Core Concepts in LIS/Fod_uddannelsen_1984.pdf

Uddannelsen af 

forskningsbibliotekarer og dokumentalister 

Studieplan 

f)anmarks Biblioteksskole 

r984

INDHOLD 

BDI -sektorens In format ionscentre 

1.1. Hvad er et forskningsbibliotek/ 

informationscenter? 7 

I.2. Informationscentrenes m5lsetning og 

funktion .... .... .. .,... 

r.3. 

1.4. Informationens relevans 

I .5. 

Hvad er information? 

Fagspecifik 

information 

a a a a . 

a o a a a a a a a r a a a a 

7 

B 

9 

9 

2. Forskningsbibl iotekarens,/dokumentalistens 

opqaver som informationsformidler 11 

2.I. Interne funktioner .................. 11 

2.2. Eksterne funktioner ... .......... .... 12 

2.3. Andre funktioner ..... ...... 12 

J. Biblioteket som orqanisation oq svstem ..,..... 

J.I. InformationsformidLeren i I & D- 

organisationen . ... ..,.. .. ...... 

3.2. Biblioteket som informationssystem . . . . . . . 

4, Uddannelsens m6l 

4.1. Uddannelsens generelle form6l og sigte 

4,2. Uddannelsens funktionsrelaterede m51 . 

13 

1J 

14 

15 

15 

15 

5. Uddannelsens tilretteleqqelse oq orqanisation . 17 

5.1. Forudsetninger fra ansettelsesstedet ..., . 17 

5.2, Studiebesag oq -rejser ....,.............. 17 

,.3. Undervisningens tilretteleggelse . .. . 18 

5.t+. EvaluerinE ..... 19 

,.S, Specialopgave .... ...... 19 

5.6. Ledelse af undervisningen ..o............. 19 

,.7 . Ridgivende samarbejdsorganer ...... ... .... ZO

5. Uddannelsens indhold oq faqm&l 

Side 

5.1. Informationsformidlingen og BDI-omr&det: 

Forudsatninger og vilkir 21 

6.2. Informationssagning Genfindi.ng af 

information oq litteratur 24 

6.J . BDI-relaterede forsknings- og udviklingsmessige 

aspekter ..... . .. .. 26 

6.4. Brugerundervisning og publikumsvejledning 2l 

21 

7. Litteraturlor!-egnelse ....o ?9 

7.1. Grundleggende studielitteratur 29 

7.2. Generell-e referenceverker til studiebruq jO 

B. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsernes 

historie 

9. Planlegningsoversigt 

10. Bilaqsforleqnelse 

j1 

34 

J1

I NDLEDN ING 

Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister bygger 

pi Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgarelse nr. t161 

af 18. september 1969 om studieordningen ved Danmarks Biblioteksskole, 

sektion I I, linjen for forskningsbibliotekarer. 

Uddannelsen har siden veret gjort til genstand for diskussion i 

fcrskelliqe uddannelseskommissioner og -udvalg og har senesL veret 

behandlet i Betenkning 9BZ fra Uddannelsesudvalget ti1 revision af 

Danmarks Biblioteksskoles orunduddannelse. efteruddannelse oq forskninqsvirksomhed 

(1981). 

Uddannel-sens overordnede m61 er heri formuleret s6]edes: 

1. at meddele biblioteksog informationsfaglig viden af genereL 

teoretisk og tvarfaglig karakter med henblik pi varetagelsen af 

forskningsbibliotekariske opgaver og funktioner i forskningsbibtioLeker, 

dokumentationscentre og tilsvarende institutioner, 

2. at meddele oversiqtsviden om den samlede BDI-sektors opgaver' 

struktur, institutioner, organisationer ffi.V. r 

3, at give en rekke biblioteksfaglige ferdigheder p5 generelle og 

tvarfaglige omrSder, 

4. at give en baggrund for biblioteksorienteret fagforskning og 

anden sektorrettet BDI-forskning. 

Pe denne baggrund lrar Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med 

Dansk Teknisk Litteraturselskab udarbejdet falgende sludieplan for 

uddannelsen, der vi1 have gyldighed fra undervi-sningsAret 198t1/85. 

Planen beskriver i afsnit 1-3 kortfattet og skitsemessiqt den 

baggruncJ, de forudsetninqer og vilkSr, uddannelse;r bvgger p5 i relation 

til BDl-sektoren, centrereL omkrinq henholdsvis sektoren 

som sidan, informationsformidlerens opgaver og funktioner herir oQ 

den enkelte institution, hvor forskningsbibliotekarer oq dokumentali-ster 

ansattes. Herudfra er uddannelsens qenerelle oq funktionsrettede 

m51 formuleret i afsnit 4, dens nermere tilretteleggelse 

og organisaticn beskrevet i afsnit 5, og dens nermere indhold skitseret 

i form af faqmil i rammeplaner i afsnit 6. En hertilharende 

fortegnelse over den litteratur, der forvent.es lest inden uddannelsens 

1. modul, meddeles i afsnit 7. Studieplanen afsluLtes med en 

oversigt over forskningsbibliotekar- og dokumentalistudCannelsernes 

historie. Som bilag er optrykt a1le vesentliqe, aktuelleaktstykker 

vedrarende uddannelsen.

Studieplanudkastet er udarbejdet af en arbejdsgruppe best8ende af 

kursusleder Jesper Engelstoft, fagleder Christian Friis Damgaard 

og fagleder Erland Kolding Nie1sen, alle Danmarks Biblioteksskole, 

samt forskningsbibliotekarerne Jeppe Juul Nielsen og Bett y Vedel 

begge reprasenterende Dansk Teknisk Lrtteraturselskab. 

Forsf aqet er behandlet p& moder i Det rSdgivende Uddannelsesneevn 

for forskningsbibliotekaruddannelsen den 13. august og /1. september, 

i Kontaktudvalget for sektion II den 19. september og i Fallesudvalget 

mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab og Danmarks 

Biblioteksskole den 24, september 19B4.

1. BDI-sektorens Informationscentre 

1J. Hvad er e! forskningsbibliotek informationgcenter? 

Ved et infoimationscenter forstAs i det falgende ikke alene et traditionelt 

videnskabeliqt eller fagJ.igt bibliotek (forskningsbiblio- 

Lek), men ogs6 et dokumentationscenter, et i.nstitutionsbibliotek 

og et firmabibliotek, cffent.lige sivel som private. 

Et informationscenter er sSledes generelt det sLed i organisatj-onseller 

samfundsstrukturen, hvor information indsarnles, opbevares, 

ordnesr 9€flFindes og formidles. 

Informationscentret er ogsi det sted, hvor personalet har en fagliq 

specifik kompetence, der er s5 stor, at informationscentret 

kan vere indgangen til nati-ona1e og internationale informationscentre, 

hvorfra mange fagspecifikke informationer kan formldles 

til organisationens ansatte eller befolkningen i det danske samfund 

tiI brug for udvikling, forskning og starre erkendelse inden 

for de fagspecifikke omrSder. 

Det skal dog tilfojes, at en rekke, fortrinsvis aldre forskningsbiblioteker 

herudover har arkiv- eller museumsfunktioner, der ikke 

specielt sigter imod aktuel informationsformidlinq. 

1 . 2._ Inf-o-rmgt.ionseentreneg mglsetninq o.q funkti-on. 

Bjblioteker - oqsS forskningsbiblioteker har forPidlinq. af in' 

formaticrr som en primer opgave (Biblioteksbetenkninqenr or. B7B. 

19'7t, ss. B/+ - 108 ) . 

Med denne sarnfundsopgave som udgangspunkt er informatit-rnscentrenes 

hovedopgave siledes bSde at forlidle speciel faqliq inforgatj-on med 

videnskabelio videnskabelig karakter og at formi.dle rn 

, Tifteratur oq 

& J . . : 

Ek-a-beliqe, udviklinqsmassige eller andre 

liqnende form5l. 

+ 

Hvorledes denne mSlsatning opfyldes, afhenger tiI enhver tid af det 

danske samfunds struktur og udvikling. Den generelle mSlsatning 

er den sarnme, men midlerne og netcderne m3 andres i takt med det 

danske samfunds, forskninqens eller organi-sationens behov for i,nformation. 

Mmrgden af produceret information er pi verdensbasis steget eksponentielt 

i de seneste menneskealdre, og Danmarks egen andel- udqar 

kun ea. 196 heraf. Informationscentrene f6r derved et meget stort 

ansvar for, at videnskabeliqe og tekniske informationer - ogsi fra 

udlandet - er tilgengelige pA en sSdan mide, at Danmark kan etablere 

og opretholde u[ informationsniveau p3 forskningsomridet, der 

svarer til det, der findes i andre lande, vi normalt sammenLigner 

os med.

I takt med denne informationseksplosion, som ikke nadvendiqvis henger 

sammen med en videnseksplosion, er det praktisk umuligtat indsamle 

og opbevare a1t materiale pA sanme sted. Men for at letteen 

hurtig tilgang til det mest brugte informationsmateriale bar et informationscenter 

i-ndsamle, opbevare og formidle kildemateriale oq 

speciallitteratur i et s&dant omfang, at basale oq generelle krav 

om infermation fra fagomridet kan opfyldes umiddelbart. Indsamlingen 

og opbevarinqen m& derfor vere selektiv i forhold til kvalitet 

og fagomrAde. Hertil kommer, at informationscentret for at opfylde 

sin m6lsatning ogs& skal kunne formidle information af mere fagspeeifik 

art - men ikke nodvendigvis fra egne samlinger. 

Informationens relevans for brugeren afhepger ofte af den hurtighed, 

hvormed den kan skaffes. Med en langsom national eller international 

kommunikation betyder det, at nesten aIt materiale skal kunne 

findes i eqne samlinger, men med de moderne kommunikationsveje kan 

mange vigtige fagspecifikke informationer identificeres i databaser 

i labet af minutter oq fremskaffes via Telefax inden for timer, 

hvnrved kravet til eqne samlingers fuldstandighed formindskes. 

Afhangiqt af inform:tionscent.rets zkonomiske og teknologiske niveau 

kan identifikationen ved hjelp af trykte hjalpemidler s5ledes Lage 

langere tid og fremskaffelse pr. post miske taqe daqe, uger eller 

m&neder. 

Informationscentrenes mSlsatning er at f,ormi.dle information f,ra 1okale, 

nationale oq internationale kilder. Hvis m&lsetningen udstrcekkes 

eksplicit til at formidle relevant. information, st.rammes kra- 

V e n e t i 1 b 5 d e t e k n o 1 o g i s k e , z k e s m e s s i g e r e S - 

sourcer samt til den faqlige kompetence. 

Med henblik p5 den fremtidiqe udvikling af informationsteknoloqien 

formuleres informationscentrenes mAl-.atning s6ledes, at uddannelsen 

af personale, der er informationsformidlere ogs6 om 10 5., kan 

planlaqges med et indhold, der tilgodeser informationscentrenes 

fremtidi-ge udvikling og funktion i bSde organisationen, forskningen 

og samfundet. 

Informationscentrets 

m6lsetn.ilg .er derfor i cienne sammenheng b5de 

materiale til 

farqlig_e, vidglskabeliqe r udviklingslassiqe 

e1ler kunst- 

1 .3. Hvad er information? 

Information vil normalt vare beskrevet eller reqistreret viden, 

men ogsS andre udtr;zk for menneskelig erkendelse eller oplevelse 

vil kunne indeholde information. Afhengigt sf, hvilket medium, der 

anvendes ti1 at beskrive den menneskelige viden og erkendelse, kan 

begrebet "information" afgranses pe forskellig m5de, men beqrebets 

indhold og anvendelse er ikke altid entydig og mi desuden ses i relation 

til forskellige fagomrSders faqliqe traditioner oq behov. 

Det trykte medium er basis for den efterfolgende afqrensning. 

Information opstSr, nir viden eller erkendelse nedfaldes af ophavsmanden 

( forsker /fotfatter/kunstner el. liqn. ).

Der trykkes i dag (1980) ca. 500.000 A4-sider hvert minut. Disse 

sider indeholder alle i.nformation, som kan vere relevante eller 

fagspeci fikke. 

Informationen den primare skal registreres p6enmide, si den 

kan findes, n6r der er brug for den. Denne registrerinq foretages 

af informationsformidlere. der som udgangspunkt erkender uiqtigheden 

sf, at informationen kan qenfindes. 

Bibliografier (trykte eIler databaier/databanker), katatoger og 

lignende registrerer information og indeholder sSledes sekundei 

information med en (stor) fagspecifik detaljeringsgrad. 

H5ndboger, lerebager og liqnende registr"."i og=5 information p5 

et bearbejdet niveau, men informationsniveauet er mere qenerelt 

og mindre fagspecifikt end bibtioqrafier. 

1.4. Informationens relevans 

Informationens relevans kan vurderes og anvendes of,te til 

til hvi.lken grad informationscentret opfvlder sit form6]. 

at mile, 

l'4en relevansen kan beskrives og m5les p3 flere m6der, der dog alle 

mE tage udgangspunkt i den person eller det formil, hvortil informationen 

formidles. Den bestemmes sadvanligvis gennem en dialog i- 

mellem bruger og j_nformat_ionsformidler. 

Relevant information er: 

Information, der gpfyl-deL b.ry-qeTens v.irkeliqe oq formulerede behov. 

Brugeren skal erkende, hvilken i 

r 

nodvendig for at lose hans problem, fat det basale behov for 1nformation 

eksplicit kan justeres tj"l et niveau, som er realistisk 

i forhold ti1 biblioteksvesenets formien. Denne kan igen 

vere medvirkende ti1, at relevansen eller tilbuddet af relevant 

materiale formindskes eller forages i forhold til de eqentlige 

fagspecifikke behov eller muligheder. 

2. Information, der indeholder enten et direkte svar p6 det delprosom 

indeholder en si specifik faqliq 

blem, der skal lases, e1ler 

viden, at den i sammenhangmed anden viden kan foffi 

lasning af det formulerede problem. 

3. Information, der fremskaffes inden for den tidsramme, der er afsat 

til at lase den opgave eller det problefl-Tiloffii informationen 

skal bruges. 

Informationsformidleren bar kunne vurdere disse faktorer i sammenfaglig 

viden og erfaringer vurdere informationens 

relevans o.l derfor ogsi informationscentrets ef fektivitet 

og funktion i forhold ti1 det muliqe. 

1 . 5.- Faqsp-e.c.ifi! infollnation 

Informationen er fagspecifik, n5r den indeholder de elennenter, som 

brugeren virkelig ansker. l4egen (fag)fitteratur registreres i dag 

pi et overordnet (qenerelt)niveau i forhold til def, der faktisker 

brug for. Ofte m5 man som bruger qennemg6 mange dokumenter for at 

finde de forholdsvis f6, der indeholder den relevante, fagspecifikke 

information r men man kan oqs5 let af samme grund overse relevante, 

fagspecifikke dokumenter.

10 

Informationsformidleren bor strebe efter at finde og formidle kun 

er,Somindeho1derfagspeciiikinformation, 

der opfylder brugerens virkelige onsker, samt vare i stand til at 

inddraqe andre relevante dokumenter, som brugeren selv viIle overse.

2. Forskninqsbibliotekarens,/dokumentalistens opgaver 

som inlormations.formj._dler 

_ 

Informationsformidlerens opgave er at formidle information og fagspecifik 

viden fra materiale, der opst5r p5 ethvert tlin i informationskeden' 

til brugerneafinformati.on eller, at formidle information 

fra den procesl sorTr skabte viden eller erkendelse, til 

den proces, der skaber viden eller loser problemer. 

En beskrivelse af de informationsskabende processer er derfor et 

vesentligt grundlag for at j.dentificere de opgaver, som informationsformidleren 

stilles over for inden for sit fagomride. Folgende 

spargsmil kan indgi som referenceramme i en s6dan beskrivelse: 

1 . Hvordan omdannes viden oq erkendelse til 

informati on? 

?L ' 

Hvordan reg:"streres viden pi sekundert niveau? 

3. 

Hvorledes opbevares informationen? 

4. Hvor opbevares informationen? 

5, Hvorledes genfindes informationen? 

6. Hvorledes formulerer brugeren sit informationsbehov? 

7. Hvorledes fungerer informationscentret med hensyn til formi.dling 

af relevant fagspecifik information? 

B. Hvilke af informationscentrets funktioner kan forbedres, sE informationens 

relevans, faglighed og vardi for brugeren overstiger 

omkostningerne af eventuelle investeringer? 

Ud fra denne overordnede referenceramme kan man se narmere pi opgaver 

og funktioner, som den stsrste gruppe af faglige informationsformidlerer 

.fo.rs.kninq.sbibliotekarerne i de starre faglige og videnskabelige 

biblioteker bestrider. 

2.1. Interne funktioner 

Den primare (biblioteks )interne funktion er materinlu*lgut, der 

indebareransvaretfor,atbib1ioteketerhve@1eSamling 

til dakning af det lokale behov. Materialevalget skal afvejes 

s5ledes, 3t der tages hensyn til lokale, regionale og international,e 

aftaler om samarbejde vedrarende en opdeling af anskaffelserne 

efter fuldstandi.ghedsgrad (jvf. f.eks. diskussionen om den danske 

fagdeling og intentionerne j. den nordiske Skandiaplan; sE 1itteraturfortegnelsenr 

flr, 2, bilag IV V). 

