Hele magasinet som pdf - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

laeger.dk

Hele magasinet som pdf - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Patientsikkerhed

magasin om patientsikkerhed udgivet af Dansk selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen – December 2011

Velkommen til

fremtidens

patient

Hillerød halverer

hjertestop 21

Badeværelset

34

forhindrer selvmord

Her er patientsikkerhed

en god forretning 41

Rene og sunde hænder

stopper smitte

Lad os hjælpe med at sætte god håndhygiejne i system. Vi er en af de førende

leverandører til sundhedssektoren og kan levere løsninger, der rækker fra plejesektorens

hjemlige rammer til hjertekirurgernes effektive håndhygiejneprocedure.

Kontakt os for mere information: Tlf. 6471 2112 · www.plum.dk · www.spritmere.dk


Tillykke og tak for 10 år

med reddede liv og

bedre patientsikkerhed

Stort tillykke til Dansk Selskab for Patientsikkerhed

med 10 år i patientsikkerhedens tjeneste og et

varmt tak til dig, der yder en stor indsats hver

dag på de danske sygehuse.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Velkommen |

Indhold

Patientsikkerhed

Patientsikkerhed – en fælles dagsorden 5

I patientsikkerhed ligger chancen for et nyt medicinsk gennembrud 6

Beth Lilja,

Chef for sekretariatet

i Dansk Selskab

for Patientsikkerhed

Endnu mere

patientsikkerhed

de næste ti år

K

ære læser

Velkommen til dette tema om patientsikkerhed,

som udgives i samarbejde

mellem Ugeskrift for Læger, Sygeplejersken

og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Anledningen er, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed

fejrer tiårsfødselsdag.

Her præsenterer vi de seneste resultater

og viser, hvor udviklingen er på vej hen. For

bare ti år siden var patientsikkerhed et helt

nyt begreb. Nu er det blevet noget, som hele

sundhedsvæsenet arbejder med.

Som artiklerne her i bladet viser, er vi nået

langt. Tak for indsatsen til medarbejdere og

ledere i sundhedsvæsenet. Vi har etableret et

rigtigt godt grundlag for det videre arbejde, så

vi kan skabe endnu mere patientsikkerhed de

næste ti år. Jeg håber, at I finder inspiration

og ideer på de følgende sider.

Tak også til Lægeforeningen og Dansk

Sygeplejeråd for samarbejdet, der har gjort

denne udgivelse mulig.ne udgivelse mulig.

Sundhedspersonale som patient og pårørende

Læge Jannick Brennum: Patienten har krav på en tryg oplevelse 10

Jordemor Kit Dynnes: 35 år gammelt tryksår giver stadig gener 11

Sygeplejerske Trine Jensen: Stol lidt mere på patienterne 12

Lægesekretær Elisabeth Dehn: Det var mig, der måtte samle trådene 13

Data & evidens

Forskeren, bogholderen og udvikleren 14

Forskning skal se på patientsikkerhed, der lykkes 15

Udvikleren versus forskeren 17

Resultater fra patientsikkert sygehus

Helt slut med ure og smykker på Næstved Sygehus 19

Det er rart at se tallet vokse dag for dag 20

Hillerød Hospital halverer antallet af hjertestopalarmer 21

Internationale resultater

Patientsikkerhed skaber overbevisende resultater 22

Wales-hospital med 2.500 senge har næsten udryddet tryksår 24

Patientinvolvering

Patientmøder skaber sikkerhed 25

Velkommen til fremtidens patient 28

Patientinvolvering via it-teknologi 29

Sikker Patient udvikler nye redskaber til patientinvolvering 30

Dialog og samspil med patienten er i fokus 31

Patientens præferencer ind i valget af behandling 31

Fysiske rammer

De bygger sikkerheden ind i de nye sygehuse 32

Badeværelset forebygger selvmord 34

Ny teknologi

Smart & sikkert 36

Patientsikkerhed & økonomi

Fremtidens sundhedsvæsen har ikke råd til fejl og spild 38

Masser af patienter ligger unødigt i dyre hospitalssenge 40

Her er patientsikkerhed en god forretning 41

Patientsikkerhed – Velkommen

til fremtidens patient

Magasinet udgives i

samarbejde mellem Dansk

Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Sygeplejeråd og

Lægeforeningen i anledning af

Dansk Selskab for Patientsikkerheds

10 års jubilæum.

Ansvarshavende redaktør:

Beth Lilja

I redaktionen:

Torben Kitaj,

Ugeskrift for Læger

Susanne Bloch Kjeldsen,

Sygeplejersken

Charlotte Frendved, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed

Design og produktion:

Lægeforeningens Forlag

Tryk: Color Print A/S, Vadum

Forsidefoto: Jens Hasse/

Chili foto & arkiv.

Oplag: 105.600

ISBN: 978-87-7891-221-3


Onc-11-009; december 2011


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 LEDER |

Patientsikkerhed

– en fælles dagsorden

F

or godt ti år siden viste en undersøgelse, at

knap én ud af ti patienter, der var indlagt

på danske sygehuse, blev skadet utilsigtet

i et omfang, der i gennemsnit medførte

syv ekstra dages indlæggelse. Den danske undersøgelse

viste, at problemet havde samme omfang

som i andre lande, hvilket senest er blevet bekræftet

af en tilsvarende undersøgelse i Sverige.

Undersøgelsen var den direkte anledning til,

at Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Amtsrådsforeningen

var hovedarkitekterne bag dannelsen

af Dansk Selskab for Patientsikkerhed for

ti år siden. Sammen med en lang række af de øvrige

hovedinteressenter i sundhedsvæsenet stod

det klart for dem, at der var – og er – dels et problem,

der skulle og skal løses, dels at løsningen

langtfra handler om at påpege, hvad andre i sundhedsvæsenet

bør gøre anderledes.

Når Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd i

dag har valgt at udgive dette magasin om patientsikkerhed

sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

er det ud fra en grundlæggende

erkendelse af, at kampen for et mere sikkert sundhedsvæsen

kun vindes ved, at vi sammen løfter i

flok. Og flokken er ikke kun alle de sundhedsprofessionelle,

men også patienterne, kommunerne,

regionerne og industrien.

Patientsikkerhed er et fællesanliggende. En

fælles dagsorden, som efter ti år står stærkt i det

danske sundhedsvæsen. Det fejrer vi med dette

magasin, der udsendes med Sygeplejersken og

Ugeskrift for Læger i anledning af, at Dansk Selskab

for Patientsikkerhed runder de ti år.

Samtidig står vi over for nye udfordringer. Indtil

for nylig har vi haft et sundhedsvæsen, der år

efter år fik tildelt en stadig større andel af den

økonomiske vækst. I de kommende år er der udsigt

til lavere vækst og en befolkningsudvikling

med flere patienter og færre hænder til at pleje og

behandle. Samtidig kommer patienten med sine

Sundhedsvæsenet

er til

for patienterne.

Det skal i langt

højere grad

kunne ses og

mærkes.

Grete Christensen,

formand for Dansk Sygeplejeråd

pårørende stadig mere i centrum. Sundhedsvæsenet

er til for patienterne. Det skal i langt

højere grad kunne ses og mærkes. Ikke kun fordi

det er det eneste rigtige, men fordi den patient,

der bliver lyttet til og selv tager stilling til behandlings-

og plejetilbud, bliver både mere tilfreds og

får en mere sikker behandling.

Hver dag mødes flere tusind engagerede og vidende

sundhedsprofessionelle med patienter på

sygehusene, i praksis og i kommunerne. I mange

af de kontakter og forløb skabes der ideer og tanker

hos både de professionelle og patienterne, om

hvordan det er muligt at gøre sundhedsvæsenet

endnu bedre. For selvom patientsikkerhed er kommet

højt på den sundhedspolitiske dagsorden i de

seneste ti år, er der stadig mål, der skal nås, og fælles

udfordringer, der skal tages hånd om.

Det gør vi kun ved fortsat sammen at gøre patientsikkerhed

til et fællesanliggende for alle danskere.

Læs mere om hvordan i dette magasin om patientsikkerhed.

God læselyst!

Mads Koch Hansen,

formand for Lægeforeningen

Ulla Astman,

formand for Dansk Selskab for

Patientsikkerhed


| patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

I patientsikkerhed ligger

chancen for et nyt

medicinsk gennembrud

For ti år siden blev begrebet patientsikkerhed introduceret i det danske sundhedsvæsen.

Nu er det en moderne frontier of medicine.

P

otentialet er stort i form af reddede liv,

undgåede lidelser, sparet tid og mere rationel

anvendelse af sundhedsvæsenets

resurser. Da Dansk Selskab for Patientsikkerhed

blev etableret for ti år siden, var patientsikkerhed

et nyt begreb. Nu er det grundfæstet,

og det breder sig fra hospitalsområdet til

primærsektoren. Patienterne selv og de pårørende

involveres i stigende grad, og på sygehusene arbejdes

videre for at finde de bedste metoder til

at fremme patientsikkerheden. En udvikling er i

gang, og den rummer perspektiver for fremtiden.

»Hvis man tænker på, hvor man virkelig kan

hente noget i form af bedre overlevelse og mindre

sygelighed, så ligger potentialet i patientsikkerhed.

Det svarer til, at man opfandt en kur for lungekræft,

som der i Danmark hvert år er ca. 3.600

mennesker, der dør af. Det er nogenlunde samme

antal, som vi regner med dør på grund af skader,

som kunne være undgået. Og når man medregner

de lidelser, vi påfører patienterne, f.eks. tryksår og

infektioner, så er det et meget større tal«, siger

Christian von Plessen, overlæge ved Lungemedicinsk

Afdeling og projektleder for Patientsikkert

Sygehus på Hillerød Hospital.

»Derfor er det indlysende for en læge, der er

optaget af at forbedre patienternes prognose og

livskvalitet, at beskæftige sig med patientsikkerhed.

Her ligger en af de moderne frontiers of medicine,

hvor der virkelig venter et stort gennembrud.

Hvis vi kan få styr på patientsikkerheden. Det

Journalist

Charlotte Frendved,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, charlotte.

frendved@regionh.dk

foto

Frank Ulstrup

ville være lige til en nobelpris. Der er ikke ret

mange steder inden for medicinen, hvor der ligger

så stort et potentiale«, siger han.

»Der er metoder inden for sikkerhed, som man

kan lære f.eks. fra industrien. Bare tænk på medicinalindustrien,

hvor man arbejder med en

enormt høj pålidelighed. Derefter bruger vi lægemidlerne

i vores sundhedsvæsen, hvor pålideligheden

er meget lavere. Det er et paradoks, og det er

noget, som vi egentlig ikke kan leve med«, siger

Christian von Plessen.

»Vi har ikke alle svarene. Vi arbejder med forbedringsmodellen,

og vi bruger lokale data i afdelingen

til at sikre fremdriften. Vi involverer patienterne.

Udviklings- og forskningsmæssigt er

det et enormt spændende felt«.

Markante ændringer på kort tid

Hillerød Hospital deltager sammen med sygehusene

i Næstved, Kolding, Horsens og Thy-Mors i

projektet Patientsikkert Sygehus, et stort demonstrationsprojekt,

der gennemføres i samarbejde

mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk

Selskab for Patientsikkerhed i 2010-2012. Patientsikkert

Sygehus har til formål at vise, at det er muligt

at skabe markante forbedringer i patientsikkerheden

i løbet af kort tid. Projektet gennemgår

en løbende ekstern evaluering, som varetages af

COWI. Det er hensigten, at positive resultater fra

Patientsikkert Sygehus spredes til hele landet.

Centralt i projektet er arbejdet med forbed-


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientsikkerhed |

ringsmodellen, hvor ændringer i arbejdsgangene

foregår først i det små og siden spredes. Projektet

består af 12 pakker, som hver for sig i punktform

beskriver pleje og behandling inden for et bestemt

klinisk område.

Lone Krogh Andersen er sygeplejerske på Kirurgisk

Afdeling P4 på Hospitalsenheden Horsens,

som også er med i Patientsikkert Sygehus. Hun

blev introduceret for arbejdet med forbedringsmodellen

og de kliniske pakker ved Patientsikkert

Sygehus’ første læringsseminar i august 2010.

»Det var frustrerende i starten. Vi kunne ikke se,

hvordan vi skulle få tid. Vi var pressede, fordi vi lige

havde været igennem en sparerunde med væsentlig.

nedskæring i personalet. Men da vi begyndte at

arbejde med pakkerne, blev vi meget positivt overraskede

over, hvad de havde af konsekvenser i vores

daglige arbejde«, siger Lone Krogh Andersen

»I sidste ende frigiver det tid, fordi det giver

mere struktur«, siger hun. Et eksempel er kateter à

demeure-pakken, der indeholder to elementer. Dels

skal det sikres, at der er en relevant indikation,

når et blærekateter anlægges, og dels skal det dagligt

vurderes, om der fortsat er indikation. Pakkens

formål er at begrænse antallet af kateterdage

og dermed nedsætte risikoen for, at kateteret forårsager

blærebetændelse. På Lone Krogh Andersens

afdeling har arbejdet med pakken medført, at

der er designet et særligt ark i den elektroniske

patientjournal med plads til at registrere oplysninger,

når patienten har blærekateter.

»Nu har vi styr på det på en hel anden måde.

Før lavede vi alle sammen hver vores lille kateterark,

og der var tit usikkerhed om, hvornår og

hvorfor et kateter var lagt«, siger Lone Krogh Andersen.

Samme erfaringer har afdelingen med de

øvrige pakker. Der skal investeres tid i begyndelsen,

men når der kommer mere system i arbejdsgangene,

bliver der frigjort tid på længere sigt.

Ti års erkendelsesrejse

Chefsygeplejerske Ida Götke, Hospitalsenheden

Vest i Region Midtjylland, har fulgt udviklingen

Hvis man tænker på, hvor man virkelig kan hente noget

i form af bedre overlevelse og mindre sygelighed, så ligger

potentialet i patientsikkerhed.

Christian von Plessen, projektleder for Patientsikkert Sygehus på Hillerød Hospital


| patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

inden for patientsikkerhed fra begyndelsen. Hun

var med til at planlægge den allerførste patientsikkerhedskonference

i 2001.

»De ti år, der er gået, har været en lang erkendelsesrejse.

Der har udviklet sig en sikkerhedskultur

og en opmærksomhed omkring patientsikkerhed.

Det betyder f.eks. i øjeblikket i forbindelse

med planlægningen af de nye sygehusbyggerier,

at der er patientsikkerhedsansvarlige med inde

tæt på byggeprocesserne«, siger Ida Götke. Blandt

andet kampagnen Operation Life, 2007-2009, har

været med til at udbrede bevidstheden om patientsikkerhed,

mener hun.

»Operation Life gav de sundhedsprofessionelle

nogle nye redskaber, og der blev sat fokus

på f.eks. det infektionshygiejniske område. Hygiejnesygeplejerskerne

har gennem mange år forsøgt

at råbe sygehusverdenen op, men først da

patientsikkerheden kom indover, begyndte det

at gøre en forskel«, siger Ida Götke. Hun mener, at

bevidstheden om patientsikkerhed er hjulpet

godt på vej af rapporteringssystemet for utilsigtede

hændelser.

»I Danmark skete der det kloge – i modsætning

til andre lande, vi sammenligner os med – at der

blev lovgivet på området. Det er en ,skal‘-opgave

at rapportere utilsigtede hændelser, at analysere

dem og at drage læring af dem. Nu begynder også

patienter og pårørende at rapportere, og jeg tror,

at det vil virke som en god drivkraft for fortsatte

forbedringer i fremtiden«, siger hun.

I januar 2011 blev Patientombuddet etableret,

og patienter og pårørende fik mulighed for at bidrage

med rapporteringer af utilsigtede hændelser.

Sundhedspersonale på sygehusene har siden

2004 haft pligt til at rapportere til systemet, og i

efteråret 2010 blev pligten udvidet til også at omfatte

ansatte i primærsektoren, herunder almen

praksis og det kommunale område.

Primærsektoren er med

Patientsikkerhed i tal

– 13 pct. af de indlagte og 8 pct. af de ambulante patienter oplever, at der sker fejl i forbindelse

med deres forløb, viste den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, LUP,

i 2010.

– 8 pct. af patienter indlagt på danske sygehuse har en hospitalserhvervet infektion, viste

landsprævalensundersøgelsen fra Statens Serum Institut i foråret 2011.

– Målinger med metoden Global Trigger Tool har vist, at der forekommer ca. 60 patientskader

pr. 1.000 sengedage. Det svarer til, at der sker en patientskade for hver fjerde indlæggelse.

Det fremgår af opgørelser foretaget i projektet Patientsikkert Sygehus.

– Ca. 9 pct. af alle patienter, der udskrives fra et dansk sygehus, har været udsat for en

utilsigtet hændelse. Det viste man i en undersøgelse i 2001. Hver utilsigtet hændelse

medførte i gennemsnit syv ekstra indlæggelsesdage.

– En opgørelse i forbindelse med den norske patientsikkerhedskampagne »I trygge hender«

viser, at 0,6 procent af indlagte patienter dør som følge af skader. Det er estimeret, at

det svarer til 4.500 dødsfald årligt på landsplan.

– Siden 2004 har sundhedspersoner haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser.

Dansk Patientsikkerheds Database har modtaget et stigende antal rapporter år for år.

I 2010 indkom der 34.418 rapporter.

Det er

vigtigt, at medarbejderne

kan

se en mening

med systemet.

Evy Ravn,

faglig sygeplejeleder

ved Hjemmeplejen Amager

I primærsektoren er der nu konkrete forbedringer

i gang på grundlag af de erfaringer, der kan uddrages

af rapporterne, f.eks. ved Hjemmeplejen Amager

i Københavns Kommune:

»Vi er nu oppe på 550 indberetninger, og mindst

80 pct. drejer sig om medicinområdet. Vi har bl.a.

gennemført en hændelsesanalyse af, hvorfor borgerne

ikke får den rigtige medicin på det rette

tidspunkt«, siger Evy Ravn, faglig sygeplejeleder

ved Hjemmeplejen Amager. I forbindelse med lovens

ikrafttræden har alle hjemmeplejens medarbejdere

gennemgået et lokalt undervisningsprogram,

og det har skabt en god stemning omkring

den nye opgave.

