløb til:

Udførelsesrisiko:

Et risikobeløb afsat til imødegåelse af ekstraregninger fra

entreprenører som følge af evt. uklarheder i den samlede

kontraktmasse. Udførelsesrisikoen kan alene udnyttes i

udførelsesfasen.

Entreringsrisiko:

Et beløb afsat til imødegåelse af udsving i markedspriser

på udbudstidspunktet for entrepriseydelser som følge af

højkonjunktur, overophedning m.v. Entreringsrisikoen kan

alene udnyttes i entreringsfasen.

Uforudseelige forhold:

Et beløb afsat til imødegåelse af uforudseelige forhold,

som projekterende, byggeledelse m.v. ikke kunne og burde

have forudset. Beløbet kan udnyttes igennem hele sagsforløbet,

hvilket er årsagen til, at procentsatsen er faldende

100


udget, tid, organisation

budget

budgetrammens reserver

Milepæle Udførelsesrisiko Entreringsrisiko Uforseelige forhold Reserver i alt

Byggeprogram 3 % 3 % 9 % 15 %

Dispositionsforslag 3 % 3 % 8 % 14 %

Projektforslag 3 % 3 % 7 % 13 %

Hovedprojekt 3 % 3 % 5 % 11 %

(Efter) entrering 3 % 0 % 5 % 8 %

igennem sagsforløbet som følge af opnåelse af større viden

om projektet.

I ovenstående skema er der for de enkelte faser oplyst

størrelsen af de risikoprocentsatser, der skal være indeholdt

i totalrådgiverens økonomiske overslag for de enkelte

projektfaser. Når totalrådgiveren ved afslutningen af

hver enkelt fase fremlægger sit økonomiske overslag, skal

dette samlet indeholde en reserve, som angivet i skemaets

højre kolonne.

Ved afslutning af f.eks. projektfasen skal overslaget indeholde

en reserve på 13 % af den samlede anlægssum.

Budgetmæssig ansvarsfordeling

Totalrådgiveren vil som udgangspunkt skulle styre og være

ansvarlig for de budgetmæssige forhold, som er omfattet

af totalrådgivningen. Dette omfatter som udgangspunkt

alle håndværkerudgifter, byggepladsudgifter samt udgifter

til fast inventar, skiltning m.v. og dette vil gælde for de 4

budgetposter: FAM + KBB, Parkering i konstruktion, Landskabs-/

terrænarbejder og Kunst.

Totalrådgiveren vil skulle koordinere styringen af disse budgetmæssige

forhold med reference til bygherrerådgiveren/

bygherren.

Det forventes, at den kommende bygherrerådgiver skal

styre og være ansvarlig for de øvrige budgetmæssige poster,

der hovedsageligt kan samles under overskriften ”projektomkostninger”.

Vedrørende budgetposten ” Medicoteknisk udstyr og inventar”

er fastlæggelsen af hvem, der skal styre og være

ansvarlig for dette budget ikke endeligt defineret. Dette

skal ske endeligt under programmeringsfasen. Udgangspunktet

vil dog være, at der anvendes den grænsefladebeskrivelse

af opgaver der er anført i ydelsesbeskrivelsens

pkt. 2.1.3., hvor grænsefladen for hvem der er ansvarlig for

hvad inden for ”medicoteknisk udstyr og inventar” er beskrevet,

ligesom der her er oplistet eksempler på, hvad der

defineres som fast/løst inventar, teknisk udstyr og medicoteknisk

udstyr.

Med dette som udgangspunkt vil bygherrerådgiveren/

bygherren være ansvarlig for budgettet vedrørende indkøb/

levering af ”løst inventar” og ”medicoteknisk udstyr”,

mens totalrådgiveren er ansvarlig for budgettet vedrørende

”teknisk udstyr”. Supplerende hertil er totalrådgiveren

ansvarlig for budgettet vedrørende indbygning af både løst

inventar, medicoteknisk udstyr og teknisk udstyr.

Vurdering af forslagenes totaløkonomi

I forbindelse med bedømmelsen af konkurrenceforslagene

i projektkonkurrencen indgår en vurdering af økonomien

med henblik på at kontrollere, at de respektive forslag kan

realiseres indenfor den udmeldte budgetramme.

Der gøres opmærksom på, at den foruddefinerede opdeling

under udarbejdelsen af det økonomiske overslag, jf.

side 93 vil blive anvendt til at kontrollere dette.

101


3.2

gennemførelse

TID

Projektet planlægges gennemført med følgende overordnede

tidsplan:

Udpegning af vinder

af konkurrencen: april 2011

Aftaleindgåelse/godkendelse: april-maj 2011.

Herefter vil de overordnede hovedterminer for projektet

blive:

Programmering: juni 2011 – jan 2012

Projektering: mar 2012 – dec 2013

Udbud og kontrahering jan – mar 2014

Udførelse: maj 2014 – jun 2017

Aflevering/indkøring juli – sept 2017

Ibrugtagning okt 2017

I forbindelse med opgavens gennemførelse skal totalrådgiveren

i samarbejde med bygherren og bygherrerådgiveren

udarbejde en detailtidsplan indenfor rammerne af

ovennævnte hovedterminer.

