Hovedrapport (pdf, 2,1 MB) - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet
Hovedrapport (pdf, 2,1 MB) - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet
Hovedrapport (pdf, 2,1 MB) - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
AALBORG UNIVERSITET<br />
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, B-sektor<br />
Titel: Ungdomsboliger Brohuset<br />
Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner<br />
Projektperiode: 04/02-2002 til 28/05-2002<br />
Projektgruppe: C207<br />
Vejledere:<br />
Konstruktion: Arne Rathkjen<br />
Fundering: Willy Lund<br />
Anlægsteknik: Willy Olsen<br />
Vægtning:<br />
Konstruktion: 40 %<br />
Fundering: 35 %<br />
Anlægsteknik: 25 %<br />
Projektgruppens deltagere:<br />
Martin Andersen<br />
Lars Brønnum Fisker<br />
René Hald<br />
Henrik Pugholm Hjelm<br />
Jesper Graugaard-Jensen<br />
Thomas Nedergaard Poulsen<br />
Projektet omhandler projektering af<br />
Boligforeningen Fjordblinks nye<br />
ungdomsboliger ved <strong>Aalborg</strong> havnefront.<br />
Projektrapporten er udarbejdet<br />
over tre fagområder; konstruktion,<br />
fundering og anlægsteknik.<br />
Der redegøres for de bærende<br />
betonkonstruktioner i byggeriet. Der<br />
dimensioneres et vægelement, et<br />
dækelement og elementsamlinger.<br />
Pælefundamenter dimensioneres til den<br />
projekterede bygningen og byggegrubeafstivning<br />
i form af spunsjern og<br />
grundvandssænkningsanlæg i form af<br />
sugespidser projekteres.<br />
Mængde, tids- og ressourceforbrug samt<br />
tilbudsoverslag fastlægges for etablering<br />
af byggepladsen, byggegruben og<br />
udførelse af råhuset for den projekterede<br />
bygning.<br />
Oplagstal: 10 stk.<br />
<strong>Hovedrapport</strong>: 73 sider<br />
Bilagsrapport: 175 sider<br />
Appendiksrapport: 147 sider<br />
Tegninger: 29 stk.<br />
Afsluttet: 28/05-2002
Forord<br />
Projektet er udarbejdet af projektgruppe C207 ved <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>s Teknisk-<br />
Naturvidenskabelige Fakultet, B-sektorens 6. semester. Rapporten er udarbejdet<br />
over temaet ”Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner”. I<br />
projektet giver gruppen sit bud på dele af projekteringen af Brohuset.<br />
Projektrapporten henvender sig hovedsageligt til personer med samme faglige<br />
baggrund som studerende på B-sektorens 6. semester på <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Der er i forbindelse med projektenhedskurset informationsteknologi udarbejdet en<br />
hjemmeside, som omhandler projektet på 6. semester. Hjemmesiden findes på<br />
adressen; http://it.<strong>civil</strong>.auc.<strong>dk</strong>/it/education/sem6_2002/projects/group_c207.<br />
Forsidebillede er den projekterede bygning set fra syd. Billedet er taget<br />
d. 25.4.2002.<br />
Den udarbejdede rapport består af følgende:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>Hovedrapport</strong><br />
Bilagsrapport<br />
Appendiksrapport<br />
Tegningsmappe<br />
____________________________<br />
Martin Andersen<br />
_____________________________<br />
Henrik Pugholm Hjelm<br />
____________________________<br />
Lars Brønnum Fisker<br />
_____________________________<br />
Jesper Graugaard-Jensen<br />
____________________________<br />
René Hald<br />
_____________________________<br />
Thomas Nedergaard Poulsen
Indholdsfortegnelse<br />
1. PRÆSENTATION AF UNGDOMSBOLIGER BROHUSET....................................... 1.1<br />
1.1 Beliggenhed af Ungdomsboliger Brohuset ................................................ 1.1<br />
1.2 Udførelse af byggeriet................................................................................ 1.3<br />
1.2.1 Entrepriseform................................................................................ 1.3<br />
1.3 Afgrænsning............................................................................................... 1.3<br />
2. PROJEKTERING AF BÆRENDE BETONKONSTRUKTIONER ............................... 2.1<br />
2.1 Beregningsforudsætninger ......................................................................... 2.1<br />
2.2 Skitseprojektering af bærende konstruktioner ........................................... 2.3<br />
2.2.1 Laster.............................................................................................. 2.3<br />
2.2.2 Spændingsbestemmelse.................................................................. 2.4<br />
2.2.3 Vurdering af skitseprojekter........................................................... 2.8<br />
2.3 Beregningsmodel til detaildimensionering ................................................ 2.9<br />
2.4 Afgrænsning af detailprojektering ........................................................... 2.11<br />
2.5 Dimensionering af dækelement................................................................ 2.11<br />
2.6 Dimensionering af skivesøjle................................................................... 2.13<br />
2.7 Dimensionering af elementsamlinger ...................................................... 2.15<br />
2.8 Vurderinger .............................................................................................. 2.17<br />
3. PROJEKTERING AF BYGGEGRUBEAFSTIVNINGER ........................................... 3.1<br />
3.1 Forudsætninger for udformning af byggegrube ......................................... 3.1<br />
3.1.1 Omfang af byggegrube................................................................... 3.2<br />
3.1.2 Omkringliggende anlæg ................................................................. 3.3<br />
3.2 Udformning af byggegrubeafstivning........................................................ 3.4<br />
3.2.1 Krav til byggegrubeafstivning........................................................ 3.4<br />
3.2.2 Løsningsforslag til byggegrubeafstivning...................................... 3.5<br />
3.2.3 Valg af byggegrubeafstivning........................................................ 3.8<br />
3.3 Dimensionering af spunsjern...................................................................... 3.8<br />
3.3.1 Beregningsforudsætninger ............................................................. 3.9<br />
3.3.2 Beregning af nedramningsdybde og maksimalt moment............. 3.10<br />
3.4 Vurderinger og mangler ........................................................................... 3.13<br />
4. PROJEKTERING AF GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG.................................... 4.1<br />
4.1 Krav til grundvandssænkningsanlæg ......................................................... 4.1<br />
4.2 Løsningsforslag til grundvandssænkningsanlæg........................................ 4.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
4.3 Valg af grundvandssænkningsanlæg.......................................................... 4.3<br />
4.4 Beregningsforudsætninger.......................................................................... 4.4<br />
4.5 Dimensionering af grundvandssænkningsanlæg........................................ 4.4<br />
4.6 Vurdering.................................................................................................... 4.6<br />
5. PROJEKTERING AF PÆLEVÆRKER .................................................................. 5.1<br />
5.1 Beregningsforudsætninger.......................................................................... 5.1<br />
5.2 Beregninger og resultater ........................................................................... 5.4<br />
5.2.1 Pæleværk 1 ..................................................................................... 5.4<br />
5.2.2 Pæleværk 2 ..................................................................................... 5.4<br />
5.2.3 Pæleværk 3 og 7 ............................................................................. 5.5<br />
5.2.4 Pæleværk 4 og 6 ............................................................................. 5.6<br />
5.2.5 Pæleværk 5 ..................................................................................... 5.6<br />
5.2.6 Pæleværk 8 ..................................................................................... 5.7<br />
5.2.7 Trækpæle til optagelse af vandtryk ................................................ 5.7<br />
5.3 Vurdering.................................................................................................... 5.8<br />
6. UDFØRELSE AF BYGGERI ................................................................................. 6.1<br />
6.1 Forberedende aktiviteter............................................................................. 6.1<br />
6.2 Etablering af byggeplads............................................................................ 6.1<br />
6.2.1 Valg af krantyper............................................................................ 6.3<br />
6.3 Etablering af byggegrube ........................................................................... 6.3<br />
6.3.1 Byggegrubeafstivning .................................................................... 6.4<br />
6.3.2 Grundvandssænkningsanlæg.......................................................... 6.4<br />
6.4 Udførelse af pæleværker ............................................................................ 6.5<br />
6.5 Støbearbejde ............................................................................................... 6.5<br />
6.5.1 Forskalling til fundamentsbjælke ................................................... 6.5<br />
6.5.2 Forskalling til vægge...................................................................... 6.5<br />
6.5.3 Armering ........................................................................................ 6.6<br />
6.5.4 Støbning.......................................................................................... 6.6<br />
6.6 Elementmontage og murerarbejde.............................................................. 6.6<br />
6.7 Fastsættelse af ydelsestider ........................................................................ 6.7<br />
6.8 Fastsættelse af tilbudspriser........................................................................ 6.7<br />
6.8.1 Vurdering af V & S priser .............................................................. 6.8<br />
6.9 Fastsættelse af arbejdstider......................................................................... 6.8<br />
7. TIDS- OG RESSOURCEFORBRUG....................................................................... 7.1<br />
7.1 Etablering af byggeplads............................................................................ 7.1<br />
7.1.1 Aktiviteter vedr. byggepladsindretning.......................................... 7.1<br />
7.1.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.3<br />
7.2 Etablering af byggegrube ........................................................................... 7.3<br />
7.2.1 Aktiviteter vedr. etablering af byggegrube..................................... 7.3<br />
7.2.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.4<br />
7.3 Udførelse af pælefundament ...................................................................... 7.4<br />
7.3.1 Aktiviteter vedr. udførelse af pælefundament................................ 7.4<br />
7.3.2 Tids- og ressourceforbrug .............................................................. 7.5<br />
7.4 Udførelse af kælderkonstruktionen ............................................................ 7.5<br />
7.4.1 Aktiviteter vedr. udførelse af kælderkonstruktionen...................... 7.6<br />
7.4.2 Tids- og ressourceforbrug .............................................................. 7.6
Indholdsfortegnelse<br />
7.5 Udførelse af elementmontage og murerarbejde ......................................... 7.8<br />
7.5.1 Aktiviteter vedr. elementmontage og murerarbejde....................... 7.8<br />
7.5.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug .......................................... 7.8<br />
7.6 Opførelse af tagkonstruktion.................................................................... 7.10<br />
7.6.1 Aktiviteter vedr. opførelse af tagkonstruktion ............................. 7.10<br />
7.6.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug ........................................ 7.10<br />
8. TILBUDSOVERSLAG.......................................................................................... 8.1<br />
8.1 Tilbudsenhedspriser ................................................................................... 8.1<br />
8.1.1 Totale tilbudsoverslag .................................................................... 8.1<br />
8.1.2 Finansieringsdiagram ..................................................................... 8.2<br />
9. VURDERING AF ANLÆGSTEKNISKE AKTIVITETER .......................................... 9.1<br />
9.1 Aktiviteter for byggeriet............................................................................. 9.1<br />
9.2 Tids- og ressourceplan ............................................................................... 9.2<br />
LITTERATURLISTE.................................................................................................
Kapitel 1<br />
Præsentation af Ungdomsboliger<br />
Brohuset<br />
Boligforeningen Fjordblinks nye ungdomsboliger ved <strong>Aalborg</strong> havnefront<br />
præsenteres. Placering og grundlæggende udformning af bygningen beskrives.<br />
Entrepriseform vælges og projektets indhold afgrænses.<br />
1.1 Beliggenhed af Ungdomsboliger Brohuset<br />
Boligforeningen Fjordblink har valgt at opføre nye ungdomsboliger. Boligerne er<br />
beliggende i det attraktive område ”mellem broerne” ved <strong>Aalborg</strong> havnefront, jvf.<br />
figur 1.1.<br />
Limfjorden<br />
Limfjordsbroen<br />
Vestre Havnepromonade<br />
P<br />
Brohuset<br />
Brohusgade<br />
Projekteret bygning,<br />
blok C<br />
Strandvejen<br />
Figur 1.1 Geografisk placering af Ungdomsboliger Brohuset.<br />
1.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Bygningen, der projekteres, er en del af et større byggeri, som indeholder<br />
ungdomsboliger, alm. boliger, Boligforeningen Fjordblinks nye administrationskontor<br />
samt en bygning til revisionsfirmaet KPMG. Byggeriet udføres som<br />
totalentreprise af entreprenørfirmaet MT Højgaard.<br />
Den projekterede bygningen består af 30 ungdomsboliger, der hver er på ca. 35 m 2 .<br />
Ungdomsboligerne er fordelt med 6 boliger på hver etage, jvf. figur 1.2.<br />
Lejlighederne er placeret på tværs af bygningen, og alle lejligheder har indgang fra<br />
en svalegang mod nordsiden. Alle boliger har separat køkken og bad.<br />
Svalegang<br />
Køkken Bad<br />
1 2 3 4 5<br />
6<br />
Strandvejen<br />
Figur 1.2 Etageplan for etage 1-5, jvf. tegning 1.06.<br />
I kælderen er der depotrum og parkeringspladser. Parkeringspladserne er<br />
sammenhængende med en større parkeringskælder under hele ejendommens<br />
gårdareal, jvf. tegning 1.01.<br />
Facaderne er opbygget af vandstrøgne mursten som Petersen Tegl, jvf. tegning 1.02<br />
og 1.03, med store glaspartier i den sydlige facade, jvf. figur 1.3.<br />
1.2
1. Præsentation af Ungdomsboliger Brohuset<br />
Figur 1.3 Sydlige facade mod Strandvejen.<br />
1.2 Udførelse af byggeriet<br />
Byggeriet påbegyndes d. 3.6.2002 med etablering af byggepladsen. Råhuset til den<br />
projekterede blok C afleveres til bygherren d. 7.11.2002. Byggeperioden for det<br />
samlede byggeri er ikke fastsat, da dette projekt omhandler etablering af<br />
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhuset.<br />
1.2.1 Entrepriseform<br />
Ved opførelsen af et byggeri vil bygherren typisk udbyde byggeriet i licitation og<br />
interesserede vil byde på arbejdet. I bygherrens udbud vil der ofte være anført,<br />
hvilken entrepriseformer der ønskes. Der vælges hovedsageligt mellem<br />
hovedentreprise, totalentreprise og fagentreprise. Det vælges at opføre den<br />
projekterede bygning som en totalentreprise, da det vurderes, at bygherren ikke vil<br />
styre den daglige drift af byggeriet og samtidigt ønsker at tillægge ansvaret for<br />
planlægningen til en enkelt entreprenør.<br />
1.3 Afgrænsning<br />
I projektet arbejdes der med følgende tre fagområder:<br />
<br />
<br />
<br />
Konstruktion<br />
Fundering<br />
Anlægsteknik<br />
Indenfor fagområdet konstruktion arbejdes med den udvalgte bygning blok C, jvf.<br />
tegning 1.01. Indenfor fagområdet fundering arbejdes der med byggegruben til hele<br />
byggeriet, samt fundering af den udvalgte bygning blok C. Indenfor fagområdet<br />
anlægsteknik arbejdes der med de behandlede emner indenfor konstruktion og<br />
fundering, samt etablering af byggepladsen.<br />
1.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Konstruktion<br />
For den projekterede bygning opstilles skitseforslag til placering af de bærende<br />
vægge i bygningen. Detailberegningsmodel opstilles til bestemmelse af spændinger<br />
i bærende vægge. Der dimensioneres et dækelement og en skivesøjle i<br />
parkeringskælderen, samt samlinger mellem bærende betonkonstruktioner.<br />
Fundering<br />
Funderingsmæssigt udvælges der en byggegrubeafstivning og et<br />
grundvandssænkningsanlæg til den aktuelle byggeplads. Byggegrubeafstivning og<br />
grundvandssænkningsanlæg dimensioneres for hele byggegruben, og et pæleværk<br />
