Bilag 11 - Kvalitetsrapport Gungehusskolen 2012-2013.pdf

hvidovre.dk

Bilag 11 - Kvalitetsrapport Gungehusskolen 2012-2013.pdf

BilagSKU_131205_pkt.04.11

1. september 2013

Lokal kvalitetsrapport

Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13

Gungehusskolen


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Indholdsfortegnelse

1.

1.1

1.2

1.3

2.

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

4.1 Resultatmål

4.2 Evaluering af visioner

5.

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

6.

6.1

6.2

6.3

7.

8.

8.1

Præsentation af skolen

Kontaktinformation

Struktur og fysiske rammer

Undervisningens organisering

Skolens organisering

Ledelsen

Skolebestyrelse

Pædagogisk råd

Elevråd

3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser

Ansvarsområder

Evaluering af ansvarsområder

4. Udvikling - Visioner og resultatmål

Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13

Undervisning i undervisningen - klasseledelse

Undervisning i undervisningen - it

Uddannelse af lærere

Uddannelse af ledere

Talentforløb

'Godt du kom' - elevfravær

På vej mod digital dannelse

Daglig it-ledelse og organisering

Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle

Digitale enheder og didaktik/pædagogik

Skolens særlige indsatser

Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012

Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012

Gungehusskolen

Side 2 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

1. Præsentation af skolen

Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års

kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer.

Skoleåret 2012-13 har været et særligt år for Gungehusskolen. Lukningen af Sønderkærskolen og

sammenlægningen med Gungehusskolen trådte formelt i kraft med skoleårets start med det helt særlige, at alle

medarbejdere og elever skulle blive på hver sin matrikel hele skoleåret, mens der på Gungehusskolen skulle

udbygges for 27 mill. kr til at kunne huse Sønderkærskolen elever og lærere.

Faktaooplysninger:

Elevtal 745 - fordelt med ca 500 på Gungehusskolen og ca 240 på Sønderkærskolen.

Medarbejdere: 85 lærere, 8 pædagoger, 4 sekretærer, 4 tekniskservicemararbejdere og 4 ledere.

Skolen huser desuden en modtagegruppe for elever på 7.-9.kl.trin samt 3 grupper for elever med

autismespektrumforsryrrelser.

Skolen er afdelingsopdelt med en indskolingsafdeling 0.-3.kl, en mellemafdeling 4.-6.klasse og en

udskolingsafdeling 7.-9.klasse.

Der samarbejdes med 3 fritidshjem - Atlantic, Lejerbo og Rosenhøj, som alle stiller personale til rådighed i

Leg og Læringssamarbejdet i 0.-2.klasse.

Skoleåret har som nævnt været helt særligt. Sideløbende med en hverdag, der for eleverne skulle rumme både

tryghed og faglige udfordringer, startede for alvor processen omkring lukning og sammenlægning.Det startede

med stor usikkerhed om fremtiden og udviklede sig til, at både elever og personale via mange fælles aktiviteter

gennem hele året har fået vendt usikkerheden til en forventning om nogle gode muligheder for en spændende

ny fælles skole.

På medarbejdersiden har der været flere initiativer i gang. En fællles møderække og personlige interwievs med

alle understøttet af en ekstern konsulent, Fælles fagudvalg, fælles TR-funktiion, fælles medudvalg, fælles

fester, et byggeudvalg med deltagere fra begge meatrikler, en samlet skolebestyrelse for blot at nævne nogle af

initiativerne. Samtidig blev udarbejdet en tydelig tids-handleplan, så alle vidste, hvornår de forskellige

delbeslutninger skulle træffes. Denne proces blev afsluttet lige op til sommerferien ved, at alle medarbejdere

fra begge matrikler var med til at pakke Sønderkærskolen ned og klargøre den til flytningen, der skulle ske

primo august.

For medarbejderne og specielt på TAP-området har der været stor usikkerhed om bevarelsen af stillingerne

fremadrettet. I løbet af skoleåret blev der på både sekretær- og serviceområdet tilpasset til fremtidig struktur

ved overflytning af en sekretær til anden skole og en efterlønsordning for en servicemedarbejder. Ved

skoleårets afslutning var der dog stadig ingen endelig afklaring på arbejdsforholdene for det øvrige tekniske

servicepersonale.

1.1

Kontaktinformation

Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og e-mail til brug for kontakt til

skolens ledelse.

Gungehusskolen

Høvedstensvej 35

2650 Hvidovre

tlf: 36785495

e: gungehus@hvidovre.dk

Kontorets åbningstider: mandag - fredag 8.15-14.30

Skoleleder: Jørgen Angermann

Viceskoleleder: Winnie Nielsen

Viceskoleleder: Louise Leth

Afdelingsleder: Birgitte Thunestvedt

Gungehusskolen

Side 3 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

1.2

Struktur og fysiske rammer

Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer – her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv.

Gungehusskolen er en 3-4sporet skole med knap 750 elever i skoleåret 2012-13.

I skoleåret 2012-13 er skolen beliggende på 2 matrikler.

Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger: indskoling - mellemtrin og udskoling.

Derudover huser skolen 3 autistgrupper og en modtagegruppe.

Skolen samarbejder med 3 fritidshjem - Atlantic - beliggende på skolen, Rosenhøj - kommunalt fritidshjem og

Lejerbo - selv ejende fritidshjem. Hvert fritidshjem huser som udgangspunkt 1 spor og sender tilsvarende

pædagoger i Leg og Læring i skolen.

Gungehusskolen er i skoleåret blev ud- og ombygget kraftigt, så vi ved indgangen til skoleåret kunne står klar

til at huse eleverne fra begge matrikler.

Ombygningen har betydet, at skolen fra august 2013 kan rumme 34 normalklasser ( heraf 3 ved

lokalefællesskab med fritidshjem ).

Derudover er der lavet nye faglokaler for musik,billedkunst, sløjd og håndarbejde.

Lokalerne til autistgrupperne er ligeledes blevet renoveret.

For 5 år siden fik skolen 3 nye science-lokaler og nyt bibliotek.

