OVERLOAD '' _BETINGELSER Bj-rger HJOrland INDLEDNING - IVA

SAML II,
lg85
69
FORSKERES SELEKTIONSSTRATEGIER I
'' OVERLOAD ''_BETINGELSER
INFORMATTONSSOGNING UNDER
Bj-rger
HJOrland
INDLEDNING.
I videnskabe t ig f orskn.ing og ti tsvarende s ituati-oner s t5r man
ofte overfor det problem, dt Iitteraturmengderne er s;i store,
at de er uoverkonrmelige for forskeren indenfor den til r&dighed
st&ende tid og med de herskende normer, idet man jo ikke blot
skal lese andres forskning, men ogsS selv producere ny viden.
Man taler p& engelsk om "information input overload", jeg vil
her benytte termen informatj-onsoverlas (ning) eller blot overlesning.
T et tj-dligere arbejde (HlOrIand, L984a) har jeg systematiseret
der f aktorer, der ef ter min opf attelse p&virker informationsoverlaesningen
i fire kategorier:
I . FakSorer- knyttet til f orsj

70
III . Faktorer, 4er er knyttet til fagomr8det , f . eks . omfanget
af forskningslitteraturen p& omr5de, hvor klart den er struktureret
etc.
IV. Faktorer , der er knvttet til forskerens sociale situation,
f. eks . hvorvidt han selv kan strukturere sin forskningstid, hans
adgang til medhjelp og ressourcer, andres interesse i at holde
ham informeret
o. s . v
I denne artikel vil vi tage hul p& en realbehandling af nogle
af de konkrete f orhold, der p&virker overlesningen . Vi vj-l indskrenke
os tit forhold omkring forskeres informationssOgning og
lade andre forhold ligge til evt. senere arbejder. Bt overblik
over de behandlede faktorer kan f&s gennem indholdsfortegnelsen
(s. n331 .
FAKTORERNES SYSTEMATISERING .
Informationss@gning er en arbejdspgoges , og graden af overlesning
henger naturligvis i hll grad safitmen med, hvordan denne
arbejdsproces tilrettelegges, herunder hvordan litteraturs@gnj-ngen
kombineres med den @vrige forskningsproces (se Clod Poulsen'
f975) . S&fremt man isaer indskrenker litteraturs@gningen tiI en
kortvarig fase og pi forh8nd bestemmer, hvilken litteratur der
er relevant, s3 oplever man naturligvis umiddelbart en meget
mindre overlesning end hvis man vedbliver med at stge, under s@9-
ningen benytter enhver ny viden om s@gemuligheder til at udvide
spgningen og enhver ny erkendelse om emnet til at endre sine
s@gekriterj-er. I tidsbegraensede pro jekter og ved studenterarbe
j der kan " one step" s@grringer vere n@dvendige , 09 brugeren m&
derfor p& forh5nd fastsaette kriterier for, hvad der anses for
relevant (a priori definition p& relevans). I mere seri@s og
dybtg5ende forskning kan man imidlertid ikke klare sig med en
s&dan n@dl@sning r og meget af den psykiske belastning i forskning
ligger vel netop i det forhold, at det, man allerede har
investeret megen tid og kref ter i at opspore, pludselJ-g viser
sig mindre frugtbart end et helt nyt spor, hvor man i s@geprocessen
(a posteori) endrer sine selektionskriterier. Den midler-
E2

7L
tidige lettelse i informationsoverlesningen man opn&r ved a
priorj- at definere sine relevanskriterier, vil vende sig til en
Oget belastning senere. Dette under forudsetning df, at man fastholder
en vj-denskabelig problemstillJ-ng og ikke f .eks. skifter
m5lsetning og udarbejder en bibliografi eller "review" over omr8.det.
Netop fordi vi forudsetter en fastholdelse af egentlige viden*
skabelige m&Isaetninger el-ler erkendelses f remskridt , bliver de
afg@rende forhold omkring informationss@gningen muligheden for
at kunne fastsl& kvaliteten af et videnskabeligt arbejde uden
at skul ie foretage en fuldstandig gennemlesning og afpr@vning
af etilvert verk. Det er naturligvis forskellrgt f ra sag til sag
hvilke "cues", der i serlig grad r@ber et arbejdes kvalitet. I
noEle til f al"de kan man komme p& sporet af et v&senttigt arbe j de
gierifiem en anmeidelse, i andre tilfalde via kendskab til forf at*
terens tidligere arbejCer o.s.v. Generelt m& man imidlertid kunne
sl-ge, dL selve teksten er den bedste indikator for et arbejdes
kvalitet, kendskab cii forf atteren den n&stbedst.r*. indikato"r
oii kendskal: til emnet eller di-sciplinen den trediebedste. Til*
sval:ende kan rnan s ige , dt direkte vj-den om disse f orhold. er bedre
end andenh&ndsviden, d. v. s . viden om hvad f " eks . anmeldere eller
anrlre f orf attere mener. Udf ra disse overve jelser vil jeg mene,
man kan opstille seks punkter fra relativt gode og sikre kriterier
til .r,:laitivt usik::e og tilfaeldige kriterier:
1-. Selektion efter kriterier, der bygger p& direkte kendskab til
et arbejdes kvalitet, f. eks " checks df, hvordan forfatteren
behandler emner, som brugeren p& forh&nd kender noget til ,
hr,'crvidt han medtager de teorier, som brugeren anser for
vaesentlige o.s.v.
2 . Et kendskab til forfatteren, hans videnskabelige og faglige
baggrund , prod'.rk bion flI. v.
3. Indirekte kendskab til verket eIler forfatteren n herunder
f.eks. hvem der citerer verket eller forfatteren, hvem der er
udgiver (kerrdt fctrlag, of f entlig institution eller andet) ,
s&f ri:rnt det er en artikel, er den da publiceret i et anerkendt
ti.clsskrift? Hvordan el: anmeldelserne? Hvem anbef;iler: det?
Konrnier det. ,i- mangie udgaver/oplag og ei:, det stadig i handelen?
F3

72
4.
5.
6.
Kendskab til forskningsomr&det og dets status '
Afgrensning i tid.
Afgrensning p& sprog , form, udstyr , sted, tilgengelighed '
Denne disposition gi-ver anledning til utal tige sp@rgsm&l ' som
stort set er ubesvared.e, idet biblioteks- og informationsvidenskaben
som ogsa Patric wilson (1983) konstaterer ikke har
beskeftiget sig syndertigt med kvalitetsproblemer, idet man
stortsetertilb@jerigtilatopfattebiblioteketSomentelefoncentral,
hvor teknikernes opgave er den effektive kommunikation
uden tanker p& indholdet. Jeg mener med Wilson at det
er vigtigt for informationsvidenskaben at fa taget s&danne kva-
Iitative problemer op. Udforskningen df , hvorvidt ovenst&ende
kriterier rent faktisk er gode indikatorer for kvalitet er naermest
af videnssociologisk art (og meget vansketige, idet d'e forudsetter
en evaluering af enkelte forskningsomr8ders titstand) '
Udforskningen df , hvorclan forskere bruger disse kriterier, herunder
deres holdninger og viden om cLisse sp@rgsmil er snarere
et psyFologisk sp6rgsmsl. Det er imidlertid min opfattelse, at
man ikj

73
Eet af de mest benyttede selektionsprincipper €T t at man undersgger,
l::vorvidt forhold man selv kender sarf ig godt , QT behandlet
p& en i:itf redssriliende mide. Professor Tranek jar Rasmussen
nevnte ved en f orelaesning engang, a't han alti-d unders@gte, hvoro.rn
amerikanske psykologib@ger omtalte Edgar Rubir:. Bibliotekar--
er vil typisJ< tes Le :denlandske leksika p&, hvordan de omtaler
Danni,i;"k. TQ'vric{i. i-rnd"ers0ger manr orn hovedteorierne p& omr&det er
repr;esent-eret, orTl ,ler f orekommer store tilfeldige udeladelser i
behandlingen, offi ref er:encelisten virker dekkende i forhold til
de fcr"tattere, man selv rrercisetter etc.
Der: kan naturligvis nevnes mange andre kriterier for selektion
a f prr^imei:dokumenter "
herunCer om emnet settes i en historisk kont
ekst, met-ode o. s , v. Der f indes endnu kun sparsom litteratur om
der .:,1. Leselchecke vrdenskabelig litteratpr, f .eks. Riegelman
{re8ii"
'i de fleste tilfa,loil er der imidtertid s& store praktiske vanske-
I leJlrt-:cler i ; t n& f rern tit at have primardokumenterne i h&nden,
at cle ire l- I cicininer-ende r:dvelgelseskriterier (kvant-ivativt set)
J-:-ggr: r i)A inclirek t-e rnetocler. De f leste f orskrringsomr&der er sA
infcrt-r,er:eie, dt fc,irskeren ikl.:e ville kunne foretage en direkte
inspei< Lic'n af al le dokumenter, Se lvom han anvendte al sin tid p&
Cette. Der m& derfor f@rst ske en grovsortering efler indirekte
rr.et-ocer,
IJI REKI'E] KHNDSKAB T'f T, FORFATTEREN .
ldasi: i.ri t er v;erket- e ller artiklen selv er naturligvis kendskab
tit clets forfatter af betydning for at kunne konstatere et arbe
jCes iraerdi. tr: elle;:s gcd forf atLer kan naturligvis beg& en
d&::li-E bo!,t. s& der er ingen garanti, men ikke desto mindre vil
Ce fieste neci god ret. v$re tilb@jelige tj-l at stifte bekendtskab
nied en ny bog af en f or f atter , de tidligere har haf t s tor gle,Ce
Af , En f-orf atte.r mi i:r:rmocies stadig at have kendskab tit de forhc-l-c1
, kian h.tr l-rel-yst ticiligere, og anvende clenne indsigt pA nye
olrLr&ier.
F5

