Se slides fra 29. september 2009 Mette Vagn Hansen
Se slides fra 29. september 2009 Mette Vagn Hansen
Se slides fra 29. september 2009 Mette Vagn Hansen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Smertehåndtering<br />
Ved smertesygeplejerske<br />
<strong>Mette</strong> <strong>Vagn</strong>-<strong>Hansen</strong><br />
Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smerte<br />
Smerte er en mester, der gør g r os små,<br />
En ild der brænder os fattigere,<br />
Som adskiller os <strong>fra</strong> vort eget liv,<br />
Som blusser omkring os og gør g r os alene.<br />
Klogskab og kærlighed k<br />
bliver det småt t med,<br />
Håb b og trøst bliver tynd og flygtig;<br />
Smerten elsker os vildt og skinsygt,<br />
Vi smelter hen og bliver dens.<br />
Den jordiske form krummer sig, jeg´et,<br />
et,<br />
Og værger v<br />
og krymper sig i flammerne.<br />
Så synker den stille sammen som støv<br />
Og overgiver sig til mesteren.<br />
Hermann Hesse(1877-1962)<br />
1962)
IASP (international association in<br />
the study of pain). Smertedefinition<br />
En ubehagelig sensorisk og<br />
emotionel oplevelse, som er<br />
forbundet med aktuel eller<br />
truende vævsbeskadigelse v vsbeskadigelse eller<br />
som beskrives i vendinger<br />
svarende til en sådan s<br />
beskadigelse.
Kronisk smerte<br />
I Danmark er en kronisk smerte<br />
defineret som en smerte der har<br />
varet længere l<br />
end forventet og<br />
mindst 6 månederm
Total-smerte<br />
Smerteanalyse<br />
Farmaka<br />
Teknik Specialist<br />
Angst<br />
Panik<br />
Nedstemthed<br />
Depression<br />
Irritation<br />
Psykiske<br />
faktorer<br />
Fysiske faktorer<br />
Sociale<br />
faktorer<br />
Eksistentielle/åndelige<br />
faktorer<br />
Bolig<br />
Økonomi<br />
Arbejde<br />
Familie<br />
Venner<br />
Hvorfor? Livsværdier Mening<br />
Religiøs tro
Hvis man skal kunne ”skræddersy” den helt<br />
rigtige smertebehandling til en patient, skal<br />
man se på: p<br />
1. Kultur<br />
2. Køn<br />
3. Moral<br />
4. Myter<br />
5. Magtbalancen mellem behandler og patient<br />
5.
SYGDOM/ SKADE<br />
MOD HELBREDELSE<br />
SMERTER<br />
INAKTIVITET<br />
FORVENTNINGER<br />
BEHANDLING<br />
MEDICIN<br />
SKUFFELSER<br />
DOCTOR-SHOPPING<br />
ISOLATION<br />
FAMILIE PROBLEMER<br />
TAB AF ARBEJDE<br />
TAB AF SELVFØLELSE OG<br />
INTEGRITET<br />
DEPRESSION<br />
KRISE<br />
SELVMORDSTANKER?<br />
MINDRE SMERTE ?<br />
MINDRE MEDICIN<br />
MINDRE BEHANDLING<br />
SOCIAL TILPASNING<br />
AKTIVITETER<br />
TILPASNING TIL ET LIV MED<br />
SMERTE<br />
TRÆNING<br />
NYORIENTERING<br />
ACCEPT AF TILSTANDEN
Faktorer som sænker s<br />
smertetærsklen<br />
rsklen<br />
• Angst<br />
• Bekymring<br />
• Usikkerhed<br />
• Sorg<br />
• Ensomhed<br />
• Isolation<br />
• Træthed<br />
• Depression<br />
• Vrede<br />
• Magtesløshed<br />
shed<br />
• Dårlige erfaringer<br />
• Forstoppelse<br />
• Kvalme<br />
• Opkastninger<br />
• Dyspnoe<br />
• Immobilisation
Faktorer som hæver h<br />
smertetærsklen<br />
rsklen<br />
• Medfølelse<br />
• Tillid<br />
• Tryghed<br />
• Forståelse<br />
• Medansvar<br />
• Håb<br />
• Opmuntring<br />
• Oplysning<br />
• Hvile<br />
• Søvn<br />
• Symptomlindring<br />
• Familiens nærhedn<br />
• Fysioterapi<br />
• Meningsfuld<br />
beskæftigelse
Psykologisk smertebehandling er mange<br />
ting: bl.a.<br />
- accept, Coping<br />
- arbejde med ændringer i dagligdagen<br />
- Pacing (arbejde med aktivitetsniveau)<br />
få balance mellem aktivitet og hvile<br />
- Mindfullness meditation
Medicinforbrug<br />
• Mange smertepatienter bliver afhængige af<br />
lægeordineret medicin - ikke det samme som at<br />
være narkoman<br />
• Tilvænningen kommer hurtigt.<br />
• Medicinforbruget stiger hurtigt.<br />
• Vi er det land i hele verden, der bruger flest<br />
