Kvalitetsrapport - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Kvalitetsrapport - Vordingborg Kommune

Kvalitetsrapport og Statusanalyse

for Partnerskab for Folkeskolen 2008/2009

Vordingborg Kommunes

Skolevæsen


Indhold

“Samtlige skoler har

fokus på forældresamarbejde

og på at møde

børn og forældre med

anerkendelse”.

Fra Kvalitetsrapporten 2008/2009

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Kvalitetshjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Vordingborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Metode og proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Skolevæsenets rammebetingelser . . . . . . . . . . . . . . . 5

Pædagogiske processer – kommunen samlet . . . . . . . . . 9

Pædagogiske processer – de enkelte skoler . . . . . . . . . 13

Abildhøjskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Fanefjordskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Hjertebjergskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Iselingeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kastrup skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Klosternakkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Langebækskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Marienberg skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Stege skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Svend Gønge skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Vintersbølle skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Ørslev skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

10. klasse centret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Udviklingsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

”LP-modellen” – læringsmiljø og pædagogisk analyse . . . . 26

LP – kortlægningsundersøgelse på de enkelte skoler . . . . 27

Nøgletal for Vordingborg Kommunes

Skolevæsen 2007-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Skolevæsenets struktur og ressourcer – nøgletal 2007-2009 40

Skolevæsenets resultater – nøgletal 2007-2009 . . . . . . . 44

Opfølgning på handleplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Vordingborg Kommune Skolevæsen

Kvalitetsrapport og Statusanalyse

for Partnerskab for Folkeskolen 2008/2009

Fagsekretariatet for Pædagogik

Fagchef Jesper Kjærulff

Vordingborg Kommune

Tlf.: 55 36 36 36

Layout og grafi sk produktion: Pihl - grafi sk design

Tryk: Grafi kom A/S


Forord

Denne rapport er 3. generation af kvalitetsrapporten.

Formålet med Kvalitetsrapporten er at beskrive kommunens

skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger

som Kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere

det faglige niveau, samt eventuelle initiativer iværksat

af Kommunalbestyrelsen som opfølgning på foregående

års kvalitetsrapport.

Vordingborg Kommune ønsker at gøre kvalitetsrapporten

til et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab og

ikke blot et stationært kontrolredskab.

Arbejdet med kvalitetsrapporten over de 3 generationer

er et forsøg på at skabe en bevægelse fra en traditionel

opfattelse af tilsyn hen mod et tilsyn med et fremadrettet

sigte på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Med fokus på dialog mellem skolens parter har vi holdt

fast i gode elementer fra de første rapporter og samtidig

arbejdet videre med løbende forbedring af organiseringen,

ejerskabet og den lokale forankring.

Kvalitetsrapporten har indsamling af kvantitative data og

kvalitative data bestående af interviews med skoleledelserne

som i de foregående to rapporter, men i år er yderligere

valgt at lave gruppeinterviews med fl ere skoleledelser

samtidig for at fremme dynamikken og dialogen skolerne

imellem.

Ligeledes har der på alle skoler været igangsat en tilsvarende

proces for at sikre, at det samlede pædagogiske

personale i langt højere grad end tidligere inddrages.

For skolevæsenet i Vordingborg Kommune er der som i

mange andre af landets kommuner en voksende opfattelse

af, at balancen mellem central styring og decentral

ledelse kun kan fi ndes gennem tydelig defi nition af begreberne

og vedholdende insisteren på en tæt og ligeværdig

dialog.

3


Indledning

Rapporten tjener flere formål:

• For det første skal den give Kommunalbestyrelsen et

sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg

Kommune.

• For det andet skal den give kommunalbestyrelsen

grundlag for at tage stilling til skolernes faglige niveau.

• For det tredje skal den danne baggrund for at identifi -

cere de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov

for at arbejde med inden for den nærmeste årrække.

• For det fjerde skal den bidrage til at fremme dialogen og

systematisere det løbende samarbejde om evaluering

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale

skolevæsen.

Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplaner for

udviklingen af skolerne i Vordingborg.

Kvalitetsrapporten bygger på dataindsamling fra centralt

hold, semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med

skoleledelserne og den proces på skolerne, som blev

igangsat med en kvalitativ spørgeguide.

Rapporten indeholder:

Kvalitetsrapport for skolevæsenet 2008/2009.

• En statusanalyse over Partnerskab om Folkeskolen.

• Virksomhedernes egne mål.

• Beskrivelse og status på skolernes fælles udviklingsarbejde

med LP-modellen – herunder resultater fra

forskningsbaserede kortlægningsanalyser.

• Beskrivelse og status på ”I gode hænder – den relationskompetente

medarbejder”.

• Status på tidligere besluttede handleplaner.

Partnerskab om Folkeskolen

Vordingborg Kommune deltager i et 3-årigt projekt sammen

med 34 andre kommuner. Arbejdet har til formål at styrke

Folkeskolen ved at understøtte kommunens evalueringskultur

og derved give kommunen og skolerne et nyttigt fremadrettet

redskab til læring og udvikling.

Partnerskabet sætter fokus på 3 indsatsområder:

• Ledelse

• Evalueringskultur

• Faglighed og inklusion

Dette er sidste år i Partnerskabets projektperiode.

Udviklingsarbejdet med Læringsmiljø og Pædagogisk

analyse – LP-modellen:

Vordingborg Kommunes skolevæsen arbejder på 3. år med

implementering af LP-modellen, som har til formål at skabe

et læringsmiljø med høj faglighed og gode betingelser for

social og faglig læring for både elever og medarbejdere.

I den sammenhæng præsenteres eksempler fra en kortlægningsundersøgelse

foretaget af den forskergruppe, der

er tilknyttet LP udviklingsarbejdet på landsplan.

”I gode hænder” – den relationskompetente medarbejder:

Det to årige udviklingsarbejde har til formål, gennem

videoanalyse, at indhente dokumentation af og sikre større

forståelse for betydningen af samspillet mellem eleverne

og det pædagogiske personale.

KB behandler Kvalitetsrapporten

BUF behandler

Redigering/trykning

Skolesamråd

Januar

Udkast til handleplan

BUF indstiller handleplan

KB beslutter handleplan

Skolerne udtaler sig til

Kvalitetsrapporten

Oktober

Kvalitetshjul

Vordingborg

Indhentning af oplysninger

på skolerne

April

Samrådsmøde

Interview runde

Nationale tests og

afgangsprøver afvikles

Sidste frist for aflevering af

skolernes materiale til

Kvalitetsrapport til Fagsekretariatet

Juli

Skolerne arbejder med

materiale til Kvalitetsrapporten

4


Metode og proces

Som nævnt i indledningen ligger der en naturlig fremadrettet

bevægelse i arbejdet kvalitetsrapporten. Fagsekretariaterne

arbejder med at udvikle både den kvantitative og

kvalitative del af rapporten og ikke mindst at blive bedre i

selve processen omkring arbejdet. Kvalitetsrapporten er

en vurderende afrapportering, et fremadrettet evalueringsredskab

og en proces der udvikler et bedre samarbejde

mellem alle skolens aktører.

Kvalitetsrapporten rummer en blanding af kvantitative og

kvalitative data. Der er indsamlet talmateriale fra indberetningerne

til Undervisningsministeriet samt indberetninger

fra skolerne. Herudover oplysninger fra LP Kortlægningsanalysen

og Partnerskab for Folkeskolen fra Kommunernes

Landsforening og konsulentfi rmaet Rambøl.

Al talmateriale fi ndes på den CD-rom, som er vedlagt

bagest i rapporten. Udvalgt talmateriale og tabeller fi ndes i

selve rapporten.

På skolerne har der på baggrund af de samme spørgsmål

været gennemført en lignende proces med det pædagogiske

personale. De enkelte skolers beskrivelser af deres

pædagogiske processer indgår i rapporten.

Inspireret af andre kommuner og ønsket om til stadighed

at udvikle arbejdet med kvalitetsrapporten, har fagsekretariaterne

indlagt møder med de samme 4 grupper

efter færdiggørelsen af kvalitetsrapporten. Møderne har til

hensigt at følge op på de muligheder og udviklingspunkter,

som er kendetegnende for den enkelte skole.

I forhold til de pædagogiske processer i kommunens

samlede skolevæsen, er i år valgt at foretage semi-strukturerede

gruppeinterviews med fl ere skoleledelser samtidig.

Det semi-strukturerede gruppeinterview sikrer den direkte

dialog med skoleledelserne, og den dynamik og videndeling,

som er væsentlig for den videre udvikling af det

samlede skolevæsen.

Kommunens 13 skoler blev inddelt i 4 grupper. De 4 grupper

blev interviewet i 3 timer hver. Forud for interviewene

har skoleledelserne fået tilsendt den spørgeramme, som

interviewet ville blive foretaget ud fra.

Resultatet af de 4 interviews præsenteres senere i afsnittet

om De pædagogiske processer.

Skolevæsenets

rammebetingelser

Politiske visioner og mål

Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende

Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel

beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer

for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune ønsker, at barndommen og ungdommen

bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle

børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og

hvor barnets selvværd styrkes.

Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige

forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes

udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være

fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer.

Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets

og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale

aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at

lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en

demokratisk kultur.

5


Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation,

der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets

opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor

vægt på, at kommunens generelle tilbud – herunder børnepasning

i dagpleje, institutioner samt skolemiljø – rummer

alle børn.

Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for

begrænsninger.

I et tæt samarbejde mellem fagsekretariaterne Skole og

Dagtilbud, Børne- og familiesekretariatet samt Pædagogiksekretariatet

sikres sammenhængen mellem centrale

lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske

visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i

kommunens skoler og daginstitutioner.

Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever

mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele

børne-, unge- og familieområdet.

Politiske delmål

(Hvad skal virksomhederne opnå?)

Delmål 1

Tidlig og forebyggende indsats.

Målet er at barneperspektivet, familie

og netværk inddrages aktivt i dialogmøderne.

Delmål 2

Indsatser i lokalområdet.

Virksomheden skal medvirke til aktiviteter

i lokalområdet og sikre en aktiv

forældreinddragelse.

Delmål 3

Sundhed, kost og trivsel.

Virksomheden skal gennemføre aktiviteter

om sundhed, kost og trivsel.

Delmål 4

Plads til alle.

Målet er at alle virksomheder videreudvikler

en systematisk refleksionskultur.

Delmål 5

Høj Faglighed

Målet er at der i virksomheden

udvikles.

Fælles fagsprog.

Stor handlekompetence for medarbejderne.

Tydelig pædagogisk linie.

Succeskriterium

(Hvordan ser du, at målet er opfyldt?)

1. Barneperspektivet inddrages aktivt

i alle dialogmøder.

2. Det skal være overvejet om familien

og netværket kan inddrages

aktivt i dialogmøderne.

1. Den enkelte virksomhed skal medvirke

i mindst en årlig aktivitet, der

involverer andre lokale aktører.

2. Virksomheden giver konkrete

muligheder for at forældrene kommer

med forslag til aktiviteter, der

involverer andre lokale aktører.

Den enkelte virksomhed skal medvirke

til mindst en aktivitet om

sundhed, kost og trivsel, der involverer

forældre, netværk og frivillige

organisationer.

Virksomhederne skal i planlægningen

og analysen af den pædagogiske

praksis anvende tid til refleksion og

pædagogisk analyse med det formål

at skabe plads til alle.

Virksomhederne skal skabe et

læringsmiljø med høj faglighed hos

både elever og medarbejdere.

Læringsmiljøet skal bl.a. skabes

gennem analyse og evaluering af den

pædagogiske praksis og inddragelse

af eksterne faglige test.

Målet er opfyldt når elevernes faglige

testresultater ligger på eller over

landsgennemsnittet, og medarbejderne

udtrykker tilfredshed med det

samlede pædagogiske miljø.

Evalueringsmetode

(Hvordan måles succeskriterierne?)

I forbindelse med alle referater fra

dialogmøderne udfyldes et centralt

udarbejdet skema.

Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole,

Børne- og familierådgivning og Pædagogik

udarbejder maj/juni 2008 et

notat om aktiviteter i lokalområdet

der involverer flere aktører. Notatet

udarbejdes på grundlag af oplysninger

fra den enkelte virksomhed.

Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole,

Børne- og familierådgivning og Pædagogik

udarbejder maj/juni 2008 et

notat om sundhed, kost og trivsel.

Notatet udarbejdes på grundlag af

oplysninger fra den enkelte virksomhed.

Virksomhedslederen udarbejder maj/

juni 2008 et notat med en skønsmæssig

opgørelse over den anvendte tid

til refleksion og pædagogisk analyse.

Eksterne test af elevernes faglige

niveau indgår sammen med en vurdering

af det samlede pædagogiske

miljø i kvalitetsrapporten.

Fagsekretariatet udarbejder evalueringsredskab

til vurdering af

medarbejdernes tilfredshed med det

samlede pædagogiske miljø.

For skoleåret 2009/2010 er det besluttet, at det primære

fokusområde for arbejdet med børn og unge i Vordingborg

Kommune skal være:

Indsatser for bedre trivsel – mod mobning.

6


Organisering

Implementering af Børne-, Unge og Familiepolitikken

Fra 1/1-2008 er arbejdet omkring børn og unge med særlige

behov organiseret i 6 lokalområder.

Hvert lokalområde er defi neret ud fra en overbygningsskole

med tilhørende 0-6. klasses skoler, daginstitutioner og

en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er

sagsbehandlere, psykologer o.s.v. rent fysisk placeret ude

på eller i nærhed af overbygningsskolen.

For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og

inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken

foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med

samlede udgifter op til kr. 800.000 kr. i lokalområdet.

Områdelederen, samt den sagsbehandler og den psykolog,

som er aktør i forhold til den pågældende indsats danner

tilsammen det visitationsudvalg, der har beslutnings–

og handlekompetencen. Relevante institutionsledere og

fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne

– f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske,

specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv.

For at opnå tidlige, lokale, tværfaglige initiativer, skal de

være synlige og tilgængelige i lokalområdet, og derfor skal

arbejdet foregå i lokalområdet i ca. 70 % af medarbejderens

arbejdstid, og ca. 30 % af arbejdstiden skal foregå

centralt eller som specialist på tværs af lokalområderne.

De 6 lokalområder er

Område 1 med udgangspunkt i Svend Gøngeskolen

Område 2 med udgangspunkt i Abildhøjskolen

Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen

Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole

Område 5 med udgangspunkt i Langebækskolen

Område 6 med udgangspunkt i Stege Skole

Børnepolitikområder

Bårse

Kostræde Banker

Præstø

Gl. Lundby

Svinø Køng Lundby

Skibbinge

Grumløse

Sværdborg

Allerslev

Udby

Ugledige

Klarskov

Mern

Ørslev

Jungshoved

Sandvig

Kastrup / Ndr. Vindinge

Vordingborg

Nyråd

Stensved

Bakkebølle

Viemose

Udby

Kalvehave

Hjertebjerg Borre

Gl. Kalvehave

Langebæk

Keldby

Stege

Magleby

Busemarke

Tjørnemarke

Neble

Klintholm Havn

Store LInd

Sprove

Damsholte

Distrikt

Kastrup/Ørslev/Iselinge

Langebæk

Marienberg

Møn

Præstø

Svend Gønge

Vejmidte

Bogø By

Tostenæs

Damme

Hårbølle

Team GIS / aep

7


Skolevæsenets struktur

Området er reguleret i henhold til Lov om Social Service

og Folkeskoleloven.

I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige

antal pladser i dagtilbud og kommunen skal etablere folkeskoleundervisning.

Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept,

og nedenstående skematiske opstilling beskriver de

politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder,

som er gældende i skoleåret 2007/2008.