dimensioneres til den projekterede bygning.<br />
Anlægsteknik<br />
En række aktiviteter bestemmes, og mængder og priser udregnes. Aktiviteterne<br />
opdeles i tre områder; etablering af byggepladsen, byggegruben og opførelse af<br />
råhuset. Aktiviteterne opstilles i en tidsplan, hvor hver aktivitet tillægges ressourcer<br />
i form af bemanding og materiel. Der opstilles et samlet overslagstilbud for<br />
etablering af byggepladsen, byggegruben og opførelsen af råhuset. Aktiviteterne<br />
vedr. etablering af byggegrube og byggeplads er gældende for hele byggeriet, mens<br />
aktiviteterne vedr. opførelse af råhus omhandler den projekterede bygning blok C.<br />
1.4
Kapitel 2<br />
Projektering af bærende<br />
betonkonstruktioner<br />
Dele af de bærende betonkonstruktioner skitse- og detailprojekteres iht. til<br />
gældende normer. De bærende betonkonstruktioner er skitseprojekteret i form af<br />
fire forskellige forslag til placering og udformning af de bærende vægge, i hvilke<br />
spændinger er beregnet. Enkelte betonelementer, der er repræsentativ for<br />
konstruktionen som helhed, er detailprojekteret. I detailberegningsmodellen er<br />
spændinger i de bærende vægge beregnet. Projekteringen af de bærende<br />
betonkonstruktioner er dokumenteret i form af beregninger i bilagene A-G og<br />
tegningerne 1.01-1.06 samt 4.01-4.09.<br />
2.1 Beregningsforudsætninger<br />
Normer<br />
Betonkonstruktionerne projekteres iht. Bygningsreglementet BR95 og gældende<br />
normer:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner<br />
DS 410 Norm for last på konstruktioner<br />
DS 411 Norm for betonkonstruktioner<br />
DS 412 Norm for stålkonstruktioner<br />
Konstruktionerne projekteres i normal sikkerheds- og kontrolklasse.<br />
2.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Beton<br />
Betonkonstruktionerne dimensioneres ud fra følgende materialeforudsætninger, jvf.<br />
bilag A.<br />
Miljøklasse:<br />
Moderat miljøklasse: Konstruktionen generelt.<br />
Aggressiv miljøklasse: Fugtbelastede vægge ved indskudsdræn,<br />
kældervægge delvist over terræn, svalegange og<br />
terrændæk ved parkeringskælder.<br />
Styrkeparametre for den anvendte beton er angivet i tabel 2.1.<br />
Betonparametre<br />
Karakteristisk en-akset trykstyrke f ck 35 MPa<br />
Karakteristisk en-akset trækstyrke f ctk 1,9 MPa<br />
Karakteristisk elasticitetsmodul E 0k 37000 MPa<br />
Brudtøjning ved tryk cu 0,35 %<br />
Tabel 2.1 Materialeparametre for beton [DS 411, 3.2].<br />
Stål<br />
Der regnes med L9,3 liner, som forspændt armering i dækelementerne, jvf. afsnit<br />
2.5. Styrkeparametre for den anvendte armering er angivet i tabel 2.2.<br />
Armeringsparametre<br />
Areal af L9,3<br />
52 mm<br />
Karakteristisk trækflydespænding f yk 1769 MPa<br />
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk 1,85·10 5 MPa<br />
Lav relaksation<br />
Tabel 2.2 Materialeparametre for L9,3 liner [Appendiks VI].<br />
Der benyttes ny tentorstål og rundjern som slap armering. Styrkeparametre for den<br />
anvendte armering er angivet i tabel 2.3.<br />
Armering<br />
Ny tentorstål<br />
Karakteristisk trækflydespænding f yk<br />
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk<br />
Rundjern<br />
Karakteristisk trækflydespænding f yk<br />
Karakteristisk elasticitetsmodul E sk<br />
Tabel 2.3 Materialeparametre for ny tentorstål.<br />
550 MPa<br />
210 5 MPa<br />
275 MPa<br />
210 5 MPa<br />
2.2
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
2.2 Skitseprojektering af bærende konstruktioner<br />
Der opstilles en simplificeret model for bygningen, så væggenes spændinger kan<br />
fastlægges og sammenlignes for de forskellige udformninger af bygningens<br />
bærende vægge. Bygningen inddeles i 6 lige store etager inkl. kælder, hvor hver<br />
etage sættes til 3 meter. Den total højde af bygningen bliver 18 meter.<br />
Placeringen af de bærende vægge er ens for hver etage. Beregningsmodellen<br />
simplificeres yderligere ved at se bort fra trappeopgangen, svalegangen og<br />
tagkonstruktionen. Der regnes med at bygningen udføres med vandret tag<br />
bestående af et etagedæk. Den statiske model påføres egenlast, nyttelast og<br />
naturlast. Væggene regnes fuldt indspændte i kælderkonstruktionen.<br />
Spændinger i udvalgte vægge beregnes i lastkombinationerne 2.1 og 2.2 vha.<br />
metoden ”Manuel beregning af vægsystemer”. Beregningerne foretages for den<br />
eksisterende model, samt tre alternative skitseforslag til placering og udformning af<br />
de bærende vægge. De alternative skitseforslag tager udgangspunkt i den<br />
eksisterende indretning mht. bad og køkken, hvorfor der ikke ændres på<br />
placeringen af disse.<br />
2.2.1 Laster<br />
Egenlasten beregnes ud fra, de i tabel 2.4, angivne skønsmæssige værdier.<br />
Rumvægten af betonen regnes til 25 kN/m 3 .<br />
Egenvægt [kN/m 2 ] [kN/m]<br />
Betondæk (200 mm) 5,0 -<br />
Væg (100 mm) 2,5 7,0<br />
Væg (150 mm) 3,8 10,6<br />
Facade - 2,0<br />
Skillevæg 1,0 -<br />
Gulvkonstruktion 0,5 -<br />
Tagkonstruktion 0,5 -<br />
Tabel 2.4 Egenvægt for konstruktionsdele.<br />
Nyttelasten regnes til 2,0 kN/m 2 for boliger, hvoraf halvdelen regnes som bunden<br />
last [DS 410, 3.1.1.3].<br />
Vindlasten regnes kvasistatisk, og hastighedstrykket for vindlasten regnes til 0,6<br />
kN/m 2 .<br />
Den karakteristiske snelast regnes til 0,72 kN/m 2 .<br />
2.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
2.2.2 Spændingsbestemmelse<br />
Der henvises til bilag B for opstilling af beregninger.<br />
Eksisterende model<br />
De bærende vægge er dels placeret i bygningens gavle og dels som tværvægge<br />
mellem hver lejlighed, jvf. figur 2.1<br />
1 2 3 4 5 6 7<br />
Figur 2.1 Grundplan med bærende vægge for eksisterende model. Alle mål i mm.<br />
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.5.<br />
Væg 1 Væg 2 Væg 3<br />
Vandret belastningsareal [m 2 ] 18,33 36,18 36,18<br />
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 0,98 1,14 1,12<br />
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,13 0,16 0,16<br />
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,17 0,22 0,21<br />
Snelast [kN/m 2 ] 0,02 0,02 0,01<br />
Vind på facade<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 1,36 1,57 1,55<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,73 0,87 0,85<br />
Vind på gavl<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 4,89 5,17 5,46<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,36 -2,73 -3,06<br />
Tabel 2.5 Beregning af spændinger for væggene 1-3 ved<br />
lastkombination 2.1 og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er<br />
fremhævet med fed.<br />
2.4
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
Skitseprojekt 1<br />
Skitseprojekt 1 udføres som en kombination af principperne bærende skillevægge<br />
og kernebærende. Dækelementerne placeres med retning på langs af bygningen,<br />
hvorved dækelementerne spænder mellem de tværgående vægge (1, 3, 5 og 7). De<br />
midterste dækelementer hviler yderligere af på de H-formede vægge (2, 4 og 6). De<br />
bærende vægges geometri, samt indbyrdes afstande, er anskueliggjort på figur 2.2.<br />
9572<br />
9372<br />
1100<br />
y<br />
2520<br />
150<br />
2<br />
150<br />
150<br />
150<br />
100<br />
150<br />
2220<br />
3<br />
150<br />
150<br />
4<br />
5<br />
150<br />
150<br />
6<br />
7<br />
3640<br />
100<br />
150<br />
150<br />
100<br />
7410<br />
7410<br />
22730<br />
Figur 2.2 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 1. Alle mål i mm.<br />
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.6.<br />
7410<br />
Væg 1 Væg 2 Væg 3<br />
Vandret belastningsareal [m 2 ] 32,04 9,53 53,31<br />
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 1,60 0,63 1,68<br />
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,22 0,05 0,28<br />
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,29 0,07 0,37<br />
Snelast [kN/m 2 ] 0,02 0,00 0,03<br />
Vind på facade<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,31 0,80 2,49<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,10 0,45 1,20<br />
Vind på gavl<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,24 1,41 2,19<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,39 -0,16 1,50<br />
Tabel 2.6 Beregning af spændinger for væggene 1-3 ved<br />
lastkombination 2.1 og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er<br />
fremhævet med fed.<br />
800<br />
x<br />
2.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Skitseprojekt 2<br />
Skitseprojekt 2 udføres som en kombination af principperne bærende facader og<br />
kernebærende. Dækelementerne placeres med retning på tværs af bygningen,<br />
hvorved dækelementerne spænder mellem facaderne. Facaderne aflastes af<br />
vægkonstruktionerne 2b, 4b og 6b, jvf. figur 2.3.<br />
y<br />
500<br />
9572<br />
9372<br />
100<br />
1100<br />
100<br />
2520<br />
800 1185<br />
150<br />
150<br />
2a 3a 4a 5a 6a<br />
3640<br />
150<br />
2b<br />
1350<br />
2220<br />
150<br />
2c 3c 4c 5c 6c<br />
150<br />
22730<br />
Figur 2.3 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 2. Alle mål i mm.<br />
150<br />
4b<br />
150<br />
150<br />
150<br />
6b<br />
100 100<br />
800<br />
7<br />
100<br />
x<br />
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.7.<br />
Væg 1 Væg 2a Væg 2b Væg 2c Væg 3a<br />
Vandret belastningsareal [m 2 ] 18,60 6,02 21,83 7,36 18,76<br />
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 0,08 4,97 0,79 5,78 12,81<br />
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,01 0,90 0,09 1,10 2,81<br />
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,01 1,20 0,12 1,47 3,75<br />
Snelast [kN/m 2 ] 0,00 0,08 0,01 0,10 0,26<br />
Vind på facade:<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] -0,53 6,51 0,77 7,67 17,62<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] -0,55 4,58 0,84 5,37 12,13<br />
Vind på gavl:<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 0,21 6,47 0,61 7,63 17,58<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 0,05 4,62 0,36 5,41 12,07<br />
Tabel 2.7 Beregning af spændinger for væggene 1, 2a-c og 3a for lastkombination 2.1 og 2.2.<br />
Maksimale og minimale spændinger er fremhævet med fed.<br />
2.6
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
Skitseprojekt 3<br />
Skitseprojekt 3 udføres som en kombination af bærende facader og bærende<br />
skillevægge. Dækelementerne placeres med retning på langs af bygningen, hvorved<br />
dækelementerne spænder fra gavlene til tværvæg 4, jvf. figur 2.4.<br />
y<br />
1548 1548<br />
1548<br />
1548 1548<br />
100<br />
100<br />
100<br />
2a 3a 5a 6a<br />
100<br />
150<br />
9572<br />
9372<br />
1 2b 3b<br />
150<br />
150<br />
150<br />
150<br />
4 5b 6b<br />
150<br />
150<br />
150<br />
7<br />
100<br />
100<br />
100<br />
2c 3c<br />
100<br />
5c 6c<br />
800 1185 3640 1360 1200 1360 3640<br />
22730<br />
1360 1200 1360 3640 1185<br />
Figur 2.4 Grundplan med bærende vægge for skitseprojekt 3. Alle mål i mm.<br />
100<br />
x<br />
800<br />
De beregnede spændinger er angivet i tabel 2.8.<br />
Væg 1 Væg 2a Væg 2b Væg 3b Væg 4<br />
Vandret belastningsareal [m 2 ] 54,39 0,00 0,00 0,00 108,79<br />
Bunden egenlast [kN/m 2 ] 1,91 0,42 0,42 0,42 2,17<br />
Fri egenlast [kN/m 2 ] 0,34 0,00 0,00 0,00 0,36<br />
Nyttelast [kN/m 2 ] 0,45 0,00 0,00 0,00 0,49<br />
Snelast [kN/m 2 ] 0,03 0,00 0,00 0,00 0,03<br />
Vind på facade:<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,86 0,42 0,43 0,43 2,80<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,40 0,34 0,33 0,33 1,98<br />
Vind på gavl:<br />
Lastkombination 2.1, [MPa] 2,91 0,90 1,55 0,79 5,47<br />
Lastkombination 2.2, [MPa] 1,68 -0,14 -0,78 -0,03 -0,68<br />
Tabel 2.8 Beregning af spændinger for væggene 1, 2a, 2b, 3b og 4 for lastkombination 2.1<br />
og 2.2. Maksimale og minimale spændinger er fremhævet med fed.<br />
2.7
Ungdomsboliger Brohuset<br />
2.2.3 Vurdering af skitseprojekter<br />
Generelt for alle skitseprojekterne gælder det, at de udføres i beton som<br />
montagebyggeri, hvorved en stor del af arbejdsprocessen flyttes til<br />
elementfabrikken. Kælderkonstruktionen skal udføres som en sandwichkonstruktion<br />
med mellemliggende drænlag, hvilket er en fordel at udføre som in<br />
situ-støbte elementer.<br />
Vurdering af løsninger<br />
Det statiske system for den eksisterende model medfører store spændinger ved vind<br />
på gavlen, og der vil i lastkombination 2.2 optræde trækspændinger på 3,06 MPa.<br />
Spændingerne kan reduceres på flere forskellige måder; ved forøgelse af<br />
vægtykkelsen i facaderne eller stabilisering af bygningen ved indlæggelse af flere<br />
vægge på langs af bygningen.<br />
I skitseprojekt 1 medfører vind på facaden eller gavlen ikke væsentlige store<br />
spændinger. For væg 2, 4 og 6 vil der optræde mindre trækspændinger på<br />
0,16 MPa, hvorimod der for væggene 1, 3, 5 og 7 udelukkende vil optræde<br />
trykspændinger. Umiddelbart anses det ikke for værende nødvendigt at optimere<br />
modellen.<br />
I skitseprojekt 2 er fordelingen af belastningsarealerne ikke optimale, og dette<br />
medfører store spændinger i de mindre vægge og små spændinger i de større vægge.<br />
Modellen kan optimeres ved reducering af belastningsarealet for væggene 2a, 2c,<br />
3a, 3c, 4a, 4c, 5a, 5c, 6a og 6c. Hvorved en større del af belastningsarealet<br />
overføres til væggene 1, 2b, 4b, 6b og 7, jvf. figur 2.3. For lastkombination 2.2 ved<br />
vind på facaden optræder der en maksimal trækspænding på 0,55 MPa.<br />
I skitseprojekt 3 er fordelingen af belastningsarealerne ikke optimale, da væggene<br />
2a-c, 3a-c, 5a-c, 6a-c ikke har noget belastningsareal, hvilket betyder at alt<br />
belastningsarealet overføres til væggene 1, 4 og 7, jvf. figur 2.4. For<br />
lastkombination 2.2 ved vind på gavlen optræder der en maksimal trækspænding på<br />
0,78 MPa. Dækelementerne kan alternativt spænde på tværs af bygningen, hvilket<br />
vil ændre belastningsarealerne.<br />
Valg af skitseprojekt<br />
Ud fra spændingsberegningerne, anses skitseprojekt 1 at være det mest<br />
hensigtsmæssige. Skitseprojekt 1 har, i modsætning til de andre skitseprojekter og<br />
den eksisterende model, mindre spændinger i samtlige vægge, og der optræder kun<br />
mindre trækspændinger, jvf. tabel 2.5 – 2.8.<br />
2.8
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
2.3 Beregningsmodel til detaildimensionering<br />
Der opstilles, på baggrund af skitseprojekt 1, to beregningsmodeller til<br />
detailprojekteringen; en model i beregningsprogrammet StaadPro for<br />
tagkonstruktionen, jvf. appendiks I, og en i beregningsprogrammet Matlab for de<br />
bærende betonvægge, jvf. appendiks III. Modellerne er baseret på følgende<br />
antagelser:<br />
Tagkonstruktion<br />
1260<br />
Figur 2.5 Model af tagkonstruktion. Alle mål i mm.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tagkonstruktionen regnes som en stiv pladekonstruktion med minimale<br />
deformationer.<br />
Der regnes med bevægelig simpel understøtning på søjlerne og med fast<br />
simpel understøtning på de bærende tværvægge.<br />
Tagkonstruktionen regnes understøttet direkte i tagfladen.<br />
Reaktioner, som bestemmes i StaadPro, jvf. appendiks II, påføres<br />
beregningsmodellen for de bærende betonvægge.<br />
Vindbelastning fra øst regnes lig belastningen fra vest, da tagfladen er<br />
symmetrisk, hvorfor bygningen ikke undersøges for vindbelastning fra øst.<br />
2.9
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Bærende betonkonstruktioner<br />
Figur 2.6 Model af bygning. De påførte belastninger er vist for vind fra<br />
syd. Alle mål i mm.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Laster fra tagkonstruktionen overføres til søjlerne og de bærende<br />
tværvægge.<br />
Egenlasten fra dækelementerne og nyttelasten på dækelementerne overføres<br />
til vægelementerne etagevis.<br />
Vindlasten påføres på facader og gavle.<br />
Halvdelen af belastningerne fra trappeskakten overføres til den vestlige gavl,<br />
mens den resterende del påføres nabobygningen.<br />
Konstruktionen regnes tilstrækkelig stiv, således vindlasten kan regnes<br />
kvasistatisk.<br />
Væggene regnes indspændte i fundamenterne.<br />
Forskydningsspændingernes bidrag til deformationerne negligeres.<br />
Søjlerne regnes at have samme tværsnit i hele konstruktionens højde.<br />
Der ses bort fra vridningspåvirkning, da skitseprojektering har vist, at<br />
forskydningscentreret ligger tæt på tyngdepunktet af de bærende vægge, jvf.<br />
bilag B.<br />
Lasten fordeles ud på de bærende vægge efter reducerede stivheder.<br />
2.10
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
2.4 Afgrænsning af detailprojektering<br />
Afgrænsningen er valgt, således de dimensionerede konstruktionselementer er<br />
repræsentativ for betonkonstruktionen som helhed. Alle etagedæk udføres som<br />
forspændte huldækelementer. Der dimensioneres ét dækelement, og resterende<br />
dækelementer skal dimensioneres efter samme fremgangsmåde. Vægelementerne<br />
kan dimensioneres efter samme fremgangsmåde som søjleskiverne i kælderen, dog<br />
skal vægelementerne ikke dimensioneres for påkørselslast. De i projektet<br />
behandlede dimensioneringsmetoder er således dækkende for stort set hele<br />
betonkonstruktionen.<br />
Spændinger i de bærende vægge bestemmes vha. beregningsmodellen opstillet i<br />