»Det er vigtigt, at medarbejderne kan se en mening

med systemet, og det betyder meget, hvordan

begreberne italesættes: Hvad er en utilsigtet hændelse?

Hvilke konsekvenser kan den få for borgeren?

Og hvorfor skal den indberettes? Og så er det

vigtigt, at medarbejderne ser, hvad der kommer ud

af deres indberetninger. Hvis de bare rapporterer

ud i den blå luft, kan det jo være lige meget. Derfor

sender jeg hver måned en oversigt ud til alle, så de

kan se, at deres indsats nytter«, siger Evy Ravn. På

baggrund af hændelsesanalysen om medicin har

hjemmeplejen udarbejdet en handlingsplan med

22 konkrete tiltag, hvoraf de 20 har betydning for

personalets hverdag på arbejde.

»En særlig udfordring er de hændelser, der går

på tværs af sektorerne, f.eks. ved indlæggelse på

eller udskrivelse fra hospital. Her er det vigtigt, at

der nedsættes nogle faste fora på tværs af kommune

og region, og de relevante ledere skal sidde

med om bordet. Ellers nytter det ikke noget«, siger

Evy Ravn.

Fokus på økonomien

De seneste år er der kommet ekstra meget fokus

på økonomien i sundhedsvæsenet. Resurserne er

begrænsede, men udgiftspresset øges pga. nye behandlingsmuligheder

og større ældreårgange.

»De første år med patientsikkerhed har været

præget af, at det var et nyt spændende område. Patientsikkerhed

blev set som et ultimativt krav.

Men vi lever i strenge tider økonomisk, og i frem-


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientsikkerhed |

Indsendte rapporter

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Utilsigtede hændelser indsendt til Sundhedsstyrelsen i årene 2004-2010.

tiden vil man også skulle ud og lave en business-case på, hvor og

hvordan det bedst kan betale sig at gøre noget ved det«, siger

Paul Bartels. Han har været leder af Det Nationale Indikatorprojekt,

NIP, siden det startede i 1999. Tidligere i år fik han ansvar

for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der

foruden NIP omfatter de landsdækkende kliniske databaser.

De kliniske databaser er oprindeligt oprettet for at understøtte

forskning i sygdomsområderne. Paul Bartels’ opgave er at

sikre, at databaserne i fremtiden kan bruges også i kvalitetsudvikling.

Han mener, at det – også af hensyn til økonomien – bliver

mere og mere nødvendigt med effektmål, der viser, om konkrete

forbedringsinitiativer giver resultater.

Det, patientsikkerhed har bibragt os de

sidste ti år, er en større forståelse af, hvad

organisation og ledelse og hvad det fysiske

arbejdsmiljø betyder for kerneydelsen.

Paul Bartels, leder af Det Nationale Indikatorprojekt, NIP

»Vi opprioriterer kvalitetsdelen af de kliniske databaser og

inkluderer målinger, som illustrerer aspekter af patientsikkerhed.

Det er f.eks. først nu, at vi er ved at få et infektionsregistreringssystem

op at stå«, siger Paul Bartels.

Han håber, at grænsen mellem kvalitet og patientsikkerhed

i de kommende år vil udviskes mere og mere, og han nævner

projektet Patientsikkert Sygehus som eksempel på, at de to ting

smelter sammen.

»Det, patientsikkerhed har bibragt os de sidste ti år, er en

større forståelse af, hvad organisation og ledelse og hvad det fysiske

arbejdsmiljø betyder for kerneydelsen. Hvis de aspekter

ikke er med, så kan du have nok så mange kliniske retningslinjer.

Det hjælper ikke. Den opfattelse bør brede sig til al forståelse

af kvalitet og i øvrigt også påvirke den måde, vi akkrediterer

År

på«, siger Paul Bartels med henvisning til blandt andet Den

Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Det er et nationalt og tværgående

kvalitetsudviklingssystem, der blev sat i værk i 2009.

Fra 80 til 100 pct.

DDKM bygger på akkreditering, hvor udgangspunktet er et sæt

standarder for god kvalitet. Ved regelmæssige surveys gennemgås

hospitalets arbejdsgange, og Akkrediteringsnævnet tager

derefter stilling til, om hospitalet kan opnå status som akkrediteret.

Formand for Akkrediteringsnævnet er Jesper Poulsen, ledende

overlæge ved Anæstesi-operation-intensiv Afdeling I på

Gentofte Hospital:

»Akkreditering går ud på at tjekke, at der er systematik i

kvaliteten, og derfor falder det godt i tråd med patientsikkerhed«,

siger Jesper Poulsen. Han mener, at organiseringen af hospitalerne

har meget stor betydning for patientsikkerheden:

»En leder af en stor intensivafdeling i USA blev spurgt, hvor

han helst ville indlægges, hvis han selv blev syg. Skulle det være

på et hospital, der havde de sidste nye skannere og andre faciliteter

og de højest uddannede specialister? Han svarede, at det

betød ikke så meget. Han ville helst indlægges på det hospital,

der var bedst organiseret. Dermed mente han, at han ville indlægges

et sted, hvor det ikke var 80 pct. af operationspatienterne,

der fik optimal smertebehandling bagefter, men 100 pct.

Hvor alle på hjertestopholdet havde været på kursus og lært at

arbejde i team, sådan at de ikke tumlede rundt som fluer i en

flaske. Hvor man ikke risikerede at få to doser blodfortyndende

medicin, fordi der ved en fejl blev ordineret dobbelt i to forskellige

systemer«, siger Jesper Poulsen.

Kvalitetsarbejde bliver kritiseret for at spilde tid på, at personalet

skal udfylde skemaer og afkrydse tjeklister. Men Jesper

Poulsen mener, at spildet skal findes helt andre steder:

»Spild er, når en nyopereret hoftepatient falder på gangen,

fordi der ligger ting og flyder, og brækker hoften igen. Eller når

man samler et stort hold af speciallæger og højtuddannede sygeplejersker

f.eks. til en akut patient, og så er der en enkelt

medarbejder, der ikke arbejder sammen med resten af teamet,

så det hele går op i hat og briller. Det er usømmelig omgang med

resurserne«, siger Jesper Poulsen.


10 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Læge Jannick Brennum:

Patienten har krav på

en tryg oplevelse

F

or ti år siden blev læge Jannick Breum opereret

i foden. Om det var kræft eller noget

betændelse, var usikkert, og rent faktisk

fik han aldrig besked. Der indtraf nemlig

en utilsigtet hændelse, eller rettere to.

»Noget af det første, jeg hørte, var kirurgen, der

brokkede sig over sine instrumenter«, husker

han.

»Han kunne næsten ikke se noget, fordi optikken

i skopet var dårlig, og det instrument, han

skulle fjerne noget af knoglen med, var sløvt«.

Jannick Brennum overvejede at sige noget,

men tav, og operationen gik i gang. Den foregik i

lokalbedøvelse, så han kunne følge med på kirurgens

skærm, ikke uden en vis lægelig fascination.

Indtil han hørte et nyt udbrud fra kirurgen: »Nej!

Ikke i vasken!«

Under operationen var der skiftet personale,

og den nye sygeplejerske havde smidt det væv ud,

der skulle have været til analyse. Men det måtte

Jannick Brennum selv regne ud.

»Alle var lidt pinligt berørte, og ingen sagde

noget. Jeg kom hjem, og jeg tror, at jeg lige så stille

fortrængte, hvad der var sket«.

I dag synes han nok, han burde have haft en

forklaring og en undskyldning. »Samtidig burde

man have stillet en handlingsplan op: Når det her

nu ikke lykkedes, hvad gør vi så?«

At vævet røg i vasken, var selvfølgelig en utilsigtet

hændelse. Men det var kirurgens brokkerier

Jannick Brennum fik aldrig at vide, om han var blevet

opereret for kræft eller noget godartet. Vævsprøverne

blev smidt ud ved en fejltagelse.

Journalist

Kirsten Bjørnsson,

kirsten.b.journalistik

@gmail.com

Foto

Frank Ulstrup

også, mener Jannick Brennum, der i dag selv leder

en kirurgisk afdeling. Patienterne har krav på

både kvalitet og en tryg oplevelse.

»Hvis vi skal undgå utilsigtede hændelser, er

systemløsninger, tjeklister, timeout osv. en del af

det. Omvendt kan systemerne have den risiko, at

vi som personale får sværere og sværere ved at

holde fokus på, at det er et menneske, vi har at

gøre med.

Derfor har jeg indført begrebet den højt specialiserede

landsbylæge i min afdeling. Vi skal

have landsbylægens medmenneskelighed og

kendskab til patienterne, men på et højt specialiseret

niveau«.

Jannick Brennum har gode forventninger til

det nye klagesystem med patientombud og dialogsamtaler,

noget hans afdeling allerede praktiserer.

»Jeg tror på, at vi kan inddrage patienterne i at

gøre behandlingen mere sikker. Jo bedre vi informerer

om, hvad standardforløbet er, og hvad de

kan forvente, jo bedre kan de hjælpe os med at

kontrollere, at det rent faktisk sker«.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sundhedspersonale som patient og pårørende | 11

Jordemor Kit Dynnes:

35 år

gammelt tryksår

giver stadig gener

Seksten år gammel fik Kit Dynnes et tryksår under

en indlæggelse, fordi ingen tog hendes klage over

smerterne alvorligt.

D

a Kit Dynnes var 16 år, kom hun ud for et

trafikuheld og blev indlagt en sen aften

med forskellige brud. Det kostede en langvarig

indlæggelse og en helt unødvendig

skade, som stadig generer hende: et tryksår, som

hun meget hurtigt fik på hælen.

Hun havde brækket højre lårben, som var lagt

i stræk, mens venstre ben var sat sammen efter et

åbent skinnebensbrud og lå i en skinne. Allerede

første dag klagede hun over meget ondt i det venstre

ben. Men der gik et døgns tid, før der var nogen,

der besluttede at se nærmere på det.

»Da de tager benet ud af skinnen, har jeg to sår,

et på hælen og et på ankelknoen. To sorte plamager.

Det på hælen er stort som en tikrone«, husker

hun.

»Såret på knoen blev til et pænt ar. Men det under

hælen er blevet til noget, der i dag ligner en

stor ligtorn med en spids af hård hud, der trykker

ind mod hælbenet«.

Det er mange år siden, men oplevelsen af ikke

at blive lyttet til står stadig stærkt for Kit Dynnes.

Journalist

Kirsten Bjørnsson,

kirsten.b.journalistik

@gmail.com

Foto

Frank Ulstrup

»Jeg havde jo i forvejen et lårbensbrud, og selv

om jeg klagede over smerter i hælen blev det ikke

taget alvorligt. De sagde, at det var fordi, jeg havde

slået mit ben. Det var slaget, der gjorde ondt. Selv

min mor påtog sig at fortælle, at det var noget, jeg

måtte acceptere«.

Kit Dynnes har egentlig aldrig tænkt på det,

hun oplevede, som sjusk eller dårlig pleje, selv om

man i dag ville kalde det en utilsigtet hændelse.

»Det var et uheld. Det skete. Men mere overordnet

handler det vel om, at man ikke skal kategorisere

folk.

Jeg var jo ung, en pige på 16 år, og en ung pige

får ikke tryksår. Hvis jeg havde været 80 år, havde

de nok været mere opmærksomme. Hvis jeg havde

været voksen, var jeg måske også blevet hørt mere.

De så mig som en 16-årig, der ikke kunne acceptere,

at hun havde ondt«.

Ikke kategorisere. Ikke sætte i bås. Det er vigtigt

at huske i en tid, hvor regimer og tjeklister

bliver indført for at forhindre, at der sker noget

utilsigtet, tænker Kit Dynnes.

»Jeg oplever det selv: Man har den og den kategori,

og så ved man, at det og det skal ske. Og

somme tider sker der så pludselig noget helt andet.

Men på den anden side er kategorierne jo også

det, der gør os dygtige til at ramme præcist, når vi

står i en akut situation. Man ser efter 1, 2, 3 og 4, og

så har man indkredset problemet«.


12 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Sygeplejerske Trine Jensen:

Stol lidt mere

på patienterne

Efter halvandet år med store smerter og en computertomografi

(CT), der viste en knækket skrue i ryggen, blev

Trine Jensen stadig afvist af lægerne, der havde opereret

hende.

F

or fire år siden blev sygeplejerske Trine

Jensen kørt ned og brækkede ryggen. Hun

fik en rygstabiliserende operation, men

blev ved med at have meget ondt, og der

var flere symptomer, hun ikke forstod. Der var

små knæklyde, og ryggen var flad om morgenen,

men hævede i løbet af dagen.

»Jeg var sikker på, at noget var helt galt, og efter

halvandet år blev jeg omsider sendt til CT«, fortæller

hun.

»Men alt så fint ud, fik jeg at vide«.

Det slog hun sig til tåls med, men da hun nogen

tid efter, i en helt anden forbindelse, fortalte

en reumatolog om problemerne, tilbød han at se

på skanningen sammen med hende.

»Der sidder vi så og ser billederne komme op

på skærmen og kan se, at en skrue i en af ryghvirvlerne

er i to dele. Der er også noget sort på billedet,

hvor man kan se, at knoglen er væk«, husker Trine

Jensen.

Hun ringede igen til afdelingen, men blev afvist.

Overlægen sad selv med billederne, og der var

Journalist

Kirsten Bjørnsson,

kirsten.b.journalistik

@gmail.com

Foto

Frank Ulstrup

intet i vejen. Det var en banal belysningsfejl. Men

han tilbød ikke en ny skanning, faktisk endte han

med at smække røret på, og der skete først noget,

da reumatologen aflagde besøg hos ortopædkirurgerne

og bad dem finde billederne frem.

»Først da erkender man, at skruen er i to dele,

og at hvirvlen er udhulet«.

Trine Jensen fik tilbudt en reoperation, men

valgte at få den udført på et andet sygehus. Det gik

godt.

»Men forløbet har givet mig en mistillid, som

jeg også vil have med mig over for de sundhedspersoner,

jeg møder senere i mit liv. Og det er jo

egentlig ikke hensigtsmæssigt«.

For Trine Jensen har det været tankevækkende

at opleve den magtesløshed, man har som patient.

»Almindelige mennesker har forståelse for, at

der kan ske fejl. Men det er måden, de bliver håndteret

på! Fagpersoner bør stole lidt mere på, hvad

patienterne fortæller, at de oplever«.

Ved at insistere på egen ufejlbarlighed gik ortopædkirurgerne

også glip af en mulighed for at

forbedre behandlingen, tilføjer Trine Jensen.

»Det er jo ikke sikkert, at fejlen var lægens

skyld. Måske skyldtes den skruernes kvalitet, så

de skulle vælge et andet fabrikat eller indberette

hændelsen til firmaet.

Eller de skulle gennemgå deres procedurer for

prøvesvar og f.eks. sikre, at de selv så på billederne,

før de gik ind til patienten. I stedet for at nøjes

med radiografens beskrivelse«.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sundhedspersonale som patient og pårørende | 13

Lægesekretær Elisabeth Dehn:

Det var mig,

der måtte samle trådene

Elisabeth Dehns ægtefælle var igennem et

langt forløb med diabetes, blodsygdom,

hjertekirurgi, nyresvigt og blødningstendens.

De forskellige specialer overlod det til hende

som pårørende at koordinere.

S

elv om hun til daglig arbejder med patientsikkerhed,

og selv om hun har mange års erfaring som ledende

lægesekretær, følte Elisabeth Dehn sig ofte rådvild

og desperat i forbindelse med sin mands alvorlige

og komplicerede sygdomsforløb. De forskellige afdelinger talte

ikke sammen. De gav modstridende oplysninger, og hun vidste

ikke, hvor hun skulle henvende sig.

Terje Dehn havde mangeårig sukkersyge og myelofibrose, og

i de senere år kom en hjertelidelse til. Han fik pacemaker og

gennemgik siden en stor hjerteoperation:

»På hjertemedicinsk afdeling havde vi fået at vide, at min

mand var nødt til at få skiftet aortaklappen, og at operationen

efterhånden var et rutineindgreb, hvor han ville være hjemme

igen i løbet af en uge. Han blev indlagt uden forudgående samtale

hos kirurgerne. Kl. 16.30 om eftermiddagen inden operationen

havde vi for første gang en samtale med hjertekirurgen. Han sad

og bladrede i journalen og oplyste os om, at det var en farlig operation

for Terje, og at der var stor risiko for, at han ville blive dialysepatient

bagefter. Det havde vi jo ikke nogen rimelig chance

for at tage stilling til så sent i forløbet«, fortæller Elisabeth Dehn.

Hun er stadig i tvivl om, hvorvidt de traf den rigtige beslutning.

Hendes mand blev opereret, og kirurgen fik ret. Operationen

medførte nyresvigt og behov for dialysebehandling. Efterforløbet

blev også kompliceret af blødningstendens, tryksår og infektioner.

Men af de mange afdelinger, som hendes mand var

indlagt på, var der ikke én, hvor Elisabeth Dehn følte, at hun

kunne henvende sig, når nye problemer stødte til.

»En dag havde han revet sig på armen og fået et sår, som blev

ved med at bløde. Vi tog på skadestuen og sad der hele natten,

men da vi kom hjem, blødte såret stadig. Næste dag tog jeg ham

med ud på det ambulatorium, hvor han var patient på grund af

sin hjertelidelse. Det endte med, at de var nødt til at tage os ind.