Den opbyggede samlings emnema.ssiqe reqistrerinq er forskningsbibliotekarens 

neste funktion. 0rdningens hensigt er overskuelighed, som 

er en forudsatning for let qenfindjnq af den erhvervede litteratur. 

Systematikken er en emnehierarkisering i et klassifikationssystem

T2 

oq kan suppleres med e1ler erstattes af en emneindeksering; klassifikationssystemer 

bringer orden i store datamangder, indekserinc;ssystemer 

lokaliserer enkeltemner, forfattere og titler. 

Disse funktioner m5 vere genstand for stadiqe forbedrinqer, og nLgdviklinqen.-af 

s),stem@ bliver derved et krav til 

forskningsbib1iotekaren,-bffidefagomr5det,hana1ene 

varetagerr og inden for de omr&der, pi hvilke han samarbeider med 

andre personalegrupper i biblioteket. 

2. 2. Eksterle_f.unktioner 

Den vigtigste eksterne funktion er informationsformidli.ng, typisk 

i form af vejledning af den primare 

oq-studerende, 

bed; i oq uO"n for universitetsverdenen. Man taler herom 

den avancerede lSnervejledninq, der skal omfatLe oplysninq om bibliotekets 

egne samlingers indhold, opbygning og ordning; vejledning 

i szgninq i fremmede samlinger og databaser; og forslaq til 

paralle1 e1ler alternativ lasnrng. 

Vejledningsvirksomheden vil normalt sku11e udstrekkes til at omfat- 

I g, iq unge_rv i 

:q"nlr 

gring i bi bl i oteksbenytte ] se, _ fagb ibt ioq3_L+__gg 

1l-tteratLlrsztgnl-nq. [Jenne opcJave skal delvis anskues i lyset af stuffiutningenaf1g60'ernelogdensm51,omfangogkarakter 

har varet draftet intensivt i b1.a. danske og nordistle iorskningsbibliotekskredse 

i 197Orerne. Uanset at intentionerne jkkehar 

haft de bedste vilkEr i de seneste 5r, betragtes opgaven stadig som 

sardeles central i sig selv, oqs5 selvom formerne for rlet vigtiqe 

samarbejde imellem bibliotek og larere ved universitetsinstitutter 

og lereanst.alter konstant er under forandrinq (se 1j-tt.eraturhenvisninger 

til modul IV). 

2.J. Andre funktioner 

Hertil kommer ofte en rekke administrative funktioner enten af qenerel 

administrativ art eller vedrorende bibliotekstekniske processer 

og rutiner. Kendskab hertil kan vere forudsetninq for at funqere 

i bihrliotekets organisatoriske struktur og for et funktionelt 

samarbejde med kolleger og andre personalegrupper. Samarbejdet vil 

ofte indebare ledelsesfunktioner. 

tld over de omtalte biblioteksfaqliqe funktioner har forskningsbibliotekaren 

ret til at beskaftige sig med videnskabeligt arbejde, 

at vere aktiv forsker. Forskningen kan enten vFre biblioteksorienteret 

forst

l. Biblioteket som orqanis;ition oe system 

J.1. Informationsformidleren i I & D-orqanisationen 

Selv om mil og opUaver for alle typer informationscentre med de 

forskelle, der falger af deres art principielt er de sammer Br de 

enkelte institutioner dog vidt forskellige med hensyn til storrelse, 

struktur og organisation. Traditionerne i forskningsbibliotekssektoren 

for inteqration, koordination og standardisering er anderl-edes 

end f.eks i folkebj.bliotekssektorenr og de avrige I & D-institutioner 

falder i denne henseende nesten udenfor. 

t-ld fra den synsvinkel, der skal anlegges ud fra opgaver og funktioner 

hos forskningsbiblj.otekar /dokumentalistuddannelsens mSlgruppe, 

kan BDI-institutionerne groft opdeles i 2 hovedgrupper efter deres 

storrelse og organisation. 

Pe den ene side findes forholdsvis f,5 meqet store institutioner, 

overvejende forskninqsbiblioteker * els 

kompliceret struktur, organiseret omkrj-ng afdelinger, sektioner eller 

lignende, der afspejler en opdeJ.ing enten efter fagligt-indholdsmessige 

kriterier eller biblioteksmassige funktioner og processer. 

Forskningsbibliotekarens placering i denne struktur kan variere overordentlig 

meget fra institution til institution, men karakteristisk 

er det nok, at han ud over de i det forrige kapitel navnte fagreferentielle 

funktioner ikke i samme udstrekning har generelle funktioner 

i forhold til in- og eksterne processer som i mindre institutioner, 

men ogsi pi det biblioteksfaglige plan ofte udfarer specialiserede 

og differentierede opgaver. 

Pe den anden side er der en lang rakke overvejende mindre og helt 

smi institutioner, hvis opgaver og funktioner alene p.g.a. storrelsen 

er organisatorisk mindre differentieret, hvor den enkelte medarbejder 

i starre udstrakning deltager i alle de biblioteksfaglige 

processer enten som en funktion af eller parallelt med sine funktioner 

som dokumentalist el.1ign. Dette galder naturligvis i serlig 

grad de heLt sm8 6n- eller f5mandsbetjente biblioteker, eJ-Ier I & D- 

funktioner i organisationer, private virksomheder c.1ign. 

BDI-sektorens institutioner vil s5ledes administrativt ikke alene 

vere struktureret efter opgavernes art og storrelse, men i haj grad 

ogsS efter starrelsen af de ressourcer, der er til r8dighed, idet 

der naturligvis vil vere et i nogen grad ligefremt forhold mellem 

institutionsstorrelse og organisatorisk differentiering. Den f"glige 

informationsformidler mi finde sin placering i denne struktur 

pi en s5dan mide, at hans serlige kvalifikationer kommer til fuld 

udfoldelse og finder sin optimale udnyttelse i den til enhver tid 

eksisterende organisation. 

Selv om BDI-institutionerne s6ledes organisatorisk er vidt forskelliqe, 

skal denne konstatering j.kke forst5s sidan, at der ikke er 

visse faglige og bibliotekstekniske funktioner og processer, der er 

felles eller gennemgiende i de forskellige institutioner. De vil 

alle p5 en eller anden m5de v€ere bygget op omkring faglige stabsfunktioner 

og bibliotekstekniske lj-niefunktioner, der sadvanligvis

14 

afspejler "bogens, vandrinq gennem organisationen fra anskaffefse 

til magasinopstillinq eller ud15n. 

1.2. Biblioteket som informationssystern 

Det moderne forskningsbibliotek har som omtalt i afsnit 1.2. tiI 

opgave at formidle information. Informationen kan findes i biblioteketseqe5informationenLi1vejebri-ngesandetsteds 

fra uden hensyntagen til faglige og nationale skel, eller geografiske 

afstande, oq alle nationale og internationale kanaler til 

den snskede information mA tages i anvendelse. Biblioteket.s struktur 

er derfor indrettet s5ledes, at b6de den interne information, egenbestanden 

og den udenfor verende information kan genfindes oq formidles 

til brugeren. Den interne information i Bog/monografiform vil 

kunne genfindes i bibliotekets kataloqapparat 09, i det mindste for 

den nyere del, ofte vipre sagbar i en online katalog. De avrige kataloger 

vil have forskellige ydre former, f.eks. i microfiche-, bog-,. 

kort-, el1er microfilmsform. 

Fzlgende funktioner 

Litterat.urvalg: 

er nodvendiEe hertil: 

Bogvalg, tidsskriftvalg. 

Accession: Indkob ocl indsamling. 

Katalogisering og inddaterinq i database. 

Klassifikation af monografier, tidsskrifter etc. 

Klargzring af materialet med henblik pA anbrinqelse 

i magasin eller udl&n. 

Bibliografering, 

indexering og abstracting. 

Desuden vil planlaqning, udvikling og implementerrng samt daglig administ.ration 

og ledelse af edb-systemer til kataloqisering og udtin 

vere vigtige funktioner. 

Den ekst.erne information tilqir biblioteket og derefter brugeren pA 

f1erffi.Dereretudbyqqet15nesamarbejdede1sme].1emforskningSbiblioteker 

indbyrdes og med andre bibliotekstyper, dels landene imell-em. 

Adskillige institutions- oq firmabiblioteker er villiqe til qensidige 

ud15n. 

Det stadiqt stigende antal szgninger i internationale databaser har 

gjort dokumentfremskaffelsen. til en serlig vigtiq funktion i biblioteket. 

Dokumentfremskaffelse sker i dag p5 flere m&der: enten manuelt 

el1er via edb. i4anuel fremskaffelse sker enten fra eget bibliotek, 

fra et andet bibli-otek via det interurbane lSnesystem eller fra biblioteker 

i udlandet. Dokumentfremskaffelse vi-a edo (online-orderinq) kan 

ske i forbindelse med onlineszgninger. 

[lektronisk overfaring af dokumentsider via sate]it er i dag teknisk 

muligt ' men der er endnu lang vej , fsr alle nzdvendige formafiteter 

og aftaler er p& pladsr 09 der er endnu ikke truffet aftaler om cJet 

bedst egnede udstyr. 

For at sikre optimal udnyttelse af de moderne biblioteksf,unktioner 

er det nodvendigt at instruere brugerne. Brugerundervisning sker p5 

flere forskellige omrider og niveauer. Denrie brugerinstruktion omfalter 

en glidende skala fra simpel biblioteksorientering og udl5nsinstruktion 

over brugen af katalogsystemer, herunder onl-inekataloger 

til mere avanceret fagspecifik undervisning i informations- og litteratursagning, 

inklusi-ve nationale og international-e onlinesagesystemer.

It. Uddannelsens m51 

lJddannelsen tilrettelegqes principielt ud fra forskningsbibliotekernes 

mSlsetning og den samlede BDI-sektors funktioner. Det overordnede 

m51 for forskningsbibliotekarer og dokumentalister at 

vere centralt et led i den videnskabelige informationsformidling 

andres ganske vist ikke meget, men de funktioner og meLoder, som 

vil blive anvendt om bare io-za 5", vil neppe vare de samme som i 

d"g; uddannelsen mi derfor ogsi tilrettelegges i et lengere tidsperspektiv. 

De overordnede m51, som er anfort ovenfor i indledningen r €r refe_ 

rencerammen for de nedenfor opstillede funktionsrelaterede uddannelsesmil. 

4. 1 . Uddannelsens. -qenerelle_qqtr-"] oq sigte 

Det er uddannel-sens generelle form8l at uddanne kandidater fra 

universiteter og andre hojere lereanstalter ti1 at varetage opgaver 

og funktioner som forskningsbibliotekar og informationsformiOler 

inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsomridet. 

Uddannelsens sigte er sSledes at give en teoretisk og praktisk b"ggrund 

for at kunne pStage siq at identificere, anq@ j" 

problemer, som er indeholdt i fun 

kar 

og informationsformidler. 

l"1ed udgangspunkt i "funktions- og arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotekarer" 

(bi1ag j), der er en bearbejdet og ajourfart udgave 

af den officielle arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotek"."r, 

vedtaget af Forskningsbibliotekernes Fallesrids forretningsudvalg 

1969, kan uddrages falgende funktionsrelaterede m51 for uddannelsen: 

at give delta(lerne forudsatninqer for at 

international oq national informationsformid- 

uddannelse og forskning. 

Uddannelsens m51 er 

tilbyde en effektiv 

linq ti1 udvikling, 

? 

J. 

Uddannelsens m51 er ogsS at give deltagerne qrundlag for hurtigt 

og pracist at finde relevant information, litteratur oq andre 

l 

' t 1 . 1 

brbltoteksrelevante materi_aler, der kan dan@feklysninq 

inden for deres fagomrAde(r). 

Uddannelsens m51 er endvidere at skabe interesse for biblioteksog,informationsrelateret 

forskning inden for deltagerneTTaqspecrrrKKe 

omracje(r).

l 

l 

15 

4- Uddannelsens m31 er endeliq at sette deltagerne i stand til 

gennem und"f y+."Eng, oll u"il? 

at formidle 

kendskabet til deh internationale og nationale information.sstltrygf 

cq at formulere de farlspecifikke krav,ffir"- 

get for en hurtig' effektiv oq relevant informationsformidling 

(informations- og litteraturszgning, lokalisering oq dokumentfremskaffelse 

). 

De funktionsrelaterede m51 er sikaldte videns- og ferdiqhedsm&l og 

bar derfor suppleres af falgende holdningsbearbejdende m51, der 

galder for uddannelsen i sin hedhed: 

5. Uddannel-sens m51 er desuden at skabe en bevidsthed om opqaver 

og funkti-oner som forskningsbibliotekar,-Ekunreiffil istE- iiFormationsformidler 

oq en biblioteksfaglig holdning hertil. 

Disse m51 for uddannelsen er udganqspunkt oq referenceramme for de 

specifikke fagm8l og for de enkelte indholdselementer i studieplanen.

5. Uddannelsens tilretteleqqelse 

oq orqanisation 

Uddannelsen kan i henseende til.art karakteriseres som en BDI-faglig 

grunduddannelse pi et post-graduat niveau, idet den normalt 

bygger pi en kandidatgrad fra universitet eller anden hojere lereanstalt 

oq forudset.ter ansatt.else i en stilling eller funktion som 

forskningsbibliotekar eIler dokumentalist. 

Disse to forhold uddannelses- og ansattelsesbaggrunden er styrende 

for uddannel-sens tilretteleggelse og organisation, herunder for 

valg af indhold og undervisningsformer. Danmarks Biblioteksskole skelner 

imellem 5 elementer i uddannelsen, som henholdsvis 

a. forudsattes tilegnet 

arbejdsstedet; 

internt pi ansattel-ses- og 

b. tilegnes gennem eksterne studiebesaq p3 institutioner 

m.v. ; 

c. tilegnes gennem undervisningen, der normalt foregir 

pi Danmarks Biblioteksskole. 

Uddannelsen er endvidere planlagt ud fra det forhold, at delLagerne 

udgor en sterkt heterogen gruppe med vidt forskellige fagliger institutionelle 

og ansattelsesmessige forudsetninger. 

Uddannelsens tilretteleggelse er pi baggrund af disse J forhold baseret 

pA betydeliq forudgiende og lobende forberedelse og selvstandige 

studier inden for BDl-omr6det. Balancen imellem un{ervisni1g. incl. 

studiebeSo9ogstudiumersagtsikretgennemudd@anisation 

og indholdsmassige tilrettelaggelse i 4 moduler h t-4 uger over 

6t 5r. 

5.1. Forudsetninqer fra ansettelsesstedet 

Uddannelsen har, som ovenfor navnt, som en serlig forudsetning, at 

deltagerne gennem deres arbejde p5 ansettelsesstedet forud for uddannelsens 

gennemforelse har erhvervet erfaringer fra arbejdet i et 

forskningsbiblioLek eller dokumentationscenter eller ved en I & D- 

funktion i avrigt samt en vis viden om ansattelsesinstitutionens 

I & D-struktur, hovedarbejdsopgaver og -rutiner. Dette sker typisk 

i de starre institutioner gennem en vis turnus- eller rotationsordning 

eller i de mindre gennem deltagelse i de vesentligste hovedfunktioner. 

Den praktiske del af uddannelsen bar ligge i ansattelsesperiodens 

forste 5r, forinden uddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole 

p&begyndes, men mi pi den anden side ikke fare tiI, at uddannelsen 

udskydes, da uddannelsens ovenfor (under b og c) navnte elementer 

ogsS ktart bygger pi den forudsatning, at deltagerne m3 betrages 

som forholdsvis nyansatte I & D-medarbejdere. 

5.2. Studiebesaq oq -rq.iser 

I en rakke faglige sammenhenge ind96r eksterne studiebessg pi biblioteker, 

I & D-centre e1ler andre relevante institut.ioner. Disse besog

1B 

udgar normalt et integrerende led i de p5galdende fagliq-indholdsmessige 

sammenhenEe oJ skal sSledes primert ses under denne synsvinkel. 

Den almene orienteringsfunktion er derfor kun et biaspekt 

ved besoqene. 

Det tilstrebes, at der indg&r besag p& de starste forskningsbiblioteker, 

alle vasentlige bibliotekstyper, centrale inst.itutioner inden 

for BDl-omr8det samt representative eksempler p5 nert beslegtede 

forskningsinstitut ioner . 

I uddannelsen indg5r endvidere 2 studierejser, der financieres af 

deltagernes ansattelsessted. I uddannelsens 1 . modul er der indlagt 

en rejse til forskningsbiblioteker i provinsen (0dense, Arhus og 

Aalborg) af 1 uges variqhed, der planlegqes og gennemfzres i samarbejde 

med de p6geldende biblioteker. Mellem modul II og III gen* 

nemfares en studierejse af B-10 dages varighed til udenlandske biblioteker 

oq BDI-institutioner, der faqfigt-inJholdsmas@ 

nermere i samarbejde med deltagerne og akonomisk med ansattelsesstederne. 

For hold 7-9 samt for dokumentalistuddannelsens hold 6-l er 

denne studierejse gSeL til Enqland med centrum i London. 

