samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

189 » marts 2013

samfundsfagsnyt

Tema:

Udblik

FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG


Indhold

Deadline:

Blad nr. 190: 15.04.2013

Redaktion:

Marie-Louise Bach og

Janne Bisgaard Wikman

Redaktionens adresse:

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Tlf. 2070 7812

Email: samfnyt@gmail.com

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

Henv. vedr. abonnement:

falskasserer@gmail.com

Annonceekspedition:

Forlaget Columbus

info@forlagetcolumbus.dk og

bodil@forlagetcolumbus.dk

Annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Farvetillæg + 100%

Udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

FALS

Nyt fra Bestyrelsen ....................................................................... 3

Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 4

Nyt fra forlaget ............................................................................ 6

”Hvad vil de med samfundsfag?” ................................................ 8

Strøtanker om Ny Nordisk Skole ................................................ 10

Politiske systemer og politiske kulturer ....................................... 36

Tema: Udblik

Brasilien – en ny stormagt! ......................................................... 13

Guld og ingen grønne skove i Guatemala .................................. 17

Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’: reformer og stormagtstatus

eller problemer og afmagts-følelser? .......................................... 21

Ungdomsliv i Mellemamerika ..................................................... 29

Anmeldelser ............................................................................... 43

Kurser ........................................................................................ 55

Bestyrelsen ................................................................................ 61

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter til Samfundsfagsnyt

sendes pr. email

til samfnyt@gmail.com

Forsidefoto:

Niels Boel.

2


Nyt fra Bestyrelsen

Her i slutningen af SRP/SSO perioden – lige

før AT-vejledningen for alvor går i gang forsøger

jeg, noget groggy efter Bjarne Corydons

”knockout sejr” at nedfælle hovedpunkterne for

en opdatering af arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen

har holdt 2 møder siden generalforsamlingen.

Eftersom bestyrelsen blev genvalgt og man

valgte at fortsætte som hidtil, er der ikke nogen

store overraskelser fra den front. Alle medlemmer

af bestyrelsen fortsætter nogenlunde som

hidtil på de samme pladser og med de samme

opgaver som sidste år.

Foreningen er undervejs med en del kurser

(bl.a. 2 kurser om EU, et IT-kursus, et om

”ulighed i samfundet”, et seminar om naturvidenskab

og samfundsfag samt et om grundlæggende

økonomi). Det første kursus er dog

udviklingskurset i ”innovative kompetencer i

samfundsfag” d. 22. april 2013. Der er ikke tvivl

om at vi kommer til beskæftige os en hel del

inden for innovationsfeltet i fremtiden. På den

måde ser dette kursus ud til at være på forkant

med udviklingen i faget.

Der har været ønsker fremme om at kontakten

mellem foreningens medlemmer burde være

bedre. Vi er enige om at lige for øjeblikket er

Fals på Facebook vores bedste bud på et ”mødested”

og et sted hvor vi kan udveksle erfaringer,

forløb og gode ideer. Vi har et mål om at nå 500

medlemmer af gruppen og påtænker at iværksætte

en kampagne. Vi opfordrer alle til at

melde sig ind på http://www.facebook.com/

groups/153505361359163/

Vi forsøger at holde kontakten ved lige med

vores ISTTA venner. Hvis nogen er interesserede

i at komme nærmere i kontakt med repræsentanter

for ”den uafhængige Ægyptiske lærerforening”

er de meget velkomne til at kontakte

formanden, der kan videreformidle kontakten.

I dette nummer af Samfundsfagsnyt er den

første interviewbaserede artikel under overskriften

”Hvad vil de med samfundsfag”. Overskriften

hentyder til vores ønske om at se nærmere

på, hvilken opfattelse som agenterne på det

ungdomsuddannelsespolitiske felt har af vores

fag. I denne første artikel er det Troels Ravn fra

Socialdemokraterne, der giver sin og partiet

vurdering af vores fag til kende. Kommentarer

til interviewsene er meget velkomne. I næste

nummer følger vi op med et interview med

Dansk Folkepartis ordfører for gymnasieområdet

Marie Krarup.

Jeg håber, at I kære medlemmer vil finde en

rolig stund til at læse bladet der i denne omgang

retter blikket udad.

God fornøjelse.

På vegne af bestyrelsen

Jørgen

samfundsfagsnyt marts 2013

3


Nyt fra fagkonsulenten

af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT

Udviklingsplan

Nu har du mulighed for at bidrage til gymnasiets

udvikling. Lad mig nævne nogle gode muligheder

i ministeriets udviklingsplan med relevans

for samfundsfag:

• Indsatsområdet ”Innovative kompetencer og

fleksibel organisering af undervisningen”. Her

kan man arbejde med at styrke elevernes innovative

kompetencer i samfundsfag og i fagligt

samspil. Det gælder både arbejdsformer og

skriftlige opgaver. Man kan fx afprøve, om det

motiverer eleverne at tage udgangspunkt i et

autentisk problem, at inddrage en ekstern partner

og at udarbejde et produkt som del af et

innovativt løsningsforslag.

• Gruppeprøver: Der er mulighed for at lave

forsøg med gruppeprøver i samfundsfag A, B og

C og i AT og KS. Det vil være hensigtsmæssigt

at få afprøvet denne eksamensform, så vi har

erfaringer at bygge på, hvis læreplanen skal

ændres på dette punkt.

• Skolen kan lave forsøg med studieretninger,

hvor man tillader samfundsfag A – begyndersprog

A eller samfundsfag A – musik A. Dvs. at

man ser bort fra § 9 stk. 2, der i dag forhindrer

disse studieretninger.

Man kan også forsøge sig med studieretninger

med samfundsfag A og begyndersprog B, innovation

B eller informationsteknologi B.

• Indsatsområdet ”Elevernes internationale

kompetencer” giver mulighed for at styrke koblingen

mellem sprogfag og samfundsfag.

• I KS kan man lave forsøg med at samle hele

KS i 2. hf for at sikre et bedre samsspil mellem

de tre fag i alle forløb.

Læs nærmere om de mange muligheder i

Udviklingsplanen på

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/

Gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/

News/Udd/Gym/2013/Jan/130128-Udviklingsplan-med-gymnasieeleverne-i-centrum

Vejledende opgavesæt 2013

Alle skoler har den 29.-30. januar modtaget en

pakke med to vejledende opgavesæt ”Den globale

verden” og Uddannelse”. De er formuleret

ud fra læreplanen fra 2010 med inddragelse af

lineær regression og mål for signifikant forskel,

og ud fra at bilag til alle spørgsmål inkl. fællesdelen

først udleveres kl. 10.00.

I februar 2012 modtog I ”Vejledende eksempler

på opgaver: Fremtidens velstand?”. Her var

der mange eksempler på, hvordan det nye kernestof

med anvendelse af matematik kunne inddrages

i en række forskellige opgaver. I de vejledende

opgavesæt 2013 er der vist eksempler på,

hvordan og ca. i hvilket omfang det nye kernestof

kan inddrages. Omfanget af anvendelsen af

det nye kernestof vil dog altid ske ud fra, i hvilken

grad det er relevant i forhold til opgavernes

indhold og krav.

4 samfundsfagsnyt marts 2013


NYT FRA FAGKONSULENTEN

Skriftlig prøve 2013

Der er skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den

28. maj og torsdag den 30. maj. Der er censormøde

i Odense tirsdag den 18. juni.

Mundtlig prøve i samfundsfag

Læs grundigt læreplan og vejledning om de

mundtlige prøver, således at misforståelser undgås.

Til sommer går alle hold (bortset fra

TeamDK-elever) til prøve efter ny læreplan og

tilhørende vejledninger.

Vær særlig opmærksom på følgende:

• Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må

højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner

for samfundsfag.

• Overhold nøje krav om prøvematerialernes

omfang og indhold. Mange lærere udarbejder

stadig for lange prøvematerialer. Vær opmærksom

på at en normalside er defineret som 1300

bogstaver. Tjek antal i Word.

• Alle prøvematerialer skal ifølge læreplaner og

vejledninger indeholde både tekst og statistik.

Ganske enkelt for at kunne teste en række af de

faglige mål.

• Prøvematerialer skal sendes til censor mindst

5 hverdage før prøvens afholdelse.

• Censor skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen

§ 29 gribe ind, hvis prøvematerialerne ikke

overholder kravene og bede eksaminator om at

ændre dem.

• Eksaminanderne skal bedømmes ud fra de

faglige mål. Dette gælder, uanset om der har

været mangler i undervisningen.

• Hvis prøven ikke foregår i overensstemmelse

med reglerne, eller hvis prøven giver censor

anledning til at formode, at der har været

(alvorlige) mangler i undervisningen, skal censor

afgive indberetning herom til skolens ledelse

jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=143085#Kap5

Mundtlig prøve i KS

Her skal man være særlig opmærksom på:

• En kursist kan ikke gå til prøve, hvis der ikke

er rettidigt er afleveret en synopsis med det indhold,

der kræves i læreplanen.

• Censor ser først prøvematerialerne, efter at de

har været i brug. Derfor har eksaminatorerne

det fulde ansvar for, at prøvematerialerne overholder

kravene vedr. omfang og indhold. Censor

skal skrive en indberetning til skolens

ledelse, hvis det ikke er tilfældet. Formålet er at

undgå gentagelser.

• Fremlæggelse af synopsis må vare 10-15

minutter.

• Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende

relevant og væsentligt supplerende materiale.

Det anbefales, at kursisten vedlægger dette

materiale til sin synopsis.

Kurser og konferencer

1/3: Regionsmøde i Aalborg.

11/3: Inspirationsdag på AU om velfærdsøkonomi

mm.

20/3: Regionsmøde i Sønderborg.

18/4. MBU afholder konference om forsøg med

innovation i AT.

22/4. Fals afholder kursus om ”Innovative kompetencer

i samfundsfag”. Nyborg.

28/8, 29/8, 11/9 og 12/9: MBU afholder konferencer

om AT.

5-6/9: Regionssekretærkursus.

16/9: IT-didaktik i samfundsfag. Nyborg.

31/10-1/11: Generalforsamlingskursus i Middelfart.

Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her

i bladet.

Hold selv øje med kurser på www.fals.info

Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev

på min side på emu’en: www.emu.dk /

Gymnasiale fag / Samfundsfag / Fagkonsulenten

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt marts 2013

5


Nyt fra forlaget

af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus

Bøger til AT-eksamen

Med emnet Kampen for det gode liv har årets

AT-eksamen som vanligt placeret samfundsfag i

en nøgleposition. Man kan forestille sig et utal

af problemstillinger, hvor samfundsfag kommer

på banen – og flere af forlagets nye bøger har

været efterspurgt i den sammenhæng. Især de to

nye udgivelser Protestbevægelser af Kjeld Mazanti

Sørensen og Økonomiske kriser af Per Henriksen.

Protestbevægelser tilbyder med teorier

om bevægelser mulighed for at analysere mangfoldigheden

af protestbevægelser før og nu.

Økonomiske kriser giver (blandt meget andet)

neoklassiske, keynesianske og marxistiske bud

på, hvordan kriser kan forklares og måske løses.

Kritisk økomomi

Steen Borg Rasmussens Økonomi i et sociologisk

perspektiv går kritisk på tværs af disciplinerne

ved at undersøge forhold som arbejdsudbud,

velfærd, produktivitet, konkurrenceevne og

økonomisk politik i et sociologisk perspektiv.

Materiale til forsøgs- og

udviklingsprojekter

Til nogle af de nye indsatsområder defineret af

Ministeriet for Børn og Unge (se også Nyt fra

fagkonsulenten s. 4) har Columbus en række

velegnede bøger i bagkataloget. På denne plads

har vi flere gange omtalt landeserien, der giver

mulighed at styrke elevernes internationale

kompetencer. Foruden de allerede udkomne

bøger om USA, Mellemøsten og Brasilien er

Storbritannien og Tyskland i pipelinen. Flere af

bøgerne vil oplagt kunne bruges i samarbejde

med ungdomsuddannelsernes sprogfag og være

med til at give studieretninger med samfundsfag

en klar profil.

I den forbindelse skal også nævnes en ny

udgave af den udsolgte Unge og identitet, der

med nye kapitler gør det muligt at arbejde med

socialisation og identitetsdannelse i henholdsvis

Spanien og Egypten.

Endelig barsler vi med en didaktisk orienteret

udgivelse, der kan give vejledning og inspiration

til at sætte samfundsfag i spil og formidle

erfaringer med alternative tilrettelæggelser af

undervisningen.

Ny hjemmeside

De kommende udgivelser kan man læse meget

mere om på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk.

Indpakningen bliver dog

anderledes, idet hjemmesiden i løbet af nogle

måneder kommer i en ny og mere tidssvarende

version, hvad angår æstetik og brugervenlighed.

Den nuværende hjemmeside indeholder en

overflod af “hemmelige” supplementer til lærebøgerne,

som i fremtiden vil få en stærkere og

mere intuitiv fremtræden. I den forbindelse vil

vi også opfordre til at like os på Facebook; www.

facebook.com/forlagetcolumbus, hvor man kan

holde sig opdateret om udgivelser og tilbud til

undervisningen.

Vi erindrer i øvrigt om, at man kan få

bøgerne til 30 pct. af skoleprisen ved at tegne

abonnement på forlagets udgivelser - bestil på

tlf. 35420051.

6 samfundsfagsnyt marts 2013


Økonomi i et sociologisk

perspektiv

Steen Borg

Økonomi på sociologisk grundlag.

Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål:

På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til

bedre at forstå de økonomiske sammenhænge?

Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk

teori og især hvordan den bruges i økonomisk

politik kommer der nye synsvinkler på

økonomi.

Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden?

Er den universelle velfærdsmodel mere robust

i forhold til økonomiske kriser?

Hvad er konkurrenceevne set i et bredere

perspektiv?

Hvorfor føres der en bestemt form for

økonomisk politik?

Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider

debatterende og bidrager på den måde til

at skærpe elevernes evne til at imødegå,

hvad der i offentligheden fremstår som

indlysende sandheder.

Steen Borg

Økonomi i et sociologisk

perspektiv

Skolepris kr. 109,-

ekskl. moms og forsendelse

Direkte salg

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag


”Hvad vil de med samfundsfag?”

af Jørgen Lassen, Formand for FALS

Interview med Troels Ravn,

Socialdemokraterne

Under overskriften ”Hvad vil de med samfundsfag”

er det tanken at der i Samfundsfagsnyt

vil blive bragt artikler baseret på interviews

med agenter inden for det uddannelsespolitiske

felt. Meningen med disse artikler er at give et

indtryk af holdningen til vores fag blandt

beslutningstagerne.

Troels Ravn (T.R.), der er Socialdemokraternes

ordfører på det ungdomspolitiske

område, har indvilget i at stillet op til et interview.

Han tager imod mig på Christiansborg,

hvor han svarer på mine spørgsmål efter at have

ført mig ind på i sit kontor.

-”Har Socialdemokraterne en særlig holdning til

samfundsfag og hvad mener Socialdemokraterne

at samfundsfag kan tilbyde de unge?”

T.R: ”Vi har med tilfredshed noteret os, at der

er flere der vælger samfundsfag på højt niveau i

2011 end i 2008. På STX ligesom på HHX er der

en pæn stigning. Der er et lille fald på HTX og

en lille stigning på HF. Det er alt i alt en pæn

stigning og det vil sige, at der er flere elever der

tager samfundsfag, fordi de mener at det er et

vigtigt fag.”

”Jeg mener, at samfundsfag er et rigtigt vigtigt

fag. Det har stor betydning at vores unge

mennesker, dvs. de kommende borgere også på

arbejdsmarkedet, har en samfundsmæssig forståelse.

Hvis man ikke forstår sit samfund fra i

går og til i dag, har man rigtig svært ved at

udtale sig og tag bestik af en udvikling, som vi

gerne vil have i morgen.”

Troels Ravn mener, at der går en lige linje fra

grundskolen og ind i gymnasiet, hvor de unge

blive almen dannet således at de kender til samfundsudviklingen.

”Socialdemokratiet har været

optaget af at samfundsfag skal stå stærkt.” Det

har man ment i partiet både tidligere og nu,

også mens man har regeringsmagten. ”Vi har

ikke nogen planer om at ændre ved det” siger

T.R. Han tilføjer så i den sammenhæng, at selv

om man ikke ønsker nogen ny reform, så skal

der foretages service checks. Konklusionen er, at

tingene ser fornuftige ud. Udvikling og forandring

kan derfor, for en periode, ske på de

enkelte gymnasier, hvor der nu politisk er lagt

op til lokale eksperimenter og forsøg.

På mit spørgsmål om samfundsfag en gøgeunge,

der har taget elever fra de naturvidenskabelige

fag og studieretninger svarer Troels Ravn.

”For mig er det ikke et enten eller, men et både

og. Vi vil gerne styrke grundfagene. Samfundsfag

giver på et empirisk og teoretisk grundlag,

viden om de dynamiske og komplekse kræfter –

nationalt, regionalt og globalt – der påvirker

samfundsudviklingen.” Det mener T.R. giver

eleverne mulighed for at kvalificere deres standpunkter.

”Det mener jeg er vigtigt. Man kan

altid diskutere om et fag bliver for stort, men

det må ske på et kvalificeret grundlag – men vi

kan se at samfundsfag bliver valg til SRP og AT

og det er et udtryk for, at de unge mennesker

finder faget relevant. Samfundsfag indgår ofte i

8 samfundsfagsnyt marts 2013


HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG?

samspil med andre fag i studieretningerne. De

unge kan altså se relevansen af faget, men hvis

man skal tage diskussionen om faget bliver for

stort vil jeg gerne gøre det på et kvalificeret

grundlag. Men jeg mener ikke man skal sige, at

det er enten eller i forholdet til naturfagene”

udtaler T.R.

- ”Der er borgerlige kritikkere der mener at faget

har en tendens i en venstreorienteret retning

hvad angår indhold og undervisning Hvad er din

kommentar til det?”

T.R: ”At antage at de unge mennesker bliver

venstreorienterede af samfundsfag har jeg svært

at tage seriøst. Det mangler jeg empiri på, men

jeg kan konstaterer at de unge svingede til højre

ved 2011 valget, hvor Liberal Alliance stod rigtig

stærkt mens de ved 2007 valgte lå til venstre for

midten.”

- ”Er det relevant at have et c-niveau fag, der

kan ses som et fag, der socialiserer de unge politisk

– en slags forlængelse af folkeskolefag som

dannelse til demokrat?”

T.R: ”Det mener jeg det er og det ligger i begrebet

om almendannelse, det at være klædt på til

aktiv deltagelse i et samfund.”

- ”Hvad er dit indtryk af den politiske dannelse

hos de unge i alderen 15-20 år? ”

T.R: ”Unge har en meget stor spredning. Det

skyldes bl.a. at mange kommer ind, hvilket jeg

bifalder selv om det giver underviserne store

pædagogisk og didaktiske udfordringer. Overordnet

gør de unge det rigtig godt som aktive

medborgere på et oplyst niveau.”

På spørgsmålet om hvad T.R. kunne tænke sig

var anderledes ved faget svarer han, at det kunne

have større vægt på idehistorie. ”Med et større

fokus på historie og idehistorie kan man undgå at

faget bliver (undskyld mig) lidt for poppet i retning

af populær sociologi.” (Han nævner et par

danske eksempler som han kategoriserer som

stående ”uden for den idehistorisk verdenselite”

og Deres udsendte nikker bekræftende). ”..ikke

kun retorik og statistik, men mere historie og

filosofi ind i faget. Det kunne give mere substans

og større selvstændighed for eleverne, både de

venstre- og de højreorienterede.”

Like Forlaget Columbus på Facebook

www.facebook.com/forlagetcolumbus

samfundsfagsnyt marts 2013

9


Strøtanker om Ny Nordisk Skole

af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup

I foråret 2012 lancerede børne- og undervisningsminister

Christine Antorini en vision om

en Ny Nordisk Skole.

Overskriften leder jo umiskendeligt tankerne

hen på det Ny Nordisk Køkken men også

90ernes dogmefilm, for Ny Nordisk Skole har

nemlig også såvel manifest som dogmer på lige

fod med dogmefilmene. Så set fra lægmands

perspektiv var tanken bag vel at ride med på

bølgen af nordiske brands. Udover disse umiddelbare

associationer til andre nordiske brands

vidste jeg ved indgangen til dette skoleår ikke så

meget om, hvad Ny Nordisk Skole egentlig er.

Nedenstående indlæg er mine refleksioner over

Ny Nordisk Skole, og om det er noget, vi som

samfundsfagslærere kan bruge til noget i vores

daglige undervisning.

Hvad er Ny Nordisk Skole egentlig – er

der nogen, der ved det?

Min afsøgningsproces startede naturligt nok på

http://nynordiskskole.dk/ med udgangspunkt i

de tre overordnede mål som blev fastlagt i foråret

2012, der definerer hensigten om at:

1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så

dygtige, de kan.

2. Mindske betydningen af social baggrund i

forhold til faglige resultater.

3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser

med respekt for professionel viden og praksis.

Umiddelbart tænkte jeg, at de to første mål da

er nogen, som jeg i mit daglige virke også har

som mål, og så var det tredje mål, om en mere

positiv og anerkendende tilgang til pædagoger,

folkeskolelærere og gymnasielærere, da bestemt

tiltalende. Det er jo ikke just fordi, at det er

hverdagskost…!En mere positiv dagsorden i

forhold til undervisningsområdet med fokus på

de dygtige vidensarbejdere, der er på de enkelte

institutioner, hilser jeg bestemt velkommen.

