Hele publikationen som PDF - Domstolene

domstol.dk

Hele publikationen som PDF - Domstolene

# 16

FEB

2014

Magasin for Danmarks Domstole

TEMA I mediernes spotlight

Denne gang vender Retten Rundt blikket mod tre retter, som alle har åbnet dørene for journalister og kamera hold,

så de kunne følge domstolsmedarbejderne i retssalen og i arbejdet som foged. Vi har også spurgt et par retsreportere,

hvordan de mener, domstolene kan lette journalisternes opgave med at dække retssager i medierne.

7 Det skulle være et ordentligt program 9 TV-portræt af en moderne fogedret 11 Dialog og tillid er

nødvendigt for samarbejdet 14 En god tur gennem mediemøllen 16 TV kan mindske misforståelser

20 Domstolene set med retsreporterens øjne


KENDSKAB ER FORUDSÆTNINGEN FOR TILLID

I sidste nummer af Retten Rundt bragte vi

historien om, at Danmarks Domstole har

et fremragende omdømme i befolkningen.

Men artiklen kundgjorde også, at en

fjerdedel af de adspurgte i omdømmeanalysen

reelt set kun kender domstolene af

navn. Med andre ord er der alt for mange,

der ikke ved andet om os, end at vi er her.

Og det er et problem.

En af forudsætningerne for, at borgerne

kan have tillid til domstolene og

det danske retssystem, er, at de kender

os, ved hvilke opgaver vi løser, og hvordan

vi arbejder. Derfor er et af vores fire

vigtigste mål at møde vores brugere med

tidssvarende kommunikation, og et af

de få steder, vi kan kommunikere med

almindelige danskere uden forudgående

kendskab til retterne, er medierne.

Når Danmarks Domstole optræder i

medierne, er det ikke for at kommentere

konkrete domme. I stedet handler det her,

som i vores øvrige kommunikation, om at

sikre, at danskerne føler sig velinformerede

om domstolenes arbejde.

I denne udgave af Retten Rundt

vender vi blikket mod tre retter, der alle

har åbnet dørene for pressen og deltaget

i dokumentarudsendelser til TV. Du kan

læse, at det har krævet en stor indsats

fra de involverede. Men alle er de enige

om, at det har været det hele værd, fordi

resultatet er med til at øge kendskabet til

retternes arbejde og præsentere domstolene

som en moderne arbejdsplads, der

har fokus på brugernes ønsker og behov.

Heldigvis viser brugerundersøgelsen

2013, at de professionelle og almindelige

brugere, som faktisk har været i kontakt

med Danmarks Domstole, generelt er tilfredse

med retternes kvalitet, effektivitet

og service, og at tilfredsheden er steget på

stort set alle parametre, siden vi gennemførte

en tilsvarende undersøgelse i 2009.

Samtidig viser den seneste trivselsmåling,

at arbejdsglæden blandt medarbejderne

ved retterne er steget i samme

periode. Det ser jeg som et godt tegn på,

at det kan lade sig gøre at øge effektiviteten

og forbedre vores service, samtidig

med at vi bevarer et godt arbejdsmiljø.

I artiklerne ’Bordkort mindsker skel

mellem faggrupper’ og ’Vanskeligt brud

med tabuer gav gevinst’ kan du læse,

hvordan henholdsvis Københavns Byret

og Retten i Kolding helt konkret har

arbejdet med at øge effektiviteten og

samtidig skabt et bedre arbejdsmiljø for

medarbejderne.

Charlotte Münter, direktør

INDHOLD

Bordkort mindsker skel mellem faggrupper ................................... 3-5

Det skulle være et ordentligt program .............................................. 7-8

TV-portræt af en moderne fogedret ....................................................... 9

Dialog og tillid er nødvendigt for samarbejdet ................................. 11

Vanskeligt brud med tabuer gav gevinst .............................................. 12-13

En god tur gennem mediemøllen ................................................... 14-15

TV kan mindske misforståelser ....................................................... 16-19

Domstolene set med retsreporterens øjne ................................. 20-21

Flere brugere er tilfredse med domstolene ................................ 22-23

Digitalisering var en del af bruddet med Sovjet ........................ 24-25

Digitale domstole i Estland ............................................................... 26-28

JFS-siden ........................................................................................................29

Kort Nyt .................................................................................................... 30-31

Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i juni 2014.

Forsiden: Asma Asidah foran Københavns Byret

Foto: Kristian Brasen, Thomas Tolstrup, Claus Boesen, Sune Falther, Finn Frandsen

og Magnus Christian Bjerg Mortensen

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter

Redaktør: Marie Clemmesen

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i

Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150

2 RETTEN RUNDT # 16


BORDKORT

MINDSKER

SKEL MELLEM

FAGGRUPPER

Københavns Byret har gennemført et projekt om social kapital. Det har gavnet effektiviteten, kommunikationen

og omgangstonen i retten. Desuden har det udlignet skellet mellem de forskellige faggrupper

og øget arbejdsglæden hos medarbejderne.

Af journalist Birgit Bruun Christensen, Videncenter for Arbejdsmiljø

Dørhåndtaget på den massive dør ind til Københavns Byret er

placeret så højt, at personer uden modelben må strække armen

godt ud for at komme ind. Bygningen har ligget der siden starten

af 1800-tallet, hvor den fungerede som hovedstadens rådhus, og

tanken var at gøre den indtrædende ydmyg og andægtig. Den følelse

sniger sig da også unægtelig ind på én, jo flere trapper man

bestiger. Gangarealerne er lange og øde, og kontorerne emmer af

autoritet og magt.

Fysisk afstand og fordomme

Og hvad har det så med social kapital at gøre? Ifølge sekretariatschef

Stig Nørskov-Jensen en hel del. Byrettens medarbejderstab

på knap 230 medarbejdere bestående af jurister og kontorfunktionærer

er nemlig placeret på fire forskellige lokaliteter på i

alt 16.500 kvadratmeter.

”Vi fandt ud af, at de fire sektioner fungerer vidt forskelligt

blandt andet i forhold til omgangstone, sygefravær og effektivitet.

Den fysiske afstand spiller ind, men der er også en vis

afstand og fordomme mellem de forskellige faggrupper, som de

pompøse lokaler på sin vis kan være med til at fastholde,” siger

sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen, der også er formand for

byrettens Arbejdsmiljøudvalg.

Det var udgangspunktet for et projekt om social kapital,

som blev søsat ved et fælles arrangement i 2012. Efterfølgende

foregik det videre arbejde i de enkelte sektioner med støtte og

vejledning fra konsulentfirmaet Alectia. På forhånd var der lavet

en undersøgelse, som kortlagde mulige indsatsområder, men

hver sektion besluttede selv, hvad der skulle arbejdes med.

”Tidligere sad dommerne i den ene ende af

bordet og kontorpersonalet i den anden. Alle var

enige om, at det ikke gavnede samarbejdet, og

derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist

sig at være et godt valg.”

Betina Christoffersen, afdelingschef

I begyndelsen var der ifølge Stig Nørskov-Jensen en del

undren over, hvordan samarbejdsevne, tillid og retfærdighed,

som er de tre nøglebegreber i social kapital, relaterer sig til de

konkrete og daglige arbejdsopgaver.

”Vi har ikke tradition for at tale om de her ting. En dommer

er måske utilfreds med et retsreferat og fravælger referenten

til næste retsmøde, men han undlader at fortælle den pågældende

hvorfor. På den måde opstår der mistillid, trivslen for den

pågældende medarbejder forringes, og det kan være vanskeligt

for de to at skulle samarbejde en anden gang. Det er et eksempel

på, hvordan samarbejdet kan være med til at sænke den sociale

kapital,” siger Stig Nørskov-Jensen.

RETTEN RUNDT # 16 3


Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2 i Københavns Byret, som valgte at arbejde med konstruktivt feedback i projektet om social kapital.

Konstruktiv feedback og bordkort

Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2, som består

af 15 medarbejdere. Hun var én af tovholderne på projektet, og

hendes sektion valgte at arbejde med konstruktiv feedback som

et middel til at højne den sociale kapital.

”Vi ville gerne blive bedre til at give hinanden feedback på

de forskellige arbejdsopgaver. Kritikken skal være positiv og

konstruktiv, og vi skal ikke kun henvende os, hvis der er begået en

fejl,” siger Betina Christoffersen.

Et af resultaterne af projektet er, at sektionen har indført

bordkort til det ugentlige morgenbord om fredagen og ved den

fælles frokost, som holdes en gang om måneden.

”Tidligere sad dommerne i den ene af bordet og kontorpersonalet

i den anden. Alle var enige om, at det ikke gavnede samarbejdet,

og derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist sig at

være et godt valg. Det smitter positivt af på arbejdet, fordi det er

lettere at sige fra og til, når man kender hinanden. Melodien med

”dem og os” er også forsvundet,” fortæller Betina Christoffersen.

Et andet praktisk tiltag er, at der hver morgen bliver udsendt

en mail med dagens program og nyttige informationer som følge

af sygdom, ferie eller afspadsering.

”Tidligere foregik den kommunikation via en fysisk tavle,

men dommerne kom sjældent forbi, så de er især glade for den

4 RETTEN RUNDT # 16


Stig Nørskov-Jensen er sekretariatschef og formand for Arbejdsmiljøudvalget i Københavns Byret, hvor knap 230 jurister og kontorfunktionærer arbejder på fire forskellige lokaliteter.

ændring, hvor de bliver holdt ajour med, om de eventuelt får en

ny protokolfører med i retslokalet,” siger hun.

Behov for at fastholde fokus

Generelt vurderer Betina Christoffersen, at social kapital er kommet

lidt mere ind under huden. Det er blevet en del af den faglige

bagage, og selv vil hun gøre sit til at fastholde fokus på emnet.

”Vi har indset, at social kapital er en ressource, der løbende

skal plejes og udvikles, for at vi alle sammen kan løse kerneopgaven

bedst muligt,” siger hun og tilføjer, at sektion 2 har besluttet

at sætte fokus på feedback en til to gange om året.

Også Stig Nørskov-Jensen ønsker at følge op på resultaterne

af projektet om social kapital, selv om der ikke er tal, der dokumenterer

effekten i forhold til sygefravær og effektivitet.

”Der er sket noget. Vi har fået en bedre omgangstone, der er

fokus på at få en feedback-kultur, og der er åbnet op for et tættere

samarbejde på tværs af sektionerne. Nu taler vi om, hvad der

ligger i ord som tillid og retfærdighed, og hvordan det påvirker arbejdsgangen

og løsningen af vores fælles arbejdsopgaver. Det har

vi ikke gjort tidligere, og det er helt bestemt med til at højne den

sociale kapital og dermed øge trivsel og arbejdsglæde. Projektet

skal ikke ende i et støvet ringbind,” siger Stig Nørskov-Jensen.