5.1. Undervisninqens tilrettelaqgelse 

Undervisningens tilrettelagqelse vil grundleggende vere semi-narpreget 

med hovedvegten lagt pA foredrag, op1ag, diskussion og ovelser, der 

kan aktivere og bevidstgare deltagerne. I undervisningens tilretteleggelse 

skel-nes der pA det overordnede niveau imellem orient.erlr'gsundervisning 

i basisstof og omrider, delLagerne enten sffiskab 

til i henhold til de opstillede faqmAl, el1er som vil vere forudsetning 

for anden undervisning r og seminarundervisning af mere problemanalyserende 

og -debatterende art., hvortil der stilles betydelige 

krav til deltageraktivitet. 

I visse dele af uddannelsen kan undervisningen opdeles i 2 eller flere 

linier, der byqqer p5 deltagernes specielle fagliqe forudsetninger. 

Undervisningens m31 opfyldes i ovrrgt gennem valg af, indhold, metode 

og form. 

Indh-oldsmessiqt legges hovedvagten p5 presentation, gennemganq oq 

diskussion af teoretisk stof, problemer og aktuelle vilkir i og for 

bibtioteksvesenet oq i bredere forstand BDl-sektoren som helhed. 

Det samlede perspektiv er her vigtigt som baggrund for forskningsbibliotekaren 

og informati-onsformidlerens serlige funktioner og opgaver 

l,letodisk lagges der vegL p& at bevidst.qsre og aktivere deltagerne, 

f.eks. gennem problemlasni-ng. Der indgir sSledes en rekke ovelsespragede 

elementer, der har til form5l at erkende behovet for samt 

at udvikle biblioteksfaglige ferdigheder inden for omrider, der 

supplerer eller udvider forskningsbibliotekarens eller informationsformidlerens 

fagbestemte ferdigheder. 

Undervisningsformen er den ramme, hvori- indhold og metode placeres 

og vil sSledeF blive valgt ud fra de specifikke faqm5l samt de indholdsmassige 

og metodiske aspekter nevnL ovenfor.

19 

Generelt er der stillet folgende krav til 

rorende undervisningens met.ode og-Foimt 

uddannefsens ]-arere ved- 

2. 

Undervisningen skal tage udgangspunkt i deltagernes 

forudsatnrnger og erFaringer gennem uddannelse og 

ansattelse: 

undervisninqens forudsatninger skal vere klart specificeret. 

og omf,atte en pracis angi_velse of , hvad der 

forudsettes kendt eller tllegnet af deltagerne forud 

for undervisninqen; 

J. 

undervisningen skal vare en igantSsat.tende og stimulerende 

hjelp til deltagernes aktive lasnl-ng af deL/de 

delproblemer, som indg6r i fagmAlet; 

4. Undervisningen bor danne en afsluttet helhed uanset 

anvendt form, f.eks. ved hjelp af b5de en introduktion 

o,J konklusion. 

5 .lr. Evaluerinq 

Der afholdes ingen egentlig eksamen, men forudsetningerne for at 

erhverve bevis for gennemfart uddannelse er dels, st man har f&et 

godkendt en specialopgave (se ndf. ), dels at man regelmessigt har 

fulgt undervisningen. 

Der er modepligt under hele uddannelsen, 09 eventuelt forfald meddeles 

skolen efter galdende regler for funktionaransatte medarbejdere. 

Fraver af et sidant omfang, st uddannelsen ikke kan anses 

for at vere gennemfart, meddeles ansattelsesstedet. 

5.5. Specialopqave 

Der forl-anges last 6n starre eller 2-J mindre specialopgaver, hvis 

emne(r) velges inden for BDI-omridet. FormSlet med opgaven er at 

vise forskningsbibliotekarens/dokumentalistens videnskabelige kunnen 

med et biblioteksfagligt emne som genstand. De nermere retningslinier 

for udarbejdelse, krav og bedammelse er fastsat i "Retningslini"er for 

specialopgaver" af 15.lCJg8lr (bilag Za), hvortil henvises. 

Specialopgaven indqir som et integreret 1ed i undervisningen oq udarbe.;des 

under vejledning af en eller flere af skofens lerere. I 

modul iII er indlagt et specialopgave-seminar, hvorunder deltagerne 

fir lejlighed til at fre 6er og emnerr og i 

modul IV forelegges specialopgaven enten i en mere fardig form eller 

mindst i form af en udfarliq synopsis. 

Specialopqaven skaL endeligt afleveres senest'

20 

5.7. Ridgivende samarbejdsorganer 

Ti1 at varetage forbindel,sen til forskningsbibliotekerne m.v. er 

der i henhold tit Kulturministeriets Bekendtgarelse nr. 59O af 

10. december 1976 nedsat et Kontaktudu"lg for ="ktion II ($ l0). 

t(ontaktudvalget har til opqa s undervisning"m*""iqe 

virksomhed-for det p&galdende omr5de og kan over 

for rektor e1ler skolens averste kollegiale organ, Biblioteksskoler5det, 

fremsatte forslag til nye aktivit.eter og andringer i eksisterende. 

Kontaktudvalget omfatter representanter fra skolen, Rigsbibliotekaren, 

Forskningsbibliotekernes Fallesr5d og de faqlige 

personaleorganisat ioner . 

Under Kontaktudvalget for sektion II er der (jvf. bekendtgarelsens 

$ 24) nedsat et RSdqivende Uddannelsesnavn foi forskninqsbibliotekar- 

oq dokumentalistuddannelsen. Navnet har bl.a. til opgave at 

medvirke ved planlegningen og tilretteJ-eggelsen af f,orskningsbibliotekar- 

og dokumentalistuddannelsen. Nevnet bestSr af undervisningslederen 

for sektion II/Iederen af efter- og videreuddannelsessektionen, 

1 representant for lererne ved Danmarks Biblioteksskole og 

2 representanter for henholdsvis Forskningsbibliotekernes Fellesr6d, 

Forskningsbibliotekarernes Samrid og det under uddannelse 

verende hold af forskningsbibliotekarer og dokumentalister, i alt 

B medlemmer. 

I I9Bi nedsattes et fellesudvalq mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab 

oq Danmarks 

integrere DTL's tidtigere dokumentalist.uddannel-se i den officielle 

forskningsbibliotekaruddannel-se. Udvalgel bestSr af 3 representanter 

for DTL og 3 fra DB under rektors forsade.

Uddannelsens indhold oo fslel 

Uddannelsens BDI-fagliqe indhold er udvalgt med sigte pi at opfylde 

de ovenfor beskrevne funktionsrelaterede m51. Det iaqli.qe indlold 

suppleres endvidere med aktiviteter oq diskussioner, som har til 

form6l bide at skabe en bevidsthed om vigtigheden af de opqaver og 

funktioner' som forskninqsbibliotekarer oq dokumentalister varetaqer 

i deres arbejde som informationsformidLerer og at skabe en biblioteksfaglig 

holdninq ti1 opgaver og funktioner, our indgir i 

in format ionsformidl inqen . 

6,1 . Informationsformidl inqen og BDI-omridet: 

forudsetninjler ocL vilk5.r. 

Undervisningen under denne titel organiseres i modul I, og indholdet 

er struktureret pE en s5dan m5de, at deltagerne blivei i stand 

til at skitsere de rrationale og internationale biblioteksstrukture1. 

inden for deres eget fagomride og dettes placerinq i BDI-systemet 

som helhed 

Hertil kommer, at deltagerne sages bibragt en forstSelse af forskningsbibliotekarens/informationsformidleiens 

opgaver og funktioner. 

I forbindelse hermed tilstrebes en vis teoretisk i-nOsiqt i biblioteksinterne 

funktioner som accession, klassifikation, t

22 

Indledninq 

1 . Biblioteksvasenet oq BDl-omridet: 

nationalt og internationalt 

2. Forskninqsbibliotekarens opgaver og funktioner 

3. Biblioteksfunktioner I: Accession 

4. Studierejse t.i1 BDI-institutioner i provinsen 

5. BiblioteksfunkLioner II: Katalogisering, 

klassifikation og indexerinq 

Afslutning 

dac; 

6 dage 

2 daqe 

1 dag 

5 dage 

5 daqe 

t1 daq 

I alt 

20 dage 

Heraf er synsyinklenp&pkt. 1-2 hovedsaqeliq orienterende, mens 

pkt. 3 oq 5 anlegger en mere teoretisk synsvinkel p5 indholdet. For 

de enkelte hovedemner er der opstillet fzlgende specifikke fagm5l: 

1. Form8let med emnet Biblioteksvesenet og BDI-omridet nat.ionalt 

og internationalt (5 dage) - er at give deltagerne kendskab til: 

1.1. BDI-sektorens struktur og organisation 

1.2. BDl-institutionernes struktur oq funktioner 

1.3. Internationalt BDI-samarbejde 

1.4. BDI-sektorens udviklinq siden ca. 1927 

1.5. Aktuelle hovedproblemer og debatten om lzsningsmuliqheder 

i BDtr-sektoren i relation til 1-I+ 

1.6. Faglitteratur om og hjalpemidler ti1 BDI-omrEdet. 

Disse m51 soges primert opniet gennem undervisningen, men nr. 1.2, 

1.3 og 1.5 dakkes oqsS i betydelig udstrekning gennem st.udiere.jsens 

institutionsbesag. tJdover disse kundskabsm5l siqtes der imod opnieLse 

af visse g{q!q_!g!gf inden for pkt . 1 .6. 

2. Form5let med emnet forskning-sbib.lio-tek.arens/-cjokumenta-lis.tens opg_aver 

_o-q_ .f.rln!

23 

Disse mil soqes ikke blot opniet gennem undervisning, men Forudsetter 

ogs6 kendskab ti1 og inddriqelse af aspekter -fra deltagernes 

forudgSende praksis. Der kravei bl.a. en redegarelse for den 

enkelte deltagers opgaver og funktioner i forhold til frrnktionsog 

arbejdsbeskrivelsen for forskningsbibliotekarer (bi1a,l J). 

3. Formilet med emnet BibL-ioteksfunktioner I: Accession ('t d"g) 

er for at give et i enMb-ET oq vijen 

om: 

J.1. Bibliotekets accessionspolitik 

3.2. Beslegtede institutioners accessionspolitik 

J.t. Nationale og internationale aftaler om accession, herunder 

udveksl ing 

t,/1, Produktion og distribur-ion 

af dokumenter 

boqkabs- 

J.5. Accessionsrelevante budgetforhold, specielt 

kontoen. 

Emnet udbygges med siqte p5 bl.a. en rekke ferdjqh.edsaspekter i 

modul II, bl.a. fardighed i at formulere en accessGffinTT. 0pn6elsen 

af flere af disse fagm3l forudsetter viden og fardiqheder 

tilegnet gennem praksis forud for uddannelsen, f.o.f] nr. l.l, i.z 

og J.5. Gennem studierejsens inst.itutionsbesog udbygges ligeledes 

nr. 3.2, t-3 og J.t+. Som helhed sigtes imod klarere erkendelse 

af forskningsbibliotekarens accessionsmessiqe "n 

opgaver og ansvar inden 

for den samlede BDl-sektor. 

5. FormSlet med emnet Bibl-ioteksfaqliqe funktioner II: Klassifika_ 

ive-GlTa- 

Fgufg 

terne et indledende, t"o.@ 

[it, 

5.1. Formilet med klassifikation, indexerinq og katalogisering 

i forskningsbibliotekssektoren 

5.2. National og international klassifikationspolitik 

5 -3. Debatten om katalogiseringsniveau og -regler 

5 . 4. Formatterinqsprincipper. 

Emnet udbygges med siqte p5 en rekke rp"_olqr,".o"nrp*t": i modul I I . 

Undervisningenerimodu1Iovervejenerbygges 

videre pE kundskaber og erfaringer erhvervet under studier";s"n.

)/t 

5.2. .Informationssaqninq - Genfi.ndinq af information*oq litteratur 

Undervisningen i modul II er koncentreret om informationssaqninq, 

hvorved forst&s szgninq af information, litteratur og kj-ldemateriale. 

Indholdet udvalqes siledes, at deltagerne sattes i stand ti1 

at udfare hurtiq, relevant og precis informationssogning, fortrinsvis 

inden for deres eget og beslagtede faqomrider. 

GrundlaqeL for at finde relevant information introduceres s51edes, 

at qennemgangen af de forskelliqe hjelpemidler tit informationsszgninq, 

deres udarbejdelse, anleq og systematik danner udganqspunkLet 

for tilretteleggelsen af en hurtig og pracis sagestrateqi 

inden f,or de forskelliqe faqomrider. 

Da det er sogestrateqi, emne og/e11er fagomrAdet, der i de fleste 

tj-lfelde bestemmer, hvorvidt. der kan/skal anvendes trykte og/eller 

edb-baserede udgaver af bibliografier, h.indbager e1ler kataloqer, 

kan undervisningen mest hensigtsmessiqt foreq& parallelt i bicle 

manuelfe og edb-baserede systemer. Derved vi1 der vare muliqhed for 

mindre hold, som kan opdeles efter faqonrSder e1ler problemstillinger. 

I modttl IT liqqer hovedveqben doq pi generelle og tvarfaglige 

h.jelpemidler. 

Sidelabende med den emneopdelte undervisninq tl€nfieilfares en gennemgSende 

opqs-ve med det form81 at binde undervisningens forskellige 

emner og elementer sammen ud fra den enkelte deltagers fagliqe 

synsvinkel: Deltaqerne formuLerer indledninqsvis fsr modul I I's 

start hvcr deres problem til informationssagningen, og dette[)roblems 

art oq karakter bliver herefter vejledende for tileqnelsen 

af undervisningens indhold og m&1. Undervisninqen socter qennem indhold 

og eksempler bestandiq at koncentrere sig omkring deltaqernes 

informationsbehov, oq det gennemgiende sporqsmSl for deltaqerne er: 

Kan dette h;elpemiddel, teknik, struktur el. lign. benyttes t-i1 

mit informationsbehov, i bekraftende fald 

'hvorledes' , i benaqtende 

fald 'hvorfor ikke'? 

0pgaven munder ud i udarbejdelsen af en rapport om informationsszgninger.rs 

resultat fra hver deltager, der dels omfatter besvarelse af 

de stillede sparc;smil, dels en redegzrelse for hvorledes de fundne, 

relevante dokumenter er verificeret, lokaliseret oq fremskaffet. 

Rapporten afleveres ved modul III's afslutninq. 

Informationssaqninq er en vasentlig funkLion i etlrvert informat-ionscenter/bibliotek 

oq begrundelsen for hele BDI-sektorens opbygninq 

og struktur. [nrnet m5 trave en stor veqt i undervisninqen, oq pi 

grund af, modulernes fastlagte variqhed for hold 10, udstrakkes 

emnet.: 'Informationssaqninq' oqsi t.i1 halvdelen af mociul I I I dorl 

til dels under en ny synsvinkel. 

Pe dette grundlaq er der lagt 

fzlqenrle rammeplan:

25 

lllqul II : iNF-0Rt'lATI0NSS0GNING GINFINDING AF INFORI.,IAT I ON OG 

L I T TERATUR 

4 uger 

I relation til funktionsm6l nr. Z 

at give deltagerne grundrag for hurtigt og precist at finde 

releva-n! information, litteratur oq anO.u biblioteksrelevante 

materia j.a.Ier, l der danne !"n 

grundl 

r - - ) 

uddannelse og oplvsning inden for deres faqomr5de(r). 

samt i relation til elementer i funktionsmSl nr. 4 omfatter modul 

I I folgende hovedemner: 

1. Bibliografiens teori og metode 

2. l'lanuelle soqesystemer: H&ndboger og bibliograf ier 

2 dage 

4 dage 

3. Tvergaende og tverf,aglige informationsinstitutioner 

oq materialetvper (medier) 

J 

dene 

4. 

Accessi.on, kataloqisering 

og klassifikation 

5 rlrno 

/ v u ! e 

q 

5. 

Lokalisering (Unp, dokumentfremskaffelse, 

lSnesamarbejde ) 

tdb-funktioner i BDI-omr5det, masl

- \ j . ' ' , . - 

26 

6.3. BDI-relaterede 

lJndervisninqen i modLrl III fortsatter og udbygger de faqlige aspekter 

under modul I I, nren der anleqges sideordnet hermed en forsknings- 

og udviklinqsmessiq synsvinkel p5 indholdet. oq de relevante 

opgaver oq funktioner. 

Endvidere qives en inLroduktion til den f,orsknings- oq udviklingsvirksomhed 

inden for BDI-sektorer, der g&r under betegnelser som 

biblioteks- eller informationsvidenskab, dokumentation m.fl. Der 

sigtes imod at give svar pi sparqsm8l som: Hvad er forskning 

ogs8 i forbindelse med informationsformidlinq? Hvad omfatter beqrebet 

informationsvidenskab? o.s.v. 

Der afsluttes med et speci_a.lop.gaveseminar, hvor ideer og forel-abige 

o p 1 e g t i 1 s p e c i a 1 o p q a d r a f t e s p 3 n o t o e t u n d e i 

inddragelse af relevante lererkrefter. Herunder vil der bl.a. btive 

fokuseret p5, hvilke krav der kan stilles ti1 speci-alopgaverne, der 

bor behandle infornrationsformidlingsaspekter inden for den enkelte 

deltagers f aqspeci f i kke ornride . 

