Rapport over kursusevalueringer perioden 2008 - 2011. Lær at leve ...

patientuddannelse.info

Rapport over kursusevalueringer perioden 2008 - 2011. Lær at leve ...

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011

Lær at leve med

kronisk sygdom


Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer

i perioden 2008-2011


Indhold

1. Lær at leve med kronisk sygdom ............................................................................................................... 4

1.1. Læsevejledning .................................................................................................................................. 4

1.2. Datagrundlag ..................................................................................................................................... 5

2. Baggrundsfaktorer ...................................................................................................................................... 7

2.1. Køn .................................................................................................................................................... 7

2.2. Alder .................................................................................................................................................. 8

2.3. Civilstatus ........................................................................................................................................ 11

2.4. Etnisk baggrund ............................................................................................................................... 12

2.5. Uddannelsesbaggrund ...................................................................................................................... 14

2.6. Beskæftigelse ................................................................................................................................... 16

2.7. Årsag til kursusdeltagelse ................................................................................................................ 18

2.8. Sygdomsbaggrund ........................................................................................................................... 20

2.9. Sygdomsvarighed ............................................................................................................................ 22

2.10. Delkonklusion .................................................................................................................................. 24

3. Tilfredshed ............................................................................................................................................. 26

3.1. Samlet tilfredshed ............................................................................................................................ 27

3.2. Samlet tilfredshed sammenholdt med baggrundsfaktorer ............................................................... 27

3.3. Tilfredshedsudsagn sammenholdt med køn, alder, kronisk sygdom og sygdomsvarighed ............. 41

3.4. Delkonklusion .................................................................................................................................. 54

4. Udbytte ................................................................................................................................................... 55

4.1. Udsagnet Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig fordelt over tid og sammenholdt med

baggrundsfaktorer ............................................................................................................................ 55

4.2. Udbytte af problemløsning sammenholdt med baggrundsfaktorer.................................................. 61

4.3. Selvvurderet udbytte i forhold til at håndtere problemer i forbindelse med sygdom sammenholdt

med baggrundsfaktorer .................................................................................................................... 66

5. Årsag til fravær ...................................................................................................................................... 72

5.1. Fravær i forbindelse med kursusforløbet ......................................................................................... 72

5.2. Antal fraværsgange .......................................................................................................................... 73

5.3. Årsager til fravær ............................................................................................................................. 74

5.4. Årsager til frafald ............................................................................................................................ 75

5.5. Tidspunkt for frafald ........................................................................................................................ 76

5.6. Delkonklusion .................................................................................................................................. 77

Side 2 af 114


6. Organisering .............................................................................................................................................. 78

6.1. Forventninger til kurset ................................................................................................................... 78

6.2. Efterspurgt information ................................................................................................................... 79

6.2. Transport til kursusstedet................................................................................................................. 80

6.3. Kilde til kendskab til kurset ............................................................................................................. 81

6.4. Delkonklusion .................................................................................................................................. 82

7. Afrunding ............................................................................................................................................... 83

7.1. Konklusion ...................................................................................................................................... 83

7.2. Indsatsområder ................................................................................................................................ 85

Referenceliste ................................................................................................................................................. 89

8. Bilag ........................................................................................................................................................ 90

8.1. Bilag 1: Spørgeskema for gennemførte ........................................................................................... 91

8.2. Bilag 2: Spørgeskema for frafaldne ............................................................................................... 100

8.3. Bilag 3: Civilstatus – samlet tilfredshed med kurset ..................................................................... 106

8.4. Bilag 4: Uddannelse – samlet tilfredshed med kurset ................................................................... 107

8.5. Bilag 5: Beskæftigelse – samlet tilfredshed med kurset ................................................................ 109

8.6. Bilag 6: Civilstatus – ”Instruktørerne var dygtige og velforberedte” ............................................ 111

8.7. Bilag 7: Uddannelse – ”Svære emner og diskussioner blev håndteret godt af instruktørerne” ..... 112

8.8. Bilag 8: Sygdom – ”Det var en fordel, at instruktørerne selv lever med en kronisk sygdom” ...... 113

Side 3 af 114


1. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011.

Denne rapport har til formål at afdække udviklingen i kursusevalueringerne fra kursister, der har

deltaget på kurset Lær at leve med kronisk sygdom mellem 2008 og 2011. Dette sker ved at

sammenligne nationale opgørelser over kursisternes spørgeskemabesvarelser fra henholdsvis 2008,

2009, 2010 og 2011. Sammenligningerne foretages både for kursister, der har gennemført et kursus,

og kursister, der er faldet fra. 1

Sammenligningen har til formål at belyse, om kursisternes tilfredshed med kurset og organiseringen

heraf har ændret sig i løbet af de seneste fire år, og om der er sket ændringer i forhold til, hvilke

kursister der rekrutteres, og hvilke rekrutteringskanaler der anvendes. Rapporten skal yderligere

bidrage til at afklare aktuelle indsatsområder i forhold til rekruttering og kvalitetssikring af kurset.

Rapporten fungerer som et bidrag til de nationale opgørelser, der årligt er blevet udarbejdet på

baggrund af kursisternes kursusevalueringer (www.patientuddannelse.info). Derudover har

Komiteen for Sundhedsoplysning indhentet Dansk Sundhedsinstitut (DSI) til at foretage en

effektevaluering af kurset. Evalueringsrapporten blev publiceret i 2011.

1.1. Læsevejledning

Rapporten er struktureret på følgende måde: I kapitel 1 introduceres rapportens formål og

datagrundlag. Kapitel 2 er baseret på deskriptive data, hvor der redegøres for kursisternes baggrund,

herunder køn, alder, sygdom m.m. I kapitel 3 foretages krydstabuleringer med henblik på at

undersøge eventuelle sammenhængstendenser mellem baggrundsdata og tilfredshed med kurset. I

kapitel 4 krydstabuleres udsagn vedrørende kursisternes udbytte af kurset med kursisternes

baggrundsfaktorer. I kapitel 5 undersøges årsager til fravær og frafald, og i kapitel 6 sammenlignes

1 Definition af frafald i 2008-2010: Kursister, der ikke har deltaget i kurset efter 3. modul. Definition af frafald i 2011:

kursister, der har deltaget på maksimum 2 moduler.

Side 4 af 114


kursets organisering, herunder rekruttering og formidling af kurset. I kapitel 7 opsummeres

resultaterne i en samlet konklusion.

1.2. Datagrundlag

Denne rapport er baseret på besvarelser fra spørgeskemaundersøgelser i perioden 2008-2011. Hvert

år indberetter hver kommune det antal kurser, der er afholdt samt det antal kursister, som har

deltaget på kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Alle kursister, der har deltaget på et kursus, får

udleveret eller tilsendt et evalueringsskema efter endt kursusforløb. Besvarelsen af spørgeskemaet

sker skriftligt, hvorefter de kommunale koordinatorer har ansvaret for, at besvarelserne indtastes i

spørgeskemasystemet Survey-Xact. Herfra har hver kommune adgang til egne data. Komiteen for

Sundhedsoplysning har adgang til samtlige data, hvilket bruges til at udarbejde de årlige opgørelser

og denne sammenligningsrapport.

Figur 1.1. som fremgår af næste side er en oversigt over, hvor mange kursister der har deltaget på

kurset, og hvor mange kursister der har evalueret kurset ved at besvare det udleverede spørgeskema

i årene 2008-2011. Oplysningerne i figuren er baseret på kommunernes årlige indberetning og

antallet af evalueringer, der er indtastet i Survey-Xact.

Side 5 af 114


Gennemførte Frafaldne Total

Antal

deltagere

Besvarelsesprocent

(antal)

Antal

deltagere

Besvarelsesprocent

(antal)

Antal

deltagere

Besvarelsesprocent

(antal)

2008 1490 74,5 % (1102) 293 45, 0 % (271) 2102 65,3 % (1373)

2009 1568 80,2 % (1258) 352 41,7 % (147) 1920 73,2 % (1405)

2010 1304 85,9 % (1120) 294 46,9 % (138) 1598 78,7 % (1258)

2011 755 96,5 % (729) 201 41,3 % (83) 956 85,0 % (812)

Total

2

5127 82,1 % (4209) 1449 44,1 % (639) 6576 73,7 % (4848)

Figur 1.1. Oversigt over datagrundlag

Kurset Lær at leve med kronisk sygdom er blevet afholdt siden 2006, men da der ikke findes årlige

opgørelser fra 2006 og 2007 3 , er denne rapport udelukkende baseret på evalueringer fra perioden

2008-2011.

2 Summen på respondenterne varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgeskemaer indeholder

såkaldte missings, hvilket vil sige, at de kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder, og derfor

vil den samlede sum på dette spørgsmål overskride hhv. 4209 for gennemførte og 639 for frafaldne.

3 Der er ikke udarbejdet en national opgørelse i 2006 og rapporten fra 2007 dækker kun perioden september-december

2007 og er derfor ikke inddraget.

Side 6 af 114


2. Baggrundsfaktorer

I spørgeskemaerne bedes kursisterne angive forskellige baggrundsoplysninger såsom køn, alder,

civilstatus, sygdom og varighed af sygdom. Disse data giver en beskrivelse af, hvem der deltager på

kurserne. I dette afsnit præsenteres fordelingen af disse data for de enkelte år. For hver

baggrundsfaktor vises frekvenserne for de gennemførte kursister først, efterfulgt af data for de

frafaldne. Disse tal vil løbende blive sammenholdt.

2.1. Køn

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2008 2009 2010 2011

Kvinde

Mand

Ubesvaret

Figur 2.1. Procentvis fordeling af køn i perioden 2008-2011, gennemførte

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2008 2009 2010 2011

Kvinde

Mand

Ubesvaret

Figur 2.2. Procentvis fordeling af køn i perioden 2008-2011, frafaldne

Side 7 af 114


Figur 2.1. og 2.2. viser, at mere end 75 % af kursisterne er kvinder på tværs af de fire år blandt både

frafaldne og gennemførte kursister. Kønsfordelingen er nogenlunde ens på tværs af de fire år, dog

med små udsving for både gennemførte og frafaldne kursister. I 2008-2011 sker der et lille fald i

andelen af kvinder, og dermed en lille stigning i andelen af mænd, der gennemfører kurserne.

2.2. Alder

Gennemførte 2008

Procentdel

(antal)

2009

Procentdel

(antal)

2010

Procentdel

(antal)

2011

Procentdel

(antal)

Under 21 år 0,1 % (1) 0,4 % (4) 0,2 % (2) 0,9 % (5)

21-25 år 0,4 % (4) 0,4 % (4) 0,7 % (6) 1,5 % (8)

26-30 år 0,5 % (5) 0,9 % (9) 2,3 % (19) 3,0 % (16)

31-35 år 1,5 % (14) 2,7 % (26) 3,5 % (29) 3,9 % (21)

36-40 år 4,1 % (37) 5,5 % (52) 7,0 % (58) 6,5 % (35)

41-45 år 6,8 % (62) 8,1 % (77) 10,2 % (85) 11,6 % (63)

46-50 år 11,1 % (101) 10,2 % (97) 9,4 % (78) 11,6 % (63)

51-55 år 13,04 % (119) 14,8 % (141) 14,3 % (119) 14,9 % (81)

56-60 år 14,5 % (132) 16,2 % (154) 11,6 % (97) 10,5 % (57)

61-65 år 13,5 % (123) 12,8 % (122) 15,1 % (126) 14,2 % (77)

66-70 år 14,9 % (136) 12,1 % (115) 11,5 % (96) 8,3 % (45)

71-75 år 9,0 % (82) 7,4 % (70) 7,1 % (59) 7,7 % (42)

76-80 år 5,4 % (49) 5,9 % (56) 4,2 % (35) 3,5 % (19)

81-85 år 2,4 % (22) 1,6 % (15) 1,7 % (14) 1,1 % (6)

Over 85 år 2,7 % (25) 1,1 % (10) 1,3 % (11) 0,7 % (4)

I alt 100 % (912) 100 % (952) 100,0 % (834) 100 % (542)

Figur 2.3. Fordeling af alder, gennemførte

Side 8 af 114


Frafaldne 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Under 21 år 5,0 % (5) 0,9 % (1) 0,0 % (0) 1,4 % (1)

21-25 år 1,0 % (1) 0,0 % (0) 4,3 % (4) 1,4 % (1)

26-30 år 0,0 % (0) 0,0 % (0) 1,1 % (1) 0,0 % (0)

31-35 år 2,0 % (2) 1,8 % (2) 2,2 % (2) 4,3 % (3)

36-40 år 7,9 % (8) 8,8 % (10) 4,3 % (4) 4,3 % (3)

41-45 år 11,9 % (12) 14,2 % (16) 9,8 % (9) 14,5 % (10)

46-50 år 11,9 % (12) 8,0 % (9) 7,6 % (7) 10,1 % (7)

51-55 år 12,9 % (13) 16,8 % (19) 21,7 % (20) 17,4 % (12)

56-60 år 10,9 % (11) 13,3 % (15) 12,0 % (11) 13,0 % (9)

61-65 år 14,9 % (15) 15,0 % (17) 13,0 % (12) 13,0 % (9)

66-70 år 9,9 % (10) 10,6 % (12) 10,9 % (10) 14,5 % (10)

71-75 år 6,9 % (7) 3,5 % (4) 7,6 % (7) 2,9 % (2)

76-80 år 2,0 % (2) 1,8 % (2) 4,3 % (4) 2,9 % (2)

81-85 år 3,0 % (3) 3,5 % (4) 0,0 % (0) 0,0 % (0)

Over 85 år 0,0 % (0) 1,8 % (2) 1,1 % (1) 0,0 % (0)

I alt 100,0 % (101) 100,0 % (113) 100,0 % (92) 100,0 % (69)

Figur 2.4. Fordeling af alder, frafaldne

Figur 2.3. og 2.4. viser, at den procentvise aldersfordeling for kursister, der har gennemført eller er

frafaldet et kursus, er nogenlunde ens på tværs af de fire år. Den største alderskategori for de

kursister, der har gennemført et kursus, varierer dog for de enkelte år. I 2008 er den største gruppe i

aldersgruppen 66-70 år og udgør 14,9 % af det samlede antal. I 2009 er den største gruppe af

kursister betydeligt yngre, da de er i alderen 56-60 år og udgør 16,2 %. I 2010 stiger alderen for den

største gruppe til 61-65 år og udgør 15,1 %. 2011 er det år, hvor den største aldersgruppe har den

laveste alder på 51-55 år, som i alt 14,9 % af kursisterne har angivet. For frafaldne er den største

alderskategori 61-65 år i 2008. De efterfølgende år frem til 2011 er den største aldersgruppe for de

frafaldne 51-55 år.

Side 9 af 114


Figur 2.5. giver yderligere et billede af, at forskellen mellem gennemførte og frafaldne var størst i

2008 og at aldersfordelingen efterhånden er mere eller mindre udlignet mellem de to kursistgrupper.

61

60

59

58

57

56

55

54

53

52

51

59,9 år

57,8 år

56 år

56,6 år

56,3 år

55,8 år

54,3 år

54,5 år

2008 2009 2010 2011

Frafaldne

Gennemførte

Figur 2.5. Gennemsnitsalder for perioden

Figur 2.5. viser, at gennemsnitsalderen for gennemførte og frafaldne kursister udligner sig fra 2009.

I 2008 var forskellen i gennemsnitsalderen mellem gennemførte og frafaldne kursister på ca. 6 år,

og i 2011 var forskellen kun på godt og vel et år.

Side 10 af 114


2.3. Civilstatus

Fordelingen af civilstatus blandt kursister, der har gennemført eller faldet fra et kursus, har ikke

ændret sig betydeligt over de fire år, og derfor viser figur 2.6 og 2.7 den samlede fordeling af

civilstatus i perioden 2008-2011.

8%

1%

11%

13%

10%

57%

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/Enkemand

Ubesvaret

Figur 2.6. Procentvis fordeling af civilstatus for perioden 2008-2011, gennemførte

3%

9%

16%

13%

48%

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/Enkemand

Ubesvaret

11%

Figur 2.7. Procentvis fordeling af civilstatus for perioden 2008-2011, frafaldne

Side 11 af 114


Figur 2.6. og 2.7. viser, at fordelingen af civilstatus nogenlunde er den samme for gennemførte og

frafaldne kursister. Det ses dog, at der er flere kursister, som er gift blandt de gennemførte (57 %),

sammenlignet med de frafaldne (48 %), mens der tilsvarende er flere enlige kursister blandt de

frafaldne (16 %) end blandt de gennemførte (13 %).

2.4. Etnisk baggrund

Fordelingen af etnicitet blandt kursister, der har gennemført og faldet fra et kursus, er stort set

uændret på tværs af de fire år, og derfor viser figur 2.8 og 2.9 den samlede fordeling af etnicitet i

perioden 2008-2011.

3% 1% Dansk

Anden etnisk baggrund

end dansk

Ubesvaret

96%

Figur 2.8. Procentvis fordeling af etnisk baggrund for perioden 2008-2011, gennemførte

Side 12 af 114


3%

4%

Dansk

Anden etnisk baggrund

end dansk

Ubesvaret

93%

Figur 2.9. Procentvis fordeling af etnisk baggrund for perioden 2008-2011, frafaldne

Figur 2.8. og 2.9. viser, at stort set alle kursister er etniske danskere, og der er meget små

procentvise forskelle mellem de gennemførte og frafaldne. Der er lidt flere etniske danske kursister

(96 %) blandt de gennemførte sammenlignet med de frafaldne (93 %).

I kategorien ’anden etnisk baggrund’ er der alle år stor spredning mellem forskellige nationaliteter,

som dækker over kursister fra Europa, USA, Asien og Sydamerika. Der er dog flest kursister fra

andre europæiske lande.

Side 13 af 114


2.5. Uddannelsesbaggrund

Gennemførte

2008

Procent

(antal)

2009

Procent

(antal)

2010

Procent

(antal)

2011

Procent

(antal)

Folkeskole/mellemskole/

realeksamen

21, 2 % (248) 22,4 % (293) 23,2 % (261) 20,9 % (152)

EFG/HG/Teknisk skole

(1-årige

4,0 % (47) 2,8 % (36) 2,9 % (33) 3,2 % (23)

ungdomsuddannelser)

HH/Studentereksamen/HF 4,4 % (52) 3,9 % (51) 4,6 % (52) 3,0 % (22)

Erhvervsuddannelse (faglært,

håndværker, HK m.m.)