I forbindelse med opgavens gennemførelse er rådgiveren

ansvarlig for, at de aftalte rådgivningsydelser leveres indenfor

disse fastlagte tidsrammer og i henhold til den detailtidsplan

der som anført ovenfor skal udarbejdes efterfølgende.

I denne detailtidsplan skal der for hver fase i rådgivningen

afsættes tid til bygherrens godkendelse af henholdsvis

program, dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt.

Som udgangspunkt skal der afsættes følgende perioder

til godkendelse af rådgivningsfaserne:

Godkendelse af vinderforslag

og aftaleindgåelse:

Program:

Dispositionsforslag:

Projektforslag:

Forprojekt:

Hovedprojekt:

8 uger

3 måneder

4 uger

4 uger

sagsbehandlingsperiode

hos godkendende

myndighed

8 uger

102


udget, tid, organisation

tid

organisation

ORGANISATION

Bygherrens egen organisation

Herlev Hospitals bygherreafdeling (Nybyg) varetager bygherrerollen

i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

Nybyg består i dag af arkitekter, ingeniører og planlæggere

og vil udvikle sin organisation i takt med projektets fremdrift.

Nybyg vil i takt med projektets fremdrift udvikle og

styrke sin organisation med de nødvendige kompetencer

indenfor de byggefaglige, tekniske, planlægningsmæssige

og økonomiske felter.

Nybygs primære opgaver omfatter:

• At gennemføre de styringsmæssige aktiviteter (økonomi,

tid, kvalitet og projektrisici).

• At sikre at projektet gennemføres under hensyntagen

til regionens bevillingsmæssige situation.

• At bygherrens beslutninger træffes rettidigt i forhold til

projektets fremdrift.

• At der initieres et konstruktivt samarbejde mellem projektets

eksterne parter og Hospitalets interne organisation

– og at der dermed sikres den relevante brugerinddragelse.

• At deltage i dialogen med myndigheder.

• At agere som bygherre og aftaleholder for alle projektets

eksterne parter (bygherrerådgiver, totalrådgiver og

entreprenører).

I projektforløbet vil der, under Nybyg’s ledelse, blive nedsat

en række projektgrupper for behandling af forskellige

temaer. Ligeledes vil der blive nedsat en række brugergrupper,

hvori de berørte afdelinger er repræsenteret. Det kan

forudsættes, at medarbejderrepræsentanter vil blive involveret

i væsentligt omfang.

Der vil blive nedsat grupper indenfor følgende områder

med henblik på brugerinvolvering:

• Akutmodtagelse

• Gastroenheden

• Pædiatrisk afdeling

• Gynækologisk/obstetrisk afdeling

• Anæstesiologisk afdeling

• Klinisk Biokemisk afdeling

• Fysio- og ergoterapi

• Radiologisk afdeling

• Intern Service og Logistik

• Bygge-og teknikafdelingen

Udover disse brugergrupper findes der på Herlev Hospital

en række serviceafdelinger, der skal inddrages i forbindelse

planlægningen af en række logistiske funktioner. Disse omfatter:

• Teknisk afdeling

• Medicoteknisk afdeling

• Rengøringsafdelingen

• Forsynings-og transportafdelingen

• Hygiejneudvalget

• Arbejdsmiljøteamet

• IT-afdelingen

• Patientsikkerhed

Nybyg refererer til Herlev Hospitals Byggestyregruppe.

Gruppens medlemmer er hospitalets direktion og medarbejderrepræsentanter.

Byggestyregruppen refererer til Den Regionale Byggestyregruppe,

Anlægs-styregruppen, der har repræsentation

fra Region Hovedstadens koncerndirektion, og indstiller til

endelige vedtagelser i Regionsrådet.

Projektets eksterne parter

Bygherrerådgiver

Nybyg vil inden bedømmelsen af projektkonkurrencen

tilknytte en bygherrerådgiver, som skal bistå hospitalets

bygherreafdeling gennem både program-, projekterings-,

udførelses- og ibrugtagningsfasen.

Bygherrerådgiveren vil varetage bygherrens overordnede

styrende og koordinerende forpligtigelse overfor de involverede

parter, herunder sikre at aftaleparterne (totalrådgiver,

entreprenør, bygherre m.fl.) opfylder deres kontraktlige

forpligtigelser og at der udøves rettidig omhu i forbindelse

med beslutninger og dispositioner.

103


3.3

gennemførelse

Det brugerrelaterede arbejde planlægges af Nybyg og bygherrerådgiveren

i samarbejde med totalrådgiveren. Bygherrerådgiveren

koordinerer og styrer den overordnede proces

med brugerinddragelse.