RETTEN RUNDT # 16 5


TEMA I MEDIERNES SPOTLIGHT


DET SKULLE VÆRE ET

ORDENTLIGT PROGRAM

Et interessant og lærerigt TV-program kommer ikke af sig selv. Der er meget forarbejde, og derefter

skal samarbejdet fungere på alle fronter. Det oplevede souschef Asma Asidah fra Fogedretten i København,

da hun medvirkede i optagelserne til ’Aktionen’, som vises på TV3 her i foråret.

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Asma Asidah fra Københavs Byret smiler en anelse genert, da

hun indrømmer, at det egentlig har været meget sjovt at medvirke

i optagelserne til ’Aktionen’. Samarbejdet med produktionsselskabet

Freeport Media fungerede rigtig godt, og kommunikationen

fejlede ikke på et eneste punkt.

”Freeport har været nemme at arbejde med, og jeg synes virkelig,

at vi har haft et godt samarbejde. Vi har altid kunnet ringe

til deres redaktionschef, hvis der var et eller andet. Vi har også

måttet sige, at det her må I gøre, og så har de gjort præcis, hvad

vi bad dem om. Måske har man forestillingen om, at journalister

bare er ude på at få en god historie, men sådan var de ikke. De

var heller ikke interesserede i at lave et program blot for at lave

noget. Det skulle være et ordentligt program, som man også var

glad for at medvirke i,” forklarer souschef Asma Asidah.

Alle skulle indvillige

Oprindeligt var planen, at holdet skulle med Asma Asidah på

arbejde i forbindelse med forskellige typer udkørende fogedsager.

Det krævede et stort forarbejde, fordi alle rekvirenter og

skyldnere skulle indvillige i at medvirke.

”I fogedretten var alt clearet på forhånd. Som regel sagde en

rekvirent ja, men på de udkørende sager var det meget sværere

at finde både rekvirenter og skyldnere, som gerne ville medvirke.

Det var især svært at finde skyldnere, og det skete, at jeg tænkte

for mig selv: Ӂh, sig nu ja. Det er jo bare en historie, og der er

også et formål for jer i at deltage.”

”Måske har man forestillingen om, at journalister

bare er ude på at få en god historie, men sådan

var de ikke. Det skulle være et ordentligt program,

som man også var glad for at medvirke i.”

Asma Asidah, souschef

Der var dage, hvor Asma Asidah måtte ringe til TV-holdet og

sige, at kun en enkelt rekvirent havde sagt ja. På disse dage blev

der ikke optaget noget.

”Vi måtte faktisk droppe flere af sagerne, selvom vi havde

nogle rigtig gode historier. Det kunne være, fordi et advokatfirmas

klienter ikke ønskede, at de medvirkede, eller det kunne

være skyldnere, der ikke kunne deltage, fordi advokatfirmaet

sagde fra,” fortæller Asma Asidah.

RETTEN RUNDT # 16 7


PROGRAMMET

AKTIONEN

Produktionsselskabet Freeport Media

producerer programmet ’Aktionen’

for TV3, og til foråret følger de foged

Asma Asidah fra Københavns Byret på

arbejde. Filmholdet er med på udlægssager

og udsættelsessager.

’Aktionen’ er et reportageprogram

om forskellige offentligt ansattes

arbejde i forbindelse med aktioner.

Filmholdene har blandt andet

været med under politiets største

trafikkontrol nogensinde, hvor 120

betjente gennemgik samtlige køretøjer

for ulovligheder. ’Aktionen’ har også

fulgt myndighedernes jagt på lyssky

handel med kopivarer.

Programmet bliver sendt i den

bedste sendetid på TV3. Når tidspunket

ligger fast, bliver der lagt en nyhed

herom på domstolenes intranet.

Ficia ui asped ma volut hitatPudam con nullignam fugiasi tatqui conse dolum int adit hari debitiu ntibernatis audae ipicimo luptasim ex evelest re modita

Opgaverne løser ikke sig selv, og heldigvis var det ikke hver dag, Asma Asidah havde kameraholdet med på arbejde.

En fortælling om fogedretten

På spørgsmålet, om hun måske ville stille op til TV-optagelser

igen, tøver hun noget med sit svar.

”Det ville vi måske gerne, hvis vi havde tiden, og vi kunne få

rekvirenterne til at deltage. Det ville være godt, hvis vi på forhånd

kunne være sikre på, at rekvirenterne også var interesserede i at

medvirke i programmet.”

Efter lidt betænkningstid tilføjer hun, at hun gerne vil anbefale

andre retter at medvirke i TV-programmer, fordi det er en

lærerig proces.

Asma Asidah startede et helt andet sted selv. Da hendes

chef, afdelingsleder Lars Eckart Hansen, spurgte, om der var

nogen, som ville medvirke i TV-programmet, var der tavshed,

indtil Asma Asidah sagde ja.

”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme ud med en

historie. Jeg vil gerne fortælle, at det ikke er så farligt at komme

i fogedretten,” forklarer Asma Asidah.

Det er Asma Asidahs og hendes kollegaers oplevelse, at

mange har et billede af fogedretten, som slet ikke stemmer

overens med virkeligheden. Derfor er der behov for at stå frem

og vise, hvordan en moderne foged arbejder.

”Jeg vil gerne fortælle, at folk roligt kan møde op i retten, for

det kun tager fem minutter, og så er vi færdige,” siger hun, mens

hun gestikulerer med sine hænder.

Det har også været hendes formål at berolige folk.

”De skal vide, at fogeder også er menneskelige. Vi varetager

begge parter, og vi prøver at finde en løsning,” tilføjer hun.

”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme

ud med en historie. Jeg vil gerne fortælle, at det

ikke er så farligt at komme i fogedretten.”

Asma Asidah, souschef

Nu venter vi

I Fogedretten i København ved de endnu ikke, om de får en positiv

reaktion på Asmas Asidahs medvirken på TV3, fordi de endnu

ikke havde set og godkendt udsendelsen, mens interviewet

foregik. Derfor er Asmas umiddelbare fokus lige nu at berolige

sig selv, indtil resultatet af optagelserne er klar.

”Jeg synes helt sikkert, at det har været en sjov og lærerig

proces. Jeg har også lært noget om mig selv og mit arbejde, men

lige nu har jeg mest ondt i maven over, hvordan programmet

bliver,” siger hun med et bekymret smil.

8 RETTEN RUNDT # 16


TEMA

TV-PORTRÆT AF EN

MODERNE FOGEDRET

Ledelsen i Københavns Byret sagde ja til TV3 under forudsætning af, at fogedretten ville blive fremstillet

som en moderne arbejdsplads og ikke et sted, man skal være bange for. Det udgangspunkt var

starten på et konstruktivt samarbejde med produktionsselskabet.

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Det er ikke hver dag, at der kommer en

forespørgsel fra et produktionsselskab

om TV-medvirken i indbakken hos Lars

Eckart Hansen, der er afdelingsleder for

Fogedretten i København. Derfor svarede

han først efter at have talt med administrerende

dommer Kirsten Schmidt.

Umiddelbart var de begge meget åbne

overfor forespørgslen om at følge en

foged på arbejde.

”Jeg har altid haft den holdning,

at det ville være godt med et program

om det her job, fordi jeg gennem årene

har oplevet, at mange har en forældet

opfattelse af, hvad det vil sige at møde i

fogedretten. Der er stadig nogle, som tror,

at de kommer i fængsel,” forklarer Lars

Eckart Hansen.

Han inviterede produktionsselskabet

til møde, og tre personer mødte op for

at fortælle, hvad det hele handlede om.

Mødet gik godt, og fogedretten forklarede,

at de havde nogle retningslinjer, som var

vigtige at forstå, inden de gik i gang med

optagelserne.

”Det gjorde de selvfølgelig, og derfor

begyndte vores samarbejde meget positivt,”

tilføjer Lars Eckart Hansen.

Frie tøjler

Da først souschef Asma Asidah sagde ja til

at medvirke, gik arbejdet i gang, og det var

mere omfattende, end Lars Eckart Hansen

havde forestillet sig.

Han kontaktede alle rekvirenterne på

de udvalgte kørehold og forespurgte, om

det var i orden, at han gav deres telefonnummer

til produktionsselskabet. Det var

vigtigt for ham, at han ikke bare videregav

telefonnumrene.

”Jeg tror, at man skal overveje

vigtigheden af programmet for

domstolene eller fogedretten,

når man siger ja eller nej.”

Lars Eckart Hansen, afdelingsleder

”Jeg synes generelt, at produktionsselskabet

har været meget forstående.

Der har slet ikke været diskussion eller

uenighed om noget, og vi satte ikke noget

på skrift. Det har været et godt samarbejde.

Nogle enkelte gange skulle jeg tage

stilling til noget undervejs, men det var

ikke særligt krævende.”

Lars Eckart Hansen følte desuden, at

han havde rimeligt frie tøjler til at løse problemer

uden indblanding fra sin ledelse.

”Den administrerende dommer havde

været med inde over projektet for at sikre,

at det juridiske aspekt var i orden. Desuden

havde vi vendt sagen med retspræsidenten

og administrationschefen, som

sagde ja til, at programmet blev produceret,”

forklarer Lars Eckart Hansen.

Vigtigt for domstolene

Så de eneste krav til produktionsselskabet,

ud over budskabet om at skabe en

mere moderne opfattelse af fogedretten,

har været at få lov til at gennemse programmet,

inden det bliver sendt på TV.

”Det er meget vigtigt for os, at

programmet ikke skader nogen. Vi vil jo

netop det modsatte, og vi er derfor også

spændte på at se, om det er lykkedes.”

Lars Eckart Hansen vil heller ikke

afvise, at fogedretten kan deltage i en anden

TV-produktion. Næste gang ved han

mere om, hvor meget tid den slags tager.

”Jeg tror, at man skal overveje vigtigheden

af programmet for domstolene

eller fogedretten, når man siger ja eller

nej til at deltage,” slutter han.

RETTEN RUNDT # 16 9


TEMA

Asma Asidah sagde ja til at stille op i Aktionen, fordi hun

synes, det er vigtigt at fortælle om fogedens arbejde.

10 RETTEN RUNDT # 16


Det er en udfordring hver eneste

gang, og jeg tror, at det handler

om at aftale forinden, hvordan

tingene skal gøres.

... når seerne ser programmet,

vil de tænke, at fogeden

faktisk også kommer

ud for at hjælpe folk.