Skolevæsenets struktur

Skolevæsenet består af fl ere typer skoler:

• 6 skoler med 0-6. klasse

• 6 skoler med 0-9. klasse

• 10. Klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks,

hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen

er placeret

Vordingborgskolen – center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser

• Ørslev skoles afdeling for autisme

Økonomi

Skolerne har en decentral budgetramme, som består af

udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter.

En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt

i tildelingen til den enkelte skole. Ligeledes er midler

til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen

til den enkelte skole. Der er endvidere afsat en central

pulje rettet mod børn med vidtgående behov.

Den centrale pulje var på i alt 30,2 milllioner kr. i 2007.

Puljen administreres i de enkelte områder.

Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøring, servicepersonale,

indvendig vedligeholdelse og energi.

Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning

i forhold til klasseundervisning. Det følger af

folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen

maksimalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid.

Beløbet, der tildeles pr klasse, er beregnet med udgangspunkt

i elevernes årlige undervisningstid, således at der er

ressourcer til 1 lærer pr. klasse i de 50 %, der udgør klasseundervisningen.

Beregningsmetoden relaterer sig derfor

til skolernes pædagogiske serviceniveau.

Udgift pr. normalklasseelev

Skolen Skolens udgift pr. elev Skolens udgifter til undervisningsmidler

pr. elev i 2007

10. Klasse Centret 32.580 1.250

Abildhøjskolen 39.693 2.017

Klosternakkeskolen 34.663 1.500

Fanefjordskolen 35.232 2.588

Hjertebjergskolen 35.513 1.442

Stege Skole 32.071 1.550

Langebækskolen 38.996 1.499

Kastrup Skole 35.456 1.556

Marienberg Skole 37.882 2.520

Svend Gøngeskolen 36.595 1.468

Vintersbølle Skole 35.852 1.758

Ørslev Skole 31.940 1.142

Iselingeskolen 31.362 1.020

Vordingborg 1. - 9. kl. 34.373 1.761

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og lederleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring,

vidtgående specialundervisning og bygninger. Skoles udgiften pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til

undervisningsmidler pr. elev for sidste fi nansår er opgjort konkret af skolen.

8


Pædagogiske processer

– kommunen samlet

Sidste års kvalitetsrapport havde særlig fokus på ledelse

samt på de politiske delmål. Som opfølgning herpå planlægges

et ledelsesudviklingsforløb for alle skoleledelserne.

De politiske delmål, som der ligeledes var særligt fokus

på, er to-årige og er således de samme i år. I dette års

kvalitetsrapport er derfor valgt at lægge fokus på:

• Evaluering

• Tidlig og forebyggende indsats

• Inklusion/anerkendelse

• Kreativitet, problemløsning og samarbejde

• Skolernes egne mål

Evaluering

I Vordingborg Kommunes skoler er der øget opmærksomhed

på udvikling og forbedring af evaluering. Alle skoler

udvikler på elevplaner. Alle skoler benytter sig af læseprøver,

tests og projektevalueringer. Alle skoler udvikler på

skole/hjem-samarbejdet. Alle skoler afholder teamsamtaler

på medarbejderniveau, hvor der følges op på årsplanerne.

”På Iselingeskolen tænker vi meget skoleudvikling ift. de

forskellige teams. Vi har udviklet vores elevplaner ud fra de

fælles mål. Vi prioriterer også at mødes alle lærere og pædagoger

i indskolingen til fælles mål og evaluering 4 gange

årligt. Der fi ndes jo mange forskellige former for evaluering

og hos os har vi ikke en ensrettet evaluering, i nogle klasser

er der brug for noget andet…” (Iselingeskolen)

Samme skole fortsætter:

”Som det fremgår af principperne fortages der en skriftlig

evaluering af alle 7. klasser inden 1. nov. Den offentliggøres

til det årlige møde mellem Kastrup og Ørslevs skolebestyrelser

den 1. uge i november. Den er tilgængelig på

skolens hjemmeside. Evalueringen fortages af skolelederen”.

(Iselingeskolen)

Halvdelen af skolerne afholder klassekonferencer. 1 Nogle

skoler afholder klassekonference på alle klassetrin, mens

andre afholder det på et enkelt klassetrin

Elevernes trivsel er et væsentligt element i forhold til det

samlede læringsmiljø. Som dokumentation og status for

arbejdet med elevtrivsel har alle elever fra 4. til 9.klasse

gennem kortlægningsundersøgelsen, som er en del af

LP udviklingsarbejdet haft mulighed for at give udtryk for

deres opfattelse. (Eksempler herpå ses under afsnittet

omkring LP).

Desuden benytter cirka halvdelen af alle skoler yderligere

det fl eksible elektroniske spørgeskema ”Termometerundersøgelsen”

udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Enkelte skoler bruger klasselog. 2 og portfolio. 3

Der er et ønske fra 0.-6. klasse-skolerne om, at overbygningsskolen,

hvor eleverne naturligt fortsætter deres

skolegang, anvender samme evalueringsmetode som den

afl everende skole.

Det vil sikre ensartethed i evalueringsmetoden og genkendelighed

hos eleverne.

På enkelte skoler er ledelsen med i undervisningen primært

på de mindre skoler.

”På Kastrup skole er vi som ledelse jævnligt med i undervisningen

og lærerne kan booke sig ind. Det giver os

mulighed for at snakke med lærerne og vi kan sparre med

dem. Vi er der et helt modul ad gange og i fl ere omgange.

Hvis lærerne vil have observationer, er det det, vi gør. Hvis

de ønsker deltagelse, så gør vi det. Alle fag bliver dækket.”

(Kastrup Skole)

På et overordnet plan evalueres der via Partnerskabsundersøgelsen

samt LP Kortlægningsundersøgelsen.

”I virkeligheden får vi så mange data ind, at vi næsten ikke

kan nå at bruge dem” (Partnerskab, LP-Kortlægningsundersøgelsen,

Kvalitetsrapporten, tests, Termometerundersøgelsen)

(Fanefjordskolen).

Fagsekretariaterne vurderer, at der overalt i Vordingborg

Kommunes skolevæsen arbejdes målrettet med evaluering

og dokumentation af både faglige og sociale kompetencer

samt elevernes trivsel.

Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at der arbejdes

hen imod en større sammenlignelighed mellem de benyttede

evalueringsmetoder.

1

En klassekonference er et årligt møde omkring en klasse for yderligere at kvalifi cere undervisningen for klassen og for den enkelte elev. En

klassekonference indeholder en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige-, personlige- og sociale udvikling.

2

Klasselog er et IT-baseret dialogforum, hvor et lærerteam via små notater kan udveksle oplysninger om eleverne og undervisningen i en

klasse eller på et hold af elever. Oplysninger i klassens log deles mellem teamets medlemmer og tjener til at fastholde et højt og fælles kommunikations-

og informationsniveau – og til at fastholde observationer, målsætninger og beslutninger.

3

Portfolio er et værktøj til brug i undervisningen og skole-hjem-samarbejdet. Det kan desuden støtte arbejdet med elevplaner. Portfolie er en

opsamling og dokumentation af den læring, der fi nder sted.

9


Tidlig og forebyggende indsats

Vordingborg Kommune er fortsat i gang med indsatsen

omkring det tidlige og forebyggende arbejde. Vordingborg

Kommunes sammenhængende Børne-, Unge- og

Familiepolitik (www.vordingborg.dk – om kommunen,

under politikker) har et særligt fokus på netop den tidlige

og forebyggende indsats.

Kommunen har derfor på børne-, unge- og familieområdet

prioriteret en decentral områdestruktur bestående af 6

lokalområder med en områdeleder.

Psykologer og sagsbehandlere er placeret i lokalområderne

for at sikre den nærhed, som er så nødvendig i et

grundlæggende forebyggende arbejde.

Disse fagpersoner afholder sammen med lærere, pædagoger

og andre relevante personer dialogmøder. Der

afholdes dialogmøder på samtlige af kommunens skoler.

Fra en skole lyder det:

”Dialogmøderne er en integreret del af skolens hverdag.

Barneperspektivet er en naturlig del af dialogmøderne. Vi

er meget bevidste om at alle sider af barnets liv skal frem i

dialogmødet.” (Svend Gøngeskolen)

Videre lyder det fra samme skole:

”I perioder er omfanget af dialogmøder meget højt. Ligesom

deltagerantallet ofte kan have et omfang hvor det er

vanskeligt at få møderne planlagt. Vi arbejder derfor på

at trimme dialogmødet hos os: dels ved at se kritisk på

deltagerantallet, dels ved at skabe klare forventninger til

mødet,- hvad skal vi nå med mødet. Derfor arbejder vi

med at styrke vores egen forberedelse til møderne, afklare

forventningerne og lade møderne afspejle dette.” (Svend

Gøngeskolen)

Områdestrukturen er et redskab til udmøntning af visionen

om tidlig og lokal indsats. Det er altid en udfordring, når

visioner skal gøres til virkelighed. Strukturændringer der

indeholder nye samarbejdsrelationer og kompetencefordelinger

er aldrig gnidningsfri.

Det er imidlertid fagsekretariaternes forventning, at det

målrettede arbejde med den nye områdestruktur vil give

nye løsningsmuligheder og øget lokal forankring.

Områdestrukturen forventes eksternt evalueret primo

2010.

På skoleniveau arbejdes der med tidlig indsats på fl ere

niveauer. Der arbejdes med LP-modellen – som udviklingsprojekt

på 3. år.

Der arbejdes med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) på

fl ere skoler og der er uddannet AKT vejledere på over

halvdelen af kommunens skoler.

Enkelte skoler har indført en såkaldt skolefe-ordning. Skolefeén

er en person, der har særligt fokus på de børn med

behov for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg.

Det er fagsekretariaternes vurdering at LP- udviklingsarbejdet

samt efteruddannelse og kursusvirksomhed med fokus

på tidlig indsats har været højt prioriteret på skolerne.

Dog skal det understreges, at udviklingsarbejder ikke kan

forventes fuldt implementeret på 3 år, hvorfor der stadig vil

være behov for en målrettet indsats omkring tidlig indsats

de kommende år.

Dialogmødet er et møde hvor lærere og pædagoger

anerkendende og respektfuldt mødes med forældrene

for at drøfte fælles støtte og hjælp til barnet/den unge.

Psykolog, sundhedsplejerske ,og evt. sagsbehandler

kan om nødvendigt deltage. Der oprettes kun sag

hvis det besluttes at der skal foretages undersøgelse/

behandling eller støtte fra Børne- og Familierådgivningen.

Mødet består af 3 faser:

1. Beskrive barnets ressourcer, stærke sider og

bekymring.

2. Dialog om hvorledes vanskelighederne forstås.

3. Forslag til forandringer, initiativer der kan hjælpe.

Der afholdes altid et opfølgningsmøde.

10


Inklusion/anerkendelse

I Vordingborg Kommunes skolevæsen er der fokus på

inklusion og på den anerkendende tilgang. Det politiske

delmål ”Plads til alle” handler om, at der løbende skal arbejdes

på udvikling af en refl eksionskultur, der er en forudsætning

for inklusion. Det er tydeligt, at LP-projektet med

dets systemiske tilgang har medført øget bevidstgørelse

omkring læringsmiljø, anerkendelse og relationstænkning.

”vi er blevet meget bevidste om inklusion og anerkendelse.

Hele LP projektet har givet større forståelse for barnets

situation.” (Vintersbølle Skole)

Flere skoler arbejder med Classroom Management/klasseledelse,

som tilsvarende retter opmærksomheden på

lærerens egen rolle og relationer til eleverne.

”Anerkendelse arbejder vi med i en bred forstand. LP har

gjort meget for anerkendelse. På Marienberg Skole har vi

derudover haft kurser med Classroom management/ klasseledelse,

som har gjort, at det er blevet mere accepteret,

at kikke på sig selv og sin egen indsats. Videoprojektet på

Marienberg har givet anledning til, at der nu er sat tid af

til at alle lærere kan komme ind og overvære hinandens

undervisning med henblik på efterfølgende drøftelse.”

(Marienberg Skole)

Alle skoler arbejder med eller har udarbejdet trivselspolitikker,

trivselserklæringer m.m. og fl ere skoler arbejder

tilsvarende med at etablere legegrupper, hvor eleverne på

skift leger hjemme hos hinanden med højde for særlige

sammensætninger af grupperne. Ud fra en forståelse af, at

når forældrenes relationer styrkes, styrkes også børnenes,

opfordrer forældrene hinanden til blive til en kop kaffe, når

de henter deres børn fra legegruppe.

”På Ørslev skole oplever vi, at det er blevet meget bedre

at pædagogerne er kommet med i undervisningen. Der

er ikke så meget fokus på den fag-forskellighed, som der

tidligere har været. Så arbejder vi med at etablere venner

mellem BH klasserne og 6. klasserne. Men trivsel er jo ikke

et enkeltstående element – det gennemsyrer jo det hele”.

(Ørslev Skole)

Samtlige skoler har fokus på forældresamarbejdet og på

at møde børn og forældre med anerkendelse. Som en

skole udtaler det:

”En af de vigtigste ting, er den måde, man møder de elever

og de forældre på – at være anerkendende i sit møde.”

(Klosternakkeskolen)

Samtidig med ”den rummelige folkeskole” og bevægelsen

hen imod et langt mere inkluderende miljø, er opgaven

med at differentiere undervisningen også blevet større og

midlerne færre! Samtlige skoler omtaler den økonomiske

situation.

Som en skole udtaler:

”Vi har jo børnene i klasserne – vi har ikke noget valg! Mange

burde faktisk få en bedre hjælp…” (Hjertebjergskolen)

Der er elever, der gør større indtryk på skolen end skolen

gør på dem. For at hælpe disse elever, har fl ere skoler

etableret speciaklasser, satellitklasser, ”buffer-klasser,

åbent værksted, vækstcenter m.m. Skolerne arbejder på

at skabe tilbud, hvor eleverne – afhængigt af problematik

– er tilknyttet i kortere eller længere tid, samtidig med at de

er tilknyttet én primær klasse. På skolerne er der successivt

skabt en forståelse for, at børn ikke skal anbringes

udenfor fællesskabet, men derimod har brug for mere

hjælp, som f.eks. særligt tilrettelagte forløb, som er tilpasset

den enkelte elev.

En skole beskriver det sådan:

”Hele skolen arbejder med den anerkendende tilgang via

bl.a. LP arbejdet og det har ført til at der er indført en mere

præcis procedure for relationsarbejdet. Det har ført til at

Iselingeskolen deltager sammen med en psykolog i udbredelsen

af det forbyggende arbejde til og med dialogmødet,

i kommunens 6 områder. Det er med til at intensivere

arbejdet på skolen, med at gøre vores læringsmiljøer så inkluderende

som muligt. Vi forsøger også at fi nde løsninger

i samarbejdet mellem ”normal” miljøet og skolens specialklasser

i kortere og længere forløb, når det giver mening

for elevens læring og trivsel.” (Iselingeskolen)

Fagsekretariaterne vurderer, at selv om arbejdet med

inklusion har været påvirket af den økonomiske realitet,

så er det lykkedes skolerne at fastholde inklusion som en

ligeværdig, anerkendende og understøttende tilgang

til elever i og med problemer. Det er ligeledes vurderingen

at dette ikke er en opgave som kan forventes at blive afsluttet;

men en konstant udfordring for alle skolens elever,

lærere, ledelse og forældre.

11


Kreativitet, problemløsning og samarbejde

På alle skoler er der en grundlæggende forståelse af,

at lærernes planlægning af undervisningen skal styrke

elevernes kreativitet, evne til at problemløse og samarbejde.