74
Direkte kendskab til en forfatter spiller en st@rre rolle i nogle
fag end i andre. Iser i humanistiske fag er det almindeligt at
have yndlingsforfattere. Indenfor et fag som psykologi er det i
nogle retninger f. eks . psykoanalytiske, almindeligt at forbinde
sin interesse med bestemte forfattere (f.eks. Freud, Jung, Adler'
Fromm etc.), mens det samme er sjaldent indenfor eksperimentalpsykologi,
uden at forfatteren dog her af den grund er betydnings-
I@s som selektions f aktor i litteratursdgning . Naturl j-gvis kan man
mene, dt der er noget "previdenskabeligt" over en s&dan personcentreret
forskningsmetode,' fremfor en mere dominerende emnem€essig
eller indholdsmessig afgrensning. Der kan imidlertid ofte i
de humanistiske fag vaere tale ofil, at et forfatterskab udg@r en
organisk helhed, som det er vigtigt at forst&. I disse tider kan
der vere en tendens til at tage enkeltbegreber ud fra overordnede
teorier og s tudere clisse l@srevent . Indenf or psykoanalyse udger
f. eks " narcissisme et s&dant modebegreb . Hvis man ikke har
forst8et klassikernes grundleggende begreber, menneskeopfattelse
og filosofi , er der en fare for at forskningen snarere end at
vere previdenskabefig bliver uvidenskabelig og for&rsager overlesning
hos andre f orskere . (Der kan s & vaere tale oITt r at
andre
"genopdager" klassikerne og danner en ny skole p& denne baggrund'
f. eks . Lacan-skolen i Paris ) .
Hvis man ikke p& forh&nd kender en forfatter, kan man lagge vegt
p& hans data. En faEleder i naturvidenskab fortalte mig engang '
at han fortrinsvis leste forfattere, der havde arbejdet med samme
ernne i f lere &r og jevnligt publiceret herom. Se kunne man
h&be, dt forfatteren var begyndt at finde ud df , hvad det hele
gik ud p&. Denne strateg.i m5 ses p5 baggrund af nogle karak*
teristiske forhold ved megen mcderne vj-denskab, herunder at en
meget stor del udf@res af meriteringsgrunde uden sj-gte p& forskningskarriere,
men som springbret til f .eks. lagie- eller psyko*
Iogstillinger. Garvey og Griffith (L97L, 352- 354) dokumenterer
sSledes, hvorledes "produktive forskere" (defineret som en for*
sker, der producerer mindst een artikel Arligt) udg@r mindre end
lO%, og at 652 af forfatterne i en fem&rsperiode kun blev citeret
een gang i Annual Re.riew of Psychology. En alvorlig svaghed ved
F6

75
denne metode er imidlertid ' at
son Kuhrn har p&peget isaer s I3r
risikerer s&ledes en stor grad
forskeres alderlproduktion som
nye "paradigmer" i forskningen
igennem hos unge forskere. Man
af konservatisme ved at benYtte
selektionskriterium.
Al.t. i al-t m& rri nok f astsl&, at selektion p& baggrund af kendskalr
til forfattere spiller en kvantitativt underordnet rolle'
:,ciet nan normal-t ikke i st@rre omfang kan basere sin forskn.ing
p& for fattere, man kender i forvejen.
I}jNTRNKTH KENDSKAB TIL
VARK ELLER FORFATTER.
Nir forskerens kapacitet til selv at evaluere et vark eller en
f,-::;f:rt.t-er er begrenset m5 han st@tte sin selektion p& andre meni;rtsker:s
vurdering. Disse andre mennesker vil iser vere forskere
selv r nen karr o_c;s5 vaere f . eks . udgivere eller anmeldere udenfor
L r, r^rli c r,lies kreds . T almindelighed er det ikke tilstrekkeligt
a1- det r::.( en f crsker, det skal ogs& vere en anerkendt forsker
eile,-.1 en fr:r:sl;er', hvis synspunkter man selv respekterer/deler.
J.,ii Cet- j-rnidl erticl kan vere svert at f a autoritative evalueringer
rrr"i;ii-rlt j- ilianqe prakt.j-ske sitr-rationer basere sin selektion p&
::,"rqet mindre opt.i-male andenh5ndsvurderinger. I praksis spiller
isa:r
.ir-r metoder her en stor rolle: I ) at basere sin selektj-on
f,.ni rnec_Tet cite.rede verke r/ forf attere 2) at basere sin selekti-on
T-,.i,. ine'1et iicll,-,;-i:

76
nisme antages mere eller mindre effektivt at kunne skelne god
fra d&rIig kvalitet og undertrykke st@j.
Hvorvidt denne metode rent faktisk er ef fektj-v afhanger df , hvordan
disse markedsmekanismer fungerer. Her kan peges p3 bestemte
forhold, der kan bevirke, at visse hensyn tilgodeses fremfor
andre, og at det ikke alene er kvalitetsmessige forhold, der afg6r,
hvad der bliver c j-teret . Som tidligere nevnt er en meget
stor det af den forskning, der i dag udf@res meriteringsforskning
, f.eks. i forbindelse med disputatser. Det er dermed forskning,
der skal leve op tit akademiske standarder og vaere gennemf4rlig
indenfor et kortere tidsm&l. Indenfor nogle forskningsomrS.der
er en s5dan meriteri-ngs f orskning helt i overm&l . Det betyder
ikke blot, dt det er relativt unge og upr@vede forskere,
der tegner "markedet" fremfor seniorforskerne, det betyder ogs&,
at bestemte typer af dokumenter har en langt st@rre chance for
at blive citeret end andre, nemlig s&danne dokumenter, der indeholder
en id6, forskningsmetode eller lignende, der let lader
sig anvende p& et nyt emne. Det er s&l-edes ikke dokumenter med
den st@rste erkendelsesverdi, men snarere med den st@rste pragmatj,ske
vaerdj-, som et sS.dant marked vil fremavle.
Man kan tenke p5 mange andre former for "usaglige" hensyn, der
bevirker en skevhed i hvilke forfattere, der iser citeres . Man
kan s&gar tenke sig, dt serligt provokerende eller d8rlige for*
fat.tere citeres meget for at blj-ve im@deg&et (hvilket har veret
diskuteret i forbindelse med Arthur R. Jensens artikel om race
og intelligens). Metoden har ogs8 en kraftig selvforsterkende
ef f ekt: De forf attere, som i forve jen bliver staerkt citeret vil
yderligere blive sterkt citeret alene fordi de er s& kendte, dt
man vanskeligt kan g& uden om dem.
Metoden f remrner .indavl , popul j-sme og modebevegelser. AItigevel
m& den nok siges at v€ere en ret uundvertig metode til at undg5
overlesning, 09 nogle af c1e nevnte ulemper kan neddempes ved
bevidsthed om hvem der citerer , og analyser af deres motiver
til at citere.
F8

77
(IOvrigt indebarer anvendelsen af denne metode en kraftig sekun:
4gr_gevllg!. Hvis et givet dokument trods mange henvisninger skulle
vise sig at vere af tvivlsom verdi, s3 berettiger alene det
forhold, at det dre jer sig om et j-ndf lydelsesrigt dokument det
tit en kritik, hvorimod der ikke er tilsvarende bonus at hente
,j- at kritisere et dokument, som ingen indf lydelse har. ;
Mest publice{ede/eftersEurgte b@ger ._
Foruden det marked, der best&r af forskernes preferencer, s5-
ledes som det vj-ser sig i den citerede litteratur r ar der et
andet marked , forlagsmarkedet, der bestemrne.r, hrrad der skal ud-.
gives. En amerikansk informationsspecialist (1.{r. Pratt) forlalte
mig engang, dt hrans foretrukne litteraturs@gningsstrategi var
at s6ge b@ger via emneregisteret til den amerikanske boghandler*
katalog "Books in Print". Det var hans opfattelse, at b6ger,
der var noget verd via markedets eftersp@rgsel ville blive ud*
b';Ldt til salgi. Dette ville ogsA gelde eldre veerker eller mere
uk-urante ideer, der enten ville komme i genoptryk eller hvis
\rfiesentli.ge ideer: ville blive indarbe jdet i andre verker.
Der f indes val:ianter af denne form. Det er ikke ualmindeligt , a.t
forskere st@tter sig p& bOgers opl ag/udgave antal . M;errgder af
b0ger komrner kun i eet oplag og forsv,inder uden at saette varigt
spor. De vaerker, der form5r at komme igen i nye udgaver trar overlevet
en vis pr@velse.
Om fo::Iagsmarkedet m& man nok sige, dt det ikke har mulighed for
at funger:e s& effektivt som forfatternes cj-tationsmarked som
middel til kvalitetskontrol. DeIs er forlagenes udbud langt mere
selektivt end det videnskabelige marked, med m&lgrupper der er
delvist f orskellige . DeIs kan f orlags f olk ikke have samme f ag'*
indsigt som videnskabsmand. Selvom udbuddet af b@ger er kolossalt,
skal man ikke lade sig forlede til at tro, a.t specielle ting af
vaerdi er ga.ranteret en plads . Som f orskningsbiblioteka r kan man
glre den iagttagelse, at en stor del af udl5net af faglitteratur
er af bdger , der ikke laengere kan f &s i bogiranoelen . i"ietooen vi I
hvis mar) tror p& clen naturligvj-s betyde en praktisk letteise
F9

