Download inspirationskataloget som pdf - Cabi

cabiweb.dk

Download inspirationskataloget som pdf - Cabi

Inspirationskatalog

Fleksjobreformen

Virksomheder giver input til jobcentre

• Etablering af fleksjob med få ugentlige timer

• Fastholdelse af medarbejdere i ordinært job via de sociale kapitler


Inspirationskataloget er udarbejdet af

Cabi for Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering

Redaktion:

Jakob Rom Johansen og

Marianne Solkær, Cabi

Grafisk tilrettelæggelse:

Campfire & co

Forsidefoto: Arkivfoto

2. oplag (2.000 stk.)

Publikationen kan downloades eller

bestilles på www.cabiweb.dk

Cabi

Åboulevarden 70, 3

8000 Aarhus C

Telefon: 86 12 88 55

Mail: cabi@cabiweb.dk

Tak til casevirksomhederne Messecenter

Vesthimmerland, Kvickly Køge,

Bevola, Middelfart Sparekasse, GASA

Blomsterselskabet Danmark og

Region Midtjylland.

Indholdsfortegnelse

Hvem er målgruppen?............................................................................. 4

10 tips: Det kan jobcentret gøre.............................................................6

Fire virksomheder – Hvad er potentialet?............................................8

Messecenter Vesthimmerland................................................................9

Kvickly Køge............................................................................................ 10

Region Midtjylland................................................................................. 11

Bevola....................................................................................................... 12

Eksempler på mulige fleksjob med få ugentlige timer................... 13

Loven – Før og nu................................................................................... 14

Fastholdelse via de sociale kapitler.................................................... 16

Middelfart Sparekasse........................................................................... 17

GASA Blomsterselskabet Danmark..................................................... 18

Februar 2013

2


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Hjælp virksomhederne

til at se muligheder

Ved årsskiftet 2013 trådte der nye regler i kraft på fleksjobområdet:

Nu er det muligt at etablere fleksjob helt

ned til to-tre timer om ugen, og virksomhederne skal kun

betale for den tid, som medarbejderen i fleksjob effektivt

arbejder. Lovændringen betyder også, at en allerede ansat,

der får nedsat arbejdsevne, skal fastholdes i ordinært

job i 12 måneder via de sociale kapitler, inden der eventuelt

kan etableres fleksjob.

At rumme medarbejdere med en væsentlig funktionsnedsættelse

kræver virksomhedernes velvilje. De nye regler

betyder også, at jobcentrene får til opgave at hjælpe virksomhederne

med at oprette nye fleksjob med få ugentlige

timer eller fastholde allerede ansatte medarbejdere,

der risikerer at miste jobbet på grund af en funktionsnedsættelse.

Derfor har vi spurgt en række virksomheder,

hvordan de forestiller sig, det kan lade sig gøre.

Formålet med dette katalog er at inspirere jobcentre til

at etablere fleksjob med få ugentlige timer i samarbejde

med virksomhederne. Og hjælpe virksomhederne til,

hvordan de kan fastholde medarbejdere i ordinært job

via de sociale kapitler, som reformen foreskriver.

Jobcentrene kan gøre meget for at motivere virksomhederne

og hjælpe dem til at se muligheder. Derfor er

inspirationskataloget her til dig, der skal ud og tale med

virksomhederne om mulighederne for fastholdelse af

medarbejdere og for fleksjob.

Og virksomhederne vil gerne tale med jobcentrene. I en

undersøgelse fra november 2012 har Cabi sammen med

analysefirmaet Epinion spurgt 750 virksomheder, om de

er villige til at tale med jobcentret om mulig hederne for

at finde arbejdsopgaver til en person, som kun kan arbejde

i ti timer eller mindre om ugen. Det var 62 procent

af virksomhederne interesserede i.

Med inspirationskataloget her får du indsigt i, hvilke

mulig heder og barrierer virksomhederne typisk ser, når

det kommer til etablering af fleksjob på meget få timer.

Også når det kommer til fastholdelse af medarbejdere,

som får nedsat arbejdsevne.

Du får eksempler fra virksomheder, der har sagt ja til

at blive interviewet om emnet, og du får tips til, hvilke

spørgsmål du typisk kan forvente, når du møder virksomhederne.

Endelig får du en kort gennemgang af lovændringerne

og en række gode råd til kontakten med virksomhederne.

God læselyst!

I Cabis undersøgelse blandt 750 virksomheder er respondenterne også blevet spurgt om, hvor de kan se

muligheder for fleksjob med få ugentlige timer:

Administrative opgaver (herunder bogføring)

Rengøring

Vedligeholdelse af arealer (inden- og udendørs)

Arbejdsopgaver, som er en del af virksomhedens kerneopgaver

Kopiopgaver

Piccolineopgaver

Blomsterpasning

It-vedligehold

Køkken-madlavning

Andet

Ingen opgaver kan løses af en person med et timetal på 3-10

8%

32%

27%

26%

22%

19%

18%

21%

40%

40%

48%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

3


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Arkivfoto

Hvem er målgruppen?

De nye regler for fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013,

og derfor ved ingen endnu præcis, hvem der vil blive ansat i

fleksjob med få ugentlige arbejdstimer. Det er dog rimeligt

at forvente, at det bliver personer med en arbejdsevne, som

er mere nedsat end den nuværende gruppe af fleksjobansatte.

Nogle af de personer, som er i målgruppen, ville have fået

førtidspension, hvis det ikke var muligt at komme i fleksjob

få timer om ugen. Andre har været på kontanthjælp eller

ledighedsydelse i mange år. Og atter andre har modtaget

syge dagpenge og kan ikke komme tilbage i ordinært arbejde

på grund af væsentlig nedsat arbejdsevne.

Nogle i målgruppen har erfaringer fra arbejdsmarkedet,

mens andre er helt uden erfaring.