DIALOG OG TILLID

ER NØDVENDIGT FOR

SAMARBEJDET

Freeport Media har produceret mange programmer om offentlige instanser, og

erfaringen er, at en god dialog og en forståelse for, hvordan de medvirkende

sikres anonymitet, er en god basis for samarbejdet

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Vinduer i en boligblok, nærbilleder af en blå sofa og en dør på

klem. Den slags anonymiserede billeder er med til at sikre,

at de borgere, som indvilliger i at medvirke i Freeport Medias

produktioner, ikke føler sig udstillet. Og det er den type midler

produktionsselskabet benytter, når de for eksempel producerer

TV3-programmet ’Aktionen’, som souschef Asma Asidah fra

Fogedretten i Københavns Byret medvirker i.

Redaktionschef Tina Enggård oplever ofte, at de offentlige

instanser er lidt tilbageholdende og usikre på, om de vil medvirke

i TV-produktionerne, fordi de vil være sikre på, at deres samarbejdspartnere

bliver behandlet ordentligt.

”Det er en situation, vi møder overalt i rigtig mange offentlige

instanser i forbindelse med, at vi har lavet 12 udsendelser af

programmet ’Aktionen’. Den udfordring er der hver eneste gang,

og jeg tror, at det handler om at aftale forinden, hvordan tingene

skal gøres,” mener Tina Enggård.

Da Freeport Media kontaktede Fogedretten i Københavns

Byret var det fordi, de gerne ville vise fogedens arbejde, og især

hvordan fogeden hjælper folk. Efter at de i enighed fandt ud af,

hvad programmet skulle handle om, tog produktionsselskabet

kontakt til de mange samarbejdspartnere.

Moralske overvejelser

”Vi gør os altid en hel masse overvejelser, når vi kommer ud til

en svær opgave. På Freeport er vi vant til at lave reportager fra

fængsler og med politiet, så vi har fokus på, om vi rent juridisk

må filme, og hvem der har lyst at medvirke. Men vi er også vant

til at tage de meget moralske og etiske overvejelser.”

Under optagelserne havde Freeport Media et tæt samarbejde

med Asma Asidah, som hele tiden selv kunne vurdere, om det

var hensigtsmæssigt at filme på en bestemt adresse.

”Vi har fulgt Asmas holdning til hvad, der skulle filmes, og vi

har oplevet fogeden som en superprofessionel samarbejdspartner

og meget rimelig omkring, hvad de havde lyst til at deltage i.

Samtidig har Asma taget sin egen person med på arbejde, og

det betyder, at man også ser det menneskelige aspekt i jobbet

som foged, hvor hun kommer ud i meget følsomme situationer,”

fortæller Tina Enggård.

Dialog og tillid

Hun tilføjer, at samarbejdet har fungeret rigtig godt, fordi der har

været en meget åben dialog om, hvilke udfordringer der er, og

hvordan de bedst kunne løses. Hun er overbevist om, at den gode

og åbne dialog, Asma Asidah har haft med videojournalisten, er

grundlæggende for et produkt, som alle kan være tilfredse med.

”Vi har lavet rigtig mange af disse programmer, og vi har

altid kunnet komme igen hos for eksempel politi og skat, fordi vi

holder, hvad vi lover, og vi giver dem mulighed for at se tingene

igennem. Det handler om at have en tillid til hinanden, når man

laver den slags ting,” slutter Tina Enggård.

Hun er ikke i tvivl om, at seerne, når de ser programmet, vil

tænke, at fogeden faktisk også kommer ud for at hjælpe folk.

RETTEN RUNDT # 16 11


VANSKELIGT BRUD MED

TABUER GAV GEVINST

Da Retten i Kolding flyttede til nye lokaler i 2012, var det med en mindre bevilling og

øgede krav. Men trods de vanskelige vilkår er resultatet blevet øget effektivitet, en

dygtigere ledelse og gladere medarbejdere.

Af journalist Sune Falther

Der hviler en alvor over det gamle domhus

på bakken i Domhusgade, som med

sine tykke, nougatfarvede mure dannede

ramme om 75 medarbejdere i Retten i

Kolding – men måske også en ramme,

som var med til at fiksere nogle arbejdsgange

og måder at gøre tingene på. I 2012

fik retten nye lokaler ved Åparken med

den lokale kajakklub som nærmeste nabo.

Herfra er der en fin udsigt til det gamle

domhus et par kilometer væk – men afstanden

synes på mange måder længere,

både i tid og sted.

En ny kultur

”Der er rigtig mange ting, der er forandret

på vores arbejdsplads i dag. Det var ikke

kun de fysiske rammer i det gamle domhus,

der dikterede en bestemt måde at arbejde

på – det var også en holdning, som

i dag er ændret. Vi tog for eksempel ikke

ordet ”plejer” med,” siger Pernille Stærmose

van Aken, som er kontorfuldmægtig

og tillidsrepræsentant for de 40 HK’ere,

som for halvandet år siden flyttede til

Åparken sammen med ti dommere, ti

fuldmægtige og femten øvrige medarbejdere

i kontor- og servicefunktioner.

Den opfattelse deler administrationschef

Birgitte Andersen, som var meget

bevidst om, at reformens sparekrav

sammen med flytningen til nye omgivelser

også kunne blive anledningen til at

intensivere arbejdet med en ny kultur.

”Flytningen var en god anledning til

at se på, hvordan vi dels ville indrette os

på ny og navnlig på, hvordan vi ville samarbejde

i den nye organisation. Der var

mange emner, vi tog fat på, og vi fik givet

den nye kultur et ordentligt skub,” siger

Birgitte Andersen.

Krævende forandring

En nedsat bevilling betød, at kolleger

svarende til seks årsværk ikke skulle med

til den nye adresse, og samtidig var der en

forventning om, at Retten i Kolding kunne

effektivisere sagsgangene og øge tempoet.

”Der var fra begyndelsen enighed

om, at vi skulle undgå at

bruge måltal til at slå hinanden

oven i hovedet med. I stedet

har vi været gode til at bruge

dem til at fejre succeserne.”

Pernille Stærmose van Aken, kontorfuldmægtig

”Vi var en af de første retter, som

skulle gennem den rationalisering. Og da

vi ikke har tradition for den slags, blev vi

nødt til at bryde med et par tabuer,” siger

Birgitte Andersen:

”Vi tog blandt andet måltal ind, så vi

kunne holde øje med, hvordan vi præsterede.

Vi tog også fat på at arbejde mere på

tværs af afdelingerne og på at løfte i flok

efter behov. Vi så i det hele taget mere

helhedsorienteret på opgaverne, og så

begyndte vi at sætte ord på den adfærd, vi

fra ledelsens side satte pris på hos medarbejderne,”

siger Birgitte Andersen.

Ledelsen fik formuleret fem værdier,

som blev fremhævet som det, man værdsatte

og ønskede i den nye organisation:

Stabilitet, samarbejdsevne, fleksibilitet,

effektivitet og kvalitet. Værdierne blev

ledsaget af klare mål, og den forandrede

tilgang til arbejdet var en krævende

proces:

”Der er aldrig tidligere nogen, der har

sagt, at ’på det her felt er vi for langsomme’,

eller ’vi skal blive bedre til den her

opgave’. Det har krævet mod at tage de

redskaber i brug,” siger Birgitte Andersen.

Ændringerne har da også haft

potentiale til faglige møder og ’hælene i’

hos medarbejderne. Men tillidsrepræsentanten

har ikke mærket et behov for at

tromme kollegerne sammen.

”Der var fra begyndelsen enighed om,

at vi skulle undgå at bruge måltal til at

slå hinanden oven i hovedet med. I stedet

har vi været gode til at bruge dem til at

fejre succeserne. Og så har det været

rigtig godt for os alle sammen at få sat

flere ord på, hvad ledelsen ønsker af os,”

siger Pernille Stærmose van Aken.

Styrket ledelse og mere fællesskab

Hun fremhæver, at de klare udmeldinger

har bevirket, at ledelsen er tydeligere og

stærkere, og det er faktisk rart at arbejde i.

”Jeg synes bestemt, vores ledelse er

bedre i dag end før, og min oplevelse er, at

vores fem afdelingsledere alle er blevet

endnu dygtigere til deres arbejde. De har

arbejdet med sig selv, og det har givet

forbedringer, som smitter af på vores arbejde,”

siger Pernille Stærmose van Aken,

Selv om ledelsen er styrket og blevet

tydeligere, har det ikke medført, at med-

12 RETTEN RUNDT # 16


arbejdernes indflydelse på eget arbejde

er reduceret. Tværtimod er muligheden

for selv at præge sin hverdag blevet

endnu bedre af, at der er sat flere ord på

den opgave, der skal løses.

”Fællesskabet er styrket i dag. Hvor

det måske tidligere kunne være svært at

få folk til at bevæge sig, så er der i dag en

kultur, hvor vi tilpasser os de opgaver, der

er. Er der spidsbelastninger på grund af

barsel i en afdeling og sygdom i en anden,

så er vi blevet bedre til at se på helheder

og på de opgaver, vi sammen skal nå,”

siger Pernille Stærmose van Aken.

Birgitte Andersen er enig og giver et

andet eksempel:

”Har informationen en sygemelding,

så behøver jeg ikke se på de forskellige afdelingers

aktuelle bemanding for at finde

den, ’hvis tur det er’, eller udpege den, der

i min optik har bedst tid til at vikariere. Afdelingslederne

byder selv ind med det, de

kan. Den fællesskabsånd er anderledes

og et resultat af, at vi har arbejdet med

den proces siden reformen,” siger hun.

Bedre trivsel

Resultaterne er ikke udeblevet. Retten i

Kolding er, på alle væsentlige parametre,

blevet skarpere på service og kundetilfredshed

og bedre på medarbejdertrivsel.

Trivslen er steget med næsten ti procent.

På en skala fra 0-7 scorede Retten i

Kolding i 2010 5,5, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

En tilsvarende måling i

2013 viste 5,9. Fraværet er meget lavt,

og Birgitte Andersen kan ikke huske en

opsigelse, der var begrundet i andet end

pensionering.

Effekten er slået igennem til brugerne.

Målt på oplevelsen af kvalitet noterer

brugerne Retten i Kolding som over

gennemsnittet på parametre som blandt

andet professionalisme, effektivitet, tryg

atmosfære, sagsbehandling og sagsbehandlingstid,

service og hjælpsomhed.

Glade medarbejdere og tilfredse

kunder er ikke de eneste gevinster. Retten

er også blevet mere effektiv, og medarbejdernes

timeforbrug per sag er faldet

væsentligt.

