Prisen på halm til kraftvarme? - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Prisen på halm til kraftvarme? - LandbrugsInfo

Prisenhalm til kraftvarme?

1


Indholdsfortegnelse

Sammendrag .............................................................. 3

1. Indledning ............................................................ 3

2. Forudsætninger - generelt..................................... 4

3. Værdi af halm ab mark ......................................... 5

4. Vending ................................................................ 6

5. Presning ............................................................... 6

6. Bjærgning............................................................. 6

7. Lagring ................................................................. 7

8. Forsikring ............................................................. 7

9. Andre omkostninger ............................................. 8

10. Risikodækning - svind ........................................... 8

11. Fortjeneste ........................................................... 9

12. Transport til kraftvarmeværk ................................. 9

Titel:

Prisenhalm til kraftvarme?

Forfattere: Jørgen Hinge og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning,

Landscentret, Byggeri og Teknik

Layout:

Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Landscentret, Byggeri og Teknik

Udgave: 3. udgave, 1. oplag, februar 2005

Opalg:

200 stk.

Udgiver:

Dansk Landbrugsrådgivning

Landscentret, Byggeri og Teknik

Udkærsvej 15, Skejby

8200 Århus N

Tlf. 87 40 50 00 • Fax 87 40 50 10

www.landscentret.dk

2


Sammendrag

Nedenstående tabel viser, at der med de anvendte forudsætninger

som minimum skal regnes med ca. 39 øre

pr. kg ab gård. Det vigtigste, når du skal afgive tilbud på

halmleverancer, er imidlertid, at du selv nøje vurderer

dine omkostninger. Så kan du sammenligne med tabellen

og vurdere, om der er nogle af punkterne, du kan

gøre billigere (for eksempel lagring, hvis du har en

ubrugt lade). For andre af punkterne vil dine omkostninger

måske være højere.

Og så skal du huske på, at der er år, hvor halmbjærgningen

er meget vanskelig på grund af vejrforhold, og

derfor skal du ikke afgive en pris, der er baseret på dine

omkostninger, når det går allerbedst! Du bør derfor tage

udgangspunkt i gennemsnitstallet på 45,2 øre pr. kg ab

gård.

Omkostninger – øre pr. kg halm ved 15 % vand

Omkostningsart Interval Gennemsnit

Værdi af halm ab mark 3,6 3,6

Vending 3,7 3,7

Presning 13,8 13,8

Bjærgning 3,9-4,4 4,2

Lagring (5-31) 10,0

Forsikring 2,0 2,0

Andre omkostninger 1,0-3,0 2,0

Risikodækning 5,9 5,9

Fortjeneste ? ?

I alt 38,9-67,4 45,2

Som udgangspunkt bør du ikke træffe beslutning om levering

af halm til kraft-/varmeværker på længerevarende

kontrakter med en pris, der som gennemsnit ligger under

45,2 øre pr. kg ab gård.

At indgå længerevarende kontrakter til en lavere pris vil

svare til at betale for at levere halm, og det er der jo ingen

grund til!

3


1. Indledning

I februar 1995 udsendte Dansk Landbrugsrådgivning,

Landscentret, Byggeri og Teknik den første pjece om prisen

halm til kraftvarme. Spørgsmålet er stadig højaktuelt.

Specielt set i lyset af, at elværkerne er i gang med

at etablere nye elproduktionsanlæg til halm med henblik

på at opfylde Biomasseaftalen.

Der sker selvfølgelig løbende en udvikling i de omkostninger,

der for den enkelte landmand er forbundet med

at levere halm. Det er derfor på sin plads at lancere

denne up-to-date version af pjecen.

Pjecen fokuserer således på:

Hvad skal prisen på halm være ved kontrakt til

kraft-/varmeværker?

Der er naturligt forskellige holdninger til dette spørgsmål,

afhængig af om man er leverandør eller forbruger

af halm.

Denne pjece har til hensigt at belyse, hvad den enkelte

landmand skal kalkulere med, at prisen på halm bør

være, før det er interessant at være leverandør til et

kraft-/varmeværk - og dermed indgå i en længerevarende

kontrakt.

Prisen for den enkelte producent (landmand) kan være

anderledes (typisk lavere), hvis der er tale om leverancer

i et enkelt år. I det enkelte år kan man nøjes med at få

dækket sine marginale omkostninger.