Totalrådgiver

Totalrådgiveren vil skulle levere alle arkitekt-, kunst-, landskabsarkitekt-

og ingeniørmæssige ydelser fra programmering

frem til ibrugtagning og det efterfølgende 1 års eftersyn.

Herunder hører projekteringsledelse og rådgivning

vedrørende apparatur og udstyr. Undtaget fra totalrådgiverens

ydelse er byggeledelse, der forventes udbudt som en

særskilt ydelse.

Totalrådgiveren skal varetage den primære del af det brugerrelaterede

arbejde, med mødedeltagelse i alle brugermøder

under programmerings- og forslagsfaserne.

Bygherren har defineret følgende ansvarsfordeling, i forbindelse

med det brugerrelaterede arbejde:

Bygherre

Ansvaret for indholdet af, de fra brugerne, fremkomne udsagn/informationer

og de konklusioner vedrørende brugerrelaterede

spørgsmål der træffes på brugermøder, påhviler

bygherren.

Bygherrerådgiver

Ansvaret for at selve processen, herunder at det overordnede

tidsforløb m.v. forløber tilfredsstillende, påhviler bygherrerådgiveren.

Totalrådgiver

Ansvaret for at de udsagn/informationer, der fremkommer

fra brugerside og de konklusioner der træffes på brugermøderne,

omsættes til byggeri indenfor projektets rammer,

påhviler totalrådgiveren. Det påhviler endvidere totalrådgiveren

at sikre, at alle for projektet nødvendige brugerrelaterede

spørgsmål bliver afdækket. Totalrådgiveren skal

i første fase udarbejde et byggeprogram på grundlag af

konkurrenceforslaget og resultatet af brugerinvolveringen.

Byggeprogrammet vil blive benyttet i forbindelse med ansøgning

om endeligt tilsagn om bevilling til det samlede

udbygningsprojekt.

104


udget, tid, organisation

organisation

Regionsrådet

Central styregruppe

organisation

Ansvar/aftale

Koordinering/styring

Dialog/kommunikation

Byggestyregruppe

Herlev Hospital

Bygherreafdeling

NYBYG

Bygherrerådgiver

(styring og koordinering)

Brugergrupper

Akut modtagelse

Gastroenheden

Pædiatrisk afdeling

Gynækologisk/obs. afdeling

Anæstesiologisk afdeling

Klinisk Biokemisk afdeling

Fysio- og ergoterapi

Radiologisk afdeling

Intern Service og Logistik

Bygge- og teknikafdelingen

Totalrådgiver

Projekteringsledelse

(arkitekter, ingeniører,

landskab og kunst)

Byggeledelse

Entreprenør

Entreprenør

Leverandør

Leverandør

Udførelsesfase/byggeledelse

Bygherren forventer, at der i forbindelse med udførelsesfasen

vil blive tilknyttet en ”uafhængig byggeledelse”. Byggeledelsen

vil skulle lede og koordinere entreprisesiden og

agere koordinator i forbindelse med, at totalrådgiveren skal

levere fagtilsyn og projektopfølgning overfor entreprisesiden.

Således vil totalrådgiverens rådgivning i udførelsesfasen

(fagtilsyn og projektopfølgning) være uafhængig

af valg af entrepriseform.

Den entreprisemæssige side vil blive udbudt i enten

fag-, stor- eller hovedentreprise.

105


106

0


4betingelser

107


04

betingelser

Konkurrencetekniske betingelser

Konkurrenceudskriver form og sprog

Konkurrencen er udskrevet af Herlev Hospital som en begrænset

projektkonkurrence om totalrådgivning i henhold

til EU’s udbudsdirektiv nr. 2004/ 18/ EF.

Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, forhandlings- og

arbejdssprog ved gennemførelsen af den udbudte opgave

vil være dansk. Konkurrencematerialet udgives på dansk.

Deltagerne skal aflevere deres besvarelse på dansk.

Deltagere

• Schmidt Hammer Lassen Architects

Arcrum Arkitekter

Heinle, Wischer und Partner Architekten (Tyskland)

HT-Hospitaltechnik (Tyskland)

Midtconsult A/S

Werner Sobek Stuttgart GmbH & Co. KG (Tyskland)

ÅF – Hansen & Henneberg

Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design

• Henning Larsen Architects A/S

Friis & Moltke A/S

Orbicon | Leif Hansen A/S

Norconsult A/S (Norge)

NNE Pharmaplan A/S

Brunsgaard & Laursen ApS

SLA A/S

• Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Arkitektfirmaet Jens Clementsen

YLP Arkitekter (Sverige)

GHB Landskabsarkitekter og byplanlægger

Lemming & Eriksson as

ÅF HH (Sverige)

(Jacobs Engineering Group Inc. (Frankrig))

• Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S

Alectia A/S

Søren Jensen rådgivende ingeniørfirma A/S

Lohfert & Lohfert A/S

Nosyko Danmark A/S

108


konkurrencetekniske betingelser

• DISSING+WEITLING architecture a|s

Medplan as arkitekter (Norge)

Buro Happold Limited (England) / Buro Happold ApS (DK)

Marianne Levinsen Landskab ApS

Hansen, Carlsen & Frølund A/S

Ingeniørfirmaet P. A. Pedersen A/S

Konkurrencens sekretær

Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA

Arkitektforeningen

Strandgade 27, DK 1401 København K

E-mail: amb@aa-dk.dk

Telefon: + 45 30 85 90 16

Konkurrencemateriale

Konkurrencematerialet består af nærværende program

med nedenstående bilag og udbudsdokumenter på DVD,

samt spørgsmål og svar og eventuelle rettelsesblade.

