Responsum september 2011 - Dahl

dahllaw.dk

Responsum september 2011 - Dahl

Dahl | Nyhedsmagasin | september 2011 | #5

Der er ikke tid til at

stå og varme pucken

nede i hjørnet

Det går ekstremt stærkt, og der skal tænkes hurtigt.

Derfor er advokat Claus Sørensen vild med ishockey | s6

NY LOV OM REKONSTRUKTION

Hvordan fungerer den i praksis? | s10

FERIELOVEN

Læs om de ændrede regler | s4

NYT KONTOR I ESBJERG

DAHL samler aktiviteterne | s2


I Danmark dyrker

vi dumhed som en

kunstart.

Bestyrelsesformand Dan B. Larsen

Vi beundrer (og frygter også lidt) Østens

øjensynligt uudtømmelige lager af unge

talenter og ikke mindst evnen til at få

dem sporet ind på en højere uddannelse.

Her i landet har vi svært ved at overtale

vore egne unge – særligt drengene – til

bare at tage en ungdomsuddannelse.

Og en akademisk uddannelse kræver

voldsom overtalelse fra forældre og

samfund.

Det er måske ikke så underligt, at der

er den forskel. I Asien ser man op til

dem, der har en højere uddannelse, og

kinesiske ”tigermødre” tvinger med en

blanding af pisk og gulerod deres børn

til at uddanne sig. I Danmark dyrker vi

dumhed som en kunstart. Tv-programmer

som ”De unge mødre” og ”Amalies

verden” glorificerer manglen på viden.

Og skulle en radiovært på P3 komme til

at røbe, at han faktisk ved, hvad hovedstaden

i Albanien hedder, er han nødt til

at grine undskyldende.

Spørger man en ung dansker, hvad han

eller hun gerne vil være, lyder svaret forbløffende

ofte, at de vil være ”kendte”.

Ambitionen er ikke at blive den bedste

til et eller andet, men blot at være kendt

– uanset for hvad. Der er selvfølgelig

rigtigt mange unge, der studerer flittigt

for at dygtiggøre sig, træner mange

timer dagligt med deres sport eller øver

sig flittigt på deres instrument. Men de

synes at være undtagelsen snarere end

reglen.

Mange af dem, der vil være kendte, vil

hellere være kendte for at have fremvist

deres attributter i ”Paradise Hotel”, end

de vil ofre mange timer dagligt på studier,

træning eller øvelser, så de på sigt

kan blive kendte for at være den bedste.

Det er nemt at give de unge skylden,

men vi har altså selv skabt dem, som

de er. Medieudbuddet er ikke skabt af

unge. Og at unge forsøger at springe

over gærdet, hvor det er lavest, kan

man ikke lægge dem til last. Det er

kun fjolser og sportsfolk, der ikke gør

det – hvis muligheden er der. Ansvaret

er vores. Vi tillader vore børn at vige

udenom, når det bliver for svært, og vi

lever med medier, der i bedste fald er

intetsigende.

Vi skal ikke være kinesiske tigermødre,

men mindre kan også gøre det. Vi kan

starte med at udtrykke beundring for

viden – og foragt for alle de kendisser,

hvis eneste kvalifikation er, at de er

”kendte”. Så er vi da et skridt på vejen.

Vi kan også lære vore børn, at ikke al

indlæring er sjov – men at næsten al

viden kan bruges til et eller andet –

ikke mindst viden, som det er svært

at tilegne sig. Og uden at genoplive

halvtredsernes frygt for ”den gule fare”

kan man jo godt nævne, at cirka 100

millioner jævnaldrende allerede er oppe

og i gang med studierne, når vore danske

unge står op – og i et globaliseret

samfund skal de konkurrere med disse

jævnaldrende.

Hos DAHL vil vi gerne ansætte medarbejdere,

der ved en forfærdelig masse

om jura – hvorimod vi ikke har det store

behov for nogen, der allerede har fremvist

alt, hvad de har, på TV3.

.

DAHL Esbjerg er

netop flyttet til nye

lokaler på Dokken.

Her samler man fire

kontorer i ét.

Medarbejderne

glæder sig

til at betjene

advokatfirmaets

klienter i de nye

omgivelser.


Vi glæder os

Jeg tror, at vi alle går rundt med et

lille smil. Både indvendigt og udvendigt.

Jeg er i hvert fald stolt af, at vi kan byde

vores klienter indenfor i de nye lokaler og

tilbyde dem vores fine mødefaciliteter.

Så ranker man altså ryggen, siger advokat

Poul Jensen.

Han kommer selv fra et af DAHLs to

kontorer i Kongensgade i Esbjerg. De

er nu begge flyttet til det nye domicil

på Dokken 10. Det samme gælder det

hidtidige kontor i Varde, og samtidig er

advokatfirmaet Arnen flyttet ind og er

blevet en del af DAHL.

