Prisen på halm til kraftvarme? - LandbrugsInfo

Prisen på halm til kraftvarme?
1

Indholdsfortegnelse
Sammendrag .............................................................. 3
1. Indledning ............................................................ 3
2. Forudsætninger - generelt..................................... 4
3. Værdi af halm ab mark ......................................... 5
4. Vending ................................................................ 6
5. Presning ............................................................... 6
6. Bjærgning............................................................. 6
7. Lagring ................................................................. 7
8. Forsikring ............................................................. 7
9. Andre omkostninger ............................................. 8
10. Risikodækning - svind ........................................... 8
11. Fortjeneste ........................................................... 9
12. Transport til kraftvarmeværk ................................. 9
Titel:
Prisen på halm til kraftvarme?
Forfattere: Jørgen Hinge og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, Byggeri og Teknik
Layout:
Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, Byggeri og Teknik
Udgave: 3. udgave, 1. oplag, februar 2005
Opalg:
200 stk.
Udgiver:
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret, Byggeri og Teknik
Udkærsvej 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf. 87 40 50 00 • Fax 87 40 50 10
www.landscentret.dk
2

Sammendrag
Nedenstående tabel viser, at der med de anvendte forudsætninger
som minimum skal regnes med ca. 39 øre
pr. kg ab gård. Det vigtigste, når du skal afgive tilbud på
halmleverancer, er imidlertid, at du selv nøje vurderer
dine omkostninger. Så kan du sammenligne med tabellen
og vurdere, om der er nogle af punkterne, du kan
gøre billigere (for eksempel lagring, hvis du har en
ubrugt lade). For andre af punkterne vil dine omkostninger
måske være højere.
Og så skal du huske på, at der er år, hvor halmbjærgningen
er meget vanskelig på grund af vejrforhold, og
derfor skal du ikke afgive en pris, der er baseret på dine
omkostninger, når det går allerbedst! Du bør derfor tage
udgangspunkt i gennemsnitstallet på 45,2 øre pr. kg ab
gård.
Omkostninger – øre pr. kg halm ved 15 % vand
Omkostningsart Interval Gennemsnit
Værdi af halm ab mark 3,6 3,6
Vending 3,7 3,7
Presning 13,8 13,8
Bjærgning 3,9-4,4 4,2
Lagring (5-31) 10,0
Forsikring 2,0 2,0
Andre omkostninger 1,0-3,0 2,0
Risikodækning 5,9 5,9
Fortjeneste ? ?
I alt 38,9-67,4 45,2
Som udgangspunkt bør du ikke træffe beslutning om levering
af halm til kraft-/varmeværker på længerevarende
kontrakter med en pris, der som gennemsnit ligger under
45,2 øre pr. kg ab gård.
At indgå længerevarende kontrakter til en lavere pris vil
svare til at betale for at levere halm, og det er der jo ingen
grund til!
3

1. Indledning
I februar 1995 udsendte Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, Byggeri og Teknik den første pjece om prisen
på halm til kraftvarme. Spørgsmålet er stadig højaktuelt.
Specielt set i lyset af, at elværkerne er i gang med
at etablere nye elproduktionsanlæg til halm med henblik
på at opfylde Biomasseaftalen.
Der sker selvfølgelig løbende en udvikling i de omkostninger,
der for den enkelte landmand er forbundet med
at levere halm. Det er derfor på sin plads at lancere
denne up-to-date version af pjecen.
Pjecen fokuserer således på:
Hvad skal prisen på halm være ved kontrakt til
kraft-/varmeværker?
Der er naturligt forskellige holdninger til dette spørgsmål,
afhængig af om man er leverandør eller forbruger
af halm.
Denne pjece har til hensigt at belyse, hvad den enkelte
landmand skal kalkulere med, at prisen på halm bør
være, før det er interessant at være leverandør til et
kraft-/varmeværk - og dermed indgå i en længerevarende
kontrakt.
Prisen for den enkelte producent (landmand) kan være
anderledes (typisk lavere), hvis der er tale om leverancer
i et enkelt år. I det enkelte år kan man nøjes med at få
dækket sine marginale omkostninger.
Men er der tale om flerårige aftaler - leveringsforpligtelser
- skal der kalkuleres med dækning af alle omkostninger.
Samtidig skal der i vurderingen for den enkelte
landmand indgå, om andre produktioner på bedriften vil
betale mere, for eksempel hvis halmen anvendes til strøelse.
Har man alternativet med at anvende halmen til egen
husdyrproduktion eller afsætte til naboen, konkurrerer
husdyrproduktionen/naboen med kraft-/varmeværket
om prisen på halm.
Følgende delelementer skal indgå ved beregning af omkostningerne:
• værdi af halm ab mark
• vending
• presning
• bjærgning
• lagring
• forsikring
• transport
• fortjeneste.
4

