Hovedrapporten - Region Hovedstaden

ALLE UNGE

VIL GERNE HAVE

ET GODT LIV

Analyse af

unge uden job og uddannelse

i hovedstadsregionen

Juni 2013

2013

Alle unge vil gerne have et godt liv

Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen

Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for

Region Hovedstaden

Juni 2013

Spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan rettes til:

Chefkonsulent Anne Sophie Madsen asm@pluss.dk

Grafik: Rasmus Lassen

Fotos: Rasmus Flindt Pedersen

2


Indhold

1. Indledning 4

1.1 Analysens grundlag 4

1.2 Læsevejledning 5

2. De særlige udfordringer i hovedstadsregionen 6

2.1 Uddannelsesniveauet i regionen 6

2.2 En region præget af høj mobilitet 6

2.3 De mest udsatte unge 8

2.4 De økonomiske omkostninger 8

3. De sene startere 12

3.1 Udfordringer og anbefalinger 12

3.2 Hvem er de sene startere? 16

3.3 Hvor bor de? 18

3.4 De unges perspektiv 19

3.5 Systemet omkring de sene startere 21

4. De unge på standby 28


4.2 Hvem er de unge på standby? 32

4.3 Hvor bor de? 34


4.5 Systemet omkring de unge på standby 37

5. De ufokuserede studenter 44


5.2 Hvem er de ufokuserede studenter? 48

5.3 Hvor bor de? 51


5.5 Systemet omkring de ufokuserede studenter 53

6. Motivation, frafald og omvalg 58


6.2 Der går ikke en lige vej 60

6.3 Motivation betyder alt 61

6.4 Er omvalg et vilkår? 62

7. Bilag 66

7.1 Kort 66

7.2 Tabeller med nøgletal 70

7.3 Metode 82

Alle unge vil gerne have et godt liv 3

1 Indledning

Der er i dag ca. 30.000 15-30-årige i hovedstadsregionen,

som hverken er i uddannelse eller arbejde,

og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 %

af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er

kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle

holder pause, nogle kæmper med personlige eller

sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde.

Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse

eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen

udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig

udfordring, og for den enkelte unge er der tale om

en situation forbundet med både personlige og

økonomiske omkostninger.

Det er regionens fælles udfordring og politiske

mål at få disse unge i uddannelse og job. Region

Hovedstaden har derfor fået denne analyse udarbejdet

af Pluss Leadership, Epinion og Center for

Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional

analyse af målgruppen. Med analysen er der

skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne

gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses-

og vejledningssystemet en fælles forståelse af

regionens kerneudfordringer – også i relation til de

grundlæggende uddannelsespolitiske målsætninger

om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte

en ungdomsuddannelse og 60 % en videregående

uddannelse.

Analysen kan på den baggrund udgøre en solid

platform for samarbejde mellem de regionale aktører

om de unge uden job og uddannelse, så der

i fællesskab kan igangsættes relevante og effektfulde

initiativer, der sikrer, at langt flere unge får

en erhvervskompetence, der kan føre videre til et

arbejde.

Man kan med fordel opdele gruppen af unge uden

job og uddannelse i tre:

• De sene startere er de 15-17-årige, som har afsluttet

grundskolen, men ikke er i gang med en

ungdomsuddannelse (ca. 3.800 unge).

• De unge på standby er de 18-30-årige, som ikke

er kommet videre end grundskolen, og som ikke

er i arbejde (ca. 21.700 unge).

• De ufokuserede studenter er de 22-30-årige,

som ikke er kommet videre efter en gymnasial

uddannelse, og som heller ikke er i arbejde (ca.

4.100 unge).

Disse tre grupper af unge uden job og uddannelse

udgør analysens omdrejningspunkt og kan betragtes

som de mest udsatte unge i regionen. Fælles

for de unge er, at de ikke har erhvervskompetence.

En sådan opnås ved enten at gennemføre en

erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU-centrene), jobcentrene,

studievalgscentret og de kommunale forvaltninger

er hovedaktørerne i det system, der er omkring de

unge 15-30-årige. Størstedelen af de unge stifter

kun et overfladisk bekendtskab med andet end uddannelsesinstitutionen,

men for de unge, som ikke

tager den lige vej gennem uddannelsessystemet

og ind på jobmarkedet, kan ”systemet” potentielt

komme til at spille en stor rolle. Systemet omkring

de unge er derfor et vigtigt fokusområde for analysen

– både i forhold til, hvor systemet virker, og

dér, hvor det ikke slår til.

1.1 Analysens grundlag

Samlet set tegner analysen et billede af uddannelses-

og beskæftigelsessituationen i hovedstadsregionen

baseret på dybdegående analyse af de

mere end 350.000 unge mellem 15 og 30 år, som

boede i regionen i 2011.

Analysen bygger på følgende datakilder:

• Registerdata om alle unge i aldersgruppen 15-

30 år med bopæl i hovedstadsregionen vedr.

sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og

forældrebaggrund. Der er tale om en forskerkørsel

fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger

fra Ungedatabasen og DREAM (AMS).

Forskerkørselen fra Danmarks Statistik bygger

på tværsnitsdata fra 2011, mens data fra

DREAM og Ungedatabasen også foreligger for

2012. Der er tale om de nyest tilgængelige tal.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge

mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse.

4 Alle unge vil gerne have et godt liv

Indledning

• Interviews med professionelle aktører i uddannelses-

og beskæftigelsessystemet, herunder

11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer, og 25 interviews

med vejledere/konsulenter i UU-centre,

jobcentre og studievalgscenter samt ledere

og medarbejdere i kommunale forvaltninger og

på uddannelsesinstitutioner.

• 10 personlige interviews med unge, som ikke er

i job eller uddannelse. 6 af interviewene præsenteres

i rapporten i form af artikler, hvor de

unge selv fortæller deres historie.

1.2 Læsevejledning

Rapporten indledes med et overblik over de særlige

udfordringer i hovedstadsregionen og baggrunden

for udvælgelsen af de tre centrale målgrupper.

Herefter følger kapitel 3-5, som behandler hhv.

De sene startere, De unge på standby og De ufokuserede

studenter. Kapitlerne er opbygget ens;

der indledes med en sammenfatning, hvor målgruppen

beskrives, og der gives et overblik over de

centrale udfordringer og anbefalinger på baggrund

af analysen. Dernæst kortlægges fakta vedrørende

de unge, og det beskrives, hvor i regionen de unge

bor, og hvordan forskelle mellem kommunerne kan

forklares. Herefter analyseres centrale problemstillinger

set fra hhv. de unges og systemets perspektiv.

I kapitel 6 analyseres motivation, frafald

og omvalg, som er tværgående problemstillinger

på tværs af de tre målgrupper.

Rapporten afsluttes med et bilag som indeholder

et omfattende kort- og tabelmateriale med nøgletal

for de enkelte kommuner og et overblik over

analysens metode.

Der er udarbejdet en særskilt sammenfatning af

analysens resultater og anbefalingerne, som kan

læses uafhængigt af hovedrapporten.

”Alle unge vil gerne have et godt liv. De unge

vil jo bare gerne have et job, så de kan tjene

penge, så de kan forsørge deres familie.

Motivation betyder alt. Men en del af det at

være ung er jo også bare at være lidt naiv og

udødelig. Man har meget svært ved at se,

hvilke konsekvenser ens valg vil få for resten af

ens liv. Jeg føler, at det er vores fornemmeste

opgave at åbne vinduet til denne indsigt, at

prøve at få dem til at forestille sig deres fremtid

og sætte deres forventninger til ’det gode

liv’ i relation til deres valg her og nu.”

Vejleder

Indledning


2 De særlige udfordringer i

hovedstadsregionen

2.1 Uddannelsesniveauet i regionen

Der er 356.651 unge i alderen 15-30 år i hovedstadsregionen

– og langt de fleste unge klarer sig

godt i forhold til at komme i uddannelse og job.

Når man sammenligner uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen

med de øvrige regioner, skiller

det sig markant ud. Ved et nedslag 10 år efter endt

grundskole har 46 % gennemført en videregående

uddannelse. Det er væsentligt over niveauet i de

øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 20 og

34 %. Omvendt har blot hver femte (21 %) gennemført

en erhvervsuddannelse 10 år efter endt grunduddannelse,

hvor det i de øvrige regioner er mere

end en tredjedel, der har gennemført en erhvervsuddannelse.

Set i forhold til de øvrige regioner er

der endvidere en forholdsvis lille andel unge med

grundskole som højest fuldførte uddannelse (16 %)

og en forholdsvis stor andel unge med en gymnasial

uddannelse som højest fuldførte uddannelse

(16 %).

I hovedstadsregionen er man de seneste år kommet

tættere på det centrale uddannelsespolitiske

mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte

en ungdomsuddannelse. 1 I det lange løb vil

91 % med 2011-uddannelsesmønstre nu afslutte

en ungdomsuddannelse sammenlignet med 92

% på landsplan. Efter fem år vil 72 % afslutte en

ungdomsuddannelse mod 71 % på landsplan. Det

skyldes primært den høje gymnasiefrekvens i

regionen. Efter 10 år har regionen nået 85 %, nu

overhalet af landsgennemsnittet på 86 %. Mange

unge afslutter altså relativt hurtigt en ungdomsuddannelse

sammenlignet med andre regioner, men

på længere sigt (over 25 år) bliver regionen overhalet,

ikke mindst fordi der er et stort frafald på

erhvervsuddannelserne.

På de videregående uddannelser opfylder regionen

allerede målsætningen om, at 60 % skal

afslutte en kort, mellemlang eller lang videregående

uddannelse. Dette skyldes netop, at en høj

gymnasiefrekvens fører til, at flere gennemfører

en videregående uddannelse. 61 % af de unge vil

gennemføre en videregående uddannelse i hovedstadsregionen

målt over de 25 år mod kun 59

% i hele landet. Alene for de lange videregående

uddannelser er tallet helt oppe på 30 %. Med den

faldende søgning til erhvervsuddannelserne vil ca.

2/3 af en ungdomsårgang nu få en videregående

uddannelse, mens kun 15 % af en ungdomsårgang

vil få en erhvervsuddannelse (Som profilmodellen i

2015 kan forventes at vise).

2.2 En region præget af høj mobilitet

Der flyttes rigtig meget blandt de unge i hovedstadsregionen

sammenlignet med de øvrige regioner.

Når de unge flytter sig, er det langt hen ad

vejen et gode, både for regionens økonomi og for

den enkelte, som finder den rigtige uddannelse.

Men de kommuner, som mister unge til de uddannelsestunge

kommuner med videregående uddannelser,

oplever også et tab.

I absolutte tal kom næsten 17.000 unge udefra til

hovedstadsregionen i 2011. Denne gruppe omfattede

især unge 18-24-årige med en gymnasial uddannelse,

der flytter til regionen for at starte på en

videregående uddannelse. Mere end 20 % havde

Tabel 1. Andele inden for hvert aldersinterval, som foretog en flytning opdelt på uddannelsesniveauer.

Højest fuldførte uddannelse 15-17 år 18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år Total

Grundskole 10,6 % 31,0 % 41,9 % 35,3 % 28,3 % 24,0 %

Gymnasial uddannelse 50,0 % 46,7 % 44,5 % 35,6 % 28,1 % 42,3 %

Erhvervsuddannelse 0,0 % 41,6 % 38,8 % 30,9 % 24,8 % 31,3 %

KVU 42,3 % 41,1 % 34,8 % 27,9 % 33,1 %

MVU 35,6 % 37,4 % 35,8 % 28,6 % 33,3 %

LVU 49,3 % 39,0 % 31,2 % 33,3 %

Total 10,8 % 37,7 % 41,8 % 35,1 % 28,7 % 31,8 %

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1 Følgende fremskrivninger er baseret på profilmodellen.


De særlige udfordringer i hovedstadsregionen

dog kun en grundskoleuddannelse som højeste

fuldførte uddannelse. Godt 8.000 unge forlod regionen,

hvilket kun er det halve af, hvad der flyttede

ind.

Cirka 30.000 flyttede mellem kommunerne inden

for hovedstadsregionen. Næsten 50.000 unge

foretog en flytning inden for kommunerne. Omkring

10.000 forlod regionen for at rejse til udlandet.

Internt i regionen er det generelle mønster, at de

unge uddannelsessøgende flytter ind mod de områder,

hvor uddannelsesdækning i forhold til videregående

uddannelser er størst. Det er dermed

også unge med en gymnasial uddannelse i alderen

18-24 år, som er langt de mest mobile, mens der

er væsentlig lavere flyttefrekvenser for grundskoleuddannede.

Som det ses i tabel 1 flyttede unge

med gymnasial uddannelse næsten dobbelt så meget

som grundskoleuddannede, mens de erhvervsfagligt

uddannede og videregående uddannede

ligger midt imellem.

Mobiliteten har naturligvis stor betydning for befolkningssammensætningen

i den enkelte kommune.

Det betyder, at en lav andel af unge med en høj

uddannelse i en given kommune ikke nødvendigvis

er et udtryk for, at kommunen gør det dårligt – det

er snarere et udtryk for mobilitet.

Udviklingen kan illustreres ved en sammenligning

af profilmodellens forventning til en grundskoleårgang

i forhold til opvækstkommune 10 år efter

grundskolen med det faktiske uddannelsesniveau

efter 10 år. 2

Kortet til venstre i figur 1 viser, at over 90 % af de

unge fra Hørsholm Kommune forventes at have

mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse.

Men ser vi på det faktiske uddannelsesniveau

blandt de personer, som er bosat i Hørsholm, og

som for 10 år siden afsluttede 9. klasse, så er det

kun 70-80 %, som har mindst én ungdomsuddannelse.

Forskellen skyldes, at de unge med en gymnasial

uddannelse i vid udstrækning er flyttet ind

mod København for at studere på en af de mange

videregående uddannelsesinstitutioner.

Alt i alt tegner der sig et billede af en hovedstadsregion

med en høj mobilitet og en særegen uddannelsesfordeling

med få erhvervsuddannede,

mange gymnasieuddannede og mange, som har

gennemført en videregående uddannelse. Det

betyder, at der er en række uddannelsespolitiske

udfordringer, som har særlig relevans i et regionalt

perspektiv.

Figur 1: Til venstre: Andel i opvækstkommune, der ifølge profilmodellen forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter

afsluttet 9. klasse (jf. den kommunale uddannelsesprofil 2010). Til højre: Andel i aktuel bopælskommune, som mindst har én ungdomsuddannelse

10 år efter afsluttet 9. klasse. 2011.

Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger.

2 Opvækstkommunen er den kommune, hvor den unge har afsluttet 9.

klasse.



2.3 De mest udsatte unge

Analysen identificerer tre målgrupper af unge i regionen,

som er i en særlig udsat position, og hvor

den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling.

Fælles for dem er, at de ikke har erhvervskompetence.

En sådan opnås ved enten at gennemføre

en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Figur 2 viser udviklingen i, hvor stor en andel som

har henholdsvis erhvervskompetence (blå), studiekompetence

(grøn) eller er uden studie- og erhvervskompetence

(rød).

Andelen af unge med erhvervskompetence begynder

at stige ved 20-årsalderen, hvor de første

bliver færdige på erhvervsskolerne, og stigningen

fortsætter også for aldersgrupperne i 20’erne, da

flere og flere gennemfører en videregående udannelse.

Andelen af unge med studiekompetence

stiger frem til og med de 21-årige, hvorefter den

falder, fordi studenterne gennemfører videregående

uddannelser og dermed øger deres kompetenceniveau.

Tilbage er studenterne, som ikke har gennemført

en videregående uddannelse, og dem uden hverken

erhvervs- eller studiekompetence, som ikke

har gennemført en ungdomsuddannelse. Nogle er

under uddannelse, andre er i arbejde, og så er der

de unge uden job og uddannelse.

Der er ca. 30.000 15-30-årige, som hverken er i arbejde

eller uddannelse, og som heller ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse. De helt

unge i aldersgruppen 15-17 år, som ikke er kommet

i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen,

er de sene startere, de 18-30-årige, som

ikke er kommet videre end grundskolen, og som

heller ikke er i arbejde, er de unge på standby, og

endelig er der studenterne i aldersgruppen 22-30

år, som ikke er kommet videre efter gymnasiet og

eventuelle sabbatår, og som heller ikke er i arbejde

– det er de ufokuserede studenter.

Figur 3 illustrerer gruppernes størrelse. Sammenlagt

udgør de godt 8 % af de 15-30-årige i regionen.

2.4 De økonomiske omkostninger

Opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger

giver øgede omkostninger i uddannelsessystemet,

men samtidig er der en positiv samfundsøkonomisk

effekt. Den samlede samfundsøkonomiske

gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de

tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge

beregninger foretaget i forbindelse med analysen

være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden

frem mod 2030. Arbejdsudbuddet vil blive

forøget med ca. 15.000 over en 10-årig periode.

Ud over tab af livskvalitet er der et markant økonomisk

tab for den enkelte unge, som befinder sig

Figur 2. Udvikling i andelen af en årgang, som har erhvervskompetence, studiekompetence eller hverken erhvervs- eller studiekompetence

for hvert et-års-interval i aldersgruppen 15-30 år. Hovedstadsregionen. 2011.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Uden studie- og erhvervskompetence

Med studiekompetence

Med erhvervskompetence

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Alder




Figur 3. Tre grupper af udsatte unge i hovedstadsregionen. Andel af alle unge i aldersgruppen 15-30 år. 2011.

De sene startere

(15-17 år)

1% De unge på standby

(18-30 år)

6%

De ufokuserede

studenter (22-30

år)

1%


Note: De sene startere (3.846), De unge på standby (21.708), De ufokuserede studenter (4.134) og andre (326.900).

i en af analysens tre målgrupper. Den enkelte unge

mister indkomst både på kort sigt og målt som endelig

livsindkomst.

De unge på standby i regionen kan forvente et

antal år i beskæftigelse, som er ca. 10-15 år færre,

end hvis de havde fået en kompetencegivende

uddannelse. Mange, der kun har gennemført

grundskolen, er således i beskæftigelse i ca. 50 %

af deres erhvervsaktive liv, mens personer med erhvervskompetencegivende

uddannelse er beskæftiget

i over 80 % af deres erhvervsaktive periode.

De ufokuserede studenter klarer sig bedre end de

unge på standby, men også de kan forvente at miste

adskillige år i beskæftigelse.

55 % af de grundskoleuddannede er i beskæftigelse

som 30-årige, det gælder 70 % af de gymnasialt

uddannede og 93 % med en lang videregående

uddannelse. Samme tendens (bare omvendt) ses

i forhold til arbejdsløshed og andel uden for arbejdsstyrken.

Unge med en erhvervsuddannelse klarer sig langt

bedre end unge med både grundskoleuddannelse

og gymnasial uddannelse: højere beskæftigelsesfrekvens,

lavere ledighed og højere indkomst.

Nationale fremskrivninger viser desuden, at der vil

være mangel på unge med en erhvervsuddannelse

i 2020. Samtidig forudser fx AE-Rådet, at personer

udelukkende med studentereksamen i 2020 vil

have 18 % ledighed mod en ledighed på ”kun” 13%

for personer med grundskoleuddannelsen som

den højest fuldførte. Med udgangspunkt i særlige

beregninger for hovedstadsregionen foretaget

i forbindelse med denne analyse vokser gruppen

med alene studentereksamen med ca. 25.000 i

de kommende år. Ledigheden risikerer dermed at

stige med yderligere mindst 10.000 blandt gruppen

med studentereksamen som højest fuldførte

uddannelse. Der er her taget højde for både dem,

der fortsætter i videregående uddannelse, og de

studenter, som trods manglende videregående uddannelse

alligevel bliver beskæftigede og således

ikke havner i gruppen af ufokuserede studenter.

Analysen af de skattepligtige middelindkomster

blandt 30 årige i regionen for de enkelte uddannelsesniveauer

viser et tydeligt hierarki, som passer

med de afkastberegninger, som er lavet af

AE-Rådet, Det Økonomiske Råd m.fl. Selvom de 30

årige langvarigt uddannede på universitetsniveau

befinder sig på indledende løntrin (gennemsnitlig

kandidatalder er 29 år), ligger de allerede i toppen

med 412.000 kr. i skattepligtig bruttoindkomst.

Uddannede med en kort videregående uddannelse/erhvervsakademiuddannelse

ligger måske

lidt overraskende på 2. pladsen med 340.000 kr.

Herefter følger erhvervsfagligt uddannede og

mellemlangt/proffessionsbacheloruddannede

begge med 303.000 kr., personer med en gymnasieuddannelse

som den højeste med 250.000 og

grundskoleuddannede med 213.000. De erhvervsakademiuddannede

er for flertallets vedkommen-



Figur 4: Oversigt over socioøkonomisk status for 30-årige unge i hovedstadsregionen i forhold til højest fuldførte uddannelse. 2011.

3%

35%

10%

17%

2% 3% 7%

9% 6%

2%

6%

3%

2%

0%

4%

2%

3%

7%

86%

89%

85%

93%

70%

55%

Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU

Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Under uddannelse


Figur 5: Middel for skattepligtig bruttoindkomst blandt 30-årige i hovedstadsregionen. 2011.

500.000

400.000

300.000

200.000

213.401

249.512

303.199

339.761

302.280

412.042

100.000

-

Grundskole

Gymnasial

uddannelse


Erhvervsfaglig

uddannelse

KVU MVU LVU

de privatansatte (datamatikere, markedsøkonomer

m.fl) . Det samme gælder de erhvervsfagligt

uddannede, hvorimod professionsbachelorerne

langt overvejende er offentligt ansatte.

de grundskoleuddannede. Lønhierakiet aftegner

sig allerede fra starten af 20’erne, men først i slutningen

af aldersintervallerne er det rimeligt at

sammenligne.

Unge, der kun har en studentereksamen ligger

klart under grupper med erhvervskompetencegivende

uddannelser, men dog et pænt stykke over





3 De sene startere

3.1 Udfordringer og anbefalinger

De sene startere er de 15-17-årige, som har færdiggjort

grundskolen, men som ikke er i gang med

en ungdomsuddannelse. Denne gruppe udgør ca.

3.800 unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen.

Lidt over halvdelen er i forberedende

aktiviteter, og de resterende er ikke i aktivitet

– hverken i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende

aktiviteter som fx produktionsskole eller

særlige tilbud i UU-centre. Populært sagt er de

”hjemme på sofaen”.

60 % af de sene startere er 17 år og har således været

væk fra grundskolen i en relativt lang periode.

30 % er 16 år, og 10 % er 15 år. Der er en lille overrepræsentation

af indvandrere og efterkommere i

gruppen.

De 15-16-årige er typisk ikke kommet i gang direkte

efter 9. eller 10. klasse, mens de 17-årige efter

grundskolen har været i forberedende aktiviteter

eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse uden

held. Godt 10 % af de sene startere har inden for

det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse,

men er faldet fra. De sene startere har

en væsentlig større risiko for at komme på kontanthjælp,

når de fylder 18 år sammenlignet med

andre unge.

Der er stor forskel på, hvor mange sene startere

der er i de enkelte kommuner. De største andele

finder vi i Halsnæs, Gribskov og Københavns Kommune.

I Halsnæs og København er der endvidere

en relativt stor andel af de sene startere, der ikke

er i aktivitet. Generelt er andelen af unge, der ikke

er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen

end i de øvrige regioner.

De største udfordringer i relation til de sene

startere:

• De sene startere er ofte uafklarede ift. uddannelses-

og fremtidsplaner, og mange har faglige

eller personlige udfordringer, som gør, at de har

svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet,

selvom de i vid udstrækning ønsker en

uddannelse.

• 1.800 unge mellem 15 og 17 år er ikke i nogen

form for aktivitet, og antallet er steget markant

fra 2011 til 2012 (fra 2,1 % til 3,2 % af alle unge

i aldersgruppen). For den unge er selv korte perioder

uden aktivitet i bund og grund uønskede

og risikofyldte ift. at fastholde en positiv udvikling

og motivation for uddannelse.

• Sandsynligheden for at komme på kontanthjælp

i 18-års-alderen er væsentligt højere for

de sene startere end for de øvrige unge i samme

aldersgruppe. Forberedende tilbud har dog en

positiv effekt – sandsynligheden for at komme

på kontanthjælp reduceres. Men der mangler

tilbud til de sene startere i kommunerne, og det

er ikke muligt systematisk at afgøre, hvilke tilbud

der har effekt og hvordan.

• Særligt virksomhedsrettede tilbud kombineret

med faglig opkvalificering og personlig støtte

fremhæves af aktørerne og de unge selv. Her

ses et uudnyttet potentiale for styrket samarbejde

mellem UU-centre og jobcentre.

På denne baggrund anbefales:

• Sæt ind i grundskolen. I langt de fleste tilfælde

er det allerede i grundskolen klart for både lærere

og vejledere, hvilke elever der ikke vil være

parate til uddannelse umiddelbart efter grundskolen.

En tidlig – tværfaglig – indsats med fokus

på den enkeltes behov for faglig, personlig

eller social støtte har potentialet til at gøre en

stor forskel.

• Styrk opfølgningen over for de unge, der ikke

er i aktivitet. De kommuner, der politisk, strategisk

og rent praktisk prioriterer indsatsen, har

succes med at sikre, at alle unge er i aktivitet.

Det gælder eksempelvis en række kommuner

på Københavns Vestegn. Indsatserne indebærer

en tæt og insisterende opfølgning over for

den enkelte unge og hans/hendes familie – herunder

hjemmebesøg og tæt dialog med forældrene

til de unge, hvor man har vanskeligt ved

at etablere kontakt. En sådan indsats kræver et

kvalificeret datagrundlag med opdaterede data

om og kontaktoplysninger på den unge og en

systematisk registreringspraksis i Ungedatabasen.


De sene startere

• Skab regionale tilbud til de 15-17-årige. De sene

startere er en meget sammensat målgruppe, og

tilbudsviften i den enkelte kommune skal kunne

adressere en lang række problemstillinger – hos

et relativt lille antal unge. Fremadrettet bør Region

Hovedstaden understøtte en samlet regional

tilbudsvifte med etablering af regionale/

tværkommunale tilbud, baseret på de eksisterende

erfaringer i kommunerne. Afstand er en

væsentlig barriere for de unge, hvorfor tilbud

bør udvikles og finansieres centralt, men rent

fysisk etableres i den enkelte kommune. Fokus

kunne med fordel være faglig opkvalificering,

virksomhedsrettede tilbud og tilbud til psykisk

sårbare unge.

• Sæt fokus på effekterne af de forberedende

og afklarende tilbud. Der mangler systematisk

kortlægning og opfølgning ift., hvilke tilbud der

findes i kommunerne, og hvilke der har den

største effekt – og for hvilke målgrupper/typer

af unge. Alle tilbud arbejder i varierende grad

med evalueringer og erfaringsopsamlinger,

men Region Hovedstaden bør bidrage til fælles

regionale standarder for effektmåling eller med

løbende monitorering med henblik på dialog

med kommunerne og en prioritering af indsatserne,

så de matches så optimalt som muligt op

mod den enkelte unges behov.

• Sæt fokus på samarbejdet mellem UU- og

jobcentre om de 15-17-årige. I de kommuner,

hvor UU- og jobcentret er beliggende på samme

lokalitet, er andelen af sene startere, der

ikke er i aktivitet, væsentlig lavere end i de øvrige

kommuner. I størstedelen af kommunerne

samarbejder UU- og jobcentre i en vis udstrækning

om målgruppen, men dette samspil kan i

høj grad udvikles til fordel for de unge, der er

skoletrætte og motiveres til uddannelse af erfaringer

i praksis.

De sene startere


14


Thelma: Fagligt løft giver selvtillid og motivation

Thelma er en af hovedstadsregionens sene startere.

Thelma er lige blevet 18 år og bor i København efter

et år på Egå Ungdomshøjskole ved Aarhus. Før det

boede Thelma på Bornholm. På grund af problemer

i familien havde Thelma det svært i folkeskolen. På

VUC har hun fået mulighed for at lære mere og blive

bedre forberedt til at gå på HF.

Historik

• Folkeskole på Bornholm

• Ungdomshøjskole

• VUC 9. klassesforløb (½ år)

• Er i gang med VUC 10. klassesforløb (½ år)

• Vil gerne i gang med HF enkeltfag

Jeg har fået selvtillid

”Jeg er blevet meget stærkere. Og jeg er rigtig motiveret

for at klare de her ting nu. Jeg har fået viljestyrke.

Men jeg har været på et punkt, hvor jeg ikke

vidste, om jeg kunne – om jeg var i stand til det.

Men nu har jeg været til eksamen, og jeg har vist, at

jeg kan. Så min motivation bunder også i selvtillid.”

Thelma gjorde 9. klasse færdig på Bornholm, men

hendes karakterer var for dårlige. ”Jeg besluttede

mig for, at jeg ville tage dem om igen. Lære noget

mere, inden jeg så kunne starte på HF. Jeg tog mig

ikke rigtig sammen i folkeskolen, gik bare og var ligeglad.

Min mor har været alkoholiker, og på det

tidspunkt i mit liv var det bare for hårdt for mig

både at have skole og en mor derhjemme, der var

fuld. Det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg er

kommet på mine egne ben, og jeg vil gerne bevise

over for mig selv – og min familie – at jeg kan.”

På VUC har Thelma blandt andet opdaget, at hun

rent faktisk er god til matematik. ”Matematik er

blevet rigtig nemt for mig nu, men før havde jeg

vildt svært ved at forstå det. Det giver rigtig meget

selvtillid. Jeg er rigtig stolt. Jeg gik fra 00 til 12 i matematik.”

På Ungdomshøjskolen og VUC har Thelma

også oplevet, at hun har lært meget om sig selv og

er blevet bedre til at tackle hverdagen: ”Jeg har lært

alle de her basisting. Men jeg har også lært meget

om mig selv. Komme op om morgenen, være forberedt,

have styr på mine ting. Jeg havde ikke styr

på noget, da jeg var yngre. Nu er jeg meget mere

organiseret.”