Matlab, jvf. appendiks III og IV. Beregningerne er fortaget efter samme metode<br />
som i skitseprojekteringen. I tabel 2.9 er angivet de maksimale spændinger i<br />
væggene for hver af lastkombinationerne 1, 2.1, 2.2 og 3.1. Der er ikke foretaget<br />
spændingsberegninger i lastkombination 3.3, da den brandtekniske dimensionering<br />
afgrænses til at omfatte et dækelement, samt lastkombination 3.2, der regnes<br />
eftervist vha. kontrol af konstruktionens robusthed iht. DS 411.<br />
Lk. Væg 1<br />
[MPa]<br />
Væg 2<br />
[MPa]<br />
Væg 3<br />
[MPa]<br />
Væg 4<br />
[MPa]<br />
Væg 5<br />
[MPa]<br />
Væg 6<br />
[MPa]<br />
Væg 7<br />
[MPa]<br />
1 2,59/1,83 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,06/1,35<br />
2.1 2,77/1,38 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,28/1,18<br />
2.2 2,33/1,30 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 1,89/0,88<br />
3.1 2,46/1,98 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 1,96/1,49<br />
Tabel 2.9 Maksimale og minimale spændinger i bærende vægge, jvf. appendiks IV.<br />
Der afgrænses fra bæreevneeftervisning af vægelementer.<br />
2.5 Dimensionering af dækelement<br />
Etagedækkene udføres som huldækelementer med 8 stk. liner L9,3, jvf. figur 2.7.<br />
Der udføres kun bæreevneeftervisning af dækelement type 1, jvf. tegning 4.04. Det<br />
antages, at dimensionerne også er tilstrækkelig for dækelement type 2, jvf. tegning<br />
4.05, der påvirkes af samme fladelast, men har mindre spændvidde end type 1<br />
elementer. Beregninger er dokumenteret i bilag E.<br />
200<br />
116<br />
30<br />
108<br />
Figur 2.7 Tværsnit af dækelement. Alle mål i mm.<br />
1200<br />
Tværsnitsdata for huldækelementer er angivet i tabel 2.10.<br />
2.11
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Tværsnitsdata<br />
Tværsnitsareal A 0,175874 m 2<br />
Modstandsmoment W 1 , underside 0,00778 m 3<br />
Modstandsmoment W 2 , overside 0,00689 m 3<br />
Excentricitet y k<br />
0,066 m<br />
Kerneradier k 1<br />
0,0442 m<br />
Kerneradier k 2<br />
0,0392 m<br />
Huldiameter i dæk<br />
0,108 m<br />
Areal L9,3 52 mm 2<br />
Tabel 2.10 Tværsnitdata for dækelementet, vedr. liner jvf.<br />
appendiks VI.<br />
Dækelementerne påvirkes af egenlast fra gulvkonstruktion og lette skillevægge på<br />
3,73 kN/m 2 og nyttelast på 2,0 kN/m 2 , der, i dækelementets midte, giver<br />
momenterne angivet i tabel 2.11.<br />
Lastkomb.<br />
q G q p Egenlast M G Nyttelast M p<br />
[kN/m] [kN/m] [kNm] [kNm]<br />
1 1,0 G + 1,0 q 4,48 2,4 31,8 17,1<br />
2.1 1,0 G + 1,3 q 4,48 3,12 31,8 22,2<br />
3.3 1,0 G + 0,5 q 4,48 1,20 31,8 8,5<br />
Tabel 2.11 Lastkombinationer for dækelement. Hele egenlasten regnes som bunden. Momenterne<br />
er udregnet for dækelementets midte.<br />
Beregning af forspændingskraft<br />
Den nødvendige forspændingskraft beregnes på baggrund af de beregnede<br />
momenter i anvendelses- og brudgrænsetilstand. Forspændingskraften skal være<br />
tilstrækkelig for sikring af bæreevnen, men må ikke være så stor, at betonen<br />
overskrider sin trækstyrke i elementets top. På baggrund af disse kriterier beregnes<br />
intervallet, inden for hvilken forspændingskraften skal ligge, jvf. bilag E:<br />
443,7 kN K 1586,2 kN (2.1)<br />
Der vælges den mindst mulige trækspænding, og det antages, at<br />
forspændingskraften i konstruktionens levetid mister en styrke svarende til 15 %<br />
pga. svind, krybning og relaksation. Armeringslinerne forspændes derfor med en<br />
kraft på:<br />
443,7 kN<br />
K<br />
op<br />
522kN<br />
(2.2)<br />
0,85<br />
Med den angivne forspændingskraft opnås et brudmoment på 84,6 kNm.<br />
Kontrol af brandmodstandsevne<br />
Dækelementerne dimensioneres for lastkombination 3.3 brand. Det kræves, at<br />
dækelementerne skal have en brandmodstand på 60 minutter iht. et nominelt<br />
brandforløb. Beregninger simplificeres ved ækvivalering af huldækket til et<br />
massivt dæk med samme betontværsnitsareal. Det massive dækelements højde<br />
bliver dermed 147 mm, jvf. bilag G.<br />
2.12
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
Armeringens flydespænding reduceres pga. opvarmning:<br />
f 920 MPa<br />
(2.3)<br />
y, 329<br />
<br />
Afstanden mellem tryk og trækresultanten beregnes til 115 mm, hvilket giver et<br />
brudmoment på 44,6 kNm. Bæreevne er dermed også tilstrækkelig i<br />
lastkombination 3.3, jvf. tabel 2.11.<br />
Der henvises til afsnit 2.7 for vurdering af beregningsmetodens rigtighed.<br />
2.6 Dimensionering af skivesøjle<br />
Bæreevnen af skivesøjlerne i parkeringskælderen kontrolleres for en central lodret<br />
belastning, samt for påkørselslast. Tværsnit af søjlen er vist på figur 2.8, og søjlens<br />
tværsnitsdata er vist i tabel 2.12.<br />
H<br />
G<br />
2310<br />
47 250 250 250 250 214 250 250 250 250 47<br />
29<br />
33<br />
75 75<br />
47 47<br />
20 stk. YS12<br />
Figur 2.8 Detailskitse af tværsnit.<br />
Tværsnitdata og styrkeparametre<br />
Tykkelse t<br />
150 mm<br />
Højde l s<br />
2460 mm<br />
Bredde b<br />
2310 mm<br />
Betonareal A c 3,47·10 5 mm 2<br />
Inertimoment I c,min 6,50·10 8 mm 4<br />
Modstandsmoment W c,min 8,66·10 6 m 3<br />
Betonens karakteristiske en-akset trykstyrke f ck<br />
35 MPa<br />
Betonens karakteristiske en-akset trækstyrke f ctk<br />
1,9 MPa<br />
Armeringens karakteristiske trækflydespænding f yk 550 MPa<br />
Betonens regningsmæssige en-akset trykstyrke f cd 21,2 MPa<br />
Effektivitetsfaktoren = 0,7-f ck /200 0,53<br />
Armeringens regningsmæssige trækflydespænding f yd 423 MPa<br />
Regningsmæssig elasticitetsmodul for stål E Sd 1,54·10 5 MPa<br />
15<br />
Mindste kerneradius k c = W c,min /A c<br />
25 mm<br />
Længdearmering, 20 stk. YS 12 A s 2260 mm 2<br />
Tværarmering R6 28 mm 2<br />
Tabel 2.12 Tværsnitdata for skivesøjle.<br />
2.13
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Centralt belastet<br />
Søjlen beregnes centralt belastet, hvorved søjlens bæreevne er 5728 kN.<br />
Påkørselslast<br />
Skivesøjlens bæreevne kontrolleres for en påkørselslast vinkelret på skivesøjlens<br />
svage akse. Påkørslen kan maksimalt påføres i en vinkel på 22˚, hvilket gør, at<br />
påkørselslasten bliver 47 kN, jvf. figur 2.9.<br />
150<br />
3780<br />
22°<br />
2310<br />
b belastning = 1500<br />
47 kN<br />
Figur 2.9 To skivesøjler i parkeringskælder set fra oven. Skivesøjlerne påvirkes<br />
maksimalt af en vandret påkørselslast på 47 kN, virkende i en bredde af 1,5 m. Alle<br />
ubenævnte mål i mm.<br />
Skivesøjlen regnes fast simpelt understøttet ved fundamentet og bevægelig simpelt<br />
understøttet i etageadskillelsen. Skivesøjlen påføres en påkørselslast på 47 kN i en<br />
højde af 0,84 meter, jvf. figur 2.10.<br />
2.14
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
N Sd,3.1<br />
B<br />
840<br />
2460<br />
47 kN<br />
A<br />
Figur 2.10 Beregningsmodel<br />
for skivesøjlen med påkørselslast.<br />
Tværsnittet regnes som revnet, og det maksimale moment beregnes på baggrund<br />
påkørselslasten, samt en skønnet udbøjning på 2 mm.<br />
De maksimale spændinger i armering og beton:<br />
4,3MPa<br />
(2.4)<br />
cd , max<br />
<br />
40,6 MPa<br />
(2.5)<br />
scd<br />
17,1MPa<br />
(2.6)<br />
sd<br />
2.7 Dimensionering af elementsamlinger<br />
Støbeskel og fugearmering for elementsamlinger dimensioneres iht. gældende<br />
norm for betonkonstruktioner DS 411. Dokumentation af beregninger er angivet i<br />
bilag G.<br />
Støbeskel langs etagedæk<br />
Støbeskellene mellem dækelementerne regnes fortandet på baggrund af<br />
nedenstående krav, jvf. figur 2.11. [DS 411, 6.2.2.4(4)]<br />
Tandhældningen til støbeskellets normal er mindre eller lig 30˚<br />
Tanddybden d 10 mm.<br />
Den effektive tandlængde h må ikke regnes større end 8·d<br />
2.15
Ungdomsboliger Brohuset<br />
h2 < 8d<br />
Del 2<br />
Del 1<br />
< 30°<br />
h1 < 8d<br />
V sd<br />
V sd<br />
d ><br />
10 mm<br />
Figur 2.11 Krav til fortandet til støbeskel.<br />
45° < < 90<br />
Den maksimale forskydningskraft V Sd langs dækelementerne er 44,5 kN i<br />
lastkombination 2.2.c3, jvf. appendiks IV side 6. Forskydningsspændingen i<br />
støbeskellene 0,06 MPa:<br />
Bæreevnen af støbeskellene beregnes til 0,08 MPa, og derfor er der ikke behov for<br />
armering i støbeskellene, jvf. bilag G.<br />
Støbeskel på tværs af etagedæk<br />
Den maksimale forskydningskraft V sd på tværs af dækelementerne er 90,5 kN fra<br />
lastkombination 2.2.a3, jvf. appendiks IV side 6. Kraften overføres gennem<br />
armeringen i støbeskellet. Der benyttes ny tentorstål som armering. Støbeskellets<br />
armeres med 2 stk. YS 14, jvf. bilag G.<br />
Randarmering<br />
Iht. DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner skal<br />
konstruktionen dimensioneres og udføres således, at evt. svigt af en begrænset del<br />
af konstruktionen ikke medfører svigt af hele konstruktionen eller af mere<br />
betydende dele af konstruktionen. Iht. til DS 409 lægges 1 stk. YS 14 langs hele<br />
randen, og 1 stk. YS 14 mellem dækelementerne samt over vederlagene.<br />
Det kontrolleres endvidere, at randarmeringen har tilstrækkelig bæreevne for<br />
sammenholdelse af dækelementer som en skive. Etageadskillelsen betragtes som 3<br />
bjælker, understøttet af H-elementerne. Bjælken regnes henholdsvis fast simpel og<br />
bevægelig simpel understøttet i A og B, jvf. figur 2.12. Bjælkerne belastes af en<br />
linielast på 0,74 kN/m hidrørende fra vindlasten, jvf. bilag G.<br />
2.16
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner<br />
0,74 kN/m<br />
1 stk. YS 14<br />
7500<br />
1 stk. YS 14<br />
A<br />
B<br />
3370 2430 3600<br />
x<br />
9400<br />
Figur 2.12 Opstalt af etagedæk, understøttet af bærende<br />
vægge i A og B.<br />
Bjælken regnes som urevnet, og den maksimale spænding i armeringen beregnes til<br />
0,04 MPa. Bæreevnen er dermed tilstrækkelig.<br />
2.8 Vurderinger<br />
Beregningsmodel<br />
Reaktionerne fra tagkonstruktionen er beregnet via en plademodel opstillet i<br />
StaadPro, og der er således ikke opstillet beregninger af selve spærkonstruktionen.<br />
En sådan beregning ligger uden for dette projekts omfang, men ville give mere<br />
korrekte beregninger af reaktionerne. Det vurderes dog, at beregningsmodellen er<br />
en god tilnærmelse, da der som forventet, er symmetri i reaktionerne, jvf.<br />
appendiks II.<br />
Beregning af spændinger i vægge er baseret på ”Manuel beregning af<br />
vægsystemer”, hvor spændinger beregnes på baggrund af elasticitetsteorien.<br />
Alternativt kunne beregningerne beregnes på baggrund af plasticitetsteorien.<br />
Fremgangsmåden bør dog kun benyttes, dersom den benyttede statisk tilladelige<br />
spændingsfordeling kan verificeres ved forsøg, eller dersom der virkelig er tale om<br />
flydebrud. Flydebruddet kræver, at deformationsevnen i flydeleddene er<br />
tilstrækkelig stor til, at den benyttede spændingsfordeling kan opstå i<br />
konstruktionen. [Montage 2, s. 6]<br />
Forudsætningerne for ”Manuel beregning af vægsystemer” er, at dækskiverne er<br />
uendelig stive i forhold til væggene i det vandrette plan. Armeringen i rande og<br />
støbeskel mellem dækelementerne er derfor dimensioneret, således en tilstrækkelig<br />
robusthed opnås.<br />
2.17
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Huldækelementers brandmodstandsevne<br />
Vedr. kontrol af dækelements brandmodstand er dækelementets tværsnitsareal<br />
ækvivaleret med et massivt tværsnit, og det er beregnet, at dækelementets<br />
bæreevne er tilstrækkelig under et 60 minutters nominelt brandforløb. Hvorvidt<br />
denne beregningsmetode er korrekt er diskutabel, da der ikke findes nogen<br />
beregningsmodel for huldækelementer.<br />
Alternativt kan der udføres praktiske afprøvninger i brandtekniske laboratorier, og<br />
her har det vist sig, ved et forsøg på Dansk Brandteknisk Institut i 1999, at<br />
bæreevnen ikke var tilstrækkelig. De afprøvede huldækelementer var go<strong>dk</strong>endt til<br />
at modstå 60 minutters brand, men allerede efter 21-26 min. knækkede de.<br />
[Ingeniøren]<br />
Det kan derfor overvejes at opsætte brandbeskyttende beklædning på etagedækkene,<br />
eller vælge en alternativ udførelse af etageadskillelserne. Huldækelementer har dog<br />
en brandgo<strong>dk</strong>endelse indtil januar 2003, og der kan derfor ikke pt. stilles<br />
lovmæssige krav om opsætning af brandbeskyttende beklædning.<br />
2.18
Kapitel 3<br />
Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
Muligheder i udformning af byggegruben undersøges under hensyntagen til<br />
eksisterende anlæg. Afstivningsmuligheder af byggegruben undersøges<br />
skitsemæssigt. Spunsjern til afstivning af byggegruben dimensioneres for to<br />
forskellige jordbundsforhold; et for sand og et for lagdelt jord, hvilket betragtes<br />
som dækkende for jordbundsforholdene i hele byggegruben. Der projekteres med<br />
spunsjern fra ISPC. Projekteringen af byggegrubeafstivningerne er dokumenteret i<br />
form af beregninger i bilag K, samt tegninger 3.04-3.05.<br />
3.1 Forudsætninger for udformning af byggegrube<br />
Projektets funderingsmæssige del beskæftiger sig dels med udformning af<br />
byggegruben og dels med selve funderingen. Funderingen afgrænses til kun at<br />
omfatte den projekterede bygning, hvorimod hele byggegruben behandles samlet,<br />
jvf. figur 3.1.<br />
3.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Vestre Havnepromenade<br />
A<br />
P<br />
Brohusgade<br />
Strandvejen<br />
Figur 3.1 Omfang af byggegrube for det aktuelle byggeri. Det skraverede<br />
areal viser kælderplanets omfang på ca. 3200 m 2 . De fede linier viser<br />
byggegrubens ydre afgrænsning på ca. 3750 m 2 . Det dobbeltskraverede areal<br />
viser placeringen af den projekterede bygning. Vedr. snit A-A se figur 3.2.<br />
3.1.1 Omfang af byggegrube<br />
Grundet de begrænsede pladsforhold skal byggegruben udføres så tæt på de<br />
eksisterende veje og bygninger som muligt. Byggegrubens areal er ca. 3750 m 2 , jvf.<br />
figur 3.1. Jorden skal afrømmes ned til kote -0,9, dvs. ca. 2,5 m under terræn.<br />
For detaljerede beskrivelser af jordbunden henvises til bilag H og tegning 3.01 og<br />
3.02. På figur 3.2 er forholdene i og omkring byggegruben groft skitseret.<br />
A<br />
3.2
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
Højhuset<br />
Limfjordsbroen<br />
Eksisterende kælder<br />
Byggegrube<br />
GVS-max<br />
- 0,9<br />
- 5<br />
KPMG<br />
SAAB<br />
fyld, k = 1,1x10 -3<br />
sand, k = 1x10 -4<br />
gytje, k = 0<br />
- 15<br />
grus, k = 1x10 -3<br />
Figur 3.2 Snit A-A på figur 3.1. Jordbundsforholdene i og omkring byggegruben skitseret.<br />
Byggegrubens bund og sider kommer hovedsageligt til at bestå af hhv. sand og fyld.<br />
Grundvandet kan stå op til terræn, og der bliver derfor behov for<br />
grundvandssænkningsanlæg.<br />
3.1.2 Omkringliggende anlæg<br />
De omkringliggende anlæg, dvs. veje og eksisterende bygninger, kan blive påvirket<br />
af udgravningen og grundvandssænkningen, jvf. figur 3.3.<br />
Limfjordsbroen<br />
Limfjorden<br />
Vestre Havnepromonade<br />
Hvidts Gaard<br />
V. Havnep.<br />
nr. 3<br />
KPMG<br />
P<br />
Brohusgade<br />
Brohuset<br />
Højhuset<br />
Comfort House<br />
Strandvejen<br />
Saab<br />
Figur 3.3 Omkringliggende anlæg, der skal tages hensyn til ved udformningen af<br />
byggegruben.<br />
3.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
De omkringliggende bygninger er alle pælefunderet undtagen Saab-bygningen, der<br />
er direkte funderet. Der skal derfor tages særligt hensyn til denne bygning i<br />
forbindelse med nedramning af pæle og evt. spunsjern, samt i forbindelse med<br />
grundvandsænkning.<br />
Under Saab-bygningen, bør der, iht. de geotekniske rapporter, ikke forekomme<br />
væsentlige sænkninger af grundvandet, grundet den direkte fundering af huset.<br />
De omkringliggende veje udgøres dels af Brohusgade mod vest, parkeringsarealet<br />
mod øst, samt Strandvejen sydøst for byggegruben. Strandvejen er den hårdest<br />
belastet vej. Brohusgade er ikke specielt trafikeret, men vejen forventes, at blive<br />
belastet af tunge køretøjer, der har ærinde til byggepladsen. Derfor skal alle<br />
byggegrubeafstivningerne langs Brohusgade, parkeringsarealet og Strandvejen<br />
dimensioneres for belastninger fra tunge køretøjer.<br />
Byggegrubeafstivningerne kan opdeles i 2 kategorier efter hvilken<br />
afstivningsfunktion, der skal etableres:<br />
1. Mod de nordlige bygninger skal byggegruben etableres helt op mod de<br />
eksisterende bygninger, og derfor består byggegrubeafstivningen her af de<br />
eksisterende bygningers kælderkonstruktioner. Disse kælderkonstruktioner<br />
er alle forberedt på belastningerne i forbindelse med udgravning af<br />
byggegruben.<br />
2. Omkring resten af byggegruben skal byggegrubeafstivningen beskytte<br />
befæstede arealer. Her er det vigtigt at tage hensyn til kørsel med tunge<br />
køretøjer på de befæstede arealer tæt på byggegruben. Mulighederne i<br />
udformning af disse byggegrubeafstivninger gennemgås i det efterfølgende.<br />
3.2 Udformning af byggegrubeafstivning<br />
3.2.1 Krav til byggegrubeafstivning<br />
Der skal udføres afstivning af byggegruben, da konstruktionen udføres med kælder,<br />
hvorfor byggegruben udgraves til ca. 2,5 meter under terræn. Afstivningen<br />
etableres som en midlertidig konstruktion, og kældervæggene skal derfor<br />
