SØIK - Anklagemyndigheden

anklagemyndigheden.dk

SØIK - Anklagemyndigheden

5. november 2013

SØIK 40 ÅR

Kampen

mod grådighed

fylder

40 år

Anklagemyndighedens specialstyrke, SØIK, fejrer jubilæum på en bølge af succes

Nede i pengeoverførslen Western Union

under “Buen” i København står en 20-årig

mand i hættetrøje og fumler med et kreditkort.

Med venstre hånd trækker han

hætten over hovedet. Med højre overfører

han tre millioner kroner til en bank i Abu

Dhabi. Medarbejderen i skranken studser:

Hvor har fyren den slags penge fra?

Et øjeblik senere bipper en mail ind hos

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK), og meddelelsen

om mulig økonomisk kriminalitet

dirigeres videre ind i specialstyrkens visitationssystem.

Måske skal underretningen analyseres i


2 SØIK 40 ÅR


Hvidvasksekretariatet eller på et tidspunkt

efterforskes i Finansgruppen. Måske skal

mistanken sendes ud af huset til efterforskning

i en politikreds, hos SKAT eller i en

anden kontrolmyndighed. Eller måske skal

tippet bare dumpes, fordi der ikke er beviser

for kriminalitet.

Uanset hvad der skal ske, går et sorteringsberedskab

automatisk i gang, hver

gang en af årets 4.500 underretninger om

usædvanlige økonomiske transaktioner

bipper ind hos Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet,

som er enhedens officielle navn.

Tårnhøj profil

SØIK’s kamp mod organiseret plat, svindel

og grådighed er blevet væsentligt skærpet

gennem specialstyrkens 40-årige historie.

I starten byggede indsatsen mest på nogle

få efterforskeres talent og erfaring med

traditionelle bedragerisager fra sidste århundredes

“opdagelsespolitiet”. I dag kæmpes

kampen målrettet, koordineret og efter

systematiske efterforskningsmetoder af en

moderne organisations over 100 politifolk,

jurister og konsulenter, støttet af en tværgående

stabsfunktion og administrativt

personale. Kælenavnet “Bagmandspolitiet”

hænger dog ved i offentligheden.

Specialstyrkens virke har ikke altid været

uden for diskussion i offentligheden. Selv

om enheden i begyndelsen havde succes

i forhold til åger og pantebrevskriminalitet,

endte flere af de mest markante sager i

1980’erne med symbolske bøder og frikendelser.

Men i dag har SØIK langt mere rygvind

i offentligheden, fordi specialstyrkens anklagere

i langt de fleste tilfælde får medhold

i retten, og fordi finansjonglører dermed

ikke længere ustraffet lykkes med at trylle

private og offentlige million- og milliardbeløb

ned i egen lomme.

For nylig har landets medieforbrugere

kunnet notere, at det først efter fem års afsoning

for groft bedrageri er lykkedes finansmanden

Klaus Riskær Pedersen at blive

løsladt, under forudsætning af at han ikke

begår ny kriminalitet de kommende tre

år. Næsten samtidig har medierne dækket

anklagemyndighedens nyeste tiltale mod

den bedrageridømte tidligere direktør for

IT Factory, Stein Bagger. Og senest er specialenheden

atter gået i kødet på en række

bankdirektører fra blandt andet EBH Bank,

der i foråret 2013 blev dømt for at udnytte

det økonomiske opsving i nullerne til ulovlige

kursmanipulationer og insiderhandel.

”Meler

deres

egen

kage”

Sideløbende med

højtprofilerede mediesager

som dommene

over ejendomsspekulanten

Steen Gude i Stones

Invest og den fallerede

ejendomsmatador

Kenneth

Schwartz Thomsen

sætter SØIK hvert

år juridisk spot på

en underskov af

anden organiseret økonomisk kriminalitet.

Specialstyrkens ledelse og medarbejdere

må gribe et utal af hel- og halvfabrikerede

efterretninger i luften. De fleste spilles videre

af en gruppe juridiske playmakere i

den strategiske ledelse og af styregrupper

senere i forløbet – enten ud af banen, til andre

spillere eller for de mest markante og

principielle sagers vedkommende direkte

mod målet i byretten.

Hver mandag mødes SØIK’s ledelsesgruppe

og vurderer ugens indkomne anmeldelser.

Sagerne visiteres ud fra en

vurdering af forbrydelsernes grovhed, bevisernes

tyngde, sagernes principielle betydning

og enhedens aktuelle ressourcer.

I de næste lag afgør en styregruppe, en

projektgruppe, en projektleder og en anklager,

om de udvalgte sager i praksis er egnet

til efterforskning, og prioriterer dermed de

konkrete aktiviteter.