19,4 % (227) 20,6 % (269) 19,6 % (221) 20,4 % (148)

Kort videregående

uddannelse (1-2 år)

Mellemlang

videregående uddannelse

(3-4 år)

Lang videregående

uddannelse

(5 år eller derover)

16,1 % (189) 15,6 % (204) 16,0 % (180) 19,4 % (141)

27,5 % (322) 28,2 % (369) 26,3 % (296) 27,4 % (199)

5,5 % (65) 4,7 % (62) 5,4 % (61) 4,0 % (29)

Ubesvaret 1,9 % (22) 1,9 % (25) 1,9 % (21) 1,7 % (12)

I alt 100,0 % (1172) 100,0 % (1309) 100,0 % (1125) 100,0 % (726)

Figur 2.10. Fordeling af uddannelsesbaggrund, gennemførte

Side 14 af 114


Frafaldne 2008

Procent

(antal)

2009

Procent

(antal)

2010

Procent

(antal)

2011

Procent

(antal)

Folkeskole/mellemskole/

realeksamen 17,1 % (21) 20,9 % (31) 20,9 % (29) 15,9 % (13)

EFG/HG/Teknisk skole

(1-årige

ungdomsuddannelser) 0,8 % (1) 2,7 % (4) 2,9 % (4) 1,2 % (1)

HH/Studentereksamen/HF 4,9 % (6) 3,4 % (5) 5,0 % (7) 4,9 % (4)

Erhvervsuddannelse (faglært,

håndværker, HK m.m.) 22,8 % (28) 18,9 % (28) 21,6 % (30) 24,4 % (20)

Kort videregående

uddannelse (1-2 år) 11,4 % (14) 15,5 % (23) 15,1 % (21) 20,7 % (17)

Mellemlang

videregående uddannelse

(3-4 år)

31,7 % (39) 27,7 % (41) 23,7 % (33) 23,2 % (19)

Lang videregående

uddannelse

4,1 % (5) 6,8 % (10) 5,0 % (7) 1,2 % (1)

(5 år eller derover)

Ubesvaret 7,3 % (9) 4,1 % (6) 5,8 % (8) 8,5 % (7)

I alt 100,0 % (123) 100,0 % (148) 100,0 % (139) 100,0 % (82)

Figur 2.11. Fordeling af uddannelsesbaggrund, frafaldne

Fordelingen af kursisternes uddannelsesbaggrund er med få procenters afvigelse ens for

gennemførte og frafaldne kursister. Alle fire år er der flest kursister, der angiver at have en

mellemlang uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen eller erhvervsuddannelse. De øvrige

kursister fordeler sig nogenlunde jævnt på de resterende uddannelsesbaggrunde, dog synes der

blandt de gennemførte og frafaldne at være en lille stigning i andelen med en kort videregående

uddannelse. Der er således ikke markante ændringer i udviklingen af uddannelsesbaggrund i

perioden 2008-2011. De største ændringer forekommer blandt de frafaldne, hvor der ses et fald i

andelen af kursister med en mellemlang og lang videregående uddannelse samt

folkeskole/mellemskole/realeksamen som uddannelsesbaggrund på tværs af årene. Andelen af

kursister, der angiver, at de har en mellemlang videregående uddannelse, er faldet fra 31,7 % til

23,2 %. Kursister med en lang videregående uddannelse er steget fra 4,1 % i 2008 til hhv. 6,8 % og

5 % i 2009 og 2010, hvorefter andelen falder til 1,2 % i 2011. Kursister, som angiver, at deres

uddannelsesbaggrund er folkeskole/mellemskole/realeksamen, stiger fra 17,1 % i 2008 til 20,9 % i

Side 15 af 114


2010, hvorefter der sker et fald til 15,9 % i 2011. Andelen af frafaldne kursister med en kort

videregående uddannelse stiger i perioden 2008-2011 fra 11,4 % til 20,7 %, mens andelen af

kursister med en erhvervsuddannelse bag sig, tilsvarende stiger fra 22,8 % til 24,4 %.

2.6. Beskæftigelse

Spørgsmålet vedrørende beskæftigelse er blevet redigeret siden 2008. I denne opgørelse er 2011

anvendt som reference år 4 . Nogle kategorier fra 2008, 2009 og 2010 er taget ud af spørgeskemaet,

og andre kategorier er lagt sammen 5 . For et mere detaljeret overblik, se bilag 1, spørgsmål 8 for

gennemførte og bilag 2, spørgsmål 8 for frafaldne.

Gennemførte 2008 2009 2010 2011

Procentdel (antal)

Procentdel Procentdel Procentdel

(antal) (antal) (antal)

Under uddannelse 0,4 % (4) 0,8 % (8) 0,5 % (5) 0,6 % (4)

I arbejde 8,2 % (86) 5,0 % (51) 6,0 % (59) 8,0 % (58)

Sygemeldt - 4,4 % (45) 4,6 % (46) 13,1 % (95)

Fleksjob 7,0 % (73) 3,1 % (32) 9,5 % (94) 8,8 % (64)

Førtidspensionist 27,5 % (288) 37,0 % (380) 27,4 % (271) 26,0 % (189)

Jobsøgende 4,6 % (48) 3,3 % (34) 3,0 % (30) 3,2 % (23)

Folkepensionist - 27,2 % (280) 29,9 % (296) 21,2 % (154)

Jobtræning - 1,8 % (19) 0,8 % (8) 1,2 % (9)

Efterløn 6 37,0 % (387) 7,0 % (72) 7,5 % (74) 5,6 % (41)

Revalidering - 1,2 % (12) 1,1 % (11) 0,8 % (6)

Kontanthjælpsmodtager - 2,0 % (20) 2,5 % (25) 3,7 % (27)

Anden beskæftigelse 14,4 % (151) 6,4 % (66) 5,6 % (55) 7,0 % (51)

Ubesvaret 1,0 % (10) 1,1 % (11) 1,6 % (16) 0,7 % (5)

I alt 100 % (1047) 100 % (1030) 100 % (990) 100 % (726)

Figur 2.12. Fordeling af kursisternes nuværende beskæftigelse, gennemførte

4 Det vil sige, at det er kategorierne fra spørgeskemaet i 2011 der er anvendt til at opgøre tallene.

5 Kategorier som ikke eksisterer det pågældende år, er markeret med en streg i figurerne.

6 I 2008 er folkepensionist og efterlønsmodtager slået sammen, og derfor er antallet af kursister i kategorien ”efterløn”

betydeligt højere dette år, sammenlignet med de tre øvrige år. Der er i 2008 tilsvarende heller ingen besvarelse på

kategorien folkepensionist.

Side 16 af 114


Frafaldne 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Under uddannelse 2,6 % (3) 0,0 % (0) 1,7 % (2) 0,0 % (0)

I arbejde 3,4 % (4) 3,9 % (5) 6,8 % (8) 6,1 % (5)

Sygemeldt - 2,3 % (3) 3,4 % (4) 8,5 % (7)

Fleksjob 3,4 % (4) 13,2 % (17) 10,2 % (12) 8,5 % (7)

Førtidspensionist 35,0 % (41) 37,2 % (48) 31,4 % (37) 35,4 % (29)

Jobsøgende 0,9 % (1) 3,9 % (5) 1,7 % (2) 2,4 % (2)

Folkepensionist - 21,7 % (28) 28,0 % (33) 22,0 % (18)

Jobtræning - 1,6 % (2) 1,7 % (2) 0,0 % (0)

Efterløn 7 32,5 % (38) 5,4 % (7) 5,1 % (6) 2,4 % (2)

Revalidering - 0,0 % (0) 0,0 % (0) 0,0 % (0)

Kontanthjælpsmodtager - 0,8 % (1) 2,5 % (3) 2,4 % (2)

Anden beskæftigelse 17,1 % (20) 7,0 % (9) 4,2 % (5) 4,9 % (4)

Ubesvaret 5,1 % (6) 3,1 % (4) 5,1 % (6) 7,3 % (6)

I alt 100 % (117) 100 % (129) 100 % (118) 100 % (82)

Figur 2.13. Fordeling af kursisternes nuværende beskæftigelse, frafaldne

Kursisterne er blevet spurgt til, hvilken beskæftigelse de havde, da de evaluerede kurset. Fælles for

alle fire år er, at den største beskæftigelsesgruppe er folkepensionist eller førtidspensionist for både

gennemførte og frafaldne kursister. Størstedelen af de respondenter, som har svaret ’anden

beskæftigelse’ angiver, at de er sygemeldte eller i fleksjob. Fordelingen af beskæftigelse er med få

procenters forskel den samme for gennemførte og frafaldne på tværs af årene.

7 Se forrige note.

Side 17 af 114


2.7. Årsag til kursusdeltagelse

Kurset henvender sig både til mennesker, der selv har en kronisk sygdom samt til mennesker, der er

pårørende til en person med kronisk sygdom. Kursisterne bliver derfor spurgt til, hvad årsagen er til,

at de deltager på kurset.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

Har kronisk sygdom

Er pårørende til en

med kronisk sygdom

Har kronisk sygdom

og er pårørende

Ubesvaret

10

0

2008 2009 2010 2011

Figur 2.14. Procentvis fordeling af kursisternes begrundelse for kursusdeltagelse,

gennemførte

100

90

80

70

60

50

40

30

20

Har kronisk sygdom

Er pårørende til en

med kronisk sygdom

Har kronisk sygdom

og er pårørende

Ubesvaret

10

0

2008 2009 2010 2011

Figur 2.15. Procentvis fordeling af kursisternes begrundelse for kursusdeltagelse, frafaldne

Side 18 af 114


Fordelingen af den angivne årsag til deltagelse på kurset er stort set den samme blandt gennemførte

og frafaldne kursister. Figurerne 2.14. og 2.15. viser, at langt størstedelen af kursisterne har deltaget

på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom. Figur 2.15. viser, at stort set alle frafaldne

kursister i 2011 deltog på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom (92,7 %). De øvrige år

er den procentvise andel af kursister, der selv lever med en kronisk sygdom, og som er faldet fra et

kursus lidt lavere (hhv. 76,4 %, 88,4 % og 84,1 %), og der er tilsvarende flere kursister, som har

angivet, at de er pårørende eller har kronisk sygdom og er pårørende, som er faldet fra.

Side 19 af 114


2.8. Sygdomsbaggrund

Kursisterne bliver spurgt til, hvilke kroniske sygdomme de har, og evalueringerne viser, at

størstedelen af kursisterne har mere end én kronisk sygdom. Figur 2.16. og 2.17. viser ændringer i

fordelingen af kursisternes sygdomsbaggrund fra 2008-2011. Siden 2008 er spørgsmålet vedrørende

kursisternes sygdomsbaggrund blevet redigeret. For et nærmere overblik, se bilag 1, spørgsmål 11

for gennemførte, og bilag 2, spørgsmål 11 for frafaldne kursister. 8

Gennemførte 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Apopleksi 2,0 % (20) 2,0 % (26) 2,0 % (26) 3,3 % (23)

Astma/allergi - 9,0 % (116) 11,0 % (118) 8,0 % (55)

Cancer 5,0 % (58) 5,0 % (70) 6,0 % (59) 3,2 % (22)

Diabetes 8,0 % (99) 10,0 % (129) 11,0 % (121) 9,7 % (67)

Fibromyalgi 8,0 % (92) 10,0 % (126) 12,0 % (126) 12,2 % (84)

Gigtsygdom 34,0 % (392) 30,0 % (394) 31,0 % (333) 27,1 % (187)

Hjertesygdom 10,0 % (119) 8,0 % (105) 10,0 % (101) 6,1 % (42)

Knogleskørhed - 6,0 % (85) 7,0 % (75) 5,5 % (38)

KOL/Lungesygdom 8,0 % (96) 9,0 % (114) 10,0 % (107) 9,3 % (64)

Psykisk lidelse 9,0 % (100) 9,0 % (121) 9,0 % (95) 11,3 % (78)

Ryglidelse - 23,0 % (295) 24,0 % (258) 24,3 % (168)

Sclerose 5,0 % (58) 3,0 % (36) 3,0 % (35) 4,3 % (30)

Anden sygdom 51,0 % (591) 39,0 % (508) 40,0 % (428) 42,2 % (291)

Pårørende uden kronisk

sygdom

3,0 % (40) 4,0 % (47) - -

Ubesvaret 2,0 % (24) 3,0 % (34) 1,0 % (11) 2,8 % (19)

I alt 9 100 % (1166) 100 % (1309) 100 % (1061) 100 % (690)

Figur 2.16. Fordeling af kursisternes sygdomsmæssige baggrund, gennemførte

8 I figuren er anført en streg ud fra de kategorier, som ikke fandtes det pågældende år.

9 Procentdelen kan overstige 100 %, da kursisterne har mulighed for at angive mere end én sygdom i spørgeskemaet.

Side 20 af 114


Frafaldne 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Apopleksi 2,4 % (3) 2,1 % (3) 3,1 % (4) 1,3 % (1)

Astma/allergi - 9,6 % (14) 7,8 % (10) 12,5 % (10)

Cancer 1,6 % (2) 3,4 % (5) 7,0 % (9) 3,8 % (3)

Diabetes 15,4 % (19) 8,9 % (13) 12,4 % (16) 22,5 % (18)

Fibromyalgi 9,8 % (12) 9,6 % (14) 11,6 % (15) 18,8 % (15)

Gigtsygdom 30,1 % (37) 27,4 % (40) 34,1 % (44) 41,3 % (33)

Hjertesygdom 8,9 % (11) 6,8 % (10) 7,8 % (10) 10,0 % (8)

Knogleskørhed - 4,8 % (7) 3,9 % (5) 7,5 % (6)

KOL/Lungesygdom 12,2 % (15) 11,6 % (17) 10,9 % (14) 16,3 % (13)

Psykisk lidelse 11,4 % (14) 16,4 % (24) 7,8 % (10) 15,0 % (12)

Ryglidelse - 22,6 % (33) 25,6 % (33) 25,0 % (20)

Sclerose 3,3 % (4) 2,7 % (4) 2,3 % (3) 2,5 % (2)

Anden sygdom 48,0 % (59) 44,5 % (65) 40,3 % (52) 33,8 % (27)

Pårørende uden kronisk

sygdom 10 2,4 % (3) 4,8 % (7) 0,0 % (0) 0,0 % (0)

Ubesvaret 6,5 % (8) 0,0 % (0) 4,7 % (6) 5,0 % (4)

I alt 11 100 % (123) 100 % (146) 100 % (129) 100 % (80)

Figur 2.17. Fordeling af kursisternes sygdomsmæssige baggrund, frafaldne

Gigtsygdom udgør den største sygdomskategori både for kursister, der har gennemført eller er

frafaldet et kursus alle fire år. Mens der synes at være et fald i andelen af gennemførte kursister med

gigtsygdom (fra 34,0 % i 2008 til 27,1 % i 2011), anes en stigning i andelen af frafaldne kursister,

som lever med en gigtsygdom (fra 30,1 % i 2008 til 41,3 % i 2011). Den næststørste

sygdomskategori er ryglidelse. For denne gruppe er der stort set ikke forskel på andelen af

gennemførte og frafaldne. Endvidere fremgår det af figuren, at andelen af kursister med diabetes er

forskelligt blandt gennemførte og frafaldne kursister. Andelen af gennemførte kursister med

diabetes ligger i hele perioden mellem 8-10 %, mens andelen af frafaldne kursister med diabetes

stiger fra 15,4 % i 2008 til 22,5 % i 2011.

10 Svarkategorien ’pårørende uden kronisk sygdom’ var med i spørgeskemaet alle fire år for de frafaldne, selvom den

var fjernet fra spørgeskemaet til de gennemførte i 2010 og 2011. Se evt. bilag 2, spørgsmål 11.

11 Procentdelen kan overstige 100 %, da kursisterne har mulighed for at angive mere end én sygdom i spørgeskemaet.

Side 21 af 114


Figur 2.17. viser, at andelen af frafaldne kursister, der angiver at have en psykisk lidelse, falder fra

16,4 % til 7,8 % fra 2009-2010. I 2011 stiger andelen igen til 15 %. Anden sygdom dækker over en

lang række forskellige diagnoser indenfor følgende sygdomskategorier: sygdomme i muskler,

knogler og bindevæv, neurologiske sygdomme, sygdomme i urin- og kønsorganer, sygdomme i

fordøjelsesorganer, indre og ydre sygdomsårsager, eftervirkninger af operation, læsioner og

forgiftninger, hudsygdomme, sygdomme i blod og bloddannende organer, øre- og øjensygdomme.

2.9. Sygdomsvarighed

Spørgeskemaernes spørgsmål omkring sygdomsvarighed er ikke helt ens på tværs af årene. Dem fra

2008 og 2009 havde en ekstra svarmulighed sammenlignet med dem fra 2010 og 2011. Data er

således opdelt i to figurer, der præsenterer besvarelser fra hhv. 2008-2009 og 2010-2011.

45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

Mindre end 1 år

Mellem 1 og 5 år

Mellem 5 og 10 år

Mere end 10 år

Pårørende uden kronisk

sygdom

Ubesvaret

0,0%

2008 2009

Figur 2.18. Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra 2008-2009, gennemførte

Side 22 af 114


45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

Mindre end 1 år

1 til 5 år

6 til 10 år

Mere end 10 år

Ubesvaret

5,0%

0,0%

2010 2011

Figur 2.19. Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra 2010-2011, gennemførte

45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

Mindre end 1 år

Mellem 1 og 5 år

Mellem 5 og 10 år

Mere end 10 år

Pårørende uden kronisk

sygdom

Ubesvaret

0,0%

2008 2009

Figur 2.20. Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra 2008-2009, frafaldne

Side 23 af 114


45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

Mindre end 1 år

1 til 5 år

6 til 10 år

Mere end 10 år

Ubesvaret

5,0%

0,0%

2010 2011

Figur 2.21. Fordeling af kursisternes sygdomsvarighed fra 2008-2009, frafaldne

Figur 2.18., 2.19., 2.20. og 2.21. viser, at blandt de gennemførte og frafaldne kursister, har flest haft

en kronisk sygdom i mere end 10 år, og færrest i mindre end 1 år på tværs af alle fire år. Desuden

ses det, at de gennemførte kursister angiver 1-5 år som den næststørste sygdomsvarighed på tværs

af årene. Ligeledes ser det ud for de frafaldne i 2010 og 2011, men i 2008 og 2009 er denne andel

næsten ligeså stor som de kursister, der har angivet, at de har haft en kronisk sygdom i 6-10 år.

Fordelingen af gennemførte og frafaldnes sygdomsvarighed minder således om hinanden i 2010 og

2010, men har lidt afvigelser i 2008 og 2009.

I 2008 og 2009 kunne kursisterne angive, at de var pårørende, og derfor ikke havde en kronisk

sygdom, hvilket gør, at fordelingerne på tværs af årene ikke helt kan sammenlignes. Andelen af

pårørende kursister blandt de gennemførte er hhv. 3,2 % og 3,5 % i 2008 og 2009, og blandt de

frafaldne hhv. 3,3 % og 5,5 %.

2.10. Delkonklusion

Langt over halvdelen af kursisterne på Lær at leve med kronisk sygdom er kvinder, og denne

kønsfordeling har stort set været uændret i perioden 2008-2011. Figurerne i denne rapport viser, at

der ikke er forskel på kønsfordelingen blandt gennemførte og frafaldne. Aldersgennemsnittet

mellem gennemførte og frafaldne kursister er størst i 2008, og udligner sig gradvist i perioden 2008-

2011. På tværs af de fire år har de gennemførte kursister gennemgående været ældre end de

Side 24 af 114


frafaldne, bortset fra i 2011, hvor der stort set ikke var forskel i aldersfordelingen mellem

gennemførte og frafaldne. Gennemsnitsalderen for gennemførte kursister falder med næsten fire år,

fra 59,9 år i 2008 til 55,8 år i 2011. Gennemsnitsalderen for de frafaldne er på omkring 54 år i 2011,

som er tilsvarende gennemsnitsalderen i 2008. Det vil sige, at gennemsnitsalderen for de frafaldne

har været nogenlunde ens, dog med mindre udsving i 2009 og 2010.

Fordelingen af civilstatus er nogenlunde den samme for gennemførte og frafaldne kursister, som

viser, at over halvdelen af kursisternes civile status er gift. Det viser sig dog, at der er flere kursister,

som er gift blandt gennemførte, mens der er flere enlige kursister blandt de frafaldne, hvilket gælder

alle fire år.

Der rekrutteres flest etniske danskere til kurset, og fordelingen er nogenlunde ens for både

gennemførte og frafaldne alle fire år. Kursister med anden etnisk baggrund end dansk fordeler sig

bredt på forskellige nationaliteter, dog er der flest fra andre europæiske lande.

Størstedelen af kursisterne blandt både gennemførte og frafaldne angiver, at de har en mellemlang

videregående uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen eller erhvervsuddannelse bag sig på

tværs af de fire år. Der ses dog en lidt større andel med en kort videregående uddannelse bag sig i

2011 sammenlignet med de andre år. Data i denne rapport viser heller ikke nogen forskel mellem

gennemførte og frafaldne kursisters beskæftigelsesbaggrund på det tidspunkt, de evaluerede kurset.

Fordelingen af beskæftigelsesbaggrund har stort set ikke ændret sig i perioden 2008-2011, og

pensionister eller førtidspensionister udgør den største andel af kursisterne alle fire år.

