Viden, vækst og vilje Status på halvvejen - Aalborg Kommune

Viden, vækst og vilje
Status på halvvejen
Aalborg Samarbejdet
september 2012

FORORD
Af: fungerende bestyrelsesformand, Thomas Kastrup Larsen og Formand for ErhvervslederForum,
Per Henriksen
Aalborg Samarbejdet er nu halvvejs gennem den nuværende periode og
det er tid til at gøre status. Perioden har budt på opstart og afvikling
af en lang række projekter.
Kendetegnende for denne strategi er et fokus på færre men større
projekter med udgangspunkt i de styrkepositioner, der findes i vores
område.
I efteråret 2011 afsluttede vi for første gang et regionalfondsprojekt,
Bretteville Hotspot. Projektet har både været et fyrtårn inden
for computerspil og digitale medier og et projekt, der har givet os
viden om og erfaring med at drive de store projekter, så vi i fremtiden
er rustet til at få mest ud af de midler, som vi i fællesskab
investerer i erhvervsudvikling.
Årets repræsentantskabsmøde i Aalborg Samarbejdet satte fokus på erhvervspolitik
over kommunegrænser. Oplæggene gav en række eksempler
på, at man ikke kan føre en isoleret erhvervspolitik i de enkelte
kommuner. Arbejdsmarkedet og virksomhederne lader sig ikke stoppe af
kommunegrænser.
Samtidig understregede repræsentantskabsmødet, at virksomhederne i
Aalborg Samarbejdet bakker op om indsatsen og ønsker at bidrage til
den fortsatte udvikling i vores område.
I fremtiden skal vi blive endnu bedre til at udnytte de forudsætninger
vi har og den velvilje, der findes i vores område. Vi skal blive
endnu bedre til at initiere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner
og så skal vi formidle de gode historier.
Vi skal tage ansvar for vores region og også i fremtiden være med
til at præge udviklingen og identificere de styrkeområder, der findes
i Aalborg Samarbejdet, og som skal skabe fremtidens arbejdspladser.
God læselyst!
2

AALBORG SAMARBEJDET
Aalborg Samarbejdet er et tværkommunalt erhvervssamarbejde
mellem Jammerbugt, Rebild og
Aalborg Kommune.
Visionen er, at Aalborg Samarbejdets medlemskommuner
skal være en oase, hvor mennesker i alle
aldre ønsker at arbejde og bo.
Samtidig skal regionen fremstå attraktiv for
vækstorienterede virksomheder og kompetent arbejdskraft,
der kan hjælpe regionen til at fastholde
og videreudvikle sin position i forhold
til den globale udvikling.
Aalborg Samarbejdet er organisatorisk opdelt i
et ErhvervslederForum, der består af 20 erhvervsledere,
en direktion bestående af de tre
kommuners kommunaldirektører samt en bestyrelse,
der består af de tre kommuners borgmestre. Dertil
kommer sekretariatet, der er placeret i Aalborg
Kommunes Erhvervsafdeling.
ErhvervslederForum
ErhvervslederForum består af erhvervsledere og
repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne i
de tre medlemskommuner.
Medlemmerne af ErhvervslederForum udpeges for en
fireårig periode, overlappende med valgperioden
for kommunalbestyrelserne.
Erhvervslederforum udarbejder vision, strategier
og mål for erhvervsudviklingen i området og konkrete
forslag til aktiviteter og projekter, der
understøtter strategien.
ErhvervslederForum behandler og indstiller projektforslag
til direktionen og bestyrelsen.
Bestyrelsen
Aalborg Samarbejdets øverste myndighed er Bestyrelsen,
der består af borgmestrene i de tre medlemskommuner,
hvoraf borgmesteren i Aalborg er
født formand.
Bestyrelsen har det formelle ansvar for Aalborg
Samarbejdets økonomi og evaluering af de igangsatte
projekter. Bestyrelsen mødes fire gange
årligt.
Midtvejsstatus 2012
Nærværende publikation er en
midtvejsstatus i forhold til
erhvervsstrategien ”Viden, vækst
og vilje”.
Rapporten giver et overblik over
og en status på de enkelte projekter
samt en status på strateginiveau.
Erhvervsstrategien er gældende
frem til udgangen af den nuværende
byrådsperiode, hvorefter
en ny strategi udarbejdes i samarbejde
med det nye ErhvervslederForum.
Direktionen
Direktionen består af de tre
medlemskommuners kommunaldirektører
og varetager den overordnede
administrative ledelse af
samarbejdet.
Direktionen mødes fire gange om
året forud for bestyrelsesmøderne.
3

ØKONOMISK OVERBLIK
Indtægter
Aalborg Samarbejdets indtægter
består af et medlemskontingent
fra de tre kommuner i samarbejdet
samt den medfinansiering,
der opnås i forhold til de konkrete
projekter.
De tre kommuner indbetaler et
beløb ud fra kommunens indbyggertal.
Kontingentet udgør pt.
28,50 kr. pr. indbygger i kommunen.
Indbyggertal 2010 2011 2012
Rebild 28.852 28.940 28.911
Jammerbugt 38.927 38.733 38.611
Aalborg 197.205 199.188 201.142
I alt 264.984 266.861 268.664
Kontingent 2010 2011 2012
Rebild 822.282 824.790 823.964
Jammerbugt 1.109.420 1.103.891 1.100.414
Aalborg 5.620.343 5.676.858 5.732.547
I alt 7.552.044 7.605.539 7.656.924
Forankring
Anvendelsen af midlerne og designet af de store
EU-projekter medfører, at projektledelsen samles
og forankres i Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling
sammen med Aalborg Samarbejdets sekretariat.
Dermed har Aalborg Samarbejdet de bedste muligheder
for at følge projekterne tæt og sikre de
bedst mulige effekter af de investerede midler.
Samtidig uddelegeres en del af projektledelsen
til Jammerbugt og Rebild Kommune inden for de
områder, hvor de har særlige forudsætninger.
Dermed fungerer organisationen bedst muligt og
samarbejdet mellem Rebild, Jammerbugt og Aalborg
udvikles gradvist.
Projektporteføljen
Projektporteføljen består af en
række projekter med forskellige
tidsperspektiver.
De store projekter spænder over
flere år, mens andre projekter
er endagsevents.
Fælles for projekterne er, at de
ofte iværksættes og gennemføres
i samarbejde med eksterne partnere.
Som det fremgår af oversigten på
næste side, er midlerne fra Aalborg
Samarbejdet gearet mere end
seks gange.
*Egne bevillinger
Projektporteføljen på næste side
indeholder en distinktion mellem
projekter, der er egne bevillinger
og projekter, der ikke er.
Egne bevillinger betegner de
projekter, der har projektledelse
i en af de tre kommuner inden
for Aalborg Samarbejdet.
De projekter, der ikke kvalificerer
sig inden for betegnelsen,
fremgår med kursiv i den følgende
fremstilling af projektporteføljen.
4

PROJEKTPORTEFØLJE - STATUS 2011
Innovation
Budget
Aalborg Samarbejdet
Samlet budget
BrainsBusiness - ICT North Denmark 2.450.000 17.297.526
BioMed Community 1.500.000 12.252.000
FleksEnergi 2.000.000 11.700.000
Hub North 3.000.000 12.400.000
Bio Fuel Feasibility 250.000 500.000
PRINCIP 30.000 14.297.625
Leverandørnetværk til forsvarsindustrien 2.000.000 3.799.320
CELOG 340.000 500.000
Investeringsfremme inden for Green Tech 175.000 500.000
Connect Globe 25.000 500.000
I alt 11.770.000 73.746.471
Iværksætteri
Budget
Aalborg Samarbejdet
Samlet budget
New Bizz Zone 2011 150.000 490.620
Rådgiverdag 2011 100.000 100.000
Iværksætteraften 2011 150.000 150.000
Etnisk Erhvervsfremme 800.000 2.400.000
Iværksætterkurser 2011 500.000 1.380.460
Evaluering af iværksætterkurser 100.000 100.000
I alt 1.800.000 4.621.080
Oplevelser
Budget
Aalborg Samarbejdet
Samlet budget
Platform4 460.000 3.165.000
Bretteville 1.800.000 14.960.000
NOMINI 725.000 1.925.000
Bardatræf 2011 50.000 175.000
Sommerballet 50.000 50.000
Opera i Rebild 150.000 770.000
I alt 2.775.000 21.045.000
Projekter i alt 16.805.000 99.412.551
Heraf egne bevillinger* 15.410.000 81.239.466
5

INNOVATION
Aalborg Samarbejdets innovationsindsats koncentreres
om den innovation, der finder sted
i relationen mellem virksomheder eller virksomheder
og offentlige institutioner.
Innovation er et vigtigt konkurrenceparameter
for virksomhederne, fordi innovationsaktiviteter
medvirker til at skabe arbejdspladser
på kort sigt og fastholde arbejdspladser på
langt sigt.
En vigtig innovationsopgave for Aalborg Samarbejdet
er at initiere, facilitere og fastholde
samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Aalborg Samarbejdet påtager sig gerne et
stort ansvar i forhold til at medvirke til
udviklingen af det nordjyske erhvervsliv og
her er innovation et helt centralt element.
Indsatsområder
Identifikation af teknologiforspring
og spidsteknologier
Identifikation af klynger og
etablering af netværk
Fokus på eksternt finansieret
innovation i de udvalgte klynger
Afdækning af vidensniveauet i
virksomhederne
Strategiske målsætninger
Øge andelen af produkt- og
procesinnovative virksomheder
Højere grad af vidensudveksling fra
vidensinstitutioner til virksomheder
Flere højtuddannede fastholdes i regionen
Etablering af krydsklyngeinitiativ inden
for nye vækstområder
Øge vækst i omsætning og beskæftigelse i
de udvalgte klynger
Status
Innovationsaktiviteterne i Aalborg Samarbejdet består hovedsageligt af de store
regionalfondsprojekter. Derfor er den mest relevante viden om innovationsindsatsen
den viden, der genereres af projekterne. Projekterne har generelt vist tilfredsstillende
resultater både i forhold til drift og opnåede resultater. Projekterne
er genstand for løbende opfølgning fra sekretariatet.
Positivt er det, at der i de seneste år er sket en udbygning og opprioritering af
samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne i form af praktik–
og projektsamarbejde. Det er til gavn for både de studerende og virksomhederne.
Fremtidens udfordringer inden for denne satsning er at bringe kompetencer i spil.
Vi kan blive endnu bedre til at føre kompetencer sammen og sikre arbejdspladser,
så de højtuddannede kan fastholdes i regionen efter endt uddannelse. Der er allerede
projekter, der adresserer disse problemstillinger og fremadrettet vil det være
et fokusområde i udviklingen af nye projekter.
6

