Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

Foto: Thomas Tolstrup
På Kriminalteknisk Center ser man med spænding frem til, hvad adgangen til hele EU’s
dna-databaser kommer til at betyde for opklaringsarbejdet.
Seksdobbelt morder afsløret – men på fri fod
En seksdobbelt kvindelig morder har efterladt sit dna
og sat europæisk politi på en vanskelig opgave.
uopklarede forbrydelser. Samarbejdet har blandt andet afsløret
en stor mobilitet hos europæiske forbrydere – for eksempel
var en dna-profil fra en mand sigtet for voldtægt i Aalborg
i 2004 identisk med et dna-spor fra et kvindedrab i Norge i
2001.
»Det bliver spændende at se, hvor mange hit vi får, når vi
søger i andre europæiske databaser – og hvor mange hit andre
lande får hos os,« siger vicepolitiinspektør Niels Larsen
fra Kriminalteknisk Center (KTC) i København, der gætter på,
at samarbejdet vil føre til flere opklaringer. Han peger på, at
det blandt andet er de åbne grænser, der har skabt et øget
behov for udveksling af bevismateriale mellem landene. Han
fortæller samtidig, at man har lavet et pilotprojekt med dnaudveksling
mellem Tyskland og Østrig, som afslørede, at adskillige
kriminelle havde opereret i begge lande.
»
Seks mord og mere end 30 røverier og indbrud begået over
15 år. Så mange forbrydelser begået i Tyskland, Østrig og
Frankrig kan via dna forbindes med en enkelt kvinde, som
pressen har døbt ”Kvinden uden ansigt“. Kun dna-profilen
fundet i små svedpletter og hudceller på gerningsstederne
kæder forbrydelserne sammen. Og foreløbig er det eneste,
politiet kan sige med sikkerhed, at dnaen stammer fra en
person af hunkøn. Politiet formoder dog, at kvinden er hjemløs
og narkoman, da de fleste af røverierne kan betegnes
som narkorelaterede, og kvindens dna er desuden fundet på
en enkelt sprøjte med heroinrester.
Dna-sporet dukkede første gang op på en kop i hjemmet
hos et ældre, kvindeligt mordoffer i Sydtyskland. De foreløbigt
sidste spor blev også fundet i Sydtyskland i en bil,
hvor en død sygeplejerske sad bag rattet. Men dna-sporene
sætter ikke navn på gerningskvinden, da hun ikke i forvejen
er kendt i registrene. Det eneste, dna-sporene kan bruges til
i jagten på gerningskvinden, er, at koordinere efterforskninger
og fokusere indsatsen.
I april 2007 blev kvinden politimorder, da hendes dna
blev fundet i en politibil i Heilbronn i Tyskland, hvor en
kvindelig betjent blev skudt og dræbt og en mandlig betjent
alvorligt såret. Den gerning har givet hende et nyt øgenavn:
”Fantomet fra Heilbronn.”
Vidner har beskrevet en kvinde med et maskulint udseende,
og østrigske dna-analyser peger på, at kvinden er af
østeuropæisk afstamning. Restriktioner på det tyske dnaregister
betyder, at det tyske politi kun må bruge dna-analyse
til at fastslå køn og sammenligne dna-spor med kendte
kriminelle, som allerede er registrerede. Og foreløbig er
Fantomet fra Heilbronn, tyv, røver og seksdobbeltmorder,
stadig på fri fod. – ab
Dna i politiarbejde
Selv ganske små mængder dna kan bruges i en efterforskning, blot der findes et biologisk spor fra et menneske, for eksempel spyt, sved, hudceller,
hår, blod eller sæd. I Danmark indsamles dna i alle sager, hvor strafferammen er over halvandet år, og ved ulykker eller dødsfald, hvor det er umuligt
at identificere den døde. Under indsamlingen bruges handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser for ikke at forurene sporet. Politiet kan sikre
dna fra sigtede personer enten ved et mundskrab taget med en særlig skumgummipind eller ved en blodprøve udtaget af en læge.
Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009 | 7