3

Generelt skal vi jo gøre op med personer,

der systematisk meler deres egen kage på

andres eller samfundets bekostning, men

specifikt er den strafferetlige oprydning efter

finanskrisen påtrængende lige nu, fortæller

SØIK’s chef, statsadvokat Jens Madsen.

“Idioterne” på første sal

Når en sag først er visiteret til behandling

i SØIK, forberedes efterforskningen i en

af organisationens to juridiske afdelinger.

Første afdeling behandler sager om finanssvindel,

overtrædelse af konkurrencelovgivningen,

piratkopiering, overtrædelse af

ophavsretten, cybercrime, korruption og

EU-svig. Dertil kommer traditionelle økonomiske

forbrydelser som skyldnersvig,

underslæb, mandatsvig, bedrageri, groft

skattesvig m.m. Styregruppen holder de

underliggende projektgruppers mandskab

fast på tidsplan og resultater.

For at udnytte ressourcerne optimalt organiseres

processen, så politifolk og anklagere

efterforsker og rejser tiltale i et tæt

samarbejde. Juristerne, der ved, hvad der

kræves i retten, er med fra starten.

– Før Bagmandspolitiets oprettelse i 1973

arbejdede efterforskere og jurister adskilt,

og forholdet mellem dem var ofte ikke på

toppen.

“Idioterne” sad på første sal og politifolkene

nedenunder, fortæller vicestatsadvokat

Henrik Helmer Steen og fortsætter:

– Organiseringen i adskilte faggrupper

betød, at politifolkene typisk efterforskede

en sag på egen hånd i nogen tid. Derefter

“pakkede” de sagen og sendte den ovenpå.

Anklagerne meddelte så kort efter, at politiets

materiale var ubrugeligt i retten. Og så

kunne det hele starte forfra.

– I dag har grupperne et fint forhold, og

vi har systematiseret samarbejdet mellem

politifolk og jurister hele vejen fra efterforskningens

start, til dommerens hammer

falder, siger Henrik Helmer Steen.

– Generelt skal vi jo gøre op med personer,

der systematisk meler deres egen kage

på andres eller samfundets bekostning, men

specifikt er den strafferetlige oprydning efter

finanskrisen påtrængende lige nu, fortæller

SØIK’s chef, statsadvokat Jens Madsen.

Fokus på børs, finanskrise og kædesvig

Specialenhedens aktuelle fokusområder

er især børskriminalitet og finanskrisens

kursmanipulatorer. Også de ansvarlige for

de mangekantede “i den blå luft”-lånefinansierede

ejendomsbytninger til kunstigt opskruede

priser er under lup.

Et tredje højtprioriteret område er fænomenet

kædesvig, en form for moderne selskabstømning.

”Vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen

Før Bagmandspolitiets

oprettelse

i 1973 arbejdede

efterforskere og

jurister adskilt, og

forholdet mellem

dem var ofte ikke

på toppen.

Kædesvig begås typisk af underleverandører

til servicevirksomheder. Virksomhederne

kan for eksempel udføre rengøring,

hjemmepleje eller lignende for private,

kommuner, regioner eller staten. Kriminalitetens

mønster er, at underleverandørerne,

der ikke selv har ansatte, hyrer endnu

en underleverandør, som måske hyrer én

til. Den sidste underleverandør lønner sine

ansatte kontant – uden moms- og skattetræk.

Når arbejdet så er udført og betalingen

modtaget, hæves moms og skat kontant

eller overføres til konti i udlandet. Derefter

lukkes selskabet – populært kaldet “skraldespandsselskabet”

– uden afregning med

SKAT. Hele kædekonstruktionen har til

formål at sløre moms- og skattesvindelen.

Bonnie og Clyde og internettet

En af de stigende udfordringer for SØIK er

forbrydelser begået ved brug af internettets

grænseoverskridende muligheder. I

faggruppen “Intellectual Property Rights”,

populært forkortet IPR, leder vicestatsadvokat

Erling Vestergaard slagets gang mod

blandt andre varemærkepirater og ophavsrettighedstyve.

Forbrydere, der sidder med

deres pc et ukendt sted i verden og styrer

salget af falske Gucci-tasker på nettet eller

tjener penge på at sælge adgang til en

ulovlig streaming af en boksekamp mellem

Mikkel Kessler og Carl Froch.

– Som samfund må vi gøre os klart, at begrebet

nationalstat er ophævet inden for itkriminaliteten.

