Speciale

projekter.aau.dk

Speciale

Ringkjøbing Landbobank og Hobro Sparekasse har dog en beskeden nedskrivningsprocent de seneste 3 år, trods deres eksponeringer mod henholdsvis landbrug, ejendom samt energiforsyning. Tabel 5: Nedskrivningsprocent de seneste 3 år 2012 2011 2010 Ringkjøbing Landbobank 1,06 % 0,89 % 0,94 % Gruppe 2 0,94 % * 2,16 % 4,47 % Sparekassen Hobro 1 % 1,9 % 0,8 % Gruppe 3 1,14 % * 2,15 % 2,14 % Kilde: Årsrapporter 2012, Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Hobro + http://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-ogfakta/Statistik-noegletal-analyser/Noegletal.aspx, * Halvårsdata for 2012 Dette argument underbygges af sammenligningen med gruppe 2 og gruppe 3 pengeinstitutter. Den gennemsnitlige nedskrivningsprocent for pengeinstitutterne i disse grupper er højere end nedskrivningsprocenten for Ringkjøbing Landbank og Sparekassen Hobro. Det skal dog bemærkes, at tallene fra 2012 er halvårstal og derfor ikke fuldt ud sammenlignelige. En fusion mellem Sparekassen Hobro og Ringkjøbing Landbobank vil i forhold til udlånsfordelingen have en positiv effekt på den samlede udlånsfordeling. Nedenfor har jeg skematisk angivet udlånsfordelingen for de 3 brancher, og den samlede udlånsfordeling er vedlagt i bilag 3. Tabel 6: Uddrag af udlånsfordelingen for en samlet fusionsbank Landbrug Ejendom Energiforsyning Udlånsandel 13,04 % 11,57 % 16,19 % Kilde: Årsrapporter 2012, Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Hobro + Bilag 3 Tabellen angiver at Sparekassen Hobro i en fusionsbank vil være mindre eksponeret mod landbrug og ejendomme. Ringkjøbing Landbobank omvendt vil få nedbragt sin eksponering mod energiforsyning grundet Sparekassens Hobro begrænsede udlånsmasse til denne branche. Det er efter min vurdering en positiv effekt. Side 41

More magazines by this user
Similar magazines