Der vil desuden blive givet en gennemgang af abstract- oq referatudarbejdelse, 

som er en vesentlig og miske nadvendig forudsetning 

for en virkeliq relevant informationsformidlinq p5 qrundlag af bibliografier. 

Pe dette grundtaq er der laqt fzlgende rammeplan: 

MODUL III: 

BDI_RELATERIDT TORSKNINGS- OG UDVIKLINGSASPIKTTR 4 uqer 

I relation til funktionsmSl nr. l 

- at skabe interesse for biblioteks- oq informationsrelateret 

fors.knin-q. inden for del 

lffi 

samt i relation til elementer i funktionsmSl nr. lJ omf,atter modul 

I i I fzlgende hovedemner : 

0n1ine-szgesystemer oq I&D-tjenester II 

?. Faqbibliografi liniedelt 

liniedelt 

5 daqe 

6 daqe 

7 

Inf,ormationsvidenskab, herunder udvalgte BDIfagliqe 

forskninqspro3ekter 

6 dage 

/r 

Specialopqaveseminar, hei'under abstractservice, 

brug oq udformninq af referat.er og biblioqrafier' 

i 

rle-re 

I alt 

20 daqe

2l 

6. 4. .Bruee_rundervigninq. oq pubtik.umsve,j ledninq 

DeLtagernes viden og erkendelse omkring BDI-sektorens funktioner 

og struktur er en nodvendiq forudsatning for at fungere som informationsformidler. 

For at stimulere til en optimal udnvttelse af 

BDI-strukturen og .dens samlinger af informationer er det vigtiqt 

at vejlede og undervise brugeie og l8nere i de muligheder for informationssagning 

m.v., som er umiddelbart tiLgeng"liqu. l"len det 

er ogsS viqtiqt it indgi i en dialog med bruqeine om, hvorledes 

man mest hensigtsmessigt formulerer sit informationsbehov, samt offi, 

hvorledes informationsbehovet omsettes ti1 anvendelige termer og 

strategier, som kan variere alt efter, hvilket hjalpemiddel der anvendes. 

Lin-er./b.rb.]iote3ej dialogen er serdeles vesentlig for informationssargni-ngens 

resultat, ikke mindst hvis sporgeren er klar over, hvilke 

konsekvenser en transformering af informationsbehovet kan have 

p5 muligheden for at opfvlde hani egentlige eller virkelige informationsbehov. 

Man bor som i-nformationsformidler kunne qive sine 

erfaringer vedrarende BDI-funktionernes fordele, mangler og begrensninger 

videre til sp@fgeren, hvilket ogs6 vil kunne inspirere Iif 

at identificere nye forskningsaktiviteter inden for BDI-sektoren. 

Modul IV vil ogsi indeholde eksempler og muligheder for PR omkrinq 

brugen af bibliotekets informationsressourcer. 

Ved afslutningen af modul IV vil deltagerne fe mulighed for at 

praktisere en undervisningssituation, idet specialopgaven fremleqges 

mundtligt i den form, den har p5 dette tidspunkt. Den kan vere 

afsluttet eller foreligge i en udvidet synopsis, hvilket er 

minimumskravet ved undervisningens afslutning. 

Pe dette grundlag er der laqt folgende rammeplan, idet det skal 

bemerkes, at der vil kunne foretages anEffiffi-hvis forlobet af 

de foreg5ende moduler begrunder dette:

28 

MOD.UL. .IV : BRUGER-UNDERVI.SNING .0G PUBII.K.UMSVEJLE9NING3 uger 

I relation til funktionsm6l nr. lr 

atsattede1tagerneistandti1qennemundervi@ 

nigq af bruqere/I-anere at form.i.die kend nationale 

og nationale informationsstruktur oq at. formulere de 

faqspe.cifikke krav, d en hurffi 

og relevant informationsformidlinq (informations- oq litteratursagning, 

lokalisering og dokumentfremskaffelse). 

omfatter 

modul IV falgende ho.v-e-demner: 

1. Litteratursagningsundervisning og brugeroplaring 5 daqe 

2. AV-midler 1 daq 

3. Biblioteks-PR 1 daq 

t+. Kommunikationen i biblioteket 

5. Publikationstilretteleqgelse 

2 daoe 

'1 dag 

6. Biblioteksindretning 1-2 daqe 

7. Specialesemjnar, fortsal 2-3 daqe 

Afslutninq oq evaluering af uddannelsen 1 dag 

I alt 

15 dage

7. Litteraturforteqnelse 

NedenstSende litteraturforteqnelse er opdelt i z af,snit 

Farste afsnit fortegner dels den litteratur, der som felles biblio_ 

teksfaqliqt qrundlaa For uddannelsen som helhed forudse6 

bearbejdet inden modul I 's 

lest og 

start, dels litteratur herudover, der 

helt ell-er delvis udoar grundlaget for hovedemnerne r modul I. 

Andet afsnit fortegner nogle fe generelle hjelpemidter, hvortil der 

forudsettes et vist forsteh6ndskendskab, bl.a. med henblik p6 modul 

I's studiereJSe Lil provinsen. 

7.1 . Grundleqqende gtudielitteratur 

Biblioteket. Festskrift tiI preben Kirkeqaard. Red. af Axel An- 

Aersefiq Trl and l"'lunch-petersen . Kbh . , 

jgBJ, LXX I x , 223 s. (Danmalks.Bibliote.ksskoles 

gkrifter nr. ld ; 

Heri iser kaplffikerne 

og forskningen, Bibliotekernes 

ro1le i kulturformidlinqen, Bibli-otekernes informationsformidling, 

Bibliotek og uddannelse, [mnesogningens problem, 's6."r 

Katalogisering, tdb i bibliotekerne, Fiche i, chips, i bi_ 

bliografiens nyttehave. 

? 

F_orlkninqsbibliotekernes miLsetninq. Betenkning afgivet af det 

af fo.= 

O nedsatte mStsetningsudvalg. 

Bd. 1 -2. Kbh. 1911 . 

Bd. 1: Betenkninq. Bd. Zz Bi1aq. 

Herl l-ser bilag: I om forskningsbibliotekerne og uddannelsesinstitutionerne; 

II Forholdet mellem forsknings- og folkebi_ 

blioteker; iII Oversigt over et udvalg af intJrnationale organisationer' 

som danske forskningsbiblioteker har kontakt 

medl IV Anskaffelsespolitiske probl"rstillinger; V a Notat om 

faqdeling; v b Bemarkninger til den labende Jebat omkring 

en national faqdeling imeLlem forskningsbibliotekerne i Danmark; 

vII Dokumentation og bibriografi;k servi_ce. 

Biblioteksbetf"t 

lilq"".tg79. 

Afgivet af Bibliotekskommissionen. 

). 

Isar z Kap. 2 Afqrensninqen imellem bibli_otekst yper; 1 Folke_ 

biblioteker; 5 Forskningsbiblioteker; G Bibliotekssamarbejde 

oq falles institutioner; B. 1 -4 Okonomlske. 

" 

, . . sporqsm8l . 

4. Erland K0LDiNG NIELSTN: Det rette verk til den rette l8ner. 

Formidling af faqlitteratur i danske biblioteffimarks 

Biblioteksskole , 1984, VI, 40 s. (Humaniora 1J) 

Thomas J0HANSIN: Verk og dokument. fn studie i den alfabetiske 

kata]oqiseringspffi:DanmarksBib1iotekssko]e,19BJ, 

2J5 s. 

6. [jvind ANDERSIN, Henning SPANG-HANSSEN & Annette WINKEL: UDK 

en indfsring. Lyngby: Dansk centrar for Dokument"ai;;;-iga*l s.

30 

ae. G"""."tt" ""f"rt 

1. Bibliot"k=v"iui="r 1981. Udq. af Danmarks Biblioteksforeninq. 

sforeninqs Forlag, 198l>, 1-/4 s. Udk. 

&r I icr 

2. BibliotekqArbog 198J. 44. ;i"g. Udq. af Danmarks Biblioteksfors 

Biblioteksforenings Forlag, 198/1, 174 s. 

Udk. &r1iq. 

3. Danmarks Biblioteksskole. Studiehindbo . Seneste udg. ( 198lr-85 ) . 

Kbh. , 1984. [Under udqivetGl. 

4. Biblioteket som informationscentral. fn introduktion til Biblioudg. 

Kbh. 

tekernes reterencearbejde. Red. af Axel Andersen. 4.. 

19Bj, 191 s. (Danriarks ? \ 

liblioteksskoles skrifter nr. 

Heri bl . a. : "0rdforklaringer" , ss. 155--f. 

q 

H6ndbocj for firma- & institutionsbibrioteker. Red. : Vibeke Amund* 

sen, Arne Malqaard Frand 

yngby, 1981 , J99 s. 

(Dansk Teknisk Litteraturselskabs skrifter,nr. 15) 

Wfinehandbok. 

Red. av Marja-Leena Strandstrom. Kbh.: 

Nord, mlNF0-publlkatlon 7) 

7. CLAUSEN, Helge: Inforrnatikordbogen. IJ36 informatikord forklaret. 

i'lorke: tmpeffi

B. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsernes historie 

Den danske forskningsbibliotekaruddannelse har en relativ kort historie. 

Debatten herom rejstes farst i 19/+0'erne, hvor et af Bibliotekarsammenslutnrngen 

for de videnskabelige Biblioteker nedsat udvalg fik 

ti1 opgave at udarbejde en betenkning om den fremtidige biblioteksfagliEe 

uddannelse af bibliotekarer. Bibliotekarer var indtil 1969 

den officielle betegnelse for forskningsbibliotekarer. Udvalget erkendte, 

st der var et behov for en teoreti.sk uddannelse af denne 

gruppe. Det fremgir af falgende passus fra udvalgets betankning fra 

1946: 

"UdvalgeL har veret fuldstandig enigt med Hensyn ti1 Betimeligheden 

af en serlig Uddannelse for Bibliotekarer ved de 

videnskabelige Biblioteker, ideL man har erkendt, of den 

hidtil fulgte Praksis ved Ansettel-ser, hvorved iavrigt fuldt 

kvalificerede Kandidater undertiden er blevet ansat uden at 

have de for Bibrioteksarbe3det nadvendige Egenskaber oq i 

hvert Fald uden at have serlige biblioteksmassige Kundskaber, 

ikke fortsat viI kunne opretholdes uden Skade for dansk Biblioteksvesens 

Udvikling". 

l'4ed denne erkendelse ophorte enigheden i udvalget. Under det videre 

arbejde med uddannelsesstrukturen sprengtes udvalget i to grupper, 

som hver afgav betankning. Disse forslag blev aldrig realiseret. 

I 1950 fj-k bibliotekar-aspiranterne ved Det kongelige Bibliotek og 

Universitetsbiblioteket tilbudt et kursus pi knap 7O timer i biblioteksfaglige 

emner. Undervisningen foregik pi Det kongelige Bibliotek 

og blev varetaget af aldre kolleger. Den senere rigsbibliotekar 

Palle Birkelund var kursusleder. Undervisningen fandt i avrigt sted 

uden for tjenestetiden som regel far kl. 1i). Statens Biblioteksskole, 

som biblioteksskolen hed dengang, var udelukkende beregnet pi folkebibliotekssektoren, 

hvorfor forskningsbibliotekaruddannelsen i de 

farste 3r mitte foregi ude p& de videnskabelige biblioteker. 

Under navnet Danmarks Biblioteksskole blev skoJen i 1956 udvidet med 

en sektion for uddannel-sen af personalet ved de videnskabelige bibtioteker. 

Bekendtgarelsen af 4. januar 1957 indeholder en undervisningsplan 

for bibliotekarlinjen, hvori timetallet er fastsat til 250-lOu 

timer inden for tidsrummet september-maj. Inden for samme tidsrum afviklede 

de kontoruddannede brblioteksassistent-aspiranter deres ea. 

2OO timer i stort set de samme f"g. Pe grund af det beskedne antal 

deltagere pi de 2 linjer blev holdene sl6et sammen i visse felles 

fag. Det var selvsagt en uhensigtsmassig lasning. Biblioteksassistentaspirant.erne 

skulle sSledes afslutte fagene med eksamen, mens bibliotekar-linjen 

var uden eksamen af nogen art. 

Fra september 1969 opharte aspirantuddannelsen for biblioteksassistenternes 

vedkommende r og deres uddannelse overfsrtes til biblioteksskolen 

som en 4-3rig Sben uddannelse. St.illingsbetegnelsen blev herefler 

bibliotekar, mens de hidtidige bibliotekarer fik betegnelsen forskningsbibliotekar. 

Forskningsbibliotekarlinjen fik i 1969 sin egen 

bekendtgarelse til aflosning af bekendtgorelsen fra 1957 (bilaq 1 ).

32 

Timetallet udvides fra tidligere 250-JOO timer til 3OO-J5O timer. 

Opt.agelse pi forskningsbibliolekarlinjen er som hidtil betinget af 

ansettelse som forskninqsbibliotekar efler som nogeL nyt clokumentalist. 

Forskningsbibliot.ekarlinjens eksamensfrie status er bevaret i 1969- 

bekendtgzrelsen. Men bevis for gennemfzrt uddannel-se kan herefter kun 

udstedes, sSfremt den studerende har "last 6n stzrre eller Z-3 mindre 

specialopgaver, hvis emner kan valges inden for alle uddannel-sens 

fagomr&dert'. 

ForskningsbibJ-iotekaruddannelsen p5 Danmarks Biblioteksskole var kun 

for kandidater ansat ved de videnskabelige biblioteker r og der var 

derfor brug for uddannelsesmuligheder for kandidater, der havde privat 

ansettelse. I 1960 afholdt Nordforsk 2 kurser for "l-itteraturingeniorer" 

som denne kategori af medarbejdere hed efter monster fra 

det svenske bygqeforskningsinstitut. Kurserne var Sbne for deltagere 

fra alle nordiske lande. De to kurser blev afholdt p& bibliotekssko- 

1en, men under Iedelse af Dansk Teknisk Lit,teraturselskabs's formand. 

Senere afholdtes endnu 2 Nordforsk-kurser, denne gang i Stockholm og 

GtiteborE. Erfaringerne fra disse kurser var med til at strukturere 

de danske dokumentalistkurser, hvoraf det fzrste fandt sted i Ig64/65. 

0gs5 dette kursus afholdtes p6 Danmarks Biblioteksskole. Pe dette 

tidspunkt var der planer igang om at starte en dokumentalistuddannelser 

sektion III, p& Danmarks Biblioteksskole, men DB og DTL var hver 

for sig forpliqtede p5 en s6dan mide, at de felles kursusplaner m6tte 

opgives r og DTL znskede derefter sel-v at videre fsre kurserne i eget 

regier og deltagerne m6tte fra nu af, betale fuld kursusaf,qift. 

Dansk Teknisk Litteraturselskab har afholdt I dokumentalistkurser og 

ca. 1J5 deltagere er blevet uddannet. Det B. kursus blev udbudt i 

1982' men opn5ede ikke tilstrakkelig tilslutning til, at det var akonomisk 

forsvarligt at gennemfare det. Dokumentalistkurset havde meget 

tilfelles med forskningsbibliotekaruddannelsen, men en karakteristisk 

forskel var' at dokumentalistuddannelsen afsluttedes med en obligatorisk 

mundtlig eksamen. Der udleverecles et diplom til deltageren efter 

best5et eksamen. 

Danmarks Bibliot.eksskole har uddannet ca. 14O forskninEsi:ibliotekarer 

fordelt pi t hold pA forskningsbibliotekarlinjen i henhold til hekendtgzrelsen 

fra 1969. Strukturen er blevet endret undervejs fra 

2 moduler i 2 semestre til 4 moduler i 3 semestre. Fagene, 1"r"" 

rekkefolge, omfang og indhold er ligeledes blevet justeret labende. 

Forst i halvfjerdserne og endnu inden det J. hold havde afsluttet 

uddannelsen, tog et af kulturministeriet nedsat uddannelsesudvalg 

fat pA en revision af de bi-bliotekariske uddannel-ser, herunder forskningsbibliotekaruddannelsen. 

Udvalget foresl6r i betenkning 611 fra 

1973 en betydelig udvidelse af liniens fag- og emnekreds, ligu=o* 

uddannelsen bar udvides fra omkrinq 15 ug". tif i alt ZZ ugei spredt 

over 4 semestre. Selv om betankningens lovforslag aldrig blev fardigbehandlet, 

pivirkede betankningen p5 flere mijer uddannel-sen for 

de gftgrfzlgende hold. Skolen satte sAledes ogede ressourcer ind pi 

de faqlige og planleqningsmassige koordinerinlsopgaver, som betankningen 

anbefaler last. 

I henhold til den nye Bekendtqorelseaf 1C. december 1g76 om Danmarks 

Bibiioteksskole nedsattes et r8dgivende uddannelsesnevn for forskningsbibliotekarlinjen 

med representanter for skolen, forskningsbibliotekerne, 

den faglige organisation og de studerende p5 lii.1en.