Her fra kommer advokatfuldmægtig

Mette Blak Melgaard, og hun glæder sig

over, at alle nu er samlet på ét sted.

godt arbejdsmiljø i virksomheden, og jeg

ser meget frem til at blive en del af det,

siger hun og fortsætter:

Vores nye domicil her på Dokken er

helt fantastisk. Her er lyst og rart at

være. Man føler sig godt tilpas, og det er

vigtigt, når vi skal tilbringe mange timer i

lokalerne.

Ny arbejdsglæde

Advokat Max Sørensen er i fuld gang

med at tømme de sidste flyttekasser.

Han kommer fra kontoret i Varde

og fremhæver, at DAHL på de tidligere

adresser havde indrettet sig efter

lokalerne. Nu er lokalerne indrettet, så

de passer til DAHL og virksomhedens

aktiviteter og behov.

Men det betyder også, at jeg får bedre

sparringsmuligheder med mine kollegaer

sådan helt generelt, siger Max Sørensen.

Det er advokat Poul Jensen enig i. Det

giver nye muligheder, at alle de juridiske

kompetencer nu er samlet på ét sted. Det

er en fornøjelse, ligesom det har været

en fornøjelse at flytte ind i de nye lokaler.

Efter blot to dage kan jeg allerede

mærke, hvordan det giver en ekstra

arbejdsglæde. Da jeg kørte på arbejde

mandag, sad jeg i bilen og glædede

mig. Sådan plejer det ikke lige at være

mandag morgen. Jeg har virkelig fået en

underlig og ubehagelig lyst til at arbejde,

efter vi er flyttet i de nye lokaler, smiler

Poul Jensen.

Jeg glæder mig meget til at komme ordentligt

i gang med at arbejde hos DAHL.

Det er mit indtryk, at der er et rigtigt

Vi er kommet til at sidde i specialgrupper,

og det betyder en optimering

af vores forskellige specialeområder.

responsum | 3


Folketinget har vedtaget en række

ændringer af ferieloven, som trådte

Nye

i kraft pr. 1. maj 2011, skriver advokat

Søren Ole Nielsen.

ferieregler


De nye ferieregler indebærer blandt

andet, at arbejdsgiverens mulighed

for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode

i forbindelse med opsigelse

begrænses. Samtidig gives der øget

mulighed for at aftale overførelse af den

femte ferieuge.

Herudover er ferielovens forældelsesregler

ændret, ligesom feriefondene i

form af stikprøver får mulighed for at

kontrollere, om arbejdsgiverne betaler

arbejdstagernes ikke hævede feriepenge

til de relevante fonde.

Jeg vil nu i korte træk gennemgå de

enkelte ændringer.

Væsentlig ændring

Efter de tidligere ferieregler ansås ferie

for afholdt i en opsigelsesperiode kombineret

med fritstilling, hvis varslet for

ferien og selve ferien kunne placeres i

fritstillingsperioden. Dette gjaldt uanset,

om medarbejderen fik nyt arbejde i fritstillingsperioden

eller ej.

en erklæring fra den nye arbejdsgiver.

De nye regler gælder for opsigelser med

fritstilling efter 1. maj 2011.

Den femte ferieuge

Medarbejdere, der var omfattet af en

kollektiv overenskomst, havde efter

de tidligere regler ikke mulighed for at

aftale overførsel af den femte ferieuge

med sin arbejdsgiver, med mindre dette

udtrykkeligt fremgik af overenskomsten.

Medarbejdere, som ikke var omfattet af

en kollektiv overenskomst, havde derimod

ret til at indgå en sådan aftale med

sin arbejdsgiver.

De nye ferielovsregler indebærer, at alle

arbejdsgivere og medarbejdere fremover

lokalt kan indgå aftale om overførsel af

den femte ferieuge, med mindre denne

mulighed er afskåret i en indgået kollektiv

overenskomst.

Lovændringen finder anvendelse for

aftaler vedrørende optjeningsåret 2009

og fremefter.

Lovændringen finder anvendelse for

aftaler vedrørende optjeningsåret 2009

og fremefter.

Stikprøvekontrol

For at kontrollere at virksomhederne

afregner korrekt overfor Arbejdsmarkedets

Feriefond, har denne fået ret til

årligt at pålægge op til 150 tilfældigt

udvalgte virksomheder at indsende

revisorerklæring eller dokumentation for

korrekt afregning til fonden.

Sædvanlige udgifter til revisorerklæring

til opfyldelse af denne dokumentationspligt

afholdes af Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Men en meget væsentlig ændring i ferieloven

er, at ferielovens regler omkring

ferie i forbindelse med en opsigelse

kombineret med en fritstilling er blevet

ændret. Dog er ferielovens varslingsregler

uændret. Men de nye regler betyder,

at medarbejdere fremover kun kan

anses for at holde hovedferie i fritstillingsperioden,

hvis medarbejderen efter

varslingsperiodens udløb har en arbejdsfri

periode, der som minimum svarer til

feriens længde.