Idrætsfaciliteterne består af 2 gymnastiksale og brugsret til både Sønderkær- og HBC-hallen

Grupperum til supplerende undervisningsaktiviteter.

Samtlige undervisningslokaler er udstyret med IWB-tavler/Smartboards.

Et meget væsentligt element i ombygingen har også været at medtænke de øgede krav til lærersamarbejde og

forberedelse.

Samlet set er skolen nu gearet til sin nye funktiion på en matriklel- dog med et par store hængepartier. Der

mangler etablering af cykelparkering til de mange nye elever og skolegårdene mangler ligeledes en

renovering/tilpasning til det større pres en kommende hverdag vil byde på.

1.3

Undervisningens organisering

Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret – eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole

mv.

Skolen er afdelingsopdelt. Det tilstræbes, at lærere primært har tilhørsforhold til kun 1 afdeling. Fagligheden

prioriteres højt og søges sikret ved, at lærere underviser i linjefag, hvor det er muligt.

Lektionerne er primært lagt i moduler á 90 min. Fagene på de enkelte årgange søges parallellagt for at øge

muligheden for holddannelse. Hver matrikel har samtidig med samkøringsaktiviteterne arbejdet med

undervisningen ud fra de værdier og traditioner, der har været gældende.

For eleverne har den kommende sammenlægning kunnet mærkes på forskellig vis. Der blev etableret

venskabsklasser på alle årgange med mange fælles aktiviteter til følge og der blev arrangeret fælles idrætsdag,

skovtur og motionsdag for at styrke helhedstanken.

Gungehusskolen

Side 4 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

2. Skolens organisering

Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole.

2.1

Ledelsen

Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser,

fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb.

Ledelsesteamet består af 4 personer: 1 afdelingsleder, 2 viceskoleledere og 1 skoleleder - sammensat af ledere

fra de 2 skoler.

Den store udfordring i skoleåret 2012-13 har ud over at udvikle en fælles ledelsesstrategi og kultur, at skulle

lede en skole på 2 matrikler, at skulle sammenføje 2 skolekulturer, at skulle sikre fortsat trivsel hos ´både

medarbejdere, elever og forældre, at skulle medvirke ved en stor ud- oog ombygning samt endelig planlægge

og sikre en luknning og flytning af Sønderkærskolen.

Samtidig har ledelsen deltaget i videreuddannelses- og coachingforløb for at kvalificere sig bedst muligt.

( 2 er i gang med diplomuddannelsen og alle har deltaget i modul-kurset omkring ledelse i udvikling.

2.2

Skolebestyrelse

Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden

for skolebestyrelsens regi i årets løb.

Skolebestyrelsen arbejder inden for Styrelseslovens rammer.

I forbindelse med skolesammenlægningen blev valgt ny bestyrelse, hvor der blev sikret repræsentanter fra

begge skoler.

Skolebestyrelsens hovedindsats har i skoleåret været at medvirke til at skabe de bedst mulige rammer for den

nye fælles skole. Det er gjort bl.a. ved at tilpasse principperne for skolens daglige virke og at søge midler til at

sikre skolevejen bedst muligt.

2.3

Pædagogisk råd

Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb.

Pædagogisk Råd er et rådgivende organ. Der afholdes 2 årlige PR-møder a 2 timers varighed samt 5

temamøder i form af Pædagogiske eftermiddage a 3 timers varighed

Pædagogisk Råd har i dagens skole mindre mødeaktivitet og indflydelse, da mange af

funktiionerne/drøftelserne i dag er flyttet til temadage, drøftelser på afdelingsmøder og til Pædagogisk udvalg

samt andre relevante fora.

2.4

Elevråd

Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb.

Skolens elevråd er delt i 3 - svarende til et elevråd for hver afdeling.

Hver klasse har 2 repræsentanter i elevrådet.

Hvert elevråd har kontaktlærer tilknyttet.

2 elever fra det ældste elevråd sidder med i skolebestyrelsen.

Elevrådet er repræsenteret i Hvidovre Fælleselevråd.

Gungehusskolen

Side 5 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

3.

3.1

Drift - Ansvarsområder og serviceydelser

Ansvarsområder

Ansvarsområde

Pædagogiske og faglige processer

Inklusion

Specialpædagogisk bistand, herunder

supplerende undervisning

Dansk som andet sprog (DA2)

Undervisningsmiljø

Skole-hjem-samarbejde

Serviceydelse

Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk

udvikling

Arbejdet med inklusion

Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder

supplerende undervisning

Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2)

Arbejdet med undervisningsmiljø

Arbejdet med skole-hjem-samarbejde

Talenthold på mellemtrinnet

Undervisning i undervisningen

3.1.1 Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer

..1 Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

pædagogiske processer /

pædagogisk udvikling?

Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og

det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel,

CL o.lign.

Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen

arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling,

efteruddannelse eller andet.

Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx

lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet.

Det, der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske og faglige processer, er først

og fremmest skolens kompetente og engagerede medarbejdere, der vil eleverne og den enkelte

elevs læring bedst muligt. Der arbejdes med mange forskellige tilgange til at opnå bedre

trivsel, sociale kompetencer og faglige kvalifikationer. Man er åben for udfordringer, tager

initiativ, finder løsninger og samarbejder om de processer, der sættes i værk. Der er et godt og

tæt samarbejde skolens parter imellem. Der er den imødekommenhed og fleksibilitet tilstede

som overhovedet gør en skolesammenlægning mulig i den positive ånd og tilgang til hinanden,

vi ønsker skal kendetegne Gungehusskolen.

Fagligheden vægtes højt. For at tilgodese dette er der systematiske indsatser i faglig læsning,

der udarbejdes læsekontrakter, turbolæsekurser, llæsegruppe, lektiecafe (på den ene matrikel

på alle klassetrin), det rullende bibliotek, kurser i genrekendskab og faglige læsekonferencer i

klasserne. I matematikfaget er der sat gang i en proces med systematisk testning og

turbomatematik.