De arbejder i dag få timer om ugen

I dag er der allerede en gruppe mennesker med væsentlige

funktionsnedsættelser, som arbejder i løntilskud for førtidspensionister

som i daglig tale kaldes for skånejob. Det er

relevant at se på, hvad der kendetegner disse mennesker,

da de i mange tilfælde ligner den målgruppe, som kommer i

betragtning til fleksjob med få ugentlige timer.

Ansatte i skånejob har typisk følgende kendetegn:

Alder, køn og etnicitet:

• Godt halvdelen er under 40 år.

• 59 procent af de ansatte i skånejob er mænd.

• 95 procent af de ansatte i skånejob er af dansk oprindelse.

• De fem procent af udenlandsk oprindelse er typisk af ikkevestlig

oprindelse.

Uddannelse og faglig baggrund:

• 60 procent har folkeskolen eller eventuelt en ungdomsuddannelse

som højeste uddannelse.

• 23 procent har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste

uddannelse.

• 7 procent har en videregående uddannelse.

Knap en tredjedel af de ansatte i skånejob arbejder op til ti

timer om ugen. Ser man på, hvor længe de er ansat, er de

en stabil arbejdskraft. I 2010 havde 38 procent været ansat i

mere end fem år, og yderligere 17 procent havde været ansat

mellem tre og fem år.

Læs mere om førtidspensionister i job på Ankestyrelsens og

Discus’ hjemmesider.

FAKTA

I januar 2013 er der 243.762 førtidspensionister

i Danmark (www.jobindsats.dk). Heraf er 5.834

ansat i et skånejob.

4


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

//fleks//

Navn: Hjalmar Henriksen

Alder: 30 år

KompetenceR

- Positiv

- Udadvendt

- Imødekommende

- Fysisk stærk

- Motiveret for at arbejde

- Trives godt med simple og faste opgaver

- Er social og glad for at være sammen med andre

- Mødestabil

Baggrund og erfaring

- Har været på produktionsskole og fulgt metallinjen

- Har gået i folkeskolen 0-7. klasse og specialklasse i 8., 9. og 10. klasse (dog uden

afgangsprøve i matematik, fysik/kemi og engelsk)

- Kørekort B

- Erfaring fra 26 ugers praktik som pedelmedhjælper

- Erfaring fra 26 ugers praktik ved VVS-installatør

- Erfaring fra 13 ugers praktik ved landbrug (svineproduktion)

Særlige behov

- Har brug for støtte til at erkende egen formåen og begrænsninger

- Har brug for støtte til at blive fastholdt i en opgave

- Har brug for hjælp til at skifte fokus, når han har fået en idé

- Har brug for enkle og simple opgaver

- Har brug for hjælp til at sige fra

- Har brug for at få gentaget beskeder flere gange

arbejdstid

- Kan arbejde 14 timer om ugen fordelt over fire dage (reel arbejdstid: 8 timer)

//fleks//

Navn: Hanne Hansen

Alder: 54 år

KompetenceR

- Serviceminded

- Initiativrig

- Fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver

- Pligtopfyldende

- Kan bidrage med kvalificeret kundebetjening

- God til at samarbejde

- Kan løse lettere serviceopgaver

- Læser og skriver dansk

- Taler tysk

Baggrund og erfaring

- Erfaring med rengøringsarbejde

- Erfaring med restaurationsbranchen (morgenmadsservering, rengøring og medhjælper i

køkkenet)

- Erfaring som produktionsmedarbejder (træindustrien)

- Kursus i fødevarehygiejne og egenkontrol

- Folkeskolens afgangsprøve

Særlige behov

Personprofiler

- Venstre arm og venstre side af kroppen er ikke fuld funktionsdygtig (funktionsniveau på

cirka 25% )

- Ingen tunge løft, dvs. løft over fem kg.

- Udtrættes hurtigt på grund af smerter og har brug for 5-10 minutters pause efter cirka en

times arbejde

arbejdstid

Cabi har i forbindelse med en interviewundersøgelse

i otte virksomheder udarbejdet en række personprofiler

som eksempler på, hvem personerne til fleksjob

med få ugentlige timer kunne være. Fokus er på profilernes

kompetencer, erfaringer og særlige behov.

- Nedsat arbejdstid til ca. 12 timer om ugen fordelt over fem dage (reel arbejdstid: 7 timer)

Profilerne kan også bruges af jer i jobcentret, når I

møder virksomhederne. I Cabis interviewunder søgelse

var virksomhederne meget positive over for

profilerne som redskab, da profilerne gav dem et

klart billede af, hvilke evner og begrænsninger som

potentielle ansatte i fleksjob kunne have.

Profilerne er opdigtede.

5


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

10 tips: Det kan jobcentret gøre

1

2

Vær ærlig: Jobcentret skal ærligt og professionelt fortælle,

hvilke kompetencer en potentiel medarbejder i

fleksjob med få ugentlige timer har, og hvilke hensyn

der skal tages.

Rådgiv om støtte: Det er umuligt for virksomhederne

at finde rundt i lovgivningen, og de kender ikke alle

muligheder for at få økonomisk støtte.

6

7

Imødekom behov for korterevarende job: Flere

virksomheder motiveres til at sige ja, hvis de kan få en

person i fleksjob i en korterevarende ansættelse.

Begynd med praktik: Fleksjob med få ugentlige

timer kan med fordel begynde som et praktikforløb,

så begge parter får en chance for at se hinanden an

inden en eventuel ansættelse.

3

4

5

Støt virksomheden: Tilbyd support, hjælp og rådgivning

til virksomheden så tidligt som muligt, når det

kommer til fastholdelse. Jo hurtigere hjælpen kommer,

jo mere succesfuld er fastholdelsen.

