FAKTor - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

FAKTor - Aalborg Universitet

FREDAG

31. MAJ

2013

11

‛Ærlig’ empiri-indsamling

På 7. semester valgte vi at observere redaktionsmøder.

Men ifølge agential realism er det meningsløst

at tale om både observation og påvirkning.

SEKTION 1

”Observer” and “observed” are nothing more than two physical systems intra-acting

in the marking of the “effect” by the “cause”; no human observers

are required (though “humans” may emerge as being part of practices). And

objectivity is not defined in reference to a human observer: it is not merely

about what humans can do to facilitate unambiguous communication about

laboratory results” (Barad 2007: 340).

På 7. semester arbejdede vi som nævnt hermeneutisk. Det betød, at vi havde en opfattelse

af, at den indsamlede empiri blev fortolket i samspil med vores forforståelse.

Vi valgte at observere redaktionsmøder så diskret, som vi kunne – det vil sige uden

kamera og diktafon – for at få så autentisk et billede af møderne som muligt. Da

empirien ikke er fastholdt på billede eller lyd, kan vi i Special(e)avisen ikke henvise

konkret til observationerne ved hjælp af sekvenser eller citater. Men som det nævnes

i avisens sektion 2 er 7. semesterprojektet en del af specialets genealogi, hvorfor det

også er naturligt at henvise dertil.

Var det dog tilfældet, at vi havde video- eller lydoptaget, ville det alligevel ikke kunne

bruges som et objektivt udsnit af virkeligheden – hverken fra et hermeneutisk eller

et agential realism-perspektiv. Både hermeneutikken og agential realism kan ses som

en kritik mod den objektive forståelse af verden. I hermeneutikken, som vi i tidligere

projektarbejder hovedsagligt har bekendt os til, tages der højde for, at mennesker

har forskellige forudsætninger for at erkende. Hvordan mening og betydning opstår,

er dermed ikke entydigt. Netop derfor kan den hermeneutiske erkendelsesteori illustreres

som en ’spiral’, hvor der kontinuerligt opbygges ny erfaring, som påvirker

vores forståelse af verden. Ny viden rejser nye spørgsmål, og sådan fortsætter processen

uendeligt (Gulddal et alii 1999: 18-19). I agential realisms terminologi hører ordet

påvirke ikke hjemme. Idet skellet mellem erkendelse og det værende er ophævet, og

idet alt er entangled, giver det ikke mening at tale om adskilte enheder, som påvirker

hinanden. Desuden giver det, ifølge Barad, ikke mening kun at forholde sig til menneskelige

observatører, og det der observeres:

Objektivitet defineres hermed ikke med reference til en menneskelig observant, fordi

det ikke blot handler om, hvad et menneske kan gøre for at facilitere utvetydig kommunikation

om laboratorie-resultater. Vi som ’observatører’, og redaktionsmøderne

vi på 7. semester ’observerede’ ses – i lyset af agential realism – blot som to intra-agerende

materielt-diskusive ’systemer’, der rekonfigurerer og rekonfigureres af

intra-aktionen i markeringen af virkningen gennem ’årsagen’.

Vi kan altså ikke adskille os fra det vi ’observerer’ – vi er entangled i alverdens

virkekræfter – hvorfor betegnelsen observation bliver absurd. Ligeledes er der ikke

nogen fundamental metafysisk adskillelse mellem ’observatørerne’ og det der ’observeres’,

som var det systemer helt for sig selv. I stedet intra-ageres der med det

’system’, som ’observeres’, og der efterlades fysiske markeringer på det ’observerede’

gennem målinger (begrebet intra-aktion uddybes i den efterfølgende artikel) .

Objektiv ’observation’ kan derfor snarere siges at være et spørgsmål om ansvarlighed

for de fysiske markeringer, der sker gennem ’målinger’/’observation’ (Barad 2007:

340). Empiri til denne Special(e)avis ’indsamles’ således ud fra forudsætningen om,

at humane såvel som nonhumane entangled virkekræfter er medkonstituerende dele

af det fænomen, vi undersøger. Denne forståelse adskiller sig markant fra hermeneutikken,

hvor mennesket ses som den centrale skikkelse i inter-aktioner, og hvor

adskilte individer påvirker hinanden.

Som nævnt blev empiriindsamling på 7. semester ikke fastholdt på hverken lyd eller

billeder, men blot ved hjælp af noter fra ’observationer’. De nævnte spørgsmål og

den undren, som hos os emergerede dengang, er dog yderligere blevet gødet gennem

kritik, som medierne siden selv har været medkonstituerende for.

DR-iscenesættelse: Tv-transmitteret

selvbedrag. Pinligt?

DR’s TV Avisen har uden at angive det bragt billeder fra en iscenesat demonstration foran retten i Hjørring.

Flere medier og forskere kritiserer DR for deres brug af iscenesættelse.

Som nævnt i Special(e)avisens forsideartikel titter kommentarer og satiriske og kritiske indslag løbende frem i medierne vedrørende forskellige journalistiske udfordringer. En af

udfordringerne drejer sig om iscenesættelse og er i høj grad blevet diskuteret i medierne foranlediget af DR’s nyhedsindslag den 4. januar 2013. Her blev der i TV Avisen bragt

billeder fra en demonstration foran retsbygningen i Hjørring, hvor første del af et retsopgør om EBH Bank skulle begynde. I indslaget så man, hvordan den tidligere bankdirektør

blev konfronteret af demonstranter og deres store hvide skilte, da han ankom til og forlod bygningen. Intet sted i nyhedsindslaget lod det sig forstå, at et produktionsselskab, sat

på arbejde for DR, havde transporteret demonstranterne til Hjørring, udstyret dem med protestskilte og fortalt dem, hvordan de skulle agere, fordi de var medvirkende i optagelser

til en dokumentarserie på DR. Dette fik flere medier og forskere – heriblandt DR selv - til at kritisere DR for deres brug af iscenesættelse og mangel på information herom i

nyhedsindslaget 2 .

DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup udtaler i forbindelse med iscenesættelsen at: ”En dokumentar i almindeligt journalistsprog betyder, at man følger og registrerer virkeligheden.

Man forsøger at afdække virkeligheden. Man forsøger ikke at konstruere den. Alene derfor kan der ikke være tale om en dokumentar” 3 . Skal vi udelukkende forholde

os til DR Nyhedernes egen chef, kan vi her konkludere, at en (re)konstruktion af virkeligheden ifølge ham ikke stemmer overens med det at skulle afdække virkeligheden. Idet

nyheder, efter vores opfattelse, er en af de genrer, som forbindes tættest med det at afdække ’virkeligheden’, må iscenesættelse 4 i nyhedsøjemed siges at modarbejde formålet

med selve genren.

2 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/drs-brug-af-iscenesaettelser-i-faktaprogrammer, http://www.b.dk/kommentarer/drs-iscenesatte-nyheder, http://denkorteavis.dk/2013/man-kan-abenbart-ikke-stole-pa-drs-tv/, http://www.dr.dk/OmDR/

Lytternes_og_seernes_redaktoer/Klummer/2013/0104133943.htm

3 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/drs-brug-af-iscenesaettelser-i-faktaprogrammer

4 Iscenesættelse: det at fremstille og præsentere nogen eller noget, så de eller det fremstår på en bestemt måde (http://www.ordbogen.com.zorac.aub.aau.dk/opslag.php?word=iscenes%C3%A6ttelse&dict=ddno).

More magazines by this user
Similar magazines