7B
og en begraensning af informationsoverlasningen ' men kan nok iser
siges at vere rimelig, hvis man ikke arbejder p& et for snavert
speciale erler hvis man ikke har behov for at f6Lge forskningen
i f @rs te raekke .
r forbindelse med forlagsmarkedet kan man skelne mellem private
forlag , offentlige forlag, faglige sammenslutninger og larde seIskaber
m. v. Der er f ra nogle sider udtrykt stor aengstelse for ,
hvad en ogeL kommercialisering af det videnskabelige forlagsmarked
vil komme til at betyde for den videnskabelige kvalitet '
Jeg skal her n6jes med at efterlyse narmere unders@gelser og
analyser af dette forhold.
Andre indirekte indikatorer fof verks/forfatler
For artiklers vedkommende er det en uhyre udbredt praksis ' at
man evaluerer deres verdi ved at se P&, om det er et anerkend!
tidsskrift, der har publiceret dem. Legevidenskabelige nyheder
har sAledes en saerf ig autoritet, hr,'is de f . eks . er publiceret
i
,,The Lancet". Da moderne edb*baseret l-itteraturs@gning omfatter
et meget b;eCt spektrurn af tidsskrifter , QT der alts& tale
offrr at denne selektionsmekanisme til dels settes ud af spillet'
selvom det principielt er muligt at afgraense et emne og forlange
at det skal vere behandlet i bestemte tidsskrifter, hvis titler
eller numre kan vere lagret i en permanent s@geprofil ' Der er
ingen tvivl orfl, ai n'lange forskere opfatter et tydeligt hierarki
i t.idsskrif tet:nes kvalitet, og at dette kriterium spiller en
stor rolle i begrensningen af informationsoverlaesning. Hele spOrgsm&let
om videnskabelige tidsskrifters redaktion og "referee"-
systemet er et vigtigt emne at udforske, 09 der er da ogs& taget
hul herp& (se f .eks. Wj-lson, 1983, p.53)'
utal lige brugerunders@gelser har vist, at uf ormel kolnmunikatign
spiller en afgerende rolle i videnskaben. Denne uformelle kommunikation
i-nd,eholder naturligvis ogs5 udveks ling af synspunkter
p& verker og forfattere. De brugergrupper ' der har mulighed for
aE indg& i gode uformelle netvaerk eller " invisible colleges "
Flo

79
har s&ledes anderle,les gode muligheder for at undg& informationsoverlasning
encl cle , clei a lene mA st0tte sig p5 de trykte
me die r: "
Eiid"e I ig k.rL:r r:mt,aj-*s L-!g4nrye {S]g_f s_g_L og " !iterature rqvielvs "
scr.i vigt"-ige ii leipemrulei: til at f A i,dskil-t kvalitetslitteraturen.
Der er ikke nreqen tvr"vl orn/ at Cisse medier er serdeles popu-
Iare f ol bruger:'en, nten ikkc s&rligt meriterende eller prof itable
fcr fcrf attere. Derfloi k,ir der cjn manEel p& kvalitetsanmeldere
og * " rerrj-ewere" " Dir l-rge;r crnnielCelser og reviews kan pA sin side
Oge ori'erlas;ningen og qirte en f alsk tryghed, der iser giver proi:larne::
pJi -]-enqel^e siqt-. Der er b::ug for beCre unCerst0ttelse
af ctenrie slags ,r::i:e;r1e, samt f o: o[istitling af f aglige normer
og r:etn Lngsilir:ie:' fcr gode IiLte-i- at-urovers.igter .
KE}]]J5 I(AB'.llT- L F(j"l1SKi.l ii.i(-;S$lvlirjl^DriT .
Srtlr Je e l- lt::: rr-r.it.;r1l'r,: J

80
Indenfor amerikansk psykotogi har faktoranalysen i &rtier veret
en meget dominerende statistisk analysemetode trods massiv kritik
fra statistisk side , f.eks . den danske statistiker Georg
Rasch. pe ti_Isvarende m5de kan der vare modebevegelser i europeiske
skoler, f .eks . Frankfurterskclen, Hannoverskolen o'S'V'
D.v.s. at forskere som et middel til at afgranse deres littei:aturstudier
kan vere titb@ j ei-ige til at s lutte rrp omkring
cle emnekateqforier , der i f orvei en er mest dominerende i bl ' a '
de trykte informationskanaler, de benytter sig af " Sarntidig vil
den sainme hold"ning vere tilb6jelig til at mistanketigg@r" sm&
mindretal safgQrelser, som trods Srelang pivirknir-rg ikke har
ladet sig kue. Videnskabshistorien viser naturligvis med al
tydelighed, dt sandheden ikke kan afg@res ved flertalsafstemninger,
i:vof for metoden er uantagetig f or den, der overhovedet
vit fors (bge at danne sig en selvstendj-g cpf attelse. Alligevel
m& Ce fleste nok erkende, at de i st@rre eller mindre grad
bukker under for den og det er ikke i samme grad berettiget
at l:reve en stcr grad af selvstendighed hos en studerende som
hos en seniorforsker. Hos den f@rste m& den nok i et vist omfang
anses for en legitj-m mfi.Ce at begranse sin overlesning p& '
Litteratur fra bestemte discipliner.
Mange emner kan behandles "tvarfagligt", d.V.S. i tilknytning
til forskellige disciptiner. Bksempelvis kan alkoholisme behandles
s&vel i psykiatri , i psyicologi , i sociotogi m. v. Nogle
brugere anvender som et selektionskriterium, dt de kun eller
fortrinsvj-s laeser litteratur eller benytter hindb@ger og bibtiografier
der eksplicit omhandler eet bestemt fag (som regel
det, de er uddannet i eller under uddannelse til). Ofte er der
imidlertid tale oIItr at litteratur, der eksplicit tilh@rer en
bestemt videnskabelig disciplin ogsi indeholder andre teorier '
metoder etc. end. litteratur fra en anden disciptin og dem
g&r man i sA fald, glip af. Det er naturligvis et helt andet
problem, oitr man i sin unders@gelse af et bestemt emne @nsker
FL2

81
-''- -hrhff^e en bestemt synsvinkel, f .eks. en psy"Koanalytiskr €rl
cL r* clrr r@y Y
fcnornrenologj-sk eIIer en materialj-stisr synsvrnkel. Hvad jeg her
taler om €yr at verker ofte indeholder sanme slags artikler,
seivom de berer titler, der indrkerer, dL de h|rer til forskellige
fagomr&der. Hvis man f .eks. sarnmenligner indholdet i hind.-
b@ger: i henlroldsvis klinisk psykologi og psykiatri (tifhorende
henholdsvis den psykologj-ske og den medicinske vj-denskabsorganj-sation)
indeholcrer de ofte helt. samme slags artikler, og for*
skellene er ofte mere et udtryk for redaktionens sarlige kendskab
og interesse end for egentlige disciplinaere forskelle. Der
vil derfor vere tale om en uhensigtsmessig br-'ugerholdning, hvis
han ser bort fra et relevant kapitel om et givent emne, fordi
dette e r trykt i en psykiatrisk h&nd.bog , og harr se lv er psyko-
! og . Man kan alts& sige , dt der kan vere tal- e om en tendens til
rtt" f .eks. psykologer i h4Jere grad leser/citerer .rndre psyko*
f cger', socioioger i hO je-r:e grad }ase r/citerer andre socj-ologer
{J"5 v. r"idcver hr,'ad emnet rent sagligt berettiger til i forhold
til den eksisterend"e l.itteratur. Garfj-eid {Lg7g, p" 198)
l'; an pd bagctrund af bibliometriske analyser bekref te d.enne an*
l-.1rJ€: "1" se "
"l)ette virker pri mig som om psykologi er karakteriseret
ved en
hOj grad af provinsionalitet. Jeg vil ikke gi si vidt som til
at sige, 4t psykologer og adferdsforskere ikke er serligr
overfor pivirkninger
Sbne
udefra, men de synes ikke at have meget
;rt B0re iiir-.,.i resten af forskningsverdenen. Hvis de har, indikerer
I j"ctr:aLuren, at de ikke har fundet meget af vaerdi udenfor deres
vercen, eller trvis de har, vil de ikke indrdn'rne ciet i deres ref
e refl.certt .
Psykologihistorisk er Garfields konklusion forkerr. Psykologien
er i stort omf ang inf lueret af evolutionsteor:ien, statistikken,
ilr f ormaticns teorien og nes ten enhve r f i loso f j-sk grunclantage l.s e
nar s j.t niodstykke i en psykologisk teori. De af Garf ielci ,:ircjer--
s@gte artikler fra L969 (hovedsageligt amerikanske) udviser ikke
*:n s8.clan &benhed, hvilket. m6ske kan f orklares ved forhclcl cmkring
ameril',.ansk psykologis paradj-gme og fo::skningsl.,ultur, herunclei: Cet
Fl3

