Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og ... - Insero Horsens

November 2009
Erhvervs- og
kompetenceanalyse
Horsens og Hedensted
Udarbejdet for Energi Horsens
www.damvad.dk

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Indhold
1 SAMMENFATNING .................................................................................................. 2
1.1 Hovedresultater fra analyserne ................................................................. 2
2 INDLEDNING ............................................................................................................ 4
3 STATISTISK PORTRÆT AF ERHVERVS- OG KOMPETENCESTRUKTUREN ...... 5
3.1 Kompetencestruktur ................................................................................... 7
3.2 Erhvervsstruktur .......................................................................................... 9
3.3 Arbejdsmarkedet i Horsens og Hedensted ............................................. 11
4 ENERGI OG IKT – EN SPECIFIK ERHVERVSANALYSE ....................................... 14
4.1 Virksomhederne er større end gennemsnittet .......................................16
4.2 Virksomhedernes branchetilhørsforhold ............................................... 18
4.3 Virksomhedernes internationalisering ....................................................19
4.4 Kompetenceniveauet i virksomhederne ................................................ 20
4.5 Produktivitet i virksomhederne ............................................................... 23
4.6 Virksomhederne og den økonomiske krise ........................................... 23
5 DELTAGELSE I UDVIKLINGSPROJEKTER ........................................................... 26
5.1 Innovation i virksomhederne ................................................................... 27
5.2 Virksomhedernes innovationsproces ..................................................... 30
5.3 Innovationssamarbejde ............................................................................31
A.1. METODE OG DATAGRUNDLAG ............................................................................ 35
A.1.1 Generelt erhvervsstatistisk portræt.................................................... 35
A.1.2 Specifik erhvervsstatistisk portræt .................................................... 36
A.1.3 Spørgeskemaanalyse ........................................................................... 37

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
1 Sammenfatning
Denne rapport omhandler en erhvervs- og kompetenceanalyse af Horsens og
Hedensted kommuner med særligt fokus på erhvervene inden for Energi og IKT.
Analysen skal bidrage til at skabe nye erkendelser og grundlag for at arbejde
videre med konkrete initiativer, der skal styrke Energi Horsens vision om gennem
partnerskaber og forretningsmæssige investeringer i oplevelser, uddannelse,
forskning, innovative iværksættere og virksomheder at skabe Danmarks
stærkeste tekniske kompetencer inden for IKT- og energiområdet.
Rapporten er bygget op, så der først ses på den generelle erhvervs- og
kompetencestruktur i Horsens og Hedensted kommuner. Herefter fokuserer
rapporten på virksomheder, der indgår i værdikæderne Energi og IKT.
Virksomhederne i disse værdikæder er kortlagt i tæt dialog med Energi Horsens
og relevante samarbejdspartnere. På værdikæderne laves en erhvervs- og
kompetenceanalyse kombineret med en analyse af deres innovations- og
udviklingsaktiviteter.
Datagrundlaget for rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik og en
spørgeskemaundersøgelse.
1.1 Hovedresultater fra analyserne
Horsens og Hedensted kommuner har flere udfordringer både i forhold til
kompetence- og erhvervsstruktur.
Hovedresultaterne af den generelle erhvervs- og kompetenceanalyse peger på, at
Horsens og Hedensted kommuner står overfor flere udfordringer; både i forhold til
kompetencestruktur og erhvervsliv. Det ses bl.a. ved, at erhvervslivet i de to
kommuner er koncentreret omkring bl.a. fremstillingserhvervet, der er meget
udsat som følge af den økonomiske krise.
Der har været en stigende etableringsrate af nye virksomheder i de udsatte
erhverv, som f.eks. bygge og anlæg samt fremstillingsindustrien. Nye
virksomheder er generelt mere udsatte for konjunkturudsving, hvilket også vil
gælde disse virksomheder. Der er med andre ord en lokal erhvervsmæssig
udfordring i de mange nye virksomheder.
Desuden viser resultaterne, at Horsens og Hedensted kommuner har et
uddannelsesefterslæb sammenlignet med virksomhederne i de øvrige danske
kommuner. Det skaber bl.a. en uligevægt på arbejdsmarkedet, hvor
virksomhederne i kommunerne vil efterspørge mere og mere højtuddannet
arbejdskraft, men hvor udbuddet af højtuddannet arbejdskraft ikke kan følge med.
Omvendt vil udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse
overstige efterspørgslen.
Side 2

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT har ikke så store udfordringer
som det øvrige erhvervsliv i Horsens og Hedensted kommuner.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og den specifikke erhvervs- og
kompetenceanalyse af virksomheder, der optræder i værdikæderne Energi og IKT
viser, at virksomhederne generelt er optimistiske omkring udviklingen i
beskæftigelsen og omsætningen det kommende år, hvor det forgangne år, i
modsætning hertil, har betydet tilbagegang for mange af virksomhederne.
Virksomhederne er således på vej igennem krisen og er klar til at se fremad.
Virksomhederne har generelt et højere uddannelsesniveau end øvrige
virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner. Virksomhederne er desuden
mere orienteret mod omverdenen idet knap 60 pct. af virksomhederne har
eksport For hele 15 pct. kommer godt halvdelen eller mere af deres omsætning
fra eksport.
Virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT har gode forudsætninger for
at indgå i udviklingsprojekter.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og den specifikke erhvervs- og
kompetenceanalyse af virksomheder, der optræder i værdikæderne Energi og IKT
viser, at virksomhederne i forvejen er mere innovative end øvrige virksomheder.
De har således erfaringer med udviklingsprojekter, hvilket er en fordel i forhold til
at indgå i nye udviklingsprojekter.
Innovationen i virksomhederne sker ofte i samspil med andre. Erfaringer fra
tidligere samarbejder om udviklingsprojekter er ligeledes et godt udgangspunkt
for at indgå i nye samarbejder i forbindelse med udviklingsprojekter.
Udviklingsprojekterne kan med fordel inddrage videninstitutioner og
internationale aktører. Således har virksomhederne et ønske om oftere at indgå i
samarbejder med videninstitutioner omkring deres innovations- og
udviklingsaktiviteter. Samtidig har de et ønske om at samarbejde med
internationale aktører i deres innovationsaktiviteter.
Side 3

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
2 Indledning
På opdrag af Energi Horsens har DAMVAD a/s i perioden juni - november 2009
arbejdet med indholdet i denne erhvervs- og kompetenceanalyse for Horsens og
Hedensted kommuner.
Analysen skal bidrage til at skabe nye erkendelser og grundlag for at arbejde
videre med konkrete initiativer, der skal styrke Energi Horsens vision om gennem
partnerskaber og forretningsmæssige investeringer i oplevelser, uddannelse,
forskning, innovative iværksættere og virksomheder at skabe Danmarks
stærkeste tekniske kompetencer inden for Energi- og IKT-området.
Formålet med analysen er således:
• At udvikle og afprøve en analyse/kortlægnings-model, der på relevant
måde beskriver lokalområdets erhverv og kompetencer, specielt i relation
til værdikæderne inden for Energi og IKT.
• At kortlægge lokalområdets erhverv og kompetencer anno 2009 på en
sådan måde, at en kortlægning heraf kan gentages efter behov i 2011,
2013 osv. herunder at identificere relevante virksomheder og potentielle
teamer for værdikædesamarbejde inden for Energi og IKT.
• At danne faktuelt og videnmæssigt grundlag for tre fokuserede workshops
i november 2009. På baggrund af analysens resultater er der primo
oktober 2009 udvalgt tre temaer: Bæredygtigt-/energirigtigt byggeri,
Energiteknologi samt Kommunikationsteknologi. Her skal lokale
virksomheder og videninstitutioner drøfte konkrete udviklingsmuligheder
for forsknings- og innovationsområdet.
• At danne grundlag for et oplæg på Energi Horsens partnerskabsarrangement
i december 2009, hvor fremtidens erhvervsmuligheder i det
lokale erhvervsliv og samarbejde om konkrete forsknings- og
udviklingsprojekter er på dagsordenen. Konferencen skal være startskud
til kommende investeringer.
Analysearbejdet er afsluttet primo oktober 2009, og rapporten er færdiggjort
primo november 2009.
Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Michael Mark og konsulent Jesper
Sørensen hos DAMVAD a/s med partner Morten Dam Jespersen som ansvarlig.
Fra Energi Horsens har uddannelseschef Hans Jørn Hansen været ansvarlig.
Side 4

