Hovedrapporten - Region Hovedstaden
ALLE UNGE
VIL GERNE HAVE
ET GODT LIV
Analyse af
unge uden job og uddannelse
i hovedstadsregionen
Juni 2013
2013
Alle unge vil gerne have et godt liv
Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen
Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for
Region Hovedstaden
Juni 2013
Spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan rettes til:
Chefkonsulent Anne Sophie Madsen asm@pluss.dk
Grafik: Rasmus Lassen
Fotos: Rasmus Flindt Pedersen
2
Alle unge vil gerne have et godt liv
Indhold
1. Indledning 4
1.1 Analysens grundlag 4
1.2 Læsevejledning 5
2. De særlige udfordringer i hovedstadsregionen 6
2.1 Uddannelsesniveauet i regionen 6
2.2 En region præget af høj mobilitet 6
2.3 De mest udsatte unge 8
2.4 De økonomiske omkostninger 8
3. De sene startere 12
3.1 Udfordringer og anbefalinger 12
3.2 Hvem er de sene startere? 16
3.3 Hvor bor de? 18
3.4 De unges perspektiv 19
3.5 Systemet omkring de sene startere 21
4. De unge på standby 28
4.1 Udfordringer og anbefalinger 28
4.2 Hvem er de unge på standby? 32
4.3 Hvor bor de? 34
4.4 De unges perspektiv 36
4.5 Systemet omkring de unge på standby 37
5. De ufokuserede studenter 44
5.1 Udfordringer og anbefalinger 44
5.2 Hvem er de ufokuserede studenter? 48
5.3 Hvor bor de? 51
5.4 De unges perspektiv 51
5.5 Systemet omkring de ufokuserede studenter 53
6. Motivation, frafald og omvalg 58
6.1 Udfordringer og anbefalinger 58
6.2 Der går ikke en lige vej 60
6.3 Motivation betyder alt 61
6.4 Er omvalg et vilkår? 62
7. Bilag 66
7.1 Kort 66
7.2 Tabeller med nøgletal 70
7.3 Metode 82
Alle unge vil gerne have et godt liv 3
1 Indledning
Der er i dag ca. 30.000 15-30-årige i hovedstadsregionen,
som hverken er i uddannelse eller arbejde,
og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 %
af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er
kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle
holder pause, nogle kæmper med personlige eller
sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde.
Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse
eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen
udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig
udfordring, og for den enkelte unge er der tale om
en situation forbundet med både personlige og
økonomiske omkostninger.
Det er regionens fælles udfordring og politiske
mål at få disse unge i uddannelse og job. Region
Hovedstaden har derfor fået denne analyse udarbejdet
af Pluss Leadership, Epinion og Center for
Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.
Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional
analyse af målgruppen. Med analysen er der
skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne
gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses-
og vejledningssystemet en fælles forståelse af
regionens kerneudfordringer – også i relation til de
grundlæggende uddannelsespolitiske målsætninger
om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte
en ungdomsuddannelse og 60 % en videregående
uddannelse.
Analysen kan på den baggrund udgøre en solid
platform for samarbejde mellem de regionale aktører
om de unge uden job og uddannelse, så der
i fællesskab kan igangsættes relevante og effektfulde
initiativer, der sikrer, at langt flere unge får
en erhvervskompetence, der kan føre videre til et
arbejde.
Man kan med fordel opdele gruppen af unge uden
job og uddannelse i tre:
• De sene startere er de 15-17-årige, som har afsluttet
grundskolen, men ikke er i gang med en
ungdomsuddannelse (ca. 3.800 unge).
• De unge på standby er de 18-30-årige, som ikke
er kommet videre end grundskolen, og som ikke
er i arbejde (ca. 21.700 unge).
• De ufokuserede studenter er de 22-30-årige,
som ikke er kommet videre efter en gymnasial
uddannelse, og som heller ikke er i arbejde (ca.
4.100 unge).
Disse tre grupper af unge uden job og uddannelse
udgør analysens omdrejningspunkt og kan betragtes
som de mest udsatte unge i regionen. Fælles
for de unge er, at de ikke har erhvervskompetence.
En sådan opnås ved enten at gennemføre en
erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU-centrene), jobcentrene,
studievalgscentret og de kommunale forvaltninger
er hovedaktørerne i det system, der er omkring de
unge 15-30-årige. Størstedelen af de unge stifter
kun et overfladisk bekendtskab med andet end uddannelsesinstitutionen,
men for de unge, som ikke
tager den lige vej gennem uddannelsessystemet
og ind på jobmarkedet, kan ”systemet” potentielt
komme til at spille en stor rolle. Systemet omkring
de unge er derfor et vigtigt fokusområde for analysen
– både i forhold til, hvor systemet virker, og
dér, hvor det ikke slår til.
1.1 Analysens grundlag
Samlet set tegner analysen et billede af uddannelses-
og beskæftigelsessituationen i hovedstadsregionen
baseret på dybdegående analyse af de
mere end 350.000 unge mellem 15 og 30 år, som
boede i regionen i 2011.
Analysen bygger på følgende datakilder:
• Registerdata om alle unge i aldersgruppen 15-
30 år med bopæl i hovedstadsregionen vedr.
sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og
forældrebaggrund. Der er tale om en forskerkørsel
fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger
fra Ungedatabasen og DREAM (AMS).
Forskerkørselen fra Danmarks Statistik bygger
på tværsnitsdata fra 2011, mens data fra
DREAM og Ungedatabasen også foreligger for
2012. Der er tale om de nyest tilgængelige tal.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge
mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse.
4 Alle unge vil gerne have et godt liv
Indledning
• Interviews med professionelle aktører i uddannelses-
og beskæftigelsessystemet, herunder
11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer, og 25 interviews
med vejledere/konsulenter i UU-centre,
jobcentre og studievalgscenter samt ledere
og medarbejdere i kommunale forvaltninger og
på uddannelsesinstitutioner.
• 10 personlige interviews med unge, som ikke er
i job eller uddannelse. 6 af interviewene præsenteres
i rapporten i form af artikler, hvor de
unge selv fortæller deres historie.
1.2 Læsevejledning
Rapporten indledes med et overblik over de særlige
udfordringer i hovedstadsregionen og baggrunden
for udvælgelsen af de tre centrale målgrupper.
Herefter følger kapitel 3-5, som behandler hhv.
De sene startere, De unge på standby og De ufokuserede
studenter. Kapitlerne er opbygget ens;
der indledes med en sammenfatning, hvor målgruppen
beskrives, og der gives et overblik over de
centrale udfordringer og anbefalinger på baggrund
af analysen. Dernæst kortlægges fakta vedrørende
de unge, og det beskrives, hvor i regionen de unge
bor, og hvordan forskelle mellem kommunerne kan
forklares. Herefter analyseres centrale problemstillinger
set fra hhv. de unges og systemets perspektiv.
I kapitel 6 analyseres motivation, frafald
og omvalg, som er tværgående problemstillinger
på tværs af de tre målgrupper.
Rapporten afsluttes med et bilag som indeholder
et omfattende kort- og tabelmateriale med nøgletal
for de enkelte kommuner og et overblik over
analysens metode.
Der er udarbejdet en særskilt sammenfatning af
analysens resultater og anbefalingerne, som kan
læses uafhængigt af hovedrapporten.
”Alle unge vil gerne have et godt liv. De unge
vil jo bare gerne have et job, så de kan tjene
penge, så de kan forsørge deres familie.
Motivation betyder alt. Men en del af det at
være ung er jo også bare at være lidt naiv og
udødelig. Man har meget svært ved at se,
hvilke konsekvenser ens valg vil få for resten af
ens liv. Jeg føler, at det er vores fornemmeste
opgave at åbne vinduet til denne indsigt, at
prøve at få dem til at forestille sig deres fremtid
og sætte deres forventninger til ’det gode
liv’ i relation til deres valg her og nu.”
Vejleder
Indledning
Alle unge vil gerne have et godt liv 5
2 De særlige udfordringer i
hovedstadsregionen
2.1 Uddannelsesniveauet i regionen
Der er 356.651 unge i alderen 15-30 år i hovedstadsregionen
– og langt de fleste unge klarer sig
godt i forhold til at komme i uddannelse og job.
Når man sammenligner uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen
med de øvrige regioner, skiller
det sig markant ud. Ved et nedslag 10 år efter endt
grundskole har 46 % gennemført en videregående
uddannelse. Det er væsentligt over niveauet i de
øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 20 og
34 %. Omvendt har blot hver femte (21 %) gennemført
en erhvervsuddannelse 10 år efter endt grunduddannelse,
hvor det i de øvrige regioner er mere
end en tredjedel, der har gennemført en erhvervsuddannelse.
Set i forhold til de øvrige regioner er
der endvidere en forholdsvis lille andel unge med
grundskole som højest fuldførte uddannelse (16 %)
og en forholdsvis stor andel unge med en gymnasial
uddannelse som højest fuldførte uddannelse
(16 %).
I hovedstadsregionen er man de seneste år kommet
tættere på det centrale uddannelsespolitiske
mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte
en ungdomsuddannelse. 1 I det lange løb vil
91 % med 2011-uddannelsesmønstre nu afslutte
en ungdomsuddannelse sammenlignet med 92
% på landsplan. Efter fem år vil 72 % afslutte en
ungdomsuddannelse mod 71 % på landsplan. Det
skyldes primært den høje gymnasiefrekvens i
regionen. Efter 10 år har regionen nået 85 %, nu
overhalet af landsgennemsnittet på 86 %. Mange
unge afslutter altså relativt hurtigt en ungdomsuddannelse
sammenlignet med andre regioner, men
på længere sigt (over 25 år) bliver regionen overhalet,
ikke mindst fordi der er et stort frafald på
erhvervsuddannelserne.
På de videregående uddannelser opfylder regionen
allerede målsætningen om, at 60 % skal
afslutte en kort, mellemlang eller lang videregående
uddannelse. Dette skyldes netop, at en høj
gymnasiefrekvens fører til, at flere gennemfører
en videregående uddannelse. 61 % af de unge vil
gennemføre en videregående uddannelse i hovedstadsregionen
målt over de 25 år mod kun 59
% i hele landet. Alene for de lange videregående
uddannelser er tallet helt oppe på 30 %. Med den
faldende søgning til erhvervsuddannelserne vil ca.
2/3 af en ungdomsårgang nu få en videregående
uddannelse, mens kun 15 % af en ungdomsårgang
vil få en erhvervsuddannelse (Som profilmodellen i
2015 kan forventes at vise).
2.2 En region præget af høj mobilitet
Der flyttes rigtig meget blandt de unge i hovedstadsregionen
sammenlignet med de øvrige regioner.
Når de unge flytter sig, er det langt hen ad
vejen et gode, både for regionens økonomi og for
den enkelte, som finder den rigtige uddannelse.
Men de kommuner, som mister unge til de uddannelsestunge
kommuner med videregående uddannelser,
oplever også et tab.
I absolutte tal kom næsten 17.000 unge udefra til
hovedstadsregionen i 2011. Denne gruppe omfattede
især unge 18-24-årige med en gymnasial uddannelse,
der flytter til regionen for at starte på en
videregående uddannelse. Mere end 20 % havde
Tabel 1. Andele inden for hvert aldersinterval, som foretog en flytning opdelt på uddannelsesniveauer.
Højest fuldførte uddannelse 15-17 år 18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år Total
Grundskole 10,6 % 31,0 % 41,9 % 35,3 % 28,3 % 24,0 %
Gymnasial uddannelse 50,0 % 46,7 % 44,5 % 35,6 % 28,1 % 42,3 %
Erhvervsuddannelse 0,0 % 41,6 % 38,8 % 30,9 % 24,8 % 31,3 %
KVU 42,3 % 41,1 % 34,8 % 27,9 % 33,1 %
MVU 35,6 % 37,4 % 35,8 % 28,6 % 33,3 %
LVU 49,3 % 39,0 % 31,2 % 33,3 %
Total 10,8 % 37,7 % 41,8 % 35,1 % 28,7 % 31,8 %
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1 Følgende fremskrivninger er baseret på profilmodellen.
6 Alle unge vil gerne have et godt liv
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
dog kun en grundskoleuddannelse som højeste
fuldførte uddannelse. Godt 8.000 unge forlod regionen,
hvilket kun er det halve af, hvad der flyttede
ind.
Cirka 30.000 flyttede mellem kommunerne inden
for hovedstadsregionen. Næsten 50.000 unge
foretog en flytning inden for kommunerne. Omkring
10.000 forlod regionen for at rejse til udlandet.
Internt i regionen er det generelle mønster, at de
unge uddannelsessøgende flytter ind mod de områder,
hvor uddannelsesdækning i forhold til videregående
uddannelser er størst. Det er dermed
også unge med en gymnasial uddannelse i alderen
18-24 år, som er langt de mest mobile, mens der
er væsentlig lavere flyttefrekvenser for grundskoleuddannede.
Som det ses i tabel 1 flyttede unge
med gymnasial uddannelse næsten dobbelt så meget
som grundskoleuddannede, mens de erhvervsfagligt
uddannede og videregående uddannede
ligger midt imellem.
Mobiliteten har naturligvis stor betydning for befolkningssammensætningen
i den enkelte kommune.
Det betyder, at en lav andel af unge med en høj
uddannelse i en given kommune ikke nødvendigvis
er et udtryk for, at kommunen gør det dårligt – det
er snarere et udtryk for mobilitet.
Udviklingen kan illustreres ved en sammenligning
af profilmodellens forventning til en grundskoleårgang
i forhold til opvækstkommune 10 år efter
grundskolen med det faktiske uddannelsesniveau
efter 10 år. 2
Kortet til venstre i figur 1 viser, at over 90 % af de
unge fra Hørsholm Kommune forventes at have
mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse.
Men ser vi på det faktiske uddannelsesniveau
blandt de personer, som er bosat i Hørsholm, og
som for 10 år siden afsluttede 9. klasse, så er det
kun 70-80 %, som har mindst én ungdomsuddannelse.
Forskellen skyldes, at de unge med en gymnasial
uddannelse i vid udstrækning er flyttet ind
mod København for at studere på en af de mange
videregående uddannelsesinstitutioner.
Alt i alt tegner der sig et billede af en hovedstadsregion
med en høj mobilitet og en særegen uddannelsesfordeling
med få erhvervsuddannede,
mange gymnasieuddannede og mange, som har
gennemført en videregående uddannelse. Det
betyder, at der er en række uddannelsespolitiske
udfordringer, som har særlig relevans i et regionalt
perspektiv.
Figur 1: Til venstre: Andel i opvækstkommune, der ifølge profilmodellen forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter
afsluttet 9. klasse (jf. den kommunale uddannelsesprofil 2010). Til højre: Andel i aktuel bopælskommune, som mindst har én ungdomsuddannelse
10 år efter afsluttet 9. klasse. 2011.
Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger.
2 Opvækstkommunen er den kommune, hvor den unge har afsluttet 9.
klasse.
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
Alle unge vil gerne have et godt liv 7
2.3 De mest udsatte unge
Analysen identificerer tre målgrupper af unge i regionen,
som er i en særlig udsat position, og hvor
den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling.
Fælles for dem er, at de ikke har erhvervskompetence.
En sådan opnås ved enten at gennemføre
en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Figur 2 viser udviklingen i, hvor stor en andel som
har henholdsvis erhvervskompetence (blå), studiekompetence
(grøn) eller er uden studie- og erhvervskompetence
(rød).
Andelen af unge med erhvervskompetence begynder
at stige ved 20-årsalderen, hvor de første
bliver færdige på erhvervsskolerne, og stigningen
fortsætter også for aldersgrupperne i 20’erne, da
flere og flere gennemfører en videregående udannelse.
Andelen af unge med studiekompetence
stiger frem til og med de 21-årige, hvorefter den
falder, fordi studenterne gennemfører videregående
uddannelser og dermed øger deres kompetenceniveau.
Tilbage er studenterne, som ikke har gennemført
en videregående uddannelse, og dem uden hverken
erhvervs- eller studiekompetence, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse. Nogle er
under uddannelse, andre er i arbejde, og så er der
de unge uden job og uddannelse.
Der er ca. 30.000 15-30-årige, som hverken er i arbejde
eller uddannelse, og som heller ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse. De helt
unge i aldersgruppen 15-17 år, som ikke er kommet
i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen,
er de sene startere, de 18-30-årige, som
ikke er kommet videre end grundskolen, og som
heller ikke er i arbejde, er de unge på standby, og
endelig er der studenterne i aldersgruppen 22-30
år, som ikke er kommet videre efter gymnasiet og
eventuelle sabbatår, og som heller ikke er i arbejde
– det er de ufokuserede studenter.
Figur 3 illustrerer gruppernes størrelse. Sammenlagt
udgør de godt 8 % af de 15-30-årige i regionen.
2.4 De økonomiske omkostninger
Opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger
giver øgede omkostninger i uddannelsessystemet,
men samtidig er der en positiv samfundsøkonomisk
effekt. Den samlede samfundsøkonomiske
gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de
tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge
beregninger foretaget i forbindelse med analysen
være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden
frem mod 2030. Arbejdsudbuddet vil blive
forøget med ca. 15.000 over en 10-årig periode.
Ud over tab af livskvalitet er der et markant økonomisk
tab for den enkelte unge, som befinder sig
Figur 2. Udvikling i andelen af en årgang, som har erhvervskompetence, studiekompetence eller hverken erhvervs- eller studiekompetence
for hvert et-års-interval i aldersgruppen 15-30 år. Hovedstadsregionen. 2011.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Uden studie- og erhvervskompetence
Med studiekompetence
Med erhvervskompetence
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Alder
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8 Alle unge vil gerne have et godt liv
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
Figur 3. Tre grupper af udsatte unge i hovedstadsregionen. Andel af alle unge i aldersgruppen 15-30 år. 2011.
De sene startere
(15-17 år)
1% De unge på standby
(18-30 år)
6%
De ufokuserede
studenter (22-30
år)
1%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: De sene startere (3.846), De unge på standby (21.708), De ufokuserede studenter (4.134) og andre (326.900).
i en af analysens tre målgrupper. Den enkelte unge
mister indkomst både på kort sigt og målt som endelig
livsindkomst.
De unge på standby i regionen kan forvente et
antal år i beskæftigelse, som er ca. 10-15 år færre,
end hvis de havde fået en kompetencegivende
uddannelse. Mange, der kun har gennemført
grundskolen, er således i beskæftigelse i ca. 50 %
af deres erhvervsaktive liv, mens personer med erhvervskompetencegivende
uddannelse er beskæftiget
i over 80 % af deres erhvervsaktive periode.
De ufokuserede studenter klarer sig bedre end de
unge på standby, men også de kan forvente at miste
adskillige år i beskæftigelse.
55 % af de grundskoleuddannede er i beskæftigelse
som 30-årige, det gælder 70 % af de gymnasialt
uddannede og 93 % med en lang videregående
uddannelse. Samme tendens (bare omvendt) ses
i forhold til arbejdsløshed og andel uden for arbejdsstyrken.
Unge med en erhvervsuddannelse klarer sig langt
bedre end unge med både grundskoleuddannelse
og gymnasial uddannelse: højere beskæftigelsesfrekvens,
lavere ledighed og højere indkomst.
Nationale fremskrivninger viser desuden, at der vil
være mangel på unge med en erhvervsuddannelse
i 2020. Samtidig forudser fx AE-Rådet, at personer
udelukkende med studentereksamen i 2020 vil
have 18 % ledighed mod en ledighed på ”kun” 13%
for personer med grundskoleuddannelsen som
den højest fuldførte. Med udgangspunkt i særlige
beregninger for hovedstadsregionen foretaget
i forbindelse med denne analyse vokser gruppen
med alene studentereksamen med ca. 25.000 i
de kommende år. Ledigheden risikerer dermed at
stige med yderligere mindst 10.000 blandt gruppen
med studentereksamen som højest fuldførte
uddannelse. Der er her taget højde for både dem,
der fortsætter i videregående uddannelse, og de
studenter, som trods manglende videregående uddannelse
alligevel bliver beskæftigede og således
ikke havner i gruppen af ufokuserede studenter.
Analysen af de skattepligtige middelindkomster
blandt 30 årige i regionen for de enkelte uddannelsesniveauer
viser et tydeligt hierarki, som passer
med de afkastberegninger, som er lavet af
AE-Rådet, Det Økonomiske Råd m.fl. Selvom de 30
årige langvarigt uddannede på universitetsniveau
befinder sig på indledende løntrin (gennemsnitlig
kandidatalder er 29 år), ligger de allerede i toppen
med 412.000 kr. i skattepligtig bruttoindkomst.
Uddannede med en kort videregående uddannelse/erhvervsakademiuddannelse
ligger måske
lidt overraskende på 2. pladsen med 340.000 kr.
Herefter følger erhvervsfagligt uddannede og
mellemlangt/proffessionsbacheloruddannede
begge med 303.000 kr., personer med en gymnasieuddannelse
som den højeste med 250.000 og
grundskoleuddannede med 213.000. De erhvervsakademiuddannede
er for flertallets vedkommen-
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
Alle unge vil gerne have et godt liv 9
Figur 4: Oversigt over socioøkonomisk status for 30-årige unge i hovedstadsregionen i forhold til højest fuldførte uddannelse. 2011.
3%
35%
10%
17%
2% 3% 7%
9% 6%
2%
6%
3%
2%
0%
4%
2%
3%
7%
86%
89%
85%
93%
70%
55%
Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU
Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Under uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 5: Middel for skattepligtig bruttoindkomst blandt 30-årige i hovedstadsregionen. 2011.
500.000
400.000
300.000
200.000
213.401
249.512
303.199
339.761
302.280
412.042
100.000
-
Grundskole
Gymnasial
uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Erhvervsfaglig
uddannelse
KVU MVU LVU
de privatansatte (datamatikere, markedsøkonomer
m.fl) . Det samme gælder de erhvervsfagligt
uddannede, hvorimod professionsbachelorerne
langt overvejende er offentligt ansatte.
de grundskoleuddannede. Lønhierakiet aftegner
sig allerede fra starten af 20’erne, men først i slutningen
af aldersintervallerne er det rimeligt at
sammenligne.
Unge, der kun har en studentereksamen ligger
klart under grupper med erhvervskompetencegivende
uddannelser, men dog et pænt stykke over
10 Alle unge vil gerne have et godt liv
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
De særlige udfordringer i hovedstadsregionen
Alle unge vil gerne have et godt liv 11
3 De sene startere
3.1 Udfordringer og anbefalinger
De sene startere er de 15-17-årige, som har færdiggjort
grundskolen, men som ikke er i gang med
en ungdomsuddannelse. Denne gruppe udgør ca.
3.800 unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen.
Lidt over halvdelen er i forberedende
aktiviteter, og de resterende er ikke i aktivitet
– hverken i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende
aktiviteter som fx produktionsskole eller
særlige tilbud i UU-centre. Populært sagt er de
”hjemme på sofaen”.
60 % af de sene startere er 17 år og har således været
væk fra grundskolen i en relativt lang periode.
30 % er 16 år, og 10 % er 15 år. Der er en lille overrepræsentation
af indvandrere og efterkommere i
gruppen.
De 15-16-årige er typisk ikke kommet i gang direkte
efter 9. eller 10. klasse, mens de 17-årige efter
grundskolen har været i forberedende aktiviteter
eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse uden
held. Godt 10 % af de sene startere har inden for
det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse,
men er faldet fra. De sene startere har
en væsentlig større risiko for at komme på kontanthjælp,
når de fylder 18 år sammenlignet med
andre unge.
Der er stor forskel på, hvor mange sene startere
der er i de enkelte kommuner. De største andele
finder vi i Halsnæs, Gribskov og Københavns Kommune.
I Halsnæs og København er der endvidere
en relativt stor andel af de sene startere, der ikke
er i aktivitet. Generelt er andelen af unge, der ikke
er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen
end i de øvrige regioner.
De største udfordringer i relation til de sene
startere:
• De sene startere er ofte uafklarede ift. uddannelses-
og fremtidsplaner, og mange har faglige
eller personlige udfordringer, som gør, at de har
svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet,
selvom de i vid udstrækning ønsker en
uddannelse.
• 1.800 unge mellem 15 og 17 år er ikke i nogen
form for aktivitet, og antallet er steget markant
fra 2011 til 2012 (fra 2,1 % til 3,2 % af alle unge
i aldersgruppen). For den unge er selv korte perioder
uden aktivitet i bund og grund uønskede
og risikofyldte ift. at fastholde en positiv udvikling
og motivation for uddannelse.
• Sandsynligheden for at komme på kontanthjælp
i 18-års-alderen er væsentligt højere for
de sene startere end for de øvrige unge i samme
aldersgruppe. Forberedende tilbud har dog en
positiv effekt – sandsynligheden for at komme
på kontanthjælp reduceres. Men der mangler
tilbud til de sene startere i kommunerne, og det
er ikke muligt systematisk at afgøre, hvilke tilbud
der har effekt og hvordan.
• Særligt virksomhedsrettede tilbud kombineret
med faglig opkvalificering og personlig støtte
fremhæves af aktørerne og de unge selv. Her
ses et uudnyttet potentiale for styrket samarbejde
mellem UU-centre og jobcentre.
På denne baggrund anbefales:
• Sæt ind i grundskolen. I langt de fleste tilfælde
er det allerede i grundskolen klart for både lærere
og vejledere, hvilke elever der ikke vil være
parate til uddannelse umiddelbart efter grundskolen.
En tidlig – tværfaglig – indsats med fokus
på den enkeltes behov for faglig, personlig
eller social støtte har potentialet til at gøre en
stor forskel.
• Styrk opfølgningen over for de unge, der ikke
er i aktivitet. De kommuner, der politisk, strategisk
og rent praktisk prioriterer indsatsen, har
succes med at sikre, at alle unge er i aktivitet.
Det gælder eksempelvis en række kommuner
på Københavns Vestegn. Indsatserne indebærer
en tæt og insisterende opfølgning over for
den enkelte unge og hans/hendes familie – herunder
hjemmebesøg og tæt dialog med forældrene
til de unge, hvor man har vanskeligt ved
at etablere kontakt. En sådan indsats kræver et
kvalificeret datagrundlag med opdaterede data
om og kontaktoplysninger på den unge og en
systematisk registreringspraksis i Ungedatabasen.
12 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
• Skab regionale tilbud til de 15-17-årige. De sene
startere er en meget sammensat målgruppe, og
tilbudsviften i den enkelte kommune skal kunne
adressere en lang række problemstillinger – hos
et relativt lille antal unge. Fremadrettet bør Region
Hovedstaden understøtte en samlet regional
tilbudsvifte med etablering af regionale/
tværkommunale tilbud, baseret på de eksisterende
erfaringer i kommunerne. Afstand er en
væsentlig barriere for de unge, hvorfor tilbud
bør udvikles og finansieres centralt, men rent
fysisk etableres i den enkelte kommune. Fokus
kunne med fordel være faglig opkvalificering,
virksomhedsrettede tilbud og tilbud til psykisk
sårbare unge.
• Sæt fokus på effekterne af de forberedende
og afklarende tilbud. Der mangler systematisk
kortlægning og opfølgning ift., hvilke tilbud der
findes i kommunerne, og hvilke der har den
største effekt – og for hvilke målgrupper/typer
af unge. Alle tilbud arbejder i varierende grad
med evalueringer og erfaringsopsamlinger,
men Region Hovedstaden bør bidrage til fælles
regionale standarder for effektmåling eller med
løbende monitorering med henblik på dialog
med kommunerne og en prioritering af indsatserne,
så de matches så optimalt som muligt op
mod den enkelte unges behov.
• Sæt fokus på samarbejdet mellem UU- og
jobcentre om de 15-17-årige. I de kommuner,
hvor UU- og jobcentret er beliggende på samme
lokalitet, er andelen af sene startere, der
ikke er i aktivitet, væsentlig lavere end i de øvrige
kommuner. I størstedelen af kommunerne
samarbejder UU- og jobcentre i en vis udstrækning
om målgruppen, men dette samspil kan i
høj grad udvikles til fordel for de unge, der er
skoletrætte og motiveres til uddannelse af erfaringer
i praksis.
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 13
14
Alle unge vil gerne have et godt liv
Thelma: Fagligt løft giver selvtillid og motivation
Thelma er en af hovedstadsregionens sene startere.
Thelma er lige blevet 18 år og bor i København efter
et år på Egå Ungdomshøjskole ved Aarhus. Før det
boede Thelma på Bornholm. På grund af problemer
i familien havde Thelma det svært i folkeskolen. På
VUC har hun fået mulighed for at lære mere og blive
bedre forberedt til at gå på HF.
Historik
• Folkeskole på Bornholm
• Ungdomshøjskole
• VUC 9. klassesforløb (½ år)
• Er i gang med VUC 10. klassesforløb (½ år)
• Vil gerne i gang med HF enkeltfag
Jeg har fået selvtillid
”Jeg er blevet meget stærkere. Og jeg er rigtig motiveret
for at klare de her ting nu. Jeg har fået viljestyrke.
Men jeg har været på et punkt, hvor jeg ikke
vidste, om jeg kunne – om jeg var i stand til det.
Men nu har jeg været til eksamen, og jeg har vist, at
jeg kan. Så min motivation bunder også i selvtillid.”
Thelma gjorde 9. klasse færdig på Bornholm, men
hendes karakterer var for dårlige. ”Jeg besluttede
mig for, at jeg ville tage dem om igen. Lære noget
mere, inden jeg så kunne starte på HF. Jeg tog mig
ikke rigtig sammen i folkeskolen, gik bare og var ligeglad.
Min mor har været alkoholiker, og på det
tidspunkt i mit liv var det bare for hårdt for mig
både at have skole og en mor derhjemme, der var
fuld. Det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg er
kommet på mine egne ben, og jeg vil gerne bevise
over for mig selv – og min familie – at jeg kan.”
På VUC har Thelma blandt andet opdaget, at hun
rent faktisk er god til matematik. ”Matematik er
blevet rigtig nemt for mig nu, men før havde jeg
vildt svært ved at forstå det. Det giver rigtig meget
selvtillid. Jeg er rigtig stolt. Jeg gik fra 00 til 12 i matematik.”
På Ungdomshøjskolen og VUC har Thelma
også oplevet, at hun har lært meget om sig selv og
er blevet bedre til at tackle hverdagen: ”Jeg har lært
alle de her basisting. Men jeg har også lært meget
om mig selv. Komme op om morgenen, være forberedt,
have styr på mine ting. Jeg havde ikke styr
på noget, da jeg var yngre. Nu er jeg meget mere
organiseret.”