3i 

Uddannelsesnavnet har til opqave "at medvirke 

tilretteleqr]elsen af den biblioteksteoretiske 

ningsbibl iotekarer" . 

ved planlegningen og 

uddannelse aF forsk- 

Forskningsbiblrot-ekaruddannelsen er senest bLevet behandlet i 

Betenkning 982 fra Uddannel-sesudvalget tr.1 revision af Danmarks 

Biblioteksskoles grunduddannelse, efteruddannelse og forskningsvirksomhed 

(1981). I bemarkningerne tiI betenkningens lovforslag 

forudsatter uddannelsesudvalget, at bekendtgarelsJn fra 1959 fortsat 

vil vere i kraft, og uddannelsens omfang, optagelsesbetingelser 

m.v. foreslSs sSledes "i a1i vesentligt viderefarti'. Et. andet sted 

karakteriseres den som en rammebekendigorelse, som "muliggar en fleksibet 

tilrettelegqelse og en Iobende aJourfaring af undeivisningen". 

Uddannelsesudvalget afstir i betankningen fra at opstille et emnekatalog 

over uddannelsens indhold og satter i stedet ind pA at kortlatJge 

et hidtj-l- upiagtet felt, nemlig uddannelsens m51 . I f ire punkter 

formuleres i brede termer uddannelsens videns-, orienterings- og 

ferdighedsaspekter inden for BDI-sektoren i bred betydning: 

5 .6 .3 Uddanne_l-sens m&l 

Uddannelsens mil er: 

1. at meddele biblioteksog informationsfagrig viden 

af generel teoretisk og tverfaglig karakter med henblik 

pi varetagelsen af forskninqsululiotekariske opgaver 

og funktioner i forskningsbiblj-oteker, dokumentationscentre 

og tilsvarende institutioner, 

2. at meddele oversigtsviden om det samlede biblioteksvasens 

opgaver, struktur, institutioner, organisat 

j.oner ffi. V . , 

J. at give en rekke biblioteksfaglige ferdigheder pE 

generelle og tverfaglige omrider, 

4. at give en baggrund for biblioteksorienteret fagforskning 

og anden sektorrettet BDI-forskning. 

Betenkning 982 forudsetter, st forskningsbibliotekaruddannelsen er 

en uddannelse alene for allerede ansatte videnskabelige medarbejdere 

inden for BDl-sektoren. l,lens det kun indirekte fiemgir 

1969-bekendtgorelsen, at der ogsi kan optaqes studerende fra 

"r 

den 

private sektor, s5 inddrager betenkning 98, denne m5lgruppe pi 

linie med de hidtidige. I konsekvens dette katdes udd"nnelsen 

fra og med det 10. hold for "i 

"Uddannelsen af forskningsbibliotekarer 

og dokumentalrster ved Danmarks Biblioteksskole".

J4 

H I 

nr I 

=l 

:l 

Jl 

+ l 

\JI 

I 

o 0 r 0 J 0 ) 

C T O U J 

( ! c - c E C c 

-If -11 

.1f 

! TJ 

e { $ f l t n r 

! 

fil 

r,J\ 

0) 

g 

fl 

-o 

O 

C..l 

F I 

I 

cil 

I 

H I 

I 

a n I 

I 

EI 

I 

L!r 

I 

>l 

I 

OI 

I 

cnl 

I 

Nl 

f{ 

c 

Fl 

oO 

EacC) 

.Fl 

+J 

J 

c= 

tL 

-l 

.-t 

+) 

c 

r''t 

.-{ 

+J 

-l 

n\ 

trr 

.Fl 

F-r I 

Hl 

I 

il 

xl 

=l 

. c i 

rl o 

.F.i 

I 

o -olo 0) 

l 

e 

) 

u 

f{ 

l L 9 

OIC -l 

O O t-rlO 0) 

oTl llrJ c 

(! C Cl C^ 

!:-i c0lC O k if 

-{ r+lcE 

- 

O U{J! O . 

- A l 

v # ul J \J 

(! 

lt-r oC0 

0J llo ^r-l 

H 

C 

> +r f l! I E -l 

'-t CI..|Jl C O oQ 

u'- \ul LJ 

G''-l 

E 

o r{lL{lc G a 

-p s ololJ q- c 

C f-{.+rlFrlCI O 

C-PlOltr A '-l 

oi| .-ll.-llO O +) 

A Ct-llrrlq- f-{ J 

-r 

g 

fi\ 

o 

I a\l a\ 

t s t 9 

^l+rl>! = 

tul.r-l b 

l_l -t-) 

L{ Cl OlEl+r L{ 

O '-l .Ft I lJ O .-l 

+)plol0Jq- 

-l , C0l!lt+- A 

o(! = Elclq- c 0J 

E -c rrlolo O rJ 

ol>l E C 

2 t!10?lt q I 

t- \J t- lr-r I |J .'- 

- 

I ,* '-tl P l,-- 0) 

u) lHl U- -l 

-t C)Pl(/)lO C 0) 

0J O CIJICI '-l 

c -i olol-{ c {J 

C:O >l+rl-O A E 

.o:-t o c ololc 

l.-t l=-t a 

! f.{ Ol-llfr O- 

= 01 L{l-OlCl O I 

I 

.3 

Frl 

:l 

c{ 

+ l 

r. l t, 

i l 5 

ol L 

rJl 

{Jl t1 

.-J I C) 

-f | 

.^ 

JJ 

I \o-Y 

fl 

q 

I i l G t i 

l L n a 

fr 

-l 

L t 

ol 

'-iI l 0J 

# l u 

I CUI ^'Fl 

El - a 

cll r-{ I a 

Cl ol r-1 

'-l(+-l 

A 

O E 

clcl q- a 

Cll'-l | 0.) 

al I :< a 

Olq-l A -1 

gllOl .-l 0) 

trl I p! 

olrl o 

'-l 

c 

lCl t{ 0) 

+rl.-l o 

ol'crl o c 

EICI F O 

f-{ l.-r I 

,clL | ': " 

\-lal Fl A 

claJl o 0) 

Hlcjl J C 

C E 

.. .-1 0) 

Fl 

o a c ) 

+ ) c 

.-{ 

F U ) - 

nl 

-cl 

..lJ 

0) 

= 

CI 

o 

.-1 

t-r 

o 

tn 

- 

n\ 

.-l 

(t-. 

o 

Fr 

cl1 

O 

.-l 

-l 

!.- 

cn 

o 

t-l 

.- 

q- 

c 

..lJ F-{ 

0l _o 

>\.-i 

a-Q 

n) 

Ctr CI 

a o 

rn 

t-r 

o0) 

-lC 

o_o 

:l! 

c c 

tf, 

: T 

N 

^d 

l f { 

a 0 ) 

O'O 

.t- (U 

r \ = 

l L v 

H H T _ 

-1 n) ,A 

l ^ 

F I H 

c 

'-i +) 

flt ,J 

A 

N\ J :-T 

clc o 

'-l'-l -i 

- l A O 

9O +J 

o -]J o 

( ! r n V 

a , c 

n \ ' 5 

-+J O 

c 

- a . - 

O O ' r i 

C -lJ 

n) a'\ rt1 

-o.- 

J 

C +J 'Fl 

oO ..lJ .-l 

\J . r-1 UJ 

f , 

fA 

F # V ) 

ttt v) \v 

t- ,Ft 

t'^ 

! 

I 

-t 

c) 

{+- 

(l 

J 

.F 

0) 

f-r 

q- 

-lJ 

c0) 

E 

:l 

J 

l^, 

E 

c 0 ) 

n T l 

nt 

!, _O 

t-t 

ur o 

.-l oO 

Fl -l 

o 

_ Y ^ 

r-\ /l ) 

| /n 

I 

-t 

c 

.-l 

a 

r11 

E 

6 -J-) 

+J -{ 

-rf 

! 

!'-i 

o.- 

l - l 

o l 

co 

f-i 

OJ 

c- 

.-l 

..lJ 

J 

c 

f 

(+- 

I 

_o 

E 

t4J 

U 

fl 

OJ 

E n\ 

+J 

(d 

rn 

o 

KT 

rn 

+J 

.Ft 

J 

= 

o 

cf 

= 

L:i 

I 

ZI 

I 

F-r I 

I -zl 

I 

C:I 

I 

Lp I 

kl 

HI 

:1 'l 

$l 

n\ n\ i\ ^\ 

g u 

c i 

w 

c l c 

w 

n o c l c l r 

m f d r d f r d 

! ! ' r 3 ! p . o 

\v \9 

r - \ O C { e L n t . ^ 

n) 

ct 

o 

! 

O 

c{ 

i 

-Jl 

-zl I 

4 l 

I 

J 

I 

I 

I 

c_l 

rl 

t-l 

(- 

F{ 

E 

il\ 

c 

o 

.Fl 

1) 

c = 

L- 

-l 

+) 

c 

'F{ 

+J 

-i 

nl 

fr 

'-l 

J 

= 

o 

O 

= 

I 

-o 

-r 

rlfTil 

7 ,'t=l 

H Hll_l 

O Ol.-t I 

(+- 

+) l-{ I 

- l'rr I 

: t : t - 

q., 'r-1 

t.r-1 | L_J j 

(- lslr 

I 

F{ >l L f{l'.r 

t b 

O '-l lOlC 

c'l -p lL lJ 

(! JlOlul 

' I A\ | - | . 

F UI I_I H 

- { 

( L l - l - 

-i ,. | -i t.- 

-H; t':lv 

w l # l 

nr - 

d l - 

\ v t e 

Fla\ 

r l v 

l 

.-{ Ol 0) 

! q/ tsluJ 

-O 

C l-l 

-l-l >..-l | 0) 

d 

\ 

- 

_ 

v ! l t 

F { F { l l - 

t-{ .-r Gl 6 

i\ al- 

W + L I U 

A I f i 

u l v 

-f ! .-{l:l 

oo o pl 

e (ul 

t-l !' 

tn - t- 

I 

- l , ' - l 

L ts U{'- 

^ l 

\l./ LJ t-t 

a L{ l:< 

-l O -l I.-l 

o g.r ol> 

- - l - 

L L 

g l 

t - , ) - l - 

v l J 

O C .-tl 

. r l 

u # #t- 

l 

! A ol'-l 

v) t_l# 

. A - , \ 

J 

I 

L 

v 

.t-) 

n) 

E 

o@ 

f-{ 

E 

l-l 

H 

I 

O m 

o 

r-\ 

c 

CI 

c 

.Fi 

! .-t 

E 

f{ r-) 

(+rn 

c( 

.- o 

! 

all 

= 

f{ 

o 

q- 

(- 

-{ 

+) 

.- 

c 

o 

r.i 

o 

!+- 

J a 

.-.1 

-+J 

0) 

F-r 

r-l 

c) 

F 

-l 

0) 

C 

.-l 

tr 

a 

{ J U 

nl 

n) 

c 

v\u \9 

6 

U 

= .+J u- 

O-i 

t f i 

I \U 

t- r'1 - 

O 

'F'1 

LIJ 

UJ 

- r l r , 

L + 

r \ l - f i f f 

f O C J 

f 6 

a i 

+ w + 

q- o+r o 

L t - t - 

0) '-l -l 

la 

-n ra a^ n 

C J ! Cr'-l 

. l n \ J - r ) 

C .+J CC .-l 

r - 

L L 

J 

L 

O . - 1 O J f 

-i -l .-1 0l q- 

- r \ a , 

L 

u n\ 

C 

E 

nl 

13 

G) 

- 

= 

'- 

(- 

\U U ! 

AI 

a 

c 

o 

a 0) 

n 

tr 

0) 

C 

o 

i 

J 

C 

:l 

q- 

a 

J 

0) 

+.) 

o 

.-t 

-{ 

-o '-t 

cn 

c) 

| '-1 

A .-l f-l 

l, ^\ 

U F U 

C . - t X 

n rn n) 

,J rn T'l 

P \ U L - 

J - ' - 

.lJ >< 

'-l 

C 

+ J O 

I 

{ 

L{ '-l 

0J f-l 

(- n) 

c o o a 

'r- 'r-1 

-l 

. . l 

+JC 

J o 

lJ 

o 

C-i -t t'11 

(|- ..lJ 

(^ (a 6 

. - C 

J J 

oo 0) 

fr A -.t-l 

O C O C 

'rf .Fi .-l 

-o 

O 

J V t + 

.f.j A '-i (U 

Ln c_ cnl 

! 

' 

l 

+) 

'r-1 

h 

J 

= 

af 

O 

=

l 

l 

f{ 

l 

l 

+ l 

! l 

rr 

c 

F--r I 

I 

' \9 

e) 

( - l 

I 

| 

.-1 ! - l 

' - l 

, , 1 

;l 

FI 

-:l 

- l 

!€l 

-i 

.-{ 

-! 

= 

3 

! c 

-t 

:) 

A 

. A 

>l 

--lI 

I 

rl 

=l 

.-l 

a-l 

= l 

.i- | 

(- c-l I 

a . I 

! :l 

", -.: I 

- l 

-r \l 

n) I 

= ;l 

CJ 

oJ :l 

- . . l 

H l 

" -| 

- p l 

.-l q- | 

^\ - | 

w ,"1 

! l 

d \ 

- l 

- l 

L l 

..u .- l 

ta 

^', I 

. l 

+ ,=l 4 

i xji 

>l 

l l 

j 

nr 

v 

= i 

_I 

- l 

- :l 

ci 

:l 

cti 

I I 

I 

>I 

, . 1 

! l 

w 

= J i 

- l 

! i 

Q :I 

- 

c 

= i 

= + j 

I 

: 

i 

I 

rl 

=l 

'-1 | 

- l 

;l 

xl 

ul 

-jl 

'-l 

nil 

>I 

CIl 

- l 

- t 

J l 

V I 

;l 

^l 

=l 

FI -l 

I 

3l 

- l 

'-.vI 

- l 

- l 

- l 

ut,l 

'-i 

>l 

r-t I 

rl 

-l 

- l 

r-r I 

ol 

3I 

]I 

. l 

m l 

-rl 

^ \ 

*, :l 

' ' 1 

l 

Fl 

tFl 

E 

c) 

Ti 

nl 

- 

-r 

I 

l-r 

q 

f 

2 

a 

t 

o 

- 

.-t 

C 

(^ 

'-1 

! 

C 

= 

- 

c 

'-i 

c 

+ r 

r - n 

v u v 

tv, 

s 

^ 

0 l 

f , a n 

l f - r J 

nl A) 

C C F { + J 

J U 

O ! 

'-l 'Fl 

p 

t = -1 

+J-1 I -O 

'-1 a- 

4 - 

J \ J 

T 

! 

O 

e! 

+) 

c 

.-l 

-t 

-c 

.-1 

5 

.-i 

C 

!,1 

.Fi 

+) 

tT,l 

.-{ 

c-] 

E 

o 

:< 

n\ ^\ 

w g 

= D C ' l 

- 6 

c ! ! 

- 

! ( \ e ! 

t l 

n) 

v) 

3 ' ! 

cgr 

t o 

rl1 

-{ .p 

A \ R 

9 V , 

r l 

L V 

? 

-{J '-l (r 

O L 1 

t - r o ^ 

-J Crt fr 

'-l .-l C 

r l - 

+ v L 

(a n) ./ 

\ - H = 

-r rh n) 

' - { J 0 

| \ a\ a\ 

+ g g 

\u +) 

v - ) 

'4 '-i '-{ 

-l -i (.i 

-r n a\ 

n /.- t^ 

- N l ' i { f , L \ C 

II 

I 

sl 

*l 

"l 

-l 

I 

I 

-l 

Lcl 

I 

xl rnl 

"''I 

-1 

,_r - l 

| 

nr n\ I 

| 

-cl 

I 

- l 

:l cl 

19 | 

?tl -rl v l 

fil ;l 

v l 

rl 

-l rl 

I 

q-l l-l 

a6 l 

'"1 

l 

I 

I 

o,,,{ ot 

-cl 

l 

'r'r 'rr -l 

Ii 

Hl rrl 

n\ | 

:l 

J 

I 

-l -rlI 

- l 

>l 

qrl 

I 

I 

5t 

v 

I 

cI{ 

- l 

'-l 

: l 

:l 

-t' 

lJl 

il 

". 1 

rn I 

t, I 

4 l 

E 

r 

+J 

'?1 

- 

n\ 

-l 

= 

3-t 

,1 

4: 

nl 

= 

s 

r 

H 

l 

l 

0rl 

-t 

1l 

']3 

iT! 

'r''1 

C 

c.J 

V 

ar 

I 

I 

I 

nl 

? 

-ri 

I 

tl 

-l 

^| 

':l I 

-4Jl 

v l 

(-l 

-!l 

,-l 

! ! l 

-i 

.-t 

.1-J 

c c 

.-1 

ṯ ,| 

c) 

A 

.-t 

=rl 

I 

H I 

Fil 

. 

I 

l 

=l 

xl 

U I 

=l 

I 

J 

.p cJ 

'- 

CJ 

J 

.Fl 

(! 

.4 

(-) 

:1 

= 

.: 

d) 

i a 

c { 3 f-r 

q 

.-j .i .- 

+J 

-1 

E J 

C C 

n\ 

O-Y 

c s 3 

E . ! 

-i 

L ' - 

- i k 

c 

I 

I 

'g 

-l 

Lr 

c 

G 

c 

-O 

C 

.-{ 

;t-. 