Men er der tale om flerårige aftaler - leveringsforpligtelser

- skal der kalkuleres med dækning af alle omkostninger.

Samtidig skal der i vurderingen for den enkelte

landmand indgå, om andre produktioner på bedriften vil

betale mere, for eksempel hvis halmen anvendes til strøelse.

Har man alternativet med at anvende halmen til egen

husdyrproduktion eller afsætte til naboen, konkurrerer

husdyrproduktionen/naboen med kraft-/varmeværket

om prisen på halm.

Følgende delelementer skal indgå ved beregning af omkostningerne:

• værdi af halm ab mark

• vending

• presning

• bjærgning

• lagring

• forsikring

• transport

• fortjeneste.

4


2. Forudsætninger - generelt

Til løsning af mange af de opgaver, der indgår i omkostningsberegninger,

kan anvendes forskellige forudsætninger

og forskelligt udgangspunkt.

Er der tale om maskiner, er det for den enkelte landmand

nærliggende at kalkulere ud fra egne maskinomkostninger,

og tage hensyn til anvendelsen af de enkelte

maskiner til anden anvendelse.

Er der tale om en generel kalkulation, vil det som udgangspunkt

være nærliggende at anvende vejledende

maskinstationstakster som grundlag.

For den enkelte landmand vil det efterfølgende komme

an på en kalkulation af, om han kan gøre arbejdet til

samme eller lavere pris end maskinstation. Kan han gøre

det billigere end maskinstationen, skal han selv have

maskinerne og dermed producere halmen lidt billigere -

egentlig tjene penge på sine egne maskiner. Kan han

ikke gøre det billigere, skal han lade maskinstationen

udføre arbejdet eller indgå i samarbejde med naboer.

Denne problemstilling har reelt ikke noget med den generelle

pris på halm at gøre.

Da man normalt kan få arbejdet udført ved maskinstationen

10-20 % under vejledende takster, afhængig af

markedet for maskinstationerne i det område man bor,

er der i det følgende regnet med, at landmanden bør

kunne udføre arbejdet 13-15 % billigere end

maskinstationerne.

I maskinstationspriserne er der indregnet arbejdsløn, tid

til administration mv., og priserne vil dermed dække alle

de omkostninger, en landmand normalt vil have ved

egne maskiner.

3. Værdi af halm ab mark

Når man fjerner halmen fra marken, fjernes næringsstoffer

i form af blandt andet P og K, som må tilføres

igen i form af handels- eller husdyrgødning.

I de generelle normer fjernes ca. 0,07 kg P og 1,00 kg K

pr. hkg halm af kornafgrøder. (Se for eksempel Håndbog

for Driftsplanlægning, 2004, side 32).

Værdien af denne bortførsel er ca. 3,61 øre pr. kg halm.

Når man fjerner halmen, "sparer" man imidlertid at

snitte og nedmulde halmen. Snitning af halm koster ca.

60 kr. pr. ha i tillæg, når der anvendes maskinstation.

Med et halmudbytte på ca. 3 tons pr. ha svarer dette til

2 øre pr. kg, der spares ved at fjerne halmen. Til gengæld

kan nedmuldet halm have strukturbevarende og -

forbedrende virkning på jorden. I disse beregninger forudsættes,

at disse to forhold opvejer hinanden.

5


4. Vending

I nogle år skal al halm vendes en til flere gange og i andre

år slet ikke. I disse beregninger er regnet med én

vending som gennemsnit pr. år.

I Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er

maskinstationstaksten for vending af halm 125 kr. pr.

ha. Med et halmudbytte på 3 tons pr. ha svarer dette til

ca. 4 øre pr. kg. Med administrationsbidrag mv. på 13 %

svarer dette til en nettopris for den enkelte landmand på

ca. 3,7 øre pr. kg.

5. Presning

Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155,

er maskinstationstaksten for presning af bigballer på ca.

15,6 øre pr. kg. Med et administrationsbidrag mv. på 13

% svarer det til en nettopris for den enkelte landmand

på 13,8 øre pr. kg.

Hvis halmen skal presses og bjærges optimalt, sker dette

arbejdsmæssigt i konkurrence med høsten, hvor der i

forvejen er rigeligt med arbejde på bedriften.

6. Bjærgning

Bjærgningsomkostningerne vurderes at være 4,0-4,5 øre

pr. kg med tillæg på ca. 0,5 øre pr. kg pr. km. Regnes

med en gennemsnitlig transport på 1 km til lageret bli-

ver bjærgningsomkostningerne på 4,5-5,0 øre pr. kg.