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
3 Statistisk portræt af erhvervsog
kompetencestrukturen
Dette kapitel omhandler en overordnet statistisk beskrivelse af erhvervs- og
kompetencestrukturen i Horsens og Hedensted kommuner. Formålet hermed er
at se på udgangspunktet for arbejdet med nye erhvervsudviklingsprojekter i
Horsens og Hedensted kommuner. Analysen skal bl.a. afdække, i hvilket omfang
der er kritisk masse i lokalområdet både i forhold til kompetencer, erhvervsliv og
bindeleddet mellem de to; arbejdsmarkedet.
Det overordnede statistiske portræt tager udgangspunkt i de forskellige faktorer,
der beskriver erhvervs- og kompetencestrukturen i Horsens og Hedensted
kommuner. De vil være et naturligt afsæt til en efterfølgende mere fokuseret
analyse, der har fokus på Energi og IKT.
Erhvervsstrukturen vil være et naturligt fokus og udgangspunkt for en statistisk
profil, idet en beskrivelse af den egentlige erhvervsmæssige sammensætning i
Horsens og Hedensted kommuner er central for at kunne målrette indsatser og
initiativer, der virker på en hensigtsmæssig måde.
Erhvervslivet i området er imidlertid afhængig af udbuddet af kvalificeret
arbejdskraft. Erhvervsstrukturen og kompetencestrukturen skal finde sammen i
forhold til det lokale arbejdsmarked, og den sammenhæng er vist i figur 3.1:
Side 5

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 3.1
Ramme for erhvervsprofilen
Erhvervsprofil
af Horsensog
Hedensteds
kommuner
Erhvervsstruktur
Arbejdsmarked
Kompetencestruktur
Kilde: DAMVAD 2009
Analyserne i dette kapitel er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks
Statistikbank. Der er anvendt data på både befolkningens uddannelse og
beskæftigelsen i området. Disse data kombineres afslutningsvist i en samlet
analyse af udviklingen i udbud og beskæftigelse i forhold til enkelte erhverv og
uddannelser. Se i øvrigt appendiks for en nærmere beskrivelse af metode og
datagrundlag for dette kapitel.
Analyser fra Statistikservice.dk viser, at erhvervsstruktur og uddannelsesniveau i
kommunerne er bestemmende for udviklingen i ledigheden. Således oplever de
kommuner med det laveste uddannelsesniveau og med en overvægt af
fremstillingsvirksomheder de største stigninger i ledigheden. Der er med andre
ord i de kommuner et særligt behov for at igangsætte
erhvervsudviklingsprojekter, der kan understøtte udvikling af erhverv, som er
presset af nationale og internationale konjunkturer.
Resultaterne af det overordnede statistiske portræt viser, at Horsens og
Hedensted kommuner står over for flere udfordringer i forhold til både
kompetencestruktur og erhvervsliv.
• Uddannelsesefterslæb: Der er et uddannelsesmæssigt efterslæb i
Horsens og Hedensted kommuner, hvor bl.a. andelen af personer med en
Side 6

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
lang videregående uddannelse ligger under landsgennemsnittet. Samtidig
viser fremskrivninger for arbejdsmarkedet, at mens der kommer et
overudbud af erhvervsfaglige uddannelser, så er der en markant
efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft, som ikke kan honoreres.
• Specialisering inden for udsatte erhverv: Fremstillingserhvervet er
overrepræsenteret i Horsens og Hedensted kommuner. Generelt er
erhvervet ramt hårdt af krisen, hvilket også må være forventeligt at gælde
for fremstillingsvirksomhederne i Horsens og Hedensted.
• Stor etableringsrate blandt udsatte erhverv: Der har været en stigende
etableringsrate i Horsens og Hedensted kommuner. Især inden for
fremstillingserhvervet samt bygge og anlæg har der været stigninger. Nye
virksomheder er generelt mere udsatte for konjunkturudsving, hvilket også
vil gælde disse virksomheder. Der er med andre ord en lokal
erhvervsmæssig udfordring i de mange nye virksomheder.
• Uligevægt på arbejdsmarkedet: For arbejdsmarkedet i Horsens og
Hedensted kommuner viser fremskrivninger, at der opstår en stor
efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft inden for videnservice, som
udbuddet af højtuddannede ikke kan efterleve. Omvendt viser
fremskrivninger, at udbuddet af beskæftigede med en erhvervsfaglig
uddannelse overstiger efterspørgslen.
3.1 Kompetencestruktur
Medarbejdernes kompetencer i form af uddannelsesniveau er bredt accepteret
som værende en forklarende årsag til, hvorfor nogle virksomheder og brancher er
mere produktive end andre, jf. bl.a. Beyond the Hype, OECD (2001). Tilsvarende
viser analyser 1 , at virksomheder med medarbejdere, der har en lang videregående
uddannelse, også har en langt større sandsynlighed for at indgå i
vidensamarbejder omkring forskning og innovation. Med andre ord så er
virksomhedernes kapacitet for at tilegne sig ny viden afgørende for, om de indgår
i vidensamarbejder – herunder forsknings- og innovationsprojekter.
Den generelle kompetencestruktur er derfor en indikation af, hvilke muligheder
virksomhederne i Horsens og Hedensted har for at rekruttere veluddannet
arbejdskraft. Samtidig er kompetencestrukturen en indikation for, om der er
tilstrækkelig med kapacitet i virksomhederne til at indgå fremadrettet i
vidensamarbejder.
1
Se bl.a. Graversen og Mark (2003), Bestemmende faktorer for virksomhedernes valg af FoUsamarbejdspartner
eller DEA (2009), Videndeling mellem erhvervsliv og forskning.
Side 7

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 3.2 viser, hvilke danske kommuner der er specialiserede inden for lange
videregående uddannelser. En specialisering betyder, at der i området er en
højere andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse end
landsgennemsnittet. De røde og gule kommuner har en større andel af personer
med en lang videregående uddannelse end landet som gennemsnit. Omvendt har
de grønne og blå en lavere andel af personer med en lang videregående
uddannelse.
Både Horsens og Hedensted kommuner ligger i den blå kategori, som er defineret
ved at have den laveste andel af højtuddannede. Horsens Kommune ligger, med
en indeksværdi på 0,56, 44 pct. under landsgennemsnittet. Tilsvarende ligger
Hedensted Kommune 66 pct. under med en indeksværdi på 0,34. Til
sammenligning ligger Århus Kommune 60 pct. over landsgennemsnittet og
Københavns Kommune 109 pct. over landsgennemsnittet med indeksværdier på
hhv. 1,60 og 2,09.
Figur 3.2
Specialisering inden for lang videregående uddannelse.
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Omvendt viser figur 3.3, at andelen af personer i Horsens og Hedensted med en
kort videregående uddannelse ligger over landsgennemsnittet. Der er således et
godt basis uddannelsesniveau i området, hvilket er et godt udgangspunkt at
arbejde videre ud fra. De to figurer viser, at selvom Horsens og Hedensted
kommuner ikke har de bedste forudsætninger for at intensivere
Side 8