Bilagsmaterialet indgår som en del af konkurrencegrundlaget

og udbudsdokumenterne indgår som en del af aftalegrundlaget

for den aftale om totalrådgivning, der forventes

indgået med vinderen af projektkonkurrencen.

Bilag

1. Anbefalinger om fælles akutmodtagelser, oktober

2007

2. Anbefalinger for funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser

i Region Hovedstaden

3. Rapport om tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn

området i Region Hovedstaden

4. Geoteknisk undersøgelse, Herlev Hospital, november

2009

5. Trafikanalyse ved Herlev Hospital, marts 2010

6. Region Hovedstaden, strategi for bæredygtig udvikling.

Lokal agenda 21

7. Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri

8. Placering og krav til helikopterlandingsplads, januar

2010

9. Støjvurderinger i forbindelse med helikopterflyvninger,

januar 2010

10. Fotobilag (eftersendes)

11. Luftfoto

12. Region Hovedstaden, anbefalinger for Helende Arkitektur

13. Region Hovedstaden, principper for bæredygtighed

(eftersendes)

14. Notat om bæredygtighed udarbejdet af Esbensen januar

2010

15. Tegninger i format dwg:

15.1 Situationsplan

15.2 Blok 1 (etage K2, K1, 01, 02, 03, 04)

15.3 Blok 1 (snit og facader)

15.4 Blok 2 (etage K2, K1, 01, 02)

15.5 Blok 2 (snit og facader)

15.6 Blok 5 (etage K2, K1, 01, 02, 03, 04)

15.7 Blok 5 (snit og facader), mål 1:200

15.8 Blok 7 (etage 01, 02, 03, 04, 05)

15.9 Blok 7 (snit og facader)

15.10 Blok 9 (etage, 02, 03)

15.11 Blok 9 (snit og facader)

15.12 Blok 12 (etage K1, 01)

15.13 Blok 12 (snit og facader)

15.14 Oversigtsplan forsyningsledninger

Udbudsdokumenter

1. Aftaleudkast

2. Ydelsesbeskrivelse

3. Tilbudsliste

Besigtigelse og forespørgsler

Besigtigelse med mulighed for at stille spørgsmål afholdes

fredag d. 4. juni 2010 kl. 09.00-13.00.

Sted: Herlev Hospital, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75,

2730 Herlev. Detaljeret program udsendes senere til deltagerne.

Tilmelding til arrangementet skal ske samlet fra tilbudsgiveren

og senest d. 1. juni 2010 til konkurrencens sekretær,

med oplysninger om deltagernes navn og firma. Der

er begrænsning på 15 personer til arrangementet for hver

tilbudsgiver.

Eventuelle spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares

direkte på mødet, bedes efter mødet mailet til konkurrencens

sekretær.

109


04

betingelser

Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må efterfølgende

ligeledes kun fremsendes på mail til konkurrencens

sekretær. Ved brug af e-mail skal tilbudsgiver sikre sig at

mailen er modtaget og læst ved brug af funktionen ”Anmod

om kvittering, når meddelelsen er læst” (funktion i

Outlook).

Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges

af sekretæren i anonym afskrift for udskriver.

1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencesekretariatet

i hænde senest mandag d. 14. juni 2010.

2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencesekretariatet

i hænde senest tirsdag d. 24. august 2010.

For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål og svar

løbende (og senest ca. 2 uger efter fristens udløb) vil blive

sendt på e-mail til deltagerne.

Konkurrenceforslagets omfang

Fra hver totalrådgiver modtages kun ét forslag/ tilbud. Tilbudsgiveren

skal vedstå tilbuddet i 26 uger efter det oplyste

afleveringstidspunkt.

Forslagets plancher skal være i størrelsen A0 840X1200

mm højformat. Der må max. afleveres 8 plancher.

Forslaget skal omfatte følgende materiale:

1. Helhedsplan med fuld udbygning, tagplan, mål 1:1.000

Helhedsplanen skal vise forslagets hovedtræk, herunder

nybyggeri, veje, stier, parkering, helikopterlandingsplads,

byrum, grøn struktur inkl. Kulturakse, med beplantning,

terræn og belægning, vejadgange, indgange

til hospitalet samt placering af fremtidig metrostation

og letbanestation.