Let administrationen: Virksomhederne opfatter den

gamle fleksjoblovgivning som administrativ tung

og frygter det samme for den nye. Derfor ønsker de,

at jobcentret overtager en del af det administrative

arbejde eller stiller intelligente elektroniske løsninger

til rådighed.

Tilbyd en fast kontaktperson: Jobcentret bør tilbyde

en eller to faste kontaktpersoner, som har et godt

kendskab til virksomheden og de medarbejdere, der

skal have støtte.

8

9

10

Ryk hurtigt: Små problemer risikerer at vokse sig

større. Ryk hurtigt ud til virksomheden, når der er

brug for det.

Følg op: Find den rette balance i opfølgningen. Du

skal have hånd om, hvordan det går i virksomheden,

men for megen opfølgning og evaluering stresser

virksomhederne. Måske er en kort telefonsamtale

nok.

Hav viden om psykiske lidelser: Virksomhederne

oplever det som en udfordring, når de skal håndtere

psykiske lidelser. Det vil de gerne have hjælp til fra

jobcentret.

FAKTA

62 procent af virksomhederne er villige til at

drøfte med jobcentret, om der er opgaver i virksomheden,

der kan løses af en person i fleksjob

mellem tre og ti timer.

Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.

FAKTA

Virksomhederne mener, at et fleksjob med få

ugentlige timer kan fungere, hvis den ansatte har

lavt sygefravær, passer socialt ind i virksomheden,

er fagligt klædt på til opgaven, og hvis der ikke er

administrativt bøvl med ansættelsen.

Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.

6


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Typiske spørgsmål

fra virksomhederne

Ansættelse af personer i fleksjob og fastholdelse af medarbejdere,

som får nedsat arbejdsevne, bringer nogle spørgsmål frem hos virksomhederne.

Det gælder ikke mindst, når der kommer nye regler på

området.

Her er nogle af de typiske spørgsmål, du kan forvente at møde, når du

taler med virksomhederne.

Ansættelse af ny medarbejder i fleksjob med få ugentlige

timer:

• Hvad kan personen, og hvilke skånehensyn er der?

• Hvem vurderer og hvordan vurderes personens arbejdsintensitet?

• Hvilken administration kræver en sådan ansættelse af os?

• Kan vi ansætte en person i fleksjob med få ugentlige timer i en

tidsbegrænset periode?

• Hvor fleksibel er en medarbejder ansat i fleksjob med få ugentlige

timer? Er der fx mulighed for, at vedkommende kan arbejde

en time ekstra i spidsbelastede perioder?

• Kan vi uden videre regulere ansættelsen op og ned i tid, hvis

det viser sig, at der er behov for det?

• Hvis ansættelsen ikke fungerer, kan vi så opsige medarbejderen

på samme måde som med ordinært ansatte?

• Hvilken opbakning kan vi forvente af jobcentret?

• Hvilken rolle spiller de faglige organisationer i forhold til etablering

af fleksjob med få ugentlige timer?

Fastholdelse af en medarbejder i ordinært job via sociale

kapitler:

• Hvad er de sociale kapitler – og hvad vil det sige at fastholde via

de sociale kapitler?

• Hvilke fastholdelsesmuligheder findes der generelt?

• Hvordan skal kravet om de 12 måneder håndteres?

• Hvordan skal vi dokumentere vores fastholdelsestiltag?

• Hvilken opbakning kan vi forvente fra jobcentret?

Arkivfoto

7


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Fire virksomheder

– Hvad er potentialet?

Cabi har interviewet en række virksomheder for at få deres blik på, hvad de ser af muligheder og udfordringer

for at ansætte medarbejdere i fleksjob med få ugentlige timer. Interviewene har afdækket en række muligheder

og barrierer i små og store virksomheder, som opererer i vidt forskellige brancher.

8

Hovedparten af de interviewede virksomheder påtager sig

allerede et socialt ansvar og har erfaringer med at etablere

enten fleksjob, praktik- og/eller afklaringsforløb, etc. De har

således erfaring med at samarbejde med jobcentret.

Helt generelt peger virksomhederne på følgende muligheder:

• Mange potentielle arbejdsopgaver – fx service- og supportopgaver

eller opgaver, der kræver specialiseret viden.

• Vilje til at finde løsninger og udvise stor fleksibilitet i

tilrettelæggelse af arbejdet.

• Ønske om at være socialt ansvarlige.

Virksomhederne peger desuden på en række barrierer,

som gør det svært at oprette fleksjob med få ugentlige

timer eller fastholde medarbejdere:

• Stram økonomi og øgede krav til effektivitet og lønsomhed.

• Ufaglærte job forsvinder fra virksomheden.

• Summen af job er den samme – et oprettet fleksjob betyder

måske et nedlagt job til en studentermedhjælper.

• Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag – arbejdsprøvning,

akutjob, virksomhedspraktik, elevpladser etc.

• Usikkerhed om, hvordan fleksjobreformen skal tolkes.

• Utilstrækkelig opbakning fra jobcentrene – virksomhederne

ønsker grundig information om kompetencer og

støttebehov samt hjælp til administration.

FAKTA

Flere offentlige end private virksomheder ser

arbejdsopgaver, hvor der er potentiale for at

ansætte en medarbejder i et fleksjob med få

ugentlige timer.

FAKTA

Virksomheder kan søge en bonus på 25.000 kroner,

når de opretter et fleksjob med få ugentlige

timer. Virksomhederne anser denne bonus for at

være af mindre betydning.

Kilde: Epinion for Cabi,

november 2012.

Mindre virksomheder med

5-19 ansatte er oftere åbne

over for en drøftelse med

jobcentret om fleksjobansættelse

på tre til ti timer

om ugen.

33 procent af de mindre

virksomheder er villige til at

drøfte ansættelse af en person,

der kun kan arbejde i

tre timer om ugen.

Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.

FAKTA

66 procent af

lønmodtagerne er

positive over for at

få kollega er med

nedsat arbejdsevne.

Kilde: Virksomheders

sociale engagement, Det

Nationale Forskningscenter

for Velfærd, december 2012.

Blandt større virksomheder med over 50 ansatte ville

20 procent sige ja til det. De større virksomheder er

mere tilbøjelige til først at sige ja til en drøftelse, hvis

personen er i stand til at arbejde ti timer om ugen.

Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

”Det, der lykkes godt i dag med arbejdsprøvning, er,

at selvom vi ikke kan tilbyde at ansætte folk her, så

har vi virkelig flyttet dem. De kan gå ud af vores dør

og ind ad en anden virksomheds dør.”

Direktør Thomas Hermann, Messecenter Vesthimmerland.

Messecenter

Vesthimmerland

Messecenter Vesthimmerland ligger i Aars og gennemfører

messer, konferencer, udstillinger etc. Virksomheden drives

som en erhvervsdrivende fond, der ikke skal tjene penge

og vokse.

Virksomheden beskæftiger fem personer i centerdelen og

fem til syv personer i køkkenet.

Det sociale ansvar

Messecentret har gennem ca. syv år haft et samarbejde med

Jobcenter Vesthimmerland om afklaring af personer med

ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden

har flere gode eksempler på, hvordan deres indsats

har været med til at løfte personen videre. Umiddelbart vurderer

virksomheden, at der ikke er nogen nedre grænse for,

hvor få ugentlige timer en person kan være ansat i fleksjob.

Muligheder for at etablere fleksjob med få

ugentlige timer i Messecenter Vesthimmerland:

• For virksomheden giver det rigtig god mening

med fleksjob på tre til ti timer om ugen.

• Virksomheden vurderer, at fleksjob med få ugentlige

timer kunne være en mulighed for nogle af de

borgere, som de i dag har i arbejdsprøvning eller

afklaring.

• Mulige arbejdsopgaver kunne være vedligehold

af udearealer, blækspruttefunktion på kontoret,

pasning af planter, etc.

• Virksomheden foreslår desuden, at ansatte i fleksjob

med få ugentlige timer kunne få et selvstændigt

arbejdsområde, som de er ansvarlige for.

Barrierer:

• Virksomheden er ikke villig til at betale en medarbejder

med nedsat arbejdsevne for flere timer,

end denne leverer.

• Det skal være nemt at afskedige en medarbejder

igen.

• Det er vigtigt, at en ansat på særlige vilkår også er

i stand til at udvise fleksibilitet.

• Stabiliteten af arbejdskraften er vigtig. Der skal

være motivation og vilje hos den ansatte.

• Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag – fx

arbejdsprøvning.

9


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

”Når du er ansat i et fleksjob, er du medarbejder som

alle andre. Der bliver taget hensyn, men ikke gjort

forskel. Det er det, vi er stærke til: At få folk til at føle

sig godt tilpas. Det er også derfor, vi har kunnet

ansætte de fire i fleksjob, vi har.”

Bo Ottosen, souschef, Kvickly Køge.

Kvickly Køge

Dagligvarebutikken i Køge er med ca. 80 ansatte et af de

mindre Kvickly-varehuse i landet. Omkring 50 er ansat

på deltid, og varehuset har en lang række opgavetyper

som lagerarbejde, varebestilling, ferskvarehåndtering,

produktion af færdigretter, opfyldning af varer, kiosk- og

kassebetjening.

Det sociale ansvar

Kvickly i Køge er en del af koncernen COOP, der på centralt

niveau har en klar CSR-profil. Butikken i Køge er stærkt engageret

i lokalmiljøet og er efter aftale med Køge Kommune

virksomhedscenter, hvor der stilles ti praktikpladser til rådighed.

Som en del af aftalen med kommunen har varehuset

også taget imod udviklingshæmmede i praktik.

I 2012 blev to praktikanter ansat i fleksjob, hvilket bringer

butikkens samlede antal af ansatte i fleksjob op på fire.

Ledels en vurderer, at det er muligt at etablere fleksjob ned

til fire-fem timer om ugen, hvis de giver forretningsmæssig

værdi.

Muligheder for at etablere fleksjob med få

ugentlige timer i Kvickly Køge:

• Der er et utal af muligheder for at etablere fleksjob

med få ugentlige timer, og der er ingen steder i

virksomheden, hvor det ikke giver mening at være

ansat i få timer.

• Der er gode muligheder for at tilrettelægge

arbejdstiden tidligt eller sent på dagen.

• Ledelsen vurderer, at det også kan lade sig gøre

at tilknytte en person, der fx ikke kan håndtere at

have kontakt med kunder eller mange medarbejdere.

• Konkrete eksempler på opgaver kunne være

udpakning på lager, ordne sandwich m.v. i slagterafdelingen,

kasse- og kioskbetjening, bageri og

opfyldning af varer.

Barrierer:

• Det er vigtigt med tilgængelig og tilstrækkelig

opbakning fra kommunen, hvis det drejer sig om

meget sårbare personer.

• Medarbejderne vil gerne tage hensyn, men

særligt psykiske lidelser kan være en udfordring,

hvis medarbejderne ikke ved, hvordan de skal

håndtere disse.

• En ansat i fleksjob med få ugentlige timer skal

være i stand til at håndtere, at kollegaerne har

travlt, og at der i farten kan ryge en uheldig bemærkning

over bordet.

10


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

”Vi både kan og vil gerne bidrage til at skabe fleksjob med

et begrænset timeantal. Vores politikere går gerne foran,

og der er et klart commitment til socialt ansvar.”

Anders Kristensen, mangfoldighedskonsulent, Region Midtjylland.