Samtlige skoler arbejder periodevis projektorienteret

i forskellige forløb og samtlige skoler anvender parallel

undervisning, holddannelse, gruppearbejde m.m.

”Med udgangspunkt i teorierne om ”De mange intelligenser”

og ”Læringsstile” arbejder mange klasser med inddragelse

af kreative og innovative processer i den daglige

undervisning. I tværfaglige og projektorganiserede temauger

gør det samme sig gældende. Elevernes kreative

og innovative evner stimuleres og udfordres således i hele

skoleforløbet afsluttende med 9. årg.s projektopgave.”

(Stege Skole)

Helhedssynet er gældende for alle skoler. Udvikling af

det ”hele” menneske er i fokus, trods en national tendens

imod et større fokus på fagfagligheden. Som en skole

udtrykker det:

”Ved at vi hele tiden har fokus på det sociale, på udvikling

af det hele menneske samt tværfagligheden, så får vi

netop nogle elever, der både er kreative, problemløsende

og gode til at samarbejde. Men det er jo netop svært at

måle på – det er svært at putte udvikling af børn og kreativitet

ind i regneark.” (Langebækskolen)

En række af kommunens skoler anvender Cooperative

Learning, som netop fordrer, at eleverne bruger deres

kreative evner og hjælper hinanden i opgaveløsningen. Her

lærer eleverne af hinanden, er ansvarlige i grupperne og

aktive i læringen. Her har fl ere skoler ladet sig inspirere af

hinanden blandt andet som følge af oplæg på den årlige

Skolerigsdag.

”Vi er opmærksomme på, at stille åbne spørgsmål/opgaver,

så der ikke kun er en løsning. Vi har fokus på at give

fordybelse i fagene, som giver muligheder for innovative

tanker og processer. Ift. konfl iktløsning og samarbejde

benytter vi www.dcum.dk – mindre videoklip med konfl iktsituationer

i børnehøjde.” (Abildhøjskolen)

Balancen mellem fag-fagligheden og det kreative element

er hele tiden i spil. De fælles mål har tydeligvis fået en

mere entydig faglig profi l. Det giver udfordringer i forhold

til kreativitet og samarbejde. Alligevel vurderer fl ertallet

af skolerne, at undervisningen af den grund ikke bliver

mindre kreativ.

”Lærerne underviser med glæde og kvalitet, vi lægger

vægt på høj faglighed, vi forsøger at få eleverne til at vælge

kvalifi ceret mht. deres uddannelsesvalg og at fastholde

dem i uddannelsesforløbet. Vi er en skole, hvor det i høj

grad er muligt at undervise. Der er så mange målrettede

og engagerede elever, at det ikke er disciplinen, men indholdet,

der sætter dagsordenen.” (10.klasse Centret)

Fagsekretariaterne vurderer, at alle skoler arbejder bevidst

og målrettet med at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Dette kræver udover et øget fokus på det enkelte

fags indhold, et tydeligt og bevidst fokus på den enkelte

lærers evne og muligheder for at sikre en god trivsel og en

spændende og involverende præsentation af indholdet.

Samarbejdsmodellen fra det igangværende udviklingsarbejde

omkring udviklingen af det samlede læringsmiljø

på den enkelte skole kunne ønskes implementeret som

en del af det almindelige teamsamarbejde. Den enkelte

skole opfordres til at sikre, at der fortsat er mulighed for at

emnerne kreativitet, samarbejde og problemløsning sikres i

skolens kursus og efteruddannelsesvírksomhed.

Ligeledes skal oplæg på Vordingborg Kommunes Skolerigsdag

sikre inspiration til udvikling af kreativitet og

samarbejde.

12


Pædagogiske processer

– de enkelte skoler

Abildhøjskolen

Evaluering

På Abildhøjskolen evaluerer vi med prøver/test efter hvert

område i mange fag året rundt. Vi har Trinmål i børnehøjde

– dvs. at eleverne formulerer egne mål i forbindelse med

elevplanerne. Eleverne skal forholde sig til egne og klassens

mål. Der er både de faglige og sociale mål. Elevernes

mål er synlige for forældrene og eleverne evaluerer

læreren.

Så har vi diagnosticerende prøver i.f.t. færdigheder i

dansk og matematik. Vi følger kommunens ”testprogram”

herunder screening. Vi har ekstra tests i forbindelse med

overlevering af elever fra naboskolen.

I forhold til trivsel har vi børnemøder, vi bruger Termometerundersøgelsen

og i år blev der i LP-regi lavet kortlægningsundersøgelse.

Så evalueres frikvartererne .

I SFO’en afholdes der en trivselssamtale 3 måneder efter

start, vi holder børnemøder, personalemøder, LP-møder

og forældrearrangementer. Personalet evaluerer det enkelte

barns personlige og sociale udvikling.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Lærerne er meget opmærksomme på at stille åbne

spørgsmål/opgaver, så der ikke kun er én løsning. Der

sørges for fordybelse i fagene, som giver muligheder for

innovative tanker og processer. Vi har blandt andet Fotomarathon

og emneuger med blandede hold. Så laver hele

indskolingen hvert forår et teaterstykke.

Inklusion/anerkendelse

På Abildhøjskolen er vi meget opmærksomme på at arbejde

anerkendende og inkluderende. Vi har differentieret

undervisning og er opmærksomme på at lave overskuelige

mål som kan honoreres. Vi arbejder med rummelighed

– ”jeg har set dig” og vender tilbage, med positiv øjenkontakt

og vi fremhæver og understøtter den gode adfærd.

Hele LP arbejdet indebærer ligeledes en fokus på inklusion

og anerkendelse.

I SFO regi arbejdes tilsvarende med at respektere børnene,

som dem de er. De voksne er bevidste om at være

gode rollemodeller

Egne indsatsområder

På Abildhøjskolen har vi arbejdet med implementering af

vores læsepolitik, som må siges at være fuldt implementeret.

Så har vi arbejdet med udarbejdelse af virksomhedsplan

på medarbejderniveau samt med implementering af

medieplan (sammen med Bårse afd. og Klosternakkeskolen).

Vi har arbejdet med at udvikle en kommunikationsplan

samt en indskolingsmodel. Vi starter allerede med at

tale om indsatsområder i januar og har meget fokus på

at give lærerne medejerskab. Skolen har i skoleår 08/09

arbejdet med værdier, og i den forbindelse udarbejdet et

værdigrundlag for hele skolen og skolens brugere.

I forhold til problemløsning arbejder vi med, at eleverne fi n-

der egen løsning på deres konfl ikter. Vi bruger systemerne

”Kat-kassen” og ”Trin for Trin”. Derudover bruger vi hjemmesiden:

www.dcum.dk – hvor man kan hente mindre

videoklip med konfl iktsituationer i børnehøjde.

I forhold til samarbejde har vi emneuger, projektarbejde

m.m.

I SFO’en har vi forskellige tilbud/ værksteder i løbet af året.

Vi støtter og vejleder børnene i den aktivitet de har valgt. Vi

giver rum og tid til fordybelse.

Vi opfordrer/hjælper det enkelte barn eller gruppe til at

snakke med og lytte til hinanden. Vi tilrettelægger aktiviteter,

hvor børnene skal arbejde sammen.

13


Fanefjordskolen

Evaluering

På Fanefjordskolen evaluerer vi via elevplaner, som vi

udvikler på løbende og holder op imod fælles mål. Så evaluerer

vi via test og via logbog i personaleintra. Vi evaluerer

den specialpædagogiske indsats via test. Vi har klassekonference

på 3. årgang, hvor PPR er med og læsningen

vurderes. Vi bruger Termometerundersøgelsen. Skolelederen

er i klasserne dagligt. I SFO’en tages børnenes

udbytte af pædagogikken op på SFO personalemøder.

Hvad angår børnenes trivsel, evalueres det på SFO møder,

ved forældresamtaler og løbende samtaler med forældre

og samtaler med børnene. I klubben evaluerer vi løbende.

Inklusion/anerkendelse

Vi tager i undervisningen udgangspunkt i barnets kompetencer.

Inklusion er et grundvilkår. Man bør overveje

hvornår det er en fordel for den enkelte elev og gruppen at

inkludere eller ekskludere. Der er forskel fra fag til fag.

I SFO’en er vi meget opmærksomme på at forsøge at skabe

en god stemning – at have god tid til at lytte til barnet –

sætte klare grænser – tage konfl ikter når de opstår – være

oprigtigt interesseret i barnet. Vi kigger børnene i øjnene

og accepterer, respekterer barnet, hvor det er, der det er.

Børnene har indfl ydelse indenfor de rammer vi sætter op.

Vi vender tilbage til de succeser, der har været. Vi skaber

nogle rammer, som tilgodeser det enkelte barns behov.

Vi rummer og inkluderer støttebørn i hverdagen. Vi deler

børnene op i grupper og inkluderer dem i resten af gruppen

efter mulighed og resurser.

Egne indsatsområder

Vi har haft Cooperative Learning som indsatsområde,

alle lærerne har været på kursus og vi er i gang med at

integrere det i undervisningen. Vi har haft holddannelse

som et indsatsområde. I forbindelse med skolestart var

alle på kursus omkring selvstyrende team med fokus på

holddannelse. Dernæst arbejdede vi med at lave holddannelse

ud fra forskellige kriterier f.eks. fagligt niveau

og motivation. Brugen af holddannelser og kriterierne er

derfor blevet mere kvalifi ceret og gennemarbejdet. Trivsel –

Konfl iktløsning har været et indsatsområde. LP er stadig et

indsatsområde,

I SFO’en arbejder vi med at få afdækket hvert barns potentiale

og styrke dets kompetencer, at give et varierende

og udfordrende miljø, hvor børnene kan udvikle sig, at

børnene føler sig velkomne, at børnene trives og føler sig

trygge, at børnene kan udvise respekt og ansvar. Vi prioriterer

forældresamarbejdet højt – arbejde for at det bliver

gennem gensidig åbenhed, tillid og respekt. Vores indsats

går ligeledes ud på at tage os af udsatte børn, hvoraf en

del ikke har fået tildelt støtte. Disse børn tager vi os rigtigt

meget af – vores område er belastet. Vi kører alt efter

resurser. Vi har talt meget om at lave en indsats omkring

sprog; men har ikke haft resurser til det.

Vi kunne ønske os et samarbejde fra kommunen i forhold

til de udsatte børn.

Vi ser det går ud over ”normalgruppen”.

Vi prøver at gøre en indsats for at være nærværende.

Kreativitet, innovation, problemløsning og

samarbejde

I undervisningen arbejder vi på Fanefjordskolen med

læringsstile, vi har temauger, morgensang, morgenmotion,

skolekomedie m.m. Så arbejder vi med Cooperative

Learning, som gør børnene både mere kreative og bedre

til at samarbejde. Vi har venskabsklasser, legepatruljer og

legepark.

I SFO’en tilbyder vi værksteder som børnene frivilligt kan

deltage i.

Vi har en fast dag med rollespil hvor deres fantasi, kreativitet

og selverkendelse kan komme frem. I øjeblikket har vi

FIT KID 2 dage, elektronik 1 dag samt 3 dage med malerprojekt

om ugen. Desuden tilbydes i perioder værksteder

såsom: Ler, læder, træ, syning, perler, medier, rollespil, bål,

diverse bold lege, samarbejdslege, motorisk træning samt

ture ud af huset.

Vi konfl iktløser. Lærer børnene ved samtale at løse konfl

ikter. Gennem leg, spil, adfærd, lære regler. Vi bruger

problemløsende materialer.

14


Hjertebjergskolen

Evaluering

Evaluering på Hjertebjergskolen er i mange former en

indarbejdet rutine, der styrker samarbejdet. I dette arbejde

er tæt daglig kontakt en væsentlig faktor. Alle lærere udarbejder

årsplaner, hvori de beskriver deres pædagogiske

overvejelser sammenholdt med de mål, der er beskrevet

i fælles mål. Disse overvejelser er genstand for drøftelser

ved medarbejdersamtalen. Det er en fælles opfattelse, at

eleverne på skolen skal opleve fl ere perioder med undervisning

på tværs af klasserne for at styrke den samlede

trivsel og opsøge faglige mål i en anden ramme. Dette

sker bl.a. når elever udfordres af ældre eller yngre elevers

tilgang til det faglige stof. Lærerne understreger, at der

efter fællesuger altid gennemføres en faglig evaluering, der

spejles i fælles mål. I alle fællesuger er der afsat delmål.

Ud over dette arbejdes med kvalitetsstjernen, portofolie,

målkort og logbog.

Portofolie er et udviklet arbejde på skolen hvor disse

portofolier bruges til at gemme elevernes gode arbejder

som inddrages til skolehjemsamtaler og bæres skoletiden

igennem. Logbogen supplerer for en del klasser/lærere

portofolien. I logbogen nedfældes elevens evaluering af

forløb og der skrives nye mål ind i bogen. I de enkelte fag

arbejdes med ”målkort” – på disse skrives i hvert fag mål

for den enkelte elev.

På skolen er det normen at der udarbejdes mindst en årlig

trivselsundersøgelse. I indeværende skoleår afprøves et

nyt tilbud: ”klassetrivsel.dk”. Dette koncept er som antydet

netbaseret og giver den enkelte elev mulighed for at

besvare en række spørgsmål om venskab, trivsel og evt.

mobning. Resultaterne af disse spørgsmål kan så udmøntes

i en række grafi ske udtryk for elevernes indbyrdes relationer.

Dette bliver brugt, til at klasselærerne eller teamet

kan støtte trivslen ved f.eks. gruppesammensætninger og

tildeling af nye pladser.

Inklusion/anerkendelse

På hele skolen arbejdes der naturligvis med LP – projektet.

Her er det en integreret del, at der ses på hvilke opretholdende

faktorer, der bremser en given elevs læring. Det er

i denne sammenhæng meget vigtigt at sætte fokus på

dèt, der går godt for eleven – herunder i hvilke situationer

eleven trives. På Hjertebjergskolen har man udviklet sig

ved at bruge video i arbejdet med LP. Dette har givet stor

indsigt i interaktionen mellem lærere (der har set på sig

selv) og eleverne. På denne baggrund har man kunne

identifi cere opretholdende faktorer i det forhold, at lærere

har ment, at de har udsendt et signal, men videoen har

vist noget andet.

I indskolingen arbejdes der med systemet ”Trin for Trin”.

Her lærer eleverne bl.a. at undgå at konfrontationer ender i

konfl ikter. For at fastholde en fælles forståelse for arbejdet

med ”Trin for Trin” er der regelmæssigt møder, hvor der

erfaringsudveksles og nye kollegaer inddrages.

I hele skolens virksomhed tilstræbes det, at der tales om

trivsel. Der bruges ”målkort” og gennemføres obligatorisk

to elevsamtaler om året.

På skolen er det almindeligt brugt at elevers arbejde roses

skriftligt ud fra en anerkendende tilgang. Det sker på en

sådan måde, at læreren tager udgangspunkt i det eleven

løser godt.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

På Hjertebjergskolen er det en vedtaget værdi, at tilgangen

til lærernes planlægning af undervisningen skal styrke elevernes

kreativitet. Det forsøges nået ved at eksperimentere

med opgaveløsning i fagene og traditionen tro arbejdes der

med musik, billeder, sang, håndarbejde, sløjd m.m.

På skolen er det almindeligt, at der arbejdes med åbne

opgaver, hvor elevernes arbejde og ideer er en del af løsningen.

Samarbejdsevner søges udviklet ved mange slags

gruppearbejde og især på tværs af klasseskellene opfattes

som et adelsmærke i samarbejdeudvikling.

Egne indsatsområder

På skolen arbejder vi stadig med at udvikle og styrke LParbejdet.