2. Helhedsplan med 1. etape, tagplan, mål 1:1.000

Helhedsplanen skal vise 1. etape, herunder hvordan de

trafikale forhold løses samt hvordan friarealerne løses

og fungerer i en årrække inden senere etaper iværksættes.

Helhedsplanen skal vise forslagets hovedtræk, herunder

nybyggeri, veje, stier, parkering, helikopterlandingsplads,

byrum, grøn struktur inkl. Kulturakse, med beplantning,

terræn og belægning, vejadgange, indgange

til hospitalet samt placering af fremtidig metrostation

og letbanestation.

3. Helhedsplan – Diagrammer og rumlige illustrationer

Diagrammer (f.eks. trafik, parkering, adgangsforhold,

typer og anvendelse af friarealer) samt skyggediagrammer

(jævndøgn kl. 8, 12 og 16, sommersolhverv kl. 8,

12 og 16 og vintersolhverv kl. 10, 12 og 14). Desuden

rumlige illustrationer, der bl.a. i øjenhøjde forklarer og

understøtter forslaget.

4. FAM + KBB – Etageplaner, mål 1:500

Diagrammatiske, ikke detaljerede etageplaner af alle

etager med angivelse af hovedfunktioner med tydelig

illustration af koblingen til det eksisterende hospitalsbyggeri.

5. FAM + KBB – Udvalgte facader og snit, mål 1:500

Udvalgte facader og snit af ny bebyggelse, der også viser

sammenhængen med den eksisterende bebyggelse.

Materialet skal tydeligt illustrere den arkitektoniske

vision og hovedprincipper for bærende konstruktioner,

tekniske hovedføringsveje/ installationer samt bæredygtighedsprincipper.

6. FAM + KBB – Diagrammer og rumlige illustrationer

Diagrammer med fokus på flow og logistik (herunder

føringsveje). Desuden rumlige illustrationer, der bl.a. i

øjenhøjde forklarer og understøtter forslagets arkitektoniske

vision, herunder hvorledes kunst er integreret i

forslaget.

7. FAM + KBB – Rumlige illustrationer indtegnet på

bilagsfoto

2 stk. illustrationer skal udarbejdes på grundlag af de

udleverede fotos og skal vise forslagets arkitektoniske

vision i sammenhæng med det eksisterende hospitalskompleks.

Visualiseringerne skal afleveres i tif- eller

jpg-format i en pixelbredde svarende til det udleverede

materiale.

110


konkurrencetekniske betingelser

8. Udsnit – Hovedindgang, mål 1:200

Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer.

9. Udsnit – Modtagelsen i FAM, mål 1:200

Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer.

10. Udsnit – Fødeområde, mål 1:200

Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer.

11. Udsnit – Sengeafsnit til Gastroenheden, mål 1:200

Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer.

12. Arealoversigt m.v.

Skemaer med opgørelse af netto- og bruttoarealer

samt opgørelse af antal parkeringspladser ved fuld udbygning

og i 1. etape (fordelt på terræn og i konstruktion).

13. Beskrivelse (35 stk.)

A3-hæfte med maks. 40 ark, gerne med illustrationer

på begge sider. Alle illustrationer (og tekst) fra plancherne

skal være i hæftet med angivelse af målforhold

og med kendingstal på alle sider. Ingen plastic for - og

bagside (af miljøhensyn). A3-hæfterne må ikke indeholde

flere illustrationer end de der er på plancherne.

Hæfterne må gerne indeholde mere tekst.

Hæftet skal mindst indeholde beskrivelse af:

• Den overordnede arkitektoniske vision samt beskrivelse

af alle øvrige forhold der er efterspurgt i konkurrenceprogrammet.

• Visionen for helhedsplanen.

• Sammenhængen mellem eksisterende byggeri og nybyggeri

og nybyggeri indbyrdes.

• Forslagets fleksibilitet og robusthed i forhold til hovedprincipper

for bærende konstruktioner, forsyninger, installationer

og logistikfunktioner.

• Løsningen af de trafikale forhold, parkering, cykelparkering

samt helikopterlandingsplads.

• Friarealer, terræn, beplantning m.m., herunder kulturaksen.

• Holdningen til og forslag til bygningsintegreret kunst.

• Forholdene for de forskellige grupper af patienter, besøgende,

pårørende, personale m.v.

• Organisering af de fire efterspurgte planudsnit.

• Beskrivelse af driftsmæssige forhold.

• Forslagets bæredygtighedsprincipper.

• Arealoversigt.

• Økonomisk overslag.

14. Beskrivelse af metode og organisation

Et særskilt dokument der jf. programmets side 92 beskriver

forslag til metode og organisation, herunder

CV`er for udvalgte nøglepersoner.

15. Tilbudsliste

Udfyldt og underskrevet tilbudsliste.

16. DVD (5 stk.)

Alle filer skal være ANONYME!