Lægen stoppede den blodfortyndende behandling. Men såret

blødte stadig. Han stod der og dryppede blod på gulvet. Lægen

foreslog, at vi kunne tage på skadestuen. Men så sagde jeg, at det

gør jeg bare ikke igen! Så ringede hun op på afdelingen og fik en

sygeplejerske til at lægge en komprimerende forbinding. Hun

kunne godt se, at nu kunne jeg ikke mere«.

Hver gang hendes mand blev indlagt på ny, medbragte Elisabeth

Dehn en liste, hun havde skrevet, med de vigtigste punkter

i patientforløbet.

»Men ingen var interesserede i den samlede sygehistorie –

eller også var den ikke til at overskue. Alle ser kun den lille bid,

som de selv er specialister i. Jeg er ikke i tvivl om, at en konference

på tværs af specialerne og hospitalerne kunne have gjort

en væsentlig forskel. Men i stedet var det mig, der måtte samle

trådene«, siger Elisabeth Dehn.

Først da hun var tæt på at give op, lykkedes det at få en aftale

om, at nyreafdelingen skulle være det primære sted, hvor

de altid kunne henvende sig. I foråret 2011 mistede hun sin

mand. Han døde under en indlæggelse på grund af sepsis.

Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk

Foto Frank Ulstrup


14 | data & Evidens Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Forskeren, bogholderen

og udvikleren

Inden for sundhedsvæsenet findes der tre forskellige arketyper, når det gælder brug af tal og

data. Man kunne kalde dem målekunstens tre ansigter. Forskeren, bogholderen og

udvikleren har hvert deres syn på kunsten at måle.

Forskeren

Forskeren anerkender kun nødigt andre veje til viden

end den randomiserede, kontrollerede, dobbeltblindede

undersøgelse. Forskeren tager sig til hovedet,

når politikere og offentlighed skændes om,

hvorvidt den ene eller den anden reform er bedst.

»Find dog ud af det«, siger forskeren, »lav et forsøg«, et

randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindet forsøg.

Først da kender vi sandheden og kan vælge den rette

løsning. Indtil da, er det bedst slet ikke at gøre noget.

Forskeren lever af at afkræfte hypoteser, nulhypoteser

vel at mærke. Nulhypotesen er, at der

ingen forskel er mellem den nye og den gamle behandling.

Kun når forsøg gentagne gange har vist

med tilpas lav sandsynlighed, at der ingen forskel

findes, tror forskeren, at der er en forskel. Ikke underligt,

at nogle forskere føler sig misforstået.

Overlæge

Jacob Anhøj, Dansk Selskab

for Patientsikkerhed,

jacob.anhoej@regionh.dk

og

chefkonsulent

Jonas Egebart, Dansk Selskab

for Patientsikkerhed, jonas.

egebart@regionh.dk

Illustrationer

Lars Andersen

Egentlig lever forskeren, ligesom udvikleren i

øvrigt, af tro. Beviser i matematisk forstand findes

ikke i lægevidenskaben. Men når p-værdien er tilpas

lav, tror forskeren, at der er en forskel. Og denne

tro berettiger til handling.

Forskeren hader udviklere og bogholdere. Udvikleren

med sin til dumhed grænsende naive tro

på, at hvis blot vi prøver os frem, finder vi en løsning.

Er medicinens historie ikke fyldt med eksempler

på ulykker skabt ved netop denne fremgangsmåde?

Og bogholderen med sine forstyrrende krav

om tidskrævende og ligegyldige registreringer af

overflødige data til latterlige og totalt uvidenskabelige

benchmarkingrapporter og stjernesystemer,

som kun har til formål at tilfredsstille levebrødspolitikere

og forvirre befolkningen.

Bogholderen

Bogholderen elsker data. Data, som er korrekt

sammentalt og opstillet, giver orden og overblik.

Bogholderen lever af at besvare spørgsmål som

f.eks. »hvordan klarer vi os sammenlignet med de

andre/standarden/landsgennemsnittet/sidste år/

samme kvartal sidste år/osv.?« Bogholderen er glad,

når vores tal er bedre end de andres/standarden/

landsgennemsnittet/sidste år/samme kvartal sidste

år/osv.

Bogholderen ved, at når man har to tal, er det

ene større end det andet, og hvis større er bedst, så

er det godt, ellers er det skidt. Der er ingen grund

til at forplumre budskabet med snedigt udregnede

p-værdier, sikkerhedsgrænser og andet nymodens

pjat. Hvis du skylder mig 100 kroner, er jeg da bedøvende

ligeglad med, om det er statistisk signifikant

forskelligt fra de 50 kroner, som jeg skylder

dig. Lad os nu bare få gjort regnskabet op.

Bogholderen hader forskere og udviklere. Den


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 data & evidens | 15

arrogante forsker med sine »fine« statistiske metoder, der kun har

til formål at sløre virkeligheden. Og udvikleren, der hele tiden laver

om på tingene, så tallene ikke længere kan sammenlignes, og

der skal bruges mange kræfter i årsrapporten på at forklare, hvorfor

vores tal nu ikke kan sammenlignes med de andres/standarden/landsgennemsnittet/sidste

år/samme kvartal sidste år/osv.

Udvikleren

Udvikleren lever i nuet, og hver dag er bedre end i går. Udvikleren

lever af at omsætte viden til handling. Viden, som udvikleren

skaffer sig fra mange kilder: forskerens resultater, andre udvikleres

erfaringer, bogholdernes årsrapporter; og mangler der viden

på et område, prøver vi os bare frem. Udvikleren lægger skinnerne,

mens toget kører.

Udvikleren er indigneret på patienternes vegne over, at ny viden

ikke straks omsættes i handlinger og strukturer, som sikrer

100% målopfyldelse. Udvikleren er mere optaget af »hvordan?«

end af »hvad?«. Hvordan skal vi indrette vores afdeling og vores

arbejdsgange, så alle patienter får den bedste behandling? Spørgsmålet

om, hvad den bedste behandling består i, overlader udvikleren

til andre at besvare.

Udvikleren drives af data, data til forbedringer vel at mærke.

Her er hverken tale om store randomiserede stikprøver eller data

til årsrapporter og stjernesystemer. Udvikleren måler, hvordan

det fra dag til dag går med de data, der nu en gang er tilgængelige.

Ofte tæller udvikleren ikke længere end til fem: hvis blot én ud af

fem patienter ikke har fået den rigtige behandling, er det ikke

godt nok, og så er der egentlig ikke grund til at tælle længere.

Udvikleren har et veludviklet had-kærligheds-forhold til forskere

og bogholdere. Forskeren skaber på den ene

side den nødvendige viden til gavn for patienterne,

men stjæler på den anden side med

sin dyre langsommelighed resurser fra

udvikleren; og så må udvikleren finde

sig i forskerens nedladende bemærkninger

om udviklerens usømmelige

omgang med data. Bogholderen med

sine rapporter, som år efter år dokumenterer

utilfredsstillende kvalitet, har

sin nødvendige plads i organisationen,

men forstår jo slet ikke, at der er levende

mennesker bag tallene, som i øvrigt

præsenteres helt forkert i ulæselige tabelværker.

Kilde: Solberg LI, Mosser G, McDonald S. The

three faces of performance measurement:

improvement, accountability, and research.

Jt Comm J Qual Improv 1997;23:135-47.

Forskning skal se på patientsikkerhed, der lykkes

Mange utilsigtede hændelser ender godt. Ny forskning vil vise hvorfor.

»Det er vigtigt at forstå, hvorfor ting lykkes. Og at blive bedre til

at få dem til at lykkes«. Det siger Erik Hollnagel, professor ved

Syddansk Universitet og en af de forskere, der står i spidsen for

Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet. Initiativet

er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Center for

Kvalitet og Syddansk Universitet. Formålet med initiativet er at

styrke en praksisnær og teoretisk forskning i kvalitet, patientsikkerhed

og risikostyring.

Erik Hollnagel har bred erfaring med risiko- og sikkerhedsarbejde

i industrien, f.eks. vedrørende fly, kraftværker, off shore

og trafik. Han foreslår, at man skelner mellem to slags sikkerhed.

Sikkerhed I, hvor formålet er at forhindre, at noget går galt.

Og sikkerhed II, hvor det handler om at fremme, at noget går

godt. Hans forskning er koncentreret om sidstnævnte.

»Det meste daglige arbejde kræver, at man hele tiden afvejer

effektivitet og grundighed. Hvis man er for grundig, tager arbejdet

for lang tid, eller man bruger for mange resurser, og hvis

man er for effektiv, løber man for store risici. Det er en fin balance,

som de fleste kender fra deres daglige arbejde. Men det er

også et fænomen, man bør studere. Man kan f.eks. finde ud af,

hvad det er for smarte ting, folk gør, når de prøver at spare tid«,

siger han.

Erik Hollnagel planlægger sammen med Center for Kvalitet

et etårigt projekt, hvor man skal se på rapporter om utilsigtede

hændelser.

»Traditionelt bruger man rapporterne til at finde årsager til

fejl og prøver at reparere fejlene. Men vi ved, at der er mange

utilsigtede hændelser, som ender med ikke at få særlige konsekvenser.

Hvor der ikke rigtig sker noget. Der er masser af trin

undervejs, hvor folk redder situationen, så fejlen ikke får betydning.

Vi vil se på, hvad det er, der gør, at det går godt, hvor det

kunne være gået galt. Der findes en mængde data i rapporterne

om utilsigtede hændelser, og det er synd bare at se efter fejlene

og smide resten væk«, siger han.

Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk


Privatalarm

installeret og klar til brug

kun kr. 995,-

Få mere at vide på tlf.

80 20 50 50

Årets bedste julegave til dig og din familie

Julen står for døren og det er blevet tid til

at hygge sig sammen med familien. Man

samles og hver andet hjem står tomt - og

dette ved indbrudstyven godt. Derfor er

julen desværre ikke kun en glædens tid.

Det er nemlig også højsæson for indbrud.

set, hvor i verden du er. Du kan bl.a. se, om

alarmen er slået til eller ej, hvem der har

slået den fra eller til, og se temperaturen

derhjemme. Og i fremtiden vil der komme

endnu flere funktioner til.

Med en privatalarm fra Dansikring Direct

får du markedets bedste og mest innovative

alarmsystem - og med vores App til

iPhone ® kan du kontrollere alarmen uan-

Standard privatalarm med GSM-opkobling og fotodetektor

Installationspris kun kr. 995,- (Bemærk: Fra 1. januar 2012 er installationsprisen kr. 1.495,-)

Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 data & evidens | 17

Udvikleren versus forskeren

Eller to sider af samme sag?

»Når viden findes, er det ikke politisk acceptabelt,

at den ikke kommer i anvendelse til gavn for patienterne.

Her er vi simpelthen nødt til som væsen

at levere varen«, siger regionssundhedsdirektør

Jens Winther Jensen, Region Nordjylland.

»Ja,« siger professor på Rigshospitalet Liselotte

Højgaard: »Men det irriterer nogle, når man med

stor jubel sætter ting i værk med ændringer af organisationen,

uden at man på forhånd er sikker på,

om det virker. Nogle af os synes, at det er værre end

ingenting«.

Jens Winther Jensen og Liselotte Højgaard er i

deres daglige arbejde repræsentanter for to forskellige

roller i sundhedsvæsenet og dermed for to forskellige

tilgange til, hvordan sundhedsvæsenet bliver

bedre. Meget firkantet kan man sige, at de

repræsenterer henholdsvis »udvikleren« og »forskeren«:

»Udvikleren« er ønsker at sætte det i værk,

som har vist lovende resultater, og som samtidig

virker oplagt og fornuftigt. »Forskeren« er grundig

og bruger tidskrævende studier for at sikre, at der

er fuld evidens for nye metoder, inden de tages i

brug.

Begge vil det bedste for sundhedsvæsenet og

patienterne. Begge vil forbedre og ikke spilde tid eller

ressourcer på det, der ikke virker. Hvor forskeren

vil være sikker på ikke at søsætte et nyt initiativ,

som senere viser sig at være spild, ønsker

udvikleren ikke at sinke iværksættelsen

unødigt, da det i sig selv kan være spild.

De to forskellige måder at se verden på

bliver meget tydelige inden for arbejdet

med patientsikkerhed. Det forekommer

uforståeligt for udvikleren, at der bruges

milliarder på at dokumentere effekten

af ny medicin, men kun en

brøkdel så mange ressourcer på at

sikre, at patienterne faktisk får den

behandling, som er dokumenteret

effektiv. Forskeren kan ud fra sit

verdenssyn til gengæld ikke acceptere,

at der iværksættes store

Chefkonsulent

Jonas Egebart, Dansk Selskab

for Patientsikkerhed

jonas.egebart@regionh.dk

Foto

Ugeskrift for Læger

organisatoriske initiativer og kampagner uden klar

evidens for effekten.

Jens Winther Jensen kan leve sig ind i udviklerens

rolle. Han ønsker selvfølgelig evidens for den

behandling, der ydes, men er også optaget af, hvordan

han får den dokumenterede viden til at blive

anvendt i praksis.

»Vi har set os blinde på, at var der blot evidens

og en klinisk retningslinje, så ville forbedringer ske

af sig selv. Al erfaring viser, at det ikke nødvendigvis

er rigtigt. Det, jeg efterlyser, er i virkeligheden,

at innovationskraft og nysgerrighed også bliver

brugt i bestræbelserne på at få forbedringerne ført

ud i praksis.«

Jens Winther Jensen oplever ikke at blive mødt

med krav om randomiserede kontrollerede forsøg,

når han vil iværksætte organisatoriske ændringer.

»Jeg oplever til gengæld en konservatisme, der

hæmmer arbejdet med at implementere det, vi allerede

ved virker.«

Forskeren i skikkelse af Liselotte Højgaard er

enig i, at der mangler viden om implementering og

ser, måske naturligt nok, gerne mere forskning på

området.

»Det er jo et frygteligt svært område og i virkeligheden

burde det være nogle af de allerbedste forskere,

der satte sig og så på det«, siger hun og mener

ikke, at forskerne og udviklerne er så uenige endda:

»Jeg tror det er gammeldags at se på det som en

opposition. Man kan snarere se det som en tidslinje.

Først får nogen en god idé. Så vil man i

laboratoriet afklare idéen med nogle basale

forskningsmæssige forsøg. Til sidst skal en

ny organisatorisk metode implementeres,«

siger hun:

»Vi ønsker, at patienterne gennemfører

deres forløb så hurtigt,

så godt, så sikkert og for så få

penge som muligt. Samtidig

med at personalet også har det

godt. Det er jo det overordnede

mål. Og det kan ingen jo

rigtig blive uenige om vel?«


S I L E N T I A S K Æ R M S Y S T E M

Optimal hygiejne & fleksibel funktion

Silentia foldeskærme er svaret på de krav,

som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen.

Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt

i monteringen og kan tilpasses ethvert

patientrum. Du får et godt overblik over stuen,

ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia’s

foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke

lyset ude og har et flot design.

EasyClean

Let at rengøre

EasyReturn

Let at folde sammen og trække ud

EasyClick

Mobil eller fast monteret

hstd

Book tid for en

GRATIS FREMVISNING

hos jer af en Silentia foldeskærm

på telefon 39 90 85 85

eller mail info@silentia.dk

SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Resultater fra patientsikkert sygehus | 19

Helt slut med ure og smykker på

Næstved Sygehus

Spritforbruget er steget, og håndhygiejnen har taget et ryk opad efter en konsekvent

og vedholdende indsats fra sygehusledelsen.

S

amtlige medarbejdere på Næstved Sygehus

accepterer nu at gå med korte ærmer

og at undlade at bære ure og smykker

på hænderne, når de er iført uniform.

De seneste observationer viser desuden, at korrekt

håndhygiejne udføres i 87 procent af de relevante

situationer. Håndhygiejnen har taget et

ordentligt ryk i løbet af det seneste år. På sygehusets

opvågningsafdeling har man påvist, at forbruget

af håndsprit er steget synkront med den

positive trend.

»Ledelse, ledelse, ledelse«, lyder forklaringen

på succesen fra vicedirektør og sygeplejefaglig

chef Aase Bjerring. Ligesom på mange andre sygehuse

har man på Næstved Sygehus haft gentagne

kampagner, events og farverige plakater med opfordring

til korrekt håndhygiejne. Alle ved, hvad

de bør gøre, men hidtil har det været svært at skabe

varig forbedring på området.

»I december sidste år trådte sygehusledelsen i

karakter og meldte klart ud, at håndhygiejne ikke

er til diskussion. Målet er 100 procents efterlevelse«,

siger Aase Bjerring. Indsatsen er iværksat i

forbindelse med Næstved Sygehus’ arbejde med

projektet Patientsikkert Sygehus.

Hver måned gennemføres der observationer af

håndhygiejnen på samtlige afdelinger. Det sker

med udgangspunkt i WHO’s »Five moments of

handhygiene«, der beskriver fem situationer, som

kræver håndvask eller hånddesinfektion, f.eks. før

og efter patientkontakt. I december 2010 bar ti procent

af personalet ureglementerede smykker eller

ure, og der blev gennemført korrekt håndhygiejne i

63 procent af de observerede situationer.

Sygehusledelsen sendte et brev til afdelingsledelserne

med resultaterne og en udtrykkelig forventning

om, at reglerne blev efterlevet 100 procent.

I de følgende måneder blev der fulgt op med

yderligere breve: Afdelinger, der havde nået 100

procent i korrekt gennemført håndhygiejne fik

%

100.00

80.00

60.00

40.00

20.00

0.00

Journalist

Charlotte Frendved,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, charlotte.

frendved@regionh.dk

Det tager

30 sekunder for

spritten at tørre,

og man må ikke

vifte med

hænderne.

Det kræver

tålmodighed.

11-2010

12-2010

1-2011

2-2011

Korrekt håndhygiejne på Næstved Sygehus.

anerkendelse, mens de afdelinger, der stadig lå

under 100 procent, blev opfordret til at intensivere

indsatsen.