”Vi løber stærkere i dag, og det er en

af forklaringerne. Men vi er også blevet

langt mere effektive. Vi er bedre til at

komme af med bunkerne, og vi har fået

bedste praksis bredt ud i hele organisationen,”

siger Pernille Stærmose van Aken:

”En del af effektiviteten kommer af,

at medarbejderne er bedre til brede egne

ideer ud hurtigere,” siger Birgitte Andersen,

og hun tilføjer:

”De har mere ejerskab i dag, fordi de

kan være med til at præge processen. Det

betyder en masse. Og så er der bare overordnet

en bedre stemning. Medarbejderne

er positive, optimistiske, imødekommende

og meget omstillingsparate. De er ganske

enkelt i flow, og det er forklaringen på, at

det er lykkedes for os.”

GODT DU KOM!

Er der noget, der kan give sværdslag mellem ledelse og medarbejdere,

så er det at pille ved retten til at lægge sig syg. Alligevel

gav det positiv respons, da Retten i Kolding indførte sygefravær

– eller stabilitet, som man kalder det - som parameter til måling

af medarbejderne.

”Det er ganske grænseoverskridende at sige til folk, at vi

gerne vil have, de har færre sygedage,” siger Birgitte Andersen,

administrationschef i Retten i Kolding:

”Nogle medarbejdere kunne vende det indad: ’Tror de da ikke

på, at vi er syge?’ Derfor har det været en stor overvejelse at

gribe det an, så folk ikke følte sig under mistanke, men forstod

at det var noget, vi fokuserede på, fordi vi gerne ville værdsætte

dem, der møder op og viser stabilitet. At vi siger højt: ’Det er dejligt,

du er så mødestabil’, gør folk glade. Vi vil som ledelse gerne

vise, at vi værdsætter, at de møder op,” siger hun.

Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken har det fint

med at blive målt på den måde:

”Vi har haft en god og åben dialog i SU-regi om, hvad sygefraværssamtaler

skal bidrage med. Blandt andet at det skal være

med til at forhindre, at vi er syge af noget på arbejdet, og at de,

der møder op, ikke skal knokle ekstra. Det har været rigtig godt

for alle parter at tage fraværskulturen op til debat,” siger hun.

Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken (til venstre) og administrationschef

Birgitte Andersen fik både en anden arbejdsplads og en ny arbejdskultur, da Retten i

Kolding flyttede i nye lokaler.

RETTEN RUNDT # 16 13


EN GOD TUR

GENNEM

MEDIEMØLLEN

Det gav omtale i medierne og god respons, da afdelingsleder Else Skyum

fra Fogedretten i Glostrup medvirkede i dokumentaren ’Kongens Foged’.

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Det er nu godt et år siden, at Else Skyum medvirkede i filminstruktør

Phie Ambos prisbelønnede dokumentar ’Kongens Foged’,

og hun havde egentlig arkiveret alle detaljerne omkring forløbet

bagest i hukommelsen, selv om hun kun havde gode oplevelser

med at medvirke i programmet.

Hun husker, at hun syntes, det var lidt mærkeligt, da dokumentaren

skulle udsendes, fordi TV-stationen havde reklameret

heftigt for programmet, og alle derfor pludselig var interesserede

i at tale med hende.

”Jeg var i ’Go’ aften Danmark’ ugen forinden for at fortælle

om min oplevelse med at medvirke,” forklarer Else Skyum.

Samme morgen, som filmen skulle vises, var Else Skyum

ligeledes inviteret i ’Go’ morgen Danmark’.

”Vi havde talt om det på jobbet, inden jeg skulle af sted, for

jeg ville gerne være en god repræsentant for Danmarks Domstole,”

siger Else Skyum.

Det var en oplevelse, der styrkede hende, og som samtidig

lærte hende at være helt klar i mælet.

God respons

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde hele vejen igennem - også

internt. Jeg har hele tiden orienteret den ene vej og den anden

vej og fået lov til at styre det selv. Da dokumentaren jo er vores

ansigt udadtil, har jeg været meget påpasselig, fordi der ikke skal

noget forkert ud om organisationen, og hvis jeg har været i tvivl,

har jeg kunnet søge råd hos mine chefer,” fortæller Else Skyum.

Hun synes generelt, at det er rigtig godt, at der bliver produceret

den slags programmer, fordi det giver folk en forståelse for,

hvad de ansatte i fogedretten arbejder med. Hun kan anbefale

andre at medvirke i TV-programmer.

”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at

den viser jobbet fra vores side. Vi hører jo altid

om arbejdet fra andres side. Det er mit arbejde,

instruktøren fokuserer på. Det er mennesket bagved,

som bare gør sit arbejde.”

Else Skyum, afdelingsleder

”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at den viser jobbet

fra vores side. Vi hører jo altid om arbejdet fra andres sider.

Det er mit arbejde, instruktøren fokuserer på. Det er mennesket

bagved, som bare gør sit arbejde,” fortæller Else Skyum.

”Jeg har efterfølgende fået positiv respons, og de fleste siger:

”Nå, det er det, du laver”. De ved jo ikke rigtigt, hvad der sker

14 RETTEN RUNDT # 16


TEMA

Else Skyum fra Fogedretten i Glostrup anbefaler andre at deltage i programmer som dokumentarudsendelsen ’Kongens Foged’, fordi det giver folk en forståelse af fogedretternes opgaver.

her, og jeg synes, at det er godt at kunne fortælle, hvad vores

arbejde går ud på.”

Afstem forventningerne

Da arbejdet med filmen startede, blev der udfærdiget en kontrakt,

som Else Skyums chef skrev sammen med producenten.

Her fremgik det klart hvilke regler, der var for samarbejdet.

”Det var for eksempel helt klart fra starten, at vi ikke bare

masede på for at komme ind hos lejerne i de huslejesager, vi

kørte på. Alle skulle samtykke, hvis de skulle være med i filmen,”

fortæller Else Skyum.

Hun oplevede, at filminstruktør Phie Ambo insisterede så

meget på, at dokumentaren skulle handle om fogedens arbejde,

at hun skiftede TV-station undervejs under optagelserne.

”Der har virkelig ikke været nogen problemer undervejs. Jeg

var inde og se filmen, da de havde lavet en grovklipning, og de

viste den også til min chef og retspræsidenten,” forklarer Else

Skyum.

Hun vil gerne anbefale andre, som eventuelt overvejer at

medvirke i TV-programmer, at de ligesom Fogedretten i Glostrup

sørger for at lægge nogle klare retningslinjer og forretningsgange

for samarbejdet.

”Det er vigtigt at afstemme forventningerne og få talt om,

hvad man forventer af hinanden, og hvilke begrænsninger og

muligheder, der er,” understreger Else Skyum.

PROGRAMMET

KONGENS FOGED

Filminstruktør Phie Ambo står bag dokumentaren

’Kongens Foged’, som følger afdelingsleder Else

Skyum fra Fogedretten i Glostrup.

TV-seeren kommer indenfor hos forskellige

danskere i lejligheder rundt omkring i Storkøbenhavn.

Der er elektrikerlærlingen Jon, Lars med

gæld til Scientology og den unge mor Sara med et

spædbarn i favnen, som får at vide, at hun bliver

nødt til at flytte her og nu.

Udsendelsen blev udsendt på TV2 og vandt efterfølgende

en Robert-pris som den bedste korte

dokumentarfilm.

RETTEN RUNDT # 16 15


TEMA

TV KAN MINDSKE

MISFORSTÅELSER

TV fra danske retssale kan både øge interessen og forståelsen for arbejdet ved domstolene

og være medvirkende til, at flere siger ja til at deltage.

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Dokumentaren ’Med Døden Til Følge’

er et godt eksempel på, hvordan en TVudsendelse

nøgternt og sobert fortæller

om, hvordan en retssag kan foregå i

dagens Danmark. Dokumentaren var så

overbevisende, at flere af de vidner, som

Retten i Roskilde havde fået nej fra til at

deltage, efterfølgende ærgrede sig over,

at de havde været så skeptiske.

Hvis sekretariatschef Anja Olsen

skulle gentage projektet, ville hun derfor

ændre lidt på processen og kommunikere

endnu mere med de involverede, end hun

havde gjort i dette tilfælde.

”Der var nogle vidner, som ikke ville

afgive forklaring, mens der blev optaget,

og det blev de heller ikke presset til. I

filmen fremgik det bare med en tekst, at

der blev afgivet forklaring af for eksempel

en retsmediciner. Efterfølgende sagde

vidnerne, at det var ærgerligt, at de ikke

på et tidligere tidspunkt var blevet orienteret

om, at det var et særligt projekt,

hvor vidneforklaringen blev filmet. For så

kunne en anden kollega, der også havde

behandlet sagen, og som ikke havde noget

imod at blive filmet, have optrådt som

vidne i stedet for,” forklarer Anja Olsen.

”Omkring 95 procent af befolkningen

tror, at en retssag foregår

som i amerikanske film, og

det er jo langt fra virkeligheden

i de danske retssale.”

Anja Olsen, sekretariatschef

Alle fik vetoret

Det kan måske opfattes som en detalje i

et projekt, der var så omfattende, at det

tog flere år at gennemføre.

På en måde er det overraskende, at

dokumentaren overhovedet blev til noget.

Filminstruktør Eva Mulvad gennemgik

anklageskrifter fra flere retter i to år, før

hun fandt sagen om Ronnie i Retten i Roskilde.

Her havde instruktøren fået særlig

tilladelse af daværende retspræsident

Niels Waage til at gennemgå sagerne,

og det var en betingelse, at alle aktører i

sagen frivilligt skulle sige ja til projektet.

Hvis der blot var en, der sagde nej, kunne

sagen ikke bruges.

”Det var meget langvarigt. Der var

meget arbejde med det, og der blev holdt

mange møder med alle aktørerne. De

skulle underskrive erklæringer om, at de

var indforståede, og de fik alle vetoret,

så de på et hvilket som helst tidspunkt

kunne sige nej. Hvis man så ikke kunne

klippe dem ud, ville hele projektet falde til

jorden. Og da domsmænd ifølge reglerne

ikke må deltage i filmoptagelser, blev

deres ansigter sløret i den færdige film,”

forklarer Anja Olsen.

En anden helt grundlæggende

forudsætning for, at projektet kunne gennemføres,

var, at dommer Tove Horsager

16 RETTEN RUNDT # 16


RETTEN RUNDT # 16 17


PRESSEKONTAKTDOMMERE

HJÆLPER JOURNALISTERNE

RETTEN I ROSKILDE

MØDES MED PRESSEN

HVER UGE

Medierne er en væsentlig kilde til borgernes viden om domstolene

og deres arbejde. Derfor har Danmarks Domstole i de

senere år sat ind for at styrke samarbejdet med pressen. Siden

2007 har hver domstol haft en kommunikationsansvarlig, og

siden den 1. april 2009 har domstolene desuden haft en ordning

med pressekontaktdommere ved de enkelte retter.

