FAKTor - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

FAKTor - Aalborg Universitet

FREDAG

31. MAJ

2013

37

SEKTION 4

Inddraget er interessant, fordi det bliver tydeligt, hvordan journalistløftet kan anses

som et ”nødråb om at få fagligheden tilbage”. Baagø beskylder ”ydre faktorer” for at

presse journalistikken, mens han refererer til markedsmekanismen. Læses uddraget

gennem agential realist-briller, vil ydre faktorer ikke anses som ydre, men snarere

som del af det apparatus, der (re)konfigurerer mulighedsfeltet for journalistikkens

differentielle tilblivelse og derved også som del af fænomenet – altså exteriority within

phenomena. Med tanke på entanglement og det gensidigt konstituerende forhold

mellem fænomen og apparatus kan det ikke siges, at noget uden for ’én selv’ påvirker;

altså i denne sammenhæng, at der er nogle ”ydre faktorer, der bestemmer, hvordan den

journalistiske praksis kan defineres”. Som det gennem sektionen er blevet belyst, tilbliver

den journalistiske praksis ud af et dis/kontinuerligt mulighedsfelt. Hurtig og let

adgang til informationer, eksempelvis gennem internet, kommercialisering, økonomi,

konkurrence, deadlines, globalisering (spatial discourse), tv-minutter, spalte-millimeter

og mange andre in/eksklusioner, (re)konfigurerer, hvordan det er muligt at bedrive

journalistik. Journalistløftet er ifølge Karsten Baagø ”et nødråb om at få fagligheden

tilbage”, og finde ud af, hvad ”det egentlig er, der var ved journalistik engang, som

gjorde den så helvedes berettiget og så passe på den og løfte flaget for den”.

Det lyder til, at journalistik gennem hans øjne – gennem hans diffraktionsriste – er et

statisk fænomen, som var rigtigt defineret og udført af journalister engang, men som

nu gennem ugunstige påvirkninger udefra er blevet ændret til noget, det ikke er. Journalistløftets

funktion bliver måske da at bringe de ’rette værdier’ tilbage i branchen.

Man kan her forestille sig, at journalistløftet da er en kritik af, hvordan journalistik

bedrives i dag. Spørger man som Baagø: ”hvad er det egentlig, der var ved journalistik

engang som gjorde den så helvedes berettiget(?)”, kan der atter refereres tilbage i

denne sektion om journalistikkens entangeled genealogi. De nævnte in- og eksklusioner

såsom telegrafien, demokratisering, PR og omnibusavisen, stadfæster iterativt

den journalistiske praksis’ dis/kontinuerlige tilblivelse. Måske er især de faktorer,

som Baagø kalder ”ydre faktorer”, snarere på baradsk, in- og eksklusioner for den

journalistiske praksis’ dynamiske og differentielle tilblivelse. Men Baagø mener tilsyneladende,

at der stadig er rum til – mulighedsfelt for – ’gamle tider’ og ’gamle

dyder’ i den journalistiske praksis, hvor journalistikken ikke forstyrres og forvrænges

af ydre kompromitterende faktorer.

Idet løftet ifølge Baagø faldt til jorden og årsagen var, at ”det blev alt for forpligtende

i forhold til, hvordan vi gør i hverdagen” kan der drages en parallel til kognitiv dissonansteori.

Hvis der forekommer uoverensstemmelse mellem dine tanker og dine

handlinger, forekommer der, ifølge den amerikanske socialpsykolog Leon Festinger,

kognitiv dissonans. (Festinger 1997). Diffrakteres dissonanstanken gennem agential

realism, kan der blive tale om en form for agentil dissonans, når mulighedsfeltet for,

hvordan du kan agere (re)konfigureres, imens den materiel-diskursive praksis for,

hvordan du kan tænke er størknet. Dog er det nævneværdigt, at der i agential realism

ikke ses nogen absolut adskilthed mellem handlinger og tanker – knowing is being

og being is doing. Barad vil med andre ord formentligt ikke se det muligt, at der kan

forekomme uoverensstemmelse mellem tanke og handling. Hun ville måske snarere

sige, at de to mulighedsfelter ikke kan tilblive simultant.

De ti bud

– etisk standard for kommunikation

Kommunikatører har ifølge Dansk Journalistforbund et

ansvar for at agere etisk ansvarlig i deres arbejde med

kommunikation. Det kan somme tider være svært, da

hverdagspraksisser og krav om etisk ansvarlighed kan være

svære at forene. Måske derfor, og fordi branchen gerne vil

anses som etisk ansvarlige, emergerer De ti bud 12 .

Dansk Journalistforbund har udarbejdet en ”etisk standard for kommunikation 13 ” i

form af ti bud. Eller formuleret på baradsk: En etisk standard for kommunikation

emergerer ud af et mulighedsfelt gennem et manifold af spacetimematter som et apparatus,

der sigter mod at enacte et bestemt fænomen.

