NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK - Sundhedsstyrelsen

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK
2003
Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

Narkotikasituationen i Danmark 2003
Center for Forebyggelse
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
Postboks 1881
2300 København S
Sprog: Dansk
URL: http://www.sst.dk
Version: 1,0
Versionsdato: 20040101
Elektronisk ISBN: 87-91361-81-1
Den trykte versions ISBN: 87-91361-79-6
Pris: 0, dog betales porto og ekspeditionsgebyr
Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, januar 2004
Design: Sundhedsstyrelsen
Tryk: P. J. Schmidt Grafisk produktion
Kan bestilles hos:
Sundhedsstyrelsens Publikationer
c/o Schultz Information
Herstedvang 12
2620 Albertslund
Telefon: 7026 2636

Forord
Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen,
det danske »Focal Point«. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2003 og er den ottende rapport
til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten
findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA’s
retningslinier.
Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste
statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter,
aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse og -behandling. Herudover indeholder
rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet.
Fuldmægtig Birgitte Bælum har udarbejdet den epidemiologiske del af rapporten i samarbejde
med fuldmægtig Eva Hammerby samt temakapitlet om problematisk hashbrug, mens
fuldmægtig Hans Henrik Philipsen har udarbejdet den del, der beskriver forebyggelse, behandling
og kvalitetssikring. Cand.psych.aut Mikkel Arendt og læge Lone Fjordback har
udarbejdet temakapitlet om co-morbiditet. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp
af bidrag fra henholdsvis Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
og amterne. Det danske medlem af EMCDDA’s Scientific Committee, specialkonsulent
Anne-Marie Sindballe, samt et læsepanel udpeget af Sundhedsstyrelsen har bidraget med
kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af overassistent
Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen.
Januar 2004
Jens Kristian Gøtrik
Medicinaldirektør
Narkotikasituationen i Danmark 2003 3

Indholdsfortegnelse
Forord 3
Indholdsfortegnelse 5
Sammenfatning 7
1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken 11
1.1 Den danske narkotikapolitik 11
1.2 Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning 16
1.3 Retshåndhævelse 17
1.4 Udviklingen i den offentlige mening og debat 19
1.5 Økonomi og finansieringsordninger 19
2 Udbredelsen af illegale stoffer 21
2.1 Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark 21
2.2 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen 21
2.3 Skøn over omfanget af det tunge stofmisbrug i Danmark 30
3 Sundhedsmæssige konsekvenser ved stofmisbrug 32
3.1 Stofmisbrugere i behandling 32
3.2 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere 35
3.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme 38
3.4 Andre sundhedsmæssige konsekvenser 39
4 Sociale og juridiske sammenhænge og konsekvenser 41
4.1 Sociale problemer 41
4.2 Kriminalitet i forbindelse med narkotika 41
5 Stofmarkedet 43
5.1 Stoffernes vej til Danmark 43
5.2 Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked 43
5.3 Stoffernes renhed og priser 44
6 Udbredelsen af de forskellige illegale stoffer de senere år 47
6.1 Hash 47
6.2 Syntetiske stoffer 47
6.3 Kokain 48
6.4 Brug af flere stoffer 49
7 Sammenfatning og diskussion af indikatorer 50
7.1 De vigtigste trends ud fra de forskellige indikatorer 50
7.2 Metodiske begrænsninger og fremtidige forbedringer af de epidemiologiske indikatorer 51
8 Overordnede strategier og tiltag 52
8.1 Handlingsplan mod narkotikamisbrug 52
9 Indsatsområder 53
9.1 Forebyggelse: National strategi 53
9.2 Programmer i skolen 55
9.3 Programmer for unge uden for skolen 58
9.4 Indsats over for børn i førskolealderen og familier 59
10 Skadesreduktion 63
10.1 Definition og målsætninger 63
10.2 Konkrete tiltag 63
11 Behandling 67
11.1 Behandlingen generelt 67
11.2 Substitutionsbehandling og den ambulante psykosociale indsats 70
11.3 Efterbehandling 72
12 Tiltag inden for Kriminalforsorgen 75
12.1 Behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for fængslet 75
12.2 Behandling som alternativ til fængselsstraf 78
12.3 Evaluering og uddannelse 79
Narkotikasituationen i Danmark 2003 5

13 Kvalitetssikring 81
14 Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling 82
14.1 Klienter i behandling for hashmisbrug 82
14.2 Karakteristik af klienter i behandling for hashmisbrug 82
14.3 Skøn over antal hashmisbrugere i Danmark 82
14.4 Problemer relateret til hashbrug 83
14.5 Specifikke tiltag i forbindelse med problematisk hash brug 83
15 Co-morbiditet 85
15.1 Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling 85
15.2 Misbrug blandt psykiatriske patienter 86
15.3 Behandlingen af co-morbiditet i Danmark 87
15.4 Behandlingens indhold og virkning 88
15.5 Forslag til fremtidig praksis 89
16 Anneks 91
16.1 Tabeller 91
16.2 Tabeloversigt 92
16.3 Oversigt over figurer og grafer 93
16.4 Litteraturliste 93
16.5 Hjemmesider 95
16.6 De anvendte undersøgelser 96
6 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Sammenfatning
Den aktuelle narkotikasituation i Danmark
I 2002-2003 har Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde et nyt skøn over antallet af
misbrugere. Skønnet, som er beskrevet i kapitel 2, er udarbejdet på baggrund af retningslinier
givet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA).
Skønnet viser, at der i 2001 var 25.500 stofmisbrugere i Danmark. Beregninger har vist, at
godt 6.000 af disse er hashmisbrugere alene. Fra 1996 til 2001 er antallet af stofmisbrugere
steget med 5.000 personer, svarende til 24 pct. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende
stofforbrug, men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af
narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er
således medtaget i skønnet, herunder også stabiliserede stofafhængige (fx metadonbehandlede).
Skønnet omfatter såvel hashmisbrugere, som misbrugere af centralstimulerende stoffer,
opioider mfl. Skønnet er baseret på oplysninger fra det Landsdækkende register over stofmisbrugere
i behandling og Landspatientregistret.
Rapporteringer fra befolkningsundersøgelser, skoleundersøgelser, behandlingsregistret, de regionale
høringer samt oplysninger om stofrelaterede psykiatriske indlæggelser peger på et
stigende brug af hash. Tilsvarende viser alle befolkningsundersøgelserne, at hash stadigvæk
er det mest udbredte illegale stof i Danmark.
Antallet af personer, der blev indlagt på psykiatrisk afdeling med en hoveddiagnose relateret
til brug af cannabis, synes ligeledes at være stigende. Tendensen er tydeligst ved bidiagnoser
relateret til cannabis, hvor antallet af personer er steget jævnt fra 431 personer i 1995 til 691
personer i 2002. I hele perioden er personer med hoveddiagnoser i relation til blandet brug
af stoffer den største gruppe, og antallet har været jævnt stigende frem til 1999. Næsthyppigst
gennem næsten hele perioden ses personer med cannabis-relaterede hoveddiagnoser, som i
2002 omfattede omkring 20% af personer i psykiatrisk behandling med en stofrelateret
hoveddiagnose. På samme tid er andelen af personer med opioid-relaterede hoveddiagnoser
faldet jævnt gennem perioden.
Med hensyn til andre stoffer end hash peger de fleste indikatorer på et stigende eksperimenterende
forbrug – især med kokain og amfetamin. Dette gælder for de samme indikatorer
som ved hash samt for oplysninger fra Rigspolitiet, som bygger på politiets beslag. Alle
befolkningsundersøgelserne peger på, at amfetamin er det mest prøvede stof efter hash i
befolkningen generelt. De centralstimulerende stoffer optræder dog i begrænset omfang som
hovedstof blandt misbrugere i behandling.
Ecstasy er mindre udbredt end amfetamin, den store medieomtale af stoffet til trods. Dette
viser både befolkningsundersøgelserne og de fleste af de regionale høringer. Ecstasy optræder
ligeledes sjældent blandt misbrugere i behandling.
Selvom opioider ikke er udbredt i den brede befolkning, spiller heroin og andre opioider
fortsat en stor rolle i misbrugsgrupperne. Både behandlingsregistret og oplysninger fra de
regionale høringer fastslår, at opioder, herunder heroin, er det hyppigst anvendte stof blandt
misbrugere. Heroin er tilsvarende det hyppigst optrædende stof i stikprøverne fra politiets
beslag og skyld i langt de fleste narkotikarelaterede dødsfald. Dog tyder en faldende andel
med heroin blandt stikprøverne, oplysninger fra de regionale høringer samt en faldende
andel opioidmisbrugere blandt nytilkomne i behandling på, at et misbrugsproblem, hvor de
centralstimulerende stoffer er hovedstof, er ved at udvikle sig.
Den klareste karakteristik af både eksperimenterende brugere og misbrugere er, at mænd er
overrepræsenterede. Dette viser sig i samtlige befolkningsundersøgelser, i behandlingsregistret,
i data om stofrelaterede psykiatriske diagnoser og blandt de narkotikarelaterede dødsfald.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 7

Eksperimenterende brug af illegale stoffer er fortsat et fænomen, der hovedsageligt finder
sted i de unge år, hvilket ses af de forskellige befolkningsundersøgelser og de regionale høringer.
Forbruget findes i aldersgrupper fra 15-30 år, og det topper blandt de 16-24-årige.
En undersøgelse Kriminalforsorgen gennemførte i 2002 viste, at erfaringer med illegale rusmidler
er langt mere udbredt blandt klientellet end i befolkningen generelt. Blandt kriminalforsorgens
klientel har 75% prøvet hash, 53% har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain
eller amfetamin) og 30% har prøvet opioider (heroin, morfinpræparater mv.). Over halvdelen,
56%, af Kriminalforsorgens samlede klientel har et misbrug, mens 67% har et misbrug
eller problembrug af rusmidler (misbrug af alkohol inkluderet).
Både politiets statistikker over beslag og politiets register over narkotikarelaterede dødsfald viser
en stadigt større geografisk spredning af det illegale stofmisbrug i løbet af 90’erne. Dette svarer
til, at der stort set ikke er forskel på hvilke stoffer, der ifølge de regionale høringer optræder i de
respektive amter landet over.
Rigspolitiets dødsfaldsstatistik viser et stabilt niveau i starten af 80’erne, en svagt faldende
tendens i slutningen af 80’erne og et markant højere niveau i 90’erne. I 2002 blev der
registreret 252 narkodødsfald, hvilket er på samme niveau som i 2001, hvor der var 258
dødsfald.
Nye stoffer
Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia
divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende
stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet
Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN’s Narkotikakommission, mens det
øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse og behandling
Forebyggelse
Sundhedsstyrelsen afsluttede i 2003 et 2 1/2 årigt udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse
i to ‘model-amter’. Formålet med udviklingsprojektet var, at ‘model-amter’ skulle iværksætte
og udvikle en forstærket og bredspektret indsats til at forebygge brugen af ecstasy og
lignende stoffer blandt unge samt videregive erfaringer om form, indhold, omfang og metoder
til brug for en styrket indsats i landets øvrige amter. Udviklingsprojektet havde tre
prioriterede indsatsområder: kommunale rusmiddelpolitikker, ungdomsuddannelser og festmiljøet.
Udviklingsprojektets erfaringer viser, at de lokale kortlægningsundersøgelser amterne foretog
har været nødvendige for målrettede indsatser og har samtidigt gjort det klart, at det ikke er
formålstjenligt at fokusere snævert på ecstasy, men bredt på rusmidler. Arbejdet med de
kommunale rusmiddelpolitikker er vigtigt for at styrke forebyggelsesindsatsten, men har vist
sig at kræve en del konsulentbistand fra amtet sammen med en klar politisk/ledelsesmæssig
opbakning.
I forbindelse med indsatsen i festmiljøet blev der på baggrund af erfaringerne fra en række
målrettede kurser udviklet en »Nul tolerance-guide« til ansatte i det kommercielle festmiljø.
Erfaringerne viser, at de bedste resultater opnås, når organiseringen af indsatsen sker i et
samarbejde mellem forebyggere, politi, restaurationsbranchen og kommunale bevillingsmyndigheder.
På ungdomsuddannelsesområdet (især på produktionsskoler og tekniske skoler) er der udviklet
nye metoder blandt andet en håndbog i, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan udarbejde
en rusmiddelpolitik.
Tendensen fra de senere år med amtslig etablering af kommunale nøglepersonnetværk er
fortsat, ligesom indsatsen i festmiljøet (især målrettet ansatte) er blevet mere udbredt i de
8 Narkotikasituationen i Danmark 2003

større byer. Desuden har flere amter tilbudt vejledning til kommuner i forbindelse med
udarbejdelse af rusmiddelpolitikker.
Behandling
Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens § 85. Det
indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug
inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske
om at komme i behandling. Behandlingsgarantien betyder, at stofmisbrugeren har en ret til
at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter
som det, amtskommunen har visiteret til. I 2003 færdiggjorde Sundhedsstyrelsen det såkaldte
»metadoncirkulære«, hvori der gives regler for lægers ordination af afhængighedsskabende
lægemidler. Heri er bl.a. beskrevet, hvad der forstås ved afhængighedsskabende lægemidler
samt hvilke særlige forhold, der skal tages i betragtning, når disse ordineres. Behandling af
stofmisbrugere med metadon og buprenorphin er nærmere beskrevet, ligesom smertebehandling
og behandling med benzodiazepiner også er omtalt.
Der er inden for de sidste år blevet bevilliget flere ressourcer til behandlingsområdet,
herunder forsøgsordninger som intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling,
en forstærket opsøgende indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere
og et forsøgsprojekt i Københavns Kommune med metadon til injektion. Indsatsen blev
yderligere forstærket i 2002 med regeringens handlingsprogram »Det fælles ansvar«, som
sigter på at støtte de svageste grupper i samfundet herunder stofmisbrugere og sindslidende
med dobbeltdiagnoser. Senest i oktober 2003 i forbindelse med regeringens handlingsplan
»Kampen mod narko« er indsatser over for misbrugere i fængsler, unge hashmisbrugere
og skadebegrænsende tiltag blevet styrket. Herudover er DANRIS’s (Dansk Rehabiliterings-
og Informations System) dokumentation af behandlingsforløb og effekt af
behandlingsformer, herunder en udvidelse af registreringen, så det ambulante behandlingssystem
også bliver omfattet, blevet styrket.
Flere amter har i misbrugscenterregi – ofte i samarbejde med kommunerne – etableret ‘ungeteams’
der iværksætter tidlige indsatser overfor unge med misbrugsproblemer for at imødegå
den stigende efterspørgsel.
Forsøg med et styrket opsøgende arbejde, herunder gadeteams er blevet rapporteret fra flere
amter.
Kampen mod narko: en tværministeriel handlingsplan
Regeringen offentliggjorde i oktober 2003 en tværministeriel handlingsplan – »Kampen mod
narko«, som følger op på en række anbefalinger, som blandt andre udviklingsprojekt om
ecstasyforebyggelse og ekspertgruppen vedr. indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere
har fremlagt.
Der er tale om en indsats over en bred kam. Der sigtes dels mod at intensivere den forebyggende
indsats gennem involvering af lokalsamfundene med henblik på at afholde – ikke
mindst de helt unge – fra narkotika, dels mod at styrke både den sociale og den lægelige
behandlingsindsats inden for såvel som uden for fængslerne. Samtidig tages der skridt til i
endnu højere omfang at reducere skaderne forbundet med stofmisbrug. Indsatsen vil blive
gennemført over de næste 3 år.
Temakapitel: Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal
personer i behandling
Kapitlet omhandler udbredelsen af hashmisbrug i Danmark, personer i behandling for hashmisbrug,
problemer knyttet til hashmisbrug samt hvilke tiltag, der findes mod problematisk
hashmisbrug. 21% af alle indskrevne i behandling i 2002 opgav hash som hovedstof, hvor
tallet var 11% i 1999. Blandt alle klienter, som ikke tidligere havde været indskrevet i behandling,
havde 39% hash som hovedstof. Til sammenligning var den tilsvarende andel i
1999 31%. Blandt faktorerne bag stigningen kan der peges på antallet af og ændringerne i
behandlingstilbuddene, så de opleves mere relevante for hashmisbrugerne og derfor får flere
til at tage imod behandlingen. Den generelle stigning i brug af hash i befolkningen som
Narkotikasituationen i Danmark 2003 9

helhed kan også være en del af forklaringen på, at flere har udviklet et misbrug og derfor er
kommet i behandling.
Nyere undersøgelser påviser endvidere en sammenhæng mellem unges oplevelser af problemer
i hverdagen og brug af hash, herunder sammenhæng mellem fravær i skolen og karaktergennemsnit.
Helt unge med hashmisbrug er en gruppe, der er synlig i de sociale tilbud til unge med
sociale problemer fx i de amtslige døgntilbud. Det generelle billede her er, at man ofte afviser
unge med misbrugsproblemer på disse døgntilbud, fordi man oplever ikke at være fagligt
klædt på til at løse opgaven. Som konsekvens af forholdene på området har flere amter
oprettet unge-teams, der som en del af deres opgave skal imødekomme kommunernes behov
for at kunne handle i forhold til unge med hashmisbrug. Kapitlet beskriver et eksempel på
et amtsligt ungeteam.
Temakapitel: co-morbidity (mellem hashbrug og psykiske problemer)
Temakapitlet beskriver situationen og sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske problemer
hhv. psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling og misbrug blandt
psykiatriske patienter. Således havde 27,5% af hashmisbrugere og 27,9% af misbrugere med
andre hovedstoffer været i behandling på et psykiatrisk hospital i perioden 1996-2000. Antallet
af psykiatriske patienter med et misbrug er usikkert og præget af underrapportering, men
Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister viser, at der i perioden 1994-2002 var flere
tusinde registreringer af hashmisbrug inden for psykiatrien, herunder et par hundrede indlæggelser
med hashudløste psykoser årligt.
I Danmark er det fortsat således, at psykiatrien behandler patienternes psykiske lidelser, mens
misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Der mangler klare retningslinjer for hvordan
behandlingen af de personer, som hører ind under begge systemer samtidig skal gribes an.
Der er således i dansk sammenhæng en manglende integration af behandlingen, hvor der
tages hånd om både misbrug og psykiske problemer samtidig. Kapitlet beskriver tiltag fra
København og Århus, hvor man har forsøgt at få etableret en formaliseret brobygning imellem
de to systemer blandt andet med medikamentel behandling og kognitiv terapi tilrettelagt
efter miljøterapeutiske principper og efteruddannelse i dobbeltdiagnosebehandling for ansatte
i psykiatrien. Der peges fra alle sider på, at behovet for behandling af de sværest psykisk
syge, som samtidigt har misbrugsproblemer, er lang større end antallet af behandlingspladser.
Endvidere peges der på i kapitlet, at der er generelt manglende viden om optimal tilrettelæggelse
af behandlingen og stor forskel på, hvilken behandlingstilbud der gives. Desuden er
der en sparsom dokumentation for virkningen af de behandlingsformer, som tilbydes dobbeltdiagnosepatienter.
Temakapitlet afrundes af en række forslag til fremtidig praksis.
10 Narkotikasituationen i Danmark 2003

1 Trends og nye udviklinger inden for
narkotikapolitikken
1.1 Den danske narkotikapolitik
Den danske narkotikapolitik bygger på en kombination af forbudet mod ikke-medicinsk
anvendelse af narkotika, en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget
koordineret behandlingstilbud og en effektiv kontrolindsats.
Vigtige elementer i indsatsen på narkotikaområdet er bl.a. følgende:
H
H
H
afbalancering af kontrolindsatsen med den forebyggende og behandlende indsats
styrkelse af den lokale forebyggelse, herunder indsats rettet mod udsatte unge
opprioritering af behandling, herunder omsorg, med differentierede krav og mål som
princip.
I Danmark opfattes narkotikamisbruget som et sammensat problem, der kræver samarbejde
på tværs af faggrænser og sektorer. Indsatsen mod narkotikamisbruget er derfor både en
opgave for lokale og centrale myndigheder både hvad angår forebyggelse, behandling og
kontrol.
Narkotikaforebyggelsen hviler på princippet om forbudet mod den ikke-medicinske anvendelse
af narkotika, et højt oplysnings- og informationsniveau samt forbedring af de sociale
levevilkår. I forbindelse med de sociale levevilkår er det især belastende opvækstforhold, ringe
voksenkontakt og udskillelse i forhold til uddannelsesforhold, som er afgørende for, om en
mindre gruppe blandt ungdommen begynder et eksperimentelt brug af narkotika, som i visse
tilfælde kan udvikle sig til misbrug og afhængighed.
I forebyggelsen lægges vægt på såvel landsdækkende statslig oplysningsvirksomhed som lokal
direkte støtte til enkeltpersoner og mindre grupper i en mere konkret målrettet indsats.
Den sociale og lægelige behandlingsindsats i forhold til stofmisbrugere er det offentliges
ansvar og opgave.
Den offentlige sociale behandlingsindsats suppleres af frivillige organisationer og selvejende,
private institutioner. Herved sikres mulighed for en bredspektret indsats med mulighed for
fleksible, utraditionelle og alternative behandlings- og omsorgstilbud.
Udgangspunktet er en individuel og behovsorienteret behandling af og differentierede målsætninger
for den enkelte stofmisbruger, hvor stoffrihed ikke er den eneste målsætning, men
hvor forbedring af den sociale situation og funktion kan være væsentlige realistiske mål.
Et stadig vigtigere element i behandlingen af stofmisbrugere i Danmark har været lægelig
substitutionsbehandling, især med stoffet metadon. Aktuelt er der 5.500 stofmisbrugere under
50 år i længerevarende metadonbehandling (i mere end 5 måneder) (se også kapitel 2).
Kontrolindsatsen til bekæmpelse af narkotika varetages af politiet og toldmyndighederne.
Indsatsen rettes mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag
den ulovlige handel med narkotika, men også mod handelen på gadeplan. Hertil kommer
lovgivningen vedrørende stoffer, der kan anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika (prækursorer),
der er baseret på EU-regler om kontrol med fremstilling af og handel med visse
varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotiske og psykotrope stoffer.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 11

Forsøgsvirksomhed
Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens § 85. Det
indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug
inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske
om at komme i behandling. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige
og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen
har visiteret til. Der vil med hjemmel i servicelovens § 110 a blive fastsat regler om indhold,
omfang og udførelse af tilbud på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Endvidere vil loven blive
omfattet af lovovervågning med henblik på, at ordningens implementering i amtskommunerne
kan blive evalueret. Det vil i forbindelse med evalueringen blive vurderet, hvorvidt virkningerne
af den foreslåede ordning stemmer overens med hensigten med loven. Der vil på
baggrund af evalueringen blive udarbejdet en redegørelse, der efter høring af øvrige myndigheder
og organisationer vil blive afleveret til Folketingets Socialudvalg, når loven har virket
i tre år.
Som alternativ til gennemførelse af et heroinforsøg blev der på finansloven for 2000-2002
afsat midler til særlige forsøgsordninger for misbrugere i metadonbehandling samt et forsøg
med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere
i København.
I en treårig periode gennemføres i tre regioner forsøg med misbrugere i metadonbehandling,
hvor der ydes massiv psykosocial indsats fulgt op af en såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering.
Det er formålet at undersøge, i hvilket omfang man kan opnå resultater svarende til
fx heroinforsøgene i Schweiz i form af bedre social, sundhedsmæssig og psykisk funktion
som fx bedre bolig-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold, forbedring af forsørgelsesgrundlaget,
af den medicinsk/psykiske status, nedbringelse af rusmiddelforbrug, smitterisiko og kriminalitet
samt udbygning af netværksrelationer.
I Københavns Kommune gennemføres som forsøg et projekt med metadon til injektion.
I 2004/5 afsluttes forsøgsprojekterne og evalueringerne fremlægges.
Pulje til kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet
Der er fra centralt hold afsat midler til en styrkelse af den sociale indsats for stofmisbrugere,
herunder til et kvalitetsløft af området. Med henblik herpå blev der etableret en særlig
ansøgningspulje med midler på ca. 10 mio. kr. i 1999 og ca. 40 mio. kr. i alt for de
følgende 3 år, hvoraf der ud over de nævnte formål, som også omfatter opfølgning af
substitutionsbehandling, tillige ville kunne ydes støtte til nye tilgange til behandling for
særlige målgrupper. Hovedvægten er lagt på projekter vedrørende efterbehandling. Formidlingscentret
for Socialt Arbejde foretager en erfaringsopsamling fra projekter, som er
støttet af puljen. Der vil ultimo 2003 blive udsendt metodehæfter med henblik på videreformidling
til amter og kommuner.
Regeringen har med sit handlingsprogram for de svageste grupper fra marts 2002 »Det fælles
Ansvar« ønsket at forstærke indsatsen over for de allersvageste grupper i samfundet, herunder
stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser. I satspuljeaftalen for 2002 blev der
afsat i alt 506,9 mio. kr. til puljen til socialt udsatte for perioden 2002-2005. I satspuljeaftalen
for 2003 blev puljen yderligere forhøjet med 86,0 mio. kr. for perioden 2003-2006.
Puljen skal bl.a. tilgodese etablering af midlertidige og varige botilbud, herunder nødvendig
bostøtte, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov. Der skal endvidere satses på
udslusningsboliger og alternative plejehjemspladser. Målsætningen i handlingsprogrammet
for de svageste grupper er etablering af 300 nye botilbud. Puljen til socialt udsatte grupper
består af en generel ansøgningspulje og en reservation til de største byer (København, Frederiksberg,
Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg). På baggrund af udmøntningen af den generelle
ansøgningspulje i februar 2003 og indstillingerne efter forhandlinger med byerne anslås antallet
af nye botilbud til ca. 185, hvortil kommer bostøtte.
12 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Centrale aktører, deres roller og koordinerende strukturer: Stat, amter og
kommuner
Danmarks befolkning udgør 5,4 mio. mennesker. Folkevalgte politiske beslutningsorganer
findes på tre niveauer: Nationalt, regionalt og lokalt. Det regionale niveau omfatter 13 amter
og 1 regionskommune, og på det lokale niveau er der 270 kommuner. Indbyggertallet i
amterne er i gennemsnit 330.000 og i kommunerne 20.000. De kommunale opgaver defineres
via lovgivning.
Statsligt plan
Det er statens opgave at:
H
H
H
H
H
H
H
Fastlægge den nationale narkotikapolitik
Udfærdige retsregler og vejledninger vedrørende narkotika og bekæmpelse af misbrug
Kontrollere udbuddet af stoffer via statslige organer: politi, fængsler, domstole og toldvæsen
Overvåge misbrugstendenser ved at indhente, samkøre, evaluere og udbrede data
Støtte regional og lokal forebyggelse
Fremme forskning
Samarbejde på internationalt plan
Koordinationen af den statslige indsats varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som
herudover har ansvaret for statslige opgaver i forhold til behandling i sundhedsvæsenet og
den forebyggende indsats. Socialministeriet har på statsligt niveau ansvar for den sociale
behandlingsindsats, Justitsministeriet har – såvel lokalt som centralt – et hovedansvar for
den kontrol- og politimæssige indsats og for Kriminalforsorgen for indsatte stofmisbrugere.
Skatteministeriet har ansvaret for den kontrol, der føres med prækursorer og for toldkontrol.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som del af et generelt ansvar for sygdomsforebyggelse
og sundhedsfremme et særligt ansvar, men også andre ministerier har opgaver af forebyggelsesmæssig
karakter, som enten er fastlagt eller forudsat i den specifikke lovgivning,
de administrerer. Således har Socialministeriet visse opgaver og forpligtelser, som generelt
er nedfældet i Serviceloven i relation til forebyggelse på det sociale område, og Justitsministeriet
er, foruden håndhævelse af lovgivningen, ansvarlig for information som en del af
politiets kriminalitetsforebyggende indsats. Skatteministeriet har ansvaret for kontrol ved
grænserne, inklusive tiltag mod smugleri. Skatteministeriet er også den ansvarlige nationale
myndighed med hensyn til kontrol af prækursorer og egentlige kemikalier ifølge EU-forordningen
og EU-direktivet herom. Undervisningsministeriet har på centralt hold ansvaret
for information i folkeskoler og på det gymnasiale niveau og for generel undervisning og
information vedrørende ungdoms- og voksenundervisning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
og andre berørte ministerier bistås af et uafhængigt, sagkyndigt Nationalt Råd for
Folkesundhed.
På centralt plan har Socialministeriet ansvaret for den sociale indsats for stofmisbrugere,
herunder behandling i medfør af Serviceloven. Ansvaret for spørgsmål i relation til lægelig
behandling, inklusiv substitutionsbehandling og forbindelsen mellem hiv-smitte/hepatitis og
stofmisbrug samt spørgsmål i forbindelse med pleje ligger hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Justitsministeriet har ansvaret for behandling af kriminelle stofmisbrugere.
Der forskes på en række universiteter, specialiserede forskningsinstitutioner og amtsinstitutioner.
Socialministeriet er ansvarlig for den forskning, der foregår på Socialforskningsinstituttet.
Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har siden oprettelsen den 1. januar
1994 gennemført en lang række undersøgelser, evalueringer og analyser på stofmisbrugsområdet
for Socialministeriet og andre institutioner/offentlige myndigheder. Centret er som
led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 blevet permanentgjort. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets koordinerende opgave indebærer ansvar for indsamling og formidling
af statistik vedrørende stofmisbrug.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 13

Politi
De enkelte politikredse har ansvaret for den politimæssige indsats vedrørende narkotika. Ifølge
almindelige nationale bestemmelser foregår indsatsen på to niveauer. Ordenspolitiet står især
for indsatsen mod misbrug og småhandel på gadeplan, mens kriminalpolitiets centrale aktiviteter
er rettet mod fremstilling, smugling og storstilet handel med stoffer.
Hver af de 54 politikredse har enten en speciel narkotikaafdeling eller særligt udpegede
kontaktpersoner, som ved siden af deres lokale opgaver også fungerer som forbindelsesofficerer
over for andre politikredse og i særdeleshed over for den centrale indsats og koordinationsorganerne
på dette område. For at styrke og effektivisere indsatsen mod blandt andet narkotikakriminalitet
er der i Rigspolitiets afdeling A etableret et nationalt efterforskningsstøttecenter
(NEC), der yder bistand til den politikredsbaserede operative efterforskningsindsats.
NEC bistår særlig med koordinering og analyser i forbindelse med efterforskning. Endvidere
varetager NEC informationsudveksling til nationale og internationale kontakter såvel generelt
som i relation til konkrete projekter.
Der udarbejdes nationale statistikker og analyser vedrørende antallet af sager, beslaglæggelser
og dødsfald. Efterforskningsstøttecentret, som er udstyret med et særligt edb-efterforskningsregister,
fungerer også som støtte og database for toldmyndighedernes aktiviteter på dette
område ifølge aftale mellem politiet og toldmyndighederne.
Toldvæsen
Toldmyndigheden er organiseret med Told- og Skattestyrelsen og 31 regionale told- og skatteadministrationer
samt et toldkontor i Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland.
Told- og Skattestyrelsen er den overordnede instans for skatte- og toldmyndigheder. Overvågningsaktiviteterne
udføres af en kontrolafdeling, som også er ansvarlig for formidlingen
af oplysninger til og fra udenlandske myndigheder samt til og fra de nationale politiafdelinger.
De operationelle kontrolaktiviteter forestås af de regionale skatte- og toldadministrationer
og toldkontoret i Padborg. Grænsekontrol inklusiv narkotikakontrol er placeret hos 13 regioner,
som alle har en toldkontrolafdeling. Kontrol med fabrikker og forretninger er underlagt
de regionale kontrolafdelinger, som er ansvarlige for import- og eksportkontrol samt moms
og kontrol med særlige punktafgifter tillige med kontrol vedrørende kildeskat og indkomstskat.
Kontrolafdelingerne har således kendskab til pengenes bevægelse.
Amter og kommuner
Ansvaret for behandling af stofmisbrugerne, herunder også substitutionsbehandling, ligger i
de 13 amter samt i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms regionskommune.
Samarbejdet mellem amterne og amternes interessevaretagelse i forhold til lovgivningen
samt i forholdet til stat og kommuner er sikret via amternes interesseorganisation, Amtsrådsforeningen.
Amtsrådsforeningen træffer aftaler med regeringen og Folketing på vegne af
de 13 amter om amternes økonomi, herunder også i relation til forebyggelse af narkotikamisbrug
og behandlingsindsats, hvor amterne har forpligtigelse til at tilbyde narkotikaafhængige
borgere behandlingsmuligheder.
Kommunerne har med deres mere umiddelbare kontakt til borgerne ansvaret for forebyggelse
samt tidlig og løbende indsats for misbrugere i kommunen, ligesom kommunen både under
behandlingsforløbet og efter den primære behandling er ansvarlig for de relevante tilbud,
som kan bidrage til forbedring af den personlige funktion og udviklingsmuligheder. Kommunernes
Landsforening er en interesseorganisation, hvis formål er at varetage kommunernes
interesser, ikke mindst i forhold til lovgivningen samt i relation til stat og amter.
I lovgivningen er det fastsat, at indsatsen vedrørende stofmisbrugsbehandling foregår i et
tæt samarbejde med amterne, og at den nærmere opgavefordeling aftales i handleplaner.
Lovgivningen giver mulighed for, at amtsrådet kan delegere visitationskompetencen til en
14 Narkotikasituationen i Danmark 2003

kommune i de tilfælde, hvor der er enighed om, at behandlingsindsatsen bedst varetages af
kommunen.
Rådet for socialt udsatte
Regeringen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 at nedlægge
Narkotikarådet. Ud fra ønsket om at styrke indsatsen for de svageste i samfundet og skabe
rammerne for en samlet og overordnet indsats har regeringen i marts 2002 offentliggjort
handlingsprogrammet for de svageste grupper: Det fælles ansvar. Som led i denne politik
nedsatte regeringen i maj 2002 Rådet for socialt udsatte. Rådet er nedsat ud fra ønsket om at
styrke indsatsen over for de svageste grupper i samfundet, navnlig hjemløse, narkomaner,
prostituerede, sindslidende og alkoholikere. Rådet skal være talerør for en gruppe mennesker
som i dag har vanskeligt ved at blive hørt. Opgaverne er:
H
H
H
H
at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet
at stille forslag til en forbedret indsats over for de svageste
at stille forslag om hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale
arbejde
at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper.
Rådets første årsrapport vil foreligge september 2003.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 15

STAT
Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet
Behandling Koordinerende ministerium Kontrol
Forebyggelse
Medicinsk behandling
Rådet for
socialt udsatte
Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Kriminalforsorgen
Medicinsk behandling Kontrol med lægemidler Rigspolitiets Nationale
Efterforskningsstøttecenter
(NEC)
Det Kriminalpræventive
Råd
AMT
13 amter, København og Frederiksberg kommuner
samt Bornholms Regionskommune
54 politikredse
270 kommuner
H
H
H
H
Skoler
Ungdomsklubber
Ungdomsskoler
SSP-udvalg
Landsdækkende:
PRIVATE ORGANISATIONER
H Landsforeningen Ungdomsringen
H KFUM’s sociale arbejde
H KFUK’s sociale arbejde
H Landsforeningen Kirkens Korshær
Lokalt:
H Selvhjælpsgrupper
H Private behandlingsinstitutioner (terapeutiske samfund, Minnesota-behandlingsinstitutioner)
H Pårørendegrupper
16 Narkotikasituationen i Danmark 2003