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 1
Øge andelen af produkt- og procesinnovative
virksomheder
Indikatorer
Stigning i andel af virksomheder
med innovationsaktiviteter
Stigning i andel af virksomheder
med planlagte innovationsaktiviteter
Status
52% af virksomhederne i Aalborg
Samarbejdet har haft innovationsaktiviteter
det seneste
år
60% af virksomhederne planlægger
innovationsaktiviteter
Innovationsaktiviteter for virksomheder i
Aalborg Samarbejdet
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Innovationsaktivitet det seneste år
Planlægger innovationsaktivitet
2010 2011
Kilde: Nordjysk Konjunktur Barometer.
NOTE: En virksomhed siges at have foretaget en innovationsaktivitet,
hvis den pågældende virksomhed har udviklet nye produkter,
tjenesteydelser eller processer.
Hvad har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation?
Hvilken betydning tillægger du:
Kvalificeret personale
35%
52%
9%
Viden om markedets udvikling
23%
49%
22%
Teknologisk assistance
6%
30%
42%
18%
Muligheden for at beskytte
innovation
19%
32%
41%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning
Innovation som konkurrenceparameter
Hvilken betydning har innovation:
for din virksomhed på langt
sigt
41%
41%
16%
som konkurrenceparameter for
din virksomhed generelt
35%
47%
18%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning
Kilde: Nordjysk Konjunktur Barometer.
7

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 2
Højere grad af vidensudveksling fra vidensinstitutioner
til virksomheder
Indikatorer
Antal fra Aalborg Universitet (AAU)
i praktik eller projektsamarbejde
med virksomheder.
Status
61% af dimittenderne fra AAU har været
i praktik i en virksomhed eller
en organisation i løbet af uddannelsen
54% af dimittenderne fra AAU har lavet
et projekt i samarbejde med en
virksomhed eller en organisation i
løbet af uddannelsen
Målsætning 3
Flere højtuddannede fastholdes i regionen
Indikatorer
Antal/andel højtuddannede der bor i
regionen
Andel AAU-studerende, der har været i
praktik eller lavet projektsamarbejde
med virksomhed/organisation
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Praktik
Projektarbejde
Kilde: Kandidatundersøgelse for Det Humanistiske
Fakultet 2011; Kandidatundersøgelse for Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet 2011
Udviklingen (2006-2011) i 20-64 årige
med en videregående uddannelse - bopæl
i Aalborg Samarbejdet
30%
25%
20%
27%
Status
Fra 2006 til 2011 steg antallet af
20-64-årige med en lang videregående
uddannelse med 27%
38% af de 25-34-årige i Aalborg Samarbejdet
har en videregående uddannelse
i 2011
15%
10%
5%
0%
10%
Kort
videregående
Kilde: Danmarks Statistik
4%
Mellemlang
videregående
Lang
videregående
25-34-årige med en videregående uddannelse, 2011
Aalborg Samarbejdet
6%
15%
17%
Hele landet
5%
14%
16%
0% 10% 20% 30% 40%
Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd.
Kilde: Danmarks
Statistik
8

Målsætning 4
Etablering af krydsklyngeinitiativ
inden for nye vækstområder
Status
Ingen relevante data
Målsætning 5
Øge vækst i omsætning og beskæftigelse
i de udvalgte klynger
Indikatorer
Omsætning i udvalgte klynger
Værditilvækst i udvalgte
klynger
Beskæftigelsen inden for de
udvalgte klynger
Status
41 mia. kr. i omsætning i
2009. Omsætningen er faldet
med 4,6 mia. kr. fra 2008
til 2009, svarende til et
fald på 10%
19,3 mia. kr. i værditilvækst
i 2009. Værditilvæksten
er øget med 5,8 mia.
kr. fra 2008 til 2009, svarende
til en stigning på 43%
Der er knap 13.000 arbejdspladser
i de udvalgte klynger
(9.000 fuldtidspersoner)
Omsætning og værditilvækst i udvalgte klynger
Aalborg Samarbejdet
Mia. kr.
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Omsætning
Værditilvækst
2006 2007 2008 2009
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Antal arbejdspladser og fuldtidsbeskæftigelsen
i udvalgte klynger Aalborg Samarbejdet
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Arbejdspladser
2006 2007 2008 2009
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Fuldtidsbeskæftigelse
Den økonomiske krise satte sine
spor på de udvalgte klynger…
Fra 2008 til 2009 var der tilbagegang
i antal arbejdspladser og
omsætning.
Vi har desværre ikke tal for beskæftigelse
og økonomi i klyngerne
i 2010 og 2011, så vi har
ikke statistisk belæg for vurderingen
af, hvordan klyngerne er
kommet gennem krisen.
Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
i Aalborg Samarbejdet (hele arbejdsmarkedet)
100.000
98.000
96.000
94.000
92.000
Men fremtiden tegner lysere…
Den positive udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse
på hele
arbejdsmarkedet er en indikation
af, at klyngerne har udvikle sig
positivt i forhold til beskæftigelsen.
90.000
88.000
86.000
2008 2009 2010 2011 2012
Kilde: Jobindsats.dk
9

BRAINSBUSINESS - ICT NORTH DENMARK
BrainsBusiness er et klyngeinitiativ, der har
til formål at støtte og udvikle den nordjyske
IKT-klynge.
Fokus er særligt på at styrke virksomhedernes
konkurrenceevne gennem øget innovation, skabe
attraktive rammebetingelser og øge synligheden
af IKT-klyngen.
BrainsBusiness beskæftiger sig med udvikling
af netværksrelationer, opbygning af innovationsplatforme
og –projekter og med branding af
IKT-klyngen.
Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er Aalborg
Universitet, ICTNORCOM, Region Nordjylland,
Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet.
IKT-gazellerne
På Børsens top 10-liste over gazellevirksomheder
i Nordjylland
findes tre IKT-virksomheder.
Resultaterne viser, at Nordjylland
er den region, hvor gazellevirksomhederne
har klaret sig
bedst under krisen.
Forklaringen er, at den nordjyske
IKT-branche, med Danmarks førende
IKT-universitet, en stærk klyngeorganisation
og teknologiførende
virksomheder, opnår en konkurrencemæssig
fordel.
En større kage?
Intelligent Systems er en af medlemsvirksomhederne
i BrainsBusiness.
Virksomheden ser en stor
værdi i deltagelsen i BrainsBusiness.
Fra ide til konkret projekt
BrainsBusiness deltager i en række konkrete
projekter sammen med eksterne partnere. Et eksempel
er ”Fremtidens plejehjem” sammen med
Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning,
Kuben Management og Nørresundby Boligforening.
Målet er at skabe en offentlig/privat innovationsplatform,
hvor ”Fremtidens Plejehjem”
skal være et almindeligt plejehjem, og samtidig
fungere som et ”Living Lab”, hvor fremtidige
teknologier og levevis afprøves og indpasses.
I 2011 afholdtes en konference, hvor agendaen
var at matche problemer fra plejesektoren med
potentielle løsningsudbydere. I løbet af eftermiddagens
workshop blev der genereret 130
projektideer, hvor 30 af dem blev arbejdet videre
med. BrainsBusiness er involveret i 6 af
dem.
Direktør, Niki Nicolas Grigoriou,
mener, at BrainsBusiness kan være
med til at skabe en større kage i
stedet for, at virksomhederne
kæmper om de samme stykker kage.
Konkret arbejder virksomheden
sammen med en række partnere på
et projekt inden for velfærdsteknologi.
Idéen er at skabe et
fuldautomatisk intelligent transport–
og logistiksystem, der kan
ændre hospitalernes interne logistik
og dermed skabe mere hensigtsmæssige
og samfundsmæssigt
rentable løsninger.
Samarbejdet har medført, at Intelligent
Systems og partnerne
netop har afleveret en ansøgning
til Fornyelsesfonden.
Denne udvikling kunne, ifølge Niki
Nicolas Grigoriou, ikke være
sket så hurtigt uden hjælp fra
BrainsBusiness.
10

”BrainsBusiness kan betegnes som en
slags fødselshjælper. De er med til at
stable projekter på benene og få de forskellige
aktører i netværket til at arbejde
sammen.”
- Niki Nicolas Grigoriou, CEO, Intelligent
Systems A/S
Brain matchning med erhvervslivet
BrainsBusiness står sammen med Aalborg
Universitet bag initiativet BrainMatch.
I foråret 2012 afholdtes BrainMatchkonferencen,
hvor 360 erhvervsledere og
ph.d.-studerende tog del i networking,
internationale oplæg og masser inspiration
til fremtiden.
Konferencen blev afviklet i en række
spor med eksempelvis business intelligente,
intelligent transport og logistik
samt telecom som overskrifter.
BrainsBusiness i 2011
130
409
694
49
12
59
Medlemsvirksomheder
Deltagere ved netværksmøder
Deltagere ved konferencer
Fokusnetværksmøder
Projekter under udvikling
Presseomtaler
BrainsBusiness Award
BrainsBusiness har de seneste to år uddelt
BrainsBusiness Award.
Awarden tildeles en person, virksomhed
eller organisation i det nordjyske IKTmiljø,
der sætter nye standarder i omsætningen
af ny viden til nye forretningsmuligheder.
Den første modtager af prisen var virksomheden
Progressive Media i 2010. I
2011 gik prisen til Professor Steen Andreassen
fra Aalborg Universitet.
Derudover var der internationale oplæg
fra blandt andet MIT Media Labs Pranav
Mistry, Googles Alfred Biehler og Siemens
Forskningschef, Uwe Hermann.
11