På morgenmøderne mellem sygehusledelsen

og afdelingslederne, der holdes hver anden uge,

har afdelingsledelserne lejlighed til at udveksle

erfaringer.

»Nogle steder var der brug for en personlig

samtale med en medarbejder, hvor man fik afdækket,

hvad baggrunden var for, at man f.eks. ikke

tog uret af. Var det fordi, der manglede ure på væggene,

eller var det fordi, man mente, at de regler

gælder ikke lige for mig? Der kan også være personale,

der tager lange ærmer på, fordi de fryser. Så

må vi sætte ind imod træk fra vinduer og døre«,

siger Marianne Frandsen, der er projektleder for

Patientsikkert Sygehus i Næstved.

Der er stadig barrierer, der skal forceres: »Det

tager 30 sekunder for spritten at tørre, og man må

ikke vifte med hænderne. Det kræver tålmodighed,

når man har travlt og skal gennem processen

mange gange i løbet af en dag«, siger Marianne

Frandsen.

3-2011

4-2011

Procent situationer med krævet håndhygiejne,

hvor håndhygiejne er korrekt udført.

5-2011

6-2011

7-2011

8-2011

Goal = 100.00

9-2011

Month


20 | Resultater fra patientsikkert sygehus Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Det er rart at se tallet

vokse dag for dag

»Dage siden sidst« er en meget enkel målemetode, der sætter fokus på

brist i patientsikkerheden.

T

avlen viser, hvor mange dage der er gået siden

sidste gang, en patient fik ventilator

associated pneumonia (VAP), dvs. en livstruende

lungebetændelse, der kan opstå

som følge af respiratorbehandling. Hele afdelingen

kan følge tallet stige dag for dag. I øjeblikket

er Intensiv Afdeling på Kolding Sygehus oppe på

langt over 100 dage. Men det kan stadig ske, at tallet

brager ned på nul.

»Sidste gang vi blev slået hjem, var vi også over

100 dage«, siger overlæge Lynge Kirkegaard. Han

synes, at »dage siden sidst« er en effektiv metode til

at skabe opmærksomhed om patientsikkerheden.

»Det er rart at se tallet vokse dag for dag, og

man ærgrer sig, når man opdager, at der pludselig

står nul på tavlen igen. Så ved vi alle sammen,

hvem patienten er, og det motiverer til, at vi analyserer

hændelsen og prøver at klarlægge, hvad

der kan tænkes at være gået galt«, siger Lynge

Kirkegaard.

»Tidligere målte vi antallet af infektioner pr.

1.000 respiratordage. Men for det første er der stor

forsinkelse på tallet, når det beregnes på den

måde, og for det andet er det et abstrakt tal, som er

svært at forholde sig til«, siger Lynge Kirkegaard.

Kolding Sygehus er et af de fem sygehuse, der

indgår i projektet Patientsikkert Sygehus. Projektet

har 12 kliniske indsatsområder, herunder

respiratorpakken på de intensive afdelinger. Pakken

består af en række elementer, der tilsammen

sikrer patienterne imod komplikationer som

følge af respiratorbehandling. F.eks. undgår man

så vidt muligt at give patienterne beroligende

medicin, og der tages dagligt stilling til, om de

selv kan trække vejret og komme ud af respiratoren.

Jo længere tid, patienterne ligger i respiratoren,

jo større er risikoen nemlig for, at behandlingen

medfører lungebetændelsen VAP.

I Patientsikkert Sygehus er målet over 300

dage mellem tilfælde af VAP. Både i Kolding og på

Journalist

Charlotte Frendved,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, charlotte.

frendved@regionh.dk

foto

Klinisk foto

Sygehus Lillebælt

Anne Marie Christiansen

de fire andre intensivafdelinger i projektet har

man nu været oppe på over 100 dage.

»Det svarer til, at vi har ca. tre tilfælde af VAP

om året, og det er en markant forbedring, selv om

vi ikke ved præcis, hvor mange der var før. Det

kommer i høj grad patienterne til gode. En VAP betyder

mindst otte dages længere hospitalisering

og sommetider mere, og dødeligheden er 40-50

procent«, siger Lynge Kirkegaard.

Dage siden sidst

»Dage siden sidst« er en metode, der bruges til måling af

sjældne hændelser, som man ønsker at undgå. F.eks. måles

arbejdsulykker på produktionsvirksomheder og store byggerier

på denne måde.

Inden for patientsikkerhed bruges metoden til at følge forekomsten

af patientskader, f.eks.:

– tryksår

– fald

– kateterelateret urinvejsinfektion

– infektioner efter brug af centralt venekateter.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Resultater fra patientsikkert sygehus | 21

Hillerød Hospital halverer

antallet af hjertestopalarmer

Mobilt akutteam rykker ud til kritisk syge patienter på Hillerød Hospital flere gange i døgnet.

Til gengæld bliver hjertestopholdet kaldt ud sjældnere end før.

F

ærre patienter end tidligere får uventet hjertestop på

Hillerød Hospital, hvis man skal dømme efter antallet

af alarmer. Siden hospitalet i 2007 etablerede et mobilt

akutteam, har hjertestopholdet fået mindre travlt. Mobilt

akutteam (MAT) rykker ud fra intensivafdelingen til hele

hospitalet, og ideen er, at MAT kan gribe ind tidligt i forløbet og

stabilisere patienten, så tilstanden ikke når at udvikle sig livstruende.

Ved et ud af fem MAT-kald ender det med,

at patienten flyttes til Intensiv Afdeling.

I fire ud af fem situationer, kan patienten

stabiliseres på stamafdelingen.

MAT blev sat i gang på Hillerød Hospital i forbindelse med

patientsikkerhedskampagnen Operation Life i 2007, og fra sommeren

2008 har MAT dækket alle afdelinger.

»Der er sket en støt stigning i antallet af MAT-kald gennem

hele forløbet. I sommeren 2010 var der et særligt ryk opad. Jeg

tror, at det er tegn på, at bevidstheden om MAT efterhånden er

udbredt og grundfæstet i hele organisationen«, siger projektsygeplejerske

Anne Marie Kodal. I øjeblikket har MAT i Hillerød 75-

80 kald pr. måned.

Alle hospitalets ansatte kan ringe efter MAT. Opkaldet sker

gennem omstillingen, og det er ikke nødvendigt at forklare eller

argumentere. MAT rykker ud, ligegyldigt hvad. MAT består af

en læge og en sygeplejerske fra intensivafdelingen, og de arbejder

tæt sammen med stamafdelingens personale, som kender

patienten. Ved et ud af fem MAT-kald ender det med, at patienten

flyttes til Intensiv Afdeling. I fire ud af fem situationer, kan

patienten stabiliseres på stamafdelingen.

»MAT gør, at patienter på hele hospitalet får gavn af intensivpersonalets

ekspertise i behandling af kritisk sygdom, uafhængigt

af afdelingens speciale og tidspunktet på døgnet«, siger

overlæge Mette Østergaard. Sammen med Anne Marie Kodal

har hun koordineret MAT siden begyndelsen.

Gang i kulturændring

Samtidig med at MAT-holdets aktivitet er stigende, er der sket

en halvering i antallet af alarmer til hjertestopholdet. På matriklen

med i alt 460 senge, er der nu kun 3-4 hjertestopalarmer

om måneden. Både Anne Marie Kodal og Mette Østergaard mener,

at det helt eller delvis er MAT’s fortjeneste.

»MAT har sat gang i en kulturændring. Der er f.eks. kommet

fokus på, hvor vigtigt det er at monitorere patienternes vitale

værdier, så tegn på akut sygdom opdages i god tid. Når MAT

kommer ud på afdelingerne, får personalet desuden lejlighed til

at lære af teamet, og dermed spredes viden om behandling af

akut syge patienter«, siger Mette Østergaard.

Mette Østergaard og Anne Marie Kodal har prøvet at udelukke

andre forklaringer på det faldende antal hjertestopalarmer.

Det kunne f.eks. være, at hjertestopholdet tidligere var blevet

brugt af afdelingerne som en slags MAT-nødløsning for at få

hjælp til behandling af en kritisk syg patient. Men det afviser

de anæstesisygeplejersker, der passer hjertestopholdet.

Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk

Vælg en FDZ zoneterapeut

RAB

Registreret alternativ behandler

Af en RAB-registreret FDZ-zoneterapeut kan du forvente…

• tilskud fra

• god klinisk praksis

• god uddannelse

• overholdelse af etiske regler

forbrugersikkerhed og klagemulighed

Ring til 7027 8850 for henvisning

eller klik ind på vores hjemmeside og find den

nærmeste FDZ zoneterapeut i dit lokalområde.

Din zoneterapeut er nu blevet tilskudsberettiget

FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter

– en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

www.fdz.dk


22 | Internationale resultater Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Patientsikkerhed skaber

overbevisende resultater

I den videnskabelige litteratur er der igennem de seneste ti år offentliggjort mange artikler

om resultatet af arbejdet for patientsikkerhed. Her er de mest epokegørende.

Surgical Safety Checklist

Before induction of anaesthesia Before skin incision Before patient leaves operating room

(with at least nurse and anaesthetist) (with nurse, anaesthetist and surgeon) (with nurse, anaesthetist and surgeon)

Has the patient confirmed his/her identity,

site, procedure, and consent?

Yes

Is the site marked?

Yes

Not applicable

Is the anaesthesia machine and medication

check complete?

Yes

Is the pulse oximeter on the patient and

functioning?

Yes

Does the patient have a:

Known allergy?

No

Yes

Difficult airway or aspiration risk?

No

Yes, and equipment/assistance available

Risk of >500ml blood loss (7ml/kg in children)?

No

Yes, and two IVs/central access and fluids

planned

Confirm all team members have

introduced themselves by name and role.

Confirm the patient’s name, procedure,

and where the incision will be made.

Has antibiotic prophylaxis been given within

the last 60 minutes?

Yes

Not applicable

Anticipated Critical Events

To Surgeon:

What are the critical or non-routine steps?

How long will the case take?

What is the anticipated blood loss?

To Anaesthetist:

Are there any patient-specific concerns?

To Nursing Team:

Has sterility (including indicator results)

been confirmed?

Are there equipment issues or any concerns?

Is essential imaging displayed?

Yes

Not applicable

This checklist is not intended to be comprehensive. Additions and modifications to fit local practice are encouraged. Revised 1 / 2009

Nurse Verbally Confirms:

The name of the procedure

Completion of instrument, sponge and needle

counts

Specimen labelling (read specimen labels aloud,

including patient name)

Whether there are any equipment problems to be

addressed

To Surgeon, Anaesthetist and Nurse:

Sikker kirurgi-tjeklisten

reducerer komplikationer

og død efter kirurgi

What are the key concerns for recovery and

management of this patient?

© WHO, 2009

Michigan eliminerer dødelig hospitalsinfektion

I staten Michigan i USA har man næsten udryddet infektioner, der er

relateret til centrale venekatetre (CVK), efter en målrettet indsats på

alle intensivafdelinger. Indsatsen omfattede fem enkle procedurer vedrørende

anlæggelse og pleje af CVK’er. Interventionen omfattede ikke

nye kliniske procedurer, men handlede om at sikre, at anerkendte procedurer

blev anvendt konsekvent hos alle patienter. Resultaterne blev

offentliggjort i 2006, og siden har flere hospitaler i flere lande gjort lignende

erfaringer. CVK-pakken er en del af projektet Patientsikkert Sygehus,

der i øjeblikket foregår på fem danske hospitaler.

Pronovost et al. N Engl J Med,

28. december 2006

WHO viste for et par år siden, at en såkaldt sikker

kirurgi-tjekliste har potentiale til at reducere

dødsfald og komplikationer efter kirurgiske

indgreb. Undersøgelsen var foretaget på

otte forskellige hospitaler i forskellige i- og

ulande. Nu har man i en hollandsk undersøgelse

bekræftet tjeklistens effekt. Denne seneste

undersøgelse omfatter næsten 4.000 patienter

før tjeklisten blev indført og lige så mange efter.

Konklusionen er klar: Dødeligheden blev næsten

halveret, og antallet af komplikationer

faldt med en tredjedel efter indførelse af tjeklisten.

I 2010 præsenterede en forskergruppe fra

Næstved deres erfaringer med tjeklisten ved

den internationale patientsikkerhedskonference

International Forum i Nice. I Næstved

fandt man, at dødeligheden faldt med omkring

en tredjedel efter indførelse af tjeklisten.

www.who.int/patientsafety/safesurgery

Illustration: Lægehåndbogen/

Birgitte Lerche-Barlach

Bedre håndhygiejne reducerer

hospitalsinfektioner

God håndhygiejne blandt hospitalspersonale er et af de mest effektive tiltag

til forebyggelse af hospitalsinfektioner hos indlagte patienter. Alligevel

er efterlevelsen af håndhygiejneretningslinjer generelt dårlig – også på

danske hospitaler. I et nu klassisk studie fra Schweiz målte man personalets

efterlevelse af retningslinjerne før under og efter en multifacetteret

kampagne på et stort hospital i Geneve. Kampagnen virkede, så efterlevelsen

steg fra 48% til 66%, og forekomsten af hospitalsinfektioner faldt i

samme periode markant med over 40%.

Læs side 17 om Næstved Sygehus’ succes med at forbedre håndhygiejnen.

Pittet et al. The Lancet, 14. oktober 2000


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 internationale Resultater | 23

Stort børnehospital sætter sikkerhed over alt – og lykkes

Det store børnehospital Cincinnati Children’s i USA har gennem flere år arbejdet målrettet på

at øge sikkerheden for sine patienter. Indsatsen mærkes på alle niveauer i organisationen og

inddrager alle ansatte samt patienter og pårørende. Et eksempel er, at det er lykkedes på relativt

kort tid at reducere forekomsten af respiratorrelaterede lungebetændelser markant, så

der i dag kun forekommer en sjettedel af det antal lungebetændelser, der sås før arbejdet gik

i gang. I samme periode er forekomsten af medicineringsfejl halveret.

www.cincinnatichildrens.org

Plejepakker redder liv

I en stor undersøgelse fra hospitaler

i London fandt forskerne, at

patienternes dødelighed faldt

markant efter indførelsen af otte

såkaldte »plejepakker« (care bundles).

Pakkerne rettede sig mod

udvalgte områder, hvor man vidste,

der var særlig risiko for patienterne,

f.eks. brug af centrale

venekatetre, respiratorbehandling,

kirurgiske sårinfektioner

og hjertesvigt. Disse pakker kendes

også fra det danske projekt

Patientsikkert Sygehus. I undersøgelsen

fandt man, at dødeligheden,

målt som hospitalsstandardiseret

mortalitet, faldt fra 90

til 71 på et år. Dette svarede til

255 færre dødsfald end forventet.

Faldet i dødelighed var størst

blandt patienter med sygdomme,

som plejepakkerne rettede

sig imod.

Robb et al. BMJ, 1. april 2010

Markant færre hospitalsinfektioner i Skotland

Det skotske patientsikkerhedsprogram, som er igangsat af regeringen og involverer alle

skotske sygehuse samt danner model for det danske projekt Patientsikkert Sygehus,

har vist, at det er muligt gennem en målrettet indsats at gøre noget ved de mange hospitalsinfektioner,

som truer patienterne på liv og helbred. For både den farlige tarmbakterie

Clostridium difficile og for de endnu farligere infektioner, som udgår fra centrale

venekatetre, har man observeret en halvering af forekomsten. De gode resultater er bemærkelsesværdige,

bl.a. fordi halveringen er sket i landsforekomsten og ikke kun på

enkelte hospitaler.

Carol Haraden, Jason Leitch. Health Aff 30. april 2011

Central Line BSI rate (BSIs per 1000 central line days)

12

10

8

6

4

2

0

nov 2011

jan 2012

mar 2012

T1 Median = 2.7

maj 2012

jul 2012

sep 2012

Scottish Patient Safty Program (SPSP) Critical Care Central Line BSI Rate

November 2007 through December 2010

(Goal - Zero or 300 days between infections.

nov 2012

jan 2013

mar 2013

maj 2013

jul 2013

T2 Median = 0.71 (74% decrease)

sep 2013

nov 2013

jan 2014

mar 2014

maj 2014

jul 2014

sep 2014

nov 2014

Tjekliste reducerer dødelighed efter udskrivelse

På ti store hospitaler i Utah, USA, afprøvede man en enkel tjekliste til brug i forbindelse med udskrivelse af patienter efter blodprop

i hjertet. Tjeklisten havde til formål at gøre det lettere for lægen at sikre, at patienten fik ordineret den nødvendige medicin

bl.a. for blodtrykket og til blodfortynding. Tjeklisten virkede efter hensigten, således at langt flere patienter end tidligere blev

udskrevet med den korrekte medicin. Samtidig døde 20% færre patienter end forventet inden for det første år efter udskrivelsen.

Lappé et al. Annals of Internal Medicine, 21. september 2004


24 | internationale Resultater Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Wales-hospital med 2.500 senge

har næsten udryddet tryksår

Nultolerance over for trykskader gennemsyrer kulturen på universitetshospitalet i Swansea.

H

ver gang en patient får en trykskade, er det

en begivenhed, der vækker opmærksomhed

og ærgrelse på universitetshospitalet

Abertawe Bro Morgannwg (ABM) i Swansea

i Wales. Holdningen på hospitalet er nemlig,

at trykskader er et unødvendigt onde. På hele hospitalet

med i alt 2.500 senge opstår færre end ti

trykskader pr. måned i gennemsnit. Det er resultatet

af en fokuseret indsats i forbindelse med

den walisiske patientsikkerhedskampagne 1000

Lives Campaign, der startede i 2008.

Der er stadig patienter, der indlægges med

trykskader, men som patient på ABM er man beskyttet

af SKIN Bundle. Det er en tjekliste, som

sikrer, at alle patienter risikovurderes ved indlæggelsen,

og at udsatte patienter derefter systematisk

bliver tjekket for begyndende rødme af

huden, lejres på det rette underlag, ernæringsscreenes

og vendes eller mobiliseres. Hospitalet

gør altså det samme som alle andre hospitaler.