1.2 Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning
De danske straffebestemmelser om besiddelse af narkotika er indeholdt dels i Lov om euforiserende
stoffer, dels i Straffelovens § 191.
Lov om euforiserende stoffer forbyder ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling,
forarbejdning og besiddelse af visse stoffer, medmindre stofferne anvendes i medicinsk
eller videnskabelig øjemed. Disse stoffer er optaget på en særlig liste, der omfatter stoffer, som
efter sundhedsmyndighedernes skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende
egenskaber. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. lovens § 3.
Straffelovens § 191 supplerer ovennævnte lov og fastslår, at den, som i strid med loven til
et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen
en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelse af et
sådant stof i øvrigt haft særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år. På samme
måde straffes den, der indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder
eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem.
Besiddelse til eget forbrug af euforiserende stoffer vil i førstegangstilfælde almindeligvis blive
afgjort ved, at der meddeles den pågældende en advarsel af politiet. Advarsel vil også kunne
meddeles i gentagelsestilfælde, men i grovere gentagelsestilfælde og i tilfælde af gentagen besiddelse
af andre euforiserende stoffer end hash, bør der i henhold til Rigsadvokatens vejledning
om bødetakster i politisager søges pålagt bødestraf, der kan variere mellem 300 kr. og 3.000 kr.,
alt efter det euforiserende stofs art og mængde.
Nyere lovgivning
Hvidvaskning af udbytte fra kriminel aktivitet er kriminaliseret i Straffelovens § 290 om
hæleri. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001, hvor den tidligere hæleribestemmelse
i § 284 og bestemmelsen om narkotikahæleri i § 191a blev ophævet. Efter Straffelovens
§ 290 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget
modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller
på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
Er hæleriet af særlig grov beskaffenhed, eller har hæleriet været erhvervsmæssigt, kan
straffen stige til bøde eller fængsel indtil 6 år.
Den 9. juni 2001 trådte lov nr. 417 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte
lokaler i kraft.
Formålet med loven er at sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for såkaldte
hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte
lokaler, og som kan medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Med loven indføres en ordning, hvorefter politiet efter forudgående advarsel til den, der
råder over de lokaler, hvor den pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan
nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i lokalerne. Forbudet
omfatter dog ikke eventuelle beboere og deres nærmeste pårørende.
Politiet bekendtgør et forbud ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse, ligesom
der bliver givet særskilt meddelelse til den, der råder over lokalerne. Den, der råder over
lokalerne, kan kræve, at en konkret afgørelse efter lovens regler indbringes for domstolene af
den myndighed, der har truffet afgørelsen. Overtrædelse af forbud straffes med bøde. I
gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.
Inden for de givne lovgivningsmæssige rammer retter politiet sin kontrolindsats såvel mod
personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag handelen med narkotika,
Narkotikasituationen i Danmark 2003 17

som mod handelen med narkotika på gadeplan. På det område, som politiet tager sig af –
forebyggelse og efterforskning af forbrydelser – er det naturligt at betragte narkotikaproblematikken
i et internationalt perspektiv, da narkotika kun i meget ringe omfang fremstilles i
Danmark. Endvidere viser stadig flere af politiets efterforskninger, at narkotikakriminaliteten
indebærer elementer af international organiseret kriminalitet. Dansk politi lægger derfor i
fortsat stigende grad vægt på det internationale samarbejde, der foregår i mange fora, herunder
særligt i regi af Europol samt i PTN-samarbejdet mellem de nordiske landes politi- og
toldmyndigheder, hvor de udsendte forbindelsesofficerer spiller en særlig rolle.
Med hensyn til indsatsen mod den alvorlige narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 378
af 6. juni 2002 foretaget en ændring af reglerne om teleselskabernes pligt til at forsyne
politiet med de relevante efterforskningsmæssige oplysninger.
Udbydere af telenet og teletjenester har ifølge lovændringen nu pligt til at foretage registrering
og opbevaring (logning) af de oplysninger om tele- og internetkommunikation, som er relevante
for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. De registrerede oplysninger
skal opbevares i ét år. Politiets muligheder (på baggrund af en retskendelse) for at
aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i bl.a. personlige computere er ved samme
lovændring gjort nemmere.
Ved samme lovændring blev der endvidere skabt adgang for politiet til på grundlag af en
retskendelse hemmeligt og uden at være tilstede ved hjælp af EDB programmer eller andet
udstyr løbende at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem, dvs.
stationære eller bærbare computere eller andre former for databehandlingsanlæg, der fungerer
som personlige computere.
Som led i den intensiverede indsats mod bl.a. den organiserede narkotikakriminalitet blev
der ved lov nr. 436 af 20. juni 2003 foretaget ændring i straffeloven, således at muligheden
for at foretage konfiskation efter straffelovens § 76 a blev udvidet. Bestemmelsen omfatter
nu også loven om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde og fængsel op til
2år.
Ved samme lovændring blev agentreglerne i retsplejeloven ændret, således at civile personer
skal kunne introducere en politiagent i det kriminelle miljø og i den forbindelse f.eks. kunne
bestille en vareprøve af narkotika. Der blev endvidere bl.a. skabt mulighed for at hemmeligholde
identiteten på anonyme meddelere og på den polititjenestemand, der har fungeret som
politiagent i en konkret narkotikasag.
1.3 Retshåndhævelse
Retshåndhævelse i relation til narkotika sker på grundlag af enten Straffelovens § 191 eller
Lov om euforiserende stoffer.
Anklagemyndighedens praksis generelt
Straffelovens § 191 har en strafferamme på henholdsvis 6 og 10 års fængsel. Strafferammen på
10 års fængsel anvendes i særligt alvorlige tilfælde og alene, hvor det drejer sig om hård narkotika.
I særligt alvorlige tilfælde kan straffen forhøjes med indtil det halve. Dette indebærer, at
strafferammen i meget alvorlige narkotikasager er fængsel i indtil 15 år.
Betingelsen for anvendelse af Straffelovens § 191 er under alle omstændigheder, at man i
forbindelse med besiddelse eller indførsel enten har overdraget eller har til hensigt at overdrage
mindst 25 gram heroin/kokain, ca. 50 gram amfetamin/ecstasy eller 10 kg hash eller
mere.
Angår sagen mindre mængder end det ovenfor anførte, henføres forholdet under lov om
euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
18 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Angår sagen besiddelse af narkotika til eget forbrug, vil straffen, medmindre der er tale
om gentagelsestilfælde, alene blive en bøde. Ved meget små mængder narkotika vil der i
førstegangstilfælde blive anvendt en advarsel.
Overdragelse af hård narkotika vil som hovedregel blive straffet med frihedsstraf. Som følge
af en i 1996 foretaget ændring af Lov om euforiserende stoffer, jf. afsnittet om udviklingen
inden for den strafferetlige lovgivning, bliver det betragtet som en særligt skærpende omstændighed,
hvis der er tale om overdragelse af selv meget små mængder hård narkotika.
Den retshåndhævende indsats fra politiet og anklagemyndighedens side i forbindelse med
overdragelse af narkotika er generelt højt prioriteret. Det er dog politimestrene i de enkelte
kredse (i København Politidirektøren), der har det selvstændige ansvar for tilrettelæggelse af
politiets indsats over for narkotikakriminalitet. Afhængig af den aktuelle situation retter indsatsen
i de enkelte politikredse sig mod såvel de organisationer og personer, der nationalt og
internationalt står bag handlen med narkotika, som mod handlen på gadeplan.
Navnlig i København, hvor overdragelse på gadeplan af narkotika har været særligt udbredt
i et bestemt byområde nær Hovedbanegården, har der været foretaget en særlig intensiv
politiindsats.
Som følge af det tiltagende ecstasy-misbrug, der finder sted navnlig i diskoteksmiljøet, har
politiet endvidere gennem de senere år foretaget adskillige målrettede indsatser på dette
område ofte i samarbejde med andre lokale myndigheder og restaurationsbranchen.
For så vidt angår indsatsen mod hash bemærkes, at politiet og anklagemyndigheden navnlig
anvender ressourcerne over for kredsen af mere professionelle gerningsmænd. I områder, hvor
salg på gadeplan har særlig stor udbredelse, søger politiet dog også at sætte ind over for denne
form for kriminalitet. I den forbindelse har politiet intensiveret indsatsen mod hashhandel på
Christiania gennem målrettede og omfattende aktioner. Politiets indsats har afdækket adskillige
kriminelle strukturer og netværk, bl.a. i relation til rockermiljøet, og der er gennemført
en række omfattende straffesager samt betydelige beslaglæggelser.
Indsatsen mod hash er også forstærket yderligere i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte
lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler, der som nævnt
skal sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for de såkaldte hashklubber.
Loven har haft den tilsigtede virkning. Det kan som eksempel nævnes, at Københavns Politi
siden lovens vedtagelse har fået lukket ca. 65 hashklubber.
Handel med narkotika
Såfremt en stofmisbruger selv forhandler narkotika, vil der som regel ikke blive taget hensyn
hertil i forbindelse med strafudmålingen. Motiverede domfældte vil dog under en afsoning
have mulighed for at deltage i afvænningsbehandlinger for narkotikamisbrug, herunder i
form af udslusning fra strafafsoning gennem åbne institutioner, som behandler stofmisbrugere.
I bemærkningerne til det forslag til ændring af Lov om euforiserende stoffer fra 1996,
der er nævnt ovenfor, anføres det, at Justitsministeriet vil tilbyde mulighed for relevant behandling
under afsoningen til de misbrugere, der idømmes længere frihedsstraffe for narkotikasalg,
der skal finansiere misbrugerens eget stofmisbrug.
Såfremt en person, der er sigtet for salg af narkotika, har været på fri fod indtil
domsforhandlingen, sker det i visse tilfælde, at domstolene idømmer en betinget frihedsstraf.
Dette sker, hvis der under domsforhandlingen kan fremlægges veldokumenterede oplysninger
om, at den pågældende nu er inde i et positivt behandlingsforløb.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 19

Ekspertgruppe til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede
stofmisbrugere
Folketinget vedtog den 18. april 2002 at ophæve revisionsbestemmelsen i Lov om tilbageholdelse
af stofmisbrugere i behandling. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1992 fik amterne
samt Københavns og Frederiksberg kommuner adgang til at fastholde stofmisbrugere i behandling.
Siden er loven blevet revideret nogle gange, og det er nu besluttet at ophæve denne
revisionsbestemmelse.
Sundhedsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) nedsatte i september 2001 en
ekspertgruppe til udredning af indsatsmulighederne for de hårdest belastede stofmisbrugere
med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet. Ekspertudredningen
forelå i februar 2002 og indeholder en opdateret samlet faglig udredning af omfanget og
karakteren af problemerne for de hårdest belastede stofmisbrugere, herunder hvilken viden
og hvilke resultater, der foreligger og mangler, og hvilke barrierer der er for en forsvarlig
sundheds- og socialfaglig indsats. Udredningen indeholder endvidere en faglig vurdering af
fordele og ulemper ved forskellige alternative løsningsmuligheder, herunder heroinordination
og oprettelse af såkaldte fixerum.
Nye narkotiske stoffer under kontrol
Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia
divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende
stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet
Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN’s Narkotikakommission, mens de
øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
Narkotikarelateret kriminalitet
Personer, der er afhængige af heroin, er meget ofte implicerede i berigelseskriminalitet, herunder
navnlig indbrud i private hjem, indbrud i virksomheder og butikstyveri. Hvis der er tale
om personer, som ikke tidligere er straffet, vil den strafferetlige reaktion ofte være en betinget
dom med vilkår om behandling for narkotikamisbrug.
Er der derimod tale om en hyppigt recidiverende gerningsmand, vil der som regel ikke blive
tale om yderligere betingede straffe med vilkår om behandling. En ubetinget frihedsstraf vil
være den sædvanlige reaktion. Under et afsoningsforløb vil den motiverede stofmisbruger
dog få mulighed for behandling, jf. det ovenfor anførte.
1.4 Udviklingen i den offentlige mening og debat
Fixerum, legalisering af hash og lægeordineret heroin er tilbagevendende temaer i den offentlige
debat. I folketingsåret 2002-2003 fremsatte medlemmer af oppositionen for tredje gang
forslag til folketingsbeslutning om henholdsvis oprettelse af sundhedsrum (fixerum) for stofmisbrugere,
legalisering af hash og frigivelse af hash til medicinsk brug. Forslaget om oprettelse
af fixerum blev i juni 2003 forkastet af et flertal i Folketinget, ligesom der under
behandlingen af forslaget om legalisering af hash tegnede sig et klart flertal herimod. Beslutningsforslaget
om frigivelse af hash til medicinsk brug blev i ændret form vedtaget i Folketinget
i maj 2003. Regeringen blev hermed pålagt inden den 15. august 2003 at tage stilling
til, om patienter med skelrose skal have mulighed for at få udleveret lægemidlet Marinol.
Udleveringen skal i givet fald kunne ske fra den 15. august 2003.
1.5 Økonomi og finansieringsordninger
De kommunale og amtskommunale regnskaber og budgetter viser en kraftig stigning siden
1995 i de afsatte midler til stofmisbrugsbehandling. På budgettet for 2003 er der således
afsat 641,6 mio. kr. Det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 224,3 mio. kr.
20 Narkotikasituationen i Danmark 2003

I amternes årsregnskaber registreres udgifter til metadonbehandling. Dette tal indgår imidlertid
som en ikke nærmere specificeret del af amternes udgifter til sygehusvæsen og sygesikringer
og indgår derfor ikke i det ovenstående tal, der vedrører udgifter til aktiviteter, der
finder sted i henhold til lov om social service.
Den største stigning har fundet sted i perioden 1995-1997, hvor de afsatte midler blev mere
end fordoblet. Også i de følgende år har amterne og kommunerne dog afsat stadig flere
penge på stofmisbrugsområdet.
Fra de statslige midler, der ydes gennem Puljen til forbedring af den sociale indsats for
stofmisbrugere, blev der fra 1995 til 1998 bevilget 15-20 mio. kr. til stofmisbrugsområdet
hvert år. Som et led i satspuljeforliget for 2003 blev der til finansiering af behandlingsgarantien
for stofmisbrugere afsat 79,0 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004 samt 68,7 mio. kr.
hvert år fremover.
Der forventes anvendt ca. 6,0 mio. kr. i 2003 på bevillingen til Sundhedsstyrelsen. Bevillingen
anvendes til oplysnings- og informationsvirksomhed, udviklings- og analysevirksomhed,
undervisning m.v. Anvendelsen omfatter såvel foranstaltninger, der forestås af Sundhedsstyrelsen,
som foranstaltninger, der gennemføres i samarbejde med andre myndigheder, organisationer,
grupper og enkeltpersoner samt foranstaltninger, der med økonomisk støtte fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemføres af lokale myndigheder, foreninger, sammenslutninger
m.v.
Regeringen bevilligede endvidere i 2001 over en 3-årig periode 40 mio. kr. til et forsøg med
intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling og 10 mio. kr. til et
forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor hårdt belastede
stofmisbrugere i København. Forsøget med den forstærkede opsøgende indsats blev indledt
den 1. oktober 2001.
Med virkning fra 1. januar 2002 blev Servicelovens bestemmelser om finansiering af visse
sociale serviceydelser ændret. Ændringen vedrører alene strukturen for finansiering af ydelser
efter Serviceloven, herunder udgiften til behandling af stofmisbrugere. For så vidt angår
stofmisbrugsområdet indebærer ændringen, at den hidtil delte finansiering mellem kommune
og amt af stofmisbrugsbehandling erstattes af en finansieringsordning, hvor amtet
fuldt ud afholder udgiften til ambulant behandling, og ved døgnbehandling afholder udgiften
i de første 120 dage, hvorefter kommunen efter 120 dage – inden for de seneste 365
dage – betaler en grundtakst på 103.100 kr. årligt (2002 pris/lønregulering), dog maksimalt
de faktiske udgifter.
For at understøtte anbefalingerne i Regeringens redegørelse »Indsatsen for de hårdest belastede
stofmisbrugere« er der i Psykiatriaftalen for 2003-2006 afsat en særlig pulje på 45 mio.
kr. over 4 år til styrkelse af den sociale indsats/socialpsykiatriske indsats for mennesker med
dobbeltdiagnoser.
Den amtskommunale forsyningsforpligtelse og visitationsret er ikke berørt af ændringen,
ligesom der ikke er ændret på borgerens mulighed for at klage over konkrete afgørelser.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 21

2 Udbredelsen af illegale stoffer
Dette kapitel beskriver resultater fra undersøgelser af udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen
og blandt unge. Kapitlet indledes med en kort opsummering af de vigtigste trends
og karakteristika, hvorefter hele befolkningens og forskellige gruppers brug behandles for sig.
Herudover beskrives de nyeste trends på baggrund af informationer fra høringer på regionalt
plan samt en kvalitativ undersøgelse. Endelig omfatter kapitlet resultaterne af det seneste
skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark.
2.1 Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark
Det er karakteristisk for narkotikasituationen i Danmark i 2003, at hash er langt det mest
udbredte stof i den almindelige befolkning. Herefter er amfetamin det stof, som flest har
prøvet. Mens det eksperimentelle forbrug af både cannabis, stimulerende og hallucinogene
stoffer var stigende i sidste halvdel af 1990’erne viser de nyeste tal alene tendenser til stigning
i hashforbruget.
Generelt synes der at ske en stadig større accept af stofferne blandt unge, og stofferne har
spredt sig til mange forskellige ungdomsmiljøer og -kulturer over hele landet. Det er typisk
mænd og fortrinsvis unge mellem 16 og 24 år, som bruger stoffer.
I befolkningsundersøgelserne findes der blandt de unge ingen sammenhæng mellem lav social
status hos forældrene og brug af stoffer. Blandt de 31-44-årige er andelen af brugere af hash
og andre stoffer imidlertid størst blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse
og førtidspensionister.
Der er en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, brug af alkohol og brug af illegale stoffer.
Det er langt hen ad vejen de samme unge, som ryger, har et overforbrug af alkohol, bruger
hash og eksperimenterer med andre illegale stoffer.
Der er skønnet 25.500 stofmisbrugere i Danmark. Fra 1996 til 2001 er antallet af stofmisbrugere
steget med 5.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 24%. Stigningen er mindst i slutningen
af perioden.
2.2 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen
Beskrivelsen af forbruget i voksenbefolkningen er baseret på de to seneste landsdækkende
undersøgelser af det selvrapporterede forbrug fra 1994 og 2000, henholdsvis »Sundhed og
sygelighed i Danmark 1994« (SUSY 1994) og »Sundhed og sygelighed i Danmark 2000«
(SUSY 2000), som begge blev foretaget af det Statens Institut for Folkesundhed (Se en mere
udførlig beskrivelse af de anvendte undersøgelser i annekset) 1 .
1 Disse undersøgelser er ensartede nok til at danne grundlag for beskrivelse af markante udviklingstendenser og grove træk. Mindre forskelle
over tid bør imidlertid ikke tillægges vægt, da en række forskelle i undersøgelsernes metode forhindrer helt præcise sammenligninger. Især
gælder dette i forhold til sammenligning i udbredelsen af de andre illegale stoffer end hash. I 2000 er spurgt efter brugen af de forskellige
illegale stoffer, mens der i 1994, blev spurgt om brug af »hårde« illegale stoffer i én og samme kategori. Erfaringsmæssigt kan en sådan
»samlekategori« medføre et lavere niveau, da svarpersonerne lettere kan glemme enkelte stoffer under besvarelsen. Yderligere er man gået
fra interview til brug af selvadministrerende spørgeskema fra 1994 til 2000, hvilket betyder en større anonymisering i 2000. Endelig er der i
2000 udtaget en større stikprøvepopulation end i 1994, hvad der alt andet lige gør resultaterne i 2000 mere sikre. Disse forbehold må
medtænkes, når udviklingen over tid præsenteres.
22 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Forbrug i den almindelige befolkning
Hash
Som det ses af tabel 2.2.1 har i alt ca. 10% af den voksne befolkning op til 45 år i 2000
røget hash inden for det seneste år, mens ca. 7% havde gjort det i 1994. Der er sket en
stigning i brugen af hash fra 1994 til 2000 i aldersgrupperne under 30 år. Dette gælder for
både mænd og kvinder. Blandt personer i aldersgrupper over 30 år ses en konstant udbredelse
på et lavt niveau.
Andelen, der angiver at have røget hash inden for det sidste år, falder gradvist med aldersgruppe,
idet hash i størst omfang bruges af de yngste aldersgrupper fra 16-24 år. Dette gælder for såvel
mænd som kvinder, selv om der er klare kønsforskelle. Der er mere end dobbelt så mange mænd
(14%) end kvinder (6%), der har et aktuelt forbrug af hash (Kjøller & Rasmussen 2002).
Blandt de 16-44-årige havde 42% i 2000 prøvet at ryge hash nogensinde. I 1994 gjaldt det
for 37% (upublicerede data fra SUSY 2000 og fra SUSY 1994) 2 .
I aldersgruppen 45 år og over er der 0-2%, som har et aktuelt forbrug af hash, hvorfor
denne aldersgruppe som oftest ikke medtages i statistikker over brug i befolkningen (upublicerede
data fra SUSY 2000).
TABEL 2.2.1
Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der har brugt hash inden
for sidste år i 1994 og 2000
1994 2000
nΩ2.521 nΩ6.887 Danmarks befolkning i aldersgrupperne i 2000
16-19-årige
Mænd 19 29 115.366
Kvinder 10 20 111.110
20-24-årige
Mænd 14 24 172.217
Kvinder 9 12 167.570
25-29-årige
Mænd 8 16 194.097
Kvinder 5 6 189.304
30-34-årige
Mænd 9 10 212.026
Kvinder 2 3 202.174
35-39-årige
Mænd 6 8 206.094
Kvinder 2 2 197.150
40-44-årige
Mænd 5 4 189.995
Kvinder 2 2 183.597
Alle 16-44 år
Mænd 10 14 1.089.795
Kvinder 5 6 1.050.905
Alle 7 10 2.140.700
Kilde: Kjøller & Rasmussen 2002 og Danmarks Statistik.
2 Kategorien »brugt nogensinde« er et mere upræcist mål end »brugt sidste måned/sidste år«, da jo længere en tidsperiode, man spørger om,
desto større er sandsynligheden for, at svarpersonen enten har glemt eller forsøgt at fortrænge den pågældende hændelse (Note fra Mette
Kjøller, SIF).
Narkotikasituationen i Danmark 2003 23

Socioøkonomiske forskelle i hashforbruget
Som det fremgår af tabel 2.2.2 er der blandt de 16-30-årige en klar tendens til, at
andelen af hashbrugere (defineret som personer, der har brugt hash inden for det seneste
år) er højere blandt unge, hvis fader eller moder 3 tilhører de øverste funktionærgrupper,
som f.eks. kontorchefer, gymnasielærere og overlæger (funktionærgruppe I) eller folkeskolelærere,
postmestre og sygeplejersker (funktionærgruppe II) 4 . Ligeledes blandt unge, som
ikke boede sammen med deres far eller anden forsørger, da de var i 14-årsalderen, er
der en høj andel, som har røget hash inden for det sidste år (upublicerede tal fra og
analyser på SUSY 2000).
Blandt de 30-44-årige, som belyses ud fra deres egen socioøkonomiske placering, findes
ikke et tilsvarende mønster, da det her er blandt de arbejdsløse, der er en relativ høj
forekomst (tabel 2.2.3) 5 . Det vil sige, at mønstret med en relativ høj forekomst af brug
af hash inden for det sidste år, blandt unge med funktionær-forældre, ikke genfindes hos
de ældre selv i de tilsvarende socioøkonomiske grupper.
TABEL 2.2.2
Den procentvise andel blandt de 16-30-årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst
i forhold til forældrenes socioøkonomiske baggrund
Faderens socio-
Moderens socioøkonomiske
placering
økonomiske placering
Funktionær I 19,0
Funktionær II 17,9 22,5*
Funktionær III 14,1 14,9
Faglært arbejder 13,1 7,8
Ikke-faglært arbejder 13,2 10,9
Selvstændig/medhjælpende 10,2 9,1
Ej erhvervsaktiv 14,1 14,0
Husmor – 7,2
Boede ikke sammen med far/mor ved 14 års alderen 19,0 16,8
I alt 15,3 13,5
Kilde: Upublicerede tal fra »SUSY 2000«.
* Her er funktionærgruppe I og II slået sammen for at få en tilstrækkelig stor gruppe.
TABEL 2.2.3
Den procentvise andel blandt 31-44-årige, der har brugt
hash inden for det sidste år, belyst i forhold til deres
socioøkonomiske baggrund (%)
Egen socioøkonomiske placering
Funktionær I 3,3
Funktionær II 4,8
Funktionær III 3,3
Faglært arbejder 3,9
Ikke-faglært arbejder 4,2
Selvstændig uden ansatte 6,3
Selvstændig med ansatte 4,0
Arbejdsløs 9,4
Under uddannelse 4,0
Førtidspensionist 6,1
Andre 12,1
I alt 4,6
Kilde: Upublicerede tal fra SUSY 2000.
3 De 16-30-årige står for manges vedkommende midt i et uddannelsesforløb og er derfor ikke endnu endeligt placeret rent socioøkonomisk.
Derfor belyses sammenhængen mellem socioøkonomisk gruppering og hashforbrug i denne aldersgruppe ud fra forældrenes (forsørgernes)
erhvervsmæssige stilling, da svarpersonen var 14 år.
4 Her er anvendt Danmarks Statistiks tidligere anvendte socioøkonomiske klassifikation.
5 Tilsyneladende forskelle blandt de andre grupper er ikke statistisk signifikante.
24 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Sammenstilles tabel 2.2.2 og tabel 2.2.3 fremgår det således, at hashbrug blandt de 16-30-
årige er mest udbredt i de øverste sociale lag og blandt unge, som ikke boede sammen med
enten deres far eller mor i 14-årsalderen, mens hashbrug i de ældre aldersgrupper er mest
udbredt blandt grupper af arbejdsløse.
Andre illegale stoffer
Af tabel 2.2.4 ses en stigning i brugen af andre illegale stoffer end hash fra 1994 til 2000. I 1994
opgav under 1% af de 16 til 44-årige at have indtagetandre stoffer end hash inden for det sidste
år, mens endnu færre havde prøvet inden for den sidste måned. Til sammenligning angiver mere
end 3% af de 16-44-årige i 2000 at have prøvet et eller flere andre stoffer inden for det sidste år
(1,2% inden for sidste måned og 2,2% inden for den resterende del af året). Således ser det
ifølge undersøgelsesresultaterne ud som om, at flere i 2000 sammenlignet med 1994 har prøvet
andre stoffer end hash – både inden for sidste måned og det sidste år 6,7 .
TABEL 2.2.4
Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned og sidste år har brugt
et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994 og 2000
Brugt et eller flere af de andre illegale stoffer end hash 1994 (nΩ2.521) 2000 (nΩ6.878)
Sidste måned 0,2 1,2
Sidste år (sidste måned medregnet) 0,5 3,4
Kilde: Upublicerede tal fra SUSY 1994 og SUSY 2000.
Af tabel 2.2.5 i annekset fremgår det, hvor store andele af de 16-44-årige, som har prøvet
de forskellige stoffer inden for det sidste år. Amfetamin og kokain er i 2000 efter hash de
hyppigst anvendte stoffer, da 2,2% opgiver at have prøvet amfetamin det sidste år, mens
1,4% har prøvet kokain.
Som ved brug af hash er der større andele af mænd end kvinder, som har prøvet andre
illegale stoffer inden for det sidste år. Her er ligeledes tale om et ungdomsfænomen, da
andelen falder med stigende alder (upublicerede tal fra SUSY 2000).
Mere end 11% af befolkningen mellem 16 og 44 år angiver i 2000 at have prøvet et eller
flere af andre illegale stoffer end hash nogensinde. Til sammenligning gjaldt dette for 4% i
1994. Således har næsten tre gange så mange blandt voksenbefolkningen prøvet det i 2000
sammenlignet med 1994 8 .
Socioøkonomiske forskelle i brugen af andre illegale stoffer end hash
Der findes ingen forskelle blandt de 16-30-åriges brug af andre stoffer inden for det seneste
år i forhold til deres forældres socioøkonomiske status (data ikke vist). Derimod findes den
største andel stofbrugere blandt unge, som ikke boede sammen med deres mor eller far ved
14-års alderen (upublicerede data fra og analyser på SUSY 2000).
Blandt de erhvervsaktive 31-44-årige er der ikke forskel i forbruget af andre stoffer det seneste
år blandt forskellige socioøkonomiske grupper. Der er derimod den største andel stofbrugere
inden for det sidste år blandt arbejdsløse og førtidspensionister (upublicerede data fra og
analyser på SUSY 2000).
6 Der er ikke lavet signifikanstest for stigningen.
7 Det er, som nævnt indledningsvist i fodnote 1, ikke helt metodisk korrekt at sammenligne udviklingen i forbruget af andre illegale stoffer end
hash i befolkningen fra 1994 til 2000. Sundhedsstyrelsen er dog af den opfattelse, at den stigning i udbredelsen af disse stoffer, der ses fra
1994 til 2000, er en reel tendens.
8 Se tidligere note om det problematiske ved at anvende kategorien »brugt nogensinde«.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 25

Forbrug af illegale stoffer blandt de unge
Det er, som det fremgår af tabel 2.2.1, klart i de yngre aldersgrupper, forbruget af både hash
og andre stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 24 år beskrives i dette
afsnit ud fra undersøgelsen SUSY 2000, mens forbruget blandt de 16 til 20-årige beskrives
ud fra MULD 2000, MULD 2001 og MULD 2002. Forbruget blandt de 15-17-årige beskrives
ud fra undersøgelserne ESPAD 1995 og ESPAD 1999 (Se annekset for beskrivelse af
undersøgelserne).
16-24 årige
Hash
Resultater fra SUSY 2000 viser, at i alt 40,9% af de unge mellem 16-24 år har prøvet at
ryge hash (tabel 2.2.6). Der er blandt unge forskel på brugen blandt mænd og kvinder, idet
46,5% af mændene og 35,8% af kvinderne har prøvet at ryge hash nogensinde. Godt 25%
af mændene og 15% af kvinderne har røget hash inden for det seneste år. Tre gange så
mange mænd (ca. 12%) som kvinder (ca. 4%) har brugt hash inden for sidste måned (upublicerede
tal fra undersøgelsen SUSY 2000).
Andre stoffer
Hvad angår andre illegale stoffer end hash har 14% af de unge mellem 16-24 år i 2000 angivet
at have prøvet et af disse stoffer nogensinde. I alt har ca. 8% haft et forbrug inden for sidste år
(tabel 2.2.6). Ligeledes når det gælder andre stoffer end hash er der en væsentlig kønsforskel.
Tre gange så mange mænd (12%) som kvinder (4%) angiver at have brugt et af de andre illegale
stoffer inden for sidste år, og fem gange så mange mænd (5%) som kvinder (1%) har den seneste
måned prøvet et af disse stoffer (upublicerede tal fra undersøgelsen SUSY 2000).
Af tabel 2.2.6 fremgår det, at næst efter hash er amfetamin det mest anvendte illegale stof
blandt de 16-24-årige. Dette viser sig både for det aktuelle forbrug og for tidligere forbrug.
Knap 11% har prøvet amfetamin nogensinde, herunder 15% mænd og 7% kvinder. Et
tilsvarende mønster for kønsforskelle findes i forbruget det seneste år og den sidste måned
(upublicerede tal fra SUSY 2000).
TABEL 2.2.6
Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale
stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2000 (nΩ1786)
Sidste måned Sidste år (sidste måned medregnet) Nogensinde
Hash 7,7 19,7 40,9
Amfetamin 1,5 5,7 10,9
Kokain 0,8 2,7 4,7
Psilocybinsvampe 0,7 2,1 4,4
Ecstasy 0,7 2,3 4,1
Lsd 0,3 0,6 1,6
Heroin 0,1 0,2 0,5
Andre stoffer* 0,6 1,0 2,1
»Andet illegalt stof end hash« i alt 2,9 7,7 14,0
Kilde: Upublicerede tal fra undersøgelsen SUSY 2000.
* Kategorien »Andre« stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m.
Trods den store medieomtale er udbredelsen af ecstasy væsentlig mindre end udbredelsen af
amfetamin. Brugen af ecstasy ligger på samme niveau som kokain og psilocybinsvampe.
Knap 6% af mændene og godt 2% af kvinderne mellem 16 og 24 år har nogensinde prøvet
ecstasy (upublicerede tal fra SUSY 2000).
I tabel 2.2.7 findes resultater fra alle tre MULD-undersøgelser.
26 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Tabel 2.2.7
De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 2000, 2001
og 2002
MULD 2000 (nΩ2046) MULD 2001 (nΩ2090) MULD 2002 (nΩ2041)
Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle
Hash prøvet nogensinde 37 27 32 38 29 33 41 34 37
Hash sidste måned 14 5 9 13 6 9 12 5 8
Amfetamin prøvet nogensinde 11 6 8 11 7 9 9 5 6
Ecstasy prøvet nogensinde 5 3 4 6 3 4 4 3 3
Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 5 1 3 7 3 5 5 2 4
Kokain prøvet nogensinde 4 2 3 5 3 4 4 2 3
Lsd prøvet nogensinde 2 0 1 3 1 2 1 1 1
Heroin prøvet nogensinde 1 0 0 0 0 0 0 0 0
Rygeheroin prøvet nogensinde 1 1 1 1 0 1 1 0 1
»Andre« stoffer 2 1 1 2 1 1 3 2 3
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2002, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2003 og upublicerede tal fra MULD 2002.
* Kategorien »Andre« stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m.
De 16-20 årige
Der findes ingen signifikante forskelle mellem tallene for stofbrug i 2000, 2001 og 2002 med
undtagelse af en lille stigning i andelen, som har prøvet hash nogen sinde. Denne stigning skal
dog ikke tillægges stor betydning, da der ikke ses en tilsvarende stigning i det aktuelle brug.
En tredjedel af de unge i denne aldersgruppe opgiver at have prøvet at ryge hash nogensinde.
Næst efter hash er amfetamin, som i SUSY 2000, det hyppigst brugte stof, da 6-9% af de
unge har prøvet amfetamin nogensinde. 3-4% har prøvet ecstasy nogensinde og brug af
ecstasy er således omkring halvt så udbredt som amfetamin og nogenlunde på niveau med
brug af psilocybinsvampe og kokain. Det er også blandt de 16-20-årige klare kønsforskelle i
brugen af stoffer. Ved stort set alle former for brug, har mændene et større forbrug end
kvinderne.
Unge på 15-17 år – 9. klasse
I 1999 blev der gennemført en opfølgning på ESPAD-undersøgelsen fra 1995. Undersøgelsen
beskriver udbredelsen af illegale stoffer blandt de 15-16-årige i 9. klasse (Hibell et al. 1997,
2000).
I 1999 angav 24% af de unge mellem 15-16 år, at de havde prøvet hash nogensinde (tabel
13.1.1). Der var tale om en signifikant stigning fra 1995, hvor det tilsvarende tal var 18%.
Ca. 8% havde i 1999 brugt det inden for den sidste måned; dette gjaldt for ca. 6% i 1995.
TABEL 2.2.8
De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale
rusmidler i 1995 og 1999
ESPAD 1995 ESPAD 1999
(nΩ2234)
(nΩ1548)
Hash prøvet nogensinde 18,0 24,4
Hash sidste måned 6,1 8,1
Amfetamin prøvet nogensinde 1,6 4,0
Kokain prøvet nogensinde 0,3 1,1
Heroin (injektion) prøvet nogensinde 0,2 0,1
Rygeheroin prøvet nogensinde 1,5 1,3
Ecstasy prøvet nogensinde 0,5 3,1
Lsd prøvet nogensinde 0,2 1,0
Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 0,5 1,8
Snifning prøvet 6,3 7,5
Kilder: Hibell et al. 1997, 2000 og upubliserede tal fra ESPAD 2002.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 27