Region

Midtjylland

Region Midtjylland er Danmarks næststørste region med

en befolkning på 1,25 millioner indbyggere. Regionen har

hovedsæde i Viborg og har ansvaret for sundhedsvæsnet,

regional udvikling og drift af en række sociale institutioner.

Der er godt 32.000 ansatte i regionen, hvilket svarer til

ca. 26.600 fuldtidsstillinger.

Det sociale ansvar

Social ansvarlighed betragtes af Region Midtjylland som

en integreret del af moderne virksomhedsledelse. Regionen

både kan og vil bidrage til at skabe et mere rummeligt

arbejdsmarked. Virksomheden arbejder aktivt med sin

mangfoldighedsindsats, og i regionens sociale kapitler er

det beskrevet, hvordan regionen og dens arbejdspladser kan

arbejde for at fastholde medarbejdere, som er i fare for at

miste deres arbejde på grund af nedsat arbejdsevne.

”Vi har det antal timer, vi har. Vi har den normering,

som vi har. Så skal der nogen ind, må andre ud i den

anden ende.”

Jan Otkjær, fællestillidsrepræsentant

for sygeplejerskerne i regionspsykiatrien.

Muligheder for at etablere fleksjob med få

ugentlige timer i Region Midtjylland:

• På grund af virksomhedens størrelse vurderer

regionen, at der er rig mulighed for at matche

jobfunktioner og kompetencer.

• Specialiseret viden kan let omsættes til fleksjob

med få ugentlige timer. Fx en diætist, der underviser

to timer om ugen, en økonomiuddannet, som

bistår regnskabsafdelingen, it-vedligehold etc.

• Regionen vurderer også, at det vil være muligt at

etablere fleksjob med få ugentlige timer på ufaglærte

områder. Fx rengøring, service, postopgaver,

vaskeri, piccolofunktioner, kantinearbejde etc.

• Der kan være steder, hvor det kan passe med

en ansat med meget nedsat arbejdsevne, når

arbejdspladsen med lovændringerne kun skal

betale for den reelle arbejdsindsats.

• Har skabt små job, der tjener sig selv ind: Fx et nyt

shuttle bus-system, der kører mellem regionens

sygehuse, hvilket har sparet en million kroner i

taxaregninger.

Barrierer:

• Normeringen reduceres i disse år, og der er stigende

krav til effektivitet.

• Mulige fleksjob med få ugentlige timer varetages i

dag af frivillige, studentermedhjælpere og seniorer.

• Ufaglærte job bliver i stigende grad udliciteret.

• Regionen er også forpligtet til at tage imod ansatte

i akutjob, i løntilskudsstillinger, tage elever ind etc.

11


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Bevola

”Jeg kan sagtens se, at vi kunne have medarbejdere

tilknyttet i job med begrænset timetal. Mange af de

opgaver, vi løser i marketingafdelingen, hober sig op

i pressede perioder. Tænk, hvis jobcentret kunne lave

en jobbank over fleksjobbere, som vi kunne hyre ind i

forbindelse med store events.”

Tanja H. Dyring, marketingkoordinator, Bevola.

Bevola hører hjemme i Ringsted, og virksomheden producerer

og handler med opbygningsmaterialer til lastbiler og

andre transportmidler.

I 2009 oplevede Bevola som resten af transportbranchen

en hård nedgang i markedet, men er siden kommet ind i

en opgangsperiode. Udfordringen er i dag at følge med de

mange ordrer.

Der er i dag ca. 100 medarbejdere svarende til 70 fuldtidsstillinger

inden for økonomi, produktion, udvikling, ledelse og

marketing.

Det sociale ansvar

Virksomheden betragter medarbejderne som den ressource,

der driver virksomheden fremad. Bevola samarbejder blandt

andet med Jobcenter Ringsted, High:five og Ungehjælpen

om indslusning af socialt udsatte borgere.

Derudover samarbejder virksomheden med uddannelsesinstitutioner

om lærlinge , elever og praktikanter og med

et beskyttet værksted, hvortil enkelte arbejdsopgaver er

outsourcet.

Muligheder for at etablere fleksjob med få

ugentlige timer hos Bevola:

• Hvis et fleksjob skaber værdi for både virksomheden

og den enkelte medarbejder, vil Bevola gerne

etablere fleksjob med få ugentlige timer.

• Virksomheden ser positivt på fleksjob med få

ugentlige timer, hvis den ansatte har den rette

indstilling.

• Bevola har gode erfaringer med forløb, hvor mennesker

udvikler sig, og man er i stand til at arbejde

med både personlige og sociale kompetencer.

• Der er et væld af muligheder for at etablere fleksjob

med få ugentlige timer i virksomheden: Ad

hoc-opgaver i marketing-, økonomi-, og indkøbsafdelingerne,

pakning og oprydning på lager og i

produktion, rengøring, kantine, vedligeholdelse af

bygning og udearealer etc.

Barrierer:

• Der er mange udgifter med at oprette en arbejdsplads,

og derfor skal der være værdi for virksomheden

i at oprette et fleksjob.

• Det er vigtigt, at en potentiel ansat i fleksjob kan

trives i en virksomhed præget af innovation og

travlhed.

• Let tilgængelige opgaver er ikke konstante, men

kommer i perioder.

12


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Arkivfoto

Eksempler på mulige fleksjob

med få ugentlige timer

Når virksomhederne skal give deres bud på, hvilke typer job

som ansatte i fleksjob med få ugentlige timer kan bestride,

tegner der sig et væld af muligheder.

Samlet set vurderer de interviewede virksomheder, at der

kan etableres to typer af fleksjob med få ugentlige timer:

• job der kræver specialiseret viden

• ufaglærte job.