2. Forudsætninger - generelt
Til løsning af mange af de opgaver, der indgår i omkostningsberegninger,
kan anvendes forskellige forudsætninger
og forskelligt udgangspunkt.
Er der tale om maskiner, er det for den enkelte landmand
nærliggende at kalkulere ud fra egne maskinomkostninger,
og tage hensyn til anvendelsen af de enkelte
maskiner til anden anvendelse.
Er der tale om en generel kalkulation, vil det som udgangspunkt
være nærliggende at anvende vejledende
maskinstationstakster som grundlag.
For den enkelte landmand vil det efterfølgende komme
an på en kalkulation af, om han kan gøre arbejdet til
samme eller lavere pris end maskinstation. Kan han gøre
det billigere end maskinstationen, skal han selv have
maskinerne og dermed producere halmen lidt billigere -
egentlig tjene penge på sine egne maskiner. Kan han
ikke gøre det billigere, skal han lade maskinstationen
udføre arbejdet eller indgå i samarbejde med naboer.
Denne problemstilling har reelt ikke noget med den generelle
pris på halm at gøre.
Da man normalt kan få arbejdet udført ved maskinstationen
10-20 % under vejledende takster, afhængig af
markedet for maskinstationerne i det område man bor,
er der i det følgende regnet med, at landmanden bør
kunne udføre arbejdet 13-15 % billigere end
maskinstationerne.
I maskinstationspriserne er der indregnet arbejdsløn, tid
til administration mv., og priserne vil dermed dække alle
de omkostninger, en landmand normalt vil have ved
egne maskiner.
3. Værdi af halm ab mark
Når man fjerner halmen fra marken, fjernes næringsstoffer
i form af blandt andet P og K, som må tilføres
igen i form af handels- eller husdyrgødning.
I de generelle normer fjernes ca. 0,07 kg P og 1,00 kg K
pr. hkg halm af kornafgrøder. (Se for eksempel Håndbog
for Driftsplanlægning, 2004, side 32).
Værdien af denne bortførsel er ca. 3,61 øre pr. kg halm.
Når man fjerner halmen, "sparer" man imidlertid at
snitte og nedmulde halmen. Snitning af halm koster ca.
60 kr. pr. ha i tillæg, når der anvendes maskinstation.
Med et halmudbytte på ca. 3 tons pr. ha svarer dette til
2 øre pr. kg, der spares ved at fjerne halmen. Til gengæld
kan nedmuldet halm have strukturbevarende og -
forbedrende virkning på jorden. I disse beregninger forudsættes,
at disse to forhold opvejer hinanden.
5