BIOMED COMMUNITY
BioMed Community arbejder for at fremme og udvikle
mulighederne for nordjyske virksomheder,
som beskæftiger sig med sundhedsteknologi.
BioMed Community arbejder for at forbedre de
forretningsmæssige kompetencer i de lokale virksomheder
og tiltrække investeringer og erhvervsaktiviteter,
som kan bidrage til at udvikle regionen
og skabe arbejdspladser.
Samlet tæller BioMed Community 55 virksomheder ,
der beskæftiger ca. 2000 ansatte, hvoraf en stor
andel er højtuddannede.
Nordjysk vækstmotor
Besparelser på offentlige sundhedsbudgetter,
stigning i livsstilsrelaterede sygdomme og længere
levetid er alle udfordringer, som samfundsøkonomien
står over for.
Gennem innovative løsninger kan forskning, uddannelse
og industri inden for det sundhedsteknologiske
område bidrage til at løse nogle af de
udfordringer. Sundhedsteknologi er et område med
vækstpotentiale. Medlemsvirksomhederne i BioMed
Community har formået at skabe nye arbejdspladser
trods finanskrise.
En undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne i
BioMed Community viser, at 61 % ansatte nye medarbejdere
i løbet af kriseåret 2010. Ligeledes
havde 61 % positive forventninger til vækst i
omsætning og jobs i fremtiden.
Resultater
55 private
medlemsvirksomheder
Fremme udviklingen af nye virksomheder
8 aktiviteter rettet mod
studerende
14 nye
virksomhedsetableringer
29 forretningsplaner
Styrke eksisterende
virksomheder
61 nye arbejdspladser
15 faglige møder i netværket
Tiltrække virksomheder og investeringer
15 kontakter til industrien
16 landefremstød/
internationale
markedsføringsaktiviteter
34 nyhedsbreve/direct mails
med 300 modtagere
Klyngeudvikling
6 konferencer
10 initiativer til udvikling
af samarbejdsrelationer
12

Viden til virksomhederne
Et af indsatsområderne for BioMed Community er at udvikle forretningskompetencerne
inden for klyngen. Det sker blandt andet gennem en række netværksmøder - BioMed
Community Forum - hen over året, som tager forskellige brancherelevante problemstillinger
op.
Dertil kommer arrangementer, som adresserer relevante emner som CE-mærkning, regulatoriske
forhold, kliniske test af medicinsk udstyr mm.
Bio Med Community har også gennemført en række stærke initiativer, som dels har
sigtet efter at styrke virksomhederne, dels tiltrække nye investorer. I Juni 2011
løb konferencen ”Windows of Opportunity” af stabelen. Konferencen havde til formål
at føre internationale investorer sammen med nordjyske virksomheder.
Senest har BioMed Community været i Kina sammen med en række medlemsvirksomheder
med henblik på at gøre virksomhederne klogere på det kinesiske marked og præsentere
dem for potentielle kunder, forretningspartnere og investorer.
Fremtiden
1. marts 2012 begyndte den
nye projektperiode i Bio-
Med Community.
I den nye projektperiode
fortsættes arbejdet med at
tilføre virksomhederne de
kritiske forretningskompetencer,
som gavner vækstvilkårene
og er vigtig for
deres overlevelse.
Derudover vil arbejdet med
at udvikle klyngen fortsætte
– herunder også i
internationalt regi.
BioMed Community vil fortsat
sørge for, at de nordjyske
virksomheder kan
deltage i de aktiviteter,
som arrangeres for medlemmerne.
Endelig fokuseres der på
egenbetaling i den nye
projektperiode. Virksomhederne
afkræves derfor kontingent.
Fra forskning til forretning
Nordjylland har et stærkt fundament inden for det
sundhedsteknologiske område, hvor blandt andet telemedicin
og neurostimulation, men også en række øvrige
”medtech devices”, har knyttet nogle stærke erhvervskompetencer
til regionen.
Samtidigt har Aalborg Universitet etableret en række
uddannelser inden for området, som yderligere er med
til at markere Nordjylland som et område med stærke
medico-kompetencer. Flere af virksomhederne i BioMed
Community er spin-offs fra forskningen på Aalborg Universitet
eller ideer, der udspringer fra sundhedspersonale
på Aalborg Sygehus.
Udvikling forebygger liggesår
Mange danskere oplever i dag at få liggesår i forbindelse
med indlæggelse på sygehusene. En af de virksomheder,
der arbejder på at udvikle produkter, der kan
modvirke liggesår, er den nordjyske virksomhed, Decumed,
der producerer og sælger oppustelige engangspuder.
Virksomheden er en del af netværket i BioMed Community
og har løbende deltaget i aktiviteter i BioMed Community
og dermed opbygget et større netværk. I forbindelse
med produktudviklingen har virksomheden benyttet
sig af tilbuddet om en gennemgang af forretningsplanen
hos BioMed Community Advisory Board.
”I forbindelse med ansøgningsprocessen fik vores forretningsplan
en kritisk gennemgang af BioMed Communitys
Advisory Board, og det gav da stof til eftertanke
i forhold til vores fremtidige strategi, så på det område
kan BioMed Community også være en stor hjælp for
fremtidens medico-iværksættere”.
- Jens Ulfeldt, partner i Decumed
13

HUB NORTH
Klyngeudvikling i
verdensklasse
Hub North havde i sommeren
2012 besøg af en af verdens
førende klyngeeksperter, australske
Rodin Genoff. Formålet
med samarbejdet er at udvikle
den nordjyske klynge
inden for vindenergi.
Vækstprojektet skal optimere
den overordnede klynge, der
også omfatter forskere på
Aalborg Universitet og skabe
vækst hos enkeltvirksomheder
Første del af samarbejdet med
Rodin Genoff bestod af virksomhedsbesøg
hos 24 virksomheder
i netværket.
Hub North er et netværk for nordjyske virksomheder,
der direkte eller indirekte har relationer til
vindmølleindustrien.
Formålet med netværket er at synliggøre, forene,
udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri,
som dermed kan stå bedst muligt rustet til at klare
de globale udfordringer, som vindmølleindustrien
står overfor.
Derudover giver netværket en unik mulighed for at
samarbejde mellem medlemmerne. På den måde skal
netværket skabe grobund for at udvikle eksisterende
virksomheder ved at tiltrække udenlandske investeringer
og virksomheder.
Dette er med til at skabe fremtidens arbejdspladser
i den nordjyske vindmølleindustri.
I løbet af 2011 har der været afholdt flere spændende
arrangementer for medlemmerne af Hub North,
der medio 2012 tæller mere end 145 virksomheder.
Heraf valgte 20 virksomheder
at deltage i et vækstforløb
gennem sommeren og efteråret
2012.
Slutmålet med Rodin Genoffprojektet
er yderligere jobskabelse
inden for vindindustrien
i Nordjylland.
14

EWEA 2012
Medio april 2012 deltog Hub North på EWEAkongressen
i København. Konferencen anses
for at være en af de største og vigtigste
i verden og havde mere end 12.000 deltagere.
Formålet med deltagelsen var at skabe en
indledende kontakt til udenlandske netværk
og profilere medlemmerne af Hub North.
Der blev bl.a. skabt kontakt til energinetværk
i Tyrkiet, Skotland, Holland og
Tyskland.
Standen blev flittigt besøgt under hele
messen og der blev uddelt materiale til en
lang række interessenter.
Forud for kongressen var Aalborg vært for
en delegation af 150 interessenter inden
for branchen. Delegationen besøgte bl.a.
Aalborg Universitet og Aalborg Havn.
Resultater
135 medlemmer i netværket
71 virksomhedsbesøg
3 temamøder - 139 deltagere (2011)
Deltagelse på EWEA 2012
Mere end 14.500 besøgende på
www.hubnorth.dk
120 virksomheder i branchen
En kortlægning af de nordjyske kompetencer
inden for vindmølleindustrien i 2010 har
vist, at over 120 virksomheder i Nordjylland
leverer direkte til vindmølleindustrien
eller producerer som underleverandører,
og at virksomhederne dækker alle
led i værdikæden.
Værdikæden i projektet går fra de første
planmæssige streger og visualiseringer
over produktion og levering af vindmøllens
enkelte dele, til slutfasen, hvor opstillingen
af en mølle er realiseret og en
serviceplan er udarbejdet.
Hele processen er vigtig og uundværlig, og
alle faserne dækkes ind af de forskellige
vindmøllevirksomheder i det nordlige Danmark.
15