82
forhold, at det m&ske er lettere at fa accepteret artikler i de
videnskabelige tidsskrifter, hvis disse refererer til andre psykologiske
forskere, idet det dermed er vanslceligere at tilbagevise
dem som uvedkommende eller perifere for faget.
Uanset forklaringen, er det her hensigten at konstatere, at disciplinert
tilh@rsforhold tilsyneladende er et anvendt selektionskriterium
i litteraturs@gning. Det er vel nok eet af de mest
uheldige kriterier, der kan anvendes , idet de vil give en ensidig
opfattelse af et problem, hindre tvaerdisciplinert samarbejde
og nedsette verdien af forskningen. Ganske vist kan der opnAs en
kortsigtet reduktion af overlesningen, men hvis man vil have en
dybere forst&else af emnet, ma man fQr eller siden have fat p3
denne information, hvorfor den langsigtede virkning bliver en
st@rre informationsoverlesning, fordi s@gningen er grebet urationelt
an fra starten.
Hvis man tager et emne som videnskabsteori for psykologer, vil
de fremstillinger, der er skrevet eksplicit for psykologer ofte
udg@re andenh&ndsopiysninger i forhold til videnskabsteoriens
generelle grundlitteratur eller ti-l litteratur om samfundsvidenskaL:ernes
videnskabsteori. Man vil of te k4re lenge rundt i denne
sekundare Ij-tteratur uden at f a en titstraekkelig forstielse,
hvor,i-mod en direkte satsning p& hovedvarkerne selv ofte giver
en hurtigere afklaring.
AFGR.ENSNING T TID.
En bruger kan have den holdning, at den nyeste litteratur er den
mest relevante, 09 derfor: begraense sin litteraturs@gning tidsm&ssigt."
Bag denne strategi kan ligge nogle helt forskellige antagelser,
hvoraf den mest almindelige g&r p& den vj-denskabelige
litteraturs kumulative karakter, hvorved forst&s det forhold,
at den nyere litteratur optager og indarbejder tidligere litteraturs
resultater. Denne antagelse har naturligvis relativ sandhedsverdi,
stOrre i nogle fag end i anCre og for nogle problem-
Ft4

83
stri-linger entl andre. I det omfang, den videnskabelige litteratur
har en s&dan kumulativ karakter er metoden effektiv' men det
er min opfattelse, dt den kumulative karakter af forskningen of*
te overvurderes.
Der kan ogs& bag den tidsmaess j-ge begransning ligge den antagelse,
at titteratur (og de heri indeholdte data) foraeldes, og derfor
j-kke har interesse , sif r emt de er af eldre dato . Dette er natur*
ligvis tilfaeldet pi omr&der, hvor der har fundet en meget klar
tekrrisk eller videnskabetig udvikt j-ng sted, sdledes at de observationsmuliEheder,
der var til r&dighed for tidligere tiders
viCenskabsmand klart er foraeldede. Imidlertid er det ofte for*
bf Of fende, hvor: precise og r:elevante tidtige observationer har
v.eret m&ske fordi tidligere tide::s forskere havde nlere tid til
at hellige sig videnskaben.
Den ricisrnessige begransning kan ogsA henge sammen meci opfattel*
ser--r af, en problemstitlings oprindelsestidspunkt eller forsk"rrings*
genstandens eksistensperi.ode. Det er naturligvis forholdsvis let
i cie teknisk-natirrvidenskabetige f ag at af graense f . eks . littel:a'-
i:ur om trans j-storer og andre konkrete opf indelser, og derved
saette en ef f ektj-v baggraense for litteraturs@gningen. I humancg
samfundsvidenskaberne kan man sige, ?t forskningslitteratttren
of te f qtLger samf undsmessige faenomener. Seledes er f " eks . lit.te-
::atur
oril ar:1,*-, j ds I@shedens psykologiske flLger skreve t i perioder
nr*.il ': v1'r.-r i"lslOshed
It;.t=Ll L]l-l_1 r_-J\-{
og man kan f . eks . af grense Iitteraturs@gningen
baguC {:i1, i9 30' erne . Of te er der imidlertid
hos li Lteraturs QrJere
nogie he -t urealistiske forestillinger olnr at et emne er af fcr*
holCsvis nlr oprindelse, hvorfor man sparer sig selv for at s#ge
aeldre litteratur. En sAdan manglende historisk bevidsthed f@rer
til gentagelser af tidtigere forskning og til en overfl-adisk op*
€:l- #z'.r cn =,f
l- ct L L-tri -L i)g. a, genstandsomridet. (I en arlikel (Hld.rland , L9 84b)
diskuterer jeg, hvordan moderne edb-baseret litteraturs@gningst.eknik
muligvis kan forsterke tendensen til en manglende histarisk
f underJ-ng af f orskningen ) .
FI5

B4
Tidsmessig begrensning af litteraturs@gningen mA derfor siges
at v€ere en effektiv metode til nedbringelse af informationsover-
Iesning, hvis ovenstSende forhold er taget i betragtning (hvilket
de som regel langtfra er) . For at opn& nogle af metodens fordele
og samtidig sikre en st@rre historisk dimension, kunne man
mlrske tanke sig en kompromismetode, der bestod i en springvis
s@gning, hvor man foruden det nyeste tog stikpr4ver med et regelmessigt
tidsinterval s& langt de bibliografiske hjelpemidler
rekker.
(Den tidsmaessige begrensning giver brugeren en sekundergevinst.
Ved at referere til den moderne titteratur viser han indirekte '
at det emne han beskeftj-ger sig med er "oppe i tiden", at det
er et emne, som ogs& andre finder relevant og moderne og at
problemstitlJ-ngen eller synspunkterne ikke er forladt. )
AFGR.ENSNING PA SPROG , FORM, UDSTYR, STED 09 TILGANGELIGHED .
Sprogbarrierne (overfor fremmedsprog) spiller en indlysende og
selvstendig rolle som et afgransningskriterium i videnskabefig
titteraturs@gning. S&vel de herskende normer m.h.t. hvad forskere
mi beherske som konsekvenserne af sprogbarriererne er forskellige
fra fag tit fag. I medicin er engelsk nesten blevet helt
accepteret som standardsprog, og denne forsknings karakter lbr
konsekvenser af manglende sprogferdighed mindre end i f. eks .
samfundsvidenskaberne, hvor sprogtige forskelle ofte ogs& dekker
over ganske betydelige substantielte forskelle i metode, teori
og fanomen, Generelt sagt m& man sige, dt sprogbarrierer ikke
b@r kunne forhindre, dt vaerdi-fulde forskningsresultater opsuges
i den efterf|lgende forskning. Ansvaret for problemer af denne
art kan ilcke kun placeres hos den enkelte forsker, men er i hQ)
grad et kollektivt ansvar bl.a. om effektive oversattelsesservicer
og referatt-idsskrifter. Netop i en situation, hvor
forskeren overlesses med videnskabetig information, kan fristelserne
tit at afgrense s@gningen tit de lettest tilgengelige
sprog vere saerlig stor. F@rst hvis forskeren f 3.r fornemmelsen df ,
FI6

8s
at santme emne er behandlet kvalitativt and.erlecles p5' and.re sprog
vokser moti'rationen til at s tudere denne litteratur . De t kan
derfor antages, at generelle artikler om forskningsapproach i
forskellige lande kan vare vardifulde, ligesom det kan vere
vaerdifuldt at fe resumEer af litteratur, s€lvom man ikke beher"-
sker originalsproget. For en mere detaljeret beskrj-velse af
sprogbarriet:erne kan henvises til Large (f983).
Et irelt ar-rdet sprogligt probl,em €r r hvad man kan kalde f agsproget
eIIer det videnskabelige sprog. Der er vigti-ge forskelle i miden
at anvende sproget pa i videnskabelig litteratur bide i pri--"
merlitteraturen, d. v. s . tidsskrif terne og b@Eerne og i det, der
under eet kaldes dokumentrepresentati-oner:, d. v. s . titler, emneord
, Yaferater o.s.V" 7 som i f@rste omgang er afq|rende for lit*
teraturs#gningens afgrensning. Disse sproglige forskelte kan
iiave s tor positiv eIler negativ betyd.ning for overlaesningen.
Der kan naturligvis vare mere eller mindre gode gruncle til, ot
videnskabelige dokumenter eller deres represent,ationer f6r den
*il€ elier den anden sproglige udformning. Det in1-eressante i
forb i-ndelse med vor problemstilling er de f aktiske konsekvensrrr-,
soin en bestemt sproglig udformnj-ng kan have for litteraturs@ger:e
m. h. t. beslutn.ingsgrundlaget for en nermere undersOgelse af
qivne dokumenter. Med andre ord: hvorvidt en given sprogl-ig udformning
enten Jcan vere skyld i at i@vrigt relevante dckumenler
''r-trderes som irrelevante eIler modsat: at forskere overlesses,
j,let rrange dokumenter: p. gr. a. sproget i f Orste omgang ser loven*
cle rrC, hvorfor forskeren spilder tid p& at fremsk,rffe og lese
,lokumenterne, blot for at konstatere, at de atligevel ikke er
relevante, d.v.s. de sproglige forhold forSrsager overlesnirrg.
T et t,idlj-gere af snit har vi set pd, hvordan litteraturspgere
kan anvende disciptinere tilh@rs f orholcl soni kriterier f er .rf *
qr&nsn j"ng og relevansvurdering. Vi kan nu give nogle eksempler
P&, hvor dan sproget- ltan anvend.es til at def inere den disciptirlre
identitet . Det f orholder s ig her , som d"et LOv rigt kendc+s
I"l_7