Trykskader

eller tryksår

Trykskader er læsioner af

hud og underliggende væv

forårsaget af længerevarende,

uaflastet tryk.

Skaderne inddeles i grad

0-4, hvoraf kun grad 2-4 er

egentlige sår.

Grad 0 Rødme af huden,

der forsvinder ved

fingertryk

Grad 1 Rødme af huden,

der ikke forsvinder ved

fingertryk

Grad 2 Delhudstab eller

bulladannelse

Grad 3 Fuldhudstab

Grad 4 Fuldhudstab, der

går ned til underliggende

knogle.

Journalist

Charlotte Frendved,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, charlotte.

frendved@regionh.dk

foto

Arkivfoto: Søren Svendsen

Forskellen er, at det nu sker hver gang for alle patienter.

For bare få år siden opstod der på ABM tryksår

hos ca. 13 pct. af patienterne, svarende til 400-450

hospitalserhvervede tryksår (grad 1-4) pr. måned

på hele hospitalet. Det svarer til niveauet på andre

britiske hospitaler.

Invaliderende og kostbare

Først var det en enkelt afdeling, der viste, at det

kan lade sig gøre at eliminere skaderne. Det var

hospitalets plastikkirurgiske afdeling, hvor Hamish

Laing er overlæge. Siden april 2008 har afdelingen

kun haft en eneste trykskade, grad 2. Senere

er de gode resultater blevet spredt til alle 92

afdelinger på sygehusets fire matrikler. Det er sket

gradvist over et års tid.

»Trykskader er forfærdelige for patienterne.

De er invaliderende, og de kan være livstruende.

De er kostbare for samfundet, og hvad mere er:

Det ser ud til, at det er muligt at undgå dem helt«,

siger Hamish Laing. Hans filosofi om »nultolerance«

over for trykskader har fået gennemslagskraft

i kulturen på hele hospitalet.

Alle afdelinger på ABM registrerer trykskader i

hospitalets it-system, og hospitalsledelsen kan

derfor holde øje med, at forbedringerne er holdbare.

De enkelte afdelinger tæller antallet af dage, der er

gået siden sidste trykskade, og flere afdelinger har

opnået et helt tryksårsfrit år. I de sjældne tilfælde,

hvor skaden alligevel sker, gennemføres en kerneårsagsanalyse

for at forebygge gentagelser.

I Danmark er trykskader også et stort problem.

En undersøgelse på seks danske hospitaler i 2002-

2008 fandt trykskader (grad 1-4) hos 15-25 pct. af

indlagte patienter. I projektet Patientsikkert Sygehus

arbejder fem danske sygehuse med Tryksårpakken,

som svarer til det britiske SKIN Bundle. På

Kirurgisk Afdeling K1 på Sygehus Thy-Mors er der

kun opstået en eneste trykskade i løbet af 2011.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientinvolvering | 25

Patientmøder skaber sikkerhed

At engagere patienterne i både processerne, planlægningen og selve behandlingen kan være

med til at gøre sikkerheden i sundhedsvæsenet bedre. Den sparsomme forskning er ikke entydig,

men det skorter ikke på eksempler. Og logikken tilsiger det.

F

ire gange om året mødes otte ansatte –

læger og sygeplejersker – fra Fællesakutmodtagelsen

(FAM) på Sydvestjysk Sygehus

i Esbjerg med otte patienter, der har oplevet

en tur gennem FAM’en på deres egen krop. Gruppen

kaldes ekspertpanelet.

Dagsordenen er sat på forhånd, og patienterne

kan f.eks. blive bedt om at komme med deres mening

om informationsmaterialet, om de fysiske

rammer og om alle mulige andre ting, der interesserer

kvalitetsfolkene på stedet.

Desuden får alle FAM-patienter ved udskrivelsen

et frankeret postkort med hjem, det kan de

bruge, hvis de vil gøre afdelingen opmærksom

et eller andet – godt som skidt.

Det er nogle af Sydvestjysk Sygehus’ måder at

Journalist

Bente Bundgaard,

bbu@dadl.dk

Foto

Frank Ulstrup

involvere patienterne i kvalitets- og sikkerhedsarbejdet

på. Ideen er oprindelig oversygeplejerske

Christian Jørgensens. Han var tidligere ansat på

Kolding Sygehus, hvor han etablerede et lignende

initiativ på Organkirurgisk Afdeling, og nu er turen

kommet til FAM’en i Esbjerg.

»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er repræsentativt,

men giver autenticitet«, siger han

om ekspertpanelet.

»Personalet oplever jo kun bidder af et patientforløb.

Vi bringer patienternes erfaringer og oplevelser

ind i arbejdet med kvalitet og sikkerhed«,

siger han.

For eksempel tager personalet gerne et tema

fra patienternes input op på møder, hvor de prøver

at lære af responsen.


26 | patientinvolvering Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Et sikkerhedsaspekt kan f.eks. være, hvis en

patient påpeger en mulig kilde til fejl og andre

utilsigtede hændelser i de fysiske rammer eller i

kommunikationen.

»Hør, hvad vi siger«

Socialrådgiver og psykoterapeut Betina Knutzen

er en af de patienter, der deltager i panelet. Hun

har selv fået fjernet sin livmoder på sygehuset i

Esbjerg, og hun er især optaget af kommunikationen

mellem de sundhedsfaglige og patienterne.

»Vi kan se, at mange af de historier, som kommer

fra patienterne, handler om, at de ikke er blevet informeret

ordentligt, og at de ikke er blevet hørt. Det

er et tilbagevendende emne«, siger hun.

»Jeg har en teori om, at det også handler om, at

personalet på nogle områder er nødt til at skærme

sig i kontakten med patienterne. Ellers kan de

ikke holde ud at være i feltet. Hvis de skal holde

det ud, er de nødt til at lægge afstand til patienterne,

og så hører de ikke altid, hvad patienterne

siger«, mener hun.

Et sikkerhedsaspekt kan f.eks. være, hvis en patient

påpeger en mulig kilde til fejl og andre utilsigtede

hændelser i de fysiske rammer eller i kommunikationen.

– Ville en tættere kommunikation også betyde færre

kilder til fejl?

»Absolut. For så hører personalet jo, hvad det

er, der optager os«, siger hun.

»Utroligt stor værdi«

Også fra lægeside er der begejstring for panelet.

»Jeg synes, det har utroligt stor værdi. Det er

vigtigt, at vi har styr på det, som patienterne kommer

med. Nogle af tingene vidste vi nok inderst

inde, men det er utroligt inspirerende at få dem

op på bordet«, siger ledende overlæge, ph.d. Christian

Søren Christiansen, som står i spidsen for

FAM’en.

Han vil gerne have erfaringerne bredt mere

ud. Hvor der findes rutiner, hvad angår den interne

opfølgning og indarbejdelsen i sygehusets løbende

kvalitetsarbejde, er der generelt et udestående

i forhold til patienterne.

»De meget værdifulde oplysninger, som vi får,

vil vi gerne gøre mere universelle. Vi har tanker

om at formidle dele af det, vi lærer, til alle patienter.

Sikkerheden øges, når patienterne ved, hvad

der skal ske. Når hele situationen er mere rolig, så

kan man gøre tingene bedre«, siger han.

Vanskeligt at måle

At etablere en direkte sammenhæng mellem involvering

af patienterne og sikkerheden er ellers

ikke helt let.

Der findes ikke overvældende megen forskning

om emnet, men Henriette Lipczak fra Kræftens

Bekæmpelse og Vinnie Andersen fra Dansk

Selskab for Patientsikkerhed har i en rapport gennemgået

en række forskningsresultater på området.

Ifølge rapporten kan der ikke udledes nogen

entydig lære af litteraturen – der er forskning, der

viser både positive, negative og neutrale virkninger

af patientinddragelse. Men der er dog en række

konkrete eksempler, som er positive og får forfatterne

til at konkludere:

»Undersøgelsernes gennemgående svage generaliserbarhed

gør det ikke muligt at konkludere, at


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 27

dette gælder for alle patienter til alle tider. Men de

inddragne undersøgelser godtgør, at det gjaldt for

de patientgrupper, der indgik i dem, samtidig med

at der ikke er forhold, der taler imod, at tilsvarende

resultater kan opnås i tilsvarende settings«.

Det nok mest markant positive resultat, der

nævnes, er en undersøgelse af patienter, der selv

håndterer deres antikoagulansmedicin. Der kan

effekten måles meget konkret.

»Selvadministrering af oral antikoagulansbehandling

er den eneste form for patientinvolvering,

der med en vis sikkerhed kan siges at have en

positiv effekt på patientsikkerheden, målt som reduktion

i dødelighed og tromboemboliske hændelser«,

som der står i rapporten.

Viden på vej

Men området mangler at blive belyst, og det skal

et nyt videncenter råde bod på. Med støtte fra

TrygFonden har interesseorganisationen Danske

Patienter oprettet et videncenter for brugerinddragelse

i sundhedsvæsenet (ViBIS).

»Der er masser af erfaringer, der viser, at brugerinddragelse

gavner patienterne og skaber mere

og mere effektive sygdomsforløb. Så længe vi ikke

har veldokumenteret viden om, hvilke metoder

der virker, er det dog vanskeligt at overbevise lederne

i sundhedsvæsenet om, at brugerinddragelse

skal prioriteres«, siger Danske Patienters direktør,

Morten Freil, i en pressemeddelelse.

Centret er etableret i Danske Patienters lokaler

i det indre København og har p.t. en halv snes

medarbejdere tilknyttet. Noget af det allerførste,

de gik i gang med, var at etablere en hjemmeside

– den har til huse på www.vibis.dk.

Der er masser af erfaringer, der viser, at

brugerinddragelse gavner patienterne og skaber mere

og mere effektive sygdomsforløb.

Danske Patienters direktør, Morten Freil

Vandreture i

Skotland

Slip de daglige gøremål

og giv plads til andre

tanker på en vandretur.

Naturen giver ro i sjælen

og der bliver skabt plads

til store oplevelser.

Nyd lyden af de

klukkende bække og dit

eget taktfaste hjerteslag.

University

College

Nordjylland

UCN kan tilbyde kurser

og uddannelser indenfor

The Great Glen Way

- på jagt efter Nessie

St. Oswalds Way

- fra landsby til hav

St. Cuthbert´s Way

- store vidder, vikinger og

mødet med en healer

- en meditationsrejse

The West Highland Way

- Skotlands storhed og historie

Sundhedsfaglig kompetenceudvikling

Akut området

Sundhedspædagogik

Kommunikation og relationel koordinering

Ledelse og organisation

Yderligere info:

Liselotte Douglas

23 74 90 50

www.vandreture.info

bit@ucn.dk

www.ucn.dk


28 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Velkommen til fremtidens patient

Moderne patienter og deres pårørende får mere viden og kan bidrage til deres eget forløb.

Og det er godt for både patienten, sundhedsvæsenet og for de sundhedsprofessionelle.

D

er skal nedbrydes nogle hierarkier. Og der skal fokus

på den enkeltes eget ansvar for at vide noget om sygdom

og sundhed«, siger formand for Dansk Sygeplejeråd

(DSR), Grete Christensen.

»På vores område har det altid været naturligt at inddrage

patienterne, men tiden arbejder med os. Vi skal i højere grad

lytte til patienterne og respektere deres ønsker. Vi skal vide,

hvordan de selv mærker og oplever virkningen af det, vi udsætter

dem for«, siger hun.

I øjeblikket er det dog meget spredt, hvor stor en rolle, patientinvolvering

spiller i den enkelte sygeplejerskes hverdag.

Og skal patientinvolvering udbredes mere systematisk, vil det

kræve mere viden og evidens.

»Jeg håber, at der vil komme noget mere forskning i betydningen

af i højere grad at trække på patienterne. Det gælder

kvaliteten og sikkerheden, men også i forhold til patienternes

egne oplevelse af i højere grad at blive involveret. Og jeg håber,

at den forskning vil blive inddraget i hverdagen for sygeplejerskerne«,

siger hun.

For lægerne betyder patientinvolvering også en anden balance

i forholdet til patienterne.

»Jeg ser det som en positiv udvikling, at patienterne får en

viden og kan bidrage med den i forløbene. Lægen og patienten er

begge specialister på højt niveau, men med forskellig viden«, siger

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Hvor lægens ekspertise går på det faglige, er patienten ekspert

på sit eget liv. Men læger og andre må ikke glemme, at der er

forskel på patienter.

»Som sundhedsprofessionelle skal vi have øje for, at der

selvfølgelig også er patienter, der ikke rummer dette ansvar«,

siger Mads Koch Hansen.

Når det er sagt, er han overbevist om, at øget patientinvolvering

er et gode for både patienterne, sundhedsvæsenet og de

sundhedsprofessionelle selv.

»Hvis man forestiller sig et system, hvor patienterne henvender

sig, når noget ikke kører, som det skal, i stedet for at

komme automatisk hver tredje måned i et ambulatorium, så er

der noget at hente. Man vil kunne koncentrere sig om de tilfælde,

hvor tingene ikke kører. Det er der også mere lægearbejde

i«, siger Mads Koch Hansen.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Jeg ser det som en positiv udvikling, at

patienterne får en viden og kan bidrage med

den i forløbene.


Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen

Kom til

Kræfter

igen

På Vejlefjord er vi specialister i genoptræning

efter sygdom og indlæggelse. Vi kan tilbyde

dig et skræddersyet ophold med rådgivning og

din egen personlige træner.

Mangler du at genvinde din styrke efter

kræftbehandling, hjertesygdom, sygdom i

hjernen eller sygehusophold, så tal med os.

Ring for uforpligtende tilbud

på tlf. 7682 3333

Dansk specialsygehus – Internationalt certificeret

Sanatorievej 27B | 7140 Stouby

www.vejlefjord.dk


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 29

Patientinvolvering via it-teknologi

En app til mobiltelefonen beregnet til patienter med diabetes, hjemmemonitorering og

videokonsultationer er kun enkelte eksempler på den række af it-redskaber til patientinvolvering,

som nærmest vokser dag for dag.

E

ksemplerne kommer fra en konference i København

i slutningen af oktober, hvor Regionernes Sundheds It

præsenterede den konkrete opfølgning på to strategier

– en om telemedicin og en om it-støttet patientinvolvering

eller patient empowerment, som begrebet ofte kaldes også

på dansk.

Konferencen lagde også spor ud for fremtiden.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling,

mente f.eks., at det måtte være oplagt at invitere patienterne

mere med i planlægningen via de elektroniske bookingsystemer.

»Hvis man ikke engang som patient kan være med til at bestemme,

hvornår man vil behandles og hvor, er man i hvert fald

ikke empowered«, sagde han.

Han var også en af flere talere, som fremhævede patientinddragelsens

betydning for kvalitet.

»Hvis ikke patienterne involveres, lever vi ikke op til den

kvalitet, vi skal levere«, som han sagde.

Men kvalitet forpligter. Ikke blot de fagprofessionelle såsom

sygeplejersker og læger, men også patienterne selv.

»Vi skal give hinanden nogle værktøjer, som giver viden og

indsigt til den enkelte borger. Men viden og indsigt forpligter

også. Man kan ikke bare aflevere sit hylster til fagspecialisterne

– den tilgang dur ikke mere«, sagde formand for Danske Regioner,

Bent Hansen (S).

Alt sammen under hensyntagen til, at patienter er forskellige.

Nogle ønsker at bliver involveret rigtigt meget, andre mindre,

mens andre igen måske slet ikke magter rollen.

Journalist

Bente Bundgaard,

bbu@dadl.dk

Foto

Frank Ulstrup


30 | patientinvolvering Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Sikker Patient udvikler

nye redskaber til patientinvolvering

P

å hjemmesiden sikkerpatient.dk kan både

patienter og sundhedspersonale hente

gode råd og redskaber til at fremme patientinvolvering.

Sikker Patient er en fireårig

indsats, der foregår i samarbejde mellem

TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Idegrundlaget er, at patienter og pårørende

kan bidrage til øget patientsikkerhed ved at være

aktive, f.eks. ved at undre sig, komme med kommentarer

og stille spørgsmål.

Indsatsen arbejder på at udvikle redskaber, der

kan understøtte patienter og pårørende i at engagere

sig og være aktive og sundhedsprofessionelle

i at samarbejde med patienterne. Meningen er, at

redskaberne kan bruges nemt og ligetil i konkrete

situationer.

Eksempler på redskaber til patienter og sundhedsprofessionelle,

der lige nu kan findes på sikkerpatient.dk,

er:

I patientens fodspor – et redskab til ledelser i

sundhedsvæsenet. Redskabet giver mulighed for

at se egen organisation med en patients øjne og

sætter på den måde fokus på patientens perspektiv.

Kommunikationsrådgiver

Line Sprehn,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed,

line.sprehn.regionh.dk

Patientens bog – et redskab til patienterne.

Redskabet understøtter patienter i mødet med

sundhedsvæsenet, f.eks. med at få spurgt om vigtige

ting ved en lægekonsultation. Det giver patienter

mulighed for at medvirke til et sikkert patientforløb.

På sikkerpatient.dk kan man hente de redskaber,

der lige nu er udviklet. Der vil løbende komme

nye til, ligesom de redskaber, der allerede er på siden,

vil blive videreudviklet og udvidet.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 31

Dialog og samspil med patienten er i fokus

Ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark arbejdes der med

metoden Kliniske mikrosystemer, hvor formålet er at skabe

kvalitet i kontakten mellem patient og fagpersonale.

Et klinisk mikrosystem er den gruppe af fagpersoner eller

det tværfaglige team, der i samspil med patienten har til opgave

at opnå størst mulig kvalitet i pleje og behandling. I det kliniske

mikrosystem er det dialogen og samspillet mellem patienten

og det faglige personale, der er i fokus.

