Speciale

projekter.aau.dk

Speciale

Analyse af rentefølsomheden

Vi har i den foregående analyse af likviditeten netop set, hvorledes indlån og udlån har forskellige

løbetider for de to pengeinstitutter. Dette er ligeledes den generelle tendens hvad

angår en typisk bankbalance. En bankbalance vil typisk bestå af aktiver og passiver med forskellig

løbetid, hvilket alt andet lige medfører en renterisiko for pengeinstituttet. 56

Rentefølsomheden af pengeinstitutternes aktiver og passiver kan vurderes ud fra en GAPanalyse.

Denne analyse har til formål at give en indikation af, hvorledes et pengeinstitut påvirkes

af renteændringer på kort sigt, samt hvorvidt der er ligevægt i forhold til sammensætningen

af rentebærende passiver og rentebærende aktiver. 57

Analysens første step tager afsæt i en opdeling af aktiver og passiver i henholdsvis rentebærende

og ikke-rentebærende poster. Rentefølsomme aktiver betegnes RSA og rentefølsomme

passiver RSL. I bilag 4 er opgørelsen over rentefølsomme aktiver og passiver for de to

pengeinstitutter vedlagt.

Dernæst udarbejdes følgende beregninger for henholdsvis Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen

Hobro:

GAP(dkk) = Rentefølsomme aktiver (RDA) – Rentefølsomme passiver (RSL)

GAP(dkk) angiver forskellen mellem de rentebærende aktiver og de rentebærende passiver,

og kan anses for at være et udtryk for et funding-gap. 58 Gap(dkk) er ikke sammenligneligt på

tværs af pengeinstitutter grundet pengeinstitutternes forskellige balancestørrelse. Jeg har

derfor beregnet det relative GAP, som angiver hvor stor en procentdel GAP(dkk) udgør af

56 Dansk Bankvæsen, 6. udgave: s. 386

57 Commercial Banking – The Management of Risk, s. 121-123

58 Commercial Banking – The Management of Risk, s. 122

Side

47

More magazines by this user
Similar magazines