Der er store forskelle på udbredelsen blandt drenge og piger. I 1999 angiver 31% af drengene
og godt 22% af pigerne at have prøvet hash nogensinde. Det er drengene, som tegner
sig for stigningen fra 1995 til 1999. Tilsvarende havde næsten dobbelt så mange drenge
som piger brugt hash inden for den sidste måned i 1999 (Sabroe & Fonager 2002) 9 .
Med hensyn til andre stoffer end hash havde 7,5% i undersøgelsen af 9. klasser i 1999 prøvet
at sniffe, mens henholdsvis 4,0% og 3,1% havde prøvet amfetamin og ecstasy. Parallelt til
stigningen i brugen af hash findes der en stigning i andelen, som har eksperimenteret med
andre stoffer fra 1995 til 1999. Der er således signifikante stigninger i andelene, som har
prøvet amfetamin, ecstasy, psilocybinsvampe samt i andelene blandt drenge, som havde prøvet
crack og kokain, og i andelen af piger, som havde prøvet lsd (Sabroe & Fonager 2002).
Samvariation i brug af illegale stoffer
De fleste, der prøver hash, prøver ikke andre stoffer. I MULD 2001 gælder det for 60% af
drengene og 71% af pigerne, der har prøvet hash, at de ikke har prøvet andre illegale stoffer.
På den anden side er hash ofte indgangen til andre illegale stoffer. Således har 98% af dem,
der i MULD 2001 har prøvet andre illegale stoffer end hash, også prøvet hash (Sundhedsstyrelsen
& Kræftens Bekæmpelse 2003). I ESPAD 1999 findes en tilsvarende sammenhæng:
Mens ingen af dem, som ikke har prøvet at ryge hash, har prøvet amfetamin, har 32-36%
at dem, som har røget hash 20 gange eller mere, prøvet amfetamin mindst én gang (Sabroe &
Fonager 2002).
Samvariation i brug af rusmidler
Flere undersøgelser af de unges brug af rusmidler indikerer, at det ofte er de samme unge,
som har et stort alkoholforbrug, der har et daglig brug af tobak, som ryger hash og som
har eksperimenteret med andre illegale stoffer. I MULD 2000 og MULD 2001 findes en
klar sammenhæng imellem hashrygning og alkoholforbrug. Eksempelvis havde 65% af de
drenge, som i 2001 havde prøvet hash inden for det sidste år, været fuld mere end tre
gange inden for den sidste måned, mens kun 28% af de, som aldrig havde prøvet hash,
havde været fuld den sidste måned (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003). I
2000 havde 44% af de 16-17-årige, som havde røget hash inden for det seneste år, også
overskredet genstandsgrænsen på henholdsvis 14 og 21 genstande for piger og drenge per
uge. Blandt drenge og piger, som ikke havde røget hash det seneste år, havde kun 13%
overskredet genstandsgrænsen. Der er også en tæt sammenhæng imellem tidlig alkoholdebut
og hashforbrug (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002).
Samtidigt var 47-48% af de, som havde røget hash inden for det sidste år, daglige rygere,
mens 10-12% af de, som aldrig havde røget hash, var daglig ryger (Sundhedsstyrelsen &
Kræftens Bekæmpelse 2003).
Det fremgår også af ESPAD 1999, at der findes en sammenhæng mellem brug af rusmidler.
Sabroe og Fonager finder signifikante sammenhænge imellem hyppighed af hashrygning og
henholdsvis hyppighed af alkoholindtagelse og hyppighed af at have været fuld. Eksempelvis
havde mindst 73% af dem, som havde prøvet at ryge hash, været fulde mere end 10 gange
det sidste år. Til sammenligning havde kun 25-30% af de unge, som aldrig havde røget hash,
været fulde mere end 10 gange det sidste år (Sabroe & Fonager 2002).
Med hensyn til andre illegale stoffer end hash finder Sabroe og Fonager, at blandt de unge,
som havde drukket alkohol mindst 10 gange den sidste måned, havde 9-11% af drengene
og 6-7% af pigerne prøvet at tage ecstasy eller amfetamin. Til sammenligning havde 1-2%
af de unge, som havde drukket 0 til 5 genstande den sidste måned, prøvet ecstasy eller
amfetamin (Sabroe & Fonager 2002).
9 I de danske rapporter om ESPAD-undersøgelserne anvender Sabroe og Fonager en udvidet studiebase i forhold til den internationale undersøgelse,
idet de medtager alle elever i 9. klasse, og ikke kun de 15-16-årige elever.
28 Narkotikasituationen i Danmark 2003

»Lasternes sum« er således ikke konstant, da det langt hen af vejen er de samme unge, som
udsætter sig for de forskellige sundhedsrisici.
Opfattelser af stofferne og af brugerne
Flere undersøgelser melder om større accept af stofferne blandt de unge. Fra de regionale
høringer meldes om en større accept af brug – det gemmes ikke af vejen, men tages/ryges
åbenlyst. Dette stemmer med en kvalitativ undersøgelse, som konsulentbureauet Advice Analyse
lavede for Sundhedsstyrelsen i 1999, hvor mange finder det i orden at ryge hash eller
prøve andre stoffer. Et stofbrug er således ikke stigmatiserende – narkomani forbindes med
heroinmisbrug og socialt afvigende adfærd. Holdningen blandt de unge til brug er »at det
bestemmer man selv« (Sundhedsstyrelsen 2000).
Trivsel i hverdagen
I MULD 2001 er der spurgt til de unges trivsel i dagligdagen i form af spørgsmål om deres
oplevelse af at have personlige problemer, som gør det vanskeligt at klare de daglige gøremål,
og deres oplevelse af ensomhed i hverdagen. Blandt gruppen af unge med mange problemer
havde 60% af drengene og 42% af pigerne prøvet at ryge hash, mens 33% af drengene og
23% af pigerne uden problemer havde prøvet at ryge hash. Oplevelsen af ensomhed og brug
af hash viser et lignende mønster for drengene, mens der ikke findes nogen sammenhæng
for pigerne (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003).
Regionale høringer
Siden 2000 har embedslægeinstitutionerne på Sundhedsstyrelsens initiativ foretaget regionale
høringer på landsplan for at samle større viden om forbrugs- og misbrugssituationen regionalt
og lokalt.
Formålet med de regionale høringer er at indsamle indtryk af tendenser med hensyn til
ændrede misbrugsmønstre, nye grupper af eksperimenterende unge samt eventuelle nye måder
at indtage såkaldte »velkendte« stoffer på. Høringerne er gennemført i perioden maj til
august i år. Foreliggende sammenskrivning af resultater fra de regionale høringer i 2003 giver
det generelle indtryk af misbrugssituationen på landsplan.
Fra de fleste amter rapporteres, at situationen er uændret i forhold til sidste år. Hash er stadigt
som det mest udbredte illegale rusmiddel. Det ryges privat, til skolefester, udenfor og i forbindelse
med fester i ungdomsklubber. Debuten sker ofte i 8.-9. klasse. Amfetamin har i flere år
været det næst mest udbredte illegale stof efter hash, men der er flere meldinger om, at kokain
i flere miljøer har overtaget dets plads. Generelt anføres kokain at være stigende i sin udbredelse
blandt andet på grund af, at det er blevet billigere. Flere steder synes ecstasy at blive mindre
udbredt eller også er problemerne med stoffet stagnerende. Debutalderen for andre stoffer end
hash ligger senere end hash, i 18-årsalderen, og eksperimenterne med det topper midt i tyverne.
Amfetamin, ecstasy og kokain tages mest »i byen« på diskoteker og til musikarrangementer.
Dog nævnes en tendens til, at disse eksperimenter »flytter hjem« til private fester, når diskotekerne
bliver mere restriktive med hensyn til aldersgrænser og/eller stofbrug.
De unge eksperimenterer for at opnå selvværd og social accept samt for at styrke deres
identitet. Brugen af stoffer er samtidigt blevet bredere accepteret i mange miljøer. Brugen
gemmes ikke af vejen, men er social acceptabel, også blandt de ikke-eksperimenterende. Man
kan godt holde fest sammen, hvor nogle drikker, og andre tager stoffer/piller.
Der synes at være en ret stor geografisk spredning af stofferne, idet der ikke er stor forskel
på, hvilke stoffer, der optræder i de forskellige amter. Således eksperimenters der med
hash, kokain, ecstasy, amfetamin og psilocybinsvampe i stort set alle amter landet over.
Mindre geografisk udbredt er eksperimenter med heroin, lsd, snifning af opløsningsmidler
Narkotikasituationen i Danmark 2003 29

og lightergas, anabolske steroider, sedativer og tranquilizers. I flere amter meldes der om, at
eksperimenterne med stoffer har spredt sig fra de større byer til unge i mindre byer og på
landet.
Det er stadig mest drenge, som bruger hash og/eller andre stoffer.
Der rapporteres om brug på tværs af sociale skel og i bredere sammensatte grupper end
tidligere – herunder blandt ellers velfungerende unge i weekenderne. Samtidig med beskrivelser
af denne udbredelse, rapporteres det også, at stoffer typisk bruges af de mest socialt
utilpassede og marginaliserede unge. Det er unge, som ikke har fuldført folkeskolen, som
ikke er kommet i gang med en uddannelse, unge uden arbejde, unge anbragt uden for
hjemmet, unge fra hjem med misbrug og unge uden sociale netværk. Blandt de utilpassede
unge findes også unge med anden baggrund end dansk, som ifølge flere meldinger bruger
hash og eksperimenterer med anabolske steroider og kokain.
Med hensyn til de kendte misbrugere er heroin kombineret med alkohol, hash og benzodiazepiner
stadigt det mest anvendte. Herudover findes sidemisbrug af Rohypnol, svampe, kokain,
amfetamin og illegal metadon. Blandt heroinmisbrugere meldes om øget brug af rygeheroin
frem for hvid heroin.
Misbrug blandt indsatte i fængslerne
Kriminalforsorgen gennemførte i 2002 en undersøgelse af rusmiddelproblemer blandt Kriminalforsorgens
klientel (Kramp et al. 2003). Undersøgelsen havde tre formål: dels at undersøge
omfanget af misbruget, dels at belyse mulige sammenhænge mellem misbrug og kriminalitet
samt dels at analysere misbrugernes behov og motivation for behandling. Undersøgelsen
omfattede 1305 personer, som var repræsentative for indsatte, varetægtsarrestanter og tilsynsklienter
10 .
Undersøgelsen viste, at erfaringer med illegale rusmidler er langt mere udbredt blandt klientellet
end i befolkningen generelt. Blandt kriminalforsorgens klientel har 75% prøvet hash,
53% har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain eller amfetamin) og 30% har prøvet
opioider (heroin, morfinpræparater mv.).
Over halvdelen, 56%, af Kriminalforsorgens samlede klientel har et misbrug, mens 67% har
et stofmisbrug 11 eller problembrug 12 af rusmidler (misbrug af alkohol inkluderet). Af tabel
TABEL 2.2.9
Misbrug og problembrug i Kriminalforsorgens institutioner (læses vandret)
Misbrug
Problembrug
n % n %
Opioider 186 14 37 3
Centralstimulerende stoffer 155 12 136 10
Hash 355 27 74 6
Benzodiazepiner 82 6 43 3
Ecstacy 19 2 20 2
Hallucinogener 10 0,8 30 2
Opløsningsmidler 1 0,1 3 0,2
Alkohol 383 29 137 11
Kilde: Kramp et al. 2003.
En person kan godt være rubriceret flere steder i tabellen – eksempelvis en person med både et misbrug af
opioider og et misbrug af alkohol.
10 Tilsynsklienter er løsladte eller betinget dømte klienter, der stadigt er under tilsyn af Kriminalforsorgen.
11 Stofmisbrug defineres som indtagelse af stoffet to gange om ugen eller mere den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering. Et
alkoholmisbrug defineres ved indtagelse af 11 genstande eller mere dagligt de sidste 6 måneder før indsættelse/tilsynets registrering, 10
beruselsessituationer eller flere den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering og/eller igangværende behandling for alkoholmisbrug.
12 Problembrug af et stof defineres som indtagelse af stoffet en gang om ugen eller mindre den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering.
Et problembrug af alkohol defineres som indtagelse af 6-10 genstande dagligt de sidste seks måneder før indsættelse/tilsynets registrering
og/eller 5-9 beruselsessituationer den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering.
30 Narkotikasituationen i Danmark 2003

2.2.9 fremgår det, hvor mange af de1305 adspurgte, der havde forskellige former for misbrug
eller problembrug.
Af tabellen ses, at 14% er opioidmisbrugere, 12% er misbrugere af centralstimulerende midler,
27% er hashmisbrugere og 29% er alkoholmisbrugere. Der er i vidt omfang tale om
blandingsmisbrug. Eksempelvis har henholdsvis 67%, 39% og 20% af personerne med et
opioidmisbrug et misbrug af hash, centralstimulerende stoffer og alkohol. Derfor deles personer
med misbrug op i nogle undergrupper, således at opioidmisbrugergruppen omfatter alle,
som har et misbrug af opioider, uanset om de også har et misbrug af andre midler. Gruppen,
der opgøres som misbrugere af centralstimulerende stoffer, omfatter alle, der misbruger disse
stoffer, men ikke opioider. Endelig omfatter hashmisbrugergruppen alle, som misbruger hash,
men ikke opioider eller centralstimulerende stoffer. Efter denne opdeling befandt 14% af
det samlede klientel sig i opioidmisbrugergruppen, 6% tilhørte gruppen af misbrugere af
centralstimulerende stoffer og 14% tilhørte hashmisbrugergruppen. Endvidere tilhører 21%
gruppen af alkoholmisbrugere, mens 44% ikke tilhørte nogen misbrugsgruppe.
Betragtes aldersfordelingen er personer fra opioidmisbruggruppen i gennemsnit de ældste
(38 år) og ecstasymisbrugere er de yngste blandt misbrugere med en gennemsnitsalder på 27
år. Der er ingen signifikant forskel mellem andelen af mænd og andelen af kvinder, som
misbruger opioider, mens der er flere mænd (13%), der misbruger centralstimulerende stoffer,
end kvinder (7%). Det samme gælder for misbrug af hash.
Debutalderen blandt de 780 personer, som havde prøvet hash, var for 50 procents vedkommende
15 år eller yngre, mens 75% har en debutalder på 17 år eller yngre. For de 362
personer, som nogensinde havde prøvet opioider, havde 50% prøvet det, da de var 19 eller
yngre, mens 75% havde prøvet, da de var 25 eller yngre 13 .
Hovedparten af de personer, der tilhører opioidmisbrugsgruppen, har tidligere modtaget
behandling, og de er fortsat behandlingsmotiverede. Det er imidlertid kun halvdelen, som
modtager behandling. Samtidig findes, at blandt de opioidmisbrugere, som tidligere har
modtaget behandling, er 86% fortsat opioidmisbrugere, mens kun 67% blandt dem, der
ikke har modtaget behandling, fortsat er opioidmisbrugere. Blandt dem, der misbruger centralstimulerende
stoffer er kun ret få motiverede for behandling og ifølge undersøgelsens
resultater tillægges et hashmisbrug ingen særlig betydning hverken af misbrugerne eller af
behandlerne. Der konstateres et udtalt behov for klare retningslinier hvad angår behandling
internt i Kriminalforsorgen og for et øget samarbejde med amterne. Endvidere konstateres
et behov for øget behandlingskapacitet.
Rusmiddelundersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse og siger derfor ikke direkte noget om
hvor mange misbrugere, der findes blandt Kriminalforsorgens klientel i løbet af et år. Men
det er beregnet, at næsten 3200 stofmisbrugere indsættes i fængslerne i løbet af et år. Blandt
nyindsatte varetægtsarrestanter er der 3400 stofmisbrugere per år og blandt tilsynsklienterne
fandtes ca. 2000 stofmisbrugere per år.
2.3 Skøn over omfanget af det tunge stofmisbrug i Danmark
Sundhedsstyrelsen har i 2003 foretaget nye skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark.
At foretage et skøn over antallet af stofmisbrugere er forbundet med stor usikkerhed. Dels
er skønnet afhængig af definitionen af en stofmisbruger, dels er det afhængig af, hvilke
metoder og hvilket datamateriale skønnet baseres på.
Det nye skøn er foretaget ved hjælp af en capture-recapture model 14 . Metoden anvendes
inden for befolkningsundersøgelser til at estimere ukendte populationsstørrelser og bygger
på den metode, som biologer oprindeligt brugte til at estimere antallet af vilde dyr i et
13 Færdselslovovertrædere er ikke med i denne analyse af debutalderen.
14 Metoden er anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på at sikre muligheden
for sammenligninger på tværs af lande.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 31

område. Der blev indfanget et tilfældigt antal dyr, som blev mærkede, og vendte tilbage
til deres område. Senere blev der indfanget en anden tilfældig flok, og antallet af mærkede
dyr heriblandt blev talt op. Forholdet mellem antallet af mærkede dyr i den først
indfangede gruppe og antallet af mærkede dyr i den genindfangede gruppe, antages at
være det samme som forholdet mellem antallet af dyr i den først indfangne gruppe og
den totale population.
De nye skøn over antallet af stofmisbrugere er foretaget på baggrund af Landspatientregistret
(LPR) og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget
behandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mange personer, der er
registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose 15 . Herefter er undersøgt, hvor mange
af disse, der også fandtes i SIB.
Den matematiske model ser således ud:
I LPR
Fundet
Ikke fundet
I SIB Fundet a b
Ikke fundet c d
d beregnes som b*c/a.
Antallet af stofmisbrugere er aπbπcπd.
Skønnene over antallet af stofmisbrugere i henholdsvis 1996, 1998 og 2000 fremgår af tabel
2.3.1. Ved stofmisbrugere forstås i denne sammenhæng personer, som har et vedvarende
forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Skønnet omfatter
således ikke det eksperimenterende stofbrug. Såvel hashmisbrugere som misbrugere af centralstimulerende
stoffer, opioider m.fl. er medtaget i skønnet.
TABEL 2.3.1
Skøn over antal af stofmisbrugere 1996, 1998 og 2001
1996 1998 2001
Antal 20.500 24.500 25.500
Kilde: Sundhedsstyrelsen 2003.
Som det fremgår af tabellen, er antallet af stofmisbrugere steget med 5000 fra 1996 til 2001.
Dog er skønnet fra 1996 ikke direkte sammenligneligt med skønnene fra de to andre år.
Dette skyldes, at det i 1996 stadigt var muligt at blive visiteret til behandling hos sin egen
læge, hvorfor der var klienter i behandling, som ikke blev registeret i LPR. På den baggrund
må en del af stigningen fra 1996 til 1998 anses for at bunde i en teknisk forandring.
Udfra skønnet af det samlede antal stofmisbrugere i Danmark i 2001 er der foretaget en
særlig beregning over hashmisbrugere alene 16 . Således viser beregningen, at 6.000 ud af
det samlede antal på 25.500 stofmisbrugere i 2001, alene er hashmisbrugere. Antallet af
hashmisbrugere er fremkommet ved at fratrække skønnet af stofmisbrugere af andre illegale
stoffer end hash fra det samlede skøn over stofmisbrugere. Der er ikke lavet sammenlignende
beregninger fra tidligere år hvad angår hashmisbrugere. Det må imidlertid formodes, at
stigningen i antal stofmisbrugere generelt fra 1996 til i dag også indebærer en stigning i
antallet hashmisbrugere i samme periode.
Aktuelt anses antallet af stofmisbrugere for at være stagnerende. Der fandt en reel stigning
sted i første del af 1990’erne, og det er de personer, der nu genfindes i behandlingssystemet
og som dermed udgør beregningsgrundlaget for skønnene.
15 Her er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F19.9.
16 Sundhedsstyrelsens notat af 27. oktober 2003. Sundhedsstatistik. Estimeret antal hashmisbrugere.
32 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Risikoadfærd
Sundhedsstyrelsens register over klienter indskrevet i behandling indeholder oplysninger fra
klienterne om deling af sprøjter/kanyler. Af klienter indskrevet i behandling i 2002 oplyser
16%, at de har haft denne type risikoadfærd nogensinde. 4% havde gjort det inden for den
sidste måned. Blandt indskrevne klienter, som ikke tidligere har været i behandling, oplyser
8%, at de har delt sprøjter nogensinde, mens 3% oplyser, at de har gjort det inden for den
sidste måned. Blandt de nye i behandling ses over tid et fald i andelen af heroinmisbrugere,
som har et intravenøst brug. Forsætter denne udvikling vil det medføre et fremskridt i forhold
til begrænsningen af hiv, hepatitis m.v. blandt heroinmisbrugere (Se kapitel 3).
Narkotikasituationen i Danmark 2003 33

3 Sundhedsmæssige konsekvenser
ved stofmisbrug
I dette kapitel behandles de forskellige sundhedsmæssige konsekvenser ved stofbrug. Herunder
inddrages oplysninger om stofmisbrugere i behandling, psykiatriske lidelser i sammenhæng
med stofbrug samt narkotikarelaterede dødsfald og infektionssygdomme.
3.1 Stofmisbrugere i behandling
Oplysningerne om stofmisbrugere i behandling stammer fra Sundhedsstyrelsens register over
stofmisbrugere indskrevet i behandling, som blev etableret i 1996. Registret omfatter de
personer, som de amtslige/kommunale centre har visiteret til behandling for stofmisbrug,
uanset om behandlingsformen er ambulant behandling, dag- eller døgnbehandling, metadonunderstøttet
behandling eller stoffri behandling. En opgørelse over alle klienter, som blev
indskrevet i behandling i 2002 vises i tabel 3.1.1.
TABEL 3.1.1
Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2002
Antal klienter indskrevet i behandling i 2002 4310
Andel ikke behandlet tidligere (%) 32
Andel af mænd/kvinder (%) 76/24
Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%) 31/32
Opioider som hovedstof (%)* 57
Hash som hovedstof (%)* 21
Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)* 8
Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 41
Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 23
Lønindtægt (%) 9
Dagpenge (%) 7
Kontanthjælp (%) 55
Førtidspension (%) 12
Anden indtægt samt uoplyst (%) 17
Andel med selvstændig bolig (%) 50
Andel enlige mænd/kvinder (%) 76/65
Antal børn i hjemmet under 18 år 456
Antal børn uden for hjemmet under 18 år 516
Udenlandsk statsborgerskab (%) 5,2
Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling.
* Procent af dem, der opgiver et hovedstof.
I 2002 blev der på landsplan indskrevet 4310 i behandling. Det er en lille stigning i forhold
til de 4079, der blev indskrevet i 2001. Det samlede antal stofmisbrugere, der har været i
behandling i løbet af året, steg med 7% fra 2001 til 11246 personer i 2002. (I det samlede
antal er medregnet personer, som har fortsat behandlingen fra 2001 ind i 2002).
32% af de indskrevne i 2002 havde ikke tidligere været i behandling for stofmisbrug. En
særlig opgørelse og beskrivelse af disse »nytilkomne« klienter vil blive behandlet særskilt
senere i kapitlet.
Misbrugets art
Heroin er det hyppigst anvendte stof blandt klienterne i behandling, men hash, metadon og
benzodiazepiner anvendes også af mange. Der har de seneste år været en tendens til, at færre
har opioider som hovedstof. Således opgav 79% af klienterne i 1998, at de havde opioider
som hovedstof, mens den tilsvarende andel i 2002 var 57%.
34 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Hash som hovedstof synes på den anden side at være i stigning. Hash var hovedstof for 21%
af de indskrevne og er tillige et meget udbredt sidestof. 31% af de indskrevne i 2002 angiver
at have hash som sidestof.
Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. 46% opgiver i 2002
at have brugt mere end ét stof før indskrivningen, hvilket er et svag fald i forhold til året
før, hvor den tilsvarende andel var 55%.
De centralstimulerende stoffer, der er i fokus i unges eksperimenterende brug af stoffer,
optræder i ringe omfang som hovedstof for misbrugere i behandling. Kun 4% opgiver amfetamin,
3% opgiver kokain og 1% opgiver ecstasy 17 som hovedstof 18 , hvilket er stort set
uændret i forhold til 2001. Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supplement.
Alder og kønsfordeling
I 2002 var der 76% mænd og 24% kvinder blandt stofmisbrugerne i behandling, hvilket
stort set svarer til kønsfordelingen i de tidligere år. Gennemsnitsalderen ved indskrivningen
var i 2002 31 år for mænd og 32 år for kvinder.
Sociale baggrundsvariable
Oplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseret gruppe med
hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, udannelse, boligsituation og socialt samliv.
En stor del af klienterne er på overførselsindkomster, kun 16% har tilknytning til arbejdsmarkedet,
og næsten halvdelen heraf er på dagpenge. Samlet har 26% en uddannelse ud over
folkeskolen, og 17% har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau
skal ses i lyset af, at de fleste debuterer som stofmisbrugere i en ret ung alder.
Også boligmæssigt er stofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 50% har selvstændig bolig – hele
6% er egentlig boligløse.
Familiemæssigt levede en meget stor andel af såvel mandlige som kvindelige stofmisbrugere
som enlige, hvad der er usædvanligt, når flertallet i gruppen var yngre voksne. I alt 456 børn
boede sammen med en misbruger i behandling i 2002, mens 516 børn under 18 år var
anbragt uden for hjemmet.
Udenlandske statsborgere
En mindre del af stofmisbrugere i behandling er udenlandske statsborgere, i alt godt 5%.
Andelen af klienter i behandling med fremmed nationalitet svarer nogenlunde til andelen
med fremmed nationalitet i befolkningen som helhed.
Nytilkomne i behandling
Det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt
klienterne tidligere har været indskrevet i behandling eller ej. Informationer om de
nyindskrevne er særligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling m.h.t.,
hvilke stoffer der bruges hvor, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper
etc. Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid m.h.t. misbruget og rekrutteringen
hertil. Nedenfor i tabel 3.1.2 findes oplysninger om de nytilkomne.
17 Her opgjort som MDMA eller lignende.
18 Procenterne er udregnet på basis af den del af behandlingspopulationen, som har angivet et hovedstof.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 35

TABEL 3.1.2
Klienter indskrevet i behandling i 1999, 2000, 2001 og 2002, som ikke har været i behandling for
stofmisbrug tidligere
1999 2000 2001 2002
Klienter der ikke er behandlet tidligere 1026 ud af 3.429 1157 ud af 3920 1278 ud af 4079 1364 ud af 4310
(30%) (27%) (31%) (32%)
M/K (%) 74/26 77/23 76/24 78/22
Gennemsnitsalder M/K 28/28 28/28 28/27 28/29
Opioider som hoved-stof (%)* 52 54 38 35
Hash som hovedstof (%)* 31 30 33 39
Centralstimulerende stof som hovedstof (%)* Ikke opgjort 14 11 15
Injektion hos heroinmisbrugere (%) 40 35 25 23
Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling i 1999, 2000, 2001 og 2002.
* Procent af dem, der opgiver hovedstof.
Som det fremgår af tabel 3.1.2, havde 32% af de indskrevne klienter i 2002 ikke været i
behandling tidligere. Ikke overraskende var gennemsnitsalderen væsentligt lavere blandt de
nye end gennemsnitsalderen i behandlingspopulationen som helhed. I 2002 var kønsfordelingen
blandt nye og gamle i behandling stort set den samme.
Hovedstof og indtagelsesmåde
Der er en større andel blandt de nytilkomne, der opgiver hash som hovedstof, sammenlignet
med dem, der har været i behandling tidligere. Andelen, som opgiver hash som hovedstof
blandt de nytilkomne er 39% i 2002. Dette er en svag stigning i forhold til de foregående
år, mens andelene var endnu lavere (26%) i både 1996 og 1997.
Blandt de 1339 nytilkomne med oplyst hovedstof har kun 35% opioider som hovedstof,
hvilket er på samme niveau som i 2001, og fortsat meget lavere end i 2000, hvor 54% havde
opioider som hovedstof. 15% opgiver at have et centralstimulerende hovedstof (i dette tilfælde
amfetamin, kokain eller ecstasy), hvilket er en større andel end blandt behandlingspopulationen
som helhed. Dette kunne tyde på, at de centralstimulerende stoffer vil vinde
mere frem i behandlingspopulationen fremover, mens andelen af klienter med opioider som
hovedstof vil være aftagende.
Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to »klientgrupper« er der også forskel, da
23% af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens 41% af de tidligere
behandlede har injiceret heroin i 2001. Samtidigt er det en lidt mindre andel af de nytilkomne
i 2002, som har injiceret, i forhold til de forgående år. Forskellen på indtagelsesmåden
mellem de to klientgrupper kan skyldes en »kortere misbrugskarriere«, dels at rygeheroinen
de senere år har vundet mere frem. Det sidste underbygges af faldet af injicerende blandt de
nytilkomne over tid.
Metadonbehandling og -ordination
Sundhedsstyrelsen har siden 1985 opgjort antallet af klienter i længerevarende metadonbehandling,
dvs. længere end 5 mdr. I figur 3.1.1 ses udviklingen i antallet af stofmisbrugere
under 50 år i substitutionsbehandling med metadon i december hvert år i perioden 1985 til
2002 19 . I denne opgørelse er ikke medtaget klienter i længerevarende metadonbehandling
under Kriminalforsorgen samt klienter uden CPR. nr. i behandling 20 .
Der er en fortsat stigning i antal personer med længerevarende substitutionsbehandling, efter
at amterne overtog ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon pr. 1.1.1996.
19 Ordinationsstatistikken indbefatter også ordination på andre indikatorer end stofmisbrug (fx. smertebehandling). Dog skønnes disse ordinationer
at være af begrænset antal, når det gælder længerevarende ordination (mere end 5 måneder) til personer under 50 år.
20 I 2001 var der 351 i klienter i længerevarende metadonbehandling blandt de indsatte i danske fængsler og ca. 200 fik udleveret metadon på
erstatningsnummer (dvs. uden CPR.nr.).
36 Narkotikasituationen i Danmark 2003

FIGUR 3.1.1 Personer i længerevarende metadonbehandling (mere end 5 måneder) 1985-2002
I årene 1993 til 1995 lå antallet stabilt på ca. 3000 om året. Siden er antallet af personer
med længerevarende substitutionsbehandling steget hvert år fra 3276 i 1996 til 4949 ved
udgangen af 2002.
Indtil 1996 var metadonregistreringen alene baseret på recepter. Efter lovændringen i 1996
blev i statistikken også medregnet de personer, som fik udleveret metadon uden forudgående
recept fra amternes behandlingssteder. Dette er medvirkende til den store stigning fra 1996
til 1997. Stigningen i antal personer i længerevarende substitutionsbehandling fra 1996 indikerer
endvidere ændringer af behandlingstilbud 21 . Foruden metadon anvendes buprenofin i
substitutionsbehandling. Antallet af personer i behandling med buprenofin er ikke opgjort.
3.2 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere
Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden 1970 (Politiets Narkotikastatistik
2002).
Rigspolitiets register
Registeret omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet om dødsfaldet med
henblik på medikolegalt ligsyn. Det drejer sig f.eks. om dødfundne, pludselig uventede døde,
ulykker, drab og selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning og dødsfald som følge af ulykke,
hvor den pågældende havde indtaget narkotika, vil således blive indberettet til politiet.
Rigspolitiets dødsfaldsstatistik (figur 3.2.1) viser et stabilt niveau i starten af 80’erne, en
svagt faldende tendens i slutningen af 80’erne og et markant højere niveau i 90’erne. I 2002
blev der registreret 252 narkodødsfald, hvilket er på samme niveau som i 2001, hvor der var
258 dødsfald.
Indtil sidst i 80’erne forekom hovedparten af dødsfaldene blandt personer boende i København,
men siden begyndelsen af 1990’erne har billedet vendt sig, og antallet i de tre dele af
landet ligget meget tæt. De seneste to år har der været flest narkotikarelaterede dødsfald i
Jylland, tæt fulgt af øerne, mens der har været betydeligt færre i København (figur 3.2.2).
Gennemsnitsalderen ved død er steget i perioden fra 1991 til 2002. I 1991 var gennemsnitsalderen
ved disse dødsfald 31,5 år. I 2002 var den 38,0 år.
Det er flest mænd, der optræder i politiets register over narkotikarelaterede dødsfald. Andelen
af mænd er steget i løbet af perioden fra at udgøre 72% i 1976 til at udgøre 86% i 2002.
21 Se eventuelt rapporten fra Embedslægeinstitutionen i Københavns Kommune om positive og negative effekter af, at amterne 1.1.1996 overtog
ansvaret for ordination, udlevering og kontrol af metadon samt den sociale og den lægelige behandling (Embedslægeinstitutionen for København
og Frederiksberg Kommuner 2001).
Narkotikasituationen i Danmark 2003 37

FIGUR 3.2.1 Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på køn, 1981-2002
Kilde: Politiets Narkotikastatistik 2002.
Sundhedsstyrelsens opgørelse
Parallelt med politiets register findes der oplysninger om narkotikarelaterede dødsfald i en
opgørelse fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. I opgørelsen findes dødsfald, som er
defineret som narkotikarelaterede dødsfald ud fra fælleseuropæiske kriterier. På grund af
ønsket om sammenlignelighed landene imellem, har man været restriktiv med hensyn til de
diagnosegrupper, som indgår i udtræksproceduren. Derfor vil eksempelvis stofmisbrugere,
som er døde af aids, ikke figurere i opgørelsen.
I Sundhedsstyrelsens opgørelse medtages dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer, afhængighed
og psykoser samt dødsfald som følge af forgiftning (selvmord såvel som ved
uheld) 22 .
I 1999 23 blev der registreret 217 dødsfald, hvoraf mænd står for de 72% (157). Betragtes
figur 3.2.3, som afbilleder udviklingen gennem 1990’erne, ser tendensen først svagt stigende
ud, før den synes at være faldende i slutningen af årtiet. Det store udsving i 1994 er kunstigt
skabt og skyldes en midlertidig justering af kodningspraksis.
I Sundhedsstyrelsens opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald var gennemsnitsalderen ved
dødsfald for kvinder 49,3 år og for mænd 37,7 år i 1999, hvilket samlet giver en
gennemsnitsalder på 40,9 år.
Forskellene mellem tallene i de to opgørelser skyldes både forskelle i dødsfaldspopulationer
og forskelle i definition af et narkorelateret dødsfald. Eksempelvis findes i politiets register
kun dødsfald, hvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod alle dødsfald i Danmark
registreres i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.
Endvidere inkluderer den europæiske definition af narkotikarelaterede dødsfald, brugt til
opgørelsen fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, ikke dødsfald som følge af trafikulykker
eller andre uheld, som skyldes, at den afdøde har være påvirket i uheldsøjeblikket. Disse
dødsfald er derimod medtaget i politiets register.
22 Frem til 1994 blev der anvendt ICD8 koder. Fra og med 1994 er der anvendt ICD10 koder.
23 Data fra 2000 og 2001 foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
38 Narkotikasituationen i Danmark 2003

FIGUR 3.2.2 Geografisk fordeling af narkotikarelaterede dødsfald (efter afdødes folkeregisteradresse),
1981-2002
FIGUR 3.2.3 Narkotikarelaterede dødsfald 1990-1999
Kilde: Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.
Undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i København 1997-1999
Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
i Københavns Kommune og Retsmedicinsk Institut ved København
Universitet har i samarbejde udført en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i København
fra 1997 til 1999 (Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner
et al. 2003). Hovedformålet var at undersøge, hvad stofmisbrugere dør af, mens de er i
behandling. En af hovedkonklusionerne var, at langt flere stofmisbrugere dør af sygdom, end
man tidligere har antaget.
Af de 2956 personer, som i København i perioden 1997-1999 havde kontakt med behandlingssystemet,
døde 172 i samme periode. Den samlede dødelighed var 2,5% om året for de
stofmisbrugere, der havde haft kontakt med behandlingssystemet. 37% døde af forgiftning,
44% døde af sygdomme, heraf var en tredjedel infektionssygdomme, og 18% døde af andre
årsager (voldelig død inkl. selvmord, mord og ulykke).
Man fandt endvidere i undersøgelsen en sammenhæng mellem dødelighed og en række
samvirkende faktorer som alder, social marginalisering, sygelighed og behandling. Social marginalisering
i form af boligløshed og førtidspension øgede risikoen for død, mens uddannelse
synes at beskytte mod død. Ordination af antidepressiva og smertestillende medicin (andet
end metadon) viste en sammenhæng med øget risiko for død.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 39

Forskningsprojekt om stofmisbrugeres dødelighed i forbindelse med løsladelse
fra fængsel
I 2002 blev gennemført et registerforskningsprojekt af speciallæge, Ph.D. Peer Brehm Christensen,
Odense Universitetshospital, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen om dødelighed
blandt stofmisbrugere i perioden efter løsladelse fra fængsel. Formålet var at undersøge, om
der for stofmisbrugere i behandling er en overdødelighed i perioden umiddelbart efter løsladelsen.
Udgangspunktet for undersøgelsen var Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere
i behandling, der samkøres med Rigspolitiets kriminalregister.
Analysen er endnu ikke afsluttet, men foreløbige resultater viser, at i de første uger efter
løsladelse fra fængsel, havde stofmisbrugere betydelig større risiko for at dø end andre stofmisbrugere.
Årsagen hertil kan være, at stofmisbrugernes tolerance over stoffer mindskes
under deres fængselsophold. Efter løsladelse vil misbrugere ofte indtage den samme mængde
stof som før indsættelse, hvilket resulterer i en overdosis.
3.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme
Hiv/aids
Den danske indsats mod hiv bygger på frivillighed, anonymitet, åbenhed, direkte og ærlig
information samt tryghed for den enkelte i kontakten med sundhedsmyndighederne. Derfor
er hiv-testning frivillig, og hiv-smittede rapporteres anonymt. I hiv-meldesystemet indgår
køn, alder, oplysninger om eventuel tidligere hiv-test og risikoadfærd samt formodet smittemåde.
Aids anmeldes med navn og personoplysninger.
I tabel 3.3.1 ses antallet af anmeldte nypåviste hiv-positive og heraf antallet af intravenøse
stofmisbrugere fra 1992 til 2002 24 . Antallet af nypåviste hiv-positive har varieret fra år til år,
og det samme gælder antallet af smittede, hvor smittekilden antages at være intravenøst
stofmisbrug.
I 2002 var 11% (31 personer) af de nydiagnostiserede hiv-positive intravenøse stofmisbrugere.
Denne andel har ligget ret stabilt omkring 10% de sidste ti år.
Andelen af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøst stofmisbrug,
har ligeledes ligget relativt stabilt omkring 10%. Dog var den i 1998 nede på 5% af samtlige
registrerede nyanmeldte aids-tilfælde (4 ud af i alt 74 personer) og i 2001 oppe på 15% (11
ud af i alt 72 personer).
TABEL 3.3.1
Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt
1992-2002
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Antal nypåviste hiv-positive i alt 380 331 298 304 268 273 212 285 260 319 282
Antal nypåviste hiv-positive med intravenøst 52 (14%) 24 (7%) 28 (9%) 34 (11%) 25 (9%) 30 (11%) 13 (6%) 26 (9%) 20 (8%) 31 (10%) 31 (11%)
stofmisbrug (% af alle nypåviste)
Antal nydiagnostiserede aids-tilfælde i alt 209 239 237 213 159 109 74 76 57 72 39
Antal nydiagnostiserede aids-tilfælde med intravenøst 18 (9%) 21 (9%) 24 (10%) 28 (13%) 18 (11%) 11 (10%) 4 (5%) 7 (9%) 7 (12%) 11 (15%) 3 (8%)
stofmisbrug (% af alle nydiagnostiserede)
Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut.
24 Tallene fra tidligere år er blevet korrigeret og opdaterede, således de afviger en smule fra opgørelser i tidligere årsrapporter.
40 Narkotikasituationen i Danmark 2003