På begge matrikler er der stor fokus på sociale og faglige kompetencer og læring. De fleste

klasser arbejder med klassemøde. Mange klasser arbejder med CL, mens andre klasser har

deres eget indsatsområde i form af en indarbejdet rutine med daglig motion og bevægelse. Der

er stor opmærksomhed på forskellige læringsstile, som langt de fleste lærere benytter sig af.

Der er afsat ressourcer til holddeling på alle årgange, således at det differentierede læringmiljø

optimeres. Skolen tilbyder ligeledes familieklasseophold som en del af det socialpædagogiske

tilbud.

Gungehusskolen

Side 6 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Beskrivelse af serviceydelse

Både de faglige og sociale processer understøttes af skolens ressourcepersoner. Videndeling,

kollegial supervision og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

I skoleåret 2012-13 har vi samordnet vores valgfagstilbud på de to matrikler. De mange tilbud,

vores valgfagsordning tilbyder indenfor det faglige og kreative/musiske område, bidrager

således også til brobygning for vores udskolingselever på de to matrikler.

Planlægning og deltagelse i idrætsnetværk på tværs at fire skoler i kommunen på 2-9 årgang

indgår som fagligt mål i idrætsundervisningens årsplanlægningen – Også her stiller begge

matrikler op som en enhed.

Leg og lær på 0-2 årgang varetages i samarbejde med pædagogerne fra vores tre fritidshjem:

Atlantic, Lejrbo og Rosenhøj. I forbindelse med sammenlægningen er der iværksat en række

initiativer og arrangementer. Der samarbejdes således om faglige og pædagogiske traditioner i

forbindelse med jul, fastelavn, påske og sommerskovtur.

Legepatrulje - på Gungehusskolen kaldet legetanter og onkler - varetages af elever fra 5.

årgang. Det er et ærefuldt hverv, hvortil der er stor søgning. Legetanterne og onklerne er

respekterede og medvirkende til bedre trivsel i skolegårdene.

Vores venskabsklasseordning i skoleåret 2012-13 fungerer på tværs af de to matrikler. Alle

venskabsklasser forpligtede gensidigt hinanden til at invitere til forskellige faglige,

pædagogiske og kulturelle arrangementer. Dette har skabt et tillidsfuldt kendskab til hinanden

på årgangene, og har bidraget til en mere harmonisk sammenlægningsproces.

3.1.2

..1

Ansvarsområde: Inklusion

Serviceydelse: Arbejdet med inklusion

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

inklusion?

Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af

året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport.

Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og – definition, der omhandler barnets hele

tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1).

Gungehusskolen har i skoleåret arbejdet videre med de kendte inklusionsfremmende tilgange.

Der er derfor bl.a. arbejdet med forskellige læringsstile, klassemødet, Cooperativ Learning og

for dele af skolens vedkommende med SPU-modellen.

Skolen har mange enkeltintegrerede elever og det er et område som vi arbejder på at udvikle.

De støttepersoner som fungerer i ordninger, har brug for løbende sparring. Teamene omkring

en klasse med en enkeltintegreret elev, har et særligt behov for at blive fulgt og støttet, for at

kunne yde en vellykket indsats. Dette arbejde er i fortsat udvikling i et samarbejde med

lærerne, skolens Ressourcecenter, PPR og de lokale psykologer.

Skolen har i det forløbne år oprettet en læsegruppe for børn på mellemtrinnet med dyslektiske

vanskeligheder. Projektet blev gennemført i samarbejde med Karen Kjær.

Samlet set må vi sige, at projektet har været en succes, trods 'børnesygdomme' og

sammelægning af to skoler. De fire mål, der var stillet op for projektet, er i større eller mindre

grad blevet opfyldt.

Endelig har skolen gennem flere år haft et tilbudt til forældre og børn om familieklasse. Det

har været et godt suplement til de andre inkluderende tiltag, vi har .

3.1.3

..1

Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning

Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning

Gungehusskolen

Side 7 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

specialpædagogisk bistand

herunder supplerende

undervisning?

Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen

omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til ’Vejledning om folkeskolens

specialundervisning og anden specialpædagogisk’ og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012

/ ændring 794 af 12. juli 2012. (Se evt. bilag 2).

Gungehusskolen har i skoleåret arbejdet videre med de kendte inklusionsfremmende tilgange.

Der er derfor bl.a. arbejdet med forskellige læringsstile, klassemødet, Cooperativ Learning og

for dele af skolens vedkommende med SPU-modellen.

Skolen har mange enkeltintegrerede elever og det er et område som vi arbejder på at udvikle.

De støttepersoner som fungerer i ordninger, har brug for løbende sparring. Teamene omkring

en klasse med en enkeltintegreret elev, har et særligt behov for at blive fulgt og støttet, for at

kunne yde en vellykket indsats. Dette arbejde er i fortsat udvikling i et samarbejde med

lærerne, skolens Ressourcecenter, PPR og de lokale psykologer.

Vi har i den supplerende undervisning lagt vægt på at gå ind og tilgodese det enkelt barn, det

enkelte hold, sådan at barnet fortsat kan inkluderes i normalundervisningen.

3.1.4

..1

Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2)

Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2)

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

dansk som andet sprog?

Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension

i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog.

Da2 undervisningen foregår i et tæt samarbejde med de enkelt lærerteams, hvor vi indgår i det

daglige arbejde ligesom der laves små kursusforløb med henblik på specifikke vanskeligheder.

En enkelt elev har været undervist uden for skemaet, hvor det har kunnet lade sig gøre.

I skoleåret 2012-13 deltog vi ligeledes i testningen af de nationale test i Dansk som

Andetsprog i samarbejde med undervisningsministeriet. Selve evalueringen af testningen

deltog vores koordinator også i.

Dansk som andet sprog i modtagegruppen bygger på, at vi på den korte tid barnet er i

gruppen, før det udsluses i normalklassen, forsøger at give det så meget basisdansk som

muligt.

Undervisningen er her individuelt og knyttes, når det kan lade sig gøre, til det klassetrin,

barnet er på.

Der foregår ligeledes et arbejde med den kulturelle dimission, som har stor indflydelse på

denne gruppe af sent ankomne børn.