Støtte fra familie, venner og kontaktpersoner

Thelmas søster har selv været på højskole, og hun

støttede ideen om et ophold på ungdomshøjskolen.

Skolen havde fokus på kreative fag, og det har været

rigtig godt at være lidt væk fra skolen i traditionel

forstand. Det skabte motivation. ”Min søster

har gået meget op i, at skole er vigtig. Hun har været

lidt efter mig. Der skal være en, der skubber lidt

på, siger: Kom så, du kan godt.”

Desuden har Thelma oplevet en stor støtte i venskabet

med en tidligere teaterlærer fra Bornholm: ”Jeg

er rigtig gode venner med min teaterlærer fra min

gamle teaterskole. Jeg har talt meget med hende

om mine fremtidsplaner.”

Thelma har haft løbende kontakt til Bornholms

Kommune gennem sin barndom og har nu skiftet

kontaktperson efter flytningen til København. Kontaktperson-erne

har støttet hende i dagligdagen:

”Det er godt at have en voksen at støtte sig til. De

kan hjælpe, snakke med en – også om småting,

som man ikke er helt forberedt på. De er gode til at

fortælle, hvordan jeg skal tackle problemer i dagligdagen.

Også på skolen. Jeg er lidt dårlig til selv at

komme med mine problemer.”

Hvad virker?

Thelma har tænkt meget over, hvad det er, der virker

for hende. Hun vælger fx HF enkeltfag for ikke

at ende i en situation, hvor hun presser sig selv for

meget: ”Jeg skal tage det i roligt tempo. Man må

tage det fra bunden med et åbent syn. En ting ad

gangen.” Lektier og mødetider betyder ifølge Thelma

også meget for motivationen og vedholdenheden:

”Det er tit lektierne, der betyder, at man ikke

kan overskue at komme. Hvis man fx ikke har fået

lavet en aflevering. Forskellen på at møde kl. 10 og

kl. 8 er også meget stor. Jeg følte mig udhvilet kl.

10 og er meget mere motiveret for at lære noget.”

Fremtidsdrømmen

Thelmas drøm er at arbejde med unge mennesker

og teater. ”Det er meget vigtigt for mig at få et arbejde,

som jeg gider. Det er det vigtigste for mig. Jeg

vil da gerne tjene penge. Men jeg vil ikke spilde mit

liv på et arbejde, jeg ikke gider. Men man kan godt

blive lidt frustreret. Hvad skal man? Men jeg er stolt

af at kunne sige, at jeg har en plan for min fremtid.”


3.2 Hvem er de sene startere?

Der er ca. 57.000 unge i aldersgruppen 15-17 år i

hovedstadsregionen. Overordnet er de unge i gang

med tre typer af aktiviteter: grundskole, ungdomsuddannelse

eller forberedende aktiviteter – det

kan fx være produktionsskole eller særlige forløb

i regi af UU-centret.

Endelig er der en fjerde gruppe, der ikke er i nogen

form for aktivitet.

Ser vi på alle de 15-17-årige i regionen, så er godt

halvdelen i gang med en ungdomsuddannelse. Her

er de gymnasiale uddannelser langt de mest populære.

86 % er i gang med en gymnasial uddannelse,

hvor størstedelen er på STX. Kun 13 % er i gang

med en erhvervsuddannelse og 1 % med en anden

ungdomsuddannelse. 15 % af de 15-17-årige går i

10. klasse, og heraf er ca. en tredjedel (godt 2.500

unge) på efterskole.

De resterende 7 % af de 15-17-årige i regionen –

svarende til godt 3.800 unge – har afsluttet grundskolen,

men er ikke i gang med en ungdomsuddannelse.

Det er de sene startere.

De sene startere kan karakteriseres ved følgende:

• Der er lige mange mænd og kvinder.

• 60 % er 17 år, 30 % 16 år og 10 % 15 år.

• 75 % er af dansk herkomst, 10 % er indvandrere,

og 15 % er efterkommere.

• De sene startere er bosiddende bredt i hele regionen.

De sene startere er en relativt lille gruppe, men der

er tale om unge i en særlig sårbar position, hvor

omkring halvdelen overgår til kontanthjælp, når de

fylder 18 år. 3

Kommunerne – i praksis UU-centrene – skal sikre,

at unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i gang med

en uddannelse, overholder en ”uddannelsesplan”,

som udarbejdes af den unge og hans/hendes forældre

i samarbejde med UU-centret. 4 Uddannelsesplanen

kan rumme en bred vifte af aktiviteter,

herunder ordinær beskæftigelse. Godt 2.000 af de

sene startere er i sådanne forberedende aktiviteter,

hvilket primært er produktionsskoler, ordinær

beskæftigelse eller særlige forløb fx i regi af ungdomsskoler

eller UU-centre.

Figur 6: 15-17-årige i hovedstadsregionen fordelt på aktiviteterne grundskole, ungdomsuddannelse, forberedende aktiviteter og ikke i

aktivitet (uddannelse, beskæftigelse eller anden godkendt aktivitet). Pct. 2012.

Ikke i aktivitet

3%

Grundskole

31%

Ungdoms

uddannelse

47%

Grundskole (10.

klasse)

15%

Forberedende

aktiviteter mv.

4%

Kilde: Ungedatabasen (oktober 2012) og egne beregninger.

Note: Grundskole (26.722), forberedende aktiviteter mv. (2.009), ungdomsuddannelse (26.670), ikke i uddannelse, beskæftigelse mv.

(1.837) og andet (42).

3 Ca. 50 pct. af de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår

til kontanthjælp i deres 18. år. ”Analyse af 15-17-årige uden igangværende

uddannelse”, Rambøll, 2011.

4 Se også afsnit 3.5 ”Systemet omkring de unge”.


De sene startere

Cirka 1.800 af de sene startere, svarerende til 3

% af alle unge mellem 15 og 17 år, er dog ikke i

aktivitet – hverken uddannelse, beskæftigelse eller

forberedende tilbud. Populært sagt er de unge

”hjemme på sofaen”. 10 % af disse unge har inden

for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse,

men er faldet fra. Godt 70 % er ikke

kommet i gang efter grundskolen, og de resterende

20 % har enten været i forberedende aktivitet

eller slet ikke i aktivitet gennem længere tid. 5

Stigning i andelen af unge, der ikke er i aktivitet

Overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

har længe været et højt prioriteret

område, og kommunerne har siden 2011 haft pligt

til at følge de 15-17-årige meget tæt. Af denne årsag

har man set en positiv udvikling i gruppen af

unge, som ikke er i aktivitet, og antallet af unge i

denne meget udsatte gruppe har generelt været

faldende, fra man begyndte at følge udviklingen i

2011. 6 De nyeste data viser dog en negativ udvikling

i efteråret 2012, hvor antallet af unge, der ikke

er i aktivitet, er stigende. Antallet af unge i gruppen

er således steget fra ca. 1.100 personer i ok-

tober 2011 til ca. 1.800 personer i oktober 2012. I

forhold til alle unge i alderen 15-17 år svarer det til

en stigning fra 2,1 % til 3,2 %. 7

Udviklingen illustreres i figur 7. De to grønne linjer

viser udviklingen i hovedstadsregionen i hhv. 2012

og 2011 (stiplet), mens de to sorte linjer viser udviklingen

i de øvrige regioner i hhv. 2012 og 2011

(stip-let). Udviklingen ses således i hele landet,

men der er generelt en større andel af unge i hovedstadsregionen,

der ikke er i aktivitet, sammenholdt

med de øvrige regioner.

Der har generelt været en stigning i antallet af

unge praktikpladssøgende i regionen, som er i en

størrelsesorden, der også kan have betydning for

stigningen i andelen af unge, som ikke er i aktivitet.

I perioden fra oktober 2010 til oktober 2012 er

antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen

således steget fra 2.752 til 4.232, hvilket svarer

til en stigning på 54 %. I samme periode har der i

de øvrige regioner været en stigning på 30 %.

I Københavns Kommune ses særligt en stigning i

andelen af sene startere, der ikke er i aktivitet, og

man oplever desuden en markant større mangel

Figur 7. Andelen af de 15-17-årige, som ikke er i aktivitet på månedsbasis fra januar 2011 til oktober 2012.

4%

Region Hovedstaden 2012 Region Hovedstaden 2011

Øvrige regioner 2012 Øvrige regioner 2011

3%

2%

1%

0%

Kilde: Ungedatabasen og egne beregninger.

5 Af de unge, som var uden for aktivitet i oktober 2012.

6 Se bl.a. Evaluering af Ungepakke 2, Pluss, Epinion og CeFU for Ministeriet

for Børn og Undervisning, 2012.

7 Data om personer mellem 15 og 17 år er trukket fra Ungedatabasen.

Databasen baseres bl.a. på oplysninger fra UU-centrene, og kvaliteten af

datamaterialet er således afhængig af den registreringspraksis, der er i de

enkelte UU-centre. Læs mere om Ungedatabasen på www.uni-c.dk.

De sene startere


på praktikpladser end resten af regionen. 8 I København

er antallet af praktikpladssøgende således

steget med 70 % i perioden fra oktober 2010

til oktober 2012. Af praktikansøgerne i København

i oktober 2012 var 276 mellem 15 og 17 år. 9 Særligt

efterkommere og indvandrere har vanskeligt ved

at få en praktikplads. Fx viser en undersøgelse, at

71 % af de danske elever på landsplan kommer i

praktik, mens kun 45 % af eleverne med indvandrerbaggrund

får en praktikplads. 10

”Det er meget sværere at få praktikplads, når

man er indvandrer eller efterkommer. Alle

er belastede, men den gruppe bliver ekstra

hårdt belastet. Og man bliver meget mere

opgivende, når man kan se, at man ikke kan få

praktikplads.”

UU-leder

Figur 8. Andel af sene startere i forhold til alle unge i aldersgruppen 15-17 år opdelt på kommuner. 2012.


3.3 Hvor bor de?

Figur 8 viser, hvor stor en andel sene startere i forhold

til alle unge mellem 15 og 17 år i regionen, der

er i hver kommune. Kommuner markeret med rødt

har en andel af sene startere på over 8 %, og kommuner

markeret med grøn har en andel under 4 %.

Der er stor variation mellem kommunerne – i Halsnæs

udgør de sene startere 9 % af alle unge mellem

15-17, i Albertslund er andelen 5 %, og på Bornholm,

som scorer lavest, er andelen 3 %.

Forældres uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet

og etnicitet har stor betydning,

når man skal forklare andelen af sene startere i

den enkelte kommune. Børn af forældre med hhv.

indvandrerbaggrund, lav uddannelse og/eller svag

tilknytning til arbejdsmarkedet har dermed større

sandsynlighed for at være i gruppen af sene startere.

En anden forklaring på størrelsen af denne

gruppe er uddannelsesinstitutionernes placering.

Større afstand til ungdomsuddannelsesinstitutioner

og begrænsede offentlige transport muligheder

kan potentielt spille en stor rolle for de

Figur 9: 15-17-årige, der ikke er i aktivitet, opdelt på kommuner. Pct. 2012.


8 21 % af de 15-17-årige i regionen, svarende til 12.280 unge, bor i

København.

9 Praktikpladsstatistikken (PRK) i Uni-C, oktober 2012: 15 år: 5, 16 år: 89,

17 år: 182, 18 år: 128, 19 år: 120, 20-24 år: 579, 25-29 år: 270.

10 ”Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige

uddannelser”, AKF, 2012.


De sene startere

15-17-årige i Halsnæs og Gribskov Kommune, hvilket

kan være med til at forklare de høje andele af

sene startere i disse kommuner. Dette kan dog ikke

påvises statistisk i nærværende analyse.

Figur 9 viser, hvor i regionen de sene startere, der

ikke er i aktivitet, bor. I de grønne områder er under

2 % af alle unge i aldersgruppen 15-17 år ikke

i aktivitet, mens det gælder 3-4 % i de orange områder

og over 4 % i det røde område. Som kortet

viser, er der særligt i Halsnæs Kommune og Københavns

Kommune en relativ stor andel af de unge,

der ikke er i aktivitet.

Som det gælder for de sene startere, er det igen

socioøkonomiske og demografiske forhold, som er

mest afgørende for, hvilke unge der ikke er i aktivitet

– dvs. primært forældrenes herkomst, uddannelsesniveau

og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analysen viser imidlertid også, at nogle kommuner

har en mindre andel unge, der ikke er i aktivitet,

end statistisk forventeligt givet forholdene i den

enkelte kommune. Kommunerne på Københavns

Vestegn har eksempelvis relativt store andele af

sene startere og huser nogle af de mest udsatte

boligområder i regionen. På trods af dette udgangspunkt

har disse kommuner en lav andel af

sene startere, som ikke er i aktivitet, sammenlignet

med kommuner, hvor befolkningen er langt

mere ressourcestærk. Indsatsen i de pågældende

kommuner og tilknyttede UU-centre (UU:Center

Syd og UU-Vestegnen) har altså en målbar effekt

ift. at reducere antallet af unge, der ikke er i aktivitet.

I afsnit 3.5 beskrives indsatserne i Københavns

Vestegn nærmere med henblik på at forklare,

hvorfor man har succes med at nedbringe antallet

af unge, som ikke er i aktivitet.

3.4 De unges perspektiv

Både denne og tidligere analyser viser, at en stor

del af de sene startere er meget uafklarede om

uddannelses- og fremtidsplaner, ligesom mange

mangler de nødvendige faglige forudsætninger for

uddannelse. En del af de unge kan karakteriseres

som socialt eller personligt udsatte, men andre oplever

også mere eller mindre ufrivillige pauser på

grund af mangel på praktikpladser eller i forbindelse

med afbrud på forløb og uddannelser. Grundlæggende

tegner der sig et billede af en gruppe

unge, der har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet,

selvom de i vid udstrækning

ønsker at få en uddannelse.

”Jeg har gået i sådan en specialklasse. Der

var jeg i fem år. Herefter gik jeg i 9. klasse

i Hundested. Jeg gik ud af 9. klasse – uden

eksamen. Og så på produktionsskolen. Der var

jeg i to måneder. Indtil jeg ikke måtte være der

mere. Jeg overtrådte en af deres regler ... ved

at skubbe til en lærer.

Så gik jeg hjemme hos min mor i to år uden at

lave noget. Jeg sov bare, lavede om på dag og

nat.”

Nikolaj, 19 år

I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse

blandt unge uden job og uddannelse er der kun 2%

af de sene startere, der svarer, at de ikke har lyst

til at få en uddannelse. 11 13 % svarer, at de ikke er

i gang med en uddannelse, fordi de ikke ved, hvad

de vil, mens 50 % angiver, at de ikke har fundet den

rigtige uddannelse endnu.

10 % svarer, at de har faglige udfordringer, som har

været afgørende for, at de ikke har gennemført en

uddannelse. Tidligere undersøgelser viser, at netop

de unges faglige niveau har stor betydning for

både de unges selvforståelse og motivation for uddannelse,

men også for de unges reelle muligheder

for at gennemføre en uddannelse. Faglige kvalifikationer

er således det enkeltforhold, der lader til

at have størst betydning for om en ung gennemfører

en uddannelse. 12

Endelig er der 13 % af de unge, der svarer, at de

har haft personlige problemer, der gør, at de ikke

har kunnet gennemføre en uddannelse. Jf. tidligere

undersøgelser kan der være tale om unge, der

er psykisk sårbare og måske kæmper med ADHD,

depression eller angst. Andre trives dårligt rent

socialt, har oplevet mobning og har lavt selvværd.

11 Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 232 unge mellem 15

og 30 år uden job og uddannelse.

12 Se fx ”Køn, karakterer og karriere: Drenges og pigers præstationer i

uddannelse”, EVA, 2005 og 2009, hvor det påvises, at karaktergennemsnit er

det enkeltstående forhold, der har størst indflydelse på, hvordan den unge

klarer sig i uddannelsessystemet. Det betyder, at hvis det faglige niveau er

tilpas højt, mister selv social baggrund sin betydning.

De sene startere


Misbrug af alkohol, hash og stoffer er desuden udbredt.

Endelig kommer de unge i vid udstrækning

selv fra svage familier og mangler ofte støtte og

opbakning. 13

De unges fortællinger i de kvalitative interviews er

i høj grad præget af, at de har oplevet mange skift,

omvalg og afbrud. Og en stor del af de unge har

som 15-17-årige oplevet længere perioder ”hjemme

på sofaen” uden kontakt til UU-vejledningen.

Ingen af de unge i undersøgelsen har ønsket at gå

hjemme – ”Den ene dag tager bare den anden”,

som en af de unge understreger.

”Der gik næsten fire måneder, fra jeg stoppede

i grundforløbet, til jeg talte med min vejleder.

Det ville jeg gerne have haft anderledes. Jeg

kunne godt selv have henvendt mig, men

jeg havde det sådan, at jeg skulle på ferie i

januar og synes ligesom, at når jeg kom hjem i

februar, så ville jeg finde ud af noget. Så talte

vi om produktionsskole og sådan noget. Tiden

gik bare.

Jeg troede også, at jeg havde fået ny uddannelsesvejleder,

for jeg hørte jo ikke fra ham fra

folkeskolen. Derfor troede jeg, at jeg hørte til

ved dem ude fra grundforløbet – men det gjorde

jeg heller ikke. Jeg hørte åbenbart stadig til

hos den gamle.”

Annika, 17 år

De kvalitative interviews viser, at mange af de

unge generelt oplever ”systemets” opmærksomhed

og opfølgning som ret begrænset. De unge,

der har haft længerevarende perioder uden aktivitet,

husker fx ikke at være blevet kontaktet af

UU-centret. Det er ikke ensbetydende med, at de

unge ikke er blevet kontaktet, fx i et brev eller på

telefonen, men det understreger, at en udpræget

insisterende opfølgning over for den enkelte unge

og hans/hendes familie ofte vil være nødvendig,

hvis man skal etablere en reel kontakt til den unge.

Det er i forlængelse heraf en tendens, at det ofte

er uklart for den unge, hvor man ”hører til” efter fx

et uddannelsesafbrud, hvilket også opleves som en

hindring ift., at den unge selv opsøger vejledning.

13 Se fx ”Den svære ungdom”, CeFU, 2010, og ”Udsatte unges vej i uddannelsessystemet”,

Mette Pless, 2010.

Alle de unge, der har oplevet perioder uden aktivitet,

understreger, at de gerne har villet i gang og

lave noget relevant. De har dog ofte haft brug for et

skub i den rigtige retning. Denne tendens ses også i

spørgeskemaundersøgelsen, hvor de sene startere,

set i forhold til de ældre unge, i højere grad oplever

at have brug for, at ”andre sparker mig i gang”. 14

De kvalitative interviews viser også, at de unge er

meget usikre på, ”hvad der er muligt” uden for det

ordinære uddannelsessystem – ud over produktionsskolen,

og at de unge mangler grundlæggende

kendskab til uddannelsesmulighederne ikke

mindst på erhvervsuddannelsesområdet.

Hvad motiverer?

De unge fremhæver selv, at forskellige former for

praktikforløb og brobygning er – eller har været –

helt afgørende for motivation og afklaring, og disse

tilbud fungerer som en helt generel øjenåbner

ift. fremtidige uddannelses- og jobmuligheder.

”I starten ville jeg gerne være murer. Så har

jeg været i praktik, og det var så ikke mig. Måske

var det, fordi jeg blev behandlet dårligt.

Hvis det er sådan her, man bliver behandlet,

så gider jeg ikke. Så ville jeg se, om jeg kunne

blive tømrer. Men så kom jeg ned i jobcentret,

hvor jeg mødte en virksomhedskonsulent. Så

kom jeg ned i Rema 1000. Det var dejligt. Faste

rammer. Det var det, der gjorde, at jeg fandt

ud af, at jeg vil være i butik.

Jeg ville egentlig gerne være tømrer, men fordi

jeg har været så meget i butik, så har jeg fundet

ud af, at jeg hellere vil det. Man ved ikke

ordentligt, hvad man vil være. Lige pludselig

så tiltrækker det én. Så til sidst finder man ud

af det.”

Nikolaj, 19 år

Spørgeskemaundersøgelsen viser i forlængelse

heraf tre forskellige typer af motivationer, som er

uafhængige af køn, alder og erfaringer i uddannelsessystemet.

Der er altså tale om helt grundlæggende

holdninger, som gælder for alle unge i

analysen. En gruppe af de unge – ”De målrettede”

14 75 % af de 15-17-årige er enige eller helt enige i udsagnet ”Jeg har

nogle gange brug for, at andre ”sparker mig i gang”. Det gælder hhv. 60 og 54

% i aldersgrupperne 18-24 år og 25-30 år.


De sene startere

– lægger særlig stor vægt på at vælge den uddannelse,

der giver den bedste løn. De to øvrige grupper

kan kaldes ”De selvrealiserende udrettere” og

”De selvrealiserende hjælpere”. 15 De sidstnævnte

grupper ligner hinanden meget, da begge grupper

lægger stor vægt på at vælge den uddannelse, som

interesserer dem mest, og mindre vægt på at komme

til at tjene penge. Forskellen er, at de selvrealiserende

hjælpere motiveres ved at hjælpe andre,

mens de selvrealiserende udrettere motiveres af

muligheden for at blive selvstændig.

Det som adskiller de 15-17 årige fra de ældre unge

er bl.a. deres bevidsthed om vigtigheden af uddannelse.

Ingen af de 15-17 årige er således helt enige

i, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Over

halvdelen er endvidere nervøse for, hvordan de

skal klare sig i fremtiden, hvilket er flere end blandt

de unge på standby og ufokuserede studenter. De

unges motivation for uddannelse og arbejde uddybes

i afsnit 6.3.

3.5 Systemet omkring de sene startere

Analysen viser, at de kommuner, der politisk, strategisk

og rent praktisk prioriterer indsatsen over

for de 15-17-årige højt, også har bedre resultater

ift. at sikre, at de unge er i gang. Rent praktisk viser

det sig ved, at antallet af unge, som ikke er i

aktivitet, falder. Det afspejles tydeligt i de kvalitative

interviews, at denne prioritering hænger tæt

sammen med kommunernes egen opfattelse af de

uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer,

man står over for. I en del af de områder,

hvor man har flest udsatte unge, har man også i

høj grad prioriteret indsatsen – også ressourcemæssigt.

Det gælder eksempelvis kommunerne på

Københavns Vestegn, hvor man ift. den statistiske

forventning givet de socioøkonomiske forhold har

en meget lav andel sene startere og unge, der ikke

er i aktivitet.

Fakta om systemet omkring de sene startere

• Alle unge mellem 15 og 17 år har en uddannelsesplan, som er udarbejdet i et samarbejde mellem

den unge, UU-centret og forældre.

• Uddannelsesplanen kan rumme ordinær uddannelse, beskæftigelse (min. 18 timer) eller forberedende

aktiviteter, der er godkendt af UU-centret. Der er vide rammer for, hvilke typer af aktiviteter

UU-centret kan godkende.

• UU-centret skal sikre, at den unge følger sin uddannelsesplan, men planen kan rettes til, hvis den

unge skifter uddannelse eller har behov for særlig støtte.

• Hvis uddannelsesplanen ikke følges, kan kommunen fratage ungeydelsen.

• Kommunen kan fritage den unge for uddannelsespligten. Grund til fritagelse kan være sygdom,

handicap eller væsentlige sociale problemer. Fritagelse kan ske midlertidigt eller permanent.

• Kommunerne har ansvar for at stille relevante, forberedende tilbud til rådighed for unge, der ikke

er parate til at begynde på en ungdomsuddannelse. De mest brugte er forløb på produktionsskoler,

på ungdomsskoler eller i regi af UU-centre.

• Jobcentrene kan samarbejde med UU-centrene om målgruppen, hvis UU-centrene vurderer, at

der er behov for en særlig indsats for at hjælpe de unge i gang.

• Jobcentrene kan tilbyde vejledning, opkvalificering eller virksomhedspraktik. For vejledning og

opkvalificering gælder ingen særlige regler om varighed, og perioden må alene fastsættes konkret

i forhold til den enkeltes behov. Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 26 uger – med

mulighed for forlængelse.

• Det er op til UU- og jobcentret at aftale nærmere om opfølgning og uddannelsesplan. Det er

UU-centret, der har det overordnede ansvar for den unges uddannelsesforløb.

• Kommunens børne- og ungeafdeling har ansvaret for udsatte unge under 18 år. Indsatsen har

fokus på den unges sociale og familiemæssige forhold, men retter sig også mod den unges uddannelsesmæssige

situation.

15 Baseret på CeFU’s undersøgelse ”Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg

efter gymnasiet”, Hutters, C. og Brown, R., 2011.

De sene startere


Systemets fokus og procedurer har betydning

”Vi tager ud og besøger dem, og vi bliver faktisk ofte modtaget med kaffe og småkager af en mor, som er

glad for at få besøg. Tit kan de bare ikke selv få den unge i aktion. De er simpelthen magtesløse i forhold

til at få deres barn ud ad døren.” Vejleder, UU-Vestegnen

UU-Vestegnen dækker kommunerne Høje Taastrup, Albertslund, Glostrup, Ballerup og Rødovre og repræsenterer

et af de UU-centre, der har særlig succes med indsatsen over for de 15-17-årige. Der er tale

om et stort geografisk område, som huser 7.143 unge mellem 15-17 år, svarende til 12 % af alle unge i

aldersgruppen i regionen.

UU-Vestegnen prioriterer indsatsen over for de 15-17-årige meget højt. I praksis betyder det en meget

målrettet indsats over for de unge, som har svært ved at komme i gang og få fodfæste i uddannelsessystemet.

Fx vægtes hjemmebesøg hos de familier, hvor man har vanskeligt ved at få etableret en god

kontakt med den unge. Indledningsvist får familien et brev, hvori det blandt andet nævnes, at den unge

kan få frataget ungeydelsen. UU-Vestegnen oplever at bliver mødt med tillid, men også, at det virker

at have forventninger og lægge lidt pres på forældrene. Her er det godt, at der kan være konsekvenser

i form af underretning til den berørte kommune om fratagelsen af ungeydelsen. Sanktionsmuligheden

bliver i praksis sjældent anvendt, men fungerer på den måde som et virksomt præventivt redskab.

I alt har UU-Vestegnen i perioden september 2011 til september 2012 underrettet kommunerne i 71

tilfælde. Herunder hører et antal ansøgninger til Albertslund og Ballerups ”tværsektorielle” udvalg, der

har fået til opgave at bevilge individuelle tilbud og aktiviteter til unge, som UU-Vestegnen vurderer er i

en særlig udsat situation.

UU-Vestegnen har desuden iværksat en meget systematisk opfølgning over for de unge, som man vurderer

vil have vanskeligt ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forældrene orienteres

om ordningen (”Fokusunge”), og planen for den unge tilrettelægges i samarbejde med forældrene. Der

er tale om en intensiv og personlig vejledningsindsats – vejlederne er blandt andet med til visitationssamtaler,

åbent hus-arrangementer mv. og sikrer sig, at de unge møder på ungdomsuddannelserne

den første dag. Ordningen ophører i november, hvor ungdomsuddannelserne tager over med deres

indsatser for fastholdelse. Ordningen viser en stor effekt i forhold til de unges fastholdelse på ungdomsuddannelsen.

I praksis arbejder disse UU-centre med et tæt sammenspil

blandt alle aktørerne omkring de unge og

omfattende procedurer for opfølgningen over den

enkelte unge, som har svært ved at komme i gang

og få fodfæste i uddannelsessystemet. Man lægger

blandt andet meget vægt på at inddrage den

unges familie i de tilfælde, hvor man har vanskeligt

ved at få etableret en god kontakt med den unge. I

disse UU-centre har man endvidere sat stort fokus

på og ressourcer af til den it-mæssige side af indsatsen,

så en dedikeret medarbejder monitorerer

de unge via tilgængelige it-systemer.

I Halsnæs Kommune, hvor man jf. analysen også

har en væsentlig udfordring ift. andelen af sene

startere – herunder andelen, der ikke er i aktivitet

– har man aktuelt indført en række tiltag inspireret

af indsatsen i UU-Vestegnen. Det er dermed et

godt eksempel på den oplagte erfaringsudveksling

på tværs i regionen.

Tilbud i den svære overgang

De sene startere er af mange forskellige årsager

ikke umiddelbart parate til ordinær uddannelse.

De forberedende tilbud skal derfor adressere meget

forskellige behov for både afklaring, opkvalificering

og støtte.

Det er dog helt konkret en udfordring for kommunerne,

at der er relativt få sene startere. Det betyder,

at der tegner sig et billede af meget store

forskelle i kommunerne – både ift. organisering af

indsatsen for 15-17-årige og omfanget af konkre-


De sene startere

Figur 10: 15-17-årige i hovedstadsregionen fordelt på forberedende aktiviteter. Pct. 2012.

Midlertidige aktiviteter

6%

Øvrige forløb

5%

10.-13. skoleår

6%

Højskoler mv.

1%

Voksenundervisning

1%

Produktionsskoler

30%

Ungdoms

uddannelse

47%

Beskæftigelse mv.

16%

Andre udviklende og

forberedende aktiviteter

28%

Kilde: Ungedatabasen (oktober 2012) og egne beregninger.

te tilbud ud over 10. klasser og produktionsskoler,

som bliver meget afhængigt af kommunens – og

målgruppens – størrelse.

På regionalt plan vejledes de unge, der ikke er uddannelsesparate

efter 9. klasse i vid udstrækning

til 10. klasse. Efter 10. klasse er produktionsskoler

og diverse forløb i regi af UU-centre de mest anvendte

tilbud til de unge, der ikke umiddelbart er

klar (personligt, socialt eller fagligt) eller afklarede

i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse.

I figur 10 ses en oversigt over de anvendte forberedende

tilbud i regionen.

Produktionsskoler er den mest benyttede aktivitet;

30 % (604) af de unge i forberedende aktivitet

er således på produktionsskole. 28 % (562) er i andre

udviklende og forberedende aktiviteter, som

bl.a. dækker over UU-centrenes egne aktiviteter

mv. 16 % er i beskæftigelse, hvilket defineres som

over 18 timers arbejde om ugen. Adgangsgivende

undervisning er HF enkeltfag og Almen Voksenuddannelse

(AVU), hvilket omfatter 7 % (148) af de

unge i forberedende aktivitet. 6 % (120) er i midlertidige

aktiviteter, det er unge, som er fritaget

for undervisningspligten i henhold til Vejledningsloven,

unge med sygdom, orlov mv. og unge, som

er på foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven.