Skal vi opklare forbrydelser

på internettet, må vi hurtigt have styrket

det internationale politi- og myndighedssamarbejde

og hurtigt give politiet øget adgang

til efterforskning over grænserne i cyberspace,

siger Erling Vestergaard.

Vestergaard udlægger forbrydelsens logik,

der ifølge ham altid drejer sig om at

udnytte sidste nye teknologi:

– For 75 år siden udnyttede Bonnie og

Clyde, at amerikanske biler havde fået V8-

motor og var blevet hurtige og stabile. Parret

kørte 4.000 kilometer i seks stater, røvede

to banker for 402 dollars og blev skudt


4 SØIK 40 ÅR

I de senere år har SØIK rekrutteret

medarbejdere med viden og

erfaring fra den finansielle sektor –

blandt andre specialkonsulent Lea

Mortensen, der er bankuddannet.


af politiet i Louisiana. Det hele varede seks

dage, hvor de profiterede af, at politiet kun

måtte forfølge dem til statsgrænsen mod

Texas.

– Den mulighed hørte op for alle forbrydere,

da FBI blev oprettet, siger Erling Vestergaard

og understreger sin pointe om, at

politiet i forbindelse med grænseoverskridende

it-kriminalitet også bør have grænseløse

rettigheder til efterforskning og retsforfølgning.

– Problemet er, at ukraineren, der med

en pc i Kiev stjæler en halv million dollars

ved at hacke sig ind i en bank i Kentucky,

ligesom Bonnie og Clyde udnytter den nyeste

teknologi og politiets begrænsninger.

– Point taken? spørger han og vender tilbage

til sit kontor i IPR-gruppen.

SØIK arbejder målrettet på at

opspore og kon fiskere udbyttet

fra økonomiske forbrydelser. Vicestatsadvokat

Per Fiig er leder af

den afdeling, der særligt går efter

de gemte formuer.

Færten

af en

forbrydelse

SØIK’s anden juridiske afdeling laver ud

over efterforskning også økonomisk analyse

og efterretningsarbejde. Sporingsgruppen

og det såkaldte Hvidvasksekretariat tager

sig af at analysere og efterforske hvidvask

af udbytte fra strafbare forhold og opspore

penge til terror. I denne søjle behandles

også langvarige internationale straffesager,

navnlig om folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser.

I Sporingsgruppen er medarbejderne

trænet til at få færten af økonomiske forbrydelser

på baggrund af spinkle ledetråde

fra banker eller tips fra udenlandsk politi.

De skal ikke selv opklare sagerne, men “udbore”

dem og komme med efterforskningsoplæg

til andre. For eksempel til SØIK’s

første søjle, til en kontrolmyndighed som

SKAT eller til en politikreds.

I Sporingsgruppen er medarbejderne

blandt andet eksperter i at regne ud, hvor

folk skjuler deres sorte penge og andre kriminelle

udbytter.

– Det kan være i kunst på væggene, i

sommerhuse i udlandet, racerbiler, tilgodehavender,

forudbetalinger eller i en dyr vinkælder,

fortæller vicestatsadvokat Per Fiig,

der leder afdelingen.

– Og så deltager de også i vores spektakulære

beslaglæggelser, der som regel foregår

på baggrund af underretninger fra andre

landes politi. Som da vi for et par år

siden konfiskerede et fly efter et tip om en

gruppe kriminelle hollændere, der var nødlandet

i Nordjylland. Og sidste år, da vi fik

fat i en helikopter, som nogle finske kriminelle

havde chartret ud til passagertransport

mellem Esbjerg og olieboreplatforme

i Nordsøen.

Alene i løbet af 2012 har Hvidvasksekretariatet

og Sporingsgruppen medvirket til,

at kriminelle personer og netværk samlet

set er blev idømt 42 års fængsel, og at politiet

har kunnet beslaglægge i alt 420 millioner

kroner. Dermed udgør de to team formentlig

den bedste økonomiske forretning

i den danske Statsforvaltning.

Folkedrab i Rwanda

Da SØIK i nytåret 2013 overtog opklaring

og retsforfølgning af internationale forbrydelser

med relation til Danmark, knopskød

styrken med 15 medarbejdere og

rundede dermed 122 mand. Hertil kom tilføjelsen

af bogstavet “I” for “International”,

så den interne forkortelse SØK nu er blevet

til SØIK.

Det mest aktuelle eksempel på retsforfølgning

af internationale forbrydelser i

Danmark er sagen mod skoledirektør Emmanuel

Mbarushimana, der i 1990’erne

flyg tede fra Rwanda til Danmark og fik opholds-

og arbejdstilladelse under falsk navn.