Vi er i den heldige situation, at alle , der arbejder med dansk som andet sprog, er

liniefagsuddannede.

I skoleåret 2013-14 vil vi arbejde på at brede denne kompetence ud i de enkelte afdelinger, så

det vil være naturligt også for faglærere, at tænke denne dimisiom med ind i planlægningen af

årsplaner.

3.1.5

..1

Ansvarsområde: Undervisningsmiljø

Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

undervisningsmiljø?

Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav,

regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige

undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) – samt hvordan der eventuelt er fulgt op på

denne.

Skolens værdigrundlag danner grundlaget for holdning og indsats omkring trivsel for alle på

skolen.

- Vi er i sammenlægningsprocessen godt i gang med at skabe relationer på tværs af klasser og

afdelinger. Dette gøres b. la ved fælles arrangementer, venskabsklasseordning og fælles

Gungehusskolen

Side 8 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Beskrivelse af serviceydelse

valgfagsordning i udskolingen.

- Vi er gode til at iværksætte initiativer, der er med til at skabe til trivsel og tryghed for den

enkelte.

- Klassemødet indgår i det systematiske arbejde omkring trivslen for både den enkelte og

klassen.

- Vi har et velfungerende AKT-team og Akt- vejledere, der faciliteter lærerne i at skabe et godt

undervisningsmiljø med fokus på læring og trivsel.

- Vi har et godt samarbejde med fritidshjemmene omkring det enkelte barn.

3.1.6

Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde

..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde

Beskrivelse af serviceydelse

Hvordan arbejder skolen med

skole-hjem-samarbejde?

Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet.

Basis for skole/hjemsamarbejdet er dialog, gensidig respekt og anerkendelse.

Dette omsættes til en virkelighed, hvor dialogen kommer til udtryk i mange former:

Forældreintra:

- Månedligt nyhedsbrev fra ledelsen

- Ugebreve mm i de enkelte klasser

Møder:

- 1 årligt forældremøde planlagt af lærere og kontaktforældre. Disse holdes oftest klassevis,

men på 7.klassetrin blev afholdt årgangsforældremøde med stor succes. Denne model vil blive

udbygget fremadrettet.

- Diverse temamøder for årgange bl.a. omkring udskolingsforhold og rusmidler.

- Skole/hjemsamtaler, der afholdes med afsæt i elevplanerne (der igen er udarbejdet på

baggrund af elevsamtaler og teammøder).

- Behovssamtaler om enkeltelever

- Skolebestyrelsesmøder

- Kontaktforældremøde

3.1.7

Ansvarsområde: Talenthold på mellemtrinnet

Vi har i samarbejdet med Dansborg, Engstrand og Langhøj oprettet talenthold på mellemtrinnet iinden for

science området.

Eleverne er på tværs af skolerne blevet undervist af lærere fra en eller flere af skolerne inden for nogle korte

forløb. Udgangspunktet har været, at barnet har meldt sig af lyst og interesse.

3.1.8

Ansvarsområde: Undervisning i undervisningen

Gungehusskolen deltog - som nogle andre skoler - i tilbuddet om en konsulent, der fulgte undervisning med de

digitale læremidler, for derefter at kommentere dette og sammen med lærerne udvikle undervisningen inden for

området. Tilbagemeldingen fra lærerne har været meget positivt og har også haft en afsmittende virkning på

andre klassetrin end det, der deltog i projektet.

Gungehusskolen

Side 9 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

3.2

3.2.1

Evaluering af ansvarsområder

Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Skolens styrker er:

- Medarbejdere, der vil og gør

- Høj grad af faglighed

- Medtænker det hele menneske

- Ser muligheder frem for begrænsninger

- Vægter trivsel

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Udviklingsområder:

- SPU

- Som ny skole at skabe fælles kultur

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

- SPU er kontraktmål for 2013-14

- Internat og Pædagogiske dage med fokus på udvikling af fælles kultur

3.2.2

Ansvarsområde: Inklusion

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Vi er gode til at sepå mulighederne hos det enkelte barn og ikke begrænsningerne. Dette

kombineret med de kendte inklusionsfremmende tilgange (SPU, Klassemødet, Læringsstile,

Cooperative Learning, Læsegruppe, Familieklasse), som vi anvender er med til at fastholde

elever, der måske kunne være blevet ekskluderet. .

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Vi kan blive bedre til at videndele.

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

Vi vil arbejde mere på at få udbredt nogle af de mange kompetencer, der er i spil i

personalegruppen. Her vil såvel en videndelingsplatform som opbygningen af

kompetencecentret komme i spil.

3.2.3

Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Vi er gode til at forebygge og understøtte de faglige indsatser og dermed være med til at klæde

lærerteams bedre på. Det samme gør sig gældende på AKT området

Gungehusskolen

Side 10 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Evaluering

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Vi kan fortsat forbedre samarbejdet mellem almenområdet og støttecenterlærerne. Vi skal

blive mere klare på, hvodan proceduren er - efter sammenlægningen af de to skoler.

Ligeledes skal vi blive bedre til at arbejde med SPU'en.

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

Videndeling vil være en stor del af vores fortsatte arbejde ligesom SPU'en er et kontraktmål,

som vi er i gang med at opfylde.

I fremtiden ser vi gerne at støtten ude i klasserne optimeres omkring de enkelte teams,

3.2.4

Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2)

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Vi er i den heldige situation, at alle , der arbejder med dansk som andet sprog, er

liniefagsuddannede.

Det er derfor kompetente og angagerede medarbejdere, der gerne deltager i planlæginingen af

'normalundervisningen'.

Da2 undervisningen foregår i et tæt samarbejde med de enkelt lærerteams, hvor vi indgår i det

daglige arbejde ligesom der laves små kursusforløb med henblik på specifikke vanskeligheder.

I modtagegruppen arbejder vi med, at vi på den korte tid barnet er i gruppen, før det udsluses

i normalklassen, at forsøge at give eleverne så meget basisdansk som muligt. Og det er vi gode

til, hvilket blandt andet afspejles i afgangsprøveresultaterne.