dimensioneres for jordtryk.<br />
Byggegrubeafstivningen vælges ud fra, hvor meget plads der er omkring byggeriet,<br />
da de forskellige afstivninger kræver en vis plads både rent geometrisk men også<br />
under etablering samt evt. fjernelse. Etableringen af afstivningen tæt på<br />
eksisterende byggeri vil typisk give problemer, da den både skal stabilisere den<br />
eksisterende bygning og samtidigt gør det muligt af få udgravet byggegruben. Ved<br />
udgravning af byggegruben tæt på eksisterende bygninger, kan det vælges at<br />
nedpresse stålpæle under den eksisterende bygnings fundament, for derved at<br />
stabilisere bygningen og aflaste selve byggegrubeafstivningen. En detaljeret<br />
undersøgelse af de omkringliggende bygningers funderingsmæssige forhold med<br />
henblik på en vurdering af, om efterfundering eller afstivning af kældervægge skal<br />
etableres, ligger uden for dette projekts omfang.<br />
3.4
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
Det skal vurderes, om en afstivning har tilstrækkelig stivhed, eller om det er<br />
nødvendigt med ekstra afstivningsforanstaltninger. Ekstra afstivninger kan<br />
resultere i ekstra pladsbehov, og samtidigt forringe udførelsen af en række arbejder<br />
i byggegruben.<br />
3.2.2 Løsningsforslag til byggegrubeafstivning<br />
Betonstøttevægge<br />
En betonstøttevæg vil typisk være in situ-støbt enten uarmeret eller armeret. Den<br />
armerede støttevæg har den fordel, at dens bundplade og støttevæg kan udformes<br />
tyndere end den uarmerede, jvf. figur 3.4 og 3.5.<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.4 Uarmeret støttevæg.<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.5 Armeret støttevæg.<br />
Støttevæggen er en meget tids- og pladskrævende konstruktion, da den skal<br />
udstøbes fritstående og først senere kan jordbelastes.<br />
Københavnervæg<br />
En københavnervæg består af nogle nedrammede I-formede stålprofiler,<br />
hvorimellem der udfyldes med tømmer, stålplader eller sprøjtebeton. Ved valg af<br />
sprøjtebeton vil der typisk tilstræbes, at udføre sprøjtebeton med en krumning, så<br />
der opnås hvælvingsvirkning mellem I-profilerne. På figur 3.6 ses princippet i<br />
udformningen af en københavnervæg med tømmer.<br />
3.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.6 Københavnervæg med udfyldning af tømmer<br />
mellem I-profilerne.<br />
Spunsvægge<br />
Princippet i spunsvæg består af en række sammenbundne nedrammede profiler.<br />
Spunsvæggene kan være i træ, beton eller stål. Det mest anvendte er z-profiler eller<br />
u-profiler i stål, som nedrammes og samles med låseanordninger, jvf. figur 3.7.<br />
Stålspunsen kan vibers op igen og genbruges.<br />
3.6
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.7 Stålspunsvæg udformet af<br />
sammensatte u-profiler.<br />
Hvis jordbundsforholdene gør nedramningen meget støjende eller umulige, kan der<br />
vælges en hydraulisk nedpresning, vibrering eller forudgravning, efterfyldt med<br />
bentonit. Forudsætning for valg af nedrammede spunsvægge er, at der kan<br />
anordnes tilstrækkelig afstivning af væggen. Ved problemer med afstivning af<br />
spunsvæggen, kan der etableres skrå afstivninger eller injicerede jordankre.<br />
Pælevægge<br />
Der udlægges en betonbjælke med huller som styr, hvorigennem der senere bores i<br />
en passende dybde, for efterfølgende udstøbning af hullerne. Udstøbningen af<br />
hullerne foregår i to processer. Først bores hver andet hul, hvorefter det udstøbes.<br />
Dernæst bores og udstøbes de resterende huller med overlap i forhold til de første<br />
huller, således pælevæggen bliver vandtæt. Hvis væggen ikke skal være vandtæt<br />
bores uden styr og overlap. Opbygningen af en vandtæt pælevæg er angivet på<br />
figur 3.8.<br />
3.7
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.8 Vandtæt pælevæg.<br />
Skråning<br />
En skråning er pladskrævende, da den skal anlægges med et anlæg, jvf. figur 3.9.<br />
Byggegrube<br />
Figur 3.9 Skråning med et anlæg på 2.<br />
Fordelen ved en skråning er, at den er hurtig og billig at anlægge.<br />
3.2.3 Valg af byggegrubeafstivning<br />
Det vurderes, at nedramningen af spunsjern vil være den mest hensigtsmæssige<br />
byggegrubeafstivning, da pladsen er trang. Dybden af byggegruben er relativ<br />
begrænset, og derfor kan spunsvæggene udføres som frie spunsvægge. Der er ikke<br />
behov for ekstra afstivninger i form af f.eks. jordankre. Der benyttes spunsjern fra<br />
ISPC.<br />
I byggegrubens østlige afgrænsning mod P-pladsen, jvf. figur 3.1 og tegning 3.04,<br />
etableres en skråning, da der her er god plads.<br />
3.3 Dimensionering af spunsjern<br />
Den nødvendige nedramningsdybde for spunsjernene beregnes på baggrund af to<br />
forskellige jordbundsforhold, svarende til jordbundsforholdene ved hhv. boring 10<br />
og 11. Jordbundsforholdene betragtes som repræsentativ for jordbundsforholdene<br />
under hele byggegruben. Det maksimale moment i spunsjernene beregnes, med<br />
3.8
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
henblik på kontrol af spunsjernets modstandsmoment. Beregninger er angivet i<br />
bilag K.<br />
3.3.1 Beregningsforudsætninger<br />
Jordbundsforholdene for de to tilfælde er angivet på figur 3.10.<br />
g sand<br />
= 16,0 kN/m 3<br />
f pl,d<br />
= 31,3 º<br />
g fyld,red = 6,0 kN/m 3<br />
f pl,d = 27,5 º<br />
-0,9<br />
-0,9<br />
g sand,red = 8,0 kN/m 3<br />
f pl,d<br />
= 31,3 º<br />
-1,85<br />
-2,7<br />
g gytje,red = 6,0 kN/m 3<br />
c ud<br />
= 30,0 kN/m 2<br />
g sand,red<br />
= 8,0 kN/m 3<br />
f pl,d = 31,3 º<br />
g gytje,red = 6,0 kN/m 3<br />
-4,8<br />
-5,0<br />
c ud = 30,0 º<br />
Figur 3.10 Beregninger foretages på baggrund af to forskellige jordbundsforhold; hhv.<br />
udelukkede sand (tv.), og lagdelt jord med fyld, sand og gytje (th.).<br />
For tilfældet med udelukkende sand, vurderes grundvandet maksimalt at kunne stå<br />
op til kote -1,3. I det lagdelte jord vil grundvandet i fyldlaget kun langsomt<br />
begynde at trække sig bort, pga. det vandstandsende gytjelag, når oppumpningen af<br />
grundvandet påbegyndes. Der kan derfor opstå en situation, som vist på figur 3.10<br />
(th.), hvor grundvandet inde i byggegruben er sænket, mens grundvandet uden for<br />
byggegruben stadig står op til terræn.<br />
I begge tilfælde regnes med en regningsmæssig nyttelast på 13,0 kN/m 2 på terrænet<br />
uden for byggegruben, svarende til kørsel eller oplagring af tung materiel.<br />
Der projekteres med spunsjern af typen PU6 fra ISPC, jvf. figur 3.11.<br />
7,5<br />
6,4<br />
335<br />
226<br />
42,5°<br />
1200<br />
Figur 3.11 Dobbelt PU6 fra ISPC. Alle mål i mm.<br />
3.9
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Data for dobbelt PU6 er angivet i tabel 3.1.<br />
Type Areal<br />
[cm 2 /m]<br />
Vægt<br />
[kg/m]<br />
Vægt pr. m 2 væg<br />
[kg/m 2 ]<br />
W<br />
[cm 3 /m]<br />
I<br />
[cm 4 /m]<br />
PU6 97,0 2 · 45,6 76,0 600 6780<br />
Tabel 3.1 Data for dobbelt PU6 fra ISPC. [Teknisk Ståbi, s. 230]<br />
3.3.2 Beregning af nedramningsdybde og maksimalt moment<br />
Forudsætningerne for beregningerne er, at der i brudtilstanden sker brud i de<br />
tilgrænsende jordmasser, men at der ikke sker flydning i spunsjernet. Spunsvæggen<br />
må derfor dreje som et stift legeme omkring et omdrejningspunkt, der ligger<br />
relativt nær spunsvæggens fodpunkt.<br />
Da omdrejningspunktet ligger relativt nær spunsvæggens fodpunkt, kan der regnes<br />
med Brinch Hansens tilnærmede jordtryksfordeling. Enhedsjordtrykkene beregnes<br />
på baggrund af Brinch Hansens jordtryksdiagrammer for kombinerede brud, jvf.<br />
figur 3.12. Væggen regnes som 5 % ru.<br />
3.10
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
4,2<br />
2,55<br />
g sand<br />
=16,0 kN/m 3<br />
f pl,d = 31,3 º<br />
-0,9<br />
GVS<br />
21,5 19,6<br />
0,40<br />
6,45<br />
g sand,red<br />
=8,0 kN/m 3<br />
f pl,d<br />
=31,3 º<br />
62,4 23,6<br />
M<br />
max<br />
=77 kNm<br />
2,01<br />
0,47<br />
62,4 23,6<br />
0,29<br />
0,11 526,2<br />
-4,8<br />
Figur 3.12 Jordtryksfordeling for spunsjern i sand. Alle ubenævnte mål i mm. Alle jordtryk i<br />
kN/m 2 .<br />
Det maksimale moment optræder i punktet, hvor transversalkraften er nul, hvilket<br />
bestemmes ved opstilling af vandret ligevægt af ”arealerne”. Transversalkraften er<br />
nul i kote -2,82. I dette punkt er M max = 77 kNm.<br />
Ved projektion på vandret og moment om det øverste rektangels tyngdepunkt,<br />
beregnes enhedsjordtrykkene på spunsvæggens nederste del, ud fra hvilken<br />
nedramningsdybden bestemmes, jvf. figur 3.12.<br />
Nedramningsdybden er 6,45 m, og det vælges at benytte spunsjern med en længde<br />
på 7,0 m.<br />
For spunsvæggen i lagdelt jord, regnes ligeledes med Brinch Hansens tilnærmede<br />
jordtryksfordeling, og enhedsjordtrykkene beregnes på baggrund af Brinch<br />
Hansens jordtryksdiagrammer for kombinerede brud, jvf. figur 3.13. Væggen<br />
regnes hel glat.<br />
3.11
Ungdomsboliger Brohuset<br />
4,8<br />
g fyld,red<br />
= 6,0 kN/m 3<br />
f pl,d<br />
= 27,5 º<br />
-0,9<br />
60,0<br />
1,5<br />
38,8<br />
g gytje,red<br />
= 6,0 kN/m 3<br />
-1,85<br />
-2,7<br />
c ud<br />
= 30,0 kN/m 2<br />
65,7 39,2<br />
g<br />
M max =79 kNm<br />
sand,red<br />
= 8,0 kN/m 3<br />
18,2 39,2<br />
f pl,d<br />
= 31,3 º<br />
6,65<br />
65,7 7,2<br />
g gytje,red = 6,0 kN/m 3<br />
c ud<br />
= 30,0 kN/m 2<br />
3,15<br />
-5,0<br />
0,51<br />
-99,3 172,1<br />
Figur 3.13 Jordtryksfordeling for spunsjern i lagdelt jord. Alle ubenævnte mål i mm.<br />
Alle jordtryk i kN/m 2 .<br />
Det maksimale moment optræder i punktet hvor transversalkraften er nul, hvilket<br />
bestemmes ved opstilling af vandret ligevægt af ”arealerne”. Transversalkraften er<br />
nul i kote -1,85, hvor M max = 79 kNm<br />
Nedramningsdybden beregnes ud fra ligevægt mellem jordtryksarealerne og<br />
momentligevægt omkring punktet M for den øvre og nedre del af spunsvæggen.<br />
Nedramningsdybden er 6,65 m, og det vælges at benytte spunsjern med en længde<br />
på 7,0 m.<br />
Alle spunsjern nedrammes til kote -5,0.<br />
3.12
3. Projektering af byggegrubeafstivninger<br />
3.4 Vurderinger og mangler<br />
Der er projekteret med spunsjern af typen PU6 fra ISPC. Andre spunsjern med<br />
samme eller større modstandsmoment kan benyttes, men den udførende skal være<br />
opmærksom på, at tegningsmateriel, jvf. tegning 2.01 og 3.04, er udarbejdet på<br />
baggrund af tværsnitsmålene for PU6. Der kan derfor blive behov for revurdering<br />
af tegninger, såfremt der vælges spunsjern med andre tværsnitsmål end det<br />
projekterede. Ligeledes bør beregninger revideres, såfremt spunsjernets egenvægt<br />
afviger meget fra det projekterede. Evt. lettere spunsjern kan medføre, at<br />
bæreevnen ikke er tilstrækkelig, og nedramningsdybden derfor skal forøges.<br />
Spunsjern er dimensioneret ud fra 2 lagdelinger med én placering af GVS i hvert<br />
tilfælde. Placeringen af GVS vil variere, og dette vil medføre andre forudsætninger<br />
for beregninger af spunsjerns bæreevne, som ikke er beregnet.<br />
Beregningerne er gennemført for to jordbundsforhold, der er anset for<br />
repræsentative for hele byggegruben. Jordbundsforholdene varierer en del over<br />
byggegruben, men de to eksempler kan betragtes som ekstreme situationer, hvorfor<br />
de resterende jordbundsforhold ikke vil kræve yderligere nedramningsdybde. Der<br />
kan dog blive behov for supplerende beregninger, hvis jordbundsforholdene viser<br />
sig, at variere fra de forudsatte.<br />
Det er valgt at udføre beregningerne på baggrund af Brinch Hansens tilnærmede<br />
jordtryksfordeling. Tilnærmelsen er erfaringsmæssig så god, at de beregnede<br />
værdier kun afviger ubetydeligt fra de virkelige, men til gengæld kræves følgende<br />
forudsætninger opfyldt:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Lodret spunsvæg<br />
Vandret jordoverflade<br />
Væggens omdrejningspunkt ligger i væggens plan.<br />
Liniebrud eller kombinerede brud, hvilket medfører at væggens<br />
omdrejningspunkt ligger over fodpunktet.<br />
Alle forudsætningerne er opfyldt.<br />
Det bør endvidere bemærkes, at der i beregningerne, som er baseret på<br />
plasticitetsteorien, er benyttet superpositionsprincippet, hvilket normalt ikke er<br />
gyldig indenfor plasticitetsteorien. Der ses bort fra denne fejl, idet metoden som<br />
regel fører til resultater, der er på den sikre side.<br />
3.13
Kapitel 4<br />
Projektering af<br />
grundvandssænkningsanlæg<br />
Muligheder i udformning af grundvandssænkningsanlæg undersøges. Anlægget<br />
vælges ud fra kriterier om tør byggegrube og en jævn og forholdsvis begrænset<br />
sænkning. Differenssænkningen beregnes, og konsekvenserne for Saab-bygningen,<br />
som følge af GVS-sænkningen, undersøges. Projekteringen af grundvandssænkningsanlægget<br />
er dokumenteret i bilag J og tegning 3.03 og 3.04.<br />
4.1 Krav til grundvandssænkningsanlæg<br />
GVS skal minimum ligge 0,2 meter under byggegrubens bund. Der skal suges fra<br />
øverste sandlag, hvor ledningsevnen er god. En nærmere beskrivelse af<br />
jordbundsforholdene og deres ledningsevne er angivet i bilag H.<br />
Grundvandssænkningsanlægget skal etableres, således det ikke fylder ret meget i<br />
selve byggegruben, da stort set hele området indenfor byggegrubeindfatningen skal<br />
udbygges. Reguleringen af grundvandsspejlet skal foregå ved oppumpning af<br />
grundvandet ud i Limfjorden, og pumpeanlægget skal være anordnet således, det<br />
ikke er til gene ved arbejdet i byggegruben.<br />
4.2 Løsningsforslag til grundvandssænkningsanlæg<br />
Der undersøges muligheder i udformning af grundvandssænkningsanlæg.<br />
Sugespidser<br />
Et grundvandssænkningsanlæg, bestående af sugespidser, fungerer ved, at der<br />
nedspules eller forbores en række sugespidser i et permeabelt lag. Nedspulingen<br />
kan evt. kombineres med nedpresning eller vibrering. Sugespidserne forbindes i et<br />
rørnet, der tilsluttes en vakuumpumpe. En sugespids består af et stålrør med en<br />
diameter på 6-8 cm, hvor der i bunden af røret er slidser, evt. beskyttet af filter,<br />
hvorigennem vandet opsuges, jvf. figur 4.1. Sugespidserne bør placeres relativt tæt,<br />
da der er risiko for, at enkelte sugespidser mister deres funktion.<br />
4.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Snit i sugespids<br />
filtervæv<br />
filterrør<br />
spulerør<br />
ventil<br />
kugleventil<br />
Figur 4.1 Opbygning af sugespids<br />
[Fundering-Kap 7, s. 7.13].<br />
Sugespidserne er velegnet i situationer, hvor begrænsede vandmængder skal fjernes<br />
i en kort periode. Opsætningen af et grundvandssænkningsanlæg med sugespidser<br />
er samtidig en forholdsvis billig løsning.<br />
Filterbrønde<br />
Filterbrønde vælges i situationer, hvor der skal pumpes større mængder vand væk<br />
fra en byggegrube i en længere periode. Filterbrønde er dyre at etablere, da de er<br />
opbygget af et nedboret perforeret filterrør, som er omgivet af et filter. Filteret kan<br />
være opbygget af flere lag grus og sand, jvf. figur 4.2.<br />
Perforeret filterrør<br />
1. filtermateriale, grus<br />
2. filtermateriale, groft sand<br />
Naturlig sandaflejring<br />
Figur 4.2 Opbygning af filterbrønd [Geoteknik 1, s. 5.5].<br />
Det kan være en ulempe, at en filterbrønd medfører store lokale sænkninger, da<br />
afstanden mellem filterbrønde vil være betydelige, grundet etableringsprisen.<br />
4.2
4. Projektering af grundvandssænkningsanlæg<br />
Pumpesumpe<br />
En pumpesump etableres ved nedpresning af en brøndring i byggegruben, hvorefter<br />
fyldet i brøndringen fjernes. Trykforskellen mellem brøndringens omgivelser og<br />
dens indre, vil få vandet til at strømme ind i brøndringen. Den opsamlede<br />
vandmængde i brøndringen pumpes væk. En pumpesump kan også udformes som<br />
et lavere liggende område i byggegruben, hvorfra vandet pumpes væk med en<br />
dykpumpe. Pumpesumpen anvendes i byggegruber, hvor byggeperioden er kort.<br />
Pumpesumpen er en billig og hurtig måde at sænke GVS på i en kort periode.<br />
Alternative udførelser af grundvandssænkning<br />
I stedet for traditionel oppumpning af grundvandet, kan der nedlægges dræn i<br />
kanten af byggegruben, således vandet ledes bort til et centralt oppumpningssted.<br />
Drænene skal etableres inde i byggegruben, og derfor må der tages højde for ekstra<br />
vandtryk på spunsen.<br />
Hvis der i undergrunden eksisterer et vandførende lag med lavt trykniveau, som er<br />
afgrænset af et vandstandsende lag, kan det vandstandsende lag gennembores,<br />
således vandet i de overliggende lag bortledes til det lavtliggende vandførende lag.<br />
Grundvandssænkningen må betragtes som værende permanent, da der ikke er<br />
garanti for, at det borede hul kan lukkes. Metoden kan ikke bruges på den aktuelle<br />
lokalitet, da jordbundsforholdene ikke er egnet til denne løsning.<br />
4.3 Valg af grundvandssænkningsanlæg<br />
Byggetiden er relativ kort, og vandtilstrømningen i jordlagene er relativ lille. GVS<br />
må ikke sænkes for meget, da sætninger af omkringliggende bygninger skal undgås.<br />
Derfor vælges sænkning af GVS vha. sugespidser, for opnåelse af en jævn og<br />
relativ lille sænkning. Sugespidserne placeres inde i byggegruben med en<br />
indbyrdes afstand på 3 m langs hele byggegrubens kant, 30 cm fra spunsvæggene,<br />
