Mission: Horsens Museum vil i samarbejde med andre være en ...

Museernes arbejdsplaner
Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:
Referencenummer: 116921
Formularens ID: 494
Sendt til: horsensmuseum@horsens.dk
Sendt: 14-12-2010 15:41
------------------------
MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER
Kulturarvsstyrelsen
Museer
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon: 33 74 51 00
E-mail: postmus@kulturarv.dk
Vejledning
Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over
spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene.
Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i
højre hjørne.
Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail
vedhæftet en kopi af blanketten.
Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren
øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i
samme menulinje som disketteikonet.
Indtast museumsnummer og akronym
Museumsnummer
61501 HOM
CVR-nummer
29189889
Museumsakronym
Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson
Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne
Horsens Museum
e-mail
horsensmuseum@horsens.dk
Institutionens journalnr.
nmlkji
nmlkj
Dansk adresse
Udenlandsk adresse
Museets adresse 1:
Postboks 42, Sundvej 1A
Postnummer By
8700 Horsens
MUSEETS FORMÅL
Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side)
Mission:
Horsens Museum vil i samarbejde med andre være en
identitetsskabende dynamisk kraft og vil på
nytænkende vis indsamle, registrere, bevare,
debattere, forske i, formidle og synliggøre
kulturhistorien.
Visioner:
Horsens Museum vil være Danmarks center for
viden om fængsler og straf.
Horsens Museum vil både på museet, i byrummet

og i landskabet tilbyde kvalitetsfyldte oplevelser,
der giver historisk viden, identitet og
samfundsmæssig indsigt.
Horsens Museum vil arbejde med en høj faglig
kvalitetsudvikling inden for de 5 hovedsøjler:
indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling.
Horsens Museum vil samarbejde aktivt med og
servicere borgere, erhvervsliv, universiteter, andre
museer og arkiver samt offentlige myndigheder, der
ønsker historisk og arkæologisk bistand.
Horsens Museum vil arbejde videre på, at
museets viden bliver digitalt tilgængelig, ikke
mindst på nye formidlingsplatforme.
Horsens Museum vil arbejde for, at afdelingen
Byarkivet også bliver stadsarkiv efter arkivlovens §
7.
Fagligt ansvarsområde:
Horsens Museum har arkæologisk ansvarsområde i
Hedensted og Horsens Kommuner samt nyere tids ansvar
i Horsens Kommune (Glud Museum har nyere tids ansvar
i Hedensted Kommune).
Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side)
Ud over at fortælle Horsens og omegns arkæologi og
historie gennem undersøgelser, forskning og
formidling og perspektivere denne i forhold til
verden omkring os, mener vi, at historien om fængsel,
straf og magt er den ene historie, vi om et par år
vil kunne fortælle eminent godt i Horsens og som
andre museer ikke har hverken forudsætninger eller
museumsgenstande til at illustrere på dette niveau.
Foreløbig lægges hovedvægten på at få genstandene i
den store Fængselssamling registreret, men nyskabende
initiativer er allerede gået i gang på det
formidlingsmæssige område, således pr. 2/4 2011
www.fængslet2.dk, en digital udstillingsplatform, der
i de kommende år (under forudsætning af ekstern
finansiering) tænkes videreudviklet med blandt andet
brugerinddragende initiativer og
undervisningsmateriale for Folkeskolens
udslusningstrin og ungdomsuddannelserne. Desuden er
en udstilling, som blandt andet inddrager 3D
projektion i legemsstørrelse planlagt til åbning
medio 2011. Udviklingsprocessen hen mod dette center
vil ske sammen med samarbejdspartnere med
komplementær viden og interesser.
Vi har helt klart den holdning, at et museum ikke er,
hvad der sker indenfor mure, men en kombination af
genstande, kulturmiljøer og medarbejderes kundskab og
formidling. Vi vil fortsat lave udstillinger og
aktiviteter for gæster på museet men i lige så høj
grad møde mennesker med historier dér, hvor de færdes
til daglig i byrummet og på landet.
Museets anden satsning i planperioden er at sætte

fokus på Middelalderen, både forskningsmæssigt og
formidlingsmæssigt.
Museet vil desuden i den kommende planperiode
undersøge mulighederne og perspektiverne i et nærmere
samarbejde med andre museer.
INDSAMLING
Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi.
Status og aktuelle udfordringer:
Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)?
Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider)
Den arkæologiske samling afspejler fint det
geografiske ansvarsområde og ændringerne i dette
gennem tiden. Kronologisk og emnemæssigt er samlingen
godt dækket ind, og den rummer kun meget få
genstande, der ikke stammer fra ansvarsområdet.
Specielt stærkt står samlingerne af
hjortetaksredskaber fra ældre stenalders submarine
bopladser i kraft af genstande indkommet ved
opmudring i fjord og havn samt fra skallegravning.
Tragtbægerkultur er væsentligt repræsenteret med et
stort keramikmateriale fra megalitgrave. Ældre
Bronzealders bronzer fra gravfund står også stærkt i
form af primært genstande fra Dr. Lindemanns
samling . Udgravningen af Hedegård-gravpladsen 1986-
92 har gjort den sent førromerske samling
spektakulær, hvilket bl.a. har ført til
internationale udlån. Senest har en række
kirkegårdsudgravninger bevirket, at samlingen af
skeletmateriale (der opmagasineres eksternt) står
stærkt for middelalder og renæssance.
Aktuelle udfordringer
De arkæologiske genstande er fra nogle undersøgelser
meget omfattende. Over 95% af de indkomne genstande
stammer fra lovbundne nødudgravninger . Museet
følger nøje den nationale debat omkring indsamling af
arkæologiske genstande og vil i 2011 lave en
skriftlig indsamlingspolitik på området.
Nyere tids samlingen er præget af borgerskabskultur
før 1900, men efter 1985 har museet med en bevidst
mere bred indsamling søgt at rette op på dette.
Flg. større og væsentligere genstandsgrupper i
samlingen kan nævnes:
Tekstiler fra 1700-tallet og frem, ca. 2000-
2500 museumsnumre. Samlingen er meget bred både i tid
og typer, den spænder f.eks. fra silkekjoler over
uniformer til bomuldsbleer, dog er arbejdstøj svagt
repræsenteret i samlingen. (Gælder dog ikke
Fængselssamlingen)
Møbler fra 1600 til 1900 ca. 130 genstande. En
god samling af såvel finere borgermøbler som
bondemøbler.
Malerisamling ca. 400 genstande.
Vitus Bering relaterede genstande.
Enestående samling sølv fra Horsens-mestre fra
1600-tallets slutning og frem. Ca. 500 sølvgenstande
samt værktøj mv. fra sølvsmedeværksted. Samlingen er
alsidig og dækker både bestik, pragtterriner og