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Vi kan blive bedre i forældresamarbejdet. Ligeledes skal vi blive bedre til at videndele mellem

faglærere og speciallærere.

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

I skoleåret 2013-14 vil vi arbejde på at brede den kompetence, der er opbygget på området, ud

i de enkelte afdelinger, så det vil være naturligt også for faglærere, at tænke denne dimisiom

med ind i planlægningen af årsplaner.

Vi vil også fokusere på arbejdet med den kulturelle dimission for dele af forældregruppen til

børn med anden etnisk herkomst.

3.2.5

Ansvarsområde: Undervisningsmiljø

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

- Vi er i sammenlægningsprocessen godt i gang med at skabe relationer på tværs af klasser og

afdelinger. Dette gøres b. la ved fælles arrangementer, venskabsklasseordning og fælles

valgfagsordning i udskolingen.

- Vi er gode til at iværksætte initiativer, der er med til at skabe til trivsel og tryghed for den

enkelte.

- Vi har et velfungerende AKT-team og Akt- vejledere, der faciliteter lærerne i at skabe et godt

undervisningsmiljø med fokus på læring og trivsel.

5. Undervisningsmiljø

5,1 Styrker vi er gode til:

Gungehusskolen

Side 11 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Evaluering

Vi er i sammenlægningsprocessen godt i gang med at skabe relationer på tværs af klasser og

afdelinger. Dette gøres b. la ved fælles arrangementer, venskabsklasseordning og fælles

valgfagsordning i udskolingen.

Vi er gode til at iværksætte initiativer, der er med til at skabe til trivsel og tryghed for den

enkelte.

Vi har et velfungerende AKT-team og Akt- vejledere, der faciliteter lærerne i at skabe et godt

undervisningsmiljø med fokus på læring og trivsel.

5.2 Områder med behov for forbedringer:

Vi skal have megen fokus på relationerne og trivslen i overgangen til en fælles skole, hvor b. la

vores fire 3. klasser slås sammen til tre 4. klasser.

Vi skal blive bedre til at inddrage SPU (tale et fælles sprog)

Vi skal blive bedre til at inddrage elevrådet

5.3 Initiativer – hvad vil vi gøre fremadrettet.

Vi vil arbejde med klassetrivsel.dk

Vi vil give mulighed for trivselsarrangementer hvor klassen kan overnatte på skolen

Vi vil evaluere og handle på baggrund af resultaterne af DCUM termometerundersøgelsen,

som skal foretages i november.

Vi vil udarbejde en fælles trivselsplan (antimobbeplan).

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

- Vi skal have megen fokus på relationerne og trivslen i overgangen til en fælles skole, hvor

bl.a. vores fire 3. klasser slås sammen til tre 4. klasser.

- Vi skal blive bedre til at inddrage SPU (tale et fælles sprog)

- Vi skal blive bedre til at inddrage elevrådet

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

- Vi vil arbejde med klassetrivsel.dk

- Vi vil give mulighed for trivselsarrangementer hvor klassen kan overnatte på skolen

- Vi vil evaluere og handle på baggrund af resultaterne af DCUM termometerundersøgelsen,

som skal

foretages i november.

- Vi vil udarbejde en fælles trivselsplan (antimobbeplan).

3.2.6

Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

- Stor kvalitet i dialogen omkring det enkelte barn

- Åbenhed og vilje til kontinuerlig kvalificering af skole/hjemsamarbejdet - bl.a. vist ved tiltag

som årgangsforældremøder.

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

- Inddragelse af kontaktforældre - trække på forældreressourcen

- Større fokus på forældretilfredshed

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

- Indsats for større inddragelse af kontaktforældre er kontraktmål for 2013-14

3.2.7

Ansvarsområde: Talenthold på mellemtrinnet

Gungehusskolen

Side 12 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

3.2.8 Ansvarsområde: Undervisning i undervisningen

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor ansvarsområdet.

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet.

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet.

Gungehusskolen

Side 13 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

4.

4.1

4.1.1

Udvikling - Visioner og resultatmål

Resultatmål

Kort oversigt over resultatmål

Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status

Vurdering af målopfyldelse

ultimo 2012-13

Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål

Ambitioner, holdninger, krav og forventninger til

elever, forældre og lærere på Gungehusskolen

Bedre læseresultater for 7.klasses elever på

Gungehusskolen

Inklusion - Udviklingsprojekt for læsegruppe på

Gungehusskolen

2012-13

2012-13

2012-13

Delvist opfyldt

Delvist opfyldt

Opfyldt

4.1.2

Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål

Resultatmål

Ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever,

forældre og lærere på Gungehusskolen

(2012-13)

Elevernes faglighed løftes. Elevernes holdning til deres skolegang

ændres. Fremmødeprocenten bedres.

Initiativer:

Vi vil koncentrere indsatsen i udskolingen. Der planlægges med et

flerårigt forløb, hvor vi i forbindelse med skolesammenlægningen

i skoleåret 2012-13 vil udvikle en strategi, der efterfølgende

udmøntes, når skolerne fysisk lægges sammen.

Den nye fælles platform skal fokusere på både faglighed og

holdninger som de to tilgange til indsatsen.

En væsentlig forudsætning for indsatsen er: Vi skal klart udmelde

skolens forventninger til elever og forældre. Vi skal sikre, at den

enkelte lærer udmelder klare mål for sit arbejde.

Organisering: I skoleåret 2012-13 nedsættes en arbejdsgruppe

med deltagelse af lærere, skolebestyrelse og elevråd som skal

udarbejde forslag til indsatsen. Gruppens opgaver er: Afklaring og

status af nuværende indsats på de 2 skole, definere mål for

fremadrettet indsats, foreslå handlinger til at nå de satte mål, atale

informationsstrategi for indsats – særligt med henblik på

forældredelen, Aftale evalueringsform.

Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13

Status:

Delvist opfyldt

Kontraktmålet rummer mange facetter.

Sammenlægningsopgaven har fyldt så meget, at vi må erkende,

at vi ikke til fulde har kunnet opfylde de stillede mål.