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
vidensamarbejder, så er der et grundlag for at arbejde videre med nye projekter
inden for forsknings- og innovationsprojekter.
Figur 3.3
Specialisering inden for kort videregående uddannelse.
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
3.2 Erhvervsstruktur
Et godt udgangspunkt for at igangsætte nye indsatser og initiativer på
erhvervsområdet er at have et overblik over erhvervsstrukturen og
sammensætningen. Erhvervsstrukturen er en egentlig beskrivelse af den
erhvervsmæssige sammensætning i Horsens og Hedensted kommuner.
Erhvervsrettede initiativer og indsatser går typisk på tværs af de eksisterende
brancher, da det giver langt bedre mening at se på værdikæden omkring et
initiativ eller en indsats. Erhvervsstrukturen er med at tegne et billede af, hvor et
område er henholdsvist svagt og stærkt repræsenteret i forhold til beskæftigelsen
fordelt på brancher.
Side 9

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Hvis et erhverv er stærkt underrepræsenteret, så skal der givetvis gøres en ekstra
indsats for at få virksomheder i det erhverv med i konkrete projekter. Med andre
ord vil erhvervsstrukturen bl.a. have betydning for en tilpasning eller særligt fokus
i forbindelse med igangsættelse erhvervsudviklingsprojekter. I forhold til
erhvervsudviklingsprojekter, der skal afdække værdikæder, betyder det, at der skal
et øget fokus på at få virksomheder fra andre erhverv end fremstillingserhvervene
med.
Horsens og Hedensted er specialiseret inden for fremstillingserhvervet. Figur 3.4
viser, at Horsens og Hedensted er blandt de mest specialiserede kommuner, når
det gælder fremstillingsindustrien. Her er altså relativt mange beskæftigede
inden for dette erhverv. Omvendt er området knap så specialiseret inden for andre
erhverv, hvilket bl.a. betyder, at eksempelvis serviceerhvervene ikke er specielt
højt repræsenteret i området.
Figur 3.4
Erhvervsspecialisering inden for fremstilling.
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Et andet element i erhvervsstrukturen er den dynamik, der sker ved opstarten af
nye virksomheder. Iværksætteri er væsentlig for en fortsat udvikling af et område
og dens erhvervsliv. En stor andel af nye virksomheder vidner om et dynamisk
erhvervsliv med gode muligheder og betingelser for iværksættere.
Side 10

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Generelt set har den årlige etableringsrate på tværs af brancher været stigende
fra 2003 til 2006. Således viser figur 3.5, at der på tværs af brancher er en højere
etableringsrate i 2006 end i 2003. F.eks. var etableringsraten i 2003 på hhv. 4
pct. inden for fremstilling og 7 pct. inden for bygge og anlæg. I 2006 var tallene
vokset til 8 pct. for fremstillingserhvervet og 13 pct. for bygge og anlæg. Krisen
rammer nye virksomheder ekstra hårdt. De relativt flere nye virksomheder gør, at
krisen kan slå ekstra hårdt igennem for Horsens og Hedensted kommuner.
Figur 3.5 viser, at etableringsraterne i Horsens og Hedensted kommuner ligger en
lille smule lavere end i den resterende del af Region Midtjylland. Det må derfor
antages, at muligheder og betingelser for iværksætterne i Horsens og Hedensted
kommuner er på samme niveau som i den resterende del af regionen.
Figur 3.5
Etableringsrater for virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner samt
Region Midtjylland fordelt på brancher 2003 og 2006.
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
15%
13% 13%
13%
11%
10%
9%
8%
7%
7%
5%
4%
Fremstilling Bygge og anlæg Forretningsservice Fremstilling Bygge og anlæg Forretningsservice
2003 2006
Horsens-Hedensted
Region Midtjylland
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
3.3 Arbejdsmarkedet i Horsens og Hedensted
Udgangspunktet for megen af produktivitetsudviklingen hos virksomheder er, at
virksomhederne har de rette kompetencer. Arbejdsmarkedet er en vigtig regulator
af udbud og efterspørgsel af kompetencer. Det er derfor relevant at se på, om
kompetencestrukturen matcher erhvervslivets behov. Har virksomhederne
adgang til den arbejdskraft, de efterspørger, og inden for hvilke brancher og
uddannelser er der især problemer? Dette vil blive beregnet ud fra den historiske
udvikling, som også vil danne grundlag for en fremskrivning af niveauerne.
Figur 3.6 viser udbuddet af og efterspørgslen efter beskæftigede med en
erhvervsfaglig uddannelse i forhold til fremstillingssektoren. Figuren viser, at der
allerede nu er et overudbud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Og
overudbuddet bliver større med tiden. Der bør med andre ord være et fokus på at
Side 11

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
ændre uddannelsesniveauet væk fra de erhvervsfaglige uddannelser og samtidig
få efteruddannet og omskolet personer med en erhvervsfaglig uddannelse.
Figur 3.6
Udbud og efterspørgsel på beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse
i fremstillingsindustrien i Horsens og Hedensted kommuner i perioden 1993-
2020.
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Udbud
Efterspørgsel
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Det vil i stedet være relevant at få uddannet flere med en lang videregående
uddannelse. Figur 3.7 viser, at efterspørgslen efter beskæftigede med en lang
videregående uddannelse vil vokse langt mere end udbuddet, når fokus er på
videnservice. Den røde linje viser, at selvom udbuddet af personer med en
videregående uddannelse bliver tre gange så stor, så vil efterspørgslen være
næsten seks gange så stor frem mod 2020.
Side 12

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 3.7
Udbud og efterspørgsel på beskæftigede med en lang videregående
uddannelse inden for videnservice i Horsens og Hedensted kommuner i
perioden 1993- 2020.
600
500
400
300
200
100
0
Efterspørgsel
Udbud
Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Side 13

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
4 Energi og IKT – en specifik
erhvervsanalyse
Dette kapitel har fokus på to afgrænsede erhvervsmæssige områder, Energi og
IKT. De afgrænsede erhvervsmæssige områder dækker de virksomheder, der
indgår i de to værdikæder, der er knyttet til Energi og IKT. De to værdikæder vil
igennem kapitlet blive benævnt som henholdsvis værdikæden Energi og
værdikæden IKT. En værdikæde består i denne sammenhæng af
• Slutproducenterne, der producerer til slutbrugerne
• Underleverandører, der leverer bl.a. halvfabrikater til slutproducenterne
• Støtteerhverv og serviceerhverv, der leverer bl.a. serviceydelser til
slutproducenterne.
Resultaterne fra denne analyse bygger på specialkørsler hos Danmarks Statistik
og en spørgeskemaundersøgelse. Populationerne til begge har været
virksomheder, der er blevet manuelt udvalgt og placeret i værdikæderne Energi og
IKT. Der findes ingen klar statistisk afgrænsning af de to værdikæder. De går på
tværs af de traditionelle brancheinddelinger, hvilket resultaterne af analyserne
også viser.
Gennem en tæt dialog med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere er
en række virksomheder blevet udpeget til at være i en værdikæde inden for enten
Energi eller IKT. Virksomhederne danner herefter udgangspunkt for specialkørsler
hos Danmarks Statistik og en spørgeskemaanalyse. Der er 383 virksomheder i
Energi og 206 virksomheder i IKT. Se appendiks for en yderligere forklaring af
metoder og datagrundlag.
Side 14