Støtte fra familie, venner og kontaktpersoner
Thelmas søster har selv været på højskole, og hun
støttede ideen om et ophold på ungdomshøjskolen.
Skolen havde fokus på kreative fag, og det har været
rigtig godt at være lidt væk fra skolen i traditionel
forstand. Det skabte motivation. ”Min søster
har gået meget op i, at skole er vigtig. Hun har været
lidt efter mig. Der skal være en, der skubber lidt
på, siger: Kom så, du kan godt.”
Desuden har Thelma oplevet en stor støtte i venskabet
med en tidligere teaterlærer fra Bornholm: ”Jeg
er rigtig gode venner med min teaterlærer fra min
gamle teaterskole. Jeg har talt meget med hende
om mine fremtidsplaner.”
Thelma har haft løbende kontakt til Bornholms
Kommune gennem sin barndom og har nu skiftet
kontaktperson efter flytningen til København. Kontaktperson-erne
har støttet hende i dagligdagen:
”Det er godt at have en voksen at støtte sig til. De
kan hjælpe, snakke med en – også om småting,
som man ikke er helt forberedt på. De er gode til at
fortælle, hvordan jeg skal tackle problemer i dagligdagen.
Også på skolen. Jeg er lidt dårlig til selv at
komme med mine problemer.”
Hvad virker?
Thelma har tænkt meget over, hvad det er, der virker
for hende. Hun vælger fx HF enkeltfag for ikke
at ende i en situation, hvor hun presser sig selv for
meget: ”Jeg skal tage det i roligt tempo. Man må
tage det fra bunden med et åbent syn. En ting ad
gangen.” Lektier og mødetider betyder ifølge Thelma
også meget for motivationen og vedholdenheden:
”Det er tit lektierne, der betyder, at man ikke
kan overskue at komme. Hvis man fx ikke har fået
lavet en aflevering. Forskellen på at møde kl. 10 og
kl. 8 er også meget stor. Jeg følte mig udhvilet kl.
10 og er meget mere motiveret for at lære noget.”
Fremtidsdrømmen
Thelmas drøm er at arbejde med unge mennesker
og teater. ”Det er meget vigtigt for mig at få et arbejde,
som jeg gider. Det er det vigtigste for mig. Jeg
vil da gerne tjene penge. Men jeg vil ikke spilde mit
liv på et arbejde, jeg ikke gider. Men man kan godt
blive lidt frustreret. Hvad skal man? Men jeg er stolt
af at kunne sige, at jeg har en plan for min fremtid.”
Alle unge vil gerne have et godt liv 15
3.2 Hvem er de sene startere?
Der er ca. 57.000 unge i aldersgruppen 15-17 år i
hovedstadsregionen. Overordnet er de unge i gang
med tre typer af aktiviteter: grundskole, ungdomsuddannelse
eller forberedende aktiviteter – det
kan fx være produktionsskole eller særlige forløb
i regi af UU-centret.
Endelig er der en fjerde gruppe, der ikke er i nogen
form for aktivitet.
Ser vi på alle de 15-17-årige i regionen, så er godt
halvdelen i gang med en ungdomsuddannelse. Her
er de gymnasiale uddannelser langt de mest populære.
86 % er i gang med en gymnasial uddannelse,
hvor størstedelen er på STX. Kun 13 % er i gang
med en erhvervsuddannelse og 1 % med en anden
ungdomsuddannelse. 15 % af de 15-17-årige går i
10. klasse, og heraf er ca. en tredjedel (godt 2.500
unge) på efterskole.
De resterende 7 % af de 15-17-årige i regionen –
svarende til godt 3.800 unge – har afsluttet grundskolen,
men er ikke i gang med en ungdomsuddannelse.
Det er de sene startere.
De sene startere kan karakteriseres ved følgende:
• Der er lige mange mænd og kvinder.
• 60 % er 17 år, 30 % 16 år og 10 % 15 år.
• 75 % er af dansk herkomst, 10 % er indvandrere,
og 15 % er efterkommere.
• De sene startere er bosiddende bredt i hele regionen.
De sene startere er en relativt lille gruppe, men der
er tale om unge i en særlig sårbar position, hvor
omkring halvdelen overgår til kontanthjælp, når de
fylder 18 år. 3
Kommunerne – i praksis UU-centrene – skal sikre,
at unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i gang med
en uddannelse, overholder en ”uddannelsesplan”,
som udarbejdes af den unge og hans/hendes forældre
i samarbejde med UU-centret. 4 Uddannelsesplanen
kan rumme en bred vifte af aktiviteter,
herunder ordinær beskæftigelse. Godt 2.000 af de
sene startere er i sådanne forberedende aktiviteter,
hvilket primært er produktionsskoler, ordinær
beskæftigelse eller særlige forløb fx i regi af ungdomsskoler
eller UU-centre.
Figur 6: 15-17-årige i hovedstadsregionen fordelt på aktiviteterne grundskole, ungdomsuddannelse, forberedende aktiviteter og ikke i
aktivitet (uddannelse, beskæftigelse eller anden godkendt aktivitet). Pct. 2012.
Ikke i aktivitet
3%
Grundskole
31%
Ungdoms
uddannelse
47%
Grundskole (10.
klasse)
15%
Forberedende
aktiviteter mv.
4%
Kilde: Ungedatabasen (oktober 2012) og egne beregninger.
Note: Grundskole (26.722), forberedende aktiviteter mv. (2.009), ungdomsuddannelse (26.670), ikke i uddannelse, beskæftigelse mv.
(1.837) og andet (42).
3 Ca. 50 pct. af de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår
til kontanthjælp i deres 18. år. ”Analyse af 15-17-årige uden igangværende
uddannelse”, Rambøll, 2011.
4 Se også afsnit 3.5 ”Systemet omkring de unge”.
16 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
Cirka 1.800 af de sene startere, svarerende til 3
% af alle unge mellem 15 og 17 år, er dog ikke i
aktivitet – hverken uddannelse, beskæftigelse eller
forberedende tilbud. Populært sagt er de unge
”hjemme på sofaen”. 10 % af disse unge har inden
for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse,
men er faldet fra. Godt 70 % er ikke
kommet i gang efter grundskolen, og de resterende
20 % har enten været i forberedende aktivitet
eller slet ikke i aktivitet gennem længere tid. 5
Stigning i andelen af unge, der ikke er i aktivitet
Overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne
har længe været et højt prioriteret
område, og kommunerne har siden 2011 haft pligt
til at følge de 15-17-årige meget tæt. Af denne årsag
har man set en positiv udvikling i gruppen af
unge, som ikke er i aktivitet, og antallet af unge i
denne meget udsatte gruppe har generelt været
faldende, fra man begyndte at følge udviklingen i
2011. 6 De nyeste data viser dog en negativ udvikling
i efteråret 2012, hvor antallet af unge, der ikke
er i aktivitet, er stigende. Antallet af unge i gruppen
er således steget fra ca. 1.100 personer i ok-
tober 2011 til ca. 1.800 personer i oktober 2012. I
forhold til alle unge i alderen 15-17 år svarer det til
en stigning fra 2,1 % til 3,2 %. 7
Udviklingen illustreres i figur 7. De to grønne linjer
viser udviklingen i hovedstadsregionen i hhv. 2012
og 2011 (stiplet), mens de to sorte linjer viser udviklingen
i de øvrige regioner i hhv. 2012 og 2011
(stip-let). Udviklingen ses således i hele landet,
men der er generelt en større andel af unge i hovedstadsregionen,
der ikke er i aktivitet, sammenholdt
med de øvrige regioner.
Der har generelt været en stigning i antallet af
unge praktikpladssøgende i regionen, som er i en
størrelsesorden, der også kan have betydning for
stigningen i andelen af unge, som ikke er i aktivitet.
I perioden fra oktober 2010 til oktober 2012 er
antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen
således steget fra 2.752 til 4.232, hvilket svarer
til en stigning på 54 %. I samme periode har der i
de øvrige regioner været en stigning på 30 %.
I Københavns Kommune ses særligt en stigning i
andelen af sene startere, der ikke er i aktivitet, og
man oplever desuden en markant større mangel
Figur 7. Andelen af de 15-17-årige, som ikke er i aktivitet på månedsbasis fra januar 2011 til oktober 2012.
4%
Region Hovedstaden 2012 Region Hovedstaden 2011
Øvrige regioner 2012 Øvrige regioner 2011
3%
2%
1%
0%
Kilde: Ungedatabasen og egne beregninger.
5 Af de unge, som var uden for aktivitet i oktober 2012.
6 Se bl.a. Evaluering af Ungepakke 2, Pluss, Epinion og CeFU for Ministeriet
for Børn og Undervisning, 2012.
7 Data om personer mellem 15 og 17 år er trukket fra Ungedatabasen.
Databasen baseres bl.a. på oplysninger fra UU-centrene, og kvaliteten af
datamaterialet er således afhængig af den registreringspraksis, der er i de
enkelte UU-centre. Læs mere om Ungedatabasen på www.uni-c.dk.
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 17
på praktikpladser end resten af regionen. 8 I København
er antallet af praktikpladssøgende således
steget med 70 % i perioden fra oktober 2010
til oktober 2012. Af praktikansøgerne i København
i oktober 2012 var 276 mellem 15 og 17 år. 9 Særligt
efterkommere og indvandrere har vanskeligt ved
at få en praktikplads. Fx viser en undersøgelse, at
71 % af de danske elever på landsplan kommer i
praktik, mens kun 45 % af eleverne med indvandrerbaggrund
får en praktikplads. 10
”Det er meget sværere at få praktikplads, når
man er indvandrer eller efterkommer. Alle
er belastede, men den gruppe bliver ekstra
hårdt belastet. Og man bliver meget mere
opgivende, når man kan se, at man ikke kan få
praktikplads.”
UU-leder
Figur 8. Andel af sene startere i forhold til alle unge i aldersgruppen 15-17 år opdelt på kommuner. 2012.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3 Hvor bor de?
Figur 8 viser, hvor stor en andel sene startere i forhold
til alle unge mellem 15 og 17 år i regionen, der
er i hver kommune. Kommuner markeret med rødt
har en andel af sene startere på over 8 %, og kommuner
markeret med grøn har en andel under 4 %.
Der er stor variation mellem kommunerne – i Halsnæs
udgør de sene startere 9 % af alle unge mellem
15-17, i Albertslund er andelen 5 %, og på Bornholm,
som scorer lavest, er andelen 3 %.
Forældres uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet
og etnicitet har stor betydning,
når man skal forklare andelen af sene startere i
den enkelte kommune. Børn af forældre med hhv.
indvandrerbaggrund, lav uddannelse og/eller svag
tilknytning til arbejdsmarkedet har dermed større
sandsynlighed for at være i gruppen af sene startere.
En anden forklaring på størrelsen af denne
gruppe er uddannelsesinstitutionernes placering.
Større afstand til ungdomsuddannelsesinstitutioner
og begrænsede offentlige transport muligheder
kan potentielt spille en stor rolle for de
Figur 9: 15-17-årige, der ikke er i aktivitet, opdelt på kommuner. Pct. 2012.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8 21 % af de 15-17-årige i regionen, svarende til 12.280 unge, bor i
København.
9 Praktikpladsstatistikken (PRK) i Uni-C, oktober 2012: 15 år: 5, 16 år: 89,
17 år: 182, 18 år: 128, 19 år: 120, 20-24 år: 579, 25-29 år: 270.
10 ”Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige
uddannelser”, AKF, 2012.
18 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
15-17-årige i Halsnæs og Gribskov Kommune, hvilket
kan være med til at forklare de høje andele af
sene startere i disse kommuner. Dette kan dog ikke
påvises statistisk i nærværende analyse.
Figur 9 viser, hvor i regionen de sene startere, der
ikke er i aktivitet, bor. I de grønne områder er under
2 % af alle unge i aldersgruppen 15-17 år ikke
i aktivitet, mens det gælder 3-4 % i de orange områder
og over 4 % i det røde område. Som kortet
viser, er der særligt i Halsnæs Kommune og Københavns
Kommune en relativ stor andel af de unge,
der ikke er i aktivitet.
Som det gælder for de sene startere, er det igen
socioøkonomiske og demografiske forhold, som er
mest afgørende for, hvilke unge der ikke er i aktivitet
– dvs. primært forældrenes herkomst, uddannelsesniveau
og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Analysen viser imidlertid også, at nogle kommuner
har en mindre andel unge, der ikke er i aktivitet,
end statistisk forventeligt givet forholdene i den
enkelte kommune. Kommunerne på Københavns
Vestegn har eksempelvis relativt store andele af
sene startere og huser nogle af de mest udsatte
boligområder i regionen. På trods af dette udgangspunkt
har disse kommuner en lav andel af
sene startere, som ikke er i aktivitet, sammenlignet
med kommuner, hvor befolkningen er langt
mere ressourcestærk. Indsatsen i de pågældende
kommuner og tilknyttede UU-centre (UU:Center
Syd og UU-Vestegnen) har altså en målbar effekt
ift. at reducere antallet af unge, der ikke er i aktivitet.
I afsnit 3.5 beskrives indsatserne i Københavns
Vestegn nærmere med henblik på at forklare,
hvorfor man har succes med at nedbringe antallet
af unge, som ikke er i aktivitet.
3.4 De unges perspektiv
Både denne og tidligere analyser viser, at en stor
del af de sene startere er meget uafklarede om
uddannelses- og fremtidsplaner, ligesom mange
mangler de nødvendige faglige forudsætninger for
uddannelse. En del af de unge kan karakteriseres
som socialt eller personligt udsatte, men andre oplever
også mere eller mindre ufrivillige pauser på
grund af mangel på praktikpladser eller i forbindelse
med afbrud på forløb og uddannelser. Grundlæggende
tegner der sig et billede af en gruppe
unge, der har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet,
selvom de i vid udstrækning
ønsker at få en uddannelse.
”Jeg har gået i sådan en specialklasse. Der
var jeg i fem år. Herefter gik jeg i 9. klasse
i Hundested. Jeg gik ud af 9. klasse – uden
eksamen. Og så på produktionsskolen. Der var
jeg i to måneder. Indtil jeg ikke måtte være der
mere. Jeg overtrådte en af deres regler ... ved
at skubbe til en lærer.
Så gik jeg hjemme hos min mor i to år uden at
lave noget. Jeg sov bare, lavede om på dag og
nat.”
Nikolaj, 19 år
I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse
blandt unge uden job og uddannelse er der kun 2%
af de sene startere, der svarer, at de ikke har lyst
til at få en uddannelse. 11 13 % svarer, at de ikke er
i gang med en uddannelse, fordi de ikke ved, hvad
de vil, mens 50 % angiver, at de ikke har fundet den
rigtige uddannelse endnu.
10 % svarer, at de har faglige udfordringer, som har
været afgørende for, at de ikke har gennemført en
uddannelse. Tidligere undersøgelser viser, at netop
de unges faglige niveau har stor betydning for
både de unges selvforståelse og motivation for uddannelse,
men også for de unges reelle muligheder
for at gennemføre en uddannelse. Faglige kvalifikationer
er således det enkeltforhold, der lader til
at have størst betydning for om en ung gennemfører
en uddannelse. 12
Endelig er der 13 % af de unge, der svarer, at de
har haft personlige problemer, der gør, at de ikke
har kunnet gennemføre en uddannelse. Jf. tidligere
undersøgelser kan der være tale om unge, der
er psykisk sårbare og måske kæmper med ADHD,
depression eller angst. Andre trives dårligt rent
socialt, har oplevet mobning og har lavt selvværd.
11 Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 232 unge mellem 15
og 30 år uden job og uddannelse.
12 Se fx ”Køn, karakterer og karriere: Drenges og pigers præstationer i
uddannelse”, EVA, 2005 og 2009, hvor det påvises, at karaktergennemsnit er
det enkeltstående forhold, der har størst indflydelse på, hvordan den unge
klarer sig i uddannelsessystemet. Det betyder, at hvis det faglige niveau er
tilpas højt, mister selv social baggrund sin betydning.
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 19
Misbrug af alkohol, hash og stoffer er desuden udbredt.
Endelig kommer de unge i vid udstrækning
selv fra svage familier og mangler ofte støtte og
opbakning. 13
De unges fortællinger i de kvalitative interviews er
i høj grad præget af, at de har oplevet mange skift,
omvalg og afbrud. Og en stor del af de unge har
som 15-17-årige oplevet længere perioder ”hjemme
på sofaen” uden kontakt til UU-vejledningen.
Ingen af de unge i undersøgelsen har ønsket at gå
hjemme – ”Den ene dag tager bare den anden”,
som en af de unge understreger.
”Der gik næsten fire måneder, fra jeg stoppede
i grundforløbet, til jeg talte med min vejleder.
Det ville jeg gerne have haft anderledes. Jeg
kunne godt selv have henvendt mig, men
jeg havde det sådan, at jeg skulle på ferie i
januar og synes ligesom, at når jeg kom hjem i
februar, så ville jeg finde ud af noget. Så talte
vi om produktionsskole og sådan noget. Tiden
gik bare.
Jeg troede også, at jeg havde fået ny uddannelsesvejleder,
for jeg hørte jo ikke fra ham fra
folkeskolen. Derfor troede jeg, at jeg hørte til
ved dem ude fra grundforløbet – men det gjorde
jeg heller ikke. Jeg hørte åbenbart stadig til
hos den gamle.”
Annika, 17 år
De kvalitative interviews viser, at mange af de
unge generelt oplever ”systemets” opmærksomhed
og opfølgning som ret begrænset. De unge,
der har haft længerevarende perioder uden aktivitet,
husker fx ikke at være blevet kontaktet af
UU-centret. Det er ikke ensbetydende med, at de
unge ikke er blevet kontaktet, fx i et brev eller på
telefonen, men det understreger, at en udpræget
insisterende opfølgning over for den enkelte unge
og hans/hendes familie ofte vil være nødvendig,
hvis man skal etablere en reel kontakt til den unge.
Det er i forlængelse heraf en tendens, at det ofte
er uklart for den unge, hvor man ”hører til” efter fx
et uddannelsesafbrud, hvilket også opleves som en
hindring ift., at den unge selv opsøger vejledning.
13 Se fx ”Den svære ungdom”, CeFU, 2010, og ”Udsatte unges vej i uddannelsessystemet”,
Mette Pless, 2010.
Alle de unge, der har oplevet perioder uden aktivitet,
understreger, at de gerne har villet i gang og
lave noget relevant. De har dog ofte haft brug for et
skub i den rigtige retning. Denne tendens ses også i
spørgeskemaundersøgelsen, hvor de sene startere,
set i forhold til de ældre unge, i højere grad oplever
at have brug for, at ”andre sparker mig i gang”. 14
De kvalitative interviews viser også, at de unge er
meget usikre på, ”hvad der er muligt” uden for det
ordinære uddannelsessystem – ud over produktionsskolen,
og at de unge mangler grundlæggende
kendskab til uddannelsesmulighederne ikke
mindst på erhvervsuddannelsesområdet.
Hvad motiverer?
De unge fremhæver selv, at forskellige former for
praktikforløb og brobygning er – eller har været –
helt afgørende for motivation og afklaring, og disse
tilbud fungerer som en helt generel øjenåbner
ift. fremtidige uddannelses- og jobmuligheder.
”I starten ville jeg gerne være murer. Så har
jeg været i praktik, og det var så ikke mig. Måske
var det, fordi jeg blev behandlet dårligt.
Hvis det er sådan her, man bliver behandlet,
så gider jeg ikke. Så ville jeg se, om jeg kunne
blive tømrer. Men så kom jeg ned i jobcentret,
hvor jeg mødte en virksomhedskonsulent. Så
kom jeg ned i Rema 1000. Det var dejligt. Faste
rammer. Det var det, der gjorde, at jeg fandt
ud af, at jeg vil være i butik.
Jeg ville egentlig gerne være tømrer, men fordi
jeg har været så meget i butik, så har jeg fundet
ud af, at jeg hellere vil det. Man ved ikke
ordentligt, hvad man vil være. Lige pludselig
så tiltrækker det én. Så til sidst finder man ud
af det.”
Nikolaj, 19 år
Spørgeskemaundersøgelsen viser i forlængelse
heraf tre forskellige typer af motivationer, som er
uafhængige af køn, alder og erfaringer i uddannelsessystemet.
Der er altså tale om helt grundlæggende
holdninger, som gælder for alle unge i
analysen. En gruppe af de unge – ”De målrettede”
14 75 % af de 15-17-årige er enige eller helt enige i udsagnet ”Jeg har
nogle gange brug for, at andre ”sparker mig i gang”. Det gælder hhv. 60 og 54
% i aldersgrupperne 18-24 år og 25-30 år.
20 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
– lægger særlig stor vægt på at vælge den uddannelse,
der giver den bedste løn. De to øvrige grupper
kan kaldes ”De selvrealiserende udrettere” og
”De selvrealiserende hjælpere”. 15 De sidstnævnte
grupper ligner hinanden meget, da begge grupper
lægger stor vægt på at vælge den uddannelse, som
interesserer dem mest, og mindre vægt på at komme
til at tjene penge. Forskellen er, at de selvrealiserende
hjælpere motiveres ved at hjælpe andre,
mens de selvrealiserende udrettere motiveres af
muligheden for at blive selvstændig.
Det som adskiller de 15-17 årige fra de ældre unge
er bl.a. deres bevidsthed om vigtigheden af uddannelse.
Ingen af de 15-17 årige er således helt enige
i, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Over
halvdelen er endvidere nervøse for, hvordan de
skal klare sig i fremtiden, hvilket er flere end blandt
de unge på standby og ufokuserede studenter. De
unges motivation for uddannelse og arbejde uddybes
i afsnit 6.3.
3.5 Systemet omkring de sene startere
Analysen viser, at de kommuner, der politisk, strategisk
og rent praktisk prioriterer indsatsen over
for de 15-17-årige højt, også har bedre resultater
ift. at sikre, at de unge er i gang. Rent praktisk viser
det sig ved, at antallet af unge, som ikke er i
aktivitet, falder. Det afspejles tydeligt i de kvalitative
interviews, at denne prioritering hænger tæt
sammen med kommunernes egen opfattelse af de
uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer,
man står over for. I en del af de områder,
hvor man har flest udsatte unge, har man også i
høj grad prioriteret indsatsen – også ressourcemæssigt.
Det gælder eksempelvis kommunerne på
Københavns Vestegn, hvor man ift. den statistiske
forventning givet de socioøkonomiske forhold har
en meget lav andel sene startere og unge, der ikke
er i aktivitet.
Fakta om systemet omkring de sene startere
• Alle unge mellem 15 og 17 år har en uddannelsesplan, som er udarbejdet i et samarbejde mellem
den unge, UU-centret og forældre.
• Uddannelsesplanen kan rumme ordinær uddannelse, beskæftigelse (min. 18 timer) eller forberedende
aktiviteter, der er godkendt af UU-centret. Der er vide rammer for, hvilke typer af aktiviteter
UU-centret kan godkende.
• UU-centret skal sikre, at den unge følger sin uddannelsesplan, men planen kan rettes til, hvis den
unge skifter uddannelse eller har behov for særlig støtte.
• Hvis uddannelsesplanen ikke følges, kan kommunen fratage ungeydelsen.
• Kommunen kan fritage den unge for uddannelsespligten. Grund til fritagelse kan være sygdom,
handicap eller væsentlige sociale problemer. Fritagelse kan ske midlertidigt eller permanent.
• Kommunerne har ansvar for at stille relevante, forberedende tilbud til rådighed for unge, der ikke
er parate til at begynde på en ungdomsuddannelse. De mest brugte er forløb på produktionsskoler,
på ungdomsskoler eller i regi af UU-centre.
• Jobcentrene kan samarbejde med UU-centrene om målgruppen, hvis UU-centrene vurderer, at
der er behov for en særlig indsats for at hjælpe de unge i gang.
• Jobcentrene kan tilbyde vejledning, opkvalificering eller virksomhedspraktik. For vejledning og
opkvalificering gælder ingen særlige regler om varighed, og perioden må alene fastsættes konkret
i forhold til den enkeltes behov. Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 26 uger – med
mulighed for forlængelse.
• Det er op til UU- og jobcentret at aftale nærmere om opfølgning og uddannelsesplan. Det er
UU-centret, der har det overordnede ansvar for den unges uddannelsesforløb.
• Kommunens børne- og ungeafdeling har ansvaret for udsatte unge under 18 år. Indsatsen har
fokus på den unges sociale og familiemæssige forhold, men retter sig også mod den unges uddannelsesmæssige
situation.
15 Baseret på CeFU’s undersøgelse ”Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg
efter gymnasiet”, Hutters, C. og Brown, R., 2011.
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 21
Systemets fokus og procedurer har betydning
”Vi tager ud og besøger dem, og vi bliver faktisk ofte modtaget med kaffe og småkager af en mor, som er
glad for at få besøg. Tit kan de bare ikke selv få den unge i aktion. De er simpelthen magtesløse i forhold
til at få deres barn ud ad døren.” Vejleder, UU-Vestegnen
UU-Vestegnen dækker kommunerne Høje Taastrup, Albertslund, Glostrup, Ballerup og Rødovre og repræsenterer
et af de UU-centre, der har særlig succes med indsatsen over for de 15-17-årige. Der er tale
om et stort geografisk område, som huser 7.143 unge mellem 15-17 år, svarende til 12 % af alle unge i
aldersgruppen i regionen.
UU-Vestegnen prioriterer indsatsen over for de 15-17-årige meget højt. I praksis betyder det en meget
målrettet indsats over for de unge, som har svært ved at komme i gang og få fodfæste i uddannelsessystemet.
Fx vægtes hjemmebesøg hos de familier, hvor man har vanskeligt ved at få etableret en god
kontakt med den unge. Indledningsvist får familien et brev, hvori det blandt andet nævnes, at den unge
kan få frataget ungeydelsen. UU-Vestegnen oplever at bliver mødt med tillid, men også, at det virker
at have forventninger og lægge lidt pres på forældrene. Her er det godt, at der kan være konsekvenser
i form af underretning til den berørte kommune om fratagelsen af ungeydelsen. Sanktionsmuligheden
bliver i praksis sjældent anvendt, men fungerer på den måde som et virksomt præventivt redskab.
I alt har UU-Vestegnen i perioden september 2011 til september 2012 underrettet kommunerne i 71
tilfælde. Herunder hører et antal ansøgninger til Albertslund og Ballerups ”tværsektorielle” udvalg, der
har fået til opgave at bevilge individuelle tilbud og aktiviteter til unge, som UU-Vestegnen vurderer er i
en særlig udsat situation.
UU-Vestegnen har desuden iværksat en meget systematisk opfølgning over for de unge, som man vurderer
vil have vanskeligt ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forældrene orienteres
om ordningen (”Fokusunge”), og planen for den unge tilrettelægges i samarbejde med forældrene. Der
er tale om en intensiv og personlig vejledningsindsats – vejlederne er blandt andet med til visitationssamtaler,
åbent hus-arrangementer mv. og sikrer sig, at de unge møder på ungdomsuddannelserne
den første dag. Ordningen ophører i november, hvor ungdomsuddannelserne tager over med deres
indsatser for fastholdelse. Ordningen viser en stor effekt i forhold til de unges fastholdelse på ungdomsuddannelsen.
I praksis arbejder disse UU-centre med et tæt sammenspil
blandt alle aktørerne omkring de unge og
omfattende procedurer for opfølgningen over den
enkelte unge, som har svært ved at komme i gang
og få fodfæste i uddannelsessystemet. Man lægger
blandt andet meget vægt på at inddrage den
unges familie i de tilfælde, hvor man har vanskeligt
ved at få etableret en god kontakt med den unge. I
disse UU-centre har man endvidere sat stort fokus
på og ressourcer af til den it-mæssige side af indsatsen,
så en dedikeret medarbejder monitorerer
de unge via tilgængelige it-systemer.
I Halsnæs Kommune, hvor man jf. analysen også
har en væsentlig udfordring ift. andelen af sene
startere – herunder andelen, der ikke er i aktivitet
– har man aktuelt indført en række tiltag inspireret
af indsatsen i UU-Vestegnen. Det er dermed et
godt eksempel på den oplagte erfaringsudveksling
på tværs i regionen.
Tilbud i den svære overgang
De sene startere er af mange forskellige årsager
ikke umiddelbart parate til ordinær uddannelse.
De forberedende tilbud skal derfor adressere meget
forskellige behov for både afklaring, opkvalificering
og støtte.
Det er dog helt konkret en udfordring for kommunerne,
at der er relativt få sene startere. Det betyder,
at der tegner sig et billede af meget store
forskelle i kommunerne – både ift. organisering af
indsatsen for 15-17-årige og omfanget af konkre-
22 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
Figur 10: 15-17-årige i hovedstadsregionen fordelt på forberedende aktiviteter. Pct. 2012.
Midlertidige aktiviteter
6%
Øvrige forløb
5%
10.-13. skoleår
6%
Højskoler mv.
1%
Voksenundervisning
1%
Produktionsskoler
30%
Ungdoms
uddannelse
47%
Beskæftigelse mv.
16%
Andre udviklende og
forberedende aktiviteter
28%
Kilde: Ungedatabasen (oktober 2012) og egne beregninger.
te tilbud ud over 10. klasser og produktionsskoler,
som bliver meget afhængigt af kommunens – og
målgruppens – størrelse.
På regionalt plan vejledes de unge, der ikke er uddannelsesparate
efter 9. klasse i vid udstrækning
til 10. klasse. Efter 10. klasse er produktionsskoler
og diverse forløb i regi af UU-centre de mest anvendte
tilbud til de unge, der ikke umiddelbart er
klar (personligt, socialt eller fagligt) eller afklarede
i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse.
I figur 10 ses en oversigt over de anvendte forberedende
tilbud i regionen.
Produktionsskoler er den mest benyttede aktivitet;
30 % (604) af de unge i forberedende aktivitet
er således på produktionsskole. 28 % (562) er i andre
udviklende og forberedende aktiviteter, som
bl.a. dækker over UU-centrenes egne aktiviteter
mv. 16 % er i beskæftigelse, hvilket defineres som
over 18 timers arbejde om ugen. Adgangsgivende
undervisning er HF enkeltfag og Almen Voksenuddannelse
(AVU), hvilket omfatter 7 % (148) af de
unge i forberedende aktivitet. 6 % (120) er i midlertidige
aktiviteter, det er unge, som er fritaget
for undervisningspligten i henhold til Vejledningsloven,
unge med sygdom, orlov mv. og unge, som
er på foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven.