Fælles for både gennemførte og frafaldne kursister er, at størstedelen har angivet, at de har deltaget

på kurset, fordi de selv lever med en kronisk sygdom. Fordelingen er med få procenters afvigelse

den samme for både gennemførte og frafaldne, og der er heller ikke store forskelle på tværs af

årene. Kursisternes sygdomsbaggrund har til gengæld ændret sig en del over årene, dog med flest

variationer blandt de frafaldne. Gigtsygdom er stadig den største sygdomskategori for både

gennemførte og frafaldne, men data i denne rapport viser, at andelen af gennemførte kursister, som

lever med en gigtsygdom er faldende, mens andelen af frafaldne med en gigtsygdom er stigende.

Efter ryglidelse er blevet tilføjet som sygdomskategori i 2009 udgør den, den næstestørste

sygdomskategori blandt både gennemførte og frafaldne. I 2011 er der over dobbelt så mange

frafaldne kursister, der lever med diabetes sammenlignet med de gennemførte. Endvidere har

størstedelen af både gennemførte og frafaldne kursister haft en kronisk sygdom i mere end 10 år, og

færrest i mindre end 1 år.

Side 25 af 114


3. Tilfredshed

I spørgeskemaerne bliver kursisterne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de har været med

kurset i sin helhed. Desuden bliver de bedt om at vurdere forskellige udsagn vedrørende tilfredshed

med og deres udbytte af kurset. Disse data bliver brugt som pejlemærker på, hvilke dele af kurset,

der kan forbedre under de licensrammer, der gælder efter aftale med Stanford Universitet.

I dette kapitel vil det fremgå, om der tegner sig en sammenhæng mellem kursisternes samlede

tilfredshed med kurset og variablene køn, alder, civilstatus, uddannelse, beskæftigelse, hvilken

sygdom man har og sygdomsvarighed. Efterfølgende undersøges kursisternes tilfredshed med

instruktørerne, ved at krydstabulere udvalgte tilfredshedsudsagn med køn, alder, sygdom og

sygdomsvarighed. Andelen af ubesvarede besvarelser fremgår ikke i nedenstående afsnit, men kan

findes i baggrundsafsnittet for hver af variablene. Endvidere er variablen sygdomsvarighed

forsimplet, idet svarmuligheden ”pårørende har ingen kronisk sygdom”, som var en del af

svarmulighederne i 2008 og 2009, er udtaget i nedenstående tabeller, da denne svarmulighed ikke

beskriver fordelingen af kursisternes sygdomsvarighed.

Dette afsnit er udelukkende baseret på evalueringer fra kursister, der har gennemført et kursus, da

kursister, der er frafaldet et kursus, ikke er blevet spurgt om det samme. Afsnittet nedenfor

omhandler således de gennemførte kursisters tilfredshed med kurset, mens de frafaldende i stedet er

blevet spurgt om årsag til frafald, samt om hvornår i kursusforløbet de meldte sig fra. De følgende

tabeller viser, at kursisterne generelt var positive og meget tilfredse med kursets indhold og udbytte.

Side 26 af 114


3.1.Samlet tilfredshed

100

Hvor tilfreds har du samlet set være med kurset Lær at leve med

kronisk sygdom?

90

80

70

60

50

40

30

20

Meget tilfreds/tilfreds

Utilfreds/meget utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

10

0

2008 2009 2010 2011

Figur 3.1. Procentvis fordeling af udviklingen i kursisternes samlede tilfredshed med kurset

Figur 3.1. viser, at den samlede tilfredshed med kurset er mere eller mindre uændret i perioden

2008-2011. Kursister, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset i sin helhed,

udgør omkring 85,0 % eller mere, mens andelen af kursister, der har angivet, at de er utilfredse eller

meget utilfredse ligger under 3 % alle fire år. Andelen af ubesvarede besvarelser er under 3 % for

hvert år.

3.2. Samlet tilfredshed sammenholdt med baggrundsfaktorer

3.2.1. Køn

På baggrund af de deskriptive data i kapitel 2 ved vi, at der er færre mænd end kvinder, der deltager

på kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Af denne grund ønskede vi at undersøge, om der er

sammenhæng mellem køn og kursisternes tilfredshed med kurset.

Side 27 af 114


100

90

80

70

60

50

40

30

20

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

10

0

K M K M K M K M

2008 2009 2010 2011

Figur 3.2. Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med køn og år

Figur 3.2. viser, at der ikke er store forskelle på, hvor tilfredse mænd er med kurset i forhold til

kvinder. Den største forskel på 4,3 % ses i 2008, hvor 89,8 % af mændene angiver at være meget

tilfreds/tilfreds, og 85,5 % af kvinderne angiver det samme. Tilfredsheden er således lidt højere for

mænd i 2008, mens den i 2011 er højest blandt kvinderne. I 2009 og 2010 er der næsten ingen

forskel på mænd og kvinders tilfredshed med kurset.

3.2.2. Alder

Der rekrutteres flest kursister i alderen 50-70 år til kurset. På baggrund af disse fund, vil det

undersøges, om der er sammenhæng mellem tilfredshed og alder. For at give et mere overskueligt

billede af sammenhængen mellem alder og tilfredshed, er alderen inddelt i tre overordnede

kategorier, 18-40 år, 41-65 år og 66-85 år eller derover. Fordelingen af tilfredshed og alder er vist

ved en separat figur for hvert år.

Side 28 af 114


100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

18-40 årige 41-65 årige 66-85+ årige

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Figur 3.3. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2008

90

80

70

60

50

40

30

20

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

10

0

18-40 årige 41-65 årige 66-85+ årige

Figur 3.4. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2009

Side 29 af 114


100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

18-40 årige 41-65 årige 66-85+ årige

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Figur 3.5. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2010

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

18-40 årige 41-65 årige 66-85+ årige

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Figur 3.6. Procentvis fordeling af tilfredshed og alder i 2011

Figur 3.3., 3.4., 3.5. og 3.6. viser, at langt størstedelen af kursisterne for samtlige aldersgrupper

angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med kurset på tværs af de fire år. Det fremgår, at

tilfredsheden i 2008 og 2010 stiger en smule i takt med kursisternes alder. Flere 41-65 årige har

angivet større tilfredshed med kurset sammenlignet med de 18-40 årige, og tilsvarende ser det ud

for de 66-85 årige, som har angivet større tilfredshed end de 41-65 årige i 2008 og 2010. I 2009 er

tilfredsheden størst blandt de kursister, der er mellem 41-65 år, hvorefter tilfredsheden falder en

smule. I 2011 er det ligeledes de 41-65 årige, der udgør den største andel af de kursister, der er

Side 30 af 114


Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

meget tilfreds/tilfreds med kurset. I perioden 2008-2011 stiger tilfredsheden gradvist blandt de 18-

40 årige fra lidt over 80 % i 2008 til omkring 85 % i 2011. For kursister i alderen 41-65 år stiger

tilfredsheden fra lidt under 85 % i 2008 til næsten 90 % i 2010, hvorefter tilfredsheden falder lidt

igen. Tilfredsheden for den ældste aldersgruppe er meget svingende, og falder fra næsten 90 % i

2008 til under 85 % i 2011.

Samlet set tegner dette et billede af, at der ikke er store forskelle på graden af samlet tilfredshed

uanset kursisternes alder, idet det er meget få procenter, der adskiller kursisterne i de forskellige

aldersgrupper på tvær af årene.

3.2.3. Civilstatus

De deskriptive data viste, at flere kursister er gift blandt de gennemførte kursister, mens der er flest

enlige blandt de frafaldne kursister. På baggrund af disse oplysninger ønskedes det at undersøge,

om der var sammenhæng mellem kursisternes civilestatus og tilfredshed med kurset.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/Single

Enke/Enkemand

2008 2009 2010 2011

Figur 3.7. Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med civilstatus

Figur 3.7. viser, at tilfredsheden sammenholdt med civilstatus tilnærmelsesvis er den samme i hele

perioden. Der er stort set ikke forskel på, hvordan de forskellige civilstatusgrupper fordeler sig i

Side 31 af 114


forhold til tilfredshed, fx er gifte og enlige lige tilfredse i de enkelte år. Der forekommer dog mindre

variationer i forhold til, hvilken civilstatusgruppe, der har angivet, at de er meget tilfredse med

kurset. For komplet oversigt, se figur 9.3, bilag 3.

I og med at fordelingerne stort set er ens i de fire år, er data fra de enkelte år slået sammen, således

at tilfredshed og civilstatus samlet sammenholdes. Dette vil på baggrund af et større datamateriale

give et mere tydeligt billede af, hvorvidt der er sammenhæng mellem tilfredshed og civilstatus eller

ej.

100

90

80

70

60

50

40

30

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/Single

Enke/Enkemand

20

10

0

Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller

utilfreds

Figur 3.8. Samlet fordeling af tilfredshed og civilstatus i perioden 2008-2011

Figur 3.8. bekræfter, at der ikke er store forskelle i tilfredshed blandt de forskellige

civilstatusgrupper. Der er kun tale om mindre variationer mellem grupperne, og disse forskelle kan

derfor skyldes tilfældigheder. Det tyder således på, at der ikke er forskel i kursisternes tilfredshed

uanset civilstatus.

Side 32 af 114


Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

3.2.4. Uddannelse

De deskriptive data kunne vise, at kursisterne fordeler sig jævnt på stort set alle uddannelser, mens

mellemlang videregående uddannelse, folkeskole/mellemskole/realeksamen og erhvervsuddannelse

var de største grupper.

På baggrund af disse fund undersøges, om der er en sammenhæng mellem tilfredshed og

uddannelsesniveau.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Folkeskole, mellemskole,

realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole (1-årige

ungdomsuddannelser)

HH/Studentereksamen/HF

Erhvervsuddannelse (faglært,

håndværker, HK m.m.)

Kort videregående uddannelse (1-2

år)

Mellemlang

videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (5 år

eller derover)

2008 2009 2010 2011

Figur 3.9. Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på

uddannelsesbaggrund

Figur 3.9. viser, at tilfredsheden sammenholdt med uddannelsesbaggrund nærmest er uforandret i

hele perioden. Det ser heller ikke ud til, at der er forskel i graden af tilfredshed med kurset på tværs

af uddannelsesbaggrund. Se figur 9.4, bilag 4 for en mere detaljeret oversigt over variationer i

tilfredshed for de enkelte år.

Side 33 af 114


I og med fordelingerne ligger tæt op ad hinanden, er data samlet for de fire år. Dette kan give et

tydeligere billede af, hvorvidt der er forskel på, hvor tilfreds man er med kurset afhængigt af

uddannelsesbaggrund.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller

utilfreds

Folkeskole, mellemskole,

realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole (1-årige

ungdomsuddannelser)

HH/Studentereksamen/HF

Erhvervsuddannelse (faglært,

håndværker, HK m.m.)

Kort videregående uddannelse (1-2

år)

Mellemlang

videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (5

år eller derover)

Figur 3.10. Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med uddannelsesbaggrund i

perioden 2008-2011

Figur 3.10. viser, at der udelukkende er få procenters afvigelser i den samlede tilfredshed med Lær

at leve med kronisk sygdom blandt de forskellige uddannelsesgrupper. Det ser således ikke ud til, at

der er en forskel i kursisternes tilfredshed uanset uddannelsesbaggrund.

Side 34 af 114


Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds/ved

ikke

3.2.5. Beskæftigelse

De deskriptive data viste, at størstedelen af kursisterne er pensionister eller førtidspensionister. På

baggrund af disse fund undersøges, om der er forskel på kursisternes samlede tilfredshed med

kurset fordelt på beskæftigelsesbaggrund. Kursisterne har haft mulighed for at angive 12 forskellige

beskæftigelseskategorier, men for overskuelighedens skyld er der nedenfor kun præsenteret de 6

største.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

I arbejde

Sygemeldt

Fleksjob

Førtidspensionist

Folkepensionist

Efterløn

2008 2009 2010 2011

Figur 3.11. Procentvis fordeling af tilfredshed sammenholdt med de seks største

beskæftigelsesgrupper

Figur 3.11. viser, at de 6 største beskæftigelseskategorier fordeler sig forholdsvis ens i forhold til de

forskellige tilfredshedgrader, og der er også kun små forskelle i tilfredshed sammenholdt med

beskæftigelsesbaggrund over de forskellige år. Figuren viser eksempelvis, at det er kursister på

efterløn, som udgør den største andel af de kursister, der har angivet de er meget tilfredse med

kurset i 2008 (91,9 %), mens de kursister, der er meget tilfredse i 2009, er dem, der er sygemeldte

og i 2010 er det kursister i arbejde. I 2011 er der stort set ingen forskel i tilfredshed blandt de

forskellige beskæftigelsesgrupper. For en mere detaljeret oversigt over fordelingerne af samtlige

beskæftigelseskategorier henvises til figur 9.5, bilag 5.

Side 35 af 114


I næste figur præsenteres data igen for de specifikke år samlet krydstabuleret med tilfredshed, for at

give et tydeligere billede af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem tilfredshed og

beskæftigelsesbaggrund.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

I arbejde

Sygemeldt

Fleksjob

Førtidspensionist

Folkepensionist

Efterløn

10

0

Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller

utilfreds/ved ikke

Figur 3.12. Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med de seks største

beskæftigelsesgrupper

Den samlede fordeling af tilfredshed sammenholdt med beskæftigelse bekræfter, at der ikke ser ud

til at være forskel på de forskellige beskæftigelsesgruppers tilfredshed.

Side 36 af 114


Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

3.2.6. Sygdom

Kursisterne er blevet spurgt til, hvilken eller hvilke kroniske sygdom(me) de lider af, og hvor længe

de har haft en kronisk sygdom. I dette afsnit undersøges, om der er sammenhæng mellem sygdom

og tilfredshed samt varighed af sygdom og tilfredshed.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Gigtsygdom

Ryglidelse

Fibromyalgi

Diabetes

Psykisk lidelse

2008 2009 2010 2011

Figur 3.13. Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på de fem

største sygdomskategorier

Figur 3.13. tager udgangspunkt i de fem største sygdomskategorier 12 . Disse fem sygdomskategorier

er udvalgt på grund af, de udgør en andel på over 10 % af kursisterne på tværs af alle år.

Figuren viser, at udviklingen i tilfredshed nærmest har været uændret i perioden. Kursisternes

tilfredshed er således stort set den samme på tværs af de forskellige sygdomsbaggrunde.

12 Bemærk: Sygdomskategorien ’ryglidelse’ er først tilføjet spørgeskemaet i 2009 (se bilag 1, figur 8.1.).

Side 37 af 114


100

95

90

85

80

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller

utilfreds

Gigtsygdom

Ryglidelse

Fibromyalgi

Diabetes

Psykisk lidelse

Figur 3.14. Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med de fem største

sygdomskategorier

Figur 3.14. bekræfter, at der ikke er forskel på, hvor tilfreds man er med kurset, uanset om man har

gigtsygdom, ryglidelse, fibromyalgi, diabetes eller psykisk lidelse.

Side 38 af 114


Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Meget tilfreds/tilfreds

Meget utilfreds/utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

3.2.7. Varighed af sygdom

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

< 1 år

Mellem 1-5 år

Mellem 5-10 år

> 10 år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.15. Procentvis fordeling af kursisternes tilfredshed med kurset fordelt på varighed af

sygdom

Figur 3.15. viser, at kursisternes tilfredshed med kurset stort set er den samme uanset, hvor lang tid

de har haft en kronisk sygdom. Det ser heller ikke ud til, at der er sket store ændringer over årene.

Det ses af figuren, at kursisterne overordnet angiver, at de er meget tilfredse med kurset på tværs af

årene Da fordelingerne stort set er de samme i perioden 2008-2011, er data samlet og krydstabuleret

med tilfredshed i figur 3.15.

Side 39 af 114


95

90

85

80

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Meget tilfreds/tilfreds Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller

utilfreds

< 1 år

Mellem 1-5 år

Mellem 5-10 år

> 10 år

Figur 3.16. Samlet fordeling af tilfredshed sammenholdt med sygdomsvarighed

Figur 3.16. bekræfter, at der ikke er forskel i tilfredshed mellem kursister, der har haft en kronisk

sygdom i mindre end et år, mellem 1-5 år, 5-10 år eller længere end 10 år.

Side 40 af 114


3.3. Tilfredshedsudsagn sammenholdt med køn, alder, kronisk sygdom og sygdomsvarighed

I dette afsnit undersøges kursisternes tilfredshed med instruktørerne på kurset Lær at leve med

kronisk sygdom samt kursets form. Der foretages krydstabuleringer mellem følgende

tilfredshedsudsagn; Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig

måde; Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset; Indholdet i

kurset var meget relevant for min situation og baggrundsvariablene køn og alder, kronisk sygdom

og sygdomsvarighed. Variablene om tilfredshedsudsagn er valgt på baggrund af, at

rollemodelsfunktionen som instruktørerne udfylder, er en vigtig undervisningsstrategi som led i at

opbygge kursisternes self-efficacy (1, 2). Det undersøges derfor, om der er forskel på opfattelsen af

instruktørernes præstation blandt kvinder og mænd og forskellige aldersgrupper. Variablen sygdom

er baseret på de fem største sygdomskategorier diabetes, fibromyalgi, gigtsygdom, psykiske lidelser

og ryglidelser. I 2008 var ryglidelser ikke med i spørgeskemaerne. Data for denne sygdomskategori

fremgår således ikke af nedenstående tabeller for dette år.

Side 41 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

3.3.1. Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Køn

Kvinde

Mand

2008 2009 2010 2011

Figur 3.17. Procentvis fordeling af tilfredshed med instruktørernes formidling af stoffet

sammenholdt med køn

Figur 3.17. viser, at der ikke er markant forskel mellem mænd og kvinders enighed i udsagnet.

Størstedelen af den kvindelige og mandlige kursisterne angiver således, at de ’i høj grad er enige’ i

udsagnet på tværs af alle årene. I 2009 udgør de kvindelige kursister en lidt større andel af ’i høj

grad enige’ eller ’enige’ kursister sammenlignet med mænd, mens mænd udgør en højere andel de

øvrige år. Den største afvigelse mellem mænd og kvinder finder vi i 2011, hvor der er 6 % flere

mænd, der er enige i udsagnet ”Jeg er tilfreds med instruktørens formidling af stoffet”.

Side 42 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Alder

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.18. Procentvis fordeling af tilfredshed med instruktørernes formidling af stoffet

sammenholdt med alder

Figur 3.18. viser, at kursisterne, uanset alder, overordnet er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i, at

instruktørerne har formidlet stoffet på en pædagogisk og forståelig måde. Den procentvise andel af

kursister, der er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet ligger mellem 85,0-95,0 % for alle

aldersgrupper med undtagelse af 2011, hvor den ligger lidt under 85 % for kursister, der er i alderen

18-40 år. I 2011 er der størst forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe, nemlig 7,1 %.

Side 43 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdom

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2008 2009 2010 2011

Figur 3.19. Procentvis fordeling af tilfredshed med instruktørernes formidling af stoffet

sammenholdt med de fem største sygdomskategorier

Figur 3.19. viser, at kursisterne generelt var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet om, at

instruktørerne formåede at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde. Der ses meget

små udsving i fordelingen af enighed blandt sygdomskategorier på tværs af årene. I 2008 var der

flest kursister med sygdommen fibromyalgi, der angav, at de var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i

udsagnet. I 2009 var der flest med psykiske lidelser, der var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i

udsagnet og færrest med sygdommen diabetes, der var enige, mens der i 2010 var flest kursister

med diabetes og psykiske lidelser, der var enige i udsagnet og færrest med fibromyalgi og

ryglidelser. I 2011 var der flest kursister med psykiske lidelser og diabetes, der angav, at de

’hverken var enige eller uenige’ i udsagnet sammenlignet med de andre sygdomme dette år.