Hertil kommer eventuelt læsning.

Med fradrag for et administrationsbidrag på ca. 13 % vil

den enkelte landmand kunne bjærge halmen for 3,9-4,4

øre pr. kg.

7. Lagring

Hvis man vil minimere svindet, bør halmen opbevares i

en lade med fast gulv. Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning,

2004, side 161, er prisen for en ladebygning

på 564,5 m 2 , 2.032 m 3 i 3,6 meters højde på 708.500

kr. Med en vægtfylde på ca. 140 kg pr. m 3 og en fyldning

af laden på 80 % kan der opbevares 228 tons

halm.

Omkostningerne til forrentning, afskrivning og vedligehold

vil være på ca. 24-31 øre pr. kg.

Bygges der i stedet for en staklade med plads til 3.226

m 3 svarende til ca. 363 tons halm, er prisen ifølge Håndbog

for Driftsplanlægning, 2004, side 161, 429.500 kr.

Omkostningerne til forrentning og afskrivning mv. bliver

ca. 8,2 øre pr. kg.

Alternativet til ovenstående er at anvende plastikoverdækning

mv., som koster 4,0-7,2 øre pr. kg. Her

6


skal dog regnes med et langt større svind. For at kunne

konkurrere med for eksempel opbevaring i staklade må

svindet højst udgøre ca. 12 %.

Hvis du allerede har en lade eller staklade, der ikke anvendes

til andre formål, kan du naturligvis regne med lavere

omkostninger, end de her angivne.

8. Forsikring

Lagrer man halm på ejendommen, vil der alt andet lige

skulle betales større præmie til forsikring af bygninger

og løsøre (halmen). Dette vil formentligt ligge i størrelsesorden

2 øre pr. kg halm.

9. Andre omkostninger

Hvis man skal presse al halmen, risikerer man, at der

ikke kan såes efterårsafgrøder til tiden med deraf følgende

risiko for tab i det følgende år.

Når man producerer halmen i august og først får betaling

i løbet af vinteren, vil man "miste" rente i forhold til

at få betaling ved produktionstidspunktet. Med en værdi

af halmen på ca. 46 øre pr. kg ab gård, bør prisen stige

med ca. 0,2-0,3 øre pr. kg pr. påbegyndt måned efter 1.

september. Regnes der med gennemsnitlige leveringer

fra 1. september til 30. april er der tale om, at prisen bør

være ca. 0,81 øre større end prisen ab høst.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i mange

kontrakter er indbygget en regulering, der tager højde

herfor.

Endelig bør der medregnes 1 øre pr. kg til administration.

Alt i alt bør der indregnes fra ca. 2 øre pr. kg til andre

omkostninger.

10. Risikodækning - svind

Der er i det foregående ikke regnet med svind. Der vil

naturligt være noget svind. Halm, der er presset, og hvor

omkostningerne er afholdt, og som ikke kan sælges.

Beløbet skal i øvrigt dække risikoforhold så som ekstraordinære

udgifter til halmbjærgning.

Der har også været flere tilfælde, hvor elværkerne ikke

har kunnet aftage de kontraherede mængder.

Anslås dette til 15 %, belaster det omkostningerne med

5,9 øre pr. kg halm. Dette skal vurderes nøje i hvert enkelt

tilfælde og skal under alle omstændigheder være

højere ved plastikoverdækning.

7


11. Fortjeneste

Man må naturligvis stille spørgsmål ved, om der skal

kalkuleres med en fortjeneste ved levering af halm til

kraft-/varmeværk. Dette afhænger af den enkelte

producents holdning.

Hvis man ikke skulle kalkulere med en fortjeneste, hvorfor

skulle man så i det hele taget beskæftige sig med at

tegne kontrakter, risikere kapital ved at investere i maskiner,

lagre mv.?

12. Transport til kraftvarmeværk

Kun i sjældne tilfælde er det leverandøren selv, der

transporterer halmen til kraftvarmeværket med traktor

og vogn. Hvis du skal afgive tilbud på halmen leveret på

værket, er det derfor vigtigt, at du på forhånd har fået

en pris fra en transportør, der vil sørge for transporten.

Denne pris skal naturligvis lægges oven i dine egne omkostninger

og fortjeneste.

8

More magazines by this user
Similar magazines