Specialiseret viden

Medarbejdere, der besidder en specialiseret viden, kan

løse konsulentlignende opgaver. En virksomhed, som ikke

har brug for en bogholder på fuld tid, kan måske oprette

et fleksjob med få ugentlige timer. Region Midtjylland

peger på, at det for dem er oplagt at se på, om der kan

etableres fleksjob i fx patientklagekontoret. Andre muligheder

kunne være:

• marketingopgaver

• økonomi- og regnskabsopgaver

• oversættelsesopgaver

• freelanceopgaver

• sygeplejeopgaver

• undervisningsopgaver.

Ufaglærte job

Virksomhederne peger på, at der i mange brancher bliver

færre ufaglærte job, men der er alligevel et stort potentiale

for fleksjob med få ugentlige timer i denne kategori.

Nogle knytter sig til virksomhedens kerneopgaver, mens

andre er støttefunktioner. Mulige opgaver kunne være:

• rengøring

• postopgaver

• kørsel

• vedligehold af udearealer og bygninger

• kantineopgaver

• piccoloopgaver

• telefonpasning

• montage

• indtastning af spørgeskemaer

• telefoninterviews.

Andre idéer

Flere af de interviewede virksomheder foreslår, at

jobcentre ne opretter en fleksjobbank, hvor virksomheder

kan henvende sig og trække en medarbejder ind i

perioder, hvor der er brug for ekstra hænder. Fx kunne der

være tale om julegaveindpakning, guide til rundvisning,

assistance i forbindelse med messer eller andre events

etc. Det kan erstatte eller supplere virksomhedens brug

af freelancere, studentermedhjælpere, pensionister, og

lignende.

Et andet forslag er, at flere virksomheder kunne deles om

at ansætte en person i fleksjob.

En tredje mulighed er at skabe nye små job. Her er det

nødvendigt at have blik for jobfunktioner, der kan tjene

sig selv ind. Region Midtjylland har indført et shuttlebussystem

mellem regionens sygehuse. Det har givet chaufførjob,

og samtidig sparer regionen en million kroner i

taxa regninger. For store virksomheder kan det måske

være lønsomt at have en ansat til at slukke for lys og itudstyr.

13


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Loven:

Før & Nu

Her er en kort gennemgang af de væsentligste ændringer af, hvordan lovgivningen om fleksjob

så ud før 31. december 2012, og hvordan den ser ud nu, hvor lovændringerne er trådt i kraft. Du

kan læse mere om lovgivningen i dens fulde ordlyd på www.retsinformation.dk.

1. Varighed

Før:

Ingen tidsbegrænsning på en bevilling af fleksjob

- bortset fra folkepensionsalderen.

Nu:

Det første fleksjob bevilges - uanset alder - for en

femårig periode. Efter det første fleksjob kan personer

under 40 år få tilkendt fleksjob for fem år ad gangen.

Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få

tilkendt et varigt fleksjob.

2. Økonomi

Timetal

Før:

Tidligere skulle fleksjobansatte som tommelfingerregel kunne

yde, hvad der svarer til godt 12 timers arbejde, for at økonomien

hang sammen for arbejdsgiveren.

Der var ikke et økonomisk incitament for den fleksjobansatte i

at øge sit timeantal.

Nu:

Økonomien kan også hænge sammen for arbejdsgiveren med

et timetal helt ned til få timer, fordi arbejdsgiver alene skal

betale for det arbejde, der bliver udført.

Ansatte i fleksjob har et økonomisk incitament til at øge sit

timeantal.

Løntilskud

Før:

Arbejdsgiver betalte fuld løn til den ansatte og fik

efterfølgende1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige

løn på ansættelsesområdet refunderet fra

kommunen.

Refusionen var størst for fleksjobansatte med en høj

timeløn.

Nu:

Arbejdsgiver betaler kun løn inklusiv pension for den

arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder.

Kommunen supplerer medarbejderens løn fra arbejdsgiver

med et tilskud, der reguleres på baggrund af

lønindtægten.

Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inklusiv

pension fra arbejdsgiveren på cirka 36.500 kr. pr. måned

(2013-niveau).

Fleksløntilskuddet aftrappes med en modregningssats på

30 procent indtil en løn før skat på 13.208 kr. inkl. pension

pr. måned. Sagt på en anden måde betyder modregningsreglen,

at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes

der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for

den ansatte i fleksjob bliver dermed 700 kr. højere.

Tilskuddet og løn kan tilsammen maksimalt udgøre

niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den

pågældende stilling.

14


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

3. Ret og pligt

Ledighedsydelse

og særlig ydelse

Før:

Ledighedsydelsen udgjorde 82-91 procent af højeste dagpengesats.

Der kunne udbetales en såkaldt særlig ydelse til personer,

der ikke havde ret til ledighedsydelse.

Ledigheds- og særlig ydelse blev udbetalt uafhængigt af

eventuel ægtefælles indkomst og formueforhold.

Nu:

Ledighedsydelsen udgør 89 procent af højeste dagpengesats.

For forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør ledighedsydelsen

80 procent af højeste dagpengesats.

For ikke-forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør

ledighedsydelsen 60 procent af højeste dagpengesats.

Ledighedsydelsen udbetales uafhængigt af eventuel ægtefælles

indkomst og formueforhold.

Modtager en person ved lovens i ikrafttræden den 1. januar

2013 ledighedsydelse med højeste sats, det vil sige på

mellem 90 og 91 procent af arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb, fortsætter pågældende med denne sats

dog længst til 1. juli 2013, hvorefter satsen nedsættes til 89

procent.

4. Øvrigt

Aktiv beskæftigelse

Før:

Fleksjobvisiterede var omfattet af et individuelt kontaktforløb. Ved

kontaktsamtalerne var der blandt andet fokus på, hvad den ledige selv

og hvad jobcentret kunne gøre for at finde et fleksjob.