Christine Antorini om Ny Nordisk Skole

Det var derfor med en pæn portion forventninger,

at jeg i oktober måned deltog i en konference

på Svendborg Erhvervsgymnasium, hvor

Christine Antorini var gæstetaler. Hun skulle

netop berige deltagerne med at berette om sin

vision med Ny Nordisk Skole, men essensen i

hendes oplæg var, at visionen indebar, at vi

skulle berige vores egen institution ved at igangsætte

en forandringsproces fra neden for at realisere

de tre mål. Og at det netop var på grund af

hendes respekt for vores professionalisme og i

erkendelse af at forandring sker fra neden, at

der ikke blev trukket noget ned over hovedet på

os. Hmm… Det vil sige, at Christine Antorini

synes det skal være anerledes, men ved ikke

præcist hvordan, og så er det op til os at

udtænke hvordan.

Således kommer vision om Ny Nordisk

Skole i mine øjne mere til at fremstå som en

ramme om en forandringsproces og måske

endda en bevægelse/sekt, idet der på hjemmesiden

henvises til, at man som institution bliver

medlem af Ny Nordisk Skole. Men man kan

ikke bare uden videre blive medlem af denne

10 samfundsfagsnyt marts 2013


NY NORDISK SKOLE

klub, fordi man har gode hensigter – næ nej –

man skal netværke og derigennem forsøge at

indlemme andre medlemmer i klubben på tværs

af uddannelsessektoren.

Så mødet med Christine Antorini levede

ikke helt op til mine forventninger og jeg

tænkte, at det måske ville hjælpe mig at søge

yderlige viden i en mere lokal kontekst. Derfor

henvendte jeg mig til Kristian Würtz, Socialdemokratisk

Børn og Unge Rådmand i Aarhus,

medlem af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole

og ikke mindst dommer ved den jyske regionalfinale

i SamfundsCup.

Kristian Würtz om Ny Nordisk Skole og

samfundsfagsundervisningen

Kristian Würtz berettede, at han i foråret blev

anmodet om at deltage i dialoggruppen, ifølge

ham formentlig fordi Aarhus er pioner på

området med at samtænke og integrere horisontalt

og vertikalt i dagsinstitutionstilbud,

klubber, folkeskoler og ungdomsskoleregi. Han

fortalte desuden, at dialoggruppen består af

mange forskellige ressourcepersoner, og at det

var en lang proces at blive enig om såvel mål,

manifest og dogmer. Han er dog godt tilfreds

med, at man til sidst blev enige om, at det første

og vigtigste mål har fokus på det faglige udbytte

– altså at få uddannet så dygtige unge som

muligt. Han understregede dog, at det faglige

udbytte skal have et mere anvendelsesorienteret

perspektiv, som kan styrkes ved udvikle den

anvendte faglighed i de gymnasiale uddannelser,

så eleverne oplever, at deres viden og kunnen

kan skabe konkret værdi og innovative løsninger.

Mere anvendelsesorienteret undervisning

vil være til gavn for både de elever, der kommer

fra bogligt stærke hjem, og de elever, der kommer

fra uddannelsesfremmede hjem. Og at det

er en opgave, som vi på gymnasierne godt kan

blive bedre til at løse. Direkte adspurgt mente

Kristian Würtz, at samfundsfag bestemt har

noget at byde på i den forbindelse. Hans anbefalinger

til samfundsfag handler basalt set om at

komme mere ud i virkeligheden, men at det skal

ske med en faglig forankring, så der også er

fokus på de klassiske dyder. Det handler ifølge

ham også om slid, hårdt arbejde og ha’ næsen i

bøgerne. Selv om innovationsdagsordenen er

dominerende, er det vigtigt at huske på, at de

færreste gode ideer kommer af ingenting. Den

faglige substans er nødvendig.

Jeg gik fra mødet med Kristian Würtz en

smule klogere på ræsonnementet bag Ny Nordisk

Skole og samfundsfags mulige rolle, men

samtidig også forsikret om, at der er politiske

agenter, der stadig har blik for den faglige fordybelse.

Samfundsfag og Ny Nordisk Skole

Som det jo fremgår af ovenstående beretning,

besidder jeg en vis portion skepsis i forhold til

”visionen” om Ny Nordisk Skole, men jeg er

trods alt så pragmatisk indstillet og omstillingsparat,

at jeg er med på at afsøge mulighederne

for at integrere nogle af tankerne i den daglige

samfundsfagsundervisning. Således er jeg måske

ikke så begejstret for implementeringen af hele

konceptet, men tankerne om at styrke de mere

anvendelsesorienterede arbejdsformer ligger fint

i tråd med nogle af de områder og didaktiske

overvejelser, der i forvejen interessere mig i

samfundsfagsundervisningen.

Som tovholder for et udviklingsprojekt om,

hvordan vi i samfundsfagsundervisningen kan

fremme elevernes innovative kompetencer og

som den ene af to projektledere på SamfundsCup,

forsøger jeg netop at være med til at

præge en udvikling i retning af, at vi samfundsfagslærere

i vores daglige virke husker ikke kun

at hente virkeligheden ind i klasselokalet men

også kommer ud den.

samfundsfagsnyt marts 2013

11


Økonomiske kriser

– fra finanskrise til gældskrise

Per Henriksen

Finanskrisen der startede i 2008 blev starten på

den mest alvorlige krise i den vestlige verden

siden depressionen i 1930erne.

Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise

giver en dybdegående redegørelse for krisens

årsager og forløb i USA, Danmark og Europa.

I fokus er ikke alene finanskrisen, men også

koblingen mellem finanskriser og økonomiske

kriser og mellem økonomiske kriser og

gældskriser. I et selvstændigt kapitel belyses

både den finansielle sektors betydning for den

reale økonomi og sektorens udvikling.

Til at forklare krisen gennemgås tre

økonomiske skoler – den neoklassiske, den

keynesianske og den marxistiske! Hvorfor

opstod krisen? Og hvad kan der gøres?

Bogen afsluttes med et perspektiverende

kapitel, hvor politiske kriser og mistillid

kobles til økonomiske kriser.

Gennemgangen understøttes af mange

figurer, modeller og tabeller og følger dermed

de faglige mål, der er for samfundsfag

i STX og international økonomi i HHX.

Per Henriksen

Økonomiske kriser –

fra finanskrise til gældskrise

Skolepris kr. 109,-

ekskl. moms og forsendelse

Direkte salg

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag


Brasilien – en ny stormagt!

af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen,

lektor på Øregård Gymnasium

På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de

økonomiske og politiske magtforhold i verden,

som vi har kendt dem i århundreder, efter al

sandsynlighed blive ændret fundamentalt.

Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland,

Indien og Kina) vil inden for perioden

2025-2030 overhale G7-landenes økonomier

(USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien

og Japan). Med øget økonomisk styrke følger

også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære

verden, vi så i 90´erne efter Den kolde

Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær

verden med en gruppe af nye centrale

globale spillere.

For at forstå denne nye verdensorden må vi

interessere os for og sætte os ind i de synspunkter

og politikker, de nye stormagter står for. En

af disse nye stormagter på den globale scene er

Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største

økonomi og måske snart kan overhale Frankrig

og blive den 5. største.

Det er denne udvikling, der er baggrunden

for bogen ”Brasilien – en ny stormagt”.

Brasiliens historie har været præget af fremmede

magters gentagne og hårdhændede indblanding

– under kolonitiden Portugal, senere

England og under Den kolde Krig USA. Svage

demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer,

senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984.

Social ulighed og undertrykkelse af store fattige

befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens

orden. Den historie præger det brasilianske

samfund og brasilianske politikker internt og

eksternt også i dag.

Fra begyndelsen af 90´erne og frem til nu er

det brasilianske samfund økonomisk, socialt og

politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen

fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række

dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal

filosofi: den såkaldte Washington-consensus

med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer

og frihandel. Det gjorde ondt på

mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde

grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og

effektivt Brasilien.

Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg -

kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten

af disse reformer, og hertil kom en periode

med høj global økonomisk vækst. Dette lagde

grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien.

Samtidig blev den økonomiske vækst

mere end tidligere anvendt til også at skabe

fremgang for den fattigste del af befolkningen

og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere

er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og

middelklassen er vokset dramatisk, så den nu

udgør over 50 % af den samlede befolkning.

Demokratiet er styrket, og der er opnået klare

forbedringer på menneskerettighedsområdet.

Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen

og kræver øget respekt og indflydelse nationalt

og internationalt.

Det var især i de sidste år af Lula-perioden,

at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på

den internationale scene, bl.a. i København

under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien

var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien

rykkede frem og blev en ny global stor-

samfundsfagsnyt marts 2013

13


TEMA: UDBLIK BRASILIEN

magt - en stormagt, der ikke nødvendigvis delte

de gamle magters holdninger og værdier, men

samtidig så indflydelsesrig, at man i stadig flere

sager må tage skyldigt hensyn til disse nye signaler

og synspunkter.

I den latinamerikanske region tog Brasilien

lederrollen i konkurrence med Mexico. Globalt

var det først i G20-regi og senere i BRIKS-samarbejdet,

at Brasilien søgte magt og indflydelse.

De gamle stormagter i Europa har tabt terræn,

og den økonomiske krise i EU har forstærket

denne proces. Disse lande har nu erkendt, at

vejen frem er et styrket samarbejde med lande

som Brasilien. Så der er nu kø ved indgangen til

det brasilianske udenrigsministerium og ved

præsidentkontoret med henblik på at opnå særlige

”strategiske” samarbejdsrelationer med Brasilien.

Også Danmark er med i denne kø.

Lula sluttede sin præsident-periode i 2010

med uhørt høje popularitetstal og som en national

og international politisk ikon. Det var ham,

der bar Dilma Rousseff frem til at blive valgt

som præsident – det var faktisk første gang, hun

stillede op til en folkevalgt position i samfundet.

Med Dilma ved magten fulgte snart tømmermændene

for det brasilianske samfund efter

festen under Lula. Nu kom der global lavvækst,

og det viste sig hurtigt, at Lula havde forsømt at

bruge de gode år til at få gennemført

nødvendige strukturreformer, og Lula-myten

blegnede.

Den aktuelle tilstand i Brasiliens økonomi

Nu må Dilma så kæmpe med global

lavkonjunktur og en svækket national konkurrenceevne,

især i industrisektoren. De seneste to

år er den økonomiske vækst faldet markant og

regeringens tiltag – inklusive en række protektionistiske

foranstaltninger - har ikke endnu virket

positivt på væksten. Generelt er brasilianerne

imidlertid optimistiske mennesker med

store forventninger til fremtiden. Det gælder

også på det økonomiske område, hvor de sidste

mange års solide økonomiske vækst giver tro

på, at den blot vil fortsætte. Det var denne optimisme,

der medvirkede til, at de fleste prognoser

ved starten af 2012 forudså en BNP-vækst på

4,5-5 % på trods af en vækst på kun 2,5 % i

2011.

Hen gennem 2012 blev forventningerne så

gradvist reduceret, og her lige efter årsskiftet må

Dilma-regeringen nødtvungent indrømme, at

resultatet bliver en vækst på kun ca. 1 % - ikke

just imponerende. Samtidig gentager historien

sig nu med skøn for væksten i 2013 på 4 %. Så

spørgsmålet er, om dette er et realistisk skøn

eller blot optimistisk ønsketænkning.

Det virkeligt svage led i brasiliansk økonomi

er industriproduktionen. Manglende effektivitet,

begrænset innovation, stigende lønudgifter

og et højt omkostningsniveau generelt pga.

ringe infrastruktur og stort bureaukrati har

betydet, at brasilianske industriprodukter ikke

blot har tabt markedsandele internationalt, men

også på det store hjemmemarked. Resultatet er,

at industrien nu ventes at vise et produktionsfald

i 2012 på godt 2 %. Også den traditionelt

stærke landbrugssektor har leveret mindre

vækst i 2012 end i de tidligere år, hvor der var

en stærkere stigning i fødevarepriserne. Tilbage

er der servicesektoren, som kan leve af det store

beskyttede hjemmemarked, og det er stort set

herfra hele væksten kommer – den er på næsten

4 % - og det er her, der skabes mange nye jobs,

så arbejdsløsheden er fortsat lav, og lønningerne

stiger.

Der er derfor endnu ikke noget stærkt politisk

pres fra brede vælgergrupper på Dilmaregeringen

for at rette op på udviklingen. De

nye jobs er imidlertid dels lavtlønnede jobs i

private servicevirksomheder, hvilket ikke giver

eksport eller importreduktion/substitution, dels

højtlønnede jobs i den offentlige sektor, som

øger de offentlige udgifter og oftest kun resulterer

i mere bureaukrati og ikke bedre service.

Dette betyder, at Brasilien har fået et stigende

14 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK BRASILIEN

underskud på betalingsbalancen og et reduceret

overskud på de offentlige budgetter. Økonomien

er stadig robust, men analytikere minder

regeringen om, at der er behov for at vende

denne udvikling i de kommende år. Det hævder

regeringen også vil ske, og præsidentvalget i

2014 nærmer sig.

Men hvorfor skulle økonomien bedre sig så

markant i 2013? Regeringen peger på, at de

mange tiltag, der er gennemført i 2012 for at

styrke især industriproduktionen og det hjemlige

forbrug, først rigtigt vil slå igennem i 2013.

De tiltag, der er gennemført, er en serie protektionistiske

foranstaltninger, der øger beskyttelsen

for betydelige dele af brasiliansk industri via

toldforhøjelser og krav om øget lokal medproduktion

for at udenlandske firmaer kan deltage

med leverancer til en lang række aktiviteter.

Hertil kommer en massiv rentenedsættelse –

Brasiliens diskonto er nu nede på 7.25 %, hvilket

er et historisk lavt niveau, men stadig meget

højt i forhold til de vestlige i-landes. Desuden

har man i 2012 devalueret valutaen (Realen)

med ca. 10 % i forhold til Euroen, hvilket har

bevirket, at de brasilianske virksomheder nu

bedre kan konkurrere både internationalt ved

eksport og også mod importerede udenlandske

produkter. Det hjemlige forbrug har man søgt

at styrke ved reducerede afgifter på varige

forbrugsgoder, bl.a. biler, samt øgede offentlige

bevillinger til både løbende forbrug og investeringer

i infrastruktur.

Realiteten er, at disse tiltag endnu ikke har

givet sig udslag i større industriproduktion eller

forbrug. Konkurrencen på eksportmarkederne

er øget som følge af den internationale lavkonjunktur,

og også på hjemmemarkedet søger

både europæiske, amerikanske og asiatiske eksportører

at hente noget af det hjem, som tabes

på de traditionelle markeder, og det presser de

ofte ikke særligt effektive brasilianske virksomheder.

Derfor kommer der næppe synderlig

vækst fra denne sektor i 2013. Det private forbrug

viser heller ikke nogen klar stigning. Dette

skyldes ifølge analytikere fra især banksektoren,

at den private gældsætning over de senere år er

vokset, og nu er forbrugere - og banker - tilbageholdende

med nye forbrugslån på trods af de

lavere renter og afgiftsnedsættelserne. Dette

ændrer sig næppe heller markant i 2013.

Hertil kommer, at der ikke er nogen

ændring i et af de fundamentale problemer i

brasiliansk økonomi - nemlig det lave investeringsniveau,

privat som offentligt. Det ligger

samlet på kun ca. 18 % af BNP og har endog

været faldende i 2012 ned til 17 % trods regeringens

forsøg på at accelerere de offentlige investeringer.

Der er bred enighed om, at Brasilien

kun kan have en stabil inflations-fri vækst på

4-5 % - som bør være et realistisk mål for en

ressourcerig udviklingsøkonomi som den brasilianske

- hvis investeringerne kommer op på ca.

25 %. Men der savnes endnu gode argumenter,

der kan overbevise om, at dette vil ske allerede

inden for det kommende år.

Verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og de

olympiske lege i 2016 vil naturligvis presse visse

investeringer i sportsinfrastruktur igennem,

men det er en lille andel af den samlede investeringsmasse.

Nybyggeriet eller renoveringen af

de 14 stadions til fodbold-VM vil således kun

udgøre en meget ringe andel af landets samlede

BNP. Samtidig er der allerede tegn på forsinkelser

i de virkeligt samfundsnyttige investeringer,

som skulle være knyttet til disse sportsbegivenheder,

nemlig lufthavne, veje, metroer og andre

togforbindelser. Samlet vil VM og OL sætte

internationalt fokus på Brasilien, men for økonomien

havde det nok været bedre, hvis landet

havde brugt sin politiske og økonomiske kapital

på det, der virkelig kan skabe varig høj vækst -

og det er ikke flere sportsanlæg.

Alt i alt er det formentlig mere realistisk at

vente et vækstniveau i Brasilien, der givet vil

være bedre i 2013 end i 2012, men nok i størrelsesordenen

3-3,5 %. Samtidig er der grund til at

samfundsfagsnyt marts 2013

15


TEMA: UDBLIK BRASILIEN

forvente, at Dilma-regeringen vil fastholde den

protektionistiske linje, og i stedet for at ophæve

de midlertidige toldforhøjelser m.m. vil man

desværre nok indføre yderligere begrænsninger.

Det er også kun begrænset mulighed for, at der

vil ske fremskridt i EU-MERCOSUR frihandelsforhandlingerne.

Danske virksomheder måtte i år betale for

den lavere vækst i Brasilien og devalueringen af

valutaen. Hvor dansk eksport til Brasilien oplevede

en stigning i både 2010 og 2011 på

omkring 40 %, så vil der i 2012 være en eksportvækst

på et noget lavere niveau. Vi ser endvidere

et stigende antal danske virksomheder

etablere sig i Brasilien, og ofte flytter de en del af

produktionen inden for de protektionistiske

mure for at komme tæt på det store marked.

Det giver på kort sigt et fald i Danmarks eksport,

men generelt har de danske virksomheder

i Brasilien en vækst på oftest 10-20 %. Dette vil

både give indtjening til danske moderselskaber,

men også i anden runde trække mere eksport til

Brasilien, idet de mere avancerede komponenter

stadig produceres uden for Brasilien og ofte i

Danmark.

Konklusion

Trods de omtalte problemer er det et stærkt og

selvbevidst Brasilien, der med Dilma ved roret

fortsat vil stille krav til de gamle stormagter og

andre om øget indflydelse i globale institutioner.

Brasilien fokuserer først og fremmest på

kravet om at opnå et permanent sæde i FN´s

Sikkerhedsråd. I denne forbindelse har man

bl.a. etableret IBSA sammen med Indien og

Sydafrika, som også ønsker reformer af de internationale

organisationer.

Danmark er blandt de lande, der støtter

dette krav fra brasiliansk side, men Brasilien

modarbejdes her af bl.a. de to BRIK-kolleger:

Kina og Rusland, der som bekendt allerede har

permanente pladser i Sikkerhedsrådet, og de

bliver jo ud fra en realistisk synsvinkel mindre

værd, hvis flere lande opnår samme status.

Brasiliens muligheder for at få opfyldt sine

udenrigspolitiske ambitioner er i høj grad

afhængige af, at landet igen kommer op på en

stabil økonomisk vækst på 4-5 %, så det lever

op til betegnelsen ”en stor vækstøkonomi”.

Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen er

forfattere til ”Brasilien – en ny stormagt”, som

udkom på Columbus i sommeren 2012.

16 samfundsfagsnyt marts 2013


Guld og ingen grønne skove i Guatemala

af Niels Boel og Finn Rasmussen

Udnyttelsen af kontinentet umådelige naturressourcer

har været Latinamerikas dobbeltæggede

sværd lige siden europæerne invaderede kontinentet:

En gave og en svøbe. Således oplever også

det centralamerikanske land Guatemala sin

nyvundne status som mineland: Som mulig kilde

til økonomisk vækst og samtidig en årsag til

omfattende sociale og miljømæssige problemer.

Vi er langt fra alfarvej. Mere end 300 kilometer

nordvest for hovedstaden Guatemala By. De

sidste to timers kørsel er af små og snoede veje i

San Marcos departementet tæt på grænsen til

Mexico. Frem til målet for rejsen: Marlinminen,

der er Guatemalas største og hidtil eneste

udnyttede guldmine.

Minen breder sig over de to fattige kommuner

San Miguel Ixatahuacán og Sipacapa. Store

gravemaskiner arbejder sig ned i terrænet. Lastbiler

transporterer det opgravede materiale på

grusvejene inden for det afspærrede område.

Der arbejdes konstant. Selv denne søndag, hvor

vi lægger vejen forbi, brummer bulldozere og

lastbiler ideligt.

Guldreserverne her blev opdaget i 1998, og

firmaet Montana Exploradora, der er et datterselskab

af det canadisk-baserede Goldcorp, fik

licens til udnyttelse af minen i 2003. Produktionen

gik dog først i gang i slutningen af 2005

efter at firmaet havde fået opkøbt jordlodder af

de lokale beboere og etableret den nødvendige

infrastruktur til produktionen.

Ingen høring

Lige fra starten af projektet var der en kraftig

modstand fra dele af lokalbefolkningen. De

lokale beboere var i første omgang opbragte

over, at der ikke blev foretaget en lokal høring,

inden påbegyndelsen af arbejdet. Hovedparten

af indbyggerne er Maya Mam- og sipacapenseindianere,

som traditionelt lever af landbrug.

Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation

ILOs konvention nr. 169, skal oprindelige folk

tages med på råd, inden der iværksættes store

projekter med udvinding af naturressourcer på

deres territorier. Men indianerne i San Marcos

blev hverken spurgt eller sågar informeret,

inden Marlin minens etablering. Indbyggere

blev overtalt til at sælge jordlodder til mineselskabet

til en billig pris uden at vide, at der lå 44

tons ren guld i områdets undergrund.

Andre problemer med forurening, sygdomme

og splid i lokalsamfundet kom til

senere. En lokal indbygger, María Hernández,

viser, at hendes træhus i lighed med mange

andre i området slår revner på grund af sprængninger

i undergrunden. Hendes mor, 57-årige

Leonora Hernández, har betalt en høj pris for

naboskabet. Hun mistede sit ene øje, da husstanden

en sen aftentime blev angrebet – tilsyneladende

af tidligere ansatte i mineselskabet.