De kliniske mikrosystemer betragtes som grundlæggende

enheder i den større organisation, og kvaliteten af organisationen

er ikke bedre end den kvalitet, der skabes i de kliniske mikrosystemer,

altså i teamet helt tæt på patienten.

Patienten fungerer aktivt som en del af det kliniske mikrosystem,

og fagpersonalet benytter sig af hinandens såvel som af

patientens resurser. Patienten anses som teamets »kunde«.

Mikrosystemet medtænker også og har forståelse for patientens

privatliv og personlige netværk og opfatter mennesket

som en helhed.

Hvis der skal skabes forbedringer i sundhedsvæsenet, er

man – ifølge tankegangen bag de kliniske mikrosystemer – nødt

til at begynde nedefra. Kvalitetsarbejdet begynder i det daglige

kliniske arbejde. Det er fagpersonalet, der selv definerer, kører

og evaluerer kvalitetsprojekterne.

Ledelsens rolle er at levere de bedst mulige betingelser for

mikrosystemernes arbejde og forandringsprocesser samt at

skabe sammenhæng med de ydre strategier, f.eks. Den Danske

Kvalitetsmodel.

Kilde: Center for Kvalitet i Region Syddanmark

Patientens præferencer ind i valget af behandling

Fælles beslutningstagning er betegnelsen for et koncept, hvor

patient og sundhedspersonale i fællesskab finder frem til den

diagnostik eller behandling, der er den bedste for patienten.

Målet er, at beslutningen spejler sig i patientens værdier og

præferencer – og at den træffes i et fællesskab.

Konceptet er udbredt i USA, Canada, Holland og ikke mindst

England. Internationale erfaringer viser, at der er en tendens til

at vælge den mindre indgribende løsning. Det kunne f.eks. være,

at operation fravælges i forhold til konservativ behandling. Den

engelske sundhedsstyrelse, The National Health Institute, har

beregnet, at metoden vil kunne reducere antallet af planlagte

kirurgiske indgreb med 10 pct. Sundhedsvæsenet regner med at

kunne spare 150 mio. GBP årligt.

Fælles beslutningstagning er brugbar på områder, hvor der er

et reelt valg. Det kan være et valg mellem flere forskellige behandlingsmuligheder,

der anses for stort set lige gode, eller hvor behandlingsresultaterne

ikke er veldokumenterede. Konceptet kan

også bruges i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer.

Her medvirker raske mennesker, og da der er en risiko for

både falsk positive og falsk negative svar, er det særligt vigtigt at

inkludere patientens præferencer i beslutningen om screening.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed tester i øjeblikket Fælles

beslutningstagning og udvikler patientstøtteredskaber, der

kan forberede patienten på at træffe den rigtige beslutning

sammen med lægen. Første skridt er en film om behandling af

skuldersmerter.


Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Kurser i Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet udbyder til foråret fem kompetencegivende og forskningsbaserede kurser i

folkesundhedsvidenskab på Master of Public Health (MPH)-uddannelsen.

Kursusafgift: 10.000 kr. pr. kursus.

Advanced health promotion and disease prevention

Sundhedsvæsenets organisation og ledelse

Epidemiologi og biostatistik

Sundhedsøkonomi

Kvalitative analysestrategier

Ansøgningsfrist: 15. januar 2012

Kurserne er specialmoduler på avanceret niveau og kræver gode forkundskaber. Hvert kursus

omfatter én undervisningsdag om ugen i perioden 10. april til 15. juni 2012 samt hjemmearbejde

i et vist omfang.

Find ansøgningsskema og læs mere om specialmodulerne på vores hjemmeside: www.mph.ku.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Studiesekretær Karina Rohwedder, tlf.: 35 32 79 69, e-mail: karo@sund.ku.dk

LEJ FERIEHUSE - POOLHUSE

MED 30% RABAT VED DIREKTE BOOKING

LÆKRE FERIEHUSE ALLE MED INDENDØRS OPVARMET POOL, SPA,

SAUNA, AKTIVITETS RUM MED BILLARD, BORDTENNIS, DARD.

MINIGOLFBANER I HAVEN, MASSER AF PLADS PÅ STORE

NATURGRUNDE PÅ OP TIL 7.500 m2

VI HAR HUSE MED PLADS TIL 14 – 30 PERSONER; STØRSTE HUSE ER

PÅ 650 m2 / 1.100m2 BEBOELSE.

PRISER I 2012 FRA KUN: 3.565,- KR!

SE HUSENE OG DERS BESKRIVELSER PÅ WWW.BUHO.DK

ELLER SKRIV PÅ MILAN@BUHO.DK ELLER RING PÅ TLF.: 6574 4480


32 | fysiske rammer Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

De bygger sikkerheden

ind i de nye sygehuse

I de nye store sygehusbyggerier handler patientsikkerhed om at kombinere nogle gennemgående

principper med personalets erfaring og ideer. Afprøvning i fuld størrelse er et af de redskaber,

Sygehus Lillebælt bruger i projekteringen af det kommende akutsygehus i Kolding.

N

ede i kælderen på Kolding Sygehus findes

en patientstue med tilhørende badeværelse

bygget op i fuld størrelse i krydsfiner.

Den har stået der, siden Sygehus

Lillebælt begyndte at detailprojektere den kommende

udbygning med 216 nye sengestuer. Borehuller

i modellens vægge viser, hvordan skabe og

udstyr er flyttet flere gange, inden de fandt deres

rigtige plads. Portører, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter,

hygiejneorganisation samt patienter

har været inddraget for at vurdere arbejdsgange

og valg af udstyr.

Et skab til venstre for håndvasken er f.eks. blevet

fjernet, så plejepersonalet kan hjælpe patienten

fra begge sider, fortæller intensivsygeplejerske

og forflytningsvejleder Inge Raal. Armstøtten

ved siden af toilettet bliver udskiftet med en ekstra

lang støtte på fysioterapeuternes anbefaling.

Så kan patienterne bedre få fat, når de læner sig

frem for at rejse sig. Døren mellem stuen og badeværelset

er flyttet ti centimeter, så loftliften på

stuen kan nå derud.

Mange fald på et sygehus sker, når patienter

selv står ud af sengen for at gå på toilettet, så der

er lagt mange overvejelser i, at patienterne skal

kunne klare turen derud alene, også selv om de

ikke er for sikre på benene.

»I mange år har man anbefalet større baderum«,

siger Inge Raal. »Men hvis man er svagtgående,

er det ingen fordel, at badeværelset er en

balsal. Bortset fra bariatripatienternes badeværelser

bliver vores baderum forholdsvis små, for

at patienterne kan være så selvhjulpne som muligt.

Hun viser, hvordan patienterne skal kunne

Journalist

Kirsten Bjørnsson,

kirsten.b.journalistik@

gmail.com

rejse sig fra toilettet, støtte sig til håndvasken og

derfra videre til væggen ved siden af døren.

»Til at begynde med kunne vi ikke forstå, at vi

skulle have så lidt plads at arbejde på«, tilføjer

Inge Raal, der repræsenterer sygehusets arbejdsmiljørepræsentanter

i byggeplanlægningen. »Men

vi har målt og afprøvet det siden, og det fungerer

rigtigt godt«.

Overblik og ensartede rum

For et par år siden blev det besluttet, at der i løbet

af det næste årti skal investeres over 40 mia. kr. i

nyt sygehusbyggeri over hele landet.

Kolding Sygehus skal udbygges for 900 mio. kr.

og være akutsygehus for Middelfart-Fredericia-

Kolding-Vejle-området.

Et kæmpeprojekt, hvor uendeligt mange ting

skal passes sammen: myndighedskrav, økonomi,

logistik, arbejdsmiljø osv. Så hvor store hensyn kan

man tage til patientsikkerheden, og hvor mange

kompromiser bliver man nødt til at indgå?

»Vi ser det ikke som kompromiser. Vi ser vores

anlægsbevilling og de nationale arealstandarder

som den ramme, vi udvikler indenfor. Hvor patientsikkerheden

så er et af vores fokuspunkter«,

siger projektchef Henrik Juul Sørensen.

Standardisering af rum og arbejdsstationer er

f.eks. et gennemgående princip, som hverken koster

penge eller tager mere plads.

»Operationsstuer, sengestuer, undersøgelsesrum

– inden for hver kategori skal de være ens, så

man altid ved, hvor tingene står«, siger sygeplejefaglig

direktør Helle Adolfsen.

»Det er noget, vi har diskuteret med vores personale,

hvor en gynækolog gerne vil have én opera-


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 fysiske rammer | 33

tionsstue, og en ortopædkirurg gerne vil have en

anden. Det er klart, at nogle specialer kræver særligt

udstyr. Men vi ved fra vores arbejde med patientsikkerhed,

at genkendelighed for personalet er meget

vigtig«.

Byggeriet starter næste efterår og skal stå færdigt

i 2015 med en ny høj sengebygning, der bliver

anbragt hen over de eksisterende lave bygninger.

Akutafdeling og operationsstuer kommer til at ligge

i midten.

Patientsikkerhed er fra starten tænkt ind i ideoplæg

og valg af vinderprojekt, understreger Helle

Adolfsen.

»Som akutsygehus har vi f.eks. vægtet modtagelsen

af den akutte patient. Hvordan får vi traumepatienter

ind fra helikopteren? Hvordan undgår vi

at transportere akut syge patienter over lange afstande

med apparatur og personale, der skal arbejde

med dem og observere dem undervejs?«

Selve akutmodtagelsen er allerede delvist indrettet

i de eksisterende bygninger ligesom en helt

ny intensivafdeling. Det har givet værdifulde erfaringer,

siger Henrik Juul Sørensen.

»Vi havde f.eks. regnet med, at røntgenafdelingen

skulle ligge midt i akutmodtagelsen, så der var

hurtig adgang fra undersøgelsesstuerne.

Men vi fandt ud af, at overblik er vigtigere. På en

travl afdeling har man brug for et centralt kommandorum,

hvor man har overblik over, hvad der

foregår, og hurtigt kan gå til og fra«.

Venligt og helende miljø

Ledende overlæge Steen Schmidt, Ortopædkirurgisk

Afdeling, har siddet i flere arbejdsgrupper i

forbindelse med byggeriet.

En hel patientstue med tilhørende

badeværelse er

opbygget i krydsfiner. Der kan

eksperimenteres med blandt

andet pladsforholdene.

Det er en chance, man får once in a lifetime,

siger han om den store brugerinddragelse i byggeplanlægningen.

»Det er jo en force ved at bygge nyt, at man kan

inddrage dem, der har erfaringerne fra hverdagen.

Det har vi f.eks. gjort ved indretningen af vores

traumestuer«, siger Steen Schmidt.

Han ser den nye fælles akutafdeling med tværgående

speciallægedækning som en af de helt

store gevinster. Det er et samarbejde om patienten,

som får gode rammer i nybyggeriet, ligesom

nybyggeriet giver god mulighed for at udnytte

nye it-løsninger.

»Men i planlægningen lægger vi også vægt på

at opbygge et helende miljø for patienterne med

grønne partier«, tilføjer Steen Schmidt.

»Sengeafdelingerne kommer til at ligge højt,

og vi har sørget for, at vinduerne på patientstuerne

går så langt ned, at patienterne kan ligge og se

ud«.

I det nye sygehus vil alle patienter få enestuer.

Det bliver en af de største forbedringer for det personale,

der i dag skal arbejde på alt for lidt plads og

i et miljø præget af uro og afbrydelser. Men sandelig

også for patienterne, fremhæver Inge Raal.

»Patienterne vil få ro, og de kan få deres pårørende

på besøg, når det passer dem. Det vil gøre de

ældre konfuse patienter mere trygge«, siger hun.

»Det betyder også, at man kan indrette stuen

med udstyr til den patient, der ligger der, så man

ikke skal løbe efter tingene. Det er der samtidig et

stort hygiejnehensyn i. Man risikerer ikke, at udstyr

og hjælpemidler har været brugt til andre patienter«.

Repræsentanter for lokale patientorganisationer

har været inddraget, og det er f.eks. dem, der

har gjort opmærksom på, at det store gulv til loftvindue

på patientstuen ikke må kunne åbnes, så

man kan falde ud. Frisk luft kan man i stedet få

ved at åbne et panel ved siden af vinduet.

Men især har patientrepræsentanterne gjort

opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man som

patient og pårørende kan finde rundt på sygehuset.

Og at det f.eks. skal være let at låne en kørestol,

når man ankommer til sygehuset, fortæller

Inge Raal.

»De har også gjort opmærksom på, at personalet

skal være let at få fat i, når man kommer ind på

en afdeling, både for patienter og pårørende. Derfor

bliver både sengeafdelinger og akutmodtagelse

indrettet, så der er placeret en sekretærfunktion,

lige når man kommer ind«.


34 | fysiske rammer Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Badeværelset

forebygger selvmord

Psykiatriske afdelingers viden om selvmord og selvmordsforsøg danner

baggrund for Region Hovedstadens katalog for indretning af og udstyr til

badeværelser i psykiatrien.

S

elvmord og selvmordsforsøg er desværre

ikke ukendt på psykiatriske afdelinger,

og statistikken viser, at hængning eller

kvælning er den mest benyttede metode,

når selvmord forekommer under indlæggelsen.

Traditionelt er badeværelser fulde af ting,

som man kan binde noget fast i, men de rummer

også andre muligheder for, at patienterne kan

skade sig selv. Derfor har Region Hovedstadens

Psykiatri gennemgået indretningen af et badeværelse

punkt for punkt. Dørhåndtag, hængsler,

bruseforhæng, toiletrulleholdere, spejle – overalt

er der fundet mere sikre løsninger til fremtidens

byggeri og renovering af patientbadeværelser.

Kataloget med de sikre løsninger er inspireret af

publikationen »Beskyttelse af selvmordstruede

patienter – fysiske rammer og patientsikkerhed«,

der er udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed

sidste år.

Radiatoren er en udfordring

Ved nybyggeri bør rør lægges ind i vægge, lofter eller

gulve, og hvor det er muligt, skal gulvvarme

erstatte radiatorer.

»Men det kan ikke altid lade sig gøre, når man

renoverer, så bl.a. radiatorer er noget af en udfordring«,

fortæller civilingeniør Caroline Hansen,

Region Hovedstadens Psykiatri, som eksempel på,

hvordan modsatrettede hensyn kan være til stede.

Journalist

Kirsten Bjørnsson, kirsten.

b.journalistik@gmail.com

Foto

Frank Ulstrup

»Vi anbefaler, at man pakker radiatoren ind,

men det er hygiejneorganisationen og de rengøringsansvarlige

ikke glade for. Det bedste er en

helt lav radiator, som man kan gøre rent under«.

Kataloget indeholder en liste over ting, der

slet ikke må findes på badeværelserne i de lukkede

afsnit, f.eks. strømudtag til barbermaskine

eller hårtørrer, hylder og bruseforhæng i plastik.

Tilbage er så de ting, der som minimum skal

være der. Brusenichen er uundværlig, vel vidende

at det traditionelle blandingsbatteri, der stikker

ud af væggen, er lige til at binde noget fast i, og at

en bruserslange kan lægges omkring halsen.

Løsningen er afrundede armaturer og brusehoveder

bygget direkte ind i væggen. Og hvis det

er muligt, skal bruseforhæng erstattes af murede

vægge eller afskærmning med brudsikkert glas.

»Gennemgående har vi jo to forskellige situationer,

nybyggeri og renovering«, siger Caroline

Hansen.

»På en traditionel håndvask er der f.eks. også

mange steder, hvor man kan binde noget fast,

vandhaner, vandlås osv. Ved nybyggeri kan man

planlægge, så alt andet end selve kummen og

vandhaner i en sikker udgave ligger inde i væggen.

Ved renovering vil løsningen som regel være

at lægge rør og vandlås ind i et lukket skab«.

Kataloget bliver løbende opdateret.


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Bliv forsikret

blandt

ligesindede

GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub

for læger og sygeplejesker samt andre

ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en

del af GF Forsikring, og hos os får du

bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

til venstre: Håndvask med sensorer og indbyggede amaturer, der skråner lidt.

Her over: Skrå lyskasse. Her under: Skrå skabslåge. indbygget dørhængsel. inderside

af dør med håndtag. yderside af dør med håndtag.

I 2011 har vi betalt 18,68%

af bilpræmien tilbage.

Kik ind på

gf-hospitalogsundhed.dk

GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44

hospitalogsundhed@gfforsikring.dk


| ny teknoloGi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

smart & sikkert

Noget findes allerede, noget er på vej. Patientsikkerhed kan bygges ind i mange af de systemer

og det udstyr, sundhedsvæsenet bruger.

journalist

Kirsten Bjørnsson,

kirsten.b.journalistik@gmail.com

det talende

operationsleje

Den selvmordsforebyggende knage bøjer

og slipper sin last, hvis man hænger mere

end otte kg fast i den; den kan altså ikke

bruges til at hænge sig i. Knagen er vet og produceres i

afprø-

Sverige.

medicinemballage

med hukommelse

Mikroelektronik kan bygges ind i en simpel

papemballage, så den kan registrere og opsamle

oplysninger. F.eks. husker emballagen,

hvornår medicinen er trykket ud, og

patienten kan vælge mellem en række afmærkede

svarmuligheder for at registrere

medicinens virkning og andre observationer.

Emballage til smertestillende medicin

kan f.eks. udstyres med en smertescore. Patientens

læge bruger en skanner til at hente

oplysningerne ind i sin computer og får på

den måde et pålideligt billede af længerevarende

behandlingsforløb. Emballagen er under

udvikling.

Kilde: delta.dk

det trykfølsomme lagen

Det intelligente lagen har indvævede

sensorer, der måler trykfordelingen

forskellige steder på patientens

krop. Dataene går til et

nyudviklet screeningssystem, så

der lyder en alarm, når patienten

har behov for at ændre stilling.