Side 44 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

Sygdomsvarighed

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

< 1 år

Mellem 1-5 år

Mellem 6-10 år

> 10 år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.20. Procentvis fordeling af tilfredshed med instruktørernes formidling af stoffet

sammenholdt med sygdomsvarighed

Figur 3.20. viser, at der generelt er meget små udsving i tilfredshed med instruktørens formidling af

stoffet mellem de forskellige år fordelt på sygdomsvarighed. Det tyder på, at kursister, som har haft

en kronisk sygdom i mindre end år, angiver mindre tilfredshed med udsagnet i perioden 2009-2010

sammenlignet med dem, der har været syge i længere tid end ét år. I 2008 er det til gengæld denne

gruppe, som er mest enige i udsagnet. I 2011 er det kursister, som har haft en kronisk sygdom i

mere end 10 år, der er mest enige i udsagnet. Enigheden blandt kursister, der har haft en kronisk

sygdom i mellem 1-5 år eller 6-10 år, stiger en smule fra 2008 til 2010, men falder en anelse igen i

2011. Generelt er udsvingene meget små mellem de forskellige år, og der er ikke en klar tendens,

hvorfor det ikke er muligt at skelne mellem tilfredshed fordelt på sygdomsvarighed over årene.

Side 45 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

3.3.2. Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Køn

Kvinde

Mand

2008 2009 2010 2011

Figur 3.21. Procentvis fordeling, der viser i hvor høj grad, kursisterne har tillid til kursets

informationer og anvisninger sammenholdt med køn

Figur 3.21. viser, at der stort set ikke er forskel på graden af enighed i udsagnet mellem mænd og

kvinder. Der er kun sket meget små ændringer i denne fordeling over årene. Blandt både mænd og

kvinder angav mere end 90 % af kursisterne, at de var ’i høj grad enige’ eller ’enige’, mindre end 7

% var ’hverken enige eller uenige’ og mindre en 2,5 % var ’i høj grad uenig’ eller ’uenig’ i

udsagnet.

Side 46 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Alder

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.22. Procentvis fordeling, der viser i hvor høj grad, kursisterne har tillid til kursets

informationer og anvisninger sammenholdt med alder

Figur 3.22. viser, at graden af enighed i udsagnet fordelt på aldersgrupperne over årene er meget

jævn. Der er alle år mindre end 5 % forskel på graden af tilfredshed på tværs af de 3

alderskategorier, og mere end 90 % var ’ i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet.

Side 47 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdom

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2008 2009 2010 2011

Figur 3.23. Procentvis fordeling, der viser i hvor høj grad, kursisterne har tillid til kursets

informationer og anvisninger sammenholdt med de fem største sygdomskategorier

Figur 3.23. viser, at mere end 85 % af kursisterne var ’enige’ eller ’i høj grad enige’ i, at de havde

tillid til de informationer og anvisninger, de fik på kurset. Derudover ses det, at kursisternes enighed

i udsagnet over årene ikke adskiller sig synderligt i forhold til deres sygdom.

Side 48 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Sygdomsvarighed

< 1 år

Mellem 1 og 5 år

Mellem 6 og 10 år

> 10 år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.24. Procentvis fordeling, der viser i hvor høj grad, kursisterne har tillid til kursets

informationer og anvisninger sammenholdt med sygdomsvarighed

Figur 3.24. viser, at mere end 90 % af kursisterne var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet på

tværs af de fire år. Endvidere ses det, at der er få procenters ændringer i fordelingen af, hvor enig

man er i udsagnet over årene. Det varierer for det enkelte år, hvilken gruppe, der angiver, at de ’i

høj grad er enige’ eller ’enige’ i udsagnet. I 2008 og i 2011 er flest kursister enige blandt dem, som

har haft en kronisk sygdom i mindre end et år. Vi vil dog ikke udelukke, at dette skyldes en

tilfældighed, da forskellene er meget små.

Side 49 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

3.3.3. Indholdet i kurset var meget relevant for min situation

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Køn

Kvinde

Mand

2008 2009 2010 2011

Figur 3.25. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af kursets relevans sammenholdt

med køn

Figur 3.25. viser, at der er meget små udsving i enigheden, om kursets relevans blandt mænd og

kvinder. Der er procentvis flere kvinder i 2008 og 2009, der er ’i høj grad enig’ eller ’enig’ i

udsagnet, sammenlignet med mænd. Den procentvise andel af kvinder, der angiver at være ’i høj

grad enig’ eller ’enig’ i udsagnet ligger på 77,6 % i 2008, mens andelen af mænd ligger på 71,2 %. I

2009 er der ligeledes ca. 5,0 % forskel i andelen af mænd og kvinder, der angiver at være ’i høj grad

enig’ eller ’enig’. I 2010 og 2011 udlignes forskellen, hvor andelen af mænd og kvinder, der er ’i

høj grad enig’ eller ’enig’ i udsagnet, udgør ca. 80,0 %. Overordnet set, er der således næsten ingen

forskel på kønnene i forhold til deres oplevelse af kursets relevans for deres situation.

Side 50 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Alder

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.26. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af kursets relevans sammenholdt

med alder

Figur 3.26. viser, at kursister i alle aldersgrupper generelt angiver at være ’i høj grad enig’ eller

’enig’ i, at kurset er relevant i alle de år målingen er foretaget. Det tyder imidlertid på, at der er

forskel mellem de forskellige aldersgrupper. For de to ældste grupper (41-65 år og >65) synes at

være stabil ’høj enighed’ i udsagnet (måske endda en lille stigning set over perioden), mens der i

den yngste gruppe (18-40 år) ses et fald. Der er som generel tendens ikke tale om, at gruppen på de

18-40-årige er uenige i udsagnet om kursets relevans, men gruppen erklærer sig i højere grad

hverken enige eller uenige. I forhold til de to ældste aldersgrupper er der større udsving i

besvarelserne for de 18-40-årige. Dette skyldes muligvis, at gruppen antalsmæssigt ikke udgør så

mange personer, og at resultaterne derfor i højere grad er udsatte for tilfældigheder. Dette kan dog

ikke alene afgøres med udgangspunkt i spørgeskemaerne.

Side 51 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdom

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2008 2009 2010 2011

Figur 3.27. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af kursets relevans sammenholdt

med de fem største sygdomskategorier

Figur 3.27. viser, at kursisterne generelt var ’enige’ eller ’i høj grad enige’ i, at indholdet i kurset

var meget relevant for deres situation, idet mere end 74 % var enige i udsagnet fordelt på sygdom

på tværs af årene. Der var dog små afvigelser i fordelingen på tværs af årene. I 2008 var andelen af

kursister, der ’hverken var enige eller uenige’ større end for de andre år. I 2009 fordelte kursisternes

enighed sig ens for de forskellige sygdomme. Ligeledes så det ud i 2010, men dette år var andelen

af ’enige’ eller ’i høj grad enige’ kursister større end de andre år blandt alle sygdomskategorierne.

Andelen af kursister, der var enige i udsagnet var størst blandt kursister med gigtsygdom i 2011,

mens enigheden blandt de andre sygdomskategorier fordelte sig nogenlunde ens dette år. Eftersom

forskellene er meget små, og der ikke er nogen klar tendens i fordelingen af sygdom på tværs af

årene, er det ikke muligt at skelne mellem kursisternes vurdering af kursets relevans i forhold til

deres sygdom.

Side 52 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Sygdomsvarighed

< 1 år

Mellem 1 og 5 år

Mellem 6 og 10 år

> 10 år

2008 2009 2010 2011

Figur 3.28. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af kursets relevans sammenholdt

med sygdomsvarighed

Figur 3.28. viser, at 2008 adskiller sig fra de andre år, når man sammenholder kursisternes

vurdering af kursets relevans med sygdomsvarigheden, idet kursister, som har haft en kronisk

sygdom i mindre end år udgør 95,0 %, mens de øvrige kategorier ligger på mellem 75,1 og 78,6 %.

De øvrige år er der ikke de store forskelle imellem sygdomsvarighedskategorierne. I 2010 er det

tydeligt kursister, som har haft en kronisk sygdom i 6-10 år, der udgør den største gruppe blandt

dem, der ’i høj grad er enige’ eller ’enige’ i udsagnet. Fra 2008-2010 er der forskel i

sygdomsvarighed og enighed i udsagnet, mens der i 2011 ikke ser ud til at være forskel på

enigheden på tværs af grupperne.

Side 53 af 114


3.4. Delkonklusion

Overordnet set fastholder kursisterne en høj tilfredshed med kurset Lær at leve med kronisk sygdom

over årene på tværs af kategorierne i de forskellige baggrundsfaktorer. Andelen af kursister, som

har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse med kurset, ligger stabilt under 3 % i hele

perioden uanset køn, alder, beskæftigelse, civilstatus, hvilken kronisk sygdom man har eller

sygdomsvarighed.

Krydstabuleringer mellem de forskellige baggrundsdata og tilfredshed viser, at der ikke er forskel

på graden af samlet tilfredshed med kurset i forhold til, om man er mand eller kvinde, hvilken alder

man har, civilstatus, uddannelsesbaggrund, nuværende beskæftigelse, sygdomsstatus og hvor længe

man har haft sin sygdom.

I forhold til instruktørernes rolle samt kursets indhold og relevans fastholder kursisterne ligeledes

en høj grad af enighed i de følgende udsagn: Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en

pædagogisk og forståelig måde; Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået

på kurset; Indholdet i kurset var meget relevant for min situation. Dette gælder overset på tværs af

køn, alder, sygdom og sygdomsvarighed i hele perioden.

Generelt er der ikke forskel på, hvordan mænd og kvinder vurderer de nævnte udsagn. I forhold til

alder er der med få undtagelser ligeledes ikke forskel på, hvordan udsagnene vurderes.

Undtagelserne drejer sig om Indholdet i kurset var meget relevant for min situation, hvor det ses en

procentvis mindre andel blandt den yngste aldersgruppe, end i de to øvrige aldersgrupper, der

angiver at være ’i høj grad enig’ eller ’enig’ i udsagnet” i 2008-2011.

Side 54 af 114


4. Udbytte

Kursisterne stilles en række spørgsmål vedrørende deres selvvurderede udbytte af kurset. Vi har

valgt at fokusere på tre af disse udsagn. De valgte udgang, afspejler nogle af de grundlæggende

redskaber i kurset (1, 2), og emner som tages op på hvert modul og som de øvrige aktiviteter

relaterer sig til (3). De udvalgte udbyttevariable er følgende: Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg

sætter mig; Jeg har lært at arbejde med problemløsning, og Jeg er blevet bedre til at håndtere

problemer i forbindelse med min sygdom. Den første udbyttevariabel relaterer sig til arbejdet med

handleplaner, og de næste to til arbejdet med problemløsning. Disse to værktøjer arbejdes der

gennemgående med på samtlige kurser. Kursisternes besvarelser på udbyttevariablene vises i

frekvenser for hvert af de fire år. De sammenholdes desuden med baggrundsfaktorerne køn, alder,

hvilken sygdom man har og sygdomsvarighed. Andelen af ubesvarede besvarelser fremgår ikke i

nedenstående afsnit, men kan findes i baggrundsafsnittet for hver af variablene.

Nærværende afsnit er udelukkende baseret på evalueringer fra kursister, der har gennemført et

kursus, da kursister, der er frafaldet et kursus, ikke er blevet spurgt om det samme. Afsnittet

nedenfor omhandler de gennemførte kursisters udbytte af kurset, mens de frafaldende i stedet er

blevet spurgt om årsag til frafald, samt hvornår i kursusforløbet de faldt fra.

4.1. Udsagnet Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig fordelt over tid og

sammenholdt med baggrundsfaktorer

Figur 4.1.-4.5. er baseret på besvarelser fra kursister, der har gennemført et kursus i 2008, 2010 eller

2011. Spørgsmålsformuleringen i 2009 afviger meget fra de øvrige år, og det er derfor ikke muligt

at foretage en sammenligning. For komplet oversigt over afvigelserne i spørgsmålsformuleringerne

henvises til bilag 1, spørgsmål 13.

Side 55 af 114


4.1.1. Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

20,0

10,0

0,0

2008 2010 2011

Figur 4.1. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at nå de

mål, de sætter sig fordelt på tværs af årene

Figur 4.1. viser, at der ikke er de store variationer i kursisternes enighed i udsagnet på tværs af

årene. Mere end 75 % af alle kursisterne er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet for hvert af de

tre år.

Side 56 af 114


100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

Køn

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2008 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

Kvinde

Mand

Figur 4.2. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af, om de er blevet bedre til at nå de

mål de sætter sig sammenholdt med køn

Figur 4.2. viser, at der ikke er sket de store ændringer i fordelingen af kursisternes vurdering af

udsagnet fordelt på køn over årene. Størstedelen af kursisterne er enige i udsagnet alle tre år, idet

mere end 70 % angiver, at de er ’i høj grad enige’ eller ’enige’, at de er blevet bedre til at nå de mål,

de sætter sig. Generelt er der en lidt større andel af kvinderne end mænd, der er enige i udsagnet,

mens lidt flere mænd angiver, de ’hverken er enige eller uenige’ i udsagnet på tværs af alle årene.

Endvidere ses det, at enigheden blandt mænd og kvinder falder lidt over årene. Derudover fremgår

det af figuren, at lidt flere kursister i 2010 angiver, at de er ’hverken er enige eller uenige’ i

udsagnet sammenlignet med 2008.

Side 57 af 114


90%

Alder

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

10%

0%

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2008 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

Figur 4.3. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af, om de er blevet bedre til at nå de

mål de sætter sig sammenholdt med alder

Figur 4.3. viser, at størstedelen af kursisterne er enige i udsagnet for hvert af de tre år. Der er dog

forskelle i aldersgruppernes enighed i, om man er blevet bedre til at nå de mål, man sætter sig på

tværs af årene. I 2008 er det kursister i alderen 18-40 år, hvor i blandt flest angiver, at de er ’i høj

grad at være enige’ eller ’enige’ i udsagnet, mens denne aldersgruppe i 2010 og 2011 sammenholdt

med de andre aldersgrupper i mindre omfang angiver denne enighed. Mens de 18-40-årige adskiller

sig fra de andre aldersgrupper, er der ikke de store udsving i enigheden blandt de 41-65-årige og

ældre end 65-årige.

Side 58 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdom

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2008 2010 2011

Figur 4.4. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af, om de er blevet bedre til at nå de

mål, de sætter sig sammenholdt med de fem største sygdomskategorier

Af ovenstående figur fremgår det, at størstedelen af kursisterne er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i

udsagnet, og der er ikke sket de store ændringer i graden af enighed i udsagnet fordelt på sygdom på

tværs af årene. Mere end 80 % af kursisterne med hhv. diabetes og gigtsygdom er ’i høj grad enige’

eller ’enig’ i udsagnet alle tre år. Graden af enighed falder en lille smule for kursister med

fibromyalgi og psykiske lidelser hen over årene, men denne ændring ligger på under 10 %. Andelen

af kursister, der angiver, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet er lidt større i 2010 og

2011sammenlignet med 2008.

Side 59 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdomsvarighed

10 år

2008 2010 2011

Figur 4.5. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at nå de

mål, de sætter sig sammenholdt med sygdomsvarighed

Figur 4.5. viser, at kursisternes enighed i, om man er blevet bedre til at nåde mål, man sætter sig, er

relativt høj (


4.2. Udbytte af problemløsning sammenholdt med baggrundsfaktorer

Figur 4.6-4.10, præsenteret nedenfor, er baseret på evalueringer fra kursister, som har gennemført et

kursus i perioden 2009-2011. Spørgsmålet vedrørende kursisternes arbejde med problemløsning er

først tilføjet spørgeskemaet i 2009 (Se evt. bilag 1, spørgsmål 13). Der fremgår således ikke data for

2008.

4.2.1. Jeg har lært at arbejde med problemløsning

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

20,0

10,0

0,0

2009 2010 2011

Figur 4.6. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

arbejde med problemløsning fordelt på tværs af årene

Figur 4.6. viser, at enigheden i udsagnet ligger stabilt over årene. Mere end 80 % af alle kursisterne

er ’i høj grad enige’ eller ’enige’, omkring 12 % er ’hverken enig eller uenig’ og mindre en 3,5 % er

’uenig’ eller ’i høj grad uenig’ i udsagnet på tværs af de tre år.

Side 61 af 114


100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

Køn

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2009 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

Kvinde

Mand

Figur 4.7. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de har lært at arbejde med

problemløsning sammenholdt med køn

Figur 4.7. viser, at størstedelen af kursisterne er ’i høj grad enig’ eller ’enig’ i udsagnet, om at de

har lært at arbejde med problemløsning. Der er næsten ingen variationer i den procentvisefordeling

af mænd og kvinders vurdering af udsagnet på tværs af årene. Det fremgår dog, at der er lidt flere

kvinder, der er enige i udsagnet i 2009 og 2011, mens der er flest enige mænd i 2010, men det

drejer sig om få procenter. Andelen af ’hverken enige eller uenige’ ligger under 16 % og andelen af

’i høj grad uenige’ eller ’uenige’ ligge stabilt under 5,5 % på tværs af årene.

Side 62 af 114


100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

Alder

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2009 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

Figur 4.8. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de har lært at arbejde med

problemløsning sammenholdt med alder

Af ovenstående figur fremgår det, at kursisternes enighed i om de har lært at arbejde med

problemløsning, ligger stabilt over 75 % på tværs af årene. Selvom der er små forskelle i

fordelingen af kursisternes vurdering af udsagnet fordelt på aldersgrupper over årene, er det ikke

muligt at skelne mellem dem, da forskellene er små og uden nogen klar synlig tendens. Enigheden

blandt kursister i alderen 18-40 og 66-85+ år falder lidt i 2010, men stiger igen i 2011, mens

enigheden hos de 41-65-årige nogenlunde er den samme i 2009 og 2010 år og stiger til 86 % i 2011.

Det ses således, at fordelingen af graden af enighed i udsagnet er en anelse forskellig, og man kan

derfor ikke konkludere noget entydigt på kursisternes vurdering fordelt på aldersgrupper på tværs af

årene.

Side 63 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdom

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2009 2010 2011

Figur 4.9. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de har lært at arbejde med

problemløsning sammenholdt med de fem største sygdomskategorier

Figur 4.9. viser, at graden af enighed i udsagnet ”jeg har lært at arbejde med problemløsning”

blandt kursisterne er høj (


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdomsvarighed

10 år

2009 2010 2011

Figur 4.10. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de har lært at arbejde med

problemløsning sammenholdt med sygdomsvarighed

Figur 4.10. viser, at enigheden blandt kursisterne fordelt på sygdomsvarighed ligger over 80 % på

tværs af de tre år. Det fremgår af figuren, at der er forskel i enigheden i udsagnet over årene fordelt

på kursisternes sygdomsvarighed. Kursister der har været kroniske syge i mindre end et år udgør i

2009 den største andel af enige kursister, idet 87 % af disse kursister var ’i høj grad enige’ eller

’enige’ i udsagnet. Enigheden blandt denne gruppe kursister faldt i 2010 til 83 %, men steg igen i

2011 til 87 %. Omvendt ses det, at kursister, der har haft en kronisk sygdom i 6-10 år, deres enighed

steg i 2009 til 2010 fra 84 % til 90 % enighed, men faldt igen i 2011 til 86 %. Enigheden blandt

kursister med en kronisk sygdom i 1-5 år eller mere end 10 år ligger stabilt over de tre år. Det

fremgår således, at der er små variationer i enigheden fordelt på sygdomsvarighed, men der ses ikke

nogen klar tendens. Der kan derfor ikke skelnes mellem, hvor enige kursisterne er i udsagnet fordelt

på sygdomsvarighed i 2009-2011.

Side 65 af 114


4.3. Selvvurderet udbytte i forhold til at håndtere problemer i forbindelse med sygdom

sammenholdt med baggrundsfaktorer

Figur 4.11.-4.15. er baseret på besvarelser fra kursister, der har gennemført et kursus i perioden

2009-2011, da spørgsmålet ikke fandtes i 2008 (se evt. bilag 1, spørgsmål 13).