Arbejdsgiveren vil ikke fremover kunne

betragte hele ferien – hovedferien

– som afholdt i en fritstillingsperiode,

hvis en medarbejder får nyt arbejde i

perioden, med mindre den fritstillede

medarbejder faktisk holder hovedferie

hos den nye arbejdsgiver. For at

ferie ikke skal anses for afholdt, skal

medarbejderen overfor arbejdsgiveren

dokumentere, at medarbejderen ikke

har haft en arbejdsfri periode hos den

nye arbejdsgiver. Det kan eksempelvis

ske ved fremvisning af lønsedler eller

Forældelsesregler

I den tidligere ferielov gjaldt der to sideordnede

regelsæt omkring forældelse

af krav på feriegodtgørelse. Af det ene

regelsæt fremgik, at retten til feriepenge,

der ikke var anerkendt eller indbetalt,

forældedes senest den 30. september

efter ferieårets udløb. Hvis arbejdsgiveren

ikke efterkom kravet, forældedes det

desuden, med mindre medarbejderen senest

den 30. november efter ferieårets

udløb havde søgt det gennemført ved

rets- eller fagretlig behandling.

Den anden forældelsesregel vedrørte

feriepenge, der allerede var indbetalt til

FerieKonto. Krav på sådanne feriepenge

forældedes tre år efter, at ferieåret var

udløbet.

Med den nye ferielovsændring vil det kun

fremadrettet være den treårige forældelsesregel,

der er gældende. Dette vil

være tilfældet, uanset om arbejdsgiveren

har anerkendt kravet, eller om det er

blevet indbetalt eller ej.

Af advokat

Søren Ole Nielsen

Uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet i

2002. Søren Ole Nielsen arbejder med erhvervsretlig

rådgivning specielt i forhold til arbejds-,

ansættelses-, agent- og forhandlerret samt

salgs- og leveringsbetingelser. Han har betydelig

erfaring som underviser og foredragsholder

indenfor arbejdsretlige emner. Både på uddannelsesinstitutioner

og i virksomhedsregi..

responsum | 5


Der er en

advokat på isen

Han tager gerne nærkampene i retten,

men som ishockeyspiller er

advokat Claus F. Sørensen

mere til det teknisk

betonede spil.


Han understreger, at han aldrig har

været involveret i noget, der bare ligner

slagsmål på isen. Advokat Claus

Sørensen vil gerne aflive myten om, at

ishockey er en aggressiv sport.

Herhjemme har vi jo strammet reglerne

gevaldigt, og slagsmål bliver simpelthen

ikke tolereret. Til gengæld er ishockey en

meget intensiv sport, der stiller ekstremt

store krav til fysik og teknisk kunnen. Det

er en kontaktsport med højt tempo og

intensitet hvert sekund. Den kombination

tiltaler mig, siger Claus Sørensen.

Han er født i Skagen, men familien flyttede

snart til Frederikshavn, og det var

her, det hele startede. På en overiset

mark lidt udenfor byen, hvor kvarterets

drenge løb ud for at spille hockey, så snart

isen kunne bære.

Som 9-årig begyndte jeg at komme

i skøjtehallen i Frederikshavn, og lige

siden har mit liv været uløseligt forbundet

med hockeysporten. Jeg flyttede fra

byen i 1989, og samme år blev Frederikshavn

danske mestre for første gang,

husker Claus Sørensen.

Fantastisk øjeblik

Advokatgerningen har siden ført ham til

Herning, hvor han i dag bor sammen med

sin hustru og deres tre børn, og han tøver

ikke et øjeblik med at kalde Herning for

Danmarks hockey-by nummer et!

Det var en stor forløsning, at vi igen i år

blev danske mestre. Vi har kæmpet hårdt

med økonomien, og vores spillerbudgetter

er væsentligt mindre end i nogle af de

klubber, som vi plejer at sammenligne os

med. Så det var et fantastisk øjeblik, da vi

i foråret stod med pokalen, mindes Claus

Sørensen.

Han spiller stadig lidt old boys og nyder at

komme ud på isen og få racet igennem.

Men i dag lægger han primært sin indsats

i sporten som bestyrelsesformand for

Herning Blue Fox, og han lægger ikke skjul

på, at det har været en barsk opgave i

årene efter finanskrisen.

Det er uden sammenligning min mest

tidskrævende bestyrelsespost, men som

advokat er det også naturligt for mig

at deltage i det lokale sportsliv med de

kompetencer, som jeg kan tilbyde. Og så

var det jo en fantastisk belønning, at vi

vandt mesterskabet. Også selvom det gik

udover Frederikshavn i finalen.

To gange jurist

Claus Sørensen modtager stadig drilske

SMS’er fra sine gamle ishockey-venner i

det nordjyske, men han har ikke fortrudt,

at han er konverteret til Herning, som han

udtrykker det. For han befinder sig godt i

byen, og han befinder sig godt som partner

hos DAHL, selvom hans uddannelse

egentlig pegede i en anden retning.