opioider
• Vigtigt med faste medicin tider, fast<br />
klokkeslæt. Medicinen har kun en vis<br />
virkningstid.<br />
• Gå ned i dosis når n r du har en god periode.<br />
• Tro påp<br />
at du kan komme ud af et misbrug,<br />
men det kræver en stor indsats af dig selv
HVIS DIN SMERTE MEDICIN IKKE HAR<br />
NOGEN VIRKNING PÅP<br />
DIG, SÅS<br />
STOP MED<br />
AT TAGE DET. Husk at fortælle egen læge l<br />
om din beslutning.<br />
DU SKAL IKKE FYLDE DIG MED<br />
UVIRKSOMT MEDICIN
WHO’s smertetrappe<br />
Trin 1<br />
• Trin 1:<br />
– Peroral behandling med:<br />
– Acetylsalicylsyre,<br />
paracetamol eller NSAID.<br />
– +/- sekundære analgetika<br />
– +/- hjælpestoffer
WHO’s smertetrappe<br />
Trin 2:<br />
Trin 2<br />
– Peroral behandling med:<br />
opioider,<br />
acetylsalicylsyre,<br />
paracetamol eller NSAID.<br />
– +/- sekundære analgetika<br />
– +/- hjælpestoffer
WHO’s smertetrappe<br />
Trin 3:<br />
Trin 3<br />
- Epidural infusion<br />
lokalanalgetikum/opioider<br />
- Subcutan infusion af opioider<br />
- Fentanyl-plaster<br />
- +/- sekundære analgetika<br />
- +/- hjælpestoffer
WHO’s smertetrappe<br />
Trin 4<br />
Trin 4:<br />
- Kontinuerlig intravenøs<br />
opioid infusion.
Brug af morfin<br />
Ved kroniske smerter må man aldrig bruge<br />
hurtigvirkende morfinpræparater, f.eks Tramadol,<br />
Nobligan, Dolol, Mandolgin, Oxynorm, Tradolan<br />
o.s.v…..<br />
Hvis man skal bruge morfin skal det være i form af<br />
depottabletter, d.v.s langtidsvirkende morfin, f.eks<br />
Oxycontin, Tramadol Retard, Contalgin R o.s.v……..
PAUSE 20 MIN
Klinisk opdeling af smerter<br />
• Akutte smertetilstande<br />
• Smertetilstande påp<br />
baggrund af cancerlidelse eller anden<br />
malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget af en af lidelsen<br />
reduceret livslængde og livskvalitet<br />
• Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande, hvor<br />
smertetilstanden medfører en væsentlig v<br />
reduceret<br />
livskvalitet, men ikke nødvendigvis n<br />
en forkortet levetid.<br />
Disse smerter er ikke nogen der forsvinder igen
Typer af smerter<br />
Hver smertetype har sine egne kendetegn.<br />
Man skal spørge ind til patientens smerte for<br />
at kunne vurdere ordentligt hvilken type<br />
patienten lider af , samtidig med at lægen l<br />
naturligvis laver en objektiv undersøgelse.
Smertetyper<br />
• Nociceptive smerter<br />
– Somatisk smerte <strong>fra</strong> hud,<br />
knogler, sener, led, muskler<br />
– Visceral smerte <strong>fra</strong> urinveje,<br />
galdeveje,<br />
gastrointestinalkanalen,<br />
pankreas, peritoneum,<br />
pleura,mm<br />
• Neurogene smerter<br />
– udløst af beskadiget<br />
nervevæv perifert (PNS)<br />
eller centralt (CNS)
Nociceptive somatiske<br />
smertekvaliteter<br />
• Borende<br />
• Murrende<br />
• Knivagtig
Nociceptive viscerale<br />
smertekvaliteter<br />
• Trykkende<br />
• Krampagtig<br />
• Diffus<br />
• Kolikagtig
Neurogene smerter<br />
Neuralgier<br />
- jagende<br />
- skærende<br />
- elektrisk<br />
Dysæstesier<br />
- brændende<br />
- sviende<br />
- stikkende<br />
- overfladisk
Neurogene smerter (nerveskader)<br />
• Neuralgier – spontane , anfaldsvise<br />
smerter i en eller flere nervers<br />
udbredningsområder<br />
der<br />
- jagende<br />
- skærende<br />
- elektriske
• Dysæstesier<br />
stesier – ubehagelig, smertefuld,<br />
spontan eller provokeret abnorm<br />
overfladisk berøringsf<br />
ringsfølelse.<br />
- overfladiske<br />
- brændende<br />
- sviende<br />
- stikkende
Smertefysiologi
Plasticitet i nervesystemet<br />
Kommer der en skade i dit nervesystem,<br />
kan din smerte sprede sig<br />
uhensigtsmæssigt.<br />
ssigt.<br />
Dit nervesystem bliver plastisk.<br />
En overskåret ret nerve danner 25 nye små<br />
spirer.