I år har vi startet et arbejde omkring anerkendelse. Dette

medfører en evaluering af omtrent alt, der er beskrevet ovenfor.

En af vores virksomme spørgsmål til os selv har været:

”Gør vi det vi siger vi gør?” og ”Mener vi det samme med

det vi siger?” Lykkes vi i at nå alle elever med anerkendelse?

Personalet er opdelt i 3 grupper, der arbejder i LP-grupper.

Her tages problemstillinger op som beskrevet i teorien.

Udviklingsarbejdet med anerkendelse er relativt nyt og

vi er i gang med at skabe en fælles platform af sprog og

begreber, hvorfra vi kan tage afsæt i det videre arbejde.

Idet der er kommet ny lovgivning på området er vi ved at

gennemgå alle vores værdier i skolens organisation. LParbejdet

evalueres løbende på teammøder.

På skolen har vi vedtaget at være sukkerfrie og der er vi

ved at se på den oprindelige tekst i forhold til hvad der for

nuværende er nået.

I skolebestyrelsen har vi aftalt at skabe en evalueringsmodel,

hvori vi forestiller os at vores vedtagne retningslinier,

indsatsområder og handleplaner mm. bliver taget op en

gang om året. D.v.s. handleplan, revurdering af indsatsområder,

videreførelse m.m.

15


Iselingeskolen

Evaluering

På Iselingeskolen er der følgende principper for evaluering:

Evalueringen skal fremstå som relevant, meningsfuld og

som sammenhængende handlinger. Udover nationale og

kommunale test evaluer Iselingeskolen følgende områder:

• Aftalen mellem Vordingborg Byråd og Iselingeskolen.

• F.eks. Kvalitetsrapporten

• Skolebestyrelsen evaluerer skriftligt sit arbejde mindst en

gang årlig.

• Skolebestyrelsen indbyder alle forældre til evaluering en

gang årlig.

• Jfr. Lov om Folkeskolen § 44, stk. 13

• Personalet evaluerer skoleårets planlægning en gang

årlig.

• Evaluering af skolens værdigrundlag.

• Fløjene evaluerer planlægning, arrangementer, emneuger

m.m.

• Der holdes mindst en skole/hjem samtale, hvor elevplanen

drøftes.

• Der udarbejdes elevevaluering på 7. klassetrin.

• Der foretages løbende evaluering af læreprocessen i de

enkelte klasser.

Elevplaner:

I 2008-2009 anvendte vi for andet år en skabelon for

elevplanen, vi selv har udviklet. Kravene til alle fag er fulgt.

(planen kan rekvireres på skolen)

Løbende evaluering:

I indskolingen forsøger vi, at anvende relevante evalueringsformer,

når de skal være relevante, er de forskellige

henover året. Test i det omfang det er relevant, tegninger

når det giver mening, smeilier, mundlig evaluering, fremlæggelser

ved morgensamling, billeder på intra o.s.v.

På mellemtrinnet er det på mange punkter ligesom indskolingen,

men naturligvis er der mere skriftlig evaluering.

I udskolingen fortages der mundtlig og skriftlig evaluering,

der afholdes ”prøver” som kaldes en øvelse forud for

afgangsprøven.

LP-statusundersøgelsen anvendes på klasseniveau i

relation til klassens og den enkeltes elevs trivsel. Denne

del kan beskrives yderligere i kvalitetsrapporten for 2009-

2010, fordi det er det 3. år med LP, hvorefter der fortages

en større evaluering af klassernes trivsel m.m.

barnet, men en der ikke er en del af lærer/elev relationen.

Det er ressourcekrævende, men det sikrer, at barnets

stemme høres, som forskrevet i Børnepolitikken.”

Overordnet evaluering:

I 2008-2009 er skolens værdier og skolens struktur blevet

evalueret i pæd.råd. Det har ført til en indsats for at synliggøre

værdierne i 2009-2010. Skolens struktur med fase

1-2- og 3 og tilhørende faste teams, har givet anledning til

at der for 2009-2010 er lærere, der underviser på tværs af

faserne.

Der var et ønske om at undervise i liniefag, hvilket er i tråd

med ministeriets krav, men kan hæmme teamsamarbejdet

og fl eksibiliteten i teamene. I næste kvalitetsrapport kan vi

starte en evaluering af dette tiltag.

Skolebestyrelsens evaluering har ført til mål for skolebestyrelsen

i aftalen for 2009-2010.

Inklusion/anerkendelse

Hele skolen arbejder med den anerkendende tilgang bl.a.

via LP arbejdet, hvilket har ført til, at der er indført en mere

præcis procedure for relationsarbejdet. Det har ført til at

Iselingeskolen deltager sammen med en psykolog i udbredelsen

af det forbyggende arbejdet til og med dialogmødet,

i kommunens 6 områder.

Det er med til at intensiverer arbejdet på skolen, med at

gøre vores læringsmiljøer så inkluderende som muligt. Vi

forsøger også at fi nde løsninger i samarbejdet mellem ”normal”

miljøet og skolens specialklasser i kortere og længere

forløb, når det giver mening for elevens læring og trivsel.

I 2008-09 indledte vi et samarbejde med ungdomsskolen

omkring et anderledes undervisningsmiljø, målet var at

sikre afgangsprøven og en uddannelsesplan for elever

med meget særlige behov.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Meget af det ligger i den almindelige undervisning, men

samtidig sker det jo også på tværs af klasserne og det kan

man udnytte endnu bedre. Vi planlægger en stor satsning

med én uge, hvor hele skolen skal have fælles uge.

I forhold til problemløsning uddanner vi større elever til at

håndtere konfl ikter f.eks. i fritkvartererne.

Elevevaluering:

Som det fremgår af principperne fortages der en skriftlig

evaluering af alle 7. klasser inden 1. nov. Den offentliggøres

til det årlige møde mellem Kastrup og Ørslevs skolebestyrelser

den 1. uge i november. Den er tilgængelig på skolens

hjemmeside. Evalueringen fortages af skolelederen.

Derudover har skolelederen fortaget en del skriftlige elevevaluering,

forud for dialogmøderne.

”Det har været evalueret at denne evalueringsform har

været god, fordi det ikke var klassens lærere, der talte med

16


Kastrup skole

Evaluering

På Kastrup Skole arbejder vi med test og samtaler. Vi har

vores elevplaner og vi har klassekonference. Så evaluerer

vi også ud fra vores revisitationspapirer. Skoleledelsen er

jævnligt med i undervisningen og lærerne kan booke sig

ind, hvis de yderligere ønsker, at ledelsen deltager i undervisningen.

Det giver lærerne mulighed for at snakke med

ledelsen og sparre med den. Alle fag bliver dækket.

Inklusion/anerkendelse

På Kastrup Skole arbejder vi bevidst med anerkendelse

og inklusion. Vi har differentiering i pædagogisk praksis, vi

bruger LP – modellen, vi anvender supervision fra børneog

ungeforvaltningen med Marte Meo – metoden i et

enkelt tilfælde. Vi har støttetimer til enkeltelever, vi bruger

AKT – støtte/sparring.

Børnene anerkendes i hverdagen for den de er og der

tages hensyn til barnets kompetenceniveau. I fritidsdelen

inddrages børn med særlige behov i hverdagens aktiviteter

såfremt at disse aktiviteter kan tilgodese barnets nærmeste

udviklingszone og derved give barnet succesoplevelser.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Vi arbejder med differentiering med det enkelte barn i

centrum, vi har værkstedsundervisning. I forbindelse med

projektarbejde inddrages de kreative fag. Desværre er de

kreative fag blevet beskåret i timetal Vi bruger cooperativ

learning som metode, vi har emnedage/fordybelsesdage,

emneuger/projektuger. Vi er bevidst om at lære eleverne

problemløsning og samarbejde i den daglige pædagogiske

praksis. Derudover bruger vi adfærdsregulerende materialer

som: Trin for trin og KAT-kassen.

Egne indsatsområder

• trivsel og adfærd

• morgenmotion

• morgensamlinger

• børns adfærd/trivsel og forældrenes rolle

Indsatsområderne er integreret i den daglige pædagogiske

praksis. Der er løbende evaluering på teammøderne,

hvilket giver et positivt udbytte og et større fælles fodslag.

Der afholdes trivselsforældremøder/arrangementer i hver

klasse, hvor både lærere, pædagoger, børn og forældre

deltager.

Morgenmotion og morgensamlinger i indskolingen giver

børn og voksne et godt fundament, hvor den enkelte elev

og eleverne i gruppe arbejder med sociale færdigheder/

spilleregler. Derudover er morgenmotionen med til at

styrke børnenes koncentrationsevne, tålmodighed og selvværdsfølelse

i dagligdagen på skolen.

17


Klosternakkeskolen

Evaluering

Klosternakkeskolen benytter de anbefalede test fra Vordingborg

Kommune og tester både i dansk og matematik.

De nationale test vil eventuelt afl øse forskellige test og vil

blive anvendt.

Samtidig afholder Klosternakkeskolen en årlig klassekonference,

hvor testmaterialet bliver gennemgået sammen

med klassens lærere, læsevejlederen, test og kontaktlæreren

og skolens leder. På mødet bliver klassens trivsel

og velfærd også drøftet. Sidst men ikke mindst bliver der

taget stilling til, om der skal sættes forskellige tiltag i værk i

forhold til hele klassen, og om der skal sættes ting i værk i

forhold til enkeltelever i klassen.

Inklusion/anerkendelse

Skolen arbejder via vores støttecenter, hvor vores AKTlærere

arbejder med inklusion og med den anerkende

tilgang.

Skolen deltager på tredje år i udviklingsarbejdet omkring

LP-modellen. Her arbejdes der aktivt med læringsmiljøet

på skolen med øje for, hvordan relationerne påvirker

skolens miljø. Det er vigtigt, at vi som lærere er gode til at

lede klassen.

Vore dialogmøder arbejder anerkendende. Vi arbejder aktivt

på at inddrage vore elever på dialogmødet ud fra den

anerkendende tilgang.

Skolen har netop vedtaget en trivselspolitik, som giver

anvisninger på, hvordan vi kan fremme trivslen på skolen,

så alle kan være på skolen og have det godt. Skolens

bestyrelse arbejder meget aktivt med dette og deltager på

hvert eneste forældremøde for at fremme dette.

Egne indsatsområder

Pædagog – lærer

Skolen har de tre foregående år haft samarbejde mellem

pædagoger og lærere som indsatsområde. Det har betydet

at de to faggrupper samarbejder som ”ligemænd” om

alle forhold på SFO og skole. Netop nu samarbejdes der

om de fremtidige visioner/den fremtidige profi l i pædagogisk

råd.

Mediehandleplanen

Abildhøjskolen og Klosternakkeskolen har udarbejdet

en fælles mediehandleplan, der var planlagt til at blive

sat i værk i skoleåret 2008 – 2009. Det skete ikke med

fuld styrke, da det trådløse netværk drillede uforholdsvis

meget. Det betyder, at indsatsen er rykket til skoleåret

2009 – 2010.

Reorganisering af vores specialundervisning

I sidste skoleår blev forarbejdet gjort, og i 2009 – 2010 er

støttecenteret så opstået på ny.

Det har betydet at:

• Specialundervisningstimerne er blevet samlet på 5

lærere.

• Der er udnævnt en koordinator for støttecenteret.

• Vores AKT- lærere og læsevejleder er selvfølgelig tilknyttet

centeret.

• Støttecenteret afholder koordinerende møder.

• Klassekonferencen blevet indført. Her mødes klassens

lærere, støttecenter og ledelse i et årligt møde, hvor

man kigger på klassen og har mulighed for at få overblik

og baggrund for at handle.

• Skolen har fået godkendt et forsøg med en undervisningsassistent.

Undervisningsassistenten er tilknyttet

støttecenteret.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Skolen har i en lang årrække prioriteret de praktisk musiske

fag på skolen. Det kan stadigvæk afl æses i skolens

timefordelingsplan. Musik, hjemkundskab, håndarbejde,

sløjd og billedkunst er prioriteret med hensyn til holdstørrelse

og timer. Det betyder, at man kan fordybe sig som

elev og at lærerne kan give undervisningen den fornødne

kvalitet, da der er tid til dette. Det er synligt for enhver, at

skolens ”kunstprofi l” er stærk. Aulaen har altid skiftende

udstillinger, som elever, forældre, ansatte og gæster på

skolen nyder godt af.

Skolen har mange gode musiklærere. To af disse arbejder

i Musikskolen. Det betyder, at skolens lokaler bærer præg

af samarbejdet mellem skole og musiklokale. Endvidere

har vore elever gode muligheder af at kombinere skolens

undervisning med et musikskoletilbud.

18


Langebækskolen

Evaluering

På Langebækskolen arbejdes der med fl ere evalueringsformer.

Dette skyldes den mangfoldighed, der naturligt

opstår på en skole med læringsmiljøer på forskellige

matrikler. På Langebækskolen arbejdes der kontinuerligt

på at videreudvikle fælles rammer for evalueringskulturen,

men det er skolens overbevisning, at der skal være plads

til ”kultur-forskelle”.

En stor del af evalueringen af den enkelte elev forgår som

en løbende evaluering. Dette udmøntes i elevsamtaler

samt danner grundlag for de individuelle skole-/hjemsamtaler.

Tidligere blev elevsamtaler anvendt som en meget

vigtig del af den løbende evaluering, men disse samtaler er

beklageligvis sparet i indeværende skoleår.

På Langebækskolen anvendes de lokale – samt nationale

test som en vigtig brik i forhold til evaluering af den enkelte

elev.

I Langebækskolens afdelinger med indskoling og mellemtrin

anvendes undervisningssystemer med evalueringsmateriale.

Herunder undervisningsmaterialet ”Format” i

matematik. I dette materiale har den enkelte elev mulighed

for en løbende evaluering i forhold til egne evner og kompetencer.

Flere klasser på Langebækskolen anvender systematiseret

målsætning i forhold til egne mål (for den enkelte elev). Det

er visionen, at erfaringer og konklusioner på dette arbejde

skal ”bredes” ud på skoleniveau.

Inklusion/anerkendelse

Tidligere har personalet arbejdet meget med inklusion af

alle elever i stamklassen. Der fandtes praktisk taget ikke

specialklasser. Ved denne tanke forudsættes det, at der

”investeres” en del ressourcer i form at faglige- og sociale

støttepersoner i normalområdet.

Ovenstående skitserede tankegang er forsøgt medtaget i

Vordingborg Kommune, men det er ikke muligt, at benytte

de støtteressourcer der er nødvendige i forhold til den

optimale inklusion. Der må naturligvis tænkes anderledes,

men resultatet er, at Langebækskolen i dag rummer fl ere

støttekrævende børn i normalområdet, end det er konstruktivt

i forhold til den enkelte elevs mulighed for læring.

Langebækskolen har set sig nødsaget til at oprette

specialklasser til trods for, at dette strider mod skolens erfaring

med netop denne type klasser. Årsagen til oprettelse

af specialklasser er udelukkende i forhold til økonomi.

På Langebækskolen anvendes LP-modellen med god

succes.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

I forhold til udvikling af kreativitet hos eleverne på Langebækskolen

anvendes i stor grad fl exuger. I disse anvendes

den kreative tilgang til de normalt meget boglige fag.

Eksempelvis ”fl yttes” den matematiske læring ud i skoven

og eller andre udelokaliteter. Endvidere skabes der tydeligere

sammenhæng mellem de kreative og faglige fag. Ved

denne anvendelse skabes der ”ubevidst” læring hos den

enkelte elev.

I forhold til problemløsning og samarbejde arbejdes der

målrettet mod en styrkelse ved øget brug af samarbejdsformer

på tværs af klasser og/eller årgange. Ved denne

øgede gruppearbejdsform skabes der en forståelse for

elevernes indbyrdes forskellighed samt de nødvendige

behov for gensidig forståelse og accept.

