Tabuet om hjerneskader skal væk - Hjerneskadeforeningen

hjerneskadeforeningen.dk

Tabuet om hjerneskader skal væk - Hjerneskadeforeningen

HORSENS FOLKEBLAD ONSDAG 5. JANUAR 2011

Tabuet om hjerneskader

skal væk

„Der er et liv efter en hjerneskade.

Man behøver ikke gå på førtidspension.“ SANNE SALOMONSEN

Sanne Salomonsen måtte selv kæmpe sig tilbage efter en hjerneskade

Viden om hjerneskader og deres virkning på kroppen skal ud til patienter, pårørende og de mennesker, der

skal henvise de hjerneskadede til genoptræning, mener Sanne Salomonsen. Her sammen med direktør for

Vejlefjord Rehabiliteringscenter, Steffen Malik-Høegh. FOTO: MORTEN PAPE

Af Elisabet D. Hyttel edh@hsfo.dk


STOUBY - Da Sanne Salomonsen i maj 2006 fik en blodprop i hjernen, var det en stor

historie, hvordan hun fik en såkaldt trombolysebehandling.

Behandlingen sikrede, at hun fik relativt få mén, og efterfølgende blev den behandling

gjort landsdækkende.

På hospitalet fik hun også førligheden i venstre side igen og stemmen tilbage.

Til gengæld var der ingen, der beskæftigede sig med, hvordan hun havde det, da hun kom

hjem fra hospitalet og skulle leve videre.

- Jeg fik nogle timer med en fysioterapeut, men det, jeg manglede, var viden om min

sygdom. F.eks. at man kan få et epileptisk anfald eller en depression, som jeg fik, forklarer

Sanne Salomonsen .

Fandt selv træning

Der var heller ingen, der fortalte hende, at hun kunne bliver genoptrænet til at lære

kroppens nye signaler at kende, så det måtte hun selv i gang med.

- Jeg fandt selv ud af min træning, bl.a. ved at dyrke ridning, og hvad mine svagheder

var, men det ville have været dejligt med et tilbud som Vejlefjords. Her er der ingen tabuer

kun viden, siger Sanne Salomonsen og ser sig om i de lyse lokaler med udsigt til

vinterskoven omkring Vejlefjord.

Den kendte sangerinde har indgået et samarbejde med Hjerneskadeforeningen om at

sætte fokus på efterbehandlingen af hjerneskadede.

I den forbindelse besøgte hun i går Vejlefjord Rehabiliteringscenter, som netop arbejder

med at få hjerneskadede tilbage til et så normalt liv som muligt.

- Alle undersøgelse viser, at med en god genoptræning kan 40 pct. af de hjerneskadede

vende tilbage til arbejdsmarkedet, så det kan godt betale sig at satse på genoptræning,

siger Svend-Erik Andreasen, der er direktør i Hjerneskadeforeningen.

Tilbage på scenen

Træningen lykkedes for Sanne Salomonsen, og hun er i dag tilbage på scenen.

Hun skal dog tage hensyn til, at hun lettere bliver træt og ikke har det for godt med megen

larm.

- Men du kan jo ikke mærke på mig, at jeg har en hjerneskade. Og det budskab vil jeg

gerne være med til at sende, at man kan blive normal igen, understreger Sanne

Salomonsen, der besøgte patienter på Vejlefjord og fik forklaret om centerets arbejde, som

bl.a. også indeholder samtaler med pårørende.

- Generelt efterlyser både patienter og pårørende viden om den her sygdom, fordi den er

et tabu, og det tabu vil jeg gerne være med til at bryde, siger 54-årige Sanne Salomonsen.

Hjerneskadeforeningen håber nu på, at en kendt person kan være med til at sættes fokus

på det problem, som de har fremført siden før kommunalreformen.

- Vi synes, at et samfund skal måles og vejes på, hvordan man behandler de syge.

Det, der sker med de hjerneskadede i disse år, er uanstændigt, siger Svend-Erik

Andreasen

More magazines by this user
Similar magazines