Endelig er godt 13 % i 10.-13. skoleår (ungdomsskole

mv.), øvrige forløb, højskole eller voksenundervisning.

Jobcentrene kan tilbyde virksomhedsrettede tilbud

til 15-17-årige, hvor UU-centrene vurderer, at

et sådant tilbud vil være hensigtsmæssigt.

Når man ser på de seks kommuner, hvor UU- og

jobcentret er beliggende på samme lokalitet, og

hvor man derfor naturligt har et meget tæt samspil,

viser det sig, at andelen af sene startere uden

for aktivitet her er lavere end i øvrige kommuner.

De fleste jobcentre i regionen samarbejder i en vis

udstrækning med UU-centrene om målgruppen,

men den generelle tendens er, at samspillet ift.

de 15-17-årige ikke for alvor har vundet indpas.

Medarbejdere fra både UU- og Jobcentre oplever

både praktiske barrierer og kulturforskelle og oplever,

at man mangler en grundlæggende indsigt i

hinandens missioner. Hvor UU-centrene fokuserer

på motivation og har et helhedssyn på den unge

og kender familiens baggrund og vilkår, har jobcen-

”Arbejdet med de 15-17-årige er baseret på

vores kontakter til virksomhederne – og det

fungerer. Men vi synes, at antallet af unge er

påfaldende lavt. Vi ville kunne tage alle de

unge, som UU-centret sender. Vi er ikke bremseklodsen.

Vi havde faktisk satset på, at der

ville være flere.”

Jobcenterchef

De sene startere


trene et borgersyn og fokuserer på ret/pligt og på,

at den unge skal i gang og være selvforsørgende.

Særligt i forhold til de sene startere bliver forskellene

i sprog, tilgang, formål og værktøjer tydelige,

fordi samarbejdet om de unge 15-17-årige er en

”kan-opgave”. Hvis barriererne synes for store, bliver

samarbejdet dermed ikke prioriteret.

Forberedende tilbud har en effekt

Der er mange af de sene startere, der overgår til

kontanthjælp, når de fylder 18 år. 16 Analysen viser

dog, at sandsynligheden for at overgå til kontanthjælp

falder for de unge, som har været i et forberedende

tilbud som de ovenstående. Det er dog

ikke muligt at afgøre, hvilke tilbud der har effekt og

på hvilken måde.

”De unge siger fra over for skolekulturen. Der

skal kobles teori på i små bider. Så hullerne

langsomt bliver fyldt op. Der er behov for

forløb, hvor det meste af tiden er i praktik

og en gang imellem i skole. Skrive en stil om

varebestilling, send en mail til leverandøren.

Jo mere praksisnært det er, jo nemmere er det

for eleven at se begrundelsen for at bruge tid

i skolen.”

Vejleder

Uddannelsesinstitutioner, UU- og jobcentre fremhæver

selv meget praksisnære og virksomhedsrettede

tilbud som effektfulde for den gruppe af unge,

som er uafklarede eller umotiverede for uddannelse.

Der er tale om konkrete tilbud tæt på virkeligheden,

som i høj grad giver mening for den unge og

kan gøre det lettere at se perspektiverne i at tage

en uddannelse. Aktørerne fremhæver dog, at det

er vigtigt at tilbuddene ses i sammenhæng med

faglig opkvalificering, og at man sikrer trygge, faste

rammer og individuel støtte til den unge. Som eksempler

nævnes forskellige former for ”håndholdte”

praktikforløb med tæt opfølgning fra vejleder

eller jobkonsulent som – eksempelvis Københavns

Kommunes virksomhedspraktikker i regi af jobcentret

eller regionens projekt ”Job med Uddannelsesperspektiv”.

Sådanne tilbud kunne oplagt udvikles

i et tættere samarbejde mellem UU- og Jobcentre,

men som analysen viser, vil det være nødvendigt

at styrke den fælles platform, hvis man skal realisere

den synergieffekt, der rent faktisk kunne være

at hente i samarbejdet om de sene startere.

En særlig udfordring i relation til tilbudsviften i

kommunerne gælder omfanget af tilbud til de

”gråzone-unge” med eller uden diagnoser, som

har ”ondt i livet” og lavt selvværd. Medarbejderne

i UU- og på uddannelsesinstitutionerne møder ofte

de unge, men de er ikke nødvendigvis i kontakt

med hverken socialforvaltninger eller sundhedstilbud.

Deres udfordringer er dog af en sådan karakter,

at vejledernes grundlæggende kompetencer

ikke rækker. De unge mangler personlige og sociale

kompetencer, men det er vanskeligt – og kan

være meget omkostningstungt – at udvikle tilbud,

der virker. Psykologer og coaches er effektfulde,

men forløbene er omkostningstunge.

”Det personlige og sociale er jo det aller

allervanskeligste. Hvis man først mangler

kompetencer her, så er det virkelig svært at

rette op på.”

UU-leder

Et tilbud som WATCH, som er et struktureret program

for gruppevejledning, fremhæves af flere

aktører som et tilbud, der kan adressere nogle af

de unges sociale og personlige udfordringer. Men

ikke mindst med denne form for tilbud er det en

udfordring, at der i den enkelte kommune ofte ikke

er nok unge i målgruppen ift. at etablere gruppeforløb.

Sæt ind i grundskolen

En del af medarbejderne i både UU-centrene og

på uddannelsesinstitutionerne påpeger, at man i

indsatsen ift. de sene startere har et alt for ”bagudrettet”

fokus. Ofte er det allerede tidligt i grundskolen

klart for både lærere og vejledere, hvilke

unge der ikke uden en særlig indsats vil være parate

– fagligt, personligt eller socialt – til at begynde

på en uddannelse efter grundskolen. Dette er en

udfordring, man eksempelvis har adresseret med

gode resultater i UU Tårnby, hvor man sætter fokus

på uddannelsesparathedsvurderingen allerede

i 7.klasse. Formålet er ikke at dømme, om den

unge er uddannelsesparat på dette tidspunkt, men

derimod at sikre en relevant og målrettet indsats

fra flere instanser i de sidste år i grundskolen, så

sandsynligheden for, at den unge ender med at blive

parat til uddannelse, forøges.

16 Ca. 50 pct. af de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse,

overgår til kontanthjælp i deres 18. år. ”Analyse af 15-17-årige uden igangværende

uddannelse”, Rambøll, 2011.


De sene startere

Gruppevejledning – WATCH

”Det, som udfordrer, er, at man ikke har arbejdet ordentligt med de unges sociale og personlige kompetencer.

WATCH-projektet har nogle elementer af det, vi mangler.” (UU-leder, UU Sjælsø)

WATCH (What Alternatives? Thinking Coping Hoping) er et struktureret program for gruppevejledning. I

skoleåret 2011/12 gennemførte fire UU-vejledere i UU Sjælsø programmet for primært elever i 9. klasse

(i alt ca. 30 unge) samt en drengegruppe i 10. klasse, og det kan konkluderes, at den type vejledningsmetodik

virker effektivt over for unge med følgende blanding af problemstillinger:

• Udpræget skoletræthed

• Transitioner i livet som problem

• Ulyst over for læring

• Tilbagetrukken rolle i undervisningen

• Lavt selvværd

WATCH-sessionerne omhandler bl.a. udsættelse af arbejdsopgaver, at kunne træffe valg, relationskompetencer,

bekymringer og studievaner. Emner, hvis behandling også skolerne i høj grad anser for relevante

for målgruppen.

Ud over at have kvalificeret UU-Sjælsøs gruppevejledning bidrager konceptet til organisatorisk læring, da

vejledernes konkrete individuelle erfaringer bliver genstand for en systematisk refleksion sammen med

kolleger og ledelsen.

Uddannelsesparathed som en længevarende proces

Det her projekt er det, jeg tror allermest på, af alt det, vi laver. Det kommer til at have en kæmpe betydning.”

(Leder UU Tårnby)

I UU Tårnby sætter man fokus på de unge i grundskolen med et stort udviklings- og vejledningsprojekt for

7.-9. klasse. Målet er at sætte ind med en massiv indsats allerede i 7. klasse med fælles procedurer på 11

folkeskoler, så de unge kan være uddannelsesparate efter 9. klasse.

Kernen i projektet er en screening af alle elever i 7. klasse. Lærere og UU-centret finder i samarbejde

frem til de elever, der har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive uddannelsesparate, og elevernes

forældre indkaldes til samtale. Målet er at sætte fokus på de kompetencer, man skal have for at være klar

til en uddannelse. Der er ikke tale om en dom eller irettesættelse, men om at sætte fælles fokus på de

områder, hvor der er behov for støtte.

Der udarbejdes et notatark for hver af de unge: Hvem gør hvad fra nu af? Hvornår og hvordan følges

op? Der er tale om et tværgående samarbejde om den unge, som også gælder SSP, familieafdeling mv.

UU-centret har desuden udviklet særlige kvalificerende forløb for eleverne i 8. og 9. klasse, som kan

styrke de unges personlige og sociale kompetencer – og som skal sikre, at den unge når at blive uddannelsesparat.

Allerede efter et år kan UU-centret konstatere en væsentlig effekt af projektet.

De sene startere


Nicklas: Jeg vil bare gerne have et arbejde og være

glad

Nicklas er 17 år gammel og er en af de sene startere.

Han er netop startet på produktionsskole efter

at have gennemført det 40 ugers grundforløb som

anlægsgartner. Efter halvanden måned blev Nicklas

smidt ud af praktikforløbet på hoveduddannelsen

pga. for meget fravær. Årsagen var ikke mindst et

vækkeur, som ringede kl. 05.10.

Historik

• Folkeskole i Skibby

• Gennemført 1. hovedforløb som anlægsgartner

(Roskilde Tekniske Skole)

• 3-4 måneders praktik

• Påbegyndt praktik på 2. del som anlægsgartner

– var i praktik i halvanden måned

• Går på produktionsskole – pædagogisk linje

• Vil gerne starte på HG efter sommerferien

Det boglige er en udfordring

Nicklas bor hjemme hos sin mor og papfar lidt uden

for Skibby på Hornsherred. Han har en datter på

syv måneder, som bor hos hendes mor tre km fra

Nicklas. Det boglige har altid været en udfordring.

”Det med at læse i en bog i fire timer, det kan jeg

ikke. Jeg har afkodningsproblemer. En mild form for

ordblindhed. Jeg læser sygt langsomt. Det er superkedeligt

at læse.”

Målet for Nicklas er at få et arbejde – og et godt liv:

”Om fem år er jeg uddannet sælger, har mit eget

sted at bo og fast arbejde. Jeg vil gerne have bygget

nogle trygge rammer, også for Viktoria. Jeg vil bare

gerne have et arbejde og være glad.”

Skolepraktik – det er bare en dræber

Nicklas har gennemført en del af uddannelsen som

anlægsgartner, som han kendte til gennem familien.

”Min papfar er anlægsgartner. Det var nok mest

derfor, jeg søgte ind på den linje.” Efter grundforløbet

var Nicklas i praktik som en del af hovedforløbet,

men efter to samtaler med vejlederen på skolen

blev han smidt ud på grund af for meget fravær.

”Jeg har aldrig været det store morgenmenneske.

Jeg hører ikke mit vækkeur. Jeg sover bare videre.

Men motivationen var også røget lidt. Tror jeg.”

Nicklas var i skolepraktik, men oplevede, at det var

meget ødelæggende for motivationen: ”Skolepraktikken,

det er bare noget, som dræber. Så mister

man motivationen. Der er ikke rigtig styr på tingene.

Og så arbejder man bare sindssygt langsomt.

Det, du ikke når i dag, det når du i morgen. Der er

ikke rigtig nogen disciplin. Og så er det det samme,

du laver hele tiden.”

Det tog fem kvarter at komme til Roskilde

En anden af de udfordringer, Nicklas stod over for,

var transporten til Roskilde Tekniske Skole. ”Det tager

fem kvarter at komme til Roskilde. Der går en

bus herfra til Skibby og så med en bus fra Skibby til

Roskilde. Jeg skulle møde 8.15, men herude har vi

ikke mulighed for at være der på det tidspunkt, så

jeg tog bussen allerede kl. 5.40. Det var ret tidligt.

Så var jeg der lidt over 7 og skulle sidde og vente på,

at klokken blev 8. Det er dødssygt. Det er, fordi de

har skåret på busserne, så de kører aldrig. Hvis ikke

man har en knallert eller bil, er man fanget.”

Det, der virker

Nicklas stoppede på Roskilde Tekniske Skole en

torsdag og startede på produktionsskolen i Skibby

mindre end to uger efter. Nicklas var meget glad for

26


den hurtige indsats fra vejlederens side: ”Jeg havde

en snak med vejlederen den dag, jeg blev sagt op.

Så kontaktede han min UU-vejleder og fik ham til at

hjælpe mig. Det var super. Min UU-vejleder ringede

til produktionsskolen fredag, jeg var til samtale

på skolen tirsdag og kunne starte deroppe torsdag.

Han var UU-vejleder på min folkeskole – en rigtig

sød mand med styr på tingene. Han kom med forskellige

forslag og forklarede om mulighederne, så

det også lød interessant. Han er ikke sådan en tør

en – det er meget fedt!”

Fremtiden

Ansøgningen er sendt af sted til HG i Frederikssund,

hvor Nicklas glæder sig til at starte efter sommerferien.

Her tager det ham kun 30 minutter at komme

i skole. ”Jeg tror, jeg skal starte der til august,

men mangler at få mit optagelsesbrev. Det var min

UU-vejleder som hjalp med ansøgningen.”

”Jeg føler lige nu, at jeg har motivationen til det,

og det er noget, jeg gider. Plus, at jeg skal starte

der med en kammerat. Så kan vi hive hinanden lidt

i nakkehårene.” De tidlige morgener kan dog stadig

være en barriere: ”Hvis bare jeg ikke skal stå for

tidligt op, så slukker jeg ikke vækkeuret. Jeg kan

sagtens gennemføre HG … tror jeg. Håber jeg. Det

kniber meget nemt om morgenen.”

Det er primært sin mor, Nicklas snakker uddannelse

med. ”Jeg kender ikke alle de veje, HG kan åbne

for en. Det må jeg høre om, når jeg kommer derind.

Men jeg har en onkel, som er kørende sælger, det

kunne være fedt. Jeg har ikke gjort de store tanker

om, hvad jeg vil sælge. Men jeg gider ikke stå i butik,

det er kedeligt. Kørende sælger eller tøjsælger,

det vil jeg helst.”


4 De unge på standby


De unge på standby er de 18-30-årige, som har

grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og

som hverken er i arbejde eller under uddannelse.

Denne gruppe udgør 21.700 unge svarende til ca.

7 % af alle unge i aldersgruppen. Det er altså den

største af de tre målgrupper.

Blandt de unge på standby er der en mindre overrepræsentation

af mænd samt en overrepræsentation

af indvandrere og efterkommere. Lidt under

halvdelen af de unge på standby har skiftevis været

i uddannelse, arbejde og på overførselsindkomst

i løbet af 2011. 36 % har været på kontanthjælp

stort set hele året, mens 9 % er på førtidspension,

og 12 % har været på dagpenge. De unge, som

har modtaget kontanthjælp, er fordelt med 1/3 i

matchgruppe 1 og 2/3 i matchgruppe 2 og 3, hvor

man har problemer ud over ledighed. Samlet set

tegner dette et billede af en forholdsvis ressourcesvag

gruppe – det gælder særligt de unge over

25 år, som er de mest udsatte.

Et nedslag blandt de 21-årige i målgruppen viser, at

35 % af de unge har været i gang med en erhvervsuddannelse

inden for de seneste fire år, 12 % har

været i gang med en gymnasial uddannelse, 4 %

har været i gang med begge dele, og 48 % har slet

ikke været i gang med en uddannelse.

Der er unge på standby i alle kommuner. Størstedelen

af de unge er dog bosiddende i København

og på Københavns Vestegn, hvor hhv. 39 % og 23

% af de unge bor.

De største udfordringer i relation til de unge på

standby:

• Der er tale om en antalsmæssigt stor og meget

kompleks målgruppe, hvor problemstillingerne

spænder fra faglige udfordringer til omfattende

sociale eller personlige problemer.

• Graden af samarbejde mellem aktørerne i systemet

om de unge har betydning for, hvor stor

andelen af unge på standby er i den enkelte

kommune. Men aktørerne i systemet omkring

de unge har forskellige interesser og opgaver,

og de finder ikke naturligt sammen om løsninger

med udgangspunkt i den unge.

• Særligt samarbejdet mellem UU- og jobcentret

har betydning for andelen af unge på standby

i den enkelte kommune. Men blot 40 % af

jobcentrene deler data med UU-centrene,

og kun i halvdelen af kommunerne oplever

jobcentrene, at der er en stærk relation mellem

jobcentrets og UU-centrets ledelser.

• En del af de unge oplever at blive mødt af et

upersonligt og fragmenteret system med skiftende

kontaktpersoner, hvor den unge ikke føler

sig set, og hvor den unges historik ikke deles

og overleveres mellem de involverede medarbejdere.

• Uddannelsespålægget kan være et middel til

at sikre, at flere unge kommer i gang med en

uddannelse. Men jobcentrets kontakt med de

unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper.

Dette betyder, at jobcentrene ”slipper” de unge

i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart,

og der er ikke nødvendigvis nogen

støtte fra hverken jobcenter eller UU-center i

overgangen og under uddannelsen, selvom den

unge kan være i stor risiko for frafald.

• De unge på standby over 25 år er ikke omfattet

af UU-centrenes uddannelsesvejledning og har

derfor begrænsede muligheder for at få uddannelsesvejledning.

36 % af jobcentrene samarbejder

aktuelt med UU-centrene om de unge

mellem 25 og 30 år.

• Andelen af unge på standby er større i de områder,

som ligger længst væk fra en ungdomsuddannelsesinstitution.


• Sæt politisk fokus på at styrke det tværgående

samarbejde mellem alle aktørerne omkring de

unge. Graden af samarbejde mellem aktørerne

i den enkelte kommune har betydning for

andelen af unge på standby. Det betyder helt

konkret, at ikke mindst Helsingør, Tårnby, Bornholm,

Ishøj og Brøndby Kommune, som alle i

høj grad prioriterer tværgående samarbejde,

også klarer sig markant bedre, end man burde

forvente, givet de demografiske og socioøko-


De unge på standby

nomiske forhold i kommunerne. Det fælles mål

må være, at de unge, uanset hvor i regionen de

bor, mødes af professionelle, der har mulighed

for at skabe en helhedsløsning på tværs af uddannelsesinstitutioner,

forvaltninger, UU- og

jobcentre. Den konkrete model må udformes

alt efter rammer og vilkår i den enkelte kommune,

men Region Hovedstaden bør sætte politisk

fokus på denne dagsorden og kan med fordel

samle og sprede disse kommuners gode erfaringer

regionalt.

• Rammerne i vejlednings- og beskæftigelsessystemet

kan i langt højere grad understøtte

en samlet tværgående indsats. UU- og jobcentrenes

fælles målgruppe bør udstrækkes til 30

år, så man opererer med samme ungedefinition

og har mulighed for at støtte op om de unge i

fælleskab. Der er desuden behov for langt mere

fælles viden om mulighederne i lovgivningerne

og klare rammer for dataudveksling mellem instanserne

i den enkelte kommune. I under halvdelen

af kommunerne udveksles data om de

unge mellem de to aktører. Her er et oplagt og

operationelt forbedringspotentiale. Det gælder

konkrete oplysninger om de unge i fx UU- og

jobcentrets it-systemer, herunder at jobcentret

kan få adgang til den unges uddannelsesplan.

Der skal i forlængelse heraf sættes fokus på at

styrke fælles mål og værdier for ungeindsatsen,

som kan bidrage til også at nedbryde de kulturelle

barrierer mellem ”siloer” i systemet omkring

de unge. Region Hovedstaden kan spille

en central rolle ift. at facilitere processer med

fokus på både de formelle og uformelle aspekter

af samarbejdet.

• Sæt mødet med den unge i centrum, og skab

fælles værdier for synet på den unge. Det gælder

de fysiske rammer i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen,

der skal understøtte en fortrolig

og tillidsskabende dialog, og det gælder

politisk og ledelsesmæssig opbakning, så den

enkelte medarbejder støttes i at arbejde fleksibelt

– at kunne og turde gå ud over eget system

og kultur og sætte den unge i centrum. For den

enkelte unge er det helt afgørende at føle sig

set og imødekommet af faste kontaktpersoner,

som interesserer og engagerer sig oprigtigt i

den unges situation. Region Hovedstaden kan

spille en vigtig rolle i at understøtte denne anerkendende

tilgang til de unge på tværs af systemerne

fx via kompetenceudvikling af medarbejderne

og udarbejdelse af fælles regionale

værdier for ungeindsatsen.

• Sæt fokus på uddannelsesdækningen i regionen.

Afstand til uddannelsesinstitutionen har

en betydning. De unge med grundskolen som

højest fuldførte uddannelse er langt mindre

mobile end øvrige unge i regionen, hvilket gør

gruppen særligt følsom ift. uddannelsesdækningen.

Erhvervsuddannelserne dominerer

disse unges uddannelsesvalg, og særligt på

erhvervsuddannelsesområdet kan der være

meget langt til den nærmeste uddannelsesinstitution.

De unge på standby


Louise: Du mister selvtilliden på kontanthjælp

Louise er en af de unge på standby. Hun er 28 år og

bor i Herlev med sin mand, deres datter, tre slanger

og to katte. Louise venter i øjeblikket på en afklaring

ift. hendes job i 7-Eleven på Østerport. Louise vil enten

gerne finde et nyt job, men vil allerhelst i gang

med en uddannelse.

Historik

• Gennemført 9. klasse i 2000

• Påbegyndt gymnasiet i Gladsaxe

• Kontanthjælp i Odense (ca. 3 år)

• Produktionsskole

• HTX på Dalum Uddannelsescenter

• Sælger af Falck-abonnementer

• Arbejde i to DSB-kiosker

• Sygemeldt fra julen 2010 til efteråret 2011

• Arbejde i 7-Eleven

• Barsel

• Skal måske starte i 7-Eleven igen

Skoletræt fra start

Efter folkeskolen startede Louise på det almene

gymnasium i Gladsaxe, hvor hun gik indtil 3. g. ”Jeg

var skoletræt, inden jeg startede, og var depressiv.”

Det endte med, at Louise droppede ud og flyttede

til Fyn, hvor hun kom på kontanthjælp. Men hun

følte sig overladt til sig selv. ”Jeg fik hverken hjælp

eller rådgivning, da jeg var på bistand. Der var produktionshøjskolen

en redning. Man boede der og

fik lektiehjælp, og det var afslappet med en masse

unge. Faktisk som en efterskole for lidt ældre. Der

lærte jeg noget om mig selv og mine grænser. Jeg

fandt ud af, at det med at lave noget med hænderne

var sjovt. Så efter seks måneder fik jeg mod på

at starte på HTX.” På HTX oplever Louise desværre

endnu et knæk. ”Den eneste grund til, at jeg ikke

blev færdig, var, fordi der skete en bådulykke på vores

studierejse i 3. g. På Donau var der et containerskib,

som sejlede ind i vores restaurantbåd, og det

fik jeg det rigtig, rigtig dårligt af. Det kunne jeg simpelthen

ikke holde til. Så jeg fik for meget fravær, og

30


til sidst måtte de smide mig ud. Det var surt. Hvis

jeg bare havde haft den afsluttet …”

Arbejdsmarkedet

Louise flyttede tilbage til sin mor på Sjælland, hvor

hun gennem sin bror får job som telefonsælger og

herefter et job i DSB’s Kort&Godt-butik i Frederikssund:

”Der var jeg rimelig længe, men skiftede, da

vi fik en ny leder. En dag gik jeg til den nye chef og

sagde, at jeg gerne ville have stillingen som koordinator.

Det kunne hun ikke acceptere og begyndte

at være efter mig. Jeg blev syg med stress, fordi jeg

ikke kunne holde til det.”

Louise skiftede til en butik i Bagsværd og blev hurtigt

forfremmet til koordinator. Efter en meget travl

periode blev hun sygemeldt: ”Jeg blev syg – jeg gik

og besvimede. De andre salgskoordinatorer var på

ferie, så jeg endte med at få skylden for, at der ikke

var blevet bestilt varer. Det kunne jeg ikke holde til

igen. Det var alt det fra tidligere, som væltede frem.

Så jeg gik sygemeldt, inden jeg så blev fyret. Heldigvis

var jeg medlem af HK, så jeg blev faktisk genansat

og forflyttet til Østerport. Jeg kunne jo godt arbejde,

bare ikke med den chef. På Østerport var jeg

på arbejde to dage, inden jeg blev sygemeldt med

bækkenløsning. Siden da har jeg været på barsel

og restferie, så jeg har ikke været på arbejde siden

efteråret 2011. Det var meningen, jeg skulle starte

op her den 23. maj, men jeg har fået vagter fra kl.

13-20, til trods for at jeg havde en aftale med chefen

om, at jeg skulle have fri til at kunne hente min

datter kl. 17. Så det kan jeg ikke varetage. Så jeg ved

ikke lige hvordan og hvorledes. Jeg har også nogle

ledsmerter, så jeg kan faktisk heller ikke starte.”

”Folk mener, at man ikke gider”

Louise oplever, at der bliver set ned én, når man er

på kontanthjælp: ”Du mister selvtilliden, du mister

alt. Folk mener, at man bare ikke gider. Det er det

værste. Og hvis man er syg, skal man stå til regnskab

for, hvorfor man er syg. Da jeg havde bækkenløsning,

blev jeg kaldt til samtale. Det endte med, at

jeg gik fuldstændig amok, fordi jeg blev så sur. Jeg

kunne knap nok gå og tog smertestillende bare for

at komme derned. Så ringede de til mig i stedet. Det

var hele tiden fokus på job, men det er jo ikke altid,

der er job at få.”

For lidt fokus på uddannelse

Louise oplever, at kontakten med kommunen og

jobcentret udelukkende har fokus på arbejde. ”Jeg

har ikke talt med nogen om uddannelse. For kommunen

handler det om at søge job og blive sendt

i aktivering, mens vejledningen i folkeskolen kun

handlede om at presse en imod gymnasiet – uanset

hvad man ville, skulle man den vej. Hvis jeg kunne

vende tilbage til, hvor Louise stod i 9. klasse, så havde

jeg bedt om at komme på efterskole. For så tror

jeg, at der var meget, som havde set anderledes ud.

Så var jeg blevet mere afklaret. Der er meget fokus

på, at man skal gennem uddannelsessystemet hurtigt.

Men resultatet er, at man ender med nogen,

som ikke kan gennemføre det, som mig selv, eller

at man tager en uddannelse, som man slet ikke har

lyst til. Og det er endnu dårligere. Så dropper folk

ud. Spild af tid og spild af SU. For mig havde en pause

været rigtig god. Jeg skulle aldrig have gået på

det almene gymnasium. Det er godt nok mange år,

jeg har brugt på spildtid. Hvis jeg bare havde haft

det afsluttet, kunne jeg have søgt ind på universitetet

eller lignende. Det kan jeg jo ikke nu.”

Fremtiden

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg vil gerne uddannelse,

men jeg kan ikke sidde ned, for så får jeg ondt i

ryggen, og jeg kan ikke stå for meget op, så får jeg

ondt i knæene. Jeg har hørt om noget, som hedder

voksenlærling, men jeg ved ikke, hvilke muligheder

der er. Jeg vil gerne arbejde med børn. Jeg har hørt,

at man kan søge ind på noget, som hedder PAU. Jeg

har ikke helt styr på det, men det kunne være en

god måde at gå en genvej i stedet for gymnasiet.

Men så skal jeg på SU og sådan. Det handler lige om

at sætte sig ind i det, og jeg kan slet ikke overskue,

hvordan jeg skal gøre det. Jeg ved ikke, hvor jeg skal

starte? Jeg ved ikke engang, om man kan få hjælp

fra kommunen.”


4.2 Hvem er de unge på standby?

Der er 81.098 personer i alderen 18-30 år, som har

grundskolen som højest fuldførte uddannelse, svarende

til hver fjerde af alle unge i aldersgruppen.

De unge har dermed hverken studiekompetence

eller erhvervskompetence. Godt halvdelen er i aldersgruppen

18-21 år, og godt halvdelen er over

21 år.

Figur 12 viser, hvordan uddannelses- og beskæftigelsessituation

ser ud i regionen for de unge, der

udelukkende har gennemført en grundskoleuddannelse.

Godt en tredjedel af de 18-21-årige er i

uddannelse, det falder til hhv. 11 %, 5 % og 4 %

for aldersgrupperne 22-24, 25-27 og 28-30 år. Det

er altså en meget lav uddannelsesaktivitet i disse

målgrupper. Godt halvdelen er i beskæftigelse i

alle aldersgrupper, mens andelen, der hverken er

i uddannelse eller i arbejde, stiger fra 19 % blandt

de 18-21-årige og til 40 % blandt de 28-30-årige.

Godt 21.700 af de unge i aldersgruppen 18-30 år er

hverken i arbejde eller under uddannelse. Det er

de unge på standby.

De unge på standby er karakteriseret ved:

• 62 % er 18-24 år, og 38 % er 25-30 år.

• 54 % er mænd, og 46 % er kvinder.

• 39 % bor i Københavns Kommune, 23 % bor på

Vestegnen

og 38 % i den øvrige del af regionen.



• De fem største grupper af indvandrere/efterkommere

har rødder i Tyrkiet, Pakistan, Irak, Somalia

og Libanon.