”De kom ved aftenstid og bad om en kop

kaffe”, fortæller María. Der blev affyret flere

skud, og Leonora Hernández måtte indlægges

på det lokale hospital.

Huset ligger klos op af mineselskabet, og

mineselskabet havde uden at spørge om lov

samfundsfagsnyt marts 2013

17


TEMA: UDBLIK GUATEMALA

anlagt en vej gennem familiens område. Leonora

Hernández havde nægtet selskabet adgang

til vejen.

”Hver nat hælder firmaet giftvand fra deres

vandcontainer ud i åen, der løber ned i Cuilco

floden”, siger María Hernández. Familien har

på den konto mistet en ko, som drak det forgiftede

vand.

Forurenede floder

Mange af områdets indbyggere klager over, at

kvæg pludselig hensygner og dør. Men det er

ikke kun dyrene, som er ofre for minens forurening.

Børn får hudaffarvning, hævelser og

udslet. Aborttallene og tallene for misfostre er

alarmerende. Såvel børn som voksne oplever

mave-tarmsygdomme og hårfald. Floderne ved

byen San Miguel Ixtahuacán er angiveligt generelt

forurenede. Forureningen skyldes blandt

andet kemikalier som kviksølv og arsenik, der

bruges til at udvinde guldet i det opgravede

materiale. Områdets 50.000 indbyggere må

María Hernández´ mor var udsat for et attentat. Hun

mener, at mineselskabet stod bag. Foto: Niels Boel.

drikke vand, der indeholder de giftige stoffer.

Universitetsstudier viser, at lokalbefolkningen

har unormalt højre forekomster af bly i urin og

blod.

Studier fra Tufts Universitetet i USA konkluderende

forrige år, at de langsigtede miljørisici

langt overstiger de kortsigtede økonomiske

gevinster ved Marlin minen. I 2010 krævede

Den Internamerikanske Menneskerettighedskommission

mineaktiviteterne suspenderet

under henvisning til de store miljøproblemer.

Den mest vedholdende kritiker af mineselskabet

er den katolske kirkes lokale miljøorganisation

Pastoral de Medio Ambiente. Madilia

López fra organisationen fortæller om stærke

spændinger blandt lokalbefolkningen i San

Miguel Ixtahuacán, hvor borgmesteren og hans

parti Den Nationale Enhed for Håbet sammen

med mineselskabets ansatte søger at lukke munden

på kritikere. En fredelig demonstration

udviklede sig forrige år til et slagsmål med

mange sårede. Klagesager løber dog ud i sandet.

Rådhuset, lokalrådene og den lokale domstol er

ifølge Madilia López købt af mineselskabet.

”Familier og lokalsamfund er dybt splittet

over minedriften”, siger hun.

Myndighederne har udstedt arrestordre på

15 lokale indbyggere, som har protesteret imod

minedriften.

”Det er ubehageligt at gå igennem byen”,

siger Humberto Velázquez, der også er tilknyttet

den katolske kirke. ”Man risikerer, at fulde

ansatte fra mineselskabet råber efter én”. Antallet

af udskænkningssteder i centrum af San

Miguels Ixtahuacán angiveligt eksploderet fra 2

til over 60.

Inden vi rejste fra Guatemalas hovedstad,

forsøgte vi forgæves at få mineselskabets presseansvarlige

i tale. Goldcorp har tidligere udtalt, at

områdets floder altid har haft et højt indhold af

mineralske stoffer. Selskabet fremhæver, at det

har opført et medborgerhus, en skole og et

hospital.

18 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK GUATEMALA

Guldets pris: Et tidligere frugtbart landskab efterlades som måneagtige kratere. Foto: Finn Rasmussen.

Guatemalas universalløsning

Minedrift er en forholdsvis ny aktivitet i Guatemala,

men en tiendedel af landet er udset til

minedrift. For eliten – forretningsfolk og politikere

samt medierne, der ejes af enkelte familier

– er udvinding af mineraler en universalløsning

for Guatemalas store problemer med fattigdom

og underudvikling.

For Yuri Melini, direktør for miljøorganisationen

Calas, har minedriften blot udsigt til at

forværre de store uligheder i landet: ”Da man

begyndte at planlægge mineaktiviteter i slutningen

af 1990’erne, fik regeringen rådgivning fra

canadisk udviklingshjælp til at udforme en

minelovgivning. Kort tid efter indgik regeringen

en aftale med det canadiske guldmineselskab

Goldcorp”. Den ny lovgivning indebar, at mineselskabet

kun skulle betale 1 % af guldets værdi

for retten til at udvinde den. På det seneste har

selskabet frivilligt indvilget i at betale 5 % i lyset

af de høje priser på guld under finanskrisen.

Men i forhold til f.eks. Colombia – hvor de

såkaldte royalties er 14 % – er beløbet meget

lille. Og mineselskabet forbeholder sig retten til

at sænke satsen til 1 %, hvis guldpriserne på de

internationale markeder falder.

En af Guatemalas førende journalister Marielos

Mozón siger, at magtstrukturerne i Guatemala

er domineret af en lille, sammenspist elite.

Hun mener, at det såkaldte demokrati i Guatemala

i dag på mange måder er en videreførelse

af statens krig mod befolkningen som prægede

årtiers militærdiktatur, der blev støttet af USA.

Mere end 200.000 personer blev myrdet af politiske

årsager, næsten alle af staten.

”Statsmagten organiserer sig for at undertrykke

befolkningen for at bevare en økonomi,

hvor få familier sidder på alt, mens resten intet

har. Denne model videreføres i dag”.

”Det grundlæggende problem i Guatemala

er den fortsatte racisme”, siger hun. ”Regerin-

samfundsfagsnyt marts 2013

19


TEMA: UDBLIK GUATEMALA

Danmark i Guatemala

Det canadiske selskab Goldcorp etablerede

Marlin-minen i det nordvestlige Guatemala i

2005 med 270 mio. kr. i lånestøtte fra Verdensbanken.

Goldcorp er også under voldsom

kritik for andre mineaktiviteter i Centralamerika,

dels i Siria-dalen i nabolandet Honduras,

dels i Cerro Blanco ved grænsen mellem Guatemala

og El Salvador. Men selskabet kunne i

2012 melde om rekord profitter, bl.a. takket

være Marlin-minen i Guatemala. I følge en

Danwatch-rapport fra 2012 er der flere danske

aktionærer i Goldcorp, blandt andre: Danske

Invest og Nykredit Invest samt pensionskasserne

Pensam, Lærernes Pension og Danica Pension.

Pensionskassen PFA havde tillige for 25

mio. kr. investeringer i Goldcorp, som den afhændede

efterfølgende.

Danida har siden 1992 haft et regionalt program

i Mellemamerika, der har støttet menneskerettigheder

og demokrati med 400 mio. kr.

En del af støtten bakker op om oprindelige

folks rettigheder i forbindelse med udvindingsindustriers

udnyttelse af deres territorier.

Danida har således givet støtte til organisationen

CALAS (Centro de Acción Legal – Ambiental

y Social de Guatemala), der arbejder

med fortalervirksomhed og lobbyarbejde i forbindelse

med miljømæssige og sociale forhold i

Guatemala. CALAS giver juridisk og anden bistand

til lokale organisationer, der er engageret

i forsvaret af rettigheder og miljømæssige

forhold i forbindelse med mine-produktion.

Danida har desuden støttet AJCHMOL, der

arbejder i San Marcos-departementet, og

blandt andet støtter Maya Mam-indianernes

organisationer og sammenslutninger, der forsvarer

oprindelige folks rettigheder i forhold til

Marlin-minen.

gen ser fortsat stort på de indianske folks rettigheder

ved at udvinde mineraler på deres territorier

uden at spørge om lov og ved at slå hårdt

ned på protester. Guatemala har den største

koncentration af helikoptere i verden. Samtidig

rammer den kroniske underernæring 50 % af

børnene. Næsten en verdensrekord, kun sammenligneligt

med de fattigste lande i tropisk

Afrika. Dette land er dømt til at gentage sin voldelige

historie, så længe der ikke er social retfærdighed”.

“Minedriften er et direkte angreb på indianernes

levevis”, konkluderer Marielos Mozón.

”I den vestlige kultur er træer og floder blot og

bar ressourcer, som kan udnyttes. For indianerne

derimod er jorden, dyrene, steder, hvor

de bor, en del af deres liv og forståelse af verden.

Derfor vil indianerne også – trods statens folkemord

i 1980’erne, trods dagens fattigdom og

sult – blive ved med at kæmpe for et bedre liv og

imod de vestlige selskaber”.

Cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen

er forfattere til bogen ”Det nye Latinamerika”

(Forlaget Columbus, december 2010).

De har begge boet i Latinamerika i flere år.

Niels Boel holder foredrag på gymnasier m.v. om

emner som globalisering og Latinamerika;

migration fra Latinamerika herunder latinos i

USA; udviklingen i Cuba; miljø, klima og indianere

i Latinamerika og specielt i Amazon-junglen;,

indianerliv i Andesbjergene; narkokrig i

Mexico og Centralamerika; samt menneskerettigheder

i Guatemala. Han har lavet en række

dokumentarfilm om emnerne, bl.a. ”Stemmer

fra Bolivia”, som fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske

Tidende og ”Migranterne”, som fik 4 stjerner

i Jyllands-Posten, DR Filmland og Politiken (se

www.vffilm.dk).

20 samfundsfagsnyt marts 2013


Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’:

reformer og stormagtstatus eller

problemer og afmagts-følelser?

af Clemens Stubbe Østergaard, tidl. lektor tidligere lektor i international politik ved

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; nu Senior Research Fellow ved Nordisk

Institut for Asienstudier, Københavns Universitet

Når et land firedobler sit BNP på ti år, vil det

knage i alle fuger og bånd. Kina er ingen undtagelse,

og derfor kan et kig tilbage over de sidste

fem år vise nogle store forandringer, i god og

dårlig retning. Det gælder samfund, politik og

økonomi, og også udenrigspolitikken.

De foregående 3.000 år har til gengæld

ændret sig knap så meget, selvom man plejede

at sige om Kina: ”Fortiden ændrer sig hele

tiden, kun fremtiden ligger fast”. Mao Zedongs

rolle er dog et stærkt politiseret emne. Dele af

ledelsen vil gerne have pillet flest mulig fjer af

ham, mens andre har villet bruge ham i et

populistisk ærinde, under devisen ”de gode

gamle dage, hvor folk var lige, og der var orden

på tingene”. Det gjaldt fx den magtfulde borgmester

i verdens største by, Bo Xilai, hvis sag

her i januar blev overdraget til domstolene. Der

er også et ”nyt venstre”, som vil bruge ham i

kampen mod neo-liberalisme, polarisering,

materialisme, korruption, globalisering, etc.

’Kampen om Mao’ fortsætter derfor, og eet greb

er at inddrage udlændinge. Der gives nu arkivadgang

til forskere, der vil skrive om sultkatastrofen

efter Maos Store Spring Fremad. Men

adgangen er selektiv og styret, og som altid med

Kina er problemet at vide, hvad der er repræsentativt,

hvornår man kan generalisere fra

lokale hændelser op til det nationale niveau.

I et land der rummer en femtedel af jordens

befolkning, kan man finde eksempler på det

bedste og det værste. Historien starter heller

ikke med Mao, der var hungersnød-katastrofer

blot tyve år før, i 1942. 1

Men kampen fortsætter, og som en berømt

sinolog, Stuart Schram, sagde: ”no verdict on a

man who changed either the course of history or

accepted patterns of thought (and Mao changed

both) can ever be called final. Many such individuals

are re-evaluated, and argued about,

decades or even centuries after their disappearance.”

2

I den kinesiske offentligheds kollektive erindring

forekommer hans fortjenester fra 1935 til

1955 foreløbigt tilstrækkelige til, at han består

som ‘rigets grundlægger’.

Tiananmen gives der fortsat ikke arkivadgang

til, der er stadig for mange elementer i den

nuværende ledelses-konstellation som kan

påvirkes på uforudsigelig vis, og dermed destabilisere

et-parti systemet. Men ligesom med

Kulturrevolutionen betyder det ikke, at der ikke

forskes i emnet. Foreløbig til mundtlig præsentation,

eller til skrivebordsskuffen. En kinesisk

sociolog-kollega viste mig også, hvordan hans

overbygnings-seminar drev ’oral history’ på

Tianamen-begivenhederne. De studerende

interviewede berørte indbyggere og rekonstruerede

i seminarets løb hvad der skete i de dage.

samfundsfagsnyt marts 2013

21


TEMA: UDBLIK KINA

Who’s driving global growth?

Incremental GDP, US$ billions at current prices

1500

1000

500

0

-500

-1000

2000 2002

2004 2006 2008 2010

Kina USA Japan Germany

Kilde: IMF data.

Samfundet

Byerne breder sig som ringe i vandet. Halvdelen

af befolkningen bor der. Der er 150 med over en

million indbyggere. Jord på landet ejes af staten,

men tilhører kollektivt landsbyen, som leaser

jordstykker ud til bønderne for tredveårsperioder,

som kan forlænges. Kollektivet kan sælge

jord, men ikke direkte til byudvikling, det kan

kun lokale myndigheder. Grådige landsbyledere

kan dog undertiden arrangere sig med disse, så

de kan sælge landsbyens jord til ejendomsspekulanter,

med stort overskud til alle parter, lige

undtagen de lokale beboere. Det giver demonstrationer,

ofte store og voldsomme, senest så vi

det i Wukan. Men i 2008 vedtog Centralkomiteen

faktisk, at landboere kan fremleje eller

bytte deres jordrettighed, sådan at den kan

overføres til effektive landmænd eller agro-businesses,

mod rente eller engangsbeløb. Samtidig

får landboen ret til et nyt hjem muligvis i en by.

Systemet er vedtaget og i gang i flere provinshovedstæder.

Over de næste ti år skal 200 mio.

flytte, og den stavnsbånds-agtige bosteds-registrering

– hukou – afsvækkes for indflytning til

små-og mellemstore byer, men skærpes for de

store, så der fortsat ikke opstår slum. Denne

afvandring vil fordoble jord-tilliggendet for de

tilbageblevne bønder, og give en mere effektiv

brugsstørrelse. 3

Meget afhænger af, om Kina kan løse problemerne

ved denne verdenshistoriens største

vandring, herunder om de nye byboere kan

blive integreret. De er fremmedarbejdere i eget

land, og mange i byerne opfatter dem som uciviliserede

sociale nassere, som tåles fordi de

påtager sig de job ingen vil ha’, til en løn ingen

vil ha’ (minimumslønnen stiger dog hele tiden,

på det seneste med 15-25 % om året). De har

alle et udækket boligbehov, og derfor er rapporter

om boligbobler og spøgelsesbyer også helt

misforståede. Der er en kolossal udækket efterspørgsel

på boliger, måske mangler der ca. 70

mio. enheder. Der laves mindst ti mio. nye om

året, og evt. spøgelsesbyer er udtryk for, at man

lokalt har søgt at forudse en ny sattelit-by, som

så fyldes i løbet af 6-8 måneder, selvom den

ligesom Ørestaden endnu mangler det lokale

byliv. 4

Parti og regeringsorganer kører nu selv

80.000 mikro-blogs, der giver staten en internetstemme.

Samtidig lader man netborgerne

hjælpe myndighederne som vagthund overfor

korruption og misbrug, i en slags undersøgende

journalistik. Den sociale kontrol er stadig mere

svækket, dels af de sociale mediers usvækkede

fremmarch, dels fordi den afgående Hu-Wen

administration ændrede på dens art. Det viser

en ny stor undersøgelse fra Harvard. 5 Fra et forsøg

på censur der blokerede alt, hvad der lignede

offentlig kritik af regeringen, er den

ændret til især at prøve at blokere forsøg på

social mobilisering. Det kan være studenters

organisering af en anti-japansk demonstration

via SMS eller den lokale version af Twitter,

Weibo, med dens 300 mio. brugere eller bønders

organisering af modstand mod forsøg på at

snyde dem ved jordsalg. Alligevel er der

omkring 180.000 demonstrationer om året med

over 100 deltagere. De er rettet mod meget kon-

22 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK KINA

krete utilfredsheder: forurening, korruption,

manglende lønudbetaling, jord-overgreb, konkret

hårdhændet politi-fremfærd, etc.

Paradoksalt nok er der fortsat langt mindre

politi, og meget færre i fængsel, pr. indbygger,

end tilfældet er for fx USA med en fængselsbefolkning

på 2,3 mio. I disse måneder reformeres

et af Amnestys faste kritikpunkter på menneskerettighedsområdet:

Laojia-systemet. Det har

givet politiet mulighed for administrativ frihedsberøvelse

i helt op til 3-4 år. Selvom de ca.

100.000 her primært har været narkomaner,

sexarbejdere, vagabonder, etc. er der givetvis

røget ’vanskelige’ lokale med i købet, udenom

domstolen. Retssystemet har selv været i en

ujævn udvikling det seneste tiår. På den ene side

en stadig professionalisering af domstolspersonalet,

og forbedring af procedurer, men på den

anden side en opbremsning efter 2006 i den

bredspektrede frigørelse af domstolene fra partiindblanding

som ellers var påbegyndt i 1999. En

ledende forsker forklarer det med den frygt for

’regime change’ udefra, som fulgte med de vestligt

støttede ’farve-revolutioner’ i ex-Sovjet. 6 De

fleste af de 11 mio. retssager i 2010 forløb dog

helt udramatisk. Der er 200.000 sagførere i

Kina, og vi kan registrere fremskridtet ved, at

det vi nu hæfter os ved er de 20-30 aktivistiske

’rettighedssagførere’, når de generes af lokale

eller centrale myndigheder. Menneskerettighedssituationen

generelt er forbedret de sidste

otte-ti år, og rettighedsbevidstheden stigende.

Netop udvikling i retssystemets uafhængighed

bliver dog en prøvesten for den nye ledelses vilje

til at sætte ind, bl.a. over korruptionen.

Korruptionsmæssigt befinder Kina sig nu i

en bedre placering end Indien og Rusland, men

dårligere end fx Brasilien og Syd-Afrika. Blandt

Transparency Internationals 183 lande ligger de

nr.80 i ’renhed’. Det er Kinas held, at den stærke

økonomiske vækst efter 1992 fik omtrent ti års

forspring for den stærke udvikling i korrupt

berigelse fra ca. 2003 frem. Derfor er korruptionen

en parasit, der er afhængig af at dens værtsorganisme

vokser og har det godt. Og ikke et

kleptokratisk uhyre. Med 12 % årlig real vækst i

BNP siden 1990 har der været gode muligheder

for at tappe nogle promille af til eget brug. Det

er ikke engang altid ulovligt. Dels er der stadig

mangler i lovgivning om fx habilitet og insiderviden,

dels er den blotte familierelation til en

leder nok til at give fordele fra forretningspartnere

i håb om ’guanxi’ (netværksforbindelse) i

fremtiden. Befolkningen afskyr det som en

unfair privilegering, og fordi den umådeholdne

livsstil som nyrige demonstrerer associeres med

korruption, berettiget eller ej.

Polariseringen tager til. Det er ikke lykkedes

Hu-Wen administrationen at vende den voksende

ulighed med deres ”New Deal”-lignende

politik. Men man kan spørge, hvad der var sket

hvis de ikke havde forsøgt. Og på eet punkt har

de nok gjort en forskel. Væksten i den regionale

ulighed er fladet ud, den storstilede ”Gå mod

Vest”-politik har bedret forholdet mellem kystog

indlandsprovinser. Skal man tro tal for Ginikoefficienten

2003-12 fra Kinas Statistiske

Bureau, så toppede den i 2008 med 0,491 og var

sidste år 0,474, dvs. næsten præcis som USA’s

0,477. Men for en befolkning der for tyve år

siden lå på et dansk Gini-tal er det hårdt at

opleve, og en medvirkende forklaring på Maonostalgien.

Samtidig er der sket en del på velfærds- og

sundhedsområdet. Nu er der dog 622 mio kinesere

der er dækket af en pensionsordning, hvor

arbejdsgiveren typisk indbetaler 20 % af lønnen,

den ansatte 8 %. En sundhedsreform over de

seneste tre år har givet 90 % dækning med et

basalt sundhedssystem, og sænket den enkeltes

udgiftsandel fra halvdelen til en tredjedel.

Socialreformer er svære at få overblik over, dels

fordi de gennemføres decentralt, i provinser og

storbyer, og derfor oftest er svære for mobile

migrantarbejdere at blive del af. Dels fordi vedtagelser

er een ting, mens en anden ting er at

samfundsfagsnyt marts 2013

23


TEMA: UDBLIK KINA

fremskaffe de nødvendige kontanter. (Og at

hindre at fonde, mm ender i de forkerte lommer).

Resultatet er et stratificeret velfærdssystem,

hvor Kina dog kan rose sig af, at arbejdere

i by-virksomheder har ret til social sikringsdækning.

Og mens antallet af den slags arbejdere stiger

voldsomt med urbaniseringen, så er dækningen

fortsat ligelig: ens ret til velfærdsydelser

forandres ikke med virksomheders varierende

ejerforhold. Senest har Socialsikringsloven fra

juli 2011 også givet migrantarbejdere ret til at

overføre deres velfærdsydelser fra en by til en

anden. Financieringen af den forbedrede velfærd

giver problemer, dels for trængte lokale

myndigheder der let fristes til nogle hurtige

jordsalg (jf. ovenfor), dels for den centrale

administration, der får alt for lidt del i de velbeslåede

statsejede virksomheders store overskud.

Det synes den nye ledelse at ville lave om på,

men disse virksomheder er formidable modstandere

af den slags forandringer i deres behagelige

status quo.