86
fra socialpsykologien: forskellige grupper anvender forskellige
ttsignalertt hvormed man kan f astsl5, om man er
ttintt eller "out"
i en given social sanrmenheng ( f . eks . signaler som f risure, klaededragt,
sprog o.s.v.) . I forretningskredse er der sdledes knyttet
positive associationer til begrebet "dynamiske personer",
medens der er knyttet negative associationer til safiIme begreb
i pedagogl

87
Okonomiske forholci,
iiren scm ef LerliSnden er selvstendiggjort
som norm f cr" hr"rc.r Can vi denskabe 1 ige dokumenter b@r ud.f ormes .
(Herunder h@le:: f. ek s , tenci*nsen til at forkor:te forfatteres
f ornavne ti:L bogs t;:ve r , idc,'- kvinders f ornavrre dog e f ter lidt
eldre normer -r-kke fclkr.'t Les) , Denrie slags sprogbrug kan vere
med til- aL give inclt r'.rk a f stgrrr:: rridenskabelighed end der
n&rmere set
rrr iLaekn1-r:E far-, og dermecl tit at fremkalde falske
for:estillinger orn r t:l * v'aijs {)_q deri,if f p j gende overlesning. Der
er tale oil, at videns;1;ah*i-ige dokr-rmenter- skal give omr&det
prestige
, og

BB
Man har lange varet bekendt . . af stor teoretisk og praktisk
med, at. . .
. . . ieg gad betydning' ikke ' '
sll originalkilden op ... interesserermig
a
lJ
. . omend det neppe er muligt pi
helt entydig vis for narvarende, at
give endegyldige svar pi disse
sporgsmil . . .
. . " der er overhovedet ikke kommet
noget ud af forsoget,
men jeg synes nu alligevel, at
jeg ville udgive ln publikation
a
Uwivlsomt forestir der endnu
mange og dybtgeende
undersogelser,
for man kan ni frem til en
fuldstandig forstielse . .
. . . ieg forstdr det ikke.
a
DS rr vort hlb, at dette arbeide
mi inspirere til
narmere undersogelse " . .
. .. undenogelsen er faktisk
, temmelig slet,
men de andres udgydelser
er i hven fald lige sd ci1rlige.
. . d€t ar velkendt, at . . .
. . . ieg har tilfaldigvis hort
()
a
" . ibenbart, selvfolgeligt . . .
. . . andre har ogsd allerede
skrevet det
subiektivt.
{J
. . . de andres mening
a
Bedroveligvis er der endnu ikke
formuleret en kvantitativ teori,
der viser denne effekt . . .
" . . der er ingen, der ved
nogetsomhelst om det.
objektivt. ..
a
()
...mtnmantng
det er afmindeligt sntagst, 8t. . .
. . .'ieg og et par andre menEr
u
- R esu ltaternes overensstemmelse
med den teoretiske kurve er:
overordentligstor...
. . . nogenlunde
90d .. .
. . . neppe til at se
Tre forsogsporronsrs resultater
bfov udvalgtil narm€ro analyse...
- . . . resultaterna fra de ovrige gav
ingen mening og blev tait iak
" . tendentios retning . . . ...fusk
F20

89
Den videnskabelige litteratur underlaegges i stadig sLtrre udstrekning
markedskrafter og i stadig mindre udstrekning alene
videnskabelige samfunds- og institutioners kvalitative evalueringskrj-terier.
Dels er der som t-idligere nevnt tale ofilr at
stadig flere videnskabelige tj-dsskrifter udgives af kommercielle
forlag fremfor non-profit organisationer (som LOvYigc ogs&
biiver mere og mere "@konomisk bevidste"), dels er der tale cil,
at forskere og forskningsinstitutter ser en stadig st0rre interesse
i at deres publikationer citeres fordi dette kan m&*
Ies i citationsindex og dermed have mulige konsekvenser for bevitlinger
m.v. Det vit igen sige, dt forskere kan v&re fristet
til blandt and.re metoder at anvende en rekiametegtinologi
for: at fa @get afsetning eller benyttelse af deres pLlblikationer
Mange verker kalder sig nu "H&ndb|ger", men er i realiteten antol.ogier
, det s amme g@r sig geldende med serier "New advances
j-n ,,.", hvor man ofte s@ger forgaerres efter ncrget, der ligner
egentlige f remskridt. Det at anvencle adjektj-ver som "ef fekLive",
n'olrjektivet',
"eksaktett o.s.v. i titler mA ogsd anses for rekla*
mesprog, idet det ma vare det naLur tige krav til ethvert v.iden*
;l

90
naturligvis vere referattidsskri-fters, informationssystemers
m. f I . s opgave at r5de bod pi s agen og via kvalitativ indexer j-ng '
sys tematik og re f e rat at give den n@dvendige praeci se ring af dokumenters
emneindhold. I en vis udstrekning lever s&danne informationstjenester
op til deres ansvar, men ofte er der tale olnr
at de f. eks . pa grund af manglende @konomi, tid eller kvalificeret
personale ikke foretager en tilstrakkelig selvstandig
stillingtagen og beskrivelse af dokumenterne' men at personalet
p& disse tjenester selv til en vis grad bliver offer for
dokumenternes reklamesprog. Hvis index@rer arbejder p& akkord,
og hvis kvaliteten af deres arbejde bliver testet p5 graden af
overensstemmelse med andre indexOrer, kan man let forestille si9,
at dette ikke resulterer i en selvstandig stillingtagen til dokumenters
emne, med derp5. f@lgende oversettelse til systemets
genfindingssprog. I stedet for vil index@rerne ofte gribe til
den lettere udvej at valge de thesaurustermer eller andre emnekoder,
der ligger narnrest op ad f . eks " dokumentets titel eller
indholdsfortegnelse r og alts& forstarKe vir:kningen af reklameterminotogi
i stedet for at mindske den. Kvaliteten af indexeri-ng
er naturligvis forskellrg fra det ene informationssystem tit
det andet, sA de her fremf@rte forhold galder naturligvis ikke
generelt. I almindetj-ghed mA vj- imidlertid konstatere, at f . eks .
referattidsskrifters index@rer arbejder bedst med de begreber'
der ved.r@rer forhold.svj-s klare og h&ndgribelige kriterier, s5-
som dyrearter, al-clersgrupper, kemiske f orbindelser, tider og
steder o.s.v" og d&rligst, hvor det drejer sig om mere abstrakte
eller kontroversietle begreber, f.eks. betegnelser for forskel-
Iige teorier og retninger. Dette har naturligvis en direkte sammenhang
med det forhold, at s&danne tjenester of te
med
'k@rer
personale uden tilstrekkelig videnskabelig baggrund for at foretage
den pracise emneanalyse. (Dette emne er undersOgt nermere
af Krarup og Boserup (f9BZ)) . Det kan LiLf{jes, at dette problem
kan v€ere ret sA grelt, og at der decideret kan vare tale om at
referattidsskrifter tilf1rer stQJ, som i det tilfalde, hvor personalet
i Psychological Abstracts sammenblander "gestalt psycho-
Iogy" med "gestalt therapy" (Jfr. Simkin , L9 78 ) .
F'22