FLEKSENERGI
FleksEnergi er et innovativt netværk for
fleksibel fjernvarme, hvis hovedaktivitet er
at indsamle viden og erfaringer om den kollektive
energiforsyning. Netværket består af
rådgivere, offentlige myndigheder og organisationer.
Projektet består desuden af et designprojekt
i hver af de fem kommuner Morsø, Thisted,
Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg.
En stor del af nutidens energiproduktion er
baseret på fossile brændsler. Det er problematisk
for miljø og klima.
Der ligger derfor et stort erhvervsmæssigt
potentiale i at finde alternative energikilder
og energibesparende fjernvarmeløsninger
som erstatning for fossile brændsler.
Målsætning og aktiviteter
Projektets overordnede målsætning er at skabe
et fælles forum for viden og kompetencer inden
for fjernvarmen i Nordjylland. Der sker
gennem tre overordnede aktiviteter
Udvikling af fem designprojekter med
særlig fokus på implementering af vedvarende
og lokale energikilder.
En øget forskningsindsats, herunder test
af designprojekterne samt oprettelse af
en Ph.d.-stilling på AAU.
Et netværk med henblik på fremme af videndeling
og erfaringsudveksling og danne
ramme for klyngedannelser.
Resultater
131 medlemmer i netværket
41 virksomhedsbesøg (2011)
5 arrangementer - 263 deltagere
(2011)
Analyser udarbejdet vedrørende
de 5 designprojekter, herunder
39 fjernvarmeværker
Mere end 1.450 besøgende på
www.fleksenergi.dk siden august
2011
Energitopmøde 2012
Ultimo juni inviterede Hub North
og FleksEnergi til Energitopmøde
2012 i Aalborg Kongres og Kultur
Center.
Temaet for Energitopmødet var perspektiver
oven på det nyligt vedtagne
energiforlig. Oplægsholderne
gav deres bud på, hvilke udfordringer
og muligheder, der tegner
sig i fremtiden.
Topmødet havde deltagelse af en
række af centrale aktører fra
energisektoren. Samlet set deltog
knap 100 i topmødet.
16

Nordjyske fjernvarmeløsninger til udlandet
Den næste fase i FleksEnergi styrker
den forretningsmæssige og erhvervsrettede
del af projektet.
Målet er, at de nordjyske kompetencer
skal omsættes til konkrete forretningsidéer
og dermed skabe arbejdspladser i
Nordjylland og mere effektive energiløsninger.
Et attraktivt marked er det norske.
Projektsekretariatet har i den forbindelse
gennem længere tid været i tæt
dialog med den danske ambassade i Norge.
I Norge er der en tiltagende interesse
for fjernvarme og derved også for danske
løsninger og kompetencer. Således
er der flere virksomheder fra netværket,
der har aktiviteter i Norge, og
ambassaden vurderer, at markedspotentialet
er stort.
Ultimo maj aflagde projektsekretariatet
et besøg hos de vigtigste interessenter
inden for fjernvamesektoren i Norge,
herunder Norsk Fjernvarme.
Herudover har FleksEnergi fået udarbejdet
en markedsafdækning for konkret at
identificere potentialer for danske
fjernvarmeløsninger.
Resultatet af projektsekretariatets besøg
i marts og markedsafdækningen bliver
et markedsfremstød for danske
fjernvarmeløsninger i Norge i efteråret
2012.
Varmt vand i Aabybro
Aabybro Fjernvarmeværk er et af
de 12 varmeværker, der deltager i
FleksEnergis designprojekt i Jammerbugt
Kommune. Værket forsyner
i omegnen af 2.000 forbrugere og
er dermed det næststørste af de
12 varmeværker i Jammerbugt Kommune
Designprojektet i Jammerbugt Kommune
startede med et fokus på et
fælles geotermiprojekt med udgangspunkt
i Aabybro Fjernvarmeværk.
Målinger fra en tidligere
olietestboring gav anledning til
en formodning om, at der findes
85 grader varmt vand i undergrunden
nær Aabybro.
Det er imidlertid meget bekosteligt
at undersøge mulighederne
nærmere, og investeringer er behæftet
med meget store usikkerheder.
Derfor trak en del af værkerne
sig fra den del af projektet,
og planerne om et fælles
geotermiprojekt blev skrinlagt.
Aabybro Fjernvarmeværk arbejder
derfor videre med selvstændige
løsninger på de lokale kapacitetsproblemer.
17

LEVERANDØRNETVÆRK TIL FORSVARSINDUSTRIEN
I 2007 igangsatte Aalborg Samarbejdet et pilotprojekt
for at undersøge muligheden for at
etablere et leverandørnetværk inden for forsvarsindustrien.
Pilotprojektet resulterede i
et egentligt projekt, der løber frem til udgangen
af 2012.
Formålet med projektet er at samle de nordjyske
underleverandører med henblik på at få del i de
modkøbsaftaler, der indgås i forbindelse med de
indkøb, der foretages af det danske forsvar.
Der er opnået gode resultater i projektet. COWI
anslår i midtvejsevalueringen af projektet, at
der er opnået ordrer for mellem 10 og 25 mio.
kr.
Sekretariatet arbejder i sommeren 2012 på en ny
ansøgning til Vækstforum i forhold til at forlænge
projektet udover 2012.
Ændret fokus
Udgangspunktet for projektet var
at få del i forsvarets modkøbsordrer.
Ved projektstart var der uindfriede
modkøbsordrer for 4,5
mia. kr.
Det har imidlertid også vist
sig, at det er vanskeligt at få
del i modkøbene for de nordjyske
virksomheder.
Derfor er projektet udvidet til
at omfatte lignende koncepter på
civile vilkår. Det betyder, at
fokus også er rettet mod nødhjælp
og kriseområder.
Midtvejsevaluering
I april 2012 udgav COWI en midtvejsevaluering
af projektet.
Evalueringen konkluderer, at der
i projektet er opnået en målopfyldelse
på 92 % på evalueringstidspunktet.
Evalueringen konkluderer ligeledes,
at der er skabt et solidt
netværk. Virksomhederne deltager
aktivt og komplementerer hinanden
i forhold til at udvikle systemløsninger.
Systemløsninger
I projektet anvendes begreberne systemløsninger
og systemleverandører. Begreberne dækker over
en af de centrale dele af projektet, fordi kunderne
efterspørger helhedsorienterede løsninger
i form af systemløsninger.
Der findes større virksomheder i netværket, der
fungerer som systemleverandører, mens andre er
underleverandører. Tilgangen medfører, at virksomhederne
i samarbejde kan kvalificere sig til
opgaver og bliver i stand til at levere de løsninger,
der efterspørges af kunderne.
Samarbejde med AAU
Projektet indeholder et af Aalborg
Samarbejdets mest omfattende
samarbejder med Aalborg Universitet
til dato.
Der har i projektperioden været
et omfattende samarbejde med både
forskere og studerende. Samarbejdet
med forskere og studerende
medvirker til at løse konkrete
problemer såvel som til at
knytte kontakter mellem universitetet
og virksomhederne.
18

Samarbejde i containeren
I foråret 2012 placerede den amerikanske virksomhed Harris Corporation en ordre
hos Hydrema i Støvring.
Ordren til en værdi af 40-50 mio. kr. er den største kommercielle succes i netværket.
Ordren indeholder ligeledes en serviceaftale fremadrettet.
Opgaven bestod i at udvikle et mobilt værksted, der er i stand til at varetage
vedligeholdelsen af Harris Corporations produkter, hvor som helst i verden.
Opgaven er vanskelig, fordi produktet skal kunne fungere under ekstreme forhold
overalt i verden fra kulde til varme samt være mobil og energieffektiv.
Udviklingen af det komplekse produkt er sket i samarbejde med en række nordjyske
virksomheder fra Aalborg Samarbejdets leverandørnetværk til forsvarsindustrien –
Dantherm, Jany og Scanfiber – samt forskere fra Aalborg Universitet, der er partner
i forsvarsprojektet.
Produktet består af to 10-fods containere, der indeholder de avancerede instrumenter
der kan vedligeholde Harris produkter. Forskerne fra Aalborg Universitet har
bidraget med energiløsninger i form af vind- og solenergi, der samlet betyder en
energibesparelse på mere end 50 %.
19

CELOG - SMARTLOG
CELOG
Center for Logistik (CELOG) er et
forsknings- og videnscenter på Aalborg
Universitet, der er etableret
i samarbejde med Aalborg Havn.
Aktiviteterne i CELOG består af
samarbejde med virksomheder og institutioner.
Forskningsmetoderne er tilpasset
erhvervslivet, fordi det er her,
viden om logistik og supply chain
gør mest gavn.
Aalborg Samarbejdets engagement i
CELOG vedrører et pilotprojekt,
hvor der gennemføres virksomhedsforløb
i forhold til virksomhedernes
interne processuelle logistik.
Pilotprojektet er mundet ud i det
nye projekt SmartLog.
Fremtiden er lys i Fjerritslev
Virksomheden Scaniro A/S fra Fjerritslev
blev etableret i 2006 og er i dag en af Danmarks
førende fabrikationsvirksomheder inden
for metalprodukter.
Den økonomiske krise var hård ved virksomheden
og i 2010 befandt virksomheden sig i en
vanskelig situation. I 2010-2011 deltog
virksomheden i et forløb i CELOG-projektet.
Deltagelsen i CELOG havde stor betydning for
virksomheden, der ifølge direktøren, Keld
Jensen, var meget tæt på at lukke. Deltagelsen
i CELOG gav Keld Jensen og de to andre
medejere et indblik i, hvordan processer i
virksomheden kan være i indbyrdes konflikt.
”Vores deltagelse i CELOG-projektet var afgørende
for de positive fremtidsudsigter vi
har i dag. Folkene fra CELOG kommer ind i
virksomheden og sætter fokus på alle dine
ømme punkter og giver dig en måde at hele
dem på.”
- Keld Jensen, direktør, Scaniro A/S
SmartLog
SMARTLOG er et samarbejde mellem
CELOG, Aalborg Havn, Aalborg Samarbejdet
og Aalborg kommunes Erhvervsafdeling.
Formålet er at gøre nordjyske virksomheder
mere effektive indenfor
områder som vare- og informationsflow,
forretningsprocesser, intern
planlægning og integrering i virksomheden
samt ekstern implementering
i forsyningskæden
Første del af projektet indeholder
en netværksdel. Formålet er at samle
et antal nordjyske virksomheder
i et netværkssamarbejde, der tilbyder
udvikling af logistik på en
helt ny måde.
Den næste del af projektet består
af konkrete udviklingsforløb for
virksomhederne. Der er allerede
sket den første rekruttering af
virksomheder til projektet.
20