Civilsamfundet vokser fortsat og kan også

være en del af løsningen i velfærdssammenhænge,

og i presset for reformer. Regeringens

politik overfor dets mange forskellige fremtrædelsesformer

er meget differentieret: ”graduated

controls” har en forsker kaldt det, eller det

modsatte af ’one size fits all’. Dermed kan man

bevare stram kontrol med det helt uønskede,

hvad enten det er kult-fænomener, mafiaer eller

forsøg på partidannelser, og samtidig lade andre

trives, hvis de skønnes nyttige og stabiliserende.

Politik

Det er spørgsmålet, om Kina er ved at nå til den

situation som findes i mange asiatiske lande, at

et antal økonomisk stærke familier forsøger at

sætte sig på sektorer af økonomien og på det

politiske system. Det kunne dels være i de resterende

halvandet-hundrede meget store statsejede

virksomheder, hvis direktørlag udnævnes

af partiets øverste organisationsafdeling, dels

ved at lederes børn, svigerbørn, hustruer, etc.

får dominerende poster i økonomien. En sådan

tendens, med en vis neo-klientilisme, ville

fremme en udvikling mod arvelighed, et dynastisk

element, som det kendes fra ’princeling’-

fænomenet hvor børn af revolutionens ledere

får høje poster. Det kan godt kombineres med

meritokrati, så længe der er mange kvalificerede

at vælge imellem. Ofte har de også fået meget

privilegerede højere uddannelser i udlandet.

I så fald må vi i højere grad faktorere politiske

familier ind i analysen af (ikke kun) Kina.

Det politiske liv bliver en kamp – og et samarbejde

– mellem mange større lederfamilier. Så

mange at det ikke bliver et dynastisk system. De

ved at der er grænser for konflikt, nemlig betinget

af det sammenhold, som er nødvendigt for

at man kan fastholde magten. Samtidig er der

løbende tilsat et element af nytilkomne ’meritokrater’,

a la homo novus i det gamle Rom, som

har arbejdet sig op fra græsrødderne, gennem

partiapparatet, som Hu og Wen. Wright Mills,

”The Power Elite”, fra 1956 er en mulig tilgang.

Flere i den nuværende kinesiske topledelse har

også med interesse læst de Tocquevilles ” L’Ancien

Regime et la Revolution” fra 1856, måske

for dens påvisning af hvordan afgørende strukturer

overlevede på tværs af revolutionen,

måske for andre synspunkter.

Demokratisering er ikke på disse familiers

dagsorden. Desværre kan man sige det samme

om flere andre lag. For funktionærer på andre

niveauer vanskeliggør det teknokraters arbejde,

hvis der er utidig indblanding. Og fra den brat

udviklede meget store middelklasse (300 mio.)

og ’kapitalisterne’ er der en frygt for, hvad mere

indflydelse til bønder og arbejdere vil betyde, og

en følelse af at deres nyerhvervede rigdom

måske bedst beskyttes af et stærkt parti, der

gerne vil have dem som medlemmer. De er blevet

afhængige af staten og bange for masserne.

24 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK KINA

China: street life

Urbanisation rate, pct.

Migrant workers, millons

Net income per capita, renembi ‘000

55

50

45

40

35

30

25

300

250

200

150

100

50

25

20

15

10

5

Urban

Rural

20 1982 1990 2000 2012

0

2008 2010 2012

Living outside their home province

Living in their home province

0 1990 2000 2012

Også i takt med stigende korruption og ulighed.

Et nyt element er i øvrigt erhvervslivets meget

effektive lobbyvirksomhed overfor myndighederne.

Alle disse velerhvervede interesser ser fordele

ved status quo, og dermed næsten en fetischering

af ’stabilitet’. Politisk reform er interessant,

hvis den er systemstabiliserende: professionelle

rekrutteringsstandarder, nye former for

direkte politisk deltagelse på lokalt niveau, mere

autonomi for parlamentssystemets lokale plan,

nye mekanismer for offentlighedens indflydelse

på regeringskontorer (fx i form af høringer),

samt intra-parti demokrati. Et-partisystemet

fastholdes, men man vil gerne forbedre partiets

managements-evner, statens transparens, dele af

civilsamfundet, samt et sikkerhedsnet under

reform-tabere (helt i Steinckes ånd). Det som

tegner sig er et konsultativt autoritært system,

med ganske stor tilpasningsevne, som også bruger

elementer af deliberativt demokrati.

Udformningen af den ovennævnte sundhedsreform

fra 2009 var resultat ikke alene af en interbureaukratisk

kamp, men også af inputs fra

medicinalindustrien, lægerne, hospitalsdirektørerne,

og også offentligheden. Også medierne

var uafhængigt aktive. Alle fik deres større eller

mindre fingeraftryk på den endelige reform.

Der er behov for at arbejde med et udvidet legitimitetsbegreb,

hvis man vil forstå hvorfor det

kinesiske system fortsat lever og har det godt.

Økonomien

Den afgående ledelse har stået for tiåret med

den største vækst i Kinas historie. På deres vagt

er Kina blevet den største vareproducent (2008),

den andenstørste økonomi (2010) den største

handelsnation (2012), det største mål for direkte

udenlandske investeringer (2012), indehaver af

de største valutareserver, etc. Realindkomsten

er tredoblet og andelen af befolkningen der har

under $2 om dagen er halveret fra de 51,2 % i

2002. Samtidig fik ledelsen Kina uskadt gennem

de globale følger af den amerikanske finanskrise

og landet har siden 2007 drevet den globale

vækst. Der er også blevet taget hul på nogle nye

reformer, men man kan godt sige, at den forventning

der for fem år siden var til politiske

reformer og til noget større strukturreformer på

økonomien, ikke er blevet indfriede. Listen over

forsømte opgaver er lang. Her har man stået i

stampe, hvad enten det skyldes manglen på en

samfundsfagsnyt marts 2013

25


TEMA: UDBLIK KINA

0.500

0.490

0.480

0.470

NBS data

WB data

0.460

0.450

0.440

0.430

0.420

0.410

0.400

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Warning level

set by the UN

reform-’dynamo’, eller ihærdigheden af den

modstand som ’hævdvundne interesser’ har

udfoldet, eller det skyldes en kombination af

den amerikanske finanskrises følger og den

amerikanske tendens til på ny at ’omringe’ Kina

med alliancer, styrker og baser. Et styre der føler

sig trygt tør bedre reformere. Der burde være

taget hul på mere deregulering, valutakonvertibilitet,

gennemførelse af anti-monopol-lovgivning,

og allermest: reform af de statsejede virksomheders

privilegerede situation, en reform

der samtidig ville dæmpe korruptionen.

De statsejede virksomheder var ellers blevet

bragt under kontrol, men vækstspurten fra 2003

frem genoplivede deres styrke. De blev også passet

og plejet som potentielle transnationale selskaber

og fik lov at beholde, og geninvestere

deres meget store overskud. Det kan være en af

grundene til den udbredte fejlopfattelse, at statseje

dominerer Kinas økonomi på bekostning af

de private. Men statens andel af økonomiens

værdier, investeringer og output faldt stejlt fra

1998 til 2006. Den faldt fortsat 2006-10 i alle

økonomiens 19 sektorer. Dens andel af produktionen

var i 2011 34 %. Tilsvarende er den private

sektor steget gennem hele perioden. Den

beskæftiger nu 81 % af by-arbejderne og har 68

% af anlægsinvesteringerne. Små og mellemstore

virksomheder skal slås med mange udfordringer

– nu også begyndende reelle valg til fagforeninger

– men privatiseringen fortsætter.

Kina er en blandingsøkonomi, selvom staten

bevarer en hånd på kontrollen med blandingen.

Den hånd vil fremover udvide den private sektors

rolle, men den vil fortsat styre med makroøkonomiske

midler.

Kontinuiteten i den økonomiske politik brydes

ikke af den netop overståede partikongres,

eller den nationale folkekongres i marts 2013.

Den ligger i langsigtede detaljerede dokumenter

som indikative femårsplaner og tiårs udsigter

(som i øvrigt rummer solide grønne elementer).

Den seneste blev udarbejdet i Hu-Wen administrationens

anden periode, under medvirken af

de to topledere som nu forventes at lede Kina

frem til 2022, samt en hulens masse dygtige

økonomer. Der er flere og flere Djøf’ere i Kinas

top, hvor de afløser ingeniørerne.

Udenrigspolitik

Kina er fortsat ikke en revisionistisk magt, men

godt tilfreds med hovedtrækkene i det internati-

26 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK KINA

onale system. Landet har mere blød magt end vi

ofte antager, nemlig i verden udenfor de vestlige

lande. 7 BRIK(S)-samarbejdets udvikling er en

faktor. 8

Men et element, som ikke kunne forudses i

2007, var at den amerikanske finanskrise ville

komme til at give Kina en meget pludseligt forøget

international rolle. En rolle det ikke var

klar til at udfylde, blandt andet fordi udenrigspolitikken

var blevet nedprioriteret ift. de store

økonomiske udviklingsryk, og højprofilerede

opgaver som OL, EXPO og folkerepublikkens

60-årsdag. Den diplomatiske indsats blev primært

på topmødeplan, overfor USA, eller i

G20-sammenhæng. Samtidig anså man, at et

styrket Kina måtte kunne have en normal sikkerhedspolitisk

sfære omkring sig, og ikke have

syv amerikanske hangarskibsgrupper sejlende

op og ned ad kysten, eller 15 luftbaser liggende

lige udenfor på Okinawas øer. (og så var det

hele oven i købet lånefinansieret med kinesiske

penge). 9

Efter en kort honeymoon i 2009, præget af

Obama-effekten og USA’s usikre situation,

vendte amerikansk politik fra januar 2010 tilbage

til en konsolidering af de bilaterale alliancer

i Asien. Udenrigsminister for Asien, Kurt

Campbell, tidligere vice-forsvarsminister var

formentlig instrumentel. En afgørende udfordring

var en ny japansk regerings ønske om at

nærme sig Kina. Et uudtalt amerikansk mål går

selvsagt på at holde Japan og Kina adskilt. Dels

for at bevare Japan som vigtigste strategiske allierede

i Asien, dels fordi de ville udgøre en helt

overvældende økonomisk magtkombination.

En forbedret integration i Østasien, efter en

sådan forbrødring, ville hægte USA af og oven i

købet reducere mulighederne for militær eksport

til regionen, samt undergrave især flådens

og luftvåbnets positioner i forsvarsbudgettet.

Efter min opfattelse trykkede Campbell derfor

på en del knapper der med stor forudsigelighed

gav hidsige kinesiske reaktioner. Til dels på

grund af udenrigspolitikkens lave prioritering

gik man klodset i de opstillede fælder, og de

vildfarne får i Asien-Stillehavsområdet kunne

kyses tilbage i folden med henvisning til Kinas

aggressive adfærd. 10

Den fremprovokerede konflikt omkring

klippeskær i Øst-Kinahavet, viser hvor skadelig

denne strategi har været for regionen og for

lande som i øvrigt er stærkt afhængige af Kina

økonomisk set. I stedet for at lade dem ligge til

senere generationer og i mellemtiden lave fælles

udforskning og udvinding af evt. ressourcer, er

der nu pustet til en farlig eskalering, og en nationalistisk

reaktion i begge lande, som med

tabene på det kinesiske marked har bragt Japans

økonomi i recession igen. Kina skal de næste

otte år investere globalt i en størrelsesorden af

$6-12.000 mia., og det bliver næppe heller i

større omfang i nabolandet Japan. 11

Samme problemer overalt?

Det er slående hvordan Kinas problemer ligner

dem vi finder overalt:

• integration af ’immigranter’

• uligheden, med de 99 % overfor den ene 1 %

, eller top10 % overfor bund10 %

• finansieringen af velfærdstiltag, inkl. ældrepukkel

forude

• stigende minimumsløn påvirker konkurrencedygtigheden

• mangler i skatteligningen, især ift. selskaber

• nexus mellem økonomisk og politisk magt,

med lobbyisme så nødvendige reformer forhindres

• svindelagtige populistiske borgmestre

• svært at få udkantsområderne med

• miljø, vand og klimaproblemer

• energi og ressourceforsyningssikkerhed (især

når man er verdens fabrik)

• at få folk til at forbruge mere i stedet for at

spare op

samfundsfagsnyt marts 2013

27


TEMA: UDBLIK KINA

• tilliden til det politiske system, som eliten

dominerer

Den nye ledelse sammensættes først endeligt i

marts, med de statslige udnævnelser, og det var

ventet, at dens nye politik først blev fremlagt

sidst på 2013. Men i begyndelsen af februar, faktisk

i skrivende stund, fremlagde den uventet en

større plan for at tackle indkomstuligheden.

Den tager mere af overskuddet fra de statsejede

virksomheder, for at finansiere udviklingen af

de seneste års store nye velfærdsprogrammer,

den øger de lavere indkomster, og den deregulerer

renten. Samtidig begynder man at ændre på

de statsejedes monopol-situation, og letter på de

private virksomheders vilkår. Privatisering af

landbrugsjorden tager man fat på over en femårsperiode,

begyndende nu med en omfattende

kortlægning – og dermed beskyttelse - af de

eksisterende rettigheder til jord. En lovende

start, -også på øget forbrug - men som altid er

det implementeringen i det store land der er

humlen. Som bekendt ville mindst 26 af Kinas

31 provinser figurere på en liste over verdens

top-100 største økonomier, og befolkningsmæssigt

ville 19 af dem være blandt de top-50 folkerigeste

lande. Når ting lykkes er tallene til gengæld

også umådelig store: 660 mio er bragt ud

af fattigdom siden 1981. 12

Clemens Stubbe Østergaard er bl.a. forfatter til

”Kinas Eksperimenter” Forlaget Columbus 2008

samt kapitel 5 ”Kina som stormagt” i International

Politik NU, Systime 2012.

Noter:

1 Mens Chang og Halliday’s bog er del af kampen,

så synes den helt nye Pantsov og Steven

Levine: ”Mao. The Real Story” trods titlen at

være en redelig fremstilling. Der er også Philip

Shorts gode biografi.

2 Her cit fra Schrams nekrolog, China Quarterly

212, 2013 s. 1115

3 Om de økonomiske effekter af urbaniseringen,

se CSØ: ”Kilder til Kinas vækst over det

næste ti-år”, i ’Samfundsøkonomen’ Nov. 2011

4 Se fx. Tom Miller: “China’s Urban Billion”

Zed Books 2012

5 Se King, Pan, Roberts: “How censorship in

China allows government criticism but silences

collective expression”, forthcoming, American

Political Science Review 2013

6 Titus Chen: ’Recalibrating the measure of

justice’, Journal of Contemporary China, vol.21,

nr 75 2012

7 Se undersøgelser fra BBC og fra PEW Global

Surveys

8 Se Mette Skak et al. ”Fremtidens stormagter”,

Aarhus Universitetsforlag 2010

9 Til disse spørgsmål se CSØ: Er Kina en militær

trussel- og for hvem? ”Militært Tidsskrift”,

vol.139, nr.2 s.159-66

10 Se Joseph Nye herom i NYT. januar 2013

11 For mere velovervejede betragtninger om

udenrigspolitik, se mit kapitel 5 i Bülow og

Knudsen(ed):International Politik NU, Systime

2010

12 Jf Economist 3.3 2012

28 samfundsfagsnyt marts 2013


Ungdomsliv i Mellemamerika

af Bettina Gram, forlagsredaktør og Gitte Pedersen, forfatter og underviser

Hvordan ser ungdomsliv ud i Mellemamerika?

Fokus er her på unge i landene Nicaragua, Honduras

og Guatemala, som alle er præget af stor

fattigdom, store sociale problemer og social ulighed

samt ikke mindst ustabile politiske forhold.

Unge mellemamerikanere er naturligvis lige så

forskellige som unge i Danmark. Men for unge i

Mellemamerika gælder i særlig udpræget grad,

at deres liv er afhængige af, hvilken socialklasse

de tilhører. Skolegang og uddannelse er ikke en

selvfølge, men noget der ofte skal kæmpes hårdt

for at opnå.

17-årige Manuel Ignacio Sánchez Orosco og

19-årige Metzi Fassotte Vasconcelos bor begge i

Managua, hovedstaden i Nicaragua. Nicaragua

er det mindst udviklede land i regionen og det

næst fattigste land i hele Latinamerika. Cirka

15 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom,

hvilket betyder under 1 dollar om dagen, og

46,5 % er underbeskæftigede.

Nicaragua er et forholdsvis politisk stabilt

land. Ved sidste valg i 2011 vandt FSLN, den

sandinistiske befrielsesfront, med Daniel Ortega

i spidsen. Siden den sandinistiske revolution i

1979 sejrede over diktatoren Somoza har Ortega

været ved magten i flere omgange, kun afbrudt

af perioder med neoliberalt styre.

Taxachaufføren og den arbejdsløse stemmer

på Ortega og synes, at han har gjort mange

fremskridt for den fattige del af befolkningen –

bl.a. ved at bygge boliger, alle har råd til at bo i.

De intellektuelle og mere velstående nicaraguanere

er utilfredse med Ortega og beskylder ham

for ikke for alvor at få bugt med fattigdommen

og for en udpræget korruption i partiet.

Unge går i byen i Managua

Alt dette bekymrer hverken Manuel eller Metzi i

særlig høj grad. De lever en tryg middelklassetilværelse

i et villakvarter med luksusboliger i

udkanten af Managua. Manuel går i 10. klasse

på en privatskole. Der er også gratis folkeskoler

i Nicaragua, men langt fra alle børn kommer i

skole.

Manuel er glad for sin skole, og han drømmer

om at blive pilot. Dette kræver bl.a. et dyrt

skoleophold i Florida i USA, men det har familien

råd til. Hans drøm er at blive ansat i et

panamansk flyselskab, hvor han får mulighed

for at flyve til andre lande.

Metzi studerer turisme og administration på

universitetet og er samtidig i gang med at

uddanne sig til kok. Hun arbejder desuden otte

timer om ugen på et hotel i turistbyen Granada.

Som Metzi siger, så er det er hårdt med to

uddannelser og et job, men hun synes det er rart

at tjene sine egne penge.

Metzi vil gerne arbejde med bæredygtig

turisme, fx med at arrangere ture for turister ud

til små landsbyer, hvor hun samtidig kan

arbejde for at forbedre forholdene for lokalbefolkningen.

Og eftersom turisterne strømmer til

Nicaragua, skulle man mene, at Metzi har gode

muligheder for at få sine drømme opfyldt. Indtægter

fra turisterhvervet er i løbet af de sidste

12 år steget omkring 300 % og er i dag Nicaraguas

næststørste kilde til udenlandsk kapital.

samfundsfagsnyt marts 2013

29


TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA

Fritiden bruger de begge sammen med vennerne.

De går i biografen, på diskotek eller bar

og drikker øl, ser film og chatter på nettet. De

bruger desuden meget tid på deres familiers

hunde, Manuel har tre American Staffordshire

terriere.

Ungdomsliv er også arbejdsliv

I kaffedyrkningsområdet Matagalpa i den nordlige

del af Nicaragua møder vi 21-årige Daniel

Torres Lira. Han bor i en lille landsby i nærheden

af byen San Ramon. Daniel lever ikke det

ubekymrede ungdomsliv, som Manuel og Metzi

fra hovedstaden, men han har fra tidlig alder

været vant til at tage fat og hjælpe sin far, der er

kaffebonde.

Udover at hjælpe faren med dyrkning af

kaffe, majs og bønner, arbejder han også for

organisationen UCA1, et kooperativ af kaffebønder,

som dyrker kaffe og sælger den til fair

trade-priser. Kaffe er en af Nicaraguas helt store

eksportafgrøder og dermed en vigtig indtjeningskilde

for landet. Udover at tage sig af kaffedyrkningen

arrangerer UCA også ture for

turister ud til kaffeplantagerne i området, og her

er Daniel guide.

Han startede som guide, fordi han gerne

ville lære engelsk og forklare turisterne om kaffebøndernes

vilkår. Daniel er meget optaget af

at fortælle om vigtigheden af fair trade, for ham

er det essentielt at bønderne, der i høsttiden

arbejder fra seks morgen til langt ud på aftenen,

får en ordentlig løn for deres anstrengelser. Som

han siger: - Turisten skal vide, at den kop kaffe

turisten drikker om morgenen har en lang proces

og masser af hårdt arbejde bag sig, og det

skal der betales for.

UCA iværksætter mange forskellige projekter

for at forbedre levevilkårene for bønderne i

området. Men Daniel påpeger at FSLN-regerin-

1 UCA: Union de Cooperativas Agropecuarias Augusto

César Sandino – Landbrugskooperativ.

gen også gør sin del, bl.a. at forbedre ernæringstilstanden

blandt bønderne ved at give dem

nogle høns, en ged eller er ko. Hovedingredienserne

i den nicaraguanske kost består af ris,

bønner og majs. De fattige, som især findes på

landet, har ikke råd til kød, mælk eller andre

grøntsager, så her er regeringens hjælp af stor

betydning.

UCA arbejder også med de unge i området.

Der har bl.a. været problemer med unge uden

arbejde og uddannelse som tog stoffer, drak og

lavede ballade. Her hjælper Daniel også til. Han

har bl.a. med stor succes arrangeret fodboldkampe

og snakket med de unge. Det er især

unge kvinder, han gerne vil hjælpe. I Nicaragua

er der en udbredt machoideologi, hvor kvinder

bliver opfattet som mindre værd end mænd.

Daniel er med til at lave om på dette ved at lave

kurser for unge kvinder og fortælle om, at de

kan de samme ting som mænd.

Han forsøger også at tale om seksualitet,

men emnet er kildent i det katolske land. Der er

ufattelig mange teenagegraviditeter, og fri abort

er afskaffet. Faktisk har der været fri abort i

Nicaragua siden 1800-tallet. Kirken har altid

været imod abort og partiet FSLN for, men i

2006 gjorde Ortega abort ulovlig for at få kirkens

støtte til sin næste valgkampagne.