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Resultaterne viser at:
Grupperinger af virksomheder
Igennem de følgende to kapitler arbejdes der med data fra Danmarks
Statistik og data, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse.
Resultaterne præsenteres for forskellige grupper af virksomheder
afhængig af datakilden. Grupperne er:
Respondenter fra spørgeskema: De virksomheder, der har svaret på
spørgeskemaet. Data er fra spørgeskema.
Værdikæde Energi: De virksomheder, der er udpeget til at være i en
værdikæde inden for energi. Virksomhederne er udpeget i tæt dialog
med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere. Data er fra
Danmarks Statistik.
Værdikæde IKT: De virksomheder, der er udpeget til at være i en
værdikæde inden for IKT. Virksomhederne er udpeget i tæt dialog med
Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere. Data er fra
Danmarks Statistik.
Fremstilling: Virksomheder inden for fremstillingsindustrien i Region
Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der
ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra
Danmarks Statistik.
Handel: Virksomheder inden for detail- og engroshandel i Region
Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der
ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra
Danmarks Statistik.
IKT: Virksomheder inden for Informations- og
kommunikationsteknologi i Region Midtjylland undtagen Horsens og
Hedensted kommuner, hvorfor der ikke er overlap med
virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra Danmarks Statistik.
Videnservice: Virksomheder inden for videnservice i Region
Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der
ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra
Danmarks Statistik.
• Virksomhederne er generelt større end andre sammenlignelige
virksomheder. De 383 identificerede virksomheder inden for værdikæden
Energi har i gennemsnit 29 beskæftigede. De 206 identificerede
virksomheder inden for værdikæden IKT har i gennemsnit 21
beskæftigede. Til sammenligning har øvrige IKT virksomheder i
gennemsnit syv beskæftigede.
Side 15

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
• Værdikædebetragtning er et godt udgangspunkt for erhvervsanalyse.
Det er vigtigt at fokusere på værdikæder frem for brancher, når der skal
arbejdes med nye udviklingsprojekter. Således viser resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen, at der er en stor brancheglidning.
Virksomhederne angiver, at de arbejder inden for flere forskellige
brancher – f.eks. kan samme virksomhed optræde inden for både
fremstilling og IKT. 70 pct. af virksomhederne angiver, at de er inden for
fremstilling, mens 25 pct. er inden for IKT og andre 25 pct. er inden for
videnservice. Desuden er der 30 pct., der angiver andre brancher, hvilket
samlet set giver over 100 pct. og dermed viser, at der er en
brancheglidning.
• Virksomhederne i værdikæderne er internationalt orienteret. Således
har 60 pct. af virksomhederne eksport. For 15 pct. af virksomhederne
kommer halvdelen af omsætningen fra eksport. Der er således mulighed
for at lave udviklingsprojekter, der har eksport som én af målsætningerne.
Desuden vil der potentielt være mulighed for at trække på
virksomhedernes internationale netværk i forhold til at inddrage
internationale virksomheder og videninstitutioner i udviklingsprojektet.
• Uddannelsesniveauet et er på niveau med det øvrige Region Midtjylland.
Andelen af ansatte med en mellemlang og lang videregående uddannelse
er på niveau med det øvrige Region Midtjylland. Dermed er andelen over
niveauet for Horsens-Hedensted generelt. Sammenlignet med andre
branhcer, så ligger kompetenceniveauet i både Energi og IKT over
traditionelle erhverv som fremstilling og handel, men under
videnserviceerhvervet.
• Virksomhederne ser lyst på fremtiden. Virksomhederne begynder at
kunne se en ende på krisen. De er med andre ord klar til at se fremad, og
dermed er fokus drejet væk fra krisestyring og over på udvikling. Således
har knap 50 pct. oplevet en faldende omsætning det seneste år, mens
kun 8 pct. forventer en faldende omsætning det kommende år.
Tilsvarende har en stor del af virksomhederne allerede tilpasset deres
organisation, som følge af nedskæringer i beskæftigelsen.
4.1 Virksomhederne er større end
gennemsnittet
Størrelsen i forhold til antallet af ansatte er væsentlig for en forståelse af
virksomhedsstrukturen og den dynamik, der dominerer de to værdikæder.
Udfordringer, barrierer og muligheder kan være meget forskellige, alt efter om
virksomhederne har 1-5 ansatte eller mere end 50 ansatte.
Ser man på den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse fordelt på brancher og
værdikæder, fremgår det af data, som er blevet til på baggrund af særkørsler i
Danmarks Statistik, at virksomheder inden for værdikæden Energi i gennemsnit
har 29 ansatte. Figur 4.1 viser derudover, at virksomheder i værdikæden IKT har en
Side 16

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
gennemsnitlig størrelse på 21, og de adskiller sig dermed markant fra øvrige IKT,
hvor virksomhedsstørrelsen i gennemsnit er syv.
Overordnet set er der også en væsentlig forskel i virksomhedsstørrelserne, når
man sammenholder værdikæderne Energi og IKT med brancher som handel og
videnservice. Fremstilling er den branche, der placerer sig nærmest i forhold til
virksomhedsstørrelse. Virksomhederne har her således i gennemsnit den samme
størrelse sammenlignet med virksomheder i værdikæden IKT, men dog en mindre
gennemsnitlig virksomhedsstørrelse end værdikæden Energi.
Figur 4.1
Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse fordelt på brancher og værdikæder
2007.
35
30
25
20
29
21 21
15
10
5
5
7
4
0
Energi -
værdikæde
IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009
Hvis man ser lidt mere detaljeret på virksomhedsstørrelsen for virksomhederne i
værdikæderne Energi og IKT, er der en stor andel af virksomhederne, der har en
størrelse på mindre end 10 ansatte. Som det fremgår af figur 4.2, der bygger på
data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af DAMVAD, har 57 pct. af
virksomhederne inden for de nævnte værdikæder således mindre end 10 ansatte.
24 pct. har en virksomhedsstørrelse på mellem 10 og 19, mens 13 pct. af
virksomhederne har mellem 50 og 249 ansatte. En række virksomheder inden for
Energi og IKT skiller sig ud i denne sammenhæng og har mere end 249 ansatte,
hvilke gælder for 5 pct.
Figur 4.2 viser samtidig, at virksomhederne, der har svaret på spørgeskemaet, er
større end virksomhederne generelt i Region Midtjylland. I hele regionen har 89
pct. af virksomhederne mindre end 10 ansatte. Og 98 pct. har mindre end 50
ansatte. Til sammenligning er andelen af virksomheder med mindre end 50
ansatte, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, 78 pct.
Større virksomheder har et større ressourcemæssigt overskud til at deltage i
udviklingsprojekter. Samtidig har de typisk et større netværk samt erfaring med
samarbejder og eksport, der samlet set giver flere muligheder for at inddrage
Side 17

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
f.eks. videninstitutioner, internationale virksomheder og videninstitutioner samt
satse på projekter, der også har internationale afsætningsmuligheder.
Figur 4.2
Virksomhedsstørrelse for virksomheder i værdikæderne Energi og IKT
sammenlignet med virksomhederne i Region Midtjylland.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
57%
89%
24%
9%
Mindre end 10 ansatte Mellem 10 og 49
ansatte
Respondenter fra spørgeskema
13%
Mellem 50 og 249
ansatte
2% 5% 0%
Region Midtjylland
Mere end 249 ansatte
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
4.2 Virksomhedernes branchetilhørsforhold
Der findes ingen klar statistisk afgrænsning af de to værdikæder for henholdsvis
Energi og IKT. De går på tværs af de traditionelle brancheinddelinger, og således
er det naturligt at undersøge, hvilke brancher virksomhederne typisk stammer fra.
Dette vil også bidrage med en mere grundlæggende viden om, hvilke specifikke
kompetencer og øvrige relationer virksomhederne har.
Figur 4.3 viser virksomhedernes branchetilhørsforhold. Data er blevet til på
baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne er blevet spurgt ind til
deres branchetilhørsforhold og har således inddelt sig selv. Virksomhederne har
haft mulighed for at kategorisere sig i flere brancher.
Størstedelen af virksomhederne på 69 pct. svarer, at de ser sig selv som
fremstillingsvirksomhed. 26 pct. af virksomhederne har et branchetilhørsforhold
inden for hhv. IKT og videnservice, mens det for handel gør sig gældende for 12
pct. 8 pct. har kategoriseret deres virksomhed inden for forsyningsbranchen,
hvilket er det samme for øvrige virksomheder., Samlet set giver over 100 pct. og
dette viser, at der er en brancheglidning inden for disse virksomheder. Omkring
halvdelen af virksomhederne har angivet, at de tilhører flere forskellige brancher.
Side 18