DVD skal have kendingstal og indeholde samtlige illustrationer

fra forslaget med henblik på gengivelse i

dommerbetænkningen. Illustrationerne SKAL afleverets

i ikke låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Hver

illustration som en særskilt fil. Illustrationerne skal

kunne omsættes til liggende A3-format med følgende

opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-farvegengivelser

og min. 800 dpi for stregtegninger.

Desuden ønskes der en PDF-fil med hele A3 beskrivelseshæftet

jf. pkt. 13.

Til kontrolopmåling af arealer m.v. ønskes Autocad-filer

af planer med lukkede polygoner og lagfortegnelse.

17. Navnekuvert

En ugennemsigtig, anonym, forseglet kuvert med forslagets

kendingstal forsynet med teksten ”Navneseddel”

indeholdende navneseddel i A4-format med Totalrådgiverens:

Firmanavn

Kontaktperson (mobilnummer)

Mobilnummer

Telefonnummer

Mailadresse

Postadresse

Forslagets kendingstal

111


04

betingelser

Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning

oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret

til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som

medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten.

Arkitekter bedes oplyse om de er MAA.

Forbehold

Der modtages ikke forbehold.

Forslagets udførelse

Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller

dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort.

Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et

5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal.

Tegninger m.m. afleveres i form af plancher, der er opklæbet

på stift pap/hylsonite og forsynet med en ophængningsplan.

Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet

på dansk.

Alle oversigtstegninger, planer, snit og facader skal være

målbare. Dvs. at nedskalerede tegninger i A3-hæfterne

også tydeligt skal have angivet målestoksforhold.

Der må ikke leveres ekstra tegningsmateriale i A3-hæfterne,

der ikke forefindes på plancherne. Der må gerne leveres

ekstra tekst i A3-hæfterne, der ikke forefindes på plancherne,

men det skal tydeligt angives.

Modeller modtages ikke, men modelfotos kan indgå som

en del af det afleverede materiale.

Indlevering

Konkurrenceforslaget/tilbuddet skal indleveres til et postkontor,

et kurérfirma eller lignende senest: Fredag d. 29.

oktober 2010 adresseret til:

Anette Madsen, arkitekt MAA

Projektleder NYBYG

Herlev Hospital

Pavillon 10, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

mrk. ”Projektkonkurrence – Herlev Hospital

Når konkurrencedeltagere med adresse uden for Danmark

indsender deres forslag, bør de angive pakkens værdi til 0

(nul), og pakkens indhold bør benævnes som documents.

Det er deltagernes ansvar at undgå toldbehandling og en

forsinket modtagelse af forslaget.

Forslagene skal være fremme på ovennævnte adresse senest

torsdag d. 04. november 2010 for at være rettidigt

modtaget.

Det er konkurrencedeltagernes ansvar at begge tidsfrister

overholdes.

Konkurrencematerialet kan også afleveres på ovennævnte

adresse fredag d. 29. oktober 2010 senest kl. 14.00.

Ved personlig aflevering af konkurrenceforslaget/tilbuddet

skal det ske på en måde så anonymiteten overholdes

f.eks. pr. bud/taxa. Ved aflevering på adressen vil der blive

udstedt en kvittering.

Umiddelbart efter indleveringen skal der mailes en scannet,

datostemplet postkvittering eller indleveringsbekræftelse

til konkurrencens sekretær.

På kvitteringen anføres som afsender det valgte femcifrede

kendingstal samt et telefonnummer, hvortil henvendelse

kan rettes, såfremt der mangler f.eks. navnekuvert. Telefonnummeret

skal vælges, så anonymiteten ikke brydes.

Det samlede materiale som udgør konkurrenceforslaget/

tilbuddet afleveres efter følgende retningslinjer i én samlet

emballage – mrk. ”Projektkonkurrence Herlev Hospital” +

kendingstal indeholdende:

• Pakke – mrk. ”Konkurrenceforslag” + kendingstal, indeholdende:

1 sæt opklæbede tegninger,

35 stk. A3-hæfter med alle illustrationer fra plancherne.

Hver illustration som særskilt fil.

4 stk. CD/DVD med samtlige illustrationer samt en

PDF af A3-hæftet.

• Kuvert – mrk. ”Tilbudsliste/metode og organisation”

112


konkurrencetekniske betingelser

+ kendingstal, indeholdende:

Original og 2 kopier af udfyldt tilbudsliste.

• Kuvert – mrk. ”Navneseddel m.v.” + kendingstal, indeholdende:

Navneseddel med kontaktperson, mobilnummer og

mailadresse samt øvrige kontaktpersoner, adresser,

telefonnumre mailadresser m.v.

• Kuvert – mrk. ”Erklæring om solidarisk hæftelse” + kendingstal,

indeholdende:

Eventuel erklæring om solidarisk hæftelse ved konsortium.

Ovennævnte pakke/ kuverter skal alle forsynes med et

femcifret kendingstal af hensyn til bevarelse af anonymiteten.