Endelig er godt 13 % i 10.-13. skoleår (ungdomsskole
mv.), øvrige forløb, højskole eller voksenundervisning.
Jobcentrene kan tilbyde virksomhedsrettede tilbud
til 15-17-årige, hvor UU-centrene vurderer, at
et sådant tilbud vil være hensigtsmæssigt.
Når man ser på de seks kommuner, hvor UU- og
jobcentret er beliggende på samme lokalitet, og
hvor man derfor naturligt har et meget tæt samspil,
viser det sig, at andelen af sene startere uden
for aktivitet her er lavere end i øvrige kommuner.
De fleste jobcentre i regionen samarbejder i en vis
udstrækning med UU-centrene om målgruppen,
men den generelle tendens er, at samspillet ift.
de 15-17-årige ikke for alvor har vundet indpas.
Medarbejdere fra både UU- og Jobcentre oplever
både praktiske barrierer og kulturforskelle og oplever,
at man mangler en grundlæggende indsigt i
hinandens missioner. Hvor UU-centrene fokuserer
på motivation og har et helhedssyn på den unge
og kender familiens baggrund og vilkår, har jobcen-
”Arbejdet med de 15-17-årige er baseret på
vores kontakter til virksomhederne – og det
fungerer. Men vi synes, at antallet af unge er
påfaldende lavt. Vi ville kunne tage alle de
unge, som UU-centret sender. Vi er ikke bremseklodsen.
Vi havde faktisk satset på, at der
ville være flere.”
Jobcenterchef
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 23
trene et borgersyn og fokuserer på ret/pligt og på,
at den unge skal i gang og være selvforsørgende.
Særligt i forhold til de sene startere bliver forskellene
i sprog, tilgang, formål og værktøjer tydelige,
fordi samarbejdet om de unge 15-17-årige er en
”kan-opgave”. Hvis barriererne synes for store, bliver
samarbejdet dermed ikke prioriteret.
Forberedende tilbud har en effekt
Der er mange af de sene startere, der overgår til
kontanthjælp, når de fylder 18 år. 16 Analysen viser
dog, at sandsynligheden for at overgå til kontanthjælp
falder for de unge, som har været i et forberedende
tilbud som de ovenstående. Det er dog
ikke muligt at afgøre, hvilke tilbud der har effekt og
på hvilken måde.
”De unge siger fra over for skolekulturen. Der
skal kobles teori på i små bider. Så hullerne
langsomt bliver fyldt op. Der er behov for
forløb, hvor det meste af tiden er i praktik
og en gang imellem i skole. Skrive en stil om
varebestilling, send en mail til leverandøren.
Jo mere praksisnært det er, jo nemmere er det
for eleven at se begrundelsen for at bruge tid
i skolen.”
Vejleder
Uddannelsesinstitutioner, UU- og jobcentre fremhæver
selv meget praksisnære og virksomhedsrettede
tilbud som effektfulde for den gruppe af unge,
som er uafklarede eller umotiverede for uddannelse.
Der er tale om konkrete tilbud tæt på virkeligheden,
som i høj grad giver mening for den unge og
kan gøre det lettere at se perspektiverne i at tage
en uddannelse. Aktørerne fremhæver dog, at det
er vigtigt at tilbuddene ses i sammenhæng med
faglig opkvalificering, og at man sikrer trygge, faste
rammer og individuel støtte til den unge. Som eksempler
nævnes forskellige former for ”håndholdte”
praktikforløb med tæt opfølgning fra vejleder
eller jobkonsulent som – eksempelvis Københavns
Kommunes virksomhedspraktikker i regi af jobcentret
eller regionens projekt ”Job med Uddannelsesperspektiv”.
Sådanne tilbud kunne oplagt udvikles
i et tættere samarbejde mellem UU- og Jobcentre,
men som analysen viser, vil det være nødvendigt
at styrke den fælles platform, hvis man skal realisere
den synergieffekt, der rent faktisk kunne være
at hente i samarbejdet om de sene startere.
En særlig udfordring i relation til tilbudsviften i
kommunerne gælder omfanget af tilbud til de
”gråzone-unge” med eller uden diagnoser, som
har ”ondt i livet” og lavt selvværd. Medarbejderne
i UU- og på uddannelsesinstitutionerne møder ofte
de unge, men de er ikke nødvendigvis i kontakt
med hverken socialforvaltninger eller sundhedstilbud.
Deres udfordringer er dog af en sådan karakter,
at vejledernes grundlæggende kompetencer
ikke rækker. De unge mangler personlige og sociale
kompetencer, men det er vanskeligt – og kan
være meget omkostningstungt – at udvikle tilbud,
der virker. Psykologer og coaches er effektfulde,
men forløbene er omkostningstunge.
”Det personlige og sociale er jo det aller
allervanskeligste. Hvis man først mangler
kompetencer her, så er det virkelig svært at
rette op på.”
UU-leder
Et tilbud som WATCH, som er et struktureret program
for gruppevejledning, fremhæves af flere
aktører som et tilbud, der kan adressere nogle af
de unges sociale og personlige udfordringer. Men
ikke mindst med denne form for tilbud er det en
udfordring, at der i den enkelte kommune ofte ikke
er nok unge i målgruppen ift. at etablere gruppeforløb.
Sæt ind i grundskolen
En del af medarbejderne i både UU-centrene og
på uddannelsesinstitutionerne påpeger, at man i
indsatsen ift. de sene startere har et alt for ”bagudrettet”
fokus. Ofte er det allerede tidligt i grundskolen
klart for både lærere og vejledere, hvilke
unge der ikke uden en særlig indsats vil være parate
– fagligt, personligt eller socialt – til at begynde
på en uddannelse efter grundskolen. Dette er en
udfordring, man eksempelvis har adresseret med
gode resultater i UU Tårnby, hvor man sætter fokus
på uddannelsesparathedsvurderingen allerede
i 7.klasse. Formålet er ikke at dømme, om den
unge er uddannelsesparat på dette tidspunkt, men
derimod at sikre en relevant og målrettet indsats
fra flere instanser i de sidste år i grundskolen, så
sandsynligheden for, at den unge ender med at blive
parat til uddannelse, forøges.
16 Ca. 50 pct. af de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse,
overgår til kontanthjælp i deres 18. år. ”Analyse af 15-17-årige uden igangværende
uddannelse”, Rambøll, 2011.
24 Alle unge vil gerne have et godt liv
De sene startere
Gruppevejledning – WATCH
”Det, som udfordrer, er, at man ikke har arbejdet ordentligt med de unges sociale og personlige kompetencer.
WATCH-projektet har nogle elementer af det, vi mangler.” (UU-leder, UU Sjælsø)
WATCH (What Alternatives? Thinking Coping Hoping) er et struktureret program for gruppevejledning. I
skoleåret 2011/12 gennemførte fire UU-vejledere i UU Sjælsø programmet for primært elever i 9. klasse
(i alt ca. 30 unge) samt en drengegruppe i 10. klasse, og det kan konkluderes, at den type vejledningsmetodik
virker effektivt over for unge med følgende blanding af problemstillinger:
• Udpræget skoletræthed
• Transitioner i livet som problem
• Ulyst over for læring
• Tilbagetrukken rolle i undervisningen
• Lavt selvværd
WATCH-sessionerne omhandler bl.a. udsættelse af arbejdsopgaver, at kunne træffe valg, relationskompetencer,
bekymringer og studievaner. Emner, hvis behandling også skolerne i høj grad anser for relevante
for målgruppen.
Ud over at have kvalificeret UU-Sjælsøs gruppevejledning bidrager konceptet til organisatorisk læring, da
vejledernes konkrete individuelle erfaringer bliver genstand for en systematisk refleksion sammen med
kolleger og ledelsen.
Uddannelsesparathed som en længevarende proces
Det her projekt er det, jeg tror allermest på, af alt det, vi laver. Det kommer til at have en kæmpe betydning.”
(Leder UU Tårnby)
I UU Tårnby sætter man fokus på de unge i grundskolen med et stort udviklings- og vejledningsprojekt for
7.-9. klasse. Målet er at sætte ind med en massiv indsats allerede i 7. klasse med fælles procedurer på 11
folkeskoler, så de unge kan være uddannelsesparate efter 9. klasse.
Kernen i projektet er en screening af alle elever i 7. klasse. Lærere og UU-centret finder i samarbejde
frem til de elever, der har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive uddannelsesparate, og elevernes
forældre indkaldes til samtale. Målet er at sætte fokus på de kompetencer, man skal have for at være klar
til en uddannelse. Der er ikke tale om en dom eller irettesættelse, men om at sætte fælles fokus på de
områder, hvor der er behov for støtte.
Der udarbejdes et notatark for hver af de unge: Hvem gør hvad fra nu af? Hvornår og hvordan følges
op? Der er tale om et tværgående samarbejde om den unge, som også gælder SSP, familieafdeling mv.
UU-centret har desuden udviklet særlige kvalificerende forløb for eleverne i 8. og 9. klasse, som kan
styrke de unges personlige og sociale kompetencer – og som skal sikre, at den unge når at blive uddannelsesparat.
Allerede efter et år kan UU-centret konstatere en væsentlig effekt af projektet.
De sene startere
Alle unge vil gerne have et godt liv 25
Nicklas: Jeg vil bare gerne have et arbejde og være
glad
Nicklas er 17 år gammel og er en af de sene startere.
Han er netop startet på produktionsskole efter
at have gennemført det 40 ugers grundforløb som
anlægsgartner. Efter halvanden måned blev Nicklas
smidt ud af praktikforløbet på hoveduddannelsen
pga. for meget fravær. Årsagen var ikke mindst et
vækkeur, som ringede kl. 05.10.
Historik
• Folkeskole i Skibby
• Gennemført 1. hovedforløb som anlægsgartner
(Roskilde Tekniske Skole)
• 3-4 måneders praktik
• Påbegyndt praktik på 2. del som anlægsgartner
– var i praktik i halvanden måned
• Går på produktionsskole – pædagogisk linje
• Vil gerne starte på HG efter sommerferien
Det boglige er en udfordring
Nicklas bor hjemme hos sin mor og papfar lidt uden
for Skibby på Hornsherred. Han har en datter på
syv måneder, som bor hos hendes mor tre km fra
Nicklas. Det boglige har altid været en udfordring.
”Det med at læse i en bog i fire timer, det kan jeg
ikke. Jeg har afkodningsproblemer. En mild form for
ordblindhed. Jeg læser sygt langsomt. Det er superkedeligt
at læse.”
Målet for Nicklas er at få et arbejde – og et godt liv:
”Om fem år er jeg uddannet sælger, har mit eget
sted at bo og fast arbejde. Jeg vil gerne have bygget
nogle trygge rammer, også for Viktoria. Jeg vil bare
gerne have et arbejde og være glad.”
Skolepraktik – det er bare en dræber
Nicklas har gennemført en del af uddannelsen som
anlægsgartner, som han kendte til gennem familien.
”Min papfar er anlægsgartner. Det var nok mest
derfor, jeg søgte ind på den linje.” Efter grundforløbet
var Nicklas i praktik som en del af hovedforløbet,
men efter to samtaler med vejlederen på skolen
blev han smidt ud på grund af for meget fravær.
”Jeg har aldrig været det store morgenmenneske.
Jeg hører ikke mit vækkeur. Jeg sover bare videre.
Men motivationen var også røget lidt. Tror jeg.”
Nicklas var i skolepraktik, men oplevede, at det var
meget ødelæggende for motivationen: ”Skolepraktikken,
det er bare noget, som dræber. Så mister
man motivationen. Der er ikke rigtig styr på tingene.
Og så arbejder man bare sindssygt langsomt.
Det, du ikke når i dag, det når du i morgen. Der er
ikke rigtig nogen disciplin. Og så er det det samme,
du laver hele tiden.”
Det tog fem kvarter at komme til Roskilde
En anden af de udfordringer, Nicklas stod over for,
var transporten til Roskilde Tekniske Skole. ”Det tager
fem kvarter at komme til Roskilde. Der går en
bus herfra til Skibby og så med en bus fra Skibby til
Roskilde. Jeg skulle møde 8.15, men herude har vi
ikke mulighed for at være der på det tidspunkt, så
jeg tog bussen allerede kl. 5.40. Det var ret tidligt.
Så var jeg der lidt over 7 og skulle sidde og vente på,
at klokken blev 8. Det er dødssygt. Det er, fordi de
har skåret på busserne, så de kører aldrig. Hvis ikke
man har en knallert eller bil, er man fanget.”
Det, der virker
Nicklas stoppede på Roskilde Tekniske Skole en
torsdag og startede på produktionsskolen i Skibby
mindre end to uger efter. Nicklas var meget glad for
26
Alle unge vil gerne have et godt liv
den hurtige indsats fra vejlederens side: ”Jeg havde
en snak med vejlederen den dag, jeg blev sagt op.
Så kontaktede han min UU-vejleder og fik ham til at
hjælpe mig. Det var super. Min UU-vejleder ringede
til produktionsskolen fredag, jeg var til samtale
på skolen tirsdag og kunne starte deroppe torsdag.
Han var UU-vejleder på min folkeskole – en rigtig
sød mand med styr på tingene. Han kom med forskellige
forslag og forklarede om mulighederne, så
det også lød interessant. Han er ikke sådan en tør
en – det er meget fedt!”
Fremtiden
Ansøgningen er sendt af sted til HG i Frederikssund,
hvor Nicklas glæder sig til at starte efter sommerferien.
Her tager det ham kun 30 minutter at komme
i skole. ”Jeg tror, jeg skal starte der til august,
men mangler at få mit optagelsesbrev. Det var min
UU-vejleder som hjalp med ansøgningen.”
”Jeg føler lige nu, at jeg har motivationen til det,
og det er noget, jeg gider. Plus, at jeg skal starte
der med en kammerat. Så kan vi hive hinanden lidt
i nakkehårene.” De tidlige morgener kan dog stadig
være en barriere: ”Hvis bare jeg ikke skal stå for
tidligt op, så slukker jeg ikke vækkeuret. Jeg kan
sagtens gennemføre HG … tror jeg. Håber jeg. Det
kniber meget nemt om morgenen.”
Det er primært sin mor, Nicklas snakker uddannelse
med. ”Jeg kender ikke alle de veje, HG kan åbne
for en. Det må jeg høre om, når jeg kommer derind.
Men jeg har en onkel, som er kørende sælger, det
kunne være fedt. Jeg har ikke gjort de store tanker
om, hvad jeg vil sælge. Men jeg gider ikke stå i butik,
det er kedeligt. Kørende sælger eller tøjsælger,
det vil jeg helst.”
Alle unge vil gerne have et godt liv 27
4 De unge på standby
4.1 Udfordringer og anbefalinger
De unge på standby er de 18-30-årige, som har
grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og
som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Denne gruppe udgør 21.700 unge svarende til ca.
7 % af alle unge i aldersgruppen. Det er altså den
største af de tre målgrupper.
Blandt de unge på standby er der en mindre overrepræsentation
af mænd samt en overrepræsentation
af indvandrere og efterkommere. Lidt under
halvdelen af de unge på standby har skiftevis været
i uddannelse, arbejde og på overførselsindkomst
i løbet af 2011. 36 % har været på kontanthjælp
stort set hele året, mens 9 % er på førtidspension,
og 12 % har været på dagpenge. De unge, som
har modtaget kontanthjælp, er fordelt med 1/3 i
matchgruppe 1 og 2/3 i matchgruppe 2 og 3, hvor
man har problemer ud over ledighed. Samlet set
tegner dette et billede af en forholdsvis ressourcesvag
gruppe – det gælder særligt de unge over
25 år, som er de mest udsatte.
Et nedslag blandt de 21-årige i målgruppen viser, at
35 % af de unge har været i gang med en erhvervsuddannelse
inden for de seneste fire år, 12 % har
været i gang med en gymnasial uddannelse, 4 %
har været i gang med begge dele, og 48 % har slet
ikke været i gang med en uddannelse.
Der er unge på standby i alle kommuner. Størstedelen
af de unge er dog bosiddende i København
og på Københavns Vestegn, hvor hhv. 39 % og 23
% af de unge bor.
De største udfordringer i relation til de unge på
standby:
• Der er tale om en antalsmæssigt stor og meget
kompleks målgruppe, hvor problemstillingerne
spænder fra faglige udfordringer til omfattende
sociale eller personlige problemer.
• Graden af samarbejde mellem aktørerne i systemet
om de unge har betydning for, hvor stor
andelen af unge på standby er i den enkelte
kommune. Men aktørerne i systemet omkring
de unge har forskellige interesser og opgaver,
og de finder ikke naturligt sammen om løsninger
med udgangspunkt i den unge.
• Særligt samarbejdet mellem UU- og jobcentret
har betydning for andelen af unge på standby
i den enkelte kommune. Men blot 40 % af
jobcentrene deler data med UU-centrene,
og kun i halvdelen af kommunerne oplever
jobcentrene, at der er en stærk relation mellem
jobcentrets og UU-centrets ledelser.
• En del af de unge oplever at blive mødt af et
upersonligt og fragmenteret system med skiftende
kontaktpersoner, hvor den unge ikke føler
sig set, og hvor den unges historik ikke deles
og overleveres mellem de involverede medarbejdere.
• Uddannelsespålægget kan være et middel til
at sikre, at flere unge kommer i gang med en
uddannelse. Men jobcentrets kontakt med de
unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper.
Dette betyder, at jobcentrene ”slipper” de unge
i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart,
og der er ikke nødvendigvis nogen
støtte fra hverken jobcenter eller UU-center i
overgangen og under uddannelsen, selvom den
unge kan være i stor risiko for frafald.
• De unge på standby over 25 år er ikke omfattet
af UU-centrenes uddannelsesvejledning og har
derfor begrænsede muligheder for at få uddannelsesvejledning.
36 % af jobcentrene samarbejder
aktuelt med UU-centrene om de unge
mellem 25 og 30 år.
• Andelen af unge på standby er større i de områder,
som ligger længst væk fra en ungdomsuddannelsesinstitution.
På denne baggrund anbefales:
• Sæt politisk fokus på at styrke det tværgående
samarbejde mellem alle aktørerne omkring de
unge. Graden af samarbejde mellem aktørerne
i den enkelte kommune har betydning for
andelen af unge på standby. Det betyder helt
konkret, at ikke mindst Helsingør, Tårnby, Bornholm,
Ishøj og Brøndby Kommune, som alle i
høj grad prioriterer tværgående samarbejde,
også klarer sig markant bedre, end man burde
forvente, givet de demografiske og socioøko-
28 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
nomiske forhold i kommunerne. Det fælles mål
må være, at de unge, uanset hvor i regionen de
bor, mødes af professionelle, der har mulighed
for at skabe en helhedsløsning på tværs af uddannelsesinstitutioner,
forvaltninger, UU- og
jobcentre. Den konkrete model må udformes
alt efter rammer og vilkår i den enkelte kommune,
men Region Hovedstaden bør sætte politisk
fokus på denne dagsorden og kan med fordel
samle og sprede disse kommuners gode erfaringer
regionalt.
• Rammerne i vejlednings- og beskæftigelsessystemet
kan i langt højere grad understøtte
en samlet tværgående indsats. UU- og jobcentrenes
fælles målgruppe bør udstrækkes til 30
år, så man opererer med samme ungedefinition
og har mulighed for at støtte op om de unge i
fælleskab. Der er desuden behov for langt mere
fælles viden om mulighederne i lovgivningerne
og klare rammer for dataudveksling mellem instanserne
i den enkelte kommune. I under halvdelen
af kommunerne udveksles data om de
unge mellem de to aktører. Her er et oplagt og
operationelt forbedringspotentiale. Det gælder
konkrete oplysninger om de unge i fx UU- og
jobcentrets it-systemer, herunder at jobcentret
kan få adgang til den unges uddannelsesplan.
Der skal i forlængelse heraf sættes fokus på at
styrke fælles mål og værdier for ungeindsatsen,
som kan bidrage til også at nedbryde de kulturelle
barrierer mellem ”siloer” i systemet omkring
de unge. Region Hovedstaden kan spille
en central rolle ift. at facilitere processer med
fokus på både de formelle og uformelle aspekter
af samarbejdet.
• Sæt mødet med den unge i centrum, og skab
fælles værdier for synet på den unge. Det gælder
de fysiske rammer i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen,
der skal understøtte en fortrolig
og tillidsskabende dialog, og det gælder
politisk og ledelsesmæssig opbakning, så den
enkelte medarbejder støttes i at arbejde fleksibelt
– at kunne og turde gå ud over eget system
og kultur og sætte den unge i centrum. For den
enkelte unge er det helt afgørende at føle sig
set og imødekommet af faste kontaktpersoner,
som interesserer og engagerer sig oprigtigt i
den unges situation. Region Hovedstaden kan
spille en vigtig rolle i at understøtte denne anerkendende
tilgang til de unge på tværs af systemerne
fx via kompetenceudvikling af medarbejderne
og udarbejdelse af fælles regionale
værdier for ungeindsatsen.
• Sæt fokus på uddannelsesdækningen i regionen.
Afstand til uddannelsesinstitutionen har
en betydning. De unge med grundskolen som
højest fuldførte uddannelse er langt mindre
mobile end øvrige unge i regionen, hvilket gør
gruppen særligt følsom ift. uddannelsesdækningen.
Erhvervsuddannelserne dominerer
disse unges uddannelsesvalg, og særligt på
erhvervsuddannelsesområdet kan der være
meget langt til den nærmeste uddannelsesinstitution.
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 29
Louise: Du mister selvtilliden på kontanthjælp
Louise er en af de unge på standby. Hun er 28 år og
bor i Herlev med sin mand, deres datter, tre slanger
og to katte. Louise venter i øjeblikket på en afklaring
ift. hendes job i 7-Eleven på Østerport. Louise vil enten
gerne finde et nyt job, men vil allerhelst i gang
med en uddannelse.
Historik
• Gennemført 9. klasse i 2000
• Påbegyndt gymnasiet i Gladsaxe
• Kontanthjælp i Odense (ca. 3 år)
• Produktionsskole
• HTX på Dalum Uddannelsescenter
• Sælger af Falck-abonnementer
• Arbejde i to DSB-kiosker
• Sygemeldt fra julen 2010 til efteråret 2011
• Arbejde i 7-Eleven
• Barsel
• Skal måske starte i 7-Eleven igen
Skoletræt fra start
Efter folkeskolen startede Louise på det almene
gymnasium i Gladsaxe, hvor hun gik indtil 3. g. ”Jeg
var skoletræt, inden jeg startede, og var depressiv.”
Det endte med, at Louise droppede ud og flyttede
til Fyn, hvor hun kom på kontanthjælp. Men hun
følte sig overladt til sig selv. ”Jeg fik hverken hjælp
eller rådgivning, da jeg var på bistand. Der var produktionshøjskolen
en redning. Man boede der og
fik lektiehjælp, og det var afslappet med en masse
unge. Faktisk som en efterskole for lidt ældre. Der
lærte jeg noget om mig selv og mine grænser. Jeg
fandt ud af, at det med at lave noget med hænderne
var sjovt. Så efter seks måneder fik jeg mod på
at starte på HTX.” På HTX oplever Louise desværre
endnu et knæk. ”Den eneste grund til, at jeg ikke
blev færdig, var, fordi der skete en bådulykke på vores
studierejse i 3. g. På Donau var der et containerskib,
som sejlede ind i vores restaurantbåd, og det
fik jeg det rigtig, rigtig dårligt af. Det kunne jeg simpelthen
ikke holde til. Så jeg fik for meget fravær, og
30
Alle unge vil gerne have et godt liv
til sidst måtte de smide mig ud. Det var surt. Hvis
jeg bare havde haft den afsluttet …”
Arbejdsmarkedet
Louise flyttede tilbage til sin mor på Sjælland, hvor
hun gennem sin bror får job som telefonsælger og
herefter et job i DSB’s Kort&Godt-butik i Frederikssund:
”Der var jeg rimelig længe, men skiftede, da
vi fik en ny leder. En dag gik jeg til den nye chef og
sagde, at jeg gerne ville have stillingen som koordinator.
Det kunne hun ikke acceptere og begyndte
at være efter mig. Jeg blev syg med stress, fordi jeg
ikke kunne holde til det.”
Louise skiftede til en butik i Bagsværd og blev hurtigt
forfremmet til koordinator. Efter en meget travl
periode blev hun sygemeldt: ”Jeg blev syg – jeg gik
og besvimede. De andre salgskoordinatorer var på
ferie, så jeg endte med at få skylden for, at der ikke
var blevet bestilt varer. Det kunne jeg ikke holde til
igen. Det var alt det fra tidligere, som væltede frem.
Så jeg gik sygemeldt, inden jeg så blev fyret. Heldigvis
var jeg medlem af HK, så jeg blev faktisk genansat
og forflyttet til Østerport. Jeg kunne jo godt arbejde,
bare ikke med den chef. På Østerport var jeg
på arbejde to dage, inden jeg blev sygemeldt med
bækkenløsning. Siden da har jeg været på barsel
og restferie, så jeg har ikke været på arbejde siden
efteråret 2011. Det var meningen, jeg skulle starte
op her den 23. maj, men jeg har fået vagter fra kl.
13-20, til trods for at jeg havde en aftale med chefen
om, at jeg skulle have fri til at kunne hente min
datter kl. 17. Så det kan jeg ikke varetage. Så jeg ved
ikke lige hvordan og hvorledes. Jeg har også nogle
ledsmerter, så jeg kan faktisk heller ikke starte.”
”Folk mener, at man ikke gider”
Louise oplever, at der bliver set ned én, når man er
på kontanthjælp: ”Du mister selvtilliden, du mister
alt. Folk mener, at man bare ikke gider. Det er det
værste. Og hvis man er syg, skal man stå til regnskab
for, hvorfor man er syg. Da jeg havde bækkenløsning,
blev jeg kaldt til samtale. Det endte med, at
jeg gik fuldstændig amok, fordi jeg blev så sur. Jeg
kunne knap nok gå og tog smertestillende bare for
at komme derned. Så ringede de til mig i stedet. Det
var hele tiden fokus på job, men det er jo ikke altid,
der er job at få.”
For lidt fokus på uddannelse
Louise oplever, at kontakten med kommunen og
jobcentret udelukkende har fokus på arbejde. ”Jeg
har ikke talt med nogen om uddannelse. For kommunen
handler det om at søge job og blive sendt
i aktivering, mens vejledningen i folkeskolen kun
handlede om at presse en imod gymnasiet – uanset
hvad man ville, skulle man den vej. Hvis jeg kunne
vende tilbage til, hvor Louise stod i 9. klasse, så havde
jeg bedt om at komme på efterskole. For så tror
jeg, at der var meget, som havde set anderledes ud.
Så var jeg blevet mere afklaret. Der er meget fokus
på, at man skal gennem uddannelsessystemet hurtigt.
Men resultatet er, at man ender med nogen,
som ikke kan gennemføre det, som mig selv, eller
at man tager en uddannelse, som man slet ikke har
lyst til. Og det er endnu dårligere. Så dropper folk
ud. Spild af tid og spild af SU. For mig havde en pause
været rigtig god. Jeg skulle aldrig have gået på
det almene gymnasium. Det er godt nok mange år,
jeg har brugt på spildtid. Hvis jeg bare havde haft
det afsluttet, kunne jeg have søgt ind på universitetet
eller lignende. Det kan jeg jo ikke nu.”
Fremtiden
”Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg vil gerne uddannelse,
men jeg kan ikke sidde ned, for så får jeg ondt i
ryggen, og jeg kan ikke stå for meget op, så får jeg
ondt i knæene. Jeg har hørt om noget, som hedder
voksenlærling, men jeg ved ikke, hvilke muligheder
der er. Jeg vil gerne arbejde med børn. Jeg har hørt,
at man kan søge ind på noget, som hedder PAU. Jeg
har ikke helt styr på det, men det kunne være en
god måde at gå en genvej i stedet for gymnasiet.
Men så skal jeg på SU og sådan. Det handler lige om
at sætte sig ind i det, og jeg kan slet ikke overskue,
hvordan jeg skal gøre det. Jeg ved ikke, hvor jeg skal
starte? Jeg ved ikke engang, om man kan få hjælp
fra kommunen.”
Alle unge vil gerne have et godt liv 31
4.2 Hvem er de unge på standby?
Der er 81.098 personer i alderen 18-30 år, som har
grundskolen som højest fuldførte uddannelse, svarende
til hver fjerde af alle unge i aldersgruppen.
De unge har dermed hverken studiekompetence
eller erhvervskompetence. Godt halvdelen er i aldersgruppen
18-21 år, og godt halvdelen er over
21 år.
Figur 12 viser, hvordan uddannelses- og beskæftigelsessituation
ser ud i regionen for de unge, der
udelukkende har gennemført en grundskoleuddannelse.
Godt en tredjedel af de 18-21-årige er i
uddannelse, det falder til hhv. 11 %, 5 % og 4 %
for aldersgrupperne 22-24, 25-27 og 28-30 år. Det
er altså en meget lav uddannelsesaktivitet i disse
målgrupper. Godt halvdelen er i beskæftigelse i
alle aldersgrupper, mens andelen, der hverken er
i uddannelse eller i arbejde, stiger fra 19 % blandt
de 18-21-årige og til 40 % blandt de 28-30-årige.
Godt 21.700 af de unge i aldersgruppen 18-30 år er
hverken i arbejde eller under uddannelse. Det er
de unge på standby.
De unge på standby er karakteriseret ved:
• 62 % er 18-24 år, og 38 % er 25-30 år.
• 54 % er mænd, og 46 % er kvinder.
• 39 % bor i Københavns Kommune, 23 % bor på
Vestegnen
og 38 % i den øvrige del af regionen.
• 70 % er af dansk herkomst, 18 % er indvandrere,
og 11 % er efterkommere.
• De fem største grupper af indvandrere/efterkommere
har rødder i Tyrkiet, Pakistan, Irak, Somalia
og Libanon.
Mange af de unge på standby har tidligere været
i uddannelsessystemet. Ser man eksempelvis på
de 21-årige, så har 35 % været i gang med en erhvervsuddannelse
inden for de seneste fire år, 12
% har været i gang med en gymnasial uddannelse,
4 % har været i gang med begge dele, og 48 % har
slet ikke været i gang med en uddannelse. Gruppen,
som slet ikke har været i gang, er naturligvis
de mest udsatte, mens de øvrige i et eller andet
omfang kan antages at have tilegnet sig nogle kompetencer
under uddannelsesforløbet.