En pressekontaktdommer er en dommer, som står til

rådighed for journalisterne, og som kan hjælpe med at forklare

indholdet af en dom, forklare reglerne på et område og give

oplysninger om retspraksis.

Tanken er, at pressekontaktdommerne på den måde i højere

grad kan forklare – i første omgang journalisterne – hvorfor

domstolene dømmer, som de gør. Det kan forhåbentlig være

med til at sikre en mere korrekt og fyldestgørende mediedækning

af domstolenes afgørelser – og dermed en større forståelse

for domstolenes afgørelser blandt borgerne.

Journalisterne kan også kontakte kommunikationsenheden

i Domstolsstyrelsen, hvis de har behov for information om eller

kommentarer til domstolenes generelle udvikling, statistik,

administration, IT m.m.

Retten i Roskilde er vant til at have et godt samarbejde

med pressen gennem de ugentlige pressemøder.

Her kan pressen møde frem, og næste uges

kommende straffesager bliver gennemgået.

”Vi er det eneste embede på landsplan, der

holder ugentlige pressemøder, og vi oplever, at journalisterne

er meget glade for denne ordning, som

Niels Waage fik gennemført, da han var retspræsident,”

fortæller sekretariatschef Anja Olsen.

Hun mener i det hele taget, at det handler om

at være så åbne som muligt overfor henvendelser

fra pressen til forskellige projekter.

”Tag som eksempel udsendelsen ’Kongens

Foged’. Den er jo super, for den viser de facto, hvordan

vi arbejder, hvor svære sager vi har, og hvilke

menneskelige omkostninger der også er ved vores

arbejde.

Mit råd er, at vi skal være åbne for dialog, og

så er det en god idé at få at vide, hvad producenten

egentlig vil, for man skal selvfølgelig synes, at det

er et godt projekt.”

Retten i Roskilde har efterfølgende fået en

henvendelse om at være med i en radioudsendelse

om retssager, og måske bliver det til noget inden

for overskuelig fremtid.

”Vi er i hvert fald positivt indstillet overfor et

samarbejde med pressen, fordi de netop hjælper os

med at informere om alt det, vi laver ved de danske

domstole,” slutter Anja Olsen.

18 RETTEN RUNDT # 16


...fortsat fra side 16

gik ind i samarbejdet og tillod, at der blev

filmet under retssagen. Beslutningen blev

truffet som kendelse af den samlede ret.

Det er guld værd

Selv om dokumentaren betød et stort

arbejde for Retten i Roskilde, tøver Anja

Olsen ikke et sekund med at svare på, om

det var indsatsen værd.

”Absolut. Det er jo guld værd at åbne

op, så en bredere kreds i befolkningen får

et indblik i, hvordan en retssag foregår.

Omkring 95 procent af befolkningen tror,

at en retssag foregår som i amerikanske

film, og det er jo langt fra virkeligheden

i de danske retssale. Jo mere vi kan

informere, jo mere vi fortæller om, hvad

det er vi laver ved de danske domstole,

jo bedre er det. Jeg synes også, at det er

spændende at være med til sådan noget,”

siger Anja Olsen med entusiasme i stemmen.

Det har virkelig været en meget

positiv oplevelse for de ansatte i Retten i

Roskilde.

”Selvom vi har åbne retsmøder, er

det de færreste, der møder frem for at

overvære en sag. På denne måde øger

vi interessen for Danmarks Domstole og

de opgaver, vi løfter. Det er selvfølgelig

en balancegang hele tiden, for det skulle

nødigt blive som i USA, hvor de har faste

formiddagsudsendelser fra forskellige

retssager. Det er på ingen måde intentionen.

Der er så mange misforståelser og

så mange forkerte opfattelser af, hvordan

domstolene arbejder. Så for os var det en

vigtig pointe i samarbejdet.”

TEMA

PROGRAMMET

MED DØDEN TIL FØLGE

TV-dokumentaren ’Med Døden Til Følge’ er enestående,

fordi det var første gang et filmhold optog en retssag

ved en dansk domstol. Eva Mulvad var instruktør

på filmen, som blev vist i primetime på DR1.

Dokumentaren handler om Ronnie, som en nat i

februar 2009 har stukket et samuraisværd i halsen

på sin ven Dan under et skænderi. Inden det endte så

katastrofalt, havde de drukket tæt.

Billeddækningen starter et år efter hændelsen

med retssagen i Roskilde Ret, og dokumentaren følger

sagsgangen i retten. Dokumentaren skildrer følelsesladede

situationer fra retssagen, hvor anklagede

bryder ud i tårer.

Udsendelsen følger også forsvarer Thorkild

Høyers samtaler med sin klient og Andreas Schrøders

overvejelser i forhold til sit job som anklager.

De sidste billeder, man ser, viser Ronnie tilbage i

sit job efter udstået straf. Retssagen blev filmet i sin

fulde længde, men udsendelsen blev klippet, så den

varer omkring en time.

RETTEN RUNDT # 16 19


TEMA

DOMSTOLENE SET MED

RETSREPORTERENS ØJNE

Hvad er det vigtigste for en retsreporter? Og hvad kan domstolene gøre bedre i samarbejdet med

retsreporterne? De spørgsmål har Retten Rundt stillet to af landets retsreportere og givet dem frit spil

til at komme med deres højeste ønsker og uforbeholdne mening.

Af freelancejournalist Louise Hagemann

Domstolene har de seneste år haft særligt fokus på samarbejdet

med pressen og den gode formidling af retternes arbejde. Det er

blandt andet resulteret i et stigende antal pressemeddelelser, en

række TV-klip af domsafsigelser i større sager og ikke mindst det

såkaldte ’journalisternes ekstranet’ på domstol.dk, hvor medier

kan få digital adgang til uanonymiserede retslister i straffesager.

Et godt samarbejde mellem pressen og domstolene giver det

bedste produkt for begge parter, men det siger sig selv, at ikke

alle kan få deres ønsker opfyldt, når to så forskellige verdener

mødes. Af og til er det dog blot små justeringer i rutiner og praksis,

der kan lette den anden parts hverdag.

Hurtige skyldkendelser og udskrifter

Hurtig adgang til informationer, en kyndig person til at besvare

praktiske og juridiske spørgsmål og respekt om den ret, pressen

har til at ytre sig om dørlukninger og andet. Det er de ting, de to

journalister, Jan Lauridtsen fra TV2 og Bo Maltesen fra Politiken,

hver især fremhæver som de vigtigste ting for en retsreporter.

Den hurtige adgang til informationer dækker blandt andet

over et ønske om hurtigt at få en kopi af skyldkendelser i sager

med stor interesse fra pressen, typisk nævningesager.

”Kunne man få skyldkendelsen tilsendt via sikker mail med

det samme eller få den stukket i hånden i retten, hvis man er til

stede, ville det betyde, at vi kan beskrive de ofte komplicerede

afgørelser på den mest mulige korrekte måde. Og så er tid i

øvrigt en helt afgørende faktor med de arbejdsvilkår, pressen har

i dag,” forklarer Jan Lauridtsen, som tager sig af en stor del af de

domstolsrelaterede sager på TV2.

Et andet eksempel på hurtig information kommer fra både

Jan Lauridtsen og Bo Maltesen. De forklarer, at det er problematisk,

at en række retskredse opkræver betaling for domsudskrifter,

før de sender dokumenterne.

”Det sinker vores arbejde unødigt, og en uge gammel udskrift

har mistet sin nyhedsværdi for længst. En mere smidig løsning

på dette ville være i både retternes og pressens interesse,” siger

Jan Lauridtsen.

”Det er ikke et ønske om skjult mediestøtte, men om noget

praktik, så journalisterne kan få dommen i en fart. Alternativt bør

man indføre i alle retter, at man kan få tilsendt dommen på mail

sammen med en faktura, som så betales efterfølgende,” tilføjer

Bo Maltesen.

De fysiske betingelser i retten

På Bo Maltesens ønskeliste står også flere punkter, som handler

om de fysiske betingelser i retten.

Han fremhæver, at der mange steder kunne ske forbedringer

i forhold til de sager, der har mediernes interesse. Der er simpelthen

for dårlig mulighed for retsreporterne for at følge med i det

fremlagte materiale.

”Nogle retter har tænkt fremad og har for eksempel sat et

ekstra lærred eller flere skærme op, men det er langt fra alle.

På samme måde kan uforudset medieinteresse betyde plads- og

åndenød i et for lille lokale for journalisterne,” forklarer Politikens

Bo Maltesen, der har været i faget i mange år. Men han understreger,

at der også findes gode eksempler.

Politiets sikkerhedstjek er ligeledes et område, hvor Bo

Maltesen ser et potentiale for forbedringer. Han oplever politiets

opførsel over for journalister som helt vilkårlig og håber, at

retterne kan være med til at finde en standard, så hensynet til

sikkerhedstjek afpasses med journalisternes arbejdsvilkår.

”Principielt mener jeg, at journalister, såvel som advokater,

dommere og nævninge, bør gå lige igennem. Men vil man tjekke

os, så bør det være med det udgangspunkt, at vi medbringer

nødvendige arbejdsredskaber som computere og telefoner og

ikke noget farligt eller til gene for retten.”

Styr på aktindsigt

Endelig er en fællesnævner blandt ønskerne fra de to retsreportere

forhold, der relaterer sig til journalistens ret. For Jan

Lauridtsen handler det om aktindsigtsreglerne, som han ikke alle

steder oplever lige godt kendskab til.

20 RETTEN RUNDT # 16


Journalist Bo Maltesen fra Politiken synes, at ordningen med pressekontaktdommere ved

fungerer godt, men han mener, at retterne kan gøre mere for at lette journalisternes arbejde.

TV2s journalist Jan Lauridtsen fremhæver Retten på Frederiksberg som et godt eksempel

på en moderne ret, der gør meget for at imødekomme pressens særlige arbejdsvilkår.

”Det betyder blandt andet, at nogle retskredse anonymiserer

navne, f.eks. på vidner og adresser i dombøger på flere hundrede

sider. Et arbejde, der kan tage flere dage, men som i langt de

fleste sagstyper er unødvendigt ifølge kapitel 3 a i retsplejeloven.

Enkelte retter sletter også navne på retslisterne i sager med

navneforbud, hvilket ifølge retslistebekendtgørelsen er forkert.”

Samtidig finder Bo Maltesen, at journalisternes ret til at

argumentere mod navneforbud og dørlukninger i retten bliver

opfattet som et unødigt fremmedelement til gene for retten.

”Af og til er det kun nødtvungent og under høje suk, at retten

lægger øre til vores argumentation,” konstaterer Bo Maltesen.