Sygeplejersken får mulighed for

at yde en tidlig indsats for de patienter,

der har størst risiko for

tryksår. De lidt mere selvhjulpne

patienter får hjælp til selvhjælp.

Lagenet er under udvikling.

Kilde: welfaretechregion.dk

den selvmordssikre knage

Kilde: franzjames.se

Det intelligente operationsleje

registrerer, hvordan patienten er

lejret, og kan give talebeskeder

af typen: »Lejret i sideleje, for

meget tryk på venstre skulder«.

Fra forskningsprojektet Det interaktive

Hospital. Operationslejet

er endnu ikke videreudviklet.

Kilde: ihospital.dk


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 ny teknoloGi |

den kirurgiske label

Forvekslingskirurgi kan undgås med en label, som sættes på operationsstedet. Oplysninger om patient, operatør, den planlagte

operation m.m. kan aflæses ved hjælp af en skanner. Systemet benytter radio frequency identification (RFID), en metode,

som er udbredt i f.eks. supermarkeder til at lokalisere og registrere varer. Labelen er i produktion under navnet Surgichip.

Kilde: medgadget.com

den koordinerende

telefon

Den intelligente telefon kan tale

med de storskærme, som mange

sygehuse efterhånden bruger til

oversigt og planlægning. Systemet

kan f.eks. selv give kirurgen

besked om, at et røntgenbillede

er klar i systemet, eller at en patient

er ankommet til operation.

Når sygeplejersken i systemet

flytter en patient fra en stue til

en anden, får portøren automatisk

besked, og kan sige ja til opgaven

på telefonen. Hvorpå

skærmen viser, hvornår portøren

er bestilt til. Systemet er i

brug.

Kilde: cetrea.dk

den vejledende

smartphone

En mobilapplikation til patienter

med diabetes gør det ikke bare lettere

at monitorere blodsukker og

regulere insulin, men holder også

styr på faktorer som motion, vægt

og diæt og kan give råd og tilpasset

vejledning. Der findes allerede

en række applikationer beregnet

forskellige grupper af mennesker

med lidelser, der kræver stadig

eller langvarig behandling og

monitorering.

Kilde: freediabetesresources.com

det elektroniske plaster

E-plasteret, der anbringes direkte på huden,

har indbyggede sensorer til måling af fysiske

funktioner som hjerterytme, puls og iltindhold

i blodet. Data bliver trådløst sendt videre

til opsamling og fortolkning. Afhængigt af

hvilke sensorer man bygger ind i plasteret, er

der en række forskellige anvendelsesområder.

Plasteret er velegnet til overvågning af patienter

med kroniske lidelser, men det kan f.

eks. også bruges til forbedret observation og

diagnosticering af meget dårlige patienter.

Teknologien er klar til at blive taget i brug.

Kilde: delta.dk


38 | Patientsikkerhed & økonomi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Fremtidens

sundhedsvæsen

har ikke råd til

fejl og spild

Patientsikkerhed kan blive en del af løsningen på

sundhedsvæsenets økonomiske udfordring.

H

ospitalsinfektioner, tryksår, medicineringsfejl.

Forsinkelser i behandlingen og

besværlige arbejdsgange. Patienter, der

er indlagt i længere tid end nødvendigt.

Tid, som personalet bruger på at lede efter ting.

Brug af medicin eller udstyr, som kunne erstattes

med noget billigere.

Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, vil nikke

genkendende til, at dagligdagen er fyldt med eksempler

på spildte resurser. Indsatser for højere

effektivitet og lavere omkostninger er heller ikke

ukendte, men i de kommende år bliver de mere

nødvendige end nogensinde før. Sundhedsvæsenet

bliver nemlig udsat for et stigende udgiftspres

fra større ældreårgange og nye kostbare behandlingsmuligheder.

»Der vil komme øget fokus på, at sundhedsvæsenet

leverer værdi for pengene, og det giver os

samtidig en unik mulighed for at forbedre systemerne.

Et eksempel er hospitalsinfektioner. De

koster systemet en masse penge, de spilder personalets

tid, og de har menneskelige omkostninger

for patienterne«, siger Carol Haraden, vice president

i det amerikanske Institute for Healthcare

Improvement (IHI), hvor man gennem en årrække

har beskæftiget sig med sammenhængen mellem

patientsikkerhed og økonomi.

I lande som USA, England og Skotland har man

erkendt, at der i nær fremtid vil opstå problemer

Journalist

Charlotte Frendved,

Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, charlotte.

frendved@regionh.dk

Økonom

Lars Aaskilde,

lars.aaskilde@regionh.dk

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

Sundhedsudgifter i OECD.

med sundhedsvæsenets fortsatte finansiering.

Man er nødt til at gøre noget.

Løbske udgifter

Tidligere leder af IHI, Don Berwick, står nu i spidsen

for den amerikanske sundhedsreform, hvor man

satser målrettet på at frigøre resurser ved at styrke

kvaliteten og patientsikkerheden. Det er et forsøg

på at vende udviklingen i USA, hvor sundhedsudgifterne

er løbet helt løbsk og nu udgør 16 pct. af samfundsøkonomien.

England har lanceret programmet Quality, Innovation,

Productivity and Prevention (QIPP), der skal

dække de 20 mia. pund (ca. 170 mia. kr.), som man

skønner, at sundhedsvæsenet kommer til at mangle

i årene frem til 2015. I Skotland er det målet at

reducere på sundhedsudgifterne ved hjælp af den

nationale satsning Scottish Patient Safety Programme.

Også det danske sundhedsvæsen står over for

en stor økonomisk udfordring. Herhjemme udgør

sundhedsområdets andel af den samlede lagkage

ca. ti pct.

»I Danmark har vi ligesom i andre vestlige lande

haft økonomisk vækst i sundhedsvæsenet i mange

år. Og ikke alene er sundhedsudgifterne vokset, de

udgør også en større og større andel af de offentlige

udgifter«, siger cheføkonom i Danske Regioner, Kristian

Heunicke.

»Den demografiske udvikling medfører, at vi får

større ældreårgange i de kommende år. Antallet af

patienter med kroniske sygdomme stiger, og komorbiditeten

øges, dvs. at der kommer flere patienter,

der lider af flere sygdomme samtidig. Nye dyre

behandlingsmetoder og ny teknologi øger også

presset på udgiftssiden«, siger Kristian Heunicke.

»Vi er nødt til at gøre noget, ellers vil udgifterne

til sundhedsvæsenet vokse så meget, at der enten

vil blive tale om skattestigninger eller voldsomme

nedskæringer på andre velfærdsområder. Begge

Samlede sundhedsudgifter i % af BNP

Kilde: OECD Health Data 2011, version 3. nov. 2011

Danmark

Norge

Sverige

Storbritannien

USA

Gennemsnit

OECD


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientsikkerhed & økonomi | 39

dele er urealistiske, og vi risikerer i stedet at måtte opgive den nuværende

model med fri og lige adgang«, siger han. Han venter, at

sundhedsudgifterne også i de kommende år vil få lov til at vokse,

men at det bliver nødvendigt at skrue ned for takten.

Kvalitet og lavere omkostninger

I begyndelsen af 2011 lancerede Danske Regioner et »markant

kursskifte i sundhedssektoren«: »Løsningen er kvalitet. Ved at

behandle rigtigt første gang, kan vi både levere en bedre kvalitet

og reducere omkostningerne«, sagde Danske Regioners

næstformand Carl Holst ved præsentationen af den nye kurs.

Cheføkonomen tror også, at der er penge at hente ved at

øge patientsikkerheden og bekæmpe spild.

»Det er ikke noget, vi har lavet store beregninger på, men

det er indlysende, at hvis vi kan undgå, at patienterne får

tryksår og hospitalsinfektioner, sparer vi liggedage, og vi sparer

udgifter til omsorg, pleje, forbindinger osv. Det er uomtvisteligt

en økonomisk gevinst. Der ligger også meget spild gemt

ved overgange mellem afdelinger og mellem sektorer. F.eks.

når den praktiserende læge har taget blodprøver, og hospitalet

så tager de samme blodprøver en gang til«, siger Kristian Heunicke.

Der er altså et stort potentiale for besparelser, men at realisere

dem er en anden sag. Den norske forsker i ledelse og innovation

i sundhedsvæsenet, John Øvretveit, der er professor

ved Karolinska Institutet i Sverige, har samlet videnskabelig

dokumentation på området. Sammen med professor Martin

Marshall fra den britiske Health Foundation udgav Øvretveit

tidligere på året rapporten »Can we save money by improving

quality?«. Konklusionen er, at det er muligt at spare penge ved

hjælp af kvalitetsforbedrende initiativer, men at det i praksis

er vanskeligt at gennemføre i stor skala.

Konklusionen er, at det er muligt at spare penge ved hjælp

af kvalitetsforbedrende initiativer, men at det i praksis er vanskeligt

at gennemføre i stor skala.

»Nogle gange giver det besparelser på bundlinjen, andre

gange ikke,« siger professor i sundhedsøkonom Jes Søgaard,

direktør for Dansk Sundhedsinstitut, DSI. Helt generelt mener

han, at der er god grund til at forbedre patientsikkerheden,

også selv om det ikke betaler sig økonomisk, og han siger, at

man kan få meget patientsikkerhed for få kroner. Men skal der

være besparelser at hente, er ledelsesindsatsen i forbindelse

med forbedringsinitiativerne altafgørende:

»Sundhedsledelserne på alle niveauerne har to grundlæggende

ledelsesopgaver i patientsikkerhedsarbejdet. De skal gå

forrest i selve arbejdet, vise vejen, lede. Og så skal de sørge for,

at de mulige besparelser realiseres,« siger Jes Søgaard.

»Måske poster man en masse penge ud i kampagner for

håndhygiejne, men hvis personalet ikke ændrer adfærd, så er

der ingen økonomisk gevinst at hente. Det er ledelsens opgave

at være opmærksom på de sammenhænge,« siger Jes Søgaard.

Og selv om man kan nedsætte fx antallet af sygehusinfektioner,

kommer den egentlige økonomiske gevinst ikke af sig selv:

»Hvis besparelsen skal realiseres, kan det være nødvendigt

at lukke senge eller at skære ned på medarbejderstaben på en

afdeling. Det er ikke altid så populært,« siger han.

Sygehussektoren har allerede forandret sig meget de senere

år med omlægning til ambulant behandling frem for

indlæggelse og deraf følgende reduceret liggetid.

»Mindre invasive kirurgiske metoder, bedre smertebehandling,

bedre bedøvelsesmetoder, og et helt nyt mind set,

hvor patienten aktiveres og kommer hurtigt op af sengen og

ud af døren. Det er godt for patienten, og det er godt for sygehusenes

økonomi. Men måske bliver kommunerne tabere i

den sammenhæng. De står jog bagefter for genoptræning, plejeopgaver

og hele den sociale indsats, « siger Jes Søgaard.

1950

alder i år

100+

90-94

80-84

70-74

60-64

50-54

40-44

30-34

20-24

10-14

antal i 1.000

0-4

300 200 100 0 100 200 300

2010

alder i år

100+

90-94

80-84

70-74

60-64

50-54

40-44

30-34

20-24

10-14

0-4

300 200 100 0

2030

300

Mænd

Kvinder

antal i 1.000

100 200 300

alder i år

100+

90-94

80-84

70-74

60-64

50-54

40-44

30-34

20-24

10-14

antal i 1.000

0-4

200 100 0 100 200 300

Befolkningspyramiden i Damnark er ikke længere pyramideformet. Der kommer

større ældreårgange i de kommende år.

Kilde: FN’s Department of Economic and Social Affairs, Population Division,

www.un.org/esa/population


40 | Patientsikkerhed & økonomi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011

Masser af

patienter ligger

unødigt i dyre

hospitalssenge

Ud fra et patientsikkerhedssynspunkt bør

patienterne ikke være indlagt længere end højst

nødvendigt.

O

ver halvdelen af sygehussengene er belagt med patienter,

som burde have befundet sig et andet sted, hvis

pleje, behandling og tilrettelæggelse af patientforløbet

havde været optimal. Det viser en test af et nyt »værktøj

til identifikation af spild« (Waste Identification Tool), som oprindelig

er udviklet af Institute for Healthcare Improvement i USA

i samarbejde med Health Foundation i England. Værktøjet er tilpasset

til danske forhold af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i

samarbejde med Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

Værktøjet er testet på ti sengeafsnit med i alt 249 senge på

Frederiksberg Hospital, Glostrup Hospital og Hospitalsenheden

Horsens. Det indebærer en gennemgang af hver enkelt seng på

afdelingen med en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der

kender patienterne. For hver seng tages der stilling til, hvorvidt

den pågældende patient er hensigtsmæssigt placeret der, eller

om patienten burde befinde sig et andet sted, f.eks. udskrevet til

hjemmet, på en anden afdeling eller på plejehjem.

Sammenlagt for de gennemgåede senge på de tre sygehuse

viste optællingen, at godt 50 pct. af sengene af forskellige grunde

fik en spildmarkering, fordi de var belagt med patienter, som

ikke havde brug for at ligge på hospitalet, eller som burde være

indlagt på en anden afdeling eller et andet sygehus.

»Ud fra et patientsikkerhedssynspunkt skal patienterne

ikke være indlagt længere end højst nødvendigt. Jo længere tid

de er her, jo større er risikoen for, at de får en hospitalserhvervet

skade, f.eks. en infektion. Så de skal ikke være her, hvis de ikke

har brug for det«, siger hospitalsdirektør Jonatan Schloss, Frederiksberg

Hospital. Her identificerede spildværktøjet f.eks., at

mange færdigbehandlede patienter ligger og venter på en kommunal

foranstaltning, og det blotlagde interne arbejdsgange,

som er med til at forlænge indlæggelserne unødigt.

»Senge, der bliver brugt uhensigtsmæssigt, koster desuden en

masse penge. Vi er byens dyreste hotel«, siger Jonatan Schloss.

Rundgangen på Frederikberg Hospital satte også fokus på en klinisk

problemstilling, nemlig at mange patienter var indlagt, fordi

de fik intravenøs (i.v.) behandling med antibiotika.

»Eksperter inden for rationel farmakoterapi siger, at tabletter

virker lige så godt i mange situationer til behandling af f.eks. lungebetændelse,

men hos os har lægerne tradition for at give behandlingen

i.v. Det giver unødige indlæggelsesdage, fordi patienterne

er nødt til at være her, så længe de får i.v.-medicin. Hvis de

fik tabletter, kunne de udskrives«, siger Jonatan Schloss.

Samlet for de tre sygehuse viste opgørelsen, at forsinkelser i

behandlingen og unødvendige indlæggelser var andre vigtige

årsager til uhensigtsmæssig brug af hospitalssengene. I 6 pct. af

tilfældene var årsagen, at patientens indlæggelse var forlænget

af en hospitalsinfektion, og 2 pct. lå i sengen på grund af følger

af en medicineringsfejl.

Værktøj til identifikation af spild findes også i en version til

brug i ambulatorier.

Journalist Charlotte Frendved, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

charlotte.frendved@regionh.dk

Lavest effektive jerndosis

Højere biotilgængelighed 1

Færre eller ingen GI gener 2

Over 97% af jernet er cheleret 3

Ikke-animalsk produkt som alle kan bruge

GRATIS

vARepRøveR!

Dokumentation og vareprøver på 39 617 618 eller

www.aminojern.dk/laeger

1) American Journal of Clinical Nutrition, 71:1563. 2) 2000: Journal of Applied Nutrition, Vol. 46, no 1&2, 1-13, 1994. 3) WHO Food Additives Series: JECFA 52, 2004


Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientsikkerhed & økonomi | 41

Her er

patientsikkerhed

en god forretning

Et amerikansk hospital har sparet millioner af dollars ved at

forbedre arbejdsgangene og samtidig øge patientsikkerheden.

leder af hospitalets lean-organisation.

Siden 2005 er der gennemført

2.000 delprojekter alle med det formål

at eliminere spild. Hensynet til

patientsikkerheden har hele tiden

været basis for projekterne.

»Vi er ansvarlige for patienternes

sikkerhed, og der er ikke noget lean

uden at tænke patientsikkerhed ind

først«, siger Philip Goodman. Til at

hjælpe sig har lean-eksperten et

korps af over 200 black belts, dvs. medarbejdere

fra alle faggrupper, der har

taget en uddannelse i lean. Heraf er

en tredjedel læger. Der uddannes 50

nye black belts hvert år, og der arbejdes

inden for 18 udvalgte områder, kaldet

value streams, værdistrømme.

S

iden 2005 har hospitalssystemet Denver Health i Colorado,

USA, sparet 130 mio. dollars ved at trimme deres arbejdsgange

og eliminere spild. Det er ikke gået ud over

kvaliteten på hospitalet, tværtimod. Denver Health rager

op som et fyrtårn i det amerikanske hospitalslandskab, når

det gælder fremragende resultater inden for patientsikkerhed. I

september 2011 modtog Denver Health en kvalitetspris fra University

Health Consortium (UHC), der er en sammenslutning

af 115 nonprofit-universitetshospitaler i USA. UHC er forum for

fremme af kvalitet, omkostningseffektive metoder og innovation.

»Vi har den laveste dødelighed af alle de hospitaler, der er med

i UHC, og taget i betragtning at en stor del af vore patienter er

hjemløse og fattige, og vore resurser små, er det et særligt tilfredsstillende

resultat«, siger Denver Healths kvalitetschef Thomas

MacKenzie.

For eksempel har hospitalets traumecenter den laveste dødelighed

af alle amerikanske traumecentre overhovedet, og dødeligheden

for patienter med sepsis er halvt så høj som forventet i

forhold til gennemsnittet.