Jeg læste oprindeligt til cand. merc. jur.

på universitetet i Aalborg, og her spurgte

en af mine professorer, om jeg var interesseret

i et job på hans advokatkontor i

Herning. Det var jeg, og her færdiggjorde

jeg mit studie. På den måde kom jeg ind i

advokatbranchen, og det var lidt usædvanligt.

Claus Sørensen kunne da heller ikke få

en bestalling, før han havde suppleret

sin cand. merc. jur. med cand. jur.-titlen,

så han måtte bide i det sure æble og påbegynde

studiet ved Aarhus Universitet.

Sideløbende arbejdede han på advokatkontoret

i Herning, hvor IT- og IP-retten

allerede var i fuld gang med at blive hans

specialer.

Da jeg blev tilknyttet et advokatkontor

i 1995, fandtes der slet ikke en juridisk

disciplin, der hed IT-ret. IT var stadig forholdsvist

nyt, men vi havde nogle klienter

i branchen, og som yngste mand pegede

pilen på mig, som den der trods alt måtte

vide mest om edb. Så jeg blev kastet for

løverne, og på den måde blev jeg en af

de første herhjemme, der oparbejdede

IT-retten som decideret speciale.

En dårlig kopi

Claus Sørensen har i dag et navn, der gør,

at han bliver brugt i forskellige sammenhænge

– blandt andet som IT-branches

repræsentant i forbindelse med det

arbejde, som foregår i IT- og Telestyrelsen

omkring nye statskontrakter. Altså de

kontrakter, som staten skal bruge, når

den køber IT-ydelser.

Jeg bruger meget tid på at hjælpe virksomheder

med at indgå kontrakter omkring

anskaffelse af IT – både på kundeog

leverandørside. Jeg har også en række

andre sager, for eksempel repræsenterer

jeg nogle af dem, der er blevet stævnet af

Antipiratgruppen for at have downloadet

musik ulovligt, og jeg har beskæftiget mig

meget med de konflikter registreringen

og brugen af domænenavne kan give.

Når det kommer til IP-retten, arbejder

Claus Sørensen især med varemærkestrategier

og plagiatsager, som har været

et voksende problem i de senere år.

Jeg tror, at der i krisetider er flere, som

forsøger at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

I stedet for selv at udvikle et produkt

sender de en konkurrents originalprodukt

til Kina og beder om at få lavet noget, der

ligner. Så vi har mange plagiatsager! Men

det gør heldigvis, at flere virksomheder

bliver motiveret til at få deres design beskyttet.

Det er en større tilfredsstillelse

rent fagligt at kunne rådgive proaktivt

fremfor at skulle hjælpe, når skaden er

sket, siger Claus Sørensen.

responsum | 7


For

enden af

skorstenen

Der var engang, hvor det handlede

om at sende forureningen

langt nok op i luften, så

skulle den nok forsvinde. Den

går ikke længere. I dag er lovgivningen

på miljøområdet omfattende,

men det er også blevet

en skueplads, hvor jura,

politik, følelser og erhvervsinteresser

tørner sammen, fortæller

advokat Helle Carlsen.


Man kan ikke bare lukke øjnene. Den

går ikke. Hvis man har en forurening, der

er på vej et sted hen, for eksempel ned i

grundvandet eller ud i et vandløb, så skal

der handles. Det viser nogle domme, og

det er jeg nødt til at forklare min klient,

siger advokat Helle Carlsen.

Hun har miljøretten som et af sine specialer

og arbejder primært for offentlige

myndigheder, men hendes klienter

omfatter også virksomheder, hvor der er

konstateret en forurening.

Her vil jeg forklare min klient, at han er

nødt til at få undersøgt, om forureningen

er på vej et sted hen. Er den det, så skal

han have den fjernet, ellers risikerer han

at blive mødt med erstatningskrav for

udbredelsen til naboer og forureningsfølsomme

ressourcer.

Den politiske holdning

Helle Carlsen er klar i mælet. Der er nogle

absolutter i miljøretten, og her er der ikke

noget at diskutere. Men hun erkender

også, at det er et særligt juridisk felt, hvor

både politik, økonomi, følelser og offentlighedens

bevågenhed er aktive spillere.

Seneste eksempel på det er sagen om

etableringen af det nationale vindmølletestcenter

i Østerild Klitplantage.

Ligesom skatteretten er også miljøretten

udsat for den politiske holdning. Tag

for eksempel planretten, der er en del af

hele miljøområdet. Her er myndighederne

bundet af nogle overordnede regler

blandt andet i forbindelse med udarbejdelse

af lokalplaner, men derunder har

kommunalbestyrelsen og de kommunale

myndigheder virkelig vide rammer. Så

længe det er fagligt begrundet, kan de

både planlægge og godkende – uanset

om naboerne er dybt uenige – og de

kan gøre det erstatningsfrit, siger Helle

Carlsen.