De gode eksempler

Der er også gode ting at fremhæve ifølge de to journalister. Bo

Maltesen er glad for systemet med dommere eller andre medarbejdere

i retten, som journalister kan henvende sig til i både

praktiske og juridiske anledninger.

Han oplever også et større omfang af hurtige og forståelige

pressemeddelelser i spektakulære sager, men har i den forbindelse

en bøn:

”Måske kunne man også gøre opmærksom på domme,

der ikke er så spektakulære, men som har principiel karakter.

Det er en svær øvelse, og måske er det i virkeligheden snarere

Domstolsstyrelsen, der i et nyhedsbrev til journalister kunne

fremhæve netop den slags domme?”

På spørgsmålet om et eksempel på et godt samarbejde tager

Bo Maltesen fat i den proaktive ret:

”En ret ringede op og spurgte, om jeg ville hjælpe med at

vurdere medieinteressen i en bestemt sag, så de kunne tage

højde for ”tilstrømningen”. Det førte til, at der var god plads,

endda med navneskilte, under retssagen, hvor vi i øvrigt kunne

følge fint med i fremlæggelsen på storskærme.”

Jan Lauridtsen sætter ligeledes gerne navn på et eksempel

til efterfølgelse:

”Jeg vil gerne fremhæve Retten på Frederiksberg. Det er et

rigtig godt eksempel på en moderne ret, der i det store og hele

gør det, jeg har nævnt. Både i retten og på nettet.”

RETTEN RUNDT # 16 21


FLERE BRUGERE

ER TILFREDSE MED

DOMSTOLENE

Brugernes tilfredshed med retterne er steget markant og på stort set alle områder siden 2009. Det

fremgår af en ny undersøgelse, hvor over 8.000 almindelige brugere, vidner, advokater, anklagere og

domsmænd har svaret på spørgsmål om blandt andet rettens effektivitet og service.

Af Marie Clemmesen, kommunikationsmedarbejder i Domstolsstyrelsen

9 ud af 10 personer, der har været i berøring

med Danmarks Domstole, er tilfredse

med den oplevelse, de har haft. Det er et

af resultaterne af brugerundersøgelse

2013, som blev offentliggjort umiddelbart

efter nytår.

Undersøgelsen blev gennemført af

Oxford Research i maj-juni 2013 og følger

op på en tilsvarende brugerundersøgelse

fra 2009. Siden har retterne og Domstolsstyrelsen

arbejdet på at forbedre

resultatet, og den nye undersøgelse viser

stor fremgang på stort set alle parametre.

Det positive resultat glæder direktør i

Domstolsstyrelsen, Charlotte Münter.

”Vi er både glade for og meget stolte

af resultatet af undersøgelsen, som viser,

at brugernes tilfredshed i mødet med

domstolene er steget på stort set alle

områder siden 2009. Men vi er også ydmyge,

for undersøgelsen peger ligeledes

på områder, hvor vi skal gøre det endnu

bedre, hvis vi fortsat skal gøres os fortjent

til brugernes tillid og respekt,” siger Charlotte

Münter.

Kortere sagsbehandlingstider

Brugerundersøgelsen 2013 viser, at

brugerne generelt er mere tilfredse med

sagsbehandlingstiderne ved retterne

end for fire år siden. Der er tale om en

fremgang på 14 procentpoint i sammenligning

med 2009. Til trods for dette,

er det fortsat det område, hvor der er

færrest tilfredse brugere, idet alene 54

procent af respondenterne har svaret, at

de er tilfredse.

Både retterne og Domstolsstyrelsen

er opmærksomme på, at der nogle steder

stadig er for lange sagsbehandlingstider.

”Sager, der trækker ud, kan være

frustrerende for alle parter, og kortere

sagsbehandlingstider er derfor også et af

vores vigtigste mål. De seneste 2-3 år er

vi nået langt, og på nogle områder er vi

ved at nå dertil, at vi har realiseret vores

mål. På andre områder skal vi stadig finde

veje og indsatser til en tilfredsstillende

sagsbehandlingstid,” siger Charlotte

Münter.

Større ensartethed

I brugerundersøgelsen er der meget stor

forskel på brugernes tilfredshed med

service og effektivitet fra den ene byret til

den anden, og både retterne og Dom-

stolsstyrelsen har længe haft fokus på,

hvordan vi kan skabe større ensartethed

på tværs af retterne til gavn for brugerne.

”Der er meget stor vilje til og

opmærksomhed på at dele og udveksle

gode arbejdsgange og effektiviseringstiltag

samt sikre, at retterne fremtræder

ensartet i vejledninger og andre materialer,

der er målrettet brugerne,” siger

Charlotte Münter.

Grundlag for handling

På grundlag af brugerundersøgelsen

og andre data drøftede ledelsesforum

i november fem fokusområder for de

kommende år, som skal bidrage til at

understøtte og realisere de overordnede

mål om korte sagsbehandlingstider, tidssvarende

kommunikation, ensartethed i

opgaveløsningen og en attraktiv offentlig

arbejdsplads. Bestyrelsen har efterfølgende

tiltrådt disse fokusområder som

led i behandlingen af Danmarks Domstoles

handlingsplan for 2014.

Fokusområderne bliver nu omsat til

konkrete indsatser og mål i retternes

handlingsplaner og Domstolsstyrelsens

arbejdsprogrammer.

22 RETTEN RUNDT # 16


AF ALLE BRUGERE ER

TILFREDSE MED RETTENS

SAGSBEHANDLING

Vi er både glade for og meget stolte af

resultatet af undersøgelsen, som viser,

at brugernes tilfredshed i mødet med

domstolene er steget på stort set alle

områder siden 2009.

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Men vi er også ydmyge,

for undersøgelsen peger

ligeledes på områder,

hvor vi skal gøre det

endnu bedre, hvis vi

fortsat skal gøres os

fortjent til brugernes

tillid og respekt.

RETTEN RUNDT # 16 23


UDSYN

DIGITALISERING VAR

EN DEL AF BRUDDET

MED SOVJET

Digitaliseringen er stormet frem i Estland siden selvstændigheden fra Sovjet i 1991.

Af Peter Kyhn, journalist og forfatter til en lang række artikler samt flere bøger om Estland

Det er ikke meget mere end en snes år siden, at Estland i 1991

atter blev en selvstændig stat, men historien om digitaliseringen

af de estiske domstole er allerede en gammel historie. Digitaliseringen

begyndte kort efter årtusindskiftet, men retssalene i det

lille baltiske land var langt fra det første, der blev sat på nuller

og ettaller.

Intet land i det tidligere Sovjet har som Estland brudt så

effektivt med sin sovjetiske arv. Landet var den første tidligere

sovjetrepublik, der fik en konvertibel valuta, kroon, i juni 1992.

Samme år blev det første frie valg vundet af en purung generation

af politikere, der var enige om to ting: Sovjet var noget møg,

og det gjaldt om at være først, skarpest og bedst, hvis deres

kolde, flade og fattige land skulle have en fremtid.

Liberalisering og farvel til østblokken

Derfor gennemførte den da 30-årige premierminister Mart Laar

sammen med sit hold af flere endnu yngre ministre de mest

drastiske privatiseringer af virksomheder og ejendom, som man

har set i Øst- og Centraleuropa, indførte flad skat og afskaffede

senere virksomhedsskatten.

For at sikre selvstændigheden ønskede esterne optagelse i

alle mulige internationale organisationer - fra NATO til det internationale

filatelistforbund. For at opnå det, sørgede Estland altid

for at være den pæne elev i klassen, velforberedt og med rene

negle. Det gav pote. I 1997 var Estland den første af de forhenværende

sovjetrepublikker, der blev indbudt til optagelsesforhandlinger

med EU, og i 2004 blev landet både medlem af EU og NATO.

At landet knap et år efter selvstændigheden fik sin egen

valuta - med sikkerhed i statsskovene og guldreserven fra mellemkrigstiden

- var ikke kun et spørgsmål om at sikre den økonomiske

uafhængighed af Rusland. Den nye valuta førte til, at der i

Estland hurtigt opstod et moderne bankvæsen, som på ganske få

år først blev dominerende i Baltikum og siden opkøbt af nordiske

banker - Swedbank, SEB og Danske Bank.

”Samme år blev det første frie valg vundet af en

purung generation af politikere, der var enige om

to ting: Sovjet var noget møg, og det gjaldt om at

være først, skarpest og bedst, hvis deres kolde,

flade og fattige land skulle have en fremtid.”

Peter Kyhn, journalist

Grundlag: et borgerkort med chip

Bankerne var Estlands stolthed i 1990’erne og legeplads dels for

unge finansgenier, men også for unge dataloger, som etablerede

internetbankløsninger, der var langt forud for deres tid

sammenlignet med Norden, som ellers opfattede sig selv som

verdens førende. Estland var i top med internetbankanvendelse,

havde flere internetbrugere per capita end Tyskland og Frankrig

og opfandt nye løsninger som mobilbetaling for parkering. Det

var estiske programmører, der lavede fildelingstjenesten Kazaa

i slutningen af 1990’erne for at sælge den til danskeren Janus

24 RETTEN RUNDT # 16


REPUBLIKKEN ESTLAND

Friis og svenskeren Niklas Zennström. Da den dansk-svenske duo

i 2003 lancerede Skype, var det de samme estiske programmører,

der stod bag.

Politisk tog Estland endnu et kvantespring, da 90’ernes unge

politikergeneration vendte tilbage til magten i 1999. De mente,

at indførelse af radikale IT-løsninger var endnu en måde at markedsføre

Estland på. Nærmest som en gimmick blev ministermøderne

digitaliseret.

I 2002 indførte Estland grundstenen for landets videre vej

mod digitaliseringen med ID-kortet, et nationalt chipkort for alle

statsborgere og permanent bosatte over 15 år. Kortet kan med

en scanner bruges som elektronisk signatur.

ApS på 18 minutter

”Borgerkortet” har ført til en række nye landvindinger inden for

digitalisering: Digitalt skole-hjemsystem indført fra 2003 og

elektronisk stemmeafgivelse første gang ved kommunalvalget

i 2005. Ved det seneste parlamentsvalg i 2011 var 140.000 af i

alt 580.000 stemmer afgivet elektronisk. 94 procent af esterne

indsendte i 2012 deres selvangivelse ad elektronisk vej. Fra

januar 2010 har esterne indført digitale recepter og medicinske

journaler. Så at sige ingen i Estland tænker i dag på at oprette et

firma på anden måde end ad elektronisk vej. Rekorden for oprettelsen

af et anpartsselskab er på 18 minutter.

HOVEDSTAD: Tallinn

BEFOLKNING: 1,340 millioner

SPROG: Estisk

VALUTA: Euro

• Medlem af NATO og EU siden 2004

• Estlands grundlov blev godkendt den 28. juni

1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af

1938.