Det var hospitalsdirektør Patricia Gabow, der tog initiativ til

reformerne i Denver Health. Hun blev træt af at se på, hvordan

hospitalsvæsenet hang fast i arbejdsprocesser og rutiner, som

hun havde kendt fra starten af sin karriere for 40 år siden. Patricia

Gabow indkaldte en gruppe af eksperter fra erhvervslivet og

besluttede derefter at forsøge med systemet lean, der oprindeligt

blev udviklet på bilfabrikken Toyota i årene efter anden verdenskrig.

»Lean er en systematisk tilgang, som identificerer spild i organisationen

og forbedrer effektiviteten« siger Philip Goodman,

Journalist

Birgit Brunsted,

birgit.brunsted@gmail.com

Økonom

Lars Aaskilde,

lars.aaskilde@regionh.dk

Ny arbejdsgang for brug af antibiotika

Et af værktøjerne, der benyttes for at

strømline arbejdsgangene, er såkaldte

rapid improvement events (RIE). En

RIE er et ugelangt forløb, hvor et team

arbejder sammen om at identificere

uhensigtsmæssige arbejdsgange og

spild og at foreslå potentielle muligheder

for effektiviseringer. Det hele

foregår i en positiv ånd, hvor det er

forbudt at kritisere hinandens forslag.

Forløbet forberedes af en af black

belts-eksperterne, som også sørger for

at følge op og få forslagene til at virke

i praksis.

En af de første RIE blev gennemført

i værdistrømmen »kirurgi«. Denver

Health havde dengang problemer

med at få givet patienterne antibiotika,

inden de skulle opereres. Medicinen

skal gives i timen inden operationen

begyndes, men det lykkedes

kun i 70 procent af tilfældene. Der

blev nedsat et lille team bestående af

ledelse og medarbejdere med tilknytning

til problematikken. Teamet gen-

Vi er ansvarlige for patienternes sikkerhed,

og der er ikke noget lean uden at tænke

patientsikkerhed ind først.


Philip Goodman, leder af hospitalets lean-organisation


42 | Patientsikkerhed & økonomi

Philip Goodman, leder af hospitalets lean-organisation, viser en masse små post itsedler

på en tavle der skal føre til nye og bedre arbejdsgange.

nemgik en RIE, som er en meget struktureret proces. Blandt andet

går teamet rundt på relevante afdelinger på sygehuset for at

studere arbejdsgangene, mens der i andre faser indgår en masse

små post it-sedler på en tavle. Det lykkedes teamet at finde en ny

arbejdsgang, der fungerede mere sikkert. Nu gives antibiotika af

anæstesilægen, umiddelbart før patienten bedøves. Det har medført,

at tæt på 100 procent af de patienter, der bør have antibiotika,

også får det. Samtidig er antallet af infektioner faldet, sådan at

der spares indlæggelsesdage og antibiotika senere i forløbet.

»Da vi startede RIE’erne, var vi i en tilstand af lykkeligt chok

over, hvor godt det virkede«, siger Philip Goodman. Der udføres

nu otte RIE’er om året på hver værdistrøm, og hver RIE skal generere

50.000 dollars i besparelser.

Hele hospitalet kan følge med i, hvordan det går med forbedringerne.

I hospitalets store auditorium hænger en opslagstavle

for hver af de 18 værdistrømme, og her offentliggøres nye data

mindst en gang om måneden.

Økonomiafdelingen i Denver Health har beregnet, at hospitalet

i løbet af fem år har sparet i alt ca. 130 mio. dollars. Alle resurser,

der bliver frigjort, kommer tilbage i hospitalets store kasse,

hvor der også er god brug for dem. Denver Health er nemlig et

usædvanligt hospital efter amerikanske forhold, idet man modtager

patienter uden sundhedsforsikring, fattige, etniske minoritetsgrupper,

hjemløse og, som et af de meget få hospitaler i USA,

fængselsfanger. Desuden kommer mange patienter fra den offentlige

sygesikring Medicare and Medicaid.

Donald Berwick, grundlægger af Institute for Healthcare Improvement

og nuværende chef for Medicare og Medicaid havde

meget ros, da han kommenterede succesen i et amerikansk radioprogram

for nylig:

»Denver Health har nået et præstationsniveau, som de fleste

af os på det øvrige sundhedsområde kun kan misunde dem. Langt

størstedelen af deres patienter har enten ingen sundhedsforsikring

eller er Medicaid-patienter. Hospitalet arbejder med en meget

belastet population. De viser os andre, hvad der er muligt«.

TARGIN ® (oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid) depottabletter.

TARGIN ® er et stærkt opioid.

Depottabletter 5 mg/2,5 mg, 10 mg/5 mg, 20 mg/10 mg, 40 mg/20 mg. Indikation:

Stærke smerter som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika. Opioidantagonisten

naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne

Dosering: Voksne og børn over 18 år: Doseres hver

12. time. Dosis tilpasses individuelt efter patientens tilstand og under hensynstagen til eventuel

forudgående smertebehandling. Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg

hver 12. time, men afhængig af patientens behov for smertedækning kan der være indikation

for at starte med højere doser. TARGIN ® er ikke indiceret til behandling af gennembrudssmerter.

Depottabletterne skal sluges hele. Må ikke deles, tygges eller knuses. Ved ophør efter længere

tids behandling reduceres dosis gradvist. Bør ikke anvendes til børn under 18 år. Hos ældre samt

patienter med let nedsat nyre- og leverfunktion bør dosis justeres efter den individuelle kliniske

situation. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere

af hjælpestofferne. Enhver situation, hvor opioider er kontraindiceret. Svær respirationsdepression

med hypoxi og/eller hyperkapni, svær kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, svær bronkial

astma, ikke-opioidinduceret paralytisk ileus, moderat til svær nedsat leverfunktion. Advarsler og

forsigtighedsregler: Hos personer, der er afhængige af opioider, vil misbrug af TARGIN ® medføre

markante abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende abstinenssymptomer.

Den største risiko ved opioidbehandling er respirationsdepression. Der skal udvises forsigtighed

ved administration af TARGIN ® til ældre eller svækkede patienter, patienter med opioidinduceret

paralytisk ileus, svært nedsat lungefunktion, myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom,

forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, delirium tremens, pancreatitis,

hypotension, hypertension, allerede eksisterende hjerte-karsygdomme, hovedskader (pga.

risiko for øget intrakranielt tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der

er i behandling med MAO-hæmmere. Der skal også udvises forsigtighed ved administration af

TARGIN ® til patienter med let nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter

med svært nedsat nyrefunktion monitoreres omhyggeligt. Patienter, der er i langtidsbehandling

med høje opioiddoser, kan initialt få abstinenssymptomer ved skift til TARGIN ® . Sådanne patienter

kræver særlig opmærksomhed. Længerevarende brug af TARGIN ® kan medføre udvikling af

tolerance, hvilket kan føre til brug af højere doser for at opnå den ønskede analgetiske effekt.

Kronisk brug af TARGIN ® kan medføre fysisk afhængighed. Der er risiko for udvikling af psykisk

afhængighed af opioidanalgetika, inklusiv TARGIN ® . Der kan forekomme abstinenssymptomer ved

pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med TARGIN ® ikke længere er nødvendig,

anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist. TARGIN ® Interaktioner:

Forstærket CNS dæmpende effekt med stoffer som alkohol, andre opioider, sedativa, hypnotika,

antidepresssiva, sovemidler, phenotiaziner, neuroleptika, antihistaminer og antiemetika. Der er

observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller Quick-value) i

begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af oxycodon og coumarin-

Graviditet:Amning: Bør ikke anvendes.

Mærket med trafiktrekant.Bivirkninger for TARGIN ® : Almindelige: Nedsat evt. manglende

appetit, rastløshed, svimmelhed, hovedpine, vertigo, sedation, blodtryksfald, abdominalsmerter,

obstipation, diarré, mundtørhed, dyspepsi, opkastning, kvalme, flatulens, forhøjede leverenzymer,

abstinenssymptomer, følelse af at have det varmt og fryse, kulderystelser, asteni. Sjældne,

meget sjældne og ikke almindelige bivirkninger: Se fuldt produktresumé. Bivirkninger for den

aktive substans oxycodon:Overdosering: Afhængig af anamnesen

kan en overdosis af TARGIN ® manifestere sig ved symptomer udløst af enten oxycodon

(opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptor-antagonist). Symptomer på overdosering

med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression, somnolens som kan udvikle sig til stupor,

skeletmuskelslaphed, bradykardi og hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme koma, ikkekardiogent

lungeødem og kredsløbskollaps, hvilket kan resultere i dødsfald. Overdosering med

naloxon alene er usandsynlig. Behandling: Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis

med naloxon, skal behandles symptomatisk under tæt overvågning. Ved symptomer på en oxycodon

overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks. 0,4 - 2 mg naloxon intravenøst). Indgift af

enkeltdoser skal gentages med 2 - 3 minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation.

Farmakologi: Oxycodon og naloxon udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer

i hjerne, rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som

opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer i CNS. Naloxon

er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer. På grund af en udtalt

første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden af naloxon efter oral administration < 3 %. Det

er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme

mellem oxycodon og naloxon ved opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de

bivirkninger fra mave-tarm-kanalen, der er typiske for opioidbehandling. Biotilgængeligheden af

oxycodon efter oral administration er høj (op til 87 %). Pakninger og priser inkl. recepturgebyr

pr. 14. november 2011: TARGIN ® depottabletter 5 mg/2,5 mg: 28 stk. kr. 141,60 (053211),

TARGIN ® depottabletter 5 mg/2,5 mg: 98 stk. kr. 431,45 (053200), TARGIN ® depottabletter

10 mg/5 mg: 28 stk. kr. 185,45 (033195), TARGIN ® depottabletter 10 mg/5 mg: 98 stk. kr.

575,85 (033206), TARGIN ® depottabletter 20 mg/10 mg: 28 stk. kr. 348,60 (033218), TARGIN ®

depottabletter 20 mg/10 mg: 98 stk. kr. 1.117,75 (033229), TARGIN ® depottabletter 40 mg/20

mg: 28 stk. kr. 636,35 (053155), TARGIN ® depottabletter 40 mg/20 mg: 98 stk. kr. 2.150,60

(053166). Dagsaktuelle priser kan findes på www.medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt klausuleret

tilskud til ”Patienter med stærke opioidkrævende smerter, som samtidig har opioidinduceret

obstipation”. Udlevering: A§4 (kopieringspligtig). Indehaver af markedsføringstilladelse:

norpharma a/s, Slotsmarken 15, 2970 Hørsholm, tlf. 45174800, www.norpharma.dk.

mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen

godkendte produktresuméer. De fulde produktresuméer kan vederlagsfrit rekvireres hos

norpharma a/s.

®: TARGIN er et registreret varemærke. TARGIN ® er et stærkt opioid.

Reference:

1. Clemens et al. Expert Opin. Pharmacother; 11(2): 1-14, 2010


PALEXIA ® DEPOT (TAPENTADOL)

Åbner nye behandlingsmuligheder

PALEXIA ® DEPOT:

Til lindring af svære, kroniske smerter hos voksne,

der kun kan behandles tilstrækkeligt med opioide

analgetika

2 virkningsmekanismer i 1 molekyle (MOR-NRI*) 1

µ-agonistisk opioide egenskaber (MOR)

hæmmer genoptagelsen af noradrenalin (NRI)

Smertelindring uanset om smerten er nociceptiv

eller neuropatisk 1

Generelt tilskud

PALEXIA ® DEPOT

(TAPENTADOL)

* MOR: µ-Opioid Receptor agonist, NRI: Noradrenaline Reuptake Inhibition

Navn: Palexia ® Depot. Lægemiddelform: Depottabletter 50 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg og 250 mg. Indikation: Lindring af svære, kroniske smerter hos voksne, som kun kan behandles

tilstrækkeligt med opioide analgetika. Dosering og indgivelses-måde: Dosering skal tilpasses den enkelte patient afhængigt af smerternes intensitet, erfaringer med tidligere behandling og

mulighed for monitorering af patienten. Palexia depot skal tages to gange dagligt cirka hver 12. time. Initiering af behandling af patienter, der ikke tager opioide analgetika: Patienterne bør starte

behandlingen med enkeltdoser på 50 mg tapentadol som depottabletter, der tages 2 gange dagligt. Initiering af behandlingen hos patienter, der er i behandling med opioide analgetika: Ved skift

fra opioider til Palexia Depot skal der ved valg af initialdosis tages højde for det tidligere lægemiddels egenskaber og anvendelse og den gennemsnitlige døgndosis. Der kan være behov for højere

initialdoser af Palexia Depot hos patienter, der allerede tager opioider, end hos patienter, der ikke har taget opioider, før de begynder på behandlingen med Palexia Depot. Titrering og vedligeholdelse:

Efter initiering af behandlingen skal dosis titreres individuelt til et niveau, der giver tilstrækkelig analgesi med et minimum af bivirkninger. Totale døgndoser over 500 mg tapentadol er endnu ikke

blevet undersøgt og bør derfor ikke anvendes. Der kan opstå seponeringssymptomer efter brat afbrydelse af behandling med tapentadol. Gradvis nedtrapning tilrådes. Dosisjustering er ikke

nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion eller hos patienter med let nedsat leverfunktion. Palexia Depot bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat

leverfunktion. Behandling af denne patientgruppe bør indledes med den laveste tilgængelige styrke, dvs. 50 mg tapentadol som depottabletter, der højst må tages en gang i døgnet. Palexia Depot

skal synkes hele og kan tages alene eller i forbindelse med et måltid. Indtages med rigeligt væske. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor tapentadol eller et eller flere af hjælpestofferne.

Situationer, hvor aktive stoffer med agonistisk virkning på µ-opioidreceptorer er kontraindiceret, dvs. hos patienter med betydelig respirationsdepression og patienter med akut eller alvorlig

astmatisk bronkitis eller hyperkapni. Mistanke om eller diagnosticeret paralytisk ileus. Akut intoksikation med alkohol, hypnotika, analgetika med central virkning eller psykofarmaka. Særlige

advarsler og forsigtighedsregler: Kan føre til misbrug og afhængighed. Kan give dosisrelateret respirations-depression i høje doser eller hos patienter med særlig følsomhed for µ-opioidagonister.

Må ikke anvendes til patienter, der kan være særligt følsomme overfor de intrakranielle virkninger af CO 2

-retention. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med kranietraumer og hjernetumorer.

Ordineres med forsigtighed til patienter med krampeanfald i anamnesen eller lidelser, der indebærer en risiko for krampeanfald. Bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyre- og

leverfunktion. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med sygdom i galdevejene inklusive akut pankreatitis. Bør undgås til patienter, som får MAO-hæmmere eller har anvendt disse midler i

løbet af de sidste 14 dage. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galaktose-intolerans, Lapp lactase deficiency eller glucose/galactose malabasorption. Interaktion med andre lægemidler:

MAO-hæmmere. Benzodiazepiner. Barbiturater. Antipsykotika. H1-antihistaminer. Alkohol. Stærkt enzyminducerende stoffer (f.eks. rifampicin, fenobarbital, perikon). Der er ingen kliniske data på

samtidig brug af Palexia Depot og blandede µ-opioid agonister/antagonister eller partielle µ-opioid-agonister. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med Palexia Depot og

disse produkter. Graviditet: Bør kun anvendes, hvis den potentielle risiko for fostret opvejes af de potentielle fordele. Amning: Må ikke anvendes. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner: Mærkning. Bivirkninger: Meget almindelige: Kvalme. Obstipation. Svimmelhed. Døsighed. Hovedpine. Almindelige: Nedsat appetit. Angst. Depression. Søvnforstyrrelser.

Nervøsitet. Rastløshed. Opmærksomheds-forstyrrelser. Tremor. Ufrivillige muskelsammentrækninger. Rødmen. Dyspnø. Opkastning. Diarré. Dyspepsi. Pruritus. Hyperhidrose. Udslæt. Asteni.

Træthed. Fornemmelse af ændret legemstemperatur. Tørre slimhinder. Ødem. Ikke almindelige: Overfølsomhed overfor lægemidlet. Vægttab. Desorientering. Konfusion. Agitation. Nedsat

opfattelsesevne. Unormalt drømmemønster. Eufori. Nedsat bevidsthedsniveau. Hukommelsessvigt. Nedsatte åndsevner. Synkope. Sedation. Balanceforstyrrelser. Dysartri. Hypæstesi. Paræstesi.

Synsforstyr-relser. Øget hjertefrekvens. Nedsat hjertefrekvens. Blodtryksfald. Abdominal-gener. Urticaria. Igangssætningsbesvær ved vandladning. Pollakisuri. Sexuel dysfunktion.

Seponeringssyndrom. Utilpashed. Irritabilitet. Sjældne: Lægemiddelafhængighed. Tankeforstyrrelser. Kramper. Præsynkope. Koordinationsproblemer. Respirationsdepression. Nedsat

ventrikeltømning. Fornemmelse af beruselse. Fornemmelse af afslappethed. Overdosering: Der må ved intoksikation med Palexia Depot forventes samme symptomer som ved andre centralt

virkende analgetika med agonistisk påvirkning af µ-opioid-receptorer. Ved overdosering skal behandlingen rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Udlevering og tilskud: A§4. Generelt

tilskud. Pakninger og priser (AUP ekskl. recepturgebyr per november 2011): 50 mg, 30 stk.: 197,55 kr., 100 mg, 30 stk.: 382,80 kr., 150 mg, 30 stk.: 568,00 kr., 200 mg, 30 stk.: 753,25 kr., 250

mg, 30 stk.: 938,50 kr. For dagsaktuelle priser og pakninger se venligst www.medicinpriser.dk.

Produktinformationen er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume (17. nov. 2010). Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Grünenthal

Denmark ApS. Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Telefon 88 88 32 00. Fax.: 88 88 32 32.

Referencer: 1) Tzschentke T et al. Drugs of Today, 2009, 45(7): 483-496.

Grünenthal Denmark ApS, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Tlf 8888 3200. www.grunenthal.dk

PLX-110065-14 2011-11

More magazines by this user
Similar magazines