Mange af de unge på standby har tidligere været

i uddannelsessystemet. Ser man eksempelvis på

de 21-årige, så har 35 % været i gang med en erhvervsuddannelse

inden for de seneste fire år, 12

% har været i gang med en gymnasial uddannelse,

4 % har været i gang med begge dele, og 48 % har

slet ikke været i gang med en uddannelse. Gruppen,

som slet ikke har været i gang, er naturligvis

de mest udsatte, mens de øvrige i et eller andet

omfang kan antages at have tilegnet sig nogle kompetencer

under uddannelsesforløbet.

Nogle af de unge på standby har haft tilknytning

til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i perioder

af 2011. Det gælder godt halvdelen af målgruppen.

36 % har derimod været på kontanthjælp

størstedelen af året, mens 9 % er på førtidspension,

og 12 % har været på dagpenge. De unge, som

har modtaget kontanthjælp, er fordelt med 1/3 i

matchgruppe 1 og 2/3 i matchgruppe 2 og 3, hvor

man har problemer ud over ledighed.

Samlet set tegner der sig et billede af en relativt

stor gruppe af unge, som ikke har nogen uddannelse

eller noget job, og som kan betegnes som

forholdsvis ressourcesvag. Det er endvidere karakteristisk,

at de ældste i gruppen er mere ressourcesvage

end de yngste. En større andel af de

18-21-årige prøver sig eksempelvis af i uddannelsessystemet.

Der er ingen tvivl om, at uddannelse betaler sig, og

at de unge på standby, som ikke får en uddannelse

efter grundskolen, er i en meget udsat position.

Hvis man ser på de 30-årige med grundskolen som

højest fuldførte uddannelse, ligger deres årlige

bruttoindkomst på godt 210.000 kr. De erhvervsuddannede

får en halv gang så meget, og det samme

gælder de unge med en mellemlang videregående

uddannelse. Unge med en lang videregående

uddannelse tjener dobbelt så meget. Ligeledes

gælder det, at uddannelse har en stor effekt for

unge kontanthjælpsmodtagere. Uddannelse forøger

således chancerne for at komme i beskæftigelse

med 67 %, mens risikoen for at falde helt ud

af arbejdsmarkedet formindskes op til seks gange.

Personer med grundskole som højest fuldførte

uddannelse udgør ca. 7 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere

i hovedstads regionen i aldersgruppen

18-30 år.


De unge på standby

Figur 11: Antallet af unge i Region Hovedstaden, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse opdelt i aldersgrupperne 18-21,

22-24, 25-27 og 28-30 år.

50.000

44.601

40.000

30.000

20.000

10.000

15.066

11.162 10.260

0

18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år


Figur 12: Andelen af unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, der er i beskæftigelse, under uddannelse og ikke i

beskæftigelse eller uddannelse ift. alder. Pct. 2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

56% 57% 56%

45%

36%

33%

37%

40%

19%

11%

5% 4%

18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år

I beskæftigelse Under uddannelse Ikke i beskæftigelse eller under uddannelse


Note: 18-21 år (44.601), 22-24 år (15.066), 25-27 år (11.162), 28-30 år (10.260).

De unge på standby


4.3 Hvor bor de?

Figur 13 viser, hvor i regionen vi finder de største

andele af unge på standby. Kortet viser den faktiske

andel fordelt på kommuner.

Bornholms Kommune og kommunerne på Københavns

Vestegn har generelt en stor andel af unge

på standby. På Vestegnen er den helt centrale forklaring,

at der i kommunerne er en stor andel indvandrere

og efterkommere, der er overrepræsenterede

i gruppen. Vallensbæk Kommune har dog

en mindre andel af unge på standby end de øvrige

Vestegnskommuner.

Figur 13: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Kommuneopdelt. 2011.


Note: Se kort for aldersgruppen 25-30 år i bilagsmaterialet.

I Frederiksberg Kommune er der meget få unge på

standby – under 5 %. For kommunerne langs Øresund

til og med Hørsholm samt Gladsaxe, Allerød

og Egedal ligger andelen på mellem 5 og 10 %. I

den nordlige del af regionen er andelen af unge på

standby middelhøj, idet den ligger mellem 10 og

15 %. Det gælder Frederikssund, Halsnæs, Hillerød,

Gribskov, Fredensborg og Helsingør. Men også

kommunerne i øst og syd for København ligger på

dette niveau, det gælder Furesø, Ballerup, Herlev,

Glostrup, Rødovre, Hvidovre og Tårnby.

Figur 14 viser andelen af unge på standby i regionen

fordelt på sogne. Det viser et noget mere

nuanceret billede af problemstillingen, og det kan

konstateres, at de fleste kommuner har områder,

hvor andelen af unge på standby er stor. Det ses

eksempelvis, at der i Helsingør Kommune er en

større andel af unge på standby bosiddende i og

omkring Helsingør by, mens andelen i landområderne

er lavere. Den samme tendens kan ses i andre

kommuner.

Forskelle mellem kommunerne

Den statistiske analyse viser, at andelen af unge på

standby afhænger af demografiske og socioøkonomiske

forhold i den enkelte kommune. Det betyder,

at forældres uddannelsesniveau, tilknytning

til arbejdsmarkedet og etnicitet har betydning for

størrelsen på gruppen i et givent geografisk område.

Børn af forældre med hhv. indvandrerbaggrund,

lav uddannelse og/eller svag tilknytning til

arbejdsmarkedet har dermed langt større sandsynlighed

for at være i gruppen af unge på standby.

Figur 14: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.



Figur 15 viser, hvordan de enkelte kommuner og

sogne klarer sig, når man tager højde for disse


De unge på standby

aggrundsforhold. Hvor de ovenstående kort viser

de faktiske andele af unge på standby, ses her de

områder, hvor andelen er enten større eller mindre

end statistisk forventet. Forskellene mellem

kommunerne kan dermed ikke tilskrives forskelle

i demografi og socioøkonomi.

I de grønne områder klarer man sig mindst 10 %

bedre end forudsagt, mens man i de røde områder

har en større andel unge på standby end forudsagt.

Kortet viser med al tydelighed, at alle kommuner

har en udfordring. Men kortet nuancerer også billedet

af kommunernes indsatser og resultater ift.

gruppen af unge på standby.

Særligt tre forklaringsfaktorer gør sig gældende,

når man skal forklare, hvorfor nogle kommuner

klarer sig bedre end andre statistisk set: mobilitet,

afstanden til uddannelsesinstitutioner og samarbejdet

mellem de centrale aktører i den enkelte

kommune.

De unges mobilitet kan således forklare en del af

forskellene mellem kommunerne. I og omkring

København og Lyngby er der relativt få unge på

standby, hvilket skyldes en stor tilflytning af personer

med gymnasial baggrund, som har tilmeldt

sig videregående uddannelser. Nogle af disse flytninger

er af midlertidig karakter, fordi de unge vender

tilbage til deres opvækstkommune efter endt

uddannelse. Andre bliver bosiddende der, hvor de

får deres uddannelse. Analysen af mobiliteten i

regionen viser ikke overraskende, at som gruppe

betragtet er personer med grundskoleuddannelse

som højest fuldførte uddannelse den mindst mobile

gruppe, mens de gymnasialt uddannede er de

mest mobile.

Afstanden til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution

har også betydning for andelen af unge

på standby. En større afstand til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitutioner

hænger således

statistisk set sammen med en større andel af unge

på standby. Afstanden er i denne analyse operationaliseret

som den gennemsnitlige afstand i fugleflugt

fra centeret af et geografisk område til den

nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution, hvilket

naturligvis gør, at konklusion skal tages med

et forbehold. Sammenholdt med analysen af de

unges mobilitet, som viser, at unge med grundskolen

som højst fuldførte uddannelse er de mindst

mobile i regionen, indikerer dette resultat dog, at

uddannelsesdækning har en betydning for andelen

af unge på standby. Netop i gruppen af unge på

Figur 15: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. Andel set ift. statistisk

forventning.2011.



standby finder vi også den største andel af unge,

der har forsøgt sig i erhvervsuddannelsessystemet,

hvor afstandene mellem uddannelsesinstitutionerne

er størst.

Endelig er der en klar tendens til, at tværgående

samarbejde i ungeindsatsen i den enkelte kommune

har en effekt. Visse kommuner har således en

lavere andel af unge på standby, end man burde

forvente givet de demografiske/ socioøkonomiske

forhold i kommunen, hvilket kan henføres til

graden af samarbejde og dialog mellem aktørerne

– herunder uddannelsesinstitutionerne, produktionsskolerne,

UU-centrene, jobcentrene og socialforvaltningen.

I figur 15 ses det således, at Helsingør, Tårnby,

Bornholm, Ishøj og Brøndby Kommune klarer sig

markant bedre, end man burde forvente, givet de

socioøkonomiske forhold i kommunerne. Alle disse

kommuner prioriterer i høj grad tværgående

samarbejde, hvilket uddybes i afsnit 5.4.

Særligt graden af dialog mellem UU-centrene og

jobcentrene og det konkrete samarbejde i forhold

til målgrupperne 18-24-årige og 25-29-årige har

statistisk betydning. Blandt de kommuner, som

De unge på standby


klarer sig bedre end forventet, afholdes der eksempelvis

også månedlige møder mellem jobcenterets

og UU-centerets ledelser. Andre forhold såsom

udveksling af data har også betydning.


De unge på standby er en meget bred og kompleks

målgruppe, og den enkelte unge kæmper med udfordringer,

der rækker fra manglende faglighed til

tunge sociale og personlige problemer. En del af de

unge vil allerede som børn have haft tæt kontakt til

systemet og faste sagsbehandlere.

Blandt unge på standby, som modtager kontanthjælp,

er 36 % i matchgruppe 1 og er dermed i

kategorien ”jobklar”. 45 % er i matchgruppe 2 og

er ”indsatsklare”. 17 % er i matchgruppe 3 og er

dermed slet ikke parate til hverken uddannelse

eller job (”midlertidigt passive”). Disse unge kæmper

med problematikker, der ikke kan håndteres i

vejlednings- og beskæftigelsessystemet, og disse

unge er derfor ikke i fokus i dette afsnit.

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg vil gerne uddannelse,

men jeg kan ikke sidde ned, for så får

jeg ondt i ryggen, og jeg kan ikke stå for meget

op, så får jeg ondt i knæene. Det er ærgerligt.

Jeg er 28 og har så meget bøvl og gået længe

hjemme.

Du mister selvtilliden, du mister alt, når du

er på kontanthjælp. Folk mener, at man bare

ikke gider. Det er det værste. Og hvis man er

syg, skal man stå til regnskab for, hvorfor man

er syg. Da jeg havde bækkenløsning, blev jeg

kaldt til samtale. Det endte med, at jeg gik

fuldstændig amok, fordi jeg blev så sur. Jeg

kunne knap nok gå og tog smertestillende

bare for at komme derned.”

Louise, 28 år

De unge i matchgruppe 2 kan dog også være i en

situation, hvor helbredsproblemer herunder psykiatriske

diagnoser og misbrug, svære sociale omstændigheder

(herunder kriminalitet) og begrænsede

faglige, personlige og sociale kompetencer

spiller en stor rolle i deres liv og gør uddannelse og

job til en udfordring.

17 % af de unge mellem 18 og 30 år svarer i spørgeskemaundersøgelsen,

at de har haft nogle personlige

problemer, der gør, at de ikke har kunnet

gennemføre en uddannelse. 17 De unges personlige

historier, som de kommer til udtryk i de kvalitative

interviews, viser ligeledes, at de unge kæmper

med personlige udfordringer i varierende grad,

der kan have rod i svære vilkår i opvæksten, helbredsproblemer,

dårlig trivsel, mobning, psykiske

problemer mv.

En stor del af de unge er desuden uafklarede ift.

uddannelse. 36 % af de unge mellem 18 og 24 år

svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke er i

gang med en uddannelse, fordi de ikke har fundet

den rigtige uddannelse endnu, mens 22 % svarer,

at de føler sig skoletrætte. 11 % ved ikke, hvad de

gerne vil. Blandt de 25-30-årige er det 45 %, der

svarer, at de ikke ved, hvad de vil. I begge aldersgrupper

svarer 12 %, at det har været svært at få

en praktikplads.

Som tidligere nævnt viser registeranalysen, at ca.

halvdelen af de unge på standby har været i gang

med en eller flere ungdomsuddannelser (primært

erhvervsuddannelser). Spørgeskemaundersøgelsen

blandt de unge viser, at meget få er deciderede

”uddannelsesnægtere”, der ikke ønsker en uddannelse.

I spørgeskemaundersøgelsen gælder det 2

% af de unge mellem 18 og 30 år, der svarer, at de

ikke har lyst til at få en uddannelse.

5 % af de unge vurderer selv, at de har faglige

udfordringer, som har været afgørende for, at de

ikke har gennemført en uddannelse. Som tidligere

nævnt har netop dette forhold reelt meget stor

betydning for de unges muligheder for at gennemføre

en uddannelse. 18

Det er en interessant tendens i spørgeskemaundersøgelsen,

at jo ældre de unge er, jo mindre

tilbøjelige er de til at vurdere, at de har faglige

udfordringer. Dette stemmer overens med de

professionelle aktørers vurderinger, hvor flere påpeger,

at en del af de unge mangler selvindsigt og

realisme ift. egne uddannelsesmuligheder. Samtidig

sker der uvægerligt det, at jo ældre den unge

bliver, jo længere væk kommer han eller hun fra

uddannelsesverdenen og fagligheden, og desto

17 Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år uden

job og uddannelse. Undersøgelsen inkluderer kun matchgruppe 1 og 2.

18 Faglige kvalifikationer er således det enkeltforhold, der lader til at have

størst betydning for, om en ung gennemfører en uddannelse, jf. fx EVA 2005

og 2009.


De unge på standby

sværere bliver det dermed at tilpasse sig uddannelsernes

krav.

Spørgeskemaundersøgelsen viser som tidligere

nævnt tre forskellige typer af motivationer, som

er uafhængige af køn, alder og erfaringer i uddannelsessystemet.

Der er altså tale om helt grundlæggende

holdninger, som gælder for alle unge i

analysen. En gruppe af de unge – ”De målrettede”

– lægger særlig stor vægt på at vælge den uddannelse,

der giver den bedste løn. De to øvrige

grupper kan kaldes ”De selvrealiserende udrettere”

og ”De selvrealiserende hjælpere”. 19 Begge de

sidstnævnte grupper lægger stor vægt på at vælge

den uddannelse, som interesserer dem mest,

og mindre vægt på at komme til at tjene penge.

Forskellen er, at de selvrealiserende hjælpere

motiveres ved at hjælpe andre, mens de selvrealiserende

udrettere motiveres af muligheden for at

blive selvstændig.

De unge på standby adskiller sig fra de øvrige

unge i spørgeskemaundersøgelsen ved at lægge

mere vægt på de praktiske elementer i både uddannelse

og job. Samtidig er det dem som i højest

grad mener, at uddannelse er det bedste middel

til et fast job og succes i livet. De unges motivation

uddybes i afsnit 6.3.

De unges oplevelse af systemet omkring dem

De unges personlige historier afspejler relativt

fragmentariske livsforløb præget af mange skift –

fx mellem uddannelser og arbejde, i forbindelse

med flytninger, sygdom eller kriser.

De unges oplevelse af ”systemet” bærer i høj

grad præg af skiftende kontakt til mange forskellige

professionelle i form af sagsbehandlere,

vejledere og jobkonsulenter. Ofte oplever den

unge at måtte fortælle sin historie igen og igen,

uden at ”der er nogen, der skriver det ned”, som

en af de unge siger. Det er en tendens, at det er

en mere personlig relation til en professionel, der

bliver afgørende i de unges liv. Det afgørende for

den unges vurdering af ”systemet” er i stort set

alle tilfælde, om vejlederen eller jobkonsulenten

var ”menneskelig”, ”rar” eller ”mødte mig som et

menneske”.

19 Baseret på CeFU’s undersøgelse ”Hvor blev drengene af? Køn og

uddannelsesvalg efter gymnasiet”, Hutters, C. og Brown, R., 2011.

En del af de unge har også oplevet, at de fysiske

rammer i jobcentrene er uhensigtsmæssige ift. at

understøtte dialogen og skabe et fortroligt rum,

hvor man kan ”føle sig set” og få mod på at åbne

op.

”Vi havde ikke fundet nogen UU-vejleder til

mig. For ham, som jeg havde, jeg tror, han

flyttede. Så fik jeg ikke en ny. Så først da

jeg blev 18, så kom jeg ned på kommunen

for at få noget kontanthjælp. Jeg har skiftet

sagsbehandlere mange gange, da jeg var på

kontanthjælp. Dem, jeg har haft, synes jeg

ikke har hjulpet mig ordentligt. Selvfølgelig

skal jeg også selv tage fat i nakken. Men det

var rart, at der kom en ny en og hjalp mig.”

Nikolaj, 19 år

Endelig er det karakteristisk for de unges historier,

at uddannelsesafbrud, ventetid på opstart på

uddannelsesforløb og tilbud og overgange mellem

kontanthjælp og SU skaber sårbare huller i

den unges forløb, hvor de unge føler sig overladt

til sig selv, og er i tvivl om, om de kan få hjælp og

i givet fald hvor. Interviewene viser, at det kommunale

system forekommer uoverskueligt, og de

unge har svært ved selv at sætte sig ind i mulighederne.

”Jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg

skal gøre det. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte”,

som en af de unge siger.

4.5 Systemet omkring de unge på standby

Jobcenterets målgrupper er personer i aldersgruppen

18-29 år, som ikke er i beskæftigelse. UUog

jobcentrene har dermed en fælles målgruppe

i de unge i aldersgruppen 18-24 år, som ikke er i

uddannelse eller beskæftigelse. Jobcentrene kan

også vælge at samarbejde med UU-centrene omkring

unge over 24 år – det gør ca. 1/3 af jobcentrene

i hovedstadsregionen.

Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft

1. januar 2014, får alle unge under 30 år, der ikke

har en uddannelse, et uddannelsespålæg, og

kontanthjælp til unge under 30 år uden uddannelse

afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp.

De unge på standby


For at få et billede af graden af samarbejde mellem

aktørerne i systemet omkring de unge på standby

er der i forbindelse med analysen gennemført en

spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer,

da jobcentret er nøgleaktøren i relation til

indsatsen omkring de unge på standby. Figur 16

viser, hvordan samarbejdet mellem aktørerne varierer

mellem kommunerne. Graden af samarbejde

er defineret som samarbejde mellem jobcenter,

UU-center, socialforvaltning, erhvervsuddannelser

og produktionsskoler. 20

Samarbejdet er generelt tættest i de kommuner,

hvor der er flest unge, der ikke er i gang med uddannelse

eller arbejde. Indsatsen ift. etablering af

tværgående samarbejde i den enkelte kommune

er dermed i vid udstrækning knyttet til de konkrete

udfordringer, som kommunerne står over for.

Det tætteste samarbejde ses eksempelvis i Københavns

Vestegn.

Figur 16: Samarbejdet mellem aktørerne i systemet omkring de unge.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer i hovedstadsregionen.

Med disse ændringer vil samarbejdet mellem UUog

jobcentre omkring de 25-30-årige naturligt få

en øget opmærksomhed.

Særligt samarbejdet mellem UU- og jobcentre er

naturligvis centralt for vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen.

Samarbejdet vurderes generelt

positivt, og man samarbejder på en lang række

områder, jf. figur 17. Under halvdelen (40 %) deler

dog data om relevante målgrupper, mens lidt over

halvdelen (52 %) svarer, at der er en stærk relation

mellem ledelserne af hhv. UU-center og jobcenter.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at

halvdelen af kommunerne i regionen har eller er i

gang med at organisere ungeindsatsen efter et helhedsprincip.

Organisatorisk kan der være tale om

helt nye former for organiseringer, som fx samler

alt omkring den unge, en fremskudt enhed med repræsentanter

fra relevante instanser, én indgang

til kommunen (én person, som er den unges tovholder

ift. den samlede indsats) eller løsere ”un-

Figur 17: Hvordan samarbejder UU-centeret og jobcenteret.

Vi samarbejder om kontakt og vejledning af unge

Vi samarbejder om anvendelse af uddannelsespålæg

Vi samarbejder om virksomhedspraktik til de unge

Vi har oprettet et samarbejdsforum

Vi har faste træffetider for UU-vejlederen i jobcenteret

Vi har en fælles koordinering af mentorer for de unge

Vi har udarbejdet formaliserede samarbejdsaftaler

Jobcenterets ledelse har stærke relationer til UU-centerets ledelse

Vi deler data om de relevante målgrupper på tværs

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

70% 80% 90% 100%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer i hovedstadsregionen.

20 Der er tale om et indeks, som tager udgangspunkt i besvarelser fra regionens

jobcenterchefer vedrørende graden af samarbejde og dialog mellem

de nævnte aktører.


De unge på standby

Fakta om systemet omkring de unge på standby

• UU- og Jobcentre har en fælles målgruppe i unge mellem 18 og 24 år, som ikke er i uddannelse

eller arbejde. UU-centrene skal tilbyde den unge uddannelsesvejledning, men den unge har ikke

længere pligt til at tage imod den.

• Jobcentret arbejder med uddannelsespligt og vurdering af uddannelsesparathed som UU-centrene,

ligesom man har lignende muligheder for at tilbyde særlige forløb og særlig støtte. Jobcentret

skal desuden give den unge sanktioner i form af træk i kontanthjælpen, hvis den unge ikke medvirker.

• Jobcentrene kan samarbejde med UU-centret omkring unge over 24 år.

• Jobcentrene vurderer aktuelt, om personer under 25 år, der alene har ledighed som problem,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over

for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis dette

er tilfældet, får den unge et uddannelsespålæg, som indebærer, at den unge pålægges at finde,

søge og påbegynde en uddannelse på almindelige vilkår. Et uddannelsespålæg kan også indebære

afklarende og opkvalificerende forløb herunder virksomhedspraktikker.

• Jobcentrenes arbejder med matchkategorier, som består af:

• Jobklar (matchgruppe 1) Borgeren vurderes til inden for tre måneder at kunne tage et arbejde/

være raskmeldt, der gør, at borgeren er i stand til at forsørge sig selv. Vurderingen skal ske ud fra,

om borgeren kan arbejde, og ikke ud fra, om borgeren aktuelt kan finde et arbejde.

• Indsatsklar (matchgruppe 2) Borgeren vurderes at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats

inden for tre måneder. Det vil sige kunne deltage i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik

eller løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan tilbydes en

kombination mellem sociale tilbud og beskæftigelsesrettede tilbud.

• Midlertidig passiv (matchgruppe 3) Borgeren vurderes at have så alvorlige problemer, at pågældende

pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Disse borgere kan

få tilbud efter lov om social service.

• Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, får alle unge under 30 år, der ikke

har en uddannelse, et uddannelsespålæg. Kontanthjælp til unge under 30 år uden uddannelse

afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

• Matchsystemet afskaffes og erstattes af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes

kompetencer og konkrete udfordringer. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer får

ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på

tværs af offentlige myndigheder. De mest udsatte får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med

at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

• Kommunens børne- og ungeafdeling kan yde støtte og vejledning til den unge indtil det 23. år, men

i langt de fleste tilfælde ophører indsatsen, når den unge er fyldt 18.

geteams” eller koordineringsgrupper, hvor fx forvaltningsledere

og medarbejdere mødes på tværs

– enten som et strategisk beslutningsforum eller

med henblik på at vende konkrete sager om unge,

som kræver en særlig tværgående indsats.

Helt konkret oplever medarbejderne i forvaltninger,

UU- og jobcentre dog, at de formelle rammer

ikke i fornødent omfang understøtter en tværgående

indsats. Der er eksempelvis behov for klare

rammer for dataudveksling mellem instanserne i

den enkelte kommune – det gælder konkrete oplysninger

om de unge i jobcentrets og UU-centrets

it-systemer, herunder at jobcentret kan få adgang

til den unges uddannelsesplan. Aktørerne fremhæver,

at der generelt er behov for langt større viden

om mulighederne for samspil mellem lovgivninger,

så dette ikke bliver en barriere i relationen over for

den enkelte unge. Det kan eksempelvis handle om

behovet for hurtig handling i relation til problemer

i den unges liv, der let kan opstå fra den ene dag

til den anden – og hvor en hurtig indsats ofte er

altafgørende.

Den væsentligste barriere for det tværgående

samarbejde er i forlængelse heraf, at medarbej-

De unge på standby


UngePorten på Bornholm – én indgang til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

”Medarbejderne i UngePorten formår at vende det lidt negative udgangspunkt for mødet med den unge

til noget positivt, hvor der er fokus på ressourcer og muligheder. Ved hjælp af en grundig visitation får vi

også vendt mange i døren, som måske tror, de skal søge kontanthjælp. Her får vi dem til at søge job, men

gør også meget ud af at bruge uddannelsespålægget på en intelligent måde.” (Teamleder i UngePorten)

UngePorten på Bornholm har fungeret et års tid og varetager den aktive beskæftigelsesindsats for unge

ledige under 30 år. For at opnå de bedste resultater har man lagt UU-vejledningen, UngePorten og

jobcenteret under samme tag. Med blik for at de enkelte enheder i forvejen arbejder med samme målgruppe

har man fokuseret på at udnytte den synergi, der kan være, ikke mindst for unge med særlige

behov i forhold til vejledning og indsats. Målet er, at unge kun har én indgang til arbejdsmarkedet og

uddannelsesvejledningen.

Et af initiativerne er ”Åben Vejledning”, som primært er for unge under 25 år. Her kan de unge komme,

uanset om de er ledige, under uddannelse, i arbejde eller overvejer at skifte uddannelse. Her er det de

unge, som bestemmer, hvad der tales om, hvad enten det er overvejelser om højskoleophold, kurser,

behov for viden om en specifik uddannelse eller hjælp til jobansøgninger. Et andet initiativ er et to-fire

ugers afklaringsforløb forankret i jobcenterets tilbudsenhed, målrettet de uddannelsesparate, men uafklarede

18-30-årige. Én uge består alene med UU-vejledere, som arbejder med uddannelsesvalget ud fra

en teori om, at et velbegrundet og velovervejet uddannelsesvalg giver større chancer for fastholdelse.

Den fysiske placering på Campus er dels et stærkt signal i forhold til de unge, men også i forhold til at

opbygge nogle gode og smidige overgange til uddannelsessystemet. For den unge er det helt basalt rart

at være sammen andre ”normale” unge i uddannelse.

Med et tæt samarbejde mellem UU-vejledningen, UngePorten, Erhvervsskolen og produktionsskolen

gennemfører flere erhvervsskoleelever deres uddannelse end tidligere. Således er det i dag mindre end

hver femte af erhvervsskoleeleverne, som dropper ud på Campus Bornholm.

derne i ungeindsatsen naturligt taler forskellige

sprog, og med udgangspunkt i hvert sit regelsæt

og profession har forskellige formål, tilgange og

værktøjer, jf. også kapitel 3. Aktørerne understreger,

at det er afgørende, at man sætter fokus på

at styrke og dyrke fælles mål og værdier for ungeindsatsen,

som kan bidrage til at nedbryde de

overvejende kulturelle barrierer mellem ”siloer” i

systemet. Tilsvarende er der med et stigende fokus

på håndholdte indsatser over for den enkelte

behov for at give de professionelle bedre redskaber

til at møde den unge. Det kræver kompetenceudvikling

for vejledere, lærere, kontaktpersoner

mv. at håndtere den unge og den unges familie. For

de unge er det mest essentielle, at de bliver mødt

at professionelle, der vil dem.

Både denne og øvrige analyser på særligt beskæftigelsesområdet

viser, at de kommuner, der performer

bedst i relation til at få unge i uddannelse

og arbejde, peger på den politiske handlekraft som

afgørende. 21 Aktørerne understreger, at politiske

”Der er en stor politisk bevidsthed, og vi har en

særlig ungestrategi i kommunen med fokus på

håndholdte løsninger over de udsatte.

Vi gør det, vi skal, i fællesskab. Vi har en

jurist ansat, der ved noget om lovgivningen

– hvordan kan vi udnytte mulighederne bedst

muligt? Vi investerer i vores medarbejdere, og

vi oplever faktisk ikke barrierer. Vi udnytter

de muligheder, der er. Vores forskellighed skal

blive et bidrag frem for en hindring.”

Forvaltningschef

21 Se fx ”Gør som de bedste, tag styring på beskæftigelsesområdet”,

Deloitte, 2013.


De unge på standby

strategier, medejerskab og naturligvis prioritering

af ressourcer er helt afgørende ift. at sikre en effektfuld

indsats, ligesom mange fremhæver værdien

af et meget tydeligt fokus på effekter og resultater

af indsatsen. Mange påpeger dog også, at

der ift. sidstnævnte område fortsat er et væsentligt

udviklingspotentiale på uddannelsesområdet,

hvor traditionerne for monitorering og effektmåling

er langt mindre udbredt end på beskæftigelsesområdet.

Det gælder både ift. kommunernes

generelle resultater på uddannelsesområdet og

efektmåling ift. konkrete tilbud.

Indsatsen over for den enkelte unge

Aktørerne fra jobcentrene oplever, at en del af de

unge på standby har svært ved, at der stilles krav til

dem, fx om faste mødetidspunkter, og at de unge

skal vejledes grundigt og skal forstå, at de selv har

ansvaret for deres valg. Og så skal de møde konsekvenserne,

når de ikke lever op til kravene.

Uddannelsespålægget fungerer i den henseende

som et godt redskab, der understøtter den unge i

at træffe et uddannelsesvalg ved at skabe en meget

fast ramme omkring afklaringsprocessen. For

de uafklarede unge fremhæver aktørerne i jobcentrene,

at det er afgørende at arbejde med forskellige

former for ”uddannelsesforelagt” vejledning og

afklaring, hvor den unge meget hurtigt kommer ud

i virkeligheden og ”tager skridtet”, som en jobcenterchef

pointerer.

”Vi ved jo godt, at nogle folk er sparket herind.

Men de kommer herind og får nogle rammer

og nogle at snakke med, de påtager sig en

faglig identitet – og det er meget motiverende

for dem. De bliver en del af en gruppe og en

identitet.”