Nu:

Ledige fleksjobvisiterede skal aktivt søge job. De skal have kontaktsamtaler

hver tredje måned og have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Modtagere af ledighedsydelse får tre ugers karantæne ved selvforskyldt

ledighed.

Varighedsbegrænsning

Der er ikke sket ændringer i forhold til revurdering.

Ledighedsydelse til personer, der har nået fleksydelsesalderen

Før:

Tidligere kunne en person, der nåede fleksydelsesalderen, højst modtage

ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder.

Nu:

Ledighedsydelse kan modtages frem til gældende folkepensionsalder,

dog således, at personer, der modtager ledighedsydelse med 89

procent eller med satsen svarende til kontanthjælp for forsørgere, ved

fleksydelsesalderen (p.t. 60 år), højst kan modtage ledighedsydelse med

disse satser i sammenlagt seks måneder. Herefter overgår disse personer

til at modtage ledighedsydelse med minimumsatsen, det vil sige

svarende til kontanthjælpssatsen for ej forsørger, der er fyldt 25 år.

Hidtidig arbejdsplads

Før:

For at få et fleksjob på hidtidig arbejdsplads, skulle mulighederne for arbejdsfastholdelse

være afprøvet.

De sociale kapitler i overenskomsten kunne på nogle områder være til hjælp i indsatsen.

I øvrigt gjaldt det, at revalideringsmuligheder skulle være udtømt.

Nu:

Man kan først ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, når man har været ansat på

arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på

særlige vilkår (samtidig skal personen opfylde betingelserne for et fleksjob). Der skal

være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Selvstændige

Før:

Der er mulighed for fleksjob i egen virksomhed.

Nu:

Det vil fortsat være muligt for selvstændige

erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen

virksomhed.

Tilskuddet udgør maksimalt 127.000 kr. pr. år

(2013-niveau).

15


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Arkivfoto

Fastholdelse via de

sociale kapitler

Med de nye lovændringer for fleksjob gælder det, at

virksomhederne skal forsøge at fastholde ansatte, som får

nedsat deres arbejdsevne, i ordinært job i 12 måneder via

de sociale kapitler, før medarbejderen eventuelt kan blive

ansat i fleksjob i virksomheden.

I Cabis spørgeskemaundersøgelse svarer 26 procent af de

750 adspurgte virksomheder, at reglen om fastholdelse via

sociale kapitler betyder, at de vil være nødsaget til at afskedige

en medarbejder, der får nedsat arbejdsevne.

56 procent svarer dog, at de vil forsøge at fastholde medarbejderen.

Muligheder for at fastholde

Blandt de otte virksomheder, som Cabi har interviewet, er

den generelle holdning, at de vil gå langt for at fastholde en

betroet og afholdt medarbejder. Her er hverken timetallet

eller økonomien afgørende. Det afgørende er viljen til og

muligheden for fleksibilitet i forhold til at se på nye arbejdsfunktioner.

Virksomhederne mener også, at det er nemmere at fastholde

en medarbejder, som har specialviden. Fx en diætist, der

arbejder på et sygehus i Regionen. I dette konkrete tilfælde

blev medarbejderen ansat i en konsulentlignende stilling på

reduceret tid.

Barrierer for fastholdelse

Flere af de interviewede virksomheder nævner den økonomiske

krise som barriere for at fastholde en medarbejder

i ordinært job, hvis denne får nedsat arbejdsevne. Hvis

virksomheden er presset på pengepungen, er den mindre

tilbøjelig til at fastholde.

Mange ufaglærte job forsvinder ud ad virksomhederne, og

det betyder, at der er færre muligheder for at beskæftige

medarbejdere, som ikke har specialviden eller uddannelse.

Det risikerer at ramme de medarbejdere, hvis arbejdsevne

bliver nedsat.

Og endelig udtrykker virksomhederne usikkerhed om, hvordan

de skal fortolke princippet om fastholdelse. Mange ved

ikke, hvad de sociale kapitler er, og de stiller spørgsmål til,

hvordan de skal dokumentere deres fastholdelse af medarbejderne.

Fakta

Sociale kapitler findes i stort set alle overenskomster

på det private og det offentlige

arbejdsmarked.

De sociale kapitler beskriver fx regler og procedurer

i forbindelse med ansættelse af personer i

fleksjob, skånejob med løntilskud, løntilskud til

ledige osv.

Det grundlæggende indhold i de sociale

kapitler er, at virksomheder kan fravige overenskomsternes

ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold,

hvis det er for at integrere personer,

som har svært ved at få en fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Læs mere om de sociale kapitler på

www.socialtengagement.dk

16


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

”Det er fint, at vi fremover kun skal betale for de faktiske

timer, den ansatte i fleksjob leverer. Jeg tror, det vil betyde

en større forståelse blandt kolleger – især i en periode,

hvor vi har måttet afskedige mange medarbejdere.”

Helle Lund Sørensen, CSR ansvarlig, Middelfart Sparekasse.

Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har 11 afdelinger på Fyn og i

Jylland, og der er ca. 220 ansatte. Sparekassen rykker i

øjeblikket mere personale frem til kundekontakt og væk

fra administration. I virksomheden har de fleste medarbejdere

en relativt høj specialisering, og de fleste ufaglærte

jobfunktioner er i dag udliciteret.

Det sociale ansvar

Mangfoldighed, anerkendelse, ligeværd og respekt for

hinandens forskellighed er nøgleord i virksomheden, og det

er disse grundlæggende værdier, der er fundamentet for

Sparekassens arbejde med det sociale ansvar.

Ledelsen har en klar holdning om, at opgaver, ansvar og

mødetider skal tilpasses, så en medarbejder kan fastholdes

på arbejdspladsen. Der er løbende kontakt til langtidssyge,

og virksomheden har erfaringer med fleksjob, skånejob og

lettere reduktion af arbejdstiden.