4.3.1. Jeg er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med min sygdom

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

20,0

10,0

0,0

2009 2010 2011

Figur 4.11. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom fordelt på tværs af årene

Figur 4.11. viser, at der ikke er variationer i enigheden i udsagnet på tværs af årene. Omkring 70 %

af alle kursisterne er ’i høj grad enige’ eller ’enige’, under 25 % er ’hverken enig eller uenig’ og

mindre end 6 % er ’uenig’ eller ’i høj grad uenig’ i udsagnet på tværs af de tre år.

Side 66 af 114


80

Køn

70

60

50

40

30

20

Kvinde

Mand

10

0

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2009 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

Figur 4.12. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

håndtere problemer i forbindelse med sygdom sammenholdt med køn

Figur 4.12. viser, at fordelingen af kursisternes grad af enighed i, at de er blevet bedre til at håndtere

problemer i forbindelse med sin sygdom, er nogenlunde ens for både mænd og kvinder i de enkelte

år. Der ses kun små udsving i vurderingen af udsagnet. Ens for mænd og kvinder er, at mere en 75

% er ’i høj grad enige’ eller ’enige’, ca. 25 % er ’hverken enig eller uenig’, og under 6 % er ’ i høj

grad uenig’ eller ’uenig’ i udsagnet, på nær mændene i 2009, idet 9 % dette år er ’uenige’ eller ’i

høj grad uenige’ i udsagnet.

Side 67 af 114


80%

Alder

70%

60%

50%

40%

30%

20%

18-40 år

41-65 år

66-85+ år

10%

0%

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/uenig

2009 2010 2011

Hverken

enig eller

uenig

Figur 4.13. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

håndtere problemer i forbindelse med sygdom sammenholdt med alder

Figur 4.13. viser, at størstedelen af kursisterne var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i, at de er blevet

bedre til at håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom fordelt på alder. Derudover

indikerer figuren, at kursisterne i den yngste gruppering (18-40 år) adskiller sig fra de to ældre

grupper i deres enighed i udsagnet. Mens kursisterne i aldersgrupperne 41-65 år og 66-85+ ligger

stabilt, synes der at være en udvikling i, hvorledes kursisterne i aldersgruppen 18-40 år i højere grad

erklærer sig ’hverken enige eller uenige’ i stedet for ’i høj grad enige’ eller ’enige’ på tværs af

årene.

Side 68 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

Sygdom

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

2009 2010 2011

Figur 4.14. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

håndtere problemer i forbindelse med sygdom sammenholdt med de fem største

sygdomskategorier

Figur 4.14. viser, at fordelingen af kursisternes vurdering af udsagnet fordelt på sygdom ser

nogenlunde ens ud, og størstedelen af alle kursisterne er ’enige’ eller ’i høj grad enige’ i udsagnet

for de forskellige år. For alle tre år er den største andel af ’enige’ eller ’i høj grad enige’ de

kursister, der har gigtsygdom. Den næststørste andel er kursister med diabetes, mens den mindste

andel af ’enige’ eller ’i høj grad enige’ kursister udgøres af dem med fibromyalgi. Dette gælder for

både 2009, 2010 og 2011. Desuden ses det, at kursister med fibromyalgi udgør den største gruppe

blandt dem, der ’hverken er enige eller uenige’ i udsagnet, og kursister med gigtsygdom udgør den

mindste gruppe af dem, der har angivet, at de ’i høj grad var uenig’ eller ’uenig’ alle årene. Det ses

således, at den procentvise fordeling af kursisternes enighed i forhold til udsagnet ”jeg er blevet

bedre til at håndtere problemer i forbindelse med min sygdom” fordelt på de fem

sygdomskategorier er nogenlunde ens på tværs af årene.

Side 69 af 114


I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

I høj grad enig/enig

I høj grad uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sygdomsvarighed

10 år

2009 2010 2011

Figur 4.15. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af om de er blevet bedre til at

håndtere problemer i forbindelse med sygdom med symptomer sammenholdt med

sygdomsvarighed

Figur 4.15. viser, at størstedelen af kursisterne er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i udsagnet, om

hvorvidt de er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom fordelt på

sygdomsvarighed. Den største andel af ’enige’ eller ’i høj grad enige’ kursister i 2009 er dem, der

har haft en sygdom i mindre end et år, mens denne gruppe falder de efterfølgende år. Omvendt ser

det ud for kursister, der har haft en kronisk sygdom i 6-10år, idet enigheden blandt denne gruppe

kursister stiger med årene. Enigheden blandt kursister, der har haft en kronisk sygdom i mere end

10 år, falder fra 2009-2010, men stiger igen i 2011, mens enigheden blandt kursister, der har haft en

kronisk sygdom i 1-5 år, ligger nogenlunde stabilt over de tre år. Det fremgår således, at der er

variationer i kursisternes vurdering af udsagnet fordelt på sygdomsvarighed, men disse vurderinger

har ikke nogen klar tendens.

Side 70 af 114


4.4. Delkonklusion

Ovenstående kapitel præsenterede kursisternes vurderinger af tre udsagn, der afspejler nogle

grundlæggende redskaber i kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Derudover indeholde disse tre

udsagn emner, som tages op på hvert modul, og som de øvrige aktiviteter relaterer sig til.

Overordnet set udtrykker størstedelen af kursisterne, at de er ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i, at de

er blevet bedre til at nå de mål, de sætter sig; at de har lært at arbejde med problemløsning, og de er

blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom. Dette gælder for 2009-2011

samt på tværs af køn, alder, sygdom, sygdomsvarighed. Andelen af kursister, der var ’uenige’ eller

’i høj grad uenige’ i udsagnene omkring udbytte af kurset var generelt under 5 % for hvert år på

tværs af køn, alder, sygdom, sygdomsvarighed. Data fra ovenstående afsnit viser, at kvinder

udgjorde den største gruppe, der angav at de var ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i, at de var blevet

bedre til at nå deres mål sammenlignet med mænd på tværs af årene. Dog præsenterede data ikke et

entydigt billede af, hvilke alders- eller sygdomsgrupper der var de største grupper i de enkelte

kategorier af enighed, idet denne varierede hvert år. Ligeledes så det ud for fordelingen af

kursisternes vurdering af udsagnet om, hvorvidt man var blevet bedre til at nå de mål, man satte sig.

Dette udsagn omhandler arbejdet med handleplaner, fordelt på sygdomsvarighed over årene.

Derudover viste krydstabuleringerne intet entydigt mønster i forhold til kursisternes vurdering af,

om de har lært at arbejde med problemløsning fordelt på køn, alder, sygdom og sygdomsvarighed.

Kursisterne fastholder ligeledes en relativt høj enighed i udsagnet om, hvorvidt de er blevet bedre til

at håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom på tværs af årene fordelt på køn, alder,

sygdom og sygdomsvarighed, idet langt de fleste angiver at være ’i høj grad enige’ eller ’enige’ i

udsagnet.

Side 71 af 114


Procent

5. Årsag til fravær

I dette kapitel undersøger vi årsager til fravær og frafald blandt kursister, der hhv. har gennemført

eller er faldet fra et kursus.

Kapitlet er struktureret således, at der først vises frekvenser over gennemførte kursisters

evalueringer, hvorefter frekvenser for de frafaldne præsenteres. Denne opdeling skyldes, at

kursister, der har gennemført eller er faldet fra et kursus ikke er blevet spurgt om det samme

vedrørende årsager og tidspunkt for fravær eller frafald.

Evalueringer fra kursister, der har gennemført kurset Lær at leve med kronisk sygdom

5.1. Fravær i forbindelse med kursusforløbet

60

"Har du haft fravær i forbindelse med kurset?"

50

40

30

20

Ja

Nej

Ubesvaret

10

0

2008 2009 2010 2011

Figur 5.1. Procentvis fordeling af gennemførte kursisters fravær, gennemførte

Det fremgår af figur 5.1., at gennemførte kursisternes fraværsmønster ikke har ændret sig markant

over de fire år. Der er alle fire år omkring 50 % blandt de gennemførte kursister, som har ikke

Side 72 af 114


Procent

deltager på samtlige 6 moduler. Fraværet skyldes typisk sygdom, hvilket også behandles senere i

dette afsnit.

5.2. Antal fraværsgange

100

95

90

85

80

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2008 2009 2010 2011

1 gang

2 gange

3 gange

Figur 5.2. Procentvis fordeling af antal fraværsgange, gennemførte

Figur 5.2. viser, at langt over halvdelen af de kursister, som gennemførte kurset, kun har haft fravær

en enkelt gang (ca. 70 %) i løbet af kurset. Omkring 20 % har haft fravær 2 gange, mens den

procentvise andel af kursister, der har haft fravær 3 gange kun er relativt lav hele perioden med 3,9

% som det laveste og 6,9 % som det højeste. Der er ikke markante forskelle på den procentvise

fordeling af antal fraværsgange over årene.

Side 73 af 114


5.3. Årsager til fravær

Gennemførte 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Sygdom 45,8 % (258) 41,8 % (281) 46,9 % (254) 43,9 % (169)

Ferie 13,0 % (73) 13,1 % (88) 10,5 % (57) 10,1 % (39)

Jeg havde ikke tid 3,7 % (21) 3,9 % (26) 4,8 % (26) 4,7 % (18)

Jeg havde ingen

transportmulighed

1,1 % (6) 0,6 % (4) 1,5 % (8) 0,8 % (3)

Jeg var for træt/uoplagt 8,5 % (48) 7,6 % (51) 7,0 % (38) 8,8 % (34)

Kurset levede ikke op til mine

forventninger

1,8 % (10) 2,5 % (17) 1,5 % (8) 1,8 % (7)

Jeg skulle til lægen/hospitalet/til

kontrol eller lignende

10,7 % (60) 12,0 % (81) 13,7 % (74) 13,2 % (51)

Anden årsag 24,5 % (138) 28,2 % (190) 28,0 % (152) 29,6 % (114)

Ubesvaret 5,0 % (28) 5,5 % (37) 3,9 % (21) 2,1 % (8)

I alt 100,0 % (563) 100,0 % (673) 100,0 % (542) 100,0 % (385)

Figur 5.3. Procentvis fordeling af årsager til fravær, gennemførte

Figur 5.3. viser, at næsten halvdelen af de gennemførte kursister, som har haft fravær i forbindelse

med kurset, har angivet at fraværet skyldes sygdom. Figuren viser også, at fordelingen af

fraværsårsager har været mere eller mindre uændret i perioden 2008-2011 med kun få procenters

forskel. Svarkategorien ’anden årsag’ rummer primært følgende årsager til fravær: sygdom, sygdom

i nærmeste familie, operation eller begravelse. Andre har haft fravær på grund af arbejde eller

sociale arrangementer i vennekreds eller familie. Kun få har angivet, at de ikke har deltaget på et

eller flere moduler , fordi de ikke var tilfredse med undervisningen på kurset.

Side 74 af 114


Evalueringer fra kursister, der er faldet fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom

5.4. Årsager til frafald

Frafaldne 2008 2009 2010 2011

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Procentdel

(antal)

Jeg var for syg til at kunne deltage 35,0 % (43) 28,7 % (41) 27,5 % (36) 29,6 % (24)

Jeg havde ikke tid 7,3 % (9) 7,7 % (11) 9,9 % (13) 4,9 % (4)

Kurset levede ikke op til mine

forventninger 30,9 % (38) 25,2 % (36) 38,2 % (50) 34,6 % (28)

Jeg savnede sundhedsfaglige

undervisere, fx læger eller

sygeplejersker 16,3 % (20) 18,2 % (26) 28,2 % (37) 21,0 % (17)

Kurset gav mig ingen ny viden 26,8 % (33) 28,7 % (41) 29,0 % (38) 27,2 % (22)

Kurset gav mig ingen nye

redskaber eller færdigheder 24,4 % (30) 21,0 % (30) 25,2 % (33) 24,7 % (20)

Kurset passede ikke til min

situation 14,6 % (18) 18,2 % (26) 26,0 % (34) 18,5 % (15)

Jeg følte mig ikke tilpas i gruppen 6,5 % (8) 7,7 % (11) 8,4 % (11) 6,2 % (5)

Der var for lidt tid til at tale

sammen 10,6 % (13) 14,0 % (20) 19,1 % (25) 13,6 % (11)

Jeg havde ingen

transportmulighed 0,8 % (1) 2,8 % (4) 0,8 % (1) 4,9 % (4)

Anden årsag 34,1 % (42) 39,9 % (57) 35,1 % (46) 30,9 % (25)

Ubesvaret 4,1 % (5) 3,5 % (5) 4,6 % (6) 4,9 % (4)

I alt 100,0 % (123) 100,0 % (143) 100,0 % (131) 100,0 % (81)

Figur 5.4. Procentvis fordeling af årsager til frafald, frafaldne

De tre hyppigste årsager til frafald er: sygdom, at der ikke var sundhedsfaglige undervisere og at

kurset ikke levede op til kursisternes forventninger. Sidstnævnte er den hyppigste årsag i 2010 og

2011 og er steget fra 25,2 % i 2009 til 38,2 % i 2010. De øvrige årsager fordeler sig nogenlunde

uforandret alle fire år. ”Anden årsag” dækker over kursister, der måtte melde fra på grund af

pludselig opstået sygdom enten hos kursisten selv eller i familien. Andre faldt fra, fordi de blev

tilbudt arbejde eller anden beskæftigelse, som forhindrede dem i at komme på kurset. Enkelte faldt

fra, fordi kursusindholdet ikke var relevant for dem, fordi de ikke var motiverede alligevel,

tidspunktet for kursusafholdelse ikke passede eller på grund af mangelfuld dialog med

instruktørerne.

Side 75 af 114


Procent

5.5. Tidspunkt for frafald

40

35

30

25

20

15

10

Efter 1. gang

Efter 2. gang

Efter 3. gang

Efter 4. gang

Efter 5. gang

Ubesvaret

5

0

2008 2009 2010 2011

Figur 5.5. Procentvis fordeling over tidspunkt for frafald, frafaldne

Figur 5.5. viser, at flest kursister er faldet fra efter 1.-3. kursusgang. Den procentvise fordeling

varierer for de specifikke år, hvor der i 2011 er flest, der er faldet fra efter 3. kursusgang (37 %). I

2009-2010 er der flest kursister, der er faldet fra efter henholdsvis 1. kursusgang (31,5 %) og efter

3. kursusgang (32,8 %). De færreste kursister er faldet fra efter 4. eller 5. kursusgang, hvilket er

gældende alle fire år.

Spørgsmålsformuleringen er ændret en del over årene, hvilket kan have indflydelse på, at der er så

store forskelle i fordelingerne på de enkelte år. I bilag 2, spørgsmål 15 vises den

spørgsmålsformulering, som er anvendt i spørgeskemaerne i 2010 og 2011. Se desuden forklaring

til spørgsmål 15, som angiver ændringerne i spørgsmålsformuleringen.

Side 76 af 114


5.6. Delkonklusion

Beskrivelserne i dette kapitel viser, at omkring 50 % af kursisterne, der har gennemført et kursus,

har haft fravær fra mindst ét af modulerne i løbet af kurset. Data viser desuden, at det er langt over

halvdelen, i alt ca. 70 %, der har haft fravær en enkelt gang, mens andelen af kursister, der har haft

fravær 3 gange, ligger under 7 % alle fire år. Den hyppigste fraværsårsag blandt kursister, der har

gennemført et kursus, er sygdom, hvor den procentvise andel ligger stabilt på omkring 45 % i hele

perioden. Under 3 % af gennemførte kursister angiver, at de havde fravær, fordi kurset ikke levede

op til deres forventninger.

Fraværsårsagerne blandt de frafaldne kursister fordeler sig forventeligt anderledes. 35-40 % af

kursisterne er faldet fra, fordi kurset ikke levede op til deres forventninger, hvilket synes at være en

stigende fraværsårsag blandt de frafaldne i perioden 2008-2011. Samtidig er mellem 15-30 % af

kursisterne frafaldet kurset, fordi de savnede sundhedsfaglige undervisere. En tredje fraværsårsag er

sygdom, og andelen af kursister, der har angivet sygdom som årsag til frafald, udgør mellem 30-35

% i hele perioden.

Side 77 af 114


Ja

Nej

Ved ikke/ubesvaret

Ja

Nej

Ved ikke

Ja

Nej

Ved ikke

Ja

Nej

Ved ikke

6. Organisering

Kapitel 5 viste, at en stor del af de frafaldne kursister, er faldet fra, fordi de ikke mente at kurset

levede op til deres forventninger. Kun omkring 3 % af de gennemførte kursister, angav dette som

årsag til fravær. I dette kapitel undersøges hhv. gennemførte og frafaldne kursisters evalueringer af,

hvorvidt kurset levede op til deres forventninger, og kursisternes forslag til, hvad der eventuelt kan

forbedres i forbindelse med informationen forud for kursusstart. Ydermere undersøges kursisternes

vurdering af kursets organisering, herunder deres angivelse af, hvordan de transporteres til

kursussted samt kilde til kendskab til kurset.

Frafaldne kursister er ikke blevet bedt om at evaluere kursets organisering, hvorfor de sidste figurer

udelukkende er baseret på gennemførte kursisters evalueringer.

6.1. Forventninger til kurset

De frafaldne kursisters spørgeskema fik først tilføjet dette spørgsmål i 2009, hvorfor data for de

frafaldne i 2008 ikke er præsenteret i nedenstående figur.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

"Kurset levede op til mine forventninger på baggrund af den information jeg har

fået forud for kursusstart"

Gennemførte

Frafaldne

2008 2009 2010 2011

Side 78 af 114


Figur 6.1. Procentvis fordeling der viser om kurset levede op til kursisternes forventninger på

baggrund af den information, de havde fået forud for kursusstart 13,14

Figur 6.1. viser, at størstedelen af de kursister, der har gennemført et kursus, har fået indfriet deres

forventninger til kurset på baggrund af den information, de har modtaget forud for kursusstart.

Denne tendens er dog faldende i hele perioden, og samlet er der sket et fald på 10,7 % i perioden fra

74,7 % i 2008 til 64 % i 2011. Figuren viser en markant forskel på gennemførte og frafaldne, da det

i 2009 er 44,8 % af kursisterne, som er frafaldet, der mener, at kurset levede op til deres

forventninger på baggrund af den information, de havde modtaget forud for kursusstart. Blandt de

gennemførte var andelen 74,5 %. Denne markante forskel gør sig ligeledes gældende de øvrige år.

Frem til 2011 falder andelen, der er enige i udsagnet om, at kurset levede op til deres forventninger

på baggrund af informationen til 24,4 % for de frafaldne kursister. Tilsvarende stiger den

procentvise andel af frafaldne kursister, som har svaret nej til, at kurset levede op til deres

forventninger på baggrund af den information, de fik inden kursusstart fra 15,2 % i 2009 til 46,3 % i

2011.

I afsnit 6.2. undersøges, hvad kursisterne manglede af information forud for kursusstart.

6.2. Efterspurgt information

Deltagerne bliver i spørgeskemaet bedt om at begrunde, hvorfor/hvorfor ikke kurset levede op til

deres forventninger forud for kursusstart. Dette gøres i et åbent spørgsmål, hvor kursisten besvarer

dette med egne ord.

Vi har dannet os et overblik over de kvalitative besvarelser ved at tematisere kursisternes udsagn.

Et af de temaer der er fremkommet blandt de gennemførte kursister, som angiver, at kurset ikke var,

som de forventede før kursusstart, er, at kurset viste sig at være bedre end forventet.

Fælles for både gennemførte og frafaldne kursister var, at de manglede information om:

• At der ikke er sundhedsfaglige undervisere på kurset Lær at leve med kronisk sygdom

13 Spørgsmålet er formuleret forskelligt de forskellige år, men indholdsmæssigt er det, det samme, der spørges til. Se

bilag 1 spørgsmål 18 for gennemførte og bilag 2 spørgsmål 13 for nærmere specifikation af variationerne.

14 Bemærk, at der ikke er nogen besvarelser fra frafaldne kursister i 2008, hvilket skyldes, at de ikke er blevet spurgt om

dette.