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 4.3
Virksomhedernes branchetilhørsforhold2009
80%
70%
69%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
26% 26%
12%
8% 8%
Fremstilling IKT Videnservice Handel Forsyning Øvr.
Virksomheder
1%
Transport
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
4.3 Virksomhedernes internationalisering
Umiddelbart vil det være meget interessant at fokusere på virksomhedernes
eksport. Virksomhedernes eksport siger noget om, hvor internationale
virksomhederne er og dermed mulighederne for at inddrage internationale aktører
i udviklingsprojekterne samt potentialet i at målrette projekterne mod et
internationalt marked.
Denne analyse vil dog afstå herfra, idet der ikke er statistik belæg for at analysere
virksomhedernes eksport på arbejdsstedsniveau. Danmarks Statistik opgør
eksport på den juridiske enhed og ikke på arbejdsstedsniveau. Det medfører
hovedsædeproblematikken, hvor virksomhedens samlede aktiviteter samles på
én lokation. Derfor vil en opgørelse af virksomhedernes eksport inden for et
geografisk afgrænset område være udsat for hovedsædeproblematikken og
dermed give et skævt billede af virksomhedernes eksport.
Således er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til virksomhedernes
eksport. Figur 4.4 viser, at 59 pct. af virksomhederne har en eller anden form for
eksport. For 32 pct. af virksomhederne er det en mindre andel på mellem 1-25
pct. af omsætningen, der udgør eksporten. 10 pct. af virksomhederne har 26-50
pct. af omsætningen, der stammer fra eksport, mens det for 4 pct. er en
overvejende del på mellem 51-75 pct. der sikres gennem herigennem. 11 pct. af
virksomhederne markerer sig markant på eksportmarkedet. For denne andel af
virksomhederne er det således 76-100 pct. af omsætningen, der kommer herfra.
Overordnet set kan det således konkluderes, at over halvdelen af virksomhederne
er internationalt orienteret. For 15 pct. af virksomhederne er det endda den
overvejende del af omsætningen, som sikres gennem de internationale markeder.
Side 19

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 4.4 Virksomhedernes eksport 2009.
45%
40%
41%
35%
30%
32%
25%
20%
15%
10%
10%
11%
5%
4%
2%
0%
Ingen eksport 1 - 25 % 26 - 50 % 51 - 75 % 76 - 100 % Ved ikke
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
4.4 Kompetenceniveauet i virksomhederne
Kompetencestrukturen refererer til virksomhedernes kompetencesammensætning
på baggrund af det uddannelsesmæssige niveau. Dette kan give et
indblik i udfordringer i det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig er
det en indikation på, hvilken grad af viden der er nødvendig for at kunne
manøvrere inden for de to værdikæder.
Data fra Danmarks Statistik viser, at andelen af beskæftigede med en
erhvervsfaglig uddannelse er forholdsvis stor for værdikæden IKT. Som det
fremgår af figur 4.5, har 45 pct. denne uddannelsesbaggrund, hvilket er en
markant større andel sammenlignet med øvrige IKT, hvor andelen er 24 pct.
Andelen af de beskæftigede inden for værdikæden Energi udgør 37 pct., hvilket
ligger på samme niveau som handel, men under andelen for fremstilling, hvor 42
pct. af de beskæftigede har en erhvervsfaglig uddannelse. Videnservice er i denne
sammenhæng den branche med den mindste andel på 22 pct.
Side 20

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 4.5
Andel beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt på brancher
og værdikæder 2007.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
37%
Energi -
værdikæde
45%
42%
37%
24%
22%
IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice
Erhvervsfaglig uddannelse
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009
Ser man i stedet på andelen af beskæftigede med en lang videregående
uddannelse, tegner der sig et andet billede. På baggrund af data fra Danmarks
Statistik og spørgeskemaundersøgelsen kan man ud fra figur 4.6 se, at andelen
med længerevarende uddannelse udgør hhv. 10 og 9 pct. for værdikæderne Energi
og IKT. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 8 pct. af de beskæftigede
har denne uddannelsesbaggrund. Det er højere end andelen i fremstilling med 5
pct. og handel med 2 pct. Dog ligger det under niveauet for øvrige IKT og
videnservice, hvor andelen udgør hhv. 17 og 25 pct. Dermed gør det omvendte
billede sig gældende, når man sammenligner disse brancher med værdikæderne
Energi og IKT i forhold til andel beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse,
hvor Energi og IKT havde en større andel.
Resultaterne viser endvidere, at forskellene mellem spørgeskemadeltagerne og
virksomhederne i de to værdikæder er marginale, når det gælder andelen af
beskæftigede med en lang videregående uddannelse. Der er således et
nogenlunde enslydende kompetenceniveau blandt respondenter og
bruttopopulation.
Side 21

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 4.6
Andel beskæftigede med en lang videregående uddannelse fordelt på
brancher og værdikæder, 2007 og 2009
30%
25%
25%
20%
17%
15%
10%
5%
0%
8%
Respondenter
fra
spørgeskema
10%
Energi -
værdikæde
9%
IKT -
værdikæde
5%
2%
Fremstilling Handel IKT Videnservice
Andel ansattte med lang videregående uddannelse
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse
Andelen af beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse dækker
de beskæftigede med enten en bachelorgrad eller en mellemlang videregående
uddannelse. Figur 4.7 viser andelen af beskæftigede med en mellemlang
videregående uddannelse er højest blandt respondenterne i spørgeskemaet. Her
har omkring 25 pct. af de beskæftigede en mellemlang videregående uddannelse.
Tallet kan være overvurderet især når der sammenlignes med værdikæderne
Energi og IKT, hvor 14 pct. og 8 pct. af de beskæftigede har en mellemlang
videregående uddannelse.
Figur 4.7
Andel beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse fordelt
på brancher og værdikæder, 2007 og 2009
30%
25%
25%
20%
19% 19%
15%
14%
10%
5%
8% 8%
5%
0%
Respondenter
fra
spørgeskema
Energi -
værdikæde
IKT -
værdikæde
Fremstilling Handel IKT Videnservice
Andel ansattte med mellemlang videregående uddannelse
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse
Side 22

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
4.5 Produktivitet i virksomhederne
Standardmålet for aktiviteterne i virksomhederne er typisk deres omsætning. Med
virksomhedernes omsætning vises den rene aktivitet, der er forbundet med salg.
Der er imidlertid også et behov for at gå bagom den rene aktivitet og se på
virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres aktivitet. Værditilvæksten
indkapsler dette, og derfor vil de absolutte niveauer i sig selv og sammenligninger
med andre brancher i særdeleshed være relevante.
I mange analyser sættes virksomhedernes værditilvækst lig med produktiviteten.
Det skyldes, at værditilvæksten er et mål for, hvad virksomhederne har på
bundlinjen, når investeringerne fratrækkes indtægterne.
Af figur 4.8 fremgår udviklingen i produktiviteten i virksomhederne fra 2003 til
2007 fordelt på værdikæde og brancher. Værdikæden Energi har haft den største
stigning i produktiviteten i perioden med 25 pct. Den næststørste stigning er
inden for fremstilling med 20 pct. Virksomhederne inden for værdikæden IKT har i
gennemsnit haft en produktivitetsstigning på 9 pct. Dermed ligger de på niveau
med handel og videnservice, men over øvrige IKT der i samme periode har haft en
stigning på 5 pct.
Figur 4.8
Udvikling i virksomhedernes produktivitet fra 2003 til 2007 fordelt på
værdikæde og brancher.
30%
25%
20%
25%
20%
15%
10%
9%
10%
9%
5%
5%
0%
Energi -
værdikæde
IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009
4.6 Virksomhederne og den økonomiske krise
Den økonomiske krise har ramt virksomhederne i Horsens og Hedensted
kommuner hårdt. Virksomheder i krise har ikke samme mulighed og evne til at
Side 23