- Mht til udmelding af skolens forventninger er det i dag helt

naturligt, at lærerne synliggør forventninger og krav til elever

og forældre.

- At arbejde med elevens egne holdninger og ambitioner indgår

som element i elevsamtalerne og som tema i klassens tid.

- At sikre en systematisk klar udmelding af må lfor den enkelte

lærer er endnu ikke sikret.

- Arbejdsgruppe til udarbejdelse af strategi på området er ikke

blevet realiseret grundet de mange andre udfordringer,

skoleåret har indeholdt. Forventes nedsat i løbet af 2013-14.

- Fokus på elevfravær. Her er sket en positiv udvikling.

Systematisk kontakt til hjemmene ved blot 2 dages ukendt

fravær har givet positiv respons. Den tættere registrering

ligeledes. Det har betydet, at ukendt/ulovligt fravær er

mindsket.

En rød tråd i indsatsen skal være synlighed, klarhed og enkelhed. I

udmøntningsfasen vil udskolings-lærerne støttet af spydspidser

samt skoleledelsen være de bærende elementer. Klassens tid

medtænkes som forum for en del af indsatsen bl.a. i forbindelse

med elevens arbejde med egne mål.

Gungehusskolen

Side 14 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Resultatmål

Bedre læseresultater for 7.klasses elever på Gungehusskolen

(2012-13)

Elever fra 7. klasse i 2011 skal nå landsgennemsnittet for TL 2

læseprøver i 8. klasse oktober 2012, og elever fra 7. klasse i 2012

skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse august

2013.

For Gungehusskolens vedkommende er det vigtigt at vi opnår, at

ingen elever bliver placeret i kategorien ’ikke-læsere’.

Initiativer:

Vi vil foretage den første kontrolmåling i oktober 2012, som

bliver afsæt for den videre indsats på vores skole.

Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13

Status:

Delvist opfyldt

Skolen har været igennem en sammenlægning, så resultaterne

er ikke ens for de to matrikler. Men samstemmende må vi sige,

at det specielt er 'bunden', der er rykket begge steder. Så ud fra

kriteriet om at opnå bedre resultater i forhold til

landsgennemsnittet, har den ekstrorinære indsats, der har været

udøvet, båret frugt.

Resultatet skal vise om indsatsen har været tilstrækkelig – eller

om den kan forbedres med andre indsatser.

Vi vil fortsætte det daglige fokus på faglig læsning i næste

skoleår.

I september afholdes individuelle læsesamtaler på årgangen. Der

laves et notat – en slags kontrakt – efter hver samtale. Kontrakten

underskrives og sendes hjem til orientering for forældrene.

I november/dec opstiller klasse-teamet en læseplan for fælles

tilgang til faglige tekster.

I marts afholdes læsekonference med deltagelse af klasseteamet og

skoleledelse for at følge op på læseplanen.

I april testes klassen med TL2 for at se, om den er på rette vej.

Primo maj afholdes der igen læsekonference, som skal munde ud i

forslag/ ideer til den videre læseunder.

Resultatet indberettes til læsekonsulenten, der samler et

kommunalt overblik. Skolens egne resultater skrives som led i

målopfyldelsen i Kvalitetsrapporten.

Inklusion - Udviklingsprojekt for læsegruppe på

Gungehusskolen

(2012-13)

Der er opstillet individuelle mål for den enkelte elev og ud fra

målene fastlagt for hver enkelt en tidsramme i læsegruppen for

bedre at kunne inkludere elever med svære dyslektiske træk på 6.

– 7. kl. og dermed fastholde dem på skolen i det

undervisningsmiljø, de er trygge ved.

Initiativer:

Læsevejlederen foretager test med henblik på afkodningsstrategier

(DIAVOK) og en læseforståelses-afdækning (ALINEA’s nye

materiale) i de berørte klasser inden visiteringen. De elever, der

placerer sig i kategorien ’svære dyslektiske vanskeligheder’ får

tilbud om læsehold for en periode.

Status:

Opfyldt

Dette er lykkedes. Vi kan henvise til den rapport, der blev

udarbejdet i forbindelse med projektet

Vores fremadrettede mål er at inddrage såvel stamklasselærere

og forældre noget mere ind i samarbejdet. Der er mange tanker

og ideer, der skal arbejdes videre med i skoleåret 2013- 14.

Med udgangspunkt i egen klasses årsplaner undervises eleven på

et hold i 20 af klassens lektioner.

Samarbejdet mellem lærerne i læsegruppen og klasseteamet skal

være af en sådan art, at der bliver skabt en helhed for den enkelte

elev, så han så vidt mulig kan følge det undervisnings-stof og de

materialer, klassen bruger.

Eleven har stadig tilknytning til klassen i de praktisk/ kreative fag,

Gungehusskolen

Side 15 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13

klassens time o. lign. og ved de sociale arrangementer, der foregår

i klassen.

Den intensive læseundervisning på holdet foretages af personer fra

støttecentret. Når perioden for den enkelte er slut evalueres eleven

og sluses tilbage til klassen, men stadig med mulighed for at

kunne søge hjælp hos kendte personer, der samarbejder med hans

lærere. Det er vores intention at knytte kommunens læsekonsulent

til projektet. Der forventes at foregå et udvidet

forældresamarbejde.

Gungehusskolen

Side 16 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

4.2

Evaluering af visioner

4.2.1 Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål

Evaluering

Styrker - hvad er vi gode til

Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen

er gode til indenfor visionsområdet.

Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx.

hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er

der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter?

- Skolens største styrke er, at dens medarbejdere vil eleverne.

I praksis betyder det, at ingen elever får lov til at gemme sig - og det handler om både på det

faglige og det personlige plan. Skolens værdigrundlag kommer tydeligt til udtryk i hverdagen,

hvor tryghed og trivsel er væsentlige forudsætninger for mulighed og vilje til faglig og

personlig udvikling.

- Samarbejde og videndeling.