TABEL 3.3.2
Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt,
1992-2002
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Antal hepatitis A i alt 172 227 145 103 107 115 86 88 81 63 83
Antal hepatitis A med intravenøs stofmisbrug 1 (1%) 24 (11%) 6 (4%) 1 (1%) 0 0 0 0 0 0 1 (1%)
(% af alle diagnostiserede)
Antal hepatitis B i alt* 52 105 115 112 101 101 94 58 63 47 61
Antal hepatitis B med intravenøs stofmisbrug 9 (17%) 36 (34%) 49 (43%) 39 (35%) 36 (36%) 30 (30%) 25 (27%) 13 (22%) 20 (32%) 11 (23%) 11 (18%)
(% af alle diagnostiserede)
Antal hepatitis C i alt* 31 65 84 36 28 26 21 13 15 6 5
Antal hepatitis C med intravenøs stofmisbrug 23 (74%) 49 (75%) 61 (73%) 27 (75%) 20 (71%) 20 (77%) 13 (62%) 11 (85%) 9 (60%) 3 (38%) 4 (80%)
(% af alle diagnostiserede)
Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut.
* Blandt tilfælde med akut hepatitis B og C indgår en vis fællesmængde, idet i alt 106 personer (95 IDUs) spredt over perioden blev anmeldt med både hepatitisBogC.
Hepatitis A, B og C
Trods mindre udsving synes der de seneste fem år at være sket et fald i antallet af registrerede
akutte tilfælde af hepatitis i hele befolkningen (tabel 3.3.2). I samme periode har andelen af
akutte tilfælde af hepatitis, hvor den smittede har været intravenøs stofmisbruger, ligget
omkring 1% ved hepatitis A, varieret mellem 17% og 43% ved hepatitis B og varieret fra
38% til 85% ved hepatitis C. Antallet af anmeldte tilfælde er dog så små, at procentueringerne
skal læses med forbehold.
Undersøgelser fra Fyns og Københavns Amt har vist, at 60-80% af samtlige stofmisbrugere
har været smittet med hepatitis B, og at ca. 5% af dem udvikler kronisk leverbetændelse
(Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002).
Med hensyn til hepatitis C har undersøgelser vist, at 80-100% af de intravenøse stofmisbrugere
er smittede. Hos 75% heraf udvikler smitten sig til en kronisk infektion og ca. 25% af
de smittede vil i løbet af 20-30 år udvikle levercirrose (skrumpelever) og i visse tilfælde
leverkræft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002).
3.4 Andre sundhedsmæssige konsekvenser
Stofmisbrugere i psykiatrisk behandling
I alt blev 3352 personer indlagt på psykiatriske hospitaler med en stofrelateret hoved- eller
bidiagnose i 2002 mod 2685 i 1995. I perioden 1995-2002 sås en stigning på over 50% i
TABEL 3.4.1
Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler, 1995-2002
Diagnosekode Psykiske lidelser eller forstyrrelser 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
forårsaget af brug af:
F11 Opioider 322 319 273 273 227 227 189 172
F12 Cannabis 312 304 279 314 317 270 327 364
F13 Sedativa/hypnotika 283 315 239 212 204 205 199 182
F14 Kokain 7 12 15 21 23 23 31 36
F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain 85 94 82 82 71 76 75 109
F16 Hallucinogener 23 23 25 17 26 18 21 14
F18 Opløsningsmidler 9 11 3 5 10 2 6 2
F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer 494 569 586 705 758 749 732 726
Personer med hoveddiagnoser i alt 1535 1647 1502 1629 1636 1570 1580 1605
Kilde: Upublicerede tal fra Den Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning,
Psykiatrisk Hospital i Århus.
Tabel 3.4.1 viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som
følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (hoveddiagnose)
er anvendt som udtrækskriterier.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 41

TABEL 3.4.2
Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler 1995-2002
Diagnosekode Psykiske lidelser eller forstyrrelser 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
forårsaget af brug af:
F11 Opioider 166 176 178 134 146 190 204 208
F12 Cannabis 431 427 477 524 566 584 637 691
F13 Sedativa/hypnotika 330 327 259 247 253 283 257 266
F14 Kokain 8 8 17 13 15 17 19 34
F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain 46 67 56 53 58 52 58 56
F16 Hallucinogener 6 6 7 4 11 9 11 10
F18 Opløsningsmidler 9 7 6 4 9 7 7 13
F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer 238 297 314 418 534 566 485 574
Personer med bidiagnoser i alt 1150 1225 1240 1335 1506 1630 1593 1747
Kilde: Upublicerede tal fra Den Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning,
Psykiatrisk Hospital i Århus.
Tabel 3.4.2 viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som
følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (bidiagnose) er
anvendt som udtrækskriterier. Da en patient kan have flere stofrelaterede bidiagnoser, er »i alt« kategorien ikke en summation af de ovenstående
personer.
antallet af personer indlagt på psykiatriske hospitaler med stofrelaterede bidiagnoser fra 1150
til 1747 (tabel 3.4.2), mens antallet af personer indlagt med stofrelaterede hoveddiagnoser
har været svingende mellem 1500 og 1650 perioden igennem (tabel 3.4.1).
Antallet af personer, der blev indlagt med en hoveddiagnose relateret til brug af cannabis,
synes ligeledes at være stigende, om end her er tale om relativt store udsving. Tendensen er
tydeligere ved bidiagnoser relateret til cannabis, hvor antallet af personer er steget jævnt fra
431 personer i 1995 til 691 personer i 2002.
I hele perioden er personer med hoveddiagnoser i relation til blandet brug af stoffer den
største gruppe, og antallet har været jævnt stigende frem til 1999. Næsthyppigst gennem
næsten hele perioden ses personer med cannabis-relaterede hoveddiagnoser, som i 2002 omfattede
omkring 20% af personer i psykiatrisk behandling med en stofrelateret hoveddiagnose.
På samme tid er andelen af personer med opioid-relaterede hoveddiagnoser faldet jævnt
gennem perioden.
42 Narkotikasituationen i Danmark 2003

4 Sociale og juridiske sammenhænge og
konsekvenser
Dette kapitel beskriver problemer knyttet til stofmisbrug, herunder omfanget af og udviklingen
i narkotikakriminaliteten i Danmark.
4.1 Sociale problemer
Stofmisbrugere oplever i højere grad en social udstødning end andre grupper. De er markant
oftere boligløse, de har oftere kortere uddannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp
og pension end den almindelige befolkning (jf. temakapitel 14 i Årsrapporten 2002).
Særligt truede grupper i relation til stofmisbrug er børn fra familier med misbrug, vold og
svigt, og som har en tidlig debut med alkohol og hash, indvandrerunge, som er dårligt
integrerede, flygtninge med traumatiske oplevelser bag sig, psykisk skrøbelig mennesker, psykisk
syge samt hjemløse.
4.2 Kriminalitet i forbindelse med narkotika
Der foretages løbende registrering af anmeldelser, sigtelser og afgørelser efter Lov om euforiserende
stoffer, som hovedsageligt omhandler besiddelse og salg af mindre mængder stoffer,
samt efter straffelovens § 191 stk. 1 (salg), stk. 2 (smugling), som omhandler den grovere
narkotikakriminalitet, og § 290, som omfatter hæleri – herunder hæleri i forbindelse med
narkokriminalitet.
Sigtelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen
Politiet rejser sigtelse, hvilket kan resultere i domsafgørelser i form af frihedsstraf, anden
sanktion eller frifindelse. Rigspolitiet registrerer årligt antallet af anmeldelser og sigtelser.
I 2002 blev der registreret i alt 13.025 sigtelser. Som det ses af tabel 4.2.1 nedenfor, har
antallet af sigtelser siden 1999 ligget relativt stabilt omkring 13.000, hvilket er et betydeligt
lavere niveau end i begyndelsen af 1990’erne. Antallet af sigtede personer har siden 1994
ligget omkring 9.500. Af de i alt 10.021 personer, der blev sigtet i 2002, blev 5.127 af disse
sigtet for første gang.
Den 20. december 2002 var der i alt 2440 indsatte. Heraf var 493 (20,2%) dømt for
overtrædelse af straffelovens § 191 eller lov om euforiserende stoffer.
TABEL 4.2.1
Narkotikakriminalitet 1992-2002. Sigtelser og antal sigtede personer
År 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Sigtelser i alt 17.282 18.604 15.155 14.654 14.371 13.454 14.251 12.928 13.178 13.143 13.025
Sigtede personer 10.290 12.421 9.536 9.008 8.678 8.234 8.900 9.424 9.899 9.858 10.021
Kilde: Politiets Narkotikastatistik 2002.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 43

TABEL 4.2.3
Kriminalitet (hovedforhold) og misbrugsgrupper, under færdselslovovertrædere (læses vandret)
Kriminalitet Opioid- Centralstimulerende Hash- Alkoholmisbrugergruppen
stoffer gruppen misbrugergruppen misbrugergruppen Intet misbrug Total
n % n % n % n % n % n %
Drab mv. 6 9 3 5 16 25 9 14 31 48 65 100
Vold 15 8 11 6 41 21 29 15 101 51 197 100
Ildspåsættelse 1 3 2 7 4 14 9 31 13 45 29 100
Voldtægt – – 3 13 2 9 4 17 14 61 23 100
Anden sædelighed – – – – – – 3 10 28 90 31 100
Grov narkotikakriminalitet 1 16 14 13 12 18 16 1 0,9 63 57 111 100
Lov om euforiserende stoffer 7 26 4 15 5 19 1 4 10 37 27 100
Røveri 41 30 16 12 32 23 7 5 42 30 138 100
Tyveri mv. 72 36 20 10 39 20 17 9 52 26 200 100
Anden berigelseskriminalitet 19 19 2 2 9 9 6 6 62 63 98 100
Straffelov i øvrigt 1 5 1 5 2 10 5 24 12 57 21 100
Særlovgivning 1 5 1 5 – – 1 5 17 85 20 100
Total 179 19 76 8 168 18 92 10 445 46 960 100
Kilde: Kramp et al (2003).
Sammenhæng mellem misbrug og kriminalitet
Som led i rusmiddelundersøgelsen omtalt i afsnit 2.2.5. blev forbindelsen imellem misbrug
og kriminalitetstype belyst. Af tabel 4.2.2 i annekset fremgår, hvilke typer af kriminalitet de
forskellige misbrugsgrupper har begået. Opioidmisbrugerne har typisk begået tyverier og
anden berigelseskriminalitet samt røverier. Generelt er der sjældent tale om alvorlig kriminalitet,
da gruppen af opioidmisbrugere sammen med gruppen af hashmisbrugere er idømt
kortere frihedsstraffe end de øvrige grupper 25 . De dømmes endvidere relativt ofte for overtrædelser
af Loven om euforiserende stoffer og meget sjældent for vold, drab eller drabsforsøg.
Misbrugere af centralstimulerende midler er hyppigt dømt for/sigtet for grov narkotikakriminalitet
samt for røveri. Det gælder for henholdsvis 15% og 21% af gruppen af misbrugere
af centralstimulerende midler, mens det gælder for henholdsvis 12% og 14% af alle klienter.
Dog udgør gruppen uden et misbrug 57% af personerne sigtet for grov narkotikakriminalitet
(Tabel 4.2.3). Hashmisbrugere afviger ikke markant fra gennemsnittet, mens alkoholmisbrugerne
hyppigt er dømt for vold.
Af tabel 4.2.3 fremgår fordelingen af misbrugere inden for hver kriminalitetstype (Tabel
4.2.3 er summeret vandret og tabel 4.2.2 er summeret lodret, hvorfor procentueringerne
ikke er de samme). Gælder primært for overtrædelser af straffelovens § 191, der har en
straframme på op til 10 års fængsel.
Det ses, at blandt personer, hvor hovedforholdet var grov narkotikakriminalitet, havde langt
de fleste (57%) intet misbrug, mens henholdsvis 14%, 12% og 16% tilhørte opioidmisbrugergruppen,
gruppen af misbrugere af centralstimulerende midler og hashmisbrugergruppen.
Blandt klienter dømt under lov om euforiserende stoffer havde 37% intet misbrug, 26%
tilhørte opioidmisbrugergruppen, 15% tilhørte gruppen af misbrugere af centralstimulerende
midler og 19% tilhørte hashmisbrugergruppen.
25 I opgørelsen af hvilke grupper, der er er dømt for forskellige slags kriminalitet, er færdselslovovertrædere behandlet for sig selv og optræder
derfor ikke i denne opgørelse.
44 Narkotikasituationen i Danmark 2003

5 Stofmarkedet
5.1 Stoffernes vej til Danmark
Rigspolitiet vurderer i rapporten »Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2002«, at
Marokko stadig er det væsentligste producentland af hash i forhold til det danske marked
(Rigspolitiet 2003). Ligeledes er Spanien og Holland i den forbindelse stadig de vigtigste
distributionslande.
Med hensyn til heroin kommer langt den overvejende del ifølge Rigspolitiet til Danmark fra
Sydvestasien via enten de traditionelle ruter gennem Iran og Tyrkiet eller via nyere ruter
gennem de tidligere Sovjetrepublikker.
Både amfetamin og ecstasy beslaglagt i Danmark formodes primært at være produceret i
Holland og Belgien. Smuglingen til Danmark foregår typisk over land gennem Tyskland.
5.2 Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked
Politi og toldvæsen opgør løbende mængden af beslaglagt illegalt stof samt antallet af beslag af
illegale stoffer, som foretages ved grænserne, lufthavne og havne i forbindelse med større efterforskningssager
samt på gadeplan. Oplysninger om beslagene indberettes løbende til Rigspolitichefens
Efterforskningsstøttecenter (NEC), som udarbejder og publicerer en årlig statistik (Politiets
Narkotikastatistik 2002).
Beslagsstatistikken er en meget grov indikator for udbuddet af stof på det illegale marked,
og er såvel en indikator for udbuddet af stoffer på det illegale marked som en indikator på
politiets indsats. I den offentliggjorte statistik skelnes ikke mellem beslag af større partier til
videresalg og partier solgt på gadeplan. Derfor er der siden 1995 foretaget en sideløbende
stikprøvebaseret registrering af stoffer forhandlet på gadeplan, jf. omtalen af »Gadeplansprojektet«
nedenfor.
Tabel 5.2.1 i annekset viser udviklingen i mængden og antal beslaglæggelser af heroin, kokain,
amfetamin og hash fra 1990-2002. Fra 1995 og frem er endvidere medtaget mængde og antal
beslag af ecstasy og lsd. Tabellen viser store udsving i mængden af beslaglagt stof inden for de
fleste stoftyper i enkelte år.
Det fremgår af tabellen, at antallet af beslag af heroin er faldet med næsten 70% siden 1996,
hvorantallet var på sit højeste. Mængden af beslaglagt heroin udviser ikke nogen klar tendens
men var i 2002 på sit højeste med 62,5 kg. Antallet af beslaglæggelser af hash faldt fra 2001-
2002, mens mængden steg fra 1763 kg. til 2635 kg.
Antallene af beslag af amfetamin, kokain og ecstasy er nogenlunde konstante. Mængderne
af beslaglagt amfetamin og ecstasy var i 2002 tilbage på det tidligere niveau fra før de store
beslag i 2001 26 . Mængden af beslaglagt kokain har de senere år været svag faldende.
Overvågning af narkotika i illegal forhandling på brugerniveau
Der er siden 1995 gennemført en løbende monitorering af narkotika i illegal forhandling på
brugerniveau i form af »Gadeplanprojektet«. Formålet er dels at følge udviklingen mellem
priser og stofkoncentration som indikator for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på
26 Den markante stigning i beslaglagt amfetamin fra 2000 til 2001 skyldes, at der i 2001 var fire ekstraordinært store beslag. Hvad angår ecstasy,
skyldes den store stigning i antal beslaglagte piller, at et enkelt beslag i 2001 indeholdt 107.753 piller.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 45

det illegale marked, dels at identificere forekomsten af ‘farlige stoffer’ samt at vurdere hyppigheden
og lokaliteten af stoffer med høj koncentration. Endelig har den løbende monitorering
til formål at følge introduktionen af nye stoffer på det illegale marked.
Resultaterne fra analyseprøverne fra »Gadeplanprojektet« i 2001
Datamaterialet i Gadeplanprojektet bestod i 2002 af stikprøvebaserede små beslag fra 5 politikredse
i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), som afleveres til analyse
hos de retskemiske institutter. Ved den retskemiske undersøgelse registreres identiteten af det
illegale stof samt eventuelle tilsætningsstoffer. Endvidere bestemmes prøvens renhed og vægt.
Af tabel 5.2.2 fremgår fordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 1996 til 2002. 27
Ud af de 198 analyserede prøver i 2002 bestod 54% af de centralstimulerende stoffer amfetamin
og kokain. Denne andel har varieret gennem årene men var højest i 2002. »Ecstasystoffer«
dvs. nyere designerdrugs er påvist i 2% af de 198 prøver.
40% af samtlige prøver i 2002 var heroin. Heroin er derved stadig det hyppigst forekommende
stof på landsplan samt i Århus og Odense. Dog er der på landsplan et markant fald i
andelen af heroinprøver fra 1996 til i dag, da 57% af samtlige prøver i 1996 var heroin. I
København er kokain det dominerende stof (43% af alle prøver), mens amfetamin dominerer
i Aalborg (46% af alle prøver) og Esbjerg (48% af alle prøver).
TABEL 5.2.2
Fordeling imellem stoftyper på brugerplan 1996-2002
År 1996* 1997* 1998* 1999* 2000 2001 2002
Stof nΩ212 nΩ217 nΩ208 nΩ216 nΩ188 nΩ152 nΩ198
Heroin 57% 60% 56% 45% 44% 45% 40%
Amfetamin 23% 26% 17% 23% 17% 22% 24%
Kokain 14% 9% 23% 27% 24% 22% 30%
Ecstasy 3% 1% 1% 3% 7% 9% 2%
Andet euforiserende 1% 1% 1% 1% 5% 1% 3%
Ikke euforiserende 2% 3% 1% 1% 3% 1% 2%
I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al. 2001, Kaa et al. 2002, Kaa et al. 2003.
* I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds.
Af tabel 5.2.3 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase (»rygeheroin«) og heroinklorid
(hvid heroin til injektion) fra 1996-2002. Der synes fra 1996 at blive registreret en større og
større andel af heroinbase blandt heroinprøverne. I 2002 var der ingen heroinklorid blandt
prøverne fra de jyske politikredse, mens kun 19% af alle heroinprøver i København var
heroinklorid (data ikke vist). Odense adskiller sig som tidligere år stadig markant fra resten
af landet, idet 65% af heroinprøverne herfra var heroinklorid.
5.3 Stoffernes renhed og priser
Af tabel 5.3.1 fremgår renheden af de forskellige stoffer fra 1996 til 2002 i Gadeplanprojektets
stikprøver.
Medianen for renheden af hvid/beige heroinklorid har fra 1996 til 2002 ligget mellem 50%
og 71%. I 2002 var det hidtil laveste men med et stort variationsinterval fra 18-78%. Der
var i 2002 ingen signifikant ændring i forhold til 2001.
For heroinbase var medianen for renheden 25% i 2002. I forhold til tidligere år var renheden
af heroinbase signifikant lavere i 2002. Variationsintervallet for renheden var, som ved heroinklorid,
stort (3-62%).
27 Gadeplanprojektet omfatter ikke hash eller andre cannabisprodukter.
46 Narkotikasituationen i Danmark 2003

TABEL 5.3.1
Renhed af illegale stoffer på brugerplan 1996-2002 (median af aktivt stof) 28,29
1996* 1997* 1998* 1999* 2000 2001 2002
Heroinklorid 64% 71% 70% 69% 59% 52% 50%
Heroinbase 43% 32% 31% 30% 40% 48% 25%
Amfetaminsulfat 15% 16% 15% 9% 12% 9% 13%
Kokainklorid 58% 57% 51% 54% 37% 43% 36%
Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al. 2001 og Kaa et al. 2002.
* I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds.
For amfetamin fandtes mange prøver med lav renhed. Kun 5 prøver havde en renhed på over
40%. Medianen var 13%, og variationsintervallet var bredt (1-70%). Renheden var i 2002 på
samme niveau som de seneste år, men lavere end i midten af 1990’erne.
I 2000 var renheden af kokain faldet signifikant i forhold til tidligere år, men i 2001 og
2002 fortsatte dette fald ikke. Medianen for renheden var i 2002 36%, hvilket ikke var
signifikant forskelligt fra de to forgående år. Variationsintervallet var i 2002 stort (10-86%).
Der fandtes i 2002, som i tidligere år, ikke væsentlig forskel i renheden af de enkelte illegale
stoffer beslaglagt i forskellige dele af landet, men overalt sås et stort variationsinterval. I alle
politikredse fandtes til stadighed stoffer af både lav og høj renhed på markedet samtidigt.
For ingen af stofferne var det muligt at udpege perioder af året, hvor renheden var specielt
høj eller lav.
Ved en sammenligning imellem Gadeplanprojektets prøver og rutineprøverne 30 foretaget på
de retskemiske institutter findes der, som tidligere år, ingen forskel i renheden af heroin,
amfetamin eller kokain. Der er derfor ingen tegn på, at stofferne fortyndes før salg på
gadeplan eller er af »ringere« kvalitet end stoffer handlet i større vægtmængder (Kaa et al.
2003).
Overvågning af ecstasypillerne på markedet
Monitoreringen af narkotika blev i 2001 udvidet, idet Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
Rigspolitiet og de tre retsmedicinske institutter etablerede en ecstasy-database baseret på
retskemiske analyser af beslaglagte ecstasypiller i Danmark 31 .
Ecstasy-databasen samler systematisk analyseprøver fra samtlige beslag af ecstasy i Danmark.
Der er således tale om både store og små beslag. Pillerne beskrives med hensyn til stofkoncentration,
stofsammensætning og udseende. Databasen er en lukket database, hvor alene Rigspolitiet,
Sundhedsstyrelsen og de retskemiske institutter har adgang. Kvartalsvis opdatering
af analyseresultaterne samt en større årlig rapport findes imidlertid på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside på adressen www.sst.dk
Som led i EU-samarbejdet, sendes fotos af ecstasypiller til Europol med henblik på at fastslå,
hvorvidt ecstasypiller beslaglagt i forskellige lande oprindeligt hører fra samme illegale produktionssted.
I 2002 blev der på de retskemiske institutter undersøgt i alt 22.701 tabletter (Kaa 2003).
Heriblandt skønnes der at være 116 forskellige slags piller opdelt efter udseende og indhold.
28 Fra 1. januar 2002 angiver de retskemiske afdelinger renheden (koncentrationen) af illegale stoffer som procent aktivt stof, hvorfor denne
opgørelse adskiller sig lidt fra opgørelser i tidligere årsrapporter.
29 Da renheden af de fleste stoffer ikke er normalfordelt, anvendes her medianværdien for renheden frem for den gennemsnitlige renhed. Dette
stemmer overens med praksis på de retskemiske institutter.
30 De retsmedicinske afdelinger undersøger regelmæssigt rutineprøver for Justitsministeriet. Prøverne indsendes typisk i forbindelse med bevisførelse
i retssager og er derfor ikke sikret repræsentativitet med hensyn til geografisk udbredelse, lokalitet, vægtmængde, udtagelsestidspunkt
m.v. Prøverne kommer ofte fra større beslag og afspejler derfor ikke nødvendigvis kvaliteten og fordelingen af stoffer på brugerniveau.
31 I databasen indgår ikke kun tabletter med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende, vurderet ved
logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller andre euforiserende
stoffer, som man ikke forekommer i lægemidler.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 47

Med hensyn til udseende er pillerne oftest hvide, beige eller grå. Dog var 20% af de 116
forskellige tablettyper farvede (røde, blå, grønne eller gule). Pillerne er oftest runde, men kan
også være rudeformet eller trekantede. Blandt prøverne i 2002 fandtes 52 forskellige logoer,
hvor Rolex og Mercedes var det hyppigst forekommende, fulgt af Mitsubishi, der i 2001 var
det mest dominerende. En tredjedel af logoerne findes kun i en variant, mens andre findes
i flere. Eksempelvis fandtes der i 2002 13 forskellige typer piller med et Mitsubishi logo,
mens der fandtes 10 varianter med Rolex logo. Piller med samme logo kan variere med
hensyn til diameter, farve, vægt, højde, type og mængde af aktivt stof.
Blandt 52 fundne logoer i 2002 var 22 ikke set før. Det gjaldt for logoerne B, Barcardi,
Bulldog, Frihedsgudinde, Harry Potter, Hund, i, Kirsebær, Love, Mercedes, Mortal Combat,
MTV, Nike, Nuser, Penis med Vinger, Pikachu, Safe Sex-Durex, Spøgelses Casper, To Hakker,
Træsko og Zorro.
Med hensyn til indholdsstoffer indeholdt langt hovedparten (92%) af pillerne i 2002 alene
MDMA. Ca. 5% af pillerne indeholdt MDMA samt et andet stimulerende stof (MDE,
MDA eller metamfetamin), mens 3% ikke indeholdt MDMA men et andet aktivt stof
(MDE, 2C-I, 2C-B, 5-MeO-DIPT, amfetamin eller metamfetamin). Det var første gang, at
metamfetamin, 2C-I og 5-MeO-DIPT, blev set i Danmark. Stofferne PMMA og PMA fandtes
ikke i 2002.
Den gennemsnitlige mængde af MDMA per tablet var i 2002 66 mg, men koncentrationen
af indholdsstoffer varierede meget: Mængden af MDMA per tablet varierede fra 3-138 mg
eller fra 1% til 62% af tablettens vægt.
Priser
Retskemikerne modtog i 2002 i forbindelse med Gadeplanprojektet i meget få tilfælde (7)
oplysninger om priser på narkotika, hvorfor man ikke på baggrund heraf kan sige noget om
priser.
Rigspolitiet vurderer i rapporten »Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2002«, at
prisen på gadeplan for hash er på omkring 50 kr. pr. gram (Rigspolitiet 2003). Den gennemsnitlige
pris på gadeplan pr. gram hvid heroin anslås af Rigspolitiet til mellem 1200 kr. til
1400 kr, mens den ligger på 600 kr. for rygeheroin. Priserne for kokain anslås at være svagt
faldende med en gennemsnitlig pris på gadeplan på 700 kr. pr gram. For amfetamin anslås
prisen pr. gram på gadeplan til 250 kr., mens prisen for en ecstasypille anslås til at ligge
mellem 50-125 kr.
48 Narkotikasituationen i Danmark 2003

6 Udbredelsen af de forskellige illegale
stoffer de senere år
Dette kapitel behandler hver hovedgruppe af stoffer for sig. Derfor skal kapitlet ses i sammenhæng
med de foregående kapitler, da blandt andet resultater fra befolkningsundersøgelser,
politiets beslag og behandlingsregistre inddrages med henblik på at give et helhedsindtryk af
udviklingen indenfor de enkelte hovedgrupper af stoffer, der optræder på det illegale marked
i Danmark.
6.1 Hash
Hash har altid været det mest udbredte illegale stof i Danmark. Eksempelvis har ca. 10% af
befolkningen mellem 16 og 44 år røget det inden for det sidste år, mens omkring 3% har
prøvet andre illegale stoffer inden for det sidste år. Det typiske forbrug er et eksperimenterende/rekreativt
forbrug i ungdomsperioden. Hvor omfanget af udbredelsen af hash i en årrække
synes at have ligget nogenlunde stabilt, ses af resultater fra de seneste undersøgelser af det
selvrapporterende brug en stigning blandt unge under 30 år. Selv om flere mænd end kvinder
ryger hash, ses stigningen blandt begge køn.
Blandt de16-30-årige er der flest med et aktuelt brug af hash blandt unge med forældre fra
de øverste sociale lag. Imidlertid genfindes dette mønster ikke i grupper på 31-44 år, hvor
de største andele med aktuelt brug findes blandt arbejdsløse.
Informationer fra behandlingsområdet viser, at for en væsentlig del af gruppen af yngre
stofmisbrugere er misbrug af hash det største problem. Tendensen er, at der gennem de
seneste år ses en stigning i antallet af nytilkomne i behandling, som opgiver hash som
hovedstof. Tilsvarende viser tal for modtagere af psykiatrisk behandling en stigning i antallet
af personer med psykiske lidelser i forbindelse med hashmisbrug – udviklingen er dog tydeligst
hvad angår bidiagnoser. For gruppen af de lidt ældre stofmisbrugere er hash imidlertid
sjældent hovedstoffet, men et meget væsentligt sidestof (Se temakapitel 14 om hashmisbrugere).
6.2 Syntetiske stoffer
Amfetamin
Surveyundersøgelser blandt både de unge og i befolkningen som helhed viser, at amfetamin
er det mest udbredte illegale stof i Danmark efter hash. Udbredelsen synes endvidere at være
i stigning op igennem 90’erne. Andelen af eleverne i 9. klasse, som opgiver at have prøvet
amfetamin nogensinde, steg fra 1,6% i 1995 til 4% i 1999. 6-10% af unge mellem 16 og
24 år opgiver at have prøvet amfetamin nogensinde i både SUSY 2000 og MULD 2002.
Ligeledes styrker meldinger fra de regionale høringer mistanken om en større udbredelse.
Amfetamin spiller imidlertid ikke en stor rolle som hovedstof blandt stofmisbrugere i behandling.
I 2002 angav kun 4% af alle stofmisbrugerne i behandling, at de havde amfetamin
som hovedstof. Amfetamin benyttes dog hyppigt som sidestof og vinder muligvis frem som
hovedstof blandt nytilkomne i behandling.
I politiets statistikker over beslaglagt amfetamin i samme periode ses store svingninger år for
år. Amfetamin findes geografisk set over hele landet i de fleste politikredse og amter.
Resultater fra Gadeplanprojektet viser et fald i renheden af amfetaminen på gadeplan siden
midten af 1990’erne. På samme tid viser analyser af beslaglagte ecstasypiller, at amfetamin
Narkotikasituationen i Danmark 2003 49

er markant mindre forekommende i pillerne end tidligere. Mindre end 3% af samtlige
analyserede ecstasypiller i 2002 indeholdt amfetamin. Til sammenligning gjaldt dette for
28% i 1998. Det er uvist hvorfor andelen af ecstasypiller med amfetamin er faldet så markant.
Ecstasy
Ecstasy begyndte at optræde på det illegale marked i første halvdel af 90’erne.
Resultater fra befolkningsundersøgelsen i 2000 og fra MULD undersøgelserne viser, at udbredelsen
af ecstasy hverken overgår hash, amfetamin, kokain eller psilocybinsvampe, da omkring
4% af de unge har prøvet ecstasy nogensinde. Tilsvarende melder flere fra de regionale
høringer om faldende eller stagnerende brug af ecstasy.
Ecstasy er stadig et mindre problem blandt de stofmisbrugere, der er i behandling. Dog sker
der en stigning år efter år i antallet af personer, der opgiver ecstasy som hovedstof blandt
nytilkomne stofmisbrugere i behandling.
Lsd
Der er en lille udbredelse af lsd i Danmark. Tidligere undersøgelser af udbredelsen af lsd i
befolkningen har vist, at udbredelsen har været så begrænset, at den næsten ikke har været
målelig. I befolkningsundersøgelsen fra 2000 opgiver derimod knap 2% af de 16-24-årige at
have prøvet lsd nogensinde.
Heroin og andre opiater
Det eksperimenterende brug af (ryge)heroin synes at være lavt og konstant blandt de unge.
Omkring 1% af de 15-16-årige angav både i 1995 og 1999 at have prøvet heroin, herunder
de fleste rygeheroin (1,3% i 1999). Også udbredelsen af heroin blandt unge mellem 16 og
24 år synes beskedent, idet meget få (1%) har prøvet det. Heroin er således i så lav
udbredelse, at det er svært at måle ved befolkningsundersøgelser.
Opioider er stadigvæk den mest anvendte stofgruppe blandt misbrugere i behandling. Der
er dog stadigt færre, der angiver opioider som hovedstof blandt dem, der ikke tidligere har
været i behandling, hvilket muligvis indikerer, at brugen af opioider med tiden vil aftage
blandt misbrugere i behandling.
Endvidere kan der spores et lille fald fra 1996 til i dag blandt samtlige indskrevne i
behandling, der injicerer heroin. Dette skyldes formodentligt, at flere bruger rygeheroin –
muligvis på grund af de sundhedsrisici, som er forbundet med intravenøst brug.
Heroin er ligeledes det hyppigst forekommende stof i stikprøverne til gadeplansprojektet.
Som nævnt er andelene dog faldende. Samtidigt synes rygeheroin at udgøre en stadigt større
andel af det beslaglagte heroin. Der er muligvis tendens til faldende renhed af heroinklorid
og heroinbase.
6.3 Kokain
Generelt synes der at være et indtryk af, at udbredelsen af kokain er stigende. Politiet mener,
at kokain er i forsat udbredelse, hvilket de blandt andet bygger på et større antal beslag.
Tilsvarende melder de regionale høringer om forsat udbredelse blandt de eksperimenterende
unge og som sidemisbrugsstof blandt misbrugere. Nogle steder meldes der om, at kokain er
blevet mere udbredt end amfetamin. Formodninger om en stigning i udbredelsen underbyg-
50 Narkotikasituationen i Danmark 2003

ges endvidere i undersøgelser om det eksperimenterende forbrug blandt de 15-16-årige over
de sidste 5 år. Ser man på resultaterne fra befolkningsundersøgelsen, bekræftes antagelser
om, at udbredelsen af kokain er i stigning. 4-5% af de unge under 25 år har prøvet kokain.
6.4 Brug af flere stoffer
Af befolkningsundersøgelserne fremgår det, at det ofte er de samme unge, som eksperimenterer
med hash og andre illegale stoffer, som også har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere.
Omkring halvdelen af de klienter, der indskrives i behandling, oplyser at have et blandingsmisbrug,
hvor enten hash, amfetamin, kokain, alkohol m.m. indgår som sidemisbrug til et
hovedstof. Denne andel faldt dog fra 2001 til 2002. Tilsvarende har størstedelen af de
patienter, som indskrives til stofrelateret psykiatrisk behandling, et blandingsmisbrug.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 51