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
indgå i udviklingsprojekter som virksomheder med en solid drift og et
ressourcemæssigt overskud.
Figur 4.9 viser, at de virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaanalysen, også
har oplevet krisen. Således har knap halvdelen af virksomhederne oplevet
faldende omsætning fra sommeren 2008 til sommeren 2009.
Noget tyder dog på, at krisen er ved at vende for virksomhederne. I hvert fald
regner kun 8 pct. med en fortsat faldende omsætning, mens 54 pct. forventer en
stigende omsætning frem mod sommeren 2010.
Figur 4.9 Den faktiske og den forventede udvikling i omsætning fra sommeren 2008
frem til sommeren 2010.
60%
50%
54%
47%
40%
30%
27%
23%
33%
20%
10%
8%
3%
5%
0%
Stigende omsætning Uændret omsætning Faldende omsætning Ved ikke
2008-2009 2009-2010
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
Som en konsekvens af virksomhedernes faldende aktivitetsniveau har en række
af virksomhederne også trimmet organisationen. Således har knap 40 pct. af
virksomhederne fra spørgeskemaundersøgelsen haft en faldende beskæftigelse
siden sommeren 2008. Tilsvarende har 15 pct. ansat flere i samme periode.
Udviklingen ser også her ud til at vende. Således forventer 31 pct. en stigende
beskæftigelse frem mod sommeren 2010, mens kun 10 pct. forventer en faldende
beskæftigelse.
Side 24

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 4.10
Den faktiske og den forventede udvikling i beskæftigelsen fra sommeren
2008 frem til sommeren 2010.
60%
50%
40%
30%
54%
45%
39%
31%
20%
10%
0%
15%
10%
5%
2%
Stigende beskæftigelse Uændret beskæftigelse Faldende beskæfigelse Ved ikke
2008-2009 2009-2010
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
Side 25

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
5 Deltagelse i
udviklingsprojekter
I de tidligere afsnit har analyserne vist, at erhvervslivet generelt i Horsens og
Hedensted kommuner står over for en række udfordringer, hvilket bl.a. dækker
over en kompetencestruktur med vægt på erhvervsfaglige og korte videregående
uddannelser, en erhvervsstruktur præget af erhverv, som er hårdt ramt af krisen,
og en voksende efterspørgsel efter medarbejdere med et vist kompetenceniveau.
Omvendt viste foregående afsnit, at virksomhederne inden for værdikæderne
Energi og IKT har flere med en lang videregående uddannelse, de er forholdsvis
eksportaktive, og samtidig er de på vej ud af krisen.
Der er således muligheder for at igangsætte udviklingsprojekter. Spørgsmålet er
så, om virksomhederne i værdikæderne inden for Energi og IKT er
udviklingsorienterede og dermed har erfaringer med udviklingsprojekter og
innovation.
Dette kapitel fokuserer på virksomhedernes potentiale for at deltage i fremtidige
udviklingsprojekter, hvilke aktører virksomhederne kunne tænke sig at
samarbejde med om udviklingsprojekter, samt om der er særlige barrierer i
forbindelse med virksomhedernes fortsatte udvikling og vækst.
Resultaterne viser, at:
• Virksomhederne er meget innovative. Virksomhederne i værdikæderne
Energi og IKT er generelt mere innovative sammenlignet med øvrige
virksomheder i både Horsens og Hedensted kommuner og Region
Midtjylland generelt. Innovationerne dækker et bredt område af produktog
procesinnovation.
• De innovative aktiviteter sker ofte i samarbejde med andre.
Innovationerne sker normalt internt i virksomheder. Virksomhederne
innoverer dog ikke kun internt, knap 50 pct. af virksomhederne indgår i et
horisontalt samarbejde med leverandører eller kunder omkring
innovationer.
• Virksomhederne har et stort s
ønske om mere innovationssamarbejde
med universiteter og videninstitutioner. Virksomhedernes innovation
sker i sjælden grad i samarbejde med universiteter og andre
videninstitutioner. Omvendt peger mange af virksomhederne på, at de
ønsker et tættere samspil og samarbejde med universiteter og
videninstitutioner omkring udviklingen af nye produkter og services. Det vil
således give god mening at invitere videninstitutioner og universiteter
med i udviklingsprojekter.
Side 26

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
• Virksomhederne har et stort ønske om at indgå i internationale
netværk og samarbejdsrelationer omkring deres
innovationsaktiviteter. Danmark producerer kun en brøkdel af den
globale viden. Det er således ikke sikkert, at danske virksomheder har
national adgang til den viden, som de har behov. Det har virksomhederne,
der har svaret på spørgeskemaet, fokus på. Derfor har de samtidig fokus
på at indgå i internationale samarbejder omkring deres innovation.
• Virksomhederne ønsker også at indgå i lokale netværk. Det er dog ikke i
forbindelse med innovations- og udviklingsprojekter, men i højere grad i
forbindelse med generelt samarbejde og netværk.
Det datamæssige grundlag for kapitlet er specialkørsler hos Danmarks Statistik
samt en gennemført spørgeskemaanalyse. Se appendiks for en nærmere
gennemgang af datagrundlaget og metoderne, der danner grundlag for
analyserne.
5.1 Innovation i virksomhederne
Virksomhedernes innovation er central for deres fortsatte udvikling og er en måde
at imødekomme de udfordringer og muligheder, som globaliseringen giver. Ud
over den direkte effekt i form af nye produkter og processer har virksomhedernes
forskning og innovation også den effekt, at virksomhedernes evne til at absorbere
ny viden, nye teknologier samt udvikle nye produkter/processer på baggrund af
allerede eksisterende (den inkremetale innovation) forstærkes.
Deltagelse i tidligere projekter betyder også, at virksomhederne har en erfaring
omkring udviklingsprojekter, innovation og samspil, som vil være af stor
betydning for succesen af de udviklingsprojekter, som Energi Horsens eventuelt
igangsætter.
Figur 5.1 bygger på data fra specialkørsler hos Danmarks Statistik og en
gennemført spørgeskemaundersøgelse. Tallene viser, at virksomhederne inden
for værdikæden Energi sammen med de virksomheder, der har svaret på
spørgeskemaundersøgelsen, er de mest innovative grupper af virksomheder. Her
er 50 - 60 pct. af virksomhederne innovative. Til sammenligning er knap 30 pct.
af virksomhederne i værdikæden IKT og 35 pct. af de øvrige virksomheder i
Horsens og Hedensted kommuner innovative.
Desuden viser figur 5.1, at de virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet,
også er blandt de mest innovative. Det er således virksomheder, der dels har
erfaring i og dels er motiverede for at indgå i udviklingsprojekter, som har svaret
på spørgeskemaanalysen.
Side 27

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.1
Andel innovative virksomheder fordelt på værdikæder og geografi.
70%
60%
50%
40%
30%
60%
51% 52%
29%
35%
38%
43%
20%
10%
0%
Spørgeskema -
Energi
Spørgeskema -
IKT
Energi -
værdikæde
IKT - værdikæde
Horsens
Hedensted
Trekantsområdet
Danmark
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse
Note: Spørgeskema Energi og spørgeskema IKT er respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen delt op
på, om de tilhører Energi eller IKT grupperne af virksomheder.
Virksomhederne innoverer inden for forskellige produkt-, proces- og
serviceområder. Det gælder både for virksomhederne inden for værdikæden
Energi og værdikæden IKT.
Således viser figur 5.2, at knap 73 pct. af virksomhederne inden for værdikæden
Energi laver innovationer, der procesoptimerer og dermed er
ressourcebesparende på den ene eller anden måde. 67 pct. laver innovationer, der
er med til at sikre energirigtige løsninger i byggeriet, mens 58 pct. udvikler inden
for geotermiske energikilde.
Side 28