Muligheder for at fastholde medarbejdere hos

Middelfart Sparekasse:

• Virksomheden vurderer selv, at der hidtil ikke har

været en eneste medarbejder, som virksomheden

ikke har haft en vilje og evne til at fastholde.

• Sparekassen tilbyder, at en medarbejder kan

starte op i et tempo, der passer den enkeltes livssituation.

• Under langvarigt sygefravær gør virksomheden

meget ud af at bevare kontakten til den sygemeldte,

hvilket giver en lettere vej tilbage for den

syge.

• Virksomheden har mulighed for at skrue arbejdsfunktioner

sammen, så de passer til den, der skal

fastholdes.

Barrierer:

• Flere af bankens arbejdsopgaver er outsourcet.

Der er i dag færre job, som ikke kræver specialisering

og uddannelse.

• Sparekassen dokumenterer normalt ikke fastholdelsestiltag.

• Sparekassen fokuserer fremover langt mere på

indtjening. Det betyder, at der også vil være fokus

på de økonomiske aspekter ved fastholdelse.

17


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

”Vi kunne godt bruge mere viden om, hvilke muligheder vi

har for at fastholde medarbejdere med meget sygefravær.”

Area Manager Allan Hessel, GASA Blomsterselskabet Danmark.

GASA Blomsterselskabet

Danmark

GASA Blomsterselskabet Danmark køber og sælger

blomst er til blomsterhandlere, supermarkedskæder og

grossister. Virksomheden er den største i branchen i Danmark,

og der er ca. 75 ansatte.

Blomsterbranchen er kendetegnet ved meget lav indtjening,

hvilket er virksomhedens største udfordring.

Det sociale ansvar

GASA gør en indsats for at fastholde medarbejdere, der

får nedsat arbejdsevne. Det gør de blandt andet ved at

omrokere og give medarbejderne andre arbejdsopgaver. Det

seneste år har virksomheden fastholdt to medarbejdere i

ordinært job på denne måde.

Der er seks ansatte i fleksjob og en i skånejob. De arbejder

mellem 15 og 22 timer om ugen, og virksomheden vurderer,

at deres effektive arbejdstid er mellem 50 og 90 procent af

disse timer.

Virksomheden har dog inden for det seneste år været nødt

til at afskedige medarbejdere, som havde været sygemeldte

i længere tid, og hvor der var usikkerhed om, hvornår medarbejderen

kunne raskmeldes.

Muligheder for at fastholde medarbejdere hos

GASA Blomsterselskabet Danmark:

• Der er gode muligheder for at omrokere medarbejdere

inden for deres fem hovedop gaver:

Auktioner, cash & carry, salgsvogn, salgsteam,

fuldserviceafdeling.

• Virksomheden er opmærksom på nedslidning og

taler på et tidligt tidspunkt med de berørte medarbejdere

om nye arbejdsopgaver.

• Mulighed for at fastholde medarbejdere ved at

flytte dem til administrative opgaver.

Barrierer:

• Virksomheden vurderer, at det er økonomisk

uholdbart at fastholde en medarbejder i ordinært

job i 12 måneder, inden der eventuelt kan etableres

fleksjob

• Virksomheden mangler viden om mulighederne

for at fastholde medarbejdere og få økonomisk

støtte.

• Andre medarbejdere kan blive belastet, hvis en

kollega ikke kan arbejde på fuld styrke.

18


Inspirationskatalog: Fleksjobreformen

Husk også disse ordninger i

dialogen med virksomhederne

Mentorordning

Måske er det en god idé, at en person i fleksjob

med få ugentlige timer får tilknyttet en

mentor i en periode. Det kan være til faglig

introduktion af opgaver, men mentoren kan

også være den, der hjælper en nyansat med

at falde godt til på arbejdspladsen.

Se meget mere om mentorordninger på

www.cabiweb.dk/mentor

Arbejdspladsindretning/hjælpemidler

Husk, at personer med handicap kan få

bevilliget hjælpemidler, som kompenserer

for deres handicap. Det kan være et arbejdsredskab,

eller det kan være mindre arbejdspladsindretninger.

Se mere på www.bmhandicap.dk

Personlig assistance

Husk at en person med handicap kan søge

om at få en personlig assistent, der kan

hjælpe med de funktioner, som den ansatte

ikke selv kan klare.

Se mere på www.bmhandicap.dk

19


Langt flere skal fremover fastholdes i ordinært job, og det

skal fremover være muligt at være ansat i fleksjob helt ned

til to til tre timer om ugen. Men hvad siger virksomhederne

til det? Er det overhovedet muligt at finde job på så

få timer, som også giver mening for virksomhederne? Og

hvilke typer job kan mennesker med så begrænset arbejdsevne

bestride?

Cabi har i samarbejde med Epinion gennemført en undersøgelse

blandt 750 virksomheder og yderlige interviewet

en række andre virksomheder for at finde svar.

I denne publikation får du virksomhedernes bud på, hvor

der kan findes fleksjob med få ugentlige timer, og hvilke

barrierer der er, for at det lykkes. Du får også tips til, hvad

virksomhederne efterspørger fra jobcentret, og du bliver

præsenteret for seks forskellige virksomheder og deres

tanker om emnet.

Se også Beskæftigelsesministeriets kampagnesite

www.fleks.nu.

Vil du vide mere om fleksjobreformen?

Carsten Lunden

Seniorkonsulent

Tlf. 86 12 88 55

Mail cl@cabiweb.dk

Bente Nissen

Seniorkonsulent

Tlf. 86 12 88 55

Mail bn@cabiweb.dk

Se mere på www.cabiweb.dk

Scan koden og download

inspirationskataloget.

Cabi

Åboulevarden 70, 3

8000 Aarhus C

Telefon: 86 12 88 55

Mail: cabi@cabiweb.dk

More magazines by this user
Similar magazines