Side 79 af 114


• Den faste tidsplan

• At emnerne på kurset tager udgangspunkt i almene problemstillinger for mennesker, der

lever med en kronisk sygdom

• At kurset henvender sig mere til mennesker med kronisk sygdom end til pårørende

• At der var hjemmeopgaver

Vurderingen var, at den faste tidsplan ikke gav nok plads til erfaringsudveksling eller til at stille

spørgsmål udover kursusmaterialet. Nogle kursister påpegede, at de havde forventet, at der blev

fokuseret på specifikke diagnoser og blev derfor overraskede over, at kurset behandlede emner, som

målretter sig alle mennesker, der lever med en kronisk sygdom. Få kursister blev overraskede over,

at kurset inkluderede hjemmeopgaver, hvilket tidsmæssigt var et problem for nogle kursister at

opfylde.

Evalueringer fra kursister, der har gennemført kurset Lær at leve med kronisk sygdom

6.2. Transport til kursusstedet

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2008 2009 2010 2011

Jeg kører selv i bil

Jeg bliver kørt i bil af familie/ven

eller lignende

Jeg kører i tog eller bus

Jeg cykler

Jeg går

Jeg kører med handicapkørsel

eller lignende

Jeg kører på

knallert/scooter/crosser

På anden måde

Ubesvaret

Side 80 af 114


Figur 6.2. Procentvis fordeling af kursisternes anvendte transport til kursusstedet,

gennemførte 15

Figur 6.2. viser, at størstedelen af kursisterne selv kører i bil til kursusstedet. Fordelingen af

anvendte transportmuligheder er stort set uændret i perioden. Kursister, der har angivet ”på anden

måde”, er kommet til kurset med taxa eller ved samkørsel med anden kursist eller instruktør.

6.3. Kilde til kendskab til kurset

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2008 2009 2010 2011

Via en annonce i den lokale avis

Hos lægen

Hos en privatpraktiserende

fysioterapeut/ergoterapeut

Gennem en ven/bekendt

På kommunens hjemmeside

På patientforeningens hjemmeside

På hjemmesiden

www.patientuddannelse.info

På apoteket

På biblioteket

Andet sted

Ubesvaret

Figur 6.3. Procentvis fordeling af kilde til kendskab til kurset, gennemførte 16

Over halvdelen af kursisterne har fået kendskab til kurset via en annonce i den lokale avis. De

øvrige kategorier ligger under eller omkring de 10 %. Fordelingen er stort set den samme alle fire

år, dog med et fald i kilden ”via annonce i den lokale avis” og en stigning i kilden ” andet sted”.

”Andet sted” dækker over lokale sundheds- eller forebyggelsescentre, aftenskole, jobcenter eller

sagsbehandler i kommunen. Andre har fået kendskab til kurset gennem familie eller bekendte.

15 Da kursisterne har haft mulighed for at angive mere end et svar, vil det totale antal besvarelser for de enkelte år

overstige 100 %.

16 Da kursisterne har haft mulighed for at angive mere end et svar, vil det totale antal besvarelser for de enkelte år

overstige 100 %.

Side 81 af 114


Under 2 % af kursisterne har fået kendskab til kurset igennem patientforeningen, på hjemmesiden

www.patientuddannelse.info, på apoteket eller biblioteket. Dette gælder alle fire år.

6.4. Delkonklusion

Størstedelen af de kursister, der har gennemført et kursus, har fået indfriet deres forventninger til

kurset på baggrund af den information de har modtaget forud for kursusstart. Som forventet angiver

en markant mindre andel af de frafaldne kursister, at kurset levede op til deres forventning på

baggrund af den information, de havde fået forud for kurset.

Følgende temaer blev angivet i forhold til, hvad kursisterne manglede af information forud for

kursusstart: At der ikke er sundhedsfaglige undervisere på kurset Lær at leve med kronisk sygdom,

den faste tidsplan, at emnerne på kurset tager udgangspunkt i almene problemstillinger for

mennesker, der lever med en kronisk sygdom, at kurset henvender sig mere til mennesker med

kronisk sygdom end til pårørende samt at der var hjemmeopgaver.

På tværs af de fire år har størstedelen af kursisterne fået kendskab til kurset via en annonce i den

lokale avis. Derudover har fordelingen af anvendt transport til kurset har ikke ændret sig i perioden,

idet flest kursister selv kører i bil til kursusstedet alle fire år.

Side 82 af 114


7. Afrunding

7.1. Konklusion

I denne rapport er evalueringer fra kursusdeltagere på kurset Lær at leve med kronisk sygdom fra

hele landet opgjort for årene 2008-2011. Der er redegjort for kursisternes baggrundsoplysninger,

præsenteret ved deskriptive tabeller og figurer. Derudover er nogle af disse baggrundsoplysninger

krydstabuleret med kursisternes tilfredshed med og udbytte af kurset for at undersøge, om der er

forskel på tilfreds og udbytte de forskellige grupper imellem, fx mænd og kvinder. Ydermere er

årsagerne til fravær og fordelingen af de forskellige rekrutteringskanaler opgjort.

Rapporten viser, at der sker et fald i antallet af deltagere på kurserne fra 2008-2011. Dette hænger

sandsynligvis sammen med, at der i denne periode er blevet introduceret endnu et kursus Lær at

tackle kroniske smerter. Mennesker med kroniske smerter deltager formentlig nu på dette, hvor de

før ville deltage på Lær at leve med kronisk sygdom. I 2011 deltog 671 borgere på Lær at tackle

kroniske smerter ifølge kommunernes indberetning om kursusaktivitet.

Deltagerne på Lær at leve med kronisk sygdom deler for alle årene stort de samme karakteristika.

Størstedelen af gennemførte og frafaldne kursister er kvinder (> 75 %). Langt de fleste kursister har

dansk etnisk baggrund (>90 %) blandt både gennemførte og frafaldne. Ca. halvdelen af kursisterne

er gift (48 %), og data viser, at der er lidt flere blandt de gennemførte kursister, der er gift end

blandt de frafaldne, og tilsvarende lidt flere blandt de frafaldne der er enlige. Aldersfordelingen

blandt kursisterne har ikke ændret sig betydeligt over årene, og på trods af mindre procentvise

variationer mellem gennemførte og frafaldne kursister ser det ud til, at der er flest kursister i alderen

51-70 år både blandt de gennemførte og de frafaldne. De kursister, der gennemførte kurset, er dog

generelt lidt ældre end de frafaldne. Aldersforskellen er størst i 2008 og 2009, hvorefter

aldersfordelingen i højere grad udlignes. Gennemsnitsalderen for gennemførte kursister falder med

næsten fire år i perioden og er i 2011 på ca. 55,8 år. Gennemsnitsalderen for frafaldne har derimod

været relativ stabil og ligger i 2011 på 54 år.

Derudover fremgår det af denne rapport, at kursisterne er jævnt fordelt på de forskellige

uddannelsesbaggrunde, dog har flest en mellemlang uddannelse (>23 %),

Side 83 af 114


folkeskole/mellemskole/realeksamen (>15 %) eller erhvervsuddannelse (>18 %) bag sig for både

gennemførte og frafaldne kursister. Desuden var flest gennemførte og frafaldne kursister

alderspensionister (hhv. 21 og 27 %) eller førtidspensionister (hhv. 26 og 37 %). Mere end 80 % af

kursisterne deltager på kurset, fordi de har en kronisk sygdom. Mindre end 8 % af de gennemførte

og frafaldne kursisterne er pårørende. Dette gælder alle 4 år. De største sygdomsgrupper er

gigtsygdomme og ryglidelser blandt både gennemførte og frafaldne.

Generelt angav kursisterne en høj samlet tilfredshed med kurset alle fire år på tværs af de

forskellige baggrundsfaktorer (65 % som den laveste andel). Kursister, som enten er utilfredse eller

meget utilfredse med kurset, ligger stabilt under 3 % i hele perioden. Der er ingen væsentlige

forskelle imellem de enkelte kategorier i baggrundsfaktorerne og graden af tilfredshed med kurset.

Kursisterne er så at sige lige tilfredse uanset køn, alder, civilstatus, etnicitet, uddannelsesbaggrund,

beskæftigelse, sygdom og sygdomsvarighed.

I forhold til instruktørernes præstation og kursets indhold angiver kursisterne ligeledes høj

tilfredshed, idet minimum 80 % i alle grupper angiver at være i høj grad enige eller enige i forhold

til følgende udsagn: Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig

måde; Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset. For alle udsagn

gælder, at der ikke er forskel på graden af enighed mellem hverken mænd eller kvinder eller de tre

alderskategorier. Udsagnet Indholdet i kurset var meget relevant for min situation adskiller sig, idet

de 18-40-årige udgør den mindste gruppe blandt de kursister, der angiver at være i høj grad enige

eller enige i udsagnet. Gennemgående er også, at de 41-65-årige udgør den største gruppe, der er i

høj grad enige elle enige i udsagnet. Der er således forskel på, hvor enige de 3 aldersgrupper er i, at

kursets indhold er relevant for deres situation. Der ses dog fortsat en høj grad af enighed i dette

udsagn på tværs af årene (60 % som den laveste andel).

De gennemførte kursister blev spurgt til om følgende udsagn Jeg er blevet bedre til at nå de mål,

jeg sætter mig; Jeg har lært at arbejde med problemløsning, og Jeg er blevet bedre til at håndtere

problemer i forbindelse med min sygdom. Langt størstedelen af kursisterne udtrykte generelt en høj

grad af enighed om udbyttet af kurset i forhold til udsagnene på tværs af alle årene fordelt på køn,

alder, sygdom og sygdomsvarighed (mindst 60 % angav, at de var ’enige’ eller ’ i høj grad enige’ i

udsagnene). Dog ses der et mindre fald i graden af enighed blandt kursisterne på tværs af årene.

Procentvis var flere kursister enige eller i høj grad enige i 2008 sammenlignet med 2011.

Side 84 af 114


I forhold til udsagnet ”jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig” ses der i 2011 et fald i

graden af enighed blandt kvinder og unge kursister i alderen 18-40 år sammenlignet med de øvrige

år. I forhold til udsagnet om, hvorvidt man som kursist havde lært at arbejde med problemløsning,

var der kun små afvigelser i graden af enighed i forhold til køn, alder, sygdom og sygdomsvarighed

(mindst 76 % angav, at de var ’enige’ eller ’i høj grad enige’ i udsagnene om problemløsning).

Ligeledes så den procentvise fordeling ud for køn og sygdom i forhold til det tredje udbytteudsagn,

om at kursisterne var blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med deres sygdom, mens

der var afvigelser i graden af enighed i forhold til alder og sygdomsvarighed. I 2011 var graden af

enighed blandt unge i alderen 18-40 væsentlig lavere sammenholdt med de forrige år, idet flere

angav, at de ’hverken var enige eller uenige’. Ligeledes skete der et fald i graden af enighed blandt

de kursister, der havde været syge i mindre end ét år, i 2010 og 2011 sammenlignet med 2008, mens

der skete en stigning i graden af enighed for kursister, der havde været syge i 6-10 år, på tværs af

årene.

Rapporten viser yderligere, at en meget lille andel af de gennemførte kursister har haft fravær i

mere end ét modul, og størstedelen af de kursister, der har gennemført et kursus, har fået indfriet

deres forventninger til kurset på baggrund af den information, de har modtaget forud for kursusstart.

Som forventet angiver en markant mindre andel af de frafaldne kursister, at kurset levede op til

deres forventning på baggrund af den information, de havde fået forud for kurset.

Det fremgår af denne rapport, at langt størstedelen af kursisterne angav positive svar på

spørgsmålene vedrørende tilfredshed og udbytte af kurset. Det kan således konkluderes, at

kursisterne er tilfredse med at deltage på kurset Lær at leve med kronisk sygdom og i høj grad

vurderer, at de har udbytte af kurset.

7.2. Indsatsområder

Kursister på Lær at leve med kronisk sygdom udtrykker som nævnt stor tilfredshed med og udbytte

af kurset. Resultaterne af analyserne af kursisternes evalueringer af kurset i perioden 2008-2011

lægger dog op til indsatser på en række områder med henblik på at bidrage til at kvalitetssikre og

styrke kursisternes tilfredshed med og udbytte af kurset.

Det er ikke muligt at ændre på kursets indhold, da dette indgår som en del af licensaftalen med

Stanford Universitet, som oprindeligt har udviklet kurset. I licensaftalen er det beskrevet, at der ikke

Side 85 af 114


må foretages ændringer, det vil sige ”der må ikke tages noget ud, og der må ikke føjes noget til” (3)

Det vil dog heller ikke nødvendigvis være fordelagtigt at ændre på form og undervisningsmetoder,

da det er baseret på mange års udvikling og forskning, som peger på, at kurset er effektivt som det

er beskrevet nu og bliver mindre effektivt, hvis man ændrer i det (4). Der er dog mulighed for at

ændre på praksis, der foregår udenom selve kurserne, fx rekruttering mv.

Rekruttering

Det fremgår af denne opgørelse, at for alle år gælder det, at over 50 % af kursisterne har fået

kendskab til kurset via en annonce i den lokale avis. Man kan forstille sig, at lokalavisen når ud til

og ikke mindst bliver læst af en afgrænset gruppe borgere. Fx ved man, at flere kvinder end mænd

læser lokalavis, at der er flest over 60 år der læser lokalavis, ca. 1/3 del er pensionister (5). Der vil

dermed være en gruppe borgere, som kunne have gavn af kurset, som man ikke når via lokalavisen.

DSI fremhæver i sin evalueringsrapport af Lær at leve med kronisk sygdom, at det kan undre, at der

kun er et fåtal (under 2 %) af kursisterne, der har fået kendskab til kurset via en patientforening,

som DSI ellers mener er et oplagt sted at finde målgruppen (6). En mulig forklaring på dette kan

være, at patientforeningerne selv har lignende tilbud og dermed ikke nødvendigvis henviser videre

til kommunale indsatser.

En umiddelbart oplagt rekrutteringskanal er via den alment praktiserende læge. Som det ser ud nu,

henvises under 10 % til kurset herfra. Grunden til det lave tal er sandsynligvis, at der endnu ikke er

et velfunderet samarbejde mellem kommuner og almen praksis om systematisk at rekruttere og

henvise patienter/borgere til patientuddannelse i det hele taget. Der mangler viden om, hvad der skal

til for at styrke samarbejdet mellem kommune og almen praksis i forhold til fx patientuddannelse.

Denne viden kan bidrage til at give et løft til hele patientuddannelsesområdet, så flere

patienter/borgere får gavn af kurserne. Samtidig kan denne viden bidrage til at styrke hele området

generelt, så der kan komme bedre sammenhæng i den enkelte patients forløb. Komiteen har derfor

med støtte fra Trygfonden og i samarbejde med Forskningsenheden for almen praksis igangsat et

projekt, som skal bidrage til at identificere organisatoriske og andre elementer, der fremmer hhv.

hæmmer samarbejdet mellem almen praksis og kommuner. Resultaterne forventes at blive

offentliggjort i slutningen af 2014.

Side 86 af 114


Forventningsafstemning

Det er sandsynligvis uundgåeligt at have frafald fra kurser, men det må altid efterstræbes at mindske

frafald. En stor del af kursisterne, der falder fra Lær at leve med kronisk sygdom, falder fra netop

pga. sygdom, ca. 30 %. Andre falder fra pga., at kurset ikke levede op til deres forventninger, og at

de savnede sundhedsfaglige undervisere. De to sidstnævnte fraværsårsager indikerer, at en klar

forventningsafstemning forud for kursusstart kan være afgørende. Det kan fx handle om at formidle

til potentielle kursister, at det er en del af grundtanken i kurset Lær at leve med kronisk sygdom, at

mindst en og gerne to af underviserne er frivillige, der selv lever med en kronisk sygdom, og at

underviserne derfor ikke nødvendigvis har en sundhedsfaglig baggrund. I forbindelse med kurset

Lær at tackle angst og depression, som er en pendant til Lær at leve med kronisk sygdom, er der

udviklet en guide til forsamtale (7). Ved at bruge denne guide sikrer man, at potentielle kursister er

informeret om kursets indhold, form (fx at der er et fast program) og hvem der underviser mv. Dette

kan være en måde at bidrage til at sikre en klar forventningsafstemning. Guiden er blevet pilottestet

med positive erfaringer og skal nu anvendes i forbindelse med udbredelsen og effektevalueringen

af kurset Lær at tackle angst og depression. Komiteen for Sundhedsoplysning arbejder på at udvikle

en guide til forsamtale for hvert af kurserne, herunder Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at

tackle kroniske smerter.

Mere tid til snak og netværksdannelse

I forlængelse af ovenstående svarer en del af de frafaldne kursister i nej til, at kurset levede op til

forventningerne på baggrund af den information de modtog forud for kurset. En lille andel af

respondenterne uddyber dette med, at det faste program i deres optik ikke tillod tilstrækkelig tid til

erfaringsudveksling. Der er mange årsager til, at kurset har et fast program. Det er blandt andet, at

der foreligger god evidens for kursets effekt ud fra den nuværende struktur (4). Gives der mere tid

under selve kursusforløbet, ses en tendens til, at metoderne ændres, hvorved betingelserne for

kursisternes refleksioner og handlinger ændres. Dette kan skabe frustration blandt kursisterne og

større udfordringer i at facilitere processen for instruktørerne. Derudover kan det have betydning for

kursets effekter på deltagerne. Men for at imødekomme kursisternes ønske om mere tid til

erfaringsudveksling iværksatte Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med en række

kommuner i 2010 et mindre projekt, der havde til formål at belyse, om der var forskel på

kursisternes tilbagemeldinger vedrørende tilfredshed med kurset samt forskelle i oplevelse af

Side 87 af 114


tidspres i testkommuner, der tilbød ekstra tid inden modul 2-6, og sammenligningskommer, der

afviklede Lær at leve med kronisk sygdom på almindelig vis. I forhold til oplevelsen af tidspres, var

der færre kursister i testkommunerne, der efterspurgte mere tid til samtale i forhold til i

sammenligningskommunerne. Dette fald indikerede således, at mere tid til samtale forud for modul

2-6, det vil sige uden at ændre på kursets struktur, medfører et fald i oplevelsen af tidspres i forhold

til tidligere evalueringer. På baggrund af rapporten anbefalede Komiteen for Sundhedsoplysning, at

kommuner fremover giver kursister på Lær at leve med kronisk sygdom mulighed for, på frivillig

basis, at mødes 30 minutter før modul 2-6 (8).

Tal fra DSIs evaluering af Lær at leve med kronisk sygdom fra 2011 peger på, at 49 % af deltagerne

ikke har kontakt med hinanden efter kursets afslutning, men at det samtidig er noget der

efterspørges. DSI anbefaler i tråd hermed, at der arbejdes på at sikre, at kursisterne også efter kurset

bevarer kontakten, fordi det formentligt også vil bidrage positivt til at fastholde deltagernes ændrede

vaner og de positive effekter ved kurset (6). På denne baggrund har Komiteen påbegyndt et projekt,

hvor formålet er at udvikle, afprøve, evaluere og implementere en enkel og billig model for netværk

med henblik på netværksdannelse, fastholdelse af positive vaner og fastholdelse af effekter.

Modellen udvikles, afprøves, evalueres og implementeres i et samarbejde mellem Komiteen for

Sundhedsoplysning, 10 kommuner og en ekstern evaluator. Ambitionen er en model, som for

landets kommuner er enkel, billig i drift og nem at implementere. Resultatet af projektet forventes

at blive offentliggjort ved udgangen af 2014.

Side 88 af 114


Referenceliste

1. Lorig K (2001): Patient Education . A Practical Approach. Sage Publications,

inc. Thousand Oaks.

2. Bandura A (1997): Self-efficacy: The exercise of control. W.H Freeman and

Company, New York.

