Rødovre Station - Hvidovre Kommune

50 Terminalsamarbejdet . Rødovre Station
Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Baggrund for opgaven
Terminalens trafik- og passagerforhold
Passagerer
Busser
S-tog
Fjern- & regionaltog
Metro
Lokaltog
Total
Hverdagsdøgn
3.235
5.979
0
0
0
9.214
Note: Årstal fra bus (2009/10), tog (2008) og metro (2010)
Kilder: DSB, Movia, Metro og lokalbaner
Transport til/fra terminalen
Bil
Cykel, knallert, motorcykel
Bus
Andet tog
Til fods
Andet
Ubesvaret
Total
Andel
5 %
21 %
13 %
0 %
56 %
6 %
0 %
100 %
Kilde: DSB
Parkering
Bilparkering
Cykelparkering, overdækket
Cykelparkering, åben
Cykelparkering, aflåst
Pladser
-
60
397
0
Belægning
-
100 %
47 %
-
Note: Tal fra 2008. Den aktuelle belægning er dog blevet vurderet ved besigtigelser.
Terminalsamarbejdet består af Metroselskabet, Trafikstyrelsen, Movia
og DSB, og har til formål at forbedre de fysiske forhold for terminalerne i
Hovedstadsområdet. Dette skal ske ved en modernisering der fokuserer
på trafiksikkerhed, skift mellem transportmidler, tryghed, tilgængelighed
for handicappede, bil- og cykelparkering samt trafikinformationstiltag.
For at få et overblik over, hvilke tiltag der kan forventes at give den
største forøgelse af kundetilfredsheden for pengene, har Terminalsamarbejdet
bedt Public Arkitekter og Incentive Partners om at prioritere de
forskellige tiltag.
Helt overordnet er tiltagene indenfor hvert tema prioriteret efter at give
en så stor så mulig kvalitetsforbedring for så mange passagerer som
muligt på de kvalitetsparametre, der er vigtigst for kunderne. Dette er
sat i forhold til størrelsen på investeringen for at identificere de tiltag, der
giver den største forbedring for passagererne pr. investeret krone.
De overordnede temaer
Projektets formål er at forbedre de fysiske forhold for terminalen ved en
modernisering der fokuserer på følgende temaer:
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed i forbindelse med terminaler omfatter både forholdene
på selve terminalen og adgangsvejene til denne. Isoleret set er kollektiv
trafik en af de mest sikre måder at transportere sig på, og uheld sker
oftest under passagerernes transport til og fra den kollektive transport.
Gående og cyklister bør have trafiksikre og overskuelige adgangsveje,
som i videst muligt omfang separeres fra anden trafik. På selve terminalområdet
bør skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus være sikre, og
krydsende trafik bør undgås.
Skift mellem transportmidler
Skiftevejene mellem alle transportmidler på terminalen bør generelt
være kort og direkte, overskuelige og trygge samt med beskyttelse mod
vind og vejr. Desuden bør der være tilstrækkelig kapacitet, så køer og
ophobninger undgås. Tunneler, gangbroer og trapper vil af passagerne
ofte blive betragtet som en ulempe, da de dels er krævende at passere
og dels kan forringe overskueligheden. Hvis der er trapper til perronerne,
bør der også være elevatorer eller anden niveaufri adgang, som
sikrer adgang for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne m.m.
Rulletrapper kan etableres på terminaler med store passagermængder.
Skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus bør så vidt muligt sikres mod
krydsende trafikstrømme.
Tryghed
Ved tryghed forstås den form for tryghed der ligger ud over trafiksikkerhed.
Ved udformningen af terminalerne bør der vises hensyn til
passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Behovet er særligt stort
om aftenen, hvor terminalerne ikke er så benyttede, og det er mørkt.
Terminalerne skal have en god belysning.
Tilgængelighed for handicappede
Det er vigtigt, at der på alle terminaler er tilgængelighed for alle.
Niveauforskelle bør så vidt muligt undgås, og er der niveauforskelle,
bør trapper suppleres med elevatorer og/eller ramper, afhængigt af
stationens størrelse. Såfremt en terminal ikke har brugbare adgangsveje
for bevægelseshæmmede bør sådanne, som minimum indrettes
i forbindelse med nyetablering af adgangsveje. For handicappede er
det ligeledes vigtigt at det er siddemuligheder, og at der er elementer at
støtte sig til i færdslen på terminalen. DSB’s tilgængelighedsstandard er
gældende for alle terminaler.
Bil- og cykelparkering
Her beskrives parkeringsforholdene for cykler og biler i forskellige
kategorier: Langtidsparkering (pendlere), korttidsparkering, ’Kys & kør’
samt taxi.