De to presflader

Hun ser lovgivningen på miljøområdet

som overordnet styret af to modsatrettede

hensyn. Dels beskyttelsen af miljøet,

dels hensynet til den fri konkurrence og

virksomhedernes ønske om at producere

billigst muligt.

Det er de to presflader, der hele tiden

er i spil. Det er klart, at hele miljømyndigheden

– både på EU-niveau og herhjemme

– fortsat er politisk styret. Men uanset

den siddende regerings farve, så viser de

seneste års opmærksomhed om eksempelvis

CO2-problematikken, at alle er klar

over, at vi er nødt til at finde alternativer

til den nuværende energiproduktion. Den

er simpelthen for CO2-tung og samtidig

en knap ressource, som tynger os økonomisk.

Det gælder både i erhvervslivet

og Danmark i det hele taget, siger Helle

Carlsen.

Hun peger på, at det samme gælder

forureningen fra biltrafikken i byerne.

Naturligvis kan det gøres til genstand for

en politisk diskussion, hvordan den skal

nedbringes. Men alle er enige om, at der

skal ske noget, for mennesker bliver syge

af forureningen.

I andre sammenhænge er hensynet til

miljøet mindre synligt, og økonomien og

konkurrencen fra udlandet er mere synlige

faktorer. Så her bliver den brydning,

som opstår i reguleringen over tid, derfor

også mere synlig, siger Helle Carlsen.

Uheldigt udfald

Uanset hvor velment den politiske indgriben

i reguleringen måtte være, så kan

den også afstedkomme uheldige konsekvenser.

Der er masser af følelser i miljøbeskyttelse,

og jeg forholder mig jo også som

menneske til de problemstillinger, som jeg

arbejder med. Nogle gange tænker jeg:

”Slap nu af! Nu bliver I altså overhellige!”

Andre gange kan jeg godt føle, at myndighederne

ikke råder over tilstrækkelige

redskaber eller ressourcer til skade for

mennesker og miljø, siger Helle Carlsen.

Advokat Helle Carlsen

Arbejder med offentlig ret og herunder plan- og

miljøret for offentlige myndigheder samt personskadeerstatningsret

for de tilskadekomne.

Helle Carlsen er bestyrelsesmedlem i Danske

Miljøadvokater og ekstern lektor ved Syddansk

Universitet i miljøret.

responsum | 9


med pil op

2Den 1. april trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft.

Men lever reglerne i praksis op til intentionen om, at

levedygtige virksomheder skal overleve? Vi har bedt advokat

Jens Paulsen om at bedømme de nye reglers praktiske

anvendelighed.


Det siges, at du har været involveret i

tilblivelsen af de nye rekonstruktionsregler?

Nej, det passer ikke. Rekonstruktionslovens

fædre er Konkursrådet og

Justitsministeriet. Men jeg har sammen

med bestyrelseskolleger repræsenteret

Danske Advokaters og Danske Insolvensadvokaters

interesser. Jeg har i den

egenskab udarbejdet udkast til høringssvar

over betænkningen om rekonstruktion

og deltaget i et foretræde for

Folketingets Retsudvalg.

Var insolvensretsadvokaterne ikke

tilfredse med oplægget til de nye

rekonstruktionsregler?

Intentionerne om, at så mange levedygtige

virksomheder som overhovedet

muligt skal overleve, kan man næppe

have berettigede indvendinger imod.

Vores bekymring gik og går fortsat på,

at de rammer, som rekonstruktionsreglerne

opsætter for gennemførelse af en

rekonstruktion, i praksis vil resultere i, at

specielt mindre virksomheder afstår fra

at bruge reglerne. Det er stik imod hensigten.

Som rekonstruktør er det derfor

min vurdering, at der både er fordele og

ulemper ved de nye regler.

Hvilke fordele?

Der er umiddelbart tre store fordele,

som falder i øjnene. For det første, at

virksomhedens økonomirapportering

efter de nye regler givetvis vil blive gennemgået

på en mere objektiv og kritisk

måde som følge af de krav, der stilles til

den uafhængige tillidsmands habilitet.

Det er nu tillidsmanden og rekonstruktøren,

der har hovedansvaret for økonomirapporteringen.

For det andet vil jeg nævne ændring

af stemmereglerne, således at det nu er

blevet lettere at gennemføre en rekonstruktion.

Og endelig vil jeg pege på, at

de nye regler åbner mulighed for på en

mere hensigtsmæssig måde at tvinge

”genstridige” medkontrahenter – herunder

leasingselskaber og leverandører – til

at medvirke ved en rekonstruktion.

Men hvad er så ulemperne?

Der er flere, men jeg vil pege på de tre

væsentligste. For det første er det min

vurdering, at tillidsmandens medvirken i

alle rekonstruktioner – uanset virksomhedens

størrelse – vil resultere i, at mange

mindre virksomheder vil afstå fra at søge

rekonstruktion. Konsekvensen vil være,

at flere virksomheder tages direkte under

konkursbehandling med blandt andet tab

af arbejdspladser til følge.

For det andet opereres der generelt

med urealistiske tidsfrister. Det er min

opfattelse, at der blandt rekonstruktionslovens

fædre har været en overvægt

af skrivebordseksperter frem for

praktikere. Blandt andet er der ikke sket

en tilfredsstillende koordinering mellem

rekonstruktionsperioden og muligheden

for at inddrage skattekrav under rekonstruktionen.

Dette er fra advokatside

påpeget adskillige gange, men lige lidt

har det hjulpet.

Endelig er der ved udarbejdelsen

af reglerne ikke taget højde for, at vi i

dansk ret fik regler om virksomheds- og

fordringspant den 1. januar 2006. Det

betyder, at der i kriseramte virksomheder

normalt ikke er friværdier. Derfor

vil det være overordentligt risikabelt at

drive virksomhed under rekonstruktionsbehandling,

uden at der stilles sikkerhed

for driften i rekonstruktionsperioden.

Men de nye regler opererer alene med

sikkerhedsstillelse for rekonstruktørens

og tillidsmandens virke.

Bliver konsekvensen så, at de nye regler

ikke bliver anvendt i praksis?

Det er svært at spå om fremtiden. Pt.

har jeg gennemført fire rekonstruktioner

– alle i form af tvangsakkorder – og en

femte er undervejs. Jeg har endnu ikke

medvirket ved rekonstruktioner i form

af virksomhedsoverdragelse, og det må

antages, at der kun vil blive gennemført

ganske få af den type rekonstruktioner.

Det er rimelig sikkert, at antallet af rekonstruktioner

vil blive langt mindre, end

vi tidligere så anmeldte betalingsstandsninger.

Mit bud vil være, at der årligt

indledes maksimalt 150 til 300 rekonstruktionsbehandlinger,

men at næppe

flere end halvdelen gennemføres med

afsigelse af rekonstruktionskendelse.

Hvilken karakter vil du give de nye

regler?

Jeg vil give et 10-tal for den tekniske

udførelse. Men for det kunstneriske – og

det vil i denne sammenhæng sige for den

praktiske anvendelighed – kan det kun

blive et 2-tal med pil op.

Advokat Jens Paulsen

Arbejder med konkurs, rekonstruktioner og

ansættelses- og agentret. Bestyrelsesmedlem

i Danske Insolvensadvokater. Jens Paulsen er

forfatter til flere bøger om konkurs, rekonstruktion

og gældssanering samt arbejds- og

erhvervsretlige emner. Han er en flittigt benyttet

foredragsholder.

responsum | 11


Vært for Europas

advok ater

DAHL har værtsskabet, når den europæiske del af det internationale

advokatsamarbejde ILN mødes i København.

Det handler om networking, og det

handler om at få sat ansigt på de advokater,

som man har kontakt med i

andre lande, fortæller Frederik Bruhn,

advokat hos DAHL og en af tovholderne

på det årlige europæiske møde i ILN, der

denne gang afholdes i København.

ILN er en forkortelse for International

Lawyers Network. Medlemmerne er en

lang række advokatfirmaer rundt om

i verden. Som udgangspunkt er der ét

medlem pr. land, og i Danmark er det

DAHL Advokatfirma.

Hovedformålet med netværket er

naturligvis at få kontakter til advokater

i andre lande, så vi kan hjælpe hinanden.

Det gør vi i allerhøjeste grad i hverdagen.

Fornylig havde jeg et spørgsmål omkring

håndhævelse af et krav i Canada, og så

finder jeg via ILNs hjemmeside ud af,

hvem der kan hjælpe mig med det, siger

Frederik Bruhn.

En nødvendighed

Han ser ILN som en nødvendighed i en

globaliseret verden, og han understre-

ger, at hjælpen går begge veje. For DAHL

handler det ligeså meget om at være

tilstede, når internationale klienter har

behov for rådgivning vedrørende det

danske retssystem.

Men selvom ILN råder over både

hjemmeside og et sekretariat, så er det

godt at mødes ansigt til ansigt. Det er

her tilliden etableres, og båndene skabes.

Derfor afholdes der både et årligt

verdensmøde og et årligt europæisk

møde, og i dette efterår er DAHL vært

for den europæiske del. Vi forventer, at

der kommer cirka 75 advokater, fortæller

Frederik Bruhn.

På mødet vil man blandt andet tage

en temperaturmåling på, hvordan

samarbejdet mellem advokaterne i

Europa fungerer. Men der vil også være

forskellige faglige indlæg – for eksempel

om de nye kapitalkrav i banksektoren

og deres konsekvenser for virksomhederne

Fagligt og sjovt

Så mødet i København har både en

netværksfaglig værdi samtidig med,

at det også er mere overordnet cross

border-relevant for advokater, siger

Frederik Bruhn.

Han er den ene af DAHLs i alt fire ILNrepræsentanter.

Der er én på hvert af

advokatfirmaets kontorer i henholdsvis

Viborg, Herning, Esbjerg og København.

Sammen har de stået for arrangementet,

der rummer andet og mere end det

rent faglige.

Vi har arrangeret en gallamiddag i

Moltkes Palæ, og vi har tilrettelagt mere

turistprægede indslag for advokaternes

ægtefæller. Er man bare en lille smule

social anlagt, kan man ikke undgå at få

det rigtig sjovt, lover Frederik Bruhn.


Hvis danske virksomheder ønsker at

Nødvendig

IP-strategi

bevare muligheden for at anvende

varemærker, designs og patenter, bør

de fastlægge en klar IP-strategi, siger

Advokat Max Gersvang Sørensen.

CEO John Andersson fra Levi Strauss & Co. fortalte på konferencen, at det er vigtigt at have en

historie bag sit brand, men samtidig udvikle produktet, så det aldrig forældes.

Det er helt slut med, at vi i Danmark

kan betragte immaterielle rettigheder

som et internt dansk anliggende. Via

vores medlemskab af EU og godkendelse

af diverse traktater er vi forpligtiget

til at deltage i forskellige former for

samarbejder med henblik på en internationalisering

af varemærkerettigheder,

designs og patenter, fortæller advokat

Max Sørensen fra DAHL.

Han deltog i foråret i en stor international

varemærkekonference i San Francisco

og fik et godt indblik i de forventede

strømninger, som vi allerede nu skal

forholde os til i Danmark.

Det positive er, at danske rettighedshavere

får let adgang til at registrere

sine rettigheder internationalt, men

ulempen er, at udenlandske rettighedshavere

får en tilsvarende mulighed for at

registrere i Danmark og på de internationale

markeder i skarp konkurrence med

danske rettighedshavere, siger

Max Sørensen.

Kina og USA

Han peger på, at Kina og USA indenfor

de sidste fem år er blevet meget aktive

på de europæiske markeder, og de står

tilsammen bag mere end 23 procent af

de samlede patentansøgninger i Europa,

ligesom de også står bag en stor del af

de samlede varemærke- og designansøgninger.

Her skal man være opmærksom på, at

rettighedshavere fra Kina og USA ikke

blot indgiver ansøgninger for at beskytte

sine egne rettigheder, men også for at

forhindre andre i at indtage et nærmere

afgrænset marked, siger Max Sørensen.

Han peger også på Indien, der i løbet af

i år forventes at godkende sidste del

af Madrid-aftalen og dermed fuldt ud

anerkender, at blandt andet danske og

europæiske varemærker kan registreres

i Indien. Men det betyder samtidig, at

indiske varemærker kan registreres i for

eksempel Danmark og EU.

Det er værd at bemærke, da især

tøjproducenter og IT-virksomheder i høj

grad anvender Indien som et prisbilligt

produktions-alternativ til Kina, siger Max

Sørensen.

En klar IP-strategi

Han forlod konferencen med den konklusion,

at enhver dansk virksomhed –

uanset størrelse – der ønsker at bevare

muligheden for at anvende varemærker,

designs og patenter, bør fastlægge en

klar IP-strategi.

Det handler om at beskytte sin nuværende

og fremtidige markedsposition

gennem en registrering af sine immaterielle

rettigheder, fastslår advokat Max

Sørensen.

responsum | 13


…de er fra

Både boller, rugbrød og hvedebrød. Sortimentet er stort,

væksten har været enorm, og midt i det hele er der

gennemført et generationsskifte. Alt sammen med DAHL

som juridisk rådgiver, fortæller administrerende direktør

Jesper Fogtmann.

Selvom virksomheden i dag har omkring

600 ansatte, og koncernens omsætning

er i milliardklassen, så er Kohberg stadig

et ægte familiefirma med den ældre

generation i bestyrelsen og de to sønner

i direktionen. Erhvervseventyret tog sin

begyndelse i 1989, da Preben Fogtmann

købte sin gode ven Alfred Kohbergs

bageri i Bolderslev.

Min far drev dengang et betonværk.

De penge, som han tjente her, lagde

han til side, så han havde mulighed for

at starte en virksomhed, der var mindre

afhængig af konjunkturer, end man er i

byggebranchen, fortæller Jesper Fogtmann.

Bageriet i Bolderslev havde dengang 100

ansatte, og rugbrød udgjorde basisforretningen.

Men under familien Fogtmanns

ledelse er de tre rugbrødslinjer i

Bolderslev vokset til ni samtidig med, at

sortimentet er blevet voldsomt udvidet

både gennem opkøb, partnerskaber og

almindelig organisk vækst. I den udvikling

spiller beslutningen om også at satse

på hvedebrød en central rolle, forklarer

Jesper Fogtmann.