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.2
Andel innovative virksomheder inden for værdikæden Energi, der
introducerer følgende nye produkter og services.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Procesoptimering
73%
Energiløsninger i byg.
67%
Geotermisk energi
58%
Energiforsyning
45%
Solenergi
Biomasse
33%
33%
Transport
27%
Vindenergi
21%
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
Note: Spørgeskema Energi og spørgeskema IKT er respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen delt op
på, om de tilhører Energi eller IKT grupperne af virksomheder.
Tilsvarende viser figur 5.3, at de innovative virksomheder inden for værdikæde IKT
også i høj grad procesoptimerer. 58 pct. af virksomhederne søger at optimere
deres ressourcer gennem udvikling af procesoptimering, hvilket bl.a. kan være i
form af digitalisering af interne processer. 47 pct. gennemfører innovationer
inden for handel.
Side 29

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.3
Andel virksomheder inden for værdikæden IKT, der introducerer følgende
nye produkter og services.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Procesoptimering (f.eks. digitalisering af interne
processer)
58%
Marketing og reklame
47%
Handel (business to business eller business to
consumer)
47%
Kommunikative services
32%
Forlag, tv og radio
21%
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
5.2 Virksomhedernes innovationsproces
Virksomhederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er altså mere
innovative end sammenlignelige virksomheder. Men hvordan innoverer de? Det vil
dette afsnit se nærmere på. Der vil derfor bl.a. være fokus på inddragelsen af
eksterne parter i innovationsprocessen - både virksomheder og
videninstitutioner.
Figur 5.4 viser, at knap 75 pct. af virksomhederne innoverer internt. Det betyder
omvendt, at godt 25 pct. primært innoverer i samarbejde med andre gennem
netværk og lignende. Tallene viser også, at innovationen hovedsageligt sker i
samarbejde med kunder, 48 pct., og leverandører, 43 pct. Omvendt er det ikke
specielt udbredt at innovere i samarbejde med universiteter eller andre
uddannelsesinstitutioner som f.eks. professionshøjskoler.
Side 30

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.4
Innovationsprocesser hos værdikæderne Energi og IKT.
80%
70%
72%
60%
50%
40%
48%
43%
33%
30%
20%
10%
11%
9% 6%
0%
Internt
Samarbejde
med kunder
Samarbejde
med
leverandører
Gennem
netværk
Samarbejde
med andre
udd.
Samarbejde
med
universiteter
Køb af
rettigheder
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
5.3 Innovationssamarbejde
En vigtig parameter for virksomhedernes effekt af udvikling af nye produkter og
services er deres samspil med andre både kunder, leverandører og
videninstitutioner. En undersøgelse af danske virksomheders effekt af
investeringer i forskning viser, at virksomheder, der har forskningssamarbejde
med videninstitutioner, har en signifikant højere gennemsnitlig produktivitet per
ansat sammenlignet med andre forskningsaktive virksomheder. Den
gennemsnitlige værditilvækst per ansat ligger på 541.000 kr. hos FoU-aktive
virksomheder sammenlignet med 472.000 kr. i virksomheder, der ikke har FoUsamarbejde
med videninstitutioner 2 .
Figur 5.5 viser, at virksomhederne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, har
stor erfaring med og i vidt omfang samarbejder med andre i deres
innovationsproces. Således viser tallene, at 68 pct. af de innovative virksomheder
også samarbejder om innovation. Det er en væsentlig højere andel end blandt de
øvrige grupper af virksomheder, hvor det blot er 25 pct., der samarbejder om
deres innovation. Tilsvarende viser figuren, at godt 50 pct. af de innovative
2 Tallene kommer fra en endnu ikke offentliggjort analyse udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen
i tæt samarbejde med DAMVAD og Dansk Center for Forskningsanalyse.
Side 31

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
virksomheder inden for værdikæden IKT samarbejder om innovation. Figur 5.1
viste, at andelen af innovative virksomheder i værdikæden IKT var lavere end
andre grupper af virksomheder. Således bruger de innovative virksomheder i
værdikæden IKT i højere grad eksterne samarbejdspartnere som en del af deres
innovationsproces.
Figur 5.5
Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder om deres innovation.
80%
70%
68%
60%
50%
40%
30%
36%
52%
25% 25%
28%
20%
10%
0%
Respondenter Energi -
værdikæde
IKT -
værdikæde
Horsens &
Hedensted
Øvrig Region
Midtjylland
Øvrig Danmark
Andel innovative virksomheder der samarbejder om deres innovation
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse
Figur 5.6 viser andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med et
universitet eller andre videninstitutioner om deres innovation. Figuren viser, at
blandt de innovative virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet,
samarbejder 16 pct. med videninstitutioner. Til sammenligning samarbejder
omkring 3 pct. af de innovative virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner
med videninstitutioner. På landsplan er det knap 10 pct.
Side 32

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.6
Andelen af innovative virksomheder, der har et innovationssamarbejde med
videninstitutioner.
18%
16%
14%
12%
16%
14%
10%
8%
7%
9%
6%
4%
3%
3%
2%
0%
Respondenter Energi -
værdikæde
IKT - værdikæde
Horsens &
Hedensted
Øvrig Region
Midtjylland
Øvrig Danmark
Andel innovative virksomheder der samarbejder med videninstitutioner om deres innovation
Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse
Men selvom det er begrænset, hvor mange af de innovative virksomheder der
samarbejder med videninstitutioner, så ønsker en del flere at komme til at
samarbejde i fremtiden.
Således viser figur 5.7, at 35 pct. af de innovative virksomheder ønsker et tættere
innovationssamarbejde med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
Tilsvarende ønsker 35 pct. et tættere innovationssamarbejde med GTSinstitutter.
Det kunne således give god mening at invitere
uddannelsesinstitutioner og GTS-institutter til at deltage i udviklingsprojekter
med de virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.
Endvidere viser figur 5.7 at hele 35 pct. af virksomhederne ønsker et tættere
innovationssamarbejde i forhold til internationale virksomhedsnetværk. Det viser,
at en relativ stor del af virksomhederne tænker internationalt i forhold til
innovationssamarbejde. Her er det afgørende, at der findes de rigtige
rammebetingelser, der kan understøtte virksomhedernes ønsker og muligheder
for i praksis at indgå i internationale innovationssamarbejder.
Side 33

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Figur 5.7
Andel af virksomheder, der ønsker et tættere innovationssamarbejde med
følgende aktører.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
35% 35%
6%
Universiteter mv. GTS-institutter Andre regionale
videncentre
30%
35%
Lokale
Internationale
virksomhedsnetværk virksomhedsnetværk
Ønsker om et tættere innovationssamarbejde med:
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
Det følgende viser andelen af virksomheder, der ønsker et generelt tættere
samarbejde. Samarbejde skal hér forstås som et generelt samarbejde og ikke et
specifikt innovations- og udviklingssamarbejde, som var fokus i ovenstående
figur 5.7. Figur 5.8 viser således, at godt halvdelen af virksomhederne ønsker at
indgå i et tættere samarbejde i lokale virksomhedsnetværk.
Figur 5.8
Andel af virksomheder, der ønsker et generelt tættere samarbejde med
følgende aktører.
60%
50%
52%
40%
30%
20%
10%
30%
22%
15%
30%
0%
Universiteter mv. GTS-institutter Andre regionale
videncentre
Lokale
Internationale
virksomhedsnetværk virksomhedsnetværk
Ønsker om et tættere samarbejde med:
Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009
Side 34