3. Komiteen for sundhedsoplysning (2009): Lær at leve med kronisk sygdom.

Instruktørmanual. 3. udgave 1 oplag

4. Sundhedsstyrelsen (2009): Patientuddannelse – en medicinsk

teknologivurdering

5. www.delokaleugeaviser.dk

6. Marthedal, A.B, Johansen, K. S., Nielsen, A., Hansen, A. R., Jensen, M. B.,

(2011): Lær at leve med kronisk sygdom – evaluering af udbytte, selvvurderet

effekt og rekruttering. Dansk Sundhedsinstitut

7. Komiteen for Sundhedsoplysning (2012): Lær at tackle angst og depression.

Guide til forsamtale

8. Komiteen for sundhedsoplysning (2010): Lær at leve med kronisk sygdom.

Projekt Mere tid

Side 89 af 114


8. Bilag

Kursisterne bliver bedt om at udfylde et spørgeskema efter endt kursus. Komiteen for

Sundhedsoplysning har udarbejdet to forskellige spørgeskemaer, et til kursister, der har gennemført

et kursus, og et til kursister, der er faldet fra et kursus.

Spørgeskemaerne er blevet redigeret i perioden 2008-2011, blandt andet på baggrund af

kursisternes besvarelser samt koordinatorernes tilbagemeldinger. Dette skal være med til at forbedre

evalueringen af Lær at leve med kronisk sygdom, som samtidig skal bidrage til kvalitetssikringen af

kurset.

Bilag 1 er en oversigt over det spørgeskema, som er blevet sendt ud til kursister, der har gennemført

et kursus i 2011. Spørgsmål, som er blevet ændret i perioden, er markeret og forklaret i en note

under det pågældende spørgsmål. De spørgsmål, som ikke er markeret, er ikke blevet ændret i

perioden. Samme procedure er anvendt for bilag 2, som er en oversigt over det spørgeskema, der er

sendt ud til kursister, der er frafaldet et kursus i 2011.

Bilag 3-8 er figurer, som viser en komplet oversigt over kursisternes tilfredshed eller enighed i

forskellige udsagn sammenholdt med baggrundsfaktorer. Disse figurer er vedlagt som bilag, da der

ikke er nogen markante forskelle mellem baggrundsfaktorerne eller årene sammenholdt med

tilfredshed. Dette er eksemplificeret i figurerne i kapitel 3, mens bilagene tjener til at give et mere

detaljeret billede af variationerne i tilfredshed fordelt på baggrundsfaktorer og på de specifikke år.

Side 90 af 114


8.1. Bilag 1: Spørgeskema for gennemførte

1. Hvilken kommune bor du i?

____________________

2. Hvad er dit postnummer?

____________________

3. Køn:

Kvinde

Mand

Ubesvaret

4. Hvilket år er du født?

____________________

5. Hvad er din ægteskabelige status? (Sæt kun 1 kryds)

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/enkemand

Ubesvaret

6. Hvad er din etniske baggrund? (Sæt kun 1 kryds)

Dansk

Anden etnisk baggrund end dansk, angiv hvilken: ____________________

Ubesvaret

Side 91 af 114


7. Hvilken uddannelse har du senest afsluttet? (Sæt kun 1 kryds)

Folkeskole, mellemskole, realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser)

HH/Studentereksamen/HF

Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.)

Kort videregående uddannelse (1-2 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (5 år eller derover)

Ubesvaret

8. Hvad er din nuværende beskæftigelse? (Sæt kun 1 kryds)












Under uddannelse

I arbejde

Sygemeldt

Fleksjob

Førtidspensionist

Jobsøgende

Folkepensionist

Jobtræning

Efterløn

Revalidering

Kontanthjælpsmodtager

Anden beskæftigelse, angiv hvilken: __________


Ubesvaret

Note: Spørgsmål 8 er blevet redigeret flere gange i perioden 2008-2011. Nedenfor vises en tabel

over ændringer i svarmulighederne for de specifikke år. De svarkategorier, som er markeret med

kursiv er blevet fjernet fra spørgeskemaet i 2011.

Side 92 af 114


2008 2009 2010 2011

Arbejder, ufaglært Arbejder, ufaglært Arbejder, ufaglært

Arbejder, faglært Arbejder, faglært Arbejder, faglært I arbejde

Lærling/elev

Skoleelev/studerende

Lærling/elev/under

uddannelse

Lærling/elev/under

uddannelse Under uddannelse

Arbejdsløs Arbejdsløs Arbejdssøgende Jobsøgende

Pensionist/efterlønsm

odtager eller

lignende Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager Efterløn

- Folkepensionist Folkepensionist Folkepensionist

Førtidspensionist

Førtidspensionist/invalide

pensionist

I skånejob

I puljejob

Førtidspensionist/invalide

pensionist

Førtidspensionist

Skånejob/puljejob

eller lignende I flexjob I fleksjob Fleksjob

- Langtidssyg Langtidssyg Sygemeldt

- I jobtræning I jobtræning Jobtræning

- I revalidering I revalidering Revalidering

- Kontanthjælpsmodtager Kontanthjælpsmodtager

Selvstændig Selvstændig Selvstændig

Funktionær/tjeneste Funktionær/tjenestemand Funktionær/tjenestemand

mand (soldat)

(soldat)

(soldat)

Hjemmegående Hjemmegående Hjemmegående

Kontanthjælpsmo

dtager

På sygedagpenge

På sygedagpenge

Medhjælpende ægtefælle

På orlov

Anden beskæftigelse Anden beskæftigelse Anden beskæftigelse

Anden

beskæftigelse

Figur 9.1. Oversigt over ændringer i spørgsmålet vedr. beskæftigelse blandt gennemførte

Side 93 af 114


9. Indgår kurset "Lær at leve med kronisk sygdom" som en del af en jobplan/aktiveringsplan

eller lignende? (Sæt kun 1 kryds) 17




Ja

Nej

Ubesvaret

10. Er du kommet på kurset, fordi du: (Sæt kun 1 kryds)

har kronisk sygdom

har kronisk sygdom og er pårørende

er pårørende til en med kronisk sygdom ( - gå til spørgsmål 13)

Ubesvaret

11. Hvilken/hvilke kroniske sygdomme har du? (Sæt gerne flere krydser)













Apopleksi

Astma/allergi

Cancer

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Hjertesygdom

Knogleskørhed

KOL/Lungesygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

Sclerose

Anden sygdom, angiv hvilken: __________


Ubesvaret

Note: Kategorien ’pårørende uden kronisk sygdom’ er fjernet fra spørgeskemaet i 2010.

Følgende kategorier er tilføjet spørgeskemaet efter 2008: ’Astma/allergi’, ’knogleskørhed’ og

’ryglidelse’.

17 Dette spørgsmål er ikke med i 2008.

Side 94 af 114


12. Hvor længe har du haft en kronisk sygdom? (Sæt kun 1 kryds) 18

Mindre end 1 år

1 til 5 år

6 til 10 år

Mere end 10 år

Ubesvaret

13. Herunder vises 12 udsagn om, hvad du har fået ud af kurset. Du bedes angive, i hvor høj

grad du er enig i de enkelte udsagn (sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn). 19

I høj

grad

enig

Enig

Hverke

n enig

eller

uenig

Uenig

I høj

grad

uenig

Ej

relevan

t

Ubesva

ret

Jeg er blevet bedre til at nå de

mål jeg sætter mig 20

Jeg er blevet bedre til at

håndtere træthed

Jeg har lært at arbejde med

problemløsning

Jeg er blevet bedre til at

håndtere problemer i

forbindelse med min sygdom

Jeg har lært at anvende

forskellige

afspændingsteknikker





Jeg har fået sundere kostvaner

Jeg er blevet bedre til at

18 I 2008 og 2009 var der også svarmuligheden ’pårørende uden kronisk sygdom’. Denne svarmulighed er fjernet i

2010, da der i stedet er indsat et såkaldt spring i spørgsmål 10.

19 Spørgsmål 13 er ikke med i 2008.

20 Denne svarmulighed er med i 2008 under betegnelsen ’Jeg har lært at sætte mål, som jeg kan opnå’, i hvad der svarer

til spørgsmål 14 fra 2011. I 2009 var formuleringen på denne svarmulighed anderledes, den lød ’Jeg har lært at sætte

mål’.

Side 95 af 114


I høj

grad

enig

Enig

Hverke

n enig

eller

uenig

Uenig

I høj

grad

uenig

Ej

relevan

t

Ubesva

ret

håndtere problemer i

forbindelse med det at være

pårørende til en med sygdom

Jeg har lært at aflede mine

tanker

Jeg er blevet bedre til at

håndtere vanskelige følelser,

fx tristhed, nedtrykthed og

bekymring



Jeg er blevet mere fysisk aktiv

Jeg er blevet bedre til at

håndtere smerter

Jeg er blevet bedre til at

kommunikere



14. Herunder vises 10 forskellige udsagn om kursusforløbet. Du bedes angive hvor enig du er i

de enkelte udsagn (sæt kun 1 kryds ved hvert udsagn)

Hverken

I høj

I høj

Ubesvare

Enig enig eller Uenig grad

grad enig

t

uenig

uenig

Jeg har tillid til de

informationer og anvisninger,

som jeg har fået på kurset

Instruktørerne har formået at

formidle stoffet på en

pædagogisk og forståelig

måde

Det har været tiden og

kræfterne værd at deltage i




Side 96 af 114


I høj

grad enig

Enig

Hverken

enig eller

uenig

Uenig

I høj

grad

uenig

Ubesvare

t

kurset

Det var en fordel, at

instruktørerne på kurset selv

lever med en kronisk sygdom

Indholdet i kurset var meget

relevant for min situation

Instruktørerne var dygtige og

velforberedte




Jeg havde en god dialog med

mine medkursister på kurset 21

Svære emner og diskussioner

blev håndteret godt af

instruktørerne

Jeg havde en god dialog med

instruktørerne på kurset

Jeg vil fortælle andre, at

kurset er godt




15. Hvor tilfreds har du samlet set været med kurset "Lær at leve med kronisk sygdom"?

(Sæt kun 1 kryds)

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ubesvaret

21 Denne svarmulighed (14.7) var slået sammen med svarmulighed 14.9 i 2009-2010 under betegnelsen ’Mine

medkursister, instruktørerne og jeg havde en god dialog på kurset’.

Side 97 af 114


16. Har du haft fravær i forbindelse med kursusforløbet? (sæt kun 1 kryds) 22

Ja - 1 gang

Ja - 2 gange

Ja - 3 gange

Nej - gå til spørgsmål 18

Ubesvaret

17. Hvad var årsagen til fraværet? (Sæt gerne flere krydser)

Sygdom

Ferie

Jeg havde ikke tid

Jeg havde ingen transportmulighed

Jeg var for træt/uoplagt

Kurset levede ikke op til mine forventninger

Jeg skulle til lægen/hospitalet/til kontrol eller lignende

Anden årsag, angiv hvilken __________

Ubesvaret

18. Var kurset, som du forventede, på baggrund af den information, du havde fået forud for

kursets start? (Sæt kun 1 kryds) 23

Nej - gå til spørgsmål 19

Ja - gå til spørgsmål 20

Ved ikke - gå til spørgsmål 20


Ubesvaret

19. Hvad var anderledes ved kurset i forhold til, hvad du havde forventet? 24

______________________________________________________________________

22 Dette spørgsmål er blevet ændret siden 2009. I 2008-2009 var spørgsmålet opdelt i to spørgsmål, hvor kursisterne

først blev bedt om at svare ja eller nej til om de havde været fraværende i løbet af kurset. I det efterfølgende spørgsmål

blev de bedt om at angive antal fraværsgange mellem 1-5. Dette spørgsmål er blevet ændret, da man højst kan være

fraværende tre gange for at have gennemført kurset.

23 I 2008 var spørgsmålsformuleringen: ’Har du fået tilstrækkelig information om kursets indhold forud for

kursusstart?’. I 2009 var spørgsmålsformuleringen: ’Stemmer den information, du fik om kurset forud for kursusstart,

overens med kursets egentlige indhold?’.

24 I 2008-2009 var spørgsmålsformuleringen: ’Hvilken information manglede du forud for kursusstart?’.

Side 98 af 114


20. Hvordan kommer du til kursusstedet? (Sæt gerne flere krydser)

Jeg kører selv i bil

Jeg bliver kørt i bil af familie/ven eller lignende

Jeg kører i tog eller bus

Jeg cykler

Jeg går

Jeg kører med handicapkørsel eller lignende

Jeg kører på knallert/scooter/crosser 25

På anden måde, angiv hvilken

__________________________________________________

Ubesvaret

21. Hvor har du fået kendskab til kurset? (Sæt gerne flere krydser)

Via en annonce i den lokale avis

Hos lægen

Hos en privatpraktiserende fysioterapeut/ergoterapeut

Gennem en ven/bekendt

På kommunens hjemmeside

På patientforeningens hjemmeside

På hjemmesiden www.patientuddannelse.info

På apoteket

På biblioteket

Andet sted, angiv hvor: ____________________

Ubesvaret

25 Denne svarmulighed er blevet tilføjet i 2009.

Side 99 af 114


8.2. Bilag 2: Spørgeskema for frafaldne

1. Hvilken kommune bor du i?

____________________

2. Hvad er dit postnummer?

____________________

3. Køn:

Kvinde

Mand

Ubesvaret

4. Hvilket år er du født?

____________________

5. Hvad er din ægteskabelige status? (Sæt kun 1 kryds)

Gift

Samlevende, men ikke gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/Enkemand

Ubesvaret

6. Hvad er din etniske baggrund? (Sæt kun 1 kryds)

Dansk

Anden etnisk baggrund end dansk, angiv hvilken: ____________________

Ubesvaret

7. Hvilken uddannelse har du senest afsluttet? (Sæt kun 1 kryds)

Folkeskole, mellemskole, realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser)

HH/Studentereksamen/HF

Side 100 af 114


Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.)

Kort videregående uddannelse (1-2 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (5 år eller derover)

Ubesvaret

8. Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse? (Sæt kun 1 kryds)












Under uddannelse

I arbejde

Sygemeldt

Fleksjob

Førtidspensionist

Jobsøgende

Folkepensionist

Jobtræning

Efterløn

Revalidering

Kontanthjælpsmodtager

Anden beskæftigelse, angiv hvilken: ____________________


Ubesvaret

Note: Spørgsmål 8 er blevet redigeret flere gange i perioden 2008-2011. Nedenfor vises en tabel

over ændringer i svarmulighederne for de specifikke år. De svarkategorier, som er markeret med

kursiv er blevet fjernet fra spørgeskemaet i 2011.

Side 101 af 114


2008 2009 2010 2011

Arbejder, ufaglært Arbejder, ufaglært Arbejder, ufaglært

Arbejder, faglært Arbejder, faglært Arbejder, faglært I arbejde

Lærling/elev

Lærling/elev/under Lærling/elev/under

Skoleelev/studerende uddannelse

uddannelse

Under uddannelse

Arbejdsløs Arbejdssøgende Arbejdssøgende Jobsøgende

Pensionist/efterlønsm

odtager eller lignende Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager Efterløn

- Folkepensionist Folkepensionist Folkepensionist

Førtidspensionist

Førtidspensionist/invalide

pensionist

Førtidspensionist/invalide

pensionist

Førtidspensionist

Skånejob/puljejob

eller lignende I fleksjob I fleksjob Fleksjob

- Langtidssyg Langtidssyg Sygemeldt

- I jobtræning I jobtræning Jobtræning

- I revalidering I revalidering Revalidering

- Kontanthjælpsmodtager Kontanthjælpsmodtager

Selvstændig Selvstændig Selvstændig

Funktionær/tjenestem

and (soldat)

Funktionær/tjenestemand

(soldat)

Funktionær/tjenestemand

(soldat)

Hjemmegående Hjemmegående Hjemmegående

På sygedagpenge På sygedagpenge

Kontanthjælpsmo

dtager

Medhjælpende ægtefælle

Anden beskæftigelse Anden beskæftigelse

Anden beskæftigelse

Anden

beskæftigelse

Figur 9.2. Oversigt over ændringer i spørgsmålet vedr. beskæftigelse blandt frafaldne

Side 102 af 114


9. Indgår kurset som en del af en jobplan/aktiveringsplan eller lignende? (Sæt kun 1 kryds) 26

Ja

Nej

Ubesvaret

10. Er du kommet på kurset, fordi du: (Sæt kun 1 kryds)

har kronisk sygdom

har kronisk sygdom og er pårørende

er pårørende til en med kronisk sygdom - gå til spørgsmål 13

Ubesvaret

11. Hvilken/hvilke kroniske sygdomme har du? (Sæt gerne flere krydser)













Apopleksi

Astma/allergi

Cancer

Diabetes

Fibromyalgi

Gigtsygdom

Hjertesygdom

Knogleskørhed

KOL/Lungesygdom

Psykisk lidelse

Ryglidelse

Sclerose

Anden sygdom, angiv hvilken: ____________________



Pårørende uden kronisk sygdom

Ubesvaret

Note: Følgende kategorier er tilføjet spørgeskemaet efter 2008: ’Astma/allergi’, ’knogleskørhed’ og

’ryglidelse’.

26 Dette spørgsmål er ikke med i 2008.

Side 103 af 114


12. Hvor længe har du haft en kronisk sygdom? (Sæt kun 1 kryds) 27

Mindre end 1 år

1 til 5 år

6 til 10 år

Mere end 10 år

Ubesvaret

13. Var kurset, som du forventede, på baggrund af den information, du havde fået forud for

kursets start? (Sæt kun 1 kryds) 28

Nej - gå til spørgsmål 14

Ja - gå til spørgsmål 15

Ved ikke - gå til spørgsmål 15


Ubesvaret

14. Hvad var anderledes ved kurset i forhold til, hvad du havde forventet?

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

15. Hvornår i kursusforløbet valgte du at melde fra? (sæt kun 1 kryds) 29

Efter 1. gang

Efter 2. gang

Efter 3. gang

Ubesvaret

27 I 2008 og 2009 var der også svarmuligheden ’pårørende uden kronisk sygdom’. Denne svarmulighed er fjernet i

2010, da der i stedet er indsat et såkaldt spring i spørgsmål 10.

28 Spørgsmål 13 og 14 blev først tilføjet i 2009, dog med formuleringen: ’Stemmer den information du fik om kurset før

kursusstart, overens med kursets egentlige indhold?’ og ’Hvilken information manglede du forud for kursusstart?’.