Leder, erhvervsuddannelse

Det er dog en udfordring, at jobcentrets kontakt

med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen

stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene

”slipper” de unge i en periode på cirka én måned

op til uddannelsesstart, og der er således ikke nødvendigvis

nogen støtte fra hverken jobcenter eller

”Det, som præger vores indsats, er jo, at man

ikke skal ud i lange forløb. For det er skolernes

opgave. Man vælger jo heller ikke en uddannelse

for resten af livet. For den her gruppe er

det vigtigt bare at komme i gang og få en form

for uddannelse. Man kan jo blive afklaret,

afklaret, afklaret – men tit er det jo at tage

skridtet.

Mange unge kender ikke erhvervsskolerne. De

kender dem simpelthen ikke. Og så står de her.

Vi laver uddannelsesforelagt undervisning/

aktivering. Man kan starte hver uge. Kommer

du tirsdag, så starter du næste mandag. Forløbet

er delt op i moduler, så man prøver lidt

af hvert. Kom ud på de forskellige skoler. Du

kommer ud på TEC, Niels Brock, SOSU – for at

motivere og udvide de unges horisont. Det har

vi stor succes med.”

Jobcenterchef

UU-center i overgangen og under uddannelsen,

selvom den unge kan være meget udsat for frafald.

Parallelt med behovet for krav og konsekvens i indsatsen

oplever medarbejderne i jobcentrene dog

også, at der er en gruppe af de unge, hvor fx meget

strenge beskæftigelseskrav kan være en hindring

for effektfulde forløb, der kan gøre de unge klar

til uddannelse eller job. Der efterspørges således

langt mere fleksible muligheder, så de unge ikke

presses ud i arbejde eller uddannelse, som de ikke

magter. I stedet for krav om 25 timers beskæftigelse

foreslås fx en opstart med tre timer om dagen,

som langsomt trappes op.

Tilsvarende oplever medarbejdere i både UU- og

jobcentre, at man mangler behandlingsmuligheder

i sundhedssystemet, herunder mere fleksible

muligheder for, at de udsatte unge kan deltage i

forskellige typer af forløb med fokus på personlige

og sociale problematikker, mens de er på kontanthjælp,

uden at de samtidig mødes af et beskæftigelseskrav.

De unge på standby


Nicki: Det der skole, det er ikke lige mig

Nicki er en af de unge på standby. Nicki er 28 år

gammel og bor hos sin far i Københavns Nordvestkvarter.

Han har to påbegyndte uddannelser bag

sig, men føler ikke, at uddannelse er noget for ham.

I 2006 fik han diagnosen angst og har siden været

ude og inde af arbejdsmarkedet. Nicki er i øjeblikket

i gang med et 13 ugers jobprøvningsforløb.

Historik

• Afsluttede 9. klasse

• Påbegyndt teknisk skole i Holbæk – industritekniker

• Aktivering i Holbæk Kommune

• Påbegyndt teknisk skole i Holbæk – lastbilchauffør

• Arbejde på Oslobåden i tre år

• Arbejde på en kirkegård

• Diagnosticeret for angst

• Ude og inde af arbejdsmarkedet

• Arbejde i en spillehal – opsagt, da den lukkede

• Arbejdsløs

• Sygedagpenge – arbejdsprøvning hos HKI

Jeg kan ikke sidde stille

”Det der med at sidde stille en hel dag og se på en

tavle. Det er ikke mig. Jeg vil hellere lave noget. Det

er den samme trummerum – det samme, man hører

på. Det kan jeg ikke i længden. Jeg skal ud og bevæge

mig. Det var derfor, jeg droppede ud.”

Nicki har været i gang med to uddannelser, men er

begge gange droppet ud: ”Efter folkeskolen startede

jeg på industriteknikeruddannelsen, fordi jeg

gerne ville være lokomotivfører. Derfor var det også

perfekt, da jeg fik praktikplads hos DSB. Men efter

praktikken kom skolen. Og det gik ikke.”

Herefter tog Nicki en pause, inden han igen startede

på teknisk skole i Holbæk. Denne gang på lastbilchaufføruddannelsen.

”Der var så også skole, selvfølgelig.

Jeg troede, jeg var blevet mere klar. Det var

jeg ikke. Så jeg droppede rimeligt hurtigt ud og fik i

stedet arbejde på Oslobåden. Siden da har jeg haft

forskellige jobs, fx på en kirkegård og i en spillehal.”

Nicki understreger, at han altid er blevet behandlet

godt i skolen. ”Det var ikke noget med, at jeg ikke

kunne med lærerne eller noget. Ingen problemer.

Det var mig selv, der sagde stop, fordi jeg simpelthen

ikke kunne holde det ud.”

Angst

I 2006 fik Nicki diagnosen angst, og han er i dag i

arbejdsprøvning som en del af hans forløb på sygedagpenge.

Han har siden 2006 været i forskellige

jobs, men siden jobbet på Oslobåden har det ikke

været af længere varighed.

”I dag er jeg hos HKI i elafdelingen to-tre timer om

dagen. Det handler om at prøve grænser af for at

se, hvad jeg kan. Og indtil videre går det godt. De

er søde, og de ved, hvordan folk har det. Jeg er glad

for at være der og har lige bedt om at få sat timetallet

op.”

Arbejdsprøvningsforløbet er formidlet af jobcentret

og varer 13 uger, hvoraf der er 10 uger tilbage.

”Man kan forlænge forløbet, men jeg håber, at jeg

har fundet noget at lave bagefter. Altså et ’rigtigt’

arbejde, hvor jeg tjener penge. Hvor jeg ikke er en

samfundsnasser, som nogle siger. Hvis jeg ikke har

noget arbejde bagefter, skal det forlænges, så jeg

ikke bare skal gå hjemme. Det har jeg gjort længere

tid før. Jeg har været ude og inde af arbejdsmarkedet

siden 2006.”

42


Hvad virker?

Nicki er glad for den hjælp og fleksibilitet, han har

oplevet hos de professionelle omkring ham: ”Jeg

synes, jobcentret har givet mig frie tøjler ift., hvad

andre oplever. Det er ikke noget med at skrive breve

hele tiden. De ved jo, jeg har angst. Der har ikke

været de der problemer, som man hører, nogle har.

Jobcenteret ligger i Skelbækgade – det er et stykke

herfra, men er målrettet unge mellem 25-30 år. Jeg

har sagt, at jeg ikke kan komme derind pga. min

angst. Men det har de accepteret. Vi har så bare

taget møderne over telefonen.”

Fremtiden

Uddannelse er ikke umiddelbart en del af Nickis

fremtidsplan. ”Der er mange, der har forsøgt at få

mig til at prøve med skole og uddannelse. Men jeg

har fortalt dem, at jeg ikke kan med det skole. Det

med at sidde og lytte efter. Man skal koncentrere sig

hele tiden. Der kan man ikke bare tage en pause. Du

er bundet til stolen.”

Nicki ville egentlig gerne være lokomotivarbejder,

men det kræver en håndværksmæssig uddannelse

som maskinfører. ”Jeg ville gerne starte igen, men

den der skole der … Jeg tror ikke, jeg ville kunne

gennemføre det. Skolen skræmmer mig væk. Ellers

havde jeg jo gennemført den.”

Hvis uddannelse skulle være et realistisk scenarie,

skulle indgangsvinklen være et konkret arbejde:

”Måske, hvis man ikke startede med skolen, så ville

det være nemmere. Så tror jeg, at jeg ville kunne

gennemføre det. Det ville være noget andet. Så

vidste jeg jo, at jeg havde jobbet, og man prøvede

faget af samtidig. Det tror jeg helt sikkert ville

hjælpe. Hvis man kunne det, så ville jeg gerne være

anlægsgartner. Noget med udendørsarbejde og noget,

hvor man er for sig selv.”


5 De ufokuserede studenter


De ufokuserede studenter er unge mellem 22 og 30

år, som har gennemført en gymnasial uddannelse,

men som endnu ikke er kommet videre i uddannelsessystemet,

og som heller ikke er i arbejde.

De ufokuserede studenter tæller samlet set ca.

4.100 personer svarende til ca. 2 % af alle unge i

aldersgruppen. Der er altså tale om en relativt lille

gruppe, men beregninger foretaget i forbindelse

med analysen viser, at antallet må forventes at

stige kraftigt i de kommende år, ikke mindst pga.

de unges søgemønstre efter 9. og 10. klasse, hvor

gymnasiet i meget høj grad vælges til, og erhvervsuddannelserne

vælges fra. Hovedstadsregionen

har desuden en særlig udfordring, fordi mange

gymnasialt uddannede flytter til regionen.

Der er en overrepræsentation af kvinder blandt de

ufokuserede studenter (59 %), hvilket bl.a. hænger

sammen med, at flere kvinder tilgår de gymnasiale

uddannelser. Indvandrere og efterkommere er

desuden overrepræsenterede. Set ift. studenter

med andre typer af gymnasiale uddannelser er

studenter med en HF-eksamen overrepræsenterede

i gruppen.

Godt halvdelen af de ufokuserede studenter har

tidligere været i gang med en uddannelse på videregående

(49 %) eller erhvervsfagligt (8 %) niveau,

mens den anden halvdel ikke har forsøgt sig videre

i uddannelsessystemet efter den gymnasiale uddannelse.

22 24 % af de unge var på kontanthjælp

i størstedelen af 2011, mens 26 % var på dagpenge.

Lidt under halvdelen var skiftevis i uddannelse,

arbejde og på overførselsindkomst i 2011. Kun

ganske få af de ufokuserede studenter er på førtidspension

(2 %). Af de unge, som har modtaget

kontanthjælp, er halvdelen i matchgruppe 1 og

den anden halvdel i matchgruppe 2 og 3, hvor man

har problemer ud over ledighed. Samlet set tegner

dette et billede af en relativt ressourcestærk gruppe

set ift. de unge på standby.

Koncentrationen af ufokuserede studenter er større

i byområderne end i landområderne, hvilket

skyldes, at de unge flytter ind til byområderne for

at begynde på videregående uddannelser, men en-

22 Beregnet på baggrund af de 24-årige i målgruppen.

ten aldrig begynder eller falder fra igen. 57 % af de

ufokuserede studenter bor i Københavns Kommune,

7 % bor i Frederiksberg Kommune og 36 % i den

øvrige del af regionen.

De største udfordringer i relation til de ufokuserede

studenter:

• Antallet af ufokuserede studenter er pt. relativt

lavt, men beregninger foretaget ifm. analysen

viser, at antallet må forventes at stige kraftigt i

de kommende år. Ifølge beregningerne vokser

gruppen med alene en studentereksamen med

ca. 25.000 i de kommende år. Fremskrivningerne

viser, at ledigheden i gruppen af unge med

studentereksamen som højest fuldførte uddannelse

tilsvarende vil stige markant.

• Der findes ikke en politisk målsætning om andelen

af unge, der skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det store fokus på 95 %-målsætningen

har gjort aktørerne omkring de unge

– og ikke mindst i det politiske system – målrettede

i forhold til at sikre, at flere unge får en

ungdomsuddannelse. Dette har dog ikke haft

nogen gavnlig effekt for erhvervsuddannelserne,

som har tabt terræn på bekostning af de

gymnasiale uddannelser.

• Blandt hovedstadsregionens unge ses landets

laveste søgning til erhvervsuddannelserne.

De unge har generelt et ringe kendskab til erhvervsuddannelsessystemet

og arbejdsmarkedet,

og de gymnasiale uddannelser fremstår

som det sikre og mest prestigefyldte valg

• UU-centrenes rolle har ændret sig med et skærpet

fokus på de mest udsatte og uafklarede, og

det kan betyde, at den brede gruppe af unge –

og deres forældre – ikke udfordres nok i deres

valg af uddannelse.

• Vejledningssystemet er ikke tilpasset de ufokuserede

studenters behov. Det er en barriere,

at de unge med en gymnasial uddannelse skal

rejse langt for at få uddannelsesvejledning i studievalg.

I praksis betyder det, at de ufokuserede

studenter, der ikke umiddelbart er orienterede

mod videregående uddannelse, ofte vil opleve

at mangle vejledning og støtte – og i mange tilfælde

varetager UU-centrene vejledningen af

de ufokuserede studenter, selvom opgaven ligger

uden for UU-centrenes ansvarsområde.


De ufokuserede studenter


• Skab en regional målsætning om, at 25 % af

en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Dette er en meget ambitiøs

målsætning set ift. de aktuelle fremskrivninger,

men der er behov for en markant politisk målsætning

og omfattende indsats på erhvervsuddannelsesområdet,

hvis man skal hindre yderligere

svækkelse af erhvervsuddannelserne og

dermed uddannelsen af de faglærte, der skal

besætte produktionsarbejdspladser i regionen

i fremtiden. 23 En målsætning kan i sig selv gøre,

at aktørerne omkring de unge – og de unge selv

– får mere fokus på erhvervsuddannelserne.

Region Hovedstaden kan med fordel sætte sig

i spidsen for indsatsen, der bør inddrage både

kommuner, faglige organisationer, virksomheder

og uddannelsesinstitutioner.

de gruppe af gymnasialt uddannede, der ikke

kommer videre i uddannelsessystemet, er der

behov for at gentænke vejledningssystemet

omkring denne gruppe. De unge er ikke nødvendigvis

motiverede til, klar til eller i stand til at

gennemføre en videregående uddannelse. Der

bør derfor sættes fokus på tilrettelæggelsen af

studie- og karrierevejledningen på de gymnasiale

uddannelser og på UU-centrenes vejledningsopgave,

som med fordel kan udstrækkes

til at gælde denne gruppe af unge, uanset alder

og status ift. gennemført uddannelse. Målet må

være, at de unge mest hensigtsmæssigt vejledes

til erhvervskompetencegivende uddannelse

– herunder til erhvervsuddannelserne.

• Opprioriter uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen

(UEA) i grundskolen.

De unge mangler generelt kendskab til

arbejdsmarkedet og mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet.

Erfaringer med praksis i

virksomhederne og på erhvervsuddannelserne

er afgørende for, at disse uddannelser overhovedet

fremstår som en mulighed i de unges

– og deres forældres – bevidsthed. Rammerne

for en styrket indsats på dette område findes

allerede i skolernes UEA-undervisning, hvor aktiviteter

som udvidet brobygning, klasselærerkurser

og forældreorientering kan være med til

at udfordre elevernes uddannelsesvalg.

• Oplys om erhvervsuddannelserne. En stor del

af de unge motiveres af jobsikkerhed og indkomstmuligheder.

Sæt markant fokus på fordelene

ved erhvervsuddannelserne, herunder

at der er væsentlig højere beskæftigelsesfrekvens,

lavere ledighed og højere indkomst ved

at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse end

ved at tage en gymnasial uddannelse uden at

læse videre. Endelig ligger livsindkomsterne for

erhvervsuddannede faktisk højere end en del

videregående uddannelsesgrupper.

• Sæt politisk fokus på systemet omkring de

ufokuserede studenter. Med en stadigt stigen-

23 I uddannelsesprofilen for 2011 var der i hovedstadsregionen 22 % af en

grundskoleårgang, som forventes at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse.

Med den kraftige reduktion i søgningen i 2012 og 2013 vil den aktuelle

andel være helt nede på 17-18 %. De 25 % vil derfor være en betydelig

konsolidering.



Sarah: Jeg passer ikke ind

Sarah er en af de ufokuserede studenter. Sarah har

prøvet mange ting – fem forskellige gymnasiale uddannelser,

højskole, rejser og pålagt uddannelse, inden

hun mødte jobkonsulenten Jesper, som er blevet

en sparringspartner og et anker i det offentlige system.

Historik

• Folkeskole i Roskilde

• Produktionsskole

• Efterskole i 10. klasse

• Påbegyndt STX på Østre Borgerdyd Gymnasium

• Behandlingsforløb på Stolpegård, kontanthjælp

og psykologforløb

• Påbegyndt Frederiksberg HF

• Påbegyndt HF Efterslægten

• Himmelev Gymnasium, HF

• Roskilde Amtsgymnasium, HF – afsluttet

• Uddannelsespålæg – påbegyndt supplerende

matematik

• Rødding Højskole

• Udlandsophold

• Kontanthjælp

• Virksomhedspraktik på cafe

• Deltidsjob i børnehave

Jeg er en følsom sjæl

”Vi har det her store maskineri, der skal køre rundt.

Det er, som om der kun er de her bestemte tandhjul,

der virker. Og hvis du ikke ligner det tandhjul, så kan

du ikke bruges til noget.”

Sarah er 22 år og bor hos sin far i Brøndby. Hun beskriver

sig selv som en følsom sjæl, som har brug for at

tegne, male og meditere. Sarah har efter flere forsøg

gennemført en HF, men har egentlig ikke været særlig

motiveret for uddannelse. Men hun oplever, at der

er et stort pres. Man ”skal” bare have en uddannelse.

46


”Jeg skulle måske have gjort noget andet. Jeg tog

HF, fordi den var kort. Jeg besluttede mig bare for, at

nu ville jeg gennemføre. Og erhvervsuddannelserne

– det var ikke noget for mig.”

Sarah har haft flere rodede perioder i sit liv og beskriver

kriser i familien og problemer med at falde

til som årsagerne til de mange afbrud. ”Jeg startede

på HF en to-tre gange og droppede ud. På Himmelev

fik jeg en kæreste i klassen, og da vi slog op,

var jeg nødt til at droppe ud. Jeg er meget sensitiv

og har haft så svært ved at finde mig til rette. Jeg

kunne ikke få de fag, jeg gerne ville have, der var

mange elever i klassen. Jeg var stadig mærket af de

problemer, vi havde i vores familie. Jeg var for stresset.

Der var ikke plads og tid til mig.”

De professionelle

Sarah har været i kontakt med uddannelses- og beskæftigelsessystemet

mange gange. ”Hjælpen, jeg

har fået fra ’de professionelle’, har været meget,

meget forskellig. Vi er mennesker. Og når jeg kommer

ned i et jobcenter og får et nummer, så bliver

jeg helt … Men jeg er blevet bedre til at håndtere

det.” Sarah fik på et tidspunkt et uddannelsespålæg:

”Jeg kæmpede imod. Men der var ikke noget

at gøre, for jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Og når du

ikke ved, hvad du vil, så skal du bare gøre noget. På

en måde er det en fin ting, så man ikke gror fast.

Men på den anden side ender man med at sige,

fint nok, fuck dig, din idiot, så gør jeg bare sådan

her! Det er systemet på bekostning af mennesket.

Men når du starter på en uddannelse, som du ikke

er motiveret for, så dropper du ud! Det er spild for

os og for uddannelserne. Jeg droppede ud efter et

par måneder.”

Et andet problem, som Sarah peger på, er de skiftende

kontaktpersoner og forholdene på jobcenteret.

”Det er ikke de fedeste arbejdsbetingelser. Tre

fyre på ét kontor. Der sidder to andre og lytter, når

jeg skal fortælle, hvordan jeg har det – og ham den

anden har en på besøg. Så sidder man der og fortæller

om sine mørkeste og inderste hemmeligheder.

Og hele tiden til et nyt menneske, for de kan

ikke finde ud af at skrive det ned og give det videre

til nogen, der så kan hjælpe. Men så mødte jeg min

jobkonsulent Jesper, han var bare skøn. Han så mig

som et menneske og ikke bare et nummer. At du

møder en, der rent faktisk er engageret og bøjer systemet

lidt, så systemet tilpasser sig mennesket og

ikke omvendt. Jesper har været en sparringspartner,

og jeg har haft det fint med at ringe til ham. Det var

et anker. Det har gjort en kæmpe forskel.”

Det, der virker

Det er særligt Jespers interesse og tillid til hende,

Sarah understreger. Men også hendes egen tilgang

har ændret sig. ”Jeg er bare så træt af at uddanne

mig. Jeg skal bare have et job! Jesper har givet mig

noget space, og jeg er kommet i gang med noget,

som jeg selv har startet. Men det handler jo også

om, hvordan man approacher. Hvis du kommer som

en sur teenager, så bliver du også behandlet sådan.

Min indstilling har måske ændret sig. Men hvis du

har noget, du vil, så er der en anden respons, og så

bliver du også behandlet bedre.”

Fremtiden

”Jeg vil gerne være intuitiv coach og healer. Jeg vil

starte min egen praksis. Jeg arbejder for at få lov!

Det er ikke anerkendt. For hvis jeg vil være ingeniør,

så kunne jeg jo bare starte.”


5.1 Hvem er de ufokuserede studenter?

I hovedstadsregionen får ca. 11.000 unge studentereksamen

hvert år. Nogle vælger derefter at

læse videre på universitetet, mens andre finder

et arbejde, rejser, tager et år fri mv. To år efter

studentereksamen er 75 % i gang med en videregående

uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Der er dog en gruppe af studenter, som først efter

en længere årrække påbegynder en videregående

uddannelse, eller som aldrig kommer videre i uddannelsessystemet.

I hovedstadsregionen er der 49.460 personer i alderen

22-30 år, som har en gymnasial uddannelse

som højest fuldførte uddannelse. De har altså studiekompetence,

men de har ikke erhvervskompetence.

Gruppen af unge med en gymnasial uddannelse

som højest fuldførte uddannelse er en relativ ressourcestærk

gruppe. Størstedelen af de unge er således

enten i arbejde eller under uddannelse. For

de unge under 25 år, som kun har en gymnasial uddannelse,

er 95 % enten i uddannelse eller arbejde,

det gælder for 89 % i aldersgruppen 25-27 år og 82

% i aldersgruppen 28-30 år.

Der er også en gruppe af de unge studenter, som

hverken er i arbejde eller under uddannelse – det

er de ufokuserede studenter. Samlet set er det godt

4.100 personer i hovedstadsregionen.

De ufokuserede studenter er karakteriseret ved:

• 32 % er 22-24 år, 34 % er 25-27 år og 33 %

28-30 år.

• 41 % er mænd, og 59 % er kvinder.

• 57 % bor i Københavns Kommune, 7 % bor i

Frederiksberg Kommune og 36 % i den øvrige

del af regionen.



• De fem største grupper af indvandrere/efterkommere

har rødder i Pakistan, Tyrkiet, Irak,

Tyskland og Kina.

I gruppen af ufokuserede studenter er der en overvægt

af kvinder. Ses mere bredt på de studenter,

der ikke umiddelbart går i gang med en videregående

uddannelse, viser en tidligere analyse fra

CeFU en overvægt af mænd. 37 % af de mandlige

studenter i undersøgelsen var ikke i gang med en

videregående uddannelse efter tre år – det samme

var tilfældet for 29 % af de kvindelige studenter.

Størstedelen af disse studenter var dog i beskæftigelse,

mens op mod hver fjerde var startet på en

erhvervsuddannelse. 24

Som det ses i tabel 7 er studenter med en HF-eksamen

overrepræsenterede i gruppen af ufokuserede

studenter (9 %), samtidig er studenter med STX

(-5 %) og HTX (-4 %) underrepræsenterede.

Figur 18. Antallet af unge, der har gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse opdelt ift. alder. 2011.

50.000

40.000

30.000

29.080

20.000

10.000

12.865

7.515

0


22-24 år 25-27 år 28-30 år

24 ”Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet”,

Hutters, C. og Brown, R., 2011.



Figur 19. Andelen af unge med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, som er i beskæftigelse, under uddannelse og

ikke i beskæftigelse eller uddannelse opdelt i aldersgrupperne 22-24, 25-27 og 28-30 år. Pct. 2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

61%

67%

70%

34%

22%

11%

12%

5%

22-24 år 25-27 år 28-30 år

18%

I beskæftigelse Under uddannelse Ikke i beskæftigelse eller under uddannelse


En del af de ufokuserede studenter har haft tilknytning

til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

i perioder af 2011. Det gælder godt halvdelen af

målgruppen. 24 % har derimod været på kontanthjælp

størstedelen af året, mens 2 % er på førtidspension,

og 19 % har været på dagpenge. De unge,

som har modtaget kontanthjælp, er fordelt med

halvdelen i matchgruppe 1 og er dermed i kategorien

”jobklar” og halvdelen i matchgruppe 2 og

3, hvor man har problemer ud over ledighed (dvs.

”indsatsklare” eller ”midlertidigt passive”).

Nogle af de ufokuserede studenter holder pause fra

uddannelse og arbejde, mens andre er droppet ud

af videregående uddannelser og søger at komme

videre med studierne eller finde et arbejde. Flere

har påbegyndt en uddannelse på videregående

niveau, som de ikke har gennemført. Blandt de

24-årige ufokuserede studenter har 43 % været i

gang med en videregående uddannelse inden for

de seneste fire år, 6 % har været i gang med en

erhvervsuddannelse, og 2 % har været i gang med

begge dele. 38 % har slet ikke været i gang med en

uddannelse efter afsluttet STX, HF, HHX, HTX mv.

Mange kommer ikke i gang efter afbrud

En del af de ufokuserede studenter har således været

i gang med en videregående uddannelse, som

de har afbrudt. Er man først faldet fra en videregående

uddannelse, vender få tilbage til uddannelsessystemet

igen. 27 måneder efter afbrud i 2009

er mere end 70 % ikke i gang igen. I 2001 var det 64

%, som ikke var i gang. Andelen, som efter afbrud

fra en videregående uddannelse går i gang med en

erhvervsfaglig uddannelse, ligger konstant på ca.

10 %. Godt 20 % går i gang med en ny videregående

uddannelse.

Tabel 2: De ufokuserede studenter fordelt på gymnasiale uddannelser.

De ufokuserede studenter Fuldførte 2010 Forskel

Antal Procent Antal Procent Procent

STX 2.570 62 % 7.107 67 % -5 %

HF 910 22 % 1.348 13 % 9 %

Studenterkursus 58 1 % 106 1 % 0 %

HHX 475 11 % 1.323 12 % -1 %

HTX 113 3 % 683 6 % -4 %

Adgangskurser 8 0 % 35 0 % 0 %

Samlet 4.134 100 % 10.602 100 %




Tabel 3. Status for personer med gennemført gymnasieuddannelse i Region Hovedstaden målt 27 mdr. efter gennemførelse.

2005 2006 2007 2008 2009

Ikke kommet videre i uddannelsessystemet 26 % 27 % 25 % 22 % 20 %

Erhvervsfaglige uddannelser 12 % 10 % 8 % 7 % 7 %

Korte videregående uddannelser 7 % 7 % 7 % 7 % 8 %

Professionsbachelorer 17 % 17 % 17 % 17 % 18 %

Akademiske bachelorer 39 % 40 % 42 % 46 % 47 %

Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

Antal 8.601 8.652 8.928 9.387 9.936

Kilde: Uni-C.

En hurtig overgang til videre uddannelse reducerer

risikoen for at ende i gruppen af ufokuserede studenter.

Men andelen af unge, der ikke går videre i

uddannelsessystemet efter afsluttet gymnasieuddannelse,

er relativt høj, idet mindst hver femte

unge to år efter, at huen er sat på, ikke er i gang.

Det fremgår af tabel 3. Der er dog sket en nedgang

over tid i andelen af unge, som ikke er kommet videre

i uddannelsessystemet inden for to år – fra 26

% i 2005 til 20 % i 2009.

De gymnasiale uddannelser tilvælges på bekostning

af erhvervsuddannelserne

De gymnasiale uddannelser dominerer fuldstændig

de unges uddannelsesvalg i hovedstadsregionen.

I figur 20 ses det eksempelvis, at 63 % af de

17-årige er i gang med en gymnasial uddannelse,

mens kun 14 % er i gang med en erhvervsuddannelse.

Selvom personer med afsluttet gymnasieuddannelse

klarer sig bedre end de unge uden en ungdomsuddannelse,

kunne deres beskæftigelseschance

med stor sandsynlighed have været lige så

god eller bedre med en afsluttet erhvervsuddannelse.

Fremskrivninger fra AE-Rådet, Dansk Metal, Epinion

m.fl. peger desuden på, at der i 2020 og derefter

Figur 20. Andel, der er i gang med hhv. en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 2011

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30




vil være mangel på personer med erhvervsuddannelse,

kort, mellemlang eller lang videregående

uddannelse og et større overskud af personer med

grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse

(uden erhvervskompetencegivende uddannelse).

Den nyeste fremskrivning fra AE-rådet maj 2013

viser, at studentergruppen i 2020 vil have 18 %

ledighed mod ”kun” 13 % for grundskolegruppen.

Vores beregninger specifikt for hovedstadsregionen

foretaget i forbindelse med denne analyse viser,

at studentergruppen i hovedstadsregionen vil

stige med ca. 25.000 personer alene frem til 2020.

Selv med et gunstigt konjunkturforløb er der risiko

for en stigning i ledigheden, og altså en markant

stigning i andelen af ufokuserede studenter i hovedstadsregionen.

5.3 Hvor bor de?

Figur 21 viser, hvor de ufokuserede studenter bor.

57 % bor i Københavns Kommune, 7 % bor i Frederiksberg

Kommune og 36 % i den øvrige del af

hovedstadsregionen.

På kortet er områderne med den højeste koncentration

af ufokuserede studenter røde og områder

med lavere koncentration grønne.

På kortet ses sammenhængen mellem uddannelsesinstitutionernes

placering og andelen af ufokuserede

studenter. Koncentrationen er således

større i byområderne end i landområderne, hvilket

skyldes de unges mobilitet, idet de flytter ind til byområderne,

hvor uddannelsesdækningen er bedre

på videregående niveau. Andelen er fx lav i yderkommunerne

Halsnæs, Gribskov, hvor der ikke er

videregående uddannelsesinstitutioner, mens den

er høj i København, hvor der er en tæt koncentration

af institutioner. Analysen af mobiliteten i regionen

viser som tidligere nævnt, at de 18-24-årige

med en gymnasial uddannelse er de mest mobile

i regionen.

Undtagelsen for mønstret er fx Dragør og Hørsholm

Kommune, hvor andelen af ufokuserede

studenter er høj på trods af relativ stor afstand

til videregående uddannelsesinstitutioner. Disse

kommuner er karakteriseret ved at have en meget

lav søgning til erhvervsuddannelserne. I Albertslund

og Ballerup er der også en relativ høj andel af

ufokuserede studenter.