På Langebækskolen er en del klasser gået i gang med at

arbejde ud fra den cooperative læringsteori. Dette med

stort udbytte.

Egne indsatsområder

Trivsel bliver hovedtemaet og indsatsområdet på Langebækskolen

i skoleåret 2009/2010. Ved at sætte dette indsatsområde

op, skal der arbejdes med ”den gode skole”

og ”den gode arbejdsplads”. I arbejdet øget fokus på

velvære i personalegruppen og velvære i elev-/børnegruppen.

Ved velvære skabes energi og lyst til hverdagen.

Arbejdet med trivsel skal ses som værende to-sidet. Dels

er der fokus på personalegruppen, dels er der fokus på

elev-/børnegruppen. Arbejdet vil tage udgangspunkt i de

samme værdier, men tilrettes så de passer modtageren.

Arbejdet med trivsel skal implementere de projekter, som

Langebækskolen har iværksat i dag, således at også disse

projekter bidrager til den samlede trivsel.

Arbejdet med trivsel skal være kontinuerligt udviklende.

Det vil sige, at arbejdet ikke afsluttes efter skoleåret afslutning.

I skoleåret 2009/2010, mens indsatsområdet kører,

skal der opstilles rammer for det kontinuerligt udviklende

arbejde.

Langebækskolen vil med i front både som læringssted

og som arbejdsplads. Vi vil være at fi nde i toppen blandt

de danske arbejdspladser. Vi har en god elevgruppe, der

langt hen ad vejen både vil og kan. Vi har generelt en god

opbakning fra forældregruppen, og vi har en fantastisk

personalegruppe, der arbejder loyalt for en god Langebækskole.

Nu skal trivslen på dagsordenen.

19


Marienberg skole

Evaluering

På Marienberg Skole har vi klassekonferencer, hvor vi

mødes med klassens lærere (matematik- og dansklærere).

Der har vi en fast dagsorden. Sidste år var det ”Stjernestunder”,

som vi især spurgte ind til (det at alle skal

læse hver dag). Samtidig har vi været optaget af, hvordan

fagene inddrager og bruger hinanden – ex. læsning

i matematik. Udover det spørger vi til klassens trivsel og

”bekymringsbørn”. Derudover har ledelsen en snak med

hvert lærerteam om det daglige arbejde (teamsamtalerne

med afsæt i de fælles mål). Vi arbejder meget med AKT

(Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har på den måde fokus på

elevernes trivsel. På personalemøderne er trivsel altid et

fokusområde.

Inklusion/anerkendelse

På Marienberg Skole har vi stor fokus på at arbejde

anerkendende og inkluderende. På baggrund af vores

trivselsundersøgelse og dagligdagen, kan vi konstatere, at

børnene trives bedre end for bare 3-5 år siden. Vi har haft

stor fokus på trivsel, på AKT og på LP. Hele det forebyggende

arbejde har fået mere opmærksomhed, og der er

kommet fokus på relationen, og på den anerkendende

tilgang. Vi har deltaget i udviklingsprojektet ”Den relationskompetente

medarbejder”, hvor der arbejdes med

videoanalyse af lærernes samspil.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Der arbejdes projektorienteret og på tværs af klasserne.

Flere lærere er i gang med Cooperative Learning, som

indebærer, at eleverne også lærer af hinanden. Eleven er

ansvarlig i gruppen og aktiv i læringen.

Indskolingen arbejder hver morgen med ”muskel”, der er

daglig motion.

Egne indsatsområder

Godt arbejdsmiljø for elever og medarbejdere.

Pædagog- og lærerpersonale har haft besøg af Konsulent

Lars Mogensen, der talte om personalets relationer til børn

og forældre.

Kurset gav fælles sprog og redskaber til de vanskelige

samtaler og den udfordrende hverdag.

Lærerne har været på fælles kursus i ”klasserumsledelse”

Målet er at give redskaber til en mere sikker klasserumsledelse.

Samværet mellem elever indbyrdes og elever og

lærere er meget afhængig af en tydelig klasserumsledelse.

Sammenhæng i skolen og trivsel på tværs af klasser:

Skolen har i foråret arrangeret fælles tur for alle skolens

elever. Overordnet mål var ”trivsel” blandt alle elever –

store som små – på tværs af klasser.

Der afholdes fælles morgenmøde for alle skolens elever

den første hverdag i hver måned. Indhold er morgensang

og indlæg fra klasser, elevråd og ledelse.

(Der afholdes morgensang hver morgen i indskolingen).

Der er udarbejdet en trivselserklæring, som vi sammen –

elevråd og ledelse har underskrevet på et fællesmøde.

Der afholdes trivselsdag for alle skolens elever den 1/3.

Elevrådet står for dette arrangement.

Der er lavet en legepatrulje, der skal være med til at sikre

det gode elevmiljø. Legepatruljen består af elever fra de

større klasser. Legepatruljen har særlige trøjer, så de altid

er genkendelige i skolegården.

Medarbejdere fra Skole og SFO arbejder sammen om

AKT. Der er afsat ca. 200 arbejdstimer til arbejdet med

Adfærd, Kontakt og Trivsel.

Læsning

Skolen fortsætter med ”stjernestund” – læsning 20 minutter

hver dag.

Der er stadig megen fokus på tidlig læsehjælp.

Der afholdes klassekonferencer på alle klassetrin.

Forældrenetværk

Forældrenetværk har været et tema på alle forældremøder.

Skolebestyrelsen deltager i forældremøderne og fortæller

om vigtigheden af, at der etableres forældrenetværk i alle

klasser.

Der er lavet forældrenetværk i stort set alle klasser. Netværket

er ikke det samme som forældre-rådet. Skolen har

udarbejdet en brochure om forældrenetværk.

Forældrenetværket laver sociale arrangementer for forældrene

indbyrdes og for hele klassen.

Målet er, at forældrene føler et fælles ansvar for både det

enkelte barn og for fællesskabet.

Klassekonference

Der afholdes klassekonference på alle klassetrin. Klassekonferencen

er en drøftelses mellem klassens lærere,

testlæreren og skolens ledelse.

I klassekonferencen drøftes den enkelte elevs og klassens

generelle standpunkt. Klassens generelle trivsel og sociale

standpunkt drøftes ligeledes.

Arbejdet med cooperative learning, der blev startet op i

sidste skoleår, evalueres.

Samarbejde mellem skole og SFO

Samarbejdet mellem skole og SFO fortsætter i den sædvanlige

gode gænge. Pædagogerne deltager en dag om

ugen i klassen.

Derudover arbejder pædagoger og lærere sammen om

tema og emneuger. Der afholdes fælles forældrearrangement.

Samarbejdet evalueres atter ved slutningen af

skoleåret, men fortsætter som hidtil i skoleåret 2009/10.

Samarbejdet vurderes at have en positiv indfl ydelse på

den samlede indskoling.

20


Stege skole

Evaluering

Evaluering af elevernes faglige udbytte sker i en løbende

proces, hvor mål for den enkelte elev evalueres ved elevsamtaler,

skole/hjemsamtaler, elevplaner og i forbindelse

med test knyttet til det enkelte undervisningsmateriale.

Herudover indgår evaluering af elevernes faglige niveau i

klasse- og årgangsteamenes drøftelser.

Evaluering af elevernes trivsel drøftes ligeledes på klasseog

årgangsteamenes møder, men herudover evalueres

løbende i forbindelse med konfl iktløsning i klassen og ved

udarbejdelse af elevplanens afsnit om sociale mål. På nogle

årgange anvendes materialet ”Trin for trin” og på de årgange,

hvor pædagoger deltager i undervisningen inddrages

de i vurderingen af det enkelte barns og gruppens trivsel.

På årgangene udarbejdes samværsregler for ønskelig

adfærd og samvær, lige som sociale arrangementer i såvel

tilknytning til undervisningen som ved aftenarrangementer,

ture o. lign. medvirker til at fremme elevernes trivsel.

DCUM har udviklet et redskab – Termometret – til undersøgelse

af elevernes trivsel. Dette har været anvendt på

Stege Skole.

Inklusion/anerkendelse

Skolemiljøet på Stege Skole er kendetegnet ved høj grad

af inklusion, idet skolen huser en række foranstaltninger for

elever med særlige behov. Eleverne i disse foranstaltninger

søges integreret i det almindelige pædagogiske miljø i det

omfang, det enkelte barn magter det.

Egne indsatsområder

Skolen har arbejdet med trivsel som indsatsområde, hvilket

bl.a. resulteret i:

• ”De ti bud”, som er regler, der skal forebygge mobning

• Udarbejdelse af en trivselserklæring underskrevet af

ledelse, repr. for elever og bestyrelse m. fl .

• Udpegning af forældre som trivselsambassadører

Skolebestyrelsen har arbejdet med ”Sund skole” som

tema. Trivsel er et væsentligt element i dette arbejde.

Indsatsen for og fortsat fokus på øget trivsel fortsætter i

skoleåret 09/10 – bl.a. i sammenhæng med den politisk

vedtagne målsætning for området.

Herudover har skolen arbejdet med AKT som indsatsområde,

men p.g.a. indtrufne omstændigheder i løbet af

skoleåret blev man nødt til at reducere arbejdet med dette

indsatsområde.

Endelig kan nævnes, at skolen har arbejdet med at implementere

kommunens 5 personalepolitiske værdier set i

relation til skolens eget værdigrundlag. Dette arbejde er en

fortløbende proces, som fortsætter i skoleåret 09/10.

I den almindelige klasseundervisning anvendes undervisningsdifferentiering

– herunder holddannelse – som led

i bestræbelserne på at inkludere så mange elever som

muligt i det almindelige lærings-miljø.

I forhold til anerkendelse, så søges den fremmet ved at

lægge vægt på gode relationer mellem børn og voksne og

ved at fokusere på de positive egenskaber.

I forhold til inklusion og anerkendelse er LP-modellen et

vigtigt redskab.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Med udgangspunkt i teorierne om ”De mange intelligenser”

og ”Læringsstile” arbejder mange klasser med inddragelse

af kreative og innovative processer i den daglige

undervisning. I tværfaglige og projektorganiserede temauger

gør det samme sig gældende. Elevernes kreative

og innovative evner stimuleres og udfordres således i hele

skoleforløbet afsluttende med 9. årg.s projektopgave.

Problemløsning og samarbejde øves dagligt i forbindelse

med konfl iktløsning i klasserne, ved anvendelse af materialer

med fokus på samarbejde og konfl iktløsning som f.eks.

”Trin for trin”, ved gruppesamtaler i klassens tid, ved små

dramaøvelser m.v.

21


Svend Gønge skolen

Evaluering

På Svend Gønge Skolen har vi princip for lokal evalueringskultur

– men vi har ikke i ledelsen arbejdet bevidst

med evaluering. Det er dog de nyuddannede vejlederes

mål at implementere/udvikle evaluering. Evaluering er et

emne der debatteres blandt lærere og blandt lærere og

ledelsesteam. Lærerne arbejder aktivt for at konkretisere

skolens evalueringskultur. Det er vigtigt for lærerne

at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen

i fagene på mange forskellige måder samt at eleverne

oplever progression i.f.t. de behov evalueringerne viser,

at eleverne har brug for. Der er en decentral evalueringskultur,

som ikke er systematiseret, men som den enkelte

lærer eller det enkelte lærerteam skaber. Skolens kommende

indsatsområde ”Høj Faglighed” peger mod et

udviklingsarbejde om evaluering. Vi arbejder hen imod

en større sammenhæng mellem arbejdet med elevplaner,

årsplaner, evalueringer og teamsamtaler. I specialundervisningsregi

afholdes klassekonferencer. Vi evaluerer ligeledes

via afgangsprøverne og test.

I forhold til elevernes trivsel bruger vi Termometerundersøgelsen.

Ligeledes bruges elevrådenes konkrete viden

om området. Formelt gennemfører vi en årlig samtale med

alle klasselærere, hvor vi gennemgår alle elever i klassen

– fagligt og socialt. Lærerne oplever at her arbejdes for at

skabe gode relationer på alle fronter: m.l. elever indbyrdes,

mellem lærere og elever samt mellem lærere og elever

med særlige behov.

Inklusion/anerkendelse

Det er Svend Gønge Skolens oplevelse, at vi har en meget

inkluderende og anerkendende tilgang. Anerkendelse

etableres i vores pædagogiske tænkning og daglige samvær

– skolen er rollemodel for rigtig mange.

På skolen har vi ”Åbent Værksted”. Det er bemandet med

en lærer/pædagog 5 timer hver dag og hvor elever, der

har det svært i timerne, kan komme og få undervisning.

Dette kan ske i længere eller kortere perioder – fra uger til

enkelte timer. Skolens faglige undervisning gennemføres

ligeledes i dette regi.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Lærerne vurderer, at eleverne er gode til at få ideer sammen

med andre.

At eleverne er gode til at få den bedste ide til at blive til

noget og at eleverne kan lide at arbejde sammen med

andre elever I den daglige undervisning samt i tværfaglige

forløb, projekter m.m. arbejdes med såvel kreativitet, som

problemløsning og samarbejde.

Det er Svend Gønge Skolens mål at arbejde endnu mere,

og yderligere procesorienteret, med innovation og kreativitet;

– kreativitet også forstået som evnen til at kunne

tænke med alternativer – for på den måde at forny og

udvikle undervisning, samvær og pædagogik. Målet er,

at udvikle eleverne til at være endnu mere initiativrige og

ansvarsfulde – at skabe en kreativ kultur som gerne bryder

med vanetænkning.

Egne mål

På baggrund af en termometerundersøgelse og LP-undersøgelsen

i 2008, har skolen formuleret et sæt værdier:

• sammenhold

• trivsel

• struktur

• høj faglighed

• respekt

• frihed

I indeværende skoleår fortsætter vi arbejdet med Trivsel,

hvilket er 2. år. I øvrigt har vi taget hul på ”Høj Faglighed”,

som vi forestiller os skal være temaet for den pædagogiske

udvikling.

Visionen er at være et inspirerende, stimulerende, dynamisk

og aktivt midtpunkt for Lundbys og oplandets borgere

– det være sig børn som voksne. Skolen skal være

kendt for dens høje faglige niveau, dens frihed til at alle

kan udvikle sig i den gode Svend Gønges ånd: Sammenhold

og viden gør stærk!

Det er målet at s-lærerne også skal være eksperter i inklusion.

Her er etableret ”Familieklasse” med rigtig positive

erfaringer. I vores optik er det et lokalt, forebyggende

projekt, der klart giver os et bedre læringsmiljø og bidrager

til den positive udvikling hos eleverne. LP-metoden bidrager

til at give os alle brugbare og i børnehøjde, relevante

og konkrete værktøjer til at undersøge og efterfølgende

arbejde med relationer. Den videnskabelige del, der ligger i

LP-metoden, har vi endnu ikke taget fat på.

22


Vintersbølle skole

Evaluering

Det bærende princip i samarbejdet mellem skole- og

SFO-del er fælles planlægning, fælles afvikling og fælles

evaluering. Evalueringen foregår på såvel på børne- som

på voksen plan. Afhængig af evalueringens karakter kan

evalueringen foregå skriftligt (evt. ved brug af smileys eller

tegninger) eller i dialog. Resultater af projektevalueringer

lægges på personaleintra.