Nogle af de unge på standby har haft tilknytning
til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i perioder
af 2011. Det gælder godt halvdelen af målgruppen.
36 % har derimod været på kontanthjælp
størstedelen af året, mens 9 % er på førtidspension,
og 12 % har været på dagpenge. De unge, som
har modtaget kontanthjælp, er fordelt med 1/3 i
matchgruppe 1 og 2/3 i matchgruppe 2 og 3, hvor
man har problemer ud over ledighed.
Samlet set tegner der sig et billede af en relativt
stor gruppe af unge, som ikke har nogen uddannelse
eller noget job, og som kan betegnes som
forholdsvis ressourcesvag. Det er endvidere karakteristisk,
at de ældste i gruppen er mere ressourcesvage
end de yngste. En større andel af de
18-21-årige prøver sig eksempelvis af i uddannelsessystemet.
Der er ingen tvivl om, at uddannelse betaler sig, og
at de unge på standby, som ikke får en uddannelse
efter grundskolen, er i en meget udsat position.
Hvis man ser på de 30-årige med grundskolen som
højest fuldførte uddannelse, ligger deres årlige
bruttoindkomst på godt 210.000 kr. De erhvervsuddannede
får en halv gang så meget, og det samme
gælder de unge med en mellemlang videregående
uddannelse. Unge med en lang videregående
uddannelse tjener dobbelt så meget. Ligeledes
gælder det, at uddannelse har en stor effekt for
unge kontanthjælpsmodtagere. Uddannelse forøger
således chancerne for at komme i beskæftigelse
med 67 %, mens risikoen for at falde helt ud
af arbejdsmarkedet formindskes op til seks gange.
Personer med grundskole som højest fuldførte
uddannelse udgør ca. 7 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere
i hovedstads regionen i aldersgruppen
18-30 år.
32 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
Figur 11: Antallet af unge i Region Hovedstaden, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse opdelt i aldersgrupperne 18-21,
22-24, 25-27 og 28-30 år.
50.000
44.601
40.000
30.000
20.000
10.000
15.066
11.162 10.260
0
18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 12: Andelen af unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, der er i beskæftigelse, under uddannelse og ikke i
beskæftigelse eller uddannelse ift. alder. Pct. 2011.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
56% 57% 56%
45%
36%
33%
37%
40%
19%
11%
5% 4%
18-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år
I beskæftigelse Under uddannelse Ikke i beskæftigelse eller under uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: 18-21 år (44.601), 22-24 år (15.066), 25-27 år (11.162), 28-30 år (10.260).
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 33
4.3 Hvor bor de?
Figur 13 viser, hvor i regionen vi finder de største
andele af unge på standby. Kortet viser den faktiske
andel fordelt på kommuner.
Bornholms Kommune og kommunerne på Københavns
Vestegn har generelt en stor andel af unge
på standby. På Vestegnen er den helt centrale forklaring,
at der i kommunerne er en stor andel indvandrere
og efterkommere, der er overrepræsenterede
i gruppen. Vallensbæk Kommune har dog
en mindre andel af unge på standby end de øvrige
Vestegnskommuner.
Figur 13: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Kommuneopdelt. 2011.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: Se kort for aldersgruppen 25-30 år i bilagsmaterialet.
I Frederiksberg Kommune er der meget få unge på
standby – under 5 %. For kommunerne langs Øresund
til og med Hørsholm samt Gladsaxe, Allerød
og Egedal ligger andelen på mellem 5 og 10 %. I
den nordlige del af regionen er andelen af unge på
standby middelhøj, idet den ligger mellem 10 og
15 %. Det gælder Frederikssund, Halsnæs, Hillerød,
Gribskov, Fredensborg og Helsingør. Men også
kommunerne i øst og syd for København ligger på
dette niveau, det gælder Furesø, Ballerup, Herlev,
Glostrup, Rødovre, Hvidovre og Tårnby.
Figur 14 viser andelen af unge på standby i regionen
fordelt på sogne. Det viser et noget mere
nuanceret billede af problemstillingen, og det kan
konstateres, at de fleste kommuner har områder,
hvor andelen af unge på standby er stor. Det ses
eksempelvis, at der i Helsingør Kommune er en
større andel af unge på standby bosiddende i og
omkring Helsingør by, mens andelen i landområderne
er lavere. Den samme tendens kan ses i andre
kommuner.
Forskelle mellem kommunerne
Den statistiske analyse viser, at andelen af unge på
standby afhænger af demografiske og socioøkonomiske
forhold i den enkelte kommune. Det betyder,
at forældres uddannelsesniveau, tilknytning
til arbejdsmarkedet og etnicitet har betydning for
størrelsen på gruppen i et givent geografisk område.
Børn af forældre med hhv. indvandrerbaggrund,
lav uddannelse og/eller svag tilknytning til
arbejdsmarkedet har dermed langt større sandsynlighed
for at være i gruppen af unge på standby.
Figur 14: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: Se kort for aldersgruppen 25-30 år i bilagsmaterialet.
Figur 15 viser, hvordan de enkelte kommuner og
sogne klarer sig, når man tager højde for disse
34 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
aggrundsforhold. Hvor de ovenstående kort viser
de faktiske andele af unge på standby, ses her de
områder, hvor andelen er enten større eller mindre
end statistisk forventet. Forskellene mellem
kommunerne kan dermed ikke tilskrives forskelle
i demografi og socioøkonomi.
I de grønne områder klarer man sig mindst 10 %
bedre end forudsagt, mens man i de røde områder
har en større andel unge på standby end forudsagt.
Kortet viser med al tydelighed, at alle kommuner
har en udfordring. Men kortet nuancerer også billedet
af kommunernes indsatser og resultater ift.
gruppen af unge på standby.
Særligt tre forklaringsfaktorer gør sig gældende,
når man skal forklare, hvorfor nogle kommuner
klarer sig bedre end andre statistisk set: mobilitet,
afstanden til uddannelsesinstitutioner og samarbejdet
mellem de centrale aktører i den enkelte
kommune.
De unges mobilitet kan således forklare en del af
forskellene mellem kommunerne. I og omkring
København og Lyngby er der relativt få unge på
standby, hvilket skyldes en stor tilflytning af personer
med gymnasial baggrund, som har tilmeldt
sig videregående uddannelser. Nogle af disse flytninger
er af midlertidig karakter, fordi de unge vender
tilbage til deres opvækstkommune efter endt
uddannelse. Andre bliver bosiddende der, hvor de
får deres uddannelse. Analysen af mobiliteten i
regionen viser ikke overraskende, at som gruppe
betragtet er personer med grundskoleuddannelse
som højest fuldførte uddannelse den mindst mobile
gruppe, mens de gymnasialt uddannede er de
mest mobile.
Afstanden til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution
har også betydning for andelen af unge
på standby. En større afstand til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitutioner
hænger således
statistisk set sammen med en større andel af unge
på standby. Afstanden er i denne analyse operationaliseret
som den gennemsnitlige afstand i fugleflugt
fra centeret af et geografisk område til den
nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution, hvilket
naturligvis gør, at konklusion skal tages med
et forbehold. Sammenholdt med analysen af de
unges mobilitet, som viser, at unge med grundskolen
som højst fuldførte uddannelse er de mindst
mobile i regionen, indikerer dette resultat dog, at
uddannelsesdækning har en betydning for andelen
af unge på standby. Netop i gruppen af unge på
Figur 15: Unge på standby i aldersgruppen 18-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. Andel set ift. statistisk
forventning.2011.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: Se kort for aldersgruppen 25-30 år i bilagsmaterialet.
standby finder vi også den største andel af unge,
der har forsøgt sig i erhvervsuddannelsessystemet,
hvor afstandene mellem uddannelsesinstitutionerne
er størst.
Endelig er der en klar tendens til, at tværgående
samarbejde i ungeindsatsen i den enkelte kommune
har en effekt. Visse kommuner har således en
lavere andel af unge på standby, end man burde
forvente givet de demografiske/ socioøkonomiske
forhold i kommunen, hvilket kan henføres til
graden af samarbejde og dialog mellem aktørerne
– herunder uddannelsesinstitutionerne, produktionsskolerne,
UU-centrene, jobcentrene og socialforvaltningen.
I figur 15 ses det således, at Helsingør, Tårnby,
Bornholm, Ishøj og Brøndby Kommune klarer sig
markant bedre, end man burde forvente, givet de
socioøkonomiske forhold i kommunerne. Alle disse
kommuner prioriterer i høj grad tværgående
samarbejde, hvilket uddybes i afsnit 5.4.
Særligt graden af dialog mellem UU-centrene og
jobcentrene og det konkrete samarbejde i forhold
til målgrupperne 18-24-årige og 25-29-årige har
statistisk betydning. Blandt de kommuner, som
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 35
klarer sig bedre end forventet, afholdes der eksempelvis
også månedlige møder mellem jobcenterets
og UU-centerets ledelser. Andre forhold såsom
udveksling af data har også betydning.
4.4 De unges perspektiv
De unge på standby er en meget bred og kompleks
målgruppe, og den enkelte unge kæmper med udfordringer,
der rækker fra manglende faglighed til
tunge sociale og personlige problemer. En del af de
unge vil allerede som børn have haft tæt kontakt til
systemet og faste sagsbehandlere.
Blandt unge på standby, som modtager kontanthjælp,
er 36 % i matchgruppe 1 og er dermed i
kategorien ”jobklar”. 45 % er i matchgruppe 2 og
er ”indsatsklare”. 17 % er i matchgruppe 3 og er
dermed slet ikke parate til hverken uddannelse
eller job (”midlertidigt passive”). Disse unge kæmper
med problematikker, der ikke kan håndteres i
vejlednings- og beskæftigelsessystemet, og disse
unge er derfor ikke i fokus i dette afsnit.
”Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg vil gerne uddannelse,
men jeg kan ikke sidde ned, for så får
jeg ondt i ryggen, og jeg kan ikke stå for meget
op, så får jeg ondt i knæene. Det er ærgerligt.
Jeg er 28 og har så meget bøvl og gået længe
hjemme.
Du mister selvtilliden, du mister alt, når du
er på kontanthjælp. Folk mener, at man bare
ikke gider. Det er det værste. Og hvis man er
syg, skal man stå til regnskab for, hvorfor man
er syg. Da jeg havde bækkenløsning, blev jeg
kaldt til samtale. Det endte med, at jeg gik
fuldstændig amok, fordi jeg blev så sur. Jeg
kunne knap nok gå og tog smertestillende
bare for at komme derned.”
Louise, 28 år
De unge i matchgruppe 2 kan dog også være i en
situation, hvor helbredsproblemer herunder psykiatriske
diagnoser og misbrug, svære sociale omstændigheder
(herunder kriminalitet) og begrænsede
faglige, personlige og sociale kompetencer
spiller en stor rolle i deres liv og gør uddannelse og
job til en udfordring.
17 % af de unge mellem 18 og 30 år svarer i spørgeskemaundersøgelsen,
at de har haft nogle personlige
problemer, der gør, at de ikke har kunnet
gennemføre en uddannelse. 17 De unges personlige
historier, som de kommer til udtryk i de kvalitative
interviews, viser ligeledes, at de unge kæmper
med personlige udfordringer i varierende grad,
der kan have rod i svære vilkår i opvæksten, helbredsproblemer,
dårlig trivsel, mobning, psykiske
problemer mv.
En stor del af de unge er desuden uafklarede ift.
uddannelse. 36 % af de unge mellem 18 og 24 år
svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke er i
gang med en uddannelse, fordi de ikke har fundet
den rigtige uddannelse endnu, mens 22 % svarer,
at de føler sig skoletrætte. 11 % ved ikke, hvad de
gerne vil. Blandt de 25-30-årige er det 45 %, der
svarer, at de ikke ved, hvad de vil. I begge aldersgrupper
svarer 12 %, at det har været svært at få
en praktikplads.
Som tidligere nævnt viser registeranalysen, at ca.
halvdelen af de unge på standby har været i gang
med en eller flere ungdomsuddannelser (primært
erhvervsuddannelser). Spørgeskemaundersøgelsen
blandt de unge viser, at meget få er deciderede
”uddannelsesnægtere”, der ikke ønsker en uddannelse.
I spørgeskemaundersøgelsen gælder det 2
% af de unge mellem 18 og 30 år, der svarer, at de
ikke har lyst til at få en uddannelse.
5 % af de unge vurderer selv, at de har faglige
udfordringer, som har været afgørende for, at de
ikke har gennemført en uddannelse. Som tidligere
nævnt har netop dette forhold reelt meget stor
betydning for de unges muligheder for at gennemføre
en uddannelse. 18
Det er en interessant tendens i spørgeskemaundersøgelsen,
at jo ældre de unge er, jo mindre
tilbøjelige er de til at vurdere, at de har faglige
udfordringer. Dette stemmer overens med de
professionelle aktørers vurderinger, hvor flere påpeger,
at en del af de unge mangler selvindsigt og
realisme ift. egne uddannelsesmuligheder. Samtidig
sker der uvægerligt det, at jo ældre den unge
bliver, jo længere væk kommer han eller hun fra
uddannelsesverdenen og fagligheden, og desto
17 Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år uden
job og uddannelse. Undersøgelsen inkluderer kun matchgruppe 1 og 2.
18 Faglige kvalifikationer er således det enkeltforhold, der lader til at have
størst betydning for, om en ung gennemfører en uddannelse, jf. fx EVA 2005
og 2009.
36 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
sværere bliver det dermed at tilpasse sig uddannelsernes
krav.
Spørgeskemaundersøgelsen viser som tidligere
nævnt tre forskellige typer af motivationer, som
er uafhængige af køn, alder og erfaringer i uddannelsessystemet.
Der er altså tale om helt grundlæggende
holdninger, som gælder for alle unge i
analysen. En gruppe af de unge – ”De målrettede”
– lægger særlig stor vægt på at vælge den uddannelse,
der giver den bedste løn. De to øvrige
grupper kan kaldes ”De selvrealiserende udrettere”
og ”De selvrealiserende hjælpere”. 19 Begge de
sidstnævnte grupper lægger stor vægt på at vælge
den uddannelse, som interesserer dem mest,
og mindre vægt på at komme til at tjene penge.
Forskellen er, at de selvrealiserende hjælpere
motiveres ved at hjælpe andre, mens de selvrealiserende
udrettere motiveres af muligheden for at
blive selvstændig.
De unge på standby adskiller sig fra de øvrige
unge i spørgeskemaundersøgelsen ved at lægge
mere vægt på de praktiske elementer i både uddannelse
og job. Samtidig er det dem som i højest
grad mener, at uddannelse er det bedste middel
til et fast job og succes i livet. De unges motivation
uddybes i afsnit 6.3.
De unges oplevelse af systemet omkring dem
De unges personlige historier afspejler relativt
fragmentariske livsforløb præget af mange skift –
fx mellem uddannelser og arbejde, i forbindelse
med flytninger, sygdom eller kriser.
De unges oplevelse af ”systemet” bærer i høj
grad præg af skiftende kontakt til mange forskellige
professionelle i form af sagsbehandlere,
vejledere og jobkonsulenter. Ofte oplever den
unge at måtte fortælle sin historie igen og igen,
uden at ”der er nogen, der skriver det ned”, som
en af de unge siger. Det er en tendens, at det er
en mere personlig relation til en professionel, der
bliver afgørende i de unges liv. Det afgørende for
den unges vurdering af ”systemet” er i stort set
alle tilfælde, om vejlederen eller jobkonsulenten
var ”menneskelig”, ”rar” eller ”mødte mig som et
menneske”.
19 Baseret på CeFU’s undersøgelse ”Hvor blev drengene af? Køn og
uddannelsesvalg efter gymnasiet”, Hutters, C. og Brown, R., 2011.
En del af de unge har også oplevet, at de fysiske
rammer i jobcentrene er uhensigtsmæssige ift. at
understøtte dialogen og skabe et fortroligt rum,
hvor man kan ”føle sig set” og få mod på at åbne
op.
”Vi havde ikke fundet nogen UU-vejleder til
mig. For ham, som jeg havde, jeg tror, han
flyttede. Så fik jeg ikke en ny. Så først da
jeg blev 18, så kom jeg ned på kommunen
for at få noget kontanthjælp. Jeg har skiftet
sagsbehandlere mange gange, da jeg var på
kontanthjælp. Dem, jeg har haft, synes jeg
ikke har hjulpet mig ordentligt. Selvfølgelig
skal jeg også selv tage fat i nakken. Men det
var rart, at der kom en ny en og hjalp mig.”
Nikolaj, 19 år
Endelig er det karakteristisk for de unges historier,
at uddannelsesafbrud, ventetid på opstart på
uddannelsesforløb og tilbud og overgange mellem
kontanthjælp og SU skaber sårbare huller i
den unges forløb, hvor de unge føler sig overladt
til sig selv, og er i tvivl om, om de kan få hjælp og
i givet fald hvor. Interviewene viser, at det kommunale
system forekommer uoverskueligt, og de
unge har svært ved selv at sætte sig ind i mulighederne.
”Jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg
skal gøre det. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte”,
som en af de unge siger.
4.5 Systemet omkring de unge på standby
Jobcenterets målgrupper er personer i aldersgruppen
18-29 år, som ikke er i beskæftigelse. UUog
jobcentrene har dermed en fælles målgruppe
i de unge i aldersgruppen 18-24 år, som ikke er i
uddannelse eller beskæftigelse. Jobcentrene kan
også vælge at samarbejde med UU-centrene omkring
unge over 24 år – det gør ca. 1/3 af jobcentrene
i hovedstadsregionen.
Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft
1. januar 2014, får alle unge under 30 år, der ikke
har en uddannelse, et uddannelsespålæg, og
kontanthjælp til unge under 30 år uden uddannelse
afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp.
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 37
For at få et billede af graden af samarbejde mellem
aktørerne i systemet omkring de unge på standby
er der i forbindelse med analysen gennemført en
spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer,
da jobcentret er nøgleaktøren i relation til
indsatsen omkring de unge på standby. Figur 16
viser, hvordan samarbejdet mellem aktørerne varierer
mellem kommunerne. Graden af samarbejde
er defineret som samarbejde mellem jobcenter,
UU-center, socialforvaltning, erhvervsuddannelser
og produktionsskoler. 20
Samarbejdet er generelt tættest i de kommuner,
hvor der er flest unge, der ikke er i gang med uddannelse
eller arbejde. Indsatsen ift. etablering af
tværgående samarbejde i den enkelte kommune
er dermed i vid udstrækning knyttet til de konkrete
udfordringer, som kommunerne står over for.
Det tætteste samarbejde ses eksempelvis i Københavns
Vestegn.
Figur 16: Samarbejdet mellem aktørerne i systemet omkring de unge.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer i hovedstadsregionen.
Med disse ændringer vil samarbejdet mellem UUog
jobcentre omkring de 25-30-årige naturligt få
en øget opmærksomhed.
Særligt samarbejdet mellem UU- og jobcentre er
naturligvis centralt for vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen.
Samarbejdet vurderes generelt
positivt, og man samarbejder på en lang række
områder, jf. figur 17. Under halvdelen (40 %) deler
dog data om relevante målgrupper, mens lidt over
halvdelen (52 %) svarer, at der er en stærk relation
mellem ledelserne af hhv. UU-center og jobcenter.
Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at
halvdelen af kommunerne i regionen har eller er i
gang med at organisere ungeindsatsen efter et helhedsprincip.
Organisatorisk kan der være tale om
helt nye former for organiseringer, som fx samler
alt omkring den unge, en fremskudt enhed med repræsentanter
fra relevante instanser, én indgang
til kommunen (én person, som er den unges tovholder
ift. den samlede indsats) eller løsere ”un-
Figur 17: Hvordan samarbejder UU-centeret og jobcenteret.
Vi samarbejder om kontakt og vejledning af unge
Vi samarbejder om anvendelse af uddannelsespålæg
Vi samarbejder om virksomhedspraktik til de unge
Vi har oprettet et samarbejdsforum
Vi har faste træffetider for UU-vejlederen i jobcenteret
Vi har en fælles koordinering af mentorer for de unge
Vi har udarbejdet formaliserede samarbejdsaftaler
Jobcenterets ledelse har stærke relationer til UU-centerets ledelse
Vi deler data om de relevante målgrupper på tværs
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
70% 80% 90% 100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer i hovedstadsregionen.
20 Der er tale om et indeks, som tager udgangspunkt i besvarelser fra regionens
jobcenterchefer vedrørende graden af samarbejde og dialog mellem
de nævnte aktører.
38 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
Fakta om systemet omkring de unge på standby
• UU- og Jobcentre har en fælles målgruppe i unge mellem 18 og 24 år, som ikke er i uddannelse
eller arbejde. UU-centrene skal tilbyde den unge uddannelsesvejledning, men den unge har ikke
længere pligt til at tage imod den.
• Jobcentret arbejder med uddannelsespligt og vurdering af uddannelsesparathed som UU-centrene,
ligesom man har lignende muligheder for at tilbyde særlige forløb og særlig støtte. Jobcentret
skal desuden give den unge sanktioner i form af træk i kontanthjælpen, hvis den unge ikke medvirker.
• Jobcentrene kan samarbejde med UU-centret omkring unge over 24 år.
• Jobcentrene vurderer aktuelt, om personer under 25 år, der alene har ledighed som problem,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over
for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis dette
er tilfældet, får den unge et uddannelsespålæg, som indebærer, at den unge pålægges at finde,
søge og påbegynde en uddannelse på almindelige vilkår. Et uddannelsespålæg kan også indebære
afklarende og opkvalificerende forløb herunder virksomhedspraktikker.
• Jobcentrenes arbejder med matchkategorier, som består af:
• Jobklar (matchgruppe 1) Borgeren vurderes til inden for tre måneder at kunne tage et arbejde/
være raskmeldt, der gør, at borgeren er i stand til at forsørge sig selv. Vurderingen skal ske ud fra,
om borgeren kan arbejde, og ikke ud fra, om borgeren aktuelt kan finde et arbejde.
• Indsatsklar (matchgruppe 2) Borgeren vurderes at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats
inden for tre måneder. Det vil sige kunne deltage i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
eller løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan tilbydes en
kombination mellem sociale tilbud og beskæftigelsesrettede tilbud.
• Midlertidig passiv (matchgruppe 3) Borgeren vurderes at have så alvorlige problemer, at pågældende
pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Disse borgere kan
få tilbud efter lov om social service.
• Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, får alle unge under 30 år, der ikke
har en uddannelse, et uddannelsespålæg. Kontanthjælp til unge under 30 år uden uddannelse
afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
• Matchsystemet afskaffes og erstattes af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes
kompetencer og konkrete udfordringer. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer får
ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på
tværs af offentlige myndigheder. De mest udsatte får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med
at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
• Kommunens børne- og ungeafdeling kan yde støtte og vejledning til den unge indtil det 23. år, men
i langt de fleste tilfælde ophører indsatsen, når den unge er fyldt 18.
geteams” eller koordineringsgrupper, hvor fx forvaltningsledere
og medarbejdere mødes på tværs
– enten som et strategisk beslutningsforum eller
med henblik på at vende konkrete sager om unge,
som kræver en særlig tværgående indsats.
Helt konkret oplever medarbejderne i forvaltninger,
UU- og jobcentre dog, at de formelle rammer
ikke i fornødent omfang understøtter en tværgående
indsats. Der er eksempelvis behov for klare
rammer for dataudveksling mellem instanserne i
den enkelte kommune – det gælder konkrete oplysninger
om de unge i jobcentrets og UU-centrets
it-systemer, herunder at jobcentret kan få adgang
til den unges uddannelsesplan. Aktørerne fremhæver,
at der generelt er behov for langt større viden
om mulighederne for samspil mellem lovgivninger,
så dette ikke bliver en barriere i relationen over for
den enkelte unge. Det kan eksempelvis handle om
behovet for hurtig handling i relation til problemer
i den unges liv, der let kan opstå fra den ene dag
til den anden – og hvor en hurtig indsats ofte er
altafgørende.
Den væsentligste barriere for det tværgående
samarbejde er i forlængelse heraf, at medarbej-
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 39
UngePorten på Bornholm – én indgang til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
”Medarbejderne i UngePorten formår at vende det lidt negative udgangspunkt for mødet med den unge
til noget positivt, hvor der er fokus på ressourcer og muligheder. Ved hjælp af en grundig visitation får vi
også vendt mange i døren, som måske tror, de skal søge kontanthjælp. Her får vi dem til at søge job, men
gør også meget ud af at bruge uddannelsespålægget på en intelligent måde.” (Teamleder i UngePorten)
UngePorten på Bornholm har fungeret et års tid og varetager den aktive beskæftigelsesindsats for unge
ledige under 30 år. For at opnå de bedste resultater har man lagt UU-vejledningen, UngePorten og
jobcenteret under samme tag. Med blik for at de enkelte enheder i forvejen arbejder med samme målgruppe
har man fokuseret på at udnytte den synergi, der kan være, ikke mindst for unge med særlige
behov i forhold til vejledning og indsats. Målet er, at unge kun har én indgang til arbejdsmarkedet og
uddannelsesvejledningen.
Et af initiativerne er ”Åben Vejledning”, som primært er for unge under 25 år. Her kan de unge komme,
uanset om de er ledige, under uddannelse, i arbejde eller overvejer at skifte uddannelse. Her er det de
unge, som bestemmer, hvad der tales om, hvad enten det er overvejelser om højskoleophold, kurser,
behov for viden om en specifik uddannelse eller hjælp til jobansøgninger. Et andet initiativ er et to-fire
ugers afklaringsforløb forankret i jobcenterets tilbudsenhed, målrettet de uddannelsesparate, men uafklarede
18-30-årige. Én uge består alene med UU-vejledere, som arbejder med uddannelsesvalget ud fra
en teori om, at et velbegrundet og velovervejet uddannelsesvalg giver større chancer for fastholdelse.
Den fysiske placering på Campus er dels et stærkt signal i forhold til de unge, men også i forhold til at
opbygge nogle gode og smidige overgange til uddannelsessystemet. For den unge er det helt basalt rart
at være sammen andre ”normale” unge i uddannelse.
Med et tæt samarbejde mellem UU-vejledningen, UngePorten, Erhvervsskolen og produktionsskolen
gennemfører flere erhvervsskoleelever deres uddannelse end tidligere. Således er det i dag mindre end
hver femte af erhvervsskoleeleverne, som dropper ud på Campus Bornholm.
derne i ungeindsatsen naturligt taler forskellige
sprog, og med udgangspunkt i hvert sit regelsæt
og profession har forskellige formål, tilgange og
værktøjer, jf. også kapitel 3. Aktørerne understreger,
at det er afgørende, at man sætter fokus på
at styrke og dyrke fælles mål og værdier for ungeindsatsen,
som kan bidrage til at nedbryde de
overvejende kulturelle barrierer mellem ”siloer” i
systemet. Tilsvarende er der med et stigende fokus
på håndholdte indsatser over for den enkelte
behov for at give de professionelle bedre redskaber
til at møde den unge. Det kræver kompetenceudvikling
for vejledere, lærere, kontaktpersoner
mv. at håndtere den unge og den unges familie. For
de unge er det mest essentielle, at de bliver mødt
at professionelle, der vil dem.
Både denne og øvrige analyser på særligt beskæftigelsesområdet
viser, at de kommuner, der performer
bedst i relation til at få unge i uddannelse
og arbejde, peger på den politiske handlekraft som
afgørende. 21 Aktørerne understreger, at politiske
”Der er en stor politisk bevidsthed, og vi har en
særlig ungestrategi i kommunen med fokus på
håndholdte løsninger over de udsatte.
Vi gør det, vi skal, i fællesskab. Vi har en
jurist ansat, der ved noget om lovgivningen
– hvordan kan vi udnytte mulighederne bedst
muligt? Vi investerer i vores medarbejdere, og
vi oplever faktisk ikke barrierer. Vi udnytter
de muligheder, der er. Vores forskellighed skal
blive et bidrag frem for en hindring.”
Forvaltningschef
21 Se fx ”Gør som de bedste, tag styring på beskæftigelsesområdet”,
Deloitte, 2013.
40 Alle unge vil gerne have et godt liv
De unge på standby
strategier, medejerskab og naturligvis prioritering
af ressourcer er helt afgørende ift. at sikre en effektfuld
indsats, ligesom mange fremhæver værdien
af et meget tydeligt fokus på effekter og resultater
af indsatsen. Mange påpeger dog også, at
der ift. sidstnævnte område fortsat er et væsentligt
udviklingspotentiale på uddannelsesområdet,
hvor traditionerne for monitorering og effektmåling
er langt mindre udbredt end på beskæftigelsesområdet.
Det gælder både ift. kommunernes
generelle resultater på uddannelsesområdet og
efektmåling ift. konkrete tilbud.
Indsatsen over for den enkelte unge
Aktørerne fra jobcentrene oplever, at en del af de
unge på standby har svært ved, at der stilles krav til
dem, fx om faste mødetidspunkter, og at de unge
skal vejledes grundigt og skal forstå, at de selv har
ansvaret for deres valg. Og så skal de møde konsekvenserne,
når de ikke lever op til kravene.
Uddannelsespålægget fungerer i den henseende
som et godt redskab, der understøtter den unge i
at træffe et uddannelsesvalg ved at skabe en meget
fast ramme omkring afklaringsprocessen. For
de uafklarede unge fremhæver aktørerne i jobcentrene,
at det er afgørende at arbejde med forskellige
former for ”uddannelsesforelagt” vejledning og
afklaring, hvor den unge meget hurtigt kommer ud
i virkeligheden og ”tager skridtet”, som en jobcenterchef
pointerer.
”Vi ved jo godt, at nogle folk er sparket herind.
Men de kommer herind og får nogle rammer
og nogle at snakke med, de påtager sig en
faglig identitet – og det er meget motiverende
for dem. De bliver en del af en gruppe og en
identitet.”
Leder, erhvervsuddannelse
Det er dog en udfordring, at jobcentrets kontakt
med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen
stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene
”slipper” de unge i en periode på cirka én måned
op til uddannelsesstart, og der er således ikke nødvendigvis
nogen støtte fra hverken jobcenter eller
”Det, som præger vores indsats, er jo, at man
ikke skal ud i lange forløb. For det er skolernes
opgave. Man vælger jo heller ikke en uddannelse
for resten af livet. For den her gruppe er
det vigtigt bare at komme i gang og få en form
for uddannelse. Man kan jo blive afklaret,
afklaret, afklaret – men tit er det jo at tage
skridtet.
Mange unge kender ikke erhvervsskolerne. De
kender dem simpelthen ikke. Og så står de her.
Vi laver uddannelsesforelagt undervisning/
aktivering. Man kan starte hver uge. Kommer
du tirsdag, så starter du næste mandag. Forløbet
er delt op i moduler, så man prøver lidt
af hvert. Kom ud på de forskellige skoler. Du
kommer ud på TEC, Niels Brock, SOSU – for at
motivere og udvide de unges horisont. Det har
vi stor succes med.”
Jobcenterchef
UU-center i overgangen og under uddannelsen,
selvom den unge kan være meget udsat for frafald.
Parallelt med behovet for krav og konsekvens i indsatsen
oplever medarbejderne i jobcentrene dog
også, at der er en gruppe af de unge, hvor fx meget
strenge beskæftigelseskrav kan være en hindring
for effektfulde forløb, der kan gøre de unge klar
til uddannelse eller job. Der efterspørges således
langt mere fleksible muligheder, så de unge ikke
presses ud i arbejde eller uddannelse, som de ikke
magter. I stedet for krav om 25 timers beskæftigelse
foreslås fx en opstart med tre timer om dagen,
som langsomt trappes op.
Tilsvarende oplever medarbejdere i både UU- og
jobcentre, at man mangler behandlingsmuligheder
i sundhedssystemet, herunder mere fleksible
muligheder for, at de udsatte unge kan deltage i
forskellige typer af forløb med fokus på personlige
og sociale problematikker, mens de er på kontanthjælp,
uden at de samtidig mødes af et beskæftigelseskrav.
De unge på standby
Alle unge vil gerne have et godt liv 41
Nicki: Det der skole, det er ikke lige mig
Nicki er en af de unge på standby. Nicki er 28 år
gammel og bor hos sin far i Københavns Nordvestkvarter.
Han har to påbegyndte uddannelser bag
sig, men føler ikke, at uddannelse er noget for ham.
I 2006 fik han diagnosen angst og har siden været
ude og inde af arbejdsmarkedet. Nicki er i øjeblikket
i gang med et 13 ugers jobprøvningsforløb.
Historik
• Afsluttede 9. klasse
• Påbegyndt teknisk skole i Holbæk – industritekniker
• Aktivering i Holbæk Kommune
• Påbegyndt teknisk skole i Holbæk – lastbilchauffør
• Arbejde på Oslobåden i tre år
• Arbejde på en kirkegård
• Diagnosticeret for angst
• Ude og inde af arbejdsmarkedet
• Arbejde i en spillehal – opsagt, da den lukkede
• Arbejdsløs
• Sygedagpenge – arbejdsprøvning hos HKI
Jeg kan ikke sidde stille
”Det der med at sidde stille en hel dag og se på en
tavle. Det er ikke mig. Jeg vil hellere lave noget. Det
er den samme trummerum – det samme, man hører
på. Det kan jeg ikke i længden. Jeg skal ud og bevæge
mig. Det var derfor, jeg droppede ud.”
Nicki har været i gang med to uddannelser, men er
begge gange droppet ud: ”Efter folkeskolen startede
jeg på industriteknikeruddannelsen, fordi jeg
gerne ville være lokomotivfører. Derfor var det også
perfekt, da jeg fik praktikplads hos DSB. Men efter
praktikken kom skolen. Og det gik ikke.”
Herefter tog Nicki en pause, inden han igen startede
på teknisk skole i Holbæk. Denne gang på lastbilchaufføruddannelsen.
”Der var så også skole, selvfølgelig.
Jeg troede, jeg var blevet mere klar. Det var
jeg ikke. Så jeg droppede rimeligt hurtigt ud og fik i
stedet arbejde på Oslobåden. Siden da har jeg haft
forskellige jobs, fx på en kirkegård og i en spillehal.”
Nicki understreger, at han altid er blevet behandlet
godt i skolen. ”Det var ikke noget med, at jeg ikke
kunne med lærerne eller noget. Ingen problemer.
Det var mig selv, der sagde stop, fordi jeg simpelthen
ikke kunne holde det ud.”
Angst
I 2006 fik Nicki diagnosen angst, og han er i dag i
arbejdsprøvning som en del af hans forløb på sygedagpenge.
Han har siden 2006 været i forskellige
jobs, men siden jobbet på Oslobåden har det ikke
været af længere varighed.
”I dag er jeg hos HKI i elafdelingen to-tre timer om
dagen. Det handler om at prøve grænser af for at
se, hvad jeg kan. Og indtil videre går det godt. De
er søde, og de ved, hvordan folk har det. Jeg er glad
for at være der og har lige bedt om at få sat timetallet
op.”
Arbejdsprøvningsforløbet er formidlet af jobcentret
og varer 13 uger, hvoraf der er 10 uger tilbage.
”Man kan forlænge forløbet, men jeg håber, at jeg
har fundet noget at lave bagefter. Altså et ’rigtigt’
arbejde, hvor jeg tjener penge. Hvor jeg ikke er en
samfundsnasser, som nogle siger. Hvis jeg ikke har
noget arbejde bagefter, skal det forlænges, så jeg
ikke bare skal gå hjemme. Det har jeg gjort længere
tid før. Jeg har været ude og inde af arbejdsmarkedet
siden 2006.”
42
Alle unge vil gerne have et godt liv
Hvad virker?
Nicki er glad for den hjælp og fleksibilitet, han har
oplevet hos de professionelle omkring ham: ”Jeg
synes, jobcentret har givet mig frie tøjler ift., hvad
andre oplever. Det er ikke noget med at skrive breve
hele tiden. De ved jo, jeg har angst. Der har ikke
været de der problemer, som man hører, nogle har.
Jobcenteret ligger i Skelbækgade – det er et stykke
herfra, men er målrettet unge mellem 25-30 år. Jeg
har sagt, at jeg ikke kan komme derind pga. min
angst. Men det har de accepteret. Vi har så bare
taget møderne over telefonen.”
Fremtiden
Uddannelse er ikke umiddelbart en del af Nickis
fremtidsplan. ”Der er mange, der har forsøgt at få
mig til at prøve med skole og uddannelse. Men jeg
har fortalt dem, at jeg ikke kan med det skole. Det
med at sidde og lytte efter. Man skal koncentrere sig
hele tiden. Der kan man ikke bare tage en pause. Du
er bundet til stolen.”
Nicki ville egentlig gerne være lokomotivarbejder,
men det kræver en håndværksmæssig uddannelse
som maskinfører. ”Jeg ville gerne starte igen, men
den der skole der … Jeg tror ikke, jeg ville kunne
gennemføre det. Skolen skræmmer mig væk. Ellers
havde jeg jo gennemført den.”
Hvis uddannelse skulle være et realistisk scenarie,
skulle indgangsvinklen være et konkret arbejde:
”Måske, hvis man ikke startede med skolen, så ville
det være nemmere. Så tror jeg, at jeg ville kunne
gennemføre det. Det ville være noget andet. Så
vidste jeg jo, at jeg havde jobbet, og man prøvede
faget af samtidig. Det tror jeg helt sikkert ville
hjælpe. Hvis man kunne det, så ville jeg gerne være
anlægsgartner. Noget med udendørsarbejde og noget,
hvor man er for sig selv.”
Alle unge vil gerne have et godt liv 43
5 De ufokuserede studenter
5.1 Udfordringer og anbefalinger
De ufokuserede studenter er unge mellem 22 og 30
år, som har gennemført en gymnasial uddannelse,
men som endnu ikke er kommet videre i uddannelsessystemet,
og som heller ikke er i arbejde.
De ufokuserede studenter tæller samlet set ca.
4.100 personer svarende til ca. 2 % af alle unge i
aldersgruppen. Der er altså tale om en relativt lille
gruppe, men beregninger foretaget i forbindelse
med analysen viser, at antallet må forventes at
stige kraftigt i de kommende år, ikke mindst pga.
de unges søgemønstre efter 9. og 10. klasse, hvor
gymnasiet i meget høj grad vælges til, og erhvervsuddannelserne
vælges fra. Hovedstadsregionen
har desuden en særlig udfordring, fordi mange
gymnasialt uddannede flytter til regionen.
Der er en overrepræsentation af kvinder blandt de
ufokuserede studenter (59 %), hvilket bl.a. hænger
sammen med, at flere kvinder tilgår de gymnasiale
uddannelser. Indvandrere og efterkommere er
desuden overrepræsenterede. Set ift. studenter
med andre typer af gymnasiale uddannelser er
studenter med en HF-eksamen overrepræsenterede
i gruppen.
Godt halvdelen af de ufokuserede studenter har
tidligere været i gang med en uddannelse på videregående
(49 %) eller erhvervsfagligt (8 %) niveau,
mens den anden halvdel ikke har forsøgt sig videre
i uddannelsessystemet efter den gymnasiale uddannelse.
22 24 % af de unge var på kontanthjælp
i størstedelen af 2011, mens 26 % var på dagpenge.
Lidt under halvdelen var skiftevis i uddannelse,
arbejde og på overførselsindkomst i 2011. Kun
ganske få af de ufokuserede studenter er på førtidspension
(2 %). Af de unge, som har modtaget
kontanthjælp, er halvdelen i matchgruppe 1 og
den anden halvdel i matchgruppe 2 og 3, hvor man
har problemer ud over ledighed. Samlet set tegner
dette et billede af en relativt ressourcestærk gruppe
set ift. de unge på standby.
Koncentrationen af ufokuserede studenter er større
i byområderne end i landområderne, hvilket
skyldes, at de unge flytter ind til byområderne for
at begynde på videregående uddannelser, men en-
22 Beregnet på baggrund af de 24-årige i målgruppen.
ten aldrig begynder eller falder fra igen. 57 % af de
ufokuserede studenter bor i Københavns Kommune,
7 % bor i Frederiksberg Kommune og 36 % i den
øvrige del af regionen.
De største udfordringer i relation til de ufokuserede
studenter:
• Antallet af ufokuserede studenter er pt. relativt
lavt, men beregninger foretaget ifm. analysen
viser, at antallet må forventes at stige kraftigt i
de kommende år. Ifølge beregningerne vokser
gruppen med alene en studentereksamen med
ca. 25.000 i de kommende år. Fremskrivningerne
viser, at ledigheden i gruppen af unge med
studentereksamen som højest fuldførte uddannelse
tilsvarende vil stige markant.
• Der findes ikke en politisk målsætning om andelen
af unge, der skal gennemføre en erhvervsuddannelse.
Det store fokus på 95 %-målsætningen
har gjort aktørerne omkring de unge
– og ikke mindst i det politiske system – målrettede
i forhold til at sikre, at flere unge får en
ungdomsuddannelse. Dette har dog ikke haft
nogen gavnlig effekt for erhvervsuddannelserne,
som har tabt terræn på bekostning af de
gymnasiale uddannelser.
• Blandt hovedstadsregionens unge ses landets
laveste søgning til erhvervsuddannelserne.
De unge har generelt et ringe kendskab til erhvervsuddannelsessystemet
og arbejdsmarkedet,
og de gymnasiale uddannelser fremstår
som det sikre og mest prestigefyldte valg
• UU-centrenes rolle har ændret sig med et skærpet
fokus på de mest udsatte og uafklarede, og
det kan betyde, at den brede gruppe af unge –
og deres forældre – ikke udfordres nok i deres
valg af uddannelse.
• Vejledningssystemet er ikke tilpasset de ufokuserede
studenters behov. Det er en barriere,
at de unge med en gymnasial uddannelse skal
rejse langt for at få uddannelsesvejledning i studievalg.
I praksis betyder det, at de ufokuserede
studenter, der ikke umiddelbart er orienterede
mod videregående uddannelse, ofte vil opleve
at mangle vejledning og støtte – og i mange tilfælde
varetager UU-centrene vejledningen af
de ufokuserede studenter, selvom opgaven ligger
uden for UU-centrenes ansvarsområde.
44 Alle unge vil gerne have et godt liv
De ufokuserede studenter
På denne baggrund anbefales:
• Skab en regional målsætning om, at 25 % af
en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse.
Dette er en meget ambitiøs
målsætning set ift. de aktuelle fremskrivninger,
men der er behov for en markant politisk målsætning
og omfattende indsats på erhvervsuddannelsesområdet,
hvis man skal hindre yderligere
svækkelse af erhvervsuddannelserne og
dermed uddannelsen af de faglærte, der skal
besætte produktionsarbejdspladser i regionen
i fremtiden. 23 En målsætning kan i sig selv gøre,
at aktørerne omkring de unge – og de unge selv
– får mere fokus på erhvervsuddannelserne.
Region Hovedstaden kan med fordel sætte sig
i spidsen for indsatsen, der bør inddrage både
kommuner, faglige organisationer, virksomheder
og uddannelsesinstitutioner.
de gruppe af gymnasialt uddannede, der ikke
kommer videre i uddannelsessystemet, er der
behov for at gentænke vejledningssystemet
omkring denne gruppe. De unge er ikke nødvendigvis
motiverede til, klar til eller i stand til at
gennemføre en videregående uddannelse. Der
bør derfor sættes fokus på tilrettelæggelsen af
studie- og karrierevejledningen på de gymnasiale
uddannelser og på UU-centrenes vejledningsopgave,
som med fordel kan udstrækkes
til at gælde denne gruppe af unge, uanset alder
og status ift. gennemført uddannelse. Målet må
være, at de unge mest hensigtsmæssigt vejledes
til erhvervskompetencegivende uddannelse
– herunder til erhvervsuddannelserne.
• Opprioriter uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen
(UEA) i grundskolen.
De unge mangler generelt kendskab til
arbejdsmarkedet og mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet.
Erfaringer med praksis i
virksomhederne og på erhvervsuddannelserne
er afgørende for, at disse uddannelser overhovedet
fremstår som en mulighed i de unges
– og deres forældres – bevidsthed. Rammerne
for en styrket indsats på dette område findes
allerede i skolernes UEA-undervisning, hvor aktiviteter
som udvidet brobygning, klasselærerkurser
og forældreorientering kan være med til
at udfordre elevernes uddannelsesvalg.
• Oplys om erhvervsuddannelserne. En stor del
af de unge motiveres af jobsikkerhed og indkomstmuligheder.
Sæt markant fokus på fordelene
ved erhvervsuddannelserne, herunder
at der er væsentlig højere beskæftigelsesfrekvens,
lavere ledighed og højere indkomst ved
at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse end
ved at tage en gymnasial uddannelse uden at
læse videre. Endelig ligger livsindkomsterne for
erhvervsuddannede faktisk højere end en del
videregående uddannelsesgrupper.
• Sæt politisk fokus på systemet omkring de
ufokuserede studenter. Med en stadigt stigen-
23 I uddannelsesprofilen for 2011 var der i hovedstadsregionen 22 % af en
grundskoleårgang, som forventes at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse.
Med den kraftige reduktion i søgningen i 2012 og 2013 vil den aktuelle
andel være helt nede på 17-18 %. De 25 % vil derfor være en betydelig
konsolidering.
De ufokuserede studenter
Alle unge vil gerne have et godt liv 45
Sarah: Jeg passer ikke ind
Sarah er en af de ufokuserede studenter. Sarah har
prøvet mange ting – fem forskellige gymnasiale uddannelser,
højskole, rejser og pålagt uddannelse, inden
hun mødte jobkonsulenten Jesper, som er blevet
en sparringspartner og et anker i det offentlige system.
Historik
• Folkeskole i Roskilde
• Produktionsskole
• Efterskole i 10. klasse
• Påbegyndt STX på Østre Borgerdyd Gymnasium
• Behandlingsforløb på Stolpegård, kontanthjælp
og psykologforløb
• Påbegyndt Frederiksberg HF
• Påbegyndt HF Efterslægten
• Himmelev Gymnasium, HF
• Roskilde Amtsgymnasium, HF – afsluttet
• Uddannelsespålæg – påbegyndt supplerende
matematik
• Rødding Højskole
• Udlandsophold
• Kontanthjælp
• Virksomhedspraktik på cafe
• Deltidsjob i børnehave
Jeg er en følsom sjæl
”Vi har det her store maskineri, der skal køre rundt.
Det er, som om der kun er de her bestemte tandhjul,
der virker. Og hvis du ikke ligner det tandhjul, så kan
du ikke bruges til noget.”
Sarah er 22 år og bor hos sin far i Brøndby. Hun beskriver
sig selv som en følsom sjæl, som har brug for at
tegne, male og meditere. Sarah har efter flere forsøg
gennemført en HF, men har egentlig ikke været særlig
motiveret for uddannelse. Men hun oplever, at der
er et stort pres. Man ”skal” bare have en uddannelse.
46
Alle unge vil gerne have et godt liv
”Jeg skulle måske have gjort noget andet. Jeg tog
HF, fordi den var kort. Jeg besluttede mig bare for, at
nu ville jeg gennemføre. Og erhvervsuddannelserne
– det var ikke noget for mig.”
Sarah har haft flere rodede perioder i sit liv og beskriver
kriser i familien og problemer med at falde
til som årsagerne til de mange afbrud. ”Jeg startede
på HF en to-tre gange og droppede ud. På Himmelev
fik jeg en kæreste i klassen, og da vi slog op,
var jeg nødt til at droppe ud. Jeg er meget sensitiv
og har haft så svært ved at finde mig til rette. Jeg
kunne ikke få de fag, jeg gerne ville have, der var
mange elever i klassen. Jeg var stadig mærket af de
problemer, vi havde i vores familie. Jeg var for stresset.
Der var ikke plads og tid til mig.”
De professionelle
Sarah har været i kontakt med uddannelses- og beskæftigelsessystemet
mange gange. ”Hjælpen, jeg
har fået fra ’de professionelle’, har været meget,
meget forskellig. Vi er mennesker. Og når jeg kommer
ned i et jobcenter og får et nummer, så bliver
jeg helt … Men jeg er blevet bedre til at håndtere
det.” Sarah fik på et tidspunkt et uddannelsespålæg:
”Jeg kæmpede imod. Men der var ikke noget
at gøre, for jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Og når du
ikke ved, hvad du vil, så skal du bare gøre noget. På
en måde er det en fin ting, så man ikke gror fast.
Men på den anden side ender man med at sige,
fint nok, fuck dig, din idiot, så gør jeg bare sådan
her! Det er systemet på bekostning af mennesket.
Men når du starter på en uddannelse, som du ikke
er motiveret for, så dropper du ud! Det er spild for
os og for uddannelserne. Jeg droppede ud efter et
par måneder.”
Et andet problem, som Sarah peger på, er de skiftende
kontaktpersoner og forholdene på jobcenteret.
”Det er ikke de fedeste arbejdsbetingelser. Tre
fyre på ét kontor. Der sidder to andre og lytter, når
jeg skal fortælle, hvordan jeg har det – og ham den
anden har en på besøg. Så sidder man der og fortæller
om sine mørkeste og inderste hemmeligheder.
Og hele tiden til et nyt menneske, for de kan
ikke finde ud af at skrive det ned og give det videre
til nogen, der så kan hjælpe. Men så mødte jeg min
jobkonsulent Jesper, han var bare skøn. Han så mig
som et menneske og ikke bare et nummer. At du
møder en, der rent faktisk er engageret og bøjer systemet
lidt, så systemet tilpasser sig mennesket og
ikke omvendt. Jesper har været en sparringspartner,
og jeg har haft det fint med at ringe til ham. Det var
et anker. Det har gjort en kæmpe forskel.”
Det, der virker
Det er særligt Jespers interesse og tillid til hende,
Sarah understreger. Men også hendes egen tilgang
har ændret sig. ”Jeg er bare så træt af at uddanne
mig. Jeg skal bare have et job! Jesper har givet mig
noget space, og jeg er kommet i gang med noget,
som jeg selv har startet. Men det handler jo også
om, hvordan man approacher. Hvis du kommer som
en sur teenager, så bliver du også behandlet sådan.
Min indstilling har måske ændret sig. Men hvis du
har noget, du vil, så er der en anden respons, og så
bliver du også behandlet bedre.”
Fremtiden
”Jeg vil gerne være intuitiv coach og healer. Jeg vil
starte min egen praksis. Jeg arbejder for at få lov!
Det er ikke anerkendt. For hvis jeg vil være ingeniør,
så kunne jeg jo bare starte.”
Alle unge vil gerne have et godt liv 47
5.1 Hvem er de ufokuserede studenter?
I hovedstadsregionen får ca. 11.000 unge studentereksamen
hvert år. Nogle vælger derefter at
læse videre på universitetet, mens andre finder
et arbejde, rejser, tager et år fri mv. To år efter
studentereksamen er 75 % i gang med en videregående
uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Der er dog en gruppe af studenter, som først efter
en længere årrække påbegynder en videregående
uddannelse, eller som aldrig kommer videre i uddannelsessystemet.
I hovedstadsregionen er der 49.460 personer i alderen
22-30 år, som har en gymnasial uddannelse
som højest fuldførte uddannelse. De har altså studiekompetence,
men de har ikke erhvervskompetence.
Gruppen af unge med en gymnasial uddannelse
som højest fuldførte uddannelse er en relativ ressourcestærk
gruppe. Størstedelen af de unge er således
enten i arbejde eller under uddannelse. For
de unge under 25 år, som kun har en gymnasial uddannelse,
er 95 % enten i uddannelse eller arbejde,
det gælder for 89 % i aldersgruppen 25-27 år og 82
% i aldersgruppen 28-30 år.
Der er også en gruppe af de unge studenter, som
hverken er i arbejde eller under uddannelse – det
er de ufokuserede studenter. Samlet set er det godt
4.100 personer i hovedstadsregionen.
De ufokuserede studenter er karakteriseret ved:
• 32 % er 22-24 år, 34 % er 25-27 år og 33 %
28-30 år.
• 41 % er mænd, og 59 % er kvinder.
• 57 % bor i Københavns Kommune, 7 % bor i
Frederiksberg Kommune og 36 % i den øvrige
del af regionen.
• 62 % er af dansk herkomst, 31 % er indvandrere,
og 7 % er efterkommere.
• De fem største grupper af indvandrere/efterkommere
har rødder i Pakistan, Tyrkiet, Irak,
Tyskland og Kina.
I gruppen af ufokuserede studenter er der en overvægt
af kvinder. Ses mere bredt på de studenter,
der ikke umiddelbart går i gang med en videregående
uddannelse, viser en tidligere analyse fra
CeFU en overvægt af mænd. 37 % af de mandlige
studenter i undersøgelsen var ikke i gang med en
videregående uddannelse efter tre år – det samme
var tilfældet for 29 % af de kvindelige studenter.
Størstedelen af disse studenter var dog i beskæftigelse,
mens op mod hver fjerde var startet på en
erhvervsuddannelse. 24
Som det ses i tabel 7 er studenter med en HF-eksamen
overrepræsenterede i gruppen af ufokuserede
studenter (9 %), samtidig er studenter med STX
(-5 %) og HTX (-4 %) underrepræsenterede.
Figur 18. Antallet af unge, der har gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse opdelt ift. alder. 2011.
50.000
40.000
30.000
29.080
20.000
10.000
12.865
7.515
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
22-24 år 25-27 år 28-30 år
24 ”Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet”,
Hutters, C. og Brown, R., 2011.
48 Alle unge vil gerne have et godt liv
De ufokuserede studenter
Figur 19. Andelen af unge med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, som er i beskæftigelse, under uddannelse og
ikke i beskæftigelse eller uddannelse opdelt i aldersgrupperne 22-24, 25-27 og 28-30 år. Pct. 2011.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
61%
67%
70%
34%
22%
11%
12%
5%
22-24 år 25-27 år 28-30 år
18%
I beskæftigelse Under uddannelse Ikke i beskæftigelse eller under uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En del af de ufokuserede studenter har haft tilknytning
til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
i perioder af 2011. Det gælder godt halvdelen af
målgruppen. 24 % har derimod været på kontanthjælp
størstedelen af året, mens 2 % er på førtidspension,
og 19 % har været på dagpenge. De unge,
som har modtaget kontanthjælp, er fordelt med
halvdelen i matchgruppe 1 og er dermed i kategorien
”jobklar” og halvdelen i matchgruppe 2 og
3, hvor man har problemer ud over ledighed (dvs.
”indsatsklare” eller ”midlertidigt passive”).
Nogle af de ufokuserede studenter holder pause fra
uddannelse og arbejde, mens andre er droppet ud
af videregående uddannelser og søger at komme
videre med studierne eller finde et arbejde. Flere
har påbegyndt en uddannelse på videregående
niveau, som de ikke har gennemført. Blandt de
24-årige ufokuserede studenter har 43 % været i
gang med en videregående uddannelse inden for
de seneste fire år, 6 % har været i gang med en
erhvervsuddannelse, og 2 % har været i gang med
begge dele. 38 % har slet ikke været i gang med en
uddannelse efter afsluttet STX, HF, HHX, HTX mv.
Mange kommer ikke i gang efter afbrud
En del af de ufokuserede studenter har således været
i gang med en videregående uddannelse, som
de har afbrudt. Er man først faldet fra en videregående
uddannelse, vender få tilbage til uddannelsessystemet
igen. 27 måneder efter afbrud i 2009
er mere end 70 % ikke i gang igen. I 2001 var det 64
%, som ikke var i gang. Andelen, som efter afbrud
fra en videregående uddannelse går i gang med en
erhvervsfaglig uddannelse, ligger konstant på ca.
10 %. Godt 20 % går i gang med en ny videregående
uddannelse.
Tabel 2: De ufokuserede studenter fordelt på gymnasiale uddannelser.
De ufokuserede studenter Fuldførte 2010 Forskel
Antal Procent Antal Procent Procent
STX 2.570 62 % 7.107 67 % -5 %
HF 910 22 % 1.348 13 % 9 %
Studenterkursus 58 1 % 106 1 % 0 %
HHX 475 11 % 1.323 12 % -1 %
HTX 113 3 % 683 6 % -4 %
Adgangskurser 8 0 % 35 0 % 0 %
Samlet 4.134 100 % 10.602 100 %
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De ufokuserede studenter
Alle unge vil gerne have et godt liv 49
Tabel 3. Status for personer med gennemført gymnasieuddannelse i Region Hovedstaden målt 27 mdr. efter gennemførelse.
2005 2006 2007 2008 2009
Ikke kommet videre i uddannelsessystemet 26 % 27 % 25 % 22 % 20 %
Erhvervsfaglige uddannelser 12 % 10 % 8 % 7 % 7 %
Korte videregående uddannelser 7 % 7 % 7 % 7 % 8 %
Professionsbachelorer 17 % 17 % 17 % 17 % 18 %
Akademiske bachelorer 39 % 40 % 42 % 46 % 47 %
Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %
Antal 8.601 8.652 8.928 9.387 9.936
Kilde: Uni-C.
En hurtig overgang til videre uddannelse reducerer
risikoen for at ende i gruppen af ufokuserede studenter.
Men andelen af unge, der ikke går videre i
uddannelsessystemet efter afsluttet gymnasieuddannelse,
er relativt høj, idet mindst hver femte
unge to år efter, at huen er sat på, ikke er i gang.
Det fremgår af tabel 3. Der er dog sket en nedgang
over tid i andelen af unge, som ikke er kommet videre
i uddannelsessystemet inden for to år – fra 26
% i 2005 til 20 % i 2009.
De gymnasiale uddannelser tilvælges på bekostning
af erhvervsuddannelserne
De gymnasiale uddannelser dominerer fuldstændig
de unges uddannelsesvalg i hovedstadsregionen.
I figur 20 ses det eksempelvis, at 63 % af de
17-årige er i gang med en gymnasial uddannelse,
mens kun 14 % er i gang med en erhvervsuddannelse.
Selvom personer med afsluttet gymnasieuddannelse
klarer sig bedre end de unge uden en ungdomsuddannelse,
kunne deres beskæftigelseschance
med stor sandsynlighed have været lige så
god eller bedre med en afsluttet erhvervsuddannelse.
Fremskrivninger fra AE-Rådet, Dansk Metal, Epinion
m.fl. peger desuden på, at der i 2020 og derefter
Figur 20. Andel, der er i gang med hhv. en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 2011
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
50 Alle unge vil gerne have et godt liv
De ufokuserede studenter
vil være mangel på personer med erhvervsuddannelse,
kort, mellemlang eller lang videregående
uddannelse og et større overskud af personer med
grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse
(uden erhvervskompetencegivende uddannelse).
Den nyeste fremskrivning fra AE-rådet maj 2013
viser, at studentergruppen i 2020 vil have 18 %
ledighed mod ”kun” 13 % for grundskolegruppen.
Vores beregninger specifikt for hovedstadsregionen
foretaget i forbindelse med denne analyse viser,
at studentergruppen i hovedstadsregionen vil
stige med ca. 25.000 personer alene frem til 2020.
Selv med et gunstigt konjunkturforløb er der risiko
for en stigning i ledigheden, og altså en markant
stigning i andelen af ufokuserede studenter i hovedstadsregionen.
5.3 Hvor bor de?
Figur 21 viser, hvor de ufokuserede studenter bor.
57 % bor i Københavns Kommune, 7 % bor i Frederiksberg
Kommune og 36 % i den øvrige del af
hovedstadsregionen.
På kortet er områderne med den højeste koncentration
af ufokuserede studenter røde og områder
med lavere koncentration grønne.
På kortet ses sammenhængen mellem uddannelsesinstitutionernes
placering og andelen af ufokuserede
studenter. Koncentrationen er således
større i byområderne end i landområderne, hvilket
skyldes de unges mobilitet, idet de flytter ind til byområderne,
hvor uddannelsesdækningen er bedre
på videregående niveau. Andelen er fx lav i yderkommunerne
Halsnæs, Gribskov, hvor der ikke er
videregående uddannelsesinstitutioner, mens den
er høj i København, hvor der er en tæt koncentration
af institutioner. Analysen af mobiliteten i regionen
viser som tidligere nævnt, at de 18-24-årige
med en gymnasial uddannelse er de mest mobile
i regionen.
Undtagelsen for mønstret er fx Dragør og Hørsholm
Kommune, hvor andelen af ufokuserede
studenter er høj på trods af relativ stor afstand
til videregående uddannelsesinstitutioner. Disse
kommuner er karakteriseret ved at have en meget
lav søgning til erhvervsuddannelserne. I Albertslund
og Ballerup er der også en relativ høj andel af
ufokuserede studenter.
Figur 21: De ufokuserede studenter for aldersintervallet 22-30-årige. Kommuneopdelt.2011
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På baggrund af de gennemførte analyser er det
ikke muligt at konkludere på betydningen af de unges
forældrebaggrund.
5.4 De unges perspektiv
Mange af de ufokuserede studenter er blevet færdige
med en gymnasial uddannelse inden for de
seneste år og er ikke kommet i gang med noget
endnu. En anden stor gruppe har været i gang
med en videregående uddannelse, men er stoppet
uden at fuldføre.
I spørgeskemaundersøgelsen svarer 52 % af de
ufokuserede studenter, at de forventer at gennemføre
en videregående uddannelse. 38 % forventer
det ikke. 25
De ufokuserede studenter ser dog i høj grad uddannelse
som vejen til succes, og kun en tredjedel mener,
at man kan nå langt uden uddannelse. 28 % er
nervøse for, hvordan de skal klare sig i fremtiden.
62 % svarer, at de har brug for, at der er andre, der
”sparker mig i gang”.
25 Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år, som
ikke er i job eller uddannelse.
De ufokuserede studenter
Alle unge vil gerne have et godt liv 51
Som det også gælder for de sene startere og de
unge på standby, er de ufokuserede studenters
uddannelseshistorik præget af mange skift og omvalg.
Både mellem forskellige typer af gymnasiale
uddannelser, erhvervsuddannelser og endelig videregående
uddannelser.
”Jeg begyndte på datalogi og gik der i to år.
Der blev det svært igen. Jeg var også meget
bagud, da jeg startede. Jeg var på ferie og
havde ikke planlagt starten. Jeg viste ikke,
hvordan planen var. Så det gik ikke så godt.
Jeg havde forventet, at der ville gå lang tid,
før skoleåret ville starte. Det var ikke, fordi jeg
var doven eller noget. Jeg tog et år om. Der
gik det lidt bedre. Men det var ikke nok til, at
jeg kunne få lov at fortsætte. Jeg fik ikke nok
ECTS-point.
Jeg har tænkt mig at læse Nanoscience. Det
var meningen, at jeg skulle have gjort det i år,
men der er sket en masse ting. Såsom at jeg
manglede nogle fag, Fysik B. Jeg var selvfølgelig
klar over det, men det var midt i skoleåret,
så jeg var bagud, derfor måtte jeg vente til
sommerkursus. Så jeg ventede et halvt år. Jeg
tilmeldte mig på Zahles Gymnasium, men jeg
fik et optagelsesbrev hurtigere end forventet.
Så da jeg opdagede det, var det gået i gang.
Så var jeg meget bagud igen. Så blev jeg nødt
til at melde mig ud efter en uge. Så fik jeg at
vide, at der ville starte et sommerkursus på
DTU. Men problemet var, at der var for langt.
Jeg havde svært ved at dukke op til tiden om
morgenen. Der var for langt derud. Så blev jeg
nødt til at melde mig ud.”
Ahmed, 26 år
De unges fortællinger illustrerer, at mange ting kan
komme på tværs – der opstår praktiske forhindringer,
man kommer bagud, det sociale fungerer ikke,
eller begivenheder i familien gør, at det er svært
at fastholde motivationen for uddannelse. Tendensen
er, at det har været svært for de unge at
gennemføre den gymnasiale uddannelse, men de
unge understreger, at ”jeg ville bare gennemføre”,
eller at ”jeg skulle bevise over for mig selv, at jeg
kunne gennemføre”. Den gymnasiale uddannelse
har trods alt forekommet som det ”bedste valg”,
fordi den unge ikke har kunnet se sig selv på andre
uddannelser – og måske har været i gang med andre
– ofte erhvervsuddannelser, som i hvert fald
”ikke lige var mig”.
De gymnasiale uddannelser dominerer uddannelsesvalget
Det generelle billede i regionen er da også, at de
gymnasiale uddannelser fuldstændig dominerer
de unges uddannelsesvalg. Af alle ansøgere til
ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse i 2013
har kun 13 % søgt en erhvervsuddannelse. 80 %
har søgt en af de fire gymnasiale uddannelser. På
landsplan har 19 % søgt en erhvervsuddannelse,
og regionen har dermed landets laveste andel af
ansøgere til erhvervsuddannelserne.
”Jeg skulle måske have gjort noget andet.
Jeg tog HF, fordi den var kort. Jeg besluttede
mig bare for, at nu ville jeg gennemføre. Og
erhvervsuddannelserne – det var ikke noget
for mig.”
Sarah, 22 år
Forklaringerne på den faldende søgning til erhvervsuddannelserne
er komplekse. Det er meget
tydeligt i de kvalitative interviews, at de ufokuserede
studenter oplever erhvervsuddannelserne som
mindre attraktive end de gymnasiale uddannelser.
De unges fortællinger illustrerer dog også, at dette
i vid udstrækning relaterer sig til manglende kendskab
til mulighederne på erhvervsuddannelsesområdet
og det konkrete indhold i uddannelserne.
Tendensen i de kvalitative interviews er parallelt
hertil, at de unge, der har været i gang med en erhvervsuddannelse,
begrunder det med erfaringer
fra familie eller venner eller fra praktikforløb i regi
af UU-center eller jobcenter.
Endelig viser de kvalitative interviews, at manglen
på praktikpladser og krisens underliggende trussel
om arbejdsløshed betyder meget for de unge – på
tværs af alder og målgrupper – der har overvejet
en erhvervsuddannelse. Dette skyldes ikke mindst,
at jobsikkerhed er en vigtig motivationsfaktor, hvilket
også afspejles i spørgeskemaundersøgelsen.
Set på tværs af alder og erfaringer i uddannelsessystemet
viser spørgeskemaundersøgelsen des-
52 Alle unge vil gerne have et godt liv
De ufokuserede studenter
uden tre overordnede typer af motivationer. ”De
målrettede” lægger særlig stor vægt på at vælge
den uddannelse, der giver den bedste løn. De to
øvrige grupper kan kaldes ”De selvrealiserende
udrettere” og ”De selvrealiserende hjælpere”.
Begge grupper lægger stor vægt på at vælge den
uddannelse, som interesserer dem mest, og mindre
vægt på at komme til at tjene penge. Forskellen
er, at de selvrealiserende hjælpere motiveres
ved at hjælpe andre, mens de selvrealiserende udrettere
motiveres af muligheden for at blive selvstændig.
De ufokuserede studenters holdning til job og uddannelse
adskiller sig på nogle punkter fra de øvrige
ungemålgrupper - De sene startere og de unge
på standby. De lægger eksempelvis stor vægt på,
at vælge en uddannelse, som giver dem mulighed
for at udvikle sig selv som menneske. Der er ligeledes
er stor andel, som mener, at der mangler uddannelser,
hvor man i højere grad kan udnytte ens
kreative og innovative evner. De unges motivation
uddybes i afsnit 6.3.
5.5 Systemet omkring de ufokuserede studenter
Uddannelsesvejledningen af de unge med en gymnasial
uddannelse varetages af studievalgscentrene,
som findes i hver region. Desuden møder
jobcentrene de ufokuserede studenter, når de søger
om kontanthjælp. UU-centrene spiller således
i princippet ingen rolle for de unge, som har gennemført
en gymnasial uddannelse.
Flere ledere og medarbejdere fra UU-centrene
pointerer dog, at man er begyndt at samarbejde
mere og mere med jobcentrene om målgruppen,
”fordi det virker absurd, at vi ikke gør det”, som
en UU-leder understreger. Særligt i de kommuner,
hvor man har et tæt samarbejde mellem UU-centret
og jobcentret, er det naturligt, at UU-vejlederne
spiller en rolle i vejledningen af de ufokuserede
studenter, der søger kontanthjælp.
UU-centrene møder også de studenter, der selv
opsøger UU-centret, og lægger meget vægt på at
”gribe de unge, når de er der”. Ofte vejledes de
unge på trods af, at de ikke hører under UU-centret,
da vejlederne oplever, at der simpelthen er
for langt – både fysisk og mentalt – til studievalgscentrene.
Her er UU-centrenes lokale forankring
helt afgørende, fordi man ”kender” de unge.
”De står jo også hernede, fordi de er lokale.
Det er jo svært at sende dem ind til byen og
bare sige: find studievalg derinde. Det gælder
især de unge, som er et godt stykke fra at
kunne klare sig. Så er der laaaang vej ind til
København.
Det er vigtigt, at man griber dem, når de er
der. Vi inviterer dem indenfor, hører på dem
og giver dem lidt varme. Og klæder dem på
til, at de kan komme ”ind til byen” – så de kan
kontakte de rigtige.”
UU-leder
I Studievalg er man også meget opmærksom på,
at man ikke når de ufokuserede studenter med
vejledningsindsatsen, som den ser ud i dag. Det
gælder vejledningen om videregående uddannelse
på de gymnasiale uddannelser, hvor oplevelsen
hos Studievalg er, at de unge, der er i risiko for at
ende i gruppen af ufokuserede studenter, slet ikke
orienterer sig mod videregående uddannelse. Og
det gælder i den åbne, anonyme vejledning, hvor
Fakta om systemet omkring de ufokuserede studenter
• Studievalg varetager vejledningen til videregående uddannelser på de gymnasiale uddannelser og
vejledningen af unge, der har gennemført en studiekompetencegivende uddannelse.
• På de syv regionale vejledningscentre i Danmark kan man få åben, anonym vejledning om alle
landets videregående uddannelser og ideer til at vælge uddannelse.
• UU-centrene har ingen rolle, efter den unge er fyldt 25 år, og når den unge har gennemført en
ungdomsuddannelse.
• Jobcentrene møder de ufokuserede studenter, hvis de søger om kontanthjælp.
De ufokuserede studenter
Alle unge vil gerne have et godt liv 53
de ufokuserede studenter i meget begrænset omfang
selv opsøger vejledning, efter den gymnasiale
uddannelse er gennemført. ”Vi møder dem simpelthen
ikke”, som en medarbejder fra ledelsen i
Studievalg pointerer.
”Vi når ikke den gruppe med den vejledning, vi
har i dag. Der skal noget særligt til. Ikke mere
af det samme. Det kræver nytænkning - og
ressourcer! En helt anden form for vejledning,
som kan vække de unges motivation. Vi skal
fx have praksis og karrierevalg meget mere i
fokus på de gymnasiale uddannelser.”
Ledelsen Studievalg
Fra Studievalgs side understreger man, at en fremadrettet
vejledningsindsats ift. gruppen af ufokuserede
studenter må gentænkes radikalt, og at
man primært bør have fokus på undervisningen og
vejledningen på de gymnasiale uddannelser, hvor
langt mere fokus på praksis og karrierevalg vil kunne
vække disse elevers motivation for særligt de
kortere videregående uddannelser.
Erhvervsuddannelserne i krise
Både i UU-centrene og på erhvervsuddannelserne
påpeger man, at UU-centrenes rolle har ændret
sig – med skærpet fokus på de mest udsatte unge
og ungevejledningen. Det kan medvirke til, at den
brede gruppe af elever i grundskolen ikke udfordres
nok i forhold til deres valg af gymnasiale uddannelser.
I en kommune som Dragør, der har den højeste
andel ufokuserede studenter i regionen, pointerer
UU-lederen eksempelvis, at valget af gymnasiet er
en fasttømret tradition og ikke et valg. Også for de
elever, som ikke rent fagligt vil være i stand til at
gennemføre en gymnasial uddannelse. Det kræver
derfor en massiv vejledningsindsats og ikke mindst
dialog med forældrene til den unge, hvis man skal
påvirke uddannelsesvalget.
På Vestegnen fremhæver både medarbejdere fra
UU-centre og uddannelsesinstitutioner, at indvandrere
og efterkommere i særlig høj grad ser de
gymnasiale uddannelser som ”det eneste rigtige
valg”, hvilket skyldes manglende anerkendelse
af erhvervsuddannelserne, men også et generelt
manglende kendskab til erhvervsuddannelsessystemet.
Man oplever dog, at det i praksis ofte er
små ting, der kan have meget stor betydning for
de unges syn på erhvervsuddannelserne. Fx fremhæves
det, at både tv-udsendelser og lokale (også
tilfældige) rollemodeller kan påvirke søgningen til
et fag markant, ligesom særlige indsatser som fx
besøg på erhvervsuddannelser på grundskolens 7.
og 8. klassetrin faktisk har effekt på de unges uddannelsesvalg.
”De etniske piger kan man sælge tandlægeklinik-uddannelsen
til. Man går i hvide kitler,
i ”rene” pigeklasser og kommer ind og deler
lokaler med andre på Panum – og så går de jo
lige pludseligt på universitet. Det kan sælges
til forældrene. Det er jo lidt en løgn – for de
bliver jo ikke tandlæger. Men det vil forældrene
jo gerne fortælle videre.”
Leder på erhvervsuddannelse
Både uddannelsesinstitutioner og UU-centre i
hele regionen fremhæver generelt, at skolernes
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
(UEA) bør spille en væsentlig større rolle i
grundskolen fremadrettet. Aktørerne fremhæver
ikke mindst UEA-undervisningen, fordi man her
har en allerede etableret indgangsvinkel i forhold
til at sikre et praksiselement i de obligatoriske fag
i skolen fx i form af samspil med virksomheder og
uddannelser.
En tidligere analyse af UEA-undervisningen viser
dog, at der generelt mangler en bevidsthed på
skolerne om sammenhængen mellem folkeskolens
formålsparagraf, UEA-undervisning og udskolings-
og vejledningsaktiviteter. UEA prioriteres i
begrænset omfang af skolelederne, og indsatsen
er derfor meget afhængig af den enkelte lærers
engagement og kompetencer. 26
”De kommer herud i 8. klasse, og de er overraskede
over, at vi har vinduer. De har simpelthen
en forestilling om, at teknisk skole ikke har
vinduer, men at det bare er fabrikshaller.”
Leder på erhvervsuddannelse
26 Kortlægning af UEA-undervisningen i folkeskolen, Pluss, Epinion, CeFU,
2012.
54 Alle unge vil gerne have et godt liv
De ufokuserede studenter
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i UU:Center Syd
UU:Center Syd har iværksat en række indsatser, som blandt andet har til formål at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne:
• 1. september gennemgår vejlederne de unges uddannelsesparathed og sender herefter en række
umiddelbart ikke-parate unge i forløb, hvor de kan afprøve sig selv. De unge prøver at gå på gymnasium
fra kl. 15-17 én gang om ugen i syv uger, hvor de får undervisning. Herefter er det gymnasielæreren,
som giver den unge – og forældrene – feedback og fortæller, om den unge er klar til
gymnasiet. Dermed får de forældre, der har ambitioner om, at deres barn skal gå gymnasievejen,
også et ”wake-up-call” efter mødet med praksis.
• Opprioritering af UEA-undervisning i form af klasselærerkurser, forældreorientering og brobygning
skaber mere realistiske uddannelsesvalg.
• Et forsøg med særlige besøg på erhvervsuddannelserne for 7. klasserne (i alt 627 elever) resulterede
i, at dobbelt så mange efterfølgende søgte en erhvervsuddannelse.
De ufokuserede studenter
Alle unge vil gerne have et godt liv 55
Oula: Jeg vil gerne arbejde med mennesker
Oula har indtil for nylig været en af de ufokuserede
studenter. Men nu er hun begyndt på Den Sociale
Højskole. Hun er 24 år gammel og bor i en lejlighed
i Brøndby Strand sammen med sin datter.
Historik:
• Folkeskole i Brøndby
• Påbegyndt SOSU-grundforløb – afsluttet
• 6 måneders pause
• Påbegyndt HG på handelsskole – uafsluttet
• Påbegyndt HF – afsluttet
• Arbejdet til og fra i halvandet år efter HF
• Netop startet på Den Sociale Højskole
SOSU-skolen var ikke som forventet
”I mit skifte fik jeg ikke vejledning – hverken fra
forældre eller vejledere. Jeg endte så også med at
stoppe lige før eksamenerne. Jeg skulle ikke bruge
det til noget alligevel.”
Efter folkeskolen startede Oula på grundforløbet
på SOSU-skolen. Men det viste sig at være for let
fagligt og i det hele taget slet ikke som forventet.
”Da jeg stoppede med folkeskolen, mente studievejlederen
ikke, at jeg var klar til gymnasium. Derfor
måtte jeg finde på noget andet. Så tog jeg SOSU.
Men her undrede læreren sig over studievejlederen.
Jeg fik 13 i alt, jeg kom op i. Men det var ikke mig.
På uddannelsen var vi i praktik, men jeg kunne ikke
klare det på det tidspunkt. Det kom bag på mig de
ting, man skulle, så jeg stoppede.”
56
Alle unge vil gerne have et godt liv
”Jeg ved ikke, hvorfor jeg startede”
”Uddannelsesvejlederne kontaktede mig efter
grundforløbet, fordi der var gået seks måneder, fra
jeg var stoppet. Her var jeg 17 år. Jeg blev indkaldt
til møde for at høre, hvad jeg kunne tænke mig. De
kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der passede. Her
fandt vi så ud af, at handelsskole var det rigtige. Jeg
ved ikke, hvorfor jeg startede. Jeg modtog ingen vejledning
om det og vidste ikke helt, hvad det var. Jeg
endte så med at stoppe lige før eksamenerne, fordi
jeg var gravid. Det var alligevel ikke det, jeg ville,
så jeg tænkte, hvorfor skulle jeg gøre det færdigt?”
Arbejde med mennesker
”Min drøm er at arbejde med mennesker. Arbejdet
som SOSU-assistent var ikke mig, derfor tænkte jeg,
at hvis jeg læser medicin, kan jeg undgå nogle af
de opgaver SOSU’erne og sygeplejerskerne laver.
Det var derfor, jeg endte med at læse HF. HF var
den første uddannelse, jeg tog, uden der var nogen,
som ringede og sagde, jeg skulle gøre det. Det var
udelukkende, fordi jeg havde lyst, fordi det gav mig
nogle flere muligheder bagefter. Så kunne jeg i højere
grad selv vælge, hvad jeg ville være. At jeg så
alligevel valgte socialrådgiveruddannelsen frem for
medicin, er pga. min mor. Hun har været alvorligt
syg i fem år, så rent psykisk er jeg begyndt at hade
at være på et hospital og se syge mennesker. Jeg
kan ikke holde det ud, derfor duer medicinstudiet
ikke. Jeg er hele tiden ind og ud på sygehuset.”
Afslag på optagelse
Oula skulle være startet på socialrådgiverskolen i
2012. Men først nåede papirerne ikke frem til tiden,
og bagefter blev hendes mors sygdom forværret, og
starten måtte udskydes endnu en gang. Da hun søgte
ind for tredje gang, blev hun afvist pga. hendes
karakter i skriftlig engelsk. ”Som socialrådgiver skal
jeg jo ikke sidde og skrive engelsk? En borger vil jo
ikke kikke på din grammatik og endelser? Så jeg
endte med at ringe til dem og sige, at jeg var blevet
optaget en gang før, og hvis de ikke optog mig,
så mistede de den bedste socialrådgiver i Danmark.
Kik på mine karakterer – de er alle sammen gode,
og jeg har været inden for Røde Kors! Den endte de
så med at købe, så til sidst accepterede de mig. Det
handler om at vise noget selvtillid.”
Hvad virker?
”I mit tilfælde var systemet fleksibelt. Jeg blev optaget,
til trods for at jeg manglede at bestå skriftlig
engelsk. Men jeg synes, det er synd, at uddannelsessystemet
er så stift. Nogle er gode til noget, andre
gode til noget andet. Det gør det rigtig svært
for mange, at de ikke får muligheden for at vælge
en uddannelse, fordi de ikke er gode til ét fag, som
ikke har nogen relevans overhovedet. I stedet kunne
man fokusere på at blive dygtigere og klogere,
hvis man bruger tiden på de relevante ting, som var
målrettet den uddannelse, man gerne ville tage.
Hvis man gerne vil have, at så mange uddanner sig
i Danmark, skal man kikke på de krav, man sætter,
for at starte på uddannelserne. De er i mange tilfælde
irrelevante og begrænsende.”
Fremtiden
Oulas drøm er at arbejde med mennesker, og efter
en turbulent optagelsesperiode kan den drøm blive
til virkelighed, når hun om tre et halvt år forhåbentlig
færdiggør studiet på Den Sociale Højskole.
Alle unge vil gerne have et godt liv 57
6 Frafald og omvalg
6.1 Udfordringer og anbefalinger
Vejen gennem uddannelsessystemet er lang. Langt
de fleste unge går faktisk i gang med en uddannelse
efter grundskolen. Kun et par procent har aldrig
været i gang. Men frafaldet, ikke mindst på de erhvervsfaglige
uddannelser, er meget stort. Drengene
har et større frafald end pigerne, og særligt
de drenge, som er efterkommere af indvandrere,
har et stort frafald.
Andelen af afbrydere på de gymnasiale uddannelser
i hovedstadsregionen varierer fra ca. 15 % på
STX til 25 % på HF og HTX. På de erhvervsfaglige
uddannelser afbryder ca. 30 % på grundforløbene
og ca. 25 % på hovedforløbene – særligt i forbindelse
med manglende praktikplads.
Frafald og omvalg er problemstillinger, som går
på tværs af de tre unge-målgrupper. En mindre
del af de sene startere har allerede forsøgt sig på
en ungdomsuddannelse uden held, mens størstedelen
gennem forberedende tilbud mv. prøver at
blive mere afklarede om deres uddannelsesvalg
og styrke eventuelle faglige, personlige og sociale
svagheder. De sene startere har dog alt andet
lige en større risiko for senere i livet at frafalde en
uddannelse. Halvdelen af de unge på standby har
været i gang med en eller flere uddannelser – særligt
erhvervsuddannelser – men er faldet fra. De
ufokuserede studenter kan ligeledes have været i
gang med en eller flere ungdomsuddannelser, og
godt halvdelen har efter studentereksamen været
i gang med en uddannelse på videregående (49 %)
eller erhvervsfagligt (8 %) niveau.
De største udfordringer i relation til frafald og
omvalg:
• De unges lange vej gennem uddannelsessystemet
er en samfundsmæssig udfordring. Frafald
og omvalg giver et ekstraordinært tidsforbrug,
som i hovedstadsregionen løber op i mindst
20.000 årsværk årligt.
• 50 % af de unge, der afbryder en gymnasial uddannelse,
er over to år efter stadig ikke vendt
tilbage til uddannelsessystemet. Det gælder
hele 64 % af de unge, der afbryder en erhvervsuddannelse,
svarende til, at kun 4 ud af 10 kommer
videre i det ordinære uddannelsessystem
efter to år.
• De unge mangler valgkompetence og har et
stort behov for at prøve uddannelserne af i
praksis. Og dette i en udstrækning, så fx grundforløbene
for nogle unge i højere grad opleves
som ”noget, man kan prøve af” frem for et endegyldigt
valg.
• Frafald og omvalg giver nederlag og skaber pauser
– også ufrivillige – hvor den unge er særlig
udsat, og hvor det er vanskeligt for den unge at
bibeholde motivationen. Finder den unge ikke
en praktikplads, øges både frafald og omvalg.
På denne baggrund anbefales:
• Indfør et afklarende år på erhvervsuddannelserne.
Uddannelsesvalget hænger tæt sammen
med de unges identitetsprocesser, og omvalg
vil altid være et vilkår. Men de unges manglende
kendskab til erhvervsuddannelserne koblet
med behovet for at afprøve uddannelserne i
praksis og ambitionen om at finde ”den rigtige
uddannelse” er en stor udfordring for erhvervsuddannelserne
og for samfundet. Et bredere introforløb
på erhvervsuddannelserne, eventuelt
med efterfølgende stopprøve, vil kunne bidrage
med både afklaring, faglig opkvalificering og en
fast social ramme om uddannelsen, der vil kunne
styrke de uafklarede unges endelige valg af
retning.
• Sæt fokus på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne,
UU- og jobcentre på det relationelle
og helt lavpraktiske niveau. I mange
kommuner har man arbejdet med træffetider
for både UU-vejledere og jobcentermedarbejdere
på uddannelsesinstitutionerne. Erfaringen
viser dog, at det ikke er træffetiden, men de
tætte relationer mellem medarbejderne og den
fælles forståelse af, hvilke oplysninger om den
unge der skal videre i systemet hvornår, der er
afgørende.
• Skab et uddannelsessystem, der ikke slipper
den unge ifm. afbrud og omvalg. Hvad der
forekommer som kort tid i et ”system-perspektiv”,
kan være lang tid for den unge, som hurtigt
kan miste motivationen. Den hurtige indsats
58 Alle unge vil gerne have et godt liv
Motivation, fravalg og omvalg
over for den enkelte unge er derfor helt afgørende.
Sæt fokus på og udbred erfaringerne fra
et initiativ som ”Garantiskolen”. Kernen i konceptet
er, at uddannelsesinstitutionerne, herunder
produktionsskolerne, samarbejder om
frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i
uddannelsessystemet. Ambitionen er at skabe
et system på tværs af aktører, hvor ingen slipper
den unge, før en anden har taget fat. Her
kan Region Hovedstaden med fordel spille en
faciliterende rolle.
Motivation, fravalg og omvalg
Alle unge vil gerne have et godt liv 59
6.2 Der går ikke en lige vej
For mange unge tager det tid at finde den rette hylde.
En del af denne proces involverer ofte et eller
flere omvalg. Omvalg kan give et ekstraordinært
tidsforbrug, men bliver de unge færdige på den
uddannelse, som tilvælges, er det en ’formildende
omstændighed’. Heldigvis er langt de fleste, som
afbryder en uddannelse, blot omvælgere eller studieskiftere.
Frafaldet er dog et stort uddannelsespolitisk
og samfundsmæssigt problem. 27
Andelen af afbrydere på de gymnasiale uddannelser
i hovedstadsregionen varierer fra ca. 15 % på
STX til 25 % på HF og HTX. På de erhvervsfaglige
uddannelser afbryder ca. 30 % på grundforløbene
og ca. 25 % på hovedforløb – særligt pga. manglende
praktikplads.
Godt 1.600 unge afbrød en gymnasial uddannelse
i hovedstadsregionen i 2009. 50 % af afbryderne
er efter 27 måneder ikke vendt tilbage til uddannelsessystemet
jf. figur 22. De har typisk fundet
beskæftigelse, men nogle er dog ledige eller uden
for arbejdsstyrken. De øvrige 50 % er omvælgere.
Flertallet af omvælgerne går til de erhvervsfaglige
uddannelser (svarende til 28 % af afbryderne),
mens 11 % starter på en gymnasial uddannelse
igen.
Godt 5.000 unge afbrød en faglig uddannelse i hovedstadsregionen
i 2009. 64 % af disse afbrydere
er 27. måneder efter afbruddet ikke kommet i gang
med anden uddannelse. 12 % er i gang med en ny
erhvervsfaglig uddannelse, 10 % er i gang med en
gymnasialuddannelse, 6 % er i gang med forberedende
aktiviteter, og den sidste del er i gang med
en videregående uddannelse.
På de erhvervsfaglige uddannelser afbryder ca. 30
% på grundforløbene og ca. 25 % på hovedforløb
– særligt i forbindelse med manglende praktikplads.
28
Figur 23 illustrerer den lange vej gennem uddannelsessystemet
som følge af sabbatperiode, omvalg,
dobbeltuddannelse mv. Dette illustreres ved
udviklingen i andelen, som er i gang med en uddannelse
i hovedstadsregionen.
En meget høj andel af ungdomsårgangene er i gang
med en uddannelse i hovedstadsregionen. Blandt
de 15-årige er det næsten 100 %. Blandt de 18-årige
er det 82 %. Fra det 18. til det 19. år sker et betydeligt
fald, idet kun 55 % af de 19-årige er under
uddannelse. På dette tidspunkt er mange allerede
færdige med gymnasiet, og en del holder derfor et
sabbatår. Blandt de 22- og 23-årige stiger andelen,
Figur 22: Frafald og omvalg på erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser. Status 27 mdr. efter afbrudt uddannelse i 2009.
27 mdr. efter afbrudt gymnasial udd. 27 mdr. efter afbrudt erhvervsfaglig udd.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
64%
50%
6%
28%
6%
11% 10% 12%
1% 2% 3% 4% 1% 2%
Ikke kommet videre i
uddannelsessystemet
Forberedende
uddannelser mv.
Gymnasiale
uddannelser
Erhvervsfaglige
uddannelser
Korte videregående
uddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kilde: Uni-C.
27 Se også ”Der går ikke en lige vej”, Kubix 2011.
28 Børne- og Undervisningsministeriets databank.
60 Alle unge vil gerne have et godt liv
Motivation, fravalg og omvalg
Figur 23. Udvikling i andelen af en årgang i forhold til højest fuldførte uddannelse for hvert et-års-interval i aldersgruppen 15-30 år
bosiddende i hovedstadsregionen. 2011.
100% 94%
88%
90%
82%
80%
70%
55%
58%
61% 61%
56%
60%
51%
51%
50%
43%
40%
35%
27%
30%
21%
16%
20%
10%
0%
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Alder
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
som er under uddannelse til 61 %. Herefter falder
andelen gradvist til 16 % for de 30-årige.
6.3 Motivation betyder alt
De unges personlige historier illustrerer med al tydelighed,
at afbrud og omvalg på mange måder er
et vilkår og en del af de unges identitetsproces.
De kvalitative interviews viser, at alle tre målgrupper
i analysen er meget bevidste om betydningen
af motivation. De unge fremhæver, at de ikke kan
”presses” til at gennemføre en uddannelse, hvis
de ikke er motiverede for det, og oplever, at uddannelsen
er ”det rigtige”. Samme tendens ses i
spørgeskemaundersøgelsen, hvor 34 % af de unge
mellem 15 og 30 år svarer, at årsagen til, at de ikke
har gennemført en uddannelse, er, at de ikke har
fundet den rigtige uddannelse endnu. Dette er
dermed den mest udbredte årsag til manglende
uddannelse blandt de unge.
De unge lægger i meget høj grad vægt på at vælge
den uddannelse, der interesserer dem mest. Dette
afspejles tydeligt i både de kvalitative interviews
og analysens spørgeskemaundersøgelse. 97 % af
de unge mellem 15 og 30 år svarer således, at ”det
er vigtigt for mig at vælge den uddannelse, der interesserer
mig mest” – med meget begrænsede
forskelle mellem aldersgrupperne.
De unges motivation for uddannelse kan dog
også godt handle om jobsikkerhed. Alle tre målgrupper
oplever, at tryghed og stabilitet i jobbet
er vigtigt. Tendensen er, at disse forhold betyder
mere og mere, jo ældre den unge bliver. Blandt de
15-18-årige er der således 87 %, der er enige i, at
tryghed og stabilitet i jobbet er vigtigt for dem,
mens det gælder 97 % af de unge mellem 25 og 30
år. Tilsvarende er der en meget stor del af de unge,
”Jeg tog grundforløbet på SOSU, men det var
ikke mig. På uddannelsen var vi i praktik, men
jeg kunne ikke klare det på det tidspunkt. Det
kom bag på mig de ting, man skulle.
Uddannelsesvejlederne kontaktede mig efter
grundforløbet, fordi der var gået seks måneder,
fra jeg var stoppet. Her var jeg 17 år. Jeg
blev indkaldt til møde for at høre, hvad jeg
kunne tænke mig. De kunne ikke rigtig finde
ud af, hvad der passede. Her fandt vi så ud af,
at handelsskole var det rigtige. Jeg ved ikke,
hvorfor jeg startede. Jeg vidste ikke helt, hvad
det var. Jeg endte så med at stoppe lige før
eksamenerne, fordi jeg var gravid. Det var alligevel
ikke det, jeg ville, så jeg tænkte, hvorfor
skulle jeg gøre det færdigt?”
Oula, 24 år
Motivation, fravalg og omvalg
Alle unge vil gerne have et godt liv 61
der svarer, at de ville vælge ”den uddannelse, der
giver mig den største sikkerhed for et godt job på
længere sigt”. Det gælder 67 % af de 15-18-årige,
71 % af de 18-24-årige og 80 % af de 25-30-årige.
Overordnet set viser der sig desuden tre forskellige
typer af motivationer, som er uafhængige af køn,
alder og erfaringer i uddannelsessystemet. Der
er altså tale om helt grundlæggende holdninger
gældende for alle tre målgrupper i analysen. Disse
typer af motivation for uddannelse og arbejde kan
danne grundlag for en opdeling af de unge i tre underkategorier.
En gruppe af de unge (”De målrettede”) adskiller
sig ved at lægge særlig stor vægt på at vælge den
uddannelse, der giver den bedste løn. 91 % af de
målrettede unge svarer dette imod kun 20 % af de
øvrige unge. De målrettede er også parate til at gå
på kompromis ved ikke nødvendigvis at vælge den
uddannelse, som fører til et spændende job, men i
stedet tage den med udsigt til den største løn. Således
svarer blot 7 %, at de er helt enige i, at det
er vigtigere at få et spændende job end at tjene
mange penge. Til sammenligning er 55 % af de øvrige
unge helt enige i dette udsagn. De målrettede
lægger også stor vægt på at kunne bruge deres uddannelse
i praksis – og det er faktisk en gennemgående
tendens for alle de unge i undersøgelsen.
De to øvrige grupper kan kaldes ”de selvrealiserende
udrettere” og ”de selvrealiserende hjælpere”.
De to grupper ligner hinanden meget. Begge grupper
lægger stor vægt på at vælge den uddannelse,
som interesserer dem mest, og mindre vægt på at
komme til at tjene penge. Forskellen er, at de selvrealiserende
hjælpere motiveres ved at hjælpe andre,
mens de selvrealiserende udrettere motiveres
af muligheden for at blive selvstændig. De selvrealiserede
hjælpere vil således vælge en uddannelse,
som giver mulighed for at hjælpe andre mennesker
og gøre en forskel. Men de lægger også stor vægt
på deres egen personlige udvikling. De selvrealiserende
udrettere finder omvendt ikke nogen motivation
i at kunne hjælpe andre, men mange kunne
derimod godt tænke sig at være selvstændige.
6.4 Er omvalg et vilkår?
Med uddannelsesparathedsvurderingen, pligten
til at overholde uddannelsesplanen og uddannelsespålægget
er presset om at skulle tage en uddannelse
vokset. Både de unges egne fortællinger
og aktørernes vurderinger tyder på, at en stigende
andel begynder på ungdomsuddannelserne uden
at være afklaret om motivation og forventninger
til uddannelsen – herunder både det konkrete indhold
i uddannelserne (hvad består uddannelsen i?
Interesserer det mig egentlig?) og jobmuligheder
på sigt.
På SOSU C i Brøndby har man oplevet stigende
frafald på grundforløbet over de seneste år og har
derfor undersøgt frafaldsårsagerne. Den største
frafaldsårsag blandt de 15-19-årige er, at eleverne
bliver afklarede om, at uddannelsen ikke er det rette
valg for dem. 29 På erhvervsuddannelsernes merkantile
område viser en undersøgelse endvidere,
at mere end hver tredje studerende er i tvivl, om
de har valgt den rigtige retning, hvilket er næsten
dobbelt så mange tvivlere som på de øvrige retninger.
30
I interviewene med de unge er det en gennemgående
tendens, at de unge har et stort behov for
at prøve uddannelserne af i praksis. Praktikforløb
og andre virksomhedsrettede tilbud fremhæves, jf.
også kapitel 4, som helt afgørende for afklaring og
motivation. Men der viser sig i forlængelse heraf
også en tendens til, at grundforløb på erhvervsuddannelserne
opleves som ”noget, man kan prøve
af” frem for et endegyldigt valg.
De unges manglende kendskab til erhvervsuddannelserne
koblet med behovet for at afprøve uddannelserne
i praksis og ambitionen om at finde
”den rigtige uddannelse” er en stor udfordring for
erhvervsuddannelserne, der bruger mange ressourcer
på unge, som ender med at falde fra eller
vælge om. Registeranalysen viser desuden, at
mange af de unge, som afbryder et erhvervsfagligt
grundforløb, reelt har svært ved at komme videre
i uddannelsessystemet. 4 ud af 10, som afbrød
et erhvervsfagligt grundforløb i 2009, var således
ikke kommet i gang med en ny uddannelse i 2011.
2 ud af 10 var på produktionsskoler eller i grundskolen,
mens de resterende var startet enten på en
gymnasial uddannelse eller på et nyt grundforløb.
Altså kun godt 4 ud af 10 var kommet videre i det
ordinære uddannelsessystem efter to år. 31
29 Undersøgelse af frafaldne på SOSU C i ”Handlingsplan for øget gennemførsel
2013”.
30 CeFU 2011.
31 EOU-statistikken. Overgang til uddannelse 27 mdr. efter afbrudt
erhvervsfagligt grundforløb for personer mellem 15-17 år bosat i Region
Hovedstaden i 2009.
62 Alle unge vil gerne have et godt liv
Motivation, fravalg og omvalg
De professionelle aktører omkring de unge anser
i vid udstrækning omvalg som et vilkår, når presset
om uddannelse skal kobles til både de unges
identitetsprocesser og eventuelle manglende forudsætninger
for uddannelse (faglige, personlige
eller sociale).
Mange aktører peger på behovet for et afklarende
forløb på erhvervsuddannelserne, som kunne
bidrage med både afklaring, faglig opkvalificering
og en fast social ramme om uddannelsen, der vil
kunne styrke de uafklarede unges endelige valg af
uddannelse.
den unge der skal videre i systemet hvornår, der er
afgørende. Her peger flere på et stort potentiale
for forbedring, hvad angår samarbejdet mellem
særligt UU-centrene og uddannelsesinstitutioner.
Et helt særligt initiativ, der er målrettet udfordringerne
ifm. frafald og omvalg, er Garantiskolen,
som oprindeligt er udviklet i Silkeborg Kommune.
Kernen i konceptet er, at uddannelsesinstitutionerne,
herunder produktionsskolerne, samarbejder
om frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i
uddannelsessystemet. Ambitionen er at skabe et
system på tværs af aktører, hvor ingen slipper den
unge, før en anden har taget fat.
”De unge skal have chancen for at udskyde
valget, så de ikke shopper rundt. De starter
uddannelse, fordi der er et pres.”
Vejleder
Aktørerne fremhæver også, at det er meget væsentligt
at fokusere på de overgange og pauser –
også ufrivillige – i forbindelse med frafald og omvalg,
hvor den unge er særlig udsat. De kvalitative
interviews med de unge understreger, at hvad der
forekommer som kort tid i et ”system-perspektiv”,
kan være lang tid for den unge, som hurtigt kan
miste motivationen. Den hurtige indsats over for
den enkelte unge, der er frafaldstruet, er derfor
helt afgørende.
”Der er en stor risiko i de strukturelle ventepositioner.
De unge mister motivationen. De
luller sig i søvn, så de ikke er uddannelsesparate,
når de rent faktisk skal i gang.”
Vejleder
I en del af kommunerne i regionen har man arbejdet
med træffetider for både UU-vejledere og
jobcentermedarbejdere på uddannelsesinstitutionerne.
Aktørerne har meget blandede vurderinger
af effekten, og en del har rent faktisk afskaffet ordningen.
Erfaringen er, at det ikke er træffetiden,
men de tætte relationer mellem medarbejderne
og den fælles forståelse af, hvilke oplysninger om
Motivation, fravalg og omvalg
Alle unge vil gerne have et godt liv 63
Gør frafald til omvalg. Garantiskolen i Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommune
Garantiskolen er en virtuel skole, som spænder et sikkerhedsnet ud under alle unge og forebygger frafald.
Kernen i konceptet er, at uddannelsesinstitutionerne, herunder produktionsskolerne, samarbejder
om frafaldstruede unge, så den unge fastholdes i uddannelsessystemet. Den unge er i centrum, og det er
den unges ønsker og uddannelsesvalg, der skal fremmes. Omvalg kan være en nødvendig del af processen
i at finde den rette uddannelse.
Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at udøve en håndholdt indsats for de unge, der er frafaldstruede
og har brug for et andet uddannelsestilbud. Den håndholdte indsats sker ved, at lærer, vejleder
eller mentor tager kontakt til den uddannelsesinstitution, som den unge ønsker, og sikrer en hurtig og
god overlevering til den nye skole. Overleveringen sker på et møde med deltagelse fra den unge, evt.
forældre eller anden relevant person, den afleverende og den modtagende skole og evt. UU-vejIeder.
Det er UU-centrets opgave at overtage de unge fra den afgivende uddannelsesinstitution, som fortsat er
uafklarede og ikke har et konkret nyt uddannelsesønske.
Garantiskolen har som målsætning, at et overleveringsmøde skal afholdes inden for fire dage efter, at
den unge i samarbejde med lærer, vejleder eller mentor beslutter, at den unge har brug for et andet
tilbud.
De formelle og praktiske rammer:
• Garantiskolen er forankret i UU: Center Syd.
• Garantiskolen skal så vidt muligt bygge på eksisterende undervisning. Garantiskolen skal holdes
udgiftsneutral.
• Et Garantiskole-forløb kan vare fra 14 dage til højst tre måneder.
• Skolerne bestemmer selv internt, hvordan man vil tilrettelægge Garantiskolen.
• Alle deltagende institutioner forpligter sig til at have en kontaktperson til netværket.
• Det daglige arbejde omkring Garantiskolen lægges hos studievejlederne på de enkelte skoler.
• Afsenderskolen beholder elevens indskrivning og taxameter under et Garantiskole-forløb.
• Modtagerskolen fremsender faktura for Garantiskole-forløbet. Timetal og taxameter følger den
uddannelses-institution, hvor eleven er i Garantiskole-forløb.
Kommunerne skal understøtte de frafaldstruede unge, der har sociale eller personlige vanskeligheder.
Kommunerne skal sikre en indgang til kommunen for samarbejdsparterne og de unge i Garantiskole-samarbejdet.
Der udpeges en kontaktperson i hver kommune, som også er repræsenteret i Garantiskolens
arbejdsgruppe. Kontaktpersonen er bindeled til de relevante forvaltninger og afdelinger i kommunen,
afhængig af hvilke behov den unge har. Hensigten er, at både samarbejdsparter og de unge skal opleve
mødet med det kommunale system som en hurtig og sammenhængende indsats.
64 Alle unge vil gerne have et godt liv
Motivation, fravalg og omvalg
Motivation, fravalg og omvalg
Alle unge vil gerne have et godt liv 65
7 Bilag
7.1 Kort
Figur 24: Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Kommuneopdelt. 2011.
66 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Figur 25: Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 67
Figur 26: Regressionsanalyse. Unge på standby i aldersgruppen 25-30 år. Andel af alle unge. Sogneopdelt. 2011.
68 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 69
7.2 Tabeller med nøgletal
Tabel 4: Antal personer i Region Hovedstaden opdelt på alder og kommune. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total
Albertslund 399 410 388 435 451 451 440 383 363 343 321 300 297 321 280 333 5.915
Allerød 391 401 379 350 293 276 185 108 91 94 83 65 89 98 130 123 3.156
Ballerup 638 625 669 641 604 592 490 523 481 455 444 401 391 419 413 514 8.300
Bornholm 603 563 570 525 509 388 303 295 241 245 210 234 231 274 269 288 5.748
Brøndby 423 495 427 474 414 393 375 352 383 367 303 337 303 368 374 402 6.190
Dragør 190 182 193 155 169 118 70 73 55 43 39 55 45 47 70 81 1.585
Egedal 638 625 592 583 517 382 280 226 177 186 167 170 189 243 258 312 5.545
Fredensborg 593 637 569 486 486 392 308 264 228 226 227 190 197 213 239 294 5.549
Frederiksberg 696 657 659 696 794 1.205 1.552 1.760 1.911 1.971 1.912 1.928 1.880 1.911 1.908 2.010 23.450
Frederikssund 638 619 590 564 489 470 358 334 304 292 249 231 287 311 283 344 6.363
Furesø 659 590 577 563 494 392 297 250 196 170 164 173 194 183 194 253 5.349
Gentofte 1.015 979 924 889 877 757 570 536 550 559 501 539 550 606 592 617 11.061
Gladsaxe 889 919 860 803 838 856 829 784 737 722 690 672 673 735 692 786 12.485
Glostrup 235 221 234 259 237 251 259 259 260 308 242 255 256 268 261 252 4.057
Gribskov 590 599 585 547 431 409 283 226 208 212 224 218 209 213 234 264 5.452
Halsnæs 408 403 363 380 307 283 220 236 208 199 196 191 210 218 232 259 4.313
Helsingør 862 903 782 763 788 674 525 510 442 425 420 381 393 373 430 476 9.147
Herlev 331 350 353 333 374 324 312 253 273 299 246 188 214 239 226 288 4.603
Hillerød 738 690 711 656 653 568 450 447 344 370 349 319 341 383 396 443 7.858
Hvidovre 677 638 621 681 689 633 644 635 586 616 539 507 511 505 557 593 9.632
Høje-Taastrup 634 608 669 607 625 555 498 510 467 518 484 462 503 523 542 595 8.800
Hørsholm 333 321 334 311 291 192 202 111 134 121 136 103 119 119 124 107 3.058
Ishøj 300 294 291 324 330 296 280 238 256 237 233 245 270 239 267 288 4.388
København 4.114 4.131 4.035 4.365 5.084 7.595 10.820 12.389 12.781 13.287 13.762 13.550 13.259 13.249 12.764 13.010 158.195
Lyngby-Taarbæk 573 672 586 606 659 671 710 677 667 657 573 506 546 476 495 497 9.571
Rudersdal 793 790 779 738 687 562 470 387 373 374 352 316 335 331 333 309 7.929
Rødovre 440 472 501 465 412 389 424 424 405 365 373 389 378 421 350 412 6.620
Tårnby 500 548 491 506 437 439 388 346 330 323 336 268 324 332 360 403 6.331
Vallensbæk 190 175 203 190 164 136 119 100 97 100 110 121 122 166 174 195 2.362
Total 19.490 19.517 18.935 18.895 19.103 20.649 22.661 23.636 23.548 24.084 23.885 23.314 23.316 23.784 23.447 24.748 353.012
Note: Alle personer med oplysninger om sogn. Også personer med en ’uoplyst’ uddannelsesstatus.
70 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 5: Andel, der højest har gennemført en grundskoleuddannelse, opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund 100 100 100 100 73 54 47 46 37 41 36 37 35 34 32 27
Allerød 100 100 100 99 62 38 39 34 33 44 26 30 26 22 18 14
Ballerup 100 100 100 99 71 48 45 39 37 38 30 36 31 30 27 22
Bornholm 100 100 100 99 83 64 64 53 52 45 39 32 32 27 28 24
Brøndby 100 100 100 98 71 49 50 47 44 37 40 34 33 36 28 32
Dragør 100 100 100 100 64 42 44 38 31 21 48 20 23 27 29 22
Egedal 100 100 100 98 71 43 45 33 33 33 31 25 20 21 12 15
Fredensborg 100 100 100 98 62 42 44 45 43 38 35 37 32 29 26 24
Frederiksberg 100 100 100 96 55 24 17 16 13 10 11 9 8 8 8 9
Frederikssund 100 100 100 99 76 56 50 45 40 37 34 33 33 20 26 17
Furesø 100 100 100 99 59 38 39 44 46 45 42 34 35 25 23 17
Gentofte 100 100 100 97 47 30 24 27 28 23 20 17 16 14 15 13
Gladsaxe 100 100 100 99 65 41 34 32 32 28 27 24 22 18 17 18
Glostrup 100 100 100 98 70 46 45 37 35 30 27 22 23 23 25 24
Gribskov 100 100 100 99 65 55 49 45 44 39 33 34 31 27 28 19
Halsnæs 100 100 100 99 70 56 51 42 45 41 36 39 27 25 21 23
Helsingør 100 100 100 98 68 48 46 46 44 40 40 36 38 32 27 27
Herlev 100 100 100 99 72 54 42 36 33 29 29 31 19 24 31 21
Hillerød 100 100 100 99 71 47 41 38 36 34 28 29 21 18 16 16
Hvidovre 100 100 100 99 74 54 43 36 34 33 30 29 29 24 25 22
Høje Tåstrup 100 100 100 99 67 58 45 47 41 38 33 37 28 30 28 27
Hørsholm 100 100 100 97 46 30 31 18 37 23 27 13 20 11 14 19
Ishøj 100 100 100 99 72 56 48 42 39 38 36 42 35 38 38 33
København 100 100 100 97 64 34 24 20 17 15 15 13 13 13 12 12
Lyngby Taarbæk 100 100 100 97 50 25 23 22 21 18 17 16 11 12 14 11
Rudersdal 100 100 100 97 51 33 29 27 25 24 20 22 18 20 19 17
Rødovre 100 100 100 98 72 51 45 37 38 34 31 29 26 29 24 22
Tårnby 100 100 100 98 65 56 46 35 39 35 31 29 27 28 23 23
Vallensbæk 100 100 100 99 68 46 31 33 37 18 27 28 14 27 27 23
Region Hovedstaden 100 100 100 98 65 41 31 27 24 21 20 18 17 17 16 16
Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 71
Tabel 6: Andel, der højest har gennemført en ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsfaglig), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund - - - - 27 46 52 51 53 43 46 42 37 42 41 39
Allerød - - - - 38 62 60 64 57 41 49 52 39 44 39 43
Ballerup - - - 1 29 52 55 58 55 50 54 45 45 47 45 49
Bornholm - - - - 17 36 36 47 45 50 54 57 57 55 47 57
Brøndby - - - 2 29 51 49 51 48 50 44 48 47 42 44 40
Dragør - - - - 36 58 54 60 67 61 39 59 31 34 34 36
Egedal - - - 2 29 57 55 64 62 55 49 50 48 45 55 51
Fredensborg - - - 2 38 58 56 52 48 50 47 48 52 47 43 42
Frederiksberg - - - 4 45 76 82 76 66 52 41 34 28 25 25 23
Frederikssund - - - - 24 44 50 53 54 56 54 49 51 58 52 53
Furesø - - - 1 41 62 60 54 48 41 42 36 43 35 42 33
Gentofte - - - 3 53 70 76 67 57 52 50 41 35 31 33 29
Gladsaxe - - - 1 35 59 65 64 56 52 48 43 43 42 39 35
Glostrup - - - 2 30 54 54 60 57 62 54 57 52 49 50 44
Gribskov - - - 1 35 45 51 54 53 55 54 51 48 48 50 56
Halsnæs - - - - 30 44 49 58 50 52 53 49 56 56 57 55
Helsingør - - - 2 32 52 53 51 50 52 48 49 43 44 48 48
Herlev - - - - 28 46 57 63 60 56 52 45 46 48 44 45
Hillerød - - - 1 29 53 59 61 55 57 57 45 50 48 51 46
Hvidovre - - - 1 26 46 57 60 57 54 52 50 46 48 44 47
Høje Tåstrup - - - 1 33 42 54 51 54 53 51 47 49 48 47 48
Hørsholm - - - 3 54 70 68 80 53 63 48 49 39 47 43 31
Ishøj - - - - 28 43 49 55 52 49 49 44 47 37 42 44
København - - - 3 36 66 75 75 68 56 45 38 34 31 29 28
Lyngby Taarbæk - - - 3 50 75 77 71 59 50 43 39 39 34 36 32
Rudersdal - - - 3 49 67 70 66 59 51 42 43 41 39 34 31
Rødovre - - - 2 28 49 55 59 53 52 53 49 49 45 44 44
Tårnby - - - 2 35 44 54 62 55 56 52 51 49 46 49 50
Vallensbæk - - - - 32 54 65 65 58 63 44 44 56 43 40 43
Region Hovedstaden - - - 2 35 59 68 69 62 55 46 41 37 35 34 34
Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.
72 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 7: Andel, der højest har en videregående uddannelse (KVU, MVU og LVU), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund - - - - - - 1 4 11 17 18 21 28 24 26 33
Allerød - - - - - - - - 10 15 26 18 35 34 43 43
Ballerup - - - - - - - 3 7 12 16 20 23 23 28 30
Bornholm - - - - - - - - 3 5 8 11 12 18 25 19
Brøndby - - - - - - - 2 8 12 17 18 20 21 28 28
Dragør - - - - - - - - - 18 - 20 46 39 37 42
Egedal - - - - - - - 4 5 12 20 25 32 34 33 34
Fredensborg - - - - - - - 3 9 12 18 14 16 25 32 35
Frederiksberg - - - - - - 2 8 21 37 48 57 64 66 67 68
Frederikssund - - - - - - - - 6 7 12 17 16 22 22 29
Furesø - - - - - - - 2 6 14 16 29 23 39 35 50
Gentofte - - - - - - - 7 15 25 30 41 49 54 53 58
Gladsaxe - - - - - - 1 5 12 20 26 32 35 39 44 47
Glostrup - - - - - - - 3 8 8 19 22 25 28 25 32
Gribskov - - - - - - - - 4 5 13 15 21 25 23 25
Halsnæs - - - - - - - - 4 7 10 12 16 19 22 22
Helsingør - - - - - - - 3 6 9 11 14 19 24 24 25
Herlev - - - - - - 2 - 7 15 19 25 35 28 25 35
Hillerød - - - - - - - - 9 9 15 26 29 34 33 38
Hvidovre - - - - - - - 4 9 13 18 21 25 28 31 31
Høje Tåstrup - - - - - - - 3 5 9 16 16 23 22 24 26
Hørsholm - - - - - - - - 10 14 25 37 41 42 44 50
Ishøj - - - - - - 2 3 9 13 15 14 18 25 20 23
København - - - - - - 1 5 16 29 41 48 54 56 59 59
Lyngby Taarbæk - - - - - - - 7 19 33 40 45 50 54 50 57
Rudersdal - - - - - - - 7 16 25 37 36 41 41 47 51
Rødovre - - - - - - - 3 9 13 16 22 25 27 31 34
Tårnby - - - - - - - 3 6 9 18 19 24 26 28 27
Vallensbæk - - - - - - 4 - - 19 28 27 31 30 33 34
Region Hovedstaden - - - - - 0 1 4 14 24 34 41 46 48 50 51
Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 73
Tabel 8: Andel, der har erhvervskompetence (KVU, MVU, LVU og erhvervsfaglig), opdelt på kommune og alder. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund - - - - - 2 8 20 27 35 45 48 50 53 54 61
Allerød - - - - - 3 13 19 29 45 61 52 62 64 76 80
Ballerup - - - - - 4 12 22 31 37 52 49 57 57 63 67
Bornholm - - - - - 7 15 25 35 40 50 55 59 66 65 70
Brøndby - - - - - 3 12 21 32 37 43 47 52 53 59 59
Dragør - - - - - - 13 29 20 58 29 59 56 63 61 68
Egedal - - - - - 3 10 37 42 41 52 67 69 68 76 79
Fredensborg - - - - 1 3 13 23 31 38 47 50 50 55 63 64
Frederiksberg - - - - - 2 5 15 30 47 60 68 76 80 79 82
Frederikssund - - - - 2 7 18 30 37 45 54 57 60 73 63 75
Furesø - - - - 1 3 12 19 25 30 40 54 53 65 65 72
Gentofte - - - - 1 2 6 17 29 40 52 62 67 73 73 77
Gladsaxe - - - - 1 4 10 22 29 42 52 56 64 71 73 72
Glostrup - - - - - 9 17 26 38 42 52 62 65 66 64 67
Gribskov - - - - - 6 19 31 37 48 54 54 62 64 68 75
Halsnæs - - - - - 10 18 32 32 43 51 54 62 69 71 72
Helsingør - - - - 1 4 12 20 30 40 45 47 51 57 61 63
Herlev - - - - 1 8 13 25 26 38 46 58 69 65 60 72
Hillerød - - - - - 4 16 24 38 44 53 56 68 72 74 75
Hvidovre - - - - 1 6 14 26 33 40 51 55 60 65 62 67
Høje Tåstrup - - - - - 6 14 22 30 42 49 50 59 58 62 63
Hørsholm - - - - - - 12 20 26 42 48 69 66 70 73 73
Ishøj - - - - - 7 14 24 35 45 43 43 50 51 52 55
København - - - 0 1 3 6 13 26 42 55 63 69 73 75 76
Lyngby Taarbæk - - - - - 3 7 19 33 48 58 67 73 76 75 83
Rudersdal - - - - - 1 5 16 30 44 54 60 64 64 71 70
Rødovre - - - - 2 5 14 22 33 43 49 57 57 61 66 71
Tårnby - - - - 2 6 16 30 33 41 51 56 61 62 66 67
Vallensbæk - - - - - - 22 23 38 39 58 52 69 60 62 69
Region Hovedstaden - - - 0 1 4 9 17 29 42 54 61 67 70 72 74
Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.
74 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 9: Andel, der er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund - 33 55 56 27 9 5 3 - 2 - - - - - -
Allerød - 44 73 71 34 6 3 - - - - - - - - -
Ballerup 1 32 60 57 31 6 4 3 2 2 - - - - - -
Bornholm - 24 51 54 37 7 3 3 - - - - - - - -
Brøndby 1 39 54 52 23 7 4 3 - - - - - - - -
Dragør - 41 69 71 40 9 - - - - - - - - - -
Egedal 2 40 60 64 30 4 3 2 - - - - - - - -
Fredensborg 3 40 66 67 28 6 6 - - - - - - - - -
Frederiksberg 3 42 69 64 27 4 2 1 1 0 0 - - - - -
Frederikssund - 35 54 55 28 5 3 2 - - - - - - - -
Furesø 2 44 72 76 34 5 2 - - - - - - - - -
Gentofte 3 59 82 81 29 9 3 2 1 1 - - - - - -
Gladsaxe 1 38 63 68 27 7 3 1 1 1 - - - - - -
Glostrup - 37 58 59 28 5 3 2 - - - - - - - -
Gribskov 1 36 56 56 23 5 2 - - - - - - - - -
Halsnæs 1 31 55 53 24 4 4 - - - - - - - - -
Helsingør 2 38 66 61 26 5 2 3 - - - - - - - -
Herlev - 34 64 53 29 4 4 3 2 - - - - - - -
Hillerød 1 37 67 65 33 7 2 3 - - - - - - - -
Hvidovre 1 34 54 55 25 7 3 2 1 1 - - - - - -
Høje Tåstrup 2 34 56 53 26 6 4 3 1 - - - - - - -
Hørsholm 3 55 85 75 26 8 3 - - - - - - - - -
Ishøj 2 44 56 51 22 9 3 - - - - - - - - -
København 3 37 57 56 23 5 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0
Lyngby Taarbæk 3 48 74 77 27 4 2 1 1 - - - - - - -
Rudersdal 2 56 80 78 32 7 4 - - - - - - - - -
Rødovre 2 29 57 55 26 7 2 - 1 - - - - - - -
Tårnby 1 38 60 52 17 6 1 - - - - - - - - -
Vallensbæk - 40 67 62 34 7 - - - - - - - - - -
Region Hovestaden 2 39 63 61 27 6 3 1 1 1 0 0 0 0 0 0
Note: Andel af alle personer med en uddannelsesstatus og oplysninger om bopælssogn.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 75
Tabel 10: Andel, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Pct. 2011.
Alder
Kommune 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Albertslund - 6 20 23 22 22 15 16 13 11 7 8 5 3 6 3
Allerød - 5 11 17 14 16 20 20 13 12 - 11 6 7 7 -
Ballerup - 4 15 24 22 24 21 16 18 7 8 7 7 4 3 4
Bornholm - 7 22 29 25 37 36 21 17 19 13 9 9 6 5 4
Brøndby - 9 20 25 25 18 17 15 12 8 8 7 7 6 3 4
Dragør - - 11 16 14 17 19 17 16 - 19 - - - - -
Egedal - 4 18 21 28 27 21 17 13 10 3 5 4 4 2 2
Fredensborg - 6 12 17 17 16 17 17 12 9 11 9 6 7 7 3
Frederiksberg - 2 10 12 11 8 7 5 5 4 4 3 3 2 2 1
Frederikssund - 6 22 26 30 30 21 17 11 10 8 6 6 2 3 5
Furesø - 2 8 11 13 17 16 14 12 14 7 7 8 8 5 4
Gentofte - 2 6 5 7 9 8 7 8 7 6 4 3 4 2 2
Gladsaxe - 3 13 16 17 18 12 12 11 8 7 6 4 5 4 3
Glostrup - 7 15 18 20 27 19 14 9 9 8 6 7 4 4 -
Gribskov - 7 20 25 27 24 20 14 6 6 8 7 6 3 7 2
Halsnæs - 11 19 25 28 32 26 16 14 11 11 5 10 4 3 4
Helsingør - 7 14 17 20 24 19 14 13 12 9 7 9 6 7 2
Herlev - 5 16 21 21 26 17 15 13 6 6 9 6 7 6 4
Hillerød - 3 12 17 18 21 16 14 13 8 7 5 4 3 3 3
Hvidovre - 7 20 20 22 24 21 14 10 10 8 5 5 3 5 3
Høje Tåstrup - 7 17 22 19 23 18 15 15 8 7 6 5 5 5 3
Hørsholm - 2 5 8 11 8 13 10 9 10 9 - - - - -
Ishøj - 4 18 25 23 22 17 17 9 8 7 7 6 7 - 4
København 0 5 14 16 16 13 8 7 6 5 4 3 3 3 3 2
Lyngby Taarbæk - 1 7 8 9 10 7 8 6 7 6 5 5 5 4 3
Rudersdal - 1 5 9 8 11 8 10 7 6 8 6 5 4 5 2
Rødovre - 6 18 23 24 24 18 12 12 10 9 6 6 5 4 4
Tårnby - 7 18 22 28 26 17 11 12 10 7 7 3 7 5 4
Vallensbæk - 4 13 20 22 21 16 20 8 - 8 - 9 4 - -
Region Hovedstaden 0 5 14 18 18 17 12 10 8 6 6 4 4 4 3 2
Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn.