BIOFUEL FEASIBILYTY STUDY
I Danmark er der foretaget en række
teknologiske udviklinger over de seneste
år for eksempelvis at skabe
nye metoder til at omsætte halm til
bioethanol og bioolie.
Aalborg Samarbejdet deltog i 2010-
2011 i et feasibilitystudie med henblik
på etablering af et 2. generations
anlæg i Nordjylland.
Undersøgelsen konkluderede, at kornbaseret
bioethanol-produktion er
rentabel ved de nuværende korn- og
bio-ethanolpriser.
Halmbaseret produktion er på nuværende
tidspunkt afhængig af substitution
enten via anlægstilskud eller
produktionsstøtte.
Omlægningen fra fossile brændsler
til biobrændsel er bl.a. skrevet ind
i Aalborg Kommunes Klimastrategi,
hvor 30 % af energiforbruget i Aalborg
Kommune i 2030 skal dækkes af
lokale biobrændselsressourcer.
Rebild Kommunes klimastrategi indeholder
ligeledes et øget fokus på
biobrændsel.
1. generation*
1. generation biobrændsel laves af
stivelse og sukkerholdige råvarer som
korn, fx hvede og majs, sukkerroer og
sukkerrør.
Det er råvarer, der først skal dyrkes
på marken og derfor kræver et energiforbrug
at dyrke.
CO 2 -reduktionen er på 35-90 %. Størst
reduktion er at finde ved ethanol udvundet
fra sukkerrør i Sydamerika.
2. generation*
2. generation biobrændsel laves af
tørstofholdige råvarer som halm, træ
og organisk affald fra landbruget,
industrien og husholdningerne.
Fordelen i forhold til første generation
er, at det er affalds- og biprodukter,
som ikke kræver energi at
fremstille, og som ikke er potentielle
fødevarer.
CO 2 -reduktionen er på 70-90 %
* Definition fra www.videnomenergi.dk
21

IVÆRKSÆTTERI
Indsatsområder
Synlighed og kultur
Fokus på professionalisering, overlevelsesgrad,
kompetencer og vækst
Udvikling af erhvervslivet
Strategiske målsætninger
Øge antallet af iværksættere
Øge overlevelsesgraden hos
iværksættervirksomhederne
Øge antallet af vækstiværksættere
Øge antallet af globalt orienterede
iværksættere
Øge antallet af vidensintensive
iværksættere
Status
Iværksætterindsatsen er rygraden i Aalborg
Samarbejdet og der arbejdes på de
tre erhvervskontorer på at tilbyde den
bedste service til iværksætterne.
Aalborg Samarbejdet er kendt for sin
unikke iværksætterrådgivning, kulturskabende
arrangementer og professionelle
kurser.
Der er et stort potentiale for vækst og
beskæftigelse inden for nystartede
virksomheder, og iværksætterne er derfor
afgørende for erhvervslivets udvikling,
innovation og forandring.
Iværksættere betragtes som en dynamo i
Aalborg Samarbejdet og der arbejdes
målrettet på at fastholde iværksætterne
og øge overlevelsesraten for nye virksomheder.
Aalborg Samarbejdet satser strategisk
på at videreudvikle erhvervsservicen
på erhvervskontorerne i Rebild, Jammerbugt
og Aalborg. Hensigten er at skabe
en velfungerende iværksætterkultur, udvide
netværk samt højne vidensniveauet.
Udviklingen inden for Aalborg Samarbejdets
område viser, at selvom antallet af
nye virksomheder har været faldende i en
periode er antallet af iværksættere i
rådgivning stabilt.
I løbet af denne periode er servicen
udvidet med et særligt tilbud til etniske
iværksættere, der tilbydes deltagelse
i Etnisk Erhvervsfremme. Resultaterne
viser, at de etniske iværksættere benytter
sig af tilbuddet i Aalborg Samarbejdet.
Der er etableret et samarbejde med Aalborg
Kongres og Kultur Center om New
Bizz Zone - en iværksættermesse i forbindelse
med forårsmessen. Iværksættermessen
er afholdt i 2011 og 2012 med
stor succes.
Iværksættergruppen under Erhvervsleder-
Forum er meget aktiv i forhold til at
sætte en dagsorden på området og mange
nye initiativer udspringer af gruppen.
22

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 1
Øge antallet af iværksættere
Indikatorer
Etableringsraten
Iværksætterraten
Antal iværksættere i NINrådgivning
Antal nye CVR-registreringer
Antal nye virksomheder
Status
Etableringsraten er 10,7
Iværksætterraten er 4,5
Antallet af iværksættere i NIN
rådgivning er steget fra 2009 til
2011.
792 iværksættere i NIN rådgivning
i 2011 i Aalborg Samarbejdet.
I 2010 er der er registreret
1.935 nye CVR-numre, mens der er
registreret 1.942 nye CVR-numre i
2011.
Der er etableret 1.202 nye virksomheder
i 2009 mod 1.572 nye
virksomheder i 2008
Etableringsraten defineres som antal nyetableringer
i forhold til virksomhedsbestanden,
mens iværksætterraten er defineret
som antal nyetableringer pr. 1.000 indbyggere.
Etableringsraten
Iværksætterraten
Aalborg
Samarbejdet 10,7 4,5
Hele landet 10,4 5,0
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Udvikling i antal iværksættere i NIN rådgivning
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Aalborg Jammerbugt Rebild
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Kilde: Nordjysk Iværksætter Netværk (NIN).
Udvikling i antal CVR registreringer, nye virksomheder og
iværksættere i rådgivning - Aalborg Samarbejdet
3.500
Cvr registreringer Nye virksomheder Iværksættere i NIN-rådgivning
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, NIN og NNerhverv
Nye CVR registreringer
er antallet af
virksomheder, der er
registreret inden
for markedsmæssige
erhverv hos Erhvervs
- og Selskabsstyrelsen.
CVR registreringer
kan betragtes som en
foreløbig indikator
for udviklingen i
antal nye virksomheder.
23

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 2
Øge overlevelsesgraden hos
iværksættervirksomhederne
Indikatorer
Udvikling i andel virksomheder
der overlever
Udvikling i andel nye CVRnumre,
som overlever (er i
normal drift)
Status
51-58% af de nye virksomheder
lever stadig 3 år
efter etablering
42-47% af de nye virksomheder
lever stadig 5 år
efter etablering
63% af de nyregistrerede
CVR-numre er stadig i normal
drift 3 år efter etablering
54% af de nyregistrerede
CVR-numre er stadig i normal
drift 5 år efter etablering
Overlevelse, nye virksomheder, 2003-2008
1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år
Aalborg Samarbejdet
2003-virksomheder 74% 65% 58% 54% 47% 44%
2004-virksomheder 74% 61% 55% 49% 42% ..
2005-virksomheder 72% 62% 54% 45% .. ..
2006-virksomheder 77% 62% 51% .. .. ..
2007-virksomheder 72% 60% .. .. .. ..
2008-virksomheder 72% .. .. .. .. ..
Hele landet
2003-virksomheder 74% 65% 57% 53% 47% 43%
2004-virksomheder 74% 63% 56% 50% 45% ..
2005-virksomheder 73% 63% 56% 47% .. ..
2006-virksomheder 77% 64% 53% .. .. ..
2007-virksomheder 73% 59% .. .. .. ..
2008-virksomheder 71% .. .. .. .. ..
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Målsætning 5
Øge antallet af vidensintensive iværksættere
Status
Ingen relevante data
Overlevelse efter etablering,
nye CVR-registreringer
CVR-registreringer efter
startår og status i 2012
Normal drift i 2012
Opløst
100%
3.500
3.000
80%
2.500
60%
2.000
1.500
40%
1.000
500
-
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
20%
0%
0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år
Etableringsår
Overlevelse efter etablering
Kilde: NNerhverv
24

Målsætning 3
Øge antallet af vækstiværksættere
Indikatorer
Antal påbegyndte vækstguideforløb
i Vækstiværksætterprogrammet
(VIP)
Udvikling i antal vækstiværksættere
Status
44 påbegyndte vækstguideforløb
i 2011 - 5 færre end
året før
18 vækstiværksættere med 297
fuldtidsansatte og 355,5
mio. kr. i omsætning i 2009
De 18 vækstiværksættere har
genereret vækst i beskæftigelsen
på 185 fuldtidsansatte
samt vækst i omsætningen
på 218,4 mio. kr. siden
etablering i 2006
Vækst Iværksætter Programmet
For at en iværksætter har mulighed for at blive
en del af Vækst Iværksætter Programmet
(VIP), skal det være realistisk, at virksomheden
kan nå 5 ansatte og 5 mio. kr. i omsætning
på 5 år.
Påbegyndte vækstguideforløb i VIP programmet
60
50
40
30
20
10
0
Aalborg Samarbejdet
2009 2010 2011 1.
halvår
2012
Kilde: Væksthus Nordjylland
Vækstiværksættere og den vækst, de genererer 3 år efter etablering
Aalborg Samarbejdet
3 år efter etablering Vækst siden etableringsår
Identificeret Antal Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
Etableringsår 3 år efter start Vækstiværksættere Fuldtidsansatte Omsætning Fuldtidsansatte Omsætning
2004-virksomheder 2007 10 152 155,6 83 105,4
2005-virksomheder 2008 16 282 433,3 174 287,6
2006-virksomheder 2009 18 297 355,5 185 218,4
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Målsætning 4
Øge antallet af globalt orienterede
iværksættere
Indikatorer
Nye virksomheder med eksport
i etableringsåret
Status
64 virksomheder har eksport
i etableringsåret i 2009
Andelen af nye virksomheder
med eksport i etableringsåret
er steget fra 2008 til
2009
Nye virksomheder med eksport i etableringsåret
Aalborg Samarbejdet
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Antal nye virksomheder med eksport i startår
Andel i % nye virksomheder med eksport i startår
2004 2005 2006 2007 2008 2009
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
25