Den individuelle elevevaluering sker ved brug af elevplaner,

hvor princippet er, at der i elevplanen fi ndes både elevens

selvevaluering og de voksnes evalueringer af eleven. Både

fag-faglige kompetencer og sociale kompetencer evalueres

af eleven og de voksne. I elevplanen kan relevante testresultater

indgå. Med udgangspunkt i elevplanens evalueringer

formuleres der ved forældresamtalen nye mål for

eleven. Disse mål formuleres i et samarbejde mellem elever,

lærere, pædagoger (gælder kun indskolingen) og forældre.

Endvidere evalueres undervisningen i fagene løbende.

Klassens/teamets sociale mål evalueres ved teammøder

(klasse, spor) og i klassen med børnene – dels som klassesamtaler,

dels som elevsamtaler. I SFO-regi evalueres i

årgangsteam.

Personalets evalueringer støttes af arbejdet med LPmodellen.

”De store evalueringer” omfattende hele skolen/SFO’en sker

ved skoleårsevalueringer – midtvejs og afsluttende på pædagogisk

råds møder – herunder evaluering af lokale og kommunale

indsatsområder. Endvidere formulerer hvert enkelt

sporteam årligt i ”Bidrag til virksomhedsplanen” særlige indsatser/udfordringer

som året efter evalueres og om fornødent

gentages. Årsplaner evalueres af det enkelte klasseteam.

I SFO’en evalueres kvartårligt på lokale indsatsområder

for fritidsdelen. SFO’ens årsplan evalueres ved skoleårets

afslutning og desuden evalueres løbende på ugentlige

personalemøder.

Inklusion/anerkendelse

En positiv og anerkendende pædagogik med størst mulig

grad af inklusion er en bærende grundtanke for skolens

og SFO’ens virke. Vore specialklassers opbygning sikrer

således at der dagligt tages stilling til den enkelte elevs

”inklusionsformåen”.

Til at stimulere inklusion og anerkendelse benytter vi os af

supervision fra bl.a. PPR og Vordingborgcentret og ikke

mindst kollegial supervision. Endvidere understøttes tankerne

af LP-arbejdet, udfærdigelse af handleplaner, løbende

konfl iktløsning og ikke mindst i vores kommunikation.

I børnepolitikkens mål for dialogmødet arbejdes der bevist

med en anerkendende tilgang til alle omkring barnet. Vi ser

stor fordel i dialogmødet som en platform for den anerkendende

tilgang i arbejdet med ”de vanskelige samtaler”.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Udviklingen af elevernes kreativitet udfordres oftest i

projektperioder, gennem holddannelse i musisk/praktiske

fag. Kreativiteten udfordres gennem præsentation af

forskellige materialevalg. Derudover har SFO 2 en årlig

interesseudstilling, hvor børnene på en messe præsenterer

deres særegne interesser. I SFO 1 regi arbejdes der

værkstedsorienteret generelt med mulighed for at udforske

sin kreativitet. Hvert år afholdes et kunstprojekt med udstilling

af børnenes arbejde. I forbindelse med kunstprojektet

samarbejder skole og SFO om en ekskursion til København,

hvor kunstudstillinger ofte er på programmet.

Udvikling af elevernes problemløsende

evner samt samarbejdsevner

Elevernes samarbejdsevner udvikles bl.a. gennem gruppearbejde,

aldersintegrerede forløb, klassesamtaler, holddannelse

på tværs af klasser, projekter på tværs af årgange og

køn samt sociale mål aftalt i de enkelte klasser.

Egne indsatsområder

Vi har arbejdet med at implementere vores kerneværdier

(trivsel, udfordring og fællesskab) på bestyrelsesniveau,

ledelsesniveau, medarbejderniveau og ikke mindst på

elevplan. På elevplan er der arbejdet med indsatsområdet i

forbindelse med feature og skolemessen.

Evaluering og udbytte af arbejdet med

indsatsområder

På ledelsesplan har vi evalueret implementering af kerneværdierne.

Vi er enige om, at processen er kommet godt

i gang.

På medarbejderniveau gives der udtryk for at det har åbnet

deres øjne og at det anvendes i den daglige undervisning,

er en faglig læringsgevinst samt, at børnenes kender

hinanden bedre og dette giver en bedre trivsel.

Justeringer/initiativer som det har givet

anledning til

Der vil i kommende skoleår blive arbejdet med et udvidet

klassesamarbejde på mellemtrinnet samt en valgfagsordning

på 6. klasse. I indskolingen har samarbejdet ml. lærer

og pædagoger en positiv effekt.

23


Ørslev skole

Evaluering

På Ørslev Skole bruger vi og udvikler på elevplanerne, så

bruger vi test og har teammøder. Vi har teamsamtaler med

ledelsen og klassekonferencer med deltagelse af lærere og

pædagoger.

Inklusion/anerkendelse

På Ørslev Skole arbejder vi meget anerkendende og inkluderende.

Værdigrundlaget er grundpillen i al tænkning.

Vi arbejder med differentiering i pædagogisk praksis, vi

bruger LP-modellen, vi har støttetimer til enkeltelever, AKT

– støtte/sparring, vi arbejder med Cooperativ learning,

har et godt samarbejde med ledelsen, vi har trivselsregler,

”venskabsvenner”, udeareal der fremmer trivsel, anvendelse

af INTRA til skole/hjem kommunikation, lektiecafé,

4D specialklasse integreret i 2A, enkeltintegreret i 2A samt

en enkeltintegreret i 5. klasse inkluderet.

Kreativitet

Vi har skolekomedie, emneuger, differentiering. De fysiske

rammer udendørs er kreativitetsfremmende. Emneugen

Ørslev By hvor skolen laves om til en by med alle funktioner,

elevrådet.

Egne mål

Overordnet set bygger al målsætning på de fælles værdier,

som er blevet til under kyndig bistand fra Bjarne Agerlin.

”At støtte og hjælpe forældre i opdragelsen af deres

børn overordnet”

Arbejdet med dette mål startede med et foredrag af Lola

Jensen. Aftenen må betegnes som en succes idet ca. 100

forældre mødte op til dette arrangement.

”At støtte og hjælpe forældre i opdragelsen af deres

børn i praksis”

Dette mål behandles af to repræsentanter fra skolebestyrelsen

samt en fra ledelsen. Dette udvalg vil forsøge at få

startet mindst en netværksgruppe for forældre. Der satses

først på børnehaveklassens og første klasses forældre

grupper. Der er udarbejdet et præsentationsmateriale,

som er klar til brug på næste møde med alle forældrerådene

på skolen. Målet er at få startet en netværksgruppe

på skolen.

”At implementere tænkningen og sagsgangen i børneog

ungepolitikken for personalet”

På en pædagogisk aften er politikken og procedure gennemgået.

De forskellige snitfl ader i lovgivninger belyst og

aktørernes roller præciseret.

Der er udarbejdet interne papirer omhandlende, hvordan

lærer/pædagog agerer, når de opdager et problem. ”Køreplaner”

ligger på personaleintra. Visitationsprocedure er

ligeledes gennemgået og ligger også på personaleintra.

”At implementere tænkningen i børne- og ungepolitikken

for forældre”

I indeværende skoleår vil der ved et forældrearrangement

blive holdt et indlæg, hvor der stilles skarpt på politikken

og forældrenes rolle.

24


10. klasse centret

Evaluering

Fagligt: Med elevplaner, prøver, tests, karakterer, elevsamtaler,

uddannelsesplaner.

Trivsel: Med termometerundersøgelse og partnerskabsundersøgelse,

elevsamtaler.

Inklusion/anerkendelse

Mentorordning, tosprogede elever, inddragelse af netværk,

UU-vejledning, SSP. Holddannelse med små hold for

svage grupper. Særlige tilrettelagte forløb, som er tilpasset

den enkelte elev.

Vi bruger supervision, LP, sparring og forskellige netværk,

f.eks UU-vejledningen til fastholdelse i uddannelsesvalg.

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes potentialer, laver

særlige aftaler. Vi har fokus på det positive og har som

en regel, at alle skal gå fra en konfl ikt med værdigheden i

behold.

Vi afprøver forskellige muligheder, dvs. vi har ikke kun en

løsning på udfordringer.

Kreativitet, problemløsning og samarbejde

Vi har temalinjefag, valgfag, konstant dialog og nogle klasser

arbejder i faste fællesskaber.

Egne indsatsområder

1. forebyggende indsats. Forældre som allierede, fælles

forståelse og kommunikation.

2. samarbejde med det omliggende samfund: Samarbejde

med gymnasiet og handelsskole.

3. sundhed, kost og trivsel. Morgenmad og projektarbejde

4. plads til alle/Rummelighed: LP.

5. høj faglighed.

Hvordan har I arbejdet med jeres indsatsområder

1. Kommunikation, partnerskabsundersøgelsen viste at en

del forældre ikke følte sig informerede, dette gav anledning

til at elever og lærere i samarbejde med skolebestyrelsen

lavede et indsatsområde og arbejdspapir, som

blev grundlaget for en ny kommunikationsmodel.

2. Samarbejde omkring idrætsarrangementer, fester

sociale begivenheder, hus og kantinefællesskab med

det, det medfører. Lån af diverse lokaler. Deltagelse i

hinandens elevråd og festudvalg.

Lærerudveksling med HH:

1. Morgenmadsprojekt, idrætsstævner, fodboldturnering,

projekt med sundhed og trivsel som emne, fælles

sociale.

2. Lærerne er glade, engagerede og vil eleverne, mht.

rummelighed betyder det ikke, at nogle kræver hele

rummet.

3. Nøgleord hos os er nærvær, nærhed og at alle skal

kunne være her, både skæve og lige. Vi arbejder ud fra

systemisk tænkning og anerkendende tilgang.

4. Lærerne underviser med glæde og kvalitet, vi lægger

vægt på høj faglighed, vi forsøger at få eleverne til at

vælge kvalifi ceret mht. deres uddannelsesvalg og at

fastholde dem i uddannelsesforløbet.

Vi er en skole, hvor det i høj grad er muligt at undervise.

Der er så mange målrettede og engagerede elever, at det

ikke er disciplinen, men indholdet, der sætter dagsordenen.

Vi laver intensive faglige forløb med basale færdigheder

og har fagene, lektiecafe og basisdansk, engelsk og

matematik.

Hvordan har I evalueret og hvilket udbytte

har I haft

Vi evaluerer vha. elevplaner, opfølgende samtaler og eventuelt

udslusning til andre uddannelser, vores mission som

skole er også af afklarende art, mht. til videre forløb.

Hvilke justeringer/afl edte initiativer har det

givet anledning til

Vi havde ca. 50 ud – og indmeldinger sidste år, dette giver

en del uro, men er en nødvendighed. Dette er ikke et udtryk

for fi asko, men er et udtryk for, at vi gør vores arbejde

ordentligt. (dvs. handleplan, revurdering af indsatsområder,

videreførelse m.m.)

Fortsat fokus på trivsel, faglighed og rummelighed.

Nyt indsatsområde er elevfravær.

Plads til at være ”skæv”. Skævhed er en kvalitet og ikke

en forhindring.

25


Udviklingsprojekter

”LP-modellen” – læringsmiljø og pædagogisk analyse

Formålet med LP-projektet er at skabe et læringsmiljø, der

giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle

elever.

LP-modellen handler om gennem refl eksion at systematisere

medarbejdernes pædagogiske viden. Der anvendes

systemisk metode til forståelse af elevernes interaktion

med omgivelserne i skolen. Ved at ændre disse omgivelser,

ændres elevernes læring og udvikling i positiv retning.

Skoleforskernes evaluering af LP-modellen viser, at det

systematiske arbejde med at forbedre læringsmiljøet

medfører bl.a. mindre problemadfærd, mindre mobning,

udvikling af den pædagogiske praksis, bedre faglige resultater,

forbedrede relationer mellem elev og lærer og imellem

eleverne, opkvalifi cering af lærersamarbejdet, større

medarbejdertilfredshed, og større forældretilfredshed.

Projektet implementeres samarbejde med Professionshøjskolen

University College, Nordjylland.

Den forskningsmæssige indsats udføres under ledelse af

professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge

i samarbejde med professor Niels Egelund og forskningschef

Bent B. Andresen begge fra Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Århus Universitet.

Alle Vordingborg Kommunes skoler samt Fagsekretariatet

for Børne- og Familierådgivning har indgået skriftlig aftale

om deltagelse i udviklingsprojektet i perioden fra 2007 til

2010.

Det overordnede formål er, i overensstemmelse med Den

Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik:

• at reducere antallet af elever, der henvises til specialundervisning

• at skabe øget viden hos den enkelte medarbejder om

sin evne til at skabe relationer

• at skabe øget relationskompetence

• at skabe øget handlekompetence

• at skabe øget arbejdsglæde

• at skabe et optimalt læringsmiljø, hvor eleverne oplever

glæde ved at gå i skole og lyst til at lære

Projektet arbejder ud fra en tanke om at udvikle medarbejdernes

relationskompetence, for derigennem at skabe mulighed

for forebyggende at ændre og opløse nogle af de

opretholdende faktorer, der fastholder og udløser problemadfærd

og derved besværliggør inklusion. Grundtanken

er, at der altid er fl ere faktorer, som er årsag til, at en eller

fl ere elever enten har læringsproblemer eller udviser en

problematisk adfærd. En af de hyppigst nævnte årsager er

ifølge den nyeste skoleforskning, at der ofte er problemer

med relationen til omgivelserne, medarbejderen, og/eller

de andre elever.

Projektet retter sig mod ca. 10 LP lærerteams (af kommunens

i alt 120 teams), med 6-7 lærere i hvert team, og

benytter videoanalyse som dokumentation af relationsarbejdet.

Skolerne er godt i gang med processen og samtlige skoler

har, i forbindelse med sidste års kvalitetsrapport, givet

udtryk for, at LP er et rigtig godt og brugbart redskab, som

har gjort det muligt at øge fokus på barneperspektivet

(frem for problemfokus), samt styrket de pædagogiske

processer og arbejdet med inklusion.

Et af de vigtigste elementer i udviklingen af et godt læringsmiljø

er relationen mellem medarbejder og elever.

Derfor er der for at understøtte LP-projektet igangsat et

udviklingsarbejde med titlen: ”I gode hænder” – den relationskompetente

medarbejder.

”I gode hænder” – den relationskompetente

medarbejder

Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke medarbejdernes

relationskompetence sådan at alle elever føler sig

mødt, set, vellidt og inkluderet i folkeskolen – og derigennem

har lyst til at lære!

26


LP- kortlægningsundersøgelsen

En væsentlig faktor for alle skoleledelsernes tilsagn omkring

et fælles udviklingsprojekt for Vordingborg Kommune

var at arbejdet var en del af et landsdækkende forskningsprojekt.

To gange inden for projektforløbet skal det gennem

spørgeskemaundersøgelse blandt alle 4.-9. klasses

elever samt alle lærere undersøges, om arbejdet har den

ønskede effekt.

Resultater fra Norge har været temmelig overbevisende,

og det vil være interessant at se om disse umiddelbart kan

afl æses i Danmark.

Talmaterialet er så stort og detaljeret, at det danner grundlag

for en stort anlagt forskning omkring mange faktorer

med betydning for skolen.

Alle spørgeskemaer er gennemtestede og opbygget omkring

bestemte temaer.

Nedenstående tekst er en del af den samlede beskrivelse

af materialets muligheder og er udarbejdet af Thomas

Nordahl og Ole Hansen:

”Ved at stille fl ere spørgsmål om trivsel får vi en mere sikker

information om elevernes trivsel både på det sociale

og undervisningsmæssige område”.

Den vigtigste databehandling i en kortlægningsundersøgelse

er selve tolkningen af resultaterne. Hvad betyder

lærernes og elevernes svar? Det er muligt at sammenligne

resultater fra eksempelvis eleverne på den enkelte skole

med de nationale resultater for alle LP-skoler i Danmark.