9l_
Fcri:den det forhold, at de sekundare litteraturformer og infor:*
mationssystemer har en potentiel mulighed for enten at fcrsterke
en given "reklameeffekt" (hvis de fungerer for d5rligt) ell-er
aL modvirke denne effekt (hvis de fungerer godt) irar de andre
erfekter. Birgitte Lau & Karen Risager (L979) har f. eks . p5*
r r'-rr'..6*- €--o1-1
! q ! v ,
I / v Y u L for, dt disse systemers sprog bli*,zer normdannende
p& t:n rn8.de, der: er med til at fortrenge mooersm&let eller mere
.l;rkalt ud"viklede fagsprog. En s&dan sproglig ensretning han ija.-
furligvis vere med til at Oge overlesningen, idet deir mindsker
r'-iligheCerne for at udtrykke mere nuancerede forhold hvilket
= r saer l igt alvorligt i de humanistiske f ag .
I det ovenst&ende har jeg fors Ogt at vise, at dokumerrttermer
iLS&r titeltermer og deskriptorer) kan fremvise en mere eller
ni:*ndre bevidst eller tilsigtet reklamefunktion. I det omf ang
itet"L videnskabeligt informations emballage og reklame bliver fak'-
tclrer , der p&virker f orbrugern.es va1g, d, v. s . i det omf .rnE
sproget ikke blot formidler "vaf:efakta", men har hreld t-il at
;-, iiprise sin vare , i det omf ang vil brugeren spilde s in r-.rd lnecl
::r i.- f remskaf fe og lase stof , der ellers ikke ville v€ere lrcst , oq
i", .-,:f)s overlasnj_nE vil @ges.
GFr-::'*--':rrian
(.\_"\.1!Ur!
imod denne overlesning er rraturligvis f6rst- og f::ern*
It'*st et grundigt emnemessigt overbtik og sagkundskab, hvi;r'v*d.
'*.-;{li 'c;:}e for:mindsker sin p&virkningsmul.i-ghed. Desucler: vit clc!
,.-l'"r: 'iiavntigt med st@rst mulig bevj-dsthed om sprogliEe og 1-e:--*"
:'::;;irllr-:g-Lske f orhold og med anvendelsen af andre selekticr:skri*-
i''.,r I'itl:: errd de , der bygger p& dokumenters sprcgl ige uof oK;1ir) i ll rj "
Iie sproglige f orhold i forbindelse med udformnj-ngen af mcde Lrlr:
cCb*baserede s@gesystemer reJSer en helt anden type af ove::i;er:-
*i |ngsproblemer. De fleste systemer satser mest pi fritekstsing"-
ilrnE, hvor enkeltord i s@grringen skal kombineres til en s@ge.-
strategi. Et emne som "hvordan informerer man bedst b0rn oill
roraldres hospitalsi-ndlaeggelse " viI typisk skulle sgges veo ar
F23

92
kombinere ordene "parents" r "children" og "hospitalization".
S&dan ville man ikke g6re i ganmeldags, h5nddrevne, "prekoordinerede"
registre, der ville man typisk have et opslagsord
for
,'hospitalization" og en underterm for "child hospitalization"
(der udg@r langt den st6rste gruppe). Hvis der ikke var indf@rsler
nok til, &t det er rimeligt at give "ad.ult hospitalization" sin
egen indf@rsel, ville man kunne s@9e dette enten under "hospita-
Iization" i almindel.ighed eller scm en opsamlingsgruppe " andre
former for hospitaliseringi". Denne garnmeldags registertype kunne
alts& l6se det probl-em at lokalisere litteraturen om voksnes
hospitalisering uden samtidig at skulle qemmemse den meget store
kategori af dokumenter, der omhandler b@rns hospitalisering. Det
kan edb-systemet ogs& klare ved at kombinere "adults" med "hospitalization",
men n5r man s6 f&r ovenst&ende emne stukket ud,
er man p& den, fordi man jo ogs5 har brug fcr at definere' at
emnet vedrorer bQr:n. Der er ikke st@rre principielle vanskeligheder
i at l@se problernet. Man kunne have tOst problemet ved at
have een term for "child hospitalizaLion" og een for "adult hospital
j- zaLion" , men det har man iJ

93
referencer, men problemerne er l@selige, blot kreves der en h@jere
grad af ekspertise b8de ved kcnstruktionen af s@gesprogene
cg ved indexeringen af det enkelte dokument, I begejstringsrusen
over edb-s@gningens effektivitet er disse problemer blevet negliqer:et,
men netop den rationaliserj-ng, der ligger i edb-tekrrikken
b@r: betyde bedre @konomiske muligheder f or kvalitets f orbedringer;
.ieg vil slut-te gennemgangen af de fagsprogl.ige problemer veC at
foretage en distinktion mellem den terminologi, der direkte ved*
r(Arc'r
,-
*=n cri-ven
Pf, v-L. Vlr
forskningsgenstand
3-
(dens egenskaber, processer
o " s " v " ) og den terminologi, der metavidenskaibeJ-igt i:eskaf *
t"iger sig rned, hvordan man t.idligere har uqlf:r-,r sket
denne gen*
stand, d.v.s. termer for metode, teori, retninger: etc" De nrod"er*
ne edb*baserede informationssystemer sigter isar mocl det fprste,
nicci. at den uforberedte bruger kan stille sit sp0rgsm5l og fa
sit svar. Det er en naiv*'realistisk anLagelse at tro, a.t h're::
lit i:er-at:rirs@ger kan udfor ske verden uden aL kenCe r-nChcld*t- af
ci* videnskabelige retninger og skoler, Cer har f or slgt at ud.--
f':rske denne med f orskelligt hreld. Et s5dant approach 6ger cr/en--
.L*:.Er i-ng*n p& lenc{ere s j-gt, fordi den overlader det ti.l brt-r_qereri
:ejii ai gfre de erfaringer, som er ophobet i videnskabens hisfr:r"j-e"
i:'rnr-nv
,L-.(;I.L\JI "'4nfrL
(,I\IY\ en s&dan "metaterminotogj-" et forsOmt omr&de, lige*
:)i:)nt s;rilurienhangen mellem "realterminologit' cg
ttmetate::n'rincl.cgi"
gi*r-ne skulle afspejles i f .eks. thesauri. Ir:denfo:: psykolcAien
";:':.r niilscchisrli€ f . eks . et helt cverve jende psykcar]

94
kan man forestille sig en vel nok temmefig ubevidst konservatisme,
der isaer indskrenker lesningen tit den slags materiale,
man er vant tit. Overbibliotekar Torben Nielsen hevdede engang
med beklagelse, dt studerende nu om dage kun er vant til at lese
uCdelte duplikater, og bliver helt forvirrede, hvis man foresl8r
en bog. Personligt er jeg nu nok riere tilb@jelig til at mene,
at mange forskere kan have en vis konservatisme i netop at holde
sig til blger og underudnytter tidsskrifterne. Et andet alternativ
ar r at nogle brugere indskraenker deres lasning til et enkelt
medium p& grund af serlige forventninger til dette stadium, f.eks.
til tidsskrif tsartikler p. gr. a. sarli-ge forventninger om det videnskabelige
niveau grundet. redaktj-onsprocessen.
Endefig for det tredie er det et kendt forhold, at studerende ved
Iereanstalterne med forkerlighed leser hinandens opgaver. Herved
opn&r de eller mener de at opn& foruden den informationsverdi,
der modsvares af en tilsvarende l:og eller mangde artikler indj--
rekte nogle oplysninger orTrr hvorclan en opgave struktureresr oItr kravniveau
etc. I og med at dette er tilfeldet for studenterarbejder'
skal der ikke megen fantasi til aL fcrestille sig, dt det samme
i mindre udstrekning gelder ogsi for disputatser, for artikler
o.s.v. (men naturligvis aftagende, )o mere erfaring forskeren f&r
meC medierne). Vi kan saledes formulere den hypotese, at en forsker
alt andet lige vil glre lidt stOrre brug af den litteraturf
orm, som han selv stiler mod at publicere j- , i f orhold til , hvordan
litteratur:en renL f aktisk fordeler sig p& litteraturformerne.
Denne hypotese kan belyses med bibliometriske data fra Line (19Bl,
p. 84), der viser, at i samfundsvidenskaberne som trelhed citerer
b@ger 392 tidssk::j-fter, 5I8 bLger og lO? andet, medens tidsskrifter
citerer 4-l e" tidsskr j-f ter , 25eo b@ger oE 2SZ andet . Det forholder sig
altsi f alctisk sAdant, dt b@ger iser citerer b@ger og tidsskrif ter
isaer citerer tidsskrif ter. Vi kan imidlertid ikke vide, i hvor hOJ
grad dette skyldes den omtalte psykologiske tilb@jelighed hos forf
atterne og i hvor h0 j grad Cet skyldes , at nogle delomrS.der ( f . eks .
eksperimentalpsykolclgi) j-ser er representeret i tidsskriftslitteraturen,
der derfor citerer sig selvr mens andre emner (f.eks. psy-
F26

95
koloqihistcrrie ) i h4Jere grad er representer:et r monogr af ilitteraturen,
de:: derfor ogs& m& have en overvaeqt af referericer til
monogr;:rf ier. Vi kan sSledes ikke under-bygge vor Lrypot,r-'s{:,i rnerr
blot f as i:s 1& , at- f or:e l-iggend.e data sandsynli ggey: cicri cc; j-kke
s Lri Ce r .imod den "
InCenfor:' samfttridsviCer:skai:er og psyl