Der er udviklet en god kultur, hvor samarbejde og videndeling finder sted på kryds og tværs af

fag- årgangs- og afdelingsteams. Man er god til både at søge og give gode råd til hinanden.

- Evne og vilje til at se og afprøve muligheder frem for begrænsninger.

Medarbejderne er tættest på hverdagen. Ved eventuelle problemer eller udfordringer er der en

god tradition for at tænke problemløsninger og efterfølgende gode muligheder for at få

løsningsmulighederne afprøvet. Disse egenskaber vil fremadrettet komme til sin ret, hvor vi de

kommende år skal arbejde på sammensmeltning og udvikling af ny fælles skole, nye

arbejdstidsregler og skolereform.

Områder med behov for

forbedringer - hvad kan vi blive

bedre til

Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet.

Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet

udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op -

indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter?

- SPU.

Begge "gamle" skoler har arbejdet med SPU-modellen. Tankegangen er derfor kendt, men

endnu ikke forankret i det daglige arbejde.

- Inklusion.

Skolen løfter allerede flot på området og tager initiativer til at løfte opgaven. Vi kan/skal

alligevel være endnu skarpere mht til at sikre viden og kompetencer til at kunne håndtere de

voksende krav på området.

- Udvikle praksis, der sikrer tid og overskud til kerneopgaven - undervisning.

Mange lærere føler sig allerede nu pressede på arbejdstiden. Det er derfor vigtigt, at vi med

visheden om de stigende krav, der stilles, forholder os aktivt til, hvordan vi kan sikre kvalitet i

arbejdsdagen og undervisningen.

- Udvikle fælles skolekultur - værdier, holdninger, sprog mm.

Vi er først pr august 2013 flyttet sammen og skal derfor nu for alvor til at udvikle en fælles

praksis.

Initiativer - hvad vil vi gøre

fremadrettet

Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis

indenfor visionsområdet.

Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med

kontraktmål i det hele taget.

Den væsentligste opgave bliver at udvikle en fælles kultur byggende på skolens værdier.

I praksis betyder det at teamsamarbejdet skal sikres og styrkes og pædagogisk praksis

afstemmes og udvikles.

Følgende initiativer er taget:

- Internatophold for lærere og pædagoger hvor temaerne er teambuilding samt fremadrettet

skolestruktur set i lyset af sammenlægning, skolereform og nye arbejdstidsregler

- Arbejdet med SPU som kontraktmål

- Udbygning af lektietilbud og turbolæsekurser

- Klar til start-kurser

- Udvikling af kompetencecenter

Gungehusskolen

Side 17 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Evaluering

- Udvikling af kollegial supervision - spydspidfunktion

Gungehusskolen

Side 18 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13

Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op – hvilke af nedenstående

kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret 2012-13.

Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen!

Det helt store omdrejningspunkt har været at kvalificere skolesammenlægningen. Se pkt - lokale indsatser.

Derudover har der været initiativer omkring:

- Undervisning i undervisningen

- Talentudvikling på mellemtrinnet

- Turbolæsning

- Læsegruppe

- Mediepatrulje

- Elevfravær

5.1

Undervisning i undervisningen - klasseledelse

Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse – forløb, status, hvem/hvor mange har været

involveret, udbytte – og hvordan skolen vil bruge det fremover.

I princippet kun Holmegård, der i 2012-13 har været pilotskole på ’Undervisning i undervisningen –

klasseledelse’.

Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd – uden Lene Heckmann – har taget fat på klasseledelse, kan det

beskrives her – med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i

’Undervisning i undervisningen’ og dermed kan bygge videre på det.

Finder sted i skoleåret 2014-15

5.2

Undervisning i undervisningen - it

Her beskrives, hvordan skolen har været med i ’Undervisning i undervisningen – it’.

Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin – samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem

faglærere på samme trin? Idéen og forløbet?

Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv.

Skolen har medvirket med to 5.klasser med et projekt i historie. Dette er beskrevet andetsteds.

5.3

Uddannelse af lærere

Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13.

Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle

spydspidser uddannet efter planen.

Skolens samlede kursusindsats består af mange elementer

Længerevarende kurser:

- Spydspidsudd.

- Læsevejlederudd.

Kortere kurser

- UCC

Gungehusskolen

Side 19 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

- Metropol

- Kommunalt arrangerede kurser

Videndeling:

- Kommunal fagrække

Intern videndeling:

- Via spydspidser

- Via læsevejledere

- Via it-vejledere

- Kollegial videndeling

5.4

Uddannelse af ledere

Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13.

Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet

efter planen.

Alle 4 ledere har deltaget i UCC-modulet - Forandringsledelse

2 ledere er i gang med diplomuddannelse

5.5

Talentforløb

Her beskrives det talenthold, skolen har været værtsskole for i skoleåret 2012-13.

Kort beskrivelse og status.

Kun værtsskoler.

Skolen indgår først fra skoleåret 2014-15 med lærerkræfter på området.

Vi har haft elever, der har deltaget i de hidtil afholdte forløb.

Vi har sideløbende med det kommunale projekt for udskolingselever sammen med vores 3 netværksskoler

udviklet et tilsvarende tilbud for elever på mellemtrinnet. Her har fokus været på science-området.

5.6

'Godt du kom' - elevfravær

Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på

elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det.

Alle skoler.

På begge matrikler har der været fokus på elevfravær.

Den tættere registrering af de ældste elever er blevet fulgt op af forskellige tiltag:

a - klasselærerkontakt til hjemmene

b - SSP inddragelse

c - kontakt fra kontorets side

d - samtale med ledelsen

og i helt særligt tilfælde - aftale om afhentnng af elev i hjemmet.

Gungehusskolen

Side 20 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

6. På vej mod digital dannelse

I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet.

Skolen har arbejdet med det fælles kommunale mål, at børnene skal

- kunne forstå sig selv i den digitale verden

- være kompetente medborgere, når det gælder digitale kompetencer.

For at kunne understøtte dette har det bl.a. været vigtigt for os, at personalet er opdaterede og har en

tilgængelighed til benyttelsen af såvel materialet som den opdaterede viden, der ligger inden for området.