7 Sammenfatning og diskussion af
indikatorer
I dette kapitel vil hovedpointerne og implikationerne fra den epidemiologiske del blive opsummeret.
Dette indebærer en sammenstilling af de forskellige indikatorer, som er blevet
anvendt i de foregående kapitler. Herudover vil der sidst i kapitlet være en beskrivelse af det
aktuelle datagrundlag og prioriteringer m.h.t. udviklingen inden for narkotikaovervågningen
i Danmark.
7.1 De vigtigste trends ud fra de forskellige indikatorer
De fleste af indikatorerne peger på et stigende brug af hash. Alle rapporteringer fra befolkningsundersøgelserne,
fra behandlingsregistret, fra de regionale høringer samt oplysninger
om stofrelaterede psykiatriske indlæggelser stemmer overens hermed. Tilsvarende viser alle
befolkningsundersøgelserne, at hash er det mest udbredte stof.
Ligeledes med hensyn til andre stoffer end hash peger de fleste indikatorer på et stigende eksperimenterende
forbrug – især med kokain og amfetamin. Dette gælder for de samme indikatorer
som ved hash samt for oplysninger fra Rigspolitiet, som bygger på politiets beslag. Alle befolkningsundersøgelserne
peger på, at amfetamin er det mest prøvede stof efter hash i befolkningen
generelt. De centralstimulerende stoffer optræder dog i begrænset omfang som hovedstof
blandt misbrugere i behandling.
Ecstasy er mindre udbredt end amfetamin, den store medieomtale af stoffet til trods. Dette
viser både alle befolkningsundersøgelserne og de fleste af de regionale høringer. Ecstasy optræder
ligeledes sjældent blandt misbrugere i behandling. Dette stemmer dog ikke med politiets
beslaglæggelser, hvor der de seneste år er sket en stigning i antal beslag og mængde. Det
kan imidlertid skyldes, at politiet har et øget fokus på ecstasy.
Både behandlingsregistret og oplysninger fra de regionale høringer fastslår, at opioder, og
herunder heroin, er det hyppigst anvendte stof blandt misbrugere. Heroin er tilsvarende
det hyppigst optrædende stof i stikprøverne fra politiets beslag og skyld i langt de fleste
narkotikarelaterede dødsfald. Dog tyder en faldende andel med heroin blandt stikprøverne,
oplysninger fra de regionale høringer samt en faldende andel opioidmisbrugere blandt nytilkomne
i behandling på, at et misbrugsproblem, hvor de centralstimulerende stoffer er hovedstof,
er ved at udvikle sig.
Både politiets statistikker over beslag og politiets register over narkotikarelaterede dødsfald
viser en stadigt større geografisk spredning af det illegale stofmisbrug i løbet af 90’erne. Dette
svarer til, at der stort set ikke er forskel på hvilke stoffer, der ifølge de regionale høringer
optræder i de respektive amter landet over.
Flere forskellige indikatorer peger på, at der blandt de unge er ved at udvikle sig en større
accept og en mere liberal indstilling til brug af stoffer – også uden for den traditionelle
stofscene på tekno-fester og raves. Dette fremgår både af den kvalitative undersøgelse fra
1999 og flere af de regionale høringssvar fra 2002.
Den klareste karakteristik af både eksperimenterende brugere og misbrugere er, at mænd er
overrepræsenterede. Dette viser sig i samtlige befolkningsundersøgelser, i behandlingsregistret,
i data om stofrelaterede psykiatriske diagnoser og blandt de narkotikarelaterede dødsfald.
Eksperimenterende brug af illegale stoffer er fortsat et fænomen, der hovedsageligt finder
sted i de unge år, hvilket ses af de forskellige befolkningsundersøgelser og de regionale høringer.
Forbruget findes i aldersgrupper fra 15-30 år, og det topper blandt de 16-24-årige.
52 Narkotikasituationen i Danmark 2003

7.2 Metodiske begrænsninger og fremtidige forbedringer af de
epidemiologiske indikatorer
I 2002-2003 har Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde et nyt skøn over antallet af
misbrugere. Skønnet, som er beskrevet i kapitel 2, er udarbejdet på baggrund af retningslinier
givet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. I fremtiden
vil Sundhedsstyrelsen regelmæssigt udarbejde skøn ud fra de samme retningslinier med henblik
på at følge udviklingen.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 53

8 Overordnede strategier og tiltag
Den overordnede danske strategi vedrørende indsatsen mod narkotikamisbrug tager udgangspunkt
i redegørelsen »Bekæmpelse af narkotikamisbruget – Elementer og hovedproblemer«
fra 1994, der er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og
Sundhedsministeriet), Justitsministeriet og Socialministeriet. Selvom redegørelsen er fra
1994, danner den stadig et aktuelt grundlag for de principper, der ligger til grund for den
nuværende indsats mod narkotikamisbrug, hvis hovedlinje er et forbud mod enhver ikkemedicinsk
anvendelse af narkotika kombineret med en vedholdende og balanceret indsats
imellem forebyggelse, et flerstrenget og koordineret behandlingstilbud til stofmisbrugerne og
en uformindsket kontrolindsats.
8.1 Handlingsplan mod narkotikamisbrug
Med henblik på at forstærke det fælles ansvar for bl.a. stofmisbrugere udsendte regeringen i
oktober 2003 en samlet tværministeriel handlingsplan – »Kampen mod narko« – for at styrke
indsatsen på dette område. Handlingsplanen blev udarbejdet af et ministerudvalg og udstikker
mål og midler til opnåelse af konkrete resultater inden for forebyggelse, social behandling,
lægelig behandling, retshåndhævelse og behandling af kriminelle stofmisbrugere samt internationalt
samarbejde.
Handlingsplanen forudsætter iværksættelse af en lang række konkrete tiltag (for en nærmere
beskrivelse henvises til kapitel 1, 9 og 11), der løbende evalueres af Sundhedsstyrelsen med
henblik på at vurdere virkningerne heraf, og som danner baggrund for en løbende tilpasning
af den danske strategi på narkotikaområdet og de iværksatte tiltag.
54 Narkotikasituationen i Danmark 2003

9 Indsatsområder
9.1 Forebyggelse: National strategi
I Danmark indgår der traditionelt to elementer i forebyggelsen på narkotikaområdet:
H
H
Stofferne skal være svært tilgængelige (forbud)
Oplysningsniveauet skal være højt med henblik på at opbygge holdningsmæssige barrierer
mod stofbrug.
Hovedmålsætningen for alle forebyggelsesaktiviteter er at begrænse brugen af hash og andre
illegale stoffer mest muligt samt at tage højde for de problemer, eventuelle brugere kan
komme ud i. På centralt niveau har Sundhedsstyrelsen ansvaret for forebyggelsen af narkotikaproblemer
(oplysningsmateriale, vidensopsamling, rådgivning, støtte til lokal forebyggelse
m.v.). På lokalt plan er det amterne og kommunerne, der har ansvaret. En forstærket misbrugsforebyggende
indsats har høj prioritet i regeringens narkotikapolitiske redegørelse fra
1994. Ved siden af den brede og landsdækkende befolkningsoplysende indsats skal den målrettede
indsats over for marginaliserede og udsatte unge støttes og styrkes lokalt. Dette skal
bl.a. ske gennem udvikling af metoder og strategier for:
H
H
H
Tidlig identifikation og lokalisering af problemudvikling og risikoadfærd hos de unge
Etablering af kontakt og fastholdelse af bæredygtige relationer til de unge og
Et styrket samarbejde mellem offentlige, private og frivillige forebyggelses- og hjælpeinstanser,
der har unge som målgruppe, og mellem faggrupper, frivillige, forældre og de
unge selv.
Kampen mod narko
Regeringen besluttede i sit regeringsgrundlag at forstærke det fælles ansvar for bl.a. stofmisbrugere
og udsendte i oktober måned 2003 en samlet tværministeriel handlingsplan – »Kampen
mod narko« – for at styrke indsatsen. Handlingsplanen blev udarbejdet af et ministerudvalg
og udstikker mål og midler til opnåelse af konkrete resultater inden for forebyggelse,
social behandling, lægelige behandling, retshåndhævelse og behandling af kriminelle stofmisbrugere
samt internationalt samarbejde.
Blandt hovedelementerne i handlingsplanen kan nævnes, at regeringen vil støtte og stimulere
den lokale forebyggelsesindsats ved at yde støtte til et målrettet samarbejde med én kommune
i hvert amt. Samarbejdet skal finde sted inden for rammerne af et treårigt modelkommuneprojekt
»Narko ud af byen«. Modelkommuneprojektets overordnede målsætning er gennem
en lokalt forankret og koordineret særlig indsats markant at nedbringe udbredelsen af narkotika
i lokalsamfundet. Modelkommuneprojektets mere specifikke mål er at opnå en væsentlig
begrænsning i tilgængeligheden af narkotika og i antallet af unge, der prøver og misbruger
narkotika, samt at nedsætte antallet af akutte skadevirkninger såsom forgiftninger, stofudløste
psykoser og vold markant, at sikre tidlig indsats i forhold til unge på vej ud i misbrug og at
sikre en særlig forebyggende indsats over for børn i misbrugsfamilier.
Erfaringerne fra Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to modelamter,
Nordjyllands og Århus Amter 2000-2003
Sundhedsstyrelsen afsluttede »Udviklingsprojekt om ecstasy-forebyggelse i to ‘modelamter’«
(2000-2003) i foråret 2003 med en national konference, hvor evalueringen blev fremlagt.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 55

Projektet
Projektet blev til på baggrund af stigende udbredelse, stigende antal forgiftninger og flere
dødsfald som følge af brug af ecstasy blandt unge. Den daværende sundhedsminister, Sonja
Mikkelsen tog initiativet, Nordjyllands og Århus amter blev udpeget til at være model-amter.
Sundhedsstyrelsen har haft en række udførende opgaver i projektet, herunder at forestå en
følgegruppe, hvor de relevante ministerier, Amtsrådsforeningen og amterne var repræsenteret.
Formålet
Model-amterne skulle iværksætte og udvikle en forstærket og bredspektret indsats til at forebygge
brugen af ecstasy m.fl. blandt unge, samt videregive de indhøstede erfaringer om form,
indhold, omfang og metoder til brug for en styrket indsats i de øvrige amter.
Indsatsen
Udviklingsprojektet havde tre prioriterede indsatsområder:
H
H
H
Kommunale rusmiddelpolitikker
Ungdomsuddannelserne
Festmiljøet
Evaluering og formidling
Projektet er – som led i opfyldelsen af formidlingsforpligtelsen – løbende evalueret. Der er
udsendt 4 nyhedsbreve i løbet af projektperioden (Se f.eks. http://www.sst.dk/faglige_omr/
sundhed/Narkotika/nyhedsbrev/marts-02.pdf) Se evalueringen på: http://www.sst.dk/publ/
publ2003/feststoffer_forebyggelse.pdf og http://www.sst.dk/publ/publ2003/appendix_
feststoffer_forebyggelse.pdf
Konstruktive erfaringer
Et præcist vidensgrundlag har vist sig nødvendigt for at kunne målrette indsatsen tilstrækkeligt.
Lokale kortlægningsundersøgelser blev bestemmende for valg af indsatsområder. Undersøgelserne
gjorde det også klart, at man ikke kunne nøjes med det snævre fokus på ecstasy,
men bredt på rusmidler.
Der er kommet fokus på tre nye indsatsområder: rusmiddelpolitikker i kommuner/institutioner,
ungdomsuddannelserne og festmiljøerne.
Udformningen af en rusmiddelpolitik som ramme for forebyggelsesarbejdet er både på
kommunalt plan og på institutionsplan vigtigt for at styrke forebyggelsesindsatsen. Det
kræver imidlertid en del konsulentbistand fra amtet, og at der er ledelsesmæssig og
politisk opbakning i kommunen/på institutionen. Der er udarbejdet en procesvejledning
til kommuner.
Der er udviklet en »Nul tolerance-guide« mod stoffer i nattelivet ledsaget af et website med
baggrundsmaterialer til støtte af en forankring af indsatsen samt et kursuskoncept rettet mod
ledelse og medarbejdere på restaurationer. Der er gjort positive erfaringer med at organisere
indsatsen i et samarbejde mellem forebyggere, politi og restaurationsbranchen.
Der er udviklet nye metoder til at arbejde med rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne,
især på hhv. produktionsskoler og tekniske skoler, der ikke har tradition for rusmiddelforebyggelse.
Der er udviklet en håndbog i, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan udarbejde
en rusmiddelpolitik.
56 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Amternes organisering af netværk for kommunale nøglepersoner og kontaktpersoner på ungdomsuddannelserne
er blevet styrket i projektperioden. Disse netværk har vist sig vigtige til
nødvendig erfaringsudveksling og kvalificering af disse samarbejdspartnere.
Nogle indsatser, som knyttede sig specifikt til stoffet ecstasy, har vist sig ikke at bære frugt, såsom
telefon-hjælpelinier om ecstasy, der ikke blev brugt. Ligesom samarbejdet mellem skadestuer og
behandlingsinstitutioner om unge indlagt med ecstasy-forgiftning heller ikke blev ikke brugt,
da der var ret få forgiftningstilfælde, og de pågældende ikke ønskede at tage imod rådgivning.
Både positivt og negativt har projektet gjort det klart, at samarbejde og organisation er helt
afgørende for en forebyggende indsats. Det gælder ikke mindst fordi vigtige indsatsområder
for rusmiddelforebyggelsen er uden tradition, lovgivningskrav og ressourcer til denne type
opgave (fx festmiljøer og ungdomsuddannelser). Men det gælder også for samspillet mellem
amt og kommune, hvor udviklingsprojektet har synliggjort, at en basisorganisering af forebyggelsen
er nødvendig.
9.2 Programmer i skolen
Skolen opfattes som det vigtigste felt for narkotikaoplysning. Narkotikaoplysning indgår som
en del af folkeskolens undervisning i det obligatoriske emne »Sundheds- og seksualundervisning
samt familiekundskab«.
I formålsbeskrivelsen for sundhedsundervisningen lægges der vægt på:
H
H
H
H
at eleverne får indsigt i de vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv
at eleverne får forståelse af seksualitet og familielivs betydning for sundhed og for samspillet
mellem sundhed og miljø
at eleverne styrkes i deres personlige udvikling
at eleverne udvikler forudsætninger for at tage kritisk stilling og handle for at fremme
egen og andres sundhed.
Der er ikke faste retningslinier for narkotikaundervisningens form, indhold og omfang. Oftest
ligger undervisning i narkotika på 7.-9. klassetrin. Det er typisk op til den enkelte
klasselærer at tilrettelægge undervisningen.
Mange steder bidrager kommunens SSP-udvalg til narkotikaoplysningen i folkeskolen, ligesom
folkeskolens rolle i det narkotikaoplysende arbejde støttes af staten og amterne. Et SSPudvalg
fungerer som et formaliseret samarbejde på tværs af sektorer, og består af repræsentanter
fra skole, socialforvaltning og politi.
Kortlægning af rusmiddelforebyggelsen i grundskolen:
En pilot-undersøgelse
I oktober 2002 foretog Sundhedsstyrelsen en pilotundersøgelse vedr. kortlægning af den
rusmiddelforebyggende undervisning folkeskolen. Pilotundersøgelsen blev foretaget i to udvalgte
amter (Nordjylland og Frederiksborg amter). Tabellen nedenfor dækker 76 skoler i 16
kommuner i de to amter (ud af 270 kommuner). Undersøgelsen er således ikke repræsentativ
for situationen i Danmark. Spørgeskemaet blev udsendt til nøglepersoner, såsom kontaktpersoner
på skolerne eller til lokale SSP-repræsentanter.
Som tidligere nævnt findes der ikke nogen systematiske undervisningsprogrammer om rusmidler
i Danmark, men det er dog muligt at opdele de forskellige tiltag/metoder i nogle
kategorier som vist nedenfor i tabellen. Lærerne og SSP-konsulenterne bruger selv disse
kategorier til at beskrive de forskellige tiltag. Undersøgelsen viser, at der pr. år i gennemsnit
bliver brugt 2-3 dage, med en variation på 1-2 undervisningstimer til 1 uge, på rusmiddelundervisning
i 6.-10. klasse.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 57

Emnedag 12%
Emnedage 7%
Forebyggelse integreret i andre fag 15%
(biologi, samfundsfag etc.)
Rollespil 4%
Projektarbejde 16%
Dialogspil 6%
Fremtidsværksted 1%
Ung-til-ung 4%
Forældrearrangement 18%
Elev/forældrearrangement 14%
Kampagner 3%
Statslig indsats i relation til skolen
På det statslige plan er det Sundhedsstyrelsen, der har de udførende opgaver inden for narkotikaforebyggelsen.
Sundhedsstyrelsen skal bl.a. støtte og stimulere de lokale forebyggende
aktiviteter, herunder indsatsen i skoleregi.
Sundhedsstyrelsen arbejder med 2 forebyggelsesstrategier, der skal supplere hinanden: Den
brede, befolkningsrettede, oplysende indsats og den snævert målrettede indsats i forhold til
højrisikogrupper.
Den befolkningsrettede narkotikaoplysning skal sikre et højt vidensniveau hos unge, deres
forældre og professionelle, der arbejder med børn og unge, og dermed understøtte en negativ
holdning til narkotika. Det vurderes som vigtigt, at der findes kontinuerligt tilgængeligt
informationsmateriale om aktuelle stoffer, at nøglepersoner og presse løbende holdes informeret
samt især, at hver eneste nye ungdomsårgang kontinuerligt er velinformeret via en
systematisk oplysningsindsats i skolen.
Indsatsen over for højrisikogrupper tager sit udgangspunkt i grupper, der har behov for
sociale rammer og udfoldelsesmuligheder, som giver et alternativ til misbrug. Sundhedsstyrelsens
indsats er på dette felt især rettet mod de professionelle, der er i kontakt med
højrisikogrupperne.
Styrelsens narkotikaforebyggende aktiviteter udvikles i samarbejde med de amtslige alkoholog
narkotikakonsulenter og embedslægerne. Arbejdet omfatter modelprojekter, udvikling af
oplysnings- og undervisningsmateriale om stoffer, samt afholdelse af møder, kurser og seminarer
m.v. for professionelle (skolelærere, pædagoger), frivillige og andre nøglepersoner, der
lokalt arbejder med narkotikaproblemer.
Aktuel narkotikaoplysning bringes løbende i bladet UNG, som Komiteen for Sundhedsoplysning
udsender gratis 4 gange om året til alle skoleelever i Danmark på 8.-10. klassetrin (14-
17 år). Som led i informationsindsatsen om rusmidler på nationalt niveau har Sundhedsstyrelsen
etableret en selvstændig hjemmeside med narkotikaoplysning, som indeholder faktuelle
informationer om narkotiske stoffers virkning og risici i form af Sundhedsstyrelsens narkotikapjecer,
undervisningsmaterialer, artikler samt et »lykkehjul«, hvor de unge kan teste deres
viden om stoffer (www.sst.dk).
Ifølge lov om offentlig sygesikring m.v. pålægges amter og kommuner at fremme den lokale
forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Indsatsen vedr. narkotika varetages især af
amternes alkohol- og narkotikakonsulenter.
En række amter har etableret egne forebyggelsesråd, der bl.a. beskæftiger sig med narkotikamisbrug.
En række større kommuner har på tilsvarende vis ansat konsulenter til at varetage
den forebyggende opgave i kommunerne vedrørende rusmidler. De amtslige alkohol- og
narkotikakonsulenter tilbyder i vid udstrækning undervisnings- og holdningsbearbejdende
58 Narkotikasituationen i Danmark 2003

forløb for folkeskolernes 6.-10. klasser, deres lærere og elevernes forældre. Tilbuddene strækker
sig fra hjælp og vejledning om tilrettelæggelsen af den enkelte lærers undervisning til
større anlagte kampagner af lokalt eller regionalt omfang. De amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter
udarbejder selv – eventuelt med støtte fra Sundhedsstyrelsen og andre – materialer
og undervisningstiltag, der har som formål at skabe debat og holdningsbearbejdelse
blandt skoleelever. Endvidere sikres, at de amtslige centre for undervisning til stadighed har
undervisningsmateriale og film m.m. liggende til at understøtte lærernes rusmiddelundervisning
i folkeskolerne. Der indbydes til orienteringsmøder for skolelærere om de nyeste materialer
og den nyeste viden inden for området.
Regionalt plan
På regionalt plan er landets amter og to kommuner gået sammen om internetsiden www.netstof.dk,
som først og fremmest henvender sig til skoleelever i 8. og 9. klasse gennem interaktive
tiltag som en chat, konferencer om udvalgte temaer samt en brevkasse, som besvares af et
team bestående af 6 personer (politibetjent, læge, psykolog, tidligere misbruger, misbrugskonsulent
og en behandler).
Eksempel hjemmeside: netstof.dk
I 2002/3 blev www.netstof.dk opdateret i en ny version og blev udvidet med et intranet,
som skal styrke alkohol- og narkotikakonsulenternes samarbejde og erfaringsudveksling
blandt andet ved at lægge projektbeskrivelser og evalueringer på intranettet. Sundhedsstyrelsen
har bidraget med økonomisk støtte til etableringen af intranettet, som styrelsen vil deltage
i som led i en styrkelse af gensidig informationsudveksling.
Eksempel: Uddannelse af ung-til-yngre rusmiddelkonsulenter til grundskolen
Københavns Kommune påbegyndte i 2002 uddannelsen af i første omgang 16 unge rusmiddelkonsulenter
i alderen 21-27 år. Rusmiddelkonsulenterne bliver et tilbud til unge både i
folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. De skal kunne formidle viden om
virkning og risici ved brug af tobak, alkohol og stoffer. De skal desuden kunne skabe dialog
med og blandt de unge om deres forbrug af rusmidler, om normer, holdninger og myter i
forbindelse med brug af rusmidler. Og de skal kunne vejlede og kende til de muligheder,
der er for evt. behandling, hvis unge opsøger dem for at få hjælp ved overforbrug eller
misbrug.
Formål
H At formidle relevant og vedkommende viden om rusmidlers virkning og risici til unge
og forældre til teenagere
H At starte en dialog med og blandt unge om deres forbrug af rusmidler
H At få unge til at reflektere over, om de skal begynde at ryge med henblik på at reducere
antallet af nye rygere
H At få unge til at reflektere over eget forbrug af rusmidler, så andelen af unge, der
overforbruger eller misbruger rusmidler, reduceres.
Målgruppe
H Elever i 7.-9. klasse
H Elever på ungdomsuddannelser
H Medlemmer i ungdomsklubber
H Forældre til teenagere.
Oplæg og dialog vil typisk vare to undervisningslektioner (90 minutter), men det kan varieres
afhængigt af målgruppens behov.
Indhold
Rusmiddelkonsulenterne brugere formidlingsformen ung-til-yngre til at informere om forskellige
rusmidlers virkning og risici – og til at starte en dialog med og blandt de unge om
brugen af rusmidler: Hvorfor? Hvornår? Hvor? Hvor meget? Hvorfor overhovedet? Skal man
sige fra eller til?
Narkotikasituationen i Danmark 2003 59

Der udformes en manual, som skal fungere som styrings- og hjælperedskab, således at det
sikres, at formidlerne kommer rundt om de relevante emner, underviser ud fra et forhåndskendskab
til målgruppen og har den faglige viden om rusmidler present. De 16 unge rekrutteres
og uddannes til faglig formidling om rusmidler samt i ung-til-yngre dialogteknik.
Korpsets indsats vil løbende blive evalueret via umiddelbare tilbagemeldinger fra målgruppen
med anvendelse af evalueringsskemaer. Der vil blive afholdt fællesmøder for korpset mindst
en gang i kvartalet til erfaringsopsamling og evt. videreuddannelse.
9.3 Programmer for unge uden for skolen
Den danske sociallovgivning indeholder bestemmelser om, at det påhviler kommunen at
sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn og unge skabe
aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed
samt evne til at indgå i et forpligtigende fællesskab eller som selvejende institutioner
med aftale med kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og
unge yde et tilskud pr. barn eller ung. Kommunen sikrer fastsættelse af mål og rammer
for arbejdet som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og
støttende indsats over for børn og unge. Denne type tilbud dækker stort set alle kommuner.
Ungdomsskoler
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995 om ungdomsskoler skal alle kommuner
etablere tilbud til børn og unge i alderen 14-18 år. Ungdomsskolerne skal give tilbud,
der supplerer folkeskolen. Deltagelse er frivillig og lægger op til, at de unge selv øver indflydelse
på aktiviteterne. Formålsparagraffen i ungdomsskoleloven tager udgangspunkt i såvel
de unges uddannelsesbehov som til samfundets behov. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte
almen, prøveforberedende og specialundervisning samt undervisning særligt tilrettelagt for
unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Omkring 50% af alle unge i
Danmark tager imod tilbuddet fra de kommunale ungdomsskoler.
Ungdomsskolerne har således særdeles gode forudsætninger for at indgå i det misbrugsforebyggende
arbejde, idet de både har kontakten til den brede gruppe af unge og de marginaliserede
unge.
Lokale projekter blandt unge
En lang række kommuner har på eget initiativ etableret projekter, initiativer og særlige socialpædagogiske
tilbud.
En del af aktiviteterne er etableret på initiativ af SSP-udvalgene. I alle disse initiativer indgår
det forebyggende aspekt vedrørende narkotika enten som et generelt og/eller specifikt aspekt.
Opsøgende arbejde
Mange lokale SSP-udvalg har som arbejdsmetode valgt at ansætte en opsøgende medarbejder
– en såkaldt ‘street-worker’, der hjemmevant færdes i lokalområderne, og som de unge
lærer at kende og får et fortroligt forhold til. Street-workeren er at betragte som en lokal
ressourceperson, der skal opfange signaler og påvirke unge til at blive integreret i de fritidstilbud/aktivitetstilbud,
der forefindes lokalt i form af ungdomsklubber, foreninger og andre
aktiviteter, herunder medvirke til at etablere alternativer til de nuværende, såfremt der måtte
opstå behov herfor. Endvidere vil street-workeren kunne vejlede og henvise unge til rette
hjælpeinstans, når sådanne behov forekommer. Her tænkes særligt på at kunne henvise til
60 Narkotikasituationen i Danmark 2003

kommunale og amtskommunale centre, der har særlig ekspertise i at hjælpe unge med misbrugssymptomer.
9.4 Indsats over for børn i førskolealderen og familier
Den forebyggende indsats i førskolealderen har generel karakter. Indsatsen går ud på at
forebygge helbredsmæssige, sociale og personlige problemer hos børnene, men retter sig i
denne alder ikke specifikt mod forebyggelse af narkotikamisbrug. Forebyggelsen i førskolealderen
rummer en række aktiviteter baseret på lovgivning inden for det sociale område og
sundhedsområdet. Med udgangspunkt i den sociale lovgivning tilbydes i alle kommuner et
bredt dækkende pædagogisk dagpasningstilbud til førskolebørn og særlige tilbud om rådgivning
og støtte til socialt belastede familier. Kommunerne har en særlig forpligtelse til at gribe
ind, hvis børn lever under socialt truende forhold. Denne sikring af den sociale velfærd anses
for at have forebyggende effekt (Serviceloven).
Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge omfatter alle børn og unge under
18 år. Loven er et gratis tilbud til alle børn i Danmark under 18 år, og ordningen finansieres
af kommunen, der ligeledes afgør og bestemmer ressourceforbrug. Det er de praktiserende
læger, som varetager de forebyggende undersøgelser hos børn, før de begynder i skolen.
I børnenes første 2 leveår tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske ca. 4-8 gange. Gør
særlige behov sig gældende, aflægges flere besøg. Under besøgene drøftes og kontrolleres
barnets trivsel og udvikling, såvel motorisk som følelsesmæssigt, herunder kontakten mellem
mor og barn.
I skolealderen tilbydes alle elever 2 lægeundersøgelser, en indskolings-undersøgelse, en udskolingsundersøgelse
samt sundhedssamtaler med skolesundhedsplejersken. Samtalerne finder
sted gruppevis, enkeltvis eller i klassen. Samtalernes indhold omhandler livsstil, sex, prævention,
pubertet, rusmidler m.m. Skolesundhedsplejersken har desuden træffetid for eleverne
på skolerne på aftalte tidspunkter.
Flere kommuner gennemfører i samarbejde med amter indsatser, som retter sig imod børn
i misbrugsfamilier. Indsatserne prioriterer gennem en opsøgende indsats i kommunernes
institutioner, skoler og socialforvaltninger at udarbejde handlingsvejledninger i samarbejde
med institutionerne mv., der skal sikre at samarbejdet omkring støtten til børnene fungerer
hensigtsmæssigt. (Se endvidere årsrapporten 2001).
Eksempel: Familier med misbrugsfamilier i Nordjylland
I 2002/2003 har Foldbjergcenteret i Nordjyllands Amt foretaget en erfaringsopsamling fra
14 dags-kurser henvendt til familier med misbrugsproblemer. Erfaringerne viser blandt andet,
at det er blevet lettere at håndtere tilbagefald, fordi der i hele familien bliver handlet hurtigere,
samtidig med at vedkommende, der drikker/tager stoffer, selv reagerer hurtigere på, at
der er noget galt. Børn i disse misbrugsfamilier har mødt andre i samme situation og føler,
at de har »fået løftet en byrde fra deres skuldre«, fordi de nu kan snakke om problemerne –
dels med forældrene selv, men også med andre voksne og kammerater. Desuden blev det
fremhævet, at det er blevet nemmere for ægtefællerne at snakke sammen om misbrugsproblemet
gennem en større forståelse for hinandens situation. (se også www.fc. nja.dk/Foldbjergcentret/tilbud/privatpersoner/familietilbud.asp).
Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to ’model-amter’: Indsatsen i
festmiljøet
I takt med den stigende udbredelse af rusmidler og feststoffer i nattelivet har man både
fra centralt og lokalt hold reageret med en række tiltag rettet imod at begrænse stoffernes
tilgængelighed i festmiljøet og mindske de helbredsmæssige skader stofferne forvolder. Således
har der i de seneste par år været en stigende interesse blandt lokale myndigheder i at få
etableret et tættere samarbejde mellem aktører på området (kommune, det lokale politi og
Narkotikasituationen i Danmark 2003 61

estauratører). Enkelte kommuner har en nedskrevet kommunal rusmiddelpolitik, hvori det
lokale kommercielle festmiljø indgår som et centralt indsatsområde.
I del-projektet »Indsats i festmiljøet« under »Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to
‘model-amter’« (se årsrapporten 2002) blev der iværksat en række indsatser, herunder kurser
og en guide med retningslinjer målrettet restauratører og ansatte i det kommercielle festmiljø
(se evalueringen på: http://www.sst.dk/publ/publ2003/feststoffer_forebyggelse.pdf).
Foreningen af Politimestre i Danmark har udarbejdet en »Ecstasy-rapport« med en række
anbefalinger til indsatser i festmiljøet med udgangspunkt i politiets arbejde: http://
www.jm.dk/image.asp?pageΩimage&objnoΩ63320).
Desuden har en arbejdsgruppe under Det Kriminalpræventive Råd lavet en rapport, som
dels beskæftiger sig med forslag til regelændringer på beværterområdet og dels har formuleret
et bredt idékatalog med forslag til »tryggere rammer for unge i nattelivet« målrettet kommuner,
politimyndigheder, idrætsforeninger og arrangører af »større private fester« (se:
www.crimprev.dk/pdf/ungeibyen.pdf).
Lokale erfaringer fra indsatser i festmiljøet
Karantænepolitik
Politiet i Randers og Ålborg har i samarbejde med restaurationerne i festmiljøet indført en
karantænepolitik. Det betyder, at personer kan få op til 2 års karantæne ved sager med
grovere vold og overtrædelser af narkotikalovgivningen. I Ålborg er forbudet ikke begrænset
til selve restaurationerne, men gælder i hele Jomfru Anegade og de tilstødende gader (hele
område hvor et stort antal forretninger er placeret).
Over for unge har karantænen en større præventiv effekt end de advarsler og mindre bøder,
som narkotikabesiddelse typisk udløser. For restauratørerne er det en fordel, at det ikke er
restaurationerne selv men politiet, som forbyder uønskede personer adgang. Det offentligt
forbud gør det lettere for restaurationerne at afvise uønskede gæster. Ved narkotikaproblemer
i enkelte restaurationer er der stillet krav til bedre belysning, opsyn og ændrede forhold på
toiletterne, så narkotika ikke kan indtages ubemærket.
Forbudt for unge under 18 år
I forbindelse med stigende problemer med ecstasy indførte Ålborg Kommune en regel i deres
restaurationsplan, som giver restaurationerne et forbud mod, at unge under 18 år får adgang
til restaurationerne efter klokken 24. Samtidigt blev det påbudt alle restaurationerne at have
dørmænd fra kl. 24. Restaurationerne er glade for reglen, fordi den medfører et ældre publikum
og færre problemer.
Ved overtrædelser får restaurationen en bøde svarende til 300 kr. per mindreårig, der opholder
sig i restaurationén. Ved gentagne overtrædelser kan natbevillingen midlertidigt fratages –
ofte med store tab for restauratøren.
Politiet godkender dørmænd
Både Ålborg og Randers politi godkender i dag alle dørmænd i Jomfru Anegade og Storegade.
Godkendelsen indebærer, at dørmænd ikke må være tidligere straffet. Man fokuserer her
specielt på sager med vold, berigelseskriminalitet, hæleri og narkotika. Godkendelserne har
ført til færre problemer og et velfungerende samarbejde med dørmændene. Politiets tættere
samarbejde med dørmændene har betydet, at det ikke længere er svært at finde vidner til
voldsager, som er foregået i Jomfru Anegade. Efter at dørmændene har fået anvist et direkte,
62 Narkotikasituationen i Danmark 2003

åbent telefonnummer af politiet, anmelder de nu i højere grad voldsager, som de har overværet
eller selv har været involveret i.
Restauratør hænges ikke ud
Samarbejdet mellem politi og restauratører har betydet, at politiet har indført en pressepolitik,
som ikke unødigt hænger enkelte forretninger ud. Det gælder især de restauratører, der samarbejder
mest med politiet og af den grund kunne tiltrække sig opmærksomhed. Ved uro og ballade
i det ålborgske natteliv (Jomfru Anegade) hæfter restaurationerne derfor i dag solidarisk for
problemerne i forhold til pressen.
Nul tolerance guide
»Nul tolerance-guide mod stoffer i nattelivet« er resultatet af føromtalte del-projektet »Indsats
i festmiljøet« under »Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to ‘model-amter’«.
Formålet med guiden er at forankre indsatsen i festmiljøet gennem udarbejdelse af en guide
med baggrund i erfaringer fra en række kurser målrettet restauratører og ansatte i det kommercielle
festmiljø i de to ‘model-amter’.
»Nul tolerance guiden« indeholder en række konkrete retningslinjer vedr.:
H
H
H
H
H
H
hensigtsmæssig indretning af de fysiske rammer,
forslag til forbyggende initiativer/retningslinjer tilpasset de ansattes forskellige arbejdsfunktioner
den stoffrie restaurations image
forslag til styrkelse af internt samarbejde
førstehjælp målrettet stofpåvirkede/forgiftede gæster
stoffakta over de mest anvendte stoffer.
Guiden er blevet sendt ud til samtlige relevante restaurationer i Århus og Nordjyllands Amter.
Det er planlagt at udsende guiden til landets samtlige amter. (Se guiden på www.nultolerance.dk).
Roskilde Festival Against Drugs
Roskilde Festival henvendte sig i januar 2003 til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning
vedrørende tilrettelæggelsen af en holdningsmarkerende og forebyggende indsats mod stoffer.
På denne baggrund blev der på årets festival gennemført en bredspektret indsats med brug af
massemedievirkemidler og informationsmateriale. Indsatsen var et supplement til etablerede
skadesbegrænsende og kontrollerende foranstaltninger på festivalen. Indsatsen var baseret
på best-practice erfaringer med forebyggelse af stoffer blandt unge og erfaringer fra andre
internationale festivaler.
Overordnet mål:
H At markere Roskilde Festivals holdning mod stoffer for at understrege, at stoffer ikke
høre sammen med musik og socialt samvær
H At understøtte de unge i ikke at bruge stoffer.
Delmål:
H At gennemføre en bredspektret holdningsmarkerende og forebyggende indsats mod stoffer
med brug af massemedievirkemidler og informationsmateriale. Massemedievirkemidlerne
skulle skabe opmærksomhed og debat om stoffer i målgruppen. Ved at tilbyde
målrettet fakta information om stoffer kunne debatten kvalificeres og yderligere understøtte
de unge i ikke at bruge stoffer.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 63

Resultaterne:
Den holdningsmarkerende og forebyggende indsats var synlig under festivalen for de mere
end 75.000 betalende og 20.000 frivillige på festivalen. Det holdningsmarkerende budskab
blev vist på outdoor-medier, i festivalprogrammet, festivalens hjemmeside og på storskærmsspots
på alle større scener umiddelbart før hver koncert. Vurderet på baggrund af antallet af
uddelte stoffakta pjecer var der et stort behov for denne type information. Under festivalen
blev der således taget 6000 postkort og 4000 pjecer med faktainformation om stoffer. Pjecerne
og postkortene var tilgængelige i festivalens fire informationsboder (se mere på: http://
www.roskilde-festival.dk/object.php?objΩ30f000c). Dette er de foreløbige erfaringer fra Roskilde
Festival Against Drugs. Erfaringer fra Roskilde Against Drugs vil kunne bruges i den
videre forebyggende indsats på andre festivaler og festmiljøer i øvrigt. Projektet vil kunne
findes i EDDRA databasen (http://www.reitox.emcdda.org:8008/eddra/).
Internet Eksempel: www.mindblow.dk
Den primære målgruppe er unge i alderen 15-25 år, hvilket har bestemt sidens design og
sproglige henvendelsesform. Den sekundære målgruppe er lærere og pårørende til unge (potentielle)
brugere.
64 Narkotikasituationen i Danmark 2003