I Nicaragua siger man, at der skal tre støtter

til at vinde et valg: ungdommen, arbejderne og

kirken. Ortega havde de to første på sin side,

men manglede kirkens opbakning. Så han solgte

kvinders veletablerede rettighed for at opnå

genvalg. Afskaffelsens af den frie abort er et

meget prekært emne i landet, ingen vil rigtig

tale om det. Mange kvinder arbejder ihærdigt

på at få retten genindført.

Daniel er en særdeles aktiv ung mand, for

han studerer også virksomhedsøkonomi på universitetet

i Matagalpa. Han har undervisning

hver lørdag og må finde tid til at læse blandt alle

sine mange andre gøremål. Med et smil fortæl-

30 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA

ler han, at han for sjov spiller fodbold om søndagen

sammen med vennerne.

Bananrepublikken Honduras

Fra det forholdsvise trygge Nicaragua går turen

videre til Tegucigalpa, hovedstaden i nabolandet

Honduras. Her møder vi 20-årige Grasia María

Banegas. Hendes politiske og sociale engagement

brænder hurtigt igennem, når hun taler.

Grasia er en ihærdig kritiker af kuppet mod

præsident José Manuel Zelaya Rosales den 28.

juni 2009. Zelaya vandt valget i 2006, og kuppet

var bl.a. en reaktion på nogle af de reformer,

han fik igennem – reformer der udfordrede de

store private selskaber. I Honduras siger man, at

7-10 familier ejer landet, og disse familiers magt

blev også udfordret af Zelaya.

Efter kuppet voksede en modstandsbevægelse,

La Resistencia, frem med Grasia som aktiv

deltager. Hun er yderst kritisk overfor de politiske

og sociale forhold i landet og fortæller

oprørt om en ekstrem fattigdom og en udpræget

korruption.

Mange honduranske mænd tager illegalt til

USA for at finde arbejde og kunne sende penge

hjem. For nogle få lykkes det, men de fleste bliver

enten sendt tilbage igen, bliver slået ihjel på

turen, eller forsvinder undervejs. Det efterlader

mange ægtefæller, der så skal forsørge deres

børn, ofte uden en indkomst.

Den store fattigdom sammen med en

omfattende narkotrafik skaber bander og dermed

en voldsom kriminalitet. Faktisk er kriminaliteten

så omfattende, at den eneste måde

man nogenlunde sikkert kan bevæge sig rundt i

Tegucigalpa på, er i egen bil. At gå på gaden

medfører en stor risiko for at blive slået ned og

berøvet. Som Grasia påpeger, så er benzinen i

Honduras den dyreste i hele Latinamerika og

kun få har råd til egen bil. Grasia bruger derfor

en stor del af sin beskedne indkomst på at køre i

taxa, når hun skal ud.

En af de heldige

Grasia er en af de mere heldige unge. Hun læser

psykologi på det private katolske universitet i

Tegucigalpa. Hun har læst i fire år og mangler

to år. Selvom studierne går godt, er der hele

tiden bekymringer. Hendes far døde for nylig,

og han var hendes økonomiske støtte. På trods

af sin store sorg giver Grasia ikke op og er fast

besluttet på at blive færdig og finde et job som

psykolog.

Der er også et offentligt gratis universitet,

men som Grasia fortæller, så er det absolut ikke

godt, fordi staten ikke udbetaler løn til de

ansatte, og så vil lærerne naturligvis ikke undervise.

Kun 2 % af befolkningen har adgang til

videregående uddannelse i Honduras, og kun 1

% afslutter deres uddannelse.

Danmark som inspiration

I 2010 var Grasia i Danmark inviteret af Mellemfolkeligt

Samvirke som led i projektet ”På

sporet af velfærden”. Grasia ser en verden til

forskel mellem unge i Danmark og unge i Honduras.

Hun er imponeret over vores uddannelses-

og sundhedssystem: at alle børn kommer i

skole, alle har adgang til uddannelse, og at vi

kan gå til lægen, når vi er syge, uden at skulle

betale for det.

Ikke mindst er hun imponeret over at unge

bare kan tage deres cykel og cykle rundt til venner

og gå i byen til langt ud på natten – og samtidig

være sikre på at komme hjem igen. Det

kan man ikke i Tegucigalpa, for her lukker alle

steder kl. 19, og efter dette tidspunkt er det farligt

at opholde sig på gaden. Risikoen for at

blive slået ned er overhængende, så de unge bliver

hjemme. Om dagen mødes de unge i byen

storcentre. Der er to centre, og her mødes de

over en kop kaffe – så ungdomslivet i Tegucigalpa

er ifølge Grasia forfærdeligt kedeligt.

Grasia sætter ikke sit lys under en skæppe,

hendes politiske aktivitet i La Resistencia har

givet hende en ide til en fremtidig beskæftigelse:

samfundsfagsnyt marts 2013

31


TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA

Hun vil gerne være præsident og udrydde korruptionen

og fattigdommen for at skabe en

bedre tilværelse for honduranerne. Som en

udløber af La Resistencia er der blevet dannet et

nyt parti, Libre, som stiller op til næste præsident

valg. Lad os se, om vi ikke kommer til at

høre mere til Grasia.

Ungdomsliv på landet

Så snart man kommer udenfor Tegucigalpa

viser Honduras sig også at være et dejligt land.

Turistbyen Copán de las Ruinas er en magnet

for gamle hippier og rygsækrejsende. Her er alt,

hvad man kan ønske sig af cafeer og natteliv, og

ikke mindst de storslåede mayaruiner, Copán.

Cirka 10 km fra Copán ligger den lille landsby

Sesesmil Primero. Her møder vi 22-årige Raquel

Hernández Manchamé.

I Sesesmil dyrkes der kaffe, og Raquel har

været med til at etablere kvindekooperativet

Dalias del Campo. De er to unge og fire ældre

kvinder. De står for hele produktionen af kaffen:

De sår, plukker kaffen, tørrer den, og rister den.

De pakker bønnerne i poser og sælger kaffen. De

sælger en hel del kaffe til turistbutikkerne i

Copán men også til andre byer. De har desuden

en aftale med den taiwanske ambassade.

Ved siden af sit arbejde med kaffen studerer

Raquel virksomhedsøkonomi i weekenden på en

skole i Copán. Det betyder, at lektierne bliver

læst om aftenen efter arbejdet. Hun læser i den

lille stue, som hun bor i sammen med sine forældre

og søskende. Studierne skal bruges til at få

større indsigt i, hvordan man driver virksomhed,

så Dalias del Campo kan få et større marked.

Ellers er unges muligheder i Sesesmil temmelig

begrænsede. Det er et udpræget fattigt

område, og kaffebønderne her lever på et eksistensminimum.

De unge arbejder og hjælper

deres forældre med at dyrke kaffe, majs og bønner,

så der kan komme mad på bordet. Kun få i

landsbyen har deres egen kaffeplantage, så

mange må finde daglejerarbejde, hvor de kan og

hvis det findes.

Klimatruslen

Dalias del Campo dyrker økologisk kaffe, for

som Raquel siger, så er kaffen bedre uden kemikalier.

Den smager bedre, og den belaster hverken

dem, der drikker den, eller miljøet. Netop

miljøet har Raquels store opmærksomhed. Der

har gennem de senere år været en del fejlslåen

høst, både af kaffe men også af majs og bønner,

som er hovedingredienserne i kosten – for uden

majs og bønner ingen mad.

Der har været høstperioder med tørke, hvor

afgrøderne visner på markerne, og år med al for

megen regn, så afgrøderne rådner. Raquel fortæller,

at de er nødt til at dyrke højere oppe,

hvilket gør det mere besværligt, når den plukkede

kaffe skal bæres ned til landsbyen for at

blive forarbejdet.

I den lille og dybt katolske landsby handler

de. Raquel fortæller, at ved sidste høst, hvor regnen

i den grad manglede, besluttede alle beboerne

sig for at gå sammen og bede til gud om

regn. Dagen efter kom regnen, og høsten blev

reddet.

Guatemala – Mayaernes land

Nord for Honduras ligger Guatemala. Selvom

43 % af Guatemalas befolkning er indianere, er

deres indflydelse i landet ikke-eksisterende.

Indianere betragtes fortsat som mindreværdige

og andenrangsborgere. Flertallet af indianerne

tilhører en af de fire store mayagrupper: k’iche

(Quiché), Mam, Q’eqchi (Kekchi) og Kaqchikel.

Der er også en lille gruppe ikke-mayaer,

Chinka (Xinca). Det officielle sprog er spansk,

men de forskellige grupper har deres egne

sprog, og mange taler ikke spansk.

Guatemalas historie har været blodig og

præget af det ene statskup efter det andet med

efterfølgende militærdiktatorisk styre. Allerede

fra 1960’erne voksede modstanden mod dikta-

32 samfundsfagsnyt marts 2013


TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA

turet, og der opstod guerillabevægelser. I 1975

var der et voldsomt jordskælv i højlandet, Altiplanoet,

hvor størstedelen af den indianske

befolkning bor. Al udenlandsk hjælp til jordskælvsofrene

og genopbygning gik direkte i

lommen på militæret. Den indianske befolkning

tog sagen i egen hånd og gik selv i gang med

genopbygningen. Herved fik de stor erfaring

med selvorganisering.

Dette resulterede i at guerillaen fik en enorm

tilslutning og kontrollerede halvdelen af landet i

begyndelsen af 1980’erne. I 1982 sluttede de forskellige

guerillabevægelser sig sammen i URNG,

Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca.

I marts samme år skete endnu et militærkup, og

general Efraín Rios Montt blev indsat som præsident.

Han iværksatte straks en blodig kampagne

mod civilbefolkningen. En kampagne

som bestod i, at når man ikke kunne fange

fisken (det enkelte guerillamedlem), måtte man

fjerne vandet (udslette hele landsbyen).

Landsbyboere blev massakreret, og 470

landsbyer blev fuldstændig udraderet og slettet

af landkortet. Flere end 50.000 civile blev dræbt

i løbet af et år, og 200.000 flygtede ud af landet,

primært til nabolandet Mexico. En million guatemalanere

blev gjort til internt fordrevne.

Militæret oprettede såkaldte modellandsbyer,

som i virkeligheden var en slags koncentrationslejre,

hvor de tvangsudskrevne indbygger

skulle dyrke eksportafgrøder i stedet for

deres traditionelle afgrøder. Over 200.000 mennesker

mistede livet under borgerkrigen.

Først i 1996 blev der indgået en fredsaftale,

og der kom demokratiske valg. De dele af fredsaftalen,

der skulle tilgodese den indianske

befolkning, er endnu ikke opfyldt. I 2011 blev

en af generalerne fra borgerkrigen, Otto Pérez

Molina, fra det højreorienterede parti, Partido

Patriota valgt til præsident. Han er blandt andet

blevet valgt på at love at slå hårdt ned på kriminalitet

og vold. Det er der også hårdt brug for.

Guatemala er et meget voldeligt land, men

spørgsmålet er, om den tidligere general har viljen

og muligheden for at sætte en stopper for

den voksende narkotrafik og gøre noget ved den

sociale elendighed, som er allestedsnærværende

i Guatemala?

Som en taxachauffør i Guatemala City siger:

- Det er lige meget hvem, man stemmer på, for

det hele er håbløst, og man må bare gøre, hvad

man kan for at passe på sig selv.

Pilot med social omtanke

I Guatemala City, hovedstaden i Guatemala,

møder vi 19-årige Ricardo Enrique Trabanino

Juárez. Han er lige ved at afslutte sin uddannelse

som pilot på et flyakademi. Ricardo fortæller, at

han er heldig, fordi hans forældre kan betale for

hans uddannelse. Ikke mange unge er lige så

heldige. Der er utrolig mange børn og unge i

Guatemala, som ikke har mulighed for at gå i

skole, endsige at få en uddannelse.

Ricardo fortæller, at det er svært at være ung

i Guatemala City, fordi kriminalitet og narkobander

er en overhængende trussel. Bare det at

gå en tur i en park, er noget, man skal overveje

nøje, fordi uheldet kan være ude. Der er en konstant

frygt, selv når man stiger op i bus er frygten

der, fordi man ikke kan vide, om bussen bliver

holdt op af bander, og passagererne bestjålet

eller måske skudt.

Ricardo kan på en måde godt forstå de

mange børn og unge, som er bandemedlemmer.

Han forklarer: - Mange børn vokser op i fattigdom

og uden støtte fra deres familie, pengene er

små og der er ikke råd til at gå i skole. Og så er

livet i en bande bedre, for her er for børnene og

de unge en slags familie. De får mad, tøj og

penge. Det skaber dog en stor utryghed i dagligdagen,

som alle mærker.

For Ricardo er dagligdagen præget af

uddannelsen på flyakademiet, hvor der er meget

at lære og læse, men den teoretiske del er for

ham næsten slut. Han mangler en eksamen, og

så skal han ud og have en del flyvetimer, før han

samfundsfagsnyt marts 2013

33


TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA

kan kalde sig pilot. Det er svært og ikke mindst

dyrt. Ricardo vil gerne være handelspilot og

flyve med passagerer over store afstande til

andre lande. Det er svært at få et arbejde, fordi

der er mange om buddet, ikke kun nationalt

men også internationalt. Det hele handler om,

hvor mange flyvetimer og hvor stor en erfaring

man har. Ricardo håber på at få et job, så han

kan stifte familie.

Ihærdig gadesælger

Langt fra storbyens larm og utryghed møder vi i

turistbyen Panajachel 13-årige Tomasa Nimacachi

Pérez. Hun er kaqchikelindianer og meget

stolt af at være det. Udover kaqchikel taler hun

godt spansk og engelsk. Hun lever ikke et liv

som danske teenagepiger. For Tomasa går

dagen med skole og arbejde. Hun bor i den lille

landsby Santa Catarina Palopó ved bredden af

Atitlánsøen, nogle kilometer fra Panajachel.

Hver eftermiddag går hun hertil for at sælge de

tæpper, som hun væver sammen med sin mor.

Tomasa er temmelig opvakt og kan snildt få

turisterne til at købe med sin salgstale om

naturlige farver og historier om Guatemalas

nationalfugl Quetzalen. Og med historien om

de to-hovede ørne, som ifølge Tomasa virkelig

lever i området. De to-hovede ørne er egentlig

en gammel mayalegende, men Tomasa ved

bedre. Hun går i skole om formiddagen, og det

er hun meget glad for. Især kan hun lide matematik

og engelsk, for de fag kan hun bruge, når

hun skal sælge sine tæpper til turisterne.

Ofte går hun sammen med kusinen og veninden

Petrona, og de har det sjovt. Men med

fem søskende, en far, der ikke har andet end sin

milpa – et lille stykke jord til at dyrke majs på –

og en mor, der væver, skal der sælges nogle tæpper

for at familien kan få det til at løbe rundt.

Tomasa har også fremtidsdrømme: Hun vil

gerne være turistguide. Det anser hun for at

være en realistisk drøm, og det skal nok også

lykkes for hende.

Farligt job som sikkerhedsvagt

Tilbage i Guatemala City møder vi 27-årige

Miguel Cuc Sam, som arbejder som sikkerhedsvagt.

Miguel er k’icheindianer og kom til

hovedstaden for nogle år siden med sin familie.

Familien kommer fra Cobán, men der var det

ikke muligt at finde arbejde, så familien prøvede

lykken i Guatemala City.

Miguel fortæller, at da de kom, kunne han

næsten ikke tale spansk. Det er kravet for at få et

job. Efterhånden lærte han lidt og blev ansat i et

sikkerhedsvagtfirma. Miguel er ikke specielt

glad for arbejdet. Han fortæller: - Vi møder op

hver dag og får at vide om der er arbejde eller ej.

Hvis der er, får vi at vide, hvor vi skal tage hen,

og hvad vi skal. Arbejdet består mest i at stå vagt

udenfor et hus og kontrollere, hvem der kan

komme ind.

Men som Miguel siger: - Vi er ikke uddannet

til jobbet, vi har bare fået nogle dages introduktion,

og det er det. Hvordan vi skal forholde

os, hvis der sker noget, ved vi faktisk ikke. Vi

har godt nok en radio, så vi kan kontakte firmaet

og tilkalde hjælp, men hvis vagten allerede

er blevet skudt, hvilket der er flere eksempler

på, er firmaet ikke til meget hjælp. Og vores

pistol er bare en attrap og kan ikke bruges til

andet end at skræmme med. Vi bliver ikke regnet

for noget som helst, slutter Miguel.

Miguel vil gerne noget med sit liv, derfor går

han i skole og vil uddanne sig. Hans drøm er at

blive advokat. Han ved det er svært, men livet

som sikkerhedsvagt er meget risikabelt, så derfor

arbejder Miguel hårdt på at gøre sin uddannelse

færdig, så han kan få et mere sikkert job.

Artiklen er blevet til på baggrund af spanskundervisningsbogen:

Jóvenes en América Central ,

L&R Uddannelse, udkommer februar 2013. Rejsen

til Mellemamerika blev foretaget med støtte

fra Danida.

34 samfundsfagsnyt marts 2013


SAMFUNDSFAGORIE

KINESISKE PERSPEKTIVER

Antologi om det kinesiske samfund

Udkommer forår 2013

KINESISKE PERSPEKTIVER er rettet mod undervisningen

i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske

Områdestudier. Den giver svar på mange af de spørgsmål der

opstår, når Kina behandles i undervisningen fx:

• Hvad er baggrunden for den økonomiske udvikling i Kina?

• Hvordan fungerer det politiske system i Kina?

• Hvordan er Kinas placering i den internationale politik?

• Hvordan fungerer det kinesiske uddannelsessystem

og hvordan har de unge det i Kina?

• Hvad med menneskerettighederne i Kina?

• Hvordan fungerer de kinesiske medier?

• Hvordan håndterer kineserne miljø- og klimaproblemerne?

Kinesiske perspektiver er inddelt i tre hovedafsnit:

Historie, økonomi og politik – Aktuelle samfunds-tendenser i

Kina – Religion og filosofi. De enkelte kapitler kan bruges uaf-

hængigt af hinanden.

Kr. 169,- ex moms

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Politiske systemer og politiske kulturer

af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, lektor i Historie og Samfundsfag, Nyborg Gymnasium

Som bekendt står det anført i lærerplanen til

Samfundsfag A og B, at eleverne skal indføres i

forskellige typer (af) politiske systemer. Som

oftest leder dette til en undervisning i politiske

pågældende politiske systemer, med særligt

fokus på parlamentariske, præsidentielle og

føderale systemer og hvordan forskellige funktioner

varetages i sådanne systemer.

Hvad der dog oftest overses er, at hvert

system har rod og bliver stabiliseret af den

pågældende stats politiske kultur. Derfor kunne

et studie af den politiske kultur, fint kombineres

med et studie af det politiske system. Her ville

man også kunne tilgodese de ”pinde” i kernestoffet

der omhandler kulturelle mønstre og

magt- og politisk meningsdannelse.

Men hvordan skulle sådan et studie af den

politiske kultur foretages og hvad er politisk

kultur egentlig for noget?

Det følgende er et forslag til et svar på disse

spørgsmål.

Indholdet af den politiske kultur er f.eks. meget

vigtig for at opretholde et demokratisk system.

Det er meget svært at have et demokrati, hvis

borgerne ikke har en demokratisk kultur. I

Danmark respekterer borgerne hinandens ret til

stemme, ligesom vi også anerkender at blive

regeret af nogle partier, som vi ikke stemmer på.

Figur 1 forsøger at illustrere, hvad den politiske

kultur er karakteriseret ved her i Danmark. Som

det fremgår af figuren, er der et kulturelt system

og en politisk socialisering, der påvirker hinanden.

Vores politiske kultur, dvs. vores kulturelle

system jf. figuren, er groft sagt præget af en

række faktorer:

• Demokratisk tolerance: Dvs. vi accepterer at

blive regeret af nogle, vi måske er uenige med

• Ligestilling: Ikke blot mellem kønnene, men

også mellem forskellige religiøse og kulturelle

grupper. Vi accepterer, at andre kulturer, køn

mv. bliver hørt og repræsenteret politisk.

• Sekulært politisk system: I vores politiske kultur

anerkender vi ikke, at kirken skal have en

Politisk kultur:

Kultur er, i den bredeste forstand, den

måde, folk lever på. Sociologer og antropologer

plejer at skelne mellem kultur og natur.

Kultur bliver overført fra generation til

generation, natur er biologisk arveligt.

Politiske forskere bruger begrebet kultur noget

mere snævert. De ser kultur som noget,

der omhandler folks psykologiske orientering

– hvor politisk kultur omhandler det

mønster, hvorefter vi orienterer os ift. politiske

partier, politiske værdier, ideologier, politiske

symboler, regering, interesseorganisationer

mv.

Politisk kultur er ikke det samme som den

offentlige mening/holdning. Politisk kultur

drejer sig om langsigtede værdier, der er

opstået over en længere historisk proces.

Den offentlige mening/holdning er blot

folks (øjeblikkelige) reaktion på et specifikt

problem og/eller politik.

36 samfundsfagsnyt marts 2013


POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER

Figur 1: Model over den politiske kultur. Modellen viser, hvilke faktorer den politiske kultur indeholder

Omgivelserne

Det kulturelle

system:

• Demokratisk

tolerance

• Ligestilling

• Sekulær

Politisk

socialisering:

Indlæring af

kulturens værdier

og leveregler

(konformitet)

Krav

Tilslutning

Det politiske

system

Bindende

beslutninger

Den sociale

struktur:

Uddannelsesskel

Grad af økonomisk

lighed

Feedback

politisk magt. Den danske folkekirke bliver ikke

taget med på råd, når der vedtages love.

Disse værdier, der i grove træk karakteriserer

vores politiske kultur, kommer selvfølgelig

ikke ud af det blå. De er tværtimod et produkt

af en socialisationsproces – en politisk socialisering.