• Estland betragter al lovgivning vedtaget under

den sovjetiske besættelse af landet som værende

ugyldig og betragter sig som fortsættelsen

af den estiske republik af 24. februar 1918.

• Den lovgivende magt i Estland ligger hos et

folkevalgt parlament med bestående af 101

medlemmer. Der afholdes valg hvert 4. år, og

beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker

ved almindeligt flertal.

• Landets øverste leder er præsidenten, som

vælges af parlamentet ved 2/3 flertal.

• Den udøvende magt i Estland ligger hos regeringen,

der består af statsministeren og de øvrige

ministre.

• Den dømmende magt ligger hos domstolene.

RETTEN RUNDT # 16 25


UDSYN

DIGITALE

DOMSTOLE

I ESTLAND

De estiske domstole begyndte så småt med digitalisering fra 2001, men dobbeltarbejdet

med it og papir har betydet, at arbejdsbelastningen ved retterne er lige

så stor nu som før. Der er dog andre fordele ved digitaliseringen.

Af journalist Peter Kyhn

Digitaliseringen af de estiske domstole begyndte i 2001 med

et system, der publicerede domme i PDF-format. Tre år efter

begyndte justitsministeriet i Tallinn at udvikle KIS, de estiske

domstoles informationssystem. Fra 1. januar 2006 blev KIS

implementeret i de to første instanser i de estiske domstole -

amtsretterne/administrative domstole samt appelretterne, mens

Højesteret indtil videre står udenfor.

Formålet med indførelsen af KIS var at forkorte sagsbehandlingstiden

og forenkle arbejdsgangene for dommerne og rettens

øvrige ansatte.

Alle retssager i Estland skal registreres i KIS for at få et

sagsnummer, med mindre de omfatter statshemmeligheder. KIS

omfatter også referater af retsmøder, stævninger og dokumenter,

der indleveres af sagens parter. KIS gør brugeren i stand

til at følge, hvordan sagen bevæger sig i forhold til forskellige

proceduremæssige faser og se, hvilke proceduremæssige skridt

der er foretaget.

KIS er opdelt i to dele: en offentlig uden password og en for

autoriserede brugere (retternes ansatte og dommere). Dommerne

er ikke forpligtet til at anvende KIS. Ansatte andre steder

i det offentlige kan have adgang til KIS som observatører og kan

kun se oplysninger, der er indført, men kan ikke ændre, tilføje

eller slette.

Estisk retspleje opdeler sagerne i tre typer: mindre sager,

hvor den retlige behandling kan foregå i et andet forum end retten,

straffesager og civile sager. Afgørelser i alle tre sagstyper

offentliggøres i KIS.

Hvad kan KIS?

Som systemet er nu, kan dommeren enkelt få et overblik over

sine sager, undersøge andre sager og planlægge retsmøder.

Rettens funktionærer kan udarbejde stævninger, finde kontaktoplysninger

til parter, sørge for at domme effektueres og gøre

dem tilgængelige for offentligheden eller for sagens parter via

det offentlige system for overførsel af elektroniske filer, E-file. I

sager, hvor der er nedlagt navneforbud, eller som på anden vis

er omfattet af restriktioner, er det kun den konkrete dommer, der

har sagen, og retsfunktionærer, der har med sagen at gøre, som

kan få adgang til information.

I forhold til retsmøder opretter KIS automatisk stævninger.

Hvis modtageren har en e-mailadresse, vil stævningen automatisk

blive sendt til denne. Den regnes for forkyndt, når modtageren

logger på i E-file for at se den.

KIS kan også fordele sager automatisk til dommerne - KIS

har muligheden for at anvende et kompliceret system, som sikrer

en ligelig og tilfældig fordeling af sager. Fordelingen af sager kan

også ske udenom systemet.

E-file kan også bruges til overførsel af dokumenter fra

anklagemyndighedens og politiets informationssystem samt fra

strafferegistret og kriminalforsorgen.

Inden E-file kom til i 2009, eksisterede alle disse informationssystemer

hver for sig og kunne ikke arbejde sammen på

samme tid. Politiet kunne kun sende data til anklagemyndigheden,

mens anklagemyndigheden kun kunne fremsende procedurebeslutninger

til politiet og domstolene.

26 RETTEN RUNDT # 16


POLITI

MIS

ANKLAGEMYNDIGHED

ProxIS

E-File

KIS

VangIS

DOMSTOLE

KRIMINALFORSORG

Eksempel på udveksling af information via E-file mellem KIS og andre informationssystemer i estisk retspleje.

Kilde: Estlands justitsministerium

DOMSTOLE I ESTLAND

Domstolene er inddelt i tre niveauer: retter i første instans

(regions-/byretter samt de administrative retter), appelretterne

og Højesteret, der ligeledes fungerer som forfatningsdomstol.

Retssystemet er primært opbygget efter den tyske

model – særligt på det civilretlige område er der en stærk

historisk tilknytning.

Retterne er uafhængige, og dommere udnævnes på

livstid. Dommere må ikke samtidig bestride andre offentlige

embeder, hvortil man vælges eller udnævnes.

Det estiske retssystem respekterer folkeretten og EUlovgivning.

Af den grund udgør de grundlæggende folkeretlige

regler og normer samt regulativer, direktiver mv. fra

EU en integreret del af det estiske, nationale retssystem.

HØJESTERET

(Tartu)

APPELRETTER

(Tallinn og Tartu)

ADMINISTRATIVE DOMSTOLE

(Tallinn og Tartu)

AMTSRETTER

(Harju, Tartu, Pärnu og Viru)

REGISTERAFDELINGER: Ejendomsregister, adkomstregister, fogedretter

RETTEN RUNDT # 16 27


...fortsat fra side 26

UDSYN

KIS i praksis

Silver Paur er analytiker ved Amtsretten i Pärnu og er en af

de funktionærer, som har førstehåndserfaring med KIS siden

indførelsen i 2006. Ud over det er retten i Pärnu, der omfatter

seks retsbygninger og tre registerafdelinger, også udvalgt som

testsite for den nye database KIS2, der skal få Højesteret med på

det samme digitale system som de andre retsinstanser.

Paur peger på, at der stadig skal føres protokol på papir ved

siden af KIS, og det betyder, at effekten af KIS i forhold til at nedbringe

ventetider og sagsbehandlingstider har været begrænset.

Antallet af ansatte i justitsvæsenet er heller ikke blevet reduceret,

snarere tvært imod, eftersom ministeriet skal opretholde en

stor IT-afdeling.

Der er dog mange fordele ved KIS, mener Paur.

”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt, hvilket

hjælper både dommere og funktionærer, når der skal udarbejdes

afgørelser. Det handler helt enkelt om indtastningsarbejde, der

er blevet overflødigt.”

Der spares også meget tid ved forkyndelser og andre overleveringer

af dokumenter til parterne.

”Eftersom KIS har været i brug i en årrække allerede, har vi

fået opbygget en omfattende database med kontaktoplysninger

om parter i retssager - adresser, telefonnumre, e-mail. Der er

mange problematiske personer, skyldnere, overfor hvem der

hele tiden rejses krav. Ofte er det et stort problem at fremsende

forskellige dokumenter til denne type personer. De flytter oftere,

og de ønsker ikke at modtage dokumenter fra retten. Nu kan vi se

i KIS, hvor man i tidligere sager har fået kontakt med personen,”

forklarer Silver Paur.

”KIS har også gjort, at man kan holde øje med, hvorvidt en

sag skrider frem. Hvis behandlingen har stået i stampe i et par

måneder, kan vi henlede dommerens opmærksomhed på dette.

Sagsbehandlingen bliver også mere ensartet. Hvis en dommer

har begrænset erfaring med en type sager, kan dommeren skele

til andre dommeres sager.”

Dommerne er som nævnt ikke forpligtet til at bruge KIS,

men kan vælge at få rettens funktionærer til at klare indførslen

af data. Silver Paur mener, at godt og vel halvdelen af dommerne

bruger KIS direkte, og der er en klar tendens til, at jo mere

omfattende en sag er, desto større er sandsynligheden for, at

dommeren selv bruger KIS.

Dommeren er positiv

Meelis Eerik er formand for Estlands dommerforening og dommer

ved Harju Amtsret, der dækker hovedstaden Tallinn og

omegn. Han er også leder af dommerne i en af de store retsbygninger,

der hører under amtsretten. Han peger på en række

fordele med brugen af KIS.

”Dokumenter er ligeligt tilgængelige for sagens parter. Som

dommer kan jeg arbejde hjemmefra med afgørelser og have adgang

til alle dokumenter - uden at være bundet til mit kontor. Det

er blevet nemmere at forelægge dokumenter for sagens parter,

da det kan ske ad elektronisk vej. Selv om vi stadig er forpligtet

til at føre protokoller i papirform - det vil sige at printe ud fra KIS

og arkivere - så har KIS også betydet forbedringer for rettens

funktionærer i form af mindre tastearbejde,” siger Eerik.

Ifølge Eerik har man ikke oplevet store generelle nedbrud i

KIS, men der har været en del eksempler på, at dokumenter ikke

har kunnet registreres og andre småfejl.

”Der har vi haft et princip om, at dokumenterede fejl i systemet

ikke skal have betydning for en sags udfald, så det har vi løst

rent praktisk,” siger Eerik.

”Det er klart, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor vi

nu også skal tage en ny udgave af KIS i brug, som skal fungere

parallelt med det gamle KIS og med papirprotokollerne. På trods

af det er jeg ikke i tvivl om, at KIS har betydet store lettelser i

retternes arbejde. Desuden bevæger hele samfundet sig mod

mere digitalisering, og så må vi bevæge os med,” siger Eerik.

”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt,

hvilket hjælper både dommere og funktionærer,

når der skal udarbejdes afgørelser. Det handler

helt enkelt om indtastningsarbejde, der er blevet

overflødigt.”

Silver Paur, analytiker

Papiret bliver

Formanden for dommerforeningen kan ikke give noget svar på,

hvornår papirprotokollerne kan udfases.

”Der er både retssikkerhedsmæssige, men især praktiske

overvejelser til hinder for det. Det vil formodentlig altid være muligt

at henvende sig på papir til en domstol i Estland, men det vil

så være op til domstolen at få digitaliseret papirerne. Problemet

er især, at man for eksempel ikke med rimelighed kan forvente,

at ældre mennesker på landet har adgang og evner til at bruge

computerteknologien, og at man omvendt heller ikke afskære

dem fra at kunne benytte retsvæsenet.”

Der har fra advokatside været rejst kritik af KIS, som giver

mulighed for at afsende svar på krav lige op til en given tidsfrist.