jvf. figur 4.3. Det forventes, at alle sugespidser kan nedspules uden forboring.<br />
2<br />
1<br />
92<br />
91<br />
90<br />
3<br />
89<br />
4 5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
11<br />
12<br />
13 14 15 1617<br />
18<br />
25 27 29 30 31 32<br />
22 23 24 26 28<br />
19 20 21<br />
33<br />
36<br />
34 35<br />
37<br />
88<br />
42<br />
43<br />
87<br />
44<br />
86<br />
45<br />
85<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
51<br />
81<br />
52<br />
53<br />
80<br />
54<br />
79<br />
55<br />
78<br />
56<br />
57<br />
77<br />
58<br />
76<br />
59<br />
75<br />
60<br />
61<br />
74<br />
62<br />
73<br />
63<br />
Pumpestation<br />
64<br />
72<br />
65<br />
71 70 66<br />
69 68 67<br />
Figur 4.3 Placering af sugespidser og pumpeanlæg.<br />
40<br />
41<br />
4.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
4.4 Beregningsforudsætninger<br />
Det maksimale GVS regnes til kote +1,5, jvf. bilag H. Under byggegruben må GVS<br />
maksimalt ligge i kote -1,1, dvs. ca. 20 cm under byggegruben. Sugespidserne<br />
nedspules til kote -6,0, jvf. figur 4.4. Hver sugespids regnes at have en rækkevidde<br />
på 75 m.<br />
Spunsjern<br />
Oprindeligt GVS<br />
1,5<br />
1,6<br />
300<br />
0,0<br />
Fyld-sand<br />
-0,9<br />
-1,1 Kritisk niveau<br />
Sand<br />
Sugespids<br />
-5,5 0-plan<br />
Figur 4.4 Snit i byggegrube. Alle sugespidser er placeret 300 mm fra<br />
byggegrubeindfatningen. Opsugning sker fra kote – 5,5.<br />
Byggegruben vurderes, at have et homogent vandret lag, bestående af sand, jvf.<br />
figur 4.4. Sandlaget er begrænset af et impermeabelt gytjelag nedadtil, men<br />
betragtes som et åbent lag op mod byggegruben. Den hydrauliske ledningsevne for<br />
sandlaget er k T = 1,2 10 -4 m/s, jvf. bilag H. Filtertabet for en sugespids sættes til<br />
0,5 m, men bør verificeres vha. en række prøvepumpninger. Anlægget<br />
dimensioneres ud fra GVS i kote +1,5.<br />
Der kan forekomme svigt af en eller flere sugespidser, og der er derfor projekteret<br />
med tre samtidige svigtende sugespidser.<br />
4.5 Dimensionering af grundvandssænkningsanlæg<br />
Dimensioneringen er gennemført dels for et tilfælde, hvor samtlige sugespidser<br />
virker, og dels for et tilfælde, hvor sugespidserne 36, 37 og 44 er sat ud af funktion,<br />
jvf. figur 4.3. Figur 4.5 og 4.6 viser, hvilke områder i byggegruben, som kræver<br />
størst oppumpning af grundvand, for sænkning af GVS til kritisk niveau, for hvert<br />
af de to tilfælde.<br />
-6,0<br />
4.4
4. Projektering af grundvandssænkningsanlæg<br />
Figur 4.5 Behovet Q for sænkning af GVS til kritisk niveau i byggegruben med<br />
samtlige virkende sugespidser. Største behov er markeret med rød.<br />
Figur 4.6 Behovet Q for sænkning af GVS til kritisk niveau i byggegruben med<br />
tre samtidige svigtende sugespidser. Største behov er markeret med rød.<br />
Der kræves oppumpning af 2,445 · 10 -4 m 3 /s = 14,7 l/min pr. sugespids, for<br />
tilfældet med samtlige virkende sugespidser.<br />
4.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
For tilfældet med tre svigtende sugespidser kræves, at der oppumpes<br />
3,117 · 10 -4 m 3 /s = 18,7 l/min pr. sugespids. I byggegruben er der i dette tilfælde 84<br />
virkende sugespidser, hvorfor den totale pumpeydelse for hele byggegruben skal<br />
være:<br />
Q pumpe,total = 84 · 3,117 · 10 -4 = 261,828 · 10 -4 m 3 /s = 94,3 m 3 /h (4.1)<br />
Vandmængde pr. sugespids:<br />
Q 94,3 1,1m<br />
3<br />
sugespids<br />
/h<br />
(4.2)<br />
84<br />
Antallet af sugespidser i byggegruben er acceptabel, da en sugespids kan oppumpe<br />
ca.1,0 m 3 /h.<br />
Med denne pumpeydelse vil GVS variere fra kote -1,1 til -4,02 under byggegruben,<br />
dvs. en differenssænkning på 2,92 m, hvilket er acceptabel. Pumpeydelsen fordeles<br />
på to anlæg.<br />
4.6 Vurdering<br />
De beregnede vandmængder, i forbindelse med svigt, bør gennemføres for flere<br />
tilfælde af svigt, for sikring af tilstrækkelig oppumpning i alle tænkelige situationer.<br />
Gennemføres der ikke flere af sådanne beregninger, stilles der større krav til<br />
kontrollen af sugespidserne, og der bør, især i perioder med højt beliggende GVS,<br />
gribes hurtigt ind ved svigt af en eller flere sugespidser.<br />
4.6
Kapitel 5<br />
Projektering af pæleværker<br />
Pæleværket under blok C projekteres, hvilket afgrænses til kun at omfatte<br />
bæreevneeftervisning af pæleværket, og der er således afgrænset fra<br />
dimensionering af pæle og fundamentsbjælker. Bæreevneeftervisningen sker på<br />
baggrund af Vandepitte’s metode. Projekteringen er dokumenteret i form af<br />
beregninger i bilag L og tegningerne 3.06 – 3.09.<br />
5.1 Beregningsforudsætninger<br />
Der projekteres med pæle af samme standard som pæle fra Centrumpæle A/S. Alle<br />
pæle har dimensionerne 350 350 mm. Pæleværket udformes som vist på figur 5.1.<br />
De vandrette kræfter hidrørende fra vindbelastning på gavlen optages i pælene<br />
28.E1 og 34.E3 og de vandrette kræfter hidrørende fra vindbelastning på facaden<br />
optages i pælene 28.(C1, C3, F1 og F3) og 34.(C1, C3, F1 og F3), som er skråpæle<br />
med hældningen 1:3, jvf. tegning 3.06. De resterende pæle udføres som lodpæle.<br />
28.J 29.J<br />
30.J<br />
28.I<br />
28.G<br />
29.H 30.H<br />
31.J 32.J<br />
33.J<br />
31.H 32.H<br />
33.H<br />
34.J<br />
34.I<br />
34.G<br />
H<br />
G<br />
28.F1<br />
28.F2 28.F3<br />
28.E1 28.E2 28.E3<br />
28.C1 28.C2 28.C3<br />
29.F 30.F<br />
29.E1 29.E2 29.E3<br />
29.D<br />
30.E<br />
30.C<br />
31.F 32.F<br />
33.F<br />
31.E1 31.E2 31.E3 32.E<br />
31.D<br />
32.C<br />
33.E1 33.E2<br />
33.D<br />
34.F1<br />
33.E3<br />
34.F2<br />
34.F3<br />
34.E134.E2 34.E3<br />
34.C1 34.C2 34.C3<br />
29.C1 29.C2 29.C3<br />
28.B 29.B 30.B<br />
31.C1<br />
31.C2 31.C2 33.C1 33.C2<br />
31.B 32.B<br />
33.B<br />
33.C3<br />
34.B<br />
28.A 29.A 30.A 31.A 32.A<br />
33.A 34.A<br />
F<br />
28 29 30 31 32 33 34<br />
z<br />
Figur 5.1 Skitse af pæleplan, jvf. tegning 3.06. Kun de markerede pæle bruges i<br />
bæreevneberegningerne. De resterende pæle bruges udelukkende som trækpæle pga. vandtrykket<br />
på kælderkonstruktionen.<br />
5.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Hele pæleværket opdeles i den videre dimensionering i 8 mindre pæleværker efter<br />
følgende betegnelser:<br />
1. 30.A, 31.A, 32.A<br />
2. 28.B, 28.C1-C3, 28.E1-E3, 28.F1-F3, 28.G, 28.I, 28.J<br />
3. 29.C2, 29.E2, 29.F, 29.J<br />
4. 30.B, 29.C3, 31.C1, 29.E3, 31.E1, 30.F, 30.H, 30.J<br />
5. 31.C2, 31.E2, 31.F, 31.J<br />
6. 32.B, 31.C3, 33.C1, 31.E3, 33.E1, 32.F, 32.H, 32.J<br />
7. 33.C2, 33.E2, 33.F, 33.J<br />
8. 34.B, 34.C1-C3, 34.E1-E3, 34.F1-F3, 34.G, 34.I, 34.J<br />
Terrændækket i kælderen udføres som en sandwichkonstruktion og sammenstøbes<br />
med de vandrette fundamentsbjælker mellem pælene, jvf. figur 5.1.<br />
Konstruktionen regnes som en uendelig stiv plade ved lastpåvirkning i vandret<br />
retning. Ved lodret påvirkning overføres alle kræfter til bjælkerne. Kræfterne bliver<br />
via bjælkerne optaget i pælene.<br />
Pæleværker skal i princippet dimensioneres for alle lastkombinationer. Der<br />
afgrænses til kun at dimensionere pæleværkerne ud fra 2 lastkombinationer i<br />
brudgrænsetilstanden, med henholdsvis største vandrette reaktioner på langs og på<br />
tværs af bygningen:<br />
<br />
<br />
Lastkomb. 2.1.g (vind fra syd): 1,0G +1,5V + 0,5(S+N)<br />
Lastkomb. 2.1.i (vind fra vest): 1,0G +1,5V + 0,5(S+N)<br />
Der dimensioneres ikke i anvendelsesgrænsetilstand, lastkombination 1.<br />
Pæleværkets bæreevne er således ikke eftervist for negativ adhæsion.<br />
Den samlede belastning fra konstruktionen; egenlast, nyttelast, naturlast og last fra<br />
det omkringliggende fyld beregnes således, at de dimensionsgivende pælekræfter<br />
kan bestemmes. Belastningerne fra konstruktionen udregnes i appendiks IV,<br />
hvorefter reaktioner bestemmes i Excel, hvor tyngden af det omkringliggende fyld<br />
medregnes. Regnearket kan hentes fra projektgruppens hjemmeside, hvorfor kun<br />
resultater er angivet i tabel 5.1 og 5.2.<br />
5.2
5. Projektering af pæleværker<br />
Pæleværk 1 2 3 4 5 6 7 8<br />
Lodret (y) 1414 2803 1593 3509 1589 3509 1593 2344<br />
Vandret (x) 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Vandret (z) 0 61 16 88 16 88 16 61<br />
Moment om z 0 181 0 0 0 0 0 -181<br />
Moment om x 6,72 -1346 -1954 -972 -1938 -974 -1954 -1346<br />
Excentricitet 0 -0,48 -1,23 -0,28 -1,22 -0,28 -1,23 -0,57<br />
Fordeling af kræfter<br />
Afstand fra kant 11,770 5,170 5,913 4,963 5,906 4,964 5,913 5,260<br />
Lodret (y) 1414 2803 1593 3509 1589 3509 1593 2344<br />
Vandret (x) 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Vandret (z) 0 173 0 0 0 0 0 173<br />
Tabel 5.1 Kræfter på pæleværker for lastkombination 2.1g. Laster [kN], Moment [kNm], Afstand og<br />
excentricitet [m].<br />
Pæleværk 1 2 3 4 5 6 7 8<br />
Lodret (y) 1414 2805 1593 3505 1588 3504 1592 2340<br />
Vandret (x) 0 0 -44 0 -44 0 -44 0<br />
Vandret (z) 0 1,60 0 -1,30 0 -1,45 0 -1,15<br />
Moment om z 0 181 0 0 0 0 0 -181<br />
Moment om x 6,72 -2115 -2591 -2108 -2571 -2108 -2587 -2102<br />
Excentricitet 0 -0,75 -1,63 -0,60 -1,62 -0,60 -1,62 -0,90<br />
Fordeling af kræfter<br />
Afstand fra kant 11,770 5,441 6,313 5,288 6,305 5,288 6,311 5,584<br />
Lodret (y) 1414 2805 1593 3505 1588 3504 1592 2340<br />
Vandret (x) 0 -66 0 0 0 0 0 -66<br />
Vandret (z) 0 -1,2 0 0 0 0 0 -1,2<br />
Tabel 5.2 Kræfter på pæleværker for lastkombination 2.1i. Laster [kN], Moment [kNm], Afstand og<br />
excentricitet [m].<br />
Dimensionering af pæleværkerne sker efter Vandepitte’s metode<br />
[Geoteknik, s. 16.20]. Beregningerne bygger på følgende forudsætninger:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Overbygningen forudsættes kun at deformeres elastisk.<br />
Pælene forudsættes kun at kunne optage aksialkræfter.<br />
Overbygningens bevægelser forudsættes ikke at ændre pæleretningerne.<br />
Pælene forudsættes at virke som enkeltpæle.<br />
Når en pæl har nået brud som træk eller tryk, forudsættes pælekraften at<br />
forblive konstant under pælens fortsatte bevægelse.<br />
Alle pæle nedrammes til kote -18,0. For hver af pælene regnes med følgende<br />
trykbæreevne R bd og trækbæreevne R sd , der hhv. er bestemt via prøvebelastninger,<br />
beskrevet i de geotekniske forundersøgelser, og via beregning af<br />
overflademodstanden:<br />
R 620 kN<br />
(5.1)<br />
bd<br />
R 313,1kN<br />
(5.2)<br />
sd<br />
5.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
5.2 Beregninger og resultater<br />
5.2.1 Pæleværk 1<br />
Lastkomb. 2.1g og 2.1i<br />
Belastningen af pæleværk 1 er ens i de to lastkombinationer. I pæleværket skønnes<br />
pælene 31.A og 32.A ikke at være i brud, jvf. figur 5.2.<br />
a<br />
3780 3780<br />
P<br />
7990<br />
30.A 31.A 32.A<br />
Figur 5.2 Beregningsmodel for pæleværk 1. Pælene 31.A og 32.A er ikke i brud. Alle<br />
mål i mm.<br />
For en belastning P = 1414 kN, angribende a = 11,77 m fra højre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud en belastning:<br />
31.A = 174 kN (5.3)<br />
32.A = 620 kN (5.4)<br />
5.2.2 Pæleværk 2<br />
Pæleværket bruges til optagelse af lodrette kræfter, samt vandrette kræfter i både<br />
x- og z-aksens retning, jvf. figur 5.3 og 5.4. Pælene 28.E1-28.E3 optager vandrette<br />
kræfter i x-aksens retning. Pæl 28.E2 benyttes ligeledes til optagelse af kræfter i z-<br />
aksens retning, og derfor beregnes den disponible pælekraft i z-aksens retning,<br />
således pæl 28.E2 opnår brudværdien, jvf. tabel 5.3.<br />
Lastkombination Pæl Disponibel kraft<br />
Tryk 2.1.g 28.E2 439 kN<br />
Træk 2.1.g 28.E2 -494 kN<br />
Tryk 2.1.i 28.E2 845 kN<br />
Træk 2.1.i 28.E2 -88 kN<br />
Tabel 5.3 Disponibel kraft for pæl 28.E2 ved hensyntagen<br />
til vindpåvirkning på gavl.<br />
1000<br />
1000<br />
E1 E2 E3<br />
Figur 5.3 Beregningsmodel<br />
for pæleværk<br />
28.E1-E3. Alle mål i mm.<br />
5.4
5. Projektering af pæleværker<br />
I pæleværket skønnes pælene F.1, F.2 og F.3 ikke at være i brud.<br />
1700<br />
11680<br />
a<br />
1900 2400 1800 10001580 1000<br />
P H<br />
18°<br />
18°<br />
B C3 C2 F2 F3<br />
C1<br />
E2<br />
Figur 5.4 Beregningsmodel for pæleværk 2.<br />
Pælene F.1, F.2 og F.3 er ikke i brud. Alle mål<br />
i mm.<br />
F1 G I J 300<br />
Lastkomb. 2.1g<br />
For en lodret belastning P = 2803 kN, angribende a = 5,17 m fra venstre kant og en<br />
vandret belastning H = 173 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F1, F3 340 kN<br />
(5.5)<br />
F2 239 kN<br />
(5.6)<br />
Lastkomb. 2.1i<br />
For en lodret belastning P = 2805 kN, angribende a = 5,441 m fra venstre kant, og<br />
en vandret belastning H = -1,2, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F1, F3 620 kN<br />
(5.7)<br />
E2 460 kN<br />
(5.8)<br />
5.2.3 Pæleværk 3 og 7<br />
Beregninger for pæleværkerne 3 og 7 er ens pga. symmetri. Det skønnes, at pælene<br />
F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.5.<br />
11680<br />
a<br />
3600 2400 1800 3580 300<br />
P<br />
C2 E2 F<br />
J<br />
Figur 5.5 Beregningsmodel for pæleværk 3 og<br />
7. Pælene C2 og E2 er i brud. Alle mål i mm.<br />
Lastkomb. 2.1g<br />
For en belastning P = 1593 kN, angribende a = 5,913 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = 154 kN (5.9)<br />
J = 199 kN (5.10)<br />
5.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Lastkomb. 2.1i<br />
For en belastning på P = 1593 kN, angribende a = 6,313 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = -24 kN (5.11)<br />
J = 377 kN (5.12)<br />
5.2.4 Pæleværk 4 og 6<br />
Beregningerne for pæleværkerne 4 og 6 er ens pga. symmetri. Det skønnes, at<br />
pælene F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.6.<br />
1700<br />
11680<br />
a<br />
1900 2400 1800<br />
P<br />
3580 300<br />
B C E F<br />
J<br />
Figur 5.6 Beregningsmodel for pæleværk 4 og<br />
6. Pælene F og J er ikke i brud. Alle mål i mm.<br />
Lastkomb. 2.1g<br />
For en belastning P = 3509 kN, angribende a = 4,963 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = 55 kN (5.13)<br />
J = 354 kN (5.14)<br />
Lastkomb. 2.1i<br />
For en belastning P = 3505 kN, angribende a = 5,233 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = -216 kN (5.15)<br />
J = 620 kN (5.16)<br />
5.2.5 Pæleværk 5<br />
Det skønnes, at pælene F og J ikke er i brud, jvf. figur 5.7.<br />
11680<br />
a<br />
3600 2400 1800 3580 300<br />
P<br />
C2 E2 F<br />
J<br />
Figur 5.7 Beregningsmodel for pæleværk 5.<br />
Pælene F og J er ikke i brud. Alle mål i mm.<br />
5.6
5. Projektering af pæleværker<br />
Lastkomb. 2.1g<br />
For en belastning P = 1589 kN, angribende a = 5,906 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = 151kN (5.17)<br />
J = 198 kN (5.18)<br />
Lastkomb. 2.1i<br />
For en belastning P = 1588 kN, angribende a = 6,305 m fra venstre kant, opnår<br />
pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F = -28 kN (5.19)<br />
J = 376 kN (5.20)<br />
5.2.6 Pæleværk 8<br />
Pæleværket er opbygget som pæleværk 2, og bruges til optagelse af lodrette kræfter,<br />
samt vandrette kræfter i både x- og z-aksens retning, jvf. figur 5.3 og 5.4. Pælene<br />
34.E1-34.E3 optager vandrette kræfter i x-aksens retning. Pæl 34.E2 benyttes<br />
ligeledes til optagelse af kræfter i z-aksens retning, og derfor beregnes den<br />
disponible pælekraft i z-aksens retning, således pæl 34.E2 opnår brudværdien, jvf.<br />
tabel 5.3.<br />
Lastkomb. 2.1g<br />
For en lodretbelastning P = 2344 kN, angribende a = 5,26 m fra venstre kant og en<br />
vandret belastning H = 173 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F1, F3 340 kN<br />
(5.21)<br />
E2 531 kN<br />
(5.22)<br />
Lastkombination 2.1.i<br />
For en lodretbelastning P = 2340 kN, angribende a = 5,584 m fra venstre kant og<br />
en vandret belastning H = -1,2 kN, opnår pælene, der ikke er i brud, en belastning:<br />
F1, F3 620 kN<br />
(5.23)<br />
E2 5 kN<br />
(5.24)<br />
5.2.7 Trækpæle til optagelse af vandtryk<br />
Pælene dimensioneres for træk hidrørende fra opdriften ved vandtryk på<br />
kælderkonstruktionen. Der benyttes 23 pæle til optagelse af vandtrykket, jvf.<br />
figur 5.1. Højdeforskel ved GVS i kote +1,5 er 2,6 m, hvilket giver et tryk på 26<br />
kN/m 2 . Hver af pælene skal optage et træk:<br />
R 312 kN<br />
(5.25)<br />
5.7
Ungdomsboliger Brohuset<br />
5.3 Vurdering<br />
Pælenes bæreevne er dels bestemt via enkelte prøvebelastninger, jvf. bilag H, og<br />
via beregnede overflademodstande. Når pælene nedrammes, skal der, derfor føres<br />
rammejournaler for kontrol af pælenes bæreevne. Hvis pælenes bæreevne er<br />
mindre end det beregnede kræves en revurdering af beregninger.<br />
Det er valgt at optage hele opdriften hidrørende fra vandtrykket på<br />
kælderkonstruktionen via trækpæle. Alternativt kunne det vælges at bruge<br />
bygningens egenvægt som modhold, men dette ville til gengæld kræve, at<br />
grundvandssænkningsanlægget skulle køre i en længere periode, indtil bygningens<br />
egenvægt er tilstrækkelig. Ved optagelse af hele opdriften via trækpæle, kan<br />
grundvandssænkningsanlægget stoppes, når hele kælderkonstruktionen er udført.<br />
Valg af metode til optagelse af vandtrykket bør ligeledes vurderes i forhold til pris<br />
på GVS-sænkning og pris på ekstra pæle.<br />