96
Et psykologisk speciale, udgivet af Psykotogisk Institut i Arhus
( Z achariae , 1983 ) s atser nes ten ude lukkende p& monografier, idet
kun tre ud af 133 referencer er til tidsskriftsartikler. Dette
er noget paf aldende. En del af for:kl.rringen ligger vel nok i ' at
en stor del af den benyttede l itteratur er af " antipsykj-atrisk"
orientering og netop en sAdan orientering er nesten definitorisk
underrepresenteret L de egentliqe forskningstidsskrifter
og dermed databaser " Desuclen el iier nok c-.gs& tale olrlr at forf atteren
til dette speciale har anvendt en l-itteraturs0gnj-ngsstrategi,
d,er helt baserer sig p5 b6ger- ( f r:a biirliotekernes &bne
hylder? kartotek? egne bogk@b? ) , {:n s t-r. at-egi , rXer ni& siges
at
vere heldig i dette tilfelde, itlct '-idgiver:ile er luide af lovord
i f orordet. En s&dan strategi med f @rer en stor ciel hovedvaerker
if -e'ks^ Freudr
\
! . vr\v .
Marx| ;-rntipslzle.";rter:ne) r"rq qrundY:@ger' (f .eks. viden-
ska$shistoriske irems ti-l- tinger ) , cg t'tii nok s j Ees at vare relevant
netop i speciales j-t.uationer og i sitir;.i i icne : , hvor util f redsheden
mecl det/de eksisterende p.lradigrne i ' ; i i,rt-ni1{r I- f-rsrsj

97
pa d.en ene sj-de og f .eks. hSndb|ger pA den anden. Et h8ndbogskapitel
vil ofte minde noget om de tidligere omtalte "Iiterature
reviews " , og hvad der blev sagt om dem, gelder ogs& her:
gode h&ndbogsovers-i.gter nedbringer overlesnj-ngen, men d&rlige
og ukompetente oversigter Qger den. Derfor kan bibliotekarer
ikke blot benytte en stSende tommelfingerregel om at anvise
brugere h8ndbOger , for herved at begraense deres overlesning,
s5ledes
som We j-cks opf attelse ( 1970) implicerer. I)er er hetler
ikke p& dette plan nogen vej uden om problemet med at tage kva*
lit ative
hensyn.
Ofte kan h5ndb@gers st@rrelse og udstyr indgyde en autoritet,
der kan glre brugere (og intermediere , f "eks. bibliotekarer
og universitetslerere) titb@jelige til at satse p& dem. Det
samme kan udstyr , f "eks. en fyldig referencelj-ste. Tidlj-gere
var f " eks . en fyldig ref erenceli-ste ogs& i h!)ere grad end i
dag en garant for f aglig kvalitet, men ogs& s&danne midler: anvendes
i dag som rnetoder til at imponere laeseren " En anmelder
i C:;nti.impol--ar:y trs: i:hclogy
(Rosenbaumd l9:12 r 3-1O*:i52 ) k;onstatei:er-"
s&ledes, at sammen rned krisen i socialpsykologiens indhold,
svulrner antallet af referencer i lereb@gerne mere og mere op "
Man fornemmer, siger han bl.a., at det store antal referencer
daekker over en vis usikkerhed omkring Cet adekvate i de foretagne
konstateringer. Ofte henviser referencerne kun til bana*
liteter y o'j der fors@ges henvist til alle tenkelige empiriske
og teoretiske pointer, af hvilke der er mange. En s&dan citerinqs
praksis finder man efter Rosenbaums mening ikke indenfor naturvidenskabernes
lereb tger eller indenf or mere sunde omr8cler af
psyko Iogien .
Som strategr tiI at nedbringe overlesninq mA sat.sning p3. bestemte
litteraturfcrmer i almindelighed anses for uhensigtsnnaessig,
fordi Cet vil vere hett arbitreertn hvad de"r udelacres. Sbql der
foretages et valg, s& b4r b@ger nok have h4Jest prioritet, idet
disse har inest histcrisk kontinuitet, vi-dens.l(absteoretisk spred*
ning, integration af anden litteratur m.v. En undtagel:e udg@r
F29

9B
de tilfelde, hvor man er interesseret i rent eksperimentelle
resultater, hvor tidsskrifterne er det vigtigste medium.
Litteratur fra bestemte lande/steder "
Hvis vi ser bort fra de tidligere behandlede fremmedsprogsbarrierer,
kan mange brugere vaere tilb@jelige til at anvende et geo-
gr.- af isk l(riterium i litteraturs@gn.ingen , d. v. s . at f oretrakke
f , eks . sov jetisk eller amer:ikansk litteratur om et emne. I samfundsvidenskaberne
kan s3danne preferencer naturligvis htre sammen
med samfundsforholdenes indflydelse p& forskningsgenstanden,
d.v.s. at bestemte emner kun optreder i bestemte geografiske eIler
sociale sarnmenhange eller f&r s€erlige kvaliteter i s&danne
sanunenhaenge " Der kan imidl-ertid ogs5 vaere tale om en mere generel
tillid/mistillid til bestemte omr6ders forskningsmessige
varcli (hvilket kan hange sanmen med uddannelsessystemet, f orskningstr
aditioner og forskningsvilk6r ) .
IpvriEt er de r vel nok alt andet" lige sanctsyniighed for, &t
f c::skere pricrj-terer litter atur f ra deres egeL Iand ln4Jest (hvil*
ket f . eks . kan spores i tydeli-gt nationale f orskningstraditioner
p& nange forskningscrnrader ) .
Det geografiske kriterir.rm kan vere hensigtsmassigt tiI nedbringel-se
af overlesning I men mA siges at vere et grof t kriterium.
Det vil of te for l,.isctte viden om for:skellige landes f orsknings-
Lr.l"Citioner, cg s6.vel spr:cgbarrierer som det bibliografiske ap*
Darats (-{ s r-'
re!
rrful-cj.s*'andighed vri ofte satte en grense for, hvor langt
dette kL:i t*erium lader sig udnytte .
{ygtsk_ t irga} ge I i ghed .
Det el: en veldokurnelnteret kendsgerning, at forskere foretrakker
litteratur, cler er "ved h&nden" f remfor littcratur, der: er svarere
at fremskaffe. Enten rn& forskerne hermed g& ud fra, dt det
ikke spiiler nogen stflrre betydning for deres arbejde hvilken
titt"eralur d"e benytter" (f .eks. fordi de forestiller sig en betydelig
redundans , s3. bpgerne "ved h&nden " i realitet.en redeg@r
F30

99
for de samme forhold som de vanskeligt tilgengelige) eller ogs&
er deres forskningsmotivation s&ledes, at de foretrekker at komme
let til dSrtig forskning fremfor at have mas med en mere vardifuld
forskning. Gerstberger og AIIen (f968 ) har vist, at ingeni@rer
tilsyneladende foretrekker den lettest titgengelige kilde,
uanset deres gpfattelse af dens relative vaerdi i forhold til andre
informationskilder. Undersogelser af denne art kan give een fornemmelsen
df, at megen moderne forskning ikke satser h&rdt p&
egentlige erkendelsesfremskridt, men stiller sig tilfreds med
den pseudoaktivitet, det er at skrive artikler, der opfylder
forskersamfundets formelle kvalifikationskrav. Herved kommer vi
ind i en ond cirkel, thi det nedsaetter informationsverdien af
den vj-denskabeli-ge litteratur r og glr det ekstra tillokkende at
undg6 besvertigt bibrioteks- ogf litteraturarbejde.
En nedbr.ingelse af .i-nformationsoverlasningen ved at satse p&
Iet tilgangelige kilder kan vaere n@dvendigt i konkrete situationer
og i meget tidsbegrensede forskningsprojekter, f.eks.
semesteropgaver p& universiteterne, men m5 i almindelighed anses
for ganske uvj-denskabelig og uhyre kortsigtet.
KONKLUS ICN
I denne artikel har jeg fors@gL at give en systematisk og afrundet
oversigt over de vigtigste selektionsstrateg.ier, der stSr
til en forskers r8dighed, n&r han overlesses med videnskabelig
information. Det er et af mine hovedsynspunkter, dt problemstillingen
ikke kan "psykoJ-ogiseres " , d. v. s . det er ikke i f Orste
omgang forskerens manglende kendskab til ratj-onel litteraturs @gning,
der for&rsager problemet, men hans kollegers og offentlige
myndigheders utilstrakkelige indsatser, der er den primare faktor.
Jo mere " stresset" et forskningsornr5de bliver, jo mere
kortsigtet forskere tvinges til at arbejde, desto storre briver
problemerne for andre forskere med at skille de verdifulde bidrag
ud fra trivialiteterne. Udforskningen ef, hvordan s&danne
trivialiteter produceres kan siges at vaere et videnskabssociologisk
eIIer videnssociologisk problem. Patrick Witson er een
F3t