Figur 21: De ufokuserede studenter for aldersintervallet 22-30-årige. Kommuneopdelt.2011


På baggrund af de gennemførte analyser er det

ikke muligt at konkludere på betydningen af de unges

forældrebaggrund.


Mange af de ufokuserede studenter er blevet færdige

med en gymnasial uddannelse inden for de

seneste år og er ikke kommet i gang med noget

endnu. En anden stor gruppe har været i gang

med en videregående uddannelse, men er stoppet

uden at fuldføre.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 52 % af de

ufokuserede studenter, at de forventer at gennemføre

en videregående uddannelse. 38 % forventer

det ikke. 25

De ufokuserede studenter ser dog i høj grad uddannelse

som vejen til succes, og kun en tredjedel mener,

at man kan nå langt uden uddannelse. 28 % er

nervøse for, hvordan de skal klare sig i fremtiden.

62 % svarer, at de har brug for, at der er andre, der

”sparker mig i gang”.

25 Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år, som

ikke er i job eller uddannelse.



Som det også gælder for de sene startere og de

unge på standby, er de ufokuserede studenters

uddannelseshistorik præget af mange skift og omvalg.

Både mellem forskellige typer af gymnasiale

uddannelser, erhvervsuddannelser og endelig videregående

uddannelser.

”Jeg begyndte på datalogi og gik der i to år.

Der blev det svært igen. Jeg var også meget

bagud, da jeg startede. Jeg var på ferie og

havde ikke planlagt starten. Jeg viste ikke,

hvordan planen var. Så det gik ikke så godt.

Jeg havde forventet, at der ville gå lang tid,

før skoleåret ville starte. Det var ikke, fordi jeg

var doven eller noget. Jeg tog et år om. Der

gik det lidt bedre. Men det var ikke nok til, at

jeg kunne få lov at fortsætte. Jeg fik ikke nok

ECTS-point.

Jeg har tænkt mig at læse Nanoscience. Det

var meningen, at jeg skulle have gjort det i år,

men der er sket en masse ting. Såsom at jeg

manglede nogle fag, Fysik B. Jeg var selvfølgelig

klar over det, men det var midt i skoleåret,

så jeg var bagud, derfor måtte jeg vente til

sommerkursus. Så jeg ventede et halvt år. Jeg

tilmeldte mig på Zahles Gymnasium, men jeg

fik et optagelsesbrev hurtigere end forventet.

Så da jeg opdagede det, var det gået i gang.

Så var jeg meget bagud igen. Så blev jeg nødt

til at melde mig ud efter en uge. Så fik jeg at

vide, at der ville starte et sommerkursus på

DTU. Men problemet var, at der var for langt.

Jeg havde svært ved at dukke op til tiden om

morgenen. Der var for langt derud. Så blev jeg

nødt til at melde mig ud.”

Ahmed, 26 år

De unges fortællinger illustrerer, at mange ting kan

komme på tværs – der opstår praktiske forhindringer,

man kommer bagud, det sociale fungerer ikke,

eller begivenheder i familien gør, at det er svært

at fastholde motivationen for uddannelse. Tendensen

er, at det har været svært for de unge at

gennemføre den gymnasiale uddannelse, men de

unge understreger, at ”jeg ville bare gennemføre”,

eller at ”jeg skulle bevise over for mig selv, at jeg

kunne gennemføre”. Den gymnasiale uddannelse

har trods alt forekommet som det ”bedste valg”,

fordi den unge ikke har kunnet se sig selv på andre

uddannelser – og måske har været i gang med andre

– ofte erhvervsuddannelser, som i hvert fald

”ikke lige var mig”.

De gymnasiale uddannelser dominerer uddannelsesvalget

Det generelle billede i regionen er da også, at de

gymnasiale uddannelser fuldstændig dominerer

de unges uddannelsesvalg. Af alle ansøgere til

ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse i 2013

har kun 13 % søgt en erhvervsuddannelse. 80 %

har søgt en af de fire gymnasiale uddannelser. På

landsplan har 19 % søgt en erhvervsuddannelse,

og regionen har dermed landets laveste andel af

ansøgere til erhvervsuddannelserne.

”Jeg skulle måske have gjort noget andet.

Jeg tog HF, fordi den var kort. Jeg besluttede

mig bare for, at nu ville jeg gennemføre. Og

erhvervsuddannelserne – det var ikke noget

for mig.”

Sarah, 22 år

Forklaringerne på den faldende søgning til erhvervsuddannelserne

er komplekse. Det er meget

tydeligt i de kvalitative interviews, at de ufokuserede

studenter oplever erhvervsuddannelserne som

mindre attraktive end de gymnasiale uddannelser.

De unges fortællinger illustrerer dog også, at dette

i vid udstrækning relaterer sig til manglende kendskab

til mulighederne på erhvervsuddannelsesområdet

og det konkrete indhold i uddannelserne.

Tendensen i de kvalitative interviews er parallelt

hertil, at de unge, der har været i gang med en erhvervsuddannelse,

begrunder det med erfaringer

fra familie eller venner eller fra praktikforløb i regi

af UU-center eller jobcenter.

Endelig viser de kvalitative interviews, at manglen

på praktikpladser og krisens underliggende trussel

om arbejdsløshed betyder meget for de unge – på

tværs af alder og målgrupper – der har overvejet

en erhvervsuddannelse. Dette skyldes ikke mindst,

at jobsikkerhed er en vigtig motivationsfaktor, hvilket

også afspejles i spørgeskemaundersøgelsen.

Set på tværs af alder og erfaringer i uddannelsessystemet

viser spørgeskemaundersøgelsen des-



uden tre overordnede typer af motivationer. ”De

målrettede” lægger særlig stor vægt på at vælge

den uddannelse, der giver den bedste løn. De to

øvrige grupper kan kaldes ”De selvrealiserende

udrettere” og ”De selvrealiserende hjælpere”.

Begge grupper lægger stor vægt på at vælge den

uddannelse, som interesserer dem mest, og mindre

vægt på at komme til at tjene penge. Forskellen

er, at de selvrealiserende hjælpere motiveres

ved at hjælpe andre, mens de selvrealiserende udrettere

motiveres af muligheden for at blive selvstændig.

De ufokuserede studenters holdning til job og uddannelse

adskiller sig på nogle punkter fra de øvrige

ungemålgrupper - De sene startere og de unge

på standby. De lægger eksempelvis stor vægt på,

at vælge en uddannelse, som giver dem mulighed

for at udvikle sig selv som menneske. Der er ligeledes

er stor andel, som mener, at der mangler uddannelser,

hvor man i højere grad kan udnytte ens

kreative og innovative evner. De unges motivation

uddybes i afsnit 6.3.

5.5 Systemet omkring de ufokuserede studenter

Uddannelsesvejledningen af de unge med en gymnasial

uddannelse varetages af studievalgscentrene,

som findes i hver region. Desuden møder

jobcentrene de ufokuserede studenter, når de søger

om kontanthjælp. UU-centrene spiller således

i princippet ingen rolle for de unge, som har gennemført

en gymnasial uddannelse.

Flere ledere og medarbejdere fra UU-centrene

pointerer dog, at man er begyndt at samarbejde

mere og mere med jobcentrene om målgruppen,

”fordi det virker absurd, at vi ikke gør det”, som

en UU-leder understreger. Særligt i de kommuner,

hvor man har et tæt samarbejde mellem UU-centret

og jobcentret, er det naturligt, at UU-vejlederne

spiller en rolle i vejledningen af de ufokuserede

studenter, der søger kontanthjælp.

UU-centrene møder også de studenter, der selv

opsøger UU-centret, og lægger meget vægt på at

”gribe de unge, når de er der”. Ofte vejledes de

unge på trods af, at de ikke hører under UU-centret,

da vejlederne oplever, at der simpelthen er

for langt – både fysisk og mentalt – til studievalgscentrene.

Her er UU-centrenes lokale forankring

helt afgørende, fordi man ”kender” de unge.

”De står jo også hernede, fordi de er lokale.

Det er jo svært at sende dem ind til byen og

bare sige: find studievalg derinde. Det gælder

især de unge, som er et godt stykke fra at

kunne klare sig. Så er der laaaang vej ind til

København.

Det er vigtigt, at man griber dem, når de er

der. Vi inviterer dem indenfor, hører på dem

og giver dem lidt varme. Og klæder dem på

til, at de kan komme ”ind til byen” – så de kan

kontakte de rigtige.”

UU-leder

I Studievalg er man også meget opmærksom på,

at man ikke når de ufokuserede studenter med

vejledningsindsatsen, som den ser ud i dag. Det

gælder vejledningen om videregående uddannelse

på de gymnasiale uddannelser, hvor oplevelsen

hos Studievalg er, at de unge, der er i risiko for at

ende i gruppen af ufokuserede studenter, slet ikke

orienterer sig mod videregående uddannelse. Og

det gælder i den åbne, anonyme vejledning, hvor

Fakta om systemet omkring de ufokuserede studenter

• Studievalg varetager vejledningen til videregående uddannelser på de gymnasiale uddannelser og

vejledningen af unge, der har gennemført en studiekompetencegivende uddannelse.

• På de syv regionale vejledningscentre i Danmark kan man få åben, anonym vejledning om alle

landets videregående uddannelser og ideer til at vælge uddannelse.

• UU-centrene har ingen rolle, efter den unge er fyldt 25 år, og når den unge har gennemført en

ungdomsuddannelse.

• Jobcentrene møder de ufokuserede studenter, hvis de søger om kontanthjælp.



de ufokuserede studenter i meget begrænset omfang

selv opsøger vejledning, efter den gymnasiale

uddannelse er gennemført. ”Vi møder dem simpelthen

ikke”, som en medarbejder fra ledelsen i

Studievalg pointerer.

”Vi når ikke den gruppe med den vejledning, vi

har i dag. Der skal noget særligt til. Ikke mere

af det samme. Det kræver nytænkning - og

ressourcer! En helt anden form for vejledning,

som kan vække de unges motivation. Vi skal

fx have praksis og karrierevalg meget mere i

fokus på de gymnasiale uddannelser.”

Ledelsen Studievalg

Fra Studievalgs side understreger man, at en fremadrettet

vejledningsindsats ift. gruppen af ufokuserede

studenter må gentænkes radikalt, og at

man primært bør have fokus på undervisningen og

vejledningen på de gymnasiale uddannelser, hvor

langt mere fokus på praksis og karrierevalg vil kunne

vække disse elevers motivation for særligt de

kortere videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelserne i krise

Både i UU-centrene og på erhvervsuddannelserne

påpeger man, at UU-centrenes rolle har ændret

sig – med skærpet fokus på de mest udsatte unge

og ungevejledningen. Det kan medvirke til, at den

brede gruppe af elever i grundskolen ikke udfordres

nok i forhold til deres valg af gymnasiale uddannelser.

I en kommune som Dragør, der har den højeste

andel ufokuserede studenter i regionen, pointerer

UU-lederen eksempelvis, at valget af gymnasiet er

en fasttømret tradition og ikke et valg. Også for de

elever, som ikke rent fagligt vil være i stand til at

gennemføre en gymnasial uddannelse. Det kræver

derfor en massiv vejledningsindsats og ikke mindst

dialog med forældrene til den unge, hvis man skal

påvirke uddannelsesvalget.

På Vestegnen fremhæver både medarbejdere fra

UU-centre og uddannelsesinstitutioner, at indvandrere

og efterkommere i særlig høj grad ser de

gymnasiale uddannelser som ”det eneste rigtige

valg”, hvilket skyldes manglende anerkendelse

af erhvervsuddannelserne, men også et generelt

manglende kendskab til erhvervsuddannelsessystemet.

Man oplever dog, at det i praksis ofte er

små ting, der kan have meget stor betydning for

de unges syn på erhvervsuddannelserne. Fx fremhæves

det, at både tv-udsendelser og lokale (også

tilfældige) rollemodeller kan påvirke søgningen til

et fag markant, ligesom særlige indsatser som fx

besøg på erhvervsuddannelser på grundskolens 7.

og 8. klassetrin faktisk har effekt på de unges uddannelsesvalg.

”De etniske piger kan man sælge tandlægeklinik-uddannelsen

til. Man går i hvide kitler,

i ”rene” pigeklasser og kommer ind og deler

lokaler med andre på Panum – og så går de jo

lige pludseligt på universitet. Det kan sælges

til forældrene. Det er jo lidt en løgn – for de

bliver jo ikke tandlæger. Men det vil forældrene

jo gerne fortælle videre.”

Leder på erhvervsuddannelse

Både uddannelsesinstitutioner og UU-centre i

hele regionen fremhæver generelt, at skolernes

Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

(UEA) bør spille en væsentlig større rolle i

grundskolen fremadrettet. Aktørerne fremhæver

ikke mindst UEA-undervisningen, fordi man her

har en allerede etableret indgangsvinkel i forhold

til at sikre et praksiselement i de obligatoriske fag

i skolen fx i form af samspil med virksomheder og

uddannelser.

En tidligere analyse af UEA-undervisningen viser

dog, at der generelt mangler en bevidsthed på

skolerne om sammenhængen mellem folkeskolens

formålsparagraf, UEA-undervisning og udskolings-

og vejledningsaktiviteter. UEA prioriteres i

begrænset omfang af skolelederne, og indsatsen

er derfor meget afhængig af den enkelte lærers

engagement og kompetencer. 26

”De kommer herud i 8. klasse, og de er overraskede

over, at vi har vinduer. De har simpelthen

en forestilling om, at teknisk skole ikke har

vinduer, men at det bare er fabrikshaller.”

Leder på erhvervsuddannelse

26 Kortlægning af UEA-undervisningen i folkeskolen, Pluss, Epinion, CeFU,

2012.



Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i UU:Center Syd

UU:Center Syd har iværksat en række indsatser, som blandt andet har til formål at øge søgningen til

erhvervsuddannelserne:

• 1. september gennemgår vejlederne de unges uddannelsesparathed og sender herefter en række

umiddelbart ikke-parate unge i forløb, hvor de kan afprøve sig selv. De unge prøver at gå på gymnasium

fra kl. 15-17 én gang om ugen i syv uger, hvor de får undervisning. Herefter er det gymnasielæreren,

som giver den unge – og forældrene – feedback og fortæller, om den unge er klar til

gymnasiet. Dermed får de forældre, der har ambitioner om, at deres barn skal gå gymnasievejen,

også et ”wake-up-call” efter mødet med praksis.

• Opprioritering af UEA-undervisning i form af klasselærerkurser, forældreorientering og brobygning

skaber mere realistiske uddannelsesvalg.

• Et forsøg med særlige besøg på erhvervsuddannelserne for 7. klasserne (i alt 627 elever) resulterede

i, at dobbelt så mange efterfølgende søgte en erhvervsuddannelse.



Oula: Jeg vil gerne arbejde med mennesker

Oula har indtil for nylig været en af de ufokuserede

studenter. Men nu er hun begyndt på Den Sociale

Højskole. Hun er 24 år gammel og bor i en lejlighed

i Brøndby Strand sammen med sin datter.

Historik:

• Folkeskole i Brøndby

• Påbegyndt SOSU-grundforløb – afsluttet

• 6 måneders pause

• Påbegyndt HG på handelsskole – uafsluttet

• Påbegyndt HF – afsluttet

• Arbejdet til og fra i halvandet år efter HF

• Netop startet på Den Sociale Højskole

SOSU-skolen var ikke som forventet

”I mit skifte fik jeg ikke vejledning – hverken fra

forældre eller vejledere. Jeg endte så også med at

stoppe lige før eksamenerne. Jeg skulle ikke bruge

det til noget alligevel.”

Efter folkeskolen startede Oula på grundforløbet

på SOSU-skolen. Men det viste sig at være for let

fagligt og i det hele taget slet ikke som forventet.

”Da jeg stoppede med folkeskolen, mente studievejlederen

ikke, at jeg var klar til gymnasium. Derfor

måtte jeg finde på noget andet. Så tog jeg SOSU.

Men her undrede læreren sig over studievejlederen.

Jeg fik 13 i alt, jeg kom op i. Men det var ikke mig.

På uddannelsen var vi i praktik, men jeg kunne ikke

klare det på det tidspunkt. Det kom bag på mig de

ting, man skulle, så jeg stoppede.”

56


”Jeg ved ikke, hvorfor jeg startede”

”Uddannelsesvejlederne kontaktede mig efter

grundforløbet, fordi der var gået seks måneder, fra

jeg var stoppet. Her var jeg 17 år. Jeg blev indkaldt

til møde for at høre, hvad jeg kunne tænke mig. De

kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der passede. Her

fandt vi så ud af, at handelsskole var det rigtige. Jeg

ved ikke, hvorfor jeg startede. Jeg modtog ingen vejledning

om det og vidste ikke helt, hvad det var. Jeg

endte så med at stoppe lige før eksamenerne, fordi

jeg var gravid. Det var alligevel ikke det, jeg ville,

så jeg tænkte, hvorfor skulle jeg gøre det færdigt?”

Arbejde med mennesker

”Min drøm er at arbejde med mennesker. Arbejdet

som SOSU-assistent var ikke mig, derfor tænkte jeg,

at hvis jeg læser medicin, kan jeg undgå nogle af

de opgaver SOSU’erne og sygeplejerskerne laver.

Det var derfor, jeg endte med at læse HF. HF var

den første uddannelse, jeg tog, uden der var nogen,

som ringede og sagde, jeg skulle gøre det. Det var

udelukkende, fordi jeg havde lyst, fordi det gav mig

nogle flere muligheder bagefter. Så kunne jeg i højere

grad selv vælge, hvad jeg ville være. At jeg så

alligevel valgte socialrådgiveruddannelsen frem for

medicin, er pga. min mor. Hun har været alvorligt

syg i fem år, så rent psykisk er jeg begyndt at hade

at være på et hospital og se syge mennesker. Jeg

kan ikke holde det ud, derfor duer medicinstudiet

ikke. Jeg er hele tiden ind og ud på sygehuset.”

Afslag på optagelse

Oula skulle være startet på socialrådgiverskolen i

2012. Men først nåede papirerne ikke frem til tiden,

og bagefter blev hendes mors sygdom forværret, og

starten måtte udskydes endnu en gang. Da hun søgte

ind for tredje gang, blev hun afvist pga. hendes

karakter i skriftlig engelsk. ”Som socialrådgiver skal

jeg jo ikke sidde og skrive engelsk? En borger vil jo

ikke kikke på din grammatik og endelser? Så jeg

endte med at ringe til dem og sige, at jeg var blevet

optaget en gang før, og hvis de ikke optog mig,

så mistede de den bedste socialrådgiver i Danmark.

Kik på mine karakterer – de er alle sammen gode,

og jeg har været inden for Røde Kors! Den endte de

så med at købe, så til sidst accepterede de mig. Det

handler om at vise noget selvtillid.”

Hvad virker?

”I mit tilfælde var systemet fleksibelt. Jeg blev optaget,

til trods for at jeg manglede at bestå skriftlig

engelsk. Men jeg synes, det er synd, at uddannelsessystemet

er så stift. Nogle er gode til noget, andre

gode til noget andet. Det gør det rigtig svært

for mange, at de ikke får muligheden for at vælge

en uddannelse, fordi de ikke er gode til ét fag, som

ikke har nogen relevans overhovedet. I stedet kunne

man fokusere på at blive dygtigere og klogere,

hvis man bruger tiden på de relevante ting, som var

målrettet den uddannelse, man gerne ville tage.

Hvis man gerne vil have, at så mange uddanner sig

i Danmark, skal man kikke på de krav, man sætter,

for at starte på uddannelserne. De er i mange tilfælde

irrelevante og begrænsende.”

Fremtiden

Oulas drøm er at arbejde med mennesker, og efter

en turbulent optagelsesperiode kan den drøm blive

til virkelighed, når hun om tre et halvt år forhåbentlig

færdiggør studiet på Den Sociale Højskole.


6 Frafald og omvalg


Vejen gennem uddannelsessystemet er lang. Langt

de fleste unge går faktisk i gang med en uddannelse

efter grundskolen. Kun et par procent har aldrig

været i gang. Men frafaldet, ikke mindst på de erhvervsfaglige

uddannelser, er meget stort. Drengene

har et større frafald end pigerne, og særligt

de drenge, som er efterkommere af indvandrere,

har et stort frafald.

Andelen af afbrydere på de gymnasiale uddannelser

i hovedstadsregionen varierer fra ca. 15 % på

STX til 25 % på HF og HTX. På de erhvervsfaglige

uddannelser afbryder ca. 30 % på grundforløbene

og ca. 25 % på hovedforløbene – særligt i forbindelse

med manglende praktikplads.

Frafald og omvalg er problemstillinger, som går

på tværs af de tre unge-målgrupper. En mindre

del af de sene startere har allerede forsøgt sig på

en ungdomsuddannelse uden held, mens størstedelen

gennem forberedende tilbud mv. prøver at

blive mere afklarede om deres uddannelsesvalg

og styrke eventuelle faglige, personlige og sociale

svagheder. De sene startere har dog alt andet

lige en større risiko for senere i livet at frafalde en

uddannelse. Halvdelen af de unge på standby har

været i gang med en eller flere uddannelser – særligt

erhvervsuddannelser – men er faldet fra. De

ufokuserede studenter kan ligeledes have været i

gang med en eller flere ungdomsuddannelser, og

godt halvdelen har efter studentereksamen været

i gang med en uddannelse på videregående (49 %)

eller erhvervsfagligt (8 %) niveau.

De største udfordringer i relation til frafald og

omvalg:

• De unges lange vej gennem uddannelsessystemet

er en samfundsmæssig udfordring. Frafald

og omvalg giver et ekstraordinært tidsforbrug,

som i hovedstadsregionen løber op i mindst

20.000 årsværk årligt.

• 50 % af de unge, der afbryder en gymnasial uddannelse,

er over to år efter stadig ikke vendt

tilbage til uddannelsessystemet. Det gælder

hele 64 % af de unge, der afbryder en erhvervsuddannelse,

svarende til, at kun 4 ud af 10 kommer

videre i det ordinære uddannelsessystem

efter to år.

• De unge mangler valgkompetence og har et

stort behov for at prøve uddannelserne af i

praksis. Og dette i en udstrækning, så fx grundforløbene

for nogle unge i højere grad opleves

som ”noget, man kan prøve af” frem for et endegyldigt

valg.

• Frafald og omvalg giver nederlag og skaber pauser

– også ufrivillige – hvor den unge er særlig

udsat, og hvor det er vanskeligt for den unge at

bibeholde motivationen. Finder den unge ikke

en praktikplads, øges både frafald og omvalg.


• Indfør et afklarende år på erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesvalget hænger tæt sammen

med de unges identitetsprocesser, og omvalg

vil altid være et vilkår. Men de unges manglende

kendskab til erhvervsuddannelserne koblet

med behovet for at afprøve uddannelserne i

praksis og ambitionen om at finde ”den rigtige

uddannelse” er en stor udfordring for erhvervsuddannelserne

og for samfundet. Et bredere introforløb

på erhvervsuddannelserne, eventuelt

med efterfølgende stopprøve, vil kunne bidrage

med både afklaring, faglig opkvalificering og en

fast social ramme om uddannelsen, der vil kunne

styrke de uafklarede unges endelige valg af

retning.

• Sæt fokus på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne,

UU- og jobcentre på det relationelle

og helt lavpraktiske niveau. I mange

kommuner har man arbejdet med træffetider

for både UU-vejledere og jobcentermedarbejdere

på uddannelsesinstitutionerne. Erfaringen

viser dog, at det ikke er træffetiden, men de

tætte relationer mellem medarbejderne og den

fælles forståelse af, hvilke oplysninger om den

unge der skal videre i systemet hvornår, der er

afgørende.

• Skab et uddannelsessystem, der ikke slipper

den unge ifm. afbrud og omvalg. Hvad der

forekommer som kort tid i et ”system-perspektiv”,

kan være lang tid for den unge, som hurtigt

kan miste motivationen. Den hurtige indsats


Motivation, fravalg og omvalg

over for den enkelte unge er derfor helt afgørende.

Sæt fokus på og udbred erfaringerne fra

et initiativ som ”Garantiskolen”. Kernen i konceptet

er, at uddannelsesinstitutionerne, herunder

produktionsskolerne, samarbejder om

frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i

uddannelsessystemet. Ambitionen er at skabe

et system på tværs af aktører, hvor ingen slipper

den unge, før en anden har taget fat. Her

kan Region Hovedstaden med fordel spille en

faciliterende rolle.



6.2 Der går ikke en lige vej

For mange unge tager det tid at finde den rette hylde.

En del af denne proces involverer ofte et eller

flere omvalg. Omvalg kan give et ekstraordinært

tidsforbrug, men bliver de unge færdige på den

uddannelse, som tilvælges, er det en ’formildende

omstændighed’. Heldigvis er langt de fleste, som

afbryder en uddannelse, blot omvælgere eller studieskiftere.

Frafaldet er dog et stort uddannelsespolitisk

og samfundsmæssigt problem. 27

Andelen af afbrydere på de gymnasiale uddannelser

i hovedstadsregionen varierer fra ca. 15 % på

STX til 25 % på HF og HTX. På de erhvervsfaglige

uddannelser afbryder ca. 30 % på grundforløbene

og ca. 25 % på hovedforløb – særligt pga. manglende

praktikplads.

Godt 1.600 unge afbrød en gymnasial uddannelse

i hovedstadsregionen i 2009. 50 % af afbryderne

er efter 27 måneder ikke vendt tilbage til uddannelsessystemet

jf. figur 22. De har typisk fundet

beskæftigelse, men nogle er dog ledige eller uden

for arbejdsstyrken. De øvrige 50 % er omvælgere.

Flertallet af omvælgerne går til de erhvervsfaglige

uddannelser (svarende til 28 % af afbryderne),

mens 11 % starter på en gymnasial uddannelse

igen.

Godt 5.000 unge afbrød en faglig uddannelse i hovedstadsregionen

i 2009. 64 % af disse afbrydere

er 27. måneder efter afbruddet ikke kommet i gang

med anden uddannelse. 12 % er i gang med en ny

erhvervsfaglig uddannelse, 10 % er i gang med en

gymnasialuddannelse, 6 % er i gang med forberedende

aktiviteter, og den sidste del er i gang med

en videregående uddannelse.

På de erhvervsfaglige uddannelser afbryder ca. 30

% på grundforløbene og ca. 25 % på hovedforløb

– særligt i forbindelse med manglende praktikplads.

28

Figur 23 illustrerer den lange vej gennem uddannelsessystemet

som følge af sabbatperiode, omvalg,

dobbeltuddannelse mv. Dette illustreres ved

udviklingen i andelen, som er i gang med en uddannelse

i hovedstadsregionen.

En meget høj andel af ungdomsårgangene er i gang

med en uddannelse i hovedstadsregionen. Blandt

de 15-årige er det næsten 100 %. Blandt de 18-årige

er det 82 %. Fra det 18. til det 19. år sker et betydeligt

fald, idet kun 55 % af de 19-årige er under

uddannelse. På dette tidspunkt er mange allerede

færdige med gymnasiet, og en del holder derfor et

sabbatår. Blandt de 22- og 23-årige stiger andelen,

Figur 22: Frafald og omvalg på erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser. Status 27 mdr. efter afbrudt uddannelse i 2009.

27 mdr. efter afbrudt gymnasial udd. 27 mdr. efter afbrudt erhvervsfaglig udd.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

64%

50%

6%

28%

6%

11% 10% 12%

1% 2% 3% 4% 1% 2%

Ikke kommet videre i

uddannelsessystemet

Forberedende

uddannelser mv.

Gymnasiale

uddannelser

Erhvervsfaglige

uddannelser

Korte videregående

uddannelser

Professionsbachelorer

Akademisk bachelor

Kilde: Uni-C.

27 Se også ”Der går ikke en lige vej”, Kubix 2011.

28 Børne- og Undervisningsministeriets databank.



Figur 23. Udvikling i andelen af en årgang i forhold til højest fuldførte uddannelse for hvert et-års-interval i aldersgruppen 15-30 år

bosiddende i hovedstadsregionen. 2011.

100% 94%

88%

90%

82%

80%

70%

55%

58%

61% 61%

56%

60%

51%

51%

50%

43%

40%

35%

27%

30%

21%

16%

20%

10%

0%

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Alder


som er under uddannelse til 61 %. Herefter falder

andelen gradvist til 16 % for de 30-årige.

6.3 Motivation betyder alt

De unges personlige historier illustrerer med al tydelighed,

at afbrud og omvalg på mange måder er

et vilkår og en del af de unges identitetsproces.

De kvalitative interviews viser, at alle tre målgrupper

i analysen er meget bevidste om betydningen

af motivation. De unge fremhæver, at de ikke kan

”presses” til at gennemføre en uddannelse, hvis

de ikke er motiverede for det, og oplever, at uddannelsen

er ”det rigtige”. Samme tendens ses i

spørgeskemaundersøgelsen, hvor 34 % af de unge

mellem 15 og 30 år svarer, at årsagen til, at de ikke

har gennemført en uddannelse, er, at de ikke har

fundet den rigtige uddannelse endnu. Dette er

dermed den mest udbredte årsag til manglende

uddannelse blandt de unge.

De unge lægger i meget høj grad vægt på at vælge

den uddannelse, der interesserer dem mest. Dette

afspejles tydeligt i både de kvalitative interviews

og analysens spørgeskemaundersøgelse. 97 % af

de unge mellem 15 og 30 år svarer således, at ”det

er vigtigt for mig at vælge den uddannelse, der interesserer

mig mest” – med meget begrænsede

forskelle mellem aldersgrupperne.

De unges motivation for uddannelse kan dog

også godt handle om jobsikkerhed. Alle tre målgrupper

oplever, at tryghed og stabilitet i jobbet

er vigtigt. Tendensen er, at disse forhold betyder

mere og mere, jo ældre den unge bliver. Blandt de

15-18-årige er der således 87 %, der er enige i, at

tryghed og stabilitet i jobbet er vigtigt for dem,

mens det gælder 97 % af de unge mellem 25 og 30

år. Tilsvarende er der en meget stor del af de unge,

”Jeg tog grundforløbet på SOSU, men det var

ikke mig. På uddannelsen var vi i praktik, men

jeg kunne ikke klare det på det tidspunkt. Det

kom bag på mig de ting, man skulle.