Disse resultater siger noget om, hvorvidt læringsmiljøet

ifølge eleverne i en klasse er bedre eller dårligere end i

andre klasser på samme klassetrin i Danmark.

Herudover kan det være nyttigt at vurdere, hvordan

forskellige klasser svarer i forhold til hinanden internt på

en skole. Desuden bør svarene i den enkelte klasse, på

det enkelte klassetrin og på hver enkelt skole analyseres

separat. Hvor stor forskel er der på eleverne og lærernes

svar? Skiller enkeltelever sig ud ved at have et negativt

forhold til skolen?

Sådanne sammenligninger, vurderinger og tolkninger danner

grundlag for analyse og drøftelse af, hvilke pædagogiske

strategier eller tiltag, der kan iværksættes for at

forbedre den enkelte skoles situation…”

LP- kortlægningsundersøgelsen vil efterfølgende danne

grundlag for dialog mellem Fagsekretariaterne og den enkelte

skoles ledelse med henblik på at aftale helt specifi kke

opfølgninger på undersøgelsens resultater.

Som eksempel på spørgeskemaernes karakter er medtaget

ganske få udsagn fra henholdsvis elever, klasselærere

og lærere.

Uddrag af den enkelte skoles kortlægningsanalyse fi ndes

på CD bagest i mappen.

LP – kortlægningsundersøgelse på de enkelte skoler

LP-kortlægningsundersøgelsen anvender tre spørgeskemaer;

et for eleverne, et for lærerne, pædagogerne og

lederne og et for klasselærerne.

Spørgeskemaerne er bygget op omkring bestemte temaer

og indenfor de enkelte temaer er der opstillet spørgsmål,

der fokuserer på bestemte områder; kaldet fokusområder.

Der er i alt 11 fokusområder indenfor elevskemaet, 11

fokusområder indenfor lærerskemaet og 9 fokusområder

indenfor klasselærerskemaet.

27


Abildhøjskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Abildhøjskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 38,07% 46,79% 13,76% 1,38%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 21,86% 53,95% 20,00% 4,19%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

1,83% 2,29% 5,96% 25,23% 64,68%

3,69% 6,91% 17,97% 35,48% 35,94%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

13,24% 28,77% 31,05% 19,63% 7,31%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

1,28% 19,57% 43,40% 35,74%

5,53% 28,51% 44,26% 21,70%

0,43% 17,52% 45,73% 36,32%

4,68% 37,87% 41,70% 15,74%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

10,81% 67,57% 21,62% 0,00% 0,00%

0,00% 16,67% 36,11% 41,67% 5,56%

8,11% 45,95% 29,73% 13,51% 2,70%

28


Fanefjordskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Fanefjordskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 51,79% 32,14% 7,14% 8,93%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 18,18% 29,09% 36,36% 16,36%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

7,27% 9,09% 10,91% 29,09% 43,64%

9,09% 5,45% 12,73% 16,36% 56,36%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

19,64% 28,57% 28,57% 16,07% 7,14%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

7,14% 5,36% 64,29% 23,21%

12,50% 17,86% 41,07% 28,57%

7,14% 8,93% 48,21% 35,71%

10,71% 23,21% 35,71% 30,36%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

6,25% 62,50% 25,00% 6,25% 0,00%

0,00% 35,29% 29,41% 23,53% 11,76%

17,65% 41,18% 29,41% 11,76% 0,00%

29


Hjertebjergskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Hjertebjergskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 35,09% 52,63% 8,77% 3,51%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 28,07% 42,11% 28,07% 1,75%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

5,26% 3,51% 10,53% 35,09% 45,61%

7,14% 16,07% 17,86% 14,29% 44,64%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

5,26% 17,54% 38,60% 28,07% 10,53%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

6,35% 22,22% 44,44% 26,98%

12,70% 30,16% 31,75% 25,40%

6,35% 22,22% 38,10% 33,33%

20,63% 26,98% 28,57% 23,81%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

10,00% 80,00% 0,00% 10,00% 0,00%

0,00% 0,00% 70,00% 20,00% 10,00%

0,00% 70,00% 30,00% 0,00% 0,00%

30


Iselingeskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Iselingeskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 35,89% 52,15% 10,43% 1,53%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 31,80% 50,46% 14,37% 3,36%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

0,62% 4,33% 8,98% 22,60% 63,47%

3,70% 8,02% 21,30% 39,20% 27,78%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

8,00% 30,77% 31,38% 20,00% 9,85%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

2,38% 18,75% 37,50% 41,37%

9,14% 28,61% 35,10% 27,14%

2,36% 17,99% 35,69% 43,95%

9,47% 29,29% 41,12% 20,12%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

16,33% 61,22% 20,41% 2,04% 0,00%

2,00% 26,00% 36,00% 34,00% 2,00%

8,16% 55,10% 24,49% 12,24% 0,00%

31


Kastrup Skole

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Kastrup Skole i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 57,14% 39,29% 3,57% 0,00%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 23,21% 42,86% 21,43% 12,50%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

5,36% 1,79% 8,93% 26,79% 57,14%

0,00% 7,14% 23,21% 21,43% 48,21%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

13,79% 50,00% 18,97% 15,52% 1,72%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

0,00% 18,33% 30,00% 51,67%

1,67% 31,67% 28,33% 38,33%

0,00% 11,86% 40,68% 47,46%

6,78% 22,03% 38,98% 32,20%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

14,29% 57,14% 28,57% 0,00% 0,00%

9,52% 9,52% 42,86% 33,33% 4,76%

19,05% 42,86% 28,57% 4,76% 4,76%

32


Klosternakkeskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Klosternakkeskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 54,08% 38,78% 5,10% 2,04%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 20,62% 50,52% 24,74% 4,12%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

8,33% 4,17% 6,25% 23,96% 57,29%

5,21% 8,33% 15,63% 34,38% 36,46%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

9,38% 33,33% 34,38% 14,58% 8,33%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,00% 23,00% 50,00% 24,00%

20,00% 17,00% 40,00% 23,00%

0,00% 20,00% 46,00% 34,00%

14,14% 27,27% 40,40% 18,18%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

4,76% 71,43% 23,81% 0,00% 0,00%

4,76% 33,33% 33,33% 23,81% 4,76%

4,76% 33,33% 33,33% 23,81% 4,76%

33


Langebækskolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Langebækskolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 44,44% 47,92% 6,94% 0,69%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 19,72% 51,41% 24,65% 4,23%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,52% 5,63% 7,75% 33,10% 50,00%

2,13% 4,96% 25,53% 31,21% 36,17%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

6,29% 32,17% 37,06% 20,28% 4,20%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,91% 24,22% 32,81% 39,06%

11,72% 26,56% 33,59% 28,13%

3,15% 14,96% 37,01% 44,88%

16,54% 34,65% 28,35% 20,47%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

5,88% 64,71% 26,47% 2,94% 0,00%

14,71% 20,59% 47,06% 14,71% 2,94%

11,76% 50,00% 20,59% 11,76% 5,88%

34


Marienberg Skole

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Marienberg Skole i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 28,89% 52,89% 14,67% 3,56%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 30,49% 49,33% 13,90% 6,28%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,59% 4,04% 7,62% 29,15% 55,61%

4,89% 12,44% 22,67% 30,22% 29,78%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

8,93% 24,11% 31,70% 23,21% 12,05%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

5,03% 21,61% 35,18% 38,19%

10,05% 26,63% 35,18% 28,14%

4,04% 22,73% 35,35% 37,88%

12,56% 30,15% 36,68% 20,60%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

13,16% 63,16% 21,05% 2,63% 0,00%

0,00% 26,32% 47,37% 13,16% 13,16%

5,41% 45,95% 35,14% 13,51% 0,00%

35


Stege Skole

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Stege Skole i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 44,20% 44,93% 8,70% 2,17%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 19,57% 55,80% 18,84% 5,80%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

2,19% 4,38% 7,30% 23,36% 62,77%

2,21% 8,09% 20,59% 36,03% 33,09%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

6,57% 25,55% 30,66% 25,55% 11,68%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

0,00% 14,29% 21,43% 64,29%

4,42% 17,70% 26,55% 51,33%

0,00% 11,40% 27,19% 61,40%

5,26% 22,81% 30,70% 41,23%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

5,41% 67,57% 24,32% 2,70% 0,00%

8,11% 13,51% 32,43% 40,54% 5,41%

17,14% 48,57% 8,57% 20,00% 5,71%

36


Svend Gønge Skolen

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Svend Gønge Skolen i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 33,61% 56,30% 6,72% 3,36%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 21,19% 53,39% 19,49% 5,93%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

0,85% 5,98% 9,40% 22,22% 61,54%

2,63% 10,53% 17,54% 37,72% 31,58%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

6,03% 31,90% 32,76% 24,14% 5,17%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

2,22% 18,89% 36,67% 42,22%

7,78% 33,33% 34,44% 24,44%

3,33% 13,33% 38,89% 44,44%

11,24% 35,96% 40,45% 12,36%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

12,50% 68,75% 18,75% 0,00% 0,00%

6,25% 18,75% 31,25% 37,50% 6,25%

6,25% 50,00% 25,00% 6,25% 12,50%

37


Vintersbølle Skole

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Vintersbølle Skole i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 34,00% 54,00% 10,00% 2,00%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 17,35% 53,06% 21,43% 8,16%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

9,09% 2,02% 9,09% 16,16% 63,64%

6,06% 10,10% 16,16% 29,29% 38,38%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

6,00% 28,00% 35,00% 23,00% 8,00%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,96% 17,82% 46,53% 31,68%

7,00% 27,00% 41,00% 25,00%

2,97% 10,89% 49,50% 36,63%

7,00% 22,00% 44,00% 27,00%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

12,50% 58,33% 29,17% 0,00% 0,00%

4,00% 12,00% 44,00% 36,00% 4,00%

4,17% 50,00% 33,33% 12,50% 0,00%

38


Ørslev Skole

Skemaerne indeholder uddrag af LP-kortlægningsundersøgelsen

på Ørslev Skole i efteråret 2008.

Elev:

Elevskemaerne viser den procentuelle fordeling af elevernes

(fra 4.kl.) anonyme svar på de enkelte spørgsmål.

Helt enig Lidt enig Lidt uenig Helt uenig

Jeg kan godt lide at gå i skole 48,00% 44,00% 6,00% 2,00%

Jeg synes ofte, det er kedeligt i timerne 10,00% 46,00% 34,00% 10,00%

Jeg har de bøger og ting med, som jeg skal

bruge i timerne.

Jeg siger til mine lærere, hvis der er noget,

jeg ikke forstår eller ikke kan få til at passe.

Kan læreren begynde undervisningen,

når timen går i gang, uden at skulle bruge

meget tid på at få ro i klassen?

Aldrig Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

4,08% 6,12% 6,12% 22,45% 61,22%

4,17% 16,67% 18,75% 31,25% 29,17%

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

20,41% 16,33% 32,65% 22,45% 8,16%

Klasselærer:

Klasselærerskemaet viser den procentuelle fordeling af

klasselærernes vurderinger af den enkelte elev.

Er opmærksom, når du underviser eller

giver besked

Bruger tiden fornuftigt, mens han/hun venter

på at få hjælp

Lytter til andre elever, når de snakker eller

præsenterer det, de har lavet

Ignorerer forstyrrelser fra andre elever, når

hun/han arbejder

Aldrig/Sjældent Af og til Ofte Meget ofte

3,85% 13,46% 32,69% 50,00%

7,69% 23,08% 23,08% 46,15%

0,00% 13,46% 26,92% 59,62%

13,46% 19,23% 23,08% 44,23%

Lærer:

Lærerskemaet viser den procentuelle fordeling af lærernes

vurdering af eleverne

Deltager eleverne aktivt i undervisningen

gennem diskussioner og elevrelaterede

aktiviteter?

Må du bruge meget af undervisningstiden

til at holde ro og orden?

Kan du begynde undervisningen, straks

timerne begynder, uden du skal løse

konflikter eller bruge meget tid på at få ro i

klassen?

Ja, altid Ofte Af og til Sjældent Nej, aldrig

30,00% 40,00% 20,00% 10,00% 0,00%

10,00% 25,00% 25,00% 35,00% 5,00%

10,00% 30,00% 45,00% 5,00% 10,00%

39


Nøgletal for Vordingborg

Kommunes Skolevæsen

2007-2009

Skolevæsenets struktur og ressourcer – nøgletal

2007-2009

Kommunens elev- og klassetal

Vordingborg

1.- 9. klasse

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Normalundervisning

Antal klasser 230 225 231

Normalundevisning

Antal elever 4743 4755 4583

Klasser med specialundevisning

Antal klasser 25 34 37

Klasser med specialundervisning

Antal elever 119 132 158

Klassekvotient

gennemsnit gns. klassekvotient 20,6 21,1 19,8

Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning og specialialundervisning. Antallet af elever i klasser med

specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Familierådgivningen.

Klassekvotienter for faserne

Vordingborg

Bh. klasse.- 9. klasse

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Bh.klasse 18,9 20,8 19,2

Fase 1 19,7 20,2 18,1

Fase 2 21,1 20,2 19,4

Fase 3 22,8 24,0 23,8

10. klasse 20,6 20,6 22,4

Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres

Gennemførelses-procent af årlige

undervisningstimer I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Indskoling 1.-3. klasse 100,0 100,0 100,0

Mellemtrin 4.-6. klasse 99,6 99,8 98,4

Udskoling 7.-9. klasse 98,4 97,4 98,6

10. klasse 99,0 98,0 98,0

Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal.

40


Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende

kompetencer

1.-3. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Dansk 82 82 80

Matematik 63 61 60

Engelsk 55 57 44

Natur/teknik 57 58 53

4.-6. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Dansk 80 85 83

Matematik 66 70 63

Engelsk 53 68 61

Natur/teknik 64 69 53

7.-9. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Dansk 84 84 96

Matematik 80 72 72

Engelsk 85 81 87

Fysik/kemi 86 92 87

Geografi 56 57 58

Biologi 78 75 74

10. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Dansk 75 75 100

Matematik 50 50 80

Engelsk 100 100 100

Fysik/kemi 100 100 100

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses de pågældende fag i hver fase, som læses af lærere med liniefagsuddannelse

eller med tilsvarende kompetencer.

41


Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med

specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Indskoling 1.-3. klasse 67 24 51

Mellemtrin 4.-6. klasse 57 48 40

Udskoling 7.-9. klasse 22 44 49

10. klasse 2 0 0

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses af lærere med speciallæreruddannelse eller med tilsvarende

kompetencer. Opgørelsen er specifi ceret for hver fase.

Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler.

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Indskoling 1.-3. kl. 43 24 51

Mellemtrin 4.-6. kl. 48 48 40

Udskoling 7.-9 kl. 25 44 49

10. kl. 1 0 0

I alt 117 116 140

Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler.

Antallet er opgjort for hver af skolens faser.

Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med liniefag i dansk

som andetsprog eller tilsvarende kompetencer.

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Andel timer i % 27,2 17,1 12,8

I skemaet er anført skolens opgørelse over antallet af fag/lektioner, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog

eller tilsvarende kompetencer. Skemaet viser den procentvise dækning af de timer, der læses.

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

(det udvidede undervisningsbegreb)

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

(udvidede undervisningsbegreb) i % 37,3 34,6 36,1

Skemaet viser andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede

undervisningsbegreb) opgjort i % jf. skolens indberetning til Undervisningsministeriet

42


Udgift pr. normalklasseelev

Vordingborg kommunalt gennemsnit

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Gns. udgift pr elev 36.476 34.809 34.373

Gns. udgift til undervisningsmidler pr. elev 1.776 1.910 1.761

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og leder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring,

vidtgående specialundervisning og bygninger. Skoles udgiften pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler

pr. elev for sidste fi nansår er opgjort konkret af skolen.