I mange år boede og arbejdede han upåagtet

i nærheden af Roskilde. Men i 2010/11

blev han identificeret af vidner som en af

de personer, der havde ansvaret for massenedslagtninger

af tutsier i Rwanda. I sommeren

2012 besluttede Justitsministeriet,

at han kunne udleveres til retsforfølgning i

Rwanda. Og netop i disse dage afgør Højesteret,

om udleveringen skal gennemføres.

Udleveres han ikke, vil han få sin sag behandlet

i Danmark.

Alt i alt spænder SØIK’s opgaver vidt: Fra

bedragerisager i Jylland, børskriminalitet i

København, selskabstømning i Nordsjælland

over folkemord i Rwanda til en sag om

terrorpenge i Israel.

Glistrup første sag

Det særlige politikorps mod bagmænd

startede ellers sin historie noget mere ydmygt

i november 1973.

Her var økonomisk kriminalitet især rettet

mod private. Oprindeligt var det udlejere

af lejligheder, som krævede ulovligt

opskruede huslejer og modtog penge under

bordet for at rykke folk frem i huslejekøen,

der skabte grundlag for oprettelse af

den nye specialenhed. I den spæde start var

SØIK’s mål pantebrevshajer, som udstedte

yderligtliggende pantebreve med tvivlsom

sikkerhed i tagskægget. Og det var ågerkarle,

som lånte godtroende danskere penge

mod en rente på op til 25 procent.


5

Det mest aktuelle eksempel på retsforfølgning af internationale forbrydelser i

Danmark er sagen mod skoledirektør Emmanuel Mbarushimana, der i 1990’erne

flygtede fra Rwanda til Danmark og fik opholds- og arbejdstilladelse under falsk

navn. I mange år boede og arbejdede han upåagtet i nærheden af Roskilde. Men

i 2010/11 blev han identificeret af vidner som en af de personer, der havde ansvaret

for massenedslagtninger af tutsier i Rwanda. I sommeren 2012 besluttede

Justitsministeriet, at han kunne udleveres til retsforfølgning i Rwanda. Og netop

i disse dage afgør Højesteret, om udleveringen skal gennemføres. Udleveres han

ikke, vil han få sin sag behandlet i Danmark.

Rwanda

På det tidspunkt vurderede specialenhedens

første chef, daværende statsadvokat

Hervert Grell, at “12 velskolede kriminalfolk”

var nok til at tøjle den økonomiske

kriminalitet i samfundet.

Det første tegn på, at offentlige penge

også kunne gøres til genstand for kriminalitet,

var Fremskridtspartiets stifter, skatteadvokat

Mogens Glistrup, der i store dele

af 1970’erne holdt myndighederne travlt

beskæftiget med sin kreative skattetænkning

og sin 0-trækprocent. Glistrup blev

Bagmandspolitiets første store sag, da Folketingets

partier gav grønt lys for dannelsen

af korpset. Men Glistrup blev aldrig

dømt for bedrageri – kun for skattesvig.

Milde straffe og frifindelser

i 1980’erne

I 1980’erne var det især bestikkelsessager

og sager om påstået mandatsvig, der tiltrak

sig opmærksomhed i offentligheden. Mange

af sagerne handlede om store virksomhedskonkurser,

hvor kreditorer og banker

følte sig bedraget på grund af kunstigt

oppustede regnskaber. Banksektoren blev

også i 1980’erne ramt af sager om økonomisk

kriminalitet i form af ulovlig långivning

begået af direktører i Kronebanken,

C&G-Banken og 6. Juli-banken, der alle

krakkede.

I flere af sagerne skete der frifindelser,

for eksempel i Jan Bonde Nielsen-sagen,

Jydebrødre-sagen og i sagen mod Kay Wilhelmsen

– storentreprenøren, der flere gange

gik ned med trecifrede milliontab, men

alligevel magtede at skaffe nye kæmpekreditter

til sine byggerier.

Meddelelsen om frifindelsen af Wilhelmsen

for en ellers soleklar tiltale for

checkrytteri fik i 1982 Bagmandspolitiets

daværende chef Finn Meilby til for åben tvskærm

at udbryde: “Det er løgn”.

En anden sag i grænselandet mellem me-


6 SØIK 40 ÅR


dierne og Bagmandspolitiet startede i nogenlunde

samme periode ved, at Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk Kriminalitet

modtog en anonym anmeldelse. Den førte

til, at Bagmandspolitiet begyndte at interessere

sig for rederiet Trigons påståede lyssky

aktiviteter med smugling af våben og krigsmateriel

til apartheidstyret i Sydafrika. Rederen

hævdede, at nok blev der smuglet

krigsmateriel, men at han havde lejet sine

skibe ud til et britisk selskab og derfor var

uden ansvar for smuglerierne.