ordopsatser.
God mønt- og medaljesamling, ca. 1300 genstande
samt 4 mapper med pengesedler.
Genstande fra Kina, hjemtaget i slutningen af
1800-tallet af Theodor Løwenstein, der donerede
pengene til bygningen af museet, ca. 150 genstande.
God legetøjssamling fra 1880 og frem ca. 750
museumsnumre. Samlingen fordeler sig godt på perioden
og dækker både pige-, drenge- og mere kønsneutralt
legetøj. Samlingen indeholder både hjemmelavet og
færdigkøbt legetøj.
Støbejernsovne fra sidste halvdel af 1600-
tallet til ca. 1900. En fin samling på 17 ovne.
En god samling lokal keramik (Annashåb, Danico
og Dagnæs) ca. 50 genstande.
Julegenstande, julepynt, julekalendere mv.
Samlingen dækker hele 1900-tallet og indeholder både
hjemmelavet og købt pynt. Den består af 325-350
genstande.
Et omfattende tegningsarkiv fra bygninger mv. i
Horsens og omegn særligt fra arkitekterne H.F.J.
Estrup, J.C. Clausen og Viggo Norn.
Museet får i løbet af 2011 yderligere 700 m2 nyt
magasin i etape 2 af Fælles Museumsmagasiner i Vejle.
Når magasinet står klar, er det planen at overflytte
nyere tids mindre genstande til de nye lokaler, og i
den proces skal samlingen revideres. Det kan ikke
udelukkes, at museet i denne proces vil søge om
kassation af nogle af disse genstande.
Aktuelle udfordringer
En stor del af museets samling dækker perioden før
1900. I planperioden vil derfor fortrinsvis fokuseres
på indsamling og undersøgelser fra senere perioder.
Horsens Museums Fængselssamling, som de næste par år
vil være under registrering og opbygning, kommer
skønsvist til at rumme ca. 12.000 genstande, der er
indsamlet på 2 forskellige måder: Fængselssamlingen,
som Direktoratet for Kriminalforsorgen overdrog til
Horsens Museum i 2010, er indsamlet over en periode
på ca. 50 år, og dækker både kronologisk og (især)
sagligt bredt. Horsens Museums egne
undersøgelsesbaserede indsamlinger i fængslet
supplerer fængslets egen indsamling.
Fængselssamlingen kommer til at bestå af genstande,
som alle er geografisk knyttet til Statsfængslet i
Horsens. Kronologisk dækker genstandene den periode,
hvor Statsfængslet blev brugt som fængsel, det vil
sige perioden 1853 til 2006, men enkelte genstande er
en smule yngre eller ældre. Emnemæssigt er samlingen
også meget bred, og den vil i fuldt registreret stand
være af enestående format også i international
sammenhæng. Der arbejdes på at etablere samarbejde
omkring fortsat indsamling i det nye Statsfængslet
Østjylland , der også ligger i museets ansvarsområde.
Byarkivets samling dækker overvejende perioden fra
1800-2009. Den del af samlingen, som hidrører fra
Horsens Museum, har sit tyngdepunkt i årene mellem
1800-1900, og udgøres for hovedpartens vedkommende af
privatarkiver. Den del af samlingen, som hidrører fra
den forhenværende Arkivforeningen, udgøres af
privatarkiver, et enkelt virksomhedsarkiv og rigtig
mange foreningsarkiver. Den samling, som Byarkivet

siden 1986 har etableret, udgøres af mange
virksomhedsarkiver samt foreningsarkiver og
privatarkiver fra ca. 1850 til 2009. Heri indgår også
tre meget store fotografarkiver.
Generelt må samlingerne siges at stå i et fornuftigt
forhold til museets ansvarsområde. Hvad det
geografiske område angår, er der kun i ringe grad
genstande i samlingen, som ikke stammer fra museets
ansvarsområde.
Kassation
Vi mener ikke, at der i museets samlinger er større
og væsentlige dele, der burde udskilles/ kasseres.
Dette arbejde har i vidt omfang allerede fundet sted
i forbindelse med museets overflytning af en del af
magasinet til 700 m2 i Fællesmagasinet i Vejle.
Blandt arkivalierne, der opbevares på Byarkivet, kan
en del uden problemer udskilles/kasseres. Det drejer
sig om en lang række kopier, som blev indlemmet i de
første år, hvor det foreningsdrevne arkiv eksisterede
(1979-1986), og som senere er indlemmet i original
version.
Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af
værker og genstande (max ½ A4-side)
Nu er det sjældent, at vi samler enkeltstående
værker og genstande ind. Vi laver undersøgelser og
samler i den forbindelse tilhørende genstande til
museumssagen ind. Der sker kun yderst sjælden
passiv indsamling, og alle tilbudte gaver bliver
konkret vurderet af museets arkæologer eller
historikere. Vurderingen foretages i forhold til
museets overordnede strategier og handleplaner og i
forhold til, hvad der allerede findes i museets
samling eller i Museernes samlinger .
Alle sager skal have lokal tilknytning, dvs. enten
være fremstillet eller anvendt i museets
ansvarsområde eller på anden måde være relevant for
museet. Hvis ikke henvises til andre relevante
museer.
Museet køber af og til ældre Horsenssølv på auktion,
her prioriteres produkter af de Horsensmestre, der
mangler eller ikke er så godt repræsenteret i museets
sølvsamling.
Da museet efter donationen af den store
fængselssamling må bruge mange kræfter på
basisregistrering af denne, er aktiv indsamling af
andre genstandsgrupper nedprioriteret de kommende 4
år.
Museet vægter den arkæologiske metodeudvikling højt.
I forbindelse med indsamling har dette stor betydning
på 2 områder i undersøgelsesvirksomheden: Dels satser
vi
på indsamling af digitale data, dels på indsamling af
mange naturvidenskabelige prøver.
Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max
½ A4-side)

Grundet indsamlingsfællesskaber med andre museer i
området er der genstandsgrupper, som museet henviser
til samarbejdspartnere. Det gælder særligt:
industri (som indsamles af Industrimuseet i
Horsens)
landbrug (som indsamles af Glud Museum)
Indsamlingsfællesskabet stammer fra et samarbejde
mellem museerne i det gamle Vejle Amt. Der er efter
kommunalreformen ikke taget stilling til, hvilken
form samarbejdet nu skal have, idet vi (som et af tre
museer fra det gamle Vejle Amt) er havnet i Region
Midt. Dette har medvirket til, at vi er blevet mere
orienterede omkring museumssamarbejder nord og vest
på mod tidligere mod syd.
Ved accession i Fængselssamlingen er vi meget
opmærksomme på, at også Kroppedal Museum i et mindre
omfang indsamler fængselsrelaterede genstande en
egentlig fordelingsnøgle museerne imellem er endnu
ikke udarbejdet. Vi vurderer dog, at samlingen fra
Statsfængslet i Horsens er andre samlinger overlegen,
og at et tilhørsforhold i en sammenhæng en
museumssag - stadig er en vigtig parameter for, at
genstanden indsamles. Der findes adskillige mindre
samlinger tilknyttet landets fængsler. Horsens Museum
samarbejder med disse, men da deres samlinger ikke er
statsanerkendte, er det svært at indregne disse
samlinger i et fællesskab. Det samme gælder for
Politihistorisk Museum, der har en anselig samling.
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:
Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte
satsningsområder (max 2 A4-sider)
Generelt 2011-2014:
Da en stor del af museets samling stammer fra
perioden før 1900, vil vi i planperioden indenfor
nyere tid fortrinsvis fokusere på indsamling og
undersøgelser fra senere perioder. (uddybes nedenfor)
I alle årene 2011-2014 vil indsamling af genstande
med relation til fængselshistorien blive prioriteret
meget højt. Sigtet er at udfylde huller i det
eksisterende materiale, men også at få gennemført
interviews, der bidrager til viden om genstandene.
Højt prioriteret er at få et samarbejde i stand med
Statsfængslet Østjylland , der også ligger i museets
ansvarsområde, således at indsamlingen og museets
dokumentation af hverdagslivet i et dansk fængsel kan
fortsættes fremover.
I alle årene 2011-2014 vil museet prioritere
indsamling af genstande og historier, der kan være
med til at belyse Horsens By s imageskifte fra
fængselsby til kulturby i projektet Fængslet og
Byen . Accession af genstande til sølvsamlingen og af
Vitus Bering relaterede genstande fortsættes.
Tilvæksten af arkæologiske genstande er langt
overvejende knyttet op på de lovbundne undersøgelser,
og derfor kun i meget begrænset omfang indenfor
museets egen prioritering.
Selvvalgte målrettede undersøgelser i forbindelse med
forskningsprojekter kan kun i meget begrænset omfang