Det kulturelle system og den politiske

socialisering er også påvirket af omgivelserne.

Det kan f.eks. være forhold, der ændrer sig i

udlandet, men også økonomiske kriser, demografiske

ændringer mv. Den sociale struktur er

sammen med det kulturelle system og den politiske

socialisering bestemmende for hvilke krav

og hvilken grad af tilslutning, der er til det politiske

system. Det politiske system tager på baggrund

af krav og tilslutning nogle bindende

beslutninger, der igen har indflydelse på vores

krav og tilslutning.

Et lands politiske kultur kan rent skematisk

undersøges på tre niveauer. Her handler det

om, hvorledes landets borgere orienterer sig i

forhold til disse tre niveauer, som er: Systemniveauet,

Procesniveauet og Politikniveauet.

Systemniveauet handler om, hvordan folket

opfatter de værdier og institutioner, der udgør

det politiske system. Identificerer borgerne sig

med nationen og dets institutioner, og accepterer

de overordnet set det politiske system? Hvis

de gør det, vil det politiske system oftest være

ganske stabilt. Denne identifikation med systemet

kan komme til udtryk i en form for samlet

national identitet, stolthed over nationen og/

eller, at regeringen og det parlamentariske

system har en legitimitet blandt borgerne.

Det andet niveau i den politiske kultur er

procesniveauet. Her handler det om, hvilke forventninger

du har til selve den politiske proces,

og hvad der fra myndighedernes side forventes

af dig som borger. Føler du, at du bliver hørt at

politikerne og de offentlige myndigheder?

Synes du om de forskellige politiske institutioner?

Og gør du dine pligter som borger, som

f.eks. at stemme og betale din skat? Med andre

ord, lever både du og styret op til de rettigheder

og pligter, der er fastsat i landets forfatning?

Dette er nogle af de aspekter, der undersøges på

procesniveau.

samfundsfagsnyt marts 2013

37


POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER

Politisk kultur: De tre undersøgelsesniveauer

Aspekter i den politiske kultur

Systemniveau

Procesniveau

Politikniveau

Eksempler

National stolthed

National identitet

Regeringens legitimitet

Borgernes rolle

Opfattelsen af de politiske rettigheder

Regeringens rolle

Regeringens politiske prioriteringer

Bearbejdet fra: Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed. 2012. s.44

Det tredje og sidste niveau, politikniveau,

handler om hvilke forventninger du som borger

har til regeringens politik og politiske mål.

Hvad skal være de politiske mål for en regering

være, og hvad hvordan skal man opnå disse

mål?

For at beskrive og undersøge et lands politiske

kultur, kan man undersøge, hvorledes det

står til på disse tre niveauer.

Læreren kunne således dele eleverne op i

grupper og lade dem finde empiri indenfor de

forskellige niveauer, og dermed samlet bidrage

til en forståelse af, ikke blot det politiske system,

men også den underliggende politiske kultur.

Der findes forskellige online databaser omhandler

værdiundersøgelser – både på nationalt,

europæiske og globalt plan. F.eks. kan www.

worldvaluesurvey.com og http://www.europeanvaluesstudy.eu/

bruges, idet der er nemt tilgængelige

både for elever og lærere, ligesom de

er gratis. Om end tallene er lidt gamle (der

skulle være nyere data på vej) så kan de stadig

bruges til af finde nogle vigtige kendetegn ved

forskellige staters politiske kulturer.

Det er klart at en forudsætning for en

undersøgelse af den politiske kultur, er en gennemgang

af særlige kendetegn ved og historikken

bag statens politiske system. Men når dette

er gjort, burde man kunne lade eleverne selv

finde data for de politiske værdier, der kendetegner

den valgte stat.

Et eksempel: USA

Nedenfor er et eksempler på et sådant studie af

de tre niveauer. I dette tilfælde anvendt på

USA’s politiske kultur.

På systemniveauet undersøges der som

nævnt, hvilke værdier, der karakteriserer amerikanernes

syn på det politiske system.

Som det fremgår af tabel 1 så er stoltheden

blandt amerikanerne over deres nation ganske

stor. Hele 65,3% af endog meget stolte af deres

land. Dette forhold hænger langt hen ad vejen

sammen med, begrebet exceptionalisme introduceret.

Med dette menes, at man er noget særligt,

og man skal spille en særlig global rolle.

Dette hænger naturligvis også sammen med en

stor stolthed over ens nation, som det jo netop

fremgår af tabel 1.

Vendes blikket mod amerikanernes holdning

til forskellige politiske systemer (tabel 2),

kan det ses at opbakningen bag deres demokratiske

system er markant. På den anden side ses

Tabel 1: National stolthed

Spm: Hvor stolt er du af at være borger i dit

land?

Meget stolt 65,3 %

Ret stolt 26,6 %

Ikke særlig stolt 7,3 %

Overhovedet ikke stolt 0,8 %

Total 100 %

Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.

38 samfundsfagsnyt marts 2013


POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER

Tabel 2: Amerikanernes holdning til forskellige politiske systemer

Politisk system: At have en stærk leder der ikke vælges og som ikke står til regnskab for et parlament?

Meget godt 6,9%

Nogenlunde godt 26,0%

Nogenlunde dårligt 31,9%

Meget dårligt 35,2 %

Total 100%

Politisk system: At eksperter og ikke en regning beslutter, hvad de mener er bedst for landet?

Meget godt 6,5%

Nogenlunde godt 39,0%

Nogenlunde dårligt 36,2%

Meget dårligt 18,3%

Total 100%

Politisk system: At hæren regerer landet?

Meget godt 1,4%

Nogenlunde godt 13,0%

Nogenlunde dårligt 32,5%

Meget dårligt 53,1%

Total 100%

Politisk system: At have et demokratisk politisk system?

Meget godt 45.2%

Nogenlunde godt 40,4%

Nogenlunde dårligt 10,7%

Meget dårligt 3,7%

Total 100%

Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.

det også, at cirka en tredjedel af de adspurgte

synes godt om en stærk leder. Dette forhold kan

forklares med, at den amerikanske præsident jo

netop har udstrakte beføjelser i sammenligning

med en tysk præsident eller engelsk premierminister.

Rettes blikket på procesniveauet undersøges

tiltroen og holdningen til de forskellige politiske

institutioner. Som det kan ses af figur 2, nærer

amerikanerne meget lille tillid til centrale aktører

i det politiske system, som de politiske partier

og parlamentet – kongressen.

Dette forhold er ikke noget nyt fænomen. I

1958 blev amerikanerne spurgt, hvorvidt de sto-

lede på deres regering, og her svarede 73 %, at

de altid eller det meste af tiden havde tillid til

deres regering. Siden dengang er der sket et

skifte. Med både Vietnamkrigen og Watergateskandalen

er tilliden til regeringen blevet mere

vigende. På samme måde har centralregeringen

i Washington heller ikke kunnet komme med

holdbare løsninger på den aktuelle økonomiske

krise. Dette øger blot mistilliden til det politiske

system. Når det går godt for den enkelte amerikaner

rent økonomisk, er der en tendens til, at

man også har mere tillid til regeringen. Når det

går skidt, har han mindre tillid til regeringen.

Og efter den globale finansielle krise i 2008 og

samfundsfagsnyt marts 2013

39


POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER

Figur 2: Pct. af den amerikanske befolkning som har tillid til..

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Politiske partier

Parlamentet

Pressen

Fjernsyn

Fagforeninger

Off. myndigheder

Retten

Kirker

Politiet

Hæren

Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.

2009, hvor arbejdsløsheden i USA steg til nye

højder, faldt amerikanernes tillid til deres regering

også. I 2010 var det kun 22% af amerikanerne,

der havde tillid til, at deres regering ville

gøre det rigtige.

Men der åbner sig lidt af et paradoks her. For

som vi så på systemniveauet, så er amerikanerne

meget stolte af deres land, og undersøgelser har

vist, at 71% er villige til at kæmpe for det. På

den ene side stoler amerikanerne ikke så meget

på deres politikere, men på den anden side er de

villige til at dø for dem og deres land. En forklaring

på dette ligger i to forhold.

På den ene side ser amerikanerne sig selv og den

enkelte almindelige borger som gode, solide og

stabile folk, med en god portion sund fornuft,

der lever i et USA, der er et skønt land. På den

anden side føler mange amerikanere, at deres

regering og politikere generelt er, som den tidligere

præsident Ronald Reagan sagde, ”the problem,

not the solution”. Mange amerikanere

oplever, at deres politikere ofte er selvcentrerede

og nogle letvægtere, der ikke har evnen til at tage

modige og vidtrækkende beslutninger til landet

bedste. Med andre ord er den amerikanske poli-

tiske kultur karakteriseret ved det forhold, at

mange amerikanere elsker deres land, men de

stoler ikke på de politikere, der styrer det.

Som det også fremgår af figur 2, så har

mange amerikanere stor tillid til kirken. Dette

forhold spiller en særlig rolle i den amerikanske

politiske kultur. Den amerikanske befolkning er

meget interesseret i deres politikeres forhold til

religion. Ikke bare præsidenten, men politikere

på alle niveauer – skal være religiøse. 67 procent

af amerikanerne svarer ja til, at det er vigtigt for

dem, at en præsident har en ”stærk religiøs

overbevisning”. Man behøver f.eks. ikke at følge

en amerikansk valgkamp i mange minutter, før

man bemærker, religionen fylder en del, og at

tilstedeværelsen af religion i politik har fuld

opbakning over stort set hele det politiske spektrum,

også blandt de mere venstreorienterede

demokrater. Under valgkampen i 2004 holdt

demokraternes daværende præsidentkandidat,

John Kerry, flere taler fra kirkers prædikestole.

Det samme gjorde hans vicepræsidentkandidat,

John Edwards. Ofte anbefalede kirkens præst

bagefter sin menighed at stemme på dem. En

stor del af Obamas valgsejr i 2008 tillægges, at

40 samfundsfagsnyt marts 2013


POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER

Tabel 3: Skatteunddragelse

Spm: Snyder du i skat?

Aldrig 63.8%

2 11,4%

3 7,7%

4 3,7%

5 7,6%

6 2,7%

7 0,8%

8 0,8%

9 0,1%

Altid 1,5%

Total 100%

Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.

Tabel 4: Regeringens ansvar vs. Individets ansvar

Regeringens skal tage mere 8,8%

ansvar for alle

2 3.1%

3 7,7%

4 8,7%

5 16,8%

6 10,7%

7 12,6%

8 12,5%

9 6,3%

Individet skal tage mere

12,8%

ansvar for sig selv

Total 100%

Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006.

mange afroamerikanske præster anbefalede

deres menigheder at stemme på ham. 1

Vender vi blikket mod borgernes opmærksomhed

på deres pligter, er det karakteriseret

ved en stor grad af opfyldelse. Som det fremgår

af tabel 3, så er det meget få amerikanere, der

snyder i skat. 63,8% af de adspurgte snyder

aldrig i skat.

På politikniveauet er der også en tendens til,

at den amerikanske konsensus omkring en lille

stat og fri markedsøkonomi slår igennem. Som

det ses af tabel 4, er der en klar tendens til, at

individet selv har et ansvar for dets velfærd.

Hvorvidt den almindelige borger oplever,

at de bliver hørt og tilgodeset af de offentlige

myndigheder, er også en dimension af politikniveauet.

På dette punkt scorer amerikanere

generelt højere end befolkningerne i andre

lande som f.eks. Storbritannien, Tyskland og

Italien.

Et andet kendetegn ved den politiske kultur

i USA er, at mange amerikanere, uanset hudfarve,

køn og alder, oplever, at de har nogle helt

basale rettigheder. Disse rettigheder gør amerikanerne

gældende ved ikke at vente på den lovgivende

og udøvende magt i Washington eller

deres delstat, men ved at tage sagen i egen hånd

og gennem sagsanlæg tvinge offentlige myndigheder

eller private borgere/firmaer/organisationer

til at efterkomme disse rettigheder. 2

Jesper Hjarsbæk Rasmussen er forfatter til

Politisk Sociolog, som udkommer på Forlaget

Columbus i foråret 2013.

1 Per Thiemann:”Amerikanerne: Vores politikere skal

være religiøse”. Politiken. 1. august. 2012.

2 Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed.

2012. S. 679f.

samfundsfagsnyt marts 2013

41


Stress – en konsekvens af senmoderniteten?

Stress er både en introduktion til sociologisk

teori og en temabog om stress.

Udover at været et stort og muligvis voksende

samfundsproblem er stress også et meget tidstypisk

fænomen. Desuden er stress interessant i

et samfundsmæssigt perspektiv – stress rammer

på tværs af socialgrupper, uddannelsesniveau

og familietyper.

Stress ser ikke på stress i et psykologisk perspektiv,

men udelukkende sociologisk. Fokus

ligger på identitetsdannelse og socialisation – og

hvordan disse størrelser bliver påvirket af den

generelle samfundsudvikling. Bogen afsluttes af

essays af stressforskere og politikere.

Bogen henvender sig til samfundsfag på B- og

A-niveau. Stress kan anvendes som afrunding på

et mere traditionelt sociologiforløb, men bogen

er samtidig fuldt ud dækkende i fht den obliga -

to riske sociologiske teori på B- og A-niveau.

Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup

Skov

Bog 124 sider kr. 120,- | Prisen er ekskl. moms og

gælder ved køb hos Systime

Member of European Educational Publishers Group

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

®

iBog

Fordi den digitale fremtid er nu


ANMELDELSER


Anmeldelser

Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen

USA’s udfordringer

Columbus 2012

”USA’s udfordringer” har jeg

valgt som undervisningsbog

på mit 3.g. A-hold frem for Peter

Nedergaard: ”USA – en

grundbog i politik og økonomi”,

som jeg set med egne

øjne gav en forholdsvis pæn

anmeldelse i Samfundsfagsnyt

187, sept. 2012. Det skyldes

ikke, at ”USA’s udfordringer”

er pletfri, men der er meget

mere gods i den, den er spændende,

indsigtsfuld og den er

også velskrevet.

Strukturen i Brøndum og

Rasmussen følger fagets traditionelle

discipliner og er formuleret

med en problemstilling,

der kan have karakter af

en udfordring. Opbygningen

er som følger:

Sociologi - kapitel 1: USA –

en nation eller en idé? (S. 11-

40.) Politik - kapitel 2: Et demokratisk

forbillede eller et

demokrati i krise? (S. 41-114)

Økonomi - kapitel 3: USA›s

økonomi – over the top? (S.

115-156). International poli-

tik/udenrigspolitik - kapitel 5:

USA – hegemon eller supermagt

i frit fald? (S. 191-242).

Og så har kapitel 4 kernestoftemaet:

Et velfærdssamfund,

men også en velfærdsstat? (S.

157-190)

Fagets begreber, modeller og

teorier er på bedste vis integreret

i fremstillingen. Det var

klart en mangel hos Nedergaard,

når vi kom længere hen i

det gymnasiale forløb på B og

A-niveau. Kapitel 5 i ”USA›s

udfordringer” er en sværvægter,

som det anbefales at reservere

til 3.g.

Der er fordele ved den - med

undtagelse af kapitel 4 - disciplinorienterede

tilgang, men

også ulemper. Forståelsen af

præsidentvalg, udenrigspolitik,

regulering af finanskapitalen

m.m. kommer således let

til at leve sit eget liv, hvis man

f.eks. ikke inddrager afhængighed

og personsammenfald

og mobilitet mellem politikere,

statsadministration, finansielle

institutioner og koncerner. Afsnit

2.11.1. ”Penge i den amerikanske

valgkamp” s. 109-112

illustrerer for mig en manglende

tværdisciplinær dybde i

forståelsen af, hvad der styrer

USA. En amerikansk vinkel på

problemstillingen kunne være

salige general og præsident

Eisenhowers kritik af det militær-industrielle

kompleks.

Der er som sagt gods i Brøndum

og Rasmussens værk.

MEN det er et stort arbejde at

plukke den i rimelige lektie-

44 samfundsfagsnyt marts 2013


ANMELDELSER

stykker selv, til et langt undervisningsforløb

på planlagte 14

moduler uden udenrigspolitik.

Til gengæld behøvede jeg ikke

at bruge tid på at lede efter

supplerende aktualiserende

tekster. Jeg medtog dog

nærmest for syns skyld en anmeldelse

af Thomas E Mann

og Norman J Ornstein: ”It’s

even worse than it looks –

How the American Constitutional

System Collided with

the New Politics of Extremism”

(Inf. 8.9.2012). Og så var

der naturligvis aviskommentarerne

til valgresultatet dagen

derpå.

Brøndum og Rasmussens

USA-bog er således topaktuel.

Den kan pt. stå alene, kan nok

genbruges til midtvejsvalget

om to år, men ved næste præsidentvalg

om 4 år er den sikkert

tvivlsom med de mange

til den tid lidt bedagede referencer.

Min kritik af bogens voldsomme

omfang kan imødegås

med henvisning til forordet,

hvor man både på A- og B-niveau

foreslår, at USA gennem

hele studieforløbet anvendes

som supplerende case til

grundbøgers kernestof. Det er

naturligvis en idé, men bliver

en spændetrøje, hvis den praktiseres

konsekvent.

Jeg har omvendt brugt USA

som anledning til at repetere

det danske politiske system, og

vil på lignende vis vende tilbage,

når vi i foråret gennemgår

EU. Klassens integrationsforløb

og projekt i 1.-2. g er på

samme vis tilføjet supplerende

betragtninger med bl.a. ”melting

pot” og ”salat bowl” (s.

22).

Gymnasiet er imidlertid andet

end underisningsforløb,

hvilket forfatterne også er opmærksomme

på. Bogens fyldighed

er berettiget, når det

handler store skriftlige opgaver

som SRO og SRP. Det sidste

var naturligvis også en bagtanke

ved erhvervelsen af bogen.

Det er muligvis noget vi

er for dårlige til at inddrage i

vores overvejelser over indkøb

af lærebøger?

I modsætning til mit 3.g. A-

hold for tre år siden, som jeg

ligeledes havde i både samfundsfag

og historie, var ”USA

i dag” ikke den store hitter i år.

En enkelt fra klassen valgte

dog school-shooting (EN-SA)

og to piger: komparative analyser

af det amerikanske og

franske præsidentvalg (EN-

FR). Bagtanken med deres fagvalg

var, at de her bedre kunne

dupere med deres samfundsfaglige

baggrund og USA-indsigt.

Det var anderledes med

USA’s historie (EN-HI) med

tre opgaver om uafhængigheden,

to om Borgerrettighedsbevægelsen

og en om Milk og

homoseksuelles rettigheder. I

den forbindelse er bogens første

kapitel: ”USA – en nation

eller en idé” vellykket. Flere af

eleverne har været gode til at

tage begreberne den

amerikanske exceptionalisme

(s. 31) og civilreligion (s. 36-

37) til sig. Disse begreber er

også rigtig gode til at diskutere

meningen i historien, og hvordan

de (og vi) lever i eller ligefrem

er historien - siger historielæreren

i mig.

Anmeldere elsker at svælge i

værkers fejl og mangler for at

demonstrere deres grundighed

og kløgt. Og jeg kan heller

ikke nære mig for at inddrage

detaljen:

Figur 2.29 s. 102: ”Issue-voting:

Nærhed eller retning” er

misvisende. Men spørgsmålet

er, om jeg vil opfordre til at

rette i modellen, for det var en

rigtig god time, da eleverne

sloges med en model, som de

med vold og magt ville have til

at passe, men til sidst fandt

frem til, at kandidat B også

repræsenterer nærhedsprincippet

og skulle flyttes meget længere

ud til højre, hvis det ikke

skulle være tilfældet.

Derimod vil jeg gerne have,

at definitionen af betalingsbalancen

(s. 136) rettes, således

at den omfatter mere end handelsbalancen.

Elever og mange

andre blander ofte den offentlige

gæld og landets udlandsgæld

sammen. Her er bogen

meget lidt hjælpsom. Den

amerikanske gæld i fig. 3.10

handler om den offentlige

gæld. Teksten bør ligeledes

præciseres.

samfundsfagsnyt marts 2013

45


ANMELDELSER

I min anmeldelse af Nedergaards

USA bog spurgte jeg,

om man kan undlade at anvende

begrebet imperialisme i

en bog, der behandler USA›s

internationale position og

udenrigspolitik i et historisk

perspektiv?

Begrebet er hos Brøndum og

Rasmussen anvendt i en aktuel

kontekst et enkelt sted (s. 226)

og med forbehold. Beskrivel-

sen af fænomenet er dog til

dels dækket i behandlingen af

det amerikanske hegemoni,

men den økonomisk betingede

imperialisme – eller neoimperialisme

om man vil - fordufter

imidlertid fuldstændig i behandlingen

af de forhold, der

øver indflydelse på amerikansk

udenrigspolitik. Den efterlyste

forstærkede tværdisciplinære

tilgang til politik, herunder

udenrigspolitik, og økonomi

kunne muligvis have forhindret

dette.

Detaljen skal dog ikke

skygge for min indledende

vurdering: Der er gods i Brøndum

og Rasmussens ”USA›s

udfordringer”. Den er en

spændende og indsigtsfuld

USA-bog.

Per Bregengaard, Køge Gymnasium

Mehdi Mozarffari (red.)

10 bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark

Systime 2012

Debatten om værdipolitikken

er ikke forstummet og i foråret

2012 udsendte Systime en lille

bog (208 sider) om værdipolitiske

spørgsmål i indvandrerog

integrationsspørgsmål.