76 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 11: Unge på standby. Andel af alle unge opdelt på årgange og kommuner. 2011.
Alder
Kommune 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total
Albertslund 14 17 15 12 18 16 15 15 17 16 16 15 14 16
Allerød 7 8 6 8 7 19 14 10 9 13 10 8 8 8
Ballerup 12 9 10 12 12 12 12 13 15 14 16 13 12 12
Bornholm 12 13 16 19 20 21 22 24 15 19 16 20 11 15
Brøndby 14 13 14 19 16 16 18 22 14 18 16 13 14 15
Dragør 10 4 9 9 11 11 14 18 11 11 15 10 7 9
Egedal 6 7 7 12 8 15 11 12 13 12 9 4 5 8
Fredensborg 8 8 10 12 13 18 13 13 16 12 12 12 12 11
Frederiksberg 13 10 7 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4 5
Frederikssund 11 13 13 16 14 15 15 14 12 14 13 11 9 12
Furesø 6 7 11 10 18 18 12 15 17 10 11 12 10 11
Gentofte 8 7 6 7 9 7 6 6 6 5 6 7 6 7
Gladsaxe 11 12 9 11 9 12 10 10 9 11 9 7 9 10
Glostrup 13 10 11 14 13 12 13 12 9 14 12 10 13 10
Gribskov 8 8 10 15 18 19 14 19 14 17 15 11 11 11
Halsnæs 15 10 16 17 17 19 22 17 16 11 11 9 12 13
Helsingør 11 12 10 13 15 14 18 16 14 13 14 14 12 13
Herlev 17 9 15 11 12 14 13 14 13 14 11 15 12 12
Hillerød 9 11 9 12 9 13 13 11 11 11 8 8 8 9
Hvidovre 14 16 13 12 11 13 12 10 13 13 11 12 12 12
Høje Tåstrup 14 13 18 12 19 14 17 14 19 11 14 15 14 14
Hørsholm 7 6 10 13 5 7 7 8 8 5 8 4 8 8
Ishøj 16 17 16 20 15 12 16 11 19 16 17 17 18 15
København 15 15 10 8 6 6 6 6 6 5 6 6 7 7
Lyngby Taarbæk 6 6 6 7 7 5 5 6 7 7 3 5 6 6
Rudersdal 6 8 9 8 7 7 6 7 6 6 8 8 10 8
Rødovre 11 13 12 14 12 16 16 13 13 12 11 9 11 11
Tårnby 15 12 15 16 14 17 15 11 18 12 13 10 11 12
Vallensbæk 6 7 7 8 12 10 - 9 7 5 9 15 14 9
Region Hovedstaden 12 12 10 10 9 8 8 8 8 8 8 8 8 8
Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 77
Tabel 12: Ufokuserede studenter. Andel af alle unge opdelt på årgange og kommuner. 2011.
Alder
Kommune 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Total
Albertslund 1,6 3,0 2,9 3,1 3,3 3,4 2,5 3,2 1,5 3
Allerød 4,6 - - - - - - - - 3
Ballerup 1,3 1,9 2,2 1,1 1,7 1,8 2,4 1,7 1,8 2
Bornholm 4,1 2,9 2,0 - 2,6 - - - 2,8 2
Brøndby 1,7 1,6 2,2 1,7 2,7 3,0 1,4 1,6 1,7 2
Dragør - - - - - - - - - 4
Egedal 2,2 2,8 - - - - - 2,3 - 2
Fredensborg - - 4,0 - - - - - 3,1 2
Frederiksberg 1,5 2,0 1,2 1,6 2,2 2,1 1,3 1,3 1,4 2
Frederikssund 1,8 - - - - - - - - 1
Furesø - - 2,9 - - - - - 2,0 2
Gentofte 3,5 3,1 4,3 2,6 0,9 2,7 2,5 2,5 1,0 4
Gladsaxe 2,2 2,3 1,1 1,9 3,0 1,3 1,2 1,2 1,7 2
Glostrup - - 1,6 - 3,1 - 2,6 - - 2
Gribskov 2,7 - - 2,2 3,2 - - - - 2
Halsnæs 3,4 - - - - 2,4 - - - 2
Helsingør 3,3 1,4 3,5 - 1,3 2,3 2,1 2,6 - 2
Herlev - 2,6 - - - - - - 2,4 2
Hillerød 1,6 - 1,9 2,9 - 1,5 2,6 1,5 2,5 2
Hvidovre 1,9 1,7 1,5 1,5 1,0 1,6 - 1,6 1,7 2
Høje Tåstrup 1,2 3,0 2,5 1,0 - - 1,7 2,0 2,4 2
Hørsholm 9,0 4,5 - - - - 4,2 - - 4
Ishøj 2,1 - - - - 3,0 - 2,2 - 2
København 1,6 1,7 1,8 2,1 2,1 2,1 1,9 2,1 2,2 2
Lyngby Taarbæk 0,7 1,0 1,5 1,2 1,2 2,6 2,1 1,0 2,2 2
Rudersdal 2,3 2,9 2,1 1,4 2,5 1,5 1,8 - 2,6 3
Rødovre 1,2 1,7 - 1,6 - 1,9 1,9 2,0 - 1
Tårnby 2,6 3,3 1,5 1,8 1,9 1,9 1,8 1,7 - 2
Vallensbæk - - - - - - - - - 2
Total 1,8 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 1,8 1,9 1,9 2
Note: Andel af alle personer med oplysninger om bopælssogn. En streg viser under 1 %.
78 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 13. Sene startere. Andel af alle unge i aldersgruppen 15-17 år opdelt på kommuner. Pct. Januar 2011 til oktober 2012.
Kommune
jan-11
feb-11
mar-11
apr-11
maj-11
jun-11
jul-11
aug-11
sep-11
okt-11
nov-11
dec-11
jan-12
feb-12
mar-12
apr-12
maj-12
jun-12
jul-12
aug-12
sep-12
okt-12
Albertslund 6,7 6,1 5,7 5,7 5,9 6,3 6,5 4,9 4,7 4,4 4,7 5,1 3,8 3,9 4,2 4,0 4,0 3,8 4,1 5,2 4,7 5,3
Allerød 4,5 4,4 4,3 3,9 3,6 3,8 4,1 3,4 3,7 3,2 3,3 3,4 3,0 2,7 3,0 2,8 2,5 2,5 2,9 3,4 3,9 3,9
Ballerup 5,9 5,9 5,3 4,8 4,2 4,3 4,4 5,3 4,8 4,8 4,7 4,9 4,4 4,6 4,7 4,6 4,5 4,7 4,2 5,1 5,4 4,9
Bornholm 4,1 4,1 3,9 4,2 4,4 4,1 3,8 3,9 3,5 3,3 3,2 3,1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 3,0 2,7 3,2 3,2 3,1
Brøndby 5,9 5,9 5,9 5,9 5,3 6,0 6,3 6,3 6,2 6,1 5,7 5,5 5,1 5,4 5,4 5,5 5,0 5,2 5,5 7,4 7,4 6,4
Dragør 6,4 6,6 6,6 6,5 5,4 5,2 5,0 4,5 4,7 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,5 4,5 4,1 3,9 3,4 5,4 5,4 5,0
Egedal 4,3 3,9 4,0 4,0 3,7 4,0 3,8 3,7 3,4 3,5 3,4 3,4 3,2 2,8 2,9 2,8 2,6 2,7 2,7 4,3 3,7 3,6
Fredensborg 6,0 5,9 5,8 5,8 5,6 5,8 6,4 6,6 6,0 6,1 6,2 6,5 5,7 5,7 5,5 5,5 5,3 5,4 5,5 6,3 6,2 5,6
Frederiksberg 7,1 7,1 6,8 6,4 6,0 6,2 6,1 6,9 7,0 6,6 6,4 6,0 5,5 5,5 5,3 4,9 4,9 5,0 5,4 6,9 6,6 6,2
Frederikssund 5,6 5,4 5,2 5,0 5,1 5,4 5,3 5,7 5,5 5,6 5,9 5,8 5,7 5,6 5,6 5,1 4,7 4,9 5,0 6,9 6,6 6,5
Furesø 4,9 4,7 4,4 4,7 4,6 5,2 4,9 4,7 4,4 4,2 4,3 4,4 4,4 4,3 4,1 3,7 3,5 3,6 4,0 4,0 3,9 3,6
Gentofte 5,1 5,1 4,8 4,7 4,3 4,3 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 3,8 4,0 4,3 5,0 5,1 5,1
Gladsaxe 4,9 5,0 5,0 4,7 4,9 5,3 5,2 5,5 5,0 5,1 5,0 5,0 4,7 4,7 4,5 4,2 4,4 4,4 4,5 5,6 5,5 5,4
Glostrup 5,5 5,5 5,3 5,3 5,2 5,2 4,6 3,8 3,9 3,8 3,7 3,9 4,3 4,8 5,4 4,8 4,4 4,4 4,9 6,4 4,6 4,0
Gribskov 5,9 5,9 5,7 5,7 5,7 5,8 6,1 6,2 5,9 5,3 5,1 5,1 5,1 4,9 5,5 5,1 5,1 5,3 5,1 - - -
Halsnæs 8,6 8,8 8,9 8,8 8,6 8,5 8,4 9,5 9,2 8,7 9,1 8,3 8,1 8,6 8,0 7,0 6,4 6,8 7,2 8,9 8,8 8,8
Helsingør 6,3 6,6 6,3 6,4 6,3 6,5 6,8 6,7 6,5 6,1 6,3 6,4 6,0 5,9 5,5 5,4 5,2 5,4 5,5 6,5 6,1 6,0
Herlev 6,7 6,5 6,7 7,0 6,9 7,3 7,2 6,5 6,6 6,4 6,6 6,5 5,9 6,1 6,3 5,7 5,1 4,4 4,5 6,2 5,9 5,5
Hillerød 4,8 4,9 4,8 4,8 4,4 4,1 4,4 4,8 4,7 4,6 4,7 4,7 4,3 4,4 4,4 4,3 3,9 3,9 4,0 5,5 5,2 4,9
Hvidovre 7,0 6,9 6,6 6,5 5,8 6,0 6,2 7,5 7,0 6,4 6,2 6,2 5,3 5,6 6,0 5,5 5,6 5,2 5,7 7,2 6,7 7,0
Høje-Taastrup 6,2 6,1 6,0 6,2 5,7 6,1 5,9 5,9 5,6 5,1 5,0 5,7 4,4 4,6 4,8 4,8 4,8 4,8 5,1 6,3 5,3 4,9
Hørsholm 3,7 3,8 3,9 3,9 3,9 4,7 5,0 4,9 5,1 5,1 5,9 5,7 5,6 5,1 4,7 5,2 5,2 5,4 6,6 4,9 4,6 4,6
Ishøj 6,7 7,5 7,4 6,6 6,2 6,4 6,4 6,2 5,9 5,1 5,3 5,5 5,0 5,4 5,2 5,1 4,6 4,4 5,2 8,4 6,6 6,1
København 8,3 8,1 7,9 7,9 7,8 7,9 7,6 8,0 8,0 7,7 7,7 7,6 7,1 7,2 6,9 6,5 6,3 6,3 6,5 9,1 8,4 8,2
Lyngby-Taarbæk 5,8 5,6 5,2 4,9 4,6 4,9 4,9 6,6 6,0 5,8 6,1 6,2 6,1 5,5 5,1 4,7 4,4 4,6 4,9 5,7 5,2 5,1
Rudersdal 3,5 3,6 3,7 3,9 3,5 3,8 4,0 3,9 4,1 4,0 3,9 4,1 4,5 4,4 4,4 4,2 4,1 4,3 4,8 5,4 5,0 4,7
Rødovre 7,8 8,0 7,8 7,1 6,5 7,4 7,4 7,4 6,8 6,6 6,7 6,6 5,7 5,9 5,7 5,1 4,4 4,4 4,8 5,0 5,5 5,4
Tårnby 6,8 6,6 6,7 6,6 6,9 6,7 6,8 8,4 7,6 7,7 7,2 6,9 6,2 6,6 6,5 6,3 6,0 5,9 5,9 7,9 7,3 6,8
Vallensbæk 4,9 4,4 3,6 2,8 3,5 3,9 3,9 5,1 4,7 4,4 4,2 4,4 2,9 2,4 2,5 2,5 2,7 2,2 3,2 4,8 4,4 4,2
Region Hovedstaden 6,2 6,2 6,0 5,9 5,7 5,9 5,9 6,2 6,0 5,8 5,8 5,8 5,3 5,4 5,3 5,0 4,8 4,9 5,1 6,5 6,2 6,0
Note: Unge som enten ikke er i uddannelse, beskæftigelse m.v. eller som er i forberedende aktivitet mv.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 79
Tabel 14. Andel af unge i aldersgruppen 15-17 år, som hverken er i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktivitet. Januar 2011 til oktober 2012. Opdelt på kommuner.
Kommune
jan-11
feb-11
mar-11
apr-11
maj-11
jun-11
jul-11
aug-11
sep-11
okt-11
nov-11
dec-11
jan-12
feb-12
mar-12
apr-12
maj-12
jun-12
jul-12
aug-12
sep-12
okt-12
Albertslund 2,8 2,7 1,7 1,5 1,7 2,5 2,8 2,3 1,6 1,8 2,4 2,5 1,7 1,9 2,2 1,8 2,0 2,3 2,2 2,8 1,8 2,5
Allerød 2,3 1,8 1,6 1,4 1,2 1,5 2,3 1,2 1,4 0,9 1,1 0,9 1,2 0,7 1,1 0,9 0,9 0,7 1,5 1,5 1,7 1,7
Ballerup 2,0 1,7 1,4 1,4 1,1 1,4 1,8 1,5 1,3 1,2 1,4 1,5 1,1 1,2 1,4 1,2 1,4 1,7 1,7 1,7 1,8 1,3
Bornholm 1,9 1,8 1,3 1,3 1,8 1,7 1,8 1,3 1,1 1,2 1,3 1,2 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 1,2 0,5 1,0 0,9 1,0
Brøndby 3,3 3,4 3,2 2,8 2,8 3,3 4,5 2,3 2,0 2,2 2,1 1,9 1,6 1,7 1,6 1,5 1,7 2,2 2,7 3,9 3,4 3,0
Dragør 2,7 2,7 2,1 2,5 1,5 2,3 2,5 2,1 2,3 1,7 1,6 2,0 1,8 1,6 1,4 1,0 1,2 1,4 1,5 1,9 1,9 1,7
Egedal 2,6 2,5 2,4 1,9 2,1 2,5 2,7 1,8 1,5 1,6 1,5 1,8 1,6 1,5 1,7 1,7 1,6 1,8 2,0 3,3 2,5 2,7
Fredensborg 1,9 1,8 1,5 1,6 1,6 2,0 3,3 1,4 0,8 0,9 0,9 1,4 1,0 1,0 1,0 0,9 1,2 1,4 2,2 1,4 0,9 1,0
Frederiksberg 2,6 2,0 1,4 1,5 1,1 1,5 1,9 2,0 1,6 1,2 1,2 1,3 0,8 1,0 0,7 0,6 0,7 0,8 1,3 2,7 2,4 2,3
Frederikssund 2,7 2,3 2,3 2,1 2,5 2,7 3,2 3,0 3,2 3,1 3,2 2,7 2,8 2,9 2,7 2,6 2,3 2,7 3,4 3,7 3,3 2,9
Furesø 2,5 2,1 1,7 1,7 1,9 2,1 2,3 1,5 1,3 1,3 1,4 1,6 1,3 1,5 1,6 1,6 1,4 1,8 2,3 2,2 2,0 1,7
Gentofte 2,5 2,4 2,3 1,9 1,8 2,1 2,2 1,9 1,8 1,8 1,7 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 2,1 2,5 2,8 2,7 3,0
Gladsaxe 2,7 2,4 2,2 2,2 2,6 2,9 3,2 2,0 1,6 1,8 1,9 1,9 1,7 1,7 1,7 1,3 1,5 1,7 2,0 2,4 2,0 2,2
Glostrup 2,7 2,2 1,9 1,9 1,5 1,8 2,0 1,8 1,5 1,7 1,8 1,7 1,9 2,2 2,5 2,0 1,8 1,8 2,8 3,6 1,9 1,9
Gribskov 2,9 2,5 2,3 2,1 2,2 2,4 3,1 2,3 2,0 2,2 2,4 2,3 2,3 2,3 2,7 2,3 2,4 2,6 2,9 2,9 2,9 2,9
Halsnæs 4,9 4,6 4,6 4,4 4,4 4,9 5,0 4,6 4,2 3,7 3,9 3,8 3,6 3,4 3,2 2,2 2,5 2,6 2,8 4,5 4,5 4,2
Helsingør 2,8 2,8 2,4 2,6 2,5 2,8 3,5 2,2 1,9 1,7 1,7 1,9 1,8 1,6 1,6 1,6 1,3 1,9 2,6 1,6 1,8 1,6
Herlev 2,8 2,5 2,4 2,6 2,6 2,9 3,5 2,1 1,8 1,4 1,6 1,0 1,5 1,5 1,5 1,3 1,3 1,2 1,3 2,2 1,9 1,6
Hillerød 2,0 1,8 1,7 1,4 1,5 1,5 2,1 1,6 1,7 1,7 1,7 1,9 1,4 1,8 2,0 1,7 1,5 2,1 2,4 2,6 2,6 2,5
Hvidovre 3,6 3,5 3,0 2,7 2,4 2,6 3,3 2,2 2,1 1,6 1,7 1,6 1,5 1,8 1,8 1,6 1,9 2,0 3,0 3,0 2,6 2,5
Høje Tåstrup 2,5 2,0 1,9 2,0 2,2 3,0 2,9 2,2 1,7 1,6 1,6 2,2 0,9 1,1 1,4 1,2 1,4 1,6 2,2 2,9 1,5 1,3
Hørsholm 1,8 2,0 2,2 2,0 1,9 2,7 3,7 1,6 1,6 1,8 2,3 1,9 1,9 1,6 2,0 2,2 2,2 2,5 4,1 3,1 2,6 3,0
Ishøj 3,0 3,1 3,1 2,4 2,1 2,7 2,7 2,6 2,5 1,8 1,8 2,0 2,1 2,0 2,1 1,9 2,0 2,2 3,4 5,5 3,6 3,4
København 3,8 3,7 3,4 3,3 3,4 3,6 4,1 3,7 3,4 3,1 3,2 3,2 3,1 3,1 2,8 2,5 2,5 3,0 3,8 5,2 4,4 4,3
Lyngby Taarbæk 2,0 1,8 1,4 1,4 1,4 1,6 2,1 2,3 2,4 2,3 2,6 2,6 2,5 2,1 2,0 1,7 1,5 1,7 2,2 2,5 2,0 2,0
Rudersdal 1,4 1,6 1,4 1,3 1,1 1,7 2,4 1,9 2,1 2,1 2,1 2,2 2,4 2,3 2,2 2,0 1,9 2,2 3,2 3,7 3,5 3,2
Rødovre 3,0 2,7 2,1 2,0 1,7 2,5 3,2 2,6 2,2 2,0 2,0 2,0 1,7 1,9 1,5 1,6 1,6 1,8 2,1 2,0 2,1 1,5
Tårnby 3,4 3,2 3,0 2,4 2,4 2,2 3,1 3,5 2,8 2,3 2,1 2,1 1,7 2,0 1,8 1,5 1,5 2,0 2,5 3,3 2,5 2,4
Vallensbæk 1,6 1,4 2,0 1,3 1,6 2,3 2,3 1,3 1,5 1,5 1,1 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 2,3 1,3 1,2
Region Hovedstaden 2,8 2,6 2,4 2,2 2,3 2,6 3,1 2,4 2,2 2,1 2,1 2,2 2,0 2,0 1,9 1,7 1,7 2,1 2,6 3,2 2,8 2,8
Note: Andel af personer registreret i Ungedatabase.
80 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
Tabel 15. Andel af en ungdomsårgang med ungdomsuddannelse og videregående uddannelse opdelt på faktisk fordeling ved 30 år og forventet fordeling blandt
personer, som har gennemført 9. klasse i en given kommune.
Aktuel fordeling
Profilmodellen
Kommune
Andel 30-årige, der har
mindst en ungdomsuddannelse
(15 år efter afsluttet
9. klasse)
Andel 30-årige, der har en
videregående uddannelse
Andel 9. klasseselever, der
har mindst en ungdomsuddannelse
efter 5 år
Andel 9. klasseselever, der
har mindst en ungdomsuddannelse
efter 25 år
Andel, der forventes at opnå
en videregående uddannelse
Albertslund 72 33 62 86 52
Allerød 86 43 79 94 68
Ballerup 78 30 68 89 56
Bornholm 76 19 56 87 39
Brøndby 67 28 61 84 46
Dragør 78 42 77 92 58
Egedal 85 34 71 91 52
Fredensborg 76 35 71 90 59
Frederiksberg 91 68 69 87 58
Frederikssund 83 29 63 88 51
Furesø 83 50 76 93 66
Gentofte 86 58 79 93 71
Gladsaxe 82 47 71 90 59
Glostrup 76 32 68 87 51
Gribskov 81 25 63 86 47
Halsnæs 77 22 67 90 47
Helsingør 72 25 68 89 54
Herlev 79 35 66 88 53
Hillerød 84 38 75 91 64
Hvidovre 78 31 62 85 47
Høje Tåstrup 73 26 63 85 48
Hørsholm 81 50 82 94 69
Ishøj 67 23 60 83 46
København 87 59 60 84 52
Lyngby Taarbæk 89 57 80 93 72
Rudersdal 83 51 79 93 71
Rødovre 78 34 62 85 47
Tårnby 77 27 62 86 45
Vallensbæk 77 34 72 91 57
Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 81
7.3 Metode
Analysen bygger på følgende datakilder:
• Registerdata om alle unge i aldersgruppen 15-
30 år med bopæl i hovedstadsregionen vedr.
sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og
forældrebaggrund. Der er tale om en forskerkørsel
fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger
fra Ungedatabasen og DREAM (AMS).
Forskerkørsel fra Danmarks Statistik bygger på
tværsnitsdata fra 2011, mens data fra DREAM
og Ungedatabasen også foreligger for 2012. Der
er tale om de nyest tilgængelige tal.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge
mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse.
• Interviews med professionelle aktører i uddannelses-
og beskæftigelsessystemet, herunder
11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer, 25 interviews
med vejledere/konsulenter i UU-centre,
jobcentre og studievalgscenter samt ledere og
medarbejdere i kommunale forvaltninger og på
uddannelsesinstitutioner.
• 10 personlige interviews med unge, som ikke
er i job eller uddannelse. Seks af interviewene
præsenteres i rapporten i form af artikler, hvor
de unge selv fortæller deres historie.
Registeranalyse
Den kvantitative kortlægning bygger på en forskerkørsel
fra DST og suppleres med oplysninger
fra Ungedatabasen og DREAM (AMS). Forskerkørsel
fra DST bygger på tværsnitsdata fra 2011, mens
data fra DREAM og Ungedatabasen også foreligger
for 2012.
Nedenfor gennemgåes elementerne i forskerkørslen.
Socioøkonomisk baggrund:
• Køn
• Alder
• Etnicitet
• Forældrenes højest fuldførte uddannelse, indkomst
og tilknytning til arbejdsmarkedet
Uddannelsesadfærd
• Højest fuldførte uddannelse
• Aktuel uddannelsesstatus
• Tidligere deltagelse i uddannelsessystemet
Tilknytning til arbejdsmarkedet
• Arbejdsmarkedsstatus
• Offentlig forsørgelse
Mobilitet
• Bopæl
• Flytninger
Forskerkørslen fra DST er bl.a. anvendt til at skabe
kvantitative profiler af hvert geografisk område,
hvad angår ungemålgruppernes størrelse og karakter
(udseende). De geografiske områder defineres
i forskellige niveauer – region, kommune og
sogne. På baggrund af datamaterialet fra kortlægningen
opstilles en statistisk kausalmodel, som har
til formål at forklare ungemålgruppernes størrelse
i et geografisk område. Den afhængige variabel
er andel af unge i en given aldersgruppe, som er i
restgruppen. De uafhængige variable er demografiske
baggrundsvariable, socioøkonomiske variable,
mobilitet, afstand til uddannelsesinstitutioner
mv. På baggrund af forskellen mellem modellens
forudsagte værdier og de faktiske værdier fremkommer
geografiske områder, hvor restgruppen er
mindre end forventet (eksempelvis lille restgruppe
på trods af stor andel nydanskere), og områder,
hvor restgruppen er større end forventet.
Ungemålgrupperne er defineret ud fra alder, højest
fuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
De sene startere er unge i aldersgruppen 15-
17 år, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.
Disse unge hører under UU-centret, og man
har en særlig forpligtelse til at følge dem tæt. Unge
på standby er i aldersgruppen 18-30 år og har højest
fuldført grundskolen. Samtidig er de ikke under
uddannelse eller i beskæftigelse. Jobcentret er
den centrale aktør i systemet omkring de unge på
standby, mens UU-centret har en mindre vidtgående
rolle. Ufokuserede studenter er i aldersgruppen
22-30 år og har højest fuldført en gymnasial
uddannelse. Samtidig er de ikke under uddannelse
eller i beskæftigelse. Aldersopdelingen er her valgt
for at tage højde for, at en del unge har op til flere
sabbatår efter den gymnasiale uddannelse. Rent
82 Alle unge vil gerne have et godt liv
Bilag
statistisk er definitionen foretaget på baggrund af
variablene SOCIO02 og HFAUD.
Telefonisk survey blandt jobcenterchefer
Der er foretaget telefoniske interviews af kortlæggende
og afklarende karakter med 25 ud af 27
jobcenterchefer i regionen, hvilket giver en svarprocent
på 93. Spørgeskemaet havde et omfang på
30 spørgsmål og varede ca. 10 minutter. Omdrejningspunkt
i undersøgelsen var organisering af ungeindsatsen
herunder samarbejdet med UU-centrene
og øvrige aktører i ungeindsatsen.
Kvalitative interviews med UU og Studievalg
Der er gennemført personlige interviews med alle
UU-ledere i regionen, da UU-centrene har en helt
central rolle som koordinator af mange indsatser
og dermed har indgående viden om organiseringen
af den samlede ungeindsats. Hertil kommer
telefonisk interview med Studievalg København.
Telefonisk survey blandt unge
Der er foretaget telefoniske interviews med unge
mellem 15 og 30 år med henblik på at afdække
holdninger, motiver og barrierer, hvad angår uddannelse
og arbejde. Kontaktgrundlaget er tilvejebragt
i samarbejde med udvalgte UU-centrene og
jobcentrene. Der er på den baggrund gennemført
232 interviews, hvor 20 personer er under 18 år,
187 er 18-24 år, og 35 personer er 25 eller derover.
Særligt de 15-17-årige har været meget vanskelige
at etablere telefonisk kontakt til, hvilket afspejler
en central udfordring ift. den generelle opfølgende
indsats over for de unge i denne målgruppe.
Casestudier
Der er gennemført casestudier i fire kommuner,
udvalgt på baggrund af registeranalyserne og statistisk
analyse med det formål at belyse problematikkerne
omkring alle målgrupper mest nuanceret.
Der er gennemført personlige interviews med repræsentanter
for de relevante aktører i den enkelte
kommune – dvs. ledere og medarbejdere i de
kommunale forvaltninger, jobcentre, UU-centre og
på uddannelsesinstitutionerne.
Disse interviews er suppleret af gennemgang af relevant
skriftligt materiale.
Ungeportrætter
Der er gennemført personlige interviews med 10
unge, udvalgt med udgangspunkt i de centrale ungemålgrupper.
På denne baggrund er der udarbejdet
seks portrætter af konkrete unge, hvis historier
og forløb afspejler centrale udfordringer og/eller
succeshistorier.
Beregning af regionaløkonomiske effekter
Beregningerne vedrørende regionaløkonomiske
effekter bygger på DREAM-beregninger, AE-rådets
beregninger fra april 2013 samt Epinions egne
beregninger på grundlag af indkomsttal fra særkørslen,
der ligger til grund for ungeanalysen. Vi
analyserer den samfundsøkonomiske effekt af at
halvere størrelsen på de tre ungemålgrupper i hovedstadsregionen,
som i udgangspunktet har følgende
størrelse: 3.846 sene startere, 21.708 unge
på standby og 4.134 ufokuserede studenter.
Gevinsten pr. ung er størst for de to første grupper,
men også betydelig for de ufokuserede studenter.
Hvis vi antager, at niveauet for sene startere halveres
til under 2.000 frem mod 2020, vil gevinsten
i løbet af en 10-årig periode frem mod 2030 være
ca. 1 mia. Vi forudsætter her, at de sene startere
enten får job som ufaglærte eller bliver faglærte
med en erhvervsuddannelse.
Den største gevinst ligger i standby-gruppen. Cirka
11.000 unge flyttes fra denne gruppe til gruppen
med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Vi antager forsigtigt, at disse unge får en indkomst,
der svarer til en faglært indkomst. Gevinsten bliver
ca. 9 mia. over en 10-årig periode.
Endelig forudsætter vi, at gruppen af ufokuserede
studenter nedbringes til et niveau på ca. 2.000. Her
er gevinsten pr. ung dobbelt så høj som for de to
første grupper, fordi vi med rimelighed kan antage,
at de alternativt vil afslutte en videregående uddannelse.
Igen antager vi forsigtigt, at indkomsten
kommer til at svare til erhvervsakademiniveau.
Gevinsten vil blive 2 mia. over en 10-årig periode.
Alt i alt vil en halvering af de tre ungemålgrupper
give en gevinst på ca. 12 mia. kr. Samtidig forøges
arbejdsudbuddet med 15.000 på langt sigt (frem
mod 2030).
Bilag
Alle unge vil gerne have et godt liv 83
Change language