Pælene kan asfalteres, hvilket reducere den negative adhæsion. Brudberegninger<br />
skal således revideres, da der ikke må regnes med overflademodstand over<br />
sætningsgivende lag. Bæreevnen i trækpæle vil dermed reduceres.<br />
Bjælkerne, der spænder mellem de enkelte pæle, er ikke dimensioneret. Hvis en<br />
videre dimensionering af disse viser, at de skønnede dimensionerne på bjælkerne<br />
ikke er tilstrækkelig, kan der blive behov for en revurdering af pæleplanen.<br />
Pæleværket er ikke fuldstændigt dimensioneret, da det kun er eftervist for 2<br />
lastkombinationer i brudgrænsetilstanden.<br />
5.8
Kapitel 6<br />
Udførelse af byggeri<br />
Der opstilles en anlægsteknisk vurdering for etablering af byggegrube, byggeplads<br />
og opførelse af råhus. Forudsætninger for tids- og prisbestemmelse beskrives.<br />
6.1 Forberedende aktiviteter<br />
Før byggeprocessen påbegyndes, foretages en række foranstaltninger og<br />
undersøgelser, der har til hensigt at forebygge stridigheder, der kan forsinke<br />
byggeriet eller give retslige efterspil.<br />
Under byggeprocessen etableres grundvandssænkning i byggegruben, hvilket giver<br />
anledning til en række undersøgelser. Saab-bygningen, beliggende på modsat side<br />
af Strandvejen er direkte funderet, og bør, iht. de geotekniske rapporter, ikke<br />
udsættes for væsentlige ændringer af GVS. Iht. beregninger i bilag J, forekommer<br />
der ikke nogen sænkning af GVS under Saab-bygningen. Der bør dog, af<br />
sikkerhedsmæssige grunde, etableres pejlerør ved bygningen, således en evt.<br />
sænkning af GVS kan iagttages tidsnok til, at der kan etableres modforanstaltninger.<br />
Der forventes ikke problemer med de øvrige eksisterende bygninger i forbindelse<br />
med sænkning af GVS.<br />
I forbindelse med nedramning af spunsjern og pæle skal der tages hensyn til<br />
omgivelserne, da støj og vibrationer kan overstige fastsatte grænseværdier fra<br />
<strong>Aalborg</strong> Kommune. Varsling af naboerne sker skriftligt og inden 14 dage før<br />
ramning påbegyndes iht. Byggelovens §12. Nabohuse, hvor vibrationer som følge<br />
af nedramning, kan vurderes at give problemer, med skader på bygninger eller<br />
lignende, inspiceres inden ramningen finder sted. Inden og sideløbende med<br />
ramningen foretages vibrationsmålinger på de omkringliggende bygninger, således<br />
der er dokumentation i tilfælde af senere stridigheder.<br />
6.2 Etablering af byggeplads<br />
Byggepladsen er indrettet, således skurregulativet og de nødvendige<br />
sikkerhedsafstande til offentligheden overholdes ved opsætning af<br />
byggepladsindhegningen. Da byggepladsen ligger umiddelbart op ad Strandvejen,<br />
6.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
som er en trafikeret vej, skal trafikken beskyttes mod nedfaldende materiale. Da<br />
den projekterede bygning er lavere end 20 m, er sikkerhedsafstanden minimum 5 m.<br />
Skurbyen opstilles før arbejdet på byggepladsen påbegyndes, således mandskabet<br />
har de nødvendige faciliteter til rådighed. Da pladsforholdene er begrænsede<br />
benytte containerskure, frem for traditionelle skure, da containerskurene kan<br />
stables. Skurbyen placeres i u<strong>dk</strong>anten af byggepladsen, hvor der er mindst mulig<br />
fare for nedstyrtende materialer og således skurene er tilgængelige, uden der skal<br />
passeres hjelmområder.<br />
Der er lagt vægt på, at til- og frakørselsmulighederne er optimale. Der er inddraget<br />
en del af Brohusgade, samt én vognbane af Strandvejen dels pga. sikkerhedsafstand<br />
og dels for at skabe mulighed for parkering ved aflæsning, jvf. figur 6.1. Den<br />
eksisterende in<strong>dk</strong>ørsel fra Brohusgade benyttes som ne<strong>dk</strong>ørselsrampe til<br />
byggegruben, for at undgå udgifter til etablering af nye befæstede arealer.<br />
Udformningen af den projekterede bygning giver mulighed for opretholdelse af<br />
tilkørselsmulighed gennem hele byggeprocessen, da der bygges ne<strong>dk</strong>ørselsrampe<br />
til den kommende parkeringskælder på sammen sted.<br />
Limfjorden<br />
Vestre Havnepromonade<br />
-kommunevej nr. 9252<br />
Brohusgade<br />
Parkeringsrampe<br />
R5<br />
Brohusgade - kommunevej nr. 0829<br />
0 10 20 m<br />
Eksisterende bygning<br />
Låge<br />
Rålager<br />
C4<br />
Lager- og<br />
arbejdsplads<br />
Ne<strong>dk</strong>ørselsrampe<br />
C3 C2<br />
Låge<br />
Kran<br />
2<br />
Låge, u<strong>dk</strong>ørsel<br />
Forskallingsplads<br />
Pumpestation<br />
Pumpestation<br />
35<br />
43,5<br />
Aflæsningsvej<br />
Eksisterende bygning<br />
Kran<br />
1<br />
Strandvejen - kommunevej nr. 7963<br />
S1<br />
S2<br />
S5<br />
S6<br />
R1 R2<br />
P-plads<br />
Parkeringsrampe<br />
R4<br />
R3<br />
Aflæsningsvej<br />
S3<br />
S4<br />
C1<br />
Låge<br />
Låge,<br />
in<strong>dk</strong>ørsel<br />
Figur 6.1 Indretning af byggepladsen.<br />
Lager og arbejdspladser er placeret, således der er krandækning af pladserne. På<br />
pladserne skal der være mulighed for oplagring, tildannelse og anbringelse af<br />
materialer. Under byggeprocessen er det nødvendig med en forskallingsplads, en<br />
jernplads og et rålager, da tildannelse af forskalling og armering skal ske på<br />
pladsen.<br />
6.2
6. Udførelse af byggeri<br />
6.2.1 Valg af krantyper<br />
Det vurderes, at udformningen af byggepladsen giver følgende muligheder for valg<br />
af krantyper.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tårndrejekran med tilstrækkelig lang udlægger arm til servicering af hele<br />
byggepladsen<br />
Tårndrejekran assisteret af en mobilkran<br />
Skinnekørende tårndrejekran<br />
2 tårndrejekraner<br />
Det er med den valgte udførselsmetode, hvor vægten af det tungeste<br />
præfabrikerede vægelement er 12,5 ton, ikke muligt at leje én kran, der kan<br />
servicere hele byggepladsen og samtidig have tilstrækkelig løftekapacitet i<br />
randområderne. Det skønnes, at 1 kran har kapacitet til at servicere 10<br />
betonarbejdere, og bygges der samtidig på flere blokke på byggepladsen er<br />
kapaciteten for 1 kran ikke tilstrækkelig.<br />
Tårndrejekranen kan assisteres af en mobilkran ved montage af elementer i<br />
randområderne. Det er ikke muligt at opsætte mobilkranen i byggegruben, og det<br />
vil kræve yderligere afspærring af omkringliggende veje ved placering af<br />
mobilkranen uden for byggegruben, da mobilkranen kræver et stort arbejdsområde.<br />
Det vurderes, at det ikke er økonomisk at anvende skinnekørende tårndrejekran i<br />
byggegruben, da jordbundsforholdene gør at skinnerne skal pælefunderes. Ved<br />
montage af elementer over parkeringskælderen hindres kranens mobilitet, da<br />
kælderkonstruktionen bygges op omkring krantårnet. Aktiviteter i byggegruben vil<br />
desuden besværes af kranskinnernes store arealforbrug.<br />
Ved at vælge to tårndrejekraner giver det mulighed for at servicere flere arbejdssjak,<br />
og samtidigt have krandækning af hele byggepladsen. Det vælges dermed at<br />
placere 2 tårndrejekraner med løbekat på byggepladsen. Kranpladserne er placeret<br />
således, opførelsen af byggeriet kan foregå uden hindring pga. kran eller<br />
kranfundament.<br />
I tidsplanen er opstilling af begge kraner medtaget, da kran 2 benyttes til opstilling<br />
af kran 1. I tilbudsoverslaget er kun medregnet priser på kran 1, da det udelukkende<br />
er kran 1, der servicerer Blok C.<br />
6.3 Etablering af byggegrube<br />
Første aktivitet i forbindelse med etablering af byggegruben er nedramning af<br />
spunsvægge til afstivning af byggegrubens sider. Når spunsjern er nedrammet kan<br />
nedspuling af sugespidser til grundvandsænkningsanlæg påbegyndes. Sænkningen<br />
af GVS til den ønskede kote forventes at forløbe over 10 dage, mens udgravning af<br />
byggegruben startes allerede efter 7 dage, når de øverste lag er drænede.<br />
6.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
6.4<br />
6.3.1 Byggegrubeafstivning<br />
Byggegrubeafstivningen udføres med nedrammede spunsjern af hensyn til<br />
økonomi og af pladshensyn til de projekterede bygninger, der ligger umiddelbart<br />
op ad Strandvejen og Brohusgade, jvf. kapitel 3. Før nedramning af spunsjernene<br />
skal oplysninger om kloakker og kabler i jorden i og omkring byggegruben<br />
indhentes fra Teknisk Forvaltning i <strong>Aalborg</strong> Kommune.<br />
Spunsjernene er forsynet med låseanordninger i hjørnesamlinger, således<br />
byggegruben kan betragtes som en vandtæt konstruktion. Det kan overvejes, om<br />
det er nødvendig med en 100 % vandtæt byggegrubeafstivning, da der er etableret<br />
grundvandsænkning i byggegruben. Hjørnesamlinger af spunsvæggen kan derved<br />
alternativt udføres ved at ramme spunsjernene med et overlap. Byggegruben<br />
dimensioneres efter en fuldt læsset lastbil kan parkere og aflæsse fra<br />
aflæsningsvejen på Strandvejen umiddelbart op ad byggegrubeafstivningen.<br />
Hvis rystelser og vibrationer forårsager skader og sætninger på omkringliggende<br />
bygninger kan det vælges at nedpresse spunsjernene. Det vurderes dog, at<br />
vibrationerne forårsaget af ramning ikke giver problemer, da de omkringliggende<br />
bygninger er af nyere dato og pælefunderet. Der skal dog tages specielt hensyn til<br />
Saab-bygning, på den anden side af Strandvejen, der er direkte funderet. Det<br />
vælges således at ramme spunsjernene med en vibrationshammer.<br />
6.3.2 Grundvandssænkningsanlæg<br />
Det vælges at benytte sugespidsanlæg til grundvandssænkning i byggegruben.<br />
Forudsætningerne for valg af sugespidser er beskrevet i kapitel 3.<br />
Kontrol og regulering af grundvandssænkningsanlægget er vigtig, da svigt kan<br />
medføre store skader. Der kan ske hydraulisk grundbrud i jorden, som derved<br />
mister sin styrke, og konstruktionen kan således i værste fald ødelægges. Kontrol<br />
og regulering kan ske ved hjælp af pejlerør, som etableres i og omkring<br />
byggegruben. Pejlerørene tilsluttes et automatisk alarmsystem, som starter, når<br />
vandet i pejlerørene stiger. Alarmsystemet tilsluttes en uafhængig strømforsyning,<br />
som starter ved strømsvigt. Sugespidsernes filtertab og jordlagenes hydrauliske<br />
ledningsevne verificeres vha. en række prøvepumpninger og pejling af GVS. De<br />
forudsatte jordlag og deres hydrauliske ledningsevne skal verificeres under<br />
udgravning af byggegruben. Ved store afvigelse fra det forudsatte kan der blive<br />
behov for revurdering af beregninger.<br />
Det vælges at opdele grundvandssænkningsanlægget i 2 anlæg af hensyn til pumpeog<br />
ledningskapacitet. Grundvandssænkningsanlægget kan opdeles i flere delanlæg<br />
end det projekterede, der kræves kun, at den totale pumpeydelse altid overholdes,<br />
og at de ovenfornævnte sikkerhedsforanstaltninger etableres for alle delanlæg.<br />
Grundvandsænkningen skal opretholdes indtil belastningerne fra konstruktionen er<br />
tilstrækkelig til at modvirke opdriften fra grundvandet. Alternativt kan opdriften<br />
modvirkes af trækpæle, således grundvandssænkningen kan ophæves tidligere i<br />
byggeprocessen. Støbningen af ydervægge og terrændæk i parkeringskælderen skal<br />
være færdiggjort, således konstruktionen er vandtæt, før grundvandssænkningen<br />
ophører. Da det ikke forudsættes, at det resterende byggeri færdiggøres i samme<br />
takt som blok C, er grundvandssænkning nødvendig i hele byggeperioden.
6. Udførelse af byggeri<br />
6.4 Udførelse af pæleværker<br />
Til nedramningen af betonpælene vælges en hydrohammer med mulighed for at<br />
ramme pæle i hældningen 1:3. Hydrohammeren udstyres med en støjdæmper for<br />
undgåelse af unødig støj. Ved at udstyrer hammeren med et tungt ramslag med lille<br />
faldhøjde nedsættes vibrationerne fra pæleramningen. Der anvendes 78 stk.<br />
0,35 0,35 m 2 betonpæle med en total længde på 18 m pr. stk., jvf. bilag L. Ud af<br />
disse 78 pæle vælges 8 %, svarende til 7 pæle som prøvepæle. Prøvepælene<br />
anvendes for at kontrollere at den beregnede bæreevne og længde af pælene<br />
stemmer overens med den faktiske bæreevne. Alle pæle nedrammes til kote -18.<br />
Under ramningen af pælene skal der føres rammejournal for hver enkelt pæl.<br />
Rammejournal skal udføres samtidigt med ramning, hvorefter journalen skal<br />
go<strong>dk</strong>endes. Rammejournalen skal indeholde:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Pæleplacering<br />
Pæletype<br />
Dimensioner<br />
Rambuktype<br />
Hammertype<br />
Tyngde<br />
Faldhøjde af hammer<br />
Pælehældning<br />
Terrænkote<br />
Spidskote ved endt ramning<br />
Anmærkninger<br />
Da betonpælene senere skal sammenstøbes med fundamentsbjælkerne, blotlægges<br />
ca. 0,5 m af armeringen. Alle pælene kappes med en hydraulisk presser, der knuser<br />
betonen omkring armeringsjernene. Det forventes, at kapningen af pælene kan<br />
starte 4 dage efter den første pæle er rammet og derefter forløbe parallelt med<br />
ramningen.<br />
6.5 Støbearbejde<br />
6.5.1 Forskalling til fundamentsbjælke<br />
Forskallingen til fundamentsbjælkerne udføres som en traditionel<br />
bræddeforskalling, med tværdimensionerne 0,4 0,6 m 2 , således der bliver en<br />
overhøjde på ca. 20 mm på siddeforskallingen. Før rensebetonen hærdner<br />
nedlægges en række lasker, der benyttes til fastgørelse af bræddeforskallingen. Da<br />
fundamentsbjælken udformes med mange hjørner, anvendes en traditionel<br />
bræddeforskalling der er let at tilpasse til de aktuelle mål.<br />
6.5.2 Forskalling til vægge<br />
Til forskalling af vægge i kælderkonstruktionen benyttes en letvægts systemforskalling<br />
med en vægt på 25 kg pr. m 2 , således den kan sætte op medhån<strong>dk</strong>raft.<br />
Forskallingskassetterne er opbygget af 15 cm forskallingsfinér med aluminiumsramme,<br />
og fås bredder fra 75 cm til 25 cm, som dermed er lette og tilpasse til<br />
6.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
kælderkonstruktionens mål. Forskallingen vælges ud for betontrykket i formen, der<br />
beregnes i bilag P.<br />
6.5.3 Armering<br />
Klipning og bukning af armering foregår på armeringspladsen, herefter<br />
sammenbindes armeringssektionerne i forskallingen. Ved armering af<br />
fundamentbjælker skønnes 1 % af bjælkens betontværsnit at udgøres af armering.<br />
For terrændæk skønnes armeringen at udgøre 0,5 % i både tvær- og længderetning.<br />
I vægge skønnes armeringen at udgøre 0,5 % i lodret retning og 0,25 % i vandret<br />
retning.<br />
6.5.4 Støbning<br />
Der udstøbes min. 50 mm renselag, hvorefter forskalling opstilles til udstøbning af<br />
fundamentsbjælker. Det forventes, at udstøbningen af renselaget kan påbegyndes<br />
straks efter, at kapning af pælene er overstået for en del af fundamentet. I<br />
planlægningen tages højde for hærdetiden af renselaget.<br />
Til udstøbning af beton anvendes en 750 l betonspand af standardtype. Ved<br />
udstøbning af vægge anvendes en støbetragt, placeres på toppen af formen. Før<br />
udstøbning smøres betonspanden med formolie af hensyn til rengøringen. Betonen<br />
modtages på stedet, der er således ikke medregnet kranfører, levering af beton eller<br />
bemanding af blandeanlæg i ydelsestiderne.<br />
Terrændæk og ydervægge i kælderen udføres in situ for bedste sammenhæng og<br />
tæthed af kælderkonstruktionen. Terrændækket udformes som en sandwichkonstruktion;<br />
180 mm armeret beton, 100 mm drænplade og 100 mm armeret beton,<br />
jvf. tegning 1.04. Undergulvet udstøbes ovenpå et 380 mm kapilarbrydende lag af<br />
leca med et mellemliggende plastfolie. Udstøbning af terrændæk skal forløbe<br />
således, at der kan maskinglittes samme dag. I arbejdstiderne skal der tages højde<br />
for at undergulvet på de 180 mm skal opnå en tilstrækkelig styrke til, at arbejdet<br />
med udlæggelse af drænplader og udstøbning af beton kan udføres.<br />
6.6 Elementmontage og murerarbejde<br />
Byggeprocessen optimeres ved at udføre den resterende del af råhuset som<br />
montagebyggeri. Elementerne aflæsses vha. tårnkran 1, direkte fra transportvognen<br />
fra aflæsningsvejen, jvf. tegning 2.01. Før montage afmærkes den korrekte<br />
placering af alle elementerne i forhold til montageplanen, således der ikke sker<br />
fejlophobning gennem konstruktionen. Vægelementer afstives før afhægtning<br />
hvorefter fuger armeres og udstøbes. Det sikres, at alle konstruktionsdele og fuger,<br />
der indgår i det bærende system er udstoppede og afhærdet før montagen af en ny<br />
etage påbegyndes. Vægelementerne justeres i højden ved indnivellering af møtrik<br />
på indstøbte montagebolte. Efter montagen af det første element monteres<br />
sikkerhedsrækværker langs alle fri elementkanter, og disse forlænges i takt med<br />
elementmontagen. Montagerækkefølgen af elementerne nedskrives i en<br />
montageplan, der ligger til grund for læsselisterne, som sendes til de enkelte<br />
elementproducenter. Elementerne skal læsses i omvendt rækkefølge af<br />
montageplanen. Montageplan for kælderetage og etage 1 i blok C er angivet i<br />
bilag Q.<br />
6.6
6. Udførelse af byggeri<br />
Bærende skillevægge monteres som ét element, for at opnå en tidsbesparelse ved<br />
montagen. Der opnås en yderligere tidsbesparelse ved armering og udstøbning af<br />
fuger efter montagen pga. færre lodrette fuger. Da ét skillevægselement vejer 12,5<br />
ton kræves dog større krankapacitet end ved montage af standardelementer.<br />