ETNISK ERHVERVSFREMME
Iværksættertrangen blandt nydanskere
er generelt stor. Nydanskere er
ofte gode iværksættere, men vælger
ofte at starte op inden for brancher,
der er omfattet af høje myndighedskrav.
Fra Napoli til Nordjylland
Antonio Sticchi kom fra pizzaens hjemby, Napoli
til Nordjylland for fem år siden. I
Italien drev han gennem 15 år et pizzeria.
Antonios vej til åbningen af restauranten i
Aalborgs vestlige del vakte derfor genkendelse
hos Antonio, men gik alligevel gennem
Etnisk Erhvervsfremme.
Her modtog han bl.a. rådgivning i forhold
til fødevarereglerne mv. og især opstillingen
af den autentiske napolitanske pizzaovn
krævede et grundigt forarbejde i forhold til
tilladelser. I dag er ovnen samlet og godkendt
og fungerer som et naturligt centrum i
lokalet.
Antonio mener ikke, at reglerne i Danmark er
vanskeligere at forstå end reglerne i Italien,
men reglerne i Danmark er anderledes end
i Italien. Derfor har han oplevet, at rådgivningen
har givet et stort udbytte i opstarten
af virksomheden.
Etnisk rådgivning
Aalborg Samarbejdet har udliciteret en del
af arbejdet til en ekstern konsulent. Vejledningsdel
varetages af Edin Hajder, der
selv er etnisk iværksætter. Edin kommer fra
Bosnien og driver konsulentvirksomheden,
PlusConsult, i Hobro.
Inden for disse brancher mødes
iværksætterne af store krav om de
nødvendige tilladelser mv. og derfor
er der behov for ekstra rådgivning.
Etnisk Erhvervsfremme er et nationalt
initiativ, hvor Aalborg Samarbejdet
er en af seks entreprenører
på projektet.
Formålet med Etnisk Erhvervsfremme
er at fremme etablering, overlevelse
og vækst af virksomheder med nydanske
ejere.
Opgaven for de lokale aktører er at
etablere mentorordninger, netværk
samt værktøjer tilpasset til sproglig
og kulturel baggrund.
Resultater 2011
35 opsøgende vejledningsforløb
med nydanske virksomhedsejere
287 vejledningskontakter med
nydanske iværksættere
21 vejledningskontakter med
unge under uddannelse
5 mentorforløb for nydanske
iværksættere
20 afholdte iværksætterkurser
6 etablerede iværksætternetværk
13 vejledningskontakter med
expats
5 aftaler med
samarbejdspartnere til
vejledning og netværk for
expats
21 møder med samarbejdspartnere
og expats
26

IVÆRKSÆTTERKURSER
I forbindelse med opstart af egen
virksomhed er der en masse overvejelser,
der skal gøres.
Kurserne udbydes af Infolink Kurser
i henholdsvis Aalborg, Støvring og
Aabybro.
Kurserne er inddelt i tre trin, hvor
iværksætterne gradvist bliver understøttet
i beslutningen om at starte
virksomhed og tilegner sig redskaber,
der kan medvirke til at sikre
overlevelse og udvikling.
Fra sygeplejerske til
kunstterapi
Det, der startede som en hobby, er i
dag blevet et fuldtidsarbejde for
iværksætter, Lone Hagedorn. Fra butikken
i Nordkraft sælger hun glaskunst
i eget design og kunsthåndværk.
I overgangen fra hobby til egen forretning
deltog Lone på trin 2-4 på
Infolink Kurser, som var med til at
klæde hende på til rollen som selvstændig.
”Forløbet ved Infolink var meget givende
for mig, da jeg fik mulighed
for at sparre med andre i samme situation
og drage nytte af deres erfaringer.”
- Lone Hagedorn, indehaver Nordcraft
Netop sparringen og samværet med andre
iværksættere var et stort plus
for Lone Hagedorn. Deltagerne på
kurserne var alle meget engagerede
og ærlige omkring både gode og dårlige
ting ved deres virksomheder.
Dertil kommer, at Infolink engagerer
en række dygtige kursusholdere og
eksperter, som alle var med til at
synliggøre de udfordringer og muligheder,
der følger med i livet som
selvstændig.
Evaluering af iværksætterkurserne
I foråret 2012 er der gennemført en evaluering
af iværksætterkurserne.
Formålet med evalueringen var at opnå viden
om anvendelsen af kurserne samt identificere
forbedringspotentiale og tiltrække nye målgrupper.
Evalueringen viste en stor tilfredshed med
kurserne og satte samtidig fokus på en række
årsager til, at iværksættere ikke deltager.
Omfang
Infolink Kurser udbyder 15-20 kurser årligt.
Kurserne udbydes i samarbejde med de lokale
erhvervskontorer, som også rekrutterer til
kurserne.
Den følgende tabel viser deltagerantallet i
de seneste tre år fordelt på trin.
2009 2010 2011
Trin 1 209 170 179
Trin 2 82 89 81
Trin 3 20 22 12
I alt 311 281 272
27

NEW BIZZ ZONE
New Bizz Zone er det årlige iværksætterarrangement
i forbindelse med
forårsmessen i Aalborg Kongres og
Kultur Center.
På messen har 30 iværksættere med
forbrugerrettede produkter mulighed
for at leje en stand i iværksætterområdet.
Udover messeaktiviteterne tilbydes
en række oplæg på scenen, hvor
iværksætterne ligeledes har mulighed
for at holde oplæg eller iværksætte
andre aktiviteter.
Forud for messen udbydes et messekursus
så de udstillende iværksættere
er rustet til messen.
I de seneste to år, hvor messen har
fundet sted, har der været udsolgt
af stande og i 2012 var messen besøgt
af flere end 25.000.
Evaluering 2011
I forbindelse med afviklingen af
New Bizz Zone 2011 blev der indgået
et samarbejde med en række studerende
fra University College Nordjylland
om evalueringen af arrangementet.
De studerendes evaluering og konkrete
anbefalinger indgik sammen
med arrangørgruppens observationer
i den samlede evaluering.
Når leg bliver en levevej
En af de iværksættere, der har deltaget på
iværksættermessen er Lene Just, der driver
virksomheden Familieleg.dk fra hjemmet i
Klarup. Familieleg.dk sælger legetøj til indendørs
og udendørs brug. Virksomheden har
eksisteret siden 2010.
På iværksættermessen har Lene udover at sælge
sine produkter været på scenen og leget
med børnene - og sine produkter naturligvis.
Ifølge Lene Just er arrangementet i Europahallen
et enestående tilbud til iværksættere,
der får mulighed for at udvikle kompetencer
inden for personligt salg, sælge sine
produkter og have samvær med ligesindede.
”Det er super dejligt at møde kunderne på
New Bizz Zonen. Det giver os mulighed for at
snakke med kunderne og vise dem produkterne,
og ikke mindst give kunderne mulighed for at
lege med vores sjove produkter, på scenen.”
- Lene Just, indehaver Familieleg.dk
28

MINDRE PROJEKTER
Iværksætteraften
350 deltagere mødte op til Iværksætteraften
2011 i Aalborg Kongres
og Kultur Center.
Revisorer, advokater og andre rådgivere
er nøglepersoner for iværksættere
og de gav hver deres bud
på de vigtigste forretningsmæssige
forhold omkring en ny virksomhed.
Deltagerne fik desuden et indblik
i mulighederne for rådgivning under
Nordjysk Iværksætter Netværk.
Herudover var tre iværksættere på
scenen med deres egen historie om
start af virksomhed.
Alle understregede vigtigheden af
at bruge rådgivningen under Nordjysk
Iværksætter Netværk.
Rådgivermarkedet midt på aftenen
skabte kødannelse hos de fremmødte
rådgivere.
Hele arrangementet var præget af
en positiv stemning, stor spørgelyst
og engagement fra alle sider.
Rådgiverdag
150 deltagere mødte op til Rådgiverdag 2011 i
Aalborg Kongres og Kultur Center.
Deltagerne kom fra de rådgivervirksomheder,
der yder rådgivning via NIN-systemet til
iværksættere og dermed er i rådgiverdatabasen.
Formålet med Rådgiverdagen er at øge kendskabsgraden
til vores iværksætterindsats og
informere om de muligheder, der findes i systemet.
Målgruppen er advokater, revisorer,
markedsføringsbureauer mv.
Tilbud til etablerede iværksættere
Udover information om projekter og programmer
bestod programmet af et oplæg ved Arne Nielsson.
Evalueringen af arrangementet viser, at 78 %
af deltagerne var tilfredse med arrangementet.
Lene Clausen fra Støvring startede virksomheden, hobbydesign.dk, i 2010 og var allerede
godt i gang, da hun valgte at besøge Aalborg Samarbejdets iværksætteraften.
I Aalborg Kongres og Kultur Center åbnede en ny verden sig for Lene og det gik op
for hende, at der i Aalborg Samarbejdet findes tilbud til iværksættere på alle niveauer.
Straks efter hjemkomsten meldte hun sig på iværksætterkursus.
”Aktiviteterne i Aalborg Samarbejdet udmærker sig gennem den seriøse tilgang til
den enkelte iværksætter. Man føler virkelig at man bliver taget alvorligt.”
- Lene Clausen, indehaver hobbydesign.dk
29