Det fratager modparten mulighed for at tage til genmæle, fordi

der er indbygget den forsinkelse i KIS, at indsendte dokumenter

skal registreres af retten. Det kan der spekuleres i.

”Ja, det er sandt, men det kunne man også med det gamle

system, så alt andet lige mener jeg, at KIS faktisk har begrænset

mulighederne for den slags krumspring i forhold til før digitaliseringen,”

siger Eerik.

Hos Silver Paur i Pärnu går implementeringen af KIS2 så

småt fremad. For øjeblikket er implementeringen af KIS2 i

alle estiske domstole udsat til juli 2014. Årsagen er, at nogle

udviklinger af systemet, der skal gøre det muligt at se visse typer

af dokumenter fra kriminalsager og mindre sager, ikke er klar

endnu. Der er ikke endnu sat en dato på, hvornår det gamle KIS

skal udfases.

28 RETTEN RUNDT # 16


JFS-SIDEN

xxx | RETTEN RUNDT # 15 29

FOKUS PÅ AT FÅ

FULD VALUTA I 2014

På projektfronten har 2013 været præget af implementering af JFS Berammelse – søg og reserver

og de nye retningslinjer for brug af e-mail. I 2014 handler det om, at vi sammen skal

blive bedre til at udnytte potentialet i de nye løsninger.

Selv om det er krævende at udvikle og

implementere nye IT-systemer, er det

først efter, at systemet er på plads, at det

virkelige arbejde begynder, og den nye

teknologi skal stå sin prøve i hverdagen.

For uanset hvor mange smarte funktioner,

et system har, og alt det gode det i teorien

kan bidrage med, bliver det aldrig bedre

end det indhold, brugerne putter i, og det

bliver aldrig mere effektivt, end de mennesker,

der benytter det.

”Når man står midt i implementeringsfasen

af ny teknologi eller nye retningslinjer,

kan det virke lidt tungt. Det tager tid at

lære noget nyt at kende, og i starten kan

hverdagsopgaver virke besværlige, fordi

de skal løses på en anden måde, end man

plejer. Meningen er selvfølgelig, at de nye

systemer skal hjælpe os, så vi når vores

fælles mål om korte sagsbehandlingstider,

tidssvarende kommunikation og større

ensartethed til gavn for både medarbejdere

og vores eksterne samarbejdspartnere.

Derfor er det også vigtigt, at vi følger

projekterne helt til dørs, så vi er sikre på,

at vi opnår de fordele, som vi har ønsket

os,” siger IT-direktør i Domstolsstyrelsen,

Jannie Hilsbo.

Ifølge Jannie Hilsbo handler det om

at finde de bedste metoder til at høste

udbyttet af de mange nye tiltag og det

store arbejde, der blev gjort i 2013.

”Når man står midt i implementering

af nye systemer eller

nye retningslinjer, kan det virke

lidt tungt. Det tager tid at lære

noget nyt at kende, og i starten

kan hverdagsopgaver virke

besværlige, fordi de skal løses

på en anden måde, end man

plejer.”

Jannie Hilsbo, IT-direktør

”Opgaven i 2014 bliver at lære af

hinanden og sikre, at vi til fulde får

udnyttet de muligheder, som de nye

systemer giver os. På den måde bliver

vores arbejde lettere, samtidig med at

vi kan tilbyde vores brugere en endnu

bedre service end hidtil. Vi skal udforske

de nye muligheder, se på deres fordele

og ulemper, evaluere, følge op, forbedre

og fastholde. Og i den forbindelse skal

vi have lavet nogle handlingsplaner for,

hvordan dette skal foregå i praksis. I

2014 fortsætter projekterne derfor ind

i det, vi kalder ’realiseringsfasen’, med

fortsat tilknytning af projektleder og projektdeltagere,

ligesom vi vil mødes i de

respektive projektstyregrupper og drøfte

status på udbyttet af de nye løsninger,”

siger projektchef Sandra K. Bauer.

Domstolsstyrelsen arbejder nu på

forskellige initiativer, som skal være med

til at sikre en optimal udnyttelse af de

muligheder, som digitaliseringen og den

nye teknologi bærer i sig.

For eksempel arbejdes der med

indsamling og deling af retternes viden

om hvad, der fungerer bedst i forhold

til fremsøgning af og reservation af

ledig tid i forbindelse med berammelse

af retsmøder. Og i forhold til de nye

e-mailretningslinjer er der fokus på at

sikre den ensartede praksis på tværs af

retterne overfor samarbejdspartnere. I

forlængelse heraf ser man også nærmere

på brugen af digitale retsmøder,

selvom dette projekt ikke er helt så langt

fremme som de øvrige to.

RETTEN RUNDT # 16 29


KORT NYT

Redaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller

andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.

Alle ideer – både store og små – er velkomne.

Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie

Clemmesen på mbc@domstolsstyrelsen.dk.

Deadline for ideer og tekster til næste nummer af Retten

Rundt er 21. marts 2014.

SKIFTESAGER

SKAL PÅ NETTET

De fleste skiftesager skal i fremtiden kunne klares

på nettet, og de mest effektive arbejdsmetoder skal

udbredes til alle retter. Sådan lyder anbefalingerne

fra et udvalg under Justitsministeriet, der har gennemgået

skifteområdet for at undersøge, hvordan man

kan få mest mulig kvalitet og effektivitet for pengene i

behandlingen af skiftesager.

Udvalget blev nedsat i 2012 og skulle blandt andet

undersøge, om man vil kunne effektivisere og optimere

skiftesagsområdet ved at centralisere opgaverne.

Udvalget kunne imidlertid ikke pege på forhold, der

på nuværende tidspunkt taler for en centralisering af

skifteretternes arbejde.

I stedet anbefaler udvalget, at der lægges vægt

på potentialet i en mere omfattende digital sagsbehandling

i skifteretterne. I forlængelse heraf anbefaler

udvalget, at der gennemføres en teknisk og økonomisk

foranalyse, som skal sikre det rette grundlag for en

digitalisering af skiftesagerne.

Justitsministeriet har haft udvalgets redegørelse

i høring, og i løbet af 2014 skal der følges op på de

anbefalinger, som udvalget er kommet med.

VEJLEDNING OM

BEHANDLING AF

ALMINDELIGE

FOGEDSAGER

Fogedretterne har lavet en ny vejledning, som skal skabe

større klarhed og ensartethed i behandling af almindelige

fogedsager.

I 2013 afholdt fogedretterne i hele landet en række

meget velbesøgte dialogmøder om, hvad fogedretterne

og de professionelle brugere hver især har behov for og

selv kan gøre for at forbedre behandlingen af fogedsager.

Dialogmøderne gjorde det klart, at brugerne efterspurgte

større klarhed og mere ensartethed i behandlingen af sager

og krav i de forskellige fogedretter, og den nye vejledning

er resultat af de forslag, der fremkom til møderne.

Vejledningen skal bidrage til at skabe klarhed og

ensartethed, så sagerne kommer enkelt og godt gennem

fogedretterne, og til at sikre, at sagsbehandlingen er af

højeste kvalitet.

Vejledningen er udtryk for, hvordan borgerne og advokaterne

kan forvente, at retterne behandler de almindelige

fogedsager, og hvordan retten forventer, at parterne

handler. Retten kan dog konkret beslutte en anden fremgangsmåde

end den, der er beskrevet i vejledningen.

Vejledningen henvender sig til advokater og inkassobureauer.

Du finder den under advokatindgangen på

www.domstol.dk.

30 RETTEN RUNDT # 16


FORSLAG OM BEHANDLING AF CIVILE

SAGER SENDT I HØRING

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager

ved domstolene har afsluttet sit arbejde og afleverede før jul

en afsluttende rapport til justitsministeren med en lang række

forslag til, hvordan udvalget mener, at man kan optimere og

effektivisere processen og dermed sikre en samlet set bedre og

mere effektiv behandling af de civile sager i alle instanser.

Justitsministeriet sendte rapporten i bred høring den 20. december

2013. Når høringssvarene foreligger efter høringsfristen

den 31. januar 2014, vil regeringen have et godt grundlag for at

tage stilling til de forslag, som udvalget er fremkommet med.

TEST AF JFS AFSLUTTET

Kort før jul godkendte Domstolsstyrelsen en test, der skal danne

grundlag for en beslutning om fremtiden for domstolenes ITplatform,

JFS.

Testforløbet handlede om at afprøve JFS i praksis på et

begrænset brugsområde ved retterne for at få større klarhed

over, om løsningen egner sig som grundlag for videreudvikling af

digitale sagsgange i retsvæsenet.

Domstolsstyrelsens bestyrelse beslutter i februar, hvad der

skal ske efter pilotafprøvningen, herunder om JFS-platformen

kan og skal være det fundament, som resten af den digitale

sagsunderstøttelse ved domstolene skal bygge videre på.

20 MILLIONER KRONER TIL

BUNKEBEKÆMPELSE I GRØNLAND

Regeringen har afsat 20 millioner kroner til nedbringelse af

sagsbunker ved de grønlandske domstole.

Der er gennem mange år sket en ophobning af sager ved

kredsretterne i Grønland, så det nuværende antal verserende

sager er på omkring 8.000, heraf omkring 1.700 kriminalsager.

Til sammenligning vurderes normalniveauet at være på ca.

5.000 sager.

Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland har

længe haft fokus på og forsøgt at nedbringe de store sagsbunker

ved kredsretterne, og i august 2013 deltog begge parter i et

møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, hvor de redegjorde for

problemerne og fremlagde en række forskellige løsningsforslag.

”Vi nåede frem til, at der er behov for to typer indsatser. For

det første skal vi have nedbragt antallet af verserende sager

til et rimeligt niveau, og for det andet skal vi have stabiliseret

sagsbehandlingen, så kredsretterne kan behandle de sager, der

kommer ind, og der ikke opstår nye bunker,” udtaler Domstolsstyrelsens

direktør, Charlotte Münter.

De 20 millioner kroner, som regeringen har afsat, skal først

og fremmest bruges til at nedbringe bunken af ophobede sager

til et normalt niveau i løbet af tre år.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe

med repræsentanter for retterne, Kriminalforsorgen og

Rigsadvokaten, som sammen skal tilrettelægge indsatsen.

Arbejdsgruppen skal blandt andet planlægge etableringen

af en taskforce med udstationering af danske domstolsjurister,

kontorfuldmægtige og anklagere, som tager til Grønland for at

behandle de ophobede sager.

Taskforcen skal især tage sig af kriminalsager, men der kan

også være behov for at gøre noget ved civile sager og skiftesager,

hvor der i dag også er lange sagsbehandlingstider.

RETTEN RUNDT # 16 31


Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

32 RETTEN RUNDT # 16

More magazines by this user
Similar magazines