10 Skadesreduktion
I erkendelse af at ikke alle stofmisbrugere ønsker behandling, og at mange får tilbagefald
samt som følge af den danske tradition for omsorg for alle svage borgere uanset årsagerne til
de sociale og sundhedsmæssige problemer, er forskellige skadesreduktionstiltag af central
betydning, jf. Servicelovens kap. 33.
10.1 Definition og målsætninger
Som supplement til behandlingsindsatsen har man gennem en årrække arbejdet ud fra målsætningen
om skadesreduktion eller skadesminimering for de grupper af stofmisbrugere, hvor
stoffrihed ikke er et realistisk mål på kortere eller længere sigt. Skadesreduktion vil sige
formindskelse af de skader, som livet som stofmisbruger påfører vedkommende selv, nærtstående og
samfundet samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder. Indsatser af skadesreducerende
karakter kan f.eks. være sådanne tilbud som opsøgende gadeplansarbejde, væresteder
for aktuelle misbrugere (lavtærskeltilbud), sprøjtebytteprogrammer og social støtte i hjemmet.
Ekspertudredning
Som omtalt i kapitel 1 blev der i september 2001 nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter
fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet til udredning af indsatsmuligheder
for de hårdest belastede stofmisbrugere. Ekspertudredningen forelå i februar 2002 og
indeholdt blandt andet flere anbefalinger relateret til skadesreduktion, som f.eks. gratis vaccination
mod hepatitis B og udarbejdelse af en handleplan for begrænsning af hepatitis C,
som der ikke kan vaccineres imod, og en opsøgende sundhedstjeneste rettet mod de hårdest
belastede stofmisbrugere. Ekspertgruppen vurderede endvidere, at rene sprøjter har en
væsentlig skadesreducerende effekt i form af formindsket smitterisiko.
H
Med hensyn til oprettelsen af fixerum gik et af ekspertgruppens medlemmer utvetydigt
ind for etableringen. Det ene medlems uforbeholdne støtte byggede på, at et grundlæggende
element i socialpolitikken er skadesreduktion, hvorfor intet, som kan forbedre
livsomstændighederne for meget svage grupper, bør være uforsøgt. De resterende
medlemmer ville ikke direkte afvise eller modsætte sig tanken om oprettelse af fixerum,
men kunne alene give en mere forbeholden og tøvende støtte til oprettelsen af
fixerum, idet de fandt det tvivlsomt, at det ville have nogen afgørende betydning for
forbedring af den sundhedsmæssige sociale tilstand for de stofmisbrugere, som ville
benytte dem. Flertallet fandt endvidere, at de midler, som ville kunne afsættes til rummene,
ville kunne anvendes bedre til forskellige former for behandling, herunder en
intensiveret psyko-social indsats, samt til andre lavtærskeltilbud. Ekspertgruppen ville
ikke tage stilling til spørgsmålet om fixerums forenelighed med de internationale narkotikakonventioner.
Regeringen har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at oprettelse
af fixerum i Danmark vil være i strid med FN’s narkotikakonventioner, der udelukkende
tillader bl.a. anvendelse af narkotiske midler til medicinske og videnskabelige
formål. Denne opfattelse har også International Narcotics Control Board (INCB),
nedsat af FN, givet udtryk for.
10.2 Konkrete tiltag
Kampen mod Narko
Regeringen har i sin tværministerielle handlingsplan »Kampen mod narko« – fulgt op på
ekspertgruppens anbefalinger, og der er i handleplanen bl.a. lagt op til, at regeringen med
udgangspunkt i evalueringen af et igangværende forsøg med et målrettet sundhedsfagligt
Narkotikasituationen i Danmark 2003 65

tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere, vil overveje behovet og mulighederne for at
oprette sådanne tilbud som permanente ordninger i særligt berørte byområder. I forhold til
en mindre gruppe stofmisbrugere, der lider under eller er truet af svære helbredsmæssige
komplikationer, overvejer regeringen endvidere at prioritere indførelsen af en metadoninjektionsordning,
som for tiden afprøves som forsøg. Der er herudover lagt op til, at regeringen
vil prioritere indførelse af en ordning med tidlig og gratis vaccination mod både hepatitis A
og hepatitis B, og en ordning med gratis vaccination af pårørende til stofmisbrugere mod
hepatitis B, samt initiativer til begrænsning af hepatitis C-smitte. Herudover vil regeringen
prioritere indsatsen for personer med dobbeltdiagnoser, både sindslidelse og misbrug, højt.
I handlingsplanen afviser regeringen derimod bl.a. legalisering af cannabis, oprettelse af fixerum
og heroinordination som for vidtgående og i modstrid med kernen i narkotikapolitikken
og for så vidt angår legalisering af cannabis og oprettelse af fixerum også i strid med de
internationale narkotikakonventioner.
Opsøgende arbejde: Projekt i København
Fra oktober 2001 til 2004 gennemføres i København Kommune et forsøg med øget sundhedsfaglig
indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere.
Man vil i projektet opspore og etablere kontakt til hjemløse og misbrugere, der mere eller
mindre forbigående opholder sig på gaden, eller som er indskrevet i en boform for hjemløse.
Der forventes kontakt med ca. 50 personer med løbende udskiftning fra en målgruppe på
ca. 500 personer. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet).
Udgangspunktet for forsøget er opfattelsen af, at det er den sociale indsats, som er afgørende
for, at sundhedsmæssige mål nås. Indsatsen skal derfor motivere den enkelte misbruger til
forandring og til at tage ansvar for sit eget liv. Der vil i det opsøgende arbejde blive etableret
kontakt til sagsbehandler samt til herberg. Herudover vil man søge at motivere for og skabe
kontakt til stofmisbrugsbehandlingstilbud samt udarbejde individuelle sociale handlingsplaner.
De sundhedsfaglige ydelser, som er omfattet af projektet, er diagnosticering, behandling og
opfølgning af hiv, hepatitis, lokale infektioner, svamp, andre hudinfektioner, urinvejsinfektioner
m.v. samt behandling af sår og andre skader. Den sundhedsfaglige del af projektet er
forankret på en behandlingsinstitution, hvor der er sundheds- og misbrugsfaglig ekspertise
til stede. Der er ansat 4 opsøgende sociale medarbejdere, 5 sygeplejersker, 1 læge og 2 socialog
sundhedshjælpere.
»Sygepleje på Hjul«
I 1999 blev der i København påbegyndt et projekt med opsøgende sygepleje til hjemløse og
udstødte. Projektet, «Sygepleje på Hjul«, som er et femårigt forsøgsprojekt bevilget af Egmont
Fonden, har to sygeplejersker som faste medarbejdere samt 2-3 faste frivillige (Indenrigs- og
Sundhedsministeriet).
I 2000 havde projektet ca. 20 daglige kontakter og har haft et langvarigt forløb med ca. 25
personer. Der har været tale om faste holdepladser, samt en fast aftenrute.
Herudover har der været tale om nogle mere intensive forløb med de dårligste brugere. Disse
blev fulgt meget tæt blandt andet for at synliggøre, hvordan de tit er kastebold imellem
forskellige instanser, og for at bistå til, at der blev udformet de nødvendige handlingsplaner.
Derudover har projektet fulgt brugerne til skadestuebesøg og været rundt på hjemløseinstitutioner.
En ekstern evaluering blev foretaget af Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og
Omsorgsforskning. Denne lagde blandt andet vægt på følgende formulerede metoder:
66 Narkotikasituationen i Danmark 2003

H
H
H
at problemerne følges til dørs – det vil sige, at fortsætte indtil de pågældende problemer
er løst bedst muligt (evt. ved overdragelse til andre faggrupper)
at der i den forbindelse fokuseres på følgeskab (»tage folk i hånden«)
at medarbejderne fungerer som rollemodel for brugerne og som formidler/facilitator
mellem brugerne og andre faggrupper.
Sprøjteprogrammer
Sprøjteprogrammer er en forebyggende foranstaltning, som henvender sig til injektionsmisbrugere
med det formål at give dem rene sprøjter, så de kan undgå hiv og andre blodbårne
infektioner.
I 10 af amterne og i Københavns og Frederiksberg kommuner var der udleveringsordninger.
I de resterende 3 amter og Bornholms Regionskommune var der ingen ordninger. I langt de
fleste amter, hvor der var udleveringsordninger, var de knyttet til et apotek enten gennem
udlevering/salg på apoteket eller ved at apoteket stod for »driften« af en eller flere automater
med rene sprøjter på offentlige pladser eller toiletter. Få steder var der endvidere udlevering
fra væresteder, pensionater eller herberg. På næsten alle stederne med udlevering var der
etableret en form for indsamling af eller kanylebokse til brugte sprøjter.
De fleste steder var der ikke tale om brugerbetaling ved udlevering fra apotekerne, et sted
var der begrænsning på (1 gratis sæt om dagen), mens der flere steder var brugerbetaling ved
træk fra automater (5-10 kr. pr. sæt sprøjter/kanyler). I8afamterne og i Københavns
Kommune blev der sammen med sprøjter og kanyler udleveret målebægre – flere steder
sammen med renseservietter og vat.
Københavns Kommune
I 2002 blev der i København Kommune udleveret 368.976 værktøjssæt, 592.018 kanyler
samt 25.395 sprøjter gennem apoteker, herberger og fra en kanylebus (kanylebussen blev
nedlagt i 2003 og udleveringen af sprøjter og kanyler blev overtaget af herberget »Mændenes
Hjem«). Med hensyn til udleverede værktøjssæt er der tale om et mindre fald i antallet, og
mht. kanyler er der tale om en mindre stigning i forhold til 2001, mens der er et svagt fald i
antallet af udleverede sprøjter (Upublicerede tal fra Planlægnings- og Folkesundhedskontoret,
København Kommunes Sundhedsforvaltning). Brugte sprøjter indsamles fra kanylebokse opsat
rundt omkring i byen, og frivillige fra Brugerforeningen gør et stort arbejde med at
opsamle brugte sprøjter og kanyler fra gaden.
I Københavns Kommune bliver der årligt indsamlet omkring 3.000 kg. brugte sprøjter og
kanyler ved udleveringsstederne samt andre offentlige ophængte bokse til formålet.
Sprøjteprogrammer i fængslerne
Der er ingen sprøjteprogrammer i de danske fængsler. Kriminalforsorgen vurderer, at adgang
til rene sprøjter og kanyler kan have en negativ effekt på antallet af misbrugere, som tidligere
har haft et intravenøst misbrug, men som under afsoning helt eller delvist afholder sig fra
intravenøst misbrug. Endvidere vurderer Kriminalforsorgen, at flere vil debutere med et
intravenøst misbrug, at intravenøst misbrug vil blive opfattet som legalt, samt at det muligvis
vil føre til yderligere forekomst af stoffer i fængslerne, hvis sådanne ordninger indføres. I
stedet er det besluttet, at rensevæske (husholdningssprit indeholdende 4,5% natriumhypoklorit)
skal være frit tilgængeligt for de indsatte (Indenrigs- og Sundhedsministeriet).
Kriminalforsorgen har ingen behandlingsprogrammer eller lignende, som udelukkende er
rettet mod den forøgede risiko for overdoser/skader i forbindelse med løsladelse fra åben
anstalt. Men som det vil fremgå af kapitel 12 gøres der en stor indsats for at udsluse stofmisbrugere
i relevante behandlingstilbud. Derudover er personalet på de særlige fængselsafdelin-
Narkotikasituationen i Danmark 2003 67

ger for stofmisbrugere opmærksomme på at informere de indsatte om risikoen for overdosis
efter en længere stoffri periode.
Vacciner
I marts 1999 besluttede Direktoratet for Kriminalforsorgen at indsatte intravenøse stofmisbrugere
skal have tilbud om test og eventuel forebyggende vaccine mod hepatitis B (Indenrigs-
og Sundhedsministeriet).
Som en del af indskrivningsproceduren til behandling i Frederiksberg Kommune modtager
alle nye klienter tilbud om blodprøve. Hvis der ikke konstateres hepatitis B, tilbydes en
vaccine. Ved konstatering af hepatitis C tilbydes opfølgende undersøgelser. I øvrigt oplyses
der om hygiejne og smittespredning.
Siden 1. januar 2002 har Københavns Kommune tilbudt blodprøve og gratis hepatitis B-
vaccination til alle stofmisbrugere. Vaccinationen kan fås på rådgivningscentrene, behandlingssteder
eller hos praktiserende læge. Der er udleveret en brochure, som er distribueret i
stofmisbrugsmiljøet samt til diverse institutioner, som er i kontakt med stofmisbrugere.
Væresteder
I de senere år er der oprettet «væresteder« et stigende antal steder i landet, således at der nu
findes over 70 væresteder. Der er dannet en landsforening, der hedder LVS eller »Landsforeningen
af Væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige«, der har til formål at
forbedre vilkårene for værestederne, hvoraf mange er brugerstyrede. Langt de fleste væresteder
og boformer drives med offentlig støtte. De kan enten være oprettet af det offentlige eller
oprettet af private organisationer (NGO’ere) med hel eller delvis støtte. Der findes enkelte
væresteder udelukkende for kvindelige prostituerede stofmisbrugere. Det ældste er ‘Reden’ i
København, der er oprettet af KFUK’s sociale arbejde (stedet drives delvis med offentlig
støtte).
68 Narkotikasituationen i Danmark 2003

11 Behandling
11.1 Behandlingen generelt
Siden 1996 har ansvaret for både den sociale og den medicinske narkotikabehandling været
samlet i de amtslige misbrugscentre. Disse centre visiterer til alle former for stofmisbrugsbehandling,
uanset om der er tale om nedtrapning, ambulant behandling, substitutionsbehandling,
døgnbehandling, og uanset om behandlingen foregår i amtets egne institutioner eller på
privat institution. Fra 1. januar 2002 er finansieringen ændret, jf. kapitel 1. Kun behandlingsophold
på de private behandlingsinstitutioner, der finansieres af misbrugeren selv, og behandling
under fængselsafsoning (også offentligt finansieret) falder uden for den amtslige visitation.
Kvalitetsvurdering af metadonbehandling
Som et væsentligt element i regeringens handlingsplan – Kampen mod narko – vil regeringen
prioritere iværksættelsen og gennemførelsen af en kvalitetsvurdering af metadonbehandlingen
som grundlag for fremtidig kvalitetssikring og -udvikling på linje med indsatsen herfor i det
øvrige sundhedsvæsen.
Afgiftning, nedtrapning og afvænning
Som en del af behandlingen foretages afgiftningen gratis af private og offentlige institutioner
og behandlingssteder hhv. ved indledning til stoffri behandling for stofmisbrug og ved indsættelse
i fængsler.
Nedtrapning foretages både som ambulant behandling og som døgnbehandling. Den ambulante
behandling foregår som hovedregel efter henvendelse til et amtsligt rådgivningscenter,
hvor der visiteres til samtaler med forskellige behandlere. Der kan f.eks. være tale om samtaler
en gang ugentligt samtidigt med en nedtrapning og opfølgende støttesamtaler. Disse ambulante
tilbud kan følges op af en døgnbehandling.
Nedtrapning kan også finde sted i forbindelse med start på et døgnbehandlingstilbud, hvor
målet er stoffrihed. Disse institutionsophold kan være på private institutioner, men udgiften
betales af det offentlige, hvis visitationen er sket gennem et amtsligt misbrugscenter.
Langt hovedparten af døgnbehandlingstilbuddene til stofmisbrugere er rettet mod stofmisbrug
med tæt sammenhæng med sociale problemer.
Dobbeltdiagnoser
Er der imidlertid tale om behandling af psykiatriske patienter, der ud over en psykiatrisk
diagnose som f.eks. skizofreni også har en stofdiagnose (»dobbeltdiagnose-patienter«), så behandles
disse tilfælde ofte i det psykiatriske system, f.eks. på de psykiatriske hospitaler eller
i et socialpsykiatrisk døgntilbud i det sociale system. Behandlingen af stofmisbrugere uden
for det psykiatriske system foregår i det sociale system.
Døgnbehandling af stofmisbrugere forudsættes at foregå i amtskommunale tilbud efter Servicelovens
§ 93, stk. 1 nr. 2, og andre omsorgsprægede og støttende botilbud forudsættes
ydet efter §§ 91, 94 og boformer efter lov om almene boliger m.v.
Man kan opdele behandlingsindsatsen i a) døgnbehandlingsindsatsen, som igen kan opdeles
i den stoffri døgnbehandling og metadon stabilisering, b) den ambulante stoffri behandling,
Narkotikasituationen i Danmark 2003 69

c) ambulant substitutionsbehandling, som helt overvejende består af metadonbehandling og
behandling med buprenorphin, d) den ambulante psykosociale indsats og endelig e) den
mere omsorgs- og fællesskabsorienterede indsats, der i stigende grad finder sted gennem
væresteder. Den omsorgsrelaterede indsats retter sig især mod de mest belastede stofmisbrugere
som for langt de flestes vedkommende er eller har været opioid/heroin misbrugere.
Døgnbehandling
Der findes i dag ca. 40 egentlige døgninstitutioner. Når tallet er lidt upræcist skyldes det, at
der løbende såvel etableres som afvikles institutioner. 6-8 af disse institutioner er offentligt
finansierede. De resterende døgninstitutioner er selvejende institutioner eller fondsejede.
Af de 35 institutioner, der deltager i en igangværende undersøgelse af døgnbehandling af stofmisbrugere
i Danmark (DANRIS) har 5 metadonstabilisering som et tilbud. Med dette menes
der et døgnbehandlingstilbud rettet mod klienter i metadonbehandling med det formål at nedbringe
sidemisbrug til et minimum og etablere en dagligdag med sociale og beskæftigelsesmæssige
aktiviteter, som kan hjælpe med til at skabe struktur og udvikle sociale kompetencer.
På de samme 35 institutioner er kapaciteten på 845 pladser (juni 2003). Den almindelige
størrelse er på mellem 10 og 40 indskrevne stofmisbrugere (enkelte større, enkelte mindre).
Hvis kapaciteten var fuldt udnyttet konstant ville amternes udgift for behandlingen på de
36 institutioner være ca. 250 millioner kr. om året. Kapacitetsudnyttelsen undersøges i øjeblikket,
men skønnes at være på mellem 60-80%. De private institutioner synes ikke dyrere
end de offentlige. Det er dog vanskeligt at sammenligne behandlingsudgifterne ved de to
organiseringstyper, som har vidt forskellige betingelser, og som i nogen grad også retter sig
mod forskellige typer stofmisbrugere.
Programmer og metoder
Af de ovenstående 35 døgninstitutioner var program/metodeorienteringen følgende: 11 Minnesota-institutioner
(12 trinsbehandling), 17 socialpædagogisk orienterede institutioner, 5
religiøst funderede institutioner og 2 hierarkisk terapeutiske samfund (Phoenix House).
Til mange af de ovenstående 35 institutioner hører der udslusningsboliger/halvvejshuse. Flere
af Minnesota-institutionerne praktiserer en behandlingsform, hvor de kombinerer elementer
og forståelser fra Minnesota-filosofien/12 trinsprogrammet med socialpædagogiske principper.
På Minnesota-institutionerne er det helt overvejende eks-misbrugere, som er behandlere.
Det samme er, om end i lidt mindre omfang, tilfældet på Phoenix House og de religiøse
institutioner. På de socialpædagogiske institutioner har man en overvægt af socialpædagogisk
uddannet personale, som flere steder suppleres af enkelte eks-misbrugere.
De fleste af institutionerne tilbyder et afgiftnings- og stabiliseringsforløb, mens en del institutioner
tilbyder korterevarende tilbagefaldsbehandlinger. Endelig er to af de socialpædagogiske
institutioner særligt orienteret mod familiebehandling.
Hvor belastede er stofmisbrugere i døgnbehandling
På de 35 institutioner er der foreløbigt registreret 2860 som har været i behandling inden
for de sidste 2 år. Opgørelser for de første 1879 som har afsluttet deres behandling viser, at
halvdelen har gennemført behandlingen og at det specielt er de der er over 30 år, som
gennemfører. Den høje gennemførelsesprocent skyldes i nogen grad kortere indskrivningslængder
og svaghed i datakvaliteten (de der dropper ud tidligt i forløbet, når ikke at blive
registreret). De stofmisbrugere, der op til indskrivningen på en døgninstitution er mest belastede
(EuropASIΩEuropean Addiction Severity Index), er kvinder i prostitution og mandlige
stofmisbrugere i metadonbehandling.
70 Narkotikasituationen i Danmark 2003

På de to Phoenix House institutioner finder vi de yngste mænd, som er mest kriminelle og
mest misbrugende uden at have været i metadonbehandling. På de religiøst funderede institutioner
finder vi de ældste med flest fysiske og psykiske problemer og som i højere grad har et
misbrug af alkohol. De to største grupper af institutioner, Minnesota og de socialpædagogiske
institutioner, adskiller sig moderat fra hinanden ved, at klienter indskrevet på Minnesotainstitutioner
i højere grad misbruger heroin og er i behandling med metadon op til indskrivningen.
9,5% af 1980 som har besvaret dette spørgsmål rapporter, at de har forsøgt at begå selvmord
inden for de sidste 30 dage op til indskrivningen. 34,8% af samme gruppe har haft selvmordstanker.
Ambulant stoffri behandling
I forbindelse med den sociale udredning udarbejdes der en handleplan, som tager udgangspunkt
i den enkelte stofmisbrugers situation. Det betyder, at den ambulante behandling er
det centrale i behandlingsindsatsen, hvori der kan indlægges døgnbehandlingsophold.
Behandlingen består af planlagte rådgivningsforløb, som spænder over individuel eller gruppeterapi,
sociale foranstaltninger som: aktivering, revalidering, boligtilbud og helbredsmæssige
foranstaltninger, omsorg og støtte. Som en del af behandlingsforløbet kan der også indgå
egentlige uddannelsestilbud, som kan have form af daghøjskoleundervisning og dermed i
princippet ligne de tilbud, andre arbejdsløse får, eller der kan være tale om ‘forrevalidering’,
et tilbud, der kan ligge før et ‘almindeligt’ revalideringsforløb.
Man kan skelne mellem følgende ambulante stoffri tilbud: a) Ambulante stoffri projekter,
der må betragtes som stoffri efterbehandling for stofmisbrugere, som har været i en længere
stoffri døgnbehandling, b) ambulante stoffri projekter, som retter sig mod en lidt yngre og
almindeligvis en endnu ikke så belastet gruppe af stofmisbrugere. En undersøgelse af et
sådant tilbud er netop afsluttet og viste, at det kan være et stort problem at sammenblande
yngre og ældre stofmisbrugere (fordi man ikke kunne fylde tilbudet op med yngre misbrugere).
C) ambulant stoffri behandling efter en kortvarig stoffri døgnbehandling evt. kombineret
med en periode i halvvejshus (kombinationsbehandling). Et sådant projekt evalueres i øjeblikket.
Ambulant stoffri nærbehandling
Med ambulant stoffri nærbehandling menes der en kombination af ren ambulant stoffri
behandling og et særligt lokalt bofællesskab som tilbydes en mindre gruppe i samme stoffri
behandling. 67 heroinmisbrugere deltog i en undersøgelse af et sådant kombinationsprojekt.
De var på de fleste betydningsfulde områder sammenlignelige med stofmisbrugere i døgnbehandling
generelt, dog var der færre kvinder og flere, der ikke havde misbrugt heroin de
sidste 30 dage op til behandlingens start. Et år efter behandlingens afslutning var fortsat
25% stoffri og havde været det hele perioden. Resultatet kan måle sig med anden døgnbehandling,
dog fandt man at det specielt var de, der boede i bofællesskabet, og de der de
sidste 30 dage ikke havde misbrugt heroin som klarede sig bedst. De der klarede sig dårligst
var de, der op til indskrivningen havde været i metadonbehandling kombineret med et stort
sidemisbrug.
Effekten af den stoffri behandling
I en undersøgelse af 829 stofmisbrugere i stoffri behandling fra 2000 fandt man, at 36%
havde gennemført behandlingen som planlagt. Denne gruppe på 829 bestod alene af stofmisbrugere,
som havde gennemført afgiftningen og havde påbegyndt egentlig stoffri behandling.
Indskrivningslængde for de 829 var 211 dage, median 166. Stofmisbrugere, der afbrød behandlingen,
var i gennemsnit indskrevet 147 dage, median 119. Stofmisbrugere, der gennem-
Narkotikasituationen i Danmark 2003 71

førte som planlagt, var i gennemsnit indskrevet i 297 dage, median 260 (Pedersen, M.U.
1999 og 2000).
De nyeste resultater fra det nye døgnbehandlingsprojekt (DANRIS) viser, at ca. 15% ikke
gennemfører afgiftningen. Samtidig synes indskrivningslængden de sidste par år at være
blevet betydeligt kortere (under 100 dage i median), hvilket ikke overraskende også har
medført den højere gennemførelsesprocent (omkring 50%). Grundet mangler i datakvaliteten
må såvel antal dage i behandling som gennemførelsesprocenten dog antages at være
endnu lavere.
326 af de tidligere nævnte 829 blev udvalgt således, at de var repræsentative for de 829 og
er foreløbigt fulgt i 1, 2 og 4 år efter behandlingens afslutning. 4 års opfølgningen er afsluttet
og offentliggøres ultimo 2003.
To år efter de havde afsluttet behandlingen – enten som afbrudt eller gennemført forløb –
var 3% af de 326 døde. Af de resterende 316 var 19% fortsat stoffri. De 81%, der havde
haft tilbagefald, havde dog ikke levet de sidste 2 år i konstant stofmisbrug. Mange af de
tilbagefaldne stofmisbrugere havde i perioder været stoffri. Således var mellem 30 og 40% af
de 316 til hver en tid stoffri, mens mellem 20 og 40% af de 316 konstant var i metadonbehandling.
For dem, der havde været mest i stofmisbrug, var der perioder med massivt misbrug
og perioder med et betydeligt mere moderat misbrug.
11.2 Substitutionsbehandling og den ambulante psykosociale indsats
Når der i effektopgørelserne blev taget hensyn til køn, alder og stofmisbrugernes ressourcer
før behandlingens start, fandtes der meget lidt – og ikke signifikant – forskel mellem de
forskellige behandlingsmetoder.
Substitutionsbehandling består i Danmark helt overvejende af metadon og i betydeligt mindre
omfang af buprenorphin. Andre substitutionspræparater anvendes i ringe udstrækning.
Den ambulante psykosociale indsats, der skal belyses her, er den indsats, der foregår i tilknytning
til substitutionsbehandlingen.
Formålet med substitutionsbehandlingen og den dertil knyttede psykosociale indsats er den
samme som den stoffri behandling: et forbedret funktionsniveau, en øget livskvalitet og
social integration. Som ved behandlingen generelt har substitutionsbehandlingen også et klart
skadereducerende sigte.
Substitutionsbehandlingen
Effekten af den psykosociale indsats
Foreløbige resultater fra en dansk undersøgelse viser, at metadon synes at halvere heroinmisbruget
og signifikant reducere den kriminelle adfærd og injektionsmisbruget. Til gengæld
synes benzodiazepinbruget/misbruget og hashbruget/misbruget at stige hos stofmisbrugere,
som kommer i metadonbehandling (Pedersen, M.U., 2001).
I vinteren 2000-2001 blev 212 metadonklienter fra 6 misbrugscentre og 149 tidligere stofmisbrugere
(mindst stoffri 1 måned) interviewet. De 212 metadonklienter var repræsentative
for metadonklienter indskrevet på de 6 centre, hvad angår køn, alder og tid i metadonbehandling.
I tabel 11.2 ses det, hvilke tilbud disse i alt 361 klienter havde modtaget de sidste
14 dage inden interviewet på i alt 8 områder.
Virkningen af substitutionsbehandlingen skal antageligt ses i tæt sammenhæng med mængden
og kvaliteten af den psykosociale støtte, der tilbydes stofmisbrugerne. I den danske
undersøgelse er det foreløbigt fundet, at de metadonklienter, der ikke modtager nogen form
for psykosocial støtte, har et signifikant større sidemisbrug end de metadonklienter, der
72 Narkotikasituationen i Danmark 2003

TABEL 11.2.1
Andel af metadon-klienter og stoffri tidligere heroinmisbrugere,
som har modtaget forskellige tilbud inden for de sidste 14 dage
Metadon Stoffri*
NΩ212 NΩ149
Antal stofmisbrugere pr. behandler 25-40
Tilbud om professionel rådgivning** 54% 22%
Tilbud om semi-prof. rådgivning*** 12% 40%
Tilbud om beskæftigelse**** 18% 46%
Tilbud om uddannelsesaktivitet***** 5% 33%
Tilbud om psykoterapi (inden for sidste måned) 6% 6%
Tilbud om NA (Narcotic Anonymous) 13% 66%
Tilbud om værested 32% 39%
* Tidligere misbrugere, som mindst har været stoffri 1 måned (102 har været stoffri mere end
1år).
** Uddannet, offentligt ansat behandler.
*** Eks-misbruger.
**** Lønnet arbejde, aktivering, frivilligt arbejde.
***** Daghøjskole, VUC, AMU m.m.
modtager psykosocial støtte. I sig selv er dette dog endnu ikke noget endeligt bevis på den
psykosociale støttes betydning.
Metadon-projektet og udvidet psykosocial støtte
Med støtte fra Socialministeriet gennemføres en undersøgelse af udvidet psykosocial støtte
til stofmisbrugere i metadonbehandling. Undersøgelsen finder sted i Århus Amt, Århus Kommune,
Vestsjællands Amt og Københavns Kommune. Formålet med Metadonprojektet er at
undersøge, hvorvidt udvidet psykosocial støtte på definerede områder giver bedre resultater
end den form for psykosocial støtte, som traditionelt i dag er knyttet til metadonbehandlingen.
I alt 15 centre deltager i undersøgelsen. Der er tale om såvel en randomiseret-kontrolleret
undersøgelsesdel som en kvasi-eksperimentel undersøgelsesdel, der følger naturlige grupper
af metadonklienter (Center for Rusmiddelforskning).
Den udvidede psykosociale støtte i Metadon-projektet vil betyde et mere intensivt tilbud
(f.eks. færre stofmisbrugere pr. behandler og flere tilbud) og en mere systematisk monitorering
og klinisk afdækning af klienternes problemer og ressourcer.
Nyt metadoncirkulære
I Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 gives regler for lægers ordination af
afhængighedsskabende lægemidler. Heri er bl.a. beskrevet, hvad der forstås ved afhængighedsskabende
lægemidler, samt hvilke særlige forhold der skal tages i betragtning, når disse
ordineres. Der er bl.a. beskrevet regler for behandling af egne og fremmede patienter, ordination
til lægen selv og dennes nærtstående, indberetninger til Sundhedsstyrelsen samt nærmere
om varigheden af behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Behandling af stofmisbrugere
med metadon og buprenorphin er nærmere beskrevet, ligesom smertebehandling og
behandling med benzodiazepiner også er omtalt.
Sidemisbrug
I førnævnte danske undersøgelse (Pedersen, M.U., 2001) blev der fundet følgende selvrapporterede
sidemisbrug hos 165 metadonklienter den sidste måned op til interviewet:
H
H
H
11% havde slet ikke haft noget sidemisbrug den sidste måned
18% havde alene røget hash
7% havde udover hash misbrugt opiater og kokain 1 til 2 gange den sidste måned
Narkotikasituationen i Danmark 2003 73

H
H
44% havde udover hash misbrugt en blanding af illegale stoffer 3-15 dage den sidste
måned, og endelig havde
20% haft et massivt sidemisbrug inkluderende heroin 15-30 dage om måneden.
Urinprøvekontrol
Kontrol af sidemisbrug med urinprøver anvendes langt de fleste steder i begrænset omfang.
Urinprøver tages ofte, enten fordi stofmisbrugerne ønsker det (for at bevise de ikke har noget
sidemisbrug) eller i forbindelse med særlige sager, f.eks. familiesager, hvor børn er involveret.
Enkelte steder anvendes urinprøvekontrol noget mere rutinemæssigt, enten som ren kontrol
eller som et pædagogisk redskab i behandlingen af stofmisbrugerne. Den mest fremtrædende
holdning er, at urinprøvekontroller ikke har nogen praktisk betydning for sidemisbruget.
Tværtimod kan de skabe en uheldig relation mellem behandler og stofmisbruger, samtidig
med at det kan afholde de stofmisbrugere, som endnu kan klare sig på gaden, fra at søge
behandling. Der foreligger pt. ingen danske videnskabelige undersøgelser eller evaluering på
dette område.
Sidemisbrugets behandlingsmæssige konsekvenser
Ved sidemisbrug kunne man for få år tilbage i højere grad risikere at blive, hvad man kaldte
for administrativt nedtrappet eller på anden måde miste tilbudet om substitutionsbehandling.
Denne konsekvenspolitik finder i dag antageligt sjældent sted, eller også rapporteres det ikke.
Den mest udbredte holdning er, at det ikke har nogen funktion at tvinge stofmisbrugerne
ud i et eskalerende misbrug med dertilhørende forøgelse af kriminel adfærd og risiko for
stofrelateret død.
11.3 Efterbehandling
Efter behandling i et døgntilbud er der etableret en række udslusningsmuligheder. Der er i
princippet tale om fire modeller:
1. Udslusningsboliger eller halfway-house i direkte tilknytning til det enkelte døgntilbud.
Efter den egentlige behandling flytter den tidligere misbruger til en anden bolig og starter
der på et uddannelses- eller jobforløb. Denne anden bolig ligger i direkte tilknytning til
døgntilbuddet eller ejes af døgntilbuddet, således at der dagligt kan være kontakt. Det
tilstræbes, at dagligdagen bliver så normal som muligt, og at stedet fungerer som en
mellemstation mellem egen bolig og døgntilbudet.
2. Udslusningsboliger eller halfway-house i hjemkommunen. I en række områder af landet
har amtet eller kommunerne oprettet boliger, hvor kommunens borgere efter endt døgnbehandling
kan bo og stadig få støtte. Også disse boliger fungerer som mellemstationer
mellem døgntilbuddet og egen bolig.
3. Konkret aftale om, at den tidligere stofmisbruger efter endt behandling har en fortsat
kontakt – enten dagligt eller ugentligt – med et behandlingstilbud samtidig med, at
vedkommende bor i egen bolig. Denne kontakt kan enten være et tilbud om støtte i en
overgangsfase eller en mere permanent kontakt.
4. Et netværk af ex-misbrugere efter endt behandling. Den største samlede organisering, AN
(og AA), har tilknytning til 12-trinsmodellen, men også personer fra andre behandlingsformer
kommer i dette netværk.
Selvhjælpsgrupper
Antallet af selvhjælpsgrupper er igennem de seneste år steget stærkt i Danmark. Der er tale
om forskellige grupperinger, der både omfatter tidligere og nuværende stofmisbrugere samt
forældre, pårørende og særligt interesserede.
74 Narkotikasituationen i Danmark 2003

De fleste grupper etablerer sig vha. kommunale tilskudsordninger som foreninger med åbne
cafétilbud, anonyme rådgivningsbutikker/telefoner og støttekorps for andre forældre og pårørende.
Eksempel: Anonyme Narkomaner
I Danmark findes en del private behandlingsinstitutioner og især de, der har deres behandlingsfilosofi
inden for Minnesota-12 trins-modellen har igennem en årrække inddraget pårørende
i behandlingsarbejdet. Med baggrund i institutionernes arbejde er der blevet etableret
et antal AN-grupper (Anonyme Narkomaner) for forældre og pårørende over hele landet.
Der findes ca. 100 AN-grupper i Danmark, og grupperne fungerer som et uafhængigt netværk
af de private Minnesota-behandlingsinstitutioner.
Væresteder
Væresteder udgør en del af den psykosociale indsats og spænder fra efterbehandling til lavtærskeltilbud
for aktive brugere. Sidst i 80’erne fandtes der kun få væresteder, som primært var
henvendt til stofmisbrugere. I dag findes der over 70, hvoraf de fleste er etableret i sidste
halvdel af 90’erne.
En evaluering af væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere er gennemført i
2001 på 64 væresteder i hele landet (Grytnes et al., 2001). Undersøgelsen byggede dels på
a) spørgeskemaer udfyldt af ledere på de 64 væresteder, dels på b) fokusgruppeinterviews
med brugere og medarbejdere på 13 væresteder og dels på c) 961 spørgeskemaer besvaret af
brugerne på de deltagende væresteder.
Forskellige typer væresteder
Værestederne blev opdelt i a) Væresteder for tidligere stofmisbrugere (nΩ14). 95% af brugerne
er her tidligere stofmisbrugere. b) Væresteder primært for metadonbrugere (nΩ21). 85%
er her metadonklienter, mens 15% er aktive. c) Væresteder for en blandet brugergruppe (nΩ
20). Her er 40% alkoholmisbrugere 20% aktive stofmisbrugere, 10% tidligere stofmisbrugere,
10% metadonmodtagere og 20% andre. Og endelig d) væresteder for aktive misbrugere
(nΩ9). 80% var her aktive stofmisbrugere, 10% metadonmodtagere og 10% alkoholmisbrugere.
Værestederne adskiller sig markant fra hinanden på områder som organisering, funktion,
finansiering, åbningstider, tilbud/faciliteter, brugerinddragelse m.m. Nedenfor nævnes
enkelte resultater fra evalueringen.
Værestederne for tidligere stofmisbrugere har markant flere brugere og frivillige, der både
har et formelt og et daglig ansvar for værestedet, og har klart flest tidligere misbrugere ansat.
Værestederne for metadonmodtagere kendetegnes ifølge brugerne ved faste regler, indimellem
dårlig stemning, men de angiver, at de bliver mindre stressede af at komme på værestedet.
De blandede væresteder har de ældste brugere. Der er mange frivillige på de blandede væresteder,
men brugerne har i ringe omfang praktisk ansvar på værestedet. Værestederne for
de aktive stofmisbrugere vægter samværsbehov mindst, men fokuserer mest på basale behov
som varme og et måltid mad. Som de eneste angiver brugerne her, at de ikke lærer at tage
ansvar for konkrete opgaver eller forbedre relationer til andre.
Fællestræk ved værestederne
Derudover er der en række fællestræk ved de forskellige typer væresteder. Det gælder for
værestederne, at brugerne opfatter værestedet som et sted, der adskiller sig fra det, de ellers
møder af institutioner, sociale indsatser og ‘systemet’ i almindelighed. Værestederne betegnes
som frirum, der dog ikke er frit for regler og normer. Mange hævder, at værestedet giver
rum for et socialt samvær – for mange af karakter som familie med tilhørende traditioner,
som de ellers sjældent oplever.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 75