Uddannelsesvejlederne kontaktede mig efter

grundforløbet, fordi der var gået seks måneder,

fra jeg var stoppet. Her var jeg 17 år. Jeg

blev indkaldt til møde for at høre, hvad jeg

kunne tænke mig. De kunne ikke rigtig finde

ud af, hvad der passede. Her fandt vi så ud af,

at handelsskole var det rigtige. Jeg ved ikke,

hvorfor jeg startede. Jeg vidste ikke helt, hvad

det var. Jeg endte så med at stoppe lige før

eksamenerne, fordi jeg var gravid. Det var alligevel

ikke det, jeg ville, så jeg tænkte, hvorfor

skulle jeg gøre det færdigt?”

Oula, 24 år



der svarer, at de ville vælge ”den uddannelse, der

giver mig den største sikkerhed for et godt job på

længere sigt”. Det gælder 67 % af de 15-18-årige,

71 % af de 18-24-årige og 80 % af de 25-30-årige.

Overordnet set viser der sig desuden tre forskellige

typer af motivationer, som er uafhængige af køn,

alder og erfaringer i uddannelsessystemet. Der

er altså tale om helt grundlæggende holdninger

gældende for alle tre målgrupper i analysen. Disse

typer af motivation for uddannelse og arbejde kan

danne grundlag for en opdeling af de unge i tre underkategorier.

En gruppe af de unge (”De målrettede”) adskiller

sig ved at lægge særlig stor vægt på at vælge den

uddannelse, der giver den bedste løn. 91 % af de

målrettede unge svarer dette imod kun 20 % af de

øvrige unge. De målrettede er også parate til at gå

på kompromis ved ikke nødvendigvis at vælge den

uddannelse, som fører til et spændende job, men i

stedet tage den med udsigt til den største løn. Således

svarer blot 7 %, at de er helt enige i, at det

er vigtigere at få et spændende job end at tjene

mange penge. Til sammenligning er 55 % af de øvrige

unge helt enige i dette udsagn. De målrettede

lægger også stor vægt på at kunne bruge deres uddannelse

i praksis – og det er faktisk en gennemgående

tendens for alle de unge i undersøgelsen.

De to øvrige grupper kan kaldes ”de selvrealiserende

udrettere” og ”de selvrealiserende hjælpere”.

De to grupper ligner hinanden meget. Begge grupper

lægger stor vægt på at vælge den uddannelse,

som interesserer dem mest, og mindre vægt på at

komme til at tjene penge. Forskellen er, at de selvrealiserende

hjælpere motiveres ved at hjælpe andre,

mens de selvrealiserende udrettere motiveres

af muligheden for at blive selvstændig. De selvrealiserede

hjælpere vil således vælge en uddannelse,

som giver mulighed for at hjælpe andre mennesker

og gøre en forskel. Men de lægger også stor vægt

på deres egen personlige udvikling. De selvrealiserende

udrettere finder omvendt ikke nogen motivation

i at kunne hjælpe andre, men mange kunne

derimod godt tænke sig at være selvstændige.

6.4 Er omvalg et vilkår?

Med uddannelsesparathedsvurderingen, pligten

til at overholde uddannelsesplanen og uddannelsespålægget

er presset om at skulle tage en uddannelse

vokset. Både de unges egne fortællinger

og aktørernes vurderinger tyder på, at en stigende

andel begynder på ungdomsuddannelserne uden

at være afklaret om motivation og forventninger

til uddannelsen – herunder både det konkrete indhold

i uddannelserne (hvad består uddannelsen i?

Interesserer det mig egentlig?) og jobmuligheder

på sigt.

På SOSU C i Brøndby har man oplevet stigende

frafald på grundforløbet over de seneste år og har

derfor undersøgt frafaldsårsagerne. Den største

frafaldsårsag blandt de 15-19-årige er, at eleverne

bliver afklarede om, at uddannelsen ikke er det rette

valg for dem. 29 På erhvervsuddannelsernes merkantile

område viser en undersøgelse endvidere,

at mere end hver tredje studerende er i tvivl, om

de har valgt den rigtige retning, hvilket er næsten

dobbelt så mange tvivlere som på de øvrige retninger.

30

I interviewene med de unge er det en gennemgående

tendens, at de unge har et stort behov for

at prøve uddannelserne af i praksis. Praktikforløb

og andre virksomhedsrettede tilbud fremhæves, jf.

også kapitel 4, som helt afgørende for afklaring og

motivation. Men der viser sig i forlængelse heraf

også en tendens til, at grundforløb på erhvervsuddannelserne

opleves som ”noget, man kan prøve

af” frem for et endegyldigt valg.

De unges manglende kendskab til erhvervsuddannelserne

koblet med behovet for at afprøve uddannelserne

i praksis og ambitionen om at finde

”den rigtige uddannelse” er en stor udfordring for

erhvervsuddannelserne, der bruger mange ressourcer

på unge, som ender med at falde fra eller

vælge om. Registeranalysen viser desuden, at

mange af de unge, som afbryder et erhvervsfagligt

grundforløb, reelt har svært ved at komme videre

i uddannelsessystemet. 4 ud af 10, som afbrød

et erhvervsfagligt grundforløb i 2009, var således

ikke kommet i gang med en ny uddannelse i 2011.

2 ud af 10 var på produktionsskoler eller i grundskolen,

mens de resterende var startet enten på en

gymnasial uddannelse eller på et nyt grundforløb.

Altså kun godt 4 ud af 10 var kommet videre i det

ordinære uddannelsessystem efter to år. 31

29 Undersøgelse af frafaldne på SOSU C i ”Handlingsplan for øget gennemførsel

2013”.

30 CeFU 2011.

31 EOU-statistikken. Overgang til uddannelse 27 mdr. efter afbrudt

erhvervsfagligt grundforløb for personer mellem 15-17 år bosat i Region

Hovedstaden i 2009.



De professionelle aktører omkring de unge anser

i vid udstrækning omvalg som et vilkår, når presset

om uddannelse skal kobles til både de unges

identitetsprocesser og eventuelle manglende forudsætninger

for uddannelse (faglige, personlige

eller sociale).

Mange aktører peger på behovet for et afklarende

forløb på erhvervsuddannelserne, som kunne

bidrage med både afklaring, faglig opkvalificering

og en fast social ramme om uddannelsen, der vil

kunne styrke de uafklarede unges endelige valg af

uddannelse.

den unge der skal videre i systemet hvornår, der er

afgørende. Her peger flere på et stort potentiale

for forbedring, hvad angår samarbejdet mellem

særligt UU-centrene og uddannelsesinstitutioner.

Et helt særligt initiativ, der er målrettet udfordringerne

ifm. frafald og omvalg, er Garantiskolen,

som oprindeligt er udviklet i Silkeborg Kommune.

Kernen i konceptet er, at uddannelsesinstitutionerne,

herunder produktionsskolerne, samarbejder

om frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i

uddannelsessystemet. Ambitionen er at skabe et

system på tværs af aktører, hvor ingen slipper den

unge, før en anden har taget fat.

”De unge skal have chancen for at udskyde

valget, så de ikke shopper rundt. De starter

uddannelse, fordi der er et pres.”

Vejleder

Aktørerne fremhæver også, at det er meget væsentligt

at fokusere på de overgange og pauser –

også ufrivillige – i forbindelse med frafald og omvalg,

hvor den unge er særlig udsat. De kvalitative

interviews med de unge understreger, at hvad der

forekommer som kort tid i et ”system-perspektiv”,

kan være lang tid for den unge, som hurtigt kan

miste motivationen. Den hurtige indsats over for

den enkelte unge, der er frafaldstruet, er derfor

helt afgørende.

”Der er en stor risiko i de strukturelle ventepositioner.

De unge mister motivationen. De

luller sig i søvn, så de ikke er uddannelsesparate,

når de rent faktisk skal i gang.”

Vejleder

I en del af kommunerne i regionen har man arbejdet

med træffetider for både UU-vejledere og

jobcentermedarbejdere på uddannelsesinstitutionerne.

Aktørerne har meget blandede vurderinger

af effekten, og en del har rent faktisk afskaffet ordningen.

Erfaringen er, at det ikke er træffetiden,

men de tætte relationer mellem medarbejderne

og den fælles forståelse af, hvilke oplysninger om



Gør frafald til omvalg. Garantiskolen i Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommune

Garantiskolen er en virtuel skole, som spænder et sikkerhedsnet ud under alle unge og forebygger frafald.

Kernen i konceptet er, at uddannelsesinstitutionerne, herunder produktionsskolerne, samarbejder

om frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i uddannelsessystemet. Den unge er i centrum, og det er

den unges ønsker og uddannelsesvalg, der skal fremmes. Omvalg kan være en nødvendig del af processen

i at finde den rette uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at udøve en håndholdt indsats for de unge, der er frafaldstruede

og har brug for et andet uddannelsestilbud. Den håndholdte indsats sker ved, at lærer, vejleder

eller mentor tager kontakt til den uddannelsesinstitution, som den unge ønsker, og sikrer en hurtig og

god overlevering til den nye skole. Overleveringen sker på et møde med deltagelse fra den unge, evt.

forældre eller anden relevant person, den afleverende og den modtagende skole og evt. UU-vejIeder.

Det er UU-centrets opgave at overtage de unge fra den afgivende uddannelsesinstitution, som fortsat er

uafklarede og ikke har et konkret nyt uddannelsesønske.

Garantiskolen har som målsætning, at et overleveringsmøde skal afholdes inden for fire dage efter, at

den unge i samarbejde med lærer, vejleder eller mentor beslutter, at den unge har brug for et andet

tilbud.

De formelle og praktiske rammer:

• Garantiskolen er forankret i UU: Center Syd.

• Garantiskolen skal så vidt muligt bygge på eksisterende undervisning. Garantiskolen skal holdes

udgiftsneutral.

• Et Garantiskole-forløb kan vare fra 14 dage til højst tre måneder.

• Skolerne bestemmer selv internt, hvordan man vil tilrettelægge Garantiskolen.

• Alle deltagende institutioner forpligter sig til at have en kontaktperson til netværket.

• Det daglige arbejde omkring Garantiskolen lægges hos studievejlederne på de enkelte skoler.

• Afsenderskolen beholder elevens indskrivning og taxameter under et Garantiskole-forløb.

• Modtagerskolen fremsender faktura for Garantiskole-forløbet. Timetal og taxameter følger den

uddannelses-institution, hvor eleven er i Garantiskole-forløb.

Kommunerne skal understøtte de frafaldstruede unge, der har sociale eller personlige vanskeligheder.

Kommunerne skal sikre en indgang til kommunen for samarbejdsparterne og de unge i Garantiskole-samarbejdet.

Der udpeges en kontaktperson i hver kommune, som også er repræsenteret i Garantiskolens

arbejdsgruppe. Kontaktpersonen er bindeled til de relevante forvaltninger og afdelinger i kommunen,

afhængig af hvilke behov den unge har. Hensigten er, at både samarbejdsparter og de unge skal opleve

mødet med det kommunale system som en hurtig og sammenhængende indsats.





7 Bilag

7.1 Kort

Figur 24: Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Kommuneopdelt. 2011.


Bilag

Figur 25: Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.

Bilag


Figur 26: Regressionsanalyse. Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.


Bilag

Bilag


7.2 Tabeller med nøgletal

Tabel 4: Antal personer i Region Hovedstaden opdelt på alder og kommune. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total

Albertslund 399 410 388 435 451 451 440 383 363 343 321 300 297 321 280 333 5.915

Allerød 391 401 379 350 293 276 185 108 91 94 83 65 89 98 130 123 3.156

Ballerup 638 625 669 641 604 592 490 523 481 455 444 401 391 419 413 514 8.300

Bornholm 603 563 570 525 509 388 303 295 241 245 210 234 231 274 269 288 5.748

Brøndby 423 495 427 474 414 393 375 352 383 367 303 337 303 368 374 402 6.190

Dragør 190 182 193 155 169 118 70 73 55 43 39 55 45 47 70 81 1.585

Egedal 638 625 592 583 517 382 280 226 177 186 167 170 189 243 258 312 5.545

Fredensborg 593 637 569 486 486 392 308 264 228 226 227 190 197 213 239 294 5.549

Frederiksberg 696 657 659 696 794 1.205 1.552 1.760 1.911 1.971 1.912 1.928 1.880 1.911 1.908 2.010 23.450

Frederikssund 638 619 590 564 489 470 358 334 304 292 249 231 287 311 283 344 6.363

Furesø 659 590 577 563 494 392 297 250 196 170 164 173 194 183 194 253 5.349

Gentofte 1.015 979 924 889 877 757 570 536 550 559 501 539 550 606 592 617 11.061

Gladsaxe 889 919 860 803 838 856 829 784 737 722 690 672 673 735 692 786 12.485

Glostrup 235 221 234 259 237 251 259 259 260 308 242 255 256 268 261 252 4.057

Gribskov 590 599 585 547 431 409 283 226 208 212 224 218 209 213 234 264 5.452

Halsnæs 408 403 363 380 307 283 220 236 208 199 196 191 210 218 232 259 4.313

Helsingør 862 903 782 763 788 674 525 510 442 425 420 381 393 373 430 476 9.147

Herlev 331 350 353 333 374 324 312 253 273 299 246 188 214 239 226 288 4.603

Hillerød 738 690 711 656 653 568 450 447 344 370 349 319 341 383 396 443 7.858

Hvidovre 677 638 621 681 689 633 644 635 586 616 539 507 511 505 557 593 9.632

Høje-Taastrup 634 608 669 607 625 555 498 510 467 518 484 462 503 523 542 595 8.800

Hørsholm 333 321 334 311 291 192 202 111 134 121 136 103 119 119 124 107 3.058

Ishøj 300 294 291 324 330 296 280 238 256 237 233 245 270 239 267 288 4.388

København 4.114 4.131 4.035 4.365 5.084 7.595 10.820 12.389 12.781 13.287 13.762 13.550 13.259 13.249 12.764 13.010 158.195

Lyngby-Taarbæk 573 672 586 606 659 671 710 677 667 657 573 506 546 476 495 497 9.571

Rudersdal 793 790 779 738 687 562 470 387 373 374 352 316 335 331 333 309 7.929

Rødovre 440 472 501 465 412 389 424 424 405 365 373 389 378 421 350 412 6.620

Tårnby 500 548 491 506 437 439 388 346 330 323 336 268 324 332 360 403 6.331

Vallensbæk 190 175 203 190 164 136 119 100 97 100 110 121 122 166 174 195 2.362

Total 19.490 19.517 18.935 18.895 19.103 20.649 22.661 23.636 23.548 24.084 23.885 23.314 23.316 23.784 23.447 24.748 353.012

Note: Alle personer med oplysninger om sogn. Også personer med en ’uoplyst’ uddannelsesstatus.


Bilag

Tabel 5: Andel, der højest har gennemført en grundskoleuddannelse, opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund 100 100 100 100 73 54 47 46 37 41 36 37 35 34 32 27

Allerød 100 100 100 99 62 38 39 34 33 44 26 30 26 22 18 14

Ballerup 100 100 100 99 71 48 45 39 37 38 30 36 31 30 27 22

Bornholm 100 100 100 99 83 64 64 53 52 45 39 32 32 27 28 24

Brøndby 100 100 100 98 71 49 50 47 44 37 40 34 33 36 28 32

Dragør 100 100 100 100 64 42 44 38 31 21 48 20 23 27 29 22

Egedal 100 100 100 98 71 43 45 33 33 33 31 25 20 21 12 15

Fredensborg 100 100 100 98 62 42 44 45 43 38 35 37 32 29 26 24

Frederiksberg 100 100 100 96 55 24 17 16 13 10 11 9 8 8 8 9

Frederikssund 100 100 100 99 76 56 50 45 40 37 34 33 33 20 26 17

Furesø 100 100 100 99 59 38 39 44 46 45 42 34 35 25 23 17

Gentofte 100 100 100 97 47 30 24 27 28 23 20 17 16 14 15 13

Gladsaxe 100 100 100 99 65 41 34 32 32 28 27 24 22 18 17 18

Glostrup 100 100 100 98 70 46 45 37 35 30 27 22 23 23 25 24

Gribskov 100 100 100 99 65 55 49 45 44 39 33 34 31 27 28 19

Halsnæs 100 100 100 99 70 56 51 42 45 41 36 39 27 25 21 23

Helsingør 100 100 100 98 68 48 46 46 44 40 40 36 38 32 27 27

Herlev 100 100 100 99 72 54 42 36 33 29 29 31 19 24 31 21

Hillerød 100 100 100 99 71 47 41 38 36 34 28 29 21 18 16 16

Hvidovre 100 100 100 99 74 54 43 36 34 33 30 29 29 24 25 22

Høje Tåstrup 100 100 100 99 67 58 45 47 41 38 33 37 28 30 28 27

Hørsholm 100 100 100 97 46 30 31 18 37 23 27 13 20 11 14 19

Ishøj 100 100 100 99 72 56 48 42 39 38 36 42 35 38 38 33

København 100 100 100 97 64 34 24 20 17 15 15 13 13 13 12 12

Lyngby Taarbæk 100 100 100 97 50 25 23 22 21 18 17 16 11 12 14 11

Rudersdal 100 100 100 97 51 33 29 27 25 24 20 22 18 20 19 17

Rødovre 100 100 100 98 72 51 45 37 38 34 31 29 26 29 24 22

Tårnby 100 100 100 98 65 56 46 35 39 35 31 29 27 28 23 23

Vallensbæk 100 100 100 99 68 46 31 33 37 18 27 28 14 27 27 23

Region Hovedstaden 100 100 100 98 65 41 31 27 24 21 20 18 17 17 16 16

Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.

Bilag


Tabel 6: Andel, der højest har gennemført en ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsfaglig), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund - - - - 27 46 52 51 53 43 46 42 37 42 41 39

Allerød - - - - 38 62 60 64 57 41 49 52 39 44 39 43

Ballerup - - - 1 29 52 55 58 55 50 54 45 45 47 45 49

Bornholm - - - - 17 36 36 47 45 50 54 57 57 55 47 57

Brøndby - - - 2 29 51 49 51 48 50 44 48 47 42 44 40

Dragør - - - - 36 58 54 60 67 61 39 59 31 34 34 36

Egedal - - - 2 29 57 55 64 62 55 49 50 48 45 55 51

Fredensborg - - - 2 38 58 56 52 48 50 47 48 52 47 43 42

Frederiksberg - - - 4 45 76 82 76 66 52 41 34 28 25 25 23

Frederikssund - - - - 24 44 50 53 54 56 54 49 51 58 52 53

Furesø - - - 1 41 62 60 54 48 41 42 36 43 35 42 33

Gentofte - - - 3 53 70 76 67 57 52 50 41 35 31 33 29

Gladsaxe - - - 1 35 59 65 64 56 52 48 43 43 42 39 35

Glostrup - - - 2 30 54 54 60 57 62 54 57 52 49 50 44

Gribskov - - - 1 35 45 51 54 53 55 54 51 48 48 50 56

Halsnæs - - - - 30 44 49 58 50 52 53 49 56 56 57 55

Helsingør - - - 2 32 52 53 51 50 52 48 49 43 44 48 48

Herlev - - - - 28 46 57 63 60 56 52 45 46 48 44 45

Hillerød - - - 1 29 53 59 61 55 57 57 45 50 48 51 46

Hvidovre - - - 1 26 46 57 60 57 54 52 50 46 48 44 47

Høje Tåstrup - - - 1 33 42 54 51 54 53 51 47 49 48 47 48

Hørsholm - - - 3 54 70 68 80 53 63 48 49 39 47 43 31

Ishøj - - - - 28 43 49 55 52 49 49 44 47 37 42 44

København - - - 3 36 66 75 75 68 56 45 38 34 31 29 28

Lyngby Taarbæk - - - 3 50 75 77 71 59 50 43 39 39 34 36 32

Rudersdal - - - 3 49 67 70 66 59 51 42 43 41 39 34 31

Rødovre - - - 2 28 49 55 59 53 52 53 49 49 45 44 44

Tårnby - - - 2 35 44 54 62 55 56 52 51 49 46 49 50

Vallensbæk - - - - 32 54 65 65 58 63 44 44 56 43 40 43

Region Hovedstaden - - - 2 35 59 68 69 62 55 46 41 37 35 34 34



Bilag

Tabel 7: Andel, der højest har en videregående uddannelse (KVU, MVU og LVU), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund - - - - - - 1 4 11 17 18 21 28 24 26 33

Allerød - - - - - - - - 10 15 26 18 35 34 43 43

Ballerup - - - - - - - 3 7 12 16 20 23 23 28 30

Bornholm - - - - - - - - 3 5 8 11 12 18 25 19

Brøndby - - - - - - - 2 8 12 17 18 20 21 28 28

Dragør - - - - - - - - - 18 - 20 46 39 37 42

Egedal - - - - - - - 4 5 12 20 25 32 34 33 34

Fredensborg - - - - - - - 3 9 12 18 14 16 25 32 35

Frederiksberg - - - - - - 2 8 21 37 48 57 64 66 67 68

Frederikssund - - - - - - - - 6 7 12 17 16 22 22 29

Furesø - - - - - - - 2 6 14 16 29 23 39 35 50

Gentofte - - - - - - - 7 15 25 30 41 49 54 53 58

Gladsaxe - - - - - - 1 5 12 20 26 32 35 39 44 47

Glostrup - - - - - - - 3 8 8 19 22 25 28 25 32

Gribskov - - - - - - - - 4 5 13 15 21 25 23 25

Halsnæs - - - - - - - - 4 7 10 12 16 19 22 22

Helsingør - - - - - - - 3 6 9 11 14 19 24 24 25

Herlev - - - - - - 2 - 7 15 19 25 35 28 25 35

Hillerød - - - - - - - - 9 9 15 26 29 34 33 38

Hvidovre - - - - - - - 4 9 13 18 21 25 28 31 31

Høje Tåstrup - - - - - - - 3 5 9 16 16 23 22 24 26

Hørsholm - - - - - - - - 10 14 25 37 41 42 44 50

Ishøj - - - - - - 2 3 9 13 15 14 18 25 20 23

København - - - - - - 1 5 16 29 41 48 54 56 59 59

Lyngby Taarbæk - - - - - - - 7 19 33 40 45 50 54 50 57

Rudersdal - - - - - - - 7 16 25 37 36 41 41 47 51

Rødovre - - - - - - - 3 9 13 16 22 25 27 31 34

Tårnby - - - - - - - 3 6 9 18 19 24 26 28 27

Vallensbæk - - - - - - 4 - - 19 28 27 31 30 33 34

Region Hovedstaden - - - - - 0 1 4 14 24 34 41 46 48 50 51


Bilag


Tabel 8: Andel, der har erhvervskompetence (KVU, MVU, LVU og erhvervsfaglig), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund - - - - - 2 8 20 27 35 45 48 50 53 54 61

Allerød - - - - - 3 13 19 29 45 61 52 62 64 76 80

Ballerup - - - - - 4 12 22 31 37 52 49 57 57 63 67

Bornholm - - - - - 7 15 25 35 40 50 55 59 66 65 70

Brøndby - - - - - 3 12 21 32 37 43 47 52 53 59 59

Dragør - - - - - - 13 29 20 58 29 59 56 63 61 68

Egedal - - - - - 3 10 37 42 41 52 67 69 68 76 79

Fredensborg - - - - 1 3 13 23 31 38 47 50 50 55 63 64

Frederiksberg - - - - - 2 5 15 30 47 60 68 76 80 79 82

Frederikssund - - - - 2 7 18 30 37 45 54 57 60 73 63 75

Furesø - - - - 1 3 12 19 25 30 40 54 53 65 65 72

Gentofte - - - - 1 2 6 17 29 40 52 62 67 73 73 77

Gladsaxe - - - - 1 4 10 22 29 42 52 56 64 71 73 72

Glostrup - - - - - 9 17 26 38 42 52 62 65 66 64 67

Gribskov - - - - - 6 19 31 37 48 54 54 62 64 68 75

Halsnæs - - - - - 10 18 32 32 43 51 54 62 69 71 72

Helsingør - - - - 1 4 12 20 30 40 45 47 51 57 61 63

Herlev - - - - 1 8 13 25 26 38 46 58 69 65 60 72

Hillerød - - - - - 4 16 24 38 44 53 56 68 72 74 75

Hvidovre - - - - 1 6 14 26 33 40 51 55 60 65 62 67

Høje Tåstrup - - - - - 6 14 22 30 42 49 50 59 58 62 63

Hørsholm - - - - - - 12 20 26 42 48 69 66 70 73 73

Ishøj - - - - - 7 14 24 35 45 43 43 50 51 52 55

København - - - 0 1 3 6 13 26 42 55 63 69 73 75 76

Lyngby Taarbæk - - - - - 3 7 19 33 48 58 67 73 76 75 83

Rudersdal - - - - - 1 5 16 30 44 54 60 64 64 71 70

Rødovre - - - - 2 5 14 22 33 43 49 57 57 61 66 71

Tårnby - - - - 2 6 16 30 33 41 51 56 61 62 66 67

Vallensbæk - - - - - - 22 23 38 39 58 52 69 60 62 69

Region Hovedstaden - - - 0 1 4 9 17 29 42 54 61 67 70 72 74



Bilag

Tabel 9: Andel, der er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund - 33 55 56 27 9 5 3 - 2 - - - - - -

Allerød - 44 73 71 34 6 3 - - - - - - - - -

Ballerup 1 32 60 57 31 6 4 3 2 2 - - - - - -

Bornholm - 24 51 54 37 7 3 3 - - - - - - - -

Brøndby 1 39 54 52 23 7 4 3 - - - - - - - -

Dragør - 41 69 71 40 9 - - - - - - - - - -

Egedal 2 40 60 64 30 4 3 2 - - - - - - - -

Fredensborg 3 40 66 67 28 6 6 - - - - - - - - -

Frederiksberg 3 42 69 64 27 4 2 1 1 0 0 - - - - -

Frederikssund - 35 54 55 28 5 3 2 - - - - - - - -

Furesø 2 44 72 76 34 5 2 - - - - - - - - -

Gentofte 3 59 82 81 29 9 3 2 1 1 - - - - - -

Gladsaxe 1 38 63 68 27 7 3 1 1 1 - - - - - -

Glostrup - 37 58 59 28 5 3 2 - - - - - - - -

Gribskov 1 36 56 56 23 5 2 - - - - - - - - -

Halsnæs 1 31 55 53 24 4 4 - - - - - - - - -

Helsingør 2 38 66 61 26 5 2 3 - - - - - - - -

Herlev - 34 64 53 29 4 4 3 2 - - - - - - -

Hillerød 1 37 67 65 33 7 2 3 - - - - - - - -

Hvidovre 1 34 54 55 25 7 3 2 1 1 - - - - - -

Høje Tåstrup 2 34 56 53 26 6 4 3 1 - - - - - - -

Hørsholm 3 55 85 75 26 8 3 - - - - - - - - -

Ishøj 2 44 56 51 22 9 3 - - - - - - - - -

København 3 37 57 56 23 5 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0

Lyngby Taarbæk 3 48 74 77 27 4 2 1 1 - - - - - - -

Rudersdal 2 56 80 78 32 7 4 - - - - - - - - -

Rødovre 2 29 57 55 26 7 2 - 1 - - - - - - -

Tårnby 1 38 60 52 17 6 1 - - - - - - - - -

Vallensbæk - 40 67 62 34 7 - - - - - - - - - -

Region Hovestaden 2 39 63 61 27 6 3 1 1 1 0 0 0 0 0 0


Bilag


Tabel 10: Andel, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Pct. 2011.

Alder

Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Albertslund - 6 20 23 22 22 15 16 13 11 7 8 5 3 6 3

Allerød - 5 11 17 14 16 20 20 13 12 - 11 6 7 7 -

Ballerup - 4 15 24 22 24 21 16 18 7 8 7 7 4 3 4

Bornholm - 7 22 29 25 37 36 21 17 19 13 9 9 6 5 4

Brøndby - 9 20 25 25 18 17 15 12 8 8 7 7 6 3 4

Dragør - - 11 16 14 17 19 17 16 - 19 - - - - -

Egedal - 4 18 21 28 27 21 17 13 10 3 5 4 4 2 2

Fredensborg - 6 12 17 17 16 17 17 12 9 11 9 6 7 7 3

Frederiksberg - 2 10 12 11 8 7 5 5 4 4 3 3 2 2 1

Frederikssund - 6 22 26 30 30 21 17 11 10 8 6 6 2 3 5

Furesø - 2 8 11 13 17 16 14 12 14 7 7 8 8 5 4

Gentofte - 2 6 5 7 9 8 7 8 7 6 4 3 4 2 2

Gladsaxe - 3 13 16 17 18 12 12 11 8 7 6 4 5 4 3

Glostrup - 7 15 18 20 27 19 14 9 9 8 6 7 4 4 -

Gribskov - 7 20 25 27 24 20 14 6 6 8 7 6 3 7 2

Halsnæs - 11 19 25 28 32 26 16 14 11 11 5 10 4 3 4

Helsingør - 7 14 17 20 24 19 14 13 12 9 7 9 6 7 2

Herlev - 5 16 21 21 26 17 15 13 6 6 9 6 7 6 4

Hillerød - 3 12 17 18 21 16 14 13 8 7 5 4 3 3 3

Hvidovre - 7 20 20 22 24 21 14 10 10 8 5 5 3 5 3

Høje Tåstrup - 7 17 22 19 23 18 15 15 8 7 6 5 5 5 3

Hørsholm - 2 5 8 11 8 13 10 9 10 9 - - - - -

Ishøj - 4 18 25 23 22 17 17 9 8 7 7 6 7 - 4

København 0 5 14 16 16 13 8 7 6 5 4 3 3 3 3 2

Lyngby Taarbæk - 1 7 8 9 10 7 8 6 7 6 5 5 5 4 3

Rudersdal - 1 5 9 8 11 8 10 7 6 8 6 5 4 5 2

Rødovre - 6 18 23 24 24 18 12 12 10 9 6 6 5 4 4

Tårnby - 7 18 22 28 26 17 11 12 10 7 7 3 7 5 4

Vallensbæk - 4 13 20 22 21 16 20 8 - 8 - 9 4 - -

Region Hovedstaden 0 5 14 18 18 17 12 10 8 6 6 4 4 4 3 2

Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn.