Gennembruddet i opklaringsarbejdet

kom imidlertid ikke fra Bagmandspolitiets

efterforskere, men fra en tv-udsendelse, der

kunne dokumentere, at rederens påstand

om det britiske selskab var ren fiktion. Han

nåede imidlertid at flygte til Sydafrika, inden

politiet kunne skride til arrestation.

Kun befragteren blev senere dømt i byretten.

Disse sager og periodens mange symbolske

bøder, milde straffe og rene frifindelser

satte gang i en større debat om Bagmandspolitiets

kompetence og berettigelse. Debatten

endte først formelt i 1990 med en

betænkning, hvor Folketingets flertal anbefalede,

at enheden kunne fortsætte på uændrede

vilkår.

Selskabstømmerne

Op gennem 1990’erne skiftede kriminaliteten

kurs og rettede sig fra private mod

offentlige midler. Sagerne begyndte også at

dreje sig om beløb i størrelsesordener, man

ikke tidligere havde set. Hertil kom, at sagerne

mere og mere kom til at afspejle den

stigende internationalisering og globalisering.

I dag har over 80 procent af SØIK’s sager

forgreninger til udlandet.

Dansk politis efterforskning viste dengang,

at et stort antal såkaldte overskudsselskaber

var mål for omfattende organiseret

berigelseskriminalitet. Selskabstømmerne

fjernede systematisk de penge, der skulle

bruges til at betale selskabernes skat. De

kriminelle opkøbte selskaber, hvori der var

aktiver i form af kontanter sammen med en

skattegæld.

Sælgerne og deres rådgivere fortalte, at

køberne ville investere i aktiver, så den skattemæssige

gæld kunne udnyttes. Men efter

købet, der typisk blev finansieret af selskabets

egne midler, tømte køberne selskaberne

for penge og aktiver og solgte dem

videre til såkaldte skraldemænd. Skraldemændene

opløste så selskaberne uden at

betale skattevæsenet.

Over 1.500 selskaber med en samlet skattegæld

på over 2 milliarder kr. blev ifølge

SKAT’s oplysninger tømt.

En egentlig koordinering af indsatsen

mod selskabstømning skete først fra begyndelsen

af 1994, hvor Rigsadvokaten besluttede,

at SØIK skulle visitere alle sager.

Som følge af politisk uro om, hvorvidt

sælgerne af overskudsselskaberne også

skulle omfattes af straffesagerne, blev sagerne

og en del af Bagmandspolitiets personale

i 1998 overført til den nyoprettede

Statsadvokat for Selskabstømmerkriminalitet

(SAS). Denne organisering bestod indtil

november 1999, hvor sagsområdet blev ført

tilbage til Bagmandspolitiet.

Høje straffe og store erstatninger

I alt afgjorde retterne 25 straffesager om

selskabstømning. I alle sager skete der

domfældelse for skyldnersvig og for, at selskaberne

i strid med selskabslovgivningen

blev erhvervet for egne midler. Straffene

varierede fra 9 måneder til 7 år.

Mens sagerne mod køberne blev forfulgt

som straffesager, rejste skattemyndighederne

civilretlige erstatningskrav mod stort set

alle sælgere. Der blev rejst erstatningskrav i

cirka 1.200 sager, som også gjaldt medvirkende

banker på købersiden. Opgøret er

i dag bragt til afslutning, med den konsekvens

at statskassen har modtaget store erstatninger.

Siden starten i 1973 er Bagmandspolitiets

personale 10-doblet, og resultaterne er

væsentligt forbedret. Men samtidig er den

økonomiske kriminalitet blevet grovere,

mere omfattende og stærkere organiseret.

Kampen mod grådigheden er dermed

langtfra forbi.

Skaber retspraksis

– Det er et velkendt mønster, at forbrydere

søger derhen, hvor udbyttet er størst, risikoen

for opdagelse mindst og straffen lavest,

forklarer Jens Madsen.

– Derfor er økonomisk kriminalitet i stigende

grad blevet attraktiv for eksempelvis

bandemedlemmer og rockere, der overvejer

at forlade en risikabel løbebane inden for

narko til fordel for en mere camoufleret kriminalitet,

der måske involverer internettet.

– Tendensen til skift fra såkaldt whitecollar-crime

til blue-collar-crime betyder,

at vi hele tiden må skærpe vores overvågning

og efterforskning og samtidig presse

på for at få ændret retspraksis på en række

områder, hvor straffene for økonomiske

forbrydelser efter vores opfattelse er for

milde.