forventes at medføre accession af genstande. De
skitserede arkæologiske forskningsprojekter drejer
sig næsten udelukkende om behandling af allerede
udgravet materiale.
Satsningsområder:
2011
Forskningsprojekt: Boller Slot mennesker,
magt og muld i 650 år . Fotokampagne med efterlysning
i medier og aktiv indsamling af fotos, der kan belyse
stedets udvikling. Samtidig gennemføres interviews af
personer, der har haft tilknytning til stedet.
Der skal udarbejdes en nedskreven
indsamlingspolitik for det arkæologiske arbejde. I
denne proces overvejes, om de nuværende (ikke
nedskrevne, men mundtligt overleverede) strategier
fortsat skal være gældende, eller der evt. skal
differentieres ml. materialegrupper.
Egne mindre undersøgelser af ødekirker og
kirkegårde, da dette område er særligt prioriteret
forskningsmæssigt i planperioden og skal anvendes til
udstilling i 2012.
Indsamling af interviews, der er nødvendige
for registreringen af Fængselssamlingen. I første
omgang vil der være tale om tidligere ansatte,
derefter tidligere indsatte.
Målrettet indsamling af viden og fotos til
udstillingen Fængselsbørn (arbejdstitel) der åbner
i 2013.
2012
Fortsat målrettet indsamling af viden og fotos
til udstillingen Fængselsbørn .
2013
Målrettet indsamling af indvandrer- og
flygtningekvinders erindringer om husarbejde og
madlavning (både i hjemlandet og i DK) i årene 1950-
2010 i form af interviews og nedskrevne erindringer.
Indgår i projektet: Husarbejde og husarbejdets
forandringer .
Målrettet indsamling af viden, erindringer og
genstande som del af forskningsprojektet Fængslet og
Byen .
2014
Fortsat målrettet indsamling af indvandrer- og
flygtningekvinders erindringer 1950-2010 i form af
interviews og nedskrevne erindringer. Indgår i
projektet: Husarbejde og husarbejdets forandringer .
Fortsat målrettet indsamling af viden,
erindringer og genstande som del af
forskningsprojektet Fængslet og Byen .
Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for
de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)
Museets indsamlingsstrategi for de næste 4 år satser
stort og næsten entydigt på Fængselssamlingen. Og da
der i de kommende år skal bruges mange kræfter på
basisregistrering af denne samling, prioriteres aktiv
indsamling af andre genstandsgrupper lavt i de
kommende 4 år. Vi mener, at denne prioritering hænger
godt sammen med dels visionen om at blive Danmarks
center for viden om fængsler og straf, dels med
strategien for de øvrige hovedopgaver, hvor også
fængselshistorien og genstandene, der belyser denne,
er opprioriteret. Indsamling i forbindelse med øvrige

forsknings- og formidlingsprojekter finder dog stadig
sted.
Indsamlingsstrategien for arkæologien vil i høj grad
være bestemt af udefra kommende opgaver, som museet
ikke har indflydelse på. Der satses dog på egne
mindre undersøgelser af og indsamling af materiale
fra middelalderens ødekirker og kirkegårde, da dette
område både undersøgelses- og formidlingsmæssigt vil
være prioriteret i de kommende 4 år.
Byarkivet vil i planperioden indsamle arkivalier, der
har med det pågående arbejde med havebrug at gøre,
samt hvad der har med indvandrerkvinders dagligdag at
gøre. Endelig vil Byarkivet til stadighed indsamle
kilder til dækning af de huller, der er i arkivets
samling.
KONSERVERING OG BEVARING
Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi.
Status og aktuelle udfordringer:
Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings-
/bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering
(max 2 A4-sider)
De seneste år er der brugt meget tid på at overflytte
nyere tids større genstande fra et utidssvarende
magasin til Fællesmagasinet i Vejle, desuden er alle
nyregistrerede nyere tids mindre genstande (både
indhentet registreringsefterslæb og nytilkomne)
overført til Fællesmagasinet.
Konserveringscenteret i Vejle har i 2010 udarbejdet
en bevaringsplan for museet, hvori det sammenfattes:
Det igangværende arbejde med at forbedre magasin og
udstillingsforholdene på Horsens Museum er meget
vigtigt, idet dette er af afgørende betydning for at
hæve bevaringstilstanden af museets genstande. Der
arbejdes fra museets side meget bevidst med dette
indsatsområde, og der er gennem de sidste år gjort et
betydeligt arbejde for at nedlægge dårlige magasiner
og gennemgå, rengøre og overføre genstandene til nye
velegnede magasiner. Aktuelt afventer man byggeriet
af 2. etape af Fællesmuseumsmagasiner. Hertil skal
genstandene fra nyere tids magasin i kælderen på en
skole overflyttes, og desuden skal genstandene fra
Fængselsmuseet for en stor del have permanent
opbevaring i Fællesmagasinet.
Gennemgangen af Horsens Museums udstillinger viser,
at der er nogle indbyggede problemer med bygningen,
som er vanskelige og bekostelige at forbedre, bl.a.
er den store indgang direkte udefra et problem, når
luftfugtighed og temperatur skal holdes konstant.
Ovenlysvinduerne har ligeledes været et problem, men
her er der lavet forbedringer, så der ikke
umiddelbart ses alvorlige problemer.
Pga. af især de dårlige klimatiske forhold og det
store lysindfald er lokalerne, der anvendes til
opbevaring af Fængselssamlingen (Fængslets tidligere
lager), ikke egnet som museumsmagasin, men det
igangværende arbejde med at rengøre og pakke
genstandene og forbedre forholdene for genstandene
skal fortsættes. Eftersom visse materialetyper er

mere sårbare end andre overfor de dårlige
klimaforhold i Fængselsmuseets magasin, bør det
desuden være et indsatsområde at prioritere hvilke
genstande, der skal overflyttes til Fællesmagasinet i
Vejle først.
I bevaringsplanen er udarbejdet en skematisk
opsummering af de væsentligste indsatsområder, og
museet vil selvfølgelig bruge planen som manual og
prioriteringsværkstøj for det videre arbejde med
samlingen i de kommende år.
For at prale lidt, vil vi lige nævne, at der i den
medfølgende mail fra Konserveringsværkstedet står:
Der er jo faktisk meget lidt at komme efter, for I
har bare nået så meget godt de sidste 6-7 år!
Nogle problemer er dog påpeget i både museets
kvalitetsvurdering og i bevaringsplanen, bla.
manglende brandalarmer på Byarkivet. Da fremtiden for
Byarkivet i de nuværende lokaler er usikker, kan det
ikke forsvares at installere kostbart udstyr, derfor
undersøges i stedet pt. muligheden for at flytte
Byarkivet til brandsikrede lokaler sammen med Horsens
Bibliotek.
En anden form for samlinger, er ansvarsområdets
stående kulturarv. Vi har omkring kapitel 8 arbejdet
som også konkluderet i Kulturarvsstyrelsens
kvalitetsvurdering i 2009- et særdeles godt
samarbejde med Horsens Kommune og arbejder aktivt på
at vedligeholde dette. Museet vil således i 2011
indgå i en arbejdsgruppe vdr. udpegning til fremtidig
kommuneplantillæg af landsbyafgrænsninger på de 60
landsbyer i kommunen. Vi arbejder på at få samme gode
samarbejde med Hedensted Kommune omkring det
arkæologiske kap. 8 arbejde. Det er godt i gang. Pt.
undersøges også muligheden for en fælles
opgavevaretagelse omkring kap. 8 arbejdet med Glud
Museum, der har ansvar for nyere tid i Hedensted
Kommune.
Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for
eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4-
sider)
Uddrag fra Konserveringsværkstedet i Vejle s rapport
udarbejdet til brug for Kulturarvsstyrelsens
kvalitetsvurdering af Horsens Museum i 2009, citat:
Horsens Museum har magasiner i Fælles
Museumsmagasiner i Vejle, i to rum i kælderen under
Bankagerskolen i Horsens og på Fængslet.
På Bankageskolen i det store rum (165 kvm) opbevares
mindre genstande fra nyere tid på reoler. Magasinet
bærer præg af, at man forventer at flytte ud af det
og overføre genstandene til fællesmagasinet ved
Lysholt. I det lidt mindre rum (121 kvm) er der for
nylig indrettet et arkæologisk magasin med
kompaktreoler. Det er meget ryddeligt og ideelt
indrettet med kompaktreoler. Magasinernes
luftfugtighed ligger normalt på omkring 40 %, som er
udmærket for arkæologiske samlinger, men på
besøgsdagen i september måltes 57%, og temperaturen
var 21 grader. På magasinet lugter der noget af