Dommerkomité

Leila Lindén, medlem af Regionsrådet, formand for dommerkomiteen

Marianne Stendell, medlem af Regionsrådet

Abbas Razvi, medlem af Regionsrådet

Allan Schneidermann, medlem af Regionsrådet

Henrik Thorup, medlem af Regionsrådet

Birgit Tystrup, medlem af Regionsrådet

Fagdommer Jesper Lund, arkitekt MAA, udpeget af

Arkitektforeningen

Fagdommer Anders Tyrrestrup, arkitekt MAA, udpeget af

Arkitektforeningen

Fagdommer Kurt Nielsen-Dharmaratne, ingeniør FRI,

udpeget af FRI

Rådgivere for dommerkomiteen

1 repræsentant for Akutmodtagelsen

1 repræsentant for Gastroenheden

1 repræsentant for Gynækologisk/obstetrisk afdeling

1 repræsentant for Intensivafdelingen

1 repræsentant for Pædiatrisk afdeling

1 repræsentant for ISL (fokus på logistik)

2 repræsentanter for Nybyg (fokus på kvalificering af

funktioner)

1 repræsentant for Arbejdsmiljøenheden

1 ekstern økonomiberegner (evt. ny bygherrerådgiver)

Fagrådgiver Emma Hessner, landskabsarkitekt, MAA, MDL,

udpeget af Arkitektforeningen

Olaf Bruun Jørgensen, civilingeniør speciale i bæredygtigt

byggeri

Jacob Deichmann, trafikplanlægger Arkitekt MAA

Erik Steffensen, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfond

Dommerkomiteens sekretær

Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Arkitektforeningen

Sekretariat

Anette Madsen, arkitekt MAA, Herlev Hospital

Knud Toft Andersen, udbudsrådgiver, MUNKSGAARDplus

ANDERSEN

regionsrådet og bedømmelsen

Omkring Regionsrådets rolle i bedømmelsen kan oplyses:

• at Regionsrådet har nedsat en politisk følgegruppe,

hvor de seks medlemmer udpeges til dommerkomitéen.

• at Herlev Kommunes borgmester tilbydes en plads som

tilforordnet i dommerkomiteen, uden stemmeret.

• at Regionsrådet skal præsenteres for de indkomne forslag

inden dommerkomiteen træffer afgørelse.

• at det vindende projekt forelægges Regionsrådet med

henblik på tiltrædelse og aftaleindgåelse med det

rådgivningsteam, der har udarbejdet vinderforslaget.

Såfremt Regionsrådet tiltræder dommerkomiteens afgørelse

indgås aftale med rådgivningsfirmaet om den

videre totalrådgivning.

• at såfremt Regionsrådet ikke ønsker at realisere det

vindende projekt, vil projekteringsopgaven skulle udbydes

på ny.

Bedømmelseskriterier

Forudsat rettidig aflevering og konditionsmæssig udførelse

vil forslagene blive bedømt som følger:

1. Forslagets funktionelle løsning (herunder driftsmæssige

og funktionelle forhold) vægtning 35 %

2. Forslagets arkitektoniske løsning, vægtning 25 %

3. Forslagets ingeniørmæssige løsning (herunder forslagets

bæredygtighed) vægtning 15 %

113


04

betingelser

4. Forslagets realiserbarhed (herunder økonomi, metode

og organisation) vægtning 15 %

5. Det tilbudte honorar, vægtning 10 %

Samlet set vil der ud fra ovenstående blive peget på ”det

økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Uddybende bemærkninger til ovenstående bedømmelseskriterier

fremgår nedenfor.

Forslagets funktionelle forhold

• Forslaget evne til at sikre et optimalt flow for patienter,

pårørende, personale og varer, både i helhedsplanen

(tilkørsel, parkering m.v.) og nybyggeriet (ankomst, behandling

m.v.).

• robusthed og fleksibilitet overfor bl.a. fremtidige ombygninger

og udvikling af nye behandlingsformer.

• Forslagets evne til at sikre at nybyggeriet integreres

med det eksisterende hospital.

Forslagets arkitektoniske forhold

• Forslagets evne til at sikre, at helhedsplanen og nybyggeriets

koncept respekterer den eksisterende arkitektur,

men samtidig har sin egen identitet.

• Forslagets evne til at sikre, at bygningsudformning, integration

af kunst og behandling af uderum skaber en

samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale

af ”at mennesket er i centrum”.

Forslagets ingeniørmæssige forhold

• Forslagets valg af konstruktions- og installationsprincipper,

som skal sikre fleksibilitet i den fremtidige disponering

af rum og funktioner.

• Forslagets beskrivelse af bæredygtighed.

• Forslagets beskrivelse af de valgte materialer i forhold

til levetid og vedligeholdelse.

• Beskrivelse af forslagets forhold vedrørende tilgængelighed

til og vedligeholdelse af de tekniske installationer.