Som et eksempel på, at SØIK skaber ny

retspraksis og dermed øger presset på de

mest udspekulerede bagmænd, fremhæver

Jens Madsen konkurrenceområdet, hvor

straffene for overtrædelse af loven for nylig

er blevet skærpet.

– Der har længe været fængselsstraf for

at skade virksomheder ved at piratkopiere

deres produkter. Men hvis de samme virksomheder

koordinerer priserne med konkurrenterne

og dermed skader forbrugerne

ved karteldannelse, så gav det indtil i år kun

bødestraf. Det er nu blevet lavet om, påpeger

Jens Madsen.

Han fremhæver også den intensiverede

udveksling af oplysninger mellem SØIK og

medarbejderne i en række af samfundets finansielle

trafikknudepunkter – den såkaldte

“Early warning”-funktion.

Sværme af informationer

Filosofien bag “Early warning” er, at den

bedste mulighed for at efterforske en økonomisk

forbrydelse er MENS forbrydelsen

finder sted. Når pengestrømmene først er

tørret ud og bagmændene borte, har opklaring

og retsforfølgning trangere kår. Derfor

foregår SØIK’s “Early warning”-aktiviteter

ofte i en intens kamp med tiden og i en time

til time-koordinering med et stigende antal

årvågne meddelere.

Sværme af informationer om umiddelbart

uforklarlige forhold summer dagligt

”Konfucius, kinesisk filosof, 551-479 f.v.t.

Det fremragende

menneskes hjerne er

kyndig i retfærdighed

– det usle menneskes

hjerne er kyndig i

fortjeneste ...

ind og ud af efterforskernes og anklagernes

kontorer i form af underretninger fra banker,

revisorer, kuratorer og kontrolmyndigheder.

Underretningerne drejer sig om alt fra

anmeldelser af veldokumenterede forhold

over underretninger om begrundede mistanker

til luftige ledetråde, som SØIK enten

afviser, sender til kontrolmyndigheden, videresender

til en relevant politikreds som

“halvfabrikata” eller selv beslutter at efterforske

helt eller delvist efter en nøje indarbejdet

projektstyringsmodel.

Inden for de sidste par år har især SKAT

og Finanstilsynet, men også Konkurrencestyrelsen,

Patent- og Varemærkestyrelsen

og Erhvervsstyrelsen øget koordineringen

af oplysninger med SØIK. I flere tilfælde

har disse myndigheder endda indstationeret

medarbejdere i SØIK for en periode.

Sideløbende har specialenheden selv

styrket sine kompetencer med en række

ansættelser af specialister i for eksempel

økonomi-, regnskabs- og skatteforhold.

Eksperter, der forventes hurtigere at kunne

trænge til bunds i de stadig mere komplekse

systemer i tidens organiserede økonomiske

kriminalitetsbillede.

Alle SØIK’s straffesager

begynder i landets byretter.

Men fordi der ofte

er tale om principielle

spørgsmål, bliver en del

anket til landsretterne

og Højesteret.

Holdet af specialister

Kombinationen af fleksibel spilfordeling,

koncentreret efterforskning og effektiv tilskæring

af sager gør SØIK til en både travl

og attraktiv arbejdsplads. Enheden er et

sted, medarbejderne angiveligt nødigt forlader.

Og forholdet mellem antallet af tiltalerejsninger

og domfældelser vidner også

om succesfuldt arbejdende team med høj

prestige i den øvrige del af politiet og anklagemyndigheden.

– Der kan godt optræde en vis præstationsangst

hos nogle af de kandidater, der søger

ind hos os, fortæller Jens Madsen.

– Heldigvis forvandles forskrækkelsen

som regel til stolthed over at være med på

holdet af specialister, der medvirker til at

optrevle nogle af landets mest udspekulerede

forbrydelser.

Selv har Madsen siddet i Bagmandspolitiets

chefstol i mere end seks år og har ligesom

de fleste af sine medarbejdere ingen

umiddelbare planer om at søge andre græsgange.

For som han grinende siger:

– Vi har jo som regel virkelig medgang

i retten.

Øjeblikket efter kommer dog en mere eftertænksom

tilføjelse:


7

Senioranklager Marie Tullin.

Politiassistent Ankjær Madsen.

– Vi ser det dog også som vores opgave at

afprøve retsområder, hvor der endnu ikke

er retspraksis. Så der kan sagtens komme

sager, hvor vi ikke får medhold, selv om vi

syntes, der var god grund til at rejse tiltalen.