Bilag

Tabel 11: Unge på standby. Andel af alle unge opdelt på årgange og kommuner. 2011.

Alder

Kommune 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total

Albertslund 14 17 15 12 18 16 15 15 17 16 16 15 14 16

Allerød 7 8 6 8 7 19 14 10 9 13 10 8 8 8

Ballerup 12 9 10 12 12 12 12 13 15 14 16 13 12 12

Bornholm 12 13 16 19 20 21 22 24 15 19 16 20 11 15

Brøndby 14 13 14 19 16 16 18 22 14 18 16 13 14 15

Dragør 10 4 9 9 11 11 14 18 11 11 15 10 7 9

Egedal 6 7 7 12 8 15 11 12 13 12 9 4 5 8

Fredensborg 8 8 10 12 13 18 13 13 16 12 12 12 12 11

Frederiksberg 13 10 7 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4 5

Frederikssund 11 13 13 16 14 15 15 14 12 14 13 11 9 12

Furesø 6 7 11 10 18 18 12 15 17 10 11 12 10 11

Gentofte 8 7 6 7 9 7 6 6 6 5 6 7 6 7

Gladsaxe 11 12 9 11 9 12 10 10 9 11 9 7 9 10

Glostrup 13 10 11 14 13 12 13 12 9 14 12 10 13 10

Gribskov 8 8 10 15 18 19 14 19 14 17 15 11 11 11

Halsnæs 15 10 16 17 17 19 22 17 16 11 11 9 12 13

Helsingør 11 12 10 13 15 14 18 16 14 13 14 14 12 13

Herlev 17 9 15 11 12 14 13 14 13 14 11 15 12 12

Hillerød 9 11 9 12 9 13 13 11 11 11 8 8 8 9

Hvidovre 14 16 13 12 11 13 12 10 13 13 11 12 12 12

Høje Tåstrup 14 13 18 12 19 14 17 14 19 11 14 15 14 14

Hørsholm 7 6 10 13 5 7 7 8 8 5 8 4 8 8

Ishøj 16 17 16 20 15 12 16 11 19 16 17 17 18 15

København 15 15 10 8 6 6 6 6 6 5 6 6 7 7

Lyngby Taarbæk 6 6 6 7 7 5 5 6 7 7 3 5 6 6

Rudersdal 6 8 9 8 7 7 6 7 6 6 8 8 10 8

Rødovre 11 13 12 14 12 16 16 13 13 12 11 9 11 11

Tårnby 15 12 15 16 14 17 15 11 18 12 13 10 11 12

Vallensbæk 6 7 7 8 12 10 - 9 7 5 9 15 14 9

Region Hovedstaden 12 12 10 10 9 8 8 8 8 8 8 8 8 8

Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn.

Bilag


Tabel 12: Ufokuserede studenter. Andel af alle unge opdelt på årgange og kommuner. 2011.

Alder

Kommune 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total

Albertslund 1,6 3,0 2,9 3,1 3,3 3,4 2,5 3,2 1,5 3

Allerød 4,6 - - - - - - - - 3

Ballerup 1,3 1,9 2,2 1,1 1,7 1,8 2,4 1,7 1,8 2

Bornholm 4,1 2,9 2,0 - 2,6 - - - 2,8 2

Brøndby 1,7 1,6 2,2 1,7 2,7 3,0 1,4 1,6 1,7 2

Dragør - - - - - - - - - 4

Egedal 2,2 2,8 - - - - - 2,3 - 2

Fredensborg - - 4,0 - - - - - 3,1 2

Frederiksberg 1,5 2,0 1,2 1,6 2,2 2,1 1,3 1,3 1,4 2

Frederikssund 1,8 - - - - - - - - 1

Furesø - - 2,9 - - - - - 2,0 2

Gentofte 3,5 3,1 4,3 2,6 0,9 2,7 2,5 2,5 1,0 4

Gladsaxe 2,2 2,3 1,1 1,9 3,0 1,3 1,2 1,2 1,7 2

Glostrup - - 1,6 - 3,1 - 2,6 - - 2

Gribskov 2,7 - - 2,2 3,2 - - - - 2

Halsnæs 3,4 - - - - 2,4 - - - 2

Helsingør 3,3 1,4 3,5 - 1,3 2,3 2,1 2,6 - 2

Herlev - 2,6 - - - - - - 2,4 2

Hillerød 1,6 - 1,9 2,9 - 1,5 2,6 1,5 2,5 2

Hvidovre 1,9 1,7 1,5 1,5 1,0 1,6 - 1,6 1,7 2

Høje Tåstrup 1,2 3,0 2,5 1,0 - - 1,7 2,0 2,4 2

Hørsholm 9,0 4,5 - - - - 4,2 - - 4

Ishøj 2,1 - - - - 3,0 - 2,2 - 2

København 1,6 1,7 1,8 2,1 2,1 2,1 1,9 2,1 2,2 2

Lyngby Taarbæk 0,7 1,0 1,5 1,2 1,2 2,6 2,1 1,0 2,2 2

Rudersdal 2,3 2,9 2,1 1,4 2,5 1,5 1,8 - 2,6 3

Rødovre 1,2 1,7 - 1,6 - 1,9 1,9 2,0 - 1

Tårnby 2,6 3,3 1,5 1,8 1,9 1,9 1,8 1,7 - 2

Vallensbæk - - - - - - - - - 2

Total 1,8 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 1,8 1,9 1,9 2

Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn. En streg viser under 1 %.


Bilag

Tabel 13. Sene startere. Andel af alle unge i aldersgruppen 15-17 år opdelt på kommuner. Pct. Januar 2011 til oktober 2012.

Kommune

jan-11

feb-11

mar-11

apr-11

maj-11

jun-11

jul-11

aug-11

sep-11

okt-11

nov-11

dec-11

jan-12

feb-12

mar-12

apr-12

maj-12

jun-12

jul-12

aug-12

sep-12

okt-12

Albertslund 6,7 6,1 5,7 5,7 5,9 6,3 6,5 4,9 4,7 4,4 4,7 5,1 3,8 3,9 4,2 4,0 4,0 3,8 4,1 5,2 4,7 5,3

Allerød 4,5 4,4 4,3 3,9 3,6 3,8 4,1 3,4 3,7 3,2 3,3 3,4 3,0 2,7 3,0 2,8 2,5 2,5 2,9 3,4 3,9 3,9

Ballerup 5,9 5,9 5,3 4,8 4,2 4,3 4,4 5,3 4,8 4,8 4,7 4,9 4,4 4,6 4,7 4,6 4,5 4,7 4,2 5,1 5,4 4,9

Bornholm 4,1 4,1 3,9 4,2 4,4 4,1 3,8 3,9 3,5 3,3 3,2 3,1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 3,0 2,7 3,2 3,2 3,1

Brøndby 5,9 5,9 5,9 5,9 5,3 6,0 6,3 6,3 6,2 6,1 5,7 5,5 5,1 5,4 5,4 5,5 5,0 5,2 5,5 7,4 7,4 6,4

Dragør 6,4 6,6 6,6 6,5 5,4 5,2 5,0 4,5 4,7 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,5 4,5 4,1 3,9 3,4 5,4 5,4 5,0

Egedal 4,3 3,9 4,0 4,0 3,7 4,0 3,8 3,7 3,4 3,5 3,4 3,4 3,2 2,8 2,9 2,8 2,6 2,7 2,7 4,3 3,7 3,6

Fredensborg 6,0 5,9 5,8 5,8 5,6 5,8 6,4 6,6 6,0 6,1 6,2 6,5 5,7 5,7 5,5 5,5 5,3 5,4 5,5 6,3 6,2 5,6

Frederiksberg 7,1 7,1 6,8 6,4 6,0 6,2 6,1 6,9 7,0 6,6 6,4 6,0 5,5 5,5 5,3 4,9 4,9 5,0 5,4 6,9 6,6 6,2

Frederikssund 5,6 5,4 5,2 5,0 5,1 5,4 5,3 5,7 5,5 5,6 5,9 5,8 5,7 5,6 5,6 5,1 4,7 4,9 5,0 6,9 6,6 6,5

Furesø 4,9 4,7 4,4 4,7 4,6 5,2 4,9 4,7 4,4 4,2 4,3 4,4 4,4 4,3 4,1 3,7 3,5 3,6 4,0 4,0 3,9 3,6

Gentofte 5,1 5,1 4,8 4,7 4,3 4,3 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 3,8 4,0 4,3 5,0 5,1 5,1

Gladsaxe 4,9 5,0 5,0 4,7 4,9 5,3 5,2 5,5 5,0 5,1 5,0 5,0 4,7 4,7 4,5 4,2 4,4 4,4 4,5 5,6 5,5 5,4

Glostrup 5,5 5,5 5,3 5,3 5,2 5,2 4,6 3,8 3,9 3,8 3,7 3,9 4,3 4,8 5,4 4,8 4,4 4,4 4,9 6,4 4,6 4,0

Gribskov 5,9 5,9 5,7 5,7 5,7 5,8 6,1 6,2 5,9 5,3 5,1 5,1 5,1 4,9 5,5 5,1 5,1 5,3 5,1 - - -

Halsnæs 8,6 8,8 8,9 8,8 8,6 8,5 8,4 9,5 9,2 8,7 9,1 8,3 8,1 8,6 8,0 7,0 6,4 6,8 7,2 8,9 8,8 8,8

Helsingør 6,3 6,6 6,3 6,4 6,3 6,5 6,8 6,7 6,5 6,1 6,3 6,4 6,0 5,9 5,5 5,4 5,2 5,4 5,5 6,5 6,1 6,0

Herlev 6,7 6,5 6,7 7,0 6,9 7,3 7,2 6,5 6,6 6,4 6,6 6,5 5,9 6,1 6,3 5,7 5,1 4,4 4,5 6,2 5,9 5,5

Hillerød 4,8 4,9 4,8 4,8 4,4 4,1 4,4 4,8 4,7 4,6 4,7 4,7 4,3 4,4 4,4 4,3 3,9 3,9 4,0 5,5 5,2 4,9

Hvidovre 7,0 6,9 6,6 6,5 5,8 6,0 6,2 7,5 7,0 6,4 6,2 6,2 5,3 5,6 6,0 5,5 5,6 5,2 5,7 7,2 6,7 7,0

Høje-Taastrup 6,2 6,1 6,0 6,2 5,7 6,1 5,9 5,9 5,6 5,1 5,0 5,7 4,4 4,6 4,8 4,8 4,8 4,8 5,1 6,3 5,3 4,9

Hørsholm 3,7 3,8 3,9 3,9 3,9 4,7 5,0 4,9 5,1 5,1 5,9 5,7 5,6 5,1 4,7 5,2 5,2 5,4 6,6 4,9 4,6 4,6

Ishøj 6,7 7,5 7,4 6,6 6,2 6,4 6,4 6,2 5,9 5,1 5,3 5,5 5,0 5,4 5,2 5,1 4,6 4,4 5,2 8,4 6,6 6,1

København 8,3 8,1 7,9 7,9 7,8 7,9 7,6 8,0 8,0 7,7 7,7 7,6 7,1 7,2 6,9 6,5 6,3 6,3 6,5 9,1 8,4 8,2

Lyngby-Taarbæk 5,8 5,6 5,2 4,9 4,6 4,9 4,9 6,6 6,0 5,8 6,1 6,2 6,1 5,5 5,1 4,7 4,4 4,6 4,9 5,7 5,2 5,1

Rudersdal 3,5 3,6 3,7 3,9 3,5 3,8 4,0 3,9 4,1 4,0 3,9 4,1 4,5 4,4 4,4 4,2 4,1 4,3 4,8 5,4 5,0 4,7

Rødovre 7,8 8,0 7,8 7,1 6,5 7,4 7,4 7,4 6,8 6,6 6,7 6,6 5,7 5,9 5,7 5,1 4,4 4,4 4,8 5,0 5,5 5,4

Tårnby 6,8 6,6 6,7 6,6 6,9 6,7 6,8 8,4 7,6 7,7 7,2 6,9 6,2 6,6 6,5 6,3 6,0 5,9 5,9 7,9 7,3 6,8

Vallensbæk 4,9 4,4 3,6 2,8 3,5 3,9 3,9 5,1 4,7 4,4 4,2 4,4 2,9 2,4 2,5 2,5 2,7 2,2 3,2 4,8 4,4 4,2

Region Hovedstaden 6,2 6,2 6,0 5,9 5,7 5,9 5,9 6,2 6,0 5,8 5,8 5,8 5,3 5,4 5,3 5,0 4,8 4,9 5,1 6,5 6,2 6,0

Note: Unge som enten ikke er i uddannelse, beskæftigelse m.v. eller som er i forberedende aktivitet mv.

Bilag


Tabel 14. Andel af unge i aldersgruppen 15-17 år, som hverken er i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktivitet. Januar 2011 til oktober 2012. Opdelt på kommuner.

Kommune

jan-11

feb-11

mar-11

apr-11

maj-11

jun-11

jul-11

aug-11

sep-11

okt-11

nov-11

dec-11

jan-12

feb-12

mar-12

apr-12

maj-12

jun-12

jul-12

aug-12

sep-12

okt-12

Albertslund 2,8 2,7 1,7 1,5 1,7 2,5 2,8 2,3 1,6 1,8 2,4 2,5 1,7 1,9 2,2 1,8 2,0 2,3 2,2 2,8 1,8 2,5

Allerød 2,3 1,8 1,6 1,4 1,2 1,5 2,3 1,2 1,4 0,9 1,1 0,9 1,2 0,7 1,1 0,9 0,9 0,7 1,5 1,5 1,7 1,7

Ballerup 2,0 1,7 1,4 1,4 1,1 1,4 1,8 1,5 1,3 1,2 1,4 1,5 1,1 1,2 1,4 1,2 1,4 1,7 1,7 1,7 1,8 1,3

Bornholm 1,9 1,8 1,3 1,3 1,8 1,7 1,8 1,3 1,1 1,2 1,3 1,2 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 1,2 0,5 1,0 0,9 1,0

Brøndby 3,3 3,4 3,2 2,8 2,8 3,3 4,5 2,3 2,0 2,2 2,1 1,9 1,6 1,7 1,6 1,5 1,7 2,2 2,7 3,9 3,4 3,0

Dragør 2,7 2,7 2,1 2,5 1,5 2,3 2,5 2,1 2,3 1,7 1,6 2,0 1,8 1,6 1,4 1,0 1,2 1,4 1,5 1,9 1,9 1,7

Egedal 2,6 2,5 2,4 1,9 2,1 2,5 2,7 1,8 1,5 1,6 1,5 1,8 1,6 1,5 1,7 1,7 1,6 1,8 2,0 3,3 2,5 2,7

Fredensborg 1,9 1,8 1,5 1,6 1,6 2,0 3,3 1,4 0,8 0,9 0,9 1,4 1,0 1,0 1,0 0,9 1,2 1,4 2,2 1,4 0,9 1,0

Frederiksberg 2,6 2,0 1,4 1,5 1,1 1,5 1,9 2,0 1,6 1,2 1,2 1,3 0,8 1,0 0,7 0,6 0,7 0,8 1,3 2,7 2,4 2,3

Frederikssund 2,7 2,3 2,3 2,1 2,5 2,7 3,2 3,0 3,2 3,1 3,2 2,7 2,8 2,9 2,7 2,6 2,3 2,7 3,4 3,7 3,3 2,9

Furesø 2,5 2,1 1,7 1,7 1,9 2,1 2,3 1,5 1,3 1,3 1,4 1,6 1,3 1,5 1,6 1,6 1,4 1,8 2,3 2,2 2,0 1,7

Gentofte 2,5 2,4 2,3 1,9 1,8 2,1 2,2 1,9 1,8 1,8 1,7 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 2,1 2,5 2,8 2,7 3,0

Gladsaxe 2,7 2,4 2,2 2,2 2,6 2,9 3,2 2,0 1,6 1,8 1,9 1,9 1,7 1,7 1,7 1,3 1,5 1,7 2,0 2,4 2,0 2,2

Glostrup 2,7 2,2 1,9 1,9 1,5 1,8 2,0 1,8 1,5 1,7 1,8 1,7 1,9 2,2 2,5 2,0 1,8 1,8 2,8 3,6 1,9 1,9

Gribskov 2,9 2,5 2,3 2,1 2,2 2,4 3,1 2,3 2,0 2,2 2,4 2,3 2,3 2,3 2,7 2,3 2,4 2,6 2,9 2,9 2,9 2,9

Halsnæs 4,9 4,6 4,6 4,4 4,4 4,9 5,0 4,6 4,2 3,7 3,9 3,8 3,6 3,4 3,2 2,2 2,5 2,6 2,8 4,5 4,5 4,2

Helsingør 2,8 2,8 2,4 2,6 2,5 2,8 3,5 2,2 1,9 1,7 1,7 1,9 1,8 1,6 1,6 1,6 1,3 1,9 2,6 1,6 1,8 1,6

Herlev 2,8 2,5 2,4 2,6 2,6 2,9 3,5 2,1 1,8 1,4 1,6 1,0 1,5 1,5 1,5 1,3 1,3 1,2 1,3 2,2 1,9 1,6

Hillerød 2,0 1,8 1,7 1,4 1,5 1,5 2,1 1,6 1,7 1,7 1,7 1,9 1,4 1,8 2,0 1,7 1,5 2,1 2,4 2,6 2,6 2,5

Hvidovre 3,6 3,5 3,0 2,7 2,4 2,6 3,3 2,2 2,1 1,6 1,7 1,6 1,5 1,8 1,8 1,6 1,9 2,0 3,0 3,0 2,6 2,5

Høje Tåstrup 2,5 2,0 1,9 2,0 2,2 3,0 2,9 2,2 1,7 1,6 1,6 2,2 0,9 1,1 1,4 1,2 1,4 1,6 2,2 2,9 1,5 1,3

Hørsholm 1,8 2,0 2,2 2,0 1,9 2,7 3,7 1,6 1,6 1,8 2,3 1,9 1,9 1,6 2,0 2,2 2,2 2,5 4,1 3,1 2,6 3,0

Ishøj 3,0 3,1 3,1 2,4 2,1 2,7 2,7 2,6 2,5 1,8 1,8 2,0 2,1 2,0 2,1 1,9 2,0 2,2 3,4 5,5 3,6 3,4

København 3,8 3,7 3,4 3,3 3,4 3,6 4,1 3,7 3,4 3,1 3,2 3,2 3,1 3,1 2,8 2,5 2,5 3,0 3,8 5,2 4,4 4,3

Lyngby Taarbæk 2,0 1,8 1,4 1,4 1,4 1,6 2,1 2,3 2,4 2,3 2,6 2,6 2,5 2,1 2,0 1,7 1,5 1,7 2,2 2,5 2,0 2,0

Rudersdal 1,4 1,6 1,4 1,3 1,1 1,7 2,4 1,9 2,1 2,1 2,1 2,2 2,4 2,3 2,2 2,0 1,9 2,2 3,2 3,7 3,5 3,2

Rødovre 3,0 2,7 2,1 2,0 1,7 2,5 3,2 2,6 2,2 2,0 2,0 2,0 1,7 1,9 1,5 1,6 1,6 1,8 2,1 2,0 2,1 1,5

Tårnby 3,4 3,2 3,0 2,4 2,4 2,2 3,1 3,5 2,8 2,3 2,1 2,1 1,7 2,0 1,8 1,5 1,5 2,0 2,5 3,3 2,5 2,4

Vallensbæk 1,6 1,4 2,0 1,3 1,6 2,3 2,3 1,3 1,5 1,5 1,1 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 2,3 1,3 1,2

Region Hovedstaden 2,8 2,6 2,4 2,2 2,3 2,6 3,1 2,4 2,2 2,1 2,1 2,2 2,0 2,0 1,9 1,7 1,7 2,1 2,6 3,2 2,8 2,8

Note: Andel af personer registreret i Ungedatabase.


Bilag

Tabel 15. Andel af en ungdomsårgang med ungdomsuddannelse og videregående uddannelse opdelt på faktisk fordeling ved 30 år og forventet fordeling blandt

personer, som har gennemført 9. klasse i en given kommune.

Aktuel fordeling

Profilmodellen

Kommune

Andel 30-årige, der har

mindst en ungdomsuddannelse

(15 år efter afsluttet

9. klasse)

Andel 30-årige, der har en

videregående uddannelse

Andel 9. klasseselever, der

har mindst en ungdomsuddannelse

efter 5 år

Andel 9. klasseselever, der

har mindst en ungdomsuddannelse

efter 25 år

Andel, der forventes at opnå

en videregående uddannelse

Albertslund 72 33 62 86 52

Allerød 86 43 79 94 68

Ballerup 78 30 68 89 56

Bornholm 76 19 56 87 39

Brøndby 67 28 61 84 46

Dragør 78 42 77 92 58

Egedal 85 34 71 91 52

Fredensborg 76 35 71 90 59

Frederiksberg 91 68 69 87 58

Frederikssund 83 29 63 88 51

Furesø 83 50 76 93 66

Gentofte 86 58 79 93 71

Gladsaxe 82 47 71 90 59

Glostrup 76 32 68 87 51

Gribskov 81 25 63 86 47

Halsnæs 77 22 67 90 47

Helsingør 72 25 68 89 54

Herlev 79 35 66 88 53

Hillerød 84 38 75 91 64

Hvidovre 78 31 62 85 47

Høje Tåstrup 73 26 63 85 48

Hørsholm 81 50 82 94 69

Ishøj 67 23 60 83 46

København 87 59 60 84 52

Lyngby Taarbæk 89 57 80 93 72

Rudersdal 83 51 79 93 71

Rødovre 78 34 62 85 47

Tårnby 77 27 62 86 45

Vallensbæk 77 34 72 91 57

Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilag


7.3 Metode

Analysen bygger på følgende datakilder:

• Registerdata om alle unge i aldersgruppen 15-

30 år med bopæl i hovedstadsregionen vedr.

sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og

forældrebaggrund. Der er tale om en forskerkørsel

fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger

fra Ungedatabasen og DREAM (AMS).

Forskerkørsel fra Danmarks Statistik bygger på

tværsnitsdata fra 2011, mens data fra DREAM

og Ungedatabasen også foreligger for 2012. Der

er tale om de nyest tilgængelige tal.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge

mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse.

• Interviews med professionelle aktører i uddannelses-

og beskæftigelsessystemet, herunder

11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer, 25 interviews

med vejledere/konsulenter i UU-centre,

jobcentre og studievalgscenter samt ledere og

medarbejdere i kommunale forvaltninger og på

uddannelsesinstitutioner.

• 10 personlige interviews med unge, som ikke

er i job eller uddannelse. Seks af interviewene

præsenteres i rapporten i form af artikler, hvor

de unge selv fortæller deres historie.

Registeranalyse

Den kvantitative kortlægning bygger på en forskerkørsel

fra DST og suppleres med oplysninger

fra Ungedatabasen og DREAM (AMS). Forskerkørsel

fra DST bygger på tværsnitsdata fra 2011, mens

data fra DREAM og Ungedatabasen også foreligger

for 2012.

Nedenfor gennemgåes elementerne i forskerkørslen.

Socioøkonomisk baggrund:

• Køn

• Alder

• Etnicitet

• Forældrenes højest fuldførte uddannelse, indkomst

og tilknytning til arbejdsmarkedet

Uddannelsesadfærd

• Højest fuldførte uddannelse

• Aktuel uddannelsesstatus

• Tidligere deltagelse i uddannelsessystemet

Tilknytning til arbejdsmarkedet

• Arbejdsmarkedsstatus

• Offentlig forsørgelse

Mobilitet

• Bopæl

• Flytninger

Forskerkørslen fra DST er bl.a. anvendt til at skabe

kvantitative profiler af hvert geografisk område,

hvad angår ungemålgruppernes størrelse og karakter

(udseende). De geografiske områder defineres

i forskellige niveauer – region, kommune og

sogne. På baggrund af datamaterialet fra kortlægningen

opstilles en statistisk kausalmodel, som har

til formål at forklare ungemålgruppernes størrelse

i et geografisk område. Den afhængige variabel

er andel af unge i en given aldersgruppe, som er i

restgruppen. De uafhængige variable er demografiske

baggrundsvariable, socioøkonomiske variable,

mobilitet, afstand til uddannelsesinstitutioner

mv. På baggrund af forskellen mellem modellens

forudsagte værdier og de faktiske værdier fremkommer

geografiske områder, hvor restgruppen er

mindre end forventet (eksempelvis lille restgruppe

på trods af stor andel nydanskere), og områder,

hvor restgruppen er større end forventet.

Ungemålgrupperne er defineret ud fra alder, højest

fuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

De sene startere er unge i aldersgruppen 15-

17 år, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

Disse unge hører under UU-centret, og man

har en særlig forpligtelse til at følge dem tæt. Unge

på standby er i aldersgruppen 18-30 år og har højest

fuldført grundskolen. Samtidig er de ikke under

uddannelse eller i beskæftigelse. Jobcentret er

den centrale aktør i systemet omkring de unge på

standby, mens UU-centret har en mindre vidtgående

rolle. Ufokuserede studenter er i aldersgruppen

22-30 år og har højest fuldført en gymnasial

uddannelse. Samtidig er de ikke under uddannelse

eller i beskæftigelse. Aldersopdelingen er her valgt

for at tage højde for, at en del unge har op til flere

sabbatår efter den gymnasiale uddannelse. Rent


Bilag

statistisk er definitionen foretaget på baggrund af

variablene SOCIO02 og HFAUD.

Telefonisk survey blandt jobcenterchefer

Der er foretaget telefoniske interviews af kortlæggende

og afklarende karakter med 25 ud af 27

jobcenterchefer i regionen, hvilket giver en svarprocent

på 93. Spørgeskemaet havde et omfang på

30 spørgsmål og varede ca. 10 minutter. Omdrejningspunkt

i undersøgelsen var organisering af ungeindsatsen

herunder samarbejdet med UU-centrene

og øvrige aktører i ungeindsatsen.

Kvalitative interviews med UU og Studievalg

Der er gennemført personlige interviews med alle

UU-ledere i regionen, da UU-centrene har en helt

central rolle som koordinator af mange indsatser

og dermed har indgående viden om organiseringen

af den samlede ungeindsats. Hertil kommer

telefonisk interview med Studievalg København.

Telefonisk survey blandt unge

Der er foretaget telefoniske interviews med unge

mellem 15 og 30 år med henblik på at afdække

holdninger, motiver og barrierer, hvad angår uddannelse

og arbejde. Kontaktgrundlaget er tilvejebragt

i samarbejde med udvalgte UU-centrene og

jobcentrene. Der er på den baggrund gennemført

232 interviews, hvor 20 personer er under 18 år,

187 er 18-24 år, og 35 personer er 25 eller derover.

Særligt de 15-17-årige har været meget vanskelige

at etablere telefonisk kontakt til, hvilket afspejler

en central udfordring ift. den generelle opfølgende

indsats over for de unge i denne målgruppe.

Casestudier

Der er gennemført casestudier i fire kommuner,

udvalgt på baggrund af registeranalyserne og statistisk

analyse med det formål at belyse problematikkerne

omkring alle målgrupper mest nuanceret.

Der er gennemført personlige interviews med repræsentanter

for de relevante aktører i den enkelte

kommune – dvs. ledere og medarbejdere i de

kommunale forvaltninger, jobcentre, UU-centre og

på uddannelsesinstitutionerne.

Disse interviews er suppleret af gennemgang af relevant

skriftligt materiale.

Ungeportrætter

Der er gennemført personlige interviews med 10

unge, udvalgt med udgangspunkt i de centrale ungemålgrupper.

På denne baggrund er der udarbejdet

seks portrætter af konkrete unge, hvis historier

og forløb afspejler centrale udfordringer og/eller

succeshistorier.

Beregning af regionaløkonomiske effekter

Beregningerne vedrørende regionaløkonomiske

effekter bygger på DREAM-beregninger, AE-rådets

beregninger fra april 2013 samt Epinions egne

beregninger på grundlag af indkomsttal fra særkørslen,

der ligger til grund for ungeanalysen. Vi

analyserer den samfundsøkonomiske effekt af at

halvere størrelsen på de tre ungemålgrupper i hovedstadsregionen,

som i udgangspunktet har følgende

størrelse: 3.846 sene startere, 21.708 unge

på standby og 4.134 ufokuserede studenter.

Gevinsten pr. ung er størst for de to første grupper,

men også betydelig for de ufokuserede studenter.

Hvis vi antager, at niveauet for sene startere halveres

til under 2.000 frem mod 2020, vil gevinsten

i løbet af en 10-årig periode frem mod 2030 være

ca. 1 mia. Vi forudsætter her, at de sene startere

enten får job som ufaglærte eller bliver faglærte

med en erhvervsuddannelse.

Den største gevinst ligger i standby-gruppen. Cirka

11.000 unge flyttes fra denne gruppe til gruppen

med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vi antager forsigtigt, at disse unge får en indkomst,

der svarer til en faglært indkomst. Gevinsten bliver

ca. 9 mia. over en 10-årig periode.

Endelig forudsætter vi, at gruppen af ufokuserede

studenter nedbringes til et niveau på ca. 2.000. Her

er gevinsten pr. ung dobbelt så høj som for de to

første grupper, fordi vi med rimelighed kan antage,

at de alternativt vil afslutte en videregående uddannelse.

Igen antager vi forsigtigt, at indkomsten

kommer til at svare til erhvervsakademiniveau.

Gevinsten vil blive 2 mia. over en 10-årig periode.

Alt i alt vil en halvering af de tre ungemålgrupper

give en gevinst på ca. 12 mia. kr. Samtidig forøges

arbejdsudbuddet med 15.000 på langt sigt (frem

mod 2030).

Bilag


Hovedrapporten - Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?