Derfor har videndeling været et af omdrejninspunkterne for os.

6.1

Daglig it-ledelse og organisering

Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering

etc.

Skolen har 4 IT-vejledere. I skoleåret 12-13 har de været fordelt med 2 på hver matrikel. Skoleåret har ud over

den almene servicering af drift været brugt til planlægning af, hvordan struktur på fremadrettet IT-funktion på

den nye fælles matrikel skal praktiseres. På begge matrikler har vi arbejdet med en teknisk og en pæagogisk

IT-vejleder.

Implementering af I-pads samt etablering af forløb til uddannelse af Mediepatrulje har været skolens

pædagogiske indsatsområder på IT-området.

Endelig har hele samkøringsfasen mht til udvikling af fælles platform fyldt rigtig meget.

6.2

Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle

Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til

pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det

modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat

med?

Der er aftalt rammer for den fremadrettetde IT-funktion. Der vil være 2 tekniske IT-vejledere samt 2

pædagogisk ditto. Her vil den ene koncentrere sig om PC-området, og den anden på I-pad-området.

Indsatsen omkring Mediepatrulje vil fortsætte, Der planlægges cafeeftermiddage for lærerne til dels at lære de

2 typer boards at kende dels videndele omkring brugen af disse boards.

Området styrkes med opskrivning af timetallet til både teknisk servicering samt pædagogisk vejledning og

undervisning.

It-gruppen afholder månedlige møder med ledelsen, indgår som en naturlig del af det pædagogiske

læringscenter og medtænkes ligeledes i det fremtidige kompetencecenter.

6.3

Digitale enheder og didaktik/pædagogik

Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af 2012-13.

Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis

undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv.

Bemærk at I har beskrevet ’Undervisning i undervisningen – it’ under kapitlet 'Kvalitetsløft – en fælles

kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her.

Skolen har Smartboards på Gungehusmatriklen og IWB-tavler på Sønderkærmatriklen. Ved overflytningen vil

IWB-tavler blive taget med, hvilket vil betyde, at samtlige klasse-, fag- og gruppelokaler vil blive bestykket.

Gungehusskolen

Side 21 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

Det samlede antal tavler udgør 55 stk..

Stationære elev-PCér: 140 stk

Bærbare PCér: 250 stk

I-pads: 127 stk

I hverdagen betyder det, at IT medtænkes i meget høj grad. Der er særlig opmærksomhed omkring

mulighederne for elever med læsevanskeligheder, hvor vi har licenser til flere relevante hjælpeprogrammer.

Mange årgang søgte I-pads og første hold er blevet tildelt 7.årgang. I samarbejde med den pædagogiske ITvejleder

er der allerede udviklet en praksis, hvor disse I-pads indgår som naturligt værktøj i undervisningen.

Ligeledes medtænkes IT i udviklingen i fagene, hvor vi eksempelvis i musik har indkøbt Mac-udstyr til et

kombineret lyd- og billedstudie.

Gungehusskolen

Side 22 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

7. Skolens særlige indsatser

Her beskrives eventuelle øvrige særlige indsatser, som skolen har arbejdet med i skoleåret 2012-13. Indsatser,

som ikke er dækket ind af kontraktmål, kvalitetsløftsindsatser og indsatsen med digital dannelse.

Det helt store omdrejningspunkt har som nævnt været at sikre en god skolesammenlægning. Her har været

investeret mange medarbejdertimer til flere forskellige aktiviteter:

- Startforedrag med Freddy Meyer - peptalk til ny udfordring

- Kursusforløb omkring samarbejde med ekstern konsulent - skabe fælles afsæt til samarbejde

- Spydspidser har kørt projekt om mødekultur

- Fagteams har arbejdet omkring materialekoordinering og drøftet undervisningspraksis

- Venskabsklasser på tværs af matriklerne

- Fælles arrangementer for alle elever

- Fælles jule- og sommerfrokost

- Fælles oprydning og sammenpakning af Sønderkærskolen

- Informationsmøde for forældre

Gungehusskolen

Side 23 af 24


BilagSKU_131205_pkt.04.11

Lokal kvalitetsrapport

8. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012

I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet.

Indsatsen ved arbejdet med kontraktmålene for 2011-12 har betydet, at flere af elementerne nu er blevet en

integreret del af hverdagen.

- At kunne medtænke Da2 tilgange også til normalundervisningen vinder udbredelse.

- CD-ord er nu tilgængelig for alle - og medtænkes i større udstrækning.

- Brugen af interaktive tavler finder sted i meget stor udstrækning hos hovedparten af lærerne.

- Arbejdet med Grønt flag er lagt i faste rammer.

- Det rullende bibliotek har udvidet "kundekredsen"

- Synliggørelse af faglige forventninger og krav til eleverne er en del af hverdagen

8.1 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012

Skolen har fået anerkendelse for:

- Flotte afgangsprøveresultater

- Det seriøse og gode arbejde med sammenlægningsprocessen.

- Personalets indsatser, engagement og konstruktive tilgang til de mange udfordringer.

Skolen har fået følgende anbefalinger:

- Fortsætte den gode indsats omkring sammenlægningen.

- Tilrettellægge en fælles proces for SPU, der sikrer at alle lærere mestrer modellen og dermed kan gøre

tænkningen og arbejdsformen til en del af hverdagen.

- Fastlægge en proces omkring kompetencecenteret.

I forhold til anbefalingerne gøres følgende:

- Fortsat stort fokus på udvikling/samkøring af de 2 kulturer. Dette gøres bl.a. ved afholdes af internat,

møderækker med diverse teamkonstellationer - fag-, afdelings-,årgangs, og klasseteams. Mus-samta- lerne vil

ligeledes have sammenlægning som tema.

- SPU er blevet kontraktmål. Pædagogisk Dag med teori-brush up bliver startskud til indsats.

- Tids- handleplan for arbejdet med etablering af kompetencecenter blver platform for arbejdet med etablering

af kompetencecenteret.

Gungehusskolen

Side 24 af 24

More magazines by this user
Similar magazines