Mange domfældelser

Jens Madsen betegner selv SØIK’s organisation

som en kompleks kombination af

økonomisk efterretningstjeneste, politi- og

anklagemyndighed.

– Ligesom et stort dagblad har vi forskellige

sektioner og redaktionsgrupper. Nogle

medarbejdere tager sig af de korte historier,

SØIK er en del af

anklagemyndigheden

og består

i dag af cirka 120

mennesker.

Her ses senioranklager

Christina

Ellegaard Larsen.

andre af de langvarige og researchkrævende

opgaver.

Og netop specialenhedens projektstyringsmodel,

der sikrer kontrol, fremdrift

og “value for money” i efterforskningen, er

en anden sandsynlig forklaring på, at Bagmandspolitiet

ved sit 40-års jubilæum har

en af landets højeste opklarings- og domfældelsesprocenter.

Op imod 95 procent af tiltalerejsningerne

har de seneste år medført, at ejendomsjonglører,

kursmanipulatorer, hvidvaskere,

momskarruselførere, insiderhandlere, kartel-

og konkurrencekrejlere, skatteål, kædesvindlere,

lånehajer, ophavsretsrøvere,

businessbedragere og andre økonomiske

plattenslagere er blevet idømt hårde straffe

for deres ulovlige og systematiske grådighed.

Som mangeårig chef for SØIK noterer

Jens Madsen, at den bærende holdning hos

mange, der er dømt for økonomisk kriminalitet

er, at de synes, de har vundet hævd

på det luksusliv, de reelt har bedraget sig til.

– Når politiet beslaglægger pragtvilla,

Lamborghini, vinkælder og privatfly, har de

ofte svært ved at fatte, at tingene ikke er deres,

og at de ikke har ret til at beholde dem,

siger han.

– Økonomisk kriminelle har typisk en

helt speciel mangel på empati og solidaritet

med det øvrige samfund.

Og netop evnen til at trænge ind i psykologien

hos en tiltalt er et vigtigt redskab for

SØIK’s anklagere i forberedelsen og gennemførelsen

af en retssag. I komplicerede

sager kan det være afgørende for anklageren

at kombinere tekniske beviser med den

tiltaltes bevæggrunde.

– Man må aldrig glemme, at der er tale

om et menneske, siger vicestatsadvokat

Lars Munk Plum.

– Og skal man forstå en sags sammenhænge,

er man nødt til først at kunne forstå

mennesket.

En anklager møder den dømte

I anledning af Bagmandspolitiets 40-års jubilæum

aftalte Lars Munk Plum for få uger

siden at mødes med en af de dømte fra Danmarkshistoriens

helt store selskabssammenbrud.

Nordisk Fjer-koncernen krak kede i

1990, og en række ansvarlige blev i 1997

idømt ubetingede fængselsstraffe, efter at

Bagmandspolitiets efterforskning havde afdækket

grove bedragerier over for långivere

og investorer begået ved hjælp af kunstigt

oppustede regnskaber.

I november 1990 kom det frem, at Nordisk

Fjers bestyrelsesformand Johannes Petersen

var hovedansvarlig for det årelange

bedrageri, som kostede aktionærer og samfund

et gigantisk milliardtab. Johannes Petersen

kunne imidlertid ikke retsforfølges,

da han havde begået selvmord. Den efterfølgende

retssag kom derfor til at dreje sig

om de personer, der havde medvirket til bedrageriet

eller dele af det, heriblandt økonomidirektør

Anders Wejrup.


8 SØIK 40 ÅR

Møde med fortiden. Vicestatsadvokat

Lars Munk Plum var

anklager i straffesagen om

Nordisk Fjer og daværende økonomidirektør

Anders Wejrup.


Mødet

– Dav, siger manden tøvende, da han som

aftalt dukker frem i døråbningen.

Den 61-årige tidligere økonomidirektør

i den krakkede tekstilvirksomhed træder

forsigtigt ind i rummet. Han kigger

rundt, indtil blikket rammer en skikkelse,

han genkender fra fortiden. Da de to trykker

hinandens hænder, er klokken præcis

16.03 torsdag den 26. september 2013.

Mødet foregår i et hjørnekontor i SØIK’s

glas- og betondomicil på Kampmannsgade

i København, en bygning, specialenhedens

medarbejdere for nylig er flyttet ind i.

Eksdirektørens 58-årige modpart, vicestatsadvokaten,

har indfundet sig på kontoret

nogle minutter forinden. Han står netop

småsnakkende og betragter eftermiddagssolens

glimt i Shell-husets vinduer overfor,

mens han afventer gensynet med den

mand, han for en snes år siden tilbragte

op imod 100 intense arbejdsdage sammen

med. På visse områder kender mændene

hinanden bedre end de fleste. Eller HAR

gjort ...