Finansiering af værestederne
Næsten alle 64 væresteder finansieres helt eller delvist af offentlige midler. To væresteder
angiver, at de ikke bliver finansieret gennem offentlige midler. Omfanget af den offentlige
finansiering varierer meget og strækker sig fra fem til 100%. 42% af værestederne modtager
midler fra diverse fonde og puljer. Væresteder, der betegner sig som kirkelige organisationer,
foreninger eller selvejende institutioner, finansieres delvist af amt og/eller kommune. Derudover
foregår finansieringen gennem donationer, foredrag, genbrugsbutikker og meget andet.
76 Narkotikasituationen i Danmark 2003

12 Tiltag inden for Kriminalforsorgen
12.1 Behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for fængslet
Kriminalforsorgen i Danmark varetager såvel samfundssanktioner som frihedsstraffe. Kriminalforsorgen
har 19 afdelinger og 9 lokalkontorer spredt over hele landet. Disse afdelinger
fører tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte og psykisk syge med dom til psykiatrisk
behandling.
Kriminalforsorg i Frihed (KIF)
For stofmisbrugere vil der ofte være tale om, at de foruden vilkår om prøvetid og tilsyn af
Kriminalforsorgen også har særvilkår om at skulle underkaste sig misbrugsbehandling, hvis
tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Behandlingen vil i disse tilfælde altid ske i de sociale
myndigheders regi eller i et meget tæt samarbejde med de amtslige misbrugsrådgivninger.
Det vil også være de sociale myndigheder, som finansierer en sådan behandling.
Pensioner
Kriminalforsorgen driver 8 pensioner – sociale døgninstitutioner, som primært bruges i forbindelse
med udslusning fra fængselsafsoning, men også i et vist omfang modtager klienter
med betinget dom eller dom til psykiatrisk behandling. Stofmisbrugende beboere vil ofte
modtage ambulant misbrugsbehandling, herunder eventuelt substitutionsbehandling, på eller
via de amtslige misbrugscentre i de sociale myndigheders regi.
Fængsler
Frihedsstraffe afsones normalt i et af landets 13 fængsler eller – for kortere domme – i et af
de ca. 40 arresthuse. Kriminalforsorgens Rusmiddelundersøgelse har vist, at ca. 50% af alle
indsatte har stofmisbrugsproblemer. Der har de sidste ti år været stadigt stigende opmærksomhed
på disse indsattes særlige behov og på stofmisbrug som kriminogen faktor. Dette har
medført etablering af særlige fængselsenheder for stofmisbrugere, udbygning af alternativer til
fængselsafsoning m.v. Disse initiativer beskrives nærmere i afsnit 10.1.
Siden 1995 har der været et formaliseret samarbejde – en kontaktgruppe – mellem Socialministeriet
og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dette har blandt andet ført til udsendelsen
af fælles »Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens
institutioner og afdelinger« i april 1998.
Disse retningslinier udtrykker de centrale myndigheders forventninger til samarbejdet om
blandt andre stofmisbrugere.
Der er udsendt en evalueringsrapport i januar 2001 om udviklingen i dette samarbejde.
Heraf fremgår blandt andet, at samarbejdet om og med stofmisbrugere synes at være i en
positiv udvikling.
Der er i perioden maj til 31. december 2002 gennemført en ekstern evaluering af samarbejdet,
der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne, gennemgang af 331
sager og kvalitative interviews i kommuner, kriminalforsorg og med borgere.
Evalueringsrapporten fra maj 2003 viser, at der ikke kan konstateres ændrede og forbedrede
samarbejdsrelationer på tværs af offentlige sektorer på baggrund af udsendelsen af de Vejle-
Narkotikasituationen i Danmark 2003 77

dende Retningslinjer i 1998, og at retningslinjerne endnu ikke er implementeret i praksis i
en sådan grad, at der kan konstateres en generel sammenhæng i indsatsen.
På denne baggrund er socialministeren og justitsministeren enige om, at der er behov for
initiativer, der støtter for efterværnsindsatsen.
Der vil derfor, som et fælles initiativ, indføres en form for ‘koordineret handleplanspligt’
for indsatte, som Kriminalforsorgen er forpligtet til at udarbejde handleplan for, således at
kriminalforsorgens tjenestesteder forpligtes til at udarbejde koordinerende handleplaner i
samarbejde med kommunerne.
Strategi
Der er generelt stor opmærksomhed på, at Kriminalforsorgens behandlingsinitiativer skal
kunne koordineres med de sociale myndigheders tilbud, med henblik på at der skabes sammenhæng
i den samlede offentlige indsats.
Den nationale strategi er, at behandling af kriminelle stofmisbrugere så vidt muligt varetages
af de sociale myndigheder. Kriminalforsorgens behandlingsinitiativer skal primært rette sig
mod en motiverende og behovsafdækkende indsats. Men i de tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige
hensyn forhindrer deltagelse i ekstern behandling, skal Kriminalforsorgen så vidt muligt
kunne tilbyde relevant behandling under afsoning.
Fysisk afhængige stofmisbrugere tilbydes medicinsk afgiftning ved indsættelse i fængsler eller
arresthuse.
Afgiftninger og substitutionsbehandlinger varetages af fængslernes sundhedspersonale (læger
og sygeplejersker).
Stoffri programmer
Kriminalforsorgen har kontraktfængselsafdelinger og stoffri afdelinger i flere lukkede og åbne
statsfængsler og en særlig kontraktpension, som blandt andet anvendes i forbindelse med
udslusning fra de stoffri fængselsafdelinger.
Særlige afsoningsafdelinger eller -former
Desuden er der etableret en motivationsafdeling og en behandlingsafdeling for kvindelige
indsatte samt motivationsafdelinger for mænd til dels med eksterne behandlere. Desuden
er der etableret motivationsafdelinger og motivationskurser og i samarbejde med eksterne
behandlingsinstitutioner – den såkaldte importmodel.
Derudover har man på to afdelinger i et lukket statsfængsel for mænd og på en afdeling i et
åbent fængsler etableret behandlingsafdelinger for stofmisbrugere, hvor der tilbydes egentlig
misbrugsbehandling ved eksterne behandlere. Endelig er der i 2003 etableret endnu en –
halvåben – behandlingsafdeling for mænd. Kriminalforsorgen har herefter ca. 200 pladser
reserveret til stofmisbrugsbehandling.
Kontraktfængselsafdelingerne er primært beregnet for stofmisbrugere, der er motiveret for
at ophøre med deres stofmisbrug, og som ønsker støtte hertil. De indsatte skal, før de
kommer på afdelingen, underskrive en kontrakt, hvori de forpligter sig til at være stoffri
under opholdet samt til regelmæssigt at afgive urinprøver. Endvidere skal de medvirke positivt
i afdelingens hverdag. Samtidig forpligter afdelingen sig til at skabe en positiv ramme
om afsoningen. Afdelingen har et særligt aktivitetsprogram. Der lægges særlig vægt på en
tæt kontakt mellem indsatte og personale, og der er til afdelingerne knyttet en supervisor
med psykiatrisk eller psykologisk baggrund, som deltager i trekantsamtaler med de indsatte
og personalet.
78 Narkotikasituationen i Danmark 2003

På behandlingsafdelingerne forestår behandlingsinstitutionens personale som udgangspunkt
behandlingen, som i øvrigt foregår i et nært samarbejde med fængslets personale. Kriminalforsorgens
personale har det sikkerhedsmæssige ansvar.
Udslusning fra en kontraktfængselsafdeling eller en behandlingsafdeling kan bl.a. ske via en
særlig kontraktpension. Denne pension fungerer som udviklings- og behandlingsmiljø for
tidligere og nuværende stofmisbrugere, der ved indflytningen kontraktligt forpligter sig til at
være stof- og kriminalitetsfri.
Udslusning kan også ske ved overførsel til døgnbehandling i amtsligt behandlingsregi, enten
under fortsat afsoning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 eller i forbindelse med (prøve-)
løsladelse.
De stoffri afdelinger er beregnet til både ikke-stofmisbrugere og til tidligere stofmisbrugere,
der ønsker at undgå at blive fristet til stofmisbrug. Afsoningen på en stoffri afdeling indebærer,
at den indsatte forpligter sig til at være stoffri og til at afgive urinprøve til dokumentation
herfor.
Endelig skal det nævnes, at der i et af de større arresthuse i provinsen er iværksat et forsøg
med forbehandling af varetægtsarrestanter. Der er tale om et lokalt samarbejdsinitiativ med
deltagelse af politi, domstole, misbrugscenter, socialforvaltning, Kriminalforsorgens lokale
afdeling og arresthusets personale. Behandlingen varetages af medarbejdere fra det lokale
misbrugscenter, og forsøget støttes økonomisk af Socialministeriet
Selvhjælpsgrupper
Kriminalforsorgen er bekendt med, at der på nogle af de stoffri programafdelinger er kontakter
til og samarbejde med lokale A-grupper og lignende, men der er ikke på nuværende
tidspunkt centralt indsamlede informationer om selvhjælpsgrupper i Kriminalforsorgens
regi.
Substitutionsbehandling
Stofmisbrugere i længerevarende substitutionsbehandling kan fortsætte en sådan behandling
under afsoningen – efter aftale og i samarbejde med den myndighed, som oprindeligt har
iværksat denne behandling.
Der kan iværksættes langvarig substitutionsbehandling under afsoning, men dette sker normalt
kun efter forudgående aftale med den – normalt amtskommunale – myndighed, som
vil skulle videreføre ordinationen efter løsladelsen.
Muligheden for at modtage substitutionsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner (behandling
med metadon eller lignende) benyttes i stadigt stigende omfang. Således blev antallet
af personer i substitutionsbehandling den 19. februar 2002 opgjort til 345 indsatte i
fængsler, arresthuse og pensioner.
Skadereducerende tiltag
Stofmisbrugere i fængsler og arresthuse har adgang til rensevæske. Formålet er at give indsatte
stiknarkomaner, der deler sprøjter og kanyler, mulighed for at rense disse for derved at
mindske risikoen for overførsel af smitte med hiv og hepatitis B.
Stiknarkomaner, der indsættes i Kriminalforsorgens institutioner, får tilbud om test og eventuel
vaccination mod hepatitis B.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 79

Samarbejde med de sociale myndigheder
Som nævnt ovenfor har der siden 1995 været et formaliseret samarbejde – en kontaktgruppe
– mellem Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvilket blandt andet
har ført til udsendelsen af fælles »Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale
myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger« i april 1998.
Med udgangspunkt i ovennævnte retningslinier planlægges og gennemføres behandlingsinitiativer
i forhold til betinget dømte stofmisbrugere samt udslusning fra fængsler og arresthuse.
Det forudsættes, at de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen så tidligt som muligt
lægger en fælles handleplan med og for den enkelte stofmisbruger om behandlingsindsatsen
i bred forstand. Planen forudsættes lagt ved starten af tilsynsperioden/afsoningen,
ligesom det forudsættes, at den omfatter en plan for udslusning og tiden efter tilsynets
ophør/løsladelsen.
Som førnævnt vil substitutionsbehandling af indsatte stort set altid ske efter aftale med de
sociale myndigheder. Udslusning af personer i vedligeholdelse kan blandt andet ske i form
af et ophold i en af Kriminalforsorgens pensioner, med medicinsk og terapeutisk behandling
via det lokale misbrugscenter.
Samarbejdet med samfundsorganisationer uden for fængslerne er især udbredt i forbindelse
med alternativer til fængselsafsoning, som beskrives nedenfor.
12.2 Behandling som alternativ til fængselsstraf
§ 78-afsoning – afsoning af fængselsstraf i behandlingsinstitutioner uden for fængsel
eller arresthus
Stofmisbrugere kan – som andre afsonere med behandlingsbehov – få tilladelse til at afsone
hele eller en del af deres straf i en behandlingsinstitution uden for Kriminalforsorgens regi,
jf. lov om straffuldbyrdelse § 78. Denne mulighed anvendtes indtil for få år siden i godt
150 tilfælde årligt over for stofmisbrugere, men har på det seneste udvist en faldende tendens.
Initiativet til et alternativt afsoningsforløb kan komme fra den dømte selv, fra en behandlingsinstitution/de
sociale myndigheder eller fra Kriminalforsorgens medarbejdere. Den formelle
ansøgning udfærdiges af et af Kriminalforsorgens tjenestesteder, hvorefter Direktoratet
for Kriminalforsorgen konkret vurderer, om tilladelsen kan gives. Hvis den dømte højst
har 3 måneder tilbage af sin afsoningstid, kan tilladelsen dog gives af fængslet eller arresthuset.
Alternative afsoningsforløb finansieres af den eller de myndigheder, som normalt betaler for
ophold på den pågældende type behandlingsinstitution. For stofmisbrugeres vedkommende
finansieres behandlingsophold overvejende af de sociale myndigheder i amter og kommuner.
Ved alternativ afsoning på en af Kriminalforsorgens pensioner finansieres pensionens drift af
Kriminalforsorgen, mens de social myndigheder finansierer § 78-afsoneres direkte forsørgelse
samt eventuelle ambulante behandlingsudgifter.
Udslusning fra behandlings- eller kontraktafdelinger i fængslerne synes i et stigende omfang
at ske via § 78-forløb.
Alternativer til fængselsafsoning – principper og kriterier
Anvendelsen af alternativer til fængselsafsoning er afhængig af kapaciteten på behandlingsinstitutioner
og af de (amts)kommunale bevillinger. Siden midten af halvfemserne har der været
en positiv udvikling i såvel kapacitet som bevillingspraksis, således at behandlingsmotiverede
stofmisbrugere i ret vidt omfang får mulighed for alternativ afsoning – eller for prøveløsladelse
med vilkår om behandling.
80 Narkotikasituationen i Danmark 2003

Kriterierne er primært, at den dømte er motiveret for behandling, at der kan skaffes et
relevant behandlingstilbud, og at der ikke i den konkrete sag skønnes at være (rets-)sikkerhedsmæssige
problemer ved at tillade afsoning uden for fængsel eller arresthus.
Informationsstrategier
Muligheden for alternativ afsoning har eksisteret så længe, at der generelt er et godt kendskab
til reglerne, både hos de dømte, Kriminalforsorgens medarbejdere og de sociale samarbejdspartnere.
Der informeres om og undervises i reglerne på Kriminalforsorgens kurser for nye medarbejdere
og på interne kurser om stofmisbrug, men derudover er der ikke aktuelt tale om
egentlige informationsstrategier.
12.3 Evaluering og uddannelse
Der er endnu ikke foretaget evalueringer af alle Kriminalforsorgens initiativer over for stofmisbrugere,
men dette arbejde påbegyndes i indeværende år.
§ 78-afsoning
En evaluering i januar måned 2001 viste blandt andet, at mere end 70% af stofmisbrugerne
gennemfører det alternative afsoningsforløb. Undersøgelsen viste samtidig, at dette alternativ
ofte først tages i anvendelse sent i misbrugerens kriminelle karriere, og at det kriminelle
recidiv er relativt lavt set i forhold til klientellets belastningsgrad. Såvel dømte i disse alternative
afsoningsforløb som misbrugsbehandlere og andre professionelle udtalte sig i undersøgelsen
generelt positivt om dette alternativ. Samtidig blev der dog peget på visse problemstillinger
i forhold til samarbejdet mellem de involverede offentlige sektorer, herunder især omkring
udslusningen efter en alternativ afsoning i behandlingsinstitution.
Senere evalueringer af samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder og
af de to behandlingsafdelinger på Statsfængslet i Vridsløse viser dog, at problemerne omkring
udslusning er aftagende.
Statistik og forskning
Klientundersøgelse
En undersøgelse af samtlige afsonere den 23. februar 1999 viste, at en stor del af de indsatte
stofmisbrugere under afsoningen havde et mindre misbrug end før indsættelsen. Der var
dels tale om, at stoffer blev indtaget sjældnere og/eller i mindre doser, og dels om en
udskiftning af stoffer fra mere til mindre alvorlige (typisk fra heroin/morfica til hash- og
medicinmisbrug). En del afsonere formåede dog at holde deres misbrug stort set uændret
under afsoningen, mens et lille antal forværrede arten og omfanget af deres misbrug under
afsoningen.
Rusmiddelundersøgelse
Kriminalforsorgen har i efteråret 2001 gennemført en omfattende undersøgelse af såvel de
indsattes som tilsynsklienternes misbrugsmønstre. Undersøgelsens resultater blev i foråret
2003 offentliggjort i rapporten »Rusmiddelundersøgelsen«. Undersøgelsen omfatter såvel alkohol
som stoffer. De indsatte og tilsynsklienterne blev interviewet om deres eventuelle
misbrug op til en måned før indsættelsen. Undersøgelsen er repræsentativ for Kriminalforsorgens
samlede klientel.
Undersøgelsen viser, at 56% af Kriminalforsorgens samlede klientel (indsatte og tilsynsklien-
Narkotikasituationen i Danmark 2003 81

ter) er misbrugere. Der er tale om et omfattende blandingsmisbrug, og misbrugerne er derfor
inddelt i misbrugsgrupper:
H
H
H
H
14% tilhører opioidmisbrugsgruppen, der misbruger heroin, morfin eller lignende. Denne
gruppe har også et omfattende misbrug af andre stoffer
6% misbruger centralstimulerende midler (amfetamin, kokain), men ikke opioider.
Denne gruppe karakteriseres blandt andet ved, at mange også har et alkoholmisbrug og
et misbrug af ecstasy
14% misbruger hash, men ikke opioider og centralstimulerende midler. Også blandt
hashmisbrugerne har mange et alkoholmisbrug, og mange indtager lejlighedsvis andre
stoffer
Misbruget af centralstimulerende stoffer er stigende.
Indførelse af ny statistik på området
Fra november 2000 er der iværksat en registrering af alle de behandlingsinitiativer, som
Kriminalforsorgen enten selv foranstalter eller deltager aktivt i planlægningen af. De er nu
ved at blive bearbejdet, og undersøgelsens resultater vil foreligge i begyndelsen af 2003.
Undersøgelsen forventes at øge vores viden om de indsattes misbrugsmønstre før og under
afsoning væsentligt.
De første statistiske resultater forventes at foreligge i slutningen af 2003.
Den ny registrering giver bedre mulighed for fremover at få adgang til ønskede data.
Undersøgelse af behandlingsafdelingerne på Statsfængslet i Vridsløselille
Der er nu foretaget en evaluering af de to behandlingsafdelinger som opfølgning på den
tidligere evaluering og recidivundersøgelse. Evaluator vurderer, at recidivtallene er pæne set i
forhold til sammenlignelige grupper. Recidivtallene er lavere for dem, der gennemfører opholdet
i afdelingen end for dem, der afbryder opholdet i afdelingen.
Undersøgelse af udviklingen i samarbejdet med de sociale myndigheder
Som omtalt ovenfor har en midtvejsevaluering af de ‘Vejledende retningslinier for samarbejdet
mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen’ vist tendenser til en positiv
udvikling i samarbejdet omkring stofmisbrugere. Der er nu iværksat en ekstern undersøgelse,
hvor der vil blive set nærmere på det kvalitative indhold i dette samarbejde med henblik på
at finde frem til konkrete eksempler på god praksis. Undersøgelsens resultater forventes at
foreligge i anden halvdel af 2003.
Uddannelse
Undervisning om stofmisbrug og behandlingsformer indgår i den grundlæggende uddannelse
af fængselspersonale i Danmark. Derudover er der tilbud om tværfaglige efteruddannelseskurser
med stofmisbrug som tema.
I forbindelse med etablering af behandlingsenheder efter importmodellen modtager Kriminalforsorgens
personale en grundig indføring i behandlingsmodellens principper og metoder
via den eksterne institution, som fremover varetager behandlingen i fængselsafdelingen.
82 Narkotikasituationen i Danmark 2003

13 Kvalitetssikring
Procedure for kvalitetssikring
Inden for døgnbehandlingsbehandlingsområdet har Socialministeriet, i samarbejde med
Amtsrådsforeningen og Center for Rusmiddelforskning (CRF) iværksat et dokumentationsog
monitoreringssystem på stofmisbrugsområdet (DANRIS). Der er tale om et forsøgsprojekt,
hvor formålet med systemet overordnet er at opnå registreringer om og dokumentation
for behandlingsforløb og kvalitet og effekt af de forskellige behandlingsformer for stofmisbrug.
Systemet udvikles i en treårig periode i Københavns Amt og Århus Amt. Det fremgår
af regeringens handlingsprogram for de svageste grupper, at DANRIS-systemet som et nyt
initiativ udvides til at omfatte hele landet inden for de næste år.
Foreløbigt deltager 35 døgninstitutioner i DANRIS. Den 1. juni 2003 havde DANRIS
modtaget ca. 2860 indskrivninger af stofmisbrugere. Der er oprettet en hjemmeside med
adressen www.danris.dk, hvor man kan følge projektet.
Aktuelt er DANRIS ved at blive videreudviklet som et mere nuanceret kvalitetssikringsredskab,
som kan anvendes såvel af de visiterende myndigheder som af institutionerne. Dette
gøres ved at opbygge en interaktiv hjemmeside hvor amter, kommuner og institutioner kan
logge sig ind, indtaste data og udtrække statistikker på forskellige niveauer. Her kan man
bl.a. finde klient-behandler ratio, belægningsprocenter, om de klienter de visiterende myndigheder
har sendt i behandling også er blevet registreret og meget mere. Målet er at sikre
datakvaliteten og udvide den praktiske anvendelighed af systemet. Videreudviklingen foregår
i samarbejde med visitatorer /kvalitetsudviklere fra amter og kommuner.
Evaluering af indsatsen
Evaluering af forebyggelses- og behandlingsaktiviteter efterspørges meget af politikere, administratorer,
praktikere og borgere. De sidste års omlægning af og ressourcetilførsel til behandlingsområdet
har sat særlig gang i ønskerne om evaluering på dette område. De konkrete
evalueringsaktiviteter kan deles op i monitorering af klienter (som en forudsætning for evaluering),
administrative evalueringer og evalueringsforskning.
Monitoreringen inden for behandlingsområdet er blevet styrket ved etablering af Sundhedsstyrelsens
landsdækkende klientstatistik. Ligeledes vil DANRIS-systemet kunne bidrage med
viden om effekten af stofmisbrugsbehandling.
I forbindelse med omlægningerne på behandlingsområdet er der blevet udført en række
evalueringer på basis af kvantitative oplysninger om antal pladser o.lign. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
følger op på omlægningen af metadonordinationer (gennem forespørgsel til
alle amter). Center for Rusmiddelforskning har siden 1994 foretaget en række undersøgelser
og evalueringer af stofmisbrugsområdet. Centret har i en række rapporter, der er bestilt af
Socialministeriet, særligt belyst den sociale indsats over for stofmisbrugere (se også temakapitel
12 i årsrapporten for 2001).
Forskning
I amtsligt regi bliver der på forebyggelsesområdet jævnligt foretaget proces- evalueringer af
lokale indsatser. Disse evalueringer har typisk karakter af erfaringsopsamlinger, der indgår i
det videre arbejde. Den metodiske kvalitet i disse undersøgelser spænder vidt. Videnskabelige
evalueringer hører til sjældenhederne, da der lokalt sjældent er ressourcer og kompetencer til
stede.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 83

14 Stigning i udbredelsen af cannabis
set i sammenhæng med et øget antal
personer i behandling
14.1 Klienter i behandling for hashmisbrug
Dette kapitel omhandler udbredelsen af hashmisbrug i Danmark, personer i behandling for
hashmisbrug, problemer knyttet til hashmisbrug samt hvilke tiltag, der findes mod problematisk
hashmisbrug.
Af de 4310 personer der i 2002 blev indskrevet i behandling, opgav 718, at de havde
hash som hovedstof (Sundhedsstyrelsens Landsdækkende register over stofmisbrugere, der
modtager eller har modtaget behandling). Dette svarer til 21% af de indskrevne, som opgav
deres hovedstof ved registreringen. Til sammenligning var den tilsvarende andel i 1999 11%.
Af de 718 havde 64% ikke tidligere været i behandling. Blandt alle klienter, som ikke tidligere
har været indskrevet i behandling, havde 39% hash som hovedstof. Til sammenligning var
den tilsvarende andel i 1999 31%.
Der synes således at være en tendens til, at nytilgangen af klienter med hashmisbrug som
hovedproblem er stigende, også set i forhold til klienter med andre stoffer som hovedstof.
Denne stigning kan tilskrives flere forskellige faktorer. For det første kan dette skyldes en
ændring i behandlingstilbudene, så de opleves som mere relevante for hashmisbrugerne, og
flere derfor kommer i behandling.
For det andet er der sket en stigning i brug af hash i befolkningen som helhed. Som det
fremgår af afsnit 2.2. i kapitel 2, er der sket en stigning i brugen af hash fra 1994 til 2000
i aldersgrupperne under 30 år. I 2000 havde ca. 10% af den voksne befolkning op til 45 år
røget hash inden for det seneste år, mens ca. 7% havde gjort det i 1994 (Kjøller & Rasmussen
2002). Blandt de 15-16-årige havde 18% i 1995 prøvet at ryge hash, mens denne andel i
1999 var steget til 24% (Hibell et al. 2000). Denne stigning i brug af hash kan være en del
af forklaringerne på, at flere har udviklet et misbrug og derfor er kommet i behandling.
14.2 Karakteristik af klienter i behandling for hashmisbrug
I 2002 var 81% klienterne med hash som hovedstof mænd. Derved er andelen af mænd
blandt klienter med hash som hovedstof lidt større end andelen af mænd blandt alle klienter
i behandling (76%). Aldersmæssigt skiller gruppen med hash som hovedstof sig også ud, da
gennemsnitsalderen heriblandt er 26 år og 28 år for henholdsvis mænd og kvinder, mens
den for alle indskrevne i 2002 er 31 og 32 år.
Hashmisbrugerne er som de andre klienter en marginaliseret gruppe i forhold til arbejdsmarkedet.
54% er på kontanthjælp og 10% er på dagpenge. Kun 16% har en egentlig lønindtægt,
men dette er alligevel lidt flere end blandt alle klienter under ét (9%). Dette afspejler
formodentligt, at et hashmisbrug er mindre stigmatiserende og mindre synligt, hvorfor klienterne
har lidt lettere ved at fastholde eller opnå ansættelse. Samtidigt er færre hashmisbrugere
i behandling på førtidspension (5%) end blandt alle klienter (12%), hvilket dog formodentligt
forklares af den kortere misbrugskarriere og lavere alder.
De 718 klienter med hash som hovedstof har tilsammen 91 børn under 18 år. Heraf bor
26 uden for hjemmet, hvilket svarer til 29% af alle børnene af hashmisbrugere. Til sammenligning
bor 53% (516 ud af 972 børn) af alle klienters børn under 18 år uden for
hjemmet.
84 Narkotikasituationen i Danmark 2003

14.3 Skøn over antal hashmisbrugere i Danmark
Sundhedsstyrelsen foretog i 2003 et skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark i 2001.
Skønnet blev foretaget ved hjælp af en capture-recapture model (se kapitel 2.3). Ved stofmisbrugere
forstås i denne sammenhæng personer, som har et vedvarende forbrug af narkotika,
som medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Som nævnt tidligere i rapporten, omfatter
skønnet ikke det eksperimenterende stofbrug, men omfatter såvel hashmisbrugere, som misbrugere
af centralstimulerende stoffer, opioider m.fl.
Udfra det foreliggende skøn er der foretaget en særlig beregning over antallet af hashmisbrugere
32 . Beregningen viser, at der ud af det skønnede antal stofmisbrugere på 25.500 i Danmark i
2001, skønnes at være 6.000 hashmisbrugere. Antallet af hashmisbrugere er fremkommet ved
at fratrække skønnet af stofmisbrugere af andre illegale stoffer end hash fra det samlede skøn
over stofmisbrugere. Der er ikke lavet sammenlignende beregninger fra tidligere år hvad angår
hashmisbrugere alene. Det må imidlertid formodes, at stigningen i antal stofmisbrugere generelt
fra 1996 til i dag også indebærer en stigning i antallet af hashmisbrugere i samme periode.
14.4 Problemer relateret til hashbrug
Sabroe og Fonager fandt i ESPAD 1999 sammenhænge mellem erfaringer med hashrygning,
fravær i skolen og karaktergennemsnit. For pigernes vedkommende er der signifikant sammenhæng
mellem erfaringer med hashrygning og henholdsvis et gennemsnit under 8 og
fravær på grund af sygdom eller pjæk. For drengenes vedkommende findes der en sammenhæng
mellem hashrygning og fravær på grund af pjæk (Sabroe & Fonager 2002).
MULD-undersøgelsen i 2001 viser en klar sammenhæng mellem unges oplevelse af problemer
i hverdagen og brug af hash. 60% af de drenge og 42% af de piger, der havde »personlige
problemer, der gør det vanskeligt at klare de daglige gøremål«, havde prøvet at ryge hash,
mens de tilsvarende andele for drenge og piger uden problemer var 33 hhv. 23% (Sundhedsstyrelsen
og Kræftens Bekæmpelse 2003).
For sammenhæng imellem hashbrug og psykiatriske problemer, se kapitel 15 og psykiatrisk
co-morbiditet.
14.5 Specifikke tiltag i forbindelse med problematisk hash
Det generelle billede er, at misbrugsbehandlingen består af ambulante tilbud enten i form af
individuelle samtaler, gruppebehandling med møder en eller flere gange om ugen eller i form
af decideret dagbehandling med dagligt fremmøde. Døgnbehandling til misbrugere med hash
som hovedstof ses, men det er ikke på nogen måde det typiske billede. Oprettelsen af tilbud
målrettet hashmisbrugere har været et udviklingsfelt over de senere år i amterne.
En del kommuner har etableret gadeplanstilbud mv. til de unge med misbrug/overforbrug af
hash og andre stoffer, hvor man forsøger at etablere kontakt til de unge, og hvor man yder voksenkontakt
og støtte, der over for de helt unge er et af de væsentligste omdrejningspunkter i den
hjælp, de unge har behov for. En række kommuner er begyndt at udvikle behandlingsorienterede
tilbud til unge hashmisbrugere, hvor misbrugerne får såvel sociale tilbud samt en målrettet
indsats over for misbruget. Det kan dels være udtryk for den tendens, at kommunerne netop
oplever unges hashmisbrug som blot et af en række sociale problemer og ser en indsats over for
den unges samlede problemkompleks som en kommunal opgave.
Helt unge med hashmisbrug er en gruppe, der er synlig i de sociale tilbud til unge med
sociale problemer fx i de amtslige døgntilbud. Det generelle billede her er, at man ofte afviser
unge med misbrugsproblemer på disse døgntilbud, fordi man oplever ikke at være fagligt
klædt på til at løse opgaven.
32 Sundhedsstyrelsens notat af 27. oktober 2003. Sundhedsstatistik. Estimeret antal hashmisbrugere.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 85

Som konsekvens af forholdene på området har flere amter oprettet unge-team, der som en
del af deres opgave skal imødekomme kommunernes behov for at kunne handle i forhold
til unge med hashmisbrug.
Eksempel på behandlingstilbud
I Frederiksborg Amt har man oprettet et ungeteam i Misbrugscentret. Misbrugscentret har udviklet
et særligt behandlingstilbud målrettet unge mellem 15 og 25 år med et problematisk forbrug
af et eller flere rusmidler. Behandlingsindsatsen varetages af et særligt team: Ungeteamet.
Teamets medarbejdere er fysisk placeret på Misbrugscentrets Stofmisbrugsambulatorier i Hillerød,
Helsingør og Frederikssund.
Misbrugscentret ønsker med dette nye tilbud at kunne imødekomme kommunernes behov
for at kunne handle i forhold til unge, hvor storforbrug eller misbrug er en del af
problemstillingen. Tilbuddet består dels i rådgivning, vejledning og konsulentbistand til
kommunale medarbejdere og/eller pårørende, dels af (gruppe)behandlingsforløb for de unge.
Det er erfaringen, at de unges behandlingsbehov sjældent matches i traditionelle behandlingsinstitutioner,
der er tilpasset ældre, stærkt afhængige heroinmisbrugere. De unges forhold til
rusmidler er væsentlig anderledes. Deres forbrug er centreret omkring weekender, og de
bruger ikke heroin, men alkohol, hash og de såkaldte feststoffer som amfetamin, ecstasy og
kokain. De unge opfatter sjældent deres forbrug som problematisk, da det netop er afgrænset
til weekenderne, og fordi kammeraterne ofte har samme forbrugsmønster.
Ungeteamet forsøger at nærme sig de unge på to måder. Dels ved at behandlingsforløb for
grupper af unge rykkes ud i fx ungdomsklubber, ungdomsskoler eller væresteder, hvor de
unge befinder sig. Og dels ved at behandlerne bruger nye metoder, som kan være medvirkende
til at fjerne unges fordomme om misbrug og misbrugsbehandling.
Men det er også væsentligt for ungeteamets arbejde, at der skabes et lokalt samarbejde omkring
den/de unge – et partnerskab bestående af kommunale og amtslige medarbejdere og
ressourcer. Dette skal ses i lyset af, at unge med et problematisk rusmiddelforbrug ofte har
andre problemstillinger, som også må løses.
86 Narkotikasituationen i Danmark 2003