Under hvert bud, vil vi gennem multimodal konstitueringsanalyse forsøge at be(gribe)

hvilke in- og eksklusioner, der stadfæstes i ytringerne og på den måde undersøge,

hvordan Dansk Journalistforbund cutter en kommunikatør som en materiel-diskursiv

praksis. Som det var tilfældet i journalistløftet, er noteringer foretaget direkte i buddene

(under hvert bud).

1. En kommunikatør kan arbejde for enhver privatperson og lovlig virksomhed.

[Et mulighedsfelt for kommunikativ praksis stadfæstes som et relevant og

seriøst erhverv, og kommunikatør stadfæstes som profession.]

2. En kommunikatør skal overholde gældende lov, indgåede aftaler og Dansk

Journalistforbunds standarder for kommunikationsetik.

[Inklusioner af den praksis at ajourføre sig med forskellige love og aftaler,

at forpligte sig på at overholde dem og dermed eksklusioner af lovbrud.

Hermed cuttes kommunikatører som lovlydige og måske endda moralske.]

3. En kommunikatør giver saglig rådgivning til kunden/arbejdsgiveren og giver

denne et realistisk billede af kommunikationens effekt.

[Kommunikatøren cuttes, som saglig ekspert, der giver saglig rådgivning

som også indbefatter realisme omkring ”kommunikationens effekt”. Herigennem

cuttes kommunikationspraksissen for kommunikatøren som en

størrelse bestående af en ekspert overfor andre med behov for viden og rådgivning,

som kommunikatøren besidder og andre modtager. Hermed, stadfæstes

ontologisk adskilte dele samt en newtonsk kausalitetsforståelse hvor

effekten er forudsigelig og dermed lineær.]

4. En kommunikatør bør arbejde aktivt for at få indsigt i målgruppernes

behov og vidensniveau og repræsentere målgrupperne over for kunden/

arbejdsgiveren.

[En kommunikatør cuttes som et menneske, der kan og bør ”få indsigt i målgruppen”.

Derved stadfæstes muligheden for at skelne mellem den vidende, det

vidste og viden, hvorved den repræsentationalistiske præmis stadfæstes (jævnfør

sektion 2). Derved cuttes den kommunikative praksis, hvoraf kommunikatøren

er del, igen som en praksis af ontologisk adskilte dele, der interagerer]

5. En kommunikatør arbejder bevidst for, at budskaberne når frem til målgrupperne

på den mest givtige måde med respekt for såvel målgrupper

som andre modtagere.

[Kommunikatøren cuttes som en aktør der med intentionel kraft vinkler,

udvælger, frembringer og tilvejebringer budskabet til målgruppen under

hensynstagen til disse og andre. Der ligger her igen en opfattelse af human

centeredness samt en forestilling om afsender-budskab-modtager

som ontologisk adskilte præeksisterende fænomener. Hermed cuttes kommunikatøren

som en central og kompetent aktør, der evner at agere på

den mest givtige måde.

6. En kommunikatør skal informere sin kunde/arbejdsgiver om interessekonflikter

og/eller interessesammenfald, som kan påvirke kommunikatørens

arbejde.

[Kommunikatøren stilles overfor en informationsforpligtelse og dermed bevidsthed

om det kompleks eller apparatus af virkekræfter hvorigennem hans arbejde foldes.

7. En kommunikatør skal stå inde for den fortrolighed, kunden eller arbejdsgiveren

forventer.

[En kommunikatør har sin loyalitet hos arbejdsgiver og kunde - ikke hos

modtager. Samtidig cuttes kommunikatøren som én, man kan regne med

gennem ’fortrolighedsmærkatet’. Med ordet ’kunde’ indikeres desuden

et markedsforhold omkring udbud/efterspørgsel, hvilket understøtter, at

praksissen cuttes som et erhverv, der også fungerer på markedsvilkår.]

8. En kommunikatør, som kontakter andre på vegne af sin kunde/arbejdsgiver,

skal altid være åben om, hvem han/hun repræsenterer.

[En kommunikatør cuttes her som en åben, ærlig og ideelt set ’gennemsigtig’

aktør, der ikke agerer ud fra skjulte dagsordener]

9. En kommunikatør må ikke vildlede i forhold til fakta.

[I dette bud cuttes kommunikatøren atter som en ærlig, åben og gennemsigtig

aktør. Endvidere stadfæstes det, at kommunikatøren arbejder ud fra

en præmis om objektiv sandhed, som kan forvrænges jævnfør ”fakta”]

10. En kommunikatør skal optræde på en måde, som fremmer respekt for og

tillid til kommunikationsfaget og kommunikatørrollen 14 .

[Kommunikatøren cuttes som del af et fællesskab, som har et ansvar for,

at kommunikationsfaget anses som et fag, der kan næres tillid til gennem

deres daglige praksisser. Samtidig kobles den måde som kommunikatøren

”optræder” på (væren) sammen med tillid og respekt (accountability)]

12 tvt http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2013/Januar/Etisk-standard-for-kommunikation-sendt-til-endelig-afstemning/

13 http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2013/Januar/Etisk-standard-for-kommunikation-sendt-til-endelig-afstemning/

14 http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2013/Januar/Etisk-standard-for-kommunikation-sendt-til-endelig-afstemning/

More magazines by this user
Similar magazines