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
A.1. Metode og datagrundlag
Til rapporten benyttes en lang række datakilder. I det følgende beskrives data og
fremgangsmåde for adgang til data, der benyttes i de forskellige kapitler:
A.1.1
• Det generelle erhvervsstatistiske portræt, hvis resultaterne benyttes i
kapitel 3.
• Det specifikke erhvervsstatistiske portræt, hvis resultaterne benyttes i
kapitel 4 og 5.
• Spørgeskemaundersøgelsen, hvis resultater benyttes i kapitel 4 og 5.
Generelt erhvervsstatistisk portræt
Grundlaget for det generelle erhvervsstatistiske portræt er registre hos Danmarks
Statistik. Her er der indhentet oplysninger om følgende områder:
• Kompetencestruktur
• Erhvervsstruktur
• Arbejdesmarkedet
Analysen af kompetencestrukturen tager udgangspunkt i befolkningens højeste
gennemførte uddannelse. Befolkningen henføres til kommunerne ud fra deres
bopæl, og dermed er det et generelt kompetenceniveau, der analyseres ud fra.
Der er udregnet en specialisering i forhold til korte og lange videregående
uddannelser, som giver et indblik i, hvilke kompetencer der især er udbredte i
Horsens og Hedensted i forhold til resten af landet.
Erhvervsstrukturen er analyseret ud fra den beskæftigelsesandel, som er særlig
høj i Horsens og Hedensted i forhold til resten af landet. Der tages igen
udgangspunkt i en analyse af specialisering, og resultaterne viser, hvilke brancher
der er særligt fremtrædende i forhold til beskæftigelse i kommunerne.
Etableringsraten er endvidere udregnet for fremstilling, bygge og anlæg samt
forretningsservice for at give et indblik i dels den generelle dynamik i udvalgte
brancher og dels for at undersøge, om der er mere udskiftning inden for nogle af
brancherne i Horsens og Hedensted end i Region Midtjylland. Etableringsraten er
udregnet som andelen af nye virksomheder ud af de eksisterende.
Analysen af arbejdsmarkedet tager sit afsæt i en vurdering af udviklingen i udbud
og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Udbuddet er vurderet ud fra
udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau, mens efterspørgslen er vurderet
ud fra stigningen i beskæftigelsen for personer med uddannelsen. Der er
grunddata fra 1993 og frem til 2008, og herefter fremskrives der med antagelse
Side 35

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
om, at den historiske udvikling fortsætter. Der er ikke skelet til, om der i
udgangspunktet var mangel eller rigelig arbejdskraft. Det er derfor blot tendenser
i forhold til f.eks. mangel på kvalificeret arbejdskraft, der beregnes.
A.1.2
Specifik erhvervsstatistisk portræt
Denne del af analysen bygger på specialkørsler hos Danmarks Statistik.
Populationerne til specialkørslerne dækker flere forskellige grupper af
virksomheder. Hovedgruppen dækker de virksomheder, der kan kategoriseres
som værende placeret i værdikæderne Energi og IKT. Hovedgruppen af
virksomheder for det erhvervsstatistiske portræt sammenlignes med øvrige
virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner samt øvrige virksomheder i
Region Midtjylland. I det følgende beskrives, hvordan de enkelte populationer
afgrænses.
Værdikæderne energi e
og IKT
Der findes ingen klar statistiskafgrænsning af de to værdikæder. De går på tværs
af de traditionelle brancheinddelinger, hvilket resultaterne af analyserne også
viser.
Udgangspunktet for afgrænsningen af virksomheder i de to værdikæder er
virksomhedernes branchekoder. Her blev virksomheder inden for fremstilling,
energiforsyning, bygge og anlæg, informationsteknologi, transport og øvrig
service udvalgt. Gennem en tæt dialog med Fonden Energi Horsens og relevante
samarbejdspartnere blev disse virksomheder udpeget til at være i en værdikæde
inden for enten Energi eller IKT. Den kvalitative gennemgang af virksomhederne
blev suppleret med en gennemgang af virksomhedernes hjemmesider.
Virksomhederne danner herefter udgangspunkt for specialkørsler hos Danmarks
Statistik og en spørgeskemaanalyse. Der er 383 virksomheder i Energi og 206
virksomheder i IKT. I specialkørslerne sendes virksomhedernes CVR-numre over
til Danmarks Statistik, som matcher de fremsendte CVR-numre med deres
registre.
De øvrige virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner
I forbindelse med beskrivelserne af virksomhedernes innovation sammenlignes
virksomhederne i værdikæderne med øvrige virksomheder i Horsens og
Hedensted kommuner. Øvrige virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner
er afgrænset af deres kommunekode.
Øvrige virksomheder i Region Midtjylland
De øvrige virksomheder er afgrænset af at være placeret i Region Midtjylland.
Virksomhederne er her defineret som et arbejdssted. Et arbejdssted er en
organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på én adresse – der er
således ikke problemer med, at hovedsædet ligger et i en anden region.
Side 36

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
Virksomhederne bliver desuden afgrænset til at dække særlige brancher. Således
dækker populationen virksomheder inden for følgende branchegrupper:
• Fremstilling
• Handel, hotel og restauration
• IKT
• Videnservice
Registre hos Danmarks Statistik
De registre, der benyttes hos Danmarks Statistik, er følgende:
• Regnskabsstatistikken dækker oplysninger om antal virksomheder,
produktivitet og branchetilhørsforhold. Statistikkens population hentes fra
det erhvervsstatistiske register. Fra dette register udtrækkes alle de
firmaer, der har været aktive i det pågældende kalenderår, herunder
registrets oplysninger om disse firmaers branche, ejerform, årsværk (antal
lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede) og momsomsætning.
• Virksomhedernes forskning,
udvikling og innovation 2007 dækker
oplysninger om andelen af innovative virksomheder og deres
innovationssamarbejder. Datasættet er baseret på en stikprøve på ca.
4.500 af erhvervslivets virksomheder, der efterfølgende regnes op til
20.720 virksomheder. Alle de præsenterede tal er vægtede.
• Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Erhvervsbeskæftigelsen er en
årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job
ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året.
Som udgangspunkt er arbejdsstederne defineret ud fra Danmarks
Statistiks Erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal
arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er
henført job til på dette tidspunkt. Jobbene kan være i form af selvstændige,
medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere.
A.1.3
Spørgeskemaanalyse
Udgangspunktet for spørgeskemaundersøgelsen er de 383 virksomheder i Energi
og 206 virksomheder i IKT, som blev identificeret i tæt dialog med Fonden Energi
Horsens og relevante samarbejdspartnere. For disse virksomheder blev der
identificeret 429 virksomheder med gyldige e-mails.
De 429 virksomheder med gyldige e-mails blev indlæst i DAMVADs elektroniske
spørgeskemaprogram. Her tilkendegav 87 virksomheder, at de ikke ønskede at
Side 37

- Erhvervs– og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted -
deltage. 110 virksomheder valgte at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen. Det
giver en svarprocent på 26 pct., hvilket er tilfredsstillende. Det giver gode
muligheder for at gennemføre de statistiske analyser i kapitel 4 og 5.
Nedenstående tabel sammenfatter populationen for spørgeskemaanlysen:
Virksomheder med e-mail
e
489 obs.
Ugyldige e-mails
e
Nettopopulation
Ønsker ikke at deltage
Gennemførte besvarelser
Svarprocent (ekskl. ”ønsker ikke at deltage”)
Svarprocent
60 obs.
429 obs.
87 obs.
110 obs.
32 pct.
26 pct.
Side 38