ClLr 

'-tlv 

cl0J 

Jl! 

i'.r':. 

^ l e 

,yl= 

t - 

A 

= 

C 

.F1 

JJ 

J 

c 

:l 

(+- 

.-l 

L{ 

..lJ 

c 

= 

-i 

+) 

E an 

I 

^ 

eJ 

l 

I 

- l 

;:l 

:tl 

v l 

=l 

._1 I 

V I 

- t 

' I 

>l 

:l 

-l 

-1 

-l 

t 

rrl 

w. I 

3l 

-l 

: l 

l 

!t 

E l 

V I 

7l 

v) 

| 

=l 

*l 

,"1 

-.1 

\ul 

HI 

:l 

H I 

crl 

:l 

:l 

nr I 

w l 

rl 

xl 

;;I 

+Jl 

-r 

nr I 

+rl 

.-t I 

Fl 

g{ 

n) 

C 

E n) 

-o 

o 

= 

O 

n) F 

f{ +J t-r 

O I J + J T 

-!-) 71 n\ (n aa 

d1 

n) 

f'-t .t 

I 

li 

C A L. 

^\ 

0J 

s {/;- LJ-J 

' - - ! a o c 

! C l 

I f c 

! Q 

aoJ 

r r L ! , ! = ( ! 

o 5 - { O C f - { 0 ) 

O -CJ O L{ 

! a _ c 

- O Gtr q- 

C .ri -3 C aC 

L \e \'- tr 

l 

a 

J . ! J : l 

ar 

w r \ i / ' - = L 

+ v - t ! = 

O i J . 1 . , a - ( o f - r 

a 0J € OL >q- 0J 

u H - - L . F 1 

u i l ( J 

- c ! F ^ { 3 

; O - O r - l : l ( + - 

F i r n 

. r a l . 

! 

L1 C .Fl -rJCQ O ^f{ 

l ' - ' l - { O - t O C 

O-t . = O 1; O O 

c .- r-{ +J .ri .-l .-l 

'F{ | -O C 5 O >-t 

-l 3 q--i 

O f{! 

L 4 

Cl r-l lra 

a 

+J 

-j 

(n 

'-t 

-t 

l 

E

l 

B I LAC SFOR TEI]NFL SE 

Br 1ag 1 

')^ 

Bi lag 

2b 

Brlaq 3a 

Kulturmi-nrster iets bekendtqsrelse nr. 461 af 18. seprtember 1t959 

om studieordninr;en 

ni-nt;sb ib I i.o Leka re r 

ved Danmarks Biblioteksskole, lrnjen for forsk- 

Relningslinier 1 q 

af t-, . oktober 198/+ for specialopgaver. 

Forskninqsbibliotekernes Fallesrids forretningsudvalgs skrivelse 

af iO. maJ 1984 vedr. forslag til retningslini,er for specialopqaver. 

Arbejdsbeskrir,'else for Forskninc;sbibliotekarer, vedtacet 1g59 

forrelnirrqsudr,,alqet for de videnskabelrge biblioteker (tr. i: 

Inforrnation |o. ker, Z. irg. nr. 1, 1. f,ebr 

ffi 

^r 

d l 

a 

)U Funkti.ons- og arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotekarer 

(Red. og ajourfart udgave af ia ved leppe Juul \ietsen, Stiq Torben 

Rasmussen og frland Kolding Nielsen) 

Bi 1ag [a 

4b 

Bilag 5 

Brlag 6 

"Forskningsbibli-otekaruddannelsen", Betankninq fra Uddannelsesudvalget 

ti1 revision af Danmarks Bibl , 

efteruddannelse og forskningsvirksomhed nedsat den 10. marts 

1981. Kap 5.6, Be!enkninq 9.82, 1983, ss. 7B-81. 

Forskningsbibli.otekernes FallesrSds forretninqsudvalgs skrivelse 

af 14,5,1984 vedr. Betenkninq 9B2s afsnit om forskningsbibliotekaruddannelsen. 

Kulturministeriets clrkulare af 22. juli 1976 om arbejdstiden for 

akademisk uddannede medarbejdere ansat ved arkiver, forsknrngsbibliotekerr 

fluseei og visse andre institutioner under ministeriet 

for kulturelle anliqgender. 

"udkast til 1ov om biblioteker", Biblioteksbetenkninqen 

(Betenkning B7B). 1919, ss. ZO4-09, ZZT-ZT-

Br j aq 1 

.ll i,, i't,, j,l l,,r l,rtllrt,r'llr' 11y1lir1i1r,tri,'rs l,,,I.r'tt,ll,1rtr,,l.r,, tir. 16l.,tl 

l?..*r,plrrttltt,r lg6g 

Bekcnrltg(trclsc orrr stu(lieorrlningen vetl Danrnarks lliblioteksskole, 

scktiott l[, linjon firr lirrsknirrgslrilrliotr:kirrr:r. 

I lrt'nlroll til Q l, stk. 5 i lov rrr. 232 af strrriercnde, som regr'lma;ssigt har f ulgt 

,9. jruii lli{10 r'rrr f )rrn rnrrrks I}ibliott.ksskolc, ulitlcrvislrirrg,,rr, og hvis sllc(:ielc)lqlve(i) 

jf .. S l (; i lrr Ii,'rrrltqor,'ls,' ()tr] l);rtnrrarks 'rrrrll(r'ntlts, lrr,,dtirgr.r I't,r'is f,,r irt lurv,. 

liihliotlkssk,,l,, rtf l$. rlr,r't,rrrl'r,r ll)(i7. frtstsrlttts 

gr.lrtrltrrIort, trrlr lirti rrelserr. 

folg''rrtl,' lrt'.tt'ttun,'ls,'r: 

S {. Ilnrlt.rvisningen i fr,rrn af 

S f. .\tlg:tr'g Lrl ol,trtXllsr' lrii f)ulrtttrtrks f,lr,,lir-'.rrirrg,,r, cksiultiluitrrrior, r.rr.,,lst.r samt 

Ilrl,liot,'ksskt,lls linjt' Io; forsknings]rihlio-rurrtl,.ttkrrrt'r 

f rir.re strrrli,'forrnt.r i f ag sonr: 

lrnr vitlctrsklrl't'ligt tltltli,trttt:de, der 

t'r rttisitl s,rtrr l,il'liot,'kart'r (l,crrtlidcr bilrliot,'1.irrrrsl,irrttttr't') 

r'll,'r rlolittttt,'tttalistcr vctl 

vitl,'rrskal,t'lige ()!i i,rglig,' l,il,liotr']

t3i1ag 7-a 

Danmarks Biblioteksskole 

Det rAdgivende uddannelsesnevn 

Linjen for forskninqsbibliotekarer 15. oktober 19B4 

J.nr. 75-6200-7 

/hs 

RETNINGSLINJER FOR SPECIALOPGT.VER 

specialopgavens emne vaelges inden for biblioteks-, dokumentations- 

og informationsomrAdet. FormAIet med opgaven er at 

vj-se forskningsbibliotekarens videnskabelige kunnen med et 

biblioteksfagligt emne som genstand. 

2. Opgaven kan samtidig sigte mod at udfylde en funktion i den 

enkelte institution. Den kan tlpisk udformes i artikelform 

med henblik pA publicering. 

3. Specialopgaven kan erstattes af flere mindre opgaver, der hver 

for sig skal svare til de ovennevnte krav. Kollektiv besvarelse 

kan godkendes. Besvarelsen skal vere udformet s61edes, dt 

der er grundlag for en bedommelse af den enkeltes andel i opgaven. 

4. En falles rapport udarbejdet af 

for uddannelsens fagomrAder kan 

ovenfor navnte specialopgaver. 

deltagerne i et seminar inden 

godkendes som aflosning af de 

q 

Forskningsbibliotekaren har ret 

de nermest fagkyndige lerere og 

tekniske h jaelpemidler, herunder 

til vejledning af den eller 

adgang til biblioteksskolens 

edb-faciliteter . 

6. 

Opgavens emne og omfang aftales 

kyndige lerere. 

med den 

eller 

de narmest faq- 

7. Opgaven bar, ud over emnebehandlingen, ogs8 omfatte metodebeskrivelse 

og status over den biblioteksfaglige litteratur inden 

for emneomrAdet i det omfang, det er relevant for besvare1sen. 

B. En allerede publiceret artikel eller afhandling, der er udarbejdet 

uafhengigt af uddannelsen, antages ikke som opgavebesvarelse. 

tJndtagelser heraf forhandles med det rAdqivende uddannelsesnevn 

oq skolens ledelse. 

9. 

Opgaven afleveres i to eksemplarer senest dt halvt Ar efter 

det sidste undervisningsforlob. Det forudsettes, dt ansettelsesstedet 

indrommer forskningsbibliotekaren den fornodne tid og 

faciliteter hertil. Dispensation kan kun gives efter ansogni.g, 

der behandles i det rAdgivende uddannelsesnevn og biblioteksskolens 

ledelse. 

10. Bedommelsen af opgaven sker efter biblioteksskolens biblioteksfaglige 

kriter ier. 

11 

Bedommelsen sker ved den eller de nermest fagkyndige Letet /e 

og en beskikket ekstern censor og skal vere afsluttet senest 

tre mAneder efter opgavens aflevering. Larer/e og censor udfardiger 

en skriftlig bedommelse pA 1-2 A4-sider. Bedammelsen 

tilsti-les forskningsbibliotekaren, der inden 14 dage fra modtagelsen 

har mulighed for at fremsatte sine bemerkninger hertil.

Bi las 2b 

FOnSt(Nr N GS]11 ill.lol']j]

F3i [;rr1{;1 

i rqang nr. I februar I969 

Udgivet af rigsbil>liotekarernbeclet og forretnrngsuclvalget for d.e videnskabelige 

iribiioteker. Iteclakt6r Estrrcl I3je.rregird. 

indhold s fo rt eg n e:l s e' : 

ARI] EJDSB ESKRIVE LSE FOR F'OI].SKNINGStsIBLIOl'EKAREIl 

BODEI{ MELLEM BIBLIOTEKtrR 

IFLA 

DANMARKS RIB LIOTEKSSKOLE 

FRA STATSRIBLIOTEKET (TOTOKOPIER) 

STATENS AVISSAMLING 

GRUPPE D's MEDLEMSMODE 

EDB-PLANL,,4iGNING PA DET KONGELIGE i]II]LIOTEK 

KURSUS I TEi{NISK LITTERATT]RTJENI]STE 

NORDFOR SK-KONFEREN CE I SKOKLOST ER 

OVERSATT E TIDSSKRIFT ER 

UDVALG FOR ATOMENERGIBII]LIO'| EKER 

RUNDT]ORDSKONF'ERENCE OM BIB [,iOTEKSBYGNINGER 

s. I 

S, 5 

s. 6 

s. 6 

s. 6 

s. 1 

s. 8 

s. 9 

6. 9 

s. 9 

s. l0 

s. ll 

B. Il 

ARBEJDSB ESKRIVELSE 

FOR FORSKNINGSBIBLiOTEKARER 

Forretningsud'"'alget har fundet det /nskeligt trl brug ulcier den l6bende 

strukturdellat sivt'l som for tjenestemandskornrniesionens overvejelser 

at udarbejde en Inere fyldig og koncrs arbejdsbeskrivclse for forskningsbibliotekarer, 

end dt'hidtrl {oreliggen

z 

Forskningsbibliotekaren er videnskabelrgt uddannet og har derudover gennemglet 

en bibtioteksrnessig videreuddannelse p3 Danrna rks Biblioteks - 

skoles sektion il. Fra forSret 1969 ornleggee denne radikalt rned steerkt 

6get veegt pl dokulnentations - og informationsproblemer. 

Forskningsbibliotekaren e r brblrotekets fagspecialist inden for det ornride, 

hvor hans videnskAbelige ekspertise ligger. Hans arbe;dsfelter kan opeurrr.rleres 

sliedes. 

t 

I . 

z. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

Udvelgelse af Iitteratur 

til anskaffelse. 

Systematr sering, klassifikation og indeksering 

I et. 

Den avancerede publrkurnsservice. 

af. inforrr.rationsmaterra- 

Undervisning af slvel studerende sorn kandidater og andre rnere avancerede 

benyttere. 

Etablerlng af. IObende dokurnentatronstjenester for Iorskning, undervisnlng 

og e rhv e rvs I iv. 

Udarbe1deise af bibliografisk materiale. 

Udbredelse af kendskab til brblrotekets sarnlinger, ressourcer og rnuligheder 

for forskningen gennerrr publikurnsvirksornhed, tilrettelaeggelse 

af udstillinger rrr. v. 

Deltagelse i den af biblioteket udfdrte forskning. 

For at kunne honorere de krav, sorrr ovennavnte opgaver stiller, rn8 

forskningsbibliotekaren yde rligere : 

9. Gennern aktiv forskningsvirksornhed inden for sit eget fagornride 

erhverve og vedligeholde praktisk kendskab til fagets forsknrngsproblerrrer 

og -rnetoder og i det hele taget til stadighed v€re a- 

jour med fagets alrnindelige udvikling og nyeste forsknings resultater. 

Endelig rnl forskningsbibliotekaren 

10. Som arbe3dsleder eller p3 anden 

stration. 

mlde deltage i bibliotekets adrnini - 

Disse punkter skal i det fOlgende n€rrnere uddybes. 

ad l: Litteratur ornfatter foruden trykt rnateriale (bOger, tidsskrif - 

ter, videnskabetig rapportlitteratur etc. ) ogsA fx. mikrofilrn 

og magnetbSndsiagret inforrrrati.on. Den videnskabelige Iitteraturrnengdes 

enorrrre stigning i de seneste 3r, den sSkaldte "inforrnationseksplosienrt, 

betyder, at der nu lrligt produceres flere 

rnrllioner enheder inden f or de i dag eksrsterende forsknrngsolTt - 

rlder. Udvelgelsen af. de for det enkelte ornr5de relevante dele 

heraf kr€ver derfor en h6j grad af fortrolighed. ikke alene med 

den eksisterende litteratur. rrren ogsl rned fagets problerrlstillrnger 

og forskningens 6jeblikkelige stade. og ganske sarlrg rned 

den forskning, der foregS.r pl det universitet eller den Iereanstalt, 

hvorti.l det enkelte bibliotek er knyttet. 

Kun gennern faglig korrekt systerrratisering kan inforrnatlonsrnaterralet 

96res tilgengetigt fcr benytterne. Forskningen p5, disse omrlder 

g6r store frernskridt, og kyndighed i udvelgelsen aI det rnest egnead 

Z:

de syBtern krever forskningsbibliotekarens deltagels e i den j'nternationale 

og nationale forekningaaktivitet p5 ornrSdet (jfr. punkt 8), 

idet videnekaben etadig etiller nye krav rned henayn til klassifikaiionarnetoder. 

Og uanset udviklingen af. nye rnetoder krever nyudviklede 

videnskabelige og teknigke ornrSder sorrr fx. kybernetik og da - 

talogi, €D stadig ajourf6ring af. de foreliggende syeterrler. 

5 

rad 3: 

Uden en effektiv inforrnationeforrnidling til forskerne ingen rationelt 

gennernf6rt forskning. Et forskningsarbejde, der pl grund af. 

rnanglende kendskab til andrea reeultater blrver en gentagels e af 

et tidligere projekt, er etort eet apildt. Litteratuved1nrngen. sSvel 

den traditicnelle Borrr de rrrere avancerede forrner rned brug af EDB, 

sorrr nu er under udvikling, forudeetter faglig kornpetence, og ved 

anvendelsen af EDB tillige kyndighed i den for de enkelte ayetetrler 

nddvendige sp6rgeteknik. Deguden rn5 forskningsbibliotekaren vide, 

hvordan rrran ekaffer inforrnationernateriale, n3r specielle 6neker 

opster, og derlor have overblik over det internationale net af dokurnentationatj 

en e st e r. 

Det er irnidlertid vigtigt at holde eig for 6ie, at hvie der gkal etableres 

nogen forrn for nyttig kontakt mellem forskeren og forskninga - 

bibliotekaren, rnl de tale Batrrrne sprog, d. v.8. at forskningebibliotekaren 

skal kunne forst8 forskeren og hans problernatik. Han rnl 

rned andre ord s elv vare apecialiat. 

Kun hvis den PR-virkeornhed, der er nddvendig af henayn til bibliotekernes 

potentielle benyttere, Iedee af. personer rned faglig kornpetence, 

kan den have nogen alagkraft. Publikationer og udetillinger, 

Borr forekningebiblioteker legger navn til, rnA vere fagligt forevarlad 

4: 

ad 5: 

ad 6: 

ad 7z 

Man har efterhlnden inden for de fleate fag indset, at et af midlerne 

til en eff ektiviaering af. etud: erne er at lere de atuderende 

en rrrere rationel udnyttelee af bibliotekernes ressourcer, og underviening 

af. studenter indgtr allerede pt en rekke biblioteker Eom en 

regelret del af. rrrange forgkningebibliotekarers arbejde. ParalIelt herrned 

arrangereE, iaer inden for naturvidenEkab, rnedicin og teknik, 

en rekke kuraer for forekere og larere ved univeraiteter, h6jere 

lereanstalter og andre forekningeinBtitutioner (f*. hoepitaler) sarnt 

for erhvervelivete folk rned det forrnAl at lere de pngeldende den 

mest hensigtErrresaige udnyttels e af. det eksisterende inforrnations - 

rnaterial e og de lobende dokurnentationetj enester. 