Elevfravær

Vordingborg

Antal fraværsdage pr. elev (gennemsnit)

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Fase 1: Bh.kl-3 kl.. 11,7 12,2 10,2

Fase 2: 4.-6. kl. 12,1 12,5 11,3

Fase 3: 7.-9. kl. 13,6 14,3 14,5

10. klasse 18,0 0,0 13,4

Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret pr. elev, og er anført for skolens 3 faser.

Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser)

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skolens elev lærer/ratio 11,8 11,4 12,0

Skemaet viser elev-lærer ratio for Børnhaveklasse-9. klasse. I beregningen er ikke inkluderet specialklasselever og lærernes

tid til specialundervisning i specialklasser. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser.

Elev pr. computer

Vordingborg

Antal elever pr. nyere computer (maks. 5 år gammel) på

skolen

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

5,0 4,0 3,7

Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i

opgørelsen.

43


Midler anvendt på efteruddannelse

Vordingborg

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Kurser

Antal timer 8.815 7.098 7.258

Intern kompetenceudvikling

Antal timer 36.484 40.912 35.485

Skemaet viser skolens anvendte midler (antal timer) til kurser (øvrig tid) og intern kompetenceudvikling (udviklingstid).

SFO-frekvens

Vordingborg

Antal fraværsdage pr. elev (gennemsnit)

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Elevtal i bh.kl.- 3. kl ikke opgjort 1.911 1.897

Antal elever i SFO1 ikke opgjort 1.632 1.611

Antal elever i SFO1 i % ikke opgjort 88,6 84,9

Skemaet viser hvor mange af skolens elever i bh.kl.-3- kl., der går i SFO1.

Skolevæsenets resultater – nøgletal 2007-2009

Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 9. klasse /FSA

Prøvefag: Bundne prøvefag 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA)

V = Vordingborg gennemsnit

2007* 2008** 2009***

L = Landsgennemsnit

Dansk læsning V

Dansk læsning L

Dansk retskrivning V

Dansk retskrivning L

Dansk skriftlig fremstilling V

Dansk skriftlig fremstilling L

Dansk mundtlig V

Dansk mundtlig Hele landet

Matematiske færdigheder V

Matematiske færdigheder L

Matematik problemløsning V

Matematik problemløsning L

Engelsk mundtlig V

Engelsk mundtlig L

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig V

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig L

Projektopgave V

Projektopgave L

* 2007 Gl. karakterskala

** 2008 Ny karakterskala

*** 2009 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort.

7,6

7,6

7,6

8,0

7,9

6,1

8,1

8,4

7,9

8,6

7,4

7,9

8,1

8,3

7,4

7,7

8,6

8,6

6,0

6,6

4,7

5,6

6,1

6,5

6,5

6,9

5,8

6,8

4,9

6,0

6,2

6,8

5,4

5,6

6,8

7,2

4,8

4,7

5,3

6,7

6,8

6,2

6,7

4,9

7,4

44


Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 10. klasse FS10

Prøvefag: Bundne prøvefag 10.kl., Afgangsprøve (FS10)

V = Vordingborg gennemsnit

L = Landsgennemsnit

2007* 2008** 2009***

Dansk skriftlig fremstilling V

Dansk skriftlig fremstilling L

7,2

7,6

5,0

5,6

6,4

Dansk mundtlig V

Dansk mundtlig Hele landet

8,9

8,1

6,2

6,4

5,3

Matematiske færdigheder V

Matematiske færdigheder L

7,4

7,3

6,0

5,6

Matematik problemløsning V

Matematik problemløsning L

8,0

7,5

5,1

5,4

7,2

Engelsk skriftlig V

Engelsk skriftlig L

7,6

7,9

5,2

5,3

6,1

Engelsk mundtlig V

Engelsk mundtlig L

8,8

8,0

5,9

6,1

5,4

Oligatorisk opgave V

Oligatorisk opgave L

8,4

8,6

6,0

6,7

6,4

* 2007 Gl. karakterskala

** 2008 Ny karakterskala

*** 2009 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort.

Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse

Overgangsprocenter

V = Vordingborg gennemsnit

L = Landsgennemsnit

2007* 2008** 2009***

10. kl. V

10. kl. L

Erhvervsuddannelser V

Erhvervsuddannelser L

Gymnasial uddannelser V

Gymnasial uddannelser L

Særligt tilrettelagte udannelser V

Særligt tilrettelagte udannelser L

Øvrige uddannelser V

Øvrige uddannelser L

Øvrigt V

Øvrigt L

44,3

49,0

16,7

13,1

33,7

32,9

0,0

0,2

1,7

1,3

3,5

3,4

* Kilde: Undervisningsministeriet

** Kilde: Skolerne i Vordingborg og Undervisningsministeriet for landsgennemsnittet.

53,2

48,3

17,0

12,7

24,3

34,1

0,0

0,3

1,2

0,7

4,3

3,8

49,2

47,5

12,3

12,3

30,6

36,9

0,0

0,2

0,7

0,1

7,2

3,0

45


Opfølgning på handleplan

På baggrund af kvalitetsrapport 2007/2008 besluttede

kommunalbestyrelsen at:

• skolerne i samarbejde med fagsekretariaterne fortsætter

arbejdet med at udmønte handlingsplanen vedtaget i

kommunalbestyrelsen december måned 2007 med fokus

på elevfravær, øget faglighed og elevernes overgang

til ungdomsuddannelserne

Der har i 2008 været et særligt fokus på handleplanen på

følgende områder.

Målrettet indsats på læseområdet

Kvalitetsrapport 2007 viste entydigt et behov for at øge

opmærksomheden på især skolernes læseresultater.

Kommunalbestyrelsen udmøntede dette i beslutningen

om tildeling af en et-årig bevilling til gennemførelse af en

handleplan.

Efterfølgende blev der i skoleåret 2008/2009 uddannet læsevejledere,

således at alle skoler i Vordingborg Kommune

som minimum fi k hver sin læsevejleder.

Indsatsen på læseområdet Vordingborg Kommune er

forankret i og målsat ud fra den nyeste forskningsbaserede

læseteori og praksis.

Denne forskning anbefaler at hvis en kommune vil forbedre

sine læseresultater, så kræver det, at ”top og bund” er helt

koordinerede, at der skal være et system for vidensopsamling,

videnskoordinering og vidensspredning.

Det anbefales yderligere, at der udfærdiges en læsepolitik i

Vordingborg Kommune.

Fagsekretariatet for Skole og Dagtilbud og fagsekretariatet

for Pædagogik har nedsat et udvalg, bestående af 6 læsevejledere,

til at udarbejde et forslag til en ny læsepolitik for

Vordingborg Kommune.

Desuden blev der etableret et netværk bestående af samtlige

læsevejledere i Vordingborg Kommune med henblik på

vidensopsamling, videnskoordinering og vidensspredning.

Elevernes overgang til Ungdomsuddannelserne

På baggrund af faldende ansøgertal til Ungdomsuddannelserne

er der indledt et tættere samarbejde mellem Fagsekretariaterne

og Vordingborg Gymnasium, Vordingborg

Handelsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Arbejdet har resulteret i gensidige besøg, overværelse af

forskellige undervisningssituationer samt afklaring af gensidige

forventninger. Der er etableret et netværksarbejde

mellem lærere fra Vordingborg kommunes overbygningsskoler

og gymnasium, HF og Handelsskole.

46


Indhold

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

2. Status på elevernes udbytte af undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . 51

2.1 Elevernes faglige niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

2.2 Læsetest. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

2.3 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde . . . . . . . . . . . 52

3. Status på indsatsområderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

3.1 Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

3.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten . . . . . . . . . . . . . . . 53

3.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand . . . . . . . . . . . . 54

4. Status på de ønskede tilstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

4.1 Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Ønskede tilstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

4.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten . . . . . . . . . . . . . . . 56

Ønskede tilstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

4.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand . . . . . . . . . . . . 57

Ønskede tilstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Faktuelle oplysninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

48


Indledning

Denne rapport præsenterer resultaterne fra statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen 2007.

Partnerskabet er et samarbejde mellem 34 kommuner og KL med det formål at styrke folkeskolen og øge

elevernes udbytte af undervisningen. Der er mange veje til dette mål. Partnerskabet har aftalt, at man med tillid

til hinanden trygt vil bevæge sig ud på eksperimenterende grund og sammen lære af resultaterne.

Partnerskab om Folkeskolen har prioriteret tre indsatsområder, som forskningen viser har stor betydning for elevernes

udbytte af undervisningen:

• Ledelse

• Evalueringskultur

• Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand

Partnerskab om Folkeskolen har i fællesskab udviklet konceptet for statusanalysen.

Konceptet bygger på dansk og international forskning om, hvad der har særlig betydning for, at eleverne får udbytte af

undervisningen.

Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab

til læring og udvikling.

Partnerskab om Folkeskolen og statusanalysen har fokus på de faglige færdigheder, der kan måles ved hjælp af test og

karakterer, og om eleverne udvikler kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.

Kompetencer, der er afgørende for at ruste eleverne til vidensamfundet.

Beslutningen om at gennemføre en statusanalyse giver de deltagende kommuner mulighed for at dokumentere indsatsen

med deres arbejde i Partnerskab om Folkeskolen. Det giver indsigt i folkeskolen og fundament for dialog, hvor læring er i

centrum. Fra den enkelte folkeskoleklasse til det politiske niveau.

Om statusanalysen

Statusanalysen er delt i tre dele:

1. Elevernes faglige niveau

2. Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde

3. Indsatsområderne

Vurdering af det faglige niveau

Det faglige niveau måles ved hjælp af afgangsprøver, lokale/standardiserede læsetest, projektopgaven og den sammenfattende

helhedsvurdering af det faglige niveau, der skal indgå i kommunens kvalitetsrapport.

Vurdering af kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde

Disse kompetencer er vanskelige at måle præcist, da der ikke er et eksisterende test- og vurderingssystem. Med afsæt i

PISA og Niels Egelund måler statusanalysen kompetencerne gennem elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af

eleverne i form af spørgeskemaer.

Vurdering af indsatsområderne

Der anvendes selvevaluering til at dokumentere de tre indsatsområder. Partnerskab om Folkeskolen har udviklet en række

ønskede tilstande, der beskriver, hvad kommuner og skoler bør stræbe efter. De ønskede tilstande er nedbrudt i en række

indikatorer, og på baggrund heraf er der formuleret spørgsmål til elever, (forældre), lærere, skoleledere og forvaltning. 1

Om denne rapport

Nærværende rapport viser resultatet af statusanalysen. De forskellige respondentgruppers besvarelser afrapporteres hver

for sig i de viste grafer. At de vises hver for sig skyldes, at respondentgrupperne stilles forskellige spørgsmål i forhold til de

ønskede tilstande. Af graferne fremgår det, i hvor høj grad den enkelte respondentgruppe vurderer, at de ønskede tilstande

er nået.

1

For en uddybning af strukturen med indsatsområder, ønskede tilstande, indikatorer og spørgsmål henvises til konceptpapiret

”Partnerskab om Folkeskolen – Statusanalyse”.

49


Dialog og handling

Statusanalysen giver grundlag for dialog. Resultaterne bør sættes i perspektiv og analyseres for at danne fornuftig baggrund

for politiske og administrative beslutninger.

Statusanalysen kan fx give anledning til at justere de politiske mål for folkeskolen, justere nuværende indsats for at nå dem

eller måske udarbejde en konkret handleplan for at følge op på resultaterne. På den enkelte skole kan analysen anvendes i

dialog mellem lærere og ledelse og mellem lærere, elever og forældre.

Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar på disse spørgsmål. Fornuftig anvendelse af svarene skal fi ndes i dialog mellem

skolens interessenter.

1. Datagrundlag

Kommune - med forældre 1

Skole - med rapport 13

Lærer 165

Forældre 358

Elev 1129

50


2. Status på elevernes

udbytte af undervisningen

2.1 Elevernes faglige niveau

Den følgende graf viser gennemsnittet ved afgangsprøverne for fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk samt gennemsnittet

for projektopgaven i 9. klasse. Der anvendes den nye karakterskala.

2.2 Læsetest

Den følgende graf viser resultatet af kommunens senest gennemførte læsetest ved slutningen af 1. klasse eller begyndelsen

af 2. klasse. Fordeling i procent på de nævnte kategorier.

Ifølge skolelederne læser 84,4 % af eleverne alderssvarende efter 1. klasse.

51


2.3 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde

Nedenstående graf viser resultatet af elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af elevernes kompetencer inden for

kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.

Der er til begge respondentgrupper præsenteret en række udsagn på baggrund af nedenstående defi nitioner. Eleverne har

svaret på udsagnene, om de er meget enige, enige, hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. Lærerne har vurderet

eleverne ved at svare hvor mange elever, der i ringe grad, i nogen grad og i høj grad er omfattet af udsagnet. Besvarelserne

er omregnet til en fælles skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.

• Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og

emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder.

• Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre.Den innovative proces

kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker

og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer.

• Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger,

hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan

inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning.

• En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer,

fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen

til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fl eksibilitet.

Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indfl ydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal

man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet

over for en organisering og dens regler.

52


3. Status på

indsatsområderne

På næste side vises status på de tre indsatsområder, som Partnerskab om Folkeskolen arbejder med.

Indsatsområderne er:

• Ledelse

• Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten

• Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand

De tre indsatsområder vises hver for sig og inden for hvert indsatsområde ses en opdeling i respondentgrupper.

Værdien for hver respondentgruppe er et gennemsnit af respondenternes vurdering af de ønskede tilstande på det enkelte

indsatsområde.

Graferne er derfor udtryk for, i hvor høj grad den enkelte respondentgruppe vurderer, de ønskede tilstande er nået.

En lav værdi betyder, at der er stor afstand til den ønskede tilstand er opnået mens en høj værdi betyder, at den ønskede

tilstand er tæt på at være nået.

3.1 Ledelse

3.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten

53


3.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand

54


4. Status på de ønskede

tilstande

4.1 Ledelse

Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der

har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en boble viser respondentens vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den

ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Dette udtrykkes også af værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct.

Ønskede tilstande

A: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger

konsekvent op på, om målene nås.

B: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af

undervisningen.

C: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger

vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen.

55


4.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten

Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten.

Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande.

Størrelsen af en boble viser respondentens vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet.

Dette udtrykkes også af værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct.

Ønskede tilstande

A: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse.

B: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for

elevens udbytte af undervisningen.

C: Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes

udbytte.

D: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner.

56


E: Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater

og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og

justerer undervisningen i forhold hertil.

F: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på

kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt

afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen.

4.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand

Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand.

Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en boble viser respondentens

vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Dette udtrykkes også af

værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct.

Ønskede tilstande

A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse

og organisering af undervisningen.

B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identifi cering af elevens behov.

C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding

på selv det mindste fremskridt.

57


Faktuelle oplysninger

0,9 % af eleverne er henvist via PPR til specialpædagogisk bistand uden for kommunen – i alt 44 elever.

0,9 % af eleverne er henvist via PPR til specialpædagogisk bistand inden for kommunen men uden for distriktsskolen – i alt

41 elever.

1,9 % af eleverne er henvist via PPR til specialpædagogisk bistand på distriktsskolen – i alt 93 elever.

18,3 % af undervisningstiden anvendes til holddannelse.

Fordeling af estimeringsmetode for dette tal.

58


Fagsekretariatet for pædagogik

Fagchef Jesper Kjærulff

Vordingborg Kommune

Tlf.: 55 36 36 36

jek@vordingborg.dk

www.paedagogik.vordingborg.dk

More magazines by this user
Similar magazines