Untitled - Kommunikationsforum

1) SYSTEMER
2) Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer
3) Interaktioner Organisationer Samfund
Figur 2.1: Systemtyper. (Luhmann, 2000: 37)
De sociale systemer inddeler Luhmann i tre underkategorier; interaktioner, organisationer og samfund,
der hverken består af ting eller mennesker men udelukkende af kommunikation. (Thyssen, 1997: 14) De
sociale systemer er baserede på de funktioner, de har i samfundet og betegnes som funktionelt
uddifferentierede subsystemer. (Qvortrup, 2003: 175) De sociale systemers grundfunktion er
kompleksitetsreduktion. Sociale systemer reducerer verdenskompleksitet ved at udelukke muligheder, og
de er ”(…) altså en formidling mellem verdens ubestemte kompleksitet og det enkelte menneskes
kapacitet til bearbejdning af kompleksitet” (Kneer & Nassehi, 2004: 45). Det gør de ved at fortage
selektionsbaserede anknytninger, som de psykiske systemer tilknytter sig. For at håndtere samfundets
kompleksitet selekterer de psykiske systemer mellem mange mulige kommunikative tilkoblingsmuligheder.
Således består de sociale systemers kommunikation af selektioner, der reducerer kompleksitet for
psykiske systemer. (Qvortrup, 2003: 158-160) Inden for det sociale system skelner Luhmann mellem
begreberne struktur og proces, som er to former for selektionsforstærkning. Struktur opfylder funktionen
gennem eksklusion, og processer laver en forselektion ved at udvælge passende tilslutningsmuligheder.
(Kneer & Nassehi, 2004: 98-99)
Ved et socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger, der henviser til
hinanden, og det er forestillingen om en grænse, der muliggør en differentiering mellem det, der er
udenfor (omverden) og det, der er inden for systemet. (Kneer & Nassehi, 2004: 42) For at kunne drage en
distinktion til sin omverden og agere i forhold til den, fungerer sociale systemer som iagttagende
systemer. (Kneer & Nassehi, 2004: 99) Iagttagelse er således knyttet til sociale systemer, der opererer ud
fra en sondring mellem system (selvreference) og omverden (fremmedreference). Sociale systemers
iagttagelser sker ud fra bestemte iagttagelsesledende forskelle (binære koder), som bevirker, at noget
træder frem for iagttagelsen, mens andet udelades. (Fuglsang & Olsen, 2004: 376) Iagttagelsen har to
komponenter; skelnen og betegnelse. Når man iagttager, skelner man mellem tilstande og betegner det,
man vælger. En iagttagelse er således en ”(...) betegnelse-ved-hjælp-af-en-skelnen (...)” (Kneer &
Nassehi, 2004: 100-101). Iagttagelse af anden orden (iagttagelse af iagttagelse) betyder, at systemer kan
iagttage relativiteten i egne iagttagelsesoperationer ved at iagttage andres iagttagelser. (Kneer og
Nassehi, 2004: 113-114)
23