Vi vurderede i begyndelsen af

1990’erne, at hvedebrødet for alvor var

kommet for at blive. Så vi byggede en

kombi-linje, der både kunne lave toast og

boller. Vi troede egentlig, at toasten ville

blive det helt store, men vi havde også

udviklet forskellige hvedeboller, og da vi

begynder at producere dem, eksploderer

det hele. Vi havde simpelthen skabt et

helt nyt marked med ”boller fra Kohberg”.

Generationsskifte

Jesper Fogtmann og hans bror udgør i

dag direktionen i holdingselskabet Koff

A/S, hvor de står i spidsen for koncernens

mange aktiviteter, som ikke kun

omfatter betonværkerne og de tre bagerier

i Bolderslev, Tåstrup og Haderslev.

Koncernen er over en årrække blevet

udvidet med relaterede virksomheder indenfor

fødevareindustrien. Blandt andet

står Koff bag ISIS, der producerer sukkerfri

fødevarer til diabetikere og folk, som

ønsker en sundere livsstil. Og Kohberg,

som er kendt for det friske brød, har udvidet

med fastfood og frosne brødprodukter

til catering og eksport. Ligeledes

er forskellige morgenmadsprodukter

kommet til.

I 2003 købte vi den tidligere OTAfabrik

i Nakskov, og her bliver der blandt

andet produceret cornflakes og havrefras.

Jeg boede på det tidspunkt på


Sjælland og blev direktør for fabrikken

samtidig med, at jeg havde ansvaret

for bageriet i Tåstrup, fortæller Jesper

Fogtmann.

I 2007 opkøbte koncernen Crispy Foods

i Gørlev, der blandt andet producerer

TopCups med müsli, som man finder

ovenpå yoghurt-bægre. Året forinden

havde familien Fogtmann gennemført

det endelige generationsskifte. Siden

har Jesper Fogtmann og hans bror valgt

at lade fødevaredivisionen styre af en

koncernchef, og de ansatte derfor i foråret

Jesper Brøckner til at lede de mange

aktiviteter.

Perfekt samarbejde

Netop i forbindelse med generationsskiftet

opstod en lang række juridiske

spørgsmål, og her hentede familien assistance

hos DAHL, hvor advokat Dan B.

Larsen er den faste kontaktperson.

Relationen går helt tilbage til 1989,

da min far købte Alfred Kohbergs bageri.

Det er Dan B. Larsen, som vi ringer til, når

vi har et juridisk spørgsmål. Han kender

vores behov, og han reagerer med det

samme. Det er vigtigt for os, at der bliver

handlet hurtigt. Det gælder både ved

køb og salg af virksomheder, men også

ved personalespørgsmål, siger Jesper

Fogtmann.

Han understreger, at kvaliteten af det

juridiske arbejde skal være i top og

betegner i den forbindelse samarbejdet

med DAHL som ”perfekt”. Samarbejdet

omfatter stort set hele porteføljen af

juridiske kompetencer lige fra personalespørgsmål

til virksomhedsovertagelser.

Dan B. Larsen har lavet et kæmpearbejde

for os, for eksempel da vi gik fra

grossister til egen transport og i den

forbindelse skulle have afviklet en række

grossistaftaler. Det forløb langt hen ad

vejen smertefrit, men vi havde en enkelt,

hvor der opstod problemer, og det klarede

Dan rigtig fint. Han forstår vores forretning,

og han forstår vores måde at anskue

tingene på. Vi svinger godt sammen, og

det er vigtigt, siger Jesper Fogtmann.

Læs mere om virksomheden

på www.koff.dk

Dan B. Larsen er

advokat og

partner hos

DAHL Esbjerg.

Kun én A4-side

Hos DAHL er det advokat Dan B. Larsen, som

har den daglige kontakt til Kohberg, der har

været klienter, siden familien Fogtmann købte

bageriet i 1989.

Vi hjælper Kohberg med alt – lige fra små

inkassosager til gennemgang af samhandelsaftaler

og køb af virksomheder, fortæller Dan

B. Larsen.

Han kalder Kohberg ”en familieejet virksomhed

med tryk på familie”. For hele familien

er engageret i virksomhedens ve og vel, og

møder kan derfor lige så godt holdes hjemme

ved spisebordet som på fabrikken i Bolderslev

eller i koncernhovedkvarteret.

Efter 22 års samarbejde er familien

Fogtmann vant til at få tingene på en bestemt

måde – og hos DAHL er vi vant til at levere på

den ønskede måde. Familien er ikke interesseret

i lange responsa og redegørelser, men

korte og klare svar. Hvis noget ikke kan skrives

på en A4-side, er det næppe værd at læse,

siger Dan B. Larsen.

responsum | 15


Kundemagasin for DAHL

Ansvarshavende: Advokat Dan B. Larsen, DAHL

Redaktion: DAHL

Tekst, foto, layout: Clienti A/S

Tryk: V-Print

Oplag: 4.300 stk

Advokataktieselskabet DAHL

www.dahllaw.dk

More magazines by this user
Similar magazines