29 I 2008-2009 var der også svarmulighederne: ’Efter 4. gang’ og ’Efter 5. gang’.

Side 104 af 114


16. Hvad var årsagen til, at du ikke gennemførte hele kurset? (Sæt gerne flere krydser)

Jeg var for syg til at kunne deltage

Jeg havde ikke tid

Kurset levede ikke op til mine forventninger

Jeg savnede sundhedsfaglige undervisere, fx læger eller sygeplejersker

Kurset gav mig ingen ny viden

Kurset gav mig ingen nye redskaber eller færdigheder

Kurset passede ikke til min situation

Jeg følte mig ikke tilpas i gruppen

Der var for lidt tid til at tale sammen

Jeg havde ingen transportmulighed

Anden årsag, angiv hvilken: __________

Ubesvaret

Side 105 af 114


8.3. Bilag 3: Civilstatus – samlet tilfredshed med kurset

Procentdel

(antal)

2008 2009

Meget

tilfreds/tilfre

ds

Meget

utilfreds/utilfre

ds

Gift 88,4 % (566) 2,3 % (15)

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

9,2 %

(59)

Meget

tilfreds/tilfre

ds

88,7 %

(662)

Meget

utilfreds/utilfre

ds

2,5 % (19)

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

8,7 %

(65)

Samlevende,

men ikke gift

88,1 % (96) 3,7 % (4)

8,3 %

(9)

83,2 % (99) 3,4 % (4)

13,4 %

(16)

Fraskilt eller

12,8 %

86,5 % (122) 0,7 % (1)

separeret

(18)

85,3 % (110) 3,1 % (4)

Enlig/Single 92 % (115) 0,8 % (1)

7,2 %

(9)

82,1 % (128) 1,3 % (2)

Enke/Enkema

4,0 %

95,0 % (96) 1,0 % (1)

nd

(4)

88,3 % (83) 2,1 % (2)

I alt 100 % (995) 100 % (22)

100 % 100 %

(99) (1082)

100 % (31)

2010 2011

Hverken

Meget Meget tilfreds Meget Meget

tilfreds/tilfre utilfreds/utilfre eller tilfreds/tilfre utilfreds/utilfre

ds

ds utilfreds ds

ds

Gift 83,7 % (278) 3,6 % (12)

12,7 %

(42)

88,3 % (346) 3,8 % (15)

11,6 %

(15)

16,7 %

(26)

9,6 %

(9)

100 %

(131)

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

8,0 %

(31)

Samlevende,

men ikke gift

84,4 % (114) 1,5 % (2)

14,0 %

(19)

82,8 % (77) 2,2 (2)

15,1 %

(14)

Fraskilt eller

separeret

92,8 %

(103)

1,0 % (1)

Enlig/Single 92,1 % (128) 2,2 % (3)

Enke/Enkema

nd

86,8 % (79) 2,2 % (2)

I alt 100 % (702) 100 % (20)

6,3 %

(7)

5,8 %

(8)

11,0 %

(10)

100 %

(86)

93,0 % (66) 0,0 % (0)

86,0 % (98) 1,8 % (2)

85,0 % (34) 2,5 % (1)

100 % (621) 100 % (20)

7,0 %

(5)

12,3 %

(14)

12,5 %

(5)

100 %

(69)

Figur 9.3. Oversigt over den procentvise fordeling af tilfredshed sammenholdt med

civilstatus 30

30 Tal markeret med fed i figuren, angiver den civilstatusgruppe som er mest tilfreds med kurset det pågældende år.

Side 106 af 114


8.4. Bilag 4: Uddannelse – samlet tilfredshed med kurset

Procentdel (antal) 2008 2009

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

utilfreds/utilf

reds

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

utilfreds/utilf

reds

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

Folkeskole,

mellemskole,

realeksamen

89,1 %

(212)

1,3 % (3)

9,6 %

(23)

86,9 %

(245)

3,2 % (9)

10,0 %

(28)

EFG/HG/Teknisk

skole (1-årige

ungdomsuddannelse

r)

89,4 %

(42)

2,1 % (1)

8,5 %

(4)

85,7 %

(30)

0,0 % (0)

14,3 %

(5)

HH/Studentereksam

en/HF

85,4 %

(41)

4,2 % (2)

10,4 %

(5)

90,2 %

(46)

5,9 % (3)

4,0 %

(2)

Erhvervsuddannelse

(faglært,

håndværker, HK

m.m.)

89,0 %

(195)

4,3 % (2)

10,0 %

(22)

91,5 %

(236)

1,6 % (4)

7,0 %

(18)

Kort videregående

uddannelse (1-2 år)

90,8 %

(168)

2,2 % (4)

7,0 %

(13)

86,7 %

(170)

2,6 % (5)

10,7 %

(21)

Mellemlang

videregående

uddannelse (3-4 år)

86,1 %

(272)

2,8 % (9)

11,0 %

(35)

85,2 %

(305)

2,5 % (9)

12,3 %

(44)

Lang videregående

uddannelse (5 år

eller derover)

92,1 %

(58)

1,6 % (1)

6,4 %

(4)

81,0 %

(47)

1,7 % (1)

17,2 %

(10)

I alt

100 %

(988)

100 % (22)

100 %

(106)

100 %

(1079)

100 % (31)

100 %

(128)

Side 107 af 114


2010 2011

Hverken

Meget

tilfreds

utilfreds/utilf

eller

reds

utilfreds

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

utilfreds/utilf

reds

Hverken

tilfreds

eller

utilfreds

Folkeskole,

mellemskole,

realeksamen

93,0 %

(239)

1,2 % (3)

5,8 %

(15)

88,5 %

(131)

0,7 % (1)

10,8 %

(16)

EFG/HG/Teknisk

skole (1-årige

ungdomsuddannelse

r)

80,6 %

(25)

3,2 % (1)

16,1 %

(5)

87,0 %

(20)

0,0 % (0)

13,0 %

(3)

HH/Studentereksam

en/HF

82,4 %

(42)

4,0 % (2)

13,7 %

(7)

90,5 %

(19)

4,8 % (1)

4,8 %

(1)

Erhvervsuddannelse

(faglært,

håndværker, HK

m.m.)

89,0 %

(194)

1,4 % (3)

9,6 %

(21)

84,8 %

(123)

2,8 % (4)

12,4 %

(18)

Kort videregående

uddannelse (1-2 år)

91,6 %

(164)

2,8 % (5)

5,6 %

(10)

89,3 %

(125)

5,0 % (7)

5,7 %

(8)

Mellemlang

videregående

uddannelse (3-4 år)

91,0 %

(264)

1,0 % (3)

8,0 %

(23)

87,0 %

(168)

3,6 % (7)

9,3 %

(18)

Lang videregående

uddannelse (5 år

eller derover)

89,7 %

(52)

3,5 % (2)

7,0 %

(4)

89,0 %

(24)

0,0 % (0)

11,1 %

(3)

I alt

100 %

(980)

100 % (19)

100 %

(85)

100 %

(610)

100 % (20)

100 %

(67)

Figur 9.4. Oversigt over den procentvise fordeling af tilfredshed sammenholdt med

uddannelsesbaggrund

Side 108 af 114


8.5. Bilag 5: Beskæftigelse – samlet tilfredshed med kurset

Procentdel (antal) 2008 2009

Hverk

en

Meget Meget

Meget

tilfreds

tilfreds/tilfr utilfreds/utilfr tilfreds/tilfr

eller

eds eds

eds

utilfre

ds

Meget

utilfreds/utilfr

eds

Hverk

en

tilfreds

eller

utilfre

ds

Under uddannelse 100,0 % (4) 0,0 % (0)

0,0 %

(0)

57,1 % (4) 0,0 % (0)

42,9 %

(3)

I arbejde 89,4 % (76) 1,2 % (1)

9,4 %

(8)

82,0 % (41) 0,0 % (0)

Sygemeldt - - - 90,9 % (40) 2,3 % (1)

Fleksjob 86,1 % (62) 0,0 % (0)

13,9 %

(10)

89,7 %

(113)

2,4 % (3)

18,0 %

(9)

6,8 %

(3)

7,9 %

(10)

Førtidspensionist

87,1 %

(243)

2,2 % (6)

10,8 %

(30)

83,3 %

(314)

4,0 % (15)

12,7 %

(48)

Jobsøgende 80,9 % (38) 4,3 % (2)

14,8 %

(7)

Folkepensionist - - -

85,3 % (29) 5,9 % (2)

83,8 %

(233)

1,2 % (3)

Jobtræning - - - 94,4 % (17) 0,0 % (0)

Efterløn

91,9 %

(341)

1,3 % (5)

6,7 %

(25)

Revalidering - - -

80,6 % (58) 4,2 % (3)

100,0 %

(12)

0,0 % (0)

8,8 %

(3)

15,1 %

(42)

5,6 %

(1)

15,3 %

(11)

0,0 %

(0)

Kontanthjælpsmodt

ager

- - - 90,0 % (18) 0,0 % (0)

10,0 %

(2)

Anden beskæftigelse

85,3 %

(128)

2,7 % (4)

12,0 %

(18)

90,9 % (60) 0,0 % (0)

9,1 %

(6)

Side 109 af 114


2010 2011

Hverk

en

Meget

tilfreds

utilfreds/utilfr

eller

eds

utilfre

ds

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

tilfreds/tilfr

eds

Meget

utilfreds/utilfr

eds

Hverk

en

tilfreds

eller

utilfre

ds

Under uddannelse 75,0 % (3) 25,0 % (1)

0,0 %

(0)

66,7 % (2) 0,0 % (0)

33,3 %

(1)

I arbejde 91,2 % (53) 0,0 % (0)

Sygemeldt 84,4 % (38) 6,7 % (3)

Fleksjob 91,5 % (86) 2,1 % (2)

8,6 %

(5)

8,9 %

(4)

6,4 %

(6)

87,3 % (48) 5,5 % (3)

87,9 % (80) 3,3 % (3)

87,3 % (55) 3,2 % (2)

7,3 %

(4)

8,8 %

(8)

9,5 %

(6)

Førtidspensionist

80,0 %

(136)

4,7 % (8)

15,3 %

(26)

88,3 %

(166)

2,1 % (4)

9,6 %

(18)

Jobsøgende 86,7 % (26) 0,0 % (0)

Folkepensionist

89,1 %

(262)

1,0 % (3)

Jobtræning 87,5 % (7) 0,0 % (0)

Efterløn 91,9 % (68) 2,7 % (2)

Revalidering

100,0 %

(11)

0,0 % (0)

13,3 %

(4)

9,9 %

(29)

12,5 %

(1)

5,4 %

(4)

0,0 %

(0)

87,0 % (20) 8,7 % (2)

85,5 %

(130)

2,6 % (4)

88,9 % (8) 0,0 % (0)

83,8 % (31) 2,7 % (1)

83,3 % (5) 0,0 % (0)

4,3 %

(1)

11,8 %

(18)

11,1 %

(1)

13,5 %

(5)

16,7 %

(1)

Kontanthjælpsmodt

ager

80,0 % (20) 0,0 % (0)

20,0 %

(5)

88,5 % (23) 0,0 % (0)

11,5 %

(3)

Anden beskæftigelse 98,2 % (54) 0,0 % (0)

1,8 %

(1)

96,1 % (49) 0,0 % (0)

3,9 %

(2)

Figur 9.5. Oversigt over den procentvise fordeling af tilfredshed sammenholdt med

beskæftigelsesbaggrund

Side 110 af 114


8.6. Bilag 6: Civilstatus – ”Instruktørerne var dygtige og velforberedte”

Procentdel (antal) 2008 2009

Gift

Samlevende, men ikke

gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/Enkemand

I alt

Gift

Samlevende, men ikke

gift

Fraskilt eller separeret

Enlig/single

Enke/Enkemand

I alt

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/ueni

g

Hverken

enig eller

uenig

88,6 %

9,0 %

(568) 2,3 % (15) (58)

88,0 %

11,1 %

(95) 1,0 % (1) (12)

87,1 %

11,5 %

(121) 1,4 % (2) (16)

85,5 %

10,5 %

(106) 4,0 % (5) (13)

94,0 %

(94) 2,0 % (2) 4,0 % (4)

100,0 % 100 % 100 %

(984) (25) (103)

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/ueni

g

Hverken

enig eller

uenig

91,7 %

5,2 %

(688) 3,1 % (23) (39)

93,2 %

(109) 4,3 % (5) 2,6 % (3)

93,2 %

(124) 1,5 % (2) 5,3 % (7)

88,5 %

8,3 %

(139) 3,2 % (5) (13)

92,3 %

(84) 3,3 % (3) 4,4 % (4)

100 % 100 % 100 %

(1144) (38) (66)

2010 2011

91,2 %

6,5 % 87,7 %

9,9 %

(561) 2,3 % (14) (40) (356) 2,5 % (10) (40)

88,1 %

10,4 % 77,2 %

15,2 %

(119) 1,5 % (2) (14) (71) 7,6 % (7) (14)

91,0 %

9,1 % 86,7 %

13,3 %

(100) 0,0 % (0) (10) (65) 0,0 % (0) (10)

96,0 %

90,6 %

(132) 1,5 % (2) 2,9 % (4) (96) 5,7 % (6) 3,8 % (4)

98,0 %

92,5 %

(88) 0,0 % (0) 2,2 % (2) (37) 2,5 % (1) 5,0 % (2)

100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

(1000) (18) (70) (625) (24) (70)

Figur 9.6. Oversigt over den procentvise fordeling af tilfredshed med instruktørernes

forberedelse sammenholdt med civilstatus

Side 111 af 114


8.7. Bilag 7: Uddannelse – ”Svære emner og diskussioner blev håndteret godt af

instruktørerne”

Procentdel (antal) 2008 2009

I høj

grad I høj grad

Hverken

enig

eller

I høj

grad I høj grad

enig/enig uenig/uenig uenig enig/enig uenig/uenig

Folkeskole, mellemskole,

realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole

(1-årige

ungdomsuddannelser)

Studentereksamen/HF/HH

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

uddannelse (1-2 år)

Mellemlang videregående

uddannelse (3-4 år)

Lang videregående

uddannelse (5 år eller

derover)

I alt

Folkeskole, mellemskole,

realeksamen

EFG/HG/Teknisk skole

(1-årige

ungdomsuddannelser)

Studentereksamen/HF/HH

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

uddannelse (1-2 år)

Mellemlang videregående

uddannelse (3-4 år)

87,3 %

(199) 3,1 % (7)

84,4 %

(38) 2,2 % (1)

77,1 %

(37) 0,0 % (0)

83,4 %

(176) 0,5 % (1)

80,3 %

(143) 1,7 % (3)

85,6 %

(256) 4,0 % (12)

91,4 %

(53) 1,7 % (1)

100%

(902) 100% (25)

92,9 %

(235) 2,8 % (7)

77,4 %

(24) 9,7 % (3)

74,0 %

(37) 6,0 % (3)

88,0 %

(190) 1,9 % (4)

89,4 %

(160) 3,4 % (6)

84,4 %

(243) 2,4 % (7)

9,7 %

(22)

13,3 %

(6)

23,0 %

(11)

16,1 %

(34)

18,0 %

(32)

10,4 %

(31)

6,9 %

(4)

100%

(140)

87,0 %

(247) 6,0 % (17)

91,2 %

(31) 0,0 % (0)

79,6 %

(39) 8,2 % (4)

90,5 %

(237) 3,1 % (8)

96,4 %

(171) 3,5 % (7)

82,0 %

(296) 8,0 % (29)

78,3 %

(47) 10,0 % (6)

100%

(1068) 100% (71)

2010 2011

4,4 %

(11)

13,0 %

(4)

20,0 %

(10)

10,2 %

(22)

7,3 %

(13)

13,2 %

(38)

89,8 %

(132) 2,0 % (3)

78,3 %

(18) 4,4 % (1)

95,0 %

(19) 0,0 % (0)

84,1 %

(122) 8,3 % (12)

82,0 %

(114) 8,0 % (11)

81,4 %

(158) 5,2 % (10)

Hverken

enig

eller

uenig

7,0 %

(20)

8,8 %

(3)

12,2

%(6)

6,5 %

(17)

10,1 %

(20)

10,0 %

(36)

11,7 %

(7)

100%

(109)

8,2 %

(12)

17,4 %

(4)

5,0 %

(1)

7,6 %

(11)

10,1 %

(14)

13,4 %

(26)

Side 112 af 114


Lang videregående

uddannelse (5 år eller

derover)

93,1 %

(54) 3,5 % (2)

3,5 %

(2)

92,3 %

(24) 3,8 % (1)

3,8 %

(1)

I alt

100%

(943) 100% (32)

100%

(87)

100%

(473) 100% (38)

100%

(69)

Figur 9.7. Overblik over den procentvise fordeling af kursisternes vurdering af

instruktørernes håndtering af emner og diskussioner sammenholdt med

uddannelsesbaggrund

8.8. Bilag 8: Sygdom – ”Det var en fordel, at instruktørerne selv lever med en kronisk

sygdom”

Procentdel (antal) 2008 2009

Apopleksi

I høj grad

uenig/ueni

g

Hverken

enig eller

uenig

I høj grad

enig/enig

84,2 %

(16) 10,5 % (2) 5,2 % (1)

Astma/allergi - - -

82,8 %

17,2 %

Cancer

(48) 0,0 % (0) (10)

89,4 %

10,6 %

Diabetes

(84) 0,0 % (0) (10)

94,3 %

Fibromyalgi

(82) 1,1 % (1) 7,4% (4)

91,5 %

7,4 %

Gigtsygdom

(346) 1,1 % (4) (28)

88,0 %

12,1 %

Hjertesygdom

(102) 0,0 % (0) (14)

Knogleskørhed - - -

90,2 %

KOL/Lungesygdom (83) 2,2 % (2) 7,6 % (7)

88,8 %

10,2 %

Psykisk lidelse

(87) 1,0 % (1) (10)

I høj grad

enig/enig

I høj grad

uenig/ueni

g

Hverken

enig eller

uenig

77,3 %

22,7 %

(17) 0,0 % (0) (5)

91,2 %

(103) 0,9 % (1) 8,0 % (9)

82,6 %

16,0 %

(57) 1,5 % (1) (11)

89,7 %

8,7 %

(113) 1,6 % (2) (11)

90,2 %

(111) 1,3 % (3) 8,1 % (9)

90,6 %

8,1 %

(348) 1,3 % (5) (31)

93,0 %

(93) 1,0 % (1) 6,0 % (6)

92,6 %

(75) 0,0 % (0) 7,4 % (6)

85,3 %

11,0 %

(93) 3,7 % (4) (12)

90,8 %

(109) 1,7 % (2) 7,5 % (9)

Side 113 af 114


Ryglidelse - - -

89,2 %

(255) 1,8 % (5)

9,1 %

(26)

Sclerose

91,4 %

(53) 0,0 % (0) 8,6 % (5)

86,1 %

(31) 0,0 % (0)

13,9 %

(5)

Anden sygdom

89,0 %

(503) 1,6 % (9)

9,4 %

(53)

89,7 %

(446) 1,4 % (7)

8,9 %

(44)

I alt

100%

(1404) 100% (19)

100%

(142)

100%

(1851) 100% (31)

100%

(184)

2010 2011

Apopleksi

96,2 %

(25) 3,9 % (1) 0,0 % (0)

80,0 %

(16) 0,0 % (0)

20,0 %

(4)

Astma/allergi

92,2 %

(107) 0,9 % (1) 6,9 % (8)

92,3 %

(48) 2,0 % (1) 5,8 % (3)

Cancer

83,0 %

(44) 3,8 % (2)

13,2 %

(7)

68,2 %

(15) 9,1 % (2)

22,7 %

(5)

Diabetes

93,3 %

(111) 0,8 % (1) 5,9 % (7)

90,9 %

(60) 1,5 % (1) 7,6 % (5)

Fibromyalgi

94,4 %

(119) 1,6 % (2) 4,0 % (5)

86,7 %

(72) 3,6 % (3) 9,6 % (8)

Gigtsygdom

91,2 %

(300) 0,3 % (1)

8,5 %

(28)

95,1 %

(173) 1,1 % (2) 3,9 % (7)

Hjertesygdom

90,9 %

(90) 1,0 % (1) 8,1 % (8)

90,2 %

(37) 2,4 % (1) 7,3 % (3)

Knogleskørhed

93,1 %

(67) 2,8 % (2) 4,2 % (3)

97,4 %

(37) 0,0 % (0) 2,6 % (1)

KOL/Lungesygdom

93,1 %

(94) 1,0 % (1) 5,9 % (6)

96,8 %

(61) 0,0 % (0) 3,2 % (2)

Psykisk lidelse

92,5 %

(86) 0,0 % (0) 7,5 % (7)

90,9 %

(70) 2,6 % (2) 6,5 % (5)

Ryglidelse

90,2 %

(229) 1,6 % (4)

8,3 %

(21)

91,5 %

(150) 1,2 % (2)

7,3 %

(12)

Sclerose

80,0 %

(28) 0,0 % (0)

20,0 %

(7)

93,3 %

(28) 3,3 % (1) 3,3 % (1)

Anden sygdom

91,7 %

(386) 1,4 % (6)

6,9 %

(29)

92,7 %

(266) 1,4 % (4)

5,9 %

(17)

I alt

100%

(1686) 100% (22)

100%

(136)

100%

(1033) 100% (19)

100%

(73)

Figur 9.8. Overblik over den procentvise fordeling af kursisternes vurdering af, hvorvidt det

er en fordel at instruktørerne selv lever med en kronisk sygdom sammenholdt med

sygdomsbaggrund

Side 114 af 114

More magazines by this user
Similar magazines