Facader udføres som ikke-bærende præfabrikeret betonelementer. For at kunne<br />
overføre vandrette kræfter fra vindpåvirkning forankres facaderne i de bærende<br />
vægge og dækelementerne. Egenlasten fra facaderne føres direkte ned i<br />
fundamentet. Facader og murværk på nordsiden understøttes af en konsolbjælke,<br />
der igen understøttes af skivesøjlerne i parkeringskælderen. Konsolbjælken<br />
understøtter desuden underdæk og overdæk over parkeringskælderen, jvf.<br />
tegning 1.04.<br />
Søjlerne understøtter både tagkonstruktionen og svalegangene. Montagen af<br />
søjlerne sker derfor sideløbende med montagen af svalegangene, jvf. tegning 1.04.<br />
Da svalegangene er understøttet på murværket i facaderne, kan denne aktivitet først<br />
påbegyndes efter murerarbejdet på facaderne er færdiggjort. Svalegangene boltes<br />
fast i de bærende vægge og dækelementerne for at optage vandrette kræfter.<br />
Opmuringen af facaderne startes på nordfacaden, således at denne færdiggøres først.<br />
Herefter kan stilladset på nordfacaden nedtages, og elementmontagen af svalegange<br />
og søjler kan påbegyndes sideløbende med, at de resterende facader opmures.<br />
6.7 Fastsættelse af ydelsestider<br />
Der benyttes ydelsestider til fastsættelse af tids- og ressourceforbrug for<br />
aktiviteterne i byggeprocessen. Ydelsestiderne er angivet som gennemsnitsdriftstider,<br />
der er summen af metodetid og tillægstid. Derudover tillægges driftstiden et<br />
usikkerhedstillæg. [Arbejdstider, s. 2]<br />
<br />
<br />
<br />
Metodetiden er tiden, det tager at udføre arbejdet uden afbrydelser.<br />
Tillægstiden er ofte 25-30 % af driftstiden, der går til forberedelsen af<br />
arbejdet og istandsættelse af materiel. Andre afbrydelser under en<br />
time er med regnet i tillægstiden.<br />
Usikkerhedstilægget er ofte 10-25 % af driftstiden, som tager højde<br />
for dygtigheden af bemandingen, planlægningen og ledelsen.<br />
Tids- og bemandingsplanen udarbejdes på baggrund af gennemsnitsdriftstider uden<br />
usikkerhedstillægget, da det antages, at bemandingen er rutineret.<br />
6.8 Fastsættelse af tilbudspriser<br />
Der regnes tilbudsoverslagspriser efter V & S kataloger fra byggedata. V & S<br />
priserne er baseret på, at aktiviteterne er nybyggeri, som udføres på normal<br />
byggegrund, hvor der er rimelige arbejdsbetingelser. Priserne er udregnet ud fra<br />
bruttopriser fra januar 2002, dvs. at udsalgspriserne ikke er medregnet<br />
arbejdspladsindretning og moms. Der er interpoleret, hvis antallet ikke svarer til<br />
opslaget i V & S katalogerne, hvilket vil medføre lidt usikkerhed ved beregning af<br />
tilbudsoverslag. Priserne i katalogerne er baseret på priser fra Sjælland udenfor<br />
6.7
Ungdomsboliger Brohuset<br />
hovedstadsområdet. Da bygningen opføres i <strong>Aalborg</strong> centrum, benyttes priserne i<br />
katalogerne uden reduktion [V & S anlæg].<br />
Materialepriser<br />
Bruttotilbudsenhedspriserne på materialer er bestemt ud fra nettoprisen plus 10 %<br />
til byggepladsspild og 10 % til administration og fortjeneste [V & S anlæg].<br />
Arbejdsløn<br />
Bruttolønnen til arbejderne er bestemt ud fra fremskrivning af gennemsnitsløn fra<br />
år 2000 plus 40 % til sociale ydelser og 10 % til administration. Prisen er endvidere<br />
inkluderet det pågældende fags procentvise tillæg, jvf. tabel 6.1, der er til dækning<br />
af telefon, kontorforhold, formand, ingeniør, beklædning, drift af arbejdsplads og<br />
værktøj. [V & S anlæg]<br />
Fag Procent<br />
[%]<br />
Blikkenslager 60<br />
Elektriker 60<br />
Rørlægger 60<br />
Smedearbejde 60<br />
Rengøring 10<br />
Øvrige fag 30<br />
Tabel 6.1 Procentvise tillæg til<br />
arbejdsløn.<br />
Materielleje<br />
Tibudsenhedspriserne på leje af materiel er inkl. drift, førere og administration<br />
[V & S anlæg].<br />
6.8.1 Vurdering af V & S priser<br />
Der tages udgangspunkt i priser fra V & S byggedata, til beregning af<br />
tilbudsoverslag. Priserne fra V & S er gennemsnitspriser og tager dermed ikke<br />
højde for udførelsesmetode og planlægning. Skal der udarbejdes en mere korrekt<br />
tilbudsenhedspris, er det nødvendigt at kende de eksakte forudsætninger for<br />
byggeriet. Priser på materiel, materialer og timeløn kan forhandles, da priserne<br />
variere efter udbud og efterspørgsel. Priser på evt. underentrepriser er ligeledes<br />
priser, som forhandles med den enkelte underentreprenør, og kan derfor variere<br />
også efter udbud og efterspørgsel. V & S priser er blevet brugt, således at priserne<br />
er udregnet pr. aktivitet og ikke samlet for alle materialer til byggeriet, hvilket bør<br />
revideres, da det ville resultere i lavere enhedspris.<br />
6.9 Fastsættelse af arbejdstider<br />
Én gennemsnitsarbejdsdag fastsættes til 7,4 timer og en arbejdsuge til fem<br />
arbejdsdage. Det tilstræbes, at der ikke planlægges aktiviteter i weekenderne.<br />
Bemandingen på byggepladsen må ikke overstige skurekapaciteten, og den<br />
maksimale bemanding pr. aktivitet sættes til 7 mand.<br />
6.8
Kapitel 7<br />
Tids- og ressourceforbrug<br />
Dokumentation for tegning 2.01, 2.02, 2.03 og 2.04. Tids- og ressourceforbrug i<br />
forbindelse med etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus<br />
opstilles.<br />
Tids- og ressourceforbrug vedr. etablering af byggegrube og byggeplads er<br />
gældende for hele byggeriet, mens aktiviteterne vedr. opførelse af råhus omhandler<br />
den projekterede bygning blok C, jvf. tegning 1.01.<br />
7.1 Etablering af byggeplads<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag M, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider er opstillet.<br />
7.1.1 Aktiviteter vedr. byggepladsindretning<br />
Etablering af byggeplads indbefatter følgende aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Etablering af tilkørselsvej<br />
Etablering af skurby<br />
Opstilling af affaldscontainer<br />
Indhegning af byggepladsen<br />
Etablering af lager- og arbejdsplads<br />
Opstilling af kraner<br />
Byggepladsens indretning er skitseret på figur 7.1.<br />
7.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Limfjorden<br />
Vestre Havnepromonade<br />
- kommunevej nr. 9252<br />
Brohusgade<br />
Parkeringsrampe<br />
R5<br />
Brohusgade - kommunevej nr. 0829<br />
0 10 20 m<br />
Eksisterende bygning<br />
Låge<br />
Rålager<br />
C3 C2<br />
Låge<br />
C4<br />
Lager- og<br />
arbejdsplads<br />
Ne<strong>dk</strong>ørselsrampe<br />
Kran<br />
2<br />
Låge, u<strong>dk</strong>ørsel<br />
Forskallingsplads<br />
Pumpestation<br />
Pumpestation<br />
35<br />
43,5<br />
Aflæsningsvej<br />
Eksisterende bygning<br />
Kran<br />
1<br />
Strandvejen - kommunevej nr. 7963<br />
S1<br />
S2<br />
S5<br />
S6<br />
R1 R2<br />
P-plads<br />
Parkeringsrampe<br />
R4<br />
R3<br />
Aflæsningsvej<br />
S3<br />
S4<br />
C1<br />
Låge<br />
Låge,<br />
in<strong>dk</strong>ørsel<br />
Figur 7.1 Indretning af byggepladsen.<br />
Der placeres 2 tårndrejekraner med løbekat. Kranernes placering og<br />
svingningsradier for udliggerarmene er angivet på figur 7.1.<br />
Kran 1 er af typen K-320 fra Krøll Cranes A/S:<br />
Udliggerarm på 34 m<br />
Maks. kroghøjde på 33 m<br />
Total højde på 46 m<br />
Hejsewire med 4 parts wire<br />
27,5 m maks. afstand på løbekatten, når vægten er 12,5 ton<br />
Fundamentsareal på 7×7 m 2<br />
Kran 2 er af typen K-550 fra Krøll Cranes A/S:<br />
Udliggerarm på 45 m<br />
Maks. kroghøjde på 50 m<br />
Total højde på 63 m<br />
Hejsewire med 4 parts wire<br />
Maks. vægt 12,9 ton i afstanden 45 m<br />
Fundamentsareal på 7×7 m 2<br />
7.2
7. Tids- og ressourceforbrug<br />
7.1.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug<br />
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug bestemmes. Den nødvendige strøm og<br />
belysning er ikke medregnet i etablering af byggepladsen. Det forudsættes, at de<br />
nødvendige eltilslutninger er etableret på forhånd. Driften af byggepladsen er ikke<br />
medregnet i det samlede tids- og ressourceforbrug.<br />
Aktivitet Bemanding Mængde<br />
Tidsforbrug<br />
opsætning/<br />
nedtagning<br />
[dag]<br />
Tilkørselsvej 2 Stålplader 125 m 2 0,5/0,5<br />
Skurby 3<br />
3 kontorvogne<br />
1 sanitets- og toiletvogn<br />
2 mandskabsvogne<br />
5 redskabscontainere<br />
1,0/1,0<br />
1<br />
Hegn 5<br />
Jernplads 2<br />
Affaldscontainere<br />
Forskallingsplads<br />
Kraner 4<br />
1 beton- og murbrokker<br />
1 jern<br />
½ alm. affald<br />
½ brandbart<br />
1 ved klippebord<br />
0,5/0,5<br />
78 stk. ståltrådshegn af<br />
1,8×3,5 m 2 6,6/2,2<br />
168 m 2 til rålager,<br />
arbejdsplads,<br />
1,1/1,1<br />
samt klippe- og<br />
bukkebord<br />
2 18 m 2 forskallingsplads 1,1/1,1<br />
Krøll Cranes A/S type:<br />
K-320, K-550<br />
Tabel 7.1 Tids- og ressourceforbrug ved etablering af byggeplads.<br />
7,5/7,5<br />
7.2 Etablering af byggegrube<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag N, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider er opstillet.<br />
7.2.1 Aktiviteter vedr. etablering af byggegrube<br />
Etablering af byggegruben indbefatter følgende aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Nedramning af spunsjern<br />
Etablering af grundvandssænkningsanlæg<br />
Gravearbejde<br />
Transport af jord<br />
Sænkning af grundvandsspejl<br />
7.3
Ungdomsboliger Brohuset<br />
7.2.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug<br />
Terrænet i byggegruben er forholdsvis fladt med en gennemsnitlig kote på +1,6.<br />
Bun<strong>dk</strong>oten i byggegruben er kote -0,9, og byggegruben afstives med spunsjern med<br />
højden 7,0 meter. Jordmængden på 9175m<br />
3 F,<br />
der fjernes fra byggegruben, er<br />
hovedsagligt indpumpet fyldsand fra havbunden. Den bortgravede jord<br />
transporteres med dumpers, og deponeres i Østhavnen i <strong>Aalborg</strong>. Afstanden fra<br />
byggepladsen til deponeringsstedet er 10,7 km.<br />
GVS sænkes til ønskede niveau i kote -1,1 i løbet af 7 dage. Der regnes yderligere<br />
med 7 dage, hvor der foretages pejlinger af grundvandsspejlet.<br />
T 14dage<br />
10 arbejdsdage<br />
(7.1)<br />
GVS anlæg<br />
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug:<br />
Aktivitet Bemanding Mængde<br />
Spunsjern 3<br />
Transport af jord 9<br />
2<br />
267 stk. spunsjern af<br />
typen PU6 nedrammes<br />
med 1 vibrationshammer<br />
87 stk. sugespidser<br />
2 stk. pumperstationer<br />
1 gravemaskine af typen<br />
RH8 PMS-LC<br />
8 dumpers af typen<br />
Dumper D 250 E<br />
Tabel 7.2 Tids- og ressourceforbrug til etablering af byggegrube.<br />
Tidsforbrug<br />
etablering/<br />
nedtagning<br />
[dag]<br />
6,3/8,0<br />
1,1/0,5<br />
Grundvandssænkningsanlæg<br />
9,6/-<br />
7.3 Udførelse af pælefundament<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag O, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider er opstillet.<br />
7.3.1 Aktiviteter vedr. udførelse af pælefundament<br />
Udførelse af pælefundamentet omfatter følgende aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Anstilling af rambuk<br />
Ramning af pæle<br />
Kapning af pæle<br />
Udstøbning af rensebeton<br />
Forskalling til fundamentsbjælke<br />
Armering af fundamentsbjælke<br />
Støbning af fundamentsbjælke<br />
7.4
7. Tids- og ressourceforbrug<br />
7.3.2 Tids- og ressourceforbrug<br />
Der anvendes 78 stk. 0,350,35 m 2 betonpæle til pæleværket, jvf. figur 7.2.<br />
Betonpælene har en total længde på 18 m, jvf. bilag L. Støbetiden for<br />
fundamentsbjælker er beregnet ekskl. krantid og leverance af beton. Tiden er inkl.<br />
klargøring, vibrering af beton og rengøring af materiel.<br />
28.J 29.J<br />
30.J<br />
28.I<br />
28.G<br />
29.H 30.H<br />
31.J 32.J<br />
33.J<br />
31.H 32.H<br />
33.H<br />
34.J<br />
34.I<br />
34.G<br />
H<br />
G<br />
28.F1<br />
28.F2 28.F3<br />
28.E1 28.E2 28.E3<br />
28.C1 28.C2 28.C3<br />
29.F 30.F<br />
29.E1 29.E2 29.E3<br />
29.D<br />
30.E<br />
30.C<br />
31.F 32.F<br />
33.F<br />
31.E1 31.E2 31.E3 32.E<br />
31.D<br />
32.C<br />
33.E1 33.E2<br />
33.D<br />
34.F1<br />
33.E3<br />
34.F2<br />
34.F3<br />
34.E134.E2 34.E3<br />
34.C1 34.C2 34.C3<br />
29.C1 29.C2 29.C3<br />
28.B 29.B 30.B<br />
31.C1<br />
31.C2 31.C2 33.C1 33.C2<br />
31.B 32.B<br />
33.B<br />
33.C3<br />
34.B<br />
28.A 29.A 30.A 31.A 32.A<br />
33.A 34.A<br />
F<br />
28 29 30 31 32 33 34<br />
Figur 7.2 Pæleplan med angivelse af fundamentsbjælker, pæle og pæleretning.<br />
z<br />
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug for udførelse af pælefundament:<br />
Aktivitet Bemanding Mængde<br />
Tidsforbrug<br />
opsætning/<br />
nedtagning<br />
[dag]<br />
Anstilling af rambuk 2 1 stk. hydrohammer 0,6<br />
Ramning 2 1 stk. hydrohammer 7,4<br />
Kapning 1<br />
1 stk. hydraulisk<br />
presser<br />
3,6<br />
Udstøbning af<br />
50 mm. rensebeton<br />
2 8,2 m 3 rensebeton 0,3<br />
Forskalling til<br />
6<br />
134,8 m 2<br />
0,9/0,6<br />
fundamentsbjælkerne<br />
Armering af<br />
fundamentsbjælker<br />
Udstøbning af<br />
fundamentsbjælkerne<br />
4<br />
4<br />
bræddeforskalling<br />
3110 kg<br />
armeringsjern<br />
37,4 m 3 beton<br />
1 kran med en 750 l<br />
spand<br />
Tabel 7.3 Tids- og ressourceforbrug ved udførelse af pælefundament.<br />
7.4 Udførelse af kælderkonstruktionen<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag P, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider ligeledes er opstillet.<br />
4,2<br />
0,8<br />
7.5
Ungdomsboliger Brohuset<br />
7.4.1 Aktiviteter vedr. udførelse af kælderkonstruktionen<br />
Udførelse af kælderkonstruktionen indbefatter følgende aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Udlægning af drænmateriale<br />
Armering af terrændæk<br />
Støbning af terrændæk<br />
Forskalling til in situ-støbte vægge<br />
Armering af vægge<br />
Støbning af vægge<br />
Nedtagning af forskalling<br />
Nummerering af vægge i kælderplan er angivet på figur 7.3.<br />
C.0.28.S C.0.29.S C.0.30.S C.0.31.S C.0.32.S C.0.33.S<br />
C.0.34.S<br />
C.0.28<br />
C.0.28-29<br />
C.0.29-30<br />
C.0.30<br />
C.0.30-31 C.0.31-32 C.0.32-33 C.0.33-34<br />
C.0.32<br />
C.0.34<br />
C.0.29<br />
C.0.31<br />
C.0.33<br />
C.0.28-34<br />
Figur 7.3 Nummerering af vægge i kælderplan.<br />
Præfabrikerede vægge:<br />
<br />
C.0.29, C.0.30, C.0.31, C.0.32, C.0.33<br />
In situ-støbte vægge:<br />
<br />
<br />
1. etape<br />
o C.0.28.S, C.0.28, C.0.28-34, C.0.34, C.0.34.S<br />
2. etape<br />
o C.0.28-29, C.0.29-30 C.0.30-31 C.0.31-32 C.0.32-33<br />
o C.0.29.S, C.0.30.S, C.0.31.S, C.0.32.S, C.0.33.S<br />
7.4.2 Tids- og ressourceforbrug<br />
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug for udførelse af kælderkonstruktionen<br />
bestemmes, jvf. tabel 7.4. Tidsforbrug for opstilling af forskalling indeholder<br />
smøring og rensning. Tidsforbruget for støbning indeholder klargøring, vibrering af<br />
7.6
7. Tids- og ressourceforbrug<br />
beton og rensning af materiel. For væg C.0.28 er det nødvendigt med en udsparing<br />
til døråbningen, jvf. figur 7.3. De beregnede tider er for fremstilling, placering og<br />
fastgørelse af udsparingskasse.<br />
Aktivitet<br />
Udlægning af<br />
drænmateriale 2<br />
Udlægning af<br />
plastfolie<br />
Armering<br />
terrændæk<br />
Fremstilling af<br />
udsparingskasse<br />
Anbringelse af<br />
udsparingskasse<br />
Forskalling af<br />
vægge 1.etape<br />
Armering af<br />
vægge<br />
Udstøbning af<br />
vægge<br />
1. etape<br />
Forskalling af<br />
vægge<br />
2. etape<br />
Armering af<br />
vægge<br />
Udstøbning af<br />
vægge<br />
2. etape<br />
Bemanding Mængde<br />
380 mm kapilarbrydende lag<br />
bestående af 10-20 mm lecanødder.<br />
I alt 77,0 m 3 .<br />
Tidsforbrug<br />
opsætning/<br />
nedtagning<br />
[dag]<br />
2 258,6 m 2 plastfolie 0,1/-<br />
6<br />
Samlet tid for armering af<br />
undergulv og betongulv,<br />
6272 kg<br />
3 180 mm armeret beton 0,7/-<br />
1 100 mm drænplade 0,2/-<br />
2 100 mm armeret beton 0,6/-<br />
2 2 stk. glittemaskiner 1,0/-<br />
1<br />
1<br />
1,01 2,10 m 2 træ<br />
udsparingskasse,<br />
omkreds 6,22 m<br />
1,01 2,10 m 2 træ<br />
udsparingskasse<br />
0,8/-<br />
2,0/-<br />
Støbning af<br />
undergulv<br />
Udlægning af<br />
drænplade<br />
Støbning af<br />
betongulv<br />
Maskinglitning<br />
0,1/-<br />
0,1/-<br />
7 257,2 m 2 systemforskalling 3,1/2,1<br />
6 3181 kg armeringsjern 1,2/-<br />
3 51,0 m 3 beton 1,0/-<br />
7 124,4 m 2 systemforskalling 1,5/1,0<br />
6 574 kg armeringsjern 0,4/-<br />
3 9,2 m 3 beton 0,2/-<br />
Tabel 7.4 Tids- og ressourceforbrug ved udførelse af kælderkonstruktion.<br />
Støbningen af gulvet forløber over 2 arbejdsdage, da maskinglitningen af<br />
betongulvet skal foretages sammen dag som gulvet udstøbes.<br />
7.7
Ungdomsboliger Brohuset<br />
7.5 Udførelse af elementmontage og murerarbejde<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag Q, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider er opstillet.<br />
7.5.1 Aktiviteter vedr. elementmontage og murerarbejde<br />
Montage af præfabrikerede elementer og murerarbejde indbefatter følgende<br />
aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Montering, sammenkobling, afstivning og justering af elementer<br />
Fugning, udstøbning af fuger inkl. ilægning af armering eller stopning med<br />
mineraluld langs kanter<br />
Udbedring af indvendige skader i forbindelse med montage af facader<br />