Bidragyderne er for de flestes

vedkommende kendt i dagens

debat – f. eks. Jacob Mchangama,

Uffe Østergaard, Karen

Jespersen og Naser Khader –

men bogens mest relevante

indlæg set ud fra en gymnasial

betragtning - ”Kan teksten

bruges til noget helt fagligt?” –

kommer fra Tine Magaard

(ph.d fra Sorbonne i politisk

filosofi) og Muhammad Hee

(cand. mag i arabisk, forfatter

til bogen ”Afhopperen”). De

andre tekster er hver på deres

måde gode nok, men netop de

to tekster fra de nævnte kan

formodentlig gå direkte ind i

en tekstsamling om socialisation

(”Koranskoler i Danmark”)

og normer og regler i

sociale systemer (”Hizb ut-

Tahrir i Danmark”).

Tine Magaard har på vegne

af Integrationsministeriet besøgt

en del koranskoler og

hendes deltagerobservation er

mundet ud i en større rapport,

som bidraget i bogen er et koncentrat

af. ”Religiøs fritidsundervisning

for børn og unge

blandt muslimske trossamfund

i Danmark”(2011). Der

er til kortlægning af forskellige

socialisationsmetoder og mønstre

masser af interessante og

visse steder også flertydige eksempler,

som enten kan berolige

eller forurolige dem, der

ser på koranskoler med stor

skepsis. Forne tiders søndagsskoler

havde en dagsorden,

som lå op ad den DANSKE

hverdag, mens undervisningen

på koranskolerne foregår som

enten et alternativt forløb eller

et direkte modsætningsfyldt

forløb i forhold til f. eks. danske

forestillinger om demokrati,

ytringsfrihed og ligestilling.

Der er endvidere mange

citater til belysning af problemstillingerne.

Muhammad Hee er dansk

konvertit og tidligere medlem

af Hizb ut-Tahrir, som han

derfor kender ganske godt indefra.

Der er her en guldgrube

af både formelle og uformelle

regler, som illustrerer normkrav

og eksempler på gruppepres,

som klassisk sociologi er

fyldt af – og lever af! Organisationen

handler om ”Den islamiske

personlighed, ændringsmetoden

og kalifatet som

endemål”. Der er eksempler på

dybt problematiske tankegange,

men både i antal og

46 samfundsfagsnyt marts 2013


ANMELDELSER

gennemslagskraft er organisationen

langt mere et mediestunt

end en reel trussel mod

danske institutioner. Til gengæld

giver Muhammad Hees

kapitel tankevækkende eksempler,

som i en faglig debat om

krav til borgerne i et demokrati,

meget vel kan bruges.

Opsøgende arbejde er næppe

muligt, når man betænker organisationens

lukkethed.

Bogen lægger op til debat

om principielle samfundsmæssige

spørgsmål og i flere af

kapitlerne er der spændende

synsvinkler til en debat, men

næppe til mere pensumrelaterede

spørgsmål.

Jacob Mchangama skriver

godt og eftertænksomt om

”Har ytringsfriheden nogen

grænser?” om det multikuturelle

problem med hensyntagen

til minoriteter. Hvordan

tackler man problemet med

påtvungen selvcensur overfor

krænkende, men fredsommelige

ytringer? For nogle af os er

debatten præget af overdreven

hensyntagen til i særdeleshed

særligt fornemme religiøse

forestillinger. Det er en god og

subjetiv, men klarhjernet gennemgang

af konsekvenser af

ytringsfrihedens værdi for demokratiet.

Vil man diskutere

elementer i demokratiopfattelser,

er det en rigtig god artikel,

hvis citater burde have været

oversat.

Uffe Østergaard skriver kyndigt

og velorienteret om et fortidigt

Danmark præget af flere

nationaliteter over et homogent

land til dagens Danmark

præget af både globalisering og

flere kulturopfattelser. Den er

særlig god til at illustrere nationalitets-

og identitetsopfattelser

i grænselandet mellem

Danmark og Tyskland. I

spørgsmålet om flertal contra

mindretal får han i en sætning

sat den helt afgørende trumf

ind: ”Det er vigtigt at fastholde,

at mindretalsrettigheder…..er

til for at mindretallene

kan udøve deres

statsborgerlige rettigheder ligeså

godt som flertallet, ikke

fordi de som korporation skal

have særlige rettigheder…..

Hvis vi skal bevare det bedste i

den danske politiske kultur

skal vi ikke begive os ind på

særrettigheds- og særrepræsentationens

glidebane”.

Karen Jespersen skriver klart

og renvasket og der er ikke

mulighed for misforståelser

undervejs. Hun vil et opgør

med den politiske korrekthed.

Hun vil have fokus på vestlige,

demokratiske værdier og ikke

knæfald for muslimske forestillinger.

Også her er der stof

til debat, og indlægget kan

bruges også i religion, men når

det gælder konkret pensum, er

det næppe brugbart. Hendes

bekendelse til ligestilling er indiskutabel,

men i forhold til

andre livsmønstre er hun nok

lidt unuanceret. Der er ikke

tvivl om, at hendes fokus er

europæiske værdier og ikke

muslimske forestillinger. Fra

Dragør lyder meldingen: Pas

på! Jeres europæiske værdier er

reelt truet.

Endelig bør det nævnes at

Jørgen Skov har et tankevækkende

bidrag om ”Integration

over disken – Bazar Vest i Gellerup”.

Der er fine refleksioner

over mange aspekter af integrationen

– f. eks. hjælp til

selvhjælp – og måske bidraget

kan tænkes ind i lokale gymnasiers

arbejde med integrationsproblemer.

Skovs fokus er

baseret på erfaringer fra Bazar

Vest, hvor mottoet kunne være

”Handel er omdrejningspunktet”

for god integration.

Der er i bogen sine steder

alenlange litteraturlister, hvor

det nok var bedre med korte

forslag til yderligere læsning

eller henvisning til relevante

hjemmesider.

Bogen er et prisværdigt bidrag

til en debat om integration,

værdiforestillinger, demokrati-begreber

og som

anført med gode eksempler på

deltagerobservationer.

Måske kan den kreative lærer

finde relevante uddrag, der

ville kunne bruges både i det

daglige arbejde – eller evt. som

bilag til eksamen – men bogen

er primært inspirerende - ikke

super pensumrelevant.

Søren Bald, fhv. studielektor

samfundsfagsnyt marts 2013

47


ANMELDELSER

Rune Lykkeberg

Alle har ret - demokrati som princip og problem

Gyldendal

Der er næsten ingen grænser

for de rosende ord til vores alles

selverklærede ’professionelle

generalist’, Rune Lykkeberg,

og hans seneste epos:

Alle har ret. Demokrati som

princip og problem. Bogen er

velskrevet og underholdende

samtidig med, at den kalder på

eftertanke. Denne anmeldelse

kunne sagtens være dobbelt så

lang og tre gange så kritisk.

Men pladsen…

Første gang, jeg stødte på

udgivelsen, var i Deadline i efteråret,

hvor Lykkeberg selv

gav indtryk af, at hans undersøgelse

af demokrati var en

undersøgelse af det levede demokrati

i Danmark, altså en

helt igennem induktiv tilgang:

Demokratiet er, som det leves.

Heldigvis forholder det sig

ikke sådan, for Lykkeberg har

gjort sig sine egne overvejelser,

som her berøres kort.

Alle har ret er på den ene

side en debatbog eller en monografisk

fremstilling af dagens

demokrati. Eller er det en

analyse af det levede demokrati

i lyset af snævre demokratiske

principper? På den

anden side fremdrager Lykkeberg

stiliserede eksempler på

demokratikonflikter fra litteraturens,

religionens og filosofiens

verden, og den digterfilosofisk

essayistiske stil gør

bogen vanskelig at genrebestemme.

Måske skal man

tænke Kierkegaard og Nietzsche,

når man tænker Lykkeberg,

måske Broby-Johansen

og Carsten Jensen? Måske Hal

Koch og Alf Ross? Den foreliggende

demokratikritik ender i

hvert fald som et befriende nyt

kulturradikalt vue over et ellers

fortærsket emne.

Over for den traditionelle

opfattelse af demokrati som

statsform opstiller Lykkeberg

demokrati som et princip, et

forhold mellem mennesker, en

dagligdags præmis, hvor ”de

såkaldt kloge, dannede, ansvarlige

og pæne aldrig har

monopol på indsigt, dannelse,

ansvarlighed og anstændighed.”

(s.11) Alligevel er vore

livsformer ikke kun demokratiske,

men også aristokratiske

og monarkiske. Statslederen er

monarkisk, domstolene aristokratiske,

og… det demokratiske?

”Det store spørgsmål er,

hvad der skal være demokratisk,

og hvad der ikke skal være

demokratisk.” (ibid.)

Det levede demokrati eller

det demokratiske liv er helt

overordnet forholdet mellem

mennesker, i de nære relationer,

venskaber, familie. Således

betragtet trives det demokratiske

princip glimrende i dagens

Danmark. Når det kommer til

de større politiske arenaer, ser

det anderledes ud, for her skal

det demokratiske princip om

lighed stå sin prøve: Ingen bør

underkaste sig andres autoritet.

Samtidig mener autoriteterne,

at folket bør underkaste

sig dem. Eksperterne, eliten,

de intellektuelle er frustrerede

over flertallets dumhed: ”[Der

er] en formel for mange intellektuelles

problem med demokratiet:

Der er kun få, som

tænker, og der er mange, som

ikke tænker.” (s.179) Heri ligger

det klassiske demokratiske

dilemma.

På en måde fanges Lykkeberg

af sin egen kritik. Han er

selv den intellektuelle, der vil

fremme flertallets indflydelse i

det demokratiske system ved –

som Lykkeberg selv nævner, at

den norske retsforsker, Nils

Christie, foreslår – at bruge

små ord om store problemer.

Det er ”en fordring for samfundsforskerne”,

(s.170) og således

også for samfundsfagslærerne

i f.eks. gymnasiet, vil jeg

gerne tilføje. På den måde kan

man forberede mængden til

demokratisk medindflydelse,

men det er og bliver den intellektuelles

forsøg på at nå ud

over sin egen sfære og ned i

folkedybet. Den gode intention

gør det sjældent folkeligt,

men ofte bedrevidende. Her-

48 samfundsfagsnyt marts 2013


ANMELDELSER

bert Marcuse løste som bekendt

problemet ved at overlade

revolutionerne til de

intellektuelle og lade folket

være folket.

Dilemmaet afspejler sig i

Lykkebergs distinktion mellem

den rationelle demokrat

og den romantiske demokrat.

Den rationelle demokrat ønsker

ikke at underkaste sig andre

autoriteter end sin egen,

han følger regler, som han har

været med til at sætte, og han

arbejder for, ”at borgeren besejrer

forbrugeren og privatpersonen

i det enkelte menneske”

(s.84). Den romantiske

demokrat kan ikke følge diktater

udefra og finder det derfor

svært at følge fornuften hele

vejen. Fornuften følger sommetider

andre veje end følelserne.

Vi ser dilemmaet, men

distinktionen anslår også en

overensstemmelse mellem de

to typer demokrater: ikke at

underkaste sig autoriteter udefra.

Spørgsmålet bliver så

hvilke autoriteter, der anerkendes:

Fornuft eller følelse? Lykkeberg

overser tilsyneladende,

at det for nogle kan foranledige

følelsesmæssig anfægtelse,

hvis fornuften ikke råder.

Måske er denne tredje mulighed

blot en rationel demokrats

inderlige håb? Lykkeberg

burde have spurgt Habermas.

Frankfurterfilosoffen står i litteraturlisten,

men den burde

efter min mening også rumme

Hartnack, Montesquieu, Fishkin,

Kant. Det synes at være en

indholdsmæssig mangel. I den

formelle afdeling mangler kilderne

forlag.

For professionelle i lærergerningen

er Alle har ret en interessant

og inspirerende bog.

Flere gange problematiseres

lærer/elev-forholdet som en afledt

effekt af det demokratiske

ekspert/lægmandsproblem. Vi

møder læreren Max (s.36) med

et anstrengt forhold til sin rolle

som autoritet. Krumme fra

Krummebøgerne har sit hyr

med demokratiet i skolen, hvor

”[m]an kan digte om alt”

(s.291). Lykkeberg kalder det

en radikal demokratisering af

den sociale virkelighed, hvorpå

der logisk følger det demokratiske

problem, hvor Yrsa i

Krummes klasse protesterer

over alting, ”fordi det er det

rigtige at gøre” (s.292). Sandheden

er nemlig altid til forhandling.

Jeg har ikke set Ruben Östlunds

film De Ufrivillige, men

den lader i Lykkebergs fremstilling

til at være et velegnet

oplæg til diskussion: En hel

klasse beslutter sig (demokratisk?)

for at marginalisere en

enkelt elev. Det er lærerens

eksperiment: ”Vi har bestemt

os for at vælge det modsatte af

dig” (s.304). Situationen er

ulykkelig for den enkelte, som

ikke kan afgøre noget som

helst rationelt, fordi diskursen

er bestemt til at gå hende

imod. Sandheden er en demokratisk

beslutning.

I den lettere ende finder vi

Alfons Åbergs nivellerende lærerinde,

der også er nervøs den

første skoledag (s.309). I det

hele taget er afsnittet om Alfons

Åberg, der passende hedder

Det demokratiske nulpunkt,

dejlig let, hvor far Åberg

og søn skal finde hinanden i

lighed; en god tekst for unge at

relatere til, selv på gymnasieniveau.

Jeg læste Alle har ret i SRPperioden

og hæftede mig ved

Lykkebergs kommenterende

stil. Jeg læser sjældent lange redegørelser

i andet end elevers

skriftlige arbejder, men her

udfolder Lykkeberg sig som redegører

par excellence. Der redegøres

minutiøst for de litterære

eksempler, men samtidig

med en sideløbende analyse.

For at anskueliggøre metoden

for de elever, der i skriftlige

opgaver hengiver sig til først en

laaang redegørelse for derefter,

med en skarpt adskilt taksonomi

in mente, laver en kort

analyse, kunne man med fordel

læse afsnittet Farpotentiale

(s.102 ff), hvor Lykkeberg endevender

Klovn. The Movie.

Velskrevet og genkendeligt, de

fleste elever kender jo Klovn.

Og måske fanger eleverne,

hvordan den gode fremstilling

kan afvikles.

Når redegørelser og analyser

er tilendebragt, når Lykkeberg

enkle og korte delkonklusio-

samfundsfagsnyt marts 2013

49


ANMELDELSER

ner. Den endelige konklusion

udebliver efter min mening –

måske er den uklar, måske går

den hen over hovedet på mig –

og Lykkeberg kalder da også

klogelig sidste kapitel for Efterskrift.

Her er ingen konklusion

på demokratiets problem. Men

der er på den anden side heller

ingen efterskrift, for demokrati

er som dets problem: en

uafsluttet proces, hvor enhver

beslutning er foreløbig. Således

får Hal Koch (igen) det sidste

ord.

Morten Sestoft,

JohannesGymnasiet

Lotte Møller Bøtcher

Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark

Columbus

I bogen ”Når Gud bliver nationalist”,

defineres civilreligion

som det fænomen, der dækker

over de forestillinger, symboler

og ritualer, der forholder sig til

fortiden, nutiden og fremtiden,

som knytter et folk sammen i

et fællesskab, som overskrider

kulturelle, religiøse, etniske og

politiske grænser mellem forskellige

grupper i samfundet.

Forfatteren pointerer, at ordet

’civil’ i civilreligion henviser til

civilsamfundet. Der er altså

ikke tale om en statsreligion,

men om en national og folkelig

religion. Civilreligion befinder

sig som samfundsmæssigt fænomen

imellem partikulær religion,

som f.eks. kristendom,

islam og buddhisme, der kan

være individets personlige religion

og sekularisering, hvor

der er sket en verdsliggørelse

og afsakralisering af religionen

i samfundet. Sekulariseringen

af det moderne samfundet har

således resulteret i, at religion

er blevet genstand for en privatisering,

differentiering og

marginalisering. Religionen

har ikke mere den fremtrædende

plads i den offentlige

sfære som den havde i det traditionelle

samfund. Forklaringen

på civilreligionens opståen

skal langt hen ad vejen søges i

sekulariseringen.

Den første, der anvender ordet

civilreligion, er den

schweizisk-franske oplysningsfilosof

Jean Jacques Rousseau.

Det sker i ’Samfundspagten’

fra 1762, hvor han fastslår, at et

moderne samfund har brug

for en civilreligion til at intergrere

individerne i samfundet.

Borgerne skulle lære at elske

og ære deres fædreland og dets

love samt udføre de pligter, der

blev pålagt dem. Med indførelse

af religionsfrihed og den

demokratiske styreform var

der en risiko for, at den sociale

integration i samfundet ville

gå tabt, så derfor mente

Rousseau, at magthaverne i

samfundet skulle udfærdige en

række dogmer i civilreligionen,

der fokuserede på, at der

eksisterede en almægtig, alvidende

og barmhjertig guddom,

der kunne belønne eller

straffe borgerne. Denne guddom

skulle være transcendent,

så den var urørlig og upåvirkelig

af menneskene. Det religiøse

forhold skulle således være

et personligt og privat forhold,

mens magthaverne så udviklede

de samfundsmæssige regler

og love. På denne måde

kommer Rousseaus civilreligion

til at tage udformning

som en politisk religion, hvor

magthaverne opstiller et sæt af

nationale trosforstillinger, der

skal resultere i, at borgerne i

50 samfundsfagsnyt marts 2013


ANMELDELSER

samfundet skal føle, at de indgår

i et nationalt fællesskab,

der skal legitimere staten som

den bærende institution i samfundet.

Den franske sociolog Emile

Durkheim, der ikke selv anvender

ordet civilreligion, beskæftiger

sig i ’Det religiøse

livs elementære former’ fra

1912 med religion og social integration.

For Durkheim

kunne den moderne religion

ikke baseres på troen på overnaturlige

guddomme. For individet

i det moderne samfund

måtte troen funderes på verdslige

fænomener og symboler.

Hvor Rousseau mente, at civilreligionen

skulle komme oppefra

i samfundet, havde Durkheim

den opfattelse, at

civilreligionen var et kulturelt

fænomen og måtte komme nedefra

i samfundet, og som bestod

af spontane værdier, der

kunne sørge for den sociale integration.

For Durrkheim var

al religiøs udøvelse en dyrkelse

af samfundet. I det moderne

samfund ville der således opstå

nye symboler, ritualer og

ceremonier, der ville kunne

forbinde individerne med hinanden

og med samfundet.

Durkheim henviser til den

franske revolution, hvor værdier

som individets frihed, de

demokratiske institutioner og

menneskerettigheder blev genstand

for en slags civilreligiøs

dyrkelse.

I slutningen af 1960’erne

fremsatte den amerikanske sociolog

Robert N. Bellah sin teori

om den amerikanske civilreligion.

Bellah fremsatte ideen

om, at religion var et universelt

fænomen, og at samfundet var

baseret på en moralsk-religiøs

forståelse. Selvom samfundet

var præget af sekularisering, så

kunne religionen ikke helt udgrænses

af den politiske verden.

Den religiøse dimension

indgik som en del af det politiske

samfundsliv. Uanset de

forskellige religiøse retninger i

USA, så eksisterede der en fælles

religiøs faktor, som spiller

en stor rolle i amerikansk politik.

De seneste årtiers diskussion

om civilreligion har primært

taget udgangspunkt i Bellahs

opfattelse af civilreligion. Det

er ligeledes det udgangspunkt

som bogen lægger ned over fænomenet

civilreligion. Den

handler i overvejende grad om

amerikansk civilreligion og i

væsentlig mindre grad om civilreligion

i Danmark. Bogen

lægger ud med at afdække de

civilreligiøse symboler i det

amerikanske samfund. Det

gøres ved at henvise til den

amerikanske historie og de

specifikke karakteristika, der

har præget den religiøse og politiske

udvikling. Pointen af

analysen bliver, at den amerikanske

civilreligion er stærkt

forbundet med præsidentembedet.

Herefter gennemgås

præsidenterne fra Harry S.

Trumann til Barack Obama og

deres forhold til religion. Præsidenternes

partikulære religion

og den civilreligiøse dimension,

der fremkommer i

deres officielle taler, undersøges.

Konklusionen på undersøgelsen

bliver, at alle præsidenter

har spillet på den

civilreligiøse dimension i deres

taler, uanset hvilken kristenreligiøs

baggrund de har haft.

Det er selvfølgelig en interessant

konklusion, men det ligner

en harmonisering af materialet.

Forfatteren vil med fynd

og klem bevise, at man kan

tale om en amerikansk civilreligion.

Her burde forfatteren

nok have gravet lidt dybere og

undersøgt hvornår, hvordan

og hvorfor anvender præsidenterne

henvisninger til Bibelen

og religiøse klicheer i deres taler

og med hvilket formål. Når

nu bogens teoretiske udgangspunkt

tages i Rousseau, Durkheim

og Bellah, der ser civilreligion

som en reaktion på

eller konsekvens af det moderne

eller senmoderne samfunds

etablering, hvor omdrejningspunktet

i teorierne er den

sociale integration i samfundet,

så burde der nok have været

mere fokus på dette end at

finde steder i præsidenternes

taler, hvor der kan konstateres

civilreligiøse udsagn. Man savner,

at forfatteren havde gået

skridtet videre og fået det sat

ind i en teoretisk kontekst.

samfundsfagsnyt marts 2013

51


ANMELDELSER

Bogen indeholder et langt

kapitel om civilreligion i amerikansk

indenrigs- og udenrigspolitik

1945-2010. Det er

en fin gennemgang af forskellige

epoker i perioden, hvor

forfatteren forsøger at spore de

amerikanske præsidenters anvendelse

af civilreligion i relation

til tidens politiske problemstillinger.

Her fremlægges

eksempler på, at de forskellige

præsidenter har benyttet civilreligionen

til at fremføre og legitimere

deres politiske tiltag.