tobaksrøg. Det stammer fra skolens rygerum, som
findes lige udenfor magasinet, og hvor der dagen lang
er åben dør til en udvendig trappeopgang. Rygerummet
udgør således både en forhøjet risiko for brand og
tyveri. Der er ikke problemer med skadedyr på
magasinerne under skolen.
På Fællesmagasinet har museet 715 kvm magasinplads,
hvor især større genstande fra nyere tid, tekstiler
og malerier er opbevaret. Der er nem tilgængelighed
til samlingerne, klimaet er stabilt og tørt omkring
50 %. Der er rent og frit for skadedyr.
På Fængslet er der opbygget et nyt magasin, som dels
fungerer som opbevaringsmagasin for samlingen fra
Statsfængslet, dels foretages der indsamlings- og
registreringsarbejde. Det er et meget omfattende
arbejde, som udføres med stort fokus på præventiv
bevaring. Ved indkomst placeres genstandene i det
første store rum, accessionsrummet (ca. 1040 kvm). De
rengøres, og der sker en omhyggelig udvælgelse af,
hvilke genstande, der skal registreres og hvilke, der
skal kasseres. Herefter pakkes genstandene og sættes
i den rene zone, som er et rum på 490 kvm. Der gøres
rent i magasinet hver 14. dag, der er gode
transportforhold, og der er ikke tegn på
fugtproblemer eller på skadedyr.
Konklusion
Der er ikke væsentlige problemer med Horsens Museums
udstillings- og opbevaringsforhold. De problemer, der
har været, er det lykkedes museet at få styr på i
løbet af de sidste år.
Man har fået nye store opgaver, som registrering og
opbevaring af Fængselsmuseets store samling, som
kunne akkumulere væsentlige bevaringsmæssige
problemer. Men her har man med små midler taget hånd
om både håndtering og opbevaring, på forbilledlig
vis.
Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende
konservering og bevaring (max ½ A4-side)
Horsens Museum er partner i Konserveringscenteret i
Vejle, der oprindeligt dækkede museerne i Vejle Amt.
Museumschef Anne Bjerrekær sidder i centerets
bestyrelse, der sætter de overordnede rammer og
vilkår for centerets arbejde. Museet får stort set al
konserveringsarbejde udført der, og samarbejdet med
Konserveringscenteret og de øvrige museer/arkiver kan
kun beskrives som fortræffeligt. Vi har ingen planer
om ændringer på det punkt.
Horsens Museum er ligeledes partner i Fælles
Museumsmagasiner i Vejle, hvor vi var med i en andel
på 700 m2 i første etape, og nu skal deltage med
yderligere 700 m2 i den nye etape 2, der forventes
klar til indflytning senest i 2012. Det er ønsket med
tiden at få hele museets genstandssamling samlet i
Fællesmagasinet.
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:
Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende
planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med
henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider)

En kun foreløbig gennemgang af den nyligt udarbejdede
bevaringsplan har ligget til grund for flg.
prioritering. Justeringer og tilføjelser vil komme
til, når vi i 2011 får tid til at studere
bevaringsplanen grundigt:
2011
Gennemgang og overførsel af genstande, især
ældre tekstiler, der har ligget uregistrerede hen på
museet siden før 1985. Overvejelser om kassation.
Genstande overføres løbende (som tidligere) til
Fællesmagasinet i takt med, at de bliver registreret.
Museets sølvudstilling. En dårligt fungerende
montre skal udskiftes/efterses, og
Konserveringsværkstedet skal fremover ½ årligt se til
montrerne og sørge for, at systemerne virker.
Fotos og glaspladesamling fra
Fængselssamlingen overføres efter endt registrering
til kølemagasinet i Fællesmagasinet. Overførsel af
mindre genstande fra Fængselssamlingen til
Fællesmagasinet påbegyndes i mindre grad, større
indsats afventer nyt magasinbyggeri 2012.
Dragtsamlingen fra Fængselssamlingen overføres
efter endt registrering til Fællesmagasinet.
Fængselshistorien vil udstillingsmæssigt være
satsningsområde i hele planperioden (2011-14), og
væsentlige genstande fra fængselssamlingen vil derfor
blive prioriteret til konservering i disse 4 år,
således at de kan benyttes i disse udstillinger.
Konserveringsbehov og udstillingspotentiale vurderes
ved den løbende registrering af Fængselssamlingen.
Originaldias og originaltegninger på
plastmateriale fra arkæologiske undersøgelser scannes
og overføres efterfølgende til mere egnet
opbevaringsklima på Fællesmagasinet.
2012
Nyere tids mindre genstande, der pt. opbevares
i kælderlokaler på en skole i byen, skal gennemgås,
fotograferes, revideres og overflyttes til etape 2 i
Fællesmagasinet i Vejle. Kassation overvejes løbende.
Det er muligt, at opgaven påbegyndes allerede i 2011.
Der arbejdes hele tiden på at forbedre klimaet
for genstandene i museet. Det undersøges, hvor dyrt
projektet med en sluse omkring yderdøren som
foreslået i bevaringsplanen - vil være, og der søges
evt. midler til at gennemføre det. (Hvis tid, måske
allerede 2011?).
I forbindelse med en større udstilling om
Middelalderen vil også genstande til denne udstilling
blive prioriteret til konservering (evt. allerede
2011?)
Museets stensamling. Museet har en samling af
ca. 60 større genstande af sten: gravsten, kværnsten,
byggesten mm. der pt. befinder sig under kummerlige
forhold udendørs bag ved museet. Samlingen skal
gennemgås, stenene identificeres og der skal tages
stilling til de enkelte stens fremtidige placering,
de fleste skal givetvis flyttes på det nye magasin.
(Højt prioriteret opgave, stenene tager formentlig
ikke skade af at ligge udendørs, men vi har ikke
plads til stenene inden døre, før vi får det nye
magasin i 2012)
Fortsat fra 2011. Originaldias og
originaltegninger på plastmateriale fra arkæologiske
undersøgelser scannes og overføres efterfølgende til

mere egnet opbevaringsklima på Fællesmagasinet.
2013
Fortsat fra 2012: Mindre genstande fra
museumssager fra nyere tid, der pt. opbevares i
kælderlokaler på en skole i byen, skal fortsat
gennemgås, fotograferes, revideres og overflyttes til
etape 2 i Fællesmagasinet i Vejle. Kassation vil
forekomme.
Når dette projekt er færdigt, skal det
fraflyttede rum nyindrettes med kompaktreoler og
rumme accessionen fra arkæologiske museumssager.
Overflytning af Fængselssamlingen på
Fussingsvej til Fællesmagasin i Vejle starter. Der
skal udarbejdes en prioriteret rækkefølge for
overførsel baseret på hvilke genstande, det vil få
bedre opbevaringsvilkår i Fællesmagasinet.
2014
Fortsat overflytning af Fængselssamlingen til
Fællesmagasin
Museets s/h negativsamling overføres til
kølerum på Fællesmagasinet
Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision
og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)
Vi har de senere år brugt mange kræfter på at gå
samlingerne igennem, indhente registreringsefterslæb
og sikre vore genstande gode opbevaringsforhold. Vi
mener, de er helt essentielle for museets eksistens,
og for at museet kan varetage arbejdet med de andre
hovedopgaver. Vi mener selv, at vi sammen med
Konserveringscenteret - faktisk er nået langt på
området.
Museet vil i planperioden fortsat bruge betydelige
ressourcer på at sikre museets genstande bedre
opbevaringsforhold. I 2012 vil museets nye del i
etape 2 i Fællesmagasinet i Vejle være
indflytningsklar, og da der for at udnytte pladsen
bedst er aftalt kaos-lagerstyring som princip for
magasinet, vil der formentlig også skulle bruges en
del tid og kræfter på at indarbejde lagringssystemer,
der kan "tænke sammen med" Regin.
Der er i planperioden i alle hovedopgaver meget fokus
på Fængselssamlingen, således også indenfor
konserveringsområdet.
Der er ved hjælp af nedprioritering af indsamling af
andre genstande (se afsnit om indsamling), givet tid
og plads til konserverings- og bevaringsarbejdet.
REGISTRERING
Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi.
Status og aktuelle udfordringer:
Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side)
Museets sagsstyring og registrering sker udelukkende
i Regin, og alle oplysninger om registrerede
genstande fra blå kort er for længst overført
dertil. Alle sager (undtagen person-følsomme) er
publiceret i Museernes Samlinger. Museet har

udarbejdet en intern Regin-manual for Horsens Museum,
som samtidig er manual for museets indkomst- og
registreringspraksis. Ligeledes er formuleret en
indsamlingspolitik for arbejdet med de nye genstande
i Fængselssamlingen. Efter samråd med
Kulturarvsstyrelsen er der, af fortrolighedshensyn
omkring personfølsomme oplysninger, i 2009 oprettet
et særligt akronym til Fængselssamlingen (HOMF), men
grundlæggende er systemet det samme, som gælder for
Horsens Museums samling (HOM).
Museet benytter siden 1985 et hovednummersystem med
foranstillet akronym. Vi arbejder med åbne sager,
dvs. fremkommer senere mere dokumentationsmateriale
vedr. samme sagerne (lokalitet / giver) registreres
dette materiale normalt under den gamle sag.
Siden 2009 registreres alt fra arkæologiske
undersøgelser i MUD med efterfølgende overførsel af
posterne til Regin.
Byarkivets samling registreres i Arkibas. Museet vil
i 2011 i samråd med andre museer med lign.
problemstillinger tage stilling til, om arkivalier
fortsat skal registreres i Arkibas, eller på sigt
ønskes sidestillet med museumsgenstande og indlemmet
i Regin. Foreløbig betragtes arkivalierne ikke som
museumsgenstande.
Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og
Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4-
side)
Horsens Museum lovede i 2009, at indberetninger til
det centrale register skulle være afsluttet med
udgangen af 2015. Der er imidlertid sket meget, siden
vi indberettede!! Museet modtog i januar 2010 en
enestående samling, der er skabt på Statsfængslet i
Horsens, og som skønnes at rumme mindst 12.000
genstande. Derfor er vores tidsplan væltet!
Men allerede ved udgangen af 2010 forventes op imod
2200 af disse genstande at være registreret i Regin
og indberettet til museernes samlinger (dog ikke
personfølsomme sager/genstande). Vi prioriterer
således arbejdet meget højt, og planlægger stadig
(forudsat vi kan have samme medarbejderstab) at kunne
nå ca. 2500 genstande om året, og således kunne nå
alle indberetninger senest i 2015.
Det største indrapporterede efterslæb i
indberetninger var de kun analogt registrerede
arkæologiske genstande fra tidsrummet 1985-1992, hvor
efterslæbet blev skønnet til ca. 30.000. Målet for
antallet af overførsler pr. 31/12 2010 er allerede
nået, og resten af opgaven er beskrevet indenfor
planperioden.
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:
Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt
registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende
planperiode (max 1 A4-side)
2011
Registrering i Regin af genstande, der kun er
registreret på lister i museumssagerne.

Museet har ikke nogen opgørelse af det absolutte
antal genstandsnumre for de ældre arkæologiske sager,
hvilket blev kritiseret i museets kvalitetsvurdering
2009. Vi er derfor pt. i gang med at optælle og
registrere genstande på disse analoge sager. Arbejdet
forventes færdigt allerede i 2011.
Digital konvertering af arkæologiske data til
Regin. Museet vil i årene 2011-2012 satse på
konvertering af digitalt registrerede arkæologiske
genstande til regin. Dette udviklingsarbejde
foretages i samarbejde med Museum Sønderjylland,
Museet på Koldinghus og Sønderskov Museum, og både i
2010 og 2011 har KUAS bevilget penge til arbejdet.
Hvis denne plan holder, så er alle Horsens Museums
arkæologiske genstande lagt i Regin pr. 31. dec. 2012.
Gennemgang/overførsel/flytning af ca. 3450
digitale genstandsbeskrivelser af nyere tids
genstande til Regin. Beskrivelserne er siden 2006
foretaget i word-dokumenter (projektet udskydes
muligvis til 2012).
Afklaring af status på Byarkivets arkivalier.
Byarkivets samling registreres som nævnt i Arkibas.
Museet vil i 2011 i samråd med andre museer med
arkiver med lignende problemstillinger tage stilling
til, om arkivalier fortsat skal registreres i
Arkibas, eller på sigt ønskes sidestillet med museumsgenstande
og indlemmet i Regin. Foreløbig betragtes
Byarkivets arkivalier ikke som museums-genstande, og
de fremgår derfor ikke i tallene for
registreringsefterslæb. Vælges en fælles løsning med
udvikling af eksport fra Arkibas til Regin vil
Horsens Museum meget gerne indgå i et samarbejde
vedr. konvertering af data.
2012
Digital konvertering af arkæologiske genstande
til Regin afsluttes.
I 2012 og fremefter vil Horsens Museum forsøge
at indgå yderligere samarbejder med andre museer
vedr. konvertering af deres digitale registreringer
af andet end genstande fra arkæologiske udgravninger.
Hermed kan vi aktivt anvende den know-how, som er
blevet opbygget i forbindelse med museets egne datakonverteringer.
Dette indbefatter en aktiv deltagelse
i udviklingen af MUD, hvor næste store projekt er
opbevaring af digitale opmålingsdata.
2011-14
Der ligger en nøje prioritering bag den valgte
registreringsrækkefølge af genstandene i
Fængselssamlingen. Tre faktorer spiller ind:
1) Stor brugerbevågenhed (mange forespørgsler!)
omfatter især berømte fanger, disciplinære
strafferedskaber, slugte genstande samt fotografier
færdig ultimo 2010 /primo 2011.
2) Formidling. Genstande, der skal indgå eller
forventes at skulle indgå i en formidlingsmæssig
sammenhæng.
3) Bevaring. I bevaringsplan for Horsens Museum 2010,
s. 18 konkluderes, at "visse materialegrupper er mere
sårbare end andre overfor de dårlige klimaforhold i
lageret, og bør overflyttes til Fællesmagasinet
først".
Registreringen fortsætter i 2011-12 med
dragtsamlingen, billedkunst, sygeafdelingen, kirken,
skydekælder og inspektørkontor.

FORSKNING
Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi.
Status og aktuelle udfordringer:
Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider)
I Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering fra 2009
konkluderes:
Om den arkæologiske forskning:
Den sagkyndige bedømmelse af museets arkæologiske
forskning viser, at museet forsker på alle niveauer,
og kan levere relevante og kvalificerede bidrag på
væsentlige faglige områder. Bedømmelsen viser også,
at museet ikke har udnyttet det forskningsmæssige
potentiale i de senere års mange arkæologiske
undersøgelser. Museet bør opprioriterer dette område
og sørge for at få samlet op på den indhøstede viden
og få den publiceret og fagfællebedømt.
Om forskning indenfor nyere tid:
Bedømmelsen af museets forskning indenfor nyere tid
viser, at museet leverer forskning af alle kategorier
indenfor sit ansvarsområde, men med hovedvægt på
snævre områder i Horsens ældre historie. Egentlige
problemformuleringer savnes generelt og forskningen
afspejler ikke altid de satsningsområder, der er
beskrevet i museets arbejdsplan.
Vi har i denne arbejdsplan prøvet at forholde os til
kvalitetsvurderingens anbefalinger og planlagt de
kommende 4 års arbejde derefter. Den store udfordring
bliver helt sikkert at finde finansiering til alle de
skitserede projekter. Derudover er der en stor
udfordring i at få forskning og formidling til at
spille bedre sammen, som påpeget i
Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museet i
2009 (nærmere beskrevet under formidling).
Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale
samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning
(max 1 A4-side)
Hvor det er muligt (og relevant), søger museet altid
samarbejdspartnere.
I forbindelse med de senere års forskning indenfor
nyere tid, har specielt Center for
Herregårdsforskning været samarbejdspart.
Museum Sønderjylland. (Projekt omkring bog om dansk
stentøj, museets arkivar er bidragsyder og redaktør).
Demensplejehjemmet på Boller (Boller Slot
mennesker, magt og muld i 650 år).
Peter Ulf Møller og Natasha Okhotina Lund,
forskningsprojekt med udgivelse af arkivmateriale om
Vitus Berings rejser. Museet er pt. ikke selv
forskningsaktiv, men lukrerer på forskningen (Museet
får mange internationale forespørgsler om stort set
alt vdr. Bering).
Indenfor den arkæologiske forskning har museet gang i

flg. partnere og samarbejder:
Museet har derfor valgt at opprioritere dette område
indenfor de næste 6-8 års forskning. Vi ønsker bl.a.
Radoslaw Grabowski, Umeå Universitet (Ph.d. projekt
om arkæobotaniske undersøgelser).
Herning Museum, Silkeborg Museum og Moesgård Museum
(Projekt om arkæobotaniske undersøgelser på
overgangen mellem senneolitikum og ældre
bronzealder).
Museum Sønderjylland, Sydvestjyske Museer, Varde
Museum, Hejmdal Archaeometry (Projekt om
stålproduktion i Middelalderen ledet af Horsens
Museum).
Schloss Gottorp, Odense Bys Museer, Sydvestjyske
Museer, Museum Østjylland (Projekt om
middelalderkeramik ledet af keramikgruppen under
Middeladerarkæologisk Netværk)
De arkæologiske museer i Region Midt (Projekt om
voldsteder ledet af styregruppe fra Holstebro Museum,
Viborg Stiftsmuseum og Moesgård Museum).
Herning Museum, Silkeborg Museum, Viborg
Stiftsmuseum, Olfert Voss (Projekt om jernudvinding i
Midtjylland ledet af Silkeborg Museum).
Ulla Mannering, Center for Tekstilforskning, Saxo
Inst. Københavns Universitet (Projekt om jernoxider
til farvning af tøj i jernalderen).
Moesgård Museum og Museum Østjylland (projekt om
middelalderlige forsvarskirker ledet af Moesgård
Museum).
Saxo Inst. Københavns Universitet, Holstebro Museum,
Ringkøbing-Skjern Museum, Herning Museum, Varde
Museum (Projekt om stolpehulsbælter ledet af
Ringkøbing-Skjern Museum).
Moesgård Museum (delvist marinarkæologisk projekt om
Horsens Fjord ledet af Moesgård Museum).
Landbohistorisk Selskab (projekt om: Vandrende,
krybende eller stedfaste landsbyer).
ADBOU samt Fysik og Kemi på Syddansk Universitet,
Panum Københavns Universitet, Nationalmuseet,
Skanderborg Museum og Museum Østjylland (projekt om
Middelalderens befolkning).
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:
Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-
årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)
Som tidligere citeret var konklusionen på
Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Horsens
Museum i 2009, at museet forsker på alle niveauer, og
kan levere relevante og kvalificerede bidrag på
væsentlige faglige område, men også at museet ikke
har udnyttet det forskningsmæssige potentiale i de
senere års mange arkæologiske undersøgelser.

at tage fat på en bearbejdning og publicering af de
senere års vigtigste fund fra museets udgravninger -
og sætte dem ind i en større sammenhæng.
Vi har valgt at samle både arkæologiske og nyere tids
projekter under 7 fælles temaer. Vi er klar over, at
antallet af projekter er voldsomt ambitiøst, men ser
realistisk projekterne udvikle sig i flere tempi.
Hovedparten af forskningsprojekterne vil desværre kun
kunne finde sted under forudsætning af ekstern
finansiering og vil også være afhængige af museets
fremtidige personalesituation.
Landbebyggelsens udvikling på Horsensegnen 500 BC
1950 AD:
Jernalderens bebyggelsesstruktur. Spatiale og
temporale undersøgelser belyst ud fra traditionelle
arkæologiske og tværvidenskabelige metoder, med
specielt fokus på bygningernes, gårdens og landsbyens
morfologi, samt den primære og sekundære
subsistensøkonomi. Del om Arkæobotanik er opstartet
2009 i samarbejde med Umeå Universitet. Omfattende
bearbejdning af nogle af museets største udgravninger
fra de senere år. 2011-2012
Vandrende, krybende eller stedfaste landsbyer?
Bebyggelsernes stabilitet på Horsens-egnen fra år 600-
1600 undersøges med inddragelse af stormandsgårdes,
herregårdes og kirkers indflydelse på
bebyggelsesmønstrene. Analysen foretages på baggrund
af det arkæologiske materiale samt retrospektive
analyser af kartografiske og skriftlige kilder. 2011-
2014
Middelalderens befolkning. Videnskabelig og
tværfaglig bearbejdning af stort og unikt, lokalt
humant skeletmateriale fra middelalderlige og senere
land- og bykirkegårde for at belyse sundhed og
sygdom, social mobilitet, demografi, lokal og
national udvikling i tid og rum. (se kapitel om
samarbejde).2013-14
Boller Slot mennesker, magt og muld i 650 år.
Forskningsprojekt, der ultimo 2012 munder ud i en
monografi om renæssancegården Bollers historie.
Bearbejdning af arkivmateriale skal sammen med
interviews med nulevende personer tegne et
helhedsbillede af gårdens stofmættede historie:
allerførst som magtcentrum for rigets øverste adelige
slægter, i 1600-årene ramme om en kongelig
ægteskabelig skandale, over lensafløsning til
husmandsudstykning og ikke mindst til den nutidige
anvendelse som demensplejehjem. (Center for
Herregårdsforskning). 2011-12
Byen i forandring socialtopografi 800-2010 AD:
Horsens by i forandring. Nyfortolkning af byens
organisering og socialtopografiske udvikling gennem
vikingetid, middelalder og renæssance, belyst gennem
de senere års skelsættende udgravningsresultater.
2011-14
Middelalderens befolkning (beskrevet ovenfor).
Forskningsarbejde og manuskriptudarbejdelse til bog
om Horsenskort og
prospekter 1581- ca. 2000. 2013-14
Fængslet og byen mellem myte og virkelighed. En
undersøgelse af synergien mellem det store statslige
velfærdssamfunds prestigeprojekt den forbedrende

straffeanstalt - og byen Horsens i perioden 1842-
2011, og om byens forandring fra fængselsby til
kulturby . Samarbejdspartnere bliver Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Horsens Kommune og i det
omfang, det er muligt, også Kroppedal Museum. 2014-15
Forskningsprojekt om indvandrere i Horsens.
Undersøgelse af madkultur og madens betydning.
Materialeindsamling i planperioden, først
forskningsbearbejdning i 2015.
Arkæologi og metallurgi:
Stålproduktion i middelalderen. Igangværende
projekt startet i 2010, (sm. m. Varde Museum,
Sydvestjysk Museum og Museum Sønderjylland +
Heimdal). afsluttes 2011.
Den midtjyske jernudvindings kulturhistorie fra
forhistorisk tid til renæssance. Nylige fund i
museets ansvarsområde har gjort det aktuelt at knytte
an til projekt sammen med Silkeborg, Viborg og
Herning museer. 2012-13
Gruber med jernoxider fra romersk jernalder.
Undersøgelse af spor efter produktion af farvestof.
(Center for tekstilforskning + måske museerne i Varde
og Viborg.) 2011-12
Med udgangspunkt i enestående lokalt fund fra
støbning af kronehalsring fra Bronzealderen ønskes en
metallurgisk, fremstillings- og støbeteknisk analyse
af bronzestøbefundets bestanddele: digler,
støbeforme, blæsebælgsbeskyttere, essesten og
slagger. 2012-13
Keramikstudier:
Etablering af lokal keramikkronologi for
jernalderen og undersøgelse af keramikkens
deponeringspraksis i samme periode. 2013-14
Keramik fra middelalder til nyere tid. Analyser af
keramik fra sluttede anlæg, bla. dateringer v.hj.a.
rehydroxationsanalyser. Samarbejdsprojekt i
keramikgruppen under Middelalderarkæologisk
Metodenetværk med henblik på etablering af national
online database for dateret keramik fra danske
middelaldergravninger. 2011-2014
Dansk og nordtysk lertøj. Bogprojekt, der tager
udgangspunkt i Ehlers stentøjssamling i Haderslev og
Louis Ehlers bog om lertøj. Omhandler lertøj, der
blev skabt i årene mellem 1600-1850. Bogen omfatter
også afsnit om middelalderens og renæssancens lertøj
samt om jydepotter. I alt 16 forfattere deltager og
beskriver lertøjet i et topografisk afgrænset område
og fremstiller og ajourfører de seneste års forskning
i emnet. Bogen er et samarbejde mellem museets
arkivar og Museum Sønderjylland. 2011
Den agrare økonomi og bebyggelsen i den sidste del af
neolitikum og begyndelsen af bronzealderen:
Delprojekt om periodens makrofossiler. Tager
udgangspunkt i udvalgte lokaliteter i Midt- og
Østjylland, hvor der er gjort enestående fund af
disse. Samarbejdsprojekt med Moesgård Museum,
Silkeborg Museum og Herning Museum. 2012
Undersøgelse af klokkebægerkulturens indflydelse på
udformningen af bebyggelsesstrukturen i
Sydøstjylland. 2011-14
Fyrstelige husholdninger:
Prinsesse Charlotte Frederikke s liv (1784-1840).
Fyrstelige husholdninger (del 2 - del 1 er udkommet

som monografi i 2006). Forskningsprojekt om prinsesse
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin og
Danmark (1784-1840) (den senere Chr.8. første
hustru). Projektet skal kortlægge og analysere de
netværker, som hun var under påvirkning af i sin
barndom og ungdom og de, som etableres omkring
hofholdningen dels i Horsens, hvor prinsessen levede
fra 1810-1829, dels i Rom, hvor hun levede de sidste
10 år af sit liv. 2011-2014.
Andre samarbejdsprojekter:
Fængselsbørn. Det nok dårligst belyste emne i
Fængselssamlingen: hvordan det påvirker børn, at mor
eller far er i fængsel? Fængselsbørnene er usynlige,
og emnet hidtil nærmest tabubelagt i det danske
samfund. Forskningsprojektet formidles i 2013 i
udstillingen Fængselsbørn (arbejdstitel).
Samarbejdspartnere bliver Direktoratet for
Kriminalforsorgen, organisationen KRIM og Institut
for Menneskerettigheder. 2012
¤ Benådet og udvist / Fangeflugt fra Fædrelandet
(arbejdstitel). Den danske stats immigrationspolitik
overfor indsatte og løsladte fanger, første del
omhandlende perioden 1850 - 1914.
Voldsteder i RegionMidt. Registrering, beskrivelse
og publicering at samtlige kendte. (alle museer i
regionen + center for borgforskning) 2011-13
Stolpehulsbælter (Ringkøbing-Skjern, Holstebro,
Herning og Varde museer + KU) 2011
Middelalderlige forsvarskirker. (Moesgård + Museum
Østjylland) 2011-12
Fjordens forhistoriske kystkultur (Moesgård) 2011
Indenfor dørene:
Museet har pt. permanente udstillinger om Vitus
Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for
de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)
Museets forskningstrategi tager overordnet
udgangspunkt i resultatet af Kulturarvsstyrelsens
kvalitetsvurdering fra 2009 og prøver at forfølge
nogle af de punkter, der blev anbefalet i denne. En
af de store opgaver bliver at publicere nogle af
resultaterne fra de mange resultatrige udgravninger,
som museet har gennemført i de senere år.
På nyere tids området prøver vi i planperioden at
koncentrere os om perioden 1900 og frem som også
anbefalet i kvalitetsvurderingen. Der er dog enkelte
undtagelser, der rækker længere tilbage i tid. Dette
er dog specielt projekter, der er startet op
tidligere. Vi lægger vægt på, at en del af
resultaterne løbende formidles også på museets
digitale platforme.
Med fokus på Fængselssamlingen og på Middelalderen
har vi arbejdet på at få forskning og udstillinger
til at hænge sammen. Og vi mener også, at de næste 4
års satsningsområder afspejles i museets
indsamlingspolitik.
FORMIDLING
Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi.
Status og aktuelle udfordringer:
Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider)

Bering, der var født i Horsens, en
legetøjsudstilling, hvor det er muligt at lege selv,
et sølvkammer, der fortæller om guldsmedehåndværket
og deres kunder, en oldtidsudstilling og en
middelalderudstilling samt mindre udstillinger af
malerier med dels lokal topografi, dels af mennesker
fra ansvarsområdet samt 2 større montrer, der bruges
til skiftende udstillinger. Op mod jul laves enten
julestue eller vises en juleudstilling. Desuden vises
1-2 særudstillinger om året, disse er næsten altid
produceret af museet selv. Byarkivet har ingen
permanent udstilling, men viser 1 særudstilling om
året.
I Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Horsens
Museum fra 2009 påpeges, at museets mange
formidlingsarrangementer har en god balance mellem
nyere tids kulturhistorie og emner fra
oldtid/middelalder. Derimod har museets
særudstillinger næsten udelukkende haft emner fra
nyere tid, der ofte har savnet forbindelse til
ansvarsområdet . I den kommende planperiode 2011-14
vil vi derfor arbejde på at få bedre balance mellem
perioderne, ligesom udstillingerne overvejende vil
udarbejdes ud fra museets ansvarsområder og
forskningsresultater. En af museets permanente
udstillinger er således allerede taget ned i 2010 til
fordel for at skabe mere plads til en
fængselsrelateret udstilling i 2011.
Museet vil også fortsætte og styrke det gode
samarbejde med vores Oldeforældreklub , en gruppe af
frivillige, der hjælper museet med at formidle de
nære historier fra livet i Horsens til mindre børn.
Pt arbejdes også på at få et samarbejde i stand med
en gruppe af frivillige, der tidligere har formidlet
for skolegrupper i det nu lukkede skolemuseum i
Horsens.
Udenfor dørene:
På museet har vi den klare holdning, at et museum
ikke skal opfattes som, hvad der sker indenfor
museets 4 mure, men som en kombination af genstande,
kulturmiljøer og medarbejderes kundskab og
formidling, der skaber relevans for brugeren. Vi vil
fortsat lave udstillinger og aktiviteter for gæster
på museet men i lige så høj grad møde mennesker med
historier der, hvor de færdes til daglig i byrummet
og på landet. Ikke bare på de efterspurgte
byvandringer, åbne udgravninger etc. men også hvor
folk ikke umiddelbart forventer at finde museet.
Vi har derfor både tidligere og fremover strategisk
prioriteret at medvirke i en række større
formidlingstiltag udenfor museet vel vidende, at
det giver færre ressourcer til formidling på museet,
men i den formening, at det er til gavn for flere
mennesker! Blandt andet arbejder Horsens Kommune
ihærdigt på at åbne det gamle fængsel op for
besøgende, og Horsens Museum vil her være en meget
vigtig partner omkring viden om fængslet og
formidling af denne via rundvisninger og opbygning af
temaudstillinger på Fængslet. Projektet forventes at
komme i gang senest i 2012- muligvis allerede i 2011.
Hvor omfattende dette projekt bliver, vil få meget
stor indflydelse for museets prioritering af andre

formidlingstiltag i planperioden.
Museet forventer også fremover at deltage med
udstillinger i forbindelse med Krimimessen , der i
2011 arrangeres af Horsens Bibliotek for 10. gang.
Omkring 4200 mennesker deltog i 2010, hvor museet
også lavede udstilling.
Mange af museets andre større formidlingstiltag
foregår ligeledes udenfor museet, bl.a. lægges hvert
år mange kræfter i afholdelse af Europæisk
Middelalderfestival, Europas største
middelalderfestival med 80-100.000 besøgende over 2
dage. Festivalen arrangeres af Kulturafdelingen i
Horsens Kommune, men i tæt samarbejde med bl. a.
museet, der sidder i styregruppen og garanterer det
faglige indhold og som blandt andet vejleder
bodholdere, finder baggrundshistorier til festival og
festivalens hjemmeside www.middelalderfestival.dk og
laver udstillinger om forskellige temaer på
festivalen.
På nettet:
I Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Horsens
Museum fra 2009 vurderes, at hjemmesiden er meget
overskuelig og let af finde rundt på samt at en
række funktioner hæver sidens niveau og kommer
brugeren i møde . Nogle uhensigtsmæssigheder blev dog
også påpeget, men da museet det sidste halve år har
lagt flere ressourcer i redaktionen af hjemmesiden,
er disse stort set rettet. Et brugerinvolverende
formidlingseksempel fremhæves i kvalitetsrapporten og
museet anbefales på denne vis at øge hjemmesidens
appel ved i højere grad at udnytte det digitale
medies særegne muligheder for at formidle kulturarven
visuelt . Dette var dog allerede planlagt inden
kvalitetsvurderingen.
I planperioden vil en del af museets
formidlingskræfter således blive anvendt på at
udvikle museets digitale platforme, herunder egne
hjemmesider www.horsensmuseum.dk , www.fængslet2.dk
og www.horsensleksikon.dk , der udvikles sammen med
Horsens Bibliotek. Museet er for nylig begyndt at
blogge og vil også med på sociale netværk, blandt
andet You Tube og Facebook senest i 2012. En del
andre digitale tiltag planlægges se de prioriterede
indsatsområder senere.
Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale
samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets
formidling (max 1 A4-side)
Golden Days i København. (Byarkivet samarbejder med
Golden Days omkring temaet 1700-tallet og
markedsføringen af udstillingen Fjerne
Forbindelser ). 2011
Varde, Holstebro og Tønder museer. (Samarbejdsprojekt
om Sølvåret 2014. Alle museerne har store lokale
samlinger af sølv, der ønskes formidlet). 2013-14
Horsens Bibliotek. (Samarbejdsprojekter omkring
www.horsensleksikon.dk , om de årlige krimimesser, og
om OCR scanning af lokal avis). 2011-14

Europæisk Middelalderfestival i Horsens. (Museet
sidder i styregruppen, der arrangerer Europas største
historiske festival). 2011-14
Industrimuseet, Region Midt, Horsens Erhvervsråd m.
fl. (GPS Geocaching projekt)
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Fængselssamlingerne på de danske fængsler,
Fængselshistorisk Selskab, Politihistorisk Museum,
Statsfængslet Østjylland, Landsforeningen KRIM,
Kroppedal Museum (samarbejder omkring Fængslet)
Wonderland Interactive, COWI, GreenTea / 3D, Allan
Berg Film (Udviklingssamarbejde omkring formidling i
udstillinger og på digitale platforme)
C. La Cours Skole (testklasser udslusningsniveau)
Enkeltpersoner med private erfaringer fra
Statsfængslet i Horsens, særligt tidligere fange
Rickey Iversen, tidligere organist Ingeborg Lomholt
og tidligere fængselspræst Carl Lomholt.
Vejdirektoratet (plancheudstilling om de arkæologiske
udgravninger forud for anlæg af motorvej rute 18)
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:
Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende
4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)
2011-2014:
Som under de andre hovedområder vil Fængselshistorien
i hele planperioden fylde meget.
2011:
Partner i evt. åbning af det nedlagte fængsel i
Horsens. Museet har genstandene og viden om fængslet
og kan formidle denne via rundvisninger og opbygning
af temaudstillinger på Fængslet (muligvis 2012?)
Fængslet 2.0, dit eget virtuelle besøg på
Statsfængslet i Horsens. Åbner 2. april.
Udstilling på museet om Fange nr. 75 fhv.
justitsminister Alberti med nyskabende
udstillingsteknologi (bl. a. legemsstor 3D
projektion) (forhåbentlig!) støttet af
formidlingspulje fra KUAS. Tilhørende udstilling om
Horsens i 1910, hvor Alberti kom til afsoning i
Horsens.
Online udstilling på Fængslet 2.0 lavet af indbudte
brugere åbner i forbindelse med Fange nr. 75 .
Udstilling med fængsel som tema i forbindelse med
Krimimessen på Fængslet.
Museum for dig . Som del i levendegørelse af Horsens
Midtby og synliggørelse af museet, har museet
forskellige aktiviteter i minimum 2 x 7 dage (uge 24
og 34) midt på byens gågade.
Viden i bevægelse . Horsens Museum vil udarbejde
forskellige GPS/ smartphone skattejagter
(geocaching), således at borgere og turister kan lege

sig rundt i by og opland og gå klogere hjem. (Sm.
m. Industrimuseet, Region Midt, Horsens Erhvervsråd
m. fl.)
Kirker, klostre og kristendom. Diverse bidrag til
årets tema på Middelalderfestivalen.
OCR scanning og digitalisering af Horsens Folkeblad
år 1910-1998. Tilgængeliggørelse af vigtigt
kildemateriale til Horsens bys historie. (Samarbejde
med Horsens Bibliotek)
Udarbejdelse af renoveringsplan for museets
permanente udstillinger.
Udstilling om Fjerne Forbindelser - maden ved det
russiske hof i Horsens i 1700-tallet. Fremlæggelse af
resultaterne af Byarkivets forskningsprojekt.
Dansk lertøj. Udgivelse af bog med museets arkivar
som redaktør (og bidragssyder) (Samarbejde med Museum
Sønderjylland)
100 års arkæologi i Horsens. Udgivelse af
populærvidenskabelig bog om museets udgravninger
igennem 100 år.
2012
Byens huse og mennesker. Online-udstilling på
www.horsensmuseum.dk og You Tube. Museets viden om
huse, gader og mennesker i Horsens formidles
traditionelt gennem populære byvandringer. Disse
udbygges med online-udstilling, hvor der fortælles
små historier på video. I kombination med
formidlingsprojektet Mit Horsens (se nedenfor)
tilbydes materialet også til folkeskolens mellem- og
udslusningstrin til undervisningsbrug, med mulighed
for direkte brugerinddragelse indtænkt i konceptet.
Mit Horsens. Online-udstilling på
www.horsensmuseum.dk og You Tube.
Horsens-borgere fortæller selv om huse, pladser,
kvarterer eller begivenheder, der har betydet noget
for dem. Optages som korte video-klip.
Middelalderudstilling, der samler op på og har fokus
på de sidste års mange nye og spændende resultater
fra udgravninger i Horsens og omegn.
Handel, havn og skibe. Diverse bidrag til temaet på
årets Middelalderfestival.
Vitus Berings forunderlige verden. Digital platform
placeret i museets udstillingsrum om at rejse med
udgangspunkt i museets viden om Vitus Bering.
Brugerinddragende og brugerudviklende.
En dag i den gamle skolestue. Formidlingstilbud
målrettet folkeskolens mellemtrin, udvikles i
samarbejde med Skolemuseets lærergruppe.
Fokus på formidling af kultur i det åbne landskab.
Samarbejde med andre museer i Øst- og Midtjylland.
Udvikling af en studiesamling i Fængselssamlingen.

Resultaterne af en større undersøgelse foretaget af
afdelingen på Byarkivet om havebrug på Horsensegnen
gøres tilgængelig på internettet.
2013:
Fængselsbørn. Med udgangspunkt i forskningsprojektet
Fængselsbørn skabes en udstilling med det formål at
belyse de forhold, børn af fængslede havde, og stadig
har i Danmark og Europa. Udstillingen kommer til at
bestå af interiører fra Statsfængslet i Horsens og
beretninger fra børn af tidligere fanger. Der
udvikles undervisningsmateriale til Folkeskolens
udslusningstrin og ungdomsuddannelserne.
Samarbejdspartnere bliver Direktoratet for
Kriminalforsorgen, organisationen KRIM og Institut
for Menneskerettigheder.
2013-14:
Digitalisering af analoge vejvisere for Horsens By
1832-1917 et stort og meget brugt kildemateriale
gøres tilgængeligt på hjemmesiden.
2014:
Guldsmedens værksted. (Arbejdstitel)
Samarbejdsprojekt om Sølvåret 2014 med Varde,
Holstebro, Tønder og Horsens Museer, der alle som
Horsens Museum - har store lokale samlinger af sølv.
Planen er, at Horsens Museum vil deltage med digitalt
formidlingsprojekt om museernes sølvsamlinger.
Muligvis permanent udstilling om Fængslet på Horsens
Museum? Bortfalder, hvis projektet med udstilling på
Fængslet realiseres.
Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de
øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider)
Vi mener selv, at det hænger godt sammen. I den
kommende periode lægges hovedvægten indenfor alle
hovedopgaver på Fængselssamlingen, og i mindre grad
på Middelalderen. Dette afspejles også i
formidlingsstrategien. Også visionen om, at Horsens
Museum vil arbejde videre på, at museets viden bliver
digitalt tilgængelig, ikke mindst på nye
formidlingsplatforme , synes vi, afspejles i
formidlingsstrategien.