I forbindelse med terminaler bør der være mulighed for cykelparkering,
gerne i overdækkede og eventuelt aflåste eller servicerede stativer.
Cykelparkeringsanlæg placeres tæt ved indgangene til stationen og
busterminalen for at minimere gangafstanden og for at hindre uønsket
og uhensigtsmæssig cykelparkering.
Trafikinformation
Trafikinformation med kundens øjne. Skiltning, lyd, skærme. Selv om det
tilstræbes at udformningen i sig selv kan forklare terminalens funktioner,
bør skiltning og information være med til at optimere omstigningsforholdene.
Oplysninger om køreplaner for tog og bus bør være tilgængelige og
synlige på alle terminaler, herunder oplysninger til at sammensætte en
rejse med brug af flere kollektive transportmidler. Dynamisk skiltning og
visning af destinationer, køretider m.v. bør overvejes på terminaler, hvor
behovet herfor er stort (mange tog/busser, uoverskuelige forhold m.v.).
Opgaven
Beskrivelsen giver et overblik over hvilke tiltag på terminalen der kan
forventes at øge kundetilfredsheden og skabe mest mulig værdi for
kunderne.
Tiltagene er prioriteret efter at give en så stor så mulig kvalitetsforbedring
for så mange passagerer som muligt på de kvalitetsparametre, der
er vigtigst for kunderne. Dette er sat i forhold til størrelsen på investeringen
for at identificere de tiltag, der giver den største forbedring for
passagererne pr. investeret krone.
Public Arkitekter har gennemgået terminalens nuværende standard
suppleret med viden om igangværende projekter og byudviklingsplaner
på de stationsnære arealer, de allerede vedtagne tiltag og yderligere
identificeret en række tiltag, der kan forbedre terminalen. Tiltagenes
anlægsøkonomi er ligeledes blevet vurderet.
På baggrund af dette er terminalen blevet vurderet indenfor hvert af de
seks temaer på en karakter skala fra 0 til 10 før og efter gennemførelsen
af tiltagene.
Prioritering af tiltagene
Tiltagene er således rangeret følgende mål: Den relative stigning i
kvalitetsparameter gange vægtningen af parameter gange antallet
af berørte kunder set i forhold til anlægsomkostningerne. Et højt tal er
således et udtryk for, at man får en stor forventet forbedring af kundetilfredsheden
for pengene.
En række undersøgelser har vist, at passagererne vægter enkelte
kvalitetsparametre forskelligt. Vægtningen af temaerne er fordelt på
følgende måde: Trafikinformation (26 %), tryghed (22 %), skift mellem
transportmidler (19 %), bil- og cykelparkering (18 %) og trafiksikkerhed
(15 %). Tilgængelighed er udeladt i den matematiske model, da kun et
fåtal af terminalernes brugere er handicappede. Alle tilgængelighedstiltag
vil derfor matematisk falde ud som værende ikke vigtige, hvilket jo
imidlertid ikke er tilfældet. Udførelsen af disse tiltag går da på lovgivning
og trafikselskabernes holdninger til tilgængelighed for alle.
Prioriteringen af tiltagene er angivet i tabellen ”Tiltag”, og efterfølgende
har Public Arkitekter angivet tiltaget på et oversigtskort. Tallene svarer
her til prioriteringen af tiltagene, således at der kan forventes en størst
mulig forventet kundetilfredshed i forhold til investering jo lavere tallet er.
Oversigtskortet er samtidig en identifikation af hvor på terminalen, der
bør sættes ind.
Effekten af tiltagene
I tabellen ”Service-/kvalitetsniveau” kan det ses hvor stor en effekt de
forskellige etaper har på de seks temaer. Det er i den forbindelse vigtigt
at pointere, at etaperne er prioriteret efter forventet stigning i brugertilfredshed
i forhold til anlægsomkostninger. Den højest prioriterede
etape kan derfor godt have en lille effekt på temaerne, hvis etapen er
forbundet med lave omkostninger.
Kommunal medfinansiering og samspil med eksterne parter
Parterne bag Terminalsamarbejdet er underlagt en begrænset økonomisk
ramme, der ikke giver mulighed for at gennemføre alle de tiltag,
der kunne ønskes på terminalen. Kommunal medvirken kan derfor
bidrage til at øge de samlede økonomiske muligheder for at forbedre
terminalen. Samtidig vil medfinansiering fra kommunen kunne bruges
som et signal fra lokalområdet om, at der er et stort potentiale for at
forbedre kundeoplevelsen på de stationsnære arealer.
En evaluering af områder, der har gennemgået en helhedsorienteret
byfornyelse, viser, at for hver krone det offentlige investerer i byfornyelsen,
så investerer private bygningsejere typisk ca. 5 kr. i deres egen
ejendom som følge af byfornyelsen.