4. Vending
I nogle år skal al halm vendes en til flere gange og i andre
år slet ikke. I disse beregninger er regnet med én
vending som gennemsnit pr. år.
I Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er
maskinstationstaksten for vending af halm 125 kr. pr.
ha. Med et halmudbytte på 3 tons pr. ha svarer dette til
ca. 4 øre pr. kg. Med administrationsbidrag mv. på 13 %
svarer dette til en nettopris for den enkelte landmand på
ca. 3,7 øre pr. kg.
5. Presning
Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155,
er maskinstationstaksten for presning af bigballer på ca.
15,6 øre pr. kg. Med et administrationsbidrag mv. på 13
% svarer det til en nettopris for den enkelte landmand
på 13,8 øre pr. kg.
Hvis halmen skal presses og bjærges optimalt, sker dette
arbejdsmæssigt i konkurrence med høsten, hvor der i
forvejen er rigeligt med arbejde på bedriften.
6. Bjærgning
Bjærgningsomkostningerne vurderes at være 4,0-4,5 øre
pr. kg med tillæg på ca. 0,5 øre pr. kg pr. km. Regnes
med en gennemsnitlig transport på 1 km til lageret bli-
ver bjærgningsomkostningerne på 4,5-5,0 øre pr. kg.
Hertil kommer eventuelt læsning.
Med fradrag for et administrationsbidrag på ca. 13 % vil
den enkelte landmand kunne bjærge halmen for 3,9-4,4
øre pr. kg.
7. Lagring
Hvis man vil minimere svindet, bør halmen opbevares i
en lade med fast gulv. Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning,
2004, side 161, er prisen for en ladebygning
på 564,5 m 2 , 2.032 m 3 i 3,6 meters højde på 708.500
kr. Med en vægtfylde på ca. 140 kg pr. m 3 og en fyldning
af laden på 80 % kan der opbevares 228 tons
halm.
Omkostningerne til forrentning, afskrivning og vedligehold
vil være på ca. 24-31 øre pr. kg.
Bygges der i stedet for en staklade med plads til 3.226
m 3 svarende til ca. 363 tons halm, er prisen ifølge Håndbog
for Driftsplanlægning, 2004, side 161, 429.500 kr.
Omkostningerne til forrentning og afskrivning mv. bliver
ca. 8,2 øre pr. kg.
Alternativet til ovenstående er at anvende plastikoverdækning
mv., som koster 4,0-7,2 øre pr. kg. Her
6

skal dog regnes med et langt større svind. For at kunne
konkurrere med for eksempel opbevaring i staklade må
svindet højst udgøre ca. 12 %.
Hvis du allerede har en lade eller staklade, der ikke anvendes
til andre formål, kan du naturligvis regne med lavere
omkostninger, end de her angivne.
8. Forsikring
Lagrer man halm på ejendommen, vil der alt andet lige
skulle betales større præmie til forsikring af bygninger
og løsøre (halmen). Dette vil formentligt ligge i størrelsesorden
2 øre pr. kg halm.
9. Andre omkostninger
Hvis man skal presse al halmen, risikerer man, at der
ikke kan såes efterårsafgrøder til tiden med deraf følgende
risiko for tab i det følgende år.
Når man producerer halmen i august og først får betaling
i løbet af vinteren, vil man "miste" rente i forhold til
at få betaling ved produktionstidspunktet. Med en værdi
af halmen på ca. 46 øre pr. kg ab gård, bør prisen stige
med ca. 0,2-0,3 øre pr. kg pr. påbegyndt måned efter 1.
september. Regnes der med gennemsnitlige leveringer
fra 1. september til 30. april er der tale om, at prisen bør
være ca. 0,81 øre større end prisen ab høst.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i mange
kontrakter er indbygget en regulering, der tager højde
herfor.
Endelig bør der medregnes 1 øre pr. kg til administration.
Alt i alt bør der indregnes fra ca. 2 øre pr. kg til andre
omkostninger.
10. Risikodækning - svind
Der er i det foregående ikke regnet med svind. Der vil
naturligt være noget svind. Halm, der er presset, og hvor
omkostningerne er afholdt, og som ikke kan sælges.
Beløbet skal i øvrigt dække risikoforhold så som ekstraordinære
udgifter til halmbjærgning.
Der har også været flere tilfælde, hvor elværkerne ikke
har kunnet aftage de kontraherede mængder.
Anslås dette til 15 %, belaster det omkostningerne med
5,9 øre pr. kg halm. Dette skal vurderes nøje i hvert enkelt
tilfælde og skal under alle omstændigheder være
højere ved plastikoverdækning.
7

11. Fortjeneste
Man må naturligvis stille spørgsmål ved, om der skal
kalkuleres med en fortjeneste ved levering af halm til
kraft-/varmeværk. Dette afhænger af den enkelte
producents holdning.
Hvis man ikke skulle kalkulere med en fortjeneste, hvorfor
skulle man så i det hele taget beskæftige sig med at
tegne kontrakter, risikere kapital ved at investere i maskiner,
lagre mv.?
12. Transport til kraftvarmeværk
Kun i sjældne tilfælde er det leverandøren selv, der
transporterer halmen til kraftvarmeværket med traktor
og vogn. Hvis du skal afgive tilbud på halmen leveret på
værket, er det derfor vigtigt, at du på forhånd har fået
en pris fra en transportør, der vil sørge for transporten.
Denne pris skal naturligvis lægges oven i dine egne omkostninger
og fortjeneste.
8