Foruden fremskaffelee af relevant videnskabelig Iitteratur til dekning 

af djeblikkelige behov har forskningen brug for lObende orientering 

orn den internationale aktivitet pl de enkelte ornrlder. Pe 

dette f elt vil den tnagnetbS.ndelagr ede litteratur fe aerlig betydning 

i de kornrnende lr, og der rnA her, epecielt under henayntagen til 

de rneget etore pengernidler, der er involveret, krcveB ikke alene 

ator faglig kornpetence, nnen ogal en ornfattende videreuddannelge 

og vidtglende erfaring 

Videnekabelig litteratur, til hvie eksistenE ornverdenen intet kend - 

akab fl.r, er produceret til ringe nytte. Derf or flr bibliografiek 

rnateriale af enhver art, inclueive forakningeberetninger, referatpublikationer, 

indexverker o. s. v. atigende betydning. Udarbejdele e 

og ajourf6ring af brugbare bibliografier forudsatter n6je kendekab 

til slvel de enkelte faga ayaternatik og problemstillinger Born til 

bibliografigk rnetode og rnl eideatilles rned udarbejdeleen af. andre 

videnakabelige hAndb6ger og lerebdger.

lrgt', og kvalrf rcert'de frt.ScJqt'nde f ra rnd - oq udland har krav pA 

kvaltftcert't tntrorlrrktron t rle enkelte l>rbiroteker. 

ad 8: Udoyer at st."i til citrekte drsposttton for publtkurn lri de stor€- rv'l - 

clenskabel,s. bibtioteker I stlgende grad se["'drrve eqentlig forsknlnq 

p3 forskellrge ornrflcler. " lnformattonseksplosionen", mest 

rnarkant tncien for naLur''"'rdellskab, rnt'dicrn og tt:knrk, men ogse i 

al[erhd1(.ste grad markt>ar, nlr det dre'jer stg om samfundsvidenskab 

hurnaniora, ha r BJort det tvr ngt'nde ncld'"'encligt at f inde f rem 

"g 

trl nye inforrnaLronsforrniciIende rnetoder oq at trlpasse drsse tiI de 

enkelte fags ofte rneget forskelligartede behov og problerngtillinqer 

(jfr punki Z). Sidei6bende med dette udfOres der i f[ere bibtioteker 

et stort arbejde med udviklingen af. nye rnetoder til' anvendelse af- 

EDB ogse i de brbtrotekstekrriske processer i snavrere forstand, 

isaer titatogisering. Der er her tale oITI et arbejde, der har afg6- 

rende indflya"lr" ikke alene p& bibliotekernes frerntidige udvikIrng, 

rTren ogsA pi, den af bibtiotekerne afhengige forsknrng. 

Herud.over drives, specielt ved de hurnanistisk orienterede btblioteker, 

en udstrakt bog- og laerdornshistorisk forskning, der bl. a. 

komr-ner tiI udtryk i den Srlrge publikation "F'und og Forsknlng I 

Det kongeLige Biblioteks samlinger". 

ad 9: 

For at kunne imddekomme de krav otr.r faetig rndsigt og kyndighed, 

der strlles i ciet daglig", og sorrr f rerngi r af ovenstSende punkter, 

rnl den videnskabelige bibliotekar have rnulighed for at drive egen 

forskning eller deltage i stdrre kollektivt'pro-lekter. Dette er n6'7- 

v'endlgt, fordi kun d.ln, der selr.'beskeftlgt:r sig rned videnskabeIigt 

arbejle i snevrere forstand, vil kr.rnne holde stg t Ievende kontakt 

med s it fug og d ets udvikting, og kun d en aktivt arbe.ldende vrl kunne 

rn6des pn fig" fod rned andre forskere, indleve srg i deres Problerner 

og v€re dern til nytte i deres virksornhed. 

Det er af indlysende g rtrnde nddvendiqt, at forskningsbibliotekaren 

holder sig ajour i srt kendskab til faglrtteraturen. Det skal idenne 

forbindeise fremh€ves, at det sSvet for kontakten rned forskningsarbe,;det 

som for den fagLige orienterrng i alrnrndelrghed betyder 

overordentlig meget, o.rr forskningsbibliotekaren har rnulighed for 

at deltage i videnskabelrse rndder og kongresser, evt. faglige efteruddannelseskurser 

af laengere va rrghed' 

4_!g.: 

Der pehviler en raekke forskningsbrbliotekarer en betydelig adminrstratir.'byrde 

som ansvarlrqe for de forsketlige afdeIinger og funktroner 

sarnt sorn arbejdsleclere for de forskellrge personalegrupper 

(faglrgt udclannede biblrotekarer - trdlrgere biblioteksasststenter 

konto.p*rsonale m.\..). Desuden varetages den forndclne interne undervi 

sning og oplaerrng af dette personale af forsknrngsbrbliotekarerr€, 

enten drrekte eller under deres ansvar. 

D.t r.il af oyenstAerrde f rerngi, at der af. forskningsbiblrotekarerne kreves 

kvalifikationer, der ligger pe lrnie rned dern, der fordres af. universiteterr)es 

videnskabelrge r-.,edirbeldere. At drsse kvalrfrkatroner virkelig er til stede 

r betvdelrgt ornfang, incliceres af det forhold, at lerere af. alIe kategorrer 

Ira arna.,''-,".,r". tit professorer i stort tat rekrutteres fra forskningsbibliotekerne, 

procentuelt i vesentligt stprre ornfang end fra fx. gyrnnasieskolen' 

Forskningsbibl.rotekerne har traditronelt veret betragtet pA linie rned arkiver 

og rnuseer rned en vaesentligst krrlturbevarende og kulturf-or-.id]ende rolle. 

Udvik[ingen har imidlerticl, sorr. det ogsi vil frerngl af det foreg&ende, rnedfort 

en it^dig storre ber6ringsflade og et vrdtgSende interesse{allesskab rned

universiteterne og lereanstalterne - ogsi f or d r, biblioteker. der ikke ad - 

rninistrativt er tilknyttet disse. Pe b"ggrund hera{ rn5 det vere velrnotiveret, 

at der gennernfrttres {uld ligestitling rnellern forskningsbibliotekarerne 

og dern, der er ansat i tilsvarende universitetsstillinger rn v De videnskabelige 

bibliot eker er en helt nodvencirg f orud setning f or {orsknrngen og 

den h6jere undervjsning" rrren desverre er den i sig selv rneget glredelige 

ekspansion i de seneste 3r inden for disse ornrider ikke blevet fulgt op af 

bevillinger der har rnuliggjort en tilsvarende aktivitetsudvideise {or iorskningsbibliotekerne. 

j{.. 'Planskitsent' 

p. ZZ7 . Denne forskelsbehandling 

rarrlrrler {orskningsbibliotekaren serlrg hArdt. idet tilt>ageholdenhed rned hensyn 

til oprettelse aI nye strllinger betyder uforsvarligt ornfattende fagornrSder 

for den enkelte, Iigesorrl rnangel pi brirliotekstcknisk arbejdskraft kan 

rnedf6re, at den videnskabeligt uddannede bibliotekar rn5 pitage sig opgaver, 

til hvis l/sning rnindre kostbar' arbejdskralt rned fordel ville kunne anvendes. 

Derudover lorringes f orskningsbibliotekernes r ekrutteringsrrruligheder ved den 

lOnrnassige diskrirnination, der kornrner til udr ryk gennern den af staten {d,r- 

te politik rned hensyn til tilcleling al tilla:g. 

Skal rrran skitsere en stillrngsstruktrrr for det videnskabeligt uddannede personale 

ved forskningsbibliotekerne, der er parallel rned den i Universitet6- 

adrninistrationsudvalget aI l962'e Betenkning II (UAU Il) foreslSede for universiteter 

og hpSere lereanst;rlter. rnl det blive folgende: 

A.spiranter tiI Iorskningsbibliotekarstrll:nger (- arnanuenser i UAU II) 

Denne gruppe ornfatter det videnskabeligt uddannede personal e, der ikke 

urniddelbart opfylder betingelsen for at blive forskningsbiblioteka rer. I 

aspiranttiden skal gennernfdres en videreuddannelse ved Danrnarke Biblioteksskoles 

sektion II Desuden bdr a spiranten kunne f3, lejlighed tjl at 

gennernf6re et licentiatstudiurn ved brblioteket. 

Forskningabibliotekarer (= Iektorer i UAU ll) Disse har det faglige ansvar 

for et besternt ornrSde og tillige ansvaret for en fl'nktion inden for 

en afdelitg. For personer, der i kralt a.l deres kvalifikationer di rekte 

kan ansettes sotrl forskningsbiblioteka rer uden aspiranttid. kreves gennern{Orelee 

af'den under punkt I nevnte videreuddannelse 

3. Fdrstebibliotekarer (= afdelingeledere. docenter rn^v. i UAU lI) harangvaret 

f or alle aktiviteter inden lor en afdeling, elvel de faglige sorrr 

de adrninietrative. 

5 

Chefer for stdrre videnekabelige bibljoteker og dokurnentationecentre 

(= profeasorer i UAU Ii). 

Arbejdsbeakriveleen er den 8. janua r I969 indsendt til rninisteriet for kulturelle 

anliggender. 

BODER MELLEM BIBLIO]'EKER 

Den i sidste nr. af I" F. orntalte ht'nstillrng lra l-orretningsudvalget orrr, 

at der ikke rnere opkreves bpder rnellern brbtroteker indbyrdee, €r til - 

tr8dt af Fallesudvalget rnellern videnekabelige bi.blioteker og {olkebiblioteker 

i dette udvalgs rndde den l. oktober 1968.

Bilat; lh 

FUNK T I OI",IS-OG ARBT.]DSBTSKRIVFLSE FOR FORSK\]i\GSBIBLIOTTKARIR: 

RedigereL og ajourfort ud fra : Informatron for Forskninqsbiblioteker 

vol. 2 (1), 1e69, side 1 - 5 (nilaq la) 

FORSKN I\CSB I BL I OTIKARTN 

Forskningsbibl i.otekaren er v j-denskabeligt uddannet oq har derudover 

gennemr;. et en bibliotekslaqli-g videreuddannelse pi Danmarks 

Bibiioteksskole. Fra foriret 1969 omlagdes denne fuldsta.ndiqt med 

Sterkt nnof r,:pnt '.i dokumentiit.iOns- og informat i onsproblerrer. 

Forsknrngsbi-bliotekaren er biblrotekets faqspecielist inden for 

det omr.ide, hvor den videnskabel ige ekspert ise I iqqer, oq i-,rbe3risopqaverne 

kan kort beskrives sil_edes: 

iNTtRNI FUNKTIONIR 

1. Valq oq prioriterinq af Iitteratur oq andet bibiiotekrrelevant 

-u{tlu!sg.- 

L j tLeratur ornfatter foruden trv'kt materiale iboqer, tidsskrilter, 

v.,-denskabeliq rapportlitteratur, disputater, smitr;-k m.v.' oqsi 

mikroformer oq maqnetbindslaqret information. 

Den videnskabelige litteraturrnangdes enorme stigning i de seneste 

5r den sikaldte informationseksplosion bet;rder, of der nu 3rligt 

er flere mrllioner enheder inden for de i daq eksisterende 

forskningsomrider . 

Lldvalgelsen af de for det enkelte omrSde relevante litteraturenheder 

krever derfor en hoj grad af fortrolighed mecj den eksisterende 

litteratur samt med fageLs problemsti.llinqer oq forskningens 

ojeblikkelige stade. [t sarligt kendskab bor kraves til den forskning, 

der foregir pi det universi-tet eller den lipreanstalt, hvortil 

det enkelte bibli.otek er knvttet. Desuden kraves kendskab til 

bibliotekets accessionspolitik og dets placeri.nq i det nationale 

BDI-svstem. 

2. SvstemaLiserinq, klassi f ikat ion ocl indererinq af det ir'cikobte 

in format ionsmat er i al e : 

Kun gennem en f aql iq adakvat svstenratiserinq kan informat ionsrnaterialet 

gores ti-lgangeligL for beni,-tterne. Forskninqen i)A vrsse 

omrider gor store frernskridt r og kvndi-ghed i udvalgelsen al det 

mest eqnede system kraver f,orskni-nqsbibliotekefnes deltacelse i 

den nationale og internationale forskninqsaktivitet pi omridet for 

at kunne opfylde nye krav, som vi.denskaben stadig stiller til klassi 

fikat ionsmetoder .

3. tldarbejdelse af biblioqrafisk 

lyser af faqomrSders udviklinq 

materiale oq biblioqrafiske 

ana- 

Videnskabelig I itteratur, til hvis eksistens omverdenen intet kendskab 

f5r, er produceret ti1 ringe nytte. Derfor f6r biblioqrafisk 

materiale af enhver art, inklusive forskningsoversigterr roferatpublikationer 

ocl andre typer af oversiqts- oq reqi"["u"inqslitteratur 

stigende betydning. 

Udarbejdelse og ajourfaring af brugbare bibliografier, samt bibliografiske 

anal-yser af forskellige fagcmriders udvikiing og aktivitet, 

forudsetter noje kendskab til s5vel de enkelte faqs systematik oq 

problemstillinger som til biblioqrafisk Leori og metode og mi sidestilles 

med udarbejdelse af andre videnskabelige hSndteoriboqer oq 

lerebzoer. 

FORMI DL I NGSFUNKT I ONE R 

4. .Informationsformidlinq ti-1 udvikling oq forskning: 

Uden en effektiv informationsformidling ti1 forskere bliver ingen 

forskning gennemgart rationelt. Et forskrrinqsarbejde, der p5 grund 

af manglende kendskab til andres resultater bliver en qentaqelse 

af et tidligere pro.jekt, er stort set spildt. 

Litteratursagninqen, s5ve1 den traditionelle som de mere avancerede 

former red bruq af edb, som nu er udviktet, forurlsetter fagliq 

kompetence' oq ved anvendelse af edb tilliqe kyndiqhed i den for 

de enkelte systemer nadvendige spu rqe- og szgeteknik. 

Desuden mi forskninqsbibliotekaren vide, hvordan man skaffer informationsmaterial-e, 

nAr specielle ansker opstSr, og derfor have 

overblik over de internationale net af dokumentationstjenester. 

Hvis der skal etableres en nyttiq kontakt mellem forskeren oq 

forskningsbibliotekaren, m5 de tale samme sprog, d.v.s. at forskninqsbibliotekaren 

skal kunne forst& forskeren og hans problemat.ik. 

En videnskabelig oq fagspecif,ik baqgrund er derfor nodvendig for en 

effektiv informationsformidlinq. 

5. Etablering af labende dokumentationstjenester for forskere, 

forskning, undervisninq ocl erhvervsliv: 

Foruden fremskaffelse af relevant videnskabeliq Iitt.eratur til dekning 

af zjeblikkeliqe behov har fprskninqen ogsi bruq for labende 

orientering om den internationale aktivitet pi de enkelte omrSder. 

Pe dette felt vi1 den magnetb6ndslagrede litteratur fe sarliq betydning 

r og der m6 her, specielt. under hensyntagen til de meget 

store akonomiske resourcer, der er involveret, kraves ikke alene 

stor faglig kompeterce, men oqs& en omfattende videreuddannelse 

og vidtg&ende erfarinq., 

6, Undervisning af studerende ocl kand:-dat.er fra uni-versiteter oq 

de hojere lareanstalter: 

Et af midlerne til en 

studerende en rationel 

sourcer o&. 

e ffekt i viser ing 

m5de at udnytte 

af studierne er at lere de 

bibliotekerne oq deres re

tJndervisning af sturlenter indrsAr allerede pi en rekke biblioteker 

som en naturlig del af manqe forskninqsbibtiotekarers arbe ide. 

Sidelabende hermed arrangeres, iser inden for naturvidenskab, medicin 

og teknik, en rekke kurser for forskere og lerere ved universiteter, 

hajere lcreanstalter og andre forskningsinstitutioner samt 

for erhvervslivets folk med det formil at l-are de pigaldende den 

nrest hensigtsmessige udny'Ltelse af de eksisterende informationssystemer 

og de lobende dokumentationstjenester. 

7. tjdbredelse af kendskabet ti1 bibliotekets sanlinqer, ressourcer 

og mu l].g.he d_e-r f o r_ & N! r: n!.gel!"1_q_"!_i 

En PR-virksomhed er nodvendig, og af hensyn til biblrotekets potentielle 

benyttere skal den nodvendigvis planlegges og ledes af 

personer med faglig kompetence for at have den snskede virkninq. 

Publikationer og ucJst j I linqer ni vare fagligt forsvarlige, og befra 

ind- og udland har krav pi en faqlig 

sogende 15nere og andre 

kvalificeret irrdforing i de enkelte biblioteker. 