OPLEVELSER
Oplevelser sikrer attraktivitet.
I Aalborg Samarbejdet
indeholder indsatsen
inden for oplevelseserhvervene
et fokus på attraktive
rammer for virksomhederne,
så kompetencer
og investeringer kan tiltrækkes
og fastholdes.
Oplevelsesindustrien er et
væksterhverv, hvor videnstunge
og teknologibaserede
virksomheder skal danne
grobund for nye vækstområder,
som selvstændigt kan
bidrage positivt til beskæftigelsen.
Inden for det klassiske
oplevelseserhverv er der
fokus på ledelse, forretningsudvikling
og produktudvikling
for at sikre en
stadig udvikling af de
forudsætninger, der er til
stede.
Indsatsområder
Oplevelseserhverv - nye
vækstområder
Fyrtårne - events, attraktioner
og kulturinstitutioner
Kulturliv, byplanlægning
og erhverv
Turismen som udviklingserhverv
Strategiske målsætninger
Etablering af nye virksomheder inden for
oplevelseserhvervene, særligt inden for
teknologiske oplevelseserhverv
Øge omsætning og beskæftigelse inden for
oplevelseserhvervene
Skabe sammenhæng på eventområdet på tværs af
kultur, turisme og erhverv gennem opbygning af
eventstrategi.
Flere højtuddannede fastholdes i regionen.
Udvikle turismen som erhverv
Status
I løbet af perioden er det første regionalfondsprojekt,
Bretteville, gennemført. Projektet har skabt et
solidt fundament og en stor del af aktiviteterne drives
videre efter projekts afslutning. Resultaterne og
erfaringerne er forankret i Aalborg Samarbejdets sekretariat,
hvorfra de er videreformidlet til de andre
store projekter.
Der er i perioden arbejdet med turismeudvikling i minidestinationer.
Projektet havde en alternativ tilgang,
idet projektet blev gennemført som en konkurrence
mellem destinationerne. Formålet med projektet
var at ændre tilgangen til oplevelseserhvervene, så
de sidestilles med mere traditionelle erhverv med
hensyn til redskaber og deres anvendelsesmuligheder.
Det er en tilgang, der i høj grad er i fokus fremover.
30

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 1
Etablering af nye virksomheder inden
for oplevelseserhvervene, særligt
inden for teknologiske oplevelseserhverv
Indikatorer
Antal nye CVR-registreringer
inden for oplevelseserhvervene
Status
I 2011 er der er registreret
492 nye CVR-numre inden for
oplevelseserhvervene. Heraf
var de 135 inden for teknologiske
oplevelseserhverv.
2007 er det år, hvor der blev
etableret flest nye virksomheder
inden for oplevelseserhvervene.
Målsætning 2
Øge omsætning og beskæftigelse inden
for oplevelseserhvervene
Indikatorer
Vækst i omsætning og beskæftigelse
inden for oplevelseserhvervene
Status
Der er 1.809 arbejdssteder inden
for oplevelseserhvervene i
Aalborg Samarbejdet. Disse har
en omsætning på 10,8 mia. kr.
og en værditilvækst på 7 mia.
kr.
Oplevelseserhvervene beskæftiger
ca. 16.400 personer.
Udvikling i antal CVR registreringer inden
for oplevelseserhvervene
Aalborg Samarbejdet
700
600
500
400
300
200
100
0
Mia. kr. Omsætning Værditilvækst
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Oplevelseserhverv i øvrigt
Teknologiske oplevelseserhverv
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Anm.: Teknologiske oplevelseserhverv er her defineret
som radio & TV, film & video, indholdsproduktion samt
musik.
Kilde: NNerhverv
Udvikling omsætning og værditilvækst i
oplevelseserhvervene i Aalborg Samarbejdet
2005 2006 2007 2008 2009
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Målsætning 3
Skabe sammenhæng på eventområdet på tværs af kultur, turisme og erhverv gennem opbygning
af eventstrategi
Status
Arbejdet med udarbejdelse af en fælles eventstrategi er pt. indstillet.
31

STATUS PÅ STATEGISKE MÅL
Målsætning 5
Udvikle turismen som erhverv
Indikatorer
Overnatninger
Turismeforbrug
Turismeandel
Antal arbejdssteder inden
for turisme
Antal beskæftigede inden
for turisme
Status
7.496 overnatninger og endagsturister
Det samlede turismeforbrug
er på knap 4 mia. kr.
Gennemsnitlig døgnforbrug
på 530 kr.
Turismeandel på 2,1% i
Aalborg Samarbejdet
1.064 arbejdssteder inden
for turisme - omtrent på
samme niveau de seneste 5
år.
Der er 8.873 arbejdspladser.
Antallet af arbejdspladser
er faldet siden
2007.
Overnatning og døgnforbrug, 2010
Estimerede totale
antal overnatninger
og endagsturister
(1.000)
Gennemsnitligt
døgnforbrug
Region Nordjylland 18.653 457
Jammerbugt 3.115 372
Rebild 399 727
Aalborg 3.982 635
Aalborg Samarbejdet 7.496 530
Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, Visit Denmark.
Turismen har stor økonomisk betydning
Det samlede turismeforbrug i Aalborg Samarbejdet
er på knap 4 mia. kr. – heraf bliver omkring 53 %
brugt i forbindelse med ikke-kommercielle overnatningsformer
og endagsrejsende. Turismeforbrugets
andel af det samlede udbud er 1,9 %.
Turismen har især stor økonomisk betydning for
Jammerbugt Kommune, hvor turisterne bruger knap
1,2 mia. kr. Jammerbugt har - med en turismeandel
på 4,8 % - en af de største turismeandele i landet,
og derfor er derfor også relativt afhængig af
turismen.
Det estimerede totale antal overnatning og endagsturister
er på knap 7,8 mio. i Aalborg Samarbejdet
med et gennemsnitligt døgnforbrug på 510 kr.
Turismeforbrug og turismeandel, 2010
Turismeforbrug (mio. kr.)
Kommercielle
overnatningsformer
Ikke komercielle
overnatningsformer
og endagsrejsende
I alt
Samlede
udbud
Turisme
andel
Region Nordjylland 4.299 4.217 8.516 425.580 2,0%
Jammerbugt 684 474 1.158 24.194 4,8%
Rebild 120 170 290 17.164 1,7%
Aalborg 1.077 1.452 2.528 148.803 1,7%
Aalborg Samarbejdet 1.881 2.096 3.976 190.161 2,1%
Note: Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, lystbådehavne,
bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus.
Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, Visit Denmark.
32

Turisme i Aalborg Samarbejdet
Arbejdssteder
Beskæftigelse (arbejdspladser)
1.200
12.000
1.000
10.000
800
8.000
600
6.000
400
4.000
200
2.000
-
2005 2006 2007 2008 2009
-
2005 2006 2007 2008 2009
Gastronomi & natteliv
Forlystelsesparker, besøgsmål & events
Overnatning & turistbureauer
Sport & fritid
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik
Målsætning 4
Flere højtuddannede fastholdes
i regionen
Indikatorer
Antal/andel højtuddannede
der bor i regionen
Status
Fra 2006 til 2011 steg antallet
af 20-64-årige med
en lang videregående uddannelse
3.469 personer.
29% af de 20-64-årige har
en videregående uddannelse
i 2011.
Ændring (2006-2011) i antal 20-64-årige med en
videregående uddannelse
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
683
Kort
videregående
938
Mellemlang
videregående
3.469
Lang
videregående
Kilde: Danmarks Statistik
Andel højtuddannede (20-64 år) i Aalborg Samarbejdet
35%
30%
Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående
25%
20%
15%
10%
5%
0%
8% 8% 9% 9% 10% 10%
13% 14% 14% 14% 14% 14%
4% 4% 4% 4% 5% 5%
2006 2007 2008 2009 2010 2011
33

BRETTEVILLE HOTSPOT
Iværksætterhuset i Brettevillesgade åbnede
i november 2007. Huset har siden da
været et sprudlende og energisk væksthus
med det formål at støtte op omkring den
kreative digitale sektor.
Bretteville er målrettet de kreative digitale
erhverv; fra spiludviklere over
mobile indholdsproducenter til digitale
indholdsleverandører i det hele taget.
Virksomhederne, der etablerer sig i Brettevillehuset,
underskriver en udviklingskontrakt
ved indflytningen.
Kontrakten forpligter virksomhederne til
at være en del af det kreative miljø i
huset og deltage i udviklingsaktiviteter.
Projektet blev afsluttet ultimo august
2011, men der er udarbejdet strategier
for, hvorledes aktiviteterne/indholdet i
de forskellige arbejdspakker i Bretteville
videreføres efter projektets afslutning.
Resultater
49 virksomheder tilknyttet Bretteville
64 % af virksomhederne er stadig i
drift ved projektets afslutning
Stor besøgsfrekvens i Bretteville.
9.430 besøgende brugte tilsammen
49.699 timer ved deres ophold
690 medieomtaler i et bredt spektrum
af lokale og landsdækkende
medier
Modtager af REG LABs Erhvervsudviklerpris
2010
Fremtiden
Der er indgået en aftale med ejeren af
bygningerne i Brettevillesgade 14 om,
at han fortsætter driften af Brettevillehuset
med samme fokus som hidtil.
Projektaktiviteterne fortsætter i regi
af Shareplay
”Aalborg vurderes i projektperioden at have konsolideret sig som værende ét af to
danske centre inden for spiludvikling og digital medieproduktion sammen med København.
Projektet har under dets arbejdspakker gennemført en række aktiviteter,
der med succes har samlet kompetencer og ressourcer omkring et iværksættermiljø i
Bretteville Center og samarbejdsflader til Aalborg Universitet, fagorganisationer,
myndigheder m.fl.”
- Uddrag af evalueringen
34

