Kondomfremstilling - RFSU
Kondomfremstilling - RFSU
Kondomfremstilling - RFSU
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kondomfremstilling

Kondomet kommer fra gummitræet

Kondomfremstillingen begynder på store gummiplantager i subtropisk klima. Der vokser høje

træer, som indeholder latex – flydende gummi. Træerne er høje som palmer og vokser i lange

rækker i den hede sol. Det meste af latexgummiet anvendes til bildæk og slanger, men en lille del

går til kondomfremstilling.

Ved latextapningen laver man et langt snit rundt om stammen. Et stykke under snittet hænger

man en lille beholder, som latexen løber ned i. Latexen er en hvid, sejtflydende væske. Når den er

blevet tappet fra træerne, raffineres den og kondenseres til et 60 procents koncentrat. Derefter

sendes den til kondomfabrikken.

Omhyggelig fremstilling

Allerede før fremstillingen kontrolleres latexens densitet, stabilitet og renhed. Når dette er gjort,

blandes de forskellige kemikalier med latexgummiet. I en mølle males blandingen til en

sammenhængende masse, og så er det blevet tid til vulkaniseringen.

Vulkaniseringen er den vigtigste del i kondomproduktionen – takket være den modstår kondomer

varme og bevarer deres elasticitet. Det var amerikaneren Charles Goodyear, som ved et tilfælde

opdagede vulkaniseringsprocessen i 1839. Han forsøgte at forbedre gummiets holdbarhed ved at

blande forskellige kemikalier med gummiet. En dag, da han stod og blandede svovl med latex,

havnede et skvæt på en varm kamin i hans laboratorium. Varmen fra kaminen gjorde, at

latexblandingen fik en ny, modstandsdygtig konsistens. Det stærke ”vejrsikre” gummi havde set

dagens lys. Navnet Goodyear forbindes af de fleste især med bildæk. Det er takket være

vulkaniseringsprocessen at man kan fremstille kondomerne så tynde.

Når latexmassen er færdigbehandlet, er det tid til at støbe massen til kondomer. Støbningen

minder om stearinlysstøbning. På en maskine sidder støbeforme af glas, som forsigtigt dyppes i

latexmassen, tørrer og derefter dyppes igen i et par omgange. Latexen løber nedad, mod

kondomets top, hvilket gør, at det bliver lidt tykkere og stærkere end resten af kondomet.

Toppen er også ofte den del af kondomet, der udsættes for mest friktion, når man bruger det.
Efter støbning vaskes og tørres kondomerne for at derefter at blive pudret med talkum for ikke

at klæbe sammen. Derefter rulles de af og anbringes på nye forme, af stål. Ved hjælp af elektrisk

strøm tester man, om der er huller i kondomerne. Denne test foretages på hvert kondom.

På RFSUs fabrik og laboratorium testes, pakkes og distribueres kondomer. Læs mere om,

hvordan vores tests og laboratorium fungerer, under RFSU/RFSU’s kvalitetskrav.