– Anders Wejrup, hvordan har du det med

at møde den mand, der engang har stået i

retten og anklaget dig?

– Jamen, det er jeg da helt afklaret med,

og jeg har da glædet mig til at sige ... (de

trykker hånd, men der kommer ingen ord

ud af eksdirektørens mund, og anklageren

nøjes med et “tja ...”).

Som henholdsvis anklager og tiltalt har

de midt i 1990’erne fra hver deres position

og med hvert deres mål arbejdet på at rede

trådene ud i retsopgøret om Nordisk Fjer –

den hidtil største sag om økonomisk kriminalitet

i dansk erhvervsliv.

– Lars Munk Plum, hvordan er din reaktion

på at møde Anders Wejrup?

– Jamen, jeg har det jo lidt på samme

måde. Jeg kunne jo ikke vide, hvad der dengang

rørte sig inde i Anders Wejrup. Men

det her er jo ikke en sag, hvor man som i

nogle sager har afsky over for folk. Det er en

sag, hvor man har trængt meget langt ind i,

hvordan de mennesker, der sad tiltalt, har

ageret, og hvor man har megen forståelse

for deres vanskelige situation. Og i øvrigt

vil jeg sige, at det lå helt klart, at Johannes

Petersen var hovedansvarlig i sagen.

Meningen bag galskaben

Det aktuelle møde er ukonventionelt på

mere end én måde. Mødet repræsenterer et

forsøg på at skære en slags vævsprøve ud af

en ekstraordinær sag i Bagmandspolitiets historie.

Det udgør samtidig, i hvert fald teoretisk,

en mulighed for at spore sig ind på den

menneskelige side af forholdet mellem to

personer, som i en fjern fortid havde en supertæt,

men ikke uproblematisk forbindelse.

De to mænd har fra hvert deres udgangspunkt

deltaget i optrevlingen af et gigantisk

svindelnummer, og de har forsøgt sammen

at reproducere den psykologiske gyser, der

angiveligt udspandt sig mellem tekstilvirksomhedens

bestyrelsesformand og hans

nærmeste ledelse og rådgivere.

De to har udfyldt hver deres rolle i retssalens

dramaturgi, og de har – her 16-17 år

efter – hver deres opfattelse af dommen.

Anders Wejrup:

– Fuld ære og respekt for, at I har prøvet

at krybe ind bag mig og forsøgt at kigge

den anden vej ud og forstå: Hvorfor handler

han sådan? Men I kunne jo have stillet

samme spørgsmål om bestyrelsen: Hvorfor

sidder der en bestyrelse, som ikke reagerer?

Hvad har gjort, at de har handlet rationelt

eller irrationelt, ikke? Jeg synes, I skulle

have haft psykologien meget mere indover,

hvis I ville have forstået Johannes Petersens

måde at styre og orkestrere det hele på.

Lars Munk Plum:

– Du har ret i, at selvfølgelig kommer vi

aldrig som anklagere til fuldt ud at forstå,

hvad der er foregået blandt alle disse mennesker.

Men vi tilstræber at komme ind og

forstå meningen bag galskaben i tallene. Vi

prøver at forstå, hvad der har motiveret den

enkelte. For når vi på et tidspunkt skal foreslå

strafudmålingen, må vi jo have en klar

fornemmelse af, hvem vi synes er mere eller

mindre skyldige.

Exit

Forholdet mellem SØIK’s anklager og den

bedrageridømte eksdirektør er komplekst

og asymmetrisk. Anklageren betegner sin

oplevelse af forholdet som en “tæt arbejdsrelation”,

mens eksdirektøren lægger an til

et mere “personligt forhold”, selv om han er

uenig i både tiltale og dom.

Anders Wejrup:

– Jeg har stor respekt for Lars. Og inviterer

han mig hjem til et glas rødvin, så vil jeg

da supergerne besøge ham. Sagen var efter

min mening forkert beskåret, men Lars

gjorde jo bare sit arbejde ...

Og således tager de to mænd afsked igen.

Den ene med en overbevisning om, at han

aldrig gjorde noget, der burde have kostet

ham to års ubetinget fængsel. Den anden

med rettens ord for, at hans påstand om to

til tre år for medvirken til groft bedrageri

fik medhold i byretten.

Et usædvanligt, men forudsigeligt gensyn i

anledning af SØIK’s 40-års jubilæum.

More magazines by this user
Similar magazines