Shareplay
En del af aktiviteterne fra Bretteville
videreføres i Shareplay.
Shareplay er et initiativ inden for
Cross Media med det formål at udvikle
fremtidens mediesektor.
Fokus er er ligeledes på en erhvervsmæssig
dimension for dermed at skabe
virksomheder, vækst og beskæftigelse.
Projektet samler aktører fra de audiovisuelle
brancher og faciliteter dannelsen
af det tværregionale Cross Media
miljø.
Græsrødder i væksthuset
Virksomhederne i Brettevillehuset er
startet i det små. En af virksomhederne
blev startet af Uffe Koch. Huge Lawn
Software er et udviklingshus, der udvikler
til iPhone, iPad og Android.
Huge Lawn Software har været inde i en
rivende udvikling siden starten i 2009.
I dag har virksomheden 5 fuldtidsansatte
plus 2-3 freelancere og er flyttet
ud af Brettevillehuset, men ikke længere
væk end andetsteds i samme karre.
Uffe Koch tilskriver Bretteville en del
af virksomhedens succes. Virksomheden
har haft stor glæde af det kreative
miljø og erfaringsudvekslingen mellem
virksomhederne.
Dreamgames
Der er skabt et landsdækkende netværk
for spiludviklere. Dreamgames-netværket
havde ved projektafslutning 375 medlemmer.
Der er afviklet 28 faglige netværksmøder
med tilsammen mere end 500
deltagere i projektperioden
Dreamgames har været med til at brande
Nordjylland som det sted i Danmark,
hvor der er ”gang” i spilindustrien.
Dream Media
Der er skabt et netværk med fokus på
digital indholdsproduktion. Netværket
har nu 127 virksomhedsmedlemmer fra
Nordjylland.
Der er afviklet 10 faglige netværksmøder
for digital indholdsproduktion med
tilsammen mere end 250 deltagere.
DADIU
I løbet af projektperioden er DADIU–
uddannelsen blevet udbudt i Aalborg.
DADIU–uddannelsen findes nu i København
og Aalborg som et fuldsemester uddannelsesforløb.
Flere af de DADIU studerende, der tidligere
har fulgt uddannelsen i Aalborg,
har enten etableret egen virksomhed eller
er blevet ansat i spilbranchen i
Nordjylland.
”Virksomhedens forankring i huset har medført en række
kunder som vi eller ikke ville få. Jeg har også fået et
meget større professionelt netværk, end hvis jeg havde
siddet alene.”
- Uffe Koch, direktør, Huge Lawn Software
35

PLATFORM4
Platform4 danner den unikke ramme om skabelsen af
et kreativt miljø, hvor digitale kunstarter udfoldes
og hvor spirende virksomheder kan udvikle sig.
Projektets overordnede målsætning er at skabe et
kreativt miljø med fokus på kulturarv, kunst og
teknologi.
Dyrkelsen af hybrider mellem kunst, teknologi og
kulturarv er oplagt i forhold til at finde nicher
inden for oplevelsesøkonomien.
Platform4 er åben for tiltag, der ønsker at eksperimentere
med de muligheder, der åbner sig, når
kunst og teknologi udvikles i samarbejdet mellem
forskellige mennesker.
Flytning til Karolinelund
I fire år var det gamle kornlager på Østre Havn
rammen om aktiviteterne i Platform4. Lejemålet ophører
i efteråret 2012.
Platform4 har dog allerede sikret sig nye lokaler
og i maj flyttede man ind i Restaurant Påfuglen i
det tidligere Tivoli Karolinelund.
Flytningen medfører en ændring af rammerne, idet
arealet i de nye lokaler blot er en syvendedel af
det hidtidige.
På den positive side medfører flytningen til de
isolerede og opvarmede lokaler, at der også er mulighed
for aktivitet hele vinteren.
Wet Art Workshop
I denne ugelange workshop
blev Platform4s flotte nabo,
Limfjorden, taget i brug i
fremstillingen af en række
spændende kunstneriske projekter,
både over og under
vandspejlet.
I samarbejde med den københavnske
ingeniørgruppe, Illutron,
blev der bygget pramme
med motorer og sjove teknologiske
indfald, elektroniske
undervandsgobler og vandkanoner.
En af de store attraktioner
var et fiskefartøj, som kunne
hæves og sænkes mellem overfladen
og fjordbunden ved
hjælp af fjernbetjente trykluftspumper.
36

Meeting Hub #1
Over hele landet dukker en lang række
såkaldte "hackspaces" op.
Et hackspace er et sted, hvor man nysgerrigt
"hacker" teknologier og teknisk
udstyr, dvs. åbner dem op og lærer hvordan
de fungerer med henblik på at forbedre
og tilegne sig indsigt i, hvordan
teknologi fungerer.
Med hackerkonferencen Meeting Hub #1 afholdte
Platform4 den første samling af
alle landets hackspaces, og inviterede
samtidig en bred vifte af spændende aktører
indenfor feltet fra hele verden -
bl.a. USA, Mexico, Tyskland og Sverige.
I 3 dage summede huset af foredrag,
workshops, networking, social aftenhygge
i caféen - og ikke mindst byggeaktiviteter
døgnet rundt i Platform4's store hal
1.
Byens kreative element
Platform4 er, ifølge Morten Jensen,
en højborg for byens kreative miljø
og fristed for mange talenter ud i
den digitale kunst.
I alt var næsten 100 aktører samlet som
aktive, og et par hundrede publikummer
besøgte seancerne henover weekenden.
Morten har en uddannelse i industriel
design fra Aalborg Universitet og underviser
nu på uddannelsen i multimediedesign
på University College Nordjylland.
I fritiden er Morten en del af miljøet
omkring Platform4, hvor han bl.a.
var en af hovedarkitekterne bag Platform4
Awards i 2011.
Kendskabet til Platform4 fik han fra
et opslag på universitetet og siden
det første besøg er engagementet vokset
og vokset til, at Morten i dag er
og har været en del af forskellige
projekter.
Platform4 er, ifølge Morten Jensen,
et unikt tilbud til studerende og andre
med interesse for området, som i
høj grad er med til at fastholde kreative
mennesker i byen og give dem en
praktisk erfaring.
”Som bruger af platform4 bliver man en
del af et kreativt miljø, hvor sjove
og skæve idéer bliver dyrket og videreført.
Netværket af frivillige med
vidt forskellige kompetencer, gør det
muligt for enhver aalborgenser at få
en god idé virkeliggjort."
- Morten Jensen, frivillig, Platform4
37

NOMINI
Nordjysk turisme står over for en række store udfordringer med faldende besøgstal
og hård konkurrence fra andre danske og udenlandske destinationer. En måde
at imødegå udfordringerne på er at tænke i helhedsorienteret destinationsudvikling.
Udviklingen skal ske med en lokal forankring, hvor erhvervsliv og kommunale aktører
arbejder sammen om at løfte opgaven. NOMINI blev gennemført som en konkurrence
mellem fire minidestinationer inden for Aalborg Samarbejdes område.
Konkurrencen blev afgjort ved slutkonferencen i februar 2012 efter, at projekterne
havde deltaget i en række workshops og udviklet et koncept fra hver destination.
Fem faglige workshops
Projektforløbet bestod af fem faglige workshops
forud for afslutningskonferencen i
foråret 2012.
Den første workshop blev afholdt individuelt
for de fire destinationer. Her blev destinationerne
klædt på til konkurrencen og de
første drøftelser foretaget.
De tre følgende workshops var fælles for de
fire destinationer. Her blev der arbejdet
med målgrupper, fysisk funktion og investorkrav.
Den sidste workshop var individuel for destinationerne
og samlede op på den samlede
konceptudvikling.
Destinationerne
De fire destinationer, der deltog i
konkurrencen er.
Slettestrand
Blokhus-Hune
Oplevelseszonen i Aalborg
Rebild
Bedømmelseskriterierne for valget
af vinderen er følgende.
Forventet afkast
Synergi
Eksekverbarhed
Retning
Vinderen er… Regan Vest!
I Rold Skov ligger Regan Vest, der er en af
de bedst bevarede hemmeligheder fra den kolde
krig.
Regan Vest er en atombunker, der skulle anvendes
i tilfælde af angreb. Anlægget er
indrettet, så regeringen, kongehuset mv.
kunne evakueres og tage ophold.
Anlægget består af to cirkelformede enheder
i to etager med en diameter på knap 55 meter
og var operativt i perioden 1968-2003.
Anlægget er i dag i dvaledrift og Rebild
Kommune arbejder på at udvikle anlægget til
en turistattraktion.
38

MINDRE PROJEKTER
Sommerballet i Rebild
Bakker
Den Danske Sommerballet var i 2011
for sjette år i træk på sommerturné
i Danmark med gratis forestillinger.
Rebild Bakkers skønne omgivelser er
ideel som ramme om en af disse forestillinger,
hvor flere tusinde
gæster mødte op til forestillingen
i det fri.
Programmet i Rebild Bakker var specielt
sammensat til sommerturnéen
og bød både på elementer både fra
det moderne og det klassiske repertoire.
16 dansere med seks forskellige nationaliteter
var repræsenteret på
scenen, hvor der blev vist smagsprøver
på Apollon, Nøddeknækkeren,
Sylfiden, Le Corsaire og Et folkesagn.
Balletten var endvidere akkompagneret
af Det Kongelige Teaters børnekompagni,
Kompagni B.
Opera i Rebild
Opera i Rebild blev etableret i 2002, som et
af fyrtårnene i den daværende Skørping Kommunes
markering af udnævnelsen til kulturkommune.
Sidenhen har Operaen etableret sig som et
meget synligt regionalt arrangement, som
både tiltrækker publikum fra hele Nordjylland
og resten af Danmark.
I 2011 blev operakoncerten afholdt i Rebild
Bakker under overskriften ”Lidenskabelig
Livslyst & Lunefuld Lykke”.
På programmet var en række prominente internationale
kunstnere, der optrådte i de naturskønne
omgivelser med Don Giovanni, Trubaduren
og Aida.
Bardatræf
Bardatræf i Rebild blev den forventede
succes. Rebild Bakker og Rold
Skov var den perfekte ramme for udfoldelsen
af Bardauniverset.
Bardauniverset er kendt af børn og
børnefamilier og har siden 2006 været
afholdt årligt i Sorø.
I 2011 blev konceptet udvidet, således
at der blev afholdt Bardatræf
i fem danske byer.
I august 2011 kom Bardauniverset
til Rebild Bakker, hvor 3.000 børn
og voksne lagde vejen forbi træffet.
39

Aalborg Samarbejdet
Boulevarden 13
9000 Aalborg
www.aalborgsamarbejdet.dk
For nærmere information:
Tonny S. Thorup, Sekretariatschef
tst@aalborg.dk
40