loo
af de meget fe forfattere, der har taget disse problemer op decideret
ud fra en biblioteks* og informationsvidenskabelig synsvinkel
" Samtidj-g med udforskningen af informationens produktion
er det ogs8 interessant, hvordan den enkelte forsker barer sig
ad med at orientere sig i litteraturen, i hvilken grad han gennemskuer
de tilsl@ringsmekanismer, der udlegges, kort sagt hans
adfaerd, viden og holdning i litteratursOgningsarbejdet. Dette er
den mere psykologiske del af informationsvidenskaben , Lraditionelt
betegnet som "brugerunders@gelser". Det er altsS eet af
mine @nsker, at disse brugerunders@gelser m& blive mere preget
af en udforskning df , hvordan titteraturen reelt el: beskatfen
og produceres. NAr dette er gjort, er brugerunders@gelser natur*
iigvis verdifulde for biblioteks- og informationssektoren, fordi
det" er dennes opgave at h@jne informationss@gningens
standard,
og dette g@res bedst ved at medinddrage brugernes psykologi.
Naesten ethvert punkt i min artikel. kan rlanne udgangspunkt for
yderligere forskning. Som sagt i indledningen viIIe eksempelvis
unders@gelser af f orskeres irrug af anmeldelser og " reviews " vere
verdifulde. S&danne punktvise belysninger fremkommer da heldigvis
ogsA lejlighedsvis i litteraturen. Foruden punktvise unders@gelser
vil det imidle.rtid vere saerdeles @nskeligt med mere sammenhengende
unders@gelser i et eller fLere forskningsomr5der. Det
ville vaere @nskeligt at vide noget omr hvordan alle de selektionsmuligheder,
der el' omtalt i denne art-ikel rent f aktisk udnyttes
i praksis , f . eks . hvor stor en andel af litteraturen i et givet
iarskningsprojekt, der selekteres p& baggrund af direkte check
af primerdokumentet, hvor stor en del af forh5ndskendskab til
forfatteren o.s.v. En s&dan under.s@gelse vil krave, dt man p& forh5nd
har en nogenlunde systematisk og afrundet oversigt over "udfaldsrummet",
idet man i modsat fald LQb en risiko for, dt s&vel
unders@geren som brugeren glemte vigtige enkeltfaktorer, og dermed
fik et forkert helhedsinCtryk. Det er forbavsende, dt en s&
forhcldsvis elementaer ting ikke tidligere er udarbe jdet.
Patrick Wilson (op. cit " ) redeg{r f or , dt- baggrunden f or hans bog
er et Onske om at- bibliotekarer skal fungere i informationssystemer
F32

101
og ikke i misinformationssystemer: at brugeren skal informeres
og ikke misinformeres. Jeg vil slutte med at gQre disse ord til
mine egne.
Indholdsfortegnelqe:
INDLEDNING ..............o.............................. FI
FAKTORERNES SYSTEIT1ATISERING ... ..... ... o o... . .... .... . .. F2
DIREKTE CHECK AF PRII'I/IRDOKUMENTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . F4
DIREKTE KENDSKAB TIL
FORFATTEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . F5
INDIREKTE KENDSKAB TIL VARK ELLER FORFATTER ............ F7
Mest citerede forfattere ............................
Mest publicerede/efterspurgte b@ger ..... o.. ..... F9
Andre indirekte indikatorer for varks/forfatters
kvalitet ..... o r. o... '........................... FtO
KENDSKAB TIL FORSKNINGSOI{NANNT . . . . . . . . . . O O " O " " " " " FII
Mest udbredte emner og synspunkter ............o.....
Litteratur fra bestemte disCipliner . . . . . . . . . . . . . . o . . EL2
AFGRANSNING I TID ........ .....o...o..o..o.......... FI4
AFGR,4NSNING PA SPROG , FORM, UDSTYR, STED OG
TILGENGELIGHED o.... o... o...............
E7
Fll
o..... o..o. o. Ft6
Sprogbarrierer (fremmedsprog) . . o . o . . . . . . . . . . . . . . . . . . F16
Fagsproglig udformning o........................
o... o F17
Litteraturformer og udstyr o.............. o.......... Y25
Litteratur fra bestemte lande/steder . . . . . . . . . . . . . . . . F3O
Fysisk tilgengelighed ....... o......... o.. o r.........
F3O
KONKLUSION o... r o........ '................... o...... F3I
INDHOLDSFORTEGNELSE ........................... o.. o..... F33
REFERENCER o o.... o. . r........... r............... F34
F33

LO2
REFERENCER.
Brand, Alice A. eg L.A.Kinzie: A comparison of online access
to psychoanalYtic literature. Database, 1984, 54-63.
Clod PouIsen, Sten: Litteraturs-tydier som led-i pedagogisk:.
psykologisk iorsknin padagogiske Insti*
tut, L975, 195 s.
Gar: f ie ld , Eugene : citation Indexing * Its Theorv and. ApPlicaf
nities . New York, John
tion in Science,
Wiley, L979.
Garvey, W.D. & Grif f ith, B.C. : Scj-entif ic Communication: Its
role in the Conduct of Research and the Creation of Knowledge.
American Pgycholggist. L97L, 26, 349-362-
Garvey, W.D. & Griffith, B.C.: Communication and Information
processing within Scientific Disciplines: Empirical Findings
f c;r^ Psycholcgy. Inf ormation Storage and Rgtrieval , L97 2 , 8 ,
L23-136.
Gers ti:erger
Deve Iopment
Journ;rl" r.i f
, P.G. & Allen, T.J": Criteria
Enqineers in the Selection of
Applied !_qfghql_qgy, i968, \2'
Used by Research and
an Information Source
272*279 .
HJArI:ind, Birger. Psychology anc InformaLion Search Strategy:
f nf or:ni;rt Lon Input Overicacl . goctgl€giencs:-- g- '
1q84 , 4, 143-148.
fijOrland, Birger (f9B4b) " Indlaeg om litteratursQgning og datablser
pA forskningsr&dsj-nitiativernes konference i Middelfart
Zg maj 1984. Forventes udErvet af Statens humanistiske Forskningsr&d,
efterSr 19 84 "
Krarup, KarI og fvan Boserup: gsel-oriented inde _ -
ye_F !i9e!"I9r-*r*!r the extent to-which s[bject specialists should
be used fori:tre
bv and for: Profe€qiengl
Lqgqgg_g_.,_,_!,'_ ffi;f sociotpgicar
so--iofcqical cro9ume'nls docume1rls__iq4exed rnoex9o
wlEir*r6e-he
@li-"S__EJLg!gS. Copenhagen, The
Ro,lJ Llni;C;
Large, J.A. The foreign*tapguage baflier: prgblems in scienti:
fic communication. i,onFon; Deutsah, 1983. L96 s-
Lau, Birgi.tte & Karen Risager: Spr:oglige problemer i informaticnsvidenskabeliqt
og biblicteksfagligt arbejde. Rolig Papir
16, Lg79 , 45-58.
Line, Maurice: The Structure of
shown by a 1.arge*scale cit*;:tion
mation St-udies:, l9Bl .
Soci al- Science Literature
analvsis. Social Science
AS
In for*
F34

IO3
Riegelman, Richard K. Stugying a study and testing a tegt'-hgw
to read the medical fiteretutA. eoston, Little, Brown, 1981.
Simkin, James S . : Gestalt Therapy and the Psychological Abstracts .
American Psychologist. L978 ' 33, 7O5-706.
Weick, Karl E.: The twigging of overload. (in: People and Information.
Ed.. by H . P . Pepinsky. New York : Pergamon Press , L97O ,
p:-GL2s) .
Westland, Gordon: Current Crisis of psychofogv. London, Heinemann,
L978.
Wilson, Patrick: Second hand krlowlg_ggg= l,n inquirv into cognj-t.ive
authoritv. London 3.2los.
Zachariae, Bobby: Udgrensningens diskurs: Hinsides psykisk normalitet
og patotogi. Psykologisk Skriftserie Arhgs, t983, vol. B,
no. 9,
Arnager, Susanne og Mogens Johne: Changes in thesaurus construction
caused by the use of boolean searching. (i: 7th International
Online Information Meeting London 6-8 December 1983.
F35

ftr$w
Ulllll qd
Mllfi kyifterr om
Mrwendt 0g
tttgwlffitg,-qfr
tngpfsttk
3
{ ' {
HIJITASISfISK
FISI'I',TET
REPRO AFDEI.ING
Udgivet aJ Kobenirawts Univeruitets
kwtirut for anvendt og rnatenra'risk fngvisrik
Kobenhann 1985

SAML ll , 19 E5
INDHOLDSFORTEGNELSE
side i
fortl dbende
pagine r ing
Eiisabeth Engberg*Pedersen :
SPROGSTATUS ordb@ger som spejl af et sprogs
status ( sider Bt-825 )
Bente Dalgaard, Anne Holmen og Svend Erik Olsen:
NAVNGIVNING Nogle studier i personnavne og
deres strukturerre oq samfundsmessige kontekst
( sider N1*N4 2 )
27
Birger H3Qrl-and:
FCRSKERES SELBK
S@GNING UNDER II TTONSSTRATEGIER I TNFORMATIONS-
OVE RLOAD II _BETINGE LSE R
( s iCer NI-N4 2 )
69
Char- lotte Toubrc:
lJi}B I FRFj.MMEDSPROGS{.INDERVTSNINGEN INTELLIGENT
SVAREVALUER.ING { sider E}*EZt) 105
*icsper Flermann:
SUEJEKTtsEGREBET T sPRocPsyKCILocr (sider Ll-L4)."" Lz7
Esther Glahn:
IJATAIVIATST@TTET UNDERVISNING I FREMMEDSPR.OGS*
FAGENE {sider Dl_*Dg)
Op)-ysnir:ge r om SAML 11
r3t
1.40