Opstilling af stålstillads<br />
Opmuring og isolering af facader<br />
7.5.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug<br />
Montagetiden for præfabrikerede elementer udregnes som en totaltid pr. etage for<br />
alle elementtyper af hensyn til den videre planlægning. Wrights formel benyttes til<br />
justering af ydelsesdata på de største aktiviteter. Projektet er mht. råhuset afgrænset<br />
til Blok C, og derfor medregnes kun den del af dækkonstruktionen over<br />
parkeringskælderen, der befinder sig ud til kanten af skivesøjlerne, jvf. tegning<br />
1.04. I forbindelse med murerarbejdet regnes der med lodrette afbrydelser på 0,2<br />
m 2 pr. m 2 væg.<br />
7.8
7. Tids- og ressourceforbrug<br />
Aktivitet Bemanding Mængde<br />
Montage af<br />
dækelementer<br />
pr. etage<br />
Montage af<br />
vægelementer<br />
kælder<br />
Montage af<br />
vægelementer<br />
etage 1-5<br />
Montage af<br />
bjælker<br />
Montage af<br />
underdæk<br />
Montage af<br />
facader<br />
pr. etage<br />
Montage af<br />
søjler<br />
Montage af<br />
svalegange<br />
pr. etage<br />
3<br />
3<br />
3<br />
2<br />
2<br />
3<br />
2<br />
2<br />
Stillads 6<br />
Opmuring og<br />
isolering af<br />
facader<br />
6<br />
Tidsforbrug<br />
opsætning/<br />
nedtagning<br />
[dage]<br />
8 stk. 200 mm spændbetondæk,<br />
7560×1196 m 2<br />
1,0<br />
12 stk. 200 mm spændbetondæk,<br />
3760×1196 m 2<br />
2 stk. 9372×2800 m 2<br />
vægelementer<br />
3 stk. 2552/3640×2800 m 2 H-<br />
elementer<br />
4 stk. 9372×2800 m 2<br />
vægelementer<br />
3 stk. 2552/3640×2800 m 2 H-<br />
elementer<br />
1,2<br />
1,8<br />
1 bjælke<br />
0,3<br />
1 konsolbjælke<br />
6 stk. 200 mm betondæk,<br />
3760×2000 m 2 0,3<br />
6 stk. 100 mm ikke bærende<br />
facader,<br />
1,0<br />
6720×2800 m 2<br />
7 stk. 200×400 mm 2<br />
armerede betonsøjler<br />
2,8<br />
6 stk. 220 mm betondæk,<br />
7560×1770 m 2 2,8<br />
Stålstilladset skal dække en<br />
facadeflade på 646 m 2 2,9/1,5<br />
½-stens facademur på 646 m 2 .<br />
100 mm mineraluld kl. 39.<br />
13,1<br />
Tabel 7.5 Tids- og ressourceforbrug for elementmontage og murerarbejde. Montagetider for<br />
dækelmenter, vægelementer, søjler og facader er angivet pr. etage.<br />
7.9
Ungdomsboliger Brohuset<br />
7.6 Opførelse af tagkonstruktion<br />
Tids- og ressourceforbrug beregnes i bilag R, hvor grundlagene for fastsættelse af<br />
mængder og tider er opstillet.<br />
7.6.1 Aktiviteter vedr. opførelse af tagkonstruktion<br />
Opførelse af tagkonstruktionen indbefatter følgende aktiviteter:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Opsætning af spær<br />
Lægtning af spær<br />
Isolering mellem spærfødder<br />
Opsætning af krydsfinerplader<br />
Inddækning af tagkant<br />
Tagdækning med 2 lag pap inkl. trekantliste af træ<br />
Opsætning tagrende<br />
Opsætning nedløbsrør<br />
7.6.2 Angivelse af tids- og ressourceforbrug<br />
Aktiviteternes tids- og ressourceforbrug bestemmes. Tiderne er ekskl. kranfører.<br />
Aktivitet Bemanding Mængde<br />
Tidsforbrug<br />
[dag]<br />
Spær 4 28 stk. opsættes pr. 1000 mm. 1,0<br />
Lægtning 4 Lægte pr. 600 mm 1,2<br />
Isolering 2<br />
Dampspærre og 250 mm<br />
mineraluld kl. 39, 288 m 2 1,4<br />
Krydsfiner 4<br />
16 mm krydsfinersplader med<br />
fer og not, 360 m 2 2,1<br />
Tagkant 2 200 mm zinkkant, 80 m 1,4<br />
Tagdækning 4<br />
2 lag tagpap og trekantsliste af<br />
træ pr. 600 mm<br />
3,6<br />
Tagrende 4<br />
80 m zinktagrender,<br />
tværmål 175 mm<br />
1,2<br />
Nedløbsrør 4<br />
96 m zink nedløbsrør,<br />
tværmål 102 mm<br />
2,3<br />
Tabel 7.6 Tids- og ressourceforbrug ved opførelse af tagkonstruktion.<br />
7.10
Kapitel 8<br />
Tilbudsoverslag<br />
Der opstilles et samlet tilbudsoverslag for etablering af byggeplads, byggegrube og<br />
opførelse af råhus. Tilbudsoverslaget inddeles i hovedaktiviteter, for nærmere<br />
dokumentation vedr. mængder og priser for underaktiviteter henvises til bilag S.<br />
8.1 Tilbudsenhedspriser<br />
Omkostningsniveauet for byggeriet er bestemt på baggrund af tilbudsenhedspriser<br />
fra V & S Byggedata 2002. Der kan ske variationer i tilbudsenhedspriserne, hvis<br />
der senere i byggeprocessen sker ændringer af mængde eller byggeri.<br />
Tilbudsenhedspriserne er tilknyttet en vis usikkerhed, da tilbudsenhedspriserne er<br />
skønnet i forhold til deres respektive mængder.<br />
8.1.1 Totale tilbudsoverslag<br />
Det totale tilbudsoverslag for hovedaktiviteterne i forbindelse med etablering af<br />
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus opstilles, jvf. tabel 8.1. Beregninger<br />
af totalomkostningerne sker iht. kapitel 6.<br />
Hovedaktiviteter<br />
Pris<br />
[kr.]<br />
Etablering af byggeplads 394.408<br />
Etablering af byggegrube 1.107.836<br />
Udførelse af pælefundament 751.360<br />
Udførelse af kælderkonstruktion 544.249<br />
Elementmontage 1.867.093<br />
Murerarbejde 626.118<br />
Udførelse af tagkonstruktion 413.937<br />
Total 5.705.001<br />
Tabel 8.1 Totalomkostningerne for etablering af<br />
byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus.<br />
Hovedaktiviteterne angives med totale omkostninger for<br />
hovedaktiviteten.<br />
8.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Totalprisen for m 2 beboelsesareal af råhuset er ikke medregnet omkostninger vedr.<br />
etablering af byggeplads og byggegrube. Beboelsesarealet er udregnet efter 30 stk.<br />
ungdomsboliger af 35 m 2 .<br />
5.705.001<br />
394.408<br />
1.107.836 2<br />
30 35<br />
4003kr./m<br />
(8.1)<br />
8.1.2 Finansieringsdiagram<br />
Ved løbende beregning af omkostningerne, i forbindelse med opkrævning af penge,<br />
tages der udgangspunkt i tilbudsenhedspriserne.<br />
Finansieringsdiagrammet er udarbejdet iht. bilag S og angivet på figur 8.1.<br />
Værdien af byggeriet opgøres hver 14. dag, fra og med d. 3.6.2002, og forventes<br />
betalt af bygherren en måned senere. Finansieringsdiagrammet indeholder følgende<br />
poster:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Løbende værdi af byggeriet gennem byggeperioden<br />
Omkostninger svarende til 90 % af den løbende værdi af byggeriet<br />
Indbetalingen fra bygherren<br />
Entreprenørens selvfinansiering i byggeperioden<br />
Entreprenørens nødvendige likviditetsgrad<br />
I entreprenørens selvfinansiering under byggeprocessen er der ikke taget højde for<br />
gæld til underleverandører. Udestående til leverandører har positiv effekt for<br />
likviditeten.<br />
Mill. kr.<br />
6,0<br />
5,0<br />
Indbetalinger 5.705,0 t. kr.<br />
Omkostninger 5.134.5 t. kr.<br />
Værdi<br />
4,0<br />
3,0<br />
2,0<br />
1,0<br />
Likviditet 570.5 t. kr.<br />
0,0<br />
23<br />
24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34<br />
35<br />
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
Uge<br />
-1,0<br />
-2,0<br />
Maks. -1.577,6 t.kr.<br />
Figur 8.1 Finansieringsdiagram for etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse af råhus.<br />
8.2
8. Tilbudsoverslag<br />
Finansieringsdiagrammet på figur 8.1 viser værdien af byggeriet inkl. 10 %<br />
fortjeneste. Indbetalingskurven er forskudt fra omkostningskurven, da værdien af<br />
byggeriet opgøres hver 14. dag, mens udestående, først betales en måned senere.<br />
Fra fortjenesten skal fratrækkes renteomkostninger, da likviditeten er negativ, jvf.<br />
figur 8.1, og dermed skal flere udgifter kunne dækkes af entreprenøren eller af en<br />
kassekredit. Finansieringsbehovet er skitseret på den nederste kurve.<br />
Byggeriets værdi og indbetalinger fra bygherren er angivet i tabel 8.2.<br />
Termin Uge Værdi<br />
[kr.]<br />
Omkost.<br />
[kr.]<br />
Indbet.<br />
[kr.]<br />
Sum indbet.<br />
[kr.]<br />
Likv.<br />
[kr.]<br />
03.06.02 23 29.759 26.783 - - -<br />
17.06.02 25 424.811 382.330 - - -705.136<br />
01.07.02 27 783.485 705.136 29.759 29.759 -1.103.460<br />
15.07.02 29 1.259.129 1.133.216 395.052 424.811 -1.220.210<br />
29.07.02 31 1.827.801 1.645.021 358.674 783.485 -1.214.630<br />
12.08.02 33 2.220.124 1.998.112 475.645 1.259.129 -959.133<br />
26.08.02 35 2.464.736 2.218.262 568.672 1.827.801 -707.070<br />
09.09.02 37 2.816.523 2.534.871 392.323 2.220.124 -1.031.930<br />
23.09.02 39 3.613.388 3.252.049 244.612 2.464.736 -1.408.330<br />
07.10.02 41 4.303.405 3.873.065 351.788 2.816.523 -1.577.610<br />
21.10.02 43 4.882.374 4.394.137 796.864 3.613.388 -1.389.960<br />
04.11.02 45 - - 690.018 4.303.405 -831.100<br />
07.11.02 45 5.705.006 5.134.505 - - -252.131<br />
18.11.02 47 - - 578.969 4.882.374 -252.131<br />
05.12.02 49 - - 822.632 5.705.006 570.501<br />
Tabel 8.2 Byggeriets værdi og størrelse af indbetalinger ved fastsatte terminer.<br />
8.3
Kapitel 9<br />
Vurdering af anlægstekniske aktiviteter<br />
Aktiviteterne i forbindelse med etablering af byggeplads, byggegrube og opførelse<br />
af råhus samt tids- og ressourceplan vurderes.<br />
9.1 Aktiviteter for byggeriet<br />
Byggeplads<br />
Beregninger af tidsforbrug for etablering af byggepladsen omfatter hele<br />
byggeområdet. Mht. beregning af tidsforbrug og tilbud er der afgrænset fra el, lys,<br />
varme, vand og sanitet under byggeprocessen. Det er dog en nødvendighed, at disse<br />
foranstaltninger er til stede under byggeprocessen. Tilbudspriser er beregnet på<br />
baggrund af alt materiel, spunsjern og lignende returneres, når råhuset er færdigt.<br />
Nedtagning af hegn, containere, kran og grundvandssænkningsanlæg er medtaget i<br />
tilbudsoverslaget. Udgiften bør deles ud over hele byggeperioden, da nedtagning af<br />
disse ikke direkte er forbundet med etablering af råhuset.<br />
I forbindelse med opførelse af råhuset anvendes udelukkende kran 1. I de<br />
aktiviteter, hvor prisen på kran ikke er medregnet, betales der kun for driften i den<br />
tid, det er vurderet kranen anvendes.<br />
Byggegrube<br />
Der er, i beregning af tidsforbruget til jordflytning, foretaget en række antagelser.<br />
Der er regnet med gennemsnitshastigheder på transport af jord, jvf. bilag N.<br />
Detaljeringsgraden på udregningen kan udbedres, således der tages højde for<br />
acceleration, deceleration m.v. Det er dog vurderet, at det vil være vanskeligt, at<br />
fastsætte dette, da strækningen er relativ lang. Læssetiden af dumpers er relativ<br />
lang pga. gravemaskinens læssekapacitet, men dette opvejes af den lange kørselstid<br />
for dumpers.<br />
9.1
Ungdomsboliger Brohuset<br />
Det er ikke undersøgt, om det er mere rentabelt at fastsætte gravetiden efter, at<br />
dumpers ikke har ventetid ved pålæsning end at fastsætte gravetiden efter<br />
gravemaskinen. Det er ikke vurderet, om en dumper kan udføre vending og<br />
indpasning på byggepladsen, hvis der holder flere dumpers i kø samtidigt.<br />
Pælefundering<br />
Pælefunderingen er udelukkende udført for blok C. Der skal bruges kran til<br />
udstøbning af fundamentsbjælker, hvorfor tilbudsprisen for anvendelse af kran er<br />
medtaget i tilbudet for byggepladsen.<br />
Kælderkonstruktion<br />
Det er vurderet, at der skal bruges kran til opstilling af forskalling, samt armering<br />
og udstøbning af vægge og terrændæk. Tilbudsprisen for anvendelse af kran er<br />
medtaget i tilbudet for byggepladsen.<br />
Elementmontage<br />
Tidsforbrug ved elementmontage er forudsat, at elementer er læsset rigtigt fra<br />
fabrikken, og at elementer er på byggepladsen, når montage skal finde sted. Det<br />
forventes, at elementerne bliver på lastbilen indtil de monteres, således der ikke<br />
anvendes mellemlager.<br />
Tagkonstruktion<br />
Der er i beregningerne vedr. etablering af tagkonstruktionen ses bort fra<br />
ventilationshætte samt ventilationsanlæg. Tilbudsprisen for anvendelse af kran i<br />
forbindelse med tagkonstruktionen er medtaget i tilbudet for byggepladsen.<br />
9.2 Tids- og ressourceplan<br />
Der er udarbejdet en tidsplan, som omfatter et stavdiagram, jvf. tegning 2.02 og et<br />
procesdiagram, jvf. tegning 2.03. Under udarbejdelsen af tidsplanen er der<br />
foretaget følgende antagelser:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Da der kun er projekteret pælefundament til blok C, har det ikke været<br />
muligt at tage hensyn til den overordnede fremgangsmåde af<br />
pæleramningen. Pælefundering af kranfundamentet indgår således ikke i<br />
tidsplanen.<br />
Støbearbejdet opdeles i flere etaper, hvis støbetiden overskrider en dag.<br />
Hærdetiden inden afforskalling af vægge og fundamentsbjælker er<br />
skønsmæssigt sat til 2 dage, således at det undgås at afforskalling skal ske i<br />
weekenden.<br />
Byggeriet forløber i sommerperioden, og der tillægges derfor ikke<br />
yderligere tid, pga. vejrlig eller vanskeligheder ved udstøbninger.<br />
Ved opførelse af svalegang sker montage af elementer og søjler sideløbende.<br />
9.2
9. Vurdering af anlægstekniske aktiviteter<br />
Yderligere er der udarbejdet en ressourceplan over anvendelse af materiel og<br />
bemanding gennem byggeprocessen, jvf. tegning 2.02 og 2.04. For bemandings- og<br />
materielplanen er der foretaget følgende antagelser:<br />
Ved planlægning af bemanding forudsættes at byggeriet af Blok C indgår i<br />
sammenhæng med det resterende byggeri. Arbejdere der i perioder ikke<br />
beskæftiges på Blok C vil således kunne indgå i arbejder på de andre blokke.<br />
Bemandingen på hele projektet vil således kunne holdes på et konstant<br />
niveau.<br />
Til de aktiviteter for blok C, hvor der kræves kran, forudsættes at kran 1<br />
kan anvendes.<br />
Det anvendte materiel forventes at indgå i en sammenhæng med det<br />
resterende byggeri. Der forventes derved, at materielplanen udjævnes.<br />
Der anvendes forskellige faggrupper til aktiviteter, derfor er der peak’s på<br />
ressourcediagram, jvf. tegning 2.04, når flere aktiviteter forløber samtidigt.<br />
En større udjævning af bemandingen opnås ved at samme faggruppe<br />
udfører flere forskellige aktiviteter.<br />
Der er udarbejdet ressourceplan, jvf. tegning 2.04. Bemandingsplanen er søgt holdt<br />
på et konstant bemandingsniveau, men da det er en forudsætning, at bemandingen<br />
kan benyttes af den del af byggeriet, som ikke er projekteret, accepteres det, at<br />
bemandingsplanen varierer.<br />
9.3
Litteraturliste<br />
[Anlægsteknik]<br />
[Arbejdstider]<br />
[Betonkon]<br />
[Beton-Bogen]<br />
”Anlægsteknik”<br />
1. udgave, 1. oplag, 2001<br />
Anlægsteknikforeningen i Danmark<br />
Polyteknisk Forlag<br />
ISBN 87-502-0795-4<br />
”U<strong>dk</strong>ast til appendix i lærebog”<br />
U<strong>dk</strong>ast til appendix, for bogen [Anlægsteknik]<br />
Anlægsteknikforeningen<br />
”Betonkon”<br />
3. udgave, 2001<br />
Gert Heshe m. fl.<br />
Instituttet for Bygningsteknik, <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
ISSN 1395-8232 U0101<br />
”Beton-Bogen”<br />
2.udgave, 1985<br />
<strong>Aalborg</strong> Portland<br />
ISBN 87-980916-0-8<br />
[Beton 1] Beton 1 del 2<br />
Tværsnitsundersøgelse i brugs- og brudstadet<br />
M P Nielsen, 1974<br />
[BR95]<br />
”Bygningsreglement”<br />
1. april 1995<br />
Bygge- og boligstyrelsen, Boligministeriet
Ungdomsboliger Brohuset<br />
[Danmarks geologi] ”Træk af Danmarks geologi”<br />
1. udgave, 2. oplag<br />
Gunnar Larsen<br />
Dansk Geoteknisk forening<br />
ISBN 87-983058-2-4<br />
[DS 409]<br />
[DS 410]<br />
[DS 412]<br />
[DS 415]<br />
[DS 415 - 1984]<br />
[Fundering 1]<br />
”Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner”<br />
1. udgave, 1. oplag<br />
Dansk Standard 1998<br />
”Norm for last på konstruktioner”<br />
4. udgave, 1. oplag<br />
Dansk Standard 1998<br />
”Norm for stålkonstruktioner”<br />
3. udgave, 1.oplag<br />
Dansk Standard 1998<br />
”Norm for fundering”<br />
4. udgave, 1. oplag<br />
Dansk Standard 1998<br />
”Dansk Ingeniørforenings Norm for fundering”<br />
3. udgave, 6. oplag<br />
Dansk Standard 1984<br />
”Lærebog i Fundering”<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>scenter, 1984<br />
[Fundering – Kap. 7] ”Kompendium i Fundering”<br />
Kapitel 7- Grundvandsproblemer<br />
Moust Jacobsen<br />
Instituttet for Vand, Jord og Miljøteknik<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
[Geoteknik 1] ”Lærebog i geoteknik 1”<br />
5. udgave, 6. oplag 2000<br />
P. Harremoës, H. Moust Jacobsen, N. Krebs Ovesen<br />
Polyteknisk forlag<br />
ISBN 87-502-0577-3<br />
[Geoteknik 2] ”Lærebog i geoteknik 2”<br />
4. udgave, 6. oplag 1999<br />
P. Harremoës, H. Moust Jacobsen, N. Krebs Ovesen<br />
Polyteknisk forlag<br />
ISBN 87-502-0768-7
[HAKI]<br />
[Ingeniøren]<br />
HAKI A/S<br />
d. 24. maj 2002<br />
http://www.haki.<strong>dk</strong>/forskalling _haand.html<br />
”Teknikkens Nyhedsmagasin Ingeniøren”<br />
26. april 2002<br />
[Montagebyggeri 2] ”Montagebyggeri 2”<br />
Foreløbig udgave, januar 2002<br />
Instituttet for Bygningsteknik<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
[Spændbeton]<br />
[Teknisk Ståbi]<br />
”Noter vedr. spændbeton”<br />
Revideret udgave, januar 2001<br />
ISSN 1395-8232 U0102<br />
”Teknisk Ståbi”<br />
18. udgave, 2. udgave 1999<br />
Teknisk Forlag A/S<br />
ISBN 87-571-2134-6<br />
[Uddrag Anlægstek] ”Anlægsteknik, teori og praksis”<br />
Uddrag af 3.udgave<br />
Roy Jørgensen<br />
Polyteknisk Forlag<br />
[V & S anlæg] ”V & S Prisbog Anlæg”<br />
V & S Byggedata 2002<br />
ISSN 1601-7277<br />
[V & S husbygning] ”V & S Prisbog Husbygning”<br />
V & S Byggedata 2002<br />
ISSN 1601-7293