15 Co-morbiditet
Co-mobiditet mellem hashbrug og psykiske problemer
Sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske lidelser har igennem mange år været genstand
for betydelig opmærksomhed. Mens der er få sikre fund omkring årsagssammenhængene,
er det konstateret med stor sikkerhed, at der er sammenfald imellem det at have et
betydeligt forbrug af hash og psykiske lidelser.
Tal fra Sundhedsstyrelsens opgørelser viser, at antallet af personer, der søger behandling for
hashafhængighed, er vokset markant inden for de seneste år. I og med at mange af disse
personer har psykiske problemer, er de også sværere at behandle. Samtidig ved man, at
psykiatriske patienter, der bruger hash, har dårligere prognose.
15.1 Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling
Traditionelt tager psykiatrien sig af patienternes psykiatriske lidelser, mens misbrugsbehandlingen
foregår i andet regi. Inden for misbrugsområdet er det svært at få overblik over, hvilken
behandling der gives, og om den har effekt, fordi registreringen er mangelfuld. Tilsvarende er
der manglende fokus på misbrug inden for psykiatrien både med hensyn til diagnosticering
og behandlingsplanlægning. Disse problemer omkring co-morbiditet mellem hashmisbrug og
psykiske lidelser vil blive belyst i det efterfølgende med henblik på rekommandationer for fremtidig
praksis.
I danske skoleundersøgelser er det fundet, at et stigende antal unge eksperimenterer med hash,
og en tilsvarende tendens er fundet i andre EU lande op igennem 90’erne (EMCDDA – Det
Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug 2001; Sundhedsstyrelsen
2002). Fra udenlandske undersøgelser er der en vis viden om risikoen for at udvikle afhængighed.
I en Australsk rapport anslås det, at 23,3% af personer, der har røget hash 5 gange eller
derover inden for det foregående år opfylder kriterierne for en eller flere psykiatriske diagnoser
forårsaget af brug af cannabis (Hall et al. 1998). Tilsvarende findes i en amerikansk undersøgelse,
at 9,2% af de personer, som i deres liv har brugt hash, udvikler afhængighed (Anthony, Warner,
& Kessler 1994). Der eksisterer ikke lignende undersøgelser for danske forhold. I den
nyeste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen af «Stofmisbrugere i behandling 1996-2002« fremgår
dog, at antallet af misbrugere, som søger behandling med hash som primærstof, er vokset med
227 personer. Dette svarer til en stigning på 21% alene fra 2001 til 2002, så denne gruppe nu
udgør 14% af alle registreringer i misbrugsbehandlingssystemet.
Som angivet i tabel 16.1 er det fundet, at et betydeligt antal af danske hashmisbrugere
tidligere har været i behandling indenfor psykiatrien (Arendt & Munk-Jørgensen 2003).
Disse tal er fremkommet ved at sammenkøre »det psykiatriske centrale forskningsregister«
TABEL 15.1
Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i behandling fra 1996-2000
Psykiatrisk diagnose efter ICD 8 eller ICD 10 Hashbrugere (nΩ1439) Andre primære stoffer (nΩ9122)
Skizofreni 54 (3,8%) 298 (3,3%)
Bipolare sindslidelser 9 (0,6%) 62 (0,7%)
Andre affektive lidelser 52 (3,6%) 223 (2,4%)
Angstlidelser 93 (6,5%) 625 (6,9%)
Personlighedsforstyrrelser 157 (10,9%) 603 (6,6%)
Neuroser og personlighedsforstyrrelser 10 (0,7%) 113 (1,2%)
Andre psykoser end skizofreni og bipolar sindslidelse 15 (1,0%) 200 (2,2%)
Kilde: Arendt & Munk-Jørgensen, 2003.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 87

med Sundhedsstyrelsens register for misbrugere i behandling for årene 1996 til 2000. Samlet
havde 27.5% af hashmisbrugere og 27.9% af misbrugere med andre hovedstoffer været i
behandling på et psykiatrisk hospital (ibid.).
Selvom hashmisbrugere i gennemsnit blot var ca. 25 år ved påbegyndelse af misbrugsbehandling
havde en meget stor del altså forudgående udvist tegn på svære psykiske problemer. Disse
tal afspejler den tungere del af det psykiatriske spektrum, idet der ikke indgår behandling ved
praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer eller psykiatere i »det psykiatriske centrale
forskningsregister«. Særligt høj er forekomsten af skizofreni, depression og angstlidelser, sammenlignet
med hvor ofte disse lidelser diagnosticeres i befolkningen som helhed. At forekomsten
af personlighedsforstyrrelser er forhøjet er mindre overraskende, idet der kan være nær
sammenhæng imellem misbrug og diagnosticering af visse personlighedsforstyrrelser. Udenlandske
undersøgelser er i overensstemmelse med disse tal, idet der findes kraftigt forhøjet
forekomst af psykiske problemer blandt hashmisbrugere i almenbefolkningen (Regier et al.
1990) såvel som i misbrugsbehandlingsregi (Copeland, Swift & Rees 2001).
15.2 Misbrug blandt psykiatriske patienter
Der kan blot gisnes om hvor mange psykiatriske patienter, der har et misbrug. Fra »det
centrale psykiatriske forskningsregister« fremgår det, at der i 2001 på landsplan var 1580
personer registreret med stofrelaterede hoveddiagnoser og 1593 personer med stofrelaterede
bi-diagnoser. Man ved dog, at der er klar underrapportering og -registrering af misbrug
blandt psykiatriske patienter. Hansen (2000) fandt i registre, at der var co-morbidt misbrug
blandt 26.1% af psykiatriske patienter i Danmark. Ved en større stikprøvekontrol viste det
sig imidlertid, at tallet var ca. dobbelt så højt, idet 50.0% af danske psykiatriske patienter
opfyldte kriterierne for en misbrugsdiagnose. Af disse havde 37.3% både en misbrugsrelateret
og en ikke-misbrugsrelateret diagnose samtidig, mens dette blot havde ført til registrering i
12.6% af tilfældene. Det fremgår desværre ikke på hvilken måde disse tal var fordelt på
forskellige stoftyper i denne undersøgelse. Resultaterne er i overensstemmelse med udenlandske
undersøgelser, hvor der ligeledes rapporteres om højere forekomst af misbrug af såvel
hårde stoffer som hash blandt psykiatriske patienter sammenlignet med almenbefolkningen
(Fowler et al. 1998; Lee & Meltzer 2001).
Fra »det psykiatriske centrale forskningsregister« kan indhentes information om antallet af
cannabisrelaterede indlæggelser på danske psykiatriske hospitaler i perioden 1994 til 2002.
Som det fremgår af tabel 16.2, er der, på trods af den ovennævnte underrapportering, flere
tusinde registreringer af skadelig brug samt afhængighedssyndrom af hash indenfor psykiatrien.
Som forventet anvendes disse diagnoser oftest som bi-diagnoser, hvilket vil sige at anden
psykopatologi regnes som primær. Der er registreret ca. et par hundrede indlæggelser med
hashudløste psykoser årligt, og denne diagnose anvendes i reglen som aktionsdiagnose. Også
indenfor det psykiatriske system er hashmisbrug og afhængighed altså hyppigt forekommende.
TABEL 15.2
Hashrelaterede psykiatriske indlæggelser i perioden 1994-2002
Aktionsdiagnose Bi-diagnose
Akut forgiftning 140 74
Skadeligt brug af hash 562 2347
Afhængighedssyndrom 893 2980
Psykotisk tilstand i forbindelse med hashbrug 1265 231
* Bemærk at der er tale om antal indlæggelser. Samme patient kan derfor optræde flere gange.
Problemer med hashmisbrug i forhold til behandling
I USA er marihuana det hovedstof, flest mennesker søger behandling for (French et al. 2002).
Som beskrevet er der tegn på, at de der søger behandling for at stoppe misbruget ofte har
88 Narkotikasituationen i Danmark 2003

psykiske problemer. Endvidere er gruppen af danske hashafhængige i behandling fundet at
være ligeså marginaliserede som de hårde stofmisbrugere. Det er dog fortsat usikkert hvilken
betydning psykiske problemer blandt hashafhængige personer har for mulighederne for at
behandle misbruget. Der eksisterer ej heller undersøgelser, som kan belyse, om det er en
forudsætning for succes, at psykiske problemer behandles forud for hashafhængigheden. Der
er dog ingen tvivl om, at misbrugsklienter med psykiske lidelser generelt er sværere at behandle.
Det er vist, at deres misbrug over tid stort set er uforandret med traditionelle behandlingstilbud.
International forskning har påvist, at hashmisbrug kan udløse psykoser hos sårbare personer,
at hashmisbrug giver øget risiko for tilbagefald hos patienter, der allerede er psykisk syge,
samt at skizofrene lettere bliver afhængige af stoffet (Hall & Degenhardt 2000; Johns 2001).
Selvom den negative effekt af hashbrug blandt psykisk syge er begrænset i flere undersøgelser,
er der således ikke tvivl om, at brug af hash blandt patienter med svære psykiske lidelser er
problematisk. Der er desuden særlige problemer knyttet til det at have et misbrug for personer,
som er psykisk syge. Det er svært at erkende et misbrug, og for psykisk syge er det
sandsynligvis endnu sværere. Det kan derfor være vanskeligt at motivere skizofrene til at
modtage misbrugsbehandling.
15.3 Behandlingen af co-morbiditet i Danmark
Idet der kun i særdeles begrænset omfang finder specialiseret behandling af dobbeltdiagnosepatienter
sted i Danmark, vil der i det efterfølgende blive fokuseret på, hvorledes man indenfor
psykiatriske system hhv. misbrugsbehandlingssystemet griber behandlingen af denne
gruppe an. Der findes ikke særlige strategier til behandling af co-morbiditet ved hashmisbrug,
hvorfor der vil blive set på dobbeltdiagnosebehandling generelt.
I Danmark er det fortsat således, at psykiatrien behandler patienternes psykiatriske lidelser,
mens misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Der mangler klare retningslinjer for hvordan
behandlingen af de personer, som hører ind under begge systemer samtidig skal gribes
an. Ingen af de to behandlingssystemer er således gearet til at tage sig af dobbeltdiagnosegruppen,
og en patient med samtidigt misbrug og psykiske problemer ender derfor ofte som
kastebold.
Psykiatriske patienter med aktivt misbrug bliver let afvist fra behandling allerede i skadestuen
på de psykiatriske hospitaler, fordi holdningen er, at dette ikke er målgruppen for
psykiatrien, med mindre patienten er svært psykotisk eller selvmordstruet. Bliver patienten
indlagt er det et problem, at personalet ofte ikke er opmærksomme på misbrug og mangler
uddannelse til den særlige behandling dette kræver. Efter endt behandling bliver patienterne
udskrevet med råd om ophør af misbrug, hvis et sådant er konstateret, men uden
at der aktivt bliver fulgt op på behandlingen heraf. Dette er til trods for, at man ved, at
psykiatriske patienter med misbrug har dårligere prognose end patienter uden misbrug. De
har flere psykiske symptomer, hyppigere tilbagefald, højere selvmordsrisiko, flere økonomiske
og familiære vanskeligheder, hyppigere risikoadfærd og begår mere vold og kriminalitet.
Tilsvarende problemer findes indenfor den specialiserede misbrugsbehandling. Her er personalet
typisk ikke uddannet til at diagnosticere eller behandle psykiske lidelser, og selv hvis
der er mistanke om psykisk sygdom, kan det være svært at få henvist til behandling herfor.
I misbrugsregi er man desuden uvant med at bruge diagnoser og med at forholde sig til den
biologiske side af behandlingen, hvilket kan være centralt ved mange psykiske lidelser. Dette
er ligeledes med til at gøre behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter i denne kontekst ineffektiv.
Fra personalet ved flere behandlingsinstitutioner efterlyses således større viden om
psykiske lidelser.
Samlet er der således i dansk sammenhæng en manglende integration af behandlingen, hvor
der tages hånd om både misbrug og psykiske problemer samtidig.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 89

Hvem har ansvaret?
En ekspertgruppe fra regeringen anbefaler, at ansvaret for de hårdest belastede stofmisbrugere
med psykiske problemer placeres i psykiatrien. Det anbefales, at der opbygges specialviden
hos få fagpersoner eller i særlige specialenheder, og at der etableres formaliseret samarbejde
mellem specialenheder og sociale stofmisbrugsinstitutioner. Specialenhederne skal have mulighed
for akut, døgn og ambulant behandling, og de skal samarbejde med væresteder. Til
nogle enheder skal der knyttes forskning så indsatsen dokumenteres og vidensbaseres (Ugeskrift
for læger 51, 2002).
Socialoverlæge Peter Ege og formanden for »dansk psykiatrisk selskab« Søren Bredkjær mener
ligeledes ansvaret bør ligge hos psykiatrien. Samtidig påpeges dog at der må tilføres de
nødvendige ressourcerammer (ibid.). Der er dog tale om anbefalinger, og det er langt fra, at
disse planer er realiseret.
Der er altså stort behov for behandlingssteder, der kan tage sig af dobbeltdiagnosepatienterne.
I København og Århus er der forsøgt etableret formaliseret brobygning imellem
de to systemer. På Sct. Hans hospital er der to specialafsnit for patienter med dobbeltdiagnoser,
ligesom der er tilknyttet et specialambulatorium på Øresundshospitalet. Man kombinerer
her medikamentel behandling og kognitiv terapi tilrettelagt efter miljøterapeutiske
principper. I Århus er »Team for misbrugspsykiatri« oprettet. Her arbejdes med direkte
patientkontakt og med koordinering og supervision af primærbehandlerne. Desuden undervises
og forskes på området. I efteråret 2001 etablerede teamet den første efteruddannelse
i dobbeltdiagnosebehandling for ansatte i psykiatrien. Herfra giver man dog udtryk
for, at behovet for opkvalificering af personalet til at tage sig af dobbeltdiagnoseproblematikken
langt fra kan mødes. Fra alle sider peges der desuden på, at behovet for behandling
af de sværest psykisk syge, som samtidig har misbrugsproblemer, er langt større end antallet
af behandlingspladser.
Der findes også samarbejde sted på andre planer. Eksempelvis er der i Århus daglig visitation
i psykiatriske skadestuer af læger, der samtidig er lægekonsulenter i alkoholrådgivningen. Der
er dog på nuværende tidspunkt ikke ressourcer til visitation af misbrugere af hash eller hårde
stoffer. Også flere misbrugsinstitutioner har tilknyttet psykiatrisk ekspertise, men der er store
variationer i omfanget heraf, og alt samarbejde er på konsulentbasis.
15.4 Behandlingens indhold og virkning
Der er generelt manglende viden om optimal tilrettelæggelse af behandlingen af misbrugere
og herunder den gruppe, som har co-morbide psykiske problemer. Der er store forskelle på,
hvorledes man griber problemerne an i Danmark, men gennemgående bliver der ikke foretaget
effektvurderinger, som kan anvendes til at optimere behandlingen.
Hvis behandling af hashmisbrugere atter tages som eksempel, er der selv i misbrugsbehandlingsregi
ingen konsensus om, hvorledes behandlingen bør tilrettelægges, hverken hvad angår
omfang eller indhold. Som hashafhængig vil man således få tilbudt vidt forskellig behandling,
alt efter hvilket område i Danmark man befinder sig i. Visse steder vil man slet ikke kunne
få et behandlingstilbud, andre steder er der tale om ambulant behandling, og atter andre
steder vil der blive tilbudt døgnbehandling. Dette er ikke blot et nationalt problem, for
generelt findes der kun ganske få internationale undersøgelser af tilrettelæggelsen og effekten
af hashafvænning, og disse er af nyere dato.
Fælles for de behandlingsformer, der tilbydes i Danmark, er, at der er sparsom dokumentation
for virkningen. Socialministeriet oplyser, at der på de kommunale og amtskommunale
budgetter i 2003 er afsat 641.6 millioner kr. til behandling af stofmisbrugere, plus 79 millioner
kr. fra de statslige puljer til opfyldelse af behandlingsgarantien. Dette kan sammenlignes
med 1995, hvor der var afsat 204 millioner kr. Selvom der altså anvendes store summer,
er det usikkert, hvad pengene bliver brugt til. De steder, der tilbyder behandling af stofmisbrugere,
har ikke pligt til at registrere, hvilke ydelser de tilbyder, og der føres ikke statistik
90 Narkotikasituationen i Danmark 2003

over, om brugerne faktisk bliver stoffrie. Der er end ikke enighed om hvilke succeskriterier,
der skal anvendes for behandlingen. Dette er ekstra problematisk i og med, at behandlingsinstitutionerne
ofte er private foretagender, der har kommercielle interesser i at kunne fremvise
positive resultater. Uden registrering kan der fremkomme resultater, hvis rigtighed og kvalitet
det er umuligt at efterprøve.
Der er således ingen evidens for, at det har nogen effekt på misbrug eller psykiske problemer
at klatre i træer eller tage dykkercertifikat, og det at være tidligere misbruger er ikke nødvendigvis
en tilstrækkelig kvalifikation for at udføre behandlerarbejde; det kræver speciel uddannelse
i misbrugspsykiatri at behandle dobbeltdiagnosegruppen. På visse institutioner er man
angiveligt imod medicin i alle former og opfordrer klienterne til at afstå herfra, hvorefter de
psykisk syge får det endnu dårligere. Andre steder har psykiatere ansat som konsulenter,
men det varierer meget, i hvilken grad der trækkes på sådan ekspertbistand. Endelig er der
behandlingssteder, der reklamerer med at være specielt gode til at behandle dobbeltdiagnosepatienter.
Der findes dog ingen dokumentation herfor.
Når dette er status for behandlingen af misbrug generelt, er man selvsagt langt fra at kunne
belyse den specifikke succes med behandlingen i forhold til co-morbide psykiske lidelser.
Der er visse tiltag på vej. Siden maj 2000 har Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus
Universitet, arbejdet med at implementere et registrerings og monitoreringssystem DANRIS
(»dansk rehabiliterings og informationssystem«) på 34 døgnbehandlingsinstitutioner i Danmark,
som behandler stofmisbrugere. Formålet er at tilbyde et computerprogram til selvevaluering
og dokumentation af behandlerpraksis. Ved hjælp af ASI (»Addiction Severity Index«)
kan der sammenlignes med andre lande, og identificeres grupper med særlige problemstillinger.
Systemet er dækkende for 90% af døgninstitutionsbehandlingen på stofområdet og er
ved at starte op på alkoholområdet. Der findes ingen registrering af den ambulante behandling.
Indenfor psykiatrien er der ligeledes mangel på viden fra danske forhold om de problemstillinger,
som er særegne for de psykisk syge patienter, der samtidig er misbrugere. Dette på
trods af, at der findes international forskning, som klart viser, at denne gruppe er særligt
behandlingskrævende og har dårligere prognose end psykisk syge uden misbrug.
I udlandet er der visse af de tiltag, der efterlyses. I USA findes der eksempelvis »The Drug
Abuse Treatment Cost Analysis Programe« (www.DATCAP.com), hvor prisen på forskellige
behandlingsprogrammer beregnes, hvilket muliggør indbyrdes sammenligninger.
Fra et den estimerede Cochrane institution er der foretaget en gennemgang af internationale
undersøgelser, der belyser effekten af dobbeltdiagnosebehandling. Her konkluderes at der
ingen evidens er for virkningen af misbrugsbehandling i tillæg til traditionel psykiatrisk
behandling, men samtidig understreges, at der er stort behov for flere kontrollerede undersøgelser
(Ley et al. 2002).
I en anden gennemgang af undersøgelser inddrages 10 studier, som viser, at omfattende
integreret behandling, specielt hvis det forløber over 18 måneder eller mere, resulterer i
signifikant reduktion af misbrug, og i nogle tilfælde betydelig grad af remission og reduktion
i antallet af hospitalsindlæggelser. Også her konkluderes dog, at der er brug for flere kontrollerede
undersøgelser (Drake et al. 1998).
15.5 Forslag til fremtidig praksis
Der er stor diversitet internt i amterne og kommunerne i måden at behandle misbrugere og
tackle problemerne omkring co-morbiditet. For en optimal behandling er kodeordet samarbejde
og integration af de forskellige tiltag.
Der er behov for udvikling af modeller for tilrettelæggelse af behandling. Inden for psykiatrien
kan man eksempelvis forestille sig, at patienter ville være lettere at motivere til afbrydelse af
Narkotikasituationen i Danmark 2003 91

misbrug allerede under indlæggelse. En mulighed ville derfor være at eksterne misbrugsbehandlere
blev koblet på så tidligt som muligt i forløbet. Dette burde være lettere at organisere med
den omfattende brug af distriktspsykiatri, som er blevet indført. Det er desuden vigtigt, at personalet
indenfor psykiatrien bliver bedre uddannet til også at identificere og behandle misbrug.
En begyndelse kunne være motiverende samtaler og simpel vejledning om risikoadfærd.
I misbrugsbehandlingsregi bør registreringen forbedres, så det bliver muligt, at se om misbrugerne
får den rette behandling. De enkelte behandlingsinstitutioner bør være sammenlignelige
både med hensyn til indhold i behandlingen, pris og effekt. Man kunne anvende succeskriterier,
som er direkte knyttet til misbruget såsom stofabstinens, grad af nedsat stofmisbrug
eller oplevede problemer med stofmisbrug, eller mere «bløde« mål såsom problemer med
familie, vold og kriminalitet. Det kan desuden anbefales, at der bliver lettere adgang til
psykiatrisk bistand i misbrugsbehandlingsregi, og at der skabes ensartede procedurer herfor.
Endelig vil et minimum af viden om psykiatriske problemstillinger med fordel kunne være
obligatorisk for ansatte indenfor misbrugsbehandlingsområdet.
Vigtigheden af danske studier til belysning af hvilken behandling, der er mest effektiv, understreges
af udenlandske undersøgelser, som viser, at de misbrugsklienter, der samtidig har
psykiatriske sygdomme, er dem der klarer sig dårligst. Der mangler tilsvarende danske studier,
som ser på om det er effektivt at behandle de psykiatriske patienters misbrug intensivt. Der
er ligeledes behov for undersøgelser af, hvordan det går misbrugere, som bliver behandlet for
deres psykiske lidelser. Indførsel af ASI eller andre standardværktøjer vil i den forbindelse
kunne lette samarbejdet og være med til at skabe en fælles referenceramme på tværs af de
enkelte behandlingsinstitutioner.
92 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16 Anneks
16.1 Tabeller
TABEL 2.2.5
Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere
af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og
nogensinde i 2000 (nΩ6878)
Sidste måned Sidste år Nogensinde
(sidste måned
medregnet)
Amfetamin 0,6 2,2 8,4
Kokain 0,4 1,4 3,8
Psilocybinsvampe 0,2 0,8 3,7
Ecstasy 0,2 0,7 1,7
Lsd 0,1 0,3 1,4
Heroin 0 0,1 0,6
Andre stoffer* 0,3 0,6 1,7
»Hårde« stoffer i alt** 1,2 3,4 11,3
Kilde: Upublicerede tal fra SUSY 2000.
* Kategorien »Andre« stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m.
** En sammenlagt kategori omhandlende »brugt et andet illegalt stof end hash«.
TABEL 4.2.2
Misbrugsgrupper og kriminalitet (hovedforhold) under færdselslovovertrædere (læses lodret)
Kriminalitet Opioid- Centralstimulerende Hash- Alkoholmisbrugergruppen
stoffer gruppen misbrugergruppen misbrugergruppen Intet misbrug Total
n % n % n % n % n % n %
Drab mv. 6 3 3 4 16 10 9 10 31 7 65 7
Vold 15 8 11 15 41 24 29 32 101 23 197 21
Ildspåsættelse 1 0,6 2 3 4 2 9 10 13 3 29 3
Voldtægt – – 3 4 2 1 4 4 14 3 23 2
Anden sædelighed – – – – – – 3 3 28 6 31 3
Grov narkotikakriminalitet 16 9 13 17 18 11 1 1 63 14 111 12
Lov om euforiserende stoffer 7 4 4 5 5 3 1 1 10 2 27 3
Røveri 41 23 16 21 32 19 7 8 42 9 138 14
Tyveri mv. 72 40 20 26 39 23 17 19 52 12 200 21
Anden berigelseskriminalitet 19 11 2 3 9 5 6 7 62 14 98 10
Straffelov i øvrigt 1 0,6 1 1 2 1 5 5 12 3 21 2
Særlovgivning 1 0,6 1 1 – – 1 1 17 4 20 2
Total 179 100 76 100 168 100 92 100 445 100 960 100
Kilde: Kramp et al. (2003).
TABEL 5.2.1
Narkotikabeslaglæggelser 1990-2002
Heroin
Kokain
Amfetamin
Ecstasy
Lsd
Hash
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Kg 26,7 30,8 38,5 28,2 29,0 37.4 61,4 37,9 55,1 96,0 32,1 25,1 63,5
Antal beslag 1.501 1.735 2.405 2.941 2.666 2.973 3.161 2.509 2.199 1.230 1.499 1.304 966
Kg 28,1 39,6 21,4 11,1 29,9 110,1 32,0 58,0 44,1 24,2 35,9 25,6 14,2
Antal beslag 157 144 184 228 417 569 659 723 885 744 780 815 881
Kg 26,0 23,6 73,6 11,7 12,6 40,0 26,7 119,4 25,2 31,6 57,1 160,6 34,9
Antal beslag 1.556 1.345 1.323 1.111 747 1.167 1.386 1.324 1.609 1.250 1.152 954 1.134
Stk. 2.115 15.261 5.803 27.039 26.117 21.608 150.080 25.738
Antal beslag 9 84 110 143 197 444 331 340
Doser 1.282 262 381 105 83 1.108 156 38
Antal beslag 6 16 15 24 15 18 29 8
KG 1.250 1.703 2.152 1.273 10.665 2.414 1.772 467 1.572 14.021 2.914 1.763 2.635
Antal beslag 6.741 9.222 9.870 10.938 6.995 6.710 5.187 4.886 5.904 4.569 5.561 5.788 5.234
Kilde: Politiets Narkotikastatistik 2002.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 93

TABEL 5.2.3
Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid fra 1996-2002
1996* 1997* 1998* 1999* 2000 2001 2002
(nΩ120) (nΩ30) (nΩ118) (nΩ97) (nΩ82) (nΩ69) (nΩ80)
Heroinbase 70% 68% 72% 71% 61% 77% 76%
Heroinklorid 30% 32% 28% 29% 39% 23% 24%
Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al. 2001, Kaa et al. 2002 g Kaa et al. 2003.
* I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds.
94 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16.2 Tabeloversigt
Tabel 2.2.1 Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der
angiver at have prøvet hash inden for det sidste år i 1994 og 2000.
Tabel 2.2.2 Den procentvise andel blandt de16-30-årige, der har brugt hash inden for det
sidste år, belyst i forhold til forældrenes socioøkonomiske baggrund.
Tabel 2.2.3 Den procentvise andel af de 31-44-årige, der har brugt hash inden for det sidste
år, belyst i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.
Tabel 2.2.4 Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned og sidste år har brugt
et eller flere andre illegale stoffer end hash i 1994 og 2000.
Tabel 2.2.5 Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere af de
forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2000.
Tabel 2.2.6 Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de
forskellige stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2000.
Tabel 2.2.7 De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale
rusmidler i 2000, 2001, og 2002.
Tabel 2.2.8 De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale
rusmidler i 1995 og 1999.
Tabel 2.2.9 Misbrug og problembrug i Kriminalforsorgens institutioner.
Tabel 2.3.1 Skøn over antallet af stofmisbrugere i 1996, 1998 og 2001.
Tabel 3.1.1 Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2002.
Tabel 3.1.2 Klienter i stofmisbrugsbehandling i 1999, 2000, 2001 og 2002, som ikke har
været i behandling for stofmisbrug tidligere.
Tabel 3.3.1 Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen
samt andelen af intravenøse stofmisbrugere her iblandt 1992-2002.
Tabel 3.3.2 Akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af
intravenøse stofmisbrugere her iblandt 1992-2002.
Tabel 3.4.1 Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler
1995-2002.
Tabel 3.4.2 Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler
1995-2002.
Tabel 4.2.1 Narkotikakriminalitet 1992-2002. Sigtelser og antal sigtede personer.
Tabel 4.2.2 Misbrugsgrupper og kriminalitet (hovedforhold) uden færdselslovovertrædere.
Tabel 4.2.3 Kriminalitet (hovedforhold) og misbrugsgrupper uden færdselslovovertrædere.
Tabel 5.2.1 Narkotikabeslaglæggelser 1990-2002.
Tabel 5.2.2 Fordeling imellem stoftyper på brugerplan 1996-2002.
Tabel 5.2.3.Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid 1996-2002.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 95

Tabel 5.3.1 Renhed af illegale stoffer på brugerplan 1996-2002.
Tabel 11.2.1 Andel af metadonklienter og stoffri tidligere heroinmisbrugere, som har modtaget
forskellige tilbud inden for de sidste 14 dage.
Tabel 15.1. Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i behandling fra 1996-2000.
Tabel 15.2. Hashrelaterede psykiatriske indlæggelser i perioden 1994-2002.
16.3 Oversigt over figurer og grafer
Figur 3.1.1 Personer i længerevarende metadonbehandling 1985-2002.
Figur 3.2.1 Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på køn, 1981-2002.
Figur 3.2.2 Geografisk fordeling af narkotikarelaterede dødsfald, 1981-2002.
Figur 3.2.3 Narkotikarelaterede dødsfald 1990-1999.
96 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16.4 Litteraturliste
Behrensdorff, I. (2001). Medicin og Narkotika blandt bilister (Rapport 3 – 2001). Danmarks Transport-
Forskning, Kongens Lyngby.
Christiansen, P. (2002). Nåleøjet, Interviews med 7 personligheder om forholdet mellem metadon,
behandling og arbejdsliv. Københavns Kommune, København.
Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner (2001). Stofmisbrugere i metadonbehandling
i København efter den 1. januar 1996. København og Frederiksberg Kommuner, København.
Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
i Københavns Kommune og Retsmedicinsk Institut ved København Universitet (2003). Stofrelaterede
dødsfald i København 1997 til 1999. København og Frederiksberg Kommuner, København.
Grytnes, R., Villumsen, S. & Pedersen, M.U. (2001). Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere
i Danmark. Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet, Århus.
Haastrup, L. (1999a). Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i
Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 3, pp. 13-18.
Haastrup, L. (1999b). Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996.
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 3, pp. 1-12.
Hagemann, H. et al. (2001). Alternativ afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2–eneffektundersøgelse.
Center for alternativ samfundsanalyse, København.
Hibell, B., Andersson, B., Bjarnason, T., Kokkevi, A., Morgan, M. & Narusk, A. (1997). The 1995 ESPAD
report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries. CAN & Pompidou
Group, Stockholm.
Hibell, B., Andersson, B., Ahlström, Balakireva, O., S., Bjarnason, T., Kokkevi, A., & Morgan, M. (2000).
The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries.
CAN & Pompidou Group, Stockholm.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002). Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, København.
Jöhncke, S. (1997). Brugererfaringer – Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire
distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere 1996-97. Københavns
Kommune, København.
Jöhncke, S. (2001). Evaluering af Projekt Fram (1999-2001). Københavns Kommune, København.
Kaa, E. (2002). Ecstasy i Danmark 2001. Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet, Århus.
Kaa, E. (2003). Ecstasy i Danmark 2002. Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet, Århus.
Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1996. Retskemisk
Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1997. Retskemisk
Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau
1998. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau
1999. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan 2000. Retskemisk
Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2002). Narkotika på gadeplan 2001. Retskemisk
Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2003). Narkotika på gadeplan 2002. Retskemisk
Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet.
Kjøller, M. & Rasmussen, N.K. (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden
1987. Statens Institut for Folkesundhed, København.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 97

Kjøller, M., Rasmussen, N.K., Keiding, L., Petersen, H.C. & Nielsen, G.A. (1995). Sundhed og Sygelighed i
Danmark 1995 – og udviklingen siden 1987. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, København.
Kramp, P., Gabrielsen, G., Lund, A., Reventlow, A. & Sindballe, A. Rusmiddelundersøgelsen. Misbrug
blandt Kriminalforsorgens klientel. Kriminalforsorgen, København.
Larsen et al. (2001). Kommunal aktivering – mellem diciplinering og integration. Aalborg Universitetsforlag,
Ålborg.
Lorang Sørensen, P. (2001). Skæve huse til skæve eksistenser. Formidlingscenteret Storkøbenhavn, København.
Mehlbye, J. (1997). De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug, AKF rapport. Amterne og kommunernes
Forskningsinstitut, AKF forlaget, København.
Narkotikarådet (2001). Nyt fra Narkotikarådet: Undersøgelse af amternes sprøjteudleverings- og bytteordninger.
Stof, 15, pp. 38-41.
NEC (Nationalt Efterforskningstøttecenter) (2002). Narkotikakriminalitet i Danmark 2001. Rigspolitiet,
København.
Pedersen, M.U. (1999). Stofmisbrugere efter døgnbehandling (Delrapport 5). Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet, Århus.
Pedersen, M.U. (2000). Stofmisbrugere før, under, efter døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet, Århus.
Pedersen, M.U. (2001). Substitutionsbehandling. Organiseringer, stofmisbrugere, effekter, metoder. Del
1. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Århus.
Rigspolitiet (2003). Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark. Rigspolitiet, København.
Sabroe, S. & Fonager, K. (1996). Unge og Rusmidler – En undersøgelse af 9. klasses elever. Udgivelse nr.
39. FADL’s Forlag, København.
Sabroe, S. & Fonager, K. (2002). Rusmiddelforbruget –ifolkeskolensafgangsklasseogudviklingen fra
1995-99. Udgivelse nr. 40. FADL’s Forlag, København.
Socialministeriet og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger (1998). Vejledende retningslinier for
samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger. Socialministeriet,
København.
Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvor mange stofmisbrugere er der i København? Rapport fra Forebyggelsesudvalget
vedrørende stofmisbrug og hiv-smitte, København.
Stauffacher, M. (1998). Treated drug users in 22 European cities, Annual update 1996 Trends 1992-1996.
Pompidou Group, Council of Europe, Strasbourg.
Sundhedsstyrelsen (1999). Narkotikasituationen I Danmark. Årsrapport til det europæiske center for
overvågning af narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA. Sundhedsstyrelsen, København.
Sundhedsstyrelsen (2000). Unges brug af illegale rusmidler – en kvalitativ undersøgelse. Sundhedsstyrelsen,
København.
Sundhedsstyrelsen (2003). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen: Stofmisbrugere i Danmark 1996, 1998, og
2001. Sundhedsstyrelsen, København.
Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2002). Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug af
tobak, alkohol og stoffer (MULD rapport nr. 1). Sundhedsstyrelsens Publikationer, København.
Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2003). Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geografiske
forskelle og ligheder (MULD rapport nr. 2). Sundhedsstyrelsens Publikationer, København.
Søberg Hansen, S. (2000). Substance use disorders among hospitalized patients in Denmark. University
of Aarhus, Århus.
Wittrup, I. (1997). Også ung i Århus – en etnografisk undersøgelse af unge flygtninges og indvandreres
brug af rusmidler. Center for Rusmiddelforskning, Århus.
Aalborg kommunes Ungdomscenter (1997). Mod et stoffrit liv – en efterundersøgelse blandt x-narkomaner
i Aalborg kommune. Aalborg Kommune, Ålborg.
98 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16.5 Hjemmesider
Amternes hjemmeside om rusmidler: www.netstof.dk
Amtsrådsforeningen: www.arf.dk
Center for Rusmiddelforskning: www.crf.au.dk
Danmarks Statistik: www.danmarksstatistik.dk
Danris: www.danris.dk
Det europæiske center for overvågning af narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA):
www.emcdda.org
Det Kriminalpræventive Råd: www.crimprev.dk
EDDRA: http://www.emcdda.eu.int/responses/methods_tools/eddra.shtml
Justitsministeriet: www.jm.dk
Mindblow: www.mindblow.dk
Nordjyllands Amt, Foldbjergcentret: www.fc.nja.dk
Politiets Narkotikastatistik 2002: www.politi.dk
Roskildefestivalen: www.roskildefestival.dk
Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse: www.nultolerance.dk
Narkotikasituationen i Danmark 2003 99

16.6 De anvendte undersøgelser
»Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987« Dansk Institut for
Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995)
En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen
over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sundhedsemner.
Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personer fra det centrale
personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillet til aldersgruppen 16-44
år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataindsamlingen blev gennemført som
personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået en samlet besvarelsesprocent på 78%.
»Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden 1987« Statens Institut
for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002)
En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar, maj
og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen
omfattede som i 1994 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig
udvælgelse udtrukket tre stikprøver, der i alt omfattede 22.486 personer. Dataindsamlingen
blev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne
udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål
om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper.
Der er opnået interviews med 16.690 personer – en samlet besvarelsesprocent på 74,2%.
Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 63,4% af de udtrukne svarpersoner.
»Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol og stoffer« (MULD
2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen &
Kræftens Bekæmpelse 2002)
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ
undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsen indgår spørgsmål
om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegale stoffer. Der blev ved
systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik
ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.
»Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geografiske forskelle og ligheder« (MULD 2001),
Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (Sundhedsstyrelsen & Kræftens
Bekæmpelse 2003)
Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2001 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ
undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk
udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer.
Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.
»Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2002« (MULD 2002), Sundhedsstyrelsen
og Kræftens Bekæmpelse, upubliceret
Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2002 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ
undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk
udvælgelse udtrukket unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer.
Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.
»Unges brug af illegale rusmidler« Advice A/S for Sundhedsstyrelsen 1999
(Sundhedsstyrelsen 2000)
Konsulentfirmaet Advice A/S gennemførte i 1999 for Sundhedsstyrelsen en kvalitativ undersøgelse
af de unges rusmiddelkultur. Undersøgelsen byggede på personlige interviews med
unge brugere og ikke-brugere samt interviews med rusmiddelseksperter og informanter fra
fest- og nattelivet og ungdomsuddannelserne.
»The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26
European Countries« CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997)
En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other
Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres forhold til rusmidler.
Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 15-16-
100 Narkotikasituationen i Danmark 2003

årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik
ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2234
elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 90%.
»The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30
European Countries« CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000)
I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af 15-16-årige
skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen
foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog
1548 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 1548%.
»Unge og Rusmidler – En undersøgelse af 9. klasses elever« Institut for Epidemiologi
og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996)
Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rapporten var
stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev
medtaget foruden de 15-16-årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede
antallet af deltagende elever til 2545.
»Rusmiddelforbruget –ifolkeskolensafgangsklasseogudviklingen fra 1995-1999«
Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager
2002)
Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1999 (Se ovenfor). I rapporten var
stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1999, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev
medtaget foruden de 15-16-årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede
antallet af deltagende elever til 1750.
Narkotikasituationen i Danmark 2003 101