FORSKNINGSFUNKTIONER 

B. Forskning indenfor dol

SAMARBEJDSFUNKT I ONTR 

10. Forskninqsbiblible.karen som leder og samarbgid,sp_artne!: 

Forskningsbibliotekaren er ofte ansvarlig for funktionerne i forkellige 

sektioner og afdelinqer og bliver s5ledes ogsS den person' 

som har vesentliq indflydelse p5 de andre personalegruppers arbejdssituation 

og samarbe;dsevner. 

11.. Forskningsbibtiotekarens ro_1le i informationssamfundet: 

Det er bl.a. forskningsbibliotekaren, som deltager i forskningsbibliotekernes 

styrende organer r og nir man p&peger forskningsbibliotekarens 

ro1le og betydning for samfundsudviklingen' er det 

samtidigt narligqende at anfore, at hvis forskningsbibliotekerne 

ikke fungerer optimalt, s5 er det b1.a. forskningsbibliot.ekaren' 

der ikke lever op til udviklingens krav om dynamik og forudseenhed 

med hensyn til, hvilke roller og funktioner der bliver forskningsbibliotekets 

i fremtiden. 

0ktober 1984 

Jeppe JuuI Nielsen 

Stig Rasmussen Erland Kolding Nielsen

Ri 1aq 4a 

78 

marks Erbl roteksskole mA holdes Aben for etablerrng 

af brbl roteks_ 

fagl rqe ovecbygnrnqsuddanrrelser, men er rmod den beskrevne orgsntssL 

ron,' optagelseskrrterrerne 

og sLudreformen. 

It grundrgere udva]gsarbejde md no3ere fastlaqge rannerne om 

og rndholdel 

af en sAdan overbygnrngsuddannelse. r 

5.6. Fonkningsbibliotekaruddannefsen 

5.6.'1. 

Indledni 

Pa grundlag af bekenc!lgoielse af Ig. september 1959 om studreordnrng 

ved Danmarks Erblroteksskole, sektron II, lrnjen foc 

forskningsbrbl rolekarer har 9 hold b ca. 20 deltagere sr.den 1969 

gennemfort forsknrngsb rb I rotekaruddanne lsen. Uddannelsen er bIevet 

gennemFsrt hvert eller hvert ancJet Ar. 

udvalget frnder, aL akademrsk uddannede medarbe3dere r forsknrngsbrblroteker 

og dokumentatronscentre m.v. har behov for en 

uddennelse inden for brblroteks-, 

dokumentations- og informationsornradet 

r fortsattelse 

ef deres akacremrske uddannelse. 

Forsknrngsbrblrotekaruddannelsen er saledes efter udval,gets 

opfattelse 

en nsdvendrg forudsatnrng for akademrsk uddannede medarbejderes 

funktion som forsknrngsbrbl rotekarer i forsknrnqsbibl 

roleker og dokumentat ionscentre. 

5,6.?. Ranmerne for studieordni 

Eekendtgerelsen af 18. seplember 1969 er en ranrnebekendtgorelse, 

der rndeholder bestenmelser om: 

- 0ptagelse ($$ 1-Z) 

- Omfang og varighed ($ f) 

- Undervisnrnqens rndhold oq form ($ 4) 

- fvaluering ($ l) 

[n bekendtgorelse om srudreorcJnrng bor som hidtrl vere en 

rarrmebekendtgorelse, der mulrggor en fleksrbel trlretteleggelse 

og en labende aJourforrng af undervrsningen. Den nuvarende bekendtgorelse 

rndeholder rngen formulerrng'af malsetnrngen for uddannelsen. 

Det vr I rmrdlert id vare hensigtsnressrgt, at planleqnlngen 

og trlre[teleqgelsen af uddannelsen og de konxnende undervlsnrngsforlob 

sker pA bagqrund af en mAlsatnrng, der er formuleret 

r sludreordnrrrqen.

Mrndretalsudtalelse: 

r ft mrndretal (trland Ko).drng Nielsen) frnder en ny form6lsformulering 

overfladrq og henvrser trl, at $ l, stk. Z r brblroteks= 

skoleloven og $ I, stk. 2 r bekendtgorelse af lB. september 1969 

om studieordnrngen for lrnjen for forskningsbrblrotekarer er trlstrekkelig 

fleksrbel, men vrl trl gengeld gore galdende, at pra:- 

ciserinqer ef form6l m.v. naturlrgt bor forefrndes r en studreplan 

for uddannelsen.f 

5.6.J. 

Uddannelsens m6l 

Uddannelsens mdl er: 

l. at meddele brbl ioteks- og informat ionsfaql rg vrden af generel 

teoretisk og tverfaglig 

af forskningsbibliotekariske 

opgaver og funktioner r forskningsbiblioteker, 

dokumentationseentre oe tilsvarende rnstrtutioner, 

karekter med henblik pA varetagelsen 

2. et meddele oversigtsviden om det semlede biblroteksvesens opgaver, 

struktur, institutioner, 

orgenisationer m.v., 

t, at give en rekke biblroteksfaglige ferdigheder p6 qenerelle 

og tverfaglige omrAder, 

4. et give en beggrund for biblioteksortenteret fagforsknrng og 

anden sektorrettet 

BDI-forskning. 

5.5.4. 0ptaqelse 

Der har i de senere 6r vist 

sig en oget interesse for uddanneleen 

fra akademisk uddannet personale ved instrtutioner 

ikke er forskningsbibiioteker 

universiteteinstitutter, 

m.v., der 

e.llen dokumentationscentre, f.ex. 

firmabiblioteker m.v. 

PA denne baggrund har udvalget overvejet, 

uddenneleen i den forstond, 

om man kunne 6bne 

at det ikke ekulle vere en betingelse 

for optagelee, at aneogeren var ansat eom skedemisk medarbejder 

ved et forskningebibliotek, 

dokumentationecenter m.v. I betragtning 

af den nuvprende akademikerarbejdsloshed vil 

medfsre et betydeligt 

pree pA uddanneleen - og dermed et reeeourcekrav. 

Samtidig vil det vere uklert, 

hvilke erhvervsfunktioner 

ekademikere med denne bibliotekefaglige 

dette formentlig 

uddannelse skel varetege, 

hvis de ikke i forvejen er ansat ved et forokningsbrbllotek 

el ler dokumentat ionscenter.

Uddannelsen bsr fast-holdes:;om en lukket uddannelse - en 

"etatsuddannelse". Det mi fortsaL vare en forudsetnrng for optagelse, 

at ansogeren har en vtderegiende uddannelse eg er ansat 

r et forsknrngsbrbliotek, dokumentat ronscenter eller trlsvarende. 

De geldende optagelsesreqler mi - med de nodvendrge trlpasnrnqer 

- anses for trlstrakkelrgt fleksrble lrl at ogs$ ansogere med arbe3de 

tnden for brblroteks-, dokumentatrons- og rnformatrorrsomrAdet 

udenfor de tradrtr,onelle forsknrngsbrblioteker og dokumentaL 

ronscentre vr I kunne optages. Ved en revrsion af reglerne bar 

drspensati,onsbefo3elsen dog henleqtles trl det foreslSede ridgrvende 

uddannelsesnevn, Jfr. afsnrt 7.5.'l . 

5.5 . 5. 0mfanq oo var rqhed 

Det m6 anses for vanskelrgt at teslholde uddannelsens karakter og 

nrveau med en kortere undervrsnrngstrd end de nuverende ca. )50 

trmer fordelt pi 2 semesLre (l 5r). uddannelsen er r ojeblikket 

trlrettelagt 

r 4 moduler. [n opdelrng r moduler bsr der rmrdlertrd 

neppe tages sttllrng trl r studieordnrngen, rdet den praktiske 

tilretteleqgelse 

af uddannelsen m6 kunne 3usteres. 

5.6.5. Indhold oq form 

undervrsningen mi som hrdtrl 

kunne have sivel semrnar- som mefe 

ovelsespreget form, lrgesom det er vesentlrgt at der fortsat bliver 

mulighed for en studrere3se lrJ, forsknr,nqsbrblroLeker r provinsen 

og trl udenlandske brblroleker og brblroteks-, dokumentatrons- 

og informatronsinstrtutroner som eL rntegrer€L led i uddanne 

I sen. 

Indholdsnressrgt vr.l uddannelsen skulle dekke de sanme fag, 

der er opregnet 1 $ 4 i bekendtgarelsen af 18. september 1959. 

0pregnrngen af fag synes dog at lagge op trI 

ret atomrserede for- 

Iab, og man vi-lle med fordel kunne formulere undervrsnrngsfagene 

som nogle bredere emneomrSder. Undervrsningen skal lsbende tripasses 

udviklingen.rnden for biblroteks-, dokumentalions- oq rnformatronsomrSdet 

, 09 emneomnSderne bar angrves s6 fleksrbel t, al 

detLe er muligt, .lrgesom uddannelsens sarltge karakter strLler 

sLore krav tiI 

faglrg koordinalron.

81 

5.6.7. Fvalrrerrnrl 

uddannelsen har hicit i I varet er,alueret r .ten form, at :;t gcjerende. 

som regelmess.i gt har fulrlt trnderr rsninrle. or; hi rs sipecrirlopgave(r 

) er bler,'et godkenclt , har f iet 

et trer is f-or qprrnemf ort 

rrdrliirrnelse. 

specialopqaven(r) becrommes som godkendt.i rkke qodkendt af 

vedkommende lag]arer og efr mrnrsteriert tleskrkket canr;or. 

Skrrf tlige eller m.ndt lrge pror.r r rJ. enkr.Jte f ar.] elier 

storre emneomririer - eller eIter rrv.rt morJrl - i,r ] le f .rme.t I rg 

skalle plrotrlemer r betragtning af u.dervlsnl.qsforloberres kortr,ar 

i qhed. 

Det mi imidlerticJ anses for nod'endrqt, at den fortsat opret - 

holdes en evalrerrng af cte studerendes gerrnemforelse af urJdanrre 

I sen. 

f n evaluering p5 gruncilag af' en eiler f rere skrr f U rqe or)gaver 

forekommer mest rimelig. 

sidanne opgaver bor doq r vrdere omfang 

end hidtil indga som et inteqreret led i,ndervrsnr.ge. oq 

bor udarbejdes under vejrednrng af en erler frere ar skolens rerere. 

Det vil vare hensigtsmassrr_;t. et der fastsatter; t.r.mrrrt,r 

for aFleveri^gen af specraJopgaven, f.ex. s6lodes, at o[)q.ven 

skal afleveres ved sfslutn.lngen af cjet semester. hvor cJet sr

FO RS KN I N GSBIBLIOTEKERNES F,F,LLESRAD 

SEKLETARIAT: t'IGSBtBLIoTEKAREMBEDET. cHRtsTlANs BRyccE s 

DK.lrrg KoBENHAvN K 

JTHle h 

TLP. (01) Ir ol ll . TELEX rroog 

Ministeriet 

anliggender, 

Nybrogade 2, 

for kulturelle 

I203 Kobenhavn K.- 

Den I4.juni 1984 

r fortsattelse af Forskningsbibliotekernes FallesrAds forretningsudvalgs 

skrivelse af l4.november l9g3 som svar pA 

Mini-steriets 

brev af I6. september l9B3 skal Forskningsbibliotekernes 

FallesrAds forretningsudvalg hermed knytte folgende 

kommentarer tiI afsnit 5.6 Forskningsbibliotekaruddannelsen 

i Betankning 982: 

Forskningsbibliotekernes FallesrAds forretningsudvalg finder 

, dt det er af storste 

betydning , at en uddanne I se som 

ski tseret i Betenkningens afsnit 5 . 6 f indes ved Danmarks Biblioteksskole, 

og kan tilslutte sig, at uddannelsen, som fo_ 

reslAet i Betankningen, placeres i sektionen for efter- os 

videreuddanne I se . 

Adgang ti I uddanne I sen bor vare betinget df , at ansogeren har 

en viceregAende uddannel se , samt at den pAgeldende har ansettelse 

ved en BDr-institution elIer er ansat med tiisvarende 

funktioner i anden offentlig institution, organisation eller 

privat virksomhed. 

M6let for 

uddannelsen mA vaere at 

meddele biblioteksog rnformat ionsfaglig viden af 

generel og tverfaglig karakter med henbl ik pA forskstens 

opgaver og 

n i ngsbi b I iotekarens,/dokumenta I r 

funk- 

2/

FO RSK N I NGSBI BLI OTEKERN ES F.'€LLESRAD 2.- 

tioner i forskningsbiblioteker, dokumentationscentre 

og ti I svarende institutioner 

samt ti I svarende funktioner 

i avr igt. 

Forskningsbibliotekernes FellesrAds forretningsudvalg mener, at 

uddannelsen bor navnes selvstandigt 

i en kommende lov om Danmarks 

Bibliotekshojskole, jfr. mindretalsudtalelsen til lovforslagets 

S 2, p. I1I, samt at en bekendtgorelse om studieordningen 

som hidtil bar vare en rammebekendtgorelse. I modsatning 

til den nugeldende bekendtgorelse af IB. september I969 bor den 

kommende bekendtgorelse indeholde mAlsatningen for studieordf 

nlngen. 

Forskningsbibliotekernes FellesrAds forretningsudvalg lagger 

vagt PA , der bI iver 

som 

tal e om et mA I rettet uddanne I ses for lob , 

omfattende aI Ie vesentl ige aspekter omkring informationshAndtering 

og informationsstrukturer giver en helhedsforstAeI 

se for BDI-institutionernes opgaver og strukturer, en rakke 

biblioteksfaglige fardigheder samt giver baggrund for BDI-forskning. 

Ligeledes vil Forskningsbibliotekernes FallesrAds forretningsudvalg 

lagge vagt pa, at tilrettelaggelsen 

af studieforLczbet 

foregAr i- nart samarbejde med biblioteker og dokumentationscentre, 

og at der pA biblioteksskolen findes en fast ansvarliq 

koordinator for uddannel sen . 

Undervisningen skal veere gratis 

og have et omfang a ca. 350 timer, 

helst fordelt over 2 finansAr, samt omfatte en studierejse 

ti1 BDI-institutioner i provinsen og en studierejse til udenlandske 

BDI-institutioner. 

P.f.v. 

'lorkrl 

Olsen

l 

Br lrrq 5 

-=_ .:.-f= j =: 1l-..3 

: : ( i - : 9 

a = 

= : a < - = 

s - d 

I . : : : v n - : 

= i.;: '.j :.il 

; i;:;--l , !=-*iiE 

: tnii.=ii= !==+;i 

::: i.==li. i= :"1;;: 

: i : t.J- {:- (: -- - 

s 

= 

=_==_ -;-3=; :g-Ii.1 

':lii:;; i,: :::J- 

!:=:ii?i5i i':;l 

>=:":i,-iii 

: i5t:; 

i; i.:;*: : 

:i'':i; :-;i : = il=l 

,*;:;=.;=i'4:=; 

+j';r:s'-:i -:!li 

5 r{;_:"i!1 23 . ! 

-:- 

:t+::=. i: =i 

j it-:i;i iz :+ 

; ;::=l? lc =4 

-u .az :z 

- = - . I t: 2z 

< = 

i 

2 

* : 

I c = J 2 i 

= - - e 

a i:---&s. =.lE=I=* :! ?= 

? 

=: -i 

+ 

- i l = - : : ' ' j : 

-: 

i :i-+:! 

:tr 

: -:r;il; i: :* 

i :=lri_l i'- +: 

:+ :7'-+f; s-a ;: 

i5 :=:;*i E= *rr 

=: 5-)?i:-=- :; '.t' 

r ; L=i i*;;i ;ii ;i 

+j +;=:u; =a -: 

t- 

N 

l c 

! a 

a 

= 

T 

x 

[ 

'= 

1 

g\ 

3 : 

t c 

! a 

a 

: . ! 

i z 

t 

> l 

\ l 

r 

-l 

arl 

:.1 

! l 

\ l 

< , 

\| 

!i 

* t 

3cl 

icl 

\| 

: i 

! l 

\ l 

:1 

< l 

* l 

\\l 

: l 

\| 

- t 

\ l 

< l 

-ijtjj 

:::: -:*= ;i,: ii-=*=oi ;E-i 

i;j;= j;€t =i= ;;i =!ii€ jjl: a 

:+!:; 

=:;: i;iii;:Ei?; if="= 

i=i;i ,jlti ;ii ;ii=ii;li i;:j 

i;i?ii:; ;?, i:;_Ei:i;;:"ri i::. 

=i=-' 

i::;::i::ii i:::il;ii;ii: 

::':: 

ji ::: ii:ii ii i=;= ;:?i 

; i;:;;;i-:=i ;=;:=':;-r' j.=ii zzi: 

i:j-ji:;i:: :::::iii;;i ::ii:i; 

i;iii=:j i;: j:;?i;::l:: :;:i::i F 

:..t;:;=':i::i::?i::;j; i='!i:i : 

::; ii=i=r!; i; -:i = :;*i = i: . iii; i; : 

i;: ;i=;3i;:i llilr:1i:i::'.j;:; ; 

, +2rr : i :: i=== :i;;?t ru; ,; r =-==:: 

-1=;;:= 

ii; i: 

; i:;: ;-r i :==!.=:- =Z==;i: = i=;ri t= 

i: = u

Core Concepts in LIS/Fod_uddannelsen_1984.pdf - IVA

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Core Concepts in LIS/Fod_uddannelsen_1984.pdf - IVA

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?