Forslagets realiserbarhed

• Økonomisk kontrolberegning vil blive udført på de enkelte

konkurrenceprojekters totaløkonomi (byggeudgifter

og overordnet vurdering af drift og vedligeholdelsesudgifter)

af et eksternt, uafhængigt firma. Dette

firma vil indgå som rådgiver for dommerkomitéen.

• Det er et ufravigeligt krav, at de bydende gennem budgetkalkulation

sandsynliggør, at forslaget kan udføres

inden for budgetrammen anført side 99. Budgetkalkulationen

vil blive vurderet og efterkalkuleret som led i

evalueringen af forslagene. Hvis denne vurdering og efterkalkulationen

giver begrundet tvivl om, hvorvidt forslaget

som krævet kan udføres inden for budgetrammen,

vil tilbuddet blive anset for ukonditionsmæssigt.

• Forslagsstillerne skal vedlægge egen kalkulation af

konkurrenceforslaget der dokumenterer, at budgetrammen

kan overholdes. Matrix for rådgivernes egen

kalkulation af den økonomiske ramme, er beskrevet

side 93 i nærværende program. Den eksterne rådgiver

vil foretage sin økonomiske kontrolberegning ud fra

samme matrix.

• Ved vurderingen af metode vil der blive lagt vægt på, i

hvor høj grad forslaget understøtter projektets mulighed

for at opnå de beskrevne ønsker og mål, og at den

foreslåede metode er smidig, effektivt og sikrer den

højest mulige kvalitet i ydelserne.

• Ved vurderingen af organisationen vil der blive lagt

vægt på at organisationen understøtter den beskrevne

metode, sandsynliggør, at de rette kompetencer tilføres

projektet på rettet tid, og sikrer en omkostningsbevidst

og effektiv udnyttelse af ressourcerne.

• Ved vurderingen af de tilbudte medarbejdere vil der

blive lagt vægt på omfattende dokumenteret succesfuld

erfaring med planlægning og projektering af store

og komplekse byggerier, erfaring med og indgående

kendskab til hospitals byggeri og dokumenterede samarbejdsevner.

Honorartilbud

• Det tilbudte honorar vil blive vurderet ud fra en samlet

vurdering af det tilbudte honorar samt de tilbudte timesatser

for angivne medarbejderkategorier.

Bedømmelsen afvikles i to faser. I første fase vurderes alle

forhold i projekterne undtagen honorartilbuddet. Derefter

åbnes de anonyme tilbudskuverter og der foretages en

samlet vurdering. Først når denne er ført til protokols, åbnes

navnekuverterne.

114


konkurrencetekniske betingelser

Vederlag

Til hver af de indbudte totalrådgivere er der et vederlag på

DKK. 500.000 ekskl. moms ved aflevering af forslag/ tilbud,

der opfylder udbudsmaterialets krav.

Hvis sagen henlægges eller ikke er påbegyndt inden 2 år,

tilfalder der vinderen en kompensation på yderligere DKK

500.000 ekskl. moms. Genoptages sagen senere betragtes

dette beløb som et á conto honorar.

Offentliggørelse af resultat

Resultatet af konkurrencen forventes offentliggjort april

2011. Offentliggørelsen sker på Herlev Hospital, hvor samtlige

konkurrenceforslag vil blive udstillet. Konkurrencedeltagerne

vil modtage meddelelse om offentliggørelsen.

Forslagene forventes efterfølgende at blive udstillet i Arkitekternes

Hus i Strandgade.

Rettigheder

De indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten

til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos

forslagsstilleren.

Opgaven forventes overdraget til totalrådgiveren bag det

forslag/tilbud, der bliver udpeget som vinder. Ved arbejdets

overdragelse har den pågældende ret til at benytte

ideer og enkeltheder fra de øvrige indsendte forslag.

Konkurrenceudskriver, Akademisk Arkitektforening og tredjepart

har ret til at publicere de indkomne forslag.

Fredag den 29. oktober 2010

Er sidste frist for indlevering af

konkurrenceforslag/tilbud om rådgivning

Forsikring

Forslagene vil ikke blive forsikret.

115


Henvisning til hjemmesider:

Region Hovedstaden: www.regionh.dk

Herlev Kommune: www.herlev.dk/kommuneplanen

Helende arkitektur: http://www.youtube.com/view_play_

list?p=54758DF37948FEFF

konkurrenceprogrammet

Dette program er udarbejdet af Herlev Hospital, NYBYG

i samarbejde med

MUNKSGAARDplusANDERSEN, Bygherrerådgivning A/S,

Hasløv & Kjærsgaard, byplankonsulenter, arkitekter MAA

Arkitektforeningen

Fotos: Ole Konstantyner, Jens V. Nielsen, Herlev Hospital

Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen

Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere

© Herlev Hospital, 27. maj 2010

116


ET

PATIENTVENLIGT

RATIONELT OG

FREMTIDSSIKRET

HOSPITAL


et

patientvenligt

rationelt og

fremtidssikret

hospital

More magazines by this user
Similar magazines