Piet Hein<br />
Hvis du vågner v<br />
op en<br />
morgen og ikke har ondt<br />
nogen steder<br />
- Så er du død!!! d d!!!
PAUSE 20 MIN
Hvordan<br />
møder I<br />
hinanden i<br />
Familien ?
PARFORHOLD<br />
• Smerterne rammer oftest hele familien<br />
• Ikke nok med kærlighedk<br />
• Det kræver tålmodighed,<br />
t<br />
ærlighed,<br />
åbenhed, arbejde og energi at bevare<br />
balancen i et ligeværdigt forhold
• Den raske part kan også have et stort<br />
behov for aflastning<br />
• Den raske part lever ofte med dårlig d<br />
samvittighed over ikke at kunne fritage <strong>fra</strong><br />
eller aflaste smerterne.<br />
• Dårlig samvittighed over ikke at gøre g<br />
nok<br />
praktisk
• Den raske skal have lov at være v<br />
træt t af<br />
sygdommen sås<br />
det ikke bliver en<br />
spændetr<br />
ndetrøje og et<br />
pligt/medlidenhedsforhold, hvor det man<br />
holdt af ved hinanden, forsvinder og<br />
overskygges af smerter og elendighed
BØRN<br />
• Reagerer meget forskelligt - men de<br />
reagerer<br />
• Behov for forklaring<br />
• Meget kontakt<br />
• Plads til selvstændighed
Samliv og seksualitet<br />
- Smerte er per definition en oplevelse<br />
forbundet med ubehag<br />
- <strong>Se</strong>ksualitet forbindes sædvanligvis<br />
s<br />
med lyst.<br />
- Smerte og seksuel lyst synes hermed<br />
at være v<br />
uforenelige størrelser
Den seksuelle drift er et grundlæggende ggende ,<br />
biologisk behov.<br />
Frustrerer man dette behov søger s<br />
energien<br />
ud påp<br />
andre måder, m<br />
der kan være v<br />
både b<br />
ubehagelige og uhensigtsmæssige.<br />
ssige.
Kronisk smerte og seksualitet<br />
• Det antages at op mod 20 % af Danmarks<br />
befolkning har kroniske smerter<br />
• Et flertal af patienter med kroniske<br />
smerter oplever seksuelle vanskeligheder<br />
på grund af smerter (73% ifg. Ambler et<br />
al. 2001)
Almene faktorer (patient)<br />
• Generel ulyst<br />
• Øget træthed<br />
thed<br />
• Depressiv forstemning<br />
• Ændret kropsopfattelse og selvværd<br />
• Forventning om øgede smerter<br />
• Medicinsk reduceret libido og orgasme
Almene faktorer (partner)<br />
• Forventninger om at forårsage rsage smerte<br />
• Tidligere negative erfaringer<br />
• Forsigtighed<br />
• Virkninger af ændret rollefordeling påp<br />
den<br />
seksuelle<br />
• Smertepatientens ulyst/tilbageholdenhed<br />
tolkes som møntet m<br />
personligt påp<br />
partneren
Fælles faktorer<br />
• Ønsker og behov forties for ikke at læggel<br />
yderligere pres påp<br />
den anden<br />
• Problemer og dårlige d<br />
følelser f<br />
forties for<br />
ikke at give den anden dårlig d<br />
samvittighed
”Hvor jeg før f r gik i seng med min<br />
mand, går g r jeg nu i seng med min<br />
varmedunk” Kvinde med kroniske rygsmerter<br />
”Nogen gange når n r han vil give mig<br />
et klem føles f<br />
det påp<br />
mig som om<br />
han slår r mig med knytnæver<br />
ver”<br />
Birgitte Schantz Laursen, jan 2005
Afslapning/ afspænding<br />
• Læg g en hånd h<br />
påp<br />
armen eller skulderen<br />
• Bed patienten lukke øjnene<br />
• Tal stille og langsomt<br />
• Bed dem fokusere påp<br />
deres åndedræt<br />
• Hvis det er muligt sæt s t stille musik på. p
ikke være v<br />
anderledes, kan det i det<br />
te være smukt !<br />
Kan det ikke være anderledes, kan det i det mindste være smukt!
Change language