Ofte har det været gjort ud fra

en manikæisk vinkel, hvor der

har været lagt vægt på kampen

mellem den gode og det onde –

jfr. Reagans tale om ’det onde

emperie’ og Bush Jr.’s retorik

om ’ondskabens akse’. Det er

en skam, at centrale begreber

som realisme og idealisme

samt forskellige skoler i amerikansk

udenrigspolitik først bliver

præsenteret til sidst i kapitlet.

Teorierne kommer til at

hænge og svæve som et appendix

til kapitlet, uden, at de bliver

brugt.

Kapitlet om civilreligion i

Danmark fokuserer på den

danske historiske udvikling og

de nationale symboler, der er

blevet skabt i bestemte historiske

situationer. Det drejer sig

blandt andet om Dannebrog,

Grundloven, Slaget ved Dybøl,

besættelsestiden og indførelsen

af en officiel flagdag. Men hvad

betyder disse symboler i den

politiske debat? Og hvordan

udnyttes civilreligionen i Danmark?

Det får vi ikke rigtig noget

at vide om. Man savner noget

politologisk teori, der

kunne være med til at få sat en

diskussion i gang om civilreligion

i Danmark. Det drukner i

historie og eksempler. Herudover

kunne det være interessant

at få diskuteret, hvilken

rolle civilreligionen spiller i en

globaliseret verden, når nu civilreligionen

fokuserer på det

nationale. Er civilreligion et

forsøg på at foretage en reaktualisering

af det præmoderne

samfund eller er det det senmoderne

samfunds måde at

samle befolkningen på, så

samfundet ikke helt går i opløsning?

Er det overhovedet

muligt via en civilreligion at

skabe et fællesskab, som overskrider

kulturelle, religiøse, etniske

og politiske grænser

mellem forskellige grupper i

samfundet? Det er i hvert fald

det som definitionen af civilreligion

lægger op til.

Man kan stille mange

spørgsmål og selvfølgelig kan

en bog på 128 sider, der er beregnet

til et tværfagligt samarbejde

mellem fagene historie,

samfundsfag, religion, dansk

og engelsk, ikke svare på alle

spørgsmål, og det skal den da

heller ikke. De mange sprøgsmål

er udtryk for, at fænomenet

civilreligion er et emne

med et omfattende fagligt/

tværfagligt potentiale.

Stig F. Sørensen

Odsherreds Gymnasium

52 samfundsfagsnyt marts 2013


ANMELDELSER

Bøger til anmeldelse

Har du lyst til at anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en

af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger

alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard

Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.

Helt nye bøger

”Skandalemaskinen – politiske

skandaler i Danmark”, Mark

Blach-Ørsten, Columbus 1

udg. 1 opl. 2012, s 92

”Det politiske Europa”, Hans

Branner, Columbus, 2. udgave

2012, s 160, kr. 109 excl.

moms/ 190, 25 incl. moms,

”Økonomiske kriser”, Per

Henriksen, Columbus, 1. udg.

1. opl. 2012, kr. 109,00 excl.

moms/ kr. 190,25 inkl. moms

”Samfundsstatistik 1012 –

med den digitale håndbog,

red. Henrik Arbo-Bähr, Allan

Christensen og Nils Knap, Columbus

2012, s 159, kr. 102,00

excl. moms

”Luk virksomheden op”, Sofie

Kærn Heding og Marie Louise

Telling Jepsen, Columbus 1.

udg. 1. opl. 2012, kr. 120,00

excl moms/ 216,00 inkl moms

”Demokrati, magt og politik i

Danmark”, Peter M. Christiansen

& Asbjørn S. Nørgaard,

Gyldendal, 2. udg. 1. opl. 2012,

s 318

”Politica – artikler uden fælles

tema”, nr. 1. februar 2013, årgang

45

Øvrige nye bøger:

”Danmark, Europa, Verden –

International politik i det 21.

århundrede”, Anders Wivel,

Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl.,

s 208, kr. 199,00 excl. moms

”Livet efter 11. september. 10

beretninger fra New York”,

Marianne Lentz, Tiderne Skifter

2012, s 256

”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen,

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag 2012, s 134

”Karl Marx”, Jørgen Loftager,

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag 2012, s 137

”Demokrati i Mellemøsten.

Den nye verdensorden, politiske

reformer og det arabiske

forår”, Birthe Hansen & Carsten

Jensen, Jurist- og Økonomforbundets

Forlag 2012, 1.

udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00

”Brasilien – en ny stormagt”,

Svend Roed Nielsen & Jacob

Graves Sørensen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr.

216,00 inkl. moms/120,00 excl.

moms

”Mellemøsten under forandring

– Baggrund og perspektiver”,

Janus Graves Jacobsen

& Jacob Graves Sørensen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2012, s

128, kr. 190,25 inkl.

moms/109,00 excl. moms

”Kriminalitet og retfærdighed”,

Eva Smith, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2012, s 132, kr.

190,25 inkl. moms/109,00 excl.

moms

samfundsfagsnyt marts 2013

53


ANMELDELSER

”Grundbog i dansk og international

politik”, Ole Hedegaard

Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl.

2012, kr. 275,00 inkl.

moms/220,00 excl. moms

”Unge og identitet. Socialisation

i otte forskellige lande”,

Birgitte Prytz Clausen et al,

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,

s 208, kr. 225,00 incl. moms/

128,00 excl. moms

”Netværkssamfundet”, Victor

Bjørnstrup, Tobias Matthiesen

& Oliver Boserup Skov, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2012, s

105

”Samfundsfag C”, Henrik Kureer

& Claus Frederiksen, Systime

3. udg. 1. opl. 2012, s

399, kr. 290,00 excl moms

”USA – en grundbog i politik

og økonomi”, Peter Nedergaard,

Systime, 1. udg. 1. opl.

2012, s 232, kr. 220 excl.

moms, e-bog kr. 100 excl.

moms

Nye digitale udgivelser

Gratis tilgængelig PT fra Columbus:

”Protestbevægelser, Idealisme,

identitet, selvforsvar eller meningsløs

vold?”, Keld Mazanti,

2012, se: http://server02.dotminded.com/dotminded/data/

magazine/231538/

1. kap af ”USA´s udfordringer”,

Peter Brøndum og Annagrete

Rasmussen, Columbus, 1. udg.

1. opl. 2012 på http://www.

webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf

Uddrag af ”Brasilien – en ny

stormagt”, Svend Roed Nielsen

& Jacob Graves Sørensen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2012,

http://server02.dotminded.

com/dotminded/data/magazine/807130/

”Mellemøsten under forandring

– Baggrund og perspektiver”,

Janus Graves Jacobsen

& Jacob Graves Sørensen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2012,

http://server02.dotminded.

com/dotminded/data/magazine/296002/

”Kriminalitet og retfærdighed”,

Eva Smith, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2012: Uddrag:

http://server02.dotminded.

com/dotminded/data/magazine/363429/

Nyt fra Systime (iBøger):

Priser på licenser – se hjemmesiden

”Globalisering - samfundsvidenskabelige

perspektiver

2013” (iBog), Georg Sørensen,

Lasse Ørum Wikman, Martin

Marcussen, Morten Winter

Bülow og Thomas Malthe

Christensen, 2013,

”Miljøpolitik, (iBog), Rune

Gregersen, Systime 2013

”Sociologisk SET - En grundbog

i sociologi” (iBog), Evald

Bundgård Iversen, Maria

Bruun Bundgård og Thomas

Secher Lund, Systime 2013

”EUropa på vej”, (iBog) Julie

Hassing Nielsen og Mads

Christian Dagnis Jensen,

Systime 2013

”Matsamf” (iBog), Morten

Damsgaard-Madsen og Thomas

Schausen, Systime 2013

ӯkonomiNU - en grundbog

til samfundsøkonomi” (iBog),

Henrik Kureer, Systime 2013

”MedierNU - massemedier og

meningsdannelse” (iBog), Andreas

Halskov, Morten Winter

Bülow og Rune Gregersen, Systime

2013

International PolitikNU -

magtbalance, værdier og samarbejde”

(iBog), Systime 2013

”PolitikNU - holdninger, magt

og politiske systemer 2012”,

Aage Frandsen, Jørgen Goul

Andersen, Peter Munk Christiansen

og Rune Gregersen,

2012

54 samfundsfagsnyt marts 2013


KURSER


INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG

Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium

På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation

er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige

samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet

og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger.

Program:

Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset

Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode

Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation

Kl. 12.00-12.30: Frokost

Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde.

Der tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning af

innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete

indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen.

Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde.

Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag

Pris 550 kr. Max. 50 deltagere. Tilmelding senest 8. april 2013 til Ditte Nørtoft Nielsen på

dn@akat.dk.

EU FOR HISTORIE- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERE

Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 10-16 i Odense

GL-E udbyder i samarbejde med Historielærerforeningen og FALS et gratis dagkursus for historie-

og samfundsfaglærere. Kursustitlen er ’EU›s historiske udvikling, Danmarks fire forbehold og

Unionens aktuelle krise.’ Kurset vil bestå af to oplæg efterfulgt af debat samt en workshop om

praktiske erfaringer med EU i undervisningen.

Derudover udbydes tre gratis 2-dages-kurser om EU, et kursus med vægt på de politiske og økonomiske

aspekter af EU samarbejdet d. 19.-20.9.2013 samt et kursus med vægt på EU›s historiske

udvikling og aktuelle udfordringer d. 3.-4. oktober 2013. Begge kurser afholdes på Hotel

Storebælt i Nyborg.

Mere info om tilmelding/program senere om alle tre kurser i Samfundsfagsnyt og Noter, i Gymnasieskolen,

GL-E’s hjemmeside http://gle.gl.org samt i GL-E-Nyt, som mailes direkte til skolernes

efteruddannelsesansvarlige.

56 samfundsfagsnyt marts 2013


FALS’ BAGKATALOG AF KURSER

På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder FALS nedenstående kurser, der kan rekvireres

som skolekurser eller lign.

Diskursanalyse i samfundsfag

Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete

redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i

samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet

og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få

lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser.

Kontakt Jens Folke Harrits (jh@odder-gym.dk) for yderligere oplysninger.

Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag

Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på

øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede

i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration

og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret

og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale.

Kontakt Lisbeth Basballe (lb@mf-gym.dk) for yderligere oplysninger.

Ny skriftlighed i samfundsfag

På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny

skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed.

Kontakt Janne Bisgaard Wikman (akatjb@akat.dk).

SAMARBEJDE MELLEM SAMFUNDSFAG OG DE

NATURVIDENSKABELIGE FAG I STX OG HTX

Kursus-seminar i hvordan undervisningen i samfundsfag og i de naturvidenskabelige fag kan

bindes sammen. Kursets formål er at give deltagerne inspiration til tværfaglig undervisning, herunder

løbende fællesfaglige projekter, AT, SRO og SRP og ligeledes være inspirerende til etableringer

af studieretninger med samfundsfag i kombination med et naturvidenskabeligt fag.

Emner som økonomisk vækst, energipolitik, EU-reguleringer, miljøpolitik, mv., vil blive præsenteret

med en didaktisk og pædagogisk tilgang af undervisere med erfaring på området. Derudover

vil der også være emne-faglige oplæg. Tilrettelæggelsen af kurset vil bestå af workshops, oplæg

og diskussion/erfaringsudveksling. Kurset henvender sig til undervisere i samfundsfag og naturvidenskab

med interesse for emnet eller hvor disse har fælles projekter.

Kursusseminariet er skabt på initiativ af Fals og er et udviklingskursus under UVM-udviklingsprogram.

Tid: 5.-6. december 2013. Forventet pris: 1600 kr. (inkl. overnatning, 1 gang morgenmad,

2 gange frokost og en gang aftensmad). Store dele af kurset forventes at finde sted på et fynsk

gymnasium.

Tilmelding til Jørgen Lassen på joergen.lassen1@skolekom.dk.

samfundsfagsnyt marts 2013

57


STYRK SKRIFTLIGHEDEN MED IT

Mandag d. 16 september 2013 kl. 10-15.30 på Nyborg Gymnasium

Kan elevernes skriftlighed styrkes gennem IT-integreret undervisning?

Der er en udbredt skepsis med hensyn til, hvad IT i undervisningen betyder for elevernes skriftlighed.

Bekymringen går på, om elevernes skriftlige kompetencer bliver forfladigede. Vi hævder

at IT-integreret undervisning rummer potentialet for en styrkelse af både ny og gammel skriftlighed.

På kurset vil vi præsentere dig for vores erfaringer med strategier og værktøjer. Fokus er på:

• Faglig brug af de sociale medier til at afkode samfundsfaglige begreber og de taksonomiske

niveauer (eksempler med Facebook)

• Samarbejde med fælles adgang til filer (som google.docs) kontinuitet og ansvarliggørelse af

eleverne

• Vind klasserummet tilbage. Disciplin i klasserummet demonstreret ved brug af blogs.

Undervejs vil der være mulighed for at kursusdeltagerne får lov til selv at prøve at arbejde med

pågældende værktøjer, så man får en bedre fornemmelse for værktøjets potentiale og begrænsninger.

Pris 550 kr. Max 40 deltagere.

Tilmelding senest 1. september 2013 til Marie-Louise Bach på ml@nyborg-gym.dk.

Forud for kurset skal alle deltagere have oprettet en profil på Google (link med tutorial sendes til

deltagerne ved tilmelding). Det anbefales også at melde sig ind i Facebookgruppen IT didaktik

samfundsfag https://www.facebook.com/groups/367616713335846/ forud for kurset.

GENERALFORSAMLINGSKURSUS 2013

Torsdag d. 31 oktober – fredag d. 1 november 2013 afholder FALS generalforsamlingkursus på

Middelfart Kursuscenter under temaet Klasse og ulighed.

Nærmere info om pris og tilmelding følger i næste nummer af Samfundsfagsnyt.

FALS PÅ FACEBOOK

Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens

medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at melde sig ind

gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til Generalforsamlingskursus i november

2013, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. (https://www.facebook.com/

groups/153505361359163).

Du er også velkommen til at melde dig ind i FALS’ anden Facebookgruppe: IT-didaktik i samfundsfag,

hvor samfundsfagslærere udveksler IT didaktiske ideer. Gode og dårlige oplevelser

med brugen af IT. (https://www.facebook.com/groups/367616713335846/).

58 samfundsfagsnyt marts 2013


iBog® ret.systime.dk

Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet

Ret og rimelighed er en fuldt udfoldet iBog®.

Kapitlerne indeholder tekst, interaktivitet og

video – fx interview med forsvarsadvokat Sysette

Vinding Kruse og professor Flemming Balvig.

I alle kapitler er der opgavemateriale i form af

læsefokusopgaver, øvelsesopgaver, diskussionsopgaver

samt interaktive opgaver.

I lærervejledning findes vejledende løsninger til

læsefokusspørgsmål og vejledninger til øvelsesog

diskussionsopgaverne.

De retlige problemstillinger er skrevet, så de

henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne.

Lise Ravnkilde fra Advokatsamfundet er

lykkedes med at udvikle nye, spændende forløb

og øvelser.

Et eksempel er øvelsesopgaven “Hvad bør straffen

være?”, hvor vi følger retssagen mod Janus,

som har solgt kokain på et diskotek. Eleverne skal

komme med bud på en dom. I lærervejledningen

til opgaven er der links til yderligere litteratur og

‘facit’ til øvelsen.

Ret og rimelighed er udgivet i samarbejde med

Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers

Fond, og kan frit tilgås frem til 01/07­2013.

Materialet henvender sig til samfundsfag på C­, B

og A­niveau.

Lise Ravnkilde

iBog ® ret.systime.dk: 15 interaktive opgaver | 29 videoer

| 67 billeder | 21 filer | 114 opgavespørgsmål | 144 sider

Få besøg af en advokat

De klasser, der arbejder med Ret og Rimelighed, kan som en del af

undervisningen få besøg af en advokat som gæstelærer. Se mere på

lab.systime.dk under Ret og rimelighed

Member of European Educational Publishers Group

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

®

iBog

Fordi den digitale fremtid er nu


iBog® basissamf.systime.dk

Ny udgave er klar til at inspirere undervisningen

Basissamf.dk er nu på vej som iBog® og bog i

en op dateret udgave, så det igen fremstår som

en tidssvarende introduktion til samfundsfag.

Basissamf.dk bruger ideologierne og det historiske

perspektiv til at skabe sammenhæng mellem

socia lisering, ideologi og velfærd, økonomi og

arbejdsløshed, politik og EU. Materialet er kort og

lægger op til debat og fordybelse i aktuelle emner.

Basissamf.dk ser samfundet i et udviklingsperspektiv

og er derfor meget velegnet til tværfagligt

samarbejde med historie og religion. På basissamf.

systime.dk kan du finde ideer til, hvordan man

kan bruge materialet i den daglige undervisning.

Basissamf.dk henvender sig til undervisning i

samfundsfag på gymnasiet og hf, men er også

velegnet i tværfaglige sammenhæng, fx kulturfag

på hf og AT­forløb i gymnasiet, samt i samarbejde

med historie og religion.

Jørgen Winding

iBog ® basissamf.systime.dk: Se priser og licenser på

systime.dk

Bog ca. 160 sider kr. 180,- | Prisen er ekskl. moms og

gælder ved køb hos Systime.

Member of European Educational Publishers Group

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

®

iBog

Fordi den digitale fremtid er nu


Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012

Formand, kommunikationskoordinator

Jørgen Lassen

Sct. Knuds Gymnasium

Joergen.Lassen1@skolekom.dk

Webredaktør, GFK-koordinator,

Fagligt Forum (STX), kursusudvikler

Lisbeth Basballe

Mariagerfjord Gymnasium

lb@mf-gym.dk

Næstformand, sekretær,

SamfundsCup

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Aarhus Katedralskole

akatdn@akat.dk

GFK-koordinator,

kursusudvikler

Lene Nibuhr Andersen

Nyborg Gymnasium

ln@nyborg-gym.dk

Redaktør af Samfundsfagsnyt

(ansv.), Fagligt Forum (HF),

kursusudvikler, GFK-koordinator

Marie-Louise Bach

Nyborg Gymnasium og HF

ml@nyborg-gym.dk

Kasserer, kursusudvikler,

netværkskoordinator

Jens Folke Harrits

Odder Gymnasium

JH@odder-gym.dk /

falskasserer@gmail.com

Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt,

regionskoordinator,

repræsentant i Columbusfonden

Janne Bisgaard Wikman

Aarhus Katedralskole

akatjb@akat.dk

Suppleant, kursusudvikler

Claus Corneliussen

Gl. Hellerup Gymnasium

cc@ghg.dk

Facebookredaktør,

regionskoordinator

Stine Jul Pedersen

Det Fri Gymnasium

sjp@detfri.dk

Mails vedrørende økonomi sendes til:

falskasserer@gmail.com

Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested

for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer

til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års

Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer.

Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163

samfundsfagsnyt marts 2013

61


Øvrige adresser

Regionsrepræsentanter

Nordjylland

Gitte Hermansen

Hasseris Gymnasium

gh@hasseris-gym.dk

Sønderjylland

Ole Østergaard

Alssundgymnasiet Sønderborg

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Thomas Heegaard Sunesen

Holstebro Gymnasium og HF

ts@hogym.dk

Sydvestjylland

Helle Merete Grøn

Esbjerg Gymnasium og HF

hg@egonline.dk

Århus

Linda Petersen

Odder Gymnasium

lp@odder-gym.dk

Fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

Roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

rgez@roskilde-gym.dk

Storkøbenhavn

Jan Houmann

København VUC

jh@kvuc.dk

Frederiksborg

Agnethe Dybro Pedersen

Frederikssund gymnasium

gap@frsgym.dk

Bornholm

Claes Ludvigsen

Campus Bornholm

claes@tdcadsl.dk

Fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Per Henriksen

Paderup Gymnasium

ph@forlagetcolumbus.dk

Per Rasmussen

Tlf. 35 42 00 51

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Janne Bisgaard Wikman

Aarhus Katedralskole

akatjb@akat.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt, januar, april og september. På

hvert møde behandles indkomne ansøgninger

til fonden. Se vores hjemmeside

om, hvad man kan få støtte

til, og hvordan man søger.

Øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

Opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Per Henriksen

Kirsten Krehan

Peter Lundberg Thomsen

Morten Hansen Thorndal

Lasse Ørum Wikman

Fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk

Internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info

62 samfundsfagsnyt marts 2013


Protestbevægelser

– idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?

Kjeld Mazanti Sørensen

Kjeld Mazanti Sørensen

Protestbevægelser –

idealisme, identitet, selvforsvar

eller meningsløs vold

Skolepris kr. 109,-

ekskl. moms og forsendelse

Direkte salg

Bogen beskæftiger sig med en type sociale bevægelser,

som står i et konfliktfuldt forhold til myndigheder,

magthavere, virksomheder, organisationer–

eller hovedkulturens normer og regler.

Den rummer en række teorier om sådanne bevægelsers

baggrund, mobilisering af medlemmer

og deres forskellige aktionsformer. Og som

det afspejles i bogens titel, beskæftiger den sig

også med diskurser om protestbevægelser.

De forskellige teorier, der behandles i bogen,

er tænkt anvendt til konkrete analyser af

forskellige former for protestbevægelsers kollektive

handlen.

Bogen introducerer til forskellige teorier,

som eleverne kan anvende til analyser af konkrete

protestbevægelser. Empirien præsenteres

primært i forbindelse med bogens illustrationer.

Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside

med arbejdsspørgsmål og links til forskellige

konkrete protestbevægelser i Danmark

og i resten af verden.

Bogen vil være oplagt i samarbejdet

med fag som historie, sprogfag, dansk

og billedkunst, ligesom den kan danne

udgangspunkt for AT-forløb samt arbejdet

med SRO/SRP-opgaver.

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag


Afsender: Samfundsfagsnyt

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Returneres ved varig adresseændring

Netop udkommet

Se annoncer

side 7, 12 og 63

Nye oplag

Nye bøger på vej

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines